Forslag til Lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 1998 af
finansministeren (Mogens Lykketoft)
Forslag
til
Lov om afvikling af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning
§ 1.
Med virkning fra den 1. januar 1999 ophører
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings lånevirksomhed
således, at bankens opgaver fremover alene består i afvikling af
allerede optagne lån og foretagne udlån og dertil knyttede
aktiviteter, herunder låneomlægninger, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Banken kan med finansministerens samtykke optage
lån og korterevarende kreditter til opfyldelse af et midlertidigt
finansieringsbehov.
Stk. 3.
Nyudlån skal dog gennemføres, i det
omfang banken er forpligtet hertil efter gældende lov eller af aftaler,
der er indgået før den 1. januar 1999.
Stk. 4.
Alle forpligtelser og aftaler i øvrigt, som
banken har påtaget sig eller indgået før den 1. januar
1999 skal respekteres og gennemføres.
§ 2.
Når optagne lån, udlån og andre
forpligtelser mv. er afviklet, ophæves banken, og alle
tilbageværende aktiver og andre rettigheder overføres til
statskassen.
Stk. 2.
Læs alt
Finansministeren kan med bevillingsmæssig
hjemmel beslutte, at banken skal ophæves, før optagne lån,
udlån og andre forpligtelser er afviklet. I så fald overtager
statskassen alle bankens aktiver og passiver samt andre rettigheder og
forpligtelser.
§ 3.
Under afviklingen af bankens aktiviteter er de lån,
som banken har optaget, sikret ved dens grundfond og andre reserver. Det
gælder også låneomlægninger, som banken efter den 1.
januar 1999 måtte foretage efter § 1, stk. 1, samt lån
og korterevarende kreditter, som banken har optaget efter den 1. januar 1999
efter § 1, stk. 2. Til yderligere sikkerhed garanterer den danske
stat for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende
forpligtelser.
§ 4.
Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel
overføre den del af bankens reserver til statskassen, som ikke er
nødvendige for, at banken kan opfylde de krav, der er bestemt af de
på banken hvilende forpligtelser.
Stk. 2.
Bankens overskud tilfalder statskassen, for så
vidt det ikke henlægges til reserverne.
§ 5.
Bankens bestyrelse, jf. § 6, træffer
beslutning om anbringelse af likvide midler samt om fordelingen af det
årlige overskud.
§ 6.
Banken ledes af en bestyrelse, som består af 3
medlemmer, der udpeges af finansministeren. Finansministeren udnævner
bestyrelsens formand blandt dens medlemmer.
Stk. 2.
Den daglige administration varetages af
Finansstyrelsen som forretningsfører.
Stk. 3.
Finansstyrelsens administrerende direktør og
bestyrelsen udfærdiger vedtægter for banken. Vedtægterne,
som skal godkendes af finansministeren, skal indeholde nærmere regler
om Finansstyrelsens kompetence som forretningsfører og om den daglige
forretningsgang mv.
§ 7.
Bankens regnskabsår er kalenderåret. Bankens
årsregnskab, herunder en beretning om bankens virksomhed, afgives af
bestyrelsen til finansministeren, hvorefter regnskabet
offentliggøres.
§ 8.
Revisionen af bankens virksomhed foretages efter reglerne
for den statslige revision.
§ 9.
Administrative opgaver af finansiel karakter, som
henhører under andre ministres forretningsområder, kan af
vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til
Finansstyrelsen. Regler for denne administration fastsættes af
finansministeren efter forhandling med den pågældende
minister.
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 23.
juli 1993.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder
følgende bestemmelser samt regler udstedt i medfør heraf
fortsat anvendelse for garantier, der er stillet inden den 1. januar
1999:
1) § 15, stk. 3-5, i lov om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v.
2) § 12 a, stk. 3-5, i lov om erhvervsskoler.
3) § 32, stk. 3-5 i lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
§ 11.
I lov om statsgaranterede studielån, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, ændres "Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)" til:
"Finansstyrelsen".
2.
I § 1, stk. 1, udgår: "og
Hypotekbankens bankvirksomhed".
3.
I § 1 a, stk. 1, ændres
"Hypotekbankens bankvirksomhed" til:
"Finansstyrelsen".
4.
I § 1 a, stk. 1, indsættes efter
"som": "på statskassens vegne".
5.
§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6.
§ 1 a, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2.
Finansministeren fastsætter regler for
administrationen af studielån, der overføres til Finansstyrelsen
efter stk. 1, samt regler om rente, rykkergebyrer og
ekspeditionsgebyrer, klageadgang og klagefrist."
7.
§ 4, stk. 1, affattes således:
"Studielån, der indfris efter § 3,
administreres af Finansstyrelsen, der søger kravene inddrevet hos
låntagerne. Det samme gælder studielån, der er
overført til Finansstyrelsen efter § 1 a, men som opsiges
på grund af misligholdelse."
8.
§ 4, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
"Renten fastsættes for et halvt år ad
gangen som Finansstyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a
anførte studielån i det forudgående halvår med et
tillæg på 1 procentpoint."
9.
I § 5 udgår: "og Hypotekbankens
bankvirksomhed".
10.
I § 8, stk. 1, udgår: "og
Hypotekbankens bankvirksomhed".
11.
§ 8, stk. 3, udgår.
12.
Overalt i loven i øvrigt ændres
"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen", og
"Hypotekbankens" til: "Finansstyrelsens".
§ 12.
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 13.
maj 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1 ændres "Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) til:
"Finansstyrelsen".
2.
I § 1 indsættes efter »tilbagebetaling af
statsgaranterede studielån«: »,tidligere statsgaranterede
studielån, der er overført til Finansstyrelsen efter lov om
statsgaranterede studielån,«.
3.
I § 8 udgår: "og Hypotekbankens
bankvirksomhed".
4.
I § 12 og i § 15, stk. 1, nr. 2, litra a,
ændres "Hypotekbankens bankvirksomhed" til:
"Finansstyrelsen".
5.
I § 15, stk. 2, 1. pkt., udgår:
"eller Hypotekbankens bankvirksomhed".
6.
I § 15, stk. 3, tilføjes efter »stk. 1«: »og om
tilbagebetaling af studiegæld efter en forhåndstilkendegivelse om
eftergivelse af studiegæld m.v.«
7.
I § 16, stk. 6, udgår: ",
Hypotekbankens bankvirksomhed".
8.
Overalt i loven i øvrigt ændres
"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen".
§ 13.
I lov om visse spil, lotterier og væddemål,
jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 28. juli 1995, som ændret ved
lov nr. 438 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I § 6 A, stk. 3, udgår: "i
medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning".
2.
I § 6 A, stk. 3, og i § 7, 1., 2., 3. og 4
pkt. ændres "Hypotekbanken" til:
"Finansstyrelsen".
§ 14.
I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.
lovbekendtgørelse nr. 889 af 22. november 1996, foretages
følgende ændring:
1.
I § 6, stk. 1 og § 6 a, stk. 1
og 3, ændres "Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning" til: "Finansstyrelsen".
§ 15.
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli 1998, foretages følgende
ændring:
1.
Kapitel 6 a ophæves.
§ 16.
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændring:
1.
Kapitel 3 a ophæves.
§ 17.
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1997, foretages
følgende ændring:
1.
Kapitel 5 a ophæves.
§ 18.
I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages
følgende ændring:
1.
§ 15 ophæves.
§ 19.
I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 529 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:
1.
§ 12 a ophæves.
§ 20.
I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 542 af 16. juli 1998, foretages følgende ændring:
1.
Kapitel 4 ophæves.
§ 21.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål
Lovforslaget har til formål at afvikle
Hypotekbankens bankvirksomhed over en årrække. Optagelse af nye
lån og afgivelse af tilsagn om nye udlån bringes principielt til
ophør fra 1. januar 1999. Herefter vil der alene restere en afvikling
af de eksisterende lån og udlån samt bankens øvrige
forpligtelser, hvorefter banken ophæves.
Baggrunden for forslaget er liberaliseringen af
kapitalbevægelserne i 1980'erne tillige med udviklingen på de
nationale og internationale kapitalmarkeder, der giver flere muligheder for
formidling af finansiering. Endvidere har den gunstige udvikling på
betalingsbalancen kraftigt reduceret behovet for låntagning i udlandet.
Behovet for at opretholde en statslig bankenhed er derfor blevet mindre.
Den valgte afviklingsmodel sikrer, at banken i
afviklingsperioden bevares som den samme juridiske enhed som hidtil. Det har
- for yderligere at understrege, at lovforslaget ikke berører
institutionens identitet - været overvejet at udforme lovforslaget som
et ændringsforslag til den hidtidige lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, men man har dog ikke fundet, at denne
formelle forskel kan få nogen indflydelse på forslagets
materielle indhold. Hertil kommer, at det tidligere er sket, at en lov om
Hypotekbanken er ophævet og afløst af en ny lov, som ligeledes
havde til hensigt at videreføre institutionen som den samme juridisk
enhed. Det var således tilfældet i forbindelse med vedtagelsen af
lov nr. 213 af 3. juni 1967 om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning, hvor den tidligere lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank
(lov nr. 126 af 13. april 1954) blev ophævet, uden at det gav bankens
långivere anledning til krav om førtidige indfrielser.
Udover de bestemmelser, som vedrører afviklingen af
hypotekbankvirksomheden, foreslås enkelte andre
konsekvensændringer af bestemmelser i anden lovgivning, som angår
bankvirksomhedens långivning.
Hypotekbankens historie
Kongeriget Danmarks Hypotekbank blev oprettet ved lov nr.
96 af 6. april 1906 med det formål at virke som et mellemled mellem de
udenlandske pengemarkeder og det danske. Baggrunden for bankens oprettelse
var Danmarks økonomiske situation på daværende tidspunkt,
hvor mange sektorer havde behov for kapital til investeringer, for
landbrugets vedkommende ikke mindst til omlægning af produktionen. Der
var tendens til, at investeringsønskerne i landet var større
end opsparingen, hvorfor der måtte hentes kapital fra udlandet.
Finansieringen af investeringer fandt hyppigt sted gennem
realkreditinstitutterne, hvis obligationer imidlertid var vanskelige at
afsætte i udlandet, blandt andet på grund af en struktur, der
afveg fra det gængse. Hypotekbanken blev derfor oprettet med henblik
på at optage lån i udlandet og købe realkreditobligationer
i indlandet. I overensstemmelse hermed hed det i lovens § 1, at
formålet var "gennem optagelse af lån i udlandet at skaffe
det danske pengemarked de fordele, der måtte kunne opnås ved en
sådan mere direkte forbindelse med de udenlandske
pengemarkeder".
Som økonomisk basis indskød staten en
grundfond på 20 mill. kr. i form af en statsforskrivning, der kunne
trækkes på, hvis der skulle vise sig behov derfor med henblik
på at dække bankens forpligtelser. Efter loven kunne banken
optage lån på indtil det 8-dobbelte af grundfonden.
Ved en lovændring i 1916 fik banken også
adgang til at optage indenlandske lån og fik mulighed for at
købe statsgaranterede obligationer. Lovændringen var af
principiel karakter i henseende til bankens formål, og ændringen
kom til at betyde indledningen til en mere omfattende aktivitet, hvor
Hypotekbanken medvirkede ved en række støtteforanstaltninger til
erhvervslivet.
I 1922 blev forvaltningen af statens
byggestøttemidler henlagt til Hypotekbanken hvilket skulle udvikle sig
til en opgave af et ikke ubetydeligt omfang. I 1933 blev Kongeriget Danmarks
Fiskeribank oprettet og administrationen heraf blev ligeledes henlagt til
Hypotekbanken som forretningsfører, og i 1954 fik blandt andre
kommunerne mulighed for at optage lån i Hypotekbanken samtidig med, at
Den kommunale Lånefond blev ophævet.
Bortset herfra viste bankens administrationsområder
sig dog ikke at blive af permanent karakter, og som følge af den 2.
verdenskrig var den egentlige hypotekbankvirksomhed efterhånden blevet
af meget begrænset omfang, og denne udvikling gav i slutningen af 1940
erne og i begyndelsen af 1960 erne anledning til en række overvejelser
over bankens fremtidige organisation, herunder en eventuel nedlæggelse
af banken, hvilket dog ikke blev tilfældet. I stedet blev
hypotekbankvirksomheden og Finansministeriets statsaktivforvaltning i 1965
lagt sammen under navnet Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning, og ved en ny hypotekbanklov (lov nr. 213 af 3. juni 1967)
blev der gennemført en ordning, således at Hypotekbanken ved
siden af de egentlige bankforretninger kunne få tillagt
forvaltningsopgaver, både under Finansministeriets og andre
ministeriers områder.
Statsaktivforvaltningen samt administrationen af
statsgarantier, tilskud, studiegæld, restancer og lignende opgaver har
siden udgjort langt den overvejende del af Hypotekbankens
administrationsområde.
I 1992 blev der gennemført et
tværministerielt udvalgsarbejde om rammerne for Hypotekbankens
fortsatte virksomhed. Det var udvalgets vurdering, at der principielt stadig
kunne være en række fordele forbundet ved at opretholde en
fleksibel, statslig bankvirksomhed, og det blev derfor besluttet at
videreføre Hypotekbankvirksomheden.
Hypotekbankloven er siden 1967 ændret flere gange,
dels i 1991 (lov nr. 194 af 26. marts 1991), hvor det blev bestemt, at
bankens overskud skal tilfalde statskassen, og at bankens reserver ligeledes
kan overføres til statskassen, dels i 1993 (lov nr. 451 af 30. juni
1993), hvor kommunerne fik adgang til at optage lån i Hypotekbanken
også til andre formål end investeringsopgaver.
Udviklingen i bankens forretningsområde
Siden oprettelsen i 1906 og helt frem til 1954 ydede
banken ikke direkte udlån, men provenuet af bankens
låneoptagelser blev til støtte for erhvervslivet placeret i
forskellige værdipapirer. Støtteelementet lå i de
højere kurser, som disse papirer i kraft af opkøbene formodedes
at få. Med ændringen af hypotekbankloven i 1954 udvidedes
virksomhedsområdet således, at banken fik adgang til at yde
direkte lån til kommuner og lignende. Senere blev der med
1967-lovændringen indført den indskrænkning, at banken kun
kunne optage lån med henblik på genudlån til kommuner.
Allerede med den nye hypotekbanklov i 1973 blev virksomhedsområdet dog
på ny udvidet med hjemmel til at optage lån til andre
formål end genudlån. Baggrunden herfor var primært bankens
medvirken til styrkelse af landets valutabeholdning, hvorimod det mulige
støtteelement over for erhvervslivet i denne sammenhæng var af
underordnet betydning.
Siden 1973 har der i lovens § 1 været fastsat
følgende ret fleksible formålsbestemmelse for bankens
virksomhed: "Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan
optage lån, blandt andet med henblik på udlån til
investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning." Denne
formålsbeskrivelse ledte i de følgende år til en efter
datidens forhold betydelig låneoptagelse, som anvendtes til
forøgelse af bankens beholdning af obligationer mv. fra 0,6 mia. kr. i
1973 til 4,6 mia. kr. i 1978, jf. følgende oversigt over udviklingen i
hovedposterne i bankens balance.
Hypotekbankens balance på udvalgte tidspunkter i perioden
1973-98. Mill. kr.
31/3-1973
31/3-1978
31/12-1988
31/12-1992
31/12-1997
Obligationer og likvide midler mv.
571
4.644
24.827
8.429
7.697
Udlån
532
469
14.961
13.429
13.498
Aktiver i alt1
1.103
5.113
39.788
21.858
21.195
Kortfristet gæld mv.
21
151
890
2.569
810
Optagne lån (inkl. swaps, netto)
984
4.793
29.772
12.313
12.743
Gæld i alt
1.005
4.944
30.662
14.882
13.553
Egenkapital2
98
169
9.126
7.026
7.642
Passiver i alt2
1.103
5.113
39.788
21.908
21.195
1
Excl. grundfond stillet til rådighed ved
gældsforskrivning fra statskassen.
2
Excl. gældsforskrivning fra statskassen.
Indtil 1978 havde bankens udlånsvirksomhed stort set
været indstillet, men derefter indledtes en periode med en omfattende
udlånsvirksomhed, som til dels er fortsat frem til nu, men som samtidig
- især gennem de senere år - har ændret karakter med hensyn
til låntagere og udlånsformål. I perioden 1978-85 ydede
banken under den såkaldte K-låneordning (kroneudlån
finansieret af valutalån) betydelige udlån til en række
finansieringsinstitutter med henblik på videreudlån til
eksportorienterede investeringsopgaver. K-låneordningen, der toppede
med en restgæld på 7,3 mia. kr. ultimo 1983, ophørte i
1985, og i 1995 blev de sidste udlån under ordningen tilbagebetalt.
I 1981 kom en anden stor udlånsopgave til, idet de
regionale naturgasselskaber blev pålagt, at lån i fremmed valuta
skulle optages gennem Hypotekbanken. Dette monopol på ydelse af
udlandslån til de regionale naturgasselskaber blev ophævet i
1986, men selskaberne havde fortsat adgang til at optage lån hos banken
i fri konkurrence med andre långivere på markedet. Samtidig med
formidlingen af udlåndslån til finansiering af naturgasprojektet
blev der åbnet adgang for kommuner og andre offentlige eller
halvoffentlige virksomheder til at optage valutalån hos Hypotekbanken,
hvis det drejede sig om et af Finansministeriet godkendt
låneformål.
Parallelt med låneoptagelserne til finansiering af
den meget store udlånsaktivitet blev der fortsat i betydeligt omfang
optaget lån til styrkelse af landets valutareserver. Ligesom i 70 erne
blev provenuet af denne del af låneoptagelsen placeret i obligationer.
Som følge af de omfattende aktiviteter voksede bankens balance fra 5,1
mia. kr. i 1978 til 39,8 mia. kr. ultimo 1988. Udlånsrestgælden
var forøget til 15,0 mia. kr., obligationsbeholdningen mv. til 24,8
mia. kr., og restgælden på optagne lån var vokset til 29,8
mia. kr. Samtidig viste det sig at være en god forretning at optage
lån i udlandet og placere provenuerne i obligationer, og over
10-års perioden konsoliderede banken sig fra en egenkapital på
knap 0,2 til 9,1 mia. kr.
Efter 1988 vendte udviklingen. Udsigten til forbedring af
betalingsbalancen betød, at behovet for bankens
udlandslåntagning faldt væk, og sammenholdt med de betydelige
reserver, der var blevet opbygget i banken, besluttede Finansministeriet i
begyndelsen af 1989 at pålægge banken at indstille sin
låntagning i udlandet. Udlånsvirksomheden fortsatte, men banken
måtte herefter finansiere sine valutaudlån ved at nedbringe sin
beholdning af kroneobligationer.
Siden ændringen af hypotekbankloven i 1991 har
bankens årlige overskud som ovenfor nævnt skullet
overføres til statskassen, og samtidig har finansministeren fået
adgang til med bevillingsmæssig hjemmel at overføre dele af
bankens reserver til statskassen. I 1991-92 overførte banken
således reserver og overskud for 5,6 mia. kr., og da der samtidig i
disse år var store tilbagebetalinger på optagne lån, blev
der tæret kraftigt på obligationsbeholdningen mv., der ved
udgangen af 1992 var nedbragt til 8,4 mia. kr., mens restgælden
på optagne lån var faldet til 12,3 mia. kr., og udlånene
derimod kun var faldet marginalt til 13,4 mia. kr.
En fortsat fastholdelse af lånestoppet ville
imidlertid medføre en udvikling, hvor bankens obligationsbeholdning i
løbet af kort tid ville være opbrugt, så Hypotekbanken
ikke længere ville kunne yde lån og midlertidigt være ude
af stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Overvejelserne i det
tværministerielle udvalg, der er omtalt i afsnittet om Hypotekbankens
historie, førte dog til, at det blev besluttet at give banken adgang
til fra 1993 igen at optage lån i udlandet.
Efter udvalgets indstilling blev bankens
udlånsvilkår endvidere tilpasset på en række
områder. Som det væsentligste for den videre udvikling blev det
herunder pålagt banken, at dens nyudlån til låntagere uden
statsgaranti skal pålægges et fast bidragsgebyr på 0,15%
p.a., som modsvarer værdien af statsgarantien på de lån,
Hypotekbanken optager.
Garantigebyret har i kombination med de stadigt mere
effektive kapitalmarkeder samt den positive udvikling i den danske
økonomi og den væsentlige indsnævring i rentespændet
til udlandet medført, at bankens lånetilbud i løbet af de
senere år i stigende grad har mistet konkurrenceevnen. Dette har i
særlig grad vist sig at være tilfældet for bankens
primære låntagergruppe med høj kreditværdighed, dvs.
især de kommunale og fælleskommunale låntagere. I
konsekvens heraf har der siden 1993 været en yderst beskeden
efterspørgsel efter udlån inden for bankens oprindelige
udlånsområde (kommunale investeringsopgaver), og
långivningen hertil er nu praktisk talt gået helt i
stå.
Når banken alligevel har kunnet opretholde et stort
set uændret udlånsvolumen siden 1993, beror dette udelukkende
på, at der har været tilgang af forskellige låneopgaver,
der er gennemført ofte med særlig hjemmel. Det
væsentligste af disse udlånsområder har været bankens
ydelse af rentelettede lån til kommuner og amtskommuner i henhold til
de årlige budgetaftaler mellem disse og regeringen. Under disse aftaler
har banken således siden 1993 bevilget lån for 7,2 mia. kr., og
disse udlån overstiger i dag udlånet til de regionale
naturgasselskaber, der tidligere var bankens største
udlånsområde.
Opgaver af denne karakter behøver ikke
nødvendigvis at blive varetaget af en egentlig bankenhed. De
statslån, der fremover måtte være behov for at yde, vil
kunne bevilges som direkte statslån med hjemmel på finanslovene
eller anden lovgivning og administreres som en finansforvaltningsopgave i
Finansstyrelsen. Hertil kommer, at uanset om en tilsvarende låntagning
vil skulle foretages direkte på statsbudgettet, indebærer et
ophør af Hypotekbankens virksomhed et signal om begrænsning af
den statslige udlånsvirksomhed.
I konsekvens heraf er det naturligt at nedlægge
banken ved afvikling af de eksisterende forretninger, hvorefter
tilbageværende aktiver og rettigheder til den tid overføres til
statskassen.
Afviklingsform
Frem for med det samme at ophæve Hypotekbanken som
en selvstændig juridisk enhed og overføre bankens aktiver og
passiver til statskassen, vil banken i afviklingsperioden blive
videreført som et uændret, selvstændigt retssubjekt.
Virksomheden vil dog blive indskrænket til at fungere som en
afviklingskasse, og bankens reserver og overskud vil blive overført
til statskassen i et forløb tilpasset til afløbet af aktiver og
passiver.
En øjeblikkelig ophævelse af banken ville
indebære, at fordringerne på bankens låntagere skulle
overgå til staten, hvorved der ville indtræde et kreditorskifte.
Det må antages, at bankens låntagere i en sådan situation
efter de almindelige regler ville være forpligtet til at acceptere et
sådant kreditorskifte på i øvrigt uændrede
vilkår. I forhold til bankens låntagere vil en umiddelbar
ophævelse af banken derfor ikke være problematisk.
Ligeledes ville forpligtelserne i relation til bankens
optagne lån mv. skulle overgå til staten med deraf
følgende debitorskifte i relation til bankens långivere og
modparter i swaptransaktioner (omlægning af tilgodehavender eller
gæld til andre valutaer). For bankens långivere og aftalepartnere
i swaps ville et debitorskifte - hvor andet ikke er kontraktligt aftalt -
imidlertid som udgangspunkt give långiverne ret til at kræve
deres lån indfriet og swapmodparterne adgang til ligeledes at opsige
deres aftaler. For en række lån og swapaftaler ville der for
bankens långivere mv. være gevinstmæssige fordele ved at
kunne kræve deres lån indfriet og deres swaps opsagt. Det
anslås, at det tab, som banken og statskassen herved ville risikere at
lide, udgør op imod 4-500 mill. kr. I forhold til bankens
långivere og aftalepartnere i swaps er en umiddelbar overførsel
til statskassen derfor ikke hensigtsmæssig. Det skal her oplyses, at
det totale udestående beløb for låne- og swapaftaler
ultimo 1997 giver et positivt nettotilgodehavende for banken på ca. 700
mill. kr.
Det foreslås derfor at opretholde banken som et
selvstændigt retssubjekt i en periode, hvorunder eksisterende
rettigheder og forpligtelser afvikles, mens bankens reserver og overskud
overføres til statskassen i et med afviklingen tilpasset
forløb. Efter afviklingsfasen overføres de resterende aktiver
og rettigheder til statskassen, hvorefter banken ophæves.
Overførsel af reserver og overskud vil under
afviklingen finde sted på det hidtidige lovgrundlag, idet de hidtidige
bestemmelser herom videreføres. Det er ikke muligt på
forhånd at opgøre eksakt i hvilket tempo, bankens reserver vil
kunne overføres, da dette må bero på konkrete vurderinger
af bankens stilling år for år. Der kan dog dannes et
foreløbigt billede af mulighederne gennem fremskrivninger af
restgæld og ydelser på udlån, oplån og swapaftaler,
jf. figur 1.
Figur 1
Figur 1 viser udviklingen i henholdsvis udlån,
oplån (inkl. swaps) samt nettogælden herpå, idet der er
taget udgangspunkt i de forventede beholdninger primo 1999 under
forudsætning af, at der ikke foretages oplån eller udlån i
resten af 1998 (der vil dog komme et vist nyudlån til i henhold til
aftaler, som banken er bundet af. Førtidige låneindfrielser mv.
vil ligeledes kunne ændre det skitserede afviklingsforløb).
På udlånssiden vil restgælden falde
relativt jævnt fra ca. 11,7 mia. kr. til ca. 5,6 mia. kr. medio 2005,
hvorefter der sker et brat fald til ca. 3,4 mia. kr., der herefter afvikles
jævnt i takt med lånenes udløb. Ultimo 2012 vil der alene
restere 12 udlån til erhvervsskoler med en restgæld på ca.
56 mill. kr., som først udløber i 2025-27. Derudover er der fra
primo 2004 et udestående på 2,7 mia. kr. vedr.
budgetaftalelån til kommuner og amter, for hvilke tilbagebetaling
fastsættes af indenrigsministeren.
På oplånssiden vil gælden over de
første 5 år falde nogenlunde jævnt fra ca. 11,1 mia. kr.
til ca. 7,9 mia. kr. Derefter følger et brat fald til ca. 5,8 mia.
kr., der afløses af et relativ jævnt afviklingsforløb
frem til marts 2012, hvor de sidste forpligtelser udløber. I
konsekvens af bevægelserne i udlån og optagne lån vil der i
de første 5 år være nogenlunde balance mellem op- og
udlån med en nettogæld varierende fra et
nettotilgodehavende på 0,8 mia. kr. til en
nettogæld på 0,7 mia. kr. Fra 2002-3 vil banken opbygge et
mere vedvarende nettotilgodehavende, som frem til medio 2005 vokser til ca.
4,1 mia. kr. for derefter at stabilisere sig på 2,7 mia. kr., svarende
til de ovenfor omtalte budgetaftalelån samt erhvervsskolelån.
Ud fra ovennævnte afviklingsforløb kan
likviditetsvirkningen af ydelserne under lånenes afløb beregnes,
jf. figur 2 med den over årene akkumulerede
likviditetsvirkning.
Figur 2
Den akkumulerede likviditet viser, at der for at kunne
servicere forpligtelserne vil være et likviditetsbehov, der medio
år 2005 topper med ca. 3 mia. kr.
Banken er positioneret med visse markedsmæssige
risici over for udsving i bl.a. renter og valutakurser. Disse risici
håndteres gennem en aktiv/passiv-styring, herunder typisk ved isolerede
swapaftaler og omlægninger i obligationsporteføljen. Under
afviklingsforløbet vil der fortsat være behov for at kunne
imødegå uønskede rente- og valutapositioner, hvorfor
lovforslaget opretholder en adgang for banken til at indgå
sådanne nye aftaler.
Finansforvaltningen
Det er kun Hypotekbankens bankvirksomhed, der
foreslås afviklet over de kommende år, medens de øvrige
aktiviteter, der udgør ca. 95% af institutionens samlede virksomhed, i
realiteten videreføres som en statslig styrelse i Finansministeriet
efter finansministerens nærmere bestemmelse. I konsekvens af
bankvirksomhedens afvikling vil denne styrelse dog fremover bære navnet
"Finansstyrelsen".
I medfør af § 8 i den hidtidige lov om
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning har finansministeren
kunnet bestemme, at forvaltningsopgaver under Finansministeriets
forretningsområde varetages af Hypotekbanken, ligesom
finansforvaltningsopgaver under andre ministeriers forretningsområder
har kunnet henlægges til banken. Forvaltningsopgaver under
Finansministeriets forretningsområde vil fortsat kunne henlægges
til den kommende Finansstyrelse i kraft af de almindelige delegationsregler,
og det foreslås i § 9, at andre ministeriers finansforvaltningsopgaver
som hidtil ligeledes skal kunne henlægges til Finansstyrelsen. Det
foreslås videre, at karakteren af de opgaver under andre ministeriers
forretningsområder, som fremover skal kunne henlægges til
Fifnansstyrlesen, ikke begrænses til rene forvaltningsopgaver i
snæver forstand, men udvides til også at kunne omfatte andre
administrative opgaver af finansiel karakter som fx kontrol-, regnskabs- og
tilsynsopgaver. Udviklingen har i de senere år vist, at der er behov
for, at også sådanne opgavetyper kan henlægges til en
myndighed med særlig sagkundskab på området.
Lovens ophævelse ændrer således ej
heller den gældende ordning, hvorefter statsinstitutionernes
låne- og garantiforvaltning samt restanceinddrivelse efter
regeringsbeslutningen af 16. april 1991, skal overdrages til Hypotekbanken,
jf. Finansministeriets skrivelse herom af 28. juni 1991 til alle ministerier
og styrelser. Efterfølgende er disse retningslinier optaget i
bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens
regnskabsvæsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1161 af
16. december 1996.
Hypotekbankens medarbejdere
Ud af Hypotekbankens samlede personale på ca.
230 medarbejdere er ca. 60 medarbejdere tjenestemandsansat. Disse
medarbejdere er formelt ikke ansat af staten, men af Hypotekbanken, selv om
de rent faktisk bliver aflønnet af staten, ligesom deres
ansættelsesvilkår i øvrigt svarer til
statstjenestemændenes, jf. den hidtil gældende § 9,
stk. 3, i lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Ansættelsesområdet for langt størstedelens vedkommende
omfatter i øvrigt udover Hypotekbanken også Finansministeriets
departement med tilhørende institutioner og alle andre ministeriers
departementer.
Hypotekbankens tjenestemænd vil i forbindelse med
omlægningen blive tilbudt at få deres ansættelsesforhold
overført til staten, og da der alene er tale om en formel
ændring forventes det, at alle tjenestemænd vil benytte sig af
tilbuddet. Medarbejdere, som måtte ønske at fastholde deres
ansættelse i Hypotekbanken, vil dog kunne fortsætte hermed i
bankens afviklingsperiode.
Andre forslag
Statsgaranterede studielån m.v.
Ved lov nr. 1087 af 29. december 1997 om ændring af
lov om statsgaranterede studielån og lov om tilskud til afvikling af
studiegæld og om eftergivelse af studiegæld blev der blandt andet
indført en adgang for låntagere med statsgaranterede
studielån i pengeinstitutter til at få deres lån
overført til Hypotekbankens bankvirksomhed med fortsat garanti fra
staten. I konsekvens af bankvirksomhedens afvikling foreslås det, at de
lån, som på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden
allerede er overført til Hypotekbankvirksomheden, overtages af
Finansstyrelsen og konverteres til direkte udlån af statskassen med
uændrede lånevilkår, således at statsgarantien hermed
bortfalder som overflødig. Tilsvarende tilbydes låntagere, der
fremover måtte ønske deres lån overført fra deres
pengeinstitut, at få lånet indfriet i pengeinstituttet og
konverteret til et direkte statslån. Pr. 22. september 1998 har 5.717
låntagere fremsat ønske om at få deres lån
overført til Hypotekbankens bankvirksomhed med en samlet
lånemasse på 500 mill. kr. Det skønnes, at i alt ca. 9.500
låntagere vil benytte sig af tilbuddet med en samlet lånemasse
på ca. 850 mill.
Ved ovennævnte lovændring blev der i
øvrigt indført en adgang for studielåntagere til efter
ansøgning at kunne opnå en forhåndstilkendegivelse om hel
eller delvis eftergivelse af deres lån. I forbindelse med eftergivelse
af studiegæld er finansministeren bemyndiget til blandt andet at
fastsætte regler om tilbagebetaling af studiegæld, der ikke
eftergives, men da der har vist sig behov for at præcisere, at denne
bemyndigelse også gælder tilbagebetaling af studiegæld
efter en forhåndstilkendegivelses, foreslås det at benytte denne
lejlighed til at indsætte en sådan præcisering i loven. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Tips og lotto
Ved lov nr. 438 af 26. juni 1998 om ændring af lov
om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven) fik en
række ministerier, hvis tips- og lottomidler viderefordeles af private
organisationer, adgang til at henlægge tilsynet med disse
organisationers fordeling af midlerne til Hypotekbanken i medfør af
§ 8, stk. 2, i hypotekbankloven. I konsekvens af lovens
ophævelse foreslås det, at henvisningen i tips- og lottolovens
§ 6 A, stk. 3, udgår, således at hjemlen til, at den
kommende Finansstyrelse fremover kan udøve dette tilsyn, kommer til at
fremgå direkte af tips- og lottoloven.
Fiskeribanken
Ifølge lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank
varetages Fiskeribankens daglige administration af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning som forretningsfører. I konsekvens af
omlægningen foreslås det, at denne opgave overgår til den
kommende Finansstyrelse, og at den hjemmel til indeholdelse i løn mv.
for Fiskeribankens udestående fordringer, som Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning hidtil har haft, ved samme lejlighed
overføres til Finansstyrelsen.
Lån inden for Undervisningsministeriets område
Siden 1995/96 har visse erhvervsskoler haft adgang til at
optage lån i Hypotekbankens bankvirksomhed med statslig garanti for
lånenes tilbagebetaling. Denne mulighed blev i sin tid indført
ved ændringer i lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere
forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for
voksne m.v., lov om selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v., lov om erhvervsskoler og lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Ordningen har ikke været udnyttet i særlig vid
udstrækning. Således er der pr. 1. september 1998 kun optaget i
alt 12 lån med en samlet restgæld på 80,7 mill. kr.
I konsekvens af hypotekbankvirksomhedens nedlæggelse
foreslås det, at bestemmelserne herom i de pågældende love
inden for Undervisningsministeriets område ophæves.
Administrative og økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil kun få beskedne administrative
konsekvenser. Som det fremgår ovenfor, har bankvirksomhedens
låne- og udlånsaktiviteter de senere år været
svindende, hvorfor ophøret af disse aktiviteter ikke vil få
nogen større effekt på administrationens omfang. I de senere
år har opgaverne således overvejende bestået i
administration af bankens låne- og udlånsportefølje,
hvilket også vil blive tilfældet i den første
årrække efter lovforslagets ikrafttræden.
Lovens regler om overførelse af bankens reserver og
overskud til statskassen vil blive udnyttet til løbende at
overføre de midler, som ikke længere er nødvendige for
afvikling af bankens forpligtelser. I 1999 skønnes det således,
at banken vil kunne overføre 1 mia. kr. af bankens reserver til
statskassen. Den resterende del af bankens reserver på ca. 6,6 mia. kr.
vil blive overført til statskassen i løbet af
afviklingsperioden.
Overførelsen af de statsgaranterede studielån
til statskassen v/Finansstyrelsen skønnes at medføre et
finansieringsbehov på i alt ca. 850 mill. Kr. Da overtagelsen af
lånene vil blive finansieret ved genudlån af statslån, vil
der ikke blive tale om en indtægts- eller udgiftsvirkning på
statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget.
Udgifterne til den løbende administration af
studielånene dækkes af det administrationsgebyr, som
opkræves hos låntagerne som en del af renten, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 6. Gebyrprovenuet vil
blive overført fra statens rentekonto til Finansstyrelsens
administrationsbudget.
Bankvirksomhedens gæld indgår i øvrigt
ikke i opgørelsen af den officielle statsgæld eller i
statsgælden opgjort efter ØMU-kriterierne. Den registrerede
statsgæld vil derfor stige, i det omfang man fremover måtte
vælge som alternativ til lån i Hypotekbanken at foretage direkte
udlån af statskassen, finansieret ved statslig låntagning.
Den organisatoriske omlægning af Hypotekbankens
finansforvaltningsdel, herunder navneskiftet til "Finansstyrelsen"
vil medføre engangsudgifter til information, edb-udvikling, trykning
af brevpapir og kuverter, skiltning mv. på ca. 2,5 mill. kr.
Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser og forholdet til
EU-retten
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Bestemmelsen medfører, at Hypotekbankens
bankvirksomhed afvikles således, at låne- og
udlånsaktiviteterne ophører med virkning fra den 1. januar 1999.
Bankens opgaver består derefter alene i afvikling af allerede
indgåede forpligtelser og udlån mv. Herunder kan det blive
hensigtsmæssigt at indgå nye swapaftaler og bringe andre
finansielle instrumenter i anvendelse i forbindelse med den løbende
risikostyring af bankens aktiver og passiver.
Til stk. 2
Det foreslås, at Hypotekbanken også i
afviklingsperioden får mulighed får at optage nye lån og
korterevarende kreditter til imødegåelse af et midlertidigt
finansieringsbehov, herunder til tilbagebetaling af optagne lån i en
situation, hvor en realisation af bankens tilbageværende aktiver ikke
er mulig eller hensigtsmæssig.
Til stk. 3 og 4
Det understreges, at Hypotekbanken også efter den 1.
januar 1999 vil respektere alle forpligtelser, som banken tidligere har
påtaget sig.
Til § 2
Til stk. 1
Når alle aktiviteter er afviklet, ophæves
banken.
Til stk. 2
Det kan ikke udelukkes på forhånd, at risikoen
for, at bankens långivere stiller krav om førtidig indfrielse af
deres udlån, på et tidspunkt undervejs i afviklingsperioden
bliver minimal. I en sådan situation kunne der være anledning til
at overveje, om det vil være mere hensigtsmæssigt, at staten
overtager bankens resterende aktiver og passiver. Det foreslås derfor,
at finansministeren får bemyndigelse til med bevillingsmæssig
hjemmel at beslutte, at Hypotekbanken skal ophæves, selvom ikke alle
aktiviteter er afviklet.
Til § 3
Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige
§ 2, stk. 1 og 2, i hypotekbankloven, idet det fortsat vil
være nødvendigt at bevare bankens grundfond og reserver samt
statsgarantien for bankens låne- og swapaftaler. Det gælder
også de swapaftaler, lån og kreditter mv., som efter § 1,
stk. 1 og 2, etableres efter den 1. januar 1999.
Til § 4
Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige
§ 3 a, stk. 1 og 3, i hypotekbankloven.
Til § 5
Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige
§ 7 i hypotekbankloven.
Til § 6
Til stk. 1
Hypotekbankens bestyrelse har hidtil bestået af 5
medlemmer, hvoraf de 4 medlemmer har været valgt efter forholdstal af
Folketinget blandt dets medlemmer, medens 1 medlem har været udpeget af
finansministeren. I lyset af bankens fremtidige status vil det dog
næppe være hensigtsmæssigt at bibeholde den politiske
repræsentation i bestyrelsen, hvis medlemsantal også må
kunne nedsættes.
Det er hensigten at udpege 3 medlemmer med indsigt i
porteføljeadministration eller med tilsvarende sagkundskab.
Ifølge de nugældende vedtægter kan
bestyrelsen tillade, at en repræsentant for Hypotekbankens personale
overværer bestyrelsens møder. Denne ordning vil blive
videreført.
Til stk. 2
Administrationen af bankvirksomheden har hidtil
indgået som en del af den samlede administration af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning. I konsekvens af omlægningen
foreslås det, at den fremtidige administration under bankens afvikling
varetages af den kommende Finansstyrelse som forretningsfører.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige
bestemmelse i § 12 i hypotekbankloven.
Til § 7
Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 10 i
hypotekbankloven. Selvom banken omdannes til en afviklingsvirksomhed, vil det
som hidtil være nødvendigt at udarbejde beretning og regnskab
for bankens virksomhed, idet banken er forpligtet hertil i aftalerne med
långiverne.
Til § 8
Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 11 i
hypotekbankloven.
Til § 9
Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 2, i
den hidtidige hypotekbanklov, idet det foreslås, at karakteren af de
opgaver, som fremover skal kunne henlægges til Fianansstyrelsen fra
andre ministeriers forretningsområder, udvides til at omfatte
administrative opgaver af finansiel karakter i almindelighed, og ikke blot
forvaltningsopgaver i snæver forstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft
den 1. januar 1999, og at den hidtidige lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning ophæves.
Enkelte bestemmelser i visse love inden for
Undervisningsministeriets område foreslås dog opretholdt, jf.
bemærkningerne til §§ 15-20.
Til § 11
Til nr. 1-5
Det foreslås i konsekvens af afviklingen af
Hypotekbanken, at statsgaranterede studielån i pengeinstitutter
fremover skal kunne overføres til Finansstyrelsen i stedet for
Hypotekbankens bankvirksomhed og konverteres til et direkte udlån af
statskassen.
Til nr. 6
Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 1 a,
stk. 2, i lov om statsgaranterede studielån, idet bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler for administrationen af
lånene overgår fra Hypotekbankens bestyrelse til
finansministeren. Det er ikke hensigten at ændre på nogen del af
de hidtidige vilkår for afviklingen af lånene. Fx vil renten
fortsat blive fastsat til CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) for
udlån over en 6 måneders periode med tillæg af et
administrationsgebyr, som for tiden udgør 0,2% af lånenes
restgæld.
Bemyndigelsen til at fastsætte ekspeditionsgebyrer
vil ligeledes blive udnyttet til at fastsætte de samme gebyrer som
bankvirksomheden. Det drejer sig for tiden om følgende gebyrtyper og
-størrelse:
Oprettelse af lån: 350 kr.
Fornyet udsendelse af tilbagebetalingsplan og
årsopgørelse: 100 kr.
Kopi af lånedokument eller gældsbrev: 100 kr.
Udsendelse af kontoudtog og saldoopgørelse: 100 kr.
Rykning (påkrav): 35 kr.
Opsigelse af lån: 100 kr.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler
om klageadgang og klagefrist vil blive udnyttet til at fastsætte regler
om en såkaldt remonstrationsordning, hvor en klage i første
omgang skal sendes til Finansstyrelsen, som foretager en fornyet vurdering af
sagen. Kun i de tilfælde, hvor styrelsen fortsat ikke kan give klageren
medhold, forelægges sagen for Finansministeriets departement.
Klagefristen vil blive fastsat til 4 uger.
Til nr. 7
Der er alene tale om en redaktionel ændring. Efter
lovens § 6 kan blandt andet misligholdt gæld efter § 4
inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn m.v. Det
præciseres i lovforslaget, at disse inddrivelsesbestemmelser kun kan
bringes i anvendelse for tidligere statsgaranterede studielån, der
enten er indfriet i pengeinstitutterne som misligholdt eller overført
til Finansstyrelsen, men senere opsagt som misligholdte.
Til nr. 8
Bestemmelsen viderefører den hidtidige § 4,
stk. 2, om renten for misligholdte statsgaranterede studielån,
hvor det fremover vil være Finansstyrelsens rentesatser for de
pågældende lån, der vil være udgangspunktet for
beregningen af renten og ikke bankvirksomhedens rentesatser. Det vil jf.
bemærkningerne til nr. 5 ikke bevirke nogen forskel i realiteten. For
perioden 1. januar 1999 til 30. juni 1999 vil renten dog blive beregnet
på grundlag af bankvirksomhedens rente i 2. halvår 1998.
Til nr. 9-12
Der er alene tale om redaktionelle ændringer i
konsekvens af overførslen af de statsgaranterede studielån til
udlån under Finansstyrelsen.
Til § 12
Til nr. 1-5 og 7-8
Bestemmelserne indeholder udelukkende redaktionelle
ændringer i konsekvens af overførslen af de statsgaranterede
studielån til udlån under Finansstyrelsen.
Til nr. 6
Som omtalt under lovforslagets almindelige
bemærkninger har der vist sig behov for at præcisere, sat den
bemyndigelse, finansministeren efter lovens § 16, stk. 6, har til at
fastsætte regler om tilbagebetaling af studiegæld, som ikke
eftergives, også omfatter tilbagebetaling af studiegæld efter en
forhåndstilendegivelse om eftergivelse af gælden. Det
foreslås derfor, at en sådan præcisering indsættes i
lovens § 15, stk. 3.
Til § 13
I konsekvens af ophævelsen af hypotekbankloven
foreslås det, at henvisningen til lovens § 8, stk. 2, i tips-
og lottoloven udgår, og at der i øvrigt foretages enkelte
redaktionelle ændringer i konsekvens af afviklingen af
Hypotekbanken.
Til § 14
Som omtalt under lovforslagets almindelige
bemærkninger foreslås det, at den kommende Finansstyrelse
fremover varetager administrationen af Kongeriget Danmarks Fiskeribank, og at
hjemlen til indeholdelse i løn mv. for Fiskeribankens fordringer ved
samme lejlighed formelt overføres til Finansstyrelsen.
Til §§ 15 - 20
Som nævnt under lovforslagets almindelige
bemærkninger er ophævelsen af bestemmelserne i de omhandlede love
inden for Undervisningsministeriets område en konsekvens af forslaget
om, at Hypotekbankens långivning skal bringes til ophør.
Undervisningsministeriet vil på et senere tidspunkt overveje, om der er
behov for andre låneordninger til erstatning for dem, der hermed
foreslås ophævet.
Der foreslås dog i lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelser i § 9, at der etableres en
overgangsordning, hvorefter bestemmelserne om modregning med udbetalte
garantibeløb i skolernes tilskud i tilfælde af misligholdelse og
bestemmelserne om opsigelse af garantien i særlige tilfælde
fortsat skal være gældende for de eksisterende garantier for
lån i Hypotekbanken.
Til § 21
I lighed med den hidtidige hypotekbanklov foreslås
det, at dette lovforslag ikke skal gælde for Grønland og
Færøerne.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Afsnit I
Formål og kapitalgrundlag
§ 1.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan
optage lån, bl.a. med henblik på udlån til
investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.
§ 1.
Med virkning fra den 1. januar 1999 ophører
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings lånevirksomhed
således, at bankens opgaver fremover alene består i afvikling af
allerede optagne lån og foretagne udlån og dertil knyttede
aktiviteter, herunder låneomlægninger, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Banken kan i øvrigt varetage
forvaltningsopgaver, som henlægges til den efter reglerne i
§ 8.
Stk. 2.
Banken kan med finansministerens samtykke optage
lån og korterevarende kreditter til opfyldelse af et midlertidigt
finansieringsbehov.
Stk. 3.
Nyudlån skal dog gennemføres, i det
omfang banken er forpligtet hertil efter gældende lov eller af aftaler,
der er indgået før den 1. januar 1999.
Stk. 4.
Alle forpligtelser og aftaler i øvrigt, som
banken har påtaget sig eller indgået før den 1. januar
1999 skal respekteres og gennemføres.
§ 2.
De lån, banken optager, sikres ved dens grundfond
og andre reserver, jf. § 3 a.
§ 2.
Når optagne lån, udlån og andre
forpligtelser mv. er afviklet, ophæves banken, og alle
tilbageværende aktiver og andre rettigheder overføres til
statskassen.
Stk. 2.
Til yderligere sikkerhed garanterer den danske stat
for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende forpligtelser
i henhold til låneaftaler.
Stk. 2.
Finansministeren kan med bevillingsmæssig
hjemmel beslutte, at banken skal ophæves, før optagne lån,
udlån og andre forpligtelser er afviklet. I så fald overtager
statskassen alle bankens aktiver og passiver samt andre rettigheder og
forpligtelser.
Stk. 3.
Den maksimale restgæld på de lån,
banken optager efter denne lovs ikrafttræden, fastsættes ved
lov.
§ 3.
Ud over de lån, der efter § 2 garanteres af
staten, kan banken med finansministerens samtykke optage midlertidige
kreditter på indtil 10% af de i § 2, stk. 3, omhandlede
beløb.
§ 3.
Under afviklingen af bankens aktiviteter er de lån,
som banken har optaget, sikret ved dens grundfond og andre reserver. Det
gælder også låneomlægninger, som banken efter den 1.
januar 1999 måtte foretage efter § 1, stk.1, samt lån og
korterevarende kreditter, som banken har optaget efter den 1. januar 1999
efter § 1, stk. 2. Til yderligere sikkerhed garanterer den danske
stat for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende
forpligtelser.
§ 3 a.
Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel
til statskassen overføre den del af bankens reserver, som ikke er
nødvendig for, at banken kan opfylde de krav, der er bestemt af de
på banken hvilende forpligtelser.
Stk. 2.
Finansministeren kan med bevillingsmæssig
hjemmel indskyde kapital i banken.
Stk. 3.
Bankens overskud tilfalder statskassen, for så
vidt det ikke henlægges til reserverne.
Afsnit II
Bankens virksomhed
A. Optagelse af lån
§ 4.
Til enhver låneoptagelse skal bankens bestyrelse
indhente finansministerens samtykke.
§ 4.
Finansministeren kan med bevillingsmæssig hjemmel
overføre den del af bankens reserver til statskassen, som ikke er
nødvendige for, at banken kan opfylde de krav, der er bestemt af de
på banken hvilende forpligtelser.
Stk. 2.
For hvert lån, der optages mod udstedelse af
obligationer, oprettes en serie. Obligationerne kan lyde på
ihændehaver eller navn, og beløbet angives i dansk eller
udenlandsk mønt.
Stk. 2.
Bankens overskud tilfalder statskassen, for så
vidt det ikke henlægges til reserverne.
Stk. 3.
Emissionssalget af obligationer i en enkelt serie kan
kun med finansministerens samtykke strække sig over et længere
tidsrum end 5 år.
B. Udlån
§ 5.
Bankens bestyrelse træffer beslutning om
udlån og anden anbringelse af provenuet af de optagne lån.
§ 5.
Bankens bestyrelse, jf. § 6, træffer
beslutning om anbringelse af likvide midler samt om fordelingen af det
årlige overskud.
Stk. 2.
Lån kan ydes til kommuner, offentlige
institutioner og koncessionerede virksomheder. I særlige tilfælde
kan der ydes lån til private, eventuelt mod sikkerhedsstillelse.
Stk. 3.
Lån kan kun bevilges til investeringsopgaver af
samfundsmæssig betydning. Finansministeren kan dog godkende, at banken
yder lån til kommuner til andre formål end
investeringsopgaver.
§ 6.
(Ophævet).
§ 6.
Banken ledes af en bestyrelse, som består af 3
medlemmer, der udpeges af finansministeren. Finansministeren udnævner
bestyrelsens formand blandt dens medlemmer.
Stk. 2.
Den daglige administration varetages af
Finansstyrelsen som forretningsfører.
Stk. 3.
Finansstyrelsens administrerende direktør og
bestyrelsen udfærdiger vedtægter for banken. Vedtægterne,
som skal godkendes af finansministeren, skal indeholde nærmere regler
om Finansstyrelsens kompetence som forretningsfører og om den daglige
forretningsgang mv.
§ 7.
Bankens bestyrelse træffer beslutning om
anbringelse af likvide driftsmidler samt om fordelingen af det årlige
overskud.
§ 7.
Bankens regnskabsår er kalenderåret. Bankens
årsregnskab, herunder en beretning om bankens virksomhed, afgives af
bestyrelsen til finansministeren, hvorefter regnskabet
offentliggøres.
C. Andre opgaver
§ 8.
Finansministeren kan bestemme, at forvaltningsopgaver,
som henhører under finansministeriets forretningsområde,
varetages af banken efter regler, som fastsættes af ham.
§ 8.
Revisionen af bankens virksomhed foretages efter reglerne
for den statslige revision.
Stk. 2.
Forvaltningsopgaver af finansiel karakter, som
henhører under andre ministres forretningsområder, kan af
vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til
banken. Regler for denne forvaltning fastsættes af finansministeren
efter forhandling med den pågældende minister.
Afsnit III
Bankens ledelse m.v.
§ 9.
Bankens bestyrelse består af fem medlemmer, der
udnævnes for 6 år ad gangen. Finansministeren udnævner
bestyrelsens formand. De fire øvrige medlemmer vælges efter
forholdstal af folketinget blandt dets medlemmer og udnævnes af
finansministeren. De af folketinget valgte medlemmer bevarer deres sæde
i bestyrelsen, selv om de inden for 6 års perioden udtræder af
folketinget. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden for 6
års perioden, udnævnes der et nyt medlem for den
tilbageværende del af perioden.
§ 9.
Administrative opgaver af finansiel karakter, som
henhører under andre ministres forretningsområder, kan af
vedkommende minister og finansministeren i forening henlægges til
Finansstyrelsen. Regler for denne administration fastsættes af
finansministeren efter forhandling med den pågældende
minister.
Stk. 2.
Den daglige ledelse varetages af en direktør,
der udnævnes af kongen efter indstilling af finansministeren.
Stk. 3.
Bankens medarbejdere ansættes og aflønnes
på vilkår svarende til de for tilsvarende ansættelser i
statens tjeneste gældende. Der tilkommer bankens tjenestemænd
ansættelsesvilkår, løn og pension efter regler svarende
til de for tjenestemænd i staten gældende.
§ 10.
Regnskabsåret er finansåret. Bankens
årsregnskab samt beretning om bankens virksomhed afgives af bestyrelsen
til finansministeren, hvorefter regnskabet offentliggøres.
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 23.
juli 1993.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 opretholdes
følgende bestemmelser samt regler udsted i medfør heraf for
garantier, der er stillet inden den 1. januar 1999:
1) § 15, stk. 3-5, i lov om selvejende institutioner for
videregående uddannelser m.v.
2) § 12 a, stk. 3-5, i lov om erhvervsskoler.
3) § 32, stk. 3-5 i lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
§ 11.
Revisionen af hypotekbankens virksomhed foretages efter
reglerne for den statslige revision.
§ 12.
Direktøren og bestyrelsen udfærdiger
vedtægter for banken. Vedtægterne, som skal godkendes af
finansministeren, skal indeholde nærmere regler for ydelse af
lån, om den daglige forretningsgang, om forholdet mellem
direktør og bestyrelse samt om revision af regnskaberne.
Afsnit IV
Ikrafttræden m.v.
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. juli 1967.
Stk. 2.
Lov nr. 126 af 13. april 1954 om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank ophæves.
§ 14.
De forpligtelser og rettigheder, som banken før
lovens ikrafttræden under navnet Kongeriget Danmarks Hypotekbank har
påtaget sig eller erhvervet, opretholdes uændret.
Stk. 2.
Den grundfond, som er oprettet i henhold til § 3
i lov nr. 126 af 13. april 1954, opretholdes til sikkerhed for de
forpligtelser, banken og den kommunale lånefond har påtaget sig
før denne lovs ikrafttræden. For de lån, der er optaget af
den kommunale lånefond, vedvarer statens garanti, indtil lånene
er tilbagebetalt.
Stk. 3.
Den garanti for løbende forpligtelser, der er
nævnt i § 2, stk. 2, skal også gælde for
tidligere optagne lån i det omfang, sådanne lån efter
vedkommende låneoverenskomster måtte have krav på samme
sikkerhed som senere optagne lån.
§ 15.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Lov nr. 590 af 19. december 1972, der vedrører §§ 1, 5, 6, 7
og 11, indeholder i § 2 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1973.
Lov nr. 194 af 26. marts 1991, der vedrører §§ 2, 3 og 3 a,
indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og har virkning fra og med regnskabsåret 1990.
Lov nr. 451 af 30. juni 1993, der vedrører §§ 5 og 9,
indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 11.
I lov om statsgaranterede studielån, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 13. maj 1998, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
(Hypotekbanken) administrerer statens garantiforpligtelse for
statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og Hypotekbankens
bankvirksomhed, der er ydet efter bestemmelserne om statsgaranterede
studielån i den tidligere lovgivning om statens
uddannelsesstøtte.
1.
I § 1, stk. 1, ændres "Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)" til:
"Finansstyrelsen".
Stk. 2.
---
2.
I § 1, stk. 1, udgår: "og
Hypotekbankens bankvirksomhed".
Stk. 3.
---
§ 1 a.
Efter anmodning kan et statsgaranteret studielån
overføres til Hypotekbankens bankvirksomhed, som kan yde
låntager et nyt lån svarende til det beløb, der er
nødvendigt for at indfri studielånet i låntagers hidtidige
pengeinstitut. Statens garantiforpligtelse opretholdes uændret over for
Hypotekbankens bankvirksomhed.
3.
I § 1 a, stk. 1, ændres
"Hypotekbankens bankvirksomhed" til:
"Finansstyrelsen".
4.
I § 1 a, stk. 1, indsættes efter
"som": "på statskassens vegne".
5.
§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6.
§ 1 a, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Rente, rykkergebyrer og ekspeditionsgebyrer på
studielån, der overføres til Hypotekbankens bankvirksomhed efter
stk. 1, fastsættes af Hypotekbankens bestyrelse på grundlag
af bankvirksomhedens sædvanlige udlånsvilkår. Bestyrelsen
fastsætter regler for administrationen af lån, der
overføres efter stk. 1.
"Stk. 2.
Finansministeren fastsætter regler for
administrationen af studielån, der overføres til Finansstyrelsen
efter stk. 1, samt regler om rente, rykkergebyrer og
ekspeditionsgebyrer, klageadgang og klagefrist."
7.
§ 4, stk. 1, affattes således:
§ 4.
Indfriede statsgaranterede studielån administreres
af Hypotekbanken, der søger kravene inddrevet hos
låntagerne.
"Studielån, der indfris efter § 3,
administreres af Finansstyrelsen, der søger kravene inddrevet hos
låntagerne. Det samme gælder studielån, der er
overført til Finansstyrelsen efter § 1 a, men som opsiges
på grund af misligholdelse."
8.
§ 4, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
Stk. 2.
Finansministeren fastsætter renten for indfriede
statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt
år ad gangen som Hypotekbankens bankvirksomheds gennemsnitlige rente
for statsgaranterede studielån i det forudgående halvår med
et tillæg på 1 procentpoint.
"Renten fastsættes for et halvt år ad
gangen som Finansstyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a
anførte studielån i det forudgående halvår med et
tillæg på 1 procentpoint."
§ 5.
Pengeinstitutterne og Hypotekbankens bankvirksomhed skal
give Hypotekbanken oplysninger om den statsgaranterede studiegæld for
alle låntagere. Finansministeren kan fastsætte regler herom,
herunder om form og indhold af oplysningerne.
9.
I § 5 udgår: "og Hypotekbankens
bankvirksomhed".
10.
I § 8, stk. 1, udgår: "og
Hypotekbankens bankvirksomhed".
§ 8.
De afgørelser, som Hypotekbanken kan træffe
efter § 2, kan efter finansministerens bestemmelse helt eller delvis
henlægges til pengeinstitutterne og Hypotekbankens bankvirksomhed.
11.
§ 8, stk. 3, udgår.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Afgørelser, der træffes af Hypotekbankens
bankvirksomhed, kan påklages til Finansministeriet. Finansministeriet
fastsætter nærmere regler for klageadgangen, herunder regler om
klagefrist.
12.
Overalt i loven i øvrigt ændres
"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen", og
"Hypotekbankens" til: "Finansstyrelsens".
§ 12.
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 13.
maj 1998, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Efter ansøgning kan Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) på statskassens vegne
yde tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og til
indfriede statsgaranterede studielån. Hypotekbanken kan endvidere helt
eller delvis eftergive skyldig studiegæld, herunder renter og
omkostninger.
1.
I § 1 ændres "Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) til:
"Finansstyrelsen".
2.
I § 1 indsættes efter »tilbagebetaling af
statsgaranterede studielån«: »,tidligere statsgaranterede
studielån, der er overført til Finansstyrelsen efter lov om
statsgaranterede studielån.«
§ 8.
Pengeinstitutterne og Hypotekbankens bankvirksomhed skal
give Hypotekbanken oplysning om den statsgaranterede studiegæld for
alle låntagere, opgjort pr. 31. december i det nærmest
forudgående kalenderår, herunder oplysning om låntagers
personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer, låntagers
kontonummer, samt om låntager har indgået en afviklingsaftale.
Finansministeren kan fastsætte regler herom, herunder regler om, under
hvilken form oplysninger skal gives.
3.
I § 8 udgår: "og Hypotekbankens
bankvirksomhed".
§ 12.
For tilskud til tilbagebetaling af indfriede
statsgaranterede studielån gælder reglerne i kapitel 1.
Finansministeren kan fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis
tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes, samt om administrationen i de
tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et
pengeinstitut, herunder i Hypotekbankens bankvirksomhed.
4.
I § 12 og i § 15, stk. 1, nr. 2, litra a,
ændres "Hypotekbankens bankvirksomhed" til:
"Finansstyrelsen".
5.
I § 15, stk. 2, 1. pkt., udgår:
"eller Hypotekbankens bankvirksomhed".
§ 15.
Låntagere, der har statsgaranterede
studielån, kan efter ansøgning få en tilkendegivelse om,
og i hvilket omfang Hypotekbanken kan eftergive studiegælden, når
12-års perioden i § 14, stk. 1, er udløbet. Det er en
betingelse for at opnå en tilkendegivelse, at
6.
I § 15, stk. 3, tilføjes efter »stk. 1«:
»og om tilbagebetaling af studiegæld efter en
forhåndstilkendegivelse om eftergivelse af studiegæld m.v.«
1) der er forløbet mindst 9 år af 12-års perioden i
§ 14, stk. 1, og at
2) låntager enten
a) har indgået og overholdt en aftale med sit pengeinstitut eller
Hypotekbankens bankvirksomhed om studiegældens tilbagebetaling,
eller
b) umiddelbart efter, at Hypotekbanken har overtaget lånet som
misligholdt, har indgået og overholdt en aftale om studiegældens
tilbagebetaling.
Stk. 2.
Hvis Hypotekbanken efter stk. 1 tilkendegiver, at
låntagers studiegæld kan eftergives helt eller delvist, overtager
Hypotekbanken studiegæld, som administreres af pengeinstitutter eller
Hypotekbankens bankvirksomhed. Herefter standses forrentningen af
låntagers samlede studiegæld, og Hypotekbanken fastsætter
vilkårene for gældens fremtidige tilbagebetaling.
Stk. 3.
Finansministeren kan fastsætte regler om
betaling for en tilkendegivelse efter stk. 1.
§ 16. ---
7.
I § 16, stk. 6, udgår: ",
Hypotekbankens bankvirksomhed".
Stk. 2. ---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Finansministeren kan fastsætte regler om
tilbagebetaling af studiegæld, der ikke eftergives, herunder om
forlængelse af tilbagebetalingsperioden ud over 15 år.
Finansministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke oplysninger
pengeinstitutterne, Hypotekbankens bankvirksomhed og låntager skal
fremskaffe til brug for bedømmelsen af en ansøgning om
eftergivelse af studiegæld.
8.
Overalt i loven i øvrigt ændres
"Hypotekbanken" til: "Finansstyrelsen".
§ 13.
I lov om visse spil, lotterier og væddemål,
jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 28. juli 1995, som ændret ved
lov nr. 438 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:
§ 6 A. ---
1.
I § 6 A, stk. 3, udgår: "i
medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning"., og "Hypotekbanken"
ændres til: "Finansstyrelsen".
Stk. 2.
---
2.
I § 6 A, stk. 3, og i § 7, 1., 2., 3. og 4
pkt. ændres "Hypotekbanken" til:
"Finansstyrelsen".
Stk. 3.
De i stk. 1-6 nævnte ministerier kan i
medfør af § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning henlægge tilsynet med organisationers
fordeling af midler i medfør af §§ 6 B - 6 G, til
Hypotekbanken.
§ 7.
Selskabet indbetaler til Hypotekbanken hver den 30. juni
og 31. december a conto halvdelen af det overskud, der forventes at fremkomme
for det pågældende regnskabsår efter udredelsen af
statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning,
henlæggelser m.v. samt dividende. Selskabet indbetaler det endelige
overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne
til Hypotekbanken i marts måned efter regnskabsårets afslutning.
Udgør acontoindbetalingerne for et regnskabsår et større
beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Hypotekbanken
differencebeløbet til selskabet. Hypotekbanken forestår
viderebetalingen af overskuddet til de i § 6 A nævnte modtagere og
regulerer eventuelt efter regnskabsårets afslutning beløbene til
modtagerne.
§ 14.
I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.
lovbekendtgørelse nr. 889 af 22. november 1996, foretages
følgende ændring:
§ 6.
Banken ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. Den
daglige administration varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning som forretningsfører.
1.
I § 6, stk. 1 og § 6 a, stk. 1
og 3, ændres "Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning" til: "Finansstyrelsen".
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
§ 6 a.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
kan med tillæg af rente og omkostninger inddrive skyldige beløb
ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 15.
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli 1998, foretages følgende
ændring:
Kapitel 6 a
1.
Kapitel 6 a ophæves.
Garantiordning for frie grundskolers lån i
Hypotekbanken
§ 32 a.
Undervisningsministeren kan stille garanti for
tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til frie grundskoler til
finansiering af nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige
tilfælde køb af fast ejendom. Garantien kan højst
udgøre en andel af de dokumenterede byggeudgifter eller
købesummen. Andelen fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn
om at stille garanti for tilbagebetaling af lån til Hypotekbanken efter
stk. 1.
§ 32 b.
For garantier og forhåndstilsagn efter § 32
a kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder
om
1) hvilke betingelser skolen skal opfylde for at få en garanti
eller et forhåndstilsagn,
2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt
frister for indsendelse heraf,
3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,
4) garantibeløbets størrelse og
5) attestation fra skolens revisor.
§ 32 c.
Hvis Undervisningsministeriet som følge af
garantien betaler ydelser på skolens lån i Hypotekbanken, sker
betalingen for skolens regning. Betalte ydelser kan modregnes i skolens
tilskud, og skolens tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling
af fremtidige ydelser på lånet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.
§ 32 d.
Undervisningsministeriet kan over for skolen opsige
garantien for skolens lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges,
forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til
ministeriet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætter regler om
opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i
skolens tilskud.
§ 16.
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændring:
Kapitel 3 a
1.
Kapitel 3 a ophæves.
Garantiordning for private gymnasieskolers låni
Hypotekbanken
§ 19 a.
Undervisningsministeren kan stille garanti for
tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til private gymnasieskoler,
herunder private gymnasieskoler med grundskoleafdeling, til finansiering af
nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige tilfælde køb
af fast ejendom. Garantien kan højst udgøre en andel af de
dokumenterede byggeudgifter eller købesummen. Andelen fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn om
at stille garanti for tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken efter stk.
1.
§ 19 b.
For garantier og forhåndstilsagn efter § 19 a
kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder
om
1) hvilke betingelser skolen skal opfylde for at få en garanti
eller et forhåndstilsagn,
2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt
frister for indsendelse heraf,
3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,
4) garantibeløbets størrelse og
5) attestation fra skolens revisor.
§ 19 c.
Hvis Undervisningsministeriet som følge af garantien
betaler ydelser på skolens lån i Hypotekbanken, sker betalingen
for skolens regning. Betalte ydelser kan modregnes i skolens tilskud, og
skolens tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling af fremtidige
ydelser på lånet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.
§ 19 d.
Undervisningsministeriet kan over for skolen opsige
garantien for skolens lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges,
forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til
ministeriet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i
skolens tilskud.
§ 17.
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages
følgende ændring:
Kapitel 5 a
1.
Kapitel 5 a ophæves.
Garantiordning for private hf-kursers lån i
Hypotekbanken
§ 30 v.
Undervisningsministeren kan stille garanti for
tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til private kurser til
finansiering af nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige
tilfælde køb af fast ejendom. Garantien kan højst
udgøre en andel af de dokumenterede byggeudgifter eller
købesummen. Andelen fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn
om at stille garanti for tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken efter
stk. 1.
§ 30 x.
For garantier og forhåndstilsagn efter § 30
v kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder
om
1) hvilke betingelser kurset skal opfylde for at få garanti eller
forhåndstilsagn,
2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt
frister for indsendelse heraf,
3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,
4) garantibeløbets størrelse og
5) attestation fra kursets revisor.
§ 30 y.
Hvis Undervisningsministeriet som følge af
garantien betaler ydelser på kursets lån i Hypotekbanken, sker
betalingen for kursets regning. Betalte ydelser kan modregnes i kursets
tilskud, og kursets tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling
af fremtidige ydelser på lånet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.
§ 30 z.
Undervisningsministeriet kan over for kurset opsige
garantien for kursets lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges,
forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til
ministeriet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i
kursets tilskud.
§ 18.
I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages
følgende ændring:
§ 15.
Undervisningsministeren kan stille garanti for lån
optaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel
af dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen
fastsættes på de årlige finanslove.
1.
§ 15 ophæves.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom
på samme vilkår som for garanti givet i medfør af
stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan modregne udbetalte
beløb i henhold til garantien i institutionernes tilskud, jf.
§ 21. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af
lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af
institutionernes tilskud, jf. § 21, med henblik på betaling af
fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold
til institutionen, hvis institutionen overtræder garantivilkårene
eller har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af
garantien, eller hvis institutionens godkendelse bortfalder.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.
§ 19.
I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 529 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:
§ 12 a.
For erhvervsskoler, der er godkendt efter § 1, og
skolehjem, der er godkendt efter § 13, kan undervisningsministeren
stille garanti for lån optaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning til en andel af dokumenterede udgifter til nybyggeri og
til- og ombygning. Andelen fastsættes på de årlige
finanslove.
1.
§ 12 a ophæves.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom
på samme vilkår som for garanti givet i medfør af
stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan modregne udbetalte
beløb i henhold til garantien i skolernes tilskud, jf. § 20,
stk. 2. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af
lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af
skolernes tilskud, jf. § 20, stk. 2, med henblik på betaling
af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold
til skolen, hvis skolen overtræder garantivilkårene eller har
afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien,
eller hvis skolens godkendelse bortfalder.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.
§ 20.
I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 542 af 16. juli 1998, foretages følgende ændring:
Kapitel 4
1.
Kapitel 4 ophæves.
Långivning
§ 32.
For skoler, der er godkendt efter § 10, kan
undervisningsministeren stille garanti for lån optaget i Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af dokumenterede
udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom
på samme vilkår som for garanti givet i medfør af
stk. 1.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan modregne udbetalte
beløb i henhold til garantien i skolernes tilskud, jf. § 21,
stk. 2. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af
lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af
skolernes tilskud, jf. § 21, stk. 2, med henblik på betaling
af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold
til skolen, hvis skolen overtræder garantivilkårene eller har
afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien,
eller hvis skolens godkendelse bortfalder.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.
§ 33.
(Ophævet).
§ 34.
(Ophævet).
§ 21.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Lignende dokumenter
- Lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning Retsinformation · 17. december 1998
- 1990 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONGERIGET DANMARKS FISKERIBANK Retsinformation · 7. december 1994
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 26 Retsinformation · 16. oktober 1998
- 1997 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTEREDE STUDIELÅN OG LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (LEMPELSE AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING OG EFTERGIVELSE AF STATSGARANTEREDE STUDIELÅN M.V.) Retsinformation · 30. december 1997
- 1994 LSF 205 FORSLAG TIL LOV OM IMØDEGÅELSE AF INDLÅSNINGSEFFEKTER PÅ INKONVERTERBARE REALKREDITLÅN M.V. Retsinformation · 8. juni 1995
- 1985 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 188 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 982 Retsinformation · 21. maj 1988