Spring til indhold

Retsinformation

Behovet for personlig assistance til døv i form af 2 tegnsprogstolke forbindelse med kontormøder

KEN nr 9898 af 09/05/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Behovet

for personlig assistance til døv i form af 2 tegnsprogstolke

forbindelse med kontormøder

Ankenævnet har behandlet Deres klage over afslag på to-tolkning i

forbindelse med kontormøder på møde den 21. april 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er berettiget til personlig assistance i form af to-tolkning i

forbindelse med kontormøder hos Deres arbejdsgiver Børn og Unge Området, Y

Amt.

Ankenævnet har herved lagt vægt på udtalelserne fra henholdsvis

Center for Døve og Jysk Tolkeservice, hvoraf fremgår, at der er behov for 2

tolke i forbindelse med de omhandlede møder, hvis en korrekt tolkning skal

sikres på et acceptabelt niveau.

Ankenævnet har noteret sig, at det i AF’s oversendelsesbrev

fremgår, at man ind til videre bevilger 2-tolke til møderne.

Hvad angår Deres spørgsmål i anken med hensyn til, hvem der

vurderer behovet for tolke og hvem som vælger tolkeleverandøren skal

Ankenævnet

henvise til AF’s

besvarelse i brev af 7.

september 2004.

Der henvises til lov om kompensation til handicappede i erhverv

mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 med de ændringer der

følger af lov nr. 1038 af 17. december 2002 og lov nr. 418 af 10. juni 2003,

§§

1,4, og 7 og bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv.,

§§

1,10,11,13,14,15, 21, stk. 4 og 24.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsformidlingens

Læs alt

afgørelse.

På ankenævnets vegne

Preben Sørensen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og

retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

AF i X Kommune

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen at De, som er døv, siden 10. maj 2004 har

været ansat som kontormedhjælper på 16 timer ugentlig i Børn og Unge Området

i

X Amt.

Ved brev af 19. maj 2004 har De på baggrund af oplysninger fra

Center for Døve anmodet om bevilling af 2 tolke dels til et temamøde den 28.

maj

2004 dels til Deres månedlige kontormøder.

2. Arbejdsformidlingens

afgørelser:

Arbejdsformidlingen skrev i

bevillingsskrivelse

af 14. maj

2004

”Vedr.: Ansøgning om

personlig assistance

Vedrørende personlig tilskud til aflønning af personlig assistance

for handicappede i erhverv i.h.t. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr.

545 af 19/06/2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der bevilges ¾ time personlig assistance pr. uge i form af

tolkebistand for perioden 10.5.2004-31.12.2004.

Ansøger XX er ansat som kontormedhjælper i Y Amt, Børn og Unge Området.

Ansættelsen er et fleksjob, hvor hendes funktionsevne er vurderet til 1/3.

Bevillingen skal bruges til de månedlige møder.”

Arbejdsformidlingen skrev i sin

bevillingsskrivelse

af 2.

juni 2004:

” Vedr.: Ansøgning om

personlig assistance

Vedrørende tilskud til aflønning af personlig assistance for

handicappede i erhverv i.h.t. Arbejdsmarkedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 545

af 19/06/2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der bevilges 5½ time

personlig assistance i form af tolkebistand til den 28. maj 2004.

Ansøger X er ansat som kontormedhjælper i X Amt, Børn og Unge Området.

På arbejdspladsen holdes arbejdsdag den 28. maj 2004 i tidsrummet kl.

9.30-15.00 med deltagelse af stabs- og servicegruppen.”

Arbejdsformidlingen traf den 2. juni 2004 denne

afgørelse:

”Vedr.: Tolkning for

ansøger X

Som svar på skrivelse af 19. maj 2004, hvori Center for Døve søger

om to-tolkning for ansøger X. Der gives afslag på to-tolkning på arbejdsdagen

28. maj 2004, hvilket tidligere er meddelt tolkeadministrationen.

Børne og Unge Området i Y amt har fremsendt program for temamødet

den 28.5.2004 om etablering af opgaverelaterede teams. Programmet afvikles i

tidsrummet kl. 9.30- 15.00 på arbejdspladsen med deltagelse af stabs- og

servicegruppen, og der bevilges 5½ times tolkning til dette temamøde.

Det er Arbejdsformidlingens vurdering, at det vil være

forventeligt, at man holder pauser i forbindelse med oplæggene. Det er en

temadag, hvor der ikke forventes “tungt stof’ men dannelse af teams

på

arbejdspladsen. I ansøgningen er der heller ikke vægtet, at stoffet er af en

særlig sværhedsgrad.”

(Klagevejledning ikke medtaget)

Den 2. juni 2004 traf AF endvidere denne

afgørelse

:

”Vedr. Tolkning for ansøger

X.

Som svar på skrivelse af 19. maj 2004, hvori Center for Døve søger

om to-tolkning for X til hendes arbejde. I bevillingsskrivelse af 14. maj

2004

til X har Arbejdsformidlingen bevilget ¾ time personlig assistance pr. uge i

form af tolkebistand til de månedlige kontormøder, som det har været oplyst

var

af en varighed på 2-2½ time.

Der gives afslag på to-tolkning på arbejdspladsen til de månedlige

kontormøder. Det forventes at der ved møderne tages hensyn til tolken og at

der

holdes pauser i samarbejde med tegnsprogstolken. Arbejdsformidlingen tilbyder

at holde et personligt møde med virksomheden for at drøfte anvendelse af

tegnsprogstolkning og muligheden for at tilrettelægge kontormøderne under

hensyntagen hertil.”

(Klagevejledningen ikke medtaget)

3. Klagen til ankenævnet

De skrev i brev af 27. juni 2004:

”

Klage over

Arbejdsformidlingens afslag på to-tolkning på arbejdspladsen.

Jeg ønsker herved at klage over det afslag, jeg har modtaget fra

AF i Y Kommune på min ansøgning i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse

nr. 545 af 19.6.03 om kompensation til handicappede i erhverv om to-tolkning

på

min arbejdsplads i forbindelse med månedlige kontormøder og et temamøde vedr.

etablering af opgaverelaterede teams.

Jeg fremsender snarest en uddybning af min klage vedlagt en faglig

forklaring på behovet for to-tolkning ved min deltagelse i de nævnte møder.

Supplerende til Deres klage skrev De i brev af 20. juli 2004:

”Under henvisning til mit brev til Arbejdsmarkedets Ankenævn dateret

27. juni 2004 skal jeg herved uddybe min klage. Jeg ønsker at anke de afslag

dateret 2. juni 2004, jeg har modtaget fra AF Århus på min ansøgning om

to-tolkning på min arbejdsplads i forbindelse med månedlige kontormøder og et

temamøde vedr. etablering af opgaverelaterede teams — ansøgningerne er

indsendt

i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19.6.03 om

kompensation til handicappede i erhverv.

Jeg er døvbleven og blev den 10. maj 2004 ansat i et flexjob som

kontormedhjælper 16 timer ugentligt på Amtsgården i Århus i afdelingen

“Børn og

Unge”. Inden ansættelsen havde jeg en praktikperiode på ca. 2 ½ måned

sammesteds. Umiddelbart inden havde jeg deltaget i projekt “Hørehæmmede

i

Arbejde” på xxxxx, og konsulent xxxxxx fra dette projekt var mig

behjælpelig

med at blive ansat i jobbet. I forbindelse med ansættelsen oplyste vi

kontorchefen om, at der ikke ville være problemer i forbindelse med min

deltagelse i møder, da jeg ville kunne få bevilget den nødvendige

tolkebistand

i henhold til lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv.

Jeg udfører mit daglige arbejde uden brug af tolk. Jeg blev CI

opereret for 2 år siden og klarer kommunikation med 3 - 4 personer ved hjælp

af

CI og mundaflæsning. Jeg skal én gang om måneden deltage i et stort

kontormøde,

hvor vi er 20 - 25 deltagere i et stort lokale. Til dette møde er jeg helt

afhængig

af tegnsprogstolke. Jeg har fået bevilling på ¾ time pr. uge til dette

kontormøde fra AF i Y-kommune.

Mødet varer 2- 2¼ time og er meget informations- og

diskussionsfyldt. Hele afdelingen skal have en hel måneds stof behandlet og

diskuteret. Før min ansættelse blev der aldrig holdt pauser i løbet af mødet,

men af hensyn til mine tolke bliver der nu holdt 5- 10 minutters pause. Min

arbejdsgiver ønsker, jeg deltager i møderne.

Under praktikperioden, der gik umiddelbart forud for min

ansættelse, deltog jeg i 2 kontormøder — begge gange med deltagelse af 2

tolke

under hele mødet. Tolkebistanden i praktikperioden blev bestilt og betalt

af

xxxxxxx, der vurderede, at

kontormødets form og indhold bevirkede, at det måtte betragtes som en

2-tolkeopgave. Tolkebistanden blev leveret fra Center for Døve i Århus.

Da jeg blev ansat i flexjob, søgte jeg tolkebistand via

lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv. Min ansøgning

blev

sendt til AF i Y kommune gennem Center for Døve. AF

i Y Kommune

bevilgede mig ¾ time personlig assistance pt. uge i form af tolkebistand

til de månedlige kontormøder. Center for Døve vurderede, at opgaven fordrede

medvirken

af 2 tolke under hele kontormødet, men den 2. juni 2004 sendte

handicapkonsulent

yyyyy et afslag på min ansøgning om bevilling af to-tolkning til

kontormøderne.

Jeg modtog samtidig et afslag på to-tolkning til en temadag.

Min anke går på, at tolkeleverandørens faglige vurdering med

hensyn til behovet for 2 tolke til opgaverne bliver afvist af AF i Y kommune

Jeg har til brug for denne anke bedt tolkeadministrator

xxxxx Center for Døve, beskrive, hvorfor

tolkeadministrationen ved Center for Døve vurderer kontormøderne som værende

to

tolkeopgaver. XXXX

har i skrivelse dateret

5. juli 04 beskrevet tolkeadministrationens vurdering af opgaven, og jeg

vedlægger kopi af denne skrivelse.

Det er mit ønske at få tolkebistand leveret, så jeg kan følge

kontormødeme på min arbejdsplads, uden at dette skal have indflydelse på

forløbet af møderne. Jeg ønsker ikke “at være til besvær” på

kontormødeme. Jeg

ved, at der gælder visse regler omkring tolkenes arbejdsforhold — disse

må naturligvis

følges, og det er min opfattelse, at det kun kan ske, hvis kontormøderne

bliver

dækket som en to-tolkeopgave. Det er væsentligt for mig som bruger af

tolkebistanden, at tolkene har ordentlige arbejdsvilkår, således at jeg får

leveret en optimal tolkning.

Jeg vil derfor gerne have afklaret, hvem der vurderer behovet for

tolkebistanden: Tolkebruger (i dette tilfælde mig), leverandøren (ud fra en

faglig vurdering) eller AF (ud fra hvilke forudsætninger)?

Jeg vil også gerne have afklaret, hvem der afgør, hvorfra

tolkebistanden skal leveres: Tolkebruger (i dette tilfælde mig) eller AF

— og

ud fra hvilke kriterier, denne afgørelse skal træffes.

Ovenstående spørgsmål stiller jeg, fordi jeg har oplevet, at AF i

Y-kommune, handicapkonsulenten, har bestilt tolk hos en anden leverandør af

tolkebistand, end den, jeg har ønsket at bruge. Hvis situationen er den, at

to

leverandører af tolkebistand kan levere den ønskede ydelse, hvem bestemmer

så,

hvorfra ydelsen skal rekvireres ? Jeg ønsker naturligvis selv at bestille

tolkebistand hos den leverandør, der opfylder mine kriterier for service,

samarbejde

og højt fagligt tolkeniveau.

Såfremt der er behov for yderligere oplysninger, står jeg gerne

til rådighed hermed.”

De vedlagde Deres klagebrev en udtalelse fra Center for Døve, som

i brev af 5. juli 2004 skrev:

”

Vedr. tolkning til

personalemøder for ansøger X.

Tolkeadministrationen ved Center for Døve har vurderet, at det er

nødvendigt med to tolke for at sikre en nøjagtig tolkning af de

personalemøder,

som du deltager i månedligt på din arbejdsplads. To tolke arbejder sammen på

den måde, at mens den ene tolker, så følger den anden tolkningen og hvis hun

kan se, at den aktive tolk overser noget, eller fejler noget, så griber hun

ind

og retter det. Oftest ved at give besked på tegn til den aktive tolk, således

at hun fletter rettelserne ind i sin tolkning. Man skiftes således til at

være

aktiv tolk, oftest i perioder på 10-15 minutter.

I de møder, vi skal tolke for dig, er der mange deltagere, ca. 20,

og der er en livlig debat. Møderne bærer tydeligt præg af, at det er travle

medarbejdere med mange informationer til hinanden.

Selvom debatten er styret af en mødeleder, er tempoet alligevel

meget højt. Samtidig skal tolken nå, ved hvert nyt indlæg, at gøre opmærksom

på, at det er en ny person, der taler, og gerne ved pegning eller navn, når

det

kendes, tilkendegive hvem der taler.

Ved livlig debat er det umuligt for den hørehæmmede selv at

opfange, at de udsagn, der bliver tolket, bliver sagt af forskellige

personer,

og at det ikke er én og samme person, der siger det hele. Hvis tolkene ikke

kan

nå at gøre opmærksom på, ikke bare at der er skift, men også hvem der taler,

vil det blive meget vanskeligt for den hørehæmmede at lære sine kolleger at

kende, hvis man ikke ved, hvilke holdninger og meninger, den enkelte står

for.

Eftersom den hørehæmmede har øjenkontakt med tolken er det umuligt samtidig

at

se, hvem der taler, når der er mange tilstede.

Dette forhold alene taler for to tolke, og er en del af baggrunden

for de overvejelser vi har haft i din sag.

Samtidig refererer medarbejderne naturligt nok meget indforstået

til de for mødedeltagerne kendte forhold. Fragmentarisk omtales f.eks.

faciliteter i de i afdelingen anvendte computersystemer, eller der refereres

til formuleringer i lovtekster. Da tegnsprogstolkene ikke er en del af den

samme arbejdshverdag, vil meget af det, der bliver sagt, ikke umiddelbart

virke

forståeligt, hvilket kræver endnu højere koncentration. Når der skal tolkes

noget, der umiddelbart ikke giver mening for tolken selv, er det svært at

være

helt sikker på, at man gengiver det korrekt, og hvis der er forsinkelse i

tolkningen, vil det være svært at huske nøjagtigt, hvad der blev sagt.

Endvidere foregår tolkningen simultant. Det vil sige, at samtidig

med, at tolken tolker det, der lige er blevet sagt, så skal hun lytte til

det,

der siges lige nu, og eftersom tolkene oftest vil være et par sætninger

bagud,

er det meget koncentrationskrævende at levere en oversættelse på ét sprog,

samtidig

med at man lytter til en sætning på et andet sprog.

Af disse grunde har vi valgt at sende to tolke til dine møder, og

det er således vores overbevisning, at hvis vi skal sikre en tolkning, hvor

du

kan følge hvad der bliver sagt af hvem, så må vi sende 2 tolke.”

4. Arbejdsformidlingens

bemærkninger til klagen

AF skrev i brev af 7. september 2004:

”Den almindelige procedure ved bevilling af tegnsprogstolk for

døve og hørehæmmede er, at Arbejdsformidlingen modtager en ansøgning fra den

døve eller hørehæmmede - nogle gange i samarbejde med Center for Døve eller

andre tolkeudbydere. I ansøgningen beskrives hvilke tolkeopgaver, der skal

løses. Det kan være personalemøder, kurser i arbejdstiden eller det kan være

mere dybdegående informationer om tekniske arbejdsprocesser osv. AF skal i

forbindelse med sagsbehandlingen vurdere behovet for tolkebistanden.

Tolkebistanden

kan variere efter hvilke opgaver, der er tale om. Med hensyn til

personalemøder

har det i perioden 1994 til i dag været en almindelig procedure at det var en

tolkeopgave, som kunne klares af en enkelt tegnsprogstolk. Kravet var

selvfølgelig, at der var pauser, hvis mødet tog mere end en time. Der kan

være

andre opgaver, der er langt mere komplicerede i forhold til tolkeopgaven; det

kan være i kursusforløb med et stort indhold af faglig viden, det kan være

nogle meget tekniske beskrivelser af maskinfunktioner eller

regnskabsfunktioner

eller andet, hvor der kan være behov for at anvende to tolke.

I den konkrete sag havde jeg en samtale med ansøger X med hensyn

til personalemødernes afholdelse og fik oplyst, at det var 2 ½ time uden

pauser. Jeg meddelte ansøger X, at jeg ville prøve at ringe til

arbejdsgiveren

for at få uddybet begrundelsen for, at man holdt møder af den varighed uden

pauser.

Den 2. juni fik AF oplyst, at der var en kortere pause på et kvarter for hver

time ved afholdelse af personalemøder. Der bevilges fra AF ¾ times

tegnsprogstolk pr. uge til det månedlige møde. Den 7. juni blev AF kontaktet

af

Center for Døve som spørger, om afslaget, som er givet i forhold til brug af

dobbelttolke i forbindelse med personalemøder, fastholdes. Og det kunne jeg

oplyse, at det gjorde det. De oplyste, at de ikke vil påtage sig tolkeopgaven

i

forhold til ansøger X, hvilket AF tog til efterretning.

Arbejdsformidlingen har vurderet, at X har behov for tolkebistand

til personalemødet og med baggrund i denne vurdering forsøges den 8.6. om

andre

udbydere af tegnsprogstolk vil påtage sig den omtalte opgave.

Arbejdsformidlingen

kontakter bl.a. Jysk TolkeService som efter en beskrivelse af opgaven vil

overveje om de kunne påtage sig tolkeopgaven. Den 10.6. meddeler Jysk

TolkeService, at de vil kunne påtage sig tolkeopgaven ud fra de beskrevne

oplysninger. Jeg sender samme dag en mail til X om muligheden for at Jysk

TolkeService vil kunne tolke til mødet. Og X svarer tilbage, at hun allerede

havde bestilt tolk ved Center for Døve, og hun regner med, at jeg afbestiller

tolken hos Center for Døve. Denne problemstilling opstår som følge af, at

Center for Døve ikke havde meddelt X, at de havde nægtet at udføre

tolkeopgaven

den 16. juni. Den 10. juni om eftermiddagen sender X en mail til AF om, hvor

kontormødet skal afholdes på Amtsgården og tidspunktet for afholdelse. Det

oplyses samtidig, at det ikke er en tegnsprogstolk, men en TSK tolk der skal

bruges, da X ikke kan aflæse en tegnsprogstolk.

I ankeskrivelsen fra

X

henvises der til at hun har deltaget i kursus på . og at man i den

forbindelse har anvendt tolk ved kontormøder/personalemøder. Forud for

oprettelsen af fleksjobbet var der gået 2 ½ måned, hvor X var i en

praktikperiode, hvor konsulent .. var ansvarlig for praktikforløbet.

Arbejdsformidlingen er på intet tidspunkt i den periode blevet kontaktet af

.

eller . i forhold til etablering af personlig assistance i form af tolk

efter

praktikperioden. På den måde er der gået en del oplysninger tabt omkring

behovet for tolk. På det tidspunkt hvor Arbejdsformidlingen får ansøgningen

og

efterfølgende har kontakt til X er tiden til første personalemøde meget kort,

hvilket ikke giver mulighed for at indhente oplysninger fra .. X har oplyst

over Arbejdsformidlingen, at der fra Ole Kyndes side ikke er informeret om

hvordan man sikrer at tolkens arbejdsmiljø bliver bedst muligt – det

drejer sig

om pauser, hvilke stole, der skal anvendes ved tolkning lysforhold og andre

af

den slags ting. Det er Arbejdsformidlingens opfattelse at X’s situation

havde

været klart forbedret ved at konsulent . tidligt i praktikperioden havde

kontaktet Arbejdsformidlingen for at overbringe de oplysninger, der kunne

være

nødvendige ved bevilling af tolk efter praktikperioden.

I anken henvises til, at AF har afvist tolkeleverandørens faglige

vurdering med hensyn til behovet for to tolke. Det er vigtigt at være

opmærksom

på, at den faglige vurdering, som gives af tolkeleverandøren som vedlægges

anken,

er skrevet 5. juli, og sagsbehandlingen er foregået først i juni måned, hvor

tolkebehovet var den 16. juni. De oplysninger, der forelå på det tidspunkt,

hvor sagsbehandlingen foregik, var argumentet at ..havde brugt dobbeltolk i

praktikperioden, og at der ikke var pauser ved personalemøderne og på

baggrund

af disse to oplysninger blev sagen behandlet.

I skrivelsen af 5. juli fra ..j er en langt mere uddybende

beskrivelse af behovet for to tolke, end der blev fremlagt forud for

bevillingen til mødet den 16. juni 2004.

Forud for Arbejdsformidlingens kommentar til skrivelsen fra .j er

det vigtigt at være opmærksom på, at i perioden 1994 til foråret 2004 har der

været afholdt flere hundrede personalemøder af samme art med 1

tegnsprogstolk.

Behovet for 2 tegnsprogstolke startede i afslutningen af efteråret 2003 til

nogle kursusforløb, og i foråret 2004 dukkede de første ansøgninger op om 2

tolke i forbindelse med personalemøder. Baggrunden for dette skift er det

ikke

muligt for Arbejdsformidlingen at afdække. En mulig årsag kunne være, at der

i

en lang periode fra 1994 frem til 2002 har været et udtalt mangel på

tegnsprogstolke. En anden mulig årsag kunne være, at tolkekorpsets faglige

kvalifikationer har ændret sig, så der er behov for en kontrollerende tolk

ved

siden af den aktivt tolkende tegnsprogstolk.

I skrivelsen fra . til X af 5. juli 2004 fremgår det, at der er

behov for to tolke, da den ene er den aktive tolk, mens den anden tolk er

fejlrettende på den tolkning, som den aktive aktive tolk laver. En årsag som

nævnes i skrivelsen er, at der er mange deltagere på personalemødet (ca. 20),

og at de snakker meget i munden på hinanden, hvilket giver yderligere

problemer

for tolken. Det nævnes i skrivelsen, at der er meget indforstået tale på

møderne, hvilket tolkene har svært ved at få fat i. Den sidste ting som

nævnes

i skrivelsen er at tolkningen foregår simultant, hvilket al form for

kommunikation

igennem en anden person vil gøre. De to forhold, som nævnes skrivelsen, er

problemområder, som burde have været behandlet på arbejdspladsen ved

opstarten

af X’s praktikperiode, da det altid vil være nødvendigt at indskærpe, at

det

kræver, at personerne på møder, hvor der skal bruges en anden form for

kommunikation overholder ordførerens anvisninger. Det andet emne, som det

også

er vigtigt at få beskrevet er, at folk må vende sig af med at tale

indforstået

og i de situationer, hvor tolken ikke forstår, hvad der snakkes om, kan

tolken

stille spørgsmål til, hvad der forstås med det fremsatte. Arbejdsformidlingen

har

tilbudt at holde et møde med arbejdsgiveren for at få taget hul på løsningen

af

de to problemer. Tilbuddet står stadig ved magt, og det er

Arbejdsformidlingens

opfattelse, at det vil kunne løse nogle af problemerne. Med hensyn til den

sidste problematik omkring simultanproblematikken er det et essentielt

problem

i forhold til at arbejde som tolk, og Arbejdsformidlingen stiller sig

uforstående overfor, at denne problemstilling skulle kræve at der var to

tolke

på samme tid til mødet er fremkommet inden for det sidste år. Det har ikke

tidligere vist sig at være et så omfattende problem. Det, der er oplyst

overfor

Center for Døve er, at der ikke vil være noget problem i at den ene tolk

tolkede den første time og forlod så arbejdsstedet, og at den næste tolk så

kom

for at tolke på den sidste time.

På spørgsmål om, hvem der afklarer, hvilket behov for tolkebistand

der er, er det Arbejdsformidlingens opfattelse, at det gør AF i henhold til

bekendtgørelse nr. 545 af 19/6/2003 kapitel 3, § 21, stk. 4, hvor der står

”Arbejdsformidlingen afgør, om en ansøgning kan

imødekommes.”Afgørelsen træffes

ud fra oplysninger indhentet hos ansøger, arbejdsgiver, døvekonsulent ved

Center for Døve, tegnsprogstolke fra Center for Døve eller andre

tegnsprogstolkeudbydere

og andre instanser, som i en konkret sag kan oplyse om, hvad det er for et

fagligt niveau, der skal tolkes på og varigheden af tolkeopgaven.

På spørgsmål om hvem, der skal udføre tolkebistanden, er det AF’s

oplevelse, at det er tolkebrugeren, som kan vælge mellem de udbydere, der kan

udbyde tolke som er uddannet. Det er dog vigtigt her at nævne, at i henhold

til

bekendtgørelse 545 af 19/6/2003 kapitel 3, § 24 stk. 1 kan tilskuddet til

tegnsprogstolkning ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. I den

konkrete sag var det sådan, at den tolkeudbyder, som X havde søgt om skulle

udføre tolkeopgaver, nægtede at udføre opgaven med mindre de kunne få ret til

at bruge 2 tolke. Som følge af den meget korte tid, der var til hendes behov

for tolke, foretog Arbejdsformidlingen det tiltag, at man kontaktede nogle

forskellige firmaer, som udbyder tegnsprogstolke. Da der var et firma som

tilbød at udføre den beskrevne tolkeopgave, kontaktede Arbejdsformidlingen X

og

gav tilbudet om at et andet firma ønskede at udføre tolkeopgaven i henhold

til

den bevilling, som Arbejdsformidlingen havde givet. Ud fra den mail, som er

sendt fra X, opfatter Arbejdsformidlingen, at X var indforstået med, at et

andet firma udførte den tolkemæssige opgave til mødet den 16. juni 2004.

Udviklingen i sagen efter

den indgivne anke

Det firma, som udfører tolkeopgaven den 16. juni 2004, har senere

pr. telefon oplyst for Arbejdsformidlingen, at måden mødet afvikles på

arbejdspladsen

kræver, at de ved en fornyet tolkning for X har behov for at anvende to

tolke.

Dette har Arbejdsformidlingen bedt tolkeudbyderen sende som en skriftlig

kommentar til den afviklede tolkning, men har ikke modtaget nogen skrivelse

endnu. Den 23. august 2004 blev Arbejdsformidlingen kontaktet af fra

Center

for Døve, da der var indgået en bestilling om tegnsprogstolk til X’s

næste møde

på sin arbejdsplads. Center for Døve ønsker stadig dobbelttolk på, hvis de

skal

udføre opgave. Arbejdsformidlingen vurderer at det ikke er muligt at skaffe

en

anden tolkeudbyder, der vil tolke mødet uden at anvende to tolke. Derfor

bevilges der i den konkrete situation mulighed for at anvende to tolke. Denne

beslutning skal ikke ses som at Arbejdsformidlingen nu vurderer, at der er

behov for to tolke, men for at sikre, at der overhovedet er nogen tolk til

X’s

personalemøde. Den afsluttende beslutning tages, når anken er behandlet.

I skrivelse af 27. juni

2004 vedrørende “Klage over Arbejdsformidlingen afslag på to-tolkning på

arbejdspladsen”nævnes der en klage over det afslag, der er givet på

to-tolkning

vedrørende etableringen af opgaverelaterede teams.

Arbejdsformidlingen skal henvise til bevillingsskrivelsen af 2.

juni 2004 (bilag 11). Derudover skal præciseres, at formiddagens program

(bilag

4a)

er et oplæg om formålet med at

etablere teams, det vil sige et oplæg i monologform. Dernæst deles der op i

mindre grupper, hvor der dannes teams og derefter holdes et kort møde i den

mindre teamgruppe, hvor der skal aftales de næste skridt i teamsamarbejdet.

Der

vil opstå pauser alene i forbindelse med opdelingen af dagen, og der vil være

pauser i forhold til frokost. Det er muligt, at en tolk ikke ville kunne

tolke

fra kl. 9.30 til kl. 15.00, men der stiller Arbejdsformidlingen sig åben for,

at man lod en tolk tolke om formiddagen og en anden tolk tolke om

eftermiddagen.

Kopi af bemærkningerne er sendt til X.”

5. Nyt efter klagen

De skrev den 15. september 2004:

”Bemærkninger til tidligere fremsendt klage journalnr. 2004-7-0017

Handicapkonsulent .., AF i Y kommune har refereret en samtale med

Børn og Ungeafdelingen den 2. juni 2004 om pauser ved kontormøder mv.

Notat fra Børn og Ungeafdelingen vedlægges.

På side 2 i bemærkninger fra AF i Y kommune anføres, at X ikke var

informeret om, at Center for Døve havde nægtet at udføre tolkeopgaven.

Jeg var imidlertid informeret om, at Center for Døve ikke kunne

acceptere at udføre tolkeopgaven med 1 tolk og på afslaget var det oplyst, at

såfremt der kunne skaffes tolk, ville der blive ydet tolkebistand, og derfor

undersøgte jeg ikke andre muligheder.

Da handicapkonsulent .. sendte en mail og oplyste mig om, at han

havde skaffet tolk fra Jysk Tolke-service, blev jeg meget overrasket, da jeg

ikke var blevet informeret om, at der var mulighed for, at benytte tolke fra

andre bureauer, og at andre kunne bestille tolke for mig. Jeg så mig derfor

nødsaget til at bede .. om at afbestille min bestilling hos Center for Døve.

Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at arbejdspladsen har

accepteret mit handicap, og det fungerer utrolig godt, når der er 2 tolke ved

møderne. De har mulighed for at forlade lokalet på skift, og der holdes også

en

pause på 5-10 minutter i hvert kontormøde.”

.

Deres brev var vedlagt bemærkninger fra

Y Amt, Børn og Unge Området, som i brev af

15. september 2004 skrev:

”Børn og Ungeafdelingen er gennem X blevet orienteret om de bemærkninger

AF Århus har til den klage, som

hun har

sendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn vedrørende tolkebistand ved kontormøder

mv.

i Børn og Ungeafdelingen.

AF Århus v/handicapkonsulent har refereret en telefonsamtale af

2. juni 2004, hvor Børn og Ungeafdelingen skulle være indforstået med, at der

holdes et kvarters pause i hver time.

Ovennævnte telefonsamtale huskes meget nøje i Børn og

Ungeafdelingen, det blev pointeret overfor ., at der ikke tidligere havde

været holdt pauser i det 2 timer lange kontormøde, men at vi var indstillet

på,

at der fremover holdes en pause på 5-10 minutter, dvs. altså 2½- 5 minutter i

hver time. Dette accepterede ...”

.

Ved brev af 21. januar 2004 har AF fremsendt indhentet udtalelse

fra Jysk- Tolkeservice, som til AF i brev af 17. september 2004 skrev:

” I forbindelse med tolkning hos X vurderer vi, at det er en to

tolkeopgave, da der i personalemødet er svært fagligt stof, altså mange

fagudtryk. Ligeledes foregår personalemødet i et højt tempo med kun få og

korte

pauser, hvilket ikke er i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne for

tegnsprogstolkene. For at få en optimal tolkning både for den

døve/hørehørehæmmede

samt for tolkene, skal der være pauser svarende til en varighed af 10-15 min

for hver tolketime. Øvrige oplysninger kan findes på www

Jysk-tolkeservice.dk.

Disse arbejdstidsregler

både med til at værne om tolkene men bestemt også om brugerne, da en

bruger ikke vil få optimal tolkning, hvis tolken er træt og ukoncentreret

pga.

manglende pauser.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.”

6. Regler

Lov om kompensation til handicappede m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55

af 29. januar 2001 med de ændringer, der følger af lov nr. 1038 af 17.

december

2002 og lov nr. 418 af 10. juni 2003

§ 1.

Loven har til formål at styrke og stimulere

handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give

disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

§ 2.

Loven omfatter personer, der på grund af

handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden

kompensation efter denne lov.

§ 4.

Der kan ydes personlig assistance til

ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af

.

2) alvorligt hørehandicap

har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv mv., herunder

tolkebistand,

§ 5.

Personlig assistance kan ydes under

1)

beskæftigelse på

ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2)

beskæftigelse i job med

lønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3)

beskæftigelse i

fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4)

deltagelse i tilbud om

virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beksæftigelsesindsats.

§ 7.

Den personlige assistent ansættes i

virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres

som

tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige

assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede

person

skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.

Stk. 2.

Tilskud kan kun ydes til en bestemt

arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.

Stk. 3.

Tilskud kan ydes for assistance i

gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil

videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret

ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En

handicappet person, der har mere end ét af de i § 4 nævnte handicap eller i

øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få

tilskud op til fuld tid.

Stk. 4.

Der kan ydes refusion af udgifter til den

personlige assistent ved arbejdsbetingede rejser og til vikardækning ved

assistentens længerevarende sygdom og lignende.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om, i hvilket omfang der kan ydes tilskud til den personlige assistent

under den handicappede persons sygdom, og i hvilket omfang der kan ydes

tilskud, hvis den personlige assistent er syg.

Bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede

i erhverv m.v.

Formål og personkreds

§ 1.

Formålet med reglerne om kompensation til

handicappede i erhverv m.v. er at give personer med handicap kompensation for

handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personer uden

handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Personlig assistance til

handicappede i erhverv m.v.

Personkreds

§ 10.

Der kan ydes personlig assistance til ledige,

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v.,

og

som på grund af

1)

synsnedsættelse eller

ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i

stand til at læse,

2)

alvorligt hørehandicap

har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand,

3)

meget betydelig nedsat

funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og

4)

handicap i øvrigt har

anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand.

Stillingskategorier m.v.

§ 11.

Personlig assistance kan søges af personer

med handicap, som

1)

søger ansættelse eller

er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2)

søger ansættelse eller

er ansat i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3)

søger ansættelse eller

er ansat i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4)

deltager i tilbud om

virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5)

påtænker at etablere

selvstændig virksomhed eller er selvstændige erhvervsdrivende på det

almindelige arbejdsmarked.

Stk. 2.

Tilskuddet til personlig assistance kan først

ydes, når den pågældende er i erhverv.

Bevilling og omfang af tilskud

§ 13.

Den personlige assistent skal bistå den

handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af

beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan

udføre.

Stk. 2.

Assistancen kan fordeles på flere

assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale

timeantal,

der kan bevilges, jf. § 15.

§ 14.

Der kan ikke ydes tilskud til personlig

assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Personen med

handicap skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2.

Ansættelsen af den personlige assistent må

ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.

§ 15.

Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr.

uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende,

der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet

forholdsmæssigt.

Stk. 2.

En person, der har mere end ét af de i § 10

nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en

konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (d.v.s. op til 37 timer om

ugen).

Stk. 3.

I forbindelse med efteruddannelse forud for

et konkret ansættelsesforhold, jf. § 16, stk. 1, kan der ydes tilskud op til

fuld tid. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse,

hvis

personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen.

Stk. 4.

Bevilling kan gives for en bestemt periode

eller indtil videre.

§ 21

Stk. 4.

Arbejdsformidlingen

afgør, om en ansøgning kan imødekommes

§ 24.

Til assistance i

form af tegnsprogstolkning, mund-håndsystem tolkning og skrivetolkning, jf. §

12, stk. 4, ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for

tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center

for

Døve.

Lignende dokumenter