1990 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (OMLÆGNING AF ÆGTEFÆLLEPENSIONSORDNINGEN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af
5. januar 1988 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:
»§ 3«.
2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og
som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a
eller § 15, stk. 1«.
3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4,
stk. 1«.
4. § 4 ophæves.
5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3«
til: »§ 15, stk. 1«.
6. § 4a, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et
fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.
7. Kapitel III affattes således:
»Egenpension
§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.
år, jf. § 9.
§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.
marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982
erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:
-----------------------------------------------
Født i Årlig
pension pr.
anciennitetsår
-----------------------------------------------
April 1898 600,00 kr.
- 1899 312,00 kr.
Læs alt
- 1900 216,00 kr.
- 1901 168,00 kr.
- 1902 139,20 kr.
- 1903 120,00 kr.
- 1904 111,43 kr.
- 1905 105,00 kr.
Oktober 1905-april 1917 108,00 kr.
April 1918 109,71 kr.
- 1919 111,82 kr.
- 1920 113,74 kr.
- 1921 115,50 kr.
- 1922 117,12 kr.
- 1923 118,62 kr.
- 1924 120,00 kr.
- 1925 119,14 kr.
- 1926 118,34 kr.
- 1927 117,60 kr.
- 1928 116,90 kr.
- 1929 116,25 kr.
- 1930 115,64 kr.
- 1931 115,06 kr.
- 1932 114,51 kr.
- 1933 111,33 kr.
- 1934 108,32 kr.
- 1935 105,47 kr.
- 1936 102,77 kr.
- 1937 og senere 100,20 kr.
Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april
1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års
anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og
med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra
den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås
anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.
§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet
til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det
fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1
nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være
nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå
pension som angivet i § 8, stk. 2.
Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er
betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.
§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en
årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales
før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der
indbetales efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension
svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders
bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag
godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.
§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra
den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre
pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder
ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler til bestemmelse af
kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension
afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.
Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens
indgivelse højst ydes 6 måne-ders tillægspension.
Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der
ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5
pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte
70. år.
§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling
af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a
eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.
8. Kapitel IV affattes således:
» Ydelser ved dødsfald
§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, der er født den 1. januar 1925 eller senere, og som
dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et
eengangsbeløb.
Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en
pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes
pensionsydelsen udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den
efterlevende ægtefælles 62. år, og idet der regnes med samme restlevealder
for mænd og kvinder.
Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den
egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har
optjent ret til.
Stk. 4. Er den efterlevende ægtefælle ikke fyldt 62 år ved
dødsfaldet, nedsættes den kapitaliserede ydelse efter aktuarmæssige
principper.
Stk. 5. Eengangsbeløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle
på betingelse af, at ægteskabet har varet i mindst 3 måneder.
Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år
efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende
ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen fra fødselsårgangene
1925 - 1940, som dør den 1. januar 1992 eller senere, et eengangsbeløb.
Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en
pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes
pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes
62. år, og idet der regnes med samme restlevealder for mænd og kvinder, jf.
stk. 4.
Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født
senest den 31. december 1930, udgør 20 pct. af den egenpension og
bonuspension, som det pågældende medlem den 1. januar 1992 har optjent ret
til. For medlemmer født i perioden 1. januar 1931 - 31. december 1940
aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1.
januar 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.
Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende
ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt
med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes
eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den
efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af
egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den
forudgående bidragsbetaling.
Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det
samme som nævnt i § 11, stk. 4-6.
§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, som er født senest den 31. december 1924, og som
dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet dog
tidligst ved den efterlevendes 62. år, et eengangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. januar
1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. januar 1992,
udbetales der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den
kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der
svarer til halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den
egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få
udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil dødsfaldet indbetalte
bidrag og bonustilskrivning.
Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt
fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.
5.
Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende
ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der
overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap. III). Er
den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved
beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på
grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.
Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på
betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret
til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.
§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og
bonuspension er opnået før den 1. januar 1992, ydes pensionen efter de hidtil
gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men
genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.
Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne
for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel
III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.
Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse
med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.
§ 14a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 12 og 13 sker
efter anmodning fra den berettigede.
Stk. 2. De nærmere regler for beregning af eengangsbeløb efter §§
11, 12 og 13, samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk.
4, fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
ligeledes med Finanstilsynets godkendelse fastsætter regler for bestemmelse
af kapitaliseringsværdier.«.
9. § 15 affattes således:
» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et
fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af
repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af
arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal
stemme for beslutningen.
Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales
der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet
bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.
Stk. 3. For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad
uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme
størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med
finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler
for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder
nærmere regler om:
1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er
afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,
2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen
for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og
3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos
flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.
Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.
Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,
stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.
Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte
67. år.«.
10. § 16 ophæves.
11. I § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til
§ 8« til: »pensionsret«.
12. I § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15,
stk. 1.«
13. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5 og § 32, stk. 1 ændres
»forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og
»rådet« ændres til: »tilsynet«.
14. § 19, stk. 3 , ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
15. To steder i § 21, stk. 3 , og i § 23, stk. 1 ,
ændres »Fællesrådet for danske Tjenestemænds- og
Funktionærorganisationer« til: »Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd«.
16. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«
til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.
17. I § 30, stk. 2 , ændres
»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der
tegner arbejdsskadeforsikringer«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Folketingstidende 1963-64, sp. 1820, 1989, 3315 og 3416, tillæg A, sp. 573,
tillæg B, sp. 269 og 373, tillæg C, sp. 197) er senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988.
Tillægspensionsordningen blev oprettet ved lov i 1964 og indeholder dels
en egenpensionsordning dels en ægtefællepensionsordning (oprindeligt en
enkepensionsordning).
Ægtefællepensionen ydes på betingelse af, at den efterlevende
ægtefælle er fyldt 62 år, at ægteskabet har varet i mindst 10 år, samt
at afdøde havde opnået mindst 10 års anciennitet i
tillægspensionsordningen. Ægtefællepensionen udgør det halve af den pension,
som afdøde fik udbetalt eller fra det fyldte 67. år ville være berettiget til
at få udbetalt. Hvis den efterlevende ægtefælle selv ved 67-året får ret til
ATP-pension, kan han/hun kun få den største af pensionerne.
I de senere år har ATP's ægtefællepensionsordning været udsat for en del
kritik gående på, at den løbende ægtefællepension er lille, at
udbetalingen ofte kommer lang tid efter dødsfaldet, og at der ikke
kommer noget til udbetaling, hvis der efterlades en ægtefælle, der ikke
opfylder de nuværende stramme betingelser for at modtage ægtefællepension.
På denne baggrund foreslås ægtefællepensionsordningen ændret efter
følgende hovedretningslinier:
1. De nuværende stramme betingelser for at oppebære ægtefællepension
ophæves eller lempes meget væsentligt, således at fx kravet til ægteskabets
varighed svarer til, hvad der gælder i sammenlig-nelige ordninger fx i
pensionskasser.
2. Ægtefællepensionen udbetales altid som et kapitaliseret beløb.
3. Det kapitaliserede beløb beregnes som en procentdel af den egenpension
(inklusive bonuspension), afdøde var berettiget til ved dødsfaldet på
grundlag af de indbetalte bidrag. Denne pension sættes derefter i forhold til
den efterlevendes sandsynlige restlevealder efter sædvanlige aktuarmæssige
principper, idet der regnes med samme restlevealder for mænd og kvinder.
Dvs., at i takt med at restlevealderen falder, falder også det kapitaliserede
beløb.
4. Udbetalingen finder altid sted ved dødsfaldet. Der er altså ikke
længere tale om, at efterlevende ægtefæller, der endnu ikke er fyldt 62 år,
skal vente til det fyldte 62. år, men for disse diskonteres beløbet efter
forskellen mellem deres alder og det 62. år. Det vil sige, at kapitalværdien
beregnes efter aktuarmæssige principper og indebærer, at en 62-årig og
derover får udbetalt det fulde kapitaliserede beløb, en 61-årig får udbetalt
en smule mindre, medens en 40-årig får udbetalt et noget mindre beløb.
Virkningen heraf er, at værdien af de udbetalte beløb er den samme for en
40-årig og en 62-årig efterladt. Hvis der blev udbetalt det samme beløb i
kroner ville der være tale om en begunstigelse af de yngre efterladte
(overførsel af midler fra de ældre til de yngre) og ordningen ville ikke
kunne holdes indenfor de gældende økonomiske rammer.
5. Den nuværende ægtefællepensionsordning koster ca. 12 pct. af
ATP-bidragene. Det er regeringens opfattelse, at den nye ordning bør holdes
indenfor de samme økonomiske rammer.
Ophævelsen af de nuværende stramme betingelser for at oppebære
ægtefællepension, navnlig samordningsreglen, er imidlertid meget
kapitalkrævende. Derfor foreslås det på baggrund af ATP's beregninger, at den
ægtefællepension, som danner grundlag for det kapitaliserede beløb, beregnes
som 30 pct. af afdødes egenpension i stedet for de nuværende 50 pct. Der
lægges med andre ord afgørende vægt på at bevare værdien af egenpensionen,
som er ATP's absolutte hovedformål.
6. Personer på 62 år og derover har dog en berettiget forventning om en
ægtefællepension beregnet på grundlag af de hidtidige 50 pct. Det samme
gælder - men dog i aftagende grad - de aldersklasser, der i dag er nogle år
yngre end 62 år.
Der foreslås derfor en overgangsordning for disse grupper i form af et
supplerende eengangsbeløb, ydet under de hidtidige betingelser, som bringer
de pågældende op på et kapitaliseret beløb svarende til en ægtefællepension
på 50 pct. af egenpensionen. Beløbet aftrappes for medlemmer under 62 år, for
helt at bortfalde for medlemmer der i dag ikke er fyldt 52 år.
7. En ægtefællepensionsordning efter de ovennævnte principper vil dels i
videst muligt omfang fjerne den nuværende utilfredshed med
ægtefællepensionsordningen, dels vil den, indenfor de relativt beskedne
rammer, der er afsat til dette formål, kunne give et ikke ubetydeligt
eengangsbeløb til den efterlevende, som de pågældende vil have større glæde
af end et beskedent årligt pensionsbeløb.
Ved et pensionsniveau på ca. 30 pct., jf. foran pkt. 5, vil der efter de
foreløbige beregninger kunne blive tale om udbetaling af op imod 38.000 kr.
til den jævnaldrende efterlevende efter en 62-årig, medens den jævnaldrende
efterlevende efter en 55-årig vil få op imod 31.000 kr. Hertil kommer værdien
af overgangsordningen for de personer, som efter de gamle betingelser ville
være berettigede til en ægtefællepension på 50 pct. Den jævnaldrende
efterlevende efter en 62-årig vil inklusiv overgangsordning få op imod 64.000
kr., og den jævnaldrende efterlevende efter en 55-årig vil få op imod 40.000.
Samtidig hermed foreslås det, at bestemmelsen om timegrænser og
ATP-bidragets størrelse udgår af loven og erstattes af et årsbidrag.
Herudover foreslås visse andre justeringer. Der henvises herom til
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Lovforslaget har været til høring i ATP, DA, LO, FTF, AC, SALA,
FR-Fællesrepræsentationen, Ligestillingsrådet, Landsforeningen Ældre Sagen,
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen med flere.
ATP har bl.a. peget på følgende problemer i forslaget:
1) Ydelsen bliver alt andet lige højere, jo nærmere dødsfaldet kommer
pensionsalderen.
2) Diskonteringsprincippet tager udgangspunkt i den efterlevendes fyldte
62. år, og konsekvenserne heraf må antages at give forståelsesproblemer og
forekomme urimelige ud fra de hensyn, eengangsbeløbet skal tilgodese.
Af de indkomne høringsvar fremgår bl.a. at LO, FTF og SALA henholder sig
til ATP's høringssvar. Landsforeningen Ældre Sagen har blandt andet anmodet
om, at eengangsbeløbet beregnes på grundlag af indbetalinger parallelt med
fastsættelsen af egenpensionen.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Omlægningen af ægtefællepensionsordningen får aktuarmæssige og
administrative konsekvenser for ATP.
Omlægning fra en løbende ægtefællepensionsordning til udbetaling af
eengangsbeløb får økonomiske konsekvenser for udbetaling af ydelser efter lov
om social pension. I beregning af grundbeløb til førtidspensioner vil
afkastet af eengangsbeløbet indgå. I indtægtsgrundlaget for beregning af
tillæg til førtids- og folkepensionister, og ved tilkendelse af behovsbestemt
pension, skal medregnes det forventede afkast af beløbet.
Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, anses Arbejdsmarkedets
Tillægspension som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Omlægningen
fra løbende udbetalinger til engangsbeløb medfører, at
pensionsbeskatningsloven skal tilpasses omlægningen af
ægtefællepensionsordningen. Skatteministeren vil i næste folketingssamling
fremsætte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven.
Forslaget om indførelse af årsbidrag vil, afhængig af de
timegrænser som måtte blive fastsat, indebære, at der skal betales fuldt
ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end det er tilfældet i dag, og tilsvarende
større udgifter efter andre ordninger, der beregnes ud fra ATP-bidrag.
Kommunaløkonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke umiddelbart øgede udgifter for kommunerne eller
amterne, men også for dem vil de timegrænser, som måtte blive fastsat,
indebære, at der skal betales fuldt ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end
det er tilfældet i dag, og tilsvarende større udgifter efter andre ordninger,
der beregnes ud fra ATP-bidrag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, og 3.
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 2.
Ændringen er dels redaktionel, dels et udtryk for, at der stadig må være
et krav om en forudgående bidragsindbetaling af en vis størrelse.
Til nr. 4.
§ 4 kan ophæves, idet litra a kun har teknisk interesse og litra b og c er
dækket af lovforslagets § 15.
Til nr. 5.
Ændringen er en følge af, at § 19, stk. 3, ophæves.
Til nr. 6.
§ 4a, stk. 4, i den gældende lov er flyttet til forslagets § 10.
Til nr. 7.
Lovens pensionsafsnit er senest blevet ajourført med pensionssatserne fra
1972. Det foreslås derfor nu at revidere afsnittet, dels med de seneste
satser, dels med de siden 1982 gældende beregningsregler, jf.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987.
Til § 5.
Reglen i stk. 2, i den gældende lov, om at fuld tillægspension udgør
4.008 kr., har ingen praktisk betydning, og kan ophæves, jf. dog
bemærkningerne til forslagets § 10.
Til § 6.
Af § 6 fremgår reglerne for beregning af pension for så vidt angår den
anciennitet, der er erhvervet før 1. januar 1982. Ancienniteten beregnes
efter reglerne i § 7.
For medlemmer indtrådt i ATP-ordningen før den 1. april 1965 gælder
pensionsskalaen i stk. 1 med den særlige begunstigelse af de ældste
medlemmer. For de medlemmer, der er indtrådt den 1. april 1965 eller senere,
beregnes pensionen med 60 kr. om året pr. års anciennitet erhvervet før 1.
oktober 1972 og 100 kr. om året for tiden derefter, men inden 1. januar 1982.
Til § 7.
Reglerne for beregning af anciennitet på grundlag af bidrag indbetalt før
1. januar 1982 fremgår af § 7. Et års anciennitet opnås ved indbetaling af 11
måneders bidrag før det fyldte 60. år og af 9 måneders bidrag efter dette
tidspunkt. Overskydende bidrag godskrives i bidragsår, hvor der ikke er
opnået fuld anciennitet.
Til § 8.
For tiden efter 1. januar 1982 beregnes pensionen direkte på grundlag af
de indbetalte bidrag. Der er herved alene sket en teknisk forenkling af
pensionsberegningen, idet der erhverves samme pension pr. bidragskrone efter
1. januar 1982, som hidtil havde været gældende for medlemmer indtrådt i
ordningen den 1. april 1965 eller senere.
Til § 9.
Forslaget omhandler udbetalingsreglerne, som foreslås ændret på 2
punkter:
a) Efter forslaget træder pensionsretten i kraft den 1. i måneden efter
det fyldte 67. år og ikke som nu på fødselsdagen. Der tilsigtes herved en
forenkling af reglerne, der i øvrigt kommer til at svare til reglerne for
folkepension.
b) Efter de nugældende regler i § 9 kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde
tillægspension kan udbetales for længere perioder ad gangen end den normale
månedsvise udbetaling. Reglen virker på den måde, at hele ydelsen (dvs.
pension med tillæg af bonus) udbetales årsvis, når pensionsbeløbet isoleret
set ligger under den fastsatte grænse, p.t. 1.080 kr. om året. Er
pensionsbeløbet på 1.080 kr. eller derover, udbetales ydelsen månedsvis. På
grund af pensionsbeløbenes varierende størrelse vil pensionister med samme
ydelser (pension og bonus) kunne have forskellige udbetalingsterminer.
Forslaget tager sigte på en forenkling, således at det er størrelsen af
den samlede ydelse (pension og bonus), der er afgørende for, om der skal ske
udbetaling for længere perioder ad gangen.
Forslaget giver endvidere bestyrelsen mulighed for at lade ydelser af
ringe størrelse udbetale som kapita-liserede eengangsbeløb. Bestyrelsen
fastlægger beløbsgrænserne både for årsvis udbetaling og for udbetaling af
kapitaliserede beløb.
Til § 10.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4a, stk. 4, og udvides ved,
at arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan fastsætte regler om beregning og udbetaling af
tillægspension, herunder fuld tillægspension for andre end § 4a medlemmer.
Til nr. 8.
Det foreslås at ophæve den nuværende aldersgrænse for ægtefællen på 62 år.
Også yngre efterladte vil for fremtiden kunne modtage eengangsbeløb.
Det foreslås endvidere at ophæve anciennitetskravet på 10 år. Også
bidragsindbetalinger i en kortere periode vil altså kunne danne grundlag for
ægtefællepension.
Endelig foreslås det at nedsætte kravet til ægteskabets varighed fra de
nuværende 10 år til 3 måneder.
Reglen, om at den efterladte ægtefælle kun var berettiget til enten
egenpension eller ægtefællepension, har været oplevet som særligt uretfærdig
og foreslås derfor ophævet.
Til § 11.
Bestemmelsen gælder for efterladte efter medlemmer, der er under 67 år
den 1. januar 1992.
Ægtefællepensionen efter medlemmer, der dør efter lovens ikrafttræden,
kapitaliseres ved forsikringsbegivenhedens indtræden.
Til § 12.
Ved omlægning af ægtefællepensionsordningen vil nogle af de lidt ældre
medlemmer blive dårligere stillet i forhold til den tidligere ordning, idet
den pensionsret, der kapitaliseres, nedsættes fra 50 pct. til 30 pct. af den
egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har
optjent ret til. For de ældste medlemmer svarer engangsbeløbet efter § 11
tilsammen med engangsbeløbet efter § 12 til den kapitaliserede værdi af den
ved omlægningen optjente ægtefællepension på 50 pct.
Til efterladte efter medlemmer, der den 1. januar 1992 er mellem 52 og 67
år, udbetales der efter forslaget et supplerende engangsbeløb, hvis medlemmet
er død efter den 1. januar 1992.
For efterlevende efter medlemmer, der er mellem 62 og 67 år ved lovens
ikrafttræden, kapitaliseres værdien af 20 pct. af den egenpension og
bonuspension, som medlemmet havde optjent ret til den 1. januar 1992.
For efterlevende efter medlemmer, der ved lovens ikrafttræden er mellem 52
og 62 år ved dødsfaldet, nedtrappes beløbet, og bortfalder helt for
medlemmer, der er født den 1. januar 1941 eller senere.
Samordningsreglen i § 11, stk. 2 i de nugældende regler bevares i
overgangsordningen, hvorimod fx den eksisterende betingelse om 10 års
ægteskab for opnåelse af ægtefællepension erstattes af et krav om ægteskab i
3 måneder.
Beløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle ved
forsikringsbegivenhedens indtræden, dvs. ved dødsfaldet.
Til §§ 13 og 14.
For medlemmer af ATP-ordningen, som ikke bliver omfattet af den nye
ordning i § 11 og den dertil knyttede overgangsordning i § 12, fordi de ved
lovens ikrafttræden enten var over 67 år eller var afgået ved døden, kan der
foreligge følgende 3 situationer:
a) medlemmer, der er 67 år ved lovens ikrafttræden, og dør efter denne
dato
b) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende har efter
de nuværende regler en ret til ægtefællepension ved det fyldte 62. år
c) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende ægtefælle
er på dette tidspunkt fyldt 62 år.
I situation a) og b) foreslås det, at de eller deres efterlevende
ægtefæller bevarer de hidtidige rettigheder alene med den ændring, at
ægtefællepensionen på 50 pct. af egenpensionen udbetales som et
eengangsbeløb. Betingelserne er også uændrede på det punkt, at beløbet først
udbetales ved den efterlevendes 62. år.
I situation c) er den efterlevende ægtefælle begyndt at få udbetalt
løbende ægtefællepension og udbetalingen heraf fortsættes uændret. Dog vil
den foreslåede regel om kapitalisering af småbeløb i § 9 også kunne finde
anvendelse i disse tilfælde.
Til nr. 9.
Ved ATP-ordningens indførelse i 1964 blev størrelsen af bidragene fastsat
således, at en fuldt beskæftiget månedslønnet og en fuldt beskæftiget
ugelønnet på det nærmeste betalte samme årsbidrag. Månedsbidraget blev derfor
fastsat til 4 ugebidrag.
Siden 1964 er feriens længde forøget fra 3 til 5 uger, og den ugentlige
arbejdstid er i samme periode nedsat fra 45 timer til 37 timer pr. 1.
september 1990.
Ferieforlængelsen, forkortelsen af den ugentlige arbejdstid, samt andre
ændringer på arbejdsmarkedet, herunder ændringer i beskæftigelsesformer og
aflønningsperioder, har medført, at visse lønmodtagere i dag får indbetalt et
mindre bidrag i forhold til andre grupper, som de i øvrigt kan sammenlignes
med. Typisk er det gået ud over de ugelønnede og de deltidsbeskæftigede.
Da det endvidere er vanskeligt for arbejdsgiverne at placere visse af de
forskellige beskæftigelsesformer og aflønningsperioder under de to nuværende
bidrag - uge- og månedsbidraget - er det ønskeligt, at der indføres en mere
fleksibel ordning. Det kan herved sikres, at der for lønmodtagere med samme
beskæftigelsesgrad indbetales bidrag af samme størrelse.
Det foreslås derfor, at der i loven - både i § 15 og i § 4a - indføres et
årsbidrag, der ved lovens ikrafttræden udgør 2.332,80 kr. for § 15-medlemmer
og 1.166,40 kr. for § 4a-medlemmer. De nærmere regler for timegrænser,
bidragenes størrelse for forskellige aflønningsperioder og opgørelse af
lønperiodens timetal m.v. fastsættes ved bekendtgørelse efter forhandling med
finansministeren og ATP's bestyrelse. Ændring af timegrænserne m.v. må
således ske under hensyn til statens og kommunernes muligheder for at
finansiere de heraf følgende merudgifter.
Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte størrelsen af årsbidraget
efter lovforslagets § 15, stk. 1, henlægges til bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fremgangsmåden er identisk med de regler,
der gælder i dag for ændring af det ordinære (opskrevne) ATP-bidrag.
Årsbidraget efter § 4a udgør de ovennævnte 1.166,40 kr. og kan kun ændres
ved lov.
Det er tanken, at timegrænserne, samtidig med at de fastsættes ved
bekendtgørelse, vil kunne reguleres i overensstemmelse med den nedsættelse af
den normale arbejdstid, der har fundet sted siden 1964. Målet kunne derfor
være timegrænser for de ugelønnede på 9, 18 og 27 timer. På tilsvarende måde
vil timegrænserne for lønmodtagere med andre aflønningsperioder kunne
fastsættes.
Når et medlem er beskæftiget hos samme arbejdsgiver med et timetal, der
mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag, anses medlemmet for
fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand.
Det er fortsat en betingelse for bidragspligten, at der foreligger en
beskæftigelse af et vist omfang. Den foreslåede ophævelse af lovens § 4, hvor
mindstetimegrænserne er nævnt, er derfor ikke udtryk for nogen
realitetsændring på dette punkt.
Det er tanken, at der ved opdelingen af årsbidraget på lønperioder, jf.
forslaget til ny § 15, stk. 3, litra a, skal tages hensyn til, at de to
bidragstyper, uge- og månedsbidraget, ikke længere er fyldestgørende, idet
lønmodtagergrupper fx 14-dages-lønnede og timelønnede med månedsvis
lønudbetaling siden 1964 har fået et ikke uvæsentligt omfang.
Herudover vil der kunne tages højde for ferieforlængelsen fra 3 til 5
uger. Målet er, at ugebidraget fastsættes på en sådan måde, at 451/2
ugebidrag (mod hidtil 48) kommer til at svare til et fuldt årsbidrag.
Hensigten med indførelse af et årsbidrag er at give mulighed for, at
lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad får indbetalt bidrag af
tilnærmelsesvis samme størrelse. Dette skal gælde, uanset fx
aflønningsperiodens længde, om de pågældende modtager feriegodtgørelse eller
løn under ferie, om de pågældende har en svingende arbejdstid som blandt
andet holddriftsarbejdere, og uanset om de pågældende har et nedsat timetal
på grund af en ubekvem arbejdstid. Det kan derfor være nødvendigt, at der for
visse beskæftigelsesforhold fastsættes særlige regler for beregningen af det
timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen.
Til nr. 10.
Bestemmelsen kom ind i 1964 for at sikre finansiering af ægtefællepension,
og er nu overflødig.
Til nr. 11.
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 12.
Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 15.
Til nr. 13.
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 14.
Bestemmelsen erstattes af ændringen af § 15, stk. 1.
Til nr. 15 og 16.
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 17.
Ændringen er redaktionel.
Til § 2
Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af
5. januar 1988 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:
»§ 3«.
§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog §§ 3
og 4,
a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;
b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet
for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske
skibe.
2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og
som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a
eller § 15, stk. 1«.
§ 2. - - -
Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har
været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, jf. §
8, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til
selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4,
stk. 1«.
§ 2. - - -
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med de
interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer,
at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden
for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen uanset bestemmelsen i
§ 4, stk. 1.
4. § 4 ophæves.
§ 4. Undtaget fra medlemskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension er:
a) lønmodtagere, der er født den 28. februar 1898 eller tidligere;
b) lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver under 10
timer eller - såfremt de er månedslønnede - med en månedlig arbejdstid hos
samme arbejdsgiver under 431/3 timer, jf. dog § 2, stk. 3;
c) lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, såfremt den ugentlige eller
månedlige indtægt hos samme arbejdsgiver udgør et beløb, der ligger under 10
henholdsvis 431/3 gange den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte
mandlige, respektive kvindelige, arbejdere i hele landet (incl.
dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) som offentliggjort af
Danmarks Statistik hvert år for april kvartal.
5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3«
til: »§ 15, stk. 1«.
§ 4a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister
eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt
eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette
tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal
kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.
Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som
en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar
til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende
bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.
6. § 4a, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et
fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.
§ 4a. - - -
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning og
udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension, for de medlemmer,
der er nævnt i stk. 1-3.
7. Kapitel III affattes således:
»Egenpension
§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.
år, jf. § 9.
§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.
marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982
erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:
-------------------------------------------------------~
Født i Årlig
pension pr.
anciennitetsår
-------------------------------------------------------~
April 1898 600,00 kr.
- 1899 312,00 kr.
- 1900 216,00 kr.
- 1901 168,00 kr.
- 1923 139,20 kr.
- 1903 120,00 kr.
- 1904 111,43 kr.
- 1905 105,00 kr.
Oktober 1905-april 1917 108,00 kr.
April 1918 109,71 kr.
- 1919 111,82 kr.
- 1920 113,74 kr.
- 1921 115,50 kr.
- 1922 117,12 kr.
- 1923 118,62 kr.
- 1924 120,00 kr.
- 1925 119,14 kr.
- 1926 118,34 kr.
- 1927 117,60 kr.
- 1928 116,90 kr.
- 1929 116,25 kr.
- 1930 115,64 kr.
- 1931 115,06 kr.
- 1932 114,51 kr.
- 1933 111,33 kr.
- 1934 108,32 kr.
- 1935 105,47 kr.
- 1936 102,77 kr.
- 1937 og senere 100,20 kr.
Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april
1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års
anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og
med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra
den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås
anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.
§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet
til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det
fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1
nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være
nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå
pension som angivet i § 8, stk. 2.
Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er
betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.
§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en
årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der ind-betales
før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der
indbetales efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension
svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders
bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag
godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.
§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra
den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre
pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder
ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler til bestemmelse af
kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse.
Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension
afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.
Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens
indgivelse højst ydes 6 måne-ders tillægspension.
Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der
ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5
pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte
70. år.
§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling
af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a
eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.
Kapitel III
Tillægspensionens størrelse1)
§ 5. Tillægspension ydes fra det fyldte 67. år, jf. §§ 9 og 10.
Stk. 2. Fuld tillægspension udgør 4.008 kr. årlig, jf. dog § 19,
stk. 2, og regler fastsat efter § 4a, stk. 4.
§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest 31. marts
1965, ydes tillægspension efter følgende anciennitetsskala, jf. § 8:
Årlig tillægs-
pension kr.
Anciennitet ved det fyldte 67. år.
35 år eller derover 4.008
34 år 3.912
33 år 3.816
32 år 3.720
31 år 3.624
30 år 3.528
29 år 3.432
28 år 3.336
27 år 3.240
26 år 3.084
25 år 2.928
24 år 2.772
23 år 2.616
22 år 2.460
21 år 2.304
20 år 2.160
19 år 2.052
18 år 1.944
17 år 1.836
16 år 1.728
15 år 1.620
14 år 1.512
13 år 1.404
12 år 1.296
11 år 1.188
10 år 1.080
9 år 972
81/2 år 918
8 år 840
7 år 780
6 år 720
5 år 696
4 år 672
3 år 648
2 år 624
1 år 600
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte medlemmer, som ikke ved det fyldte 67.
år har opnået den til deres indtrædelsesalder svarende anciennitet, dog højst
40 år, har kun ret til en forholdsmæssig andel af den tillægspension,
pågældende ville have ret til, hvis han havde opnået denne anciennitet.
§ 7. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen i perioden 1.
april 1965-30. september 1972, ydes tillægspension med 60 kr. for hvert års
anciennitet, jf. § 8, der er opnået før 1. oktober 1972, og 100 kr. for hvert
års anciennitet, der opnås efter denne dato, dog højst 4.008 kr. årlig.
Stk. 2. Til medlemmer, der indtræder i ordningen 1. oktober 1972
eller senere, ydes tillægspension med 100 kr. for hvert års anciennitet, jf.
§ 8, dog højst 4.008 kr. årlig.
§ 8. Et års anciennitet opnås af medlemmer, der ikke er fyldt 60
år, ved indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15 eller § 4a, for 44 uger
eller 11 måneder og af medlemmer, der er fyldt 60 år, ved indbetaling af
bidrag for 36 uger eller 9 måneder.
Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år udover de i stk. 1
nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være
nødvendigt for at opnå fuld anciennitet som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Et medlem kan ikke sammenlagt opnå større anciennitet end
svarende til forskellen mellem medlemmets alder ved indtrædelse i ordningen
og det fyldte 67. år.
Stk. 4. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 eller
§ 4a er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.
§ 9. Tillægspension ydes efter begæring fra det fyldte 67. år og
udbetales månedsvis forud. Den beregnede årlige pension afrundes til det
nærmeste med 12 delelige kronebeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde
tillægspension udbetales for en længere periode ad gangen.
Stk. 2. Indgives begæring efter det 67. år, kan der for tiden
inden begæringens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.
§ 10. Begæres tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger
6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct.
for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.
8. Kapitel IV affattes således:
» Ydelser ved dødsfald
§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, der er født den 1. januar 1925 eller senere, og som
dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et
eengangsbeløb.
Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en
pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes
pensionsydelsen udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den
efterlevende ægtefælles 62. år, og idet der regnes med samme restlevealder
for mænd og kvinder.
Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den
egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har
optjent ret til.
Stk. 4. Er den efterlevende ægtefælle ikke fyldt 62 år ved
dødsfaldet, nedsættes den kapitaliserede ydelse efter aktuarmæssige
principper.
Stk. 5. Eengangsbeløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle
på betingelse af, at ægteskabet har varet i mindst 3 måneder.
Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år
efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende
ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen fra fødselsårgangene
1925 - 1940, som dør den 1. januar 1992 eller senere, et eengangsbeløb.
Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en
pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes
pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes
62. år, og idet der regnes med samme restlevealder for mænd og kvinder, jf.
stk. 4.
Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født
senest den 31. december 1930, udgør 20 pct. af den egenpension og
bonuspension, som det pågældende medlem den 1. januar 1992 har optjent ret
til. For medlemmer født i perioden 1. januar 1931 - 31. december 1940
aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1.
januar 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.
Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende
ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt
med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes
eventuelle egen-pension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den
efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af
egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den
forudgående bidragsbetaling.
Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det
samme som nævnt i § 11, stk. 4-6.
§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, som er født senest den 31. december 1924, og som
dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet dog
tidligst ved den efterlevendes 62. år, et eengangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. januar
1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. januar 1992,
udbetales der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den
kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der
svarer til halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den
egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få
udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil dødsfaldet indbetalte
bidrag og bonustilskrivning.
Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt
fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.
5.
Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende
ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der
overstiger ægtefællens evt. egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap.
III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år,
medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året,
beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.
Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på
betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret
til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.
§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og
bonuspension er opnået før den 1. januar 1992, ydes pensionen efter de hidtil
gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men
genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.
Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne
for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel
III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.
Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse
med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.
§ 14a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 12 og 13 sker
efter anmodning fra den berettigede.
Stk. 2. De nærmere regler for beregning af eengangsbeløb efter §§
11, 12 og 13, samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk.
4, fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
ligeledes med Finanstilsynets godkendelse fastsætter regler for bestemmelse
af kapitaliseringsværdier.«.
Kapitel IV
Ægtefællepension
§ 11. Tillægspension i form af pension til ægtefællen efter en
tillægspensionist eller et medlem, der er afgået ved døden, ydes på
betingelse af, at
1) den efterlevende ægtefælle er fyldt 62 år,
2) den afdøde ægtefælle har opnået mindst 10 års anciennitet og
3) ægteskabet har varet mindst 10 år.
Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne
for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III
eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, har pågældende kun ret til den
største af pensionerne.
Stk. 3. Retten til ægtefællepension bortfalder ved indgåelse af
nyt ægteskab, men genindtræder efter begæring, hvis ægteskabet ophører.
§ 12. Ægtefællepension ydes efter begæring fra dødsfaldet. Modtog
afdøde tillægspension i form af egenpension, ydes ægtefællepension først fra
den dato, fra hvilken afdødes egenpension bortfalder.
Stk. 2. For tiden forud for begæringens indgivelse kan der højst
ydes 6 måneders ægtefællepension.
Stk. 3. Ægtefællepension udbetales i øvrigt i overensstemmelse med
reglerne i § 9, stk. 1.
§ 13. Ægtefællepensionen udgør halvdelen af den tillægspension,
som den afdøde ægtefælle modtog ved dødsfaldet eller ville have været
berettiget til at modtage fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil
dødsfaldet indbetalte bidrag.
Stk. 2. Er den efterlevende ægtefælle berettiget til
ægtefællepension på grundlag af mere end eet ægteskab, kan den samlede
ægtefællepension højst udgøre halvdelen af den fulde tillægspension i henhold
til § 5, stk. 2, eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, og af eventuel
forhøjelse ydet en af de afdøde ægtefæller i medfør af § 10.
§ 14. (Bortfaldet ved lov nr. 159 af 12. april 1978).
9. § 15 affattes således:
» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et
fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af
repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af
arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal
stemme for beslutningen.
Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales
der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet
bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.
Stk. 3. For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad
uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme
størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med
finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler
for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder
nærmere regler om:
1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er
afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,
2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen
for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og
3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos
flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.
Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.
Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,
stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.
Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte
67. år.«.
§ 15. Bidraget udgør for medlemmer med mindst 30 timers ugentlig
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 9 kr. pr. uge, hvoraf arbejdsgiveren
betaler 6 kr. og medlemmet 3 kr. For medlemmer med 20-29 timers ugentlig
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 6 kr., hvoraf
arbejdsgiveren betaler 4 kr. og medlemmet 2 kr. For medlemmer med 10-19
timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 3 kr.,
hvoraf arbejdsgiveren betaler 2 kr. og medlemmet 1 kr.
Stk. 2. For månedslønnede med mindst 130 timers månedlig
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget pr. måned 36 kr., hvoraf
arbejdsgiveren betaler 24 kr. og medlemmet 12 kr. For månedslønnede medlemmer
med 862/3-129 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør
bidraget pr. måned 24 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 16 kr. og medlemmet
8 kr. For månedslønnede medlemmer med 431/3-861/3 timers månedlig
beskæftigelse udgør bidraget pr. måned 12 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler
8 kr. og medlemmet 4 kr.
Stk. 3. For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3,
fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med de interesserede
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer de nærmere regler for
bidragsbetalingen.
Stk. 4. For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes
det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende
regler som fastsat i § 4, stk. 1, c).
Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,
stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1-4 med de ændringer, der
er fastsat efter § 19, stk. 3.
Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte
67. år.
10. § 16 ophæves.
§ 16. Det påhviler ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at
tage op til overvejelse, hvorledes og fra hvilket tidspunkt de i § 15 anførte
bidragssatser skal reguleres for at imødegå de finansielle forpligtelser, som
bestemmelserne i kapitel IV om ægtefællepension medfører for ordningen.
11. § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til
§ 8« til: »pensionsret«.
§ 17. - - -
Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for
skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren
anciennitet i henhold til § 8 for det manglende bidrag.
12. § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15,
stk. 1.«
§ 17a. - - -
Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på
grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet
udgør 1.166,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb,
der svarer til fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
13. §§ 18, stk. 2, 27, stk. 1-5 og 32, stk. 1 ændres
»forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og
»rådet« ændres til: »tilsynet«.
§ 18. - - -
Stk. 2. Forsikringsplanen - og ændringer heri - skal godkendes
aktuarmæssigt af forsikringsrådet.
§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i
henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til
forsikringsrådet. Opgørelserne skal foretages af en af forsikringsrådet
godkendt aktuar.
Stk. 2. Forsikringsrådet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som rådet anser for
fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Rådet skal til enhver
tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber
og hele virksomhed.
Stk. 3. Efter at forsikringsrådet har gennemgået opgørelsen, jf.
stk. 1, afgiver rådet indberetning herom til arbejdsministeren og underretter
Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.
Stk. 4. Finder forsikringsrådet, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne
fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver rådet efter at have forhandlet med
Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.
Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved forsikringsrådets tilsyn i
henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med
industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er
forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller
repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
a. undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,
b. giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren,
forsikringsrådet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om
forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,
c. gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
medlemmerne.
14. § 19, stk. 3 , ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 19. - - -
Stk. 3. Ledelsen kan ligeledes ændre bidragene efter § 15 til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beslutning herom skal godkendes af
repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af
arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal
stemme for beslutningen.
15. To steder i § 21, stk. 3 , og i § 23, stk. 1 ,
ændres »Fællesrådet for danske Tjenestemænds- og
Funktionærorganisationer« til: »Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd«.
§ 21. - - -
Stk. 3. Af lønmodtagerrepræsentanterne udpeges:
9 af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal repræsentere
lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal
repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal
repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;
2 af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer,
hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;
1 af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark;
3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der
ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Fællesrådet for danske
Tjenestemands- og Funktionærorganisationer eller FR-Hovedorganisation for
Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.
§ 23. - - -
Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte
forsikringsplan.
16. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«
til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.
§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til
denne lov om
a. medlemskab
b. bidrag, herunder om beregning og opkrævning
c. pension, eller
d. beregning af beløb efter § 17 a, stk. 2 kan - bortset fra beslutninger
trufne i henhold til § 19, stk. 2 og 3 - inden for en frist af 4 uger fra den
dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.
17. I § 30, stk. 2 , ændres
»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der
tegner arbejdsskadeforsikringer«.
§ 30. - - -
Stk. 2. Offentlige myndigheder, ulykkesforsikringsselskaber samt
arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring
overlade Arbejdsmarkedets tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som
er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION M.V. (OMLÆGNING AF ÆGTEFÆLLEPENSIONSORDNINGEN M.V.) Retsinformation · 21. maj 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af medlemskredsen, indførelse af E- og F-bidrag og automatisk pensionsudbetaling) Retsinformation · 20. november 2008
- 1991 BTL 152 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (OMLÆGNING AF ÆGTEFÆLLEPENSIONSORDNINGEN M.V.) NR L 152 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juni 1992
- Bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 15. december 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats D-bidrag) Retsinformation · 5. oktober 2005
- Cirkulæreskrivelse til domstolene om ATP-bidrag til stævningsmænd Retsinformation · 25. september 1997