Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE

1991/1 LSF 168Lovforslag som fremsatFolketinget22. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område

Den forsikringsberettigede personkreds

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til

i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre

arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne

lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie,

for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i

arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale,

der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste

lønudbetaling forud for arbejdsskaden.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af

arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod

følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene

før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller

barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med §

10.

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren,

herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i

arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste

for arbejdsgiveren og dennes familie.

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer

1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes

arbejdsforhold på virksomheden,

3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller

Læs alt

afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at kunne

anses for arbejde efter § 1 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og

4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget

indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven

skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om

social bistand.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads

som led i uddannelsen.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om

anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til

midlertidigt arbejde i udlandet.

Den forsikringspligtige arbejdsgiver

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer

som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i

Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har

forsikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter

skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den

pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om

arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også

personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,

medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i

privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede

beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i

anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis

af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige

forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med

Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den

arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.

dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i

hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for

skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.

Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i

anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke

med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven

forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de

forsikringsselskaber, som har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk

Søfart, staten og de kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter denne

lov, jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med

Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde,

er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten

overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil

der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver

for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er

antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af

arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,

anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer

fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for

egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

Kapitel 2

Arbejdsskaden

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette

foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet

eller de forhold, hvorunder dette foregår, og

3) erhvervssygdomme, jf. § 10.

§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov

1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af

særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller

de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer

uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er

pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten.

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme

der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at

sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte

arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.

2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget

inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste

medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt.,

eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være

forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før

befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring

af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det

senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller

barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan

kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.

Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre

Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i

fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven,

medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre

forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen

for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den

dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den

personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i

forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke

udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes

herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. §

23.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en

persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre

overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger

ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i

de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter

skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som

har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden

kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage

herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes

anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået

kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om

dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert

dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om

den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller

skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige

arbejdsgiver.

Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler

anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da

sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller

under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,

jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter

§ 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de

pågældende eller deres efterladte.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det

forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til

Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45,

eller

2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger

til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som

formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres

erhverv bliver bekendt med.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet

mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med

henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for,

hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal

ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til

Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke

blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af

lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang

lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst,

samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til

lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og

til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige

revisionsopgørelser.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om

erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for

en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. §

10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har

fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der

er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage

undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte,

kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende

læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af

betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad

dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske

bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.

Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med

retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages

obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det

skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens

indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens

indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den

lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen

finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til

observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere

efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge

udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive

mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når

skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens

anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2.

og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for

beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i §

41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har

begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have

modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige

påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes

efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for

sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse,

finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de

efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her

fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til

anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i

stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at

skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen

genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom

ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i §

10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5

år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af

forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet

efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

Kapitel 5

Ydelserne

§ 25. Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler

m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt men, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i

denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan

således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes

aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til

arbejdsskaden.

§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om

en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende

følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato,

medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22,

eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne

forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til

erstatning bortfalde.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling

eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens

indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for

varigt men nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald

udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling

nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales

i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring

eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal

foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning

til sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende

hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre

sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske

arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af

erhvervsevnetabet og graden af varigt men, kan udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med

henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige men.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de

hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som

følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan

udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i

hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter

under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under

behandling.

§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering

er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og

erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte

erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men. Afgørelsen

skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter

arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for

samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der

tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning

for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på

godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden, indtil der er truffet

endelig afgørelse i sagen.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne

til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende

erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis

erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til

skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med

rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse,

alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med

fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som

følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf.

§ 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre

denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende

ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af

erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og

løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler

for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede

fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den

årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for

afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Godtgørelse for varigt men

§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt men, tilkommer

der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis

mengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art

og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i

skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Mengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved

en mengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere

mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan mengodtgørelsen fastsættes

til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år,

nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert

år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år.

Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på

Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og

godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist

af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de

forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse

kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige

omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette

forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine

forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af

ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være

opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den

efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis

ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på

tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har

den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på

tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år og ægtefællerne

levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før

arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende

forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de

sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til

overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden

efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk.

1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved

dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet,

har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til

forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,

når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold

og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse,

som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med

1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i

anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet

af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode,

medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den

berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede

fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den

årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død

fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter

stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af

meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan

en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2,

inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet

genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende

ydelse.

§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende

havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert

barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på

10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1,

den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en

årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer

indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død

stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og

forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for

uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret

har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og

under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50

pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af

afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne

tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra

dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet

efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af

efterindtægtsperioden.

§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør

mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning

under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt

eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset

fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb,

jf. § 43.

Fælles bestemmelser

§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte

pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes

erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3

af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over

den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for

pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge

af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension,

nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det

beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der

svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1

og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses

der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om

tjenestemandspension.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre

erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension

er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I

disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb

svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes

erstatning efter denne lov.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt

ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en

periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af

erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen

krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter

forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det

beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt

samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det

beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller

dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller

dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet

krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det

erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt

til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i

året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når

særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af

en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det

foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere

eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt

værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter

værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet

reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der

ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte

kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens

afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog

ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes

erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i

væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes

erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab

af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved

at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet

mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da

arbejdsskaden indtraf.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med

samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april

kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik

offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men

bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og

industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal

arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb

afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent

som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden

udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse,

kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og

godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12,

forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

§ 43. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 32 for tab af

erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den

erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende

årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover

omsættes efter den erstatningsberettigedes begæring herom den del af

erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb.

Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter

den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted

på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren

fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for

omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales

til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende

ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på

hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale

erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det

udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage

fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra

udløbet af 14-dages-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct.

over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber

fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

Kapitel 8

Forsikringspligtens ordning

§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen

efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko

efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52,

der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikring.

§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en

arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller

at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget

forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og

godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af

Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved

udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren

undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen

forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det

udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne

undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller

delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter

stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt

refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at

tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en

forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved

forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende

forsikringsansvarets art og omfang.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen

efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes

med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken

opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af

renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages

bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af

Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til

forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til

Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de

kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om

forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens

administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles

efter reglerne i § 5, stk. 3, for hvert kalenderår på samtlige

forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til

arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i

fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.

Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til

arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden

virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige

forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at

tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige

arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der

udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4

bruttoregistertons.

§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og

statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45,

skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses

administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de

pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og

opkrævningen heraf.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de

forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe

statistiske oplysninger og lignende.

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat,

afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af

skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren

indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene

indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde

er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er

begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på

afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden

for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte

sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har

adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og

udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede

erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i erhvervssygdomssager,

som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2-4, og § 48,

stk. 5, kan indbringes for finansministeren.

Kapitel 10

Erhvervssygdomsudvalget

§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket

Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med

henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene

for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 8 andre medlemmer, der

udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer

samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra

Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et

medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, et medlem

efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter

indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer

efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter

indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for

regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for

skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav

mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet

har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter

denne lov.

§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede

er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke

skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som

efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal

beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i

anledning af forsikring efter loven ugyldige.

§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes

efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden

retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til

sådanne krav, er ugyldige.

§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren

fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller

bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på

forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af

lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske

Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers

forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende

forsikringsselskabs ydelser af statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter

loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr.

4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes

skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende

samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §

41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade,

som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede,

herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i

eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at

drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse

af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende

personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive

udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af

socialministeren.

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne

forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med

bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt

anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd,

der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere,

der ikke har fast bopæl der.

Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd

efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de

heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med

statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også

omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.

Kapitel 12

Slutnings- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder på

ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet

før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§

43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om

arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og

for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3) ved høring af sagens parter og

4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger

af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med

senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning

om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1.

april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for §

34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af

ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende

erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan

forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter

ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til

et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning

af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for

Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente

til efterladte.

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1.

januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til

grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter

denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod

følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og

reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter

stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet

efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative

forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den

1. januar 1993.

§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt

efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og

arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en

arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter

ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15,

stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et

forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6,

stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af

Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 75. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de

særlige grønlandske forhold.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område

Den forsikringsberettigede personkreds

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til

i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre

arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne

lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie,

for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i

arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale,

der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste

lønudbetaling forud for arbejdsskaden.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af

arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod

følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene

før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller

barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med §

10.

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren,

herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i

arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste

for arbejdsgiveren og dennes familie.

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer:

1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes

arbejdsforhold på virksomheden,

3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller

afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget, uden at

kunne anses for arbejde efter § 1, dog sker i sammenhæng med sådant arbejde,

og

4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget

indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven

skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om

social bistand.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads

som led i uddannelsen.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om

anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til

midlertidigt arbejde i udlandet.

Den forsikringspligtige arbejdsgiver

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer

som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i

Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har

forsikringspligt for enhver person, omfattet af § 1, der er antaget til efter

skibsførerens anvisninger at udføre arbejde ombord på skibet, uanset om den

pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om

arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også

personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,

medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i

privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede

beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i

anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis

af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige

forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med

Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den

arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.

dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig sygdom, som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i

hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for

skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.

Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i

anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke

med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven

forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de

forsikringsselskaber, som har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk

Søfart, staten og de kommuner, der ikke har regnet forsikring efter denne lov

jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet

nærmere regler for denne fordeling.

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde,

er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten

overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil

der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver

for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er

antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af

arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,

anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer

fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for

egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

Kapitel 2

Arbejdsskaden

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov:

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette

foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet

eller de forhold, hvorunder dette foregår, og

3) erhvervssygdomme, jf. § 10.

§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov:

1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af

særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller

de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer

uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er

pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten.

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke

sygdomme, der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes,

at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i

bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.

2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget

inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste

medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt.,

eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være

forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før

befrugtningen eller efter fødselen vil kunne henføres under loven ved ændring

af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1 eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det

senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller

barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og stk. 2, kan

kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.

Arbejdsskadestyrelsen afgør, om den anmeldte sygdom skal forelægges for

Erhvervssygdomsudvalget.

§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i

fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven,

medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre

forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen

for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den

dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den

personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i

forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Er den anmeldte personskade ikke udelukkende forvoldt af

den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med

meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt meen eller en

persons død anses at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende

sandsynlighed taler herimod.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger

ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i

de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter

skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som

har medført, at skadelidte endnu ikke på 5 ugers dagen for skadens indtræden

kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage

herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes

anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået

kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om

dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert

dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om

den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller

skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige

arbejdsgiver.

Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler

anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da

sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller

under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,

jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter

§ 8, og for personer, omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af

de pågældende eller deres efterladte.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det

forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til

Arbejdsskadestyrelsen, når:

1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45,

eller

2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger

til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som

formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres

erhverv bliver bekendt med.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet

mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med

henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for,

hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal

ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til

Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke

blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af

lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang

lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst,

samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til

lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og

til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige

revisionsopgørelser.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om

erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for

en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. §

10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har

fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der

er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage

undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte,

kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende

læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af

betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad

dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske

bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.

Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med

retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf, samt forlange at der foretages

obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det

skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens

indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens

indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den

lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen

finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til

observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere

efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge,

udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive

mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når

skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens

anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2.

og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for

beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i §

41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har

begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have

modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige

påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes

efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for

sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse,

finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de

efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her

fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til

anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i

stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at

skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen

genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom

ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i §

10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5

år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af

forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet

efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

Kapitel 5

Ydelserne

§ 25. Ydelserne efter loven er:

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler

m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt meen, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i

denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan

således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes

aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til

arbejdsskaden.

§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om

en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende

følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato,

medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22,

eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne

forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til

erstatning bortfalde.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling

eller undladelse fremkaldt eller væsentlig bidraget til arbejdsskadens

indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for

varigt meen nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald

udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling

nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales

i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring

eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal

foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning

til sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende

hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre

sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske

arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af

erhvervsevnetabet og graden af varigt meen, kan udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med

henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige meen.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de

hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som

følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan

udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i

hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter

under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under

behandling.

§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering

er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og

erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommmer skadelidte

erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt meen. Afgørelsen

skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter

arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for

samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om

der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og

erstatning for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på

godtgørelse for varigt meen kan udbetales i tiden, indtil der er truffet

endelig afgørelse i sagen.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne

til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende

erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis

erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til

skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med

rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse,

alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med

fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som

følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf.

§ 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre

denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende

ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af

erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og

løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler

for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede

fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den

årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for

afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Godtgørelse for varigt meen

§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt meen,

tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke,

hvis meengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Meengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske

art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i

skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Meengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør

ved en meengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved

lavere meengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan meengodtgørelsen fastsættes

til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år,

nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert

år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år.

Meengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på

Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings og

godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist

af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de

forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse

kan forlænges inden udløbet af 5 års fristen. Når ganske særlige

omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette

forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine

forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af

ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være

opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den

efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis

ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden, og samlivet bestod på

tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har

den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på

tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år, og ægtefællerne

levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før

arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende

forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de

sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til

overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden

efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk.

1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved

dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet,

har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til

forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,

når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold

og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse,

som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med

1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i

anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet

af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode,

medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb, eller den

berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede

fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den

årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død

fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter

stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af

meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan

en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2,

inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet

genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende

ydelse.

§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende

havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert

barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på

10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1,

den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en

årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer

indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død

stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og

forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for

uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret

har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og

under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50

pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af

afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne

tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra

dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet

efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af

efterindtægtsperioden.

§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør

mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning

under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt

eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset

fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb,

jf. § 43.

Fælles bestemmelser

§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte

pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes

erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3

af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over

den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for

pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge

af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension,

nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det

beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet udover den pension, der

svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1

og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses

der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om

tjenestemandspension.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre

erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension

er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I

disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb

svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes

erstatning efter denne lov.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt

ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en

periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af

erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen

krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter

forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det

beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt

samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det

beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller

dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller

dennes forsikringsselskab, har skadevolderen, henholdsvis

forsikringsselskabet, krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få

godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som

arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at betale på det tidspunkt,

hvor kravet fremsættes.

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i

året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når

særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af

en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det

foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere

eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt

værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter

værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet

reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der

ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte

kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens

afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog

ansættes til mindst 104.500 kr., reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes

erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i

væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes

erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr., reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab

af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved

at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1 - 5, med

forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende,

da arbejdsskaden indtraf.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med

samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april

kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik

offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men

bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og

industri i hele landet i april kvartal, ganget med det ugentlige antal

arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb

afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent

som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden

udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende erstatningsydelse

som en kapitalerstatning beregnes erstatningen, som om arbejdsskaden var

indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12,

forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

§ 43. Løbende årlig erstatning, tilkendt efter § 32 for tab af

erhvervsevne på mindre end 50 pct., skal normalt og uden den

erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende

årlig erstatning, tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover,

omsættes, efter den erstatningsberettigedes begæring herom, den del af

erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb.

Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter

den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted

på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren

fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for

omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales

til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende

ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på

hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale

erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det

udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage

fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra

udløbet af 14-dages-fristen til betaling sker med en årlig rente på 1 pct.

over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber

fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

Kapitel 8

Forsikringspligtens ordning

§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen

efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko

efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52,

der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikring.

§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en

arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller

at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget

forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og

godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af

Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved

udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren

undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen

forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det

udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne

undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller

delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter

stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt

refunderet beløb efter stk. 2, på samtlige forsikringsselskaber, som har

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at

tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en

forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved

forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende

forsikringsansvarets art og omfang.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen

efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes

med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken

opgjorte dag-til-dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af

renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages

bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af

Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til

forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til

Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de

kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om

forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens

administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles

efter reglerne i § 5, stk. 3. for hvert kalenderår på samtlige

forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til

arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i

fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.

Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til

arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden

virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige

forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at

tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige

arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der

udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4

bruttoregistertons.

§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og

statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45,

skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses

administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de

pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og

opkrævningen heraf.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de

forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe

statistiske oplysninger og lignende.

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat,

afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af

skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren

indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene

indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde

er omfattet af loven for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er

begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på

afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden

for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte

sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har

adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og

udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede

erhvervssygdomspool har ankeadgang, som nævnt i § 55, i erhvervssygdomssager,

som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2 - 4, og § 48,

stk. 5, kan indbringes for finansministeren.

Kapitel 10

Erhvervssygdomsudvalget

§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket

Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med

henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene

for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 6 andre medlemmer, der

udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer

samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra

Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et

medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, to medlemmer

efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter

indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for

regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for

skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav

mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet

har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter

denne lov.

§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede

er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke

skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som

efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal

beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i

anledning af forsikring efter loven ugyldige.

§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes

efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden

retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til

sådanne krav, er ugyldige.

§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren

fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller

bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på

forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af

lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske

Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers

forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende

forsikringsselskabs ydelser af statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter

loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr.

4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes

skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende

samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §

41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade,

som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede,

herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i

eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at

drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse

af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende

personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive

udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af

socialministeren.

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne

forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med

bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt

anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kap. 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd,

der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere,

der ikke har fast bopæl der.

Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd

efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de

heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 12

Slutnings- og overgangsbestemmelser

§ 69. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven anvendes på:

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige på virkninger, der indtræder på

ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

§ 70. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på:

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet

før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2 anvendes denne lovs §§

43 og 44 i stedet for §§ 39 og 40 i lov om arbejdsskadeforsikring:

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og

for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb, og

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger

af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med

senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning

om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1.

april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for §

34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2 i lov om forsikring mod følger af

ulykkestilfælde:

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen, og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende

erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan

forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter

ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til

et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning

af løbende erstatning til kapital kan ske, fatsættes af chefen for

Arbejdskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente

til efterladte.

§ 71. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1.

januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til

grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter

denne lovs ikrafttræden, har krav på erstatning efter lov om forsikring mod

følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og

reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter

stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet

efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 72. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative

forskrifter, udstedt efter den tidligere lov, der forbliver i kraft efter den

1. januar 1993.

§ 73. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt

efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og

arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en

arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter

ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15,

stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et

forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6,

stk. 3, 48, stk. 4 og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af

Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 74. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de

særlige grønlandske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

På baggrund af Betænkning nr. 1142/88 om revision af

arbejdsskadeforsikringsloven, som er udarbejdet med deltagelse af blandt

andet arbejdsmarkedets parter, og de i øvrigt indvundne erfaringer med

anvendelsen af arbejdsskadeforsikringsloven, har regeringen fundet det

nødvendigt at fremsætte forslag til lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade til afløsning af lov om arbejdsskadeforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 407

af 6. juni 1991.

Der har været nedsat forskellige analysegrupper og udvalg på

arbejdsskadeforsikringsområdet, som har overvejet mulighederne for yderligere

præmiegraduering, inddragelse af afledede offentlige udgifter under

arbejdsskadeforsikringen og udlægning af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen

til forsikringsselskaberne m.v.

Overvejelserne har ikke givet anledning til forslag til lovændring, fordi

det ikke har været muligt at finde en præmiegradueringsmodel eller en model

for inddragelse af afledede offentlige udgifter under

arbejdsskadeforsikringen, som var forebyggende uden at kræve megen

administration.

Heller ikke overvejelserne om strukturændringer på

arbejdsskadeforsikringsområdet har givet anledning til lovændringer, fordi

der ikke har været politisk opbakning til den foreslåede omstrukturering af

arbejdsskadeforsikringsområdet.

De forslag, der herefter står tilbage, er af mere teknisk karakter og

indeholder også ændringer, som henstillinger m.v. fra ombudsmanden har givet

anledning til.

De tekniske lovændringer, som her foreslås, har konsekvenser for en række

bestemmelser i arbejdsskadeforsikringsloven.

Det ville derfor blive uoverskueligt, hvis ændringerne var fremkommet i

form af ændringsforslag til den gældende arbejdsskadeforsikringslov.

Regeringen har derfor valgt, at fremsætte forslag til lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade til afløsning af den gældende

arbejdsskadeforsikringslov. Forslaget indeholder desuden en sproglig

modernisering.

Lovforslaget viderefører således den gældende ordning, som er opbygget på

følgende grundregler:

Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for sine ansatte og disses

efterladte (de sikrede) for følger af de ansattes personskade, der skyldes

arbejdet for arbejdsgiveren eller de forhold, hvorunder det foregår

(arbejdsskade).

Arbejdsgiveren (forsikringstageren) er pligtig at afgive sin

erstatningsrisiko til et arbejdsskadeforsikringsselskab (forsikringsgiveren),

som udreder ydelser efter loven.

Sammenholdt med den sociale sikringslovgivning i øvrigt har

arbejdsskadeforsikringsloven således følgende særegenheder:

Den sikrede personkreds er i princippet alene de til arbejdet antagne

personer under aktiv beskæftigelse.

De for ordningens finansiering ansvarlige er i princippet alene de

ansattes arbejdsgivere.

Ordningen drives finansielt på privat forsikringsmæssigt grundlag.

Lovforslaget har været til høring hos de relevante ministerier og

organisationer m.v. De forslag til ændringer, som høringsrunden har givet

anledning til, er i et vist omfang indarbejdet i lovforslaget.

1. Arbejdsskadebegrebet

Lovforslagets arbejdsskadebegreb og forsikringsmæssige dækning omfatter

ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der

skyldes arbejdet, samt erhvervssygdomme. Erhvervssygdomme omfatter nu dels

sygdomme, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, dels andre

erhvervsbetingede sygdomme og endelig sygdomme hos det levendefødte barn, der

skyldes moderens arbejde under graviditeten.

2. Fristregler

Der foreslås for ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger en

sagsbehandlingsfrist for anerkendelse/afvisning på 3 måneder regnet fra

tilfældets anmeldelse.

For sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme foreslås en frist på 9

måneder.

Der foreslås samtidig adgang til overskridelse af fristerne med

begrundelse herfor, når stillingtagen undtagelsesvis ikke kan nås inden

fristerne.

Det foreslås endvidere, at alle frister for behandling af sager regnes fra

datoen for anmeldelsen.

Svarende til fristen på 5 år for afgørelser foreslås en 5 årig frist for

genoptagelse af afgørelser om sygebehandling m.v. efter forslagets § 30.

Endelig foreslås, at anmeldelsesfristen ændres fra 8 til 9 dage i

overensstemmelse med forslaget fra teknikergruppen vedrørende fælles

anmeldesystem for at få en fælles tidsfrist for anmeldelser til

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

3. Arbejdsgivernes partsstatus

Arbejdsgiverne er efter den tidligere praksis i Arbejdsskadestyrelsen og

Ankestyrelsen blevet anset for ankeberettigede for så vidt angår

anerkendelse/afvisning af konkrete sager efter arbejdsskadeforsikringsloven

men ikke for så vidt angår erstatningsudmålingen m.v.

Folketingets ombudsmand har den 22. marts 1990 udtalt, at arbejdsgivere,

der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke er klageberettigede i

forhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse/afvisning af

sager efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Efter lovforslaget lovfæstes den tidligere praksis, hvorefter

arbejdsgiverne får ankeadgang for så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens

anerkendelse af konkrete arbejdsskadesager. Arbejdsgiverne kan i denne

forbindelse få aktindsigt i oplysninger om arbejdspladsen, men ikke i

oplysninger om skadelidtes personlige forhold.

4. Betydningen af forudbestående lidelse

Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen har hidtil haft den praksis, at kun

de følger, der kan tilskrives arbejdsskaden, anerkendes og kompenseres.

Ombudsmanden har rejst tvivl om lovmedholdeligheden af styrelsernes

praksis og har blandt andet henvist til den almindelige erstatningsret.

Efter de almindelige erstatningsregler ydes der fuld erstatning, selv om

der indtræder usædvanlige komplikationer, eller følgerne skyldes skadelidtes

særlige dispositioner, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede var

nedsat, eller den forudbestående lidelse med sikkerhed på et senere tidspunkt

ville have medført i det væsentlige de samme følger af skaden.

En ændring af styrelsernes praksis, således at den kommer til at svare til

de almindelige erstatningsretlige regler, vil betyde, at nogle skadelidte

ikke får den erstatning, som de efter styrelsernes nuværende praksis er

berettigede til, mens andre vil få erstatning for skadefølger, der ikke kan

henføres til arbejdsskaden.

Det foreslås derfor, at den hidtidige praksis, hvorefter der alene ydes

kompensation for de skadefølger, der kan henføres til arbejdsskaden,

præciseres i loven.

5. Godtgørelse for varigt meen

Mens gældende lov anvender terminologien »meenerstatning«,

bruger lovforslaget den mere korrekte benævnelse »meengodtgørelse«,

da der er tale om kompensation for et ikke-økonomisk tab, det vil sige for

den varige forringelse af skadelidtes personlige livsførelse. Også lov om

erstatningsansvar anvender terminologien »godtgørelse« i

forbindelse med kompensation for varigt meen.

Godtgørelse udbetales efter forslaget fortsat som et kapitalbeløb een gang

for alle, men i modsætning til gældende lov, som fastsætter kapitalbeløbet på

grundlag af en alders- og kønsbestemt kapitaliseringsfaktor, indfører

forslaget en mere enkel beregningsmetode, principielt svarende til

erstatningsansvarslovens, hvorefter den skadelidte direkte efter loven kan

beregne godtgørelsens størrelse, når meenprocenten er fastsat.

Enhver berettiget med 100 pct. meen, som ikke er fyldt 60 år, får således

efter forslaget udbetalt en meengodtgørelse på 340.000 kr. og ved mindre

meenprocenter en forholdsmæssig andel heraf. Er den berettigede fyldt 60 år

ved skadens indtræden, nedsættes godtgørelsen med 5 pct. for hvert år,

pågældende var over 59 år ved skadens indtræden. Nedsættelse finder sted til

og med det fyldte 69. år. Er den berettigede ved skadens indtræden 70 år

eller derover, udgør godtgørelsen 50 pct. af fuld godtgørelse. Forslagets

regler om vurderingsgrundlaget for fastsættelse af meenprocenten og om

mindsteprocent på 5 for udløsning af godtgørelse svarer til gældende lovs

regler.

6. Kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne

Erhvervsevnetabserstatninger under 50 pct. udbetales som hidtil som et

kapitalbeløb.

Ved erhvervsevnetabserstatninger på 50 pct. eller derover foreslås det, at

der efter begæring udbetales et kapitalbeløb svarende til 50 pct.

erhvervsevnetab, mens den resterende erhvervsevnetabserstatning betales som

løbende ydelse.

Der er således tale om en stramning i forhold til gældende praksis for så

vidt angår omfanget af kapitalisering, men også en lempelse, idet

kapitaliseringsbegæring altid skal imødekommes. Forslaget skal ses i

sammenhæng med ILO-konvention 102 og Den Europæiske Kodeks for Social

Sikring, hvorefter erhvervsevnetabserstatning ydes som periodisk ydelse.

Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med den fremtidige udvikling af

området for forsørgelsesmuligheder ved indkomstbortfald for eksempel gennem

opbygning af en egentlig arbejdsmarkedspension. Målet i et sådant system må

være en samordning af løbende ydelser, som sikrer en fremtidig forsørgelse,

samtidig med at det sociale pensionssystem aflastes.

7. Kapitalisering af erstatning for tab af forsørger til en efterladt

ægtefælle/samlever.

Det foreslås, at erstatning for tab af forsørger udbetales som løbende

ydelse svarende til de gældende regler, men således at der åbnes mulighed

for, at erstatningen kapitaliseres efter anmodning fra den

erstatningsberettigede uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold.

Da der er tale om kapitalisering af en mindre ydelse, der løber over en

kortere årrække, er der ikke behov for de samme begrænsninger, som ved

erhvervsevnetabserstatningerne.

8. Øvrige ændringer.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser, foreslås følgende ændringer i forhold til den gældende lov:

Udvidelse af forsikringsdækningen til medarbejdende ægtefæller, der

deltager i driften af den fælles virksomhed på grundlag af lønaftale efter

kildeskatteloven (§ 1).

Præcisering af forsikringsdækning af personer, der udfører tillidshverv (§

3).

Præcisering af rederes forsikringspligt for personer, der er antaget til

at udføre arbejde på skibet efter skibsførerens anvisninger (§ 5).

Hjemmel til at Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler for fordelingen af udgifterne til erstatninger, jf.

§§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 47, stk. 1, 48, stk. 4 og 51, stk. 2.

Forenklet regel om fastsættelse af skadedato i erhvervssygdomssager (§

11).

Ændring af reglerne om nedsættelse af erstatningen til skadelidte på grund

af »egen skyld« i overensstemmelse med de konventioner herom, som

Danmark har tiltrådt (§ 29).

Hjemmel til erstatning af udgifter til sygebehandling m.v., efter sagen er

afgjort (§ 30).

Hjemmel til af arbejdsskadeerstatningen at dække erstatning, der efter

andre regler er udbetalt til skadelidte som følge af samme skade (§ 40).

Forenkling af erstatningsforvaltningen ved direkte udbetaling af

erstatningerne fra forsikringsselskaberne til de berettigede i stedet for

gennem kommunernes socialforvaltninger (§ 44).

Bedre forrentning af erstatningerne (§ 44).

Ændring af finansieringsreglerne (§ 53).

Hjemmel for Erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af lov om

forsikringsvirksomhed, til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i

erhvervssygdomssager, der henføres under fordelingen i forslagets § 6, stk.

3, (§ 56).

Hjemmel til at styrelsen kan afgive udtalelser efter

erstatningsansvarslovens § 10 og kræve betaling herfor (§ 66).

Hjemmel til udvidet genoptagelse af sager, der er afgjort efter lov om

forsikring mod følger af ulykkestilfælde (§ 70).

Bortfald af reglerne om henstillinger til skadelidte om arbejdets

udførelse jf. § 22 i den gældende lov, idet disse regler ikke længere

anvendes i praksis.

Bortfald af de særlige regler om udbetaling af kapitalbeløb til umyndige

personer gennem kommunernes socialforvaltninger, jf § 40, stk. 1, i gældende

lov.

Modernisering af lovens terminologi (»hans« ændret til det

kønsneutrale »dennes« eller »den pågældende«).

9. Forholdet til det øvrige sociale system

Der foreslås indføjet en hjemmel for socialministeren til at udarbejde

retningslinier for et formaliseret samarbejde under sagsbehandlingen, således

at der sker en koordinering af de nødvendige hjælpeforanstaltninger for de

arbejdsskadede.

Retningslinierne udarbejdes efter forhandling med kommuner m.fl.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Sammenholdt med udgifterne efter den gældende lov tilstræber lovforslaget

en omkostningsneutral løsning for så vidt angår ydelserne efter loven.

Ophævelsen af den særlige partshøringsregel i den gældende lovs § 53, stk.

2, og overgangen til forvaltningslovens almindelige regler vil medføre

merudgifter på ca. 2 mio. kr. årligt. Herunder direkte lønudgifter på ca.

1,25 mio. kr. årligt til 6 årsværk og afledede udgifter på ca. 0,75 mio. kr.

årligt.

Merudgifterne ved at Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte regler for

fordelingen af de erstatninger m.v., som forsikringsselskaberne betaler i

fællesskab, er anslået til 220.000 kr. til løn svarende til 1,0 årsværk. De

afledede udgifter er anslået til 110.000 kr. Ialt 330.000 kr. årligt.

De samlede udgifter, der således anslås til ca. 2,3 mio. kr. årligt, vil

blive dækket dels af betalingen fra forsikringsselskaberne m.fl., dels inden

for Socialministeriets rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 1. Nyt er dog, at

arbejdsgiverens ægtefælle medtages under forsikringsdækningen, hvis

ægtefællerne har indgået en aftale i overensstemmelse med kildeskattelovens

regler herom. Efter kildeskatteloven (§ 25a, stk 7) kan en aftale kun

tillægges skattemæssig virkning, hvis arbejdsgiverægtefællen overholder sine

pligter til at indeholde og udbetale A-skat. Forsikringsdækningen ophører,

hvis lønaftalen ophæves. Medarbejdende ægtefæller i øvrigt, jf.

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, er som hidtil ikke omfattet af

forsikringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for parter omfattet

af lov om registreret partnerskab.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2.

Til § 3

Ved bestemmelsens punkt 2 kodificeres den hidtidige praksis om

forsikringsdækning, hvorefter tillidsmanden er dækket af virksomhedens

arbejdsskadeforsikring under udførelse af sine hverv som valgt tillidsmand på

virksomheden, hvis hvervet i den konkrete situation direkte vedrører

virksomhed/virksomhedsledelse på den ene side og medarbejder/medarbejdere på

den anden side. Sikkerhedsrepræsentanter er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 3.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4.

Til § 5

I bestemmelsen kodificeres den hidtidige praksis vedrørende rederens

udvidede forsikringspligt for personer, der er antaget til arbejde om bord på

skib, der er registreret i eller skal registreres i Dansk Internationalt

Skibsregister. Samtidig præciseres, at rederens udvidede forsikringspligt

alene gælder for personer, der udfører arbejde om bord under skibsførerens

anvisninger. Rederens særlige forsikringspligt efter denne bestemmelse

omfatter således ikke eksterne reparatører, der midlertidigt udfører arbejde

om bord. Eksterne håndværkere m.fl. vil i stedet været forsikret af

arbejdsgiveren i land efter bestemmelsen i stk. 1.

Rederen har fortsat forsikringspligten for restaurationspersonale m.v.

I forhold til gældende lov tydeliggøres, at den forsikringsfri medhjælp

forekommer både i arbejdsgiverens private husholdning og i arbejdsgiverens

private tjeneste - også uden for husholdningen. Det afgørende kriterium er

således, at der er tale om personlig tjenestegerning af ikke erhvervsmæssig

karakter. Ud over »husholdning« kan eksempelvis nævnes medhjælp i

en have eller ved vedligeholdelsesarbejder på en privatbolig. Bestemmelsen

svarer i øvrigt til den gældende lovs § 5.

Til § 6

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 6.

Fordelingsgrundlaget for udgifterne vedrørende disse sager ændres. Det

foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat skal udbetale erstatningerne

forskudsvis og fordele udgifterne over en pulje, der finansieres af alle

arbejdsgivere (forsikringsselskaber, forsikringsforbund, staten og de

kommuner, som ikke har afgivet deres risiko efter loven).

Denne fordeling har hidtil fundet sted på grundlag af præmieindtægt. Det

foreslås, at fordelingen fremover finder sted på grundlag af regler fastsat

af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finantilsynet.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8.

Til § 9

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 9. Ved bestemmelsen defineres

begrebet »arbejdsskade« som omfattende arbejdsulykker, skadelige

påvirkninger af højst 5 dages varighed og erhvervssygdomme. Det er fundet

værdifuldt at bevare dette overbegreb, som er indført med den gældende lov,

og som anvendes generelt af befolkning og myndigheder. Hertil kommer, at

ordet »arbejdsskade« anvendes i lovforslaget.

Efter den gældende lov er der mulighed for at anerkende arbejdsskade som

følge af skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed. Dette

forelås i overensstemmelse med praksis præciseret til højst 5 dages varighed.

Til § 10

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 10, stk. 1 og 3. Bestemmelsen

giver en ny definition af begrebet erhvervssygdomme, der nu omfatter dels

sygdomme, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, dels andre

erhvervsbetingede sygdomme og endelig sygdomme hos det levendefødte barn, der

skyldes moderens arbejde under graviditeten.

Efter gældende lov er der pligt til at forelægge de tilfælde, der anmeldes

efter § 10, stk. 3, 1. pkt., for Erhvervssygdomsudvalget, inden afgørelse

træffes. Endvidere skal skadelidtes begæring om forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget efterkommes, når begæringen er fremsat inden

afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet.

Efter forslaget afgør Arbejdsskadestyrelsen, om tilfælde, der er omfattet

af forslagets § 10, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, skal forelægges for

Erhvervssygdomsudvalget.

På denne måde undgås forelæggelse af udsigtsløse sager for

Erhvervssygdomsudvalget. Det forudsættes stadig, at anerkendelse kun kan

finde sted efter forelæggelse for udvalget.

Til § 11

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 10, stk. 2, og stk. 4.

Der er ikke med den foreslåede lovtekst tilstræbt nogen ændring i den

gældende retstilstand, hvorefter der skal være årsagssammenhæng mellem en

pådraget erhvervssygdom og beskæftigelsen. Den omvendte bevisbyrde gælder

fortsat alene for sygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over

erhvervssygdomme.

Forslagets stk. 2 afløser den gældende lovs § 10, stk. 4, om fastsættelse

af skadedato.

Efter den gældende lov er der tre forskellige muligheder for at fastsætte

skadedatoen for erhvervssygdomme, og Arbejdsskadestyrelsen skal så vidt

muligt vælge den skadedato, der er mest gunstig for skadelidte. Skadedatoen

fastsættes på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet, og på dette tidspunkt kan

det i erstatningsmæssig henseende være vanskeligt at overskue, hvilken af de

tre muligheder, der vil være gunstigst for skadelidte.

Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis fastsættes skadedatoen i langt den

overvejende del af erhvervssygdomssagerne til

»diagnosetidspunktet«, det vil sige det tidspunkt, hvor den

skadelidte af en læge bliver gjort bekendt med, at sygdommen må være

erhvervsbetinget og samtidig er anmeldt. Det foreslås derfor, at skadedatoen

i erhvervssygdomssager altid fastsættes til anmeldelsestidspunktet. Dette

tidspunkt er objektivt konstaterbart og vil medføre en administrativ

lettelse.

Til § 12

Bestemmelsen er ny.

Der er rejst kritik af Arbejdsskadestyrelsens praksis med at anerkende

skadetilfælde, hvor skadelidtes aktuelle helbredsmæssige situation ikke

udelukkende er en følge af arbejdsskaden, men er en kombination af følger af

en arbejdsskade og konkurrerende forhold, ligesom det er kritiseret, at

Arbejdsskadestyrelsen anerkender visse skadetilfælde som forværring af

forudbestående lidelse.

Der foreslås i stk. 1 indsat en lovhjemmel til at anerkende disse

skadetilfælde i overensstemmelse med hidtidig praksis. Beslutning om

eventuelt forbehold forudsættes truffet i forbindelse med stillingtagen til

anerkendelse.

Der henvises endvidere til § 26 og bemærkningerne hertil samt til

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsens stk. 2 skal forhindre, at skadelidte først i forbindelse med

erstatningsfastsættelsen får kendskab til, at erstatningen er nedsat på grund

af en forudbestående lidelse. En sådan nedsættelse af erstatningen er

begrundet i anerkendelsen jf. ovenfor, og må af skadelidte kunne indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse efter reglerne for klage over afviste tilfælde,

jf. § 55.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15.

Til § 15

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 16. Anmeldelsesfristen er ændret

således, at der nu gælder samme frist som for anmeldelse efter

arbejdsmiljøloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17.

Til § 17

Bestemmelsen afløser den gældende lov, § 16, stk. 1, for så vidt angår

adressat for anmeldelsen som kan være enten forsikringsselskabet eller

Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsgiveren skal således sende anmeldelsen til sit forsikringsselskab.

Anmeldelse skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren er selvforsikrer (staten, de selvforsikrende kommuner og visse

arbejdsgivere) samt i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er fritaget for at tegne

forsikring (privat tjeneste, jf. § 5, stk. 3) eller ikke har opfyldt

forsikringspligten. Endvidere skal forsøg på redning af menneskeliv her i

landet anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Om anmeldelse af erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen se også § 18.

Til § 18

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 12.

Til § 19

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 18.

Der indsættes en bemyndigelse for socialministeren til at fastsætte

retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen,

forsikringsselskaberne og kommunerne m.fl. Der henvises til forslagets

almindelige bemærkninger.

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for anmeldelse

m.v. Det forudsættes, at reglerne kommer til at indeholde bestemmelser om, at

skadelidte allerede ved anmeldelsen skal tage stilling til, om der må

indhentes oplysninger til brug for sagen.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 20.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 21.

I stk. 2 er det præciseret, at rejseudgifter kun refunderes, når

behandlingen m.v. sker efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen.

Til § 23

Med bestemmelsen, der er ny, indføres frister for Arbejdsskadestyrelsens

stillingtagen til, om et anmeldt skadetilfælde er omfattet af loven

(anerkendelsesspørgsmålet). Med bestemmelsen imødekommes et ønske fra

arbejdstagerside om, at skadelidte - i dødstilfælde dennes efterladte - så

tidligt som muligt underrettes herom. Bestemmelsen må sammenholdes med § 31,

som fastsætter frist for den samlede sagsbehandlingstid for et anmeldt

skadetilfælde (afgørelsesfrist på maksimalt 2 år).

Efter bestemmelsen er fristen 3 måneder ved anmeldte ulykkestilfælde eller

kortvarige skadelige påvirkninger, de såkaldte »glatte skader«, som

erfaringsmæssigt kræver forholdsvis kort behandlingstid. For anmeldte

sygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, er fristen

fastsat til 9 måneder, da anerkendelsesvurderingen i disse sager ofte beror

på speciallægeerklæring.

For sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen, gælder ingen frist for

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Dette skyldes,

at der for disse sygdomme er særlige dokumentationsvanskeligheder, og at

disse sager kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. forslagets § 58.

Det skal dog understreges, at 2 års fristen i forslagets § 31 også gælder i

disse sager.

Bestemmelsens stk. 2 tager specielt sigte på tilfælde, hvor en forsikret

person afgår ved døden på et tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen behandler

en endnu ikke afgjort skadesag efter stk. 1.

Bestemmelsens stk. 3 tager sigte på konkrete tilfælde, hvor forsvarlig

stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de i stk.

1 og 2 nævnte frister. Skadelidte eller de efterladte skal i så fald - inden

fristens udløb - underrettes om fristoverskridelsen med begrundelse herfor.

Til § 24

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen knytter sig til forslagets § 23 og

regulerer adgangen til at genoptage skadetilfælde, der tidligere er afvist.

Der foreslås indført en 5 års frist for genoptagelse.

Stk. 2 vedrører den særlige situation, at Arbejdsskadestyrelsen har

truffet afgørelse om, at en anmeldt sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen i

forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, og ikke kan anerkendes efter forslagets § 10,

stk. 1, nr. 2 eller stk. 2. Optages sygdommen på grund af ny medicinsk viden

m.v. senere på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sagen efter anmodning

fra skadelidte eller dennes efterladte, genoptages til fornyet behandling,

selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Til § 25

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 24. Som en mere korrekt

beskrivelse er gældende lovs »erstatning« for varigt meen ændret

til »godtgørelse« for varigt meen, da meengodtgørelse ikke ydes for

et økonomisk tab, men for forringelse af skadelidtes personlige livsførelse.

Der henvises endvidere til forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 26

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med forslagets § 12 og

bemærkningerne hertil samt lovforslagets almindelige bemærkninger. I

konsekvens af bestemmelsen i forslagets § 12, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen

har adgang til at anerkende skadestilfælde, hvor arbejdsskaden ikke

udelukkende har medført skadesfølgerne, indføres der her en adgang for

Arbejdsskadestyrelsen til at nedsætte eller efter omstændighederne lade

erstatningen helt bortfalde, således at skadelidte alene opnår kompensation

for arbejdsskadens følger, og ikke for forudbestående (eventuelt medfødte)

eller konkurrerende lidelser mv. Der er ikke ved bestemmelsen tilsigtet nogen

ændring af Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis.

Samtidig med afgørelsen om skadens anerkendelse underrettes skadelidte om

eventuelle forbehold, der vil blive tillagt vægt ved erstatningsudmålingen

eller udmålingen af godtgørelsen. Ved afgørelsen af erstatningen eller

godtgørelsen underrettes skadelidte om vægtningen af forbeholdet.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34, stk. 1, idet den

hidtidige 1 års frist er udvidet til en 5 års frist.

Til § 28

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23. Som følge af, at gældende

lovs § 22 ophæves ved dette lovforslag, er bestemmelsen sprogligt ændret.

Til § 29

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 14. Ved den foreslåede

formulering bringes bestemmelsen i overensstemmelse med de af Danmark

ratificerede konventioner om social sikring, henholdsvis den af den

Internationale Arbejdskonference i Geneve i 1952 vedtagne konvention om

minimumsnormer for social tryghed (ILO-konvention nr. 102), ratificeret af

Danmark den 22. juli 1955, og Den Europæiske Kodeks for social sikring af 16.

april 1964, ratificeret af Danmark den 12. december 1972.

Erstatningen kan herefter kun nedsættes, hvis skadelidte har fremkaldt

skaden forsætligt eller ved en handling eller undladelse, der er ulovlig.

Tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn eller selvforskyldt

beruselse vil herefter i sig selv ikke være tilstrækkeligt til, at

erstatningen eller godtgørelsen kan nedsættes eller bortfalde.

Til § 30

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 25.

Det er fortsat forsikringsselskaberne, efter bemyndigelse fra

Arbejdsskadestyrelsen, og Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til

spørgsmål efter denne bestemmelse.

Den gældende lovs betingelse om, at optræningen skal foretages i de

optræningsinstitutioner, Arbejdsskadestyrelsen har godkendt hertil, er

bortfaldet, da den af styrelsen skønnede optræning kan finde sted på enhver

efter sygesikringsloven eller sygehusloven godkendt institution eller

afdeling.

Efter den gældende formulering af bestemmelsen har skadelidte kun ret til

betaling af disse udgifter, mens sagen er under behandling. Det vil sige,

indtil der er truffet formel afgørelse om erstatningen for varigt meen og tab

af erhvervsevne. I en række sager er det på et tidligt tidspunkt af

sagsbehandlingen klart, at der ikke er andre erstatningsberettigende følger

end behandlingsudgifter efter denne bestemmelse. Dette er for eksempel typisk

tilfældet ved tandskader. Hvis styrelsen traf formel afgørelse om

erstatningsspørgsmålene, ville for eksempel en længerevarende tandbehandling

ikke kunne betales efter lov om arbejdsskadeforsikring. For ikke at afskære

skadelidte fra retten til at få dækket behandlingsudgifterne har

Arbejdsskadestyrelsen udviklet en praksis, hvorefter den enkelte sag

»henlægges.« Når en sag er »henlagt« er der ikke truffet

en formel afgørelse om varigt meen og tab af erhvervsevne. Dette indebærer,

at udgifterne ved en længerevarende behandling kan betales. Folketingets

ombudsmand har kritiseret styrelsens praksis med at »henlægge«

denne type af sager og har specielt peget på, at sagen derved holdes åben på

ubestemt tid. Arbejdsskadestyrelsen agter at ophøre med den hidtidige

henlæggelsespraksis.

I bestemmelsens stk. 5 er derfor i forhold til den gældende lov foretaget

den udvidelse, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om,

at de i stk. 1-4 omhandlede udgifter kan dækkes under særlige omstændigheder,

selv om sagen på betalingstidspunktet ikke er under behandling.

Herved opnås, at der blandt andet kan betales for udgifter til

tandbehandling hos børn eller unge mennesker, hvor den endelige behandling må

afvente kæbernes og tændernes udvoksning.

Til § 31

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 26. Fristerne i bestemmelsens

stk. 1 er uændrede men løber i modsætning til de gældende regler fra

anmeldelsestidspunktet, da Arbejdsskadestyrelsen først fra dette tidspunkt

har mulighed for sagsbehandling.

Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, indfører samme frister for

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser af efterladteerstatningerne.

Bestemmelsen gælder, uanset at fristerne efter forslagets § 23 er

overskredet.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27.

Til § 33

Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 28.

Vurderingsgrundlaget svarer til den gældende lov, ligesom der fortsat kun

ydes godtgørelse for varigt meen, hvis meenprocenten fastsættes til 5 eller

derover. Ved bestemmelsens stk. 3 indføres i loven et fast beløb, 340.000

kr., som godtgørelse for 100 pct. varigt meen og en forholdsmæssig del heraf

ved lavere meengrader. Beløbene reguleres efter løntallet. Som efter gældende

lov kan meengodtgørelsen i ganske særlige tilfælde fastsættes til 120 pct. af

meengodtgørelsen ved 100 pct. varigt meen.

Ved bestemmelsens stk. 5 indføres en nedtrapning af meengodtgørelsen ved

stigende alder efter det fyldte 60. år. Fra og med det fyldte 70. år udgør

meengodtgørelsen dog i alle tilfælde halvdelen af maksimal ydelse.

Nedtrapningsreglen svarer til reglen i erstatningsansvarslovens § 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 34

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 29. Med forslaget indføres en

frist på 5 år også for genoptagelse af sager efter forslagets § 30

(behandlingsudgifter m.v.). Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 30.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 30. Partnerne i et

registreret partnerskab ligestilles med ægtefæller.

Til § 36

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 31.

Til § 37

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32.

Til § 38

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 33. Bestemmelsen indeholder en

præcisering af, at løbende ydelse til afdødes eventuelle stedbørn ikke kan

omsættes til kapitalbeløb.

Til § 39

Bestemmelsen svarer, bortset fra stk. 4, 2. pkt., der er nyt, til den

gældende lovs § 35.

Bestemmelsen har til formål at undgå dobbelterstatning (fuld

tilskadekomstpension + fuld arbejdsskadeerstatning). Da

arbejdsskadeforsikringsselskabet er pligtigt at afholde det fulde

arbejdsskadeerstatningsbeløb, er der i bestemmelsens stk. 4, sidste pkt.

indsat en regel om, at forsikringsselskabet til pensionsgiveren udbetaler et

beløb svarende til fradraget i skadelidtes eller de efterladtes erstatning på

grund af den forhøjede pension. Herved lovfæstes praksis, jf. også den

dagældende ulykkesforsikringslov § 42, stk. 2.

Til § 40

Bestemmelsen omhandler en række situationer, hvor

arbejdsskadeforsikringsselskabet forpligtes til at betale erstatning til

andre end skadelidte og dennes efterladte.

Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lovs § 36.

Bestemmelsens stk. 2, som er ny, må ses i sammenhæng med den gældende lovs

§ 55, efter hvilken skadelidtes krav mod en erstatningsansvarlig skadevolder

nedsættes svarende til arbejdsskadeerstatningen. Den foreslåede bestemmelse

tager højde for de situationer, hvor skadelidte eller de efterladte har

modtaget erstatningsbeløb fra skadevolderen eller dennes

ansvarsforsikringsselskab, men endnu ingen eller kun delvis erstatning efter

arbejdsskadeforsikringsloven. Bestemmelsens sigte er undgåelse af

dobbelterstatning. Ved bestemmelsen pointeres, at erstatningskravet og

erstatningsforpligtelsen skal vedrøre samme erstatningsart

(erhvervsevnetabserstatning contra erhvervsevnetabserstatning,

meengodtgørelse contra meengodtgørelse og så videre). Endvidere pointeres, at

arbejdsskadeforsikringsselskabet kun kan forpligtes indenfor det beløb, det

på tidspunktet for kravets fremsættelse stadig er pligtigt at betale efter

arbejdsskadeforsikringsloven. Har skadelidte på dette tidspunkt eksempelvis

fået udbetalt erhvervsevnetabserstatning som engangskapital, skal

arbejdsskadeforsikringsselskabet naturligvis ikke godtgøre et fremsat krav

for tab af erhvervsevne.

Til § 41

Ved bestemmelsen indføres hjemmel til skønsmæssigt at fastsætte en

årsløn, når skadelidte på grund af en erhvervssygdom har været ude af erhverv

i en kortere eller længere periode, inden sygdommen anmeldes. Bestemmelsen er

en følge af forslaget i § 11, stk. 2, hvorefter skadedatoen altid fastsættes

til anmeldedatoen. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende lovs § 37.

Til § 42

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 38.

Til § 43

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende lovs § 39, stk. 1,

1. pkt.

2. og 3. pkt. er ny og afløser den gældende lovs § 39, stk. 1, 2. pkt. og

stk. 2.

Med de nye kapitaliseringsregler indføres en ret for den

erstatningsberettigede til at vælge mellem løbende erstatning og

kapitalerstatning. For den efterladtes vedkommende kan den fulde erstatning

for hele erstatningsperioden begæres kapitaliseret, hvorimod der for den, der

er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, er lagt loft på

kapitaliseringsmuligheden. Specielt med hensyn til

erhvervsevnetabserstatningen er bestemmelsen for så vidt angår valgfriheden

en videreførelse af den allerede efter gældende lov meget lempelige

kapitaliseringsadgang, hvorimod omfanget af kapitaliseringsmuligheden er en

begrænsning i forhold til gældende lov, som giver mulighed for total

kapitalisering.

Bestemmelsen vil medføre administrativ forenkling.

Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende lovs § 39, stk. 3.

Da størrelsen af de anvendte kapitaliseringsfaktorer øver indflydelse på

forsikringsselskabernes økonomi, forudsættes det, at Arbejdsskadestyrelsen

før indstillingen til socialministeren forelægger sagen for Finanstilsynet.

Til § 44

Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 40.

Efter bestemmelsen skal nu også kapitalerstatningsbeløb ligesom løbende

erstatningsydelse udbetales af forsikringsselskabet direkte til den

berettigede. Erfaringerne har vist, at kommunerne altovervejende finder det

ubetænkeligt at udbetale kapitalerstatningsbeløbene til fri rådighed.

Bestemmelsen drager konsekvensen heraf. Samtidig undgås unødigt formynderi og

administration.

Den gældende lovs regler om kapitalbeløb tilkendt umyndige personer udgår,

da de fraviger de almindelige personretlige regler, hvorefter umyndiges

midler bestyres af henholdsvis værgen og en godkendt forvaltningsafdeling

under tilsyn af Civilretsdirektoratet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan udbetale

erstatning og godtgørelse til skadelidte i tilfælde, hvor der er tvivl om,

hvilket selskab der er forpligtet til at betale.

Med bestemmelsen ændres også rentefoden ved for sen udbetaling af såvel

kapitalerstatning som løbende erstatningsydelse fra den gældende lov: »1

pct. under Nationalbankens diskonto« til: »1 pct. over

Nationalbankens diskonto.«

Ved bestemmelsens stk. 3 præciseres, at rentekravet ikke kan rejses over

for forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen, hvis udbetalingen ikke

kan iværksættes på grund af kommunens forhold.

Til § 45

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 41.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 42.

Til § 47

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 43.

Efter den gældende bestemmelse vil samtlige forsikringsselskaber, som har

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, få ret til en andel i den

pågældende præmieindtægt. Imidlertid er der inden for

arbejdsskadeforsikringsområdet ikke en entydig sammenhæng mellem den aktuelle

præmieindtægt og de erstatninger, som et forsikringsselskab skal betale. Den

nuværende fordeling efter præmieindtægt foreslås derfor ændret.

Til § 48

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 44.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere

regler for fordelingen af udgifterne.

Til § 49

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 45.

Til § 50

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 46.

Til § 51

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 48.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere

regler for fordelingen af udgifterne og de overdragne kapitaler

Til § 52

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 49.

Til § 53

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 52. Ved bestemmelsen skabes en

hjemmel for Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse til at kræve

betaling for administration af loven. Betaling kan også kræves hos andre

statsinstitutioner, der efter gældende lov ikke bidrager til styrelsens

administration. Endvidere indføres en hjemmel for socialministeren til at

fastsætte regler om betalingen, som kan opkræves som betaling pr. sag eller

som et samlet beløb. Indtægterne fra betalingen vil fremgå af de årlige

bevillingslove.

Der indføres en hjemmel til, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan kræve

statistiske oplysninger og lignende.

Til § 54

Bestemmelsen, der afløser den gældende lovs § 53, stk. 1, fastslår, at

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om alle spørgsmål efter loven,

medmindre andet er bestemt. Gældende lov § 53, stk. 2, om partshøring ophæves

med forslaget. I stedet finder de generelle regler i forvaltningsloven

anvendelse.

Til § 55

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 54. Med den foreslåede ændring

præciseres kredsen af ankeberettigede. Det bemærkes, at arbejdsgiveren ikke

er part i arbejdsskadesager, men at arbejdsgiveren har adgang til at

indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af konkrete sager

for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiverens aktindsigt i arbejdsskadesager

omfatter udelukkende de oplysninger, der vedrører virksomheden og

arbejdsmiljøet.

Til § 56

Bestemmelsen er ny.

I de tilfælde, hvor en bestemt arbejdsgiver i erhvervssygdomssager ikke

med rimelig sandsynlighed kan udpeges, kan Arbejdsskadestyrelsen fordele

udgifterne til erstatning m.v. til samtlige forsikringsselskaber m.v.

Det skønnes hensigtsmæssigt, at Arbejdsskadestyrelsens beslutninger herom

kan efterprøves for at sikre, at der ikke sker økonomisk spekulation i at

henføre konkrete sager under fordelingsbestemmelsen.

Det foreslås at gøre erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af §

210 g, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, klageberettiget.

Til § 57

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 54 b.

Til § 58

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11. I forslaget er

bestemmelsen om Erhvervssygdomsudvalget nu placeret efter forslagets kapitel

om afgørelser og klageadgang.

Til § 59

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 55 og må sammenholdes med

forslagets § 40, stk. 2, om godtgørelse til skadevolder eller dennes

ansvarsforsikringsselskab i tilfælde, hvor de pågældende allerede har betalt

erstatning.

Til § 60

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 56.

Til § 61

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 57.

Til § 62

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 58. Ved den foreslåede

formulering bringes gældende lovs § 58 i overensstemmelse med ordlyden i den

tilsvarende bestemmelse i lov om social pension § 11.

Til § 63

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 59.

Til § 64

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 60.

Til § 65

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 61. Med bestemmelsen

tydeliggøres, at de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger ikke må være

ansat i eller tage del i ledelsen af et godkendt forsikringsselskab.

Til § 66

Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 62.

I Bestemmelsen er indsat en hjemmel til, at styrelsen kan afgive

udtalelser efter erstatningsansvarslovens § 10 og kræve betaling herfor.

Til § 67

Med bestemmelsen indføres i stk. 4 bødeansvar for det offentlige. I

øvrigt svarer bestemmelsen til den gældende lovs § 63.

Til § 68

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 64.

Til § 69

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 1993.

Til § 70

Ved denne ikrafttrædelsesbestemmelse ophæves den gældende lov om

arbejdsskadeforsikring.

Den gældende lovs regler finder dog fortsat anvendelse på arbejdsskade

indtruffet før den 1. januar 1993.

Med bestemmelserne i stk. 3 sikres en administrativ enkel løsning,

hvorefter forslagets bestemmelser om kapitalisering af løbende erstatning for

tab af erhvervsevne og tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl.(§ 43)

og forslagets bestemmelser om udbetaling af erstatnings- og godtgørelsesbeløb

(§ 44) også finder anvendelse på sager, der efter stk. 2 i øvrigt skal

behandles efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Videre sikres med bestemmelsen i forslagets stk. 4, at kapitalisering af

løbende årlig invaliditetserstatning efter ulykkesforsikringsloven også

finder sted på grundlag af forslagets bestemmelse i § 43.

Endvidere imødekommes i forslagets stk. 4 et ønske fra fagbevægelsen om

øget mulighed for at genoptage sager, der er omfattet af

ulykkesforsikringsloven. Den nye regel går ud på, at bestemmelsen i

forslagets § 34 finder anvendelse også for sager, der tidligere er afgjort

efter ulykkesforsikringsloven.

Dødsfald som følge af skade, der er sket før den 1. april 1978, afgøres

fortsat efter reglerne i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Forslaget stk. 5 og 6 svarer til gældende lovs § 66, stk. 4-6.

Til § 71

Bestemmelsen sikrer en løntalsreguleret erstatning til personer, der er

eller bliver berettiget efter tidligere lovgivning.

Til § 72

Bestemmelsen sikrer lovhjemmel for socialministeren til at opretholde

allerede udstedte administrative forskrifter.

Til § 73

Bestemmelsen opretholder de hidtidige anerkendelser for

forsikringsselskaber til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Endvidere

opretholdes visse arbejdsgiveres fritagelse for at tegne forsikring.

Til § 74

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 68, stk. 1.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter