1991 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM PERSONLIG ASSISTANCE TIL HANDICAPPEDE I ERHVERV
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål
§ 1. Der kan ydes personlig assistance til handicappede i erhverv
med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som
personer uden handicap.
Kapitel 2
Personkreds
§ 2. Personlig assistance kan ydes til lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af
1) synsnedsættelse er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt
besvær er i stand til at læse,
2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af
erhverv, herunder tolkebistand,
3) meget betydeligt nedsat funktion som følge af et handicap har behov for
praktisk bistand ved udførelse af arbejdsfunktioner eller
4) handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov
for særlig bistand i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Kapitel 3
Personlig assistance og tilskud
§ 3. Tilskud kan ydes til en virksomhed til aflønning af en
personlig assistent for en ansat i virksomheden eller virksomhedens
indehaver. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de
praktiske arbejdsfunktioner, som den pågældende på grund af handicappet ikke
selv kan udføre.
§ 4. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale
ansættelsesvilkår. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en
assistent godkende denne.
Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til ansættelse i en bestemt
arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.
Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i indtil 20 timer pr. uge
Læs alt
for en bestemt periode eller indtil videre.
§ 5. Tilskuddets størrelse svarer til den overenskomstmæssige
studentertimelønssats inden for statens område. Til assistance i form af
tegnsprogstolkning kan ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for
tegnsprogstolkning.
§ 6. Virksomheden udbetaler løn til den personlige assistent.
Kapitel 4
Administration
§ 7. Arbejdsformidlingen administrerer loven. Chefen for
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 8. Ansøgning om personlig assistance indgives af den
handicappede person til arbejdsformidlingens regionskontor i den region, hvor
virksomheden er beliggende.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan indhente nødvendige oplysninger
fra social- og sundhedsforvaltningen i ansøgerens bopælskommune samt fra
andre myndigheder eller institutioner.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen afgør, om ansøgningen kan imødekommes.
§ 9. Arbejdsformidlingen refunderer virksomheden de lønandele, som
tilskuddet omfatter.
Stk. 2. Refusionen sker efter regning efter udløbet af hvert
kvartal og skal være udbetalt senest den 15. i den følgende måned.
§ 10. Det påhviler den handicappede person at give
arbejdsformidlingen oplysning om ændringer i arbejdsforholdet eller
handicappets omfang, hvis det har betydning for udbetaling af tilskud til
personlig assistance.
Kapitel 5
Klageadgang
§ 11. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov
kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsnævnet af den, som afgørelsen
vedrører.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål
§ 1. Der kan ydes personlig assistance til handicappede i erhverv
med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som
personer uden handicap.
Kapitel 2
Personkreds
§ 2. Personlig assistance kan ydes til lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af:
1) synsnedsættelse er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt
besvær er i stand til at læse,
2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af
erhverv, herunder tolkebistand,
3) meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for
praktisk bistand ved udførelse af arbejdsfunktioner eller
4) handicap i øvrigt har anden alvorlig nedsat funktion, der giver behov
for særlig bistand i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Kapitel 3
Personlig assistance og tilskud
§ 3. Tilskud kan ydes til en virksomhed til aflønning af en
personlig assistent for en ansat i virksomheden eller virksomhedens
indehaver. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de
praktiske arbejdsfunktioner, som den pågældende på grund af handicappet ikke
selv kan udføre.
§ 4. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale
ansættelsesvilkår. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en
assistent godkende denne.
Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til ansættelse i en bestemt
arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.
Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i indtil 20 timer pr. uge
for en bestemt periode eller indtil videre.
§ 5. Tilskuddets størrelse svarer til den overenskomstmæssige
studenter timelønssats inden for statens område. Til assistance i form af
tegnsprogstolkning kan ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for
tegnsprogstolkning.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte en øvre grænse for tilskuddets
størrelse til den enkelte.
Stk. 3. Der afsættes på de årlige finanslove bevillinger til
ordningens gennemførelse.
§ 6. Virksomheden udbetaler løn til den personlige assistent.
Kapitel 4
Administration
§ 7. Arbejdsformidlingen administrerer loven. Chefen for
arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 8. Ansøgning om personlig assistance indgives af den
handicappede person til Arbejdsformidlingens regionskontor i den region, hvor
virksomheden er beliggende.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan indhente nødvendige oplysninger
fra social- og sundhedsforvaltningen i ansøgerens bopælskommune samt fra
andre myndigheder eller institutioner.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen afgør, om ansøgningen kan imødekommes.
§ 9. Arbejdsformidlingen refunderer virksomheden de lønandele, som
tilskuddet omfatter.
Stk. 2. Refusionen sker efter regning efter udløbet af hvert
kvartal og skal være udbetalt senest den 15. i den følgende måned.
§ 10. Det påhviler den handicappede person at give
Arbejdsformidlingen oplysning om ændringer i arbejdsforholdet eller
handicappets omfang, hvis det har betydning for udbetaling af tilskud til
personlig assistance.
Kapitel 5
Klageadgang
§ 11. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov
kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsnævnet af den, som afgørelsen
vedrører.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund for lovforslaget
I de sidste tre år har der i Arbejdsministeriets regi været en
forsøgsordning for handicappede i erhverv, hvorefter det har været muligt for
virksomheder at få statstilskud til ansættelse af en personlig assistent til
handicappede.
Ordningen udløb den 1. april 1991, men på baggrund af de indhøstede
erfaringer besluttede arbejdsministeren at videreføre ordningen til udgangen
af 1991. I den mellemliggende periode skulle det vurderes, hvad der skulle
ske med ordningen. Med dette lovforslag foreslås det at gøre ordningen
permanent.
Kravet om personlig assistance har været rejst overfor skiftende
socialministre ud fra det synspunkt, at når der kunne ydes personlig
assistance til for eksempel blinde under uddannelse, var det urimeligt, at
denne hjælp ophørte, når den pågældende fik et arbejde efter endt uddannelse.
Problemstillingen blev taget op i udvalget »De handicappede og
arbejdsmarkedet«. Udvalget afgav i 1982 en indstilling til
arbejdsministeren om iværksættelse af en landsdækkende forsøgsordning om
personlig assistance til handicappede i erhverv.
Forsøget blev igangsat i Arbejdsministeriets regi den 1. april 1988.
Forsøgsordningens formål var at give personer med handicap de samme
muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Støtten blev derfor givet uden hensyn til den handicappedes indkomst.
Støtten skulle dels medvirke til at personer med handicap ikke mistede et
arbejde, dels gøre det lettere at få ansættelse på en virksomhed, når den
nødvendige hjælpefunktion til en person med handicap blev støttet af staten.
De personer, der var omfattet af ordningen, skulle have et veldefineret
behov for personlig assistance. Ordningen omfattede følgende grupper:
1. Personer, der på grund af synsnedsættelse er ude af stand til eller kun
med uforholdsmæssigt stort besvær er i stand til at læse.
2. Personer, der på grund af meget betydelig nedsat funktion som følge af
et handicap har behov for praktisk bistand ved udførelse af
arbejdsfunktioner.
3. Personer, der på grund af alvorligt hørehandicap har særlige behov for
bistand ved udførelse af erhverv, herunder tolkebistand.
4. Personer, der iøvrigt på grund af handicap har anden alvorlig nedsat
arbejdsfunktion, der giver behov for særlig bistand i forbindelse med
udøvelse af erhverv.
Ansøgning om personlig assistance skulle rettes til social- og
sundhedsforvaltningen (bistandskontoret) i ansøgerens bopælskommune. Når de
sociale myndigheder havde vurderet behovet for personlig assistance, blev
ansøgningen fremsendt med socialforvaltningens indstilling til
Arbejdsformidlingen (AF).
De sociale myndigheder angav samtidig handicappets karakter og omfanget af
behovet for personlig assistance.
Det påhvilede AF at klarlægge, hvilke kvalifikationskrav der blev stillet
til et konkret arbejde. Det var en forudsætning, at personen med handicap
selv var i stand til at bestride den indholdsmæssige del af arbejdsopgaven.
Det var assistentens opgave, at udføre de praktiske opgaver med arbejdet, som
den handicappede ikke selv kunne udføre.
Sagerne blev enten afgjort af regionschefen eller af en af denne nedsat
regional koordineringsgruppe, der administrerede forsøgsordningen.
Assistenten blev ansat af arbejdsgiveren på normale ansættelsesvilkår. Det
blev dog forventet, at arbejdsgiveren rådførte sig med den handicappede ved
valget af hjælper.
Hjælpen kunne normalt max. andrage 20 timer pr. uge og tilskuddet til
assistenten kunne normalt højst andrage et beløb svarende til den
overenskomstmæssige studenter-timeløn-sats inden for statens område.
Ved ordningens start i april 1988 var den samlede bevilling til ordningen
2,5 mill. kr. I 1989 blev bevillingen udvidet til 5,1 mill. kr. og i 1990
yderligere til 7,9 mill. kr.
Den samlede bevilling er hvert år blevet fordelt regionalt til
Arbejdsformidlingen efter objektive kriterier. I 1988 og 1989 blev der på
foranledning af en referencegruppe fra centralt hold foretaget en omfordeling
af midlerne, således at uforbrugte midler blev overflyttet til regioner, der
havde udtrykt ønske om at få tildelt yderligere midler. I 1990 blev der via
ændringsforslag til finansloven for 1991 afsat et beløb svarende til de
uforbrugte midler fra 1990 til dækning af ordningens videreførelse i 1.
kvartal i 1991. I marts 1991 blev det besluttet at videreføre ordningen på
uændret niveau indtil udgangen af 1991, således at der blev tid til at
vurdere en evt. permanentgørelse af ordningen. Til videreførelsen blev der
afsat 3,5 mill. kr.
I 1988 blev der ialt brugt 630.000 kr., i 1989 ca. 3 mill. kr., og i 1990
ca. 4,7 mill. kr.
Til at følge forsøget har der været nedsat en reference-gruppe med
medlemmer fra Socialstyrelsen, Kommunernes Landsforening og De Samvirkende
Invalideorganisationer, Arbejdsformidlingen samt Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Referencegruppen udarbejdede i 1990 en evalueringsrapport, der bla.
indeholdt AF-regionernes erfaringer, forslag til forbedringer,
justeringsforslag og referencegruppens overvejelser ledsaget af en
indstilling.
Ifølge rapporten har ordningen været en succes, idet den har levet op til
sit formål om at forbedre de handicappedes vilkår på arbejdsmarkedet.
Rapporten bygger bla. på en effektundersøgelse som viste, at cirka hver
tredje bruger vurderede, at ordningen var skyld i, at de kunne fastholde
deres nuværende job. Undersøgelsen viste også, at en del har fået yderligere
kvalitet i arbejdsindsatsen og dermed større egen tilfredshed med
arbejdsindsatsen. Over halvdelen havde fået mulighed for at deltage i kurser,
videreuddannelse, tillidserhverv mv. Cirka 7 pct. af de adspurgte oplyste, at
de var blevet ansat i deres nuværende job på grund af ordningen.
På denne baggrund anbefalede referencegruppen, at ordningen skulle gøres
permanent og at administrationen af ordningen skulle samles i
Arbejdsformidlingen. Socialforvaltningen skulle kun inddrages i det omfang
Arbejdsformidlingen fandt, at der var behov herfor. Endvidere fandt gruppen,
at det ville være en god løsning på de problemer, finansieringen af
tilskuddet havde givet, at tilskuddet blev givet som en lovbunden ydelse.
For at vurdere om ordningen skulle gøres permanent, blev der den 1. juli
1991 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra De Samvirkende
Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening, Socialministeriet,
Finansministeriet samt Arbejdsministeriet. Arbejdsgruppen afsluttede sit
arbejde den 4. oktober 1991
Arbejdsgruppen har anbefalet, at forsøgsordningen videreføres som en
permanent ordning, samt at ordningen gøres lovbunden. Arbejdsgruppen har
endvidere indstillet, at der ikke ændres på kriterierne for tildeling af
personlig assistance i forhold til handicappets karakter, men at målgruppen
udvides med selvstændige.
Lovforslaget bygger dels på forsøgsordningen dels på de forslag til
ændringer som referencegruppen og arbejdsgruppen er kommet med.
Lovforslaget adskiller sig fra forsøgsordningen på99 følgende punkter:
- Personkredsen er udvidet med selvstændige.
I forsøgsperioden har der efter aftale med referencegruppen i begrænset
omfang været givet bevillinger til selvstændige erhvervsdrivende. Der har i
forsøgsperioden været givet omkring 25 bevillinger til selvstændige
erhvervsdrivende. Det har ikke været forbundet med særlige problemer at
definere, om der var et behov for personlig assistance. Udgangspunktet har
været, at hjælpen ikke måtte få karakter af driftsstøtte, men alene skulle
afhjælpe et problem, som gav ansøgeren dårligere vilkår end tilsvarende
selvstændige. Da forsøget er faldet vellykket ud, er målgruppen udvidet med
selvstændige.
- Behandlingen af ansøgninger er blevet samlet i Arbejdsformidlingen.
Det har i forsøgsperioden vist sig uhensigtmæssigt, at behandlingen af
ansøgninger om personlig assistance var placeret to steder. For at gøre
administrationen mere enkel og for at opnå en mere ensartet sagsbehandling
samles behandlingen af ansøgninger om personlig assistance i
Arbejdsformidlingen.
Lovforslaget afviger fra Referencegruppens og Arbejdsgruppens anbefalinger
ved at ordningen gøres bevillingsstyret. Dette skyldes, at der er stor
usikkerhed forbundet med de provenumæssige skøn. Blandt andet er det
usikkert, hvor mange handicappede, der er i erhverv, og som kan tænkes at
søge tilskuddet.
2. Information
I forbindelse med at ordningen gøres permanent tænkes der udarbejdet en
pjece mv. Omkostningerne hertil anslås til cirka 100.000 kr.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
Der påregnes fremsat ændringsforslag til finanslovforslaget for 1992.
Hvorefter der afsættes 7 mill. kr. i 1992 og BO-perioden til ordningens
gennemførelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med loven er, at handicappede skal have samme erhvervsmuligheder
som personer uden handicap. Dette søges opnået ved at staten yder et tilskud
til aflønning af en personlig assistent for den handicappede person i
erhverv.
Ordningen er rettet mod to grupper af personer: handicappede, som allerede
har et job eller er etableret som selvstændige, samt personer som søger
ansættelse i en virksomhed eller påtænker at etablere selvstændig virksomhed.
For den første gruppe betyder tilskudsmuligheden, at den handicappede ikke på
grund af sit handicap risikerer at miste sit job; for den anden gruppe at den
enkelte lettere får ansættelse i en virksomhed eller bedre kan etablere sin
egen virksomhed, eftersom muligheden for tilskud må formodes at rydde de
betænkeligheder af vejen, som en virksomhed måtte have ved at ansætte en
handicappet person. Fælles for de to grupper er, at den handicappede har en
tilknytning til arbejdsmarkedet og er i besiddelse af den fulde erhvervsevne.
Således kan støtte ikke opnås i forbindelse med beskyttet beskæftigelse, men
derimod kun hvor den handicappede er ansat på normale arbejdsvilkår eller er
selvstændig erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked. Dette er i
overensstemmelse med reglerne under forsøgsordningen.
Til § 2
Der har ikke under forsøgsperioden vist sig noget grundlag for at ændre
ved ordningens målgruppe i relation til handicappets art. De fire kategorier
som opregnet i bestemmelsens litra 1) til 4) har vist sig dækkende for de
handicappede, der har haft behov for hjælp efter ordningen. Derfor er
reglerne ikke ændret i forhold til reglerne under forsøgsordningen.
Om den handicappede er berettiget til at modtage invaliditetsydelse er
ikke afgørende for, om der kan gives tilskud, men modtagelsen af
invaliditetsydelse kan anvendes som et vejledende kriterium ved afgørelsen
af, om tilskud kan ydes.
Til § 3
Den personlige assistent skal udelukkende bistå den handicappede person
med de praktiske arbejdsfunktioner, som den handicappede på grund af sit
handicap ikke selv er i stand til at varetage. De praktiske arbejdsfunktioner
skal ses i modsætning til de rent indholdsmæssige arbejdsopgaver, som den
handicappede stadig må kunne udføre uden hjælp fra en assistent, jf. kravet
om at den handicappede har sin fulde erhvervsevne.
Tilskuddet kan ydes enten til virksomheden eller, hvor der er tale om en
selvstændig erhvervsdrivende, til virksomhedens indehaver.
Som noget nyt er indført en tilskudsmulighed for selvstændige. I løbet af
forsøgsperioden har der vist sig et behov for også at lade denne gruppe være
omfattet af ordningen.
Til § 4
Hjælperen ansættes af arbejdsgiveren. Det forudsættes dog, at
arbejdsgiveren inddrager den handicappede person i valg af hjælper eller
lader den pågældende selv finde en hjælper med henblik på en hensigtsmæssig
arbejdstilrettelæggelse.
Til stk. 3
Der kan maksimalt ydes tilskud til ansættelse af en personlig assistent i
20 timer pr. uge. Tilskuddet kan enten være tidsbegrænset, for eksempel i
tilfælde af et konkret opstået behov i forbindelse med en bestemt
arbejdsopgave, eller tidsubegrænset, det vil sige indtil videre.
Til § 5
Til stk. 2
Bestemmelsen er tænkt som en »sikkerhedsventil«. Som nævnt i de
almindelige bemærkninger har man valgt at gøre ordningen lovbunden, hvilket
er noget nyt i forhold til forsøgsordningen. Bemyndigelsen for ministeren til
at gribe ind er udelukkende tænkt anvendt, i fald udgifterne til ordningen
måtte overstige det forudsatte niveau.
Til § 6
Det er virksomheden, som udbetaler løn til den personlige assistent,
hvorefter lønandele refunderes arbejdsgiveren eller den handicappede selv,
hvis denne er selvstændig erhvervsdrivende.
Til § 8
Som nævnt under de almindelige bemærkninger skal ansøgning ikke som under
forsøgsordningen indgives til social- og sundhedsforvaltningen men derimod
til arbejdsformidlingen.
Som noget nyt er der således ikke længere tale om en kompetencedeling
mellem Arbejdsformidlingen på den ene side og social- og
sundhedsforvaltningen på den anden side.
Til stk. 2
Med henblik på at sikre sagens oplysning og give Arbejdsformidlingen de
bedste muligheder for at træffe en korrekt afgørelse er det foreslået, at
Arbejdsformidlingen får adgang til at indhente oplysninger fra social- og
sundhedsforvaltningen eller andre myndigheder og institutioner, som måtte
sidde inde med relevante oplysninger.
Som nævnt var kompetencen under forsøgsordningen delt mellem
Arbejdsformidlingen og social-og sundhedsforvaltningen. Således var det
social- og sundhedsforvaltningen, som skulle vurdere behovet for assistance,
samt afgive en indstilling til Arbejdsformidlingen på grundlag af de
foretagne vurderinger med angivelse af handicappets karakter og omfanget af
behovet for assistance. Herefter var det op til Arbejdsformidlingen at
klarlægge, hvilke kvalifikationskrav, der stilledes til arbejdet.
Arbejdsformidlingen kan ikke formodes at sidde inde med den fornødne
sagkundskab til vurderingen af et handicap. Derfor må der være mulighed for,
at Arbejdsformidlingen kan trække på for eksempel de sociale myndigheder, de
statslige specialkonsulenter eller institutioner, som er i besiddelse af et
detailkendskab.
Oplysningerne må være relevante for Arbejdsformidlingens afgørelse,
hvorfor adgangen til indhentelse af oplysninger er begrænset til nødvendige
oplysninger.
Til stk. 3
Ved afgørelsen af, om ansøgningen om tilskud kan imødekommes må
Arbejdsformidlingen inddrage samtlige relevante omstændigheder. Således må
afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den handicappede persons behov for
assistance, hvor såvel handicappets- som arbejdets karakter er relevante
kriterier.
Til § 11
Ved bestemmelsen er som noget nyt i forhold til forsøgsordningen indført
en klageadgang med hensyn til Arbejdsformidlingens afgørelser for den, som
afgørelsen vedrører.
Arbejdsmarkedsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for andre
administrative organer.
Til § 12
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1992. Det betyder, at
loven træder i kraft på tidspunktet for forsøgsperiodens udløb.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om afslag til personlig assistance til valgte kredsformænd og kredskasserer i Dansk Blindesamfund Retsinformation · 10. april 2006
- Personlig assistance tegnsprogstolkning døv kontaktperson til døvblind Retsinformation · 10. august 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Udvidelse af målgruppe for personlig assistance) Retsinformation · 7. februar 2007
- 1997 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM KOMPENSATION TIL HANDICAPPEDE I ERHVERV M.V. Retsinformation · 20. maj 1998
- Behovet for personlig assistance til døv i form af 2 tegnsprogstolke forbindelse med kontormøder Retsinformation · 2. februar 2006
- 1985 BSF 107 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IGANGSÆTTELSE AF EN LANDSDÆKKENDE FORSØGSORDNING VEDRØRENDE PERSONLIG ASSISTANCE I FORBINDELSE MED ERHVERVSUDØVELSE TIL PERSONER MED HANDICAP Retsinformation · 21. maj 1988