1991 LSF 28 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (BETALING FOR VARIG HJEMMEHJÆLP OG PRÆCISERING AF KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT SØRGE FOR DØGNTILBUD)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 391 af 20. maj 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 55 affattes således:
» § 55. Varig hjemmehjælp ydes mod betaling, der fastsættes på
grundlag af modtagerens indkomst- og formuegrundlag, jf. stk. 2 og 3.
Modtagere af førtidspension efter lov om social pension fritages for
betaling.
Stk.2. Af modtagerens indkomstgrundlag udgør betalingen 5 pct. af
den del, der overstiger 150.000 kr. for reelt enlige og 300.000 kr. for
gifte. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.
Stk.3. Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 2 pct. af
den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. for reelt enlige og 1 mio. kr.
for gifte. Formuegrundlaget svarer til den skattepligtige formue for det
indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår ved opgørelsen af
indkomstgrundlaget, hidrører. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende
skal betale for hjælpen efter 1. pkt., jf. stk. 4, og som har fast ejendom,
kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. For modtagere af hjælpen, der er reelt enlige, og som
alene skal betale efter stk. 3, nedsættes betalingen med 6 pct. af forskellen
mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000
kr.
Stk. 5. Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen efter reglerne
for gifte indtil udgangen af kalenderåret.
Stk. 6. Beløbene, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, reguleres een
gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,
Læs alt
der kan deles med 1.000. Beløbet i stk. 4, sidste pkt., afrundes dog til et
beløb, der er deleligt med 100. Reguleringen sker første gang pr. 1. juli
1993.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for
varig hjemmehjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler om
fravigelse af indkomst- og formuegrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.
Stk. 8. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomst- og formuegrundlaget, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 9. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomst- og formuegrundlaget. Skatteministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomst- og
formuegrundlaget, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 10. Ydes der hjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis
udgiften omfattes af § 48.«
2. I § 56, stk. 1, ændres »bistand« og
»hushjælp« til: »hjælp«.
3. § 75 ophæves.
4. Overskriften til § 79 affattes således:
»Plejehjem, beskyttede boliger og andre døgntilbud«.
5. § 79 affattes således:
»§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.
Kommunalbestyrelsen kan opfylde forpligtelsen ved at oprette et
døgnberedskab.
Stk. 2. Døgntilbud efter stk. 1 skal sammen med kommunens øvrige
tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe rammer, som sikrer brugerne størst
mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
Stk. 3. Reglerne om døgntilbud tages op til revision inden
udgangen af 1994.«
6. I § 80 udgår ordene »oprettes og«.
7. § 81 affattes således:
»§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat drives
efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.«
8. I § 85 a, stk. 2, og i § 86 ændres
»bistand« til: »hjælp«.
9. § 144 ophæves.
§ 2
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15. oktober
1991, som ændret senest ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, foretages følgende
ændring:
§ 86 affattes således:
»§ 86. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter
kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse
som ved senere ændringer eller tilføjelser.
Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for danske
kommuner for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, er
stempelfri.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring:
Efter § 17 A, stk. 3, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Renter af lån, der er ydet i henhold til § 55, stk.
3, i lov om social bistand, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992
fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.
Stk. 2. § 2 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt
indtræder den 1. juli 1992 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Personlig og praktisk hjælp.«
2. § 50 affattes således:
» § 50. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der
i kommunen findes en ordning, således at personer med behov for det kan få
personlig og praktisk hjælp. Hjælpen udføres af hjemmehjælpere, der er
uddannet til at varetage disse funktioner.«
3. § 51 affattes således:
»§ 51. Midlertidig hjælp ydes, når der opstår behov for personlig og
praktisk hjælp på grund af sygdom, fødsel og rekonvalescens.
Stk. 2. Når der er ydet hjælp i 3 uger, skal kommunalbestyrelsen
undersøge, om der fortsat er behov for hjælpen, og om der er brug for andre
former for hjælp.«
4. § 53 affattes således:
» § 53. Varig hjælp ydes som personlig og praktisk hjælp til
personer, der på grund af en vedvarende lidelse eller svækkelse har behov for
det.«
5. I § 54, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1 og 2, og i § 57 e
ændres »hjemmehjælp« til: »personlig og praktisk hjælp«.
6. § 55 affattes således:
» § 55. Der kræves ikke betaling for varig personlig hjælp.
Stk.2. Varig praktisk hjælp er gratis for personer, hvis
indkomstgrundlag ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med
pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud
efter § 4, stk.3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Iøvrigt betales der for varig praktisk hjælp. Betalingen udgør 5
pct. af den del af indkomsten, som overstiger de grænser, der er fastsat i 1.
pkt. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til nedsættelse af
betalingen.
Stk.3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for
varig praktisk hjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler
om fravigelse af indkomstgrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.
Stk. 4. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 2.
Stk. 5. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,
jf. stk. 2.
Stk.6. Ydes der hjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis
udgiften omfattes af § 48.«
7. I § 56, stk. 1, ændres »bistand« og
»hushjælp« til: »hjælp«.
8. § 75 ophæves.
9. Overskriften til § 79 affattes således:
»Plejehjem, beskyttede boliger og andre døgntilbud.«
10. § 79 affattes således:
»§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.
Kommunalbestyrelsen kan opfylde forpligtelsen ved at oprette et
døgnberedskab.
Stk.2. Døgntilbud efter stk. 1 skal sammen med kommunens øvrige
tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe rammer, som sikrer brugerne størst
mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
Stk.3. Reglerne om døgntilbud tages op til revision inden udgangen
af 1994.«
11. I § 80 udgår ordene: »oprettes og«.
12. § 81 affattes således:
»§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat drives
efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.«
13. I § 85 a, stk. 2, og i § 86, ændres »bistand«
til: »hjælp«.
14. § 144 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dette forslag skal ses som en delvis opfølgning af den dagsorden, der blev
vedtaget i forbindelse med den ældrepolitiske debat i Folketinget den 25.
april 1991.
Forslaget indeholder følgende:
1. Forslag om indførelse af betaling for varig praktisk hjælp.
2. Præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for døgntilbud.
Indførelse af betaling for varig praktisk hjælp
Ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 blev den varige hjemmehjælp gjort gratis
med virkning fra 1. januar 1989. Ikrafttrædelsen blev senere udskudt til 1.
juli l989. I Socialministeriets rapport om udviklingen i hjemmehjælpen, maj
1991, peger kommunerne på, at indførelsen af gratis varig hjemmehjælp har
været en medvirkende årsag til den stigende efterspørgsel efter hjemmehjælp.
Dette lovforslag skal derfor ses som et led i bestræbelserne på at dæmpe
stigningen i modtagerkredsen, der fulgte med indførelsen af gratis varig
hjemmehjælp, således at hjælpen fremover kan koncentreres om dem, der har
mest behov.
Ved forslaget om genindførelse af betaling for varig praktisk hjælp er der
lagt vægt på, at ordningen virker dæmpende for efterspørgslen efter personlig
og praktisk hjælp, og at den er let at administrere. Forslaget til
betalingsordningen er udformet således, at den hverken virker opbremsende på
den ønskede socialpolitiske udvikling mod, at flere kan forblive i eget hjem,
eller mod at der indføres integrerede og kollektive ordninger; en udvikling,
som finder sted i flere og flere kommuner.
Forslagets grundide er, at varig personlig hjælp er gratis.
Varig praktisk hjælp er gratis for personer, hvis indkomstgrundlag ikke
overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for
hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Personer med højere
indkomst betaler 5 pct. af det beløb, der ligger over den nævnte
betalingsgrænse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til
nedsættelse af betalingen. Maksimumsbetalingen udgør 1000 kr. månedlig. Der
opkræves ikke betaling på beløb under 100 kr. månedlig. Det foreslås at
indbygge en reguleringsfaktor i maksimums- og minimumsbetalingen.
Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.
Forslagets minimumsgrænse på 100 kr. månedlig medfører, at modtagere af
varig praktisk hjælp med indkomster på under 24.000 kr. ikke kommer til at
betale. Maksimumsbetalingen på 1000 kr. månedlig forudsætter en indkomst på
godt 250.000 kr. udover den sociale pension.
Der betales således for den praktisk betonede hjælp afhængig af indkomst,
men uafhængig af, hvor mange timer den enkelte modtager.
Det antal timer, som den enkelte modtager, opgøres ikke, idet det kan
variere fra uge til uge. Forslaget er dermed i overensstemmelse med
udviklingen i retning af, at der gives hjælp efter det aktuelle behov.
Modellen er udformet med henblik på at minimere konsekvenserne for
pensionisternes samspilsproblemer, men en indkomstafhængig betaling vil
nødvendigvis øge samspilsproblemerne. Den foreslåede betaling bidrager med
maksimalt 5 pct. til den samlede samspilsprocent. I intervaller, hvor
pensionen aftrappes, er bidraget til samspilsprocenten mindre. F. eks. er
bidraget i intervallet for aftrapning af pensionstillægget for en enlig
folkepensionist 3,5 pct.
Der foreslås anvendt det samme indkomstgrundlag som for midlertidig
personlig og praktisk hjælp med enkelte tilpasninger. Ved betaling for varig
praktisk hjælp foreslås et fradrag i indkomstgrundlaget, der svarer til
folkepensionens grundbeløb med fuldt pensionstillæg og et tillæg for hvert
barn svarende til særligt børnetilskud, jf. § 4, stk. 3, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Beboere på plejehjem med pensionsudbetaling er omfattet af forslaget om
betaling for praktisk hjælp.
De nærmere regler om betaling for varig praktisk hjælp fastsættes i en
bekendtgørelse.
Der er i de senere år sket en ændring i de arbejdsopgaver, som
hjemmehjælpere traditionelt har udført.
Udviklingen er gået fra den mere praktisk betonede varetagelse af normale
huslige opgaver til mere personrettede opgaver, såvel i eget hjem som i
plejehjem.
Som følge heraf og i forbindelse med forslaget om at indføre betaling for
varig praktisk hjælp foreslås en ændret terminologi for praktisk bistand i
hjemmet (hjemmehjælp), som tager højde for sondringen mellem personlig og
praktisk hjælp.
Døgntilbud
Der foreslås visse præciseringer af den forpligtelse, kommunerne allerede
har til at vurdere, hvilke døgntilbud der er behov for på ældre- og
handicapområdet.
Siden 1987 er der nedlagt en del plejehjemspladser. Det skyldes først og
fremmest, at de var utidssvarende. Nogle er siden ombygget til ældreboliger.
Lov om boliger for ældre og personer med handicap har generelt medført en
nettotilvækst i antallet af boliger for ældre. Udover egentlige ældreboliger
er der i de senere år opført et betydeligt antal ældreegnede boliger.
Af bemærkningerne til ældreboliglovforslaget fremgår, at kommuner, der
efter 1. januar 1988 ønsker at kunne opføre plejehjemslignende boliger, har
mulighed for det. Adgangen hertil findes i ældreboliglovens § 4, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med
selvstændigt køkken.
Efter de gældende regler har kommunerne fuld frihed i valg af boligtype og
serviceniveau og kan derfor etablere plejehjemslignende boliger og service
nøjagtig i det omfang, som det ønskes.
Det forhold, at forbudet mod at bygge plejehjem og beskyttede boliger
udgår af bistandsloven, medfører ikke, at der kan opføres plejehjem efter
bistandsloven. Baggrunden herfor er, at finansieringsmulighederne for at
bygge plejehjemslignende boliger findes i ældreboligloven. Derimod skal det
præciseres i bistandsloven, at kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud
til personer, der af helbredsmæssige grunde har behov for hjælp døgnet rundt.
Udviklingen er i de senere år gået i retning af at skabe mere varierede
tilbud til personer i eget hjem. Gennem etablering af ældrecentre og
døgnberedskab kan der ydes en bistand til ældre og personer med handicap i
selvstændige boliger, som fagligt og tryghedsmæssigt svarer til den, der
bliver ydet i plejehjem. Det betyder, at bl.a. ældre kan blive i deres eget
hjem, selvom de bliver svagere og har brug for mere hjælp.
Socialforskningsinstituttets undersøgelse »Gamle i eget hjem«
viser, at et meget stort flertal af ældre fortsat ønsker at bo i egen bolig i
alderdommen.
Siden 1980 er der sket en rivende udvikling inden for den personlige og
praktiske bistand og hjemmesygeplejen, der både har givet sig udslag i en
kraftig stigning i antallet af besøg og i antallet af kommuner med aften- og
døgntilbud. Heraf er der idag godt 200 døgnplejeordninger, hvor der kan ydes
hjemmepleje til borgerne i eget hjem i alle døgnets 24 timer.
Kommunerne har i stigende grad valgt at integrere hjemmesygeplejen med
personlig og praktisk bistand, fysio- og ergoterapi, madudbringning m.v. Der
er skabt mulighed for, at en ophævelse af skellet mellem service i og uden
for plejehjem kan frigøre ressourcer til andre områder, eksempelvis til at
imødekomme krav om praktisk hjælp til ældre i eget hjem.
Undersøgelser viser, at der er behov for, at kommunerne har flere strenge
at spille på. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at der i loven indføres
en overordnet formålsbestemmelse for tilbuddene til ældre og handicappede
personer. Formålsbestemmelsen indsættes i § 79, stk. 2. Herefter skal
døgntilbud sammen med kommunens øvrige tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe
rammer, som sikrer brugerne størst mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
Herved understreges det, at tilbud på ældre - og handicapområdet skal
tilvejebringes i et samspil med brugerne.
I overensstemmelse med den kommunale selvforvaltning er det den enkelte
kommune, der må vurdere, hvilke døgntilbud der er behov for. Lovforslaget er
en præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for tilbud på ældre-
og handicapområdet.
Administrative konsekvenser
Afgrænsningen mellem gratisydelser inden for den varige hjælp og de
ydelser, der efter forslaget skal betales for, kan give anledning til
merarbejde i et vist omfang. De nærmere retningslinier vil blive givet i en
vejledning om personlig og praktisk hjælp.
For plejehjem med pensionsudbetaling vil forslaget medføre noget
administrativt merarbejde, selvom ikke alle beboere, der tilvælger varig
praktisk hjælp, skal betale for ydelsen. Indførelse af betaling for varig
praktisk hjælp vil have konsekvenser i plejehjem med pensionsudbetaling, idet
de beboere, som har indtægter udover pensionen, vil skulle betale for den
varige hjælp med udgangspunkt i det beregnede indkomstgrundlag. I disse
tilfælde vil der skulle finde en behovsvurdering sted for at finde ud af,
hvor megen praktisk hjælp den enkelte beboer har brug for, om hjælpen kun
omfatter hjælp til personlig pleje, som er gratis, eller om den også omfatter
mere praktisk betonede opgaver, som den enkelte beboer skal betale for.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser iøvrigt.
Økonomiske konsekvenser
Ifølge forslaget udgør betalingen for varig praktisk hjælp 5 pct. af
indkomsten minus et fradrag. Fradraget består af folkepensionens grundbeløb
med fuldt pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt
børnetilskud, jf. børnetilskudslovens § 4, stk. 3.
De økonomiske konsekvenser er beregnet på grundlag af den senest
offentliggjorte tælling af varig hjemmehjælp fra Danmarks Statistik, der
vedrører hjemmehjælp i december 1989, og indkomstgrundlaget for året 1991 på
grundlag af lovmodellen.
Eventuelle kommunale tilskud til nedsættelse af betalingen indgår ikke,
idet disse ikke indgår i beregningen af den økonomiske kompensation mellem
stat og kommune.
Det skønnes, at ca. 35.000 pensionisthusstande skal betale for varig
praktisk hjælp, hvilket svarer til 1/5 af de ca. 172.000 husstande, der
modtog varig personlig og praktisk hjælp i december 1989.
Reglerne for betaling af varig praktisk hjælp vil også finde anvendelse
for beboere på plejehjem, hvor der som en midlertidig ordning udbetales
pension efter § 85a og § 119 i bistandsloven.
Provenuet af forslaget skønnes at være ialt 198,3 mill. kr. Heraf skønnes
betalingen for varig praktisk hjælp i eget hjem at udgøre 180 mill. kr. og
provenuet for § 85a plejehjem og § 119 plejehjem skønnes at udgøre 18,3 mill.
kr.
Provenuet af forslaget vil tilfalde kommunerne for modtagere over 67 år og
deles mellem kommunerne og amtskommunerne for modtagere under 67 år. Det
kommunale bloktilskud skal reduceres med 177,5 mill. kr., og det
amtskommunale tilskud skal reduceres med 20,8 mill. kr.
Forslaget skal forhandles med de berørte kommunale parter.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser iøvrigt.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 13.
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr.6.
Den varige personlige hjælp er fortsat gratis.
Det foreslås, at der indføres betaling for varig praktisk hjælp.
Efter forslaget skal personer, hvis indkomstgrundlag overstiger
folkepensionens grundbeløb med fuldt pensionstillæg og et tillæg pr. barn
svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, betale for varig praktisk hjælp.
Betalingen udgør 5 pct. af den del af indkomsten, som overstiger
folkepensionens grundbeløb med de tillæg, som er nævnt i bestemmelsen.
Betalingen kan højst udgøre 1.000 kr. månedlig. Der opkræves ikke betaling
for beløb på under 100 kr. pr. måned. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om betaling for varig praktisk hjælp, herunder om maksimums- og
minimumsbetalingen og en regulering af denne.
Betaling for varig praktisk hjælp afhænger således af modtagerens
indkomstforhold. Derimod har omfanget af den hjælp, der ydes, ikke betydning
for betalingens størrelse.
Med hensyn til opgørelsen af indtægtsgrundlaget m.v. henvises til de
tilsvarende regler herom for midlertidig hjælp.
Forslaget indebærer, at der må sondres mellem personlig og praktisk hjælp.
Som eksempler på funktioner, der hører under personlig hjælp, kan nævnes
personlig hygiejne, af- og påklædning, aktivering og stimulering. Praktisk
hjælp vil f.eks. være hjælp til rengøring, vask, tøjreparation og indkøb.
Finder en kommune efter en konkret vurdering, at den modtagne hjælp alene
gives til personlig assistance, skal der ikke betales for hjælpen. Dette vil
kunne forekomme i situationer, hvor den ene ægtefælle klarer alle praktiske
funktioner i hjemmet, og hvor den anden ægtefælle derfor kun har behov for
hjælp af personlig art.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til nedsættelse af
betalingen for varig praktisk hjælp. Der ydes ikke økonomisk kompensation til
kommunerne for eventuelle tilskud til nedsættelse af betalingen.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8.
Forslaget er en følge af, at bestemmelserne i den sociale styrelseslov om
indsendelse af social- og sundhedsplanerne er ophævet med virkning fra den 1.
januar 1990 og erstattet af et informations- og analysesystem.
Til nr. 9 og 10.
Ændringen er en følge af, at der fra den 1. januar 1988 ikke længere kan
opføres plejehjem og beskyttede boliger efter denne lov.
Det præciseres, at kommunerne efter den gældende lovgivning har en
forpligtelse til at sikre døgntilbud til personer, som af helbredsmæssige
grunde har behov for hjælp døgnet rundt. Det er kommunalbestyrelsen, der
træffer bestemmelse om, hvilke tilbud kommunen vil stille til rådighed til
opfyldelse af denne forpligtelse.
I forslaget nævnes som et eksempel, at kommunen kan etablere et
døgnberedskab. Oprettelsen af døgnberedskab vil i videre omfang sikre, at
personer med behov for hjælp døgnet rundt får en reel valgmulighed mellem at
blive boende i eget hjem eller flytte i plejehjem.
Formålsbestemmelsen i § 79, stk. 2, er ny. Der henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. I lyset af debatten om ældres bolig- og
serviceforhold fastslås det i § 79, stk. 3, at reglerne om døgntilbud tages
op til revision inden udgangen af 1994.
Til nr. 11 og 12.
Ændringerne er en følge af, at der efter den 1. januar 1988 ikke længere
kan opføres plejehjem og beskyttede boliger efter denne lov. Opførelse af
ældreboliger sker herefter i overensstemmelse med Boligministeriets lov om
boliger for ældre og personer med handicap - ældreboligloven.
Til nr. 14.
Bestemmelsen, der var relevant, da man gennemførte den obligatoriske
uddannelse for hjemmehjælpere i 1976, foreslås ophævet, da den ikke længere
har virkning.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Personlig og praktisk hjælp.«
Kapitel 12
Praktisk bistand i hjemmet
2. § 50 affattes således:
» § 50. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der
i kommunen findes en ordning, således at personer med behov for det kan få
personlig og praktisk hjælp. Hjælpen udføres af hjemmehjælpere, der er
uddannet til at varetage disse funktioner.«
§ 50. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der i
kommmunen findes en hjemmehjælpsordning, således at der kan ydes praktisk
bistand i hjemmene af hjemmehjælpere, der er uddannet til at varetage dette
hverv.
3. § 51 affattes således:
»§ 51. Midlertidig hjælp ydes, når der opstår behov for personlig og
praktisk hjælp på grund af sygdom, fødsel og rekonvalescens.
Stk. 2. Når der er ydet hjælp i 3 uger, skal kommunalbestyrelsen
undersøge, om der fortsat er behov for hjælpen, og om der er brug for andre
former for hjælp.«
§ 51. Midlertidig hjemmehjælp ydes til varetagelse af normale huslige
arbejdsopgaver i hjemmet, når der er behov herfor på grund af sygdom, fødsel
eller rekonvalescens.
Stk. 2. Når der er ydet hjemmehjælp i 3 uger, skal
kommunalbestyrelsen tage op til bedømmelse, om der fortsat er behov herfor,
og om der er brug for andre hjælpeforanstaltninger.
4. § 53 affattes således:
» § 53. Varig hjælp ydes som personlig og praktisk hjælp til
personer, der på grund af en vedvarende lidelse eller svækkelse har behov for
det.«
§ 53. Varig hjemmehjælp ydes som bistand til husligt arbejde og
personlige fornødenheder, som en person på grund af en vedvarende lidelse
eller svækkelse ikke kan udføre på egen hånd.
5. I § 54, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1 og 2, og i § 57 e
ændres »hjemmehjælp« til: »personlig og praktisk hjælp«.
§ 54. Midlertidig hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis
indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9, ikke overstiger folkepensionens grundbeløb
med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt
børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter
modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.
Stk. 2. Betalingen for midlertidig hjemmehjælp fastsættes på
grundlag af modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar og under hensyn til de
pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.
Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte
bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi
ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede
formuesafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5,
fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det
til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden
ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det
faktiske afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er
større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstsårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske
afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke
reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog
overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes
med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 10. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af
indkomstgrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.
Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til
brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,
jf. stk. 1-8.
§ 56. Hvis der i et hjem er behov for hjemmehjælp, men
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige bistand til rådighed, kan
der i stedet ydes tilskud til dækning af udgifter til hushjælp, som familien
selv antager.
Stk. 2. Tilskudddet fastsættes således, at modtageren så vidt
muligt stilles, som om der var ydet hjemmehjælp med anvendelse af §§ 54 og
55.
§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i
tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den
praktiske bistand er varig eller midlertidig.
6. § 55 affattes således:
» § 55. Der kræves ikke betaling for varig personlig hjælp.
Stk. 2. Varig praktisk hjælp er gratis for personer, hvis
indkomstgrundlag ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med
pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud
efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Iøvrigt betales der for varig praktisk hjælp. Betalingen udgør 5
pct. af den del af indkomsten, som overstiger de grænser, der er fastsat i 1.
pkt. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til nedsættelse af
betalingen.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for
varig praktisk hjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler
om fravigelse af indkomstgrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.
Stk. 4. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 2.
Stk. 5. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,
jf. stk. 2.
Stk. 6. Ydes der hjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis
udgiften omfattes af § 48.«
§ 55. Yder der varig hjemmehjælp, kræves der ikke betaling.
Stk. 2. Ydes der hjemmehjælp efter § 52, kræves der ikke betaling,
hvis udgiften omfattes af § 48.
7. I § 56, stk. 1, ændres »bistand« og
»hushjælp« til: »hjælp«.
(se under pkt. 5.)
8. § 75 ophæves.
§ 75. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse
eller ændring af daghjem og dagcentre er i overensstemmelse med
retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.
9. Overskriften til § 79 affattes således:
»Plejehjem, beskyttede boliger og andre døgntilbud.«
10. § 79 affattes således:
»§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.
Kommunalbestyrelsen kan opfylde forpligtelsen ved at oprette et
døgnberedskab.
Stk.2. Døgntilbud efter stk. 1 skal sammen med kommunens øvrige
tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe rammer, som sikrer brugerne størst
mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
Stk. 3. Reglerne om døgntilbud tages op til revision inden
udgangen af 1994.«
Plejehjem og beskyttede boliger
§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer, hvis
helbredstilstand bevirker, at de ikke med bistand efter reglerne i afsnit IV
og V kan klare sig i eget hjem, får mulighed for optagelse i plejehjem.
Stk. 2. For personer, der ikke kan klare sig i en almindelig
bolig, men hvis tilstand dog ikke nødvendiggør optagelse i plejehjem eller
daghjem, skal der være mulighed for indflytning i en beskyttet bolig, der er
særligt indrettet for personer med vedvarende lidelser.
11. I § 80 udgår ordene: »oprettes og«.
§ 80. Plejehjem og beskyttede boliger kan oprettes og drives af en
eller flere kommuner, amtskommuner eller som selvejende institutioner, med
hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.
12. § 81 affattes således:
»§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat drives
efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.«
§ 81. Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter denne lov
kan ikke påbegyndes efter 1. januar 1988.
Stk. 2. Allerede oprettede plejehjem og beskyttede boliger kan,
også efter istandsættelse og ombygning, fortsat drives efter denne lov.
13. I § 85 a, stk. 2, og i § 86, ændres »bistand«
til: »hjælp«.
§ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beboerne i eet eller
flere af de plejehjem, der hører under kommunen, får udbetalt social pension.
Der betales herefter for de ydelser, den enkelte beboer modtager som led i
plejehjemsopholdet. Kommunalbestyrelsen underrretter Socialministeriet om
sådanne ordninger, inden de gennemføres.
Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboernes indkomst,
medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For praktisk
bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling som for personer i eget
hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale pension.
Stk. 3. Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede
ydelser mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til
personlige fornødenheder efter § 84. Reglen i § 85, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en plejehjemsbeboer
ikke kan administrere pensionen, finder reglerne i § 36 i lov om social
pension tilsvarende anvendelse.
14. § 144 ophæves.
§ 144. Hjemmehjælpere, der ikke har fulgt undervisning på et
godkendt kursus for husmoderafløsere og hjemmehjælpere, kan fortsætte deres
beskæftigelse under forudsætning af, at de søger optagelse på et godkendt
kursus inden 1. april 1978.
Efter 2. behandling den 17. juni 1992
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 55 affattes således:
» § 55. Varig hjemmehjælp ydes mod betaling, der fastsættes på
grundlag af modtagerens indkomst- og formuegrundlag, jf. stk. 2 og 3.
Modtagere af førtidspension efter lov om social pension fritages for
betaling.
Stk.2. Af modtagerens indkomstgrundlag udgør betalingen 5 pct. af
den del, der overstiger 150.000 kr. for reelt enlige og 300.000 kr. for
gifte. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.
Stk.3. Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 2 pct. af
den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. for reelt enlige og 1 mio. kr.
for gifte. Formuegrundlaget svarer til den skattepligtige formue for det
indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår ved opgørelsen af
indkomstgrundlaget, hidrører. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende
skal betale for hjælpen efter 1. pkt., jf. stk. 4, og som har fast ejendom,
kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. For modtagere af hjælpen, der er reelt enlige, og som
alene skal betale efter stk. 3, nedsættes betalingen med 6 pct. af forskellen
mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000
kr.
Stk. 5. Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen efter reglerne
for gifte indtil udgangen af kalenderåret.
Stk. 6. Beløbene, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, reguleres een
gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 1.000. Beløbet i stk. 4, sidste pkt., afrundes dog til et
beløb, der er deleligt med 100. Reguleringen sker første gang pr. 1. juli
1993.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for
varig hjemmehjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler om
fravigelse af indkomst- og formuegrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.
Stk. 8. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomst- og formuegrundlaget, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 9. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomst- og formuegrundlaget. Skatteministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomst- og
formuegrundlaget, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 10. Ydes der hjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis
udgiften omfattes af § 48.«
2. I § 56, stk. 1, ændres »bistand« og
»hushjælp« til: »hjælp«.
3. § 75 ophæves.
4. Overskriften til § 79 affattes således:
»Plejehjem, beskyttede boliger og andre døgntilbud«.
5. § 79 affattes således:
»§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.
Kommunalbestyrelsen kan opfylde forpligtelsen ved at oprette et
døgnberedskab.
Stk. 2. Døgntilbud efter stk. 1 skal sammen med kommunens øvrige
tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe rammer, som sikrer brugerne størst
mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
Stk. 3. Reglerne om døgntilbud tages op til revision inden
udgangen af 1994.«
6. I § 80 udgår ordene »oprettes og«.
7. § 81 affattes således:
»§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat drives
efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.«
8. I § 85 a, stk. 2, og i § 86 ændres
»bistand« til: »hjælp«.
9. § 144 ophæves.
§ 2
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15. oktober
1991, som ændret senest ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, foretages følgende
ændring:
§ 86 affattes således:
»§ 86. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter
kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse
som ved senere ændringer eller tilføjelser.
Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for danske
kommuner for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, er
stempelfri.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring:
Efter § 17 A, stk. 3, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Renter af lån, der er ydet i henhold til § 55, stk.
3, i lov om social bistand, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992
fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.
Stk. 2. § 2 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt
indtræder den 1. juli 1992 eller senere.
Ændringsforslag
Af Tom Behnke (FP) og Kirsten Jacobsen (FP):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 55
affattes stk. 3 således:
» Stk. 3. Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 2
pct. af den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. Formuegrundlaget
svarer til den skattepligtige formue for det indkomstår, hvorfra de
indtægter, der indgår ved opgørelsen af indkomstgrundlaget, hidrører.
Friværdien af en fast ejendom, som tjener til helårsbeboelse, fratrækkes i
formuegrundlaget. Personer, der bor i lejet bolig, kan i stedet fratrække
friværdien af en fritidsbolig i formuegrundlaget. Modtagere af varig
hjemmehjælp, der udelukkende skal betale for hjælpen efter 1. pkt., og som
har fast ejendom, kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov
om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder
tilsvarende anvendelse. Formue, som modtageren ikke kan råde over i henhold
til lovgivning eller testamentarisk bestemmelse i det kalenderår, som
betalingen vedrører, og som ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning
eller anvendes som sikkerhedsstillelse for lån m.v., indgår ikke i
formuegrundlaget. Det samme gælder formue, hvor modtageren ikke kan råde over
renterne, jf. 7. pkt.«
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 55
affattes stk. 5 således:
»Stk. 5. Ophæves samlivet ved død, eller fordi den anden
ægtefælle kommer på plejehjem, efter at betaling for varig hjemmehjælp er
påbegyndt, beregnes betalingen fortsat efter reglerne for gifte.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Friværdi skal i denne sammenhæng forstås som den offentlige
ejendomsvurdering af den pågældende modtagers faste ejendom med fradrag af
gælden omregnet til kontantværdien. For ejendom uden fastsat
ejendomsvurdering forstås handelsværdien med fradrag af gælden omregnet til
kontantværdien.
Ved ændringsforslaget indgår båndlagte midler ikke i formueopgørelsen,
såfremt modtageren enten ikke har rådighed over kapital eller over
renteafkast eller begge dele.
Til nr. 2
Ved ændringsforslaget kan en tilbageboende ægtefælle fortsat bebo en
ejendom uden at skulle betale for varig hjemmehjælp, såfremt de oprindelige
forudsætninger er uændrede.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BETALING FOR VARIG PRAKTISK HJÆLP OG PRÆCISERING AF KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT SØRGE FOR DØGNTILBUD) NR L 28 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1992
- 1992 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND, LOV OM STEMPELAFGIFT OG LIGNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF BETALING FOR VARIG HJEMMEHJÆLP) Retsinformation · 23. december 1992
- 1994 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION, LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (TILLÆG SOM FØLGE AF HØJ KOMMUNESKAT, FORHØJELSE AF FRADRAGSBELØB FOR GRUNDBELØB OG PENSIONSTILLÆG, ÆNDRET BETALING FOR MIDLERTIDIG HJEMMEHJÆLP M.V.) Retsinformation · 23. december 1994
- 1994 LSF 264 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) Retsinformation · 29. maj 1995
- 1995 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) Retsinformation · 21. december 1995
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015