Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK (VILKÅR FOR UDLICITERING AF BUSKØRSEL I HOVEDSTADSOMRÅDET)

1990/2 LSF 176Lovforslag som fremsatFolketinget30. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik

foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. Selskabet foretager årligt offentligt udbud af den i §

1 nævnte buskørsel.

Stk. 2. Det årlige udbud skal fra og med 1992 altid mindst omfatte

10 pct. af selskabets samlede kørsel.

Stk. 3. Senest 1. april 1997 skal selskabets samlede kørsel have

været offentligt udbudt, medmindre trafikministeren tillader andet.

Stk. 4. Kontrakter om kørsel indgås for et tidsrum af højst 8 år.

Stk. 5. Selskabet skal ved udbudet sikre, at kørslen udføres på en

miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig vis.«

2. Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 3 A. Selskabet er berettiget til at deltage i

tilbudsgivningen, såfremt den del af selskabet, der indgiver tilbud på udbudt

kørsel, er klart regnskabsmæssigt udskilt fra den øvrige del af selskabets

aktiviteter.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter kravene til den i stk. 1

nævnte regnskabsmæssige udskillelse af den del af selskabet, som udfører

buskørsel i konkurrence med andre busvirksomheder.

Stk. 3. Trafikministeren bemyndiges til efter forhandling med

indenrigsministeren at godkende, at selskabet opretter selskab eller anden

juridisk person til at udføre kollektiv persontrafik i konkurrence med andre

virksomheder.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Læs alt

Den gældende ordning vedrørende hovedstadsområdets kollektive

persontrafik er indeholdt i lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik (HT-loven).

HT-loven havde til formål at effektivisere varetagelsen af den kollektive

trafik i hovedstadsområdet, og de centrale elementer i loven var følgende:

- Forenkling af den politiske ledelsesstruktur ved at lade Hovedstadens

Trafikselskab (HT) lede af en bestyrelse på fem medlemmer - et medlem fra

hver af de bidragsydende kommunale enheder - og ved at markere en klarere

adskillelse af den politiske og administrative ledelsesopgave.

- Effektivisering af selve driften blandt andet ved i stigende omfang at

foretage udlicitering til private: mindst 15 pct. i 1990, mindst 30 pct. i

1992 og mindst 45 pct. i 1994 af HT's samlede buskørsel.

Med sine krav om stigende udlicitering til private frem til 1994 tvinger

HT-loven imidlertid HT til at indskrænke sin egen driftsvirksomhed langt ud

over, hvad der er nødvendigt af hensyn til åbning af markedet for

bustjenester.

Forslagsstillerne finder, at offentlige virksomheder, der virker på

markedslignende områder, bør have mulighed for at udvikle sig og operere på

lige vilkår med private virksomheder på deres naturlige virkefelt. Kun derved

kan ressourcerne i såvel den offentlige som den private sektor udnyttes

optimalt.

Det foreslås derfor, at HT's busdivision efter en regnskabsmæssig

udskillelse får mulighed for at byde på den kollektive buskørsel i

hovedstadsområdet, og at trafikministeren får bemyndigelse til at lade HT's

busdivision udskille i et særligt selskab. Tilsvarende bemyndiges

trafikministeren til at lade HT oprette særlige selskaber til varetagelse af

andre kollektive trafikoperatøropgaver som for eksempel lightrail-drift.

Den gældende lov og HT's nuværende situation

Siden vedtagelsen af HT-loven har HT foretaget en organisatorisk opdeling

af sine aktiviteter, således at der er sikret mod favorisering af HT's egne

busaktiviteter frem for de private entreprenører.

Det er sket gennem en opdeling af HT i en administrationsdivision, der

tager sig af udbud og indgåelse af kontrakter om buskørsel, planlægning,

takster, tilskud samt særlig handicapkørsel, og en busdivision, der udfører

den del af den almindelige kollektive bustrafik i hovedstadsområdet, som ikke

er udliciteret til private.

Opdelingen i en administrationsdivision og en busdivision giver nu reel

mulighed for at sammenligne HT's busdrift med private entreprenørers. De

hidtidige effektiviseringsresultater tyder på, at det inden for en kortere

årrække er muligt at gøre HT's busdivision fuldt ud konkurrencedygtig gennem

en stor og engageret indsats fra såvel medarbejdernes side som ledelsens.

For at give HT et incitament til at gå videre med sine

effektiviseringsbestræbelser bør det sikres, at HT's busdivision på lige

vilkår kan gå ind i direkte konkurrence med andre busvirksomheder, når den

udbudsrunde, som selskabet for øjeblikket er i gang med, er gennemført, en

udbudsrunde, som vil betyde, at 30 pct. af selskabets samlede buskørsel

udføres af andre.

Busdivisionen kan naturligvis kun få del i kørslen, hvis den på et

forretningsmæssigt grundlag kan leve op til konkurrencen med de private

entreprenører.

Dette kræver, at licitationskravet i HT-loven bliver ændret, samtidig med

at den effektiviseringsmekanisme, som findes i loven, fastholdes.

Bemærkninger til forslagets indhold

For at opnå en effektiv og fair konkurrencesituation udformes

udlicitationskravet således:

- Fra og med 1992 skal altid mindst 10 pct. af HT's kørsel udbydes årligt.

- Senest efter 1. april 1997 skal al rutekørsel have været udbudt i

licitation.

- HT skal ved udbudet sikre, at kørslen udføres på en miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarlig vis.

Gennem denne ændring af loven opnås:

- En meget væsentlig udvidelse af konkurrenceelementet, idet al HT's

kørsel bliver underlagt den effektivisering, der opstår som følge af

licitation.

- Gennemførelse af et løbende udbud. I gennemsnit må der forventes udbudt

25 pct. om året.

- Sikring imod konkurrence på dårlige miljø- og sikkerhedsmæssige forhold.

HT's administrationsdivision skal til enhver tid kunne lade buskørslen

udføre hos den busvirksomhed - såvel private virksomheder som HT's

busdivision - hvor kørslen er bedst og billigst. HT vil efter den nugældende

ordning være tvunget til at lægge sin kørsel hos private entreprenører,

uanset om busdivisionen er konkurrencedygtig og kan levere HT's kunder et

bedre og billigere produkt.

Dette giver ledelse og medarbejdere i HT's busdivision et signal om, at

effektivisering kan lede til et positivt resultat og flere arbejdspladser i

modsætning til nu, hvor HT uanset effektivisering er tvunget til at

indskrænke sin egen buskørsel.

I lyset af den igangværende internationalisering - blandt andet gennem

åbningen af EF's indre marked - er tiden inde til at sikre, at også danske

virksomheder får et godt grundlag for at stå sig i konkurrencen med de

udenlandske busselskaber, der vil byde i fremtiden. Det svenske Linjebuss er

i dag HT's største private entreprenør, og HT er - blandt andet med baggrund

i annoncer i udenlandske blade - blevet kontaktet af såvel tyske som engelske

busselskaber.

For at sikre, at HT's busdivision ikke favoriseres i licitationsprocessen

indbygges der samtidig i loven en bestemmelse om:

- At trafikministeren fastsætter kravene til den regnskabsmæssige

udskillelse, der foretages af HT's busdivision.

- At der gives trafikministeren bemyndigelse til at lade HT etablere

særlige selskaber til udførelse af kollektive trafikoperatøropgaver.

Herigennem sikres der den nødvendige klarhed om den økonomiske og

organisatoriske selstændiggørelse af HT's egne driftsaktiviteter, og

administrationsdivisionen vil på en klarere måde kunne stille krav til alle

sine operatører med hensyn til såvel kørslens udførelse som arbejds- og

trafikmiljø.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der vil ikke med lovforslagets vedtagelse være økonomiske og

administrative konsekvenser for hverken staten, kommunerne eller den private

sektor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til ny affattelse af lovens § 3 indebærer, at der skal ske

løbende årlige udbud af mindst 10 pct. af selskabets samlede buskørsel.

For at sikre en til stadighed optimal konkurrence og dermed størst mulig

effektivisering af bustrafikken i hovedstadsområdet indebærer forslaget, at

selskabets samlede buskørsel senest 1. april 1997 vil være udbudt. Den

gældende lov sikrer kun, at mindst 45 pct. af selskabets samlede kørsel

udbydes. Den gældende lov skaber derfor ikke fuld konkurrence mellem alle

busvirksomheder, og dermed udvikles der ikke et egentligt marked.

Forslaget indebærer, at kontrakter om kørsel kan indgås for et tidsrum af

højst 8 år. Af hensyn til en fornuftig arbejdstilrettelæggelse hos

entreprenørerne og for at skabe den fornødne tryghed hos arbejdstagerne bør

kontrakterne så vidt muligt ikke indgås for et tidsrum af under 4 år.

Bestemmelsen om, at HT særskilt skal sikre, at kørslen udføres på en

miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig vis, skal forhindre en konkurrence,

der forringer arbejdsmiljøet og det ydre miljø samt de

trafiksikkerhedsmæssige forhold. Den skal også ses i lyset af såvel

regeringens handlingsplan for trafik og miljø (Brundtlandopfølgning) som

Færdselssikkerhedskommissionens betænkning »Færdselssikkerhedspolitisk

handlingsplan«. (Betænkning nr. 1157/1988).

Til nr. 2

Forslaget til ny § 3 A, stk. 1 og 2, indebærer, at HT's busdivision i

konkurrence med andre busvirksomheder kan indgive tilbud på udbudt buskørsel.

Forudsætningen herfor er dog, at busdivisionen er klart regnskabsmæssigt

udskilt fra HT's øvrige aktiviteter.

Trafikministeren fastsætter kravene til denne regnskabsmæssige udskillelse

for at sikre et sammenligneligt grundlag for bedømmelse af tilbud fra andre

busvirksomheder med tilbud fra HT's busdivision.

HT er som nævnt organisatorisk klar til at gå ind i direkte konkurrence

med andre busvirksomheder på lige vilkår, når den udbudsrunde, som selskabet

for øjeblikket er i gang med, er gennemført, en udbudsrunde, som vil betyde,

at 30 pct. af selskabets samlede buskørsel udføres af andre.

Med den foretagne adskillelse af trafikselskabet i en

administrationsdivision og en busdivision vil administrationsdivisionen kunne

sammenlignes med de fælleskommunale trafikselskaber, der i henhold til lov

nr. 114 af 29. marts 1978 om den lokale og regionale kollektive

personbefordring uden for hovedstadsområdet er oprettet i de fleste

amtskommuner uden for hovedstadsområdet. Alle disse fælleskommunale

trafikvirksomheder virker som administrationsselskaber for den almindelige

rutekørsel i amtskommunen, hvor selve kørslen udføres af forskellige private

og offentlige busoperatører.

Forslaget til ny § 3 A, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til

trafikministeren til efter forhandling med indenrigsministeren at godkende en

fuldstændig adskillelse mellem HT's administrationsdivision og busdivision.

Således kan trafikministeren godkende oprettelse af datterselskab eller en

anden selvstændig juridisk person til at forestå kollektiv persontrafik i

konkurrence med andre virksomheder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter