Behovet for personlig assistance til døv i form af 2 tegnsprogstolke forbindelse med kontormøder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Behovet
for personlig assistance til døv i form af 2 tegnsprogstolke
forbindelse med kontormøder
Ankenævnet har behandlet Deres klage over afslag på to-tolkning i
forbindelse med kontormøder på møde den 21. april 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er berettiget til personlig assistance i form af to-tolkning i
forbindelse med kontormøder hos Deres arbejdsgiver Børn og Unge Området, Y
Amt.
Ankenævnet har herved lagt vægt på udtalelserne fra henholdsvis
Center for Døve og Jysk Tolkeservice, hvoraf fremgår, at der er behov for 2
tolke i forbindelse med de omhandlede møder, hvis en korrekt tolkning skal
sikres på et acceptabelt niveau.
Ankenævnet har noteret sig, at det i AF’s oversendelsesbrev
fremgår, at man ind til videre bevilger 2-tolke til møderne.
Hvad angår Deres spørgsmål i anken med hensyn til, hvem der
vurderer behovet for tolke og hvem som vælger tolkeleverandøren skal
Ankenævnet
henvise til AF’s
besvarelse i brev af 7.
september 2004.
Der henvises til lov om kompensation til handicappede i erhverv
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 med de ændringer der
følger af lov nr. 1038 af 17. december 2002 og lov nr. 418 af 10. juni 2003,
§§
1,4, og 7 og bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv.,
§§
1,10,11,13,14,15, 21, stk. 4 og 24.
Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsformidlingens
Læs alt
afgørelse.
På ankenævnets vegne
Preben Sørensen
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og
retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
AF i X Kommune
1. Sagsforløb
Det fremgår af sagen at De, som er døv, siden 10. maj 2004 har
været ansat som kontormedhjælper på 16 timer ugentlig i Børn og Unge Området
i
X Amt.
Ved brev af 19. maj 2004 har De på baggrund af oplysninger fra
Center for Døve anmodet om bevilling af 2 tolke dels til et temamøde den 28.
maj
2004 dels til Deres månedlige kontormøder.
2. Arbejdsformidlingens
afgørelser:
Arbejdsformidlingen skrev i
bevillingsskrivelse
af 14. maj
2004
”Vedr.: Ansøgning om
personlig assistance
Vedrørende personlig tilskud til aflønning af personlig assistance
for handicappede i erhverv i.h.t. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr.
545 af 19/06/2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der bevilges ¾ time personlig assistance pr. uge i form af
tolkebistand for perioden 10.5.2004-31.12.2004.
Ansøger XX er ansat som kontormedhjælper i Y Amt, Børn og Unge Området.
Ansættelsen er et fleksjob, hvor hendes funktionsevne er vurderet til 1/3.
Bevillingen skal bruges til de månedlige møder.”
Arbejdsformidlingen skrev i sin
bevillingsskrivelse
af 2.
juni 2004:
” Vedr.: Ansøgning om
personlig assistance
Vedrørende tilskud til aflønning af personlig assistance for
handicappede i erhverv i.h.t. Arbejdsmarkedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 545
af 19/06/2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der bevilges 5½ time
personlig assistance i form af tolkebistand til den 28. maj 2004.
Ansøger X er ansat som kontormedhjælper i X Amt, Børn og Unge Området.
På arbejdspladsen holdes arbejdsdag den 28. maj 2004 i tidsrummet kl.
9.30-15.00 med deltagelse af stabs- og servicegruppen.”
Arbejdsformidlingen traf den 2. juni 2004 denne
afgørelse:
”Vedr.: Tolkning for
ansøger X
Som svar på skrivelse af 19. maj 2004, hvori Center for Døve søger
om to-tolkning for ansøger X. Der gives afslag på to-tolkning på arbejdsdagen
28. maj 2004, hvilket tidligere er meddelt tolkeadministrationen.
Børne og Unge Området i Y amt har fremsendt program for temamødet
den 28.5.2004 om etablering af opgaverelaterede teams. Programmet afvikles i
tidsrummet kl. 9.30- 15.00 på arbejdspladsen med deltagelse af stabs- og
servicegruppen, og der bevilges 5½ times tolkning til dette temamøde.
Det er Arbejdsformidlingens vurdering, at det vil være
forventeligt, at man holder pauser i forbindelse med oplæggene. Det er en
temadag, hvor der ikke forventes “tungt stof’ men dannelse af teams
på
arbejdspladsen. I ansøgningen er der heller ikke vægtet, at stoffet er af en
særlig sværhedsgrad.”
(Klagevejledning ikke medtaget)
Den 2. juni 2004 traf AF endvidere denne
afgørelse
:
”Vedr. Tolkning for ansøger
X.
Som svar på skrivelse af 19. maj 2004, hvori Center for Døve søger
om to-tolkning for X til hendes arbejde. I bevillingsskrivelse af 14. maj
2004
til X har Arbejdsformidlingen bevilget ¾ time personlig assistance pr. uge i
form af tolkebistand til de månedlige kontormøder, som det har været oplyst
var
af en varighed på 2-2½ time.
Der gives afslag på to-tolkning på arbejdspladsen til de månedlige
kontormøder. Det forventes at der ved møderne tages hensyn til tolken og at
der
holdes pauser i samarbejde med tegnsprogstolken. Arbejdsformidlingen tilbyder
at holde et personligt møde med virksomheden for at drøfte anvendelse af
tegnsprogstolkning og muligheden for at tilrettelægge kontormøderne under
hensyntagen hertil.”
(Klagevejledningen ikke medtaget)
3. Klagen til ankenævnet
De skrev i brev af 27. juni 2004:
”
Klage over
Arbejdsformidlingens afslag på to-tolkning på arbejdspladsen.
Jeg ønsker herved at klage over det afslag, jeg har modtaget fra
AF i Y Kommune på min ansøgning i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse
nr. 545 af 19.6.03 om kompensation til handicappede i erhverv om to-tolkning
på
min arbejdsplads i forbindelse med månedlige kontormøder og et temamøde vedr.
etablering af opgaverelaterede teams.
Jeg fremsender snarest en uddybning af min klage vedlagt en faglig
forklaring på behovet for to-tolkning ved min deltagelse i de nævnte møder.
Supplerende til Deres klage skrev De i brev af 20. juli 2004:
”Under henvisning til mit brev til Arbejdsmarkedets Ankenævn dateret
27. juni 2004 skal jeg herved uddybe min klage. Jeg ønsker at anke de afslag
dateret 2. juni 2004, jeg har modtaget fra AF Århus på min ansøgning om
to-tolkning på min arbejdsplads i forbindelse med månedlige kontormøder og et
temamøde vedr. etablering af opgaverelaterede teams — ansøgningerne er
indsendt
i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19.6.03 om
kompensation til handicappede i erhverv.
Jeg er døvbleven og blev den 10. maj 2004 ansat i et flexjob som
kontormedhjælper 16 timer ugentligt på Amtsgården i Århus i afdelingen
“Børn og
Unge”. Inden ansættelsen havde jeg en praktikperiode på ca. 2 ½ måned
sammesteds. Umiddelbart inden havde jeg deltaget i projekt “Hørehæmmede
i
Arbejde” på xxxxx, og konsulent xxxxxx fra dette projekt var mig
behjælpelig
med at blive ansat i jobbet. I forbindelse med ansættelsen oplyste vi
kontorchefen om, at der ikke ville være problemer i forbindelse med min
deltagelse i møder, da jeg ville kunne få bevilget den nødvendige
tolkebistand
i henhold til lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv.
Jeg udfører mit daglige arbejde uden brug af tolk. Jeg blev CI
opereret for 2 år siden og klarer kommunikation med 3 - 4 personer ved hjælp
af
CI og mundaflæsning. Jeg skal én gang om måneden deltage i et stort
kontormøde,
hvor vi er 20 - 25 deltagere i et stort lokale. Til dette møde er jeg helt
afhængig
af tegnsprogstolke. Jeg har fået bevilling på ¾ time pr. uge til dette
kontormøde fra AF i Y-kommune.
Mødet varer 2- 2¼ time og er meget informations- og
diskussionsfyldt. Hele afdelingen skal have en hel måneds stof behandlet og
diskuteret. Før min ansættelse blev der aldrig holdt pauser i løbet af mødet,
men af hensyn til mine tolke bliver der nu holdt 5- 10 minutters pause. Min
arbejdsgiver ønsker, jeg deltager i møderne.
Under praktikperioden, der gik umiddelbart forud for min
ansættelse, deltog jeg i 2 kontormøder — begge gange med deltagelse af 2
tolke
under hele mødet. Tolkebistanden i praktikperioden blev bestilt og betalt
af
xxxxxxx, der vurderede, at
kontormødets form og indhold bevirkede, at det måtte betragtes som en
2-tolkeopgave. Tolkebistanden blev leveret fra Center for Døve i Århus.
Da jeg blev ansat i flexjob, søgte jeg tolkebistand via
lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv. Min ansøgning
blev
sendt til AF i Y kommune gennem Center for Døve. AF
i Y Kommune
bevilgede mig ¾ time personlig assistance pt. uge i form af tolkebistand
til de månedlige kontormøder. Center for Døve vurderede, at opgaven fordrede
medvirken
af 2 tolke under hele kontormødet, men den 2. juni 2004 sendte
handicapkonsulent
yyyyy et afslag på min ansøgning om bevilling af to-tolkning til
kontormøderne.
Jeg modtog samtidig et afslag på to-tolkning til en temadag.
Min anke går på, at tolkeleverandørens faglige vurdering med
hensyn til behovet for 2 tolke til opgaverne bliver afvist af AF i Y kommune
Jeg har til brug for denne anke bedt tolkeadministrator
xxxxx Center for Døve, beskrive, hvorfor
tolkeadministrationen ved Center for Døve vurderer kontormøderne som værende
to
tolkeopgaver. XXXX
har i skrivelse dateret
5. juli 04 beskrevet tolkeadministrationens vurdering af opgaven, og jeg
vedlægger kopi af denne skrivelse.
Det er mit ønske at få tolkebistand leveret, så jeg kan følge
kontormødeme på min arbejdsplads, uden at dette skal have indflydelse på
forløbet af møderne. Jeg ønsker ikke “at være til besvær” på
kontormødeme. Jeg
ved, at der gælder visse regler omkring tolkenes arbejdsforhold — disse
må naturligvis
følges, og det er min opfattelse, at det kun kan ske, hvis kontormøderne
bliver
dækket som en to-tolkeopgave. Det er væsentligt for mig som bruger af
tolkebistanden, at tolkene har ordentlige arbejdsvilkår, således at jeg får
leveret en optimal tolkning.
Jeg vil derfor gerne have afklaret, hvem der vurderer behovet for
tolkebistanden: Tolkebruger (i dette tilfælde mig), leverandøren (ud fra en
faglig vurdering) eller AF (ud fra hvilke forudsætninger)?
Jeg vil også gerne have afklaret, hvem der afgør, hvorfra
tolkebistanden skal leveres: Tolkebruger (i dette tilfælde mig) eller AF
— og
ud fra hvilke kriterier, denne afgørelse skal træffes.
Ovenstående spørgsmål stiller jeg, fordi jeg har oplevet, at AF i
Y-kommune, handicapkonsulenten, har bestilt tolk hos en anden leverandør af
tolkebistand, end den, jeg har ønsket at bruge. Hvis situationen er den, at
to
leverandører af tolkebistand kan levere den ønskede ydelse, hvem bestemmer
så,
hvorfra ydelsen skal rekvireres ? Jeg ønsker naturligvis selv at bestille
tolkebistand hos den leverandør, der opfylder mine kriterier for service,
samarbejde
og højt fagligt tolkeniveau.
Såfremt der er behov for yderligere oplysninger, står jeg gerne
til rådighed hermed.”
De vedlagde Deres klagebrev en udtalelse fra Center for Døve, som
i brev af 5. juli 2004 skrev:
”
Vedr. tolkning til
personalemøder for ansøger X.
Tolkeadministrationen ved Center for Døve har vurderet, at det er
nødvendigt med to tolke for at sikre en nøjagtig tolkning af de
personalemøder,
som du deltager i månedligt på din arbejdsplads. To tolke arbejder sammen på
den måde, at mens den ene tolker, så følger den anden tolkningen og hvis hun
kan se, at den aktive tolk overser noget, eller fejler noget, så griber hun
ind
og retter det. Oftest ved at give besked på tegn til den aktive tolk, således
at hun fletter rettelserne ind i sin tolkning. Man skiftes således til at
være
aktiv tolk, oftest i perioder på 10-15 minutter.
I de møder, vi skal tolke for dig, er der mange deltagere, ca. 20,
og der er en livlig debat. Møderne bærer tydeligt præg af, at det er travle
medarbejdere med mange informationer til hinanden.
Selvom debatten er styret af en mødeleder, er tempoet alligevel
meget højt. Samtidig skal tolken nå, ved hvert nyt indlæg, at gøre opmærksom
på, at det er en ny person, der taler, og gerne ved pegning eller navn, når
det
kendes, tilkendegive hvem der taler.
Ved livlig debat er det umuligt for den hørehæmmede selv at
opfange, at de udsagn, der bliver tolket, bliver sagt af forskellige
personer,
og at det ikke er én og samme person, der siger det hele. Hvis tolkene ikke
kan
nå at gøre opmærksom på, ikke bare at der er skift, men også hvem der taler,
vil det blive meget vanskeligt for den hørehæmmede at lære sine kolleger at
kende, hvis man ikke ved, hvilke holdninger og meninger, den enkelte står
for.
Eftersom den hørehæmmede har øjenkontakt med tolken er det umuligt samtidig
at
se, hvem der taler, når der er mange tilstede.
Dette forhold alene taler for to tolke, og er en del af baggrunden
for de overvejelser vi har haft i din sag.
Samtidig refererer medarbejderne naturligt nok meget indforstået
til de for mødedeltagerne kendte forhold. Fragmentarisk omtales f.eks.
faciliteter i de i afdelingen anvendte computersystemer, eller der refereres
til formuleringer i lovtekster. Da tegnsprogstolkene ikke er en del af den
samme arbejdshverdag, vil meget af det, der bliver sagt, ikke umiddelbart
virke
forståeligt, hvilket kræver endnu højere koncentration. Når der skal tolkes
noget, der umiddelbart ikke giver mening for tolken selv, er det svært at
være
helt sikker på, at man gengiver det korrekt, og hvis der er forsinkelse i
tolkningen, vil det være svært at huske nøjagtigt, hvad der blev sagt.
Endvidere foregår tolkningen simultant. Det vil sige, at samtidig
med, at tolken tolker det, der lige er blevet sagt, så skal hun lytte til
det,
der siges lige nu, og eftersom tolkene oftest vil være et par sætninger
bagud,
er det meget koncentrationskrævende at levere en oversættelse på ét sprog,
samtidig
med at man lytter til en sætning på et andet sprog.
Af disse grunde har vi valgt at sende to tolke til dine møder, og
det er således vores overbevisning, at hvis vi skal sikre en tolkning, hvor
du
kan følge hvad der bliver sagt af hvem, så må vi sende 2 tolke.”
4. Arbejdsformidlingens
bemærkninger til klagen
AF skrev i brev af 7. september 2004:
”Den almindelige procedure ved bevilling af tegnsprogstolk for
døve og hørehæmmede er, at Arbejdsformidlingen modtager en ansøgning fra den
døve eller hørehæmmede - nogle gange i samarbejde med Center for Døve eller
andre tolkeudbydere. I ansøgningen beskrives hvilke tolkeopgaver, der skal
løses. Det kan være personalemøder, kurser i arbejdstiden eller det kan være
mere dybdegående informationer om tekniske arbejdsprocesser osv. AF skal i
forbindelse med sagsbehandlingen vurdere behovet for tolkebistanden.
Tolkebistanden
kan variere efter hvilke opgaver, der er tale om. Med hensyn til
personalemøder
har det i perioden 1994 til i dag været en almindelig procedure at det var en
tolkeopgave, som kunne klares af en enkelt tegnsprogstolk. Kravet var
selvfølgelig, at der var pauser, hvis mødet tog mere end en time. Der kan
være
andre opgaver, der er langt mere komplicerede i forhold til tolkeopgaven; det
kan være i kursusforløb med et stort indhold af faglig viden, det kan være
nogle meget tekniske beskrivelser af maskinfunktioner eller
regnskabsfunktioner
eller andet, hvor der kan være behov for at anvende to tolke.
I den konkrete sag havde jeg en samtale med ansøger X med hensyn
til personalemødernes afholdelse og fik oplyst, at det var 2 ½ time uden
pauser. Jeg meddelte ansøger X, at jeg ville prøve at ringe til
arbejdsgiveren
for at få uddybet begrundelsen for, at man holdt møder af den varighed uden
pauser.
Den 2. juni fik AF oplyst, at der var en kortere pause på et kvarter for hver
time ved afholdelse af personalemøder. Der bevilges fra AF ¾ times
tegnsprogstolk pr. uge til det månedlige møde. Den 7. juni blev AF kontaktet
af
Center for Døve som spørger, om afslaget, som er givet i forhold til brug af
dobbelttolke i forbindelse med personalemøder, fastholdes. Og det kunne jeg
oplyse, at det gjorde det. De oplyste, at de ikke vil påtage sig tolkeopgaven
i
forhold til ansøger X, hvilket AF tog til efterretning.
Arbejdsformidlingen har vurderet, at X har behov for tolkebistand
til personalemødet og med baggrund i denne vurdering forsøges den 8.6. om
andre
udbydere af tegnsprogstolk vil påtage sig den omtalte opgave.
Arbejdsformidlingen
kontakter bl.a. Jysk TolkeService som efter en beskrivelse af opgaven vil
overveje om de kunne påtage sig tolkeopgaven. Den 10.6. meddeler Jysk
TolkeService, at de vil kunne påtage sig tolkeopgaven ud fra de beskrevne
oplysninger. Jeg sender samme dag en mail til X om muligheden for at Jysk
TolkeService vil kunne tolke til mødet. Og X svarer tilbage, at hun allerede
havde bestilt tolk ved Center for Døve, og hun regner med, at jeg afbestiller
tolken hos Center for Døve. Denne problemstilling opstår som følge af, at
Center for Døve ikke havde meddelt X, at de havde nægtet at udføre
tolkeopgaven
den 16. juni. Den 10. juni om eftermiddagen sender X en mail til AF om, hvor
kontormødet skal afholdes på Amtsgården og tidspunktet for afholdelse. Det
oplyses samtidig, at det ikke er en tegnsprogstolk, men en TSK tolk der skal
bruges, da X ikke kan aflæse en tegnsprogstolk.
I ankeskrivelsen fra
X
henvises der til at hun har deltaget i kursus på . og at man i den
forbindelse har anvendt tolk ved kontormøder/personalemøder. Forud for
oprettelsen af fleksjobbet var der gået 2 ½ måned, hvor X var i en
praktikperiode, hvor konsulent .. var ansvarlig for praktikforløbet.
Arbejdsformidlingen er på intet tidspunkt i den periode blevet kontaktet af
.
eller . i forhold til etablering af personlig assistance i form af tolk
efter
praktikperioden. På den måde er der gået en del oplysninger tabt omkring
behovet for tolk. På det tidspunkt hvor Arbejdsformidlingen får ansøgningen
og
efterfølgende har kontakt til X er tiden til første personalemøde meget kort,
hvilket ikke giver mulighed for at indhente oplysninger fra .. X har oplyst
over Arbejdsformidlingen, at der fra Ole Kyndes side ikke er informeret om
hvordan man sikrer at tolkens arbejdsmiljø bliver bedst muligt – det
drejer sig
om pauser, hvilke stole, der skal anvendes ved tolkning lysforhold og andre
af
den slags ting. Det er Arbejdsformidlingens opfattelse at X’s situation
havde
været klart forbedret ved at konsulent . tidligt i praktikperioden havde
kontaktet Arbejdsformidlingen for at overbringe de oplysninger, der kunne
være
nødvendige ved bevilling af tolk efter praktikperioden.
I anken henvises til, at AF har afvist tolkeleverandørens faglige
vurdering med hensyn til behovet for to tolke. Det er vigtigt at være
opmærksom
på, at den faglige vurdering, som gives af tolkeleverandøren som vedlægges
anken,
er skrevet 5. juli, og sagsbehandlingen er foregået først i juni måned, hvor
tolkebehovet var den 16. juni. De oplysninger, der forelå på det tidspunkt,
hvor sagsbehandlingen foregik, var argumentet at ..havde brugt dobbeltolk i
praktikperioden, og at der ikke var pauser ved personalemøderne og på
baggrund
af disse to oplysninger blev sagen behandlet.
I skrivelsen af 5. juli fra ..j er en langt mere uddybende
beskrivelse af behovet for to tolke, end der blev fremlagt forud for
bevillingen til mødet den 16. juni 2004.
Forud for Arbejdsformidlingens kommentar til skrivelsen fra .j er
det vigtigt at være opmærksom på, at i perioden 1994 til foråret 2004 har der
været afholdt flere hundrede personalemøder af samme art med 1
tegnsprogstolk.
Behovet for 2 tegnsprogstolke startede i afslutningen af efteråret 2003 til
nogle kursusforløb, og i foråret 2004 dukkede de første ansøgninger op om 2
tolke i forbindelse med personalemøder. Baggrunden for dette skift er det
ikke
muligt for Arbejdsformidlingen at afdække. En mulig årsag kunne være, at der
i
en lang periode fra 1994 frem til 2002 har været et udtalt mangel på
tegnsprogstolke. En anden mulig årsag kunne være, at tolkekorpsets faglige
kvalifikationer har ændret sig, så der er behov for en kontrollerende tolk
ved
siden af den aktivt tolkende tegnsprogstolk.
I skrivelsen fra . til X af 5. juli 2004 fremgår det, at der er
behov for to tolke, da den ene er den aktive tolk, mens den anden tolk er
fejlrettende på den tolkning, som den aktive aktive tolk laver. En årsag som
nævnes i skrivelsen er, at der er mange deltagere på personalemødet (ca. 20),
og at de snakker meget i munden på hinanden, hvilket giver yderligere
problemer
for tolken. Det nævnes i skrivelsen, at der er meget indforstået tale på
møderne, hvilket tolkene har svært ved at få fat i. Den sidste ting som
nævnes
i skrivelsen er at tolkningen foregår simultant, hvilket al form for
kommunikation
igennem en anden person vil gøre. De to forhold, som nævnes skrivelsen, er
problemområder, som burde have været behandlet på arbejdspladsen ved
opstarten
af X’s praktikperiode, da det altid vil være nødvendigt at indskærpe, at
det
kræver, at personerne på møder, hvor der skal bruges en anden form for
kommunikation overholder ordførerens anvisninger. Det andet emne, som det
også
er vigtigt at få beskrevet er, at folk må vende sig af med at tale
indforstået
og i de situationer, hvor tolken ikke forstår, hvad der snakkes om, kan
tolken
stille spørgsmål til, hvad der forstås med det fremsatte. Arbejdsformidlingen
har
tilbudt at holde et møde med arbejdsgiveren for at få taget hul på løsningen
af
de to problemer. Tilbuddet står stadig ved magt, og det er
Arbejdsformidlingens
opfattelse, at det vil kunne løse nogle af problemerne. Med hensyn til den
sidste problematik omkring simultanproblematikken er det et essentielt
problem
i forhold til at arbejde som tolk, og Arbejdsformidlingen stiller sig
uforstående overfor, at denne problemstilling skulle kræve at der var to
tolke
på samme tid til mødet er fremkommet inden for det sidste år. Det har ikke
tidligere vist sig at være et så omfattende problem. Det, der er oplyst
overfor
Center for Døve er, at der ikke vil være noget problem i at den ene tolk
tolkede den første time og forlod så arbejdsstedet, og at den næste tolk så
kom
for at tolke på den sidste time.
På spørgsmål om, hvem der afklarer, hvilket behov for tolkebistand
der er, er det Arbejdsformidlingens opfattelse, at det gør AF i henhold til
bekendtgørelse nr. 545 af 19/6/2003 kapitel 3, § 21, stk. 4, hvor der står
”Arbejdsformidlingen afgør, om en ansøgning kan
imødekommes.”Afgørelsen træffes
ud fra oplysninger indhentet hos ansøger, arbejdsgiver, døvekonsulent ved
Center for Døve, tegnsprogstolke fra Center for Døve eller andre
tegnsprogstolkeudbydere
og andre instanser, som i en konkret sag kan oplyse om, hvad det er for et
fagligt niveau, der skal tolkes på og varigheden af tolkeopgaven.
På spørgsmål om hvem, der skal udføre tolkebistanden, er det AF’s
oplevelse, at det er tolkebrugeren, som kan vælge mellem de udbydere, der kan
udbyde tolke som er uddannet. Det er dog vigtigt her at nævne, at i henhold
til
bekendtgørelse 545 af 19/6/2003 kapitel 3, § 24 stk. 1 kan tilskuddet til
tegnsprogstolkning ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. I den
konkrete sag var det sådan, at den tolkeudbyder, som X havde søgt om skulle
udføre tolkeopgaver, nægtede at udføre opgaven med mindre de kunne få ret til
at bruge 2 tolke. Som følge af den meget korte tid, der var til hendes behov
for tolke, foretog Arbejdsformidlingen det tiltag, at man kontaktede nogle
forskellige firmaer, som udbyder tegnsprogstolke. Da der var et firma som
tilbød at udføre den beskrevne tolkeopgave, kontaktede Arbejdsformidlingen X
og
gav tilbudet om at et andet firma ønskede at udføre tolkeopgaven i henhold
til
den bevilling, som Arbejdsformidlingen havde givet. Ud fra den mail, som er
sendt fra X, opfatter Arbejdsformidlingen, at X var indforstået med, at et
andet firma udførte den tolkemæssige opgave til mødet den 16. juni 2004.
Udviklingen i sagen efter
den indgivne anke
Det firma, som udfører tolkeopgaven den 16. juni 2004, har senere
pr. telefon oplyst for Arbejdsformidlingen, at måden mødet afvikles på
arbejdspladsen
kræver, at de ved en fornyet tolkning for X har behov for at anvende to
tolke.
Dette har Arbejdsformidlingen bedt tolkeudbyderen sende som en skriftlig
kommentar til den afviklede tolkning, men har ikke modtaget nogen skrivelse
endnu. Den 23. august 2004 blev Arbejdsformidlingen kontaktet af fra
Center
for Døve, da der var indgået en bestilling om tegnsprogstolk til X’s
næste møde
på sin arbejdsplads. Center for Døve ønsker stadig dobbelttolk på, hvis de
skal
udføre opgave. Arbejdsformidlingen vurderer at det ikke er muligt at skaffe
en
anden tolkeudbyder, der vil tolke mødet uden at anvende to tolke. Derfor
bevilges der i den konkrete situation mulighed for at anvende to tolke. Denne
beslutning skal ikke ses som at Arbejdsformidlingen nu vurderer, at der er
behov for to tolke, men for at sikre, at der overhovedet er nogen tolk til
X’s
personalemøde. Den afsluttende beslutning tages, når anken er behandlet.
I skrivelse af 27. juni
2004 vedrørende “Klage over Arbejdsformidlingen afslag på to-tolkning på
arbejdspladsen”nævnes der en klage over det afslag, der er givet på
to-tolkning
vedrørende etableringen af opgaverelaterede teams.
Arbejdsformidlingen skal henvise til bevillingsskrivelsen af 2.
juni 2004 (bilag 11). Derudover skal præciseres, at formiddagens program
(bilag
4a)
er et oplæg om formålet med at
etablere teams, det vil sige et oplæg i monologform. Dernæst deles der op i
mindre grupper, hvor der dannes teams og derefter holdes et kort møde i den
mindre teamgruppe, hvor der skal aftales de næste skridt i teamsamarbejdet.
Der
vil opstå pauser alene i forbindelse med opdelingen af dagen, og der vil være
pauser i forhold til frokost. Det er muligt, at en tolk ikke ville kunne
tolke
fra kl. 9.30 til kl. 15.00, men der stiller Arbejdsformidlingen sig åben for,
at man lod en tolk tolke om formiddagen og en anden tolk tolke om
eftermiddagen.
Kopi af bemærkningerne er sendt til X.”
5. Nyt efter klagen
De skrev den 15. september 2004:
”Bemærkninger til tidligere fremsendt klage journalnr. 2004-7-0017
Handicapkonsulent .., AF i Y kommune har refereret en samtale med
Børn og Ungeafdelingen den 2. juni 2004 om pauser ved kontormøder mv.
Notat fra Børn og Ungeafdelingen vedlægges.
På side 2 i bemærkninger fra AF i Y kommune anføres, at X ikke var
informeret om, at Center for Døve havde nægtet at udføre tolkeopgaven.
Jeg var imidlertid informeret om, at Center for Døve ikke kunne
acceptere at udføre tolkeopgaven med 1 tolk og på afslaget var det oplyst, at
såfremt der kunne skaffes tolk, ville der blive ydet tolkebistand, og derfor
undersøgte jeg ikke andre muligheder.
Da handicapkonsulent .. sendte en mail og oplyste mig om, at han
havde skaffet tolk fra Jysk Tolke-service, blev jeg meget overrasket, da jeg
ikke var blevet informeret om, at der var mulighed for, at benytte tolke fra
andre bureauer, og at andre kunne bestille tolke for mig. Jeg så mig derfor
nødsaget til at bede .. om at afbestille min bestilling hos Center for Døve.
Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at arbejdspladsen har
accepteret mit handicap, og det fungerer utrolig godt, når der er 2 tolke ved
møderne. De har mulighed for at forlade lokalet på skift, og der holdes også
en
pause på 5-10 minutter i hvert kontormøde.”
.
Deres brev var vedlagt bemærkninger fra
Y Amt, Børn og Unge Området, som i brev af
15. september 2004 skrev:
”Børn og Ungeafdelingen er gennem X blevet orienteret om de bemærkninger
AF Århus har til den klage, som
hun har
sendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn vedrørende tolkebistand ved kontormøder
mv.
i Børn og Ungeafdelingen.
AF Århus v/handicapkonsulent har refereret en telefonsamtale af
2. juni 2004, hvor Børn og Ungeafdelingen skulle være indforstået med, at der
holdes et kvarters pause i hver time.
Ovennævnte telefonsamtale huskes meget nøje i Børn og
Ungeafdelingen, det blev pointeret overfor ., at der ikke tidligere havde
været holdt pauser i det 2 timer lange kontormøde, men at vi var indstillet
på,
at der fremover holdes en pause på 5-10 minutter, dvs. altså 2½- 5 minutter i
hver time. Dette accepterede ...”
.
Ved brev af 21. januar 2004 har AF fremsendt indhentet udtalelse
fra Jysk- Tolkeservice, som til AF i brev af 17. september 2004 skrev:
” I forbindelse med tolkning hos X vurderer vi, at det er en to
tolkeopgave, da der i personalemødet er svært fagligt stof, altså mange
fagudtryk. Ligeledes foregår personalemødet i et højt tempo med kun få og
korte
pauser, hvilket ikke er i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne for
tegnsprogstolkene. For at få en optimal tolkning både for den
døve/hørehørehæmmede
samt for tolkene, skal der være pauser svarende til en varighed af 10-15 min
for hver tolketime. Øvrige oplysninger kan findes på www
Jysk-tolkeservice.dk.
Disse arbejdstidsregler
både med til at værne om tolkene men bestemt også om brugerne, da en
bruger ikke vil få optimal tolkning, hvis tolken er træt og ukoncentreret
pga.
manglende pauser.
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.”
6. Regler
Lov om kompensation til handicappede m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55
af 29. januar 2001 med de ændringer, der følger af lov nr. 1038 af 17.
december
2002 og lov nr. 418 af 10. juni 2003
§ 1.
Loven har til formål at styrke og stimulere
handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give
disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
§ 2.
Loven omfatter personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden
kompensation efter denne lov.
§ 4.
Der kan ydes personlig assistance til
ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af
.
2) alvorligt hørehandicap
har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv mv., herunder
tolkebistand,
§ 5.
Personlig assistance kan ydes under
1)
beskæftigelse på
ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2)
beskæftigelse i job med
lønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3)
beskæftigelse i
fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
4)
deltagelse i tilbud om
virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beksæftigelsesindsats.
§ 7.
Den personlige assistent ansættes i
virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres
som
tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige
assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede
person
skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.
Stk. 2.
Tilskud kan kun ydes til en bestemt
arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.
Stk. 3.
Tilskud kan ydes for assistance i
gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil
videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret
ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En
handicappet person, der har mere end ét af de i § 4 nævnte handicap eller i
øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få
tilskud op til fuld tid.
Stk. 4.
Der kan ydes refusion af udgifter til den
personlige assistent ved arbejdsbetingede rejser og til vikardækning ved
assistentens længerevarende sygdom og lignende.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om, i hvilket omfang der kan ydes tilskud til den personlige assistent
under den handicappede persons sygdom, og i hvilket omfang der kan ydes
tilskud, hvis den personlige assistent er syg.
Bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede
i erhverv m.v.
Formål og personkreds
§ 1.
Formålet med reglerne om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. er at give personer med handicap kompensation for
handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personer uden
handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.
Personlig assistance til
handicappede i erhverv m.v.
Personkreds
§ 10.
Der kan ydes personlig assistance til ledige,
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v.,
og
som på grund af
1)
synsnedsættelse eller
ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i
stand til at læse,
2)
alvorligt hørehandicap
har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand,
3)
meget betydelig nedsat
funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og
4)
handicap i øvrigt har
anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand.
Stillingskategorier m.v.
§ 11.
Personlig assistance kan søges af personer
med handicap, som
1)
søger ansættelse eller
er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2)
søger ansættelse eller
er ansat i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3)
søger ansættelse eller
er ansat i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4)
deltager i tilbud om
virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5)
påtænker at etablere
selvstændig virksomhed eller er selvstændige erhvervsdrivende på det
almindelige arbejdsmarked.
Stk. 2.
Tilskuddet til personlig assistance kan først
ydes, når den pågældende er i erhverv.
Bevilling og omfang af tilskud
§ 13.
Den personlige assistent skal bistå den
handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af
beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan
udføre.
Stk. 2.
Assistancen kan fordeles på flere
assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale
timeantal,
der kan bevilges, jf. § 15.
§ 14.
Der kan ikke ydes tilskud til personlig
assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Personen med
handicap skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver.
Stk. 2.
Ansættelsen af den personlige assistent må
ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.
§ 15.
Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr.
uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende,
der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet
forholdsmæssigt.
Stk. 2.
En person, der har mere end ét af de i § 10
nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en
konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (d.v.s. op til 37 timer om
ugen).
Stk. 3.
I forbindelse med efteruddannelse forud for
et konkret ansættelsesforhold, jf. § 16, stk. 1, kan der ydes tilskud op til
fuld tid. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse,
hvis
personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen.
Stk. 4.
Bevilling kan gives for en bestemt periode
eller indtil videre.
§ 21
Stk. 4.
Arbejdsformidlingen
afgør, om en ansøgning kan imødekommes
§ 24.
Til assistance i
form af tegnsprogstolkning, mund-håndsystem tolkning og skrivetolkning, jf. §
12, stk. 4, ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for
tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center
for
Døve.
Lignende dokumenter
- Personlig assistance i form af tegnsprogstolkning ved flere tolkeudbydere/tolkeleverandører Retsinformation · 2. april 2007
- Et medlems arbejdstid i beskæftigelse som tolk for et tolkebureau blev efter en konkret vurdering anset for at være ukontrollabel Retsinformation · 20. maj 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Retsinformation · 13. december 2000
- Ankestyrelsens principmeddelelse 93-19 om personlig assistance - tegnsprogstolk - udbetaling af tilskud - økonomisk interesse - nærmeste pårørende - dispensation Retsinformation · 17. december 2019
- Personlig assistance tegnsprogstolkning døv kontaktperson til døvblind Retsinformation · 10. august 2006
- Muligheden for at få bevilget personlig assistance/tegnsprogstolk til selvstændigt bierhverv udøvet sideløbende med lønmodtagerarbejde Retsinformation · 20. maj 2003