Spring til indhold

Retsinformation

1988 BSF 62 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD SYDAFRIKANSK INDFLYDELSE OG INVESTERING I VIRKSOMHEDER I DANMARK

1988/1 BSF 62Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår og

med henblik på ikrafttrædelse senest 1. juni 1990 at fremsætte

lovforslag, der sikrer,

at virksomheder, som ejes af personer eller virksomheder, der er

hjemmehørende i Den Sydafrikanske Republik eller Namibia, ikke kan oprette,

drive eller investere i offentlige eller private virksomheder hjemmehørende i

Danmark, og at tilsvarende gælder personer hjemmehørende i Den Sydafrikanske

Republik eller Namibia,

at personer, der er statsborgere i Den Sydafrikanske Republik eller

Namibia, ikke kan besætte bestyrelsesposter, direktørposter eller lignende

poster i virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark.

Efter Namibias overgang til selvstændighed skal personer og virksomheder

hjemmehørende i Namibia henholdsvis personer, der er statsborgere i Namibia,

ikke længere være omfattet af forbudet.

Bemærkninger til forslaget

Ved lov nr. 243 af 6. juni 1985 om forbud mod nye danske investeringer

m.v. i Sydafrika og Namibia, lov nr. 267 af 22. maj 1986 om forbud mod

indførsel af kul fra Den Sydafrikanske Republik og Namibia og lov nr. 289 af

4. juni 1986 om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia

fik Danmark en i international sammenhæng dengang enestående streng

sanktionslovgivning over for apartheidstyret i Sydafrika. Den danske

lovgivning opnåede international respekt og fik indflydelse på andre landes,

især de andre nordiske landes, lovgivning på sanktionsområdet.

Erfaringerne siden loven trådte i kraft viser, at det økonomiske samkvem

mellem Danmark og Sydafrika er blevet kraftigt indskrænket. Dog er der

løbende blevet rejst sager om omgåelse af den danske handelsembargo, hvilket

tilsiger en forstærket indsats med hensyn til kontrol med lovens

overholdelse. Denne sag er tidligere blevet drøftet i Folketinget i

forbindelse med forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af kontrollen

med handelssanktioner over for Sydafrika, B 125, jf. Folketingstidende

Læs alt

1987-88, 1. samling, forhandlingerne sp. 7066 og 9137 samt tillæg A sp. 4389.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det ulogisk - og reelt en udhuling

af sanktionslovene - dersom det fortsat vil være muligt for Sydafrika gennem

investeringer i udlandet at mindske virkningen af den boykotlovgivning,

forskellige lande i varierende grad har gennemført. Det er velkendt, at

Sydafrika gennem en sådan fremfærd søger en global konsolidering.

Det er rigtigt, som fremført af udenrigsministeren i et svar til

Udenrigsudvalget (svaret på spørgsmål 8, jf. alm. del - bilag 40, 1988-89),

at i det internationale samarbejde om udformning af en sanktionspolitik over

for Sydafrika er ». . . et forbud mod investeringer i Sydafrika anset

for at være en velegnet sanktion, medens forbud mod modtagelse af

investeringer fra Sydafrika ikke er indgået i dette internationale

samarbejde.« Men for lande som Danmark, der stort set har opfyldt den

nationale forpligtelse med hensyn til handel med og nyinvesteringer i selve

Sydafrika, er det åbenlyst rigtigt at gribe ind over for eksisterende og

mulige fremtidige sydafrikanske investeringer i Danmark. En sådan lovgivning

vil utvivlsomt få stor opbakning internationalt og igen danne forbillede for

andre landes nationale lovgivning.

Det forekommer aldeles urimeligt, at Sydafrika f.eks. kan drive et

luftfartsselskab i Danmark. Dette luftfartsselskab er det endog forbudt at

formidle rejser direkte til Sydafrika. En vedtagelse af beslutningsforslaget

vil medføre, at selskabet ikke kan videreføres som sydafrikansk ejet og ledet

selskab.

Forbudet i forslaget skal omfatte Namibia, så længe fredsplanen for

Namibia ikke er gennemført, og Namibia ikke er blevet selvstændigt.

Vedtagelsen af beslutningsforslaget medfører, at regeringen skal fremsætte

lovforslag, der indeholder præcise retningslinier, herunder

overgangsbestemmelser og bestemmelser om strafansvar, hvoraf det skal fremgå,

at overtrædelse af loven straffes med bøde eller hæfte. Lovforslag skal

fremsættes med henblik på vedtagelse i indeværende folketingsår.

Forslagsstillerne er dog indstillet på en afviklingsperiode indtil 1. juni

1990.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den danske sanktionslovgivning nu

er accepteret af et stort flertal i Folketinget og i befolkningen. Det har

desuden vist sig, at danske virksomheder uden større besvær har formået at

omstille deres import fra Sydafrika.

På den baggrund håber forslagsstillerne på en velvillig behandling af

dette beslutningsforslag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter