Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER M.V. I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN)

1990/2 LSF 185Lovforslag som fremsatFolketinget7. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af

mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.

Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved

Grønland.

§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold

til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.

§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og

tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer

og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale

herom mellem regeringen og landsstyret.

§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har

til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld

indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet

kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i

øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre

medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra

regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin

funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,

der skal fungere som næstformænd.

Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for

Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for

fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.

Læs alt

Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 5. Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland

varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner

under energiministeren.

Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles

indstilling fra regering og hjemmestyre.

Kapitel 2

Forundersøgelse

§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at

foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker

ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.

Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår,

herunder om betaling af afgift.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af

gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

Kapitel 3

Efterforskning og udnyttelse

§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset

område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession)

til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller

af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis

efterforskning og udnyttelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes

bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af

tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der

har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser

i henhold til denne lov, og som ikke sambeskattes med andre selskaber.

Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk

baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.

Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel

4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.

Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når

udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er

gennemført, jf. § 20.

Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af

gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7, i hvilket omfang

rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder

fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af

størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan

ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de

udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en

andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen

omfattede virksomhed.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af

staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal

have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede

virksomhed.

Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers

ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren

fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang

der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft

eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til

virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når

tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i

Grønland eller Danmark.

Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang

der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske

virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt

grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller

kommerciel henseende.

§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger

iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens

tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.),

være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til

efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale

i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år

ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår

herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen

med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der

omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at

udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan

som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig

frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der

er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges

af energiministeren.

§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse

efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger

energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for,

hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder

tilladelser agtes meddelt.

Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse

af ansøgninger, forelægges af energiministeren for det i stk. 1 nævnte udvalg

inden meddelelsen.

§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere

rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og

eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås

der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde

denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands

højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af

efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at

rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan

samordning, og fastsætte vilkår herfor.

§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra

ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes

sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede

påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at

stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I

mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af

energiministeren.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre

mineralske råstoffer end kulbrinter

§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles

tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der

efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning

med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke

overstige 16 år.

Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1

har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter

at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte

vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse.

Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf.

herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter

kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte.

Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår

for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal

indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter

aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske

råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2,

såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8,

stk. 3, eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning

bringes i anvendelse.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer

§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til

undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år,

der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse

med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke

overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår

herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen

med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor

rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen

forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for

forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal

indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske

byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i

henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til

energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i

indtægtsfordelingen i henhold til § 22.

Kapitel 7

Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse

§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere

bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør

at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at

foretage oprydning og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende

udnyttelse tillige § 19.

Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25

fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens

forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren

gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af

udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende

en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg

m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte

områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges

efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde

kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde

planer for denne vedligeholdelse.

Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk

sikres, at planen kan gennemføres.

Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren,

inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10.

Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn

efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter

nedlukningen.

Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen

skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af

udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af

energiministeren.

§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med

henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af

energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens

udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af, at den i § 19 nævnte

nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages.

Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.

Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år,

eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren

påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.

Kapitel 8

Videnskabelige undersøgelser

§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske,

glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af

betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens

tilslutning.

Kapitel 9

Det offentliges indtægter

§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed

vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter

m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af

rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikkelevende ressourcer i Grønland.

3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt

ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år

fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.

Kapitel 10

Myndighedsbehandling

§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal

udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god

international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således, at

udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.

§ 24. Energiministeren kan med respekt af lovgivning, hvorved

kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter

for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden

for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder

forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og

ressourcemæssige forhold.

§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder

etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af

tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med

midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse

godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen

fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i

§ 18, stk. 1, nævnte forpligtelser.

Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres

virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om

overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod

behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage

deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er

fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne

lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge

en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering

om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt

om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.

Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om

rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med

myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20.

Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til

denne lov fritager ikke rettighedshaver for at indhente godkendelser eller

tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.

Kapitel 11

Andre bestemmelser

§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse

forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.

Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.

§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes, under hvilke

omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af

energiministeren.

§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem

energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse

fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis

afgørelse er endelig.

§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang

rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der

forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen

og dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art

fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående

erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal

erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig,

idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved

forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers

erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for

sikkerhedsstillelse.

§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage

indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves

tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og

brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af

tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt

andre efter denne lov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område

fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til

indsamling og brydning af mineralske råstoffer.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraftressourcer.

§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den,

1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, uden tilladelse i

henhold til denne lov,

2) som overtræder § 25, stk. 1, 3 eller 4, eller

3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller

sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven

eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om

mineralske råstoffer i Grønland.

Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse,

efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden,

bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil

gældende lov.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af

mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.

Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved

Grønland.

§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold

til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.

§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og

tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer

og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale

herom mellem regeringen og landsstyret.

§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har

til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld

indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet

kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i

øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre

medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra

regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin

funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,

der skal fungere som næstformænd.

Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for

Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for

fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.

Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 5. Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland

varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner

under energiministeren.

Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles

indstilling fra regering og hjemmestyre.

Kapitel 2

Forundersøgelse

§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at

foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker

ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.

Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår,

herunder om betaling af afgift.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af

gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

Kapitel 3

Efterforskning og udnyttelse

§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset

område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession)

til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller

af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis

efterforskning og udnyttelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes

bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af

tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der

har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser

i henhold til denne lov og som ikke sambeskattes med andre selskaber.

Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk

baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.

Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel

4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.

Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når

udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er

gennemført, jf. § 20.

Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af

gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7 i hvilket omfang,

rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder

fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af

størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan

ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de

udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en

andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen

omfattede virksomhed.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af

staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal

have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede

virksomhed.

Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers

ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren

fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes i hvilket omfang,

der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft

eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til

virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når

tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i

Grønland eller Danmark.

Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes i hvilket omfang,

der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske

virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt

grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller

kommerciel henseende.

§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger

iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens

tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.),

være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til

efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale

i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år

ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår

herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen

med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der

omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at

udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan

som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat,

rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der

er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges

af energiministeren.

§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse

efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger

energiministeren for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove en

redegørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår,

hvorunder tilladelser agtes meddelt.

Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse

af ansøgninger, forelægges af energiministeren for Folketingets Udvalg

vedrørende Grønlandslove inden meddelelsen.

§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere

rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og

eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås

der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde

denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands

højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af

efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at

rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan

samordning, og fastsætte vilkår herfor.

§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra

ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes

sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede

påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at

stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I

mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af

energiministeren.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre

mineralske råstoffer end kulbrinter

§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles

tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der

efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning

med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke

overstige 16 år.

Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1

har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter

at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte

vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse.

Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf.

herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter

kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte.

Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår

for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal

indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter

aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske

råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2,

såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8,

stk. 3 eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning bringes

i anvendelse.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer

§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til

undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år,

der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse

med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke

overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår

herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen

med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor

rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen

forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for

forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal

indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske

byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i

henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til

energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i

indtægtsfordelingen i henhold til § 22.

Kapitel 7

Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse

§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere

bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør

at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at

foretage oprydning o.l. i de berørte områder, jf. vedrørende udnyttelse

tillige § 19.

Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25

fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens

forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren

gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af

udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende

en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg

m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte

områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges

efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde

kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde

planer for denne vedligeholdelse.

Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk

sikres, at planen kan gennemføres.

Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren,

inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10.

Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn

efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter

nedlukningen.

Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen

skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af

udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af

energiministeren.

§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med

henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af

energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens

udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af at den i § 19 nævnte

nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages.

Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.

Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år,

eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren

påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.

Kapitel 8

Videnskabelige undersøgelser

§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske,

glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af

betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens

tilslutning.

Kapitel 9

Det offentliges indtægter

§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed

vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter

m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af

rettighedshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikke-levende ressourcer i Grønland.

3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt

ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år

fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.

Kapitel 10

Myndighedsbehandling

§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal

udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt, god

international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således at

udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.

§ 24. Energiministeren kan, med respekt af lovgivning hvorved

kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter

for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden

for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder

forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og

ressourcemæssige forhold.

§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder

etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af

tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med

midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse

godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen

fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i

§ 18, stk. 1 nævnte forpligtelser.

Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres

virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om

overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod

behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage

deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er

fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne

lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge

en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering

om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt

om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.

Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om

rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med

myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20.

Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til

denne lov fritager ikke rettighedshaver fra at indhente godkendelser eller

tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.

Kapitel 11

Andre bestemmelser

§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse

forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.

Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.

§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes under hvilke

omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af

energiministeren.

§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem

energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse

fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis

afgørelse er endelig.

§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang

rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der

forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen

og dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art

fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående

erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal

erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig,

idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved

forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers

erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for

sikkerhedsstillelse.

§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage

indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves

tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og

brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af

tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt

andre efter denne lov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område

fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til

indsamling og brydning af mineralske råstoffer.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraftressourcer.

§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den

1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1 uden tilladelse i

henhold til denne lov,

2) som overtræder § 25, stk. 1,3 eller 4, eller

3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller

sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven

eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om

mineralske råstoffer i Grønland.

Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse,

efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden,

bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil

gældende lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland (råstofloven,

energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 88 af 8. februar 1989) indeholder i

hovedsagen 2 grupper af bestemmelser:

a. Den ene gruppe af bestemmelser uddyber indholdet af den råstofordning

for Grønland, hvis hovedprincipper fastlagdes i lov af 29. november 1978 om

Grønlands hjemmestyre. I den nugældende råstoflov for Grønland findes disse

bestemmelser i kapitlerne 1 og 5, der vedrører følgende grundelementer i

råstofordningen:

- En fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) for staten og

hjemmestyret vedrørende de væsentlige dispositioner med hensyn til

ikke-levende ressourcer i Grønland.

- Fordeling mellem staten og hjemmestyret af offentlige indtægter fra

virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland.

- Et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk Fællesråd vedrørende Mineralske

Råstoffer i Grønland.

- Forvaltningen af råstofområdet, der varetages af Råstofforvaltningen for

Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.

Efter forhandling mellem Grønlands landsstyre og energiministeren ændredes

denne gruppe af bestemmelser på en række punkter ved lov nr. 844 af 21.

december 1988. Ved denne lov indførtes således en ændret fordeling mellem

staten og hjemmestyret af offentlige indtægter fra virksomhed vedrørende

ikke-levende ressourcer i Grønland, bestemmelser om anvendelse af

råstoflovens koncessionssystem også med hensyn til vandkraftressourcer samt

bestemmelser, hvorved hjemmestyrets indseende og indflydelse vedrørende

forvaltningen af råstofområdet blev udbygget. Det fastsattes samtidig i en

supplerende aftale mellem Grønlands landsstyre og energiministeren, at hver

af parterne efter 1. januar 1995 kan kræve, at der med udgangspunkt i

indvundne erfaringer og eventuelt ændrede forudsætninger optages drøftelser

af, hvorvidt der er grundlag for en justering af råstofordningen.

I nærværende lovforslag indgår således ingen realitetsændringer af

råstoflovens bestemmelser vedrørende råstofordningen. I enkelte bestemmelser

i denne gruppe, der i lovforslaget findes i kapitlerne 1 og 9, foreslås dog

ændringer af redaktionel og terminologisk karakter, jf. bemærkningerne til de

enkelte bestemmelser.

b. Den anden gruppe af bestemmelser i den nugældende råstoflov for

Grønland vedrører de former for virksomhed, d.v.s. forundersøgelse,

efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer m.v., der kan gives

adgang til i henhold til loven samt de typer af rettigheder

(forundersøgelsestilladelser samt henholdsvis efterforsknings- og

udnyttelseskoncessioner), der kan meddeles i henhold til loven. Størstedelen

af bestemmelserne i denne gruppe og således også hovedstrukturen i lovens

koncessionssystem har i hovedsagen bestået uden ændringer siden den første

lov om mineralske råstoffer i Grønland af 12. maj 1965.

Nærværende lovforslag indebærer gennemgribende ændringer af denne gruppe

af bestemmelser i den gældende råstoflov med det formål at tilvejebringe et

tidssvarende lovgrundlag samt mulighed for gennemførelse af en ændret

strategi for nyttiggørelsen af mineralske råstoffer i Grønland, jf. pkt. 4-8

nedenfor.

2. Loven om mineralske råstoffer i Grønland fra 1965 med de ændringer, der

fandt sted i henholdsvis 1969, 1978 og 1988, har i den forløbne periode været

grundlag for råstofaktiviteter af vidt forskellig omfang og karakter.

Med hensyn til hårde mineraler har det mest markante projekt været

minevirksomheden i Maarmorilik. Der meddeltes en efterforskningskoncession i

1965 og en udnyttelseskoncession til Greenex A/S i 1971. Produktionen af

zink, bly og sølv indledtes i 1972 og fortsatte indtil 1990. Virksomheden

aktualiserede en række problemstillinger dels vedrørende indpasningen af

aktiviteter af denne art i det grønlandske samfund, dels af miljømæssig art.

Virksomhedens udvikling kom imidlertid med tiden til at indebære

betydningsfulde fordele for Grønland af navnlig beskæftigelsesmæssig og

økonomisk art.

Ligeledes med hensyn til hårde mineraler har i samme periode været meddelt

et meget stort antal forundersøgelsestilladelser og

efterforskningskoncessioner. Der er på denne basis tilvejebragt en betydelig

mængde viden og data om geologiske og andre forhold af relevans for eventuel

råstofudnyttelse, men foreløbig uden at yderligere minedrift er iværksat. Et

antal forundersøgelsestilladelser (7) og efterforskningskoncessioner (21) er

i kraft eller under meddelelse pr. 1. april 1991 og danner basis for fortsat

aktivitet.

Vedrørende kulbrinter har råstofloven i en tidlig fase været grundlag for

omfattende efterforskningsvirksomhed på kontinentalsoklen ud for Vestgrønland

i 1970'erne. Efter forberedende undersøgelser fra 1969 meddeltes i 1975 13

kombinerede efterforsknings- og udnyttelseskoncessioner til 6 grupper

bestående af 23 selskaber, som i de følgende år gennemførte yderligere

seismiske undersøgelser samt 5 efterforskningsboringer, dog uden at der

gjordes fund, hvorefter efterforskningen indstilledes ved udgangen af 1978.

Senere meddeltes i 1984 en olieefterforsknings- og udnyttelseskoncession

for et område i Jameson Land i Østgrønland. En massiv efterforskningsindsats,

hovedsagelig bestående af seismiske undersøgelser, foretoges for ca. 750

mill. kr. op til 1990, hvor efterforskningen ophørte. Efterforskningen søges

nu videreført i andet regi, jf. nedenfor.

I 1991 planlægges første feltsæson for et olieprospekteringsprojekt

omfattende regionale seismiske undersøgelser i Grønlands nordøst og

nordvestlige sokkelområder (KANUMAS-projektet) inden for en budgetramme på

ca. 130 mill. kr. Projektet udføres i henhold til en

forundersøgelsestilladelse, som i 1989 blev meddelt til selskaberne BP,

Exxon, Japan National Oil Corporation, Shell, Statoil, Texaco samt statens og

hjemmestyrets fælles råstofselskab Nunaoil A/S (operatør).

Med hensyn til vandkraftressourcer meddeltes i november 1990

udnyttelseskoncession til et vandkraftprojekt i Grønlands hjemmestyres regi

med en investering på op imod 1 mia. kr. i Buksefjorden ved Nuuk. Projektet

gennemføres med henblik på energiforsyning af Nuuk.

3. Rammerne for varetagelsen af det offentliges administrative og faglige

opgaver på dette område har ændret sig betydeligt i perioden fra 1965 og mest

markant ved indførelsen af Grønlands hjemmestyre og dermed den grønlandske

råstofordning i 1979.

Som anført træffes alle beslutninger vedrørende de væsentlige

dispositioner af regeringen ved energiministeren og Grønlands landsstyre i

fællesskab og i alt væsentligt på grundlag af drøftelser og indstillinger fra

det paritetisk sammensatte dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende Mineralske

Råstoffer i Grønland.

Forvaltningen varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende

institutioner, d.v.s. Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands

Miljøundersøgelser (GM). Forvaltningen er placeret som en særskilt del af

Energiministeriets departement. Råstofforvaltningen varetager ligeledes

opgaverne som sekretariat for fællesrådet.

Råstofforvaltningens opgaver er bl.a. i forhold til ansøgere og

rettighedshavere at repræsentere den koncessionsgivende myndighed samt at

forestå udformning af oplæg til råstofpolitikker og -strategier,

forhandlinger med olie- og mineselskaber af koncessionsvilkår m.m. samt

udformning af indstilling i konkrete koncessionssager.

Hertil kommer opgaver vedrørende myndighedsbehandling af råstofaktiviteter

med hensyn til miljømæssige, sikkerhedsmæssige, tekniske og ressourcemæssige

forhold m.m., opgaver vedrørende indtægtsfordelingen mellem hjemmestyret og

staten, samt informationsvirksomhed over for offentligheden og over for olie

og mineindustrien.

Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi omfatter

godkendelsesprocedurer, tilsyn, monitering og rapportering samt i nogle

tilfælde baggrundsundersøgelser. I myndighedsbehandlingen indgår udover

råstofforvaltningen og de direkte tilknyttede institutioner GGU og GM tillige

bistand i teknisk, miljø- og sikkerhedsmæssig henseende fra Grønlands

Forundersøgelser (GFU), som er en virksomhed under Grønlands hjemmestyre. I

GFU's bistand indgår ydelser fra andre virksomheder under Grønlands

hjemmestyre såsom Grønlands Energiforsyning, Grønlands Hjemmestyres

Byggevæsen og Grønlands Televæsen. Der er også mellem råstofforvaltningen og

Grønlands Landsmuseum indgået aftale om bistand vedrørende arkæologiske

forhold og fortidsminder i forbindelse med råstofprojekter.

På tilsvarende måde er det, i det omfang behov herfor opstår, hensigten at

søge indgået aftaler med andre myndigheder eller organisationer om bistand på

områder, hvor der ikke i råstofforvaltningens regi er tilstrækkelig

ekspertise, og hvor en sådan ikke søges opbygget. Som eksempel herpå kan

nævnes, at der ved regulering af råstofaktiviteter til havs kan blive behov

for at indgå aftale med Søfartsstyrelsen om bistand på områder, hvor

Søfartsstyrelsen har ekspertise.

Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi omfatter dels

overordnede principgodkendelser af samlede, konkrete planer for

udnyttelsesvirksomhed m.v., dels detailgodkendelser af de enkelte

aktiviteters nærmere udførelse.

Råstofforvaltningens myndighedsbehandling foretages som en samlet,

integreret myndighedsbehandling, hvori især miljømæssige, tekniske,

sikkerhedsmæssige og ressourcemæssige hensyn indgår i en helhed. I

myndighedsbehandlingen indgår tilsyn med aktiviteterne dels gennem

tilsynsbesøg på stedet, dels gennem den rapportering, som modtages løbende.

I tilknytning til myndighedsbehandlingen udføres der i nogle tilfælde

baggrundsundersøgelser eller andre former for undersøgelser i

råstofforvaltningens regi med henblik på at tilvejebringe et grundlag for

myndighedsbehandlingen.

Endvidere udføres der i råstofforvaltningens regi i konkrete tilfælde en

løbende monitering af forhold af miljømæssig betydning under

råstofaktiviteternes udførelse og efter disses afslutning. Sådan monitering

fastsættes i råstofforvaltningens godkendelser under hensyntagen til

karakteren og omfanget af de råstofaktiviteter, som godkendes. Udgifterne til

sådan monitering refunderes af den pågældende rettighedshaver. Ved monitering

forstås eksempelvis regelmæssige undersøgelser af råstofaktiviteters

indvirkning på dyrebestande eller påvirkning af forskellige dele af miljøet

gennem frigivelse af tungmetaller eller andre miljøfarlige stoffer, f.eks.

fra tailingsdeponier og andre deponier i forbindelse med minevirksomhed.

Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi er baseret dels på

bestemmelserne i lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, dels på

bestemmelser i følgende andre love:

- lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse;

- lov for Grønland om miljøforhold m.v.;

- lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje,

telekommunikation m.v.;

- lov for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.

Specielt i det omfang opgaverne i forhold til koncessionsforhold omfatter

spørgsmål vedrørende offentlig deltagelse i virksomheden etableres en række

samarbejdsrelationer mellem forvaltningen og det i 1985 stiftede

råstofselskab Nunaoil A/S, der ejes ligeligt af staten og Grønlands

hjemmestyre, og som bl.a. har til opgave at varetage statens og hjemmestyrets

fælles offentlige deltagelse i råstofaktiviteter i Grønland.

Råstofforvaltningens arbejdsopgaver omfatter også regnskabsmæssige og

økonomiske spørgsmål i relation til rettighedshaveres virksomhed, bl.a. i

forbindelse med indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret. I dette

arbejde vil indgå drøftelser med Grønlands hjemmestyres skattedirektorat og

eventuelt danske skattemyndigheder om skattemæssige spørgsmål, bl.a. i

forbindelse med hensættelser til sikring af den i lovforslagets § 19 nævnte

nedlukningsplan for udnyttelsesvirksomhed og beskatning af

udnyttelsesvirksomhed i øvrigt samt vedrørende afgrænsning af virksomhed, som

kan gennemføres inden for rammerne af lovforslagets § 32, d.v.s. uden

tilladelse efter denne lov.

4. Råstofsektoren har således i de senere år dels været et betydningsfuldt

element i det grønlandske erhvervsliv, dels givet et ikke uvæsentligt bidrag

til den grønlandske samfundsøkonomi.

Lukningen af minevirksomheden i Maarmorilik og indstillingen af

olieefterforskningen i Jameson Land indebar imidlertid et omsving i denne

udvikling. Samtidig indvarslede udsigterne for det øvrige erhvervsliv i

Grønland en række vanskeligheder for den grønlandske økonomi i de kommende

år.

På denne baggrund blev der i april 1990, efter aftale mellem formanden for

Grønlands landsstyre og energiministeren, nedsat en arbejdsgruppe med den

opgave at udforme oplæg til en ny strategi for nyttiggørelsen af mineralske

råstoffer i Grønland. Arbejdsgruppen havde deltagelse fra Grønlands

hjemmestyre, Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner

samt Nunaoil A/S.

5. Arbejdsgruppens rapport forelå i maj 1990 og skitserede i en række

forslag en ny strategi for udnyttelsen af mineralske råstoffer i Grønland med

det hovedsigte at fremme en udvikling på råstofområdet med henblik på, at

råstofsektoren kan blive en betydende erhvervssektor på linie med andre

erhverv i Grønland.

Blandt hovedelementerne i den foreslåede nye strategi kan nævnes:

a. Indførelse af væsentligt ændrede koncessionsvilkår, især for udnyttelse

af hårde mineraler, med henblik på at kunne tilbyde vilkår, som er

konkurrencedygtige i forhold til vilkårene i andre lande.

b. Iværksættelse af olieefterforskning på land- og sokkelområder i

Grønland, herunder på sokkelområder i Vestgrønland gennem udbudsrunder i

1990'erne.

c. Gennemførelse af ændringer i først og fremmest den grønlandske

skattelovgivning med henblik på også i denne henseende at tilvejebringe

konkurrencedygtige arbejdsbetingelser for den internationale mine- og

olieindustri.

d. Udarbejdelse af omfattende informationsmateriale om Grønland af både

generel og specifik karakter rettet mod den internationale mine- og

olieindustri.

e. Udarbejdelse af løbende informationsmateriale rettet mod befolkningen i

Grønland om udviklingen på råstofområdet.

f. Forenklinger og justeringer af råstofforvaltningens regulering af

råstofaktiviteter, bl.a. i miljø- og sikkerhedsmæssig henseende.

g. Anvendelse af en mere aktiv og opsøgende indsats fra det offentliges

side over for mine- og olieindustrien med henblik på at fremme internationale

investeringer i råstofaktiviteter i Grønland.

h. Fastlæggelse af de fremtidige opgaver for hjemmestyrets og statens

fælles råstofselskab Nunaoil A/S.

6. Den beskrevne strategi foreslås gennemført i 1990-91 efter en i

rapporten skitseret tidsplan. Sigtet hermed er allerede inden for de nærmeste

år at søge opnået en væsentlig øget efterforskning af hårde mineraler samt at

få igangsat en flerstrenget udvikling på kulbrinteområdet, som kan være

grundlaget for de følgende års olieaktiviteter i Grønland.

En sådan udvikling forudsætter, at der både på kortere og længere sigt kan

tiltrækkes international, risikovillig kapital og teknologi til investeringer

i råstofvirksomhed i Grønland, hvilket vil være betinget af, at der tilbydes

vilkår, der er konkurrencedygtige i forhold til de vilkår, andre lande

tilbyder. Man må i denne sammenhæng være opmærksom på, at der i en række

andre lande - bl.a. i den tredie verden og for tiden også i Sovjetunionen og

Østeuropa - foregår tilsvarende bestræbelser på at igangsætte en sådan

udvikling.

7. Strategirapporten har - suppleret med yderligere materiale - dannet

grundlag for drøftelser i det dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende

Mineralske Råstoffer i Grønland i juni, august, oktober og november 1990.

Rapportens anbefalinger har endvidere været forelagt Grønlands Landsting på

dettes efterårssamling i oktober 1990.

Fællesrådet afgav herefter i november 1990 en række indstillinger om

iværksættelse af konkrete tiltag til gennemførelse af den nye strategi på

råstofområdet til Grønlands landsstyre og til energiministeren. Landsstyret

og energiministeren tiltrådte fællesrådets indstillinger i december 1990 og

januar 1991.

8. Et centralt punkt i fællesrådets indstillinger er anbefaling af, at der

udarbejdes forslag til ændringer af lov om mineralske råstoffer m.v. i

Grønland.

Behovet for lovændringer knytter sig især til indstillingerne om at skabe

grundlag for væsentligt ændrede koncessionsvilkår vedrørende andre mineralske

råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler).

I indstillingerne foreslås således for hårde mineraler etablering af en

ret for et efterforskende selskab til at få meddelt tilladelse til udnyttelse

af konstaterede forekomster, som det agter at udnytte. En sådan ret indgår

ikke i den nugældende lov.

Endvidere foreslås etablering af et ændret koncessionssystem for hårde

mineraler med faste udnyttelsesvilkår, således at specielt de økonomiske

vilkår for eventuel udnyttelse er kendte fra efterforskningens begyndelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelserne i kapitel 5.

9. Etablering af en ret for et efterforskende selskab til at blive meddelt

en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler som beskrevet ovenfor vil

indebære en vis begrænsning af de tilfælde, hvor råstofordningens gensidige

vetoret for henholdsvis landsstyret og energiministeren kan gøres gældende.

Den fælles beslutningskompetence og dermed vetoretten omfatter dels

fastlæggelsen af de overordnede målsætninger, strategier og principper, som

tilsammen udgør en råstofpolitik, dels en række konkrete dispositioner af

væsentlig karakter. Disse har typisk været meddelelse af

forundersøgelsestilladelser (§ 6), efterforskningstilladelser (§ 7) og

udnyttelsestilladelser (§ 7) samt godkendelse af samlede, konkrete planer for

udnyttelsesvirksomhed (§ 10).

Ved den nævnte etablering af en ret for et efterforskende selskab til at

blive meddelt en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler vil

meddelelse af en sådan udnyttelsestilladelse blive en konsekvens - udløst af

at de forudsatte vilkår opfyldes - af den tidligere meddelelse af en

efterforskningstilladelse. Der vil således ikke være mulighed for at anvende

vetoretten i de tilfælde, hvor et efterforskende selskab opfylder vilkårene

for og således har ret til at få en udnyttelsestilladelse, jf. også

bemærkninger til § 15. Med hensyn til vetorettens anvendelse i forbindelse

med godkendelser af samlede, konkrete planer for udnyttelsesvirksomhed

henvises til bemærkningerne til § 10.

10. Til disse behov for lovændringer må lægges behovet for i en række

andre henseender at gøre den gældende lovs bestemmelser om

koncessionssystemet, der som nævnt i vidt omfang er udformet i 1965,

tidssvarende og egnede til at danne grundlag for det aktivitetsmønster, der

tilstræbes med den nye strategi.

I den foreslåede modernisering og tilpasning af lovgrundlaget indgår

bl.a., at der - udover fællesbestemmelserne i kapitel 2 og 3 - opstilles

særskilte rammer for meddelelse af tilladelser til henholdsvis kulbrinter

(olie/gas, kap. 4), andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde

mineraler, kap. 5) samt vandkraftressourcer (kap. 6). I samme kategori af

ændringsforslag kan nævnes et særskilt kapitel 7 om regulering af forholdene

- ikke mindst i miljø- og sikkerhedsmæssig henseende - ved ophør af

efterforsknings- og udnyttelsesvirksomhed samt et særskilt kapitel 10 om

myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi af rettighedshaveres

virksomhed.

11. Herudover kan nævnes, at lovforslaget rummer nye bestemmelser

vedrørende rettighedshaveres erstatningsansvar (§ 30) samt en

sanktionsbestemmelse, der giver mulighed for idømmelse af bøde eller

hæftestraf i nærmere angivne overtrædelsestilfælde.

12. Endelig foreslås den nugældende bestemmelse om forelæggelse af

udnyttelseskoncessioner for et ad hoc sammensat udvalg bestående af

repræsentanter for de i Folketingets Finansudvalg repræsenterede partier (det

særlige undergrundsudvalg) erstattet af bestemmelser om forelæggelse af

tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter for Folketingets

Udvalg vedrørende Grønlandslove (§ 12).

13. Det er ved lovforslagets udformning anset for nødvendigt at fastholde

råstoflovens karakter af rammelovgivning. Der foregår en hastig udvikling af

det grønlandske samfund, ligesom der til stadighed sker en udvikling i

teknisk og kommerciel henseende af råstofefterforskning og -udnyttelse. Der

er derfor behov for løbende justeringer af hensyn til samspillet mellem

råstofaktiviteterne og samfundet.

Hertil kommer for Grønlands vedkommende, at lovgivningen skal kunne

regulere forhold, der - selv inden for hver af de omfattede typer af

råstoffer m.v. - kan være vidt forskellige i en række henseender.

Det vil således ikke være muligt i detaljer at regulere alle spørgsmål i

en lov. Den foreslåede rammelovgivning giver imidlertid mulighed for

udformning af modeltilladelser for forskellige typer af råstoffer, som inden

for de givne rammer vil kunne rumme langt mere detaljerede bestemmelser, og

som muliggør en tilpasning til specielle eller ændrede forhold.

14. På denne baggrund har lovforslaget fået følgende struktur:

Kapitel 1 indeholder bestemmelser vedrørende lovens gyldighedsområde, samt

vedrørende grundelementer i råstofordningen (fælles beslutningskompetence,

fællesrådet samt råstofforvaltningen).

Kapitel 2 indeholder de generelle retningslinier for meddelelse af

tilladelse til forundersøgelse.

Kapitel 3 indeholder de generelle retningslinier for meddelelse af

tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse, herunder om

fastsættelse af vilkår om afgifter m.v.

I kapitel 4 er fastsat særlige bestemmelser om efterforskning og

udnyttelse af kulbrinter, herunder om forelæggelse for Folketingets Udvalg

vedrørende Grønlandslove.

I kapitel 5 er fastsat særlige bestemmelser om efterforskning og

udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler),

herunder om overgangen fra efterforsknings- til udnyttelsesrettigheder.

I kapitel 6 er fastsat særlige bestemmelser om vandkraftressourcer,

herunder særlige regler for vandkraftudnyttelse til energiforsyning af

grønlandske byer og bygder.

Kapitel 7 indeholder bestemmelser om forpligtelser i forbindelse med

virksomhedens ophør, herunder nedlukningsplan, fjernelse af anlæg,

retablering og oprydning, samt regler vedrørende midlertidig indstilling af

udnyttelsesvirksomhed.

Kapitel 8 omhandler videnskabelige undersøgelser af betydning for den i §

2 nævnte virksomhed.

Kapitel 9 indeholder den gældende råstofordnings regler om

indtægtsfordeling mellem staten og Grønlands hjemmestyre.

I kapitel 10 er fastsat bestemmelser vedrørende myndighedsbehandling,

herunder hjemmel til fastsættelse af nærmere forskrifter vedrørende

virksomhedens udøvelse, godkendelse inden iværksættelse af virksomhed, tilsyn

samt oplysnings- og rapporteringspligt.

Kapitel 11 indeholder en række andre bestemmelser vedrørende bl.a.

overdragelse af tilladelser, fortabelse og tilbagekaldelse, voldgift,

erstatningsansvar, særlige rettigheder for den i Grønland fastboende

befolkning, strafansvar samt lovens ikrafttræden.

15. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Grønlands hjemmestyres

administration og har i april 1991 været drøftet i Fællesrådet vedrørende

Mineralske Råstoffer i Grønland, der overfor Grønlands landsstyre og

energiministeren tilkendegav sin tilslutning til lovforslaget.

Forslaget forelagdes derefter for Grønlands Landsting, der enstemmigt

tilsluttede sig lovforslaget.

16. Lovforslaget påregnes ikke umiddelbart at medføre konsekvenser af

bevillingsmæssig art, ligesom der ikke som følge af lovforslaget planlægges

administrative eller organisatoriske ændringer af væsentlig karakter.

I takt med gennemførelsen i øvrigt af den ovenfor beskrevne nye strategi

på råstofområdet i Grønland og den hermed tilsigtede meget betydelige

forøgelse af aktivitetsniveauet må det imidlertid forudses, at

aktivitetsforøgelsen kan medføre, at de eksisterende bevillings- og

personalemæssige rammer i råstofforvaltningens regi må revideres.

Dette kan også blive en følge af, at informationsopgaverne på

råstofområdet samt behovet for inddragelse af lokale myndigheder i

myndighedsbehandlingen øges. Eventuelle øgede udgifter som en følge af øgede

aktiviteter vil i første række blive dækket via øget brugerfinansiering

(gebyr, arealafgifter eller rettighedshaveres betaling af udgifter i

forbindelse med myndighedsbehandling, jf. forslagets §§ 6, 7, 8 og 25).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I lighed med den gældende råstoflov for Grønland reguleres virksomhed

vedrørende såvel mineralske råstoffer som vandkraftressourcer.

Stk. 2 præciserer, at loven finder umiddelbar anvendelse på

kontinentalsokkelområdet.

En tilsvarende bestemmelse for den danske kontinentalsokkel findes i

undergrundslovens § 1, stk. 3.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den gældende råstoflovs § 1.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den gældende råstoflovs § 2, stk. 1. Dog er den

gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, vedrørende iværksættelse af

forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse i offentligt regi i henhold til

aftale mellem regering og landsstyre ikke medtaget særskilt, idet sådan

iværksættelse forudsættes at kunne ske gennem lovens procedure for meddelelse

af tilladelser.

Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 8, at

meddelelse af tilladelser kræver enighed mellem regeringen ved

energiministeren og landsstyret (den fælles beslutningskompetence) og

indebærer således en gensidig vetoret for parterne.

Den gældende råstoflovs § 2, stk. 2, hvorefter en sag skal forelægges det

grønlandske Landsting, såfremt eet landsstyremedlem kræver det, er ikke

medtaget i lovforslaget, idet reglen fremgår af hjemmestyrelovens § 8, stk.

3.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder i forhold til den gældende lovs § 3 mindre

redaktionelle ændringer samt en tilføjelse om rådets adgang til at afgive

udtalelser til regering og landsstyre, som har indgået i rådets

forretningsorden siden dettes oprettelse.

Til § 5

Uændret i forhold til den gældende råstoflovs § 5.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 1 og § 25a,

stk. 1. Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2.

Forundersøgelser omfatter typisk indledende, rekognoscerende undersøgelser

af begrænset omfang. Hensigten med sådanne forundersøgelser vil normalt være

at danne grundlag for en rettighedshavers indledende vurdering af

mulighederne for at iværksætte egentlig efterforskning i det pågældende

område.

Tilladelse efter § 6, der meddeles for en periode af indtil 5 år, skal

angive det omfattede område og de omfattede typer af råstoffer. Bestemmelsen

er ikke til hinder for, at en forundersøgelsestilladelse fornys.

En tilladelse efter § 6 giver ikke eneret og er således ikke til hinder

for, at lignende tilladelse omfattende helt eller delvist samme område

meddeles til andre. Meddelelse af en sådan tilladelse indebærer heller ikke

et tilsagn til indehaveren om på et senere tidspunkt at kunne opnå ret eller

fortrin til en tilladelse efter § 7 til efterforskning eller udnyttelse.

Tilladelsen bortfalder i det omfang, der i det pågældende område og for de

pågældende råstoffer meddeles tilladelse med eneret efter § 7.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 om adgang til at fastsætte vilkår om betaling

af henholdsvis afgifter og gebyrer er nye. Tilsvarende bestemmelser findes i

undergrundsloven.

Til § 7

Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at tilladelse med eneret til

efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer eller

vandkraftressourcer efter ansøgning meddeles af energiministeren, når der er

truffet aftale herom efter § 3. Tilladelser kan meddeles særskilt til

henholdsvis efterforskning og udnyttelse.

Efterforskningsvirksomhed omfatter - i forhold til de undersøgelser, der

udføres i henhold til en tilladelse efter § 6 til forundersøgelse - typisk

mere detaljerede undersøgelser, f.eks. geologiske, geokemiske og geofysiske

undersøgelser og boringer samt etablering af tunneller og skakter.

Efterforskningsvirksomhedens karakter og omfang vil i øvrigt afhænge af, om

denne er rettet mod kulbrinter, andre mineralske råstoffer end kulbrinter

(hårde mineraler) eller vandkraft.

Udnyttelsesvirksomhed etableres på grundlag af en forudgående

efterforskning og omfatter typisk olie- eller gasudvinding, minevirksomhed

eller vandkraftudnyttelse.

Efterforsknings- og udnyttelsesvirksomhed omfatter samtlige de

aktiviteter, der af rettighedshaveren eller på dennes vegne udføres i henhold

til den meddelte tilladelse, herunder også etablering af nødvendig

infrastruktur samt støtteaktiviteter i forhold til den egentlige

efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed. I stk. 1 bestemmes videre, at

tilladelsen skal gives for et nærmere bestemt område, der fastlægges i selve

tilladelsen. Ligeledes skal de af tilladelsen omfattede råstoffer angives i

tilladelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte vilkår om, at

rettighedshaveren til gengæld for eneretten skal udføre et

efterforskningsarbejde vedrørende det pågældende område. Afhængig af

størrelsen af de områder, som omfattes af en tilladelse til efterforskning,

kan der ligeledes være behov for at indsætte bestemmelser om indskrænkning af

området i løbet af efterforskningsperioden.

I stk. 3 opretholdes for tilladelser til udnyttelse kravet om, at

rettighedshaveren normalt skal være et aktieselskab, hvortil kommer krav om,

at selskabet har hjemsted i Grønland, og at selskabet alene udfører

virksomhed i henhold til tilladelser efter råstofloven og ikke i Grønland

eller Danmark sambeskattes med andre selskaber. De sidstnævnte krav skyldes

hensynet til, at det offentliges indtægter ved udnyttelse af ikke-levende

ressourcer i Grønland af hensyn til indtægtsfordelingen mellem staten og

hjemmestyret skal kunne identificeres og holdes skattemæssigt adskilt fra

indtægter vedrørende anden virksomhed. Kravet om at rettighedshaveren skal

råde over den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund, indgår også i den

nugældende lov.

Stk. 4 om en udnyttelsestilladelses varighed henviser til

standardåremålene i de særlige bestemmelser i kapitlerne 4, 5 og 6, medens

stk. 5 angiver, at indstilling af udnyttelsesvirksomheden og gennemførelse af

den forudsatte nedlukning medfører tilladelsens ophør. Stk. 5 vedrører et

normalt forløb af virksomheden; i misligholdelsestilfælde vil tilladelsen

kunne ophøre i kraft af bestemmelserne om fortabelse. Vedrørende midlertidig

indstilling af udnyttelsesvirksomheden henvises til § 20.

Til § 8

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 giver mulighed for at fastsætte vilkår om

afgifter og om offentlig deltagelse i den af en tilladelse omfattede

virksomhed. Tilsvarende vilkår har været anvendt ved meddelelsen af

rettigheder efter den gældende råstoflov.

Det bemærkes med hensyn til de økonomiske vilkår i en tilladelse, at det

forudsættes, at rettighedshaveren er undergivet beskatning af virksomheden,

normalt i Grønland, men eventuelt tillige i Danmark. Der henvises i denne

forbindelse til, at det som anført i de almindelige bemærkninger indgik i

oplæggene vedrørende en ny strategi at søge gennemført ændringer i først og

fremmest den grønlandske skattelovgivning med henblik på også i denne

henseende at tilvejebringe konkurrencedygtige vilkår for mine- og

olieindustrien. I overensstemmelse hermed er udformet forslag til en række

ændringer af den grønlandske skattelovgivning sigtende på råstofaktiviteter.

Forslagene blev vedtaget på Grønlands Landstings forårssamling 1991.

Med hensyn til økonomiske vilkår henvises endvidere til § 16, der

indebærer, at udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde

mineraler) normalt alene vil være omfattet af beskatning efter gældende

lovgivning. Der kan således i denne tilladelse kun anvendes vilkår i henhold

til § 8, stk. 1 og 2 under bestemte forudsætninger.

Bestemmelsen i stk. 3 om mulighed for skattefritagelse svarer til den

gældende råstoflovs § 20, stk. 3, 1. punktum. Bestemmelsen foreslås

opretholdt, idet der trods bestemmelsen i § 7, stk. 3 om, at rettighedshavere

som hovedregel skal være aktieselskaber med hjemsted i Grønland, fortsat kan

blive tale om rettighedshavere med hjemsted i Danmark og således undergivet

dansk skattelovgivning. Anvendelse af fritagelsesbestemmelsen i stk. 3 vil i

givet fald ske efter forhandling med skatteministeren. Den grønlandske

skattelovgivning indeholder en tilsvarende bestemmelse om mulighed for

fritagelse fra grønlandsk beskatning.

Til § 9

Bestemmelsen i den gældende råstoflovs § 23 vedrører alene

udnyttelsesvirksomhed. Stk. 1 i forslaget udvides i overensstemmelse med

hidtidig praksis til også at gælde tilladelser til efterforskning. Efter

denne praksis er arbejdspladser omfattet af denne bestemmelse i første række

søgt besat med grønlandsk arbejdskraft og eventuelt derefter med dansk

arbejdskraft. Grønland har status om associeret område i forhold til EF, og

det er ikke i strid med EF-retten at favorisere også dansk arbejdskraft,

sålænge der ikke er vedtaget regler om arbejdskraftens frie bevægelighed

mellem EF-landene og de oversøiske lande og territorier i henhold til

EØF-traktatens art. 135. Der foreligger ikke planer om vedtagelse af sådanne

regler.

Bestemmelsen i stk. 2 findes ikke i den gældende råstoflov, men

bestemmelser af den nævnte art har indgået i tilladelser og koncessioner

efter denne lov. Begrænsningen til grønlandske virksomheder skyldes

EF-retten.

Som følge af den kompensation, som Grønland modtager i kraft af

fiskeriaftalen med EF, modtager Grønland ikke bistand fra Fællesskabet i

kraft af den gældende OLT-ordning. Såfremt Grønland på et senere tidspunkt i

kraft af sin OLT-status skulle få mulighed for at opnå

fællesskabsfinansiering af projekter i råstofsektoren, vil deltagelse i

licitationer og leverancer for så vidt angår sådanne projekter skulle være

åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som er

omfattet af EØF-traktaten.

Til § 10

En tilsvarende bestemmelse indgår i undergrundsloven.

Ved godkendelse af udnyttelsesplaner efter § 10 skal påses, at planlagte

foranstaltninger udføres forsvarligt i teknisk, miljø og sikkerhedsmæssig

henseende, samt at udnyttelsen udføres ressourcemæssigt forsvarligt, herunder

at spild af råstoffer undgås. Såfremt der på tidspunktet for godkendelsen

endnu ikke foreligger nærmere detaljer om enkelte dele af virksomheden, kan

den samlede godkendelse efter § 10 betinges af, at disse dele af virksomheden

senere godkendes.

Godkendelse i henhold til § 10 sker som angivet i bestemmelsen efter

aftale i henhold til § 3, hvilket vil sige, at godkendelsen er omfattet af

den fælles beslutningskompetence (vetoretten). Vetoretten kan på dette

stadium fortsat alene gøres gældende i det omfang, der ikke derved sker

tilsidesættelse af rettigheder, som allerede er meddelt. På det tidspunkt,

hvor planerne for udnyttelsesvirksomhed forelægges til godkendelse, vil der

normalt forud være meddelt en kombineret efterforsknings- og

udnyttelsestilladelse vedrørende kulbrinter og vandkraft, jf. §§ 11 og 17,

eller en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler, jf. § 15. Afslag

på at meddele godkendelse kan i disse tilfælde kun ske, såfremt afslaget er

baseret på nærmere angivne saglige hensyn, typisk af miljømæssig,

sikkerhedsmæssig eller ressourcemæssig art. Dertil kommer, at det

foreliggende materiale kan frembyde en sådan tvivl med hensyn til forhold af

den nævnte art, at yderligere undersøgelser eller vurderinger anses for

nødvendige før endelig stillingtagen til godkendelse.

Myndighedsbehandlingen i forbindelse med godkendelser efter § 10 vil under

alle omstændigheder blive helt central for myndighedernes mulighed for at

vurdere en række konsekvenser af den planlagte udnyttelsesvirksomhed, og det

er derfor nødvendigt, at der med henblik på godkendelse af

udnyttelsesvirksomhed af rettighedshaveren fremskaffes et tilstrækkeligt

grundlag til at foretage en samlet vurdering af virksomheden. En sådan

vurdering vil i miljømæssig henseende svare til de »Environmental Impact

Statements« eller »Environmental Impact Assessments«, som

anvendes i andre lande.

Med hensyn til godkendelse i øvrigt og anden myndighedsbehandling af

virksomheden henvises til §§ 25 og 26.

Til § 11

Bestemmelsen indebærer, at tilladelser vedrørende kulbrinter - i lighed

med hvad der gælder efter undergrundsloven og i lighed med hidtidig praksis i

henhold til den gældende råstoflov - meddeles som kombinerede

efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Dette er begrundet i, at

virksomheder næppe kan forventes at investere de betydelige beløb, der er

nødvendige for at gennemføre dybe efterforskningsboringer og tilsvarende

stærkt udgiftskrævende foranstaltninger, med mindre de på forhånd er sikret

ret til udnyttelse af eventuelle fund og kender karakteren og det nærmere

indhold af de økonomiske vilkår, der vil gælde for en sådan udvinding.

Meddelelse af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

vil bl.a. ske efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger, en såkaldt

udbudsrunde. De generelle vilkår i disse tilladelser vil antagelig variere

fra runde til runde og være bestemt af de geologiske og andre forhold, der

gør sig gældende for de udbudte områder samt af en afvejning på det

pågældende tidspunkt af, hvad der i øvrigt er nødvendigt for at tiltrække

investeringer i disse områder. Tilsvarende vil gælde ved meddelelse af

kulbrintetilladelser uden offentlig indkaldelse af ansøgninger. Der henvises

i øvrigt til § 12 om forelæggelse for Folketingets Udvalg vedrørende

Grønlandslove. I begge tilfælde udformes kulbrintetilladelser ved

forhandlinger med de pågældende selskaber, således at individuelle vilkår kan

indgå i tilladelserne.

Bestemmelserne i § 11 svarer i øvrigt i store træk til undergrundslovens

system for kulbrintetilladelser, idet dog de anvendte perioder er noget

længere under hensyn til de almindeligvis vanskeligere og mere sæsonbetingede

arbejdsbetingelser i Grønland.

Tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter vil efter stk.

1 blive meddelt for tidsrum af indtil 10 år. Tidsrummet kan med henblik på

efterforskning forlænges med indtil 2 år ad gangen til en periode på i alt

højst 16 år. Forlængelse kan eksempelvis ske, når det begrundes, at det

indenfor det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte

fund af kulbrinter er kommercielt udnyttelige. Forlængelsen kan meddeles på

vilkår og kan f.eks. gøres betinget af nærmere angivne arbejdsforpligtelser

gældende for den forlængede periode.

Ifølge stk. 2 har en rettighedshaver, når de i tilladelsen efter stk. 1

fastsatte vilkår herfor i øvrigt er opfyldt, krav på en forlængelse af

tilladelsen for de dele af koncessionsområdet, der rummer kommercielt

udnyttelige forekomster, som agtes udnyttet. Det vil i tilladelserne nærmere

være angivet, hvilke vilkår m.v., der skal opfyldes, for at tilladelsen kan

forlænges.

I en tilladelse vil det være angivet, hvilke tekniske og økonomiske

oplysninger og vurderinger der skal fremlægges i forbindelse med, at

rettighedshaveren - med henblik på forlængelse efter stk. 2 - erklærer, at

forekomsten er kommercielt udnyttelig og agtes udnyttet. I den forlængede

tilladelse angives endvidere, hvorledes områdeafgrænsningen foretages af de

dele af området, forlængelse vil gælde for, idet tilladelsen kun forlænges

for selve forekomsten med et tillægsareal af en vis størrelse, som fastlægges

af energiministeren, og som har til formål at give en hensigtsmæssig

afgrænsning af det af tilladelsen omfattede område.

Bestemmelsen i stk. 2 sidste punktum tager bl.a. sigte på at undgå, at

konstaterede, kommercielt udnyttelige forekomster henligger uudnyttede.

Til § 12

Som et led i moderniseringen af loven foreslås indført en procedure,

hvorefter energiministeren i forbindelse med kulbrintetilladelser forelægger

en redegørelse for udbud af områder m.v. for Folketingets Udvalg vedrørende

Grønlandslove. Forelæggelsen har efter den gældende råstoflov skullet ske for

det i henhold til § 2, stk. 1 i lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning

og indvinding af råstoffer i Kongeriget Danmarks undergrund nedsatte ad hoc

udvalg bestående af 1 medlem fra hvert af de i Finansudvalget repræsenterede

partier.

I forhold til de tilsvarende regler i undergrundsloven, hvor forelæggelsen

sker for Folketingets Energipolitiske Udvalg, foreslås, at der under hensyn

til den politiske beslutningsprocedure i øvrigt inden for den grønlandske

råstofordning, herunder fællesrådets funktioner, kun sker een forelæggelse:

enten forud for udbudsrunder eller forud for meddelelse af tilladelser uden

for udbudsrunder.

Til § 13

Bestemmelsen svarer i sin helhed nøje til undergrundslovens § 11 og

tilsigter at kunne sikre, at en forekomst, der er delt mellem eller strækker

sig over flere rettighedshaveres områder, udnyttes som en helhed. Stk. 2

vedrører samme hensyn vedrørende forekomster, der strækker sig ind på et

andet lands højhedsområde.

Til § 14

Bestemmelsen svarer nøje til undergrundslovens § 16 og sigter på, når de i

bestemmelsen angivne hensyn tilsiger dette, at kunne sikre en samordning af

udnyttelsen af to eller flere kulbrinteforekomster f.eks. med hensyn til

behandlings- og transportkapacitet.

Til § 15

Bestemmelsen indebærer sammenholdt med § 16 for andre mineralske råstoffer

end kulbrinter (hårde mineraler) markante ændringer i forhold til den

gældende råstoflovs koncessionssystem. Specielt disse ændringer er baseret på

de forslag, der indgik i oplægget til en ny strategi på råstofområdet,

herunder målsætningen om at gøre koncessionsvilkårene i Grønland

konkurrencedygtige med andre landes.

Opdelingen i efterforskningskoncessioner og udnyttelseskoncessioner har i

den gældende råstoflov været fastlagt således, at indehavere af en

efterforskningskoncession alene har haft en fortrinsstilling med hensyn til

udnyttelsesrettigheder til konstaterede forekomster, ligesom fastlæggelsen af

udnyttelsesvilkårene, herunder de økonomiske, først fandt sted på individuel

basis ved meddelelsen af udnyttelseskoncessionen.

Ved bestemmelserne i § 15 er der fortsat tale om en opdeling, idet stk. 1

alene vedrører tilladelse til efterforskning. I stk. 2 fastsættes imidlertid

en ret for rettighedshaveren til at få meddelt en tilladelse til udnyttelse,

når efterforskningen har ført til påvisning og afgrænsning af kommercielt

udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte, og de i

tilladelsen efter stk. 1 anførte vilkår i øvrigt er opfyldt.

I henhold til bestemmelsen i § 16 vil de økonomiske vilkår i en sådan

udnyttelsestilladelse normalt alene bestå i, at rettighedshaveren vil være

undergivet beskatning i henhold til gældende lovgivning herom. Dette vil

typisk være den grønlandske skattelovgivning, men kan, såfremt

rettighedshaver har hjemsted i Danmark, også være dansk skattelovgivning.

Vilkårene i øvrigt i den udnyttelsestilladelse, rettighedshaveren under de

anførte forudsætninger har ret til at få meddelt, vil være de standardvilkår

for udnyttelse af hårde mineraler, der vil være gældende på tidspunktet for

meddelelsen af denne tilladelse.

Meddelelse af tilladelser til henholdsvis efterforskning (stk. 1) og

udnyttelse (stk. 2) af hårde mineraler forudsættes at ske ved anvendelse af

standardvilkår i form af modeltilladelser, der - som anført i de almindelige

bemærkninger - vil indeholde detaljerede bestemmelser inden for de i loven

angivne rammer.

I en tilladelse til efterforskning efter stk. 1 vil bl.a. være angivet

hvilke geologiske, tekniske og økonomiske oplysninger, der skal fremlægges i

forbindelse med, at rettighedshaveren - med henblik på meddelelse af

tilladelse til udnyttelse efter stk. 2 - erklærer, at en forekomst er

kommercielt udnyttelig og agtes udnyttet. I tilladelsen til udnyttelse vil

ske en afgrænsning til de dele af området, der omfatter kommercielt

udnyttelige forekomster, der agtes udnyttet, med et tillægsareal af en vis

størrelse, som fastlægges af energiministeren, og som har til formål at give

en hensigtsmæssig afgrænsning af det af tilladelsen omfattede område.

Tilladelsen efter stk. 2 til udnyttelse kan meddeles til et af

rettighedshaveren udpeget selskab, således at de i § 7, stk. 3 anførte krav

kan opfyldes. Er der i denne forbindelse tale om overdragelse, skal denne

godkendes i henhold til § 27.

Bestemmelsen i stk. 2, sidste punktum, tager bl.a. sigte på at undgå, at

konstaterede, kommercielt udnyttelige forekomster henligger uudnyttede.

Efter bestemmelserne i den gældende råstoflov har der for hårde mineralers

vedkommende været tale om konkrete beslutninger i medfør af den fælles

beslutningskompetence for Grønlands landsstyre og energiministeren såvel ved

meddelelse af efterforskningskoncessioner som ved meddelelse af

udnyttelseskoncession. Vetoretten har således kunnet gøres gældende i begge

disse stadier. Bestemmelserne i dette lovforslag, der som beskrevet ovenfor

indeholder en ret til på standardiserede vilkår at få meddelt

udnyttelsesrettigheder for konstaterede forekomster, indebærer, at

meddelelsen af tilladelse til udnyttelse, når betingelserne er opfyldt, er

automatisk. Der kræves ingen beslutning i henhold til den fælles

beslutningskompetence, og landsstyrets og energiministerens gensidige vetoret

vil således ikke kunne anvendes på dette stadium. Vetoretten kan fortsat

anvendes i forbindelse med meddelelse af tilladelse til efterforskning.

Ligeledes i konsekvens af det foreslåede system med den beskrevne ret for

et efterforskende selskab til at få meddelt udnyttelsesrettigheder, samt

fremgangsmåden med faste økonomiske vilkår og i øvrigt anvendelse af

standardvilkår udformet som modelefterforsknings- og

modeludnyttelsestilladelser, er reglen i den gældende råstoflov om

forelæggelse af udnyttelseskoncessioner for et folketingsudvalg ikke medtaget

i lovforslaget for så vidt angår hårde mineraler. Med hensyn til kulbrinter

henvises til § 12 og bemærkningerne dertil.

Til § 16

Som angivet i bemærkningerne til § 8 og § 15 er bestemmelsen led i

forslagene om anvendelse i vid udstrækning af faste, standardiserede vilkår i

tilladelser vedrørende hårde mineraler. Bestemmelsen indeholder en sikring

for rettighedshaveren vedrørende de økonomiske vilkår, som betyder, at det

offentliges andel af udbyttet ved virksomheden alene består i beskatning i

henhold til gældende lovgivning.

Vilkår i medfør af § 8, stk. 1 om de der nævnte afgifter eller om

offentlig deltagelse i virksomheden efter § 8, stk. 2 vil således kun være

gældende for udnyttelse af hårde mineraler, såfremt dette er angivet allerede

i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt der sker en anvendelse af

skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 3 eller den tilsvarende bestemmelse

i grønlandsk skattelovgivning. Anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen

vil ske som led i drøftelser med rettighedshaveren om særlige vilkår for den

pågældende virksomhed og skattefritagelse vil da kunne kombineres med vilkår

efter § 8, stk. 1 og 2.

Til § 17

Bestemmelsen i stk. 1 og 2 svarer principielt til, at der i medfør af den

gældende råstoflovs § 25a kan meddeles enerettigheder til undersøgelse

(efterforskning) og udnyttelse af vandkraftressourcer i Grønland.

Bestemmelserne svarer i øvrigt til § 11, stk. 1 og 2 vedrørende kulbrinter.

Der er under hensyn til den politiske beslutningsprocedure i øvrigt i den

grønlandske råstofordning, herunder fællesrådets funktioner, ikke foreslået

forelæggelse for et folketingsudvalg i forbindelse med meddelelse af

rettigheder vedrørende vandkraft. Stk. 3 og 4 er uændrede i forhold til den

nugældende råstoflovs § 25a, stk. 2 og 3.

Til § 18

Bestemmelsen gælder i forhold til tilladelser efter såvel § 6

(forundersøgelse) som § 7 (efterforskning og udnyttelse) og giver grundlag

for i tilladelsen at opstille nærmere bestemmelser til sikring af, at der ved

ophør af virksomheden - uanset årsagen hertil - sker fjernelse af etablerede

anlæg samt oprydning i øvrigt.

I henhold til stk. 2 kan der ved godkendelserne efter §§ 19 og 25 af de

konkrete planer for virksomheden, herunder etablering af anlæg m.v. samt

senere nedlukning, fastsættes vilkår om sikkerhedsstillelse. Sådan

sikkerhedsstillelse kan f.eks. ske ved deponering i pengeinstitut, ved

bankgaranti, ved moderselskabsgaranti eller ved regnskabsmæssige hensættelser

hos rettighedshaveren kombineret med vilkår, som sikrer, at de hensatte beløb

reelt forbliver i virksomheden. Den konkrete udformning af

sikkerhedsstillelsen må foretages under hensyn til dels den konkrete

efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed, dels omfang og karakter af de

forventede ophørsforanstaltninger og endelig den økonomiske baggrund hos

rettighedshaveren. Udformningen vil i øvrigt ske efter drøftelse med

rettighedshaveren.

Hensigten med bestemmelsen er som nævnt at etablere mulighed for at

fastsætte vilkår til sikring af opfyldelse af rettighedshaverens

forpligtelser efter stk. 1, men samtidig således at vilkårene for

virksomhedens udførelse ikke på afgørende vis forringes. De vilkår, som

fastsættes i henhold til bestemmelsen, vil derfor skulle udformes ved en

afbalancering af hensynet til ophørsforpligtelsernes gennemførelse og

hensynet til, at efterforsknings- eller udnyttelsesprojekterne realiseres.

Det kan derfor ikke påregnes, at der i praksis i alle tilfælde vil være

mulighed for at stille vilkår efter stk. 2, som under alle omstændigheder vil

give fuld økonomisk sikkerhed for ophørsforanstaltningernes gennemførelse.

Stk. 3 giver mulighed for, at myndighederne i misligholdelsestilfælde

iværksætter nedlukningsforanstaltninger.

Til § 19

Bestemmelsen gælder alene udnyttelsesvirksomhed og giver grundlag

for varetagelse af især miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn ved og

efter ophøret af sådan virksomhed. Stk. 1 foreskriver således, at

der allerede i forbindelse med ansøgning om godkendelse af

udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 til-lige skal

indgives en nedlukningsplan, samt om fornødent planer for

vedligeholdelse efter nedlukningen af eksempelvis såkaldte

tailingsdeponier, d.v.s. deponier for rester af malm o.l., efter

at metalindholdet er fjernet ved procesbehandling. Sådanne

malmrester indebærer ofte miljørisici.

Efter stk. 2 skal angives, hvorledes der sikres økonomisk grundlag for

nedlukningsplanens gennemførelse, jf. herved § 18, stk. 2 om eventuel

sikkerhedsstillelse. Anvendelse af bestemmelsen i § 18, stk. 2 i forbindelse

med nedlukningsplaner har skattemæssige konsekvenser og anvendelsen af disse

bestemmelser vil derfor i de konkrete tilfælde blive drøftet med Grønlands

hjemmestyres skattedirektorat og eventuelt danske skattemyndigheder.

Ifølge stk. 3 kræver nedlukningsplanen myndighedsgodkendelse, hvorved der

kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn også i en periode

efter nedlukningen. Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning

henvises til § 26.

Stk. 4 indeholder regler om ajourføring af nedlukningsplanen og om, at

ændring i planen skal myndighedsgodkendes.

Bestemmelserne i §§ 18 og 19 afspejler en udvikling - også i andre lande -

med stigende erkendelse af behovet for at kunne varetage miljø- og

sikkerhedsmæssige hensyn ved ophør af råstofvirksomhed samt af, at

planlægning heraf fra starten bidrager til en, også i økonomisk henseende,

rationel gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger.

Til § 20

Bestemmelsen afspejler, at der specielt som følge af varierende pris- og

afsætningsforhold for råstoffer kan forekomme perioder, hvor en fortsat

udnyttelsesaktivitet vil være tabsgivende, men hvor der på den anden side er

sådanne muligheder for ændring af disse forhold, at en definitiv indstilling

(nedlukning) af virksomhed ikke ønskes gennemført. I henhold til stk. 1 skal

midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed godkendes af

energiministeren med henblik på at sikre dels forholdene, bl.a. miljø-,

sikkerheds- og vedligeholdelsesmæssigt i den periode, hvor virksomheden er

»i mølpose«, dels nedlukningsplanens gennemførelse, hvis det senere

må konstateres, at virksomheden ikke genoptages. Med hensyn til godkendelser

efter anden lovgivning henvises til § 26.

Efter stk. 2 kan energiministeren påbyde nedlukningsplanens gennemførelse

efter 6 års midlertidig indstilling, eller såfremt vilkårene for den

midlertidige indstilling ikke overholdes, jf. herved § 18, stk. 3.

Til § 21

Behandlingen af ansøgninger om og meddelelse af tilladelser til

videnskabelige undersøgelser i Grønland varetages på vegne af Kommissionen

for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland af Dansk Polarcenter under

Undervisningsministeriet.

I henhold til den gældende råstoflov kan råstofforvaltningen meddele

tilladelse til udførelse af geologiske undersøgelser af videnskabelig

karakter inden for eneretskoncessionsområder.

I praksis forelægges ansøgninger vedrørende sådanne geologiske

undersøgelser i Grønland råstofforvaltningen. Råstofforvaltningens behandling

af sagerne sker i samråd med GGU. Ved meddelelse af tilladelse til geologiske

undersøgelser af videnskabelig karakter stilles efter anmodning fra

råstofforvaltningen eller GGU normalt krav om rapportering af data fra

undersøgelserne med henblik på, at disse kan indgå i grundlaget for senere

råstofefterforskning eller -udnyttelse.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter en opretholdelse af dette system, dog

således, at der sker ændring af afgrænsningen af, hvilke videnskabelige

undersøgelser der har interesse i denne forbindelse, samt af det forhold, at

kun videnskabelige undersøgelser i eneretskoncessionsområder kræver

tilladelse fra råstofforvaltningen. Dette skal bl.a. ses på den baggrund, at

koncessionsområdernes placering og udstrækning ofte skifter ret hurtigt. Det

er i henhold til undergrundsloven energiministeren, der meddeler tilladelse

til videnskabelige undersøgelser af undergrunden i Danmark. Med bestemmelsen

i § 21 vil ansøgninger om og meddelelse af tilladelse til de angivne

undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for den i § 7 nævnte

virksomhed fortsat skulle varetages af Dansk Polarcenter, men for de nævnte

undersøgelsers vedkommende kræves energiministerens tilslutning. I praksis

kan dette ske ved, at de omfattede ansøgninger behandles efter hidtidig

procedure i forhold til råstofforvaltningen. Råstofforvaltningens behandling

vil ske med henblik på eventuel indsættelse i tilladelsen af betingelser om

rapportering af relevante data fra undersøgelserne samt med sigte på at

undgå, at undersøgelser, der reelt har karakter af forundersøgelse eller

efterforskning af mineralske råstoffer eller vandkraftressourcer, behandles

som videnskabelige undersøgelser.

Til § 22

Bestemmelsen er i sit indhold identisk med § 26 i den gældende råstoflov.

Til § 23

I kapitel 10 foreslås samlet bestemmelser indeholdende generelle regler

for virksomhedens udførelse, om energiministerens beføjelse til ved

forskrifter at foretage en nærmere regulering af virksomheden samt om

myndighedsbehandlingen i øvrigt, dvs. bl.a. om godkendelsesprocedurer, tilsyn

med virksomheden, monitering, rapportering etc. Sådanne bestemmelser findes i

mindre systematiseret form i den gældende råstoflov, bl.a. i §§ 4, 6, 8, 10,

13, 14 og 22.

De foreslåede bestemmelser i kapitel 10 er i højere grad end de nævnte

bestemmelser i den gældende råstoflov udformet som rammebestemmelser, og som

bestemmelser, der angiver de beføjelser, der henlægges under energiministeren

til varetagelse af myndighedsbehandlingen. Den nærmere regulering af

virksomheden forudsættes således at ske i de mere detaljerede vilkår i

tilladelser efter §§ 6 og 7, i de forskrifter, der kan fastsættes efter § 24,

samt i de vilkår, der knytter sig til godkendelserne efter § 25, stk. 1.

Udover vilkår om myndighedsbehandling kan der endvidere i tilladelser

efter §§ 6 og 7 fastsættes vilkår om energiministerens adgang til at være

repræsenteret som observatør i rettighedshaverens besluttende organer.

Sådanne vilkår har hidtil alene været anvendt i rettigheder vedrørende større

kulbrinteprojekter, hvor rettighedshaveren har været en selskabsgruppe

organiseret som et joint venture.

§ 23 indeholder en generel overordnet fastsættelse af, at virksomhedens

udførelse -udover at være undergivet de til enhver tid i Grønland og Danmark

gældende retsregler - skal foregå på ordentlig måde og i overensstemmelse med

anerkendt, god international praksis under tilsvarende forhold. Endvidere

understreges miljø-, sikkerheds- og ressourcemæssige hensyn i en balance med

hensynet til virksomhedens hensigtsmæssige tilrettelæggelse. Det er de samme

overordnede principper, der vil være centrale i myndighedsbehandlingen.

En ressourcemæssig forsvarlig udnyttelse vil bl.a. indebære, at spild af

råstoffer undgås og at udnyttelsen udføres i overensstemmelse med god

international praksis for at opnå den størst mulige udnyttelse af den

pågældende ressource.

Til § 24

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den nugældende råstoflovs § 4, 1.

punktum, idet dog de centrale hensyn, der skal varetages, er præciseret i

bestemmelsen. Det er endvidere præciseret, at reguleringen retter sig mod den

virksomhed, der er omfattet af en tilladelse, uanset om virksomheden foregår

i eller uden for det af tilladelsen omfattede område. Årsagen hertil er, at

denne områdeafgrænsning alene er rettet mod at afgrænse den ressource, der må

efterforskes eller udnyttes, og ikke mod at afgrænse de overfladearealer, som

vil blive inddraget ved virksomhedens udførelse. Ofte vil således f.eks.

behandlingsanlæg, transportanlæg (herunder rørledninger og udskibningsanlæg)

samt infrastruktur i øvrigt - etableret som led i efterforsknings eller

udnyttelsesvirksomhed - helt eller delvis være placeret uden for det område,

tilladelsen omfatter. Det er i den forbindelse afgørende, at de beføjelser,

myndighedsbehandlingen er baseret på, også gælder sådanne anlæg m.v.

Bestemmelsen giver grundlag for en nærmere regulering gennem forskrifter

inden for områder, hvor kompetencen ikke efter anden lovgivning er tillagt

andre myndigheder og indebærer således ikke indskrænkning eller ændring af

sådan kompetence. Opretholdelse af energiministerens beføjelse til at

foretage en sådan regulering er af væsentlig betydning i forbindelse med

råstofaktiviteter i Grønland, hvor der ikke hidtil har været basis eller

behov for at gennemføre en særskilt lovgivning af den karakter, som

eksempelvis er gennemført for Danmark ved lov nr. 292 af 10. juni 1981 om

visse havanlæg.

Udviklingen med hensyn til råstofaktiviteter i Grønland kan imidlertid

senere medføre behov for at gennemføre en mere udbygget og detaljeret

lovgivning om reguleringen af samme karakter som havanlægsloven, som mere

specificeret angiver de involverede myndigheders opgaver i forhold til

hinanden.

Behov herfor kan bl.a. opstå vedrørende sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvor

der i nogle henseender kan være sammenhæng og eventuelt overlapning mellem

den regulering, der foretages i råstofforvaltningens regi og den regulering,

der foretages af Arbejdstilsynet, Søfartstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.

Uden en sådan udbygget og detaljeret lovgivning vil der være behov for, at

det ved løbende kontakter og kommunikation mellem råstofforvaltningen og de

øvrige involverede myndigheder sikres, at reguleringen i henhold til denne

lov ikke indebærer bestemmelser, der er i modstrid med andre myndigheders

lovgivning.

Dette vil eksempelvis gælde i forhold til de vilkår og betingelser for

rettighedshavere, der er omfattet af Arbejdstilsynets tilsynsområde og

-myndighed, d.v.s. lov om arbejdsmiljø i Grønland.

Ved lov for Grønland om miljøforhold m.v. af 21. december 1988 overførtes

ansvaret for miljøanliggender i Grønland til Grønlands hjemmestyre. Efter

samme lov sker fastsættelse af regler om beskyttelse af miljøet samt

regulering af og tilsyn med forhold af miljømæssig betydning i forbindelse

med råstofaktiviteter dog fortsat på grundlag af råstoflovgivningen og som

led i den samlede regulering af råstofaktiviteterne. Bemyndigelsen i § 24

skal for så vidt angår miljømæssige forhold ses på denne baggrund.

Med hensyn til havmiljøet bemærkes, at havmiljøloven (lov nr. 130 af 9.

april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, ændret ved lov nr. 181 af 8. maj

1985) ikke er sat i kraft for Grønland. Dette indebærer, at lovbekg. nr. 134

af 28. marts 1978 om foranstaltninger mod forurening af havet med olie og lov

nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet med andet

end olie (ændret ved lov nr. 312 af 26. juni 1975) er gældende i Grønland.

Spørgsmålet om en fremtidig kompetencefordeling vedrørende havmiljøet i

forbindelse med råstofaktiviteter indgår i overvejelserne i et udvalg under

Statsministeriet vedrørende kompetencefordelingen på miljøområdet i Grønland.

Bestemmelsen i § 24 foregriber ikke resultatet af arbejdet i dette udvalg.

Energiministerens bemyndigelse til en nærmere regulering på miljøområdet er

således ligesom på andre områder begrænset af kompetence, der er henlagt til

andre myndigheder. Dette vil også gælde efter afslutningen af udvalgsarbejdet

og gennemførelsen af eventuel heraf følgende lovgivning.

Der henvises tillige til § 26 og bemærkningerne hertil.

Til § 25

I relation til denne bestemmelse henvises ligeledes til de almindelige

bemærkningers punkt 3, herunder specielt beskrivelsen af varetagelsen af

myndighedsbehandlingen. Den foreslåede § 25 indeholder ikke principielle

ændringer i forhold til hidtidig praksis for myndighedsbehandlingen.

Stk. 1 fastslår reglen om, at de forskellige led i virksomheden skal

godkendes inden iværksættelsen. Også her er det afgørende, at reglen gælder

al virksomhed omfattet af tilladelsen, d.v.s. såvel i som uden for det område

for tilladelsen, der er fastlagt alene med henblik på at afgrænse den

ressource, der efterforskes eller udnyttes. Der henvises i denne forbindelse

til bemærkningerne til § 24.

Etablering af anlæg og installationer uden for det af tilladelsen

omfattede område forudsætter, udover energiministerens godkendelse, tillige

tilladelse hertil i henhold til den for Grønland gældende

arealanvendelseslovgivning.

Dertil kommer, at lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om

miljøforhold m.v. i forbindelse med stillingtagen til samlede planer for

større konkrete projekter på råstofområdet forudsætter etablering af en

høringsprocedure mellem hjemmestyrets miljømyndigheder og råstofforvaltningen

for så vidt angår den miljømæssige myndighedsbehandling.

Det forudsættes endvidere, at råstofforvaltningen ved myndighedsbehandling

af sådanne samlede planer for større konkrete projekter i samarbejde med

hjemmestyret inddrager de berørte lokale myndigheder.

Ved godkendelser efter § 25, stk. 1 fastsættes en række vilkår for

virksomhedens udførelse, især af teknisk, sikkerhedsmæssig, miljømæssig og

ressourcemæssig art, men også vilkår om f.eks. den periode godkendelsen er

gældende, rapportering om særskilte forhold samt monitering af forhold af

miljømæssig betydning. Sådan monitering kan enten udføres af

rettighedshaveren inden for de rammer, som er fastlagt i godkendelsen, eller

i råstofforvaltningens regi for rettighedshaverens regning, jf. de

almindelige bemærkningers punkt 3.

Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning henvises til § 26.

Stk. 2 indeholder bestemmelser svarende til de hidtil anvendte vilkår

vedrørende tilsyn med rettighedshaveres virksomhed.

Stk. 3 og 4 indeholder bestemmelser svarende til de hidtil anvendte vilkår

vedrørende meddelelse af oplysninger og rapportering.

Stk. 5 giver grundlag for i overensstemmelse med hidtidig praksis helt

eller delvis at få dækket udgifterne i råstofforvaltningens regi ved

myndighedsbehandlingen. Tilsvarende gælder i henhold til undergrundsloven.

Til § 26

Reguleringen af rettighedshaveres virksomhed i henhold til denne lov

foregår i vidt omfang på den måde, at planer for eksempelvis virksomhedens

etablering, drift og ophør skal godkendes af energiministeren, jf. således §§

10, 19, 20 og 25.

Det præciseres i bestemmelsen, at sådanne godkendelser, der hviler på den

i punkt 3 i de almindelige bemærkninger omtalte samlede, integrerede

myndighedsbehandling i råstofforvaltningens regi, ikke træder i stedet for

godkendelser eller tilladelser efter anden lovgivning, der er gældende for

den pågældende type virksomhed.

Indgår der eksempelvis etablering og drift af flyvepladser eller andre

luftfartsanlæg i en rettighedshavers virksomhed, vil luftfartslovens

bestemmelser skulle iagttages og de efter loven fornødne godkendelser eller

tilladelser således indhentes hos luftfartsmyndighederne. Tilsvarende gælder

regler for lufttransport fastsat af Statens Luftfartsvæsen. I det omfang

aktiviteter af denne art er led i en rettighedshavers virksomhed, indgår

disse imidlertid også i den samlede myndighedsbehandling efter denne lov, og

energiministerens godkendelse af forhold i forbindelse hermed er således også

fornøden. I denne myndighedsbehandling indgår de hensyn i forbindelse med

råstofaktiviteter, hvis varetagelse efter lovgivningen er henlagt til

energiministeren. Sådanne hensyn vil f.eks. kunne vedrøre miljømæssige og

bygningstekniske forhold.

Til § 27

Overdragelse af tilladelser er ikke en usædvanlig disposition og indgår

ofte som et naturligt led i udviklingen fra indledende forundersøgelser til

eventuel udnyttelse, ofte af finansieringsmæssige årsager.

Godkendelse af overdragelse vil på denne baggrund ikke blive nægtet uden

rimelig grund. Det vil imidlertid bl.a. skulle sikres, at grundlaget for

opfyldelsen af forpligtelser, der påhviler rettighedshaveren, ikke forringes

eller fjernes ved en overdragelse. For tilladelser til udnyttelse vil det

ligeledes skulle sikres, at grundlaget for en kvalificeret drift af

virksomheden ikke forringes eller fjernes ved en overdragelse.

En overdragelse vil kunne foreligge indirekte i form af f.eks.

overdragelse af aktieposter af en størrelse, som kan give bestemmende

indflydelse over et selskab, eller indgåelse af aftaler, der har samme

virkning. Bestemmelsen finder også anvendelse ved overdragelse indbyrdes

mellem flere, som har en tilladelse sammen.

Bestemmelsen indeholder ikke som i den gældende råstoflov krav om, at

vilkårene i parternes indbyrdes aftale om overdragelse skal godkendes af

energiministeren.

Til § 28

Bestemmelsen tilsigter at skabe mulighed for fastsættelse i de forskellige

typer af tilladelser af nærmere vilkår om fortabelse og tilbagekaldelse, som

er tilpasset virksomhedens art og omfang.

Til § 29

Med reglen, der også findes i undergrundsloven, tilsigtes at opnå en

udtrykkelig hjemmel for at fastsætte bestemmelser om voldgift i de

tilladelser, som udstedes i henhold til loven. På denne måde kan eventuelle

tvister søges hurtigere afgjort, og voldgiftsretten vil kunne være sammensat

af særligt sagkyndige. De nærmere bestemmelser om voldgiftsrettens

sammensætning, kompetence, sagsbehandling m.v. vil skulle indgå i de enkelte

tilladelser.

Til § 30

Bestemmelsen, der også findes i undergrundsloven, har til formål at sikre,

at der ved ophøret af en tilladelse, uanset af hvilken grund, er taget

stilling til, hvorledes der skal forholdes med de forpligtelser af økonomisk

eller anden art, som påhviler rettighedshaveren.

Til § 31

Ved bestemmelsen foreslås etableret lovhjemmel for præcisering af

erstatningsansvaret for skader, der forvoldes ved virksomhed omfattet af

tilladelser i henhold til råstofloven.

Den praksis, som har udviklet sig under den gældende råstoflov, tilsigtes

ikke umiddelbart ændret. Dette indebærer, at ansvarsgrundlaget vil blive

fastsat ud fra karakteren af den pågældende virksomhed. Hidtil har

aktiviteter vedrørende hårde mineraler været undergivet dansk rets

almindelige erstatningsregler, medens et objektivt erstatningsansvar har

været fastsat for videregående kulbrinteaktiviteter. I en

udnyttelseskoncession vedrørende vandkraft er fastsat, at erstatningsansvaret

er skærpet efter samme regler, som gælder for elektriske stærkstrømsanlæg i

Danmark.

Anden form for sikkerhedsstillelse som nævnt i stk. 3 kan f.eks. være en

moderselskabsgaranti. Der kan også efter bestemmelsen fastsættes vilkår om en

kombination af forsikring og anden sikkerhedsstillelse.

Til § 32

Bestemmelsen er i sit indhold identisk med § 30 i den gældende råstoflov.

Til § 33

Bestemmelsen giver hjemmel til at pålægge strafansvar overfor såvel

fysiske som juridiske personer.

Bestemmelsen giver i stk. 1 litra 3) hjemmel til umiddelbart at

sanktionere tilsidesættelse af vilkår, som er fastsat med henblik på

varetagelse af miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn. Derudover gives hjemmel

til at straffe overtrædelse af påbud meddelt til varetagelse af også andre

hensyn end miljø- og sikkerhedsmæssige.

Til § 34

De tilladelser og koncessioner, der ved denne lovs ikrafttræden er meddelt

i medfør af den hidtil gældende råstoflov, er et antal

forundersøgelsestilladelser og efterforskningskoncessioner samt en koncession

til udnyttelse af vandkraftpotentialerne ved Buksefjorden med henblik på

energiforsyning af Nuuk by, meddelt i november 1990 til Grønlands

Energiforsyning, som er en af hjemmestyret fuldt ud ejet virksomhed.

Efter 2. behandling den 17. maj 1991

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af

mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.

Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved

Grønland.

§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold

til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.

§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og

tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer

og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale

herom mellem regeringen og landsstyret.

§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har

til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld

indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet

kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i

øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre

medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra

regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin

funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,

der skal fungere som næstformænd.

Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for

Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for

fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.

Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 5. Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland

varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner

under energiministeren.

Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles

indstilling fra regering og hjemmestyre.

Kapitel 2

Forundersøgelse

§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at

foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker

ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.

Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår,

herunder om betaling af afgift.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af

gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

Kapitel 3

Efterforskning og udnyttelse

§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset

område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession)

til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller

af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis

efterforskning og udnyttelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes

bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af

tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der

har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser

i henhold til denne lov, og som ikke sambeskattes med andre selskaber.

Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk

baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.

Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel

4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.

Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når

udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er

gennemført, jf. § 20.

Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af

gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7, i hvilket omfang

rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder

fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af

størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan

ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de

udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en

andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen

omfattede virksomhed.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af

staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal

have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede

virksomhed.

Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers

ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren

fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang

der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft

eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til

virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når

tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i

Grønland eller Danmark.

Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang

der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske

virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt

grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller

kommerciel henseende.

§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger

iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens

tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.),

være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til

efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale

i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år

ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår

herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen

med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der

omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at

udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan

som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig

frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der

er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges

af energiministeren.

§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse

efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger

energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for,

hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder

tilladelser agtes meddelt.

Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse

af ansøgninger, forelægges af energiministeren for det i stk. 1 nævnte udvalg

inden meddelelsen.

§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere

rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og

eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås

der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde

denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands

højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af

efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at

rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan

samordning, og fastsætte vilkår herfor.

§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra

ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes

sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede

påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at

stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I

mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af

energiministeren.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre

mineralske råstoffer end kulbrinter

§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles

tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der

efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning

med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke

overstige 16 år.

Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1

har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter

at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte

vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse.

Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf.

herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter

kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte.

Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår

for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal

indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter

aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske

råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2,

såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8,

stk. 3, eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning

bringes i anvendelse.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer

§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til

undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år,

der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse

med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke

overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår

herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen

med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor

rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen

forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for

forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal

indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske

byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i

henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til

energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i

indtægtsfordelingen i henhold til § 22.

Kapitel 7

Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse

§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere

bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør

at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at

foretage oprydning og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende

udnyttelse tillige § 19.

Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25

fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens

forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren

gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af

udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende

en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg

m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte

områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges

efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde

kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde

planer for denne vedligeholdelse.

Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk

sikres, at planen kan gennemføres.

Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren,

inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10.

Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn

efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter

nedlukningen.

Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen

skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af

udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af

energiministeren.

§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med

henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af

energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens

udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af, at den i § 19 nævnte

nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages.

Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.

Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år,

eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren

påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.

Kapitel 8

Videnskabelige undersøgelser

§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske,

glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af

betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens

tilslutning.

Kapitel 9

Det offentliges indtægter

§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed

vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter

m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af

rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikkelevende ressourcer i Grønland.

3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt

ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år

fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.

Kapitel 10

Myndighedsbehandling

§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal

udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god

international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således, at

udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.

§ 24. Energiministeren kan med respekt af lovgivning, hvorved

kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter

for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden

for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder

forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og

ressourcemæssige forhold.

§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder

etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af

tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med

midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse

godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen

fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i

§ 18, stk. 1, nævnte forpligtelser.

Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres

virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om

overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod

behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage

deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er

fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne

lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge

en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering

om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt

om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.

Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om

rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med

myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20.

Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til

denne lov fritager ikke rettighedshaver for at indhente godkendelser eller

tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.

Kapitel 11

Andre bestemmelser

§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse

forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.

Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.

§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes, under hvilke

omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af

energiministeren.

§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem

energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse

fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis

afgørelse er endelig.

§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang

rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der

forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen

og dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art

fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående

erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal

erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig,

idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved

forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers

erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for

sikkerhedsstillelse.

§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage

indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves

tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og

brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af

tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt

andre efter denne lov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område

fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til

indsamling og brydning af mineralske råstoffer.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraftressourcer.

§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den,

1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, uden tilladelse i

henhold til denne lov,

2) som overtræder § 25, stk. 1, 3 eller 4, eller

3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller

sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven

eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om

mineralske råstoffer i Grønland.

Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse,

efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og

vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden,

bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil

gældende lov.

Ændringsforslag til 2. behandling den 16. maj 1991

Af energiministeren:

Til § 12

1) I stk. 1 udgår »Folketingets Udvalg vedrørende

Grønlandslove«, og i stedet indsættes: »et af Folketinget nedsat

udvalg«.

2) I stk. 2 udgår »Folketingets Udvalg vedrørende

Grønlandslove«, og i stedet indsættes: »det i stk. 1 nævnte

udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er fundet nødvendige, fordi Udvalget vedrørende

Grønlandslove ikke er et stående udvalg. Er Udvalget vedrørende Grønlandslove

nedsat, når energiministeren fremsender redegørelsen eller forelægger

tilladelser efter stk. 2, sker behandlingen i Udvalget vedrørende

Grønlandslove. Er udvalget derimod ikke nedsat, sker dette i forbindelse med

fremsendelsen af materialet fra ministeren.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter