1991 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »kortvarig« ordene:
»og/eller utilstrækkelig«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»kortvarig«: », utilstrækkelig«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den samlede bevilling til voksenuddannelsesstøtte
opdeles i to puljer. Den ene pulje anvendes i de tilfælde, hvor der ansættes
en længerevarende ledig som erstatning for den person, der modtager udvidet
voksenuddannelsesstøtte i arbejdstiden. Den anden pulje anvendes i øvrige
tilfælde.«
Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 2. punktum som nyt
punktum:
»I de tilfælde, hvor en længerevarende ledig vikarierer på en privat
virksomhed for den ansatte, der modtager udvidet voksenuddannelsesstøtte,
ydes støtten til arbejdsgiveren, der udbetaler den ansatte fuld
løngodtgørelse i kursusperioden.«
5. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. I de tilfælde, hvor en længerevarende ledig
vikarierer for den person på en privat virksomhed, der modtager
voksenuddannelsesstøtte, kan der udbetales udvidet voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3. Udvidet voksenuddannelsesstøtte består af
voksenuddannelsesstøtte plus et tillæg fastsat af kulturministeren.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samarbejde med
arbejdsministeren regler for, hvem der i denne sammenhæng kan regnes for
længerevarende ledig.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
Læs alt
6. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk.
2« til: »stk. 5«.
7. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Når der ansættes en længerevarende ledig på en
privat virksomhed som erstatning for den person, der modtager udvidet
voksenuddannelsesstøtte, kan støtten ydes i op til 32 uger på heltid.«
Stk. 3, 4, 5 og 6 bliver herefter stk. 4, 5, 6 og 7.
8. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.
5« til: »stk. 6«.
9. Efter § 4 indsættes som nye paragraffer:
»§ 4 a. Såfremt der kan anvises en kvalificeret
erstatningsarbejdskraft for perioden, i hvilken der ydes
voksenuddannelsesstøtte eller udvidet voksenuddannelsesstøtte, skal
arbejdsgiveren give den ansatte orlov med ret til at vende tilbage til
arbejdspladsen i samme eller tilsvarende job.
§ 4 b. En del af bevillingen til voksenuddannelsesstøtte og
udvidet voksenuddannelsesstøtte afsættes til forsøgs- og
udviklingsarbejde.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Loven om voksenuddannelsesstøtte (VUS) fra 1989 har banet vejen for, at
voksne kortuddannede i arbejde har kunnet deltage i voksenundervisning og
folkeoplysning i arbejdstiden. Ifølge den evaluering, der blev foretaget
efter det første år, fungerer ordningen til både undervisningsdeltagernes og
virksomhedernes fulde tilfredshed. Der kan peges på såvel et udbytte i
forhold til arbejde som til tilværelsen i øvrigt. For første gang nogen sinde
er det lykkedes i praksis at opbygge en ordning, som vender uddannelseskøen
efter princippet: De voksne, der i forvejen har fået mindst uddannelse,
prioriteres højest.
Derudover har voksenuddannelsesstøtteordningen også en
beskæftigelsesmæssig effekt. Når en beskæftiget for en tid forlader
arbejdspladsen, træder en ledig ofte i stedet. I tal må det på baggrund af de
eksisterende undersøgelser anslås, at de næsten 7000 beskæftigede, der har
benyttet ordningen siden starten, har udvirket, at op imod 3000 ledige har
kunnet forlade arbejdsløshedskøen for at komme i beskæftigelse i kortere
eller længere tid.
Endvidere er voksenuddannelsesstøtten kendetegnet ved en meget enkel og
ubureaukratisk administration.
Alt i alt er ordningen forløbet så godt, at der er grund til at gøre den
permanent i forbindelse med den lovrevision i folketingsåret 1991-92, der
blev besluttet ved lovens vedtagelse. Erfaringerne viser, at lovens
intentioner holder i praksis, og derfor må lovrevisionen fastholde
lovgivningens hidtidige sigte, samtidig med at den må styrke de
udviklingslinier, der i øvrigt har tegnet sig i tilknytning til de indhøstede
erfaringer.
Det gælder ikke mindst de positive erfaringer med den praktiserede
kombination af uddannelse og jobrotation.
I lyset af den beskæftigelsesmæssige situation må der derfor først og
fremmest satses på en enkel ordning for uddannelse/jobrotation. Hver fjerde
kommune og mellem 20-30 større virksomheder har allerede taget initiativ til
en sådan ordning. Langvarigt ledige overtager arbejdspladserne, når
virksomhedernes medarbejdere deltager i undervisning. Resultatet er
»rigtig« beskæftigelse for de ledige, og de ansatte får en
nødvendig forbedring af deres kvalifikationer, ligesom virksomhederne går
styrket ud i konkurrencen.
På den baggrund bør lovens målsætning udvides til også at støtte de
virksomheder, der ønsker at ansætte længerevarende ledige i stedet for de
medarbejdere, som får voksenuddannelsesstøtte.
Midlet er en udvidelse af voksenuddannelsesstøtten. Det vil indebære, at
voksenuddannelsesstøtten forhøjes, når virksomheden kan dokumentere at have
ansat en længerevarende ledig i stedet for den ansatte, der deltager i
undervisning.
I de tilfælde, hvor der bevilges udvidet voksenuddannelsesstøtte (UVUS),
ydes den direkte til virksomheden, der udbetaler den ansatte fuld
lønkompensation i kursusperioden. Beløbet, der udbetales til virksomheden,
fastlægges af kulturministeren under hensyntagen til, at det skal gøres
attraktivt for virksomheden at ansætte en længerevarende ledig i stedet for
den ansatte, der er under uddannelse. Forskellen mellem det beløb, der
udbetales i tilskud, og den løn, der udbetales den ansatte i kursusperioden,
tilfalder virksomheden som kompensation for ekstraudgifter i forbindelse med
at have ansat en længerevarende ledig.
Med henblik på såvel at øge de ansattes uddannelsesmuligheder som at
fremme den beskæftigelsesmæssige effekt forlænges perioden, i hvilken der kan
ydes voksenuddannelsesstøtte fra 16 uger til 32 uger i de tilfælde, hvor der
ansættes en længerevarende ledig som vikar.
For at øge de lediges beskæftigelsesmæssige muligheder i den private
sektor gælder den forhøjede støttemulighed kun i forbindelse med
længerevarende ansættelse som vikarer her.
De igangværende initiativer vedrørende uddannelse/jobrotation finansieres
gennem en kombination af voksenuddannelsesstøtte og uddannelses- og
arbejdstilbud (UTB/ATB), hvilket indebærer et ikke uvæsentligt og, kunne det
tilføjes, unødigt administrativt besvær med flere offentlige myndigheder
indblandet.
Formålet med denne del af lovforslaget er at gøre ordningen lettere
anvendelig - og mere attraktiv - for virksomhederne med henblik på at
iværksætte en omfattende efteruddannelse af de ansatte og derigennem frigøre
et betydeligt antal arbejdspladser til de længerevarende ledige.
Det skal fortsat være muligt at kunne modtage voksenuddannelsesstøtte,
uden at der ansættes en ledig som vikar, men i disse tilfælde er
støtteniveauet som under den nugældende lov.
Størrelsen af bevillingen fastlægges i forbindelse med de årlige
finanslove. Bevillingen opdeles i to hovedområder: en pulje, som anvendes i
de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig som vikar, og en anden
pulje, som benyttes, hvor dette ikke praktiseres. De offentlige merudgifter
ved den foreslåede udvidelse af loven i tilslutning til den første pulje, som
åbner for uddannelse/jobrotation, er forskellen mellem de bevillinger, der
skulle have været udbetalt i dagpenge til ledige, og det beløb, der udbetales
til virksomhederne. Såfremt dette beløb ligger på et niveau som beskrevet i
bemærkningerne til lovforslagets nr. 4-5, vil 30.000 ansatte kunne deltage i
undervisning i 16 uger med fuld lønkompensation, og samme antal
længerevarende ledige vil kunne komme i »rigtig« beskæftigelse i
samme periode for under 1 mia. kr. i ekstraomkostninger for det offentlige.
Hertil kommer omkostningerne ved at iværksætte uddannelsestilbudene. Tallet
30.000 svarer næsten til antallet af UTB-berettigede langtidsledige i 1991.
Målet er, at der i forbindelse med finanslovsforslaget for 1992 skal
træffes beslutning om en mærkbar forøgelse af bevillingen til denne lov.
Uddannelsestilbudene finansieres fortsat i forbindelse med de forskellige
lovgivninger, hvorunder de hører hjemme.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Foruden at gælde for personer med en kortvarig uddannelse udvides loven
også til at omfatte personer med utilstrækkelig uddannelse, for eksempel i de
tilfælde, hvor en erhvervsuddannelse er blevet forældet i forhold til
arbejdslivets aktuelle kvalifikationskrav.
Til nr. 4-5
Størrelsen af den udvidede voksenuddannelsesstøtte fastsættes af
kulturministeren. Udgangspunktet tages i højeste dagpengesats plus et tillæg
mindst svarende til de nuværende løntilskudsordninger i forbindelse med, at
længerevarende ledige ansættes i et arbejdstilbud. (I 1991 ca. 40 kr. pr.
time).
I de tilfælde, hvor der ydes udvidet voksenuddannelsesstøtte, udbetales
det samlede tilskud til arbejdsgiveren, der står for lønudbetaling m.v. For
også fremover at sikre den billigste administration af ordningen foreslås
det, at der udbetales et ensartet tilskud til virksomhederne, uanset
forskelle i lønniveau.
Til nr. 7
Ved at udvide orlovsperioden til uddannelse øges mulighederne for både at
indsætte en længerevarende ledig som vikar og for, at den ansatte får et godt
udbytte af undervisningen. Perioden, i hvilken der kan gives støtte, udvides
derfor til 32 uger i de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig
som vikar for den ansatte, der deltager i undervisning med
voksenuddannelsesstøtte.
Til nr. 9
Ad den foreslåede § 4 a
Orlov til uddannelse aftales almindeligvis mellem arbejdsgiveren og den
ansatte under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Sådan bør det
fortsat være. For at sikre mere ensartede muligheder for at vikariere i job,
der bliver ledige i forbindelse med deltagelse i undervisning, foreslås loven
udvidet således, at når der kan anvises en passende erstatningsarbejdskraft,
vil grunden til ikke at give fri til uddannelse ikke være til stede. Det er
dog op til arbejdsgiveren, om den udpegede erstatningsarbejdskraft skal
ansættes.
Ad den foreslåede § 4 b
Erfaringerne viser, at det fortsat er nødvendigt med midler til forsøgs-
og udviklingsarbejde i forbindelse med udvikling af nye undervisningstilbud,
informationsarbejde m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 21. februar 1990
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2667 af 22. november 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren EU-lovgivning · 22. november 2023
- 1992 LSF 343 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VOKSENUDDANNELSE Retsinformation · 5. august 1993
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 EU-lovgivning · 13. november 2019
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet EU-lovgivning · 7. juli 2021
- 1992 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (UDVIDELSE AF REGLERNE OM UDDANNELSE OG JOBROTATION FOR PRIVATANSATTE M.V.) Retsinformation · 19. april 1993