Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

1990/1 LSF 80Lovforslag som fremsatFolketinget15. november 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Til styrkelse af Danmarks økonomiske og erhvervsmæssige

udviklingsevne oprettes Danmarks Grundforskningsfond med en grundkapital på 2

mia. kr., som overføres til fonden fra staten.

Stk. 2. Afkastet af grundforskningsfondens midler og fondens andre

indtægter, jf. stk. 3, skal anvendes til finansiering af enestående forskning

på internationalt niveau.

Stk. 3. Grundforskningsfonden kan oppebære indtægter af patenter,

licenser og gaver m.m. og kan inden for sit formål udføre kontraktforskning.

Kapitel 2

Fondens ledelse

§ 2. Fonden ledes af en kongelig udnævnt præsident. Præsidenten

udnævnes for 6 år med mulighed for genudnævnelse een gang.

Stk. 2. Præsidenten leder fondens administration, er formand for

bestyrelsen, jf. § 3, og for den videnskabelige komite, jf. § 5.

§ 3. Fondens bestyrelse består foruden formanden af:

1) formanden for Forskningspolitisk Råd,

2) 2 medlemmer valgt af Forskningspolitisk Råd,

3) 1 medlem af præsidiet for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

valgt af selskabet,

4) 1 medlem af Rektorkollegiet valgt af dette,

5) 1 medlem af de 6 statslige forskningsråds formandskollegium valgt af

dette, og

6) 1 medlem af præsidiet for Akademiet for de Tekniske Videnskaber valgt

af akademiet.

Stk. 2. Nedlægges eller ændres nogen af de i stk. 1 nævnte

institutioner m.v. væsentligt, fastlægges det i fundatsen, jf. § 4, hvordan

det pågældende medlem vælges eller udpeges.

Stk. 3. Valg af bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, nr. 2-6, gælder

Læs alt

for 3 år med mulighed for genvalg een gang.

Stk. 4. For bestyrelsens første funktionsperiode fastsætter

undervisnings- og forskningsministeren efter lodtrækning, at 2

bestyrelsesmedlemmer skal virke i en 3-årig periode med adgang til genvalg

een gang, 2 bestyrelsesmedlemmer skal virke i 4 år uden adgang til genvalg,

og 2 bestyrelsesmedlemmer skal virke i 5 år uden adgang til genvalg.

Stk. 5. Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre

fondens midler i overensstemmelse med grundforskningsfondens formål. Ved sine

dispositioner over afkastet af fondens grundkapital og øvrige indtægter til

videnskabelige formål skal bestyrelsen rådføre sig med Den Videnskabelige

Komite, jf. § 5.

Stk. 6. Bestyrelsen afgiver en indstilling til undervisnings- og

forskningsministeren om udnævnelsen af fondens præsident. Det gælder dog ikke

udnævnelsen til præsident for den første periode.

§ 4. Fondens fundats fastsættes ved kongelig anordning efter

indstilling fra bestyrelsen.

§ 5. Præsidenten sammensætter en rådgivende videnskabelig komite

bestående af 11 medlemmer. Præsidenten er formand for komiteen. De øvrige 10

medlemmer udpeges for en 3-årig periode med mulighed for at blive genudpeget.

Medlemmer skal være højt kvalificerede forskere fra ind- og udland.

Stk. 2. Den Videnskabelige Komite rådgiver bestyrelsen i alle

videnskabelige spørgsmål, herunder spørgsmål om anvendelsen af fondens

disponible midler, jf. § 3.

Stk. 3. Bestyrelsen godkender forretningsordenen for Den

Videnskabelige Komite.

§ 6. Præsidenten afgiver efter forhandling i bestyrelsen og med

Den Videnskabelige Komite en årsberetning om grundforskningsfondens

virksomhed til undervisnings- og forskningsministeren, der underretter

Folketinget.

Kapitel 3

Midlernes forvaltning

§ 7. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler, så de bliver til

størst mulig gavn for fondens formål. Ved fondsformuens placering skal der

tilstræbes en betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi

samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde:

a) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

b) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommunner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

c) som indestående i danske pengeinstitutter,

d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i

klasse med de under litra a-c nævnte,

e) i faste ejendomme, som fonden ejer.

Kapitel 4

Tilsyn og revision

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med

fonden, herunder med fondens anbringelse af midler efter § 7.

§ 9. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en

statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget

skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Udnævnelsen kan til

enhver tid tilbagekaldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3 og § 18 i lov om

revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.

§ 10. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af

bestyrelsen til undervisnings- og forskningsministeren.

§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren og Rigsrevisionen kan

til enhver tid afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren og

Rigsrevisionen anser for fornøden. Undervisnings- og forskningsministeren og

Rigsrevisionen skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med

fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 2. Rigsrevisionen kan til enhver tid foretage revision og

regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det

nødvendige materiale i øvrigt findes.

§ 12. Danmarks Grundforskningsfond kan ophæves ved lov. Ved

ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i

øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

Kapitel 5

Straffebestemmelser m.v.

§ 13. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som præsident eller medlem af

bestyrelsen:

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,

undervisnings- og forskningsministeren eller andre offentlige myndigheder om

forhold, der vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. Præsidenten, bestyrelsesmedlemmerne, medlemmerne af Den

Videnskabelige Komite og ansatte i fonden er under ansvar efter borgerlig

straffelov § 152-152 e forpligtede til over for uvedkommende at

hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 14. Forvaltningsloven, offentlighedsloven og loven om offentlige

myndigheders registre finder ikke anvendelse på fondens virksomhed.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

En øget indsats i forskning og udvikling er væsentlig for Danmark;

herunder den økonomiske udvikling og erhvervsudviklingen. En øget forsknings-

og udviklingsindsats i den private sektor forudsætter en solid

grundforskningsbase af høj kvalitet og med den nødvendige koncentration. Det

er denne base, der skal udbygges gennem grundforskningsfonden.

Internationalisering og specielt EF-udviklingen mod det indre marked,

herunder også et frit F&U-marked, nødvendiggør, at vi har

grundforskningsinstitutioner på det højeste internationale kvalitetsniveau,

store og stærke nok til at påkalde sig international opmærksomhed.

Danmarks Grundforskningsfond giver mulighed for at imødekomme disse behov.

Fonden oprettes således, at den får den nødvendige uafhængighed samtidig med,

at den bliver et naturligt led og en naturlig samarbejdspartner i landets

samlede forsknings- og udviklingssystem. Fonden skal gennemføre

grundforskning med vægten lagt på sådanne områder, hvor forskningen kan få

betydning for landets økonomiske udvikling i videste forstand.

Fondens uafhængighed, herunder uafhængighed af statsmagten, er nødvendig

for at give handlefrihed og dermed handlekraft, for at give mulighed for en

koncentreret indsats og for at kunne lade kvalitet og international status

være afgørende.

Fonden får overført et beløb på 2 mia. kr., som staten har indvundet ved

privatisering. Dette beløb vil kunne give et afkast på omkring 200 mio. kr.

årligt til brug for grundforskning og administration af fonden.

Det forventes at fonden med de midler, der er til rådighed, vil oprette

4-6 institutter. Dette vil ske i en opbygningsfase inden for en kortere

årrække. Fonden vil derefter gennemføre regelmæssige evalueringer for at

fastholde kvalitet og foretage nødvendige faglige ændringer, herunder

eventuelt nedlægge institutter og oprette nye.

Der vil blive lagt vægt på opbygning om fremragende forskere, herunder

forskere hentet fra udlandet. Mulighederne for opbygning om førende forskere

vil være afgørende for valg af forskningsområder.

Samtidig må fonden kunne gennemføre sine aktiviteter i samarbejde med og

som led i landets samlede forskningssystem. Det må forudsættes, at fonden

placerer de fleste af sine institutter nær bestående forskningsinstitutioner,

herunder universiteter, højere uddannelsesinstitutioner og

sektorforskningsinstitutioner. Der kan blive tale om leje af lokaler og om

samarbejde om udstyr. Det forventes, at fondens institutter vil bidrage til

forskeruddannelse. Dette må imidlertid ske på samme vilkår som for

sektorforskningsinstitutioner og i erhvervslivets forskning, således at

universiteter og øvrige højere uddannelsesinstitutioner fortsat alene har

ansvaret for tildeling af akademiske grader, herunder Ph.D.-grader.

Fondens institutter vil deltage i forskningssamarbejde med både offentlige

forskningsinstitutioner og private virksomheder. Deltagelse i internationalt

samarbejde vil være et væsentligt mål. Fondens institutter kan påtage sig

kontraktforskning i det omfang, denne er forenelig med institutionernes

faglige målsætning.

Det forventes, at fonden aktivt formidler resultaterne af arbejdet til det

omgivende samfund og sikrer, at det danske erhvervsliv kan udnytte de opnåede

resultater. Denne formidling sker blandt andet ved afholdelse af møder for

personer og virksomheder med interesse i fondens arbejde, herunder også

grupper af interesserede. Bestemmelser herom kan fastlægges i fundatsen.

Ved fastlæggelse af fondens rammer er der bygget på erfaringer fra

udlandet, specielt det tyske Max Planck Gesellschaft med sine godt 50 Max

Planck institutter har givet inspiration. I fundatsen kan indbygges regler,

som giver en opbygning, som svarer til Max Planck Gesellschafts struktur.

Også de franske CNRS (Centre National de la Recherche

Scientifique)-institutter og de af det engelske Medical Research Council

drevne institutter har dannet baggrund. I alle tilfælde er de som uafhængige

grundforskningsinstitutter væsentlige og værdifulde elementer i de pågældende

landes forskningssystemer.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

På baggrund af de vidtgående beføjelser, der tillægges præsidenten, må

det sikres, at denne besidder såvel forskningserfaring som administrativ

erfaring, herunder indgående kendskab til strukturen i den danske

forskningsverden og til den internationale forskningsudvikling.

Den første udnævnelse af præsidenten foretages efter indstilling fra

undervisnings- og forskningsministeren, således at præsidenten fra første

færd får ansvaret for fondens arbejde, jf. § 3 stk. 6.

Til § 3

Det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer er valgt for at sikre en så

handlekraftig bestyrelse som muligt. Sammensætningen sikrer, at fonden indgår

som en samarbejdspartner i den danske forskningsverden.

Forskningspolitisk Råd vælger 2 bestyrelsesmedlemmer med henblik på at

sikre balancen i bestyrelsen mellem forskningskyndige og erhvervskyndige.

Det forventes, at fonden begynder sit arbejde og tager de første

beslutninger på grundlag af indstillinger fra Den Videnskabelige Komite. På

dette grundlag indledes forhandlinger med forskere og forskningsgrupper.

Fonden fastsætter retningslinier for de enkelte institutter, herunder for

deres ledelse. Der forudsættes en klar ledelse med en af fonden udpeget

direktør for hvert institut. En fagligt kompetent bestyrelse for hvert

institut kan komme på tale.

Fondens udgifter til institutterne fastsættes på grundlag af budgetter,

men med betydelig handlefrihed for modtagerne.

Der gives retningslinier for antallet af faste stillinger. Det forventes,

at institutterne i stor udstrækning ansætter forskere i tidsbegrænsede

stillinger.

Fonden fastlægger lokalevilkår, lejer lokaler og køber eller bygger

laboratorier. Fonden indgår samarbejdsaftaler med nabo- og værtsinstitutioner

om blandt andet fælles udnyttelse af apparatur og infrastruktur.

Fondens institutter kan modtage forskningsbevillinger udefra og gennemføre

kontraktforskning. Det forventes, at institutterne specielt vil deltage

aktivt i EF's forskningsprogrammer.

Fonden fastlægger retningslinier for patent- og licensrettigheder, for

anvendelse af indtægter herfra og for donationer.

Fonden gennemfører regelmæssige evalueringer, eksempelvis hvert tredie år

for hvert institut.

Til § 5

For at sikre nødvendig videnskabelig ekspertise får bestyrelsen

rådgivning af Den Videnskabelige Komite. Det tilsigtes, at flertallet af

medlemmerne er forskere, der har deres virke uden for Danmark.

Til §§ 8, 9, 10 og 11

Fondens bestyrelse får overdraget ansvaret for forvaltningen af meget

store midler, og den får efter loven en temmelig fri dispositionsret. Derfor

er det nødvendigt, at der etableres betryggende revision og kontrol.

Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til

statsrevisorerne vil være gældende for fonden, hvilket er naturligt under

hensyn til fondens størrelse, kapitalens tilvejebringelse og fondens

offentlige karakter i øvrigt.

Til § 13

Fondsbestyrelsens betydelige dispositionsfrihed modsvares af et

strafferetligt ansvar for bestyrelsen.

Til § 14

Bestemmelsen er indsat for at sikre fondens uafhængighed og under hensyn

til, at de omhandlede love ikke findes egnede til den virksomhed, fonden

driver.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter