Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS SAMTYKKE TIL VEDTAGELSE AF AFGØRELSER OG RAMMEAFGØRELSER

1997/2 BSF 6Beslutningsforslag som fremsatFolketinget31. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at indhente Folketingets forudgående

samtykke til vedtagelse af afgørelser og rammeafgørelser i medfør af

Amsterdamtraktatens artikel K. 6.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af B 111,

folketingsåret 1997-98 (1. samling), Folketingets forhandlinger tillæg A,

side 3571, 3573.

Justitsministeriet antager i sin redegørelse for »visse

forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af

Amsterdamtraktaten« (1996-97 Europaudvalget, alm. del, bilag 1566, 6.

oktober 1997), at Amsterdamtraktatens afsnit VI (om politisamarbejde og

retligt samarbejde i straffesager) er et mellemstatsligt område, og at

vedtagelsen af dette afsnit i Amsterdamtraktaten derfor ikke kræver

anvendelse af grundlovens paragraf 20.

Hvis denne påstand er korrekt (hvilket efter forslagsstillernes opfattelse

dog er tvivlsomt, se nedenfor), så følger heraf, at Danmarks deltagelse i det

nævnte samarbejde vil være omfattet af grundlovens paragraf 19.

Dette skyldes det enkle forhold, at afgørelser og rammeafgørelser er

retsakter af samme folkeretlige karakter som konventioner og traktater. De er

bindende for landene. Det betyder, at ved vedtagelsen af en afgørelse eller

en rammeafgørelse påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at

gennemføre den pågældende retsakt.

Det er således vildledende, når regeringen i bemærkningerne til L 2

(Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske

Fælleskaber (Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten om ændring af

Traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske

Fællesskaber og visse tilknyttede akter), fremsat den 7. oktober 1997,

Folketingets forhandlinger 1997-98 side 159, till. A side 2 ff.) skriver, at

afgørelser og rammeafgørelser skal tjene som afløsere for »fælles

aktioner«. »Fælles aktioner« er ikke i sig selv folkeretligt

Læs alt

bindende for landene. Det er derimod afgørelser og rammeafgørelser.

»Fælles aktioner« kan derfor i almindelighed vedtages, uden at

regeringen er forpligtet til at indhente Folketingets samtykke efter reglerne

i grundlovens paragraf 19, stk. 1. Det er derimod klart, at den folkeretlige

forpligtelse, som følger med vedtagelsen af en afgørelse eller

rammeafgørelse, kræver anvendelse af den foreskrevne fremgangsmåde i

grundlovens paragraf 19, stk. 1. Det betyder, at regeringen skal indhente

Folketingets samtykke. Dette gælder i alle de tilfælde, hvor Folketingets

medvirken er nødvendig, eller som er af større betydning. Det vil i praksis

omfatte de fleste rammeafgørelser og formentlig også næsten alle afgørelser.

Rammeafgørelser har som formål at give EU's medlemslande pligt til

at tilnærme deres love og administrative bestemmelser. Det følger heraf, at

Folketingets samtykke er nødvendigt i alle de tilfælde, hvor det drejer sig

om tilnærmelse af lovgivning - eller hvor tilnærmelsen af de administrative

bestemmelser fastlåser en retstilstand, som lovgivningsmagten i Danmark

derefter er afskåret fra at ændre.

Afgørelser kan f.eks. handle om regler for fremmed politis

virksomhed på dansk territorium. Der kan her være tale om folkeretlige

forpligtelser, hvis gennemførelse ikke alene kræver Folketingets samtykke,

men som forudsætter grundlovsændring.

Den sikreste og mest enkle løsning vil naturligvis være, at

Amsterdamtraktaten ikke træder i kraft. Men skulle den blive vedtaget, opstår

altså et forfatningsmæssigt problem. Det vil ikke fuldt ud kunne løses, men

nærværende beslutningsforslag vil dog afhjælpe en del af problemet.

Det forfatningsmæssigt sikreste vil være, at Folketinget fastslår, at

vedtagelse af afgørelser og rammeafgørelser i hvert enkelt tilfælde kræver

Folketingets samtykke efter grundlovens paragraf 19, stk. 1. I de tilfælde,

hvor en afgørelse vil indebære suverænitetsafgivelse, vil dette også give

Folketinget mulighed for at vurdere, om grundlovens paragraf 20 eller 88 skal

bringes i anvendelse.

I forhold til traktater og konventioner rejser der sig et særligt problem

i forbindelse med afgørelser og rammeafgørelser. De er nemlig folkeretligt

bindende, når Ministerrådet har vedtaget dem. Der vil ikke være mulighed for

at tage parlamentarisk forbehold, altså forbehold for ratifikation.

Derfor skal Folketingets samtykke foreligge inden den endelige vedtagelse.

Det vil ikke her være tilstrækkeligt med et forhandlingsmandat fra

Folketingets Europaudvalg. Folketingets samtykke efter grundlovens paragraf

19, stk. 1, kan jo kun gives til et bestemt, konkret forslag, hvis tekst er

endeligt fastlagt. Det vil derfor i hvert enkelt tilfælde være nødvendigt, at

Folketinget forudgående giver sit samtykke til den endelige tekst.

Som allerede nævnt kan det alvorligt betvivles, om det overhovedet er

muligt at fastholde den påstand, at afgørelser og rammeafgørelser er

mellemstatslige retsakter. I realiteten har de mere tilfælles med EU's

direktiver og forordninger, der er overstatslige retsakter. Der er i

retsvirkningen ingen afgørende forskel mellem et direktiv og en afgørelse

eller rammeafgørelse.

Det forekommer derfor helt overvejende sandsynligt, at afgørelser og

rammeafgørelser er retsakter af en karakter, som indebærer

suverænitetsafgivelse. Dette synspunkt vil regeringen imidlertid ikke

anerkende. Til gengæld må regeringen derfor efter forslagsstillernes

opfattelse være nødt til at erkende, at afgørelser og rammeafgørelser skal

behandles efter reglerne i grundlovens paragraf 19.

Skriftligt fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets samtykke til

vedtagelse af afgørelser og rammeafgørelser.

(Beslutningsforlag nr. B 6).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter