Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (OMLÆGNING AF ÆGTEFÆLLEPENSIONSORDNINGEN M.V.)

1990/2 LSF 186Lovforslag som fremsatFolketinget2. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af

5. januar 1988 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:

»§ 3«.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og

som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a

eller § 15, stk. 1«.

3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4,

stk. 1«.

4. § 4 ophæves.

5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3«

til: »§ 15, stk. 1«.

6. § 4a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et

fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.

7. Kapitel III affattes således:

»Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.

år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.

marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982

erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

-----------------------------------------------

Født i Årlig

pension pr.

anciennitetsår

-----------------------------------------------

April 1898 600,00 kr.

- 1899 312,00 kr.

Læs alt

- 1900 216,00 kr.

- 1901 168,00 kr.

- 1902 139,20 kr.

- 1903 120,00 kr.

- 1904 111,43 kr.

- 1905 105,00 kr.

Oktober 1905-april 1917 108,00 kr.

April 1918 109,71 kr.

- 1919 111,82 kr.

- 1920 113,74 kr.

- 1921 115,50 kr.

- 1922 117,12 kr.

- 1923 118,62 kr.

- 1924 120,00 kr.

- 1925 119,14 kr.

- 1926 118,34 kr.

- 1927 117,60 kr.

- 1928 116,90 kr.

- 1929 116,25 kr.

- 1930 115,64 kr.

- 1931 115,06 kr.

- 1932 114,51 kr.

- 1933 111,33 kr.

- 1934 108,32 kr.

- 1935 105,47 kr.

- 1936 102,77 kr.

- 1937 og senere 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april

1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års

anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og

med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra

den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås

anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet

til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det

fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå

pension som angivet i § 8, stk. 2.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er

betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en

årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales

før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der

indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension

svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders

bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag

godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra

den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre

pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder

ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler til bestemmelse af

kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension

afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens

indgivelse højst ydes 6 måne-ders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der

ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5

pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte

70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling

af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a

eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.

8. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. januar 1925 eller senere, og som

dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den

efterlevende ægtefælles 62. år, og idet der regnes med samme restlevealder

for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til.

Stk. 4. Er den efterlevende ægtefælle ikke fyldt 62 år ved

dødsfaldet, nedsættes den kapitaliserede ydelse efter aktuarmæssige

principper.

Stk. 5. Eengangsbeløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle

på betingelse af, at ægteskabet har varet i mindst 3 måneder.

Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende

ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen fra fødselsårgangene

1925 - 1940, som dør den 1. januar 1992 eller senere, et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes

62. år, og idet der regnes med samme restlevealder for mænd og kvinder, jf.

stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født

senest den 31. december 1930, udgør 20 pct. af den egenpension og

bonuspension, som det pågældende medlem den 1. januar 1992 har optjent ret

til. For medlemmer født i perioden 1. januar 1931 - 31. december 1940

aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1.

januar 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes

eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den

forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 4-6.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, som er født senest den 31. december 1924, og som

dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet dog

tidligst ved den efterlevendes 62. år, et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. januar

1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. januar 1992,

udbetales der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der

svarer til halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den

egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få

udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil dødsfaldet indbetalte

bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt

fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.

5.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der

overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap. III). Er

den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved

beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på

grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på

betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret

til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og

bonuspension er opnået før den 1. januar 1992, ydes pensionen efter de hidtil

gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men

genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel

III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse

med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 12 og 13 sker

efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. De nærmere regler for beregning af eengangsbeløb efter §§

11, 12 og 13, samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk.

4, fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der

ligeledes med Finanstilsynets godkendelse fastsætter regler for bestemmelse

af kapitaliseringsværdier.«.

9. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et

fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales

der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet

bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad

uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme

størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med

finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder

nærmere regler om:

1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er

afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen

for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos

flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.«.

10. § 16 ophæves.

11. I § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til

§ 8« til: »pensionsret«.

12. I § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15,

stk. 1.«

13. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5 og § 32, stk. 1 ændres

»forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og

»rådet« ændres til: »tilsynet«.

14. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. To steder i § 21, stk. 3 , og i § 23, stk. 1 ,

ændres »Fællesrådet for danske Tjenestemænds- og

Funktionærorganisationer« til: »Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd«.

16. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«

til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.

17. I § 30, stk. 2 , ændres

»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Folketingstidende 1963-64, sp. 1820, 1989, 3315 og 3416, tillæg A, sp. 573,

tillæg B, sp. 269 og 373, tillæg C, sp. 197) er senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988.

Tillægspensionsordningen blev oprettet ved lov i 1964 og indeholder dels

en egenpensionsordning dels en ægtefællepensionsordning (oprindeligt en

enkepensionsordning).

Ægtefællepensionen ydes på betingelse af, at den efterlevende

ægtefælle er fyldt 62 år, at ægteskabet har varet i mindst 10 år, samt

at afdøde havde opnået mindst 10 års anciennitet i

tillægspensionsordningen. Ægtefællepensionen udgør det halve af den pension,

som afdøde fik udbetalt eller fra det fyldte 67. år ville være berettiget til

at få udbetalt. Hvis den efterlevende ægtefælle selv ved 67-året får ret til

ATP-pension, kan han/hun kun få den største af pensionerne.

I de senere år har ATP's ægtefællepensionsordning været udsat for en del

kritik gående på, at den løbende ægtefællepension er lille, at

udbetalingen ofte kommer lang tid efter dødsfaldet, og at der ikke

kommer noget til udbetaling, hvis der efterlades en ægtefælle, der ikke

opfylder de nuværende stramme betingelser for at modtage ægtefællepension.

På denne baggrund foreslås ægtefællepensionsordningen ændret efter

følgende hovedretningslinier:

1. De nuværende stramme betingelser for at oppebære ægtefællepension

ophæves eller lempes meget væsentligt, således at fx kravet til ægteskabets

varighed svarer til, hvad der gælder i sammenlig-nelige ordninger fx i

pensionskasser.

2. Ægtefællepensionen udbetales altid som et kapitaliseret beløb.

3. Det kapitaliserede beløb beregnes som en procentdel af den egenpension

(inklusive bonuspension), afdøde var berettiget til ved dødsfaldet på

grundlag af de indbetalte bidrag. Denne pension sættes derefter i forhold til

den efterlevendes sandsynlige restlevealder efter sædvanlige aktuarmæssige

principper, idet der regnes med samme restlevealder for mænd og kvinder.

Dvs., at i takt med at restlevealderen falder, falder også det kapitaliserede

beløb.

4. Udbetalingen finder altid sted ved dødsfaldet. Der er altså ikke

længere tale om, at efterlevende ægtefæller, der endnu ikke er fyldt 62 år,

skal vente til det fyldte 62. år, men for disse diskonteres beløbet efter

forskellen mellem deres alder og det 62. år. Det vil sige, at kapitalværdien

beregnes efter aktuarmæssige principper og indebærer, at en 62-årig og

derover får udbetalt det fulde kapitaliserede beløb, en 61-årig får udbetalt

en smule mindre, medens en 40-årig får udbetalt et noget mindre beløb.

Virkningen heraf er, at værdien af de udbetalte beløb er den samme for en

40-årig og en 62-årig efterladt. Hvis der blev udbetalt det samme beløb i

kroner ville der være tale om en begunstigelse af de yngre efterladte

(overførsel af midler fra de ældre til de yngre) og ordningen ville ikke

kunne holdes indenfor de gældende økonomiske rammer.

5. Den nuværende ægtefællepensionsordning koster ca. 12 pct. af

ATP-bidragene. Det er regeringens opfattelse, at den nye ordning bør holdes

indenfor de samme økonomiske rammer.

Ophævelsen af de nuværende stramme betingelser for at oppebære

ægtefællepension, navnlig samordningsreglen, er imidlertid meget

kapitalkrævende. Derfor foreslås det på baggrund af ATP's beregninger, at den

ægtefællepension, som danner grundlag for det kapitaliserede beløb, beregnes

som 30 pct. af afdødes egenpension i stedet for de nuværende 50 pct. Der

lægges med andre ord afgørende vægt på at bevare værdien af egenpensionen,

som er ATP's absolutte hovedformål.

6. Personer på 62 år og derover har dog en berettiget forventning om en

ægtefællepension beregnet på grundlag af de hidtidige 50 pct. Det samme

gælder - men dog i aftagende grad - de aldersklasser, der i dag er nogle år

yngre end 62 år.

Der foreslås derfor en overgangsordning for disse grupper i form af et

supplerende eengangsbeløb, ydet under de hidtidige betingelser, som bringer

de pågældende op på et kapitaliseret beløb svarende til en ægtefællepension

på 50 pct. af egenpensionen. Beløbet aftrappes for medlemmer under 62 år, for

helt at bortfalde for medlemmer der i dag ikke er fyldt 52 år.

7. En ægtefællepensionsordning efter de ovennævnte principper vil dels i

videst muligt omfang fjerne den nuværende utilfredshed med

ægtefællepensionsordningen, dels vil den, indenfor de relativt beskedne

rammer, der er afsat til dette formål, kunne give et ikke ubetydeligt

eengangsbeløb til den efterlevende, som de pågældende vil have større glæde

af end et beskedent årligt pensionsbeløb.

Ved et pensionsniveau på ca. 30 pct., jf. foran pkt. 5, vil der efter de

foreløbige beregninger kunne blive tale om udbetaling af op imod 38.000 kr.

til den jævnaldrende efterlevende efter en 62-årig, medens den jævnaldrende

efterlevende efter en 55-årig vil få op imod 31.000 kr. Hertil kommer værdien

af overgangsordningen for de personer, som efter de gamle betingelser ville

være berettigede til en ægtefællepension på 50 pct. Den jævnaldrende

efterlevende efter en 62-årig vil inklusiv overgangsordning få op imod 64.000

kr., og den jævnaldrende efterlevende efter en 55-årig vil få op imod 40.000.

Samtidig hermed foreslås det, at bestemmelsen om timegrænser og

ATP-bidragets størrelse udgår af loven og erstattes af et årsbidrag.

Herudover foreslås visse andre justeringer. Der henvises herom til

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Lovforslaget har været til høring i ATP, DA, LO, FTF, AC, SALA,

FR-Fællesrepræsentationen, Ligestillingsrådet, Landsforeningen Ældre Sagen,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen med flere.

ATP har bl.a. peget på følgende problemer i forslaget:

1) Ydelsen bliver alt andet lige højere, jo nærmere dødsfaldet kommer

pensionsalderen.

2) Diskonteringsprincippet tager udgangspunkt i den efterlevendes fyldte

62. år, og konsekvenserne heraf må antages at give forståelsesproblemer og

forekomme urimelige ud fra de hensyn, eengangsbeløbet skal tilgodese.

Af de indkomne høringsvar fremgår bl.a. at LO, FTF og SALA henholder sig

til ATP's høringssvar. Landsforeningen Ældre Sagen har blandt andet anmodet

om, at eengangsbeløbet beregnes på grundlag af indbetalinger parallelt med

fastsættelsen af egenpensionen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Omlægningen af ægtefællepensionsordningen får aktuarmæssige og

administrative konsekvenser for ATP.

Omlægning fra en løbende ægtefællepensionsordning til udbetaling af

eengangsbeløb får økonomiske konsekvenser for udbetaling af ydelser efter lov

om social pension. I beregning af grundbeløb til førtidspensioner vil

afkastet af eengangsbeløbet indgå. I indtægtsgrundlaget for beregning af

tillæg til førtids- og folkepensionister, og ved tilkendelse af behovsbestemt

pension, skal medregnes det forventede afkast af beløbet.

Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, anses Arbejdsmarkedets

Tillægspension som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Omlægningen

fra løbende udbetalinger til engangsbeløb medfører, at

pensionsbeskatningsloven skal tilpasses omlægningen af

ægtefællepensionsordningen. Skatteministeren vil i næste folketingssamling

fremsætte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven.

Forslaget om indførelse af årsbidrag vil, afhængig af de

timegrænser som måtte blive fastsat, indebære, at der skal betales fuldt

ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end det er tilfældet i dag, og tilsvarende

større udgifter efter andre ordninger, der beregnes ud fra ATP-bidrag.

Kommunaløkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke umiddelbart øgede udgifter for kommunerne eller

amterne, men også for dem vil de timegrænser, som måtte blive fastsat,

indebære, at der skal betales fuldt ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end

det er tilfældet i dag, og tilsvarende større udgifter efter andre ordninger,

der beregnes ud fra ATP-bidrag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, og 3.

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 2.

Ændringen er dels redaktionel, dels et udtryk for, at der stadig må være

et krav om en forudgående bidragsindbetaling af en vis størrelse.

Til nr. 4.

§ 4 kan ophæves, idet litra a kun har teknisk interesse og litra b og c er

dækket af lovforslagets § 15.

Til nr. 5.

Ændringen er en følge af, at § 19, stk. 3, ophæves.

Til nr. 6.

§ 4a, stk. 4, i den gældende lov er flyttet til forslagets § 10.

Til nr. 7.

Lovens pensionsafsnit er senest blevet ajourført med pensionssatserne fra

1972. Det foreslås derfor nu at revidere afsnittet, dels med de seneste

satser, dels med de siden 1982 gældende beregningsregler, jf.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987.

Til § 5.

Reglen i stk. 2, i den gældende lov, om at fuld tillægspension udgør

4.008 kr., har ingen praktisk betydning, og kan ophæves, jf. dog

bemærkningerne til forslagets § 10.

Til § 6.

Af § 6 fremgår reglerne for beregning af pension for så vidt angår den

anciennitet, der er erhvervet før 1. januar 1982. Ancienniteten beregnes

efter reglerne i § 7.

For medlemmer indtrådt i ATP-ordningen før den 1. april 1965 gælder

pensionsskalaen i stk. 1 med den særlige begunstigelse af de ældste

medlemmer. For de medlemmer, der er indtrådt den 1. april 1965 eller senere,

beregnes pensionen med 60 kr. om året pr. års anciennitet erhvervet før 1.

oktober 1972 og 100 kr. om året for tiden derefter, men inden 1. januar 1982.

Til § 7.

Reglerne for beregning af anciennitet på grundlag af bidrag indbetalt før

1. januar 1982 fremgår af § 7. Et års anciennitet opnås ved indbetaling af 11

måneders bidrag før det fyldte 60. år og af 9 måneders bidrag efter dette

tidspunkt. Overskydende bidrag godskrives i bidragsår, hvor der ikke er

opnået fuld anciennitet.

Til § 8.

For tiden efter 1. januar 1982 beregnes pensionen direkte på grundlag af

de indbetalte bidrag. Der er herved alene sket en teknisk forenkling af

pensionsberegningen, idet der erhverves samme pension pr. bidragskrone efter

1. januar 1982, som hidtil havde været gældende for medlemmer indtrådt i

ordningen den 1. april 1965 eller senere.

Til § 9.

Forslaget omhandler udbetalingsreglerne, som foreslås ændret på 2

punkter:

a) Efter forslaget træder pensionsretten i kraft den 1. i måneden efter

det fyldte 67. år og ikke som nu på fødselsdagen. Der tilsigtes herved en

forenkling af reglerne, der i øvrigt kommer til at svare til reglerne for

folkepension.

b) Efter de nugældende regler i § 9 kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde

tillægspension kan udbetales for længere perioder ad gangen end den normale

månedsvise udbetaling. Reglen virker på den måde, at hele ydelsen (dvs.

pension med tillæg af bonus) udbetales årsvis, når pensionsbeløbet isoleret

set ligger under den fastsatte grænse, p.t. 1.080 kr. om året. Er

pensionsbeløbet på 1.080 kr. eller derover, udbetales ydelsen månedsvis. På

grund af pensionsbeløbenes varierende størrelse vil pensionister med samme

ydelser (pension og bonus) kunne have forskellige udbetalingsterminer.

Forslaget tager sigte på en forenkling, således at det er størrelsen af

den samlede ydelse (pension og bonus), der er afgørende for, om der skal ske

udbetaling for længere perioder ad gangen.

Forslaget giver endvidere bestyrelsen mulighed for at lade ydelser af

ringe størrelse udbetale som kapita-liserede eengangsbeløb. Bestyrelsen

fastlægger beløbsgrænserne både for årsvis udbetaling og for udbetaling af

kapitaliserede beløb.

Til § 10.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4a, stk. 4, og udvides ved,

at arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan fastsætte regler om beregning og udbetaling af

tillægspension, herunder fuld tillægspension for andre end § 4a medlemmer.

Til nr. 8.

Det foreslås at ophæve den nuværende aldersgrænse for ægtefællen på 62 år.

Også yngre efterladte vil for fremtiden kunne modtage eengangsbeløb.

Det foreslås endvidere at ophæve anciennitetskravet på 10 år. Også

bidragsindbetalinger i en kortere periode vil altså kunne danne grundlag for

ægtefællepension.

Endelig foreslås det at nedsætte kravet til ægteskabets varighed fra de

nuværende 10 år til 3 måneder.

Reglen, om at den efterladte ægtefælle kun var berettiget til enten

egenpension eller ægtefællepension, har været oplevet som særligt uretfærdig

og foreslås derfor ophævet.

Til § 11.

Bestemmelsen gælder for efterladte efter medlemmer, der er under 67 år

den 1. januar 1992.

Ægtefællepensionen efter medlemmer, der dør efter lovens ikrafttræden,

kapitaliseres ved forsikringsbegivenhedens indtræden.

Til § 12.

Ved omlægning af ægtefællepensionsordningen vil nogle af de lidt ældre

medlemmer blive dårligere stillet i forhold til den tidligere ordning, idet

den pensionsret, der kapitaliseres, nedsættes fra 50 pct. til 30 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til. For de ældste medlemmer svarer engangsbeløbet efter § 11

tilsammen med engangsbeløbet efter § 12 til den kapitaliserede værdi af den

ved omlægningen optjente ægtefællepension på 50 pct.

Til efterladte efter medlemmer, der den 1. januar 1992 er mellem 52 og 67

år, udbetales der efter forslaget et supplerende engangsbeløb, hvis medlemmet

er død efter den 1. januar 1992.

For efterlevende efter medlemmer, der er mellem 62 og 67 år ved lovens

ikrafttræden, kapitaliseres værdien af 20 pct. af den egenpension og

bonuspension, som medlemmet havde optjent ret til den 1. januar 1992.

For efterlevende efter medlemmer, der ved lovens ikrafttræden er mellem 52

og 62 år ved dødsfaldet, nedtrappes beløbet, og bortfalder helt for

medlemmer, der er født den 1. januar 1941 eller senere.

Samordningsreglen i § 11, stk. 2 i de nugældende regler bevares i

overgangsordningen, hvorimod fx den eksisterende betingelse om 10 års

ægteskab for opnåelse af ægtefællepension erstattes af et krav om ægteskab i

3 måneder.

Beløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle ved

forsikringsbegivenhedens indtræden, dvs. ved dødsfaldet.

Til §§ 13 og 14.

For medlemmer af ATP-ordningen, som ikke bliver omfattet af den nye

ordning i § 11 og den dertil knyttede overgangsordning i § 12, fordi de ved

lovens ikrafttræden enten var over 67 år eller var afgået ved døden, kan der

foreligge følgende 3 situationer:

a) medlemmer, der er 67 år ved lovens ikrafttræden, og dør efter denne

dato

b) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende har efter

de nuværende regler en ret til ægtefællepension ved det fyldte 62. år

c) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende ægtefælle

er på dette tidspunkt fyldt 62 år.

I situation a) og b) foreslås det, at de eller deres efterlevende

ægtefæller bevarer de hidtidige rettigheder alene med den ændring, at

ægtefællepensionen på 50 pct. af egenpensionen udbetales som et

eengangsbeløb. Betingelserne er også uændrede på det punkt, at beløbet først

udbetales ved den efterlevendes 62. år.

I situation c) er den efterlevende ægtefælle begyndt at få udbetalt

løbende ægtefællepension og udbetalingen heraf fortsættes uændret. Dog vil

den foreslåede regel om kapitalisering af småbeløb i § 9 også kunne finde

anvendelse i disse tilfælde.

Til nr. 9.

Ved ATP-ordningens indførelse i 1964 blev størrelsen af bidragene fastsat

således, at en fuldt beskæftiget månedslønnet og en fuldt beskæftiget

ugelønnet på det nærmeste betalte samme årsbidrag. Månedsbidraget blev derfor

fastsat til 4 ugebidrag.

Siden 1964 er feriens længde forøget fra 3 til 5 uger, og den ugentlige

arbejdstid er i samme periode nedsat fra 45 timer til 37 timer pr. 1.

september 1990.

Ferieforlængelsen, forkortelsen af den ugentlige arbejdstid, samt andre

ændringer på arbejdsmarkedet, herunder ændringer i beskæftigelsesformer og

aflønningsperioder, har medført, at visse lønmodtagere i dag får indbetalt et

mindre bidrag i forhold til andre grupper, som de i øvrigt kan sammenlignes

med. Typisk er det gået ud over de ugelønnede og de deltidsbeskæftigede.

Da det endvidere er vanskeligt for arbejdsgiverne at placere visse af de

forskellige beskæftigelsesformer og aflønningsperioder under de to nuværende

bidrag - uge- og månedsbidraget - er det ønskeligt, at der indføres en mere

fleksibel ordning. Det kan herved sikres, at der for lønmodtagere med samme

beskæftigelsesgrad indbetales bidrag af samme størrelse.

Det foreslås derfor, at der i loven - både i § 15 og i § 4a - indføres et

årsbidrag, der ved lovens ikrafttræden udgør 2.332,80 kr. for § 15-medlemmer

og 1.166,40 kr. for § 4a-medlemmer. De nærmere regler for timegrænser,

bidragenes størrelse for forskellige aflønningsperioder og opgørelse af

lønperiodens timetal m.v. fastsættes ved bekendtgørelse efter forhandling med

finansministeren og ATP's bestyrelse. Ændring af timegrænserne m.v. må

således ske under hensyn til statens og kommunernes muligheder for at

finansiere de heraf følgende merudgifter.

Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte størrelsen af årsbidraget

efter lovforslagets § 15, stk. 1, henlægges til bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fremgangsmåden er identisk med de regler,

der gælder i dag for ændring af det ordinære (opskrevne) ATP-bidrag.

Årsbidraget efter § 4a udgør de ovennævnte 1.166,40 kr. og kan kun ændres

ved lov.

Det er tanken, at timegrænserne, samtidig med at de fastsættes ved

bekendtgørelse, vil kunne reguleres i overensstemmelse med den nedsættelse af

den normale arbejdstid, der har fundet sted siden 1964. Målet kunne derfor

være timegrænser for de ugelønnede på 9, 18 og 27 timer. På tilsvarende måde

vil timegrænserne for lønmodtagere med andre aflønningsperioder kunne

fastsættes.

Når et medlem er beskæftiget hos samme arbejdsgiver med et timetal, der

mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag, anses medlemmet for

fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand.

Det er fortsat en betingelse for bidragspligten, at der foreligger en

beskæftigelse af et vist omfang. Den foreslåede ophævelse af lovens § 4, hvor

mindstetimegrænserne er nævnt, er derfor ikke udtryk for nogen

realitetsændring på dette punkt.

Det er tanken, at der ved opdelingen af årsbidraget på lønperioder, jf.

forslaget til ny § 15, stk. 3, litra a, skal tages hensyn til, at de to

bidragstyper, uge- og månedsbidraget, ikke længere er fyldestgørende, idet

lønmodtagergrupper fx 14-dages-lønnede og timelønnede med månedsvis

lønudbetaling siden 1964 har fået et ikke uvæsentligt omfang.

Herudover vil der kunne tages højde for ferieforlængelsen fra 3 til 5

uger. Målet er, at ugebidraget fastsættes på en sådan måde, at 451/2

ugebidrag (mod hidtil 48) kommer til at svare til et fuldt årsbidrag.

Hensigten med indførelse af et årsbidrag er at give mulighed for, at

lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad får indbetalt bidrag af

tilnærmelsesvis samme størrelse. Dette skal gælde, uanset fx

aflønningsperiodens længde, om de pågældende modtager feriegodtgørelse eller

løn under ferie, om de pågældende har en svingende arbejdstid som blandt

andet holddriftsarbejdere, og uanset om de pågældende har et nedsat timetal

på grund af en ubekvem arbejdstid. Det kan derfor være nødvendigt, at der for

visse beskæftigelsesforhold fastsættes særlige regler for beregningen af det

timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen.

Til nr. 10.

Bestemmelsen kom ind i 1964 for at sikre finansiering af ægtefællepension,

og er nu overflødig.

Til nr. 11.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 12.

Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 15.

Til nr. 13.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 14.

Bestemmelsen erstattes af ændringen af § 15, stk. 1.

Til nr. 15 og 16.

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 17.

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af

5. januar 1988 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til:

»§ 3«.

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog §§ 3

og 4,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;

b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet

for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske

skibe.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og

som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a

eller § 15, stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har

været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, jf. §

8, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til

selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4,

stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med de

interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer,

at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden

for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen uanset bestemmelsen i

§ 4, stk. 1.

4. § 4 ophæves.

§ 4. Undtaget fra medlemskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension er:

a) lønmodtagere, der er født den 28. februar 1898 eller tidligere;

b) lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver under 10

timer eller - såfremt de er månedslønnede - med en månedlig arbejdstid hos

samme arbejdsgiver under 431/3 timer, jf. dog § 2, stk. 3;

c) lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, såfremt den ugentlige eller

månedlige indtægt hos samme arbejdsgiver udgør et beløb, der ligger under 10

henholdsvis 431/3 gange den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte

mandlige, respektive kvindelige, arbejdere i hele landet (incl.

dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) som offentliggjort af

Danmarks Statistik hvert år for april kvartal.

5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3«

til: »§ 15, stk. 1«.

§ 4a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister

eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt

eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette

tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal

kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.

Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som

en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar

til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende

bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.

6. § 4a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et

fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.

§ 4a. - - -

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning og

udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension, for de medlemmer,

der er nævnt i stk. 1-3.

7. Kapitel III affattes således:

»Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67.

år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31.

marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982

erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

-------------------------------------------------------~

Født i Årlig

pension pr.

anciennitetsår

-------------------------------------------------------~

April 1898 600,00 kr.

- 1899 312,00 kr.

- 1900 216,00 kr.

- 1901 168,00 kr.

- 1923 139,20 kr.

- 1903 120,00 kr.

- 1904 111,43 kr.

- 1905 105,00 kr.

Oktober 1905-april 1917 108,00 kr.

April 1918 109,71 kr.

- 1919 111,82 kr.

- 1920 113,74 kr.

- 1921 115,50 kr.

- 1922 117,12 kr.

- 1923 118,62 kr.

- 1924 120,00 kr.

- 1925 119,14 kr.

- 1926 118,34 kr.

- 1927 117,60 kr.

- 1928 116,90 kr.

- 1929 116,25 kr.

- 1930 115,64 kr.

- 1931 115,06 kr.

- 1932 114,51 kr.

- 1933 111,33 kr.

- 1934 108,32 kr.

- 1935 105,47 kr.

- 1936 102,77 kr.

- 1937 og senere 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april

1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års

anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og

med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra

den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås

anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet

til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det

fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå

pension som angivet i § 8, stk. 2.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er

betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en

årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der ind-betales

før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der

indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension

svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders

bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag

godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra

den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre

pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder

ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler til bestemmelse af

kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension

afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens

indgivelse højst ydes 6 måne-ders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der

ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5

pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte

70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling

af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a

eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.

Kapitel III

Tillægspensionens størrelse1)

§ 5. Tillægspension ydes fra det fyldte 67. år, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 2. Fuld tillægspension udgør 4.008 kr. årlig, jf. dog § 19,

stk. 2, og regler fastsat efter § 4a, stk. 4.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest 31. marts

1965, ydes tillægspension efter følgende anciennitetsskala, jf. § 8:

Årlig tillægs-

pension kr.

Anciennitet ved det fyldte 67. år.

35 år eller derover 4.008

34 år 3.912

33 år 3.816

32 år 3.720

31 år 3.624

30 år 3.528

29 år 3.432

28 år 3.336

27 år 3.240

26 år 3.084

25 år 2.928

24 år 2.772

23 år 2.616

22 år 2.460

21 år 2.304

20 år 2.160

19 år 2.052

18 år 1.944

17 år 1.836

16 år 1.728

15 år 1.620

14 år 1.512

13 år 1.404

12 år 1.296

11 år 1.188

10 år 1.080

9 år 972

81/2 år 918

8 år 840

7 år 780

6 år 720

5 år 696

4 år 672

3 år 648

2 år 624

1 år 600

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte medlemmer, som ikke ved det fyldte 67.

år har opnået den til deres indtrædelsesalder svarende anciennitet, dog højst

40 år, har kun ret til en forholdsmæssig andel af den tillægspension,

pågældende ville have ret til, hvis han havde opnået denne anciennitet.

§ 7. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen i perioden 1.

april 1965-30. september 1972, ydes tillægspension med 60 kr. for hvert års

anciennitet, jf. § 8, der er opnået før 1. oktober 1972, og 100 kr. for hvert

års anciennitet, der opnås efter denne dato, dog højst 4.008 kr. årlig.

Stk. 2. Til medlemmer, der indtræder i ordningen 1. oktober 1972

eller senere, ydes tillægspension med 100 kr. for hvert års anciennitet, jf.

§ 8, dog højst 4.008 kr. årlig.

§ 8. Et års anciennitet opnås af medlemmer, der ikke er fyldt 60

år, ved indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15 eller § 4a, for 44 uger

eller 11 måneder og af medlemmer, der er fyldt 60 år, ved indbetaling af

bidrag for 36 uger eller 9 måneder.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år udover de i stk. 1

nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt for at opnå fuld anciennitet som angivet i stk. 1.

Stk. 3. Et medlem kan ikke sammenlagt opnå større anciennitet end

svarende til forskellen mellem medlemmets alder ved indtrædelse i ordningen

og det fyldte 67. år.

Stk. 4. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 eller

§ 4a er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 9. Tillægspension ydes efter begæring fra det fyldte 67. år og

udbetales månedsvis forud. Den beregnede årlige pension afrundes til det

nærmeste med 12 delelige kronebeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde

tillægspension udbetales for en længere periode ad gangen.

Stk. 2. Indgives begæring efter det 67. år, kan der for tiden

inden begæringens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

§ 10. Begæres tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger

6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct.

for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

8. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. januar 1925 eller senere, og som

dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et

eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den

efterlevende ægtefælles 62. år, og idet der regnes med samme restlevealder

for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har

optjent ret til.

Stk. 4. Er den efterlevende ægtefælle ikke fyldt 62 år ved

dødsfaldet, nedsættes den kapitaliserede ydelse efter aktuarmæssige

principper.

Stk. 5. Eengangsbeløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle

på betingelse af, at ægteskabet har varet i mindst 3 måneder.

Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende

ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen fra fødselsårgangene

1925 - 1940, som dør den 1. januar 1992 eller senere, et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en

pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes

pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes

62. år, og idet der regnes med samme restlevealder for mænd og kvinder, jf.

stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født

senest den 31. december 1930, udgør 20 pct. af den egenpension og

bonuspension, som det pågældende medlem den 1. januar 1992 har optjent ret

til. For medlemmer født i perioden 1. januar 1931 - 31. december 1940

aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1.

januar 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes

eventuelle egen-pension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den

forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det

samme som nævnt i § 11, stk. 4-6.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, som er født senest den 31. december 1924, og som

dør den 1. januar 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet dog

tidligst ved den efterlevendes 62. år, et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. januar

1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. januar 1992,

udbetales der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den

kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der

svarer til halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den

egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få

udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil dødsfaldet indbetalte

bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt

fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk.

5.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der

overstiger ægtefællens evt. egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap.

III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år,

medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året,

beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på

betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret

til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og

bonuspension er opnået før den 1. januar 1992, ydes pensionen efter de hidtil

gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men

genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel

III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse

med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 12 og 13 sker

efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. De nærmere regler for beregning af eengangsbeløb efter §§

11, 12 og 13, samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk.

4, fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der

ligeledes med Finanstilsynets godkendelse fastsætter regler for bestemmelse

af kapitaliseringsværdier.«.

Kapitel IV

Ægtefællepension

§ 11. Tillægspension i form af pension til ægtefællen efter en

tillægspensionist eller et medlem, der er afgået ved døden, ydes på

betingelse af, at

1) den efterlevende ægtefælle er fyldt 62 år,

2) den afdøde ægtefælle har opnået mindst 10 års anciennitet og

3) ægteskabet har varet mindst 10 år.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne

for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III

eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, har pågældende kun ret til den

største af pensionerne.

Stk. 3. Retten til ægtefællepension bortfalder ved indgåelse af

nyt ægteskab, men genindtræder efter begæring, hvis ægteskabet ophører.

§ 12. Ægtefællepension ydes efter begæring fra dødsfaldet. Modtog

afdøde tillægspension i form af egenpension, ydes ægtefællepension først fra

den dato, fra hvilken afdødes egenpension bortfalder.

Stk. 2. For tiden forud for begæringens indgivelse kan der højst

ydes 6 måneders ægtefællepension.

Stk. 3. Ægtefællepension udbetales i øvrigt i overensstemmelse med

reglerne i § 9, stk. 1.

§ 13. Ægtefællepensionen udgør halvdelen af den tillægspension,

som den afdøde ægtefælle modtog ved dødsfaldet eller ville have været

berettiget til at modtage fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil

dødsfaldet indbetalte bidrag.

Stk. 2. Er den efterlevende ægtefælle berettiget til

ægtefællepension på grundlag af mere end eet ægteskab, kan den samlede

ægtefællepension højst udgøre halvdelen af den fulde tillægspension i henhold

til § 5, stk. 2, eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, og af eventuel

forhøjelse ydet en af de afdøde ægtefæller i medfør af § 10.

§ 14. (Bortfaldet ved lov nr. 159 af 12. april 1978).

9. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et

fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales

der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet

bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad

uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme

størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med

finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder

nærmere regler om:

1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er

afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen

for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos

flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.«.

§ 15. Bidraget udgør for medlemmer med mindst 30 timers ugentlig

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 9 kr. pr. uge, hvoraf arbejdsgiveren

betaler 6 kr. og medlemmet 3 kr. For medlemmer med 20-29 timers ugentlig

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 6 kr., hvoraf

arbejdsgiveren betaler 4 kr. og medlemmet 2 kr. For medlemmer med 10-19

timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 3 kr.,

hvoraf arbejdsgiveren betaler 2 kr. og medlemmet 1 kr.

Stk. 2. For månedslønnede med mindst 130 timers månedlig

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget pr. måned 36 kr., hvoraf

arbejdsgiveren betaler 24 kr. og medlemmet 12 kr. For månedslønnede medlemmer

med 862/3-129 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør

bidraget pr. måned 24 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 16 kr. og medlemmet

8 kr. For månedslønnede medlemmer med 431/3-861/3 timers månedlig

beskæftigelse udgør bidraget pr. måned 12 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler

8 kr. og medlemmet 4 kr.

Stk. 3. For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3,

fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med de interesserede

arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer de nærmere regler for

bidragsbetalingen.

Stk. 4. For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes

det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende

regler som fastsat i § 4, stk. 1, c).

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2,

stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1-4 med de ændringer, der

er fastsat efter § 19, stk. 3.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte

67. år.

10. § 16 ophæves.

§ 16. Det påhviler ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at

tage op til overvejelse, hvorledes og fra hvilket tidspunkt de i § 15 anførte

bidragssatser skal reguleres for at imødegå de finansielle forpligtelser, som

bestemmelserne i kapitel IV om ægtefællepension medfører for ordningen.

11. § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til

§ 8« til: »pensionsret«.

§ 17. - - -

Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for

skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren

anciennitet i henhold til § 8 for det manglende bidrag.

12. § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15,

stk. 1.«

§ 17a. - - -

Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på

grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er

modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet

udgør 1.166,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb,

der svarer til fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

13. §§ 18, stk. 2, 27, stk. 1-5 og 32, stk. 1 ændres

»forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og

»rådet« ændres til: »tilsynet«.

§ 18. - - -

Stk. 2. Forsikringsplanen - og ændringer heri - skal godkendes

aktuarmæssigt af forsikringsrådet.

§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i

henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til

forsikringsrådet. Opgørelserne skal foretages af en af forsikringsrådet

godkendt aktuar.

Stk. 2. Forsikringsrådet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som rådet anser for

fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Rådet skal til enhver

tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber

og hele virksomhed.

Stk. 3. Efter at forsikringsrådet har gennemgået opgørelsen, jf.

stk. 1, afgiver rådet indberetning herom til arbejdsministeren og underretter

Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.

Stk. 4. Finder forsikringsrådet, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne

fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver rådet efter at have forhandlet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved forsikringsrådets tilsyn i

henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med

industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller

repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

a. undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b. giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren,

forsikringsrådet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om

forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c. gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

medlemmerne.

14. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 19. - - -

Stk. 3. Ledelsen kan ligeledes ændre bidragene efter § 15 til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beslutning herom skal godkendes af

repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

15. To steder i § 21, stk. 3 , og i § 23, stk. 1 ,

ændres »Fællesrådet for danske Tjenestemænds- og

Funktionærorganisationer« til: »Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd«.

§ 21. - - -

Stk. 3. Af lønmodtagerrepræsentanterne udpeges:

9 af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal repræsentere

lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal

repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal

repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

2 af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer,

hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

1 af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark;

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der

ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Fællesrådet for danske

Tjenestemands- og Funktionærorganisationer eller FR-Hovedorganisation for

Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

§ 23. - - -

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets

Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte

forsikringsplan.

16. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3«

til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til

denne lov om

a. medlemskab

b. bidrag, herunder om beregning og opkrævning

c. pension, eller

d. beregning af beløb efter § 17 a, stk. 2 kan - bortset fra beslutninger

trufne i henhold til § 19, stk. 2 og 3 - inden for en frist af 4 uger fra den

dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

17. I § 30, stk. 2 , ændres

»Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 30. - - -

Stk. 2. Offentlige myndigheder, ulykkesforsikringsselskaber samt

arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring

overlade Arbejdsmarkedets tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som

er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter