1991 LSF 265 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG EFTERSKOLER (INDFØRELSE AF KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL BIDRAGSORDNING FOR EFTERSKOLEELEVER OG OBLIGATORISK KOMMUNAL ELEVSTØTTE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, som ændret ved § 25 i lov nr.
371 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 indsættes:
»Kapitel 3 a
Kommunale og amtskommunale bidrag
for efterskoleelever
§ 12. a. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor
eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før
bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune, hvori
bopælskommunen ligger (bopælsamtskommunen).
§ 12 b. Bopælskommunen betaler bidrag til staten for hver elev
under 18 år, der er optaget på en efterskole.
Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 12 c. Bopælsamtskommunen betaler bidrag til staten for elever
med svære handicap, som er optaget på en efterskole, og for hvem
Kulturministeriet har godkendt ekstra lærertimer og hjælpemidler.
Stk. 2. Amtskommunens bidrag fastsættes som svarende til statens
budgetterede tilskud pr. elev for udgifter til ekstra lærertimer og
hjælpemidler.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregningen
af og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 12 d. Bopælskommunen og bopælsamtskommunen kan kræve refusion af
bidraget i henhold til §§ 12 b og c fra en anden kommune eller amtskommune
for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og
amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.
§ 12 e. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud
Læs alt
til kommunerne og amtskommunerne for kommunernes og amtskommunernes udgifter
i forbindelse med bidragsordningens indførelse.«
2. Efter § 16 indsættes i kapitel 4 :
» § 16 a. Til nedbringelse af elevbetalingen giver kommunerne
elevstøtte til elever på efterskoler, som opfylder de i § 14 nævnte
aldersbetingelser.
Stk. 2. Elevstøtten ydes med et fast ugentligt beløb til hver
elev. Støttebeløbet fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om støtten.
Stk. 4. Statens generelle tilskud til kommunerne for 1993 og de
følgende år forhøjes med 86,3 mio. kr. i 1992-pris- og lønniveau.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, som ændret ved § 25 i lov nr.
371 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 indsættes:
»Kapitel 3 a
Kommunale og amtskommunale bidrag
for efterskoleelever
§ 12. a. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor
eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før
bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune, hvori
bopælskommunen ligger (bopælsamtskommunen).
§ 12 b. Bopælskommunen betaler bidrag til staten for hver elev
under 18 år, der er optaget på en efterskole.
Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 12 c. Bopælsamtskommunen betaler bidrag til staten for elever
med svære handicap, som er optaget på en efterskole, og for hvem
Kulturministeriet har godkendt ekstra lærertimer og hjælpemidler.
Stk. 2. Amtskommunens bidrag fastsættes som svarende til statens
budgetterede tilskud pr. elev for udgifter til ekstra lærertimer og
hjælpemidler.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregningen
af og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 12 d. Bopælskommunen og bopælsamtskommunen kan kræve refusion af
bidraget i henhold til §§ 12 b og c fra en anden kommune eller amtskommune
for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og
amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.
§ 12 e. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud
til kommunerne og amtskommunerne for kommunernes og amtskommunernes udgifter
i forbindelse med bidragsordningens indførelse.«
2. Efter § 16 indsættes i kapitel 4 :
» § 16 a. Til nedbringelse af elevbetalingen giver kommunerne
elevstøtte til elever på efterskoler, som opfylder de i § 14 nævnte
aldersbetingelser.
Stk. 2. Elevstøtten ydes med et fast ugentligt beløb til hver
elev. Støttebeløbet fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om støtten.
Stk. 4. Statens generelle tilskud til kommunerne for 1993 og de
følgende år forhøjes med 86,3 mio. kr. i 1992-pris- og lønniveau.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lovforslaget indføres en kommunal og amtskommunal bidragsordning for
elever på efterskoler. Samtidig indføres en pligt for kommunerne til at give
elevstøtte til efterskoleelever.
Forslaget er et led i aftalen om finanslov 1992.
Ved lovforslaget gøres kommunerne og amtskommunerne økonomisk
medansvarlige for efterskolernes drift, og kommunerne forpligtes til at
deltage i finansieringen af efterskoleelevers opholdsudgifter.
En kommunal bidragsordning
En kommunal bidragsordning kendes fra de øvrige private skolers område. I
1974 indførtes en kommunal bidragsordning for bl.a. friskoler og private
grundskoler. De gældende bidragsordninger for de private skoler under
Undervisnings- og Forskningsministeriet er beskrevet i lov nr. 214 af 5.
april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private
skoler og kurser og i lov nr. 411 af 6. juni 1991 om friskoler og private
grundskoler m.v. Bidragsordningen for de frie grundskoler omfatter børn i
børnehaveklasse og 1.-10. klasse.
Bidragsordningen blev indført i forbindelse med, at statens tilskud til
folkeskolen m.v. blev omlagt til bloktilskud, og kommunerne overtog hele
finansieringen af folkeskolen. Staten skulle i pricippet holdes skadesløs for
de udgifter, som rettelig påhviler kommunerne og amtskommunerne.
Bidragsordningen har ikke omfattet efterskoler. Antallet af
efterskoleelever var i begyndelsen af 1970erne beskedent, og det antoges, at
kommunerne ikke var fristet til at løse deres undervisningsopgaver gennem
denne skoleform.
De forhold, som i sin tid var bestemmende for at holde efterskolerne uden
for en bidragsordning, har ændret sig betydeligt.
I skoleåret 1972/73 havde efterskolerne 6.750 årselever. I finansåret 1991
havde efterskolerne ca. 17.300 årselever.
Alene i årene 1981-91 er antallet af efterskoleelever vokset fra ca.
13.000 til ca. 17.300. Denne stigende tilgang af efterskoleelever har
medført, at staten har overtaget finansieringen af en undervisning, som ved
en anden skoleform ville have påhvilet kommunerne helt eller delvist.
Kommunerne udmåler i stigende omfang bevillingerne til deres folkeskoler
efter et taksameterprincip og får dermed automatisk en besparelse på
folkeskoleudgifterne, der væsentligt overstiger det bidragsbeløb, kommunerne
skal betale til staten, hver gang en elev overgår til efterskole.
Amtskommunernes bidrag foreslås fastsat sådan, at det dækker de udgifter,
som staten i medfør af lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, har til ekstra timer og
hjælpemidler til svært handicappede elever. Dette svarer til den
amtskommunale bidragsordning for de frie grundskoler.
Almindelig specialundervsining af efterskoleelever er hidtil finansieret
af staten i form af ekstra lærerløntimer til skoler med særlige tilbud til
læsehandicappede elever og af kommunerne i form af støttetimer til elever på
øvrige efterskoler.
Den statslige bevilling til rammetilskud til efterskoler tænkes forhøjet
med et beløb svarende til det, som kommunerne hidtil har betalt til ekstra
støttetimer.
En obligatorisk kommunal elevstøtteordning
Kommunerne yder i dag frivillig elevstøtte til elever på efterskoler.
Kommunernes støttepraksis er meget forskellig, nogle kommuner yder
indtægtsbestemt støtte, andre et fast beløb pr. elev, og nogle giver ingen
elevstøtte. Denne praksis har stillet efterskoleeleverne meget ulige.
Med forslaget om en obligatorisk kommunal elevstøtte efter centralt
fastsatte regler opnås, at efterskoleelevernes støttemuligheder er uafhængig
af deres bopælskommune.
Den kommunale elevstøtte foreslås ydet med et fast beløb pr. uge.
Der vil fortsat være hjemmel til at yde frivillig kommunal elevstøtte.
Egenbetaling
I forbindelse med indførelse af obligatorisk kommunal elevstøtte og
omlægning af den indtægtsbestemte statslige elevstøtte vil der blive fastsat
regler om, at forældrenes egenbetaling i 1993 skal udgøre mindst 7.400 kr.
for et skoleår.
Økonomiske konsekvenser
En kommunal bidragsordning
Det forudsættes, at det kommunale bidrag i 1993 fastsættes til 8.100 kr.
pr. elev.
I finansåret 1992 forventes elevtallet på efterskolerne at udgøre 17.250.
Med et tilsvarende elevtal på efterskolerne i 1993 og et bidrag på 8.100
kr. pr. elev vil kommunernes udgift beløbe sig til i alt ca. 139,7 mio. kr. i
1993.
Ifølge finanslovsforliget ydes der ikke kommuner og amtskommuner
kompensation i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip for udgifter til
bidragsordningen. Dette skal ses på baggrund af, at indførelse af
bidragsordningen ikke medfører reelle merudgifter for kommunerne.
Kommunerne betaler i dag frivilligt et antal støttetimer m.v. til
efterskoleelever med behov for specialundervisning o.l. til en samlet udgift
på ca. 9 mio. kr. Den statslige bevilling til rammetilskud til efterskoler
tænkes forhøjet med et tilsvarende beløb.
Det amtskommunale bidrag vil på grundlag af opgørelser fra 1990 skulle
dække udgifter på ca. 5,5 mio. kr. til ca. 28.500 lærertimer og på ca.
200.000 kr. til hjælpemidler.
En obligatorisk kommunal elevstøtteordning
Den frivillige kommunale elevstøtte udgør i dag i gennemsnit godt 5.000
kr. pr. elev eller i alt ca. 89 mio. kr., men har været ydet med meget
forskellige beløb fra kommune til kommune.
For at sikre ensartede økonomiske vilkår for eleverne fastsættes den
obligatoriske kommunale elevstøtte til et beløb, der svarer til elevstøtten i
kommuner med højere elevstøtte end gennemsnittet. Elevstøtten agtes i 1993
fastsat til 250 kr. ugentlig, svarende til 10.000 kr. for et efterskoleophold
på 40 uger.
Den kommunale elevstøtte forhøjes således med ca. 5.000 kr. pr.
efterskoleelev i forhold til den frivillige kommunale elevstøtte idag.
Statens generelle tilskud til kommunerne forhøjes derfor med 86,3 mio. kr.
(1992-pris- og lønniveau), så kommunerne får fuld kompensation for de reelle
merudgifter til elevstøtten, jf. Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Statens netteoprovenu
Hvis statens nettoproveu ved ordningen i 1993 overstiger 50 mio. kr., er
det aftalt, at forskelsbeløbet efter forhandling mellem forligsparterne
anvendes til et formål, der tilgodeser kommunale interesser.
Amtskommunernes bidrag for svært handicappede elever forudsættes ikke
indregnet i statens nettoprovenu.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget indebærer en forøgelse af den statslige administration
svarende til 1 årsværk. Merudgiften holdes inden for Kulturministeriets
rammer.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til § 12 a
Bidragsopkrævningen tænkes udformet sådan, at staten opkræver bidrag en
gang om året på baggrund af elevtallet pr. 5. september året før.
Opgørelsestidspunktet er det samme, som gælder for bidrag for elever i frie
grundskoler.
Til § 12 b
Reglerne om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag vil såvidt muligt
blive fastsat i overensstemmelse med reglerne for opkrævning af bidrag for
elever ved frie grundskoler.
Til § 12 c
Det amtskommunale bidrag foreslås fastsat sådan, at det dækker de
udgifter, som staten har budgetteret til ekstratimer og hjælpemidler til
elever med svære handicap på efterskoler. Ministeriet godkender disse timer
efter konkret ansøgning og yder 100 pct. refusion af udgifterne.
Reglerne om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag vil såvidt muligt
blive fastsat i overensstemmelse med reglerne for opkrævning af bidrag for
elever ved frie grundskoler.
Til § 12 d
Bestemmelsen sikrer, at den kommune, som kan medtage efterskoleleven i
folketallet i forbindelse med den kommunale udligning, kommer til at betale
bidraget til staten.
Til § 12 e
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 16 a
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 87 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER Retsinformation · 26. februar 1993
- 1992 LSF 271 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER Retsinformation · 6. juli 1993
- SKAT har ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger… Landsskatteretten · 24. august 2015
- Forslag til Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Retsinformation · 16. maj 2000
- 1997 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V., LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER, LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V., LOV OM GYMNASIET M.V. OG LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSYNSBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love Retsinformation · 11. maj 1999