Spring til indhold

Retsinformation

Genoptagelse. Ændrede faktiske forhold. Forkert og vildledende begrundelse

FOU nr 1998.246UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Genoptagelse. Ændrede faktiske forhold. Forkert og

vildledende begrundelse

Virksomheden A indgav den 6.

juni 1996 ansøgning til Energistyrelsen om tilskud til et individuelt

udformet

investeringsprojekt i henhold til lov om statstilskud til energibesparelser

m.v. i erhvervsvirksomheder. Projektet bestod i udskiftning af en autoklave

og

i forbindelse hermed investering i forskelligt energi- og ressourcebesparende

udstyr.

Ansøgningen blev indgivet på

et særligt ansøgningsskema. Til skemaet hørte en vejledning om hvordan det

skulle udfyldes. I "vejledning til bilag" var bl.a. anført følgende

vedrørende beregning af tilbagebetalingstider:

"På grundlag af de

opgivne tal for besparelser/udgifter udregnes henholdsvis den økonomiske og

den

miljømæssige tilbagebetalingstid, som danner grundlag for den konkrete

vurdering af ansøgningen. I det efterfølgende skema er det muligt for ansøger

selv, at udregne den økonomiske og den miljømæssige tilbagebetalingstid

(skemaet skal ikke medsendes).

Som hovedregel gives ikke

tilskud til projekter, som det driftsøkonomisk vil være rentabelt at

gennemføre. Derudover vurderes det, om gennemførelsen af projektet vil

medføre

eller fremme en energimæssig eller miljømæssig forbedring, som står i

rimeligt

forhold til udgifterne. Dette administreres på følgende måde:

Den økonomiske tilbagebetalingstid TBTø beregnet på

basis af virksomhedens reelt betalte energiudgifter + afgiftsniveau for 1998,

Læs alt

må ikke være under 2 år

før

tilskud

(dog 3 år efter tilskud for projekter omfattet af en aftale). Hvis

tilbagebetalingstiden

efter

tilskud kommer under 2 år, vil

tilskudsprocenten blive gradueret så tilbagebetalingstiden

efter

tilskud rammer 2 år.

Den miljømæssige tilbagebetalingstid TBTm bør ikke

overstige

6 år (beregnet før tilskud).

...

Den miljømæssige

tilbagebetalingstid (TBTm) beregnes ud fra nedenstående tabeller.

Årlig energibesparelse/udgift

Miljømæssig energipris

Miljøbesparelse pr. år

.

Naturgas o.300.000 Nm3

/år

kNm3

/år

1260 kr/kNm3

Naturgas

u. 300.000 Nm3

/år

kNm3

/år

1670 kr/kNm3

kr/år

..."

I skemaet anførte A bl.a.

følgende (det der er markeret med fed skrift er skemaets fortrykte tekst):

"...

4 - Projektets start/slut

tidspunkt

Forventet

startdato:

15/7-1996

Forventet

slutdato:

29/7 1996

...

9 - Forventede omkostninger

(anført ekskl. moms)

(NB: detaljeret og - så vidt

muligt - dokumenteret budget skal vedlægges)

Materialer og anlæg (herunder anskaffelse af udstyr

461.048,- kr

.

Arbejdskraft (i forbindelse med installation)

35.100,- kr

.

Rådgivning/Projektering

0,- kr

.

Andre omkostninger (f.eks. udgifter til revision)

0,- kr.

Omkostninger i alt

496.148,- kr.

Ansøgt tilskudsbeløb (max 30% af ovenstående

138.314,- kr.

...

11 - Energibesparelser eller

brændselsomlægninger af projektet

(besparelser angives med +

(positivt) og merforbrug angives med - (negativt))

Energibesparelser fordelt på:

Enhed

Energi-forbrug seneste år

Let proces

Tung proces

Rum varme

Priser pr. enhed

(ex. afgift)

Naturgas

m3

225.841

56.555

1,2691 kr.

I alt

12 - Andre

driftsbesparelser/- udgifter

Art

Lønomkostninger

210.000,- kr.

I alt

210.000,- kr.

..."

Af en redegørelse vedlagt

ansøgningsskemaet fremgik bl.a. følgende:

"

Baggrund

Virksomhedens autoklaver er

af ældre dato, og i forbindelse med stigende efterspørgsel på (vores)

konservesprodukter, er det besluttet at udskifte den ældste autoklave af

mærket

Phønix, fremstillet i 1962, da denne må siges at være udtjent.

I den forbindelse opfylder

virksomheden sin pligt til at investere i 'renere teknologi', og opfylder

dermed formålsparagraffen, § 1, i 'Lov om miljøbeskyttelse' af 27. juli 1994,

hvori det, i stk. 2, bl.a. hedder: 'Med denne lov tilsigtes særlig at

begrænse

anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer', og '- at fremme

anvendelsen

af renere teknologi'.

Dette søges gennemført ved

både ressoucebesparelse og energiintegration.

Ressourcebesparelse

Autoklaveringen af

virksomhedens konservesprodukter foregår p.t. ved direkte indblæsning af damp

i

2 vandfyldte autoklaver. Ved investeringen i ny autoklave søges

dampforbruget,

og dermed forbruget af naturgas, begrænset ved brug af risleautoklave, som

indeholder væsentligt mindre procesvand end vandfyldte autoklaver, idet den

begrænsede mængde vand pumpes kontinuerligt rundt, over en pladevarmeveksler,

til et system af 'rislebakker', en slags bakker fyldt med små huller

hvorigennem vandet risler ned over dåserne. Samtidigt isoleres selve

autoklavetanken og alle rørføringer, således at varmetabet begrænses til et

minimum.

Idet dampopvarmning af

autoklaven foregår over en varmeveksler, returneres den forbrugte damp som

kondensat til dampkedlens fødevandsbeholder, hvorved fødevandets temperatur

øges og der skal forbruges mindre naturgas og drikkevand til kedlens

dampproduktion.

Kølingen af

konservesprodukterne foregår i dag ved hjælp af rindende drikkevand. I

øjeblikket er forbruget af rindende drikkevand til køling på ca.

50 m3

vand pr. døgn,

stigende til

70 m3

pr. døgn, ved opfyldelse af den budgetterede produktion. Dette vandforbrug

søges begrænset ved indskydelse af et køletårn i det lukkede kredsløb, som

procesvandets befordring i autoklaven udgør. Herved spares op mod 90 % af

forbruget af drikkevand, alternativt, skulle der i vandbesparelses øjemed,

indskydes et konventionelt køleanlæg, for køling af vandet i det lukkede

kredsløb, hvilket dog må anses for at være helt urealistisk i energimæssig

henseende, idet forbruget af elektricitet hertil vil være endog særdeles

voldsomt.

Samtidigt forsynes den

eksisterende autoklave, som ikke skal udskiftes, med varmeveksler, hvorved

der

ikke længere vil blive anvendt direkte dampindblæsning til opvarmning af

konservesprodukterne og rindende drikkevand til køling.

Energiintegration

Der etableres varmeveksler og

akkumuleringstank på kølevandets returledning til køletårnet, hvorved

energien

i det opvarmede kølevand anvendes til opvarmning af brugsvand. Hermed

integreres forbruget af naturgas til opvarmning af varmt brugsvand i det

forbrug

af naturgas som anvendes til opvarmning af konservesprodukter. Samtidigt

mindskes belastningen på køletårnet, idet returvandet har en lavere

temperatur,

herved mindskes forbruget af elektricitet til køletårnets drift.

...

Beregninger

Forudsætninger

Efterfølgende er opstillet

beregninger for naturgasforbruget i 2 autoklaver, en standardudstyret,

vandfyldt Phønix autoklave og en Phønix risleautoklave udstyret med 'Phønix

energisparepakke'. Beregningerne er specifikke for de produkter som

virksomheden har budgetteret med at producere i 1996. For det enkelte produkt

og den enkelte autoklave er naturgasforbruget beregnet.

Dernæst er naturgasforbruget

beregnet for den budgetterede produktion, som skal koges i eksisterende og

tilbageblivende autoklave.

Til sidst er

naturgasforbruget beregnet for den samlede budgetterede produktion med de

autoklaver, som virksomheden i dag har til rådighed.

Naturgasforbruget for en ny

autoklave er beregnet med følgende forudsætning:

·

Målt virkningsgrad af N-gas: 35,42 MJ/m3.

·

Kedeltemperatur 180o

C, tryk 10

bar~

2.014 KJ/kg damp

·

Naturgaspris i 1995: 1,2691 Dkr/m3.

Konklusion af beregningerne

Det fremgår af beregningerne

at merbesparelsen ved en autoklave udstyret med 'Phønix energipakke' i

forhold

til standardudførelsen udgør: Dkr. 35.880,-.

Den samlede energibesparelse

ved hele investeringen (differencen mellem naturgasforbrug for eksisterende

autoklaver og udskiftning af en autoklave med en Phønix autoklave udstyret

med

'Phønix energipakke') udgør: Dkr. 46.774,-.1

)

Derudover vil der være en

energibesparelse på ca. Dkr. 25.000,-2

) ved udnyttelse af energi i

opvarmet returkølevand, idet det daglige målte forbrug udgør ca.

14 m3

varmt vand hvortil

medgår et målt forbrug på 57 kWh/m3

svarende til 205,2 MJ/m3.

Målingerne af varmtvandsforbruget er udført i den nyligt forløbne periode med

mange helligdage, men et foreløbigt dagsgennemsnit er målt til ca. 12-

13 m3, men forventes at

ville være svagt stigende.

Den samlede energibesparelse

ved investeringen, sum af1

) og2

), forventes at ville

blive:

-

Dkr. 71.774,-.

...

Budget for investeringen

...

Besparelser i drift og energi

udgør:

- Lønomkostninger pr. år:

Dkr.: 210.000,-.

- Energi (Naturgas) pr. år:

Dkr.:

71.774,-.

Ialt

Dkr.: 284.774,-.”

Den 9. juli 1996 fremkom A med

yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen. Om

energibesparelse var bl.a. anført følgende:

"Energibesparelserne

beskrevet herefter, er beregnet på baggrund af vedlagte bilag.

Bilag 1 beskriver

energiforbruget ved kogning af virksomhedens budgetterede produktion, fordelt

med de produkter som påtænkes varmebehandlet med ny autoklave. Beregningerne

er

foretaget på, dels en risleautoklave med ekstaudstyr til energibesparelse,

dels

en standard vandfyldt autoklave.

Bilag 2 beskriver energiforbruget

ved kogning af den resterende del af virksomhedens budgetterede produktion i

eksisterende, tilbageblivende autoklave, påmonteret det i afsnit D beskrevne

ekstraudstyr, samt energiforbruget ved kogning ved den nuværende udførelse.

Den samlede besparelse ved

investering i det i afsnit A, B og C beskrevne udstyr udgør:

34.740 m3

naturgas.

Besparelsen ved investering i

det i afsnit D beskrevne udstyr udgør:

19.700 m3

naturgas.

Den samlede investerings

besparelse udgør:

54.440 m3

naturgas."

I forbindelse med sagens

behandling hos Energistyrelsen blev nogle af de oplysninger som A havde

givet,

indsat i et skema med henblik på at beregne projektets miljømæssige og

driftsøkonomiske tilbagebetalingstid. Af skemaet fremgik følgende (det der er

markeret med fed skrift, er skemaets fortrykte tekst):

"

PROJEKTETS ENERGIKONSEKVENSER (besparelse

angives med + og forøgelser med -)

'Miljømæssig'

besparelse:

'Økonomisk' besparelse:

Energi kilde:

enhed:

Seneste årlige energiforbrug

Energibesparelse

Standardpris (kr/enhed)

Besparelse (kr/år)

Brændselspris (kr/enhed)

Besparelse (kr/år)

Natur-

gas

kNm3

/

år

226

57

1260

71.820

1420

80.940

A. FORVENTEDE 'MILJØMÆSSIGE' BESPARELSE - I alt kr/år 71.820

B. FORVENTEDE 'ØKONOMISKE' BESPARELSE

I alt kr/år

80.940

C. ANDRE

driftsøkonomiske

besparelser

kr/år

210.000

PROJEKTETS OMKOSTNINGER

1. RÅDGIVNING OG PROJEKTERING

kr.

2. MATERIALER OG ANLÆG

kr.

461.048

3. ARBEJDSLØN (INSTALLATION)

kr.

35.100

4. ANDRE OMKOSTNINGER (IKKE KAPITALUDGIFTER)

kr.

D. FORVENTEDE ØKONOMISKE OMKOSTNINGER -

I alt

kr.

496.148

PROJEKTETS 'MILJØMÆSSIGE' TILBAGEBETALINGSTID (D/A):

6,9 år

PROJEKTETS 'DRIFTSØKONOMISKE' TILBAGEBETALINGSTID (D/B+C)):

1,7

år"

Den 21. august 1996 traf

Energistyrelsen afgørelse om at give A afslag på ansøgningen. I afgørelsen

var

anført følgende begrundelse:

"Dette skyldes, at

projektet har en energimæssig tilbagebetalingstid på 6,9 år. Efter

Energistyrelsens opfattelse indebærer projektet derfor ikke en energimæssig

eller miljømæssig forbedring, der kan anses for rimelig i forhold til

udgifterne, jf. § 21, stk. 2, i bekendtgørelsen om statstilskud til

energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder."

Energistyrelsen oplyste at

afgørelsen ikke kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

I brev af 25. september 1996

fremkom A med sine kommentarer til afgørelsen. Af brevet fremgik bl.a.

følgende:

"I bilag til

vejledningen anføres det;

'Den miljømæssige

tilbagebetalingstid TBTm bør ikke overstige 6 år'.

Der står ikke,

må

ikke overstige. I vore beregninger,

som var usikre, fordi alt var nyt for os i vore budgetterede beregninger,

ligger vi indenfor en margin på 15%.

Vor opfattelse var derfor, at

ordet 'bør' giver mulighed for hos Energistyrelsen at indlægge en

professionel

vurdering under behandlingen af sagen.

I afslaget anfører man

endvidere, at den miljømæssige forbedring ikke anses for tilstrækkelig. Dette

er en stor fejlvurdering af Energistyrelsen.

Med den nye autoklave sparer

vi halvdelen af vort tidligere samlede vandforbrug, idet alt kølevandet fra

nu

af bliver genbrugt.

Når kølevandet genbruges, vil

vi samtidig udlede det mindre vand i vort rensningsanlæg og derfra ud i

naturen.

Foruden den energimæssige

besparelse på disse to områder ligger der således nogle store

ressourcemæssige

besparelser.

Med den nye autoklave foregår

alt automatisk, dvs. ind- og udkørsel af vogne - ligesom vognene tømmes og

fyldes automatisk. Dette betyder meget miljømæssigt for de mennesker, der før

skubbede og trak vognene på plads samt bukkede sig, når vognene skulle

tømmes.

Vi er et lille firma, som

producerer kødkonserves, og vi har aldrig lært at lave ansøgninger, så de

passer ind i systemerne.

Een ting ved vi imidlertid

helt sikkert - vi har for et lille firma virkelig foretaget en miljømæssig

korrekt investering under hensyntagen til tidens mange krav om at skåne

omgivelserne og spare på ressourcerne.

Hvorfor Energistyrelsen

embedsmænd ikke har villet gå ind i en total vurdering af sagen under

behandlingen af vor ansøgning - kan vi kun gætte på. Vi har imidlertid måttet

notere, at afvisningen blev givet under reference til en paragraf - hvilket

efter vor opfattelse er for nemt.

Vi føler os uretfærdigt,

usagligt og meget uprofessionelt behandlet af Energistyrelsen.

Vi vil gå videre med sagen,

og vi beder derfor Energistyrelsen om kommentarer til ovennævnte."

Den 22. oktober 1996 rykkede

A Energistyrelsen for svar. Den 30. oktober 1996 svarede Energistyrelsen

bl.a. følgende:

"Energistyrelsen

administrerer tilskud efter 'Bekendtgørelse om statstilskud til

energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder'.

Af bekendtgørelsens § 21 stk.

2 fremgår bl.a: 'Ved afgørelser om tilsagn skal der henses til, om

gennemførelsen af det ansøgte projekt kan antages at ville medføre eller

fremme

en energimæssig eller miljømæssig forbedring, som står i rimeligt forhold til

udgifterne.' I forbindelse med administrationen af denne paragraf har

Energistyrelsen den praksis, at den energimæssige tilbagebetalingstid ikke

bør

overstige 6 år. Udskiftningen af autoklaven har en energimæssig

tilbagebetalingstid på 6,9 år.

Af bekendtgørelsens § 8 stk.

1 fremgår: 'Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som det driftsøkonomisk

vil være rentabelt at gennemføre uden tilskud, eller som virksomheden efter

anden lovgivning er forpligtet til at gennemføre.' Ved administrationen heraf

har Energistyrelsen den praksis, at den økonomiske tilbagebetalingstid ikke

bør

være mindre end 2 år efter tilskud. Udskiftningen af autoklaven har ifølge

oplysningerne i ansøgningen en økonomisk tilbagebetalingstid på 1,7 år.

I brevet fra (A) af 25.

september 1996 fremhæves, at udskiftningen af autoklaven vil indebære

vandbesparelser.

Det er Energistyrelsens

opfattelse, at vandbesparelserne kunne tale for, at praksis vedrørende en

energimæssig tilbagebetalingstid på 6 år evt. blev fraveget, hvorimod de ikke

kan tale for, at praksis vedrørende en økonomisk tilbagebetalingstid på to år

fraviges."

A henvendte sig herefter til

Dansk Industri. Den 7. november 1996 ringede B fra Dansk Industri til

Energistyrelsen

og oplyste at der ved beregningen af den miljømæssige tilbagebetalingstid i

forbindelse med afslaget var anvendt en gaspris svarende til et forbrug over

300.000 m3

pr. år. Hvis

gasprisen svarende til et forbrug på under

300.000 m3

pr. år blev

anvendt, fik man en tilbagebetalingstid på under seks år. B oplyste desuden

at

ikke hele besparelsen i lønudgift kunne henføres til den miljø- og

energimæssige del af investeringen som der var søgt tilskud til.

På baggrund af Dansk

Industris telefoniske henvendelse bad Energistyrelsen den 7. november

1996 A

om en beskrivelse af hvordan besparelsen

i lønudgift opstod, sådan at det kunne vurderes hvor stor en del af

besparelsen

der burde henføres til den miljø- og energimæssige del af investeringen.

Energistyrelsen ville

herefter vurdere om der var grundlag for at genoptage sagen.

I brev af 12. november 1996

oplyste A herefter bl.a. følgende:

"Som det fremgår af

ansøgningsskemaet har vi et årligt naturgasforbrug på under

300.000 m3. Vort

gasforbrug i de seneste 3 år var henholdsvis

198.658 m3

i 1993,

233.322 m3

i 1994 og

225.841 m3

i 1995.

Derved skal der ifølge Energistyrelsens egen 'vejledning til bilag' anvendes

en

miljømæssig energipris på kr. 1670 pr. kNm3. Dermed fås en

energimæssig eller miljømæssig tilbagebetalingstid på 5,3 år - dvs. inden for

det accepterede interval.

I senere korrespondance har

Energistyrelsen givet udtryk for, at projektet ud over den tilsyneladende for

høje energimæssige tilbagebetalingstid har en for kort økonomisk

tilbagebetalingstid.

På dette tidspunkt blev vi opmærksom på, at oplysningerne i ansøgningsskemaet

vedrørende forventede sparede lønudgifter ikke er tilstrækkeligt klart

angivet. Vi har angivet et beløb på kr. 210.000,00 - men dette beløb dækker

den

samlede mandskabsbesparelse i forbindelse med udskiftningen af autoklaven,

ikke

kun i forbindelse med merinvesteringen i en energibesparende autoklave.

- Besparelser i lønudgift,

som kan henføres direkte til investeringen i energibesparende udstyr. Kortere

procestid som følge af fuldstændig isolering af systemet, brug af køletårn

m.v.

Ialt 700 timer pr. år à kr. 100,00 pr.time: Kr. 70.000,00 pr. år.

- Besparelse i lønudgift som

følge af højere kapacitet pr. batch. Denne del af besparelsen er i høj grad

teoretisk, og det skal med tiden vise sig, om den er praktisk gennemførlig,

idet forudsætningen herfor er en fuldstændig optimering af samtlige processer

før og efter autoklaveringen. Såfremt forudsætningerne er i orden, vil

besparelsen i bedste fald udgøre 1.400 timer pr. år à 100,00 pr. time: kr.

140.000,00 pr. år.

Når de kr. 70.000,00

indregnes, fås en økonomisk tilbagebetalingstid på 3,0 år før tilskud på

merinvesteringen i energibesparende udstyr. Dermed er også dette kriterium

før

opnåelse af tilskud opfyldt. På denne baggrund har vi fuld tillid til, at

Energistyrelsen vil genoptage tilskudsansøgningen og give tilsagn om de

ansøgte

kr. 138.314,00.

Det kan efter vores mening

ikke være en hindring for tilsagnet, at vi i mellemtiden har gennemført

projektet. Ansøgningen blev sendt den 6. juni 1996, og vi modtog først 11

uger

senere brev med afslag. På det tidspunkt kunne vi ikke længere udskyde

udskiftningen af autoklaven. Når afslaget bygger på en fejlbehandling af

sagen

i Energistyrelsen, må der være mulighed for at give tilskud alligevel.

Investeringen, der er søgt

tilskud til, er en del af et anlægsprojekt til kr. 2 mio. - og det var

naturligvis ikke muligt at vente i flere måneder på en afklaring mht.

tilskudsansøgningen. Vi besluttede at afholde merinvesteringen på trods af

afslaget primært for at mindske virksomhedens miljøbelastning. Vi føler dog,

at

vi i denne sag er blevet snydt for et tilskud, vi er berettigede til efter de

gældende regler og som kunne have bragt tilbagebetalingstiden på

merinvesteringen for den energi- og miljøeffektive autoklave ned fra 3 til 2

år."

Den 20. november 1996 svarede

Energistyrelsen bl.a. følgende:

"På baggrund af at

projektet nu er gennemført, kan tilskudsansøgningen imidlertid desværre ikke

genoptages.

Energistyrelsen skal i den

forbindelse henvise til 'lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i

erhvervsvirksomheder' § 4 stk. 4: 'Det er en betingelse for udbetaling af

tilskud, at arbejdet først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud

er givet, og at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til

Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist."

Den 16. december 1996 rettede

Dansk Industri henvendelse til Miljø- og Energiministeriets departement i

sagen. Dansk Industri beskrev sagens forløb og anførte desuden følgende:

"Dansk Industri finder

henvisningen til § 4 stk. 4 irrelevant. Sagen drejer sig alene om at rette op

på en administrativ fejl, som er erkendt af Energistyrelsen. Dansk Industri

har

forståelse for at fejl kan indtræffe, når der årligt behandles mere end 2.000

ansøgninger, men ikke forståelse for at man nægter at rette op på erkendte

fejl.

Er der ikke inden for

gældende regler mulighed for at udbetale de 138.000 kr. til (A) går Dansk

Industri ud fra at Miljø- og Energiministeriet snarest tilvejebringer den

nødvendige hjemmel."

Miljø- og Energiministeriet

overgav Dansk Industris henvendelse til Energistyrelsen til besvarelse. Af

svaret der forelå den 9. januar 1997, fremgår bl.a. følgende:

"Energistyrelsen

anvender 2 tilbagebetalingskriterier ved behandlingen af ansøgninger om

statstilskud til investeringsprojekter. En driftsøkonomisk

tilbagebetalingstid,

som ikke må ligge under 2 år og en miljømæssig tilbagebetalingstid, som ikke

må

ligge over 6 år. Begge disse kriterier skal være opfyldt, for at der kan

udløses et tilskud.

Ifølge oplysningerne i

ansøgningen fra (A) og ifølge Energistyrelsens beregninger, opfyldte ansøger

ingen af kriterierne, da den driftsøkonomiske tilbagebetalingstid var for

kort

(1,7 år) og den miljømæssige tilbagebetalingstid for lang (6,9 år).

Sidstnævnte

beregning var, som De anfører, forkert. Den korrekte miljømæssige

tilbagebetalingstid er 5,2 år.

Projektet ville imidlertid

fortsat have modtaget et afslag på grund af den for lave driftsøkonomiske

tilbagebetalingstid.

I den forbindelse var

begrundelsen i Energistyrelsens afslagsskrivelse af 21. august 1996 ikke

fyldestgørende. Det burde her have fremgået, at afslaget var begrundet i både

den for lange miljømæssige tilbagebetalingstid og den for korte

driftsøkonomiske

tilbagebetalingstid.

Afslaget var imidlertid en

korrekt beslutning, da ansøger ikke opfyldte de kriterier, som

Energistyrelsen

ligger til grund i sin administration af tilskudspuljen til energibesparelser

i

erhvervslivet.

Det er således ikke korrekt,

når De skriver, at '

Var den rigtige

gaspris blevet lagt til grund, havde (A) fået tildelt 138.000 kr. i støtte'.

Den erkendte administrative fejl, som De henviser til, var ikke i sig selv

udslagsgivende for afslaget, da ansøger under alle omstændigheder med den til

Energistyrelsen afgivne oplysninger ville have fået afslag på sin ansøgning.

Energistyrelsen får først nye

oplysninger, som kan korrigere den driftsøkonomiske tilbagebetalingstid

efter,

at projektet er igangsat.

Ifølge Lov om statstilskud

til energibesparelser i Erhvervslivet § 4, stk. 4 kan Energistyrelsen ikke

udbetale tilskud til projekter, som er påbegyndt før der er givet tilsagn om

tilskud. Ansøger skulle således have fremsendt de korrigerede oplysninger og

modtaget tilsagn om tilskud inden igangsætning af projektet for at kunne opnå

tilskud til projektet."

I brev af 15. januar 1997

henvendte Dansk Industri sig på ny til Miljø- og Energiministeriet med

anmodning om at ministeriet greb ind i sagen, fordi Energistyrelsens holdning

efter Dansk Industris opfattelse var i strid med god forvaltningsskik. Dansk

Industri gav følgende begrundelse for sin opfattelse:

"Den 21. august 1996

modtager (A) afslag på ansøgning om investeringstilskud til energibesparende

autoklave.

Af en samlet investering på 2

mio. kr. mente virksomheden sig berettiget til et tilskud på 138.000 kr. Kun

merinvesteringen til indkøb af særlig energibesparende autoklave falder under

tilskudsordningen.

Som

eneste

begrundelse giver Energistyrelsen imidlertid afslag med

henvisning til, at den energimæssige tilbagebetalingstid er 6,9 år og dermed

for lang.

Ved beregningen af den

energimæssige tilbagebetalingstid begår Energistyrelsen den første fejl. Man

anvender en forkert gaspris. Var den rigtige gaspris blevet lagt til grund,

ville man have fået en tilbagebetalingstid på 5,2 år, hvilket ligger inden

for

det interval, der udløser tilskud.

Under klagesagens forløb har

Energistyrelsen hævdet, at projektet også ville have fået afslag, selv om den

lige nævnte fejl omkring gasprisen ikke var blevet begået. Det hænger sammen

med, at den driftsøkonomiske tilbagebetalingstid baseret på virksomhedens

oplysninger i ansøgningen kan beregnes til 1,7 år, hvilket er for kort til at

udløse tilskud.

Her begår Energistyrelsen den

anden fejl. I afslaget af den 21. august er den korte driftsøkonomiske

tilbagebetalingstid overhovedet ikke nævnt.

Havde dette været tilfældet,

ville (A) allerede på dette tidspunkt kunne have forsynet Energistyrelsen med

nye oplysninger. Oplysninger der ville hæve den driftsøkonomiske

tilbagebetalingstid fra 1,7 år til 3,1 år. Grundet Energistyrelsens

mangelfulde

udformning af afslaget kommer disse oplysninger først frem efter, at

projektet

er sat i gang.

Om den driftsøkonomiske

tilbagebetalingstid i tilfældet (A) er der i øvrigt grund til at gøre

opmærksom

på, at en erfaren sagsbehandler af sig selv burde have opdaget, at

virksomhedens angivelse af driftsøkonomiske besparelser næppe alene kunne

skyldes merinvesteringen i energibesparelser, men kun kunne forklares, hvis

der

- som det altså også var tilfældet - var regnet med de samlede besparelser

ved

indkøb af autoklaven.

Energistyrelsens afgørelser

vedrørende tilskudsordningen kan som bekendt ikke indbringes for højere

administrativ myndighed. Med en sådan regel er det særlig vigtigt, at der

etableres et kvalitetsikringssystem så fejl reduceres til et minimum. Selv

med

et sådant system - som Dansk Industri går ud fra Energistyrelsen har - kan

fejl

naturligvis ikke helt undgås. Det er sagen om (A) et eksempel på.

Efter Dansk Industris

opfattelse må det være Miljø- og Energiministeriets ansvar at drage omsorg

for,

at der helt uafhængigt af tilskudslovens § 4, stk. 4 er mulighed for at

kompensere økonomisk for sådanne fejl. Alt andet vil som tidligere fremhævet

være i strid med god forvaltningsskik."

Miljø- og Energiministeriet

bad Energistyrelsen om en udtalelse om sagen. Denne forelå den 6. februar

1997.

Energistyrelsen redegjorde for sagens forløb og anførte i den forbindelse

bl.a.

følgende:

"Miljø- og

Energiministeriets departement modtager d. 16. januar 1997 fornyet

henvendelse

fra Dansk Industri. Miljø- og Energiministeriet bedes her om at gribe ind

over

for Energistyrelsens holdning, som anføres at være i strid med god

forvaltningsskik.

Det anføres endvidere, som

det eneste nye i.f.t. Dansk Industris første henvendelse, '

.. at en erfaren sagsbehandler af sig selv burde have opdaget, at

virksomhedens angivelse af driftsøkonomiske besparelser næppe alene kunne

skyldes merinvesteringen i energibesparelser, men kun kunne forklares, hvis

der - som det altså også var tilfældet - var regnet med de samlede

besparelser

ved indkøb af autoklaven'.

Energistyrelsen er ikke enig i denne vurdering.

Ansvaret for at opgive de korrekte oplysninger til belysningen af

tilskudsansøgningen

påhviler alene tilskudsansøger. Energistyrelsen må som udgangspunkt kunne

stole

på de af ansøger opgivne oplysninger. I det konkrete tilfælde er det ikke

åbenbart, at kun en vis del af den driftsøkonomiske besparelse vil kunne

henføres til merinvesteringen. Den driftsøkonomiske besparelse som følge af

merinvesteringen på kr, 210.000 var således nævnt både i ansøgningsskemaet og

projektbeskrivelsen. Energistyrelsen havde således ikke noget grundlag for at

betvivle ansøgers oplysninger.

Konklusion

Energistyrelsens afgørelse af

d. 21. august er saglig korrekt. Begrundelsen til ansøger var

ufyldestgørende,

men udfra ansøgers oplysninger, som Energistyrelsen ikke havde noget grundlag

for at betvivle, skulle der gives afslag på ansøgningen.

Da der ved Dansk Industris

mellemkomst kommer nye oplysninger i sagen, kontakter Energistyrelsen samme

dag

virksomheden med henblik på at revurdere sagen, hvis de nye oplysninger giver

mulighed herfor. Virksomheden oplyste efterfølgende, at projektet var udført.

Tilskudsloven hindrer tilskud

til projekter, som er påbegyndt før skriftligt tilsagn om tilskud. Ansøger

har

under hele sagsforløbet været bekendt hermed."

Den 7. april 1997 besvarede

Miljø- og Energiministeriet herefter Dansk Industris henvendelse. Ministeriet

skrev bl.a. følgende:

"Miljø- og

Energiministeriet er enig med Energistyrelsen i, at afgørelsen af 21. august

1996 var sagligt korrekt. Begrundelsen til ansøger var ufyldestgørende, men

udfra ansøgers oplysninger, som Energistyrelsen ikke havde noget grundlag for

at betvivle, skulle der gives afslag på ansøgningen.

Dansk Industri foreslår mere

generelt, at der etableres et kvalitetssikringssystem, så fejl fra

Energistyrelsens side vedrørende investeringstilskudsordningen reduceres til

et

minimum. Energistyrelsen har i den forbindelse oplyst, at man i 1996 har

behandlet omkring 2.700 tilskudssager under statstilskudsordningen for

energibesparelser

m.v. i erhvervsvirksomheder. Styrelsen har ikke her oplevet sager af

tilsvarende karakter som (A). Energistyrelsens behandling af sager under den

pågældende tilskudsordning må således generelt betegnes som velfungerende.

Dansk Industri anfører, at

det må være Miljø- og Energiministeriets ansvar at drage omsorg for, at der

helt uafhængigt af tilskudslovens §4, stk. 4 er mulighed for at kompensere

økonomisk for fejl begået af Energistyrelsen. Miljø- og Energiministeriet vil

i

forbindelse med fremtidige revisioner af tilskudsloven overveje at foreslå

indføjet en dispensationsbestemmelse til §4, stk. 4, som kan tages i

anvendelse

i særlige tilfælde såsom eventuelle fejl."

Den 27. juni 1997 klagede

Dansk Industri til mig. I anledning af klagen indhentede jeg udtalelser af

henholdsvis 7. august 1997 og 27. august 1997 fra Energistyrelsen og Miljø-

og

Energiministeriet. Af Energistyrelsens udtalelse fremgik bl.a. følgende:

"På dette tidspunkt har

ansøger imidlertid allerede gennemført projektet, velvidende at der ikke kan

gives tilsagn om tilskud, hvis projektet er påbegyndt. Denne oplysning står

som

noget af det første i ansøgningsskemaet. Det fremgår ligeledes af

ansøgningsskemaet, at der ikke må være indgået bindende aftale om det ansøgte

projekt, før der er givet skriftligt tilsagn om tilskud. Ansøger oplyser, at

der afgives ordre i uge 38. Tidspunktet ligger forud for ansøgers fornyede

henvendelse til Energistyrelsen af 25. september 1996. Det må derfor

konstateres, at ansøger uanset Energistyrelsens afslag og anførte begrundelse

og uden at rette henvendelse for at få sagen genoptaget har ordret det

energibesparende udstyr selvom ansøger vidste, at konsekvensen var, at

Energistyrelsen ikke kunne yde tilskud til projektet.

Hvis Energistyrelsen i

forbindelse med behandlingen af tilskudsansøgningen havde begået

erstatningspådragende fejl, herunder kunne gøres ansvarlig for de forkerte

oplysninger i tilskudsansøgningen, ville Energistyrelsen kunne genoptage

sagen

og udbetale tilskud, uanset at arbejdet var påbegyndt, før Energistyrelsen

havde givet skriftligt tilsagn om tilskud.

I dette tilfælde, hvor

ansøger har afgivet fejlagtige oplysninger, som Energistyrelsen ikke havde

grund til at betvivle, må ansøger selv bære ansvaret for det oprindelige

afslag.

Energistyrelsen var

indstillet på at genoptage sagen og foretage en ny realitetsbehandling af

ansøgningen på baggrund af ansøgerens nye faktiske oplysninger.

Det er Energistyrelsens

opfattelse, at der i situationer hvor sagen genoptages på baggrund af

fremsendelse af nye faktuelle oplysninger fra ansøger, skal ske en fornyet

behandling ud fra de forhold, der gælder på dette tidspunkt. Ellers kunne

Energistyrelsen

komme til at stå i den situation at skulle yde tilskud i genoptagne 'gamle'

sager, hvor der ikke længere var tilskudsmidler eksempelvis p.g.a.

tilskudsordningens ophør.

Da ansøger havde udskiftet

autoklaven, før Energistyrelsen modtog de nye oplysninger og før skriftligt

tilsagn om tilskud til autoklaven forelå, er det p.g.a. §4, stk. 4 i

lov om statstilskud til energibesparelser

m.v. i erhvervsvirksomheder

(Energistyrelsens lovbekendtgørelse nr. 742 af

9. august 1996) ikke muligt for Energistyrelsen at udbetale tilskud til

autoklaven.

Ansøger oplyser i skrivelse

af 14. februar 1997 til departementet, at forholdet om lønbesparelsen på kr.

210.000 var afklaret på et meget tidligt tidspunkt under sagsbehandlingen.

Dette er ikke korrekt og iøvrigt i modstrid med ansøgers egne oplysninger i

skrivelse af 12. november 1996, hvori ansøger oplyser, at det først er efter

Energistyrelsens skrivelse af 30. oktober 1996, at ansøger blev opmærksom på,

at de forventede sparede lønudgifter ikke var tilstrækkeligt klart

angivet."

Miljø- og Energiministeriet

henviste til Energistyrelsens udtalelse.

I brev af 30. september 1997

fremkom Dansk Industri med sine bemærkninger til udtalelserne. Dansk Industri

skrev bl.a. følgende:

"Energistyrelsen (ENS)

skriver på side 2, afsnit 2., at sagen faktisk

kunne

genoptages, hvis ENS havde begået fejl i behandlingen. Det er

jo netop det de har gjort ved at afvise ansøgningen med begrundelse i, at den

miljømæssige tilbagebetalingstid ikke opfyldte reglerne. Dermed vedgår ENS

jo,

at sagen burde være blevet genoptaget på trods af at arbejdet var påbegyndt.

ENS lægger i udtalelsen vægt

på, at der i ansøgningen er opgivet forkerte tal mht. besparelserne i

lønomkostninger i forbindelse med projektet. Det er ikke korrekt. Det tal

virksomheden har opgivet er den samlede besparelse ved hele projektet, ikke

ved

merinvesteringen i en mere energieffektiv maskine. Ifølge virksomheden er

ansøgningsskemaet uklart formuleret på dette punkt. Der skal i skemaet

opgives

oplysninger om såvel tilskudsprojektet (her merinvesteringen) og det samlede

projekt. Det er vanskeligt at se om det er tallet for det samlede projekt

eller

for merinvesteringen, der skal opgives det pågældende sted - medmindre man er

100 pct. inde i ENS tankegang og ved præcis hvilke beregningsformler de skal

bruges til.

For virksomheden er det dog

af endnu mere afgørende betydning, at ansøgningsskemaet blev udfyldt i tæt

dialog med Energistyrelsens sagsbehandler. Han blev konfronteret med

projektets

hovedtal allerede inden ansøgningen blev sendt og var endvidere i dialog med

virksomheden i løbet af den 11 ugers sagsbehandling der førte frem til

afslaget. Spørgsmålet vedrørende lønomkostninger og økonomisk tilbagebetaling

blev berørt og virksomheden fik ikke indtryk af, at der var et problem på

dette

punkt. Hvis de havde fået at vide, at der var et problem der, kunne denne

lille

misforståelse have været rettet med det samme.

Ansøgningen blev afvist ene

og alene på den (af ENS fejlagtigt) beregnede miljømæssige

tilbagebetalingstid.

Lønomkostningerne har ingen indflydelse på denne tilbagebetalingstid.

Afslagets klare og bestemte

ordlyd lagde i øvrigt ikke op til yderligere diskussion. Det er derfor ikke

korrekt, at 'Energistyrelsen var indstillet på at genoptage sagen og foretage

en ny realitetsbehandling af ansøgningen på baggrund af ansøgerens nye

faktiske oplysninger' (side 2, afsnit 4).

Desuden et det værd at huske,

at ENS på dette tidspunkt allerede havde brugt 11 uger mod de lovede 3 ugers

sagsbehandling. En yderligere langvarig sagsbehandling inden projektstart var

ikke en realistisk mulighed for virksomheden.

Det er ikke korrekt, at ENS

ikke havde grundlag for at betvivle ansøgers oplysninger om besparelsen i

lønudgift (side 1, afsnit 3). Det burde have givet anledning til undren hos

en

sagsbehandler, når en

mer

investering

i en energieffektiv maskine frem for en traditionel maskine pludselig giver

anledning til en meget betydelig besparelse i lønomkostninger - specielt, når

sagsbehandleren har været i tæt dialog med virksomheden i hele

ansøgningsforløbet og dermed kender hovedtrækkene i projektet."

Den 7. oktober 1997 bad jeg

Miljø- og Energiministeriet om eventuelle bemærkninger til det som Dansk

Industri havde anført. Den 11. december 1997 modtog jeg udtalelser af

henholdsvis den 21. oktober 1997 og den 10. december 1997 fra Energistyrelsen

og Miljø- og Energiministeriet. Af Energistyrelsens udtalelse fremgik bl.a.

følgende:

"Energistyrelsen

fastholder, at den oprindelige afgørelse var saglig korrekt set i lyset af de

oplysninger, ansøger havde opgivet både i ansøgningsskemaet og

projektbeskrivelsen. Det fremgår også af sagsbehandlingsskemaet af 21. august

1996, at sagsbehandleren var bevidst om, at projektets driftsøkonomiske

tilbagebetalingstid var under 2 år og derfor ikke tilskudsberettiget.

Begrundelsen var imidlertid

ufyldestgørende, et forhold som Energistyrelsen ved flere lejligheder har

beklaget. Der skal i den forbindelse henvises til Energistyrelsens

redegørelse

af d. 7. august 1997.

Dansk Industri anfører, at

ansøgningsskemaet

blev udfyldt i tæt

dialog med Energistyrelsens sagsbehandler,

som

blev konfronteret med projektets hovedtal allerede inden ansøgningen

blev sendt.

Energistyrelsens

sagsbehandlere har naturligvis den faste praksis at svare på spørgsmål om

tilskudsreglerne både mundtligt og skriftligt. I den konkrete sag er der i

tråd hermed telefonisk blevet svaret på spørgsmål om reglerne i forbindelse

med

ansøgningen. Ansvaret for den ukorrekte angivelse af

lønomkostningsbesparelsen

er imidlertid alene virksomhedens.

Det anføres endvidere, at

ansøgningsskemaet er uklart formuleret m.h.t. spørgsmålet om merinvestering.

Hertil må Energistyrelsen bemærke, at sondringen i forbindelse med

merinvestering i energieffektivt udstyr meget sjældent giver anledning til

problemer i forbindelse med de mange individuelle tilskudssager.

Energistyrelsen mener derfor ikke, at ansøgningsskemaet er uklart på dette

punkt.

Energistyrelsen havde som

tidligere anført ingen grund til at betvivle ansøgers oplysninger om

besparelsen i lønomkostning. Hvis sagsbehandleren havde haft nogen som helst

grund til at betvivle denne oplysning, ville han naturligvis have forsøgt at

indhente de korrekte oplysninger.

Denne opfattelse bestyrkes af

sagsbehandlerens adfærd, da han bliver opmærksom på, at oplysningerne i den

oprindelige ansøgning evt. ikke var korrekte: Samme dag skrives der til

virksomheden m.h.p. at genoptage sagen.

Energistyrelsen var således

indstillet på at genoptage sagen, da der med Dansk Industris mellemkomst

kommer

nye oplysninger i sagen. Dansk Industris påstand (s. 2, 1. afsnit) om, at

Energistyrelsen ikke var indstillet på at foretage en ny realitetsbehandling

af

sagen, er således ikke korrekt, hvilket også fremgår af akterne.

Energistyrelsen tilstræber

generelt en så kort sagsbehandlingstid, som overhovedet muligt. På daværende

tidspunkt var det således den erklærede målsætning at behandle alle korrekt

oplyste individuelle tilskudssager indenfor 4 uger. I den konkrete sag

skyldes

sagsbehandlingstiden bl.a., at sagen som følge af en ufuldstændig

projektbeskrivelse

fra ansøger ikke var klar til reel behandling før 5 uger efter modtagelse af

ansøgningen."

Miljø- og Energiministeriet

henviste til Energistyrelsens udtalelse.

Ombudsmandens udtalelse

"Afgørelsen om afslag på tilskud er truffet i henhold til lov om

statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. Lovbek.nr.

742 af 9. august 1996 (som var gældende på det tidspunkt da afgørelsen blev

truffet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

'

§ 1.

Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder

reduktioner i kuldioxid- og svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder,

eller

2) fremmer erhvervsvirksomhedens omstilling til mere energieffektive

teknologier og produktionsmetoder.

§ 2.

Tilskud kan ydes til:

1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i

erhvervsvirksomheder,

...

§ 3.

Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende

foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne og

udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand mv.

...

§ 4.

Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for de påtænkte aktiviteter indsendes

til Energistyrelsen.

Stk. 2.

På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud.

Stk. 3.

Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af

dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne.

Energistyrelsen kan stille krav om, at der skal foreligge et revideret

regnskab. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.

Stk. 4.

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at arbejdet

først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud er givet, og at

arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til Energistyrelsen

inden en nærmere fastsat frist.

Stk. 5.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller

hvis

betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet

er

udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

...

§ 5.

Energistyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne kan ikke indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 6.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede

foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn,

tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling,

tidsfrister efter § 4, stk. 4, mv.'

Bl.a. i medfør af lovens § 6

er udstedt bek. nr. 864 af 17. november 1995 om statstilskud til

energibesparelser mv. i erhvervsvirksomheder (som ændret ved bek. nr. 743 af

9. august 1996). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

'Kapitel 2

Tilskud til gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger

§ 6.

Energistyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af projekter

for energieffektivisering i en erhvervsvirksomhed. Tilskud kan ydes til

individuelt udformede projekter og til projekter, der gennemføres efter en

godkendt standardløsning, jf. stk. 2. Der kan herunder ydes tilskud til

projekter, der indebærer udbredelse af udstyr og komponenter, der er særligt

energieffektive.

...

§ 7.

Tilskuddet ydes med

indtil 30 pct. af tilskudsgrundlaget.

...

§ 8.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som det

driftsøkonomisk vil være rentabelt at gennemføre uden tilskud, eller som

virksomheden efter anden lovgivning er forpligtet til at gennemføre.

...

Kapitel 6

Ansøgning om tilskud

§ 19.

Ansøgninger om tilskud indsendes til Energistyrelsen. Ved

ansøgninger skal anvendes særlige skemaer, som er godkendt af Energistyrelsen

vedrørende de enkelte tilskudsformål.

Stk. 2.

Ansøgningsskemaer skal være fuldstændigt udfyldt og være

underskrevet af ansøgeren. Ansøgningsskemaer, der er mangelfuldt udfyldt

eller

efter Energistyrelsens vurdering ikke opfylder de stillede krav til

dokumentation, kan returneres.

...

§ 20.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud til projekter for energieffektivisering

i en erhvervsvirksomhed, jf. kapitel 2, skal i fornødent omfang vedlægges

følgende:

en redegørelse for de forventede energieffektiviserende

virkninger i virksomheden, hvis projektet gennemføres,

en beskrivelse med tegninger vedrørende projektets

karakter og tekniske udformning, når projektet ikke er baseret på en godkendt

standardløsning,

oplysning om, hvilken godkendt standardløsning

projektet udføres efter,

budget for udgifterne ved projektets gennemførelse

vedlagt eventuelle indhentede tilbud,

tidsplan for projektets gennemførelse,

vurdering af projektets indvirkning på virksomhedens

økonomiske drift,

oplysning om, hvorvidt virksomheden har overvejet

alternative løsninger, der kan medføre en højere energieffektivisering end

det

planlagte projekt,

oplysning om, hvorvidt der samtidig søges støtte efter

anden lovgivning til projektet,

oplysning om, hvorvidt virksomheden har indgået aftale

om energieffektivisering efter lov om statstilskud til dækning af udgifter

til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, eller har

indsendt en hensigtserklæring med henblik herpå, samt

eventuelle

andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens vurdering af

ansøgningen.

..

Stk. 3.

Energistyrelsen kan anmode ansøgere om yderligere

oplysninger til brug for vurderingen af ansøgninger, herunder oplysninger om

en

virksomheds økonomiske og selskabsmæssige forhold.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan meddele afslag på en ansøgning med den

begrundelse, at ansøgeren ikke efter anmodning har indsendt korrekt udfyldt

ansøgningsskema eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat

frist.

Kapitel 7

Tilsagn om tilskud

§ 21.

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer

Energistyrelsen, om der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte

formål.

Stk. 2.

Ved afgørelser om tilsagn skal der henses til, om

gennemførelsen af det ansøgte projekt kan antages at ville medføre eller

fremme

en energimæssig eller miljømæssig forbedring, som står i rimeligt forhold til

udgifterne. I vurderingen kan indgå, om der kunne gennemføres alternative

løsninger, der kunne medføre en højere energieffektivisering end det

planlagte

projekt.

...

§ 23.

Tilsagn om tilskud

meddeles på følgende betingelser:

1) Projektet eller

aktiviteten må ikke være påbegyndt, før tilsagnet blev meddelt.

...

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud

...

§ 35.

Der kan ikke udbetales tilskud, hvis der inden meddelelsen om

tilsagn var påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb mv. vedrørende det

tilskudsberettigede formål eller indgået bindende aftaler om arbejder eller

leverancer mv.'

Det centrale spørgsmål i

sagen er om (A) har krav på at Energistyrelsen genoptager sagen og foretager

en

ny realitetsbehandling på baggrund af de korrekte oplysninger om gaspris og

om

projektets driftsøkonomiske besparelser, eller om Energistyrelsen på andet

grundlag er erstatningsansvarlig over for (A).

Det må først afklares hvilken

betydning bestemmelsen i lovens § 4, stk. 4, har i den forbindelse.

Spørgsmålet

må afklares ved en fortolkning af bestemmelsen.

Der er ikke i forarbejderne

til § 4, stk. 4 - eller til loven i øvrigt - holdepunkter for hvorledes

bestemmelsen

skal forstås eller anvendes.

Bestemmelsen er indsat i

selve loven og er gentaget flere steder i bekendtgørelsen (§ 23, stk. 1, nr.

1, og § 35). Bestemmelsen er ufravigelig - der er hverken efter loven eller

bekendtgørelsen nogen dispensationsmuligheder. Bestemmelsen i lovens § 4,

stk.

4, må på den baggrund efter min opfattelse føre til at det er udelukket at

yde

tilskud til et projekt, hvis arbejdet påbegyndes før skriftligt tilsagn om

tilskud er givet.

Derimod kan Energistyrelsen

som nævnt i styrelsens udtalelse til mig af 7. august 1997 på andet grundlag

blive erstatningsansvarlig.

I forbindelse med

administrativ rekurs er det i den forvaltningsretlige litteratur almindeligt

antaget at klageinstansen - såfremt de faktiske forhold på tidspunktet for

klageinstansens behandling af sagen har ændret sig - som udgangspunkt ikke

alene er berettiget, men principielt også er forpligtet til at træffe

afgørelse

på grundlag af de ændrede forhold. Der gælder dog heri den begrænsning at

ændrede faktiske forhold ikke kan tillægges afgørende betydning, såfremt

klageren på tidspunktet for førsteinstansbehandlingen havde et retskrav som

med

urette er blevet bestridt af førsteinstansen. Se bl.a. Karsten Revsbech mfl.,

Forvaltningsret, Almindelige Emner (1997), 3. udg., s. 275, og den sag der er

refereret i Ombudsmandens beretning for året 1982, s. 138.

Jeg finder at et lignende

princip kan finde anvendelse i forbindelse med en sags genoptagelse. Dette

fører til at Energistyrelsen med rette har kunnet afvise at genoptage sagen

og

ændre afgørelsen med den begrundelse at (A) allerede havde gennemført

projektet, medmindre (A) på tidspunktet da Energistyrelsen første gang traf

afgørelse,

havde et retskrav på at få tilskud.

Ved vurderingen af om en

tilskudsansøgning skal imødekommes, skal der bl.a. lægges vægt på om den

miljømæssige eller energimæssige forbedring i forbindelse med projektet står

i

rimeligt forhold til udgifterne (miljømæssig tilbagebetalingstid), jf.

bekendtgørelsens § 21, stk. 2, og om det vil være rentabelt at gennemføre

projektet uden tilskud (økonomisk tilbagebetalingstid), jf. bekendtgørelsens

§

8. Efter Energistyrelsens praksis må den miljømæssige tilbagebetalingstid som

hovedregel ikke overstige seks år og den økonomiske tilbagebetalingstid ikke

være under to år. Begge kriterier skal være opfyldt.

Selv om Energistyrelsen i

forbindelse med afgørelsen havde lagt den rigtige gaspris til grund, ville

(A)

alligevel have fået afslag på ansøgningen. Det skyldes at kriteriet om at den

økonomiske tilbagebetalingstid skulle være under to år - ud fra de

oplysninger

Energistyrelsen havde på det tidspunkt - ikke var opfyldt.

(A) havde dermed ikke på tidspunktet

da Energistyrelsen traf sin afgørelse, et retskrav på at få tilskud. Det

bemærkes i denne forbindelse at jeg er enig med Energistyrelsen i at risikoen

for at der er givet forkerte oplysninger i en ansøgningssag som denne, må

påhvile (A).

Denne betragtning fører

således til at Energistyrelsen da (A) søgte at få sagen genoptaget, med rette

lagde vægt på de ændrede faktiske forhold - at (A) nu havde gennemført

projektet - og at der derfor ud fra reglen i lovens § 4, stk. 4, ikke kunne

ydes tilskud.

Spørgsmålet er om det forhold

at styrelsen begik fejl i forbindelse med sagens behandling, kan føre til et

andet

resultat - at styrelsen er erstatningsansvarlig over for (A).

Det ligger fast at

Energistyrelsen forud for afgørelsen af 21. august 1996 anvendte en for lav

gaspris, og at dette kan bebrejdes styrelsen. Ved en korrekt anvendt gaspris

ville kriteriet som at den miljømæssige tilbagebetalingstid ikke må overstige

seks år, være opfyldt. Det ligger ligeledes fast at der alligevel ville være

grundlag for at give afslag fordi den økonomiske tilbagebetalingstid ikke var

tilstrækkelig lang. Energistyrelsen burde således i sin afgørelse af 21.

august 1996 have meddelt afslag alene efter kriteriet om økonomisk

tilbagebetalingstid.

I forbindelse med

vejledningsfejl er det i tidligere ombudsmandspraksis og retspraksis antaget

at

utilstrækkelig, mangelfuld eller vildledende vejledning kan føre til at en

borger retligt og økonomisk bør stilles som om myndigheden havde vejledt

korrekt,

og borgeren havde handlet i overensstemmelse med denne vejledning. Se bl.a.

den

sag der er refereret i min beretning for året 1989, s.

168f, og Østre Landsrets dom gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 1990, s.

263f.

Jeg finder at noget tilsvarende må gælde i relation til utilstrækkelige,

mangelfulde eller vildledende begrundelser.

(A) fik en forkert og også

vildledende begrundelse for afgørelsen. Spørgsmålet er om fabrikken ville

have

handlet anderledes hvis Energistyrelsen med det samme havde meddelt den

korrekte begrundelse, eller nærmere bestemt om fabrikken ville have handlet

på

en måde så man havde opnået tilskud.

(A) valgte at sætte projektet

i gang allerede i midten af september 1996, det vil sige knap en måned efter

afslaget og uden forinden at have anfægtet Energistyrelsens afgørelse. Det

forekommer mig ikke nærliggende at antage at fabrikken ville have udsat

projektet eller hurtigere have rettet henvendelse til Energistyrelsen hvis

afslaget i stedet havde været begrundet i at kriteriet vedrørende økonomisk

tilbagebetalingstid ikke var opfyldt. Under disse omstændigheder finder jeg

ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at henstille til Energistyrelsen at

(A) bør stilles som om man med det samme havde fået meddelt den korrekte

afgørelse, og i konsekvens heraf havde handlet på en måde så man kunne opnå

tilskud efter reglerne; det vil sige have sat projektet i bero, have

korrigeret

oplysninger vedrørende de driftsøkonomiske konsekvenser af projektet og have

afventet tilsagn.

Den endelige afgørelse af

erstatningsspørgsmålet hører under domstolene."

NOTER (*1) Jf.

FOB 1989, s. 168f.

Lignende dokumenter