1997 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN(* 1) (DATABASER, DIGITAL EKSEMPLARFREMSTILLING TIL UNDERVISNINGSBRUG M.V., GENGIVELSE AF KUNSTVÆRKER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, udgår »ved fotokopiering eller
lignende«.
2. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af
udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 21, stk. 2, indsættes efter »radio eller
fjernsyn«: »samt for fremførelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed«.
4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment
oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de
aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5. § 28 affattes således:
» § 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet,
at gengive værker i forbindelse med
1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og
2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som
henhører under Folketinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.«
6. I § 36, stk. 1, nr. 1, ændres »erhververen«
til: »den pågældende«.
7. § 36, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
Læs alt
»Stk. 2 . Den, der har ret til at benytte en database, må
foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få
adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et
edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke
fraviges ved aftale.«
8. I § 50, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 5,»: »§ 23, stk. 2,».
9. I § 51, stk. 1, indsættes efter »§ 17, stk.
5,»: »§ 23, stk. 2,».
10. I § 52, stk. 1, ændres »og § 17, stk. 5,»
til: », § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2,».
11. I § 65, stk. 4, § 66, stk. 2, § 67, stk. 2, § 69, stk.
3, og § 70, stk. 3, ændres »§ 36, stk. 2,» til: »§
36, stk. 3,».
12. § 71 affattes således:
» § 71 . Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en
database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet,
eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde
over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige
dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som
foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de
pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Stk. 3 . Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf
genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres
gældende.
Stk. 4 . Beskyttelsen efter stk. 1 varer, indtil 15 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af
den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog, indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år,
hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2
, §§ 20 - 22, 25 , 27, 28, 30-35 , § 36, stk. 2
og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger,
tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6 . Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1
til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.«
13. § 80 affattes således:
» § 80 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Loven gælder også for værker og frembringelser, som er
frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller
lignende, der er fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er
beskyttet efter ophavsretslovens § 71 som affattet ved denne lovs § 1, nr.
12, indtil den 1. januar 2013.
Stk. 3. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden.
Eksemplarer af arbejder fremstillet efter ophavsretslovens § 71 i sin
hidtidige affattelse kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt,
hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller
visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde
anvendelse på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at
fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i ophavsretslovens
§ 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og
sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den
1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i
1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i stk.
3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, udgår: »ved fotokopiering eller
lignende«.
2. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3 . Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af
udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 14 udgår: »ved fotokopiering eller
lignende«.
4. I § 21, stk. 2 , indsættes efter »radio eller
fjernsyn«: »samt for fremførelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed«.
5. I § 23, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment
oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de
aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6. § 28 affattes således:
» § 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet,
at gengive værker i forbindelse med
1) retssager og sager i administrative nævn og lignende, og
2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som
henhører under Folketinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.«
7. I § 36, stk. 1, nr. 1, ændres »erhververen«
til: »den pågældende«.
8. § 36, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2 . Den, der har ret til at benytte en database, må
foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få
adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et
edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke
fraviges ved aftale.«
9. I § 50, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 5,»: »§ 23, stk. 2,».
10. I § 51, stk. 1 , indsættes efter »§ 17, stk.
5,»: »§ 23, stk. 2,».
11. I § 52, stk. 1 , ændres »og § 17, stk. 5,»
til: », § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2,».
12. I § 65, stk. 4 , § 66, stk. 2 , § 67, stk.
2 , § 69, stk. 3 , og § 70, stk. 3 , ændres »§ 36,
stk. 2,» til: »§ 36, stk. 3,».
13. § 71 affattes således:
» § 71 . Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en
database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet,
eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde
over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige
dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som
foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de
pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Stk. 3 . Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf
genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres
gældende.
Stk. 4 . Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af
den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år,
hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2
, §§ 20 - 22, 25 , 27, 28, 30-35 , § 36, stk. 2
og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger,
tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6 . Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1
til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.«
14. § 80 affattes således:
» § 80 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Loven gælder også for værker og frembringelser, som er
frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller
lignende, der er fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er
beskyttet efter ophavsretslovens § 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
13, indtil den 1. januar 2013.
Stk. 3. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden.
Eksemplarer af arbejder fremstillet efter ophavsretslovens § 71 i sin
hidtidige affattelse kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt,
hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller
visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde
anvendelse på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at
fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i ophavsretslovens
§ 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og
sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den
1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i
1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i stk.
3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er i hovedsagen en genfremsættelse af det forslag (L 94), som
blev fremsat den 20. november 1997, men ikke blev færdigbehandlet i forrige
samling. (Se FT 1997-98 s. 2031, A s. 2101 og s. 2063). Der er tale om en
uændret genfremsættelse, bortset fra ændringsforslag nr. 5. Forslaget
vedrører aftalelicens for gengivelse af kunstværker i alment oplysende
fremstillinger. Ændringen består i, at det tidligere forslag er suppleret med
en bestemmelse, hvorefter den enkelte kunstner kan nedlægge individuelt
forbud mod, at hans værker gengives i alment oplysende fremstillinger på
aftalelicensvilkår.
Den gældende ophavsretslov er fra 1995, hvor loven undergik en
gennemgribende revision. Loven er herefter senest blevet ændret ved lov nr.
1207 af 27. december 1996 (FT 1996-97 s. 2153, 2777, 2964, A s. 1923 og B s.
163). Ved lovændringen blev der bl.a. indført nye bestemmelser om
eksemplarfremstilling m.v. til fordel for handicappede, om
kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser og om uoverdrageligt
vederlagskrav ved udlejning af videogrammer og fonogrammer m.v.
Ophavsretsloven findes i sin nuværende skikkelse i lovbekendtgørelse nr.
194 af 11. marts 1997. En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov,
som berøres af lovforslaget, følger som bilag 1 .
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre EF-direktivet af 11. marts
1996 om retlig beskyttelse af databaser (herefter: databasedirektivet).
Direktivet skal efter art. 16, stk. 1, være gennemført senest den 1. januar
1998. De nødvendige lovændringer findes i ændringsforslag nr. 4, 7, 8, 12 og
13.
Herudover er der medtaget forskellige ændringer af betydning for det
digitale område. Det drejer sig om følgende:
- De gældende aftalelicensbestemmelser for fotokopiering inden for
undervisningsområdet og offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder m.v.
i lovens §§ 13 og 14 foreslås justeret, således at kollektivaftaler, der på
de nævnte områder i fremtiden måtte give adgang til digital kopiering, efter
lovens § 50 også kan finde anvendelse i forhold til ophavsmænd, som ikke
repræsenteres af den aftalesluttende organisation. Der henvises til
ændringsforslag nr. 1 - 3.
- Retten til efter lovens § 28 at gengive værker i forbindelse med
retssager og sager i administrative nævn og lignende foreslås udvidet til
også at gælde for sagsbehandling inden for offentlige myndigheder. Der
henvises til ændringsforslag nr. 6.
Endelig foreslås det, at den eneretsordning, der siden 1995 har været
gældende for gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger, jf.
lovens § 23, stk. 1, modificeres, således at der bliver mulighed for, at
aftaler på området kan få aftalelicensvirkning efter lovens § 50. Der
henvises til ændringsforslag nr. 5 og 9 - 11.
2. Ophavsretten - dens udvikling og samfundsmæssige betydning
2.1. Ophavsretten.
Ophavsretten er kunstnernes »ejendomsret« til de værker og
præstationer, de har skabt. Ophavsretten giver grundlæggende kunstnerne
mulighed for at kontrollere og opnå vederlag for enhver brug af deres
kunstneriske produktion. Uden ophavsretten ville kunstnerne være retsløse, så
snart deres værker var kommet til omverdenens kundskab og derfor kunne
udnyttes kommercielt eller ikke-kommercielt af andre.
Det er karakteristisk, at ophavsrettens udvikling i tiden nøje har været
forbundet med de tekniske muligheder for en masseudnyttelse af beskyttede
værker. Fremkomsten af bogtrykkerkunsten gav startskuddet til den første
retsudvikling. Med udspring i 1700-tallets bogtrykkerprivilegier, der mere
var en producentbeskyttelse end en ophavsret, udviklede ophavsretten sig i
1800-tallet under indflydelse af den franske revolution til en personlig ret
for den enkelte skabende kunstner. I nyere tid har medier som fonogrammet,
radio og fjernsyn, fotokopieringsteknikken, satellittransmission og senest
internettet været udfordringer, som både nationalt og internationalt har
krævet tilpasninger i det ophavsretlige regelsystem.
I takt med den tekniske udvikling har behovet for beskyttelse bredt sig
fra ophavsrettens kerneområde - beskyttelsen af litteratur, musik og kunst -
til beskyttelse af forskellige former for formidlende og producerende
indsatser som fx beskyttelse af udøvende kunstnere, pladeproducenter og
radiofonier m.v. Senest er også mere teknisk betonede frembringelser som
edb-programmer og databaser blevet inddraget under den ophavsretlige
beskyttelse.
Samlet tjener ophavsretten i dag som det juridiske grundlag for
omsætningen af milliardbeløb, fx i handelen med rettigheder vedrørende
udsendelse i radio og fjernsyn, grammofonplader, edb-programmer, video og i
stadig stigende grad også digital lagring og levering af alle typer værker og
kunstneriske præstationer i digital form.
2.2. Ophavsrettens samfundsmæssige betydning.
Den ophavsretlige regulering har samfundsmæssigt to sider.
Den ene side er, at samfundet finder en interesse i at have et sæt regler,
der sikrer kunstnerne vederlag for deres indsats, fordi dette giver de
kreative kræfter tilskyndelse til ny produktion og ny udbredelse af værker.
Den anden side er hensynet til »brugerne«. Det er ikke i
samfundets interesse, at der opstilles et så stærkt værn omkring eneretten,
at dette vanskeliggør eller umuliggør enhver disposition fra anden side over
een gang skabte og udbredte værker. Det er derfor vigtigt i ophavsretten at
indkredse tilfælde, hvor andre uden at de grundliggende formål med den
ophavsretlige beskyttelse lider skade frit bør kunne tilegne sig eller
nyttiggøre frugten af deres arbejde, og hvor dette ikke er tilfældet i
lovgivningen at anvise løsningsmuligheder med hensyn til den praktiske
rettighedsklarering. Denne balance mellem eneretten og samfundsmæssigt
nødvendige indskrænkninger i denne må udformes i lyset af den til enhver tid
pågående tekniske udvikling.
2.3. Ophavsrettens internationale karakter.
Ophavsretten har et stærkt internationalt præg. Efter historisk at have
haft sit udspring i nationale territorialt givne bogtrykkerprivilegier og
lignende har ophavsretten siden 1886 været reguleret gennem en række
multilaterale konventioner. Disse konventioner forpligter i betydeligt omfang
Danmark til at anvende den danske ophavsretslovs bestemmelser også på værker
og præstationer med oprindelse i andre lande, som har tiltrådt de samme
konventioner. Samtidig stilles der i konventionerne minimumskrav med hensyn
til beskyttelsen, som medlemslandene er forpligtet til at respektere.
Den vigtigste konvention er Bernerkonventionen af 1886, som internationalt
regulerer beskyttelsen af litterære og kunstneriske værker. Denne konvention
er i lyset af den teknologiske udvikling siden 1886 gennemsnitligt blevet
revideret hvert 20. år. Den seneste version er fra 1971 og blev tiltrådt af
Danmark i 1979. Konventionen er tiltrådt af 109 stater, heriblandt alle
EUlande, Japan, USA og senest også Den Russiske Føderation.
En anden vigtig konvention er Romkonventionen af 1961 om beskyttelse af
udøvende kunstnere, fonogramfremstillere og radio- og fjernsynsforetagender.
Denne konvention er tiltrådt af 55 lande, deriblandt de nordiske lande, stort
set alle EU-lande, Japan, men ikke af USA.
Ophavsrettens stigende økonomiske og dermed også handelspolitiske
betydning understreges ved, at Bernerkonventionen og Romkonventionen i 1994
blev medtaget som en integreret del af den såkaldte TRIPS-aftale (Agreement
on Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights) inden for
Verdenshandelsorganisationen WTO.
Senest er der på en diplomatisk konference i december 1996 inden for WIPO
(World Intellectual Property Organization) opnået enighed om 2 nye traktater
med særlig betydning for det digitale område. Det drejer sig om WIPO
Copyright Treaty og WIPO Performances and Phonograms Treaty. I disse
traktater blev det blandt andet præciseret, at rettighedshaverne skal have en
eneret til at stille deres frembringelser til rådighed for almenheden i
forbindelse med interaktive tjenester.Traktaterne forventes ratificeret af
EU-landene i løbet af 1998-99.
Ud over det multilaterale samarbejde er der siden midten af 1980'erne
gennemført en lovharmonisering inden for EU. Resultatet af dette arbejde er
indtil videre 5 direktiver: Edb-programdirektivet (1991), udlåns- og
udlejningsdirektivet (1992), satellit- og kabeldirektivet (1993), direktivet
om beskyttelsestid (1993) og direktivet om databaser (1996), som foreslås
gennemført i dansk lovgivning ved nærværende lovforslag.
Sammenfattende er ophavsretsområdet således underkastet en omfattende
international regulering bestående af flere lag af multilaterale traktater
m.v., som sætter bindende globale og regionale standarder på området.
3. Lovforslaget i hovedtræk
3.1. Databasedirektivet
Baggrund og struktur
Baggrunden for databasedirektivet er, at der i de enkelte medlemsstaters
lovgivning gælder forskellige regler for den retlige beskyttelse af
databaser. Dette antages at kunne føre til negative virkninger på det indre
markeds funktion, herunder hindre den frie bevægelighed for varer og
tjenesteydelser.
Efter den gældende lov kan en database, forstået som en sammenstilling af
faktiske oplysninger, informationer, værker m.v., være beskyttet som et
egentligt værk efter ophavsretslovens § 1 eller, hvis der er sket en
sammenstilling af værker, som et samleværk efter lovens § 5.
Beskyttelse efter de nævnte bestemmelser forudsætter, at der er tale om et
værk i lovens forstand, dvs. at udvælgelsen, sammenstillingen og
præsentationen er sket ved ophavsmandens egen skabende indsats.
Databaser, hvor strukturen, udvælgelsen af indholdet og systematikken ikke
er udtryk for fremstillerens egen intellektuelle frembringelse, kan nyde en
særlig mere kortvarig beskyttelse mod eftergørelse efter lovens § 71, om
beskyttelse af kataloger, tabeller og lignende arbejder, der sammenstiller et
større antal oplysninger.
Beskyttelse efter katalogbestemmelsen forudsætter, at der er lagt en
væsentlig arbejdsmæssig eller økonomisk investering i udvælgelsen og
sammenstillingen af et større antal oplysninger.
Databasedirektivet består af fire kapitler.
I kapitel I (art. 1-2) angives anvendelsesområdet for direktivet, herunder
definitionen af en database.
Kapitel II (art. 3-6) vedrører den ophavsretlige beskyttelse af databaser,
dvs. databaser, der er skabt ved ophavsmandens egen skabende indsats.
I kapitel III (art. 7-11) introduceres en såkaldt sui generis-beskyttelse
af databaser, som ikke opfylder betingelserne for at nyde ophavsretlig
beskyttelse, men hvor der er lagt en væsentlig investering i indsamlingen,
kontrollen eller præsentationen af databasens indhold.
Kapitel IV vedrører sanktioner, overgangsbestemmelser m.v.
Beskyttelsens genstand
Genstanden for beskyttelse efter direktivets kapitel II og III er en
database. I direktivets art. 1, stk. 2, defineres en database som »en
samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er
struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved
brug af elektronisk udstyr eller på anden måde«.
Databaser, som nyder beskyttelse efter direktivet, kan foreligge i
elektronisk form eller på papir og kan fremtræde som et fysisk eksemplar
eller som en elektronisk base med online adgang. Også multimedieprodukter kan
udgøre databaser, såfremt de enten er frembragt ved den fornødne selvstændige
skabende indsats, eller hvis der er lagt en væsentlig investering i
frembringelsen. Dog vil en sammenstilling af optagne musikværker på fx en
cd-plade i almindelighed ikke opfylde kravene til en database på grund af
manglende originalitet, ligesom der ikke vil være foretaget en tilstrækkelig
stor investering til at kunne begrunde en sui generis-beskyttelse.
Den ophavsretlige beskyttelse
Ophavsretsbeskyttelsen efter direktivets kapitel II vedrører selve
strukturen af en database og udvælgelsen af basens indhold, ikke indholdet i
sig selv. Der foreligger således ikke nogen krænkelse af den ophavsretlige
databasebeskyttelse, såfremt en anden tilegner sig indholdet af en database
og omordner det elektronisk, således at der fremkommer en database med et
identisk indhold, men med en anden struktur.
I direktivets art. 3, stk. 2, bestemmes videre, at rettighederne til de
værker og præstationer m.v., som måtte findes i en database, ikke berøres af
databasebeskyttelsen.
I lighed med hvad der gælder efter EF-direktivet om retlig beskyttelse af
edb-programmer af 14. maj 1991 (edb-programdirektivet), nyder en database kun
ophavsretlig beskyttelse efter direktivets kapitel II, hvis udvælgelsen og
struktureringen af indholdet i databasen er resultatet af ophavsmandens egen
intellektuelle indsats. Der gælder ikke andre kriterier for, om en database
efter direktivet er berettiget til ophavsretlig beskyttelse.
Indholdet af den ophavsretlige databasebeskyttelse er fastlagt i
direktivets art. 5.
Efter art. 5 skal der tilkomme rettighedshaveren til en database en eneret
til midlertidig eller varig eksemplarfremstilling, uanset på hvilken måde
eller i hvilken form eksemplarfremstillingen sker, samt en ret til
forskellige former for tilgængeliggørelse for almenheden. Dette svarer til de
gældende eneretsbestemmelser i ophavsretslovens § 2.
Efter § 2 har ophavsmanden en eneret til at råde over sit værk ved at
fremstille eksemplarer af værket og ved at gøre værket tilgængeligt for
almenheden. Som eksemplarfremstilling anses alle former for varig eller
midlertidig fiksering af værket, herunder overførelse på en indretning, som
kan gengive det, jf. § 2, stk. 2. Også eksemplarfremstilling i digital form
omfattes af eneretten. Fikseringen af værket må dog have en vis selvstændig
karakter. Rent flygtige og tilfældige fikseringer, der finder sted som led i
en sammenhængende teknisk proces, og som er accessoriske i forhold til det
endelige resultat, fx skærmvisning af et digitalt værk, kan efter
ministeriets opfattelse ikke anses som eksemplarfremstilling.
I forbindelse med lovforslagets forberedelse har blandt andet Samrådet for
Ophavsret, IFPI Danmark, Foreningen af Danske Spillefilmproducenter,
Producenterne og Multi Medie Foreningen gjort gældende, at også de nævnte
flygtige og tilfældige fikseringer bør anses for omfattet af retten til
eksemplarfremstilling. Det anføres blandt andet, at tekniske kopier, som
automatisk opstår i en computers hukommelse i forbindelse med konsultering,
fx ved skærmvisning, af et digitalt værk, lovligt kan fremstilles med støtte
i undtagelsesbestemmelsen i lovens § 36 om nødvendig kopiering i forbindelse
med lovlig brug af edb-programmer, databaser og andre værker i digitaliseret
form. Efter organisationernes opfattelse må dette tages som udtryk for, at
den grundlæggende eksemplarfremstillingsret i lovens § 2 omfatter enhver
midlertidig eksemplarfremstilling, herunder også de nævnte automatiske og
flygtige digitale lagringer.
Kulturministeriet kan ikke være enig i de fremførte synspunkter.
Ministeriet finder, at det vil være at strække ophavsretten for vidt, såfremt
eneretten til eksemplarfremstilling også skulle gælde i situationer, hvor det
udelukkende drejer sig om mulighederne for ved gennemsyn eller spredt læsning
af et digitalt værk, fx på et bibliotek, at gøre sig bekendt med indholdet af
et værk, som iøvrigt lovligt er bragt på markedet eller på anden måde lovligt
er gjort tilgængeligt for almenheden. Efter ministeriets opfattelse bør
eneretten principielt ikke omfatte automatiske og flygtige teknisk betonede
lagringer, som måtte forekomme i forbindelse med sådanne
konsultationsprocesser. De nævnte lagringer bør frit kunne foretages og ikke
være afhængige af, om forholdet er dækket af undtagelsesbestemmelser i loven,
som fx § 36 om brugskopiering m.v.
Det bemærkes, at der på den diplomatiske konference i 1996 inden for WIPO
ikke kunne opnås enighed om, at eksemplarfremstillingsretten internationalt
skulle udstrækkes til også at omfatte sådanne flygtige og tilfældige
fikseringer.
Sui generis-beskyttelsen
Som det fremgår af det ovenfor anførte, er beskyttelsesområdet for den
ophavsretlige databasebeskyttelse efter direktivets kapitel II relativt
beskedent. Der er derfor i direktivets kapitel III gennemført bestemmelser om
en såkaldt sui generis-beskyttelse.
Formålet med denne beskyttelse, som minder en del om den
katalogbeskyttelse i ophavsretslovens § 71, der på nationalt plan har været
gældende i de nordiske ophavsretslove siden 1961, er at give en beskyttelse
mod en uretmæssig tilegnelse af den økonomiske eller arbejdsmæssige
investering, der er medgået til fremskaffelse og indsamling af indholdet i en
database, som ikke opfylder kravene for ophavsretsbeskyttelse efter
direktivets kapitel II.
Sui generis-beskyttelsen efter kapitel III består i, at der gives
fremstilleren af en database mulighed for at forhindre uautoriserede udtræk
og/eller genanvendelser af hele den pågældende database eller en væsentlig
del deraf.
Undtagelser
For såvel den ophavsretlige beskyttelse som sui generis-beskyttelsen
gælder det, at der i direktivet er åbnet mulighed for undtagelser fra
direktivets grundlæggende beskyttelsesbestemmelser.
Udgangspunktet er her, at medlemslandene med enkelte obligatoriske
undtagelser kan bevare sådanne undtagelser og indskrænkninger i
enerettighederne, som traditionelt har været gældende i medlemsstaternes
lovgivning. Dette fremgår af art. 6, stk. 2, litra d, hvorefter
medlemsstaterne kan fastsætte sådanne begrænsninger i ophavsretten, som
traditionelt anerkendes i medlemsstaternes lovgivning. Det udtales endvidere
i præamblen, at medlemsstaterne kan gøre sådanne undtagelser fra den særlige
beskyttelse af databaser, som traditionelt har været accepteret for en ret,
der er sammenlignelig med den i direktivet introducerede sui generis-ret. Der
henvises til ændringsforslag nr. 4, 7, 8 og 13 samt til den i
bilag 3 indeholdte oversigt over direktivets bestemmelser sammenholdt
med gældende lovgivning.
Nordiske overvejelser
De nærmere retningslinier for gennemførelsen af direktivet har været
drøftet på møder med ressortdepartementerne i de andre nordiske lande. Der
har på disse møder været enighed om, at direktivet stort set er i
overensstemmelse med den gældende nordiske retstilstand, og at kun enkelte
ændringer er påkrævet for at kunne gennemføre direktivet i den nordiske
ophavsretslovgivning. Det drejer sig navnlig om den nye sui
generis-beskyttelse i direktivets kapitel III, som kræver en omlægning af
katalogbeskyttelsen i den gældende lovs § 71. Der henvises herom til
ændringsforslag nr. 13.
Direktivteksten samt en nærmere gennemgang af direktivet vurderet i
forhold til den gældende ophavsretslov følger som bilag 2 og 3.
3.2. Digital kopiering inden for undervisningsvirksomhed,
erhvervsvirksomhed m.v.
Der stilles forslag om, at de gældende aftalelicensordninger i
ophavsretslovens §§ 13 og 14 om fotokopiering inden for
undervisningsvirksomhed og erhvervsvirksomhed m.v. justeres, således at
bestemmelserne også kommer til at omfatte digital kopiering (ændringsforslag
nr. 1 - 3).
I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt inden for
undervisningssektoren at anvende teknologibaseret undervisningsmateriale,
ligesom digital kopiering også i erhvervsvirksomheder i stigende grad
erstatter traditionel fotokopiering.
Kulturministeriet finder det derfor naturligt, at der åbnes mulighed for,
at eventuelle fremtidige kollektivaftaler om digital kopiering på de nævnte
områder også kan få aftalelicensvirkning efter lovens § 50, dvs. få virkning
over for rettighedshavere, som ikke repræsenteres af den aftalesluttende
organisation.
Forslagene ligger på linie med synspunkter, der fremkom på den
diplomatiske konference i december 1996 i Geneve, der resulterede i
vedtagelsen af den nye WIPO Copyright Treaty af 20. december 1996.
Konferencen vedtog en udtalelse, hvori det præciseres, at den nye traktats
bestemmelser skal forstås således, at det skal være tilladt medlemsstaterne
at anvende og eventuelt udvide indskrænkninger og undtagelser i deres
nationale love, som har været betragtet som tilladt efter Bernerkonventionen,
til også at omfatte det digitale område. Det skal også være tilladt
medlemsstaterne at udforme nye indskrænkninger og undtagelser, som måtte
anses for hensigtsmæssige for digitale netværk.
3.3. Aftalelicens for gengivelse af kunstværker m.v.
I den gældende lovs § 23 foreslås indført en aftalelicensordning for
gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger (ændringsforslag
nr. 5). Forslaget tilsigter at skabe de nødvendige rammer for en smidigere
erhvervelse af rettigheder til kunstværker til brug i alment oplysende
fremstillinger.
Dette foreslås kombineret med en bestemmelse om, at den enkelte kunstner
kan nedlægge individuelt forbud mod, at hans værker gengives i alment
oplysende fremstillinger på aftalelicensvilkår.
3.4. Kopiering i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige
myndigheder.
Den gældende bestemmelse i § 28 foreslås ændret, således at der ud fra et
retshåndhævelsessynspunkt åbnes mulighed for, at der kan foretages kopiering
i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og
institutioner, der henhører under Folketinget (ændringsforslag nr. 6).
Formålet er blandt andet at sikre, at bestemmelsen i lovens § 12, stk. 2, nr.
4, hvorefter der gælder et forbud mod fremstilling af eksemplarer i digital
form af værker på grundlag af gengivelser af et værk i digitaliseret form,
ikke kommer til at stille sig hindrende for indførelse af elektronisk
sagsbehandling, journalisering og lignende inden for den offentlige
forvaltning.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke direkte økonomiske eller personalemæssige
konsekvenser for staten, amtskommunerne eller kommunerne. De indirekte
økonomiske, herunder erhvervsøkonomiske konsekvenser, som måtte følge af
aftaler, som indgås på grundlag af ophavsretslovgivningen, og omfanget af den
brug af beskyttede værker, som sådanne aftaler måtte lede til, kan der efter
sagens natur ikke gives nogen oplysning om. Med hensyn til administrative
konsekvenser for erhvervsvirksomheder m.v. må de stillede forslag om nye
aftalelicensbestemmelser i lovforslagets nr. 1-3 og nr. 5 antages at indebære
en forenkling af den rettighedsklarering, som det er nødvendigt for
virksomhederne at foretage.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæsige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indebærer, at databasedirektivet gennemføres i den danske
ophavsretslov.
7. Høring
Lovforslaget har været udsendt til høring hos 147 myndigheder,
institutioner, organisationer m.fl. De fremkomne 58 høringssvar er afspejlet
i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Forslagene til opfyldelse af databasedirektivet har i almindelighed fået
en velvillig modtagelse, medens forslagene under nr. 1 og 3 om en udvidelse
af de gældende bestemmelser om aftalelicens for fotokopiering til brug ved
undervisning og i erhvervsvirksomhed m.v. til også at omfatte digital
kopiering har fået en blandet modtagelse. Fra rettighedshaverside, herunder
Samrådet for Ophavsret, og brugerside, herunder Undervisningsministeriet, har
man udtalt støtte til disse forslag, medens en række producentorganisationer,
herunder Den danske Forlæggerforening og Danske Dagblades Forening, har
udtalt sig imod forslagene.
Under høringen har en række producentorganisationer fremsat forslag om, at
der gennemføres en bestemmelse om databaser frembragt i ansættelsesforhold
svarende til, hvad der efter lovens § 59 gælder for edb-programmer. Efter §
59 gælder det, at ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en
arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens
anvisning, overgår til arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt, jf. § 53,
stk. 4.
Kulturministeriet kan ikke tilslutte sig dette forslag og skal henvise
til, at databasedirektivet - i modsætning til edb-programdirektivet fra 1991
- ikke stiller krav om, at der for databaser gennemføres en arbejdsgiverregel
svarende til, hvad der efter ophavsretslovens § 59 gælder for edb-programmer.
Dette skyldes, at databasedirektivet i kapitel III om en såkaldt sui
generis-beskyttelse indeholder særlige bestemmelser, der giver en producent-
og dermed typisk også en arbejdsgiverbeskyttelse til fordel for den, der
gennem en væsentlig investering eller på anden måde har frembragt en
database. Der stilles på denne baggrund ikke noget forslag om en
arbejdsgiverbestemmelse for databaser svarende til, hvad der gælder for
edb-programmer.
Endelig har Danmarks Radio og TV 2 ytret ønske om, at der medtages forslag
om en ændring af de gældende bestemmelser i lovens §§ 30 og 68 om
aftalelicens og tvangslicens for henholdsvis udsendelse af værker og
grammofonplader i radio og fjernsyn samt om visse spørgsmål i forbindelse med
anvendelsen af radiofoniernes arkivmateriale. Radiofonierne ser gerne, at de
nævnte licensbestemmelser udvides til også at omfatte såkaldte
»on-demand« udsendelser, dvs. udsendelser hvor seeren/lytteren
interaktivt selv bestemmer, på hvilket tidspunkt en udsendelse skal starte.
Da de af radiofonierne rejste spørgsmål har sammenhæng med en række
spørgsmål, som skal drøftes inden for EU i løbet af 1998 i forbindelse med en
senere fælles ratifikation fra EU-landenes side af WIPO Copyright Treaty og
WIPO Performances and Phonograms Treaty, som blev vedtaget i Geneve i
december 1996, finder Kulturministeriet, at en nærmere stillingtagen til de
af radiofonierne rejste spørgsmål bør afvente overvejelserne inden for EU.
Der henvises med hensyn til de tilkendegivne høringssynspunkter i øvrigt
til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget har til formål at skabe mulighed for, at aftalicensordningen for
fotokopiering til undervisningsbrug i fremtiden også kan finde anvendelse på
aftaler, som måtte give adgang til digital eksemplarfremstilling.
Efter den gældende lovs § 13, stk. l, kan der til brug i
undervisningsvirksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstilles
eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages
eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. De fremstillede
eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som omfattes
af den i § 50 forudsatte aftale.
Aftalelicens efter § 50 betyder, at brugere på undervisningsområdet, der
har indgået aftale med en organisation, som omfatter en væsentlig del af
danske ophavsmænd til en bestemt art værker, efter loven får en ret til at
udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker
ikke repræsenteres af organisationen, herunder udenlandske rettighedshavere.
Bestemmelsen om optagelser fra radio og fjernsyn til undervisningsbrug
indeholder ikke nogen begrænsning med hensyn til optagelsesteknik og omfatter
således såvel analoge som digitale optagelser.
Aftalelicensbestemmelsen vedrørende eksemplarfremstilling til
undervisningsbrug af udgivne værker giver kun mulighed for at fremstille
eksemplarer ved fotokopiering og andre former for ikke-forlagsmæssige metoder
til reproduktion af trykte tekster og lignende, fx duplikering og
offset-trykning. Digital kopiering omfattes ikke af bestemmelsen.
I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt inden for
undervisningssektoren at anvende teknologibaseret undervisningsmateriale. Det
digitale materiale kan være fremstillet ved indtastning af trykte forlæg,
scanning af trykt materiale, downloading af værker, som er tilgængelige
online fra databaser, eller ved digital kopiering af værker udgivet i digital
form, fx på cd-rom.
Efter Kulturministeriets opfattelse har den aftalelicensordning, som i en
årrække har været gældende for fotokopiering, fungeret tilfredsstillende.
Ordningen synes at have skabt en rimelig balance mellem på den ene side
undervisningsområdets ønske om på et enkelt retligt grundlag at kunne udnytte
beskyttede værker og på den anden side ophavsmændenes ønske om at have
kontrol med og mulighed for at opnå vederlag for den undervisningsmæssige
udnyttelse af deres værker.
På denne baggrund finder Kulturministeriet, at den gældende
aftalelicensordning for fotokopiering bør justeres, således at den også kan
finde anvendelse på de nye digitale kopieringsteknikker.
Uden en sådan justering risikerer man efter ministeriets opfattelse, at
den digitale kopiering på undervisningsområdet løber ud af kontrol til gene
for såvel brugere som rettighedshavere.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at ordene »ved fotokopiering
eller lignende« i lovens § 13, stk. l, 1. led, udgår af lovteksten.
Bestemmelsen vil herefter give adgang til enhver form for
eksemplarfremstilling til brug i undervisningsvirksomhed uanset den anvendte
teknik.
De organisatoriske forudsætninger for en udvidelse af aftalelicensen må
efter Kulturministeriets opfattelse skønnes at være til stede. Ministeriet
går ud fra, at Copy-Dan's kopisektor, som har opnået ret til at varetage
rettighedshavernes interesser, når det gælder fotokopiering, efter
forhandlinger rettighedshaverne imellem vil kunne udvide sit
administrationsområde til også at omfatte digital kopiering. Ligesom det har
været tilfældet på fotokopieringsområdet, finder ministeriet det vigtigt, at
der også på det digitale område i fremtidige kollektivaftaler gennemføres den
fornødne koordinering af de forskellige rettighedshaverinteresser.
Kulturministeriet har overvejet, om inddragelsen af det digitale område
under aftalelicensen bør tilsige, at der gennemføres særlige begrænsninger
med hensyn til karakteren af det materiale, som det bør være muligt at kunne
kopiere på grundlag af aftalelicensordningen, fx således at aftalelicensen
ikke skulle omfatte kopiering af materiale, der er gjort tilgængeligt for
brugerne i digital form via en online forbindelse eller en cd-rom erhvervet i
almindelig handel.
Ministeriet må nære betænkelighed ved, at der i lovs form gennemføres
sådanne begrænsninger. Ophavsretslovens aftalelicensbestemmelser bør på
undervisningsområdet principielt være neutrale med hensyn til den anvendte
fremstillingsteknik og gælde, uanset om et kopieringsforlæg foreligger i
analog eller i digital form.
Skulle der fra en rettighedshaversynsvinkel vise sig at være behov for at
udelukke bestemte materialer fra aftalelicensområdet, vil sådanne
begrænsninger efter ministeriets opfattelse bedst og mest smidigt kunne
gennemføres i de mellem parterne trufne kollektivaftaler, som udløser lovens
aftalelicensvirkning. Eventuelle begrænsninger, som måtte blive aftalt, vil
efter loven også gælde i forhold til ikke-organiserede rettighedshavere,
herunder udenlandske rettighedshavere.
På et enkelt område gør der sig særlige forhold gældende. Det drejer sig
om edb-programmer, som efter forslaget til nr. 2 foreslås undtaget fra
aftalelicensen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 2.
Aftalelicensordningen efter lovens § 13 må respektere
dispositionsbegrænsende aftaler, som en rettighedshaver har truffet med en
bruger i forbindelse med, at denne har fået tilgang til et værk fx via en
online forbindelse eller ved erhvervelse af en cd-rom i almindelig handel.
Dette følger af, at bestemmelserne i ophavsretslovens kap. 2 om
indskrænkninger i ophavsretten i almindelighed er fravigelige ved konkrete
udnyttelsesaftaler parterne imellem.
Det forudsættes, at der foreligger en egentlig aftale. En ensidig mærkning
eller klausulering i forbindelse med en værksgengivelse, hvorved en
rettighedshaver forsøger at begrænse en brugers dispositionsret efter en
kollektivaftale, er ikke tilstrækkelig til at sætte en kollektivaftale og
lovens aftalelicensvirkning ud af kraft. Dette gælder, uanset om der er tale
om omsætning af fysiske eksemplarer eller værksgengivelse via en online
forbindelse.
En ensidig klausulering vil dog i situationer, hvor der ikke måtte
foreligge nogen aftalelicensudløsende kollektivaftale om anvendelse til
undervisningsmæssige formål, efter omstændighederne kunne føre til, at det
ikke kan antages, at en rettighedshaver har givet et stiltiende samtykke til
en undervisningsmæssig videreudnyttelse af beskyttede værker, der i øvrigt
uden tekniske restriktioner er stillet til rådighed for almenheden online, fx
via Internettet.
Mulighederne for kopiering inden for undervisningsområdet vil i sådanne
tilfælde være reguleret af de almindelige bestemmelser i den gældende lovs §
12, stk. 2, nr. 4, om kopiering til privat brug og § 36, stk. 2, om
brugskopiering m.v.
Efter disse bestemmelser er det i almindelighed ikke tilladt i digital
form at fremstille eksemplarer til privat og institutionsmæssigt brug, når
eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i
digitaliseret form. Det er dog efter § 36, stk. 2, tilladt, at der - uden at
der foretages ændringer - kan fremstilles sådanne eksemplarer af
tilgængeliggjorte værker i digital form, der styres af et edb-program, som er
nødvendige for, at værket kan udnyttes efter dets formål, herunder også en
mulighed for at kunne fremstille sikkerhedskopier.
Giver en abonnementsaftale eller lignende en bruger ret til i en vis
udstrækning at stille materiale til rådighed for en tredjemand, kan der
tænkes at opstå en kollision mellem abonnementsaftalen og den
dispositionsadgang, som tredjemand måtte have erhvervet i kraft af en
kollektivaftale med rettighedshaverne. Problemer af denne art vil imidlertid
efter ministeriets opfattelse bedst kunne løses ved en af rettighedshaverne
koordineret udformning af fremtidige aftaler på det digitale område.
Anvendelsesområdet for den foreslåede udvidede aftalelicensordning svarer
til anvendelsesområdet for den gældende aftalelicensordning for fotokopiering
i § 13, stk. 1. Dette er fastlagt ved udtrykket »til brug i
undervisningsvirksomhed« og udtrykket »udgivne værker«.
Ved »undervisningsvirksomhed« forstås enhver form for offentlig
eller privat kundskabsformidling, der finder sted i organiseret form,
herunder højskoler, undervisning efter folkeoplysningsloven, pædagogisk
virksomhed inden for børne- og ungdomsinstitutioner, videreuddannelse, som
foranstaltes af arbejdspladser eller af faglige sammenslutninger,
korrespondanceundervisning og centrene for undervisningsmidler.
Uden for begrebet »til brug i undervisningsvirksomhed« falder
enkeltarrangementer af underholdende eller alment orienterende karakter, som
i forhold til deltagerne ikke kan siges at have karakter af nogen egentlig
kursus- eller undervisningsvirksomhed. Det samme gælder forskellige former
for privat undervisningsvirksomhed, som det ikke vil være naturligt at
sidestille med de uddannelsestilbud, som findes inden for den offentlige
uddannelsessektor, herunder fx en danseskole.
Ved »udgivne værker« forstås, at eksemplarer af et værk med
udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra ophavsmanden er bragt i handelen
eller på anden måde spredt blandt almenheden, jf. lovens § 8, stk. 2.
Udgivelse efter § 8, stk. 2, foreligger ikke alene i tilfælde, hvor der er
sket en spredning af fysiske eksemplarer blandt almenheden i form af en
forlagsmæssig udgivelse, men kan også foreligge i tilfælde, hvor et værk er
stillet til rådighed for almenheden, fx via internettet, på en sådan måde, at
det har været muligt for almenheden på grundlag af et udtrykkeligt eller
stiltiende samtykke fra ophavsmanden at fremstille eksemplarer af værket.
Sådanne tilfælde vil kunne indgå i den foreslåede aftalelicensordning,
ligesom ordningen også vil kunne omfatte tilfælde, hvor et værk er udgivet i
fysisk form forud for værkets medtagelse i en online transmission.
Aftalelicensbestemmelserne i § 13 indebærer ikke alene en mulig
indskrænkning i ophavsmandens eneret til at fremstille eksemplarer af værker,
men rummer også en mulighed for en indskrænkning i ophavsmændenes ret til
eksemplarspredning. De nærmere vilkår for en sådan spredning afhænger af
indholdet af de trufne kollektivaftaler, som imidlertid med hensyn til
aftalelicensvirkning i forhold til rettighedshavere, der står uden for
aftalen, ikke kan gå ud over, hvad der følger af udtrykket
»undervisningsvirksomhed«, således som dette begreb er beskrevet
ovenfor.
Fremførelse af beskyttede værker ved undervisning falder uden for rammerne
af aftalelicensordningen i § 13, stk. 1, om eksemplarfremstilling og
reguleres af bestemmelsen om offentlig fremførelse blandt andet ved
undervisning i lovens § 21, stk. 1 og 2. Der henvises herom til
bemærkningerne til lovforslagets nr. 4.
Det er ikke nogen betingelse, at fremstillingen sker inden for den
pågældende undervisningsinstitution. I det omfang det er tilladt efter de med
rettighedshaverne trufne aftaler, vil man inden for undervisningsområdet også
kunne anvende fremmed medhjælp, fx et bibliotek, til at foretage en
eksemplarfremstilling, som måtte ønskes foretaget af undervisningsmæssige
grunde.
Forslaget under nr. 1 om en udvidelse af aftalelicensen for kopiering til
brug ved undervisning til også at omfatte digital kopiering har under
høringen fået støtte fra Center for Teknologistøttet Undervisning, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Skolebiblioteksforening, Dansk Dataforening,
Danske Skønlitterære Forfattere, Samrådet for Ophavsret, som repræsenterer
stort set alle danske kunstnerorganisationer, Udvalget til Beskyttelse af
Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og Undervisningsministeriet.
Danmarks Radio, Danske Dagblades Forening, Den danske Forlæggerforening,
Foreningen af Danske Spillefilmproducenter, Multi Medie Foreningen,
Sammenslutningen af producenter af film, tv og AV i Danmark og TV 2 har
udtalt sig imod forslaget.
Til nr. 2
Forslaget har til formål at undtage edb-programmer fra den under nr. 1
foreslåede aftalelicensordning for digital kopiering til brug ved
undervisning.
Under høringen har Akademiet for de tekniske Videnskaber samt
IT-Brancheforeningen gjort gældende, at en aftalelicensordning for
edb-programmer vil gribe forstyrrende ind i IT-branchens veletablerede og
effektive rettighedsforvaltning på undervisningsområdet. Det anføres, at de
fleste edb-producenter har indrettet deres salgsvilkår, således at der
tilbydes særlige undervisningsordninger til skoler og
uddannelsesinstitutioner samt private undervisere, som muliggør kopiering i
det omfang, det er relevant for de pågældende edb-programmer. I praksis er
der særlige prisstrukturer, der medfører, at edb-programmer kan erhverves til
undervisningsformål til en reduceret pris i forhold til den almindelige pris
i handel og vandel. En række edb-leverandører har også særlige aftaler med
Statens Indkøb, som regulerer forholdene. Endelig foretages en stor del af
undervisningen på edb-programområdet af edb-leverandørerne selv, og der vil
derfor kunne opstå vanskelige grænsedragninger i forhold til en
aftalelicensordning, som omfatter edb-programmer.
På denne baggrund samt under hensyn til, at det må erkendes, at det kan
forekomme tvivlsomt, om de fornødne organisatoriske forudsætninger for en
aftalelicensordning på edb-programområdet er til stede, foreslås det under
nr. 2, at edb-programmer i digital form undtages fra aftalelicensordningen i
§ 13. Det bemærkes, at det kun er edb-programmer i digital form, som undtages
fra aftalelicensen. Skulle et edb-program være gengivet fx i skriftlig form i
fagtidsskrifter og lign., vil en eksemplarfremstilling af sådant materiale
kunne inddrages under aftalelicensen.
Til nr. 3
Forslaget har til formål at skabe mulighed for, at aftalelicensordningen
for fotokopiering, fx i form af presseklip og lign., inden for
erhvervsvirksomhed m.v. i fremtiden også kan finde anvendelse på aftaler, som
måtte give adgang til digital eksemplarfremstilling.
Efter den gældende lovs § 14 kan offentlige eller private institutioner,
organisationer og erhvervsvirksomheder til intern brug i deres virksomhed ved
fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af
fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af
andre udgivne værker af fagmæssig art samt af illustrationer, som er gengivet
i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50
er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som
omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Aftalelicens efter § 50 betyder, at erhvervsvirksomheder og institutioner
m.v., der har indgået aftale med en organisation, som omfatter en væsentlig
del af danske ophavsmænd til en bestemt art af værker, efter loven får ret
til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse
værker ikke repræsenteres af organisationen, herunder udenlandske
rettighedshavere.
Aftalelicensbestemmelsen i § 14 giver kun mulighed for
eksemplarfremstilling ved fotokopiering og andre former for
ikke-forlagsmæssige metoder til reproduktion af trykte tekster og lignende,
fx duplikering og offset-trykning. Digital kopiering omfattes ikke af
bestemmelsen.
I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt inden for
erhvervsvirksomheder og den offentlige forvaltning m.v. at tage den nye
digitale teknik i anvendelse.
Af de samme grunde som er nævnt ovenfor i forslaget under nr. 1 vedrørende
aftalelicensen på undervisningsområdet finder Kulturministeriet derfor, at
aftalelicensordningen i § 14 for erhvervsvirksomheder m.v. bør justeres,
således at ordningen også kan finde anvendelse på den digitale
kopieringsteknik.
Uden en sådan justering risikerer man, at den digitale kopiering af
beskyttede værker også på virksomhedsområdet løber ud af kontrol til gene for
såvel brugere som rettighedshavere.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at ordene »ved fotokopiering
eller lignende« i lovens § 14 udgår af lovteksten. Bestemmelsen vil
herefter generelt give adgang til eksemplarfremstilling til brug i
erhvervsvirksomhed m.v., uanset hvilken fremstillingsteknik der anvendes.
Med hensyn til de organisatoriske forudsætninger for forslaget og
spørgsmålet, om udvidelsen til det digitale område bør give anledning til, at
der gennemføres særlige begrænsninger i aftalelicensordningen for så vidt
angår digital kopiering af værker på grundlag af allerede foreliggende
digitale gengivelser, henvises til bemærkningerne ovenfor i forbindelse med
forslaget under nr. 1 vedrørende undervisningsområdet.
Anvendelsesområdet for den foreslåede udvidede aftalelicensordning på
erhvervsvirksomhedsområdet er det samme som den gældende aftalelicens for
fotokopiering, dvs. at der skal være tale om eksemplarfremstilling til intern
brug i »offentlige eller private institutioner, organisationer og
erhvervsvirksomheder«. Disse udtryk skal forstås i bred betydning.
Enhver form for statslig og kommunal administration er således omfattet. Det
samme gælder offentlige erhvervsvirksomheder og offentlige eller private
sammenslutninger, organisationer og foreninger, herunder fagforeninger, samt
kirkelige og andre religiøse organisationer og institutioner, herunder
menighedsråd. Omfattet er ligeledes den administrative virksomhed inden for
radio- og fjernsynsforetagender, undervisningsinstitutioner, arkiver,
biblioteker og museer.
Det materiale, som kan gøres til genstand for en aftalelicensordning efter
§ 14, er angivet ved ordene »fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter
og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig karakter
samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten.« Den
foreslåede aftalelicensordning gælder, uanset om det pågældende materiale
foreligger i analog eller digital form. Med hensyn til udtrykket
»udgivne værker« henvises til bemærkningerne under nr. l.
Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af aftalelicensen i § 14, må kun
anvendes til intern brug inden for erhvervsvirksomhed m.v., som omfattes af
de med rettighedshaverne trufne kollektivaftaler.
Det er ikke nogen betingelse, at eksemplarfremstillingen sker inden for
det pågældende foretagende. I det omfang det er tilladt efter de med
rettighedshaverne trufne aftaler, vil en erhvervsvirksomhed også kunne
anvende fremmed medhjælp, fx et bibliotek, til at foretage den
eksemplarfremstilling, som virksomheden måtte ønske foretaget.
På samme måde som tilfældet har været med forslaget under nr. 1 vedrørende
undervisningsområdet, har forslaget om udvidelse af aftalelicensen for
kopiering inden for erhvervsvirksomhed m.v. til også at omfatte digital
kopiering fået støtte fra en række rettighedshaverorganisationer og mødt
modstand fra en række producentorganisationer. Herudover har en del
høringsinstanser tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til forslaget.
Til nr. 4
Forslaget under nr. 4 fremsættes til gennemførelse af databasedirektivets
art. 6, stk. 2, litra b.
Efter art. 6, stk. 2, litra b, kan medlemsstaterne fastsætte begrænsninger
i de rettigheder, som tilkommer ophavsmanden til en database, når der
udelukkende er tale om anvendelse med henblik på illustration ved
undervisning eller med henblik på forskning, såfremt kilden angives, og i det
omfang, som det ikke-kommercielle formål berettiger.
Efter den gældende lovs § 21, stk. 1, nr. 2, kan udgivne værker bortset
fra sceneværker og filmværker lovligt fremføres offentligt, når det sker til
brug ved undervisning. Bestemmelsen, som er en undtagelse fra eneretten til
offentlig fremførelse, gælder for al undervisning, uanset om den er
kommerciel eller ej.
Værksfremførelser, der sker i forbindelse med undervisning i enkelte
skoleklasser og lign., vil ofte ikke være offentlige på grund af den
personlige tilknytning, der er mellem læreren og de enkelte elever. Den
særlige undtagelse i § 21, stk. 1, nr. 2, har derfor kun betydning for
undervisning, der sker for en bredere ubestemt kreds af personer, fx
offentlige forelæsninger eller fjernundervisning via telenettet.
Begrebet »undervisning« skal i øvrigt forstås på samme måde, som
udtrykket er anvendt i lovens § 13. Der henvises herom til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Som nævnt er det efter direktivet ikke tilladt at foretage offentlig
fremførelse af databaser til brug ved undervisning, når det sker i
erhvervsøjemed.
På denne baggrund foreslås det, at det i § 21, stk. 2, præciseres, at
bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2, om offentlig fremførelse af værker ved
undervisning, ikke skal finde anvendelse ved fremførelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, som sker i erhvervsøjemed.
Forslaget indebærer, at offentlig fremførelse af databaser, som sker i
erhvervsøjemed i forbindelse med undervisning, ikke kan finde sted uden
samtykke fra skaberen af den pågældende database. Bestemmelsen gælder, uanset
i hvilken form databasen fremtræder, og uanset på hvilken måde fremførelsen
sker. Eksempelvis vil fremførelse af et multimedieværk på en skærm for en
større forsamling være omfattet af den foreslåede begrænsning i stk. 2.
Begrænsningen gælder for fremførelse af databaser, der sker i
erhvervsøjemed. Udtrykket »erhvervsøjemed« skal forstås bredt og
dækker både direkte og indirekte erhvervsøjemed, herunder fx fremførelse af
en database i forbindelse med undervisning og videreuddannelse af de ansatte
i en virksomhed. Det samme gælder for fjernundervisning, der fx sker via
internettet, hvor der skal betales vederlag for undervisningen.
Begrænsningen vedrører kun fremførelse af en database som sådan, ikke de i
basen indeholdte værker. Disse kan frit fremføres offentligt til brug ved
undervisning, hvad enten undervisningen sker i erhvervsøjemed eller ikke.
Dette følger af, at den ophavsretlige beskyttelse af databaser efter
direktivet alene omfatter basens struktur og den særlige udvælgelsesmetode,
som indholdet er ordnet efter.
Forslaget har fået en blandet modtagelse. Samrådet for Ophavsret har taget
afstand fra forslaget og finder, at fremførelse af værker i databaser bør
være undtaget i § 21, stk. 1, nr. 2, på helt tilsvarende vis som fremførelse
i radio eller fjernsyn. Herudover har en række høringsinstanser, bl.a.
Undervisningsministeriet og UBVA, udtrykt usikkerhed med hensyn til
forståelsen af begreberne »offentlig fremførelse« og
»erhvervsøjemed«.
Kulturministeriet skal hertil bemærke, at forslaget under nr. 4
udelukkende har til formål at gennemføre sådanne ændringer i § 21, som er
nødvendiggjort af databasedirektivets art. 6, stk. 2, litra b. Bortset herfra
er forslaget både med hensyn til indhold og anvendte begreber identisk med §
21, således som denne bestemmelse blev formuleret ved den generelle
lovrevision i 1995.
Til nr. 5
Forslaget har til formål at lette mulighederne for rettighedsklarering i
forbindelse med gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger.
Efter den gældende lovs § 23, stk. 1, må offentliggjorte kunstværker og
værker af beskrivende art gengives i kritiske eller videnskabelige
fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med
god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Bestemmelsen fik sin nuværende udformning ved ophavsretsloven af 1995. Før
1995 kunne kunstværker frit gengives i alment oplysende fremstillinger, dog
således at ophavsmanden havde krav på vederlag, hvis to eller flere
kunstværker af den samme person blev gengivet i fremstillingen.
Som led i en generel målsætning om styrkelse af billedkunstnernes
retsstilling udgik bestemmelsen om gengivelse af kunstværker i alment
oplysende fremstillinger ved den generelle lovrevision i 1995. Det betyder,
at der for gengivelse af kunstværker i andet end kritiske eller
videnskabelige fremstillinger gælder en ubegrænset eneret, dvs. at der skal
indhentes samtykke fra ophavsmanden hver gang et af den pågældendes
kunstværker ønskes inkluderet i fx et leksikon, en håndbog el.lign., herunder
elektroniske udgaver af sådanne fremstillinger.
Copy-Dan, Billedkunst, har oplyst, at erfaringerne med eneretsordningen
siden 1995 overvejende har været positive. 600 danske billedkunstnere har
indtil nu tilmeldt sig Copy-Dan-ordningen, og i kraft af gensidighedsaftaler
med udenlandske søsterselskaber repræsenterer Copy-Dan, Billedkunst, ca.
25.000 udenlandske billedkunstnere.
Copy-Dan, Billedkunst, har imidlertid også henledt Kulturministeriets
opmærksomhed på, at der fortsat inden for en overskuelig fremtid vil være et
meget betydeligt antal kunstnere, herunder udenlandske, der ikke vil være
repræsenteret af Copy-Dan.
I sådanne tilfælde vil det være overordentlig byrdefuldt og
ressourcekrævende at indhente forhåndstilladelse fra de enkelte kunstnere til
gengivelsen af hvert enkelt billede i større fremstillinger med et stort
antal billeder såsom leksika, encyklopædier og lign.
Kulturministeriet foreslår på denne baggrund, at den i 1995 gennemførte
eneretsordning for gengivelse af kunstværker i alment oplysende
fremstillinger modificeres.
En aftalelicens vil give brugerne, fx forlag og udgivere af
multimedieværker, der har indgået aftale med en organisation, som omfatter en
væsentlig del af danske ophavsmænd til kunstværker, en ret til at udnytte
andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke
repræsenteres af organisationen. Udtrykket »kunstværker« omfatter
også fotografiske værker, og vil efter henvisningen i § 70, stk. 3, også
omfatte fotografiske billeder. Aftalelicensordningen vil således også kunne
finde anvendelse på fotografiområdet, hvis der måtte vise sig at være behov
herfor.
Gengivelse kan efter forslaget ske i »alment oplysende
fremstillinger«. Som eksempler på sådanne kan nævnes leksika,
encyklopædier, kunstbøger i almindelighed, undervisningsmateriale og andre
lignende fremstillinger, som omfatter et stort antal billeder, og hvor det
derfor vil være vanskeligt og ressourcekrævende at indhente samtykke fra de
enkelte kunstnere.
Forslaget til den nye aftalelicensordning i § 23, stk. 2, er ikke
begrænset til nogen bestemt gengivelsesteknik og omfatter også gengivelse i
digital form.
Under høringen har forslaget fået tilslutning fra Danmarks
Biblioteksforening, Danske Billedautorer, Danske Dagblades Forening og Den
danske Forlæggerforening, Samrådet for Ophavsret og TV 2. Statens Museumsnævn
har udtrykt en vis betænkelighed ved forslaget.
Forslaget til stk. 2, 2. pkt., har til formål at give den enkelte
ophavsmand mulighed for at nedlægge forbud mod, at hans værker kan gengives i
alment oplysende fremstillinger på aftalelicensvilkår. Det er en forudsætning
for et forbuds bindende virkning, at dette af rettighedshaveren nedlægges
personligt og individuelt over for enten den aftalesluttende organisation
eller de brugere, der har indgået aftale med organisationen, med konkret
angivelse af de værker, som skal være omfattet af forbudet. At forbudet skal
nedlægges personligt og individuelt indebærer, at forbud ikke med
retsvirkning kan nedlægges af forlag, organisationer el. lign., medmindre
disse af rettighedshaveren er blevet bemyndiget hertil. Om dette er
tilfældet, afhænger af lovgivningens almindelige regler om fuldmagt.
Generelle tilkendegivelser om, at man ikke ønsker sit værk brugt i bestemte
sammenhænge, eller påtrykte klausuler i bøger mv. med samme indhold bør efter
ministeriets opfattelse ikke have virkning som forbud efter forslaget til
stk. 2, 2. pkt.
Til nr. 6
Forslaget har til formål at åbne mulighed for, at der uden samtykke fra
rettighedshaveren i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige
myndigheder og institutioner henhørende under Folketinget kan foretages en
sådan kopiering, som er nødvendig for sagsbehandlingen.
Efter den gældende lovs § 28 er det tilladt at gengive værker i
forbindelse med retssager og sager i administrative nævn og lignende i det
omfang, som betinges af formålet. Retten til videre udnyttelse afhænger af de
i øvrigt gældende regler.
Adgangen for offentlige myndigheder og lign. til at foretage kopiering i
forbindelse med sagsbehandling er - i det omfang der ikke kan antages at være
givet stiltiende samtykke - i dag reguleret i lovens § 12 om kopiering til
privat brug og § 14 om aftalelicens for kopiering inden for offentlige
myndigheder, erhvervsvirksomheder m.v.
Efter § 12, stk. 1, er det tilladt enhver at fremstille enkelte
eksemplarer af offentliggjorte værker til privat brug. Ansatte i offentlige
myndigheder m.v. kan med hjemmel i denne bestemmelse i analog form kopiere
tidsskriftsartikler og lign. til sig selv og til brug i sagsbehandlingen samt
til brug for enkelte kolleger. Det er imidlertid ikke tilladt at fremstille
et større antal kopier til almindelig cirkulation eller spredning blandt
myndighedens eller institutionens medarbejdere.
Herudover er adgangen til privatkopiering efter § 12, stk. 2, nr. 4,
begrænset, således at det hverken for de pågældende myndigheder eller sagens
parter er tilladt at fremstille eksemplarer i digital form af andre værker,
når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i
digitaliseret form.
Efter de gældende bestemmelser vil det således i en række tilfælde kun
være muligt i meget begrænset omfang at foretage kopiering, herunder digital
kopiering, i forbindelse med sagsbehandling, såfremt der indgås en aftale
efter lovens § 14.
Indførelse af nye teknologiske hjælpemidler såsom pc'ere, scannere m.v. i
den offentlige sektor vil i de kommende år medføre en markant ændring af
sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder, hvor man efterhånden vil arbejde
hen imod en total elektronisk dokumenthåndtering uden brug af papir. Dette
vil fx betyde, at offentlige myndigheder foretager en fuldstændig elektronisk
lagring af alle indkomne og udgående dokumenter. Selve sagsbehandlingen
kommer til at foregå elektronisk og uden udprintning på papir. Alle
dokumenter på en sag arkiveres i elektronisk form. Kulturministeriet skal i
denne forbindelse henvise til Forskningsministeriets vejledning fra 1996 om
Elektronisk dokumenthåndtering og forvaltningsregler.
På denne baggrund finder Kulturministeriet, at almene samfundsmæssige
hensyn tilsiger, at der skabes en klar hjemmel for, at der i forbindelse med
sagsbehandling inden for offentlige myndigheder samt institutioner, der
henhører under Folketinget, kan foretages den for sagsbehandlingen nødvendige
kopiering.
I overensstemmelse hermed foreslås § 28 udvidet, således at det også skal
være tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i
forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og
institutioner henhørende under Folketinget. Forslaget ligger i naturlig
forlængelse af de gældende bestemmelser i § 28 om brug af beskyttede værker i
retssager m.v. samt § 27, stk. 1, om aktindsigt.
Forslaget giver kun mulighed for at foretage den kopiering i analog eller
digital form, der er nødvendig til brug for sagsbehandlingen, journalisering,
arkivering og lign. Det er således ikke tilladt i almindelighed at kopiere
værker til brug for en myndighed og lign. og dens medarbejdere, herunder fx
indlæggelse i centrale databaser, hvortil alle ansatte har adgang. Forslaget
giver heller ikke adgang til at medtage beskyttede værker i betænkninger,
brochurer, pjecer, foldere og lignende publikationer, som udsendes af det
offentlige.
Adgangen til at gengive værkerne er ikke begrænset til selve
sagsbehandlingen inden for den offentlige myndighed, men giver også parterne
i en sag mulighed for at gengive værker i det omfang, det er nødvendigt af
hensyn til den konkrete sags oplysning.
For kopiering, der ikke sker i forbindelse med sagsbehandling, vil
ophavsretslovens almindelige regler fortsat gælde, herunder navnlig
privatbrugsreglen i § 12 samt aftalelicensordningen i lovens § 14 om
eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
Udtrykket »inden for offentlige myndigheder« skal forstås i
overensstemmelse med udtrykket »den offentlige forvaltning«,
således som dette udtryk er fastlagt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Herudover finder ministeriet det naturligt, at forslaget
til § 28 skal omfatte institutioner, der henhører under Folketinget, fx
Folketingets Ombudsmand.
Forslaget til § 28, stk. 2, svarer til den gældende lovs § 28.
Forslaget har under høringen fået støtte fra Dansk Dataforening,
Erhvervsministeriet og Statens Arkiver.
Danske Dagblades Forening og Den danske Forlæggerforening har udtalt sig
imod forslaget. De to foreninger finder generelt, at elektronisk lagring af
dokumenter inden for det offentlige bør ske efter aftale med
rettighedshaverne. Dansk Industri har bl.a. anført, at private virksomheder
har samme behov som offentlige myndigheder for at kunne foretage en
elektronisk lagring af indkomne og udgående dokumenter, herunder værker i
digitaliseret form, hvorfor private virksomheder bør ligestilles med
offentlige myndigheder i denne henseende.
Kulturministeriet kan ikke være enig i de fremførte synspunkter. Det er
efter ministeriets opfattelse vigtigt, at der skabes de nødvendige rammer
for, at offentlige myndigheder kan yde borgerne den bedst mulige service.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med andre bestemmelser i
ophavsretsloven, som tilgodeser almene retshåndhævelseshensyn, og hvor der
derfor er foretaget begrænsninger af eneretten. Det drejer sig om den
gældende lovs § 9, hvorefter offentlige aktstykker falder uden for den
ophavsretlige beskyttelse, lovens § 26, hvorefter forhandlinger i retssager
frit kan gengives, samt lovens § 27 om aktindsigt i eksemplarer af værker,
der er indgået til en offentlig myndighed. Kulturministeriet må være af den
opfattelse, at de hensyn, der ligger bag disse bestemmelser, tilsiger, at der
også bør gælde en undtagelse for gengivelse, herunder gengivelse ved hjælp af
ny teknologi, af værker i forbindelse med offentlig sagsbehandling.
Til nr. 7
Forslaget har til formål at tilvejebringe ensartede undtagelsesregler for
edb-programmer og databaser, når det gælder den brugskopiering, det skal være
lovligt at foretage uden samtykke fra rettighedshaveren.
Udnyttelse af et edb-program kan ske isoleret eller forekomme sammen med
udnyttelse af andre værker i digitaliseret form, fx en database eller et
multimedieværk, som styres af et edb-program. I begge tilfælde reguleres
udnyttelsen af edb-programmet efter den gældende lov af bestemmelsen i lovens
§ 36, stk. 1, nr. 1.
Efter § 36, stk. 1, nr. 1, har den, der har ret til at benytte et
edb-program, lov til at fremstille sådanne eksemplarer af programmet og
foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at
erhververen kan benytte programmet efter dets formål, herunder foretage
rettelse af fejl.
Kopieringsadgangen tilkommer en erhverver af et edb-program. Ved udtrykket
»erhverver« forstås den fysiske eller juridiske person, som ved
køb, gave el.lign. har fået overdraget et eksemplar af et edb-program, eller
som ved aftale har fået ret til at udnytte et edb-program. Udelukket fra
bestemmelsens anvendelsesområde er således personer, der alene har en
begrænset ret til at bruge edb-programmet, fx en bibliotekslåner.
Bestemmelsen indebærer således i sin nuværende udformning, at fx en låner
af andre værker i digitaliseret form, fx en database, som styres af et
edb-program, ikke må foretage nogen form for kopiering af edb-programmet i
forbindelse med sin udnyttelse af en database eller et multimedieværk i
digitaliseret form. I praksis betyder dette en alvorlig begrænsning i en
brugers adgang til at udnytte en database m.v., som brugeren ellers lovligt
måtte have til rådighed.
Efter databasedirektivets art. 6, stk. 1, som behandles nedenfor under
ændringsforslag nr. 8, må den, der lovligt har ret til at benytte en database
- hvad enten den pågældende er erhverver eller kun har en mere begrænset ret
som bruger - foretage de for brugen nødvendige handlinger, herunder
brugskopiering.
Kulturministeriet må på denne baggrund være af den opfattelse, at der
inden for rammerne af de gældende direktiver så vidt muligt bør gennemføres
ensartede regler for brugskopiering af edb-programmer, databaser og lign.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at ordet »erhververen« i
§ 36, stk. 1, nr. 1, erstattes med ordene »den pågældende«.
Med forslaget præciseres det, at retten til at foretage brugskopiering
m.v. af et edb-program tilkommer enhver, som har ret til at benytte
programmet, hvad enten der er tale om en isoleret udnyttelse af
edb-programmet eller om udnyttelse af dette i forbindelse med udnyttelse af
databaser m.v. Retten til brugskopiering tilkommer herefter ikke alene en
egentlig erhverver af programmet, men også enhver anden person, som lovligt
er i besiddelse af programmet med ret til at bruge det. Fx kan det fremgå af
vilkårene i en licensaftale, at licenstager i et nærmere specificeret omfang
lovligt kan overlade brugen af et edb-program til andre. Ligeledes kan et
eksemplar af et edb-program med hjemmel i lovgivningen være stillet til
rådighed for en bruger, fx en bibliotekslåner.
Bortset fra den foreslåede ændring svarer forslaget indholdsmæssigt til
den gældende lovs § 36, stk. 1, nr. 1, således som denne bestemmelse blev
udformet ved lovændringer i 1989 og 1992 og siden bekræftet ved lovrevisionen
i 1995.
Under høringen har forslaget fået støtte fra Biblioteksstyrelsen, Det Kgl.
Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. Dansk Dataforening og UBVA har ikke
haft nogen indvendinger mod forslaget.
Samrådet for Ophavsret har vendt sig mod forslaget. Det anføres, at det
kun bør være den, der har erhvervet retten til et edb-program, som kan
foretage ændringer i programmet i overensstemmelse med § 36, stk. 1, nr. 1.
Kulturministeriet kan ikke være enig i de af Samrådet fremførte
synspunkter. Som anført ovenfor bør der efter ministeriets opfattelse så vidt
muligt gælde de samme regler for brugskopiering af edb-programmer og
databaser. Dette skal ses på baggrund af, at edb-programmer ofte udgør en del
af en database, fx i form af søge- og styreprogrammer, og det ville således
være uhensigtsmæssigt for den normale udnyttelse, hvis adgangen til
brugskopiering var forskellig for de to værkstyper.
Til nr. 8
Til stk. 2
Formålet med forslaget er at gennemføre databasedirektivets art. 6, stk.
1.
Efter art. 6, stk. 1, må den, der har ret til at benytte en database eller
et eksemplar heraf, uden tilladelse fra basens ophavsmand udføre enhver
handling, der er omfattet af ophavsmandens eneret, når den er nødvendig for,
at brugeren kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af
dette. Har brugeren kun tilladelse til at benytte en del af databasen gælder
bestemmelsen kun for denne del.
Efter den gældende lovs § 36, stk. 2, finder bestemmelserne i § 36, stk.
1, nr. 1 og 2, om fremstilling af brugs- og sikkerhedskopier af
edb-programmer, tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form,
hvis anvendelse styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage
ændringer i værkerne.
§ 36, stk. 2, omfatter efter sin ordlyd også databaser i digital form, men
bestemmelsens indhold svarer ikke fuldt ud til databasedirektivets art. 6,
stk. 1. Det foreslås derfor, at direktivets bestemmelse om, hvilke handlinger
en lovlig bruger af en database har ret til at foretage uden samtykke fra
ophavsmanden til databasen, udskilles som et særligt stykke i § 36.
I overensstemmelse hermed foreslås det i forslaget til stk. 2, at den, der
har ret til at benytte en database, kan foretage sådanne handlinger, som er
nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og
gøre normal brug af dette.
Retten efter stk. 2 tilkommer enhver, som har ret til at benytte en
database. Det betyder, at ikke alene en egentlig erhverver af en database må
foretage de for brugen nødvendige handlinger, men også enhver anden, som
lovligt har fået adgang til at bruge databasen, har ret til at foretage
sådanne handlinger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget under nr. 7, hvor
det er foreslået præciseret, at retten til at foretage brugskopiering af et
edb-program så vidt muligt skal bringes på linie med, hvad der efter
databasedirektivet gælder for brugskopiering m.v. af en database.
Ved »database« forstås en samling af værker, data eller andet
selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan
konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde.
En database kan både fremtræde i analog og digital form og foreligge som et
fysisk eksemplar eller som en base med online-adgang.
Bestemmelsen giver brugeren ret til at foretage enhver handling, dvs. både
eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, men kun i det
omfang, som er nødvendigt for, at den pågældende kan få adgang til databasens
indhold og gøre normal brug af det. Hvis det fx er nødvendigt at fremstille
et brugseksemplar i digital form for at kunne tilegne sig en database, som
findes på internettet, har brugeren ret til at gøre dette, under forudsætning
af, at den pågældende har fået lovlig adgang til databasen. Ligeledes vil
brugeren lovligt kunne foretage sådanne ændringer, som er nødvendige for, at
den pågældende kan få adgang til databasen og gøre normal brug af den.
Har brugeren kun ret til at benytte en del af en database gælder
bestemmelsen kun for denne del.
For så vidt angår brugs- og sikkerhedskopiering af andre værker i
digitaliseret form, som styres af et edb-program, henvises til forslaget til
stk. 3.
Til stk. 3
Forslaget til stk. 3 svarer til den gældende lovs § 36, stk. 2, hvorefter
det - ligesom tilfældet er for edb-programmer - er tilladt at fremstille
brugs- og sikkerhedskopier af værker i digitaliseret form, som styres af et
edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i de
digitaliserede værker.
Forslaget indebærer, at det fortsat vil være tilladt at foretage brugs-
eller sikkerhedskopiering af eksempelvis et litterært værk i elektronisk
form, hvortil der er knyttet et styre- og søgeprogram. Bestemmelsen vil
endvidere finde anvendelse på de enkeltværker, som indgår i en eventuel
database.
Bestemmelsen kan ligesom den gældende lovs § 36, stk. 2, fraviges ved
aftale.
Til stk. 4
Forslaget har til formål at gennemføre art. 15 i databasedirektivet,
hvorefter alle aftalebestemmelser, der strider mod direktivets art. 6, stk.
1, om brugskopiering m.v., anses for ugyldige.
Efter den gældende lovs § 36, stk. 3, er det kun bestemmelserne i § 36,
stk. 1, nr. 2 og 3, om fremstilling af sikkerhedseksemplarer og testkørsel af
edb-programmer, der er ufravigelige ved aftale.
Det foreslås derfor, at § 36, stk. 4, affattes således, at der i
overensstemmelse med direktivets art. 15 indsættes en henvisning til stk. 2
om brugskopiering m.v. af databaser.
Forslaget indebærer, at det fx ikke lovligt kan aftales, at den, der har
ret til at benytte en database i digital form, ikke må foretage den for
brugen nødvendige kopiering.
Til nr. 9
Forslaget er af teknisk karakter. Forslaget indebærer, at den under nr. 5
foreslåede nye aftalelicensordning i lovens § 23, stk. 2, om medtagelse af
kunstværker i alment oplysende fremstillinger, indføjes i lovens § 50, som
indeholder de almindelige bestemmelser, der er fælles for lovens
aftalelicensbestemmelser.
Forslaget medfører, at en udgiver, som indgår aftale med en organisation,
som repræsenterer en væsentlig del af danske ophavsmænd til kunstværker, om
gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger, får ret til at
gengive værker af ikke-repræsenterede ophavsmænd, herunder også udenlandske
ophavsmænd, på samme måde og på samme vilkår, som er fastlagt i den med
organisationen indgåede aftale. Der henvises til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 10
Forslaget er af teknisk karakter. Forslaget indebærer, at de bestemmelser,
der angår individuelle rettighedshaveres muligheder for at gøre krav gældende
i forbindelse med de i loven i øvrigt gældende aftalelicensbestemmelser, også
skal finde anvendelse på individuelle krav i forbindelse med den under
ændringsforslag nr. 5 foreslåede nye aftalelicens for gengivelse af
kunstværker i alment oplysende fremstillinger.
Til nr. 11
Forslaget er af teknisk karakter. Forslaget om indføjelse af en henvisning
til § 23, stk. 2, i § 52, stk. 1, betyder, at det ophavsretlige
mæglingsinstitut i lovens § 52 også finder anvendelse i de situationer, hvor
der mellem de involverede parter ikke kan nås til enighed om en aftale om
gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger. Der henvises til
ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 12
Forslaget er af teknisk karakter og skal ses på baggrund af den nye
affattelse af § 36, stk. 2-4, jf. ændringsforslag nr. 8. Henvisningen til §
36, stk. 3, indebærer, at det også i forhold til udøvende kunstnere,
fremstillere af lyd- og billedoptagelser, radiofonier og fotografer skal være
tilladt for en lovlig bruger at foretage en begrænset eksemplarfremstilling
m.v. af fremførelser m.v., som foreligger i digitaliseret form. Henvisningen
svarer til gældende ret.
Til nr. 13
Til stk. 1
Forslaget har til formål at gennemføre databasedirektivets art. 7-10 om en
særlig beskyttelse af visse databaser, den såkaldte sui generis-ret.
Efter art. 7, stk. 1, skal databaser, hvori der er lagt en væsentlig
investering, nyde en særlig beskyttelse mod udtræk og genanvendelse af hele
databasens indhold eller en væsentlig del deraf. Ved »database«
forstås efter direktivet »en samling af værker, data eller andet
selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan
konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden
måde«.
Efter den gældende lovs § 71 nyder kataloger, tabeller og lignende
arbejder beskyttelse mod eftergørelse i 10 år fra udgangen af det år, hvor
arbejdet blev offentliggjort. Beskyttelsen forudsætter, at de pågældende
arbejder udgør en sammenstilling af et større antal oplysninger. Denne
såkaldte katalogregel blev indført i ophavsretsloven i 1961 og er videreført
i den gældende ophavsretslov fra 1995. Tilsvarende bestemmelser findes i de
andre nordiske lande. Baggrunden for den korterevarende beskyttelse er at
give en vis beskyttelse af frembringelser, der ikke opfylder kravene for at
nyde beskyttelse som værker efter lovens kapitel 1, men som alligevel
repræsenterer en væsentlig investering i arbejdsmæssig eller økonomisk
henseende. Bestemmelsen har i praksis navnlig været anvendt til beskyttelse
af arbejder såsom udstillingskataloger, telefonbøger, fartplaner, prislister
etc.
Den gældende bestemmelse i § 71 yder også beskyttelse til databaser, som
består af en sammenstilling af faktiske oplysninger og informationer.
Bestemmelsen i § 71 giver imidlertid kun beskyttelse mod eftergørelse,
ikke mod eksemplarspredning og anden videre anvendelse. Beskyttelsen mod
eftergørelse gælder for en database som sådan eller væsentlige dele af dens
indhold, hvorimod de enkelte rådata, der er samlet i databasen, ikke er
beskyttede.
Bestemmelserne i databasedirektivets kapitel III giver på en række punkter
en videregående beskyttelse end den gældende lovs katalogregler. Som følge
heraf er det nødvendigt at foretage følgende ændringer af § 71, stk. 1:
- Det præciseres, at ikke alene databaser, der udgør en sammenstilling af
et større antal oplysninger, men også databaser, som er resultatet af en
væsentlig arbejdsmæssig eller økonomisk investering, nyder beskyttelse efter
§ 71.
- Beskyttelsens omfang udvides, således at fremstilleren af en database
m.v. får en eneret til at fremstille eksemplarer af databasen og til at gøre
den tilgængelig for almenheden. Beskyttelsen bringes hermed med hensyn til
beskyttelsesbeføjelser principielt på linie med den beskyttelse, der gælder
for værker efter lovens § 2.
- Det præciseres, at den udvidede beskyttelse gælder for kataloget,
databasen m.v. som helhed eller en væsentlig del deraf.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at § 71, stk. 1, udvides, således
at fremstilleren af et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori
et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en
væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som
helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og
ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Det er en betingelse for at opnå beskyttelse, at et større antal
oplysninger er sammenstillet, eller at arbejdet er resultatet af en væsentlig
investering. Dette vil i almindelighed være tilfældet, når et større antal
oplysninger er indsamlet, udvalgt og systematiseret, mens en væsentlig
investering ikke nødvendigvis samtidig er udtryk for en sammenstilling af et
større antal oplysninger. Også databaser, som består af billeder, fotografier
m.v. vil - i modsætning til den gældende katalogregel, som kun omfatter
oplysninger - være omfattet af den foreslåede bestemmelse, forudsat at
databasen repræsenterer en væsentlig investering.
Ligesom efter den gældende lovs § 71 tilkommer beskyttelsen fremstilleren
af databasen m.v. Fremstilleren er den fysiske eller juridiske person, der
har ansvaret for og bærer risikoen for den væsentlige investering, der lægges
i det pågældende arbejde. Underleverandører omfattes ikke af udtrykket
»fremstiller«.
Forslaget indebærer, at den hidtidige eftergørelsesbeskyttelse af
kataloger m.v. udvides, således at kataloger, databaser m.v. beskyttes mod
tilgængeliggørelse for almenheden, dvs. eksemplarspredning samt offentlig
visning og fremførelse, fx i form af online-transmission.
I direktivet er rettighederne defineret på en noget anden vis, idet
fremstilleren af en database skal have ret til at forbyde udtræk og/eller
genanvendelse af en databases indhold eller en væsentlig del heraf.
Med udtrykket »udtræk« forstås, jf. art. 7, stk. 2,
»permanent eller midlertidig overførsel af hele en databases indhold
eller en væsentlig del deraf til et andet medium på en hvilken som helst måde
eller i en hvilken som helst form«.
Med udtrykket »genanvendelse« forstås »enhver form for
tilgængeliggørelse for almenheden af hele databasens indhold eller en
væsentlig del deraf ved spredning af eksemplarer, udlejning,
online-transmission eller på anden måde«.
De i direktivet nævnte begreber er fremmede i forhold til den terminologi,
der ligger til grund for ophavsretslovgivningen i de nordiske lande.
Kulturministeriet har derfor overvejet, om disse nye begreber skulle indføres
i loven.
Efter samråd med ressortministerierne i de øvrige nordiske lande er
ministeriet nået til det resultat, at det af hensyn til det praktiske retsliv
vil være mest hensigtsmæssigt at anvende de i ophavsretsloven traditionelt
anvendte begreber »eksemplarfremstilling« og
»tilgængeliggørelse for almenheden«. Samtidig er det ved
indføjelsen af ordene »som helhed eller en væsentlig del deraf«
sikret, at den foreslåede reproduktionsret og ret til tilgængeliggørelse for
almenheden er i fuld overensstemmelse med direktivets art. 7.
Den udvidede beskyttelse kommer efter forslaget til stk. 1 også til at
omfatte de kataloger m.v., som efter de gældende regler er omfattet af § 71,
men som ikke opfylder betingelserne for at være en database. Ministeriet har
ikke fundet grundlag for at undtage sådanne frembringelser fra den udvidede
beskyttelse, da antallet af sådanne frembringelser synes at være begrænset.
Eneretten vedrører reproduktion og tilgængeliggørelse for almenheden, ikke
kopiering af enkeltoplysninger i databasen eller uvæsentlige dele af denne.
Retten efter § 71 er i overensstemmelse med almindelige grundsætninger i
dansk ret om aftalefrihed frit overdragelig.
Dansk Industri, Foreningen af danske Spillefilmproducenter og
Sammenslutningen af producenter af film, tv, video og AV i Danmark samt Multi
Medie Foreningen har generelt kunnet tilslutte sig forslaget om gennemførelse
af direktivets bestemmelser om sui generis-retten i § 71.
Til stk. 2
Efter direktivets art. 7, stk. 5, er det ikke tilladt at foretage gentagne
og systematiske udtræk og/eller genanvendelser af uvæsentlige dele af en
databases indhold, såfremt disse handlinger kan sidestilles med handlinger,
som strider mod en normal udnyttelse af basen, eller som skader
databasefremstillerens legitime interesser urimeligt.
En tilsvarende bestemmelse foreslås gennemført som § 71, stk. 2.
Under høringen har Biblioteksstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening, Det
Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus rejst spørgsmålet, om gentagne og
systematiske søgninger i databaser og efterfølgende kopiering af de fundne
oplysninger, som landets biblioteker dagligt foretager som en service over
for brugerne i forbindelse med emnesøgning i fx bibliografiske databaser, kan
anses for stridende mod direktivets art. 7, stk. 5.
Kulturministeriet skal henvise til, at de gentagne og systematiske
søgninger skal være af en sådan karakter, at de strider mod en normal
udnyttelse af databasen eller skader databasefremstillerens legitime
interesser urimeligt. Da formålet med de nævnte bibliotekssøgninger ikke er
at opnå en kopiering af væsentlige dele af basens indhold, men derimod at
skaffe sig spredte systematiske oplysninger om et bestemt emne, må de nævnte
bibliotekssøgninger efter ministeriets opfattelse i almindelighed falde uden
for rammerne af bestemmelsen i § 71, stk. 2.
Til stk. 3
Forslaget svarer til den gældende lovs § 71, stk. 2, hvorefter indholdet
af en database, et katalog og lign. kan være genstand for supplerende
ophavsretlig beskyttelse eller anden form for beskyttelse.
Til stk. 4
Forslaget til § 71, stk. 4, har til formål at opfylde art. 10 i
databasedirektivet vedrørende beskyttelsestiden.
Efter direktivets art. 10, stk. 1, ophører sui generis-beskyttelsen af en
database 15 år efter den 1. januar i det år, der følger efter
fremstillingsdatoen.
Gøres en database tilgængelig for almenheden inden for 15 års perioden,
gælder der imidlertid efter art. 10, stk. 2, en beskyttelse på 15 år at regne
fra den 1. januar i det år, der følger efter den dato, hvor basen første gang
blev gjort tilgængelig for almenheden.
Efter den gældende lovs § 71 varer beskyttelsen af kataloger m.v. i 10 år
fra udgangen af det år, hvor det pågældende arbejde blev offentliggjort eller
senest 15 år fra udløbet af det år, hvor arbejdet blev fremstillet.
På denne baggrund foreslås det, at beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil
15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet.
Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for
dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 15 år er forløbet efter
udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for
almenheden.
Forslaget indebærer en generel udvidelse af beskyttelsestiden gældende for
alle de i § 71 nævnte arbejder.
Kulturministeriet har overvejet, hvorvidt udvidelsen af beskyttelsestiden
bør gælde for alle frembringelser, der er omfattet af § 71, herunder arbejder
der ikke udgør databaser, sådan som disse er defineret i direktivet og i de
almindelige bemærkninger. Under hensyn til at det formentlig kun er et fåtal
af de arbejder, der vil kunne nyde beskyttelse efter § 71, som ikke samtidig
kan betegnes som databaser, finder ministeriet ikke grundlag for at gøre
forskel på disse arbejder.
Såfremt der foretages ændringer i en database, fx i form af opdateringer,
udvidelser, omstruktureringer m.v., og disse ændringer er af en sådan
karakter, at der er tale om en væsentlig ny investering i kvantitativ eller
kvalitativ henseende, løber der en ny beskyttelsestid på 15 år for basen i
dens nye skikkelse.
Til stk. 5.
I forslaget til stk. 5 fastsættes de indskrænkninger, der skal gælde i den
beskyttelse, som tilkommer fremstillere af kataloger, databaser m.v. efter §
71, stk. 1.
Forslaget til stk. 5 indebærer generelt, at der for de frembringelser, som
omfattes af § 71, gælder de samme indskrænkninger efter lovens kapitel 2 som
for databaser, der nyder beskyttelse som værker.
Dette er i overensstemmelse med direktivets art. 9 sammenholdt med
præamblen, hvor det udtales, at medlemsstaterne kan gøre sådanne undtagelser
fra den særlige beskyttelse af databaser, som traditionelt har været
accepteret for en ret, der er sammenlignelig med den i direktivet
introducerede sui generis-ret.
Efter forslaget til stk. 5 indebærer henvisningen til
- § 2, stk. 2, at eksemplarfremstilling af kataloger, databaser m.v. også
omfatter den situation, hvor det pågældende arbejde overføres på en
indretning, som kan gengive det. Henvisningen er ny og skal ses på baggrund
af, at fremstillere af kataloger, databaser m.v. nu også får en eneret til
eksemplarfremstilling.
- § 2, stk. 3, at de eneretsbeføjelser, som omfattes af begrebet
»tilgængeliggørelse for almenheden« også skal gælde for arbejder,
der er fremstillet efter forslagets stk. 1. Henvisningen er ny og skal ses på
baggrund af, at fremstillere af kataloger, databaser m.v. nu også får en
eneret til at gøre deres frembringelser tilgængelige for almenheden.
- § 6, at bestemmelsen om fællesværker også finder anvendelse på
kataloger, databaser m.v. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 7, at formodningen om ophavsrettens indehaver også finder anvendelse
på fremstillere af kataloger, databaser m.v. Henvisningen svarer til gældende
ret.
- § 8, at definitionerne af begreberne »offentliggjort« og
»udgivet« også gælder i forhold til kataloger, databaser m.v.
Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 9, at bestemmelsen om offentlige aktstykker m.v. også finder
anvendelse på kataloger, databaser m.v. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 11, stk. 2, at brugerens kildeangivelsespligt også gælder i forhold
til fremstillere af kataloger, databaser m.v., når disse frembringelser
anvendes i henhold til lovens kap. 2. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 12, stk. 1, at der må fremstilles enkelte eksemplarer til privat brug
af kataloger, databaser m.v. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 12, stk. 2, nr. 4, at der ikke til privat brug må fremstilles
eksemplarer i digital form af kataloger, databaser m.v., som foreligger i
digitaliseret form. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 13, at fremstillere af kataloger, databaser m.v. omfattes af
aftalelicensen i § 13, stk. 1, vedrørende fotokopiering i
undervisningsvirksomhed samt optagelse i undervisningsvirksomhed af værker,
der udsendes i radio eller fjernsyn. Henvisningen svarer til gældende ret med
den ændring, at § 13 efter forslaget til nr. 1 udvides til ud over
fotokopiering også at omfatte digital kopiering.
- § 14, at fremstillere af kataloger, databaser m.v. omfattes af
aftalelicensen vedrørende fotokopiering i erhvervsvirksomhed m.v.
Henvisningen svarer til gældende ret med den ændring, at § 14 efter forslaget
til nr. 3 udvides til ud over fotokopiering også at omfatte digital
kopiering.
- § 15, at hjemlen for sygehuse m.v. til at optage radio- og tv-programmer
med henblik på tidsforskudt brug også finder anvendelse på kataloger,
databaser m.v., der udsendes i radio eller fjernsyn. Henvisningen svarer til
gældende ret.
- § 16, at arkiver, biblioteker og museer i visse tilfælde må fremstille
eksemplarer af kataloger, databaser m.v. Henvisningen svarer til gældende
ret.
- § 17, at bestemmelserne om eksemplarfremstilling m.v. til fordel for
syns- og hørehandicappede også finder anvendelse på kataloger, databaser m.v.
Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 18, stk. 1 og 2, at kataloger, databaser m.v. er omfattet af
bestemmelserne vedrørende fremstilling af antologier m.v. til
undervisningsbrug. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 19, stk. 1, at retten til fri viderespredning også finder anvendelse
på kataloger, databaser m.v., som er bragt på markedet med fremstillerens
samtykke. Henvisningen er ny og skal ses på baggrund af, at der nu er givet
fremstillere af kataloger, databaser m.v. en selvstændig spredningsret.
- § 19, stk. 2, at et eksemplar af fx en database, uanset bestemmelsen i §
19, stk. 1, ikke må viderespredes til almenheden gennem udlejning. Som noget
nyt gives der hermed fremstillere af kataloger, databaser m.v. en
udlejningsret, hvilket skal ses som en konsekvens af, at udlejning omfattes
af direktivets sui generis-ret.
- § 20, at når et katalog, database m.v. er udgivet, må eksemplaret vises
offentligt. Henvisningen er ny og skal ses på baggrund af, at fremstillere af
kataloger, databaser m.v. som noget nyt har fået en visningsret.
- § 21, stk. 1 og 2, at kataloger, databaser m.v. må fremføres offentligt
ved visse lejligheder fx undervisning, dog ikke i erhvervsøjemed eller i
radio eller fjernsyn. Henvisningen er ny og skal ses på baggrund af, at
fremstillere af kataloger, databaser m.v. nu har fået en eneret til offentlig
fremførelse af deres frembringelser.
- § 21, stk. 3, at kataloger, databaser m.v. i digital form kan stilles
til rådighed til personligt gennemsyn på biblioteker og lignende.
Henvisningen er ny og skal ses på baggrund af, at fremstillere af kataloger,
databaser m.v. har fået en eneret til offentlig visning og fremførelse af
deres frembringelser.
- § 22, at offentliggjorte kataloger, databaser m.v. også er omfattet af
citatretten. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 25, at bestemmelsen om reportage af dagsbegivenheder indbefatter
gengivelse af kataloger, databaser m.v. Henvisningen er ny og skal ses på
baggrund af, at fremstillere af kataloger, databaser m.v. får en eneret til
offentlig visning og fremførelse af deres arbejder.
- §§ 27 og 28, at retten til kataloger, databaser m.v. ikke er til hinder
for aktindsigt, tilgængelighed af offentlige arkivalier eller brug i
forbindelse med retssager og lignende. Henvisningen svarer til gældende ret.
Med den under nr. 6 foreslåede udvidelse af § 28 vil kataloger, databaser
m.v. - ud over i forbindelse med retssager og sager i administrative nævn og
lignende - også kunne gengives i forbindelse med sagsbehandling inden for
offentlige myndigheder og institutioner, der henhører under Folketinget.
- § 30, at radiofonierne kan udsende udgivne kataloger, databaser m.v. i
fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 31, at radiofoniers ret til at foretage efemære optagelser også gælder
i forhold til kataloger, databaser m.v., som radiofonien har ret til at
udsende. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 32, at beskyttelse af kataloger, databaser m.v. ikke er til hinder for
gengivelse inden for rammerne af diskussionsudsendelser om almene spørgsmål i
radio og fjernsyn. Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 33, at kataloger, databaser m.v., som udsendes i fjernsynet under
visse forudsætninger kan optages med henblik på opbevaring i billedarkiver.
Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 34, at radiofoniernes adgang til i visse tilfælde at udlevere
optagelser af tv-udsendelser også omfatter kataloger, databaser m.v.
Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 35, at fremstillere af kataloger, databaser m.v. omfattes af
aftalelicensordningen for kabelviderespredning af radio- og tv-programmer.
Henvisningen svarer til gældende ret.
- § 36, stk. 2 og 4, at de ufravigelige bestemmelser om brugskopiering
m.v. af databaser også skal finde anvendelse på de i § 71 nævnte arbejder.
Henvisningen til stk. 4 er ny og betyder, at bestemmelsen i § 36, stk. 2,
heller ikke i forhold til fremstillere af kataloger, databaser m.v. kan
fraviges ved aftale.
- § 47 og §§ 49-52, at de fælles bestemmelser for henholdsvis tvangslicens
og aftalelicens også finder anvendelse på kataloger, databaser m.v., som
omfattes af de tvangs- og aftalelicenser i lovens kapitel 2, der vedrører
litterære værker. Henvisningen svarer til gældende ret.
Til stk. 6.
Forslaget til stk. 6 fremsættes til opfyldelse af direktivets art. 8, stk.
1, sammenholdt med art. 15.
Forslaget indebærer, at fremstilleren af en database m.v., som er
offentliggjort, ikke ved aftale kan udvide den ret, som tilkommer denne efter
forslagets stk. 1. Fremstilleren vil således fx ikke ved aftale kunne
bestemme, at en lovlig bruger ikke må råde over uvæsentlige dele af en
offentliggjort database.
Har brugeren kun ret til at råde over en del af en database, gælder det
ovenfor anførte kun for denne del.
Til nr. 14
Forslaget til en ny affattelse af ophavsretslovens § 80 vedrørende
juridiske personers strafansvar er af teknisk karakter. Forslaget skal ses på
baggrund af en ændring af straffeloven i juli 1996, hvor der blev indført nye
bestemmelser om kollektivansvar. Ved lovændringen forudsattes det, at
gældende bestemmelser i særlovgivningen om juridiske personers strafansvar
ved førstkommende lejlighed skulle ændres til den foreslåede nye formulering.
Der stilles derfor forslag om, at den gældende lovs § 80 affattes i
overensstemmelse hermed.
Til § 2
Til stk. 1
Efter databasedirektivets art. 16, stk. 1, skulle direktivet have været
gennemført senest den 1. januar 1998, men da det ikke har været muligt at
færdigbehandle det tidligere fremsatte lovforslag inden denne frist foreslås
det, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Til stk. 2
Forslaget indeholder visse overgangsbestemmelser.
Det bestemmes i § 2, stk. 2, at loven også skal finde anvendelse på værker
og frembringelser, som er frembragt før lovens ikrafttræden. Dette indebærer,
at kataloger, databaser m.v., som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
opfylder betingelserne i ophavsretslovens § 71, får en udvidet beskyttelse
efter § 71 i dens foreslåede nye affattelse. Dette svarer til det
grundprincip, der har fundet udtryk i den gældende lovs § 90, stk. 1,
hvorefter loven også gælder for værker og frembringelser m.v., som er
frembragt før lovens ikrafttræden.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at databaser m.v., der er
fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, skal være beskyttet efter §
71 indtil den 1. januar 2013. Dette forslag fremsættes til opfyldelse af
databasedirektivets art. 14, stk. 3 og 5, hvorefter databaser, hvis
fremstilling er afsluttet ikke mere end 15 år før den 1. januar 1998,
beskyttes efter direktivets art. 7 i 15 år fra den 1. januar i det år, der
følger efter denne dato. Forslaget indebærer en genoplivning af rettighederne
til visse arbejder, hvis beskyttelse i medfør af den gældende lovs § 71 er
udløbet.
Til stk. 3
Formålet med forslaget til § 2, stk. 3, er at gennemføre
overgangsbestemmelser til fordel for tredjemænd, som på forskellig måde har
foretaget udnyttelseshandlinger og dispositioner i tillid til, at ældre
arbejder efter § 71 har kunnet udnyttes frit.
For sådanne tilfælde bestemmes det i direktivets art. 14, stk. 4, at
eventuelle handlinger, der er foretaget, eller rettigheder, der er erhvervet
inden den 1. januar 1998, ikke berøres af direktivets bestemmelser.
På denne baggrund foreslås det præciseret i stk. 3, 1. pkt., at loven ikke
skal gælde for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder,
der er erhvervet før lovens ikrafttræden.
Forslaget indebærer bl.a., at en eksemplarfremstilling, som er foretaget
på et tidspunkt, hvor det pågældende arbejde var frit, ikke skal kunne
anfægtes efter de nye bestemmelser, ligesom disse heller ikke skal kunne
gribe ind i bestående aftaleforhold. Aftaler, som er indgået før lovens
ikrafttræden, og som giver en aftalepart rettigheder, som afviger fra den nye
lovs bestemmelser, skal fortsat gælde.
Derimod er aftaler, der strider mod de ufravigelige bestemmelser i
forslagene til § 36, stk. 2, jf. stk. 4, samt § 71, stk. 6, ikke gyldige for
fremtiden, uanset om aftalen er indgået før eller efter lovens ikrafttræden.
Dette vil fx være tilfældet, når en aftale giver brugeren af en database
færre rettigheder, end hvad der følger af de nævnte lovbestemmelser.
Det foreslås endvidere i § 2, stk. 3, 2. pkt., at eksemplarer af arbejder
fremstillet efter § 71 fortsat skal kunne spredes til almenheden og vises
offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, hvor en sådan
spredning eller visning var tilladt. En tilsvarende bestemmelse findes i den
gældende lovs § 90, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen vedrører kun spredning og visning af eksemplarer og giver
ikke nogen ret til offentlig fremførelse og ej heller nogen ret til
yderligere eksemplarfremstilling.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at eksemplarer af kataloger, databaser m.v.,
der lovligt er fremstillet før lovens ikrafttræden, fortsat kan spredes til
almenheden. Dette skal dog ikke gælde for udlejning. Forslaget svarer i det
hele til overgangsbestemmelsen i den gældende lovs § 90, stk. 2.
Til stk. 4
Forslaget til § 2, stk. 4, har til formål at beskytte tredjemands
interesse i efter lovens ikrafttræden at kunne videreføre endnu ikke
afsluttede udnyttelseshandlinger, som er påbegyndt før lovens ikrafttræden på
et tidspunkt, hvor en frembringelse ikke var beskyttet. Er en
eksemplarfremstilling påbegyndt i den frie periode, eller er der i denne
foretaget væsentlige forberedelser til en eksemplarfremstilling, kan
eksemplarfremstillingen efter stk. 4 i nødvendig og sædvanlig udstrækning
afsluttes inden for de planlagte rammer. Forslaget svarer i det hele til
overgangsbestemmelsen i den gældende lovs § 90, stk. 3.
Afgørende for anvendelsen af bestemmelsen er generelt, hvad der er
planlagt og konkret foretaget af økonomisk investering og lign. før lovens
ikrafttræden. En planlagt eksemplarfremstilling må afsluttes, men
eksemplarfremstillingen må efter stk. 4 ikke gå længere end, hvad der er
nødvendigt og sædvanligt inden for den pågældende branche. Sidstnævnte krav
har til formål at give grundlag for, at der kan gribes ind over for misbrug
af bestemmelsen.
Det foreslås endelig, at der fastsættes en absolut tidsgrænse for, hvor
længe en planlagt eksemplarfremstilling kan finde sted efter
overgangsbestemmelsen. Det foreslås, at denne grænse sættes til den 1. januar
år 2000, hvilket burde være tilstrækkeligt til, at de berørte parter kan
indrette sig efter de nye bestemmelser.
De eksemplarer, som fremstilles på grundlag af stk. 4, må spredes til
almenheden og vises offentligt, jf. stk. 4, 2. pkt. Ligesom tilfældet er
efter den i stk. 3 foreslåede overgangsbestemmelse, skal bestemmelsen i den
gældende lovs § 19, stk. 2, om udlejning, altid finde anvendelse på
udlejning, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Til § 3
Ophavsretsloven af 1995 og de senere ændringer af denne er endnu ikke sat
i kraft på Færøerne og i Grønland. Da dette lovforslag kan siges at have
konsekvenser på områder, der er dækket af hjemmestyreordningerne på Færøerne
og i Grønland, finder Kulturministeriet det rigtigst, at en ikrafttræden på
Færøerne og i Grønland først bør ske efter forhandlinger med de færøske og
grønlandske myndigheder.
Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)
Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen):
Jeg tillader mig hermed for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven. (Databaser, digital
eksemplarfremstilling til undervisningsbrug m.v., gengivelse af kunstværker
m.v.).
(Lovforslag nr. L 37).
Der er i hovedsagen tale om en uændret genfremsættelse af det forslag til
lov om ændring af ophavsretsloven (L 94), som blev fremsat den 20. november
1997, men ikke blev færdigbehandlet i forrige samling. Lovforslaget er dog
ændret på et enkelt punkt. Det drejer sig om ændringsforslag nr. 5 om
indførelse af en aftalelicensordning for gengivelse af kunstværker i alment
oplysende fremstillinger. Ændringen består i, at det tidligere forslag er
suppleret med en bestemmelse, hvorefter den enkelte kunstner kan nedlægge
individuelt forbud mod, at den pågældendes værker gengives på grundlag af
aftalelicensordningen.
Når lovforslaget i øvrigt fremsættes uændret, er det ud fra et ønske om,
at arbejdet med lovforslaget kan færdiggøres på grundlag af den brede
enighed, som blev opnået under udvalgsarbejdet i forrige samling.
Hovedformålet med dette lovforslag er i øvrigt at gennemføre EF-direktivet
om retlig beskyttelse af databaser. Direktivet skulle være gennemført i dansk
ret senest den 1. januar 1998.
Direktivet foreskriver to forskellige former for beskyttelse af databaser.
For det første en egentlig ophavsretlig beskyttelse af selve strukturen af en
database og udvælgelsen af basens indhold, hvorimod selve indholdet ikke
omfattes af denne beskyttelse. Den danske ophavsretslovgivning er med enkelte
undtagelser i overensstemmelse med direktivet på dette punkt.
For det andet introduceres i direktivet den såkaldte sui generis-ret,
hvorefter databaser, der repræsenterer en væsentlig investering i økonomisk
eller arbejdsmæssig henseende, skal nyde beskyttelse mod
eksemplarfremstilling og/eller tilgængeliggørelse for almenheden af hele
basens indhold eller en væsentlig del deraf. Sui generis-retten er en særlig
kortvarig form for beskyttelse af frembringelser, der ikke opfylder kravene
for at opnå ophavsretlig beskyttelse, men som repræsenterer en væsentlig
investering.
Sui generis-retten svarer på mange punkter til den såkaldte katalogregel i
den gældende lovs § 71, og jeg foreslår derfor at direktivets bestemmelser om
sui generis-beskyttelse gennemføres ved ændring af denne bestemmelse.
Gennemførelsen af databasedirektivet er baseret på forhandlinger med de
andre nordiske lande.
Udover de lovændringer, der er nødvendiggjort af databasedirektivet,
stilles der forslag om ændring af aftalelicensordningerne i ophavsretslovens
§ 13 om eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed og § 14 om
eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
I de senere år har der navnlig inden for undervisningssektoren vist sig at
være et øget behov for at kunne gøre brug af den nye digitale teknologi til
fremstilling af teknologibaseret undervisningsmateriale, fx ved indscanning
af tekster, downloading af værker fra internettet og kopiering af digitale
værker udgivet på cd-rom m.v. Efter de gældende regler kan der kun indgås
kollektive aftaler med aftalelicensvirkning om fotokopiering, mens en
organiseret udnyttelse af materiale i digital form forudsætter indgåelse af
aftaler med de enkelte rettighedshavere.
Aftalelicensordningerne for fotokopiering har efter min opfattelse
fungeret tilfredsstillende for såvel rettighedshavere som brugere, men vi
risikerer, at den digitale kopiering på undervisningsområdet løber ud af
kontrol, hvis der ikke foretages en justering af reglerne.
På denne baggrund foreslås de to aftalelicensbestemmelser justeret,
således at der åbnes mulighed for, at der inden for undervisningsområdet og
inden for erhvervsvirksomhedsområdet kan indgås kollektive aftaler med
aftalelicensvirkning om eksemplarfremstilling i enhver form. Forslaget
indebærer, at undervisningsinstitutioner, organisationer,
erhvervsvirksomheder m.v. ved at indgå aftale med en organisation, som
omfatter en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt art af værker,
efter loven får ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om
ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen.
Forslagene skal ses som led i regeringens samlede IT-politik, hvor jeg
finder det uomgængeligt nødvendigt, at vi løbende får justeret
ophavsretslovgivningen, så den ikke kommer til at virke som en hæmsko for
IT-udviklingen. Denne gang gælder det undervisningsområdet. Senere kommer
biblioteksområdet, når høring og forhandlinger om UBIS-betænkningen er
afsluttet.
Et tredje element i lovforslaget er forslaget om ændring af den gældende
lovs § 28 om gengivelse af værker i forbindelse med retssager og sager i
administrative nævn og lignende. Den pågældende bestemmelse foreslås udvidet
til også at omfatte sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og
institutioner, der henhører under Folketinget. Formålet med forslaget er at
skabe det fornødne grundlag for, at der kan indføres elektronisk
sagsbehandling inden for den offentlige forvaltning og institutioner
henhørende under Folketinget.
Endelig foreslås indført en ny aftalelicens for gengivelse af kunstværker
i alment oplysende fremstillinger. Forslaget har til formål at lette
erhvervelsen af rettigheder til gengivelse af billeder og fotografier i
leksika, encyklopædier og lignende fremstillinger, som omfatter et stort
antal billeder, og hvor det derfor vil være vanskeligt og ressourcekrævende
at indhente samtykke fra hver enkelt kunstner.
Som nævnt er forslaget i forhold til det forslag, som blev behandlet i
forrige samling, suppleret med en bestemmelse, hvorefter den enkelte kunstner
kan nedlægge individuelt forbud mod, at den pågældendes billeder gengives på
grundlag af aftalelicensordningen. Dette skal ses på baggrund af synspunkter,
der siden forrige lovbehandling er fremført af blandt andet Akademirådet.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler
jeg forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 13, stk. 1, udgår: »ved fotokopiering eller
lignende«.
2. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3 . Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af
udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der ved fotokopiering
eller lignende fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse
foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller
fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. De
nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som
omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for
filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm,
medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af
værket.
Stk. 3. Lærere og elever må som led i undervisningsvirksomhed
foretage optagelser af deres egne fremførelser af værker. Optagelserne må
ikke udnyttes på anden måde.
3. I § 14 udgår: »ved fotokopiering eller
lignende«.
§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og
erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering
eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige
artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre
udgivne værker af fagmæssig art samt af illustrationer, som er gengivet i
tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som
omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
4. I § 21, stk. 2 , indsættes efter »radio eller
fjernsyn«: »samt for fremførelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed«.
§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk,
må fremføres offentligt
1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden
betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende
foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og
2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse
i radio eller fjernsyn.
Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker og værker i
digital form kan stilles til rådighed for enkeltpersoner på offentlige
biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af
teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke tilladt.
5. I § 23, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment
oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de
aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art,
jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i
tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i
det omfang, som betinges af formålet.
Stk. 2. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af
dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse
med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1.
pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på
gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der
af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter,
film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den
pågældende sammenhæng.
6. § 28 affattes således:
» § 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet,
at gengive værker i forbindelse med
1) retssager og sager i administrative nævn og lignende, og
2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som
henhører under Folketinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.«
§ 28. Det er tilladt at gengive værker i forbindelse med retssager
og sager i administrative nævn og lignende i det omfang, som betinges af
formålet. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende
regler.
7. I § 36, stk. 1, nr. 1, ændres »erhververen«
til: »den pågældende«.
8. § 36, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2 . Den, der har ret til at benytte en database, må
foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få
adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et
edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke
fraviges ved aftale.«
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne
ændringer i programmet, som er nødvendige for, at erhververen kan benytte det
efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,
2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er
nødvendigt for benyttelsen af det, og
3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå,
hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i
programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på
skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som
vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse
på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et
edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, kan ikke fraviges ved
aftale.
9. I § 50, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 5,»: »§ 23, stk. 2,».
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 301) kan
påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende
værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af danske
ophavsmænd til en bestemt art af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret
til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse
værker ikke repræsenteres af organisationen.
Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de
ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som
følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte
bestemmelser.
Stk. 3. 2)
Stk. 4. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for
indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret
indgår aftaler om offentlig fremførelse af et musikværk, der er beskyttet
efter denne lov, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte
nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er
ugyldige.
10. I § 51, stk. 1 , indsættes efter »§ 17, stk.
5,»: »§ 23, stk. 2,».
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14, § 17, stk. 5,
og § 303) skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til
fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede
ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede
ophavsmænd.
Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på
individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med
brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen af det
individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1.
Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen. 4)
Stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på
vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.
11. I § 52, stk. 1 , ændres »og § 17, stk. 5,»
til: », § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2,».
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i § 13,
stk. 1, § 14 og § 17, stk. 5, ikke fører til noget resultat, kan hver af
parterne kræve mægling.
Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan
fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et
ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at ville føre
til noget resultat.
Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af
kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes eventuelle
løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at lade tvisten afgøre
ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd.
Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning
og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes kompetente organer
til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist.
Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens udfald.
Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i
kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under
forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at
parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller forslag til
voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er
basis for at fremsætte sådanne forslag.
Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet
røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som forligsmand.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning
af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
12. I § 65, stk. 4 , § 66, stk. 2 , § 67, stk.
2 , § 69, stk. 3 , og § 70, stk. 3 , ændres »§ 36,
stk. 2,» til: »§ 36, stk. 3,».
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller
kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den,
eller
2) gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den
ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til anden indretning, der
kan gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en
optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette
tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af
det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt
efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent
om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende
kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret
til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12, stk. 1 og
stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,
stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28,
31 og 33-35, § 36, stk. 2, §§ 39-47, 49-57 , § 58 a samt §§ 61 og 62
finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og
optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en
optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er solgt eller på
anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige Teater
lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning af
officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio eller fjernsyn.
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse
udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog,
indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse
eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det
første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse
overføres fra een optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1
og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,
stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28,
31, 33, 34, § 35, stk. 1,5) § 36, stk. 2, §§ 39-47 samt §§ 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder
kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er
solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes
samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 6)
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse
udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog,
indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse
eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det
første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse
overføres fra een optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1
og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,
stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, §§ 22,
25, 27, 28 og 31-34, § 35, stk. 1,7) § 36, stk. 2, § 47 samt §§ 49-52 finder
tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1,
finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang
er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes
samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 8)
§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio-
eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde
fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes
eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anført i
stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke overføres til anden
indretning, der kan gengive den, eller spredes til almenheden, før 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr.
4, § 15, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og
3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på radio-
og fjernsynsudsendelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse
på de i stk. 2 nævnte udsendelser, når disse for første gang er solgt eller
på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen),
har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og
ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 3, 7, 9 og 11, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25, 27, 28, 30, 31,
33-35, § 36, stk. 2, §§ 39-47, 49-58 og §§ 60-62 finder tilsvarende
anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for
ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
13. § 71 affattes således:
» § 71 . Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en
database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet,
eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde
over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige
dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som
foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de
pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Stk. 3 . Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf
genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres
gældende.
Stk. 4 . Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af
den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år,
hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2
, §§ 20 - 22, 25 , 27, 28, 30-35 , § 36, stk. 2
og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger,
tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6 . Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1
til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.«
§ 71. Kataloger, tabeller og lignende arbejder, der sammenstiller
et større antal oplysninger, må ikke eftergøres uden samtykke fra den, som
har fremstillet dem, før 10 år er forløbet efter udgangen af det år, da
arbejdet blev offentliggjort. Beskyttelsen ophører dog senest, når 15 år er
forløbet efter udgangen af det år, da arbejdet blev fremstillet.
Stk. 2. Er arbejder af den nævnte art eller dele deraf genstand
for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 6-9, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og
stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, §§ 22, 27, 28, 30-35, § 36, stk.
2, §§ 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på kataloger m.v.
14. § 80 affattes således:
» § 80 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 80. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,
kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
1) Pr. 1. januar 1998 ændres »og § 30« til: »§§ 30 og
35«.
2) Pr. 1. januar 1998 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om
samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelser af
den i § 35 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren
kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal
være en fællesorganisation, som omfatter flere grupper af rettighedshavere.
Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.«
3) Pr. 1. januar 1998 ændres »og § 30« til: »§§ 30 og
35«.
4) Pr. 1. januar 1998 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3,
godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med
værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5) Pr. 1. januar 1998 udgår »§ 35, stk. 1,».
6) Pr. 1. januar 1998 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som
udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden
ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.«
7) Pr. 1. januar 1998 udgår »§ 35, stk. 1,».
8) Pr. 1. januar 1998 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser,
som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden
ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.«
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 96/9/EF
af 11. marts 1996
om retlig beskyttelse af databaser
Bilag 3
Gennemgang af databasedirektivets bestemmelser
Det er Kulturministeriets opfattelse, at kun enkelte lovændringer er
påkrævet for at kunne gennemføre direktivet i sin helhed i dansk ret.
Bestemmelserne i direktivets kapitel III vedrørende den særlige sui
generis-ret nødvendiggør, at katalogreglen i ophavsretslovens § 71 ændres på
en række punkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Følgende bestemmelser i direktivet kræver ingen ændringer i forhold til
gældende ret:
- Art. 1, stk. 1 og 2, om definitionen af databaser og om direktivets
anvendelsesområde, gennemføres ved en henvisning til direktivbestemmelsen og
en gengivelse af definitionen i de almindelige bemærkninger.
- Art. 1, stk. 3, om edb-programmer der anvendes til fremstilling eller
drift af databaser, er i overensstemmelse med de gældende regler om
beskyttelse af edb-programmer.
- Art. 2, om forholdet til edb-programdirektivet, udlejnings- og
udlånsdirektivet og beskyttelsestidsdirektivet. Alle tre direktiver er
gennemført i dansk ret og finder således anvendelse, uanset
databasedirektivets gennemførelse.
- Art. 3, om genstanden for den ophavsretlige beskyttelse af databaser, er
opfyldt i ophavsretslovens § 1 om værker og i § 5 om samleværker.
- Art. 4, stk. 1 og 2, om den beskyttede personkreds er opfyldt i den
gældende ophavsretslovs § 1, stk. 1, hvorefter det er skaberen af et værk,
der er den originære indehaver af ophavsretten. Beskyttelsen kan således ikke
opstå hos en juridisk person.
- Art. 4, stk. 3, om databaser frembragt af flere personer er opfyldt i
den gældende ophavsretslovs § 6, hvorefter ophavsretten til et værk, der er
frembragt af flere ophavsmænd, tilkommer disse i fællesskab.
- Art. 5, litra a, om eneret til eksemplarfremstilling af en database
svarer til den generelle bestemmelse i ophavsretslovens § 2, stk. 1,
hvorefter ophavsmanden har eneret til enhver form for eksemplarfremstilling
af et værk. Dette gælder også for en database, der nyder beskyttelse efter §
5 i ophavsretsloven.
- Art. 5, litra b, om eneret til oversættelse, bearbejdelse, strukturering
og andre ændringer, er opfyldt i de generelle bestemmelser i ophavsretslovens
§ 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, der implicit indeholder en sådan eneret til at
foretage bearbejdelser og ændringer.
- Art. 5, litra c, om retten til fri viderespredning af eksemplarer, der
første gang er bragt på markedet inden for Fællesskabet med
rettighedshaverens samtykke, svarer til det almindelige konsumptionsprincip i
ophavsretslovens § 19. Det følger af § 19, at ophavsmanden ikke kan bruge sin
spredningsret mht. eksemplarer af databaser til at forhindre den frie
bevægelighed af varer inden for Fællesskabet.
- Art. 5, litra d, om eneretten til tilgængeliggørelse, visning eller
fremførelse til almenheden af en database, svarer til bestemmelsen i
ophavsretslovens § 2, stk. 3, hvorefter ophavsmanden har en eneret til at
gøre sit værk tilgængeligt for almenheden ved eksemplarspredning, offentlig
fremførelse og visning.
- Art. 5, litra e, om eksemplarfremstilling, spredning,
tilgængeliggørelse, visning eller fremførelse til almenheden af de
handlinger, der er nævnt i litra b, er opfyldt i § 4, stk. 1.
- Art. 6, stk. 2, litra a, om eksemplarfremstilling til privat brug af en
ikke-elektronisk database, svarer til bestemmelsen i ophavsretslovens § 12,
stk. 2, nr. 4, hvorefter det ikke er tilladt til privat brug at fremstille
eksemplarer i digital form af værker, der fremtræder i digitaliseret form.
Efter bestemmelsen er det således tilladt til privat brug fx at foretage
udprintning på papir fra en database.
- Art. 6, stk. 2, litra b, om at indskrænkninger for undervisning og
forskning ikke må gå videre end det ikke-kommercielle formål berettiger.
Efter den gældende lovs § 13 er det til brug ved undervisning tilladt at
fotokopiere udgivne værker, samt at fremstille eksemplarer af værker, som
udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens er
opfyldt. Bestemmelsen i § 13 udgør efter ministeriets opfattelse ikke nogen
egentlig indskrænkning i ophavsmændenes rettigheder i direktivets forstand
men alene en måde at erhverve rettigheder på i organiseret form. M.h.t.
offentlig fremførelse ved undervisning henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
- Art. 6, stk. 2, litra c, om anvendelse der sker af hensyn til den
offentlige sikkerhed eller med henblik på en administrativ procedure eller en
retsprocedure, er opfyldt i bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 26-28, som
indeholder regler om gengivelse af værker i forbindelse med offentlige
forhandlinger, retssager m.v. samt regler om aktindsigt m.v.
- Art. 6, stk. 2, litra d, om undtagelser, der traditionelt anerkendes i
medlemsstaterne, er udtryk for en generel hjemmel til i forhold til databaser
at opretholde undtagelser, der traditionelt har været accepteret i
lovgivningen.
- Art. 6, stk. 3, om at indskrænkningerne i eneretten ikke må anvendes på
en måde, som gør urimeligt indgreb i rettighedshaverens legitime interesser
eller strider mod den normale udnyttelse af databasen, er i overensstemmelse
med det princip, som har fundet udtryk i Bernerkonventionens art. 9, stk. 2,
og som danner baggrund for de gældende undtagelser i ophavsretslovens kapitel
2.
- Art. 12, om sanktioner, er opfyldt med bestemmelserne i ophavsretslovens
§§ 76, 83 og 84 om straf, erstatning og inddragelse m.v.
- Art. 13, om anvendelse af visse andre retsforskrifter vedrørende
immaterialrettigheder, konkurrenceret, databeskyttelse m.v. er i
overenstemmelse med gældende dansk ret.
Enkelte af direktivets bestemmelser kræver mindre ændringer af de i
ophavsretsloven allerede gældende bestemmelser. Det drejer sig om følgende
bestemmelser:
- Art. 6, stk. 1, om handlinger der er tilladt for den lovlige bruger af
en database og en lovlig erhverver af et eksemplar af en database. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
- Art. 6, stk. 2, litra b, om anvendelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, der ikke sker i erhvervsøjemed. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4.
- Art. 15, om ugyldighed af aftalebestemmelser, der er i strid med
direktivets art. 6, stk. 1, og artikel 8. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 8 og 13.
Bestemmelserne i direktivets kapitel III om sui generis-retten kræver en
gennemgående revision af den såkaldte katalogregel i ophavsretslovens § 71,
jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Direktivets overgangsbestemmelser foreslås gennemført i lovforslagets § 2.
Efter 2. behandling den 5. maj 1998
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, udgår »ved fotokopiering eller
lignende«.
2. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 om
eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i
digital form.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 21, stk. 2, indsættes efter »radio
eller fjernsyn«: »samt for fremførelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed«.
4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en
alment oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens efter §
50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af
de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5. § 28 affattes således:
» § 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet,
at gengive værker i forbindelse med
1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og
2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som
henhører under Folketinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.«
6. I § 36, stk. 1, nr. 1, ændres »erhververen«
til: »den pågældende«.
7. § 36, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk . 2 . Den, der har ret til at benytte en
database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den
pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et
edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke
fraviges ved aftale.«
8. I § 50, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 5,»: »§ 23, stk. 2,».
9. I § 51, stk. 1, indsættes efter »§ 17, stk.
5,»: »§ 23, stk. 2,».
10. I § 52, stk. 1, ændres »og § 17, stk.
5,» til: », § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2,».
11. I § 65, stk. 4, § 66, stk. 2, § 67, stk.
2, § 69, stk. 3, og § 70, stk. 3, ændres
»§ 36, stk. 2,» til: »§ 36, stk. 3,».
12. § 71 affattes således:
» § 71 . Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en
database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet,
eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde
over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige
dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som
foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan
sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de
pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Stk. 3 . Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf
genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres
gældende.
Stk. 4 . Beskyttelsen efter stk. 1 varer, indtil 15 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af
den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog, indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år,
hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2
, §§ 20 - 22, 25 , 27, 28, 30-35 , § 36, stk. 2
og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger,
tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6 . Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1
til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.«
13. § 80 affattes således:
» § 80 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Loven gælder også for værker og frembringelser, som er
frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller
lignende, der er fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er
beskyttet efter ophavsretslovens § 71 som affattet ved denne lovs § 1, nr.
12, indtil den 1. januar 2013.
Stk. 3. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden.
Eksemplarer af arbejder fremstillet efter ophavsretslovens § 71 i sin
hidtidige affattelse kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt,
hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller
visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde
anvendelse på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at
fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i ophavsretslovens
§ 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og
sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den
1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i
1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i stk.
3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 96/9/EF, EF-Tidende 1996 L 77, s. 20.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN(* 1) (DATABASER, DIGITAL EKSEMPLARFREMSTILLING TIL UNDERVISNINGSBRUG M.V., GENGIVELSE AF KUNSTVÆRKER M.V.) Retsinformation · 20. november 1997
- Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.) Retsinformation · 31. januar 2008
- Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) Retsinformation · 2. oktober 2002
- 1994 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET(* 1) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.) Retsinformation · 4. november 2004
- 1996 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM DEN KULTURELLE FOND OG OM VISSE BEVILLINGER PÅ OPHAVSRETSOMRÅDET (EKSEMPLARFREMSTILLING M.V. TIL FORDEL FOR HANDICAPPEDE, KABELVIDERESPREDNING AF RADIO- OG FJERNSYNSUDSENDELSER, UOVERDRAGELIGT VEDERLAGSKRAV VED UDLEJNING AF VIDEOGRAMMER OG FONOGRAMMER M.V.)1) Retsinformation · 27. december 1996