1990 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Fondens oprettelse og formål
§ 1. Til styrkelse af Danmarks økonomiske og erhvervsmæssige
udviklingsevne oprettes Danmarks Grundforskningsfond med en grundkapital på 2
mia. kr., som overføres til fonden fra staten.
Stk. 2. Afkastet af grundforskningsfondens midler og fondens andre
indtægter, jf. stk. 3, skal anvendes til finansiering af enestående forskning
på internationalt niveau.
Stk. 3. Grundforskningsfonden kan oppebære indtægter af patenter,
licenser og gaver m.m. og kan inden for sit formål udføre kontraktforskning.
Kapitel 2
Fondens ledelse
§ 2. Fonden ledes af en kongelig udnævnt præsident. Præsidenten
udnævnes for 6 år med mulighed for genudnævnelse een gang.
Stk. 2. Præsidenten leder fondens administration, er formand for
bestyrelsen, jf. § 3, og for den videnskabelige komite, jf. § 5.
§ 3. Fondens bestyrelse består foruden formanden af:
1) formanden for Forskningspolitisk Råd,
2) 2 medlemmer valgt af Forskningspolitisk Råd,
3) 1 medlem af præsidiet for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
valgt af selskabet,
4) 1 medlem af Rektorkollegiet valgt af dette,
5) 1 medlem af de 6 statslige forskningsråds formandskollegium valgt af
dette, og
6) 1 medlem af præsidiet for Akademiet for de Tekniske Videnskaber valgt
af akademiet.
Stk. 2. Nedlægges eller ændres nogen af de i stk. 1 nævnte
institutioner m.v. væsentligt, fastlægges det i fundatsen, jf. § 4, hvordan
det pågældende medlem vælges eller udpeges.
Stk. 3. Valg af bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, nr. 2-6, gælder
Læs alt
for 3 år med mulighed for genvalg een gang.
Stk. 4. For bestyrelsens første funktionsperiode fastsætter
undervisnings- og forskningsministeren efter lodtrækning, at 2
bestyrelsesmedlemmer skal virke i en 3-årig periode med adgang til genvalg
een gang, 2 bestyrelsesmedlemmer skal virke i 4 år uden adgang til genvalg,
og 2 bestyrelsesmedlemmer skal virke i 5 år uden adgang til genvalg.
Stk. 5. Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre
fondens midler i overensstemmelse med grundforskningsfondens formål. Ved sine
dispositioner over afkastet af fondens grundkapital og øvrige indtægter til
videnskabelige formål skal bestyrelsen rådføre sig med Den Videnskabelige
Komite, jf. § 5.
Stk. 6. Bestyrelsen afgiver en indstilling til undervisnings- og
forskningsministeren om udnævnelsen af fondens præsident. Det gælder dog ikke
udnævnelsen til præsident for den første periode.
§ 4. Fondens fundats fastsættes ved kongelig anordning efter
indstilling fra bestyrelsen.
§ 5. Præsidenten sammensætter en rådgivende videnskabelig komite
bestående af 11 medlemmer. Præsidenten er formand for komiteen. De øvrige 10
medlemmer udpeges for en 3-årig periode med mulighed for at blive genudpeget.
Medlemmer skal være højt kvalificerede forskere fra ind- og udland.
Stk. 2. Den Videnskabelige Komite rådgiver bestyrelsen i alle
videnskabelige spørgsmål, herunder spørgsmål om anvendelsen af fondens
disponible midler, jf. § 3.
Stk. 3. Bestyrelsen godkender forretningsordenen for Den
Videnskabelige Komite.
§ 6. Præsidenten afgiver efter forhandling i bestyrelsen og med
Den Videnskabelige Komite en årsberetning om grundforskningsfondens
virksomhed til undervisnings- og forskningsministeren, der underretter
Folketinget.
Kapitel 3
Midlernes forvaltning
§ 7. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler, så de bliver til
størst mulig gavn for fondens formål. Ved fondsformuens placering skal der
tilstræbes en betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi
samt højst mulig forrentning.
Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde:
a) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
b) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommunner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
c) som indestående i danske pengeinstitutter,
d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i
klasse med de under litra a-c nævnte,
e) i faste ejendomme, som fonden ejer.
Kapitel 4
Tilsyn og revision
§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med
fonden, herunder med fondens anbringelse af midler efter § 7.
§ 9. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en
statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget
skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Udnævnelsen kan til
enhver tid tilbagekaldes.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3 og § 18 i lov om
revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.
§ 10. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af
bestyrelsen til undervisnings- og forskningsministeren.
§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren og Rigsrevisionen kan
til enhver tid afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren og
Rigsrevisionen anser for fornøden. Undervisnings- og forskningsministeren og
Rigsrevisionen skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med
fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 2. Rigsrevisionen kan til enhver tid foretage revision og
regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det
nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 12. Danmarks Grundforskningsfond kan ophæves ved lov. Ved
ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i
øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.
Kapitel 5
Straffebestemmelser m.v.
§ 13. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, den, der som præsident eller medlem af
bestyrelsen:
1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,
2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,
undervisnings- og forskningsministeren eller andre offentlige myndigheder om
forhold, der vedrører fonden,
3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.
Stk. 2. Præsidenten, bestyrelsesmedlemmerne, medlemmerne af Den
Videnskabelige Komite og ansatte i fonden er under ansvar efter borgerlig
straffelov § 152-152 e forpligtede til over for uvedkommende at
hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
§ 14. Forvaltningsloven, offentlighedsloven og loven om offentlige
myndigheders registre finder ikke anvendelse på fondens virksomhed.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger
En øget indsats i forskning og udvikling er væsentlig for Danmark;
herunder den økonomiske udvikling og erhvervsudviklingen. En øget forsknings-
og udviklingsindsats i den private sektor forudsætter en solid
grundforskningsbase af høj kvalitet og med den nødvendige koncentration. Det
er denne base, der skal udbygges gennem grundforskningsfonden.
Internationalisering og specielt EF-udviklingen mod det indre marked,
herunder også et frit F&U-marked, nødvendiggør, at vi har
grundforskningsinstitutioner på det højeste internationale kvalitetsniveau,
store og stærke nok til at påkalde sig international opmærksomhed.
Danmarks Grundforskningsfond giver mulighed for at imødekomme disse behov.
Fonden oprettes således, at den får den nødvendige uafhængighed samtidig med,
at den bliver et naturligt led og en naturlig samarbejdspartner i landets
samlede forsknings- og udviklingssystem. Fonden skal gennemføre
grundforskning med vægten lagt på sådanne områder, hvor forskningen kan få
betydning for landets økonomiske udvikling i videste forstand.
Fondens uafhængighed, herunder uafhængighed af statsmagten, er nødvendig
for at give handlefrihed og dermed handlekraft, for at give mulighed for en
koncentreret indsats og for at kunne lade kvalitet og international status
være afgørende.
Fonden får overført et beløb på 2 mia. kr., som staten har indvundet ved
privatisering. Dette beløb vil kunne give et afkast på omkring 200 mio. kr.
årligt til brug for grundforskning og administration af fonden.
Det forventes at fonden med de midler, der er til rådighed, vil oprette
4-6 institutter. Dette vil ske i en opbygningsfase inden for en kortere
årrække. Fonden vil derefter gennemføre regelmæssige evalueringer for at
fastholde kvalitet og foretage nødvendige faglige ændringer, herunder
eventuelt nedlægge institutter og oprette nye.
Der vil blive lagt vægt på opbygning om fremragende forskere, herunder
forskere hentet fra udlandet. Mulighederne for opbygning om førende forskere
vil være afgørende for valg af forskningsområder.
Samtidig må fonden kunne gennemføre sine aktiviteter i samarbejde med og
som led i landets samlede forskningssystem. Det må forudsættes, at fonden
placerer de fleste af sine institutter nær bestående forskningsinstitutioner,
herunder universiteter, højere uddannelsesinstitutioner og
sektorforskningsinstitutioner. Der kan blive tale om leje af lokaler og om
samarbejde om udstyr. Det forventes, at fondens institutter vil bidrage til
forskeruddannelse. Dette må imidlertid ske på samme vilkår som for
sektorforskningsinstitutioner og i erhvervslivets forskning, således at
universiteter og øvrige højere uddannelsesinstitutioner fortsat alene har
ansvaret for tildeling af akademiske grader, herunder Ph.D.-grader.
Fondens institutter vil deltage i forskningssamarbejde med både offentlige
forskningsinstitutioner og private virksomheder. Deltagelse i internationalt
samarbejde vil være et væsentligt mål. Fondens institutter kan påtage sig
kontraktforskning i det omfang, denne er forenelig med institutionernes
faglige målsætning.
Det forventes, at fonden aktivt formidler resultaterne af arbejdet til det
omgivende samfund og sikrer, at det danske erhvervsliv kan udnytte de opnåede
resultater. Denne formidling sker blandt andet ved afholdelse af møder for
personer og virksomheder med interesse i fondens arbejde, herunder også
grupper af interesserede. Bestemmelser herom kan fastlægges i fundatsen.
Ved fastlæggelse af fondens rammer er der bygget på erfaringer fra
udlandet, specielt det tyske Max Planck Gesellschaft med sine godt 50 Max
Planck institutter har givet inspiration. I fundatsen kan indbygges regler,
som giver en opbygning, som svarer til Max Planck Gesellschafts struktur.
Også de franske CNRS (Centre National de la Recherche
Scientifique)-institutter og de af det engelske Medical Research Council
drevne institutter har dannet baggrund. I alle tilfælde er de som uafhængige
grundforskningsinstitutter væsentlige og værdifulde elementer i de pågældende
landes forskningssystemer.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
På baggrund af de vidtgående beføjelser, der tillægges præsidenten, må
det sikres, at denne besidder såvel forskningserfaring som administrativ
erfaring, herunder indgående kendskab til strukturen i den danske
forskningsverden og til den internationale forskningsudvikling.
Den første udnævnelse af præsidenten foretages efter indstilling fra
undervisnings- og forskningsministeren, således at præsidenten fra første
færd får ansvaret for fondens arbejde, jf. § 3 stk. 6.
Til § 3
Det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer er valgt for at sikre en så
handlekraftig bestyrelse som muligt. Sammensætningen sikrer, at fonden indgår
som en samarbejdspartner i den danske forskningsverden.
Forskningspolitisk Råd vælger 2 bestyrelsesmedlemmer med henblik på at
sikre balancen i bestyrelsen mellem forskningskyndige og erhvervskyndige.
Det forventes, at fonden begynder sit arbejde og tager de første
beslutninger på grundlag af indstillinger fra Den Videnskabelige Komite. På
dette grundlag indledes forhandlinger med forskere og forskningsgrupper.
Fonden fastsætter retningslinier for de enkelte institutter, herunder for
deres ledelse. Der forudsættes en klar ledelse med en af fonden udpeget
direktør for hvert institut. En fagligt kompetent bestyrelse for hvert
institut kan komme på tale.
Fondens udgifter til institutterne fastsættes på grundlag af budgetter,
men med betydelig handlefrihed for modtagerne.
Der gives retningslinier for antallet af faste stillinger. Det forventes,
at institutterne i stor udstrækning ansætter forskere i tidsbegrænsede
stillinger.
Fonden fastlægger lokalevilkår, lejer lokaler og køber eller bygger
laboratorier. Fonden indgår samarbejdsaftaler med nabo- og værtsinstitutioner
om blandt andet fælles udnyttelse af apparatur og infrastruktur.
Fondens institutter kan modtage forskningsbevillinger udefra og gennemføre
kontraktforskning. Det forventes, at institutterne specielt vil deltage
aktivt i EF's forskningsprogrammer.
Fonden fastlægger retningslinier for patent- og licensrettigheder, for
anvendelse af indtægter herfra og for donationer.
Fonden gennemfører regelmæssige evalueringer, eksempelvis hvert tredie år
for hvert institut.
Til § 5
For at sikre nødvendig videnskabelig ekspertise får bestyrelsen
rådgivning af Den Videnskabelige Komite. Det tilsigtes, at flertallet af
medlemmerne er forskere, der har deres virke uden for Danmark.
Til §§ 8, 9, 10 og 11
Fondens bestyrelse får overdraget ansvaret for forvaltningen af meget
store midler, og den får efter loven en temmelig fri dispositionsret. Derfor
er det nødvendigt, at der etableres betryggende revision og kontrol.
Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til
statsrevisorerne vil være gældende for fonden, hvilket er naturligt under
hensyn til fondens størrelse, kapitalens tilvejebringelse og fondens
offentlige karakter i øvrigt.
Til § 13
Fondsbestyrelsens betydelige dispositionsfrihed modsvares af et
strafferetligt ansvar for bestyrelsen.
Til § 14
Bestemmelsen er indsat for at sikre fondens uafhængighed og under hensyn
til, at de omhandlede love ikke findes egnede til den virksomhed, fonden
driver.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND Retsinformation · 11. juni 1991
- Bekendtgørelse af lov om Danmarks Grundforskningsfond Retsinformation · 18. februar 2025
- 1990 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND NR L 23 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.) Retsinformation · 8. november 2018
- 1997 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND (MULIGHED FOR EN DELVIS UDDELING AF FONDENS KAPITAL OG ÆNDRING AF FONDENS UDDELINGSPRAKSIS) Retsinformation · 14. januar 1998
- Anordning om fundats for Danmarks Grundforskningsfond Retsinformation · 25. september 2008