Genoptagelse. Ændrede faktiske forhold. Forkert og vildledende begrundelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Genoptagelse. Ændrede faktiske forhold. Forkert og
vildledende begrundelse
Virksomheden A indgav den 6.
juni 1996 ansøgning til Energistyrelsen om tilskud til et individuelt
udformet
investeringsprojekt i henhold til lov om statstilskud til energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder. Projektet bestod i udskiftning af en autoklave
og
i forbindelse hermed investering i forskelligt energi- og ressourcebesparende
udstyr.
Ansøgningen blev indgivet på
et særligt ansøgningsskema. Til skemaet hørte en vejledning om hvordan det
skulle udfyldes. I "vejledning til bilag" var bl.a. anført følgende
vedrørende beregning af tilbagebetalingstider:
"På grundlag af de
opgivne tal for besparelser/udgifter udregnes henholdsvis den økonomiske og
den
miljømæssige tilbagebetalingstid, som danner grundlag for den konkrete
vurdering af ansøgningen. I det efterfølgende skema er det muligt for ansøger
selv, at udregne den økonomiske og den miljømæssige tilbagebetalingstid
(skemaet skal ikke medsendes).
Som hovedregel gives ikke
tilskud til projekter, som det driftsøkonomisk vil være rentabelt at
gennemføre. Derudover vurderes det, om gennemførelsen af projektet vil
medføre
eller fremme en energimæssig eller miljømæssig forbedring, som står i
rimeligt
forhold til udgifterne. Dette administreres på følgende måde:
Den økonomiske tilbagebetalingstid TBTø beregnet på
basis af virksomhedens reelt betalte energiudgifter + afgiftsniveau for 1998,
Læs alt
må ikke være under 2 år
før
tilskud
(dog 3 år efter tilskud for projekter omfattet af en aftale). Hvis
tilbagebetalingstiden
efter
tilskud kommer under 2 år, vil
tilskudsprocenten blive gradueret så tilbagebetalingstiden
efter
tilskud rammer 2 år.
Den miljømæssige tilbagebetalingstid TBTm bør ikke
overstige
6 år (beregnet før tilskud).
...
Den miljømæssige
tilbagebetalingstid (TBTm) beregnes ud fra nedenstående tabeller.
Årlig energibesparelse/udgift
Miljømæssig energipris
Miljøbesparelse pr. år
.
Naturgas o.300.000 Nm3
/år
kNm3
/år
1260 kr/kNm3
Naturgas
u. 300.000 Nm3
/år
kNm3
/år
1670 kr/kNm3
kr/år
..."
I skemaet anførte A bl.a.
følgende (det der er markeret med fed skrift er skemaets fortrykte tekst):
"...
4 - Projektets start/slut
tidspunkt
Forventet
startdato:
15/7-1996
Forventet
slutdato:
29/7 1996
...
9 - Forventede omkostninger
(anført ekskl. moms)
(NB: detaljeret og - så vidt
muligt - dokumenteret budget skal vedlægges)
Materialer og anlæg (herunder anskaffelse af udstyr
461.048,- kr
.
Arbejdskraft (i forbindelse med installation)
35.100,- kr
.
Rådgivning/Projektering
0,- kr
.
Andre omkostninger (f.eks. udgifter til revision)
0,- kr.
Omkostninger i alt
496.148,- kr.
Ansøgt tilskudsbeløb (max 30% af ovenstående
138.314,- kr.
...
11 - Energibesparelser eller
brændselsomlægninger af projektet
(besparelser angives med +
(positivt) og merforbrug angives med - (negativt))
Energibesparelser fordelt på:
Enhed
Energi-forbrug seneste år
Let proces
Tung proces
Rum varme
Priser pr. enhed
(ex. afgift)
Naturgas
m3
225.841
56.555
1,2691 kr.
I alt
12 - Andre
driftsbesparelser/- udgifter
Art
Lønomkostninger
210.000,- kr.
I alt
210.000,- kr.
..."
Af en redegørelse vedlagt
ansøgningsskemaet fremgik bl.a. følgende:
"
Baggrund
Virksomhedens autoklaver er
af ældre dato, og i forbindelse med stigende efterspørgsel på (vores)
konservesprodukter, er det besluttet at udskifte den ældste autoklave af
mærket
Phønix, fremstillet i 1962, da denne må siges at være udtjent.
I den forbindelse opfylder
virksomheden sin pligt til at investere i 'renere teknologi', og opfylder
dermed formålsparagraffen, § 1, i 'Lov om miljøbeskyttelse' af 27. juli 1994,
hvori det, i stk. 2, bl.a. hedder: 'Med denne lov tilsigtes særlig at
begrænse
anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer', og '- at fremme
anvendelsen
af renere teknologi'.
Dette søges gennemført ved
både ressoucebesparelse og energiintegration.
Ressourcebesparelse
Autoklaveringen af
virksomhedens konservesprodukter foregår p.t. ved direkte indblæsning af damp
i
2 vandfyldte autoklaver. Ved investeringen i ny autoklave søges
dampforbruget,
og dermed forbruget af naturgas, begrænset ved brug af risleautoklave, som
indeholder væsentligt mindre procesvand end vandfyldte autoklaver, idet den
begrænsede mængde vand pumpes kontinuerligt rundt, over en pladevarmeveksler,
til et system af 'rislebakker', en slags bakker fyldt med små huller
hvorigennem vandet risler ned over dåserne. Samtidigt isoleres selve
autoklavetanken og alle rørføringer, således at varmetabet begrænses til et
minimum.
Idet dampopvarmning af
autoklaven foregår over en varmeveksler, returneres den forbrugte damp som
kondensat til dampkedlens fødevandsbeholder, hvorved fødevandets temperatur
øges og der skal forbruges mindre naturgas og drikkevand til kedlens
dampproduktion.
Kølingen af
konservesprodukterne foregår i dag ved hjælp af rindende drikkevand. I
øjeblikket er forbruget af rindende drikkevand til køling på ca.
50 m3
vand pr. døgn,
stigende til
70 m3
pr. døgn, ved opfyldelse af den budgetterede produktion. Dette vandforbrug
søges begrænset ved indskydelse af et køletårn i det lukkede kredsløb, som
procesvandets befordring i autoklaven udgør. Herved spares op mod 90 % af
forbruget af drikkevand, alternativt, skulle der i vandbesparelses øjemed,
indskydes et konventionelt køleanlæg, for køling af vandet i det lukkede
kredsløb, hvilket dog må anses for at være helt urealistisk i energimæssig
henseende, idet forbruget af elektricitet hertil vil være endog særdeles
voldsomt.
Samtidigt forsynes den
eksisterende autoklave, som ikke skal udskiftes, med varmeveksler, hvorved
der
ikke længere vil blive anvendt direkte dampindblæsning til opvarmning af
konservesprodukterne og rindende drikkevand til køling.
Energiintegration
Der etableres varmeveksler og
akkumuleringstank på kølevandets returledning til køletårnet, hvorved
energien
i det opvarmede kølevand anvendes til opvarmning af brugsvand. Hermed
integreres forbruget af naturgas til opvarmning af varmt brugsvand i det
forbrug
af naturgas som anvendes til opvarmning af konservesprodukter. Samtidigt
mindskes belastningen på køletårnet, idet returvandet har en lavere
temperatur,
herved mindskes forbruget af elektricitet til køletårnets drift.
...
Beregninger
Forudsætninger
Efterfølgende er opstillet
beregninger for naturgasforbruget i 2 autoklaver, en standardudstyret,
vandfyldt Phønix autoklave og en Phønix risleautoklave udstyret med 'Phønix
energisparepakke'. Beregningerne er specifikke for de produkter som
virksomheden har budgetteret med at producere i 1996. For det enkelte produkt
og den enkelte autoklave er naturgasforbruget beregnet.
Dernæst er naturgasforbruget
beregnet for den budgetterede produktion, som skal koges i eksisterende og
tilbageblivende autoklave.
Til sidst er
naturgasforbruget beregnet for den samlede budgetterede produktion med de
autoklaver, som virksomheden i dag har til rådighed.
Naturgasforbruget for en ny
autoklave er beregnet med følgende forudsætning:
·
Målt virkningsgrad af N-gas: 35,42 MJ/m3.
·
Kedeltemperatur 180o
C, tryk 10
bar~
2.014 KJ/kg damp
·
Naturgaspris i 1995: 1,2691 Dkr/m3.
Konklusion af beregningerne
Det fremgår af beregningerne
at merbesparelsen ved en autoklave udstyret med 'Phønix energipakke' i
forhold
til standardudførelsen udgør: Dkr. 35.880,-.
Den samlede energibesparelse
ved hele investeringen (differencen mellem naturgasforbrug for eksisterende
autoklaver og udskiftning af en autoklave med en Phønix autoklave udstyret
med
'Phønix energipakke') udgør: Dkr. 46.774,-.1
)
Derudover vil der være en
energibesparelse på ca. Dkr. 25.000,-2
) ved udnyttelse af energi i
opvarmet returkølevand, idet det daglige målte forbrug udgør ca.
14 m3
varmt vand hvortil
medgår et målt forbrug på 57 kWh/m3
svarende til 205,2 MJ/m3.
Målingerne af varmtvandsforbruget er udført i den nyligt forløbne periode med
mange helligdage, men et foreløbigt dagsgennemsnit er målt til ca. 12-
13 m3, men forventes at
ville være svagt stigende.
Den samlede energibesparelse
ved investeringen, sum af1
) og2
), forventes at ville
blive:
-
Dkr. 71.774,-.
...
Budget for investeringen
...
Besparelser i drift og energi
udgør:
- Lønomkostninger pr. år:
Dkr.: 210.000,-.
- Energi (Naturgas) pr. år:
Dkr.:
71.774,-.
Ialt
Dkr.: 284.774,-.”
Den 9. juli 1996 fremkom A med
yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen. Om
energibesparelse var bl.a. anført følgende:
"Energibesparelserne
beskrevet herefter, er beregnet på baggrund af vedlagte bilag.
Bilag 1 beskriver
energiforbruget ved kogning af virksomhedens budgetterede produktion, fordelt
med de produkter som påtænkes varmebehandlet med ny autoklave. Beregningerne
er
foretaget på, dels en risleautoklave med ekstaudstyr til energibesparelse,
dels
en standard vandfyldt autoklave.
Bilag 2 beskriver energiforbruget
ved kogning af den resterende del af virksomhedens budgetterede produktion i
eksisterende, tilbageblivende autoklave, påmonteret det i afsnit D beskrevne
ekstraudstyr, samt energiforbruget ved kogning ved den nuværende udførelse.
Den samlede besparelse ved
investering i det i afsnit A, B og C beskrevne udstyr udgør:
34.740 m3
naturgas.
Besparelsen ved investering i
det i afsnit D beskrevne udstyr udgør:
19.700 m3
naturgas.
Den samlede investerings
besparelse udgør:
54.440 m3
naturgas."
I forbindelse med sagens
behandling hos Energistyrelsen blev nogle af de oplysninger som A havde
givet,
indsat i et skema med henblik på at beregne projektets miljømæssige og
driftsøkonomiske tilbagebetalingstid. Af skemaet fremgik følgende (det der er
markeret med fed skrift, er skemaets fortrykte tekst):
"
PROJEKTETS ENERGIKONSEKVENSER (besparelse
angives med + og forøgelser med -)
'Miljømæssig'
besparelse:
'Økonomisk' besparelse:
Energi kilde:
enhed:
Seneste årlige energiforbrug
Energibesparelse
Standardpris (kr/enhed)
Besparelse (kr/år)
Brændselspris (kr/enhed)
Besparelse (kr/år)
Natur-
gas
kNm3
/
år
226
57
1260
71.820
1420
80.940
A. FORVENTEDE 'MILJØMÆSSIGE' BESPARELSE - I alt kr/år 71.820
B. FORVENTEDE 'ØKONOMISKE' BESPARELSE
I alt kr/år
80.940
C. ANDRE
driftsøkonomiske
besparelser
kr/år
210.000
PROJEKTETS OMKOSTNINGER
1. RÅDGIVNING OG PROJEKTERING
kr.
2. MATERIALER OG ANLÆG
kr.
461.048
3. ARBEJDSLØN (INSTALLATION)
kr.
35.100
4. ANDRE OMKOSTNINGER (IKKE KAPITALUDGIFTER)
kr.
D. FORVENTEDE ØKONOMISKE OMKOSTNINGER -
I alt
kr.
496.148
PROJEKTETS 'MILJØMÆSSIGE' TILBAGEBETALINGSTID (D/A):
6,9 år
PROJEKTETS 'DRIFTSØKONOMISKE' TILBAGEBETALINGSTID (D/B+C)):
1,7
år"
Den 21. august 1996 traf
Energistyrelsen afgørelse om at give A afslag på ansøgningen. I afgørelsen
var
anført følgende begrundelse:
"Dette skyldes, at
projektet har en energimæssig tilbagebetalingstid på 6,9 år. Efter
Energistyrelsens opfattelse indebærer projektet derfor ikke en energimæssig
eller miljømæssig forbedring, der kan anses for rimelig i forhold til
udgifterne, jf. § 21, stk. 2, i bekendtgørelsen om statstilskud til
energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder."
Energistyrelsen oplyste at
afgørelsen ikke kunne indbringes for højere administrativ myndighed.
I brev af 25. september 1996
fremkom A med sine kommentarer til afgørelsen. Af brevet fremgik bl.a.
følgende:
"I bilag til
vejledningen anføres det;
'Den miljømæssige
tilbagebetalingstid TBTm bør ikke overstige 6 år'.
Der står ikke,
må
ikke overstige. I vore beregninger,
som var usikre, fordi alt var nyt for os i vore budgetterede beregninger,
ligger vi indenfor en margin på 15%.
Vor opfattelse var derfor, at
ordet 'bør' giver mulighed for hos Energistyrelsen at indlægge en
professionel
vurdering under behandlingen af sagen.
I afslaget anfører man
endvidere, at den miljømæssige forbedring ikke anses for tilstrækkelig. Dette
er en stor fejlvurdering af Energistyrelsen.
Med den nye autoklave sparer
vi halvdelen af vort tidligere samlede vandforbrug, idet alt kølevandet fra
nu
af bliver genbrugt.
Når kølevandet genbruges, vil
vi samtidig udlede det mindre vand i vort rensningsanlæg og derfra ud i
naturen.
Foruden den energimæssige
besparelse på disse to områder ligger der således nogle store
ressourcemæssige
besparelser.
Med den nye autoklave foregår
alt automatisk, dvs. ind- og udkørsel af vogne - ligesom vognene tømmes og
fyldes automatisk. Dette betyder meget miljømæssigt for de mennesker, der før
skubbede og trak vognene på plads samt bukkede sig, når vognene skulle
tømmes.
Vi er et lille firma, som
producerer kødkonserves, og vi har aldrig lært at lave ansøgninger, så de
passer ind i systemerne.
Een ting ved vi imidlertid
helt sikkert - vi har for et lille firma virkelig foretaget en miljømæssig
korrekt investering under hensyntagen til tidens mange krav om at skåne
omgivelserne og spare på ressourcerne.
Hvorfor Energistyrelsen
embedsmænd ikke har villet gå ind i en total vurdering af sagen under
behandlingen af vor ansøgning - kan vi kun gætte på. Vi har imidlertid måttet
notere, at afvisningen blev givet under reference til en paragraf - hvilket
efter vor opfattelse er for nemt.
Vi føler os uretfærdigt,
usagligt og meget uprofessionelt behandlet af Energistyrelsen.
Vi vil gå videre med sagen,
og vi beder derfor Energistyrelsen om kommentarer til ovennævnte."
Den 22. oktober 1996 rykkede
A Energistyrelsen for svar. Den 30. oktober 1996 svarede Energistyrelsen
bl.a. følgende:
"Energistyrelsen
administrerer tilskud efter 'Bekendtgørelse om statstilskud til
energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder'.
Af bekendtgørelsens § 21 stk.
2 fremgår bl.a: 'Ved afgørelser om tilsagn skal der henses til, om
gennemførelsen af det ansøgte projekt kan antages at ville medføre eller
fremme
en energimæssig eller miljømæssig forbedring, som står i rimeligt forhold til
udgifterne.' I forbindelse med administrationen af denne paragraf har
Energistyrelsen den praksis, at den energimæssige tilbagebetalingstid ikke
bør
overstige 6 år. Udskiftningen af autoklaven har en energimæssig
tilbagebetalingstid på 6,9 år.
Af bekendtgørelsens § 8 stk.
1 fremgår: 'Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som det driftsøkonomisk
vil være rentabelt at gennemføre uden tilskud, eller som virksomheden efter
anden lovgivning er forpligtet til at gennemføre.' Ved administrationen heraf
har Energistyrelsen den praksis, at den økonomiske tilbagebetalingstid ikke
bør
være mindre end 2 år efter tilskud. Udskiftningen af autoklaven har ifølge
oplysningerne i ansøgningen en økonomisk tilbagebetalingstid på 1,7 år.
I brevet fra (A) af 25.
september 1996 fremhæves, at udskiftningen af autoklaven vil indebære
vandbesparelser.
Det er Energistyrelsens
opfattelse, at vandbesparelserne kunne tale for, at praksis vedrørende en
energimæssig tilbagebetalingstid på 6 år evt. blev fraveget, hvorimod de ikke
kan tale for, at praksis vedrørende en økonomisk tilbagebetalingstid på to år
fraviges."
A henvendte sig herefter til
Dansk Industri. Den 7. november 1996 ringede B fra Dansk Industri til
Energistyrelsen
og oplyste at der ved beregningen af den miljømæssige tilbagebetalingstid i
forbindelse med afslaget var anvendt en gaspris svarende til et forbrug over
300.000 m3
pr. år. Hvis
gasprisen svarende til et forbrug på under
300.000 m3
pr. år blev
anvendt, fik man en tilbagebetalingstid på under seks år. B oplyste desuden
at
ikke hele besparelsen i lønudgift kunne henføres til den miljø- og
energimæssige del af investeringen som der var søgt tilskud til.
På baggrund af Dansk
Industris telefoniske henvendelse bad Energistyrelsen den 7. november
1996 A
om en beskrivelse af hvordan besparelsen
i lønudgift opstod, sådan at det kunne vurderes hvor stor en del af
besparelsen
der burde henføres til den miljø- og energimæssige del af investeringen.
Energistyrelsen ville
herefter vurdere om der var grundlag for at genoptage sagen.
I brev af 12. november 1996
oplyste A herefter bl.a. følgende:
"Som det fremgår af
ansøgningsskemaet har vi et årligt naturgasforbrug på under
300.000 m3. Vort
gasforbrug i de seneste 3 år var henholdsvis
198.658 m3
i 1993,
233.322 m3
i 1994 og
225.841 m3
i 1995.
Derved skal der ifølge Energistyrelsens egen 'vejledning til bilag' anvendes
en
miljømæssig energipris på kr. 1670 pr. kNm3. Dermed fås en
energimæssig eller miljømæssig tilbagebetalingstid på 5,3 år - dvs. inden for
det accepterede interval.
I senere korrespondance har
Energistyrelsen givet udtryk for, at projektet ud over den tilsyneladende for
høje energimæssige tilbagebetalingstid har en for kort økonomisk
tilbagebetalingstid.
På dette tidspunkt blev vi opmærksom på, at oplysningerne i ansøgningsskemaet
vedrørende forventede sparede lønudgifter ikke er tilstrækkeligt klart
angivet. Vi har angivet et beløb på kr. 210.000,00 - men dette beløb dækker
den
samlede mandskabsbesparelse i forbindelse med udskiftningen af autoklaven,
ikke
kun i forbindelse med merinvesteringen i en energibesparende autoklave.
- Besparelser i lønudgift,
som kan henføres direkte til investeringen i energibesparende udstyr. Kortere
procestid som følge af fuldstændig isolering af systemet, brug af køletårn
m.v.
Ialt 700 timer pr. år à kr. 100,00 pr.time: Kr. 70.000,00 pr. år.
- Besparelse i lønudgift som
følge af højere kapacitet pr. batch. Denne del af besparelsen er i høj grad
teoretisk, og det skal med tiden vise sig, om den er praktisk gennemførlig,
idet forudsætningen herfor er en fuldstændig optimering af samtlige processer
før og efter autoklaveringen. Såfremt forudsætningerne er i orden, vil
besparelsen i bedste fald udgøre 1.400 timer pr. år à 100,00 pr. time: kr.
140.000,00 pr. år.
Når de kr. 70.000,00
indregnes, fås en økonomisk tilbagebetalingstid på 3,0 år før tilskud på
merinvesteringen i energibesparende udstyr. Dermed er også dette kriterium
før
opnåelse af tilskud opfyldt. På denne baggrund har vi fuld tillid til, at
Energistyrelsen vil genoptage tilskudsansøgningen og give tilsagn om de
ansøgte
kr. 138.314,00.
Det kan efter vores mening
ikke være en hindring for tilsagnet, at vi i mellemtiden har gennemført
projektet. Ansøgningen blev sendt den 6. juni 1996, og vi modtog først 11
uger
senere brev med afslag. På det tidspunkt kunne vi ikke længere udskyde
udskiftningen af autoklaven. Når afslaget bygger på en fejlbehandling af
sagen
i Energistyrelsen, må der være mulighed for at give tilskud alligevel.
Investeringen, der er søgt
tilskud til, er en del af et anlægsprojekt til kr. 2 mio. - og det var
naturligvis ikke muligt at vente i flere måneder på en afklaring mht.
tilskudsansøgningen. Vi besluttede at afholde merinvesteringen på trods af
afslaget primært for at mindske virksomhedens miljøbelastning. Vi føler dog,
at
vi i denne sag er blevet snydt for et tilskud, vi er berettigede til efter de
gældende regler og som kunne have bragt tilbagebetalingstiden på
merinvesteringen for den energi- og miljøeffektive autoklave ned fra 3 til 2
år."
Den 20. november 1996 svarede
Energistyrelsen bl.a. følgende:
"På baggrund af at
projektet nu er gennemført, kan tilskudsansøgningen imidlertid desværre ikke
genoptages.
Energistyrelsen skal i den
forbindelse henvise til 'lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder' § 4 stk. 4: 'Det er en betingelse for udbetaling af
tilskud, at arbejdet først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud
er givet, og at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til
Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist."
Den 16. december 1996 rettede
Dansk Industri henvendelse til Miljø- og Energiministeriets departement i
sagen. Dansk Industri beskrev sagens forløb og anførte desuden følgende:
"Dansk Industri finder
henvisningen til § 4 stk. 4 irrelevant. Sagen drejer sig alene om at rette op
på en administrativ fejl, som er erkendt af Energistyrelsen. Dansk Industri
har
forståelse for at fejl kan indtræffe, når der årligt behandles mere end 2.000
ansøgninger, men ikke forståelse for at man nægter at rette op på erkendte
fejl.
Er der ikke inden for
gældende regler mulighed for at udbetale de 138.000 kr. til (A) går Dansk
Industri ud fra at Miljø- og Energiministeriet snarest tilvejebringer den
nødvendige hjemmel."
Miljø- og Energiministeriet
overgav Dansk Industris henvendelse til Energistyrelsen til besvarelse. Af
svaret der forelå den 9. januar 1997, fremgår bl.a. følgende:
"Energistyrelsen
anvender 2 tilbagebetalingskriterier ved behandlingen af ansøgninger om
statstilskud til investeringsprojekter. En driftsøkonomisk
tilbagebetalingstid,
som ikke må ligge under 2 år og en miljømæssig tilbagebetalingstid, som ikke
må
ligge over 6 år. Begge disse kriterier skal være opfyldt, for at der kan
udløses et tilskud.
Ifølge oplysningerne i
ansøgningen fra (A) og ifølge Energistyrelsens beregninger, opfyldte ansøger
ingen af kriterierne, da den driftsøkonomiske tilbagebetalingstid var for
kort
(1,7 år) og den miljømæssige tilbagebetalingstid for lang (6,9 år).
Sidstnævnte
beregning var, som De anfører, forkert. Den korrekte miljømæssige
tilbagebetalingstid er 5,2 år.
Projektet ville imidlertid
fortsat have modtaget et afslag på grund af den for lave driftsøkonomiske
tilbagebetalingstid.
I den forbindelse var
begrundelsen i Energistyrelsens afslagsskrivelse af 21. august 1996 ikke
fyldestgørende. Det burde her have fremgået, at afslaget var begrundet i både
den for lange miljømæssige tilbagebetalingstid og den for korte
driftsøkonomiske
tilbagebetalingstid.
Afslaget var imidlertid en
korrekt beslutning, da ansøger ikke opfyldte de kriterier, som
Energistyrelsen
ligger til grund i sin administration af tilskudspuljen til energibesparelser
i
erhvervslivet.
Det er således ikke korrekt,
når De skriver, at '
Var den rigtige
gaspris blevet lagt til grund, havde (A) fået tildelt 138.000 kr. i støtte'.
Den erkendte administrative fejl, som De henviser til, var ikke i sig selv
udslagsgivende for afslaget, da ansøger under alle omstændigheder med den til
Energistyrelsen afgivne oplysninger ville have fået afslag på sin ansøgning.
Energistyrelsen får først nye
oplysninger, som kan korrigere den driftsøkonomiske tilbagebetalingstid
efter,
at projektet er igangsat.
Ifølge Lov om statstilskud
til energibesparelser i Erhvervslivet § 4, stk. 4 kan Energistyrelsen ikke
udbetale tilskud til projekter, som er påbegyndt før der er givet tilsagn om
tilskud. Ansøger skulle således have fremsendt de korrigerede oplysninger og
modtaget tilsagn om tilskud inden igangsætning af projektet for at kunne opnå
tilskud til projektet."
I brev af 15. januar 1997
henvendte Dansk Industri sig på ny til Miljø- og Energiministeriet med
anmodning om at ministeriet greb ind i sagen, fordi Energistyrelsens holdning
efter Dansk Industris opfattelse var i strid med god forvaltningsskik. Dansk
Industri gav følgende begrundelse for sin opfattelse:
"Den 21. august 1996
modtager (A) afslag på ansøgning om investeringstilskud til energibesparende
autoklave.
Af en samlet investering på 2
mio. kr. mente virksomheden sig berettiget til et tilskud på 138.000 kr. Kun
merinvesteringen til indkøb af særlig energibesparende autoklave falder under
tilskudsordningen.
Som
eneste
begrundelse giver Energistyrelsen imidlertid afslag med
henvisning til, at den energimæssige tilbagebetalingstid er 6,9 år og dermed
for lang.
Ved beregningen af den
energimæssige tilbagebetalingstid begår Energistyrelsen den første fejl. Man
anvender en forkert gaspris. Var den rigtige gaspris blevet lagt til grund,
ville man have fået en tilbagebetalingstid på 5,2 år, hvilket ligger inden
for
det interval, der udløser tilskud.
Under klagesagens forløb har
Energistyrelsen hævdet, at projektet også ville have fået afslag, selv om den
lige nævnte fejl omkring gasprisen ikke var blevet begået. Det hænger sammen
med, at den driftsøkonomiske tilbagebetalingstid baseret på virksomhedens
oplysninger i ansøgningen kan beregnes til 1,7 år, hvilket er for kort til at
udløse tilskud.
Her begår Energistyrelsen den
anden fejl. I afslaget af den 21. august er den korte driftsøkonomiske
tilbagebetalingstid overhovedet ikke nævnt.
Havde dette været tilfældet,
ville (A) allerede på dette tidspunkt kunne have forsynet Energistyrelsen med
nye oplysninger. Oplysninger der ville hæve den driftsøkonomiske
tilbagebetalingstid fra 1,7 år til 3,1 år. Grundet Energistyrelsens
mangelfulde
udformning af afslaget kommer disse oplysninger først frem efter, at
projektet
er sat i gang.
Om den driftsøkonomiske
tilbagebetalingstid i tilfældet (A) er der i øvrigt grund til at gøre
opmærksom
på, at en erfaren sagsbehandler af sig selv burde have opdaget, at
virksomhedens angivelse af driftsøkonomiske besparelser næppe alene kunne
skyldes merinvesteringen i energibesparelser, men kun kunne forklares, hvis
der
- som det altså også var tilfældet - var regnet med de samlede besparelser
ved
indkøb af autoklaven.
Energistyrelsens afgørelser
vedrørende tilskudsordningen kan som bekendt ikke indbringes for højere
administrativ myndighed. Med en sådan regel er det særlig vigtigt, at der
etableres et kvalitetsikringssystem så fejl reduceres til et minimum. Selv
med
et sådant system - som Dansk Industri går ud fra Energistyrelsen har - kan
fejl
naturligvis ikke helt undgås. Det er sagen om (A) et eksempel på.
Efter Dansk Industris
opfattelse må det være Miljø- og Energiministeriets ansvar at drage omsorg
for,
at der helt uafhængigt af tilskudslovens § 4, stk. 4 er mulighed for at
kompensere økonomisk for sådanne fejl. Alt andet vil som tidligere fremhævet
være i strid med god forvaltningsskik."
Miljø- og Energiministeriet
bad Energistyrelsen om en udtalelse om sagen. Denne forelå den 6. februar
1997.
Energistyrelsen redegjorde for sagens forløb og anførte i den forbindelse
bl.a.
følgende:
"Miljø- og
Energiministeriets departement modtager d. 16. januar 1997 fornyet
henvendelse
fra Dansk Industri. Miljø- og Energiministeriet bedes her om at gribe ind
over
for Energistyrelsens holdning, som anføres at være i strid med god
forvaltningsskik.
Det anføres endvidere, som
det eneste nye i.f.t. Dansk Industris første henvendelse, '
.. at en erfaren sagsbehandler af sig selv burde have opdaget, at
virksomhedens angivelse af driftsøkonomiske besparelser næppe alene kunne
skyldes merinvesteringen i energibesparelser, men kun kunne forklares, hvis
der - som det altså også var tilfældet - var regnet med de samlede
besparelser
ved indkøb af autoklaven'.
Energistyrelsen er ikke enig i denne vurdering.
Ansvaret for at opgive de korrekte oplysninger til belysningen af
tilskudsansøgningen
påhviler alene tilskudsansøger. Energistyrelsen må som udgangspunkt kunne
stole
på de af ansøger opgivne oplysninger. I det konkrete tilfælde er det ikke
åbenbart, at kun en vis del af den driftsøkonomiske besparelse vil kunne
henføres til merinvesteringen. Den driftsøkonomiske besparelse som følge af
merinvesteringen på kr, 210.000 var således nævnt både i ansøgningsskemaet og
projektbeskrivelsen. Energistyrelsen havde således ikke noget grundlag for at
betvivle ansøgers oplysninger.
Konklusion
Energistyrelsens afgørelse af
d. 21. august er saglig korrekt. Begrundelsen til ansøger var
ufyldestgørende,
men udfra ansøgers oplysninger, som Energistyrelsen ikke havde noget grundlag
for at betvivle, skulle der gives afslag på ansøgningen.
Da der ved Dansk Industris
mellemkomst kommer nye oplysninger i sagen, kontakter Energistyrelsen samme
dag
virksomheden med henblik på at revurdere sagen, hvis de nye oplysninger giver
mulighed herfor. Virksomheden oplyste efterfølgende, at projektet var udført.
Tilskudsloven hindrer tilskud
til projekter, som er påbegyndt før skriftligt tilsagn om tilskud. Ansøger
har
under hele sagsforløbet været bekendt hermed."
Den 7. april 1997 besvarede
Miljø- og Energiministeriet herefter Dansk Industris henvendelse. Ministeriet
skrev bl.a. følgende:
"Miljø- og
Energiministeriet er enig med Energistyrelsen i, at afgørelsen af 21. august
1996 var sagligt korrekt. Begrundelsen til ansøger var ufyldestgørende, men
udfra ansøgers oplysninger, som Energistyrelsen ikke havde noget grundlag for
at betvivle, skulle der gives afslag på ansøgningen.
Dansk Industri foreslår mere
generelt, at der etableres et kvalitetssikringssystem, så fejl fra
Energistyrelsens side vedrørende investeringstilskudsordningen reduceres til
et
minimum. Energistyrelsen har i den forbindelse oplyst, at man i 1996 har
behandlet omkring 2.700 tilskudssager under statstilskudsordningen for
energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder. Styrelsen har ikke her oplevet sager af
tilsvarende karakter som (A). Energistyrelsens behandling af sager under den
pågældende tilskudsordning må således generelt betegnes som velfungerende.
Dansk Industri anfører, at
det må være Miljø- og Energiministeriets ansvar at drage omsorg for, at der
helt uafhængigt af tilskudslovens §4, stk. 4 er mulighed for at kompensere
økonomisk for fejl begået af Energistyrelsen. Miljø- og Energiministeriet vil
i
forbindelse med fremtidige revisioner af tilskudsloven overveje at foreslå
indføjet en dispensationsbestemmelse til §4, stk. 4, som kan tages i
anvendelse
i særlige tilfælde såsom eventuelle fejl."
Den 27. juni 1997 klagede
Dansk Industri til mig. I anledning af klagen indhentede jeg udtalelser af
henholdsvis 7. august 1997 og 27. august 1997 fra Energistyrelsen og Miljø-
og
Energiministeriet. Af Energistyrelsens udtalelse fremgik bl.a. følgende:
"På dette tidspunkt har
ansøger imidlertid allerede gennemført projektet, velvidende at der ikke kan
gives tilsagn om tilskud, hvis projektet er påbegyndt. Denne oplysning står
som
noget af det første i ansøgningsskemaet. Det fremgår ligeledes af
ansøgningsskemaet, at der ikke må være indgået bindende aftale om det ansøgte
projekt, før der er givet skriftligt tilsagn om tilskud. Ansøger oplyser, at
der afgives ordre i uge 38. Tidspunktet ligger forud for ansøgers fornyede
henvendelse til Energistyrelsen af 25. september 1996. Det må derfor
konstateres, at ansøger uanset Energistyrelsens afslag og anførte begrundelse
og uden at rette henvendelse for at få sagen genoptaget har ordret det
energibesparende udstyr selvom ansøger vidste, at konsekvensen var, at
Energistyrelsen ikke kunne yde tilskud til projektet.
Hvis Energistyrelsen i
forbindelse med behandlingen af tilskudsansøgningen havde begået
erstatningspådragende fejl, herunder kunne gøres ansvarlig for de forkerte
oplysninger i tilskudsansøgningen, ville Energistyrelsen kunne genoptage
sagen
og udbetale tilskud, uanset at arbejdet var påbegyndt, før Energistyrelsen
havde givet skriftligt tilsagn om tilskud.
I dette tilfælde, hvor
ansøger har afgivet fejlagtige oplysninger, som Energistyrelsen ikke havde
grund til at betvivle, må ansøger selv bære ansvaret for det oprindelige
afslag.
Energistyrelsen var
indstillet på at genoptage sagen og foretage en ny realitetsbehandling af
ansøgningen på baggrund af ansøgerens nye faktiske oplysninger.
Det er Energistyrelsens
opfattelse, at der i situationer hvor sagen genoptages på baggrund af
fremsendelse af nye faktuelle oplysninger fra ansøger, skal ske en fornyet
behandling ud fra de forhold, der gælder på dette tidspunkt. Ellers kunne
Energistyrelsen
komme til at stå i den situation at skulle yde tilskud i genoptagne 'gamle'
sager, hvor der ikke længere var tilskudsmidler eksempelvis p.g.a.
tilskudsordningens ophør.
Da ansøger havde udskiftet
autoklaven, før Energistyrelsen modtog de nye oplysninger og før skriftligt
tilsagn om tilskud til autoklaven forelå, er det p.g.a. §4, stk. 4 i
lov om statstilskud til energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder
(Energistyrelsens lovbekendtgørelse nr. 742 af
9. august 1996) ikke muligt for Energistyrelsen at udbetale tilskud til
autoklaven.
Ansøger oplyser i skrivelse
af 14. februar 1997 til departementet, at forholdet om lønbesparelsen på kr.
210.000 var afklaret på et meget tidligt tidspunkt under sagsbehandlingen.
Dette er ikke korrekt og iøvrigt i modstrid med ansøgers egne oplysninger i
skrivelse af 12. november 1996, hvori ansøger oplyser, at det først er efter
Energistyrelsens skrivelse af 30. oktober 1996, at ansøger blev opmærksom på,
at de forventede sparede lønudgifter ikke var tilstrækkeligt klart
angivet."
Miljø- og Energiministeriet
henviste til Energistyrelsens udtalelse.
I brev af 30. september 1997
fremkom Dansk Industri med sine bemærkninger til udtalelserne. Dansk Industri
skrev bl.a. følgende:
"Energistyrelsen (ENS)
skriver på side 2, afsnit 2., at sagen faktisk
kunne
genoptages, hvis ENS havde begået fejl i behandlingen. Det er
jo netop det de har gjort ved at afvise ansøgningen med begrundelse i, at den
miljømæssige tilbagebetalingstid ikke opfyldte reglerne. Dermed vedgår ENS
jo,
at sagen burde være blevet genoptaget på trods af at arbejdet var påbegyndt.
ENS lægger i udtalelsen vægt
på, at der i ansøgningen er opgivet forkerte tal mht. besparelserne i
lønomkostninger i forbindelse med projektet. Det er ikke korrekt. Det tal
virksomheden har opgivet er den samlede besparelse ved hele projektet, ikke
ved
merinvesteringen i en mere energieffektiv maskine. Ifølge virksomheden er
ansøgningsskemaet uklart formuleret på dette punkt. Der skal i skemaet
opgives
oplysninger om såvel tilskudsprojektet (her merinvesteringen) og det samlede
projekt. Det er vanskeligt at se om det er tallet for det samlede projekt
eller
for merinvesteringen, der skal opgives det pågældende sted - medmindre man er
100 pct. inde i ENS tankegang og ved præcis hvilke beregningsformler de skal
bruges til.
For virksomheden er det dog
af endnu mere afgørende betydning, at ansøgningsskemaet blev udfyldt i tæt
dialog med Energistyrelsens sagsbehandler. Han blev konfronteret med
projektets
hovedtal allerede inden ansøgningen blev sendt og var endvidere i dialog med
virksomheden i løbet af den 11 ugers sagsbehandling der førte frem til
afslaget. Spørgsmålet vedrørende lønomkostninger og økonomisk tilbagebetaling
blev berørt og virksomheden fik ikke indtryk af, at der var et problem på
dette
punkt. Hvis de havde fået at vide, at der var et problem der, kunne denne
lille
misforståelse have været rettet med det samme.
Ansøgningen blev afvist ene
og alene på den (af ENS fejlagtigt) beregnede miljømæssige
tilbagebetalingstid.
Lønomkostningerne har ingen indflydelse på denne tilbagebetalingstid.
Afslagets klare og bestemte
ordlyd lagde i øvrigt ikke op til yderligere diskussion. Det er derfor ikke
korrekt, at 'Energistyrelsen var indstillet på at genoptage sagen og foretage
en ny realitetsbehandling af ansøgningen på baggrund af ansøgerens nye
faktiske oplysninger' (side 2, afsnit 4).
Desuden et det værd at huske,
at ENS på dette tidspunkt allerede havde brugt 11 uger mod de lovede 3 ugers
sagsbehandling. En yderligere langvarig sagsbehandling inden projektstart var
ikke en realistisk mulighed for virksomheden.
Det er ikke korrekt, at ENS
ikke havde grundlag for at betvivle ansøgers oplysninger om besparelsen i
lønudgift (side 1, afsnit 3). Det burde have givet anledning til undren hos
en
sagsbehandler, når en
mer
investering
i en energieffektiv maskine frem for en traditionel maskine pludselig giver
anledning til en meget betydelig besparelse i lønomkostninger - specielt, når
sagsbehandleren har været i tæt dialog med virksomheden i hele
ansøgningsforløbet og dermed kender hovedtrækkene i projektet."
Den 7. oktober 1997 bad jeg
Miljø- og Energiministeriet om eventuelle bemærkninger til det som Dansk
Industri havde anført. Den 11. december 1997 modtog jeg udtalelser af
henholdsvis den 21. oktober 1997 og den 10. december 1997 fra Energistyrelsen
og Miljø- og Energiministeriet. Af Energistyrelsens udtalelse fremgik bl.a.
følgende:
"Energistyrelsen
fastholder, at den oprindelige afgørelse var saglig korrekt set i lyset af de
oplysninger, ansøger havde opgivet både i ansøgningsskemaet og
projektbeskrivelsen. Det fremgår også af sagsbehandlingsskemaet af 21. august
1996, at sagsbehandleren var bevidst om, at projektets driftsøkonomiske
tilbagebetalingstid var under 2 år og derfor ikke tilskudsberettiget.
Begrundelsen var imidlertid
ufyldestgørende, et forhold som Energistyrelsen ved flere lejligheder har
beklaget. Der skal i den forbindelse henvises til Energistyrelsens
redegørelse
af d. 7. august 1997.
Dansk Industri anfører, at
ansøgningsskemaet
blev udfyldt i tæt
dialog med Energistyrelsens sagsbehandler,
som
blev konfronteret med projektets hovedtal allerede inden ansøgningen
blev sendt.
Energistyrelsens
sagsbehandlere har naturligvis den faste praksis at svare på spørgsmål om
tilskudsreglerne både mundtligt og skriftligt. I den konkrete sag er der i
tråd hermed telefonisk blevet svaret på spørgsmål om reglerne i forbindelse
med
ansøgningen. Ansvaret for den ukorrekte angivelse af
lønomkostningsbesparelsen
er imidlertid alene virksomhedens.
Det anføres endvidere, at
ansøgningsskemaet er uklart formuleret m.h.t. spørgsmålet om merinvestering.
Hertil må Energistyrelsen bemærke, at sondringen i forbindelse med
merinvestering i energieffektivt udstyr meget sjældent giver anledning til
problemer i forbindelse med de mange individuelle tilskudssager.
Energistyrelsen mener derfor ikke, at ansøgningsskemaet er uklart på dette
punkt.
Energistyrelsen havde som
tidligere anført ingen grund til at betvivle ansøgers oplysninger om
besparelsen i lønomkostning. Hvis sagsbehandleren havde haft nogen som helst
grund til at betvivle denne oplysning, ville han naturligvis have forsøgt at
indhente de korrekte oplysninger.
Denne opfattelse bestyrkes af
sagsbehandlerens adfærd, da han bliver opmærksom på, at oplysningerne i den
oprindelige ansøgning evt. ikke var korrekte: Samme dag skrives der til
virksomheden m.h.p. at genoptage sagen.
Energistyrelsen var således
indstillet på at genoptage sagen, da der med Dansk Industris mellemkomst
kommer
nye oplysninger i sagen. Dansk Industris påstand (s. 2, 1. afsnit) om, at
Energistyrelsen ikke var indstillet på at foretage en ny realitetsbehandling
af
sagen, er således ikke korrekt, hvilket også fremgår af akterne.
Energistyrelsen tilstræber
generelt en så kort sagsbehandlingstid, som overhovedet muligt. På daværende
tidspunkt var det således den erklærede målsætning at behandle alle korrekt
oplyste individuelle tilskudssager indenfor 4 uger. I den konkrete sag
skyldes
sagsbehandlingstiden bl.a., at sagen som følge af en ufuldstændig
projektbeskrivelse
fra ansøger ikke var klar til reel behandling før 5 uger efter modtagelse af
ansøgningen."
Miljø- og Energiministeriet
henviste til Energistyrelsens udtalelse.
Ombudsmandens udtalelse
"Afgørelsen om afslag på tilskud er truffet i henhold til lov om
statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. Lovbek.nr.
742 af 9. august 1996 (som var gældende på det tidspunkt da afgørelsen blev
truffet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
'
§ 1.
Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der
1) medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder
reduktioner i kuldioxid- og svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder,
eller
2) fremmer erhvervsvirksomhedens omstilling til mere energieffektive
teknologier og produktionsmetoder.
§ 2.
Tilskud kan ydes til:
1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i
erhvervsvirksomheder,
...
§ 3.
Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende
foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne og
udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand mv.
...
§ 4.
Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for de påtænkte aktiviteter indsendes
til Energistyrelsen.
Stk. 2.
På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af
dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne.
Energistyrelsen kan stille krav om, at der skal foreligge et revideret
regnskab. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.
Stk. 4.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at arbejdet
først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud er givet, og at
arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til Energistyrelsen
inden en nærmere fastsat frist.
Stk. 5.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis
betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet
er
udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
...
§ 5.
Energistyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne kan ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 6.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede
foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn,
tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling,
tidsfrister efter § 4, stk. 4, mv.'
Bl.a. i medfør af lovens § 6
er udstedt bek. nr. 864 af 17. november 1995 om statstilskud til
energibesparelser mv. i erhvervsvirksomheder (som ændret ved bek. nr. 743 af
9. august 1996). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
'Kapitel 2
Tilskud til gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger
§ 6.
Energistyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af projekter
for energieffektivisering i en erhvervsvirksomhed. Tilskud kan ydes til
individuelt udformede projekter og til projekter, der gennemføres efter en
godkendt standardløsning, jf. stk. 2. Der kan herunder ydes tilskud til
projekter, der indebærer udbredelse af udstyr og komponenter, der er særligt
energieffektive.
...
§ 7.
Tilskuddet ydes med
indtil 30 pct. af tilskudsgrundlaget.
...
§ 8.
Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som det
driftsøkonomisk vil være rentabelt at gennemføre uden tilskud, eller som
virksomheden efter anden lovgivning er forpligtet til at gennemføre.
...
Kapitel 6
Ansøgning om tilskud
§ 19.
Ansøgninger om tilskud indsendes til Energistyrelsen. Ved
ansøgninger skal anvendes særlige skemaer, som er godkendt af Energistyrelsen
vedrørende de enkelte tilskudsformål.
Stk. 2.
Ansøgningsskemaer skal være fuldstændigt udfyldt og være
underskrevet af ansøgeren. Ansøgningsskemaer, der er mangelfuldt udfyldt
eller
efter Energistyrelsens vurdering ikke opfylder de stillede krav til
dokumentation, kan returneres.
...
§ 20.
Ansøgninger om tilsagn om tilskud til projekter for energieffektivisering
i en erhvervsvirksomhed, jf. kapitel 2, skal i fornødent omfang vedlægges
følgende:
en redegørelse for de forventede energieffektiviserende
virkninger i virksomheden, hvis projektet gennemføres,
en beskrivelse med tegninger vedrørende projektets
karakter og tekniske udformning, når projektet ikke er baseret på en godkendt
standardløsning,
oplysning om, hvilken godkendt standardløsning
projektet udføres efter,
budget for udgifterne ved projektets gennemførelse
vedlagt eventuelle indhentede tilbud,
tidsplan for projektets gennemførelse,
vurdering af projektets indvirkning på virksomhedens
økonomiske drift,
oplysning om, hvorvidt virksomheden har overvejet
alternative løsninger, der kan medføre en højere energieffektivisering end
det
planlagte projekt,
oplysning om, hvorvidt der samtidig søges støtte efter
anden lovgivning til projektet,
oplysning om, hvorvidt virksomheden har indgået aftale
om energieffektivisering efter lov om statstilskud til dækning af udgifter
til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, eller har
indsendt en hensigtserklæring med henblik herpå, samt
eventuelle
andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens vurdering af
ansøgningen.
..
Stk. 3.
Energistyrelsen kan anmode ansøgere om yderligere
oplysninger til brug for vurderingen af ansøgninger, herunder oplysninger om
en
virksomheds økonomiske og selskabsmæssige forhold.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan meddele afslag på en ansøgning med den
begrundelse, at ansøgeren ikke efter anmodning har indsendt korrekt udfyldt
ansøgningsskema eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat
frist.
Kapitel 7
Tilsagn om tilskud
§ 21.
På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer
Energistyrelsen, om der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte
formål.
Stk. 2.
Ved afgørelser om tilsagn skal der henses til, om
gennemførelsen af det ansøgte projekt kan antages at ville medføre eller
fremme
en energimæssig eller miljømæssig forbedring, som står i rimeligt forhold til
udgifterne. I vurderingen kan indgå, om der kunne gennemføres alternative
løsninger, der kunne medføre en højere energieffektivisering end det
planlagte
projekt.
...
§ 23.
Tilsagn om tilskud
meddeles på følgende betingelser:
1) Projektet eller
aktiviteten må ikke være påbegyndt, før tilsagnet blev meddelt.
...
Kapitel 8
Udbetaling af tilskud
...
§ 35.
Der kan ikke udbetales tilskud, hvis der inden meddelelsen om
tilsagn var påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb mv. vedrørende det
tilskudsberettigede formål eller indgået bindende aftaler om arbejder eller
leverancer mv.'
Det centrale spørgsmål i
sagen er om (A) har krav på at Energistyrelsen genoptager sagen og foretager
en
ny realitetsbehandling på baggrund af de korrekte oplysninger om gaspris og
om
projektets driftsøkonomiske besparelser, eller om Energistyrelsen på andet
grundlag er erstatningsansvarlig over for (A).
Det må først afklares hvilken
betydning bestemmelsen i lovens § 4, stk. 4, har i den forbindelse.
Spørgsmålet
må afklares ved en fortolkning af bestemmelsen.
Der er ikke i forarbejderne
til § 4, stk. 4 - eller til loven i øvrigt - holdepunkter for hvorledes
bestemmelsen
skal forstås eller anvendes.
Bestemmelsen er indsat i
selve loven og er gentaget flere steder i bekendtgørelsen (§ 23, stk. 1, nr.
1, og § 35). Bestemmelsen er ufravigelig - der er hverken efter loven eller
bekendtgørelsen nogen dispensationsmuligheder. Bestemmelsen i lovens § 4,
stk.
4, må på den baggrund efter min opfattelse føre til at det er udelukket at
yde
tilskud til et projekt, hvis arbejdet påbegyndes før skriftligt tilsagn om
tilskud er givet.
Derimod kan Energistyrelsen
som nævnt i styrelsens udtalelse til mig af 7. august 1997 på andet grundlag
blive erstatningsansvarlig.
I forbindelse med
administrativ rekurs er det i den forvaltningsretlige litteratur almindeligt
antaget at klageinstansen - såfremt de faktiske forhold på tidspunktet for
klageinstansens behandling af sagen har ændret sig - som udgangspunkt ikke
alene er berettiget, men principielt også er forpligtet til at træffe
afgørelse
på grundlag af de ændrede forhold. Der gælder dog heri den begrænsning at
ændrede faktiske forhold ikke kan tillægges afgørende betydning, såfremt
klageren på tidspunktet for førsteinstansbehandlingen havde et retskrav som
med
urette er blevet bestridt af førsteinstansen. Se bl.a. Karsten Revsbech mfl.,
Forvaltningsret, Almindelige Emner (1997), 3. udg., s. 275, og den sag der er
refereret i Ombudsmandens beretning for året 1982, s. 138.
Jeg finder at et lignende
princip kan finde anvendelse i forbindelse med en sags genoptagelse. Dette
fører til at Energistyrelsen med rette har kunnet afvise at genoptage sagen
og
ændre afgørelsen med den begrundelse at (A) allerede havde gennemført
projektet, medmindre (A) på tidspunktet da Energistyrelsen første gang traf
afgørelse,
havde et retskrav på at få tilskud.
Ved vurderingen af om en
tilskudsansøgning skal imødekommes, skal der bl.a. lægges vægt på om den
miljømæssige eller energimæssige forbedring i forbindelse med projektet står
i
rimeligt forhold til udgifterne (miljømæssig tilbagebetalingstid), jf.
bekendtgørelsens § 21, stk. 2, og om det vil være rentabelt at gennemføre
projektet uden tilskud (økonomisk tilbagebetalingstid), jf. bekendtgørelsens
§
8. Efter Energistyrelsens praksis må den miljømæssige tilbagebetalingstid som
hovedregel ikke overstige seks år og den økonomiske tilbagebetalingstid ikke
være under to år. Begge kriterier skal være opfyldt.
Selv om Energistyrelsen i
forbindelse med afgørelsen havde lagt den rigtige gaspris til grund, ville
(A)
alligevel have fået afslag på ansøgningen. Det skyldes at kriteriet om at den
økonomiske tilbagebetalingstid skulle være under to år - ud fra de
oplysninger
Energistyrelsen havde på det tidspunkt - ikke var opfyldt.
(A) havde dermed ikke på tidspunktet
da Energistyrelsen traf sin afgørelse, et retskrav på at få tilskud. Det
bemærkes i denne forbindelse at jeg er enig med Energistyrelsen i at risikoen
for at der er givet forkerte oplysninger i en ansøgningssag som denne, må
påhvile (A).
Denne betragtning fører
således til at Energistyrelsen da (A) søgte at få sagen genoptaget, med rette
lagde vægt på de ændrede faktiske forhold - at (A) nu havde gennemført
projektet - og at der derfor ud fra reglen i lovens § 4, stk. 4, ikke kunne
ydes tilskud.
Spørgsmålet er om det forhold
at styrelsen begik fejl i forbindelse med sagens behandling, kan føre til et
andet
resultat - at styrelsen er erstatningsansvarlig over for (A).
Det ligger fast at
Energistyrelsen forud for afgørelsen af 21. august 1996 anvendte en for lav
gaspris, og at dette kan bebrejdes styrelsen. Ved en korrekt anvendt gaspris
ville kriteriet som at den miljømæssige tilbagebetalingstid ikke må overstige
seks år, være opfyldt. Det ligger ligeledes fast at der alligevel ville være
grundlag for at give afslag fordi den økonomiske tilbagebetalingstid ikke var
tilstrækkelig lang. Energistyrelsen burde således i sin afgørelse af 21.
august 1996 have meddelt afslag alene efter kriteriet om økonomisk
tilbagebetalingstid.
I forbindelse med
vejledningsfejl er det i tidligere ombudsmandspraksis og retspraksis antaget
at
utilstrækkelig, mangelfuld eller vildledende vejledning kan føre til at en
borger retligt og økonomisk bør stilles som om myndigheden havde vejledt
korrekt,
og borgeren havde handlet i overensstemmelse med denne vejledning. Se bl.a.
den
sag der er refereret i min beretning for året 1989, s.
168f, og Østre Landsrets dom gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 1990, s.
263f.
Jeg finder at noget tilsvarende må gælde i relation til utilstrækkelige,
mangelfulde eller vildledende begrundelser.
(A) fik en forkert og også
vildledende begrundelse for afgørelsen. Spørgsmålet er om fabrikken ville
have
handlet anderledes hvis Energistyrelsen med det samme havde meddelt den
korrekte begrundelse, eller nærmere bestemt om fabrikken ville have handlet
på
en måde så man havde opnået tilskud.
(A) valgte at sætte projektet
i gang allerede i midten af september 1996, det vil sige knap en måned efter
afslaget og uden forinden at have anfægtet Energistyrelsens afgørelse. Det
forekommer mig ikke nærliggende at antage at fabrikken ville have udsat
projektet eller hurtigere have rettet henvendelse til Energistyrelsen hvis
afslaget i stedet havde været begrundet i at kriteriet vedrørende økonomisk
tilbagebetalingstid ikke var opfyldt. Under disse omstændigheder finder jeg
ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at henstille til Energistyrelsen at
(A) bør stilles som om man med det samme havde fået meddelt den korrekte
afgørelse, og i konsekvens heraf havde handlet på en måde så man kunne opnå
tilskud efter reglerne; det vil sige have sat projektet i bero, have
korrigeret
oplysninger vedrørende de driftsøkonomiske konsekvenser af projektet og have
afventet tilsagn.
Den endelige afgørelse af
erstatningsspørgsmålet hører under domstolene."
NOTER (*1) Jf.
FOB 1989, s. 168f.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om statstilskud til elintensive virksomheder Retsinformation · 17. december 2016
- Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder Retsinformation · 31. januar 2026
- Bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til energispareafgift i visse virksomheder Retsinformation · 20. december 2011
- Sag om prøvelse af myndighedsafgørelse konkret Energiklagenævnets afgørelse vedrørende varmeværks varmeproduktionsanlæg Domsdatabasen · 16. januar 2024
- Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder Retsinformation · 31. januar 2026
- Ophævelse af procesaftale Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. december 2003