Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM KØD (KØDLOVEN)

1991/1 LSF 200Lovforslag som fremsatFolketinget18. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter

1) produktion af slagtedyr,

2) slagtning,

3) opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og

slagteaffald,

4) tilvirkning af kødvarer,

5) engrosoplagring og engrosforhandling af kød, kødvarer og slagteaffald,

6) udførsel af kød, kødvarer og slagteaffald,

7) indførsel af kød, kødvarer og slagteaffald og

8) undersøgelse og bedømmelse af dyr før slagtning og af slagtekroppe, kød

og slagteaffald samt kødvarer.

Stk. 2. For detailforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer,

for opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og slagteaffald

og for tilvirkning af kødvarer i detailforhandlingsleddet beregnet til

direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,

restauranter og lign., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.

Stk. 3. Loven vedrører, når intet andet er angivet, kun kød,

kødvarer og slagteaffald, der er bestemt til menneskeføde.

Kapitel 2

Producenter af slagtedyr

§ 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undersøgelse i

besætninger af slagtedyr med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske

og sundhedsmæssige kvalitet af kød, kødvarer og slagteaffald. Der kan

herunder fastsættes regler om indsamling og indberetning af data til

belysning af besætningers sundhedsmæssige tilstand, om mærkning af dyr og om

udtagning af prøver fra dyr og produkter fra disse til undersøgelse for

sygdomme eller sygelige forandringer.

Stk. 2. Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke lide af nogen

Læs alt

sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan

indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre

produkter fra dyrene. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 3. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer

eller bruger uanset § 5, stk. 1, foretage slagtning og efterfølgende

slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. § 2, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

fra stk. 1 og om producenters slagtning af dyr og vilkår for producenters

slagtning og salg fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i

dennes private husholdning.

§ 4. Nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr kan foretages på

stedet, når det er nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Landbrugsministeren

kan fastsætte regler herom.

Kapitel 3

Virksomheder

§ 5. Slagtning, opskæring m.v., tilvirkning og udførsel, jf. § 1,

stk. 1, nr. 2-6, må kun finde sted på virksomheder, der af

landbrugsministeren er autoriseret til eksport eller godkendt til salg på

hjemmemarkedet, jf. dog §§ 3 og 4.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation og

godkendelse, herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 3. Autorisationen eller godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis

virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår eller forudsætningerne for

autorisationen ændres væsentligt.

§ 6. På de i § 5 nævnte virksomheder skal dyrene før og efter

slagtningen samt kød, kødvarer og slagteaffald underkastes veterinærkontrol.

§ 7. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelser i anden

lovgivning om autorisation, godkendelse eller tilladelse meddele de

virksomheder, der fremstiller de i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte produkter,

tilladelse til som led i en produktion af spisefærdige retter eller færdige

komponenter hertil at fremstille andre varer end kødvarer, herunder fiske- og

grønsagsretter.

§ 8. Den, der ønsker at indføre kød, slagteaffald eller kødvarer,

skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af

de af loven omfattede produkter til personlig brug.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt

indretning og drift af virksomheder, der er omfattet af loven, herunder om

indretning og drift af laboratorier, om anvendelse af rengørings- og

desinfektionsmidler m.m. og om kontrol med personalets helbred og hygiejne.

Der kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport

af kød m.m., herunder om transportmidlers indretning og renholdelse.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven

omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,

herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af kød,

kødvarer og slagteaffald på et godkendt laboratorium og fremsende

analyseresultaterne til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 4

Forhandling og krav til produkterne

§ 12. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,

ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om kød, kødvarer og

slagteaffald, herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,

deklaration, emballering og transport.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser m.m.

§ 13. Kød, kødvarer og slagteaffald, der ikke af

veterinærkontrollen kan godkendes til menneskeføde eller til anden

anvendelse, skal kasseres. Landbrugsministeren fastsætter regler herom.

§ 14. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs

sundhed forbyde indførsel og udførsel af kød, kødvarer og slagteaffald.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom. Landbrugsministeren kan

endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved indførsel og udførsel af kød

m.m.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte sådanne regler, som efter

landbrugsministerens skøn kan antages at gavne udførslen af kød, kødvarer og

slagteaffald, herunder regler om kvaliteten af varer, der udføres her fra

landet.

§ 16. Kød, kødvarer og slagteaffald må ikke tilvirkes, udbydes til

salg eller overdrages, hvis varen ved anvendelse på sædvanlig måde må antages

at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning,

eller hvis varen på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening,

fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for uegnet til

menneskeføde.

§ 17. Kød, kødvarer og slagteaffald må ikke tilvirkes, udbydes til

salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at vildlede

køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,

fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,

egenskaber og virkninger.

Kapitel 5

Myndigheder, tilsyn m.m.

§ 18. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af

levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og

drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker

eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller

godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 19. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud og forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat med

hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de

krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal

beslaglægges eller tilintetgøres.

§ 20. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

veterinærkontrollen og dennes udførelse, herunder om undersøgelse og

bedømmelse af det ved slagtningen fremkomne kød m.m.

§ 21. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug

for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom.

§ 22. Producenter af slagtedyr og de af loven omfattede

virksomheder skal efter anmodning fra de tilsynsførende myndigheder give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden

bistand ved tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit

udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,

færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler samt

rengørings- og desinfektionsmidler.

§ 23. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er

under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til

over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

for de i stk. 1 omfattede oplysninger.

§ 24. De af loven omfattede producenter og virksomheder afholder

udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

om betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold

til loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer,

registreringer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens

område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede

beløb.

§ 25. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler

om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter

regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners

afgørelser.

§ 26. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 16 og § 17,

2) uden autorisation, godkendelse, tilladelse eller registrering udøver

virksomhed som omhandlet i § 5, stk. 1, § 7 og § 8,

3) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 5, stk. 2, § 7 og § 8,

4) undlader at afgive oplysninger efter § 22, stk. 1,

5) undlader at yde tilsynet bistand efter § 22, stk. 1,

6) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 21, stk. 1,

eller

7) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 19, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. Det kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under

tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves

- lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m.,

- lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1988, og

- lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1989.

Stk. 3. § 30, stk. 1, i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m. og

§ 6, stk. 1 og 2, i lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af

fjerkræ, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1988, forbliver dog

fortsat i kraft, indtil de ved bekendtgørelse ophæves af landbrugsministeren.

§ 29. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 28, stk. 2, nævnte

love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold

til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med

bøde. § 27, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter

1) produktion af slagtedyr,

2) slagtning,

3) opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og

slagteaffald,

4) tilvirkning af kødvarer,

5) engrosoplagring og engrosforhandling af kød, kødvarer og slagteaffald,

6) udførsel af kød, kødvarer og slagteaffald,

7) indførsel af kød, kødvarer og slagteaffald og

8) undersøgelse og bedømmelse af dyr før slagtning og af slagtekroppe, kød

og slagteaffald samt kødvarer.

Stk. 2. For detailforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer,

for opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og slagteaffald

og for tilvirkning af kødvarer i detailforhandlingsleddet, beregnet til

direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,

restauranter o.l., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.

Stk. 3. Loven vedrører, når intet andet er angivet, kun kød,

kødvarer og slagteaffald, der er bestemt til menneskeføde.

Kapitel 2

Producenter af slagtedyr

§ 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undersøgelse i

besætninger af slagtedyr med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske

og sundhedsmæssige kvalitet af kød, kødvarer og slagteaffald. Der kan

herunder fastsættes regler om indsamling og indberetning af data til

belysning af besætningers sundhedsmæssige tilstand, om mærkning af dyr og om

udtagning af prøver fra dyr og produkter fra disse til undersøgelse for

sygdomme eller sygelige forandringer.

Stk. 2. Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke lide af nogen

sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan

indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre

produkter fra dyrene. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 3. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer

eller bruger uanset § 5, stk. 1, foretage slagtning og efterfølgende

slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. § 2, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

fra stk. 1, og om producenters slagtning af dyr og vilkår for producenters

slagtning og salg fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i

dennes private husholdning.

§ 4. Nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr kan foretages på

stedet, når det er nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Landbrugsministeren

kan fastsætte regler herom.

Kapitel 3

Virksomheder

§ 5. Slagtning, opskæring m.v., tilvirkning og udførsel, jf. § 1,

stk. 1, nr. 2-6, må kun finde sted på virksomheder, der af

landbrugsministeren er autoriseret til eksport eller godkendt til salg på

hjemmemarkedet, jf. dog §§ 3, 4.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation og

godkendelse, herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 3. Autorisationen eller godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis

virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller forudsætningerne for

autorisationen ændres væsentligt.

§ 6. På de i § 5 nævnte virksomheder skal dyrene før og efter

slagtningen samt kød, kødvarer og slagteaffald underkastes veterinærkontrol.

§ 7. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelser i anden

lovgivning om autorisation, godkendelse eller tilladelse meddele de

virksomheder, der fremstiller de i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte produkter

tilladelse til som led i en produktion af spisefærdige retter eller færdige

komponenter hertil at fremstille andre varer end kødvarer, herunder fiske- og

grønsagsretter.

§ 8. Den, der ønsker at indføre kød, slagteaffald eller kødvarer,

skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af

de af loven omfattede produkter til personlig brug.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt

indretning og drift af virksomheder, der er omfattet af loven, herunder om

indretning og drift af laboratorier, om anvendelse af rengørings- og

desinfektionsmidler m.m., og om kontrol med personalets helbred og hygiejne.

Der kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport

af kød m.m., herunder om transportmidlers indretning og renholdelse.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven

omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,

herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af kød,

kødvarer og slagteaffald på et godkendt laboratorium og fremsende

analyseresultaterne til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 4

Forhandling og krav til produkterne

§ 12. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,

ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om kød, kødvarer og

slagteaffald, herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,

deklaration, emballering og transport.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser m.m.

§ 13. Kød, kødvarer og slagteaffald, der ikke af

veterinærkontrollen kan godkendes til menneskeføde eller til anden

anvendelse, skal kasseres. Landbrugsministeren fastsætter regler herom.

§ 14. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs

sundhed forbyde indførsel og udførsel af kød, kødvarer og slagteaffald.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom. Landbrugsministeren kan

endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved indførsel og udførsel af kød

m.m.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte sådanne regler, som efter

landbrugsministerens skøn kan antages at gavne udførslen af kød, kødvarer og

slagteaffald, herunder regler om kvaliteten af varer, der udføres her fra

landet.

§ 16. Kød, kødvarer og slagteaffald må ikke tilvirkes, udbydes til

salg eller overdrages, hvis varen ved anvendelse på sædvanlig måde må antages

at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning,

eller hvis varen på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening,

fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for uegnet til

menneskeføde.

§ 17. Kød, kødvarer og slagteaffald må ikke tilvirkes, udbydes til

salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at vildlede

køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,

fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,

egenskaber og virkninger.

Kapitel 5

Myndigheder, tilsyn m.m.

§ 18. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af

levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og

drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker

eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller

godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 19. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud og forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat med

hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de

krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal

beslaglægges eller tilintetgøres.

§ 20. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

veterinærkontrollen og dennes udførelse, herunder om undersøgelse og

bedømmelse af det ved slagtningen fremkomne kød m.m.

§ 21. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug

for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom.

§ 22. Producenter af slagtedyr og de af loven omfattede

virksomheder skal efter anmodning fra de tilsynsførende myndigheder give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden

bistand ved tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit

udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,

færdigværer, emballage, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler samt

rengørings- og desinfektionsmidler.

§ 23. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er

under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til

over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

for de i stk. 1, omfattede oplysninger.

§ 24. De af loven omfattede producenter og virksomheder afholder

udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

om betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold

til loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer,

registreringer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens

område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede

beløb.

§ 25. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler

om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter

regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners

afgørelser.

§ 26. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 16 og § 17,

2) uden autorisation, godkendelse, tilladelse eller registrering udøver

virksomhed som omhandlet i § 5, stk. 1, § 7 og § 8,

3) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 5, stk. 2, § 7 og § 8,

4) undlader at afgive oplysninger efter § 22, stk. 1,

5) undlader at yde tilsynet bistand efter § 22, stk. 1,

6) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 21, stk. 1,

7) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 19, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. Det kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under

tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves

- lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m.,

- lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1988 og

- lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner, jf.

lovbekendtgørelse 27 af 5. januar 1989.

Stk. 3. § 30, stk. 1, i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m. og

§ 6, stk. 1 og 2, i lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af

fjerkræ, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1988, forbliver dog

fortsat i kraft, indtil de ved bekendtgørelse ophæves af landbrugsministeren.

§ 29. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 28, stk. 2, nævnte

love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser, fastsat i henhold

til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med

bøde. § 27, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende lovforslag er en opfølgning af Administrations- og

Personaledepartementets betænkning om »Modernisering af

levnedsmiddelkontrollen i Danmark«, (betænkning nr. 1217 af marts 1991).

I betænkningen foreslås som led i en forenkling Landbrugsministeriets

gældende love på kødområdet sammenskrevet til een lov.

Det drejer sig om følgende love:

Lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m.

Lov om slagtning, forhandling, indførsel og udførsel af fjerkræ m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1986 og

Lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1989.

I lovforslaget er herudover for at opnå en bedre lovsystematik medtaget de

bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 61 af 2. februar 1988 om indførsel og

udførsel af levende dyr m.v., der omhandler de af lovforslaget omfattede

produkter.

Med lovforslaget tilsigtes udover en forenkling og modernisering at skabe

grundlag for implementering af EF-direktiver på området. De gældende

direktiver er som led i gennemførelsen af Det Indre Marked ændret på

væsentlige punkter, bl.a. ophører senest 1. januar 1996 principielt

sondringen mellem eksportautoriserede og hjemmemarkedsgodkendte virksomheder.

Ligestillingen mellem eksportautoriserede og hjemmemarkedsgodkendte

virksomheder gennemføres succesivt i perioden fra 1. januar 1993 til den 1.

januar 1996. Til virksomheder med en begrænset produktion vil der dog blive

stillet lempeligere krav til indretning m.v.

I Administrations- og Personaledepartementets betænkning nr. 1217 foreslås

gennemført en obligatorisk egenkontrol på hele levnedsmiddelområdet. I

EF-direktiver, der vedrører produkter omfattet af lovforslaget, er der krav

om henholdsvis egenkontrol og om offentligt tilsyn med virksomhedernes

egenkontrol, jf. direktiv om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet

med henblik på gennemførelse af det indre marked (89/662/EØF), og direktiv om

offentlig kontrol med levnedsmidler (89/397/EØF) og direktiv 64/433/EØF om

sundhedsmæssige problemer vedrørende handel med fersk kød inden for

Fællesskabet. Lovforslaget indeholder de bestemmelser, som er nødvendige for

at opfylde betænkningens anbefalinger og de relevante direktivbestemmelser.

Forslaget er udformet som en ramme- og bemyndigelseslov, som åbner

mulighed for at videreføre/udstede bekendtgørelser på området.

Veterinærdirektoratet forudsættes som central styrelse at forestå de

administrative opgaver efter lovforslaget.

Lovforslaget medfører ikke øgede udgifter for det offentlige.

Følgende interesseorganisationer er hørt over lovforslaget:

Kommunernes Landsforening

Landbrugsraadet

Danske Husmandsforeninger

De danske Landboforeninger

Tolvmandsforeningerne

Forbrugerrådet

Den danske Dyrlægeforening

Industrirådet

Dybfrostrådet

Brancheforeningen for danske Frysehuse

Danske Slagtemestres Landsforening

Kødbranchens Fællesråd

Kødindustriens Fabrikantforening

Org. Danske Slagterier

Oxexport Holding

Privatslagteriernes organisation

Royal Dane-Quality A/S

Det danske Fjerkræråd

Fællesudvalget til Kaninavlens fremme

Landsforeningen af danske hjorteavlere

Danmarks Gedeavlerforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark, LO

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF

Akademikernes Centralorganisation, AC

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 1. Dog er opregningen i stk. 1

udvidet med »produktion af slagtedyr«. Hensigten med udvidelsen er

især, at landbrugsministeren skal kunne fastsætte bestemmelser om

undersøgelse i besætninger af slagtedyr, jf. herved forslagets § 2.

Loven omfatter tilvirkning m.v. af kød, kødvarer og slagteaffald af alle

dyrearter, herunder både opdrættede og vildtlevende, bortset fra fisk, der

reguleres af Fiskeriministeriets lovgivning. Det vil sige, at fisk, krebs- og

bløddyr samt bestanddele heraf og produkter, der består af fisk, krebs- eller

bløddyr samt bestanddele heraf, falder uden for lovforslaget.

Den gældende kødlov omfatter kvæg, svin, får og geder samt hovdyr holdt

som husdyr. Loven åbner endvidere mulighed for, at landbrugsministeren kan

fastsætte regler om vildt. Denne bemyndigelse er udnyttet ved

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 2. oktober 1987 om slagtning

m.v. af hjortedyr og vildt.

Når forslaget i modsætning til den gældende kødlov omfatter alle

dyrearter, bortset fra fisk, er baggrunden dels, at der som nævnt under de

almindelige bemærkninger er tale om en sammenskrivning af flere love, dels at

gældende EF-direktiver også omfatter kød af f.eks. bøfler og bisonokser.

Forslaget åbner således mulighed for at foretage de nødvendige

reguleringer, uanset hvilken dyreart, der er tale om.

Lovens hovedsigte er dog fortsat at regulere slagtning og anvendelse af

kød fra de i Danmark traditionelle dyrearter.

Til § 2

Bestemmelsen giver mulighed for, at der som led i den offentlige

veterinærkontrol kan fastsættes regler om levende syn af slagtedyr i

oprindelsesbesætningerne (ante-mortem kontrol), således at der kan

gennemføres en sammenhængende veterinærkontrol med slagtedyrene fra

oprindelsesbesætningerne til kødvirksomhederne (jord til bord kontrol). Ved

Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 140 af 5. marts 1991 om

fjerkrækontrol er ante-mortem kontrollen gennemført inden for fjerkræområdet.

Som led i ante-mortem kontrollen indhentes oplysninger om besætningernes

sundhedsmæssige tilstand til brug for veterinærkontrollen på slagterierne.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 3, stk. 2, 1. punktum.Ordene

»og efterfølgende slagtemæssig behandling« er indsat for at

tydeliggøre, at også den slagtemæssige behandling skal foretages på

ejendommen, hvilket er i overensstemmelse med bemærkningerne til den gældende

kødlov.

Slagtning og slagtemæssig behandling kan fortsat kun foretages på en

ejendom, hvor dyrehold er tilladt, og kun af ejendommens ejer eller bruger

eller som hidtil med faglig assistance og kun til eget forbrug.

Bestemmelsen i gældende kødlovs § 3, stk. 2, 2. punktum, er ikke gentaget

i lovforslaget, men der tilsigtes ikke hermed nogen realitetsændring, og stk.

1 er udvidet med ordene »i egen husholdning«. Hermed præciseres, at

slagtning til eget forbrug som hidtil ikke kan finde sted til brug for

private eller offentlige storkøkkener, restauranter, efterskoler o.lign.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til fjerkrælovens § 2, stk. 1, 2. punktum, og

kaninlovens § 2, 2. punktum.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til nærmere at afgrænse producenters salg ud

fra bl.a. hygiejniske hensyn. Således vil bestemmelsen i gældende lov om, at

slagtet fjerkræ, der sælges af producenter direkte til forbruger, kun må

sælges i uåbnet stand, blive videreført.

Til § 4

Svarer til gældende kødlovs § 3, stk. 3.

Til § 5

Med bestemmelsen er den gældende kødlovs kapitel 2 om slagtning, kapitel

3 om opskæring m.m. af kød og slagteaffald, kapitel 4 om tilvirkning af

kødvarer, kapitel 5 om oplagring og engrosforhandling af kød, slagteaffald og

kødvarer og kapitel 6 om tilvirkning af dyrefoder samt den gældende fjerkræ-

og kaninlovs regler om autorisation af virksomheder sammenskrevet til een

paragraf.

For så vidt angår eksportautoriserede og hjemmemarkedsgodkendte

virksomheder er der alene tale om en redaktionel sammenskrivning uden

realitetsændringer. For virksomheder, der importerer kød, kødvarer og

slagteaffald afløses det gældende autorisationskrav af en registreringspligt

efter nærmere af landbrugsministeren fastsatte regler, jf. herved

bemærkningerne til § 8.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 6, stk. 1, fjerkrælovens § 5,

stk. 4, og kaninlovens § 3, stk. 2.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 12 og agtes anvendt med

henblik på kødvirksomheders fremstilling af andre ingredienser end kød.

Bestemmelsen svarer til § 14, stk. 3, i Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse

nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

Til § 8

I henhold til direktiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i samhandelen i

Fællesskabet med henblik på gennemførelse af Det indre Marked skal

virksomheder, der modtager produkter fra andre medlemslande eller foretager

en fuldstændig opdeling af partier af sådanne produkter, registreres af den

kompetente myndighed.

Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte de bestemmelser, som er

nødvendige for at kunne gennemføre den i direktivet fastsatte

veterinærkontrol, f.eks. regler om, at virksomhederne skal føre register over

leverancer.

Anmeldelsespligten træder i stedet for det i medfør af gældende kødlov

fastsatte krav om autorisation af sådanne virksomheder.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 20, 1. punktum.

Bestemmelsen er udnyttet ved en række bekendtgørelser, herunder bl.a.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 12. december 1986 om

indretning og drift af offentlige og private slagtehuse,

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om

udførsel af fersk kød, Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 500 af 29.

juni 1990 om udførsel af kødprodukter, samt Veterinærdirektoratets

bekendtgørelse nr. 59 af 30. januar 1991 om helbredskontrol. Sidstnævnte

bekendtgørelse implementerer bestemmelser vedrørende helbredskontrol i

rådsdirektiv 64/433/EØF (ferskkøddirektivet), rådsdirektiv 77/99/EØF

(kødproduktdirektivet) og rådsdirektiv 71/118/EØF (fjerkrækøddirektivet).

Til § 10

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til gældende kødlovs § 20, 2.

punktum. Bestemmelsen gælder kun for transport i engros- og produktionsledet.

Bestemmelsen er udnyttet ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 359

af 28. juni 1979 om transport af kød m.m til forbrug her i landet samt om

indretning og renholdelse af transportmidler til sådan transport.

Til § 11

Bestemmelsen åbner mulighed for fastsættelse af regler om egenkontrol som

bl.a. forudsat i rådsdirektiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i Fællesskabet

med henblik på gennemførelse af Det indre Marked samt rådsdirektiv 64/433/EØF

om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød inden for

Fællesskabet.

Landbrugsministeren bemyndiges efter bestemmelsen til at kunne pålægge

virksomhederne for egen regning at gennemføre en egenkontrol ved bl.a. at

foretage analyser og undersøgelser af kød samt afgive resultaterne til

tilsynsmyndigheden. Indholdet af egenkontrolprogrammer vil blive fastlagt

efter forhandling med de relevante organisationer.

Indførelsen af egenkontrol vil, i det omfang den kan erstatte hidtidig

offentlig kontrol, medføre en reduktion af denne. Det vil imidlertid påhvile

det offentlige at sikre, at egenkontrollen fungerer forsvarligt.

Den reelle reduktion, der ved gennemførelsen af egenkontrol opnås i den

offentlige kontrolindsats, forventes at kunne føre til en tilsvarende

reduktion i de offentlige kontroludgifter. Reduktionen vil dog først slå

fuldt igennem efter den indledende implementering, idet de umiddelbare

ressourcebesparelser i et vist omfang vil modsvares af øgede udgifter til

godkendelse af egenkontrolprogrammer, videnopbygning, efteruddannelse etc.

Gennemførelsen af Det Indre Marked vil som udgangspunkt forudsætte, at

alle levnedsmiddelvirksomheder skal underkastes de kontrolsystemer, der

gælder for den intrakommunautære samhandel. Dette vil - især på det animalske

område - stille øgede indretnings- og kontrolmæssige krav til de nuværende

hjemmemarkedsvirksomheder.

De dermed forbundne udgiftsstigninger for virksomhederne vil blive søgt

mindsket gennem udgiftsreduktioner opnået ved en udvidet anvendelse af

egenkontrol, hvor EF-reglerne gør dette muligt.

Til § 12

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 27.

Den gældende bestemmelse har bl.a. dannet grundlag for

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 890 af 15. december 1987 om mærkning

af færdigpakket kød m.m. Som led i en regelforenkling er denne bekendtgørelse

ophævet og erstattet dels af generelle mærkningsregler fastsat i medfør af

levnedsmiddelloven, dels af særlige mærkningsregler for kødområdet,

indarbejdet i gældende bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse nr. 269 af 1.

maj 1991 om kød m.m. til hjemmemarkedet. Bestemmelsen skal udgøre grundlaget

for bl.a. disse regler. Den kan endvidere danne grundlag for gennemførelsen

af EF-regler, der vedtages som led i Fællesskabets kvalitetspolitik på lovens

område.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til eksempelvis trikinkontrol, undersøgelse

for ochratoxin og undersøgelse for restkoncentrationer af uønskede stoffer i

kød i overensstemmelse med rådsdirektiv 86/469/EØF

(restkoncentrationsdirektivet).

Til § 13

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 6, stk. 2 og 3, § 6, i

fjerkræloven og § 4, stk. 2, i kaninloven.

Til § 14

Bestemmelsen åbner mulighed for at udstede forbud mod indførsel og

udførsel, såfremt der konstateres sundhedsmæssige eller zoosanitære forhold,

som kan indebære en risiko for mennesker eller dyr her i landet eller i

importlandet.

Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i nærværende lovforslag er et

ønske om at samle den veterinær-hygiejniske og zoosanitære regulering af

produkter omfattet af lovforslaget.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 16, stk. 1.

Bestemmelsen er bl.a. udnyttet ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse

nr. 231 af 13. april 1989 om veterinære kontrolforanstaltninger ved udførsel

af oksekød og kødprodukter heraf til visse lande. Bestemmelsen indebærer

bl.a. mulighed for, at ministeren kan fastsætte krav til kød og kødvarers

kvalitet, sammensætning m.v., der er overensstemmende med modtagerlandets

ønsker.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 21, stk. 1, nr. 1 og 3, samt

stk. 2, og gælder i overensstemmelse med lovens område i produktions- og

engrosleddet. Tilsvarende bestemmelse findes i levnedsmiddellovens § 12 og i

§ 3 i lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk

og fiskevarer. Det er hensigtsmæssigt at optage et tilsvarende forbud i

lovforslaget, der vil give landbrugsministeren en mulighed for at kunne

påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet.

En overtrædelse af bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 27

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, hvilket svarer til

strafferammen i levnedsmiddelloven.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 22 og gælder i

overensstemmelse med lovens område i produktions- og engrosleddet.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til § 23, stk. 1, i levnedsmiddelloven og har

som denne til hensigt at sikre forbrugerne den videst mulige beskyttelse i

forhold til producenter og virksomheder, der pakker, forhandler, indfører og

udfører og andre i engros- og detailleddet. Bestemmelsen angiver et princip,

der gælder og kan anvendes, også selv om der ikke er tale om færdigpakkede

levnedsmidler, der naturligt kan mærkes med de ønskede deklarationer.

Ved bedømmelsen skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der

anvendes for varen, de oplysninger, der gives derom, de tegninger og

billeder, der er anbragt på varen, dens indpakning eller emballage eller på

reklame eller skilt vedrørende varen i annoncer, i reklametilbud og lignende.

I lighed med § 16 giver bestemmelsen landbrugsministeren mulighed for

direkte at kunne påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet for så

vidt angår forhold egnet til at vildlede forbrugeren. En overtrædelse af

bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 27 straffes med bøde, hæfte

eller fængsel i indtil 1 år, hvilket svarer til strafferammen i

levnedsmiddelloven.

Til § 18

Veterinærdirektoratet har siden l973 sammen med lovgivningen om husdyr og

om virksomheder, der producerer animalske levnedsmidler (særlovgivningen),

administreret levnedsmiddellovens regler om autorisation af andre

levnedsmiddelvirksomheder. Direktoratet har endvidere varetaget overtilsyn og

klagesagsbehandling vedrørende kommunalbestyrelsernes administration af

levnedsmiddellovens bestemmelser om detail- og engrosforhandling.

Sundhedsministeren har besluttet, at Levnedsmiddelstyrelsen fremover skal

varetage opgaverne efter levnedsmiddelloven. Det er dog en forudsætning, at

ændringen så vidt muligt ikke medfører, at virksomheder, der på grund af

produkternes art er autoriseret eller skal autoriseres både efter

særlovgivningen og efter levnedsmiddelloven, underkastes autorisation og

kontrol af flere levnedsmiddelmyndigheder.

Som led i produktudviklingen og markedsføringen af nye produkter tilvirker

en række virksomheder i dag levnedsmidler omfattet af såvel

levnedsmiddelloven som særlovgivningen. Denne udvikling må forventes at blive

forstærket i de kommende år.

I medfør af den gældende kødlovs § 12, jf. lovforslagets § 7, kan

landbrugsministeren som led i produktion af spisefærdige retter eller

komponenter hertil give tilladelse til fremstilling af andre varer end kød og

kødvarer.

Det er hensigten på samme måde som foreslået i det samtidig fremsatte

forslag til lov om mælk, mælkeprodukter og margarine m.v. (Mælkeproduktloven)

herudover at etablere en ordning, hvorefter en virksomhed, hvis produktion i

det væsentlige er omfattet af denne lov, også kan autoriseres og kontrolleres

af landbrugsministeren (Veterinærdirektoratet) efter levnedsmiddellovens

regler, hvis virksomheden i tilknytning til eller som led i denne aktivitet

inddrager produktion af produkter, hvortil der kræves autorisation efter

levnedsmiddelloven, og hvis virksomhedens produktionsanlæg udgør en

geografisk afgrænset produktionsenhed. Sådanne virksomheder kan dog anmode

om, at autorisation efter levnedsmiddelloven meddeles af

Levnedsmiddelstyrelsen.

For så vidt angår andre virksomheder, hvis aktiviteter er omfattet af både

denne lov og af levnedsmiddelloven, kan landbrugsministeren på virksomhedens

anmodning meddele autorisation og udøve kontrol med virksomhedens indretning

og drift efter begge love, hvis virksomhedens produktionsapparat udgør en

geografisk afgrænset produktionsenhed. Forinden landbrugsminsteren i disse

tilfælde meddeler autorisation efter levnedsmiddelloven, indhentes en

udtalelse fra Levnedsmiddelstyrelsen. Det er forudsat, at virksomhedens

anmodning imødekommes, med mindre væsentlige hensyn i det konkrete tilfælde

taler herimod. I de tilfælde, hvor autorisation efter levnedsmiddelloven er

meddelt af landbrugsministeren, varetager denne opgaverne i medfør af

levnedsmiddelloven i relation til autorisation og kontrol med indretning og

drift og klagesagsbehandling i forbindelse hermed, samt opkrævning af

kontrolgebyrer.

For så vidt angår autorisation af virksomheder med henblik på produktion

af tisætningsstoffer vil denne som hidtil blive meddelt af

sundhedsministeren.

Det løbende tilsyn med slagterier, opskærings- og

forarbejdsningsvirksomheder føres af Veterinærdirektoratet, bortset fra

virksomheder omfattet af hjemmemarkedsbstemmelserne. I forbindelse med

etablering af Det Indre Marked skal gældende hjemmemarkedsbestemmelser ændres

i overensstemmelse med EF-bestemmelser for fersk kød og kødprodukter. I

forbindelse hermed vil der for virksomheder, hvis produktion alene afsættes

på det nationale område, kunne ske en udlægning af opgaver i medfør af

lovforslagets § 25, stk. 2.

I det omfang en virksomhed er autoriseret af landbrugsministeren til

produktion både efter denne lov og efter levnedsmiddelloven, vil den

myndighed, der udøver kontrollen med virksomhedens indretning og drift på

sundhedsministerens vegne også påse overholdelsen af levnedsmiddelloven i

øvrigt i overensstemmelse med de hidtil gældende retningslinier i

samvirkecirkulæret.

Tilsvarende retningslinier tænkes anvendt for autorisation eller

godkendelse af engrosvirksomheder samt for tilsynet hermed.

Fastsættelsen af nærmere regler i medfør af bestemmelsen vil ske efter

forhandling med sundhedsministeren.

Til § 19

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til levnedsmiddellovens § 33.

Til stk. 2

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale om varer,

der f.eks. må antages at være sundhedsskadelige, eller som i øvrigt ikke

opfylder de lovmæssige krav til deres indhold m.v., eller som er mærket med

groft vildledende eller fejlagtige angivelser, hvis den pågældende ikke

ønsker eller kan lade fejlen rette.

Til § 20

Bestemmelsen skal danne grundlag for de regler, der af

Veterinærdirektoratet udstedes om kødkontrollen, f.eks. om krav til

kontrolpersonalets uddannelse, og om de kriterier, der skal lægges til grund

ved bedømmelsen af slagtedyrenes egnethed til menneskeføde.

Til § 21

Tilsvarende bestemmelse findes i anden lovgivning og svarer til gældende

kødlovs § 31.

Til § 22

Til stk. 1

Udover virksomheder, der tilvirker, pakker, forhandler engros, indfører

og udfører produkter omfattet af lovforslaget, er producenter af slagtedyr

medtaget som pligtige til efter anmodning at give alle oplysninger, herunder

om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for tilsynet.

Efter Rådsdirektiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i Fællesskabet med

henblik på gennemførelse af Det indre Marked skal afsendelsesmedlemslandet

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kødvirksomhederne

opfylder de veterinærmæssige krav på alle stadier af produktionen,

oplagringen, markedsføringen og transporten af kødvarer.

Bestemmelsen er en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden kan varetage

disse kontrolopgaver. Virksomhederne er forpligtede til vederlagsfrit at yde

den fornødne bistand i forbindelse med kødkontrollen.

Såvel Veterinærdirektoratet som central tilsynsmyndighed som det

kontrolpersonale, der af Veterinærdirektoratet er ansat på virksomheden til

at føre tilsyn, kan afkræve virksomheden de nødvendige oplysninger og kan

foranledige udtaget de fornødne prøver.

Til stk. 2

Med samme formål som beskrevet i stk. 1 vil der kunne pålægges

virksomhederne pligt til vederlagsfrit at udtage prøver med henblik på

analyser.

Til § 23

Til stk. 1

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 11 om egenkontrol. Bl.a. gennem

inddragelse af virksomhedernes egenkontrol i den offentlige

levnedsmiddelkontrol vil tilsynsmyndighederne løbende få kendskab til

oplysninger om drifts- og forretningsforhold, der kan være af væsentlig

økonomisk og konkurrencemæssig betydning for virksomheder og producenter.

Mulighederne for at kunne gennemføre et effektivt tilsyn vil i høj grad

afhænge af, at kendskabet til sådanne oplysninger er forbundet med

tavshedspligt, idet producenter og virksomheder i modsat fald vil være

tilbageholdende med at udlevere sådanne oplysninger til tilsynet.

Bestemmelsen medfører ingen begrænsning i parternes adgang til aktindsigt,

jf. forvaltningslovens § 9.

Til stk. 2

Væsentlige offentlige interesser, herunder forbrugerinteresser, kan

imidlertid indebære behov for at fravige tavshedsprincippet.

Det foreslås derfor, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte

undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1. Der forudsættes i medfør af

bemyndigelsen udstedt regler, hvorefter bl.a. oplysninger om sundheds- og

smittefarlige forhold hos den enkelte producent eller i den enkelte

virksomhed ikke vil være omfattet af tavshedspligten, når hensynet til, at

offentligheden bliver bekendt med sådanne forhold, vejer tungere end hensynet

til den enkelte producents eller virksomheds økonomiske interesser.

Til § 24

Til stk. 1

Med hjemmel i gældende kødlovs § 29, stk. 2, § 6, stk. 2, i fjerkræloven

og § 3, stk. 1, i kaninloven er udstedt Veterinærdirektoratets bekendtgørelse

nr. 302 af 10. maj 1991 om afgifter ved offentlig kontrol med kød m.m.

Principperne heri tænkes videreført. Bestemmelsen omfatter også produkter,

der udtages som led i kontrollen og udgifter til laboratorieundersøgelser.

Der forventes fuld indtægtsdækning af udgifterne til producent- og

virksomhedskontrol senest fra finansåret 1994. Der vil dog kunne være

situationer, hvor EF-regler hindrer fuld afgiftsdækning af kontroludgifterne,

f.eks. hvis der fastsættes maksimaltakster for kontrol ved import af

animalske produkter fra tredjelande, jf. direktiv 89/662/EØF.

Kontrolafgifterne forudsættes ud over selve kontrollen at dække udgifter

f.eks. til nødvendig efteruddannelse af kontrolpersonalet. Ifølge Rådets

beslutning 90/424/EØF skal der opstilles programmer for udveksling af

veterinært personale med henblik på at styrke samarbejdet på området.

Medlemslandene yder endvidere i særlige tilfælde veterinær ekspertbistand til

Kommissionen. På områder, der er omfattet af loven, forudsættes udgifterne

til de nævnte aktiviteter at kunne dækkes af kontrolafgifterne.

Til stk. 2

Bestemmelsen åbner mulighed for at opkræve gebyr for autorisation og

registrering af virksomheder, der omfattes af lovforslaget.

Desuden åbnes mulighed for at opkræve betaling for ekspeditioner som

f.eks. udstedelse af certifikater, samt for kontrol i forbindelse med særlige

kvalitetsordninger.

Til § 25

Til stk. 1

Administrationen af gældende kød-, fjerkræ- og kaninlov varetages i dag

af Veterinærdirektoratet. Bestemmelsen åbner mulighed for at afskære

klageadgangen. Der forudsættes ikke fastsat begrænsninger i adgangen til

klage over afgørelser i medfør af § 5, stk. 3 om tilbagekaldelse af

autorisationer.

Til stk. 2

Bestemmelsen åbner mulighed for, at landbrugsministeren efter forhandling

med de berørte parter kan henlægge opgaver efter loven til andre offentlige

institutioner. De kommunale levnedsmiddelkontrolenheder varetager i henhold

til § 30 i den gældende kødlov kontrollen med virksomheder, der er omfattet

af gældende kødlovs §§ 10 og 14. Det er tilvirkningsvirksomheder for kødvarer

uden for detailhandelsleddet bestemt til forhandling her i landet og

virksomheder, der oplagrer kød, slagteaffald og kødvarer med henblik på

engrosforhandling på hjemmemarkedet. § 30 i den gældende kødlov er ikke

gentaget i lovforslaget. Baggrunden herfor er dels usikkerhed med hensyn til

den fremtidige sondring mellem hjemmemarkedsgodkendte og eksportautoriserede

virksomheder, dels de igangværende overvejelser om modernisering af

levnedsmiddelkontrollen i Danmark, herunder om eventuel udlægning af opgaver

til de lokale levnedsmiddelkontrolenheder. Spørgsmålet er behandlet i

Administrations- og Personaledepartementets betænkning 1217/91 og

Budgetdepartementets betænkning af december 1991. I betænkningerne peges på

en række kontrolopgaver m.v. inden for særlovgivningens område, som under

bestemte forudsætninger vil kunne udlægges til de lokale

levnedsmiddelkontrolenheder som led i etableringen af en mere enstrenget

struktur. Der er bl.a. tale om kontrol med produktionsvirksomheder, herunder

eksportautoriserede virksomheder inden for mælke- og ægproduktlovgivningens

område samt slagtehuse med hjemmemarkedsautorisation. Der er endvidere tale

om opgaver i forbindelse med importkontrollen i detail- og engrosleddet med

animalske produkter, som indføres fra andre EF-lande.

Blandt de forudsætninger, der nævnes for udlægningen, er bl.a., at der

sker en faglig styrkelse af de lokale enheder både med hensyn til den

laboratoriemæssige og den administrative kapacitet, herunder at der sker en

væsentlig reduktion af antallet af enheder, som i øjeblikket er 37. Der peges

endvidere i betænkningerne på, at det må være en forudsætning, at der sikres

veterinærmyndighederne klare og entydige instruktionsbeføjelser i forhold til

enhederne, således at der bl.a. sikres mulighed for en koordineret og

tilstrækkelig kontrolindsats fra enhedernes side, herunder mulighed for

omgående indgriben i tilfælde af akutte problemer.

Til stk. 3

Bestemmelsen åbner mulighed for at henlægge kontrolopgaver til private

institutioner og for at fastsætte regler om disse opgavers varetagelse. Det

er alene hensigten i givet fald at udlægge kontrolopgaver vedrørende

produkternes kvalitet.

Til § 26

Som et led i den fælles EF-politik vedrørende levnedsmidler, herunder

fjernelse af handelshindringer, gennemføres der løbende en harmonisering af

lovgivningen på veterinær- og levnedsmiddelområdet. Bestemmelsen bemyndiger

landbrugsministeren til at udstede de regler, der er nødvendige for at

gennemføre de af EF vedtagne beslutninger og direktiver og for at anvende de

af EF vedtagne forordninger på lovens område.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 33. Dog kan straffen for

overtrædelse af lovens bestemmelser nu stige til hæfte eller fængsel i 1 år.

Hensigten hermed er at skabe overensstemmelse med strafferammerne i anden

levnedsmiddellovgivning, herunder levnedsmiddellovens § 63, stk. 2.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 39.

Landbrugsministeriet har ved kongelig anordning sat den gældende lov om

kød m.m. i kraft for Grønland pr. 1. januar 1992.

Efter 2. behandling den 24. april 1992

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter

1) produktion af slagtedyr,

2) slagtning,

3) opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og

slagteaffald,

4) tilvirkning af kødvarer,

5) engrosoplagring og engrosforhandling af kød, kødvarer og slagteaffald,

6) udførsel af kød, kødvarer og slagteaffald,

7) indførsel af kød, kødvarer og slagteaffald og

8) undersøgelse og bedømmelse af dyr før slagtning og af slagtekroppe, kød

og slagteaffald samt kødvarer.

Stk. 2. For detailforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer,

for opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og slagteaffald

og for tilvirkning af kødvarer i detailforhandlingsleddet beregnet til

direkte salg til forbruger, herunder til kantiner, hospitaler, skoler,

restauranter og lign., gælder reglerne i levnedsmiddelloven.

Stk. 3. Loven vedrører, når intet andet er angivet, kun kød,

kødvarer og slagteaffald, der er bestemt til menneskeføde.

Kapitel 2

Producenter af slagtedyr

§ 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undersøgelse i

besætninger af slagtedyr med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske

og sundhedsmæssige kvalitet af kød, kødvarer og slagteaffald. Der kan

herunder fastsættes regler om indsamling og indberetning af data til

belysning af besætningers sundhedsmæssige tilstand, om mærkning af dyr og om

udtagning af prøver fra dyr og produkter fra disse til undersøgelse for

sygdomme eller sygelige forandringer.

Stk. 2. Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke lide af nogen

sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan

indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre

produkter fra dyrene. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 3. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer

eller bruger uanset § 5, stk. 1, foretage slagtning og efterfølgende

slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. § 2, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

fra stk. 1 og om producenters slagtning af dyr og vilkår for producenters

slagtning og salg fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i

dennes private husholdning.

§ 4. Nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr kan foretages på

stedet, når det er nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Landbrugsministeren

kan fastsætte regler herom.

Kapitel 3

Virksomheder

§ 5. Slagtning, opskæring m.v., tilvirkning og udførsel, jf. § 1,

stk. 1, nr. 2-6, må kun finde sted på virksomheder, der af

landbrugsministeren er autoriseret til eksport eller godkendt til salg på

hjemmemarkedet, jf. dog §§ 3 og 4.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om autorisation og

godkendelse, herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

Stk. 3. Autorisationen eller godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis

virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår eller forudsætningerne for

autorisationen ændres væsentligt.

§ 6. På de i § 5 nævnte virksomheder skal dyrene før og efter

slagtningen samt kød, kødvarer og slagteaffald underkastes veterinærkontrol.

§ 7. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelser i anden

lovgivning om autorisation, godkendelse eller tilladelse meddele de

virksomheder, der fremstiller de i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte produkter,

tilladelse til som led i en produktion af spisefærdige retter eller færdige

komponenter hertil at fremstille andre varer end kødvarer, herunder fiske- og

grønsagsretter.

§ 8. Den, der ønsker at indføre kød, slagteaffald eller kødvarer,

skal anmelde virksomheden til registrering hos landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel af

de af loven omfattede produkter til personlig brug.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt

indretning og drift af virksomheder, der er omfattet af loven, herunder om

indretning og drift af laboratorier, om anvendelse af rengørings- og

desinfektionsmidler m.m. og om kontrol med personalets helbred og hygiejne.

Der kan herunder fastsættes regler om regelmæssige helbredsundersøgelser.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om engrostransport

af kød m.m., herunder om transportmidlers indretning og renholdelse.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de af loven

omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol,

herunder foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser af kød,

kødvarer og slagteaffald på et godkendt laboratorium og fremsende

analyseresultaterne til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 4

Forhandling og krav til produkterne

§ 12. Landbrugsministeren kan af hensyn til hygiejne, sundhed,

ernæring, kvalitet og kontrol fastsætte regler om kød, kødvarer og

slagteaffald, herunder om sammensætning, varebetegnelser, mærkning,

deklaration, emballering og transport.

Stk. 2. Som led i kontrollen kan der påbydes gennemført

laboratorieundersøgelser m.m.

§ 13. Kød, kødvarer og slagteaffald, der ikke af

veterinærkontrollen kan godkendes til menneskeføde eller til anden

anvendelse, skal kasseres. Landbrugsministeren fastsætter regler herom.

§ 14. Landbrugsministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs

sundhed forbyde indførsel og udførsel af kød, kødvarer og slagteaffald.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom. Landbrugsministeren kan

endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved indførsel og udførsel af kød

m.m.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte sådanne regler, som efter

landbrugsministerens skøn kan antages at gavne udførslen af kød, kødvarer og

slagteaffald, herunder regler om kvaliteten af varer, der udføres her fra

landet.

§ 16. Kød, kødvarer og slagteaffald må ikke tilvirkes, udbydes til

salg eller overdrages, hvis varen ved anvendelse på sædvanlig måde må antages

at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning,

eller hvis varen på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening,

fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for uegnet til

menneskeføde.

§ 17. Kød, kødvarer og slagteaffald må ikke tilvirkes, udbydes til

salg eller overdrages under omstændigheder, der er egnede til at vildlede

køberen eller modtageren med hensyn til varens oprindelse,

fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,

egenskaber og virkninger.

Kapitel 5

Myndigheder, tilsyn m.m.

§ 18. Landbrugsministeren kan varetage administrationen af

levnedsmiddellovens regler om autorisation af og kontrol med indretning og

drift af virksomheder, som skal autoriseres efter loven, og som tilvirker

eller engrosforhandler levnedsmidler, hvortil der kræves autorisation eller

godkendelse efter levnedsmiddelloven. Landbrugsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 19. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele de påbud og forbud, der

anses for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat med

hjemmel i loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de

krav, som er fastsat i loven eller i regler med hjemmel i loven, skal

beslaglægges eller tilintetgøres.

§ 20. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

veterinærkontrollen og dennes udførelse, herunder om undersøgelse og

bedømmelse af det ved slagtningen fremkomne kød m.m.

§ 21. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at tilvejebringe oplysninger til brug

for beslutninger i henhold til loven eller regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom.

§ 22. Producenter af slagtedyr og de af loven omfattede

virksomheder skal efter anmodning fra de tilsynsførende myndigheder give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden

bistand ved tilsyn og prøveudtagning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrollen vederlagsfrit

udtage eller foranledige udtaget prøver af råvarer, halvfabrikata,

færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler samt

rengørings- og desinfektionsmidler.

§ 23. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er

under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til

over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser

for de i stk. 1 omfattede oplysninger.

§ 24. De af loven omfattede producenter og virksomheder afholder

udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

om betaling af afgifter til dækning af udgifterne ved kontrol m.v. i henhold

til loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer,

registreringer, undersøgelser, attester og godkendelser inden for lovens

område.

Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 omhandlede

beløb.

§ 25. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven

til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler

om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler

om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved

varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugsministeren kan fastsætte regler

herfor. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om private

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter

regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners

afgørelser.

§ 26. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren

kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 16 og § 17,

2) uden autorisation, godkendelse, tilladelse eller registrering udøver

virksomhed som omhandlet i § 5, stk. 1, § 7 og § 8,

3) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 5, stk. 2, § 7 og § 8,

4) undlader at afgive oplysninger efter § 22, stk. 1,

5) undlader at yde tilsynet bistand efter § 22, stk. 1,

6) undlader at give tilsynet adgang til virksomheden efter § 21, stk. 1,

7) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 19, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. Det kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under

tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves

- lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m.,

- lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1988, og

- lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1989.

Stk. 3. § 30, stk. 1, i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m. og

§ 6, stk. 1 og 2, i lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af

fjerkræ, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 1988, forbliver dog

fortsat i kraft, indtil de ved bekendtgørelse ophæves af landbrugsministeren.

§ 29. Regler, der er udstedt i medfør af de i § 28, stk. 2, nævnte

love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold

til denne lov. Overtrædelse af regler, der forbliver i kraft, straffes med

bøde. § 27, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter