1990 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND NR L 23 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
Forskningsrådenes Formandskollegium,
Rektorkollegiet og
Sektorforskningens Direktørkollegium.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler følgende:
Flertallet konstaterer, at der igennem mange år har været meget få ledige
stillinger på de fleste forskningsinstitutter. Resultatet heraf er, at et
betydeligt antal forskere, der på enhver tænkelig måde har bevist deres
forskningskvalifikationer, ikke har opnået fast tilknytning til et
forskningsmiljø. Især kvinder synes at være ofre for denne skæbne. Problemet
må forventes forværret i de kommende 10-15 år på grund af lille naturlig
afgang og en forventet øget satsning på forskeruddannelse. Der er tale om
både et betydeligt spild af ressourcer og et brud på en vigtig mekanisme til
styrkelse af forskningen, hvis kvalitet ikke kan belønnes.
Fonden skal derfor have frihed til at afsætte midler til et antal
ekstraordinære stillinger af kortere eller længere varighed på lektor- og
professorniveau. Forskere, der ved publicering i anerkendte tidsskrifter,
deltagelse i anerkendte internationale kongresser med inviterede indlæg eller
lignende klart har bevist, at de mindst er på højde med de bedste, kan
Læs alt
således fortsat berige dansk forskning.
Endelig er der i det danske forskningssystem stor mangel på såkaldte
post.doc.-stillinger, dvs. tidsbegrænsede stillinger til forskere, der har
opnået Ph.D.-graden.
Grundforskningsfonden alene kan ikke løse disse problemer, men den bør
ikke afskæres fra muligheden for at deltage.
For alle de nævnte typer forskere, der bliver ansat af
Grundforskningsfonden, gælder det, at værtsinstitutionerne får tilført de
nødvendige midler til løn og andel i annuum og forskningsmidler. De
pågældende skal endvidere kunne deltage i værtsinstitutionens daglige
funktioner, herunder undervisning, idet der dog ikke herved sker nogen
udvidelse af institutionens samlede undervisningsressourcer.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de
under nr. 7, 8 og 9 stillede ændringsforslag og ønsker at udtale følgende:
Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi lovforslaget
betyder, at forskningsfondens 7 medlemmer reelt får »monopol« på at
give virksomheder og projekter tilskud, uanset om det er konkurrencedygtige
projekter. Det ville være bedre at bruge en 125 pct.s afskrivning. Derved
sikres virksomhedernes medvirken til at gennemføre realistiske
forskningstanker.
Desuden er det fiktive penge, man vil bruge. Regeringen vil tage 2 mia.
kr. af privatiseringspengene og sætte dem ind i fonden, som så kan
»høste« 200 mio. kr. om året i renteindtægter. Det er altså ikke
regeringen, der skaffer pengene, men regeringen inddriver dem fra
privatiseringer.
Hvis regeringen er i stand til at fremtrylle 2 mia. kr., er der jo slet
ingen grund til at lave en fond. Man skulle hellere afdrage de 2 mia. kr. på
statsgælden og så give 200 mio. kr. til projektet om året.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 1
1) Stk. 1 affattes således:
»Til styrkelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne oprettes
Danmarks Grundforskningsfond med en grundkapital på 2 mia. kr., som overføres
til fonden fra staten.«
Til § 2
2) § 2 affattes således:
»§ 2. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis formand og
medlemmer udpeges af undervisnings- og forskningsministeren i deres
personlige egenskab:
1) En formand udpeget af undervisnings- og forskningsministeren,
2) 3 medlemmer indstillet af de 6 statslige forskningsråds
formandskollegium uden for rådenes midte,
3) 1 medlem indstillet af Rektorkollegiet uden for kollegiets midte,
4) 1 medlem indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium uden for
kollegiets midte,
5) 1 medlem indstillet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
6) 1 medlem indstillet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og
7) 1 medlem udpeget af undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen tilrettelægger selv sin administration.
Stk. 3. Nedlægges eller ændres nogen af de i stk. 1 nævnte
indstillingsberettigede parter væsentligt, fastlægges det i fundatsen, jf. §
3, hvordan det pågældende medlem indstilles.«
Til § 3
3) § 3 affattes således:
»§ 3. Fondens fundats fastsættes ved kongelig anordning efter
indstilling fra bestyrelsen. I fundatsen fastsættes regler for indstilling af
og funktionsperioder for bestyrelsens medlemmer.«
Til § 4
4) § 4 affattes således:
»§ 4. Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre
fondens midler i overensstemmelse med Grundforskningsfondens formål. For at
opfylde dette formål kan bestyrelsen
1) efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der
fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller længere årrække finansiere
oprettelse eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af
institutionerne,
2) oprette stillinger på lektor- og professorniveau for en kortere eller
længere årrække og
3) oprette stipendier til forskere med Ph.D.-grad.«
Til § 5
5) § 5 affattes således:
»§ 5. Grundforskningsfondens bestyrelse kan benytte statens
forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd, til at
foretage den faglige, videnskabelige vurdering af fremsatte forslag, og
rådene kan selv tage initiativ til at fremsætte forslag. Til rådgivning om
anvendelse af fondens midler kan endvidere oprettes ad hoc-komiteer bestående
af højt kvalificerede aktive forskere fra ind- og udland.«
Til § 6
6) § 6 affattes således:
»§ 6. Fondens bestyrelse offentliggør hvert år en beretning
om fondens virksomhed.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 13
7) I stk. 1 ændres »præsident« til:
»formand«.
8) I stk. 2 ændres »Præsidenten« til:
»Formanden«, og », medlemmerne af Den Videnskabelige
Komite« udgår.
Til § 14
9) Paragraffen udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 15
10) § 15 affattes således:
»§ 15. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden efter forhandling med
finansministeren.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Til langsigtet styrkelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne
foreslås ved lov oprettet en uafhængig grundforskningsfond, der skal have
overført et beløb på 2 mia. kr., som staten har indvundet ved privatisering.
Fondens midler, der bestyres af en uafhængig bestyrelse, skal anvendes til
finansiering af forskning af høj international klasse.
Forslaget om Grundforskningsfonden er et vigtigt element i regeringens
erhvervspolitik og indgik i det forlig, som blev indgået om finansloven i
februar 1991. Det fremgår heraf, at forsknings- og udviklingsindsatsen skal
styrkes gennem øgede midler til forskning.
Dette sker med henblik på at fremme dansk økonomis langsigtede
konkurrenceevne.
Ændringen i lovteksten i forhold til det fremsatte lovforslags tekst er
sket for ikke på forhånd at udelukke forskningsområder fra at få støtte fra
fonden.
Til nr. 2
Ifølge ændringsforslaget vil bestyrelsen blive sammensat på en måde, der i
størst muligt omfang sikrer fondens uafhængighed, blandt andet ved, at de
enkelte medlemmer indstilles og udpeges i deres personlige egenskab og ikke
som repræsentanter for særinteresser.
Grundforskningsfonden må have en stærk og uafhængig ledelse, som har en
kompetent, bred og aktuel indsigt i dansk og international forskning.
For at sikre fondens uafhængighed, ikke blot af statsfinanserne, men også
af den etablerede forskningsverden, præciseres det, at de medlemmer, der
indstilles af Forskningsrådenes Formandskollegium, af Rektorkollegiet og af
Sektorforskningens Direktørkollegium, skal findes uden for disses egen kreds.
For at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne er uafhængige, men samtidig har et
grundigt kendskab til og er anerkendte i den danske forskningsverden, skal
medlemmer af bestyrelsen indstilles af formandskollegiet for de seks
statslige forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
Rektorkollegiet, Sektorforskningens Direktørkollegium og Akademiet for de
Tekniske Videnskaber.
Med henblik på i bestyrelsen at sikre en balance fagligt og geografisk og
mellem den offentlige og den private sektor vil den endelige udpegning af
medlemmerne ligge hos ministeren, dels efter indstilling fra de nævnte
parter, dels ved udpegning af et medlem efter ministerens eget valg. Herved
falder udpegningen ind under ligestillingsloven.
Til nr. 4
Grundforskningsfonden sigter alene på at skabe og styrke
grundforskningsmiljøer.
Fondens formål i henhold til § 1 er at styrke dansk grundforskning. Det
samme formål har forskningsrådene, men til forskel fra disse sigter
Grundforskningsfonden alene på at skabe og styrke grundforskningsmiljøer,
mens projektstøtte fortsat overlades til forskningsrådene.
Fondens positive virkning bliver størst, hvis dens midler anvendes på en
måde, der styrker kvaliteten af den forskning, der i øvrigt udføres i
Danmark. Dette formål sikres bedst, hvis de af fonden skabte eller styrkede
forskningsmiljøer placeres på eller ved eksisterende forskningsinstitutioner,
dvs. som hovedregel på universiteterne og de højere læreanstalter.
Ved at placere forskningsmiljøerne på eksisterende forskningsinstitutioner
sikres desuden forbindelse mellem forskning og undervisning og brugere i
øvrigt. Midlerne kan strækkes til flere miljøer, når der tages udgangspunkt i
eksisterende miljøer, end hvis der alene var tale om at bygge nye institutter
op fra grunden.
Fonden bør derfor som hovedregel finde de stærkeste eksisterende miljøer
på universiteterne og de højere læreanstalter samt i et vist omfang på
sektorforskningsinstitutterne og styrke disse. Det kan ske ved at organisere
en gruppe forskere i et nyt institut eller ved at tilføre et eksisterende
institut flere forskningsmidler.
Der bør være mulighed for at skabe nye miljøer på områder, hvor det er af
national interesse, at Danmark får en stærk forskning, selv om der ikke er et
eksisterende miljø at tage udgangspunkt i.
Det kan i denne forbindelse være et egnet middel at søge at få en eller
flere højtkvalificerede udenlandske forskere til at forestå opbygningen.
Fonden skal have mulighed for at finansiere initiativer i form af centre,
der på forhånd har en fastlagt tidsramme. Ved centre forstås her såvel
fysiske som murstensløse centre, dvs. netværk mellem eksisterende
institutter. Derudover kan den finansiere enheder, der forudsættes
underkastet regelmæssige evalueringer med henblik på beslutning om
fortsættelse eller nedlæggelse.
Efter disse retningslinjer kan fonden finansiere flere miljøer end de 4-6,
der har været tale om. Det er hensigten, at bestyrelsen skal stå helt frit
med hensyn til, hvor mange institutter den vil oprette, og hvor de skal
placeres. På samme måde må fonden stå frit med hensyn til, hvordan midlerne
anvendes bedst muligt til opfyldelse af formålet.
Til nr. 5
Regeringen forventer, at Grundforskningsfondens bestyrelse vil tage sine
beslutninger på basis af grundig konsultation med alle relevante
forskningsråd og -udvalg.
Ifølge lovforslagets § 5 skulle bestyrelsen rådgives af en videnskabelig
komite i alle videnskabelige spørgsmål.
Da det er blevet påpeget, at ingen nok så stor videnskabelig komite vil
kunne rumme den nødvendige ekspertise, foreslås det, at bestyrelsen foruden
at støtte sig til det eksisterende rådssystem, hvor det skønnes
hensigtsmæssigt, også nedsætter komiteer bestående af de bedste aktive
forskere fra ind- og udland.
Til nr. 7 og 8
Ændringsforslagene til § 13 er konsekvensrettelser begrundede i
ændringsforslaget til § 2.
Til nr. 9
Paragraffen udgår med den virkning, at forvaltningsloven,
offentlighedsloven og loven om offentlige myndigheders registre finder
anvendelse på fondens virksomhed.
Til nr. 10
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
lovens ikrafttræden, således at bestyrelsen kan være nedsat og arbejdet kan
påbegyndes umiddelbart efter ikrafttrædelsestidspunktet, og således at
fondens kapital kan overføres til fonden på ikrafttrædelsestidspunktet.
Ove Fich (S) Søren Hansen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Karen Jespersen (S) Helen Jørgensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Rahbæk
Møller (SF) fmd. Jette Pors (CD) Eva Møller (KF) Jens Jørgensen (KF)
Eva Kjer Hansen (V) Anders Mølgaard (V) Filt Jensen (V) Ernst B. Schmidt (FP)
Elisabeth Arnold (RV) Lysholm Christensen (KRF) nfmd.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Undervisnings- og forskningsministeren har ønsket at fremsætte følgende
udtalelse over for udvalget:
Da formålet med grundforskningsfonden er at fremme en koncentreret indsats
på en række begrænsede områder, vil grundforskningsfonden ikke afgørende
kunne løse de generelle problemer, der fortsat er knyttet til at sikre
forskningsfornyelsen og forskerrekrutteringen på de højere læreanstalter.
Undervisnings- og Forskningsministeriet vil fremlægge et oplæg til en
rekrutteringsplan for årene efter 1993 i forbindelse med en kommende
forskeruddannelsesreform og forhandlinger om stillingsstrukturen på
universiteterne og de højere læreanstalter. Ansættelser i faste
videnskabelige stillinger på styrelseslovsinstitutionerne bør følge de herom
gældende regler.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
kan tilslutte sig ministerens udtalelse og indstiller herefter lovforslaget
til vedtagelse i den form, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Ove Fich (S) Søren Hansen (S) Frank Jensen (S) Sonja Mikkelsen (S)
Karen Jespersen (S) Helen Jørgensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Rahbæk
Møller (SF) fmd. Jette Pors (CD) Eva Møller (KF) Jens Jørgensen (KF)
Eva Kjer Hansen (V) Anders Mølgaard (V) Filt Jensen (V) Ernst B. Schmidt (FP)
Elisabeth Arnold (RV) Lysholm Christensen (KRF) nfmd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND Retsinformation · 11. juni 1991
- 1996 BTL 193 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS FORSKNINGSRÅD OG OFFENTLIGE FORSKNINGSUDVALG OG ÆNDRING AF LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORSKNINGSRÅD NR L 193 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.) Retsinformation · 8. november 2018
- 1995 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSRÅDGIVNING NR L 95 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 20. februar 1996
- 1988 BTL 160 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSKNINGSPOLITISK RÅD OG FORSKNINGSRÅD NR L 160 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1989
- 1990 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND Retsinformation · 15. november 1990