1991 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM MÆLK, MÆLKEPRODUKTER, MARGARINE M.V. (MÆLKEPRODUKTLOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven omfatter produktion, tilvirkning, forhandling,
pakning, mærkning, opbevaring, transport samt indførsel og udførsel af mælk
til konsum, mælkeprodukter, margarine m.v.
Stk. 2. For detailforhandling af mælk, mælkeprodukter, margarine
m.v. samt for tilvirkning m.m. i detailforhandlingsleddet beregnet til
direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,
restauranter og lign., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er
omfattet af loven, og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de
produkter, som er nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Mælkeproducenter
§ 2. Mælkeproducenter, der leverer mælk til videreforhandling,
forarbejdning eller direkte til forbruger, skal foretage anmeldelse til
registrering hos landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte
regler om anmeldelsen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om salg af mælk
og mælkeprodukter direkte fra mælkeproducenter til forbruger til anvendelse i
egen husholdning.
§ 3. Mælk til konsum må ikke indeholde smitstoffer,
mikroorganismer, rester af medicin eller andre stoffer eller i øvrigt have
egenskaber, der under hensyn til den påtænkte anvendelse kan indebære risiko
for menneskers sundhed eller forringe mælkens kvalitet til menneskeføde.
Mælkeproducenten må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke
underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling.
Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført
laboratorieundersøgelser af mælken.
§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om levering af mælk,
Læs alt
herunder om besætningers sundhedstilstand, om staldes indretning og drift, om
mælkens kvalitet, behandling, opbevaring og transport og om personalets
helbred og hygiejne. Landbrugsministeren kan i regler påbyde foranstaltninger
til bekæmpelse af mastitis, herunder forbyde eller begrænse enhver flytning
af dyr, som indebærer risiko for udbredelse af mastitis.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.
Kapitel 3
Virksomheder
§ 5. Indvejning af mælk samt tilvirkning, opbevaring og anden
håndtering eller forhandling en gros af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.
må kun ske på virksomheder, der er autoriseret hertil af landbrugsministeren.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation,
herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.
Stk. 3. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke
opfylder de stillede vilkår eller forudsætningerne for autorisationen ændres
væsentligt.
§ 6. Den, der ønsker at indføre eller udføre produkter omfattet af
loven, skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af
de af loven omfattede produkter til personlig brug.
§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt
indretning og drift af virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om
indretning og drift af laboratorier, anvendelse af rengørings- og
desinfektionsmidler m.m. og kontrol med personalets helbred og hygiejne. Der
kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.
§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport
af de af loven omfattede produkter, herunder om transportmidlernes indretning
og renholdelse.
§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven
omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,
herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af råvarer og
fremstillede levnedsmidler på et godkendt laboratorium og fremsende
resultaterne heraf til tilsynsmyndigheden.
Kapitel 4
Forhandling og krav til produkterne
§ 10. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,
ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om mælk, mælkeprodukter,
margarine m.v., herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,
deklaration, emballering og transport.
Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført
laboratorieundersøgelser m.m.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
kvalitetsmærker, herunder lurmærket og de dertil knyttede mærker, og om
kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.
§ 11. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs
sundhed forbyde indførsel og udførsel af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 12. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,
udbydes til salg eller overdrages, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde
må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre
forgiftning, eller hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed,
forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være
uegnede til menneskeføde.
§ 13. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,
udbydes til salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at
vildlede køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,
fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,
egenskaber og virkninger.
Kapitel 5
Myndigheder, tilsyn m.m.
§ 14. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af
levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og
drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker
eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller
godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og
kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der
anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat
med hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder
de krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal
beslaglægges eller tilintetgøres.
§ 16. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,
forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug
for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler herom.
§ 17. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder,
herunder engroslagre og lignende, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden
fornøden bistand med tilsyn og prøveudtagning.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit
udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,
færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer samt rengørings- og
desinfektionsmidler.
§ 18. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er
under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til
over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres
virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser
for de i stk. 1 omfattede oplysninger.
§ 19. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder
afholder udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre
landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren fastsætter regler om
betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold til
loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder anmeldelser,
autorisationer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens
område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede
beløb.
§ 20. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler
om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler
herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter
regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners
afgørelser.
§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, § 12 og § 13,
2) uden registrering eller autorisation udøver virksomhed som omhandlet i
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 5 og § 6, stk. 1, 1. pkt.,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11 eller § 15, stk.
2,
4) undlader at lade udtage eller at sende prøver efter § 16, stk. 1,
5) undlader at afgive oplysninger efter § 17, stk. 1,
6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 17, stk. 1, eller
7) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 17, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved
overtrædelsen er
1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 23. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 7 og § 10,
stk. 1, kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelsen i
retsplejeloven om indhold af anklageskrifter i politisager tilkendegive, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.m.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Følgende love ophæves:
- lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m.
af mejeriprodukter,
- lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter samt
- lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v.
Stk. 3. §§ 11, 13 og 14 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og
konsummælkprodukter forbliver dog i kraft, indtil de ved bekendtgørelse
ophæves af landbrugsministeren.
§ 25. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 24, stk. 2, nævnte
love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold
til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med
bøde. § 22, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven omfatter produktion, tilvirkning, forhandling, pakning,
mærkning, opbevaring, transport samt indførsel og udførsel af mælk til
konsum, mælkeprodukter, margarine m.v.
Stk. 2. For detailforhandling af mælk, mælkeprodukter, margarine
m.v. samt for tilvirkning m.m. i detailforhandlingsleddet, beregnet til
direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,
restauranter o.l., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er
omfattet af loven, og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de
produkter, som er nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Mælkeproducenter
§ 2. Mælkeproducenter, der leverer mælk til videreforhandling,
forarbejdning eller direkte til forbruger, skal foretage anmeldelse til
registrering hos landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte
regler om anmeldelsen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om salg af mælk
og mælkeprodukter direkte fra mælkeproducenter til forbruger til anvendelse i
egen husholdning.
§ 3. Mælk til konsum må ikke indeholde smitstoffer,
mikroorganismer, rester af medicin eller andre stoffer eller i øvrigt have
egenskaber, der under hensyn til den påtænkte anvendelse kan indebære risiko
for menneskers sundhed eller forringe mælkens kvalitet til menneskeføde.
Mælkeproducenten må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke
underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling.
Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført
laboratorieundersøgelser af mælken.
§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om levering af mælk,
herunder om besætningers sundhedstilstand, om staldes indretning og drift, om
mælkens kvalitet, behandling, opbevaring og transport og om personalets
helbred og hygiejne. Landbrugsministeren kan i regler påbyde foranstaltninger
til bekæmpelse af mastitis, herunder forbyde eller begrænse enhver flytning
af dyr, som indebærer risiko for udbredelse af mastitis.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.
Kapitel 3
Virksomheder
§ 5. Indvejning af mælk samt tilvirkning, opbevaring og anden
håndtering eller forhandling engros af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.
må kun ske på virksomheder, der er autoriseret hertil af landbrugsministeren.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation,
herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.
Stk. 3. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke
opfylder de stillede vilkår, eller forudsætningerne for autorisationen ændres
væsentligt.
§ 6. Den, der ønsker at indføre eller udføre produkter omfattet af
loven, skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af
de af loven omfattede produkter til personlig brug.
§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt
indretning og drift af virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om
indretning og drift af laboratorier, anvendelse af rengørings- og
desinfektionsmidler m.m. og om kontrol med personalets helbred og hygiejne.
Der kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.
§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport
af de af loven omfattede produkter, herunder om transportmidlernes indretning
og renholdelse.
§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven
omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,
herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af råvarer og
fremstillede levnedsmidler på et godkendt laboratorium og fremsende
resultaterne heraf til tilsynsmyndigheden.
Kapitel 4
Forhandling og krav til produkterne
§ 10. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,
ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om mælk, mælkeprodukter,
margarine m.v., herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,
deklaration, emballering og transport.
Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført
laboratorieundersøgelser m.m.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
kvalitetsmærker, herunder »lurmærket« og de dertil knyttede mærker,
og om kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.
§ 11. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs
sundhed forbyde indførsel og udførsel af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 12. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,
udbydes til salg eller overdrages, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde
må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre
forgiftning, eller hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed,
forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være
uegnede til menneskeføde.
§ 13. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,
udbydes til salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at
vildlede køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,
fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,
egenskaber og virkninger.
Kapitel 5
Myndigheder, tilsyn m.m.
§ 14. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af
levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og
drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker
eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller
godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og
kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der
anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler, fastsat
med hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder
de krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal
beslaglægges eller tilintetgøres.
§ 16. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,
forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug
for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler herom.
§ 17. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder,
herunder engroslagre og lignende, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden
fornøden bistand med tilsyn og prøveudtagning.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit
udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,
færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer samt rengørings- og
desinfektionsmidler.
§ 18. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er
under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til
over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres
virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser
for de i stk. 1 omfattede oplysninger.
§ 19. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder
afholder udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre
landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren fastsætter regler om
betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold til
loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder anmeldelser,
autorisationer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens
område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede
beløb.
§ 20. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler
om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler
herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter
regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners
afgørelser.§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, § 12 og § 13,
2) uden registrering eller autorisation udøver virksomhed som omhandlet i
§ 2, stk. 1, 1.pkt., § 5, og § 6, 1. pkt.,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11 eller § 15, stk.
2.
4) undlader at lade udtage eller at sende prøver efter § 16, stk. 1, eller
5) undlader at afgive oplysninger efter § 17, stk. 1,
6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 17, stk. 1,
7) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 17, stk. 2,
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved
overtrædelsen er
1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges,
kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 23. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 7 og § 10,
stk. 1, kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelsen i
retsplejeloven om indhold af anklageskrifter i politisager tilkendegive, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.m.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Følgende love ophæves
- lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling engros m.m.
af mejeriprodukter,
- lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter,
- lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. samt
Stk. 3. §§ 11, 13 og 14 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og
konsummælkprodukter, forbliver dog i kraft, indtil de ved bekendtgørelse
ophæves af landbrugsministeren.
§ 25. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 24, stk. 2, nævnte
love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser, fastsat i henhold
til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med
bøde. § 22, stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Nærværende lovforslag er en opfølgning af Administrations- og
Personaledepartementets betænkning (nr. 1217 af marts 1991) om
»Modernisering af Levnedsmiddelkontrollen i Danmark«.
I Betænkningen foreslås, som led i en forenkling, Landbrugsministeriets
nugældende love på mælke- og margarineområdet sammenskrevet til een lov.
Lovforslaget afløser følgende love:
Lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling engros m.m. af
mejeriprodukter (mejeriproduktloven).
Lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter
(konsummælkloven).
Lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. (margarineloven).
I lovforslaget er herudover for at opnå en bedre lovsystematik medtaget de
bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 61 af 2. februar 1988 om indførsel og
udførsel af levende dyr m.v., der omhandler produkter omfattet af
lovforslaget.
I forhold til gældende lovgivning indeholder lovforslaget følgende
ændringer:
I Administrations- og Personaledepartementets betænkning nr. 1217 foreslås
gennemført en obligatorisk egenkontrol på hele levnedsmiddelområdet. I
EF-direktiver, der vedrører produkter omfattet af lovforslaget, er der krav
om henholdsvis offentlig kontrol, egenkontrol og om offentligt tilsyn med
virksomhedernes egenkontrol, jf. direktiv om veterinærkontrol i samhandelen i
Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (89/662/EØF),
direktiv om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse
med handelen indenfor Fællesskabet med varmebehandlet mælk (85/397/EØF), og
direktiv om offentlig kontrol med levnedsmidler (89/397/EØF). Lovforslaget
indeholder de bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde betænkningens
anbefalinger og de relevante direktivbestemmelser.
Hidtil har der alene eksisteret specifikke krav om godkendelse, kontrol
o.lign. med konsummælksbesætninger, dvs. besætninger, der leverer mælk til
fremstilling af såkaldte (drikkemælk, yoghurt og lign). I henhold til de
gældende regler fører kommunalbestyrelsen tilsyn med besætninger, der leverer
mælk til tilvirkning af konsummælkprodukter. For besætninger, der leverer
mælk til produktionsmejerier, der fremstiller såkaldte mejeriprodukter (ost,
smør, mælkekonserves m.m.), er der alene generelle regler om
sygdomsbekæmpelse, kvalitetsbedømmelse o.lign. De kommenede EF-regler på
mælkeområdet forventes at ville indeholde de samme krav til besætningerne,
hvad enten de leverer mælk til fremstilling af konsum- eller mejeriprodukter.
På denne baggrund, og da den hidtidige opdeling ikke længere forekommer
velbegrundet, er forslaget udformet således, at der stilles ens krav til
mælkeleverende besætninger, uanset hvilket levnedsmiddel mælken skal anvendes
til tilvirkning af.
Forslaget er udformet som en ramme- og bemyndigelseslov.
Veterinærdirektoratet forudsættes at varetage administrationen og
kontrollen efter lovforslaget.
Udgifterne til den nuværende besætningskontrol af konsummælksbesætninger
androg ca. 6,2 mill. kr. i 1991 og afholdtes af kommunerne. Disse
konsummælkbesætninger udgør ca. 22 % af samtlige 20.000 mælkeleverende
besætninger.
En udvidelse af kontrollen til at dække alle mælkeleverende besætninger
vil med den udgift, ca. 1.400 kr. pr. år pr. besætning, der gælder for
konsummælksbesætningerne, betyde øgede kontroludgifter på ca. 22 mill. kr.
Lovforslaget forventes dog at være udgiftsneutralt for kommunerne og staten,
idet man agter at søge disse udgifter dækket ved afgifter, der pålignes
mælkeproducenterne.
Omkostninger til en fremtidig besætningskontrol vil afhænge af hvilke
krav, specielt om tilsynsfrekvenser, der fastsættes i forbindelse med den
fremtidige EF-harmonisering på området, jf. bemærkningerne til § 4.
Følgende interesseorganisationer er hørt over lovforslaget:
Kommunernes Landsforening
Danske Mejeriers Fællesorganisation
Iskremindustriens Sammenslutning
Landbrugets Informationskontor
Landbrugsraadet
Danske Husmandsforeninger
De danske Landboforeninger
Tolvmandsforeningerne
Forbrugerrådet
Den danske Dyrlægeforening
Industrirådet
Dansk Arbejdsgiverforening
Landsorganisationen i Danmark, LO
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF
Akademikernes Centralorganisation, AC
MIFU
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Som anført i de almindelige bemærkninger er lovforslaget udformet således,
at det dækker det område indenfor mælk, mejeriprodukter, konsummælkprodukter
og margarine m.v., der i dag administreres af Veterinærdirektoratet indenfor
Landbrugsministeriets område. Det samler reguleringen af produkter, der
produktionsteknisk og ved præsentation overfor forbrugerne er ens, og som
efter forbrugernes opfattelse substituerer eller modsvarer hinanden. Dette
skal ses som led i opbygning af et regelsæt, hvorved det søges undgået, at
virksomheder kontrolleres af mere end een offentlig myndighed.
I forbindelse med reguleringen af spiseis, har levnedsmiddelloven hidtil i
nogle tilfælde været anvendt som en del af hjemmelsgrundlaget. Det drejer sig
om f.eks. limonadeis og spiseis af vegetabilsk oprindelse, der ikke har
kunnet reguleres alene med hjemmel i Landbrugsministeriets lovgivning, uanset
at produktet fremstilles på virksomheder, der fremstiller konsumis og andre
mælkebaserede produkter, som henhører under Landbrugsministeriets lovgivning.
For at opnå den i Administrations- og Personaledepartementets betænkning
ønskede forenkling, findes det hensigtsmæssigt, at reguleringen af konsumis,
kan ske i een lov, således at autorisation af de af loven omfattede
virksomheder til produktion af konsumis kan ske i medfør af denne lov uanset
hvilke råvarer, der er anvendt ved produktionen.
Det er ikke hensigten ved lovforslaget at inddrage andre
substitutionsprodukter som f.eks. sojabaserede erstatningsprodukter og
fedterstatningsprodukter, udviklet f.eks. ved hjælp af nye teknikker.
Som eksempel på produkter, der herefter er omfattet af lovforslaget, kan
nævnes: ost, smør, smørbare eller ostelignende blandingsprodukter,
konsummælkprodukter, mælkekonserves, spiseis, ermol, margarine og minarine
samt lignende fedtholdige produkter, der anvendes som halvfabrikata til
videre tilvirkning samt modermælkserstatninger.
Endelig bemærkes, at forslaget omfatter mælk fra alle dyrearter. Gældende
lovgivning omfatter principielt også mælk fra alle arter, men anvendelse af
mælk fra andre dyrearter end køer kræver en særlig tilladelse.
Til stk. 2.
Det præciseres, at forhandling til plejehjem, hospitaler, skoler m.fl. er
detailforhandling og reguleres efter levnedsmiddellovens regler.
Til stk. 3.
Det overvejes at overføre reguleringen af modermælkserstatninger til
Sundhedsministeriet. Bestemmelsen åbner bl.a. mulighed for at overføre
modermælkserstatninger til hel eller delvis regulering i henhold til
levnedsmiddelloven.
Til § 2
De gældende bestemmelser om mælk og mælkeproducenter (mælkeleverende
besætninger) findes i kap. 1 og § 6 og § 8 i kap. 2 i konsummælkloven. Der
forudsættes fremover at gælde de samme regler for alle mælkeleverende
besætninger uanset hvilket levnedsmiddel, mælken skal anvendes til
tilvirkning af. jf. de almindelige bemærkninger.
Til stk. 2.
Bestemmelsen vil danne baggrund for en videreførelse af den hidtil
gældende regel om »stalddørssalg« direkte til forbrugeren af indtil
70 kg mælk om ugen og giver samtidig mulighed for, at det kan bestemmes, at
reglerne for mælkeleverende besætninger også skal gælde for besætninger, der
leverer mælk ved stalddørssalg. Med hjemmel i bestemmelsen kan der fastsættes
regler om, i hvilket omfang og på hvilke vilkår, der kan gives tilladelse
til, at mælkeproducenter fremstiller mælkeprodukter, og om forhandling af
mælk og mælkeprodukter direkte til forbrugerne.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til § 2 i konsummælkloven. Der henvises endvidere til
§ 12 i nærværende lovforslag.
Ved mælk til konsum forstås her mælk, som indgår ved tilvirkning af
mejeriprodukter og konsummælkprodukter. Endvidere omfatter mælk til konsum
den mælk, som sælges direkte fra mælkeproducenten til forbrugeren.
Til § 4
En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse findes i § 3 i konsummælkloven.
I bilaget til rådets direktiv om almindelige hygiejnebestemmelser for
mælkeproduktionsbedrifter (89/362/EØF) er der fastsat en række krav om
renholdelse af lokaler m.v., rekvisitter til brug ved malkning og almindelige
hygiejnebestemmelser i forbindelse med malkning. Bestemmelsen skal danne
grundlag for implementering af disse regler. Det forudsættes, at kontrol af
produktionsbedrifter i henhold til direktivet om varmebehandlet mælk, der
bl.a. omfatter kontrol af mikrobiologiske normer og celletalsnormer,
eventuelt helt eller delvist kan finde sted som egenkontrol, herunder som
egenkontrol udført af et laboratorium, der er godkendt af kontrolmyndigheden,
jf. forslagets § 15. Endelig skal bestemmelsen danne grundlag for
videreførelse af regler om bekæmpelse af mastitis.
Kommissionen har fremsat forslag til rådets forordning (EØF) om
sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, mælk til
fremstilling af mælkebaserede produkter og mælkebaserede produkter,
KOM(89)667 samt forslag til rådets forordning (EØF) om sundhedsbestemmelser
for produktion og afsætning af varmebehandlet konsummælk, KOM(89)672.
Forslagene har til formål at videreføre principperne fra direktiv 85/397/EØF
om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer med varmebehandlet
mælk dels ved at udvide disse samhandelsprincipper til at gælde al
varmebehandlet mælk dels ved at fastsætte sundhedsbestemmelser for produktion
og afsætning af rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og
færdigprodukter.
Forslagene vil bl.a. betyde, at besætningskontrollen udvides til at dække
alle mælkeleverende besætninger. Udvidelsen vil bevirke øgede kontroludgifter
på ca. 22 mill. kr. Der er i Danmark i dag ca. 20.000 mælkeleverende
besætninger, og de årlige kontroludgifter pr. besætning udgør med
udgangspunkt i Veterinærdirektoratets cirkulære af 26. november 1990 ca.
1.400 kr. Under forudsætning af at den udvidede besætningskontrol, hvad angår
intensitet og kontrolfrekvens, tilrettelægges som besætningskontrollen af
konsummælkbesætningerne, skønnes de samlede kontrolomkostninger årligt at
ville udgøre ca. 28 mill. kr.
Der hersker imidlertid stor usikkerhed med hensyn til udvidelse af
besætningskontrollen, idet forslagene stadig forhandles mellem
medlemslandene.
Lovforslaget forventes at ville være udgiftsneutral for kommunerne og
staten, idet man agter at søge disse udgifter dækket ved afgifter, der
pålignes mælkeproducenterne.
Udgifter og indtægter i forbindelse med administration af
mælkekontrolordningerne er i henhold til konsummælkloven siden finansåret
1980 optaget på finansloven. Kommunerne indsender i dag kvartalsvis regning
til Veterinærdirektoratet over udgifterne ved den af
levnedsmiddelkontrolenhederne udførte kontrol og på grundlag af en
fordelingsnøgle, jf. bekendtgørelse nr. 237 af 3. juni 1983 om fordeling af
udgifter ved kontontrol med mælk og konsummælkprodukter, fordeles udgifterne
på samtlige landets kommuner.
Det forventes, at principperne vedrørende finansiering af
besætningskontrollen i forbindelse med udvidelse af kontrollen til at omfatte
alle mælkeleverende besætninger tilrettelægges, således at samtlige udgifter
fremover pålignes mælkeproducenterne.
Til stk. 2.
Bestemmelsen skal danne grundlag for videreførelse af regler om
kvalitetsbedømmelse og kvalitetsafregning af mælk.
Til § 5
I Rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) er forudsat, at
forarbejdningsvirksomheder og indsamlings- og standardiseringsvirksomheder
skal autoriseres. Autorisationen er bl.a. betinget af, at den pågældende
virksomhed opfylder bestemmelserne fastsat i direktivet.
Autorisationskravet for virksomheder er i øvrigt en videreførelse af
tilsvarende regler i de eksisterende love.
Til stk. 2.
Der forudsættes som hidtil, jf. § 7, stk. 3, og § 20, i konsummælkloven og
§§ 10, 12, 13, 14 og 16 i mejeriproduktloven, fastsat vilkår for en
autorisation, for eksempel særlige krav til produktionens sammensætning og
adskillelse samt til indretning af lokaler m.m.
Til stk. 3.
Bestemmelsen åbner mulighed for at tilbagekalde en given autorisation, når
vilkårene for denne ikke opfyldes eller forudsætningerne for den ændres
væsentligt.
Til § 6
Kravet om anmeldelse af virksomheder, der indfører fra andre EF-lande,
følger af direktivet om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med
henblik på gennemførelse af det indre marked (89/662/EØF). Herudover
fastsættes at virksomheder, der foretager anden indførsel eller udførsel,
ligeledes skal anmeldes. Anmeldelsespligten træder i stedet for det i medfør
af gældende lov fastsatte krav om autorisation af sådanne virksomheder.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 9 i konsummælkloven og § 6 i
mejeriproduktloven.
I bilaget til Rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) er der
fastsat en række krav til indretning af forarbejdningsvirksomheder og
indsamlings- og standardiseringsvirksomheders lagre og transportmidler samt
til inventar, drift og hygiejne. Endvidere er der i bilaget fastsat regler
for personalets hygiejne og sundhed.
Bilaget kan løbende ændres i overensstemmelse med den tekniske udvikling
m.v. Bestemmelsen vil give landbrugsministeren mulighed for at fastsætte
regler til implementering af bilagets bestemmelser. Der forventes i medfør af
denne bestemmelsen udstedt en generel bekendtgørelse om indretning og drift
m.v. af virksomheder, der er omfattet af lovforslaget.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til § 3 og § 9 i gældende konsummælklov og § 4 i
mejeriproduktloven. Bestemmelsen gælder kun for transport i engros- og
produktionsleddet. Bestemmelsen er udnyttet ved Landbrugsministeriets
bekendtgørelse nr. 807 af 15. december 1988 om produktion og transport af
mælk til fremstilling af m.m.
Til § 9
Bestemmelsen åbner mulighed for fastsættelse af regler om egenkontrol som
bl.a. forudsat i rådsdirektiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i Fællesskabet
med henblik på gennemførelse af Det indre Marked samt rådsdirektiv 85/397/EØF
om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med
handelen inden for Fællesskabet med varmebehandlet mælk.
Landbrugsministeren bemyndiges efter bestemmelsen til at kunne pålægge
virksomhederne for egen regning at gennemføre en egenkontrol ved bl.a. at
foretage analyser og undersøgelser af råvarer og fremstillede levnedsmidler
samt afgive resultaterne til tilsynsmyndigheden. Indholdet af
egenkontrolprogrammer vil blive fastlagt efter forhandling med de relevante
organisationer.
Indførelsen af egenkontrol vil, i det omfang den kan erstatte hidtidig
offentlig kontrol, medføre en reduktion af denne. Det vil imidlertid påhvile
det offentlige at sikre, at egenkontrollen fungerer forsvarligt.
Den reelle reduktion, der ved gennemførelsen af egenkontrol opnås i den
offentlige kontrolindsats, forventes at kunne føre til en tilsvarende
reduktion i de offentlige kontroludgifter. Reduktionen vil dog først slå
fuldt igennem efter den indledende implementering, idet de umiddelbare
ressourcebesparelser i et vist omfang vil modsvares af øgede udgifter til
godkendelse af egenkontrolprogrammer, vidensopbygning, efteruddannelse etc.
Gennemførelsen af Det Indre Marked vil som udgangspunkt forudsætte, at
alle levnedsmiddelvirksomheder skal underkastes de kontrolsystemer, der
gælder for den intrakommunautære samhandel. Dette vil - især på det animalske
område - stille øgede indretnings- og kontrolmæssige krav til de nuværende
hjemmemarkedsvirksomheder.
De hermed forbundne udgiftsstigninger for virksomhederne vil blive søgt
mindsket gennem udgiftsreduktioner opnået ved en udvidet anvendelse af
egenkontrol, hvor EF-reglerne gør dette muligt.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til § 4 i mejeriproduktloven samt § 5 i
margarineloven.
Efter bestemmelsen kan landbrugsministeren ud fra de i bestemmelsen nævnte
hensyn fastsætte regler om produkternes tilvirkning, herunder for eksempel
krav til råvarer, varmebehandling og om overholdelse af mikrobiologiske
normer.
Med hjemmel i bestemmelsen kan endvidere fastlægges definitioner,
inddeling og benævnelse af de levnedsmidler, der er omfattet af forslaget,
blandt andet af hensyn til EF-restitutionsordninger. Bestemmelsen vil
endvidere danne grundlag for gennemførelsen af EF-regler, der vedtages som
led i Fællesskabets kvalitetspolitik på lovens område.
Til stk. 3.
Ved lov 163 af 19. marts 1991 om ændring af mejeriproduktloven, blev i
overensstemmelse med handlingsplanen for afbureaukratisering indsat en
tilsvarende bestemmelse ( § 8, stk. 1) om bemyndigelse til
landbrugsministeren til at overdrage registreringen af kvalitetsmærker til
erhvervet og til at fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for at
videreføre mærkerne som beskyttede fælles- og kvalitetsmærker.
Til § 11
Bestemmelsen åbner mulighed for at udstede forbud mod indførsel og
udførsel, såfremt der konstateres sundhedsmæssige eller zoosanitære forhold,
som kan indebærer en risiko for mennesker eller dyr her i landet eller i
importlandet.
Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i nærværende lovforslag er et
ønske om at samle den veterinærhygiejniske og zoosanitære regulering af
produkter omfattet af lovforslaget.
Indførsel af ikke-varmebehandlet mælk fra EF-lande er endnu ikke
underkastet EF-harmonisering. Under hensyn til udførselslandets veterinære,
sundhedsmæssige og hygiejniske bestemmelser, kan der fastlægges regler om, i
hvilket omfang og på hvilken måde denne mælk må anvendes ved tilvirkning her
i landet. Endvidere kan der fastsættes regler om restkoncentrationer af
veterinære lægemidler og andre stoffer og om undersøgelser herfor.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til § 19 i konsummælkloven. En tilsvarende regel
findes i levnedsmiddellovens § 12, i § 21 i kødloven og i § 3 i
lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og
fiskevarer. Det er hensigtsmæssigt at optage et tilsvarende forbud i
lovforslaget, der vil give landbrugsministeren en mulighed for at kunne
påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet.
En overtrædelse af bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 20,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvilket svarer til
strafferammen i levnedsmiddelloven.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til § 18 i konsummælkloven, § 22 i lov om kød og § 5 i
lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og
fiskevarer.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til § 23, stk. 1, i levnedsmiddelloven og har
som denne til hensigt at sikre forbrugerne den videst mulige beskyttelse i
forhold til producenter og virksomheder, der pakker, forhandler, indfører og
udfører og andre i engros- og detailleddet. Bestemmelsen angiver et princip,
der gælder og kan anvendes, også selv om der ikke er tale om færdigpakkede
levnedsmidler, der naturligt kan mærkes med de ønskede deklarationer.
Ved bedømmelsen skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der
anvendes for varen, oplysninger, som gives derom, de tegninger og billeder og
den tekst, der er anbragt på varen eller dens emballage, på reklame eller
skilt vedrørende varen, i annoncer eller i reklametilbud og lignende.
I lighed med § 12 giver bestemmelsen landbrugsministeren mulighed for
direkte at kunne påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet for så
vidt angår forhold egnet til at vildlede forbrugeren. En overtrædelse af
bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 22 straffes med bøde, hæfte
eller fængsel i indtil 1 år, hvilket svarer til strafferammen i
levnedsmiddelloven.
Til § 14
Veterinærdirektoratet har siden 1973 sammen med lovgivningen om husdyr og
om virksomheder, der producerer animalske levnedsmidler (særlovgivningen),
administreret levnedsmiddellovens regler om autorisation af andre
levnedsmiddelvirksomheder. Direktoratet har endvidere varetaget overtilsyn og
klagesagsbehandling vedrørende kommunalbestyrelsernes administration af
levnedsmiddellovens bestemmelser om detail- og engrosforhandling.
Sundhedsministeren har besluttet, at Levnedsmiddelstyrelsen fremover skal
varetage opgaverne efter levnedsmiddelloven. Det er dog en forudsætning, at
ændringen så vidt muligt ikke medfører, at virksomheder, der på grund af
produkternes art er autoriseret eller skal autoriseres både efter
særlovgivningen og efter levnedsmiddelloven, underkastes autorisation og
kontrol af flere levnedsmiddelmyndigheder.
Som led i produktudviklingen og markedsføringen af nye produkter tilvirker
en række virksomheder i dag levnedsmidler omfattet af såvel
levnedsmiddelloven som særlovgivningen. Denne udvikling må forventes at blive
forstærket i de kommende år.
På kødområdet åbner den gældende kødlovs § 12 allerede mulighed for, at
Veterinærdirektoratet ved autorisation af kødvarevirksomheder også
autoriserer disse til at fremstille andre varer end kødvarer som led i
produktionen af færdigretter og for at direktoratet kan fastsætte nærmere
regler herom.
Det er hensigten at etablere en ordning, hvorefter en virksomhed, hvis
produktion i det væsentlige er omfattet af denne lov, også kan autoriseres og
kontrolleres af landbrugsministeren (Veterinærdirektoratet) efter
levnedsmiddellovens regler, hvis virksomheden i tilknytning til eller som led
i denne aktivitet inddrager produktion af produkter, hvortil der kræves
autorisation efter levnedsmiddelloven, og hvis virksomhedens produktionsanlæg
udgør en geografisk afgrænset produktionsenhed. Sådanne virksomheder kan dog
anmode om, at autorisation efter levnedsmiddelloven meddeles af
Levnedsmiddelstyrelsen.
En tilsvarende ordning har været praktiseret på mælke- og
mejeriproduktområdet f.eks. vedrørende konsumisvirksomheder, hvor
Sundhedsministeriet har udlånt hjemmelen i levnedsmiddelloven, således at
landbrugsministeren har kunnet autorisere konsumisvirksomheder til
tilvirkning af limonade- og vandis.
For så vidt angår andre virksomheder, hvis aktiviteter er omfattet af både
denne lov og af levnedsmiddelloven, kan landbrugsministeren på virksomhedens
anmodning meddele autorisation og udøve kontrol med virksomhedens indretning
og drift efter begge love, hvis virksomhedens produktionsapparat udgør en
geografisk afgrænset produktionsenhed. Forinden landbrugsministeren i disse
tilfælde meddeler autorisation efter levnedsmiddelloven, indhentes en
udtalelse fra Levnedsmiddelstyrelsen. Det er forudsat, at virksomhedens
anmodning imødekommes, med mindre væsentlige hensyn i det konkrete tilfælde
taler herimod. I de tilfælde, hvor autorisation efter levnedsmiddelloven er
meddelt af landbrugsministeren, varetager denne opgaverne i medfør af
levnedsmiddelloven i relation til autorisation og kontrol med indretning og
drift og klagesagsbehandling i forbindelse hermed, samt opkrævning af
kontrolgebyrer.
For så vidt angår autorisation af virksomheder med henblik på produktion
af tilsætningsstoffer vil denne som hidtil blive meddelt af
sundhedsministeren.
Det løbende tilsyn med virksomheder bortset fra konsummælkmejerier udføres
af Veterinærdirktoratet. Tilsynet med levnedsmiddelvirksomheder autoriserede
eller godkendte i medfør af levnedsmiddelloven og konsummælkmejerier føres
efter gældende love af de 37 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder.
Det er hensigten, at tilsynet med den enkelte virksomhed uanset
produktionens art kun føres af een myndighed.
I det omfang en virksomhed er autoriseret af landbrugsministeren til
produktion både efter denne lov og efter levnedsmiddelloven, vil den
myndighed, der udøver kontrollen med virksomhedens indretning og drift på
sundhedsministerens vegne også påse overholdelsen af levnedsmiddellovens i
øvrigt i overensstemmelse med de hidtil gældende retningslinier i
samvirkecirkulæret.
Tilsvarende retningslinier tænkes anvendt for autorisation eller
godkendelse af engrosvirksomheder samt for tilsynet hermed.
Fastsættelsen af nærmere regler i medfør af bestemmelsen vil ske efter
forhandling med sundhedsministeren.
Til § 15
Bestemmelsen giver bl.a. landbrugsministeren hjemmel til i
overensstemmelse med rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) at
fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler, fastsat i
lovforslaget eller i medfør af dette til implementering af direktivets
bestemmelser.
Til stk. 2.
Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om varer, der
f.eks. må antages at være sundhedsskadelige, eller som i øvrigt ikke opfylder
de lovmæssige krav til deres indhold m.v., eller som er mærket med groft
vildledende eller fejlagtige angivelser, hvis den pågældende ikke ønsker
eller ikke kan lade fejlen rette. Bestemmelsen svarer til levnedsmiddellovens
§ 33.
Til § 16
Tilsvarende bestemmelser findes i § 12 i konsummælkloven og i § 17 i
mejeriproduktloven.
Til § 17
Tilsvarende bestemmelser findes i de gældende love, f.eks.
konsummælklovens § 12 og mejeriproduktlovens § 17.
Udover virksomheder, der tilvirker, pakker, forhandler engros, indfører og
udfører levnedsmidler omfattet af lovforslaget, er mælkeleverende besætninger
i overensstemmelse med den gældende lovgivning medtaget som pligtige til
efter anmodning at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, der har betydning for tilsynet.
Lovforslaget skelner ikke mellem konsummælkbesætninger og
produktionsmælkbesætninger. Alle mælkeproducenter er herefter omfattet af
pligten til at give oplysninger m.v.
Ved Rådets direktiv om varmebehandlet mælk (85/397/EØF) er medlemslandene
forpligtet til at påse, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt foretager en
kontrol med henblik på at sikre, at hygiejnebestemmelserne overholdes.
Bestemmelsen er en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine
opgaver efter lovforslaget. Virksomheder og mælkeproducenter er forpligtet
til vederlagsfrit at yde den fornødne bistand i forbindelse med kontrollen.
Til stk. 2.
Med samme formål som beskrevet i stk. 1 vil der kunne pålægges
virksomhederne pligt til vederlagsfrit at udtage prøver med henblik på
analyser.
Til § 18
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 9 om egenkontrol. Bl.a. gennem
inddragelse af virksomhedernes egenkontrol i den offentlige
levnedsmiddelkontrol vil tilsynsmyndighederne løbende få kendskab til
oplysninger om drifts- og forretningsforhold, der kan være af væsentlig
økonomisk og konkurrencemæssig betydning for virksomheder og producenter.
Mulighederne for at kunne gennemføre et effektivt tilsyn vil i høj grad
afhænge af, at kendskabet til sådanne oplysninger er forbundet med
tavshedspligt, idet producenter og virksomheder i modsat fald vil være
tilbageholdende med at udlevere sådanne oplysninger til tilsynet.
Bestemmelsen medfører ingen begrænsning i parternes adgang til aktindsigt,
jf. forvaltningslovens § 9.
Til stk. 2.
Væsentlige offentlige interesser, herunder forbrugerinteresser, kan
imidlertid indebære behov for at fravige tavshedsprincippet.
Det foreslås derfor, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte
undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1. Der forudsættes i medfør af
bemyndigelsen udstedt regler, hvorefter bl.a. oplysninger om sundheds- og
smittefarlige forhold hos den enkelte producent eller i den enkelte
virksomhed ikke vil være omfattet af tavshedspligten, når hensynet til, at
offentligheden bliver bekendt med sådanne forhold, vejer tungere end hensynet
til den enkelte producents eller virksomheds økonomiske interesser.
Til § 19
Med hjemmel i mejeriproduktloven § 18 er udstedt af Landbrugsministeriets
bekendtgørelse nr. 603 af 15. september 1988 om afgift til dækning af
udgifterne ved kontrollen med mejeriprodukter. Principperne heri om
brugerbetaling tænkes videreført og udstrakt til hele lovens område.
Bestemmelsen omfatter også produkter, der udtages eller foranlediges udtaget
som led i kontrollen og udgifter til laboratorieundersøgelser.
Der forventes fuld indtægtsdækning af udgifterne til producent- og
virksomhedskontrol senest fra finansåret 1994.
Der vil dog kunne være situationer, hvor EF-regler hindrer fuld
afgiftsdækning af kontroludgifterne, f.eks. hvis der fastsættes
maksimaltakster for kontrol ved import af animalske produkter fra
tredjelande, jf. direktiv 89/662/EØF
Kontrolafgifterne forudsættes ud over selve kontrollen at dække udgifter
f.eks. til nødvendig efteruddannelse af kontrolpersonalet. I følge rådets
beslutning 90/424/EØF skal der opstilles programmer for udveksling af
veterinært personale med henblik på at styrke samarbejdet på området.
Medlemslandene yder endvidere i særlige tilfælde veterinær ekspertbistand til
Kommissionen. På områder, der er omfattet af loven, forudsættes udgifterne
til de nævnte aktiviteter at kunne dækkes af kontrolafgifterne.
Til stk. 2.
Bestemmelsen åbner mulighed for at opkræve gebyr for autorisation og
registrering af virksomheder, der omfattes af lovforslaget.
Desuden åbnes mulighed for at opkræve betaling for ekspeditioner som
f.eks. udstedelse af certifikater, samt for kontrol i forbindelse med særlige
kvalitetsordninger.
Til § 20
Administrationen af gældende mejeriproduktlov og konsummælklov
varetages i dag af Veterinærdirektoratet.
Bestemmelsen åbner mulighed for at afskære klageadgangen. Der forudsættes
ikke fastsat begrænsninger i adgangen til klage over afgørelser i medfør af §
5, stk. 3, om tilbagekaldelse af autorisationer.
Til stk. 2.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at landbrugsministeren efter forhandling
med de berørte parter kan henlægge opgaver efter loven til andre offentlige
institutioner. De kommunale levnedsmiddelkontrolenheder varetager i henhold
til § 11 i gældende konsummælklov kontrollen med de godkendte besætninger,
mejerier og andre virksomheder. § 11 i den gældende konsummælklov er ikke
gentaget i lovforslaget. Baggrunden herfor er dels, at de fremtidige
EF-regler, der forventes at ville stille samme kontrolmæssige krav til alle
mælkeproducenter, endnu ikke er vedtaget dels, at de igangværende
overvejelser om modernisering af levnedsmiddelkontrollen i Danmark, herunder
om eventuel udlægning af opgaver til de lokale levnedsmiddelkontrolenheder.
Spørgsmålet er behandlet i Administrations- og Personaledepartementets
betænkning 1217/91 og Budgetdepartementets betænkning af december 1991. I
betænkningerne peges på en række kontrolopgaver m.v. inden for
særlovgivningens område, som under bestemte forudsætninger vil kunne udlægges
til de lokale levnedsmiddelkontrolenheder som led i etableringen af en mere
enstrenget struktur. Der er bl.a. tale om kontrol med
produktionsvirksomheder, herunder eksportautoriserede virksomheder inden for
mælke- og ægproduktlovgivningens område samt slagtehuse med
hjemmemarkedsautorisation. Der er endvidere tale om opgaver i forbindelse med
importkontrollen i detail- og engrosleddet med animalske produkter, som
indføres fra andre EF-lande.
Blandt de forudsætninger, der nævnes for udlægningen, er bl.a., at der
sker en faglig styrkelse af de lokale enheder både med hensyn til den
laboratoriemæssige og den administrative kapacitet, herunder at der sker en
væsentlig reduktion af antallet af enheder, som i øjeblikket er 37. Der peges
endvidere i betænknin-gerne på, at det må være en forudsætning, at der sikres
veterinærmyndighederne klare og entydige instruktionsbeføjelser i forhold til
enhederne, således at der bl.a. sikres mulighed for en koordineret og
tilstrækkelig kontrolindsats fra enhedernes side, herunder mulighed for
omgående indgriben i tilfælde af akutte problemer.
Til stk. 3.
Bestemmelsen åbner mulighed for at henlægge kontrolopgaver til private
institutioner og for at fastsætte regler om disse opgavers varetagelse. Det
er alene hensigten i givet fald at udlægge kontrolopgaver vedrørende
produkternes kvalitet.
Til § 21
Som et led i den fælles EF-politik vedrørende levnedsmidler, herunder
fjernelse af handelshindringer, gennemføres der løbende en harmonisering af
lovgivningen på veterinær- og levnedsmiddelområdet. Bestemmelsen bemyndiger
landbrugsministeren til at udstede de regler, der er nødvendige for at
gennemføre de af EF vedtagne beslutninger og direktiver, og for at anvende de
af EF vedtagne forordninger på lovens område.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til § 25 i konsummælkloven og § 19 i
mejeriproduktloven. Dog kan straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser
nu stige til hæfte eller fængsel i 1 indtil år.
Hensigten hermed er at skabe overensstemmelse med strafferammerne i anden
levnedsmiddellovgivning, herunder levnedsmiddellovens § 63, stk. 2.
Til § 23
Bestemmelsen svarer til den i mejeriproduktlovens § 20, stk. 1, og den i
margarinelovens § 15, stk. 1, angivne hjemmel til administrativt at pålægge
bøder, der foreslås videreført.
Efter 2. behandling den 24. april 1992
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven omfatter produktion, tilvirkning, forhandling,
pakning, mærkning, opbevaring, transport samt indførsel og udførsel af mælk
til konsum, mælkeprodukter, margarine m.v.
Stk. 2. For detailforhandling af mælk, mælkeprodukter, margarine
m.v. samt for tilvirkning m.m. i detailforhandlingsleddet beregnet til
direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,
restauranter og lign., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er
omfattet af loven, og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de
produkter, som er nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Mælkeproducenter
§ 2. Mælkeproducenter, der leverer mælk til videreforhandling,
forarbejdning eller direkte til forbruger, skal foretage anmeldelse til
registrering hos landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte
regler om anmeldelsen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om salg af mælk
og mælkeprodukter direkte fra mælkeproducenter til forbruger til anvendelse i
egen husholdning.
§ 3. Mælk til konsum må ikke indeholde smitstoffer,
mikroorganismer, rester af medicin eller andre stoffer eller i øvrigt have
egenskaber, der under hensyn til den påtænkte anvendelse kan indebære risiko
for menneskers sundhed eller forringe mælkens kvalitet til menneskeføde.
Mælkeproducenten må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke
underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling.
Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført
laboratorieundersøgelser af mælken.
§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om levering af mælk,
herunder om besætningers sundhedstilstand, om staldes indretning og drift, om
mælkens kvalitet, behandling, opbevaring og transport og om personalets
helbred og hygiejne. Landbrugsministeren kan i regler påbyde foranstaltninger
til bekæmpelse af mastitis, herunder forbyde eller begrænse enhver flytning
af dyr, som indebærer risiko for udbredelse af mastitis.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at betaling
for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.
Kapitel 3
Virksomheder
§ 5. Indvejning af mælk samt tilvirkning, opbevaring og anden
håndtering eller forhandling en gros af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.
må kun ske på virksomheder, der er autoriseret hertil af landbrugsministeren.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation,
herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.
Stk. 3. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke
opfylder de stillede vilkår eller forudsætningerne for autorisationen ændres
væsentligt.
§ 6. Den, der ønsker at indføre eller udføre produkter omfattet af
loven, skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af
de af loven omfattede produkter til personlig brug.
§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt
indretning og drift af virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om
indretning og drift af laboratorier, anvendelse af rengørings- og
desinfektionsmidler m.m. og kontrol med personalets helbred og hygiejne. Der
kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.
§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport
af de af loven omfattede produkter, herunder om transportmidlernes indretning
og renholdelse.
§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven
omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,
herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af råvarer og
fremstillede levnedsmidler på et godkendt laboratorium og fremsende
resultaterne heraf til tilsynsmyndigheden.
Kapitel 4
Forhandling og krav til produkterne
§ 10. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,
ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om mælk, mælkeprodukter,
margarine m.v., herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,
deklaration, emballering og transport.
Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført
laboratorieundersøgelser m.m.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
kvalitetsmærker, herunder lurmærket og de dertil knyttede mærker, og om
kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.
§ 11. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs
sundhed forbyde indførsel og udførsel af mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 12. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,
udbydes til salg eller overdrages, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde
må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre
forgiftning, eller hvis de på grund af sygelig forandring, fordærvethed,
forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være
uegnede til menneskeføde.
§ 13. De af denne lov omfattede levnedsmidler må ikke tilvirkes,
udbydes til salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at
vildlede køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,
fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,
egenskaber og virkninger.
Kapitel 5
Myndigheder, tilsyn m.m.
§ 14. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af
levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og
drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker
eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller
godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og
kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der
anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat
med hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder
de krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal
beslaglægges eller tilintetgøres.
§ 16. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,
forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug
for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler herom.
§ 17. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder,
herunder engroslagre og lignende, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden
fornøden bistand med tilsyn og prøveudtagning.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit
udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,
færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer samt rengørings- og
desinfektionsmidler.
§ 18. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er
under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til
over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres
virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser
for de i stk. 1 omfattede oplysninger.
§ 19. De af loven omfattede mælkeproducenter og virksomheder
afholder udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre
landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren fastsætter regler om
betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold til
loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder anmeldelser,
autorisationer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens
område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede
beløb.
§ 20. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler
om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler
herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter
regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners
afgørelser.
§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 3, stk. 1, § 12 og § 13,
2) uden registrering eller autorisation udøver virksomhed som omhandlet i
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 5 og § 6, stk. 1, 1. pkt.,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11 eller § 15, stk.
2,
4) undlader at lade udtage eller at sende prøver efter § 16, stk. 1,
5) undlader at afgive oplysninger efter § 17, stk. 1,
6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 17, stk. 1, eller
7) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 17, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved
overtrædelsen er
1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 23. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 7 og § 10,
stk. 1, kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelsen i
retsplejeloven om indhold af anklageskrifter i politisager tilkendegive, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.m.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Følgende love ophæves:
- lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m.
af mejeriprodukter,
- lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter samt
- lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v.
Stk. 3. §§ 11, 13 og 14 i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og
konsummælkprodukter forbliver dog i kraft, indtil de ved bekendtgørelse
ophæves af landbrugsministeren.
§ 25. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 24, stk. 2, nævnte
love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold
til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med
bøde. § 22, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM KØD (KØDLOVEN) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1995 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIGGØRELSE AF KONTROLRESULTATER OG OM ÆNDRING AF VISSE LOVE UNDER LANDBRUGS- OG FISKERIMINISTERIET Retsinformation · 12. juni 1996
- 1997 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM FØDEVARER M.M. (FØDEVARELOVEN)(* 1) Retsinformation · 3. juli 1998
- Spørgers anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for forarbejdning og fremstilling af mejeriprodukter (mejeridrift), ikke omfattet af mineralolieafgiftslovs § 11 b, stk. 1 og gasafgiftslovs § 10 b, stk. 1. SKM-databasen · 20. november 2025
- 1991 BTL 18 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆG OG ÆGPRODUKTER NR L 18 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 1. maj 1992
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/1126 af 4. april 2016 om statsstøtte i sag SA.35484 (2013/C) (ex SA.35484 (2012/NN)) om Tysklands statsstøtte til generelle sundhedskontrolaktiviteter i henhold til lov om mælk og fedtstoffer (meddelt under nummer C(2016) 1878) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 4. april 2016