1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«
2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:
»energiministeren«.
3. § 1 affattes således:
»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan
alene finde sted efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«
4. § 5, stk. 1, affattes således:
»Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages
af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under
energiministeren.«
5. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Vandkraftaktiviteter
§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren
iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i
Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til
kapitlerne 2, 3 og 4.
Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og
bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold
til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning
af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til
Læs alt
§ 26.«
6. § 26 affattes således:
»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed
vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra
afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens
regi.
2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som
er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikke-levende ressourcer i Grønland.
3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som
fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes
ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«
7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraft.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr.
6, omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510
af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske
kommuner.
Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om
tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af
Folketinget den 8. december 1988.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«
2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:
»energiministeren«.
3. § 1 affattes således:
»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan
alene finde sted efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«
4. § 5, stk. 1, affattes således:
»Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland
varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner
under energiministeren.«
5. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4a.
Vandkraftaktiviteter.
§ 25a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren
iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i
Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til
kapitlerne 2, 3 og 4.
Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og
bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold
til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning
af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til
§ 26.«
6. § 26 affattes således:
»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed
vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra
afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens
regi.
2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som
er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikke-levende ressourcer i Grønland.
3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som
fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mill. kr. pr. år fastsættes
ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«
7. I §30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraft.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 6
omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510 af 21.
december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske
kommuner.
Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov nr. ... af .....
......... 1988 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske
kommuner.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Som led i Grønlands hjemmestyre, der indførtes 1. maj 1979, etableredes en
særlig ordning på råstofområdet.
Hovedprincipperne i denne råstofordning er fastlagt i lov nr. 577 af 29.
november 1978 om Grønlands hjemmestyre, og de nærmere bestemmelser er fastsat
i lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland. De
grundlæggende elementer i råstofordningen er følgende:
a. Anerkendelse af at den fastboende befolkning i Grønland har
grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer.
b. Etableringen af en fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) for
rigsmyndighederne og hjemmestyret vedrørende de væsentlige dispositioner med
hensyn til ikke-levende ressourcer i Grønland.
c. Fastlæggelse af principperne for fordeling af offentlige indtægter fra
råstofvirksomhed i Grønland.
d. Oprettelse af et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk fællesråd
vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.
e. Oprettelse af en råstofforvaltning for Grønland under energiministeren
til varetagelse af de centrale administrative opgaver på råstofområdet.
Råstofforvaltningen varetager tillige opgaverne som sekretariat for
fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.
Efter ønske af Grønlands landsstyre indledtes i februar 1986 drøftelser
mellem landsstyret og ministeren for Grønland vedrørende grønlandske ønsker
om ændring af dele af råstofordningen. Forhandlingerne blev for regeringens
vedkommende videreført af energiministeren fra september 1987, hvor
råstofforvaltningen, Grønlands Miljøundersøgelser (GM) og Grønlands
Geologiske Undersøgelse (GGU) - efter nedlæggelsen af ministeriet for
Grønland - blev overført til energiministeriet.
De grønlandske ønsker vedrørte dels bestemmelserne om fordelingen mellem
staten og hjemmestyret af offentlige indtægter i forbindelse med
råstofvirksomhed, dels spørgsmålet, om råstofforvaltningen, GM og GGU kunne
overføres til at henhøre under Grønlands hjemmestyre i stedet for som nu
under staten. Derudover har spørgsmålet om meddelelse af rettigheder
vedrørende vandkraft i Grønland indgået i forhandlingerne.
Som et resultat af forhandlingerne indgik energiministeren og landsstyret
den 28. marts 1988 en aftale om principper for ændring af dele af den for
Grønland gældende råstofordning.
De aftalte principper forudsættes udmøntet dels ved en revision af lov om
mineralske råstoffer i Grønland, dels ved indgåelse af en supplerende aftale
mellem landsstyret og energiministeren.
Principaftalen af 28. marts 1988 indebærer bl.a.,
at fordelingen af fremtidige offentlige indtægter fra råstofaktiviterer i
Grønland løsgøres fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland;
at samtlige indtægter omfattet af ordningen op til 500 mill. kr. pr. år
fordeles med 50% til staten og 50% til Grønlands hjemmestyre uden modregning
i kapitaloverførslen. Fordelingen af indtægter ud over dette beløb fastsættes
ved lov efter forhandlingen mellem regeringen og hjemmestyret;
at staten og hjemmestyret af disse indtægter hver vil indskyde op til 12,5
mill. kr. i det fælles selskab Nunaoil A/S med henblik på fremme af den
erhvervsmæssige udvikling på råstofområdet. Dette vil i givet fald indebære
en fordobling af selskabets nuværende aktiekapital;
at det samlede forvaltningsområde - dvs. i organisatorisk henseende
råstofforvaltningen, GGU og GM - fortsat placeres i statsligt regi;
at hjemmestyrets indseende og indflydelse vedrørende forvaltningsområdet i
en række henseender udbygges;
at der skabes hjemmel for anvendelse af koncessionssystemet i lov om
mineralske råstoffer i Grønland også med hensyn til vandkraftaktiviteter i
Grønland;
at lokal anvendelse af mindre vandkraftressourcer dog falder uden for
dette system;
at råstofordningens fælles beslutningskompetence (vetoretten) og
indtægtsfordelingsprincippet ikke gælder vandkraftudnyttelse til
energiforsyning af de grønlandske byer og bygder;
at hver af parterne efter 1. januar 1995 kan kræve, at der med
udgangspunkt i indvundne erfaringer og eventuelt ændrede forudsætninger
optages drøftelser af, hvorvidt der er grundlag for en justering af
ordningen.
Principaftalen blev af landsstyret forelagt for Grønlands landsting på
dettes forårssamling 1988. Landstinget tilsluttede sig enstemmigt
landsstyreformandens indstilling om, at de aftalte principper i den kommende
periode skulle udmøntes i lovforslag, som kunne forelægges for Grønlands
landsting på efterårssamlingen 1988 og derefter for folketinget.
Principaftalen af 28. marts 1988 har således været grundlaget for
udarbejdelsen af nærværende lovforslag.
I tilknytning til lovens vedtagelse agtes en supplerende aftale indgået
mellem Grønlands landsstyre og energiministeren. I denne aftale vil bl.a.
indgå den ovennævnte bestemmelse om eventuel optagelse af drøftelser efter 1.
januar 1995 om justering af ordningen.
Lovforslaget ventes på nuværende tidspunkt ikke at indebære væsentlige
administrative konsekvenser i form af øget personalebehov. Såfremt der senere
etableres udvindingsvirksomhed i Grønland udover den idag eksisterende - som
alene består af den minevirksomhed, der af Greenex A/S udføres ved
Maarmorilik - kan det blive nødvendigt at tilføre råstofforvaltningen
yderligere administrative ressourcer til de opgaver, som er forbundet med
indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser består i et provenutab for staten,
som efter forslaget med virkning fra 1. januar 1988 skal dele offentlige
indtægter på råstofområdet med hjemmestyret med 50% til hver. Da der i 1988
fra Greenex A/S ventes modtaget offentlige indtægter på mindst 55 mil. kr. -
og muligvis mere - kan provenutabet for staten anslås til 27,5 mill. kr. i
1988 eller eventuelt noget mere. I 1989 ventes modtaget offentlige indtægter
af nogenlunde samme størrelsesorden, men med en betydelig større usikkerhed
knyttet til beløbet, og statens provenutab i 1989 kan derfor med denne
usikkerhed anslås til ca. 25 mill. kr. Der er intet grundlag for at anslå
provenuer for årene efter 1989. Der er imidlertid hverken for 1988, 1989
eller senere år finanslovsmæssigt budgetteret med offentlige indtægter på
råstofområdet, og det nævnte provenutab for staten vil derfor ikke indebære
mindreindtægter i forhold til det finanslovsmæssigt budgetterede. Tværtimod
vil der efter det nu forventede både i 1988 og i 1989 blive merindtægter for
staten i forhold til det finanslovsmæssigt budgetterede som følge af, at der
modtages offentlige indtægter fra minevirksomheden i Maarmorilik.
I principaftalen af 28. marts 1988 og i den supplerende aftale, som agtes
indgået mellem energiministeren og landsstyret, indgår, at parterne er
indstillet på - af de indtægter som modtages ved indtægtsfordelingen - at
søge tilvejebragt bevillingsmæssig hjemmel til hver at indskyde indtil 12,5
mill. kr. som forhøjelse af aktiekapitalen i Nunaoil A/S til fremme af den
erhvervsmæssige udvikling på råstofområdet.
I december 1988 påregnes der at foreligge klarhed over de ovennævnte
indtægter i 1988. Energiministeren agter derfor - efter lovforslagets
vedtagelse - i overensstemmelse med det aftalte at indskyde 12,5 mill. kr.
som forhøjelse af aktiekapitalen i Nunaoil A/S under forudsætning af, at
Grønlands hjemmestyre indskyder samme beløb.
Nærværende lovforslag er tiltrådt af Grønlands landsting på
efterårssamlingen 1988.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1.
Til nr. 1.
Den foreslåede ændring af lovens titel skyldes, at lovens område foreslås
udvidet, bl.a. således at aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland indgår.
Til nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den ressortændring, som
fandt sted ved regeringsdannelsen i september 1987, hvor sager vedrørende
ikke-levende ressourcer i Grønland - i forbindelse med ministeriet for
Grønlands nedlæggelse - overførtes til energiministeren.
Samtidig overførtes råstofforvaltningen for Grønland, Grønlands Geologiske
Undersøgelse (GGU) og Grønlands Miljøundersøgelser (GM) til
energiministeriet.
Til nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, angiver, at loven omfatter ikke
blot forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer,
men også tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft.
De dispositioner vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft, der vil
være omfattet af bestemmelserne i loven (forundersøgelser, efterforskning og
udnyttelse), er virksomhed, som udføres enten af det offentlige eller af
private i henhold til bevilling, og som direkte sigter på at afklare
mulighederne for udnyttelse af bestemte mineralske råstoffer eller af et
bestemt vandkraftpotentiale, eller som består i sådan udnyttelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, angiver, at geologiske
undersøgelser, hvor sigtet er udgivelse af geologiske kort eller
offentliggørelse iøvrigt af videnskabelige og praktiske resultater, fortsat
vil kunne udføres inden for rammerne af lov om Grønlands Geologiske
Undersøgelse, således at der som en helhed i GGU til stadighed kan foretages
vurderinger af mulige mineral- og vandkraftressourcer.
Vandkraftundersøgelser i Grønland har hidtil været udført af GGU og
Nuna-Tek, som idag er navnet på det tidligere Grønlands tekniske
Organisation, der 1. januar 1987 overførtes til Grønlands hjemmestyre.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, foreslås derfor ændret i forhold til den
nuværende lov for at angive, at ikke blot geologiske undersøgelser, men også
vandkraftundersøgelser i statens eller hjemmestyrets regi fortsat kan udføres
uden særskilt bevilling. Dette gælder også i tilfælde af, at staten og
hjemmestyret beslutter ændringer i organisatorisk henseende med hensyn til
vandkraftundersøgelsers udførelse.
Der tilsigtes iøvrigt ikke foretaget ændringer af den nuværende
opgavefordeling mellem GGU og Nuna-Tek på vandkraftområdet.
Til nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, præciserer, at forvaltningen
vedrører ikke-levende ressourcer i Grønland i bred forstand samt det samlede
forvaltningsområde, dvs. organisatorisk råstofforvaltningen og tilhørende
institutioner - Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands
Miljøundersøgelser (GM) - ressortmæssigt er placeret under energiministeren.
Opgaverne på råstofområdet varetages således af råstofforvaltningen, der
udgør en særskilt del af energiministeriets departement, samt GGU og GM, og
disses virksomhed på råstofområdet er således omfattet af råstofordningen.
I forhold til hjemmestyret forudsætter dette bl.a. , at det samlede
forvaltningsområde skal organiseres og afgrænses i forhold til det øvrige
ministerområde således, at bevillinger, personale, opgaver m.m. vedrørende
Grønland er henført til forvaltningsområdet på en for hjemmestyret
identificerbar og kontrollerbar måde.
Endvidere forudsættes det, at det samlede forvaltningsområde skal være til
rådighed for både staten og hjemmestyret som et fælles administrativt/fagligt
system, der dels skal medvirke til at udarbejde grundlaget for de
dansk/grønlandske politiske drøftelser, dels skal varetage gennemførelsen af
de fælles beslutninger, der fremkommer som resultat af disse drøftelser.
Den suplerende aftale, som agtes indgået mellem energiministeren og
landsstyret, vil indeholde nærmere bestemmelser herom og om hjemmestyrets
indflydelse på forvaltningsområdet.
Til nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 25a, stk. 1, angiver at dispositioner
vedrørende vandkraft - dvs. iværksættelse af undersøgelses- og
udnyttelsesaktiviteter i offentlig regi eller meddelelse af tilladelse eller
bevilling hertil til private - forudsætter aftale mellem regeringen og
landsstyret efter lovens § 2, stk. 1, på samme måde som tilsvarende
dispositioner vedrørende mineralske råstoffer. Vandkraftaktiviteter omfattes
således af den fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) i
råstofordningen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at bemyndigelser,
tilladelser og bevillinger til undersøgelser vedrørende eller udnyttelse af
vandkraft, der ellers kræver aftale mellem energiministeren og landsstyret, i
de i stk. 2 nævnte tilfælde meddeles alene på grundlag af hjemmestyrets
beslutning herom. Det forudsættes herved, at de af energiministeren udstedte
tilladelser og bevillinger indeholder sædvanlige vilkår, ligesom
myndighedsbehandling, tilsyn m.m. med aktiviteterne også i disse tilfælde
foretages af råstofforvaltningen med tilhørende institutioner under
energiministeren.
En vandkraftudnyttelse af den i stk. 3 nævnte karakter vil primært have
til hensigt at muliggøre lavere energitakster for forbrugerne end en
alternativ energiforsyning, og der er dermed ikke grundlag for, at en
aktivitet af denne karakter skal være omfattet af råstofordningens
indtægtsfordeling.
Anden vandkraftaktivitet end den i stk. 2 og 3 nævnte - f.eks.
vandkraftudnyttelse i forbindelse med minedrift i Grønland eller i
forbindelse med energiforbrugende virksomhed, der placeres i Grønland som
følge af en fordelagtig energiforsyning - vil derimod være omfattet af den
fælles beslutningskompetence og indtægtsfordelingen i råstofordningen.
Såfremt der etableres en vandkraftudnyttelse, som anvendes til
energiforsyning af både grønlandske byer og bygder og f.eks. en
minevirksomhed eller en særlig energiforbrugende virksomhed, vil spørgsmålet
om, hvorvidt denne vandkraftudnyttelse er omfattet af stk. 2 og 3 skulle
drøftes mellem energiministeren og landsstyret. Det vil i så fald være
naturligt at tage udgangspunkt i, hvorledes vandkraftanlæggets
energiproduktion størrelsesmæssigt fordeles på henholdsvis grønlandske byer
og bygder samt minevirksomheden eller den særlige energiforbrugende
virksomhed.
Til nr. 6.
Ifølge det hidtil gældende indtægtsfordelingsprincip skal offentlige
indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed på råstofområdet i
Grønland tilgå hjemmestyret, men skal samtidig anvendes til udligning af
statens årlige udgifter i form af kapitaloverførsel til Grønland. Indtægter
udover dette niveau skal i givet fald fordeles efter nærmere aftale mellem
regeringen og hjemmestyret.
De foreslåede bestemmelser i § 26, stk. 1 og 2, indebærer en ændring af
indtægtsfordelingen mellem Danmark og Grønland, således at fordelingen af
fremtidige offentlige indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland løsgøres fra
de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland. Ændringen indebærer
endvidere, at samtlige indtægter, som er omfattet af ordningen, op til 500
mill. kr. pr. år fordeles med 50% til staten og 50% til Grønlands hjemmestyre
uden modregning i kapitaloverførslen. Fordelingen af indtægter udover dette
beløb fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret,
jf. stk. 4.
Denne 50%-50%-fordeling vil være i overensstemmelse med de øvrige
principper i råstofordningen, der formelt og reelt er baseret på et
paritetsprincip og en fælles beslutningskompetence. Den er endvidere i
overensstemmelse med ejerforholdet i det fælles selskab Nunaoil A/S, hvor
staten og hjemmestyret ejer hver 50% af aktierne. Nunaoil A/S har til opgave
at varetage fælles dansk og grønlandsk offentlig deltagelse i kulbrinte- og
øvrige mineralaktiviteter i Grønland, jf. lov nr. 595 af 12. december 1984
som ændret ved lov nr. 106 af 20. marts 1987.
Det er forudsat, at den grønlandske del af indtægterne tilfalder Grønlands
hjemmestyre og alene er undergivet hjemmestyrets dispositionsret.
Indtægtsfordelingen omfatter offentlige indtægter fra virksomhed
vedrørende udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland, navnlig
vedrørende kulbrinter og andre mineralske råstoffer samt vandkraft. Dog
indgår der alene indtægter vedrørende vandkraftudnyttelse, som ikke primært
anvendes til energiforsyning af det grønlandske samfund.
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, indeholder en udtømmende
opregning af de indtægtstyper, som vil skulle indgå i indtægtsfordelingen.
De under § 26, stk. 3, nr. 1, nævnte indtægtstyper omfatter enhver indtægt
for det offentlige, som modtages med hjemmel i bestemmelserne i konkrete
konsessionsforhold. Undtaget er dog afgifter m.v., som betales til
råstofforvaltningen til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.
Som eksempel på en indtægt omfattet af nr. 1 kan nævnes den
koncessionsafgift på 45%, der er fastsat i Greenex A/S' udnyttelseskoncession
fra 1971 vedrørende bl.a. bly og zink i Maarmorilik-området.
Som et andet eksempel kan nævnes den produktionsafgift (royalty), som er
fastsat i den efterforsknings- og udnyttelseskoncession vedrørende kulbrinter
i et område i Jameson Land i Østgrønland, som i 1984 blev meddelt til en
gruppe selskaber.
I henhold til Maarmorilik- og Jameson Land-koncessionerne betaler
koncessionshaverne årlige afgifter m.m. til dækning af udgifter i
råstofforvaltningens regi i forbindelse med miljø- og andre
baggrundsundersøgelser, myndighedsbehandling (godkendelsesprocedurer, tilsyn,
rapportering m.m.) samt oplysningsvirksomhed m.v. Disse indtægter indgår som
hidtil ikke i indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret.
De under § 26, stk. 3, nr. 2, nævnte indtægtstyper omfatter indtægter ved
enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som er
koncessionshavere.
Dette vil først og fremmest omfatte selskabsskatter efter den til enhver
tid gældende skattelovgivning i Danmark og Grønland, idet afgørende herfor er
koncessionshaverens hjemsted og driftssted. Som eksempel kan nævnes, at
koncessionshaverne A/S Arco Greenland og Arktisk Minekompagni A/S i tilfælde
af en olieudvinding i Jameson Land vil blive beskattet i Grønland efter
driftssted og i Danmark efter hjemsted. Den grønlandske skat modregnes så i
den danske selskabsskat.
Derudover indgår enhver anden beskatning af selskaber, som er
koncessionshavere, bl.a. den for Grønland gældende kulbrintebeskatning (den
for Danmark gældende kulbrinteskattelov gælder ikke i Grønland).
De under § 26, stk. 3, nr. 3, nævnte indtægtstyper omfatter indtægter
vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på
råstofområdet. En sådan fælles deltagelse vil i givet fald blive foretaget
gennem det fælles selskab Nunaoil A/S.
I henhold til lovgivningen vedrørende Nunaoil A/S er statens og
hjemmestyrets indtægter som aktionærer i selskabet omfattet af § 26 i lov nr.
585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland. Efter den
foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, nr. 3, vil statens og hjemmestyrets
indtægter som aktionærer i Nunaoil A/S fortsat blive behandlet på samme måde
som andre indtægter omfattet af indtægtsfordelingen.
Med den foreslåede indtægtsfordeling på 50%-50% mellem staten og
hjemmestyret opnås der endvidere overensstemmelse mellem indtægtsfordelingen
på den ene side og ejerforholdet i Nunaoil A/S på den anden side.
De under § 26, stk. 3, nr. 4, nævnte indtægtstyper omfatter provenuet af
udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som
er koncessionshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber
enten direkte eller indirekte, ved at der foreligger en 100%-aktiebesiddelse
gennem flere led.
Hovedårsagen til, at udbytteskat fortsat må indgå i indtægtsfordelingen
mellem staten og hjemmestyret er, at spørgsmålet om beskatning med dansk
eller grønlandsk udbytteskat afhænger af koncessionshaverens hjemsted. Om
hjemstedet er i Grønland eller i Danmark er derfor af væsentlig betydning for
den skattemæssige situation for en udnyttelseskoncessionshaver, og
spørgsmålet vil således ved koncessionsforhandlinger være centralt for både
koncessionshaver og myndighederne. Hvis udbytteskatter ikke indgik i
indtægtsfordelingen, ville staten og hjemmestyret ud fra provenumæssige
interesser i hvert enkelt tilfælde have diametralt modsatte interesser i
spørgsmålet om hjemsted. Denne situation ville kunne virke blokerende for
statens og hjemmestyrets fælles varetagelse af det offentliges interesser i
forhold til koncessionshavere, som er et af de fundamentale principper i
råstofordningen. Denne situation undgås, når provenuet af udbytteskat indgår
i indtægtsfordelingen.
I den supplerende aftale vil indgå bestemmelser om den nærmere opgørelse
af den her omhandlede udbytteskat. Med den i dag gældende skattelovgivning i
Danmark vil udgangspunktet for beregningen af provenuet af udbytteskat være
den udbytteskat, som indeholdes ved udlodning af udbytte. Dog vil den
skattegodtgørelse, som ydes til indenlandske aktionærer, og anden
tilbagebetaling, som i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster sker til
udenlandske aktionærer, ligeledes indgå i beregningen med henblik på at
opgøre nettoprovenuet. Provenuet af denne udbytteskat kan være særdeles
vanskeligt at opgøre og kan i nogle tilfælde ikke opgøres nøjagtigt, men kan
alene beregnes tilnærmelsesvis under nærmere valgte forudsætninger. Det er
derfor hensigten i den supplerende aftale at fastsætte, at der i forbindelse
med forhandlinger om en udvindingskoncession vil skulle ske drøftelser mellem
energiministeren og landsstyret angående koncessionshavers hjemsted og
organisationsform med henblik på at sikre, at der ikke opstår utilsigtede
skævheder ved indtægtsfordelingen. Samtidig bør det sikres, at der mellem
råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grønlandske skattedirektorat
er enighed om, hvorledes beregningen skal foretages af de udbytteskattebeløb,
som for så vidt angår denne udvinding skal indgå i indtægtsfordelingen. Efter
at en udvindingskoncession er meddelt, vil der være behov for regelmæssige
drøftelser mellem råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grønlandske
skattedirektorat angående den nærmere beregning af de udbytteskattebeløb, som
skal indgå i indtægtsfordelingen.
Alle andre offentlige indtægter end de i § 26, stk. 3, anførte vil ikke
være omfattet af indtægtsfordelingen, men vil tilfalde de respektive
grønlandske og danske myndigheder. Således vil bl.a. skatteindtægter
vedrørende koncessionshaveres ansatte, entreprenører og leverandører samt
told og andre afgifter vedrørende virksomhedens drift ikke indgå i
indtægtsfordelingen.
De i § 26, stk. 3, nævnte indtægter henføres til de tidspunkter, hvor de
forfalder til betaling til de offentlige kasser, og summeres for hvert
kalenderår til eet samlet beløb, som derefter fordeles mellem staten og
hjemmestyret. Grundlaget for denne fordeling udarbejdes af
råstofforvaltningen. Ved denne omfordeling af indtægterne i et kalenderår vil
hjemmestyret/staten skulle betale et udligningsbeløb til staten/hjemmestyret.
Det bemærkes, at Maarmorilik- koncessionen indeholder bestemmelser, som
ved en lukning af virksomheden kan føre til tilbagebetaling til
koncessionshaveren af offentlige indtægter modtaget inden for de to
foregående kalenderår inden lukningen. Med den foreslåede deling af
indtægterne mellem staten og hjemmestyret vil det i givet fald være såvel
staten som hjemmestyret, der kan komme til at tilbagebetale modtagne
offentlige indtægter.
Den foreslåede indtægtsfordeling forudsætter, at det offentliges indtægter
fra virksomhed vedrørende udvinding af ikke-levende ressourcer i Grønland kan
identificeres og holdes skattemæssigt adskilt fra indtægter vedrørende anden
virksomhed, som ikke er omfattet af indtægtsfordelingen. Dette afhænger bl.a.
af koncessionshavers organisationsform, herunder forhold til et eventuelt
moderselskab, samt koncessionshavers hjemsted. Der vil derfor i den
supplerende aftale mellem regeringen og landsstyret indgå bestemmelser om,
hvorledes disse hensyn skal sikres ved meddelelse af fremtidige
udnyttelseskoncessioner.
Den nærmere beregning af de udbytteskatter og andre skatter, som skal
indgå i indtægtsfordelingen, tilrettelægges ved drøftelser mellem
råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grøndlandske
skattedirektorat. Formålet hermed vil være at undgå utilsigtede skævheder
samt at imødegå eventuelle administrative problemer i forbindelse med
beregningen. Ligeledes skal der finde drøftelser sted mellem
råstofforvaltningen, skattedepartementet og skattedirektoratet i tilfælde,
hvor skattelovgivningen med væsentlig betydning for indtægtsfordelingen måtte
blive ændret.
Endvidere bemærkes, at staten og hjemmestyret hver for sig tager stilling
til, i hvilket omfang de danske og grønlandske kommuner skal modtage andele
af de indbetalte skatteindtægter.
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, om, at fordelingen af indtægter
udover 500 mill. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem
regeringen og hjemmestyret, svarer i princippet til de tidligere bestemmelser
i § 26, stk. 2 og 3. Som følge af usikkerheden med hensyn til fremtidige
råstofindtægters størrelse og tidsmæssige placering er det fundet
hensigtsmæssigt, at de nærmere principper for denne del af
indtægtsfordelingen først fastlægges, når der er opnået større klarhed over
den mulige størrelsesorden af råstofindtægterne og disses forløb over tiden.
Det bemærkes endelig, at det indgår i den førnævnte supplerende aftale, at
eventuel indførelse af eller væsentlig ændring af skatter, told, afgifter
m.m., som fortrinsvis er rettet mod eller har væsentlig effekt for
aktiviteter vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland, forinden vil blive
drøftet mellem regeringen og landsstyret.
Til nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, på linie med hvad der er gældende
for mineralske råstoffer, at den fastboende befolknings anvendelse af mindre
vandløb eller bassiner til frembringelse af vandkraft i begrænset skala uden
industrielt præg med dertil forbundne større investeringer ikke kræver
bevilling efter denne lov.
Til § 2.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1989.
Endvidere foreslås i overensstemmelse med principaftalen af 28. marts
1988, at ændringen af § 26 om indtægtsfordelingen mellem staten og
hjemmestyret tillige skal omfatte offentlige indtægter modtaget i 1988. Disse
indtægter i 1988 vil alene vedrøre Greenex A/S' minevirksomhed i Maarmorilik,
og vil omfatte koncessionsafgift og udbytteskat. Disse indtægter skønnes på
grundlag af den idag foreliggende viden at udgøre ca. 55 mill. kr. eller
eventuelt noget mere.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 er en konsekvens af, at der med
den foreslåede indtægtsfordeling i § 26 sker en løsgøring af
råstofindtægterne fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland
bl.a. i form af bloktilskud.
Den hidtidige ordning har været praktiseret gennem lovene om tilskud til
Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner. I disse love angiver § 2,
at tilskuddet til hjemmestyret nedsættes med et beløb svarende til de
koncessionsindtægter fra råstofområdet, som hjemmestyret modtager det enkelte
år. De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 indebærer, at denne
bestemmelse ophæves.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«
Lov om mineralske råstoffer i Grønland.
2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:
»energiministeren«.
3. § 1 affattes således:
»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan
alene finde sted efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«
§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Systematiske geologiske undersøgelser i Grønland med henblik på
geologisk kortlægning samt videnskabelige og praktiske undersøgelser af
geologiske forhold i øvrigt kan dog fortsat finde sted i henhold til lov om
Grønlands Geologiske Undersøgelse.
4. § 5, stk. 1, affattes således:
»Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland
varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner
under energiministeren.«
§ 5. Til varetagelse af forvaltningen vedrørende forundersøgelser,
efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland oprettes en
råstofforvaltning under ministeren for Grønland, jf. § 4.
5. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4a.
Vandkraftaktiviteter.
§ 25a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren
iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i
Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til
kapitlerne 2, 3 og 4.
Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og
bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold
til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning
af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til
§ 26.«
6. § 26 affattes således:
»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed
vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra
afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens
regi.
2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som
er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikke-levende ressourcer i Grønland.
3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som
fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mill. kr. pr. år fastsættes
ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«
§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed i
Grønland anvendes til udligning af de på de årlige finanslove bevilgede
udgifter vedrørende Grønland, som ved nærværende lovs ikrafttræden afholdes
af ministeriet for Grønland, den kongelige grøndlandske handel og
kirke-ministeriet.
Stk. 2. Indtægter ud over de i stk. 1 nævnte fordeles efter nærmere aftale
mellem regeringen og hjemmestyret. Hver af parterne kan på et hvilket som
helst tidspunkt kræve, at der gennemføres forhandlinger til opnåelse af en
sådan aftale.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte fordeling samt regler for anbringelsen og
anvendelsen af de midler, der tilkommer hjemmestyret fastsættes ved lov.
7. I §30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraft.«
Efter 2. behandling den 14. december 1988
§ 1
I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«
2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:
»energiministeren«.
3. § 1 affattes således:
»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske
råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan
alene finde sted efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre
videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig
karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«
4. § 5, stk. 1, affattes således:
»Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages
af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under
energiministeren.«
5. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Vandkraftaktiviteter
§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren
iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i
Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til
kapitlerne 2, 3 og 4.
Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og
bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold
til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.
Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning
af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til
§ 26.«
6. § 26 affattes således:
»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed
vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og
hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.
Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og
hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende
indtægter:
1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra
afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens
regi.
2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som
er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører
ikkelevende ressourcer i Grønland.
3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i
virksomhed på råstofområdet.
4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende
aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som
fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.
Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes
ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«
7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af
vandkraft.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr.
6, omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510
af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske
kommuner.
Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om
tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af
Folketinget den 8. december 1988.
Ændringsforslaget
Af energiministeren:
Til § 2
1) Stk. 3 affattes således:
» Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om
tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af
Folketinget den 8. december 1988.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Da lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner
endnu ikke har fået lovnummer, må der i stedet refereres til loven ved datoen
for dens vedtagelse i Folketinget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER M.V. I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN) Retsinformation · 7. december 1994
- 1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN), LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET OG LOV OM KONTINENTALSOKLEN (OVERFØRELSE AF RÅSTOFFORVALTNINGEN TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1997 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN) , LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET OG LOV OM KONTINENTALSOKLEN (OVERFØRELSE AF RÅSTOFFORVALTNINGEN TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE) Retsinformation · 18. februar 1998
- 1986 LSF 26 FORSLAG TIL LOV FOR GRØNLAND OM EL, VAND OG VARME, BRANDVÆSEN, HAVNE, VEJE, TELEKOMMUNIKATION M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 4 FORSLAG TIL LOV FOR GRØNLAND OM MILJØFORHOLD M.V. Retsinformation · 17. maj 1989
- 1986 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ETABLERING AF ET SELSKAB TIL VARETAGELSE AF KULBRINTEAKTIVITETER I GRØNLAND Retsinformation · 21. maj 1988