Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION M.V. (OMLÆGNING AF ÆGTEFÆLLEPENSIONSORDNINGEN M.V.)

1991/1 LSF 152Lovforslag som fremsatFolketinget21. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af

5. januar 1988 og § 3 i lov nr. 891 af 21. december 1991, som ændret ved lov

nr. 267 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:

»§ 3«.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og

som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a

eller § 15, stk. 1«.

3. I § 2, stk. 3 , udgår »uanset bestemmelsen i § 4,

stk. 1«.

4. Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 2 a. Lønmodtagere og nyuddannede, som er ledige, omfattes

af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter

lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes

ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager kursusgodtgørelse efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, af ordningen.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær på

grund af sygdom, barsel eller adoption, hvis de er berettiget til dagpenge

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som

ville være omfattet af stk. 1, hvis sygdom, barsel eller adoption ikke havde

foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under

kursusdeltagelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis de modtager løn

fra en arbejdsgiver eller kursusgodtgørelse fra en arbejdsløshedskasse.

Stk. 4. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i

stk. 1-3 fastsættes af arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

5. § 4 ophæves.

6. I § 4 a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk.

Læs alt

3« til: »§ 15, stk. 1«.

7. § 4 a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et

fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«

8. Kapitel III affattes således:

»Kapitel III

Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.

år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.

marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982

erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

---------------------------------------------------------------------

Årlig

Født i pension pr.

anciennitetsår

--------------------------------------------------------------------~

April 1898 ....................... 600,00 kr.

- 1899 ....................... 312,00 kr.

- 1900 ....................... 216,00 kr.

- 1901 ....................... 168,00 kr.

- 1902 ....................... 139,20 kr.

- 1903 ....................... 120,00 kr.

- 1904 ....................... 111,43 kr.

- 1905 ....................... 105,00 kr.

Oktober 1905-april 1917 .......... 108,00 kr.

April 1918 ....................... 109,71 kr.

- 1919 ....................... 111,82 kr.

- 1920 ....................... 113,74 kr.

- 1921 ....................... 115,50 kr.

- 1922 ....................... 117,12 kr.

- 1923 ....................... 118,62 kr.

- 1924 ....................... 120,00 kr.

- 1925 ....................... 119,14 kr.

- 1926 ....................... 118,34 kr.

- 1927 ....................... 117,60 kr.

- 1928 ....................... 116,90 kr.

- 1929 ....................... 116,25 kr.

- 1930 ....................... 115,64 kr.

- 1931 ....................... 115,06 kr.

- 1932 ....................... 114,51 kr.

- 1933 ....................... 111,33 kr.

- 1934 ....................... 108,32 kr.

- 1935 ....................... 105,47 kr.

- 1936 ....................... 102,77 kr.

- 1937 og senere ............. 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april

1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års

anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og

med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra

den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås

anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet

til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det

fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå

pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som

indbetalt efter den 1. juli 1992.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er

betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den

1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396

kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb

på 324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en

pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9

måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag

godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992, ydes en

årlig pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396 kr.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra

den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre

pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten

for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler

til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension

afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år kan der for tiden inden anmodningens

indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der

ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5

pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte

70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling

af tillægspension.

9. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som

dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

engangsbeløb.Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem

ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det

afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere

udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år.

Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til.

Stk. 4. Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der

er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller

senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år een gang den

pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det

eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 4.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende

ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1.

juli 1925-30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et

engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes

62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd

og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født

senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension,

som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer

født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt,

således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke

beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes

eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den

forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 4.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør

den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb,

jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930

eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales

der ved den efterlevendes 62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der

svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller

halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være

berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de

indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt

fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.

5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der

overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel III).

Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved

beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på

grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse

af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld

pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og

bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil

gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men

genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel

III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse

med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13

sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og

udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af

egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med

Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af

kapitaliseringsværdier.«

10. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et

fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales

der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet

bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad

uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme

størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med

finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder

nærmere regler om

1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er

afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen

for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos

flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.«

11. § 16 ophæves.

12. I § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til

§ 8« til: »pensionsret«.

13. I § 17 a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter §

15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter §

15, stk. 1.«

14. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5, og § 32, stk. 1,

ændres »forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet«, og

»rådet« ændres til: »tilsynet«.

15. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

16. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. §

25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der

ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf en skal

repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, en

skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og en skal

repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor

en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der

ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark.«

17. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand

og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og

som udpeges således, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.«

18. Efter § 25 indsættes som ny § 25 a:

» § 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt

muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene

køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv

sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem

af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

19. § 26, stk. 4, litra d, 1. pkt., affattes således:

»i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål

at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til

pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er

omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.«

20. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«

til: »§ 15, stk. 1, og § 19, stk. 2«.

21. I § 30, stk. 2 , ændres

»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114

af 17. februar 1989, som ændret ved § 11 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 og

lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For lønmodtagere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede,

indbetales der enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens

omfang.

Stk. 4. Ved beregningen af lønmodtagerbidraget, herunder

fastsættelsen af timegrænser for opkrævningen af de forholdsmæssige bidrag,

finder regler fastsat af arbejdsministeren for beregning af bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 3, i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

2. § 4 b, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For lønmodtagere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede,

betales der enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag.

Stk. 4. Ved beregningen af lønmodtagerbidraget, herunder

fastsættelsen af timegrænser for opkrævning af de forholdsmæssige bidrag,

finder regler fastsat af arbejdsministeren for beregning af bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 3, i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1992. § 1, nr. 4, træder dog først i

kraft, når den fornødne følgelovgivning er gennemført, dog tidligst den 1.

januar 1993. Arbejdsministeren drager omsorg for, at tidspunktet for

ikrafttræden heraf bekendtgøres i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af

5. januar 1988 som ændret ved lov nr. 267 af 2. maj 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:

»§ 3«.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og

som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a

eller § 15, stk. 1«.

3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4,

stk. 1«.

4. § 4 ophæves.

5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3«

til: »§ 15, stk. 1«.

6. § 4a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et

fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.

7. Kapitel III affattes således:

»Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.

år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.

marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982

erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

---------------------------------------------------------------------

Årlig

Født i pension pr.

anciennitetsår

--------------------------------------------------------------------~

April 1898 .................. 600,00 kr.

- 1899 .................. 312,00 kr.

- 1900 .................. 216,00 kr.

- 1901 .................. 168,00 kr.

- 1902 .................. 139,20 kr.

- 1903 .................. 120,00 kr.

- 1904 .................. 111,43 kr.

- 1905 .................. 105,00 kr.

Oktober 1905-april 1917 ..... 108,00 kr.

April 1918 .................. 109,71 kr.

- 1919 .................. 111,82 kr.

- 1920 .................. 113,74 kr.

- 1921 .................. 115,50 kr.

- 1922 .................. 117,12 kr.

- 1923 .................. 118,62 kr.

- 1924 .................. 120,00 kr.

- 1925 .................. 119,14 kr.

- 1926 .................. 118,34 kr.

- 1927 .................. 117,60 kr.

- 1928 .................. 116,90 kr.

- 1929 .................. 116,25 kr.

- 1930 .................. 115,64 kr.

- 1931 .................. 115,06 kr.

- 1932 .................. 114,51 kr.

- 1933 .................. 111,33 kr.

- 1934 .................. 108,32 kr.

- 1935 .................. 105,47 kr.

- 1936 .................. 102,77 kr.

- 1937 og senere ........ 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april

1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års

anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og

med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra

den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås

anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet

til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det

fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå

pension som angivet i § 8, stk. 2.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er

betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en

årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales

før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der

indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension

svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders

bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag

godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra

den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre

pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten

for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler

til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension

afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens

indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der

ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5

pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte

70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling

af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a

eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.

8. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. marts 1925 eller senere, og som

dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det

afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere

udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den pågældendes 67. år.

Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen ægtefælle, udbetales

eengangsbeløbet til den person, der på tidspunktet for dødsfaldet samlevede

med afdøde i et ægteskabslignende forhold, såfremt samlivet har bestået i de

sidste 2 år før dødsfaldet.

Stk. 5. Efterlader afdøde sig en fraskilt ægtefælle, med hvem

ægteskabet har varet i mindst 5 år, og overfor hvem afdøde var forpligtet til

at yde bidrag til underhold, eller en frasepareret ægtefælle samt en samlever

som nævnt i stk. 4, deles beløbet imellem ægtefællen og samleveren i forhold

til det antal påbegyndte år, som henholdsvis ægteskabet og samlivet har

bestået. Den mindste andel, som eengangsbeløbet kan udgøre er 1/3. I

tilfælde, hvor afdøde efterlader sig flere ægtefæller som nævnt i 1. pkt.,

skal eengangsbeløbet deles lige mellem ægtefællerne og samleveren. Så længe

den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles ret ikke er anmeldt over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetaling ske med frigørende virkning

til andre berettigede.

Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der

er født den 1. marts 1925 eller senere, og som dør den 1. marts 1992 eller

senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år een gang den

pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende

ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1.

marts 1925-28. februar 1941, som dør den 1. marts 1992 eller senere, et

eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes

62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd

og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født

senest den 28. februar 1931, udgør 20 pct. af den egenpension og

bonuspension, som det pågældende medlem den 1. marts 1992 har optjent ret

til. For medlemmer født i perioden 1. marts 1931 - 28. februar 1941 aftrappes

procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. marts 1941

eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes

eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den

forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, som er født senest den 28. februar 1925, og som dør

den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. marts 1930

eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. marts 1992, udbetales

der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der

svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den

egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få

udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og

bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt

fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.

5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der

overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap. III). Er

den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved

beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på

grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på

betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret

til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og

bonuspension er opnået før den 1. marts 1992, ydes pensionen efter de hidtil

gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men

genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel

III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse

med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13,

sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. En samlever, der efter § 11, stk. 4, er berettiget til et

eengangsbeløb, skal senest 3 mdr. efter dødsfaldet anmode om udbetaling af

beløbet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og

udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13, samt beregning af

egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med

Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af

kapitaliseringsværdier.«.

9. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et

fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales

der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet

bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad

uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme

størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med

finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder

nærmere regler om:

1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er

afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen

for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos

flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.«.

10. § 16 ophæves.

11. I § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til

§ 8« til: »pensionsret«.

12. I § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15,

stk. 1.«

13. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5 og § 32, stk. 1, ændres

»forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og

»rådet« ændres til: »tilsynet«.

14. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren

således, jf. § 25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der

ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.«

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren

således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal

repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed,

een skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal

repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor

een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der

ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark.'

16. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand

og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsenskabets medlemmer, og som

udpeges således af arbejdsministeren, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.«

17. Efter § 25 indsættes ny § 25 a:

» § 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt

muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles een mere af det ene

køn end af det andet. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der

skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

18. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«

til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.

19. I § 30, stk. 2 , ændres

»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Folketingstidende 1963-64, sp. 1820, 1989, 3315 og 3416, tillæg A, sp. 573,

tillæg B, sp. 269 og 373, tillæg C, sp. 197) er senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 som ændret ved lov nr. 267 af 2.

maj 1990. Ægtefællepensionsdelen er ændret lov nr. 159 af 12. april 1978

(Folketidende 1977-78, sp. 4890, 5737, 7902 og 8065, tillæg A, sp. 573,

tillæg B, sp. 585).

Tillægspensionsordningen blev oprettet ved lov i 1964 og indeholder dels

en egenpensionsordning dels en ægtefællepensionsordning (oprindeligt en

enkepensionsordning).

Efter de nuværende regler ydes ægtefællepensionen på betingelse af, at den

efterlevende ægtefælle er fyldt 62 år, at ægteskabet har varet i mindst 10 år

samt at afdøde havde opnået mindst 10 års anciennitet i

tillægspensionsordningen. Ægtefællepensionen udgør det halve af den pension,

som afdøde fik udbetalt eller fra det fyldte 67. år ville være berettiget til

at få udbetalt. Hvis den efterlevende ægtefælle selv ved 67-året får ret til

ATP-pension, kan han/hun kun få den største af pensionerne.

I de senere år har ATP's ægtefællepensionsordning været udsat for en del

kritik gående på, at den løbende ægtefællepension er lille, at udbetalingen

ofte kommer lang tid efter dødsfaldet, og at der ikke kommer noget til

udbetaling, hvis der efterlades en ægtefælle, der ikke opfylder de nuværende

stramme betingelser for at modtage ægtefællepension. Regeringen foreslår

derfor ægtefællepensionsordningen ændret.

De ændringer, som regeringen nu foreslår, svarer for så vidt angår

eengangsydelser til ægtefæller og visse andre ændringer af loven i hovedtræk

til, hvad der blev foreslået i lovforslag L 186, som blev fremsat 2. maj 1991

(Folketingets Forhandlinger 1990-91, sp. 5266 og sp. 5626), men med nogle

justeringer. Justeringerne er kommet til i sommerens løb på baggrund af

behandlingen af L 186 og behandlingen i arbejdsmarkedsudvalget. Endvidere har

ægtefællepensionsproblemerne været drøftet på et møde med deltagelse af

arbejdsmarkedsudvalget og ATP's ledelse samt arbejdsministeren.

Der er i store træk tale om justeringer på 2 områder:

For det første foreslås den berettigede personkreds udvidet på 3 punkter:

- kravet til ægteskabets varighed bortfalder,

- samlevere foreslås gjort berettigede på linje med ægtefæller og

- børn under 18 år foreslås gjort berettigede til et eengangsbeløb.

For det andet foreslås beregningen af ydelsen forenklet på forskellige

måder.

Ægtefællepensionsordningen foreslås herefter ændret efter følgende

hovedretningslinier for medlemmer, der ikke er fyldt 67 år og som dør 1.

marts 1992 eller senere:

1. De nuværende stramme betingelser for at oppebære ægtefællepension

ophæves eller lempes meget væsentligt, og kravet til ægteskabets varighed

bortfalder helt.

2. Ægtefællepensionen udbetales altid som et eengangsbeløb.

3. Engangsbeløbet beregnes som en procentdel af den egenpension (inklusive

bonuspension), afdøde var berettiget til ved dødsfaldet på grundlag af de

indbetalte bidrag. Det betyder, at jo ældre afdøde var og jo længere tid, der

er betalt ATP-bidrag, jo større ydelse vil engangsbeløbet også blive beregnet

på grundlag af. Som en ændring i forhold til L 186 forudsættes den

efterlevende beregningsmæssigt at være jævnaldrende med afdøde, dvs. at man

ikke behøver oplysninger om den efterlevendes alder. Pensionsydelsen

forudsættes udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra det 67. år.

Der anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

4. Udbetalingen finder altid sted ved dødsfaldet. Der er altså ikke

længere tale om, at efterlevende ægtefæller, der endnu ikke er fyldt 62 år,

skal vente til det fyldte 62. år.

I forhold til L 186 foreslås det altså, at man opgiver den særlige 62 års

grænse, som nærmest var historisk betinget. Det vil endvidere sige, at

kapitalværdien beregnes efter aktuarmæssige principper og således at

sumydelsen svarer til værdien på dødsfaldstidspunktet af den pension, der vil

komme til udbetaling til en 67-årigs jævnaldrende ægtefælle. Hvis der blev

udbetalt det samme beløb i kroner, ville der være tale om en begunstigelse af

de yngre efterladte (overførsel af midler fra de ældre til de yngre), og

ordningen ville ikke kunne holdes indenfor de gældende økonomiske rammer.

5. Den nuværende ægtefællepensionsordning koster ca. 12 pct. af

ATP-bidragene. Det er regeringens opfattelse, at de nye eengangsbeløb efter

kap. IV bør holdes indenfor de samme økonomiske rammer.

Ophævelsen af de nuværende stramme betingelser for at oppebære

ægtefællepension, navnlig samordningsreglen, er imidlertid meget

kapitalkrævende. Derfor foreslås det på baggrund af ATP's beregninger, at den

ægtefællepension, som danner grundlag for det kapitaliserede beløb, beregnes

som 30 pct. af afdødes egenpension i stedet for de nuværende 50 pct. Der

lægges med andre ord afgørende vægt på at bevare værdien af egenpensionen,

som er ATP's absolutte hovedformål.

Ved fastsættelsen af procentsatsen til 30 pct., er der taget hensyn til

merudgiften ved at medtage børn og samlevere sammenholdt med, at

kapitaliseringsværdien nu beregnes ud fra det 67. år.

6. Personer på 62 år og derover har dog en berettiget forventning om en

ægtefællepension beregnet på grundlag af de hidtidige 50 pct. Det samme

gælder - men i aftagende grad - de aldersklasser, der i dag er nogle år yngre

end 62 år.

Der foreslås derfor en overgangsordning for disse grupper i form af et

supplerende eengangsbeløb, ydet under de hidtidige betingelser, som bringer

de pågældende op på et kapitaliseret beløb nogenlunde svarende til en

ægtefællepension på 50 pct. af egenpensionen. Beløbet aftrappes for medlemmer

under 62 år, for helt at bortfalde for medlemmer der 1. marts 1992 ikke er

fyldt 52 år.

7. En ægtefællepensionsordning efter de ovennævnte principper vil dels i

videst muligt omfang fjerne den nuværende utilfredshed med

ægtefællepensionsordningen, dels vil den, inden for de relativt beskedne

rammer, der er afsat til dette formål, kunne give et ikke ubetydeligt

eengangsbeløb til den efterlevende, som de pågældende vil have større glæde

af end et beskedent årligt pensionsbeløb.

Ved et pensionsniveau på 30 pct., jf. foran pkt. 5, vil der i dag kunne

blive tale om udbetaling af godt 28.000 kr. til den efterlevende efter en

67-årig, en efterlevende efter en 62-årig vil få godt 25.000, medens den

efterlevende efter en 52-årig vil få godt 18.000 kr. Hertil kommer værdien af

overgangsordningen for de personer, som efter de gamle betingelser ville være

berettigede til en ægtefællepension på 50 pct.

Endvidere foreslås det, at bestemmelserne om timegrænser og ATP-bidragets

størrelse udgår af loven og erstattes af et årsbidrag.

Endelig foreslås det, at de bestemmelser, der fremgår af Statsministeriets

lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved

besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning og som

allerede i dag gælder for ATP, fremgår direkte af ATP-loven. Der henvises

herom til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Omlægningen af ægtefællepensionsordningen får aktuarmæssige og

administrative konsekvenser for ATP.

Omlægning fra en løbende ægtefællepensionsordning til udbetaling af

eengangsbeløb får økonomiske konsekvenser for udbetaling af ydelser efter lov

om social pension. I beregning af grundbeløb til førtidspensioner vil

afkastet af eengangsbeløbet indgå. I indtægtsgrundlaget for beregning af

tillæg til førtids- og folkepensionister, og ved tilkendelse af behovsbestemt

pension, skal medregnes det forventede afkast af beløbet.

Ud fra en samlet bedømmelse vil omlægningen have beskedne konsekvenser for

udgifterne til indtægtsafhængige førtids- og folkepensionister. En egentlig

opgørelse er ikke mulig, men omlægningen skønnes at medføre moderate

mindreudgifter til grundbeløb til førtidspensionister og tilsvarende

merudgifter til pensionstillæg og personlige tillæg for såvel

førtidspensionister som folkepensionister.

Omlægningen vil endvidere medføre en forenkling af opgørelsen af

indtægtsgrundlaget ved pensionsberegningen, idet løbende ATP-ydelser ikke

længere skal fradrages i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb til

førtidspensionister. Denne forenkling indebærer en administrativ lettelse.

Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, anses Arbejdsmarkedets

Tillægspension som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Omlægningen

fra løbende udbetalinger til eengangsbeløb medfører, at

pensionsbeskatningsloven skal tilpasses omlægningen af

ægtefællepensionsordningen.

Der henvises til det af skatteministeren samtidigt fremsatte lovforslag

om, at alle eengangsudbetalinger pålægges en ensartet afgift på 40 pct. I

skatteministerens lovforslag er der redegjort for de skattemæssige

konsekvenser af omlægning af ATP's ægtefællepension.

Forslaget om indførelse af årsbidrag vil, afhængig af de timegrænser som

måtte blive fastsat, indebære, at der skal betales fuldt ATP-bidrag for flere

lønmodtagere, end det er tilfældet i dag, og tilsvarende større udgifter

efter andre ordninger, der beregnes ud fra ATP-bidrag.

Kommunaløkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke umiddelbart øgede udgifter for kommunerne eller

amterne, men også for dem vil de timegrænser, som måtte blive fastsat, kunne

indebære, at der skal betales fuldt ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end

det er tilfældet i dag, og tilsvarende større udgifter efter andre ordninger,

der beregnes ud fra ATP-bidrag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 2

Ændringen er dels redaktionel, dels et udtryk for, at der stadig må være

et krav om en forudgående bidragsindbetaling af en vis størrelse.

Til nr. 4

§ 4 kan ophæves, idet litra a kun har teknisk interesse og litra b og c er

dækket af lovforslagets § 15.

Til nr. 5

Ændringen er en følge af, at § 19, stk. 3, ophæves.

Til nr. 6

§ 4a, stk. 4, i den gældende lov er flyttet til forslagets § 10.

Til nr. 7

Lovens pensionsafsnit er senest blevet ajourført med pensionssatserne fra

1972. Det foreslås derfor nu at revidere afsnittet, dels med de seneste

satser, dels med de siden 1982 gældende beregningsregler, jf.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987.

Til § 5

Reglen i stk. 2, i den gældende lov, om at fuld tillægspension udgør

4.008 kr., har ingen praktisk betydning og kan ophæves, jf. dog

bemærkningerne til forslagets § 10.

Til § 6

Af § 6 fremgår reglerne for beregning af pension for så vidt angår den

anciennitet, der er erhvervet før 1. januar 1982. Ancienniteten beregnes

efter reglerne i § 7.

For medlemmer indtrådt i ATP-ordningen før den 1. april 1965 gælder

pensionsskalaen i stk. 1, med den særlige begunstigelse af de ældste

medlemmer. For de medlemmer, der er indtrådt den 1. april 1965 eller senere,

beregnes pensionen med 60 kr. om året pr. års anciennitet erhvervet før 1.

oktober 1972 og 100 kr. om året for tiden derefter, men inden 1. januar 1982.

Til § 7

Reglerne for beregning af anciennitet på grundlag af bidrag indbetalt før

1. januar 1982 fremgår af § 7. Et års anciennitet opnås ved indbetaling af 11

måneders bidrag før det fyldte 60. år og af 9 måneders bidrag efter dette

tidspunkt. Overskydende bidrag godskrives i bidragsår, hvor der ikke er

opnået fuld anciennitet.

Til § 8

For tiden efter 1. januar 1982 beregnes pensionen direkte på grundlag af

de indbetalte bidrag. Der er herved alene sket en teknisk forenkling af

pensionsberegningen, idet der erhverves samme pension pr. bidragskrone efter

1. januar 1982, som hidtil havde været gældende for medlemmer indtrådt i

ordningen den 1. april 1965 eller senere.

Til § 9

Forslaget omhandler udbetalingsreglerne, som foreslås ændret på 2

punkter:

a) Efter forslaget træder pensionsretten i kraft den 1. i måneden efter

det fyldte 67. år og ikke som nu på fødselsdagen. Der tilsigtes herved en

forenkling af reglerne, der i øvrigt kommer til at svare til reglerne for

folkepension.

b) Efter de nugældende regler i § 9 kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde

tillægspension kan udbetales for længere perioder ad gangen end den normale

månedsvise udbetaling. Reglen virker på den måde, at hele ydelsen (dvs.

pension med tillæg af bonus) udbetales årsvis, når pensionsbeløbet isoleret

set ligger under den fastsatte grænse, p.t. 1.080 kr. om året. Er

pensionsbeløbet på 1.080 kr. eller derover, udbetales ydelsen månedsvis. På

grund af pensionsbeløbenes varierende størrelse vil pensionister med samme

ydelser (pension og bonus) kunne have forskellige udbetalingsterminer.

Forslaget tager sigte på en forenkling, således at det er størrelsen af

den samlede ydelse (pension og bonus), der er afgørende for, om der skal ske

udbetaling for længere perioder ad gangen.

Forslaget giver endvidere bestyrelsen mulighed for at lade ydelser af

ringe størrelse udbetale som kapitaliserede eengangsbeløb. Bestyrelsen

fastlægger beløbsgrænserne både for årsvis udbetaling og for udbetaling af

kapitaliserede beløb.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4 a, stk. 4. Det foreslås, at

arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan fastsætte regler om beregning og udbetaling af

tillægspension, herunder fuld tillægspension for andre end § 4 a medlemmer.

Til nr. 8

Til § 11

Det foreslås at ophæve den nuværende aldersgrænse om, at den efterlevende

ægtefælle skal være fyldt 62 år. Også yngre efterladte vil for fremtiden

kunne modtage eengangsbeløb.

Det foreslås endvidere at ophæve anciennitetskravet på 10 år. Også

bidragsindbetalinger i en kortere periode vil altså kunne danne grundlag for

ægtefællepension.

Det foreslås helt at slette kravet om ægteskabets varighed. Dette svarer

bedst til den familie- og arveretlige lovgivning.

Reglen, om at den efterladte ægtefælle kun var berettiget til enten

egenpension eller ægtefællepension, har været oplevet som særligt uretfærdig

og foreslås derfor ophævet.

Det foreslås i stk. 2, at beregningen af kapitalbeløbet regnes fra

det 67. år i stedet for det 62. år. Det medfører en vis forenkling og herved

bliver det muligt at rumme udgiften til børn og samlevere indenfor den

samlede økonomiske ramme på 12 pct.

Endvidere ændres forudsætningen om, at ydelsen er afhængig af den

efterlevendes alder. Beregningsteknisk forudsættes det altså, at de to

personer er jævnaldrende, uanset om den efterlevende faktisk er fx 3 år ældre

eller 20 år yngre.

Der er dog fortsat tale om en kapitalisering af en pension til den

efterladte. Derfor sker beregning under forudsætning af, at den

»jævnaldrende« efterladte har en bestemt restlevetid, der er ens

for mænd og kvinder, efter det 67. år. Der er også fortsat tale om

»opsat pension« og ikke om »aktuel pension«.

I fremsættelsestalen vedrørende lovforslag nr. L 186 om ændring af

ATP-loven (Folketingets Forhandlinger 1990-91, sp. 5266) tilkendegav

arbejdsministeren, at regeringen er positiv overfor tanken om, at ydelserne

ved dødsfald også skal kunne udbetales til en efterlevende samlever. En sådan

regel blev ikke medtaget i lovforslaget, fordi reglens udformning rejste

lovtekniske vanskeligheder og derfor krævede længere tids overvejelser. Der

er nu medtaget et forslag om udbetaling af ydelser (eengangsbeløb) til

efterlevende samlevere.

Det foreslås i stk. 4, at den person, som har levet sammen med

afdøde i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet, har

ret til at modtage det foreslåede eengangsbeløb. Det gælder dog ikke, såfremt

afdøde efterlader sig en ægtefælle. Den omstændighed, at afdøde ikke levede

sammen med ægtefællen, har ingen betydning, jf. dog stk. 5 vedrørende

separerede og fraskilte ægtefæller.

Den efterlevende samlever må i almindelighed dokumentere at have levet

sammen med afdøde på fælles bopæl i perioden på mindst 2 år. Når et

krav om »fælles bopæl« imidlertid ikke udtrykkeligt er anført i

bestemmelsen, skyldes det, at betingelserne for udbetaling af det foreslåede

eengangsbeløb efter omstændighederne kan være opfyldt, selv om samlivet ikke

i hele perioden har været på fælles bopæl. Der tænkes herved på den

situation, hvor afdøde og den efterlevende samlever i en del af perioden har

været forhindret i at leve sammen på fælles bopæl på grund af aftjening af

værnepligt, udstationering eller lignende.

Bestemmelsen medfører, at beløbet ikke kan udbetales til en person, som

afdøde måtte have samlevet med i mindst 2 år i et samlivsforhold, som er

ophørt på tidspunktet for dødsfaldet.

Kravet om »ægteskabslignende forhold« er opstillet for at

udelukke, at personer, som efter reglerne i ægteskabsloven m.v. ikke har

mulighed for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab, kan modtage det

foreslåede eengangsbeløb. Bestemmelsen udelukker således fx at en søn, som i

mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har levet sammen med sin nu

afdøde moder, har krav på eengangsbeløbet.

Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at den fraseparerede ægtefælle

altid har krav på, at eengangsbeløbet deles med en efterlevende samlever, der

er omfattet af stk. 4. Den fraskilte ægtefælles ret til en del af

eengangsbeløbet er derimod afhængig af, at ægteskabet har bestået i mindst 5

år, og at afdøde ved dødsfaldet var forpligtet til at yde bidrag til

ægtefællens underhold. Hvis afdødes bidragspligt overfor den fraskilte

ægtefælle er ophørt ved dødsfaldet, har ægtefællen derfor ikke krav på en del

af eengangsbeløbet. I de tilfælde, hvor der er flere ægtefæller som nævnt i

1. pkt. og en samlever som nævnt i stk. 4, skal eengangsbeløbet fordeles lige

mellem de berettigede efterlevende. Er der fx 2 tidligere ægtefæller og 1

samlever, der er berettiget til eengangsbeløbet, får de hver 1/3 af

eengangsbeløbet.

Fordelingen i stk. 5 svarer stort set til fordelingsreglerne i

enkepensionslovens § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1, 3 og 6. Der er dog den

afgørende forskel, at bestemmelsen i stk. 5 ikke er kønsbestemt. Bestemmelsen

finder således fx anvendelse i tilfælde, hvor den efterlevende fraskilte

ægtefælle er en mand. Bestemmelsen omfatter også et registreret partnerskab,

der er ophørt ved separation eller skilmisse, såfremt de øvrige betingelser i

bestemmelsen er opfyldt.

Bestemmelsen om anmeldelse af den fraskilte eller den fraseparerede

ægtefælles ret til udbetaling af eengangsbeløb svarer til bestemmelsen i § 2,

stk. 8, i enkepensionsloven. Efter denne bestemmelse skal den fraskilte

hustru sikre sin ret ved anmeldelse overfor den myndighed eller institution,

der skal udrede pensionen. For de tilfælde, der ikke direkte er omfattet af

loven, finder enkepensionsloven tilsvarende anvendelse.

Til § 11 a

Det foreslås i stk. 1, at afdødes børn under 18 år bliver

berettiget til et eengangsbeløb ved dødsfaldet. I stk. 2 fastsættes

det, at beløbet for hvert barn under 18 år udgør 1 gang den pensionsret, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Til § 12

Ved omlægning af ægtefællepensionsordningen vil nogle af de lidt ældre

medlemmer blive dårligere stillet i forhold til den tidligere ordning, idet

den pensionsret, der kapitaliseres, nedsættes fra 50 pct. til 30 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til. For de ældste medlemmer svarer eengangsbeløbet efter § 11

sammen med eengangsbeløbet efter § 12 nogenlunde til den kapitaliserede værdi

af den ved omlægningen optjente ægtefællepension på 50 pct.

Til efterladte efter medlemmer, der den 1. marts 1992 er mellem 52 og 66

år, udbetales der efter forslaget et supplerende eengangsbeløb, hvis

medlemmet er død efter den 1. marts 1992.

For efterlevende efter medlemmer, der er mellem 62 og 66 år ved lovens

ikrafttræden, kapitaliseres værdien af 20 pct. af den egenpension og

bonuspension, som medlemmet havde optjent ret den 1. marts 1992.

For efterlevende efter medlemmer, der ved lovens ikrafttræden er mellem 52

og 62 år, nedtrappes beløbet, og bortfalder helt for medlemmer, der er født

den 1. marts 1941 eller senere.

Samordningsreglen i § 11, stk. 2 i de nugældende regler bevares i

overgangsordningen, hvorimod fx den eksisterende betingelse om 10 års

ægteskab for opnåelse af ægtefællepension bortfalder.

Beløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle ved

forsikringsbegivenhedens indtræden, dvs. ved dødsfaldet.

Til §§ 13, 14 og 14a

For medlemmer af ATP-ordningen, som ikke bliver omfattet af den nye

ordning i § 11 og den dertil knyttede overgangsordning i § 12, fordi de ved

lovens ikrafttræden enten var over 67 år eller var afgået ved døden, kan der

foreligge følgende 3 situationer:

a) medlemmet er 67 år ved lovens ikrafttræden og dør efter denne dato

b) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende har efter

de nuværende regler en ret til ægtefællepension ved det fyldte 62. år

c) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende ægtefælle

er på dette tidspunkt fyldt 62 år.

I situation a) og b) foreslås det, at de pågældende eller deres

efterlevende ægtefæller bevarer de hidtidige rettigheder alene med den

ændring, at ægtefællepensionen på 50 pct. af egenpensionen udbetales som et

eengangsbeløb.

I situation b) er betingelsen uændret på det punkt, at beløbet først

udbetales ved den efterlevendes 62. år.

I situation c) er den efterlevende ægtefælle begyndt at få udbetalt

løbende ægtefællepension og udbetalingen heraf fortsættes uændret. Dog vil

den foreslåede regel om kapitalisering af småbeløb i § 9 også kunne finde

anvendelse i disse tilfælde.

Efter bestemmelsen i § 14a, stk. 2, skal en samlever, der er

berettiget til eengangsbeløb efter § 11, anmode om udbetaling senest 3 mdr.

efter dødsfaldet. Baggrunden er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har

mulighed for fra Det Centrale Personregister at få oplysning om eventuelle

samlevere, og i tilfælde, hvor der samtidig er en berettiget, fraskilt

ægtefælle, må Arbejdsmarkedets Tillægspnsion have mulighed for, inden for en

rimelig tid, at kunne udbetale beløbene med frigørende virkning.

Efter § 11, stk. 3, danner medlemmets egenpension og bonuspension ved

dødsfaldet grundlag for beregning af den pensionsydelse, der skal

kapitaliseres. Egenpensionen beregnes på grundlag af de ved dødsfaldet

indbetalte bidrag. Indberetning om bidragene modtages imidlertid først i

Arbejdsmarkedets Tillægspension fra skattemyndighederne op til 11/2 år efter

dødsfaldet. Det er tanken at fastsætte regler om, at der for denne pereiode

skal kunne beregnes et bidrag på grundlag af den forudgående periodes bidrag.

Til nr. 9

Ved ATP-ordningens indførelse i 1964 blev størrelsen af bidragene fastsat

således, at en fuldt beskæftiget månedslønnet og en fuldt beskæftiget

ugelønnet på det nærmeste betalte samme årsbidrag. Månedsbidraget blev derfor

fastsat til 4 ugebidrag.

Siden 1964 er feriens længde forøget fra 3 til 5 uger, og den ugentlige

arbejdstid er i samme periode nedsat fra 45 timer til 37 timer pr. 1.

september 1990.

Ferieforlængelsen, forkortelsen af den ugentlige arbejdstid samt andre

ændringer på arbejdsmarkedet, herunder ændringer i beskæftigelsesformer og

aflønningsperioder, har medført, at visse lønmodtagere i dag får indbetalt et

mindre bidrag i forhold til andre grupper, som de i øvrigt kan sammenlignes

med. Typisk er det gået ud over de ugelønnede og de deltidsbeskæftigede.

Da det endvidere er vanskeligt for arbejdsgiverne at placere visse af de

forskellige beskæftigelsesformer og aflønningsperioder under de to nuværende

bidrag - uge- og månedsbidraget - er det ønskeligt, at der indføres en mere

fleksibel ordning. Det kan herved sikres, at der for lønmodtagere med samme

beskæftigelsesgrad indbetales bidrag af samme størrelse.

Det foreslås derfor, at der i loven - både i § 15 og i § 4 a - indføres et

årsbidrag, der ved lovens ikrafttræden udgør 2.332,80 kr. for § 15-medlemmer

og 1.166,40 kr. for § 4 a-medlemmer. De nærmere regler for timegrænser,

bidragenes størrelse for forskellige aflønningsperioder og opgørelse af

lønperiodens timetal m.v. fastsættes ved bekendtgørelse efter forhandling med

finansministeren og ATP's bestyrelse. Ændring af timegrænserne m.v. må

således ske under hensyn til statens og kommunernes muligheder for at

finansiere de heraf følgende merudgifter.

Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte størrelsen af årsbidraget

efter lovforslagets § 15, stk. 1, henlægges til bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fremgangsmåden er identisk med de regler,

der gælder i dag for ændring af det ordinære (opskrevne) ATP-bidrag.

Årsbidraget efter § 4 a udgør de ovennævnte 1.166,40 kr. og kan kun ændres

ved lov.

Det er tanken, at timegrænserne, når de fastsættes ved bekendtgørelse, vil

kunne reguleres i overensstemmelse med den nedsættelse af den normale

arbejdstid, der har fundet sted siden 1964. Målet kunne derfor være

timegrænser for de ugelønnede på 9, 18 og 27 timer. På tilsvarende måde vil

timegrænserne for lønmodtagere med andre aflønningsperioder kunne fastsættes.

Når et medlem er beskæftiget hos samme arbejdsgiver med et timetal, der

mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag, anses medlemmet for

fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand.

Det er fortsat en betingelse for bidragspligten, at der foreligger en

beskæftigelse af et vist omfang. Den foreslåede ophævelse af lovens § 4, hvor

mindstetimegrænserne er nævnt, er derfor ikke udtryk for nogen

realitetsændring på dette punkt.

Det er tanken, at der ved opdelingen af årsbidraget på lønperioder, jf.

forslaget til ny § 15, stk. 3, litra a, skal tages hensyn til, at de to

bidragstyper, uge- og månedsbidraget, ikke længere er fyldestgørende, idet

lønmodtagergrupper fx 14-dages-lønnede og timelønnede med månedsvis

lønudbetaling siden 1964 har fået et ikke uvæsentligt omfang.

Herudover vil der kunne tages højde for ferieforlængelsen fra 3 til 5

uger. Målet er, at ugebidraget fastsættes på en sådan måde, at 451/2

ugebidrag (mod hidtil 48) kommer til at svare til et fuldt årsbidrag.

Hensigten med indførelse af et årsbidrag er at give mulighed for, at

lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad får indbetalt bidrag af

tilnærmelsesvis samme størrelse. Dette skal gælde, uanset fx

aflønningsperiodens længde, om de pågældende modtager feriegodtgørelse eller

løn under ferie, om de pågældende har en svingende arbejdstid som blandt

andet holddriftsarbejdere, og uanset om de pågældende har et nedsat timetal

på grund af en ubekvem arbejdstid. Det kan derfor være nødvendigt, at der for

visse beskæftigelsesforhold fastsættes særlige regler for beregningen af det

timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen.

Til nr. 10

Bestemmelsen kom ind i 1964 for at sikre finansiering af ægtefællepension,

og er nu overflødig.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 15.

Til nr. 13

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 14

Bestemmelsen erstattes af ændringen af § 15, stk. 1.

Til nr. 15, 16 og 17

Af Statsministeriets lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem

mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning, fremgår følgende af bemærkningerne til § 2: »Bestemmelsen i

§ 2, stk. 1 medfører, at der skal stilles forslag om både en mand og en

kvinde, når myndigheden eller organisationen skal foreslå eller udpege en

person til medlem af udvalg m.v. Ved gennemførelsen af bestemmelsen vil den

kompetence, der i anden lovgivning er tillagt myndigheden eller

organisationen til selv at bestemme, hvem der skal repræsentere myndigheden

eller organisationen, blive overført til ministeren, for så vidt angår

afgørelsen af, hvem af de indstillede, der skal beskikkes som medlem.«

Det foreslås, at disse regler, som ændrer ATP-lovens bestemmelser om

udpegning af medlemmer af repræsentantskabet og bestyrelsen, fremgår direkte

af ATP-loven.

Til nr. 18

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 19

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af

5. januar 1988 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:

»§ 3«.

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog §§ 3

og 4,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;

b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet

for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske

skibe.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og

som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a

eller § 15, stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har

været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, jf. §

8, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til

selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4,

stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med de

interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer,

at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden

for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen uanset bestemmelsen i

§ 4, stk. 1.

4. § 4 ophæves.

§ 4. Undtaget fra medlemskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension er:

a) lønmodtagere, der er født den 28. februar 1898 eller tidligere;

b) lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver under 10

timer eller - såfremt de er månedslønnede - med en månedlig arbejdstid hos

samme arbejdsgiver under 431/3 timer, jf. dog § 2, stk. 3;

c) lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, såfremt den ugentlige eller

månedlige indtægt hos samme arbejdsgiver udgør et beløb, der ligger under 10

henholdsvis 431/3 gange den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte

mandlige, respektive kvindelige, arbejdere i hele landet (incl.

dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) som offentliggjort af

Danmarks Statistik hvert år for april kvartal.

5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3«

til: »§ 15, stk. 1«.

§ 4a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister

eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt

eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette

tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal

kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.

Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som

en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar

til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende

bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.

6. § 4a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et

fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.

§ 4a. - - -

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning og

udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension, for de medlemmer,

der er nævnt i stk. 1-3.

7. Kapitel III affattes således:

»Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.

år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.

marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982

erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

---------------------------------------------------------------------

Årlig

Født i pension pr.

anciennitetsår

---------------------------------------------------------------------

April 1898 .................. 600,00 kr.

- 1899 .................. 312,00 kr.

- 1900 .................. 216,00 kr.

- 1901 .................. 168,00 kr.

- 1902 .................. 139,20 kr.

- 1903 .................. 120,00 kr.

- 1904 .................. 111,43 kr.

- 1905 .................. 105,00 kr.

Oktober 1905-april 1917 ..... 108,00 kr.

April 1918 .................. 109,71 kr.

- 1919 .................. 111,82 kr.

- 1920 .................. 113,74 kr.

- 1921 .................. 115,50 kr.

- 1922 .................. 117,12 kr.

- 1923 .................. 118,62 kr.

- 1924 .................. 120,00 kr.

- 1925 .................. 119,14 kr.

- 1926 .................. 118,34 kr.

- 1927 .................. 117,60 kr.

- 1928 .................. 116,90 kr.

- 1929 .................. 116,25 kr.

- 1930 .................. 115,64 kr.

- 1931 .................. 115,06 kr.

- 1932 .................. 114,51 kr.

- 1933 .................. 111,33 kr.

- 1934 .................. 108,32 kr.

- 1935 .................. 105,47 kr.

- 1936 .................. 102,77 kr.

- 1937 og senere ........ 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april

1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års

anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og

med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra

den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås

anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet

til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det

fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå

pension som angivet i § 8, stk. 2.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er

betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en

årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales

før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der

indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension

svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders

bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag

godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra

den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre

pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten

for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler

til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension

afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens

indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der

ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5

pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte

70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling

af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a

eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.

Kapitel III

Tillægspensionens størrelse1)

§ 5. Tillægspension ydes fra det fyldte 67. år, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 2. Fuld tillægspension udgør 4.008 kr. årlig, jf. dog § 19,

stk. 2, og regler fastsat efter § 4a, stk. 4.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest 31. marts

1965, ydes tillægspension efter følgende anciennitetsskala, jf. § 8:

Årlig tillægs-

pension kr.

Anciennitet ved det fyldte 67. år.

35 år eller derover .................... 4.008

34 år .................................. 3.912

33 år .................................. 3.816

32 år .................................. 3.720

31 år .................................. 3.624

30 år .................................. 3.528

29 år .................................. 3.432

28 år .................................. 3.336

27 år .................................. 3.240

26 år .................................. 3.084

25 år .................................. 2.928

24 år .................................. 2.772

23 år .................................. 2.616

22 år .................................. 2.460

21 år .................................. 2.304

20 år .................................. 2.160

19 år .................................. 2.052

18 år .................................. 1.944

17 år .................................. 1.836

16 år .................................. 1.728

15 år .................................. 1.620

14 år .................................. 1.512

13 år .................................. 1.404

12 år .................................. 1.296

11 år .................................. 1.188

10 år .................................. 1.080

9 år .................................. 972

8 1/2 år .............................. 918

8 år .................................. 840

7 år .................................. 780

6 år .................................. 720

5 år .................................. 696

4 år .................................. 672

3 år .................................. 648

2 år .................................. 624

1 år .................................. 600

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte medlemmer, som ikke ved det fyldte 67.

år har opnået den til deres indtrædelsesalder svarende anciennitet, dog højst

40 år, har kun ret til en forholdsmæssig andel af den tillægspension,

pågældende ville have ret til, hvis han havde opnået denne anciennitet.

§ 7. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen i perioden 1.

april 1965-30. september 1972, ydes tillægspension med 60 kr. for hvert års

anciennitet, jf. § 8, der er opnået før 1. oktober 1972, og 100 kr. for hvert

års anciennitet, der opnås efter denne dato, dog højst 4.008 kr. årlig.

Stk. 2. Til medlemmer, der indtræder i ordningen 1. oktober 1972

eller senere, ydes tillægspension med 100 kr. for hvert års anciennitet, jf.

§ 8, dog højst 4.008 kr. årlig.

§ 8. Et års anciennitet opnås af medlemmer, der ikke er fyldt 60

år, ved indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15 eller § 4a, for 44 uger

eller 11 måneder og af medlemmer, der er fyldt 60 år, ved indbetaling af

bidrag for 36 uger eller 9 måneder.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år udover de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå fuld anciennitet som angivet i stk. 1.

Stk. 3. Et medlem kan ikke sammenlagt opnå større anciennitet end

svarende til forskellen mellem medlemmets alder ved indtrædelse i ordningen

og det fyldte 67. år.

Stk. 4. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 eller

§ 4a er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 9. Tillægspension ydes efter begæring fra det fyldte 67. år og

udbetales månedsvis forud. Den beregnede årlige pension afrundes til det

nærmeste med 12 delelige kronebeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde

tillægspension udbetales for en længere periode ad gangen.

Stk. 2. Indgives begæring efter det 67. år, kan der for tiden

inden begæringens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

§ 10. Begæres tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger

6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct.

for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

8. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. marts 1925 eller senere, og som

dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det

afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere

udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den pågældendes 67. år.

Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen ægtefælle, udbetales

eengangsbeløbet til den person, der på tidspunktet for dødsfaldet samlevede

med afdøde i et ægteskabslignende forhold, såfremt samlivet har bestået i de

sidste 2 år før dødsfaldet.

Stk. 5. Efterlader afdøde sig en fraskilt ægtefælle, med hvem

ægteskabet har varet i mindst 5 år, og overfor hvem afdøde var forpligtet til

at yde bidrag til underhold, eller en frasepareret ægtefælle samt en samlever

som nævnt i stk. 4, deles beløbet imellem ægtefællen og samleveren i forhold

til det antal påbegyndte år, som henholdsvis ægteskabet og samlivet har

bestået. Den mindste andel, som eengangsbeløbet kan udgøre er 1/3. I

tilfælde, hvor afdøde efterlader sig flere ægtefæller som nævnt i 1. pkt.,

skal eengangsbeløbet deles lige mellem ægtefællerne og samleveren. Så længe

den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles ret ikke er anmeldt overfor

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetaling ske med frigørende virkning

til andre berettigede.

Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der

er født den 1. marts 1925 eller senere, og som dør den 1. marts 1992 eller

senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år een gang den

pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som

medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende

ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1.

marts 1925 - 28. februar 1941, som dør den 1. marts 1992 eller senere, et

eengangsbeløb.

Stk.2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes

62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd

og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født

senest den 28. februar 1931, udgør 20 pct. af den egenpension og

bonuspension, som det pågældende medlem den 1. marts 1992 har optjent ret

til. For medlemmer født i perioden 1. marts 1931 - 28. februar 1941 aftrappes

procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. marts 1941

eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes

eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den

forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, som er født senest den 28. februar 1925, og som dør

den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. marts 1930

eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. marts 1992, udbetales

der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der

svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den

egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få

udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og

bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt

fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.

5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der

overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap. III). Er

den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved

beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på

grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på

betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret

til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og

bonuspension er opnået før den 1. marts 1992, ydes pensionen efter de hidtil

gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men

genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel

III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse

med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13,

sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. En samlever, der efter § 11, stk. 4, er berettiget til et

eengangsbeløb, skal senest 3 mdr. efter dødsfaldet anmode om udbetaling af

beløbet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og

udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13, samt beregning af

egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med

Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af

kapitaliseringsværdier.«.

Kapitel IV

Ægtefællepension

§ 11. Tillægspension i form af pension til ægtefællen efter en

tillægspensionist eller et medlem, der er afgået ved døden, ydes på

betingelse af, at

1) den efterlevende ægtefælle er fyldt 62 år,

2) den afdøde ægtefælle har opnået mindst 10 års anciennitet og

3) ægteskabet har varet mindst 10 år.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III

eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, har pågældende kun ret til den

største af pensionerne.

Stk. 3. Retten til ægtefællepension bortfalder ved indgåelse af

nyt ægteskab, men genindtræder efter begæring, hvis ægteskabet ophører.

§ 12. Ægtefællepension ydes efter begæring fra dødsfaldet. Modtog

afdøde tillægspension i form af egenpension, ydes ægtefællepension først fra

den dato, fra hvilken afdødes egenpension bortfalder.

Stk. 2. For tiden forud for begæringens indgivelse kan der højst

ydes 6 måneders ægtefællepension.

Stk. 3. Ægtefællepension udbetales i øvrigt i overensstemmelse med

reglerne i § 9, stk. 1.

§ 13. Ægtefællepensionen udgør halvdelen af den tillægspension,

som den afdøde ægtefælle modtog ved dødsfaldet eller ville have været

berettiget til at modtage fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil

dødsfaldet indbetalte bidrag.

Stk. 2. Er den efterlevende ægtefælle berettiget til

ægtefællepension på grundlag af mere end eet ægteskab, kan den samlede

ægtefællepension højst udgøre halvdelen af den fulde tillægspension i henhold

til § 5, stk. 2, eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, og af eventuel

forhøjelse ydet en af de afdøde ægtefæller i medfør af § 10.

§ 14. (Bortfaldet ved lov nr. 159 af 12. april 1978).

9. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et

fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales

der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet

bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad

uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme

størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med

finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder

nærmere regler om:

1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er

afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen

for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos

flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.«.

§ 15. Bidraget udgør for medlemmer med mindst 30 timers ugentlig

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 9 kr. pr. uge, hvoraf arbejdsgiveren

betaler 6 kr. og medlemmet 3 kr. For medlemmer med 20-29 timers ugentlig

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 6 kr., hvoraf

arbejdsgiveren betaler 4 kr. og medlemmet 2 kr. For medlemmer med 10-19

timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 3 kr.,

hvoraf arbejdsgiveren betaler 2 kr. og medlemmet 1 kr.

Stk. 2. For månedslønnede med mindst 130 timers månedlig

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget pr. måned 36 kr., hvoraf

arbejdsgiveren betaler 24 kr. og medlemmet 12 kr. For månedslønnede medlemmer

med 862/3-129 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør

bidraget pr. måned 24 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 16 kr. og medlemmet

8 kr. For månedslønnede medlemmer med 431/3-861/3 timers månedlig

beskæftigelse udgør bidraget pr. måned 12 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler

8 kr. og medlemmet 4 kr.

Stk. 3. For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3,

fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med de interesserede

arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer de nærmere regler for

bidragsbetalingen.

Stk. 4. For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes

det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende

regler som fastsat i § 4, stk. 1, c).

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1-4 med de ændringer, der

er fastsat efter § 19, stk. 3.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.

10. § 16 ophæves.

§ 16. Det påhviler ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at

tage op til overvejelse, hvorledes og fra hvilket tidspunkt de i § 15 anførte

bidragssatser skal reguleres for at imødegå de finansielle forpligtelser, som

bestemmelserne i kapitel IV om ægtefællepension medfører for ordningen.

11. § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til

§ 8« til: »pensionsret«.

§ 17. - - -

Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for

skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren

anciennitet i henhold til § 8 for det manglende bidrag.

12. § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15,

stk. 1.«

§ 17a. - - -

Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på

grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er

modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet

udgør 1.166,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb,

der svarer til fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

13. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5 og § 32, stk. 1, ændres

»forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og

»rådet« ændres til: »tilsynet«.

§ 18. - - -

Stk. 2. Forsikringsplanen - og ændringer heri - skal godkendes

aktuarmæssigt af forsikringsrådet.

§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i

henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til

forsikringsrådet. Opgørelserne skal foretages af en af forsikringsrådet

godkendt aktuar.

Stk. 2. Forsikringsrådet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som rådet anser for

fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Rådet skal til enhver

tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber

og hele virksomhed.

Stk. 3. Efter at forsikringsrådet har gennemgået opgørelsen, jf.

stk. 1, afgiver rådet indberetning herom til arbejdsministeren og underretter

Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.

Stk. 4. Finder forsikringsrådet, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne

fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver rådet efter at have forhandlet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved forsikringsrådets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med

industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller

repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

a. undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b. giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren,

forsikringsrådet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om

forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c. gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

medlemmerne.

14. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 19. - - -

Stk. 3. Ledelsen kan ligeledes ændre bidragene efter § 15 til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

15. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren

således, jf. § 25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der

ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.«

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren

således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf 1 skal

repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed,

een skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal

repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor

een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der

ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark.'

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter

og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Af arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges:

8 af Dansk Arbejdsgiverforening;

2 af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger;

1 af finansministeren;

1 af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg kommune;

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der

ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Af lønmodtagerrepræsentanterne udpeges:

9 af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal repræsentere

lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal

repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal

repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

2 af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer,

hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

1 af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark;

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der

ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Fællesrådet for danske

Tjenestemands- og Funktionærorganisationer eller FR-Hovedorganisation for

Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må

have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for tre år ad

gangen, jf. dog § 42. Genvalg kan finde sted.

Stk. 6. Arbejdsgiver- og lønmodtgerorganisationer, der ønsker at

komme i betragtning ved arbejdsministerens udpegning af henholdsvis

arbejdsdgiver- og lønmodtagerrepræsentanter i henhold til stk. 2 og 3, retter

henvendelse herom til arbejdsministeren inden en af denne fastsat frist.

16. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand

og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsenskabets medlemmer, og som

udpeges således af arbejdsministeren, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter,

repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.«

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som

formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets

medlemmer, således at 3 medlemmer udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, 1

medlem udpeges af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1

medlem udpeges af finansministeren, 3 medlemmer udpeges af

Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem udpeges af Fællesrådet for danske

Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og FR-Hovedorganisation for

Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og 1

medlem, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner, udpeges af

repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen.

Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets

Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte

forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale

og fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende

anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der

udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af

bestyrelsen.

17. Efter § 25 indsættes ny § 25 a:

» § 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt

muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3,

og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles een mere af det ene

køn end af det andet. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der

skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller

organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

18. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«

til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til

denne lov om

a. medlemskab

b. bidrag, herunder om beregning og opkrævning

c. pension, eller

d. beregning af beløb efter § 17 a, stk. 2 kan - bortset fra beslutninger

trufne i henhold til § 19, stk. 2 og 3 - inden for en frist af 4 uger fra den

dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

19. I § 30, stk. 2 , ændres

»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 30. - - -

Stk. 2. Offentlige myndigheder, ulykkesforsikringsselskaber samt

arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring

overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som

er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter