Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ADGANG TIL UDØVELSE AF VISSE ERHVERV I DANMARK FOR STATSBORGERE I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DE NORDISKE LANDE.

1990/1 LSF 33Lovforslag som fremsatFolketinget10. oktober 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Denne lov finder anvendelse på lovregulerede erhverv, der er

omfattet af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af

generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for

erhvervskompetencegivende uddannelser.

Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse på lovregulerede erhverv,

der er omfattet af aftaler, indgået af de nordiske landes regeringer om

indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.

§ 2. Statsborgere i De europæiske Fællesskaber, som opfylder

betingelserne i de direktiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, samt

statsborgere i de nordiske lande, som opfylder betingelserne i de aftaler,

der er omfattet af § 1, stk. 2, har adgang til at udøve et lovreguleret

erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som

gælder for danske statsborgere.

§ 3. Den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede

erhverv (den kompetente myndighed), påser om de betingelser, der er nævnt i §

2 for at udøve erhvervet, er opfyldt.

§ 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen koordinerer gennemførelse og

administration af direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som

koordinerende myndighed kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler med

henblik på opfyldelse af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om

gebyr for ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.

§ 6. Ansøgeren kan pålægges betaling for afholdelse af udgifter

til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens

størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i forbindelse med

gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område.

Læs alt

Betalingen fastsættes og opkræves af den myndighed, der forestår

gennemførelse af undervisning, eksamination m.v.

§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den kompetente myndighed

kan hos ansøgeren forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan

tages stilling til en ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.

§ 8. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

§ 9. § 1, stk. 1, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

I. Formål.

1. Formålet med lovforslaget er dels at gennemføre EF-direktiv

89/48/EØF om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af

mindst 3 års varighed, dels at skabe hjemmel til at gennemføre tilsvarende

generelle ordninger, som er under udarbejdelse i EF og under Nordisk

Ministerråd.

Disse ordninger tilsigter at fremme den frie bevægelighed inden for

henholdsvis EF og Norden for borgere, som ønsker at udøve deres erhverv enten

som selvstændig eller lønmodtager i et andet land end der, hvor de pågældende

har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

2. I EF forhandles for tiden et direktivforslag om en ordning for

anerkendelse af eksamensbeviser for de øvrige erhvervskompetencegivende

uddannelser. Forslaget, som skal supplere direktiv 89/48/EØF, forventes

vedtaget i 1991. Nordisk Ministerråd (samarbejdsministrene) vedtog den 29.

august 1990 en lignende ordning, der skal gælde for statsborgere i de

nordiske lande. Aftalen forventes undertegnet i København inden udgangen af

1990. Endvidere forberedes under Nordisk Ministerråd en ordning, som bygger

på det direktivforslag, der skal supplere direktiv 89/48/EØF.

Da samtlige ordninger er administrativt tæt forbundne, anses det for mest

hensigtsmæssigt allerede ved vedtagelsen af lovforslaget at skabe hjemmel til

at gennemføre de foreslåede ordninger.

3. Med vedtagelse af direktiv 89/48/EØF har EF forladt den

hidtidige sektorvise harmonisering af de enkelte uddannelser.

De sektordirektiver, som hidtil er vedtaget i EF om gensidig anerkendelse

af eksamensbeviser, angår konkrete erhverv fortrinsvis på sundhedsområdet,

hvor uddannelse og uddannelsestid er harmoniseret i de enkelte direktiver.

Adgang til at udøve et af disse erhverv i en anden medlemsstat forudsætter en

uddannelse i overensstemmelse med det pågældende sektordirektiv. For disse

erhverv gælder direktiv 89/48/EØF ikke.

4. For danske statsborgere betyder gennemførelsen af de generelle

ordninger, ligesom de allerede vedtagne sektordirektiver om gensidig

anerkendelse af eksamensbeviser, lettere adgang til at udøve et erhverv i et

andet EF-land eller i et af de nordiske lande. Antallet af udenlandske

ansøgere, som ønsker adgang til erhvervsudøvelse her i landet på grundlag af

lovforslaget, forventes ikke at give anledning til problemer.

5. Gennemførelse og administration af de enkelte ordninger, som

lovforslaget omfatter, foreslås at ske gennem bemyndigelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som for hver ordning fastsætter de administrative

forskrifter i forbindelse med gennemførelsen af ordningen. Det er herved en

forudsætning, at gennemførelsen af de kommende forslag på samme måde, som det

har været tilfældet med det vedtagne direktiv, sker i nær kontakt med de

berørte myndigheder og organisationer, herunder DA og LO samt FTF og AC.

II. Direktiv 89/48/EØF.

1. Direktivet omfatter alene lovregulerede erhverv i

medlemsstaterne. I henhold til art. 1 er der tale om lovreguleret

erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge love

eller administrative bestemmelser kræves et eksamensbevis for at optage eller

udøve denne virksomhed. Som eksempler på lovreguleret erhvervsmæssig

virksomhed kan nævnes statslige autorisationsordninger, virksomhed under

beskyttede faglige titler og erhvervsmæssig virksomhed inden for

sundhedssektoren, hvor refusion via sygesikringen er betinget af et bestemt

eksamensbevis. Under drøftelserne i EF om direktivet har det været forudsat,

at regulering ved kollektive overenskomster ikke omfattes af begrebet

lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, idet sådanne overenskomster alene

regulerer lønmæssige forhold og ikke adgang til at udøve et erhverv.

2. Da direktivet alene omfatter lovregulerede erhverv, vil

anvendelsesområdet i Danmark være forholdsvis begrænset. Der vil fortrinsvis

være tale om visse liberale erhverv, herunder advokater, revisorer,

translatører, tolke, dispachører, kiropraktorer, fysioterapeuter m.v.

Ligeledes vil visse erhverv inden for den offentlige sektor være omfattet,

såsom adjunkt, lektor, folkeskolelærer, biblioteksleder m.v.

Den uddannelsesmæssige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde er

foretaget af undervisningsministeren på grundlag af en traditionel inddeling

af de videregående uddannelser, suppleret med en vis hensyntagen til de andre

medlemslandes afgrænsning.

3. Med eksamensbevis sidestilles i art. 1 certifikat eller andet

kvalifikationsbevis, der ligesom eksamensbeviset skal være udstedt af en

kompetent myndighed i en medlemsstat. Af beviset skal fremgå, at indehaveren

med positivt resultat har gennemgået en uddannelse efter studentereksamen

eller eksamen på tilsvarende niveau (post-gymnasial uddannelse) af mindst 3

års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid ved et universitet eller

en anden højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med

samme uddannelsesniveau. I de tilfælde, hvor der ud over den post-gymnasiale

uddannelse kræves en erhvervsmæssig uddannelse, skal denne være gennemgået

med et positivt resultat. Desuden skal det fremgå af beviset, at indehaveren

besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang

til at udøve det lovregulerede erhverv i den pågældende medlemsstat. Såfremt

et eksamensbevis er udstedt i et tredieland, skal den medlemsstat, som har

anerkendt eksamensbeviset, attestere, at indehaveren har en erhvervserfaring

af mindst 3 års varighed.

4. Såfremt en ansøger er i besiddelse af et eksamensbevis, som

opfylder direktivets betingelser, kan et værtsland, som kræver fremlæggelse

af et eksamensbevis for optagelse eller udøvelse af et bestemt lovreguleret

erhverv, ikke under henvisning til ansøgerens manglende kvalifikationer,

nægte den pågældende adgang til at udøve det lovregulerede erhverv på samme

vilkår som egne statsborgere. Art. 3 åbner under visse nærmere betingelser

mulighed for, at ansøgere, som kommer fra medlemslande, hvor erhvervet ikke

er lovreguleret, kan udøve deres erhverv i værtslandet.

5. Såfremt der er væsentlige forskelle i de uddannelseskrav, som

værtslandet stiller i forhold til de kvalifikationer, som ansøgeren har, kan

der i henhold til art. 4 stilles supplerende krav enten om dokumentation for

erfaring eller om prøvetid eller egnethedsprøve. Valget mellem prøvetid og

egnethedsprøve overlades til ansøgeren, medmindre det er nødvendigt at have

nøje kendskab til national ret for at udøve det pågældende erhverv. Art. 4

indeholder en række begrænsninger for, i hvilket omfang det kan kræves, at en

ansøger gennemfører prøvetid eller egnethedsprøve, idet direktivets

udgangspunkt af hensyn til den frie bevægelighed er, at supplerende krav bør

være en undtagelse.

EF-borgere, som får adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, har

ifølge art. 7 ret til at benytte den faglige titel, som anvendes i hjemlandet

eller hjemlandets eller seneste opholdslands retsmæssige titel og eventuelt

en forkortelse heraf på det pågældende lands sprog.

6. Direktivet forudsætter, at der enten findes eller etableres

nationale kompetente myndigheder, som behandler ansøgninger om adgang til

erhvervsudøvelse. Af hensyn til en ensartet gennemførelse af direktivet i

forhold til de berørte erhverv har Kommissionen nedsat en

koordinationsgruppe, som skal behandle problemer i forbindelse med

administrationen af direktivet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen deltager som

dansk koordinerende myndighed.

III. Fremtidige ordninger.

1. Der foregår i EF forhandlinger om et direktivforslag, som skal

supplere det vedtagne direktiv 89/48/EØF. Kommissionen har for nylig fremsat

et ændringsforslag hertil på grundlag af EF-Parlamentets udtalelse. De

erhverv, som er omhandlet i forslaget, bygger på erhvervskompetencegivende

uddannelser, som ikke er omfattet af direktiv 89/48/EØF, herunder specielt

erhvervsuddannelserne. Forslaget forventes derfor at omfatte flere erhverv i

Danmark end direktiv 89/48/EØF. Det supplerende direktiv forventes at træde i

kraft i 1992. Samtlige lovregulerede erhverv skulle herefter være omfattet af

en af de generelle EF-ordninger.

2. Den nordiske aftale om en generel ordning om gensidig

anerkendelse af eksamensbeviser bygger på principperne i direktiv 89/48/EØF.

Der er imidlertid ingen sammenknytning mellem de to ordninger, og det er

derfor ikke muligt for f.eks. nordiske statsborgere at udnytte EF-direktivet.

Den nordiske aftale forventes at træde i kraft i midten af 1991.

Det må endvidere forventes, at der under Nordisk Ministerråd vil blive

igangsat et arbejde om en supplerende ordning. Det er endnu ikke muligt at

angive omfanget af en sådan ordning eller tidspunktet for ordningens

ikrafttræden.

IV. Administration af ordningerne.

1. Direktiv 89/48/EØF forudsætter, at medlemsstaterne selv

fastsætter den nærmere administrative procedure for, hvorledes adgangen til

at udøve et erhverv på grundlag af direktivets bestemmelser gennemføres i

praksis. Tilsvarende procedurer forventes indeholdt i de fremtidige

ordninger. Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de

nærmere regler med henblik på opfyldelsen heraf, jf. § 5.

For så vidt angår ordningen i direktiv 89/48/EØF påtænkes de

administrative forskrifter at indeholde de bestemmelser, som er nødvendige,

for at udenlandske ansøgere kan indgive ansøgning om erhvervsudøvelse i

Danmark. Selve behandlingen af ansøgningerne skal finde sted på grundlag af

direktivet. Da direktivets bestemmelser i vidt omfang er rettet til

myndighederne, og bestemmelserne i øvrigt er tilstrækkeligt præcise omend

vanskeligt tilgængelige, findes det mest hensigtsmæssigt at optage direktivet

som en del af forskrifterne. Herved lettes den administrative gennemførelse

af direktivet, samtidig med at risiko for fortolkningstvivl i forbindelse med

gennemførelsen mindskes.

2. Af hensyn til udenlandske ansøgere er det af EF-medlemslandene

fundet mest hensigtsmæssigt, at ansøgninger indsendes til en central

myndighed i de enkelte lande. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal fungere

som koordinerende myndighed, vil det være naturligt, at ansøgninger indsendes

hertil. Det vil tillige lette det rapporteringsarbejde til Kommissionen, som

er forudsat i art. 11 i direktiv 89/48/EØF. Der henvises herom til

bemærkningerne til § 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager endvidere det koordinerende

arbejde i forhold til de danske myndigheder, der skal foretage behandlingen

af ansøgninger fra udlændinge om at optage eller udøve erhverv her i landet

(de kompetente myndigheder).

For så vidt angår behandlingen af ansøgninger efter direktiv 89/48/EØF vil

de kompetente myndigheder være identiske med de myndigheder, der allerede i

dag behandler ansøgninger om adgang til erhvervsudøvelse i Danmark. For de

kommende ordninger forventes behandlingen ligeledes at finde sted ved de

myndigheder, som i dag er kompetente.

3. For ansøgningerne kan fastsættes et gebyr, som indbetales til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I øvrigt kan særlig betaling for afholdelse

af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse

fastsættes og opkræves af de myndigheder, der forestår gennemførelsen heraf.

V. Virkning for andre love.

Bestemmelser i eksisterende love, bekendtgørelser m.v. om dansk

indfødsret eller krav om dansk eksamensbevis eller lignende, kan være i strid

med direktiv 89/48/EØF eller med andre regler i EF-retten. Dansk lovgivning

indeholder imidlertid nu kun få bestemmelser af denne art. En ændring af de

pågældende love, bekendtgørelser m.v. forestås af de respektive myndigheder.

VI. Administrative og økonomiske konsekvenser.

Vedtagelse af lovforslaget forventes kun at medføre mindre administrative

og økonomiske konsekvenser for staten. Det forventede personaleforbrug i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil som udgangspunkt udgøre ca. 0,5 årsværk.

Samtidig må der i takt med ordningernes gennemførelse forventes en mindre

forøgelse i det samlede personaleforbrug hos de myndigheder, som behandler

ansøgninger om erhvervsudøvelse her i landet. Merudgifterne forudsættes

afholdt inden for de enkelte ministeriers lønsums- og budgetteringsrammmer.

VII. Høring af offentlige myndigheder og organisationer.

Udkast til lovforslag om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark

for statsborgere i De europæiske Fællesskaber og de nordiske lande er på

grund af ordningernes komplekse karakter udarbejdet af en tværministeriel

arbejdsgruppe med repræsentanter fra Industriministeriet og

Undervisningsministeriet samt i et vist omfang repræsentanter fra andre

ministerier. Repræsentanter for de omhandlede ministerier har i det omfang,

det har været relevant, tillige deltaget i koordinationsgruppemøder i EF.

Arbejdet har været koordineret af Industriministeriet, Erhvervs~ og

Selskabsstyrelsen. Også i forbindelse med forhandlingen af de øvrige aftaler

og direktivforslag er der nedsat tværministerielle arbejdsgrupper. For så

vidt angår det supplerende direktivforslag deltager Arbejdsministeriet fast i

arbejdsgruppen.

2. Lovforslaget har været forelagt følgende myndigheder og

organisationer til udtalelse:

Arbejdsministeriet

Boligministeriet

Energiministeriet

Finansministeriet

Fiskeriministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigsministeriet

Industriministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Landbrugsministeriet

Miljøministeriet

Skatteministeriet

Socialministeriet

Statsministeriet

Trafik- og Kommunikationsministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomiministeriet

Nordisk Ministerråd

Akademikernes Centralorganisation

Dansk Arbejdsgiverforening

Erhvervssprogligt Forbund

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Landsorganisationen i Danmark

Liberale Erhvervs Råd

Endvidere har ovennævnte myndigheder og organisationer haft adgang til at

fremsætte bemærkninger i forbindelse med overvejelserne om de administrative

gennemførelsesforskrifter vedrørende direktiv 89/48/EØF.

3. Industriministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, agter også

efter lovforslagets vedtagelse at opretholde kontakt til de berørte

myndigheder og organisationer i det omfang, arbejdet som koordinator tilsiger

dette.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

§ 1 fastslår, at lovforslaget omfatter lovregulerede erhverv, der er

omfattet af direktiv 89/48/EØF samt tilsvarende ordninger, som vedtages i EF

og af de nordiske landes regeringer, om indførelse af generelle ordninger for

gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskomptencegivende

uddannelser. Om disse ordninger henvises til de almindelige bemærkninger II

og III.

For så vidt angår erhverv, der ikke er lovreguleret, gælder de

eksisterende bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed og adgangen

til at etablere sig i EF og de nordiske lande. Hertil kommer i EF og de

nordiske lande de særlige direktiver og aftaler om gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser, som på de enkelte områder f.eks. sundhedsområdet, medvirker

til at lette adgangen til erhvervsudøvelse. I det omfang disse særordninger

omfatter lovregulerede erhverv, som f.eks. læge og apoteker, skal kravene i

medfør af disse ordninger opfyldes.

Til § 2.

§ 2 indeholder de nærmere betingelser for at få adgang til

erhvervsudøvelse her i landet. Hertil kræves statsborgerskab enten i EF eller

i et af de nordiske lande. Desuden kræves, at de pågældende opfylder kravene

i de EF-direktiver eller nordiske aftaler, som er nævnt i § 1. Om

bestemmelserne i direktiv 89/48/EØF henvises til de almindelige bemærkninger

II. Endvidere fastslås det i § 2, at adgang til erhvervsudøvelse skal ske på

samme vilkår, som gælder for danske statsborgere. Gælder der f.eks. særlige

alderskrav for udøvelse af erhvervet her i landet, eller stilles der krav om

betaling for autorisation, el.lign., må en ansøger fra et andet land

ligeledes opfylde disse krav.

Danske statsborgere, der har opnået deres erhvervskvalifikationer i et

andet EF-land eller i et af de nordiske lande, vil være omfattet af

bestemmelsen i § 2.

Det vil formentlig være i strid med de hensyn, der ligger bag vedtagelsen

af de generelle ordninger, at afvise en ansøger, fordi den pågældende ikke

har kendskab til det danske sprog, medmindre kendskab hertil er en klar

forudsætning for udøvelse af erhvervet, f.eks. som folkeskolelærer.

Adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv gælder både

erhvervsudøvelse som selvstændig og som lønmodtager. Med hensyn til de

erhverv, som forventes omfattet, henvises til de almindelige bemærkninger II,

afsnit 2.

Til § 3

Som et vigtigt led i den danske administrative procedure for behandling

af udenlandske ansøgninger foreslås i § 3, at de myndigheder, der allerede i

dag foretager behandling af ansøgninger om adgang til at optage eller udøve

erhverv her i landet, de kompetente myndigheder, skal påse, om betingelserne

for erhvervsudøvelse i henhold til lovforslaget er opfyldt. Med vedtagelse af

lovforslaget etableres derfor ikke nye administrative organer. Som eksempel

på kompetente myndigheder i relation til direktiv 89/48/EØF kan nævnes

Justitsministeriet og Undervisningsministeriet for så vidt angår advokater og

lærere m.v.

Den kompetente myndighed foretager på grundlag af de bestemmelser, som

gælder for de ordninger, der er omfattet af § 1, en vurdering af, om der kan

meddeles den enkelte ansøger adgang til at udøve eller optage et lovreguleret

erhverv her i landet. Behandling af ansøgningerne forudsættes at ske i

samarbejde med de berørte erhvervsorganisationer, faglige udvalg o.lign. Den

kompetente myndighed meddeler ansøgeren, om betingelserne er til stede for

erhvervsudøvelse her i landet, eller om ansøgeren skal opfylde supplerende

krav, f.eks. med hensyn til gennemførelse af prøvetid, egnethedsprøve, eller

skal fremlægge yderligere dokumentation m.v.

I direktiv 89/48/EØF art. 8, stk. 2, forudsættes det, at beslutninger,

truffet af den kompetente myndighed, skal kunne appelleres. Klager over de

kompetente myndigheders afgørelser vil i overensstemmelse hermed blive

behandlet efter de for disse myndigheder gældende regler.

Til § 4.

Direktiv 89/48/EØF art. 9, stk. 2, samt direktivforslaget, som skal

supplere direktivet, forudsætter, at hvert medlemsland udpeger en

koordinerende myndighed, som har til opgave at drage omsorg for en ensartet

gennemførelse af direktiverne på de berørte områder. Opgaverne består dels i

at koordinere gennemførelsen i forhold til de respektive danske myndigheder,

dels i at deltage i et koordineringsarbejde sammen med Kommissionen og de

øvrige medlemslande med henblik på ensartet gennemførelse og administration

af direktiverne. Ifølge art. 11 i direktiv 89/48/EØF skal der tillige til

Kommissionen hvert andet år sendes en rapport om direktivets gennemførelse.

Rapporten skal ud over generelle bemærkninger indeholde en statistik over de

afgørelser, der er truffet, samt en beskrivelse af de vigtigste problemer,

som gennemførelsen af direktivet har medført.

Den nordiske aftale, der bygger på principperne i direktiv 89/48/EØF

nødvendiggør formentlig ligeledes, at der udpeges en koordinerende myndighed

i de enkelte lande.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som koordinerende myndighed deltaget i

behandlingen af direktivet og direktivforslaget i EF samt i behandlingen af

aftaleudkastet i Nordisk Ministerråd.

For at kunne opfylde funktionen som koordinerende myndighed vil det være

nødvendigt, at de danske kompetente myndigheder meddeler Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen de fornødne oplysninger om afgørelser vedrørende

ansøgninger om erhvervsudøvelse.

I stk. 2 foreslås det bl.a. af administrative forenklingsgrunde, at

afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer som koordinerende

myndighed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Sådanne

afgørelser kan være afvisning af ansøgninger af formelle grunde, f.eks. fordi

det fastsatte gebyr ikke er indbetalt, eller fordi et erhverv, hvorom

ansøgning indsendes, ikke er omfattet af en af de omhandlede ordninger. Da

der i forbindelse med den løbende koordination vedrørende ordningernes

gennemførelse kan ske justeringer med hensyn til uddannelsesmæssige

afgrænsninger o.lign., forudsættes det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

forinden sådanne afgørelser træffes, foretager høring af de berørte

myndigheder og organisationer.

Til § 5

Det foreslås i § 5, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at

fastsætte de administrative forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre

de direktiver og aftaler, som er nævnt i § 1. Med hensyn til den

administrative gennemførelse henvises til de almindelige bemærkninger I pkt.

5 og IV.

Det i stk. 2 omhandlede gebyr vedrører administrative udgifter ved

behandling af ansøgninger og opkræves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Om de særlige udgifter, der kan opstå i forbindelse med supplerende

uddannelse eller aflæggelse af egnethedsprøve samt opkrævning af disse beløb,

henvises til § 6 og bemærkningerne hertil.

Til § 6

§ 6 giver mulighed for, at den kompetente myndighed i særlige situationer

opkræver betaling for afholdelse af supplerende uddannelser, prøver m.v.

Udgangspunktet er dog, at udenlandske ansøgere skal stilles på samme måde

med hensyn til betaling for deltagelse i prøver m.v. som danske statsborgere.

Dette medfører, at udenlandske ansøgere, hvor der er hjemmel til at

fastsætte betaling, må betale de omhandlede udgifter på linie med danske

statsborgere.

Hvor prøver, undervisning m.v. afholdes uden betaling for danske

statsborgere, gælder det samme for udenlandske ansøgere.

Hvor der ikke allerede i lovgivningen er hjemmel til at kræve betaling for

afholdelse af udgifter til gennemførelse af en særlig egnethedsprøve eller

særlig supplerende uddannelse, åbner § 6 således mulighed for at kræve

betaling. Fastsættelse af betalingens størrelse for individuelle prøver må

ikke gøre det uoverkommeligt at deltage i sådanne prøver og skal være i

overensstemmelse med de beløb, som normalt opkræves i forbindelse med

gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. Betalingens størrelse

fastsættes af den pågældende kompetente myndighed, som også opkræver

betalingen.

Til § 7

Direktiv 89/48/EØF forudsætter, at den kompetente myndighed selv

tilvejebringer de nødvendige oplysninger om forhold vedrørende ansøgerens

uddannelse og erhvervserfaring, som kræves i den pågældendes hjemland.

Såfremt oplysningerne imidlertid beror på den pågældende ansøger, åbnes der

mulighed for i medfør af § 7 at gøre stillingtagen til ansøgningen afhængig

af, at ansøgeren indsender de nødvendige oplysninger.

Til § 8

Direktiv 89/48/EØF skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 4.

januar 1991. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft 1. januar 1991.

Til § 9

EF-direktiver omfatter ikke Færøerne og Grønland. Det foreslås imidlertid

at åbne mulighed for at sætte § 1, stk. 1, i kraft for Færøerne og Grønland

ved kongelig anordning.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter