Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONGERIGET DANMARKS HYPOTEKBANK OG FINANSFORVALTNING (OVERFØRSEL AF OVERSKUD OG KAPITALANDELE FRA HYPOTEKBANKEN TIL STATSKASSEN)

1990/1 LSF 82Lovforslag som fremsatFolketinget21. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 196 af 2. april 1973, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»De lån, banken optager, sikres ved dens grundfond og andre reserver,

jf. § 3a.«

2. § 2, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Den maksimale restgæld på de lån, banken optager

efter denne lovs ikrafttræden, fastsættes ved lov.«

3. I § 3 udgår: »og 4«.

4. Efter § 3 indsættes i afsnit 1:

» § 3a. Finansministeren kan til statskassen overføre den del

af bankens reserver, som ikke er nødvendig for, at banken kan opfylde de

krav, der er bestemt af de på banken hvilende forpligtelser.

Stk. 2. Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel indskyde

kapital i banken.

Stk. 3. Bankens overskud tilfalder statskassen, for så vidt det

ikke henlægges til reserverne.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med regnskabsåret 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) er

en statslig institution, som dels varetager en offentlig bankvirksomhed, dels

en række økonomiske forvaltningsopgaver.

Hypotekbankens bankvirksomhed består i optagelse af lån med henblik på

udlån til investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

De optagne lån er overvejende i fremmed valuta. Hypotekbanken besidder en

stor beholdning af danske kroneobligationer. En væsentlig del af valutagælden

Læs alt

modsvares således ikke af valutaktiver, men kun af anbringelser i danske

kroner. Derfor har Hypotekbanken en risiko knyttet til valutakurs- og

renteudviklingen.

Kreditrisikoen ved bankens udlån til investeringsopgaver af samfundsmæssig

betydning er derimod meget beskeden, eftersom der væsentligst er tale om

långivning, som dækkes af en eller anden form for offentlig garanti.

Hidtil er bankens overskud i dets helhed blevet henlagt til reserverne.

Overskud og reserver er derfor vokset i en selvforstærkende proces. Ultimo

1989 var reserverne således samlet nået op på 10 mia. kr., svarende til over

25 pct. af udlån og bankindskud og værdipapirbeholdning og over 35 pct. af

bankens gæld.

På grund af bankens status som en statlig institution og på grund af den

begrænsede risiko, der er forbundet med dens virksomhed, må en så stor

kapitalopsamling anses for ufornøden og ikke hensigtsmæssig.

For private pengeinstitutter, hvis virksomhed er mere risikobetonet end

Hypotekbankens, er egenkapitalkravet indtil 1. januar 1991 på mindst 8 pct.

af gældsforpligtelserne. En direkte sammenligning hermed er dog ikke mulig på

grund af de ovenfor nævnte særligt begrænsede risikoforhold, der er ved

Hypotekbankens virksomhed, hvortil kommer kursudsving på

obligationsbeholdningen.

Hypotekbankens udlandslåntagning er for tiden indstillet. Den gældende

hypotekbanklov medfører imidlertid en fortsættelse af en unødvendig og

uhensigtsmæssig opsamling af bankens stadigt stigende overskud i dens i

forvejen store reserver. Den nugældende ordning indebærer herudover en

fortsat forringelse af statens drifts-, anlægs-, og udlånsbudget, da overskud

i Hypotekbanken placeres i obligationer, hvorfor staten må sælge obligationer

i modsvarende omfang med deraf følgende (stigende) renteudgifter.

Det er på den baggrund, at det nu foreslås, at hypotekbankloven ændres,

således at bankens overskud fremover skal tilfalde statskassen, i det omfang

det ikke er nødvendigt at henlægge til bankens reserver, og at overførsel til

statskassen af bankens nuværende unødvendigt store reserver bliver mulig.

Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Lovforslaget antages ikke at have administrative konsekvenser.

Forslaget om, at Hypotekbankens overskud fremover skal tilfalde

statskassen, anslås at kunne give statskassen en indtægt i finansåret 1991 på

omkring 1,8 mia. kr., svarende til Hypotekbankens forventede overskud i

regnskabsåret 1990. Med de nuværende reserver skønnes Hypotekbankens overskud

i hvert af årene 1991 og 1992 også at blive i størrelsesorden 1,8 mia. kr.

Overskuddet må forventes at blive mindre, i takt med, at der i medfør af

den foreslåede bemyndigelse overføres midler fra Hypotekbankens reserver til

statskassen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er dels en konsekvens af forslaget om indsættelse

af en ny § 3a, dels en præcisering af, at det er bankens grundfond og dens

andre reserver, som skal sikre de lån, som Hypotekbanken har optaget, og som

den måtte optage fremover. Det følger af formuleringen af forslaget til den

nye § 3a, at den samlede hensættelse til grundfonden og de andre reserver

bestemmes af, hvad finansministeren anser for nødvendigt for, at banken kan

opfylde de krav, der er bestemt af de på banken hvilende forpligtelser.

Til nr. 2

I medfør af Grundlovens § 43 skal den maksimale restgæld på de lån, som

banken optager, fastsættes nærmere ved lov. Dette kan eventuelt ske i en

bevillingslov, hvilket har været den hidtidige ordning, jf. den gældende lovs

§ 2, stk. 4, hvorefter den maksimale restgæld efter § 2, stk. 3 på 300 mill.

kr. kan forhøjes ved hjemmel på finansloven. Det er fortsat fundet

uhensigtsmæsigt at medtage størrelsen af lånebemyndigelsen i selve

hypotekbankloven.

Den gældende lånebemyndigelse på 35 mia. kr. er fastsat ved

tekstanmærkning nr. 05 til § 23, i § 42 i tillægsbevillingsloven for

finansåret 1987.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 4

Ved den nye § 3a, stk. 1, foreslås den i lovforslagets almindelige

bemærkninger omtalte adgang til overførsel fra Hypotekbankens reserver til

statskassen vedtaget som en bemyndigelse til finansministeren. Ifølge

bemyndigelsen kan der overføres den del af bankens reserver, som ikke er

nødvendige for, at Hypotekbanken kan opfylde de krav, der er bestemt af de på

banken hvilende forpligtelser. Ministerens bemyndigelse er således begrænset

af de kapitalkrav, der følger af bankens låneforpligtelser.

I den nye § 3a, stk. 2, gives alene for god ordens skyld den materielle

hjemmel til finansministeren til at indskyde kapital i banken, hvis dette mod

forventning måtte blive nødvendigt af hensyn til bankens låneforpligtelser. I

givet fald vil finansministeren skulle indhente den nødvendige

bevillingsmæssige hjemmel enten ved bevillingslov eller ved tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Som oplyst i lovforslagets almindelige bemærkninger er det

uhensigtsmæssigt, at bankens overskud fortsat henlægges til bankens reserver,

der allerede rigeligt opfylder de kapitalkrav, som bankens låneforpligtelser

tilsiger. Det foreslås derfor ved § 3a, stk. 3, at bankens overskud fremover

automatisk skal tilfalde statskassen, i det omfang det ikke anses for

nødvendigt at foretage henlæggelser til reserverne. Det følger af det i de

almindelige bemærkninger oplyste, at bankens risikoforhold sammenholdt med

den i banken opsamlede kapital ikke tilsiger yderligere henlæggelser i de

kommende år. Det må derfor i nævnte periode forventes, at bankens overskud i

sin helhed overføres til statskasen.

Til § 2

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er udformet således, at de nye regler

allerede får virkning for Hypotekbankens regnskabsår 1990.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 196 af 2. april 1973, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»De lån, banken optager, sikres ved dens grundfond og andre reserver,

jf. § 3a.«

§ 2. De lån, banken optager efter denne lovs ikrafttræden, sikres

ved bankens aktiver og reservefond.

2. § 2, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Den maksimale restgæld på de lån, banken optager

efter denne lovs ikrafttræden, fastsættes ved lov.«

Stk. 3. Restgælden på de lån, banken optager efter denne lovs

ikrafttræden, må ikke overstige 300 mill. kr., jf. dog § 3.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb kan forhøjes ved hjemmel på

finansloven.

3. I § 3 udgår: »og 4«.

§ 3. Ud over de lån, der efter § 2 garanteres af staten, kan

banken med økonomi- og budgetministerens samtykke optage midlertidige

kreditter på indtil 10 pct. af de i § 2, stk. 3 og 4, omhandlede beløb.

4. Efter § 3 indsættes i afsnit 1:

» § 3a. Finansministeren kan til statskassen overføre den del

af bankens reserver, som ikke er nødvendig for, at banken kan opfylde de

krav, der er bestemt af de på banken hvilende forpligtelser.

Stk. 2. Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel indskyde

kapital i banken.

Stk. 3. Bankens overskud tilfalder statskassen, for så vidt det

ikke henlægges til reserverne.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med regnskabsåret 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter