1990 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆG OG ÆGPRODUKTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Loven omfatter æg og ægprodukter og gælder for tilvirkning,
pakning, mærkning, forhandling en gros, indførsel og udførsel samt
dertil knyttet opbevaring og transport, medmindre andet er bestemt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan afgøre, om et levnedsmiddel er
omfattet af loven og fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de
produkter, som er nævnt i stk. 1.
§ 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om æg og ægprodukter
ud fra hensynet til sundhed, hygiejne, ernæring, kvalitet, kontrol og
forbrugeroplysning.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om tilsyn
og kontrol med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.
§ 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om
produktionssteders, pakkeriers, lagres og transportmidlers indretning,
inventar, drift og hygiejne samt regler om kontrol med personalets helbred og
hygiejne.
§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren
kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om omfanget af og
betingelserne for ægproducenters salg af æg direkte til forbruger.
§ 6. Æg og ægprodukter må ikke sælges, hvis varen ved anvendelse
på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller
at kunne medføre forgiftning, eller hvis varen på grund af sygelig
forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden
årsag må anses for at være uegnet til menneskeføde.
§ 7. Æg og ægprodukter må ikke sælges under omstændigheder, der er
egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse,
Læs alt
fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling,
egenskaber og virkninger.
§ 8. Kvalitets- og vægtsortering, pakning og en gros forhandling
af æg, samt produktion, pakning og en gros forhandling af ægprodukter må kun
foretages af virksomheder, der er autoriserede hertil af landbrugsministeren.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte vilkår for at meddele
autorisation.
Stk. 3. Autorisation kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke
opfylder stillede vilkår, eller forudsætningerne for autorisationen ændres
væsentligt.
Stk. 4. Den, der ønsker at indføre eller udføre æg eller
ægprodukter, skal anmelde virksomheden til registrering hos
landbrugsministeren.
§ 9. Landbrugsministeren fører tilsyn med ægproducenter,
virksomheder, der pakker, forhandler en gros, indfører og udfører æg og
virksomheder, der tilvirker, pakker, forhandler en gros, indfører og udfører
ægprodukter.
Stk. 2. De i stk. 1, nævnte producenter og virksomheder skal efter
anmodning give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som har betydning for tilsynet, samt yde tilsynsmyndigheden fornøden
bistand ved dets eftersyn og prøveudtagning.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan pålægge virksomhederne for egen
regning at gennemføre en egenkontrol, herunder foretage nærmere fastsatte
analyser og undersøgelser af råvarer og ægprodukter på et godkendt
laboratorium og fremsende analyseresultaterne til tilsynsmyndigheden.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at
virksomhederne vederlagsfrit skal udtage prøver af råvarer, halvfabrikata,
færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler samt
rengørings- og desinfektionsmidler samt regler om, hvortil prøverne skal
indsendes.
§ 10. Landbrugsministeren kan meddele de af § 8 omfattede
virksomheder de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre
overholdelsen af loven og regler fastsat med hjemmel i loven. Det kan
herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de krav, som er fastsat i
loven eller i regler med hjemmel i loven, skal beslaglægges eller
tilintetgøres.
§ 11. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v. for at
tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller
regler fastsat med hjemmel heri.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom.
§ 12. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven
til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at
disse myndigheders afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan
landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at private
institutioner kan medvirke ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter
regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners
afgørelser.
§ 13. Myndigheder og personer, der udøver tilsyn efter loven, er
under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 c-f forpligtede til
over for uvedkommende at hemmeligholde enhver oplysning, som de gennem deres
virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om undtagelser
for de i stk. 1, omfattede oplysninger.
§ 14. Personer og virksomheder, der har modtaget autorisation
eller anden tilladelse i henhold til loven kan pålægges helt eller delvis at
afholde udgifterne ved den kontrol, som udføres efter loven.
Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser herom.
Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1, nævnte udgifter.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den der:
1) overtræder § 6, § 7,
2) uden autorisation udøver virksomhed som omhandlet i § 8, stk. 1,
3) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 8, stk. 2,
4) uden anmeldelse udøver virksomhed som omhandlet i § 8, stk.4,
5) undlader at afgive oplysninger efter § 9, stk. 2,
6) undlader at yde tilsynet bistand efter § 9, stk. 2,
7) undlader at gennemføre egenkontrol efter § 9, stk. 3,
8) undlader at udtage og indsende prøver efter § 9, stk. 4,
9) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 10.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen af § 6 og § 7 er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i
retsplejelovens kap. 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. I sager om de i § 15, stk. 1 og 4 nævnte overtrædelser kan
landbrugsministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. Lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og
ægprodukter m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 15. december 1987,
ophæves.
§ 18. Regler, der er udstedt i medfør af den i § 17, stk. 2,
nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser, fastsat i
henhold til denne lov.
Stk. 2. Overtrædelser af bestemmelser, der forbliver i kraft,
straffes med bøde. Reglerne i § 15, stk. 3 og 5, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den gældende lovgivning om forhandling, udførsel og indførsel af æg og
ægprodukter m.m. omfatter lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og
ægprodukter m.m. af 22. februar 1947, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 15.
december 1987. Ægområdet er desuden reguleret ved Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om handelsnormer for æg og ved Rådets direktiv af
20. juni 1989 om hygiejne og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion
og markedsføring af ægprodukter (89/437/EØF).
I regeringens handlingsplan til afbureaukratisering af 13. december 1988
er b1.a. kravet om autorisation til import og eksport af æg foreslået
ophævet. Eftersom kravet om autorisation er hjemlet i den gældende lov, er
det nødvendigt at ændre loven.
Endvidere savnes i den gældende lov på visse punkter hjemmel til
gennemførelse af Rådets direktiv af 20. juni 1989 om hygiejne og
sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af
ægprodukter (89/437/EØF). Det gælder b1.a. krav om virksomhedernes
egenkontrol, bestemmelser om produkternes transport og om personalets
helbredstilstand. Direktivet indeholder endvidere regler om senere
fastsættelse af fællesskabsretlige regler b1.a. vedrørende kontrolforskrifter
med hensyn til restkoncentrationer af skadelige stoffer i ægprodukter.
Da bestemmelserne i den gældende lov således ikke er tidssvarende, er det
hensigtsmæssigt at lade denne afløse af en ny lov på området.
Lovforslaget er i modsætning til den gældende lov afgrænset til kun at
angå æg som levnedsmiddel og ikke som avlsmateriale. Denne afgrænsning er
foretaget for systematisk at adskille regler vedrørende levnedsmidler fra
regler, der angår det husdyrsygdomsmæssige område, som er omfattet af
husdyrsygdomsloven og lov om omsætning af husdyr.
Forslaget er udformet som en ramme- og bemyndigelseslov. Lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser åbner mulighed for at udstede bekendtgørelser på en
række områder, herunder områder der ikke har været reguleret i den tidligere
æglovgivning, men som omfattes af EF-direktiver. En sådan udformning af loven
er hensigtsmæssig, fordi det gør det muligt
- at sætte bestemmelser fastsat i medfør af ovennævnte direktiv i kraft
efterhånden, som disse skal implementeres,
- at foretage en løbende revision af sådanne detaljerede forskrifter i
direktivets bilag, som forudsættes ændret i takt med udviklingen og,
- at implementere de direktivforslag, som EF-Kommissionen har fremsat på
dette område til gennemførelse af det indre marked.
Bestemmelserne i den gældende lovs § 11 om opkrævning af afgifter til
viderebetaling til ægbranchen er udeladt, idet disse afgifter nu opkræves med
hjemmel i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Spørgsmålet om evt. gebyr for klager over afgørelser vil blive afklaret i
forbindelse med det lovforslag finansministeren agter at fremsætte om
indførelse af en betalingsordning for anker og klager.
Veterinærdirektoratet forudsættes at varetage kontrollen efter
lovforslaget.
Lovforslaget medfører ikke øgede udgifter for det offentlige.
Følgende organisationer er hørt over lovforslaget: Landbrugsrådet,
Industrirådet, Forbrugerrådet, De Danske Landboforeninger, Danske
Husmandsforeninger, Det Danske Fjerkræråd samt Ægudvalget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til stk. 1
Som anført i de almindelige bemærkninger er lovforslaget udformet således,
at det udelukkende omfatter æg som et levnedsmiddel og ikke den zootekniske
side af sagen, æg som avlsmateriale, hvorfor der i lovforslaget ikke er
indsat en bestemmelse om fjerkræavlsmateriale svarende til § 10 i den
gældende lov. Dette skal ses som et led i en systematisk adskillelse af
regelsæt, der angår levnedsmidler, fra regelsæt til regulering af såvel det
zoosanitære som det zootekniske område.
I fremtiden vil regler, der ellers ville være at udstede i medfør af
gældende lovs § 10 om fjerkræavlsmateriale, blive udstedt i medfør af
reglerne i lov nr. 209 af 23. maj 1979 om omsætning af husdyr.
Loven finder anvendelse medmindre andet er bestemt, jf.
levnedsmiddellovens § 7.
Til stk. 2
Baggrunden for lovforslagets § 1, stk. 2, er art. 3, litra a, i Rådets
direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF), hvorefter ægprodukter ikke er
begrænset til produkter fremstillet af hønseæg, men tillige omfatter
produkter fremstillet af æg af f.eks. ænder, gæs, kalkuner, perlehøns eller
vagtler. Bestemmelsens formulering giver landbrugsministeren mulighed for at
kunne udvide eller begrænse de omfattede typer af æg, i fald der fra
fællesskabsretlig side foretages sådanne ændringer af reglerne.
Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at landbrugsministeren kan
udstede regler til nærmere definition af ægprodukter; der sigtes her bl.a.
til de såkaldte blandingsprodukter bestemt til konsum, hvor æg indgår som en
bestanddel. Mere generelt forstås ved ægprodukter: Produkter fremstillet af
æg, deres forskellige bestandele eller blandinger deraf efter fjernelse af
skal og hinder, bestemt til konsum; de kan delvis suppleres med andre
levnedsmidler eller tilsætningsstoffer; de kan være i flydende, koncentreret,
tørret, krystalliseret, frossen, dybfrossen eller koaguleret form.
Til § 2
I henhold til Rådets direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF) gælder en
række regler om sundheds-, hygiejne, ernærings-, kvalitets- og kontrolmæssige
hensyn. En række af direktivbestemmelsernes mere detaljerede indhold er endnu
ikke fastsat, hvorfor det er hensigtsmæssigt at lade den løbende
implementering af disse ske ved bekendtgørelser udstedt i henhold til loven.
Til stk. 1
Ved udstedelse af bestemmelser i medfør af lovforslagets § 2, stk. 1,
sigtes der primært på følgende områder:
- produktion, produkternes sammensætning, behandling og beskaffenhed
iøvrigt,
- sammensætning, behandling og beskaffenhed af de råvarer, som anvendes
ved tilvirkningen,
- produkternes opbevaring og transport,
- prøveudtagnings- og analysemetoder,
- restkoncentrationer og undersøgelser herfor
- produkternes emballering, herunder emballagens beskaffenhed,
- betegnelser, mærkning samt avertering og anden offentlig præsentation og
- virksomhedernes regnskab over tilvirkning, køb og salg.
Til stk. 2
Bestemmelsen giver landbrugsministeren hjemmel til bl.a. i overenstemmelse
med Rådets direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF) art. 4 og 5 at fastsætte
regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler fastsat i loven eller
i medfør af denne til implementering af direktivets bestemmelser.
Til § 3
I bilaget til Rådets direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF) er der
fastsat en række krav til indretning af produktionssteder, lagre og
transportmidler samt til inventar i, drift af og hygiejne i disse. Endelig er
der i bilaget fastsat forskrifter for personalets sundhedstilstand og
hygiejene. Bilaget kan løbende ændres af Rådet eller den stående
veterinærkomite i overenstemmelse med den tekniske udvikling m.v. Det vil
være hensigtsmæssigt, at der gives landbrugsministeren mulighed for at
fastsætte bestemmelser til implementering af bilagets bestemmelser.
Til § 4
Som et led i den fælles politik i EF vedrørende levnedsmidler, herunder
fjernelsen af handelshindringer, gennemføres der løbende en harmonisering af
lovgivningen på levnedsmiddelområdet. Bestemmelsen bemyndiger
landbrugsministeren til at udstede de regler, der er nødvendige for at
gennemføre de af EF vedtagne beslutninger, direktiver og for at anvende de af
EF vedtagne forordninger på lovens område.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1, stk. 7, hvorefter
landbrugsministeren er bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om de former
for salg af æg, som ikke er omfattet af EF's forordninger.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i levnedsmiddellovens § 12.
Tilsvarende bestemmelse findes i § 21 i kødloven, i § 19 i lov om mælk og
konsummælkprodukter, i § 3 i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer,
samt i de bekendtgørelser, der i henhold til lov om tilvirkning og
forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter er udstedt om smør, ost samt
mælkekonserves. Det er hensigtsmæssigt at optage et sådant tilsvarende forbud
i lovforslaget, der vil give landbrugsministeren en mulighed for direkte at
kunne påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet.
En overtrædelse af bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 15, stk. 1
og 2, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, hvilket svarer til
strafferammen i levnedsmiddelloven.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 23, stk. 1, i levnedsmiddelloven og har som
denne til hensigt at sikre forbrugeren den videst mulige beskyttelse i
forhold til producenter, virksomheder, der pakker, forhandler, indfører og
udfører ægprodukter og andre i engros- og detailleddet. Bestemmelsen angiver
et princip, der gælder og kan anvendes, også selv om der ikke er tale om
færdigpakkede levnedsmidler, der naturligt kan mærkes med de ønskelige
deklarationer.
Tilsvarende bestemmelser findes i § 22 i kødloven, § 18 i lov om mælk og
konsummælkprodukter og § 5 i lov om kvalitetskontrol med fiskevarer.
I lighed med § 6 giver bestemmelsen landbrugsministeren mulighed for
direkte at kunne påtale en overtrædelse i produktions- og engrosleddet for så
vidt angår omstændigheder egnet til at vildlede forbrugeren.
En overtrædelse af bestemmelsen kan i medfør af lovforslagets § 15, stk. 1
og 2, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, hvilket svarer til
strafferammen i levnedsmiddelloven.
Til § 8
Til stk. 1
Der er i Rådets direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF) art. 6, jfr. art.
1, nr. 3, opstillet krav om, at hvert medlemsland opstiller en liste over
autoriserede virksomheder, der fremstiller og/eller forarbejder ægprodukter.
Hver virksomhed tildeles et autorisationsnummer og listen over autoriserede
virksomheder fremsendes til de øvrige medlemsstater samt Kommissionen.
Autorisationen er betinget af, at den pågældende virksomhed opfylder
bestemmelserne fastsat i direktivets bilag, kap. I og II. Kravet om
autorisation efter direktivet til denne type virksomheder opfyldes i
lovforslagets § 8, stk. 1.
Kravet om autorisation af de virksomheder, der foretager pakning
(ompakning) af æg følger af Rådets forordning om handelsnormer for æg.
Tilsvarende bestemmelse om autorisation af en gros forhandlerere findes i
levnedsmiddellovens § 34.
Til stk. 2
Der vil kunne fastsættes vilkår for en autorisation for eksempel om
indretning af lokaler, der anvendes til æg og ægprodukter.
Til stk. 3
Den efter stk. 1 kompetente myndighed vil efter lovforslaget også have
kompetence til at tilbagekalde en given autorisation, når vilkårene for denne
ikke opfyldes eller forudsætningerne for denne ændres væsentligt, jfr.
bemærkningerne ovenfor til stk. 1.
Til stk. 4
Pligten for den, der eksporterer eller importerer æg og ægprodukter, til
at foretage anmeldelse derom til landbrugsministeren indføres i stedet for
det i medfør af gældende lov fastsatte krav om autorisation af sådanne
virksomheder. Gældende autorisationskrav har karakter af en
anmeldelsesordning.
Importvirksomheder skal efter Rådets direktiv af 11. december 1989 om
veterinærkontrol i samhandlen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af
det indre marked (89/662/EØF) art. 5 registreres på de kompetente
myndigheders anmodning.
Til § 9
Til stk. 1
Bestemmelsen giver landbrugsministeren en generel kompetence til at føre
tilsyn med ægproducenter, virksomheder, der pakker, forhandler en gros,
indfører og udfører æg samt virksomheder, der tilvirker, pakker, forhandler
en gros, indfører og udfører ægprodukter.
Til stk. 2
Udover virksomheder, der pakker, forhandler en gros, ind- og udfører æg
samt virksomheder, der tilvirker, forhandler en gros, ind- og udfører
ægprodukter, er ægproducenter medtaget som pligtige til efter anmodning at
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
der har betydning for tilsynet.
Ægproducenter er medtaget, fordi det i forbindelse med kontrol af kvalitet
o.1. kan være relevant at indhente oplysninger fra ægproducenterne.
Ved Rådets direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF) art. 6, stk. 2, er
medlemsstaterne forpligtet til at tilsynsmyndigheden regelmæssigt foretager
en sådan kontrol med henblik på at forvisse sig om, at reglerne til
implementering af direktivet overholdes. Bestemmelsen er en forudsætning for,
at tilsynsmyndigheden kan varetage sine opgaver efter loven. Virksomhederne
er forpligtet til yde den fornødne bistand i forbindelse med kontrollen.
Til stk. 3
Efter art. 4 i Rådets direktiv af 20. juni 1989 (89/437/EØF) er den
kompetente myndighed forpligtet til at drage omsorg for, at
ægproduktproducenterne udtager prøver til laboratorieundersøgelser til
kontrol af de analytiske specifikationer angivet i bilaget til direktivet.
Landbrugsministeren bemyndiges efter bestemmelsen til at kunne pålægge
virksomhederne for egen regning at gennemføre en egenkontrol ved b1.a. at
foretage sådanne analyser samt fremsende resultaterne til tilsynsmyndigheden.
Til stk. 4
Med samme formål som beskrevet ovenfor bemyndiges landbrugsministeren
efter lovforslaget endvidere til at kunne pålægge virksomhederne at afgive
prøver af råvarer, halvfabrikata, færdigvarer, emballage, tilsætningsstoffer,
bekæmpelsesmidler samt rengørings- og desinfektionsmidler, således at der
gives tilsynsmyndigheden mulighed for selv at foretage analyser af de i stk.
3 angivne samt andre for produktionen anvendte emner.
Landbrugsministeren bemyndiges endvidere til at pålægge virksomhederne
dels at fremsende de i stk. 3 angivne prøver, dels afholde udgifterne dertil.
Til § 10
Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er tale tale om
varer, der f.eks. må antages at være sundhedsskadelige, eller som i øvrigt
ikke opfylder de lovmæssige krav til deres indhold m.v., eller som er mærket
med groft vildledende eller fejlagtige angivelser, hvis den pågældende ikke
ønsker eller kan lade fejlen rette.
Bestemmelsen svarer til levnedsmiddellovens § 33.
Til § 11
Tilsvarende bestemmelse findes i anden lovgivning.
Til § 12
Til stk. 1
Administrationen af æglovgivningen varetages i dag af
Veterinærdirektoratet.
Til stk. 2
Bestemmelsen åbner mulighed for, at landbrugsministeren efter forhandling
med vedkommende minister kan henlægge opgaver efter loven til andre
ministeriers institutioner.
Til stk. 3
Bestemmelsen åbner mulighed for at henlægge kontrolopgaver til private
institutioner og for at fastsætte regler om disse opgavers varetagelse.
Til § 13
Til stk. 1.
Et væsentligt element i en effektivisering af levnedsmiddelkontrollen er
en mere direkte inddragelse af levnedsmiddelvirksomhedernes egenkontrol som
et led i eller supplement til den offentlige kontrol. Inddragelse af
egenkontrollen i den offentlige kontrol er således bl.a. gennemført i
forbindelse med den svenske levnedsmiddelkontrollov og indgår ligeledes i
reguleringen på EF-plan. Egenkontrol forudsættes således at indgå i den
offentlige kontrol i henhold til Rådets direktiv af 20. juni 1989 om
ægprodukter (89/437/EØF).
Et tværministerielt udvalg under Administrations- og
Personaledepartementet, der overvejer en modernisering af den danske
levnedsmiddelkontrol, overvejer for tiden den nærmere udformning af sådanne
egenkontrolsystemer. Bl.a. gennem inddragelse af virksomhedernes egenkontrol
i den offentlige levnedsmiddelkontrol vil tilsynsmyndighederne løbende få
kendskab til oplysninger om drifts- og forretningsforhold, der vil være af
væsentlig økonomisk og konkurrencemæssig betydning for virksomheder og
producenter. Mulighederne for at kunne gennemføre et effektivt tilsyn vil i
høj grad afhænge af, at kendskabet til sådanne oplysninger er forbundet med
tavshedspligt, idet producenter og virksomheder i modsat fald vil være
tilbageholdende med at udlevere sådanne oplysninger til tilsynet.
På linie hermed forskriver art. 12, stk. 2, i Rådets direktiv af 14. juni
1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler (89/397/EØF), at de personer, der
skal føre kontrol, er undergivet tavshedspligt, til beskyttelse af
virksomhedernes legitime rettigheder og interesser, herunder bl.a.
produktionshemmeligheder. Bestemmelsen er udformet under hensyn hertil.
Tavshedspligten medfører derimod ingen begrænsning i parternes adgang til
aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 9.
Til stk. 2
Væsentlige offentlige interesser, herunder forbrugerinteresser, kan
imidlertid indebære behov for at fravige tavshedsprincippet.
Det forelsås derfor, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte
undtagelser fra bestmemelserne i stk. 1. Der forudsættes i medfør af
bemyndigelsen udstedt regler, hvorefter bl.a. oplysninger om sundheds- og
smittefarlige forhold hos den enkelte ægproducent eller i den enkelte
virksomhed ikke vil være omfattet af tavshedspligten, når hensynet til, at
offentligheden bliver bekendt med sådanne forhold, vejer tungere end hensynet
til den enkelte producents eller virksomheds økonomiske interesser.
Til § 14
Bestemmelsen bemyndiger landbrugsministeren til at udstede regler,
hvorefter det pålægges de af denne lov omfattede virksomheder helt eller
delvist at afholde udgifter ved kontrol foretaget i medfør af loven eller
regelsæt udstedt med hjemmel i denne, jf. det under de almindelige
bemærkninger anførte.
Der tilsigtes gennemført en ordning, hvor der sker individuel afregning
med virksomhederne således, at udgiften for den enkelte virksomhed vil blive
fastsat i forhold til den faktisk gennemførte kontrol.
Til § 16
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 14, der giver mulighed for
administrativt at pålægge bøder.
Til § 18
Til stk. 1
Lovforslaget forudsætter, at en række gældende administrative forskrifter
revideres. Da der vil gå en vis tid efter lovforslagets ikrafttræden, inden
denne revision er afsluttet, er det foreslået, at opretholde gældende
administrative regler indtil da.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastslår, at gældende bestemmelser, der forbliver i kraft
efter forslagets ikrafttræden, strafsanktioneres efter samme regler som
bestemmelserne i lovforslaget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM ÆG OG ÆGPRODUKTER Retsinformation · 29. april 1992
- 1991 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM MÆLK, MÆLKEPRODUKTER, MARGARINE M.V. (MÆLKEPRODUKTLOVEN) Retsinformation · 18. maj 1992
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2465 af 17. august 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for æg og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 EU-lovgivning · 17. august 2023
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/723 af 2. maj 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår den standardformular, der skal anvendes i de årsrapporter, som medlemsstaterne forelægger (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 2. maj 2019
- 1997 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM FØDEVARER M.M. (FØDEVARELOVEN)(* 1) Retsinformation · 3. juli 1998
- 1990 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILVIRKNING OG FORHANDLING EN GROS M.M. AF MEJERIPRODUKTER Retsinformation · 19. marts 1991