Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJEREGULERING I ERHVERVSLOKALER M.V., LOV OM LEJE OG LOV OM RETSAFGIFTER (ERHVERVSLEJEMÅL)

1991/1 LSF 122Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler

m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:

»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som

følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:

»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning

eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet udføre efter aftale

med lejeren.«

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages

der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt

til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og

bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en

del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng

mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn hertil.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren

dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en

repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er

sammenlignelige f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,

udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være

sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og

genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre

udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«

5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at

forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«

Læs alt

6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:

»§ 3, stk. 5«.

7. § 5 affattes således:

» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan

lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt

under hensyn hertil, jf. stk. 3.

Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med

virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst

er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig

højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3

måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i

§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende

anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.

Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen

pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«

8. § 9 affattes således:

» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at

kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 8 år ud

over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år. Dette gælder dog kun, såfremt der er tillagt

lejeren afståelsesret og genindtrædelsesret af et omfang mindst svarende til

det i § 74 a i lov om leje fastsatte.

Stk. 3. §§ 3-5 kan fraviges i en lejeaftale indgået efter den 31.

december 1991 for lokaler i en ejendom, der er påbegyndt opført efter

lejeaftalens indgåelse og efter lejers anvisning med hensyn til udformning og

indretning.

Stk. 4. Er det aftalt, at lejen i medfør af særlige

reguleringsklausuler skal kunne reguleres på anden måde end anført i § 3,

skal der i lejeaftalen angives illustrerende regneeksempler, der er relevante

i forhold til disse særlige reguleringsklausuler, og som viser lejens

størrelse i hvert af årene i en 12-årig periode efter lejeaftalens indgåelse

eller i den periode, parterne har aftalt efter stk. 2. Såfremt lejen tillige

skal kunne reguleres efter § 3, skal dette fremgå udtrykkeligt af

lejeaftalen. Indeholder lejeaftalen ikke oplysningerne nævnt i 1. pkt., kan

udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter de særlige

reguleringsklausuler.«

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:

»delvis«.

2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end

beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke

udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Dette

gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved lejeaftalens

indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet.

Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de

pågældende udgifter.

Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det endvidere

udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over

brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

3. Efter § 74 indsættes:

» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til

andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme

branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre

udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller

branchekendskab, til at modsætte sig dette.

Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i

lejemålet, såfremt lejemålet med den lejer, der er afstået til, er ophørt på

grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den

oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren

alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger

ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemålets

ophør.

Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå

lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles

virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

4. § 112, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det

lejede.«

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,

udgår i § 12, stk. 2, »§ 5 i lov om lejeregulering i

erhvervslokaler m.v., samt«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for

lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der

rejses efter den 21. november 1991.

Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens

ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler

m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:

»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft

som følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:

»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning eller

forbedring af det lejede, som udlejeren efter aftale med lejeren har ladet

udføre i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.«.

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages

der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt

til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og

bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en

del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng

mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn

hertil.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren

dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en

repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er

sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,

udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være

sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og

genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre

udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«.

5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at

forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«.

6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:

»§ 3, stk. 5«.

7. § 5 affattes således:

» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan

lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt

under hensyn hertil, jf. stk. 3.

Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med

virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst

er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig

højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3

måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i

§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende

anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.

Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen

pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«.

8. § 9 affattes således:

» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at

kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 4 år ud

over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år.

Stk. 3. §§ 3-5 kan fraviges for lejemål, der udlejes første gang.

Stk. 4. Er det aftalt, at lejen skal kunne reguleres på anden måde

end anført i §§ 3-5, skal det udtrykkeligt fremgå af lejeaftalen, hvis lejen

også skal kunne reguleres efter disse bestemmelser.«.

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:

»delvis«.

2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end

beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke

udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Den

anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder

lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende

udgifter.

Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4, skal det endvidere

udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter, der ud over

brændsel indgår i varmeregnskabet.

Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.

3. Efter § 74 indsættes:

» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til

andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme

branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre

udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller

branchekendskab, til at modsætte sig dette.

Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i

lejemålet, såfremt lejemålet med den lejer, der er afstået til, er ophørt på

grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den

oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren

alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger

ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemåles ophør.

Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå

lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles

virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«.

4. § 112, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det

lejede.«.

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,

udgår i § 12, stk. 2:

»§ 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., samt«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for

lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der

rejses efter den 21. november 1991.

Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens

ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

På baggrund af debatten om erhvervslejereguleringsloven tog

boligministeren den 27. februar 1991 initiativ til, at der blev nedsat en

hurtigtarbejdende gruppe med repræsentanter for Erhvervslejernes

Landsorganisation, Detailhandelens Fællesråd (tidligere Butikshandlens

Fællesråd), Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme og

Fællesforeningen af Jydske Grundejerforeninger med det formål at fremkomme

med udspil til eventuelle lovændringsinitiativer hurtigst muligt og senest

til efteråret.

Det lykkedes ikke parterne at nå til enighed om et fælles udspil, og

regeringen har derfor besluttet - for at skabe ro på området og for at sikre

en stabil og positiv udvikling for erhvervsbyggeriet - at fremsætte forslag

til en række ændringer i erhverslejereguleringsloven, lejeloven og

retsafgiftsloven.

1. Erhvervslejereguleringsloven

Formålet med de foreslåede ændringer i erhvervslejereguleringsloven er at

genskabe seriøsiteten ved lejekontraktsforhandlinger på erhvervsområdet og at

sikre, at begge parter, som i erhvervslivet i øvrigt, kan forlade sig på

indgåede aftalers indhold, således at der kan planlægges mere langsigtet end

efter den gældende lov. Det er nødvendigt, at de rammer, som lovgivningen

opstiller, giver mulighed for en langsigtet planlægning med henblik på at

fremme erhvervsudviklingen.

Efter den gældende erhvervslejereguleringslov kan udlejeren tidligst 4 år

efter lejeaftalens indgåelse og herefter højst hvert 4. år forlange

lejeforhøjelse med virkning for fremtiden, hvis lejen er væsentlig lavere end

det lejedes værdi. Overstiger en varslet lejeforhøjelse 20 pct. af den

gældende leje, skal forhøjelsen endvidere fordeles over 4 år.

For lejere gælder derimod, at lejeren allerede 1 år efter lejeaftalens

indgåelse kan forlange lejen nedsat, også til et beløb, der er lavere end ved

lejeforholdets begyndelse. Lejeren kan forlange at få den for meget betalte

leje tilbagebetalt.

Det foreslås nu at skabe parallelitet mellem udlejers og lejers mulighed

for at få reguleret lejen efter bestemmelserne om det lejedes værdi. Dette

betyder, at lejere ifølge lovforslaget fremover ikke skal kunne kræve

lejenedsættelse, førend der er gået 4 år efter lejeforholdets begyndelse

eller 4 år efter den seneste lejenedsættelse.

For yderligere at øge paralleliteten mellem udlejers og lejers

retsstilling foreslås det at gøre bevisbyrdereglen ens for begge parter. Når

lejeren rejser en sag om lejenedsættelse, skal han kunne dokumentere, at den

leje, han betaler, væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf. nærmere under

bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Herudover foreslås det, at lejenedsættelser - ligesom forhøjelserne - skal

fordeles over 4 år, og dette foreslås at skulle gælde både store og små

reguleringer.

Det foreslås, at også nye lejemål vil kunne indgå i

sammenligningsgrundlaget ved fastsættelsen af lejen og det lejedes værdi,

ligesom det foreslås, at der i lovteksten peges på nogle forhold af særlig

betydning ved fastsættelsen af lejen og det lejedes værdi.

Det drejer sig om vederlag for »særindretninger«, som udlejer

udfører i de lejede lokaler efter ønske fra lejeren, og

»nøglepenge«, betalt af lejer til udlejer ved lejeaftalens

indgåelse, ligesom det også foreslås, at der ved lejefastsættelsen skal tages

særlige hensyn, hvis der er tale om en »sale and lease

back«-situation, dvs. hvor lejeren er den tidligere ejer, og hvor den

opnåede salgspris har sammenhæng med den samtidigt med salget indgåede

lejeaftale med den nye ejer. Såvel i denne situation som i den ovenfor nævnte

særindretningssituation, er der således tale om, at hele eller dele af den

aftalte leje er indgået mellem parter, der ikke kan siges at være økonomisk

uafhængige.

For at sammenligningsgrundlaget ved vurdering af det lejedes værdi skal

være så korrekt som muligt, foreslås endvidere præciseret, at vilkårene for

de involverede lejemål i videst muligt omfang skal gøres sammenlignelige

f.eks. med hensyn til afståelsesret og udgifter, der betales særskilt ud over

lejen. Der henvises til forslagets § 1, nr. 4.

Det er af afgørende betydning, at de to erhvervsdrivende parter (udlejer

og lejer) dels får langsigtede dispositionsmuligheder, dels kan drive deres

virksomhed ud fra de forudsætninger, som de selv har aftalt. Derfor foreslås

det at gøre det muligt for parterne i et vist omfang at kunne træffe aftale

om en fravigelse fra lovens bestemmelser om regulering efter det lejedes

værdi. Det bemærkes i denne forbindelse, at de gældende regler herom ikke kan

fraviges til skade for lejeren.

Det foreslås i den forbindelse at gøre det muligt for parterne at aftale,

at lejen hverken skal kunne forhøjes eller nedsættes i op til 4 år udover de

4 år, der allerede fremgår af §§ 3 og 5. Denne mulighed vil dog kun gælde

lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden i allerede eksisterende og

benyttet byggeri (genudlejning).

For så vidt angår lejemål, der udlejes første gang efter lovens

ikrafttræden, herunder nybyggeri, foreslås fuld aftalefrihed. Derved

overlades det til parterne selv frit at aftale, hvordan og hvor ofte lejen

skal kunne reguleres - hvilket betyder, at kun i de tilfælde, hvor andet ikke

er aftalt, vil lovens regler være gældende for lejeforholdet. Sigtet med

dette forslag er også at tiltrække og fastholde såvel danske som udenlandske

investorer i erhvervsbyggeriet.

De foreslåede ændrede regler for lejefastsættelsen i nybyggeriet vil

medvirke til at sikre en mere optimal udnyttelse af den eksisterende

bygningsmasse. En hensigtsmæssig lokalisering af erhvervslokaler vil samtidig

kunne fremme den erhvervsmæssige udvikling.

Endelig foreslås, at det udtrykkeligt skal fremgå af lejeaftalen, hvis

parterne ud over aftalte reguleringer, f.eks. pristalsreguleringer, skal

kunne benytte lovens regler om lejeregulering.

Det er regeringens opfattelse, at konflikter mellem de to erhvervsdrivende

parter vedrørende en lejeaftale bør løses så kvalificeret som muligt. Det

overvejes derfor at nedsætte et udvalg med deltagelse af relevante parter og

ministerier, som skal have til opgave at vurdere, om det eksisterende system

er optimalt, eller om konflikter mere hensigtsmæssigt løses ved voldgift.

2. Lejeloven

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer i lov om leje, hvor de

grundlæggende krav til aftalens udformning findes (lejelovens § 4). For at

give (kommende) erhvervslejere bedre mulighed for at overskue og vurdere

konsekvenserne af den aftale, som forhandles med udlejer, foreslås indført

skærpede krav til de oplysninger, som skal fremgå af kontrakten.

Udlejere har efter den gældende lov mulighed for at opkræve skatter og

afgifter ud over »grundlejen«. Udlejer har endvidere mulighed for

at aftale anden regulering af lejen end (alene) efter det lejedes værdi, og

det kan f.eks. være aftalt, at udlejer skal kunne opkræve andre drifts- eller

serviceudgifter særskilt. En sådan aftale skal fremgå af kontrakten.

Det foreslås nu, at det i alle tilfælde skal fremgå af kontrakten, hvis

udlejer skal kunne opkræve særskilte udgifter ved siden af lejen, og det

foreslås videre, at udlejer skal angive den forventede størrelse af de

omhandlede udgifter.

Ud fra samme ønske om større gennemskuelighed for lejer med hensyn til

konsekvenserne af en lejeaftale foreslås, at det af kontrakten skal fremgå,

hvilke udgifter, der ud over brændselsudgifter opkræves over ejendommens

varmeregnskab. Også her skal den forventede størrelse af udgifterne angives.

Retsvirkningerne af at kontrakten ikke indeholder ovennævnte oplysninger

er, at udlejeren ikke kan opkræve de pågældende udgifter.

Endvidere foreslås, at der i lejeloven gives erhvervslejere en

deklaratorisk afståelses- og genindtrædelsesret. Det foreslås, at retten

hertil skal gælde i alle erhvervslejemål, således at lejer kan lade en anden

lejer inden for samme branche fortsætte i lejemålet på uændrede vilkår.

Udlejer skal i visse tilfælde kunne modsætte sig afståelse til den foreslåede

nye lejer, ligesom parterne i lejeaftalen frit kan aftale, at der slet ikke

skal gælde en sådan ret, eller at retten skal gælde på helt andre vilkår end

anført i den foreslåede § 74 a.

Endelig foreslås præciseret i lejelovens § 112, stk. 3, at udgangspunktet

i boligretssager er, at såvel retsformand som lægdommere deltager i

besigtigelse af lejemål, hvorom der verserer retssag.

3. Retsafgiftsloven

Retsafgiftsloven foreslås ændret, således at lejere i erhvervslejemål,

der søger lejenedsættelse, ikke længere skal være fritaget for at betale

retsafgift. Herved skabes parallelitet mellem lejer og udlejer.

4. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1992. Videre

foreslås, at forslagets bestemmelser om lejenedsættelser efter det lejedes

værdi allerede får virkning fra fremsættelsestidspunktet. Bestemmelsen om

gensidig fraskrivelse af retten til at kræve lejen reguleret i op til 8 år

foreslås at skulle gælde for nye lejeaftaler i det eksisterende byggeri, der

indgås efter lovens ikrafttræden (genudlejning), mens der for nybyggeriet,

dvs. også eksisterende byggeri, der udlejes første gang efter lovens

ikrafttræden, foreslås fuld aftalefrihed.

Økonomiske bemærkninger

Forslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for

det offentlige bortset fra, at ændringen af retsafgiftsloven må forventes at

indebære merindtægter for det offentlige.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i § 3 at præcisere, at udlejer kun kan varsle lejeforhøjelse

med 4 års mellemrum - der tilsigtes således ikke nogen realitetsændring.

Til nr. 2

Det foreslås, at de arbejder, som en udlejer ved lejeaftalens indgåelse

har udført i det lejede efter aftale med lejer, og den del af lejen, der

vedrører disse foranstaltninger, skal holdes uden for vurderingen af lejen og

det lejedes værdi.

Baggrunden for forslaget er, at det ikke er rimeligt, at udlejer kan blive

mødt med krav om lejenedsættelse, uden at der tages hensyn til de udgifter

til særindretninger, ombygning m.v., som lejers ønsker har påført udlejer ved

lejemålets start. Der kan være tale om bekostelige foranstaltninger, hvorved

der tages hensyn til lejers helt specifikke behov, og som udlejer naturligvis

skal være sikker på at kunne få dækket gennem lejen, som jo aftales netop på

baggrund af eller under forudsætning af, at de pågældende arbejder er udført.

Udformingen af bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser om

henholdsvis forbedringer, som lejer har udført for egen regning med udlejers

tilladelse, og lejeforhøjelser og forbedringer efter bl.a. byfornyelseslovens

§ 60.

Til nr. 3

I det nye stk. 3 i § 3 foreslås, at domstolene ved vurderingen af lejen og

det lejedes værdi skal tage hensyn til visse omstændigheder ud over dem, der

allerede fremgår af den gældende § 3, stk. 3. Hensigten hermed er at få en så

præcis og retfærdig lejefastsættelse som muligt. Det foreslås således, at der

skal tages højde for, om lejeren har betalt et vederlag til udlejer, også

kaldet »nøglepenge«, for at komme ind i lejemålet (dvs. beløb, som

lejeren erlægger til udlejeren for at få lejemålet og ikke betaling for selve

forretningen).

Endvidere foreslås, at retten i tilfælde, hvor lejer er den tidligere ejer

og bruger af ejendommen (såkaldt »sale and lease back«), og hvor

købsprisen og lejens størrelse og regulering efter aftalen og forhandlingerne

afhænger af hinanden, skal tage hensyn hertil ved krav om ændret regulering

af lejen efterfølgende i forhold til det oprindeligt aftalte. Det foreslås,

at dette hensyn skal indgå i vurderingen både ved krav om lejeforhøjelse og

-nedsættelse, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Det foreslås at udelade bestemmelsen om, at udlejeren - når han varsler

lejeforhøjelse efter reglerne om det lejedes værdi - kun kan sammenligne den

leje, han ønsker forhøjet, med lejen i lejemål, der er indgået mindst 12

måneder før lejeforhøjelsens ikrafttræden. Det har, siden reglen blev indført

pr. 1. januar 1989, vist sig, at markedet har ændret sig, og det skønnes

hensigtsmæssigt, at der ikke opstilles begrænsninger med hensyn til det

sammenligningsgrundlag, som retten skal træffe afgørelse ud fra. Med

forslaget forhindres således fastlåsning på et niveau, som måske er

urealistisk.

Endvidere foreslås præciseret, at sammenligningsgrundlaget i de lejemål,

der sammenlignes, skal være ensartet. Efter den gældende bestemmelse skal

lejemålenes vilkår være sammenlignelige. Denne del af bestemmelsen foreslås

tydeliggjort, således at det udtrykkeligt fremgår af loven, at der bl.a. skal

tages hensyn til eventuel afståelses- og genindtrædelsesret for lejer og til

eventuelle udgifter, der betales særskilt til udlejer ved siden af

»grundlejen«. Betaling af f.eks. skatter og afgifter og andre

drifts- eller serviceudgifter kan således i nogle lejeaftaler være udskilt

fra lejen, mens disse udgifter i andre lejeaftaler er indeholdt i

lejebeløbet. Ændringsforslaget betyder ikke, at disse udgifter kan opkræves

ud over det lejedes værdi.

Til nr. 5

Det foreslås i § 3, stk. 4, der nu bliver stk. 5, at alle lejeforhøjelser

skal fordeles over 4 år, medens det efter den gældende lov kun er forhøjelser

på over 20%, der skal fordeles. Ved den foreslåede bestemmelse får lejeren

bedre mulighed for gradvist at indrette sig på den nye højere leje.

Til nr. 6

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 7

Det foreslås, at lejerens krav om lejenedsættelse tidligst kan få virkning

4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst er trådt

en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig højere end

det lejedes værdi, jf. den foreslåede § 5, stk. 2. Bestemmelsen er parallel

til den gældende lovs § 3, som vedrører udlejers mulighed for at varsle

lejeforhøjelse, jf. lovens § 3, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, og forslagets § 1,

nr. 1.

Herudover skønnes det rimeligt, at en eventuel lejenedsættelse ikke får

tilbagevirkende kraft, således at lejeren skulle kunne kræve tilbagebetaling

for flere år. Det foreslås således, at lejenedsættelser (og den dertil

knyttede tilbagebetaling) først får virkning 3 måneder efter, at lejeren over

for udlejeren har rejst krav om lejenedsættelse og kun med virkning for

fremtiden. Det bemærkes i denne forbindelse, at loven og de nu foreslåede

ændringer ikke er til hinder for, at lejen nedsættes til et beløb, der ligger

under den oprindeligt aftalte leje. Reglerne for, hvornår en nedsættelse kan

få virkning fra, er med forslaget gjort enslydende med de tilsvarende regler

for lejeforhøjelser.

Henvisningen i § 5, stk. 3, til § 3, stk. 4, indebærer forslag om at

indføre samme bevisbyrde for lejeren som for udlejeren med hensyn til

sammenligningsgrundlaget ved reguleringen af lejen. Dette betyder, at lejeren

- når denne kræver lejenedsættelse efter reglerne om det lejedes værdi - skal

kunne dokumentere, at den gældende leje er væsentlig højere end det lejedes

værdi. Efter gældende ret har lejeren bevisbyrden for, at dette er tilfældet,

men der gælder ikke nogen egentlig dokumentationspligt.

Endvidere foreslås, at retten i lighed med særindretninger ved

lejenedsættelser skal tage hensyn til, om lejer har betalt nøglepenge til

udlejer, eller om der er tale om en »sale and lease

back«-situation, jf. den forslåede § 3, stk. 3, og bemærkningerne til §

1, nr. 3.

Herudover foreslås - parallelt til den ændrede affattelse af § 3, stk. 4,

der bliver stk. 5 - at alle nedsættelser uanset størrelse også skal fordeles

over 4 år.

Til nr. 8

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås en udvidelse af

parternes aftalefrihed i den forstand, at der ved den foreslåede § 9, stk. 2,

som omhandler genudlejning efter lovens ikrafttræden i det eksisterende

byggeri, skabes mulighed for, at parterne kan aftale, at hverken udlejer

eller lejer skal kunne kræve regulering af lejen efter bestemmelserne om det

lejedes værdi i op til ialt 8 år efter aftalens indgåelse. Der forudsættes

altså en gensidig fraskrivelse af reguleringsmuligheden, og det kan ikke

aftales, at udlejer skal kunne kræve lejen reguleret, mens lejeren ikke kan

(eller omvendt). Herved sikres der ro omkring lejens størrelse, og begge

parter kan indrette sig derefter. Ingen af parterne er dog afskåret fra at

bringe § 36 i lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område i

anvendelse, heller ikke i den periode, der måtte ligge ud over de 4 år. Der

er således sikkerhed for, at ingen behøver at leve 8 år med en helt urimelig

lejeaftale.

Herudover foreslås, at parterne ved udlejning i nybyggeri, hvorved forstås

lejemål, der udlejes første gang efter den 31.12.1991, får mulighed for at

aftale, at lejen for det pågældende lejemål ikke reguleres efter lovens

regler om det lejedes værdi. Der foreslås således indført aftalefrihed med

hensyn til regulering af lejen i nybyggeriet. Også på disse aftaler kan § 36

i aftaleloven naturligvis finde anvendelse.

Som efter den gældende lov vil parterne frit kunne aftale anden regulering

end efter det lejedes værdi, men som noget nyt foreslås i stk. 4, at det

udtrykkeligt skal fremgå af lejeaftalen, hvis parterne skal kunne benytte

lovens regler om lejeregulering, selv om der måtte være aftalt f.eks.

pristalsregulering af lejen.

Til § 2

Til nr. 1

Ved en tidligere lovændring (lov nr. 828 af 21. december 1988) gled ordet

»delvis« ud af § 3 ved en lovteknisk fejl, og bestemmelsen fik

derved en meningsforstyrrende ordlyd. Det foreslås derfor nu at føre

bestemmelsen tilbage til dens oprindelige ordlyd, hvilket indebærer, at det

igen kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at lovens regler om

beboelseslejligheder (altså lejligheder, der udelukkende anvendes til

beboelse) også finder anvendelse på såkaldt »blandede« lejemål,

dvs. lejemål, der anvendes både til beboelse og erhverv.

Til nr. 2

For at sikre at erhvervslejekontrakter bliver mere gennemskuelige for

lejerne, således at lejerne i højere grad bliver i stand til at overskue de

økonomiske konsekvenser af at indgå en lejeaftale, foreslås det i lejelovens

§ 4 at indføje en bestemmelse om, at evt. udgifter, som lejeren skal betale

ud over selve lejen, skal fremgå af kontrakten. Der kan f.eks. være tale om

skatter og afgifter samt drifts- og serviceudgifter. Udgifternes størrelse

skal også fremgå af kontrakten. Kender udlejeren ikke de nøjagtige tal, må

han skønne så præcist som muligt og i kontrakten gøre opmærksom på, at der er

tale om anslåede tal. Det bemærkes, at det ikke får konsekvenser for

udlejeren, hvis det efterfølgende viser sig, at han har skønnet forkert,

medmindre han har handlet svigagtigt.

Herudover foreslås med samme begrundelse som ovenfor at indføre en

bestemmelse om, at det skal fremgå af erhvervslejekontrakter, hvilke

udgifter, der indgår i varmeregnskabet ud over selve brændselsudgiften. Efter

§ 36, stk. 2, i lejeloven kan udlejeren kun medtage brændselsudgiften i

varmeregnskabet, medens de øvrige varmeudgifter skal være indeholdt i lejen,

men denne bestemmelse kan netop fraviges for erhvervslejemål jf. § 46, og

hvis det er tilfældet i den konkrete lejeaftale, kan det være svært for

lejeren at overskue, hvor meget de samlede udgifter for lejemålet andrager.

For så vidt angår størrelsen af de omhandlede varmeudgifter (altså

ikke-brændselsudgifter) gælder det samme som anført ovenfor.

Indeholder kontrakten ikke ovennævnte specificerede oplysninger, er

udlejeren afskåret fra at opkræve udgifterne.

Til nr. 3

Efter den gældende lejelov har lejeren kun ret til at afstå lejemålet til

en anden lejer, såfremt der er truffet aftale herom med udlejer.

I stedet foreslås, at lejeren som udgangspunkt skal have ret til at afstå

lejemålet til en anden lejer, dog kun inden for samme branche. Herved opnår

lejeren ret til afståelse, med mindre andet er aftalt.

Herudover foreslås, at lejeren under visse betingelser har ret til at

genindtræde i lejemålet, hvis den lejer, der er afstået til, misligholder

lejemålet.

Endelig foreslås - i overensstemmelse med, hvad der gælder ved fremleje -

at lejeren ikke uden sin ægtefælles samtykke må afstå lejemål om lokaler,

hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet.

Henvisningen til § 72 indebærer, at værgen meddeler dette samtykke, hvis

den anden ægtefælle er umyndig.

Henvisningen indebærer tillige, dels at der efter retsvirkningsloven er

mulighed for omstødelse, hvis den ene ægtefælle afstår et lejemål, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet, uden det

fornødne samtykke, dels at statsamtet kan tillade afståelsen, hvis den anden

ægtefælle eller værgen nægter at meddele samtykket.

Som anført ovenfor indeholder den gældende lejelov ingen bestemmelser, der

giver lejeren ret til at afstå sit lejemål til en anden lejer, og det har

derfor udelukkende beroet på fortolkning af ordlyden i de enkelte kontrakter,

hvad afståelsesretten indebærer.

Til nr. 4

Efter den gældende ordlyd af § 112, stk. 3, som omhandler sagsbehandlingen

i boligretten, kan lægdommerne - også uden ledsagelse af formanden - foretage

besigtigelse af det lejede. Meningen med den nu foreslåede affattelse af

bestemmelsen er at tydeliggøre, at udgangspunktet er, at hele retten - dvs.

den juridiske dommer og lægdommerne - deltager i besigtigelserne. Meningen er

således ikke at afskære lægdommerne fra at foretage besigtigelse alene, hvis

boligrettens formand finder det forsvarligt.

Til § 3

Efter den gældende retsafgiftslovs § 12, stk. 2, er sager, der anlægges i

henhold til § 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., afgiftsfri.

Dette gælder ikke tilsvarende, såfremt udlejer anlægger retssager

vedrørende lejeforhøjelser efter lovens §§ 3 og 4, og det foreslås derfor, at

afgiftsfritagelsen ophæves.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog således at

de foreslåede ændringer med hensyn til lejenedsættelse får virkning allerede

fra lovforslagets fremsættelse, dvs. den 22. november 1991. Den foreslåede

affattelse af forslagets § 4, stk. 3 indebærer, at lejere, som inden

lovforslagets fremsættelse har rejst krav over for udlejer om

lejenedsættelse, men som måske ikke har anlagt retssag om lejenedsættelse

inden dette tidspunkt, vil være omfattet af de nugældende regler og dermed af

den gældende 1-års frist i lovens § 5, stk. 1. Det er lejeren, der under en

eventuel retssag har bevisbyrden for, at han har gjort sit krav gældende over

for udlejeren inden lovforslagets fremsættelse. Omvendt betyder affattelsen

af forslagets § 4, stk. 3, at de lejere, som først rejser krav om

lejenedsættelse over for udlejer efter lovforslagets fremsættelse, bliver

omfattet af de nye regler - dvs. først og fremmest den nye 4-års frist.

Endvidere foreslås, at reglerne om særindretninger og »sale and lease

back« (forslagets § 1, nr. 2 og 3) og om udvidet aftalefrihed m.v.

(forslagets § 1, nr. 8) alene får virkning for nye aftaler, dvs. aftaler, der

indgås efter udgangen af 1991.

Det samme gælder de foreslåede regler i § 2, nr. 2, om krav til

udformningen af lejeaftalen på en mere gennemskuelig måde, og i § 2, nr. 3,

om afståelsesret.

Endelig foreslås, at de foreslåede ændringer af retsafgiftsloven kun

finder anvendelse på sager anlagt efter udgangen af 1991.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler

m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:

»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft

som følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:

»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning eller

forbedring af det lejede, som udlejeren efter aftale med lejeren har ladet

udføre i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.«.

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages

der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt

til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og

bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en

del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng

mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn

hertil.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren

dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en

repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er

sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,

udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være

sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og

genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre

udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«.

5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at

forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«.

§ 3. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan

udlejeren forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn

hertil. Krav om lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter

lejeforholdets begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens

tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §

60 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Dette gælder dog ikke ved den

første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter

disse love.

Stk. 3. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren

dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en

repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er indgået

mindst 12 måneder før lejeforhøjelsens ikrafttræden, og som er

sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,

udstyr, vedligeholdelsestilstand og vilkår.

Stk. 4. Såfremt lejeforhøjelsen overstiger 20 pct. af den leje,

der er gældende på varslingstidspunktet, skal forhøjelsen fordeles over 4 år,

således at forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse. I

denne 4-årige periode kan udlejer ikke yderligere forlange lejen reguleret

under hensyn til det lejedes værdi.

Stk. 5. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når

udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.

6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:

»§ 3, stk. 5«.

§ 4. Lejeforhøjelse efter § 3 kan gennemføres med 3 måneders

varsel.

Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og

indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse og af fordelingen i

henhold til § 3, stk. 4. Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden

til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk.

3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal

lejeren skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om

lejeforhøjelse er kommet frem. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde

kravet om lejeforhøjelse.

Stk. 4. Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan udlejeren

oppebære den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog

ikke må overstige 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan ikke

forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling

til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra betalingstidspunktet med

en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

7. § 5 affattes således:

» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan

lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt

under hensyn hertil, jf. stk. 3.

Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med

virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst

er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig

højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3

måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i

§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende

anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.

Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen

pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«.

§ 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan lejeren

forlange lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil.

Lejen kan dog ikke i det første år efter lejeaftalens indgåelse nedsættes til

et beløb, der er lavere end den aftalte leje ved lejeforholdets begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 3,

tilsvarende anvendelse ved sammenligning af lejen med lejen i tilsvarende

lejemål i kvarteret eller området.

Stk. 3. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for

meget betalte tilbagebetalt. Lejeren kan dog ikke kræve tilbagebetaling af

for meget betalt leje, medmindre retssag om nedsættelse af lejen er anlagt

inden 1 år efter 1-års-fristens udløb, jf. stk. 1, eller efter, at en

lejeforhøjelse første gang skal betales.

8. § 9 affattes således:

» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at

kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 4 år ud

over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år.

Stk. 3. §§ 3-5 kan fraviges for lejemål, der udlejes første gang.

Stk. 4. Er det aftalt, at lejen skal kunne reguleres på anden måde

end anført i §§ 3-5, skal det udtrykkeligt fremgå af lejeaftalen, hvis lejen

også skal kunne reguleres efter disse bestemmelser.«.

§ 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:

»delvis«.

§ 3. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse,

når en lejlighed er udlejet til andet end beboelse. Reglerne i kapitel VIII

gælder dog ikke for lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om lejeregulering

af erhvervslokaler m.v.

2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end

beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke

udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Den

anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder

lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende

udgifter.

Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4, skal det endvidere

udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter, der ud over

brændsel indgår i varmeregnskabet.

Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 4. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges

skriftligt, når en af parterne kræver det.

Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det

omfang, der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.

Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre

det beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk.

2.

3. Efter § 74 indsættes:

» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til

andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme

branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre

udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller

branchekendskab, til at modsætte sig dette.

Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i

lejemålet, såfremt lejemålet med den den lejer, der er afstået til, er ophørt

på grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den

oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren

alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger

ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemålets

ophør.

Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå

lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles

virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«.

4. § 112, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det

lejede.«.

§ 112. Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens

regler for byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.

Stk. 2. Under forberedelsen af domsforhandlingen kan

forligsmægling foretages af formanden alene.

Stk. 3. Lægdommerne kan - også uden ledsagelse af formanden -

foretage besigtigelse af det lejede.

Stk. 4. Boligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 5. Retsplejelovens regler om meddelelse af fri proces finder

tilsvarende anvendelse.

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,

udgår i § 12, stk. 2:

»§ 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., samt«.

§ 12. Afgiftsfri er sager om:

1) Nægtelse af valgret til Folketinget samt til kommunale råd,

2) adoption,

3) ægteskab eller forældremyndighed,

4) faderskab,

5) umyndiggørelse og ophævelse af umyndiggørelse samt om lavværgemål og

ophævelse af lavværgemål,

6) prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse,

7) stadfæstelse af arrest og forbud, for så vidt der er anlagt hovedsag.

Stk. 2. Afgiftsfri er endvidere sager, der anlægges i henhold til

lejelovens § 49 og § 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., samt

sager, der vedrører kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for

lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der

rejses efter den 21. november 1991.

Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens

ikrafttræden.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedr. lov om lejeregulering i

erhvervslokaler m.v.

Folketingsåret 1986-87

Sp. 1193.

Folketingsåret 1987-88

Sp. 9739.

Folketingsåret 1988-89

Sp. 96, 397, 3588, 4316.

B 313, 529, C 397.

Loven stadfæstet den 21. december 1988. (Lovtidende nr. 829).

Efter 2. behandling den 17. december 1991

§ 1

I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler

m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:

»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som

følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:

»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning

eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet udføre efter aftale

med lejeren.«

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages

der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt

til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og

bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en

del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng

mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn hertil.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren

dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en

repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er

sammenlignelige f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,

udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være

sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og

genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre

udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«

5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at

forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«

6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:

»§ 3, stk. 5«.

7. § 5 affattes således:

» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan

lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt

under hensyn hertil, jf. stk. 3.

Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med

virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst

er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig

højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3

måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i

§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende

anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.

Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen

pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«

8. § 9 affattes således:

» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at

kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 8 år ud

over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år. Dette gælder dog kun, såfremt der er tillagt

lejeren afståelsesret og genindtrædelsesret, jf. § 74 a i lov om leje.

Stk. 3. Er det aftalt, at lejen i medfør af særlige

reguleringsklausuler skal kunne reguleres på anden måde end anført i § 3,

skal der i lejeaftalen angives illustrerende regneeksempler, der viser lejens

størrelse i hvert af de første 12 år efter lejeaftalens indgåelse. Såfremt

lejen tillige skal kunne reguleres efter § 3, skal dette fremgå udtrykkeligt

af lejeaftalen. Indeholder lejeaftalen ikke oplysningerne nævnt i 1. pkt.,

kan udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter de særlige

reguleringsklausuler.«

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:

»delvis«.

2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end

beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke

udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Den

anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder

lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende

udgifter.

Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det endvidere

udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over

brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

3. Efter § 74 indsættes:

» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til

andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme

branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre

udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller

branchekendskab, til at modsætte sig dette.

Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i

lejemålet, såfremt lejemålet med den lejer, der er afstået til, er ophørt på

grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den

oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren

alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger

ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemålets

ophør.

Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå

lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles

virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

4. § 112, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det

lejede.«

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,

udgår i § 12, stk. 2, »§ 5 i lov om lejeregulering i

erhvervslokaler m.v., samt«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for

lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der

rejses efter den 21. november 1991.

Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens

ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter