Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND

1988/1 LSF 103Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland

foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:

»energiministeren«.

3. § 1 affattes således:

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan

alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

4. § 5, stk. 1, affattes således:

»Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages

af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under

energiministeren.«

5. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Vandkraftaktiviteter

§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren

iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i

Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til

kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og

bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold

til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning

af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til

Læs alt

§ 26.«

6. § 26 affattes således:

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed

vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra

afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens

regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som

er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som

fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes

ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraft.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr.

6, omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510

af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske

kommuner.

Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om

tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af

Folketinget den 8. december 1988.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland

foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:

»energiministeren«.

3. § 1 affattes således:

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan

alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

4. § 5, stk. 1, affattes således:

»Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland

varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner

under energiministeren.«

5. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4a.

Vandkraftaktiviteter.

§ 25a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren

iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i

Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til

kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og

bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold

til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning

af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til

§ 26.«

6. § 26 affattes således:

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed

vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra

afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens

regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som

er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som

fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mill. kr. pr. år fastsættes

ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

7. I §30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraft.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 6

omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510 af 21.

december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske

kommuner.

Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov nr. ... af .....

......... 1988 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske

kommuner.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i Grønlands hjemmestyre, der indførtes 1. maj 1979, etableredes en

særlig ordning på råstofområdet.

Hovedprincipperne i denne råstofordning er fastlagt i lov nr. 577 af 29.

november 1978 om Grønlands hjemmestyre, og de nærmere bestemmelser er fastsat

i lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland. De

grundlæggende elementer i råstofordningen er følgende:

a. Anerkendelse af at den fastboende befolkning i Grønland har

grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer.

b. Etableringen af en fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) for

rigsmyndighederne og hjemmestyret vedrørende de væsentlige dispositioner med

hensyn til ikke-levende ressourcer i Grønland.

c. Fastlæggelse af principperne for fordeling af offentlige indtægter fra

råstofvirksomhed i Grønland.

d. Oprettelse af et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk fællesråd

vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.

e. Oprettelse af en råstofforvaltning for Grønland under energiministeren

til varetagelse af de centrale administrative opgaver på råstofområdet.

Råstofforvaltningen varetager tillige opgaverne som sekretariat for

fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.

Efter ønske af Grønlands landsstyre indledtes i februar 1986 drøftelser

mellem landsstyret og ministeren for Grønland vedrørende grønlandske ønsker

om ændring af dele af råstofordningen. Forhandlingerne blev for regeringens

vedkommende videreført af energiministeren fra september 1987, hvor

råstofforvaltningen, Grønlands Miljøundersøgelser (GM) og Grønlands

Geologiske Undersøgelse (GGU) - efter nedlæggelsen af ministeriet for

Grønland - blev overført til energiministeriet.

De grønlandske ønsker vedrørte dels bestemmelserne om fordelingen mellem

staten og hjemmestyret af offentlige indtægter i forbindelse med

råstofvirksomhed, dels spørgsmålet, om råstofforvaltningen, GM og GGU kunne

overføres til at henhøre under Grønlands hjemmestyre i stedet for som nu

under staten. Derudover har spørgsmålet om meddelelse af rettigheder

vedrørende vandkraft i Grønland indgået i forhandlingerne.

Som et resultat af forhandlingerne indgik energiministeren og landsstyret

den 28. marts 1988 en aftale om principper for ændring af dele af den for

Grønland gældende råstofordning.

De aftalte principper forudsættes udmøntet dels ved en revision af lov om

mineralske råstoffer i Grønland, dels ved indgåelse af en supplerende aftale

mellem landsstyret og energiministeren.

Principaftalen af 28. marts 1988 indebærer bl.a.,

at fordelingen af fremtidige offentlige indtægter fra råstofaktiviterer i

Grønland løsgøres fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland;

at samtlige indtægter omfattet af ordningen op til 500 mill. kr. pr. år

fordeles med 50% til staten og 50% til Grønlands hjemmestyre uden modregning

i kapitaloverførslen. Fordelingen af indtægter ud over dette beløb fastsættes

ved lov efter forhandlingen mellem regeringen og hjemmestyret;

at staten og hjemmestyret af disse indtægter hver vil indskyde op til 12,5

mill. kr. i det fælles selskab Nunaoil A/S med henblik på fremme af den

erhvervsmæssige udvikling på råstofområdet. Dette vil i givet fald indebære

en fordobling af selskabets nuværende aktiekapital;

at det samlede forvaltningsområde - dvs. i organisatorisk henseende

råstofforvaltningen, GGU og GM - fortsat placeres i statsligt regi;

at hjemmestyrets indseende og indflydelse vedrørende forvaltningsområdet i

en række henseender udbygges;

at der skabes hjemmel for anvendelse af koncessionssystemet i lov om

mineralske råstoffer i Grønland også med hensyn til vandkraftaktiviteter i

Grønland;

at lokal anvendelse af mindre vandkraftressourcer dog falder uden for

dette system;

at råstofordningens fælles beslutningskompetence (vetoretten) og

indtægtsfordelingsprincippet ikke gælder vandkraftudnyttelse til

energiforsyning af de grønlandske byer og bygder;

at hver af parterne efter 1. januar 1995 kan kræve, at der med

udgangspunkt i indvundne erfaringer og eventuelt ændrede forudsætninger

optages drøftelser af, hvorvidt der er grundlag for en justering af

ordningen.

Principaftalen blev af landsstyret forelagt for Grønlands landsting på

dettes forårssamling 1988. Landstinget tilsluttede sig enstemmigt

landsstyreformandens indstilling om, at de aftalte principper i den kommende

periode skulle udmøntes i lovforslag, som kunne forelægges for Grønlands

landsting på efterårssamlingen 1988 og derefter for folketinget.

Principaftalen af 28. marts 1988 har således været grundlaget for

udarbejdelsen af nærværende lovforslag.

I tilknytning til lovens vedtagelse agtes en supplerende aftale indgået

mellem Grønlands landsstyre og energiministeren. I denne aftale vil bl.a.

indgå den ovennævnte bestemmelse om eventuel optagelse af drøftelser efter 1.

januar 1995 om justering af ordningen.

Lovforslaget ventes på nuværende tidspunkt ikke at indebære væsentlige

administrative konsekvenser i form af øget personalebehov. Såfremt der senere

etableres udvindingsvirksomhed i Grønland udover den idag eksisterende - som

alene består af den minevirksomhed, der af Greenex A/S udføres ved

Maarmorilik - kan det blive nødvendigt at tilføre råstofforvaltningen

yderligere administrative ressourcer til de opgaver, som er forbundet med

indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser består i et provenutab for staten,

som efter forslaget med virkning fra 1. januar 1988 skal dele offentlige

indtægter på råstofområdet med hjemmestyret med 50% til hver. Da der i 1988

fra Greenex A/S ventes modtaget offentlige indtægter på mindst 55 mil. kr. -

og muligvis mere - kan provenutabet for staten anslås til 27,5 mill. kr. i

1988 eller eventuelt noget mere. I 1989 ventes modtaget offentlige indtægter

af nogenlunde samme størrelsesorden, men med en betydelig større usikkerhed

knyttet til beløbet, og statens provenutab i 1989 kan derfor med denne

usikkerhed anslås til ca. 25 mill. kr. Der er intet grundlag for at anslå

provenuer for årene efter 1989. Der er imidlertid hverken for 1988, 1989

eller senere år finanslovsmæssigt budgetteret med offentlige indtægter på

råstofområdet, og det nævnte provenutab for staten vil derfor ikke indebære

mindreindtægter i forhold til det finanslovsmæssigt budgetterede. Tværtimod

vil der efter det nu forventede både i 1988 og i 1989 blive merindtægter for

staten i forhold til det finanslovsmæssigt budgetterede som følge af, at der

modtages offentlige indtægter fra minevirksomheden i Maarmorilik.

I principaftalen af 28. marts 1988 og i den supplerende aftale, som agtes

indgået mellem energiministeren og landsstyret, indgår, at parterne er

indstillet på - af de indtægter som modtages ved indtægtsfordelingen - at

søge tilvejebragt bevillingsmæssig hjemmel til hver at indskyde indtil 12,5

mill. kr. som forhøjelse af aktiekapitalen i Nunaoil A/S til fremme af den

erhvervsmæssige udvikling på råstofområdet.

I december 1988 påregnes der at foreligge klarhed over de ovennævnte

indtægter i 1988. Energiministeren agter derfor - efter lovforslagets

vedtagelse - i overensstemmelse med det aftalte at indskyde 12,5 mill. kr.

som forhøjelse af aktiekapitalen i Nunaoil A/S under forudsætning af, at

Grønlands hjemmestyre indskyder samme beløb.

Nærværende lovforslag er tiltrådt af Grønlands landsting på

efterårssamlingen 1988.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1.

Den foreslåede ændring af lovens titel skyldes, at lovens område foreslås

udvidet, bl.a. således at aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland indgår.

Til nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den ressortændring, som

fandt sted ved regeringsdannelsen i september 1987, hvor sager vedrørende

ikke-levende ressourcer i Grønland - i forbindelse med ministeriet for

Grønlands nedlæggelse - overførtes til energiministeren.

Samtidig overførtes råstofforvaltningen for Grønland, Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GGU) og Grønlands Miljøundersøgelser (GM) til

energiministeriet.

Til nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, angiver, at loven omfatter ikke

blot forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer,

men også tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft.

De dispositioner vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft, der vil

være omfattet af bestemmelserne i loven (forundersøgelser, efterforskning og

udnyttelse), er virksomhed, som udføres enten af det offentlige eller af

private i henhold til bevilling, og som direkte sigter på at afklare

mulighederne for udnyttelse af bestemte mineralske råstoffer eller af et

bestemt vandkraftpotentiale, eller som består i sådan udnyttelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, angiver, at geologiske

undersøgelser, hvor sigtet er udgivelse af geologiske kort eller

offentliggørelse iøvrigt af videnskabelige og praktiske resultater, fortsat

vil kunne udføres inden for rammerne af lov om Grønlands Geologiske

Undersøgelse, således at der som en helhed i GGU til stadighed kan foretages

vurderinger af mulige mineral- og vandkraftressourcer.

Vandkraftundersøgelser i Grønland har hidtil været udført af GGU og

Nuna-Tek, som idag er navnet på det tidligere Grønlands tekniske

Organisation, der 1. januar 1987 overførtes til Grønlands hjemmestyre.

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, foreslås derfor ændret i forhold til den

nuværende lov for at angive, at ikke blot geologiske undersøgelser, men også

vandkraftundersøgelser i statens eller hjemmestyrets regi fortsat kan udføres

uden særskilt bevilling. Dette gælder også i tilfælde af, at staten og

hjemmestyret beslutter ændringer i organisatorisk henseende med hensyn til

vandkraftundersøgelsers udførelse.

Der tilsigtes iøvrigt ikke foretaget ændringer af den nuværende

opgavefordeling mellem GGU og Nuna-Tek på vandkraftområdet.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, præciserer, at forvaltningen

vedrører ikke-levende ressourcer i Grønland i bred forstand samt det samlede

forvaltningsområde, dvs. organisatorisk råstofforvaltningen og tilhørende

institutioner - Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands

Miljøundersøgelser (GM) - ressortmæssigt er placeret under energiministeren.

Opgaverne på råstofområdet varetages således af råstofforvaltningen, der

udgør en særskilt del af energiministeriets departement, samt GGU og GM, og

disses virksomhed på råstofområdet er således omfattet af råstofordningen.

I forhold til hjemmestyret forudsætter dette bl.a. , at det samlede

forvaltningsområde skal organiseres og afgrænses i forhold til det øvrige

ministerområde således, at bevillinger, personale, opgaver m.m. vedrørende

Grønland er henført til forvaltningsområdet på en for hjemmestyret

identificerbar og kontrollerbar måde.

Endvidere forudsættes det, at det samlede forvaltningsområde skal være til

rådighed for både staten og hjemmestyret som et fælles administrativt/fagligt

system, der dels skal medvirke til at udarbejde grundlaget for de

dansk/grønlandske politiske drøftelser, dels skal varetage gennemførelsen af

de fælles beslutninger, der fremkommer som resultat af disse drøftelser.

Den suplerende aftale, som agtes indgået mellem energiministeren og

landsstyret, vil indeholde nærmere bestemmelser herom og om hjemmestyrets

indflydelse på forvaltningsområdet.

Til nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 25a, stk. 1, angiver at dispositioner

vedrørende vandkraft - dvs. iværksættelse af undersøgelses- og

udnyttelsesaktiviteter i offentlig regi eller meddelelse af tilladelse eller

bevilling hertil til private - forudsætter aftale mellem regeringen og

landsstyret efter lovens § 2, stk. 1, på samme måde som tilsvarende

dispositioner vedrørende mineralske råstoffer. Vandkraftaktiviteter omfattes

således af den fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) i

råstofordningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at bemyndigelser,

tilladelser og bevillinger til undersøgelser vedrørende eller udnyttelse af

vandkraft, der ellers kræver aftale mellem energiministeren og landsstyret, i

de i stk. 2 nævnte tilfælde meddeles alene på grundlag af hjemmestyrets

beslutning herom. Det forudsættes herved, at de af energiministeren udstedte

tilladelser og bevillinger indeholder sædvanlige vilkår, ligesom

myndighedsbehandling, tilsyn m.m. med aktiviteterne også i disse tilfælde

foretages af råstofforvaltningen med tilhørende institutioner under

energiministeren.

En vandkraftudnyttelse af den i stk. 3 nævnte karakter vil primært have

til hensigt at muliggøre lavere energitakster for forbrugerne end en

alternativ energiforsyning, og der er dermed ikke grundlag for, at en

aktivitet af denne karakter skal være omfattet af råstofordningens

indtægtsfordeling.

Anden vandkraftaktivitet end den i stk. 2 og 3 nævnte - f.eks.

vandkraftudnyttelse i forbindelse med minedrift i Grønland eller i

forbindelse med energiforbrugende virksomhed, der placeres i Grønland som

følge af en fordelagtig energiforsyning - vil derimod være omfattet af den

fælles beslutningskompetence og indtægtsfordelingen i råstofordningen.

Såfremt der etableres en vandkraftudnyttelse, som anvendes til

energiforsyning af både grønlandske byer og bygder og f.eks. en

minevirksomhed eller en særlig energiforbrugende virksomhed, vil spørgsmålet

om, hvorvidt denne vandkraftudnyttelse er omfattet af stk. 2 og 3 skulle

drøftes mellem energiministeren og landsstyret. Det vil i så fald være

naturligt at tage udgangspunkt i, hvorledes vandkraftanlæggets

energiproduktion størrelsesmæssigt fordeles på henholdsvis grønlandske byer

og bygder samt minevirksomheden eller den særlige energiforbrugende

virksomhed.

Til nr. 6.

Ifølge det hidtil gældende indtægtsfordelingsprincip skal offentlige

indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed på råstofområdet i

Grønland tilgå hjemmestyret, men skal samtidig anvendes til udligning af

statens årlige udgifter i form af kapitaloverførsel til Grønland. Indtægter

udover dette niveau skal i givet fald fordeles efter nærmere aftale mellem

regeringen og hjemmestyret.

De foreslåede bestemmelser i § 26, stk. 1 og 2, indebærer en ændring af

indtægtsfordelingen mellem Danmark og Grønland, således at fordelingen af

fremtidige offentlige indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland løsgøres fra

de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland. Ændringen indebærer

endvidere, at samtlige indtægter, som er omfattet af ordningen, op til 500

mill. kr. pr. år fordeles med 50% til staten og 50% til Grønlands hjemmestyre

uden modregning i kapitaloverførslen. Fordelingen af indtægter udover dette

beløb fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret,

jf. stk. 4.

Denne 50%-50%-fordeling vil være i overensstemmelse med de øvrige

principper i råstofordningen, der formelt og reelt er baseret på et

paritetsprincip og en fælles beslutningskompetence. Den er endvidere i

overensstemmelse med ejerforholdet i det fælles selskab Nunaoil A/S, hvor

staten og hjemmestyret ejer hver 50% af aktierne. Nunaoil A/S har til opgave

at varetage fælles dansk og grønlandsk offentlig deltagelse i kulbrinte- og

øvrige mineralaktiviteter i Grønland, jf. lov nr. 595 af 12. december 1984

som ændret ved lov nr. 106 af 20. marts 1987.

Det er forudsat, at den grønlandske del af indtægterne tilfalder Grønlands

hjemmestyre og alene er undergivet hjemmestyrets dispositionsret.

Indtægtsfordelingen omfatter offentlige indtægter fra virksomhed

vedrørende udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland, navnlig

vedrørende kulbrinter og andre mineralske råstoffer samt vandkraft. Dog

indgår der alene indtægter vedrørende vandkraftudnyttelse, som ikke primært

anvendes til energiforsyning af det grønlandske samfund.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, indeholder en udtømmende

opregning af de indtægtstyper, som vil skulle indgå i indtægtsfordelingen.

De under § 26, stk. 3, nr. 1, nævnte indtægtstyper omfatter enhver indtægt

for det offentlige, som modtages med hjemmel i bestemmelserne i konkrete

konsessionsforhold. Undtaget er dog afgifter m.v., som betales til

råstofforvaltningen til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

Som eksempel på en indtægt omfattet af nr. 1 kan nævnes den

koncessionsafgift på 45%, der er fastsat i Greenex A/S' udnyttelseskoncession

fra 1971 vedrørende bl.a. bly og zink i Maarmorilik-området.

Som et andet eksempel kan nævnes den produktionsafgift (royalty), som er

fastsat i den efterforsknings- og udnyttelseskoncession vedrørende kulbrinter

i et område i Jameson Land i Østgrønland, som i 1984 blev meddelt til en

gruppe selskaber.

I henhold til Maarmorilik- og Jameson Land-koncessionerne betaler

koncessionshaverne årlige afgifter m.m. til dækning af udgifter i

råstofforvaltningens regi i forbindelse med miljø- og andre

baggrundsundersøgelser, myndighedsbehandling (godkendelsesprocedurer, tilsyn,

rapportering m.m.) samt oplysningsvirksomhed m.v. Disse indtægter indgår som

hidtil ikke i indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret.

De under § 26, stk. 3, nr. 2, nævnte indtægtstyper omfatter indtægter ved

enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som er

koncessionshavere.

Dette vil først og fremmest omfatte selskabsskatter efter den til enhver

tid gældende skattelovgivning i Danmark og Grønland, idet afgørende herfor er

koncessionshaverens hjemsted og driftssted. Som eksempel kan nævnes, at

koncessionshaverne A/S Arco Greenland og Arktisk Minekompagni A/S i tilfælde

af en olieudvinding i Jameson Land vil blive beskattet i Grønland efter

driftssted og i Danmark efter hjemsted. Den grønlandske skat modregnes så i

den danske selskabsskat.

Derudover indgår enhver anden beskatning af selskaber, som er

koncessionshavere, bl.a. den for Grønland gældende kulbrintebeskatning (den

for Danmark gældende kulbrinteskattelov gælder ikke i Grønland).

De under § 26, stk. 3, nr. 3, nævnte indtægtstyper omfatter indtægter

vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på

råstofområdet. En sådan fælles deltagelse vil i givet fald blive foretaget

gennem det fælles selskab Nunaoil A/S.

I henhold til lovgivningen vedrørende Nunaoil A/S er statens og

hjemmestyrets indtægter som aktionærer i selskabet omfattet af § 26 i lov nr.

585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland. Efter den

foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, nr. 3, vil statens og hjemmestyrets

indtægter som aktionærer i Nunaoil A/S fortsat blive behandlet på samme måde

som andre indtægter omfattet af indtægtsfordelingen.

Med den foreslåede indtægtsfordeling på 50%-50% mellem staten og

hjemmestyret opnås der endvidere overensstemmelse mellem indtægtsfordelingen

på den ene side og ejerforholdet i Nunaoil A/S på den anden side.

De under § 26, stk. 3, nr. 4, nævnte indtægtstyper omfatter provenuet af

udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som

er koncessionshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber

enten direkte eller indirekte, ved at der foreligger en 100%-aktiebesiddelse

gennem flere led.

Hovedårsagen til, at udbytteskat fortsat må indgå i indtægtsfordelingen

mellem staten og hjemmestyret er, at spørgsmålet om beskatning med dansk

eller grønlandsk udbytteskat afhænger af koncessionshaverens hjemsted. Om

hjemstedet er i Grønland eller i Danmark er derfor af væsentlig betydning for

den skattemæssige situation for en udnyttelseskoncessionshaver, og

spørgsmålet vil således ved koncessionsforhandlinger være centralt for både

koncessionshaver og myndighederne. Hvis udbytteskatter ikke indgik i

indtægtsfordelingen, ville staten og hjemmestyret ud fra provenumæssige

interesser i hvert enkelt tilfælde have diametralt modsatte interesser i

spørgsmålet om hjemsted. Denne situation ville kunne virke blokerende for

statens og hjemmestyrets fælles varetagelse af det offentliges interesser i

forhold til koncessionshavere, som er et af de fundamentale principper i

råstofordningen. Denne situation undgås, når provenuet af udbytteskat indgår

i indtægtsfordelingen.

I den supplerende aftale vil indgå bestemmelser om den nærmere opgørelse

af den her omhandlede udbytteskat. Med den i dag gældende skattelovgivning i

Danmark vil udgangspunktet for beregningen af provenuet af udbytteskat være

den udbytteskat, som indeholdes ved udlodning af udbytte. Dog vil den

skattegodtgørelse, som ydes til indenlandske aktionærer, og anden

tilbagebetaling, som i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster sker til

udenlandske aktionærer, ligeledes indgå i beregningen med henblik på at

opgøre nettoprovenuet. Provenuet af denne udbytteskat kan være særdeles

vanskeligt at opgøre og kan i nogle tilfælde ikke opgøres nøjagtigt, men kan

alene beregnes tilnærmelsesvis under nærmere valgte forudsætninger. Det er

derfor hensigten i den supplerende aftale at fastsætte, at der i forbindelse

med forhandlinger om en udvindingskoncession vil skulle ske drøftelser mellem

energiministeren og landsstyret angående koncessionshavers hjemsted og

organisationsform med henblik på at sikre, at der ikke opstår utilsigtede

skævheder ved indtægtsfordelingen. Samtidig bør det sikres, at der mellem

råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grønlandske skattedirektorat

er enighed om, hvorledes beregningen skal foretages af de udbytteskattebeløb,

som for så vidt angår denne udvinding skal indgå i indtægtsfordelingen. Efter

at en udvindingskoncession er meddelt, vil der være behov for regelmæssige

drøftelser mellem råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grønlandske

skattedirektorat angående den nærmere beregning af de udbytteskattebeløb, som

skal indgå i indtægtsfordelingen.

Alle andre offentlige indtægter end de i § 26, stk. 3, anførte vil ikke

være omfattet af indtægtsfordelingen, men vil tilfalde de respektive

grønlandske og danske myndigheder. Således vil bl.a. skatteindtægter

vedrørende koncessionshaveres ansatte, entreprenører og leverandører samt

told og andre afgifter vedrørende virksomhedens drift ikke indgå i

indtægtsfordelingen.

De i § 26, stk. 3, nævnte indtægter henføres til de tidspunkter, hvor de

forfalder til betaling til de offentlige kasser, og summeres for hvert

kalenderår til eet samlet beløb, som derefter fordeles mellem staten og

hjemmestyret. Grundlaget for denne fordeling udarbejdes af

råstofforvaltningen. Ved denne omfordeling af indtægterne i et kalenderår vil

hjemmestyret/staten skulle betale et udligningsbeløb til staten/hjemmestyret.

Det bemærkes, at Maarmorilik- koncessionen indeholder bestemmelser, som

ved en lukning af virksomheden kan føre til tilbagebetaling til

koncessionshaveren af offentlige indtægter modtaget inden for de to

foregående kalenderår inden lukningen. Med den foreslåede deling af

indtægterne mellem staten og hjemmestyret vil det i givet fald være såvel

staten som hjemmestyret, der kan komme til at tilbagebetale modtagne

offentlige indtægter.

Den foreslåede indtægtsfordeling forudsætter, at det offentliges indtægter

fra virksomhed vedrørende udvinding af ikke-levende ressourcer i Grønland kan

identificeres og holdes skattemæssigt adskilt fra indtægter vedrørende anden

virksomhed, som ikke er omfattet af indtægtsfordelingen. Dette afhænger bl.a.

af koncessionshavers organisationsform, herunder forhold til et eventuelt

moderselskab, samt koncessionshavers hjemsted. Der vil derfor i den

supplerende aftale mellem regeringen og landsstyret indgå bestemmelser om,

hvorledes disse hensyn skal sikres ved meddelelse af fremtidige

udnyttelseskoncessioner.

Den nærmere beregning af de udbytteskatter og andre skatter, som skal

indgå i indtægtsfordelingen, tilrettelægges ved drøftelser mellem

råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grøndlandske

skattedirektorat. Formålet hermed vil være at undgå utilsigtede skævheder

samt at imødegå eventuelle administrative problemer i forbindelse med

beregningen. Ligeledes skal der finde drøftelser sted mellem

råstofforvaltningen, skattedepartementet og skattedirektoratet i tilfælde,

hvor skattelovgivningen med væsentlig betydning for indtægtsfordelingen måtte

blive ændret.

Endvidere bemærkes, at staten og hjemmestyret hver for sig tager stilling

til, i hvilket omfang de danske og grønlandske kommuner skal modtage andele

af de indbetalte skatteindtægter.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, om, at fordelingen af indtægter

udover 500 mill. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem

regeringen og hjemmestyret, svarer i princippet til de tidligere bestemmelser

i § 26, stk. 2 og 3. Som følge af usikkerheden med hensyn til fremtidige

råstofindtægters størrelse og tidsmæssige placering er det fundet

hensigtsmæssigt, at de nærmere principper for denne del af

indtægtsfordelingen først fastlægges, når der er opnået større klarhed over

den mulige størrelsesorden af råstofindtægterne og disses forløb over tiden.

Det bemærkes endelig, at det indgår i den førnævnte supplerende aftale, at

eventuel indførelse af eller væsentlig ændring af skatter, told, afgifter

m.m., som fortrinsvis er rettet mod eller har væsentlig effekt for

aktiviteter vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland, forinden vil blive

drøftet mellem regeringen og landsstyret.

Til nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, på linie med hvad der er gældende

for mineralske råstoffer, at den fastboende befolknings anvendelse af mindre

vandløb eller bassiner til frembringelse af vandkraft i begrænset skala uden

industrielt præg med dertil forbundne større investeringer ikke kræver

bevilling efter denne lov.

Til § 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1989.

Endvidere foreslås i overensstemmelse med principaftalen af 28. marts

1988, at ændringen af § 26 om indtægtsfordelingen mellem staten og

hjemmestyret tillige skal omfatte offentlige indtægter modtaget i 1988. Disse

indtægter i 1988 vil alene vedrøre Greenex A/S' minevirksomhed i Maarmorilik,

og vil omfatte koncessionsafgift og udbytteskat. Disse indtægter skønnes på

grundlag af den idag foreliggende viden at udgøre ca. 55 mill. kr. eller

eventuelt noget mere.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 er en konsekvens af, at der med

den foreslåede indtægtsfordeling i § 26 sker en løsgøring af

råstofindtægterne fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland

bl.a. i form af bloktilskud.

Den hidtidige ordning har været praktiseret gennem lovene om tilskud til

Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner. I disse love angiver § 2,

at tilskuddet til hjemmestyret nedsættes med et beløb svarende til de

koncessionsindtægter fra råstofområdet, som hjemmestyret modtager det enkelte

år. De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 indebærer, at denne

bestemmelse ophæves.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

Lov om mineralske råstoffer i Grønland.

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:

»energiministeren«.

3. § 1 affattes således:

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan

alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Systematiske geologiske undersøgelser i Grønland med henblik på

geologisk kortlægning samt videnskabelige og praktiske undersøgelser af

geologiske forhold i øvrigt kan dog fortsat finde sted i henhold til lov om

Grønlands Geologiske Undersøgelse.

4. § 5, stk. 1, affattes således:

»Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland

varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner

under energiministeren.«

§ 5. Til varetagelse af forvaltningen vedrørende forundersøgelser,

efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland oprettes en

råstofforvaltning under ministeren for Grønland, jf. § 4.

5. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4a.

Vandkraftaktiviteter.

§ 25a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren

iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i

Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til

kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og

bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold

til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning

af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til

§ 26.«

6. § 26 affattes således:

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed

vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra

afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens

regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som

er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som

fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mill. kr. pr. år fastsættes

ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed i

Grønland anvendes til udligning af de på de årlige finanslove bevilgede

udgifter vedrørende Grønland, som ved nærværende lovs ikrafttræden afholdes

af ministeriet for Grønland, den kongelige grøndlandske handel og

kirke-ministeriet.

Stk. 2. Indtægter ud over de i stk. 1 nævnte fordeles efter nærmere aftale

mellem regeringen og hjemmestyret. Hver af parterne kan på et hvilket som

helst tidspunkt kræve, at der gennemføres forhandlinger til opnåelse af en

sådan aftale.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte fordeling samt regler for anbringelsen og

anvendelsen af de midler, der tilkommer hjemmestyret fastsættes ved lov.

7. I §30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraft.«

Efter 2. behandling den 14. december 1988

§ 1

I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland

foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til:

»energiministeren«.

3. § 1 affattes således:

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske

råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan

alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre

videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig

karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

4. § 5, stk. 1, affattes således:

»Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages

af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under

energiministeren.«

5. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Vandkraftaktiviteter

§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren

iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i

Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til

kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og

bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold

til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning

af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til

§ 26.«

6. § 26 affattes således:

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed

vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og

hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og

hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende

indtægter:

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra

afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens

regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som

er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører

ikkelevende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i

virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende

aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som

fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes

ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af

vandkraft.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr.

6, omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510

af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske

kommuner.

Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om

tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af

Folketinget den 8. december 1988.

Ændringsforslaget

Af energiministeren:

Til § 2

1) Stk. 3 affattes således:

» Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om

tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af

Folketinget den 8. december 1988.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Da lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner

endnu ikke har fået lovnummer, må der i stedet refereres til loven ved datoen

for dens vedtagelse i Folketinget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter