Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 146 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (STRAMNING AF AREALNORMEN)

1991/1 LSF 146Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 25.

oktober 1991, foretages følgende ændring:

§ 23 c, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»For de følgende 20 (m2) medregnes 57 pct. af (m2)-udgiften, og for

yderligere 20 (m2) medregnes 50 pct.«

§ 2

I lov nr. 376 af 6. juni 1991 om individuel boligstøtte foretages

følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1 og 2, affattes således:

»For personer, der ansøger om boligstøtte efter den 31. december

1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11, i henhold

til reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

(m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2).«

2. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 12 a. For boligstøttemodtagere, der har oppebåret

boligstøtte siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort

efter §§ 10 og 11, i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten

til boligstøtte til den pågældende bolig.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

m2 bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i husstanden

medregnes m2-udgiften for 20 (m2). For de følgende 40 (m2) medregnes i 1993

40 pct. af m2-udgiften. Den i 3. pkt. nævnte procentsats nedsættes til 30

pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1. januar 1995, til 10 pct. den 1.

januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar 1997.

Læs alt

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for

een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,

udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet

et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter

antallet af værelser.«

4. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12« til: »§§ 12

og 12 a«.

5. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »husleje« til:

»faktisk boligudgift«.

6. § 83, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I 1994 og hvert af de følgende år forøges

kompensationsbeløbet, hvis overgangen til nye regler medfører en reduktion af

støtten i forhold til det foregående år. Forøgelsen af kompensationsbeløbet

beregnes på samme måde som i stk. 2, dog således at der benyttes de

oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v.,

der ligger til grund for den faktiske beregning af støtten i december måned i

det år, hvor forhøjelsen af kompensationsbeløbet for det følgende år

beregnes. Det således beregnede nye kompensationsbeløb reduceres med 2.000

kr. hvert år.«

§ 3

§ 1 træder i kraft den 1. januar 1992. § 2 træder i kraft den 1. januar

1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 25.

oktober 1991 foretages følgende ændring:

1. § 23 c, stk. 2, 3. pkt. affattes således:

»For de følgende 20 (m2) medregnes 57 pct. af (m2)-udgiften, og for

yderligere 20 (m2) medregnes 50 pct.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, lov nr. 376 af 6. juni 1991 foretages

følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1 og 2 affattes således:

»§ 12. For personer, der ansøger om boligstøtte efter den 31.

december 1992 nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i

henhold til reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

(m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes m2-udgiften for 20 (m2).«

2. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 12 a. For boligstøttemodtagere, der har oppebåret

boligstøtte siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort

efter §§ 10 og 11 i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten

til boligstøtte til den pågældende bolig.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

m2 bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i husstanden

medregnes m2-udgiften for 20 (m2). For de følgende 40 (m2) medregnes i 1993

40 pct. af m2-udgiften. Den i 3. pkt. nævnte procentsats nedsættes til 30

pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1. januar 1995, til 10 pct. den 1.

januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar 1997.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for

een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2.-4.

pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,

udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet

et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter

antallet af værelser.«

4. I § 13, stk. 1, ændres: »§ 12« til: »§§

12 og 12a«.

5. I § 83, stk. 2, 2. pkt. ændres: »husleje« til:

»faktisk boligudgift«.

6. § 83, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I 1994 og hvert af de følgende år forøges

kompensationsbeløbet, hvis overgangen til nye regler medfører en reduktion af

støtten i forhold til det foregående år. Forøgelsen af kompensationsbeløbet

beregnes på samme måde som i stk. 2, dog således at der benyttes de

oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v.,

der ligger til grund for den faktiske beregning af støtten i december måned i

det år, hvor forhøjelsen af kompensationsbeløbet for det følgende år

beregnes. Det således beregnede nye kompensationsbeløb reduceres med 2.000

kr. hvert år.«

§ 3

§ 1 træder i kraft den 1. januar 1992. § 2 træder i kraft den 1. januar

1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved finanslovsforhandlingerne er aftalt en gradvis stramning af

boligstøttelovens arealnorm over en 6-årig periode (1992-1997). Når ændringen

er fuldt gennemført, vil der kun blive givet boligstøtte til et boligareal på

65 (m2) til een person og maksimalt 20 (m2) ekstra for hver yderligere person

i husstanden, mens der i dag kan ydes støtte til 75 pct. af (m2)-lejen til et

areal herudover på op til 20 (m2) og til 50 pct. af lejen til et overskydende

areal på yderligere 20 (m2).

Det sikres ved boligstøttelovens overgangsbestemmelse, at en husstand

højst mister 2000 kr. årligt i boligstøtte.

For nyindflyttede og nyberettigede boligstøttemodtagere pr. 1. januar 1993

eller senere træder den nye arealnorm straks i kraft fuldt ud.

For husstande, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992 og bliver

boende i den pågældende bolig og er berettiget til boligstøtte hertil

indebærer lovforslaget, at den støtteberettigede husleje reduceres således:

For de 20 (m2), der ligger umiddelbart udover den anførte grænse på

65 (m2) for den første person plus 20 (m2) for de følgende nedsættes

den pct. af huslejen, der medregnes, fra 75 pct. til 57 pct. i 1992.

I 1993 nedsættes såvel denne sats, som satsen på 50 pct. for de

yderligere 20 (m2) til 40 pct., således at der er en fælles sats på

40 pct. ved indtil 40 m2 overskydende areal. I de følgende år

nedsættes den fælles sats på 40 pct. i 1993 til 30 pct. i 1994, 20

pct. i 1995, 10 pct. i 1996 og 0 pct. 1997.

Økonomiske og administrative bemærkninger

Forslaget vil medføre en reduktion af boligstøtten for de husstande, hvor

boligen er stor i forhold til antallet af personer i husstanden. Husstande på

1 person vil kunne blive berørt af forslaget, hvis boligens areal overstiger

65 (m2). Tilsvarende vil husstande med 2, 3 henholdsvis 4 personer kunne

blive berørt af forslaget, hvis boligens areal overstiger 85, 105 henholdsvis

125 (m2). En del husstande vil ikke blive berørt af forslaget, selv om de

nævnte arealgrænser er overskredet. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis

huslejen eller boligstøtten er højere end de maksimumsgrænser, der er fastsat

i loven.

I nedenstående oversigt er for det første vist den pct.-sats, hvormed

huslejen ifølge forslaget indregnes i den støtteberettigende husleje, når der

er tale om overskydende (m2) i boligen. Endvidere er der for en husstand på 2

personer vist, hvor stor den støtteberettigende husleje vil være for boliger

af forskellig størrelse. Endelig er vist, hvor meget den støtteberettigede

husleje vil blive reduceret som følge af forslaget for de pågældende boliger.

Den faktiske reduktion af boligstøtten vil variere for pensionister og

ikke-pensionister, herunder for ikke-pensionister med og uden børn. For den

typiske pensionisthusstand, vil boligydelsen således blive reduceret med 93,3

pct. af den viste reduktion i den støtteberettigende husleje i 1992 og med 90

pct. heraf i de følgende år. For den typiske boligsikringshusstand med børn,

vil boligsikringsreduktionen udgøre 75 pct. af de viste beløb. Endelig vil

boligsikringsreduktionen for boligsikringsmodtagere uden børn typisk udgøre

15 pct. af de viste beløb.

Pct.-sats hvormed huslejen indregnes for »overskydende« m2

---------------------------------------------------------------------

Gældende

Overskydende (m2) regler 1992 1993 1994 1995 1996

1997

---------------------------------------------------------------------

1-20 (m2) ........ 75 57 40 30 20 10 0

21-40 (m2) ........ 50 50 40 30 20 10 0

---------------------------------------------------------------------

Eksempel på støtteberettigende husleje (kr. pr. år) for en husstand på 2

personer i lejligheder af forskellig størrelse, (400 kr. pr. m2 i husleje).

---------------------------------------------------------------------

Bolig- Gældende

størrelse regler 1992 1993 1994 1995 1996 1997

85 (m2) .... 34.000 34.000 34.000 34.000 34.000 34.000 34.000

105 (m2) .... 40.000 38.560 37.200 36.400 35.600 34.800 34.000

125 (m2)..... 44.000 42.560 40.400 38.800 37.200 35.600 34.000

--------------------------------------------------------------------~

Reduktion i den støtteberettigende husleje (kr. pr. år) i forhold til

foregående år i ovenstående eksempel.

---------------------------------------------------------------------

Boligstørrelse 1992 1993 1994 1995 1996 1997

85 (m2)............ 0 0 0 0 0 0

105 (m2)............ - 1.440 - 1.360 - 800 - 800 - 800 - 800

125 (m2)............ - 1.440 - 2.160 - 1.600 - 1.600 - 1.600 - 1.600

---------------------------------------------------------------------

For husstande, der bliver berettiget til støtte efter 1.1.1993, beregnes den

støtteberettigende husleje således, at der alene kan indregnes den del af

lejen, der vedrører 65 (m2) for een person plus 20 (m2) for hver yderligere

person, d.v.s. efter de regler der vil gælde for alle modtagere fra og med

1997, jf. oversigten.

Reduktionen af arealnormen i 1992 er tilrettelagt på en sådan måde, at

ingen husstande vil miste mere end ca. 2.000 kr. i forhold til det gældende

regelsæt.

For 1993 og de følgende år vil reduktionen i arealnormen isoleret set i

visse tilfælde kunne medføre tab på over 2.000 kr. årligt. Den foreslåede

overgangsordning, der træder i kraft pr. 1.1. 1993 sikrer imidlertid, at

ingen husstande i praksis vil opleve tab på over 2.000 kr. pr. år.

Overgangsordningen er indarbejdet i den nye forenklede boligstøttelov, der

træder i kraft pr. 1.1. 1993. I denne lov beregnes et kompensationsbeløb, der

svarer til forskellen mellem støtten i 1993 og støtten i 1992 beregnet på

baggrund af de oplysninger om indkomst, husleje og husstandssammensætning,

der ligger til grund for den faktiske beregning af støtten i december 1992.

Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr. i 1993 og

med yderligere 2.000 kr. i hvert af de følgende år.

Den foreslåede stramning af arealnormen vil umiddelbart indgå i beregning

af dette kompensationsbeløb for 1993, således at ingen husstande vil tabe

mere end 2.000 kr. Derimod vil den foreslåede stramning af arealnormen for

1994 og de følgende år ikke umiddelbart indgå i det ovennævnte

kompensationsbeløb. I lovforslagets § 2 nr. 6 er derfor foreslået en ændret

beregning af kompensationsbeløbet, således at dette tillige opfanger

ændringerne af boligstøttereglerne i årene efter 1993. Herved sikres det, at

ingen husstand vil få boligstøtten reduceret med mere end 2.000 kr. i forhold

til foregående år som følge af ændringen af boligstøttereglerne.

Det skønnes, at ca. 100.000 af boligstøttemodtagerne vil blive berørt af

forslaget i 1992, og at dette antal vil stige til ca. 140.000 husstande i

1993 og de følgende år. Når andelen stiger fra 1992 til 1993 skyldes det, at

omkring 1/3 af pensionisthusstandene i 1992 fortsat får beregnet støtten på

basis af den såkaldte værelsesnorm, hvorfor disse ikke påvirkes af forslaget.

Som følgen af den allerede vedtagne nye boligstøttelov pr. 1.1. 1993 overgår

disse husstande imidlertid til beregning efter arealnormen i 1992, og en del

af disse vil mærke den foreslåede stramning. Den gennemsnitlige reduktion i

støtten for de husstande, der berøres af forslaget, skønnes at udgøre i

størrelsesordenen 600 kr. såvel i 1992 som i de følgende år. Forslaget

indebærer som allerede nævnt, at ingen husstand vil opleve maksimale tab på

over 2.000 kr. i forhold til året før som følge af forslaget.

De samlede offentlige besparelser til individuel boligstøtte skønnes

ifølge nedenstående oversigt at udgøre 57 mill. kr. i 1992, 177 mill. kr. i

1993, 266 mill. kr. i 1994 og 331 mill. kr. i 1995 (1992-prisniveau). Af

besparelsen på 57 mill. kr. i 1992 vedrører 42 mill. kr. boligydelse, mens 15

mill. kr. vedrører boligsikring. 38 mill. kr. af merudgifterne refunderes af

staten, mens kommunernes andel udgør 20 mill. kr.

-----------------------------------------------------

Mill. kr.

----------------------------

1992 1993 1994 1995

Boligydelse i alt ....... 42 140 209 263

- stat .................. 32 105 157 197

- kommune ............... 11 35 52 66

Boligsikring i alt ...... 15 37 57 69

- stat .................. 6 15 23 27

- kommune ............... 9 22 34 41

Samlet besparelse ....... 57 177 266 331

- stat .................. 38 120 179 225

- kommune ............... 20 57 86 107

-----------------------------------------------------

Forslaget medfører stigende udgifter til kontanthjælp under

Socialministeriets område. De samlede merudgifter til kontanthjælp skønnes

til 5 mill. kr. i 1992, 12 mill. kr. i 1993, 19 mill. kr. i 1994 og 23 mill.

kr. i 1995. Efter bistandsloven afholdes 50 pct. af merudgifterne af

kommunerne, mens de resterende 50 pct. refunderes af Socialministeriet.

Da lovforslaget fremsættes efter udarbejdelse af

bevillings-/ændringsskrivelse for individuel boligstøtte pr. januar 1992, har

Kommunedata I/S i bevillingsskrivelsen til den enkelte modtager meddelt, at

den beregnede støtte for 1992 skal betragtes som en a conto betaling, der

efterfølgende eventuelt vil blive reguleret.

Bortset fra eventuel efterregulering vil forslaget ikke medføre

administrative konsekvenser for kommunerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende boligstøttelov ydes i dag fuld boligstøtte til et

bruttoetageareal på 65 (m2) til een person og maksimalt 20 (m2) ekstra for

hver yderligere person i husstanden. Er boligen større, ydes støtte til 75

pct. af (m2)-lejen til et areal herudover på op til 20 (m2) og til 50 pct. af

(m2)-lejen til et overskydende areal på yderligere 20 (m2).

Det foreslås, som anført i de almindelige bemærkninger, at satsen på 75

pct. i 1992 nedsættes til 57, således at det overskydende areal på 20 (m2),

hvortil der i dag kan ydes boligstøtte til 75 pct. af lejen, i 1992 kun kan

støttes med hensyn til 57 pct. af lejen.

Til § 2

Ændringen i § 2 vedrører den nye boligstøttelov, som træder i kraft

første januar 1993, og som afløser den nugældende lov.

Til nr. 1

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås, at den nye arealnorm,

hvorefter der højst kan ydes støtte til lejen for 65 (m2) bruttoetageareal

for een person og 20 (m2) for hver yderligere person i husstanden, træder i

kraft straks for støttemodtagere, der søger om boligstøtte efter udgangen af

1992.

Forslaget omfatter dels husstande, der aldrig før har modtaget

boligstøtte, dels husstande der efter 31. december 1992 på ny søger om

boligstøtte enten i forbindelse med flytning, eller fordi de i en periode,

f.eks. på grund af for høj indkomst, har været uberettigede til boligstøtte.

Den foreslåede § 12 indebærer, at der for disse kategorier af husstande

højst kan ydes boligstøtte til lejen for 65 (m2) i en husstand bestående af

en person, til 85 m2 for husstande på to personer etc.

Til nr. 2

Ændringen er en redaktionel konsekvens af nr. 1.

Til nr. 3

For husstande, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992, og som

fortsat bor i samme bolig, foreslås som anført i de almindelige bemærkninger

en gradvis stramning af arealnormen over en årrække.

Det foreslås således ved § 1, nr. 1, at den sats, hvormed huslejen kan

indregnes for et overskydende areal udover 65 (m2) for den første person i

husstanden og 20 (m2) for de følgende, nedsættes fra 75 pct. i 1991 til 57

pct. i 1992.

Ved nærværende forslag foreslås som § 12a, stk. 2, at såvel denne sats som

satsen på 50 pct. for de yderligere 20 (m2) herefter nedsættes til 40 pct. i

1993, således at der er en fællessats på 40 pct. for indtil 40 m2

overskydende areal. I de følgende år nedsættes denne fællessats til 30 pct. i

1994. 20 pct. i 1995, 10 pct. i 1996 og 0 i 1997.

Til nr. 4

Ved den foreslåede ændring af § 13 tilsikres, at alle pensionister, uanset

om boligstøtte er søgt før eller efter udgangen af 1992 - det vil sige,

uanset om pensionisten er omfattet af ordningen i § 12 eller § 12a - undgår

at få nedsat den boligudgift, hvortil boligstøtte kan ydes, i tilfælde af

ægtefællens eller et husstandsmedlems død eller optagelse på plejehjem.

Til nr. 5

Ved forslaget præciseres, at den husleje for december 1992, der danner

basis for beretning af kompensationsbeløbet, er den husleje

boligstøttemodtageren faktisk har betalt, før der til brug for

boligstøtteberegningerne foretages tillæg og reduktioner efter 1992-lovens §§

11 og 23c, og efter 1993-lovens §§ 10 og 12.

Til nr. 6

Der foreslås en udbygning af den allerede vedtagne

kompensationsbestemmelse i § 83 i den lov om individuel boligstøtte, der

træder i kraft 1. januar 1993. Efter den gældende ordning beregnes ved

overgangen fra 1992 til 1993 et kompensationsbeløb til dækning af tab på ud

over 2.000 kr. for den enkelte boligstøttehusstand.

Ved forslaget gennemføres en tilsvarende ordning for alle følgende år,

således at en boligstøttehusstand maksimalt som følge af ændrede

boligstøtteregler ved overgangen mellem et år og det følgende højst kan miste

2.000 kr. i årlig boligstøtte, jf. de almindelige bemærkninger.

Ordningen vedrører alene eksisterende boligstøttemodtagere ved udgangen af

1992, det vil sige, husstande, der på dette tidspunkt modtog boligstøtte

efter den da gældende lovs kap 2-4a samt kap 12.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 25.

oktober 1991 foretages følgende ændring:

1. § 23 c, stk. 2, 3. pkt. affattes således:

»For de følgende 40 m2 medregnes 50 pct. af m2-udgiften.«

§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den

boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til reglen i

stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for een i

husstanden og 20 (m2) pr. person herudover.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

(m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes m2-udgiften for 20 (m2) bruttoetageareal. For de

følgende 20 (m2) medregnes 75 pct. af (m2)-udgiften, og for yderligere 20

(m2) medregnes 50 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for

een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2. og

3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,

udelejes eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen et

beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til den

forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i lejligheden.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, lov nr. 376 af 6. juni 1991 foretages

følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1 og2 affattes således:

» § 12. For personer, der ansøger om boligstøtte efter den 31.

december 1992 nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i

henhold til reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

m2 bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i husstanden

medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2).

2. § 12, stk. 3, 2. pkt. affattes således:

»Stk. 2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

§ 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der

er opgjort efter §§ 10 og 11 i henhold til reglen i stk. 2, såfremt boligens

bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for een person i husstanden og 20 (m2)

pr. person herudover.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

(m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de

følgende 20 (m2) bruttoetageareal medregnes 75 pct. af (m2)-udgiften, og for

yderligere 20 (m2) medregnes 50 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for

een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2. og

3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,

udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet

et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter

antallet af værelser.

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 12 a. For boligstøttemodtagere, der har oppebåret

boligstøtte siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort

efter §§ 10 og 11 i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten

til boligstøtte til den pågældende bolig.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr.

(m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2). For de følgende 40 (m2)

medregnes i 1993 40 pct. af (m2)-udgiften. Den i 3. pkt. nævnte procentsats

nedsættes til 30 pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1. januar 1995, til

10 pct. den 1. januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar 1997.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for

een person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2.-4.

pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes,

udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet

et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter

antallet af værelser.«

4. I § 13, stk. 1, ændres: »§ 12« til: »§§

12 og 12a«.

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis

arealgrænserne overskrides som følge af,

1) at pensionistens ægtefælle dør,

2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution

til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk

institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under

dennes indlæggelse på somatisk sygehus,

3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller

4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles

husstand med pensionisten, optages på plejehjem, institution til personer med

vidtgårende fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller

ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på

somatisk sygehus.

Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk.

1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år.

Stk. 3. Stk. 1., nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en

efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder

efter ægtefællens død.

5. I § 83, stk. 2, 2. pkt. ændres: »husleje« til:

»faktisk boligudgift«.

6. § 83, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I 1994 og hvert af de følgende år forøges

kompensationsbeløbet, hvis overgangen til nye regler medfører en reduktion af

støtten i forhold til det foregående år. Forøgelsen af kompensationsbeløbet

beregnes på samme måde som i stk. 2, dog således at der benyttes de

oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v.,

der ligger til grund for den faktiske beregning af støtten i december måned i

det år, hvor forhøjelsen af kompensationsbeløbet for det følgende år

beregnes. Det således beregnede nye kompensationsbeløb reduceres med 2.000

kr. hvert år.«

§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på grund af

overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes

efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til

husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt

kapitel 12 ved udgangen af 1992.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som

forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og

støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses

bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I

begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst,

husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske

betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb

reduceres med 2.000 kr.

Stk. 3. Det beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende

år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. hvert år.

Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for

beretning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift,

reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb.

Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte

og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte

efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales

kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af

lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er

ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der

lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke

til udbetaling af kompensation.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren

efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse,

jf. § 22, eller omvendt.

Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når

1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte

ved udgangen af 1992,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og

27, stk. 2, nr. 3, eller

3) en støttemodtager omfatter af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige

bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 63, 696, A 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59; C 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982. (Lovtidende nr. 64).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 1572, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 55, 783, 869, C 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84:

Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753, C 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984. (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 3638, 3934, 4191, 4650, A 2375, B 521, C 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovtidende nr. 578).

Sp. 5961, 6660, 12148, 12502, A 3693, B 179,, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 299).

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 2522, 2592, 4416, 4812, A 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).

Sp. 3440, 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 2003, 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1987-88 (2. samling):

Sp. 50, 313, 674, 660.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).

Sp. 56, 322, 675, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 357).

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 100, 425, 7148.

Sp. 7589, 8448, 10463, 11414.

Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 375).

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 4627, 4869, 8327, 8370.

Loven stadfæstet 25. april 1990. (Lovtidende nr. 249).

Sp. 4783, 5467.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 6666, 6882.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 8858, 8915, 9401, 9759.

Lovforslaget stadfæstet 13. juni 1990. (Lovtidende nr. 386).

Sp. 9380, 9672.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 478, 990, 6741, 7199.

Loven stadfæstet 6. juni 1991. (Lovtidende nr. 399).

Sp. 1932, 2877, 6775, 7233.

Loven stadfæstet 6. juni 1991. (Lovtidende nr. 376).

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter