1991 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område
Den forsikringsberettigede personkreds
§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til
i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre
arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne
lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie,
for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i
arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.
Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale,
der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste
lønudbetaling forud for arbejdsskaden.
Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af
arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.
Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en
sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod
følgerne af sygdommen efter denne lov.
Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene
før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller
barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med §
10.
§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren,
herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i
arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste
for arbejdsgiveren og dennes familie.
§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer
1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,
2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes
arbejdsforhold på virksomheden,
3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller
Læs alt
afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at kunne
anses for arbejde efter § 1 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og
4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget
indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.
§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven
skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om
social bistand.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang
loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads
som led i uddannelsen.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om
anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til
midlertidigt arbejde i udlandet.
Den forsikringspligtige arbejdsgiver
§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer
som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i
Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har
forsikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter
skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den
pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om
arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også
personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,
medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.
Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i
privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede
beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i
anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis
af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige
forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med
Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.
§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den
arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.
dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i
hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for
skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.
Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i
anden virksomhed.
Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke
med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven
forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de
forsikringsselskaber, som har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk
Søfart, staten og de kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter denne
lov, jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med
Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.
§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde,
er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten
overlader den pågældende til arbejdets udførelse.
Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil
der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver
for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er
antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af
arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,
anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.
§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer
fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for
egen regning, tegne forsikring for sin egen person.
Kapitel 2
Arbejdsskaden
§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov
1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette
foregår,
2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet
eller de forhold, hvorunder dette foregår, og
3) erhvervssygdomme, jf. § 10.
§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov
1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af
særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller
de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer
uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er
pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten.
Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme
der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at
sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte
arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.
2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget
inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste
medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt.,
eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være
forårsaget af arbejdets særlige art.
Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før
befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring
af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det
senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller
barn.
Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan
kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.
Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.
§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i
fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven,
medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre
forhold end de erhvervsmæssige.
Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen
for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den
dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.
§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den
personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i
forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.
Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke
udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes
herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. §
23.
§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en
persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre
overvejende sandsynlighed taler herimod.
§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger
ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i
de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.
Kapitel 3
Anmeldelse og sagsoplysning
§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på
ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter
skadens indtræden.
Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som
har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden
kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage
herefter.
Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes
anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået
kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om
dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert
dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om
den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller
skal anmeldes efter stk. 1-3.
§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige
arbejdsgiver.
Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler
anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da
sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.
Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller
under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,
jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter
§ 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de
pågældende eller deres efterladte.
§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det
forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.
Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til
Arbejdsskadestyrelsen, når
1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45,
eller
2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.
Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.
§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger
til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som
formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres
erhverv bliver bekendt med.
§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet
mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med
henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.
Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for,
hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal
ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til
Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke
blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af
lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang
lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst,
samt størrelsen af denne takst.
Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til
lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og
til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige
revisionsopgørelser.
§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om
erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for
en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. §
10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har
fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der
er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.
§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage
undersøgelse på stedet.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte,
kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende
læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af
betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad
dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske
bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.
Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med
retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages
obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.
Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det
skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens
indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.
§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens
indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den
lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen
finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til
observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere
efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge
udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive
mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når
skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens
anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2.
og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for
beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i §
41, stk. 3, nævnte årsløn.
Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har
begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 4
Arbejdsskadens anerkendelse
§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have
modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige
påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes
efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for
sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse,
finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de
efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her
fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til
anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i
stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.
§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at
skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen
genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom
ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i §
10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5
år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af
forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet
efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.
Kapitel 5
Ydelserne
§ 25. Ydelserne efter loven er
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler
m.m., jf. § 30,
2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,
3) godtgørelse for varigt men, jf. § 33,
4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,
5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.
Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.
§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i
denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan
således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes
aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til
arbejdsskaden.
§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om
en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende
følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato,
medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.
§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22,
eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne
forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.
Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til
erstatning bortfalde.
§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling
eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens
indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for
varigt men nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald
udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.
Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling
nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales
i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring
eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal
foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning
til sygebehandlingen.
Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende
hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre
sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske
arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af
erhvervsevnetabet og graden af varigt men, kan udgifterne herved betales.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med
henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige men.
Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de
hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som
følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan
udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.
Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i
hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter
under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under
behandling.
§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering
er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og
erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte
erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men. Afgørelsen
skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter
arbejdsskadens anmeldelse.
Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for
samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der
tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning
for tab af forsørger.
Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på
godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden, indtil der er truffet
endelig afgørelse i sagen.
Erstatning for tab af erhvervsevne
§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne
til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende
erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis
erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til
skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med
rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse,
alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med
fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som
følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf.
§ 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.
Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre
denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.
Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende
ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af
erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.
Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og
løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler
for et andet tidspunkt.
Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede
fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den
årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for
afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.
Godtgørelse for varigt men
§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt men, tilkommer
der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis
mengraden fastsættes til mindre end 5 pct.
Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art
og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i
skadelidtes personlige livsførelse.
Stk. 3. Mengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved
en mengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere
mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan mengodtgørelsen fastsættes
til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.
Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år,
nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert
år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år.
Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
Genoptagelse af erstatningsspørgsmål
§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på
Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og
godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist
af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de
forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse
kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige
omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette
forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine
forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af
ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være
opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
Overgangsbeløb ved dødsfald
§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den
efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis
ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på
tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.
Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har
den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på
tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år og ægtefællerne
levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.
Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før
arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende
forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de
sidste 5 år.
Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til
overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden
efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.
Erstatning for tab af forsørger
§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk.
1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved
dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet,
har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til
forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,
når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold
og økonomiske forhold tages i betragtning.
Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse,
som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med
1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i
anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet
af efterindtægtsperioden.
Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode,
medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den
berettigede afgår ved døden.
Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede
fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den
årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død
fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.
Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter
stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af
meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan
en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2,
inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet
genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende
ydelse.
§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende
havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert
barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på
10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.
Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1,
den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en
årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer
indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død
stod som eneforsørger efter lov om social bistand.
Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og
forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for
uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret
har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og
under uddannelse.
Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50
pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af
afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne
tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.
Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra
dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet
efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af
efterindtægtsperioden.
§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør
mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning
under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt
eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset
fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb,
jf. § 43.
Fælles bestemmelser
§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte
pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes
erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3
af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over
den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for
pensioneringen.
Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge
af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension,
nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det
beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der
svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1
og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses
der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om
tjenestemandspension.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre
erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension
er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I
disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb
svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes
erstatning efter denne lov.
§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt
ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en
periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af
erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen
krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter
forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det
beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt
samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det
beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.
Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller
dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller
dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet
krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det
erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt
til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
Kapitel 6
Årslønsfastsættelsen
§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i
året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når
særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af
en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det
foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere
eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.
Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt
værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet
reguleres efter § 42.
Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der
ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte
kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens
afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog
ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes
erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i
væsentlig grad.
Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes
erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.
Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab
af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved
at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet
mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da
arbejdsskaden indtraf.
§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med
samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april
kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik
offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men
bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og
industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal
arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb
afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent
som de beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden
udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.
Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse,
kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og
godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.
Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12,
forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.
Kapitel 7
Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling
§ 43. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 32 for tab af
erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den
erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende
årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover
omsættes efter den erstatningsberettigedes begæring herom den del af
erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb.
Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter
den erstatningsberettigedes begæring.
Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted
på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren
fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for
omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.
§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales
til den berettigede.
Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende
ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på
hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale
erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det
udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.
Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage
fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra
udløbet af 14-dages-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct.
over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber
fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.
Kapitel 8
Forsikringspligtens ordning
§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen
efter denne lov. Det samme gælder civillisten.
§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko
efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52,
der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikring.
§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en
arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller
at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget
forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og
godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af
Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved
udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren
undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen
forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det
udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne
undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller
delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter
stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt
refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.
§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at
tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en
forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved
forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende
forsikringsansvarets art og omfang.
§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen
efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes
med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken
opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af
renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.
§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages
bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af
Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til
forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til
Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de
kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om
forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer
efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles
efter reglerne i § 5, stk. 3, for hvert kalenderår på samtlige
forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.
§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til
arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i
fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.
Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til
arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden
virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.
Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige
forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at
tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige
arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der
udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4
bruttoregistertons.
§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og
statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45,
skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses
administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de
pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og
opkrævningen heraf.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de
forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe
statistiske oplysninger og lignende.
Kapitel 9
Afgørelser og klageadgang
§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat,
afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.
§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af
skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren
indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene
indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde
er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er
begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på
afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden
for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte
sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
klagefristerne, når der er særlig grund hertil.
Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har
adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og
udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.
§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede
erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i erhvervssygdomssager,
som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.
§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2-4, og § 48,
stk. 5, kan indbringes for finansministeren.
Kapitel 10
Erhvervssygdomsudvalget
§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket
Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med
henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene
for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 2. Udvalget består af en formand og 8 andre medlemmer, der
udnævnes for 3 år ad gangen.
Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer
samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra
Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et
medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, et medlem
efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer
efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for
regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for
skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav
mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet
har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter
denne lov.
§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede
er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke
skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som
efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal
beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i
anledning af forsikring efter loven ugyldige.
§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes
efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden
retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til
sådanne krav, er ugyldige.
§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren
fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller
bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på
forhold, der reguleres i loven.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af
lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske
Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers
forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs ydelser af statskassen.
Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter
loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr.
4, betaler statskassen ydelserne efter loven.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes
skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende
samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §
41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.
§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade,
som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.
§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede,
herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i
eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at
drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse
af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende
personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive
udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.
Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af
socialministeren.
§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med
bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt
anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd,
der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere,
der ikke har fast bopæl der.
Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd
efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de
heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med
statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også
omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.
Kapitel 12
Slutnings- og overgangsbestemmelser
§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Loven anvendes på
1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder på
ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og
2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på
1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet
før denne lovs ikrafttræden, og
2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§
43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om
arbejdsskadeforsikring
1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og
for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,
2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,
3) ved høring af sagens parter og
4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.
Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger
af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med
senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning
om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1.
april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for §
34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af
ulykkestilfælde
1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og
2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.
Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende
erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan
forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter
ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til
et kapitalbeløb.
Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning
af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for
Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente
til efterladte.
§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde
samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1.
januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til
grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.
Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter
denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og
reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter
stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet
efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.
§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative
forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den
1. januar 1993.
§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt
efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og
arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en
arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter
ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15,
stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et
forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6,
stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af
Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
§ 75. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de
særlige grønlandske forhold.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område
Den forsikringsberettigede personkreds
§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til
i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre
arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne
lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie,
for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i
arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.
Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale,
der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste
lønudbetaling forud for arbejdsskaden.
Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af
arbejde her i landet, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.
Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en
sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod
følgerne af sygdommen efter denne lov.
Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene
før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller
barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med §
10.
§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren,
herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i
arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste
for arbejdsgiveren og dennes familie.
§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer:
1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,
2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes
arbejdsforhold på virksomheden,
3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller
afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget, uden at
kunne anses for arbejde efter § 1, dog sker i sammenhæng med sådant arbejde,
og
4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, uden at forsøget
indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.
§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven
skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om
social bistand.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang
loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads
som led i uddannelsen.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om
anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til
midlertidigt arbejde i udlandet.
Den forsikringspligtige arbejdsgiver
§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer
som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i
Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har
forsikringspligt for enhver person, omfattet af § 1, der er antaget til efter
skibsførerens anvisninger at udføre arbejde ombord på skibet, uanset om den
pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om
arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også
personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,
medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.
Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i
privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede
beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i
anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis
af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige
forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med
Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.
§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den
arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.
dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig sygdom, som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i
hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for
skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.
Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i
anden virksomhed.
Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke
med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven
forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de
forsikringsselskaber, som har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk
Søfart, staten og de kommuner, der ikke har regnet forsikring efter denne lov
jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet
nærmere regler for denne fordeling.
§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde,
er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten
overlader den pågældende til arbejdets udførelse.
Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil
der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver
for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er
antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af
arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,
anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.
§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer
fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for
egen regning, tegne forsikring for sin egen person.
Kapitel 2
Arbejdsskaden
§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov:
1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette
foregår,
2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet
eller de forhold, hvorunder dette foregår, og
3) erhvervssygdomme, jf. § 10.
§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov:
1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af
særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller
de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer
uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er
pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten.
Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke
sygdomme, der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes,
at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i
bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt.
2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget
inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste
medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt.,
eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være
forårsaget af arbejdets særlige art.
Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før
befrugtningen eller efter fødselen vil kunne henføres under loven ved ændring
af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1 eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det
senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller
barn.
Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og stk. 2, kan
kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.
Arbejdsskadestyrelsen afgør, om den anmeldte sygdom skal forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget.
§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i
fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven,
medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre
forhold end de erhvervsmæssige.
Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen
for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den
dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.
§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den
personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i
forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.
Stk. 2. Er den anmeldte personskade ikke udelukkende forvoldt af
den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med
meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.
§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt meen eller en
persons død anses at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende
sandsynlighed taler herimod.
§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger
ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er forsikret i
de ulykkesforsikringsforbund, som er nævnt i § 52.
Kapitel 3
Anmeldelse og sagsoplysning
§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på
ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter
skadens indtræden.
Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som
har medført, at skadelidte endnu ikke på 5 ugers dagen for skadens indtræden
kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage
herefter.
Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes
anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået
kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om
dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert
dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om
den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller
skal anmeldes efter stk. 1-3.
§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige
arbejdsgiver.
Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler
anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da
sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.
Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller
under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,
jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter
§ 8, og for personer, omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af
de pågældende eller deres efterladte.
§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det
forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.
Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til
Arbejdsskadestyrelsen, når:
1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45,
eller
2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.
Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.
§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger
til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet skal anmelde såvel klare som
formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres
erhverv bliver bekendt med.
§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet
mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med
henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.
Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for,
hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal
ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til
Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke
blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af
lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang
lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst,
samt størrelsen af denne takst.
Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til
lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og
til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige
revisionsopgørelser.
§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om
erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for
en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. §
10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har
fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der
er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.
§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage
undersøgelse på stedet.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte,
kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende
læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af
betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad
dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske
bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.
Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med
retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf, samt forlange at der foretages
obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.
Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det
skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens
indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.
§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens
indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den
lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen
finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til
observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere
efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge,
udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive
mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når
skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens
anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2.
og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for
beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i §
41, stk. 3, nævnte årsløn.
Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har
begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 4
Arbejdsskadens anerkendelse
§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have
modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige
påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes
efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for
sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse,
finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de
efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her
fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til
anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i
stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.
§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at
skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen
genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom
ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i §
10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5
år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af
forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet
efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.
Kapitel 5
Ydelserne
§ 25. Ydelserne efter loven er:
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler
m.m., jf. § 30,
2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,
3) godtgørelse for varigt meen, jf. § 33,
4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,
5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.
Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.
§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt godtgørelse efter § 33 i
denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan
således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes
aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til
arbejdsskaden.
§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt parterne, at en sag om
en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende
følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato,
medmindre styrelsen skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.
§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22,
eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne
forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.
Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til
erstatning bortfalde.
§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling
eller undladelse fremkaldt eller væsentlig bidraget til arbejdsskadens
indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for
varigt meen nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald
udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.
Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
§ 30. Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling
nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales
i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring
eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal
foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning
til sygebehandlingen.
Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende
hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre
sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske
arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af
erhvervsevnetabet og graden af varigt meen, kan udgifterne herved betales.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med
henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige meen.
Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de
hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som
følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan
udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.
Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i
hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter
under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under
behandling.
§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering
er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og
erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommmer skadelidte
erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt meen. Afgørelsen
skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter
arbejdsskadens anmeldelse.
Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for
samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om
der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og
erstatning for tab af forsørger.
Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på
godtgørelse for varigt meen kan udbetales i tiden, indtil der er truffet
endelig afgørelse i sagen.
Erstatning for tab af erhvervsevne
§ 32. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne
til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende
erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis
erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til
skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med
rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse,
alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med
fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som
følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf.
§ 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.
Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre
denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.
Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende
ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af
erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.
Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og
løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler
for et andet tidspunkt.
Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede
fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den
årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for
afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.
Godtgørelse for varigt meen
§ 33. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt meen,
tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke,
hvis meengraden fastsættes til mindre end 5 pct.
Stk. 2. Meengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske
art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i
skadelidtes personlige livsførelse.
Stk. 3. Meengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør
ved en meengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved
lavere meengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan meengodtgørelsen fastsættes
til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.
Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år,
nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert
år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år.
Meengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
Genoptagelse af erstatningsspørgsmål
§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller på
Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings og
godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist
af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de
forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse
kan forlænges inden udløbet af 5 års fristen. Når ganske særlige
omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette
forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine
forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af
ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være
opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
Overgangsbeløb ved dødsfald
§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den
efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis
ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden, og samlivet bestod på
tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.
Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har
den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på
tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år, og ægtefællerne
levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.
Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før
arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende
forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de
sidste 5 år.
Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til
overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden
efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.
Erstatning for tab af forsørger
§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk.
1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved
dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet,
har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til
forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,
når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold
og økonomiske forhold tages i betragtning.
Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse,
som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med
1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i
anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet
af efterindtægtsperioden.
Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode,
medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb, eller den
berettigede afgår ved døden.
Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede
fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den
årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død
fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.
Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter
stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af
meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan
en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2,
inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet
genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende
ydelse.
§ 37. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende
havde forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert
barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på
10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.
Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1,
den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en
årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer
indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død
stod som eneforsørger efter lov om social bistand.
Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og
forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for
uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret
har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og
under uddannelse.
Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50
pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af
afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne
tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.
Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra
dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet
efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af
efterindtægtsperioden.
§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 36 og 37 udgør
mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning
under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt
eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset
fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb,
jf. § 43.
Fælles bestemmelser
§ 39. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden den skadelidte
pension efter lov om tjenestemandspension, nedsættes værdien af skadelidtes
erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3
af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over
den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for
pensioneringen.
Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der som følge
af dødsfaldet de efterladte pension efter lov om tjenestemandspension,
nedsættes erstatning for tab af forsørger efter denne lov med 2/3 af det
beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet udover den pension, der
svarer til afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk 3. Ved beregning af den tjenestemandspension, som efter stk. 1
og 2 lægges til grund for fastsættelse af erstatningen efter denne lov, ses
der bort fra det samordningsfradrag, der er nævnt i kapitel 9 i lov om
tjenestemandspension.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 anvendes tilsvarende på andre
erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension
er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I
disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb
svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes
erstatning efter denne lov.
§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt
ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en
periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af
erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen
krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter
forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det
beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt
samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det
beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.
Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller
dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller
dennes forsikringsselskab, har skadevolderen, henholdsvis
forsikringsselskabet, krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få
godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som
arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at betale på det tidspunkt,
hvor kravet fremsættes.
Kapitel 6
Årslønsfastsættelsen
§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i
året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når
særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af
en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det
foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere
eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.
Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt
værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet
reguleres efter § 42.
Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der
ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte
kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens
afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog
ansættes til mindst 104.500 kr., reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes
erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i
væsentlig grad.
Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes
erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr., reguleret efter § 42.
Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab
af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved
at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1 - 5, med
forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende,
da arbejdsskaden indtraf.
§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med
samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april
kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik
offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men
bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og
industri i hele landet i april kvartal, ganget med det ugentlige antal
arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb
afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent
som de beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden
udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.
Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende erstatningsydelse
som en kapitalerstatning beregnes erstatningen, som om arbejdsskaden var
indtruffet på afgørelsens tidspunkt.
Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12,
forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.
Kapitel 7
Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling
§ 43. Løbende årlig erstatning, tilkendt efter § 32 for tab af
erhvervsevne på mindre end 50 pct., skal normalt og uden den
erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende
årlig erstatning, tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover,
omsættes, efter den erstatningsberettigedes begæring herom, den del af
erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb.
Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter
den erstatningsberettigedes begæring.
Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted
på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren
fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for
omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.
§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales
til den berettigede.
Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende
ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på
hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale
erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det
udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.
Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage
fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra
udløbet af 14-dages-fristen til betaling sker med en årlig rente på 1 pct.
over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber
fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.
Kapitel 8
Forsikringspligtens ordning
§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen
efter denne lov. Det samme gælder civillisten.
§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko
efter loven til et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. § 52,
der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikring.
§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en
arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller
at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget
forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og
godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af
Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved
udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren
undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen
forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det
udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne
undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller
delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter
stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt
refunderet beløb efter stk. 2, på samtlige forsikringsselskaber, som har
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.
§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at
tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en
forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved
forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende
forsikringsansvarets art og omfang.
§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen
efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes
med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken
opgjorte dag-til-dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af
renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.
§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages
bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af
Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til
forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til
Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de
kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om
forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer
efter loven på tidspunktet for tilbagekaldelsen af koncessionen.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles
efter reglerne i § 5, stk. 3. for hvert kalenderår på samtlige
forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.
§ 52. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til
arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i
fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri.
Stk. 2. Forsikringspligtige arbejdsgivere for personer antaget til
arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i anden
virksomhed end fiskerierhverv, er under gensidigt ansvar medlemmer af
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.
Stk. 3. Ulykkesforsikringsforbundene overtager tillige
forsikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at
tegne forsikring for sig selv, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 8.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringspligtige
arbejdsgivere for personer antaget til arbejde om bord på fartøj, der
udelukkende anvendes til lystsejlads, og som er målt til under 4
bruttoregistertons.
§ 53. Forsikringsselskaber og forsikringsforbund, som har
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og
statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45,
skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses
administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de
pågældende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og
opkrævningen heraf.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de
forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe
statistiske oplysninger og lignende.
Kapitel 9
Afgørelser og klageadgang
§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat,
afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.
§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af
skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren
indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene
indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde
er omfattet af loven for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er
begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på
afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden
for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte
sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
klagefristerne, når der er særlig grund hertil.
Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har
adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og
udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.
§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede
erhvervssygdomspool har ankeadgang, som nævnt i § 55, i erhvervssygdomssager,
som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.
§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2 - 4, og § 48,
stk. 5, kan indbringes for finansministeren.
Kapitel 10
Erhvervssygdomsudvalget
§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg, med hvilket
Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage forhandling med
henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme der opfylder kravene
for at blive optaget på den i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 2. Udvalget består af en formand og 6 andre medlemmer, der
udnævnes for 3 år ad gangen.
Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer
samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra
Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, et
medlem efter indstilling fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, to medlemmer
efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for
regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for
skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav
mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet
har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter
denne lov.
§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede
er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke
skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som
efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal
beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i
anledning af forsikring efter loven ugyldige.
§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes
efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden
retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til
sådanne krav, er ugyldige.
§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren
fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller
bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på
forhold, der reguleres i loven.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af
lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske
Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers
forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs ydelser af statskassen.
Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter
loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr.
4, betaler statskassen ydelserne efter loven.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes
skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende
samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §
41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.
§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade,
som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.
§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede,
herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i
eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at
drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse
af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende
personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive
udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.
Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af
socialministeren.
§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med
bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt
anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kap. 3.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd,
der er beskæftiget på Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere,
der ikke har fast bopæl der.
Stk. 2. Afgørelse truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd
efter den færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de
heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Kapitel 12
Slutnings- og overgangsbestemmelser
§ 69. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Loven anvendes på:
1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige på virkninger, der indtræder på
ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og
2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
§ 70. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på:
1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet
før denne lovs ikrafttræden, og
2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2 anvendes denne lovs §§
43 og 44 i stedet for §§ 39 og 40 i lov om arbejdsskadeforsikring:
1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og
for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb, og
2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb.
Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger
af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med
senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning
om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1.
april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for §
34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2 i lov om forsikring mod følger af
ulykkestilfælde:
1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen, og
2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.
Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende
erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan
forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter
ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til
et kapitalbeløb.
Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning
af løbende erstatning til kapital kan ske, fatsættes af chefen for
Arbejdskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente
til efterladte.
§ 71. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde
samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1.
januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til
grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.
Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter
denne lovs ikrafttræden, har krav på erstatning efter lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og
reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter
stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet
efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.
§ 72. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative
forskrifter, udstedt efter den tidligere lov, der forbliver i kraft efter den
1. januar 1993.
§ 73. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt
efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og
arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en
arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter
ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15,
stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et
forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6,
stk. 3, 48, stk. 4 og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af
Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
§ 74. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de
særlige grønlandske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
På baggrund af Betænkning nr. 1142/88 om revision af
arbejdsskadeforsikringsloven, som er udarbejdet med deltagelse af blandt
andet arbejdsmarkedets parter, og de i øvrigt indvundne erfaringer med
anvendelsen af arbejdsskadeforsikringsloven, har regeringen fundet det
nødvendigt at fremsætte forslag til lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade til afløsning af lov om arbejdsskadeforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som ændret senest ved lov nr. 407
af 6. juni 1991.
Der har været nedsat forskellige analysegrupper og udvalg på
arbejdsskadeforsikringsområdet, som har overvejet mulighederne for yderligere
præmiegraduering, inddragelse af afledede offentlige udgifter under
arbejdsskadeforsikringen og udlægning af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen
til forsikringsselskaberne m.v.
Overvejelserne har ikke givet anledning til forslag til lovændring, fordi
det ikke har været muligt at finde en præmiegradueringsmodel eller en model
for inddragelse af afledede offentlige udgifter under
arbejdsskadeforsikringen, som var forebyggende uden at kræve megen
administration.
Heller ikke overvejelserne om strukturændringer på
arbejdsskadeforsikringsområdet har givet anledning til lovændringer, fordi
der ikke har været politisk opbakning til den foreslåede omstrukturering af
arbejdsskadeforsikringsområdet.
De forslag, der herefter står tilbage, er af mere teknisk karakter og
indeholder også ændringer, som henstillinger m.v. fra ombudsmanden har givet
anledning til.
De tekniske lovændringer, som her foreslås, har konsekvenser for en række
bestemmelser i arbejdsskadeforsikringsloven.
Det ville derfor blive uoverskueligt, hvis ændringerne var fremkommet i
form af ændringsforslag til den gældende arbejdsskadeforsikringslov.
Regeringen har derfor valgt, at fremsætte forslag til lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade til afløsning af den gældende
arbejdsskadeforsikringslov. Forslaget indeholder desuden en sproglig
modernisering.
Lovforslaget viderefører således den gældende ordning, som er opbygget på
følgende grundregler:
Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for sine ansatte og disses
efterladte (de sikrede) for følger af de ansattes personskade, der skyldes
arbejdet for arbejdsgiveren eller de forhold, hvorunder det foregår
(arbejdsskade).
Arbejdsgiveren (forsikringstageren) er pligtig at afgive sin
erstatningsrisiko til et arbejdsskadeforsikringsselskab (forsikringsgiveren),
som udreder ydelser efter loven.
Sammenholdt med den sociale sikringslovgivning i øvrigt har
arbejdsskadeforsikringsloven således følgende særegenheder:
Den sikrede personkreds er i princippet alene de til arbejdet antagne
personer under aktiv beskæftigelse.
De for ordningens finansiering ansvarlige er i princippet alene de
ansattes arbejdsgivere.
Ordningen drives finansielt på privat forsikringsmæssigt grundlag.
Lovforslaget har været til høring hos de relevante ministerier og
organisationer m.v. De forslag til ændringer, som høringsrunden har givet
anledning til, er i et vist omfang indarbejdet i lovforslaget.
1. Arbejdsskadebegrebet
Lovforslagets arbejdsskadebegreb og forsikringsmæssige dækning omfatter
ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der
skyldes arbejdet, samt erhvervssygdomme. Erhvervssygdomme omfatter nu dels
sygdomme, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, dels andre
erhvervsbetingede sygdomme og endelig sygdomme hos det levendefødte barn, der
skyldes moderens arbejde under graviditeten.
2. Fristregler
Der foreslås for ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger en
sagsbehandlingsfrist for anerkendelse/afvisning på 3 måneder regnet fra
tilfældets anmeldelse.
For sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme foreslås en frist på 9
måneder.
Der foreslås samtidig adgang til overskridelse af fristerne med
begrundelse herfor, når stillingtagen undtagelsesvis ikke kan nås inden
fristerne.
Det foreslås endvidere, at alle frister for behandling af sager regnes fra
datoen for anmeldelsen.
Svarende til fristen på 5 år for afgørelser foreslås en 5 årig frist for
genoptagelse af afgørelser om sygebehandling m.v. efter forslagets § 30.
Endelig foreslås, at anmeldelsesfristen ændres fra 8 til 9 dage i
overensstemmelse med forslaget fra teknikergruppen vedrørende fælles
anmeldesystem for at få en fælles tidsfrist for anmeldelser til
Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
3. Arbejdsgivernes partsstatus
Arbejdsgiverne er efter den tidligere praksis i Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsen blevet anset for ankeberettigede for så vidt angår
anerkendelse/afvisning af konkrete sager efter arbejdsskadeforsikringsloven
men ikke for så vidt angår erstatningsudmålingen m.v.
Folketingets ombudsmand har den 22. marts 1990 udtalt, at arbejdsgivere,
der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke er klageberettigede i
forhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om anerkendelse/afvisning af
sager efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Efter lovforslaget lovfæstes den tidligere praksis, hvorefter
arbejdsgiverne får ankeadgang for så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens
anerkendelse af konkrete arbejdsskadesager. Arbejdsgiverne kan i denne
forbindelse få aktindsigt i oplysninger om arbejdspladsen, men ikke i
oplysninger om skadelidtes personlige forhold.
4. Betydningen af forudbestående lidelse
Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen har hidtil haft den praksis, at kun
de følger, der kan tilskrives arbejdsskaden, anerkendes og kompenseres.
Ombudsmanden har rejst tvivl om lovmedholdeligheden af styrelsernes
praksis og har blandt andet henvist til den almindelige erstatningsret.
Efter de almindelige erstatningsregler ydes der fuld erstatning, selv om
der indtræder usædvanlige komplikationer, eller følgerne skyldes skadelidtes
særlige dispositioner, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede var
nedsat, eller den forudbestående lidelse med sikkerhed på et senere tidspunkt
ville have medført i det væsentlige de samme følger af skaden.
En ændring af styrelsernes praksis, således at den kommer til at svare til
de almindelige erstatningsretlige regler, vil betyde, at nogle skadelidte
ikke får den erstatning, som de efter styrelsernes nuværende praksis er
berettigede til, mens andre vil få erstatning for skadefølger, der ikke kan
henføres til arbejdsskaden.
Det foreslås derfor, at den hidtidige praksis, hvorefter der alene ydes
kompensation for de skadefølger, der kan henføres til arbejdsskaden,
præciseres i loven.
5. Godtgørelse for varigt meen
Mens gældende lov anvender terminologien »meenerstatning«,
bruger lovforslaget den mere korrekte benævnelse »meengodtgørelse«,
da der er tale om kompensation for et ikke-økonomisk tab, det vil sige for
den varige forringelse af skadelidtes personlige livsførelse. Også lov om
erstatningsansvar anvender terminologien »godtgørelse« i
forbindelse med kompensation for varigt meen.
Godtgørelse udbetales efter forslaget fortsat som et kapitalbeløb een gang
for alle, men i modsætning til gældende lov, som fastsætter kapitalbeløbet på
grundlag af en alders- og kønsbestemt kapitaliseringsfaktor, indfører
forslaget en mere enkel beregningsmetode, principielt svarende til
erstatningsansvarslovens, hvorefter den skadelidte direkte efter loven kan
beregne godtgørelsens størrelse, når meenprocenten er fastsat.
Enhver berettiget med 100 pct. meen, som ikke er fyldt 60 år, får således
efter forslaget udbetalt en meengodtgørelse på 340.000 kr. og ved mindre
meenprocenter en forholdsmæssig andel heraf. Er den berettigede fyldt 60 år
ved skadens indtræden, nedsættes godtgørelsen med 5 pct. for hvert år,
pågældende var over 59 år ved skadens indtræden. Nedsættelse finder sted til
og med det fyldte 69. år. Er den berettigede ved skadens indtræden 70 år
eller derover, udgør godtgørelsen 50 pct. af fuld godtgørelse. Forslagets
regler om vurderingsgrundlaget for fastsættelse af meenprocenten og om
mindsteprocent på 5 for udløsning af godtgørelse svarer til gældende lovs
regler.
6. Kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne
Erhvervsevnetabserstatninger under 50 pct. udbetales som hidtil som et
kapitalbeløb.
Ved erhvervsevnetabserstatninger på 50 pct. eller derover foreslås det, at
der efter begæring udbetales et kapitalbeløb svarende til 50 pct.
erhvervsevnetab, mens den resterende erhvervsevnetabserstatning betales som
løbende ydelse.
Der er således tale om en stramning i forhold til gældende praksis for så
vidt angår omfanget af kapitalisering, men også en lempelse, idet
kapitaliseringsbegæring altid skal imødekommes. Forslaget skal ses i
sammenhæng med ILO-konvention 102 og Den Europæiske Kodeks for Social
Sikring, hvorefter erhvervsevnetabserstatning ydes som periodisk ydelse.
Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med den fremtidige udvikling af
området for forsørgelsesmuligheder ved indkomstbortfald for eksempel gennem
opbygning af en egentlig arbejdsmarkedspension. Målet i et sådant system må
være en samordning af løbende ydelser, som sikrer en fremtidig forsørgelse,
samtidig med at det sociale pensionssystem aflastes.
7. Kapitalisering af erstatning for tab af forsørger til en efterladt
ægtefælle/samlever.
Det foreslås, at erstatning for tab af forsørger udbetales som løbende
ydelse svarende til de gældende regler, men således at der åbnes mulighed
for, at erstatningen kapitaliseres efter anmodning fra den
erstatningsberettigede uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold.
Da der er tale om kapitalisering af en mindre ydelse, der løber over en
kortere årrække, er der ikke behov for de samme begrænsninger, som ved
erhvervsevnetabserstatningerne.
8. Øvrige ændringer.
Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser, foreslås følgende ændringer i forhold til den gældende lov:
Udvidelse af forsikringsdækningen til medarbejdende ægtefæller, der
deltager i driften af den fælles virksomhed på grundlag af lønaftale efter
kildeskatteloven (§ 1).
Præcisering af forsikringsdækning af personer, der udfører tillidshverv (§
3).
Præcisering af rederes forsikringspligt for personer, der er antaget til
at udføre arbejde på skibet efter skibsførerens anvisninger (§ 5).
Hjemmel til at Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for fordelingen af udgifterne til erstatninger, jf.
§§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 47, stk. 1, 48, stk. 4 og 51, stk. 2.
Forenklet regel om fastsættelse af skadedato i erhvervssygdomssager (§
11).
Ændring af reglerne om nedsættelse af erstatningen til skadelidte på grund
af »egen skyld« i overensstemmelse med de konventioner herom, som
Danmark har tiltrådt (§ 29).
Hjemmel til erstatning af udgifter til sygebehandling m.v., efter sagen er
afgjort (§ 30).
Hjemmel til af arbejdsskadeerstatningen at dække erstatning, der efter
andre regler er udbetalt til skadelidte som følge af samme skade (§ 40).
Forenkling af erstatningsforvaltningen ved direkte udbetaling af
erstatningerne fra forsikringsselskaberne til de berettigede i stedet for
gennem kommunernes socialforvaltninger (§ 44).
Bedre forrentning af erstatningerne (§ 44).
Ændring af finansieringsreglerne (§ 53).
Hjemmel for Erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af lov om
forsikringsvirksomhed, til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i
erhvervssygdomssager, der henføres under fordelingen i forslagets § 6, stk.
3, (§ 56).
Hjemmel til at styrelsen kan afgive udtalelser efter
erstatningsansvarslovens § 10 og kræve betaling herfor (§ 66).
Hjemmel til udvidet genoptagelse af sager, der er afgjort efter lov om
forsikring mod følger af ulykkestilfælde (§ 70).
Bortfald af reglerne om henstillinger til skadelidte om arbejdets
udførelse jf. § 22 i den gældende lov, idet disse regler ikke længere
anvendes i praksis.
Bortfald af de særlige regler om udbetaling af kapitalbeløb til umyndige
personer gennem kommunernes socialforvaltninger, jf § 40, stk. 1, i gældende
lov.
Modernisering af lovens terminologi (»hans« ændret til det
kønsneutrale »dennes« eller »den pågældende«).
9. Forholdet til det øvrige sociale system
Der foreslås indføjet en hjemmel for socialministeren til at udarbejde
retningslinier for et formaliseret samarbejde under sagsbehandlingen, således
at der sker en koordinering af de nødvendige hjælpeforanstaltninger for de
arbejdsskadede.
Retningslinierne udarbejdes efter forhandling med kommuner m.fl.
10. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Sammenholdt med udgifterne efter den gældende lov tilstræber lovforslaget
en omkostningsneutral løsning for så vidt angår ydelserne efter loven.
Ophævelsen af den særlige partshøringsregel i den gældende lovs § 53, stk.
2, og overgangen til forvaltningslovens almindelige regler vil medføre
merudgifter på ca. 2 mio. kr. årligt. Herunder direkte lønudgifter på ca.
1,25 mio. kr. årligt til 6 årsværk og afledede udgifter på ca. 0,75 mio. kr.
årligt.
Merudgifterne ved at Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte regler for
fordelingen af de erstatninger m.v., som forsikringsselskaberne betaler i
fællesskab, er anslået til 220.000 kr. til løn svarende til 1,0 årsværk. De
afledede udgifter er anslået til 110.000 kr. Ialt 330.000 kr. årligt.
De samlede udgifter, der således anslås til ca. 2,3 mio. kr. årligt, vil
blive dækket dels af betalingen fra forsikringsselskaberne m.fl., dels inden
for Socialministeriets rammer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 1. Nyt er dog, at
arbejdsgiverens ægtefælle medtages under forsikringsdækningen, hvis
ægtefællerne har indgået en aftale i overensstemmelse med kildeskattelovens
regler herom. Efter kildeskatteloven (§ 25a, stk 7) kan en aftale kun
tillægges skattemæssig virkning, hvis arbejdsgiverægtefællen overholder sine
pligter til at indeholde og udbetale A-skat. Forsikringsdækningen ophører,
hvis lønaftalen ophæves. Medarbejdende ægtefæller i øvrigt, jf.
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, er som hidtil ikke omfattet af
forsikringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for parter omfattet
af lov om registreret partnerskab.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2.
Til § 3
Ved bestemmelsens punkt 2 kodificeres den hidtidige praksis om
forsikringsdækning, hvorefter tillidsmanden er dækket af virksomhedens
arbejdsskadeforsikring under udførelse af sine hverv som valgt tillidsmand på
virksomheden, hvis hvervet i den konkrete situation direkte vedrører
virksomhed/virksomhedsledelse på den ene side og medarbejder/medarbejdere på
den anden side. Sikkerhedsrepræsentanter er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 3.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4.
Til § 5
I bestemmelsen kodificeres den hidtidige praksis vedrørende rederens
udvidede forsikringspligt for personer, der er antaget til arbejde om bord på
skib, der er registreret i eller skal registreres i Dansk Internationalt
Skibsregister. Samtidig præciseres, at rederens udvidede forsikringspligt
alene gælder for personer, der udfører arbejde om bord under skibsførerens
anvisninger. Rederens særlige forsikringspligt efter denne bestemmelse
omfatter således ikke eksterne reparatører, der midlertidigt udfører arbejde
om bord. Eksterne håndværkere m.fl. vil i stedet været forsikret af
arbejdsgiveren i land efter bestemmelsen i stk. 1.
Rederen har fortsat forsikringspligten for restaurationspersonale m.v.
I forhold til gældende lov tydeliggøres, at den forsikringsfri medhjælp
forekommer både i arbejdsgiverens private husholdning og i arbejdsgiverens
private tjeneste - også uden for husholdningen. Det afgørende kriterium er
således, at der er tale om personlig tjenestegerning af ikke erhvervsmæssig
karakter. Ud over »husholdning« kan eksempelvis nævnes medhjælp i
en have eller ved vedligeholdelsesarbejder på en privatbolig. Bestemmelsen
svarer i øvrigt til den gældende lovs § 5.
Til § 6
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 6.
Fordelingsgrundlaget for udgifterne vedrørende disse sager ændres. Det
foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat skal udbetale erstatningerne
forskudsvis og fordele udgifterne over en pulje, der finansieres af alle
arbejdsgivere (forsikringsselskaber, forsikringsforbund, staten og de
kommuner, som ikke har afgivet deres risiko efter loven).
Denne fordeling har hidtil fundet sted på grundlag af præmieindtægt. Det
foreslås, at fordelingen fremover finder sted på grundlag af regler fastsat
af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finantilsynet.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8.
Til § 9
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 9. Ved bestemmelsen defineres
begrebet »arbejdsskade« som omfattende arbejdsulykker, skadelige
påvirkninger af højst 5 dages varighed og erhvervssygdomme. Det er fundet
værdifuldt at bevare dette overbegreb, som er indført med den gældende lov,
og som anvendes generelt af befolkning og myndigheder. Hertil kommer, at
ordet »arbejdsskade« anvendes i lovforslaget.
Efter den gældende lov er der mulighed for at anerkende arbejdsskade som
følge af skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed. Dette
forelås i overensstemmelse med praksis præciseret til højst 5 dages varighed.
Til § 10
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 10, stk. 1 og 3. Bestemmelsen
giver en ny definition af begrebet erhvervssygdomme, der nu omfatter dels
sygdomme, der er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, dels andre
erhvervsbetingede sygdomme og endelig sygdomme hos det levendefødte barn, der
skyldes moderens arbejde under graviditeten.
Efter gældende lov er der pligt til at forelægge de tilfælde, der anmeldes
efter § 10, stk. 3, 1. pkt., for Erhvervssygdomsudvalget, inden afgørelse
træffes. Endvidere skal skadelidtes begæring om forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget efterkommes, når begæringen er fremsat inden
afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet.
Efter forslaget afgør Arbejdsskadestyrelsen, om tilfælde, der er omfattet
af forslagets § 10, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, skal forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget.
På denne måde undgås forelæggelse af udsigtsløse sager for
Erhvervssygdomsudvalget. Det forudsættes stadig, at anerkendelse kun kan
finde sted efter forelæggelse for udvalget.
Til § 11
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 10, stk. 2, og stk. 4.
Der er ikke med den foreslåede lovtekst tilstræbt nogen ændring i den
gældende retstilstand, hvorefter der skal være årsagssammenhæng mellem en
pådraget erhvervssygdom og beskæftigelsen. Den omvendte bevisbyrde gælder
fortsat alene for sygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over
erhvervssygdomme.
Forslagets stk. 2 afløser den gældende lovs § 10, stk. 4, om fastsættelse
af skadedato.
Efter den gældende lov er der tre forskellige muligheder for at fastsætte
skadedatoen for erhvervssygdomme, og Arbejdsskadestyrelsen skal så vidt
muligt vælge den skadedato, der er mest gunstig for skadelidte. Skadedatoen
fastsættes på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet, og på dette tidspunkt kan
det i erstatningsmæssig henseende være vanskeligt at overskue, hvilken af de
tre muligheder, der vil være gunstigst for skadelidte.
Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis fastsættes skadedatoen i langt den
overvejende del af erhvervssygdomssagerne til
»diagnosetidspunktet«, det vil sige det tidspunkt, hvor den
skadelidte af en læge bliver gjort bekendt med, at sygdommen må være
erhvervsbetinget og samtidig er anmeldt. Det foreslås derfor, at skadedatoen
i erhvervssygdomssager altid fastsættes til anmeldelsestidspunktet. Dette
tidspunkt er objektivt konstaterbart og vil medføre en administrativ
lettelse.
Til § 12
Bestemmelsen er ny.
Der er rejst kritik af Arbejdsskadestyrelsens praksis med at anerkende
skadetilfælde, hvor skadelidtes aktuelle helbredsmæssige situation ikke
udelukkende er en følge af arbejdsskaden, men er en kombination af følger af
en arbejdsskade og konkurrerende forhold, ligesom det er kritiseret, at
Arbejdsskadestyrelsen anerkender visse skadetilfælde som forværring af
forudbestående lidelse.
Der foreslås i stk. 1 indsat en lovhjemmel til at anerkende disse
skadetilfælde i overensstemmelse med hidtidig praksis. Beslutning om
eventuelt forbehold forudsættes truffet i forbindelse med stillingtagen til
anerkendelse.
Der henvises endvidere til § 26 og bemærkningerne hertil samt til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsens stk. 2 skal forhindre, at skadelidte først i forbindelse med
erstatningsfastsættelsen får kendskab til, at erstatningen er nedsat på grund
af en forudbestående lidelse. En sådan nedsættelse af erstatningen er
begrundet i anerkendelsen jf. ovenfor, og må af skadelidte kunne indbringes
for Den Sociale Ankestyrelse efter reglerne for klage over afviste tilfælde,
jf. § 55.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15.
Til § 15
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 16. Anmeldelsesfristen er ændret
således, at der nu gælder samme frist som for anmeldelse efter
arbejdsmiljøloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 16
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17.
Til § 17
Bestemmelsen afløser den gældende lov, § 16, stk. 1, for så vidt angår
adressat for anmeldelsen som kan være enten forsikringsselskabet eller
Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsgiveren skal således sende anmeldelsen til sit forsikringsselskab.
Anmeldelse skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren er selvforsikrer (staten, de selvforsikrende kommuner og visse
arbejdsgivere) samt i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er fritaget for at tegne
forsikring (privat tjeneste, jf. § 5, stk. 3) eller ikke har opfyldt
forsikringspligten. Endvidere skal forsøg på redning af menneskeliv her i
landet anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.
Om anmeldelse af erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen se også § 18.
Til § 18
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 12.
Til § 19
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 18.
Der indsættes en bemyndigelse for socialministeren til at fastsætte
retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen,
forsikringsselskaberne og kommunerne m.fl. Der henvises til forslagets
almindelige bemærkninger.
Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for anmeldelse
m.v. Det forudsættes, at reglerne kommer til at indeholde bestemmelser om, at
skadelidte allerede ved anmeldelsen skal tage stilling til, om der må
indhentes oplysninger til brug for sagen.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 20.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 21.
I stk. 2 er det præciseret, at rejseudgifter kun refunderes, når
behandlingen m.v. sker efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen.
Til § 23
Med bestemmelsen, der er ny, indføres frister for Arbejdsskadestyrelsens
stillingtagen til, om et anmeldt skadetilfælde er omfattet af loven
(anerkendelsesspørgsmålet). Med bestemmelsen imødekommes et ønske fra
arbejdstagerside om, at skadelidte - i dødstilfælde dennes efterladte - så
tidligt som muligt underrettes herom. Bestemmelsen må sammenholdes med § 31,
som fastsætter frist for den samlede sagsbehandlingstid for et anmeldt
skadetilfælde (afgørelsesfrist på maksimalt 2 år).
Efter bestemmelsen er fristen 3 måneder ved anmeldte ulykkestilfælde eller
kortvarige skadelige påvirkninger, de såkaldte »glatte skader«, som
erfaringsmæssigt kræver forholdsvis kort behandlingstid. For anmeldte
sygdomme, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, er fristen
fastsat til 9 måneder, da anerkendelsesvurderingen i disse sager ofte beror
på speciallægeerklæring.
For sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen, gælder ingen frist for
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Dette skyldes,
at der for disse sygdomme er særlige dokumentationsvanskeligheder, og at
disse sager kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. forslagets § 58.
Det skal dog understreges, at 2 års fristen i forslagets § 31 også gælder i
disse sager.
Bestemmelsens stk. 2 tager specielt sigte på tilfælde, hvor en forsikret
person afgår ved døden på et tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen behandler
en endnu ikke afgjort skadesag efter stk. 1.
Bestemmelsens stk. 3 tager sigte på konkrete tilfælde, hvor forsvarlig
stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de i stk.
1 og 2 nævnte frister. Skadelidte eller de efterladte skal i så fald - inden
fristens udløb - underrettes om fristoverskridelsen med begrundelse herfor.
Til § 24
Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen knytter sig til forslagets § 23 og
regulerer adgangen til at genoptage skadetilfælde, der tidligere er afvist.
Der foreslås indført en 5 års frist for genoptagelse.
Stk. 2 vedrører den særlige situation, at Arbejdsskadestyrelsen har
truffet afgørelse om, at en anmeldt sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen i
forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, og ikke kan anerkendes efter forslagets § 10,
stk. 1, nr. 2 eller stk. 2. Optages sygdommen på grund af ny medicinsk viden
m.v. senere på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sagen efter anmodning
fra skadelidte eller dennes efterladte, genoptages til fornyet behandling,
selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Til § 25
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 24. Som en mere korrekt
beskrivelse er gældende lovs »erstatning« for varigt meen ændret
til »godtgørelse« for varigt meen, da meengodtgørelse ikke ydes for
et økonomisk tab, men for forringelse af skadelidtes personlige livsførelse.
Der henvises endvidere til forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 26
Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med forslagets § 12 og
bemærkningerne hertil samt lovforslagets almindelige bemærkninger. I
konsekvens af bestemmelsen i forslagets § 12, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen
har adgang til at anerkende skadestilfælde, hvor arbejdsskaden ikke
udelukkende har medført skadesfølgerne, indføres der her en adgang for
Arbejdsskadestyrelsen til at nedsætte eller efter omstændighederne lade
erstatningen helt bortfalde, således at skadelidte alene opnår kompensation
for arbejdsskadens følger, og ikke for forudbestående (eventuelt medfødte)
eller konkurrerende lidelser mv. Der er ikke ved bestemmelsen tilsigtet nogen
ændring af Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis.
Samtidig med afgørelsen om skadens anerkendelse underrettes skadelidte om
eventuelle forbehold, der vil blive tillagt vægt ved erstatningsudmålingen
eller udmålingen af godtgørelsen. Ved afgørelsen af erstatningen eller
godtgørelsen underrettes skadelidte om vægtningen af forbeholdet.
Til § 27
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34, stk. 1, idet den
hidtidige 1 års frist er udvidet til en 5 års frist.
Til § 28
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23. Som følge af, at gældende
lovs § 22 ophæves ved dette lovforslag, er bestemmelsen sprogligt ændret.
Til § 29
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 14. Ved den foreslåede
formulering bringes bestemmelsen i overensstemmelse med de af Danmark
ratificerede konventioner om social sikring, henholdsvis den af den
Internationale Arbejdskonference i Geneve i 1952 vedtagne konvention om
minimumsnormer for social tryghed (ILO-konvention nr. 102), ratificeret af
Danmark den 22. juli 1955, og Den Europæiske Kodeks for social sikring af 16.
april 1964, ratificeret af Danmark den 12. december 1972.
Erstatningen kan herefter kun nedsættes, hvis skadelidte har fremkaldt
skaden forsætligt eller ved en handling eller undladelse, der er ulovlig.
Tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn eller selvforskyldt
beruselse vil herefter i sig selv ikke være tilstrækkeligt til, at
erstatningen eller godtgørelsen kan nedsættes eller bortfalde.
Til § 30
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 25.
Det er fortsat forsikringsselskaberne, efter bemyndigelse fra
Arbejdsskadestyrelsen, og Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til
spørgsmål efter denne bestemmelse.
Den gældende lovs betingelse om, at optræningen skal foretages i de
optræningsinstitutioner, Arbejdsskadestyrelsen har godkendt hertil, er
bortfaldet, da den af styrelsen skønnede optræning kan finde sted på enhver
efter sygesikringsloven eller sygehusloven godkendt institution eller
afdeling.
Efter den gældende formulering af bestemmelsen har skadelidte kun ret til
betaling af disse udgifter, mens sagen er under behandling. Det vil sige,
indtil der er truffet formel afgørelse om erstatningen for varigt meen og tab
af erhvervsevne. I en række sager er det på et tidligt tidspunkt af
sagsbehandlingen klart, at der ikke er andre erstatningsberettigende følger
end behandlingsudgifter efter denne bestemmelse. Dette er for eksempel typisk
tilfældet ved tandskader. Hvis styrelsen traf formel afgørelse om
erstatningsspørgsmålene, ville for eksempel en længerevarende tandbehandling
ikke kunne betales efter lov om arbejdsskadeforsikring. For ikke at afskære
skadelidte fra retten til at få dækket behandlingsudgifterne har
Arbejdsskadestyrelsen udviklet en praksis, hvorefter den enkelte sag
»henlægges.« Når en sag er »henlagt« er der ikke truffet
en formel afgørelse om varigt meen og tab af erhvervsevne. Dette indebærer,
at udgifterne ved en længerevarende behandling kan betales. Folketingets
ombudsmand har kritiseret styrelsens praksis med at »henlægge«
denne type af sager og har specielt peget på, at sagen derved holdes åben på
ubestemt tid. Arbejdsskadestyrelsen agter at ophøre med den hidtidige
henlæggelsespraksis.
I bestemmelsens stk. 5 er derfor i forhold til den gældende lov foretaget
den udvidelse, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om,
at de i stk. 1-4 omhandlede udgifter kan dækkes under særlige omstændigheder,
selv om sagen på betalingstidspunktet ikke er under behandling.
Herved opnås, at der blandt andet kan betales for udgifter til
tandbehandling hos børn eller unge mennesker, hvor den endelige behandling må
afvente kæbernes og tændernes udvoksning.
Til § 31
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 26. Fristerne i bestemmelsens
stk. 1 er uændrede men løber i modsætning til de gældende regler fra
anmeldelsestidspunktet, da Arbejdsskadestyrelsen først fra dette tidspunkt
har mulighed for sagsbehandling.
Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, indfører samme frister for
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser af efterladteerstatningerne.
Bestemmelsen gælder, uanset at fristerne efter forslagets § 23 er
overskredet.
Til § 32
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27.
Til § 33
Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 28.
Vurderingsgrundlaget svarer til den gældende lov, ligesom der fortsat kun
ydes godtgørelse for varigt meen, hvis meenprocenten fastsættes til 5 eller
derover. Ved bestemmelsens stk. 3 indføres i loven et fast beløb, 340.000
kr., som godtgørelse for 100 pct. varigt meen og en forholdsmæssig del heraf
ved lavere meengrader. Beløbene reguleres efter løntallet. Som efter gældende
lov kan meengodtgørelsen i ganske særlige tilfælde fastsættes til 120 pct. af
meengodtgørelsen ved 100 pct. varigt meen.
Ved bestemmelsens stk. 5 indføres en nedtrapning af meengodtgørelsen ved
stigende alder efter det fyldte 60. år. Fra og med det fyldte 70. år udgør
meengodtgørelsen dog i alle tilfælde halvdelen af maksimal ydelse.
Nedtrapningsreglen svarer til reglen i erstatningsansvarslovens § 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 34
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 29. Med forslaget indføres en
frist på 5 år også for genoptagelse af sager efter forslagets § 30
(behandlingsudgifter m.v.). Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 30.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 30. Partnerne i et
registreret partnerskab ligestilles med ægtefæller.
Til § 36
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 31.
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32.
Til § 38
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 33. Bestemmelsen indeholder en
præcisering af, at løbende ydelse til afdødes eventuelle stedbørn ikke kan
omsættes til kapitalbeløb.
Til § 39
Bestemmelsen svarer, bortset fra stk. 4, 2. pkt., der er nyt, til den
gældende lovs § 35.
Bestemmelsen har til formål at undgå dobbelterstatning (fuld
tilskadekomstpension + fuld arbejdsskadeerstatning). Da
arbejdsskadeforsikringsselskabet er pligtigt at afholde det fulde
arbejdsskadeerstatningsbeløb, er der i bestemmelsens stk. 4, sidste pkt.
indsat en regel om, at forsikringsselskabet til pensionsgiveren udbetaler et
beløb svarende til fradraget i skadelidtes eller de efterladtes erstatning på
grund af den forhøjede pension. Herved lovfæstes praksis, jf. også den
dagældende ulykkesforsikringslov § 42, stk. 2.
Til § 40
Bestemmelsen omhandler en række situationer, hvor
arbejdsskadeforsikringsselskabet forpligtes til at betale erstatning til
andre end skadelidte og dennes efterladte.
Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lovs § 36.
Bestemmelsens stk. 2, som er ny, må ses i sammenhæng med den gældende lovs
§ 55, efter hvilken skadelidtes krav mod en erstatningsansvarlig skadevolder
nedsættes svarende til arbejdsskadeerstatningen. Den foreslåede bestemmelse
tager højde for de situationer, hvor skadelidte eller de efterladte har
modtaget erstatningsbeløb fra skadevolderen eller dennes
ansvarsforsikringsselskab, men endnu ingen eller kun delvis erstatning efter
arbejdsskadeforsikringsloven. Bestemmelsens sigte er undgåelse af
dobbelterstatning. Ved bestemmelsen pointeres, at erstatningskravet og
erstatningsforpligtelsen skal vedrøre samme erstatningsart
(erhvervsevnetabserstatning contra erhvervsevnetabserstatning,
meengodtgørelse contra meengodtgørelse og så videre). Endvidere pointeres, at
arbejdsskadeforsikringsselskabet kun kan forpligtes indenfor det beløb, det
på tidspunktet for kravets fremsættelse stadig er pligtigt at betale efter
arbejdsskadeforsikringsloven. Har skadelidte på dette tidspunkt eksempelvis
fået udbetalt erhvervsevnetabserstatning som engangskapital, skal
arbejdsskadeforsikringsselskabet naturligvis ikke godtgøre et fremsat krav
for tab af erhvervsevne.
Til § 41
Ved bestemmelsen indføres hjemmel til skønsmæssigt at fastsætte en
årsløn, når skadelidte på grund af en erhvervssygdom har været ude af erhverv
i en kortere eller længere periode, inden sygdommen anmeldes. Bestemmelsen er
en følge af forslaget i § 11, stk. 2, hvorefter skadedatoen altid fastsættes
til anmeldedatoen. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende lovs § 37.
Til § 42
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 38.
Til § 43
Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende lovs § 39, stk. 1,
1. pkt.
2. og 3. pkt. er ny og afløser den gældende lovs § 39, stk. 1, 2. pkt. og
stk. 2.
Med de nye kapitaliseringsregler indføres en ret for den
erstatningsberettigede til at vælge mellem løbende erstatning og
kapitalerstatning. For den efterladtes vedkommende kan den fulde erstatning
for hele erstatningsperioden begæres kapitaliseret, hvorimod der for den, der
er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, er lagt loft på
kapitaliseringsmuligheden. Specielt med hensyn til
erhvervsevnetabserstatningen er bestemmelsen for så vidt angår valgfriheden
en videreførelse af den allerede efter gældende lov meget lempelige
kapitaliseringsadgang, hvorimod omfanget af kapitaliseringsmuligheden er en
begrænsning i forhold til gældende lov, som giver mulighed for total
kapitalisering.
Bestemmelsen vil medføre administrativ forenkling.
Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende lovs § 39, stk. 3.
Da størrelsen af de anvendte kapitaliseringsfaktorer øver indflydelse på
forsikringsselskabernes økonomi, forudsættes det, at Arbejdsskadestyrelsen
før indstillingen til socialministeren forelægger sagen for Finanstilsynet.
Til § 44
Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 40.
Efter bestemmelsen skal nu også kapitalerstatningsbeløb ligesom løbende
erstatningsydelse udbetales af forsikringsselskabet direkte til den
berettigede. Erfaringerne har vist, at kommunerne altovervejende finder det
ubetænkeligt at udbetale kapitalerstatningsbeløbene til fri rådighed.
Bestemmelsen drager konsekvensen heraf. Samtidig undgås unødigt formynderi og
administration.
Den gældende lovs regler om kapitalbeløb tilkendt umyndige personer udgår,
da de fraviger de almindelige personretlige regler, hvorefter umyndiges
midler bestyres af henholdsvis værgen og en godkendt forvaltningsafdeling
under tilsyn af Civilretsdirektoratet.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan udbetale
erstatning og godtgørelse til skadelidte i tilfælde, hvor der er tvivl om,
hvilket selskab der er forpligtet til at betale.
Med bestemmelsen ændres også rentefoden ved for sen udbetaling af såvel
kapitalerstatning som løbende erstatningsydelse fra den gældende lov: »1
pct. under Nationalbankens diskonto« til: »1 pct. over
Nationalbankens diskonto.«
Ved bestemmelsens stk. 3 præciseres, at rentekravet ikke kan rejses over
for forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen, hvis udbetalingen ikke
kan iværksættes på grund af kommunens forhold.
Til § 45
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 41.
Til § 46
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 42.
Til § 47
Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 43.
Efter den gældende bestemmelse vil samtlige forsikringsselskaber, som har
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, få ret til en andel i den
pågældende præmieindtægt. Imidlertid er der inden for
arbejdsskadeforsikringsområdet ikke en entydig sammenhæng mellem den aktuelle
præmieindtægt og de erstatninger, som et forsikringsselskab skal betale. Den
nuværende fordeling efter præmieindtægt foreslås derfor ændret.
Til § 48
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 44.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere
regler for fordelingen af udgifterne.
Til § 49
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 45.
Til § 50
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 46.
Til § 51
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 48.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere
regler for fordelingen af udgifterne og de overdragne kapitaler
Til § 52
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 49.
Til § 53
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 52. Ved bestemmelsen skabes en
hjemmel for Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse til at kræve
betaling for administration af loven. Betaling kan også kræves hos andre
statsinstitutioner, der efter gældende lov ikke bidrager til styrelsens
administration. Endvidere indføres en hjemmel for socialministeren til at
fastsætte regler om betalingen, som kan opkræves som betaling pr. sag eller
som et samlet beløb. Indtægterne fra betalingen vil fremgå af de årlige
bevillingslove.
Der indføres en hjemmel til, at chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan kræve
statistiske oplysninger og lignende.
Til § 54
Bestemmelsen, der afløser den gældende lovs § 53, stk. 1, fastslår, at
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om alle spørgsmål efter loven,
medmindre andet er bestemt. Gældende lov § 53, stk. 2, om partshøring ophæves
med forslaget. I stedet finder de generelle regler i forvaltningsloven
anvendelse.
Til § 55
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 54. Med den foreslåede ændring
præciseres kredsen af ankeberettigede. Det bemærkes, at arbejdsgiveren ikke
er part i arbejdsskadesager, men at arbejdsgiveren har adgang til at
indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af konkrete sager
for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiverens aktindsigt i arbejdsskadesager
omfatter udelukkende de oplysninger, der vedrører virksomheden og
arbejdsmiljøet.
Til § 56
Bestemmelsen er ny.
I de tilfælde, hvor en bestemt arbejdsgiver i erhvervssygdomssager ikke
med rimelig sandsynlighed kan udpeges, kan Arbejdsskadestyrelsen fordele
udgifterne til erstatning m.v. til samtlige forsikringsselskaber m.v.
Det skønnes hensigtsmæssigt, at Arbejdsskadestyrelsens beslutninger herom
kan efterprøves for at sikre, at der ikke sker økonomisk spekulation i at
henføre konkrete sager under fordelingsbestemmelsen.
Det foreslås at gøre erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af §
210 g, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, klageberettiget.
Til § 57
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 54 b.
Til § 58
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11. I forslaget er
bestemmelsen om Erhvervssygdomsudvalget nu placeret efter forslagets kapitel
om afgørelser og klageadgang.
Til § 59
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 55 og må sammenholdes med
forslagets § 40, stk. 2, om godtgørelse til skadevolder eller dennes
ansvarsforsikringsselskab i tilfælde, hvor de pågældende allerede har betalt
erstatning.
Til § 60
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 56.
Til § 61
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 57.
Til § 62
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 58. Ved den foreslåede
formulering bringes gældende lovs § 58 i overensstemmelse med ordlyden i den
tilsvarende bestemmelse i lov om social pension § 11.
Til § 63
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 59.
Til § 64
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 60.
Til § 65
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 61. Med bestemmelsen
tydeliggøres, at de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger ikke må være
ansat i eller tage del i ledelsen af et godkendt forsikringsselskab.
Til § 66
Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 62.
I Bestemmelsen er indsat en hjemmel til, at styrelsen kan afgive
udtalelser efter erstatningsansvarslovens § 10 og kræve betaling herfor.
Til § 67
Med bestemmelsen indføres i stk. 4 bødeansvar for det offentlige. I
øvrigt svarer bestemmelsen til den gældende lovs § 63.
Til § 68
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 64.
Til § 69
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 1993.
Til § 70
Ved denne ikrafttrædelsesbestemmelse ophæves den gældende lov om
arbejdsskadeforsikring.
Den gældende lovs regler finder dog fortsat anvendelse på arbejdsskade
indtruffet før den 1. januar 1993.
Med bestemmelserne i stk. 3 sikres en administrativ enkel løsning,
hvorefter forslagets bestemmelser om kapitalisering af løbende erstatning for
tab af erhvervsevne og tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl.(§ 43)
og forslagets bestemmelser om udbetaling af erstatnings- og godtgørelsesbeløb
(§ 44) også finder anvendelse på sager, der efter stk. 2 i øvrigt skal
behandles efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Videre sikres med bestemmelsen i forslagets stk. 4, at kapitalisering af
løbende årlig invaliditetserstatning efter ulykkesforsikringsloven også
finder sted på grundlag af forslagets bestemmelse i § 43.
Endvidere imødekommes i forslagets stk. 4 et ønske fra fagbevægelsen om
øget mulighed for at genoptage sager, der er omfattet af
ulykkesforsikringsloven. Den nye regel går ud på, at bestemmelsen i
forslagets § 34 finder anvendelse også for sager, der tidligere er afgjort
efter ulykkesforsikringsloven.
Dødsfald som følge af skade, der er sket før den 1. april 1978, afgøres
fortsat efter reglerne i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.
Forslaget stk. 5 og 6 svarer til gældende lovs § 66, stk. 4-6.
Til § 71
Bestemmelsen sikrer en løntalsreguleret erstatning til personer, der er
eller bliver berettiget efter tidligere lovgivning.
Til § 72
Bestemmelsen sikrer lovhjemmel for socialministeren til at opretholde
allerede udstedte administrative forskrifter.
Til § 73
Bestemmelsen opretholder de hidtidige anerkendelser for
forsikringsselskaber til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Endvidere
opretholdes visse arbejdsgiveres fritagelse for at tegne forsikring.
Til § 74
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 68, stk. 1.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse U-35-01 om personkreds - ægtefælle - ulykkestilfælde - lønaftale - arbejdsskade Retsinformation · 11. juli 2013
- 1987 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING (ERSTATNING FOR FOSTERSKADER) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING (ERSTATNING FOR FOSTERSKADER) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1997 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INDFØRELSE AF EN NY STRUKTUR PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET, OPRETTELSE AF ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSYGDOMSSIKRING OG OPHÆVELSE AF FORSIKRINGSTEKNISKE SÆRREGLER OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING M.V.) Retsinformation · 27. november 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. (Nedsættelse af sagsbehandlingstiden, udvidelse af den sikrede personkreds og udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter m.v.) Retsinformation · 28. februar 2002
- 1997 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INDFØRELSE AF EN NY STRUKTUR PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET, OPRETTELSE AF ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSYGDOMSSIKRING OG OPHÆVELSE AF FORSIKRINGSTEKNISKE SÆRREGLER OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING M.V.) Retsinformation · 14. maj 1998