1991 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJEREGULERING I ERHVERVSLOKALER M.V., LOV OM LEJE OG LOV OM RETSAFGIFTER (ERHVERVSLEJEMÅL)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler
m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:
»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som
følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.
2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning
eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet udføre efter aftale
med lejeren.«
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages
der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt
til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og
bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en
del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng
mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn hertil.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren
dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en
repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er
sammenlignelige f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,
udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være
sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og
genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre
udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«
5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at
forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«
Læs alt
6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:
»§ 3, stk. 5«.
7. § 5 affattes således:
» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan
lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil, jf. stk. 3.
Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med
virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst
er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig
højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3
måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i
§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende
anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.
Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen
pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«
8. § 9 affattes således:
» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at
kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 8 år ud
over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år. Dette gælder dog kun, såfremt der er tillagt
lejeren afståelsesret og genindtrædelsesret af et omfang mindst svarende til
det i § 74 a i lov om leje fastsatte.
Stk. 3. §§ 3-5 kan fraviges i en lejeaftale indgået efter den 31.
december 1991 for lokaler i en ejendom, der er påbegyndt opført efter
lejeaftalens indgåelse og efter lejers anvisning med hensyn til udformning og
indretning.
Stk. 4. Er det aftalt, at lejen i medfør af særlige
reguleringsklausuler skal kunne reguleres på anden måde end anført i § 3,
skal der i lejeaftalen angives illustrerende regneeksempler, der er relevante
i forhold til disse særlige reguleringsklausuler, og som viser lejens
størrelse i hvert af årene i en 12-årig periode efter lejeaftalens indgåelse
eller i den periode, parterne har aftalt efter stk. 2. Såfremt lejen tillige
skal kunne reguleres efter § 3, skal dette fremgå udtrykkeligt af
lejeaftalen. Indeholder lejeaftalen ikke oplysningerne nævnt i 1. pkt., kan
udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter de særlige
reguleringsklausuler.«
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:
»delvis«.
2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end
beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke
udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Dette
gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved lejeaftalens
indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet.
Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de
pågældende udgifter.
Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det endvidere
udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over
brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
3. Efter § 74 indsættes:
» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til
andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme
branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre
udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller
branchekendskab, til at modsætte sig dette.
Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i
lejemålet, såfremt lejemålet med den lejer, der er afstået til, er ophørt på
grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den
oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren
alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger
ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemålets
ophør.
Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå
lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
4. § 112, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det
lejede.«
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,
udgår i § 12, stk. 2, »§ 5 i lov om lejeregulering i
erhvervslokaler m.v., samt«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for
lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der
rejses efter den 21. november 1991.
Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler
m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:
»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft
som følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.
2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning eller
forbedring af det lejede, som udlejeren efter aftale med lejeren har ladet
udføre i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.«.
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages
der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt
til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og
bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en
del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng
mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn
hertil.«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren
dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en
repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er
sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,
udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være
sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og
genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre
udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«.
5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at
forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«.
6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:
»§ 3, stk. 5«.
7. § 5 affattes således:
» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan
lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil, jf. stk. 3.
Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med
virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst
er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig
højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3
måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i
§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende
anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.
Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen
pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«.
8. § 9 affattes således:
» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at
kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 4 år ud
over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år.
Stk. 3. §§ 3-5 kan fraviges for lejemål, der udlejes første gang.
Stk. 4. Er det aftalt, at lejen skal kunne reguleres på anden måde
end anført i §§ 3-5, skal det udtrykkeligt fremgå af lejeaftalen, hvis lejen
også skal kunne reguleres efter disse bestemmelser.«.
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:
»delvis«.
2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end
beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke
udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Den
anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder
lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende
udgifter.
Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4, skal det endvidere
udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter, der ud over
brændsel indgår i varmeregnskabet.
Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.
3. Efter § 74 indsættes:
» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til
andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme
branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre
udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller
branchekendskab, til at modsætte sig dette.
Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i
lejemålet, såfremt lejemålet med den lejer, der er afstået til, er ophørt på
grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den
oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren
alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger
ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemåles ophør.
Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå
lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«.
4. § 112, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det
lejede.«.
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,
udgår i § 12, stk. 2:
»§ 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., samt«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for
lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der
rejses efter den 21. november 1991.
Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
På baggrund af debatten om erhvervslejereguleringsloven tog
boligministeren den 27. februar 1991 initiativ til, at der blev nedsat en
hurtigtarbejdende gruppe med repræsentanter for Erhvervslejernes
Landsorganisation, Detailhandelens Fællesråd (tidligere Butikshandlens
Fællesråd), Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme og
Fællesforeningen af Jydske Grundejerforeninger med det formål at fremkomme
med udspil til eventuelle lovændringsinitiativer hurtigst muligt og senest
til efteråret.
Det lykkedes ikke parterne at nå til enighed om et fælles udspil, og
regeringen har derfor besluttet - for at skabe ro på området og for at sikre
en stabil og positiv udvikling for erhvervsbyggeriet - at fremsætte forslag
til en række ændringer i erhverslejereguleringsloven, lejeloven og
retsafgiftsloven.
1. Erhvervslejereguleringsloven
Formålet med de foreslåede ændringer i erhvervslejereguleringsloven er at
genskabe seriøsiteten ved lejekontraktsforhandlinger på erhvervsområdet og at
sikre, at begge parter, som i erhvervslivet i øvrigt, kan forlade sig på
indgåede aftalers indhold, således at der kan planlægges mere langsigtet end
efter den gældende lov. Det er nødvendigt, at de rammer, som lovgivningen
opstiller, giver mulighed for en langsigtet planlægning med henblik på at
fremme erhvervsudviklingen.
Efter den gældende erhvervslejereguleringslov kan udlejeren tidligst 4 år
efter lejeaftalens indgåelse og herefter højst hvert 4. år forlange
lejeforhøjelse med virkning for fremtiden, hvis lejen er væsentlig lavere end
det lejedes værdi. Overstiger en varslet lejeforhøjelse 20 pct. af den
gældende leje, skal forhøjelsen endvidere fordeles over 4 år.
For lejere gælder derimod, at lejeren allerede 1 år efter lejeaftalens
indgåelse kan forlange lejen nedsat, også til et beløb, der er lavere end ved
lejeforholdets begyndelse. Lejeren kan forlange at få den for meget betalte
leje tilbagebetalt.
Det foreslås nu at skabe parallelitet mellem udlejers og lejers mulighed
for at få reguleret lejen efter bestemmelserne om det lejedes værdi. Dette
betyder, at lejere ifølge lovforslaget fremover ikke skal kunne kræve
lejenedsættelse, førend der er gået 4 år efter lejeforholdets begyndelse
eller 4 år efter den seneste lejenedsættelse.
For yderligere at øge paralleliteten mellem udlejers og lejers
retsstilling foreslås det at gøre bevisbyrdereglen ens for begge parter. Når
lejeren rejser en sag om lejenedsættelse, skal han kunne dokumentere, at den
leje, han betaler, væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf. nærmere under
bemærkningerne til § 1, nr. 7.
Herudover foreslås det, at lejenedsættelser - ligesom forhøjelserne - skal
fordeles over 4 år, og dette foreslås at skulle gælde både store og små
reguleringer.
Det foreslås, at også nye lejemål vil kunne indgå i
sammenligningsgrundlaget ved fastsættelsen af lejen og det lejedes værdi,
ligesom det foreslås, at der i lovteksten peges på nogle forhold af særlig
betydning ved fastsættelsen af lejen og det lejedes værdi.
Det drejer sig om vederlag for »særindretninger«, som udlejer
udfører i de lejede lokaler efter ønske fra lejeren, og
»nøglepenge«, betalt af lejer til udlejer ved lejeaftalens
indgåelse, ligesom det også foreslås, at der ved lejefastsættelsen skal tages
særlige hensyn, hvis der er tale om en »sale and lease
back«-situation, dvs. hvor lejeren er den tidligere ejer, og hvor den
opnåede salgspris har sammenhæng med den samtidigt med salget indgåede
lejeaftale med den nye ejer. Såvel i denne situation som i den ovenfor nævnte
særindretningssituation, er der således tale om, at hele eller dele af den
aftalte leje er indgået mellem parter, der ikke kan siges at være økonomisk
uafhængige.
For at sammenligningsgrundlaget ved vurdering af det lejedes værdi skal
være så korrekt som muligt, foreslås endvidere præciseret, at vilkårene for
de involverede lejemål i videst muligt omfang skal gøres sammenlignelige
f.eks. med hensyn til afståelsesret og udgifter, der betales særskilt ud over
lejen. Der henvises til forslagets § 1, nr. 4.
Det er af afgørende betydning, at de to erhvervsdrivende parter (udlejer
og lejer) dels får langsigtede dispositionsmuligheder, dels kan drive deres
virksomhed ud fra de forudsætninger, som de selv har aftalt. Derfor foreslås
det at gøre det muligt for parterne i et vist omfang at kunne træffe aftale
om en fravigelse fra lovens bestemmelser om regulering efter det lejedes
værdi. Det bemærkes i denne forbindelse, at de gældende regler herom ikke kan
fraviges til skade for lejeren.
Det foreslås i den forbindelse at gøre det muligt for parterne at aftale,
at lejen hverken skal kunne forhøjes eller nedsættes i op til 4 år udover de
4 år, der allerede fremgår af §§ 3 og 5. Denne mulighed vil dog kun gælde
lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden i allerede eksisterende og
benyttet byggeri (genudlejning).
For så vidt angår lejemål, der udlejes første gang efter lovens
ikrafttræden, herunder nybyggeri, foreslås fuld aftalefrihed. Derved
overlades det til parterne selv frit at aftale, hvordan og hvor ofte lejen
skal kunne reguleres - hvilket betyder, at kun i de tilfælde, hvor andet ikke
er aftalt, vil lovens regler være gældende for lejeforholdet. Sigtet med
dette forslag er også at tiltrække og fastholde såvel danske som udenlandske
investorer i erhvervsbyggeriet.
De foreslåede ændrede regler for lejefastsættelsen i nybyggeriet vil
medvirke til at sikre en mere optimal udnyttelse af den eksisterende
bygningsmasse. En hensigtsmæssig lokalisering af erhvervslokaler vil samtidig
kunne fremme den erhvervsmæssige udvikling.
Endelig foreslås, at det udtrykkeligt skal fremgå af lejeaftalen, hvis
parterne ud over aftalte reguleringer, f.eks. pristalsreguleringer, skal
kunne benytte lovens regler om lejeregulering.
Det er regeringens opfattelse, at konflikter mellem de to erhvervsdrivende
parter vedrørende en lejeaftale bør løses så kvalificeret som muligt. Det
overvejes derfor at nedsætte et udvalg med deltagelse af relevante parter og
ministerier, som skal have til opgave at vurdere, om det eksisterende system
er optimalt, eller om konflikter mere hensigtsmæssigt løses ved voldgift.
2. Lejeloven
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer i lov om leje, hvor de
grundlæggende krav til aftalens udformning findes (lejelovens § 4). For at
give (kommende) erhvervslejere bedre mulighed for at overskue og vurdere
konsekvenserne af den aftale, som forhandles med udlejer, foreslås indført
skærpede krav til de oplysninger, som skal fremgå af kontrakten.
Udlejere har efter den gældende lov mulighed for at opkræve skatter og
afgifter ud over »grundlejen«. Udlejer har endvidere mulighed for
at aftale anden regulering af lejen end (alene) efter det lejedes værdi, og
det kan f.eks. være aftalt, at udlejer skal kunne opkræve andre drifts- eller
serviceudgifter særskilt. En sådan aftale skal fremgå af kontrakten.
Det foreslås nu, at det i alle tilfælde skal fremgå af kontrakten, hvis
udlejer skal kunne opkræve særskilte udgifter ved siden af lejen, og det
foreslås videre, at udlejer skal angive den forventede størrelse af de
omhandlede udgifter.
Ud fra samme ønske om større gennemskuelighed for lejer med hensyn til
konsekvenserne af en lejeaftale foreslås, at det af kontrakten skal fremgå,
hvilke udgifter, der ud over brændselsudgifter opkræves over ejendommens
varmeregnskab. Også her skal den forventede størrelse af udgifterne angives.
Retsvirkningerne af at kontrakten ikke indeholder ovennævnte oplysninger
er, at udlejeren ikke kan opkræve de pågældende udgifter.
Endvidere foreslås, at der i lejeloven gives erhvervslejere en
deklaratorisk afståelses- og genindtrædelsesret. Det foreslås, at retten
hertil skal gælde i alle erhvervslejemål, således at lejer kan lade en anden
lejer inden for samme branche fortsætte i lejemålet på uændrede vilkår.
Udlejer skal i visse tilfælde kunne modsætte sig afståelse til den foreslåede
nye lejer, ligesom parterne i lejeaftalen frit kan aftale, at der slet ikke
skal gælde en sådan ret, eller at retten skal gælde på helt andre vilkår end
anført i den foreslåede § 74 a.
Endelig foreslås præciseret i lejelovens § 112, stk. 3, at udgangspunktet
i boligretssager er, at såvel retsformand som lægdommere deltager i
besigtigelse af lejemål, hvorom der verserer retssag.
3. Retsafgiftsloven
Retsafgiftsloven foreslås ændret, således at lejere i erhvervslejemål,
der søger lejenedsættelse, ikke længere skal være fritaget for at betale
retsafgift. Herved skabes parallelitet mellem lejer og udlejer.
4. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1992. Videre
foreslås, at forslagets bestemmelser om lejenedsættelser efter det lejedes
værdi allerede får virkning fra fremsættelsestidspunktet. Bestemmelsen om
gensidig fraskrivelse af retten til at kræve lejen reguleret i op til 8 år
foreslås at skulle gælde for nye lejeaftaler i det eksisterende byggeri, der
indgås efter lovens ikrafttræden (genudlejning), mens der for nybyggeriet,
dvs. også eksisterende byggeri, der udlejes første gang efter lovens
ikrafttræden, foreslås fuld aftalefrihed.
Økonomiske bemærkninger
Forslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for
det offentlige bortset fra, at ændringen af retsafgiftsloven må forventes at
indebære merindtægter for det offentlige.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i § 3 at præcisere, at udlejer kun kan varsle lejeforhøjelse
med 4 års mellemrum - der tilsigtes således ikke nogen realitetsændring.
Til nr. 2
Det foreslås, at de arbejder, som en udlejer ved lejeaftalens indgåelse
har udført i det lejede efter aftale med lejer, og den del af lejen, der
vedrører disse foranstaltninger, skal holdes uden for vurderingen af lejen og
det lejedes værdi.
Baggrunden for forslaget er, at det ikke er rimeligt, at udlejer kan blive
mødt med krav om lejenedsættelse, uden at der tages hensyn til de udgifter
til særindretninger, ombygning m.v., som lejers ønsker har påført udlejer ved
lejemålets start. Der kan være tale om bekostelige foranstaltninger, hvorved
der tages hensyn til lejers helt specifikke behov, og som udlejer naturligvis
skal være sikker på at kunne få dækket gennem lejen, som jo aftales netop på
baggrund af eller under forudsætning af, at de pågældende arbejder er udført.
Udformingen af bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser om
henholdsvis forbedringer, som lejer har udført for egen regning med udlejers
tilladelse, og lejeforhøjelser og forbedringer efter bl.a. byfornyelseslovens
§ 60.
Til nr. 3
I det nye stk. 3 i § 3 foreslås, at domstolene ved vurderingen af lejen og
det lejedes værdi skal tage hensyn til visse omstændigheder ud over dem, der
allerede fremgår af den gældende § 3, stk. 3. Hensigten hermed er at få en så
præcis og retfærdig lejefastsættelse som muligt. Det foreslås således, at der
skal tages højde for, om lejeren har betalt et vederlag til udlejer, også
kaldet »nøglepenge«, for at komme ind i lejemålet (dvs. beløb, som
lejeren erlægger til udlejeren for at få lejemålet og ikke betaling for selve
forretningen).
Endvidere foreslås, at retten i tilfælde, hvor lejer er den tidligere ejer
og bruger af ejendommen (såkaldt »sale and lease back«), og hvor
købsprisen og lejens størrelse og regulering efter aftalen og forhandlingerne
afhænger af hinanden, skal tage hensyn hertil ved krav om ændret regulering
af lejen efterfølgende i forhold til det oprindeligt aftalte. Det foreslås,
at dette hensyn skal indgå i vurderingen både ved krav om lejeforhøjelse og
-nedsættelse, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 4
Det foreslås at udelade bestemmelsen om, at udlejeren - når han varsler
lejeforhøjelse efter reglerne om det lejedes værdi - kun kan sammenligne den
leje, han ønsker forhøjet, med lejen i lejemål, der er indgået mindst 12
måneder før lejeforhøjelsens ikrafttræden. Det har, siden reglen blev indført
pr. 1. januar 1989, vist sig, at markedet har ændret sig, og det skønnes
hensigtsmæssigt, at der ikke opstilles begrænsninger med hensyn til det
sammenligningsgrundlag, som retten skal træffe afgørelse ud fra. Med
forslaget forhindres således fastlåsning på et niveau, som måske er
urealistisk.
Endvidere foreslås præciseret, at sammenligningsgrundlaget i de lejemål,
der sammenlignes, skal være ensartet. Efter den gældende bestemmelse skal
lejemålenes vilkår være sammenlignelige. Denne del af bestemmelsen foreslås
tydeliggjort, således at det udtrykkeligt fremgår af loven, at der bl.a. skal
tages hensyn til eventuel afståelses- og genindtrædelsesret for lejer og til
eventuelle udgifter, der betales særskilt til udlejer ved siden af
»grundlejen«. Betaling af f.eks. skatter og afgifter og andre
drifts- eller serviceudgifter kan således i nogle lejeaftaler være udskilt
fra lejen, mens disse udgifter i andre lejeaftaler er indeholdt i
lejebeløbet. Ændringsforslaget betyder ikke, at disse udgifter kan opkræves
ud over det lejedes værdi.
Til nr. 5
Det foreslås i § 3, stk. 4, der nu bliver stk. 5, at alle lejeforhøjelser
skal fordeles over 4 år, medens det efter den gældende lov kun er forhøjelser
på over 20%, der skal fordeles. Ved den foreslåede bestemmelse får lejeren
bedre mulighed for gradvist at indrette sig på den nye højere leje.
Til nr. 6
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 7
Det foreslås, at lejerens krav om lejenedsættelse tidligst kan få virkning
4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst er trådt
en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig højere end
det lejedes værdi, jf. den foreslåede § 5, stk. 2. Bestemmelsen er parallel
til den gældende lovs § 3, som vedrører udlejers mulighed for at varsle
lejeforhøjelse, jf. lovens § 3, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, og forslagets § 1,
nr. 1.
Herudover skønnes det rimeligt, at en eventuel lejenedsættelse ikke får
tilbagevirkende kraft, således at lejeren skulle kunne kræve tilbagebetaling
for flere år. Det foreslås således, at lejenedsættelser (og den dertil
knyttede tilbagebetaling) først får virkning 3 måneder efter, at lejeren over
for udlejeren har rejst krav om lejenedsættelse og kun med virkning for
fremtiden. Det bemærkes i denne forbindelse, at loven og de nu foreslåede
ændringer ikke er til hinder for, at lejen nedsættes til et beløb, der ligger
under den oprindeligt aftalte leje. Reglerne for, hvornår en nedsættelse kan
få virkning fra, er med forslaget gjort enslydende med de tilsvarende regler
for lejeforhøjelser.
Henvisningen i § 5, stk. 3, til § 3, stk. 4, indebærer forslag om at
indføre samme bevisbyrde for lejeren som for udlejeren med hensyn til
sammenligningsgrundlaget ved reguleringen af lejen. Dette betyder, at lejeren
- når denne kræver lejenedsættelse efter reglerne om det lejedes værdi - skal
kunne dokumentere, at den gældende leje er væsentlig højere end det lejedes
værdi. Efter gældende ret har lejeren bevisbyrden for, at dette er tilfældet,
men der gælder ikke nogen egentlig dokumentationspligt.
Endvidere foreslås, at retten i lighed med særindretninger ved
lejenedsættelser skal tage hensyn til, om lejer har betalt nøglepenge til
udlejer, eller om der er tale om en »sale and lease
back«-situation, jf. den forslåede § 3, stk. 3, og bemærkningerne til §
1, nr. 3.
Herudover foreslås - parallelt til den ændrede affattelse af § 3, stk. 4,
der bliver stk. 5 - at alle nedsættelser uanset størrelse også skal fordeles
over 4 år.
Til nr. 8
Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås en udvidelse af
parternes aftalefrihed i den forstand, at der ved den foreslåede § 9, stk. 2,
som omhandler genudlejning efter lovens ikrafttræden i det eksisterende
byggeri, skabes mulighed for, at parterne kan aftale, at hverken udlejer
eller lejer skal kunne kræve regulering af lejen efter bestemmelserne om det
lejedes værdi i op til ialt 8 år efter aftalens indgåelse. Der forudsættes
altså en gensidig fraskrivelse af reguleringsmuligheden, og det kan ikke
aftales, at udlejer skal kunne kræve lejen reguleret, mens lejeren ikke kan
(eller omvendt). Herved sikres der ro omkring lejens størrelse, og begge
parter kan indrette sig derefter. Ingen af parterne er dog afskåret fra at
bringe § 36 i lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område i
anvendelse, heller ikke i den periode, der måtte ligge ud over de 4 år. Der
er således sikkerhed for, at ingen behøver at leve 8 år med en helt urimelig
lejeaftale.
Herudover foreslås, at parterne ved udlejning i nybyggeri, hvorved forstås
lejemål, der udlejes første gang efter den 31.12.1991, får mulighed for at
aftale, at lejen for det pågældende lejemål ikke reguleres efter lovens
regler om det lejedes værdi. Der foreslås således indført aftalefrihed med
hensyn til regulering af lejen i nybyggeriet. Også på disse aftaler kan § 36
i aftaleloven naturligvis finde anvendelse.
Som efter den gældende lov vil parterne frit kunne aftale anden regulering
end efter det lejedes værdi, men som noget nyt foreslås i stk. 4, at det
udtrykkeligt skal fremgå af lejeaftalen, hvis parterne skal kunne benytte
lovens regler om lejeregulering, selv om der måtte være aftalt f.eks.
pristalsregulering af lejen.
Til § 2
Til nr. 1
Ved en tidligere lovændring (lov nr. 828 af 21. december 1988) gled ordet
»delvis« ud af § 3 ved en lovteknisk fejl, og bestemmelsen fik
derved en meningsforstyrrende ordlyd. Det foreslås derfor nu at føre
bestemmelsen tilbage til dens oprindelige ordlyd, hvilket indebærer, at det
igen kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at lovens regler om
beboelseslejligheder (altså lejligheder, der udelukkende anvendes til
beboelse) også finder anvendelse på såkaldt »blandede« lejemål,
dvs. lejemål, der anvendes både til beboelse og erhverv.
Til nr. 2
For at sikre at erhvervslejekontrakter bliver mere gennemskuelige for
lejerne, således at lejerne i højere grad bliver i stand til at overskue de
økonomiske konsekvenser af at indgå en lejeaftale, foreslås det i lejelovens
§ 4 at indføje en bestemmelse om, at evt. udgifter, som lejeren skal betale
ud over selve lejen, skal fremgå af kontrakten. Der kan f.eks. være tale om
skatter og afgifter samt drifts- og serviceudgifter. Udgifternes størrelse
skal også fremgå af kontrakten. Kender udlejeren ikke de nøjagtige tal, må
han skønne så præcist som muligt og i kontrakten gøre opmærksom på, at der er
tale om anslåede tal. Det bemærkes, at det ikke får konsekvenser for
udlejeren, hvis det efterfølgende viser sig, at han har skønnet forkert,
medmindre han har handlet svigagtigt.
Herudover foreslås med samme begrundelse som ovenfor at indføre en
bestemmelse om, at det skal fremgå af erhvervslejekontrakter, hvilke
udgifter, der indgår i varmeregnskabet ud over selve brændselsudgiften. Efter
§ 36, stk. 2, i lejeloven kan udlejeren kun medtage brændselsudgiften i
varmeregnskabet, medens de øvrige varmeudgifter skal være indeholdt i lejen,
men denne bestemmelse kan netop fraviges for erhvervslejemål jf. § 46, og
hvis det er tilfældet i den konkrete lejeaftale, kan det være svært for
lejeren at overskue, hvor meget de samlede udgifter for lejemålet andrager.
For så vidt angår størrelsen af de omhandlede varmeudgifter (altså
ikke-brændselsudgifter) gælder det samme som anført ovenfor.
Indeholder kontrakten ikke ovennævnte specificerede oplysninger, er
udlejeren afskåret fra at opkræve udgifterne.
Til nr. 3
Efter den gældende lejelov har lejeren kun ret til at afstå lejemålet til
en anden lejer, såfremt der er truffet aftale herom med udlejer.
I stedet foreslås, at lejeren som udgangspunkt skal have ret til at afstå
lejemålet til en anden lejer, dog kun inden for samme branche. Herved opnår
lejeren ret til afståelse, med mindre andet er aftalt.
Herudover foreslås, at lejeren under visse betingelser har ret til at
genindtræde i lejemålet, hvis den lejer, der er afstået til, misligholder
lejemålet.
Endelig foreslås - i overensstemmelse med, hvad der gælder ved fremleje -
at lejeren ikke uden sin ægtefælles samtykke må afstå lejemål om lokaler,
hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet.
Henvisningen til § 72 indebærer, at værgen meddeler dette samtykke, hvis
den anden ægtefælle er umyndig.
Henvisningen indebærer tillige, dels at der efter retsvirkningsloven er
mulighed for omstødelse, hvis den ene ægtefælle afstår et lejemål, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet, uden det
fornødne samtykke, dels at statsamtet kan tillade afståelsen, hvis den anden
ægtefælle eller værgen nægter at meddele samtykket.
Som anført ovenfor indeholder den gældende lejelov ingen bestemmelser, der
giver lejeren ret til at afstå sit lejemål til en anden lejer, og det har
derfor udelukkende beroet på fortolkning af ordlyden i de enkelte kontrakter,
hvad afståelsesretten indebærer.
Til nr. 4
Efter den gældende ordlyd af § 112, stk. 3, som omhandler sagsbehandlingen
i boligretten, kan lægdommerne - også uden ledsagelse af formanden - foretage
besigtigelse af det lejede. Meningen med den nu foreslåede affattelse af
bestemmelsen er at tydeliggøre, at udgangspunktet er, at hele retten - dvs.
den juridiske dommer og lægdommerne - deltager i besigtigelserne. Meningen er
således ikke at afskære lægdommerne fra at foretage besigtigelse alene, hvis
boligrettens formand finder det forsvarligt.
Til § 3
Efter den gældende retsafgiftslovs § 12, stk. 2, er sager, der anlægges i
henhold til § 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., afgiftsfri.
Dette gælder ikke tilsvarende, såfremt udlejer anlægger retssager
vedrørende lejeforhøjelser efter lovens §§ 3 og 4, og det foreslås derfor, at
afgiftsfritagelsen ophæves.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog således at
de foreslåede ændringer med hensyn til lejenedsættelse får virkning allerede
fra lovforslagets fremsættelse, dvs. den 22. november 1991. Den foreslåede
affattelse af forslagets § 4, stk. 3 indebærer, at lejere, som inden
lovforslagets fremsættelse har rejst krav over for udlejer om
lejenedsættelse, men som måske ikke har anlagt retssag om lejenedsættelse
inden dette tidspunkt, vil være omfattet af de nugældende regler og dermed af
den gældende 1-års frist i lovens § 5, stk. 1. Det er lejeren, der under en
eventuel retssag har bevisbyrden for, at han har gjort sit krav gældende over
for udlejeren inden lovforslagets fremsættelse. Omvendt betyder affattelsen
af forslagets § 4, stk. 3, at de lejere, som først rejser krav om
lejenedsættelse over for udlejer efter lovforslagets fremsættelse, bliver
omfattet af de nye regler - dvs. først og fremmest den nye 4-års frist.
Endvidere foreslås, at reglerne om særindretninger og »sale and lease
back« (forslagets § 1, nr. 2 og 3) og om udvidet aftalefrihed m.v.
(forslagets § 1, nr. 8) alene får virkning for nye aftaler, dvs. aftaler, der
indgås efter udgangen af 1991.
Det samme gælder de foreslåede regler i § 2, nr. 2, om krav til
udformningen af lejeaftalen på en mere gennemskuelig måde, og i § 2, nr. 3,
om afståelsesret.
Endelig foreslås, at de foreslåede ændringer af retsafgiftsloven kun
finder anvendelse på sager anlagt efter udgangen af 1991.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler
m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:
»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft
som følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.
2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning eller
forbedring af det lejede, som udlejeren efter aftale med lejeren har ladet
udføre i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.«.
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages
der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt
til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og
bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en
del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng
mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn
hertil.«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren
dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en
repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er
sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,
udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være
sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og
genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre
udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«.
5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at
forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«.
§ 3. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan
udlejeren forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn
hertil. Krav om lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter
lejeforholdets begyndelse.
Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra:
1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens
tilladelse.
2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §
60 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Dette gælder dog ikke ved den
første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter
disse love.
Stk. 3. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren
dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en
repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er indgået
mindst 12 måneder før lejeforhøjelsens ikrafttræden, og som er
sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,
udstyr, vedligeholdelsestilstand og vilkår.
Stk. 4. Såfremt lejeforhøjelsen overstiger 20 pct. af den leje,
der er gældende på varslingstidspunktet, skal forhøjelsen fordeles over 4 år,
således at forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse. I
denne 4-årige periode kan udlejer ikke yderligere forlange lejen reguleret
under hensyn til det lejedes værdi.
Stk. 5. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når
udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.
6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:
»§ 3, stk. 5«.
§ 4. Lejeforhøjelse efter § 3 kan gennemføres med 3 måneders
varsel.
Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og
indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse og af fordelingen i
henhold til § 3, stk. 4. Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden
til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk.
3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal
lejeren skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om
lejeforhøjelse er kommet frem. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde
kravet om lejeforhøjelse.
Stk. 4. Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan udlejeren
oppebære den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog
ikke må overstige 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i
overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan ikke
forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling
til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra betalingstidspunktet med
en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
7. § 5 affattes således:
» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan
lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil, jf. stk. 3.
Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med
virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst
er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig
højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3
måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i
§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende
anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.
Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen
pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«.
§ 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan lejeren
forlange lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil.
Lejen kan dog ikke i det første år efter lejeaftalens indgåelse nedsættes til
et beløb, der er lavere end den aftalte leje ved lejeforholdets begyndelse.
Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 3,
tilsvarende anvendelse ved sammenligning af lejen med lejen i tilsvarende
lejemål i kvarteret eller området.
Stk. 3. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for
meget betalte tilbagebetalt. Lejeren kan dog ikke kræve tilbagebetaling af
for meget betalt leje, medmindre retssag om nedsættelse af lejen er anlagt
inden 1 år efter 1-års-fristens udløb, jf. stk. 1, eller efter, at en
lejeforhøjelse første gang skal betales.
8. § 9 affattes således:
» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at
kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 4 år ud
over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år.
Stk. 3. §§ 3-5 kan fraviges for lejemål, der udlejes første gang.
Stk. 4. Er det aftalt, at lejen skal kunne reguleres på anden måde
end anført i §§ 3-5, skal det udtrykkeligt fremgå af lejeaftalen, hvis lejen
også skal kunne reguleres efter disse bestemmelser.«.
§ 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren.
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:
»delvis«.
§ 3. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse,
når en lejlighed er udlejet til andet end beboelse. Reglerne i kapitel VIII
gælder dog ikke for lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om lejeregulering
af erhvervslokaler m.v.
2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end
beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke
udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Den
anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder
lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende
udgifter.
Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4, skal det endvidere
udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter, der ud over
brændsel indgår i varmeregnskabet.
Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 4. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges
skriftligt, når en af parterne kræver det.
Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det
omfang, der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.
Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre
det beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk.
2.
3. Efter § 74 indsættes:
» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til
andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme
branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre
udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller
branchekendskab, til at modsætte sig dette.
Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i
lejemålet, såfremt lejemålet med den den lejer, der er afstået til, er ophørt
på grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den
oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren
alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger
ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemålets
ophør.
Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå
lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«.
4. § 112, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det
lejede.«.
§ 112. Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens
regler for byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Stk. 2. Under forberedelsen af domsforhandlingen kan
forligsmægling foretages af formanden alene.
Stk. 3. Lægdommerne kan - også uden ledsagelse af formanden -
foretage besigtigelse af det lejede.
Stk. 4. Boligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 5. Retsplejelovens regler om meddelelse af fri proces finder
tilsvarende anvendelse.
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,
udgår i § 12, stk. 2:
»§ 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., samt«.
§ 12. Afgiftsfri er sager om:
1) Nægtelse af valgret til Folketinget samt til kommunale råd,
2) adoption,
3) ægteskab eller forældremyndighed,
4) faderskab,
5) umyndiggørelse og ophævelse af umyndiggørelse samt om lavværgemål og
ophævelse af lavværgemål,
6) prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse,
7) stadfæstelse af arrest og forbud, for så vidt der er anlagt hovedsag.
Stk. 2. Afgiftsfri er endvidere sager, der anlægges i henhold til
lejelovens § 49 og § 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., samt
sager, der vedrører kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for
lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der
rejses efter den 21. november 1991.
Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedr. lov om lejeregulering i
erhvervslokaler m.v.
Folketingsåret 1986-87
Sp. 1193.
Folketingsåret 1987-88
Sp. 9739.
Folketingsåret 1988-89
Sp. 96, 397, 3588, 4316.
B 313, 529, C 397.
Loven stadfæstet den 21. december 1988. (Lovtidende nr. 829).
Efter 2. behandling den 17. december 1991
§ 1
I lov nr. 829 af 21. december 1988 om lejeregulering i erhvervslokaler
m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »begyndelse«:
»eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som
følge af, at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi«.
2. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning
eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet udføre efter aftale
med lejeren.«
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages
der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse har betalt
til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren tidligere været ejer og
bruger af lejemålet, og er lejeaftalen indgået med den nuværende ejer som en
del af aftalen om dennes køb af ejendommen, således at der er sammenhæng
mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn hertil.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren
dokumentere, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en
repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området, som er
sammenlignelige f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet,
udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejemålene skal endvidere være
sammenlignelige med hensyn til vilkår, herunder om der er afståelses- og
genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre
udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter.«
5. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Forhøjelsen fordeles over 4 år, således at
forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse.«
6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til:
»§ 3, stk. 5«.
7. § 5 affattes således:
» § 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan
lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil, jf. stk. 3.
Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med
virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst
er trådt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentlig
højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse vil tidligst få virkning 3
måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra de i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i
§ 3, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 4, tilsvarende
anvendelse, dog således at dokumentationspligten påhviler lejeren.
Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 år, således at nedsættelsen
pr. år udgør 1/4 af den samlede lejenedsættelse.«
8. § 9 affattes således:
» § 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udlejer og lejer kan gensidigt fraskrive sig retten til at
kræve lejen reguleret under henvisning til det lejedes værdi i op til 8 år ud
over de i §§ 3 og 5 nævnte 4 år. Dette gælder dog kun, såfremt der er tillagt
lejeren afståelsesret og genindtrædelsesret, jf. § 74 a i lov om leje.
Stk. 3. Er det aftalt, at lejen i medfør af særlige
reguleringsklausuler skal kunne reguleres på anden måde end anført i § 3,
skal der i lejeaftalen angives illustrerende regneeksempler, der viser lejens
størrelse i hvert af de første 12 år efter lejeaftalens indgåelse. Såfremt
lejen tillige skal kunne reguleres efter § 3, skal dette fremgå udtrykkeligt
af lejeaftalen. Indeholder lejeaftalen ikke oplysningerne nævnt i 1. pkt.,
kan udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter de særlige
reguleringsklausuler.«
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 25. oktober 1991,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »lejlighed«:
»delvis«.
2. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end
beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke
udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det lejede. Den
anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder
lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende
udgifter.
Stk. 5. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det endvidere
udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over
brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
3. Efter § 74 indsættes:
» § 74 a. Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til
andet end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme
branche fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre
udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller
branchekendskab, til at modsætte sig dette.
Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at genindtræde i
lejemålet, såfremt lejemålet med den lejer, der er afstået til, er ophørt på
grund af misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den
oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren
alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger
ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejemålets
ophør.
Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå
lejemål om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed er knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
4. § 112, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det
lejede.«
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989,
udgår i § 12, stk. 2, »§ 5 i lov om lejeregulering i
erhvervslokaler m.v., samt«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for
lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for krav om lejenedsættelse, der
rejses efter den 21. november 1991.
Stk. 4. § 3 har virkning for retssager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 22 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ERHVERVSLOKALER M.V. NR L 22 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM LEJEREGULERING I ERHVERVSLOKALER M.V. Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ERHVERVSLOKALER MV. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM LEJE Retsinformation · 19. februar 1991
- 1989 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM LEJE Retsinformation · 6. december 1989
- 1986 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ERHVERVSLOKALER M.V. Retsinformation · 21. maj 1988