Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM JORDBRUGETS ANVENDELSE AF GØDNING OG OM PLANTEDÆKKE

1997/2 LSF 58Lovforslag som fremsatFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af

gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at

begrænse udvaskningen af kvælstof.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri opretter et

register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov.

Stk. 2. Den, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, og har en

årlig omsætning, der overstiger 20.000 kr., skal anmelde sin virksomhed til

registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller

3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk

gødning i planperioden.

Stk. 3. Den, der driver flere momspligtige virksomheder med

planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1,

skal anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,

hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at den årlige omsætning

overstiger 20.000 kr. og

1) virksomhedernes samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller

3) virksomhedernes samlet modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden

organisk gødning i planperioden.

Stk. 4. Hvis virksomhederne, jf. stk. 3, er selvstændigt

registrerede efter momsloven, kan virksomhederne dog registreres hver for

sig.

Stk. 5. Andre, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan

anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

Læs alt

den årlige omsætning overstiger 20.000 kr.

Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for retten til at købe

afgiftsfri gødning. Som alternativ dokumentation kan benyttes direkte opslag

i det i stk. 1 nævnte register, jf. stk. 9.

Stk. 7. Anmeldelse til registrering skal ske inden en dato fastsat

af ministeren. Hvis virksomheden senere bliver registreringspligtig, skal

anmeldelse til registrering dog ske senest 21 dage efter, at

registreringspligten indtræder.

Stk. 8. Når virksomheden ikke længere har pligt til at være

registreret, jf. stk. 2 og 3, eller den registrerede ikke længere ønsker sin

virksomhed registreret, jf. stk. 5, kan den registrerede anmode om, at

virksomheden afmeldes fra registeret med virkning fra førstkommende 1.

august. Ved overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede

inden 21 dage foretage afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en

virksomhed fra registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens

omsætning falder til under 20.000 kr. årligt.

Stk. 9. Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få

adgang til ved opslag i det i stk. 1 nævnte register at konstatere, om en

køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning eller ej.

Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets

opbygning, ajourføring, om anmeldelse til registrering og krav om

dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,

samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering

skal indeholde. Desuden kan ministeren fastsætte nærmere regler om

gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan en

dyreenhed skal opgøres.

§ 3. Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter

momspligtige virksomheder med en årlig omsætning på over 20.000 kr., som

driver virksomhed med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,

jf. lovens bilag 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved

opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

§ 4. Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den

31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men

inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31.

december, forlænges planperioden til den 30. september. Afmeldes en

virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte register efter § 2, stk. 8, 2. pkt.,

løber planperioden dog kun til dato for afmeldelsens modtagelse.

Kapitel 2

Gødskning

§ 5. I planperioden må registreringspligtige eller registrerede

virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke

overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.

§ 6. For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for

kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i

virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens

størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende

klimaområde og jordbonitet.

Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal korrigeres

efter kvælstofprognosen for planperioden.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,

jordboniteter og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og

regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes.

Stk. 4. For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,

dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, kan ministeren fastsætte afgrødernes

kvælstofnormer, samt regler om beregning af virksomhedens samlede kvote for

kvælstof.

§ 7. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal efter regler

fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fradrages en andel

af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning

end husdyrgødning, der er brugt i den foregående planperiode, jf. §§ 11-14.

§ 8. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis

det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte

standardudbytte, jf. § 6, stk. 3. Korrektion for højere forventet udbytte kan

alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere

planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den

pågældende afgrøde.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om dokumentationen for højere forventede udbytter.

§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om, at virksomhedens kvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan

forhøjes, hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller

udvaskes kvælstof. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ansøgningens

udformning og indhold.

§ 10. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af

kvælstof beregnes som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§

11 og 12, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, og

handelsgødning, jf. § 14.

§ 11. Den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning beregnes som

virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning tillagt planperiodens

primo- og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning

samt tillagt modtaget og fratrukket afsat kvælstof i husdyrgødning inden for

planperioden, jf. stk. 4.

Stk. 2 . Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning

beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i

husdyrgødning, virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i

ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning på grundlag

af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, hvis afvigelserne kan dokumenteres ved

driftbilag.

Stk. 3. Virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning

fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens

ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes af virksomheden efter

regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning,

jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, jf.

§ 2, eller til biogas- og fællesanlæg.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

nærmere regler om opgørelse af virksomhedens besætning, normer for det totale

indhold af kvælstof i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af

afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformning af aftaler

m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af virksomhedens

ultimolager af kvælstof i husdyrgødning, herunder at virksomheder, der

udbringer husdyrgødning i perioden 1. august-30. september, jf. § 4, 2. pkt.,

skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde

kvælstof, der er udbragt i perioden 1. august-30. september.

Stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår

anden organisk gødning end husdyrgødning, beregnes efter regler fastsat af

ministeren.

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de

andele af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes

ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.

Stk. 2. Ved blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning

end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal

anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de

fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale

mængde kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog

fastsættes som andelen for svinegylle.

§ 13. Den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end

husdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af

kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end

husdyrgødning. Ministeren fastsætter endvidere de andele, som skal anvendes

ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end

husdyrgødning.

§ 14. Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning beregnes

som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den

handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31.

juli tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager

af kvælstof i handelsgødning.

Stk. 2. Virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning

fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens

ultimolager af kvælstof i handelsgødning fastsættes af virksomheden efter

regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer

handelsgødning i perioden 1. august-30. september, jf. § 4, 2. pkt., skal

korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde kvælstof, der

er udbragt i perioden 1. august-30. september.

§ 15. Hvis den registrerede før udløb af planperioden ophører med

at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en kvælstofkvote, jf.

§ 6, skal den registrerede virksomheds kvælstofforbrug på arealet beregnes,

jf. §§ 10-14, for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager

arealet eller brugsretten hertil, skal, såfremt denne virksomhed er

registreret efter § 2, have skriftlig oplysning om forbruget og kvoten.

Forbruget og kvoten for den samlede planperiode henregnes herefter til den

virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt., ikke

gives, henregnes kvælstofforbruget til den, der har overdraget arealet eller

brugsretten hertil.

Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før

udløbet af planperioden og kvælstofforbruget på arealet for den forløbne del

af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for hele

planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger kvoten,

til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den,

der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at

kvælstofforbruget kan henregnes til denne.

Stk. 4. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller

brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registreret eller er

registreringspligtig efter § 2, henregnes forbruget for den forløbne del af

planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Kvoten for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der har

overdraget arealet eller brugsretten hertil.

§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af planperioden

overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal

virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf. §

11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der

overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen,

ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes

ultimolageret for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.

Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres

kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den

oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af

planperioden indtil overdragelsestidspunktet.

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

nærmere regler om den form, de i §§ 15 og 16 nævnte oplysninger skal have, om

oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper, marker m.v., samt om

hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.

Kapitel 3

Plantedække

§ 18. På 65 pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer,

dog ikke arealer, der anvendes til gartneri, herunder væksthusgartneri,

skovbrug, frugtplantage eller planteskole, skal der etableres et plantedække

med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i lovens bilag 2.

Stk. 2. Ministren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om efterafgrøder ud over det i stk. 1 nævnte krav, herunder om

beregning af omfanget af det areal, hvorpå efterafgrøderne skal etableres,

samt om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, og regler for

dyrkning af disse.

Stk. 3. Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde

lovens krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt om,

hvilke optegnelser virksomheden skal føre.

§ 19. Til opfyldelse af kravet i § 18, stk. 1, kan en virksomhed

efter aftale med andre virksomheder, der er omfattet af § 3, medregne arealer

under disse, hvis

1) arealerne er udlagt med afgrøder nævnt i lovens bilag 2,

2) afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den benyttede vej

ikke overstiger 5 km og

3) aftalen er indgået skriftligt før 1. september i det år, hvor

plantedækket skal være etableret.

Stk. 2. Kravet i § 18, stk.1, kan, for så vidt angår indtil 20

pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer, opfyldes ved nedmuldning

af halm fra korn- og rapsafgrøder. Til erstatning for 1 ha udlagt med

afgrøder nævnt i lovens bilag 2 skal der nedmuldes halm på mindst 1,6 ha.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse. Et areal, hvorpå der både er nedmuldet

halm og etableret plantedække med afgrøder i overensstemmelse med lovens

bilag 2, kan kun medregnes en gang med henblik på opfyldelse af kravet i §

18, stk. 1.

§ 20 . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i

særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed

fraviger bestemmelsen i § 18.

Kapitel 4

Planlægnings- og regnskabskrav

§ 21. Virksomheder, der er omfattet af § 2, skal for hver

planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og udtagne

arealer.

Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte

dyrkningsmæssige anvendelse, jf. kapitel 2, og etablering af plantedække, jf.

kapitel 3.

Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er

etableret et plantedække, jf. kapitel 3, eller som er udtaget af driften samt

det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes

senest den 1. september i den pågældende planperiode. Den resterende del af

markplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.

Stk. 4. Gødningsplanen skal foreligge senest den 31. marts i den

pågældende planperiode og angive

1) virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de

enkelte markers kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, samt de enkelte markers behov

for fosfor,

2) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden

organisk gødning end husdyrgødning, jf. §§ 10-13, og

3) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14.

Stk. 5. Ændringer i planerne, jf. stk. 1-4, som følge af ændret

valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. § 6, eller forhold, der er omfattet

af § 9, skal registreres i planerne, inden der disponeres efter disse. Andre

ændringer skal registreres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Dato for

udarbejdelse af planen samt ændringer i denne skal fremgå af planen.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

nærmere regler om mark- og gødningsplanens udformning og indhold.

§ 22. Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for

den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest den følgende 31. marts.

Ved afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf. § 2, stk. 8, skal

virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde

gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato

insende en underskrevet kopi heraf til ministeren.

Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af

virksomhedens mark- og gødningsplan, jf. § 21, og angive

1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, og virksomhedens

samlede forbrug af kvælstof, jf. §§ 10-14,

2) besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder og det samlede areal

med et gødningsbehov,

3) virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække, og

det samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder, jf. kapitel 3, og

4) oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for

udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gødningsregnskabers

udformning og indhold, opbevaring af bilag m.v. samt regler om opgørelsen af

arealer med gødningsbehov.

§ 23. Mark- og gødningsplanen samt gødningsregnskabet skal

udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer,

der er baseret på edb-programmer.

Stk. 3. Mark- og gødningsplanerne samt gødningsregnskabet skal

opbevares i mindst 5 år.

Kapitel 5

Gødningsleverandører

§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning,

skal indberette, hvilke virksomheder der er afsat gødning til, herunder den

afsatte gødningstype og -mængde, samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg skal

indberette, hvilke virksomheder de modtager gødning fra, herunder

gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.

Kapitel 6

Administration af loven

§ 25. Afgørelser efter loven træffes af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse

af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 26. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine

beføjelser til at træffe afgørelser efter loven til en institution under

ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 27. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren

bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til

afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der

er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat

i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller

den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at

gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte

oplysninger er registreret elektronisk, omfatter adgangen til dem også

elektronisk adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger

hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.

Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,

ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 29. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 og 3, § 5,

§ 18, stk. 1, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24 og §

27, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles

en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof

og i kg kvælstof pr. ha.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser

eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et

anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 8

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 2 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver

herefter nr. 3 og 4.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte

bestemmelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af denne lov.

§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med

henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret

i, regler om beregning af den andel af det totale indhold af kvælstof i

husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående

planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.

§ 7, om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning,

jf. § 11, om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof i

handelsgødning, jf. § 14, samt om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6.

Stk. 2. Ministeren fastsætter overgangsregler for virksomheder,

der har forlænget planperiode 1997/98 i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr.

624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Momspligtige virksomheder omfattet af loven

---------------------------------------------------------------------

Branchekoder:

---------------------------------------------------------------------

01 Landbrug, jagt m.v.

01.1 Planteavl

01.11 Agerbrug

01.11.10 Kornavl

01.11.90 Agerbrug i øvrigt

01.12 Gartnerier og planteskoler

01.12.10 Gartnerier

01.12.20 Planteskoler

01.13 01.13.00 Dyrkning af frugt og bær

01.2 Husdyravl

01.21 Kvægavl

01.21.10 Malkekvæghold

01.21.90 Anden kvægavl

01.22 Heste-, fåre- og gedeavl

01.22.10 Stutterier

01.22.20 Fåre- og gedeavl

01.23 01.23.00 Svineavl

01.24 01.24.00 Fjerkræavl

01.25 Anden husdyravl

01.25.10 Pelsdyravl

01.25.90 Opdræt af andre dyr

01.3 01.30 01.30.00 Planteavl kombineret med

husdyravl (blandet drift)

02 02.0 Skovbrug

02.0 02.01.00 Skovbrug

---------------------------------------------------------------------

Afgrøder, der kan anvendes:

---------------------------------------------------------------------

Vintersæd - Vinterhvede

- Vinterrug

- Vinterbyg

- Vintertriticale

Majs - Fodermajs

Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter i

græsmarksblandinger

- Lucerne

- Vedvarende græsarealer

- Italiensk rajgræs til

foderbrug

Rodfrugter - Roer

- Fabriks- og industri-

kartofler

Frøafgrøder - Frøgræs

- Kløverfrø og anden

bælgsædsfrø

- Vinterraps

- Solsikker

- Roefrø

- Kommen

- Havefrø og medicinalafgrøder

Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager

- Frugt- bærkulturer

Juletræer og pyntegrøntkulturer

Efterafgrøder

Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som

mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af

efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at

efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper

indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha.

Andre afgrøder

Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.

Udtagne arealer

Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det

Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1765/92 om indførelse af en

støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som grønne

marker.

Nedpløjning

Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder

kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af

gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at

begrænse udvaskningen af kvælstof.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri opretter et

register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov.

Stk. 2. Den, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, og har en

årlig omsætning, der overstiger 20.000 kr., skal anmelde sin virksomhed til

registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller

3) virksomheden modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden

organisk gødning i planperioden.

Stk. 3. Den, der driver flere momspligtige virksomheder med

planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1,

skal anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,

hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at den årlige omsætning

overstiger 20.000 kr., og

1) virksomhedernes samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller

3) virksomhedernes samlet modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller

anden organisk gødning i planperioden.

Stk. 4. Hvis virksomhederne, jf. stk. 3, er selvstændigt

registrerede efter momsloven, kan virksomhederne dog registreres hver for

sig.

Stk. 5. Andre, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan

anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

den årlige omsætning overstiger 20.000 kr.

Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

Stk. 7. Anmeldelse til registrering skal ske inden en dato fastsat

af ministeren. Hvis virksomheden senere bliver registreringspligtig, skal

anmeldelse til registrering dog ske senest 21 dage efter, at

registreringspligten indtræder.

Stk. 8. Når virksomheden ikke længere har pligt til at være

registreret, jf. stk. 2 og 3, eller den registrerede ikke længere ønsker sin

virksomhed registreret, jf. stk. 5, kan den registrerede anmode om, at

virksomheden afmeldes fra registeret med virkning fra førstkommende 1.

august. Ved overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede

inden 21 dage foretage afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en

virksomhed fra registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens

omsætning falder til under 20.000 kr. årligt.

Stk. 9. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets

opbygning, ajourføring, om anmeldelse til registrering og krav om

dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,

samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering

skal indeholde.

Stk. 10. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan en

dyreenhed skal opgøres.

§ 3. Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter

momspligtige virksomheder med en årlig omsætning på over 20.000 kr., som

driver virksomhed med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,

jf. lovens bilag 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved

opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

§ 4. Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den

31. juli. Afmeldes en virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte register efter

§ 2, stk. 8, 2. pkt., løber planperioden dog kun til dato for afmeldelsens

modtagelse.

Kapitel 2

Gødskning

§ 5. I planperioden må registreringspligtige eller registrerede

virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke

overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.

§ 6. For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for

kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i

virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens

størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende

klimaområde og jordbonitet.

Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal korrigeres

efter kvælstofprognosen for planperioden.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,

jordboniteter og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og

regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes.

Stk. 4. For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,

dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, kan ministeren fastsætte afgrødernes

kvælstofnormer, samt regler om beregning af virksomhedens samlede kvote for

kvælstof.

§ 7. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal efter regler

fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fradrages en andel

af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning

end husdyrgødning, der er brugt i den foregående planperiode, jf. §§ 11-14.

§ 8. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis

det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte

standardudbytte, jf. § 6, stk. 3. Korrektion for højere forventet udbytte kan

alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere

planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den

pågældende afgrøde.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om dokumentationen af højere forventede udbytter.

§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om, at virksomhedens kvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan

forhøjes, hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller

udvaskes kvælstof. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ansøgningens

udformning og indhold.

§ 10. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af

kvælstof beregnes som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§

11-12, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, og handelsgødning,

jf. § 14.

§ 11. Den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning beregnes som

virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, tillagt planperiodens

primo og fratrukket planperiodens ultimo lager af kvælstof i husdyrgødning

samt tillagt modtaget og fratrukket afsat kvælstof i husdyrgødning inden for

planperioden, jf. stk. 4.

Stk. 2 . Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning

beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i

husdyrgødning, virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i

ydelses- og produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning på grundlag

af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, hvis afvigelserne kan dokumenteres ved

driftbilag.

Stk. 3. Virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning

fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens

ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes af virksomheden efter

regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning,

jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, jf.

§ 2, eller til biogas- og fællesanlæg.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

nærmere regler om opgørelse af virksomhedens besætning, normer for det totale

indhold af kvælstof i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af

afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformningen af

aftaler m.v. om overførsel af husdyrgødning, samt fastsættelse af

virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning.

Stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår

anden organisk gødning end husdyrgødning, beregnes efter regler fastsat af

ministeren.

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de

andele af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes

ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.

Stk. 2. Ved blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning

end husdyrgødning herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal

anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de

fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale

mængde kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog

fastsættes som andelen for svinegylle.

§ 13. Den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end

husdyrgødning, beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af

kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end

husdyrgødning. Ministeren fastsætter endvidere de andele, som skal anvendes

ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end

husdyrgødning.

§ 14. Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelgødning beregnes

som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den

handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden tillagt

planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof

i handelsgødning.

Stk. 2. Virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning

fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens

ultimolager af kvælstof i handelsgødning fastsættes af virksomheden efter

regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 15. Hvis den registrerede før udløb af den ordinære planperiode

ophører med at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en

kvælstofkvote, jf. § 6, skal den registrerede virksomheds kvælstofforbrug på

arealet beregnes, jf. §§ 10-14, på arealet for den forløbne del af

planperioden. Den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skal,

såfremt denne virksomhed er registreret efter § 2, have skriftlig oplysning

om forbruget og kvoten. Forbruget og kvoten for den samlede planperiode

henregnes herefter til den virksomhed, der har overtaget arealet eller

brugsretten hertil, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning, som nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

ikke gives, henregnes kvælstofforbruget til den, der har overdraget arealet

eller brugsretten hertil.

Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før

udløbet af den ordinære planperiode, og kvælstofforbruget på arealet for den

forløbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for

hele planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger

kvoten, til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil,

medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at

kvælstofforbruget kan henregnes til denne.

Stk. 4. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller

brugsretten hertil før udløb af den ordinære planperiode, ikke er registreret

eller er registreringspligtig efter § 2, henregnes forbruget for den forløbne

del af planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten

hertil. Kvoten for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der

har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af den ordinære

planperiode overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning,

skal virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf.

§ 11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der

overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen,

ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes

ultimolageret, for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.

Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres

kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den

oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af

planperioden indtil overdragelsestidspunktet.

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

nærmere regler om den form de i §§ 15-16 nævnte oplysninger skal have, om

oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper, marker m.v., samt om

hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.

Kapitel 3

Plantedække

§ 18. På 65 procent af virksomhedens dyrkede eller udtagne

arealer, dog ikke arealer, der anvendes til gartneri, herunder

væksthusgartneri, skovbrug, frugtplantage eller planteskole, skal der

etableres et plantedække med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i

lovens bilag 2.

Stk. 2. For hver virksomhed skal der, ud over det i stk. 1 nævnte

areal med plantedække, i et areal svarende til mindst 6 procent af det areal,

som er udtaget eller dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke har

kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, udlægges en efterafgrøde efter

normale driftsmæssige principper. Dette krav er opfyldt, hvis arealet med

efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire

forudgående planperioder udgør 6 procent eller mere af det areal, som er

udtaget eller dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om

efteråret i høståret. Arealer, som udlægges med efterafgrøder, jf. pkt. 1,

skal anvendes til en forårssået afgrøde det efterfølgende forår.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, hvilke afgrøder der skal medtages ved beregningen af det

i stk. 2 nævnte krav, hvilke afgrøder der kan anvendes som eftergrøder og

regler for dyrkning af disse afgrøder.

Stk. 4. Ministeren kan, for de virksomheder, som alene skal

opfylde lovens krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt

om hvilke optegnelser virksomheden skal føre.

§ 19. Til opfyldelse af kravet i § 18, stk. 1, kan en virksomhed

efter aftale med andre virksomheder, der er omfattet af § 3, medregne arealer

under disse, hvis

1) arealerne er udlagt med afgrøder nævnt i lovens bilag 2,

2) afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den benyttede vej

ikke overstiger 5 km, og

3) aftalen er indgået skriftligt før 1. september i det år, hvor

plantedækket skal være etableret.

Stk. 2. Kravet i § 18, stk.1, kan, for så vidt angår indtil 20

procent af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer, opfyldes ved

nedmuldning af halm fra korn- og rapsafgrøder. Til erstatning af 1 ha udlagt

med afgrøder nævnt i lovens bilag 2 skal der nedmuldes halm på mindst 1,6 ha.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse. Et areal, hvorpå der både er nedmuldet

halm og etableret plantedække med afgrøder i overensstemmelse med lovens

bilag 2, kan kun medregnes en gang med henblik på opfyldelse af kravet i §

18, stk. 1.

§ 20 . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i

særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed

fraviger bestemmelsen i § 18.

Kapitel 4

Planlægnings- og regnskabskrav

§ 21. Virksomheder, der er omfattet af § 2, skal for hver

planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og udtagne

arealer.

Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte

dyrkningsmæssige anvendelse, jf. kapitel 2, og etablering af plantedække, jf.

kapitel 3.

Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er

etableret et plantedække, jf. kapitel 3, eller som er udtaget af driften samt

det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes

senest den 1. september i den pågældende planperiode. Den resterende del af

markplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.

Stk. 4. Gødningsplanen skal foreligge senest den 31. marts i den

pågældende planperiode og angive:

1) virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de

enkelte markers kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, samt de enkelte markers behov

for fosfor, og

2) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden

organisk gødning end husdyrgødning, jf. §§ 10-13,

3) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14.

Stk. 5. Ændringer i planerne, jf. stk. 1-4, som følge af ændret

valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. § 6 eller forhold, der er omfattet

af § 9, skal registreres i planerne, inden der disponeres efter disse. Andre

ændringer skal registreres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Dato for

udarbejdelse af planen samt ændringer i denne skal fremgå af planen.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

nærmere regler om mark- og gødningsplanens udformning og indhold.

§ 22. Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for

den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest den følgende 31. marts.

Ved afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf. § 2, stk. 8, skal

virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde

gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato

insende en underskrevet kopi heraf til ministeren.

Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af

virksomhedens mark- og gødningsplan, jf. § 21 og angive

1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, og virksomhedens

samlede forbrug af kvælstof, jf. §§ 10-14,

2) besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder og det samlede areal

med et gødningsbehov, og

3) virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække og

det samlede areal hvorpå der er etableret efterafgrøder, jf. kapitel 3.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gødningsregnskabers

udformning og indhold, opbevaring af bilag m.v., samt regler om opgørelsen af

arealer med gødningsbehov.

§ 23. Mark- og gødningsplanen samt gødningsregnskabet skal

udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer,

der er baseret på edb-programmer.

Stk. 3. Mark- og gødningsplanerne samt gødningsregnskabet skal

opbevares i mindst 5 år.

Kapitel 5

Gødningsleverandører

§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning,

skal indberette hvilke virksomheder, der er afsat gødning til, herunder den

afsatte gødningstype og -mængde, samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg skal

indberette, hvilke virksomheder, de modtager gødning fra, herunder

gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.

Kapitel 6

Administration af loven

§ 25. Afgørelser efter loven træffes af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse

af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 26. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine

beføjelser til at træffe afgørelser efter loven til en institution under

ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 27. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren

bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til

afgørelse af om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der

er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat

i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller

den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at

gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte

oplysninger er registreret elektronisk omfatter adgangen til dem også

elektronisk adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger

hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.

Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,

ministeren bemyndiger hertil fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Kapitel 7

Strafbestemmelser

§ 29. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2-3, § 5, §

18, stk. 1-2, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1-2, § 23, stk. 1 og 3, § 24 og §

27, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles

en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof

og i kg kvælstof pr. ha.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser

eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et

anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 8

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1998.

Stk. 2. § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver

herefter nr. 3 og 4.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte

bestemmelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af denne lov.

§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med

henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret

i, regler om beregning af den andel af det totale indhold af kvælstof i

husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående

planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.

§ 7, om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning,

jf. § 11, samt om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6.

Stk. 2. Ministeren fastsætter overgangsregler for virksomheder,

der har forlænget planperiode 1997/98 i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr.

624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

Jeg skal herved for det høje Ting fremsætte:

Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække.

(Lovforslag nr. L 58).

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens aftale med SF, V, K og CD om

Vandmiljøplan II. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb

og lov om planlægning og forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning

m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, som begge fremsættes af

miljø- og energiministeren, og forslag til lov om afgift af kvælstof indholdt

i gødninger m.m., som fremsættes af skatteministeren, som alle er et led i

opfølgningen på opfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II.

Aftalen om Vandmiljøplan II indeholder en række forskellige initiativer,

bl.a. øgede bevillinger til genopretning af vådområder, skovrejsning,

økologisk landbrug og til anden miljøvenlig landbrugsdrift. Derudover

omfatter planen en generel reduktion af gødningstilførslen, bedre udnyttelse

af næringsstofressourcerne i form af krav om bedre udnyttelse af kvælstof i

husdyrgødningen, skærpede harmonikrav og indførelse af et krav om 6%

græsefterafgrøder.

Formålet med nærværende lovforslag er en gennemførelse af ovenstående

aftale. Der etableres en sammenhæng imellem afgiftssystemet og

gødningsplanreguleringen, hvorefter alene virksomheder, der er registreret i

gødningsplansystemet, kan erhverve afgiftsfri gødning. Lovforslaget skaber

således grundlag for en tilpasning af de hidtidige regler om jordbrugets

anvendelse af gødning, som blev gennemført som et resultat af Handlingsplanen

for en bæredygtig udvikling i landbruget.

Forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

lovfæster gødningsregnsskabsreguleringen og danner grundlag for en sænkning

af kvælstofnormen. Der foreslås en skærpet sanktionspraksis i form af faste

bødestørrelser ved overgødskning samt et øget bødeniveau. Der foreslås

endvidere fastsat krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning og krav om

efterafgrøder.

I den udstrækning en opstramning af harmonikravene for svinesektoren

medfører øget arealkrav vil Fødevareministeren vurdere konsekvenserne heraf.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales

det til Folketingets velvillige behandling.

Bilag 1

Momspligtige virksomheder omfattet af loven

---------------------------------------------------------------------

Branchekoder:

---------------------------------------------------------------------

01 Landbrug, jagt mv.

01.1 Planteavl

01.11 Agerbrug

01.11.10 Kornavl

01.11.90 Agerbrug i øvrigt

01.12 Gartnerier og planteskoler

01.12.10 Gartnerier

01.12.20 Planteskoler

01.13 01.13.00 Dyrkning af frugt og bær

01.2 Husdyravl

01.21 Kvægavl

01.21.10 Malkekvæghold

01.21.90 Anden kvægavl

01.22 Heste-, fåre- og gedeavl

01.22.10 Stutterier

01.22.20 Fåre- og gedeavl

01.23 01.23.00 Svineavl

01.24 01.24.00 Fjerkræavl

01.25 Anden husdyravl

01.25.10 Pelsdyravl

01.25.90 Opdræt af andre dyr

01.3 01.30 01.30.00 Planteavl kombineret med husdyravl

(blandet drift)

02 02.0 Skovbrug

02.01 02.01.00 Skovbrug

---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Plantedække

---------------------------------------------------------------------

Afgrøder, der kan anvendes:

---------------------------------------------------------------------

Vintersæd - Vinterhvede

- Vinterrug

- Vinterbyg

- Vintertriticale

Majs - Fodermajs

Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter i

græsmarksblandinger

- Lucerne

- Vedvarende græsarealer

- Italiensk rajgræs til foderbrug

Rodfrugter - Roer

- Fabriks- og industrikartofler

Frøafgrøder - Frøgræs

- Kløverfrø og anden bælgsædsfrø

- Vinterraps

- Solsikker

- Roefrø

- Kommen

- Havefrø og medicinalafgrøder

Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager

- Frugt- bærkulturer

Juletræer og pyntegrøntkulturer

Efterafgrøder

Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som

mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af

efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at

efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper

indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha.

Andre afgrøder

Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.

Udtagne arealer

Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det

Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1765/92 om indførelse af en

støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som grønne

marker.

Nedpløjning

Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder

kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at begrænse udvaskningen af kvælstof fra

jordbrugsarealer.

Med Vandmiljøplanen fra 1987 blev det besluttet, at udvaskningen af

kvælstof fra jordbrugsarealer skulle reduceres med 100.000 tons. De

væsentligste foranstaltninger, som blev iværksat med henblik på at nå dette

mål, var krav om opbevaringskapacitet og udbringningstider for husdyrgødning,

krav om udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplaner, samt krav om 65 pct.

grønne marker.

Reguleringen af sædskifte- og gødningsplanlægningen blev strammet

væsentlig som led i en handlingsplan fra 1991 om en bæredygtig udvikling i

landbruget. Det blev besluttet, at afgrøder ikke måtte tildeles kvælstof ud

over de økonomisk optimale normer, og at kvælstof i husdyrgødning som minimum

skulle udnyttes med en vis procentdel. Samtidig pålagdes jordbrugere at

udarbejde et gødningsregnskab.

Imidlertid har man konstateret, at de gennemførte foranstaltninger er

utilstrækkelige til at nå reduktionsmålsætningen for udvaskning af kvælstof.

I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 1998 indgik

regeringen og en række partier i Folketinget en aftale om yderligere

reduktion af landbrugets udledning af kvælstof. Målet med aftalen var

introduktion af nye foranstaltninger, som kunne sikre en samlet reduktion af

markbidraget med 100.000 tons kvælstof. Heraf skønnedes godt 60.000 tons

allerede at kunne opnås på grundlag af besluttede tiltag. For at opfylde

målsætningen om en yderligere reduktion på 35.000 - 40.000 tons fastsattes en

bred vifte af virkemidler, heriblandt våde enge, SFL-områder (særligt

følsomme landbrugsområder), skovrejsning, bedre foderudnyttelse, skærpede

harmonikrav og skærpelse af kravet til udnyttelse af kvælstof i

husdyrgødning. I det omfang disse midler beregningsmæssigt måtte vise sig

utilstrækkelige til at nå de angivne reduktionsmål, ville man anvende en

miljømæssig begrundet sænkning af gødningsnormer kombineret med en

overforbrugsafgift på forbruget ud over normerne.

Beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks

JordbrugsForskning (DJF) har vist, at det for at nå de angivne reduktionsmål

er nødvendigt at sænke afgrødernes kvælstofnormer.

Aftalen blev gennem politiske forhandlinger udviklet og præciseret, og

forhandlingerne resulterede den 17. februar 1998 i en endelig aftale

vedrørende Vandmiljøplan II. Aftalen er medtaget som bilag til lovforslaget

og beskriver de tiltag, der er nødvendige for at nå den ønskede reduktion.

Parterne er blandt andet enige om

- at der i Skatteministeriets regi indføres en generel afgift på

kvælstofgødning, således at kun virksomheder, der undergives

gødningsplanreguleringen, kan erhverve afgiftsfri gødning,

- at der skal ske en nedsættelse af kvælstofnormerne med 10 pct., således

at der samlet er tale om et vægtet gennemsnit på 10 pct. for normen,

- at der skal indføres en bøde med faste satser på forbrug af

kvælstofgødning udover de fastsatte sænkede gødningsnormer, idet

sanktionsniveauet generelt skærpes,

- at der skal indføres et krav om 6 pct. efterafgrøder.

Der etableres således en sammenhæng imellem afgiftssystemet og

gødningsplanreguleringen, hvorefter alene virksomheder, der er registreret i

gødningsplansystemet kan erhverve afgiftsfri gødning. Disse virksomheder er

underlagt krav om at skulle gødske efter de sænkede normer og skal hvert år

udfylde et gødningsregnskab. Med henblik på kontrol vil salget af afgiftsfri

gødning blive indrapporteret til tilsynsmyndigheden (Plantedirektoratet) fra

gødningsforhandlerne.

Gennemførelsen af en nedsættelse af kvælstofnormerne og skærpet

sanktionsniveau ved merforbrug af kvælstof samt af kravet om 6 pct.

efterafgrøder skal ske i Fødevareministeriets regi ved nærværende lovforslag,

mens indførelsen af en generel afgift skal ske i Skatteministeriets regi.

Miljø- og energiministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag

et lovforslag til opfølgning af Vandmiljøplan II-aftalen, hvori præciseres

det hjemmelsmæssige grundlag i miljøbeskyttelsesloven til regulering af

harmonikravene, som fastsættes i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994

om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere

ændringer.

Det er hensigten med lovforslaget at skabe grundlaget for en tilpasning af

de hidtidige regler om jordbrugets anvendelse af gødning, som blev gennemført

som et resultat af Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget.

Reglerne er nu indeholdt i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997.

Tilpasningen omfatter de ovennævnte stramninger. Endvidere tilvejebringes

grundlag for et forhøjet bødeniveau. Endelig søges hjemmel til at afslutte

sager om overtrædelse af loven ved administrative bødeforelæg.

Det er hensigten, at jordbrugere også fremover skal gennemføre en mark- og

gødningsplanlægning forud for tilførsel af gødning. Ved planperiodens

begyndelse skal der således udarbejdes en markplan, hvoraf det fremgår,

hvilke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i den pågældende

planperiode, herunder udlæg af efterafgrøder. Endvidere skal der udarbejdes

en gødningsplan, hvori kvoten for kvælstof på virksomhedens arealer opgøres.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof fastlægger den maksimale mængde

kvælstof, der må tilføres på virksomhedens marker.

På grundlag af en ajourført mark- og gødningsplan skal virksomheder efter

afslutningen af planperioden udarbejde et gødningsregnskab, der viser

virksomhedens forbrug af kvælstof i forhold til virksomhedens samlede kvote

for kvælstof. Gødningsregnskabet sammenholdt med virksomhedens mark- og

gødningsplan udgør grundlaget for tilsynsmyndighedens kontrol af, om reglerne

er overholdt.

II. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat og

kommuner.

Lovforslaget forventes at medføre forøgede nettoudgifter for staten.

Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter til administration og kontrol

af loven på 12,9 mill. kr. i 1998, 16,0 mill. kr. i 1999 og 21,9 mill. kr.

fra år 2000 og fremover. Lovforslaget skønnes endvidere at medføre

merudgifter på 10,2 mill. kr. til etablering af en bygning i tilknytning til

de eksisterende bygninger ved Kirkegaardsmarken, Sorgenfri, som angivet

nedenfor:

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1998 1999 2000 2001

---------------------------------------------------------------------

Administration og kontrol af loven 12,9 16,0 21,9 21,9

Byggeri på Kirkegaardsmarken,

Sorgenfri - 10,2 - -

---------------------------------------------------------------------

Merudgift i alt 12,9 26,2 21,9 21,9

---------------------------------------------------------------------

Lovforslaget skønnes ikke at få finansielle eller administrative

konsekvenser for amtskommuner og kommuner.

a. Aktivitetsforudsætninger

Administrationen og kontrollen af det foreslåede regelsæt vil blive

tilrettelagt med udgangspunkt i retningslinierne for administrationen og

kontrollen af de hidtidige regler om jordbrugets anvendelse af gødning,

grønne marker m.v.

Forud for hver planperiode udsendes en vejledning med skemaer til

jordbrugerne. I vejledningen informeres om reglerne og om udfyldning af

skemaer.

Med henblik på kontrol af reglerne indsendes gødningsregnskaber efter

udløbet af planperioden. Gødningsregnskaberne registreres edb-mæssigt. Der

udføres en række edb-kontroller af de indsendte gødningsregnskaber. Endvidere

udvælges et antal virksomheder til fysisk kontrol på virksomheden af de

selvangivne oplysninger, og der gennemføres administrativ kontrol af de

selvangivne oplysninger.

Hvis det på baggrund af kontrollen må antages, at en virksomhed ikke har

overholdt reglerne, tages der i givet fald de fornødne skridt til at afslutte

sagen med bøde.

Som noget nyt skal der i medfør af den foreslåede ordning ske en

registrering i et særligt register af de virksomheder, der omfattes af

reglerne om anvendelse af gødning. Registrerede virksomheder vil være

fritaget for gødningsafgift, jf. forslag til lov om afgift af

kvælstofindholdet i gødninger m.m.. Endvidere skal virksomheder, der sælger

eller afgiver kvælstofholdig gødning, f.eks. leverandører af handelsgødning

og kommuner, der leverer slam til jordbrugsformål, indberette oplysninger til

Plantedirektoratet om afsætning af gødning. Oplysningerne vil indgå i en

krydskontrol af gødningsregnskaberne.

Gødningsregnskabet vil endvidere blive udformet således, at oplysningerne

i dette kan danne grundlag for kontrol af harmonireglerne, hvor kontrollen

ved særskilt beslutning vil blive henlagt til Plantedirektoratet.

Det er hensigten, at samtlige ca. 65.000 gødningsregnskaber skal indsendes

til kontrol hvert år, hvor der hidtil er indkaldt ca. 30.000 regnskaber pr.

år. Denne udvidelse af kontrolomfanget vil dog allerede træde i kraft med

virkning for gødningsregnskaberne for 1997/98, der indsendes i begyndelsen af

1999. Det øgede antal gødningsregnskaber og en øget kontrolintensitet samt

det forhold, at kriterierne for udvælgelse til kontrol skærpes i forbindelse

med behandlingen af gødningsregnskaber udarbejdet på grundlag af reglerne i

lovforslaget, vil udvide Plantedirektoratets arbejde med administration og

kontrol af regelsættet meget betydeligt. Indsendelse af gødningsregnskaber

udarbejdet på grundlag af reglerne i lovforslaget sker første gang i

begyndelsen af år 2000.

I medfør af lovforslaget skal der oprettes et register over de

virksomheder, der er omfattet af loven.

b. Administration og kontrol af loven

De samlede driftsudgifter af lovforslaget forventes i perioden 1998 til

2001 at blive følgende:

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1998 1999 2000 2001

---------------------------------------------------------------------

Bevilling på finanslov 1998 17,4 11,0 11,0 11,0

Udgifter som følge af lovforslaget:

11. Løn 2,1 7,9 15,7 15,7

14. Køb af varer og tjenesteydelser 9,8 8,1 6,2 6,2

15. Erhvervelse af materiale, netto 1,0 - - -

Efter lovforslaget 30,3 27,0 32,9 32,9

---------------------------------------------------------------------

Merudgift 12,9 16,0 21,9 21,9

---------------------------------------------------------------------

Det bemærkes, at der i bevillingerne ovenfor i alle årene indgår en

bevilling på 1 mill. kr. til kontrol på pesticidområdet.

I 1998 forventes anvendt 2,1 mill. kr. til løn og 0,8 mill. kr. til øvrige

driftsudgifter til ansættelse af 4 AC-årsværk til forarbejde og

implementering af loven. I 1999 forventes yderligere anvendt 2,2 mill. kr.

løn og 0,5 mill. kr. til øvrige driftsudgifter til nyansættelser til

behandling af samtlige gødningsregnskaber for gødningsåret 1997/98, der er

blevet indsendt i 1998. Samtidig forventes anvendt 3,6 mill. kr. til løn og

2,8 mill. kr. til øvrige driftsudgifter til en nødvendig opretholdelse af

administrationen og kontrol af de gældende regler. I 2000 forventes

yderligere anvendt 7,8 mill. kr. til løn og 2,1 mill. kr. til øvrige

driftsudgifter til ansættelse af 21 årsværk. Derudover skal kontrolomfanget i

Plantedirektoratets distrikter fordobles. Fra 2001 og fremover forventes

personaleforbruget opretholdt uændret. Det forventede merforbrug af årsværk

fremgår af følgende:

---------------------------------------------------------------------

Årsværk 1998 1999 2000 2001

---------------------------------------------------------------------

Antal årsværk i alt 472 473 470 470

på finanslov 1998

Efter lovforslaget 476 489 507 507

---------------------------------------------------------------------

Forøgelse af antal årsværk 4 16 37 37

---------------------------------------------------------------------

Der forventes i årene 1998 og 1999 anvendt ca. 14 mill. kr. til indkøb af

hardware og udvikling af software og kurser i forbindelse med implementering.

Der forventes, at blive behov for indkøb af 20 - 30 stationære PC'ere til

administrationen samt 20 - 30 bærbare PC'ere til brug for kontrollen i

marken. Indkøbet forventes at beløbe sig til ca. 1 mill. kr.

Med hensyn til udvikling af software ventes følgende opgaver i 1998:

Der bliver behov for at kunne registrere virksomheder, der er omfattet af

reglerne og som kan købe afgiftsfri gødning. Denne registrering forventes at

ske som en videreudvikling af det eksisterende GLR-system, hvori er indeholdt

grunddata om samtlige landbrug i Danmark.

Grovvareselskaber forpligtes til at levere oplysninger om salg af

handelsgødning. Oplysningerne skal krydses med oplysningerne i

gødningsregnskaberne. Dette kræver videreudvikling af det eksisterende

GLR-system, og der skal udvikles software til at håndtere overførslen af data

fra grovvareselsskaberne til GLR-systemet.

Nøgletalssystemer skal tilrettes i overensstemmelse med de nye

bestemmelser. Herudover skal systemet udvikles således, at det kan modtage og

behandle data fra det ændrede GLR-system.

Med henblik på at forbedre sagsbehandlingen samt sagsstyringen skal

nøgletalssystemet udvikles til at kunne registrere og behandle oplysninger

fra kontrolrapporter.

Nøgletalssystemet skal udvikles således, at Plantedirektoratet kan tilbyde

elektronisk indberetning, hvor jordbrugeren via Internettet kan indtaste

oplysningerne direkte i registeret.

Systemet skal udbygges til at modtage de 35.000 ekstra skemaer, og der

skal gennemføres ændringer i udtrækningskriterierne i nøgletalssystemet.

Skønnet på 10 mill. kr. er det bedst mulige, der kan foretages på

nuværende tidspunkt uden at indhente tilbud. Softwareudviklingen forventes at

skulle udbydes i licitation. For at nå de ovenfor nævnte tidsfrister vil det

være nødvendigt meget hurtigt at indgå forpligtende aftaler.

Plantedirektoratet overvejer at inddrage konsulentbistand i forbindelse med

udformning af udbudsmateriale.

Der forventes yderligere udviklingsopgaver på ca. 4 mill. kr. i 1999. Der

skal udvikles et system, der kan integrere nøgletalssystemets

kontroloplysninger med kontroloplysninger fra Plantedirektoratets øvrige

kontrolordninger, og der skal udvikles et system, der gør det muligt at

overføre kontroloplysninger elektronisk fra bærbare PCere til

Plantedirektoratets centrale system.

c. Byggeri på Kirkegaardsmarken, Sorgenfri

Det vil være nødvendigt at etablere en bygning i tilknytning til de

eksisterende bygninger ved Kirkegaardsmarken, Sorgenfri, idet

Plantedirektoratet ikke råder over kontorfaciliteter til det antal

medarbejdere, som loven skaber behov for.

Der forventes bygget ca. 700 kvm. kontorlokaler (11.000 kr. pr. kvm.) og

ca. 300 kvm. kælder (5.000 kr. pr. kvm.) til arkiv. Anlægsudgiften skønnes at

udgøre 9,2 mill. kr. eksklusiv eventuel anlægsudgift. De forventede udgifter

til inventar skønnes at udgøre 1 mill. kr. Det samlede merudgiftsbehov

forventes at blive 10,2 mill. kr. som anført nedenfor:

---------------------------------------------------------------------

Mill. kr. 1998 1999 2000 2001

---------------------------------------------------------------------

Bevilling på finanslov 1998 - - - -

Efter lovforslaget - 10,2 - -

---------------------------------------------------------------------

Merudgift - 10,2 - -

---------------------------------------------------------------------

III. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervet er beregnet af Statens

Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Den nedsatte kvælstofnorm skønnes

at medføre omkostninger for erhvervet på 112 mill. Kr./år, hvortil kommer tab

som følge af, at afgrøderne vil have et mindre proteinindhold. Endvidere vil

de skærpede krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning betyde

omkostninger på ca. 200 mill. kr/år for erhvervet, og kravet om etablering af

efterafgrøder vil indebære en omkostningsforøgelse på 150 mill. kr/år, i alt

ca. 462 mio. kr./år.

IV. Administrative konsekvenser for erhvervet

Lovforslaget omfatter som noget nyt virksomheder, der driver erhverv inden

for væksthusgartneri, skovbrug og frugtplantage. Det skønnes endvidere, at

lovforslaget omfatter væsentlig flere mindre virksomheder end de gældende

regler om jordbrugets gødningsanvendelse. For jordbrugserhvervet som helhed

medfører dette øgede administrative krav om udarbejdelse af mark- og

gødningsplaner samt gødningsregnskaber. De administrative krav skærpes i

forbindelse med indgåelse af aftale om overførsel af husdyrgødning, idet den

afgivende virksomhed i forbindelse med udarbejdelse og indsendelse af

virksomhedens gødningsregnskab skal indhente den modtagende virksomheds

bekræftelse på den overførte husdyrgødning. Endvidere vil kravet om mindst 6

pct. efterafgrøder medføre øgede administrative krav til opgørelse af

arealstørrelser og afgrødevalg. Dette krav omfatter dog ikke momspligtige

virksomheder, der har et samlet areal på mindre end 10 ha og ikke arealer,

der anvendes til gartneri, planteskole, væksthusgartneri, skovbrug eller

frugtplantage. Gødningsleverandører skal årligt indberette salget af

afgiftsfri gødning fordelt på de enkelte registrerede virksomheder til

Plantedirektoratet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Stigende kvælstoftilførsel til afgrøderne medfører øget kvælstofudvaskning

fra jordbunden, hvilket skyldes, at planterne ikke er i stand til at opsamle

hele den tilførte kvælstofmængde. Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel

funktion af kvælstoftilførslen. Således øges udvaskningen kun i begrænset

omfang ved stigende kvælstoftilførsel så længe planterne er i stand til at

øge plantevæksten og proteinproduktionen ved øget kvælstoftilførsel. Der er

imidlertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af

kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den

procentiske del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes.

I henhold til DMU/DJF vil en nedsættelse af afgrødernes kvælstofnorm

medføre en reduktion i udvaskningen af kvælstof på 10.500 tons N/år. De

skærpede krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning vil medføre en

udvaskningsreduktion på 10.600 tons N/år. Endelig vil kravet om etablering af

efterafgrøder indebære en udvaskningsreduktion på 3.000 tons N/år.

Reduktionen af kvælstofudvaskningen må forventes at kunne få en positiv

effekt på det vilde plante- og dyreliv og dermed den biologiske

mangfoldighed.

VI. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget tilsigter at bidrage til realiseringen af den nationale

målsætning om reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, og vil som

sådan blive anvendt overfor EU-Kommissionen med henblik på at demonstrere, at

Danmark opfylder nitratdirektivet.

Loven vil efter vedtagelse blive fremsendt til EU-Kommissionen til

underretning.

VII. Høring

Lovforslaget har været forelagt for:

Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter,

Dansk Erhervsfrugtavl, Amtsrådforeningen, MLK-Fyn, De danske

Landboforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Landsforeningen Økologisk

Jordbrug, Kommunernes Landsforening, Danske Slagterier, Danmarks

Naturfredningsforening, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, Det Danske

Fjerkræråd, Bioteknologisk Institut, Dansk Pelsdyravlerforening,

Brancheudvalget for Frø, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, De

Danske Skovdyrkerforeninger, Dansk Juletræsdyrkerforening, Biogasforeningen,

Dommerforeningen, Biomasseinstituttet SUC, Østre Landsret, Vestre Landsret,

KFK Korn og Foderstof Kompagni a/s, Kemira Danmark A/S, Norsk Hydro, Agro

Danmark amba, Dlg Dansk Landb. Grovvare amba, DAKOFO og Den Lokale Andel.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens § 1 angiver lovens formål, som er at begrænse udvaskningen af

kvælstof ved regulering af jordbrugets gødningsanvendelse og ved at stille

krav om etablering af plantedække.

Til § 2

Til administration af de virksomheder, der anvender gødning efter denne

lov, oprettes et register. Optagelse i registeret er endvidere en

forudsætning for at kunne købe gødning afgiftsfrit, jf. forslag til lov om

afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Til de registrerede

virksomheder udstedes et bevis for registreringen, jf. stk. 6.

Alene virksomheder inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller

kombinationer heraf, der er momspligtige og som har en årlig omsætning, der

overstiger 20.000 kr. kan optages i registeret.

Den nærmere afgrænsning af hvilke aktiviteter, der er omfattet af

planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf fremgår af lovens

bilag 1. Virksomheder, der har aktivitet indenfor planteavl, husdyravl,

skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden branchekode,

jf. at virksomheden også har aktivitet indenfor andre brancher, er også

omfattet af registreringspligten eller retten, hvis aktiviteten medfører en

momspligtig årlig omsætning på mindst 20.000 kr.

For virksomheder omfattet af stk. 2 og 3 gælder en ubetinget pligt til at

lade sig registrere. Virksomheder omfattet af stk. 5 kan lade sig registrere

typisk med henblik på at kunne købe afgiftsfri gødning.

I henhold til stk. 2 og 3 skal alle virksomheder, der har en samlet

besætning på mere end 10 dyreenheder, eller har mere end 1,0 dyreenheder pr.

hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk

gødning i en planperiode lade sig registrere i registeret med henblik på at

blive omfattet af lovens regler om anvendelse af gødning. Ved anden organisk

gødning end husdyrgødning forstås gødning, som er omfattet af regler fastsat

i medfør af § 13, stk. 2. Ved denne afgrænsning sikres, at husdyrgødning og

anden organisk gødning anvendes på virksomheder, der er omfattet af reglerne

om anvendelse af gødning.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at en virksomhed, der er delregistreret i

flere momspligtige virksomheder, ligeledes er omfattet af reglerne om

anvendelse af gødning, hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at

den årlige omsætning overstiger 20.000 kr. Denne virksomhed registreres som

en virksomhed i registeret, med mindre virksomhederne er selvstændigt

registrerede efter momsloven, jf. stk. 4. I disse tilfælde kan virksomhederne

registreres hver for sig.

Bestemmelsen i stk. 5 giver momspligtige virksomheder, hvis årlige

omsætning overstiger 20.000 kr. og som driver erhverv inden for planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og som ikke skal lade sig

registrere i henhold til stk. 2 og 3, mulighed for at lade sig registrere i

det i stk. 1 nævnte register. Med registreringen, der altså er frivillig for

disse virksomheder, opnås ret til at indkøbe afgiftsfri gødning, jf. forslag

til lov om afgift af kvælstofr indeholdt i gødninger m.m.

Virksomheder omfattet af stk. 2-5 skal anmelde sin virksomhed til

registeret forud for planperioden, jf. stk. 7. Virksomheden forbliver i

registeret indtil virksomheden anmoder om at blive frameldt registeret eller

til virksomheden afmeldes registeret af ministeren, jf. stk. 8.

Ministeren bemyndiges, jf. stk. 9, til at fastsætte nærmere regler for

registerets, opbygning, ajourføring, oplysninger, der skal indberettes af

virksomheder omfattet af loven, samt betingelser for optagelse i registeret.

Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for, hvilke

oplysninger registreringspligtige og registrerede virksomheder skal

indberette. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om

fristen for anmeldelse til registeret forud for planperioden, hvilket normalt

vil skulle finde sted senest 1. juli forud for planperiodens begyndelse.

I henhold til stk. 10 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for

opgørelse af dyreenheder og husdyrtætheden, jf. stk. 2 og 3. Det er hensigten

at fastsætte regler for opgørelsen, der svarer til de i Miljø- og

energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om

erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. fastsatte regler.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter, hvilke virksomheder, der er omfattet af kravet om

plantedække. Afgrænsningen er en videreførsel af de hidtidige regler om,

hvilke virksomheder, der er omfattet af kravet om grønne marker, jf.

bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997, idet de dog er harmoniserede med

bestemmelsen i § 2. Det er således hensigten, at alle momspligtige

virksomheder med et samlet areal incl. udyrkede arealer, gårdsplads, have

etc. på 10 ha eller derover er omfattet af kravet om plantedække. I

opgørelsen medregnes forpagtede og lejede arealer.

Til § 4

Ved planperiode forstås perioden 1. august - 31. juli, dog senest til

virksomhedens afmeldelse af registret, jf. § 2, stk. 8, 2. punktum.

Til § 5

I henhold til denne bestemmelse må virksomhedens forbrug af kvælstof

opgjort i henhold til §§ 10-14 ikke overstige virksomhedens samlede

kvælstofkvote opgjort i henhold til §§ 6-9.

Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvælstof, som virksomheden

har til rådighed til gødskning af virksomhedens arealer. I forbruget indgår

mængden af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14, den mængde kvælstof, der skal

udnyttes i husdyrgødning, jf. §§ 11-12, samt den mængde kvælstof, der skal

udnyttes i anden organisk gødning, jf. § 13. Virksomhedens samlede

kvælstofkvote er den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på

virksomhedens arealer. Kvoten udgøres af summen af kvoterne for virksomhedens

marker. Kvoten for en mark opgøres ud fra bl.a. jordbonitet, afgrøde og

klimaområde, jf. §§6-9.

Til § 6

Virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes, jf. stk. 1, som summen af de

enkelte markers kvælstofkvote. Ved en mark forstås et areal med en bestemt

afgrøde. For hver afgrøde fastsættes en kvælstofnorm, der varierer efter

forfrugt, klimaområde, arealets jordbonitet, samt muligheden for at vande.

Markens kvote skal opgøres på grundlag af den senest etablerede afgrøde. Hvis

en vinterafgrøde således udvintrer, og der sås en forårsafgrøde, er det

sidstnævnte afgrøde, der bestemmer markens kvote. Kvælstofnormerne for vandet

sandjord må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 750 m3

vand pr. hektar pr. år til rådighed.

For korn og forårssåede afgrøder, der har en kvælstofkvote, skal den

samlede kvælstofkvote, jf. stk. 2, korrigeres efter planperiodens

kvælstofprognose. Kvælstofprognosen fastsættes hvert år omkring den 1. april

på grundlag af jordbundsanalyser. Kvælstofprognosen regulerer den forskel i

behov for tilførsel af kvælstof, der følger af de klimatiske variationer i

vintermånederne fra år til år.

I virksomhedens samlede kvælstofkvote fratrækkes en andel af den kvælstof

fra husdyrgødning og anden organisk gødning, der blev udbragt på virksomheden

i den forudgående planperiode, jf. § 7. Denne korrektion for eftervirkningen

skyldes, at afgrøderne først i denne planperiode udnytter en del af den

kvælstofmængde, der blev udbragt i husdyrgødning og anden organisk gødning i

den forudgående planperiode, jf. bemærkningerne til § 7 og § 12.

Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan endvidere i visse tilfælde

reguleres efter det forventede udbytte, hvis dette afviger fra

standardudbyttet, jf. § 8. Endelig vil kvælstofkvoten på de enkelte marker i

tilfælde af ekstreme klimaforhold kunne reguleres, jf. § 9.

Ministeren fastsætter hvert år kvælstofnormer for hver enkelt afgrøde,

herunder regler for de hvedesorter, der har en særlig norm som brødhvede.

Afgrødernes kvælstofnormer, herunder korrektiver for udbytteregulering og

for kvælstofprognosen, fastsættes som normerne for 1997/98 nedsat med et

vægtet gennemsnit på 10 pct. Normerne for 1997/98 er fastsat efter den

gennemsnitlige økonomisk optimale kvælstoftildeling.

Hvis en virksomhed har indgået en aftale med en offentlig myndighed,

hvorefter virksomheden forpligtes til at tilføre en afgrøde en mindre mængde

kvælstof end den nævnte kvælstofnorm, er det den reducerede kvælstofnorm, der

skal anvendes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote. Dette vil f.eks. kunne

være tilfældet i forbindelse med tilskudsordningen for miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger.

Kvælstofkvoten for en mark vil som hovedregel omfatte kvælstofnormen for

een afgrøde. I visse tilfælde vil der dog inden for planperioden 1. august -

31. juli kunne være to forskellige afgrøder. Dette vil f.eks. kunne være

tilfældet, hvis arealet i efteråret er udlagt med græs, hvorfra der tages

slæt, og i foråret etableres med en forårsafgrøde. I disse tilfælde beregnes

markens kvote som summen af kvælstofnormerne for de to afgrøder.

I den gældende ordning er der ikke fastsat normer for mindre udbredte

afgrøder. Det er hensigten fremover at fastsætte afgrødenormer for alle

afgrøder, der almindeligvis dyrkes i Danmark. For visse beslægtede afgrøder

vil der blive fastsat fællesnormer. Disse nye normer vil blive fastsat efter

høring af de relevante organisationer. Landbrugets Rådgivningscenter, der i

den gældende ordning har indstillet normer på baggrund af deres

forsøgsvirksomhed m.v., vil blive inddraget i arbejdet med fastsættelsen af

disse normer.

Ministeren kan, jf. stk. 4, fastsætte normer efter andre kriterier end

nævnt i stk. 2. Dette vil især omfatte produktion på planteskoler og

væksthusgartnerier, hvor produktionen ikke sker på marker, men typisk i

mindre arealenheder. Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt på

virksomheder med frugtplantager eller skovbrug. Normerne vil i lighed med de

øvrige normer blive fastsat med udgangspunkt i det økonomisk optimale med

fradrag af 10 pct.

Til § 7

Dele af den totale kvælstofmængde i husdyrgødning og anden organisk

gødning, der tilføres markerne, er ikke tilgængeligt for planterne samme år

som gødningen tilføres, men frigives over flere år. Denne eftervirkning

bidrager således til planternes kvælstofforsyning. Derfor skal virksomhedens

samlede kvælstofkvote fradrages eftervirkningen af husdyrgødning og anden

organisk gødning tilført virksomhedens marker i den forudgående planperiode.

Eftervirkningen fastsættes som en andel af den totale mængde kvælstof i den

pågældende gødning.

Ministeren fastsætter de andele af den totale mængde kvælstof i

husdyrgødning og anden organisk gødning, brugt i den forudgående planperiode,

der skal fradrages i virksomhedens samlede kvælstofkvote. For planperioden

1998/99 vil de pågældende andele blive fastsat således:

1) svine- og kvæggylle ............... 10 %

2) dybstrøelse ....................... 15 %

3) anden husdyrgødning ............... 10 %

4) anden organisk gødning ............ 10 %

For visse typer af anden organisk gødning, f.eks. kartoffelfrugtsaft,

fastsættes eftervirkningen til 0 pct.

Ændring af andele kan alene træde i kraft ved en planperiodes begyndelse.

Ministeren fastsætter endvidere regler om, at eftervirkning af

husdyrgødning og anden organisk gødning udbragt på arealer, der ikke har

nogen kvælstofkvote i indeværende planperiode, ikke skal fradrages

virksomhedens samlede kvælstofkvote.

Til § 8

Afgrødernes kvælstofnormer kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for

en afgrøde afviger fra de fastsatte standardudbytter. Hvis der forventes

udbytter, der er højere end afgrødens standardudbytte, og afgrødens

kvælstofnorm dermed korrigeres i opadgående retning, skal det dokumenteres,

at der tidligere på virksomheden er høstet udbytter, som er højere end

standardudbytterne.

Ministeren fastsætter regler om den dokumentation, der skal foreligge ved

anvendelse af højere forventede udbytter. Dokumentationen skal bestå af

salgsfaktura eller lignende, som giver et uomtvisteligt bevis for, at den

pågældende afgrøde er avlet på virksomheden.

Til § 9

Ministeren fastsætter regler om, at virksomhedens kvælstofkvote efter

ansøgning kan forhøjes ved ekstreme vejrligsforhold som sandflugt og

oversvømmelse, der har forårsaget bortflyvning eller udvaskning af gødning.

Ministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningens udformning og indhold.

Til § 10

Efter bestemmelsen beregnes virksomhedens forbrug af kvælstof som summen

af kvælstofforbruget i alle de kvælstofholdige gødningstyper, der anvendes på

virksomheden.

Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det staldsystem, hvor

gødningen er produceret. Afgasset biomasse, der består af husdyrgødning

iblandet op til 25 pct. anden organisk gødning, der afgasses i et

biogasanlæg, betragtes som husdyrgødning. Anden organisk gødning omfatter

alle øvrige organiske produkter, der tilføres jordbrugsarealer for at gøde.

Typen af anden organisk gødning afhænger af, hvilke organiske produkter den

består af, samt behandlingen af disse. F.eks. består husholdningskompost af

affald fra husholdninger, som er behandlet ved en komposteringsproces.

Handelsgødning omfatter alle ikke-organiske gødningsprodukter.

Til § 11

Virksomhedens forbrug af kvælstof i husdyrgødning beregnes, jf. stk. 1,

som den husdyrgødning, der er produceret på virksomheden i planperioden

tillagt primolager og modtaget husdyrgødning og fradraget ultimolager og

afsat husdyrgødning.

Den totale mængde kvælstof i virksomhedens produktion af husdyrgødning

skal beregnes i overensstemmelse med de hidtidige regler. Produktionen af

husdyrgødning beregnes, jf. stk. 2, på grundlag af virksomhedens

besætningsstørrelse og -sammensætning fordelt på husdyrarter og staldsystemer

som gennemsnit over planperioden. Der fastsættes normer for det totale

indhold af kvælstof i husdyrgødning, jf. stk. 5. Husdyrgødningsnormerne

fastsættes for de forskellige kombinationer af husdyrarter, staldsystemer og

typen af husdyrgødning. Produktionen af husdyrgødning beregnes som antal dyr

af den pågældende husdyrart gange den fastsatte husdyrgødningsnorm for den

tilsvarende husdyrart og staldsystem. Virksomhedens produktion af

husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af husdyrgødning fra alle

virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Den hidtidige korrektion af produktionen af husdyrgødning for udegående

husdyr falder bort. Til gengæld foreslås den særskilte kvælstofnorm for

afgræsningsgræs afskaffet. Fastsættelse af kvælstofnormen for afgræsningsgræs

er sket under hensyntagen til, at en del af græsafgrødens behov for kvælstof

er dækket af den husdyrgødning, der efterlades på afgrøden af de græssende

husdyr.

Produktionen af husdyrgødning kan dog fradrages den husdyrgødning, der

efterlades af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning

ikke må tilføres mere gødning end den gødning dyrene efterlader på arealet.

Kvælstofindholdet i lageret af husdyrgødning ved planperioden udløb den

31. juli fastsættes af virksomheden efter regler fastsat af ministeren.

Ultimolageret svarer til næste planperiodes primolager. Der fastsættes regler

om virksomhedens maksimale ultimolager. Det er hensigten, at virksomheden

maksimalt må have et ultimolager på 50 pct. af virksomhedens produktion af

husdyrgødning i planperioden. Herved sættes der et loft over størrelsen af

virksomhedens eventuelle akkumulering af kvælstof i husdyrgødningslageret.

For visse driftsformer og mindre besætninger, hvor helt specielle forhold

medfører behov for et ultimolager på mere end 50 pct. af virksomhedens

produktion af husdyrgødning, kan der fastsættes regler om undtagelse fra

reglen om et maksimalt ultimolager på 50 pct.

Såfremt en virksomhed skal kunne fratrække kvælstof i husdyrgødning, jf.

stk. 1, skal husdyrgødningen være afsat til en registreret virksomhed, jf. §

2, eller til biogas- og fællesanlæg. Som dokumentation for overførsel vil der

blive fastsat regler om, at der skal foreligge en skriftlig aftale, hvor

typen af husdyrgødning, den samlede mængde kvælstof og datoen for levering

skal fremgå, jf. stk. 5. Datoen for levering anført på den skriftlige

husdyrgødningsaftale vil være bestemmende for, om husdyrgødningen skal lægges

til henholdsvis trækkes fra produktionen af husdyrgødning i den pågældende

planperiode. Det medfører f.eks., at skriftlige aftaler indgået før levering

skal ajourføres med hensyn til dato for levering. For flerårige aftaler skal

det fremgå, hvor meget husdyrgødning, der er leveret i de enkelte

planperioder. I forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens

gødningsregnskab skal afgiver af husdyrgødning indhente modtagers skriftlige

bekræftelse på aftalens oplysninger. Husdyrgødningsaftaler betragtes som en

del af virksomhedens gødningsregnskab.

For i størst mulig omfang at sikre, at husdyrgødning anvendes på

virksomheder, der er omfattet af reglerne om gødningsanvendelse, kan kvælstof

i afsat husdyrgødning dog kun fradrages, hvis det er afsat til anden

registreret virksomhed eller til biogas- og fællesanlæg. For virksomheder med

eget gårdbiogasanlæg medfører det, at virksomhedens forbrug af kvælstof i

husdyrgødning ikke kan opgøres på grundlag af en analyse af kvælstofindholdet

i afgasset gylle men skal opgøres ud fra virksomhedens produktion af

husdyrgødning og modtaget anden organisk gødning.

Ministeren fastsætter definitioner af de enkelte husdyrarter, herunder

opgørelsen af antallet. Størrelsen af virksomhedens gennemsnitlige besætning

opgøres på grundlag af antallet af husdyr i planperioden.

Endvidere vil der blive fastsat normer for det totale indhold af kvælstof

i husdyrgødning. Husdyrgødningsnormerne fastsættes på grundlag af husdyrart

og staldsystem. Normerne fastsættes på grundlag af ab dyr værdier som

fradrages tab af kvælstof ved fordampning i stald og lager. Normerne

fastsættes under forudsætning af, at husdyrene er på stald hele året. Det er

hensigten, at fastsætte normer for en række kategorier af husdyrarter,

staldsystemer og husdyrgødningstyper inden for følgende husdyrgrupper; kvæg,

svin, fjerkræ, pelsdyr, heste og får. Normerne fastsættes på grundlag af

nyeste dokumenterede viden på området. Endvidere fastsættes for hver af

husdyrgrupperne en norm for »andre staldsystemer« samt en fælles

norm for andre husdyrgrupper. Disse normer fastsættes i kg kvælstof pr.

dyreenhed og skal anvendes, hvis virksomhedens besætning afviger fra de

husdyrarter og staldsystemer, der er fastsat specifikke normer for, f.eks.

hvis dyrene går ude hele året. Opgørelsen af dyreenheder sker i

overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Der fastsættes tillige krav til de oplysninger, der skal fremgå af

indgåede aftaler om overførsel af husdyrgødning og krav til aftalernes

udformning. Husdyrgødningsaftaler skal angive afgivers og modtagers navn og

adresse, virksomhedens momsnummer, dato for levering af husdyrgødningen,

aftalens varighed, typen af leveret husdyrgødning og total antal kg kvælstof,

der er leveret.

Reglerne i § 11 tager alene sigte på beregningen af kvælstofforbruget m.v.

i relation til nærværende lovforslag, mens miljø- og energiministeren fortsat

fastsætter reglerne for beregning af gødningsproduktionen udtrykt i

dyreenheder ved vurdering af, om harmonikravet i henhold til Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer

er overholdt.

Til § 12

En væsentlig del af kvælstof i husdyrgødning består af organisk bundet

kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk skulle undergå en mikrobiel

omsætning før kvælstoffet er plantetilgængeligt og afgrøden dermed kan

udnytte det. Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmiljømæssige

faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugsdrift ikke er muligt

nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet bliver tilgængeligt for afgrøden.

Dette medfører, at en del af kvælstoffet omsættes og bliver

plantetilgængeligt uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen afgrøde på

marken eller afgrøden ikke kan optage kvælstof, eller i en efterfølgende

vækstsæson. Derfor kan det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning ikke

udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder. Som følge heraf fastsættes

virksomhedens forbrug af kvælstof i husdyrgødning som en nærmere fastsat

andel af det totale indhold af kvælstof i virksomhedens produktion af

husdyrgødning, primolager, ultimolager, modtaget og afsat husdyrgødning, jf.

§ 11.

Ministeren fastsætter de andele, der er nævnt i stk. 1. For planperioden

1998/99 vil de pågældende andele blive fastsat således:

1) svinegylle 50 %

2) kvæggylle 45 %

3) dybstrøelse 15 %

4) anden husdyrgødning 40 %.

Med virkning fra 1999/2000 vil andelene blive ændret i overensstemmelse

med aftalen om Vandmiljøplan II, jf. bilag. Andelene vil herefter blive

ændret i takt med, hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i

husdyrgødningen, det er teknisk muligt at udnytte.

Ændringerne kan alene træde i kraft ved en planperiodes begyndelse 1.

august, dvs. andelene kan ikke ændres inden for samme planperiode.

Ved beregning af andelen for blandinger af husdyrgødning og anden organisk

gødning er det nødvendigt at kende det totale indhold af kvælstof for hver af

de gødningstyper, der indgår i blandingen. Afgasset biomasse består typisk af

husdyrgødning fra svin, kvæg mv. i form af gylle, samt anden organisk gødning

i form af organiske affaldsprodukter fra f.eks. slagterier, træindustri mv. I

bestemmelserne gives der mulighed for at fastsætte andelen af det totale

indhold af kvælstof for afgasset biomasse som andelen for svinegylle i stedet

for at foretage en beregning.

Til § 13

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal

have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren, som dokumenterer

typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt datoen for

levering. Ved leverandøren forstås producenten eller mellemhandler mv. af

anden organisk gødning.

Ministeren fastsætter, at kvælstofindholdet i anden organisk gødning skal

bestemmes ved analyse foretaget af et laboratorium, der er autoriseret af

tilsynsmyndigheden efter bekendtgørelse nr. 898 af 24. november 1995 om

autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske

analyser af gødning efter bekendtgørelse nr. 255 af 11. april 1994 om

akkreditering af selskaber m.v. til inspektion. Analysen skal foretages

mindst een gang inden for den planperiode, analyseresultatet gælder for. For

kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal

indholdet af kvælstof bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 528

af 20. juni 1997 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og

komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål.

Ministeren fastsætter de andele af den totale mængde af kvælstof i anden

organisk gødning end husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af

forbruget af kvælstof i gødningen. Det er hensigten for planperioden 1998/99

at fastsætte følgende andele for de væsentligste gødningstyper i denne

kategori:

1) kommunalt spildevandsslam 30 %

2) komposteret husholdningsaffald 10 %

3) kartoffelfrugtsaft 50 %

4) pressesaft fra grønpillefabrikation 25 %.

Det er hensigten at ændre de pågældende andele i takt med, hvor stor en

del af det totale kvælstofindhold i anden organisk gødning, det er teknisk

muligt at udnytte. Ændringerne kan alene træde i kraft ved planperiodens

begyndelse 1. august, dvs. andelene kan ikke ændres inden for samme

planperiode.

Ministeren vil herudover fastsætte regler for den andel, der skal anvendes

ved fastsættelse af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning i andre

typer af anden organisk gødning end nævnt ovenfor. Andelen vil som

udgangspunkt blive fastsat til 30 pct., dog kan leverandøren efter ansøgning

anmode om en konkret fastsættelse af andelens størrelse. Fastsættelse af

andelen af kvælstofindholdet i andre typer af anden organisk gødning kan

alene træde i kraft ved en planperiodes begyndelse.

Til § 14

Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning beregnes som

leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den

handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden tillagt

virksomhedens primolager og fratrukket ultimolager. Type, mængde og indhold

af kvælstof i handelsgødning skal dokumenteres ved opgørelser fra

leverandøren. Ved leverandøren forstås producenten eller detailhandlere mv.

Hvis virksomheden har et primolager af handelsgødning, skal type, mængde og

indhold kunne dokumenteres ved hjælp af opgørelser fra leverandøren for den

forudgående planperiode. Hvis virksomheden tilfører handelsgødning til

arealer, der ikke er fastsat kvælstofnormer for (f.eks. have), kan disse

mængder ikke trækkes fra den endelige opgørelse over forbruget af

handelsgødning.

Til § 15

Bestemmelsen i stk. 1 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof skal

fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksomhed før

udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til et

areal, hvortil der er en kvælstofkvote.

Hvis arealet overdrages til en virksomhed, der er registreret efter § 2,

er hovedreglen, at den kvælstofmængde, der er forbrugt på det overdragne

areal, skal henregnes den virksomhed, der overtager arealet. Den overtagende

virksomhed er endvidere berettiget til kvoten for hele planperioden. Det

forudsættes, at der af overdrageren er givet skriftlige oplysninger om

forbruget frem til overdragelsestidspunktet og om arealets kvote.

Hvis der ikke i forbindelse med overdragelsen er givet skriftlige

oplysninger om forbruget af kvælstof, henregnes dette, jf. stk. 2, til den

overdragende virksomhed, som dog fortsat ikke kan medregne det overdragne

areal med tilhørende kvote i sit gødningsregnskab.

I det særlige tilfælde, hvor forbruget af kvælstof for det overdragne

areal overskrider kvælstofkvoten for arealet for hele planperioden, skal, jf.

stk. 3, den del af kvælstofforbruget, som overskrider kvoten, medregnes i den

overdragende virksomheds gødningsregnskab, med mindre at den virksomhed, som

arealet overdrages til, skriftligt accepterer at medregne hele

kvælstofforbruget i sit gødningsregnskab.

Ved overdragelse af arealer til en virksomhed, der ikke er registreret

eller er registreringspligtig efter § 2, skal, jf. stk. 4, den

kvælstofmængde, der er forbrugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet,

henregnes den virksomhed, som overdrager arealet. Denne virksomhed er

imidlertid berettiget til at medregne hele kvoten for det pågældende areal

for planperioden i sit gødningsregnskab.

Til § 16

Efter bestemmelsen i stk. 1 skal der foretages en opgørelse af oplagret

husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis en virksomhed, registreret

efter § 2, før udløb af den ordinære planperiode overdrager oplagret

husdyrgødning eller anden organisk gødning. Opgørelsen gives skriftligt til

den, der overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Det opgjorte ultimolager henregnes til den overtagende virksomhed.

Hvis der ikke er givet skriftlige oplysninger om den oplagrede

husdyrgødning og anden organisk gødning sættes ultimolageret, jf. stk. 2, til

0, hvilket indebærer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager

lageret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne.

Til § 17

Bestemmelsen fastsætter generelt, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om oplysninger og aftaler, som følger af §§ 15

og 16, samt for, hvordan disse skal kunne kontrolleres.

Til § 18

Efter bestemmelsen skal 65 pct. af virksomhedens dyrkede og udtagne

arealer være etableret med et plantedække for at begrænse udvaskning af

kvælstof fra jordbrugsarealer om efteråret. Bestemmelsen er en videreførelse

af reglerne om grønne marker fra bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997.

Kravet om plantedække omfatter, som de hidtidige regler, arealer der anvendes

til landbrugsafgrøder og arealer, som udtages som vilkår for at modtage

tilskud. Plantedækket skal bestå af afgrøder nævnt i lovforslagets bilag 2.

Afgrøden skal stå på det pågældende areal om efteråret i planperioden. Det

vil sige, at der f.eks. kan være tale om afgrøder, der er sået i

planperiodens begyndelse (vintersædsafgrøder, vinterraps), afgrøder fra

forrige planperiode, der høstes sent (roer, majs o.l.), mellemafgrøder

(efterafgrøder sået efter høst) eller flerårige afgrøder (lucerne, vedvarende

græs o.l.). Arealer udlagt med græsmarksafgrøder og frøafgrøder kan ikke

medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober, da pløjning eller lignende

af jorden tidligere end 20. oktober antages at medføre større frigivelse af

kvælstof i jordmiljøet.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at der udover bestemmelsen i stk. 1, i

et areal på mindst 6 pct. af det areal, som er udtaget eller dyrkes med

1-årige afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret,

skal etableres et plantedække bestående af efterafgrøder. De 1-årige

afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret er korn

(vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, rybs, soya, sennep, ærter,

hestebønner, solsikke, oliehør og lignende. Majs medregnes ikke til denne

kategori. Efterafgrøder antages at være særligt effektive til at optage

kvælstof, der frigives i jorden om efteråret. Derfor stilles der et særligt

minimumskrav om etablering af efterafgrøder.

Efterafgrøden, og størrelsen af det areal hvorpå den er etableret, skal

fremgå af virksomhedens mark- og gødningsplan for den planperiode, hvor

efterafgrøden etableres. For virksomheder, som alene skal opfylde lovens krav

om plantedække, skal efterafgrøderne fremgå af optegnelser, som ministeren i

medfør af stk. 4 fastsætter regler om.

Ministeren bemyndiges til i stk. 3 at fastsætte regler om hvilke afgrøder,

der skal medtages ved beregningen af det areal, hvorpå der skal etableres

efterafgrøder. Endvidere kan fødevareministeren fastsætte regler om, hvilke

afgrøder, som kan etableres som efterafgrøder, og betingelserne for dyrkning

af disse. Efterafgrøderne skal udgøres af græs udlagt om foråret i en

kornafgrøde eller af efterafgrøder med tilsvarende kvælstofoptagende effekt.

Kravet om mindst 6 pct. efterafgrøder, påtænkes at træde i kraft fra

planperiode 1998/1999. Dette indebærer, at der efter høsten 1999 skal være

etableret plantedække på et areal svarende til 6 pct. af det udtagne areal i

1998/99 samt de arealer, som i 1998/99 dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke

har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Kravet om efterafgrøder som plantedække er et minimumskrav, hvorfor

arealet aldrig må blive under 6 pct.. De 6 pct. kan dog beregnes som et

gennemsnit over indeværende planperiode og op til fire umiddelbart

forudgående planperioder. I planperiode 1999/2000 skal således mindst 6 pct.

udgøres af efterafgrøder. Er arealet større end 6 pct. i planperiode

1999/2000 reduceres det samlede arealkrav for de efterfølgende fire

planperioder tilsvarende.

Der kan være virksomheder, der ikke er omfattet af kapitel 2, og dermed

ikke skal udarbejde mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab, men som er

omfattet af kapitel 3. Det vil for disse virksomheder være nødvendigt at

fastsætte regler for, hvorledes de dokumenterer, at de opfylder reglerne om

plantedække. Det er hensigten at fastsætte krav om, at virksomheden

udarbejder og opbevarer markplaner, som viser omfanget af plantedækket. Det

er ikke hensigten at kræve disse planer indsendt systematisk, men der kan i

enkeltstående tilfælde blive tale om at kræve optegnelserne indsendt med

henblik på kontrol. Ministeren bemyndiges derfor i medfør af stk. 4 til at

fastsætte regler derom.

Til § 19

En virksomhed kan opfylde kravene om 65 pct. plantedække, jf. § 18, stk. 1

ved at indgå aftale med andre virksomheder, der er omfattet af reglerne

herom, om at disse udlægger plantedække med afgrøder nævnt i bilag 2. Kravet

i § 18, stk. 1 skal således overholdes tilsammen for virksomhederne. Det skal

fremgå af aftalen hvilke arealer, der er indgået aftale om. Med henblik på at

hindre en skævdeling af arealer med krav om plantedække kan aftaler alene

indgås, hvis afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den

benyttede vej ikke overstiger 5 km. Aftaler skal være indgået skriftlig før

1. september og indgå som en del af virksomhedens markplan, jf. § 21.

Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne om grønne marker fra

bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter nedmuldning af 1,6 ha med halm på indtil

20 pct. af virksomhedens areal kan erstatte 1,0 ha med plantedække, er en

videreførelse af reglerne om grønne marker fra bekendtgørelse nr. 624 af 15.

juli 1997. Et areal kan kun medregnes en gang ved opfyldelse af kravet i §

18, stk. 1, enten ved udlæg af afgrøder eller ved halmnedmuldning.

Til § 20

Ministeren kan i særlige tilfælde, hvor klimatiske forhold vanskeliggør

etableringen af plantedække, dispensere fra bestemmelserne i § 18.

Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne om grønne marker i

bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997. Dog omfatter bestemmelsen også

kravet om mindst 6 pct. efterafgrøder, jf. § 18, stk. 2.

Til § 21

Bestemmelserne er til dels en videreførelse af de hidtidige regler i

bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.

Virksomhederne skal for hver planperiode udarbejde en markplan, som i

medfør af stk. 2, skal angive den dyrkningsmæssige anvendelse og plantedække.

Den del af planen, der vedrører udtagne arealer og plantedække, skal

foreligge den 1. september, medens den resterende del skal foreligge den 31.

marts i planåret, jf. stk. 3. I medfør af stk. 4 skal gødningsplanen

foreligge den 31. marts i planåret og skal angive de enkelte markers kvoter

og den samlede virksomheds kvote for kvælstof. Endvidere skal de enkelte

markers behov for fosfor angives. Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i

husdyrgødning og anden organisk gødning skal endvidere angives i

gødningsplanen.

Tilsynsmyndigheden udsender årligt til samtlige virksomheder omfattet af

regelsættet en vejledning med skemaer. Vejledningen vil være en generel

introduktion til reglerne om mark- og gødningsplaner, gødningsregnskaber samt

reglerne om etablering af plantedække. Skemaerne i vejledningen gør det

muligt for virksomheden at planlægge og opgøre den samlede kvælstofkvote,

virksomhedens forbrug af gødning samt andelen af areal etableret med

plantedække og vil tillige kunne danne grundlag for tilsynsmyndighedens

kontrol af reglerne.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at virksomhedens mark- og gødningsplaner

skal ændres løbende, hvis virksomhedens drift ændres. Virksomhedens mark- og

gødningsplan danner grundlag for tilsynsmyndighedens løbende kontrol af om

loven overholdes. Den løbende ajourførte mark- og gødningsplan vil ved

planperiodens afslutning indeholde oplysninger, der er nødvendige til

udarbejdelse af virksomhedens gødningsregnskab. Planerne skal ændres f.eks.

ved omsåning af arealer til en anden afgrøde, ændringer i produktionen af

husdyrgødning ved variationer i besætningsstørrelse, ændringer med hensyn til

overførsel af husdyrgødning o.lign.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for skemaers nærmere

udformning og indhold.

Til § 22

Fristen for rettidig udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskab er

senest den 31. marts efter den afsluttede planperiode. Dog skal virksomheden

senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelse af registret, jf. § 2,

stk. 8, udarbejde og indsende gødningsregnskab.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at gødningsregnskabet skal indeholde

oplysninger, hvorefter det kan kontrolleres om loven overholdes.

Gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvorvidt der er brugt mere

kvælstof end virksomhedens samlede kvælstofkvote, jf. § 5, om virksomheden

overholder § 28 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., som ændret ved

bekendtgørelse nr. 906 af 14. oktober 1996. Med henblik herpå kan ministeren

i medfør af stk. 3 fastsætte regler om beregning af arealer med

gødningsbehov. Gødningsregnskabet skal endvidere indeholde oplysninger, som

gør det muligt at kontrollere om virksomheden overholder kravet om

plantedække, jf. kapitel 3.

For at lette administrationen bemyndiges fødevareministeren til, i lighed

med de hidtidige regler, at fastsætte regler om gødningsregnskabers

udformning til brug for tilsynsmyndighedens edb-mæssige registrering af de

indsendte oplysninger. Det foreslås endvidere, at fødevareministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger gødningsregnskabet

skal indeholde med henblik på at kunne foretage en kontrol af, om loven er

overholdt. Fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af

virksomhedsbilag til dokumentation af oplysningerne angivet i

gødningsregnskabet, jf. stk. 3.

Til § 23

Til brug for udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab

kan virksomheden udfylde skemaerne i den udsendte vejledning, jf.

bemærkningerne til §§ 21-22, eller benytte skemaer godkendt af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, hvordan edb-programmer f.eks. daterer og ajourfører skemaer, jf. stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af §§ 5 og 6 i bekendtgørelse

nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning, som indebærer

en pligt til at opbevare mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i

mindst 5 år.

Til § 24

Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der

sælger afgiftsfri handelsgødning til virksomheder omfattet af denne lov, jf.

§ 2, hvert år senest den 1. november, skal indsende oplysninger til

tilsynsmyndigheden omfattende navn og adresse samt momsnummer (SE-nr.) for

hver virksomhed, der køber afgiftsfri gødning samt det totale indhold af

kvælstof i og typen af den handelsgødning, der er solgt til denne virksomhed

i den senest afsluttede planperiode. Virksomheder, herunder også biogas- og

fællesanlæg og offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end

husdyrgødning til virksomheder omfattet af denne lov, jf. § 2, skal hvert år

senest den 1. oktober indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden omfattende

navn og adresse samt momsnummer (SE-nr.) for hver virksomhed, der modtager

anden organisk gødning samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og

mængden af den anden organiske gødning, der er solgt til denne virksomhed i

den senest afsluttede planperiode, opgjort i henhold til § 13, stk. 1.

Bestemmelsen giver mulighed for at gennemføre en fuld kontrol af

virksomhedernes forbrug af kvælstof. Endvidere bemyndiges fødevareministeren

til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger fra biogas- og

fællesanlæg.

Til § 25

I medfør af denne bestemmelse henlægges beføjelser efter loven, herunder

beføjelser til at føre tilsyn med at der ikke sker overtrædelse af loven

eller regler fastsat i medfør af denne, til ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Til § 26

Ministerens beføjelser efter loven påtænkes henlagt til

Plantedirektoratet. Det er i den forbindelse hensigten at videreføre de

hidtidige regler, hvorefter klageadgangen til ministeren er afskåret.

Til § 27

Efter bestemmelsen skal virksomheder, som er omfattet af loven, efter

anmodning give tilsynsmyndigheden de oplysninger, som har betydning for

kontrollen.

Oplysninger af økonomisk og regnskabsmæssig forhold er et vigtigt led i

kontrollen med virksomhederne. Bestemmelsen vil ikke kunne bruges i tilfælde,

hvor der foreligger mistanke om strafbart forhold. I disse tilfælde må

tilsynsmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler. Kun oplysninger, som

er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndigheden kan

vederlagsfrit forlange edb-udskrifter og kopier af relevant materiale samt

prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af

gødning.

Til § 28

Bestemmelsen svarer til reglerne om adgang uden retskendelse i

ministeriets øvrige lovgivning.

Det fastsættes at kontrolmyndigheden udover at have adgang til

virksomheden også skal have adgang til virksomhedens materiale, der er af

betydning for kontrol og administration af loven.

Adgangen til virksomheden forudsættes så vidt muligt at ske efter

forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

For at kunne udføre en effektiv kontrol med loven eller regler fastsat i

medfør af denne må myndighederne have adgang til at gennemgå virksomhedens

mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab, herunder regnskaber,

forretningsbøger m.v.

Til § 29

Ifølge bestemmelsen skal overtrædelse af loven kunne straffes med bøde.

Strafferammen er således uændret i forhold til de eksisterende bestemmelser.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer imidlertid, at der i tilfælde af

overgødskning skal udmåles en skærpet bøde. Hensigten er at opnå en

forhøjelse i forhold til det gældende bødeniveau. Denne skærpelse skal

markere overtrædelsernes strafværdighed og dermed understrege, at samfundet

ser med betydelig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre

vandmiljøet. Derudover er det hensigten, at der skal ske en omlægning af

selve beregningsformen, således at bøden bliver proportional i forhold til

overgødskningen udtrykt i kg. kvælstof. Ved større overskridelser af

gødningsnormen øges forureningen, og der er derfor behov for en højere

bødestørrelse. Det tilkommer domstolene konkret at fastsætte niveauet.

Domspraksis efter de hidtidige regler er ganske ny. Bødeniveauet blev

første gang prøvet af landsretten i 1997 (UfR 1997.801V). Der var i sagen

tilført markarealer, som udgjorde 28,3 ha, 935 kg kvælstof mere end tilladt.

Bøden blev fastsat til 8.000 kr. Niveauet har siden kun været forelagt

landsretten yderligere een gang. Ved Vestre Landsrets dom af 3. februar 1998

blev bøden fastsat til 14.000 kr., hvor overgødskningen udgjorde 2.451 kg

kvælstof. Markarealet var på 72,6 ha. Byretspraksis er udviklet på baggrund

af disse domme. Der er på nuværende tidspunkt afsagt over 80 domme.

Lovforslagets overordnede formål er at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører en øget

kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes, at planterne ikke er i

stand til at opsamle hele den tilførte kvælstofmængde.

Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvælstoftilførslen. Så

længe planterne er i stand til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved

øget kvælstoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imidlertid en

øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af

kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den

procentiske del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes.

Dette betyder, at merudvaskningen vil være større ved overgødskning med en

vis kvælstofmængde på et lille areal end ved overgødskning med samme

kvælstofmængde på et større areal.

Danmarks JordbrugsForskning har beregnet udvaskningskurverne for

forskellige afgrøder. Forløbet fremgår af nedenstående diagram.

Kilde: Simmelsgaard, S.E. & Djurhuus, J. 1998. An empirical model

for estimating nitrate leaching as affected by crop type and long- term N

fertilizer rate. Soil Use and Management (1998) 14, 37-43.

De fastsatte kvælstofnormer til afgrøderne har hidtil udgjort de

gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofmængder. Efter forslaget vil disse

normer blive reduceret med 10%, jf. bemærkningerne til § 6. Det medfører, at

virksomheden vil opnå et større økonomisk udbytte ved at gøde over de nye

normer. Overgødskningen vil altså i forhold til tidligere medføre en øget

økonomisk fordel for virksomheden.

Fødevareministeriets beregninger viser, at værdien af det sidste kg

kvælstof (N), der må tilføres inden for de fastsatte normer, gennemsnitligt

øges fra 4-5 kr./kg N (svarende til markedsprisen for kvælstof) til 7-8

kr./kg N. Der vil dog være variation fra bedrift til bedrift og fra afgrøde

til afgrøde. Nettofortjenesten ved at gøde over kvælstofnormen udgør således

ca. 3 kr./kg N for det første kg N, der tilføres over normen for bedrifter,

hvor det økonomisk optimale kvælstofniveau svarer til gennemsnittet.

I overensstemmelse med den politiske aftale vedrørende Vandmiljøplanen II

foreslås der fastsat et indikativt bødeniveau på 10 kr./kg N ved en

overgødskning på op til 30 kg N/ha, og ved overgødskning over 30 kg N/ha

foreslås niveauet vejledende fastsat til 20 kr./kg N for den resterende del.

Hensigten hermed er dels at opnå et bødeberegningssystem, der på mere

objektiv vis afspejler den forøgede miljømæssige risiko ved overgødskning og

muligheden for at opnå en økonomisk fordel, dels at styrke bødernes

præventive effekt.

For så vidt angår det miljømæssige aspekt opnår man ved den foreslåede

beregningsmetode at tage hensyn til såvel den samlede overgødskning målt i kg

kvælstof som den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr.

ha. Der er generelt en højere risiko for, at der sker en større udvaskning,

når den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. ha

stiger.

Bødernes præventive effekt vil styrkes, hvis en klart defineret

beregningsmodel anvendes. Hermed vil den enkelte klart vide, hvad

konsekvenserne af en overtrædelse er.

I skemaet nedenfor sammenlignes bødeniveauet efter den nye beregningsmodel

med bøderne i en række udvalgte byretsdomme samt de to afsagte

landsretsdomme. Det bemærkes, at der ved sammenligningen ikke er taget højde

for sænkelsen af gødningsnormerne.

---------------------------------------------------------------------

Instans Bøde Overgødsk- Areal Overgødsk- Bøde efter ny

i kr. ning i kg N i ha ning i kg N/ha beregnings-

model i kr.*

(afrundet)

---------------------------------------------------------------------

Byret 5.000 311 17,3 18 3.000

---------------------------------------------------------------------

Byret 8.000 745 21,9 34 8.500

---------------------------------------------------------------------

Landsret 8.000 935 28,3 33 10.000

---------------------------------------------------------------------

Byret 14.000 2.385 72,6 33 26.000

---------------------------------------------------------------------

Landsret 14.000 2.451 65,8 37 29.000

---------------------------------------------------------------------

Byret 20.000 5.430 17,3 314 103.500

---------------------------------------------------------------------

* 10 kr./kg N ved en overgødskning på op til 30 kg N/ha, og 20 kr./kg N

for overgødskningen herover.

De foreslåede bødetakster er vejledende for domstolene, og ville kunne

justeres i takt med løn- og prisudviklingen. Bødesatserne vil endvidere kunne

fraviges i op eller nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder.

Efter dansk ret er strafferammen afgørende for forældelsesfristens længde.

Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der

ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når

straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde.

Efter forslagets stk. 4 udvides forældelsesfristen vedrørende

strafansvaret til 4 år. Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af, at

overtrædelser ofte først vil blive opdaget meget sent. Ifølge lovforslagets §

26 vil rettidig indsendelse af gødningsregnskabet kunne ske efter udløbet af

planperioden den 31. juli og frem til den 31. januar. Det betyder, at der kan

forløbe helt op til halvandet år, før myndighederne får mulighed for at

opdage en overtrædelse i begyndelsen af planperioden. Da myndighederne også

skal have tid til at vurdere sagen, vil sådanne sager i mange tilfælde være

forældede, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan rejses

tiltale. Problemet forværres i de tilfælde, hvor gødningsregnskabet indsendes

for sent.

Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de 2 år, der

følger af straffeloven. Der findes i den øvrige særlovgivning lignende

forældelsesregler. En særlig 5-årig forældelsesfrist findes i bl.a.

miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 7, arbejdsmiljølovens § 82, stk. 7 og i

realkreditlovens § 101, stk. 7.

Stk. 5 bestemmer, at såfremt en overtrædelse begås af selskaber m.v., kan

strafansvaret pålægges efter straffelovens kapitel 5.

Til § 30

Bestemmelsen indebærer, at der bliver hjemmel til at afgøre overtrædelser

af loven med administrative bødeforlæg.

Administrative bødeforlæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager,

hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn

til de retsregler, der er overtrådt. Det er endvidere en forudsætning, at den

pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres

med et bødeforlæg.

Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier.

Administrative bødeforlæg vil derfor først blive bragt i anvendelse, når der

foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.

Ved bødeforlæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen. Samtidig

vil bødeforlæg af virksomheden ofte blive opfattet som en mere enkel og

mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer

såvel politi som retsvæsen.

Til § 31

I loven fastlægges planperioden til perioden fra den 1. august til den 31.

juli det efterfølgende år. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den

1. august 1998, hvor planperioden 1998/99 påbegyndes.

Den gældende regulering om landbrugets anvendelse af gødning er fastsat i

Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning med

hjemmel i § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Den pågældende bestemmelse er

optaget i landbrugsloven alene med det formål at regulere

gødningsanvendelsen. Da dette område i medfør af nærværende lov bliver

direkte reguleret ved lov foreslås bemyndigelsen i landbrugsloven ophævet.

Dog forbliver de bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse,

i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne

lov.

Til § 32

I forbindelse med overgangen fra reguleringen af jordbrugets anvendelse af

gødning på grundlag af bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets

anvendelse af gødning til reguleringen i medfør af nærværende lov for

planperioden 1998/99 er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser om

beregning af bl.a. afgrøders forfrugt og primolager af husdyrgødning.

Overgangsreglerne for de virksomheder, der i perioden 1. august 1997 - 31.

juli 1998 var omfattet af bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om

jordbrugets anvendelse af gødning fastsættes på grundlag af reglerne i denne

bekendtgørelse.

For virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelse nr. 624,

fastsættes eftervirkningen som 10 pct. af den totale mængde kvælstof i

husdyrgødning og anden organisk gødning, der er brugt på virksomheden i

planperioden 1998/99. For virksomheder, som registreres efter 1. august 1998,

fastsættes eftervirkningen på grundlag af de gødningsmængder, som forbruges i

den planperiode, virksomheden registreres i.

For virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelse nr. 624, eller

som registreres efter 1. august 1998, fastsættes primolageret ved beregning

eller ved måling.

For virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelsen eller som

registreres efter 1. august 1998, kan forfrugten kun anvendes ved

fastsættelsen af arealernes kvælstofkvote, hvis forfrugten dokumenteres ved

markplan eller skitse fra forrige planperiode.

Der vil endvidere, jf. stk. 2, blive fastsat overgangsregler for

virksomheder, der, jf. bekendtgørelse nr. 624, har forlænget planperioden

1997/98 til 30. september 1998 (forlænget planperiode).

For virksomheder, som anvender forlænget planperiode i 1997/98 skal

forbruget af gødning efter den 1. august 1998 og frem til 30. september 1998

henregnes til den forlængede planperiode 1997/98 og dette forbrug medregnes

ikke i planperioden 1998/99. Tilsvarende vil kvælstofkvoten blive reduceret i

planperioden 1998/99.

Til § 33

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Aftale om Vandmiljøplan II

Parterne er enige om, at målet med aftalen er at virkeliggøre den

reduktion af markbidraget med 100.000 tons kvælstof, som er et afgørende led

i Danmarks implementering af EU's nitratdirektiv.

Udgangspunktet for aftalen er DMU/DJF's skøn på baggrund af de hidtidige

tiltag ved fuld efterlevelse: Ca. 63.000 tons, hvoraf halvdelen allerede er

opnået.

Der er derfor enighed om at gennemføre de nødvendige tiltag for at opnå

det, der mangler i at nå målet om de 100.000 tons, det vil sige ca. 37.000

tons.

De nødvendige tiltag er angivet i vedlagte skema med tilhørende bilag.

N-normen nedsættes med 10 pct., d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet

gennemsnit på 10 pct. for normen.

Endelig vil miljø- og energiministeren og fødevareministeren i

folketingssamling 1998/99 fremlægge en handlingsplan til reduktion af

ammoniakfordampningen fra landbruget. Parterne er stillet frit i forhold til

den kommende handlingsplan.

Hvad angår den yderligere satsning på økologisk jordbrug er parterne enige

om, at finansieringen drøftes i forbindelse med de årlige

finanslovsforhandlinger.

Parterne er enige om, at de i bilaget beskrevne foranstaltninger

indarbejdes i den danske redegørelse for, hvorledes nitratdirektivet

forudsættes opfyldt i DK.

Parterne forpligter sig til at gennemføre en bøde med faste satser på

forbrug af kvælstofgødning udover de fastsatte sænkede gødningsnormer.

Parterne er enig om at sigte mod en sats på 10 kr/kg N ved en overgødskning

på op til 30 kg N/ha. Ved overgødskning med mere end 30 kg N/ha sigtes mod en

sats på 20 kr/kg N. Der skal samtidig tilvejebringes et grundlag for en

skærpet sanktions-praksis, jævnfør notat om en bødemodel vedrørende

jordbrugets anvendelse af gødning.

Parterne forpligter sig til at indføre en generel afgift på

kvælstofgødning, således at kun jordbrugere indenfor landbrug, gartneri og

skovbrug, der undergives gødningsplanreguleringer, kan erhverve afgiftsfri

gødning. Afgiften fastsættes til 5 kr/kg N.

Såfremt drøftelserne med EU-kommissionen i forbindelse med den danske

gennemførelse nødvendiggør ændringer, forpligter parterne sig til at foretage

de nødvendige justeringer. For så vidt angår emner, der efter

nitratdirektivet skal behandles i nitratkomitteen, forudsætter endelig

stillingtagen en drøftelse og beslutning i komiteprocedure.

Med hensyn til harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om

en dispensation med henblik på at fastsætte krav om 230 kg N/ha for kvægbrug

og 140 kg N/ha for øvrige brug. Harmonikravet ændres i overensstemmelse med

nitratdirektivets tidsfrister. Regeringen vil i lyset af den kommende

drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.

Parterne er enige om, at DMU og DJF efter udløbet af gødningsåret

1999/2000 afgiver en vurdering af, hvorvidt der samlet må forventes en

reduktion af markbidraget på under eller over 100.000 tons med udgangen af år

2003.

I vurderingen indgår bl.a. udviklingen i handelsgødningsforbruget som

indikator samt virkningerne af Santer-pakken.

Vurderingen skal foreligge senest 15. september 2000.

Regeringen fremlægger på basis heraf en redegørelse for hvilke

initiativer, vurderingen giver anledning til.

I den forbindelse er parterne enige om, at såfremt DMU og DJF's vurdering

peger på en væsentligt anden målopfyldelse i 2003 end forventet må indsatsen

på baggrund af redegørelsen skærpes eller lempes så den forudsatte

målopfyldelse nås herunder medvirke til den fornødne finansiering.

Hvis udvaskningen fra landbruget udvikler sig som forudsat i aftalen vil

der ikke indenfor aftalens tids- og indholdsmæssige ramme blive tale om at

stille yderligere krav til landbruget for så vidt angår kvælstofudvaskningen.

Endelig er parterne enige om, at DMU og DJF på tilsvarende måde efter

afslutningen af gødningsåret 2002/2003 og senest den 15. september 2003

afgiver en vurdering, som behandles som beskrevet under pkt. 6.

Vedrørende finansieringen forpligter parterne sig til i forbindelse med de

årlige finanslovsforhandlinger at fremskaffe finansiering til

nettomerudgifter ved Vandmiljøplan II ved omprioritering indenfor Miljø- og

Energiministeriets og Fødevareministeriets samlede budgetrammer og det

samlede statsbudget.

Bilag

Tabel. Miljøeffekterne og reduktionen i handelsgødningsforbruget er

vurderet af DMU/DJF. De økonomiske vurderinger er foretaget af SJFI.

---------------------------------------------------------------------

Effekt Udtag- Erhvervs- Samlede Ekstra Reduk-

i 2003, ne økono- statsfinan- bevil- tion i

mindre area- miske sielle om- lings-, handels-

udvask- ler, konse- kostninger, behov gød-

ning, kvenser nings-

tons hektar mill. mill. mill. forbrug

N/år kr./år kr./år kr./år tons

---------------------------------------------------------------------

Vådområder 5.600 16.000 100 50 1.100

---------------------------------------------------------------------

SFL områder 1.900 88.000 90 0 10.000

---------------------------------------------------------------------

Skovrejsning 1.100 20.000 120 60 2.440

---------------------------------------------------------------------

Bedre foder- 2.400 -13.600

udnyttelse

---------------------------------------------------------------------

Skærpede 300 30 600

harmonikrav,

2,3/1,41

---------------------------------------------------------------------

Skærpede 10.600 200 26.000

krav til

udnyttelse af

N i husdyrgødning,

(5+5+X2)%

---------------------------------------------------------------------

Økologisk 1.700 170.000 180 115 4) 17.600

jordbrug

---------------------------------------------------------------------

Efteraf- 3.000 120.000 150 3.000

grøder på

yderligere

6% af arealet

---------------------------------------------------------------------

Nedsat N- 10.500 112 40.000

norm, 10%

---------------------------------------------------------------------

Ialt 37.100 414.000 492 490 225 87.140

---------------------------------------------------------------------

Forstærket 26 26

kontrol 3)

---------------------------------------------------------------------

I alt 516 251

---------------------------------------------------------------------

1) Harmonikrav på 1,4 til svinebruget opfyldes idag af de fleste

fedesvineproducenter. For so- og smågriseproducenter vil dette kunne nås

gennem forbedret fodereffektivitet.

2) Fem procent i gødningsåret 1999/2000, samt yderligere fem procent i

gødningsåret 2001/2002. Ved midtvejsvurderingen for så vidt det er teknisk

gennemførligt sættes udnyttelsesprocenten i 2002/2003 yderligere i vejret for

at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons i det omfang det ikke er muligt

at nå målet ved blandt andet halmnedmulding, permanent brak og økologisk

jordbrug.

3) De nye initiativer skal følges op af en forstærket kontrolindsats af

Plantedirektoratet svarende til 26 mill. kr. i 1998 samt herefter årlige

ekstraudgifter på 22 mill. kr.

4) Det ekstra bevillingsbehov på 115 mill. kr. årligt til økologi består

af et arealtilskud på 105 mill. kr. årligt og et afsætningsfremmende tilskud

på 10 mill. kr. årligt. Den forudsatte omlægning på 170.000 ha i perioden

omfatter et i aftalen oprindeligt skøn på 120.000 ha. Hertil er senere

tilføjet et mål på yderligere 50.000 ha. De nævnte 120.000 ha indebærer et

ekstra bevillingsbehov på 55 mill. kr. årligt i forhold til det nuværende

bevillingsniveau, mens de yderligere 50.000 ha indebærer et yderligere

bevillingsbehov på 50 mill. kr. De nævnte tal er gennemsnitstal. I starten af

omlægningsperioden vil de ekstra bevillingsbehov være forholdsmæssigt højere.

Vådområder til og med år 2003

Prisoverslaget er baseret på hidtidige erfaringer fra

naturgenopretningsprojekter og svarer til omkostningerne ved at gennemføre

Vest Stadil Fjord projektet. Hvis arealmålet skal fastholdes vil det kræve,

at de økonomiske ressourcer reguleres i takt med evt. stigninger i

jordpriserne.

Omkostningsoverslaget er tillagt omkostningerne til administration,

jordfordeling, projektering, løn, overvågning m.v. Disse omkostninger skønnes

til ca. 20 mio. kr. om året.

Det forudsættes, at der kan eksproprieres, i fald en enkelt eller nogle få

lodsejere forhindrer et projekt, der i øvrigt er stor lodsejertilslutning

til. Det forudsættes endvidere, at såfremt Justitsministeriet skulle finde at

§ 60 i Naturbeskyttelsesloven ikke giver den tilstrækkelige hjemmel til dette

formål, præciseres § 60 i NBL, således at der tilvejebringes det fornødne

hjemmelsgrundlag.

Det forudsættes, at miljø- og energiministeren, gennem et

landsplandirektiv, udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som

vådområder, og sikrer at de gives en planlægningsmæssig status, der

forhindrer at de kan anvendes på en måde, der umuliggør eller besværliggør

genopretning af vådområder. Det forudsættes endvidere, at såfremt Planloven

ikke giver tilstrækkelig hjemmel til dette formål, tilvejebringes det

nødvendige hjemmelsgrundlag indenfor Planloven. De pågældende arealer udpeges

samtidig til SFL områder.

Der sikres adgang til at regulere mulighederne for at afvande

lavbundsarealer for at undgå at potentielle vådområder af den grund

forhindres genoprettet. Dette gøres ved i indeværende folketingssamling at

ændre i vandløbsloven, således at private og offentlige udpumpningsanlæg (VL

Kapitel 9) ikke kan godkendes ændret (omlagt) i lavbundsområder med henblik

på yderligere grundvandssænkning.

Måltallet på 16.000 ha i 2003 forudsætter at konkurrerende arealanvendelse

ikke intensiveres.

Forudsætningen for den skønnede effekt for kvælstoffjernelse er at

vådområderne etableres som beskrevet i notat nr. 1 og nr. 51.

Fordelingen på ministerieområder afklares efterfølgende.

SFL områder

Indgåelse af aftaler med landmænd i det angivne omfang forudsætter et øget

aktivitetsniveau fra amternes side og en større interesse fra landmændenes

side set i forhold til resultatet af indsatsen i det første år. Der vil være

behov for en fortsat intensiveret informationsindsats, som forventes gradvist

at øge interessen for ordningerne.

Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af udlægningen af

ordningerne til amterne. Såfremt forventningerne i forbindelse med

udlægninger ikke skønnes at blive opfyldt, gennemføres en ændret amtslig

deltagelse i administrationen således, at Bloktilskudsmodellen afløses af

1996-administrationsmodellen.

Hvis foranstaltningerne i ordningen i højere grad koncentreres på

mvj-foranstaltninger med maksimal reduktionseffekt på kvælstofudledningen,

vil effekten af indsatsen blive større pr. hektar, der er omfattet af

ordningen (fra et niveau på gns. 21,5 kg/ha til omkring 30 kg/ha). Udgifterne

vil imidlertid være gennemsnitligt 3.000 kr. dyrere årligt pr. hektar ved

anvendelse af foranstaltninger, der reducerer kvælstofudledningen med 20 kg

mere pr. hektar end det gennemsnitlige niveau. Der er således ikke garanti

for et positivt nettoresultat inden for det afsatte budget. Der kan derfor

under denne mulighed blive behov for ekstra bevillinger.

Derudover vil det blive overvejet at øge tilskudssatserne for de relevante

foranstaltninger. Dette kræver EU-godkendelse, idet tilskuddet skal dække et

påviseligt omkostningstab ved den pågældende dyrkningsforpligtelse. Med de

nuværende EU-medfinansieringsniveauer ville der blive tale om 100 pct.

national finansiering, og der kan også under denne mulighed blive behov for

ekstra midler.

Skovrejsning

Da omkostningerne er baseret på dagens priser er det for at opnå den

forudsatte effekt nødvendigt at sikre en løbende indeksregulering af

bevillingernes størrelse.

Omkostninger til administration er indregnet i bevillingsoverslaget. Det

skønnes, at der vil være øgede administrationsomkostninger på ca. 3 mill. kr.

om året.

Ved opgørelse af bevillingsbehovet på 120 mill. kr. for 25.000 ha

forudsættes at der er tale om privat skovrejsning med tilskud, som kan

igangsættes umiddelbart, idet der er et overskud af interesserede private.

Statslig skovrejsning indebærer udgifter til erhvervelse. Inklusive

erhvervelsesudgifter vil bevillingsbehovet til statslig skovrejsning typisk

øges med mellem 0 og 60 % i forhold til den private tilplantning - alt efter

graden af kommunal medfinansiering. Kommunal medfinansiering af bynære,

grundvandsbeskyttende statsskove bliver mere og mere udbredt - typisk med en

medfinansiering på 50 % af erhvervelsesudgifterne. Ved kommunal

medfinansiering på 50 % er privat skovrejsning og statslig skovrejsning

omtrent lige udgiftskrævende.

Det forudsættes at fordelingen af bevillinger mellem privat og statslig

skovrejsning kan reguleres løbende.

Bedre foderudnyttelse

En sænkning af kornprisen som følge af Santer-pakken og uændret

proteinpris medfører en reducering af den økonomisk optimale proteintildeling

i husdyrbruget.

Regeringen vil arbejde for at udvikle et grønt regnskab for

landbrugsbedrifter, eventuelt i kombination med differentierede harmonikrav,

som kan medvirke til at fremme en effektiv udnyttelse af kvælstof i foderet.

Skærpede harmonikrav

Med hensyn til harmonikravet vil Danmark forhandle med EU-kommissionen om

en dispensation med henblik på at fastsætte krav om 230 kg N/ha for kvægbrug

og 140 kg N/ha for øvrige brug. Regeringen vil i lyset af den kommende

drøftelse med Kommissionen vende tilbage til parterne.

De gældende danske regler om harmonikrav vil blive ændret - om nødvendigt

ved lov.

Skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødning

Der henvises til fodnote 2 i Tabellen.

Økologisk jordbrug

Det forudsættes, at det økologisk drevne areal stiger med 170.000 ha i alt

frem til år 2003. Der er således tale om væsentlig forøgelse i forhold til

den hidtidige udvikling. Aftalen er baseret på, at der omlægges 20.000 ha om

året svarende til 120.000 ha. Aftalen omfatter endvidere en målsætning om at

omlægge yderligere 50.000 hektar indenfor aftalens tidsramme.

Derudover er udviklingen i den økologiske fødevareproduktion nu nået til

et stadium hvor der er behov for at stimulere udviklingen gennem en

koordineret afsætningsstrategi for de økologiske fødevarer såvel i forhold

til hjemmemarkedet som i forhold til eksport.

Dette indebærer, at der skal sættes øget fokus på udviklingen af en

afsætningsfremmestrategi for de økologiske produkter.

Der er behov for at styrke aktiviteten over for især de små og mellemstore

virksomheder inden for det økologiske produktionsområde.

Et middel til at fremme denne udvikling er at etablere en

rejseholdsordning, der skal bistå de små og mellemstore virksomheder ved at

etablere en afsætningsstrategi for deres økologiske produktion.

Der afsættes 10 mio. kr. over 5 år til afsætningsfremme ved hjælp af en

rejseholdsordning.

Efterafgrøder

Seks procent af basisarealet skal udlægges med en græsefterafgrøde

etableret i en kornafgrøde om foråret, målt som et gennemsnit over en

årrække, og gennemsnittet må aldrig blive under 6 pct..

Den langsigtede effekt på handelsgødningsforbruget af seks procent

efterafgrøder vil være en nedgang på 3000 ton/år, heri er dog ikke indregnet

ændringer i sædskiftet.

Arealet med efterafgrøder indskrives om foråret i landmandens sædskifte-

og gødningsplan. Plantedirektoratet kan ved kontrolbesøg på bedriften

kontrollere arealet med efterafgrøder på tilsvarende måde, som man

kontrollerer arealet med efterafgrøder under de miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger.

Overtrædelse af ordningen straffes med bøde.

Arealer med efterafgrøder omfatter alene arealer, som er udlagt med en

efterafgrøde og som anvendes til en vårsædsafgrøde det efterfølgende forår.

Dette betyder, at arealer med græsudlæg til græsmarker, græsfrø og brak, ikke

medregnes i arealet med efterafgrøder.

Nedsat N-norm med 10 procent af den nuværende norm.

N-normen nedsættes med 10%, d.v.s. at der samlet er tale om et vægtet

gennemsnit på 10% for normen. Nedsættelsen iværksættes fra gødningsåret

1998/99.

I forbindelse med de skærpede krav revideres og lovfæstes reglerne om

gødningsregnskaber, hvilket medfører øgede udgifter til kontrol og

administration jævnfør opdateret bilag 100 af 4. februar 1998.

Regionale foranstaltninger

Drikkevandsudvalget har tilkendegivet, at der ud over den generelle

beskyttelse er behov for en yderligere beskyttelse i de områder, der er

særlig følsomme over for nitratforurening.

Endvidere har Kommissionen i åbningsskrivelsen af 14. november 1997 peget

på, at de danske oplysninger til Kommissionen om de danske nitratproblemer og

regeringens hidtidige foranstaltninger til reduktion af nitratforureningen

ikke i tilstrækkelig grad inddrager det regionale aspekt.

Følgende virkemidler skal anvendes:

Regionalplanerne skal yderligere indeholde en udpegning af følsomme

indvindingsområder (herunder nitratfølsomme indvindingsområder),

indsatsområder (hvor det findes, at en særlig indsats til beskyttelse af

vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne) samt en

prioritering af indsatsområder. Amterne skal have pligt til senest i

forbindelse med regionplanrevision 2001 at udpege nitratfølsomme

indvindingsområder.

For hvert indsatsområde skal amtsrådet have pligt til at udarbejde en

indsatsplan, der skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for

beskyttelse og retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til

opnåelse af denne beskyttelse.

Kommuner og amter skal have mulighed for mod erstatning at pålægge

rådighedsindskrænkninger, herunder dyrkningsrestriktioner i nitratfølsomme

indvindingsområder, hvis den eksisterende landbrugsdrift medfører en så høj

belastning af den pågældende ressource, at det er nødvendigt at gribe ind for

at sikre drikkevandsinteresserne. I visse tilfælde kan

rådighedsindskrænkningerne være så omfattende, at en hel eller delvis

overtagelse af ejendommen vil være rimelig. Procedurerne for fastlæggelse af

rådighedsindskrænkninger følger reglerne i lov om offentlige veje. Det samme

gælder erstatningsfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hel eller delvis

overtagelse, som således afgøres af taksationsmyndighederne.

Der er enighed om, at der i indeværende folketingssamling tilvejebringes

det nødvendige hjemmelsgrundlag for at gennemføre ovennævnte

foranstaltninger.

Fødevareministeriet

Den 17. februar 1998

Notat

om en bødemodel vedrørende

jordbrugets anvendelse af gødning.

I fortsættelse af bilag 86 beskrives efterfølgende en model for et

bødesystem.

Et bødesystem vil give mulighed for større fleksibilitet i

gødningsplanreguleringen. Der vil dog også under et bødesystem være behov for

en opstramning af en række elementer i gødningsplansystemet, f.eks. skærpede

dokumentationskrav, bortfald af konsulenterklæringer, færre normer og større

præcision i normfastsættelsen. Den større fleksibilitet vil blive modsvaret

af mindre miljøvirkning.

1. Lovudformning og administration m.v.

Det foreslås, at der i loven gives bemyndigelse til den nødvendige

udfyldelse af bestemmelserne i bekendtgørelse samt til nødvendige årlige

ændringer af hensyn til indarbejdelse af kvælstofprognose, nye

forsøgsresultater o.lign.

I loven optages hjemmel til at etablere et register over bedrifter, som

omfattes af gødningsregnskabsreguleringen.

Som element i oplæg til udmøntning af aftalen om reduktion af landbrugets

udledning af kvælstof anføres, at der i bemærkninger til loven skal angives

indikativniveauer for bødestørrelser, samt at sanktionspraksis skærpes. En

dom fra Vestre Landsret danner p.t. grundlag for bødestørrelsen i

overgødskningssager. Landmanden havde overgødsket med 935 kg kvælstof. Bøden

var 8.000 kr., svarende til ca. 8 kr./kg N ved en simpel omregning.

Udviklingen indenfor retspraksis har herefter imidlertid tenderet mod

standardbøder uden tæt sammenhæng med den konkrete overgødskning. Således

sanktioneres overgødskning op til 500 kg med 5.000 kr., op til 2.000 kg. med

8.000 kr. og overgødskning derover med 14.000 kr. Den højeste bødesats er

netop stadfæstet af Landsretten. I den pågældende sag havde landmanden

overgødsket med 2.451 kg kvælstof, svarende til ca. 6 kr./kg N.

Det foreslås, at der tilvejebringes grundlag for, at fremtidig bødepraksis

tager udgangspunkt i, at overgødskning sanktioneres med 10 kr./kg N for

overgødskning op til 30 kg N/ha og derover med 20 kr./kg N, og således at

bøden gøres porportional med overgødskningen/miljøbelastningen.

Det foreslås, at en forældelsesfrist på 4 år anføres i lovteksten. Da

indsendelse af gødningsregnskab sker op til 10 måneder efter, at sidste

gødskning har fundet sted, giver den almindelige 2 års forældelsesfrist i

straffeloven kun meget kort tid til at behandle ca. 65.000 sager.

For at fremskynde sagsbehandling og sanktionering, foreslås der i loven

indført mulighed for udstedelse af administrative bødeforlæg. Administrativ

bødeforlæg bringes først i anvendelse, når der foreligger fast domspraksis

for bødestørrelsen.

Reglen om, at Plantedirektoratet kan kræve at få forevist alle dokumenter,

der kan have betydning for bedømmelsen af, om der foreligger en overtrædelse,

foreslås strafsanktioneret, hvilket ikke er tilfældet i den gældende

bekendtgørelse.

Det foreslås, at der stilles krav om, at leverandører af varer med et

afgiftspligtigt kvælstofindhold, jf. forslag om lov om afgift af kvælstof

indeholdt i gødninger m.m. (§ 21, stk. 5) årligt skal indberette oplysning om

deres afgiftsfri leverancer til Plantedirektoratet. I det omfang det er

muligt, omfatter direktoratets adgang til disse oplysninger også en

elektronisk adgang hertil.

For at skærpe kontrollen mht. jordbrugeres oplysninger om køb af

handelsgødning m.v. foreslås det, at Plantedirektoratet på anmodning kan få

adgang til oplysninger om salg af gødning fra virksomheder, der ikke er

omfattet af reglerne om udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskaber.

2. Opstramning af gødningsplansystemet

A. Bedrifter omfattet af reglerne om gødningsanvendelse

I henhold til gældende regler om jordbrugets anvendelse af gødning (regler

om gødningregnskab m.v.) er alle bedrifter med et samlet areal over 10 ha

omfattet. Endvidere er bedrifter under 10 ha omfattet, hvis de har en større

produktion af husdyrgødning end der må udbringes på bedriftens areal.

Frugtplantager, skovbrug og væksthusgartnerier er ikke omfattet.

Den nye lovgivning om jordbrugets anvendelse af gødning vedrører som

udgangspunkt alle virksomheder, der driver erhverv inden for planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. Visse typer af virksomheder,

f.eks. bedrifter, der anvender organisk gødning, skal ubetinget omfattes af

loven. For øvrige virksomheder er det frivilligt, om de vil lade sig

registrere med henblik på at blive omfattet af loven. Virksomheder, der

omfattes af loven, fritages for kvælstofafgift.

B. Planperiode

Kvælstofbehov og kvælstofforbrug opgøres for planperioden 1. august til

31. juli. For afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, opdeles

afgrødenormerne, således at kvælstofbehovet efter 31. juli indregnes i næste

planperiode. Dette forslag vil gøre den administrative kontrol mere entydig

og enklere.

C. Behovsfastsættelse

Bedriftens samlede kvælstofbehov fastsættes ud fra kvælstofbehovet for de

enkelte marker på grundlag af følgende faktorer:

- afgrøde og forfrugt

- klimaområde

- jordbonitet

- forventet udbytte

- gødningstildeling bestemt af vurderinger

- konsulenterklæring

- eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning, der er tildelt

forrige høstår.

Afgrødekategorierne (forfrugt+afgrøde) opretholdes. Kvælstofbehovet

opgøres ved gødningsplanlægningen senest den 31. marts i planperioden. I

tilfælde af, at den oprindelige gødningsplan ændres, præciseres det, at det

ændrede kvælstofbehov skal opgøres på grundlag af afgrøderne på en nærmere

bestemt dato, f.eks. 1. juni. Ved anvendelse af afgrødekategorier med

forfrugter m.v. skal forfrugter kunne dokumenteres ved markplan over forrige

planperioder. Samtidig fastsættes fællesnormer til erstatning for vejledene

normer/god landmandspraksis. Fællesnormerne skal anvendes, hvis der ikke er

fastsat en specifik norm for den pågældende afgrøde, eller hvis en eventuel

forfrugt ikke kan dokumenteres.

Klimaområder, bonitetskategorier m.v.

Differentiering for klimaområder (nedbør m.v.) opretholdes uændret.

Den skønsmæssige fastlæggelse af bonitet på den enkelte bedrift på

markniveau vanskeliggør en tilsidesættelse af en fejlagtig fastlæggelse. En

fejlagtig fastlæggelse har dog begrænsede konsekvenser for opgørelse af

bedriftens kvælstofbehov. Differentiering efter bonitet har betydning for

opretholdelse af den årlige kvælstofprognose. Differentieringen opretholdes.

Korrektion for højere forventet udbytte kan kun foretages, hvis der

foreligger dokumentation i form af salgsfakturaer el.lign. Der bliver ikke

mulighed for korrektion af grovfoderafgrøder.

Gødningstildeling bestemt af vurderinger

Brødtillæg til vinterhvede og fradrag for maltbyg

Det fastsættes i bekendtgørelsen hvilke sorter, der er egnede som

brødhvede. Fradrag for maltbyg bortfalder.

Normer for juletræer og tillæg for farvegødskning

Der fastsættes kun en norm for juletræer uafhængig af træernes alder.

Normen skal endvidere gælde for pyntegrønt. Endelig foreslås, at tillægget

for farvegødskning falder bort.

Normer for kløvergræs

Der fastsættes een norm for kløvergræs uafhængigt af det procentvise

indhold af kløver. Normen sættes til den eksisterende norm for slætgræs med

10-30% kløver. Normen sættes dog til 0 ved en kløverprocent på over 50%. En

særskilt norm for rent græs opretholdes.

Konsulenterklæringer bortfalder. I ekstreme vejrligs tilfælde (sandflugt,

oversvømmelse etc.) kan gødning bortfyge eller blive udvasket.

Konsulenterklæringer vil dog i sådanne situationer kunne anvendes under

forudsætning af, at det overfor Plantedirektoratet kan

sandsynliggøres/dokumenteres, at der er tale om ekstreme vejrligs tilfælde,

og under forudsætning af Plantedirektoratets accept heraf.

Eftervirkning

Dispensationsmuligheden for eftervirkning af husdyrgødning falder væk. Der

er ikke p.t. givet dispensation for eftervirkning. Endvidere vil en ændret

opgørelsesmetode medføre kontrolmæssige vanskeligheder, da der skal anvendes

oplysniger fra flere år.

D. Gødningsforbrug

Husdyrgødningsnormer

Muligheden for at få godkendt andre normsæt i edb-systemer til beregning

af kvælstofindholdet i husdyrgødning falder væk.

Produceret husdyrgødning

Der fastsættes præciserende regler for opgørelse af årsdyr og producerede

dyr m.v. i bekendtgørelsen. Mulighed for korrektion af kvælstofindhold i

gødning opretholdes på trods af at der i beregningerne indgår skønsmæssige

elementer.

Korrektion af husdyrgødningsproduktion

I det gældende system kan der ses bort fra den mængde husdyrgødning, der

vedrører den tid, dyrene går ude. Korrektionen er skønsmæssig. I den gældende

norm for afgræsningsgræs er kvælstofbehovet nedreguleret i forhold til normen

for slætgræs, for i en vis udstrækning at tage højde for den husdyrgødning,

der tilføres græsmarken, når dyrene går ude.

Det foreslås, at korrektion for udegående dyr falder bort, idet den tid,

dyrene går ude, i et vist omfang bygger på en skønsmæssig fastsættelse, og

det er vanskeligt at gennemføre en kontrol af, hvor længe dyrene har gået

ude.

Til gengæld foreslås den særskilte norm for afgræsningsgræs afskaffet. En

fælles norm for slætgræs og afgræsningsgræs fastlægges ud fra det samlede

behov til græsset uden hensyntagen til, om kvælstofgødningen kommer fra

udegående dyr eller fra andre former for gødning.

Husdyrgødningsaftaler

Afgivere skal indhente skriftlige bekræftelser hos modtagerne af

husdyrgødningen. De skriftlige bekræftelser skal indsendes i forbindelse med

den årlige indsendelse af gødningsregnskabet. Dette vil øge muligheden for en

effektiv krydskontrol.

For på tilsvarende vis at effektivisere kontrollen med jordbrugets

anvendelse af slam skal slamproducenten årligt indberette samtlige

slamleverancer med angivelse af modtagers navn, slammængde etc.

Den teoretiske beregning af bedriftens opnåede udnyttelsesprocent falder

væk.

Ultimolager

Bedriftens ultimolager må maksimalt udgøre 50% af årsproduktionen af

husdyrgødning for den samme planperiode.

3. Administrative konsekvenser

Mill. kr. 1998 1999 2000 2001/2002

---------------------------------------------------------------------

Bødemodel

Løn 2, 5 2,5 12,4 12,4

EDB 1) 10,0 4,0 - -

Bygninger - 9,2 - -

Inventar m.m. - 1,0 - -

---------------------------------------------------------------------

I alt 12,5 16,7 12,4 12,4

Indkaldelse af

ekstra 35.000

regnskaber 3,1 3,1 3,1

Genopretning af

finanslovens grund-

bevilling 6,4 6,4 6,4

Total 12,5 26,2 21,9 21,9

---------------------------------------------------------------------

1) Eksklusiv udgifter til generelt gødningsafgiftsregister. (Etableres af

told og skat)

Skatteministeriets notat om indirekte afgift på forbrug af

kvælstofgødning udenfor jordbrug omfattet af gødningsregnskaber

Der indføres en indirekte afgift på forbrug af kvælstof udenfor jordbrug

omfattet af gødningsregnskaber.

Afgiften opkræves af grovvarehandelen - producenter eller importører - af

kvælstofgødning ved salg til anvendelse her i landet eller ved forbrug for

egenimportører. Jordbrugere, der ved købet af gødningen oplyser, at de er

omfattet af gødningsregnskabsreglerne, kan købe gødningen uden afgift.

Grovvarehandelen skal føre regnskab over, hvem der køber uden afgift, og

stille disse oplysninger til rådighed for Plantedirektoratet, der

administrerer gødningsregnskaberne. På fakturaer for afgiftsfri gødning skal

køber gøres opmærksom på, at den afgiftsfrie pris har været under

forudsætning af, at jordbrugeren er med i gødningsregnskabssystemet, og at

køber har pligt til at give sælgeren oplysning om, hvis denne forudsætning

ikke er opfyldt.

Alle andre end jordbrugere i gødningsregnskabssystemet vil blive belastet

af afgiften. Det gælder også forbrug af gødningsstoffer til andet end

gødningsformål herunder f.eks. urea til vejanlæg.

Afgiftsatsen vil være på 5 kr./kg N. (Gør det uøkonomisk at købe over

husholdningsbudget ved en bøde på 10 kr./kg N af merforbrug).

Forbruget af gødning uden for jordbruget skønnes ved de nuværende priser

til 5.000 tons N. årligt.

I et beskedent omfang vil der være visse jordbrugere, der ikke laver

gødningsregnskaber, der vil blive belastet af afgiften, f.eks. fordi der i

gødningsregnskabsreglerne er bagatelgrænser og den mindre jordbruger

foretrækker at betale afgift i stedet for at føre regnskab over et beskedent

forbrug.

Provenu på helårsbasis vil udgøre ca. 25 mill. kr. under forudsætning af

nogenlunde uændret salg.

Efter 2. behandling den 19. juni 1998

Kapitel 1

Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af

gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at

begrænse udvaskningen af kvælstof.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri opretter et

register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov.

Stk. 2. Den, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, og har en

årlig omsætning, der overstiger 20.000 kr., skal anmelde sin virksomhed til

registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller

3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk

gødning i planperioden.

Stk. 3. Den, der driver flere momspligtige virksomheder med

planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1,

skal anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register,

hvis det for alle virksomhederne under et gælder, at den årlige omsætning

overstiger 20.000 kr. og

1) virksomhedernes samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller

3) virksomhedernes samlet modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden

organisk gødning i planperioden.

Stk. 4. Hvis virksomhederne, jf. stk. 3, er selvstændigt

registrerede efter momsloven, kan virksomhederne dog registreres hver for

sig.

Stk. 5. Andre, der driver momspligtig virksomhed med planteavl,

husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, jf. lovens bilag 1, kan

anmelde sin virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

den årlige omsætning overstiger 20.000 kr.

Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for retten til at købe

afgiftsfri gødning. Som alternativ dokumentation kan benyttes direkte opslag

i det i stk. 1 nævnte register, jf. stk. 9.

Stk. 7. Anmeldelse til registrering skal ske inden en dato fastsat

af ministeren. Hvis virksomheden senere bliver registreringspligtig, skal

anmeldelse til registrering dog ske senest 21 dage efter, at

registreringspligten indtræder.

Stk. 8. Når virksomheden ikke længere har pligt til at være

registreret, jf. stk. 2 og 3, eller den registrerede ikke længere ønsker sin

virksomhed registreret, jf. stk. 5, kan den registrerede anmode om, at

virksomheden afmeldes fra registeret med virkning fra førstkommende 1.

august. Ved overdragelse eller ophør af virksomhed skal den registrerede

inden 21 dage foretage afmeldelse fra registeret. Ministeren kan afmelde en

virksomhed fra registeret fra førstkommende 1. august, hvis virksomhedens

omsætning falder til under 20.000 kr. årligt.

Stk. 9. Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få

adgang til ved opslag i det i stk. 1 nævnte register at konstatere, om en

køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning eller ej.

Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets

opbygning, ajourføring, om anmeldelse til registrering og krav om

dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt,

samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering

skal indeholde. Desuden kan ministeren fastsætte nærmere regler om

gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan en

dyreenhed skal opgøres.

§ 3. Lovens bestemmelser om plantedække, jf. kapitel 3, omfatter

momspligtige virksomheder med en årlig omsætning på over 20.000 kr., som

driver virksomhed med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,

jf. lovens bilag 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved

opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

§ 4. Ved planperioden forstås perioden fra den 1. august til den

31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men

inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden 31.

december, forlænges planperioden til den 30. september. Afmeldes en

virksomhed af det i § 2, stk. 1, nævnte register efter § 2, stk. 8, 2. pkt.,

løber planperioden dog kun til dato for afmeldelsens modtagelse.

Kapitel 2

Gødskning

§ 5. I planperioden må registreringspligtige eller registrerede

virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 10-14, ikke

overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9.

§ 6. For planperioden skal virksomhedens samlede kvote for

kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i

virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens

størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende

klimaområde og jordbonitet.

Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal korrigeres

efter kvælstofprognosen for planperioden.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

kvælstofnormer for afgrøderne ved standardudbytte for klimaområder,

jordboniteter og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og

regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes.

Stk. 4. For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler,

dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, kan ministeren fastsætte afgrødernes

kvælstofnormer, samt regler om beregning af virksomhedens samlede kvote for

kvælstof.

§ 7. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal efter regler

fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fradrages en andel

af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning

end husdyrgødning, der er brugt i den foregående planperiode, jf. §§ 11-14.

§ 8. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis

det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte

standardudbytte, jf. § 6, stk. 3. Korrektion for højere forventet udbytte kan

alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere

planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den

pågældende afgrøde.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om dokumentationen for højere forventede udbytter.

§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om, at virksomhedens kvælstofkvote for en mark efter ansøgning kan

forhøjes, hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller

udvaskes kvælstof. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ansøgningens

udformning og indhold.

§ 10. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af

kvælstof beregnes som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§

11 og 12, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, og

handelsgødning, jf. § 14.

§ 11. Den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning beregnes som

virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning tillagt planperiodens

primo- og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning

samt tillagt modtaget og fratrukket afsat kvælstof i husdyrgødning inden for

planperioden, jf. stk. 4.

Stk. 2 . Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning

beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i

husdyrgødning, virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i

ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning på grundlag

af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, hvis afvigelserne kan dokumenteres ved

driftbilag.

Stk. 3. Virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning

fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens

ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes af virksomheden efter

regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning,

jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, jf.

§ 2, eller til biogas- og fællesanlæg.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

nærmere regler om opgørelse af virksomhedens produktion af kvælstof i

husdyrgødning i planperioden, virksomhedens besætning, normer for det totale

indhold af kvælstof i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af

afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformningen af

aftaler m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af

virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning.

Stk. 6. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår

anden organisk gødning end husdyrgødning, beregnes efter regler fastsat af

ministeren.

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de

andele af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes

ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning.

Stk. 2. Ved blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning

end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal

anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de

fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale

mængde kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog

fastsættes som andelen for svinegylle.

§ 13. Den totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end

husdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af

kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end

husdyrgødning. Ministeren fastsætter endvidere de andele, som skal anvendes

ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end

husdyrgødning.

§ 14. Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning beregnes

som leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den

handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden tillagt

planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af kvælstof

i handelsgødning.

Stk. 2. Virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning

fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Virksomhedens

ultimolager af kvælstof i handelsgødning fastsættes af virksomheden efter

regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 15. Hvis den registrerede før udløb af planperioden ophører med

at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en kvælstofkvote, jf.

§ 6, skal den registrerede virksomheds kvælstofforbrug på arealet beregnes,

jf. §§ 10-14, for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager

arealet eller brugsretten hertil, skal, såfremt denne virksomhed er

registreret efter § 2, have skriftlig oplysning om forbruget og kvoten.

Forbruget og kvoten for den samlede planperiode henregnes herefter til den

virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt., ikke

gives, henregnes kvælstofforbruget til den, der har overdraget arealet eller

brugsretten hertil.

Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før

udløbet af den ordinære planperiode og kvælstofforbruget på arealet for den

forløbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for

hele planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger

kvoten, til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil,

medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at

kvælstofforbruget kan henregnes til denne.

Stk. 4. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller

brugsretten hertil før udløb af den ordinære planperiode, ikke er registreret

eller er registreringspligtig efter § 2, henregnes forbruget for den forløbne

del af planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten

hertil. Kvoten for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der

har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

§ 16. Hvis den registrerede virksomhed før udløb af den ordinære

planperiode overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning,

skal virksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf.

§ 11, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der

overtager den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis den virksomhed, der overtager ultimobeholdningen,

ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes

ultimolageret for den virksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.

Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1-3, opgøres

kvælstofforbruget for planperioden for den virksomhed, der overdrager den

oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af

planperioden indtil overdragelsestidspunktet.

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

nærmere regler om den form, de i §§ 15 og 16 nævnte oplysninger skal have, om

oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper, marker m.v., samt om

hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.

Kapitel 3

Plantedække

§ 18. På 65 pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer,

dog ikke arealer, der anvendes til gartneri, herunder væksthusgartneri,

skovbrug, frugtplantage eller planteskole, skal der etableres et plantedække

med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i lovens bilag 2.

Stk. 2. Ministren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om efterafgrøder ud over det i stk. 1 nævnte krav, herunder om

beregning af omfanget af det areal, hvorpå efterafgrøderne skal etableres,

samt om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, og regler for

dyrkning af disse.

Stk. 3. Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde

lovens krav om plantedække, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt om,

hvilke optegnelser virksomheden skal føre.

§ 19. Til opfyldelse af kravet i § 18, stk. 1, kan en virksomhed

efter aftale med andre virksomheder, der er omfattet af § 3, medregne arealer

under disse, hvis

1) arealerne er udlagt med afgrøder nævnt i lovens bilag 2,

2) afstanden fra driftslederens bolig til arealerne ad den benyttede vej

ikke overstiger 5 km og

3) aftalen er indgået skriftligt før 1. september i det år, hvor

plantedækket skal være etableret.

Stk. 2. Kravet i § 18, stk.1, kan, for så vidt angår indtil 20

pct. af virksomhedens dyrkede eller udtagne arealer, opfyldes ved nedmuldning

af halm fra korn- og rapsafgrøder. Til erstatning for 1 ha udlagt med

afgrøder nævnt i lovens bilag 2 skal der nedmuldes halm på mindst 1,6 ha.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse. Et areal, hvorpå der både er nedmuldet

halm og etableret plantedække med afgrøder i overensstemmelse med lovens

bilag 2, kan kun medregnes en gang med henblik på opfyldelse af kravet i §

18, stk. 1.

§ 20 . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i

særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed

fraviger bestemmelsen i § 18.

Kapitel 4

Planlægnings- og regnskabskrav

§ 21. Virksomheder, der er omfattet af § 2, skal for hver

planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og udtagne

arealer.

Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte

dyrkningsmæssige anvendelse, jf. kapitel 2, og etablering af plantedække, jf.

kapitel 3.

Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er

etableret et plantedække, jf. kapitel 3, eller som er udtaget af driften samt

det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes

senest den 1. september i den pågældende planperiode. Den resterende del af

markplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.

Stk. 4. Gødningsplanen skal foreligge senest den 31. marts i den

pågældende planperiode og angive

1) virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de

enkelte markers kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, samt de enkelte markers behov

for fosfor,

2) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden

organisk gødning end husdyrgødning, jf. §§ 10-13, og

3) virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14.

Stk. 5. Ændringer i planerne, jf. stk. 1-4, som følge af ændret

valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. § 6, eller forhold, der er omfattet

af § 9, skal registreres i planerne, inden der disponeres efter disse. Andre

ændringer skal registreres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Dato for

udarbejdelse af planen samt ændringer i denne skal fremgå af planen.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

nærmere regler om mark- og gødningsplanens udformning og indhold.

§ 22. Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for

den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest den følgende 31. marts.

Ved afmeldelse fra det i § 2, stk. 1, nævnte register, jf. § 2, stk. 8, skal

virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde

gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato

insende en underskrevet kopi heraf til ministeren.

Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af

virksomhedens mark- og gødningsplan, jf. § 21, og angive

1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 6-9, og virksomhedens

samlede forbrug af kvælstof, jf. §§ 10-14,

2) besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder og det samlede areal

med et gødningsbehov,

3) virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække, og

det samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder, jf. kapitel 3, og

4) oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for

udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gødningsregnskabers

udformning og indhold, opbevaring af bilag m.v. samt regler om opgørelsen af

arealer med gødningsbehov.

§ 23. Mark- og gødningsplanen samt gødningsregnskabet skal

udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer,

der er baseret på edb-programmer.

Stk. 3. Mark- og gødningsplanerne samt gødningsregnskabet skal

opbevares i mindst 5 år.

Kapitel 5

Gødningsleverandører

§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter

regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning,

skal indberette, hvilke virksomheder der er afsat gødning til, herunder den

afsatte gødningstype og -mængde, samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg skal

indberette, hvilke virksomheder de modtager gødning fra, herunder

gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.

Kapitel 6

Administration af loven

§ 25. Afgørelser efter loven træffes af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse

af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 26. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine

beføjelser til at træffe afgørelser efter loven til en institution under

ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 27. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren

bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til

afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der

er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat

i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller

den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at

gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte

oplysninger er registreret elektronisk, omfatter adgangen til dem også

elektronisk adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger

hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.

Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den,

ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 29. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 og 3, § 5,

§ 18, stk. 1, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24 og §

27, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles

en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof

og i kg kvælstof pr. ha.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser

eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,

der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et

anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 8

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 2 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 7, stk. 5, nr. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver

herefter nr. 3 og 4.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte

bestemmelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af denne lov.

§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med

henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret

i, regler om beregning af den andel af det totale indhold af kvælstof i

husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående

planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf.

§ 7, om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning,

jf. § 11, om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof i

handelsgødning, jf. § 14, samt om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6.

Stk. 2. Ministeren fastsætter overgangsregler for virksomheder,

der har forlænget planperiode 1997/98 i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr.

624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Momspligtige virksomheder omfattet af loven

---------------------------------------------------------------------

Branchekoder:

---------------------------------------------------------------------

01 Landbrug, jagt m.v.

01.1 Planteavl

01.11 Agerbrug

01.11.10 Kornavl

01.11.90 Agerbrug i øvrigt

01.12 Gartnerier og planteskoler

01.12.10 Gartnerier

01.12.20 Planteskoler

01.13 01.13.00 Dyrkning af frugt og bær

01.2 Husdyravl

01.21 Kvægavl

01.21.10 Malkekvæghold

01.21.90 Anden kvægavl

01.22 Heste-, fåre- og gedeavl

01.22.10 Stutterier

01.22.20 Fåre- og gedeavl

01.23 01.23.00 Svineavl

01.24 01.24.00 Fjerkræavl

01.25 Anden husdyravl

01.25.10 Pelsdyravl

01.25.90 Opdræt af andre dyr

01.3 01.30 01.30.00 Planteavl kombineret med

husdyravl (blandet drift)

02 02.0 Skovbrug

02.0 02.01.00 Skovbrug

Bilag 2

Plantedække

---------------------------------------------------------------------

Afgrøder, der kan anvendes:

---------------------------------------------------------------------

Vintersæd - Vinterhvede

- Vinterrug

- Vinterbyg

- Vintertriticale

Majs - Fodermajs

Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter i

græsmarksblandinger

- Lucerne

- Vedvarende græsarealer

- Italiensk rajgræs til

foderbrug

Rodfrugter - Roer

- Fabriks- og industri-

kartofler

Frøafgrøder - Frøgræs

- Kløverfrø og anden

bælgsædsfrø

- Vinterraps

- Solsikker

- Roefrø

- Kommen

- Havefrø og medicinalafgrøder

Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrøntsager

- Frugt- bærkulturer

Juletræer og pyntegrøntkulturer

Efterafgrøder

Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som

mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af

efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at

efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper

indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha.

Andre afgrøder

Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.

Udtagne arealer

Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det

Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1765/92 om indførelse af en

støtteordning for producenter af visse markafgrøder, kan medregnes som grønne

marker.

Nedpløjning

Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder

kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter