1997 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM JORDBRUGETS ANVENDELSE AF GØDNING OG OM PLANTEDÆKKE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde m.v.
§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af
gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri opretter et
register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov.
Stk. 2. Den, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, og har en
årlig omsætning, der overstiger 20.000 kr., skal anmelde sin virksomhed til
registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis
1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller
3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk
gødning i planperioden.
Stk. 3. Den, der driver flere momspligtige virksomheder med
planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1,
skal anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,
hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at den årlige omsætning
overstiger 20.000 kr. og
1) virksomhedernes samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller
3) virksomhedernes samlet modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden
organisk gødning i planperioden.
Stk. 4. Hvis virksomhederne, jf. stk. 3, er selvstændigt
registrerede efter momsloven, kan virksomhederne dog registreres hver for
sig.
Stk. 5. Andre, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan
anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis
Læs alt
den årlige omsætning overstiger 20.000 kr.
Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for retten til at købe
afgiftsfri gødning. Som alternativ dokumentation kan benyttes direkte opslag
i det i stk. 1 nævnte register, jf. stk. 9.
Stk. 7. Anmeldelse til registrering skal ske inden en dato fastsat
af ministeren. Hvis virksomheden senere bliver registreringspligtig, skal
anmeldelse til registrering dog ske senest 21 dage efter, at
registreringspligten indtræder.
Stk. 8. Når virksomheden ikke længere har pligt til at være
registreret, jf. stk. 2 og 3, eller den registrerede ikke længere ønsker sin
virksomhed registreret, jf. stk. 5, kan den registrerede anmode om, at
virksomheden afmeldes fra registeret med virkning fra førstkommende 1.
august. Ved overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede
inden 21 dage foretage afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en
virksomhed fra registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens
omsætning falder til under 20.000 kr. årligt.
Stk. 9. Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få
adgang til ved opslag i det i stk. 1 nævnte register at konstatere, om en
køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning eller ej.
Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets
opbygning, ajourføring, om anmeldelse til registrering og krav om
dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,
samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering
skal indeholde. Desuden kan ministeren fastsætte nærmere regler om
gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan en
dyreenhed skal opgøres.
§ 3. Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter
momspligtige virksomheder med en årlig omsætning på over 20.000 kr., som
driver virksomhed med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,
jf. lovens bilag 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved
opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.
§ 4. Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den
31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men
inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31.
december, forlænges planperioden til den 30. september. Afmeldes en
virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte register efter § 2, stk. 8, 2. pkt.,
løber planperioden dog kun til dato for afmeldelsens modtagelse.
Kapitel 2
Gødskning
§ 5. I planperioden må registreringspligtige eller registrerede
virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke
overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.
§ 6. For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for
kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i
virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens
størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende
klimaområde og jordbonitet.
Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal korrigeres
efter kvælstofprognosen for planperioden.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,
jordboniteter og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og
regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes.
Stk. 4. For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,
dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, kan ministeren fastsætte afgrødernes
kvælstofnormer, samt regler om beregning af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof.
§ 7. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal efter regler
fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fradrages en andel
af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning, der er brugt i den foregående planperiode, jf. §§ 11-14.
§ 8. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis
det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte
standardudbytte, jf. § 6, stk. 3. Korrektion for højere forventet udbytte kan
alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere
planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den
pågældende afgrøde.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om dokumentationen for højere forventede udbytter.
§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om, at virksomhedens kvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan
forhøjes, hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller
udvaskes kvælstof. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ansøgningens
udformning og indhold.
§ 10. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af
kvælstof beregnes som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§
11 og 12, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, og
handelsgødning, jf. § 14.
§ 11. Den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning beregnes som
virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning tillagt planperiodens
primo- og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning
samt tillagt modtaget og fratrukket afsat kvælstof i husdyrgødning inden for
planperioden, jf. stk. 4.
Stk. 2 . Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning
beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning, virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i
ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning på grundlag
af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, hvis afvigelserne kan dokumenteres ved
driftbilag.
Stk. 3. Virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens
ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes af virksomheden efter
regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4. Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning,
jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, jf.
§ 2, eller til biogas- og fællesanlæg.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
nærmere regler om opgørelse af virksomhedens besætning, normer for det totale
indhold af kvælstof i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af
afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformning af aftaler
m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af virksomhedens
ultimolager af kvælstof i husdyrgødning, herunder at virksomheder, der
udbringer husdyrgødning i perioden 1. august-30. september, jf. § 4, 2. pkt.,
skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde
kvælstof, der er udbragt i perioden 1. august-30. september.
Stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår
anden organisk gødning end husdyrgødning, beregnes efter regler fastsat af
ministeren.
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de
andele af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes
ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.
Stk. 2. Ved blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de
fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale
mængde kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog
fastsættes som andelen for svinegylle.
§ 13. Den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af
kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end
husdyrgødning. Ministeren fastsætter endvidere de andele, som skal anvendes
ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning.
§ 14. Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning beregnes
som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den
handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31.
juli tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager
af kvælstof i handelsgødning.
Stk. 2. Virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens
ultimolager af kvælstof i handelsgødning fastsættes af virksomheden efter
regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer
handelsgødning i perioden 1. august-30. september, jf. § 4, 2. pkt., skal
korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde kvælstof, der
er udbragt i perioden 1. august-30. september.
§ 15. Hvis den registrerede før udløb af planperioden ophører med
at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en kvælstofkvote, jf.
§ 6, skal den registrerede virksomheds kvælstofforbrug på arealet beregnes,
jf. §§ 10-14, for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager
arealet eller brugsretten hertil, skal, såfremt denne virksomhed er
registreret efter § 2, have skriftlig oplysning om forbruget og kvoten.
Forbruget og kvoten for den samlede planperiode henregnes herefter til den
virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt., ikke
gives, henregnes kvælstofforbruget til den, der har overdraget arealet eller
brugsretten hertil.
Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før
udløbet af planperioden og kvælstofforbruget på arealet for den forløbne del
af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for hele
planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger kvoten,
til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den,
der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at
kvælstofforbruget kan henregnes til denne.
Stk. 4. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller
brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registreret eller er
registreringspligtig efter § 2, henregnes forbruget for den forløbne del af
planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil.
Kvoten for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der har
overdraget arealet eller brugsretten hertil.
§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af planperioden
overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal
virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf. §
11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der
overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.
Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen,
ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes
ultimolageret for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.
Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres
kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den
oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af
planperioden indtil overdragelsestidspunktet.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler om den form, de i §§ 15 og 16 nævnte oplysninger skal have, om
oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper, marker m.v., samt om
hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.
Kapitel 3
Plantedække
§ 18. På 65 pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer,
dog ikke arealer, der anvendes til gartneri, herunder væksthusgartneri,
skovbrug, frugtplantage eller planteskole, skal der etableres et plantedække
med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i lovens bilag 2.
Stk. 2. Ministren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om efterafgrøder ud over det i stk. 1 nævnte krav, herunder om
beregning af omfanget af det areal, hvorpå efterafgrøderne skal etableres,
samt om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, og regler for
dyrkning af disse.
Stk. 3. Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde
lovens krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt om,
hvilke optegnelser virksomheden skal føre.
§ 19. Til opfyldelse af kravet i § 18, stk. 1, kan en virksomhed
efter aftale med andre virksomheder, der er omfattet af § 3, medregne arealer
under disse, hvis
1) arealerne er udlagt med afgrøder nævnt i lovens bilag 2,
2) afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den benyttede vej
ikke overstiger 5 km og
3) aftalen er indgået skriftligt før 1. september i det år, hvor
plantedækket skal være etableret.
Stk. 2. Kravet i § 18, stk.1, kan, for så vidt angår indtil 20
pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer, opfyldes ved nedmuldning
af halm fra korn- og rapsafgrøder. Til erstatning for 1 ha udlagt med
afgrøder nævnt i lovens bilag 2 skal der nedmuldes halm på mindst 1,6 ha.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse. Et areal, hvorpå der både er nedmuldet
halm og etableret plantedække med afgrøder i overensstemmelse med lovens
bilag 2, kan kun medregnes en gang med henblik på opfyldelse af kravet i §
18, stk. 1.
§ 20 . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i
særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed
fraviger bestemmelsen i § 18.
Kapitel 4
Planlægnings- og regnskabskrav
§ 21. Virksomheder, der er omfattet af § 2, skal for hver
planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og udtagne
arealer.
Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte
dyrkningsmæssige anvendelse, jf. kapitel 2, og etablering af plantedække, jf.
kapitel 3.
Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er
etableret et plantedække, jf. kapitel 3, eller som er udtaget af driften samt
det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes
senest den 1. september i den pågældende planperiode. Den resterende del af
markplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.
Stk. 4. Gødningsplanen skal foreligge senest den 31. marts i den
pågældende planperiode og angive
1) virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de
enkelte markers kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, samt de enkelte markers behov
for fosfor,
2) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden
organisk gødning end husdyrgødning, jf. §§ 10-13, og
3) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14.
Stk. 5. Ændringer i planerne, jf. stk. 1-4, som følge af ændret
valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. § 6, eller forhold, der er omfattet
af § 9, skal registreres i planerne, inden der disponeres efter disse. Andre
ændringer skal registreres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Dato for
udarbejdelse af planen samt ændringer i denne skal fremgå af planen.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
nærmere regler om mark- og gødningsplanens udformning og indhold.
§ 22. Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for
den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest den følgende 31. marts.
Ved afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf. § 2, stk. 8, skal
virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde
gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato
insende en underskrevet kopi heraf til ministeren.
Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af
virksomhedens mark- og gødningsplan, jf. § 21, og angive
1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, og virksomhedens
samlede forbrug af kvælstof, jf. §§ 10-14,
2) besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder og det samlede areal
med et gødningsbehov,
3) virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække, og
det samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder, jf. kapitel 3, og
4) oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for
udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gødningsregnskabers
udformning og indhold, opbevaring af bilag m.v. samt regler om opgørelsen af
arealer med gødningsbehov.
§ 23. Mark- og gødningsplanen samt gødningsregnskabet skal
udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer,
der er baseret på edb-programmer.
Stk. 3. Mark- og gødningsplanerne samt gødningsregnskabet skal
opbevares i mindst 5 år.
Kapitel 5
Gødningsleverandører
§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning,
skal indberette, hvilke virksomheder der er afsat gødning til, herunder den
afsatte gødningstype og -mængde, samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg skal
indberette, hvilke virksomheder de modtager gødning fra, herunder
gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.
Kapitel 6
Administration af loven
§ 25. Afgørelser efter loven træffes af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse
af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 26. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine
beføjelser til at træffe afgørelser efter loven til en institution under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 27. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren
bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til
afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der
er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat
i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at
gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte
oplysninger er registreret elektronisk, omfatter adgangen til dem også
elektronisk adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.
Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 og 3, § 5,
§ 18, stk. 1, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24 og §
27, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles
en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof
og i kg kvælstof pr. ha.
Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser
eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et
anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 8
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 2 træder dog i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver
herefter nr. 3 og 4.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte
bestemmelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov.
§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med
henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret
i, regler om beregning af den andel af det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående
planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.
§ 7, om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning,
jf. § 11, om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof i
handelsgødning, jf. § 14, samt om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6.
Stk. 2. Ministeren fastsætter overgangsregler for virksomheder,
der har forlænget planperiode 1997/98 i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr.
624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Momspligtige virksomheder omfattet af loven
---------------------------------------------------------------------
Branchekoder:
---------------------------------------------------------------------
01 Landbrug, jagt m.v.
01.1 Planteavl
01.11 Agerbrug
01.11.10 Kornavl
01.11.90 Agerbrug i øvrigt
01.12 Gartnerier og planteskoler
01.12.10 Gartnerier
01.12.20 Planteskoler
01.13 01.13.00 Dyrkning af frugt og bær
01.2 Husdyravl
01.21 Kvægavl
01.21.10 Malkekvæghold
01.21.90 Anden kvægavl
01.22 Heste-, fåre- og gedeavl
01.22.10 Stutterier
01.22.20 Fåre- og gedeavl
01.23 01.23.00 Svineavl
01.24 01.24.00 Fjerkræavl
01.25 Anden husdyravl
01.25.10 Pelsdyravl
01.25.90 Opdræt af andre dyr
01.3 01.30 01.30.00 Planteavl kombineret med
husdyravl (blandet drift)
02 02.0 Skovbrug
02.0 02.01.00 Skovbrug
---------------------------------------------------------------------
Afgrøder, der kan anvendes:
---------------------------------------------------------------------
Vintersæd - Vinterhvede
- Vinterrug
- Vinterbyg
- Vintertriticale
Majs - Fodermajs
Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter i
græsmarksblandinger
- Lucerne
- Vedvarende græsarealer
- Italiensk rajgræs til
foderbrug
Rodfrugter - Roer
- Fabriks- og industri-
kartofler
Frøafgrøder - Frøgræs
- Kløverfrø og anden
bælgsædsfrø
- Vinterraps
- Solsikker
- Roefrø
- Kommen
- Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager
- Frugt- bærkulturer
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder
Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som
mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af
efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at
efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper
indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha.
Andre afgrøder
Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Udtagne arealer
Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det
Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1765/92 om indførelse af en
støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som grønne
marker.
Nedpløjning
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder
kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde m.v.
§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af
gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri opretter et
register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov.
Stk. 2. Den, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, og har en
årlig omsætning, der overstiger 20.000 kr., skal anmelde sin virksomhed til
registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis
1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3) virksomheden modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden
organisk gødning i planperioden.
Stk. 3. Den, der driver flere momspligtige virksomheder med
planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1,
skal anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,
hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at den årlige omsætning
overstiger 20.000 kr., og
1) virksomhedernes samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3) virksomhedernes samlet modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller
anden organisk gødning i planperioden.
Stk. 4. Hvis virksomhederne, jf. stk. 3, er selvstændigt
registrerede efter momsloven, kan virksomhederne dog registreres hver for
sig.
Stk. 5. Andre, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan
anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis
den årlige omsætning overstiger 20.000 kr.
Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 7. Anmeldelse til registrering skal ske inden en dato fastsat
af ministeren. Hvis virksomheden senere bliver registreringspligtig, skal
anmeldelse til registrering dog ske senest 21 dage efter, at
registreringspligten indtræder.
Stk. 8. Når virksomheden ikke længere har pligt til at være
registreret, jf. stk. 2 og 3, eller den registrerede ikke længere ønsker sin
virksomhed registreret, jf. stk. 5, kan den registrerede anmode om, at
virksomheden afmeldes fra registeret med virkning fra førstkommende 1.
august. Ved overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede
inden 21 dage foretage afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en
virksomhed fra registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens
omsætning falder til under 20.000 kr. årligt.
Stk. 9. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets
opbygning, ajourføring, om anmeldelse til registrering og krav om
dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,
samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering
skal indeholde.
Stk. 10. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan en
dyreenhed skal opgøres.
§ 3. Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter
momspligtige virksomheder med en årlig omsætning på over 20.000 kr., som
driver virksomhed med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,
jf. lovens bilag 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved
opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.
§ 4. Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den
31. juli. Afmeldes en virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte register efter
§ 2, stk. 8, 2. pkt., løber planperioden dog kun til dato for afmeldelsens
modtagelse.
Kapitel 2
Gødskning
§ 5. I planperioden må registreringspligtige eller registrerede
virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke
overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.
§ 6. For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for
kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i
virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens
størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende
klimaområde og jordbonitet.
Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal korrigeres
efter kvælstofprognosen for planperioden.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,
jordboniteter og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og
regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes.
Stk. 4. For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,
dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, kan ministeren fastsætte afgrødernes
kvælstofnormer, samt regler om beregning af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof.
§ 7. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal efter regler
fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fradrages en andel
af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning, der er brugt i den foregående planperiode, jf. §§ 11-14.
§ 8. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis
det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte
standardudbytte, jf. § 6, stk. 3. Korrektion for højere forventet udbytte kan
alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere
planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den
pågældende afgrøde.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om dokumentationen af højere forventede udbytter.
§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om, at virksomhedens kvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan
forhøjes, hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller
udvaskes kvælstof. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ansøgningens
udformning og indhold.
§ 10. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af
kvælstof beregnes som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§
11-12, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, og handelsgødning,
jf. § 14.
§ 11. Den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning beregnes som
virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, tillagt planperiodens
primo og fratrukket planperiodens ultimo lager af kvælstof i husdyrgødning
samt tillagt modtaget og fratrukket afsat kvælstof i husdyrgødning inden for
planperioden, jf. stk. 4.
Stk. 2 . Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning
beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning, virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i
ydelses- og produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning på grundlag
af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, hvis afvigelserne kan dokumenteres ved
driftbilag.
Stk. 3. Virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens
ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes af virksomheden efter
regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4. Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning,
jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, jf.
§ 2, eller til biogas- og fællesanlæg.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
nærmere regler om opgørelse af virksomhedens besætning, normer for det totale
indhold af kvælstof i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af
afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformningen af
aftaler m.v. om overførsel af husdyrgødning, samt fastsættelse af
virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning.
Stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår
anden organisk gødning end husdyrgødning, beregnes efter regler fastsat af
ministeren.
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de
andele af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes
ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.
Stk. 2. Ved blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de
fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale
mængde kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog
fastsættes som andelen for svinegylle.
§ 13. Den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning, beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af
kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end
husdyrgødning. Ministeren fastsætter endvidere de andele, som skal anvendes
ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning.
§ 14. Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelgødning beregnes
som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den
handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden tillagt
planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof
i handelsgødning.
Stk. 2. Virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens
ultimolager af kvælstof i handelsgødning fastsættes af virksomheden efter
regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 15. Hvis den registrerede før udløb af den ordinære planperiode
ophører med at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en
kvælstofkvote, jf. § 6, skal den registrerede virksomheds kvælstofforbrug på
arealet beregnes, jf. §§ 10-14, på arealet for den forløbne del af
planperioden. Den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skal,
såfremt denne virksomhed er registreret efter § 2, have skriftlig oplysning
om forbruget og kvoten. Forbruget og kvoten for den samlede planperiode
henregnes herefter til den virksomhed, der har overtaget arealet eller
brugsretten hertil, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning, som nævnt i stk. 1, 2. pkt.,
ikke gives, henregnes kvælstofforbruget til den, der har overdraget arealet
eller brugsretten hertil.
Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før
udløbet af den ordinære planperiode, og kvælstofforbruget på arealet for den
forløbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for
hele planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger
kvoten, til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil,
medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at
kvælstofforbruget kan henregnes til denne.
Stk. 4. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller
brugsretten hertil før udløb af den ordinære planperiode, ikke er registreret
eller er registreringspligtig efter § 2, henregnes forbruget for den forløbne
del af planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten
hertil. Kvoten for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der
har overdraget arealet eller brugsretten hertil.
§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af den ordinære
planperiode overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning,
skal virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf.
§ 11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der
overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.
Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen,
ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes
ultimolageret, for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.
Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres
kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den
oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af
planperioden indtil overdragelsestidspunktet.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler om den form de i §§ 15-16 nævnte oplysninger skal have, om
oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper, marker m.v., samt om
hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.
Kapitel 3
Plantedække
§ 18. På 65 procent af virksomhedens dyrkede eller udtagne
arealer, dog ikke arealer, der anvendes til gartneri, herunder
væksthusgartneri, skovbrug, frugtplantage eller planteskole, skal der
etableres et plantedække med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i
lovens bilag 2.
Stk. 2. For hver virksomhed skal der, ud over det i stk. 1 nævnte
areal med plantedække, i et areal svarende til mindst 6 procent af det areal,
som er udtaget eller dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke har
kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, udlægges en efterafgrøde efter
normale driftsmæssige principper. Dette krav er opfyldt, hvis arealet med
efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire
forudgående planperioder udgør 6 procent eller mere af det areal, som er
udtaget eller dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om
efteråret i høståret. Arealer, som udlægges med efterafgrøder, jf. pkt. 1,
skal anvendes til en forårssået afgrøde det efterfølgende forår.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, hvilke afgrøder der skal medtages ved beregningen af det
i stk. 2 nævnte krav, hvilke afgrøder der kan anvendes som eftergrøder og
regler for dyrkning af disse afgrøder.
Stk. 4. Ministeren kan, for de virksomheder, som alene skal
opfylde lovens krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt
om hvilke optegnelser virksomheden skal føre.
§ 19. Til opfyldelse af kravet i § 18, stk. 1, kan en virksomhed
efter aftale med andre virksomheder, der er omfattet af § 3, medregne arealer
under disse, hvis
1) arealerne er udlagt med afgrøder nævnt i lovens bilag 2,
2) afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den benyttede vej
ikke overstiger 5 km, og
3) aftalen er indgået skriftligt før 1. september i det år, hvor
plantedækket skal være etableret.
Stk. 2. Kravet i § 18, stk.1, kan, for så vidt angår indtil 20
procent af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer, opfyldes ved
nedmuldning af halm fra korn- og rapsafgrøder. Til erstatning af 1 ha udlagt
med afgrøder nævnt i lovens bilag 2 skal der nedmuldes halm på mindst 1,6 ha.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse. Et areal, hvorpå der både er nedmuldet
halm og etableret plantedække med afgrøder i overensstemmelse med lovens
bilag 2, kan kun medregnes en gang med henblik på opfyldelse af kravet i §
18, stk. 1.
§ 20 . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i
særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed
fraviger bestemmelsen i § 18.
Kapitel 4
Planlægnings- og regnskabskrav
§ 21. Virksomheder, der er omfattet af § 2, skal for hver
planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og udtagne
arealer.
Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte
dyrkningsmæssige anvendelse, jf. kapitel 2, og etablering af plantedække, jf.
kapitel 3.
Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er
etableret et plantedække, jf. kapitel 3, eller som er udtaget af driften samt
det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes
senest den 1. september i den pågældende planperiode. Den resterende del af
markplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.
Stk. 4. Gødningsplanen skal foreligge senest den 31. marts i den
pågældende planperiode og angive:
1) virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de
enkelte markers kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, samt de enkelte markers behov
for fosfor, og
2) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden
organisk gødning end husdyrgødning, jf. §§ 10-13,
3) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14.
Stk. 5. Ændringer i planerne, jf. stk. 1-4, som følge af ændret
valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. § 6 eller forhold, der er omfattet
af § 9, skal registreres i planerne, inden der disponeres efter disse. Andre
ændringer skal registreres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Dato for
udarbejdelse af planen samt ændringer i denne skal fremgå af planen.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
nærmere regler om mark- og gødningsplanens udformning og indhold.
§ 22. Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for
den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest den følgende 31. marts.
Ved afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf. § 2, stk. 8, skal
virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde
gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato
insende en underskrevet kopi heraf til ministeren.
Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af
virksomhedens mark- og gødningsplan, jf. § 21 og angive
1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, og virksomhedens
samlede forbrug af kvælstof, jf. §§ 10-14,
2) besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder og det samlede areal
med et gødningsbehov, og
3) virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække og
det samlede areal hvorpå der er etableret efterafgrøder, jf. kapitel 3.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gødningsregnskabers
udformning og indhold, opbevaring af bilag m.v., samt regler om opgørelsen af
arealer med gødningsbehov.
§ 23. Mark- og gødningsplanen samt gødningsregnskabet skal
udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer,
der er baseret på edb-programmer.
Stk. 3. Mark- og gødningsplanerne samt gødningsregnskabet skal
opbevares i mindst 5 år.
Kapitel 5
Gødningsleverandører
§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning,
skal indberette hvilke virksomheder, der er afsat gødning til, herunder den
afsatte gødningstype og -mængde, samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg skal
indberette, hvilke virksomheder, de modtager gødning fra, herunder
gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.
Kapitel 6
Administration af loven
§ 25. Afgørelser efter loven træffes af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse
af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 26. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine
beføjelser til at træffe afgørelser efter loven til en institution under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 27. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren
bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til
afgørelse af om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der
er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat
i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at
gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte
oplysninger er registreret elektronisk omfatter adgangen til dem også
elektronisk adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.
Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.
Kapitel 7
Strafbestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2-3, § 5, §
18, stk. 1-2, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1-2, § 23, stk. 1 og 3, § 24 og §
27, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles
en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof
og i kg kvælstof pr. ha.
Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser
eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et
anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 8
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Stk. 2. § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver
herefter nr. 3 og 4.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte
bestemmelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov.
§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med
henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret
i, regler om beregning af den andel af det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående
planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.
§ 7, om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning,
jf. § 11, samt om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6.
Stk. 2. Ministeren fastsætter overgangsregler for virksomheder,
der har forlænget planperiode 1997/98 i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr.
624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)
Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):
Jeg skal herved for det høje Ting fremsætte:
Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække.
(Lovforslag nr. L 58).
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens aftale med SF, V, K og CD om
Vandmiljøplan II. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb
og lov om planlægning og forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning
m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, som begge fremsættes af
miljø- og energiministeren, og forslag til lov om afgift af kvælstof indholdt
i gødninger m.m., som fremsættes af skatteministeren, som alle er et led i
opfølgningen på opfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II.
Aftalen om Vandmiljøplan II indeholder en række forskellige initiativer,
bl.a. øgede bevillinger til genopretning af vådområder, skovrejsning,
økologisk landbrug og til anden miljøvenlig landbrugsdrift. Derudover
omfatter planen en generel reduktion af gødningstilførslen, bedre udnyttelse
af næringsstofressourcerne i form af krav om bedre udnyttelse af kvælstof i
husdyrgødningen, skærpede harmonikrav og indførelse af et krav om 6%
græsefterafgrøder.
Formålet med nærværende lovforslag er en gennemførelse af ovenstående
aftale. Der etableres en sammenhæng imellem afgiftssystemet og
gødningsplanreguleringen, hvorefter alene virksomheder, der er registreret i
gødningsplansystemet, kan erhverve afgiftsfri gødning. Lovforslaget skaber
således grundlag for en tilpasning af de hidtidige regler om jordbrugets
anvendelse af gødning, som blev gennemført som et resultat af Handlingsplanen
for en bæredygtig udvikling i landbruget.
Forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
lovfæster gødningsregnsskabsreguleringen og danner grundlag for en sænkning
af kvælstofnormen. Der foreslås en skærpet sanktionspraksis i form af faste
bødestørrelser ved overgødskning samt et øget bødeniveau. Der foreslås
endvidere fastsat krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning og krav om
efterafgrøder.
I den udstrækning en opstramning af harmonikravene for svinesektoren
medfører øget arealkrav vil Fødevareministeren vurdere konsekvenserne heraf.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales
det til Folketingets velvillige behandling.
Bilag 1
Momspligtige virksomheder omfattet af loven
---------------------------------------------------------------------
Branchekoder:
---------------------------------------------------------------------
01 Landbrug, jagt mv.
01.1 Planteavl
01.11 Agerbrug
01.11.10 Kornavl
01.11.90 Agerbrug i øvrigt
01.12 Gartnerier og planteskoler
01.12.10 Gartnerier
01.12.20 Planteskoler
01.13 01.13.00 Dyrkning af frugt og bær
01.2 Husdyravl
01.21 Kvægavl
01.21.10 Malkekvæghold
01.21.90 Anden kvægavl
01.22 Heste-, fåre- og gedeavl
01.22.10 Stutterier
01.22.20 Fåre- og gedeavl
01.23 01.23.00 Svineavl
01.24 01.24.00 Fjerkræavl
01.25 Anden husdyravl
01.25.10 Pelsdyravl
01.25.90 Opdræt af andre dyr
01.3 01.30 01.30.00 Planteavl kombineret med husdyravl
(blandet drift)
02 02.0 Skovbrug
02.01 02.01.00 Skovbrug
---------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Plantedække
---------------------------------------------------------------------
Afgrøder, der kan anvendes:
---------------------------------------------------------------------
Vintersæd - Vinterhvede
- Vinterrug
- Vinterbyg
- Vintertriticale
Majs - Fodermajs
Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter i
græsmarksblandinger
- Lucerne
- Vedvarende græsarealer
- Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter - Roer
- Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder - Frøgræs
- Kløverfrø og anden bælgsædsfrø
- Vinterraps
- Solsikker
- Roefrø
- Kommen
- Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager
- Frugt- bærkulturer
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder
Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som
mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af
efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at
efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper
indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha.
Andre afgrøder
Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Udtagne arealer
Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det
Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1765/92 om indførelse af en
støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som grønne
marker.
Nedpløjning
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder
kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at begrænse udvaskningen af kvælstof fra
jordbrugsarealer.
Med Vandmiljøplanen fra 1987 blev det besluttet, at udvaskningen af
kvælstof fra jordbrugsarealer skulle reduceres med 100.000 tons. De
væsentligste foranstaltninger, som blev iværksat med henblik på at nå dette
mål, var krav om opbevaringskapacitet og udbringningstider for husdyrgødning,
krav om udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplaner, samt krav om 65 pct.
grønne marker.
Reguleringen af sædskifte- og gødningsplanlægningen blev strammet
væsentlig som led i en handlingsplan fra 1991 om en bæredygtig udvikling i
landbruget. Det blev besluttet, at afgrøder ikke måtte tildeles kvælstof ud
over de økonomisk optimale normer, og at kvælstof i husdyrgødning som minimum
skulle udnyttes med en vis procentdel. Samtidig pålagdes jordbrugere at
udarbejde et gødningsregnskab.
Imidlertid har man konstateret, at de gennemførte foranstaltninger er
utilstrækkelige til at nå reduktionsmålsætningen for udvaskning af kvælstof.
I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 1998 indgik
regeringen og en række partier i Folketinget en aftale om yderligere
reduktion af landbrugets udledning af kvælstof. Målet med aftalen var
introduktion af nye foranstaltninger, som kunne sikre en samlet reduktion af
markbidraget med 100.000 tons kvælstof. Heraf skønnedes godt 60.000 tons
allerede at kunne opnås på grundlag af besluttede tiltag. For at opfylde
målsætningen om en yderligere reduktion på 35.000 - 40.000 tons fastsattes en
bred vifte af virkemidler, heriblandt våde enge, SFL-områder (særligt
følsomme landbrugsområder), skovrejsning, bedre foderudnyttelse, skærpede
harmonikrav og skærpelse af kravet til udnyttelse af kvælstof i
husdyrgødning. I det omfang disse midler beregningsmæssigt måtte vise sig
utilstrækkelige til at nå de angivne reduktionsmål, ville man anvende en
miljømæssig begrundet sænkning af gødningsnormer kombineret med en
overforbrugsafgift på forbruget ud over normerne.
Beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks
JordbrugsForskning (DJF) har vist, at det for at nå de angivne reduktionsmål
er nødvendigt at sænke afgrødernes kvælstofnormer.
Aftalen blev gennem politiske forhandlinger udviklet og præciseret, og
forhandlingerne resulterede den 17. februar 1998 i en endelig aftale
vedrørende Vandmiljøplan II. Aftalen er medtaget som bilag til lovforslaget
og beskriver de tiltag, der er nødvendige for at nå den ønskede reduktion.
Parterne er blandt andet enige om
- at der i Skatteministeriets regi indføres en generel afgift på
kvælstofgødning, således at kun virksomheder, der undergives
gødningsplanreguleringen, kan erhverve afgiftsfri gødning,
- at der skal ske en nedsættelse af kvælstofnormerne med 10 pct., således
at der samlet er tale om et vægtet gennemsnit på 10 pct. for normen,
- at der skal indføres en bøde med faste satser på forbrug af
kvælstofgødning udover de fastsatte sænkede gødningsnormer, idet
sanktionsniveauet generelt skærpes,
- at der skal indføres et krav om 6 pct. efterafgrøder.
Der etableres således en sammenhæng imellem afgiftssystemet og
gødningsplanreguleringen, hvorefter alene virksomheder, der er registreret i
gødningsplansystemet kan erhverve afgiftsfri gødning. Disse virksomheder er
underlagt krav om at skulle gødske efter de sænkede normer og skal hvert år
udfylde et gødningsregnskab. Med henblik på kontrol vil salget af afgiftsfri
gødning blive indrapporteret til tilsynsmyndigheden (Plantedirektoratet) fra
gødningsforhandlerne.
Gennemførelsen af en nedsættelse af kvælstofnormerne og skærpet
sanktionsniveau ved merforbrug af kvælstof samt af kravet om 6 pct.
efterafgrøder skal ske i Fødevareministeriets regi ved nærværende lovforslag,
mens indførelsen af en generel afgift skal ske i Skatteministeriets regi.
Miljø- og energiministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag
et lovforslag til opfølgning af Vandmiljøplan II-aftalen, hvori præciseres
det hjemmelsmæssige grundlag i miljøbeskyttelsesloven til regulering af
harmonikravene, som fastsættes i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere
ændringer.
Det er hensigten med lovforslaget at skabe grundlaget for en tilpasning af
de hidtidige regler om jordbrugets anvendelse af gødning, som blev gennemført
som et resultat af Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget.
Reglerne er nu indeholdt i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997.
Tilpasningen omfatter de ovennævnte stramninger. Endvidere tilvejebringes
grundlag for et forhøjet bødeniveau. Endelig søges hjemmel til at afslutte
sager om overtrædelse af loven ved administrative bødeforelæg.
Det er hensigten, at jordbrugere også fremover skal gennemføre en mark- og
gødningsplanlægning forud for tilførsel af gødning. Ved planperiodens
begyndelse skal der således udarbejdes en markplan, hvoraf det fremgår,
hvilke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i den pågældende
planperiode, herunder udlæg af efterafgrøder. Endvidere skal der udarbejdes
en gødningsplan, hvori kvoten for kvælstof på virksomhedens arealer opgøres.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof fastlægger den maksimale mængde
kvælstof, der må tilføres på virksomhedens marker.
På grundlag af en ajourført mark- og gødningsplan skal virksomheder efter
afslutningen af planperioden udarbejde et gødningsregnskab, der viser
virksomhedens forbrug af kvælstof i forhold til virksomhedens samlede kvote
for kvælstof. Gødningsregnskabet sammenholdt med virksomhedens mark- og
gødningsplan udgør grundlaget for tilsynsmyndighedens kontrol af, om reglerne
er overholdt.
II. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat og
kommuner.
Lovforslaget forventes at medføre forøgede nettoudgifter for staten.
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter til administration og kontrol
af loven på 12,9 mill. kr. i 1998, 16,0 mill. kr. i 1999 og 21,9 mill. kr.
fra år 2000 og fremover. Lovforslaget skønnes endvidere at medføre
merudgifter på 10,2 mill. kr. til etablering af en bygning i tilknytning til
de eksisterende bygninger ved Kirkegaardsmarken, Sorgenfri, som angivet
nedenfor:
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1998 1999 2000 2001
---------------------------------------------------------------------
Administration og kontrol af loven 12,9 16,0 21,9 21,9
Byggeri på Kirkegaardsmarken,
Sorgenfri - 10,2 - -
---------------------------------------------------------------------
Merudgift i alt 12,9 26,2 21,9 21,9
---------------------------------------------------------------------
Lovforslaget skønnes ikke at få finansielle eller administrative
konsekvenser for amtskommuner og kommuner.
a. Aktivitetsforudsætninger
Administrationen og kontrollen af det foreslåede regelsæt vil blive
tilrettelagt med udgangspunkt i retningslinierne for administrationen og
kontrollen af de hidtidige regler om jordbrugets anvendelse af gødning,
grønne marker m.v.
Forud for hver planperiode udsendes en vejledning med skemaer til
jordbrugerne. I vejledningen informeres om reglerne og om udfyldning af
skemaer.
Med henblik på kontrol af reglerne indsendes gødningsregnskaber efter
udløbet af planperioden. Gødningsregnskaberne registreres edb-mæssigt. Der
udføres en række edb-kontroller af de indsendte gødningsregnskaber. Endvidere
udvælges et antal virksomheder til fysisk kontrol på virksomheden af de
selvangivne oplysninger, og der gennemføres administrativ kontrol af de
selvangivne oplysninger.
Hvis det på baggrund af kontrollen må antages, at en virksomhed ikke har
overholdt reglerne, tages der i givet fald de fornødne skridt til at afslutte
sagen med bøde.
Som noget nyt skal der i medfør af den foreslåede ordning ske en
registrering i et særligt register af de virksomheder, der omfattes af
reglerne om anvendelse af gødning. Registrerede virksomheder vil være
fritaget for gødningsafgift, jf. forslag til lov om afgift af
kvælstofindholdet i gødninger m.m.. Endvidere skal virksomheder, der sælger
eller afgiver kvælstofholdig gødning, f.eks. leverandører af handelsgødning
og kommuner, der leverer slam til jordbrugsformål, indberette oplysninger til
Plantedirektoratet om afsætning af gødning. Oplysningerne vil indgå i en
krydskontrol af gødningsregnskaberne.
Gødningsregnskabet vil endvidere blive udformet således, at oplysningerne
i dette kan danne grundlag for kontrol af harmonireglerne, hvor kontrollen
ved særskilt beslutning vil blive henlagt til Plantedirektoratet.
Det er hensigten, at samtlige ca. 65.000 gødningsregnskaber skal indsendes
til kontrol hvert år, hvor der hidtil er indkaldt ca. 30.000 regnskaber pr.
år. Denne udvidelse af kontrolomfanget vil dog allerede træde i kraft med
virkning for gødningsregnskaberne for 1997/98, der indsendes i begyndelsen af
1999. Det øgede antal gødningsregnskaber og en øget kontrolintensitet samt
det forhold, at kriterierne for udvælgelse til kontrol skærpes i forbindelse
med behandlingen af gødningsregnskaber udarbejdet på grundlag af reglerne i
lovforslaget, vil udvide Plantedirektoratets arbejde med administration og
kontrol af regelsættet meget betydeligt. Indsendelse af gødningsregnskaber
udarbejdet på grundlag af reglerne i lovforslaget sker første gang i
begyndelsen af år 2000.
I medfør af lovforslaget skal der oprettes et register over de
virksomheder, der er omfattet af loven.
b. Administration og kontrol af loven
De samlede driftsudgifter af lovforslaget forventes i perioden 1998 til
2001 at blive følgende:
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1998 1999 2000 2001
---------------------------------------------------------------------
Bevilling på finanslov 1998 17,4 11,0 11,0 11,0
Udgifter som følge af lovforslaget:
11. Løn 2,1 7,9 15,7 15,7
14. Køb af varer og tjenesteydelser 9,8 8,1 6,2 6,2
15. Erhvervelse af materiale, netto 1,0 - - -
Efter lovforslaget 30,3 27,0 32,9 32,9
---------------------------------------------------------------------
Merudgift 12,9 16,0 21,9 21,9
---------------------------------------------------------------------
Det bemærkes, at der i bevillingerne ovenfor i alle årene indgår en
bevilling på 1 mill. kr. til kontrol på pesticidområdet.
I 1998 forventes anvendt 2,1 mill. kr. til løn og 0,8 mill. kr. til øvrige
driftsudgifter til ansættelse af 4 AC-årsværk til forarbejde og
implementering af loven. I 1999 forventes yderligere anvendt 2,2 mill. kr.
løn og 0,5 mill. kr. til øvrige driftsudgifter til nyansættelser til
behandling af samtlige gødningsregnskaber for gødningsåret 1997/98, der er
blevet indsendt i 1998. Samtidig forventes anvendt 3,6 mill. kr. til løn og
2,8 mill. kr. til øvrige driftsudgifter til en nødvendig opretholdelse af
administrationen og kontrol af de gældende regler. I 2000 forventes
yderligere anvendt 7,8 mill. kr. til løn og 2,1 mill. kr. til øvrige
driftsudgifter til ansættelse af 21 årsværk. Derudover skal kontrolomfanget i
Plantedirektoratets distrikter fordobles. Fra 2001 og fremover forventes
personaleforbruget opretholdt uændret. Det forventede merforbrug af årsværk
fremgår af følgende:
---------------------------------------------------------------------
Årsværk 1998 1999 2000 2001
---------------------------------------------------------------------
Antal årsværk i alt 472 473 470 470
på finanslov 1998
Efter lovforslaget 476 489 507 507
---------------------------------------------------------------------
Forøgelse af antal årsværk 4 16 37 37
---------------------------------------------------------------------
Der forventes i årene 1998 og 1999 anvendt ca. 14 mill. kr. til indkøb af
hardware og udvikling af software og kurser i forbindelse med implementering.
Der forventes, at blive behov for indkøb af 20 - 30 stationære PC'ere til
administrationen samt 20 - 30 bærbare PC'ere til brug for kontrollen i
marken. Indkøbet forventes at beløbe sig til ca. 1 mill. kr.
Med hensyn til udvikling af software ventes følgende opgaver i 1998:
Der bliver behov for at kunne registrere virksomheder, der er omfattet af
reglerne og som kan købe afgiftsfri gødning. Denne registrering forventes at
ske som en videreudvikling af det eksisterende GLR-system, hvori er indeholdt
grunddata om samtlige landbrug i Danmark.
Grovvareselskaber forpligtes til at levere oplysninger om salg af
handelsgødning. Oplysningerne skal krydses med oplysningerne i
gødningsregnskaberne. Dette kræver videreudvikling af det eksisterende
GLR-system, og der skal udvikles software til at håndtere overførslen af data
fra grovvareselsskaberne til GLR-systemet.
Nøgletalssystemer skal tilrettes i overensstemmelse med de nye
bestemmelser. Herudover skal systemet udvikles således, at det kan modtage og
behandle data fra det ændrede GLR-system.
Med henblik på at forbedre sagsbehandlingen samt sagsstyringen skal
nøgletalssystemet udvikles til at kunne registrere og behandle oplysninger
fra kontrolrapporter.
Nøgletalssystemet skal udvikles således, at Plantedirektoratet kan tilbyde
elektronisk indberetning, hvor jordbrugeren via Internettet kan indtaste
oplysningerne direkte i registeret.
Systemet skal udbygges til at modtage de 35.000 ekstra skemaer, og der
skal gennemføres ændringer i udtrækningskriterierne i nøgletalssystemet.
Skønnet på 10 mill. kr. er det bedst mulige, der kan foretages på
nuværende tidspunkt uden at indhente tilbud. Softwareudviklingen forventes at
skulle udbydes i licitation. For at nå de ovenfor nævnte tidsfrister vil det
være nødvendigt meget hurtigt at indgå forpligtende aftaler.
Plantedirektoratet overvejer at inddrage konsulentbistand i forbindelse med
udformning af udbudsmateriale.
Der forventes yderligere udviklingsopgaver på ca. 4 mill. kr. i 1999. Der
skal udvikles et system, der kan integrere nøgletalssystemets
kontroloplysninger med kontroloplysninger fra Plantedirektoratets øvrige
kontrolordninger, og der skal udvikles et system, der gør det muligt at
overføre kontroloplysninger elektronisk fra bærbare PCere til
Plantedirektoratets centrale system.
c. Byggeri på Kirkegaardsmarken, Sorgenfri
Det vil være nødvendigt at etablere en bygning i tilknytning til de
eksisterende bygninger ved Kirkegaardsmarken, Sorgenfri, idet
Plantedirektoratet ikke råder over kontorfaciliteter til det antal
medarbejdere, som loven skaber behov for.
Der forventes bygget ca. 700 kvm. kontorlokaler (11.000 kr. pr. kvm.) og
ca. 300 kvm. kælder (5.000 kr. pr. kvm.) til arkiv. Anlægsudgiften skønnes at
udgøre 9,2 mill. kr. eksklusiv eventuel anlægsudgift. De forventede udgifter
til inventar skønnes at udgøre 1 mill. kr. Det samlede merudgiftsbehov
forventes at blive 10,2 mill. kr. som anført nedenfor:
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1998 1999 2000 2001
---------------------------------------------------------------------
Bevilling på finanslov 1998 - - - -
Efter lovforslaget - 10,2 - -
---------------------------------------------------------------------
Merudgift - 10,2 - -
---------------------------------------------------------------------
III. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervet er beregnet af Statens
Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Den nedsatte kvælstofnorm skønnes
at medføre omkostninger for erhvervet på 112 mill. Kr./år, hvortil kommer tab
som følge af, at afgrøderne vil have et mindre proteinindhold. Endvidere vil
de skærpede krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning betyde
omkostninger på ca. 200 mill. kr/år for erhvervet, og kravet om etablering af
efterafgrøder vil indebære en omkostningsforøgelse på 150 mill. kr/år, i alt
ca. 462 mio. kr./år.
IV. Administrative konsekvenser for erhvervet
Lovforslaget omfatter som noget nyt virksomheder, der driver erhverv inden
for væksthusgartneri, skovbrug og frugtplantage. Det skønnes endvidere, at
lovforslaget omfatter væsentlig flere mindre virksomheder end de gældende
regler om jordbrugets gødningsanvendelse. For jordbrugserhvervet som helhed
medfører dette øgede administrative krav om udarbejdelse af mark- og
gødningsplaner samt gødningsregnskaber. De administrative krav skærpes i
forbindelse med indgåelse af aftale om overførsel af husdyrgødning, idet den
afgivende virksomhed i forbindelse med udarbejdelse og indsendelse af
virksomhedens gødningsregnskab skal indhente den modtagende virksomheds
bekræftelse på den overførte husdyrgødning. Endvidere vil kravet om mindst 6
pct. efterafgrøder medføre øgede administrative krav til opgørelse af
arealstørrelser og afgrødevalg. Dette krav omfatter dog ikke momspligtige
virksomheder, der har et samlet areal på mindre end 10 ha og ikke arealer,
der anvendes til gartneri, planteskole, væksthusgartneri, skovbrug eller
frugtplantage. Gødningsleverandører skal årligt indberette salget af
afgiftsfri gødning fordelt på de enkelte registrerede virksomheder til
Plantedirektoratet.
V. Miljømæssige konsekvenser
Stigende kvælstoftilførsel til afgrøderne medfører øget kvælstofudvaskning
fra jordbunden, hvilket skyldes, at planterne ikke er i stand til at opsamle
hele den tilførte kvælstofmængde. Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel
funktion af kvælstoftilførslen. Således øges udvaskningen kun i begrænset
omfang ved stigende kvælstoftilførsel så længe planterne er i stand til at
øge plantevæksten og proteinproduktionen ved øget kvælstoftilførsel. Der er
imidlertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af
kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den
procentiske del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes.
I henhold til DMU/DJF vil en nedsættelse af afgrødernes kvælstofnorm
medføre en reduktion i udvaskningen af kvælstof på 10.500 tons N/år. De
skærpede krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning vil medføre en
udvaskningsreduktion på 10.600 tons N/år. Endelig vil kravet om etablering af
efterafgrøder indebære en udvaskningsreduktion på 3.000 tons N/år.
Reduktionen af kvælstofudvaskningen må forventes at kunne få en positiv
effekt på det vilde plante- og dyreliv og dermed den biologiske
mangfoldighed.
VI. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget tilsigter at bidrage til realiseringen af den nationale
målsætning om reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, og vil som
sådan blive anvendt overfor EU-Kommissionen med henblik på at demonstrere, at
Danmark opfylder nitratdirektivet.
Loven vil efter vedtagelse blive fremsendt til EU-Kommissionen til
underretning.
VII. Høring
Lovforslaget har været forelagt for:
Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter,
Dansk Erhervsfrugtavl, Amtsrådforeningen, MLK-Fyn, De danske
Landboforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Landsforeningen Økologisk
Jordbrug, Kommunernes Landsforening, Danske Slagterier, Danmarks
Naturfredningsforening, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, Det Danske
Fjerkræråd, Bioteknologisk Institut, Dansk Pelsdyravlerforening,
Brancheudvalget for Frø, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, De
Danske Skovdyrkerforeninger, Dansk Juletræsdyrkerforening, Biogasforeningen,
Dommerforeningen, Biomasseinstituttet SUC, Østre Landsret, Vestre Landsret,
KFK Korn og Foderstof Kompagni a/s, Kemira Danmark A/S, Norsk Hydro, Agro
Danmark amba, Dlg Dansk Landb. Grovvare amba, DAKOFO og Den Lokale Andel.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens § 1 angiver lovens formål, som er at begrænse udvaskningen af
kvælstof ved regulering af jordbrugets gødningsanvendelse og ved at stille
krav om etablering af plantedække.
Til § 2
Til administration af de virksomheder, der anvender gødning efter denne
lov, oprettes et register. Optagelse i registeret er endvidere en
forudsætning for at kunne købe gødning afgiftsfrit, jf. forslag til lov om
afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Til de registrerede
virksomheder udstedes et bevis for registreringen, jf. stk. 6.
Alene virksomheder inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller
kombinationer heraf, der er momspligtige og som har en årlig omsætning, der
overstiger 20.000 kr. kan optages i registeret.
Den nærmere afgrænsning af hvilke aktiviteter, der er omfattet af
planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf fremgår af lovens
bilag 1. Virksomheder, der har aktivitet indenfor planteavl, husdyravl,
skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden branchekode,
jf. at virksomheden også har aktivitet indenfor andre brancher, er også
omfattet af registreringspligten eller retten, hvis aktiviteten medfører en
momspligtig årlig omsætning på mindst 20.000 kr.
For virksomheder omfattet af stk. 2 og 3 gælder en ubetinget pligt til at
lade sig registrere. Virksomheder omfattet af stk. 5 kan lade sig registrere
typisk med henblik på at kunne købe afgiftsfri gødning.
I henhold til stk. 2 og 3 skal alle virksomheder, der har en samlet
besætning på mere end 10 dyreenheder, eller har mere end 1,0 dyreenheder pr.
hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk
gødning i en planperiode lade sig registrere i registeret med henblik på at
blive omfattet af lovens regler om anvendelse af gødning. Ved anden organisk
gødning end husdyrgødning forstås gødning, som er omfattet af regler fastsat
i medfør af § 13, stk. 2. Ved denne afgrænsning sikres, at husdyrgødning og
anden organisk gødning anvendes på virksomheder, der er omfattet af reglerne
om anvendelse af gødning.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at en virksomhed, der er delregistreret i
flere momspligtige virksomheder, ligeledes er omfattet af reglerne om
anvendelse af gødning, hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at
den årlige omsætning overstiger 20.000 kr. Denne virksomhed registreres som
en virksomhed i registeret, med mindre virksomhederne er selvstændigt
registrerede efter momsloven, jf. stk. 4. I disse tilfælde kan virksomhederne
registreres hver for sig.
Bestemmelsen i stk. 5 giver momspligtige virksomheder, hvis årlige
omsætning overstiger 20.000 kr. og som driver erhverv inden for planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og som ikke skal lade sig
registrere i henhold til stk. 2 og 3, mulighed for at lade sig registrere i
det i stk. 1 nævnte register. Med registreringen, der altså er frivillig for
disse virksomheder, opnås ret til at indkøbe afgiftsfri gødning, jf. forslag
til lov om afgift af kvælstofr indeholdt i gødninger m.m.
Virksomheder omfattet af stk. 2-5 skal anmelde sin virksomhed til
registeret forud for planperioden, jf. stk. 7. Virksomheden forbliver i
registeret indtil virksomheden anmoder om at blive frameldt registeret eller
til virksomheden afmeldes registeret af ministeren, jf. stk. 8.
Ministeren bemyndiges, jf. stk. 9, til at fastsætte nærmere regler for
registerets, opbygning, ajourføring, oplysninger, der skal indberettes af
virksomheder omfattet af loven, samt betingelser for optagelse i registeret.
Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for, hvilke
oplysninger registreringspligtige og registrerede virksomheder skal
indberette. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om
fristen for anmeldelse til registeret forud for planperioden, hvilket normalt
vil skulle finde sted senest 1. juli forud for planperiodens begyndelse.
I henhold til stk. 10 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for
opgørelse af dyreenheder og husdyrtætheden, jf. stk. 2 og 3. Det er hensigten
at fastsætte regler for opgørelsen, der svarer til de i Miljø- og
energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om
erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. fastsatte regler.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter, hvilke virksomheder, der er omfattet af kravet om
plantedække. Afgrænsningen er en videreførsel af de hidtidige regler om,
hvilke virksomheder, der er omfattet af kravet om grønne marker, jf.
bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997, idet de dog er harmoniserede med
bestemmelsen i § 2. Det er således hensigten, at alle momspligtige
virksomheder med et samlet areal incl. udyrkede arealer, gårdsplads, have
etc. på 10 ha eller derover er omfattet af kravet om plantedække. I
opgørelsen medregnes forpagtede og lejede arealer.
Til § 4
Ved planperiode forstås perioden 1. august - 31. juli, dog senest til
virksomhedens afmeldelse af registret, jf. § 2, stk. 8, 2. punktum.
Til § 5
I henhold til denne bestemmelse må virksomhedens forbrug af kvælstof
opgjort i henhold til §§ 10-14 ikke overstige virksomhedens samlede
kvælstofkvote opgjort i henhold til §§ 6-9.
Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvælstof, som virksomheden
har til rådighed til gødskning af virksomhedens arealer. I forbruget indgår
mængden af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14, den mængde kvælstof, der skal
udnyttes i husdyrgødning, jf. §§ 11-12, samt den mængde kvælstof, der skal
udnyttes i anden organisk gødning, jf. § 13. Virksomhedens samlede
kvælstofkvote er den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på
virksomhedens arealer. Kvoten udgøres af summen af kvoterne for virksomhedens
marker. Kvoten for en mark opgøres ud fra bl.a. jordbonitet, afgrøde og
klimaområde, jf. §§6-9.
Til § 6
Virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes, jf. stk. 1, som summen af de
enkelte markers kvælstofkvote. Ved en mark forstås et areal med en bestemt
afgrøde. For hver afgrøde fastsættes en kvælstofnorm, der varierer efter
forfrugt, klimaområde, arealets jordbonitet, samt muligheden for at vande.
Markens kvote skal opgøres på grundlag af den senest etablerede afgrøde. Hvis
en vinterafgrøde således udvintrer, og der sås en forårsafgrøde, er det
sidstnævnte afgrøde, der bestemmer markens kvote. Kvælstofnormerne for vandet
sandjord må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 750 m3
vand pr. hektar pr. år til rådighed.
For korn og forårssåede afgrøder, der har en kvælstofkvote, skal den
samlede kvælstofkvote, jf. stk. 2, korrigeres efter planperiodens
kvælstofprognose. Kvælstofprognosen fastsættes hvert år omkring den 1. april
på grundlag af jordbundsanalyser. Kvælstofprognosen regulerer den forskel i
behov for tilførsel af kvælstof, der følger af de klimatiske variationer i
vintermånederne fra år til år.
I virksomhedens samlede kvælstofkvote fratrækkes en andel af den kvælstof
fra husdyrgødning og anden organisk gødning, der blev udbragt på virksomheden
i den forudgående planperiode, jf. § 7. Denne korrektion for eftervirkningen
skyldes, at afgrøderne først i denne planperiode udnytter en del af den
kvælstofmængde, der blev udbragt i husdyrgødning og anden organisk gødning i
den forudgående planperiode, jf. bemærkningerne til § 7 og § 12.
Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan endvidere i visse tilfælde
reguleres efter det forventede udbytte, hvis dette afviger fra
standardudbyttet, jf. § 8. Endelig vil kvælstofkvoten på de enkelte marker i
tilfælde af ekstreme klimaforhold kunne reguleres, jf. § 9.
Ministeren fastsætter hvert år kvælstofnormer for hver enkelt afgrøde,
herunder regler for de hvedesorter, der har en særlig norm som brødhvede.
Afgrødernes kvælstofnormer, herunder korrektiver for udbytteregulering og
for kvælstofprognosen, fastsættes som normerne for 1997/98 nedsat med et
vægtet gennemsnit på 10 pct. Normerne for 1997/98 er fastsat efter den
gennemsnitlige økonomisk optimale kvælstoftildeling.
Hvis en virksomhed har indgået en aftale med en offentlig myndighed,
hvorefter virksomheden forpligtes til at tilføre en afgrøde en mindre mængde
kvælstof end den nævnte kvælstofnorm, er det den reducerede kvælstofnorm, der
skal anvendes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet i forbindelse med tilskudsordningen for miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger.
Kvælstofkvoten for en mark vil som hovedregel omfatte kvælstofnormen for
een afgrøde. I visse tilfælde vil der dog inden for planperioden 1. august -
31. juli kunne være to forskellige afgrøder. Dette vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis arealet i efteråret er udlagt med græs, hvorfra der tages
slæt, og i foråret etableres med en forårsafgrøde. I disse tilfælde beregnes
markens kvote som summen af kvælstofnormerne for de to afgrøder.
I den gældende ordning er der ikke fastsat normer for mindre udbredte
afgrøder. Det er hensigten fremover at fastsætte afgrødenormer for alle
afgrøder, der almindeligvis dyrkes i Danmark. For visse beslægtede afgrøder
vil der blive fastsat fællesnormer. Disse nye normer vil blive fastsat efter
høring af de relevante organisationer. Landbrugets Rådgivningscenter, der i
den gældende ordning har indstillet normer på baggrund af deres
forsøgsvirksomhed m.v., vil blive inddraget i arbejdet med fastsættelsen af
disse normer.
Ministeren kan, jf. stk. 4, fastsætte normer efter andre kriterier end
nævnt i stk. 2. Dette vil især omfatte produktion på planteskoler og
væksthusgartnerier, hvor produktionen ikke sker på marker, men typisk i
mindre arealenheder. Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt på
virksomheder med frugtplantager eller skovbrug. Normerne vil i lighed med de
øvrige normer blive fastsat med udgangspunkt i det økonomisk optimale med
fradrag af 10 pct.
Til § 7
Dele af den totale kvælstofmængde i husdyrgødning og anden organisk
gødning, der tilføres markerne, er ikke tilgængeligt for planterne samme år
som gødningen tilføres, men frigives over flere år. Denne eftervirkning
bidrager således til planternes kvælstofforsyning. Derfor skal virksomhedens
samlede kvælstofkvote fradrages eftervirkningen af husdyrgødning og anden
organisk gødning tilført virksomhedens marker i den forudgående planperiode.
Eftervirkningen fastsættes som en andel af den totale mængde kvælstof i den
pågældende gødning.
Ministeren fastsætter de andele af den totale mængde kvælstof i
husdyrgødning og anden organisk gødning, brugt i den forudgående planperiode,
der skal fradrages i virksomhedens samlede kvælstofkvote. For planperioden
1998/99 vil de pågældende andele blive fastsat således:
1) svine- og kvæggylle ............... 10 %
2) dybstrøelse ....................... 15 %
3) anden husdyrgødning ............... 10 %
4) anden organisk gødning ............ 10 %
For visse typer af anden organisk gødning, f.eks. kartoffelfrugtsaft,
fastsættes eftervirkningen til 0 pct.
Ændring af andele kan alene træde i kraft ved en planperiodes begyndelse.
Ministeren fastsætter endvidere regler om, at eftervirkning af
husdyrgødning og anden organisk gødning udbragt på arealer, der ikke har
nogen kvælstofkvote i indeværende planperiode, ikke skal fradrages
virksomhedens samlede kvælstofkvote.
Til § 8
Afgrødernes kvælstofnormer kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for
en afgrøde afviger fra de fastsatte standardudbytter. Hvis der forventes
udbytter, der er højere end afgrødens standardudbytte, og afgrødens
kvælstofnorm dermed korrigeres i opadgående retning, skal det dokumenteres,
at der tidligere på virksomheden er høstet udbytter, som er højere end
standardudbytterne.
Ministeren fastsætter regler om den dokumentation, der skal foreligge ved
anvendelse af højere forventede udbytter. Dokumentationen skal bestå af
salgsfaktura eller lignende, som giver et uomtvisteligt bevis for, at den
pågældende afgrøde er avlet på virksomheden.
Til § 9
Ministeren fastsætter regler om, at virksomhedens kvælstofkvote efter
ansøgning kan forhøjes ved ekstreme vejrligsforhold som sandflugt og
oversvømmelse, der har forårsaget bortflyvning eller udvaskning af gødning.
Ministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningens udformning og indhold.
Til § 10
Efter bestemmelsen beregnes virksomhedens forbrug af kvælstof som summen
af kvælstofforbruget i alle de kvælstofholdige gødningstyper, der anvendes på
virksomheden.
Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det staldsystem, hvor
gødningen er produceret. Afgasset biomasse, der består af husdyrgødning
iblandet op til 25 pct. anden organisk gødning, der afgasses i et
biogasanlæg, betragtes som husdyrgødning. Anden organisk gødning omfatter
alle øvrige organiske produkter, der tilføres jordbrugsarealer for at gøde.
Typen af anden organisk gødning afhænger af, hvilke organiske produkter den
består af, samt behandlingen af disse. F.eks. består husholdningskompost af
affald fra husholdninger, som er behandlet ved en komposteringsproces.
Handelsgødning omfatter alle ikke-organiske gødningsprodukter.
Til § 11
Virksomhedens forbrug af kvælstof i husdyrgødning beregnes, jf. stk. 1,
som den husdyrgødning, der er produceret på virksomheden i planperioden
tillagt primolager og modtaget husdyrgødning og fradraget ultimolager og
afsat husdyrgødning.
Den totale mængde kvælstof i virksomhedens produktion af husdyrgødning
skal beregnes i overensstemmelse med de hidtidige regler. Produktionen af
husdyrgødning beregnes, jf. stk. 2, på grundlag af virksomhedens
besætningsstørrelse og -sammensætning fordelt på husdyrarter og staldsystemer
som gennemsnit over planperioden. Der fastsættes normer for det totale
indhold af kvælstof i husdyrgødning, jf. stk. 5. Husdyrgødningsnormerne
fastsættes for de forskellige kombinationer af husdyrarter, staldsystemer og
typen af husdyrgødning. Produktionen af husdyrgødning beregnes som antal dyr
af den pågældende husdyrart gange den fastsatte husdyrgødningsnorm for den
tilsvarende husdyrart og staldsystem. Virksomhedens produktion af
husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af husdyrgødning fra alle
virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Den hidtidige korrektion af produktionen af husdyrgødning for udegående
husdyr falder bort. Til gengæld foreslås den særskilte kvælstofnorm for
afgræsningsgræs afskaffet. Fastsættelse af kvælstofnormen for afgræsningsgræs
er sket under hensyntagen til, at en del af græsafgrødens behov for kvælstof
er dækket af den husdyrgødning, der efterlades på afgrøden af de græssende
husdyr.
Produktionen af husdyrgødning kan dog fradrages den husdyrgødning, der
efterlades af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning
ikke må tilføres mere gødning end den gødning dyrene efterlader på arealet.
Kvælstofindholdet i lageret af husdyrgødning ved planperioden udløb den
31. juli fastsættes af virksomheden efter regler fastsat af ministeren.
Ultimolageret svarer til næste planperiodes primolager. Der fastsættes regler
om virksomhedens maksimale ultimolager. Det er hensigten, at virksomheden
maksimalt må have et ultimolager på 50 pct. af virksomhedens produktion af
husdyrgødning i planperioden. Herved sættes der et loft over størrelsen af
virksomhedens eventuelle akkumulering af kvælstof i husdyrgødningslageret.
For visse driftsformer og mindre besætninger, hvor helt specielle forhold
medfører behov for et ultimolager på mere end 50 pct. af virksomhedens
produktion af husdyrgødning, kan der fastsættes regler om undtagelse fra
reglen om et maksimalt ultimolager på 50 pct.
Såfremt en virksomhed skal kunne fratrække kvælstof i husdyrgødning, jf.
stk. 1, skal husdyrgødningen være afsat til en registreret virksomhed, jf. §
2, eller til biogas- og fællesanlæg. Som dokumentation for overførsel vil der
blive fastsat regler om, at der skal foreligge en skriftlig aftale, hvor
typen af husdyrgødning, den samlede mængde kvælstof og datoen for levering
skal fremgå, jf. stk. 5. Datoen for levering anført på den skriftlige
husdyrgødningsaftale vil være bestemmende for, om husdyrgødningen skal lægges
til henholdsvis trækkes fra produktionen af husdyrgødning i den pågældende
planperiode. Det medfører f.eks., at skriftlige aftaler indgået før levering
skal ajourføres med hensyn til dato for levering. For flerårige aftaler skal
det fremgå, hvor meget husdyrgødning, der er leveret i de enkelte
planperioder. I forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens
gødningsregnskab skal afgiver af husdyrgødning indhente modtagers skriftlige
bekræftelse på aftalens oplysninger. Husdyrgødningsaftaler betragtes som en
del af virksomhedens gødningsregnskab.
For i størst mulig omfang at sikre, at husdyrgødning anvendes på
virksomheder, der er omfattet af reglerne om gødningsanvendelse, kan kvælstof
i afsat husdyrgødning dog kun fradrages, hvis det er afsat til anden
registreret virksomhed eller til biogas- og fællesanlæg. For virksomheder med
eget gårdbiogasanlæg medfører det, at virksomhedens forbrug af kvælstof i
husdyrgødning ikke kan opgøres på grundlag af en analyse af kvælstofindholdet
i afgasset gylle men skal opgøres ud fra virksomhedens produktion af
husdyrgødning og modtaget anden organisk gødning.
Ministeren fastsætter definitioner af de enkelte husdyrarter, herunder
opgørelsen af antallet. Størrelsen af virksomhedens gennemsnitlige besætning
opgøres på grundlag af antallet af husdyr i planperioden.
Endvidere vil der blive fastsat normer for det totale indhold af kvælstof
i husdyrgødning. Husdyrgødningsnormerne fastsættes på grundlag af husdyrart
og staldsystem. Normerne fastsættes på grundlag af ab dyr værdier som
fradrages tab af kvælstof ved fordampning i stald og lager. Normerne
fastsættes under forudsætning af, at husdyrene er på stald hele året. Det er
hensigten, at fastsætte normer for en række kategorier af husdyrarter,
staldsystemer og husdyrgødningstyper inden for følgende husdyrgrupper; kvæg,
svin, fjerkræ, pelsdyr, heste og får. Normerne fastsættes på grundlag af
nyeste dokumenterede viden på området. Endvidere fastsættes for hver af
husdyrgrupperne en norm for »andre staldsystemer« samt en fælles
norm for andre husdyrgrupper. Disse normer fastsættes i kg kvælstof pr.
dyreenhed og skal anvendes, hvis virksomhedens besætning afviger fra de
husdyrarter og staldsystemer, der er fastsat specifikke normer for, f.eks.
hvis dyrene går ude hele året. Opgørelsen af dyreenheder sker i
overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Der fastsættes tillige krav til de oplysninger, der skal fremgå af
indgåede aftaler om overførsel af husdyrgødning og krav til aftalernes
udformning. Husdyrgødningsaftaler skal angive afgivers og modtagers navn og
adresse, virksomhedens momsnummer, dato for levering af husdyrgødningen,
aftalens varighed, typen af leveret husdyrgødning og total antal kg kvælstof,
der er leveret.
Reglerne i § 11 tager alene sigte på beregningen af kvælstofforbruget m.v.
i relation til nærværende lovforslag, mens miljø- og energiministeren fortsat
fastsætter reglerne for beregning af gødningsproduktionen udtrykt i
dyreenheder ved vurdering af, om harmonikravet i henhold til Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer
er overholdt.
Til § 12
En væsentlig del af kvælstof i husdyrgødning består af organisk bundet
kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk skulle undergå en mikrobiel
omsætning før kvælstoffet er plantetilgængeligt og afgrøden dermed kan
udnytte det. Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmiljømæssige
faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugsdrift ikke er muligt
nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet bliver tilgængeligt for afgrøden.
Dette medfører, at en del af kvælstoffet omsættes og bliver
plantetilgængeligt uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen afgrøde på
marken eller afgrøden ikke kan optage kvælstof, eller i en efterfølgende
vækstsæson. Derfor kan det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning ikke
udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder. Som følge heraf fastsættes
virksomhedens forbrug af kvælstof i husdyrgødning som en nærmere fastsat
andel af det totale indhold af kvælstof i virksomhedens produktion af
husdyrgødning, primolager, ultimolager, modtaget og afsat husdyrgødning, jf.
§ 11.
Ministeren fastsætter de andele, der er nævnt i stk. 1. For planperioden
1998/99 vil de pågældende andele blive fastsat således:
1) svinegylle 50 %
2) kvæggylle 45 %
3) dybstrøelse 15 %
4) anden husdyrgødning 40 %.
Med virkning fra 1999/2000 vil andelene blive ændret i overensstemmelse
med aftalen om Vandmiljøplan II, jf. bilag. Andelene vil herefter blive
ændret i takt med, hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i
husdyrgødningen, det er teknisk muligt at udnytte.
Ændringerne kan alene træde i kraft ved en planperiodes begyndelse 1.
august, dvs. andelene kan ikke ændres inden for samme planperiode.
Ved beregning af andelen for blandinger af husdyrgødning og anden organisk
gødning er det nødvendigt at kende det totale indhold af kvælstof for hver af
de gødningstyper, der indgår i blandingen. Afgasset biomasse består typisk af
husdyrgødning fra svin, kvæg mv. i form af gylle, samt anden organisk gødning
i form af organiske affaldsprodukter fra f.eks. slagterier, træindustri mv. I
bestemmelserne gives der mulighed for at fastsætte andelen af det totale
indhold af kvælstof for afgasset biomasse som andelen for svinegylle i stedet
for at foretage en beregning.
Til § 13
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal
have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren, som dokumenterer
typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt datoen for
levering. Ved leverandøren forstås producenten eller mellemhandler mv. af
anden organisk gødning.
Ministeren fastsætter, at kvælstofindholdet i anden organisk gødning skal
bestemmes ved analyse foretaget af et laboratorium, der er autoriseret af
tilsynsmyndigheden efter bekendtgørelse nr. 898 af 24. november 1995 om
autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske
analyser af gødning efter bekendtgørelse nr. 255 af 11. april 1994 om
akkreditering af selskaber m.v. til inspektion. Analysen skal foretages
mindst een gang inden for den planperiode, analyseresultatet gælder for. For
kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal
indholdet af kvælstof bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 528
af 20. juni 1997 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og
komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål.
Ministeren fastsætter de andele af den totale mængde af kvælstof i anden
organisk gødning end husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af
forbruget af kvælstof i gødningen. Det er hensigten for planperioden 1998/99
at fastsætte følgende andele for de væsentligste gødningstyper i denne
kategori:
1) kommunalt spildevandsslam 30 %
2) komposteret husholdningsaffald 10 %
3) kartoffelfrugtsaft 50 %
4) pressesaft fra grønpillefabrikation 25 %.
Det er hensigten at ændre de pågældende andele i takt med, hvor stor en
del af det totale kvælstofindhold i anden organisk gødning, det er teknisk
muligt at udnytte. Ændringerne kan alene træde i kraft ved planperiodens
begyndelse 1. august, dvs. andelene kan ikke ændres inden for samme
planperiode.
Ministeren vil herudover fastsætte regler for den andel, der skal anvendes
ved fastsættelse af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning i andre
typer af anden organisk gødning end nævnt ovenfor. Andelen vil som
udgangspunkt blive fastsat til 30 pct., dog kan leverandøren efter ansøgning
anmode om en konkret fastsættelse af andelens størrelse. Fastsættelse af
andelen af kvælstofindholdet i andre typer af anden organisk gødning kan
alene træde i kraft ved en planperiodes begyndelse.
Til § 14
Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning beregnes som
leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den
handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden tillagt
virksomhedens primolager og fratrukket ultimolager. Type, mængde og indhold
af kvælstof i handelsgødning skal dokumenteres ved opgørelser fra
leverandøren. Ved leverandøren forstås producenten eller detailhandlere mv.
Hvis virksomheden har et primolager af handelsgødning, skal type, mængde og
indhold kunne dokumenteres ved hjælp af opgørelser fra leverandøren for den
forudgående planperiode. Hvis virksomheden tilfører handelsgødning til
arealer, der ikke er fastsat kvælstofnormer for (f.eks. have), kan disse
mængder ikke trækkes fra den endelige opgørelse over forbruget af
handelsgødning.
Til § 15
Bestemmelsen i stk. 1 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof skal
fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksomhed før
udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til et
areal, hvortil der er en kvælstofkvote.
Hvis arealet overdrages til en virksomhed, der er registreret efter § 2,
er hovedreglen, at den kvælstofmængde, der er forbrugt på det overdragne
areal, skal henregnes den virksomhed, der overtager arealet. Den overtagende
virksomhed er endvidere berettiget til kvoten for hele planperioden. Det
forudsættes, at der af overdrageren er givet skriftlige oplysninger om
forbruget frem til overdragelsestidspunktet og om arealets kvote.
Hvis der ikke i forbindelse med overdragelsen er givet skriftlige
oplysninger om forbruget af kvælstof, henregnes dette, jf. stk. 2, til den
overdragende virksomhed, som dog fortsat ikke kan medregne det overdragne
areal med tilhørende kvote i sit gødningsregnskab.
I det særlige tilfælde, hvor forbruget af kvælstof for det overdragne
areal overskrider kvælstofkvoten for arealet for hele planperioden, skal, jf.
stk. 3, den del af kvælstofforbruget, som overskrider kvoten, medregnes i den
overdragende virksomheds gødningsregnskab, med mindre at den virksomhed, som
arealet overdrages til, skriftligt accepterer at medregne hele
kvælstofforbruget i sit gødningsregnskab.
Ved overdragelse af arealer til en virksomhed, der ikke er registreret
eller er registreringspligtig efter § 2, skal, jf. stk. 4, den
kvælstofmængde, der er forbrugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet,
henregnes den virksomhed, som overdrager arealet. Denne virksomhed er
imidlertid berettiget til at medregne hele kvoten for det pågældende areal
for planperioden i sit gødningsregnskab.
Til § 16
Efter bestemmelsen i stk. 1 skal der foretages en opgørelse af oplagret
husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis en virksomhed, registreret
efter § 2, før udløb af den ordinære planperiode overdrager oplagret
husdyrgødning eller anden organisk gødning. Opgørelsen gives skriftligt til
den, der overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.
Det opgjorte ultimolager henregnes til den overtagende virksomhed.
Hvis der ikke er givet skriftlige oplysninger om den oplagrede
husdyrgødning og anden organisk gødning sættes ultimolageret, jf. stk. 2, til
0, hvilket indebærer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager
lageret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne.
Til § 17
Bestemmelsen fastsætter generelt, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om oplysninger og aftaler, som følger af §§ 15
og 16, samt for, hvordan disse skal kunne kontrolleres.
Til § 18
Efter bestemmelsen skal 65 pct. af virksomhedens dyrkede og udtagne
arealer være etableret med et plantedække for at begrænse udvaskning af
kvælstof fra jordbrugsarealer om efteråret. Bestemmelsen er en videreførelse
af reglerne om grønne marker fra bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997.
Kravet om plantedække omfatter, som de hidtidige regler, arealer der anvendes
til landbrugsafgrøder og arealer, som udtages som vilkår for at modtage
tilskud. Plantedækket skal bestå af afgrøder nævnt i lovforslagets bilag 2.
Afgrøden skal stå på det pågældende areal om efteråret i planperioden. Det
vil sige, at der f.eks. kan være tale om afgrøder, der er sået i
planperiodens begyndelse (vintersædsafgrøder, vinterraps), afgrøder fra
forrige planperiode, der høstes sent (roer, majs o.l.), mellemafgrøder
(efterafgrøder sået efter høst) eller flerårige afgrøder (lucerne, vedvarende
græs o.l.). Arealer udlagt med græsmarksafgrøder og frøafgrøder kan ikke
medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober, da pløjning eller lignende
af jorden tidligere end 20. oktober antages at medføre større frigivelse af
kvælstof i jordmiljøet.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at der udover bestemmelsen i stk. 1, i
et areal på mindst 6 pct. af det areal, som er udtaget eller dyrkes med
1-årige afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret,
skal etableres et plantedække bestående af efterafgrøder. De 1-årige
afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret er korn
(vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, rybs, soya, sennep, ærter,
hestebønner, solsikke, oliehør og lignende. Majs medregnes ikke til denne
kategori. Efterafgrøder antages at være særligt effektive til at optage
kvælstof, der frigives i jorden om efteråret. Derfor stilles der et særligt
minimumskrav om etablering af efterafgrøder.
Efterafgrøden, og størrelsen af det areal hvorpå den er etableret, skal
fremgå af virksomhedens mark- og gødningsplan for den planperiode, hvor
efterafgrøden etableres. For virksomheder, som alene skal opfylde lovens krav
om plantedække, skal efterafgrøderne fremgå af optegnelser, som ministeren i
medfør af stk. 4 fastsætter regler om.
Ministeren bemyndiges til i stk. 3 at fastsætte regler om hvilke afgrøder,
der skal medtages ved beregningen af det areal, hvorpå der skal etableres
efterafgrøder. Endvidere kan fødevareministeren fastsætte regler om, hvilke
afgrøder, som kan etableres som efterafgrøder, og betingelserne for dyrkning
af disse. Efterafgrøderne skal udgøres af græs udlagt om foråret i en
kornafgrøde eller af efterafgrøder med tilsvarende kvælstofoptagende effekt.
Kravet om mindst 6 pct. efterafgrøder, påtænkes at træde i kraft fra
planperiode 1998/1999. Dette indebærer, at der efter høsten 1999 skal være
etableret plantedække på et areal svarende til 6 pct. af det udtagne areal i
1998/99 samt de arealer, som i 1998/99 dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke
har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.
Kravet om efterafgrøder som plantedække er et minimumskrav, hvorfor
arealet aldrig må blive under 6 pct.. De 6 pct. kan dog beregnes som et
gennemsnit over indeværende planperiode og op til fire umiddelbart
forudgående planperioder. I planperiode 1999/2000 skal således mindst 6 pct.
udgøres af efterafgrøder. Er arealet større end 6 pct. i planperiode
1999/2000 reduceres det samlede arealkrav for de efterfølgende fire
planperioder tilsvarende.
Der kan være virksomheder, der ikke er omfattet af kapitel 2, og dermed
ikke skal udarbejde mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab, men som er
omfattet af kapitel 3. Det vil for disse virksomheder være nødvendigt at
fastsætte regler for, hvorledes de dokumenterer, at de opfylder reglerne om
plantedække. Det er hensigten at fastsætte krav om, at virksomheden
udarbejder og opbevarer markplaner, som viser omfanget af plantedækket. Det
er ikke hensigten at kræve disse planer indsendt systematisk, men der kan i
enkeltstående tilfælde blive tale om at kræve optegnelserne indsendt med
henblik på kontrol. Ministeren bemyndiges derfor i medfør af stk. 4 til at
fastsætte regler derom.
Til § 19
En virksomhed kan opfylde kravene om 65 pct. plantedække, jf. § 18, stk. 1
ved at indgå aftale med andre virksomheder, der er omfattet af reglerne
herom, om at disse udlægger plantedække med afgrøder nævnt i bilag 2. Kravet
i § 18, stk. 1 skal således overholdes tilsammen for virksomhederne. Det skal
fremgå af aftalen hvilke arealer, der er indgået aftale om. Med henblik på at
hindre en skævdeling af arealer med krav om plantedække kan aftaler alene
indgås, hvis afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den
benyttede vej ikke overstiger 5 km. Aftaler skal være indgået skriftlig før
1. september og indgå som en del af virksomhedens markplan, jf. § 21.
Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne om grønne marker fra
bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter nedmuldning af 1,6 ha med halm på indtil
20 pct. af virksomhedens areal kan erstatte 1,0 ha med plantedække, er en
videreførelse af reglerne om grønne marker fra bekendtgørelse nr. 624 af 15.
juli 1997. Et areal kan kun medregnes en gang ved opfyldelse af kravet i §
18, stk. 1, enten ved udlæg af afgrøder eller ved halmnedmuldning.
Til § 20
Ministeren kan i særlige tilfælde, hvor klimatiske forhold vanskeliggør
etableringen af plantedække, dispensere fra bestemmelserne i § 18.
Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne om grønne marker i
bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997. Dog omfatter bestemmelsen også
kravet om mindst 6 pct. efterafgrøder, jf. § 18, stk. 2.
Til § 21
Bestemmelserne er til dels en videreførelse af de hidtidige regler i
bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.
Virksomhederne skal for hver planperiode udarbejde en markplan, som i
medfør af stk. 2, skal angive den dyrkningsmæssige anvendelse og plantedække.
Den del af planen, der vedrører udtagne arealer og plantedække, skal
foreligge den 1. september, medens den resterende del skal foreligge den 31.
marts i planåret, jf. stk. 3. I medfør af stk. 4 skal gødningsplanen
foreligge den 31. marts i planåret og skal angive de enkelte markers kvoter
og den samlede virksomheds kvote for kvælstof. Endvidere skal de enkelte
markers behov for fosfor angives. Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i
husdyrgødning og anden organisk gødning skal endvidere angives i
gødningsplanen.
Tilsynsmyndigheden udsender årligt til samtlige virksomheder omfattet af
regelsættet en vejledning med skemaer. Vejledningen vil være en generel
introduktion til reglerne om mark- og gødningsplaner, gødningsregnskaber samt
reglerne om etablering af plantedække. Skemaerne i vejledningen gør det
muligt for virksomheden at planlægge og opgøre den samlede kvælstofkvote,
virksomhedens forbrug af gødning samt andelen af areal etableret med
plantedække og vil tillige kunne danne grundlag for tilsynsmyndighedens
kontrol af reglerne.
Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at virksomhedens mark- og gødningsplaner
skal ændres løbende, hvis virksomhedens drift ændres. Virksomhedens mark- og
gødningsplan danner grundlag for tilsynsmyndighedens løbende kontrol af om
loven overholdes. Den løbende ajourførte mark- og gødningsplan vil ved
planperiodens afslutning indeholde oplysninger, der er nødvendige til
udarbejdelse af virksomhedens gødningsregnskab. Planerne skal ændres f.eks.
ved omsåning af arealer til en anden afgrøde, ændringer i produktionen af
husdyrgødning ved variationer i besætningsstørrelse, ændringer med hensyn til
overførsel af husdyrgødning o.lign.
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for skemaers nærmere
udformning og indhold.
Til § 22
Fristen for rettidig udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskab er
senest den 31. marts efter den afsluttede planperiode. Dog skal virksomheden
senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelse af registret, jf. § 2,
stk. 8, udarbejde og indsende gødningsregnskab.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at gødningsregnskabet skal indeholde
oplysninger, hvorefter det kan kontrolleres om loven overholdes.
Gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvorvidt der er brugt mere
kvælstof end virksomhedens samlede kvælstofkvote, jf. § 5, om virksomheden
overholder § 28 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., som ændret ved
bekendtgørelse nr. 906 af 14. oktober 1996. Med henblik herpå kan ministeren
i medfør af stk. 3 fastsætte regler om beregning af arealer med
gødningsbehov. Gødningsregnskabet skal endvidere indeholde oplysninger, som
gør det muligt at kontrollere om virksomheden overholder kravet om
plantedække, jf. kapitel 3.
For at lette administrationen bemyndiges fødevareministeren til, i lighed
med de hidtidige regler, at fastsætte regler om gødningsregnskabers
udformning til brug for tilsynsmyndighedens edb-mæssige registrering af de
indsendte oplysninger. Det foreslås endvidere, at fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger gødningsregnskabet
skal indeholde med henblik på at kunne foretage en kontrol af, om loven er
overholdt. Fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af
virksomhedsbilag til dokumentation af oplysningerne angivet i
gødningsregnskabet, jf. stk. 3.
Til § 23
Til brug for udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab
kan virksomheden udfylde skemaerne i den udsendte vejledning, jf.
bemærkningerne til §§ 21-22, eller benytte skemaer godkendt af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, hvordan edb-programmer f.eks. daterer og ajourfører skemaer, jf. stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af §§ 5 og 6 i bekendtgørelse
nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning, som indebærer
en pligt til at opbevare mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i
mindst 5 år.
Til § 24
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der
sælger afgiftsfri handelsgødning til virksomheder omfattet af denne lov, jf.
§ 2, hvert år senest den 1. november, skal indsende oplysninger til
tilsynsmyndigheden omfattende navn og adresse samt momsnummer (SE-nr.) for
hver virksomhed, der køber afgiftsfri gødning samt det totale indhold af
kvælstof i og typen af den handelsgødning, der er solgt til denne virksomhed
i den senest afsluttede planperiode. Virksomheder, herunder også biogas- og
fællesanlæg og offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end
husdyrgødning til virksomheder omfattet af denne lov, jf. § 2, skal hvert år
senest den 1. oktober indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden omfattende
navn og adresse samt momsnummer (SE-nr.) for hver virksomhed, der modtager
anden organisk gødning samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og
mængden af den anden organiske gødning, der er solgt til denne virksomhed i
den senest afsluttede planperiode, opgjort i henhold til § 13, stk. 1.
Bestemmelsen giver mulighed for at gennemføre en fuld kontrol af
virksomhedernes forbrug af kvælstof. Endvidere bemyndiges fødevareministeren
til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger fra biogas- og
fællesanlæg.
Til § 25
I medfør af denne bestemmelse henlægges beføjelser efter loven, herunder
beføjelser til at føre tilsyn med at der ikke sker overtrædelse af loven
eller regler fastsat i medfør af denne, til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Til § 26
Ministerens beføjelser efter loven påtænkes henlagt til
Plantedirektoratet. Det er i den forbindelse hensigten at videreføre de
hidtidige regler, hvorefter klageadgangen til ministeren er afskåret.
Til § 27
Efter bestemmelsen skal virksomheder, som er omfattet af loven, efter
anmodning give tilsynsmyndigheden de oplysninger, som har betydning for
kontrollen.
Oplysninger af økonomisk og regnskabsmæssig forhold er et vigtigt led i
kontrollen med virksomhederne. Bestemmelsen vil ikke kunne bruges i tilfælde,
hvor der foreligger mistanke om strafbart forhold. I disse tilfælde må
tilsynsmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler. Kun oplysninger, som
er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndigheden kan
vederlagsfrit forlange edb-udskrifter og kopier af relevant materiale samt
prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af
gødning.
Til § 28
Bestemmelsen svarer til reglerne om adgang uden retskendelse i
ministeriets øvrige lovgivning.
Det fastsættes at kontrolmyndigheden udover at have adgang til
virksomheden også skal have adgang til virksomhedens materiale, der er af
betydning for kontrol og administration af loven.
Adgangen til virksomheden forudsættes så vidt muligt at ske efter
forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.
For at kunne udføre en effektiv kontrol med loven eller regler fastsat i
medfør af denne må myndighederne have adgang til at gennemgå virksomhedens
mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab, herunder regnskaber,
forretningsbøger m.v.
Til § 29
Ifølge bestemmelsen skal overtrædelse af loven kunne straffes med bøde.
Strafferammen er således uændret i forhold til de eksisterende bestemmelser.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer imidlertid, at der i tilfælde af
overgødskning skal udmåles en skærpet bøde. Hensigten er at opnå en
forhøjelse i forhold til det gældende bødeniveau. Denne skærpelse skal
markere overtrædelsernes strafværdighed og dermed understrege, at samfundet
ser med betydelig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre
vandmiljøet. Derudover er det hensigten, at der skal ske en omlægning af
selve beregningsformen, således at bøden bliver proportional i forhold til
overgødskningen udtrykt i kg. kvælstof. Ved større overskridelser af
gødningsnormen øges forureningen, og der er derfor behov for en højere
bødestørrelse. Det tilkommer domstolene konkret at fastsætte niveauet.
Domspraksis efter de hidtidige regler er ganske ny. Bødeniveauet blev
første gang prøvet af landsretten i 1997 (UfR 1997.801V). Der var i sagen
tilført markarealer, som udgjorde 28,3 ha, 935 kg kvælstof mere end tilladt.
Bøden blev fastsat til 8.000 kr. Niveauet har siden kun været forelagt
landsretten yderligere een gang. Ved Vestre Landsrets dom af 3. februar 1998
blev bøden fastsat til 14.000 kr., hvor overgødskningen udgjorde 2.451 kg
kvælstof. Markarealet var på 72,6 ha. Byretspraksis er udviklet på baggrund
af disse domme. Der er på nuværende tidspunkt afsagt over 80 domme.
Lovforslagets overordnede formål er at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører en øget
kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes, at planterne ikke er i
stand til at opsamle hele den tilførte kvælstofmængde.
Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvælstoftilførslen. Så
længe planterne er i stand til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved
øget kvælstoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imidlertid en
øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af
kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den
procentiske del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes.
Dette betyder, at merudvaskningen vil være større ved overgødskning med en
vis kvælstofmængde på et lille areal end ved overgødskning med samme
kvælstofmængde på et større areal.
Danmarks JordbrugsForskning har beregnet udvaskningskurverne for
forskellige afgrøder. Forløbet fremgår af nedenstående diagram.
Kilde: Simmelsgaard, S.E. & Djurhuus, J. 1998. An empirical model
for estimating nitrate leaching as affected by crop type and long- term N
fertilizer rate. Soil Use and Management (1998) 14, 37-43.
De fastsatte kvælstofnormer til afgrøderne har hidtil udgjort de
gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofmængder. Efter forslaget vil disse
normer blive reduceret med 10%, jf. bemærkningerne til § 6. Det medfører, at
virksomheden vil opnå et større økonomisk udbytte ved at gøde over de nye
normer. Overgødskningen vil altså i forhold til tidligere medføre en øget
økonomisk fordel for virksomheden.
Fødevareministeriets beregninger viser, at værdien af det sidste kg
kvælstof (N), der må tilføres inden for de fastsatte normer, gennemsnitligt
øges fra 4-5 kr./kg N (svarende til markedsprisen for kvælstof) til 7-8
kr./kg N. Der vil dog være variation fra bedrift til bedrift og fra afgrøde
til afgrøde. Nettofortjenesten ved at gøde over kvælstofnormen udgør således
ca. 3 kr./kg N for det første kg N, der tilføres over normen for bedrifter,
hvor det økonomisk optimale kvælstofniveau svarer til gennemsnittet.
I overensstemmelse med den politiske aftale vedrørende Vandmiljøplanen II
foreslås der fastsat et indikativt bødeniveau på 10 kr./kg N ved en
overgødskning på op til 30 kg N/ha, og ved overgødskning over 30 kg N/ha
foreslås niveauet vejledende fastsat til 20 kr./kg N for den resterende del.
Hensigten hermed er dels at opnå et bødeberegningssystem, der på mere
objektiv vis afspejler den forøgede miljømæssige risiko ved overgødskning og
muligheden for at opnå en økonomisk fordel, dels at styrke bødernes
præventive effekt.
For så vidt angår det miljømæssige aspekt opnår man ved den foreslåede
beregningsmetode at tage hensyn til såvel den samlede overgødskning målt i kg
kvælstof som den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr.
ha. Der er generelt en højere risiko for, at der sker en større udvaskning,
når den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. ha
stiger.
Bødernes præventive effekt vil styrkes, hvis en klart defineret
beregningsmodel anvendes. Hermed vil den enkelte klart vide, hvad
konsekvenserne af en overtrædelse er.
I skemaet nedenfor sammenlignes bødeniveauet efter den nye beregningsmodel
med bøderne i en række udvalgte byretsdomme samt de to afsagte
landsretsdomme. Det bemærkes, at der ved sammenligningen ikke er taget højde
for sænkelsen af gødningsnormerne.
---------------------------------------------------------------------
Instans Bøde Overgødsk- Areal Overgødsk- Bøde efter ny
i kr. ning i kg N i ha ning i kg N/ha beregnings-
model i kr.*
(afrundet)
---------------------------------------------------------------------
Byret 5.000 311 17,3 18 3.000
---------------------------------------------------------------------
Byret 8.000 745 21,9 34 8.500
---------------------------------------------------------------------
Landsret 8.000 935 28,3 33 10.000
---------------------------------------------------------------------
Byret 14.000 2.385 72,6 33 26.000
---------------------------------------------------------------------
Landsret 14.000 2.451 65,8 37 29.000
---------------------------------------------------------------------
Byret 20.000 5.430 17,3 314 103.500
---------------------------------------------------------------------
* 10 kr./kg N ved en overgødskning på op til 30 kg N/ha, og 20 kr./kg N
for overgødskningen herover.
De foreslåede bødetakster er vejledende for domstolene, og ville kunne
justeres i takt med løn- og prisudviklingen. Bødesatserne vil endvidere kunne
fraviges i op eller nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
Efter dansk ret er strafferammen afgørende for forældelsesfristens længde.
Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der
ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når
straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde.
Efter forslagets stk. 4 udvides forældelsesfristen vedrørende
strafansvaret til 4 år. Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af, at
overtrædelser ofte først vil blive opdaget meget sent. Ifølge lovforslagets §
26 vil rettidig indsendelse af gødningsregnskabet kunne ske efter udløbet af
planperioden den 31. juli og frem til den 31. januar. Det betyder, at der kan
forløbe helt op til halvandet år, før myndighederne får mulighed for at
opdage en overtrædelse i begyndelsen af planperioden. Da myndighederne også
skal have tid til at vurdere sagen, vil sådanne sager i mange tilfælde være
forældede, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan rejses
tiltale. Problemet forværres i de tilfælde, hvor gødningsregnskabet indsendes
for sent.
Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de 2 år, der
følger af straffeloven. Der findes i den øvrige særlovgivning lignende
forældelsesregler. En særlig 5-årig forældelsesfrist findes i bl.a.
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 7, arbejdsmiljølovens § 82, stk. 7 og i
realkreditlovens § 101, stk. 7.
Stk. 5 bestemmer, at såfremt en overtrædelse begås af selskaber m.v., kan
strafansvaret pålægges efter straffelovens kapitel 5.
Til § 30
Bestemmelsen indebærer, at der bliver hjemmel til at afgøre overtrædelser
af loven med administrative bødeforlæg.
Administrative bødeforlæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager,
hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn
til de retsregler, der er overtrådt. Det er endvidere en forudsætning, at den
pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres
med et bødeforlæg.
Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier.
Administrative bødeforlæg vil derfor først blive bragt i anvendelse, når der
foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.
Ved bødeforlæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen. Samtidig
vil bødeforlæg af virksomheden ofte blive opfattet som en mere enkel og
mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer
såvel politi som retsvæsen.
Til § 31
I loven fastlægges planperioden til perioden fra den 1. august til den 31.
juli det efterfølgende år. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den
1. august 1998, hvor planperioden 1998/99 påbegyndes.
Den gældende regulering om landbrugets anvendelse af gødning er fastsat i
Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning med
hjemmel i § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Den pågældende bestemmelse er
optaget i landbrugsloven alene med det formål at regulere
gødningsanvendelsen. Da dette område i medfør af nærværende lov bliver
direkte reguleret ved lov foreslås bemyndigelsen i landbrugsloven ophævet.
Dog forbliver de bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse,
i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne
lov.
Til § 32
I forbindelse med overgangen fra reguleringen af jordbrugets anvendelse af
gødning på grundlag af bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets
anvendelse af gødning til reguleringen i medfør af nærværende lov for
planperioden 1998/99 er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser om
beregning af bl.a. afgrøders forfrugt og primolager af husdyrgødning.
Overgangsreglerne for de virksomheder, der i perioden 1. august 1997 - 31.
juli 1998 var omfattet af bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om
jordbrugets anvendelse af gødning fastsættes på grundlag af reglerne i denne
bekendtgørelse.
For virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelse nr. 624,
fastsættes eftervirkningen som 10 pct. af den totale mængde kvælstof i
husdyrgødning og anden organisk gødning, der er brugt på virksomheden i
planperioden 1998/99. For virksomheder, som registreres efter 1. august 1998,
fastsættes eftervirkningen på grundlag af de gødningsmængder, som forbruges i
den planperiode, virksomheden registreres i.
For virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelse nr. 624, eller
som registreres efter 1. august 1998, fastsættes primolageret ved beregning
eller ved måling.
For virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelsen eller som
registreres efter 1. august 1998, kan forfrugten kun anvendes ved
fastsættelsen af arealernes kvælstofkvote, hvis forfrugten dokumenteres ved
markplan eller skitse fra forrige planperiode.
Der vil endvidere, jf. stk. 2, blive fastsat overgangsregler for
virksomheder, der, jf. bekendtgørelse nr. 624, har forlænget planperioden
1997/98 til 30. september 1998 (forlænget planperiode).
For virksomheder, som anvender forlænget planperiode i 1997/98 skal
forbruget af gødning efter den 1. august 1998 og frem til 30. september 1998
henregnes til den forlængede planperiode 1997/98 og dette forbrug medregnes
ikke i planperioden 1998/99. Tilsvarende vil kvælstofkvoten blive reduceret i
planperioden 1998/99.
Til § 33
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Aftale om Vandmiljøplan II
Parterne er enige om, at målet med aftalen er at virkeliggøre den
reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, som er et afgørende led
i Danmarks implementering af EU's nitratdirektiv.
Udgangspunktet for aftalen er DMU/DJF's skøn på baggrund af de hidtidige
tiltag ved fuld efterlevelse: Ca. 63.000 tons, hvoraf halvdelen allerede er
opnået.
Der er derfor enighed om at gennemføre de nødvendige tiltag for at opnå
det, der mangler i at nå målet om de 100.000 tons, det vil sige ca. 37.000
tons.
De nødvendige tiltag er angivet i vedlagte skema med tilhørende bilag.
N-normen nedsættes med 10 pct., d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet
gennemsnit på 10 pct. for normen.
Endelig vil miljø- og energiministeren og fødevareministeren i
folketingssamling 1998/99 fremlægge en handlingsplan til reduktion af
ammoniakfordampningen fra landbruget. Parterne er stillet frit i forhold til
den kommende handlingsplan.
Hvad angår den yderligere satsning på økologisk jordbrug er parterne enige
om, at finansieringen drøftes i forbindelse med de årlige
finanslovsforhandlinger.
Parterne er enige om, at de i bilaget beskrevne foranstaltninger
indarbejdes i den danske redegørelse for, hvorledes nitratdirektivet
forudsættes opfyldt i DK.
Parterne forpligter sig til at gennemføre en bøde med faste satser på
forbrug af kvælstofgødning udover de fastsatte sænkede gødningsnormer.
Parterne er enig om at sigte mod en sats på 10 kr/kg N ved en overgødskning
på op til 30 kg N/ha. Ved overgødskning med mere end 30 kg N/ha sigtes mod en
sats på 20 kr/kg N. Der skal samtidig tilvejebringes et grundlag for en
skærpet sanktions-praksis, jævnfør notat om en bødemodel vedrørende
jordbrugets anvendelse af gødning.
Parterne forpligter sig til at indføre en generel afgift på
kvælstofgødning, således at kun jordbrugere indenfor landbrug, gartneri og
skovbrug, der undergives gødningsplanreguleringer, kan erhverve afgiftsfri
gødning. Afgiften fastsættes til 5 kr/kg N.
Såfremt drøftelserne med EU-kommissionen i forbindelse med den danske
gennemførelse nødvendiggør ændringer, forpligter parterne sig til at foretage
de nødvendige justeringer. For så vidt angår emner, der efter
nitratdirektivet skal behandles i nitratkomitteen, forudsætter endelig
stillingtagen en drøftelse og beslutning i komiteprocedure.
Med hensyn til harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om
en dispensation med henblik på at fastsætte krav om 230 kg N/ha for kvægbrug
og 140 kg N/ha for øvrige brug. Harmonikravet ændres i overensstemmelse med
nitratdirektivets tidsfrister. Regeringen vil i lyset af den kommende
drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.
Parterne er enige om, at DMU og DJF efter udløbet af gødningsåret
1999/2000 afgiver en vurdering af, hvorvidt der samlet må forventes en
reduktion af markbidraget på under eller over 100.000 tons med udgangen af år
2003.
I vurderingen indgår bl.a. udviklingen i handelsgødningsforbruget som
indikator samt virkningerne af Santer-pakken.
Vurderingen skal foreligge senest 15. september 2000.
Regeringen fremlægger på basis heraf en redegørelse for hvilke
initiativer, vurderingen giver anledning til.
I den forbindelse er parterne enige om, at såfremt DMU og DJF's vurdering
peger på en væsentligt anden målopfyldelse i 2003 end forventet må indsatsen
på baggrund af redegørelsen skærpes eller lempes så den forudsatte
målopfyldelse nås herunder medvirke til den fornødne finansiering.
Hvis udvaskningen fra landbruget udvikler sig som forudsat i aftalen vil
der ikke indenfor aftalens tids- og indholdsmæssige ramme blive tale om at
stille yderligere krav til landbruget for så vidt angår kvælstofudvaskningen.
Endelig er parterne enige om, at DMU og DJF på tilsvarende måde efter
afslutningen af gødningsåret 2002/2003 og senest den 15. september 2003
afgiver en vurdering, som behandles som beskrevet under pkt. 6.
Vedrørende finansieringen forpligter parterne sig til i forbindelse med de
årlige finanslovsforhandlinger at fremskaffe finansiering til
nettomerudgifter ved Vandmiljøplan II ved omprioritering indenfor Miljø- og
Energiministeriets og Fødevareministeriets samlede budgetrammer og det
samlede statsbudget.
Bilag
Tabel. Miljøeffekterne og reduktionen i handelsgødningsforbruget er
vurderet af DMU/DJF. De økonomiske vurderinger er foretaget af SJFI.
---------------------------------------------------------------------
Effekt Udtag- Erhvervs- Samlede Ekstra Reduk-
i 2003, ne økono- statsfinan- bevil- tion i
mindre area- miske sielle om- lings-, handels-
udvask- ler, konse- kostninger, behov gød-
ning, kvenser nings-
tons hektar mill. mill. mill. forbrug
N/år kr./år kr./år kr./år tons
---------------------------------------------------------------------
Vådområder 5.600 16.000 100 50 1.100
---------------------------------------------------------------------
SFL områder 1.900 88.000 90 0 10.000
---------------------------------------------------------------------
Skovrejsning 1.100 20.000 120 60 2.440
---------------------------------------------------------------------
Bedre foder- 2.400 -13.600
udnyttelse
---------------------------------------------------------------------
Skærpede 300 30 600
harmonikrav,
2,3/1,41
---------------------------------------------------------------------
Skærpede 10.600 200 26.000
krav til
udnyttelse af
N i husdyrgødning,
(5+5+X2)%
---------------------------------------------------------------------
Økologisk 1.700 170.000 180 115 4) 17.600
jordbrug
---------------------------------------------------------------------
Efteraf- 3.000 120.000 150 3.000
grøder på
yderligere
6% af arealet
---------------------------------------------------------------------
Nedsat N- 10.500 112 40.000
norm, 10%
---------------------------------------------------------------------
Ialt 37.100 414.000 492 490 225 87.140
---------------------------------------------------------------------
Forstærket 26 26
kontrol 3)
---------------------------------------------------------------------
I alt 516 251
---------------------------------------------------------------------
1) Harmonikrav på 1,4 til svinebruget opfyldes idag af de fleste
fedesvineproducenter. For so- og smågriseproducenter vil dette kunne nås
gennem forbedret fodereffektivitet.
2) Fem procent i gødningsåret 1999/2000, samt yderligere fem procent i
gødningsåret 2001/2002. Ved midtvejsvurderingen for så vidt det er teknisk
gennemførligt sættes udnyttelsesprocenten i 2002/2003 yderligere i vejret for
at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons i det omfang det ikke er muligt
at nå målet ved blandt andet halmnedmulding, permanent brak og økologisk
jordbrug.
3) De nye initiativer skal følges op af en forstærket kontrolindsats af
Plantedirektoratet svarende til 26 mill. kr. i 1998 samt herefter årlige
ekstraudgifter på 22 mill. kr.
4) Det ekstra bevillingsbehov på 115 mill. kr. årligt til økologi består
af et arealtilskud på 105 mill. kr. årligt og et afsætningsfremmende tilskud
på 10 mill. kr. årligt. Den forudsatte omlægning på 170.000 ha i perioden
omfatter et i aftalen oprindeligt skøn på 120.000 ha. Hertil er senere
tilføjet et mål på yderligere 50.000 ha. De nævnte 120.000 ha indebærer et
ekstra bevillingsbehov på 55 mill. kr. årligt i forhold til det nuværende
bevillingsniveau, mens de yderligere 50.000 ha indebærer et yderligere
bevillingsbehov på 50 mill. kr. De nævnte tal er gennemsnitstal. I starten af
omlægningsperioden vil de ekstra bevillingsbehov være forholdsmæssigt højere.
Vådområder til og med år 2003
Prisoverslaget er baseret på hidtidige erfaringer fra
naturgenopretningsprojekter og svarer til omkostningerne ved at gennemføre
Vest Stadil Fjord projektet. Hvis arealmålet skal fastholdes vil det kræve,
at de økonomiske ressourcer reguleres i takt med evt. stigninger i
jordpriserne.
Omkostningsoverslaget er tillagt omkostningerne til administration,
jordfordeling, projektering, løn, overvågning m.v. Disse omkostninger skønnes
til ca. 20 mio. kr. om året.
Det forudsættes, at der kan eksproprieres, i fald en enkelt eller nogle få
lodsejere forhindrer et projekt, der i øvrigt er stor lodsejertilslutning
til. Det forudsættes endvidere, at såfremt Justitsministeriet skulle finde at
§ 60 i Naturbeskyttelsesloven ikke giver den tilstrækkelige hjemmel til dette
formål, præciseres § 60 i NBL, således at der tilvejebringes det fornødne
hjemmelsgrundlag.
Det forudsættes, at miljø- og energiministeren, gennem et
landsplandirektiv, udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder, og sikrer at de gives en planlægningsmæssig status, der
forhindrer at de kan anvendes på en måde, der umuliggør eller besværliggør
genopretning af vådområder. Det forudsættes endvidere, at såfremt Planloven
ikke giver tilstrækkelig hjemmel til dette formål, tilvejebringes det
nødvendige hjemmelsgrundlag indenfor Planloven. De pågældende arealer udpeges
samtidig til SFL områder.
Der sikres adgang til at regulere mulighederne for at afvande
lavbundsarealer for at undgå at potentielle vådområder af den grund
forhindres genoprettet. Dette gøres ved i indeværende folketingssamling at
ændre i vandløbsloven, således at private og offentlige udpumpningsanlæg (VL
Kapitel 9) ikke kan godkendes ændret (omlagt) i lavbundsområder med henblik
på yderligere grundvandssænkning.
Måltallet på 16.000 ha i 2003 forudsætter at konkurrerende arealanvendelse
ikke intensiveres.
Forudsætningen for den skønnede effekt for kvælstoffjernelse er at
vådområderne etableres som beskrevet i notat nr. 1 og nr. 51.
Fordelingen på ministerieområder afklares efterfølgende.
SFL områder
Indgåelse af aftaler med landmænd i det angivne omfang forudsætter et øget
aktivitetsniveau fra amternes side og en større interesse fra landmændenes
side set i forhold til resultatet af indsatsen i det første år. Der vil være
behov for en fortsat intensiveret informationsindsats, som forventes gradvist
at øge interessen for ordningerne.
Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af udlægningen af
ordningerne til amterne. Såfremt forventningerne i forbindelse med
udlægninger ikke skønnes at blive opfyldt, gennemføres en ændret amtslig
deltagelse i administrationen således, at Bloktilskudsmodellen afløses af
1996-administrationsmodellen.
Hvis foranstaltningerne i ordningen i højere grad koncentreres på
mvj-foranstaltninger med maksimal reduktionseffekt på kvælstofudledningen,
vil effekten af indsatsen blive større pr. hektar, der er omfattet af
ordningen (fra et niveau på gns. 21,5 kg/ha til omkring 30 kg/ha). Udgifterne
vil imidlertid være gennemsnitligt 3.000 kr. dyrere årligt pr. hektar ved
anvendelse af foranstaltninger, der reducerer kvælstofudledningen med 20 kg
mere pr. hektar end det gennemsnitlige niveau. Der er således ikke garanti
for et positivt nettoresultat inden for det afsatte budget. Der kan derfor
under denne mulighed blive behov for ekstra bevillinger.
Derudover vil det blive overvejet at øge tilskudssatserne for de relevante
foranstaltninger. Dette kræver EU-godkendelse, idet tilskuddet skal dække et
påviseligt omkostningstab ved den pågældende dyrkningsforpligtelse. Med de
nuværende EU-medfinansieringsniveauer ville der blive tale om 100 pct.
national finansiering, og der kan også under denne mulighed blive behov for
ekstra midler.
Skovrejsning
Da omkostningerne er baseret på dagens priser er det for at opnå den
forudsatte effekt nødvendigt at sikre en løbende indeksregulering af
bevillingernes størrelse.
Omkostninger til administration er indregnet i bevillingsoverslaget. Det
skønnes, at der vil være øgede administrationsomkostninger på ca. 3 mill. kr.
om året.
Ved opgørelse af bevillingsbehovet på 120 mill. kr. for 25.000 ha
forudsættes at der er tale om privat skovrejsning med tilskud, som kan
igangsættes umiddelbart, idet der er et overskud af interesserede private.
Statslig skovrejsning indebærer udgifter til erhvervelse. Inklusive
erhvervelsesudgifter vil bevillingsbehovet til statslig skovrejsning typisk
øges med mellem 0 og 60 % i forhold til den private tilplantning - alt efter
graden af kommunal medfinansiering. Kommunal medfinansiering af bynære,
grundvandsbeskyttende statsskove bliver mere og mere udbredt - typisk med en
medfinansiering på 50 % af erhvervelsesudgifterne. Ved kommunal
medfinansiering på 50 % er privat skovrejsning og statslig skovrejsning
omtrent lige udgiftskrævende.
Det forudsættes at fordelingen af bevillinger mellem privat og statslig
skovrejsning kan reguleres løbende.
Bedre foderudnyttelse
En sænkning af kornprisen som følge af Santer-pakken og uændret
proteinpris medfører en reducering af den økonomisk optimale proteintildeling
i husdyrbruget.
Regeringen vil arbejde for at udvikle et grønt regnskab for
landbrugsbedrifter, eventuelt i kombination med differentierede harmonikrav,
som kan medvirke til at fremme en effektiv udnyttelse af kvælstof i foderet.
Skærpede harmonikrav
Med hensyn til harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om
en dispensation med henblik på at fastsætte krav om 230 kg N/ha for kvægbrug
og 140 kg N/ha for øvrige brug. Regeringen vil i lyset af den kommende
drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.
De gældende danske regler om harmonikrav vil blive ændret - om nødvendigt
ved lov.
Skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødning
Der henvises til fodnote 2 i Tabellen.
Økologisk jordbrug
Det forudsættes, at det økologisk drevne areal stiger med 170.000 ha i alt
frem til år 2003. Der er således tale om væsentlig forøgelse i forhold til
den hidtidige udvikling. Aftalen er baseret på, at der omlægges 20.000 ha om
året svarende til 120.000 ha. Aftalen omfatter endvidere en målsætning om at
omlægge yderligere 50.000 hektar indenfor aftalens tidsramme.
Derudover er udviklingen i den økologiske fødevareproduktion nu nået til
et stadium hvor der er behov for at stimulere udviklingen gennem en
koordineret afsætningsstrategi for de økologiske fødevarer såvel i forhold
til hjemmemarkedet som i forhold til eksport.
Dette indebærer, at der skal sættes øget fokus på udviklingen af en
afsætningsfremmestrategi for de økologiske produkter.
Der er behov for at styrke aktiviteten over for især de små og mellemstore
virksomheder inden for det økologiske produktionsområde.
Et middel til at fremme denne udvikling er at etablere en
rejseholdsordning, der skal bistå de små og mellemstore virksomheder ved at
etablere en afsætningsstrategi for deres økologiske produktion.
Der afsættes 10 mio. kr. over 5 år til afsætningsfremme ved hjælp af en
rejseholdsordning.
Efterafgrøder
Seks procent af basisarealet skal udlægges med en græsefterafgrøde
etableret i en kornafgrøde om foråret, målt som et gennemsnit over en
årrække, og gennemsnittet må aldrig blive under 6 pct..
Den langsigtede effekt på handelsgødningsforbruget af seks procent
efterafgrøder vil være en nedgang på 3000 ton/år, heri er dog ikke indregnet
ændringer i sædskiftet.
Arealet med efterafgrøder indskrives om foråret i landmandens sædskifte-
og gødningsplan. Plantedirektoratet kan ved kontrolbesøg på bedriften
kontrollere arealet med efterafgrøder på tilsvarende måde, som man
kontrollerer arealet med efterafgrøder under de miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger.
Overtrædelse af ordningen straffes med bøde.
Arealer med efterafgrøder omfatter alene arealer, som er udlagt med en
efterafgrøde og som anvendes til en vårsædsafgrøde det efterfølgende forår.
Dette betyder, at arealer med græsudlæg til græsmarker, græsfrø og brak, ikke
medregnes i arealet med efterafgrøder.
Nedsat N-norm med 10 procent af den nuværende norm.
N-normen nedsættes med 10%, d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet
gennemsnit på 10% for normen. Nedsættelsen iværksættes fra gødningsåret
1998/99.
I forbindelse med de skærpede krav revideres og lovfæstes reglerne om
gødningsregnskaber, hvilket medfører øgede udgifter til kontrol og
administration jævnfør opdateret bilag 100 af 4. februar 1998.
Regionale foranstaltninger
Drikkevandsudvalget har tilkendegivet, at der ud over den generelle
beskyttelse er behov for en yderligere beskyttelse i de områder, der er
særlig følsomme over for nitratforurening.
Endvidere har Kommissionen i åbningsskrivelsen af 14. november 1997 peget
på, at de danske oplysninger til Kommissionen om de danske nitratproblemer og
regeringens hidtidige foranstaltninger til reduktion af nitratforureningen
ikke i tilstrækkelig grad inddrager det regionale aspekt.
Følgende virkemidler skal anvendes:
Regionalplanerne skal yderligere indeholde en udpegning af følsomme
indvindingsområder (herunder nitratfølsomme indvindingsområder),
indsatsområder (hvor det findes, at en særlig indsats til beskyttelse af
vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne) samt en
prioritering af indsatsområder. Amterne skal have pligt til senest i
forbindelse med regionplanrevision 2001 at udpege nitratfølsomme
indvindingsområder.
For hvert indsatsområde skal amtsrådet have pligt til at udarbejde en
indsatsplan, der skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for
beskyttelse og retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til
opnåelse af denne beskyttelse.
Kommuner og amter skal have mulighed for mod erstatning at pålægge
rådighedsindskrænkninger, herunder dyrkningsrestriktioner i nitratfølsomme
indvindingsområder, hvis den eksisterende landbrugsdrift medfører en så høj
belastning af den pågældende ressource, at det er nødvendigt at gribe ind for
at sikre drikkevandsinteresserne. I visse tilfælde kan
rådighedsindskrænkningerne være så omfattende, at en hel eller delvis
overtagelse af ejendommen vil være rimelig. Procedurerne for fastlæggelse af
rådighedsindskrænkninger følger reglerne i lov om offentlige veje. Det samme
gælder erstatningsfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hel eller delvis
overtagelse, som således afgøres af taksationsmyndighederne.
Der er enighed om, at der i indeværende folketingssamling tilvejebringes
det nødvendige hjemmelsgrundlag for at gennemføre ovennævnte
foranstaltninger.
Fødevareministeriet
Den 17. februar 1998
Notat
om en bødemodel vedrørende
jordbrugets anvendelse af gødning.
I fortsættelse af bilag 86 beskrives efterfølgende en model for et
bødesystem.
Et bødesystem vil give mulighed for større fleksibilitet i
gødningsplanreguleringen. Der vil dog også under et bødesystem være behov for
en opstramning af en række elementer i gødningsplansystemet, f.eks. skærpede
dokumentationskrav, bortfald af konsulenterklæringer, færre normer og større
præcision i normfastsættelsen. Den større fleksibilitet vil blive modsvaret
af mindre miljøvirkning.
1. Lovudformning og administration m.v.
Det foreslås, at der i loven gives bemyndigelse til den nødvendige
udfyldelse af bestemmelserne i bekendtgørelse samt til nødvendige årlige
ændringer af hensyn til indarbejdelse af kvælstofprognose, nye
forsøgsresultater o.lign.
I loven optages hjemmel til at etablere et register over bedrifter, som
omfattes af gødningsregnskabsreguleringen.
Som element i oplæg til udmøntning af aftalen om reduktion af landbrugets
udledning af kvælstof anføres, at der i bemærkninger til loven skal angives
indikativniveauer for bødestørrelser, samt at sanktionspraksis skærpes. En
dom fra Vestre Landsret danner p.t. grundlag for bødestørrelsen i
overgødskningssager. Landmanden havde overgødsket med 935 kg kvælstof. Bøden
var 8.000 kr., svarende til ca. 8 kr./kg N ved en simpel omregning.
Udviklingen indenfor retspraksis har herefter imidlertid tenderet mod
standardbøder uden tæt sammenhæng med den konkrete overgødskning. Således
sanktioneres overgødskning op til 500 kg med 5.000 kr., op til 2.000 kg. med
8.000 kr. og overgødskning derover med 14.000 kr. Den højeste bødesats er
netop stadfæstet af Landsretten. I den pågældende sag havde landmanden
overgødsket med 2.451 kg kvælstof, svarende til ca. 6 kr./kg N.
Det foreslås, at der tilvejebringes grundlag for, at fremtidig bødepraksis
tager udgangspunkt i, at overgødskning sanktioneres med 10 kr./kg N for
overgødskning op til 30 kg N/ha og derover med 20 kr./kg N, og således at
bøden gøres porportional med overgødskningen/miljøbelastningen.
Det foreslås, at en forældelsesfrist på 4 år anføres i lovteksten. Da
indsendelse af gødningsregnskab sker op til 10 måneder efter, at sidste
gødskning har fundet sted, giver den almindelige 2 års forældelsesfrist i
straffeloven kun meget kort tid til at behandle ca. 65.000 sager.
For at fremskynde sagsbehandling og sanktionering, foreslås der i loven
indført mulighed for udstedelse af administrative bødeforlæg. Administrativ
bødeforlæg bringes først i anvendelse, når der foreligger fast domspraksis
for bødestørrelsen.
Reglen om, at Plantedirektoratet kan kræve at få forevist alle dokumenter,
der kan have betydning for bedømmelsen af, om der foreligger en overtrædelse,
foreslås strafsanktioneret, hvilket ikke er tilfældet i den gældende
bekendtgørelse.
Det foreslås, at der stilles krav om, at leverandører af varer med et
afgiftspligtigt kvælstofindhold, jf. forslag om lov om afgift af kvælstof
indeholdt i gødninger m.m. (§ 21, stk. 5) årligt skal indberette oplysning om
deres afgiftsfri leverancer til Plantedirektoratet. I det omfang det er
muligt, omfatter direktoratets adgang til disse oplysninger også en
elektronisk adgang hertil.
For at skærpe kontrollen mht. jordbrugeres oplysninger om køb af
handelsgødning m.v. foreslås det, at Plantedirektoratet på anmodning kan få
adgang til oplysninger om salg af gødning fra virksomheder, der ikke er
omfattet af reglerne om udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskaber.
2. Opstramning af gødningsplansystemet
A. Bedrifter omfattet af reglerne om gødningsanvendelse
I henhold til gældende regler om jordbrugets anvendelse af gødning (regler
om gødningregnskab m.v.) er alle bedrifter med et samlet areal over 10 ha
omfattet. Endvidere er bedrifter under 10 ha omfattet, hvis de har en større
produktion af husdyrgødning end der må udbringes på bedriftens areal.
Frugtplantager, skovbrug og væksthusgartnerier er ikke omfattet.
Den nye lovgivning om jordbrugets anvendelse af gødning vedrører som
udgangspunkt alle virksomheder, der driver erhverv inden for planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. Visse typer af virksomheder,
f.eks. bedrifter, der anvender organisk gødning, skal ubetinget omfattes af
loven. For øvrige virksomheder er det frivilligt, om de vil lade sig
registrere med henblik på at blive omfattet af loven. Virksomheder, der
omfattes af loven, fritages for kvælstofafgift.
B. Planperiode
Kvælstofbehov og kvælstofforbrug opgøres for planperioden 1. august til
31. juli. For afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, opdeles
afgrødenormerne, således at kvælstofbehovet efter 31. juli indregnes i næste
planperiode. Dette forslag vil gøre den administrative kontrol mere entydig
og enklere.
C. Behovsfastsættelse
Bedriftens samlede kvælstofbehov fastsættes ud fra kvælstofbehovet for de
enkelte marker på grundlag af følgende faktorer:
- afgrøde og forfrugt
- klimaområde
- jordbonitet
- forventet udbytte
- gødningstildeling bestemt af vurderinger
- konsulenterklæring
- eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning, der er tildelt
forrige høstår.
Afgrødekategorierne (forfrugt+afgrøde) opretholdes. Kvælstofbehovet
opgøres ved gødningsplanlægningen senest den 31. marts i planperioden. I
tilfælde af, at den oprindelige gødningsplan ændres, præciseres det, at det
ændrede kvælstofbehov skal opgøres på grundlag af afgrøderne på en nærmere
bestemt dato, f.eks. 1. juni. Ved anvendelse af afgrødekategorier med
forfrugter m.v. skal forfrugter kunne dokumenteres ved markplan over forrige
planperioder. Samtidig fastsættes fællesnormer til erstatning for vejledene
normer/god landmandspraksis. Fællesnormerne skal anvendes, hvis der ikke er
fastsat en specifik norm for den pågældende afgrøde, eller hvis en eventuel
forfrugt ikke kan dokumenteres.
Klimaområder, bonitetskategorier m.v.
Differentiering for klimaområder (nedbør m.v.) opretholdes uændret.
Den skønsmæssige fastlæggelse af bonitet på den enkelte bedrift på
markniveau vanskeliggør en tilsidesættelse af en fejlagtig fastlæggelse. En
fejlagtig fastlæggelse har dog begrænsede konsekvenser for opgørelse af
bedriftens kvælstofbehov. Differentiering efter bonitet har betydning for
opretholdelse af den årlige kvælstofprognose. Differentieringen opretholdes.
Korrektion for højere forventet udbytte kan kun foretages, hvis der
foreligger dokumentation i form af salgsfakturaer el.lign. Der bliver ikke
mulighed for korrektion af grovfoderafgrøder.
Gødningstildeling bestemt af vurderinger
Brødtillæg til vinterhvede og fradrag for maltbyg
Det fastsættes i bekendtgørelsen hvilke sorter, der er egnede som
brødhvede. Fradrag for maltbyg bortfalder.
Normer for juletræer og tillæg for farvegødskning
Der fastsættes kun en norm for juletræer uafhængig af træernes alder.
Normen skal endvidere gælde for pyntegrønt. Endelig foreslås, at tillægget
for farvegødskning falder bort.
Normer for kløvergræs
Der fastsættes een norm for kløvergræs uafhængigt af det procentvise
indhold af kløver. Normen sættes til den eksisterende norm for slætgræs med
10-30% kløver. Normen sættes dog til 0 ved en kløverprocent på over 50%. En
særskilt norm for rent græs opretholdes.
Konsulenterklæringer bortfalder. I ekstreme vejrligs tilfælde (sandflugt,
oversvømmelse etc.) kan gødning bortfyge eller blive udvasket.
Konsulenterklæringer vil dog i sådanne situationer kunne anvendes under
forudsætning af, at det overfor Plantedirektoratet kan
sandsynliggøres/dokumenteres, at der er tale om ekstreme vejrligs tilfælde,
og under forudsætning af Plantedirektoratets accept heraf.
Eftervirkning
Dispensationsmuligheden for eftervirkning af husdyrgødning falder væk. Der
er ikke p.t. givet dispensation for eftervirkning. Endvidere vil en ændret
opgørelsesmetode medføre kontrolmæssige vanskeligheder, da der skal anvendes
oplysniger fra flere år.
D. Gødningsforbrug
Husdyrgødningsnormer
Muligheden for at få godkendt andre normsæt i edb-systemer til beregning
af kvælstofindholdet i husdyrgødning falder væk.
Produceret husdyrgødning
Der fastsættes præciserende regler for opgørelse af årsdyr og producerede
dyr m.v. i bekendtgørelsen. Mulighed for korrektion af kvælstofindhold i
gødning opretholdes på trods af at der i beregningerne indgår skønsmæssige
elementer.
Korrektion af husdyrgødningsproduktion
I det gældende system kan der ses bort fra den mængde husdyrgødning, der
vedrører den tid, dyrene går ude. Korrektionen er skønsmæssig. I den gældende
norm for afgræsningsgræs er kvælstofbehovet nedreguleret i forhold til normen
for slætgræs, for i en vis udstrækning at tage højde for den husdyrgødning,
der tilføres græsmarken, når dyrene går ude.
Det foreslås, at korrektion for udegående dyr falder bort, idet den tid,
dyrene går ude, i et vist omfang bygger på en skønsmæssig fastsættelse, og
det er vanskeligt at gennemføre en kontrol af, hvor længe dyrene har gået
ude.
Til gengæld foreslås den særskilte norm for afgræsningsgræs afskaffet. En
fælles norm for slætgræs og afgræsningsgræs fastlægges ud fra det samlede
behov til græsset uden hensyntagen til, om kvælstofgødningen kommer fra
udegående dyr eller fra andre former for gødning.
Husdyrgødningsaftaler
Afgivere skal indhente skriftlige bekræftelser hos modtagerne af
husdyrgødningen. De skriftlige bekræftelser skal indsendes i forbindelse med
den årlige indsendelse af gødningsregnskabet. Dette vil øge muligheden for en
effektiv krydskontrol.
For på tilsvarende vis at effektivisere kontrollen med jordbrugets
anvendelse af slam skal slamproducenten årligt indberette samtlige
slamleverancer med angivelse af modtagers navn, slammængde etc.
Den teoretiske beregning af bedriftens opnåede udnyttelsesprocent falder
væk.
Ultimolager
Bedriftens ultimolager må maksimalt udgøre 50% af årsproduktionen af
husdyrgødning for den samme planperiode.
3. Administrative konsekvenser
Mill. kr. 1998 1999 2000 2001/2002
---------------------------------------------------------------------
Bødemodel
Løn 2, 5 2,5 12,4 12,4
EDB 1) 10,0 4,0 - -
Bygninger - 9,2 - -
Inventar m.m. - 1,0 - -
---------------------------------------------------------------------
I alt 12,5 16,7 12,4 12,4
Indkaldelse af
ekstra 35.000
regnskaber 3,1 3,1 3,1
Genopretning af
finanslovens grund-
bevilling 6,4 6,4 6,4
Total 12,5 26,2 21,9 21,9
---------------------------------------------------------------------
1) Eksklusiv udgifter til generelt gødningsafgiftsregister. (Etableres af
told og skat)
Skatteministeriets notat om indirekte afgift på forbrug af
kvælstofgødning udenfor jordbrug omfattet af gødningsregnskaber
Der indføres en indirekte afgift på forbrug af kvælstof udenfor jordbrug
omfattet af gødningsregnskaber.
Afgiften opkræves af grovvarehandelen - producenter eller importører - af
kvælstofgødning ved salg til anvendelse her i landet eller ved forbrug for
egenimportører. Jordbrugere, der ved købet af gødningen oplyser, at de er
omfattet af gødningsregnskabsreglerne, kan købe gødningen uden afgift.
Grovvarehandelen skal føre regnskab over, hvem der køber uden afgift, og
stille disse oplysninger til rådighed for Plantedirektoratet, der
administrerer gødningsregnskaberne. På fakturaer for afgiftsfri gødning skal
køber gøres opmærksom på, at den afgiftsfrie pris har været under
forudsætning af, at jordbrugeren er med i gødningsregnskabssystemet, og at
køber har pligt til at give sælgeren oplysning om, hvis denne forudsætning
ikke er opfyldt.
Alle andre end jordbrugere i gødningsregnskabssystemet vil blive belastet
af afgiften. Det gælder også forbrug af gødningsstoffer til andet end
gødningsformål herunder f.eks. urea til vejanlæg.
Afgiftsatsen vil være på 5 kr./kg N. (Gør det uøkonomisk at købe over
husholdningsbudget ved en bøde på 10 kr./kg N af merforbrug).
Forbruget af gødning uden for jordbruget skønnes ved de nuværende priser
til 5.000 tons N. årligt.
I et beskedent omfang vil der være visse jordbrugere, der ikke laver
gødningsregnskaber, der vil blive belastet af afgiften, f.eks. fordi der i
gødningsregnskabsreglerne er bagatelgrænser og den mindre jordbruger
foretrækker at betale afgift i stedet for at føre regnskab over et beskedent
forbrug.
Provenu på helårsbasis vil udgøre ca. 25 mill. kr. under forudsætning af
nogenlunde uændret salg.
Efter 2. behandling den 19. juni 1998
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde m.v.
§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af
gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri opretter et
register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov.
Stk. 2. Den, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, og har en
årlig omsætning, der overstiger 20.000 kr., skal anmelde sin virksomhed til
registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis
1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller
3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk
gødning i planperioden.
Stk. 3. Den, der driver flere momspligtige virksomheder med
planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1,
skal anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,
hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at den årlige omsætning
overstiger 20.000 kr. og
1) virksomhedernes samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller
3) virksomhedernes samlet modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden
organisk gødning i planperioden.
Stk. 4. Hvis virksomhederne, jf. stk. 3, er selvstændigt
registrerede efter momsloven, kan virksomhederne dog registreres hver for
sig.
Stk. 5. Andre, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,
husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan
anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis
den årlige omsætning overstiger 20.000 kr.
Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for retten til at købe
afgiftsfri gødning. Som alternativ dokumentation kan benyttes direkte opslag
i det i stk. 1 nævnte register, jf. stk. 9.
Stk. 7. Anmeldelse til registrering skal ske inden en dato fastsat
af ministeren. Hvis virksomheden senere bliver registreringspligtig, skal
anmeldelse til registrering dog ske senest 21 dage efter, at
registreringspligten indtræder.
Stk. 8. Når virksomheden ikke længere har pligt til at være
registreret, jf. stk. 2 og 3, eller den registrerede ikke længere ønsker sin
virksomhed registreret, jf. stk. 5, kan den registrerede anmode om, at
virksomheden afmeldes fra registeret med virkning fra førstkommende 1.
august. Ved overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede
inden 21 dage foretage afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en
virksomhed fra registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens
omsætning falder til under 20.000 kr. årligt.
Stk. 9. Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få
adgang til ved opslag i det i stk. 1 nævnte register at konstatere, om en
køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning eller ej.
Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets
opbygning, ajourføring, om anmeldelse til registrering og krav om
dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,
samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering
skal indeholde. Desuden kan ministeren fastsætte nærmere regler om
gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan en
dyreenhed skal opgøres.
§ 3. Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter
momspligtige virksomheder med en årlig omsætning på over 20.000 kr., som
driver virksomhed med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,
jf. lovens bilag 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved
opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.
§ 4. Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den
31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men
inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden 31.
december, forlænges planperioden til den 30. september. Afmeldes en
virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte register efter § 2, stk. 8, 2. pkt.,
løber planperioden dog kun til dato for afmeldelsens modtagelse.
Kapitel 2
Gødskning
§ 5. I planperioden må registreringspligtige eller registrerede
virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke
overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.
§ 6. For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for
kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i
virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens
størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende
klimaområde og jordbonitet.
Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal korrigeres
efter kvælstofprognosen for planperioden.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,
jordboniteter og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og
regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes.
Stk. 4. For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,
dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, kan ministeren fastsætte afgrødernes
kvælstofnormer, samt regler om beregning af virksomhedens samlede kvote for
kvælstof.
§ 7. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal efter regler
fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fradrages en andel
af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning, der er brugt i den foregående planperiode, jf. §§ 11-14.
§ 8. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis
det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte
standardudbytte, jf. § 6, stk. 3. Korrektion for højere forventet udbytte kan
alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere
planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den
pågældende afgrøde.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om dokumentationen for højere forventede udbytter.
§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om, at virksomhedens kvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan
forhøjes, hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller
udvaskes kvælstof. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ansøgningens
udformning og indhold.
§ 10. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af
kvælstof beregnes som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§
11 og 12, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, og
handelsgødning, jf. § 14.
§ 11. Den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning beregnes som
virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning tillagt planperiodens
primo- og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning
samt tillagt modtaget og fratrukket afsat kvælstof i husdyrgødning inden for
planperioden, jf. stk. 4.
Stk. 2 . Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning
beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning, virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i
ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning på grundlag
af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, hvis afvigelserne kan dokumenteres ved
driftbilag.
Stk. 3. Virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens
ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes af virksomheden efter
regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4. Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning,
jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, jf.
§ 2, eller til biogas- og fællesanlæg.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
nærmere regler om opgørelse af virksomhedens produktion af kvælstof i
husdyrgødning i planperioden, virksomhedens besætning, normer for det totale
indhold af kvælstof i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af
afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformningen af
aftaler m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af
virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning.
Stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår
anden organisk gødning end husdyrgødning, beregnes efter regler fastsat af
ministeren.
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de
andele af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes
ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.
Stk. 2. Ved blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning
end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal
anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de
fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale
mængde kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog
fastsættes som andelen for svinegylle.
§ 13. Den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af
kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end
husdyrgødning. Ministeren fastsætter endvidere de andele, som skal anvendes
ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end
husdyrgødning.
§ 14. Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning beregnes
som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den
handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden tillagt
planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof
i handelsgødning.
Stk. 2. Virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning
fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens
ultimolager af kvælstof i handelsgødning fastsættes af virksomheden efter
regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 15. Hvis den registrerede før udløb af planperioden ophører med
at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en kvælstofkvote, jf.
§ 6, skal den registrerede virksomheds kvælstofforbrug på arealet beregnes,
jf. §§ 10-14, for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager
arealet eller brugsretten hertil, skal, såfremt denne virksomhed er
registreret efter § 2, have skriftlig oplysning om forbruget og kvoten.
Forbruget og kvoten for den samlede planperiode henregnes herefter til den
virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt., ikke
gives, henregnes kvælstofforbruget til den, der har overdraget arealet eller
brugsretten hertil.
Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før
udløbet af den ordinære planperiode og kvælstofforbruget på arealet for den
forløbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for
hele planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger
kvoten, til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil,
medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at
kvælstofforbruget kan henregnes til denne.
Stk. 4. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller
brugsretten hertil før udløb af den ordinære planperiode, ikke er registreret
eller er registreringspligtig efter § 2, henregnes forbruget for den forløbne
del af planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten
hertil. Kvoten for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der
har overdraget arealet eller brugsretten hertil.
§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af den ordinære
planperiode overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning,
skal virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf.
§ 11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der
overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.
Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen,
ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes
ultimolageret for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.
Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres
kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den
oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af
planperioden indtil overdragelsestidspunktet.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler om den form, de i §§ 15 og 16 nævnte oplysninger skal have, om
oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper, marker m.v., samt om
hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.
Kapitel 3
Plantedække
§ 18. På 65 pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer,
dog ikke arealer, der anvendes til gartneri, herunder væksthusgartneri,
skovbrug, frugtplantage eller planteskole, skal der etableres et plantedække
med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i lovens bilag 2.
Stk. 2. Ministren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om efterafgrøder ud over det i stk. 1 nævnte krav, herunder om
beregning af omfanget af det areal, hvorpå efterafgrøderne skal etableres,
samt om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, og regler for
dyrkning af disse.
Stk. 3. Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde
lovens krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt om,
hvilke optegnelser virksomheden skal føre.
§ 19. Til opfyldelse af kravet i § 18, stk. 1, kan en virksomhed
efter aftale med andre virksomheder, der er omfattet af § 3, medregne arealer
under disse, hvis
1) arealerne er udlagt med afgrøder nævnt i lovens bilag 2,
2) afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den benyttede vej
ikke overstiger 5 km og
3) aftalen er indgået skriftligt før 1. september i det år, hvor
plantedækket skal være etableret.
Stk. 2. Kravet i § 18, stk.1, kan, for så vidt angår indtil 20
pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer, opfyldes ved nedmuldning
af halm fra korn- og rapsafgrøder. Til erstatning for 1 ha udlagt med
afgrøder nævnt i lovens bilag 2 skal der nedmuldes halm på mindst 1,6 ha.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse. Et areal, hvorpå der både er nedmuldet
halm og etableret plantedække med afgrøder i overensstemmelse med lovens
bilag 2, kan kun medregnes en gang med henblik på opfyldelse af kravet i §
18, stk. 1.
§ 20 . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i
særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed
fraviger bestemmelsen i § 18.
Kapitel 4
Planlægnings- og regnskabskrav
§ 21. Virksomheder, der er omfattet af § 2, skal for hver
planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og udtagne
arealer.
Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte
dyrkningsmæssige anvendelse, jf. kapitel 2, og etablering af plantedække, jf.
kapitel 3.
Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er
etableret et plantedække, jf. kapitel 3, eller som er udtaget af driften samt
det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes
senest den 1. september i den pågældende planperiode. Den resterende del af
markplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.
Stk. 4. Gødningsplanen skal foreligge senest den 31. marts i den
pågældende planperiode og angive
1) virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de
enkelte markers kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, samt de enkelte markers behov
for fosfor,
2) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden
organisk gødning end husdyrgødning, jf. §§ 10-13, og
3) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14.
Stk. 5. Ændringer i planerne, jf. stk. 1-4, som følge af ændret
valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. § 6, eller forhold, der er omfattet
af § 9, skal registreres i planerne, inden der disponeres efter disse. Andre
ændringer skal registreres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Dato for
udarbejdelse af planen samt ændringer i denne skal fremgå af planen.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
nærmere regler om mark- og gødningsplanens udformning og indhold.
§ 22. Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for
den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest den følgende 31. marts.
Ved afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf. § 2, stk. 8, skal
virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde
gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato
insende en underskrevet kopi heraf til ministeren.
Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af
virksomhedens mark- og gødningsplan, jf. § 21, og angive
1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, og virksomhedens
samlede forbrug af kvælstof, jf. §§ 10-14,
2) besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder og det samlede areal
med et gødningsbehov,
3) virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække, og
det samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder, jf. kapitel 3, og
4) oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for
udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gødningsregnskabers
udformning og indhold, opbevaring af bilag m.v. samt regler om opgørelsen af
arealer med gødningsbehov.
§ 23. Mark- og gødningsplanen samt gødningsregnskabet skal
udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer,
der er baseret på edb-programmer.
Stk. 3. Mark- og gødningsplanerne samt gødningsregnskabet skal
opbevares i mindst 5 år.
Kapitel 5
Gødningsleverandører
§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning,
skal indberette, hvilke virksomheder der er afsat gødning til, herunder den
afsatte gødningstype og -mængde, samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg skal
indberette, hvilke virksomheder de modtager gødning fra, herunder
gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.
Kapitel 6
Administration af loven
§ 25. Afgørelser efter loven træffes af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse
af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 26. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine
beføjelser til at træffe afgørelser efter loven til en institution under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 27. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren
bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til
afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der
er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat
i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at
gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte
oplysninger er registreret elektronisk, omfatter adgangen til dem også
elektronisk adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.
Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 og 3, § 5,
§ 18, stk. 1, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24 og §
27, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles
en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof
og i kg kvælstof pr. ha.
Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser
eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et
anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 8
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 2 træder dog i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver
herefter nr. 3 og 4.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte
bestemmelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov.
§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med
henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret
i, regler om beregning af den andel af det totale indhold af kvælstof i
husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående
planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.
§ 7, om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning,
jf. § 11, om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof i
handelsgødning, jf. § 14, samt om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6.
Stk. 2. Ministeren fastsætter overgangsregler for virksomheder,
der har forlænget planperiode 1997/98 i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr.
624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Momspligtige virksomheder omfattet af loven
---------------------------------------------------------------------
Branchekoder:
---------------------------------------------------------------------
01 Landbrug, jagt m.v.
01.1 Planteavl
01.11 Agerbrug
01.11.10 Kornavl
01.11.90 Agerbrug i øvrigt
01.12 Gartnerier og planteskoler
01.12.10 Gartnerier
01.12.20 Planteskoler
01.13 01.13.00 Dyrkning af frugt og bær
01.2 Husdyravl
01.21 Kvægavl
01.21.10 Malkekvæghold
01.21.90 Anden kvægavl
01.22 Heste-, fåre- og gedeavl
01.22.10 Stutterier
01.22.20 Fåre- og gedeavl
01.23 01.23.00 Svineavl
01.24 01.24.00 Fjerkræavl
01.25 Anden husdyravl
01.25.10 Pelsdyravl
01.25.90 Opdræt af andre dyr
01.3 01.30 01.30.00 Planteavl kombineret med
husdyravl (blandet drift)
02 02.0 Skovbrug
02.0 02.01.00 Skovbrug
Bilag 2
Plantedække
---------------------------------------------------------------------
Afgrøder, der kan anvendes:
---------------------------------------------------------------------
Vintersæd - Vinterhvede
- Vinterrug
- Vinterbyg
- Vintertriticale
Majs - Fodermajs
Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter i
græsmarksblandinger
- Lucerne
- Vedvarende græsarealer
- Italiensk rajgræs til
foderbrug
Rodfrugter - Roer
- Fabriks- og industri-
kartofler
Frøafgrøder - Frøgræs
- Kløverfrø og anden
bælgsædsfrø
- Vinterraps
- Solsikker
- Roefrø
- Kommen
- Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager
- Frugt- bærkulturer
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder
Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som
mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af
efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at
efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper
indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha.
Andre afgrøder
Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Udtagne arealer
Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det
Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1765/92 om indførelse af en
støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som grønne
marker.
Nedpløjning
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder
kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Forenkling af gødningsplanlægning) Retsinformation · 20. marts 2003
- Forslag til Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag Retsinformation · 29. marts 2019
- Landsrettens dom stadfæstes Domsdatabasen · 4. juni 2019
- Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Dyrkningsrelaterede tiltag m.v.) Retsinformation · 18. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Retsinformation · 15. oktober 1998
- Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v. Retsinformation · 18. oktober 2002