Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (MAKSIMAL AFLØNNING I OFFENTLIGE ARBEJDSTILBUD OG UDSKYDELSE AF REVISIONSBESTEMMELSEN)

1991/1 LSF 143Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 17.

juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 1 a. Ansættelse i arbejdstilbud sker på

overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2. Aflønningen i arbejdstilbud i den offentlige sektor (stat,

amter og kommuner) kan dog højst udgøre 80 kr. pr. time ekskl. feriepenge

m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med

reguleringen i de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Denne aflønningsform må ikke indebære udstødning af

ordinært ansatte.

Stk. 4. Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler vedrørende stk. 2 og 3.«

2. I § 16 ændres »folketingsåret 1991-92« til:

»folketingsåret 1992-93«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

§ 1, nr. 1, har virkning for alle arbejdstilbud, der påbegyndes efter den

31. december 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 17.

juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en

introduktionsperiode på en uge forud for et privat arbejdstilbud.«.

2. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Det skal så vidt muligt overlades til private virksomheder

Læs alt

at udføre arbejdsopgaver, som de ledige er beskæftiget med efter stk. 3 og

4.«.

3. § 5, stk. 1, affattes således:

»Følgende udgifter med fradrag af statstilskuddet gøres til genstand

for mellemkommunal udligning:

1) 75 pct. af kommunerne lønudgifter efter § 4, stk. 1.

2) Lønudgiften til personer, som er beskæftiget ved arbejdsopgaver, som

kommunen har overladt til private virksomheder efter § 3, stk. 6. Der

medtages dog kun en udgift, der svarer til den gennemsnitlige løn til en

ikke-faglært LO-arbejder i udligningsåret, incl. ATP-, AUD-bidrag og

feriepenge.

Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres

indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i

udligningsåret.«.

4. I § 5, stk. 2, ændres »senest 1. juni« til:

»senest 1. september«.

5. I § 6, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Arbejdsministeren kan fastsætte særlige lønvilkår for ansatte i

offentlige arbejdstilbud, jf. § 3, stk. 2-4.«.

6. § 11, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

7. I § 16 ændres »folketingsåret 1991-92« til:

»folketingsåret 1992-93«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

§ 1, nr. 5, får virkning for alle arbejdstilbud, der påbegyndes efter 31.

december 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om arbejdstilbud til ledige er senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 556 af 17. juli 1991 (L 20, Folketingstidende 1990-91,

Folketingets forhandlinger 371, 7089 og 7525).

Lovforslaget har to formål: dels at skabe større incitamenter for den

ledige til selv at søge arbejde, dels at øge antallet af private

arbejdstilbud, idet private arbejdstilbud har vist sig at give større

mulighed for at opnå varig beskæftigelse efter arbejdstilbudsperioden.

Som reglerne er i dag i lov om arbejdstilbud til ledige, ansættes ledige i

arbejdstilbud på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, både når

arbejdstilbudet er offentligt og privat.

For at skabe større incitamenter for ledige til selv at søge almindeligt

arbejde og for at skabe en mere ensartet aflønning i hele den offentlige

tilbuds- og dagpengeperiode foreslås det, at den overenskomstmæssige

aflønning for alle arbejdstilbudsmodtagere i den offentlige sektor

maksimalt kan være 80,00 kr. i timen excl. feriepenge m.v. Forskellen

mellem aflønningen i arbejdstilbudet og dagpengeniveauet skal kompensere for

de ekstra omkostninger, der er forbundet med at være i arbejde, som fx

transportomkostninger.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår skal fortsat være overenskomstmæssige.

Med henblik på at skaffe flere private arbejdstilbud foreslås det at

indføre en introduktionsperiode forud for arbejdstilbudet. En sådan

periode vil give arbejdsgiveren mulighed for at lære den eventuelle kommende

arbejdstager at kende, før den pågældende ansættes.

Ligeledes foreslås det, at (amts)kommunerne så vidt muligt skal søge de

arbejdsopgaver, som de ledige er beskæftiget med etableret i private

virksomheder.

For at gøre det økonomisk attraktivt for kommunerne at overlade disse

arbejdsopgaver til private virksomheder foreslås det, at lade lønudgiften til

private arbejdstilbudspersoner, som er beskæftiget ved arbejdsopgaver, som

kommunen har overladt til private virksomheder, indgå i den

mellemkommunale udligningsordning. Af administrative hensyn medtages

dog kun en udgift, der svarer til den gennemsnitlige løn til en ikke-faglært

LO-arbejder i udligningsåret, incl. ATP-, AUD-bidrag og feriepenge. I den

nuværende udligningsordning kan kommunerne ikke medregne en sådan lønudgift.

Ved at lade en sådan gennemsnitlig lønudgift minus statstilskuddet indgå i

udligningsordningen, bliver det økonomisk attraktivt for kommunen at få

arbejdsopgaven udført af private virksomheder. For (amts)kommunale

arbejdstilbudspersoner kan kommunen kun lade 75 pct. af den faktiske

lønudgift indgå i udligningsordningen.

De administrative og økonomiske konsekvenser

Maksimal aflønning i offentlige arbejdstilbud

Indførelse af et maksimum ved aflønning i offentlige arbejdstilbud

forventes ikke at have nogle væsentlige administrative konsekvenser.

Den samlede offentlige besparelse i 1992 forventes at blive ca. 630 mio.

kr.

For kommunerne vil forslaget betyde, at lønudgiften ved ansættelse af

personer i arbejdstilbud vil blive mindre.

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive drøftet med de kommunale

parter.

Introduktionsperiode

Lovforslaget forventes ikke at have nogen nævneværdige administrative

konsekvenser for arbejdsløshedskasserne.

I introduktionsperioden forudsættes der udbetalt dagpenge. Under

forudsætning af at lovforslaget medfører, at de private virksomheder øger

antallet af ansatte i arbejdstilbud, vil der ske en reduktion af de

offentlige udgifter til arbejdstilbud. Ved en øget tilgang til private

arbejdstilbud på fx 500 vil lovforslaget betyde en besparelse for det

offentlige på ca. 15 mio. kr. om året.

Forslaget forventes først at få virkning fra 1. april 1992.

Overflytning af opgaver til private regi og ændring af den

mellemkommunale udligningsordning

I det omfang en række kommunale opgaver overføres til private regi, vil

der ske en aflastning af den kommunale administration.

Det vil ikke betyde administrative ændringer for Arbejdsformidlingen, idet

formidlingen af ledige vil ske som ved andre private arbejdstilbud.

Overflytning af kommunale opgaver til private regi vil umiddelbart medføre

merudgifter som følge af, at ledige nu fremfor et kommunalt arbejdstilbud får

et privat arbejdstilbud, der varer 2 måneder længere.

På længere sigt forventes forslaget at medføre en besparelse for det

offentlige, da et privat arbejdstilbud i flere tilfælde fører til ustøttet

beskæftigelse, end et kommunalt gør.

Forslaget forventes at få virkning fra den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Deltagelse i en introduktionsperiode er frivillig for begge parter, men

arbejdsgiveren har mulighed for at undlade at ansætte den ledige i

arbejdstilbudet. Den ledige kan efter at have accepteret en

introduktionsperiode kun afslå arbejdstilbudet, hvis dette ikke er rimeligt.

Sigtet med introduktionsperioden er alene, at arbejdsgiveren skal lære den

ledige at kende før eventuel ansættelse.

Den ledige må således ikke i introduktionsperioden udføre aktiviteter, der

efter sin art ville kunne udbydes som arbejde eller ville kunne medføre en

indtægt.

I introduktionsperioden modtager den ledige ikke løn fra arbejdsgiveren,

men den ledige bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge, forudsat at de

almindelige betingelser herfor er opfyldt. Dette betyder bl.a., at den ledige

skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i introduktionsperioden, der

betragtes som ledighed.

Introduktionsperioden kan afkortes, hvis begge parter er indforståede

hermed.

Til nr. 2 og 3

Forslaget skal opfordre til, at en kommune og en privat virksomhed indgår

en aftale om udførelsen af en kommunal arbejdsopgave, hvori det betinges, at

der til løsning af opgaven ansættes en eller flere langtidsledige i den

private virksomhed.

Vilkårene for ansættelse af ledige er dem, der gælder for fremskaffelse af

arbejdstilbud i private virksomheder; herunder løn- og ansættelsesvilkår samt

perioden af arbejdstilbudet.

De ledige skal således ansættes i 9 måneder i den private virksomhed.

Virksomheden udbetaler lønnen til de ledige og modtager statstilskud i

ansættelsesperioden.

Kommunen betaler den private virksomhed for udførelse af opgaven.

Statstilskuddet indgår som et element ved fastlæggelsen af prisen på opgaven.

Kommunen kan herefter anmelde lønudgifterne minus statstilskuddet til de

ledige, der blev ansat af virksomheden, til udligningsordningen. Af

administrative hensyn anmeldes den gennemsnitlige løn til en ikke-faglært

LO-arbejder i udligningsåret.

Som eksempler på opgaver, der kan være egnede til at udføre i privat regi,

kan nævnes vedligeholdelse af sti- og parkanlæg, legepladser og idrætsanlæg,

naturpleje og - sikring samt bygningsvedligeholdelse.

Til nr. 4

Forslaget har til formål at forbedre Indenrigsministeriets grundlag for

udmelding af kommunernes udligningsbidrag for det kommende år og dermed

forbedre kommunernes budgetsikkerhed.

Indenrigsministeriet skal efter de gældende bestemmelser senest den 1.

juni underrette kommunerne om den forventede størrelse af deres

udligningsbeløb for det følgende år.

Ved at udsætte udmeldingen til august kan en mere aktuel

konjunkturvurdering anvendes, og det bliver muligt at inddrage kommunernes

opgørelser af udviklingen i det aktuelle år.

Til nr. 5

Personer i arbejdstilbud i den offentlige sektor modtager almindelig

overenskomstmæssig løn. Det er hensigten med forslaget, at fastsætte et

maksimum for aflønning af alle i offentlige arbejdstilbud til maksimum 80,00

kr. i timen excl. feriepenge m.v.

Den maksimale timeløn reguleres procentvis i overensstemmelse med de

offentlige lønskalaer.

Forskellen mellem dagpengemaksimum og lønudgiften skal kompensere for de

ekstra omkostninger, der er forbundet med at være i arbejde, fx

transportudgifter.

Udmøntningen af bemyndigelsen vil blive drøftet med overenskomstparterne

på det offentlige område.

Til nr. 6

Det foreslås, at dette punktum udgår, idet der ikke udbetales

iværksætterydelse til deltidsforsikrede, fordi de to arbejdsløshedskasser for

selvstændige erhvervsdrivende, der betaler iværksætterydelse, ikke optager

deltidsforsikrede medlemmer. Deltidsforsikrede medlemmer, der modtager

iværksætterydelse, overgår derfor til disse arbejdsløshedskasser som

fuldtidsforsikrede medlemmer.

Til nr. 7

Det foreslås, at revisionen af loven udskydes til folketingsåret 1992-93.

Arbejdsministeren forventer, at forslag til revision af loven fremsættes i 1.

samling i folketingsåret 1992-93.

Efter 2. behandling den 17. december 1991

§ 1

I lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 556 af 17.

juli 1991, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 1 a. Ansættelse i arbejdstilbud sker på

overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2. Aflønningen i arbejdstilbud i den offentlige sektor (stat,

amter og kommuner) kan dog højst udgøre 80 kr. pr. time ekskl. feriepenge

m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med

reguleringen i de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Denne aflønningsform må ikke indebære udstødning af

ordinært ansatte.

Stk. 4. Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler vedrørende stk. 2 og 3.«

2. I § 16 ændres »folketingsåret 1991-92« til:

»folketingsåret 1992-93«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

§ 1, nr. 1, har virkning for alle arbejdstilbud, der påbegyndes efter den

31. december 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter