Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÆGEMIDLER OG LOV OM APOTEKSVIRKSOMHED (NATURLÆGEMIDLER, KLINISK AFPRØVNING M.V.) (* 1)

1991/1 LSF 40Lovforslag som fremsatFolketinget11. november 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, som

ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, lov nr. 814 af 21. december 1988,

lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 368 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:

»sundhedsministeren«.

2. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller

varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt

fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt

jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«

3. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I det omfang forhandlingen ikke er omfattet af stk. 1, kan

Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler der kun må udleveres

efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger, og om

forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter

»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,».

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Oplysninger og materialer, som Sundhedsstyrelsen kommer i besiddelse

af i forbindelse med kontrolvirksomheden, kan styrelsen anvende til kontrol

af andre lægemidler, herunder parallelimporterede lægemidler.«

6. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af

lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning

om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister.«

7. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1, samt

Læs alt

apoteker er forpligtet til at føre optegnelser over omgang m.v. med

lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«

8. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder

over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr og har nærmere af

Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser

over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter

nærmere regler herfor.

Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at

meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de

pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over

virksomhederne.«

9. § 12 affattes således:

» § 12. Dyrlæger, der har etableret sig i et andet

EF-medlemsland, kan efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her

til landet medbringe farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, til brug for dyr, den pågældende har

i behandling, såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet

kvantitativt og kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret

lægemiddel. Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter

bestemmelsen i 1. pkt.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af

foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet

EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til

en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«

10. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2«

til: »jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.

11. § 14, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af

registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20 samt om de

oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«

12. I § 14 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af en

registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,

der indgår i lægemidlet.«

13. § 15, den indledende tekst, affattes således:

»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende

betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk

specialitet:».

14. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:

1) Naturlægemidler.

2) Homøopatiske lægemidler.

3) Vitamin- og mineralpræparater.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over

de i stk. 1 nævnte der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel

kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.«

15. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:

»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over

konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed

for Sundhedsstyrelsen.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

16. I § 20, stk. 2, indsættes efter »restlagre«:

»samt ved midlertidigt eller permanent ophør af markedsføringen, hvis

dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af

folkesundheden,».

17. Efter § 23 indsættes:

» § 23 a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage

bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«

18. § 24 affattes således:

» § 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til

Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår

afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler

skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,

såfremt

1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,

2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på

en ikke godkendt indikation, eller

3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller

dennes repræsentant.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at

anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.

Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,

når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og

kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til

Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes

repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den

pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant

underrette denne om resultatet af afprøvningen.

Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette

Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved

afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den

forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt

periode.

Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og

behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«

19. § 25, stk. 1, affattes således:

»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er

godkendt i henhold til § 24.«

20. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Statens Seruminstitut og statens veterinære

serumlaboratorier kan i særlige tilfælde og i begrænset mængde forhandle

eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre

immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver

forhandling eller udlevering.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

21. § 28, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) i offentligt tilgængelige lokaler bortset fra lokaler, hvorfra de

pågældende lægemidler lovligt sælges.«

22. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:

»13«, og efter »Butikshandelens Fællesråd« indsættes:

», Helsebranchens Leverandørforening«.

23. § 44, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10 a, § 13, § 19, § 20,

stk. 2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,

4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har

hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4, § 14, stk. 4, § 19, stk. 1,

§ 24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«

24. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,

kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører

indførsel af anaboliske steroider.«

25. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,

kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 2

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov nr.

217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19.

december 1989, lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 948 af 27. december

1991, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:

»sundhedsministeren«.

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at

udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til

brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«

3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt., og som ordineres

ved recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse

m.v. samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1992.

§ 4

Bestemmelser om lægemidler omfattet af § 15, stk. 2 og 3, ( jf.

bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler

af homøopatiske lægemidler, der udleveres efter recept, bekendtgørelse nr.

341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse lægemidler,

som ikke har skadelige virkninger for brugerne, bekendtgørelse nr. 342 af 30.

juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og

mineralpræparater og bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive

lægemidler m.m.) forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i

medfør af denne lov.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1.

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982 som

ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, lov nr. 814 af 21. december 1988,

lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 368 af 6. juni 1991 foretages

følgende ændringer (* 1):

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til

»sundhedsministeren.«

2. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller

varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt

fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt

jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«

3. I § 5 indsættes som stk. 2:

» Stk.2. I det omfang, forhandlingen ikke er omfattet af stk.

1, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler, der kun må

udleveres efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger og

om forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter

»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,»

5. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af

lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning

om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister.«

6. I § 9 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1,

samt apoteker er forpligtet til at føre optegnelser over omgang m.v. med

lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«

7. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder

over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr, og som har nærmere af

Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser

over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter

nærmere regler herfor.

Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at

meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de

pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over

virksomhederne.«

8. § 12 affattes således:

» § 12. Dyrlæger, der har etableret sig i et andet

EF-medlemsland, kan efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her

til landet medbringe farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, til brug for dyr den pågældende har

i behandling, såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet

kvantitativt og kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret

lægemiddel. Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter

bestemmelsen i 1. pkt.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af

foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet

EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til

en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«

9. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2« til:

»jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.

10. § 14, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af

registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20, samt om de

oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«

11. I § 14 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af

en registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,

der indgår i lægemidlet.«

12. § 15, stk. 1,1. pkt. affattes således:

»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende

betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk

specialitet:»

13. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:

1) Naturlægemidler.

2) Homøopatiske lægemidler.

3) Vitamin- og mineralpræparater.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over

de i stk. 1 nævnte, der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel

kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.«

14. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:

»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over

konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed

for Sundhedsstyrelsen.«

Stk. 1. bliver herefter stk. 2.

15. I § 20, stk 2, indsættes efter »restlagre«:

»samt ved midlertidig eller permanent ophør af markedsføringen, hvis

dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af

folkesundheden,»

16. Efter § 23 indsættes:

» § 23a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage

bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«

17. § 24 affattes således:

» § 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til

Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår

afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler

skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,

såfremt

1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,

2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på

en ikke godkendt indikation, eller

3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller

dennes repræsentant.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at

anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.

Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,

når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og

kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til

Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes

repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den

pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant

underrette denne om resultatet af afprøvningen.

Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette

Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved

afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den

forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt

periode.

Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og

behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«

18. § 25, stk. 1, affattes således:

»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er

godkendt i henhold til § 24.«

19. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

» Stk. 4. Statens Seruminstitut og statens veterinære

serumlaboratorier kan, i særlige tilfælde og i begrænset mængde, forhandle

eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre

immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver

forhandling eller udlevering.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

20. § 28, stk. 1, nr. 5 affattes således:

»5) i offentligt tilgængelige lokaler, bortset fra lokaler, hvorfra

de pågældende lægemidler lovligt sælges.«

21. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:

»13« og efter »Butikshandelens Fællesråd« indsættes:

», Helsebranchens Leverandørforening«

22. § 44, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10a, § 13, § 19, § 20, stk.

2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

i henhold til loven eller foreskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,

4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har

hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4 § 14, stk. 4, § 19, stk. 1, §

24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«

23. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,

kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører

indførsel af anaboliske steroider.«

24. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,

kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 2.

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov nr.

217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19.

december 1989 og lov nr. 380 af 6. juni 1991 foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til

»sundhedsministeren.«

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at

udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til

brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«

3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt. og som ordineres ved

recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse m.v.

samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 4.

Bestemmelser om lægemidler omfattet af § 15, stk. 2 og 3, ( jf.

bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler

af homøopatiske lægemidler, der udleveres efter recept, bekendtgørelse nr.

341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse lægemidler,

som ikke har skadelige virkninger for brugerne, bekendtgørelse nr. 342 af 30.

juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og

mineralpræparater og bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive

lægemidler m.m.) forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i

medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lægemiddelloven på 3

områder:

- indførelse af en godkendelsesordning for naturlægemidler,

- ændring af reglerne om klinisk afprøvning af lægemidler, og

- implementering af en række EF-direktiver om lægemidler.

Desuden indeholder lovforslaget forslag til ændring af apotekerloven samt

forslag til forhøjelse af strafferammen for ulovlig indførsel af anaboliske

steroider.

Ad godkendelsesordning for naturlægemidler.

I lovforslaget er optaget et forslag om indførelse af en ordning med

godkendelse af naturlægemidler og med godkendelse og kontrol af virksomheder,

der fremstiller naturlægemidler.

Efter Rådets første direktiv 65/65/EØF om tilnærmelse af lovgivning om

medicinske specialiteter, og Rådets andet direktiv 75/319/EØF om tilnærmelse

af lovgivning om medicinske specialiteter skal et lægemiddel godkendes af

sundhedsmyndighederne i den enkelte medlemsstat, inden lægemidlet bringes i

handelen i den pågældende medlemsstat.

Efter en overgangsbestemmelse i direktiv 75/319/EØF kan lægemidler, der

lovligt forhandles i et medlemsland på tidspunktet for direktivets

offentliggørelse, fortsat forhandles uden myndighedernes godkendelse i en

periode på op til 15 år.

Her i landet har naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater

været omfattet af overgangsordningen.

Efter udløbet af den nævnte overgangsperiode skal medlemslandene

principielt stille samme krav til naturlægemidler og stærke vitamin- og

mineralpræparater som til registrerede lægemidler.

Efter den gældende lægemiddellovs § 3, stk. 2, er naturlægemidler, som

ikke har skadelige virkninger for brugerne, undtaget fra de krav, der stilles

af Sundhedsstyrelsen til lægemidlers kvalitet, fra kravet om apoteksforbehold

og fra kravet om, at et lægemiddel skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden

det bringes på markedet.

De nærmere regler om forhandling af naturlægemidler er fastsat i

bekendtgørelse nr. 341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler

af visse lægemidler, som ikke har skadelige virkninger for forbrugerne. Efter

denne bekendtgørelse er virksomheder, der fremstiller naturlægemidler,

endvidere undtaget fra lægemiddellovens krav om, at lægemiddelfremstillende

virksomheder skal godkendes og kontrolleres af Sundhedsstyrelsen.

I medfør af bestemmelsen i lægemiddellovens § 3, stk. 2, er vitamin- og

mineralpræparater, hvis virksomme stoffer væsentligt overstiger det normale

døgnbehov hos voksne personer, bl.a. undtaget fra apoteksforbehold og kravet

om optagelse i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister. I modsætning til

naturlægemidler og homøopatiske lægemidler er virksomheder, der fremstiller

vitamin- og mineralpræparater, ikke undtaget fra kravet om Sundhedsstyrelsens

godkendelse af og kontrol med virksomheden.

Vitamin- og mineralpræparater med et lavere indhold af indholdsstoffer

betragtes som kosttilskud. Disse præparater godkendes af

Levnedsmiddelstyrelsen i medfør af levnedsmiddellovgivningen.

Efterlevelse af Rådets direktiv 75/319/EØF nødvendiggør, at der etableres

en godkendelsesordning for naturlægemidler og stærke vitamin- og

mineralpræparater. Direktivet nødvendiggør endvidere, at der etableres en

ordning med godkendelse af og kontrol med virksomheder, der fremstiller

naturlægemidler.

Efter bekendtgørelse nr. 341. af 30. juni 1978 undtages homøopatiske

lægemidler fra de samme bestemmelser i lægemiddelloven som naturlægemidler,

forudsat at lægemidlernes uskadelighed er velkendt, og at der ikke er tale om

injektionsmidler.

Kommissionen har fremsat et forslag om regulering af homøopatika. Regler

om disse lægemidler vil derfor først blive udarbejdet, når forslaget er

færdigbehandlet.

Ad ændring af reglerne om klinisk afprøvning af lægemidler.

Den nuværende ordning med anmeldelse af kliniske afprøvninger til

Sundhedsstyrelsen foreslås afløst af en ordning, hvor kliniske afprøvninger

skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Ad implementering af en række EF-direktiver om lægemidler.

Følgende EF-direktiver implementeres ved lovforslaget:

Rådsdirektiv 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om medicinske

specialiteter; Rådsdirektiv 89/341/EØF om ændring af direktiv 65/65/EØF,

75/318/EØF og 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske

specialiteter; Rådsdirektiv 89/342/EØF om udvidelse af anvendelsesområdet for

direktiv 65/65/EØF og 75/319/EØF og om fastsættelse af supplerende

bestemmelser for immunologiske lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera

og allergener; Rådsdirektiv 89/343/EØF om udvidelse af anvendelsesområdet for

direktiv 65/65/EØF og 75/319/EØF om fastsættelse af supplerende bestemmelser

for radioaktive lægemidler; Rådsdirektiv 89/381/EØF om udvidelse af

anvendelsesområdet for direktiv 65/65/EØF og 75/318/EØF om tilnærmelse af

lovgivning om farmaceutiske specialiteter, og om fastsættelse af særlige

bestemmelser for lægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra

mennesker; Rådsdirektiv 90/167/EØF om fastsættelse af betingelserne for

tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet

og Rådsdirektiv 90/676/EØF om ændring af direktiv 81/851/EØF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærmedicinske præparater.

Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.

1. Etablering af en godkendelsesordning for naturlægemidler

vil have følgende administrative og økonomiske konsekvenser:

For så vidt angår ordningens omfang er det ikke muligt at få et

sikkert skøn over antallet af præparater, som skal omfattes af ordningen.

Sundhedsstyrelsen mener dog, at det ikke vil være urealistisk at antage, at

ordningen vil omfatte ca. 500 præparater. Sundhedsstyrelsen antager

endvidere, at ordningen vil omfatte godkendelse af ca. 10 fremstillere og ca.

150 engrosforhandlere.

Nye produkter, der markedsføres efter ordningens ikrafttræden, vil skulle

godkendes efter de regler, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen.

For de naturlægemidler, som lovligt er på markedet ved ordningens

ikrafttræden, vil der blive foreskrevet pligt for fremstiller og importør til

at anmelde præparatet til Sundhedsstyrelsen inden en nærmere fastsat

tidsfrist (3-6 måneder). De præparater, der er anmeldt ved fristens udløb,

vil herefter lovligt kunne forhandles. Sundhedsstyrelsen vil blive pålagt

inden for en frist af 3 år regnet fra ordningens ikrafttræden at vurdere, om

de pågældende lægemidler kan optages i registeret for naturlægemidler.

Virksomheder, der fremstiller eller forhandler naturlægemidler en gros,

skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen inden en nærmere fastsat tidsfrist (3-6

måneder). Der vil samtidig blive fastsat en frist på 2 år, inden hvilken

Sundhedsstyrelsen skal tage stilling til, om pågældende virksomhed kan

godkendes efter § 8.

Etablering og administration af den foreslåede godkendelsesordning for

naturlægemidler skønnes at kræve følgende ressourcer:

Behovet kan opgøres til i alt 4 årsværk (11/2 farmaceut, 1/4 visitator,

1/4 medicinsk sekretær, 11/2 kontorassistent, 1/2 laborant).

Den samlede lønudgift anslås til ca. 1.200.000 kr.

De årlige øvrige driftsudgifter til kontorhold,

udstyr, analyser, rejseudgifter mv. 500.000 kr.

Samlede årlige driftsudgifter

(1992-PL-niveau) ca. 1.700.000 kr.

Udgifterne foreslås finansieret gennem afgifter på lægemidler og

virksomheder, svarende til den ordning, der gælder for registrerede

lægemidler i dag.

2. Forslaget til ændring af reglerne om klinisk afprøvning af

lægemidler påregnes ikke at have administrative eller økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Der er tale om at erstatte en

anmeldelsesordning med en godkendelsesordning, men i realiteten har den

gældende ordning af Sundhedsstyrelsen været administreret som en

godkendelsesordning i relation til vurdering af det sundhedsfaglige grundlag

for kliniske afprøvninger.

Den lempelse af kravet om medanmeldelse fra lægemidlets fremstiller, der

ligeledes er indeholdt i forslaget, forventes ej heller at medføre

administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3. Implementering af de nævnte EF-direktiver vil medføre

en øget arbejdsbelastning for Sundhedsstyrelsen i forbindelse med godkendelse

af og tilsyn med de virksomheder, der fremstiller og engrosforhandler

foderlægemidler. Det skønnes, at denne kontrolvirksomhed vil kræve 1 årsværk

(1 visitator), svarende til en lønudgift på 350.000 kr.(1992-PL-niveau).

Herudover vil implementeringen ikke medføre økonomiske og administrative

ændringer af nævneværdigt omfang. Hovedparten af de implementerede regler har

karakter af sproglige præciseringer og lovfæstning af allerede fulgte

procedurer ved meddelelse af godkendelser mv.

Høring.

Forslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Administrations- og Personaledepartementet, AMGROS, Amtsrådsforeningen i

Danmark, BFID, Budgetdepartementet, Butikshandelens Fællesråd, Danmarks

Apotekerforening, Dansk Organisation af Detailkæder, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Farmaceutforening, Danske Apoteksassistenters Forening, De Samvirkende

Invalideorganisationer, Den Danske Tandlægeforening, Den Danske

Dyrlægeforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den nye

Tandlægeforening, FDB, Fiskeriministeriet, Forbrugerrådet, Frederiksberg

Kommune, Handelskammeret, Helsebranchens Leverandørforening,

Industriministeriet, Industrirådet, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Konkurrencerådet, Kulturministeriet, Københavns Kommune,

Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, MATAS, MEDIF, MEFA, MEGROS,

Miljøministeriet, Rigshospitalet, Socialministeriet, Statens Seruminstitut,

Sundhedsstyrelsen og Sygesikringens Forhandlingsudvalg.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af sagsområdets overførsel

til Sundhedsministeriet i forbindelse med ministeriets oprettelse i 1987.

Til nr. 2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om indførelse af

en godkendelsesordning for naturlægemidler. Man har fundet det rigtigst i

denne bestemmelse at fastholde reglerne om antiparasitære midler og jern- og

vitaminpræparater til dyr.

Det bemærkes, at det ikke med ændringen er hensigten at stille krav om, at

naturlægemidler kun må forhandles fra apoteker, men det skønnes

hensigtsmæssigt at samle alle regler om naturlægemidler på eet sted, jf.

bemærkningerne til nr. 13.

Til nr. 3.

Formålet med bestemmelsen er at implementere Rådsdirektiv 90/676/EØF om

foderlægemidler. Foderlægemidler skal kunne sælges fra foderstoffirmaer o.a.,

og bør derfor undtages fra apoteksforbeholdet efter stk. 1.

Det er hensigten at udarbejde receptregler, der svarer til de regler, der

gælder for udlevering af lægemidler fra apoteker. Desuden vil der blive

indført regler om, at de pågældende firmaer skal føre lister over køb og salg

af lægemidler m.v., således at det bliver muligt at følge lægemidlernes

handelsveje.

Til nr. 4.

Efter Rådets direktiv 89/341/EØF forpligtes medlemsstaterne til at indføre

regler om indlægssedler med relevante forbrugeroplysninger i de pakninger,

som lægemidler udleveres i til forbrugerne. Forslaget bemyndiger

Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler herom, idet de specifikke

krav til omfanget af oplysningerne vil blive fastsat i et EF-direktiv om

etikettering af og indlægssedler til humanmedicinske lægemidler.

Det bemærkes, at det ikke er meningen, at udlevering af lægemidler fra et

sygehusapotek til en sygehusafdeling, hvor medicinalpersonale udleverer

lægemidler, skal ledsages af en indlægsseddel.

Til nr. 5.

Efter Rådets direktiv 89/341/EØF skal et EF-medlemsland i forbindelse med

udstedelse af eksportcertifikater på opfordring af fremstilleren eller

modtagerlandet attestere en række nærmere opregnede oplysninger. Såfremt det

pågældende lægemiddel ikke er godkendt i fremstillingslandet, skal dette ved

udstedelse af eksportcertifikat oplyse om årsagen hertil. Med henblik på at

kunne opfylde denne forpligtelse, vil det være nødvendigt at tilvejebringe

hjemmel til at pålægge fremstilleren pligt til at meddele de nødvendige

oplysninger.

Efter den gældende lov er der ikke hjemmel til at kræve oplyst af

fremstilleren, hvorfor lægemidlet ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister.

Bestemmelsen i EF-direktivet har til formål at sikre især tredielande uden

godkendelsesordninger for lægemidler et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag ved

import fra EF-området.

Ved udstedelse af eksportcertifikat skal medlemsstaten i øvrigt iagttage

en række forhold vedrørende produktets fremstilling og herunder tage hensyn

til de gældende administrative bestemmelser inden for

Verdenssundhedsorganisationen.

Til nr. 6.

Efter Rådets direktiv 90/676/EØF er medlemsstaterne forpligtet til at

indføre regler, der gør det muligt at spore et veterinærmedicinsk præparat

gennem de forskellige omsætningsled fra producent/importør til landmanden.

Alle led skal forpligtes til at føre og opbevare optegnelser over omgang m.v.

med de pågældende lægemidler.

Medmindre særlige forhold gør sig gældende, bør der gælde de samme regler

for lægemidler til mennesker, som for lægemidler til dyr. Den foreslåede

bestemmelse er derfor udformet således, at den også dækker omgang m.v. med

lægemidler til mennesker.

Omgang m.v. med lægemidler skal forstås bredt. Bestemmelsen dækker således

bl.a. de samme aktiviteter, der beskrives i lovens § 8: fremstilling,

indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, udlevering, fordeling og

emballering. § 8-godkendte virksomheder og apoteker forpligtes således til at

føre optegnelser over al aktivitet i forbindelse med lægemidler, herunder

priser, ydede rabatter m.v.

Til nr. 7.

Bestemmelsens formål er at implementere en bestemmelse i Rådets direktiv

90/676/EØF. Medlemsstaterne forpligtes til at indføre regler, der gør det

muligt at spore stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr, og som

frembyder stofskiftestimulerende, antiinfektiøse, antiparasitære,

antiimflammatoriske, hormonale eller psykotrope egenskaber. Da det ikke kan

udelukkes, at listen over stoffer med problematiske egenskaber vil blive

ændret, foreslås det af lovtekniske grunde at undlade at opregne de

pågældende egenskaber i lovteksten. Virksomhederne forpligtes til at føre og

opbevare optegnelser over omgang med de pågældende stoffer.

Virksomhederne har pligt til at meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i

besiddelse af eller råder over de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen

opretter et register over virksomhederne.

Til nr. 8.

Forslaget indebærer ophævelse af nogle særbestemmelser om lægemidler

fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker samt immunologiske

lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera og allergener. Samtidig

foreslås indføjet - i de ophævedes bestemmelsers sted - en særlig regel om

dyrlægers muligheder for at medbringe lægemidler fra et andet EF-land og en

særlig regel om indførsel af foderlægemidler.

Efter den gældende lov kan Sundhedsministeren fastsætte regler om, at sera

og lægemidler fremstillet af blod, vacciner og immunologiske testpræparater,

der forhandles eller udleveres fra Statens Seruminstitut og statens

veterinære serumlaboratorier ikke skal optages i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 616

af 15. december 1975 om fritagelse for specialitetsregistrering for sådanne

præparater.

I henhold til Rådsdirektiverne 89/342/EØF og 89/381/EØF skal lægemidler

fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker samt immunologiske

lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera og allergener godkendes på

linie med øvrige farmaceutiske specialiteter. Dette betyder, at de omhandlede

lægemidler skal optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister for lovligt

at kunne forhandles og udleveres.

Ved at ophæve de særlige regler i § 12, stk. 1 og 2, bliver de omhandlede

produkter ligestillet med de øvrige lægemidler i relation til kravet om

registrering.

Bekendtgørelse nr. 812 af 21. november 1990 om lægemidlers fritagelse fra

apoteksforbehold vil fortsat blive opretholdt. Herefter fritages bl.a. sera,

vacciner og immunologiske testpræparater fra Statens Seruminstitut, Statens

Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for

Virusforskning fra apoteksforbehold.

Udlevering af sjældent brugte vacciner m.m. og vacciner ved pludseligt

opståede behov vil kunne sikres gennem den i § 25, stk. 4, foreslåede

bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til nr. 19.

Baggrunden for de foreslåede bestemmelser om foderlægemidler og om

dyrlægers mulighed for at medbringe lægemidler fra et andet EF-land er

følgende:

Direktiv 90/167/EØF om foderlægemidler og direktiv 90/676/EØF om

veterinærmedicinske præparater indeholder en række regler om veterinære

lægemidler, bl.a. bestemmelser om dyrlægens mulighed for at medbringe

farmaceutiske specialiteter fra andre EF-lande og regler om indførsel af

foderlægemidler her til landet.

Efter direktiv 90/676/EØF skal dyrlæger, der har etableret sig i et andet

EF-medlemsland, her til landet i små mængder kunne medbringe farmaceutiske

specialiteter, der ikke er registreret af Sundhedsstyrelsen, til brug for

dyr, den pågældende har i behandling, såfremt sammensætningen af den

farmaceutiske specialitet svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret

lægemiddel.

Det foreslås med bestemmelsen i § 12, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen

bemyndiges til at fastsætte regler for udenlandske dyrlægers adgang til at

medbringe lægemidler her til landet.

Disse regler vil indeholde de krav, der skal være opfyldt, for at dyrlæger

kan medbringe lægemidler. Disse vedrører f.eks. kravet om, at det pågældende

lægemiddel skal være godkendt i det land, hvor dyrlægen har etableret sig, at

der ikke må udleveres større mængder end svarende til det daglige behov,

ligesom dyrlægen skal transportere det i original emballage.

Efter direktiv 90/167/EØF om foderlægemidler må medlemslandene ikke hindre

import af et foderlægemiddel, der er fremstillet i overensstemmelse med

reglerne i direktivet, såfremt foderlægemidlet indeholder en forblanding, som

er ligeværdig med en forblanding godkendt i importlandet. Det er en

betingelse, at det pågældende foderlægemiddel lovligt markedsføres i

eksportlandet.

Et foderlægemiddel er en blanding af et foderstof og en såkaldt

forblanding. En forblanding består af et aktivt lægemiddelstof, som kan være

blandet op i en mindre portion foder eller hjælpestof med henblik på senere

yderligere opblanding.

Det foreslås, at de nærmere regler om adgangen til at indføre

foderlægemidler fastsættes af Sundhedsstyrelsen.

Der er i de 2 tilfælde tale om en - begrænset - fravigelse fra kravet om,

at lægemidler, der sælges eller udleveres her i landet, skal være registeret

af Sundhedsstyrelsen. I de tilfælde, hvor der er mulighed for at anvende et

lægemiddel, der ikke er registreret af Sundhedsstyrelsen, vil det pågældende

lægemiddel altid være ligeværdigt med et af styrelsen registreret lægemiddel.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 12, stk. 3, opretholdes, men er af

systematiske grunde optaget i lovforslaget som § 23 a, jf. bemærkningerne til

nr. 16.

Til nr. 9.

Der er tale om en redaktionel ændring, nødvendiggjort af indsættelsen af

et nyt stk. 4 i § 25, jf. bemærkningerne til nr. 19.

Til nr. 10.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at Sundhedsstyrelsen kan

fastsætte krav om, hvilke oplysninger der skal ledsage en

registreringsansøgning.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der i overensstemmelse med

kravene i EF-direktiverne bl.a. blive fastsat krav om, at

registreringsansøgningen skal indeholde oplysninger om eventuelle særlige

forholdsregler for affaldsbortskaffelsen.

Der vil endvidere blive fastsat krav om, at ansøgningen ledsages af en

kortfattet levnedsbeskrivelse af den sagkyndige person, der for virksomheden

har udarbejdet den dokumentation, der skal bruges ved myndighedernes

behandling af ansøgningen.

Til nr. 11.

Det præciseres for fuldstændighedens skyld, at producenten har pligt til

at aflevere prøver af lægemidlet, herunder af mellemprodukter, i forbindelse

med en registreringsansøgning, idet dette krav ikke udtrykkeligt fremgår af

den gældende lovtekst.

Til nr. 12.

Der er tale om en sproglig ændring, der muliggør indførelsen af nyt stk. 2

og stk. 3, jf. bemærkningerne til nr. 13.

Til nr. 13.

Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse om en godkendelsesordning for

naturlægemidler henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget skal naturlægemidler, homøopatiske lægemidler og vitamin-

og mineralpræparater kunne optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.

Ved naturlægemidler forstås lægemidler, der udelukkende indeholder

naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt

større end dem , hvori de forekommer i naturen. Ved homøopatiske lægemidler

forstås lægemidler fremstillet af produkter, stoffer eller blandinger kaldet

homøopatiske stammer, hvoraf der foretages en række på hinanden følgende

fortyndinger efter en homøopatisk fremstillingsmetode. Ved vitamin- og

mineralpræparater forstås præparater, hvis virksomme indholdsstoffer

udelukkende er vitaminer og/eller mineraler.

Det er en betingelse for optagelsen af et lægemiddel i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister, at det gennem videnskabelige undersøgelser er

dokumenteret, at lægemidlet er virksomt mod de sygdomme og sygdomssymptomer,

som det er bestemt til at helbrede eller forebygge.

Det vil ofte ikke være muligt for fremstilleren af et naturlægemiddel

eller et vitamin- og mineralpræparat gennem videnskabelige undersøgelser at

føre bevis for præparatets effekt. Et krav om, at virkningen af et

naturlægemiddel skal dokumenteres på samme måde som for de hidtil

registrerede lægemidlers vedkommende, vil indebære, at en lang række af de

naturlægemidler, der lovligt forhandles i dag, ikke vil kunne leve op til

godkendelseskravet.

Sundhedsstyrelsen har erfaring for, at forhandling af naturlægemidler og

stærke vitamin- og mineralpræparater ikke har givet anledning til væsentlige

problemer, men det er på den anden side ønskeligt, at der sker en vis

regulering af området.

Efter Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets opfattelse er der således

ikke fagligt belæg for at kræve, at naturlægemidler og vitamin- og

mineralpræparater skal opfylde samme betingelser for optagelse i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister som de hidtil registrerede

lægemidler.

Det foreslås på denne baggrund, at sundhedsministeren bemyndiges til at

fastsætte de nærmere regler om optagelse af naturlægemidler og vitamin- og

mineralpræparater i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.

I de kommende regler om optagelse af naturlægemidler samt vitamin- og

mineralpræparater i specialitetsregisteret vil der blive stillet krav om, at

ansøgningen om optagelse i registeret ledsages af oplysninger om præparatets

fremstilling, sammensætning, uskadelighed, indikationsområde

(anvendelsesområde), doseringsvejledning og pakningsmateriale.

Der vil blive stillet krav om en vis form for dokumentation for

præparatets virkning. En sådan dokumentation kan f.eks. bestå i henvisning

til alment kendt viden om, at det pågældende indholdsstof har den påståede

virkning. Det vil kun blive tilladt at anføre lettere sygdomme som

indikationsområde.

Det vil desuden blive krævet, at virksomheder, der fremstiller og

importerer naturlægemidler - i lighed med andre lægemiddelhåndterende

virksomheder - skal have Sundhedsstyrelsens godkendelse samt at

virksomhederne kontrolleres af Sundhedsstyrelsen. Tilsvarende krav stilles i

dag til fremstiller og importør af vitamin- og mineralpræparater.

Naturlægemidler og vitamin- og mineralpræparater vil som hidtil kunne

forhandles til forbrugerne uden om apotekerne, og den foreslåede ordning vil

ikke indebære godkendelse af og kontrol med handelen i detailleddet.

De gældende regler om homøopatiske lægemidler vil blive opretholdt indtil

videre. EF-Kommissionen har fremlagt et forslag til rådsdirektiv om disse

præparater, og det skønnes hensigtsmæssigt at afvente vedtagelsen af denne

retsakt, før der tages stilling til eventuel fastsættelse af regler om

homøopatiske lægemidler. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at

fastsætte sådanne regler.

I Rådsdirektiv 89/343/EØF er der fastsat supplerende bestemmelser for

radioaktive lægemidler. Det fastslås således, at radioaktive lægemidler skal

underkastes de samme regler, som er gældende for andre farmaceutiske

specialiteter, men der opstilles visse ekstra krav, idet f.eks. generatorer

(generator: et system, der indeholder en radioaktiv moder-isotop, der

producerer en datter-isotop, som fjernes ved eluering eller en anden metode

og anvendes i et radioaktivt lægemiddel) kits (kit: et præparationssæt, dvs.

et præparat, der indgår en forbindelse med en radioaktiv isotop til et

færdigt lægemiddel umiddelbart før anvendelsen) og præcursorer (præcursor: en

radioaktiv forbindelse, der anvendes til radioaktiv mærkning af et andet stof

før anvendelsen) også skal godkendes. Herudover stilles visse særlige krav

til produktresumeet og etiketteringen.

Hidtil har det været muligt i henhold til bekendtgørelse nr. 356 af 7.

juli 1978 at udlevere ikke registrerede radioaktive lægemidler, men en sådan

udlevering har kun kunnet foretages fra Isotop-Apoteket. Denne ordning vil nu

bortfalde, men det vil fortsat være muligt for Isotop-Apoteket at fremstille

magistrelle radioaktive lægemidler i overensstemmelse med bestemmelsen i

lægemiddellovens § 11, stk. 3.

Til nr. 14.

Efter den hidtidige bestemmelse har registreringsindehaveren alene pligt

til at underrette Sundhedsstyrelsen, når der konstateres alvorlige

bivirkninger eller fejl i produktionen.

Der er således tale om en opstramning i forhold til gældende regler - og

en implementering af en bestemmelse i Rådsdirektiv 90/676/EØF.

Til nr. 15.

Registreringsindehavernes pligt til at underrette Sundhedsstyrelsen

udvides til at omfatte tilfælde, hvor markedsføringen af en farmaceutisk

specialitet midlertidigt eller permanent ophører.

Der er tale om implementering af en bestemmelse i Rådsdirektiv 89/341/EØF,

hvorefter den ansvarlige for markedsføringen af et lægemiddel er forpligtet

til straks at underrette de berørte medlemsstater om alle foranstaltninger,

der er truffet med henblik på suspension af salget af et produkt eller

tilbagetrækning fra markedet. Samtidig skal den ansvarlige angive årsagen til

suspensionen eller tilbagetrækningen, hvis denne vedrører lægemidlets

effektivitet eller beskyttelse af folkesundheden.

Den hidtidige bestemmelse vedrører alene de tilfælde, hvor

registreringsindehaveren ønsker at afregistrere lægemidlet eller

tilbagetrække produktet fra markedet, men ikke tilfælde, hvor markedsføringen

blot standses midlertidigt eller permanent.

Til nr. 16.

Der er alene tale om en systematisk ændring, idet bestemmelsen findes i

den gældende lovs § 12, stk. 3.

Til nr. 17.

Efter bestemmelsen i lovens § 24, stk. 1, må kliniske afprøvninger først

påbegyndes, når de er anmeldt til Sundhedsstyrelsen, og når Sundhedsstyrelsen

har udstedt kvittering for anmeldelsens modtagelse.

Anmeldelse skal foretages af både den læge, tandlæge eller dyrlæge, der

står som leder af afprøvningen og af lægemidlets fremstiller. I særlige

tilfælde kan Sundhedsstyrelsen tillade, at anmeldelse fra lægemidlets

fremstiller undlades.

Bestemmelsen om, at kliniske forsøg først må påbegyndes, når

Sundhedsstyrelsen har udstedt kvittering, har til formål at give

Sundhedsstyrelsen mulighed for at reagere mod forsøg, som Sundhedsstyrelsen

ikke umiddelbart kan acceptere.

Det har imidlertid i praksis vist sig nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen

underkaster alle forsøgsanmeldelser en egentlig realitetsbehandling, inden

Sundhedsstyrelsen udsteder kvittering for modtagelse af anmeldelsen.

Sundhedsministeriet finder det rigtigst, at denne praksis kommer til udtryk i

loven. Det foreslås derfor, at kliniske afprøvninger først må iværksættes,

når de er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hermed sikres som hidtil, at der

ikke påbegyndes afprøvninger, som Sundhedsstyrelsen af etiske eller

patientsikkerhedsmæssige grunde umiddelbart ikke kan acceptere. Der henvises

iøvrigt til sundhedsministerens Forslag til Lov om et videnskabsetisk

komitesystem og behandling af bio-medicinske forskningsprojekter, som vil

blive genfremsat i dette folketingsår.

Det er ikke med forslaget tilsigtet at ændre ved det grundlæggende

princip, hvorefter det er den afprøvende læge, tandlæge eller dyrlæge, der er

den ansvarlige for afprøvningen.

Kravet om medanmeldelse fra lægemidlets fremstiller er begrundet i, at

fremstilleren har særlig indgående kendskab til lægemidlets egenskaber og

derfor vil være i stand til at bidrage med værdifulde oplysninger om

afprøvningens tilrettelæggelse.

Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at adgangen til at

dispensere fra kravet om medanmeldelse fra lægemidlets fremstiller kun

anvendes i to situationer.

For det første i de tilfælde, hvor en fremstiller af et lægemiddel af

konkurrencemæssige grunde nægter at medanmelde en klinisk afprøvning, som har

til formål at sammenligne et allerede markedsført lægemiddel med et nyt (ikke

godkendt) lægemiddel.

For det andet tilfælde, hvor der ikke findes en fremstiller i traditionel

forstand, som kan foretage anmeldelse. Der kan eksempelvis være tale om

lægemidler, der er udviklet i forskningscentre og på universiteter, hvor der

ikke er en fremstiller i kommerciel forstand.

Den snævre adgang til at dispensere fra kravet om dobbeltanmeldelse har

især voldt vanskeligheder ved afprøvninger, der har til formål at sammenligne

to lægemidler.

Sundhedsstyrelsen har således i de tilfælde, hvor en fremstiller har

nægtet at medanmelde en klinisk afprøvning, og hvor nægtelsen ikke klart

kunne siges at være begrundet i konkurrencemæssige hensyn, været meget

tilbageholdende med at meddele dispensation.

Efter Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets opfattelse indebærer den

nuværende bestemmelse, at der kræves medanmeldelse i en række tilfælde, hvor

kravet ikke er fagligt begrundet.

Det foreslås derfor, at kravet om medanmeldelse fra lægemidlets

fremstiller begrænses til at omfatte lægemidler, der enten ikke er godkendt

af Sundhedsstyrelsen, eller som er godkendt, men ønskes afprøvet på en ikke

godkendt indikation. Af ordensmæssige grunde fastholdes kravet om

medanmeldelse, hvor afprøvningen sker i samarbejde med fremstilleren.

Sundhedsstyrelsen vil kunne dispensere fra kravet om medanmeldelse, hvor en

nægtelse vil forhindre, at en saglig begrundet og patientsikkerhedsmæssig

forsvarlig afprøvning påbegyndes.

Det vil være af betydning for fremstilleren af et lægemiddel, at denne får

kendskab til, at lægemidlet indgår i en klinisk afprøvning. Det foreslås

derfor, at den ansvarlige for afprøvningen underretter fremstilleren om, at

der søgt om Sundhedsstyrelsens godkendelse af, at fremstillerens lægemiddel

indgår i en klinisk afprøvning. Det er herved forudsat, at der over for

lægemidlets fremstiller redegøres for anvendelsen af lægemidlet på en sådan

måde, at fremstilleren får et klart indtryk af, hvorledes lægemidlet vil

blive brugt i forsøget.

Det foreslås endvidere, at lægemidlets fremstiller efter prøvens

afslutning på begæring bliver gjort bekendt med afprøvningsresultatet

vedrørende lægemidlet. Hermed lovfæstes gældende praksis på området.

Efter den nye bestemmelse i stk. 7 bemyndiges sundhedsministeren til

overfor den læge (tandlæge eller dyrlæge), der er ansvarlig for afprøvningen,

at fastsætte regler om, hvor længe dokumentationen skal opbevares. Det

overvejes i EF-regie at indføre regler, der forpligter medlemsstaterne til at

indføre regler, der påbyder de forsøgsansvarlige at opbevare dokumentationen

i 15 år.

Til nr. 18.

Ændringen er en konsekvens af, at der nu foreslås etableret en egentlig

godkendelsesordning for kliniske afprøvninger af lægemidler, jf.

bemærkningerne til nr. 17.

Til nr. 19.

Som nævnt under bemærkningerne til den ændrede affattelse af § 12, stk. 1

og 2, (bemærkningerne til nr. 8 ovenfor), skal lægemidler fremstillet på

basis af blod eller plasma fra mennesker samt immunologiske lægemidler i form

af vacciner, toksiner, sera og allergener for fremtiden være optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister for lovligt at kunne forhandles og

udleveres her i landet.

Der er imidlertid behov for, at Statens Seruminstitut i særlige tilfælde

kan forhandle eller udlevere begrænsede mængder af ikke-registrerede sera,

vacciner og immunologiske præparater. Det drejer sig om produkter, der skal

kunne leveres hurtigt og kan dels være sjældent anvendte produkter såsom

pestvaccine eller slangesera, dels være produkter, der skal leveres som

supplement til et registreret produkt.

Tilsvarende gælder for produkter, der udleveres fra statens veterinære

serumlaboratorier.

Til nr. 20.

Den foreslåede ændring af reklamereglerne er en konsekvens af, at

naturlægemidler nu optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister på linie

med øvrige lægemidler.

Bestemmelsen medfører, at der i offentligt tilgængelige lokaler, hvorfra

der lovligt kan sælges naturlægemidler, også kan reklameres for disse efter

de øvrige bestemmelser om reklame for lægemidler. Der må imidlertid i disse

lokaler ikke reklameres for lægemidler, der alene må forhandles på et apotek.

Til nr. 21.

Helsebranchens Leverandørforening er ikke nævnt i lægemiddellovens § 42.

Foreningen har imidlertid siden 1987 haft observatørstatus i Reklamenævnet

begrundet i, at foreningen set i relation til naturlægemiddelområdet

repræsenterer en ganske betydelig branche, samt at naturlægemiddelsagerne

markedsføringsmæssigt optager en stigende del af det antal sager, der i

medfør af lægemiddellovens bestemmelse om reklame for lægemidler skal

forelægges Reklamenævnet.

I forbindelse med tildeling af en observatørstatus til Helsebranchens

Leverandørforening tilkendegav man dengang, at spørgsmålet om egentligt

medlemsskab ville blive vurderet nøjere.

Arbejdet i Reklamenævnet har nu vist, at det er væsentligt at medtage

foreningen som egentligt medlem.

Til nr. 22.

Indføjelsen af en række nye bestemmelser i loven nødvendiggør

konsekvensrettelser i straffebestemmelsen.

Til nr. 23.

Bestemmelsen er indsat med det formål, at der for overtrædelse af

bestemmelser om privates indførsel af lægemidler kan fastsættes straf af

hæfte i det tilfælde, hvor overtrædelsen indebærer ulovlig indførsel af

anaboliske steroider. I henhold til den gældende lov er det alene muligt at

idømme bødestraf for denne type overtrædelse.

Til nr. 24.

Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe ligestilling mellem privat

og offentlig virksomhed på området.

Til § 2.

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af sagsområdets overførsel

til Sundhedsministeriet i forbindelse med ministeriets oprettelse i 1987.

Til nr. 2.

Den foreslåede ændring af apotekerlovens § 9, stk. 1, er en konsekvens af

indførelsen af den ny bestemmelse i lægemiddellovens § 12, stk. 1, jf.

bemærkningerne ovenfor under nr. 8. Kravet om, at dyrlæger skal købe

lægemidler på dansk apotek må lempes i de tilfælde, hvor dyrlægen behandler

dyr i et andet EF-land end det, hvori han har etableret sig.

Til nr. 3.

Den gældende bestemmelse i apotekerlovens § 42, stk. 1, giver

Sundhedsstyrelsen hjemmel til at indføre regler om generisk substitution for

receptpligtige lægemidler.

Bestemmelsen dækker derimod ikke de tilfælde, hvor håndkøbsmedicin bliver

ordineret ved recept. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give

Sundhedsstyrelsen hjemmel til at indføre regler om generisk substitution også

for disse lægemidler.

Ved generisk substitution forstås det forhold, at apoteket udleverer det

billigste blandt lægemidler med samme aktive indholdsstoffer.

Til § 3.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 1992.

Til § 4.

I forbindelse med lovens ikrafttræden er det hensigten at udarbejde

overgangsbestemmelser vedrørende naturlægemidler efter følgende

retningslinier:

For præparater, der lovligt forhandles ved lovens ikrafttræden, vil der

blive indført pligt for producenten eller importøren til at anmelde

præparatet til Sundhedsstyrelsen inden en frist på 3-6 måneder fra lovens

ikrafttrædelsesdato. Sundhedsstyrelsen vil inden en frist på 3 år vurdere, om

præparatet kan optages i registret. Der vil ikke blive afkrævet afgift for

registreringen.

For virksomheder, der på tidspunktet for ordningens ikrafttræden

fremstiller eller forhandler naturlægemidler en gros, vil der blive indført

pligt til anmeldelse til Sundhedsstyrelsen inden en frist på 3-6 måneder fra

ikrafttrædelsesdatoen. Sundhedsstyrelsen vil inden en frist på 2 år tage

stilling til, om pågældende virksomhed kan godkendes efter § 8. Der vil blive

afkrævet afgift for godkendelsen.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

A. Lov om lægemidler.

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til

»sundhedsministeren.«

2. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller

varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt

fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt

jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«

§ 3. Stk. 2. Indenrigsministeren kan undtage bestemte

varer eller varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven

samt fastsætte regler for sådanne undtagelser. Indenrigsministeren fastsætter

herved, at præparater, fremstillet af rene naturprodukter, som ikke har

skadelige virkninger for brugerne, undtages fra lovens §§ 4 og 5 samt kap. 4,

og at jern- og vitaminpræparater samt antiparaistære midler til dyr undtages

fra lovens § 5.

3. I § 5 indsættes som stk. 2:

» Stk.2. I det omfang, forhandlingen ikke er omfattet af stk.

1, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler, der kun må

udleveres efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger og

om forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter

»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,».

§ 6. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om

lægemidlers pakningsstørrelse, etiketter og emballage og kan stille krav til

enkelte lægemidler herom.

5. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af

lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning

om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister.«

§ 9. Stk. 3. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8,

stk. 1, samt disse virksomheders foreninger og brancheorganisationer skal

efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysninger om omsætning af lægemidler

mv.

6. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1,

samt apoteker er forpligtet til at føre optegnelse over omgang m.v. med

lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«

7. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder

over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr, og som har nærmere af

Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser

over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter

nærmere regler herfor.

Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at

meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de

pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over

virksomhederne.«

8. § 12 affattes således:

»Dyrlæger, der har etableret sig i et andet EF-medlemsland, kan efter

nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her til landet medbringe

farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister, til brug for dyr den pågældende har i behandling,

såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet kvantitativt og

kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret lægemiddel.

Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter bestemmelsen i 1.

pkt.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af

foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet

EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til

en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«

§ 12. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at sera og

lægemidler fremstillet af blod, vacciner og immunologiske testpræparater, der

forhandles eller udleveres fra statens seruminstitutter, ikke skal optages i

sundhedsstyrelsens specialitetsregister, jfr. § 13.

Stk. 2. De stk. 1 omhandlede præparater fra statens seruminstitut

skal dog senest efter 1 års forløb optages i sundhedsstyrelsens

specialitetsregister, såfremt en anden virksomhed, der har sundhedsstyrelsens

tilladelse efter § 8, stk. 1, begynder at markedsføre et tilsvarende

registreret præparat, medmindre denne markedsføring eller statens

seruminstituts markedsføring af præparaterne er af tidsbegrænset karakter.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage bestemte

lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.

9. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2« til:

»jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.

§ 13. Farmaceutiske specialiteter må kun sælges eller udleveres,

når de er optaget i sundhedsstyrelsens specialitetsregister, jfr. dog § 25,

stk. 1 og 2.

10. § 14, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af

registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20, samt om de

oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«

§ 14. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om

behandling af registreringsansøgninger samt om behandling af sager efter §§ 7

og 20.

11. I § 14 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af

en registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,

der indgår i lægemidlet.«

12. § 15, stk. 1,1. pkt. affattes således:

»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende

betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk

specialitet:»

§ 15. Stk. 1, 1. pkt. For registrering af en farmaceutisk

specialitet skal følgende betingelser være opfyldt:

13. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:

1) Naturlægemidler.

2) Homøopatiske lægemidler.

3) Vitamin- og mineralpræparater.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over

de i stk. 1 nævnte, der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel

kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister«.

14. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:

»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over

konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed

for Sundhedsstyrelsen.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 19. Stk. 1. Konstateres alvorlige bivirkninger af en

farmaceutisk specialitet eller fejl i produktionen, har

registreringsindehaveren pligt til omgående at underrette sundhedsstyrelsen.

15. I § 20, stk 2, indsættes efter »restlagre«:

»samt ved midlertidig eller permanent ophør af markedsføringen, hvis

dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af

folkesundheden,»

§ 20. Stk. 2. Ved anmodning om slettelse af en specialitet

af specialitetsregisteret og ved tilbagekaldelse af restlagre har

registreringsindehaveren pligt til at underrette sundhedsstyrelsen om

årsagen.

16. Efter § 23 indsættes:

» § 23a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage

bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«

(§ 12. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde

undtage bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.)

17. § 24 affattes således:

»Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til

Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår

afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler

skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,

såfremt

1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,

2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på

en ikke godkendt indikation, eller

3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller

dennes repræsentant.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at

anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.

Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,

når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og

kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til

Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes

repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den

pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant

underrette denne om resultatet af afprøvningen.

Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette

Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved

afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den

forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt

periode.

Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og

behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«

§ 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes, når

de er anmeldt til sundhedsstyrelsen, og når sundhedsstyrelsen har udstedt

kvittering for anmeldelsens modtagelse. Anmeldelse foretages både af den

læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår afprøvningen, og af lægemidlets

fremstiller eller dennes repræsentant. Sundhedsstyrelsen kan i særlige

tilfælde tillade, at anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes

repræsentant undlades.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og

kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

Stk. 3. Den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår

afprøvningen, skal omgående underrette sundhedsstyrelsen, hvis der optræder

alvorlige bivirkninger, og skal ved afslutningen indsende resultaterne af

afprøvningen til sundhedsstyrelsen.

18. § 25, stk. 1, affattes således:

»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er

godkendt i henhold til § 24.«

§ 25. Stk. 1. Lægemidler kan sælges eller udleveres til

klinisk afprøvning, der er anmeldt i henhold til § 24. Sundhedsstyrelsen kan

forbyde, at afprøvninger af lægemidler, der ikke er optaget i

sundhedsstyrelsens specialitetsregister, finder sted inden et nærmere angivet

tidspunkt.

19. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

» Stk.4. Statens Seruminstitut og statens veterinære

serumlaboratorier kan, i særlige tilfælde og i begrænset mængde, forhandle

eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre

immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver

forhandling eller udlevering.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

20. § 28, stk. 1, nr. 5 affattes således:

»i offentligt tilgængelige lokaler, bortset fra lokaler, hvorfra de

pågældende lægemidler lovligt sælges.«

§ 28. Det er forbudt at reklamere for lægemidler

1) ved film,

2) i radio og fjernsyn,

3) i det fri ved skilte, plakater, lysreklamer o.lign.,

4) i befordringsmidler og

5) i offentligt tilgængelige lokaler, bortset fra apotekslokaler.

21. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:

»13« og indsættes efter »Butikshandelens Fællesråd«:

», Helsebranchens Leverandørforening«

§. 42. Stk. 2. Reklamenævnet består af 12 medlemmer, som

beskikkes for 4 år ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger

formanden og næstformanden. De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling

fra henholdsvis Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers

Brancheforening, det i § 26 i lov om offentlig sygesikring nævnte

forhandlingsudvalg, Den almindelige danske Lægeforening, Den danske

Dyrlægeforening, Danmarks Apotekerforening, Industrirådet, Det danske

Handelskammer, Butikshandelens Fællesråd og Forbrugerrådet.

22. § 44, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10a, § 13, § 19, § 20, stk.

2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

i henhold til loven eller foreskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,

4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har

hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4 § 14, stk. 4, § 19, stk. 1, §

24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«

§ 44. Stk. 1. Medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 13, § 19, § 20, stk. 2, §

24, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2

og 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, § 7, § 24, stk. 2,

og § 25, stk. 1, 2. pkt.,

4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har

hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2 og 3, § 24, stk. 2, og § 31, stk. 4.

23. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,

kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører

indførsel af anaboliske steroider.«

§ 44. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

24. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,

kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 44. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af

aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

B. Lov om apoteksvirksomhed.

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til

»sundhedsministeren.«

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at

udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til

brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«

§ 9. Stk. 1. Dyrlæger, der har ret til at praktisere her i

landet, må udlevere lægemidler, som er indkøbt på et dansk apotek, til brug

for dyr, de har under behandling.

3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt. og som ordineres ved

recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse m.v.

samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«

§ 42. Stk. 1. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om,

hvilke lægemidler der kun må udleveres efter udleveringsforskrifter fra

læger, tandlæger og dyrlæger (recepter), om forskrifternes affattelse m.v.

samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler, herunder om udlevering i

særlige tilfælde uden sikkerhed for betaling.

Efter 2. behandling den 12. marts 1992

§ 1

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, som

ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, lov nr. 814 af 21. december 1988,

lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 368 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:

»sundhedsministeren«.

2. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Sundhedsministeren kan undtage bestemte varer eller

varegrupper, der er omfattet af § 1, helt eller delvis fra loven samt

fastsætte regler for sådanne undtagelser. Antiparasitære midler til dyr samt

jern- og vitaminpræparater til dyr undtages fra lovens § 5.«

3. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I det omfang forhandlingen ikke er omfattet af stk. 1, kan

Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvilke lægemidler der kun må udleveres

efter udleveringsforskrifter fra læger, tandlæger eller dyrlæger, og om

forskrifternes affattelse m.v. samt regler for udlevering.«

4. I § 6, stk. 2, indsættes efter

»pakningsstørrelse«: »indlægsseddel,».

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Oplysninger og materialer, som Sundhedsstyrelsen kommer i besiddelse

af i forbindelse med kontrolvirksomheden, kan styrelsen anvende til kontrol

af andre lægemidler, herunder parallelimporterede lægemidler.«

6. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Virksomheder, der har tilladelse til fremstilling og udførsel af

lægemidler, skal endvidere efter anmodning give Sundhedsstyrelsen oplysning

om årsagen til, at et lægemiddel ikke er søgt optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister.«

7. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse efter § 8, stk. 1, samt

apoteker er forpligtet til at føre optegnelser over omgang m.v. med

lægemidler. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.«

8. Efter § 10 indsættes:

» § 10 a. Virksomheder, der er i besiddelse af eller råder

over stoffer, der kan anvendes til lægemidler til dyr og har nærmere af

Sundhedsstyrelsen opregnede egenskaber, er forpligtet til at føre optegnelser

over omgang m.v. med de pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen fastsætter

nærmere regler herfor.

Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, har pligt til at

meddele Sundhedsstyrelsen, at de er i besiddelse af eller råder over de

pågældende stoffer. Sundhedsstyrelsen opretter et register over

virksomhederne.«

9. § 12 affattes således:

» § 12. Dyrlæger, der har etableret sig i et andet

EF-medlemsland, kan efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler her

til landet medbringe farmaceutiske specialiteter, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, til brug for dyr, den pågældende har

i behandling, såfremt sammensætningen af den farmaceutiske specialitet

kvantitativt og kvalitativt svarer til et af Sundhedsstyrelsen registreret

lægemiddel. Veterinære sera og vacciner må dog ikke medbringes efter

bestemmelsen i 1. pkt.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om indførsel af

foderlægemidler fremstillet af forblandinger, der er tilladt i et andet

EF-medlemsland, såfremt forblandingen kvantitativt og kvalitativt svarer til

en af Sundhedsstyrelsen registreret forblanding.«

10. I § 13 ændres »jf. dog § 25, stk. 1 og 2«

til: »jf. dog § 25, stk. 1, 2 og 4«.

11. § 14, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om behandling af

registreringsansøgninger, om behandling af sager efter §§ 7 og 20 samt om de

oplysninger, der skal ledsage en registreringsansøgning.«

12. I § 14 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved behandlingen af en

registreringsansøgning kræve udleveret prøver af lægemidlet og af stoffer,

der indgår i lægemidlet.«

13. § 15, den indledende tekst, affattes således:

»Bortset fra de lægemidler, der er nævnt i stk. 2, skal følgende

betingelser være opfyldt for registrering af en farmaceutisk

specialitet:».

14. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om optagelse i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister af følgende lægemidler:

1) Naturlægemidler.

2) Homøopatiske lægemidler.

3) Vitamin- og mineralpræparater.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter, hvilke betingelser ud over

de i stk. 1 nævnte der skal være opfyldt, for at et radioaktivt lægemiddel

kan optages i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.«

15. I § 19 indsættes som nyt stk. 1:

»Registreringsindehaveren har pligt til at føre optegnelser over

konstaterede bivirkninger og skal efter anmodning stille disse til rådighed

for Sundhedsstyrelsen.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

16. I § 20, stk. 2, indsættes efter »restlagre«:

»samt ved midlertidigt eller permanent ophør af markedsføringen, hvis

dette ophør vedrører lægemidlets effektivitet eller beskyttelse af

folkesundheden,».

17. Efter § 23 indsættes:

» § 23 a. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage

bestemte lægemidler eller lægemiddelgrupper fra §§ 13-23.«

18. § 24 affattes således:

» § 24. Kliniske afprøvninger af lægemidler skal anmeldes til

Sundhedsstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår

afprøvningen (den forsøgsansvarlige). Kliniske afprøvninger af lægemidler

skal tillige anmeldes af lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant,

såfremt

1) afprøvningen vedrører et lægemiddel, der ikke er optaget i

Sundhedsstyrelsens specialitetsregister,

2) afprøvningen vedrører et registreret lægemiddel, der ønskes afprøvet på

en ikke godkendt indikation, eller

3) afprøvningen udføres i samarbejde med lægemidlets fremstiller eller

dennes repræsentant.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at

anmeldelse fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant undlades.

Stk. 3. Kliniske afprøvninger af lægemidler må først påbegyndes,

når Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og

kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

Stk. 5. Den forsøgsansvarlige skal samtidig med anmeldelsen til

Sundhedsstyrelsen underrette lægemidlets fremstiller eller dennes

repræsentant om anmeldelsen. Efter afslutning af afprøvningen skal den

pågældende på anmodning fra lægemidlets fremstiller eller dennes repræsentant

underrette denne om resultatet af afprøvningen.

Stk. 6. Den forsøgsansvarlige skal omgående underrette

Sundhedsstyrelsen, hvis der optræder alvorlige bivirkninger, og skal ved

afslutningen indsende resultaterne af afprøvningen til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 7. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den

forsøgsansvarlige har pligt til at opbevare dokumentation i en bestemt

periode.

Stk. 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om oplysninger i og

behandling af anmeldelser af kliniske afprøvninger.«

19. § 25, stk. 1, affattes således:

»Lægemidler kan sælges eller udleveres til klinisk afprøvning, der er

godkendt i henhold til § 24.«

20. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Statens Seruminstitut og statens veterinære

serumlaboratorier kan i særlige tilfælde og i begrænset mængde forhandle

eller udlevere sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre

immunologiske præparater, der ikke er optaget i Sundhedsstyrelsens

specialitetsregister. Sundhedsstyrelsen skal straks underrettes om hver

forhandling eller udlevering.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

21. § 28, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) i offentligt tilgængelige lokaler bortset fra lokaler, hvorfra de

pågældende lægemidler lovligt sælges.«

22. I § 42, stk. 2, ændres »12« til:

»13«, og efter »Butikshandelens Fællesråd« indsættes:

», Helsebranchens Leverandørforening«.

23. § 44, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 5, § 6, stk. 3, § 8, stk. 1, § 10 a, § 13, § 19, § 20,

stk. 2, § 24, stk. 1 og 3, § 26, § 27, § 28, § 30 og § 31, stk. 2 og 3,

2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse

i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 6, stk. 2, og § 7,

4) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har

hjemmel i § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, 3 og 4, § 14, stk. 4, § 19, stk. 1,

§ 24, stk. 4, 6 og 7, og § 31, stk. 4.«

24. I § 44, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I forskrifter udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5, jf. stk. 4,

kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelser, der vedrører

indførsel af anaboliske steroider.«

25. I § 44, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten,

kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 2

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov

nr. 217 af 23. april 1986, lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19.

december 1989, lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 948 af 27. december

1991, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »indenrigsministeren« til:

»sundhedsministeren«.

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om dyrlægers adgang til at

udlevere lægemidler, der er lovligt indkøbt i et andet EF-medlemsland, til

brug for dyr, de pågældende dyrlæger har i behandling her i landet.«

3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For lægemidler, der ikke er omfattet af 1. pkt., og som ordineres

ved recept, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om recepternes affattelse

m.v. samt om apotekers udlevering af sådanne lægemidler.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1992.

§ 4

Bestemmelser om lægemidler omfattet af § 15, stk. 2 og 3, ( jf.

bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler

af homøopatiske lægemidler, der udleveres efter recept, bekendtgørelse nr.

341 af 30. juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse lægemidler,

som ikke har skadelige virkninger for brugerne, bekendtgørelse nr. 342 af 30.

juni 1978 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og

mineralpræparater og bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive

lægemidler m.m.) forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i

medfør af denne lov.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører følgende

Rådsdirektiver: 75/319/EØF (EFT. L 147/13 af 9.6.75), 89/341/EØF (EFT.L

142/11 af 25.5.89), 89/342/EØF (EFT. L 142/14 af 25.5.89), 89/343/EØF (EFT. L

142/16 af 25.5.89), 89/381/EØF (EFT. L 181/44 af 28.6.89), 90/167/EØF (EFT. L

92/42 af 7.4.90) og 90/676/EØF (EFT.L 373/15 af 31.12.90).

Lignende dokumenter