Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING (INDFØRELSE AF TILSKUD TIL ERNÆRINGSPRÆPARATER, FORSØG M.V.)

1997/2 LSF 16Lovforslag som fremsatFolketinget20. maj 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 31. januar

1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, § 24 i lov nr.

1120 af 20. december 1995, § 3 i lov nr. 1228 af 27. december 1996, § 7 i lov

nr. 224 af 25. marts 1997 og § 36 i lov nr. 980 af 17. december 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2« til:

»§ 9, stk. 6«, og i stk. 2 ændres »§ 9, stk. 3«

til: »§ 9, stk. 7«.

2. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat

af sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en

læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.«

3. § 9 affattes således:

»§ 9. Den offentlige sygesikring yder efter retningslinjer

fastsat af Sundhedsstyrelsen tilskud til fysiurgisk behandling, der udføres

af en fysioterapeut efter henvisning fra en læge. Tilskud efter denne

bestemmelse ydes ikke til behandlinger på offentlige sygehuse eller på

sådanne private sygehuse eller klinikker, der modtager patienter til

fysiurgisk behandling efter overenskomst med offentlige sygehuse. Tilskud til

behandling hos fysioterapeut på klinik kan kun ydes, hvis klinikken er

godkendt af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af

kommunalbestyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for klinikkens

indretning.

Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til psykologbehandling, der udføres af en psykolog

efter henvisning fra en læge.

Stk. 3. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til fodbehandling, der udføres af en fodterapeut

efter henvisning fra en læge.

Læs alt

Stk. 4. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til kiropraktisk behandling, der udføres af en

kiropraktor, selv om der ikke foreligger henvisning fra en læge.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan bestemme, at tilskud også ydes til

anden behandling, der udføres efter henvisning fra en læge.

Stk. 6. Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, yder den

offentlige sygesikring tilskud til de ovennævnte behandlinger efter nærmere

regler, der fastsættes af sundhedsministeren.

Stk. 7. Til personer, der omfattes af § 2, stk. 2, yder den

offentlige sygesikring tilskud med samme beløb, som den skulle have afholdt

for en tilsvarende behandling af en person, der omfattes af § 2, stk.

1.«

4. § 12, stk. 1, affattes således:

»De nærmere vilkår for de ydelser, der efter sundhedsministerens

bestemmelser omfattes af loven, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., § 6, stk. 2, § 6,

stk. 3, 1. pkt., § 8, stk. 2, § 8 a og § 9, stk. 6, fastsættes ved

overenskomster afsluttet efter § 26, stk. 2.«

5. § 23, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De tilsvarende afgørelser træffes for Københavns og Frederiksberg

Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen.«

6. § 24, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte

bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 2, § 8 a, og § 9, stk. 6, udfærdiges af

ministeren.«

7. I § 24, stk. 4, udgår »(magistraten)» og

»(magistratens)».

8. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forhandlingsudvalget afslutter på den offentlige

sygesikrings vegne overenskomster med organisationer af læger m.fl. om

vilkårene for de i lovens §§ 6, 8, 8 a, 9 og 19 omhandlede ydelser. De nævnte

overenskomster har kun gyldighed efter denne lov, for så vidt de er godkendt

af sundhedsministeren.«

9. I § 26, stk. 1 og 4, og § 30, stk. 2,

ændres »Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse«

til: »Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.«

10. I § 26, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 1«

til: »§ 9, stk. 1-5«.

11. Efter § 28 a indsættes:

»§ 28 b. Sundhedsministeren kan godkende, at der iværksættes

forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og

ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne i sygesikringsloven kan

fraviges.

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på hensynet til

borgernes retssikkerhed og velfærd.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1998.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 31. januar

1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, § 24 i lov nr.

1120 af 20. december 1995, § 3 i lov nr. 1228 af 27. december 1996, § 7 i lov

nr. 224 af 25. marts 1997 samt § 36 i lov nr. 980 af 17. december 1997

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat

af sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en

læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.«

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Den offentlige sygesikring yder efter retningslinjer

fastsat af Sundhedsstyrelsen tilskud til fysiurgisk behandling, der udføres

af en fysioterapeut efter henvisning fra en læge. Tilskud efter denne

bestemmelse ydes ikke til behandlinger på offentlige sygehuse eller på

sådanne private sygehuse eller klinikker, der modtager patienter til

fysiurgisk behandling efter overenskomst med offentlige sygehuse. Tilskud til

behandling hos fysioterapeut på klinik kan kun ydes, hvis klinikken er

godkendt af amtsrådet, i Københavns og Frederiksbergs kommuner af

kommunalbestyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for klinikkens

indretning.

Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til psykologbehandling, der udføres af en psykolog

efter henvisning fra en læge.

Stk. 3. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til fodbehandling, der udføres af en fodterapeut

efter henvisning fra en læge.

Stk. 4. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til kiropraktisk behandling, der udføres af en

kiropraktor, selv om der ikke foreligger henvisning fra en læge.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan bestemme, at tilskud også ydes til

anden behandling, der udføres efter henvisning fra en læge.

Stk. 6. Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, yder den

offentlige sygesikring tilskud til de ovennævnte behandlinger efter nærmere

regler, der fastsættes af sundhedsministeren.

Stk. 7. Til personer, der omfattes af § 2, stk. 2, yder den

offentlige sygesikring tilskud med samme beløb, som den skulle have afholdt

for en tilsvarende behandling af en person, der omfattes af § 2, stk.

1.«

3. § 12, stk. 1 , affattes således:

»De nærmere vilkår for de ydelser, der efter sundhedsministerens

bestemmelser omfattes af loven, jfr. § 2, stk. 2, 2. pkt., § 6, stk. 2, § 6,

stk. 3, 1. pkt., § 8, stk. 2, § 8 a, og § 9, stk. 6, fastsættes ved

overenskomster afsluttet efter § 26, stk. 2.«

4. § 23, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De tilsvarende afgørelser træffes for Københavns og Frederiksberg

kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen.«

5. § 24, stk. 1, 2. pkt. affattes således:

»Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte

bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 2, § 8 a, og § 9, stk. 6, udfærdiges af

ministeren.«

6. I § 24, stk. 4, udgår: »(magistraten)» og

»(magistratens)».

7. § 26, stk. 2, affattes således:

»Forhandlingsudvalget afslutter på den offentlige sygesikrings vegne

overenskomster med organisationer af læger m.fl. om vilkårene for de i lovens

§§ 6, 8, 8 a, 9 og 19 omhandlede ydelser. De nævnte overenskomster har kun

gyldighed efter denne lov, for så vidt de er godkendt af

sundhedsministeren.«

8. I § 26, stk. 1 og 4, og § 30, stk. 2, ændres

»Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse« til:

»Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.«

9. Efter § 28 a indsættes:

»§ 28 b. Sundhedsministeren kan godkende, at der iværksættes

forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og

ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne i sygesikringsloven kan

fraviges.

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på hensynet til

borgernes retssikkerhed og velfærd.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1998.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold.

Lovforslaget er - bortset fra enkelte tekniske ændringer (§ 1, nr. 3 og 5)

- en uændret genfremsættelse af det forslag til lov om ændring af

sygesikringsloven, der blev fremsat for Folketinget den 17. december 1997 (L

141) og behandlet første gang af Folketinget den 23. januar 1998.

Lovforslaget (L 141) med bemærkninger er optrykt i fortryk til

Folketingets forhandlinger 1997-98, Tillæg A, s. 2785. Endvidere er 1.

behandlingen af lovforslaget den 23. februar 1998 optrykt i fortryk til

Folketingets forhandlinger 1997-98, s. 3317.

Hovedformålet med lovforslaget er at indføre tilskud fra den offentlige

sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater, således som det er

foreslået i en rapport af 10. september 1997 fra en embedsmandsgruppe under

Socialministeriet og Sundhedsministeriet.

Ernæringspræparater, herunder sondekost, der indtages på sygehus betales

af sygehuset. Patienter udenfor sygehus har hidtil ikke kunnet få støtte

efter sygesikringsloven, og kun en mindre del af patienterne har mulighed for

at få hjælp til denne udgift efter den sociale lovgivning.

Det er hensigten at fastsætte sygesikringens tilskud til 60 procent af

patientens udgift til ernæringspræparater. For patienter, der udelukkende

indtager ernæringspræparater, vil egenbetalingen gennemsnitlig svare til

udgiften til sædvanlig kost.

Med lovforslaget indføres endvidere en hjemmel for sundhedsministeren til

at godkende forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede

tilskud og ændrede honoreringssystemer.

Endvidere foreslås af ordensmæssige grunde, at der i loven indsættes en

udtrykkelig omtale af den offentlig sygesikrings ydelser i form af

psykologhjælp og fodterapi.

Endelig foreslås ændringer af bestemmelser i loven, hvor Københavns

Magistrat er nævnt. Ændringerne er en konsekvens af lov nr. 231 af 2. april

1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Allerede i dag ydes efter den sociale lovgivning tilskud til

ernæringspræparater til en skønnet andel på 10% af personkredsen. Som følge

af lovforslaget skønnes amtskommunerne på helårsbasis at opnå mindreudgifter

til støtte efter den sociale lovgivning på 0,3 mio. kr., primærkommunerne

skønnes at få mindreudgifter på 2,6 mio. kr., og staten skønnes at få

mindreudgifter på 1,8 mio. kr.

Hertil kommer, at lovforslaget på helårsbasis skønnes at medføre udgifter

på 21 mio. kr. inklusiv en administrativ merudgift på 0,2 mio. kr. De samlede

merudgifter som følge af lovforslaget skønnes dermed at udgøre 16,3 mio. kr.

årligt.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser er forhandlet med

de kommunale parter. Forslaget har ikke miljømæssige eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

3. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos en bred kreds af ministerier,

andre myndigheder, institutioner, interesseorganisationer og

patientforeninger m.v.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Med bestemmelsen sikres patienter med et helbredsbetinget behov for

ernæringspræparater tilskud fra den offentlige sygesikring til deres udgifter

til ernæringspræparater. Tilskuddet er uafhængigt af patientens indkomst- og

formueforhold.

Så længe patienten er indlagt på sygehus, er udgiften til

ernæringspræparater en sygehusudgift.

Efter udskrivning skal patienten imidlertid i dag selv afholde den fulde

udgift til ernæringspræparater. For patienter, der f.eks. er opereret for

kræft i mund, svælg eller hals, erstatter ernæringspræparater helt i en

periode almindelig ernæring.

I den sociale lovgivning er der hjemmel til i nogle tilfælde at yde støtte

til patientens udgifter til ernæringspræparater. Der kan ydes støtte efter

bistandslovens § 46 a og pensionslovens § 17 efter en trangsvurdering. Der

kan endvidere uafhængigt af personens økonomiske forhold ydes støtte efter

bistandslovens § 57 d til personer i terminalfasen, efter bistandslovens §

48, stk. 1 og 2, til hjemmeboende børn med fysisk eller psykisk handicap, og

til hjemmeboende voksne efter bistandslovens § 48, stk. 4, i tilfælde, hvor

indtagelse af ernæringspræparater sker i tilknytning til et vidtgående fysisk

eller psykisk handicap.

Kun en mindre del af patienter med et helbredsbetinget behov for

ernæringspræparater vil kunne opnå økonomisk støtte efter disse regler. For

at sikre, at ingen patient stilles ringere efter indførelse af den foreslåede

tilskudsordning, vil disse støttemuligheder i den sociale lovgivning blive

opretholdt.

Ernæringspræparater, der gives i forbindelse med stofskiftelidelser fra

John F. Kennedy Instituttet omfattes ikke af lovforslaget.

Med den foreslåede bestemmelse indføres som en ny sygesikringsydelse

tilskud til ernæringspræparater.

Det er en betingelse for tilskud, at ernæringspræparatet er lægeordineret

i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Hermed sikres, at der

alene ydes tilskud til helbredsbetinget brug af ernæringspræparater.

Anvendelse af ernæringspræparater i andet øjemed, f.eks. idrætsudøveres brug

af sådanne præparater til styrkelse af legemet, vil ikke kunne støttes.

Til patienter, der efter sygehusbehandling for f.eks. kræft i mund, svælg

eller hals, har behov for ernæringspræparater, vil disse blive ordineret af

sygehusets læger. Alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger

vil imidlertid også kunne ordinere præparaterne.

Det vil blive stillet som vilkår, at ernæringspræparaterne er godkendt af

Veterinær- og fødevaredirektoratet. Herved sikres, at ernæringspræparatet

opfylder gældende krav til bl.a. mærkning og tilsætning.

Der vil blive ydet tilskud til såvel standardprodukter som

specialprodukter. Standardprodukter er beregnet til personer, som ikke har

behov for en speciel diæt, men som på grund af sygdom eller svækkelse efter

lægens skøn ikke er i stand til at indtage almindelig ernæring i

tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer.

Specialprodukter er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel

diæt. Der kan f.eks. være tale om personer, som skal have fedt- eller

proteinreduceret kost eller som på grund af akut tilstand har behov for et

særligt sammensat produkt.

Patienter, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse

remedier. Det kan dreje sig om sondeflaske, fitting connection, slanger og

janetsprøjter. Disse remedier udleveres vederlagsfrit af hjemmesygeplejen til

patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen. Det forudsættes, at

hjemmesygeplejen vederlagsfrit vil udlevere remedier til sondeernæring i det

hidtidige omfang. Patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen,

afholder i dag selv udgiften til remedier. For disse patienter omfatter den

foreslåede tilskudsordning også de nødvendige remedier.

Ernæringspræparater erstatter i et vist omfang almindelig ernæring. For en

del patienter erstatter ernæringspræparater fuldstændig almindelig ernæring i

en periode. For disse patienter kan den gennemsnitlige udgift til

ernæringspræparater anslås til 3.500 kr. om måneden. Ifølge

Forbrugerstyrelsens familiebudget for 1996 kan den månedlige udgift til

almindelig ernæring sættes til ca. 1.500 kr., hvilket svarer til ca. 40

procent af den nævnte gennemsnitlige månedlige udgift til

ernæringspræparater. På denne baggrund vil den offentlige sygesikrings

tilskud blive fastsat til 60 procent af patientens udgifter til

ernæringspræparater m.m.

Til nr. 2.

I sygesikringsloven eller i bekendtgørelser fastsat i henhold til loven er

der foretaget en udtrykkelig opregning af den offentlige sygesikrings ydelser

samt en præcisering af, hvilke fagpersoner der leverer de pågældende ydelser.

Af ordensmæssige grunde foreslås, at den offentlige sygesikrings tilskud

til fodterapi og psykologhjælp også omtales udtrykkeligt i lovens § 9. Der er

tale om ydelser leveret af autoriserede sundhedspersoner. Den særlige,

personligt betingede tilskudsordning om tilskud til behandling på

optræningscentret i Karlslunde, foreslås fortsat alene reguleret i

bekendtgørelse. Bestemmelsen er i øvrigt uændret.

Til nr. 3 og 7.

Bestemmelserne om Sygesikringens Forhandlingsudvalgs overenskomster

vedrørende offentlige tilskud efter sygesikringsloven udvides med nr. 3 og 7

til også at omfatte den nye § 8 a om tilskud til ernæringspræparater.

Til nr. 4, 6 og 8.

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af lov nr. 231 af 2.

april 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse.

Til nr. 5.

Med bestemmelsen udvides området, hvortil sundhedsministeren kan bemyndige

Sundhedsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser, til også at omfatte tilskud

til ernæringspræparater.

Til nr. 9.

Sygesikringsloven indeholder ikke hjemmel til forsøg, der fraviger lovens

regler.

Med det sigte at fremme modernisering af sygesikringsområdet foreslås

indsat en hjemmel til forsøg med nye organisations- og behandlingsformer,

ændrede tilskud og ændrede honoreringssystemer.

Det vil ofte være vanskeligt at forudse faglige og økonomiske konsekvenser

af ændringer, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemføre geografisk

afgrænsede forsøg, hvor erfaringer kan vurderes og videreformidles.

Ved stillingtagen til ansøgninger om forsøg skal der lægges afgørende vægt

på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd. Der skal endvidere

stilles kvalitetskrav til forsøgsprojekter og krav om evaluering.

Den foreslåede forsøgsbestemmelse svarer til forsøgsbestemmelsen i § 13 i

lov om tandpleje.

Skriftlig fremsættelse (26. marts 1988)

Sundhedsministeren (Carsten Koch):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget af fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Indførelse af tilskud til ernæringspræparater, forsøg m.v.).

(Lovforslag nr. L 16).

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 141, som blev

fremsat for Folketinget den 17. december 1997.

Med lovforslaget indføres tilskud fra den offentlige sygesikring til

lægeordinerede ernæringspræparater, således som det er foreslået i en rapport

af 10. september 1997, som en embedsmandsgruppe under Socialministeriet og

Sundhedsministeriet har udarbejdet vedrørende mulighederne for tilskud til

sondeernæring og andre ernæringspræparater.

Bl.a. patienter, der er behandlet for kræft i mund, svælg eller hals, kan

i en periode efter udskrivning fra sygehus ikke indtage almindelig kost, men

skal have ernæring via en sonde. Patientens udgifter til denne ernæring er i

gennemsnit 3.500 kr. om måneden.

Kun en mindre del af patienterne har mulighed for at få hjælp til denne

udgift efter den sociale lovgivning.

Det er hensigten at fastsætte sygesikringens tilskud til 60 procent af

patientens udgift til ernæringspræparater. For patienter, der udelukkende

indtager ernæringspræparater, vil egenbetalingen gennemsnitlig svare til

udgiften til sædvanlig kost.

For at ingen som følge af lovforslaget skal stilles ringere end hidtil,

opretholdes støttemulighederne i den sociale lovgivning.

Med lovforslaget indføres endvidere en hjemmel for sundhedsministeren til

at godkende forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede

tilskud og ændrede honoreringssystemer. Formålet er at muliggøre

modernisering af sygesikringsområdet, naturligvis under hensyn til borgernes

retssikkerhed og velfærd.

Endelig foreslås af ordensmæssige grunde, at der i loven indsættes en

udtrykkelig omtale af den offentlig sygesikrings ydelser i form af

psykologhjælp og fodterapi.

Efter 2. behandling den 28. april 1998

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 31. januar

1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, § 24 i lov nr.

1120 af 20. december 1995, § 3 i lov nr. 1228 af 27. december 1996, § 7 i lov

nr. 224 af 25. marts 1997 og § 36 i lov nr. 980 af 17. december 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2« til:

»§ 9, stk. 6«, og i stk. 2 ændres »§ 9, stk. 3«

til: »§ 9, stk. 7«.

2. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat

af sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en

læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.«

3. § 9 affattes således:

»§ 9. Den offentlige sygesikring yder efter retningslinjer

fastsat af Sundhedsstyrelsen tilskud til fysiurgisk behandling, der udføres

af en fysioterapeut efter henvisning fra en læge. Tilskud efter denne

bestemmelse ydes ikke til behandlinger på offentlige sygehuse eller på

sådanne private sygehuse eller klinikker, der modtager patienter til

fysiurgisk behandling efter overenskomst med offentlige sygehuse. Tilskud til

behandling hos fysioterapeut på klinik kan kun ydes, hvis klinikken er

godkendt af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner af

kommunalbestyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for klinikkens

indretning.

Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til psykologbehandling, der udføres af en psykolog

efter henvisning fra en læge.

Stk. 3. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til fodbehandling, der udføres af en fodterapeut

efter henvisning fra en læge.

Stk. 4. Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af

sundhedsministeren tilskud til kiropraktisk behandling, der udføres af en

kiropraktor, selv om der ikke foreligger henvisning fra en læge.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan bestemme, at tilskud også ydes til

anden behandling, der udføres efter henvisning fra en læge.

Stk. 6. Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, yder den

offentlige sygesikring tilskud til de ovennævnte behandlinger efter nærmere

regler, der fastsættes af sundhedsministeren.

Stk. 7. Til personer, der omfattes af § 2, stk. 2, yder den

offentlige sygesikring tilskud med samme beløb, som den skulle have afholdt

for en tilsvarende behandling af en person, der omfattes af § 2, stk.

1.«

4. § 12, stk. 1, affattes således:

»De nærmere vilkår for de ydelser, der efter sundhedsministerens

bestemmelser omfattes af loven, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., § 6, stk. 2, § 6,

stk. 3, 1. pkt., § 8, stk. 2, § 8 a og § 9, stk. 6, fastsættes ved

overenskomster afsluttet efter § 26, stk. 2.«

5. § 23, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De tilsvarende afgørelser træffes for Københavns og Frederiksberg

Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen.«

6. § 24, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte

bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 2, § 8 a, og § 9, stk. 6, udfærdiges af

ministeren.«

7. I § 24, stk. 4, udgår »(magistraten)» og

»(magistratens)».

8. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forhandlingsudvalget afslutter på den offentlige

sygesikrings vegne overenskomster med organisationer af læger m.fl. om

vilkårene for de i lovens §§ 6, 8, 8 a, 9 og 19 omhandlede ydelser. De nævnte

overenskomster har kun gyldighed efter denne lov, for så vidt de er godkendt

af sundhedsministeren.«

9. I § 26, stk. 1 og 4, og § 30, stk. 2,

ændres »Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse«

til: »Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.«

10. I § 26, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 1«

til: »§ 9, stk. 1-5«.

11. Efter § 28 a indsættes:

»§ 28 b. Sundhedsministeren kan godkende, at der iværksættes

forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og

ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne i sygesikringsloven kan

fraviges.

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på hensynet til

borgernes retssikkerhed og velfærd.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1998.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter