Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (LEJEFASTSÆTTELSE I EN- OG TOFAMILIESHUSE OG EJERLEJLIGHEDER, DER UDLEJES TIDSBEGRÆNSET)

1990/2 LSF 89Lovforslag som fremsatFolketinget16. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986, § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, lov nr. 828 af 21. december 1988, § 4 i lov nr. 831 af 21.

december 1988, lov nr. 365 af 7. juni 1989 og § 6 i lov nr. 138 af 7. marts

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII A

og § 53, stk. 3-6.«

2. I § 53 indsættes som stk. 3-6 :

» Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 dog fraviges i en

tidsbestemt lejeaftale, der indgås efter den 14. april 1991 og udløber senest

den 31. december 1994, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed i en

ejendom, der pr. 15. april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf.

dog stk. 6. Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været

beboet af udlejeren, eller at det godtgøres, at lejligheden er erhvervet med

egen beboelse for øje, eller at udlejeren som panthaver har erhvervet den som

led i retsforfølgning mod ejendommen. Lejeforhøjelse kan kræves på grundlag

af aftale om regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter

eller efter nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejeren.

Stk. 4. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme

ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i stk. 3 som een ejendom.

Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, anses disse ligeledes i stk. 3 som

een ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller

samnoteret i tingbogen.

Stk. 6. Ejeren af en ejendom, der pr. 15. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med

tilhørende sædvanlige udenomsrum, kan tilsvarende anvende bestemmelsen i stk.

Læs alt

3 for den lejlighed i ejendommen, som han selv har beboet.«

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 2 i lov nr. 376 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 377 af 10. juni 1987

og § 3 i lov nr. 831 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af § 5, stk. 3,

og § 15 a.«

2. Efter § 15 indsættes som § 15 a :

» § 15 a. Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i en tidsbestemt

lejeaftale, der indgås efter den 14. april 1991 og udløber senest den 31.

december 1994, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed i en ejendom,

der pr. 15. april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk.

2. Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været beboet af

udlejeren, eller at det godtgøres, at lejligheden er erhvervet med egen

beboelse for øje, eller at udlejeren som panthaver har erhvervet den som et

led i retsforfølgning mod ejendommen. Lejeforhøjelse kan kræves på grundlag

af aftale om regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter

eller efter nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejeren.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, der pr. 15. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med

tilhørende sædvanlige udenomsrum, kan tilsvarende anvende bestemmelsen i stk.

1 for den lejlighed i ejendommen, som han selv har beboet.

Stk. 3. Som een ejendom anses i stk. 1 og 2 ud over de i § 4 a

nævnte ejendomme flere ejendomme, der ejes af samme ejer, og som er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse.

Stk. 4. Huslejenævnet kan på lejerens begæring tage stilling til,

om en aftale indgået i medfør af stk. 1 er rimelig, jf. § 36 i lov om aftaler

og andre retshandler på formuerettens område.«

§ 3

Loven træder i kraft den 15. april 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986, § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, lov nr. 828 af 21. december 1988, § 4 i lov nr. 831 af 21.

december 1988, lov nr. 365 af 7. juni 1989 og § 6 i lov nr. 138 af 7. marts

1990, foretages følgende ændring:

I § 53 indsættes som stk. 3-6 :

» Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 dog fraviges i en

tidsbestemt lejeaftale, der indgås efter den 31. marts 1991 og udløber senest

den 31. december 1994, om en beboelseslejlighed i en ejendom, der pr. 1.

april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme

ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i stk. 3 som een ejendom.

Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, anses disse ligeledes i stk. 3 som

een ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller

samnoteret i tingbogen.

Stk. 6. Ejeren af en ejendom, der pr. 1. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder, kan

tilsvarende anvende bestemmelsen i stk. 3 for den lejlighed i ejendommen, som

han selv har beboet.«.

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 2 i lov nr. 376 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 377 af 10. juni 1987

og § 3 i lov nr. 831 af 21. december 1988, foretages følgende ændring:

Efter § 15 indsættes som § 15 a :

» § 15 a. Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i en tidsbestemt

lejeaftale, der indgås efter den 31. marts 1991 og udløber senest den 31.

december 1994, om en beboelseslejlighed i en ejendom, der pr. 1. april 1991

alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk. 2. Aftaler om

lejeforhøjelser, indgået ved lejeforholdets begyndelse, kan gennemføres uden

yderligere varsel.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, der pr. 1. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder, kan

tilsvarende anvende bestemmelsen i stk. 1 for den lejlighed i ejendommen, som

han selv har beboet.

Stk. 3. Som een ejendom anses i stk. 1 og 2 ud over de i § 4 a

nævnte ejendomme flere ejendomme, der ejes af samme ejer, og som er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse.«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I december 1989 og i foråret 1990 vedtog Folketinget den såkaldte

»boligpakke« med henblik på generelt at lette de økonomiske vilkår

for boligejere, der ellers risikerede at komme i en tvangsauktionstruende

situation, og samtidig at stimulere omsætningen af ejerboliger. Folketinget

vedtog i december 1990 en forlængelse af »boligpakken«.

Indtil salg af en ejerbolig kan finde sted, må ejeren dog stadig afholde

de med ejendommen forbundne udgifter, uanset at ejeren ikke længere bor i

boligen, fordi han er flyttet til en anden ejer- eller lejerbolig.

I denne overgangsperiode ønsker mange ejere at begrænse den økonomiske

belastning ved at udleje den fraflyttede ejendom tidsbegrænset, til

ejendommen kan sælges.

Også realkreditinstitutter, der har overtaget ejerboliger på

tvangsauktion, har behov for at kunne begrænse deres tab ved at udleje de

overtagne ejendomme. Det bemærkes, at realkreditinstitutternes beholdning af

overtagne ejendomme ved udgangen af 4. kvartal 1990 udgjorde ca. 5.700

ejerboliger.

Lejen har som oftest været fastsat til et beløb, der dækker alle

driftsomkostninger.

Herved risikerer ejere af ejerlejligheder og parcelhuse at komme i strid

med lejelovgivningen.

Baggrunden herfor er, at lejeloven og boligreguleringsloven fastsætter et

maksimum for lejen i beboelseslejemål, det lejedes værdi, og at en lejer, der

har indgået en lejeaftale, efterfølgende vil kunne indbringe denne for

huslejenævn eller boligret og få lejen nedsat til dette maksimum, uanset en

evt. aftale om en højere leje.

For at give ejere af et eenfamilieshus eller en enkelt ejerlejlighed samt

realkreditinstitutter, der har overtaget sådanne boliger på tvangsauktion (i

visse tilfælde også ejere af tofamilieshuse) mulighed for i en tidsbegrænset

periode at udleje sådanne boliger til en leje, der kan opnås på det frie

marked, og som så vidt muligt kan dække ejerens reelle driftsomkostninger,

foreslås, at tidsbegrænset udlejning af sådanne boliger fritages for

ovennævnte lejereguleringsbestemmelser.

Det forudsættes, at der er tale om situationer, hvor tidsbegrænset

udlejning lovligt kan finde sted, og der er ikke tale om en udvidelse af

mulighederne for at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler.

En tidsbegrænset lejeaftale skal efter lejelovens§ 80 være tilstrækkeligt

begrundet i udlejers forhold, ellers kan aftalen af boligretten gøres

tidsubegrænset.

Da forslaget skal ses som led i den tidligere omtalte

»boligpakke« foreslås, at adgangen til at få en højere leje alene

skal gælde lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden og udløber

senest den 31. december 1994, i løbet af hvilken periode omsætningen af

ejerboliger må forventes normaliseret.

De foreslåede bestemmelser i lejeloven og boligreguleringsloven, hvorefter

det i de nævnte lejemål frit kan aftales, hvorledes lejen skal fastsættes og

reguleres, indebærer, at det bliver helt op til parterne, ud fra en vurdering

af markedets muligheder, at aftale lejens størrelse og dens regulering, og

der bliver således herved tale om en tidsbegrænset fri markedsleje, baseret

på det aktuelle udbud af udlejede boliger.

Dog skal man være opmærksom på, at lejere, der efter de foreslåede

ændringer kommer til at betale en leje, der overstiger det lejedes værdi, er

sikret mod helt urimeligt høje huslejer, idet de vil kunne anfægte sådanne

lejebeløb efter aftalelovens § 36.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der foreligger ikke statistiske opgørelser over antallet af een- og

tofamilieshuse m.v., der udlejes ved tidsbegrænsede lejeaftaler. På basis af

samkøringer mellem BBR og CPR kan det skønnes, at i størrelsesordenen 70.000

parcelhuse er udlejet, men det må skønnes, at størsteparten heraf er udlejet

på almindelige lejevilkår. Forslaget gælder alene tidsbegrænsede lejemål, der

indgås i perioden 1. april 1991 til 31. december 1994, og det kan på denne

baggrund meget groft anslås, at forslaget vil kunne komme til at omfatte i

størrelsesordenen 10-20.000 nye tidsbegrænsede lejemål pr. år.

Der foreligger heller ikke tilgængelig statistik om huslejeniveauet i

tidsbegrænsede lejemål i een-og tofamilieshuse m.v. For de udlejede

parcelhuse, hvor husstanden modtager boligstøtte, udgør huslejen i gennemsnit

godt 300 kr. pr. m2 ifølge lovmodellen for individuel boligstøtte i 1988.

Det er endvidere vanskeligt at skønne over, hvor store huslejestigninger

lovforslaget vil give anledning til. Det må imidlertid skønnes, at markedet i

øjeblikket ikke kan bære en husleje på over 6-700 kr. pr. m2 i

Hovedstadsområdet, og 5-600 kr. pr. m2 i det øvrige land for boliger af en

kvalitet svarende til det nye almennyttige boligbyggeri. På denne baggrund

kan det groft skønnes, at forslaget maksimalt vil give anledning til

huslejestigninger på i størrelsesordenen 200 kr. pr. m2. I gennemsnit må det

dog antages, at stigningerne vil blive væsentligt mindre, idet det antages,

at huslejeniveauet for ejerboliger, der udlejes på tidsbegrænsede

lejekontrakter, i dag er noget højere end det ovennævnte niveau på godt 300

kr. pr. m2.

Forslaget vil medføre merudgifter til boligsikring og boligydelse, men det

er overordentligt vanskeligt at skønne over størrelsen af disse merudgifter.

Dette skyldes især usikkerheden omkring huslejestigningernes størrelse, samt

omkring antallet af tidsbegrænsede lejemål, der vil blive indgået i den

nævnte periode. I mange af disse lejemål vil der ikke kunne ydes boligstøtte

overhovedet, idet husstandsindkomsten vil være så høj, at husstanden ikke er

berettiget til støtte. Som hovedregel gælder det således, at der ikke vil

kunne ydes boligstøtte til familier med en indkomst på over 250.000 kr. pr.

år. Endvidere vil den nye husleje antagelig i mange tilfælde væsentligt

overstige den maksimale husleje, der berettiger til boligstøtte. Yderligere

huslejestigninger vil således ikke forøge boligstøtten for de pågældende

husstande.

Maksimumsbeløbet for den årlige husleje udgør ca. 46.000 kr. i 1991 for

familier uden børn, og ca. 50.000 kr. for familier med 2 børn. For et typisk

eenfamilieshus på omkring 120 m2 vil dette således svare til en m2-leje på

ca. 400 kr. pr. år. Yderligere vil reglerne om boligens maksimale størrelse i

forhold til antal husstandsmedlemmer i en række tilfælde virke begrænsende på

den husleje, der kan indgå i boligstøtteberegningen.

På denne baggrund skønnes det med en meget betydelig usikkerhed, at

forslaget vil medføre årlige merudgifter på i størrelsesordenen 10-15 mill.

kr. i 1991 og derefter 20-30 mill. kr. i årene 1992 til 1994. Staten

forventes at opleve merudgifter på ca. 2/3 af disse beløb, mens kommunerne

forventes at bære omkring 1/3 af merudgiften. Disse merudgifter vil kunne

afholdes inden for Boligministeriets bevillinger.

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det

offentlige.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

§ 1 indeholder ændringer i lejelovens § 53.

Efter den gældende lejelov er lejens størrelse i beboelseslejemål i

uregulerede kommuner begrænset af lovens §§ 47-53, hvorefter lejen ved

lejemålets indgåelse ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi, og hvor

lejen efterfølgende - bortset fra stigninger som følge af forøgede skatter og

afgifter - alene kan forhøjes hvert andet år og da kun, hvis lejen er

væsentligt lavere end det lejedes værdi.

Ved vurderingen af, hvad der er det lejedes værdi, skal der foretages en

sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller

området for tilsvarende husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse,

kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Efter § 53 gælder, at reglerne i kapitlet ikke ved aftale kan fraviges til

skade for lejeren.

I bestemmelsens stk. 2 er præciseret, at dette indebærer, at der i

lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ikke kan

træffes aftale om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i loven,

idet der dog kan aftales lejeforhøjelser med bestemte beløb til bestemte

tidspunkter.

Der foreslåes nu åbnet mulighed for, at ejere af eenfamilieshuse, i visse

tilfælde tofamilieshuse, samt af enkelte ejerlejligheder skal kunne udleje

disse boliger tidsbegrænset til et beløb, der overstiger det lejedes værdi,

og at lejen i lejeperioden skal kunne reguleres på anden måde end anført i de

nævnte bestemmelser.

Kun ejendomme, som pr. 1. april 1991 består af een beboelseslejlighed, er

omfattet af forslaget til stk. 3 i§ 53.

Lejelovens regler om lejefastsættelse indeholder ikke særregler om

ejendomsbegrebet for ejendomme opdelt i ejerlejligheder (i modsætning til

boligreguleringslovens § 4 a, som er omtalt nedenfor). En ejerlejlighed vil

derfor i overensstemmelse med ejerlejlighedslovens § 4 blive betragtet som en

selvstændig ejendom, medmindre der fastsættes et særligt ejendomsbegreb for

ejerlejligheder, som foreslået i stk. 4. Forslagets stk. 4 har altså til

formål at hindre, at ejeren af en såkaldt restejendom (den usolgte del af en

ejerlejlighedsejendom) kan opkræve den højere leje i alle disse udlejede

ejerlejligheder.

Det sædvanlige ejendomsbegreb efter udstykningsloven (eet matrikelnummer

udgør een ejendom) sammenholdt med, at forslaget alene omfatter ejendomme med

een beboelseslejlighed, fører til, at en samlet bebyggelse af (eksempelvis

nyopførte usælgelige) eenfamilieshuse på eet matrikelnummer heller ikke vil

kunne udlejes efter disse gunstige regler for lejefastsættelse.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at en kontinuerligt opført, samlet

bebyggelse af eenfamilieshuse på flere matrikelnumre, ejet af samme ejer,

heller ikke vil kunne udlejes efter de gunstige regler. Det er ikke en

betingelse for, at man kan tale om en samlet bebyggelse, at husene har fælles

friarealer eller nogen form for driftsfællesskab. At ejendommene er opført

kontinuerligt vil sige, at de er opført samtidigt eller successivt med korte

mellemrum.

Bestemmelsen i stk. 3 kan altså som udgangspunkt kun bruges på enkelte

eenfamilieshuse og ejerlejligheder. Bestemmelsen i stk. 6 tager højde for

problemstillingen i tofamilieshuse.

For ejere i tofamilieshuse - dvs. ejendomme, der kun består af to

beboelseslejligheder og ikke andre lejligheder eller rum - kan

problemstillingen være lige så alvorlig og tale for en tilsvarende løsning.

I disse ejendomme er der en anden part involveret, enten en ejer (af den

anden ideelle halvpart) eller en lejer i den beboelseslejlighed, den

fraflyttede ejer ikke selv har boet i.

Har ejeren af ejendommen boet i den ene lejlighed, kan de foreslåede

regler anvendes ved udlejning af denne lejlighed.

Er der tale om to ejere af hver sin anpart af ejendommen, vil begge for

sin egen del efter forslaget kunne udnytte muligheden for at leje ud

tidsbegrænset til en højere leje.

Har kun den ene lejlighed været beboet af ejeren, mens den anden er lejet

ud, kan undtagelsesreglerne ikke anvendes til at ændre den indgåede

lejeaftale.

Hvis ejendommen har skiftet ejer, uden at den senere erhverver har beboet

ejendommen, eventuelt således at der bor en lejer i den lejlighed, der måske

(engang) har været beboet af ejendommens tidligere ejer, kan

undtagelsesreglerne ikke finde anvendelse overfor den

»eksisterende« lejer. Flytter lejeren eventuelt, vil der kunne

opstå den besynderlige situation, at de to lejligheder bliver undergivet to

vidt forskellige sæt regler for lejefastsættelsen, selvom ingen af

lejlighederne har været beboet af den aktuelle ejer, f.eks. kreditforeningen.

Hertil kommer problemerne med at finde ud af, hvilken lejlighed, der

tidligere har været ejerens bolig i de tilfælde, hvor hele tofamilieshuset er

udlejet ved den nye erhververs overtagelse.

Vil man modvirke dette ved at lade begge lejligheder være omfattet af

undtagelsesreglerne, kan det næppe undgås, at den eller de eksisterende

lejere i mange tilfælde vil blive udsat for pres/overtalelse til at flytte,

så lejligheden efter fraflytningen kan lejes ud til den højere leje.

På baggrund af ovenstående foreslås reglen for to-familieshuse begrænset

til at omfatte den lejlighed, som den aktuelle ejer selv har boet i.

En konsekvens heraf er, at senere erhververe - herunder

realkreditinstitutterne - ikke vil få mulighed for en højere lejefastsættelse

i tofamilieshuse. Selv om hensynene i forhold til den senere erhverver, der

ikke frivilligt, men kun for at sikre sit pant, overtager ejendommen, er de

samme som ved eenfamilieshuse og enkeltejede ejerlejligheder, vil

komplikationerne i forhold til den anden del af tofamilieshuset her tale for,

at undtagelsesreglerne ikke bør finde anvendelse.

Til § 2

§ 2 indeholder ændringer i boligreguleringsloven.

Efter boligreguleringsloven gælder for udlejede beboelseslejemål i

regulerede områder, at lejen ved første lejefastsættelse tilsvarende ikke må

bringes til at overstige det lejedes værdi, således som dette begreb forstås

efter lejeloven.

Endvidere gælder, at der ved lejeaftalens indgåelse ikke kan aftales en

leje eller lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for

lejeren end de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.

Lejen for en udlejet lejlighed, herunder en udlejet ejerlejlighed eller et

parcelhus, må således ikke overstige lejen for tilsvarende lejemål i

kvarteret.

Om senere lejeforhøjelser gælder efter boligreguleringsloven reglerne om

omkostningsbestemt leje, hvorefter lejen kan forhøjes løbende, hvis den ikke

kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter.

De driftsudgifter, der kan indgå i den omkostningsbestemte leje, omfatter

imidlertid som udgangspunkt ikke prioritetsydelser, idet der i stedet til

afkast af ejendommens værdi på budgettet kan afsættes et beløb, der ikke må

overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. april 1973 ved

15. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.

Disse regler indebærer, at udlejeren af en ejerlejlighed eller et

parcelhus med høje prioritetsudgifter typisk ikke ved den omkostningsbestemte

leje kan få dækket sine faktiske udgifter vedrørende lejligheden.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at dersom den

omkostningsbestemte leje overstiger det lejedes værdi, er det for private

boligudlejningslejligheder sidstnævnte, der lovligt kan opkræves.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 a indebærer først og fremmest, dels at

parterne kan aftale, at lejen ikke skal reguleres efter bestemmelserne om

omkostningsbestemt leje, dels at lejen kan overstige det lejedes værdi både

ved aftalens indgåelse og i løbet af lejeperioden.

Af det sædvanlige ejendomsbegreb i henhold til udstykningslovgivningen

følger, at eet matrikelnummer udgør een selvstændig ejendom, og af

ejerlejlighedslovens § 4 fremgår, at een ejerlejlighed anses som een

selvstændig fast ejendom. Ejendomsbegrebet er imidlertid udvidet i

boligreguleringsloven, idet det af § 4 a følger, at flere ejerlejligheder,

der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, i

relation til boligreguleringsloven bedømmes som een ejendom.

Det betyder, at flere ejerlejligheder, der ejes af samme ejer, ikke vil

være omfattet af den foreslåede undtagelsesregel i boligreguleringsloven. Ej

heller vil en samlet parcelhusbebyggelse på eet eller flere matrikelnumre

være omfattet, jf. boligreguleringslovens § 4 a suppleret med den foreslåede

bestemmelse i § 15 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, idet der gælder samme

betingelser i de to love m.h.t., hvornår de foreslåede undtagelsesregler for

lejefastsættelsen kan anvendes.

Til § 3

Det foreslås at lade disse særregler gælde i en tidsbegrænset periode fra

lovens ikrafttræden den 1. april 1991 til den 31. december 1994.

Særreglerne gælder således ikke for lejeaftaler indgået før 1. april 1991.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986, § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, lov nr. 828 af 21. december 1988, § 4 i lov nr. 831 af 21.

december 1988, lov nr. 365 af 7. juni 1989 og § 6 i lov nr. 138 af 7. marts

1990, foretages følgende ændring:

I § 53 indsættes som stk. 3-6 :

» Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 dog fraviges i en

tidsbestemt lejeaftale, der indgås efter den 31. marts 1991 og udløber senest

den 31. december 1994, om en beboelseslejlighed i en ejendom, der pr. 1.

april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme

ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i stk. 3 som een ejendom.

Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som samlet bebyggelse, anses disse ligeledes i stk. 3 som een

ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller

samnoteret i tingbogen.

Stk. 6. Ejeren af en ejendom, der pr. 1. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder, kan

tilsvarende anvende bestemmelsen i stk. 3 for den lejlighed i ejendommen, som

han selv har beboet.«.

§ 53. Reglerne i §§ 47-52 kan ikke ved aftale fraviges til skade

for lejeren.

Stk. 2. Der kan ikke træffes aftale om, at lejen skal reguleres på

anden måde end fastsat i §§ 47-52. I lejeperioden kan dog aftales forhøjelser

med bestemte beløb til bestemte tidspunkter.

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 2 i lov nr. 376 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 377 af 10. juni 1987

og § 3 i lov nr. 831 af 21. december 1988, foretages følgende ændring:

Efter § 15 indsættes som § 15 a :

» § 15 a. Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i en tidsbestemt

lejeaftale, der indgås efter den 31. marts 1991 og udløber senest den 31.

december 1994, om en beboelseslejlighed i en ejendom, der pr. 1. april 1991

alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk. 2. Aftaler om

lejeforhøjelser, indgået ved lejeforholdets begyndelse, kan gennemføres uden

yderligere varsel.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, der pr. 1. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder, kan

tilsvarende anvende bestemmelsen i stk. 1 for den lejlighed i ejendommen, som

han selv har beboet.

Stk. 3. Som een ejendom anses i stk. 1 og 2 ud over de i § 4 a

nævnte ejendomme flere ejendomme, der ejes af samme ejer, og som er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse.«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje

Folketingsåret 1978-79:

Sp. 5476, 6787, 11237, 11587.

A 2401, B 1009, C 481.

Loven stadfæstet 8. juni 1979. (Lovtidende nr. 237).

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 63, 710.

A 53.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 373, 641, 5554, 5653.

A 919, B 295, C 205.

Loven stadfæstet 28. april 1982. (Lovtidende nr. 170).

Sp. 8028, 8417, 8812, 9069.

A 5169, B 1709, C 793.

Loven stadfæstet 9. juni 1982. (Lovtidende nr. 296).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.

A 1181, B 783, C 175.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 706).

Folketingsåret 1983-84:

Sp. 74, 465, 2796, 3318.

A 145, B 121 og 185, C 149.

Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 933, 1524, 4321, 4824.

A 1505, B 311, C 173.

Loven stadfæstet 9. maj 1984. (Lovtidende nr. 194).

Sp. 3104, 3610.

A 3499.

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

A 617, B 189, C 105.

Loven stadfæstet 19. december 1984. (Lovtidende nr. 618).

Sp. 1860, 2990.

A 1341.

Sp. 1861, 2991, A 1365.

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 5474.

Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

Loven stadfæstet 3. december 1986. (Lovtidende nr. 797).

Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 376).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 5282, 3633, 6465, 9484.

B 619.

Sp. 6896, 9070.

A 4341.

Sp. 7593, 9088.

A 4505.

Sp. 9741.

A 5237.

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 98, 397, 3588, 4323.

A 541, B 325, 533, C 403.

Loven stadfæstet 21. december 1988. (Lovtidende nr. 828).

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A 557, B 327, 537, C 405.

Loven stadfæstet den 21. december 1988. (Lovtidende nr. 831).

Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.

A 4815, B 1441, 2239, C 1175.

Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 365).

Sp. 10689.

A 5905.

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 4784, 5457.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 72. 400, 5465, 5892.

A 429, B 527.

Loven stadfæstet 7. marts 1990. (Lovtidende nr. 138).

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

Folketingsåret 1978-79:

Sp. 5476, 6787, 11237, 11588.

A 2576.

Loven stadfæstet 8. juni 1979. (Lovtidende nr. 238).

Folketingsåret 1979-80:

Sp. 1305, 2308, 2361.

A 535, B 215, C 93.

Loven stadfæstet 28. december 1979. (Lovtidende nr. 526).

Folketingsåret 1980-81:

Sp. 65, 398, 974, 1380.

A 155, B 47, C 25.

Loven stadfæstet 5. november 1980. (Lovtidende nr. 483).

Sp. 5480, 6295, 10172, 10326.

A 3279, B 581, C 481.

Loven stadfæstet 13. maj 1981. (Lovtidende nr. 207).

Folketingsåret 1981-82 (1. samling):

Sp. 2257.

A 1409.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 684, 2017.

A 1443.

Sp. 8028, 8417, 8813, 9070.

A 5173, B 1709, C 795.

Loven stadfæstet 9. juni 1982. (Lovtidende nr. 297).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 1571, 1734, 3248, 3753.

A 1207, B 783, C 183.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 707).

Folketingsåret 1983-84 (1. samling):

Sp. 74, 465, 2796, 3324.

A 129, B 121 og 185, C 145.

Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 933, 1524, 4322, 4824.

A 1513, B 311, C 175.

Loven stadfæstet 9. maj 1984. (Lovtidende nr. 195).

Sp. 3104, 3610.

A 3503.

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

Loven stadfæstet 19. december 1984. (Lovtidende nr. 618).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 6920, 7342, 11007, 11675.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 301).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

Loven stadfæstet 3. december 1986. (Lovtidende nr. 797).

Sp. 11652, 12011, 12603, 12877.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 376).

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A 4743, B 2105, C 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 377).

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A 557, B 327, 537, C 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988. (Lovtidende nr. 831).

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 4784, 5457.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Efter 2. behandling den 4. april 1991

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986, § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, lov nr. 828 af 21. december 1988, § 4 i lov nr. 831 af 21.

december 1988, lov nr. 365 af 7. juni 1989 og § 6 i lov nr. 138 af 7. marts

1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII A

og § 53, stk. 3-6.«

2. I § 53 indsættes som stk. 3-6 :

» Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 dog fraviges i en

tidsbestemt lejeaftale, der indgås efter den 14. april 1991 og udløber senest

den 31. december 1994, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed i en

ejendom, der pr. 15. april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf.

dog stk. 6. Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været

beboet af udlejeren, eller at udlejeren inden for de seneste 3 år som

panthaver har erhvervet den som et led i retsforfølgning mod ejendommen.

Lejeforhøjelse kan kræves på grundlag af aftale om regulering af lejen med

bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter nettoprisindeks og kan

alene gennemføres ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren.

Stk. 4. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme

ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i stk. 3 som een ejendom.

Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, anses disse ligeledes i stk. 3 som

een ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller

samnoteret i tingbogen.

Stk. 6. Ejeren af en ejendom, der pr. 15. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med

tilhørende sædvanlige udenomsrum, kan tilsvarende anvende bestemmelsen i stk.

3 for den lejlighed i ejendommen, som han selv har beboet.«

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 2 i lov nr. 376 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 377 af 10. juni 1987

og § 3 i lov nr. 831 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af § 5, stk. 3,

og § 15 a.«

2. Efter § 15 indsættes som § 15 a :

» § 15 a. Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i en tidsbestemt

lejeaftale, der indgås efter den 14. april 1991 og udløber senest den 31.

december 1994, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed i en ejendom,

der pr. 15. april 1991 alene består af denne beboelseslejlighed, jf. dog stk.

2. Det er dog en betingelse, at lejligheden tidligere har været beboet af

udlejeren, eller at udlejeren inden for de seneste 3 år som panthaver har

erhvervet den som et led i retsforfølgning mod ejendommen. Lejeforhøjelse kan

kræves på grundlag af aftale om regulering af lejen med bestemte beløb til

bestemte tidspunkter eller efter nettoprisindeks og kan alene gennemføres ved

udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, der pr. 15. april 1991 ikke

indeholder flere lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med

tilhørende sædvanlige udenomsrum, kan tilsvarende anvende bestemmelsen i stk.

1 for den lejlighed i ejendommen, som han selv har beboet.

Stk. 3. Som een ejendom anses i stk. 1 og 2 ud over de i § 4 a

nævnte ejendomme flere ejendomme, der ejes af samme ejer, og som er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse.

Stk. 4. Huslejenævnet kan på lejerens begæring tage stilling til,

om en aftale indgået i medfør af stk. 1 er rimelig, jf. § 36 i lov om aftaler

og andre retshandler på formuerettens område.«

§ 3

Loven træder i kraft den 15. april 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter