1990 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER M.V. I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af
mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.
Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved
Grønland.
§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold
til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.
§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og
tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer
og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale
herom mellem regeringen og landsstyret.
§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har
til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld
indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet
kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i
øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.
Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre
medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra
regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin
funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,
der skal fungere som næstformænd.
Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for
Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.
Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for
fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.
Læs alt
Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5. Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland
varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner
under energiministeren.
Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles
indstilling fra regering og hjemmestyre.
Kapitel 2
Forundersøgelse
§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at
foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker
ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.
Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår,
herunder om betaling af afgift.
Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.
Kapitel 3
Efterforskning og udnyttelse
§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset
område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession)
til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller
af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis
efterforskning og udnyttelse.
Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes
bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af
tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.
Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der
har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser
i henhold til denne lov, og som ikke sambeskattes med andre selskaber.
Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.
Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel
4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.
Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når
udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er
gennemført, jf. § 20.
Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.
§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7, i hvilket omfang
rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder
fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af
størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan
ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de
udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en
andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen
omfattede virksomhed.
Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af
staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal
have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers
ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren
fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.
§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang
der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft
eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til
virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når
tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i
Grønland eller Danmark.
Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang
der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske
virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt
grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller
kommerciel henseende.
§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger
iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens
tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.),
være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter
§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til
efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale
i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år
ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.
Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår
herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen
med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der
omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at
udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan
som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig
frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der
er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges
af energiministeren.
§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse
efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger
energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for,
hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder
tilladelser agtes meddelt.
Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse
af ansøgninger, forelægges af energiministeren for det i stk. 1 nævnte udvalg
inden meddelelsen.
§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere
rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og
eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås
der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde
denne og fastsætte vilkår herfor.
Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands
højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af
efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at
rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan
samordning, og fastsætte vilkår herfor.
§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra
ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes
sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede
påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at
stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I
mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af
energiministeren.
Kapitel 5
Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre
mineralske råstoffer end kulbrinter
§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles
tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der
efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke
overstige 16 år.
Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1
har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter
at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte
vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse.
Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf.
herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter
kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte.
Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår
for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal
indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter
aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.
§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske
råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2,
såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8,
stk. 3, eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning
bringes i anvendelse.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer
§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til
undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år,
der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke
overstige 16 år.
Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår
herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen
med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor
rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen
forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for
forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal
indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske
byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i
henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til
energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i
indtægtsfordelingen i henhold til § 22.
Kapitel 7
Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse
§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere
bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør
at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at
foretage oprydning og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende
udnyttelse tillige § 19.
Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25
fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens
forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren
gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.
§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af
udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende
en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg
m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte
områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges
efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde
kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde
planer for denne vedligeholdelse.
Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk
sikres, at planen kan gennemføres.
Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren,
inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10.
Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn
efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter
nedlukningen.
Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen
skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af
udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af
energiministeren.
§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med
henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af
energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens
udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af, at den i § 19 nævnte
nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages.
Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.
Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år,
eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren
påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.
Kapitel 8
Videnskabelige undersøgelser
§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske,
glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af
betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens
tilslutning.
Kapitel 9
Det offentliges indtægter
§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed
vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter
m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.
2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af
rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikkelevende ressourcer i Grønland.
3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt
ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år
fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.
Kapitel 10
Myndighedsbehandling
§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal
udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god
international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således, at
udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.
§ 24. Energiministeren kan med respekt af lovgivning, hvorved
kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter
for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden
for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder
forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og
ressourcemæssige forhold.
§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder
etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af
tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med
midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse
godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen
fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i
§ 18, stk. 1, nævnte forpligtelser.
Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres
virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om
overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.
Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod
behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage
deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.
Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er
fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne
lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge
en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.
Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering
om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt
om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.
Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om
rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med
myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20.
Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til
denne lov fritager ikke rettighedshaver for at indhente godkendelser eller
tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.
Kapitel 11
Andre bestemmelser
§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse
forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.
Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.
§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes, under hvilke
omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af
energiministeren.
§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem
energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse
fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis
afgørelse er endelig.
§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang
rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.
§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der
forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen
og dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art
fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående
erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal
erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig,
idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved
forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers
erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for
sikkerhedsstillelse.
§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage
indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves
tilladelse efter denne lov.
Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og
brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af
tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt
andre efter denne lov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område
fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til
indsamling og brydning af mineralske råstoffer.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraftressourcer.
§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den,
1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, uden tilladelse i
henhold til denne lov,
2) som overtræder § 25, stk. 1, 3 eller 4, eller
3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven
eller forskrifter fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om
mineralske råstoffer i Grønland.
Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse,
efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden,
bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil
gældende lov.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af
mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.
Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved
Grønland.
§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold
til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.
§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og
tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer
og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale
herom mellem regeringen og landsstyret.
§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har
til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld
indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet
kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i
øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.
Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre
medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra
regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin
funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,
der skal fungere som næstformænd.
Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for
Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.
Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for
fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.
Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5. Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland
varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner
under energiministeren.
Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles
indstilling fra regering og hjemmestyre.
Kapitel 2
Forundersøgelse
§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at
foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker
ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.
Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår,
herunder om betaling af afgift.
Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.
Kapitel 3
Efterforskning og udnyttelse
§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset
område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession)
til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller
af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis
efterforskning og udnyttelse.
Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes
bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af
tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.
Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der
har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser
i henhold til denne lov og som ikke sambeskattes med andre selskaber.
Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.
Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel
4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.
Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når
udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er
gennemført, jf. § 20.
Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.
§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7 i hvilket omfang,
rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder
fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af
størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan
ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de
udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en
andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen
omfattede virksomhed.
Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af
staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal
have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers
ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren
fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.
§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes i hvilket omfang,
der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft
eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til
virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når
tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i
Grønland eller Danmark.
Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes i hvilket omfang,
der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske
virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt
grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller
kommerciel henseende.
§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger
iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens
tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.),
være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter
§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til
efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale
i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år
ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.
Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår
herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen
med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der
omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at
udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan
som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat,
rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der
er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges
af energiministeren.
§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse
efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger
energiministeren for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove en
redegørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår,
hvorunder tilladelser agtes meddelt.
Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse
af ansøgninger, forelægges af energiministeren for Folketingets Udvalg
vedrørende Grønlandslove inden meddelelsen.
§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere
rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og
eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås
der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde
denne og fastsætte vilkår herfor.
Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands
højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af
efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at
rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan
samordning, og fastsætte vilkår herfor.
§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra
ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes
sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede
påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at
stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I
mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af
energiministeren.
Kapitel 5
Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre
mineralske råstoffer end kulbrinter
§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles
tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der
efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke
overstige 16 år.
Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1
har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter
at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte
vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse.
Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf.
herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter
kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte.
Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår
for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal
indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter
aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.
§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske
råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2,
såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8,
stk. 3 eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning bringes
i anvendelse.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer
§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til
undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år,
der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke
overstige 16 år.
Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår
herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen
med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor
rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen
forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for
forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal
indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske
byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i
henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til
energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i
indtægtsfordelingen i henhold til § 22.
Kapitel 7
Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse
§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere
bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør
at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at
foretage oprydning o.l. i de berørte områder, jf. vedrørende udnyttelse
tillige § 19.
Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25
fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens
forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren
gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.
§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af
udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende
en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg
m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte
områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges
efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde
kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde
planer for denne vedligeholdelse.
Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk
sikres, at planen kan gennemføres.
Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren,
inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10.
Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn
efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter
nedlukningen.
Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen
skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af
udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af
energiministeren.
§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med
henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af
energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens
udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af at den i § 19 nævnte
nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages.
Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.
Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år,
eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren
påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.
Kapitel 8
Videnskabelige undersøgelser
§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske,
glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af
betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens
tilslutning.
Kapitel 9
Det offentliges indtægter
§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed
vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter
m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.
2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af
rettighedshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikke-levende ressourcer i Grønland.
3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt
ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år
fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.
Kapitel 10
Myndighedsbehandling
§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal
udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt, god
international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således at
udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.
§ 24. Energiministeren kan, med respekt af lovgivning hvorved
kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter
for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden
for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder
forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og
ressourcemæssige forhold.
§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder
etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af
tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med
midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse
godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen
fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i
§ 18, stk. 1 nævnte forpligtelser.
Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres
virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om
overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.
Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod
behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage
deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.
Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er
fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne
lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge
en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.
Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering
om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt
om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.
Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om
rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med
myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20.
Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til
denne lov fritager ikke rettighedshaver fra at indhente godkendelser eller
tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.
Kapitel 11
Andre bestemmelser
§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse
forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.
Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.
§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes under hvilke
omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af
energiministeren.
§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem
energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse
fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis
afgørelse er endelig.
§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang
rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.
§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der
forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen
og dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art
fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående
erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal
erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig,
idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved
forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers
erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for
sikkerhedsstillelse.
§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage
indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves
tilladelse efter denne lov.
Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og
brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af
tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt
andre efter denne lov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område
fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til
indsamling og brydning af mineralske råstoffer.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraftressourcer.
§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den
1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1 uden tilladelse i
henhold til denne lov,
2) som overtræder § 25, stk. 1,3 eller 4, eller
3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven
eller forskrifter fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om
mineralske råstoffer i Grønland.
Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse,
efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden,
bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil
gældende lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland (råstofloven,
energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 88 af 8. februar 1989) indeholder i
hovedsagen 2 grupper af bestemmelser:
a. Den ene gruppe af bestemmelser uddyber indholdet af den råstofordning
for Grønland, hvis hovedprincipper fastlagdes i lov af 29. november 1978 om
Grønlands hjemmestyre. I den nugældende råstoflov for Grønland findes disse
bestemmelser i kapitlerne 1 og 5, der vedrører følgende grundelementer i
råstofordningen:
- En fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) for staten og
hjemmestyret vedrørende de væsentlige dispositioner med hensyn til
ikke-levende ressourcer i Grønland.
- Fordeling mellem staten og hjemmestyret af offentlige indtægter fra
virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland.
- Et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk Fællesråd vedrørende Mineralske
Råstoffer i Grønland.
- Forvaltningen af råstofområdet, der varetages af Råstofforvaltningen for
Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.
Efter forhandling mellem Grønlands landsstyre og energiministeren ændredes
denne gruppe af bestemmelser på en række punkter ved lov nr. 844 af 21.
december 1988. Ved denne lov indførtes således en ændret fordeling mellem
staten og hjemmestyret af offentlige indtægter fra virksomhed vedrørende
ikke-levende ressourcer i Grønland, bestemmelser om anvendelse af
råstoflovens koncessionssystem også med hensyn til vandkraftressourcer samt
bestemmelser, hvorved hjemmestyrets indseende og indflydelse vedrørende
forvaltningen af råstofområdet blev udbygget. Det fastsattes samtidig i en
supplerende aftale mellem Grønlands landsstyre og energiministeren, at hver
af parterne efter 1. januar 1995 kan kræve, at der med udgangspunkt i
indvundne erfaringer og eventuelt ændrede forudsætninger optages drøftelser
af, hvorvidt der er grundlag for en justering af råstofordningen.
I nærværende lovforslag indgår således ingen realitetsændringer af
råstoflovens bestemmelser vedrørende råstofordningen. I enkelte bestemmelser
i denne gruppe, der i lovforslaget findes i kapitlerne 1 og 9, foreslås dog
ændringer af redaktionel og terminologisk karakter, jf. bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser.
b. Den anden gruppe af bestemmelser i den nugældende råstoflov for
Grønland vedrører de former for virksomhed, d.v.s. forundersøgelse,
efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer m.v., der kan gives
adgang til i henhold til loven samt de typer af rettigheder
(forundersøgelsestilladelser samt henholdsvis efterforsknings- og
udnyttelseskoncessioner), der kan meddeles i henhold til loven. Størstedelen
af bestemmelserne i denne gruppe og således også hovedstrukturen i lovens
koncessionssystem har i hovedsagen bestået uden ændringer siden den første
lov om mineralske råstoffer i Grønland af 12. maj 1965.
Nærværende lovforslag indebærer gennemgribende ændringer af denne gruppe
af bestemmelser i den gældende råstoflov med det formål at tilvejebringe et
tidssvarende lovgrundlag samt mulighed for gennemførelse af en ændret
strategi for nyttiggørelsen af mineralske råstoffer i Grønland, jf. pkt. 4-8
nedenfor.
2. Loven om mineralske råstoffer i Grønland fra 1965 med de ændringer, der
fandt sted i henholdsvis 1969, 1978 og 1988, har i den forløbne periode været
grundlag for råstofaktiviteter af vidt forskellig omfang og karakter.
Med hensyn til hårde mineraler har det mest markante projekt været
minevirksomheden i Maarmorilik. Der meddeltes en efterforskningskoncession i
1965 og en udnyttelseskoncession til Greenex A/S i 1971. Produktionen af
zink, bly og sølv indledtes i 1972 og fortsatte indtil 1990. Virksomheden
aktualiserede en række problemstillinger dels vedrørende indpasningen af
aktiviteter af denne art i det grønlandske samfund, dels af miljømæssig art.
Virksomhedens udvikling kom imidlertid med tiden til at indebære
betydningsfulde fordele for Grønland af navnlig beskæftigelsesmæssig og
økonomisk art.
Ligeledes med hensyn til hårde mineraler har i samme periode været meddelt
et meget stort antal forundersøgelsestilladelser og
efterforskningskoncessioner. Der er på denne basis tilvejebragt en betydelig
mængde viden og data om geologiske og andre forhold af relevans for eventuel
råstofudnyttelse, men foreløbig uden at yderligere minedrift er iværksat. Et
antal forundersøgelsestilladelser (7) og efterforskningskoncessioner (21) er
i kraft eller under meddelelse pr. 1. april 1991 og danner basis for fortsat
aktivitet.
Vedrørende kulbrinter har råstofloven i en tidlig fase været grundlag for
omfattende efterforskningsvirksomhed på kontinentalsoklen ud for Vestgrønland
i 1970'erne. Efter forberedende undersøgelser fra 1969 meddeltes i 1975 13
kombinerede efterforsknings- og udnyttelseskoncessioner til 6 grupper
bestående af 23 selskaber, som i de følgende år gennemførte yderligere
seismiske undersøgelser samt 5 efterforskningsboringer, dog uden at der
gjordes fund, hvorefter efterforskningen indstilledes ved udgangen af 1978.
Senere meddeltes i 1984 en olieefterforsknings- og udnyttelseskoncession
for et område i Jameson Land i Østgrønland. En massiv efterforskningsindsats,
hovedsagelig bestående af seismiske undersøgelser, foretoges for ca. 750
mill. kr. op til 1990, hvor efterforskningen ophørte. Efterforskningen søges
nu videreført i andet regi, jf. nedenfor.
I 1991 planlægges første feltsæson for et olieprospekteringsprojekt
omfattende regionale seismiske undersøgelser i Grønlands nordøst og
nordvestlige sokkelområder (KANUMAS-projektet) inden for en budgetramme på
ca. 130 mill. kr. Projektet udføres i henhold til en
forundersøgelsestilladelse, som i 1989 blev meddelt til selskaberne BP,
Exxon, Japan National Oil Corporation, Shell, Statoil, Texaco samt statens og
hjemmestyrets fælles råstofselskab Nunaoil A/S (operatør).
Med hensyn til vandkraftressourcer meddeltes i november 1990
udnyttelseskoncession til et vandkraftprojekt i Grønlands hjemmestyres regi
med en investering på op imod 1 mia. kr. i Buksefjorden ved Nuuk. Projektet
gennemføres med henblik på energiforsyning af Nuuk.
3. Rammerne for varetagelsen af det offentliges administrative og faglige
opgaver på dette område har ændret sig betydeligt i perioden fra 1965 og mest
markant ved indførelsen af Grønlands hjemmestyre og dermed den grønlandske
råstofordning i 1979.
Som anført træffes alle beslutninger vedrørende de væsentlige
dispositioner af regeringen ved energiministeren og Grønlands landsstyre i
fællesskab og i alt væsentligt på grundlag af drøftelser og indstillinger fra
det paritetisk sammensatte dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende Mineralske
Råstoffer i Grønland.
Forvaltningen varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende
institutioner, d.v.s. Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands
Miljøundersøgelser (GM). Forvaltningen er placeret som en særskilt del af
Energiministeriets departement. Råstofforvaltningen varetager ligeledes
opgaverne som sekretariat for fællesrådet.
Råstofforvaltningens opgaver er bl.a. i forhold til ansøgere og
rettighedshavere at repræsentere den koncessionsgivende myndighed samt at
forestå udformning af oplæg til råstofpolitikker og -strategier,
forhandlinger med olie- og mineselskaber af koncessionsvilkår m.m. samt
udformning af indstilling i konkrete koncessionssager.
Hertil kommer opgaver vedrørende myndighedsbehandling af råstofaktiviteter
med hensyn til miljømæssige, sikkerhedsmæssige, tekniske og ressourcemæssige
forhold m.m., opgaver vedrørende indtægtsfordelingen mellem hjemmestyret og
staten, samt informationsvirksomhed over for offentligheden og over for olie
og mineindustrien.
Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi omfatter
godkendelsesprocedurer, tilsyn, monitering og rapportering samt i nogle
tilfælde baggrundsundersøgelser. I myndighedsbehandlingen indgår udover
råstofforvaltningen og de direkte tilknyttede institutioner GGU og GM tillige
bistand i teknisk, miljø- og sikkerhedsmæssig henseende fra Grønlands
Forundersøgelser (GFU), som er en virksomhed under Grønlands hjemmestyre. I
GFU's bistand indgår ydelser fra andre virksomheder under Grønlands
hjemmestyre såsom Grønlands Energiforsyning, Grønlands Hjemmestyres
Byggevæsen og Grønlands Televæsen. Der er også mellem råstofforvaltningen og
Grønlands Landsmuseum indgået aftale om bistand vedrørende arkæologiske
forhold og fortidsminder i forbindelse med råstofprojekter.
På tilsvarende måde er det, i det omfang behov herfor opstår, hensigten at
søge indgået aftaler med andre myndigheder eller organisationer om bistand på
områder, hvor der ikke i råstofforvaltningens regi er tilstrækkelig
ekspertise, og hvor en sådan ikke søges opbygget. Som eksempel herpå kan
nævnes, at der ved regulering af råstofaktiviteter til havs kan blive behov
for at indgå aftale med Søfartsstyrelsen om bistand på områder, hvor
Søfartsstyrelsen har ekspertise.
Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi omfatter dels
overordnede principgodkendelser af samlede, konkrete planer for
udnyttelsesvirksomhed m.v., dels detailgodkendelser af de enkelte
aktiviteters nærmere udførelse.
Råstofforvaltningens myndighedsbehandling foretages som en samlet,
integreret myndighedsbehandling, hvori især miljømæssige, tekniske,
sikkerhedsmæssige og ressourcemæssige hensyn indgår i en helhed. I
myndighedsbehandlingen indgår tilsyn med aktiviteterne dels gennem
tilsynsbesøg på stedet, dels gennem den rapportering, som modtages løbende.
I tilknytning til myndighedsbehandlingen udføres der i nogle tilfælde
baggrundsundersøgelser eller andre former for undersøgelser i
råstofforvaltningens regi med henblik på at tilvejebringe et grundlag for
myndighedsbehandlingen.
Endvidere udføres der i råstofforvaltningens regi i konkrete tilfælde en
løbende monitering af forhold af miljømæssig betydning under
råstofaktiviteternes udførelse og efter disses afslutning. Sådan monitering
fastsættes i råstofforvaltningens godkendelser under hensyntagen til
karakteren og omfanget af de råstofaktiviteter, som godkendes. Udgifterne til
sådan monitering refunderes af den pågældende rettighedshaver. Ved monitering
forstås eksempelvis regelmæssige undersøgelser af råstofaktiviteters
indvirkning på dyrebestande eller påvirkning af forskellige dele af miljøet
gennem frigivelse af tungmetaller eller andre miljøfarlige stoffer, f.eks.
fra tailingsdeponier og andre deponier i forbindelse med minevirksomhed.
Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi er baseret dels på
bestemmelserne i lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, dels på
bestemmelser i følgende andre love:
- lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse;
- lov for Grønland om miljøforhold m.v.;
- lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje,
telekommunikation m.v.;
- lov for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.
Specielt i det omfang opgaverne i forhold til koncessionsforhold omfatter
spørgsmål vedrørende offentlig deltagelse i virksomheden etableres en række
samarbejdsrelationer mellem forvaltningen og det i 1985 stiftede
råstofselskab Nunaoil A/S, der ejes ligeligt af staten og Grønlands
hjemmestyre, og som bl.a. har til opgave at varetage statens og hjemmestyrets
fælles offentlige deltagelse i råstofaktiviteter i Grønland.
Råstofforvaltningens arbejdsopgaver omfatter også regnskabsmæssige og
økonomiske spørgsmål i relation til rettighedshaveres virksomhed, bl.a. i
forbindelse med indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret. I dette
arbejde vil indgå drøftelser med Grønlands hjemmestyres skattedirektorat og
eventuelt danske skattemyndigheder om skattemæssige spørgsmål, bl.a. i
forbindelse med hensættelser til sikring af den i lovforslagets § 19 nævnte
nedlukningsplan for udnyttelsesvirksomhed og beskatning af
udnyttelsesvirksomhed i øvrigt samt vedrørende afgrænsning af virksomhed, som
kan gennemføres inden for rammerne af lovforslagets § 32, d.v.s. uden
tilladelse efter denne lov.
4. Råstofsektoren har således i de senere år dels været et betydningsfuldt
element i det grønlandske erhvervsliv, dels givet et ikke uvæsentligt bidrag
til den grønlandske samfundsøkonomi.
Lukningen af minevirksomheden i Maarmorilik og indstillingen af
olieefterforskningen i Jameson Land indebar imidlertid et omsving i denne
udvikling. Samtidig indvarslede udsigterne for det øvrige erhvervsliv i
Grønland en række vanskeligheder for den grønlandske økonomi i de kommende
år.
På denne baggrund blev der i april 1990, efter aftale mellem formanden for
Grønlands landsstyre og energiministeren, nedsat en arbejdsgruppe med den
opgave at udforme oplæg til en ny strategi for nyttiggørelsen af mineralske
råstoffer i Grønland. Arbejdsgruppen havde deltagelse fra Grønlands
hjemmestyre, Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner
samt Nunaoil A/S.
5. Arbejdsgruppens rapport forelå i maj 1990 og skitserede i en række
forslag en ny strategi for udnyttelsen af mineralske råstoffer i Grønland med
det hovedsigte at fremme en udvikling på råstofområdet med henblik på, at
råstofsektoren kan blive en betydende erhvervssektor på linie med andre
erhverv i Grønland.
Blandt hovedelementerne i den foreslåede nye strategi kan nævnes:
a. Indførelse af væsentligt ændrede koncessionsvilkår, især for udnyttelse
af hårde mineraler, med henblik på at kunne tilbyde vilkår, som er
konkurrencedygtige i forhold til vilkårene i andre lande.
b. Iværksættelse af olieefterforskning på land- og sokkelområder i
Grønland, herunder på sokkelområder i Vestgrønland gennem udbudsrunder i
1990'erne.
c. Gennemførelse af ændringer i først og fremmest den grønlandske
skattelovgivning med henblik på også i denne henseende at tilvejebringe
konkurrencedygtige arbejdsbetingelser for den internationale mine- og
olieindustri.
d. Udarbejdelse af omfattende informationsmateriale om Grønland af både
generel og specifik karakter rettet mod den internationale mine- og
olieindustri.
e. Udarbejdelse af løbende informationsmateriale rettet mod befolkningen i
Grønland om udviklingen på råstofområdet.
f. Forenklinger og justeringer af råstofforvaltningens regulering af
råstofaktiviteter, bl.a. i miljø- og sikkerhedsmæssig henseende.
g. Anvendelse af en mere aktiv og opsøgende indsats fra det offentliges
side over for mine- og olieindustrien med henblik på at fremme internationale
investeringer i råstofaktiviteter i Grønland.
h. Fastlæggelse af de fremtidige opgaver for hjemmestyrets og statens
fælles råstofselskab Nunaoil A/S.
6. Den beskrevne strategi foreslås gennemført i 1990-91 efter en i
rapporten skitseret tidsplan. Sigtet hermed er allerede inden for de nærmeste
år at søge opnået en væsentlig øget efterforskning af hårde mineraler samt at
få igangsat en flerstrenget udvikling på kulbrinteområdet, som kan være
grundlaget for de følgende års olieaktiviteter i Grønland.
En sådan udvikling forudsætter, at der både på kortere og længere sigt kan
tiltrækkes international, risikovillig kapital og teknologi til investeringer
i råstofvirksomhed i Grønland, hvilket vil være betinget af, at der tilbydes
vilkår, der er konkurrencedygtige i forhold til de vilkår, andre lande
tilbyder. Man må i denne sammenhæng være opmærksom på, at der i en række
andre lande - bl.a. i den tredie verden og for tiden også i Sovjetunionen og
Østeuropa - foregår tilsvarende bestræbelser på at igangsætte en sådan
udvikling.
7. Strategirapporten har - suppleret med yderligere materiale - dannet
grundlag for drøftelser i det dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende
Mineralske Råstoffer i Grønland i juni, august, oktober og november 1990.
Rapportens anbefalinger har endvidere været forelagt Grønlands Landsting på
dettes efterårssamling i oktober 1990.
Fællesrådet afgav herefter i november 1990 en række indstillinger om
iværksættelse af konkrete tiltag til gennemførelse af den nye strategi på
råstofområdet til Grønlands landsstyre og til energiministeren. Landsstyret
og energiministeren tiltrådte fællesrådets indstillinger i december 1990 og
januar 1991.
8. Et centralt punkt i fællesrådets indstillinger er anbefaling af, at der
udarbejdes forslag til ændringer af lov om mineralske råstoffer m.v. i
Grønland.
Behovet for lovændringer knytter sig især til indstillingerne om at skabe
grundlag for væsentligt ændrede koncessionsvilkår vedrørende andre mineralske
råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler).
I indstillingerne foreslås således for hårde mineraler etablering af en
ret for et efterforskende selskab til at få meddelt tilladelse til udnyttelse
af konstaterede forekomster, som det agter at udnytte. En sådan ret indgår
ikke i den nugældende lov.
Endvidere foreslås etablering af et ændret koncessionssystem for hårde
mineraler med faste udnyttelsesvilkår, således at specielt de økonomiske
vilkår for eventuel udnyttelse er kendte fra efterforskningens begyndelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelserne i kapitel 5.
9. Etablering af en ret for et efterforskende selskab til at blive meddelt
en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler som beskrevet ovenfor vil
indebære en vis begrænsning af de tilfælde, hvor råstofordningens gensidige
vetoret for henholdsvis landsstyret og energiministeren kan gøres gældende.
Den fælles beslutningskompetence og dermed vetoretten omfatter dels
fastlæggelsen af de overordnede målsætninger, strategier og principper, som
tilsammen udgør en råstofpolitik, dels en række konkrete dispositioner af
væsentlig karakter. Disse har typisk været meddelelse af
forundersøgelsestilladelser (§ 6), efterforskningstilladelser (§ 7) og
udnyttelsestilladelser (§ 7) samt godkendelse af samlede, konkrete planer for
udnyttelsesvirksomhed (§ 10).
Ved den nævnte etablering af en ret for et efterforskende selskab til at
blive meddelt en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler vil
meddelelse af en sådan udnyttelsestilladelse blive en konsekvens - udløst af
at de forudsatte vilkår opfyldes - af den tidligere meddelelse af en
efterforskningstilladelse. Der vil således ikke være mulighed for at anvende
vetoretten i de tilfælde, hvor et efterforskende selskab opfylder vilkårene
for og således har ret til at få en udnyttelsestilladelse, jf. også
bemærkninger til § 15. Med hensyn til vetorettens anvendelse i forbindelse
med godkendelser af samlede, konkrete planer for udnyttelsesvirksomhed
henvises til bemærkningerne til § 10.
10. Til disse behov for lovændringer må lægges behovet for i en række
andre henseender at gøre den gældende lovs bestemmelser om
koncessionssystemet, der som nævnt i vidt omfang er udformet i 1965,
tidssvarende og egnede til at danne grundlag for det aktivitetsmønster, der
tilstræbes med den nye strategi.
I den foreslåede modernisering og tilpasning af lovgrundlaget indgår
bl.a., at der - udover fællesbestemmelserne i kapitel 2 og 3 - opstilles
særskilte rammer for meddelelse af tilladelser til henholdsvis kulbrinter
(olie/gas, kap. 4), andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde
mineraler, kap. 5) samt vandkraftressourcer (kap. 6). I samme kategori af
ændringsforslag kan nævnes et særskilt kapitel 7 om regulering af forholdene
- ikke mindst i miljø- og sikkerhedsmæssig henseende - ved ophør af
efterforsknings- og udnyttelsesvirksomhed samt et særskilt kapitel 10 om
myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi af rettighedshaveres
virksomhed.
11. Herudover kan nævnes, at lovforslaget rummer nye bestemmelser
vedrørende rettighedshaveres erstatningsansvar (§ 30) samt en
sanktionsbestemmelse, der giver mulighed for idømmelse af bøde eller
hæftestraf i nærmere angivne overtrædelsestilfælde.
12. Endelig foreslås den nugældende bestemmelse om forelæggelse af
udnyttelseskoncessioner for et ad hoc sammensat udvalg bestående af
repræsentanter for de i Folketingets Finansudvalg repræsenterede partier (det
særlige undergrundsudvalg) erstattet af bestemmelser om forelæggelse af
tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter for Folketingets
Udvalg vedrørende Grønlandslove (§ 12).
13. Det er ved lovforslagets udformning anset for nødvendigt at fastholde
råstoflovens karakter af rammelovgivning. Der foregår en hastig udvikling af
det grønlandske samfund, ligesom der til stadighed sker en udvikling i
teknisk og kommerciel henseende af råstofefterforskning og -udnyttelse. Der
er derfor behov for løbende justeringer af hensyn til samspillet mellem
råstofaktiviteterne og samfundet.
Hertil kommer for Grønlands vedkommende, at lovgivningen skal kunne
regulere forhold, der - selv inden for hver af de omfattede typer af
råstoffer m.v. - kan være vidt forskellige i en række henseender.
Det vil således ikke være muligt i detaljer at regulere alle spørgsmål i
en lov. Den foreslåede rammelovgivning giver imidlertid mulighed for
udformning af modeltilladelser for forskellige typer af råstoffer, som inden
for de givne rammer vil kunne rumme langt mere detaljerede bestemmelser, og
som muliggør en tilpasning til specielle eller ændrede forhold.
14. På denne baggrund har lovforslaget fået følgende struktur:
Kapitel 1 indeholder bestemmelser vedrørende lovens gyldighedsområde, samt
vedrørende grundelementer i råstofordningen (fælles beslutningskompetence,
fællesrådet samt råstofforvaltningen).
Kapitel 2 indeholder de generelle retningslinier for meddelelse af
tilladelse til forundersøgelse.
Kapitel 3 indeholder de generelle retningslinier for meddelelse af
tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse, herunder om
fastsættelse af vilkår om afgifter m.v.
I kapitel 4 er fastsat særlige bestemmelser om efterforskning og
udnyttelse af kulbrinter, herunder om forelæggelse for Folketingets Udvalg
vedrørende Grønlandslove.
I kapitel 5 er fastsat særlige bestemmelser om efterforskning og
udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler),
herunder om overgangen fra efterforsknings- til udnyttelsesrettigheder.
I kapitel 6 er fastsat særlige bestemmelser om vandkraftressourcer,
herunder særlige regler for vandkraftudnyttelse til energiforsyning af
grønlandske byer og bygder.
Kapitel 7 indeholder bestemmelser om forpligtelser i forbindelse med
virksomhedens ophør, herunder nedlukningsplan, fjernelse af anlæg,
retablering og oprydning, samt regler vedrørende midlertidig indstilling af
udnyttelsesvirksomhed.
Kapitel 8 omhandler videnskabelige undersøgelser af betydning for den i §
2 nævnte virksomhed.
Kapitel 9 indeholder den gældende råstofordnings regler om
indtægtsfordeling mellem staten og Grønlands hjemmestyre.
I kapitel 10 er fastsat bestemmelser vedrørende myndighedsbehandling,
herunder hjemmel til fastsættelse af nærmere forskrifter vedrørende
virksomhedens udøvelse, godkendelse inden iværksættelse af virksomhed, tilsyn
samt oplysnings- og rapporteringspligt.
Kapitel 11 indeholder en række andre bestemmelser vedrørende bl.a.
overdragelse af tilladelser, fortabelse og tilbagekaldelse, voldgift,
erstatningsansvar, særlige rettigheder for den i Grønland fastboende
befolkning, strafansvar samt lovens ikrafttræden.
15. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Grønlands hjemmestyres
administration og har i april 1991 været drøftet i Fællesrådet vedrørende
Mineralske Råstoffer i Grønland, der overfor Grønlands landsstyre og
energiministeren tilkendegav sin tilslutning til lovforslaget.
Forslaget forelagdes derefter for Grønlands Landsting, der enstemmigt
tilsluttede sig lovforslaget.
16. Lovforslaget påregnes ikke umiddelbart at medføre konsekvenser af
bevillingsmæssig art, ligesom der ikke som følge af lovforslaget planlægges
administrative eller organisatoriske ændringer af væsentlig karakter.
I takt med gennemførelsen i øvrigt af den ovenfor beskrevne nye strategi
på råstofområdet i Grønland og den hermed tilsigtede meget betydelige
forøgelse af aktivitetsniveauet må det imidlertid forudses, at
aktivitetsforøgelsen kan medføre, at de eksisterende bevillings- og
personalemæssige rammer i råstofforvaltningens regi må revideres.
Dette kan også blive en følge af, at informationsopgaverne på
råstofområdet samt behovet for inddragelse af lokale myndigheder i
myndighedsbehandlingen øges. Eventuelle øgede udgifter som en følge af øgede
aktiviteter vil i første række blive dækket via øget brugerfinansiering
(gebyr, arealafgifter eller rettighedshaveres betaling af udgifter i
forbindelse med myndighedsbehandling, jf. forslagets §§ 6, 7, 8 og 25).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I lighed med den gældende råstoflov for Grønland reguleres virksomhed
vedrørende såvel mineralske råstoffer som vandkraftressourcer.
Stk. 2 præciserer, at loven finder umiddelbar anvendelse på
kontinentalsokkelområdet.
En tilsvarende bestemmelse for den danske kontinentalsokkel findes i
undergrundslovens § 1, stk. 3.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til den gældende råstoflovs § 1.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til den gældende råstoflovs § 2, stk. 1. Dog er den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, vedrørende iværksættelse af
forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse i offentligt regi i henhold til
aftale mellem regering og landsstyre ikke medtaget særskilt, idet sådan
iværksættelse forudsættes at kunne ske gennem lovens procedure for meddelelse
af tilladelser.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 8, at
meddelelse af tilladelser kræver enighed mellem regeringen ved
energiministeren og landsstyret (den fælles beslutningskompetence) og
indebærer således en gensidig vetoret for parterne.
Den gældende råstoflovs § 2, stk. 2, hvorefter en sag skal forelægges det
grønlandske Landsting, såfremt eet landsstyremedlem kræver det, er ikke
medtaget i lovforslaget, idet reglen fremgår af hjemmestyrelovens § 8, stk.
3.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder i forhold til den gældende lovs § 3 mindre
redaktionelle ændringer samt en tilføjelse om rådets adgang til at afgive
udtalelser til regering og landsstyre, som har indgået i rådets
forretningsorden siden dettes oprettelse.
Til § 5
Uændret i forhold til den gældende råstoflovs § 5.
Til § 6
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 1 og § 25a,
stk. 1. Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2.
Forundersøgelser omfatter typisk indledende, rekognoscerende undersøgelser
af begrænset omfang. Hensigten med sådanne forundersøgelser vil normalt være
at danne grundlag for en rettighedshavers indledende vurdering af
mulighederne for at iværksætte egentlig efterforskning i det pågældende
område.
Tilladelse efter § 6, der meddeles for en periode af indtil 5 år, skal
angive det omfattede område og de omfattede typer af råstoffer. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at en forundersøgelsestilladelse fornys.
En tilladelse efter § 6 giver ikke eneret og er således ikke til hinder
for, at lignende tilladelse omfattende helt eller delvist samme område
meddeles til andre. Meddelelse af en sådan tilladelse indebærer heller ikke
et tilsagn til indehaveren om på et senere tidspunkt at kunne opnå ret eller
fortrin til en tilladelse efter § 7 til efterforskning eller udnyttelse.
Tilladelsen bortfalder i det omfang, der i det pågældende område og for de
pågældende råstoffer meddeles tilladelse med eneret efter § 7.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 om adgang til at fastsætte vilkår om betaling
af henholdsvis afgifter og gebyrer er nye. Tilsvarende bestemmelser findes i
undergrundsloven.
Til § 7
Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at tilladelse med eneret til
efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer eller
vandkraftressourcer efter ansøgning meddeles af energiministeren, når der er
truffet aftale herom efter § 3. Tilladelser kan meddeles særskilt til
henholdsvis efterforskning og udnyttelse.
Efterforskningsvirksomhed omfatter - i forhold til de undersøgelser, der
udføres i henhold til en tilladelse efter § 6 til forundersøgelse - typisk
mere detaljerede undersøgelser, f.eks. geologiske, geokemiske og geofysiske
undersøgelser og boringer samt etablering af tunneller og skakter.
Efterforskningsvirksomhedens karakter og omfang vil i øvrigt afhænge af, om
denne er rettet mod kulbrinter, andre mineralske råstoffer end kulbrinter
(hårde mineraler) eller vandkraft.
Udnyttelsesvirksomhed etableres på grundlag af en forudgående
efterforskning og omfatter typisk olie- eller gasudvinding, minevirksomhed
eller vandkraftudnyttelse.
Efterforsknings- og udnyttelsesvirksomhed omfatter samtlige de
aktiviteter, der af rettighedshaveren eller på dennes vegne udføres i henhold
til den meddelte tilladelse, herunder også etablering af nødvendig
infrastruktur samt støtteaktiviteter i forhold til den egentlige
efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed. I stk. 1 bestemmes videre, at
tilladelsen skal gives for et nærmere bestemt område, der fastlægges i selve
tilladelsen. Ligeledes skal de af tilladelsen omfattede råstoffer angives i
tilladelsen.
Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte vilkår om, at
rettighedshaveren til gengæld for eneretten skal udføre et
efterforskningsarbejde vedrørende det pågældende område. Afhængig af
størrelsen af de områder, som omfattes af en tilladelse til efterforskning,
kan der ligeledes være behov for at indsætte bestemmelser om indskrænkning af
området i løbet af efterforskningsperioden.
I stk. 3 opretholdes for tilladelser til udnyttelse kravet om, at
rettighedshaveren normalt skal være et aktieselskab, hvortil kommer krav om,
at selskabet har hjemsted i Grønland, og at selskabet alene udfører
virksomhed i henhold til tilladelser efter råstofloven og ikke i Grønland
eller Danmark sambeskattes med andre selskaber. De sidstnævnte krav skyldes
hensynet til, at det offentliges indtægter ved udnyttelse af ikke-levende
ressourcer i Grønland af hensyn til indtægtsfordelingen mellem staten og
hjemmestyret skal kunne identificeres og holdes skattemæssigt adskilt fra
indtægter vedrørende anden virksomhed. Kravet om at rettighedshaveren skal
råde over den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund, indgår også i den
nugældende lov.
Stk. 4 om en udnyttelsestilladelses varighed henviser til
standardåremålene i de særlige bestemmelser i kapitlerne 4, 5 og 6, medens
stk. 5 angiver, at indstilling af udnyttelsesvirksomheden og gennemførelse af
den forudsatte nedlukning medfører tilladelsens ophør. Stk. 5 vedrører et
normalt forløb af virksomheden; i misligholdelsestilfælde vil tilladelsen
kunne ophøre i kraft af bestemmelserne om fortabelse. Vedrørende midlertidig
indstilling af udnyttelsesvirksomheden henvises til § 20.
Til § 8
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 giver mulighed for at fastsætte vilkår om
afgifter og om offentlig deltagelse i den af en tilladelse omfattede
virksomhed. Tilsvarende vilkår har været anvendt ved meddelelsen af
rettigheder efter den gældende råstoflov.
Det bemærkes med hensyn til de økonomiske vilkår i en tilladelse, at det
forudsættes, at rettighedshaveren er undergivet beskatning af virksomheden,
normalt i Grønland, men eventuelt tillige i Danmark. Der henvises i denne
forbindelse til, at det som anført i de almindelige bemærkninger indgik i
oplæggene vedrørende en ny strategi at søge gennemført ændringer i først og
fremmest den grønlandske skattelovgivning med henblik på også i denne
henseende at tilvejebringe konkurrencedygtige vilkår for mine- og
olieindustrien. I overensstemmelse hermed er udformet forslag til en række
ændringer af den grønlandske skattelovgivning sigtende på råstofaktiviteter.
Forslagene blev vedtaget på Grønlands Landstings forårssamling 1991.
Med hensyn til økonomiske vilkår henvises endvidere til § 16, der
indebærer, at udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde
mineraler) normalt alene vil være omfattet af beskatning efter gældende
lovgivning. Der kan således i denne tilladelse kun anvendes vilkår i henhold
til § 8, stk. 1 og 2 under bestemte forudsætninger.
Bestemmelsen i stk. 3 om mulighed for skattefritagelse svarer til den
gældende råstoflovs § 20, stk. 3, 1. punktum. Bestemmelsen foreslås
opretholdt, idet der trods bestemmelsen i § 7, stk. 3 om, at rettighedshavere
som hovedregel skal være aktieselskaber med hjemsted i Grønland, fortsat kan
blive tale om rettighedshavere med hjemsted i Danmark og således undergivet
dansk skattelovgivning. Anvendelse af fritagelsesbestemmelsen i stk. 3 vil i
givet fald ske efter forhandling med skatteministeren. Den grønlandske
skattelovgivning indeholder en tilsvarende bestemmelse om mulighed for
fritagelse fra grønlandsk beskatning.
Til § 9
Bestemmelsen i den gældende råstoflovs § 23 vedrører alene
udnyttelsesvirksomhed. Stk. 1 i forslaget udvides i overensstemmelse med
hidtidig praksis til også at gælde tilladelser til efterforskning. Efter
denne praksis er arbejdspladser omfattet af denne bestemmelse i første række
søgt besat med grønlandsk arbejdskraft og eventuelt derefter med dansk
arbejdskraft. Grønland har status om associeret område i forhold til EF, og
det er ikke i strid med EF-retten at favorisere også dansk arbejdskraft,
sålænge der ikke er vedtaget regler om arbejdskraftens frie bevægelighed
mellem EF-landene og de oversøiske lande og territorier i henhold til
EØF-traktatens art. 135. Der foreligger ikke planer om vedtagelse af sådanne
regler.
Bestemmelsen i stk. 2 findes ikke i den gældende råstoflov, men
bestemmelser af den nævnte art har indgået i tilladelser og koncessioner
efter denne lov. Begrænsningen til grønlandske virksomheder skyldes
EF-retten.
Som følge af den kompensation, som Grønland modtager i kraft af
fiskeriaftalen med EF, modtager Grønland ikke bistand fra Fællesskabet i
kraft af den gældende OLT-ordning. Såfremt Grønland på et senere tidspunkt i
kraft af sin OLT-status skulle få mulighed for at opnå
fællesskabsfinansiering af projekter i råstofsektoren, vil deltagelse i
licitationer og leverancer for så vidt angår sådanne projekter skulle være
åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som er
omfattet af EØF-traktaten.
Til § 10
En tilsvarende bestemmelse indgår i undergrundsloven.
Ved godkendelse af udnyttelsesplaner efter § 10 skal påses, at planlagte
foranstaltninger udføres forsvarligt i teknisk, miljø og sikkerhedsmæssig
henseende, samt at udnyttelsen udføres ressourcemæssigt forsvarligt, herunder
at spild af råstoffer undgås. Såfremt der på tidspunktet for godkendelsen
endnu ikke foreligger nærmere detaljer om enkelte dele af virksomheden, kan
den samlede godkendelse efter § 10 betinges af, at disse dele af virksomheden
senere godkendes.
Godkendelse i henhold til § 10 sker som angivet i bestemmelsen efter
aftale i henhold til § 3, hvilket vil sige, at godkendelsen er omfattet af
den fælles beslutningskompetence (vetoretten). Vetoretten kan på dette
stadium fortsat alene gøres gældende i det omfang, der ikke derved sker
tilsidesættelse af rettigheder, som allerede er meddelt. På det tidspunkt,
hvor planerne for udnyttelsesvirksomhed forelægges til godkendelse, vil der
normalt forud være meddelt en kombineret efterforsknings- og
udnyttelsestilladelse vedrørende kulbrinter og vandkraft, jf. §§ 11 og 17,
eller en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler, jf. § 15. Afslag
på at meddele godkendelse kan i disse tilfælde kun ske, såfremt afslaget er
baseret på nærmere angivne saglige hensyn, typisk af miljømæssig,
sikkerhedsmæssig eller ressourcemæssig art. Dertil kommer, at det
foreliggende materiale kan frembyde en sådan tvivl med hensyn til forhold af
den nævnte art, at yderligere undersøgelser eller vurderinger anses for
nødvendige før endelig stillingtagen til godkendelse.
Myndighedsbehandlingen i forbindelse med godkendelser efter § 10 vil under
alle omstændigheder blive helt central for myndighedernes mulighed for at
vurdere en række konsekvenser af den planlagte udnyttelsesvirksomhed, og det
er derfor nødvendigt, at der med henblik på godkendelse af
udnyttelsesvirksomhed af rettighedshaveren fremskaffes et tilstrækkeligt
grundlag til at foretage en samlet vurdering af virksomheden. En sådan
vurdering vil i miljømæssig henseende svare til de »Environmental Impact
Statements« eller »Environmental Impact Assessments«, som
anvendes i andre lande.
Med hensyn til godkendelse i øvrigt og anden myndighedsbehandling af
virksomheden henvises til §§ 25 og 26.
Til § 11
Bestemmelsen indebærer, at tilladelser vedrørende kulbrinter - i lighed
med hvad der gælder efter undergrundsloven og i lighed med hidtidig praksis i
henhold til den gældende råstoflov - meddeles som kombinerede
efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Dette er begrundet i, at
virksomheder næppe kan forventes at investere de betydelige beløb, der er
nødvendige for at gennemføre dybe efterforskningsboringer og tilsvarende
stærkt udgiftskrævende foranstaltninger, med mindre de på forhånd er sikret
ret til udnyttelse af eventuelle fund og kender karakteren og det nærmere
indhold af de økonomiske vilkår, der vil gælde for en sådan udvinding.
Meddelelse af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter
vil bl.a. ske efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger, en såkaldt
udbudsrunde. De generelle vilkår i disse tilladelser vil antagelig variere
fra runde til runde og være bestemt af de geologiske og andre forhold, der
gør sig gældende for de udbudte områder samt af en afvejning på det
pågældende tidspunkt af, hvad der i øvrigt er nødvendigt for at tiltrække
investeringer i disse områder. Tilsvarende vil gælde ved meddelelse af
kulbrintetilladelser uden offentlig indkaldelse af ansøgninger. Der henvises
i øvrigt til § 12 om forelæggelse for Folketingets Udvalg vedrørende
Grønlandslove. I begge tilfælde udformes kulbrintetilladelser ved
forhandlinger med de pågældende selskaber, således at individuelle vilkår kan
indgå i tilladelserne.
Bestemmelserne i § 11 svarer i øvrigt i store træk til undergrundslovens
system for kulbrintetilladelser, idet dog de anvendte perioder er noget
længere under hensyn til de almindeligvis vanskeligere og mere sæsonbetingede
arbejdsbetingelser i Grønland.
Tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter vil efter stk.
1 blive meddelt for tidsrum af indtil 10 år. Tidsrummet kan med henblik på
efterforskning forlænges med indtil 2 år ad gangen til en periode på i alt
højst 16 år. Forlængelse kan eksempelvis ske, når det begrundes, at det
indenfor det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte
fund af kulbrinter er kommercielt udnyttelige. Forlængelsen kan meddeles på
vilkår og kan f.eks. gøres betinget af nærmere angivne arbejdsforpligtelser
gældende for den forlængede periode.
Ifølge stk. 2 har en rettighedshaver, når de i tilladelsen efter stk. 1
fastsatte vilkår herfor i øvrigt er opfyldt, krav på en forlængelse af
tilladelsen for de dele af koncessionsområdet, der rummer kommercielt
udnyttelige forekomster, som agtes udnyttet. Det vil i tilladelserne nærmere
være angivet, hvilke vilkår m.v., der skal opfyldes, for at tilladelsen kan
forlænges.
I en tilladelse vil det være angivet, hvilke tekniske og økonomiske
oplysninger og vurderinger der skal fremlægges i forbindelse med, at
rettighedshaveren - med henblik på forlængelse efter stk. 2 - erklærer, at
forekomsten er kommercielt udnyttelig og agtes udnyttet. I den forlængede
tilladelse angives endvidere, hvorledes områdeafgrænsningen foretages af de
dele af området, forlængelse vil gælde for, idet tilladelsen kun forlænges
for selve forekomsten med et tillægsareal af en vis størrelse, som fastlægges
af energiministeren, og som har til formål at give en hensigtsmæssig
afgrænsning af det af tilladelsen omfattede område.
Bestemmelsen i stk. 2 sidste punktum tager bl.a. sigte på at undgå, at
konstaterede, kommercielt udnyttelige forekomster henligger uudnyttede.
Til § 12
Som et led i moderniseringen af loven foreslås indført en procedure,
hvorefter energiministeren i forbindelse med kulbrintetilladelser forelægger
en redegørelse for udbud af områder m.v. for Folketingets Udvalg vedrørende
Grønlandslove. Forelæggelsen har efter den gældende råstoflov skullet ske for
det i henhold til § 2, stk. 1 i lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning
og indvinding af råstoffer i Kongeriget Danmarks undergrund nedsatte ad hoc
udvalg bestående af 1 medlem fra hvert af de i Finansudvalget repræsenterede
partier.
I forhold til de tilsvarende regler i undergrundsloven, hvor forelæggelsen
sker for Folketingets Energipolitiske Udvalg, foreslås, at der under hensyn
til den politiske beslutningsprocedure i øvrigt inden for den grønlandske
råstofordning, herunder fællesrådets funktioner, kun sker een forelæggelse:
enten forud for udbudsrunder eller forud for meddelelse af tilladelser uden
for udbudsrunder.
Til § 13
Bestemmelsen svarer i sin helhed nøje til undergrundslovens § 11 og
tilsigter at kunne sikre, at en forekomst, der er delt mellem eller strækker
sig over flere rettighedshaveres områder, udnyttes som en helhed. Stk. 2
vedrører samme hensyn vedrørende forekomster, der strækker sig ind på et
andet lands højhedsområde.
Til § 14
Bestemmelsen svarer nøje til undergrundslovens § 16 og sigter på, når de i
bestemmelsen angivne hensyn tilsiger dette, at kunne sikre en samordning af
udnyttelsen af to eller flere kulbrinteforekomster f.eks. med hensyn til
behandlings- og transportkapacitet.
Til § 15
Bestemmelsen indebærer sammenholdt med § 16 for andre mineralske råstoffer
end kulbrinter (hårde mineraler) markante ændringer i forhold til den
gældende råstoflovs koncessionssystem. Specielt disse ændringer er baseret på
de forslag, der indgik i oplægget til en ny strategi på råstofområdet,
herunder målsætningen om at gøre koncessionsvilkårene i Grønland
konkurrencedygtige med andre landes.
Opdelingen i efterforskningskoncessioner og udnyttelseskoncessioner har i
den gældende råstoflov været fastlagt således, at indehavere af en
efterforskningskoncession alene har haft en fortrinsstilling med hensyn til
udnyttelsesrettigheder til konstaterede forekomster, ligesom fastlæggelsen af
udnyttelsesvilkårene, herunder de økonomiske, først fandt sted på individuel
basis ved meddelelsen af udnyttelseskoncessionen.
Ved bestemmelserne i § 15 er der fortsat tale om en opdeling, idet stk. 1
alene vedrører tilladelse til efterforskning. I stk. 2 fastsættes imidlertid
en ret for rettighedshaveren til at få meddelt en tilladelse til udnyttelse,
når efterforskningen har ført til påvisning og afgrænsning af kommercielt
udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte, og de i
tilladelsen efter stk. 1 anførte vilkår i øvrigt er opfyldt.
I henhold til bestemmelsen i § 16 vil de økonomiske vilkår i en sådan
udnyttelsestilladelse normalt alene bestå i, at rettighedshaveren vil være
undergivet beskatning i henhold til gældende lovgivning herom. Dette vil
typisk være den grønlandske skattelovgivning, men kan, såfremt
rettighedshaver har hjemsted i Danmark, også være dansk skattelovgivning.
Vilkårene i øvrigt i den udnyttelsestilladelse, rettighedshaveren under de
anførte forudsætninger har ret til at få meddelt, vil være de standardvilkår
for udnyttelse af hårde mineraler, der vil være gældende på tidspunktet for
meddelelsen af denne tilladelse.
Meddelelse af tilladelser til henholdsvis efterforskning (stk. 1) og
udnyttelse (stk. 2) af hårde mineraler forudsættes at ske ved anvendelse af
standardvilkår i form af modeltilladelser, der - som anført i de almindelige
bemærkninger - vil indeholde detaljerede bestemmelser inden for de i loven
angivne rammer.
I en tilladelse til efterforskning efter stk. 1 vil bl.a. være angivet
hvilke geologiske, tekniske og økonomiske oplysninger, der skal fremlægges i
forbindelse med, at rettighedshaveren - med henblik på meddelelse af
tilladelse til udnyttelse efter stk. 2 - erklærer, at en forekomst er
kommercielt udnyttelig og agtes udnyttet. I tilladelsen til udnyttelse vil
ske en afgrænsning til de dele af området, der omfatter kommercielt
udnyttelige forekomster, der agtes udnyttet, med et tillægsareal af en vis
størrelse, som fastlægges af energiministeren, og som har til formål at give
en hensigtsmæssig afgrænsning af det af tilladelsen omfattede område.
Tilladelsen efter stk. 2 til udnyttelse kan meddeles til et af
rettighedshaveren udpeget selskab, således at de i § 7, stk. 3 anførte krav
kan opfyldes. Er der i denne forbindelse tale om overdragelse, skal denne
godkendes i henhold til § 27.
Bestemmelsen i stk. 2, sidste punktum, tager bl.a. sigte på at undgå, at
konstaterede, kommercielt udnyttelige forekomster henligger uudnyttede.
Efter bestemmelserne i den gældende råstoflov har der for hårde mineralers
vedkommende været tale om konkrete beslutninger i medfør af den fælles
beslutningskompetence for Grønlands landsstyre og energiministeren såvel ved
meddelelse af efterforskningskoncessioner som ved meddelelse af
udnyttelseskoncession. Vetoretten har således kunnet gøres gældende i begge
disse stadier. Bestemmelserne i dette lovforslag, der som beskrevet ovenfor
indeholder en ret til på standardiserede vilkår at få meddelt
udnyttelsesrettigheder for konstaterede forekomster, indebærer, at
meddelelsen af tilladelse til udnyttelse, når betingelserne er opfyldt, er
automatisk. Der kræves ingen beslutning i henhold til den fælles
beslutningskompetence, og landsstyrets og energiministerens gensidige vetoret
vil således ikke kunne anvendes på dette stadium. Vetoretten kan fortsat
anvendes i forbindelse med meddelelse af tilladelse til efterforskning.
Ligeledes i konsekvens af det foreslåede system med den beskrevne ret for
et efterforskende selskab til at få meddelt udnyttelsesrettigheder, samt
fremgangsmåden med faste økonomiske vilkår og i øvrigt anvendelse af
standardvilkår udformet som modelefterforsknings- og
modeludnyttelsestilladelser, er reglen i den gældende råstoflov om
forelæggelse af udnyttelseskoncessioner for et folketingsudvalg ikke medtaget
i lovforslaget for så vidt angår hårde mineraler. Med hensyn til kulbrinter
henvises til § 12 og bemærkningerne dertil.
Til § 16
Som angivet i bemærkningerne til § 8 og § 15 er bestemmelsen led i
forslagene om anvendelse i vid udstrækning af faste, standardiserede vilkår i
tilladelser vedrørende hårde mineraler. Bestemmelsen indeholder en sikring
for rettighedshaveren vedrørende de økonomiske vilkår, som betyder, at det
offentliges andel af udbyttet ved virksomheden alene består i beskatning i
henhold til gældende lovgivning.
Vilkår i medfør af § 8, stk. 1 om de der nævnte afgifter eller om
offentlig deltagelse i virksomheden efter § 8, stk. 2 vil således kun være
gældende for udnyttelse af hårde mineraler, såfremt dette er angivet allerede
i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt der sker en anvendelse af
skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 3 eller den tilsvarende bestemmelse
i grønlandsk skattelovgivning. Anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen
vil ske som led i drøftelser med rettighedshaveren om særlige vilkår for den
pågældende virksomhed og skattefritagelse vil da kunne kombineres med vilkår
efter § 8, stk. 1 og 2.
Til § 17
Bestemmelsen i stk. 1 og 2 svarer principielt til, at der i medfør af den
gældende råstoflovs § 25a kan meddeles enerettigheder til undersøgelse
(efterforskning) og udnyttelse af vandkraftressourcer i Grønland.
Bestemmelserne svarer i øvrigt til § 11, stk. 1 og 2 vedrørende kulbrinter.
Der er under hensyn til den politiske beslutningsprocedure i øvrigt i den
grønlandske råstofordning, herunder fællesrådets funktioner, ikke foreslået
forelæggelse for et folketingsudvalg i forbindelse med meddelelse af
rettigheder vedrørende vandkraft. Stk. 3 og 4 er uændrede i forhold til den
nugældende råstoflovs § 25a, stk. 2 og 3.
Til § 18
Bestemmelsen gælder i forhold til tilladelser efter såvel § 6
(forundersøgelse) som § 7 (efterforskning og udnyttelse) og giver grundlag
for i tilladelsen at opstille nærmere bestemmelser til sikring af, at der ved
ophør af virksomheden - uanset årsagen hertil - sker fjernelse af etablerede
anlæg samt oprydning i øvrigt.
I henhold til stk. 2 kan der ved godkendelserne efter §§ 19 og 25 af de
konkrete planer for virksomheden, herunder etablering af anlæg m.v. samt
senere nedlukning, fastsættes vilkår om sikkerhedsstillelse. Sådan
sikkerhedsstillelse kan f.eks. ske ved deponering i pengeinstitut, ved
bankgaranti, ved moderselskabsgaranti eller ved regnskabsmæssige hensættelser
hos rettighedshaveren kombineret med vilkår, som sikrer, at de hensatte beløb
reelt forbliver i virksomheden. Den konkrete udformning af
sikkerhedsstillelsen må foretages under hensyn til dels den konkrete
efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed, dels omfang og karakter af de
forventede ophørsforanstaltninger og endelig den økonomiske baggrund hos
rettighedshaveren. Udformningen vil i øvrigt ske efter drøftelse med
rettighedshaveren.
Hensigten med bestemmelsen er som nævnt at etablere mulighed for at
fastsætte vilkår til sikring af opfyldelse af rettighedshaverens
forpligtelser efter stk. 1, men samtidig således at vilkårene for
virksomhedens udførelse ikke på afgørende vis forringes. De vilkår, som
fastsættes i henhold til bestemmelsen, vil derfor skulle udformes ved en
afbalancering af hensynet til ophørsforpligtelsernes gennemførelse og
hensynet til, at efterforsknings- eller udnyttelsesprojekterne realiseres.
Det kan derfor ikke påregnes, at der i praksis i alle tilfælde vil være
mulighed for at stille vilkår efter stk. 2, som under alle omstændigheder vil
give fuld økonomisk sikkerhed for ophørsforanstaltningernes gennemførelse.
Stk. 3 giver mulighed for, at myndighederne i misligholdelsestilfælde
iværksætter nedlukningsforanstaltninger.
Til § 19
Bestemmelsen gælder alene udnyttelsesvirksomhed og giver grundlag
for varetagelse af især miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn ved og
efter ophøret af sådan virksomhed. Stk. 1 foreskriver således, at
der allerede i forbindelse med ansøgning om godkendelse af
udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 til-lige skal
indgives en nedlukningsplan, samt om fornødent planer for
vedligeholdelse efter nedlukningen af eksempelvis såkaldte
tailingsdeponier, d.v.s. deponier for rester af malm o.l., efter
at metalindholdet er fjernet ved procesbehandling. Sådanne
malmrester indebærer ofte miljørisici.
Efter stk. 2 skal angives, hvorledes der sikres økonomisk grundlag for
nedlukningsplanens gennemførelse, jf. herved § 18, stk. 2 om eventuel
sikkerhedsstillelse. Anvendelse af bestemmelsen i § 18, stk. 2 i forbindelse
med nedlukningsplaner har skattemæssige konsekvenser og anvendelsen af disse
bestemmelser vil derfor i de konkrete tilfælde blive drøftet med Grønlands
hjemmestyres skattedirektorat og eventuelt danske skattemyndigheder.
Ifølge stk. 3 kræver nedlukningsplanen myndighedsgodkendelse, hvorved der
kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn også i en periode
efter nedlukningen. Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning
henvises til § 26.
Stk. 4 indeholder regler om ajourføring af nedlukningsplanen og om, at
ændring i planen skal myndighedsgodkendes.
Bestemmelserne i §§ 18 og 19 afspejler en udvikling - også i andre lande -
med stigende erkendelse af behovet for at kunne varetage miljø- og
sikkerhedsmæssige hensyn ved ophør af råstofvirksomhed samt af, at
planlægning heraf fra starten bidrager til en, også i økonomisk henseende,
rationel gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger.
Til § 20
Bestemmelsen afspejler, at der specielt som følge af varierende pris- og
afsætningsforhold for råstoffer kan forekomme perioder, hvor en fortsat
udnyttelsesaktivitet vil være tabsgivende, men hvor der på den anden side er
sådanne muligheder for ændring af disse forhold, at en definitiv indstilling
(nedlukning) af virksomhed ikke ønskes gennemført. I henhold til stk. 1 skal
midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed godkendes af
energiministeren med henblik på at sikre dels forholdene, bl.a. miljø-,
sikkerheds- og vedligeholdelsesmæssigt i den periode, hvor virksomheden er
»i mølpose«, dels nedlukningsplanens gennemførelse, hvis det senere
må konstateres, at virksomheden ikke genoptages. Med hensyn til godkendelser
efter anden lovgivning henvises til § 26.
Efter stk. 2 kan energiministeren påbyde nedlukningsplanens gennemførelse
efter 6 års midlertidig indstilling, eller såfremt vilkårene for den
midlertidige indstilling ikke overholdes, jf. herved § 18, stk. 3.
Til § 21
Behandlingen af ansøgninger om og meddelelse af tilladelser til
videnskabelige undersøgelser i Grønland varetages på vegne af Kommissionen
for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland af Dansk Polarcenter under
Undervisningsministeriet.
I henhold til den gældende råstoflov kan råstofforvaltningen meddele
tilladelse til udførelse af geologiske undersøgelser af videnskabelig
karakter inden for eneretskoncessionsområder.
I praksis forelægges ansøgninger vedrørende sådanne geologiske
undersøgelser i Grønland råstofforvaltningen. Råstofforvaltningens behandling
af sagerne sker i samråd med GGU. Ved meddelelse af tilladelse til geologiske
undersøgelser af videnskabelig karakter stilles efter anmodning fra
råstofforvaltningen eller GGU normalt krav om rapportering af data fra
undersøgelserne med henblik på, at disse kan indgå i grundlaget for senere
råstofefterforskning eller -udnyttelse.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter en opretholdelse af dette system, dog
således, at der sker ændring af afgrænsningen af, hvilke videnskabelige
undersøgelser der har interesse i denne forbindelse, samt af det forhold, at
kun videnskabelige undersøgelser i eneretskoncessionsområder kræver
tilladelse fra råstofforvaltningen. Dette skal bl.a. ses på den baggrund, at
koncessionsområdernes placering og udstrækning ofte skifter ret hurtigt. Det
er i henhold til undergrundsloven energiministeren, der meddeler tilladelse
til videnskabelige undersøgelser af undergrunden i Danmark. Med bestemmelsen
i § 21 vil ansøgninger om og meddelelse af tilladelse til de angivne
undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for den i § 7 nævnte
virksomhed fortsat skulle varetages af Dansk Polarcenter, men for de nævnte
undersøgelsers vedkommende kræves energiministerens tilslutning. I praksis
kan dette ske ved, at de omfattede ansøgninger behandles efter hidtidig
procedure i forhold til råstofforvaltningen. Råstofforvaltningens behandling
vil ske med henblik på eventuel indsættelse i tilladelsen af betingelser om
rapportering af relevante data fra undersøgelserne samt med sigte på at
undgå, at undersøgelser, der reelt har karakter af forundersøgelse eller
efterforskning af mineralske råstoffer eller vandkraftressourcer, behandles
som videnskabelige undersøgelser.
Til § 22
Bestemmelsen er i sit indhold identisk med § 26 i den gældende råstoflov.
Til § 23
I kapitel 10 foreslås samlet bestemmelser indeholdende generelle regler
for virksomhedens udførelse, om energiministerens beføjelse til ved
forskrifter at foretage en nærmere regulering af virksomheden samt om
myndighedsbehandlingen i øvrigt, dvs. bl.a. om godkendelsesprocedurer, tilsyn
med virksomheden, monitering, rapportering etc. Sådanne bestemmelser findes i
mindre systematiseret form i den gældende råstoflov, bl.a. i §§ 4, 6, 8, 10,
13, 14 og 22.
De foreslåede bestemmelser i kapitel 10 er i højere grad end de nævnte
bestemmelser i den gældende råstoflov udformet som rammebestemmelser, og som
bestemmelser, der angiver de beføjelser, der henlægges under energiministeren
til varetagelse af myndighedsbehandlingen. Den nærmere regulering af
virksomheden forudsættes således at ske i de mere detaljerede vilkår i
tilladelser efter §§ 6 og 7, i de forskrifter, der kan fastsættes efter § 24,
samt i de vilkår, der knytter sig til godkendelserne efter § 25, stk. 1.
Udover vilkår om myndighedsbehandling kan der endvidere i tilladelser
efter §§ 6 og 7 fastsættes vilkår om energiministerens adgang til at være
repræsenteret som observatør i rettighedshaverens besluttende organer.
Sådanne vilkår har hidtil alene været anvendt i rettigheder vedrørende større
kulbrinteprojekter, hvor rettighedshaveren har været en selskabsgruppe
organiseret som et joint venture.
§ 23 indeholder en generel overordnet fastsættelse af, at virksomhedens
udførelse -udover at være undergivet de til enhver tid i Grønland og Danmark
gældende retsregler - skal foregå på ordentlig måde og i overensstemmelse med
anerkendt, god international praksis under tilsvarende forhold. Endvidere
understreges miljø-, sikkerheds- og ressourcemæssige hensyn i en balance med
hensynet til virksomhedens hensigtsmæssige tilrettelæggelse. Det er de samme
overordnede principper, der vil være centrale i myndighedsbehandlingen.
En ressourcemæssig forsvarlig udnyttelse vil bl.a. indebære, at spild af
råstoffer undgås og at udnyttelsen udføres i overensstemmelse med god
international praksis for at opnå den størst mulige udnyttelse af den
pågældende ressource.
Til § 24
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den nugældende råstoflovs § 4, 1.
punktum, idet dog de centrale hensyn, der skal varetages, er præciseret i
bestemmelsen. Det er endvidere præciseret, at reguleringen retter sig mod den
virksomhed, der er omfattet af en tilladelse, uanset om virksomheden foregår
i eller uden for det af tilladelsen omfattede område. Årsagen hertil er, at
denne områdeafgrænsning alene er rettet mod at afgrænse den ressource, der må
efterforskes eller udnyttes, og ikke mod at afgrænse de overfladearealer, som
vil blive inddraget ved virksomhedens udførelse. Ofte vil således f.eks.
behandlingsanlæg, transportanlæg (herunder rørledninger og udskibningsanlæg)
samt infrastruktur i øvrigt - etableret som led i efterforsknings eller
udnyttelsesvirksomhed - helt eller delvis være placeret uden for det område,
tilladelsen omfatter. Det er i den forbindelse afgørende, at de beføjelser,
myndighedsbehandlingen er baseret på, også gælder sådanne anlæg m.v.
Bestemmelsen giver grundlag for en nærmere regulering gennem forskrifter
inden for områder, hvor kompetencen ikke efter anden lovgivning er tillagt
andre myndigheder og indebærer således ikke indskrænkning eller ændring af
sådan kompetence. Opretholdelse af energiministerens beføjelse til at
foretage en sådan regulering er af væsentlig betydning i forbindelse med
råstofaktiviteter i Grønland, hvor der ikke hidtil har været basis eller
behov for at gennemføre en særskilt lovgivning af den karakter, som
eksempelvis er gennemført for Danmark ved lov nr. 292 af 10. juni 1981 om
visse havanlæg.
Udviklingen med hensyn til råstofaktiviteter i Grønland kan imidlertid
senere medføre behov for at gennemføre en mere udbygget og detaljeret
lovgivning om reguleringen af samme karakter som havanlægsloven, som mere
specificeret angiver de involverede myndigheders opgaver i forhold til
hinanden.
Behov herfor kan bl.a. opstå vedrørende sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvor
der i nogle henseender kan være sammenhæng og eventuelt overlapning mellem
den regulering, der foretages i råstofforvaltningens regi og den regulering,
der foretages af Arbejdstilsynet, Søfartstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.
Uden en sådan udbygget og detaljeret lovgivning vil der være behov for, at
det ved løbende kontakter og kommunikation mellem råstofforvaltningen og de
øvrige involverede myndigheder sikres, at reguleringen i henhold til denne
lov ikke indebærer bestemmelser, der er i modstrid med andre myndigheders
lovgivning.
Dette vil eksempelvis gælde i forhold til de vilkår og betingelser for
rettighedshavere, der er omfattet af Arbejdstilsynets tilsynsområde og
-myndighed, d.v.s. lov om arbejdsmiljø i Grønland.
Ved lov for Grønland om miljøforhold m.v. af 21. december 1988 overførtes
ansvaret for miljøanliggender i Grønland til Grønlands hjemmestyre. Efter
samme lov sker fastsættelse af regler om beskyttelse af miljøet samt
regulering af og tilsyn med forhold af miljømæssig betydning i forbindelse
med råstofaktiviteter dog fortsat på grundlag af råstoflovgivningen og som
led i den samlede regulering af råstofaktiviteterne. Bemyndigelsen i § 24
skal for så vidt angår miljømæssige forhold ses på denne baggrund.
Med hensyn til havmiljøet bemærkes, at havmiljøloven (lov nr. 130 af 9.
april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, ændret ved lov nr. 181 af 8. maj
1985) ikke er sat i kraft for Grønland. Dette indebærer, at lovbekg. nr. 134
af 28. marts 1978 om foranstaltninger mod forurening af havet med olie og lov
nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet med andet
end olie (ændret ved lov nr. 312 af 26. juni 1975) er gældende i Grønland.
Spørgsmålet om en fremtidig kompetencefordeling vedrørende havmiljøet i
forbindelse med råstofaktiviteter indgår i overvejelserne i et udvalg under
Statsministeriet vedrørende kompetencefordelingen på miljøområdet i Grønland.
Bestemmelsen i § 24 foregriber ikke resultatet af arbejdet i dette udvalg.
Energiministerens bemyndigelse til en nærmere regulering på miljøområdet er
således ligesom på andre områder begrænset af kompetence, der er henlagt til
andre myndigheder. Dette vil også gælde efter afslutningen af udvalgsarbejdet
og gennemførelsen af eventuel heraf følgende lovgivning.
Der henvises tillige til § 26 og bemærkningerne hertil.
Til § 25
I relation til denne bestemmelse henvises ligeledes til de almindelige
bemærkningers punkt 3, herunder specielt beskrivelsen af varetagelsen af
myndighedsbehandlingen. Den foreslåede § 25 indeholder ikke principielle
ændringer i forhold til hidtidig praksis for myndighedsbehandlingen.
Stk. 1 fastslår reglen om, at de forskellige led i virksomheden skal
godkendes inden iværksættelsen. Også her er det afgørende, at reglen gælder
al virksomhed omfattet af tilladelsen, d.v.s. såvel i som uden for det område
for tilladelsen, der er fastlagt alene med henblik på at afgrænse den
ressource, der efterforskes eller udnyttes. Der henvises i denne forbindelse
til bemærkningerne til § 24.
Etablering af anlæg og installationer uden for det af tilladelsen
omfattede område forudsætter, udover energiministerens godkendelse, tillige
tilladelse hertil i henhold til den for Grønland gældende
arealanvendelseslovgivning.
Dertil kommer, at lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om
miljøforhold m.v. i forbindelse med stillingtagen til samlede planer for
større konkrete projekter på råstofområdet forudsætter etablering af en
høringsprocedure mellem hjemmestyrets miljømyndigheder og råstofforvaltningen
for så vidt angår den miljømæssige myndighedsbehandling.
Det forudsættes endvidere, at råstofforvaltningen ved myndighedsbehandling
af sådanne samlede planer for større konkrete projekter i samarbejde med
hjemmestyret inddrager de berørte lokale myndigheder.
Ved godkendelser efter § 25, stk. 1 fastsættes en række vilkår for
virksomhedens udførelse, især af teknisk, sikkerhedsmæssig, miljømæssig og
ressourcemæssig art, men også vilkår om f.eks. den periode godkendelsen er
gældende, rapportering om særskilte forhold samt monitering af forhold af
miljømæssig betydning. Sådan monitering kan enten udføres af
rettighedshaveren inden for de rammer, som er fastlagt i godkendelsen, eller
i råstofforvaltningens regi for rettighedshaverens regning, jf. de
almindelige bemærkningers punkt 3.
Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning henvises til § 26.
Stk. 2 indeholder bestemmelser svarende til de hidtil anvendte vilkår
vedrørende tilsyn med rettighedshaveres virksomhed.
Stk. 3 og 4 indeholder bestemmelser svarende til de hidtil anvendte vilkår
vedrørende meddelelse af oplysninger og rapportering.
Stk. 5 giver grundlag for i overensstemmelse med hidtidig praksis helt
eller delvis at få dækket udgifterne i råstofforvaltningens regi ved
myndighedsbehandlingen. Tilsvarende gælder i henhold til undergrundsloven.
Til § 26
Reguleringen af rettighedshaveres virksomhed i henhold til denne lov
foregår i vidt omfang på den måde, at planer for eksempelvis virksomhedens
etablering, drift og ophør skal godkendes af energiministeren, jf. således §§
10, 19, 20 og 25.
Det præciseres i bestemmelsen, at sådanne godkendelser, der hviler på den
i punkt 3 i de almindelige bemærkninger omtalte samlede, integrerede
myndighedsbehandling i råstofforvaltningens regi, ikke træder i stedet for
godkendelser eller tilladelser efter anden lovgivning, der er gældende for
den pågældende type virksomhed.
Indgår der eksempelvis etablering og drift af flyvepladser eller andre
luftfartsanlæg i en rettighedshavers virksomhed, vil luftfartslovens
bestemmelser skulle iagttages og de efter loven fornødne godkendelser eller
tilladelser således indhentes hos luftfartsmyndighederne. Tilsvarende gælder
regler for lufttransport fastsat af Statens Luftfartsvæsen. I det omfang
aktiviteter af denne art er led i en rettighedshavers virksomhed, indgår
disse imidlertid også i den samlede myndighedsbehandling efter denne lov, og
energiministerens godkendelse af forhold i forbindelse hermed er således også
fornøden. I denne myndighedsbehandling indgår de hensyn i forbindelse med
råstofaktiviteter, hvis varetagelse efter lovgivningen er henlagt til
energiministeren. Sådanne hensyn vil f.eks. kunne vedrøre miljømæssige og
bygningstekniske forhold.
Til § 27
Overdragelse af tilladelser er ikke en usædvanlig disposition og indgår
ofte som et naturligt led i udviklingen fra indledende forundersøgelser til
eventuel udnyttelse, ofte af finansieringsmæssige årsager.
Godkendelse af overdragelse vil på denne baggrund ikke blive nægtet uden
rimelig grund. Det vil imidlertid bl.a. skulle sikres, at grundlaget for
opfyldelsen af forpligtelser, der påhviler rettighedshaveren, ikke forringes
eller fjernes ved en overdragelse. For tilladelser til udnyttelse vil det
ligeledes skulle sikres, at grundlaget for en kvalificeret drift af
virksomheden ikke forringes eller fjernes ved en overdragelse.
En overdragelse vil kunne foreligge indirekte i form af f.eks.
overdragelse af aktieposter af en størrelse, som kan give bestemmende
indflydelse over et selskab, eller indgåelse af aftaler, der har samme
virkning. Bestemmelsen finder også anvendelse ved overdragelse indbyrdes
mellem flere, som har en tilladelse sammen.
Bestemmelsen indeholder ikke som i den gældende råstoflov krav om, at
vilkårene i parternes indbyrdes aftale om overdragelse skal godkendes af
energiministeren.
Til § 28
Bestemmelsen tilsigter at skabe mulighed for fastsættelse i de forskellige
typer af tilladelser af nærmere vilkår om fortabelse og tilbagekaldelse, som
er tilpasset virksomhedens art og omfang.
Til § 29
Med reglen, der også findes i undergrundsloven, tilsigtes at opnå en
udtrykkelig hjemmel for at fastsætte bestemmelser om voldgift i de
tilladelser, som udstedes i henhold til loven. På denne måde kan eventuelle
tvister søges hurtigere afgjort, og voldgiftsretten vil kunne være sammensat
af særligt sagkyndige. De nærmere bestemmelser om voldgiftsrettens
sammensætning, kompetence, sagsbehandling m.v. vil skulle indgå i de enkelte
tilladelser.
Til § 30
Bestemmelsen, der også findes i undergrundsloven, har til formål at sikre,
at der ved ophøret af en tilladelse, uanset af hvilken grund, er taget
stilling til, hvorledes der skal forholdes med de forpligtelser af økonomisk
eller anden art, som påhviler rettighedshaveren.
Til § 31
Ved bestemmelsen foreslås etableret lovhjemmel for præcisering af
erstatningsansvaret for skader, der forvoldes ved virksomhed omfattet af
tilladelser i henhold til råstofloven.
Den praksis, som har udviklet sig under den gældende råstoflov, tilsigtes
ikke umiddelbart ændret. Dette indebærer, at ansvarsgrundlaget vil blive
fastsat ud fra karakteren af den pågældende virksomhed. Hidtil har
aktiviteter vedrørende hårde mineraler været undergivet dansk rets
almindelige erstatningsregler, medens et objektivt erstatningsansvar har
været fastsat for videregående kulbrinteaktiviteter. I en
udnyttelseskoncession vedrørende vandkraft er fastsat, at erstatningsansvaret
er skærpet efter samme regler, som gælder for elektriske stærkstrømsanlæg i
Danmark.
Anden form for sikkerhedsstillelse som nævnt i stk. 3 kan f.eks. være en
moderselskabsgaranti. Der kan også efter bestemmelsen fastsættes vilkår om en
kombination af forsikring og anden sikkerhedsstillelse.
Til § 32
Bestemmelsen er i sit indhold identisk med § 30 i den gældende råstoflov.
Til § 33
Bestemmelsen giver hjemmel til at pålægge strafansvar overfor såvel
fysiske som juridiske personer.
Bestemmelsen giver i stk. 1 litra 3) hjemmel til umiddelbart at
sanktionere tilsidesættelse af vilkår, som er fastsat med henblik på
varetagelse af miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn. Derudover gives hjemmel
til at straffe overtrædelse af påbud meddelt til varetagelse af også andre
hensyn end miljø- og sikkerhedsmæssige.
Til § 34
De tilladelser og koncessioner, der ved denne lovs ikrafttræden er meddelt
i medfør af den hidtil gældende råstoflov, er et antal
forundersøgelsestilladelser og efterforskningskoncessioner samt en koncession
til udnyttelse af vandkraftpotentialerne ved Buksefjorden med henblik på
energiforsyning af Nuuk by, meddelt i november 1990 til Grønlands
Energiforsyning, som er en af hjemmestyret fuldt ud ejet virksomhed.
Efter 2. behandling den 17. maj 1991
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af
mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.
Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved
Grønland.
§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold
til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.
§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og
tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer
og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale
herom mellem regeringen og landsstyret.
§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har
til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld
indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet
kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i
øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.
Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre
medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra
regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin
funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe,
der skal fungere som næstformænd.
Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for
Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.
Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for
fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.
Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5. Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland
varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner
under energiministeren.
Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles
indstilling fra regering og hjemmestyre.
Kapitel 2
Forundersøgelse
§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at
foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker
ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.
Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår,
herunder om betaling af afgift.
Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.
Kapitel 3
Efterforskning og udnyttelse
§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset
område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession)
til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller
af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis
efterforskning og udnyttelse.
Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes
bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af
tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.
Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der
har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser
i henhold til denne lov, og som ikke sambeskattes med andre selskaber.
Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk
baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.
Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel
4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.
Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når
udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er
gennemført, jf. § 20.
Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af
gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.
§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7, i hvilket omfang
rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder
fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af
størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan
ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de
udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en
andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen
omfattede virksomhed.
Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af
staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal
have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers
ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren
fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.
§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang
der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft
eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til
virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når
tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i
Grønland eller Danmark.
Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang
der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske
virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt
grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller
kommerciel henseende.
§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger
iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens
tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.),
være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter
§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til
efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale
i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år
ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.
Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår
herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen
med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der
omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at
udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan
som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig
frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der
er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges
af energiministeren.
§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse
efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger
energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for,
hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder
tilladelser agtes meddelt.
Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse
af ansøgninger, forelægges af energiministeren for det i stk. 1 nævnte udvalg
inden meddelelsen.
§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere
rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og
eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås
der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde
denne og fastsætte vilkår herfor.
Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands
højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af
efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at
rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan
samordning, og fastsætte vilkår herfor.
§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra
ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes
sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede
påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at
stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I
mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af
energiministeren.
Kapitel 5
Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre
mineralske råstoffer end kulbrinter
§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles
tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der
efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke
overstige 16 år.
Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1
har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter
at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte
vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse.
Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf.
herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter
kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte.
Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår
for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal
indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter
aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.
§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske
råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2,
såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8,
stk. 3, eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning
bringes i anvendelse.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer
§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til
undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år,
der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse
med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke
overstige 16 år.
Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår
herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen
med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor
rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen
forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for
forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal
indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.
Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske
byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i
henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til
energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i
indtægtsfordelingen i henhold til § 22.
Kapitel 7
Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse
§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere
bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør
at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at
foretage oprydning og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende
udnyttelse tillige § 19.
Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25
fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens
forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren
gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.
§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af
udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende
en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg
m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte
områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges
efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde
kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde
planer for denne vedligeholdelse.
Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk
sikres, at planen kan gennemføres.
Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren,
inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10.
Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn
efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter
nedlukningen.
Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen
skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af
udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af
energiministeren.
§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med
henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af
energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens
udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af, at den i § 19 nævnte
nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages.
Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.
Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år,
eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren
påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.
Kapitel 8
Videnskabelige undersøgelser
§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske,
glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af
betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens
tilslutning.
Kapitel 9
Det offentliges indtægter
§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed
vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter
m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.
2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af
rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikkelevende ressourcer i Grønland.
3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt
ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år
fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.
Kapitel 10
Myndighedsbehandling
§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal
udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god
international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således, at
udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.
§ 24. Energiministeren kan med respekt af lovgivning, hvorved
kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter
for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden
for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder
forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og
ressourcemæssige forhold.
§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder
etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af
tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med
midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse
godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen
fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i
§ 18, stk. 1, nævnte forpligtelser.
Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres
virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om
overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.
Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod
behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage
deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.
Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er
fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne
lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge
en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.
Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering
om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt
om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.
Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om
rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med
myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20.
Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til
denne lov fritager ikke rettighedshaver for at indhente godkendelser eller
tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.
Kapitel 11
Andre bestemmelser
§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse
forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.
Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.
§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes, under hvilke
omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af
energiministeren.
§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem
energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse
fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis
afgørelse er endelig.
§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang
rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.
§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der
forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen
og dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art
fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående
erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal
erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig,
idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved
forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers
erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for
sikkerhedsstillelse.
§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage
indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves
tilladelse efter denne lov.
Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og
brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af
tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt
andre efter denne lov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område
fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til
indsamling og brydning af mineralske råstoffer.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraftressourcer.
§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den,
1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, uden tilladelse i
henhold til denne lov,
2) som overtræder § 25, stk. 1, 3 eller 4, eller
3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven
eller forskrifter fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om
mineralske råstoffer i Grønland.
Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse,
efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og
vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden,
bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil
gældende lov.
Ændringsforslag til 2. behandling den 16. maj 1991
Af energiministeren:
Til § 12
1) I stk. 1 udgår »Folketingets Udvalg vedrørende
Grønlandslove«, og i stedet indsættes: »et af Folketinget nedsat
udvalg«.
2) I stk. 2 udgår »Folketingets Udvalg vedrørende
Grønlandslove«, og i stedet indsættes: »det i stk. 1 nævnte
udvalg«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene er fundet nødvendige, fordi Udvalget vedrørende
Grønlandslove ikke er et stående udvalg. Er Udvalget vedrørende Grønlandslove
nedsat, når energiministeren fremsender redegørelsen eller forelægger
tilladelser efter stk. 2, sker behandlingen i Udvalget vedrørende
Grønlandslove. Er udvalget derimod ikke nedsat, sker dette i forbindelse med
fremsendelsen af materialet fra ministeren.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter og indsamling og videregivelse af oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssygdomme m.v.) Retsinformation · 23. februar 2017
- 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Retsinformation · 17. maj 1989
- 1997 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN) , LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET OG LOV OM KONTINENTALSOKLEN (OVERFØRELSE AF RÅSTOFFORVALTNINGEN TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE) Retsinformation · 18. februar 1998
- 1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN), LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET OG LOV OM KONTINENTALSOKLEN (OVERFØRELSE AF RÅSTOFFORVALTNINGEN TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE) Retsinformation · 3. juni 1998
- Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre Retsinformation · 7. februar 2009
- 1988 LSF 4 FORSLAG TIL LOV FOR GRØNLAND OM MILJØFORHOLD M.V. Retsinformation · 17. maj 1989