Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

1998/1 LSF 26Lovforslag som fremsatFinansministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

finansministeren (Mogens Lykketoft)

Forslag

til

Lov om afvikling af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning

§ 1.

Med virkning fra den 1. januar 1999 ophører

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings lånevirksomhed

således, at bankens opgaver fremover alene består i afvikling af

allerede optagne lån og foretagne udlån og dertil knyttede

aktiviteter, herunder låneomlægninger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Banken kan med finansministerens samtykke optage

lån og korterevarende kreditter til opfyldelse af et midlertidigt

finansieringsbehov.

Stk. 3.

Nyudlån skal dog gennemføres, i det

omfang banken er forpligtet hertil efter gældende lov eller af aftaler,

der er indgået før den 1. januar 1999.

Stk. 4.

Alle forpligtelser og aftaler i øvrigt, som

banken har påtaget sig eller indgået før den 1. januar

1999 skal respekteres og gennemføres.

§ 2.

Når optagne lån, udlån og andre

forpligtelser mv. er afviklet, ophæves banken, og alle

tilbageværende aktiver og andre rettigheder overføres til

statskassen.

Stk. 2.

Læs alt

Finansministeren kan med bevillingsmæssig

hjemmel beslutte, at banken skal ophæves, før optagne lån,

udlån og andre forpligtelser er afviklet. I så fald overtager

statskassen alle bankens aktiver og passiver samt andre rettigheder og

forpligtelser.

§ 3.

Under afviklingen af bankens aktiviteter er de lån,

som banken har optaget, sikret ved dens grundfond og andre reserver. Det

gælder også låneomlægninger, som banken efter den 1.

januar 1999 måtte foretage efter § 1, stk. 1, samt lån

og korterevarende kreditter, som banken har optaget efter den 1. januar 1999

efter § 1, stk. 2. Til yderligere sikkerhed garanterer den danske

stat for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende

forpligtelser.

§ 4.

Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel

overføre den del af bankens reserver til statskassen, som ikke er

nødvendige for, at banken kan opfylde de krav, der er bestemt af de

på banken hvilende forpligtelser.

Stk. 2.

Bankens overskud tilfalder statskassen, for så

vidt det ikke henlægges til reserverne.

§ 5.

Bankens bestyrelse, jf. § 6, træffer

beslutning om anbringelse af likvide midler samt om fordelingen af det

årlige overskud.

§ 6.

Banken ledes af en bestyrelse, som består af 3

medlemmer, der udpeges af finansministeren. Finansministeren udnævner

bestyrelsens formand blandt dens medlemmer.

Stk. 2.

Den daglige administration varetages af

Finansstyrelsen som forretningsfører.

Stk. 3.

Finansstyrelsens administrerende direktør og

bestyrelsen udfærdiger vedtægter for banken. Vedtægterne,

som skal godkendes af finansministeren, skal indeholde nærmere regler

om Finansstyrelsens kompetence som forretningsfører og om den daglige

forretningsgang mv.

§ 7.

Bankens regnskabsår er kalenderåret. Bankens

årsregnskab, herunder en beretning om bankens virksomhed, afgives af

bestyrelsen til finansministeren, hvorefter regnskabet

offentliggøres.

§ 8.

Revisionen af bankens virksomhed foretages efter reglerne

for den statslige revision.

§ 9.

Administrative opgaver af finansiel karakter, som

henhører under andre ministres forretningsområder, kan af

vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til

Finansstyrelsen. Regler for denne administration fastsættes af

finansministeren efter forhandling med den pågældende

minister.

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 23.

juli 1993.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder

følgende bestemmelser samt regler udstedt i medfør heraf

fortsat anvendelse for garantier, der er stillet inden den 1. januar

1999:

1) § 15, stk. 3-5, i lov om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v.

2) § 12 a, stk. 3-5, i lov om erhvervsskoler.

3) § 32, stk. 3-5 i lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

§ 11.

I lov om statsgaranterede studielån, jf.

lovbekendtgørelse nr. 282 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, ændres "Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)" til:

"Finansstyrelsen".

2.

I § 1, stk. 1, udgår: "og

Hypotekbankens bankvirksomhed".

3.

I § 1 a, stk. 1, ændres

"Hypotekbankens bankvirksomhed" til:

"Finansstyrelsen".

4.

I § 1 a, stk. 1, indsættes efter

"som": "på statskassens vegne".

5.

§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6.

§ 1 a, stk. 2, affattes således:

"Stk. 2.

Finansministeren fastsætter regler for

administrationen af studielån, der overføres til Finansstyrelsen

efter stk. 1, samt regler om rente, rykkergebyrer og

ekspeditionsgebyrer, klageadgang og klagefrist."

7.

§ 4, stk. 1, affattes således:

"Studielån, der indfris efter § 3,

administreres af Finansstyrelsen, der søger kravene inddrevet hos

låntagerne. Det samme gælder studielån, der er

overført til Finansstyrelsen efter § 1 a, men som opsiges

på grund af misligholdelse."

8.

§ 4, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

"Renten fastsættes for et halvt år ad

gangen som Finansstyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a

anførte studielån i det forudgående halvår med et

tillæg på 1 procentpoint."

9.

I § 5 udgår: "og Hypotekbankens

bankvirksomhed".

10.

I § 8, stk. 1, udgår: "og

Hypotekbankens bankvirksomhed".

11.

§ 8, stk. 3, udgår.

12.

Overalt i loven i øvrigt ændres

"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen", og

"Hypotekbankens" til: "Finansstyrelsens".

§ 12.

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 13.

maj 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 ændres "Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) til:

"Finansstyrelsen".

2.

I § 1 indsættes efter »tilbagebetaling af

statsgaranterede studielån«: »,tidligere statsgaranterede

studielån, der er overført til Finansstyrelsen efter lov om

statsgaranterede studielån,«.

3.

I § 8 udgår: "og Hypotekbankens

bankvirksomhed".

4.

I § 12 og i § 15, stk. 1, nr. 2, litra a,

ændres "Hypotekbankens bankvirksomhed" til:

"Finansstyrelsen".

5.

I § 15, stk. 2, 1. pkt., udgår:

"eller Hypotekbankens bankvirksomhed".

6.

I § 15, stk. 3, tilføjes efter »stk. 1«: »og om

tilbagebetaling af studiegæld efter en forhåndstilkendegivelse om

eftergivelse af studiegæld m.v.«

7.

I § 16, stk. 6, udgår: ",

Hypotekbankens bankvirksomhed".

8.

Overalt i loven i øvrigt ændres

"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen".

§ 13.

I lov om visse spil, lotterier og væddemål,

jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 28. juli 1995, som ændret ved

lov nr. 438 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6 A, stk. 3, udgår: "i

medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning".

2.

I § 6 A, stk. 3, og i § 7, 1., 2., 3. og 4

pkt. ændres "Hypotekbanken" til:

"Finansstyrelsen".

§ 14.

I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.

lovbekendtgørelse nr. 889 af 22. november 1996, foretages

følgende ændring:

1.

I § 6, stk. 1 og § 6 a, stk. 1

og 3, ændres "Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning" til: "Finansstyrelsen".

§ 15.

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli 1998, foretages følgende

ændring:

1.

Kapitel 6 a ophæves.

§ 16.

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændring:

1.

Kapitel 3 a ophæves.

§ 17.

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1997, foretages

følgende ændring:

1.

Kapitel 5 a ophæves.

§ 18.

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages

følgende ændring:

1.

§ 15 ophæves.

§ 19.

I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 529 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:

1.

§ 12 a ophæves.

§ 20.

I lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 542 af 16. juli 1998, foretages følgende ændring:

1.

Kapitel 4 ophæves.

§ 21.

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål at afvikle

Hypotekbankens bankvirksomhed over en årrække. Optagelse af nye

lån og afgivelse af tilsagn om nye udlån bringes principielt til

ophør fra 1. januar 1999. Herefter vil der alene restere en afvikling

af de eksisterende lån og udlån samt bankens øvrige

forpligtelser, hvorefter banken ophæves.

Baggrunden for forslaget er liberaliseringen af

kapitalbevægelserne i 1980'erne tillige med udviklingen på de

nationale og internationale kapitalmarkeder, der giver flere muligheder for

formidling af finansiering. Endvidere har den gunstige udvikling på

betalingsbalancen kraftigt reduceret behovet for låntagning i udlandet.

Behovet for at opretholde en statslig bankenhed er derfor blevet mindre.

Den valgte afviklingsmodel sikrer, at banken i

afviklingsperioden bevares som den samme juridiske enhed som hidtil. Det har

- for yderligere at understrege, at lovforslaget ikke berører

institutionens identitet - været overvejet at udforme lovforslaget som

et ændringsforslag til den hidtidige lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, men man har dog ikke fundet, at denne

formelle forskel kan få nogen indflydelse på forslagets

materielle indhold. Hertil kommer, at det tidligere er sket, at en lov om

Hypotekbanken er ophævet og afløst af en ny lov, som ligeledes

havde til hensigt at videreføre institutionen som den samme juridisk

enhed. Det var således tilfældet i forbindelse med vedtagelsen af

lov nr. 213 af 3. juni 1967 om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning, hvor den tidligere lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank

(lov nr. 126 af 13. april 1954) blev ophævet, uden at det gav bankens

långivere anledning til krav om førtidige indfrielser.

Udover de bestemmelser, som vedrører afviklingen af

hypotekbankvirksomheden, foreslås enkelte andre

konsekvensændringer af bestemmelser i anden lovgivning, som angår

bankvirksomhedens långivning.

Hypotekbankens historie

Kongeriget Danmarks Hypotekbank blev oprettet ved lov nr.

96 af 6. april 1906 med det formål at virke som et mellemled mellem de

udenlandske pengemarkeder og det danske. Baggrunden for bankens oprettelse

var Danmarks økonomiske situation på daværende tidspunkt,

hvor mange sektorer havde behov for kapital til investeringer, for

landbrugets vedkommende ikke mindst til omlægning af produktionen. Der

var tendens til, at investeringsønskerne i landet var større

end opsparingen, hvorfor der måtte hentes kapital fra udlandet.

Finansieringen af investeringer fandt hyppigt sted gennem

realkreditinstitutterne, hvis obligationer imidlertid var vanskelige at

afsætte i udlandet, blandt andet på grund af en struktur, der

afveg fra det gængse. Hypotekbanken blev derfor oprettet med henblik

på at optage lån i udlandet og købe realkreditobligationer

i indlandet. I overensstemmelse hermed hed det i lovens § 1, at

formålet var "gennem optagelse af lån i udlandet at skaffe

det danske pengemarked de fordele, der måtte kunne opnås ved en

sådan mere direkte forbindelse med de udenlandske

pengemarkeder".

Som økonomisk basis indskød staten en

grundfond på 20 mill. kr. i form af en statsforskrivning, der kunne

trækkes på, hvis der skulle vise sig behov derfor med henblik

på at dække bankens forpligtelser. Efter loven kunne banken

optage lån på indtil det 8-dobbelte af grundfonden.

Ved en lovændring i 1916 fik banken også

adgang til at optage indenlandske lån og fik mulighed for at

købe statsgaranterede obligationer. Lovændringen var af

principiel karakter i henseende til bankens formål, og ændringen

kom til at betyde indledningen til en mere omfattende aktivitet, hvor

Hypotekbanken medvirkede ved en række støtteforanstaltninger til

erhvervslivet.

I 1922 blev forvaltningen af statens

byggestøttemidler henlagt til Hypotekbanken hvilket skulle udvikle sig

til en opgave af et ikke ubetydeligt omfang. I 1933 blev Kongeriget Danmarks

Fiskeribank oprettet og administrationen heraf blev ligeledes henlagt til

Hypotekbanken som forretningsfører, og i 1954 fik blandt andre

kommunerne mulighed for at optage lån i Hypotekbanken samtidig med, at

Den kommunale Lånefond blev ophævet.

Bortset herfra viste bankens administrationsområder

sig dog ikke at blive af permanent karakter, og som følge af den 2.

verdenskrig var den egentlige hypotekbankvirksomhed efterhånden blevet

af meget begrænset omfang, og denne udvikling gav i slutningen af 1940

erne og i begyndelsen af 1960 erne anledning til en række overvejelser

over bankens fremtidige organisation, herunder en eventuel nedlæggelse

af banken, hvilket dog ikke blev tilfældet. I stedet blev

hypotekbankvirksomheden og Finansministeriets statsaktivforvaltning i 1965

lagt sammen under navnet Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning, og ved en ny hypotekbanklov (lov nr. 213 af 3. juni 1967)

blev der gennemført en ordning, således at Hypotekbanken ved

siden af de egentlige bankforretninger kunne få tillagt

forvaltningsopgaver, både under Finansministeriets og andre

ministeriers områder.

Statsaktivforvaltningen samt administrationen af

statsgarantier, tilskud, studiegæld, restancer og lignende opgaver har

siden udgjort langt den overvejende del af Hypotekbankens

administrationsområde.

I 1992 blev der gennemført et

tværministerielt udvalgsarbejde om rammerne for Hypotekbankens

fortsatte virksomhed. Det var udvalgets vurdering, at der principielt stadig

kunne være en række fordele forbundet ved at opretholde en

fleksibel, statslig bankvirksomhed, og det blev derfor besluttet at

videreføre Hypotekbankvirksomheden.

Hypotekbankloven er siden 1967 ændret flere gange,

dels i 1991 (lov nr. 194 af 26. marts 1991), hvor det blev bestemt, at

bankens overskud skal tilfalde statskassen, og at bankens reserver ligeledes

kan overføres til statskassen, dels i 1993 (lov nr. 451 af 30. juni

1993), hvor kommunerne fik adgang til at optage lån i Hypotekbanken

også til andre formål end investeringsopgaver.

Udviklingen i bankens forretningsområde

Siden oprettelsen i 1906 og helt frem til 1954 ydede

banken ikke direkte udlån, men provenuet af bankens

låneoptagelser blev til støtte for erhvervslivet placeret i

forskellige værdipapirer. Støtteelementet lå i de

højere kurser, som disse papirer i kraft af opkøbene formodedes

at få. Med ændringen af hypotekbankloven i 1954 udvidedes

virksomhedsområdet således, at banken fik adgang til at yde

direkte lån til kommuner og lignende. Senere blev der med

1967-lovændringen indført den indskrænkning, at banken kun

kunne optage lån med henblik på genudlån til kommuner.

Allerede med den nye hypotekbanklov i 1973 blev virksomhedsområdet dog

på ny udvidet med hjemmel til at optage lån til andre

formål end genudlån. Baggrunden herfor var primært bankens

medvirken til styrkelse af landets valutabeholdning, hvorimod det mulige

støtteelement over for erhvervslivet i denne sammenhæng var af

underordnet betydning.

Siden 1973 har der i lovens § 1 været fastsat

følgende ret fleksible formålsbestemmelse for bankens

virksomhed: "Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

optage lån, blandt andet med henblik på udlån til

investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning." Denne

formålsbeskrivelse ledte i de følgende år til en efter

datidens forhold betydelig låneoptagelse, som anvendtes til

forøgelse af bankens beholdning af obligationer mv. fra 0,6 mia. kr. i

1973 til 4,6 mia. kr. i 1978, jf. følgende oversigt over udviklingen i

hovedposterne i bankens balance.

Hypotekbankens balance på udvalgte tidspunkter i perioden

1973-98. Mill. kr.

31/3-1973

31/3-1978

31/12-1988

31/12-1992

31/12-1997

Obligationer og likvide midler mv.

571

4.644

24.827

8.429

7.697

Udlån

532

469

14.961

13.429

13.498

Aktiver i alt1

1.103

5.113

39.788

21.858

21.195

Kortfristet gæld mv.

21

151

890

2.569

810

Optagne lån (inkl. swaps, netto)

984

4.793

29.772

12.313

12.743

Gæld i alt

1.005

4.944

30.662

14.882

13.553

Egenkapital2

98

169

9.126

7.026

7.642

Passiver i alt2

1.103

5.113

39.788

21.908

21.195

1

Excl. grundfond stillet til rådighed ved

gældsforskrivning fra statskassen.

2

Excl. gældsforskrivning fra statskassen.

Indtil 1978 havde bankens udlånsvirksomhed stort set

været indstillet, men derefter indledtes en periode med en omfattende

udlånsvirksomhed, som til dels er fortsat frem til nu, men som samtidig

- især gennem de senere år - har ændret karakter med hensyn

til låntagere og udlånsformål. I perioden 1978-85 ydede

banken under den såkaldte K-låneordning (kroneudlån

finansieret af valutalån) betydelige udlån til en række

finansieringsinstitutter med henblik på videreudlån til

eksportorienterede investeringsopgaver. K-låneordningen, der toppede

med en restgæld på 7,3 mia. kr. ultimo 1983, ophørte i

1985, og i 1995 blev de sidste udlån under ordningen tilbagebetalt.

I 1981 kom en anden stor udlånsopgave til, idet de

regionale naturgasselskaber blev pålagt, at lån i fremmed valuta

skulle optages gennem Hypotekbanken. Dette monopol på ydelse af

udlandslån til de regionale naturgasselskaber blev ophævet i

1986, men selskaberne havde fortsat adgang til at optage lån hos banken

i fri konkurrence med andre långivere på markedet. Samtidig med

formidlingen af udlåndslån til finansiering af naturgasprojektet

blev der åbnet adgang for kommuner og andre offentlige eller

halvoffentlige virksomheder til at optage valutalån hos Hypotekbanken,

hvis det drejede sig om et af Finansministeriet godkendt

låneformål.

Parallelt med låneoptagelserne til finansiering af

den meget store udlånsaktivitet blev der fortsat i betydeligt omfang

optaget lån til styrkelse af landets valutareserver. Ligesom i 70 erne

blev provenuet af denne del af låneoptagelsen placeret i obligationer.

Som følge af de omfattende aktiviteter voksede bankens balance fra 5,1

mia. kr. i 1978 til 39,8 mia. kr. ultimo 1988. Udlånsrestgælden

var forøget til 15,0 mia. kr., obligationsbeholdningen mv. til 24,8

mia. kr., og restgælden på optagne lån var vokset til 29,8

mia. kr. Samtidig viste det sig at være en god forretning at optage

lån i udlandet og placere provenuerne i obligationer, og over

10-års perioden konsoliderede banken sig fra en egenkapital på

knap 0,2 til 9,1 mia. kr.

Efter 1988 vendte udviklingen. Udsigten til forbedring af

betalingsbalancen betød, at behovet for bankens

udlandslåntagning faldt væk, og sammenholdt med de betydelige

reserver, der var blevet opbygget i banken, besluttede Finansministeriet i

begyndelsen af 1989 at pålægge banken at indstille sin

låntagning i udlandet. Udlånsvirksomheden fortsatte, men banken

måtte herefter finansiere sine valutaudlån ved at nedbringe sin

beholdning af kroneobligationer.

Siden ændringen af hypotekbankloven i 1991 har

bankens årlige overskud som ovenfor nævnt skullet

overføres til statskassen, og samtidig har finansministeren fået

adgang til med bevillingsmæssig hjemmel at overføre dele af

bankens reserver til statskassen. I 1991-92 overførte banken

således reserver og overskud for 5,6 mia. kr., og da der samtidig i

disse år var store tilbagebetalinger på optagne lån, blev

der tæret kraftigt på obligationsbeholdningen mv., der ved

udgangen af 1992 var nedbragt til 8,4 mia. kr., mens restgælden

på optagne lån var faldet til 12,3 mia. kr., og udlånene

derimod kun var faldet marginalt til 13,4 mia. kr.

En fortsat fastholdelse af lånestoppet ville

imidlertid medføre en udvikling, hvor bankens obligationsbeholdning i

løbet af kort tid ville være opbrugt, så Hypotekbanken

ikke længere ville kunne yde lån og midlertidigt være ude

af stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Overvejelserne i det

tværministerielle udvalg, der er omtalt i afsnittet om Hypotekbankens

historie, førte dog til, at det blev besluttet at give banken adgang

til fra 1993 igen at optage lån i udlandet.

Efter udvalgets indstilling blev bankens

udlånsvilkår endvidere tilpasset på en række

områder. Som det væsentligste for den videre udvikling blev det

herunder pålagt banken, at dens nyudlån til låntagere uden

statsgaranti skal pålægges et fast bidragsgebyr på 0,15%

p.a., som modsvarer værdien af statsgarantien på de lån,

Hypotekbanken optager.

Garantigebyret har i kombination med de stadigt mere

effektive kapitalmarkeder samt den positive udvikling i den danske

økonomi og den væsentlige indsnævring i rentespændet

til udlandet medført, at bankens lånetilbud i løbet af de

senere år i stigende grad har mistet konkurrenceevnen. Dette har i

særlig grad vist sig at være tilfældet for bankens

primære låntagergruppe med høj kreditværdighed, dvs.

især de kommunale og fælleskommunale låntagere. I

konsekvens heraf har der siden 1993 været en yderst beskeden

efterspørgsel efter udlån inden for bankens oprindelige

udlånsområde (kommunale investeringsopgaver), og

långivningen hertil er nu praktisk talt gået helt i

stå.

Når banken alligevel har kunnet opretholde et stort

set uændret udlånsvolumen siden 1993, beror dette udelukkende

på, at der har været tilgang af forskellige låneopgaver,

der er gennemført ofte med særlig hjemmel. Det

væsentligste af disse udlånsområder har været bankens

ydelse af rentelettede lån til kommuner og amtskommuner i henhold til

de årlige budgetaftaler mellem disse og regeringen. Under disse aftaler

har banken således siden 1993 bevilget lån for 7,2 mia. kr., og

disse udlån overstiger i dag udlånet til de regionale

naturgasselskaber, der tidligere var bankens største

udlånsområde.

Opgaver af denne karakter behøver ikke

nødvendigvis at blive varetaget af en egentlig bankenhed. De

statslån, der fremover måtte være behov for at yde, vil

kunne bevilges som direkte statslån med hjemmel på finanslovene

eller anden lovgivning og administreres som en finansforvaltningsopgave i

Finansstyrelsen. Hertil kommer, at uanset om en tilsvarende låntagning

vil skulle foretages direkte på statsbudgettet, indebærer et

ophør af Hypotekbankens virksomhed et signal om begrænsning af

den statslige udlånsvirksomhed.

I konsekvens heraf er det naturligt at nedlægge

banken ved afvikling af de eksisterende forretninger, hvorefter

tilbageværende aktiver og rettigheder til den tid overføres til

statskassen.

Afviklingsform

Frem for med det samme at ophæve Hypotekbanken som

en selvstændig juridisk enhed og overføre bankens aktiver og

passiver til statskassen, vil banken i afviklingsperioden blive

videreført som et uændret, selvstændigt retssubjekt.

Virksomheden vil dog blive indskrænket til at fungere som en

afviklingskasse, og bankens reserver og overskud vil blive overført

til statskassen i et forløb tilpasset til afløbet af aktiver og

passiver.

En øjeblikkelig ophævelse af banken ville

indebære, at fordringerne på bankens låntagere skulle

overgå til staten, hvorved der ville indtræde et kreditorskifte.

Det må antages, at bankens låntagere i en sådan situation

efter de almindelige regler ville være forpligtet til at acceptere et

sådant kreditorskifte på i øvrigt uændrede

vilkår. I forhold til bankens låntagere vil en umiddelbar

ophævelse af banken derfor ikke være problematisk.

Ligeledes ville forpligtelserne i relation til bankens

optagne lån mv. skulle overgå til staten med deraf

følgende debitorskifte i relation til bankens långivere og

modparter i swaptransaktioner (omlægning af tilgodehavender eller

gæld til andre valutaer). For bankens långivere og aftalepartnere

i swaps ville et debitorskifte - hvor andet ikke er kontraktligt aftalt -

imidlertid som udgangspunkt give långiverne ret til at kræve

deres lån indfriet og swapmodparterne adgang til ligeledes at opsige

deres aftaler. For en række lån og swapaftaler ville der for

bankens långivere mv. være gevinstmæssige fordele ved at

kunne kræve deres lån indfriet og deres swaps opsagt. Det

anslås, at det tab, som banken og statskassen herved ville risikere at

lide, udgør op imod 4-500 mill. kr. I forhold til bankens

långivere og aftalepartnere i swaps er en umiddelbar overførsel

til statskassen derfor ikke hensigtsmæssig. Det skal her oplyses, at

det totale udestående beløb for låne- og swapaftaler

ultimo 1997 giver et positivt nettotilgodehavende for banken på ca. 700

mill. kr.

Det foreslås derfor at opretholde banken som et

selvstændigt retssubjekt i en periode, hvorunder eksisterende

rettigheder og forpligtelser afvikles, mens bankens reserver og overskud

overføres til statskassen i et med afviklingen tilpasset

forløb. Efter afviklingsfasen overføres de resterende aktiver

og rettigheder til statskassen, hvorefter banken ophæves.

Overførsel af reserver og overskud vil under

afviklingen finde sted på det hidtidige lovgrundlag, idet de hidtidige

bestemmelser herom videreføres. Det er ikke muligt på

forhånd at opgøre eksakt i hvilket tempo, bankens reserver vil

kunne overføres, da dette må bero på konkrete vurderinger

af bankens stilling år for år. Der kan dog dannes et

foreløbigt billede af mulighederne gennem fremskrivninger af

restgæld og ydelser på udlån, oplån og swapaftaler,

jf. figur 1.

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i henholdsvis udlån,

oplån (inkl. swaps) samt nettogælden herpå, idet der er

taget udgangspunkt i de forventede beholdninger primo 1999 under

forudsætning af, at der ikke foretages oplån eller udlån i

resten af 1998 (der vil dog komme et vist nyudlån til i henhold til

aftaler, som banken er bundet af. Førtidige låneindfrielser mv.

vil ligeledes kunne ændre det skitserede afviklingsforløb).

På udlånssiden vil restgælden falde

relativt jævnt fra ca. 11,7 mia. kr. til ca. 5,6 mia. kr. medio 2005,

hvorefter der sker et brat fald til ca. 3,4 mia. kr., der herefter afvikles

jævnt i takt med lånenes udløb. Ultimo 2012 vil der alene

restere 12 udlån til erhvervsskoler med en restgæld på ca.

56 mill. kr., som først udløber i 2025-27. Derudover er der fra

primo 2004 et udestående på 2,7 mia. kr. vedr.

budgetaftalelån til kommuner og amter, for hvilke tilbagebetaling

fastsættes af indenrigsministeren.

På oplånssiden vil gælden over de

første 5 år falde nogenlunde jævnt fra ca. 11,1 mia. kr.

til ca. 7,9 mia. kr. Derefter følger et brat fald til ca. 5,8 mia.

kr., der afløses af et relativ jævnt afviklingsforløb

frem til marts 2012, hvor de sidste forpligtelser udløber. I

konsekvens af bevægelserne i udlån og optagne lån vil der i

de første 5 år være nogenlunde balance mellem op- og

udlån med en nettogæld varierende fra et

nettotilgodehavende på 0,8 mia. kr. til en

nettogæld på 0,7 mia. kr. Fra 2002-3 vil banken opbygge et

mere vedvarende nettotilgodehavende, som frem til medio 2005 vokser til ca.

4,1 mia. kr. for derefter at stabilisere sig på 2,7 mia. kr., svarende

til de ovenfor omtalte budgetaftalelån samt erhvervsskolelån.

Ud fra ovennævnte afviklingsforløb kan

likviditetsvirkningen af ydelserne under lånenes afløb beregnes,

jf. figur 2 med den over årene akkumulerede

likviditetsvirkning.

Figur 2

Den akkumulerede likviditet viser, at der for at kunne

servicere forpligtelserne vil være et likviditetsbehov, der medio

år 2005 topper med ca. 3 mia. kr.

Banken er positioneret med visse markedsmæssige

risici over for udsving i bl.a. renter og valutakurser. Disse risici

håndteres gennem en aktiv/passiv-styring, herunder typisk ved isolerede

swapaftaler og omlægninger i obligationsporteføljen. Under

afviklingsforløbet vil der fortsat være behov for at kunne

imødegå uønskede rente- og valutapositioner, hvorfor

lovforslaget opretholder en adgang for banken til at indgå

sådanne nye aftaler.

Finansforvaltningen

Det er kun Hypotekbankens bankvirksomhed, der

foreslås afviklet over de kommende år, medens de øvrige

aktiviteter, der udgør ca. 95% af institutionens samlede virksomhed, i

realiteten videreføres som en statslig styrelse i Finansministeriet

efter finansministerens nærmere bestemmelse. I konsekvens af

bankvirksomhedens afvikling vil denne styrelse dog fremover bære navnet

"Finansstyrelsen".

I medfør af § 8 i den hidtidige lov om

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning har finansministeren

kunnet bestemme, at forvaltningsopgaver under Finansministeriets

forretningsområde varetages af Hypotekbanken, ligesom

finansforvaltningsopgaver under andre ministeriers forretningsområder

har kunnet henlægges til banken. Forvaltningsopgaver under

Finansministeriets forretningsområde vil fortsat kunne henlægges

til den kommende Finansstyrelse i kraft af de almindelige delegationsregler,

og det foreslås i § 9, at andre ministeriers finansforvaltningsopgaver

som hidtil ligeledes skal kunne henlægges til Finansstyrelsen. Det

foreslås videre, at karakteren af de opgaver under andre ministeriers

forretningsområder, som fremover skal kunne henlægges til

Fifnansstyrlesen, ikke begrænses til rene forvaltningsopgaver i

snæver forstand, men udvides til også at kunne omfatte andre

administrative opgaver af finansiel karakter som fx kontrol-, regnskabs- og

tilsynsopgaver. Udviklingen har i de senere år vist, at der er behov

for, at også sådanne opgavetyper kan henlægges til en

myndighed med særlig sagkundskab på området.

Lovens ophævelse ændrer således ej

heller den gældende ordning, hvorefter statsinstitutionernes

låne- og garantiforvaltning samt restanceinddrivelse efter

regeringsbeslutningen af 16. april 1991, skal overdrages til Hypotekbanken,

jf. Finansministeriets skrivelse herom af 28. juni 1991 til alle ministerier

og styrelser. Efterfølgende er disse retningslinier optaget i

bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens

regnskabsvæsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1161 af

16. december 1996.

Hypotekbankens medarbejdere

Ud af Hypotekbankens samlede personale på ca.

230 medarbejdere er ca. 60 medarbejdere tjenestemandsansat. Disse

medarbejdere er formelt ikke ansat af staten, men af Hypotekbanken, selv om

de rent faktisk bliver aflønnet af staten, ligesom deres

ansættelsesvilkår i øvrigt svarer til

statstjenestemændenes, jf. den hidtil gældende § 9,

stk. 3, i lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Ansættelsesområdet for langt størstedelens vedkommende

omfatter i øvrigt udover Hypotekbanken også Finansministeriets

departement med tilhørende institutioner og alle andre ministeriers

departementer.

Hypotekbankens tjenestemænd vil i forbindelse med

omlægningen blive tilbudt at få deres ansættelsesforhold

overført til staten, og da der alene er tale om en formel

ændring forventes det, at alle tjenestemænd vil benytte sig af

tilbuddet. Medarbejdere, som måtte ønske at fastholde deres

ansættelse i Hypotekbanken, vil dog kunne fortsætte hermed i

bankens afviklingsperiode.

Andre forslag

Statsgaranterede studielån m.v.

Ved lov nr. 1087 af 29. december 1997 om ændring af

lov om statsgaranterede studielån og lov om tilskud til afvikling af

studiegæld og om eftergivelse af studiegæld blev der blandt andet

indført en adgang for låntagere med statsgaranterede

studielån i pengeinstitutter til at få deres lån

overført til Hypotekbankens bankvirksomhed med fortsat garanti fra

staten. I konsekvens af bankvirksomhedens afvikling foreslås det, at de

lån, som på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden

allerede er overført til Hypotekbankvirksomheden, overtages af

Finansstyrelsen og konverteres til direkte udlån af statskassen med

uændrede lånevilkår, således at statsgarantien hermed

bortfalder som overflødig. Tilsvarende tilbydes låntagere, der

fremover måtte ønske deres lån overført fra deres

pengeinstitut, at få lånet indfriet i pengeinstituttet og

konverteret til et direkte statslån. Pr. 22. september 1998 har 5.717

låntagere fremsat ønske om at få deres lån

overført til Hypotekbankens bankvirksomhed med en samlet

lånemasse på 500 mill. kr. Det skønnes, at i alt ca. 9.500

låntagere vil benytte sig af tilbuddet med en samlet lånemasse

på ca. 850 mill.

Ved ovennævnte lovændring blev der i

øvrigt indført en adgang for studielåntagere til efter

ansøgning at kunne opnå en forhåndstilkendegivelse om hel

eller delvis eftergivelse af deres lån. I forbindelse med eftergivelse

af studiegæld er finansministeren bemyndiget til blandt andet at

fastsætte regler om tilbagebetaling af studiegæld, der ikke

eftergives, men da der har vist sig behov for at præcisere, at denne

bemyndigelse også gælder tilbagebetaling af studiegæld

efter en forhåndstilkendegivelses, foreslås det at benytte denne

lejlighed til at indsætte en sådan præcisering i loven. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Tips og lotto

Ved lov nr. 438 af 26. juni 1998 om ændring af lov

om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven) fik en

række ministerier, hvis tips- og lottomidler viderefordeles af private

organisationer, adgang til at henlægge tilsynet med disse

organisationers fordeling af midlerne til Hypotekbanken i medfør af

§ 8, stk. 2, i hypotekbankloven. I konsekvens af lovens

ophævelse foreslås det, at henvisningen i tips- og lottolovens

§ 6 A, stk. 3, udgår, således at hjemlen til, at den

kommende Finansstyrelse fremover kan udøve dette tilsyn, kommer til at

fremgå direkte af tips- og lottoloven.

Fiskeribanken

Ifølge lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

varetages Fiskeribankens daglige administration af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning som forretningsfører. I konsekvens af

omlægningen foreslås det, at denne opgave overgår til den

kommende Finansstyrelse, og at den hjemmel til indeholdelse i løn mv.

for Fiskeribankens udestående fordringer, som Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning hidtil har haft, ved samme lejlighed

overføres til Finansstyrelsen.

Lån inden for Undervisningsministeriets område

Siden 1995/96 har visse erhvervsskoler haft adgang til at

optage lån i Hypotekbankens bankvirksomhed med statslig garanti for

lånenes tilbagebetaling. Denne mulighed blev i sin tid indført

ved ændringer i lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere

forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for

voksne m.v., lov om selvejende institutioner for videregående

uddannelser m.v., lov om erhvervsskoler og lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Ordningen har ikke været udnyttet i særlig vid

udstrækning. Således er der pr. 1. september 1998 kun optaget i

alt 12 lån med en samlet restgæld på 80,7 mill. kr.

I konsekvens af hypotekbankvirksomhedens nedlæggelse

foreslås det, at bestemmelserne herom i de pågældende love

inden for Undervisningsministeriets område ophæves.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil kun få beskedne administrative

konsekvenser. Som det fremgår ovenfor, har bankvirksomhedens

låne- og udlånsaktiviteter de senere år været

svindende, hvorfor ophøret af disse aktiviteter ikke vil få

nogen større effekt på administrationens omfang. I de senere

år har opgaverne således overvejende bestået i

administration af bankens låne- og udlånsportefølje,

hvilket også vil blive tilfældet i den første

årrække efter lovforslagets ikrafttræden.

Lovens regler om overførelse af bankens reserver og

overskud til statskassen vil blive udnyttet til løbende at

overføre de midler, som ikke længere er nødvendige for

afvikling af bankens forpligtelser. I 1999 skønnes det således,

at banken vil kunne overføre 1 mia. kr. af bankens reserver til

statskassen. Den resterende del af bankens reserver på ca. 6,6 mia. kr.

vil blive overført til statskassen i løbet af

afviklingsperioden.

Overførelsen af de statsgaranterede studielån

til statskassen v/Finansstyrelsen skønnes at medføre et

finansieringsbehov på i alt ca. 850 mill. Kr. Da overtagelsen af

lånene vil blive finansieret ved genudlån af statslån, vil

der ikke blive tale om en indtægts- eller udgiftsvirkning på

statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget.

Udgifterne til den løbende administration af

studielånene dækkes af det administrationsgebyr, som

opkræves hos låntagerne som en del af renten, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 6. Gebyrprovenuet vil

blive overført fra statens rentekonto til Finansstyrelsens

administrationsbudget.

Bankvirksomhedens gæld indgår i øvrigt

ikke i opgørelsen af den officielle statsgæld eller i

statsgælden opgjort efter ØMU-kriterierne. Den registrerede

statsgæld vil derfor stige, i det omfang man fremover måtte

vælge som alternativ til lån i Hypotekbanken at foretage direkte

udlån af statskassen, finansieret ved statslig låntagning.

Den organisatoriske omlægning af Hypotekbankens

finansforvaltningsdel, herunder navneskiftet til "Finansstyrelsen"

vil medføre engangsudgifter til information, edb-udvikling, trykning

af brevpapir og kuverter, skiltning mv. på ca. 2,5 mill. kr.

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser og forholdet til

EU-retten

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Bestemmelsen medfører, at Hypotekbankens

bankvirksomhed afvikles således, at låne- og

udlånsaktiviteterne ophører med virkning fra den 1. januar 1999.

Bankens opgaver består derefter alene i afvikling af allerede

indgåede forpligtelser og udlån mv. Herunder kan det blive

hensigtsmæssigt at indgå nye swapaftaler og bringe andre

finansielle instrumenter i anvendelse i forbindelse med den løbende

risikostyring af bankens aktiver og passiver.

Til stk. 2

Det foreslås, at Hypotekbanken også i

afviklingsperioden får mulighed får at optage nye lån og

korterevarende kreditter til imødegåelse af et midlertidigt

finansieringsbehov, herunder til tilbagebetaling af optagne lån i en

situation, hvor en realisation af bankens tilbageværende aktiver ikke

er mulig eller hensigtsmæssig.

Til stk. 3 og 4

Det understreges, at Hypotekbanken også efter den 1.

januar 1999 vil respektere alle forpligtelser, som banken tidligere har

påtaget sig.

Til § 2

Til stk. 1

Når alle aktiviteter er afviklet, ophæves

banken.

Til stk. 2

Det kan ikke udelukkes på forhånd, at risikoen

for, at bankens långivere stiller krav om førtidig indfrielse af

deres udlån, på et tidspunkt undervejs i afviklingsperioden

bliver minimal. I en sådan situation kunne der være anledning til

at overveje, om det vil være mere hensigtsmæssigt, at staten

overtager bankens resterende aktiver og passiver. Det foreslås derfor,

at finansministeren får bemyndigelse til med bevillingsmæssig

hjemmel at beslutte, at Hypotekbanken skal ophæves, selvom ikke alle

aktiviteter er afviklet.

Til § 3

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige

§ 2, stk. 1 og 2, i hypotekbankloven, idet det fortsat vil

være nødvendigt at bevare bankens grundfond og reserver samt

statsgarantien for bankens låne- og swapaftaler. Det gælder

også de swapaftaler, lån og kreditter mv., som efter § 1,

stk. 1 og 2, etableres efter den 1. januar 1999.

Til § 4

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige

§ 3 a, stk. 1 og 3, i hypotekbankloven.

Til § 5

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige

§ 7 i hypotekbankloven.

Til § 6

Til stk. 1

Hypotekbankens bestyrelse har hidtil bestået af 5

medlemmer, hvoraf de 4 medlemmer har været valgt efter forholdstal af

Folketinget blandt dets medlemmer, medens 1 medlem har været udpeget af

finansministeren. I lyset af bankens fremtidige status vil det dog

næppe være hensigtsmæssigt at bibeholde den politiske

repræsentation i bestyrelsen, hvis medlemsantal også må

kunne nedsættes.

Det er hensigten at udpege 3 medlemmer med indsigt i

porteføljeadministration eller med tilsvarende sagkundskab.

Ifølge de nugældende vedtægter kan

bestyrelsen tillade, at en repræsentant for Hypotekbankens personale

overværer bestyrelsens møder. Denne ordning vil blive

videreført.

Til stk. 2

Administrationen af bankvirksomheden har hidtil

indgået som en del af den samlede administration af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning. I konsekvens af omlægningen

foreslås det, at den fremtidige administration under bankens afvikling

varetages af den kommende Finansstyrelse som forretningsfører.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige

bestemmelse i § 12 i hypotekbankloven.

Til § 7

Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 10 i

hypotekbankloven. Selvom banken omdannes til en afviklingsvirksomhed, vil det

som hidtil være nødvendigt at udarbejde beretning og regnskab

for bankens virksomhed, idet banken er forpligtet hertil i aftalerne med

långiverne.

Til § 8

Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 11 i

hypotekbankloven.

Til § 9

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 2, i

den hidtidige hypotekbanklov, idet det foreslås, at karakteren af de

opgaver, som fremover skal kunne henlægges til Fianansstyrelsen fra

andre ministeriers forretningsområder, udvides til at omfatte

administrative opgaver af finansiel karakter i almindelighed, og ikke blot

forvaltningsopgaver i snæver forstand.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 10

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft

den 1. januar 1999, og at den hidtidige lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning ophæves.

Enkelte bestemmelser i visse love inden for

Undervisningsministeriets område foreslås dog opretholdt, jf.

bemærkningerne til §§ 15-20.

Til § 11

Til nr. 1-5

Det foreslås i konsekvens af afviklingen af

Hypotekbanken, at statsgaranterede studielån i pengeinstitutter

fremover skal kunne overføres til Finansstyrelsen i stedet for

Hypotekbankens bankvirksomhed og konverteres til et direkte udlån af

statskassen.

Til nr. 6

Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 1 a,

stk. 2, i lov om statsgaranterede studielån, idet bemyndigelsen

til at fastsætte nærmere regler for administrationen af

lånene overgår fra Hypotekbankens bestyrelse til

finansministeren. Det er ikke hensigten at ændre på nogen del af

de hidtidige vilkår for afviklingen af lånene. Fx vil renten

fortsat blive fastsat til CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) for

udlån over en 6 måneders periode med tillæg af et

administrationsgebyr, som for tiden udgør 0,2% af lånenes

restgæld.

Bemyndigelsen til at fastsætte ekspeditionsgebyrer

vil ligeledes blive udnyttet til at fastsætte de samme gebyrer som

bankvirksomheden. Det drejer sig for tiden om følgende gebyrtyper og

-størrelse:

Oprettelse af lån: 350 kr.

Fornyet udsendelse af tilbagebetalingsplan og

årsopgørelse: 100 kr.

Kopi af lånedokument eller gældsbrev: 100 kr.

Udsendelse af kontoudtog og saldoopgørelse: 100 kr.

Rykning (påkrav): 35 kr.

Opsigelse af lån: 100 kr.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler

om klageadgang og klagefrist vil blive udnyttet til at fastsætte regler

om en såkaldt remonstrationsordning, hvor en klage i første

omgang skal sendes til Finansstyrelsen, som foretager en fornyet vurdering af

sagen. Kun i de tilfælde, hvor styrelsen fortsat ikke kan give klageren

medhold, forelægges sagen for Finansministeriets departement.

Klagefristen vil blive fastsat til 4 uger.

Til nr. 7

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Efter

lovens § 6 kan blandt andet misligholdt gæld efter § 4

inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn m.v. Det

præciseres i lovforslaget, at disse inddrivelsesbestemmelser kun kan

bringes i anvendelse for tidligere statsgaranterede studielån, der

enten er indfriet i pengeinstitutterne som misligholdt eller overført

til Finansstyrelsen, men senere opsagt som misligholdte.

Til nr. 8

Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 4,

stk. 2, om renten for misligholdte statsgaranterede studielån,

hvor det fremover vil være Finansstyrelsens rentesatser for de

pågældende lån, der vil være udgangspunktet for

beregningen af renten og ikke bankvirksomhedens rentesatser. Det vil jf.

bemærkningerne til nr. 5 ikke bevirke nogen forskel i realiteten. For

perioden 1. januar 1999 til 30. juni 1999 vil renten dog blive beregnet

på grundlag af bankvirksomhedens rente i 2. halvår 1998.

Til nr. 9-12

Der er alene tale om redaktionelle ændringer i

konsekvens af overførslen af de statsgaranterede studielån til

udlån under Finansstyrelsen.

Til § 12

Til nr. 1-5 og 7-8

Bestemmelserne indeholder udelukkende redaktionelle

ændringer i konsekvens af overførslen af de statsgaranterede

studielån til udlån under Finansstyrelsen.

Til nr. 6

Som omtalt under lovforslagets almindelige

bemærkninger har der vist sig behov for at præcisere, sat den

bemyndigelse, finansministeren efter lovens § 16, stk. 6, har til at

fastsætte regler om tilbagebetaling af studiegæld, som ikke

eftergives, også omfatter tilbagebetaling af studiegæld efter en

forhåndstilendegivelse om eftergivelse af gælden. Det

foreslås derfor, at en sådan præcisering indsættes i

lovens § 15, stk. 3.

Til § 13

I konsekvens af ophævelsen af hypotekbankloven

foreslås det, at henvisningen til lovens § 8, stk. 2, i tips-

og lottoloven udgår, og at der i øvrigt foretages enkelte

redaktionelle ændringer i konsekvens af afviklingen af

Hypotekbanken.

Til § 14

Som omtalt under lovforslagets almindelige

bemærkninger foreslås det, at den kommende Finansstyrelse

fremover varetager administrationen af Kongeriget Danmarks Fiskeribank, og at

hjemlen til indeholdelse i løn mv. for Fiskeribankens fordringer ved

samme lejlighed formelt overføres til Finansstyrelsen.

Til §§ 15 - 20

Som nævnt under lovforslagets almindelige

bemærkninger er ophævelsen af bestemmelserne i de omhandlede love

inden for Undervisningsministeriets område en konsekvens af forslaget

om, at Hypotekbankens långivning skal bringes til ophør.

Undervisningsministeriet vil på et senere tidspunkt overveje, om der er

behov for andre låneordninger til erstatning for dem, der hermed

foreslås ophævet.

Der foreslås dog i lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelser i § 9, at der etableres en

overgangsordning, hvorefter bestemmelserne om modregning med udbetalte

garantibeløb i skolernes tilskud i tilfælde af misligholdelse og

bestemmelserne om opsigelse af garantien i særlige tilfælde

fortsat skal være gældende for de eksisterende garantier for

lån i Hypotekbanken.

Til § 21

I lighed med den hidtidige hypotekbanklov foreslås

det, at dette lovforslag ikke skal gælde for Grønland og

Færøerne.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Afsnit I

Formål og kapitalgrundlag

§ 1.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan

optage lån, bl.a. med henblik på udlån til

investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

§ 1.

Med virkning fra den 1. januar 1999 ophører

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings lånevirksomhed

således, at bankens opgaver fremover alene består i afvikling af

allerede optagne lån og foretagne udlån og dertil knyttede

aktiviteter, herunder låneomlægninger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Banken kan i øvrigt varetage

forvaltningsopgaver, som henlægges til den efter reglerne i

§ 8.

Stk. 2.

Banken kan med finansministerens samtykke optage

lån og korterevarende kreditter til opfyldelse af et midlertidigt

finansieringsbehov.

Stk. 3.

Nyudlån skal dog gennemføres, i det

omfang banken er forpligtet hertil efter gældende lov eller af aftaler,

der er indgået før den 1. januar 1999.

Stk. 4.

Alle forpligtelser og aftaler i øvrigt, som

banken har påtaget sig eller indgået før den 1. januar

1999 skal respekteres og gennemføres.

§ 2.

De lån, banken optager, sikres ved dens grundfond

og andre reserver, jf. § 3 a.

§ 2.

Når optagne lån, udlån og andre

forpligtelser mv. er afviklet, ophæves banken, og alle

tilbageværende aktiver og andre rettigheder overføres til

statskassen.

Stk. 2.

Til yderligere sikkerhed garanterer den danske stat

for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende forpligtelser

i henhold til låneaftaler.

Stk. 2.

Finansministeren kan med bevillingsmæssig

hjemmel beslutte, at banken skal ophæves, før optagne lån,

udlån og andre forpligtelser er afviklet. I så fald overtager

statskassen alle bankens aktiver og passiver samt andre rettigheder og

forpligtelser.

Stk. 3.

Den maksimale restgæld på de lån,

banken optager efter denne lovs ikrafttræden, fastsættes ved

lov.

§ 3.

Ud over de lån, der efter § 2 garanteres af

staten, kan banken med finansministerens samtykke optage midlertidige

kreditter på indtil 10% af de i § 2, stk. 3, omhandlede

beløb.

§ 3.

Under afviklingen af bankens aktiviteter er de lån,

som banken har optaget, sikret ved dens grundfond og andre reserver. Det

gælder også låneomlægninger, som banken efter den 1.

januar 1999 måtte foretage efter § 1, stk.1, samt lån og

korterevarende kreditter, som banken har optaget efter den 1. januar 1999

efter § 1, stk. 2. Til yderligere sikkerhed garanterer den danske

stat for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende

forpligtelser.

§ 3 a.

Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel

til statskassen overføre den del af bankens reserver, som ikke er

nødvendig for, at banken kan opfylde de krav, der er bestemt af de

på banken hvilende forpligtelser.

Stk. 2.

Finansministeren kan med bevillingsmæssig

hjemmel indskyde kapital i banken.

Stk. 3.

Bankens overskud tilfalder statskassen, for så

vidt det ikke henlægges til reserverne.

Afsnit II

Bankens virksomhed

A. Optagelse af lån

§ 4.

Til enhver låneoptagelse skal bankens bestyrelse

indhente finansministerens samtykke.

§ 4.

Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel

overføre den del af bankens reserver til statskassen, som ikke er

nødvendige for, at banken kan opfylde de krav, der er bestemt af de

på banken hvilende forpligtelser.

Stk. 2.

For hvert lån, der optages mod udstedelse af

obligationer, oprettes en serie. Obligationerne kan lyde på

ihændehaver eller navn, og beløbet angives i dansk eller

udenlandsk mønt.

Stk. 2.

Bankens overskud tilfalder statskassen, for så

vidt det ikke henlægges til reserverne.

Stk. 3.

Emissionssalget af obligationer i en enkelt serie kan

kun med finansministerens samtykke strække sig over et længere

tidsrum end 5 år.

B. Udlån

§ 5.

Bankens bestyrelse træffer beslutning om

udlån og anden anbringelse af provenuet af de optagne lån.

§ 5.

Bankens bestyrelse, jf. § 6, træffer

beslutning om anbringelse af likvide midler samt om fordelingen af det

årlige overskud.

Stk. 2.

Lån kan ydes til kommuner, offentlige

institutioner og koncessionerede virksomheder. I særlige tilfælde

kan der ydes lån til private, eventuelt mod sikkerhedsstillelse.

Stk. 3.

Lån kan kun bevilges til investeringsopgaver af

samfundsmæssig betydning. Finansministeren kan dog godkende, at banken

yder lån til kommuner til andre formål end

investeringsopgaver.

§ 6.

(Ophævet).

§ 6.

Banken ledes af en bestyrelse, som består af 3

medlemmer, der udpeges af finansministeren. Finansministeren udnævner

bestyrelsens formand blandt dens medlemmer.

Stk. 2.

Den daglige administration varetages af

Finansstyrelsen som forretningsfører.

Stk. 3.

Finansstyrelsens administrerende direktør og

bestyrelsen udfærdiger vedtægter for banken. Vedtægterne,

som skal godkendes af finansministeren, skal indeholde nærmere regler

om Finansstyrelsens kompetence som forretningsfører og om den daglige

forretningsgang mv.

§ 7.

Bankens bestyrelse træffer beslutning om

anbringelse af likvide driftsmidler samt om fordelingen af det årlige

overskud.

§ 7.

Bankens regnskabsår er kalenderåret. Bankens

årsregnskab, herunder en beretning om bankens virksomhed, afgives af

bestyrelsen til finansministeren, hvorefter regnskabet

offentliggøres.

C. Andre opgaver

§ 8.

Finansministeren kan bestemme, at forvaltningsopgaver,

som henhører under finansministeriets forretningsområde,

varetages af banken efter regler, som fastsættes af ham.

§ 8.

Revisionen af bankens virksomhed foretages efter reglerne

for den statslige revision.

Stk. 2.

Forvaltningsopgaver af finansiel karakter, som

henhører under andre ministres forretningsområder, kan af

vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til

banken. Regler for denne forvaltning fastsættes af finansministeren

efter forhandling med den pågældende minister.

Afsnit III

Bankens ledelse m.v.

§ 9.

Bankens bestyrelse består af fem medlemmer, der

udnævnes for 6 år ad gangen. Finansministeren udnævner

bestyrelsens formand. De fire øvrige medlemmer vælges efter

forholdstal af folketinget blandt dets medlemmer og udnævnes af

finansministeren. De af folketinget valgte medlemmer bevarer deres sæde

i bestyrelsen, selv om de inden for 6 års perioden udtræder af

folketinget. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden for 6

års perioden, udnævnes der et nyt medlem for den

tilbageværende del af perioden.

§ 9.

Administrative opgaver af finansiel karakter, som

henhører under andre ministres forretningsområder, kan af

vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til

Finansstyrelsen. Regler for denne administration fastsættes af

finansministeren efter forhandling med den pågældende

minister.

Stk. 2.

Den daglige ledelse varetages af en direktør,

der udnævnes af kongen efter indstilling af finansministeren.

Stk. 3.

Bankens medarbejdere ansættes og aflønnes

på vilkår svarende til de for tilsvarende ansættelser i

statens tjeneste gældende. Der tilkommer bankens tjenestemænd

ansættelsesvilkår, løn og pension efter regler svarende

til de for tjenestemænd i staten gældende.

§ 10.

Regnskabsåret er finansåret. Bankens

årsregnskab samt beretning om bankens virksomhed afgives af bestyrelsen

til finansministeren, hvorefter regnskabet offentliggøres.

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 23.

juli 1993.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 opretholdes

følgende bestemmelser samt regler udsted i medfør heraf for

garantier, der er stillet inden den 1. januar 1999:

1) § 15, stk. 3-5, i lov om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v.

2) § 12 a, stk. 3-5, i lov om erhvervsskoler.

3) § 32, stk. 3-5 i lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

§ 11.

Revisionen af hypotekbankens virksomhed foretages efter

reglerne for den statslige revision.

§ 12.

Direktøren og bestyrelsen udfærdiger

vedtægter for banken. Vedtægterne, som skal godkendes af

finansministeren, skal indeholde nærmere regler for ydelse af

lån, om den daglige forretningsgang, om forholdet mellem

direktør og bestyrelse samt om revision af regnskaberne.

Afsnit IV

Ikrafttræden m.v.

§ 13.

Loven træder i kraft den 1. juli 1967.

Stk. 2.

Lov nr. 126 af 13. april 1954 om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank ophæves.

§ 14.

De forpligtelser og rettigheder, som banken før

lovens ikrafttræden under navnet Kongeriget Danmarks Hypotekbank har

påtaget sig eller erhvervet, opretholdes uændret.

Stk. 2.

Den grundfond, som er oprettet i henhold til § 3

i lov nr. 126 af 13. april 1954, opretholdes til sikkerhed for de

forpligtelser, banken og den kommunale lånefond har påtaget sig

før denne lovs ikrafttræden. For de lån, der er optaget af

den kommunale lånefond, vedvarer statens garanti, indtil lånene

er tilbagebetalt.

Stk. 3.

Den garanti for løbende forpligtelser, der er

nævnt i § 2, stk. 2, skal også gælde for

tidligere optagne lån i det omfang, sådanne lån efter

vedkommende låneoverenskomster måtte have krav på samme

sikkerhed som senere optagne lån.

§ 15.

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Lov nr. 590 af 19. december 1972, der vedrører §§ 1, 5, 6, 7

og 11, indeholder i § 2 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1973.

Lov nr. 194 af 26. marts 1991, der vedrører §§ 2, 3 og 3 a,

indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og har virkning fra og med regnskabsåret 1990.

Lov nr. 451 af 30. juni 1993, der vedrører §§ 5 og 9,

indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 11.

I lov om statsgaranterede studielån, jf.

lovbekendtgørelse nr. 282 af 13. maj 1998, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

(Hypotekbanken) administrerer statens garantiforpligtelse for

statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og Hypotekbankens

bankvirksomhed, der er ydet efter bestemmelserne om statsgaranterede

studielån i den tidligere lovgivning om statens

uddannelsesstøtte.

1.

I § 1, stk. 1, ændres "Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)" til:

"Finansstyrelsen".

Stk. 2.

---

2.

I § 1, stk. 1, udgår: "og

Hypotekbankens bankvirksomhed".

Stk. 3.

---

§ 1 a.

Efter anmodning kan et statsgaranteret studielån

overføres til Hypotekbankens bankvirksomhed, som kan yde

låntager et nyt lån svarende til det beløb, der er

nødvendigt for at indfri studielånet i låntagers hidtidige

pengeinstitut. Statens garantiforpligtelse opretholdes uændret over for

Hypotekbankens bankvirksomhed.

3.

I § 1 a, stk. 1, ændres

"Hypotekbankens bankvirksomhed" til:

"Finansstyrelsen".

4.

I § 1 a, stk. 1, indsættes efter

"som": "på statskassens vegne".

5.

§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6.

§ 1 a, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Rente, rykkergebyrer og ekspeditionsgebyrer på

studielån, der overføres til Hypotekbankens bankvirksomhed efter

stk. 1, fastsættes af Hypotekbankens bestyrelse på grundlag

af bankvirksomhedens sædvanlige udlånsvilkår. Bestyrelsen

fastsætter regler for administrationen af lån, der

overføres efter stk. 1.

"Stk. 2.

Finansministeren fastsætter regler for

administrationen af studielån, der overføres til Finansstyrelsen

efter stk. 1, samt regler om rente, rykkergebyrer og

ekspeditionsgebyrer, klageadgang og klagefrist."

7.

§ 4, stk. 1, affattes således:

§ 4.

Indfriede statsgaranterede studielån administreres

af Hypotekbanken, der søger kravene inddrevet hos

låntagerne.

"Studielån, der indfris efter § 3,

administreres af Finansstyrelsen, der søger kravene inddrevet hos

låntagerne. Det samme gælder studielån, der er

overført til Finansstyrelsen efter § 1 a, men som opsiges

på grund af misligholdelse."

8.

§ 4, stk. 2, 2. pkt., affattes

således:

Stk. 2.

Finansministeren fastsætter renten for indfriede

statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt

år ad gangen som Hypotekbankens bankvirksomheds gennemsnitlige rente

for statsgaranterede studielån i det forudgående halvår med

et tillæg på 1 procentpoint.

"Renten fastsættes for et halvt år ad

gangen som Finansstyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a

anførte studielån i det forudgående halvår med et

tillæg på 1 procentpoint."

§ 5.

Pengeinstitutterne og Hypotekbankens bankvirksomhed skal

give Hypotekbanken oplysninger om den statsgaranterede studiegæld for

alle låntagere. Finansministeren kan fastsætte regler herom,

herunder om form og indhold af oplysningerne.

9.

I § 5 udgår: "og Hypotekbankens

bankvirksomhed".

10.

I § 8, stk. 1, udgår: "og

Hypotekbankens bankvirksomhed".

§ 8.

De afgørelser, som Hypotekbanken kan træffe

efter § 2, kan efter finansministerens bestemmelse helt eller delvis

henlægges til pengeinstitutterne og Hypotekbankens bankvirksomhed.

11.

§ 8, stk. 3, udgår.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Afgørelser, der træffes af Hypotekbankens

bankvirksomhed, kan påklages til Finansministeriet. Finansministeriet

fastsætter nærmere regler for klageadgangen, herunder regler om

klagefrist.

12.

Overalt i loven i øvrigt ændres

"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen", og

"Hypotekbankens" til: "Finansstyrelsens".

§ 12.

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 13.

maj 1998, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Efter ansøgning kan Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) på statskassens vegne

yde tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og til

indfriede statsgaranterede studielån. Hypotekbanken kan endvidere helt

eller delvis eftergive skyldig studiegæld, herunder renter og

omkostninger.

1.

I § 1 ændres "Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) til:

"Finansstyrelsen".

2.

I § 1 indsættes efter »tilbagebetaling af

statsgaranterede studielån«: »,tidligere statsgaranterede

studielån, der er overført til Finansstyrelsen efter lov om

statsgaranterede studielån.«

§ 8.

Pengeinstitutterne og Hypotekbankens bankvirksomhed skal

give Hypotekbanken oplysning om den statsgaranterede studiegæld for

alle låntagere, opgjort pr. 31. december i det nærmest

forudgående kalenderår, herunder oplysning om låntagers

personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer, låntagers

kontonummer, samt om låntager har indgået en afviklingsaftale.

Finansministeren kan fastsætte regler herom, herunder regler om, under

hvilken form oplysninger skal gives.

3.

I § 8 udgår: "og Hypotekbankens

bankvirksomhed".

§ 12.

For tilskud til tilbagebetaling af indfriede

statsgaranterede studielån gælder reglerne i kapitel 1.

Finansministeren kan fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis

tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes, samt om administrationen i de

tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et

pengeinstitut, herunder i Hypotekbankens bankvirksomhed.

4.

I § 12 og i § 15, stk. 1, nr. 2, litra a,

ændres "Hypotekbankens bankvirksomhed" til:

"Finansstyrelsen".

5.

I § 15, stk. 2, 1. pkt., udgår:

"eller Hypotekbankens bankvirksomhed".

§ 15.

Låntagere, der har statsgaranterede

studielån, kan efter ansøgning få en tilkendegivelse om,

og i hvilket omfang Hypotekbanken kan eftergive studiegælden, når

12-års perioden i § 14, stk. 1, er udløbet. Det er en

betingelse for at opnå en tilkendegivelse, at

6.

I § 15, stk. 3, tilføjes efter »stk. 1«:

»og om tilbagebetaling af studiegæld efter en

forhåndstilkendegivelse om eftergivelse af studiegæld m.v.«

1) der er forløbet mindst 9 år af 12-års perioden i

§ 14, stk. 1, og at

2) låntager enten

a) har indgået og overholdt en aftale med sit pengeinstitut eller

Hypotekbankens bankvirksomhed om studiegældens tilbagebetaling,

eller

b) umiddelbart efter, at Hypotekbanken har overtaget lånet som

misligholdt, har indgået og overholdt en aftale om studiegældens

tilbagebetaling.

Stk. 2.

Hvis Hypotekbanken efter stk. 1 tilkendegiver, at

låntagers studiegæld kan eftergives helt eller delvist, overtager

Hypotekbanken studiegæld, som administreres af pengeinstitutter eller

Hypotekbankens bankvirksomhed. Herefter standses forrentningen af

låntagers samlede studiegæld, og Hypotekbanken fastsætter

vilkårene for gældens fremtidige tilbagebetaling.

Stk. 3.

Finansministeren kan fastsætte regler om

betaling for en tilkendegivelse efter stk. 1.

§ 16. ---

7.

I § 16, stk. 6, udgår: ",

Hypotekbankens bankvirksomhed".

Stk. 2. ---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Finansministeren kan fastsætte regler om

tilbagebetaling af studiegæld, der ikke eftergives, herunder om

forlængelse af tilbagebetalingsperioden ud over 15 år.

Finansministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke oplysninger

pengeinstitutterne, Hypotekbankens bankvirksomhed og låntager skal

fremskaffe til brug for bedømmelsen af en ansøgning om

eftergivelse af studiegæld.

8.

Overalt i loven i øvrigt ændres

"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen".

§ 13.

I lov om visse spil, lotterier og væddemål,

jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 28. juli 1995, som ændret ved

lov nr. 438 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

§ 6 A. ---

1.

I § 6 A, stk. 3, udgår: "i

medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning"., og "Hypotekbanken"

ændres til: "Finansstyrelsen".

Stk. 2.

---

2.

I § 6 A, stk. 3, og i § 7, 1., 2., 3. og 4

pkt. ændres "Hypotekbanken" til:

"Finansstyrelsen".

Stk. 3.

De i stk. 1-6 nævnte ministerier kan i

medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning henlægge tilsynet med organisationers

fordeling af midler i medfør af §§ 6 B - 6 G, til

Hypotekbanken.

§ 7.

Selskabet indbetaler til Hypotekbanken hver den 30. juni

og 31. december a conto halvdelen af det overskud, der forventes at fremkomme

for det pågældende regnskabsår efter udredelsen af

statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning,

henlæggelser m.v. samt dividende. Selskabet indbetaler det endelige

overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne

til Hypotekbanken i marts måned efter regnskabsårets afslutning.

Udgør acontoindbetalingerne for et regnskabsår et større

beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Hypotekbanken

differencebeløbet til selskabet. Hypotekbanken forestår

viderebetalingen af overskuddet til de i § 6 A nævnte modtagere og

regulerer eventuelt efter regnskabsårets afslutning beløbene til

modtagerne.

§ 14.

I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.

lovbekendtgørelse nr. 889 af 22. november 1996, foretages

følgende ændring:

§ 6.

Banken ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. Den

daglige administration varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning som forretningsfører.

1.

I § 6, stk. 1 og § 6 a, stk. 1

og 3, ændres "Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning" til: "Finansstyrelsen".

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 6 a.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

kan med tillæg af rente og omkostninger inddrive skyldige beløb

ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 15.

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli 1998, foretages følgende

ændring:

Kapitel 6 a

1.

Kapitel 6 a ophæves.

Garantiordning for frie grundskolers lån i

Hypotekbanken

§ 32 a.

Undervisningsministeren kan stille garanti for

tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til frie grundskoler til

finansiering af nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige

tilfælde køb af fast ejendom. Garantien kan højst

udgøre en andel af de dokumenterede byggeudgifter eller

købesummen. Andelen fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn

om at stille garanti for tilbagebetaling af lån til Hypotekbanken efter

stk. 1.

§ 32 b.

For garantier og forhåndstilsagn efter § 32

a kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder

om

1) hvilke betingelser skolen skal opfylde for at få en garanti

eller et forhåndstilsagn,

2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt

frister for indsendelse heraf,

3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,

4) garantibeløbets størrelse og

5) attestation fra skolens revisor.

§ 32 c.

Hvis Undervisningsministeriet som følge af

garantien betaler ydelser på skolens lån i Hypotekbanken, sker

betalingen for skolens regning. Betalte ydelser kan modregnes i skolens

tilskud, og skolens tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling

af fremtidige ydelser på lånet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.

§ 32 d.

Undervisningsministeriet kan over for skolen opsige

garantien for skolens lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges,

forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til

ministeriet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætter regler om

opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i

skolens tilskud.

§ 16.

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændring:

Kapitel 3 a

1.

Kapitel 3 a ophæves.

Garantiordning for private gymnasieskolers låni

Hypotekbanken

§ 19 a.

Undervisningsministeren kan stille garanti for

tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til private gymnasieskoler,

herunder private gymnasieskoler med grundskoleafdeling, til finansiering af

nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige tilfælde køb

af fast ejendom. Garantien kan højst udgøre en andel af de

dokumenterede byggeudgifter eller købesummen. Andelen fastsættes

på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn om

at stille garanti for tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken efter stk.

1.

§ 19 b.

For garantier og forhåndstilsagn efter § 19 a

kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder

om

1) hvilke betingelser skolen skal opfylde for at få en garanti

eller et forhåndstilsagn,

2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt

frister for indsendelse heraf,

3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,

4) garantibeløbets størrelse og

5) attestation fra skolens revisor.

§ 19 c.

Hvis Undervisningsministeriet som følge af garantien

betaler ydelser på skolens lån i Hypotekbanken, sker betalingen

for skolens regning. Betalte ydelser kan modregnes i skolens tilskud, og

skolens tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling af fremtidige

ydelser på lånet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.

§ 19 d.

Undervisningsministeriet kan over for skolen opsige

garantien for skolens lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges,

forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til

ministeriet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i

skolens tilskud.

§ 17.

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages

følgende ændring:

Kapitel 5 a

1.

Kapitel 5 a ophæves.

Garantiordning for private hf-kursers lån i

Hypotekbanken

§ 30 v.

Undervisningsministeren kan stille garanti for

tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til private kurser til

finansiering af nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige

tilfælde køb af fast ejendom. Garantien kan højst

udgøre en andel af de dokumenterede byggeudgifter eller

købesummen. Andelen fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn

om at stille garanti for tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken efter

stk. 1.

§ 30 x.

For garantier og forhåndstilsagn efter § 30

v kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder

om

1) hvilke betingelser kurset skal opfylde for at få garanti eller

forhåndstilsagn,

2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt

frister for indsendelse heraf,

3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,

4) garantibeløbets størrelse og

5) attestation fra kursets revisor.

§ 30 y.

Hvis Undervisningsministeriet som følge af

garantien betaler ydelser på kursets lån i Hypotekbanken, sker

betalingen for kursets regning. Betalte ydelser kan modregnes i kursets

tilskud, og kursets tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling

af fremtidige ydelser på lånet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.

§ 30 z.

Undervisningsministeriet kan over for kurset opsige

garantien for kursets lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges,

forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til

ministeriet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i

kursets tilskud.

§ 18.

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages

følgende ændring:

§ 15.

Undervisningsministeren kan stille garanti for lån

optaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel

af dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen

fastsættes på de årlige finanslove.

1.

§ 15 ophæves.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom

på samme vilkår som for garanti givet i medfør af

stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan modregne udbetalte

beløb i henhold til garantien i institutionernes tilskud, jf.

§ 21. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af

lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af

institutionernes tilskud, jf. § 21, med henblik på betaling af

fremtidige ydelser på lånene.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold

til institutionen, hvis institutionen overtræder garantivilkårene

eller har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af

garantien, eller hvis institutionens godkendelse bortfalder.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.

§ 19.

I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 529 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:

§ 12 a.

For erhvervsskoler, der er godkendt efter § 1, og

skolehjem, der er godkendt efter § 13, kan undervisningsministeren

stille garanti for lån optaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning til en andel af dokumenterede udgifter til nybyggeri og

til- og ombygning. Andelen fastsættes på de årlige

finanslove.

1.

§ 12 a ophæves.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom

på samme vilkår som for garanti givet i medfør af

stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan modregne udbetalte

beløb i henhold til garantien i skolernes tilskud, jf. § 20,

stk. 2. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af

lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af

skolernes tilskud, jf. § 20, stk. 2, med henblik på betaling

af fremtidige ydelser på lånene.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold

til skolen, hvis skolen overtræder garantivilkårene eller har

afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien,

eller hvis skolens godkendelse bortfalder.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.

§ 20.

I lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 542 af 16. juli 1998, foretages følgende ændring:

Kapitel 4

1.

Kapitel 4 ophæves.

Långivning

§ 32.

For skoler, der er godkendt efter § 10, kan

undervisningsministeren stille garanti for lån optaget i Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af dokumenterede

udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes

på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom

på samme vilkår som for garanti givet i medfør af

stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan modregne udbetalte

beløb i henhold til garantien i skolernes tilskud, jf. § 21,

stk. 2. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af

lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af

skolernes tilskud, jf. § 21, stk. 2, med henblik på betaling

af fremtidige ydelser på lånene.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold

til skolen, hvis skolen overtræder garantivilkårene eller har

afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien,

eller hvis skolens godkendelse bortfalder.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.

§ 33.

(Ophævet).

§ 34.

(Ophævet).

§ 21.

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Lignende dokumenter