Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM MÆLK, MÆLKEPRODUKTER, MARGARINE M.V. (MÆLKEPRODUKTLOVEN)

1991/1 LSF 199Lovforslag som fremsatFolketinget18. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter produktion, tilvirkning, forhandling,

pakning, mærkning, opbevaring, transport samt indførsel og udførsel af mælk

til konsum, mælkeprodukter, margarine m.v.

Stk. 2. For detailforhandling af mælk, mælkeprodukter, margarine

m.v. samt for tilvirkning m.m. i detailforhandlingsleddet beregnet til

direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,

restauranter og lign., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er

omfattet af loven, og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de

produkter, som er nævnt i stk. 1.

Kapitel 2

Mælkeproducenter

§ 2. Mælkeproducenter, der leverer mælk til videreforhandling,

forarbejdning eller direkte til forbruger, skal foretage anmeldelse til

registrering hos landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte

regler om anmeldelsen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om salg af mælk

og mælkeprodukter direkte fra mælkeproducenter til forbruger til anvendelse i

egen husholdning.

§ 3. Mælk til konsum må ikke indeholde smitstoffer,

mikroorganismer, rester af medicin eller andre stoffer eller i øvrigt have

egenskaber, der under hensyn til den påtænkte anvendelse kan indebære risiko

for menneskers sundhed eller forringe mælkens kvalitet til menneskeføde.

Mælkeproducenten må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke

underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser af mælken.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om levering af mælk,

Læs alt

herunder om besætningers sundhedstilstand, om staldes indretning og drift, om

mælkens kvalitet, behandling, opbevaring og transport og om personalets

helbred og hygiejne. Landbrugsministeren kan i regler påbyde foranstaltninger

til bekæmpelse af mastitis, herunder forbyde eller begrænse enhver flytning

af dyr, som indebærer risiko for udbredelse af mastitis.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at betaling

for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.

Kapitel 3

Virksomheder

§ 5. Indvejning af mælk samt tilvirkning, opbevaring og anden

håndtering eller forhandling en gros af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

må kun ske på virksomheder, der er autoriseret hertil af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation,

herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 3. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke

opfylder de stillede vilkår eller forudsætningerne for autorisationen ændres

væsentligt.

§ 6. Den, der ønsker at indføre eller udføre produkter omfattet af

loven, skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af

de af loven omfattede produkter til personlig brug.

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt

indretning og drift af virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om

indretning og drift af laboratorier, anvendelse af rengørings- og

desinfektionsmidler m.m. og kontrol med personalets helbred og hygiejne. Der

kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.

§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport

af de af loven omfattede produkter, herunder om transportmidlernes indretning

og renholdelse.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven

omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,

herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af råvarer og

fremstillede levnedsmidler på et godkendt laboratorium og fremsende

resultaterne heraf til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 4

Forhandling og krav til produkterne

§ 10. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,

ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om mælk, mælkeprodukter,

margarine m.v., herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,

deklaration, emballering og transport.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser m.m.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

kvalitetsmærker, herunder lurmærket og de dertil knyttede mærker, og om

kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.

§ 11. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs

sundhed forbyde indførsel og udførsel af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,

udbydes til salg eller overdrages, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde

må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre

forgiftning, eller hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed,

forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være

uegnede til menneskeføde.

§ 13. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,

udbydes til salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at

vildlede køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,

fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,

egenskaber og virkninger.

Kapitel 5

Myndigheder, tilsyn m.m.

§ 14. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af

levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og

drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker

eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller

godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat

med hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder

de krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal

beslaglægges eller tilintetgøres.

§ 16. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug

for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom.

§ 17. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder,

herunder engroslagre og lignende, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden

give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,

som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden

fornøden bistand med tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit

udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,

færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer samt rengørings- og

desinfektionsmidler.

§ 18. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er

under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til

over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

for de i stk. 1 omfattede oplysninger.

§ 19. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder

afholder udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren fastsætter regler om

betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold til

loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder anmeldelser,

autorisationer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens

område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede

beløb.

§ 20. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler

om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter

regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners

afgørelser.

§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, § 12 og § 13,

2) uden registrering eller autorisation udøver virksomhed som omhandlet i

§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 5 og § 6, stk. 1, 1. pkt.,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11 eller § 15, stk.

2,

4) undlader at lade udtage eller at sende prøver efter § 16, stk. 1,

5) undlader at afgive oplysninger efter § 17, stk. 1,

6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 17, stk. 1, eller

7) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 17, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved

overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne. Det kan

endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 23. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 7 og § 10,

stk. 1, kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelsen i

retsplejeloven om indhold af anklageskrifter i politisager tilkendegive, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået

overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.m.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

- lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m.

af mejeriprodukter,

- lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter samt

- lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v.

Stk. 3. §§ 11, 13 og 14 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og

konsummælkprodukter forbliver dog i kraft, indtil de ved bekendtgørelse

ophæves af landbrugsministeren.

§ 25. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 24, stk. 2, nævnte

love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold

til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med

bøde. § 22, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter produktion, tilvirkning, forhandling, pakning,

mærkning, opbevaring, transport samt indførsel og udførsel af mælk til

konsum, mælkeprodukter, margarine m.v.

Stk. 2. For detailforhandling af mælk, mælkeprodukter, margarine

m.v. samt for tilvirkning m.m. i detailforhandlingsleddet, beregnet til

direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,

restauranter o.l., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er

omfattet af loven, og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de

produkter, som er nævnt i stk. 1.

Kapitel 2

Mælkeproducenter

§ 2. Mælkeproducenter, der leverer mælk til videreforhandling,

forarbejdning eller direkte til forbruger, skal foretage anmeldelse til

registrering hos landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte

regler om anmeldelsen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om salg af mælk

og mælkeprodukter direkte fra mælkeproducenter til forbruger til anvendelse i

egen husholdning.

§ 3. Mælk til konsum må ikke indeholde smitstoffer,

mikroorganismer, rester af medicin eller andre stoffer eller i øvrigt have

egenskaber, der under hensyn til den påtænkte anvendelse kan indebære risiko

for menneskers sundhed eller forringe mælkens kvalitet til menneskeføde.

Mælkeproducenten må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke

underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser af mælken.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om levering af mælk,

herunder om besætningers sundhedstilstand, om staldes indretning og drift, om

mælkens kvalitet, behandling, opbevaring og transport og om personalets

helbred og hygiejne. Landbrugsministeren kan i regler påbyde foranstaltninger

til bekæmpelse af mastitis, herunder forbyde eller begrænse enhver flytning

af dyr, som indebærer risiko for udbredelse af mastitis.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at betaling

for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.

Kapitel 3

Virksomheder

§ 5. Indvejning af mælk samt tilvirkning, opbevaring og anden

håndtering eller forhandling engros af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

må kun ske på virksomheder, der er autoriseret hertil af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation,

herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 3. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke

opfylder de stillede vilkår, eller forudsætningerne for autorisationen ændres

væsentligt.

§ 6. Den, der ønsker at indføre eller udføre produkter omfattet af

loven, skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af

de af loven omfattede produkter til personlig brug.

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt

indretning og drift af virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om

indretning og drift af laboratorier, anvendelse af rengørings- og

desinfektionsmidler m.m. og om kontrol med personalets helbred og hygiejne.

Der kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.

§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport

af de af loven omfattede produkter, herunder om transportmidlernes indretning

og renholdelse.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven

omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,

herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af råvarer og

fremstillede levnedsmidler på et godkendt laboratorium og fremsende

resultaterne heraf til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 4

Forhandling og krav til produkterne

§ 10. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,

ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om mælk, mælkeprodukter,

margarine m.v., herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,

deklaration, emballering og transport.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser m.m.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

kvalitetsmærker, herunder »lurmærket« og de dertil knyttede mærker,

og om kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.

§ 11. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs

sundhed forbyde indførsel og udførsel af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,

udbydes til salg eller overdrages, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde

må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre

forgiftning, eller hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed,

forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være

uegnede til menneskeføde.

§ 13. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,

udbydes til salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at

vildlede køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,

fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,

egenskaber og virkninger.

Kapitel 5

Myndigheder, tilsyn m.m.

§ 14. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af

levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og

drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker

eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller

godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler, fastsat

med hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder

de krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal

beslaglægges eller tilintetgøres.

§ 16. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug

for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom.

§ 17. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder,

herunder engroslagre og lignende, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden

give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,

som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden

fornøden bistand med tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit

udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,

færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer samt rengørings- og

desinfektionsmidler.

§ 18. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er

under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til

over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

for de i stk. 1 omfattede oplysninger.

§ 19. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder

afholder udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren fastsætter regler om

betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold til

loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder anmeldelser,

autorisationer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens

område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede

beløb.

§ 20. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler

om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter

regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners

afgørelser.§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, § 12 og § 13,

2) uden registrering eller autorisation udøver virksomhed som omhandlet i

§ 2, stk. 1, 1.pkt., § 5, og § 6, 1. pkt.,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11 eller § 15, stk.

2.

4) undlader at lade udtage eller at sende prøver efter § 16, stk. 1, eller

5) undlader at afgive oplysninger efter § 17, stk. 1,

6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 17, stk. 1,

7) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 17, stk. 2,

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved

overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne. Det kan

endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges,

kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 23. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 7 og § 10,

stk. 1, kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelsen i

retsplejeloven om indhold af anklageskrifter i politisager tilkendegive, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået

overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.m.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Følgende love ophæves

- lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling engros m.m.

af mejeriprodukter,

- lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter,

- lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. samt

Stk. 3. §§ 11, 13 og 14 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og

konsummælkprodukter, forbliver dog i kraft, indtil de ved bekendtgørelse

ophæves af landbrugsministeren.

§ 25. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 24, stk. 2, nævnte

love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser, fastsat i henhold

til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med

bøde. § 22, stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende lovforslag er en opfølgning af Administrations- og

Personaledepartementets betænkning (nr. 1217 af marts 1991) om

»Modernisering af Levnedsmiddelkontrollen i Danmark«.

I Betænkningen foreslås, som led i en forenkling, Landbrugsministeriets

nugældende love på mælke- og margarineområdet sammenskrevet til een lov.

Lovforslaget afløser følgende love:

Lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling engros m.m. af

mejeriprodukter (mejeriproduktloven).

Lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter

(konsummælkloven).

Lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. (margarineloven).

I lovforslaget er herudover for at opnå en bedre lovsystematik medtaget de

bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 61 af 2. februar 1988 om indførsel og

udførsel af levende dyr m.v., der omhandler produkter omfattet af

lovforslaget.

I forhold til gældende lovgivning indeholder lovforslaget følgende

ændringer:

I Administrations- og Personaledepartementets betænkning nr. 1217 foreslås

gennemført en obligatorisk egenkontrol på hele levnedsmiddelområdet. I

EF-direktiver, der vedrører produkter omfattet af lovforslaget, er der krav

om henholdsvis offentlig kontrol, egenkontrol og om offentligt tilsyn med

virksomhedernes egenkontrol, jf. direktiv om veterinærkontrol i samhandelen i

Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (89/662/EØF),

direktiv om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse

med handelen indenfor Fællesskabet med varmebehandlet mælk (85/397/EØF), og

direktiv om offentlig kontrol med levnedsmidler (89/397/EØF). Lovforslaget

indeholder de bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde betænkningens

anbefalinger og de relevante direktivbestemmelser.

Hidtil har der alene eksisteret specifikke krav om godkendelse, kontrol

o.lign. med konsummælksbesætninger, dvs. besætninger, der leverer mælk til

fremstilling af såkaldte (drikkemælk, yoghurt og lign). I henhold til de

gældende regler fører kommunalbestyrelsen tilsyn med besætninger, der leverer

mælk til tilvirkning af konsummælkprodukter. For besætninger, der leverer

mælk til produktionsmejerier, der fremstiller såkaldte mejeriprodukter (ost,

smør, mælkekonserves m.m.), er der alene generelle regler om

sygdomsbekæmpelse, kvalitetsbedømmelse o.lign. De kommenede EF-regler på

mælkeområdet forventes at ville indeholde de samme krav til besætningerne,

hvad enten de leverer mælk til fremstilling af konsum- eller mejeriprodukter.

På denne baggrund, og da den hidtidige opdeling ikke længere forekommer

velbegrundet, er forslaget udformet således, at der stilles ens krav til

mælkeleverende besætninger, uanset hvilket levnedsmiddel mælken skal anvendes

til tilvirkning af.

Forslaget er udformet som en ramme- og bemyndigelseslov.

Veterinærdirektoratet forudsættes at varetage administrationen og

kontrollen efter lovforslaget.

Udgifterne til den nuværende besætningskontrol af konsummælksbesætninger

androg ca. 6,2 mill. kr. i 1991 og afholdtes af kommunerne. Disse

konsummælkbesætninger udgør ca. 22 % af samtlige 20.000 mælkeleverende

besætninger.

En udvidelse af kontrollen til at dække alle mælkeleverende besætninger

vil med den udgift, ca. 1.400 kr. pr. år pr. besætning, der gælder for

konsummælksbesætningerne, betyde øgede kontroludgifter på ca. 22 mill. kr.

Lovforslaget forventes dog at være udgiftsneutralt for kommunerne og staten,

idet man agter at søge disse udgifter dækket ved afgifter, der pålignes

mælkeproducenterne.

Omkostninger til en fremtidig besætningskontrol vil afhænge af hvilke

krav, specielt om tilsynsfrekvenser, der fastsættes i forbindelse med den

fremtidige EF-harmonisering på området, jf. bemærkningerne til § 4.

Følgende interesseorganisationer er hørt over lovforslaget:

Kommunernes Landsforening

Danske Mejeriers Fællesorganisation

Iskremindustriens Sammenslutning

Landbrugets Informationskontor

Landbrugsraadet

Danske Husmandsforeninger

De danske Landboforeninger

Tolvmandsforeningerne

Forbrugerrådet

Den danske Dyrlægeforening

Industrirådet

Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark, LO

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF

Akademikernes Centralorganisation, AC

MIFU

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Som anført i de almindelige bemærkninger er lovforslaget udformet således,

at det dækker det område indenfor mælk, mejeriprodukter, konsummælkprodukter

og margarine m.v., der i dag administreres af Veterinærdirektoratet indenfor

Landbrugsministeriets område. Det samler reguleringen af produkter, der

produktionsteknisk og ved præsentation overfor forbrugerne er ens, og som

efter forbrugernes opfattelse substituerer eller modsvarer hinanden. Dette

skal ses som led i opbygning af et regelsæt, hvorved det søges undgået, at

virksomheder kontrolleres af mere end een offentlig myndighed.

I forbindelse med reguleringen af spiseis, har levnedsmiddelloven hidtil i

nogle tilfælde været anvendt som en del af hjemmelsgrundlaget. Det drejer sig

om f.eks. limonadeis og spiseis af vegetabilsk oprindelse, der ikke har

kunnet reguleres alene med hjemmel i Landbrugsministeriets lovgivning, uanset

at produktet fremstilles på virksomheder, der fremstiller konsumis og andre

mælkebaserede produkter, som henhører under Landbrugsministeriets lovgivning.

For at opnå den i Administrations- og Personaledepartementets betænkning

ønskede forenkling, findes det hensigtsmæssigt, at reguleringen af konsumis,

kan ske i een lov, således at autorisation af de af loven omfattede

virksomheder til produktion af konsumis kan ske i medfør af denne lov uanset

hvilke råvarer, der er anvendt ved produktionen.

Det er ikke hensigten ved lovforslaget at inddrage andre

substitutionsprodukter som f.eks. sojabaserede erstatningsprodukter og

fedterstatningsprodukter, udviklet f.eks. ved hjælp af nye teknikker.

Som eksempel på produkter, der herefter er omfattet af lovforslaget, kan

nævnes: ost, smør, smørbare eller ostelignende blandingsprodukter,

konsummælkprodukter, mælkekonserves, spiseis, ermol, margarine og minarine

samt lignende fedtholdige produkter, der anvendes som halvfabrikata til

videre tilvirkning samt modermælkserstatninger.

Endelig bemærkes, at forslaget omfatter mælk fra alle dyrearter. Gældende

lovgivning omfatter principielt også mælk fra alle arter, men anvendelse af

mælk fra andre dyrearter end køer kræver en særlig tilladelse.

Til stk. 2.

Det præciseres, at forhandling til plejehjem, hospitaler, skoler m.fl. er

detailforhandling og reguleres efter levnedsmiddellovens regler.

Til stk. 3.

Det overvejes at overføre reguleringen af modermælkserstatninger til

Sundhedsministeriet. Bestemmelsen åbner bl.a. mulighed for at overføre

modermælkserstatninger til hel eller delvis regulering i henhold til

levnedsmiddelloven.

Til § 2

De gældende bestemmelser om mælk og mælkeproducenter (mælkeleverende

besætninger) findes i kap. 1 og § 6 og § 8 i kap. 2 i konsummælkloven. Der

forudsættes fremover at gælde de samme regler for alle mælkeleverende

besætninger uanset hvilket levnedsmiddel, mælken skal anvendes til

tilvirkning af. jf. de almindelige bemærkninger.

Til stk. 2.

Bestemmelsen vil danne baggrund for en videreførelse af den hidtil

gældende regel om »stalddørssalg« direkte til forbrugeren af indtil

70 kg mælk om ugen og giver samtidig mulighed for, at det kan bestemmes, at

reglerne for mælkeleverende besætninger også skal gælde for besætninger, der

leverer mælk ved stalddørssalg. Med hjemmel i bestemmelsen kan der fastsættes

regler om, i hvilket omfang og på hvilke vilkår, der kan gives tilladelse

til, at mælkeproducenter fremstiller mælkeprodukter, og om forhandling af

mælk og mælkeprodukter direkte til forbrugerne.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til § 2 i konsummælkloven. Der henvises endvidere til

§ 12 i nærværende lovforslag.

Ved mælk til konsum forstås her mælk, som indgår ved tilvirkning af

mejeriprodukter og konsummælkprodukter. Endvidere omfatter mælk til konsum

den mælk, som sælges direkte fra mælkeproducenten til forbrugeren.

Til § 4

En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse findes i § 3 i konsummælkloven.

I bilaget til rådets direktiv om almindelige hygiejnebestemmelser for

mælkeproduktionsbedrifter (89/362/EØF) er der fastsat en række krav om

renholdelse af lokaler m.v., rekvisitter til brug ved malkning og almindelige

hygiejnebestemmelser i forbindelse med malkning. Bestemmelsen skal danne

grundlag for implementering af disse regler. Det forudsættes, at kontrol af

produktionsbedrifter i henhold til direktivet om varmebehandlet mælk, der

bl.a. omfatter kontrol af mikrobiologiske normer og celletalsnormer,

eventuelt helt eller delvist kan finde sted som egenkontrol, herunder som

egenkontrol udført af et laboratorium, der er godkendt af kontrolmyndigheden,

jf. forslagets § 15. Endelig skal bestemmelsen danne grundlag for

videreførelse af regler om bekæmpelse af mastitis.

Kommissionen har fremsat forslag til rådets forordning (EØF) om

sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, mælk til

fremstilling af mælkebaserede produkter og mælkebaserede produkter,

KOM(89)667 samt forslag til rådets forordning (EØF) om sundhedsbestemmelser

for produktion og afsætning af varmebehandlet konsummælk, KOM(89)672.

Forslagene har til formål at videreføre principperne fra direktiv 85/397/EØF

om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer med varmebehandlet

mælk dels ved at udvide disse samhandelsprincipper til at gælde al

varmebehandlet mælk dels ved at fastsætte sundhedsbestemmelser for produktion

og afsætning af rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og

færdigprodukter.

Forslagene vil bl.a. betyde, at besætningskontrollen udvides til at dække

alle mælkeleverende besætninger. Udvidelsen vil bevirke øgede kontroludgifter

på ca. 22 mill. kr. Der er i Danmark i dag ca. 20.000 mælkeleverende

besætninger, og de årlige kontroludgifter pr. besætning udgør med

udgangspunkt i Veterinærdirektoratets cirkulære af 26. november 1990 ca.

1.400 kr. Under forudsætning af at den udvidede besætningskontrol, hvad angår

intensitet og kontrolfrekvens, tilrettelægges som besætningskontrollen af

konsummælkbesætningerne, skønnes de samlede kontrolomkostninger årligt at

ville udgøre ca. 28 mill. kr.

Der hersker imidlertid stor usikkerhed med hensyn til udvidelse af

besætningskontrollen, idet forslagene stadig forhandles mellem

medlemslandene.

Lovforslaget forventes at ville være udgiftsneutral for kommunerne og

staten, idet man agter at søge disse udgifter dækket ved afgifter, der

pålignes mælkeproducenterne.

Udgifter og indtægter i forbindelse med administration af

mælkekontrolordningerne er i henhold til konsummælkloven siden finansåret

1980 optaget på finansloven. Kommunerne indsender i dag kvartalsvis regning

til Veterinærdirektoratet over udgifterne ved den af

levnedsmiddelkontrolenhederne udførte kontrol og på grundlag af en

fordelingsnøgle, jf. bekendtgørelse nr. 237 af 3. juni 1983 om fordeling af

udgifter ved kontontrol med mælk og konsummælkprodukter, fordeles udgifterne

på samtlige landets kommuner.

Det forventes, at principperne vedrørende finansiering af

besætningskontrollen i forbindelse med udvidelse af kontrollen til at omfatte

alle mælkeleverende besætninger tilrettelægges, således at samtlige udgifter

fremover pålignes mælkeproducenterne.

Til stk. 2.

Bestemmelsen skal danne grundlag for videreførelse af regler om

kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk.

Til § 5

I Rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) er forudsat, at

forarbejdningsvirksomheder og indsamlings- og standardiseringsvirksomheder

skal autoriseres. Autorisationen er bl.a. betinget af, at den pågældende

virksomhed opfylder bestemmelserne fastsat i direktivet.

Autorisationskravet for virksomheder er i øvrigt en videreførelse af

tilsvarende regler i de eksisterende love.

Til stk. 2.

Der forudsættes som hidtil, jf. § 7, stk. 3, og § 20, i konsummælkloven og

§§ 10, 12, 13, 14 og 16 i mejeriproduktloven, fastsat vilkår for en

autorisation, for eksempel særlige krav til produktionens sammensætning og

adskillelse samt til indretning af lokaler m.m.

Til stk. 3.

Bestemmelsen åbner mulighed for at tilbagekalde en given autorisation, når

vilkårene for denne ikke opfyldes eller forudsætningerne for den ændres

væsentligt.

Til § 6

Kravet om anmeldelse af virksomheder, der indfører fra andre EF-lande,

følger af direktivet om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med

henblik på gennemførelse af det indre marked (89/662/EØF). Herudover

fastsættes at virksomheder, der foretager anden indførsel eller udførsel,

ligeledes skal anmeldes. Anmeldelsespligten træder i stedet for det i medfør

af gældende lov fastsatte krav om autorisation af sådanne virksomheder.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 9 i konsummælkloven og § 6 i

mejeriproduktloven.

I bilaget til Rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) er der

fastsat en række krav til indretning af forarbejdningsvirksomheder og

indsamlings- og standardiseringsvirksomheders lagre og transportmidler samt

til inventar, drift og hygiejne. Endvidere er der i bilaget fastsat regler

for personalets hygiejne og sundhed.

Bilaget kan løbende ændres i overensstemmelse med den tekniske udvikling

m.v. Bestemmelsen vil give landbrugsministeren mulighed for at fastsætte

regler til implementering af bilagets bestemmelser. Der forventes i medfør af

denne bestemmelsen udstedt en generel bekendtgørelse om indretning og drift

m.v. af virksomheder, der er omfattet af lovforslaget.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til § 3 og § 9 i gældende konsummælklov og § 4 i

mejeriproduktloven. Bestemmelsen gælder kun for transport i engros- og

produktionsleddet. Bestemmelsen er udnyttet ved Landbrugsministeriets

bekendtgørelse nr. 807 af 15. december 1988 om produktion og transport af

mælk til fremstilling af m.m.

Til § 9

Bestemmelsen åbner mulighed for fastsættelse af regler om egenkontrol som

bl.a. forudsat i rådsdirektiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i Fællesskabet

med henblik på gennemførelse af Det indre Marked samt rådsdirektiv 85/397/EØF

om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med

handelen inden for Fællesskabet med varmebehandlet mælk.

Landbrugsministeren bemyndiges efter bestemmelsen til at kunne pålægge

virksomhederne for egen regning at gennemføre en egenkontrol ved bl.a. at

foretage analyser og undersøgelser af råvarer og fremstillede levnedsmidler

samt afgive resultaterne til tilsynsmyndigheden. Indholdet af

egenkontrolprogrammer vil blive fastlagt efter forhandling med de relevante

organisationer.

Indførelsen af egenkontrol vil, i det omfang den kan erstatte hidtidig

offentlig kontrol, medføre en reduktion af denne. Det vil imidlertid påhvile

det offentlige at sikre, at egenkontrollen fungerer forsvarligt.

Den reelle reduktion, der ved gennemførelsen af egenkontrol opnås i den

offentlige kontrolindsats, forventes at kunne føre til en tilsvarende

reduktion i de offentlige kontroludgifter. Reduktionen vil dog først slå

fuldt igennem efter den indledende implementering, idet de umiddelbare

ressourcebesparelser i et vist omfang vil modsvares af øgede udgifter til

godkendelse af egenkontrolprogrammer, vidensopbygning, efteruddannelse etc.

Gennemførelsen af Det Indre Marked vil som udgangspunkt forudsætte, at

alle levnedsmiddelvirksomheder skal underkastes de kontrolsystemer, der

gælder for den intrakommunautære samhandel. Dette vil - især på det animalske

område - stille øgede indretnings- og kontrolmæssige krav til de nuværende

hjemmemarkedsvirksomheder.

De hermed forbundne udgiftsstigninger for virksomhederne vil blive søgt

mindsket gennem udgiftsreduktioner opnået ved en udvidet anvendelse af

egenkontrol, hvor EF-reglerne gør dette muligt.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til § 4 i mejeriproduktloven samt § 5 i

margarineloven.

Efter bestemmelsen kan landbrugsministeren ud fra de i bestemmelsen nævnte

hensyn fastsætte regler om produkternes tilvirkning, herunder for eksempel

krav til råvarer, varmebehandling og om overholdelse af mikrobiologiske

normer.

Med hjemmel i bestemmelsen kan endvidere fastlægges definitioner,

inddeling og benævnelse af de levnedsmidler, der er omfattet af forslaget,

blandt andet af hensyn til EF-restitutionsordninger. Bestemmelsen vil

endvidere danne grundlag for gennemførelsen af EF-regler, der vedtages som

led i Fællesskabets kvalitetspolitik på lovens område.

Til stk. 3.

Ved lov 163 af 19. marts 1991 om ændring af mejeriproduktloven, blev i

overensstemmelse med handlingsplanen for afbureaukratisering indsat en

tilsvarende bestemmelse ( § 8, stk. 1) om bemyndigelse til

landbrugsministeren til at overdrage registreringen af kvalitetsmærker til

erhvervet og til at fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for at

videreføre mærkerne som beskyttede fælles- og kvalitetsmærker.

Til § 11

Bestemmelsen åbner mulighed for at udstede forbud mod indførsel og

udførsel, såfremt der konstateres sundhedsmæssige eller zoosanitære forhold,

som kan indebærer en risiko for mennesker eller dyr her i landet eller i

importlandet.

Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i nærværende lovforslag er et

ønske om at samle den veterinærhygiejniske og zoosanitære regulering af

produkter omfattet af lovforslaget.

Indførsel af ikke-varmebehandlet mælk fra EF-lande er endnu ikke

underkastet EF-harmonisering. Under hensyn til udførselslandets veterinære,

sundhedsmæssige og hygiejniske bestemmelser, kan der fastlægges regler om, i

hvilket omfang og på hvilken måde denne mælk må anvendes ved tilvirkning her

i landet. Endvidere kan der fastsættes regler om restkoncentrationer af

veterinære lægemidler og andre stoffer og om undersøgelser herfor.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til § 19 i konsummælkloven. En tilsvarende regel

findes i levnedsmiddellovens § 12, i § 21 i kødloven og i § 3 i

lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og

fiskevarer. Det er hensigtsmæssigt at optage et tilsvarende forbud i

lovforslaget, der vil give landbrugsministeren en mulighed for at kunne

påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet.

En overtrædelse af bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 20,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvilket svarer til

strafferammen i levnedsmiddelloven.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til § 18 i konsummælkloven, § 22 i lov om kød og § 5 i

lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og

fiskevarer.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til § 23, stk. 1, i levnedsmiddelloven og har

som denne til hensigt at sikre forbrugerne den videst mulige beskyttelse i

forhold til producenter og virksomheder, der pakker, forhandler, indfører og

udfører og andre i engros- og detailleddet. Bestemmelsen angiver et princip,

der gælder og kan anvendes, også selv om der ikke er tale om færdigpakkede

levnedsmidler, der naturligt kan mærkes med de ønskede deklarationer.

Ved bedømmelsen skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der

anvendes for varen, oplysninger, som gives derom, de tegninger og billeder og

den tekst, der er anbragt på varen eller dens emballage, på reklame eller

skilt vedrørende varen, i annoncer eller i reklametilbud og lignende.

I lighed med § 12 giver bestemmelsen landbrugsministeren mulighed for

direkte at kunne påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet for så

vidt angår forhold egnet til at vildlede forbrugeren. En overtrædelse af

bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 22 straffes med bøde, hæfte

eller fængsel i indtil 1 år, hvilket svarer til strafferammen i

levnedsmiddelloven.

Til § 14

Veterinærdirektoratet har siden 1973 sammen med lovgivningen om husdyr og

om virksomheder, der producerer animalske levnedsmidler (særlovgivningen),

administreret levnedsmiddellovens regler om autorisation af andre

levnedsmiddelvirksomheder. Direktoratet har endvidere varetaget overtilsyn og

klagesagsbehandling vedrørende kommunalbestyrelsernes administration af

levnedsmiddellovens bestemmelser om detail- og engrosforhandling.

Sundhedsministeren har besluttet, at Levnedsmiddelstyrelsen fremover skal

varetage opgaverne efter levnedsmiddelloven. Det er dog en forudsætning, at

ændringen så vidt muligt ikke medfører, at virksomheder, der på grund af

produkternes art er autoriseret eller skal autoriseres både efter

særlovgivningen og efter levnedsmiddelloven, underkastes autorisation og

kontrol af flere levnedsmiddelmyndigheder.

Som led i produktudviklingen og markedsføringen af nye produkter tilvirker

en række virksomheder i dag levnedsmidler omfattet af såvel

levnedsmiddelloven som særlovgivningen. Denne udvikling må forventes at blive

forstærket i de kommende år.

På kødområdet åbner den gældende kødlovs § 12 allerede mulighed for, at

Veterinærdirektoratet ved autorisation af kødvarevirksomheder også

autoriserer disse til at fremstille andre varer end kødvarer som led i

produktionen af færdigretter og for at direktoratet kan fastsætte nærmere

regler herom.

Det er hensigten at etablere en ordning, hvorefter en virksomhed, hvis

produktion i det væsentlige er omfattet af denne lov, også kan autoriseres og

kontrolleres af landbrugsministeren (Veterinærdirektoratet) efter

levnedsmiddellovens regler, hvis virksomheden i tilknytning til eller som led

i denne aktivitet inddrager produktion af produkter, hvortil der kræves

autorisation efter levnedsmiddelloven, og hvis virksomhedens produktionsanlæg

udgør en geografisk afgrænset produktionsenhed. Sådanne virksomheder kan dog

anmode om, at autorisation efter levnedsmiddelloven meddeles af

Levnedsmiddelstyrelsen.

En tilsvarende ordning har været praktiseret på mælke- og

mejeriproduktområdet f.eks. vedrørende konsumisvirksomheder, hvor

Sundhedsministeriet har udlånt hjemmelen i levnedsmiddelloven, således at

landbrugsministeren har kunnet autorisere konsumisvirksomheder til

tilvirkning af limonade- og vandis.

For så vidt angår andre virksomheder, hvis aktiviteter er omfattet af både

denne lov og af levnedsmiddelloven, kan landbrugsministeren på virksomhedens

anmodning meddele autorisation og udøve kontrol med virksomhedens indretning

og drift efter begge love, hvis virksomhedens produktionsapparat udgør en

geografisk afgrænset produktionsenhed. Forinden landbrugsministeren i disse

tilfælde meddeler autorisation efter levnedsmiddelloven, indhentes en

udtalelse fra Levnedsmiddelstyrelsen. Det er forudsat, at virksomhedens

anmodning imødekommes, med mindre væsentlige hensyn i det konkrete tilfælde

taler herimod. I de tilfælde, hvor autorisation efter levnedsmiddelloven er

meddelt af landbrugsministeren, varetager denne opgaverne i medfør af

levnedsmiddelloven i relation til autorisation og kontrol med indretning og

drift og klagesagsbehandling i forbindelse hermed, samt opkrævning af

kontrolgebyrer.

For så vidt angår autorisation af virksomheder med henblik på produktion

af tilsætningsstoffer vil denne som hidtil blive meddelt af

sundhedsministeren.

Det løbende tilsyn med virksomheder bortset fra konsummælkmejerier udføres

af Veterinærdirktoratet. Tilsynet med levnedsmiddelvirksomheder autoriserede

eller godkendte i medfør af levnedsmiddelloven og konsummælkmejerier føres

efter gældende love af de 37 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder.

Det er hensigten, at tilsynet med den enkelte virksomhed uanset

produktionens art kun føres af een myndighed.

I det omfang en virksomhed er autoriseret af landbrugsministeren til

produktion både efter denne lov og efter levnedsmiddelloven, vil den

myndighed, der udøver kontrollen med virksomhedens indretning og drift på

sundhedsministerens vegne også påse overholdelsen af levnedsmiddellovens i

øvrigt i overensstemmelse med de hidtil gældende retningslinier i

samvirkecirkulæret.

Tilsvarende retningslinier tænkes anvendt for autorisation eller

godkendelse af engrosvirksomheder samt for tilsynet hermed.

Fastsættelsen af nærmere regler i medfør af bestemmelsen vil ske efter

forhandling med sundhedsministeren.

Til § 15

Bestemmelsen giver bl.a. landbrugsministeren hjemmel til i

overensstemmelse med rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) at

fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler, fastsat i

lovforslaget eller i medfør af dette til implementering af direktivets

bestemmelser.

Til stk. 2.

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om varer, der

f.eks. må antages at være sundhedsskadelige, eller som i øvrigt ikke opfylder

de lovmæssige krav til deres indhold m.v., eller som er mærket med groft

vildledende eller fejlagtige angivelser, hvis den pågældende ikke ønsker

eller ikke kan lade fejlen rette. Bestemmelsen svarer til levnedsmiddellovens

§ 33.

Til § 16

Tilsvarende bestemmelser findes i § 12 i konsummælkloven og i § 17 i

mejeriproduktloven.

Til § 17

Tilsvarende bestemmelser findes i de gældende love, f.eks.

konsummælklovens § 12 og mejeriproduktlovens § 17.

Udover virksomheder, der tilvirker, pakker, forhandler engros, indfører og

udfører levnedsmidler omfattet af lovforslaget, er mælkeleverende besætninger

i overensstemmelse med den gældende lovgivning medtaget som pligtige til

efter anmodning at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, der har betydning for tilsynet.

Lovforslaget skelner ikke mellem konsummælkbesætninger og

produktionsmælkbesætninger. Alle mælkeproducenter er herefter omfattet af

pligten til at give oplysninger m.v.

Ved Rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) er medlemslandene

forpligtet til at påse, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt foretager en

kontrol med henblik på at sikre, at hygiejnebestemmelserne overholdes.

Bestemmelsen er en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine

opgaver efter lovforslaget. Virksomheder og mælkeproducenter er forpligtet

til vederlagsfrit at yde den fornødne bistand i forbindelse med kontrollen.

Til stk. 2.

Med samme formål som beskrevet i stk. 1 vil der kunne pålægges

virksomhederne pligt til vederlagsfrit at udtage prøver med henblik på

analyser.

Til § 18

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 9 om egenkontrol. Bl.a. gennem

inddragelse af virksomhedernes egenkontrol i den offentlige

levnedsmiddelkontrol vil tilsynsmyndighederne løbende få kendskab til

oplysninger om drifts- og forretningsforhold, der kan være af væsentlig

økonomisk og konkurrencemæssig betydning for virksomheder og producenter.

Mulighederne for at kunne gennemføre et effektivt tilsyn vil i høj grad

afhænge af, at kendskabet til sådanne oplysninger er forbundet med

tavshedspligt, idet producenter og virksomheder i modsat fald vil være

tilbageholdende med at udlevere sådanne oplysninger til tilsynet.

Bestemmelsen medfører ingen begrænsning i parternes adgang til aktindsigt,

jf. forvaltningslovens § 9.

Til stk. 2.

Væsentlige offentlige interesser, herunder forbrugerinteresser, kan

imidlertid indebære behov for at fravige tavshedsprincippet.

Det foreslås derfor, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte

undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1. Der forudsættes i medfør af

bemyndigelsen udstedt regler, hvorefter bl.a. oplysninger om sundheds- og

smittefarlige forhold hos den enkelte producent eller i den enkelte

virksomhed ikke vil være omfattet af tavshedspligten, når hensynet til, at

offentligheden bliver bekendt med sådanne forhold, vejer tungere end hensynet

til den enkelte producents eller virksomheds økonomiske interesser.

Til § 19

Med hjemmel i mejeriproduktloven § 18 er udstedt af Landbrugsministeriets

bekendtgørelse nr. 603 af 15. september 1988 om afgift til dækning af

udgifterne ved kontrollen med mejeriprodukter. Principperne heri om

brugerbetaling tænkes videreført og udstrakt til hele lovens område.

Bestemmelsen omfatter også produkter, der udtages eller foranlediges udtaget

som led i kontrollen og udgifter til laboratorieundersøgelser.

Der forventes fuld indtægtsdækning af udgifterne til producent- og

virksomhedskontrol senest fra finansåret 1994.

Der vil dog kunne være situationer, hvor EF-regler hindrer fuld

afgiftsdækning af kontroludgifterne, f.eks. hvis der fastsættes

maksimaltakster for kontrol ved import af animalske produkter fra

tredjelande, jf. direktiv 89/662/EØF

Kontrolafgifterne forudsættes ud over selve kontrollen at dække udgifter

f.eks. til nødvendig efteruddannelse af kontrolpersonalet. I følge rådets

beslutning 90/424/EØF skal der opstilles programmer for udveksling af

veterinært personale med henblik på at styrke samarbejdet på området.

Medlemslandene yder endvidere i særlige tilfælde veterinær ekspertbistand til

Kommissionen. På områder, der er omfattet af loven, forudsættes udgifterne

til de nævnte aktiviteter at kunne dækkes af kontrolafgifterne.

Til stk. 2.

Bestemmelsen åbner mulighed for at opkræve gebyr for autorisation og

registrering af virksomheder, der omfattes af lovforslaget.

Desuden åbnes mulighed for at opkræve betaling for ekspeditioner som

f.eks. udstedelse af certifikater, samt for kontrol i forbindelse med særlige

kvalitetsordninger.

Til § 20

Administrationen af gældende mejeriproduktlov og konsummælklov

varetages i dag af Veterinærdirektoratet.

Bestemmelsen åbner mulighed for at afskære klageadgangen. Der forudsættes

ikke fastsat begrænsninger i adgangen til klage over afgørelser i medfør af §

5, stk. 3, om tilbagekaldelse af autorisationer.

Til stk. 2.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at landbrugsministeren efter forhandling

med de berørte parter kan henlægge opgaver efter loven til andre offentlige

institutioner. De kommunale levnedsmiddelkontrolenheder varetager i henhold

til § 11 i gældende konsummælklov kontrollen med de godkendte besætninger,

mejerier og andre virksomheder. § 11 i den gældende konsummælklov er ikke

gentaget i lovforslaget. Baggrunden herfor er dels, at de fremtidige

EF-regler, der forventes at ville stille samme kontrolmæssige krav til alle

mælkeproducenter, endnu ikke er vedtaget dels, at de igangværende

overvejelser om modernisering af levnedsmiddelkontrollen i Danmark, herunder

om eventuel udlægning af opgaver til de lokale levnedsmiddelkontrolenheder.

Spørgsmålet er behandlet i Administrations- og Personaledepartementets

betænkning 1217/91 og Budgetdepartementets betænkning af december 1991. I

betænkningerne peges på en række kontrolopgaver m.v. inden for

særlovgivningens område, som under bestemte forudsætninger vil kunne udlægges

til de lokale levnedsmiddelkontrolenheder som led i etableringen af en mere

enstrenget struktur. Der er bl.a. tale om kontrol med

produktionsvirksomheder, herunder eksportautoriserede virksomheder inden for

mælke- og ægproduktlovgivningens område samt slagtehuse med

hjemmemarkedsautorisation. Der er endvidere tale om opgaver i forbindelse med

importkontrollen i detail- og engrosleddet med animalske produkter, som

indføres fra andre EF-lande.

Blandt de forudsætninger, der nævnes for udlægningen, er bl.a., at der

sker en faglig styrkelse af de lokale enheder både med hensyn til den

laboratoriemæssige og den administrative kapacitet, herunder at der sker en

væsentlig reduktion af antallet af enheder, som i øjeblikket er 37. Der peges

endvidere i betænknin-gerne på, at det må være en forudsætning, at der sikres

veterinærmyndighederne klare og entydige instruktionsbeføjelser i forhold til

enhederne, således at der bl.a. sikres mulighed for en koordineret og

tilstrækkelig kontrolindsats fra enhedernes side, herunder mulighed for

omgående indgriben i tilfælde af akutte problemer.

Til stk. 3.

Bestemmelsen åbner mulighed for at henlægge kontrolopgaver til private

institutioner og for at fastsætte regler om disse opgavers varetagelse. Det

er alene hensigten i givet fald at udlægge kontrolopgaver vedrørende

produkternes kvalitet.

Til § 21

Som et led i den fælles EF-politik vedrørende levnedsmidler, herunder

fjernelse af handelshindringer, gennemføres der løbende en harmonisering af

lovgivningen på veterinær- og levnedsmiddelområdet. Bestemmelsen bemyndiger

landbrugsministeren til at udstede de regler, der er nødvendige for at

gennemføre de af EF vedtagne beslutninger og direktiver, og for at anvende de

af EF vedtagne forordninger på lovens område.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til § 25 i konsummælkloven og § 19 i

mejeriproduktloven. Dog kan straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser

nu stige til hæfte eller fængsel i 1 indtil år.

Hensigten hermed er at skabe overensstemmelse med strafferammerne i anden

levnedsmiddellovgivning, herunder levnedsmiddellovens § 63, stk. 2.

Til § 23

Bestemmelsen svarer til den i mejeriproduktlovens § 20, stk. 1, og den i

margarinelovens § 15, stk. 1, angivne hjemmel til administrativt at pålægge

bøder, der foreslås videreført.

Efter 2. behandling den 24. april 1992

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter produktion, tilvirkning, forhandling,

pakning, mærkning, opbevaring, transport samt indførsel og udførsel af mælk

til konsum, mælkeprodukter, margarine m.v.

Stk. 2. For detailforhandling af mælk, mælkeprodukter, margarine

m.v. samt for tilvirkning m.m. i detailforhandlingsleddet beregnet til

direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,

restauranter og lign., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er

omfattet af loven, og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de

produkter, som er nævnt i stk. 1.

Kapitel 2

Mælkeproducenter

§ 2. Mælkeproducenter, der leverer mælk til videreforhandling,

forarbejdning eller direkte til forbruger, skal foretage anmeldelse til

registrering hos landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte

regler om anmeldelsen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om salg af mælk

og mælkeprodukter direkte fra mælkeproducenter til forbruger til anvendelse i

egen husholdning.

§ 3. Mælk til konsum må ikke indeholde smitstoffer,

mikroorganismer, rester af medicin eller andre stoffer eller i øvrigt have

egenskaber, der under hensyn til den påtænkte anvendelse kan indebære risiko

for menneskers sundhed eller forringe mælkens kvalitet til menneskeføde.

Mælkeproducenten må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke

underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser af mælken.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om levering af mælk,

herunder om besætningers sundhedstilstand, om staldes indretning og drift, om

mælkens kvalitet, behandling, opbevaring og transport og om personalets

helbred og hygiejne. Landbrugsministeren kan i regler påbyde foranstaltninger

til bekæmpelse af mastitis, herunder forbyde eller begrænse enhver flytning

af dyr, som indebærer risiko for udbredelse af mastitis.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at betaling

for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.

Kapitel 3

Virksomheder

§ 5. Indvejning af mælk samt tilvirkning, opbevaring og anden

håndtering eller forhandling en gros af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

må kun ske på virksomheder, der er autoriseret hertil af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation,

herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 3. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke

opfylder de stillede vilkår eller forudsætningerne for autorisationen ændres

væsentligt.

§ 6. Den, der ønsker at indføre eller udføre produkter omfattet af

loven, skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af

de af loven omfattede produkter til personlig brug.

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt

indretning og drift af virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om

indretning og drift af laboratorier, anvendelse af rengørings- og

desinfektionsmidler m.m. og kontrol med personalets helbred og hygiejne. Der

kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.

§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport

af de af loven omfattede produkter, herunder om transportmidlernes indretning

og renholdelse.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven

omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,

herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af råvarer og

fremstillede levnedsmidler på et godkendt laboratorium og fremsende

resultaterne heraf til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 4

Forhandling og krav til produkterne

§ 10. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,

ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om mælk, mælkeprodukter,

margarine m.v., herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,

deklaration, emballering og transport.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser m.m.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

kvalitetsmærker, herunder lurmærket og de dertil knyttede mærker, og om

kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.

§ 11. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs

sundhed forbyde indførsel og udførsel af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,

udbydes til salg eller overdrages, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde

må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre

forgiftning, eller hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed,

forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være

uegnede til menneskeføde.

§ 13. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,

udbydes til salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at

vildlede køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,

fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,

egenskaber og virkninger.

Kapitel 5

Myndigheder, tilsyn m.m.

§ 14. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af

levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og

drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker

eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller

godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat

med hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder

de krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal

beslaglægges eller tilintetgøres.

§ 16. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug

for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom.

§ 17. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder,

herunder engroslagre og lignende, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden

give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,

som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden

fornøden bistand med tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit

udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,

færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer samt rengørings- og

desinfektionsmidler.

§ 18. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er

under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til

over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

for de i stk. 1 omfattede oplysninger.

§ 19. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder

afholder udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren fastsætter regler om

betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold til

loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder anmeldelser,

autorisationer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens

område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede

beløb.

§ 20. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler

om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter

regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners

afgørelser.

§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, § 12 og § 13,

2) uden registrering eller autorisation udøver virksomhed som omhandlet i

§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 5 og § 6, stk. 1, 1. pkt.,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11 eller § 15, stk.

2,

4) undlader at lade udtage eller at sende prøver efter § 16, stk. 1,

5) undlader at afgive oplysninger efter § 17, stk. 1,

6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 17, stk. 1, eller

7) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 17, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved

overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne. Det kan

endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 23. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 7 og § 10,

stk. 1, kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelsen i

retsplejeloven om indhold af anklageskrifter i politisager tilkendegive, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået

overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.m.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

- lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m.

af mejeriprodukter,

- lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter samt

- lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v.

Stk. 3. §§ 11, 13 og 14 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og

konsummælkprodukter forbliver dog i kraft, indtil de ved bekendtgørelse

ophæves af landbrugsministeren.

§ 25. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 24, stk. 2, nævnte

love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold

til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med

bøde. § 22, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter