1991 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÆGEMIDLER OG LOV OM APOTEKSVIRKSOMHED (NATURLÆGEMIDLER, KLINISK AFPRØVNING M.V.) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, som
ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, lov nr. 814 af 21. december 1988,
lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 368 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:
»sundhedsministeren«.
2. § 3, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller
varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt
fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt
jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«
3. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I det omfang forhandlingen ikke er omfattet af stk. 1, kan
Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler der kun må udleveres
efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger, og om
forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«
4. I § 6, stk. 2, indsættes efter
»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,».
5. I § 9, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Oplysninger og materialer, som Sundhedsstyrelsen kommer i besiddelse
af i forbindelse med kontrolvirksomheden, kan styrelsen anvende til kontrol
af andre lægemidler, herunder parallelimporterede lægemidler.«
6. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af
lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning
om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister.«
7. I § 9 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1, samt
Læs alt
apoteker er forpligtet til at føre optegnelser over omgang m.v. med
lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«
8. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder
over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr og har nærmere af
Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser
over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler herfor.
Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at
meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de
pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over
virksomhederne.«
9. § 12 affattes således:
» § 12. Dyrlæger, der har etableret sig i et andet
EF-medlemsland, kan efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her
til landet medbringe farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, til brug for dyr, den pågældende har
i behandling, såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet
kvantitativt og kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret
lægemiddel. Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter
bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af
foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet
EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til
en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«
10. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2«
til: »jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.
11. § 14, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af
registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20 samt om de
oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«
12. I § 14 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af en
registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,
der indgår i lægemidlet.«
13. § 15, den indledende tekst, affattes således:
»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende
betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk
specialitet:».
14. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:
1) Naturlægemidler.
2) Homøopatiske lægemidler.
3) Vitamin- og mineralpræparater.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over
de i stk. 1 nævnte der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel
kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.«
15. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:
»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over
konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed
for Sundhedsstyrelsen.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
16. I § 20, stk. 2, indsættes efter »restlagre«:
»samt ved midlertidigt eller permanent ophør af markedsføringen, hvis
dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af
folkesundheden,».
17. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage
bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«
18. § 24 affattes således:
» § 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til
Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår
afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler
skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,
såfremt
1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,
2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på
en ikke godkendt indikation, eller
3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller
dennes repræsentant.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at
anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.
Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,
når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og
kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.
Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til
Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes
repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den
pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant
underrette denne om resultatet af afprøvningen.
Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette
Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved
afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den
forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt
periode.
Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og
behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«
19. § 25, stk. 1, affattes således:
»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er
godkendt i henhold til § 24.«
20. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Statens Seruminstitut og statens veterinære
serumlaboratorier kan i særlige tilfælde og i begrænset mængde forhandle
eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre
immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver
forhandling eller udlevering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
21. § 28, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) i offentligt tilgængelige lokaler bortset fra lokaler, hvorfra de
pågældende lægemidler lovligt sælges.«
22. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:
»13«, og efter »Butikshandelens Fællesråd« indsættes:
», Helsebranchens Leverandørforening«.
23. § 44, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10 a, § 13, § 19, § 20,
stk. 2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,
4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har
hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4, § 14, stk. 4, § 19, stk. 1,
§ 24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«
24. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,
kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører
indførsel af anaboliske steroider.«
25. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,
kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 2
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov nr.
217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19.
december 1989, lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 948 af 27. december
1991, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:
»sundhedsministeren«.
2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at
udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til
brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«
3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt., og som ordineres
ved recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse
m.v. samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1992.
§ 4
Bestemmelser om lægemidler omfattet af § 15, stk. 2 og 3, ( jf.
bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler
af homøopatiske lægemidler, der udleveres efter recept, bekendtgørelse nr.
341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse lægemidler,
som ikke har skadelige virkninger for brugerne, bekendtgørelse nr. 342 af 30.
juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og
mineralpræparater og bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive
lægemidler m.m.) forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1.
I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982 som
ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, lov nr. 814 af 21. december 1988,
lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 368 af 6. juni 1991 foretages
følgende ændringer (* 1):
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til
»sundhedsministeren.«
2. § 3, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller
varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt
fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt
jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«
3. I § 5 indsættes som stk. 2:
» Stk.2. I det omfang, forhandlingen ikke er omfattet af stk.
1, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler, der kun må
udleveres efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger og
om forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«
4. I § 6, stk. 2, indsættes efter
»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,»
5. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af
lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning
om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister.«
6. I § 9 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1,
samt apoteker er forpligtet til at føre optegnelser over omgang m.v. med
lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«
7. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder
over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr, og som har nærmere af
Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser
over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler herfor.
Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at
meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de
pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over
virksomhederne.«
8. § 12 affattes således:
» § 12. Dyrlæger, der har etableret sig i et andet
EF-medlemsland, kan efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her
til landet medbringe farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, til brug for dyr den pågældende har
i behandling, såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet
kvantitativt og kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret
lægemiddel. Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter
bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af
foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet
EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til
en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«
9. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2« til:
»jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.
10. § 14, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af
registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20, samt om de
oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«
11. I § 14 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af
en registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,
der indgår i lægemidlet.«
12. § 15, stk. 1,1. pkt. affattes således:
»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende
betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk
specialitet:»
13. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:
1) Naturlægemidler.
2) Homøopatiske lægemidler.
3) Vitamin- og mineralpræparater.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over
de i stk. 1 nævnte, der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel
kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.«
14. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:
»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over
konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed
for Sundhedsstyrelsen.«
Stk. 1. bliver herefter stk. 2.
15. I § 20, stk 2, indsættes efter »restlagre«:
»samt ved midlertidig eller permanent ophør af markedsføringen, hvis
dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af
folkesundheden,»
16. Efter § 23 indsættes:
» § 23a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage
bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«
17. § 24 affattes således:
» § 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til
Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår
afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler
skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,
såfremt
1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,
2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på
en ikke godkendt indikation, eller
3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller
dennes repræsentant.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at
anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.
Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,
når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og
kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.
Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til
Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes
repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den
pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant
underrette denne om resultatet af afprøvningen.
Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette
Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved
afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den
forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt
periode.
Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og
behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«
18. § 25, stk. 1, affattes således:
»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er
godkendt i henhold til § 24.«
19. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
» Stk. 4. Statens Seruminstitut og statens veterinære
serumlaboratorier kan, i særlige tilfælde og i begrænset mængde, forhandle
eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre
immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver
forhandling eller udlevering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
20. § 28, stk. 1, nr. 5 affattes således:
»5) i offentligt tilgængelige lokaler, bortset fra lokaler, hvorfra
de pågældende lægemidler lovligt sælges.«
21. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:
»13« og efter »Butikshandelens Fællesråd« indsættes:
», Helsebranchens Leverandørforening«
22. § 44, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10a, § 13, § 19, § 20, stk.
2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
i henhold til loven eller foreskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,
4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har
hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4 § 14, stk. 4, § 19, stk. 1, §
24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«
23. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,
kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører
indførsel af anaboliske steroider.«
24. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,
kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 2.
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov nr.
217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19.
december 1989 og lov nr. 380 af 6. juni 1991 foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til
»sundhedsministeren.«
2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at
udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til
brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«
3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt. og som ordineres ved
recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse m.v.
samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 4.
Bestemmelser om lægemidler omfattet af § 15, stk. 2 og 3, ( jf.
bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler
af homøopatiske lægemidler, der udleveres efter recept, bekendtgørelse nr.
341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse lægemidler,
som ikke har skadelige virkninger for brugerne, bekendtgørelse nr. 342 af 30.
juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og
mineralpræparater og bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive
lægemidler m.m.) forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lægemiddelloven på 3
områder:
- indførelse af en godkendelsesordning for naturlægemidler,
- ændring af reglerne om klinisk afprøvning af lægemidler, og
- implementering af en række EF-direktiver om lægemidler.
Desuden indeholder lovforslaget forslag til ændring af apotekerloven samt
forslag til forhøjelse af strafferammen for ulovlig indførsel af anaboliske
steroider.
Ad godkendelsesordning for naturlægemidler.
I lovforslaget er optaget et forslag om indførelse af en ordning med
godkendelse af naturlægemidler og med godkendelse og kontrol af virksomheder,
der fremstiller naturlægemidler.
Efter Rådets første direktiv 65/65/EØF om tilnærmelse af lovgivning om
medicinske specialiteter, og Rådets andet direktiv 75/319/EØF om tilnærmelse
af lovgivning om medicinske specialiteter skal et lægemiddel godkendes af
sundhedsmyndighederne i den enkelte medlemsstat, inden lægemidlet bringes i
handelen i den pågældende medlemsstat.
Efter en overgangsbestemmelse i direktiv 75/319/EØF kan lægemidler, der
lovligt forhandles i et medlemsland på tidspunktet for direktivets
offentliggørelse, fortsat forhandles uden myndighedernes godkendelse i en
periode på op til 15 år.
Her i landet har naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater
været omfattet af overgangsordningen.
Efter udløbet af den nævnte overgangsperiode skal medlemslandene
principielt stille samme krav til naturlægemidler og stærke vitamin- og
mineralpræparater som til registrerede lægemidler.
Efter den gældende lægemiddellovs § 3, stk. 2, er naturlægemidler, som
ikke har skadelige virkninger for brugerne, undtaget fra de krav, der stilles
af Sundhedsstyrelsen til lægemidlers kvalitet, fra kravet om apoteksforbehold
og fra kravet om, at et lægemiddel skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden
det bringes på markedet.
De nærmere regler om forhandling af naturlægemidler er fastsat i
bekendtgørelse nr. 341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler
af visse lægemidler, som ikke har skadelige virkninger for forbrugerne. Efter
denne bekendtgørelse er virksomheder, der fremstiller naturlægemidler,
endvidere undtaget fra lægemiddellovens krav om, at lægemiddelfremstillende
virksomheder skal godkendes og kontrolleres af Sundhedsstyrelsen.
I medfør af bestemmelsen i lægemiddellovens § 3, stk. 2, er vitamin- og
mineralpræparater, hvis virksomme stoffer væsentligt overstiger det normale
døgnbehov hos voksne personer, bl.a. undtaget fra apoteksforbehold og kravet
om optagelse i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister. I modsætning til
naturlægemidler og homøopatiske lægemidler er virksomheder, der fremstiller
vitamin- og mineralpræparater, ikke undtaget fra kravet om Sundhedsstyrelsens
godkendelse af og kontrol med virksomheden.
Vitamin- og mineralpræparater med et lavere indhold af indholdsstoffer
betragtes som kosttilskud. Disse præparater godkendes af
Levnedsmiddelstyrelsen i medfør af levnedsmiddellovgivningen.
Efterlevelse af Rådets direktiv 75/319/EØF nødvendiggør, at der etableres
en godkendelsesordning for naturlægemidler og stærke vitamin- og
mineralpræparater. Direktivet nødvendiggør endvidere, at der etableres en
ordning med godkendelse af og kontrol med virksomheder, der fremstiller
naturlægemidler.
Efter bekendtgørelse nr. 341. af 30. juni 1978 undtages homøopatiske
lægemidler fra de samme bestemmelser i lægemiddelloven som naturlægemidler,
forudsat at lægemidlernes uskadelighed er velkendt, og at der ikke er tale om
injektionsmidler.
Kommissionen har fremsat et forslag om regulering af homøopatika. Regler
om disse lægemidler vil derfor først blive udarbejdet, når forslaget er
færdigbehandlet.
Ad ændring af reglerne om klinisk afprøvning af lægemidler.
Den nuværende ordning med anmeldelse af kliniske afprøvninger til
Sundhedsstyrelsen foreslås afløst af en ordning, hvor kliniske afprøvninger
skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Ad implementering af en række EF-direktiver om lægemidler.
Følgende EF-direktiver implementeres ved lovforslaget:
Rådsdirektiv 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om medicinske
specialiteter; Rådsdirektiv 89/341/EØF om ændring af direktiv 65/65/EØF,
75/318/EØF og 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske
specialiteter; Rådsdirektiv 89/342/EØF om udvidelse af anvendelsesområdet for
direktiv 65/65/EØF og 75/319/EØF og om fastsættelse af supplerende
bestemmelser for immunologiske lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera
og allergener; Rådsdirektiv 89/343/EØF om udvidelse af anvendelsesområdet for
direktiv 65/65/EØF og 75/319/EØF om fastsættelse af supplerende bestemmelser
for radioaktive lægemidler; Rådsdirektiv 89/381/EØF om udvidelse af
anvendelsesområdet for direktiv 65/65/EØF og 75/318/EØF om tilnærmelse af
lovgivning om farmaceutiske specialiteter, og om fastsættelse af særlige
bestemmelser for lægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra
mennesker; Rådsdirektiv 90/167/EØF om fastsættelse af betingelserne for
tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet
og Rådsdirektiv 90/676/EØF om ændring af direktiv 81/851/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærmedicinske præparater.
Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.
1. Etablering af en godkendelsesordning for naturlægemidler
vil have følgende administrative og økonomiske konsekvenser:
For så vidt angår ordningens omfang er det ikke muligt at få et
sikkert skøn over antallet af præparater, som skal omfattes af ordningen.
Sundhedsstyrelsen mener dog, at det ikke vil være urealistisk at antage, at
ordningen vil omfatte ca. 500 præparater. Sundhedsstyrelsen antager
endvidere, at ordningen vil omfatte godkendelse af ca. 10 fremstillere og ca.
150 engrosforhandlere.
Nye produkter, der markedsføres efter ordningens ikrafttræden, vil skulle
godkendes efter de regler, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen.
For de naturlægemidler, som lovligt er på markedet ved ordningens
ikrafttræden, vil der blive foreskrevet pligt for fremstiller og importør til
at anmelde præparatet til Sundhedsstyrelsen inden en nærmere fastsat
tidsfrist (3-6 måneder). De præparater, der er anmeldt ved fristens udløb,
vil herefter lovligt kunne forhandles. Sundhedsstyrelsen vil blive pålagt
inden for en frist af 3 år regnet fra ordningens ikrafttræden at vurdere, om
de pågældende lægemidler kan optages i registeret for naturlægemidler.
Virksomheder, der fremstiller eller forhandler naturlægemidler en gros,
skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen inden en nærmere fastsat tidsfrist (3-6
måneder). Der vil samtidig blive fastsat en frist på 2 år, inden hvilken
Sundhedsstyrelsen skal tage stilling til, om pågældende virksomhed kan
godkendes efter § 8.
Etablering og administration af den foreslåede godkendelsesordning for
naturlægemidler skønnes at kræve følgende ressourcer:
Behovet kan opgøres til i alt 4 årsværk (11/2 farmaceut, 1/4 visitator,
1/4 medicinsk sekretær, 11/2 kontorassistent, 1/2 laborant).
Den samlede lønudgift anslås til ca. 1.200.000 kr.
De årlige øvrige driftsudgifter til kontorhold,
udstyr, analyser, rejseudgifter mv. 500.000 kr.
Samlede årlige driftsudgifter
(1992-PL-niveau) ca. 1.700.000 kr.
Udgifterne foreslås finansieret gennem afgifter på lægemidler og
virksomheder, svarende til den ordning, der gælder for registrerede
lægemidler i dag.
2. Forslaget til ændring af reglerne om klinisk afprøvning af
lægemidler påregnes ikke at have administrative eller økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Der er tale om at erstatte en
anmeldelsesordning med en godkendelsesordning, men i realiteten har den
gældende ordning af Sundhedsstyrelsen været administreret som en
godkendelsesordning i relation til vurdering af det sundhedsfaglige grundlag
for kliniske afprøvninger.
Den lempelse af kravet om medanmeldelse fra lægemidlets fremstiller, der
ligeledes er indeholdt i forslaget, forventes ej heller at medføre
administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.
3. Implementering af de nævnte EF-direktiver vil medføre
en øget arbejdsbelastning for Sundhedsstyrelsen i forbindelse med godkendelse
af og tilsyn med de virksomheder, der fremstiller og engrosforhandler
foderlægemidler. Det skønnes, at denne kontrolvirksomhed vil kræve 1 årsværk
(1 visitator), svarende til en lønudgift på 350.000 kr.(1992-PL-niveau).
Herudover vil implementeringen ikke medføre økonomiske og administrative
ændringer af nævneværdigt omfang. Hovedparten af de implementerede regler har
karakter af sproglige præciseringer og lovfæstning af allerede fulgte
procedurer ved meddelelse af godkendelser mv.
Høring.
Forslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Administrations- og Personaledepartementet, AMGROS, Amtsrådsforeningen i
Danmark, BFID, Budgetdepartementet, Butikshandelens Fællesråd, Danmarks
Apotekerforening, Dansk Organisation af Detailkæder, Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Farmaceutforening, Danske Apoteksassistenters Forening, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Den Danske Tandlægeforening, Den Danske
Dyrlægeforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den nye
Tandlægeforening, FDB, Fiskeriministeriet, Forbrugerrådet, Frederiksberg
Kommune, Handelskammeret, Helsebranchens Leverandørforening,
Industriministeriet, Industrirådet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Konkurrencerådet, Kulturministeriet, Københavns Kommune,
Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, MATAS, MEDIF, MEFA, MEGROS,
Miljøministeriet, Rigshospitalet, Socialministeriet, Statens Seruminstitut,
Sundhedsstyrelsen og Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af sagsområdets overførsel
til Sundhedsministeriet i forbindelse med ministeriets oprettelse i 1987.
Til nr. 2.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om indførelse af
en godkendelsesordning for naturlægemidler. Man har fundet det rigtigst i
denne bestemmelse at fastholde reglerne om antiparasitære midler og jern- og
vitaminpræparater til dyr.
Det bemærkes, at det ikke med ændringen er hensigten at stille krav om, at
naturlægemidler kun må forhandles fra apoteker, men det skønnes
hensigtsmæssigt at samle alle regler om naturlægemidler på eet sted, jf.
bemærkningerne til nr. 13.
Til nr. 3.
Formålet med bestemmelsen er at implementere Rådsdirektiv 90/676/EØF om
foderlægemidler. Foderlægemidler skal kunne sælges fra foderstoffirmaer o.a.,
og bør derfor undtages fra apoteksforbeholdet efter stk. 1.
Det er hensigten at udarbejde receptregler, der svarer til de regler, der
gælder for udlevering af lægemidler fra apoteker. Desuden vil der blive
indført regler om, at de pågældende firmaer skal føre lister over køb og salg
af lægemidler m.v., således at det bliver muligt at følge lægemidlernes
handelsveje.
Til nr. 4.
Efter Rådets direktiv 89/341/EØF forpligtes medlemsstaterne til at indføre
regler om indlægssedler med relevante forbrugeroplysninger i de pakninger,
som lægemidler udleveres i til forbrugerne. Forslaget bemyndiger
Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler herom, idet de specifikke
krav til omfanget af oplysningerne vil blive fastsat i et EF-direktiv om
etikettering af og indlægssedler til humanmedicinske lægemidler.
Det bemærkes, at det ikke er meningen, at udlevering af lægemidler fra et
sygehusapotek til en sygehusafdeling, hvor medicinalpersonale udleverer
lægemidler, skal ledsages af en indlægsseddel.
Til nr. 5.
Efter Rådets direktiv 89/341/EØF skal et EF-medlemsland i forbindelse med
udstedelse af eksportcertifikater på opfordring af fremstilleren eller
modtagerlandet attestere en række nærmere opregnede oplysninger. Såfremt det
pågældende lægemiddel ikke er godkendt i fremstillingslandet, skal dette ved
udstedelse af eksportcertifikat oplyse om årsagen hertil. Med henblik på at
kunne opfylde denne forpligtelse, vil det være nødvendigt at tilvejebringe
hjemmel til at pålægge fremstilleren pligt til at meddele de nødvendige
oplysninger.
Efter den gældende lov er der ikke hjemmel til at kræve oplyst af
fremstilleren, hvorfor lægemidlet ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister.
Bestemmelsen i EF-direktivet har til formål at sikre især tredielande uden
godkendelsesordninger for lægemidler et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag ved
import fra EF-området.
Ved udstedelse af eksportcertifikat skal medlemsstaten i øvrigt iagttage
en række forhold vedrørende produktets fremstilling og herunder tage hensyn
til de gældende administrative bestemmelser inden for
Verdenssundhedsorganisationen.
Til nr. 6.
Efter Rådets direktiv 90/676/EØF er medlemsstaterne forpligtet til at
indføre regler, der gør det muligt at spore et veterinærmedicinsk præparat
gennem de forskellige omsætningsled fra producent/importør til landmanden.
Alle led skal forpligtes til at føre og opbevare optegnelser over omgang m.v.
med de pågældende lægemidler.
Medmindre særlige forhold gør sig gældende, bør der gælde de samme regler
for lægemidler til mennesker, som for lægemidler til dyr. Den foreslåede
bestemmelse er derfor udformet således, at den også dækker omgang m.v. med
lægemidler til mennesker.
Omgang m.v. med lægemidler skal forstås bredt. Bestemmelsen dækker således
bl.a. de samme aktiviteter, der beskrives i lovens § 8: fremstilling,
indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, udlevering, fordeling og
emballering. § 8-godkendte virksomheder og apoteker forpligtes således til at
føre optegnelser over al aktivitet i forbindelse med lægemidler, herunder
priser, ydede rabatter m.v.
Til nr. 7.
Bestemmelsens formål er at implementere en bestemmelse i Rådets direktiv
90/676/EØF. Medlemsstaterne forpligtes til at indføre regler, der gør det
muligt at spore stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr, og som
frembyder stofskiftestimulerende, antiinfektiøse, antiparasitære,
antiimflammatoriske, hormonale eller psykotrope egenskaber. Da det ikke kan
udelukkes, at listen over stoffer med problematiske egenskaber vil blive
ændret, foreslås det af lovtekniske grunde at undlade at opregne de
pågældende egenskaber i lovteksten. Virksomhederne forpligtes til at føre og
opbevare optegnelser over omgang med de pågældende stoffer.
Virksomhederne har pligt til at meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i
besiddelse af eller råder over de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen
opretter et register over virksomhederne.
Til nr. 8.
Forslaget indebærer ophævelse af nogle særbestemmelser om lægemidler
fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker samt immunologiske
lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera og allergener. Samtidig
foreslås indføjet - i de ophævedes bestemmelsers sted - en særlig regel om
dyrlægers muligheder for at medbringe lægemidler fra et andet EF-land og en
særlig regel om indførsel af foderlægemidler.
Efter den gældende lov kan Sundhedsministeren fastsætte regler om, at sera
og lægemidler fremstillet af blod, vacciner og immunologiske testpræparater,
der forhandles eller udleveres fra Statens Seruminstitut og statens
veterinære serumlaboratorier ikke skal optages i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 616
af 15. december 1975 om fritagelse for specialitetsregistrering for sådanne
præparater.
I henhold til Rådsdirektiverne 89/342/EØF og 89/381/EØF skal lægemidler
fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker samt immunologiske
lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera og allergener godkendes på
linie med øvrige farmaceutiske specialiteter. Dette betyder, at de omhandlede
lægemidler skal optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister for lovligt
at kunne forhandles og udleveres.
Ved at ophæve de særlige regler i § 12, stk. 1 og 2, bliver de omhandlede
produkter ligestillet med de øvrige lægemidler i relation til kravet om
registrering.
Bekendtgørelse nr. 812 af 21. november 1990 om lægemidlers fritagelse fra
apoteksforbehold vil fortsat blive opretholdt. Herefter fritages bl.a. sera,
vacciner og immunologiske testpræparater fra Statens Seruminstitut, Statens
Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for
Virusforskning fra apoteksforbehold.
Udlevering af sjældent brugte vacciner m.m. og vacciner ved pludseligt
opståede behov vil kunne sikres gennem den i § 25, stk. 4, foreslåede
bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til nr. 19.
Baggrunden for de foreslåede bestemmelser om foderlægemidler og om
dyrlægers mulighed for at medbringe lægemidler fra et andet EF-land er
følgende:
Direktiv 90/167/EØF om foderlægemidler og direktiv 90/676/EØF om
veterinærmedicinske præparater indeholder en række regler om veterinære
lægemidler, bl.a. bestemmelser om dyrlægens mulighed for at medbringe
farmaceutiske specialiteter fra andre EF-lande og regler om indførsel af
foderlægemidler her til landet.
Efter direktiv 90/676/EØF skal dyrlæger, der har etableret sig i et andet
EF-medlemsland, her til landet i små mængder kunne medbringe farmaceutiske
specialiteter, der ikke er registreret af Sundhedsstyrelsen, til brug for
dyr, den pågældende har i behandling, såfremt sammensætningen af den
farmaceutiske specialitet svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret
lægemiddel.
Det foreslås med bestemmelsen i § 12, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen
bemyndiges til at fastsætte regler for udenlandske dyrlægers adgang til at
medbringe lægemidler her til landet.
Disse regler vil indeholde de krav, der skal være opfyldt, for at dyrlæger
kan medbringe lægemidler. Disse vedrører f.eks. kravet om, at det pågældende
lægemiddel skal være godkendt i det land, hvor dyrlægen har etableret sig, at
der ikke må udleveres større mængder end svarende til det daglige behov,
ligesom dyrlægen skal transportere det i original emballage.
Efter direktiv 90/167/EØF om foderlægemidler må medlemslandene ikke hindre
import af et foderlægemiddel, der er fremstillet i overensstemmelse med
reglerne i direktivet, såfremt foderlægemidlet indeholder en forblanding, som
er ligeværdig med en forblanding godkendt i importlandet. Det er en
betingelse, at det pågældende foderlægemiddel lovligt markedsføres i
eksportlandet.
Et foderlægemiddel er en blanding af et foderstof og en såkaldt
forblanding. En forblanding består af et aktivt lægemiddelstof, som kan være
blandet op i en mindre portion foder eller hjælpestof med henblik på senere
yderligere opblanding.
Det foreslås, at de nærmere regler om adgangen til at indføre
foderlægemidler fastsættes af Sundhedsstyrelsen.
Der er i de 2 tilfælde tale om en - begrænset - fravigelse fra kravet om,
at lægemidler, der sælges eller udleveres her i landet, skal være registeret
af Sundhedsstyrelsen. I de tilfælde, hvor der er mulighed for at anvende et
lægemiddel, der ikke er registreret af Sundhedsstyrelsen, vil det pågældende
lægemiddel altid være ligeværdigt med et af styrelsen registreret lægemiddel.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 12, stk. 3, opretholdes, men er af
systematiske grunde optaget i lovforslaget som § 23 a, jf. bemærkningerne til
nr. 16.
Til nr. 9.
Der er tale om en redaktionel ændring, nødvendiggjort af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 25, jf. bemærkningerne til nr. 19.
Til nr. 10.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte krav om, hvilke oplysninger der skal ledsage en
registreringsansøgning.
I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der i overensstemmelse med
kravene i EF-direktiverne bl.a. blive fastsat krav om, at
registreringsansøgningen skal indeholde oplysninger om eventuelle særlige
forholdsregler for affaldsbortskaffelsen.
Der vil endvidere blive fastsat krav om, at ansøgningen ledsages af en
kortfattet levnedsbeskrivelse af den sagkyndige person, der for virksomheden
har udarbejdet den dokumentation, der skal bruges ved myndighedernes
behandling af ansøgningen.
Til nr. 11.
Det præciseres for fuldstændighedens skyld, at producenten har pligt til
at aflevere prøver af lægemidlet, herunder af mellemprodukter, i forbindelse
med en registreringsansøgning, idet dette krav ikke udtrykkeligt fremgår af
den gældende lovtekst.
Til nr. 12.
Der er tale om en sproglig ændring, der muliggør indførelsen af nyt stk. 2
og stk. 3, jf. bemærkningerne til nr. 13.
Til nr. 13.
Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse om en godkendelsesordning for
naturlægemidler henvises til de almindelige bemærkninger.
Efter forslaget skal naturlægemidler, homøopatiske lægemidler og vitamin-
og mineralpræparater kunne optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.
Ved naturlægemidler forstås lægemidler, der udelukkende indeholder
naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt
større end dem , hvori de forekommer i naturen. Ved homøopatiske lægemidler
forstås lægemidler fremstillet af produkter, stoffer eller blandinger kaldet
homøopatiske stammer, hvoraf der foretages en række på hinanden følgende
fortyndinger efter en homøopatisk fremstillingsmetode. Ved vitamin- og
mineralpræparater forstås præparater, hvis virksomme indholdsstoffer
udelukkende er vitaminer og/eller mineraler.
Det er en betingelse for optagelsen af et lægemiddel i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister, at det gennem videnskabelige undersøgelser er
dokumenteret, at lægemidlet er virksomt mod de sygdomme og sygdomssymptomer,
som det er bestemt til at helbrede eller forebygge.
Det vil ofte ikke være muligt for fremstilleren af et naturlægemiddel
eller et vitamin- og mineralpræparat gennem videnskabelige undersøgelser at
føre bevis for præparatets effekt. Et krav om, at virkningen af et
naturlægemiddel skal dokumenteres på samme måde som for de hidtil
registrerede lægemidlers vedkommende, vil indebære, at en lang række af de
naturlægemidler, der lovligt forhandles i dag, ikke vil kunne leve op til
godkendelseskravet.
Sundhedsstyrelsen har erfaring for, at forhandling af naturlægemidler og
stærke vitamin- og mineralpræparater ikke har givet anledning til væsentlige
problemer, men det er på den anden side ønskeligt, at der sker en vis
regulering af området.
Efter Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets opfattelse er der således
ikke fagligt belæg for at kræve, at naturlægemidler og vitamin- og
mineralpræparater skal opfylde samme betingelser for optagelse i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister som de hidtil registrerede
lægemidler.
Det foreslås på denne baggrund, at sundhedsministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler om optagelse af naturlægemidler og vitamin- og
mineralpræparater i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.
I de kommende regler om optagelse af naturlægemidler samt vitamin- og
mineralpræparater i specialitetsregisteret vil der blive stillet krav om, at
ansøgningen om optagelse i registeret ledsages af oplysninger om præparatets
fremstilling, sammensætning, uskadelighed, indikationsområde
(anvendelsesområde), doseringsvejledning og pakningsmateriale.
Der vil blive stillet krav om en vis form for dokumentation for
præparatets virkning. En sådan dokumentation kan f.eks. bestå i henvisning
til alment kendt viden om, at det pågældende indholdsstof har den påståede
virkning. Det vil kun blive tilladt at anføre lettere sygdomme som
indikationsområde.
Det vil desuden blive krævet, at virksomheder, der fremstiller og
importerer naturlægemidler - i lighed med andre lægemiddelhåndterende
virksomheder - skal have Sundhedsstyrelsens godkendelse samt at
virksomhederne kontrolleres af Sundhedsstyrelsen. Tilsvarende krav stilles i
dag til fremstiller og importør af vitamin- og mineralpræparater.
Naturlægemidler og vitamin- og mineralpræparater vil som hidtil kunne
forhandles til forbrugerne uden om apotekerne, og den foreslåede ordning vil
ikke indebære godkendelse af og kontrol med handelen i detailleddet.
De gældende regler om homøopatiske lægemidler vil blive opretholdt indtil
videre. EF-Kommissionen har fremlagt et forslag til rådsdirektiv om disse
præparater, og det skønnes hensigtsmæssigt at afvente vedtagelsen af denne
retsakt, før der tages stilling til eventuel fastsættelse af regler om
homøopatiske lægemidler. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte sådanne regler.
I Rådsdirektiv 89/343/EØF er der fastsat supplerende bestemmelser for
radioaktive lægemidler. Det fastslås således, at radioaktive lægemidler skal
underkastes de samme regler, som er gældende for andre farmaceutiske
specialiteter, men der opstilles visse ekstra krav, idet f.eks. generatorer
(generator: et system, der indeholder en radioaktiv moder-isotop, der
producerer en datter-isotop, som fjernes ved eluering eller en anden metode
og anvendes i et radioaktivt lægemiddel) kits (kit: et præparationssæt, dvs.
et præparat, der indgår en forbindelse med en radioaktiv isotop til et
færdigt lægemiddel umiddelbart før anvendelsen) og præcursorer (præcursor: en
radioaktiv forbindelse, der anvendes til radioaktiv mærkning af et andet stof
før anvendelsen) også skal godkendes. Herudover stilles visse særlige krav
til produktresumeet og etiketteringen.
Hidtil har det været muligt i henhold til bekendtgørelse nr. 356 af 7.
juli 1978 at udlevere ikke registrerede radioaktive lægemidler, men en sådan
udlevering har kun kunnet foretages fra Isotop-Apoteket. Denne ordning vil nu
bortfalde, men det vil fortsat være muligt for Isotop-Apoteket at fremstille
magistrelle radioaktive lægemidler i overensstemmelse med bestemmelsen i
lægemiddellovens § 11, stk. 3.
Til nr. 14.
Efter den hidtidige bestemmelse har registreringsindehaveren alene pligt
til at underrette Sundhedsstyrelsen, når der konstateres alvorlige
bivirkninger eller fejl i produktionen.
Der er således tale om en opstramning i forhold til gældende regler - og
en implementering af en bestemmelse i Rådsdirektiv 90/676/EØF.
Til nr. 15.
Registreringsindehavernes pligt til at underrette Sundhedsstyrelsen
udvides til at omfatte tilfælde, hvor markedsføringen af en farmaceutisk
specialitet midlertidigt eller permanent ophører.
Der er tale om implementering af en bestemmelse i Rådsdirektiv 89/341/EØF,
hvorefter den ansvarlige for markedsføringen af et lægemiddel er forpligtet
til straks at underrette de berørte medlemsstater om alle foranstaltninger,
der er truffet med henblik på suspension af salget af et produkt eller
tilbagetrækning fra markedet. Samtidig skal den ansvarlige angive årsagen til
suspensionen eller tilbagetrækningen, hvis denne vedrører lægemidlets
effektivitet eller beskyttelse af folkesundheden.
Den hidtidige bestemmelse vedrører alene de tilfælde, hvor
registreringsindehaveren ønsker at afregistrere lægemidlet eller
tilbagetrække produktet fra markedet, men ikke tilfælde, hvor markedsføringen
blot standses midlertidigt eller permanent.
Til nr. 16.
Der er alene tale om en systematisk ændring, idet bestemmelsen findes i
den gældende lovs § 12, stk. 3.
Til nr. 17.
Efter bestemmelsen i lovens § 24, stk. 1, må kliniske afprøvninger først
påbegyndes, når de er anmeldt til Sundhedsstyrelsen, og når Sundhedsstyrelsen
har udstedt kvittering for anmeldelsens modtagelse.
Anmeldelse skal foretages af både den læge, tandlæge eller dyrlæge, der
står som leder af afprøvningen og af lægemidlets fremstiller. I særlige
tilfælde kan Sundhedsstyrelsen tillade, at anmeldelse fra lægemidlets
fremstiller undlades.
Bestemmelsen om, at kliniske forsøg først må påbegyndes, når
Sundhedsstyrelsen har udstedt kvittering, har til formål at give
Sundhedsstyrelsen mulighed for at reagere mod forsøg, som Sundhedsstyrelsen
ikke umiddelbart kan acceptere.
Det har imidlertid i praksis vist sig nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen
underkaster alle forsøgsanmeldelser en egentlig realitetsbehandling, inden
Sundhedsstyrelsen udsteder kvittering for modtagelse af anmeldelsen.
Sundhedsministeriet finder det rigtigst, at denne praksis kommer til udtryk i
loven. Det foreslås derfor, at kliniske afprøvninger først må iværksættes,
når de er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hermed sikres som hidtil, at der
ikke påbegyndes afprøvninger, som Sundhedsstyrelsen af etiske eller
patientsikkerhedsmæssige grunde umiddelbart ikke kan acceptere. Der henvises
iøvrigt til sundhedsministerens Forslag til Lov om et videnskabsetisk
komitesystem og behandling af bio-medicinske forskningsprojekter, som vil
blive genfremsat i dette folketingsår.
Det er ikke med forslaget tilsigtet at ændre ved det grundlæggende
princip, hvorefter det er den afprøvende læge, tandlæge eller dyrlæge, der er
den ansvarlige for afprøvningen.
Kravet om medanmeldelse fra lægemidlets fremstiller er begrundet i, at
fremstilleren har særlig indgående kendskab til lægemidlets egenskaber og
derfor vil være i stand til at bidrage med værdifulde oplysninger om
afprøvningens tilrettelæggelse.
Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at adgangen til at
dispensere fra kravet om medanmeldelse fra lægemidlets fremstiller kun
anvendes i to situationer.
For det første i de tilfælde, hvor en fremstiller af et lægemiddel af
konkurrencemæssige grunde nægter at medanmelde en klinisk afprøvning, som har
til formål at sammenligne et allerede markedsført lægemiddel med et nyt (ikke
godkendt) lægemiddel.
For det andet tilfælde, hvor der ikke findes en fremstiller i traditionel
forstand, som kan foretage anmeldelse. Der kan eksempelvis være tale om
lægemidler, der er udviklet i forskningscentre og på universiteter, hvor der
ikke er en fremstiller i kommerciel forstand.
Den snævre adgang til at dispensere fra kravet om dobbeltanmeldelse har
især voldt vanskeligheder ved afprøvninger, der har til formål at sammenligne
to lægemidler.
Sundhedsstyrelsen har således i de tilfælde, hvor en fremstiller har
nægtet at medanmelde en klinisk afprøvning, og hvor nægtelsen ikke klart
kunne siges at være begrundet i konkurrencemæssige hensyn, været meget
tilbageholdende med at meddele dispensation.
Efter Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets opfattelse indebærer den
nuværende bestemmelse, at der kræves medanmeldelse i en række tilfælde, hvor
kravet ikke er fagligt begrundet.
Det foreslås derfor, at kravet om medanmeldelse fra lægemidlets
fremstiller begrænses til at omfatte lægemidler, der enten ikke er godkendt
af Sundhedsstyrelsen, eller som er godkendt, men ønskes afprøvet på en ikke
godkendt indikation. Af ordensmæssige grunde fastholdes kravet om
medanmeldelse, hvor afprøvningen sker i samarbejde med fremstilleren.
Sundhedsstyrelsen vil kunne dispensere fra kravet om medanmeldelse, hvor en
nægtelse vil forhindre, at en saglig begrundet og patientsikkerhedsmæssig
forsvarlig afprøvning påbegyndes.
Det vil være af betydning for fremstilleren af et lægemiddel, at denne får
kendskab til, at lægemidlet indgår i en klinisk afprøvning. Det foreslås
derfor, at den ansvarlige for afprøvningen underretter fremstilleren om, at
der søgt om Sundhedsstyrelsens godkendelse af, at fremstillerens lægemiddel
indgår i en klinisk afprøvning. Det er herved forudsat, at der over for
lægemidlets fremstiller redegøres for anvendelsen af lægemidlet på en sådan
måde, at fremstilleren får et klart indtryk af, hvorledes lægemidlet vil
blive brugt i forsøget.
Det foreslås endvidere, at lægemidlets fremstiller efter prøvens
afslutning på begæring bliver gjort bekendt med afprøvningsresultatet
vedrørende lægemidlet. Hermed lovfæstes gældende praksis på området.
Efter den nye bestemmelse i stk. 7 bemyndiges sundhedsministeren til
overfor den læge (tandlæge eller dyrlæge), der er ansvarlig for afprøvningen,
at fastsætte regler om, hvor længe dokumentationen skal opbevares. Det
overvejes i EF-regie at indføre regler, der forpligter medlemsstaterne til at
indføre regler, der påbyder de forsøgsansvarlige at opbevare dokumentationen
i 15 år.
Til nr. 18.
Ændringen er en konsekvens af, at der nu foreslås etableret en egentlig
godkendelsesordning for kliniske afprøvninger af lægemidler, jf.
bemærkningerne til nr. 17.
Til nr. 19.
Som nævnt under bemærkningerne til den ændrede affattelse af § 12, stk. 1
og 2, (bemærkningerne til nr. 8 ovenfor), skal lægemidler fremstillet på
basis af blod eller plasma fra mennesker samt immunologiske lægemidler i form
af vacciner, toksiner, sera og allergener for fremtiden være optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister for lovligt at kunne forhandles og
udleveres her i landet.
Der er imidlertid behov for, at Statens Seruminstitut i særlige tilfælde
kan forhandle eller udlevere begrænsede mængder af ikke-registrerede sera,
vacciner og immunologiske præparater. Det drejer sig om produkter, der skal
kunne leveres hurtigt og kan dels være sjældent anvendte produkter såsom
pestvaccine eller slangesera, dels være produkter, der skal leveres som
supplement til et registreret produkt.
Tilsvarende gælder for produkter, der udleveres fra statens veterinære
serumlaboratorier.
Til nr. 20.
Den foreslåede ændring af reklamereglerne er en konsekvens af, at
naturlægemidler nu optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister på linie
med øvrige lægemidler.
Bestemmelsen medfører, at der i offentligt tilgængelige lokaler, hvorfra
der lovligt kan sælges naturlægemidler, også kan reklameres for disse efter
de øvrige bestemmelser om reklame for lægemidler. Der må imidlertid i disse
lokaler ikke reklameres for lægemidler, der alene må forhandles på et apotek.
Til nr. 21.
Helsebranchens Leverandørforening er ikke nævnt i lægemiddellovens § 42.
Foreningen har imidlertid siden 1987 haft observatørstatus i Reklamenævnet
begrundet i, at foreningen set i relation til naturlægemiddelområdet
repræsenterer en ganske betydelig branche, samt at naturlægemiddelsagerne
markedsføringsmæssigt optager en stigende del af det antal sager, der i
medfør af lægemiddellovens bestemmelse om reklame for lægemidler skal
forelægges Reklamenævnet.
I forbindelse med tildeling af en observatørstatus til Helsebranchens
Leverandørforening tilkendegav man dengang, at spørgsmålet om egentligt
medlemsskab ville blive vurderet nøjere.
Arbejdet i Reklamenævnet har nu vist, at det er væsentligt at medtage
foreningen som egentligt medlem.
Til nr. 22.
Indføjelsen af en række nye bestemmelser i loven nødvendiggør
konsekvensrettelser i straffebestemmelsen.
Til nr. 23.
Bestemmelsen er indsat med det formål, at der for overtrædelse af
bestemmelser om privates indførsel af lægemidler kan fastsættes straf af
hæfte i det tilfælde, hvor overtrædelsen indebærer ulovlig indførsel af
anaboliske steroider. I henhold til den gældende lov er det alene muligt at
idømme bødestraf for denne type overtrædelse.
Til nr. 24.
Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe ligestilling mellem privat
og offentlig virksomhed på området.
Til § 2.
Til nr. 1.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af sagsområdets overførsel
til Sundhedsministeriet i forbindelse med ministeriets oprettelse i 1987.
Til nr. 2.
Den foreslåede ændring af apotekerlovens § 9, stk. 1, er en konsekvens af
indførelsen af den ny bestemmelse i lægemiddellovens § 12, stk. 1, jf.
bemærkningerne ovenfor under nr. 8. Kravet om, at dyrlæger skal købe
lægemidler på dansk apotek må lempes i de tilfælde, hvor dyrlægen behandler
dyr i et andet EF-land end det, hvori han har etableret sig.
Til nr. 3.
Den gældende bestemmelse i apotekerlovens § 42, stk. 1, giver
Sundhedsstyrelsen hjemmel til at indføre regler om generisk substitution for
receptpligtige lægemidler.
Bestemmelsen dækker derimod ikke de tilfælde, hvor håndkøbsmedicin bliver
ordineret ved recept. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give
Sundhedsstyrelsen hjemmel til at indføre regler om generisk substitution også
for disse lægemidler.
Ved generisk substitution forstås det forhold, at apoteket udleverer det
billigste blandt lægemidler med samme aktive indholdsstoffer.
Til § 3.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 1992.
Til § 4.
I forbindelse med lovens ikrafttræden er det hensigten at udarbejde
overgangsbestemmelser vedrørende naturlægemidler efter følgende
retningslinier:
For præparater, der lovligt forhandles ved lovens ikrafttræden, vil der
blive indført pligt for producenten eller importøren til at anmelde
præparatet til Sundhedsstyrelsen inden en frist på 3-6 måneder fra lovens
ikrafttrædelsesdato. Sundhedsstyrelsen vil inden en frist på 3 år vurdere, om
præparatet kan optages i registret. Der vil ikke blive afkrævet afgift for
registreringen.
For virksomheder, der på tidspunktet for ordningens ikrafttræden
fremstiller eller forhandler naturlægemidler en gros, vil der blive indført
pligt til anmeldelse til Sundhedsstyrelsen inden en frist på 3-6 måneder fra
ikrafttrædelsesdatoen. Sundhedsstyrelsen vil inden en frist på 2 år tage
stilling til, om pågældende virksomhed kan godkendes efter § 8. Der vil blive
afkrævet afgift for godkendelsen.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
A. Lov om lægemidler.
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til
»sundhedsministeren.«
2. § 3, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller
varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt
fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt
jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«
§ 3. Stk. 2. Indenrigsministeren kan undtage bestemte
varer eller varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven
samt fastsætte regler for sådanne undtagelser. Indenrigsministeren fastsætter
herved, at præparater, fremstillet af rene naturprodukter, som ikke har
skadelige virkninger for brugerne, undtages fra lovens §§ 4 og 5 samt kap. 4,
og at jern- og vitaminpræparater samt antiparaistære midler til dyr undtages
fra lovens § 5.
3. I § 5 indsættes som stk. 2:
» Stk.2. I det omfang, forhandlingen ikke er omfattet af stk.
1, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler, der kun må
udleveres efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger og
om forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«
4. I § 6, stk. 2, indsættes efter
»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,».
§ 6. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om
lægemidlers pakningsstørrelse, etiketter og emballage og kan stille krav til
enkelte lægemidler herom.
5. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af
lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning
om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister.«
§ 9. Stk. 3. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8,
stk. 1, samt disse virksomheders foreninger og brancheorganisationer skal
efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysninger om omsætning af lægemidler
mv.
6. I § 9 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1,
samt apoteker er forpligtet til at føre optegnelse over omgang m.v. med
lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«
7. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder
over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr, og som har nærmere af
Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser
over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler herfor.
Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at
meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de
pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over
virksomhederne.«
8. § 12 affattes således:
»Dyrlæger, der har etableret sig i et andet EF-medlemsland, kan efter
nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her til landet medbringe
farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister, til brug for dyr den pågældende har i behandling,
såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet kvantitativt og
kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret lægemiddel.
Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter bestemmelsen i 1.
pkt.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af
foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet
EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til
en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«
§ 12. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at sera og
lægemidler fremstillet af blod, vacciner og immunologiske testpræparater, der
forhandles eller udleveres fra statens seruminstitutter, ikke skal optages i
sundhedsstyrelsens specialitetsregister, jfr. § 13.
Stk. 2. De stk. 1 omhandlede præparater fra statens seruminstitut
skal dog senest efter 1 års forløb optages i sundhedsstyrelsens
specialitetsregister, såfremt en anden virksomhed, der har sundhedsstyrelsens
tilladelse efter § 8, stk. 1, begynder at markedsføre et tilsvarende
registreret præparat, medmindre denne markedsføring eller statens
seruminstituts markedsføring af præparaterne er af tidsbegrænset karakter.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage bestemte
lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.
9. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2« til:
»jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.
§ 13. Farmaceutiske specialiteter må kun sælges eller udleveres,
når de er optaget i sundhedsstyrelsens specialitetsregister, jfr. dog § 25,
stk. 1 og 2.
10. § 14, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af
registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20, samt om de
oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«
§ 14. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om
behandling af registreringsansøgninger samt om behandling af sager efter §§ 7
og 20.
11. I § 14 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af
en registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,
der indgår i lægemidlet.«
12. § 15, stk. 1,1. pkt. affattes således:
»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende
betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk
specialitet:»
§ 15. Stk. 1, 1. pkt. For registrering af en farmaceutisk
specialitet skal følgende betingelser være opfyldt:
13. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:
1) Naturlægemidler.
2) Homøopatiske lægemidler.
3) Vitamin- og mineralpræparater.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over
de i stk. 1 nævnte, der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel
kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister«.
14. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:
»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over
konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed
for Sundhedsstyrelsen.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 19. Stk. 1. Konstateres alvorlige bivirkninger af en
farmaceutisk specialitet eller fejl i produktionen, har
registreringsindehaveren pligt til omgående at underrette sundhedsstyrelsen.
15. I § 20, stk 2, indsættes efter »restlagre«:
»samt ved midlertidig eller permanent ophør af markedsføringen, hvis
dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af
folkesundheden,»
§ 20. Stk. 2. Ved anmodning om slettelse af en specialitet
af specialitetsregisteret og ved tilbagekaldelse af restlagre har
registreringsindehaveren pligt til at underrette sundhedsstyrelsen om
årsagen.
16. Efter § 23 indsættes:
» § 23a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage
bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«
(§ 12. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde
undtage bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.)
17. § 24 affattes således:
»Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til
Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår
afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler
skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,
såfremt
1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,
2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på
en ikke godkendt indikation, eller
3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller
dennes repræsentant.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at
anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.
Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,
når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og
kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.
Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til
Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes
repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den
pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant
underrette denne om resultatet af afprøvningen.
Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette
Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved
afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den
forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt
periode.
Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og
behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«
§ 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes, når
de er anmeldt til sundhedsstyrelsen, og når sundhedsstyrelsen har udstedt
kvittering for anmeldelsens modtagelse. Anmeldelse foretages både af den
læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår afprøvningen, og af lægemidlets
fremstiller eller dennes repræsentant. Sundhedsstyrelsen kan i særlige
tilfælde tillade, at anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes
repræsentant undlades.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og
kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.
Stk. 3. Den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår
afprøvningen, skal omgående underrette sundhedsstyrelsen, hvis der optræder
alvorlige bivirkninger, og skal ved afslutningen indsende resultaterne af
afprøvningen til sundhedsstyrelsen.
18. § 25, stk. 1, affattes således:
»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er
godkendt i henhold til § 24.«
§ 25. Stk. 1. Lægemidler kan sælges eller udleveres til
klinisk afprøvning, der er anmeldt i henhold til § 24. Sundhedsstyrelsen kan
forbyde, at afprøvninger af lægemidler, der ikke er optaget i
sundhedsstyrelsens specialitetsregister, finder sted inden et nærmere angivet
tidspunkt.
19. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
» Stk.4. Statens Seruminstitut og statens veterinære
serumlaboratorier kan, i særlige tilfælde og i begrænset mængde, forhandle
eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre
immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver
forhandling eller udlevering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
20. § 28, stk. 1, nr. 5 affattes således:
»i offentligt tilgængelige lokaler, bortset fra lokaler, hvorfra de
pågældende lægemidler lovligt sælges.«
§ 28. Det er forbudt at reklamere for lægemidler
1) ved film,
2) i radio og fjernsyn,
3) i det fri ved skilte, plakater, lysreklamer o.lign.,
4) i befordringsmidler og
5) i offentligt tilgængelige lokaler, bortset fra apotekslokaler.
21. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:
»13« og indsættes efter »Butikshandelens Fællesråd«:
», Helsebranchens Leverandørforening«
§. 42. Stk. 2. Reklamenævnet består af 12 medlemmer, som
beskikkes for 4 år ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger
formanden og næstformanden. De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling
fra henholdsvis Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers
Brancheforening, det i § 26 i lov om offentlig sygesikring nævnte
forhandlingsudvalg, Den almindelige danske Lægeforening, Den danske
Dyrlægeforening, Danmarks Apotekerforening, Industrirådet, Det danske
Handelskammer, Butikshandelens Fællesråd og Forbrugerrådet.
22. § 44, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10a, § 13, § 19, § 20, stk.
2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
i henhold til loven eller foreskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,
4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har
hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4 § 14, stk. 4, § 19, stk. 1, §
24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«
§ 44. Stk. 1. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 13, § 19, § 20, stk. 2, §
24, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2
og 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, § 7, § 24, stk. 2,
og § 25, stk. 1, 2. pkt.,
4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har
hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2 og 3, § 24, stk. 2, og § 31, stk. 4.
23. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,
kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører
indførsel af anaboliske steroider.«
§ 44. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
24. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,
kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 44. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af
aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
B. Lov om apoteksvirksomhed.
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til
»sundhedsministeren.«
2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at
udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til
brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«
§ 9. Stk. 1. Dyrlæger, der har ret til at praktisere her i
landet, må udlevere lægemidler, som er indkøbt på et dansk apotek, til brug
for dyr, de har under behandling.
3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt. og som ordineres ved
recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse m.v.
samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«
§ 42. Stk. 1. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om,
hvilke lægemidler der kun må udleveres efter udleveringsforskrifter fra
læger, tandlæger og dyrlæger (recepter), om forskrifternes affattelse m.v.
samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler, herunder om udlevering i
særlige tilfælde uden sikkerhed for betaling.
Efter 2. behandling den 12. marts 1992
§ 1
I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, som
ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, lov nr. 814 af 21. december 1988,
lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 368 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:
»sundhedsministeren«.
2. § 3, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller
varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt
fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt
jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«
3. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I det omfang forhandlingen ikke er omfattet af stk. 1, kan
Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler der kun må udleveres
efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger, og om
forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«
4. I § 6, stk. 2, indsættes efter
»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,».
5. I § 9, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Oplysninger og materialer, som Sundhedsstyrelsen kommer i besiddelse
af i forbindelse med kontrolvirksomheden, kan styrelsen anvende til kontrol
af andre lægemidler, herunder parallelimporterede lægemidler.«
6. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af
lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning
om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister.«
7. I § 9 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1, samt
apoteker er forpligtet til at føre optegnelser over omgang m.v. med
lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«
8. Efter § 10 indsættes:
» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder
over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr og har nærmere af
Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser
over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler herfor.
Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at
meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de
pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over
virksomhederne.«
9. § 12 affattes således:
» § 12. Dyrlæger, der har etableret sig i et andet
EF-medlemsland, kan efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her
til landet medbringe farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, til brug for dyr, den pågældende har
i behandling, såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet
kvantitativt og kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret
lægemiddel. Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter
bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af
foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet
EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til
en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«
10. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2«
til: »jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.
11. § 14, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af
registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20 samt om de
oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«
12. I § 14 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af en
registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,
der indgår i lægemidlet.«
13. § 15, den indledende tekst, affattes således:
»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende
betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk
specialitet:».
14. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:
1) Naturlægemidler.
2) Homøopatiske lægemidler.
3) Vitamin- og mineralpræparater.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over
de i stk. 1 nævnte der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel
kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.«
15. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:
»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over
konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed
for Sundhedsstyrelsen.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
16. I § 20, stk. 2, indsættes efter »restlagre«:
»samt ved midlertidigt eller permanent ophør af markedsføringen, hvis
dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af
folkesundheden,».
17. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage
bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«
18. § 24 affattes således:
» § 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til
Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår
afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler
skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,
såfremt
1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i
Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,
2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på
en ikke godkendt indikation, eller
3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller
dennes repræsentant.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at
anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.
Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,
når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og
kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.
Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til
Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes
repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den
pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant
underrette denne om resultatet af afprøvningen.
Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette
Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved
afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den
forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt
periode.
Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og
behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«
19. § 25, stk. 1, affattes således:
»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er
godkendt i henhold til § 24.«
20. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Statens Seruminstitut og statens veterinære
serumlaboratorier kan i særlige tilfælde og i begrænset mængde forhandle
eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre
immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens
specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver
forhandling eller udlevering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
21. § 28, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) i offentligt tilgængelige lokaler bortset fra lokaler, hvorfra de
pågældende lægemidler lovligt sælges.«
22. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:
»13«, og efter »Butikshandelens Fællesråd« indsættes:
», Helsebranchens Leverandørforening«.
23. § 44, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10 a, § 13, § 19, § 20,
stk. 2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse
i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,
4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har
hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4, § 14, stk. 4, § 19, stk. 1,
§ 24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«
24. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,
kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører
indførsel af anaboliske steroider.«
25. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,
kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 2
I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov
nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19.
december 1989, lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 948 af 27. december
1991, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:
»sundhedsministeren«.
2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at
udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til
brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«
3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt., og som ordineres
ved recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse
m.v. samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1992.
§ 4
Bestemmelser om lægemidler omfattet af § 15, stk. 2 og 3, ( jf.
bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler
af homøopatiske lægemidler, der udleveres efter recept, bekendtgørelse nr.
341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse lægemidler,
som ikke har skadelige virkninger for brugerne, bekendtgørelse nr. 342 af 30.
juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og
mineralpræparater og bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive
lægemidler m.m.) forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører følgende
Rådsdirektiver: 75/319/EØF (EFT. L 147/13 af 9.6.75), 89/341/EØF (EFT.L
142/11 af 25.5.89), 89/342/EØF (EFT. L 142/14 af 25.5.89), 89/343/EØF (EFT. L
142/16 af 25.5.89), 89/381/EØF (EFT. L 181/44 af 28.6.89), 90/167/EØF (EFT. L
92/42 af 7.4.90) og 90/676/EØF (EFT.L 373/15 af 31.12.90).
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÆGEMIDLER (INDDRAGELSE AF ANTIPARASITÆRE LÆGEMIDLER TIL DYR UNDER APOTEKSFORBEHOLDET, SPREDNING AF LAGRE AF LÆGEMIDLER I BEREDSKABSØJEMED, OFFENTLIGGØRELSE OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER FRA LÆGEMIDDELSTATISTIKKEN, BIVIRKNINGSINDBERETNINGER M.V.) Retsinformation · 4. februar 1998
- Vejledning om håndkøbslægemidler i selvvalg Retsinformation · 3. april 2019
- Forslag til Lov om ændring af lov om lægemidler Retsinformation · 20. december 1998
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold Retsinformation · 27. januar 2022
- Bekendtgørelse om forhandling af visse jern- og vitaminpræparater samt visse antiparasitære lægemidler til dyr uden for apotek Retsinformation · 2. december 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler Retsinformation · 12. januar 1999