Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM KONTROL MED VÅBENTRANSPORTER

1990/2 LSF 164Lovforslag som fremsatFolketinget25. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Våben eller krigsmateriel m.v. må kun transporteres på danske

skibe, jf. sølovens § 1, og luftfartøjer, der er registreret her i

landet, hvis justitsministeren giver tilladelse dertil, jf. dog § 3,

stk. 1.

Stk. 2. Loven omfatter kun våben og krigsmateriel, der er nævnt i

bilaget til loven.

Stk. 3. Loven omfatter ikke transport af våben og krigsmateriel

m.v.

1) til Danmark,

2) i forbindelse med udførsel fra Danmark efter reglerne herom,

3) i forbindelse med danske militærpersoners rejser og danske militære

enheders forlægninger, eller

4) som finder sted som led i Danmarks deltagelse i NATO-samarbejdet.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke transport af våben, der

medføres som personlig bagage til brug for jagt eller sport, eller som

medføres til forsvarsbrug uden forbindelse med militære aktiviteter.

§ 2. Tilladelse efter § 1, stk. 1, kan ikke gives til transport af

våben eller krigsmateriel m.v. til stater, der er krigsførende, eller til

konfliktområder, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Stk. 2. Tilladelse kan gives til bestemte angivne transporter

eller som en forhåndstilladelse, der gælder indtil videre, til transporter

til bestemte stater.

Stk. 3. Tilladelse kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes med

virkning for varer, der endnu ikke er lastet.

§ 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at transport af

våben og krigsmateriel m.v. kan finde sted til nærmere angivne stater uden

tilladelse.

Stk. 2. Justitsministeren kan bekendtgøre en liste, der angiver

stater, hvortil der ikke gives tilladelse til transport af våben og

krigsmateriel m.v.

Læs alt

§ 4. For overtrædelse af § 1 straffes skibsføreren og den, der er

trådt i skibsførerens sted, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. For

overtrædelser, der finder sted med et luftfartøj, straffes på tilsvarende

måde den, der er ansvarlig for, hvilken last luftfartøjet medfører.

Stk. 2. Med samme straf anses den, der medvirker til handlingen,

hvis den pågældende er ejer eller bruger af skibet eller luftfartøjet eller

handler på ejerens eller brugerens vegne.

Stk. 3. Overtrædelser, der begås af uagtsomhed, straffes kun,

1) hvis lastens indhold fremgik af transportdokumenterne, eller

2) hvis lasten på grund af ganske særlige omstændigheder burde have været

undersøgt.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab, partrederi, kommanditselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyrer og årlige

afgifter for tilladelser efter loven.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold

for ansøgning om transporttilladelse.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på transporter, der finder

sted ifølge en bindende aftale, der er indgået før lovens ikrafttræden.

Bilag

Liste over våben og krigsmateriel

1. Håndskydevåben og automatiske våben omfattende:

a. Maskingeværer, geværer, maskinpistoler, pistoler og revolvere.

Undtaget er dog våben til jagtmæssige eller sportsmæssige formål samt

antikke våben.

b. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil, f.eks. løb, tromler,

låsemekanismer, magasiner og lign.

2. Storkalibrede våben og afskydningsapparater omfattende:

a. Kanoner, maskinkanoner, haubitsere, morterer, granat- og

raketafskydningsapparater, militære flammekastere og rekylsvage kanoner.

b. Militære affyringsapparater til røg, gas og pyroteknik.

c. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil, f.eks. løb, tromler,

låsemekanismer, fremdrivningsaggregater, afskydningsanordninger, magasiner og

lign.

3. Ammunition og ammunitionsdele omfattende:

a. Granater, ladninger, patronammunition, geværgranater til de under pkt.

1. og 2. nævnte våben.

Undtaget er dog patronammunition med projektiler bestående af massiv kappe

og blød kerne, såfremt projektilet ikke indeholder emner, specielt lysspor-,

brand- eller sprængsats, og såfremt patronammunition af samme kaliber

anvendes til jagtmæssige eller sportsmæssige formål.

b. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil, f.eks. brandrør,

granatlegemer, hylstre, fængrør, satser og lign.

4. Bomber, torpedoer, miner og styrede eller ikke-styrede raketter

omfattende:

a. Bomber, torpedoer, granater, røgkanistre, miner, styrede eller

ikke-styrede raketter, dybvandsbomber, brandsatse og pyrotekniske lyssignaler

til militær brug.

b. Apparater og indretninger specielt konstrueret til håndtering, styring,

aktivering, affyring, udlægning, strygning, udskydning, detonering eller

søgning af de under pkt. 4. a. nævnte ammunitionstyper.

c. Brandfremkaldende stof og halvfabrikata til brug i bomber, projektiler,

flammekastere eller andet krigsmateriel.

d. Specielt konstruerede komponenter og dele til de under pkt. 4. a. og b.

nævnte ammunitionstyper og udstyr.

5. Sigteapparater, ildkontroludstyr og afstandsmålere omfattende:

a. Udstyr til ildkontrol og kanonretning.

b. Sigteapparater, periskoper, afstands-, positions- og

højdebestemmelsesinstrumenter specielt konstrueret til militære formål.

c. Udstyr til missilsporing og missilstyring.

d. Specielt konstruerede komponenter og tilbehør hertil.

6. Køretøjer til militært formål omfattende:

a. Hjul- og bæltedrevne køretøjer specielt konstruerede til militære

formål.

b. Civile køretøjer, der er specielt ombyggede til militære formål.

c. Traktorer, påhængsvogne, transportører m.v. specielt konstruerede til

militære formål.

d. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil.

7. Toksikologiske og kemiske stoffer omfattende:

a. Biologiske, kemiske og radioaktive stoffer som er egnede til i krig at

forårsage skader på mennesker eller dyr eller beskadige afgrøder.

b. Udstyr specielt konstrueret til spredning af de i pkt. 7. a. nævnte

stoffer.

c. Udstyr specielt konstrueret til forsvar mod samt opdagelse og

identifikation af de under pkt. 7. a. nævnte stoffer.

d. Halvfabrikata og andre produkter, der kan anvendes til fremstilling af

de under pkt. 7. a. nævnte stoffer.

8. Militære sprængstoffer m.m. omfattende:

a. Højeksplosive sprængstoffer til anvendelse som primære eller sekundære

ladninger til militære formål. Ladninger i sprænghoveder,

sprængningsladninger eller til anden militær anvendelse.

b. Militære drivmidler som faste, flydende eller luftformige stoffer eller

blandinger af stoffer, som anvendes til fremdrivning af projektiler, missiler

eller andet militært materiel eller ammunition.

c. Militære pyrotekniske stoffer til frembringelse af bestemte

forsinkelser, varme, støj, røg, synligt lys eller infrarød stråling.

9. Marinefartøjer og specielt udstyr til søkrig omfattende:

a. Fartøjer beregnet for angreb eller forsvar samt skrog eller dele til

skrog for sådanne fartøjer.

b. Specielt konstruerede komponenter, tilbehør og ekstraudstyr til de

under pkt. 9 a. nævnte fartøjer.

c. Specielt konstrueret udstyr og komponenter til værn mod eller opdagelse

af undervandsbåde, miner, torpedoer m.m.

10. Fly og helikoptere, med eller uden pilot, flymotorer samt udstyr til

fly og helikoptere, beslægtet udstyr og komponenter, specielt konstrueret til

militære formål omfattende:

a. Fly og helikoptere specielt konstrueret til militære formål samt

motorer og andre komponenter og dele hertil.

b. Specielt konstruerede komponenter til ombygninger af civile fly til

militære formål.

c. Luftbåret udstyr m.m. til specielt militært formål og til anvendelse i

eller i forbindelse med de i pkt. 10. a. og b. nævnte fly og helikoptere,

herunder interface udstyr til fly-elektronik (avionic).

11. Elektronisk og elektro-optisk udstyr specielt konstrueret til militære

formål omfattende:

a. Udstyr til elektronisk krigsførelse.

b. Elektro-optiske sensorer og billedudstyr.

c. Laserudstyr.

d. Infrarødt og termisk billedudstyr.

e. Specielt konstruerede komponenter og tilbehør til det under pkt. 11. a.

til d. nævnte udstyr.

12. Kernevåben omfattende:

a. Våben af enhver art, som indeholder kernebrændsel eller radioaktive

isotoper eller specielt er bestemt til at rumme eller anvende sådanne, og som

kan fremkalde masseødelæggelser, masseskader eller masseforgiftninger.

b. Dele, anordninger, komponenter eller substanser, specielt konstrueret

til eller væsentlige for de under pkt. 13. a. nævnte våben.

13. Maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der

alene anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af ovennævnte materiel

og udstyr.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Ved folketingsbeslutning af 19. maj 1987 (B 80, blad nr. 915) blev

regeringen pålagt at fremsætte forslag til lov om forbud mod

våbentransporter. Forslaget til folketingsbeslutning blev fremsat den 13.

januar 1987 (B 80, blad nr. 412). 1. behandling af forslaget er gengivet i

Folketingstidende 1986-87, sp. 7809 ff. Retsudvalget afgav betænkning over

forslaget den 14. maj 1987 (B 80, blad 911). 2. behandling er gengivet samme

sted, sp. 11873 ff. Under forhandlingerne blev der peget på principperne i

den tyske lovgivning. Efter den tyske lov om kontrol med krigsvåben af 20.

april 1961 med senere ændringer kræves forbundsregeringens tilladelse,

såfremt der uden for Forbundsrepublikken skal transporteres våben på et tysk

skib eller fly. Det fremgår af samme lov, at tilladelse ikke vil blive givet

i de tilfælde, hvor der er fare for, at våbnene skal anvendes i en

angrebskrig.

For at opfylde den parlamentariske forpligtelse, der påhvilede regeringen

som følge af folketingsbeslutningen, fremsatte juststitsministeren den 7.

oktober 1987 forslag til lov om forbud mod våbentransporter, L 21 (se

Folketingstidende 1987-88, 1. samling, forhandlingerne sp. 90 og 1810 samt

tillæg A sp. 511).

Nærværende lovforslag er en uændret genfremsættelse af L 21 og senest L

203 (se Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 6247, 7679, 10893,

11413 og tillæg A sp. 4777 og tillæg B sp. 1855). L 203 blev efter vedtagelse

af en række ændringsforslag stillet af S og SF og tiltrådt af KRF forkastet

ved 3. behandling.

Når lovforslaget fremsættes uændret, er dette ikke udtryk for en

afstandtagen fra disse ændringer fra forslagsstillernes side, men for at

udgangspunktet efter forslagsstillernes mening bør være uændret, således at

forhandlingerne kan starte på dette grundlag.

2. Lovforslaget, der er udarbejdet i overensstemmelse med

folketingsbeslutningen, har til formål at indføre en godkendelsesordning for

transport af våben og krigsmateriel mellem tredjelande på danske skibe og

luftfartøjer registreret i Danmark. Justitsministerens tilladelse skal

således i almindelighed indhentes, før en sådan transport mellem tredjelande

kan finde sted. Lovforslaget indfører samtidig et forbud mod våbentransport

på danske skibe og luftfartøjer til stater, der betragtes som krigsførende,

eller til konfliktområder, idet justitsministeren i almindelighed ikke vil

kunne give tilladelse til sådanne transporter.

3. Efter den danske lovgivning har det hidtil været tilladt at

transportere våben og krigsmateriel mellem tredjelande, uanset om

tredjelandet er krigsførende eller udgør en del af et konfliktområde.

Undtaget herfra er dog anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om forbud mod bl.a

transport af våben m.v. til Sydafrika. Lovgivningen indeholder derimod

begrænsninger i adgangen til at eksportere våben og krigsmateriel fra

Danmark. Efter § 6 i den gældende våbenlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af

11. december 1985, senest ændret ved lov nr. 400 af 13. juni 1990, er det

således forbudt uden justitsministerens tilladelse i hvert enkelt tilfælde

fra Danmark at eksportere våben m.v. Bestemmelsen er hidtil blevet

administreret således, at der nægtes ekporttilladelse til stater, der er

inddraget i krig, eller til områder, hvor forholdene er så urolige eller

ustabile, at de må befrygtes at kunne udvikle sig til væbnede konflikter.

4. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt

merarbejde i Justitsministeriet. Endvidere vil loven betyde et merarbejde i

Udenrigsministeriet og i Forsvarsministeriet, idet disse ministerier vil

blive inddraget i sagsbehandlingen. Der foreligger ikke et statistisk

materiale, der gør det muligt at foretage en mere præcis vurdering af

merarbejdets omfang. For Justitsministeriets vedkommende kan det imidlertid

skønsmæssigt anslås, at merarbejdet vil nødvendiggøre oprettelse af 1-2

årsværk. Merudgiften til løn, kontorhold m.v. vil blive modsvaret af en

tilsvarende nedskrivning af Justitsministeriets lovreserve på finansloven.

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har oplyst, at det forventede

merarbejde for disse ministeriers vedkommende anslås at svare til ca. et

halvt årsværk pr. ministerium.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at medføre administrative konsekvenser

af betydning for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(Bemærkningerne er, bortset fra en nødvendig ændring vedrørende § 6, stk.

1, en uændret gengivelse af justitsministerens bemærkninger til L 21)

Til § 1, stk. 1

Omfattet af forbudet i § 1, stk. 1, er som udgangspunkt enhver transport

med danske skibe og luftfartøjer af våben og krigsmateriel opført i bilaget

til loven. Forbudet omfatter dog kun våbentransporter mellem tredjelande, jf.

herved § 1, stk. 3, nr. 1 og 2. Efter § 1, stk. 3, nr. 2, kræves der ikke

tilladelse, hvis et skib eller luftfartøj skal transportere våben eller

krigsmateriel ud af Danmark. Årsagen hertil er, at selve eksporten vil være

omfattet af våbenlovens regler om eksport af våben og krigsmateriel,

hvorefter det er overflødigt at fastsætte regler om tilladelse til

transporten.

Efter § 1, stk. 3, nr. 1, kræves der heller ikke tilladelse til

transporter af våben eller krigsmateriel til Danmark. Årsagen hertil er, at

selve importen enten kræver tilladelse efter våbenlovens § 1 eller også

vedrører genstande, der frit kan importeres. I begge tilfælde forekommer

regler om tilladelse til transport overflødig. Hertil kommer, at formålet med

loven ikke er at forhindre, at der transporteres våben m.v. til Danmark.

Det forhold, at et skib med våben eller krigsmateriel gennemsejler dansk

søterritorium eller bunker i dansk havn, dvs. indtager olie m.v., betyder

ikke, at våbnene m.v. eksporteres fra Danmark. Transporten er således

omfattet af loven, selv om den nævnte gennemsejling eller bunkring finder

sted.

Det er alene danske skibe og luftfartøjer, der er omfattet af bestemmelsen

i lovforslagets § 1, stk. 1. Hvilke skibe der er danske, fremgår af sølovens

regler. Det følger bl.a. heraf, at også skibe hjemmehørende i Grønland og på

Færøerne er omfattet af lovens regler.

Luftfartøjer, der er registreret i Luftfartsvæsenets nationalitetsregister

og således har dansk nationalitet, jf. luftfartslovens § 17, stk. 1, er

omfattet af forbudet i § 1, stk. 1.

Luftfartøjer hjemmehørende i Grønland og på Færøerne er registreret i

luftfartsregistret og således også omfattet af forbudet i § 1, stk. 1.

Bestemmelsen finder anvendelse på alle danske skibe og luftfartøjer,

uanset hvem skibet sejler for eller luftfartøjet transporterer for.

Våbentransporter, som udføres på et udenlandsk skib eller luftfartøj,

falder uden for bestemmelsen, uanset for hvem transporten finder sted. Det

gælder også, hvor en dansk reder lejer et udenlandsk skib eller et

luftfartsselskab lejer et udenlandsk luftfartøj. Forslaget er på dette punkt

i overensstemmelse med den tyske lov, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr.

12 fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med behandlingen af

beslutningsforslaget (Retsudvalget, B 80, bilag 14).

Ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til en våbentransport,

vil der indgå lignende momenter som ved vurderingen af en ansøgning om

våbeneksport efter reglerne i våbenloven. Det betyder, at der i første række

lægges vægt på situationen i det land eller det område, hvor losningen skal

finde sted. Endvidere lægges der vægt på karakteren af de våben eller det

krigsmateriel m.v., som ansøgningen vedrører.

Vurderingen af disse spørgsmål vil på samme måde som ved behandlingen af

sager om tilladelse til eksport af våben og krigsmateriel blive foretaget i

samarbejde med Udenrigsministeriet.

Til § 1, stk. 2

Loven omfatter kun de våben og den form for krigsmateriel, der

udtrykkelig er opregnet i bilaget til loven. Genstande, der ikke er nævnt i

bilaget, falder uden for loven. Ved udarbejdelsen af listen, der er sket i

samarbejde med Forsvarsministeriet, er der i overensstemmelse med

folketingsbeslutningen taget udgangspunkt i den tyske lov med tilhørende

krigsvåbenliste. Dog er reservedele specielt konstruerede til brug i våben

samt materiel, der alene anvendes til fremstilling og vedligeholdelse af

våben, også omfattet.

Til § 1, stk. 3

§ 1, stk. 3, nr. 1 og 2, betyder som nævnt ovenfor under bemærkningerne

til § 1, stk. 1, at reglen om tilladelse til transport af våben og

krigsmateriel er begrænset til våbentransporter mellem tredjelande. En

våbentransport anses for at finde sted mellem tredjelande, når lastningen og

losningen finder sted uden for Danmark.

Af § 1, stk. 3, nr. 3, følger, at de våben og lignende, som danske

militærpersoner medtager på deres tjenesterejser mellem tredjelande til brug

i forbindelse med tjenesten, og våben m.v., som danske militære enheder

medtager i forbindelse med forlægninger, ikke er omfattet af

godkendelsesordningen i § 1, stk. 1. Sådanne militærpersoner vil således

fortsat kunne medtage våben og krigsmateriel m.v. uden at skulle indhente en

tilladelse.

Efter § 1, stk. 3, nr. 4, er transporter af våben og krigsmateriel m.v.,

som finder sted som led i Danmarks deltagelse i NATO-samarbejdet, ligeledes

undtaget fra godkendelsesordningen i § 1, stk. 1. Årsagen hertil er, at der

ikke er behov for særlige kontrolforanstaltninger vedrørende disse

transporter.

Transport af våben og krigsmateriel mellem NATO-lande, der ikke finder

sted som led i Danmarks medlemskab af NATO, er ikke omfattet af

undtagelsesreglen i § 1, stk. 3, nr. 4, uanset om transporten forestås af

forsvarsmyndighederne eller andre. Sådanne transporter er således omfattet af

godkendelsesordningen i § 1, stk. 1. På tilsvarende måde er transport af

våben og krigsmateriel mellem et NATO-land og et tredjeland, der ikke finder

sted som led i Danmarks forpligtelser ifølge NATO-medlemskabet, heller ikke

omfattet af nr. 4. Sådanne våbentransporter kræver justitsministerens

tilladelse efter § 1, stk. 1.

Til § 1, stk. 4

Bestemmelsen undtager visse transporter, der ikke har nogen militær

interesse, fra loven. Det drejer sig bl.a. om transport af våben m.v., som

medføres til forsvarsbrug uden forbindelse med militære aktiviteter. Der

tænkes f.eks. på tilfælde, hvor rifler, pistoler og lignende indgår som en

naturlig del af et skibs eller luftfartøjs udrustning til brug for

nødsituationer.

Til § 2, stk. 1

Efter § 2, stk. 1, kan justitsministeren i almindelighed ikke give

tilladelse til transport af våben m.v. til stater, der er krigsførende, eller

til konfliktområder.

Det betyder, at der ikke kan gives tilladelse til transport af våben m.v.

til lande, der er inddraget i krigeriske begivenheder, eller til områder,

hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle

sig til væbnede konflikter, herunder borgerkrig eller væbnet undertrykkelse

af befolkningsgrupper.

Det afgørende for, om en våbentransport er omfattet, er, om losningen skal

finde sted i et krigsførende land eller i et konfliktområde. Derimod er det

uden betydning, hvem lasten i den sidste ende er bestemt til. Årsagen hertil

er, at den endelige modtager ofte er ukendt for transportøren. Hertil kommer,

at lasten kan skifte ejer under transporten.

Tilladelsen kan dog undtagelsesvis gives til stater, der er krigsførende

eller til konfliktområder, hvis der foreligger særlige omstændigheder, f.eks.

tilfælde, hvor et NATO-allieret land, der er krigsførende eller er en del af

et konfliktområde, har brug for våben m.v. til engagementer, der falder inden

for NATO-samarbejdet. Endvidere forudsætter bestemmelsen, at tilladelse kan

gives, hvis de våben eller det krigsmateriel, der skal transporteres, ikke

kan anvendes i den konfliktsituation, som modtagerlandet befinder sig i.

Til § 2, stk. 2

Efter beslutningsforslaget skal lovforslaget indeholde en bemyndigelse

til regeringen, hvorefter der kan gives forhåndstilladelse til en bestemt

ansøger med henblik på transporter mellem nærmere angivne stater. I

overensstemmelse med hovedsigtet med loven - at hindre transporter til

krigsførende lande og konfliktområder - er § 2, stk. 2, formuleret således,

at forhåndstilladelse kan gives til transporter til bestemte stater. Disse

tilladelser gælder indtil videre, men kan dog tilbagekaldes efter

bestemmelsen i stk. 3.

Bestemmelsen har navnlig afgørende betydning for rederier som sejler i

linjefart, idet disse med en forhåndstilladelse ikke har behov for at søge om

tilladelse til den enkelte transport.

Til § 2, stk. 3

De momenter, der indgår ved vurderingen af, hvorvidt en tilladelse skal

meddeles, kan efterfølgende ændres således, at forudsætningen for meddelelsen

af tilladelsen ikke længere foreligger. Bestemmelsen giver derfor mulighed

for til enhver tid administrativt at tilbagekalde en tilladelse med virkning

for varer, der endnu ikke er lastet. En sådan tilbagekaldelse medfører ikke

et erstatningsansvar for det offentlige.

Til § 3, stk. 1

Lovforslaget tilsigter kun at begrænse våbentransporter til stater, der

betragtes som krigsførende eller konfliktområder. Det er således ikke

nødvendigt at lade godkendelsesordningen omfatte transport af våben og

krigsmateriel til alle stater, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 16 i

forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslaget, bilag til

Retsudvalgets betænkning af 14. maj 1987. Det foreslås derfor, at

justitsministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse på forhånd at godkende

bestemte stater, hvortil der kan transporteres våben m.v. En bekendtgørelse

af denne art vil betyde en lettelse for skibsfarten og myndighederne uden at

modvirke lovens egentlige formål. Bekendtgørelsen vil blive fastsat i

samarbejde med Udenrigsministeriet.

Bekendtgørelsen vil kunne ændres til enhver tid på baggrund af udviklingen

i de enkelte stater. En sådan ændring vil i overensstemmelse med princippet i

§ 2, stk. 3, kun få virkning for varer, der endnu ikke er lastet.

Til § 3, stk. 2

I § 3, stk. 2, gives der justitsministeren bemyndigelse til at udarbejde

en liste over krigsførende stater og konfliktområder, hvortil transport af

våben og krigsmateriel m.v. på forhånd er udelukket, jf. § 2, stk. 1. En

sådan liste vil blive udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Formålet med listen er at spare skibsfarten og myndighederne for unødigt

arbejde med forhandlinger om transporter og ansøgninger om tilladelse i

tilfælde, hvor en tilladelse på forhånd er udelukket. Det forhold, at en stat

ikke er optaget på listen, er ikke udtryk for, at tilladelse vil blive givet,

men blot for, at det ikke er besluttet, at det på forhånd skal være

udelukket.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvilke stater der

bør blive omfattet af en sådan liste.

Dog bemærkes, at det efter anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om visse

forholdsregler mod Sydafrika er forbudt at transportere våben og

krigsmateriel m.v. til Sydafrika.

Til § 4, stk. 1 og 2

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, angiver, hvilke personer der kan ifalde straf

for overtrædelse af § 1, stk. 1. Af § 4, stk. 2, fremgår, at strafferettens

almindelige regler om medvirken er begrænset til kun at omfatte den

personkreds, der er opregnet i bestemmelsen.

For overtrædelser, der begås med skib, vil strafansvaret først og fremmest

påhvile skibsføreren samt den, der er trådt i skibsførerens sted. Mens

skibsføreren efter de gældende regler har ansvaret for, hvilken last der er

med skibet, gælder der ikke noget tilsvarende for chefen for et luftfartøj,

og der er ikke i øvrigt fastsat almindelige regler for, hvem der er ansvarlig

for lasten. Hvem der er ansvarlig, afhænger af en vurdering i det enkelte

tilfælde. § 4, stk. 1, fastsætter derfor, at strafansvar for overtrædelse,

der begås med et luftfartøj, påhviler den, som er ansvarlig for, hviken last

luftfartøjet medfører. Også ejeren eller brugeren af et skib eller et

luftfartøj omfattet af § 1, stk. 1, eller den, der handler på disse personers

vegne, vil kunne ifalde strafansvar efter § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 2,

såfremt de pågældende har medvirket til overtrædelsen. En ejer af et dansk

skib eller luftfartøj, der udlejer skibet eller luftfartøjet, vil således

kunne ifalde strafansvar efter § 4, stk. 2, hvis betingelserne i øvrigt er

opfyldt. Brugeransvaret efter § 4, stk. 2, udelukker ikke, at ejeren samtidig

ifalder strafansvar, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Da danske skibe og luftfartøjer hører under dansk jurisdiktionskompetence,

jf. straffelovens § 6, vil overtrædelser af § 1, stk. 1, henhøre under dansk

straffemyndighed, uanset at våbentransporten er foregået uden for Danmark.

Til § 4, stk. 3

Bestemmelsen betyder, at der ikke er en almindelig pligt til at undersøge

lasten for at undgå strafansvar.

I ganske særlige tilfælde, hvor forholdene giver anledning til mistanke

om, at transporten - trods transportdokumenternes indhold - vedrører våben

eller krigsmateriel, vil overtrædelsen kunne straffes, selv om lasten ikke

undersøges.

Til § 5, stk. 1

Efter den foreslåede bestemmelse vil justitsministeren have adgang til at

fastsætte gebyr for tilladelse efter loven med henblik på at få

administrationsudgiften dækket. For stående tilladelse efter § 2, stk. 2, kan

der endvidere afkræves en årlig afgift.

Til § 5, stk. 2

Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere regler

om indgivelse af ansøgning om transporttilladelse, jf. § 1, stk. 1. Efter

bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes regler om de oplysninger, rederne og

andre skal give, og den dokumentation, der skal indhentes.

Til § 6, stk. 1

Loven foreslås sat i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 6, stk. 2

Overgangsbestemmelsen angiver, at det ikke vil være nødvendigt at

indhente justitsministerens forudgående tilladelse i de tilfælde, hvor en

transport udføres efter lovens ikrafttræden, blot transporten sker i henhold

til en bindende kontrakt indgået før lovens ikrafttræden. Lovforslaget vil

således ikke gribe ind i aftaler indgået før lovens ikrafttræden.

Overgangsbestemmelsen giver således mulighed for, at redere og andre uden at

blive berørt af loven kan afvikle kontrakter indgået før lovens ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter