1997 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS SAMTYKKE TIL VEDTAGELSE AF AFGØRELSER OG RAMMEAFGØRELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at indhente Folketingets forudgående
samtykke til vedtagelse af afgørelser og rammeafgørelser i medfør af
Amsterdamtraktatens artikel K. 6.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af B 111,
folketingsåret 1997-98 (1. samling), Folketingets forhandlinger tillæg A,
side 3571, 3573.
Justitsministeriet antager i sin redegørelse for »visse
forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af
Amsterdamtraktaten« (1996-97 Europaudvalget, alm. del, bilag 1566, 6.
oktober 1997), at Amsterdamtraktatens afsnit VI (om politisamarbejde og
retligt samarbejde i straffesager) er et mellemstatsligt område, og at
vedtagelsen af dette afsnit i Amsterdamtraktaten derfor ikke kræver
anvendelse af grundlovens paragraf 20.
Hvis denne påstand er korrekt (hvilket efter forslagsstillernes opfattelse
dog er tvivlsomt, se nedenfor), så følger heraf, at Danmarks deltagelse i det
nævnte samarbejde vil være omfattet af grundlovens paragraf 19.
Dette skyldes det enkle forhold, at afgørelser og rammeafgørelser er
retsakter af samme folkeretlige karakter som konventioner og traktater. De er
bindende for landene. Det betyder, at ved vedtagelsen af en afgørelse eller
en rammeafgørelse påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at
gennemføre den pågældende retsakt.
Det er således vildledende, når regeringen i bemærkningerne til L 2
(Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fælleskaber (Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten om ændring af
Traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske
Fællesskaber og visse tilknyttede akter), fremsat den 7. oktober 1997,
Folketingets forhandlinger 1997-98 side 159, till. A side 2 ff.) skriver, at
afgørelser og rammeafgørelser skal tjene som afløsere for »fælles
aktioner«. »Fælles aktioner« er ikke i sig selv folkeretligt
Læs alt
bindende for landene. Det er derimod afgørelser og rammeafgørelser.
»Fælles aktioner« kan derfor i almindelighed vedtages, uden at
regeringen er forpligtet til at indhente Folketingets samtykke efter reglerne
i grundlovens paragraf 19, stk. 1. Det er derimod klart, at den folkeretlige
forpligtelse, som følger med vedtagelsen af en afgørelse eller
rammeafgørelse, kræver anvendelse af den foreskrevne fremgangsmåde i
grundlovens paragraf 19, stk. 1. Det betyder, at regeringen skal indhente
Folketingets samtykke. Dette gælder i alle de tilfælde, hvor Folketingets
medvirken er nødvendig, eller som er af større betydning. Det vil i praksis
omfatte de fleste rammeafgørelser og formentlig også næsten alle afgørelser.
Rammeafgørelser har som formål at give EU's medlemslande pligt til
at tilnærme deres love og administrative bestemmelser. Det følger heraf, at
Folketingets samtykke er nødvendigt i alle de tilfælde, hvor det drejer sig
om tilnærmelse af lovgivning - eller hvor tilnærmelsen af de administrative
bestemmelser fastlåser en retstilstand, som lovgivningsmagten i Danmark
derefter er afskåret fra at ændre.
Afgørelser kan f.eks. handle om regler for fremmed politis
virksomhed på dansk territorium. Der kan her være tale om folkeretlige
forpligtelser, hvis gennemførelse ikke alene kræver Folketingets samtykke,
men som forudsætter grundlovsændring.
Den sikreste og mest enkle løsning vil naturligvis være, at
Amsterdamtraktaten ikke træder i kraft. Men skulle den blive vedtaget, opstår
altså et forfatningsmæssigt problem. Det vil ikke fuldt ud kunne løses, men
nærværende beslutningsforslag vil dog afhjælpe en del af problemet.
Det forfatningsmæssigt sikreste vil være, at Folketinget fastslår, at
vedtagelse af afgørelser og rammeafgørelser i hvert enkelt tilfælde kræver
Folketingets samtykke efter grundlovens paragraf 19, stk. 1. I de tilfælde,
hvor en afgørelse vil indebære suverænitetsafgivelse, vil dette også give
Folketinget mulighed for at vurdere, om grundlovens paragraf 20 eller 88 skal
bringes i anvendelse.
I forhold til traktater og konventioner rejser der sig et særligt problem
i forbindelse med afgørelser og rammeafgørelser. De er nemlig folkeretligt
bindende, når Ministerrådet har vedtaget dem. Der vil ikke være mulighed for
at tage parlamentarisk forbehold, altså forbehold for ratifikation.
Derfor skal Folketingets samtykke foreligge inden den endelige vedtagelse.
Det vil ikke her være tilstrækkeligt med et forhandlingsmandat fra
Folketingets Europaudvalg. Folketingets samtykke efter grundlovens paragraf
19, stk. 1, kan jo kun gives til et bestemt, konkret forslag, hvis tekst er
endeligt fastlagt. Det vil derfor i hvert enkelt tilfælde være nødvendigt, at
Folketinget forudgående giver sit samtykke til den endelige tekst.
Som allerede nævnt kan det alvorligt betvivles, om det overhovedet er
muligt at fastholde den påstand, at afgørelser og rammeafgørelser er
mellemstatslige retsakter. I realiteten har de mere tilfælles med EU's
direktiver og forordninger, der er overstatslige retsakter. Der er i
retsvirkningen ingen afgørende forskel mellem et direktiv og en afgørelse
eller rammeafgørelse.
Det forekommer derfor helt overvejende sandsynligt, at afgørelser og
rammeafgørelser er retsakter af en karakter, som indebærer
suverænitetsafgivelse. Dette synspunkt vil regeringen imidlertid ikke
anerkende. Til gengæld må regeringen derfor efter forslagsstillernes
opfattelse være nødt til at erkende, at afgørelser og rammeafgørelser skal
behandles efter reglerne i grundlovens paragraf 19.
Skriftligt fremsættelse
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets samtykke til
vedtagelse af afgørelser og rammeafgørelser.
(Beslutningsforlag nr. B 6).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS SAMTYKKE TIL VEDTAGELSE AF AFGØRELSER OG RAMMEAFGØRELSER Retsinformation · 17. februar 1998
- Folketingets behandling af Amsterdamtraktaten Retsinformation · 22. februar 1999
- Beretning om Det Udenrigspolitiske Nævns inddragelse i sager vedrørende EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) Retsinformation · 24. april 2001
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- 1997 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UAFHÆNGIG VURDERING AF AMSTERDAMTRAKTATEN Retsinformation · 21. oktober 1997
- 1997 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UAFHÆNGIG VURDERING AF AMSTERDAMTRAKTATEN Retsinformation · 9. juli 1998