Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE

1991/1 LSF 44Lovforslag som fremsatFolketinget8. oktober 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages

følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »kortvarig« ordene:

»og/eller utilstrækkelig«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter

»kortvarig«: », utilstrækkelig«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den samlede bevilling til voksenuddannelsesstøtte

opdeles i to puljer. Den ene pulje anvendes i de tilfælde, hvor der ansættes

en længerevarende ledig som erstatning for den person, der modtager udvidet

voksenuddannelsesstøtte i arbejdstiden. Den anden pulje anvendes i øvrige

tilfælde.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 2. punktum som nyt

punktum:

»I de tilfælde, hvor en længerevarende ledig vikarierer på en privat

virksomhed for den ansatte, der modtager udvidet voksenuddannelsesstøtte,

ydes støtten til arbejdsgiveren, der udbetaler den ansatte fuld

løngodtgørelse i kursusperioden.«

5. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. I de tilfælde, hvor en længerevarende ledig

vikarierer for den person på en privat virksomhed, der modtager

voksenuddannelsesstøtte, kan der udbetales udvidet voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. Udvidet voksenuddannelsesstøtte består af

voksenuddannelsesstøtte plus et tillæg fastsat af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samarbejde med

arbejdsministeren regler for, hvem der i denne sammenhæng kan regnes for

længerevarende ledig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

Læs alt

6. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk.

2« til: »stk. 5«.

7. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Når der ansættes en længerevarende ledig på en

privat virksomhed som erstatning for den person, der modtager udvidet

voksenuddannelsesstøtte, kan støtten ydes i op til 32 uger på heltid.«

Stk. 3, 4, 5 og 6 bliver herefter stk. 4, 5, 6 og 7.

8. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.

5« til: »stk. 6«.

9. Efter § 4 indsættes som nye paragraffer:

»§ 4 a. Såfremt der kan anvises en kvalificeret

erstatningsarbejdskraft for perioden, i hvilken der ydes

voksenuddannelsesstøtte eller udvidet voksenuddannelsesstøtte, skal

arbejdsgiveren give den ansatte orlov med ret til at vende tilbage til

arbejdspladsen i samme eller tilsvarende job.

§ 4 b. En del af bevillingen til voksenuddannelsesstøtte og

udvidet voksenuddannelsesstøtte afsættes til forsøgs- og

udviklingsarbejde.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Loven om voksenuddannelsesstøtte (VUS) fra 1989 har banet vejen for, at

voksne kortuddannede i arbejde har kunnet deltage i voksenundervisning og

folkeoplysning i arbejdstiden. Ifølge den evaluering, der blev foretaget

efter det første år, fungerer ordningen til både undervisningsdeltagernes og

virksomhedernes fulde tilfredshed. Der kan peges på såvel et udbytte i

forhold til arbejde som til tilværelsen i øvrigt. For første gang nogen sinde

er det lykkedes i praksis at opbygge en ordning, som vender uddannelseskøen

efter princippet: De voksne, der i forvejen har fået mindst uddannelse,

prioriteres højest.

Derudover har voksenuddannelsesstøtteordningen også en

beskæftigelsesmæssig effekt. Når en beskæftiget for en tid forlader

arbejdspladsen, træder en ledig ofte i stedet. I tal må det på baggrund af de

eksisterende undersøgelser anslås, at de næsten 7000 beskæftigede, der har

benyttet ordningen siden starten, har udvirket, at op imod 3000 ledige har

kunnet forlade arbejdsløshedskøen for at komme i beskæftigelse i kortere

eller længere tid.

Endvidere er voksenuddannelsesstøtten kendetegnet ved en meget enkel og

ubureaukratisk administration.

Alt i alt er ordningen forløbet så godt, at der er grund til at gøre den

permanent i forbindelse med den lovrevision i folketingsåret 1991-92, der

blev besluttet ved lovens vedtagelse. Erfaringerne viser, at lovens

intentioner holder i praksis, og derfor må lovrevisionen fastholde

lovgivningens hidtidige sigte, samtidig med at den må styrke de

udviklingslinier, der i øvrigt har tegnet sig i tilknytning til de indhøstede

erfaringer.

Det gælder ikke mindst de positive erfaringer med den praktiserede

kombination af uddannelse og jobrotation.

I lyset af den beskæftigelsesmæssige situation må der derfor først og

fremmest satses på en enkel ordning for uddannelse/jobrotation. Hver fjerde

kommune og mellem 20-30 større virksomheder har allerede taget initiativ til

en sådan ordning. Langvarigt ledige overtager arbejdspladserne, når

virksomhedernes medarbejdere deltager i undervisning. Resultatet er

»rigtig« beskæftigelse for de ledige, og de ansatte får en

nødvendig forbedring af deres kvalifikationer, ligesom virksomhederne går

styrket ud i konkurrencen.

På den baggrund bør lovens målsætning udvides til også at støtte de

virksomheder, der ønsker at ansætte længerevarende ledige i stedet for de

medarbejdere, som får voksenuddannelsesstøtte.

Midlet er en udvidelse af voksenuddannelsesstøtten. Det vil indebære, at

voksenuddannelsesstøtten forhøjes, når virksomheden kan dokumentere at have

ansat en længerevarende ledig i stedet for den ansatte, der deltager i

undervisning.

I de tilfælde, hvor der bevilges udvidet voksenuddannelsesstøtte (UVUS),

ydes den direkte til virksomheden, der udbetaler den ansatte fuld

lønkompensation i kursusperioden. Beløbet, der udbetales til virksomheden,

fastlægges af kulturministeren under hensyntagen til, at det skal gøres

attraktivt for virksomheden at ansætte en længerevarende ledig i stedet for

den ansatte, der er under uddannelse. Forskellen mellem det beløb, der

udbetales i tilskud, og den løn, der udbetales den ansatte i kursusperioden,

tilfalder virksomheden som kompensation for ekstraudgifter i forbindelse med

at have ansat en længerevarende ledig.

Med henblik på såvel at øge de ansattes uddannelsesmuligheder som at

fremme den beskæftigelsesmæssige effekt forlænges perioden, i hvilken der kan

ydes voksenuddannelsesstøtte fra 16 uger til 32 uger i de tilfælde, hvor der

ansættes en længerevarende ledig som vikar.

For at øge de lediges beskæftigelsesmæssige muligheder i den private

sektor gælder den forhøjede støttemulighed kun i forbindelse med

længerevarende ansættelse som vikarer her.

De igangværende initiativer vedrørende uddannelse/jobrotation finansieres

gennem en kombination af voksenuddannelsesstøtte og uddannelses- og

arbejdstilbud (UTB/ATB), hvilket indebærer et ikke uvæsentligt og, kunne det

tilføjes, unødigt administrativt besvær med flere offentlige myndigheder

indblandet.

Formålet med denne del af lovforslaget er at gøre ordningen lettere

anvendelig - og mere attraktiv - for virksomhederne med henblik på at

iværksætte en omfattende efteruddannelse af de ansatte og derigennem frigøre

et betydeligt antal arbejdspladser til de længerevarende ledige.

Det skal fortsat være muligt at kunne modtage voksenuddannelsesstøtte,

uden at der ansættes en ledig som vikar, men i disse tilfælde er

støtteniveauet som under den nugældende lov.

Størrelsen af bevillingen fastlægges i forbindelse med de årlige

finanslove. Bevillingen opdeles i to hovedområder: en pulje, som anvendes i

de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig som vikar, og en anden

pulje, som benyttes, hvor dette ikke praktiseres. De offentlige merudgifter

ved den foreslåede udvidelse af loven i tilslutning til den første pulje, som

åbner for uddannelse/jobrotation, er forskellen mellem de bevillinger, der

skulle have været udbetalt i dagpenge til ledige, og det beløb, der udbetales

til virksomhederne. Såfremt dette beløb ligger på et niveau som beskrevet i

bemærkningerne til lovforslagets nr. 4-5, vil 30.000 ansatte kunne deltage i

undervisning i 16 uger med fuld lønkompensation, og samme antal

længerevarende ledige vil kunne komme i »rigtig« beskæftigelse i

samme periode for under 1 mia. kr. i ekstraomkostninger for det offentlige.

Hertil kommer omkostningerne ved at iværksætte uddannelsestilbudene. Tallet

30.000 svarer næsten til antallet af UTB-berettigede langtidsledige i 1991.

Målet er, at der i forbindelse med finanslovsforslaget for 1992 skal

træffes beslutning om en mærkbar forøgelse af bevillingen til denne lov.

Uddannelsestilbudene finansieres fortsat i forbindelse med de forskellige

lovgivninger, hvorunder de hører hjemme.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Foruden at gælde for personer med en kortvarig uddannelse udvides loven

også til at omfatte personer med utilstrækkelig uddannelse, for eksempel i de

tilfælde, hvor en erhvervsuddannelse er blevet forældet i forhold til

arbejdslivets aktuelle kvalifikationskrav.

Til nr. 4-5

Størrelsen af den udvidede voksenuddannelsesstøtte fastsættes af

kulturministeren. Udgangspunktet tages i højeste dagpengesats plus et tillæg

mindst svarende til de nuværende løntilskudsordninger i forbindelse med, at

længerevarende ledige ansættes i et arbejdstilbud. (I 1991 ca. 40 kr. pr.

time).

I de tilfælde, hvor der ydes udvidet voksenuddannelsesstøtte, udbetales

det samlede tilskud til arbejdsgiveren, der står for lønudbetaling m.v. For

også fremover at sikre den billigste administration af ordningen foreslås

det, at der udbetales et ensartet tilskud til virksomhederne, uanset

forskelle i lønniveau.

Til nr. 7

Ved at udvide orlovsperioden til uddannelse øges mulighederne for både at

indsætte en længerevarende ledig som vikar og for, at den ansatte får et godt

udbytte af undervisningen. Perioden, i hvilken der kan gives støtte, udvides

derfor til 32 uger i de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig

som vikar for den ansatte, der deltager i undervisning med

voksenuddannelsesstøtte.

Til nr. 9

Ad den foreslåede § 4 a

Orlov til uddannelse aftales almindeligvis mellem arbejdsgiveren og den

ansatte under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Sådan bør det

fortsat være. For at sikre mere ensartede muligheder for at vikariere i job,

der bliver ledige i forbindelse med deltagelse i undervisning, foreslås loven

udvidet således, at når der kan anvises en passende erstatningsarbejdskraft,

vil grunden til ikke at give fri til uddannelse ikke være til stede. Det er

dog op til arbejdsgiveren, om den udpegede erstatningsarbejdskraft skal

ansættes.

Ad den foreslåede § 4 b

Erfaringerne viser, at det fortsat er nødvendigt med midler til forsøgs-

og udviklingsarbejde i forbindelse med udvikling af nye undervisningstilbud,

informationsarbejde m.v.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter