1990 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM ADGANG TIL UDØVELSE AF VISSE ERHVERV I DANMARK FOR STATSBORGERE I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DE NORDISKE LANDE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Denne lov finder anvendelse på lovregulerede erhverv, der er
omfattet af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af
generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for
erhvervskompetencegivende uddannelser.
Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse på lovregulerede erhverv,
der er omfattet af aftaler indgået af de nordiske landes regeringer om
indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.
§ 2. Statsborgere i De Europæiske Fællesskaber, som opfylder
betingelserne i de direktiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, samt
statsborgere i de nordiske lande, som opfylder betingelserne i de aftaler,
der er omfattet af § 1, stk. 2, har adgang til at udøve et lovreguleret
erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som
gælder for danske statsborgere.
§ 3. Den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede
erhverv (den kompetente myndighed), påser, om de betingelser, der er nævnt i
§ 2 for at udøve erhvervet, er opfyldt.
§ 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen koordinerer gennemførelse og
administration af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som
koordinerende myndighed kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler med
henblik på opfyldelse af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om
gebyr for ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.
§ 6. Ansøgeren kan pålægges betaling for afholdelse af udgifter
til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens
størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i forbindelse med
gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område.
Læs alt
Betalingen fastsættes og opkræves af den myndighed, der forestår
gennemførelse af undervisning, eksamination m.v.
§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den kompetente myndighed
kan hos ansøgeren forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan
tages stilling til en ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.
§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 9. § 1, stk. 1, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Denne lov finder anvendelse på lovregulerede erhverv, der er
omfattet af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af
generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for
erhvervskompetencegivende uddannelser.
Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse på lovregulerede erhverv,
der er omfattet af aftaler, indgået af de nordiske landes regeringer om
indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.
§ 2. Statsborgere i De Europæiske Fællesskaber, som opfylder
betingelserne i de direktiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, samt
statsborgere i de nordiske lande, som opfylder betingelserne i de aftaler,
der er omfattet af § 1, stk. 2, har adgang til at udøve et lovreguleret
erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som
gælder for danske statsborgere.
§ 3. Den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede
erhverv (den kompetente myndighed), påser, om de betingelser, der er nævnt i
§ 2 for at udøve erhvervet, er opfyldt.
§ 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen koordinerer gennemførelse og
administration af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som
koordinerende myndighed kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler med
henblik på opfyldelse af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om
gebyr for ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.
§ 6. Ansøgeren kan pålægges betaling for afholdelse af udgifter
til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens
størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i forbindelse med
gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område.
Betalingen fastsættes og opkræves af den myndighed, der forestår
gennemførelse af undervisning, eksaminiation m.v.
§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den kompetente myndighed
kan hos ansøgeren forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan
tages stilling til en ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.
§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 9. § 1, stk. 1, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Formål
1. Lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag, som blev
fremsat den 10. oktober 1990. Industriministerens fremsættelsestale er
optrykt i Folketingstidende 1990/91, sp. 472-474. Lovforslaget var til 1.
behandling den 25. oktober 1990, jf. Folketingstidende 1990/91, sp.
1085-1092, men nåede ikke at blive færdigbehandlet på grund af valget, som
blev udskrevet den 22. november 1990. Lovforslaget er identisk med forslaget
fra oktober 1990 bortset fra ikrafttrædelsestidspunktet. Ifølge det
oprindelige forslag skulle loven træde i kraft 1. januar 1991, idet det
direktiv, som søges gennemført med lovforslaget, jf. nedenfor, skal være
indarbejdet i national lovgivning senest 4. januar 1991. I stedet foreslås
loven nu at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Formålet med lovforslaget er dels at gennemføre EF-direktiv 89/48/EØF om
indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser
for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst 3 års
varighed, dels at skabe hjemmel til at gennemføre tilsvarende generelle
ordninger, som er under udarbejdelse i EF og under Nordisk Ministerråd.
Disse ordninger tilsigter at fremme den frie bevægelighed inden for
henholdsvis EF og Norden for borgere, som ønsker at udøve deres erhverv enten
som selvstændig eller lønmodtager i et andet land end der, hvor de pågældende
har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
2. I EF forhandles for tiden et direktivforslag om en ordning for
anerkendelse af eksamensbeviser for de øvrige erhvervskompetencegivende
uddannelser. Forslaget, som skal supplere direktiv 89/48/EØF, forventes
vedtaget i 1991. Nordisk Ministerråd (samarbejdsministrene) vedtog den 29.
august 1990 en lignende ordning, der skal gælde for statsborgere i de
nordiske lande. Aftalen er undertegnet den 24. oktober 1990. Endvidere
forberedes under Nordisk Ministerråd en ordning, som bygger på det
direktivforslag, der skal supplere direktiv 89/48/EØF.
Da samtlige ordninger er administrativt tæt forbundne, anses det for mest
hensigtsmæssigt allerede ved vedtagelsen af lovforslaget at skabe hjemmel til
at gennemføre de foreslåede ordninger.
3. Med vedtagelse af direktiv 89/48/EØF har EF forladt den
hidtidige sektorvise harmonisering af de enkelte uddannelser.
De sektordirektiver, som hidtil er vedtaget i EF om gensidig anerkendelse
af eksamensbeviser, angår konkrete erhverv fortrinsvis på sundhedsområdet,
hvor uddannelse og uddannelsestid er harmoniseret i de enkelte direktiver.
Adgang til at udøve et af disse erhverv i en anden medlemsstat forudsætter en
uddannelse i overensstemmelse med det pågældende sektordirektiv. For disse
erhverv gælder direktiv 89/48/EØF ikke.
4. For danske statsborgere betyder gennemførelsen af de generelle
ordninger, ligesom de allerede vedtagne sektordirektiver om gensidig
anerkendelse af eksamensbeviser, lettere adgang til at udøve et erhverv i et
andet EF-land eller i et af de nordiske lande. Antallet af udenlandske
ansøgere, som ønsker adgang til erhvervsudøvelse her i landet på grundlag af
lovforslaget, forventes ikke at give anledning til problemer.
5. Gennemførelse og administration af de enkelte ordninger, som
lovforslaget omfatter, foreslås at ske gennem bemyndigelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som for hver ordning fastsætter de administrative
forskrifter i forbindelse med gennemførelsen af ordningen. Det er herved en
forudsætning, at gennemførelsen af de kommende forslag på samme måde, som det
har været tilfældet med det vedtagne direktiv, sker i nær kontakt med de
berørte myndigheder og organisationer, herunder DA og LO samt FTF og AC.
II. Direktiv 89/48/EØF
1. Direktivet omfatter alene lovregulerede erhverv i
medlemsstaterne. I henhold til art. 1 er der tale om lovreguleret
erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge love
eller administrative bestemmelser kræves et eksamensbevis for at optage eller
udøve denne virksomhed. Som eksempler på lovreguleret erhvervsmæssig
virksomhed kan nævnes statslige autorisationsordninger, virksomhed under
beskyttede faglige titler og erhvervsmæssig virksomhed inden for
sundhedssektoren, hvor refusion via sygesikringen er betinget af et bestemt
eksamensbevis. Under drøftelserne i EF om direktivet har det været forudsat,
at regulering ved kollektive overenskomster ikke omfattes af begrebet
lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, idet såanne overenskomster alene
regulerer lønmæssige forhold og ikke adgang til at udøve et erhverv.
2. Da direktivet alene omfatter lovregulerede erhverv, vil
anvendelsesområdet i Danmark være forholdsvis begrænset. Der vil fortrinsvis
være tale om visse liberale erhverv, herunder advokater, revisorer,
translatører, tolke, dispachører, kiropraktorer, fysioterapeuter m.v.
Ligeledes vil visse erhverv inden for den offentlige sektor være omfattet,
såsom adjunkt, lektor, folkeskolelærer, biblioteksleder m.v.
Den uddannelsesmæssige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde er
foretaget af undervisningsministeren på grundlag af en traditionel inddeling
af de videregående uddannelser, suppleret med en vis hensyntagen til de andre
medlemslandes afgrænsning.
3. Med eksamensbevis sidestilles i art. 1 certifikat eller andet
kvalifikationsbevis, der ligesom eksamensbeviset skal være udstedt af en
kompetent myndighed i en medlemsstat. Af beviset skal fremgå, at indehaveren
med positivt resultat har gennemgået en uddannelse efter studentereksamen
eller eksamen på tilsvarende niveau (post-gymnasial uddannelse) af mindst 3
års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid ved et universitet eller
en anden højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med
samme uddannelsesniveau. I de tilfælde, hvor der ud over den post-gymnasiale
uddannelse kræves en erhvervsmæssig uddannelse, skal denne være gennemgået
med et positivt resultat. Desuden skal det fremgå af beviset, at indehaveren
besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang
til at udøve det lovregulerede erhverv i den pågældende medlemsstat. Såfremt
et eksamensbevis er udstedt i et tredieland, skal den medlemsstat, som har
anerkendt eksamensbeviset, attestere, at indehaveren har en erhvervserfaring
af mindst 3 års varighed.
4. Såfremt en ansøger er i besiddelse af et eksamensbevis, som
opfylder direktivets betingelser, kan et værtsland, som kræver fremlæggelse
af et eksamensbevis for optagelse eller udøvelse af et bestemt lovreguleret
erhverv, ikke under henvisning til ansøgerens manglende kvalifikationer nægte
den pågældende adgang til at udøve det lovregulerede erhverv på samme vilkår
som egne statsborgere. Art. 3 åbner under visse nærmere betingelser mulighed
for, at ansøgere, som kommer fra medlemslande, hvor erhvervet ikke er
lovreguleret, kan udøve deres erhverv i værtslandet.
5. Såfremt der er væsentlige forskelle i de uddannelseskrav, som
værtslandet stiller i forhold til de kvalifikationer, som ansøgeren har, kan
der i henhold til art. 4 stilles supplerende krav enten om dokumentation for
erfaring eller om prøvetid eller egnethedsprøve. Valget mellem prøvetid og
egnethedsprøve overlades til ansøgeren, medmindre det er nødvendigt at have
nøje kendskab til national ret for at udøve det pågældende erhverv. Art. 4
indeholder en række begrænsninger for, i hvilket omfang det kan kræves, at en
ansøger gennemfører prøvetid eller egnethedsprøve, idet direktivets
udgangspunkt af hensyn til den frie bevægelighed er, at supplerende krav bør
være en undtagelse.
EF-borgere, som får adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, har
ifølge art. 7 ret til at benytte den faglige titel, som anvendes i
værtslandet eller hjemlandets eller seneste opholdslands retsmæssige titel og
eventuelt en forkortelse heraf på det pågældende lands sprog.
6. Direktivet forudsætter, at der enten findes eller etableres
nationale kompetente myndigheder, som behandler ansøgninger om adgang til
erhvervsudøvelse. Af hensyn til en ensartet gennemførelse af direktivet i
forhold til de berørte erhverv har Kommissionen nedsat en
koordinationsgruppe, som skal behandle problemer i forbindelse med
administrationen af direktivet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen deltager som
dansk koordinerende myndighed.
III. Fremtidige ordninger
1. Der foregår i EF forhandlinger om et direktivforslag, som skal
supplere det vedtagne direktiv 89/48/EØF. Kommissionen har for nylig fremsat
et ændringsforslag hertil på grundlag af EF-Parlamentets udtalelse. De
erhverv, som er omhandlet i forslaget, bygger på erhvervskompetencegivende
uddannelser, som ikke er omfattet af direktiv 89/48/EØF, herunder specielt
erhvervsuddannelserne. Forslaget forventes derfor at omfatte flere erhverv i
Danmark end direktiv 89/48/EØF. Det supplerende direktiv forventes at træde i
kraft i 1992. Samtlige lovregulerede erhverv skulle herefter være omfattet af
en af de generelle EF-ordninger.
2. Den nordiske aftale om en generel ordning om gensidig
anerkendelse af eksamensbeviser bygger på princippperne i direktiv 89/48/EØF.
Der er imidlertid ingen sammenknytning mellem de to ordninger, og det er
derfor ikke muligt for f.eks. nordiske statsborgere at udnytte EF-direktivet.
Den nordiske aftale forventes at træde i kraft i midten af 1991.
Det må endvidere forventes, at der under Nordisk Ministerråd vil blive
igangsat et arbejde om en supplerende ordning. Det er endnu ikke muligt at
angive omfanget af en sådan ordning eller tidspunktet for ordningens
ikrafttræden.
IV. Administration af ordningerne
1. Direktiv 89/48/EØF forudsætter, at medlemsstaterne selv
fastsætter den nærmere administrative procedure for, hvorledes adgangen til
at udøve et erhverv på grundlag af direktivets bestemmelser gennemføres i
praksis. Tilsvarende procedurer forventes indeholdt i de fremtidige
ordninger. Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de
nærmere regler med henblik på opfyldelsen heraf, jf. § 5.
For så vidt angår ordningen i direktiv 89/48/EØF påtænkes de
administrative forskrifter at indeholde de bestemmelser, som er nødvendige,
for at udenlandske ansøgere kan indgive ansøgning om erhvervsudøvelse i
Danmark. Selve behandlingen af ansøgningerne skal finde sted på grundlag af
direktivet. Da direktivets bestemmelser i vidt omfang er rettet til
myndighederne, og bestemmelserne i øvrigt er tilstrækkeligt præcise omend
vanskeligt tilgængelige, findes det mest hensigtsmæssigt at optage direktivet
som en del af forskrifterne. Herved lettes den administrative gennemførelse
af direktivet, samtidig med at risiko for fortolkningstvivl i forbindelse med
gennemførelsen mindskes.
2. Af hensyn til udenlandske ansøgere er det af EF-medlemslandene
fundet mest hensigtsmæssigt, at ansøgninger indsendes til en central
myndighed i de enkelte lande. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal fungere
som koordinerende myndighed, vil det være naturligt, at ansøgninger indsendes
hertil. Det vil tillige lette det rapporteringsarbejde til Kommissionen, som
er forudsat i art. 11 i direktiv 89/48/EØF. Der henvises herom til
bemærkningerne til § 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager endvidere det koordinerende
arbejde i forhold til de danske myndigheder, der skal foretage behandlingen
af ansøgninger fra udlændinge om at optage eller udøve erhverv her i landet
(de kompetente myndigheder).
For så vidt angår behandlingen af ansøgninger efter direktiv 89/48/EØF vil
de kompetente myndigheder være identiske med de myndigheder, der allerede i
dag behandler ansøgninger om adgang til erhvervsudøvelse i Danmark. For de
kommende ordninger forventes behandlingen ligeledes at finde sted ved de
myndigheder, som i dag er kompetente.
3. For ansøgningerne kan fastsættes et gebyr, som indbetales til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I øvrigt kan særlig betaling for afholdelse
af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse
fastsættes og opkræves af de myndigheder, der forestår gennemførelsen heraf.
V. Virkning for andre love
Bestemmelser i eksisterende love, bekendtgørelser m.v. om dansk
indfødsret eller krav om dansk eksamensbevis eller lignende, kan være i strid
med direktiv 89/48/EØF eller med andre regler i EF-retten. Dansk lovgivning
indeholder imidlertid nu kun få bestemmelser af denne art. En ændring af de
pågældende love, bekendtgørelser m.v. forestås af de respektive myndigheder.
VI. Administrative og økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af lovforslaget forventes kun at medføre mindre administrative
og økonomiske konsekvenser for staten. Det forventede personaleforbrug i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil som udgangspunkt udgøre ca. 0,5 årsværk.
Samtidig må der i takt med ordningernes gennemførelse forventes en mindre
forøgelse i det samlede personaleforbrug hos de myndigheder, som behandler
ansøgninger om erhvervsudøvelse her i landet. Merudgifterne forudsættes
afholdt inden for de enkelte ministeriers lønsums- og budgetteringsrammer.
VII. Høring af offentlige myndigheder og
organisationer
1. Udkast til lovforslag om adgang til udøvelse af visse erhverv
i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande
er på grund af ordningernes komplekse karakter udarbejdet af en
tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Industriministeriet og
Undervisningsministeriet samt i et vist omfang repræsentanter fra andre
ministerier. Repræsentanter for de omhandlede ministerier har i det omfang,
det har været relevant, tillige deltaget i koordinaitonsgruppemøder i EF.
Arbejdet har være koordineret af Industriministeriet, Erhvervs~ og
Selskabsstyrelsen. Også i forbindelse med forhandlingen af de øvrige aftaler
og direktivforslag er der nedsat tværministerielle arbejdsgrupper. For så
vidt angår det supplerende direktivforslag deltager Arbejdsministeriet fast i
arbejdsgruppen.
2. Lovforslaget har været forelagt følgende myndigheder og
organisationer til udtalelse:
Arbejdsministeriet
Boligministeriet
Energiministeriet
Finansministeriet
Fiskeriministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Landbrugsministeriet
Miljøministeriet
Skatteministeriet
Socialministeriet
Statsministeriet
Trafik- og Kommunikationsministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomiministeriet
Nordisk Ministerråd
Akademikernes Centralorganisation
Dansk Arbejdsgiverforening
Erhvervssprogligt Forbund
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Landsorganisationen i Danmark
Liberale Erhvervs Råd
Endvidere har ovennævnte myndigheder og organisationer haft adgang til at
fremsætte bemærkninger i forbindelse med overvejelserne om de administrative
gennemførelsesforskrifter vedrørende direktiv 89/48/EØF.
3. Industriministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, agter også
efter lovforslagets vedtagelse at opretholde kontakt til de berørte
myndigheder og organisationer i det omfang, arbejdet som koordinator tilsiger
dette.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 fastslår, at lovforslaget omfatter lovregulerede erhverv, der er
omfattet af direktiv 89/48/EØF samt tilsvarende ordninger, som vedtages i EF
og af de nordiske landes regeringer, om indførelse af generelle ordninger for
gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende
uddannelser. Om disse ordninger henvises til de almindelige bemærkninger II
og III.
For så vidt angår erhverv, der ikke er lovreguleret, gælder de
eksisterende bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed og adgangen
til at etablere sig i EF og de nordiske lande. Hertil kommer i EF og de
nordiske lande de særlige direktiver og aftaler om gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser, som på de enketle områder f.eks. sundhedsområdet medvirker
til at lette adgangen til erhvervsudøvelse. I det omfang disse særordninger
omfatter lovregulerede erhverv, som f.eks. læge og apoteker, skal kravene i
medfør af disse ordninger opfyldes.
Til § 2
§ 2 indeholder de nærmere betingelser for at få adgang til
erhvervsudøvelse her i landet. Hertil kræves statsborgerskab enten i EF eller
i et af de nordiske lande. Desuden kræves, at de pågældende opfylder kravene
i de EF-direktiver eller nordiske aftaler, som er nævnt i § 1. Om
bestemmelserne i direktiv 89/48/EØF henvises til de almindelige bemærkninger
II. Endvidere fastslås det i § 2, at adgang til erhvervsudøvelse skal ske på
samme vilkår, som gælder for danske statsborgere. Gælder der f.eks. særlige
alderskrav for udøvelse af erhvervet her i landet, eller stilles der krav om
betaling for autorisation el.lign., må en ansøger fra et andet land ligeledes
opfylde disse krav.
Danske statsborgere, der har opnået deres erhvervskvalifikationer i et
andet EF-land eller i et af de nordiske lande, vil være omfattet af
bestemmelsen i § 2.
Det vil formentlig være i strid med de hensyn, der ligger bag vedtagelsen
af de generelle ordninger, at afvise en ansøger, fordi den pågældende ikke
har kendskab til det danske sprog, medmindre kendskab hertil er en klar
forudsæting for udøvelse af erhvervet, f.eks. som folkeskolelærer.
Adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv gælder både
erhvervsudøvelse som selvstændig og som lønmodtager. Med hensyn til de
erhverv, som forventes omfattet, henvises til de almindelige bemærkninger II,
afsnit 2.
Til § 3
Som et vigtigt led i den danske administrative procedure for behandling
af udenlandske ansøgninger foreslås i § 3, at de myndigheder, der allerede i
dag foretager behandling af ansøgninger om adgang til at optage eller udøve
erhverv her i landet, de kompetente myndigheder, skal påse, om betingelserne
for erhvervsudøvelse i henhold til lovforslaget er opfyldt. Med vedtagelse af
lovforslaget etableres derfor ikke nye administrative organer. Som eksempel
på kompetente myndigheder i relation til direktiv 89/48/EØF kan nævnes
Justitsministeriet og Undervisningsministeriet for så vidt angår advokater og
lærere m.v.
Den kompetente myndighed foretager på grundlag af de bestemmelser, som
gælder for de ordninger, der er omfattet af § 1, en vurdering af, om der kan
meddeles den enkelte ansøger adgang til at udøve eller optage et lovreguleret
erhverv her i landet. Behandling af ansøgningerne forudsættes at ske i
samarbejde med de berørte erhvervsorganisationer, faglige udvalg o.lign. Den
kompetente myndighed meddeler ansøgeren, om betingelserne er til stede for
erhvervsudøvelse her i landet, eller om ansøgeren skal opfylde supplerende
krav, f.eks. med hensyn til gennemførelse af prøvetid, egnethedsprøve, eller
skal fremlægge yderligere dokumentation m.v.
I direktiv 89/48/EØF art. 8, stk. 2, forudsættes det, at beslutninger,
truffet af den kompetente myndighed, skal kunne appelleres. Klager over de
kompetente myndigheders afgørelser vil i overensstemmelse hermed blive
behandlet efter de for disse myndigheder gældende regler.
Til § 4
Direktiv 89/48/EØF art. 9, stk. 2, samt direktivforslaget, som skal
supplere direktivet, forudsætter, at hvert medlemsland udpeger en
koordinerende myndighed, som har til opgave at drage omsorg for en ensartet
gennemførelse af direktiverne på de berørte områder. Opgaverne består dels i
at koordinere gennemførelsen i forhold til de respektive danske myndigheder,
dels i at deltage i et koordineringsarbejde sammen med Kommissionen og de
øvrige medlemslande med henblik på ensartet gennemførelse og administration
af direktiverne. Ifølge art. 11 i direktiv 89/48/EØF skal der tillige til
Kommissionen hvert andet år sendes en rapport om direktivets gennemførelse.
Rapporten skal ud over generelle bemærkninger indeholde en statistik over de
afgørelser, der er truffet, samt en beskrivelse af de vigtigste problemer,
som gennemførelsen af direktivet har medført.
Den nordiske aftale, der bygger på principperne i direktiv 89/48/EØF
nødvendiggør formentlig ligeledes, at der udpeges en koordinerende myndighed
i de enkelte lande.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som koordinerende myndighed deltaget i
behandlingen af direktivet og direktivforslaget i EF samt i behandlingen af
aftaleudkastet i Nordisk Ministerråd.
For at kunne opfylde funktionen som koordinerende myndighed vil det være
nødvendigt, at de danske kompetente myndigheder meddeler Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen de fornødne oplysninger om afgørelser vedrørende
ansøgninger om erhvervsudøvelse.
I stk. 2 foreslås det bl.a. af administrative forenklingsgunde, at
afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer som koordinerende
myndighed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Sådanne
afgørelser kan være afvisning af ansøgninger af formelle grunde, f.eks. fordi
det fastsatte gebyr ikke er indbetalt, eller fordi et erhverv, hvorom
ansøgning indsendes, ikke er omfattet af en af de omhandlede ordninger. Da
der i forbindelse med den løbende koordination vedrørende ordningernes
gennemførelse kan ske justeringer med hensyn til uddannelsesmæssige
afgrænsninger o.lign., forudsættes det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
forinden sådanne afgørelser træffes, foretager høring af de berørte
myndigheder og organisationer.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte de administrative forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre
de direktiver og aftaler, som er nævnt i § 1. Med hensyn til den
administrative gennemførelse henvises til de almindelige bemærkninger I, pkt.
5, og IV.
Det i stk. 2 omhandlede gebyr vedrører administrative udgifter ved
behandling af ansøgninger og opkræves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Om de særlige udgifter, der kan opstå i forbindelse med supplerende
uddannelse eller aflæggelse af egnethedsprøve samt opkrævning af disse beløb,
henvises til § 6 og bemærkningerne hertil.
Til § 6
§ 6 giver mulighed for, at den kompetente myndighed i særlige situationer
opkræver betaling for afholdelse af supplerende uddannelser, prøver m.v.
Udgangspunktet er dog, at udenlandske ansøgere skal stilles på samme måde
med hensyn til betaling for deltagelse i prøver m.v. som danske statsborgere.
Dette medfører, at udenlandske ansøgere, hvor der er hjemmel til at
fastsætte betaling, må betale de omhandlede udgifter på linie med danske
statsborgere.
Hvor prøver, undervisning m.v. afholdes uden betaling for danske
statsborgere, gælder det samme for udenlandske ansøgere.
Hvor der ikke allerede i lovgivningen er hjemmel til at kræve betaling for
afholdelse af udgifter til gennemførelse af en særlig egnethedsprøve eller
særlig supplerende uddannelse, åbner § 6 således mulighed for at kræve
betaling. Fastsættelse af betalingens størrelse for individuelle prøver må
ikke gøre det uoverkommeligt at deltage i sådanne prøver og skal være i
overensstemmelse med de beløb, som normalt opkræves i forbindelse med
gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. Betalingens størrelse
fastsættes af den pågældende kompetente myndighed, som også opkræver
betalingen.
Til § 7
Direktiv 89/48/EØF forudsætter, at den kompetente myndighed selv
tilvejebringer de nødvendige oplysninger om forhold vedrørende ansøgerens
uddannelse og erhvervserfaring, som kræves i den pågældendes hjemland.
Såfremt oplysningerne imidlertid beror på den pågældende ansøger, åbnes der
mulighed for i medfør af § 7 at gøre stillingtagen til ansøgningen afhængig
af, at ansøgeren indsender de nødvendige oplysninger.
Til § 8
Direktiv 89/48/EØF skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 4.
januar 1991. På grund af folketingsvalget i december 1990 var det ikke muligt
inden denne frist at færdigbehandle det tilsvarende lovforslag, som blev
fremsat den 10. oktober 1990 med ikrafttræden den 1. januar 1991, jf. de
almindelige bemærkninger I, afsnit 1. Loven foreslås i stedet at træde i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Til § 9
EF-direktiver omfatter ikke Færøerne og Grønland. Det foreslås imidlertid
at åbne mulighed for at sætte § 1, stk. 1, i kraft for Færøerne og Grønland
ved kongelig anordning.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 00-116.574 - Gensidig anerkendelse revisor - 24. april 2001 (24. april 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. april 2001
- 1990 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ADGANG TIL UDØVELSE AF VISSE ERHVERV I DANMARK FOR STATSBORGERE I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DE NORDISKE LANDE. Retsinformation · 10. oktober 1990
- Forslag til Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark Retsinformation · 25. maj 2004
- 03-226.941 - Registreret revisor - krav om bestået kvalifikationseksamen (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005
- Bekendtgørelse om adgang til udøvelse af erhverv i danske skibe for statsborgere fra lande omfattet af EØS-aftalen Retsinformation · 7. oktober 1994
- DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 29. april 2004 EU-domme · 29. april 2004