1991 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1 Ret til at sprede programmer
§ 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet
i § 2:
1) Danmarks Radio, jf. kapitel 3.
2) TV 2, jf. kapitel 4.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til
områder, der går ud over eet lokalt område, jf. kapitel 6.
4) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har
fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område.
§ 2. Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1
omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på
1) udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og
2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke
tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov
fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og
billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.
Kapitel 2
Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg
§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd-
og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller
fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og
samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lignende samt tidsforskudt fordeling kan dog
ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet
samtykke.
Stk. 3. Fremføring i det offentlige telenet af lokale programmer
må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed
omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af
Læs alt
radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til
tilladelsens område, samt til kommuner, der grænser op til disse kommuner,
jf. § 5,stk. 1, nr. 4.
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i
anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved
hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale
programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.
Stk. 2. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der
tillige stilles een kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der
spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
§ 5. Kommunikationsministeren fastsætter forskrifter om
fællesantenneanlæg og om anvendelsen af det offentlige telenet i
programforsyningen. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om
følgende forhold:
1) Tilladelse til oprettelse, udbygning, indretning og benyttelse af
fællesantenneanlæg, herunder om brugerindflydelse på programvalg i anlæg, der
ikke ejes af brugerne.
2) Anlæg og drift af forbindelser til og mellem fællesantenneanlæg samt om
ejerforhold til disse forbindelser og fællesantenneanlæg.
3) Fremføring af programmer ved anvendelse af det offentlige telenet til
fordeling efter§ 3, herunder om midlertidig fremføring ved hjælp af
radiokæde.
4) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3. I tilfælde, hvor
særlige geografiske forhold tilsiger det, kan kravet om kommunernes
beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.
5) Overordnede regler for beregning af betaling for fællesantenneanlægs
tilslutning til og forsyning fra det offentlige telenet og om indseende med
reglernes overholdelse.
6) At fællesantenneanlæg kun under særlige lokale forhold kan overskride
en kommunes grænse.
7) Fællesantenneanlægs tekniske udførelse og typegodkendelse af det
anvendte materiel.
8) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med
administrationen af § 5 og§ 6, stk. 1 og 2, herunder de i medfør heraf
fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. Ministeren kan tillade, at en televirksomhed, som udfører
aktiviteter på vegne af koncessionshaveren i henhold til koncession efter lov
om visse forhold på telekommunikationsområdet, opretter og driver
fællesantenneanlæg, og kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilladelse til oprettelse og drift af fællesantenneanlæg
og forbindelser til og mellem fællesantenneanlæg kan betinges af, at
vedkommende televirksomhed mod betaling senere kan erhverve de dele af de
pågældende anlæg, som er nødvendige af hensyn til udbygning af det offentlige
telenet. Vilkårene for en eventuel overtagelse skal være knyttet til
tilladelsen.
§ 6. Tilladelse til oprettelse og udbygning af fællesantenneanlæg
meddeles efter indhentet udtalelse fra kommunen.
Stk. 2. Tilladelsen meddeles efter en vurdering af, om der sker en
hensigtsmæssig udnyttelse af tilslutningsmuligheder, som er indeholdt i en
godkendt plan, jf. stk. 3, eller i en igangværende planlægning, hvorom der er
enighed mellem kommunen og vedkommende televirksomhed.
Stk. 3. En televirksomhed kan efter forhandling med kommunen
udarbejde en plan for forsyning af kommunen eller en del af denne med punkter
for tilslutning af fællesantenneanlæg til det offentlige telenet. Planen skal
godkendes af kommunikationsministeren, der inden godkendelsen kan foretage
ændringer i planen.
Stk. 4. Ministeren kan pålægge en televirksomhed at udarbejde en
plan efter stk. 3.
Kapitel 3
Danmarks Radio
§ 7. Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der
er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede radio- og
fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og
kunst. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til
informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet tilstræbes
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der
lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
Stk. 2. Danmarks Radio kan udøve anden programvirksomhed, herunder
ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling af programmer til
distribution på anden måde end gennem udsendelser.
Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed
ved hjælp af fællesantenneanlæg i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 4. Danmarks Radio producerer kortbølgeprogrammer til udlandet
og har programansvaret. Kommunikationsministeren fastsætter i forbindelse med
de årlige rammefastsættelser, jf. § 14, de nærmere vilkår for produktionen
efter forslag fra bestyrelsen.
Stk. 5. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed i tilknytning
til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens
tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 7. Efter regler fastsat af kommunikationsministeren er
Danmarks Radio forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig
betydning til befolkningen.
§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem afgifter for
benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere samt gennem indtægter ved salg af
programmer og andre ydelser, tilskud m.v.
§ 9. Danmarks Radio ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som
beskikkes af kommunikationsministeren. 1 medlem (formanden) udpeges af
kommunikationsministeren, og 9 medlemmer udpeges af Folketinget. De fast
ansatte medarbejdere i Danmarks Radio udpeger 1 medlem.
Kommunikationsministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er
udpeget af Folketinget.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den
resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 10. Bestyrelsen er Danmarks Radios øverste ledelse og har det
overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der
er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige
retningslinjer for Danmarks Radios virksomhed og ansætter generaldirektøren
og øvrige medlemmer af Danmarks Radios direktion.
Stk. 2. Danmarks Radios afgørelser i sager, der vedrører
institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. dog § 16, stk. 3.
Stk. 3. Danmarks Radios afgørelser i sager om god presseskik og om
genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i
medieansvarslovens kapitel 5-7.
Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter en vedtægt for
Danmarks Radio efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
§ 11. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager
den daglige administrative og økonomiske ledelse af Danmarks Radio. Det
personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 1, ansættes af
generaldirektøren.
§ 12. Kommunikationsministeren nedsætter et programråd.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte
Danmarks Radios programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til
bestyrelse og direktion.
Stk. 3. Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed
fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
§ 13. For hvert amt og for Københavns og Frederiksberg kommuner i
fællesskab nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af amtsrådet.
Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge Danmarks
Radios regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter
herom samt om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er
nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for amtsprogramrådenes virksomhed
fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
§ 14. Bestyrelsen fremsætter over for kommunikationsministeren
forslag til rammefastsættelse tillige med forslag til størrelsen af
afgifterne for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere, jf. § 61, stk. 1.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår inden for den af
ministeren fastsatte ramme budgettet for Danmarks Radios virksomhed.
Stk. 3. Når Danmarks Radio har fastsat det budget, som er nævnt i
stk. 2, tilsendes det ministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 4. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse og tilsendes derefter
Folketinget til orientering.
§ 15. Danmarks Radios andel af afgifterne for benyttelse af radio-
og fjernsynsmodtagere indgår i en særlig fond, der benævnes Radiofonden og
administreres af Danmarks Radios bestyrelse, jf. § 61, stk. 1.
§ 16. Produktion og udsendelse af Danmarks Radios
kortbølgeprogrammer finansieres af Statskassen.
Stk. 2. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til
dækning af udgifterne ved dele af Danmarks Radios virksomhed. Aftale om
vilkårene herfor træffes mellem kommunikationsministeren, bestyrelsen og den
minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af
virksomheden.
Stk. 3. Ved en aftale efter stk. 2 kan bestemmelserne i § 10, stk.
2, og § 11 fraviges.
§ 17. Kommunikationsministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionsfonden for Danmarks Radios
Tjenestemænd.
Kapitel 4
TV 2
Den landsdækkende og den regionale virksomhed
§ 18. TV 2 er en selvejende institution, der gennem selvstændig
programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og sprede landsdækkende og
regionale fjernsynsprogrammer. Ved programlægningen skal der lægges afgørende
vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen i de
regionale TV2- virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på
tilknytning til regionen.
Stk. 2. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 3. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan
indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i medfør af tilladelse
efter kapitel 5.
Stk. 5. Efter regler fastsat af kommunikationsministeren er TV 2
forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.
§ 19. TV 2 ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som beskikkes af
kommunikationsministeren (den centrale bestyrelse). 6 af medlemmerne udpeges
af ministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel og
ledelsesmæssig indsigt. De regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 21, stk.
5, udpeger 2 medlemmer og medarbejderne i den landsdækkende virksomhed 1
medlem til den centrale bestyrelse. Blandt medlemmerne udpeger ministeren en
formand og en næstformand.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den
resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse
kan kun finde sted een gang.
Stk. 5. Ministeren fastsætter en vedtægt for den samlede TV
2-virksomhed efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
§ 20. Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV
2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og
fastsætter de almindelige retningslinjer for TV2-virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse
af kollektive overenskomster for TV 2's fast ansatte medarbejdere.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre
medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 4. Den administrerende direktør har det daglige programansvar
og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse vedrørende den
landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens
personale.
§ 21. Der kan oprettes et antal regionale virksomheder. Hver
virksomhed skal omfatte een eller flere amtskommuner.
Stk. 2. Ønskes en regional virksomhed oprettet, dannes et
repræsentantskab, der skal sammensættes med en alsidig repræsentation for det
regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 3. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at oprette en regional
TV 2-virksomhed.
Stk. 4. Regionale virksomheder skal godkendes af ministeren.
Ansøgning om oprettelse af en regional virksomhed indsendes af
repræsentantskabet gennem det eller de pågældende amtsråd til den centrale
bestyrelse. Ansøgningen fremsendes af bestyrelsen til ministeren med
bestyrelsens bemærkninger.
Stk. 5. Såfremt den regionale virksomhed godkendes, vælger
repræsentantskabet for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den
regionale bestyrelse). Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af
Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted een gang.
§ 22. Den regionale bestyrelse har den overordnede ledelse af den
regionale virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en direktør.
Stk. 3. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige
programansvar og varetager den daglige administration og økonomiske ledelse.
Direktøren ansætter virksomhedens personale.
§ 23. Den centrale bestyrelse stiller efter forhandling med de
regionale bestyrelser forslag til kommunikationsministeren om fordeling af
sendetid og budgetrammer for det kommende år mellem den landsdækkende og de
regionale virksomheder efter nærmere regler, der fastsættes i vedtægten for
TV 2. Fordelingen af sendetid og budgetrammer fastlægges årligt af
ministeren.
§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter årligt inden for den af
kommunikationsministeren fastsatte ramme budgettet for den landsdækkende
virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder de årlige regnskaber for den
landsdækkende virksomhed og for TV 2-fonden, jf. § 29. Regnskaberne revideres
af Rigsrevisionen. Regnskaberne for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for regionernes
virksomhed, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå disse regnskaber. Ved gennemgangen
påses navnlig, at de er undergivet betryggende revision, at midlerne er
anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er
taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til ministeren beretning over
den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen vedlægges reviderede regnskaber for
de regionale virksomheder.
§ 25. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter
årligt inden for den godkendte ramme budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder årligt et regnskab, der revideres
af en statsautoriseret revisor, og en beretning, der sammen med regnskabet
indsendes til den centrale bestyrelse.
§ 26. Kommunikationsministeren nedsætter et programråd.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV
2's programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale
bestyrelse og direktion.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om rådets
sammmensætning og virksomhed.
§ 27. Det regionale repræsentantskab er programråd for den
regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte
virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktør.
§ 28. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser
truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 29. TV 2's andel af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere indgår i en særlig fond, der benævnes TV 2-fonden og
administreres af den centrale bestyrelse, jf. § 61, stk. 1.
Stk. 2. I fonden indgår desuden overskud ved reklamering i TV 2.
Kommunikationsministeren fastsætter for et eller flere år ad gangen med
tilslutning fra Folketingets finansudvalg den andel af TV
2-reklameaktieselskabets overskud, som skal indbetales til TV 2-fonden.
§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres ved beløb, der
overføres fra TV 2-fonden i overensstemmelse med de af
kommunikationsministeren fastsatte rammebudgetter, og gennem indtægter ved
salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.
Stk. 2. Til sikring af de nødvendige midler til driften af TV
2-virksomheden stilles en statsgaranti, hvis størrelse fastsættes af
ministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Stk. 3. I det omfang den samlede programvirksomhed ikke kan
gennemføres for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, kan den centrale
bestyrelse med godkendelse af ministeren trække på statsgarantien.
Stk. 4. TV 2-virksomheden kan optage lån til finansiering af
virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere
bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag
samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget
til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår
end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
TV 2 Reklame A/S
§ 31. Kommunikationsministeren opretter et aktieselskab, som på
forretningsmæssigt grundlag skal formidle reklameindslag i TV 2 (TV 2 Reklame
A/S). Selskabets kapital tegnes af staten. Ministeren skal godkende
selskabets vedtægter og ændringer heraf.
Stk. 2. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå
selskabets regnskab. Ved gennemgangen påses navnlig, at regnskabet er
undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse
med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske
hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 3. Selskabet må ikke påbegynde virksomhed, der ikke er
henlagt til selskabet ved denne lov, uden godkendelse af ministeren med
tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg.
Stk. 4. Selskabet kan optage lån til finansiering af virksomhedens
etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med
henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at
yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det
omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår
end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
§ 32. Aktieselskabet skal til TV 2-virksomheden levere
reklameprogrammer. Selskabet påser, at regler om reklamer i TV 2 efter
kapitel 8 overholdes.
§ 33. Den del af aktieselskabets akkumulerede overskud, der ikke
overføres til TV 2-fonden, kan af kommunikationsministeren med tilslutning
fra Folketingets finansudvalg anvendes til tilbagebetaling af tidligere
udløst statsgaranti eller til kulturelle formål.
Kapitel 5
Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg
til områder,
der går ud over eet lokalt område
§ 34. Spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved
hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over eet lokalt område,
jf.§ 1, nr. 3, og § 2, som foranstaltes af et radio- eller
fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med
tilladelse fra det nævn, der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet).
Stk. 2. Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et
fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed,
og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som
der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte, eller af en
radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes tilladelse
efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunikationsministeren kan med henblik på at opfylde
Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at
udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som
i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver tilladelse efter stk.
1.
§ 35. Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender,
1) som har tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6,
2) som udfører aktiviteter på vegne af koncessionshaveren i henhold til
koncession efter lov om visse forhold på telekommunikationsområdet eller
3) som er nærtstående til et foretagende som nævnt i nr. 2.
§ 36. En ansøgning om tilladelse skal give et samlet billede af
den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske
grundlag er til stede. Oplysninger om programplaner, ejerforhold og det
økonomiske grundlag for den påtænkte virksomhed skal være indeholdt i
ansøgningen.
Stk. 2. Kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser
til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og Kabelnævnets
virksomhed.
§ 37. Kommunikationsministeren fastsætter med hensyn til
fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i
hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri, samt
regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomhed ved hjælp af
satellit efter reglerne i kapitel 8. Reklamer kan ikke indgå i
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg.
Stk. 3. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller fællesantenneanlæg efter
reglerne i kapitel 8.
Stk. 4. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af
satellit eller fællesantenneanlæg, skal med passende mellemrum identificere
sig i forbindelse med programmerne. Kommunikationsministeren kan fastsætte
regler om, hvordan identifikationen skal finde sted.
§ 38. Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder opbevare
alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
kommunikationsministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af
udsendelserne. Hvis behandlingen af sager vedrørende programvirksomheden gør
det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3
måneder.
§ 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder § 35,
2) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en
overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
3) tilsidesætter pålæg efter § 38.
§ 40. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i
eet år.
§ 41. Kommunikationsministeren nedsætter et nævn vedrørende
programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over eet lokalt område, Satellit- og Kabelnævnet.
Stk. 2. Nævnet består af 5 medlemmer, der skal repræsentere
juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab. Nævnet nedsættes for
4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet
en forretningsorden for dette.
§ 42. Satellit- og Kabelnævnet kan afkræve en tilladelses
indehaver oplysninger om virksomhedens drift.
Stk. 2. Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse om:
1) Udstedelse af tilladelse til programvirksomhed.
2) Inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
3) Påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven.
Stk. 3. Nævnet rådgiver ministeren om programvirksomhed ved hjælp
af satellit og fællesantenneanlæg.
Kapitel 6
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Tilladelse til programvirksomhed
§ 43. Spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller
fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kan kun ske med tilladelse fra
det nævn, der er omtalt i § 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).
§ 44. Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign.,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) I selskabet, foreningen el.lign. skal et flertal af bestyrelsens
medlemmer have bopæl i området.
2) Selskabet, foreningen el.lign. skal have radio- eller
fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
3) I selskabet, foreningen el.lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra
dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til
selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende
indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en
funktion som forum for en bred lokal debat.
§ 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43,
såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille
produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller
at formidle kommunal information.
§ 46. Det lokale nævn kan i særlige tilfælde tillade, at
programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter spredes i kortere
perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for et lokalt område.
Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§
50, 51, stk. 1-3, 52, 53 og 54 anvendelse.
§ 47. Spredning af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg kan
uden tilladelse ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i
een bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 48. I ansøgninger om tilladelse skal der gives en beskrivelse af
programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har
tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal
nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af
alsidig karakter.
Stk. 2. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om indholdet
af ansøgninger.
§ 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt
kan være 3 år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske
ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som
tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller
delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har
udstedt tilladelsen.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse
bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med
ansøgningen.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse
kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen kræves indbragt for det
udvalg, der er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV).
Stk. 4. Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af
radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan
forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om
radiokommunikation.
Stk. 5. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om
udformningen af tilladelser.
Udøvelse af programvirksomhed
§ 50. Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden
selvstændigt. Dette indebærer navnlig:
1) At den overordnede ledelse af et lokalt radio- eller
fjernsynsforetagende, specielt vedrørende programmerne, ikke må udøves af en
anden end tilladelsens indehaver.
2) At programvirksomheden ikke må omfatte programmer, der udsendes
samtidig eller med en mindre tidsforskydning af andre radio- eller
fjernsynsforetagender. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der
udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal
programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særlig begrundet i
lokale forhold.
3) At programvirksomheden, uanset en eventuel tidsforskydning, ikke må
omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller fjernsynsforetagender
i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden enten mellem
stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender.
§ 51. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt
programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. Lokale radio- og fjernsynsforetagender skal med passende
mellemrum identificere sig i forbindelse med programmerne.
Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om, hvordan identifikationen
skal finde sted.
Stk. 3. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om
programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
Stk. 4. Efter regler fastsat af ministeren kan det pålægges
indehavere af en tilladelse at medvirke til udsendelsen af meddelelser af
beredskabsmæssig karakter til befolkningen.
§ 52. Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer
efter kapitel 8 overholdes.
§ 53. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver
udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang
have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til
udsendelsen.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved
afslutningen af hvert program gives oplysning om, hvem der er programleder.
§ 54. Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder opbevare
alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
kommunikationsministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af
udsendelserne. Hvis behandlingen af sager vedrørende programvirksomheden gør
det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3
måneder.
§ 55. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,
hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig
afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,
hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) tilsidesætter pålæg, meddelt efter § 51,stk. 4,
4) overtræder § 52 eller § 53 eller
5) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Stk. 3. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis en overtrædelse af loven, bestemmelser fastsat efter loven
eller vilkår for tilladelsen er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4. Det lokale nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse
kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen kræves indbragt for Udvalget
vedr. Lokal Radio og TV. En klage har opsættende virkning, medmindre udvalget
bestemmer andet.
Lokale radio- og fjernsynsnævn
§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et
lokalt radio- og fjernsynsnævn. Flere kommunalbestyrelser kan nedsætte et
fælles nævn. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes eet nævn for
radiovirksomhed og eet nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5 og
højst 13. Kommunikationsministeren kan gøre undtagelse fra denne bestemmelse
i forbindelse med oprettelse af fælles nævn.
Stk. 3. Et mindretal af nævnets medlemmer vælges direkte af
kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler:
Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med
deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter
kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt
på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet
enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for
valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter
indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de
medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges
suppleanter.
Stk. 3. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Ministeren kan afkorte et nævns funktionsperiode i forbindelse med oprettelse
af et fælles nævn, forudsat at et flertal af det pågældende nævns medlemmer
vedtager dette.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets
virksomhed.
§ 57. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om
virksomhedens drift.
Stk. 2. Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Nævnet
fører tilsyn med virksomheden, påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser
fastsat efter loven samt vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen,
jf. § 55.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV
§ 58. Kommunikationsministeren nedsætter et udvalg, Udvalget
vedr. Lokal Radio og TV.
Stk. 2. Udvalget består af 5 medlemmer, der skal repræsentere
juridisk, teknisk og mediemæssig sagkundskab. Udvalget nedsættes for 4 år ad
gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra
udvalget en forretningsorden for dette.
§ 59. Udvalget kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere
oplysninger til brug for udvalgets behandling af sager.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. §
49, stk. 3, og
2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk.
4.
Stk. 3. Udvalget træffer afgørelse i sager om
1) tilladelseshaveres udøvelse af programvirksomheden, hvor sådanne sager
omfatter flere lokale områder, og
2) fordeling af sendestationer på lokale områder efter forhandling med
Generaldirektoratet for P&T under hensyn til de frekvensmæssige
muligheder.
Stk. 4. Udvalget kan ud over de i stk. 3 omhandlede tilfælde i
ganske særlige tilfælde på eget initiativ tage en sag op til behandling.
Udvalget kan i den forbindelse pålægge et lokalt nævn at tage en ikke
tidligere behandlet sag op til afgørelse eller pålægge et lokalt nævn at tage
en tidligere behandlet sag op igen. Udvalget kan endvidere undtagelsesvis
selv træffe afgørelse i en sag, herunder navnlig i tilfælde, hvor et nævn
ikke efterkommer udvalgets pålæg.
Stk. 5. Udvalgets afgørelser efter stk. 2-4 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed.
Andet
§ 60. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed.
Kapitel 7
Afgifter for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere
§ 61. Størrelsen af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kommunikationsministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og indgår efter ministerens nærmere
bestemmelse i Radiofonden og TV 2-fonden, jf.§ 15 og § 29.
Stk. 2. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør m.v. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kommunikationsministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører.
§ 62. Efter regler, der fastsættes af kommunikationsministeren,
påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give
Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der
sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal
efter regler fastsat af ministeren give Danmarks Radio meddelelse om
stedfundne salg eller lejemål.
§ 63. Ubetalte afgiftsbeløb efter § 61, stk. 1, kan med tillæg af
renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb
ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som
er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Kapitel 8
Reklamer og tilskud til programmer
§ 64. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne,
således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære
udsendelser.
TV 2
§ 65. For reklamer udsendt i TV 2 gælder følgende regler, jf. dog
stk. 2:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak.
Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt
religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklameudsendelser må højst udgøre 10 pct. af den daglige sendetid.
Stk. 2. Programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. §
18, stk. 4, må ikke indeholde reklamer.
Programvirksomhed ved hjælp af satellit
§ 66. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende regler:
1) Reklamer skal hovedsagelig sendes i blokke, der som udgangspunkt
placeres mellem udsendelserne. Når reklamer indsættes i udsendelserne, skal
det ske på en sådan måde, at udsendelsernes integritet og værdi ikke berøres,
og under hensyn til naturlige ophold i programmet og dettes længde eller art.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler eller tobak. Der må kun
reklameres for øl, vin og spiritus efter regler fastsat af
kommunikationsministeren.
3) Reklameudsendelser må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid. Der kan dog udsendes reklamer i form af
direkte tilbud til seerne med henblik på umiddelbart køb, salg eller leje af
produkter eller tjenesteydelser i yderligere 5 pct. af den daglige sendetid.
Udsendelse af reklamer i form af direkte tilbud må ikke overstige 1 time pr.
dag.
§ 67. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
radiovirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende regler:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler eller tobak. Der må kun
reklameres for øl, vin og spiritus efter regler fastsat af
kommunikationsministeren.
3) Reklameudsendelser må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid. Der kan dog udsendes reklamer i form af
direkte tilbud til lytterne med henblik på umiddelbart køb, salg eller leje
af produkter eller tjenesteydelser i yderligere 5 pct. af den daglige
sendetid. Udsendelse af reklamer i form af direkte tilbud må ikke overstige 1
time pr. dag.
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
§ 68. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
lokal fjernsynsvirksomhed gælder følgende regler:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak.
Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt
religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklameudsendelser må højst udgøre 10 pct. af den del af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid, der anvendes til udsendelser af
egenproduktion eller udsendelser, som har tilknytning til det lokale område.
Hver tilladelseshaver må maksimalt udsende een reklameblok af maksimalt 5
minutters varighed pr. dag.
§ 69. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
lokal radiovirksomhed gælder følgende regler:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak.
3) Reklameudsendelser må højst udgøre 10 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
Andet
§ 70. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om
identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer.
Radio- og TV-Reklamenævnet
§ 71. Kommunikationsministeren nedsætter et nævn vedrørende
reklame i radio og fjernsyn, Radio- og TV-Reklamenævnet.
Stk. 2. Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af ministeren
for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
sammensætning og virksomhed.
§ 72. Radio- og TV-Reklamenævnet har følgende opgaver:
1) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om radio-
og fjernsynsreklamers indhold. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og
kan pålægge TV 2-reklameselskabet eller indehaveren af en tilladelse til
radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan
bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om genmæle
over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag.
Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er
utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2-reklameselskabet eller indehaveren af en
tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet
kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i radio og
fjernsyn.
Stk. 2. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. stk. 1, nr. 1
og 2, skal indgives til nævnet inden 4 uger efter, at indslaget er udsendt.
Tilskud til programmer
§ 73. Tilskud til programmer efter § 7, stk. 5, § 18, stk. 3, §
37, stk. 3, og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller
indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer fra
en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved
udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film,
fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke
(logo), image, aktiviteter eller produkter.
Stk. 2. Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1,
skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn eller mærke
(logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge
steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet.
Stk. 3. Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der
ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på en
sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og
redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra Danmarks Radio, TV 2, Satellit- og Kabelnævnet og Udvalget
vedr. Lokal Radio og TV nærmere regler om tilskud til programmer, herunder
om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt, for så vidt angår
lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt
for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 74. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om, at
Danmarks Radio mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille
optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed
oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved
oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af Statskassen.
§ 75. For at sikre almenhedens ret til information kan
kommunikationsministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i
fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af
fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre
fjernsynsforetagender under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte
nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 76. Med bøde straffes den, der
1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i
strid med § 3,
3) overtræder § 4, § 38, § 54 eller § 62, eller
4) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf.§ 72, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5,§ 51, stk. 4, § 63,
stk. 2, § 70 og § 73, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 77. Loven træder i kraft den 1. april 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
§ 78. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 79. I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, udgår i
§ 1, nr. 2, »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2, § 5, stk.
1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »lokal«.
§ 80. Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jf.§ 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed foreligger som
lovbekendtgørelse nr. 773 af 27. november 1991, der er optrykt som bilag 2
til lovforslaget.
De seneste større ændringer af loven er foretaget ved lov nr. 771 af 21.
november 1990 (Flerårig fastsættelse af licens m.v.) (FT 1990-91, 1. samling,
sp. 582, 1315, 1754 og 1885, A sp. 1321, B sp. 63 og C sp. 19) samt ved lov
nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven (FT 1990-91, 2. samling, sp. 1544,
2112, 6184 og 6536, A sp. 3047, B sp. 625 og C sp. 587).
Der er desuden foretaget en del mindre ændringer ved lov nr. 743 af 14.
november 1990 om visse forhold på telekommunikationsområdet (FT 1990-91,1.
samling, sp. 71, 542, 1454 og 1682, A sp. 279, B sp. 51 og C sp. 5), ved lov
nr. 353 af 6. juni 1991 om ophævelse af lov om Lokalradiofonden (FT
1990-91,2. samling, sp. 5227, 5651, 6642 og 6687, A sp. 5819,B sp. 819 og C
sp. 675) samt ved lov nr. 380 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om inddrivelse af offentlige fordringer (Lønindeholdelse
m.v.) (FT 1990-91, 2. samling, sp. 5080, 5362, 6818 og 7179, A sp. 5771, B
sp. 1439 og 1675 og C sp. 819).
Baggrunden for lovforslaget
Lovforslagets hovedformål er at tilvejebringe bedre overensstemmelse
mellem lovens indhold og den teknologiske udvikling, som har fundet sted de
seneste år, navnlig på satellitområdet.
Denne udvikling har medført, at der i stadig stigende omfang sendes
satellitprogrammer fra udlandet, som kan modtages i Danmark, og som i visse
tilfælde er tilrettelagt specielt for et dansk publikum.
I praksis er det således muligt for danske radio- og fjernsynsforetagender
at nedsætte sig i udlandet og derfra sende danske programmer.
På den baggrund findes det rigtigt at give adgang til, at radio- og
fjernsynsforetagender efter regler fastsat i den danske lovgivning også kan
udøve programvirksomhed i Danmark, med henblik på udsendelse af programmer
via satellit til et dansk eller til et internationalt publikum.
I konsekvens af, at der således åbnes for muligheden for at udsende
programmer via satellit - som herefter kan fordeles i fællesantenneanlæggene
- anses det for naturligt samtidig at give adgang til at udøve
programvirksomhed med henblik på umiddelbar fordeling i fællesantenneanlæg i
større områder, dvs. uden forudgående eller samtidig udsendelse via satellit
eller andre former for radioanlæg.
De herved foreslåede ændringer aktualiserer behovet for at sikre, at lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed forbliver lokal.
Lovforslaget bygger på den internationale minimumsregulering på
fjernsynsområdet, der fremgår af EF-direktivet om »tv uden grænser«
og af Europarådskonventionen om grænseoverskridende fjernsyn, som i det store
og hele indeholder samstemmende regler, og som begge har til formål i en
bredere europæisk sammenhæng at tage højde for de problemer, den teknologiske
udvikling har ført med sig for så vidt angår grænseoverskridende
fjernsynsvirksomhed.
De foreslåede nye bestemmelser om udsendelse via satellit og om fordeling
af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg indebærer ikke nogen ændring af
de gældende bestemmelser i ophavsretslovgivningen om rettighedsklareringen i
forbindelse med sådan programspredning.
Ny affattelse af loven
I forbindelse med de ændringer af retstilstanden, som nu foreslås, er det
fundet rigtigt at foretage en samlet ny redaktion af loven om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
Hovedloven, der blev gennemført i 1973, var i alt væsentligt en lov om
Danmarks Radio. I årene 1985 til 1991 er denne lov i takt med udviklingen
blevet underkastet så mange større og mindre ændringer, at der i dag reelt er
tale om en anden lov (jf. lovbekendtgørelsen i bilag 2).
Sammenlignet med lovbekendtgørelsen indebærer den ny redaktion primært, at
kapitel 6 (tidligere: kapitel 2 a) om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed nu
fremtræder i en systematisk væsentlig omarbejdet skikkelse. Det samme gælder
kapitel 8 (tidligere: kapitel 3 a). Herudover bemærkes, at Radionævnet
(hidtil: kapitel 3) i medfør af medieansvarsloven er nedlagt pr. 1. januar
1992.
Lovens bestemmelser vil herefter i lovforslaget være ordnet på følgende
måde:
Kap. 1 Ret til at sprede programmer.
Kap. 2 Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg.
Kap. 3 Danmarks Radio.
Kap. 4 TV 2.
Kap. 5 Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af
kabelanlæg til områder, der går ud over eet lokalt område.
Kap. 6 Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Kap. 7 Afgifter for benyttelse af radio- og fjern- synsmodtagere.
Kap. 8 Reklamer og tilskud til programmer.
Kap. 9 Forskellige bestemmelser.
Lovforslagets indhold
1. Udvidelse af adgangen til at udøve programvirksomhed via satellit
og kabelanlæg
Det foreslås, at de nye former for programvirksomhed reguleres inden for
et tilladelsessystem, som skal administreres af et uafhængigt nævn, Satellit-
og Kabelnævnet.
Reglerne bygger som nævnt på de europæiske regler, som er fastsat for
grænseoverskridende fjernsynsvirksomhed.
Det er tilstræbt at gøre reglerne så lidt restriktive som muligt i
erkendelse af, at man kun gennem en uforholdsmæssig stor kontrollerende
virksomhed vil kunne hindre, at danske programmer, som sendes fra udlandet,
modtages og gøres tilgængelige for et dansk publikum via
fællesantenneanlæggene.
Af samme grund er de foreslåede reklameregler, for så vidt angår
programvirksomhed via satellit, væsentlig mere liberale end de regler, der
gælder forTV 2, uanset at dette vil kunne sætte TV 2 i en skærpet
konkurrencesituation. Derimod foreslås det, at der af hensyn til TV 2's og
lokale mediers indtjeningsmuligheder ikke kan indgå reklamer i programmer via
kabel, de såkaldt kabelfødte programmer.
Reglerne muliggør såvel radio- som tv-programvirksomhed.
Ifølge reglerne kan foretagender, som har tilladelse til at udøve lokal
programvirksomhed, ikke også opnå tilladelse til at udøve de foreslåede nye
former for programvirksomhed. Dette forbud skal navnlig ses i lyset af det
gældende forbud mod network inden for de lokale medier. Network-forbudet
nødvendiggør således i sig selv, at det sikres, at de lokale medier alene
udøver deres programvirksomhed inden for det geografisk begrænsede område,
som følger af den lokale sendetilladelse.
Da televirksomhederne som offentlige programtransportører har en
signalleveringsforpligtelse i forhold til private fællesantenneanlæg,
forudsættes det samtidig, at de ikke selv kan erhverve tilladelse til at
udøve den pågældende programvirksomhed. Det samme vil gælde foretagender, der
er nærtstående til en televirksomhed.
2. Liberalisering af reglerne om fordeling i fællesantenneanlæg af
programmer, som modtages udefra
Ifølge gældende regler kan anlæggene til de tilsluttede private boliger
frit fordele alle de »udenlandske« programmer, som er tilgængelige.
Dette gælder, hvad enten der er tale om nabolandsprogrammer eller om
programmer, som overføres ved hjælp af kommunikationssatellit med
kabelfordeling for øje, og uanset om de modtages ved hjælp af en antennne
eller gennem hybridnettets overordnede dele (det offentlige telenet).
Af motiverne til de gældende regler fremgår det imidlertid, at en
fordeling af programmer, som ud fra en samlet bedømmelse må anses for at være
danske, ikke vil være lovlig, selv om udsendelsen sker fra udlandet. Det
anses i dag ikke for muligt at administrere eller håndhæve en sådan
restriktiv ordning. Allerede af denne grund må denne begrænsning bortfalde.
En tilsvarende begrænsning gælder i øvrigt ikke for den enkelte husstands
modtagning af programmer ved hjælp af egen antenne. Konsekvensen af
lovforslaget vil altså være, at der fremover på dette punkt opnås lighed
mellem de husstande, som modtager satellitprogrammer over egen individuel
antenne, og dem, som modtager programmer gennem fællesantenneanlæg.
Yderligere gælder det i dag for fællesantenneanlæggene, at fordelingen af
programmer skal foregå samtidig med udsendelsen og uden ændringer. Denne
regel skal først og fremmest bidrage til at forhindre misbrug af radio- og
fjernsynsforetagenders udsendelser. Men i sin nuværende absolutte form
udelukker den tidsforskudt fordeling, selv i de tilfælde, hvor programmerne
er bestemt til at blive fordelt til publikum på et andet tidspunkt end
satellitsendingen.
Forudsat, at fornødent samtykke fra programforetagendet foreligger,
foreslås det derfor, at tidsforskudt fordeling bliver mulig, ligesom det i
øvrigt foreslås, at der bliver mulighed for at tekste udenlandske programmer.
Selv om en tidsforskudt fordeling m.v. eventuelt vil være lovlig efter
loven om radio- og fjernsynsvirksomhed, må det understreges, at de berørte
forhold også reguleres af lovgivningen om ophavsret, der kræver samtykke også
fra de ophavsmænd og udøvende kunstnere m.fl., hvis værker og præstationer
indgår i de pågældende programmer. Dette vil også gælde for en tekstning og
tidsforskydning, som eventuelt måtte blive foretaget i hybridnettets
overordnede dele.
3. Præcisering af bestemmelserne vedrørende lokal radio og tv
De ovennævnte forslag aktualiserer behovet for at sikre, at de lokale
medier alene udøver deres virksomhed inden for det geografisk begrænsede
område, som den lokale tilladelse omfatter. Det har endvidere vist sig, at
der i sig selv er et behov for på nogle områder at præcisere og justere de
gældende bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der i loven sker en yderligere præcisering af
kravet om, at programvirksomheden skal udøves selvstændigt, specielt med
henblik på at forebygge, at lokale stationer indgår i forskellige
samarbejdsforhold - navnlig network - der vil være i modstrid med
intentionerne bag lokalradio- og tv-ordningen og de foreslåede ændringer på
satellit- og kabelområdet.
Derudover har det vist sig, at der i visse tilfælde er behov for centralt
at kunne gribe ind til sikring af, at loven overholdes lokalt.
Den decentrale administration fungerer i alt væsentligt godt, og de
foreslåede ændringer tilsigter ikke at ændre på den grundlæggende decentrale
struktur. De lokale nævn er imidlertid ikke underlagt det kommunale
administrative hierarki, og kun i sager om nægtelse eller inddragelse af en
tilladelse vil et nævns afgørelse kunne indklages for det centrale udvalg -
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV - med mulighed for, at udvalget omstøder
afgørelsen.
Det foreslås derfor, at udvalget får mulighed for dels at pålægge et nævn
at tage en sag op i alvorlige tilfælde af passivitet fra et nævns side, dels
at omgøre et lokalt nævns afgørelse i tilfælde, hvor der synes at være tale
om en åbenbar tilsidesættelse af de gældende bestemmelser. Endvidere
foreslås, at udvalget får mulighed for i helt ekstraordinære tilfælde selv at
tage en lokal sag op til afgørelse.
Forslagene er i øvrigt en udbygning af den kompetence, Udvalget vedr.
Lokal Radio og TV allerede har i dag, til selv at tage network-sager op og
afgøre dem. Forslagene må forventes at tilskynde de lokale nævn til i højere
grad at leve op til de gældende regler om tilsynspligt.
Med henblik på at styrke det lokale nævns behandling af ansøgninger om
tilladelse og nævnets mulighed for at føre tilsyn foreslås det endelig, at
kommunikationsministeren får adgang til i form af bindende regler at
fastlægge krav til indholdet af ansøgninger og tilladelser.
4. Forholdet til de fælles europæiske regelsæt på fjernsynsområdet
Ved udformningen af lovforslaget er det som nævnt indgået som et formål
at tilstræbe overensstemmelse mellem den danske lovgivning og den europæiske
regulering, som findes i EF-direktivet om »tv uden grænser« (Rådets
direktiv af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af
tv-radiospredningsvirksomhed (89/552/EØF)) og Europarådets konvention om
grænseoverskridende fjernsyn af 5. maj 1989.
I forbindelse med Rådets vedtagelse af tv-direktivet i 1989 blev det fra
dansk side tilkendegivet, at man ikke agtede at administrere eller at
gennemføre lovændringer i henhold til direktivet, og der blev henvist til, at
direktivet indeholder elementer, der vedrører kulturelt samarbejde, som ikke
er omfattet af Traktaten. Med hensyn til konventionen, hvis indhold i alt
væsentligt svarer til direktivets indhold, blev det ved åbningen af denne for
undertegnelse fra dansk side tilkendegivet, at man ikke havde taget stilling
til, hvorvidt Danmark for sit vedkommende ville undertegne og ratificere
konventionen.
Baggrunden for den danske holdning til direktivet var navnlig de heri
indeholdte forpligtelser vedrørende de programmæssige mål. Ved direktivets
endelige vedtagelse blev der af Rådet og Kommissionen afgivet erklæringer,
som fremhæver disse forpligtelsers »politiske karakter«. Disse
erklæringer giver kun mening, hvis de opfattes som en afgørende svækkelse af
forpligtelsernes juridisk bindende karakter.
Samtidig kan man konstatere, at den danske lovgivning og praksis i alt
væsentligt allerede i dag opfylder direktivets krav.
Hertil kommer, at Danmark ved regeringens memorandum af 4. oktober 1990 om
en politisk, økonomisk og monetær union og senere ved konkrete udspil til
Traktatændringer har lagt op til, at den kulturelle dimension inddrages
direkte i EF-samarbejdet.
På denne baggrund forekommer det hensigtsmæssigt, at Danmark i egen
interesse nu tilslutter sig de regler, som direktivet indeholder, og
derudover gennemfører de fornødne bestemmelser med henblik på tiltrædelse og
ratificering af Europarådskonventionen, der jo vil kunne få tilslutning af en
videre kreds af stater end EF's medlemslande. I dag har således 20 lande,
heraf 9 EF-lande, undertegnet konventionen, deriblandt Norge og Sverige.
Som bilag 1 til lovforslaget medfølger en oversigt over direktivets
indhold og de hertil svarende påtænkte danske ændringer af loven eller
administrative forskrifter.
5. Danmarks Radio og TV 2
Der er i forslaget lagt vægt på, at Danmarks Radio og TV 2 på samme
vilkår som andre medieforetagender skal kunne få tilladelse til at sprede
»kabelfødte« programmer, det vil sige uden at være underlagt de
traditionelle public service krav. Det følger som nævnt af de europæiske
regelsæt, at der skal fastsættes bestemmelser om programmæssige mål for
landsdækkende tv-stationer. Dette kræver for DR's og TV 2's vedkommende ikke
en egentlig lovændring, men vil kunne gennemføres administrativt. Det er
hensigten, at kommunikationsministeren i DR's og TV 2's vedtægter indsætter
bestemmelser om, at institutionerne i det omfang det er muligt, med passende
midler skal arbejde hen imod at efterleve programmålsætninger, for så vidt
angår europæisk og uafhængig produktion. I denne forbindelse vil der skulle
lægges særlig vægt på danske og i øvrigt nordiske programmer. DR og TV 2
opfylder i øvrigt allerede disse målsætninger.
6. Medieansvar
Som følge af, at loven om radio- og fjernsynsvirksomhed foreslås ændret,
således at der kan foretages programspredning ved hjælp af satellit og ved
hjælp af fællesantenneanlæg i områder, som går ud over eet lokalt område,
stilles der forslag om ændring af medieansvarsloven, således at de pågældende
nye programforetagender vil blive omfattet af denne lov på linie med Danmarks
Radio, TV 2 og lokale radio- og fjernsynsforetagender.
Økonomiske og administrative konsekvenser
For så vidt angår administrationen af den foreslåede tilladelsesordning
på satellit- og kabelområdet skal der ifølge forslaget opkræves et gebyr for
udstedelse af tilladelse til programvirksomhed via satellit eller kabelanlæg
til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og Kabelnævnets
virksomhed.
Lovforslaget forventes således ikke at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.
Foretagne høringer
Lovforslaget har været forelagt følgende myndigheder og organisationer
til udtalelse:
(De med * markerede organisationer m.v. har ikke besvaret
generaldirektoratets anmodning om en udtalelse. De i ( ) anførte er på eget
initiativ fremkommet med en udtalelse).
Danmarks Radio
TV 2
TV2 Reklame A/S
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV
Radio- og TV-Reklamenævnet
Telestyrelsen
Tele Danmark A/S
Telecom A/S
KTAS
Fyns Telefon A/S
Tele Sønderjylland A/S
Jydsk Telefon A/S
Fællesforeningen af Danske Antennelaug/ foreninger (FDA)
Grossistforeningen for Radio og Elektronik (GRE)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører *
Leverandørforeningen for Antennemateriel *
Leverandørforeningen for Radiokommuni- kationsmateriel *
Dansk Antennebranche Forening *
Elektroinstallatørernes Landsforening
Radiobranchens Faghandlerorganisation *
Elektronikfabrikantforeningen *
Boligselskabernes Landsforening
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-sta- tioner i Danmark
FAEM-Sekretariatet *
Foreningen af kommercielle lokalradio- og tv- stationer
Den Kristne Producentkomite *
(Fællesrådet for elektroniske medier)
(Foreningen SENDERSAMVIRKET Kø- benhavn, fællesforeningen for
TV sendetilladelseshavere på kanal 23)
(Kanal 2)
(Radio Mercur)
Amtsrådsforeningen i Danmark
Kommunernes Landsforening
Fællesforbundet for Danske Lyttere og Seere
Forbrugerrådet
Dansk Journalistforbund
Danske Dagblades Forening *
Danske Reklamebureauers Brancheforening
(Dansk Annoncørforening)
Producenterne
Foreningen af Danske Spillefilmproducenter *
KODA
GRAMEX
NORDISK COPYRIGHT BUREAU *
Copy-Dan
Samrådet for Ophavsret
Justitsministeriet (besvaret tlf.)
Finansministeriet
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Industriministeriet (Herunder Forbrugersty- relsen)
Sundhedsministeriet
Undervisningsministeriet
Arbejdsministeriet
Indenrigsministeriet
DA
Industrirådet
LO
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd *
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Ret til at sprede programmer.
Den gældende lovs kapitel 1 indeholder de »almindelige regler om
spredning og fordeling af programmer«. Kapitlet fastslår således, hvilke
foretagender der må iværksætte en trådløs udsendelse af programmer til
almenheden, og hvilke der må iværksætte en fordeling af programmer gennem
kabelanlæg til private boliger, dvs. aktivt udøve (»kabelfødt«)
programvirksomhed. Endvidere fastlægges, hvilke eksisterende programmer
fællesantenneanlæg må - evt. skal - anvendes til at fordele, tilligemed en
nærmere regulering af hovedsagelig teknisk karakter.
Lovforslagets kapitel 1 indeholder derimod kun de almindelige regler om,
hvilke foretagender der må iværksætte den omtalte trådløse udsendelse eller
kabel-fordeling, medens fællesantenneanlæggenes benyttelse i øvrigt er
udskilt til et selvstændigt kapitel 2.
Med hensyn til udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af radiosendere
fastslår den nuværende § 1, at Danmarks Radio (DR) og TV 2 har ret til
»spredning af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af
radioanlæg« , og at selskaber, foreninger og lign. samt kommuner,
der har fået tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, i
overensstemmelse med tilladelsen kan »sprede programmer til
almenheden ved hjælp af radioanlæg« .
For så vidt angår udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af kabelanlæg
fastslår den nuværende § 3 a, at DR og TV 2 har ret til at »lade
programmer fordele ... ved hjælp af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg
til lokaler, som anvendes til privat beboelse.« Denne mulighed har
aldrig været udnyttet i praksis, og den er i øvrigt ifølge lovmotiverne
undergivet en vis geografisk og indholdsmæssig begrænsning. Endvidere kan
selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der har fået tilladelse til
lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, i overensstemmelse med tilladelsen
»lade programmer fordele« ved hjælp af de nævnte anlæg.
Begrebet spredning er hidtil i loven blevet anvendt i forbindelse med
trådløs udsendelsesvirksomhed, som denne traditionelt foregår ved hjælp af
rundspredende sendere på jorden til almenheden. Lovens § 1 har endvidere
givet grundlag for den opfattelse, at landsdækkende dansk programvirksomhed
ad trådløs vej generelt måtte være forbeholdt DR ogTV 2, dvs. uanset hvilken
form for radioanlæg (satellit eller »terrestriske« sendere) der
blev benyttet.
I praksis sendes de nuværende udenlandske satellitprogrammer dels over
rundspredende satellitter (DBS-satellitter), dels over
kommunikationssatellitter. Med de nye regler vil begrebet spredning af
praktiske grunde omfatte begge disse former for sendinger. Det afgørende vil
være, om programmerne af afsenderen er bestemt til modtagning hos almenheden,
evt. at de sendes via satellit med fordeling i fællesantenneanlæg for øje.
Undtaget fra begrebet er således radio/tv-selskabers programudvekslinger, som
finder sted over kommunikationssatellitter med sigte på at indgå i
modtagerens programvirksomhed. Den foreslåede ordning vil dermed være i
overensstemmelse med den praksis, som er dannet i takt med med udviklingen i
de teknologiske muligheder.
Til § 1
Med den foreslåede § 1 er det hensigten for fremtiden generelt at betegne
den programvirksomhed, som reguleres af loven om radio- og
fjernsynsvirksomhed, som »spredning af lyd- og billedprogrammer«,
uanset om der er tale om programvirksomhed ad trådløs vej eller via
kabelanlæg (jf. bemærkningerne til § 2).
Nr. 1 og 2, om DR's og TV 2's adgang til at sprede programmer,
viderefører således den nugældende§ 1, nr. 1 og 2, og § 3 a, nr. 1 og 2, idet
den hidtil forudsatte begrænsning for så vidt angår programvirksomhed via
fællesantenneanlæg dog ophæves.
Nr. 3 giver som noget nyt adgang til på landsplan at sprede
programmer ved hjælp af satellit eller kabelanlæg (fællesantenneanlæg). (Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til
kapitel 5).
Nr. 4, om lokal radio og tv, viderefører den nugældende § 1, nr.
3, og § 3 a, nr. 3.
I øvrigt er den nugældende § 3 a, nr. 4, om eengangstilladelse til lokal
programvirksomhed i fællesantenneanlæg, sammen med § 3 a, nr. 5, om friheden
for kravet om tilladelse til lokal programvirksomhed i de mindste
fællesantenneanlæg, overført til kapitel 6 om lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed (§ 46 og § 47).
Til § 2
Stk. 1 fastslår den anførte bredere anvendelse af begrebet spredning.
Den beskrevne udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af
radioanlæg, herunder satellitter, henhører endvidere under loven om
radiokommunikation. Denne foreskriver, at der for enhver oprettelse og drift
af radioanlæg skal indhentes tilladelse fra kommunikationsministeren.
Sådanne tilladelser kan først gives, når de dertil nødvendige
frekvensmæssige løsninger er tilvejebragt, dels nationalt og dels efter
særlige aftaler med udenlandske teleadministrationer i henhold til de
internationale traktatlige forpligtelser, som Danmark har indgået.
Afklaringen af disse forhold varetages inden for kommunikationsministerens
område.
Stk. 2 indebærer en terminologisk forenkling, som er i
overensstemmelse med almindelig sprogbrug, nemlig at alle kabelanlæg til
fordeling af programmer til lokaler, som anvendes til privat beboelse, i
loven betegnes som fællesantenneanlæg.
Til kapitel 2. Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg.
Dette kapitel omfatter kun bestemmelser, der vedrører benyttelsen af
fællesantenneanlæg og det offentlige telenet (hybridnettet) til
programforsyning, idet alle bestemmelser, der vedrører udøvelse af
programvirksomhed, er samlet i kapitel 1.
De radioanlæg, som benyttes til modtagning af radio- og tv-udsendelser,
reguleres ikke i denne lov, men er omfattet af bestemmelser i lov om
radiokommunikation, som navnlig indeholder tekniske forskrifter for
anlæggene, såvel til individuel modtagning som via fælles antenne.
Udsendelser af lyd- og billedprogrammer kan for det første modtages
individuelt. Herved forstås, at programmet modtages ved hjælp af en antenne
indbygget i den enkelte radio- eller fjernsynsmodtager eller et antenneanlæg,
som kun benyttes af den pågældende bruger. Individuel modtagning kan omfatte
alle danske og udenlandske programmer.
Endvidere kan programmer modtages og fordeles i kabelanlæg med central
modtagning af programmer med henblik på fordeling til de tilsluttede brugere.
Denne modtagning kan ske
1) ved hjælp af en antenne i det pågældende anlæg,
2) ved hjælp af kabelfremføring fra et andet fællesantenneanlæg el.lign.
eller
3) ved hjælp af programfremføring gennem det offentlige telenet
(hybridnettet).
Herudover kan programmer indfødes direkte i anlægget.
Hvis der er tale om kabelanlæg til fordeling af programmer til lokaler,
som anvendes til privat beboelse, er de omfattet af loven om radio- og
fjernsynsvirksomhed og betegnes i dette lovforslag under eet som
fællesantenneanlæg.
Programforsyning af andre typer af lokaler falder uden for loven om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Dette gælder f.eks. butiks-, opholds- og
udstillingsarealer, eller hotelværelser og lokaler for klienter, patienter og
indsatte i diverse former for institutioner.
Den nugældende § 4 foreslås ikke videreført, idet denne bestemmelse er
uden selvstændig betydning.
Til § 3
Den nugældende § 3, stk. 1, bestemmer, at fællesantenneanlæg alene må
benyttes til fordeling af de i lovens § 1 omhandlede programmer (fra DR, TV 2
og lokale stationer), som enten modtages direkte ved hjælp af anlæggets
antenne eller fremføres via hybridnettet. Herudover vil danske programmer
eventuelt kunne indfødes direkte i henhold til § 3 a (jf. bemærkningerne til
kapitel 1). I praksis er der i dag kun tale om lokale programmer.
Endelig er det efter den gældende § 3, stk. 1, som udgangspunkt tilladt
anlæggene at fordele alle udenlandske programmer, der modtages direkte via
antenne eller fremføres via hybridnettet. For så vidt angår den hidtidige
indskrænkende fortolkning af denne bestemmelse henvises til de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede § 3 indebærer en opgivelse af de eksisterende begrænsninger
i de oprindelige lovmotiver for så vidt angår fordeling af programmer fra
udlandet. En yderligere konsekvens heraf vil være, at også programmer, der i
udlandet alene spredes ved hjælp af kabelanlæg, i givet fald lovligt vil
kunne fordeles her i landet.
§ 3, stk. 1, er en videreførelse af den nugældende§ 3, stk. 2.
Stk. 2 er en ny bestemmelse vedrørende muligheden for at
tidsforskyde og tekste programmer. Det må fremhæves, at et samtykke fra det
pågældende radio- eller tv-foretagende ikke i sig selv vil være
tilstrækkeligt til at gøre tekstning og tidsforskudt fordeling af programmer
lovlig, idet ophavsretslovgivningen også kræver, at der skal foreligge
samtykke fra ophavsmænd, udøvende kunstnere m.fl., hvis værker indgår i
programmerne.(Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger).
Tekstning m.v. og tidsforskydning vil eventuelt også kunne foretages
centralt i hybridnettets overordnede dele med henblik på fordeling af det
pågældende program i tilsluttede fællesantenneanlæg.
Det skal understreges, at bestemmelsen ikke åbner adgang til en egentlig
redigering af et nyt selvstændigt program på basis af forskellige
programleverandørers udsendelser. En sådan aktivitet må i givet fald udøves
på grundlag af reglerne i lovforslagets § 1,nr. 3, og kapitel 5.
Stk. 3, om den begrænsede fremføring af lokale programmer via
hybridnettet, er en videreførelse af den nugældende § 3, stk. 1, nr. 1, 2.
pkt.
Til § 4
Bestemmelserne svarer til den nugældende § 3 b om fællesantenneanlægs
»must carry«-forpligtelser vedrørende DR's og TV 2's tv-programmer
samt - i anlæg med over 8 programkanaler - lokale tv-programmer.
Stk. 1 udstrækker dog disse forpligtelser til også at omfatte DR's
radioprogrammer. Flere og flere lyttere får deres radioprogrammer leveret
gennem fællesantenneanlæg, og det må derfor anses for rimeligt, at der ved
lov sikres dem adgang til DR's programmer. Disse programmer findes allerede i
anlæggene, og en »must carry«-forpligtelse vil således kunne
pålægges, uden at der opstår kapacitetsmæssige problemer for anlæggene.
Til § 5 og § 6
Bestemmelserne viderefører i hovedsagen den nugældende § 5 og § 5 a om
bl.a. kommunikationsministerens adgang til at fastsætte de fornødne regler
for fællesantenneanlægs indretning og brug, regler vedrørende det offentlige
telenets (hybridnettets) rolle i programforsyningen samt om kommunernes
deltagelse i planlægningen af fællesantenneanlæg og deres tilslutning til
hybridnettet.
Til kapitel 3. Danmarks Radio.
Bortset fra forslaget om, at Danmarks Radio eventuelt vil kunne sprede
programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg (§ 7, stk. 3), er kapitlet
indholdsmæssigt identisk med den gældende lovs kapitel 2.
Ud fra lovtekniske hensyn er der foretaget enkelte redaktionelle
ændringer. Således er DR's forpligtelse vedrørende kortbølgeprogrammer
(hidtil: § 14 b, stk. 1) nu indsat i formålsbestemmelsen som § 7,stk. 4, og
bestemmelserne om statens finansiering af kortbølgevirksomheden og eventuelt
andre dele af DR's virksomhed (hidtil: § 14 b, stk. 2, og § 15) er samlet som
§ 16.
Til § 7, stk. 3
Danmarks Radios ret til at udøve anden programvirksomhed foreslås udvidet
til at omfatte landsdækkende spredning af programmer ved hjælp af
fællesantenneanlæg. (Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger).
Det foreslås, at en eventuel supplerende programvirksomhed ved hjælp af
kabelanlæg i DR's regi skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5. Det
indebærer, at den ikke må være konkurrenceforvridende i forhold til andre
foretagenders lignende virksomhed.
Til kapitel 4. TV 2.
Bortset fra forslaget om, at den landsdækkende TV 2-virksomhed eventuelt
vil kunne sprede programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg (§ 18, stk. 4),
er kapitlet indholdsmæssigt identisk med den gældende lovs kapitel 2 b. Dog
er der ud fra lovtekniske hensyn foretaget en række redaktionelle ændringer.
Endelig afspejler § 19, stk. 1, det samtidig fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (TV 2's bestyrelse og
reklameregler for TV 2), der bl.a. indeholder forslag om, at TV 2's
bestyrelse udvides med 1 medlem. Dette lovforslag, som er baseret på et bredt
forlig mellem regeringen og Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti,
forventes vedtaget således at det kan træde i kraft allerede pr. 1. februar
1992, dvs. før det her foreliggende lovforslag. Der henvises i øvrigt til det
pågældende lovforslag med tilhørende bemærkninger.
Til § 18, stk. 4
Bestemmelsen om den landsdækkende TV 2-virksomheds adgang til at udøve
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i større områder er
parallel til bestemmelsen om Danmarks Radio (§ 7, stk. 3). Der vil ikke kunne
indgå reklamer i denne programvirksomhed, jf. § 65, stk. 2.
Til kapitel 5. Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp
af kabelanlæg til områder, der går ud over eet lokalt område.
Formålet med dette kapitel er at tilvejebringe de fornødne regler, som
skal gælde for de nye former for dansk programvirksomhed.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget gør den
teknologiske udvikling det nødvendigt, at Danmark indfører tidssvarende
bestemmelser, som gør det muligt her i landet at udøve denne form for
udsendelsesvirksomhed. Denne udvikling tilsiger også, at denne virksomhed bør
kunne foregå på vilkår, som svarer til dem, der gælder i en række andre
europæiske lande.
Kabelspredning efter nærværende kapitel vil i princippet kunne være
landsdækkende, men kan også være et tilbud til fællesantenneanlæggene i en
enkelt landsdel eller mindre områder.
Fællesantenneanlæg må ikke overskride en kommunegrænse. Brugen af
telenettet til fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer er omfattet af
koncessionen i henhold til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.
Derfor vil kabelfødt programvirksomhed, som skal dække flere kommuner, skulle
gøre brug af det offentlige telenet (hybridnettet) for at kunne få det
kabelfødte program fordelt samtidig i flere kommuner.
Kabelfødte programmer vil også kunne distribueres til interesserede
fællesantenneanlæg ved hjælp af kassetter eller lignende. Der vil blive
fastsat regler for programforetagendernes anvendelse af hybridnettets
overordnede dele (det offentlige telenet) til fremføring af deres programmer
i overensstemmelse med, hvad der i øvrigt er gældende for offentlige
teletjenester. Det vil først og fremmest sige takstprincipper og
abonnementsvilkår for programtransporten fra programforetagendet til og med
HF-punkterne (overgangspunkterne fra det offentlige telenet til tilsluttede
fællesantenneanlæg). Det lægges i den forbindelse til grund, at
programudbyderen betaler televirksomhedernes monopoldel for
programtransporten frem til og med HF-punkterne. Programforetagenderne må
samtidig træffe aftale med ejerne/operatørerne af de tilsluttede
fællesantenneanlæg vedrørende levering og betaling for programmet. Det skal
endvidere være muligt for ejeren af det pågældende fællesantenneanlæg
udelukkende at aftage et eller flere af de programmer fra hybridnettets
HF-punkter, som er resultatet af den foreslåede programvirksomhed ved hjælp
af kabler.
Til § 34
Stk. 1 indeholder den almindelige regel om, at et foretagende skal
indhente tilladelse hos Satellit- og Kabelnævnet, hvis det vil udøve
virksomhed her i landet i form af programspredning enten via satellit eller
via fællesantenneanlæg i et område, som er mere omfattende end et enkelt
lokalt område inden for lokal radio- og tv-ordningen.
I bestemmelsen foreslås som kriterium for, om en tilladelse fra nævnet er
påkrævet, at vedkommende foretagende »hører under dansk myndighed«.
I overensstemmelse med dansk retstradition må det i almindelighed antages, at
den fornødne tilknytning til Danmark vil foreligge, når foretagendet reelt
har sit hjemsted her i landet. I praksis vil dette normalt afhænge af
beliggenheden af hovedkontoret, eventuelt den bestemmende eller
programansvarlige enhed. Dette vil i øvrigt harmonere med reglerne om
værneting (retsplejelovens § 238).
Ved bedømmelsen af, om et foretagende skal søge nævnets tilladelse, er det
således efter denne hovedregel ikke i sig selv afgørende, om foretagendet
eventuelt benytter sig af visse danske tekniske faciliteter i forbindelse med
distributionen af sine programmer, f.eks. en radioforbindelse (uplink) fra
dansk område til en satellit.
Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis vil kunne opstå tvivl, om et
medieforetagende har tilknytning til Danmark frem for et andet land, og
dermed om, hvilket lands regler der skal lægges til grund. Sådanne eventuelle
problemer må imidlertid i givet fald løses ud fra en konkret vurdering.
Indhentelsen af Satellit- og Kabelnævnets tilladelse til programvirksomhed
fritager ikke et medieforetagende for at tilvejebringe tilladelser, som måtte
være påkrævede efter anden lovgivning, herunder lov om radiokommunikation.
(Der henvises til bemærkningerne til § 2).
Stk. 2 udgør et supplement til hovedreglen i stk. 1 om, hvornår
der skal søges tilladelse hos Satellit- og Kabelnævnet. Formålet er i
overensstemmelse med Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn
og EF's direktiv om »tv uden grænser« at undgå, at der opstår
»huller« imellem forskellige europæiske landes regulering af
udsendelsesaktiviteter, for så vidt angår fjernsyn.
I tilfælde, hvor et tv-foretagende ikke henhører under noget lands
myndighed inden for EF, men hvor der dog foreligger en uomtvistelig
tilknytning til Danmark, foreslås det, at der også skal stilles krav om en
tilladelse fra nævnet. Denne tilknytning skal foreligge ved, at man fra dansk
side har stillet en frekvens eller en satellitkapacitet til rådighed, eller
ved, at forbindelsen til vedkommende satellit (uplink) udgår fra dansk
territorium.
Igennem en sådan regel vil der være tilvejebragt gensidighed mellem
Danmark og de øvrige EF-lande, idet disse i medfør af direktivet har indført
eller har forpligtet sig til at indføre en tilsvarende bestemmelse.
Tilladelse fra nævnet vil alene skulle kræves, hvis spredningen er
afhængig af de tekniske faciliteter, der i givet fald stilles til rådighed
fra dansk side. Under de nuværende forhold vil dette formentlig i praksis kun
kunne forekomme i den form, at der foretages uplink fra Danmark til en
satellit, medens hovedsædet for virksomheden ligger i et andet land, nemlig
et land uden for EF. Hvis der kun er tale om, at der lejlighedsvis foretages
uplink fra Danmark, f.eks. i forbindelse med transmission af enkelte
programmer, nyhedsindslag eller lignende, som skal indgå i en
programvirksomhed, kræves der ikke tilladelse fra nævnet.
Stk. 3 har til formål at gøre det muligt for Danmark at tilslutte
sig Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, således at der
også mellem Danmark og en række europæiske lande uden for EF vil kunne
tilvejebringes gensidighed med hensyn til udstedelsen af tilladelser.
Det er i denne forbindelse et problem, at konventionens regler om, hvilket
land der skal udstede tilladelse, ikke er identiske med dem, som er valgt i
EF-direktivet og her foreslået i stk. 1 og 2.
Efter direktivet (art. 2, stk. 1) er kriterierne i prioritetsorden:
1. Hjemsted.
2. Frekvens/satellitkapacitet/uplink.
Efter konventionen (art. 5, stk. 2, litra b) er kriterierne, for så vidt
angår satellitudsendelser, derimod prioriteret således:
1. Uplink.
2. Frekvens/satellitkapacitet.
3. Hjemsted.
Konventionen finder ikke anvendelse i forholdet mellem lande inden for EF.
Men der vil kunne forekomme tilfælde i forhold til lande uden for EF, der har
tilsluttet sig konventionen, hvor konventionen fører til et andet resultat
med hensyn til udstedelsen af tilladelse, end det her foreslåede stk. 1.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et foretagende har hjemsted i et
andet EF-land, men benytter et uplink her i landet for udsendelser, der
modtages i et land uden for EF, som har tilsluttet sig konventionen. Mellem
Danmark og EF-landet er det klart, at tilladelsen skal udstedes i dette land,
men imellem ikke-EF-landet og Danmark er det også klart, at konventionen
fører til, at tilladelsen skal udstedes her i landet. Sådanne forhold bør
kunne reguleres ad administrativ vej. Der er derfor behov for en hjemmel til,
at kommunikationsministeren kan udfærdige de fornødne supplerende regler.
Til § 35
Bestemmelsen fastslår, at tilladelse til spredning via satellit eller via
kabelanlæg i større områder ikke vil kunne udstedes til foretagender, som har
tilladelse til at udøve lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed. Der
tilstræbes således en tydelig - i hvert fald organisatorisk - adskillelse
mellem de selskaber m.v., som driver landsdækkende virksomhed, og dem, som
driver lokal virksomhed. Formålet hermed er, at der skal være fuld klarhed
om, inden for hvilket regelsæt et medieforetagende i givet fald udøver sin
virksomhed, og at undgå, at der opstår tilfælde, hvor både Satellit- og
Kabelnævnet og et lokalt radio- og fjernsynsnævn (henholdsvis Udvalget vedr.
Lokal Radio og TV) kan tænkes at være rette myndighed.
Bestemmelsen fastslår også, at tilladelse ikke vil kunne udstedes til de
af Tele Danmarks datterselskaber, der udfører aktiviteter på vegne af
koncessionshaveren i henhold til loven om visse forhold på
telekommunikationsområdet, (fra 1. marts 1992: KTAS, Fyns Telefon, Tele
Sønderjylland, Jydsk Telefon og TELECOM A/S). (Der henvises til de indledende
bemærkninger til dette kapitel).
Endelig fastslås det, at foretagender, der er nærtstående til de nævnte
datterselskaber, ikke vil kunne opnå tilladelse til at udøve
programvirksomhed.
Televirksomhedernes nuværende transportørrolle i forbindelse med
hybridnettets monopoldel, hvorefter televirksomhederne ikke må erhverve
eksklusive programrettigheder, har til formål at sikre, at der ikke er
rettighedsmæssige forhold, der måtte forhindre et fællesantenneanlæg i at
modtage og fordele et givet program. Hermed sikres, at leverancen af
programmer i hybridnettets HF-punkter som forudsat bliver
efterspørgselsstyret.
Hvis televirksomhederne går aktivt ind i rollen som programforetagende via
kabel eller satellit, kan dette komme i konflikt med transportørrollen, idet
f.eks. en filmkanal forudsætter, at programforetagendet erhverver
kabelspredningsrettigheder til de pågældende film.
Den opstillede forudsætning om, at televirksomhederne som offentlige
programtransportører ikke kan erhverve tilladelse til at udøve
programvirksomhed er udelukkende begrundet i ovennævnte forhold. Dette hensyn
tilsiger derudover, at televirksomhederne heller ikke må have væsentlig
økonomisk eller ejerskabsmæssig indflydelse i et foretagende, der opnår
tilladelse til programvirksomhed.
Konkret anses foretagender for nærtstående, hvis ejerforholdene indicerer
dette, enten i form af, at det ene foretagende direkte eller indirekte ejer
en væsentlig del af det andet foretagendes kapital, eller at en væsentlig del
af begge foretagenders kapital direkte eller indirekte ejes af samme
foretagende. Hvis et programforetagende modtager væsentlige økonomiske
tilskud fra et af de omtalte datterselskaber, vil dette ligeledes indicere,
at der er tale om hinanden nærtstående foretagender.
Til § 36
Stk. 1 foreskriver, at ansøgere skal fremlægge beskrivelser af
deres projekter, som dels skal indeholde oplysninger om programspredningen,
igangsættelsestidspunkt, sendetider, organisations- og ledelsesforhold og
lignende, og dels belyser karakteren af den programvirksomhed, som det er
hensigten at udøve. Det skal i den forbindelse oplyses, om den retter sig mod
bestemte målgrupper, f.eks. hvis der er tale om undervisningsvirksomhed.
Endvidere skal ejerforholdene belyses, således at det klart fremgår, hvem der
står bag initiativet.
Herudover skal der redegøres for det økonomiske grundlag, herunder om der
er tale om reklamefinansiering eller en form for brugerbetaling. Denne
beskrivelse skal sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske grundlag er til
stede. Såfremt oplysningerne findes utilstrækkelige, kan nævnet eventuelt
give afslag.
Stk. 2 åbner mulighed for, at kommunikationsministeren kan
fastsætte bindende forskrifter om ansøgningers udformning og indhold.
Formålet vil i givet fald være at sikre, at der bliver indsendt ensartede og
fyldestgørende oplysninger om projekterne. Men det vil eventuelt også kunne
indebære, at der bliver stillet visse krav angående ansøgernes
organisationsform, hvis dette viser sig påkrævet.
Ligeledes vil ministeren om fornødent kunne give forskrifter om
udstedelsen af tilladelser, og det vil i denne forbindelse kunne pålægges
indehavere af tilladelse i passende omfang at levere oplysninger af
statistisk karakter vedrørende programvirksomhedens omfang og indhold.
Stk. 3 bestemmer, at ministeren fastsætter gebyrer for tilladelser
til programspredning via satellit eller via kabel. Det er hensigten at
opkræve gebyr årligt, sålænge tilladelsen løber.
Til § 37
Stk. 1 bestemmer, at kommunikationsministeren fastsætter visse
regler om programvirksomheden. Formålet vil være at opstille regler, som
svarer til dem, der findes i de to europæiske regelsæt. (Der henvises til de
almindelige bemærkninger og til bilag 1).
Stk. 2 fastslår, at reklamer kan indgå i satellitudsendelser efter
reglerne i lovens kapitel 8 (§ 66 og§ 67), medens reklamer ikke må forekomme
i de kabelspredte programmer. (Der henvises til de almindelige bemærkninger).
Stk. 3 henviser med hensyn til sponsorering - af både satellit- og
kabelspredte programmer - ligeledes til kapitel 8 (§ 73).
Stk. 4 giver ministeren mulighed for at fastsætte regler for
identifikation af de nye programforetagender med henblik på at lette seernes
og lytternes orientering om det øgede programudbud.
Til § 38
Bestemmelsen om optagelse og opbevaring af udsendelser m.v. svarer fuldt
ud til den gældende § 15 c for lokal radio og tv's vedkommende, jf.
lovforslagets § 54.
Til § 39
Bestemmelsen - der skal ses i sammenhæng med§ 42, stk. 2, nr. 2 og 3, om
Satellit- og Kabelnævnets kompetence - fastlægger, i hvilke tilfælde en
inddragelse af tilladelse vil kunne ske. En inddragelse vil kunne være
midlertidig eller endelig.
Til § 40
Bestemmelsen om, at en tilladelse bortfalder, hvis den ikke udnyttes i
eet år, har til formål at holde registreringen af programudbydere ajour, uden
at der skal anstilles nærmere undersøgelser af, om tilladelseshaveren måtte
have planer om at udnytte den på et senere tidspunkt. Foretagendet vil ikke
være afskåret fra at søge tilladelse igen.
Til § 41
Det er hensigten, at tilladelsesordningen for satellit- og kabelspredte
programmer skal forvaltes af et lille sagkyndigt nævn udpeget af
kommunikationsministeren.
For så vidt angår overholdelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle
over for muligt skadevoldende oplysninger, vil klager henhøre under
Pressenævnet, ligesom det gælder vedrørende de øvrige radio- og
fjernsynsforetagender, jf. nærmere medieansvarslovens kapitel 5-7. (Se § 78).
Sager vedrørende indholdet af reklamer vil dog henhøre under Radio- og
TV-Reklamenævnet.
Til § 42
Stk. 1 fastslår generelt, at Satellit- og Kabelnævnet er
berettiget til at indkalde oplysninger fra tilladelseshaverne om
virksomhedens drift, uden at der nødvendigvis vil foreligge en konkret sag
for nævnet om den pågældende virksomhed.
Stk. 2 fastslår, at nævnet afgør, om tilladelse skal udstedes, jf.
§§ 34-36, om en tilladelse skal inddrages, jf. § 39, eller om den er
bortfaldet på grund af passivitet, jf. § 40, og at nævnet kan vælge den
mildere reaktion påtale i stedet for inddragelse. Nævnets afgørelser kan ikke
indbringes for kommunikationsministeren eller nogen anden administrativ
myndighed. Nævnets virksomhed udøves selvsagt inden for rammerne af de
almindelige forvaltningsretlige regler, som forvaltningsloven,
offentlighedsloven m.v.
Til kapitel 6. Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Kapitlet, der afløser den gældende lovs kapitel 2 a, har været
underkastet en gennemgribende lovteknisk revision. Hertil kommer en række
forslag til præciseringer m.v., jf. bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Til §§ 43-45
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs§ 15 a, stk. 1-3.
Til § 46
Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende § 3 a, nr. 4. (Der
henvises til bemærkningerne til § 1).
Dog foreslås den hidtidige bestemmelse i § 3 a,nr. 4, 2. pkt., ikke
videreført, idet den i en årrække ikke har været anvendt.
Til § 47
Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende § 3 a, nr. 5. (Der
henvises til bemærkningerne til § 1).
Til §§ 48-49
§ 48, stk. 1, svarer til den gældende § 15 b, stk. 2.
§ 48, stk. 2's, og § 49, stk. 5's, bestemmelser, hvorefter
kommunikationsministeren kan udstede regler om ansøgninger og tilladelser,
har det formål, at der vil kunne skabes et fastere grundlag for de lokale
radio- og fjernsynsnævns behandling af ansøgninger og for deres efterfølgende
tilsyn. Dette forudsætter, at nævnene sættes i stand til at stille krav om
flere oplysninger og dermed få en øget viden om såvel ansøgere som
eksisterende stationer i området, blandt andet med henblik på at påse, at
lovens krav om selvstændig programvirksomhed opfyldes.
Med hensyn til indholdet af ansøgninger vil der eksempelvis kunne
fastsættes bindende krav om oplysninger om bestyrelsens og den daglige
ledelses sammensætning og ansøgerens organisatoriske og økonomiske forhold.
Med hensyn til indholdet af tilladelser vil der eksempelvis kunne stilles
bindende krav om, at tilladelseshaverne er forpligtet til at informere om
ændringer vedrørende oplysninger angivet i ansøgningen, som herefter skal
godkendes af nævnet.
§ 49, stk. 1-4, svarer til den gældende § 15 b, stk. 1 og 3, § 15
e, stk. 4, og § 15 a, stk. 7.
Til § 50
Forslaget er reelt en tydeliggørelse af de allerede gældende regler. Der
har imidlertid vist sig at være et behov for, i forlængelse af tidligere
præciseringer i loven, at foretage en nærmere præcisering af kravet i den
nugældende § 15 a, stk. 4, 1. pkt., om, at programvirksomheden skal udøves
selvstændigt. Formålet hermed er især at sikre, at der virkelig er tale om
lokal programvirksomhed.
Kravet om selvstændig programvirksomhed indebærer navnlig, at der ikke må
oprettes såkaldte network, d.v.s. faste samarbejdsforhold - enten mellem
stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender -
der betyder, at lokale tilladelseshavere udsender de samme programmer som
andre radio- eller tv-foretagender, enten samtidig eller tidsforskudt.
Endvidere må ledelsen af en station, specielt vedrørende programmerne, ikke
helt eller delvis overlades til en anden end tilladelsens indehaver.
Dette indebærer blandt andet, at samme person ikke kan være
programansvarlig på flere lokale stationer. Også andre personsammenfald,
f.eks. i bestyrelser for flere stationer, vil være et stærkt indicium for, at
programvirksomheden ikke udøves selvstændigt. Det samme vil kunne gælde, hvis
der er tale om personsammenfald i forhold til bestyrelser for udenforstående
foretagender.
For så vidt angår programmer, der tilgår stationer fra andre radio- eller
tv-foretagender, indebærer reglen særlig, at en videre udsendelse kun kan
anses for lovlig, hvis der forinden er sket en konkret stillingtagen til det
foreliggende program. Det vil således være udelukket, at den lokale
udsendelse af et program, der føres frem udefra, kan være lovlig, hvis
udsendelsen foregår samtidig med, at fremføringen sker, eller alene med en
mindre tidsforskydning, således at det ikke har været muligt at vurdere
programmerne på forhånd. Eksempelvis vil en lokal stations udsendelse af
satellitprogrammer samtidig med at fremføringen sker - eller med en mindre
tidsforskydning - være i strid med bestemmelsen.
Forbudet gælder kun for de ordinære programmer. Reklamer er således ikke
omfattet af forbudet mod network.
Reglen indebærer ikke et forbud mod samarbejde i almindelighed.
Eksempelvis kan flere tilladelseshavere danne en forening med henblik på at
foretage gunstige programindkøb, blot programvirksomheden udøves selvstændigt
af den enkelte tilladelseshaver. Den enkelte tilladelseshaver skal i alle
tilfælde bevare sin redaktionelle frihed.
Bestemmelsen i den nugældende § 15 a, stk. 4,2. pkt., om, at der
undtagelsesvis kan ske samsending, hvis dette i det enkelte tilfælde er
særlig begrundet i lokale forhold, foreslås opretholdt. Som eksempel kan
nævnes en transmission af en fodboldkamp, der vedrører to forskellige
lokalområder.
Ved forslaget ophæves derimod kommunikationsministerens adgang til i
sjældne tilfælde at dispensere fra forbudet mod samsending. Denne
dispensationsadgang, som findes i den nugældende § 15 a, stk. 4, 3. pkt., som
er meget snæver, har aldrig været anvendt i praksis.
Det er hensigten, i medfør af lovens § 60, med udgangspunkt i det anførte
at fastsætte nærmere regler vedrørende kravet om selvstændig
programvirksomhed.
Til § 51
Stk. 1 svarer til den gældende § 15 a, stk. 5.
Stk. 2 svarer til lovforslagets § 37, stk. 4, om identifikation af
foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit eller
fællesantenneanlæg. En sådan bestemmelse foreslås indført også for lokal
programvirksomhed af hensyn til det ønskelige i at have ensartede regler på
dette område. De lokale radio- og tv-stationer, der spreder programmer ved
hjælp af radioanlæg, pålægges efter fast praksis allerede i dag i forbindelse
med den tekniske sendetilladelse at identificere sig, mens der ikke gives et
lignende pålæg i forbindelse med lokal programvirksomhed ved hjælp af
fællesantenneanlæg.
Stk. 3 er en ny bestemmelse. I forbindelse med tilvejebringelsen
af en større indbyrdes overensstemmelse mellem de regler, som vil være
gældende i europæiske lande i henhold til Europarådets konvention om
grænseoverskridende fjernsyn og EF-direktivet om »tv uden grænser«,
foreslås det at skabe hjemmel til, at der også herhjemme for lokal-tv's
vedkommende vil kunne udfærdiges regler, som pålægger tilladelseshaverne at
udøve programvirksomheden på en sådan måde, at der tages hensyn til børn og
unges særlige forhold.
Stk. 4 svarer til den gældende § 15 a, stk. 6.
Til § 52
Bestemmelsen svarer til den gældende § 15 d,stk. 3.
Til § 53
Bestemmelserne svarer til den gældende § 15 d, stk. 1 og 2.
Til § 54
Bestemmelsen svarer til den gældende § 15 c.
Til § 55
Bestemmelserne svarer til den gældende § 15 f, stk. 3-6.
Til § 56
Bestemmelserne svarer til den gældende § 15 e, stk. 1-3, dog indgår
nævnets kompetence til at udstede tilladelser nu i § 57, stk. 2.
Til § 57
Stk. 1 svarer til den gældende § 15 f, stk. 2.
Stk. 2 svarer i det væsentlige til den gældende§ 15 f, stk. 1, og
sammenfatter nævnets kompetence.
Til § 58 og § 59
Bestemmelserne er generelt en ny redaktion af den gældende § 15 h, men
med de i det følgende berørte ændringer.
Til § 58, stk. 2
De gældende regler giver mulighed for indtil 7 medlemmer i udvalget.
Udvalget har siden dets første nedsættelse bestået af 5 medlemmer, hvilket
har vist sig at være et hensigtsmæssigt antal. Det foreslås ud fra disse
erfaringer, at antallet begrænses til maksimalt 5 medlemmer.
Til § 59, stk. 1
I praksis træffer Udvalget vedr. Lokal Radio og TV naturligvis altid sine
afgørelser på grundlag af oplysninger indkaldt fra de lokale nævn og
ansøgere/tilladelseshavere. Ved at formalisere grundlaget herfor understreger
og styrker bestemmelsen udvalgets muligheder for at varetage sine opgaver.
Bestemmelsen er i øvrigt på linie med den kompetence, som lovens ord allerede
i dag har tillagt udvalget i forbindelse med network-sager.
Til § 59, stk. 4
Med henblik på at sikre en lovmæssig forvaltning lokalt, foreslås det at
give Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kompetence til i ganske særlige
tilfælde at gå ind i sager, som i øvrigt fortsat skal behandles og afgøres
lokalt:
1. I tilfælde, hvor et lokalt nævn synes at forholde sig passivt over for
åbenbare tilsidesættelser af gældende bestemmelser, bør udvalget kunne
pålægge nævnet at tage sagen op til behandling og afgørelse, hvis sagen
ligger inden for nævnets kompetence og ikke tidligere har været behandlet i
nævnet.
2. I tilfælde, hvor et lokalt nævn har truffet en afgørelse, der synes at
indebære en åbenbar tilsidesættelse af gældende bestemmelser, bør udvalget
kunne pålægge nævnet at genbehandle sagen. Som eksempel kan nævnes, at et
nævn har truffet en afgørelse, som ikke er påklaget til udvalget, men som er
i åbenbar modstrid med udvalgets afgørelse i tilsvarende sager.
3. Udvalget bør i helt ekstraordinære tilfælde kunne beslutte at overtage
det lokale nævns beføjelser efter loven.
Til § 60
Bestemmelsen viderefører den gældende § 15 j.
Der er hidtil blevet udvist stor tilbageholdenhed med hensyn til at
udnytte denne almindelige hjemmel til at regulere ordningen. Under hensyn til
ordningens decentrale og principielt liberale karakter har man indtil videre
nøjedes med at udsende en række vejledninger til brug for de lokale nævn, for
ansøgere og for tilladelseshavere. Kun i et enkelt tilfælde er der med
hjemmel i denne bestemmelse udstedt en bekendtgørelse, nemlig om inhabilitet
i lokale radio- og fjernsynsnævn (bkg. nr. 703 af 17. november 1989).
Der henvises desuden til bemærkningerne til § 50, hvoraf fremgår, at det
er hensigten bl.a. at udnytte bestemmelsen til at fastsætte uddybende regler
om selvstændig programvirksomhed.
Til kapitel 7. Afgifter for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere.
Kapitlet er indholdsmæssigt identisk med den gældende lovs kapitel 2 c.
Til kapitel 8. Reklamer og tilskud til programmer.
Formålet med forslaget er at fastsætte reklameregler m.v. for de nye
former for programvirksomhed via satellit. Herudover er der foretaget en
redaktionel gennemgang af den gældende lovs kapitel 3 a.
De gældende regler for reklame i TV 2 samt i lokal radio og tv foreslås i
øvrigt ikke ændret.
Til § 64
Bestemmelsen viderefører den gældende § 19 b, stk. 1.
Til § 65
Bestemmelsen viderefører den gældende § 19 b, stk. 2 og stk. 4, nr. 1,
samt § 19 c.
§ 65, stk. 1, nr. 3, afspejler dog det samtidig fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (TV 2's bestyrelse
og reklameregler for TV 2), der bl.a. indeholder forslag om, at TV 2's
muligheder for at sende reklamer udvides til 10 pct. af den daglige sendetid.
Dette lovforslag, som er baseret på et bredt forlig mellem regeringen og
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det
Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, forventes vedtaget således at det
kan træde i kraft allerede pr. 1. februar 1992, dvs. før det her foreliggende
lovforslag. Der henvises i øvrigt til det pågældende lovforslag med
tilhørende bemærkninger.
Stk. 2 er en ny bestemmelse, der fastslår, at TV 2's eventuelle
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. § 18, stk. 4, ikke må
indeholde reklamer.
Til § 66 og § 67
De foreslåede reklameregler for satellit-tv er udformet med udgangspunkt
i de fælles europæiske regelsæt på dette område, således som disse fremgår
dels af EF-direktivet om »tv uden grænser« dels af
Europarådskonventionen om grænseoverskridende fjernsyn. (Der henvises til
bilag 1).
Selv om disse regelsæt alene vedrører fjernsynsvirksomhed, foreslås det,
at principperne heri også lægges til grund ved fastsættelsen af reglerne for
radiovirksomhed via satellit for så vidt angår indholdet og omfanget af
reklamer. For så vidt angår placering af reklameindslag foreslås det derimod,
at man her fastsætter regler parallelle til de regler, der gælder for reklame
i lokal radio.
De foreslåede regler vil blive uddybet yderligere i en bekendtgørelse, som
vil tage udgangspunkt i de europæiske regelsæt. Der vil bl.a. indgå følgende:
- Generelle bestemmelser om, at reklamer ikke må krænke menneskelig
værdighed, religiøse eller politiske overbevisninger, diskriminere, tilskynde
til farlig adfærd m.v.
- At reklame for alkoholholdige drikkevarer kun kan finde sted med visse
begrænsninger, herunder at reklame for alkohol ikke må tilskynde til
umådeholden indtagelse af alkohol eller fremstille mådehold i et negativt
lys, samt at disse reklamer ikke må rette sig specielt imod børn og unge.
- Særlige bestemmelser for reklamer, der retter sig imod børn og unge, der
sigter på at hindre udnyttelse af børn og unges manglende erfaring eller
særlige tillid til forældre, lærere eller andre.
Endelig følger det af Europarådskonventionen, at det skal sikres, at der
ikke fra Danmark sendes reklamer, der særligt retter sig mod en anden stat,
såfremt disse reklamer har til hensigt at omgå det pågældende lands
reklameregler. Der vil blive fastsat regler, som tager højde for denne
bestemmelse.
For så vidt angår reklame for lægemidler er de foreslåede regler ikke i
overensstemmelse med de fælles europæiske minimumsregler, der alene
indeholder et forbud mod reklame for receptpligtige lægemidler. Baggrunden
for det foreslåede generelle forbud mod reklame for lægemidler er
lægemiddellovens nuværende regler om radio- og fjernsynsreklamer, som lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed er en afspejling af. Såfremt lægemiddellovens
regler på dette område senere ændres, vil lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed blive ændret i overensstemmelse hermed.
Til § 68
Bestemmelserne viderefører den gældende § 19 b, stk. 2 og stk. 4, nr. 2,
samt § 19 c.
Til § 69
Bestemmelserne viderefører den gældende § 19 b, stk. 3 og stk. 4, nr. 3,
samt § 19 c, stk. 1.
Til § 70
Bestemmelsen viderefører § 19 d.
Til § 71 og § 72
Forslagene indebærer, at Radio- og TV-Reklamenævnet bliver klageinstans
med hensyn til indholdet af reklamer i forbindelse med udsendelser via
satellit. Herudover er forslagene af redaktionel karakter.
Til § 73
Det foreslås, at de gældende regler om sponsorering af radio- og
fjernsynsprogrammer også finder anvendelse på de nye former for
programvirksomhed via satellit og kabelanlæg. De nærmere regler for
sponsorering af programmer i disse medier vil blive uddybet i en
bekendtgørelse, som i det store og hele svarer til den gældende
bekendtgørelse om sponsorering af programmer i Danmarks Radio,TV 2 og lokal
radio og tv (bkg. nr. 340 af 22. maj 1990). Dog vil sponsorbidrag fra
producenter af alkohol, politiske partier, fagforeninger og
arbejdsgiverorganisationer blive tilladt i programvirksomhed via satellit.
Til kapitel 9. Forskellige bestemmelser.
Til § 74
Bestemmelsen viderefører den gældende § 20.
Til § 75
Det stigende antal nye tv-kanaler, som især satellit-udviklingen har
medført, øger seernes muligheder for at blive informeret om begivenheder af
væsentlig interesse. Samtidig indebærer den øgede konkurrence mellem
tv-foretagenderne, at køb af enerettigheder til transmission fra sådanne
begivenheder bliver mere udbredt, også når det drejer sig om begivenheder,
som finder sted i et andet land end tv-foretagendets eget. Herved er der
risiko for, at store dele af publikum udelukkes fra muligheden for at følge
de omtalte begivenheder gennem fjernsynet.
Hovedformålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre
offentlighedens ret til at blive informeret. Det er ikke hensigten at
indskrænke tv-foretagenders ret til at erhverve enerettigheder til
transmission, men at pålægge indehavere af enerettigheder at lade andre
tv-foretagender bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne. Ministeren vil
fastsætte nærmere regler herom i en bekendtgørelse.
Bestemmelsen er en opfølgning af en Europaråds-rekommandation, som
omhandler regulering på dette område af forholdet mellem forskellige landes
fjernsynsvirksomhed. For ikke at stille danske tv-foretagender ringere end
udenlandske er det fundet hensigtsmæssigt at lade bestemmelsen omfatte også
forholdet mellem danske landsdækkende tv- foretagender. For så vidt angår
udenlandske tv-foretagenders ret til at kræve adgang til korte nyhedsindslag
fra danske foretagender, vil det være en forudsætning, at de pågældende
landes lovgivning indeholder en tilsvarende bestemmelse.
Det er tanken i de nærmere regler at fastslå, at indehaveren af eneretten
til transmission fra en begivenhed skal give andre tv-foretagender mulighed
for at bringe korte indslag - typisk på 90 sekunder - fra begivenheden i
deres nyhedsudsendelser. Denne mulighed skal i princippet kunne udnyttes
vederlagsfrit. Benyttelse af de korte nyhedsindslag tænkes underlagt visse
restriktioner, bl.a. med hensyn til tidspunkt for udsendelse, placering i
programfladen og genudsendelse.
Til § 76
Som en konsekvens af den foreslåede ændrede opbygning af lovens hidtidige
kapitel 1, er der herved foretaget en redaktionel ændring af lovens
bestemmelse om bødestraf.
Udøvelse af programvirksomhed i strid med lovens § 1 vil som hidtil kunne
medføre bødestraf. Dette gælder også en eventuel udøvelse af
programvirksomhed via satellit eller via kabelanlæg, der rækker ud over eet
lokalt område, såfremt denne virksomhed udøves uden tilladelse fra Satellit-
og Kabelnævnet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 76, nr. 3, vedr. bødestraf for
overtrædelse af reglerne om opbevaring af bånd i forbindelse med lokal
programvirksomhed, overføres til også at gælde for de nye former for
programvirksomhed.
Derimod foreslås det, at bødestraf for overtrædelse af § 52
(tilladelsesindehaverens opsyn med, at reklamereglerne overholdes)
bortfalder. Bestemmelsen er overflødig, idet bestemmelse om bødestraf kan
indgå i reklamebekendtgørelserne, jf. § 70. Sådanne bestemmelser findes
allerede for så vidt angår lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Det foreslås endvidere, at bødestraf for overtrædelse af § 53 (oplysning
om programleder i forbindelse med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed)
bortfalder.
Endelig foreslås det, at bødestraf for overtrædelse af regler fastsat i
henhold til § 60, der generelt giver ministeren hjemmel til at fastsætte
regler for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed under hensyn til erfaringer
med ordningen, bortfalder.
Til § 77
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1992.
Til § 79
Medieansvarslovens § 1, nr. 2, fastslår, at loven omfatter »Lyd- og
billedprogrammer, der spredes eller fordeles af Danmarks Radio, TV 2, TV 2's
regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til lokal radio-
eller fjernsynsvirksomhed«.
Lovens § 5, stk. 1, fastslår, at de nævnte foretagender over for
Pressenævnet skal angive, hvem der er redaktør.
Lovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at de nævnte foretagender
umiddelbart hæfter for erstatninger og tilhørende sagsomkostninger, der efter
loven er idømt forfatteren til en tekst, den, der har fremsat en udtalelse,
eller redaktøren.
Det foreslås, at ordene »eller fordeles« udgår af§ 1, nr. 2,
fordi iværksættelse af fordeling af programmer gennem fællesantenneanlæg
efter forslaget til ny § 1 og § 2 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
fremtidig vil være omfattet af begrebet »spredning af programmer«.
ændringen er af redaktionel karakter.
Endvidere foreslås det, at ordet »lokal« udgår af§ 1, nr. 2, §
5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt.
Formålet med dette forslag er at sikre, at medieansvarslovens bestemmelser
kommer til at omfatte alle foretagender, der efter loven om radio- og
fjernsynsvirksomhed har en tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed, hvad
enten der som hidtil er tale om lokal virksomhed, eller der er tale om de nye
former for virksomhed via satellit eller gennem fællesantenneanlæg i områder,
der går ud over eet lokalt område. Forslaget indebærer således, at den ved
medieansvarsloven etablerede ensartede ansvarsordning for pressen og de
elektroniske medier opretholdes.
Bilag 1
Oversigt over indholdet af direktivet om »tv uden grænser« og
eventuelle ændringer af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed samt
administrative forskrifter
1. Direktivets indhold
Direktivet har en »modtager-» og en »afsenderside«.
På den ene side forpligter direktivet landene til ikke at lægge hindringer
i vejen for udbredelsen af de udsendelser fra andre medlemslande, som kan
modtages i landet.
På den anden side skal landene sørge for, at alle tv-stationer, som sender
i eller fra landet, efterlever et vist regelsæt. Der er tale om en
minimumsregulering, landene kan derfor godt have strengere regler. Direktivet
indeholder følgende minimumsregler:
1) Regler om omfang, placering og indhold af reklamer:
- Omfang: maks. 15 pct. af daglig sendetid + særlige regler for
teleshopping.
- Placering: adskilt fra programmerne ved indhold og præsentation,
primært i blokke, ikke skjult reklame, reklamer skal som udgangspunkt
placeres mellem programmerne, men kan dog indsættes i programmer med
naturlige pauser, programmer af en vis varighed m.v.
- Indhold: reklamer må ikke krænke menneskelig værdighed, religiøse
eller politiske overbevisninger, diskriminere, tilskynde til farlig adfærd,
skade mindreårige m.v. Der må ikke reklameres for tobaksvarer, receptpligtig
medicin og kun med visse begrænsninger for alkohol.
2) Regler om sponsorering:
- Forbud mod sponsorindflydelse på programlægningen, krav om
identifikation af sponsor m.v. Reglerne er stort set parallelle til de
gældende danske regler. Direktivet forbyder dog ikke sponsorbidrag fra
producenter af alkohol, politiske partier, fagforeninger eller
arbejdsgiverorganisationer.
3) Regler om berigtigelse:
- Krav om adgang til berigtigelse.
4) Særlig hensyntagen til børn og unge:
- Medlemslandene skal træffe »passende foranstaltninger med henblik
på at sikre«, at der ikke gennem udsendelser voldes skade på
mindreåriges udvikling, og de skal sørge for, at der ikke tilskyndes til had
på grund af race, køn, religion eller nationalitet.
5) Programmæssige mål (»kvoter«):
- Medlemsstaterne skal, »når det er muligt, med passende midler
drage omsorg for«, at over 50 pct. af sendetiden (ekskl. nyheder, sport,
konkurrencer, reklamer og tekst-tv) afsættes til europæiske programmer.
Ligeledes skal staterne »når det er muligt, med passende midler«
sørge for, at foretagenderne afsætter mindst 10 pct. af sendetiden (ekskl.
nyheder osv.), evt. 10 pct. af programbudgettet, til europæiske programmer
fra producenter, der er uafhængige af foretagenderne.
2. Eventuelle ændringer af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed samt
administrative forskrifter
1. På »afsendersiden« mangler der generelt lovbestemmelser med
henblik på den situation, at nogen kunne ønske fra Danmark at sende via
satellit. Det skal sikres, at eventuelle nye danske satellit-tv-stationer
overholder direktivets regler om programmæssige målsætninger, reklamer,
sponsorering, beskyttelse af mindreårige og berigtigelse. Det samme vil i
givet fald gælde for eventuelle nye landsdækkende kabel-tv-stationer.
Dette kræver lovændringer, som indgår i lovforslaget.
2. På »modtagersiden« må det fastslås, at fællesantenneanlæg
frit kan fordele alle udsendelser, som sendes fra udlandet (uanset om disse
er »danske« eller »udenlandske«).
Dette kræver ikke i sig selv lovændring, idet problemet bortfalder i og
med, at lovforslaget åbner for danske satellitudsendelser og
kabeludsendelser.
Yderligere indebærer direktivet for så vidt angår Danmarks Radio, TV 2,
lokal radio og tv:
3. Efter direktivets ordlyd skal der indføres bestemmelser om de
programmæssige mål (»kvoter«) også for de landsdækkende
tv-stationer Danmarks Radio og TV 2.
Dette kræver ikke en egentlig lovændring, men vil kunne gennemføres
administrativt, dvs. ved, at kommunikationsministeren indsætter bestemmelser
herom i vedtægterne for Danmarks Radio og TV 2.
4. For lokal-tv må der indføres regler om særlig hensyntagen til børn og
unge.
Dette kræver lovændring i form af en præcisering af ministerens kompetence
til at fastsætte nærmere regler for lokal fjernsynsvirksomhed.
For Danmarks Radios og TV 2's vedkommende antages det, at den fornødne
hensyntagen til børn og unge er forudsat i deres forpligtelser som
»public service«-institutioner, men eventuelt kunne bestemmelser
indsættes i vedtægterne.
I øvrigt giver direktivet ikke anledning til ændring af danske
forskrifter. Loven indeholder allerede (endda strengere) regler for reklame
og sponsorering og tilstrækkelige regler om berigtigelse for de nuværende
tv-stationers vedkommende.
Kommunikationsmin. G.P.T. 4. Afd. j.nr. 91.1229-42QLOVb/komm70711 Bilag
2
Bekendtgørelse af
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Herved bekendtgøres lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 22. maj 1990, med de
ændringer, der følger af lov nr. 743 af 14. november 1990, lov nr. 771 af 21.
november 1990 og lov nr. 348, nr. 353 og nr. 380 af 6. juni 1991.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser om spredning og fordeling af lyd- og
billedprogrammer
§ 1. Danmarks Radio har ret til spredning af lyd- og
billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg.
Stk. 2. TV 2 har ret til spredning af lyd- og billedprogrammer til
almenheden ved hjælp af radioanlæg.
Stk. 3. Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der har fået
tilladelse efter kapitel 2 a, kan i overensstemmelse med tilladelsen sprede
programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg.
§ 2. (Ophævet)
§ 3. Fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd-
og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse, må kun
benyttes til fordeling af:
1) Danske lyd- og billedprogrammer omfattet af § 1, som kan modtages
direkte på frekvenser, der er bestemt til radiospredning, eller som fremføres
til anlægget af en televirksomhed. Televirksomhedens fremføring af lokale
programmer, jf. § 1, stk. 3, må dog kun ske til de kommuner, der grænser op
til tilladelsens område, samt til kommuner, der grænser op til disse
kommuner.
2) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, som kan modtages direkte på
frekvenser, der er bestemt til radiospredning, eller som fremføres til
anlægget af en televirksomhed, herunder også programmer, som overføres via
kommunikationssatellitter med henblik på viderefordeling i fællesantenneanlæg
og andre kabelanlæg.
3) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, der overføres via
kommunikationssatellit, og som modtages af et fællesantenneanlæg efter
tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation.
Stk. 2. Fordelingen af de i stk. 1 nævnte programmer må kun finde
sted uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller overføringen finder
sted.
§ 3 a. Lyd- og billedprogrammer må endvidere uanset § 3 fordeles
ved hjælp af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til lokaler, som anvendes
til privat beboelse, i følgende tilfælde:
1) Danmarks Radio har ret til at lade programmer fordele.
2) TV 2 har ret til at lade programmer fordele.
3) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der har fået tilladelse
efter kapitel 2 a, kan i overensstemmelse med tilladelsen lade programmer
fordele.
4) Det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan i særlige tilfælde tillade, at
programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter fordeles i kortere
perioder inden for et lokalt område. Hvor et nævn ikke er oprettet, træffes
afgørelsen af det udvalg, der er omtalt i § 15 h.
5) Fordeling af programmer kan uden tilladelse ske i anlæg, som ikke
omfatter mere end 25 tilslutninger i en bygning eller en gruppe af
nærliggende bygninger.
§ 3 b. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg og andre
kabelanlæg til lokaler, som anvendes til privat beboelse, at sikre, at der i
anlægget sker en fordeling af Danmarks Radios og TV 2's fjernsynsprogrammer,
herunder regionale fjernsynsprogrammer, der er bestemt til modtagelse i det
pågældende område.
Stk. 2. Såfremt anlæggene indeholder mere end 8 kanaler, skal der
tillige stilles en kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der
spredes eller fordeles i det pågældende område i henhold til tilladelse efter
kapitel 2 a.
§ 4. De anlæg, som er påkrævede til fremføring af programmer som
nævnt i § 3, stk. 1, til den pågældende televirksomhed, etableres i henhold
til den i § 2 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet meddelte
koncession.
§ 5. Kommunikationsministeren fastsætter forskrifter om oprettelse
og drift af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og
billedprogrammer til lokaler, der anvendes til privat beboelse. I
forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold:
1) Tilladelse til oprettelse, udbygning, indretning og benyttelse af
fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg, herunder om brugerindflydelse på
programvalg i anlæg, der ikke ejes af brugerne.
2) Anlæg og drift af forbindelser til og mellem fællesantenneanlæg og
andre kabelanlæg samt om ejerforhold til disse.
3) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 1, nr. 1. I tilfælde,
hvor særlige geografiske forhold tilsiger det, kan kravet om kommunernes
beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.
4) Fremføring af udenlandske lyd- og billedprogrammer til fordeling efter
§ 3, stk. 1, nr. 2, herunder om midlertidig fremføring ved hjælp af
radiokæde.
5) Overordnede regler for beregning af betaling for fællesantenneanlægs
tilslutning til og forsyning fra televirksomhedernes net og om indseende med
reglernes overholdelse.
6) At fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg kun under særlige lokale
forhold kan overskride en kommunes grænse.
7) Fællesantenneanlæg og andre kabelanlægs tekniske udførelse og
typegodkendelse af det anvendte materiel.
8) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med
administrationen af § 5 og § 5 a, stk. 1 og 2, herunder de i medfør heraf
fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. Kommunikationsministeren kan tillade, at en televirksomhed
opretter og driver fællesantenneanlæg, og kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilladelse til oprettelse og drift af fællesantenneanlæg
og forbindelser til og mellem fællesantenneanlæg kan betinges af, at
vedkommende televirksomhed mod betaling senere kan erhverve de dele af de
pågældende anlæg, som er nødvendige af hensyn til udbygning af det offentlige
telenet. Vilkårene for en eventuel overtagelse skal være knyttet til
tilladelsen.
§ 5 a. Tilladelse til oprettelse og udbygning af
fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og
billedprogrammer til lokaler, der anvendes til privat beboelse, meddeles
efter indhentet udtalelse fra kommunen.
Stk. 2. Tilladelse til oprettelse og udbygning af
fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg meddeles efter en vurdering af, om der
sker en hensigtsmæssig udnyttelse af tilslutningsmuligheder, som er indeholdt
i en godkendt plan, jf. stk. 3, eller i en igangværende planlægning, hvorom
der er enighed mellem kommunen og vedkommende televirksomhed.
Stk. 3. En televirksomhed kan efter forhandling med kommunen
udarbejde en plan for forsyning af kommunen eller en del af denne med punkter
for tilslutning af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til
televirksomhedens net. Planen skal godkendes af kommunikationsministeren, der
inden godkendelse kan foretage ændringer heri.
Stk. 4. Kommunikationsministeren kan pålægge en televirksomhed at
udarbejde en plan efter stk. 3.
Kapitel 2
Danmarks Radio
§ 6. Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der
er forpligtet over for hele befolkningen til at udsende radiofoni- og
fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og
kunst. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til
informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet tilstræbes
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der
lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
Stk. 2. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 3 a.
Stk. 3. Danmarks Radio kan udøve anden programvirksomhed, herunder
ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling af programmer til
distribution på anden måde end gennem udsendelser.
Stk. 4. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed i tilknytning
til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens
tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 5. Efter regler fastsat af kommunikationsministeren er
Danmarks Radio forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig
betydning til befolkningen.
§ 7. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem afgifter for
benyttelse af radiofoni- og fjernsynsmodtagere samt gennem indtægter ved salg
af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.
§ 8. Danmarks Radio ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som
beskikkes af kommunikationsministeren. 1 medlem (formanden) udpeges af
kommunikationsministeren, og 9 medlemmer udpeges af Folketinget. De fast
ansatte medarbejdere i Danmarks Radio udpeger 1 medlem.
Kommunikationsministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er
udpeget af Folketinget.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den
resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 9. Bestyrelsen er Danmarks Radios øverste ledelse og har det
overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der
er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige
retningslinjer for Danmarks Radios virksomhed og ansætter generaldirektøren
og øvrige medlemmer af Danmarks Radios direktion.
Stk. 2. (* 1) Danmarks Radios afgørelser i sager, der vedrører
institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. dog § 15 og §§ 16-18.
Stk. 3. (* 1) Kommunikationsministeren fastsætter en vedtægt for
Danmarks Radio efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
§ 10. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager
den daglige administrative og økonomiske ledelse af Danmarks Radio. Det
personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 9, stk. 1, ansættes af
generaldirektøren.
§ 11. Kommunikationsministeren nedsætter et programråd.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte
Danmarks Radios programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til
bestyrelse og direktion.
Stk. 3. Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed
fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
§ 12. For hvert amt og for Københavns og Frederiksberg kommuner i
fællesskab nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af amtsrådet.
Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge Danmarks
Radios regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter
herom samt om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er
nævnt i § 11. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for amtsprogramrådenes virksomhed
fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
§ 13. Bestyrelsen fremsætter over for kommunikationsministeren
forslag til rammefastsættelse tillige med forslag til størrelsen af
afgifterne for benyttelse af radiofoni- og fjernsynsmodtagere, jf. § 15 æ,
stk. 1.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår inden for den af
kommunikationsministeren fastsatte ramme budgettet for Danmarks Radios
virksomhed.
Stk. 3. Når Danmarks Radio har fastsat det budget, som er nævnt i
stk. 2, tilsendes det kommunikationsministeren og Folketinget til
orientering.
Stk. 4. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger kommunikationsministeren til godkendelse og
tilsendes derefter Folketinget til orientering.
§ 14. Danmarks Radios andel af afgifterne for benyttelse af radio-
og fjernsynsmodtagere indgår i en særlig fond, der benævnes Radiofonden og
administreres af Danmarks Radios bestyrelse, jf. § 15 æ, stk. 1.
§ 14 a. Kommunikationsministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionsfonden for Danmarks Radios
Tjenestemænd.
§ 14 b. Danmarks Radio producerer kortbølgeprogrammer til udlandet
og har programansvaret. Kommunikationsministeren fastsætter i forbindelse med
de årlige rammefastsættelser, jf. § 13, de nærmere vilkår for produktionen
efter forslag fra bestyrelsen.
Stk. 2. Produktion og udsendelse af Danmarks Radios
kortbølgeprogrammer finansieres af Statskassen.
§ 15. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til
dækning af udgifterne ved dele af Danmarks Radios virksomhed. Aftale om
vilkårene herfor træffes mellem kommunikationsministeren, bestyrelsen og den
minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af
virksomheden.
Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 9, stk.
2, og § 10 fraviges.
Kapitel 2 a
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
§ 15 a. Det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan give selskaber,
foreninger og lign. tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af
radioanlæg eller kabelanlæg inden for et lokalt område.
Stk. 2. Tilladelse kan kun udstedes, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1) Udstedes tilladelse til et selskab, en forening el.lign., skal et
flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
2) Selskabet, foreningen el.lign. skal have radio- eller
fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
3) I selskabet, foreningen el.lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra
dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til
selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende
indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en
funktion som forum for en bred lokal debat.
Stk. 3. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i stk.
1, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille
produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller
at formidle kommunal information.
Stk. 4. Tilladelsens indehaver skal selvstændigt udøve
programvirksomheden, som ikke må omfatte programmer, der i medfør af et fast
samarbejdsforhold udsendes af en anden indehaver af en tilladelse.
Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af en
anden indehaver af en tilladelse, medmindre dette i det enkelte tilfælde er
særlig begrundet i lokale forhold. Herudover kan kommunikationsministeren
tillade samtidig udsendelse af et program i tilfælde, hvor ganske særlige
omstændigheder foreligger.
Stk. 5. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt
programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 3 a.
Stk. 6. Efter regler fastsat af kommunikationsministeren kan det
pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til udsendelsen af
meddelelser af beredskabsmæssig karakter til befolkningen.
Stk. 7. Tilladelse til programspredning ved hjælp af radioanlæg er
betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges, foreligger
tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation.
§ 15 b. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt
kan være 3 år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske
ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som
tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller
delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har
udstedt tilladelsen.
Stk. 2. I ansøgninger om sendetilladelse skal der gives en
beskrivelse af programvirksomheden, således at det nævn, der er omtalt i § 15
e, kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen
af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet
programvirksomhed af alsidig karakter.
Stk. 3. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse
bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med
ansøgningen.
§ 15 c. Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder opbevare
alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
kommunikationsministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af
udsendelserne. Hvis behandlingen af sager vedrørende programvirksomheden gør
det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3
måneder.
§ 15 d. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver
udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang
have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til
udsendelsen.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved
afslutningen af hvert program gives oplysning om, hvem der er programleder.
Stk. 3. Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer
efter kapitel 3 a overholdes.
§ 15 e. Tilladelse efter § 15 a udstedes af et lokalt nævn, der
nedsættes af kommunalbestyrelsen. Flere kommunalbestyrelser kan nedsætte et
fælles nævn. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes eet nævn for
radiovirksomhed og eet nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5 og
højst 13. Ministeren kan gøre undtagelse fra denne bestemmelse i forbindelse
med oprettelse af fælles nævn. Et mindretal vælges direkte af
kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler:
Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med
deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter
kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt
på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet
enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for
valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter
indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de
medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges
suppleanter.
Stk. 3. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Ministeren kan afkorte et nævns funktionsperiode i forbindelse med oprettelse
af et fælles nævn, forudsat at et flertal af det pågældende nævns medlemmer
vedtager dette. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.
Stk. 4. Nævnets afgørelse om afslag på ansøgning om
sendetilladelse i henhold til stk. 1 kan inden 4 uger fra meddelelsen om
afgørelsen kræves indbragt for det udvalg, der er omtalt i § 15 h.
§ 15 f. Nævnet fører tilsyn med programvirksomheden og påtaler
overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for
tilladelser.
Stk. 2. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om
virksomhedens drift.
Stk. 3. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,
hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig
afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 4. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,
hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 15 a, stk. 2,
2) overtræder § 15 a, stk. 4,
3) tilsidesætter pålæg, meddelt efter § 15 a, stk. 6,
4) tilsidesætter § 15 c eller pålæg, der er meddelt efter denne
bestemmelse, eller
5) overtræder § 15 d.
Stk. 5. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 er grov, eller
overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 6. Nævnets afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan
inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen kræves indbragt for det udvalg,
der er omtalt i § 15 h. En klage har opsættende virkning, medmindre udvalget
bestemmer andet.
§ 15 g. (* 1) Bestemmelserne i §§ 9-11 i lov om pressens brug
finder tilsvarende anvendelse på spørgsmål om berigtigelse i forbindelse med
lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. I sådanne sager erstattes det medlem af
Berigtigelsesnævnet, som er udpeget efter indstilling fra Danske Dagblades
Fællesrepræsentation, med et medlem, som udnævnes af justitsministeren efter
indstilling fra kommunikationsministeren. Dette medlem skal have kendskab til
lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Ved anvendelse af de regler, der er nævnt i stk. 1,
sidestilles indehaveren af en tilladelse med redaktøren af et periodisk
skrift.
§ 15 h. Kommunikationsministeren nedsætter et udvalg med følgende
opgaver:
1) Efter forhandling med Generaldirektoratet for P&T at træffe den
endelige administrative afgørelse om fordelingen af sendestationer på
lokalområder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
2) At træffe den endelige administrative afgørelse i klagesager om
udstedelse af sendetilladelser.
3) At træffe den endelige administrative afgørelse i klagesager om
inddragelse af sendetilladelser.
4) At træffe den endelige administrative afgørelse i sager om
tilladelseshaveres udøvelse af programvirksomheden, hvor sådanne sager
omfatter flere lokalområder. Udvalget kan i denne forbindelse afkræve
tilladelseshavere oplysninger om virksomhedernes drift.
5) At rådgive ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Udvalget består af 5-7 medlemmer, der skal repræsentere
juridisk, teknisk og mediemæssig sagkundskab. Udvalget nedsættes for 4 år ad
gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra
udvalget en forretningsorden for dette.
§ 15 i. (* 1 ) For tilladelser givet efter § 3 a, nr. 4, finder
bestemmelserne i § 15 a, stk. 4, § 15 c, § 15 d, § 15 g og kapitel 3 a
anvendelse.
§ 15 j. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed.
Kapitel 2 b
TV 2
§ 15 k. TV 2 er en selvejende institution, der gennem selvstændig
programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og sprede landsdækkende og
regionale fjernsynsprogrammer. Ved programlægningen skal der lægges afgørende
vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen i de
regionale TV 2virksomheder, jf. § 15 n, skal der endvidere lægges vægt på
tilknytning til regionen.
Stk. 2. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 3. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan
indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 3 a.
Stk. 4. Efter regler fastsat af kommunikationsministeren er TV 2
forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.
§ 15 l. TV 2 ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, som beskikkes
af kommunikationsministeren. 5 af medlemmerne udpeges af ministeren og skal
tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel og ledelsesmæssig indsigt. De
regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 15 n, stk. 5, udpeger 2 medlemmer
og medarbejderne i den landsdækkende virksomhed 1 medlem til den centrale
bestyrelse.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den
resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af den
centrale bestyrelse.
Stk. 4. Blandt medlemmerne udpeger kommunikationsministeren en
formand og en næstformand.
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse
kan kun finde sted een gang.
Stk. 6. Kommunikationsministeren fastsætter en vedtægt for den
samlede TV 2-virksomhed efter forslag udarbejdet af den centrale bestyrelse.
§ 15 m. Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV
2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og
fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse
af kollektive overenskomster for TV 2's fast ansatte medarbejdere.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre
medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 4. Den administrerende direktør har det daglige programansvar
og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse vedrørende den
landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens
personale.
§ 15 n. Der kan oprettes et antal regionale virksomheder. Hver
regional virksomhed skal omfatte een eller flere amtskommuner.
Stk. 2. Ønskes en regional virksomhed oprettet, dannes et
repræsentantskab, der skal sammensættes med en alsidig repræsentation for det
regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 3. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at oprette en regional
TV 2-virksomhed.
Stk. 4. Regionale virksomheder skal godkendes af
kommunikationsministeren. Ansøgning om oprettelse af en regional virksomhed
indsendes af repræsentantskabet gennem det eller de pågældende amtsråd til
den centrale bestyrelse. Ansøgningen fremsendes af bestyrelsen til
kommunikationsministeren med bestyrelsens bemærkninger.
Stk. 5. Såfremt den regionale virksomhed godkendes, vælger
repræsentantskabet for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den
regionale bestyrelse). Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af
Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af den
regionale bestyrelse. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted een gang.
§ 15 o. Den regionale bestyrelse har den overordnede ledelse af
den regionale virksomhed.
Stk. 2. Den regionale bestyrelse ansætter en direktør.
Stk. 3. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige
programansvar og varetager den daglige administration og økonomiske ledelse.
Direktøren ansætter virksomhedens personale.
§ 15 p. Den centrale bestyrelse stiller efter forhandling med de
regionale bestyrelser forslag til kommunikationsministeren om fordeling af
sendetid og budgetrammer for det kommende år mellem den landsdækkende og de
regionale virksomheder efter nærmere regler, der fastsættes i vedtægten for
TV 2. Fordelingen af sendetid og budgetrammer fastlægges årligt af
kommunikationsministeren.
§ 15 q. Den centrale bestyrelse fastsætter årligt inden for den af
kommunikationsministeren fastsatte ramme budgettet for den landsdækkende
virksomhed.
Stk. 2. Den centrale bestyrelse udarbejder de årlige regnskaber
for den landsdækkende virksomhed og for TV 2-fonden, jf. § 15 v. Regnskaberne
revideres af Rigsrevisionen. Regnskaberne for det enkelte finansår forelægges
med revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for regionernes
virksomhed, jf. § 15 s, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå disse regnskaber. Ved gennemgangen
påses navnlig, at de er undergivet betryggende revision, at midlerne er
anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er
taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 4. Den centrale bestyrelse afgiver årligt til
kommunikationsministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed.
Beretningen vedlægges reviderede regnskaber for de regionale virksomheder.
§ 15 r. Kommunikationsministeren nedsætter et programråd.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV
2's programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale
bestyrelse og direktion.
Stk. 3. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om
rådets sammmensætning og virksomhed.
§ 15 s. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter
årligt inden for den godkendte ramme budgettet for den regionale virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder årligt et regnskab, der revideres
af en statsautoriseret revisor, og en beretning, der sammen med regnskabet
indsendes til den centrale bestyrelse.
§ 15 t. Det regionale repræsentantskab er programråd for den
regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte
den regionale virksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og
direktør.
§ 15 u. (* 1) Klager over et program skal indgives til den TV
2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, inden 4 uger efter, at
programmet er udsendt.
§ 15 v. TV 2's andel af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere indgår i en særlig fond, der benævnes TV 2-fonden og
administreres af den centrale bestyrelse, jf. § 15 æ, stk. 1.
Stk. 2. I fonden indgår desuden overskud ved reklamering i TV 2.
Kommunikationsministeren fastsætter for et eller flere år ad gangen med
tilslutning fra Folketingets finansudvalg den andel af TV
2-reklameaktieselskabets overskud, som skal indbetales til TV 2-fonden.
§ 15 w. TV 2's samlede virksomhed finansieres ved beløb, der
overføres fra TV 2-fonden i overensstemmelse med de af
kommunikationsministeren fastsatte rammebudgetter, og gennem indtægter ved
salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.
Stk. 2. Til sikring af de nødvendige midler til driften af TV
2-virksomheden stilles en statsgaranti, hvis størrelse fastsættes af
kommunikationsministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Stk. 3. I det omfang den samlede programvirksomhed ikke kan
gennemføres for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, kan den centrale
bestyrelse med godkendelse af kommunikationsministeren trække på
statsgarantien.
Stk. 4. TV 2-virksomheden kan optage lån til finansiering af
virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere
bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag
samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget
til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår
end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
§ 15 x. Kommunikationsministeren opretter et aktieselskab, som på
forretningsmæssigt grundlag skal formidle reklameindslag i TV 2.
Aktieselskabets kapital tegnes af staten. Kommunikationsministeren skal
godkende aktieselskabets vedtægter og ændringer heraf.
Stk. 2. For aktieselskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber
med de ændringer, der følger af denne lov. Rigsrevisionen har adgang til at
gennemgå aktieselskabets regnskab. Ved gennemgangen påses navnlig, at
regnskabet er undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i
overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 3. Aktieselskabet må ikke påbegynde virksomhed, der ikke er
henlagt til selskabet ved denne lov, uden godkendelse af
kommunikationsministeren med tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg.
Stk. 4. Reklameselskabet kan optage lån til finansiering af
virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere
bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag
samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget
til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår
end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
§ 15 y. Aktieselskabet skal til TV 2-virksomheden levere
reklameprogrammer. Aktieselskabet påser, at regler om reklamer i TV 2 efter
kapitel 3 a overholdes.
§ 15 z. Den del af aktieselskabets akkumulerede overskud, der ikke
overføres til TV 2-fonden, kan af kommunikationsministeren med tilslutning
fra Folketingets finansudvalg anvendes til tilbagebetaling af tidligere
udløst statsgaranti eller til kulturelle formål.
Kapitel 2 c
Afgifter for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere
§ 15 æ. Størrelsen af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kommunikationsministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og indgår efter
kommunikationsministerens nærmere bestemmelse i Radiofonden og TV 2-fonden,
jf. § 14 og § 15 v.
Stk. 2. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør m.v. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kommunikationsministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører.
Stk. 3. Efter regler, der fastsættes af kommunikationsministeren,
påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give
Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der
sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal
efter regler fastsat af ministeren give Danmarks Radio meddelelse om
stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 4. Ubetalte afgiftsbeløb efter stk. 1 kan med tillæg af
renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb
ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5. Kommunikationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 6. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som
er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 4 nævnte beløb,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Kapitel 3) (* 1)
Radionævnet
§ 16. (* 1) Klager over bestemte programmer eller programserier,
der er udsendt af Danmarks Radio, skal indgives til Danmarks Radio inden 4
uger efter, at programmet eller programserien er udsendt.
Stk. 2. Danmarks Radios afgørelse i en klagesag efter stk. 1 kan
af den, afgørelsen vedrører, indbringes for et nævn, Radionævnet, der
nedsættes af kommunikationsministeren.
Stk. 3. Radionævnet kan kun optage en sag til behandling, hvis den
er indbragt for nævnet inden 4 uger efter, at Danmarks Radios afgørelse er
meddelt den pågældende.
§ 17. (* 1) Radionævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af
kommunikationsministeren for 4 år ad gangen. Et af medlemmerne skal opfylde
de almindelige betingelser for at kunne udnævnes til landsdommer.
Stk. 2. Ministeren udnævner blandt medlemmerne nævnets formand.
Stk. 3. Ministeren fastsætter Radionævnets forretningsorden.
Stk. 4. Udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af Statskassen.
§ 18. (* 1) Radionævnet kan pålægge Danmarks Radio at berigtige
fejlagtige oplysninger om faktiske forhold, der er udsendt af Danmarks Radio,
og kan træffe afgørelse om berigtigelsens indhold, form og plads.
Radionævnets afgørelser herom kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Radionævnet kan ikke i øvrigt træffe afgørelser, der er bindende
for Danmarks Radio, men kan alene fremsætte sin opfattelse af sagen.
Stk. 2. Radionævnets udtalelser offentliggøres, og nævnet kan i
det enkelte tilfælde pålægge Danmarks Radio at give meddelelse om den af
nævnet afgivne udtalelse i sine udsendelser og kan bestemme, på hvilken måde
og i hvilken form dette skal ske.
§ 19. (* 1) §§ 16-18 gælder tilsvarende med hensyn til afgørelser
truffet af andre end Danmarks Radio i overensstemmelse med en i henhold til §
15 indgået aftale.
§ 19 a. (* 1) Bestemmelserne i §§ 16-18 finder tilsvarende
anvendelse på afgørelser i klagesager, der er truffet af den TV 2-virksomhed,
der er programansvarlig efter kapitel 2 b.
Kapitel 3 a
Reklamer og tilskud til programmer
§ 19 b. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne,
således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære
udsendelser.
Stk. 2. I fjernsyn må reklamer kun sendes i blokke, som skal
placeres mellem udsendelserne.
Stk. 3. Inden for lokal radiovirksomhed kan reklamer placeres
overalt i sendefladen.
Stk. 4. Reklameudsendelser må ikke udgøre mere end:
1) I TV 2 20 minutter daglig beregnet som et årligt gennemsnit.
Reklametiden kan ikke overstige 27 minutter pr. dag. Der må maksimalt
udsendes 5 reklameblokke pr. dag.
2) Inden for lokal fjernsynsvirksomhed 10 pct. af den del af hver
tilladelseshavers daglige sendetid, der anvendes til udsendelser af
egenproduktion eller udsendelser, som har tilknytning til det lokale område.
Hver tilladelseshaver må dog maksimalt udsende een reklameblok af maksimalt 5
minutters varighed pr. dag.
3) Inden for lokal radiovirksomhed 10 pct. af den daglige sendetid.
§ 19 c. Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus
og tobak.
Stk. 2. I fjernsyn må der endvidere ikke reklameres for økonomiske
interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
§ 19 d. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden.
§ 19 e. Kommunikationsministeren nedsætter et nævn vedrørende
reklame i radio og fjernsyn (Radio- og TV-Reklamenævnet).
Stk. 2. Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i
radio og fjernsyn.
Stk. 3. Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i
sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold. Nævnet kan påtale
overtrædelser af reglerne og kan pålægge indehaveren af en tilladelse til
lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed eller TV 2-reklameaktieselskabet at
offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken
form dette skal ske.
Stk. 4. (* 1) Nævnet kan pålægge indehaveren af en tilladelse til
lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed eller TV 2-reklameaktieselskabet at
berigtige fejlagtige oplysninger om faktiske forhold, der er udsendt i
reklameindslag. Bestemmelsen i § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. stk. 3 og 4,
skal indgives til nævnet inden 4 uger efter, at indslaget er udsendt.
Stk. 6. Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af ministeren
for 4 år ad gangen.
Stk. 7. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
sammmensætning og virksomhed.
§ 19 f. Tilskud til programmer efter § 6, stk. 2, § 15 a, stk. 5,
og § 15 k, stk. 3, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud
til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer fra en fysisk eller
juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller
produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med
henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter
eller produkter.
Stk. 2. Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1,
skal klart kunne identificeres, ved at tilskudsgiverens navn eller mærke
(logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge
steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet.
Stk. 3. Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der
ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på en
sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsvirksomhedens ansvar og
redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra Danmarks Radio, TV 2 og det i § 15 h omhandlede udvalg nærmere
regler om tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil
der ydes tilskud, samt for så vidt angår lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan
indgå i programvirksomheden.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
§ 20. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om, at
Danmarks Radio mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille
optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed
oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved
oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af Statskassen.
§ 21. (Ophævet)
§ 22. Med bøde straffes den, der
1) spreder lyd- eller billedprogrammer, der er bestemt til modtagelse af
almenheden, ved hjælp af radioanlæg i strid med § 1,
2) fordeler lyd- eller billedprogrammer til lokaler, som anvendes til
privat beboelse, ved hjælp af fællesantenneanlæg eller andre kabelanlæg i
strid med § 3 eller § 3 a,
3) (* 1) tilsidesætter en afgørelse om berigtigelse, jf. § 15 g eller § 19
e, stk. 4, eller
4) overtræder § 3 b, § 15 c, § 15 d eller § 15 æ, stk. 3.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 15 a, stk. 6, §
15 j, § 15 æ, stk. 5, § 19 d og § 19 f, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 23. (* 1) Danmarks Radio er erstatningsansvarlig for skade, der
retsstridigt forvoldes ved institutionens radiofoni- og fjernsynsudsendelser.
Ansvaret gælder dog ikke for skade forvoldt ved transmission af offentlige
møder eller af aktuelle begivenheder, medmindre skaden er forvoldt i
tjenesten af en ansat i Danmarks Radio.
Stk. 2. Erstatning, som Danmarks Radio har måttet udrede efter
stk. 1, kan kræves betalt af skadevolderen i det omfang, det findes rimeligt
under hensyn til handlingens beskaffenhed, skadevolderens stilling og
omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. Skadevolderens erstatningsansvar over for skadelidte kan
nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de i
stk. 2 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse. Erstatning, som
skadevolderen har måttet udrede, kan kræves betalt af Danmarks Radio i det
omfang, ansvaret endeligt skal påhvile institutionen efter stk. 2.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
skade, der retsstridigt forvoldes ved radiofoni- og fjernsynsudsendelser fra
andre institutioner, selskaber m.v. end Danmarks Radio, jf. § 15, stk. 2.
§ 23 a. (* 1) Bestemmelserne i § 23, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse på spørgsmål om erstatningsansvar for TV 2, henholdsvis for det
aktieselskab, der er nævnt i § 15 x.
§ 23 b. (* 1) TV 2 kan ikke pålægges straf eller
erstatningsansvar for den reklamevirksomhed, der drives af det aktieselskab,
som er nævnt i § 15 x.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. april 1974.
Stk. 2. Lov nr. 215 af 11. juni 1959 om radiospredning og lov nr.
413 af 18. december 1968 om fællesantenneanlæg m.v. ophæves.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 25. (Ophævet)
§ 26. (Ophævet) Lov nr. 743 af 14. november 1990 om visse forhold
på telekommunikationsområdet indeholder følgende bestemmelse:
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende. Lov nr. 771 af 21. november 1990 om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed (Flerårig fastsættelse af licens m.v.) indeholder
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Lov nr. 348 af 6. juni 1991,
medieansvarsloven, indeholder følgende bestemmelser:
§ 55. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 57. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 339 af af 22. maj 1990, som ændret ved lov nr. 743 af
14. november 1990 og lov nr. 771 af 21. november 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 2, udgår: »og §§ 16-18«, og efter
stk. 2 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 3. Danmarks Radios afgørelser i sager om god presseskik
og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i
medieansvarslovens kapitel 5-7.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 15 g ophæves.
3. I § 15 i udgår: », § 15 g«.
4. § 15 u affattes således:
»I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af
den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for
Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«
5. Kapitel 3 ophæves.
6. § 19 e, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse
i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i
reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede
til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres
rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge indehaveren af en tilladelse
til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed eller TV 2-reklameaktieselskabet
at udsende et genmæle og kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og
plads.«
7. I § 22, stk. 1, nr. 3, udgår: »§ 15 g eller«.
8. §§ 23-23 b ophæves. Lov nr. 353 af 6. juni 1991 om
ophævelse af lov om Lokalradiofonden m.v. indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991. Lov nr. 380 af 6.
juni 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af
offentlige fordringer (Lønindeholdelse m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 33
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også
anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.
Kommunikationsministeren, Generaldirektoratet for P&T, den 27.
november 1991
Torben Rechendorff
/ Liselotte Heslet Sestoft
Officielle noter
(* 1) De markerede bestemmelser er med virkning fra 1. januar 1992 ændret
eller ophævet. Der henvises til gengivelsen af §§ 55 og 57 i lov nr. 348 af
6. juni 1991, medieansvarsloven.
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED Retsinformation · 10. april 1995
- 1985 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (LOKAL RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED I GRØNLAND Retsinformation · 25. april 1995
- Forslag til Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift) Retsinformation · 31. oktober 2002
- Forslag til Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.) Retsinformation · 10. november 2000