1988 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM LEJE (LÅNGIVNING I FORBINDELSE MED EJERSKIFTE, UDVIDELSE AF UDLÅNSADGANGEN I ANDRE OECD-LANDE, FREMME AF PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.
931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.
379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.
374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Lån til ejerskifte efter reglerne i stk. 2, 5 og 6 kan ikke
ydes i følgende tilfælde:
1) ejerskifte mellem selskaber og/eller personer, hvor den ene part
direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse på den
anden,
2) ejerskifte mellem selskaber, hvor et tredje selskab eller en
personkreds direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse
på dem begge, og
3) ejerskifte mellem ægtefæller, når ejendommen efter ejerskiftet fortsat
tjener til deres fælles bolig.«
2. § 28 a, stk. 1, affattes således:
»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut
i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem
af OECD.«
3. Efter § 28 c indsættes:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er
i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af
boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.
Læs alt
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges
instituttet som sådant bødeansvar.«
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i
lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov
nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »85« til: »90«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».
3. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:
»og«.
4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«
5. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes
som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,
der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan
ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for
den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene
helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån
i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den
enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.
1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom
og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om
realkreditinstitutter.«
6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:
»og nr. 9«.
7. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:
»Amortisationstiden kan højst andrage:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og
13,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §
2, stk. 14,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«
8. I § 4 indsættes som stk. 22:
»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private
udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.
9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«
9. § 5, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være
tilendebragt efter:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12
og 13,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«
10. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Forslag til revision af § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 4,
nr. 3, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«
§ 3
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december
1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån
efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
ved lejeaftalens indgåelse uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan
dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af
ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens
finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og
udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af
afkastning sker efter § 9, stk. 4.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
3. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bortset fra byggeri som nævnt i § 5, stk. 3, kan
lejeforhøjelse dog ikke kræves, dersom lejen efter lejeforhøjelsen vil
overstige det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje.«
4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for
ejendomme finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren
løbende betaler på indekslån optaget til finansiering af ejendommens
opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan
endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum
efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,
reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres.
Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme
beløb i afkastning som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom
finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
5. Efter § 63 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel VIII A
Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet til rådighed
§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
afkastning beregnes efter § 9, stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil
hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver.
Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring
finder tilsvarende anvendelse.«
6. Efter § 67 indsættes som ny paragraf:
»§ 67 a. Forslag til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9,
stk. 3, og § 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«
§ 4
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som
ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.
juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII
A.«
2. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel VIII A
Lejefastsættelse for indeksfinansieret boligbyggeri
§ 53 a. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter §
2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens
nødvendige driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg
af afkastningen af ejendommens værdi.
Stk. 2. Som afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler
på indekslån optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af
4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en
forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af
lejerindskud.
Stk. 3. Driftsudgifterne efter stk. 1 og forrentningen efter stk. 2, 2.
pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres. Regulering kan dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§
50-52.
Stk. 4. Lejen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved
bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som
er bekostet af lejeren.
Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 3 måneders
varsel.
Stk. 6. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde
en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om
lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke
disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 7. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren
senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig
indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.
Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
§ 53 b. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset
ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves
efter § 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt
indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
§ 53 c. §§ 47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis
opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme
taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53
b eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
§ 53 d. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.
§ 53 e. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
lejefastsættelse sker efter dette kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring
finder tilsvarende anvendelse.«
3. Efter § 116 indsættes som ny paragraf:
»§ 116 a. Forslag til revision af § 47, stk. 2, 2. pkt., og kapitel
VIII A fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.
931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.
379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.
374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Boligministeren fastsætter regler om, at der ikke kan ydes
lån til visse ejerskifter efter reglerne i stk. 2, 5 og 6.«.
2. § 28 a, stk. 1, affattes således:
»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut
i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem
af OECD.«.
3. Efter § 28 c indsættes:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er
i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af
boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges
instituttet som sådant bødeansvar.«.
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i
lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov
nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».
2. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:
»og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«.
4. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes
som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,
der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan
ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for
den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., med mindre lånene
helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån
i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den
enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.
1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom
og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om
realkreditinstitutter.«.
5. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:
»og nr. 9«.
6. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:
»Amortisationstiden kan højst andrage:
1) 20 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og
13,
2) 30 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og
§ 2, stk. 14,
3) 50 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.
7. I § 4 indsættes som stk. 22:
»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private
udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.
9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«.
8. § 5, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være
tilendebragt efter:
1) 20 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12
og 13,
2) 30 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,
3) 50 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.
9. Efter § 11 indsættes:
§ 11 a. Forslag til revision af § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3,
fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.'.
§ 3
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december
1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån
efter § 2, stk. 1, nr. 9 i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
ved lejeaftalens indgåelse, uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan
dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af
ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens
finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og
udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af
afkastning sker efter § 9, stk. 4.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for
ejendomme, finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån, som afkastning beregne den rente, udlejeren
løbende betaler på indekslån, optaget til finansiering af ejendommens
opførelse, med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan
endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum
efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,
reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres.
Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme
beløb i afkastning, som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom
finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
§ 4
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som
ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.
juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII
A.«.
2. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel VIII A
Lejefastsættelse for indeksfinansieret boligbyggeri
§ 53 a. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter §
2, stk. 1, nr. 9 i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens
nødvendige driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg
af afkastningen af ejendommens værdi.
Stk. 2. Som afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler
på indekslån, optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af
4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en
forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af
lejerindskud.
Stk. 3. Driftsudgifterne efter stk. 1 og forrentningen efter stk. 2, 2.
pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres. Regulering kan dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§
50-52.
Stk. 4. Lejen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved
bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som
er bekostet af lejeren.
Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 3 måneders
varsel.
Stk. 6. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde
en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om
lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke
disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 7. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren
senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig
indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.
Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
§ 53 b. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset
ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves
efter § 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt
indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
§ 53 c. §§ 47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis
opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme
taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53
b eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
§ 53 d. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.«.
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Siden begyndelsen af 1970'erne har byggeriet af private
udlejningsboliger været meget beskedent og er især blevet varetaget af
forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. Årsagen hertil er, at det private
udlejningsboligbyggeri - under de gældende regler for finansiering og
lejefastsættelse - ikke har haft mulighed for at konkurrere med det støttede
udlejningsbyggeri.
Foruden den manglende offentlige støtte er det private udlejningsbyggeri
hæmmet af, dels at der ikke findes egnede finansieringsmuligheder for
byggeriet, dels at lejeloven og boligreguleringsloven indeholder regler, som
gør det vanskeligt at få privat byggeri i gang. Hertil kommer, at
skattereglerne ikke begunstiger investering i udlejningsbyggeri til
boligformål.
I de senere år har der kunnet konstateres en stigende efterspørgsel efter
udlejningsboliger, og denne øgede efterspørgsel kan i dag stort set kun
tilfredsstilles ved at opføre støttede boliger, d.v.s. almennyttige, andels-,
ungdoms- og ældreboliger. Opførelsen af disse boliger er imidlertid forbundet
med store offentlige subsidier. Endvidere indebærer det støttede byggeris
faktiske monopolstilling på markedet dels, at de boligsøgende ikke har reelle
valgmuligheder og dels, at der måske bliver bygget og administreret dyrere
end i en situation præget af større konkurrence om de boligsøgendes gunst.
På denne baggrund foreslås ved nærværende forslag en ny
finansieringsmodel for nyopførte udlejningsboliger samt ændringer af
lejelovens og boligreguleringslovens lejefastsættelsesregler.
Finansieringsmodellen, der foreslås gennemført ved en ændring af
realkreditlovgivningen, indebærer, at nyopførte udlejningsboliger kan
finansieres med 50 1/2-årige serieindekslån. Med indekslån sikres en lav
realrente med de heraf følgende lave begyndelsesydelser, mens den lange
løbetid sikrer forholdsvis små afdrag. Til gengæld indekseres ydelserne med
den faktiske prisudvikling.
For at sikre udlejeren faktisk dækning for de afholdte drifts- og
kapitaludgifter foreslås endvidere ændringer af lejelovgivningens
lejefastsættelsesregler, således at der efter et princip om
omkostningsbestemt leje gives udlejeren af den nye type boliger adgang
til - uanset om lejen herved måtte bringes til at overstige det lejedes værdi
- at få dækket faktiske prioritetsydelser, forrentning af egenkapital samt
likviditetstab som følge af beskatning af den del af lejen, der vedrører
afdrag på indekslånene (jf. herom nærmere bemærkningerne til § 3, nr. 3, i
nærværende forslag).
Lejefastsættelsesreglerne for indeksfinansierede udlejningsboliger vil
efter forslaget i videst muligt omfang blive ens i regulerede og uregulerede
kommuner. Forskellen består alene i, at den faktiske størrelse af
driftsudgifter benyttes ved lejefastsættelser under boligreguleringsloven
(regulerede kommuner), mens der under lejeloven (uregulerede kommuner)
foretages en løbende indeksregulering af driftsudgifternes startværdi.
Skatter og afgifter m.v. indgår dog i begge tilfælde med den faktiske
størrelse.
Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at
realrenteafgiftspligtige investorer (pensionskasser, livsforsikringsselskaber
mv.), der ønsker at opføre private udlejningsboliger for egne midler, dvs.
uden indekslångivning, kan opkræve en husleje af samme størrelse, som hvis
boligerne var indeksfinansierede. Bestemmelsen har til hensigt at øge de
realrenteafgiftspligtige investorers interesse for atter selv at bygge
udlejningsboliger, og det findes i denne forbindelse ikke hensigtsmæssigt at
kræve, at disse bygherrer anvender en bestemt finansieringsmetode.
Realrenteafgiftspligtige investorer vil dog også kunne lade sådanne byggerier
indeksbelåne. Det pointeres, at der ikke hermed er lagt op til en lempelse af
reglerne om realrenteafgift af afkastet af investering i fast ejendom.
Forslaget indeholder endelig en række ændringer i såvel indekslåneloven
som realkreditloven.
I indekslåneloven forslås en udvidelse af de formål, der kan ydes
indekslån til, idet der nu bliver mulighed for at yde indekslån til opførelse
af private udlejningsejendomme til helårsbeboelse. Lånene skal løbe over 50
1/2 år.
I tilknytning til denne del af forslaget foreslås indsat en bestemmelse
om, at indekslån ydet til opførelse af private udlejningsejendomme til
helårsbeboelse, forfalder til indfrielse, såfremt ejendommen udstykkes i
ejerlejligheder.
Herudover indeholder forslaget en bemyndigelse til ministeren om at
fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at yde ejerskiftelån.
Dette forslag blev fremsat i folketingssamlingen 1987/88 som lovforslag nr.
260, men bortfaldt som følge af udskrivning af folketingsvalg. Forslaget er
et af resultaterne af arbejdet i det udvalg, boligministeren nedsatte i
januar 1988 vedrørende realkreditinstitutternes belåning af kontor- og
forretningsejendomme m.v. Opmærksomheden henledes på, at regeringen inden
15/1-1989 agter at fremsætte forslag til en helt ny realkreditlov, jf. den
skriftlige del af statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget d.
4/10-1988.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af § 28 a, stk. 1, i
realkreditloven, ifølge hvilken bestemmelse boligministeren kan godkende
forsøgsordninger, hvorefter et institut i et nærmere begrænset omfang kan
yde lån til opførelse samt om- og tilbygning mv. af ejendomme i lande, der
er medlem af OECD. Med henblik på at give realkreditinstitutterne de
optimale muligheder for - i god tid inden etableringen af det indre marked i
EF i 1992 - at udbygge de udenlandske lånemarkeder, og dermed bringe sig i en
gunstig og konkurrencedygtig position til de kommende års øgede
internationale konkurrence, foreslås det, at udvide adgangen til at yde lån i
udlandet. Af hensyn til mulighederne for at komme ind på det ofte attraktive
marked for lån til ejerskifter mv. foreslås det nu, at der foruden lån til
nybyggeri samt om- og tilbygning tillige bliver mulighed for at yde
ejerskiftelån, lån i ubebyggede grunde og tillægslån. Boligministeren agter
endvidere at øge den andel af institutternes udlån i forhold til de samlede
reserver (p.t. 5 pct.), som nu danner overgrænse for långivningen, såfremt
dette nødvendiggøres af udlånsudviklingen.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget om finansiering af private udlejningsboliger med 50 1/2-årige
indekslån vil medføre en væsentlig reduktion af kapitaludgifterne i forhold
til en situation, hvor der finansieres med traditionelle nominallån. Renten
på indeksobligationer udgør således i øjeblikket ca. 3,5 pct. p.a., og
afdraget på et 50 1/2-årigt serielån vil udgøre 2 pct. p.a. De samlede
prioritetsudgifter vil således blive halveret fra omkring 11-12 pct. p.a. ved
dagens renteniveau til omkring 5,5 pct. ved overgang fra nominallån til
indekslån. Det er denne reduktion af prioritetsudgifterne, der skal sikre, at
de nye indeksfinansierede udlejningsboliger kan udlejes til en husleje, der
vil være overkommelig for lejere. På længere sigt vil huslejen naturligvis
stige i takt med indeksreguleringen af lånets ydelser, men dette vil ikke
gøre boligen relativt dyrere i forhold til nyopførte boliger. Tværtimod vil
huslejen være relativt faldende i faste priser i takt med, at der betales
afdrag på det optagne serieindekslån. Bestemmelserne i lejelovgivningen
sikrer, at denne nedbringelse af ydelserne kommer lejerne fuldt ud til gode.
Hvis det antages, at de nye udlejningsboliger opføres og drives til samme
pris som nyopførte almennyttige boliger, vil den årlige husleje antagelig
komme til at udgøre mellem 600 og 800 kr. pr. kvm., hvilket er 20-45 pct.
dyrere end lejen i det nye almennyttige byggeri, hvor det offentlige betaler
hele grundkapitalen på 13 pct. af opførelsesomkostningerne, samt alle renter
og godt 10 pct. af afdragene. Det høje niveau (+45 pct.) er baseret på, at
udlejer ønsker at oppebære den maksimalt tilladte leje, mens det lave niveau
(+20 pct.) er baseret på, at udlejer er indstillet på selv at bære det
skattebetingede likviditetstab, der skyldes, at afdrag ikke er
fradragsberettigede, mens lejeindtægten svarende til afdraget beskattes.
Det må dog antages, at indførelsen af et nyt boligalternativ vil øge
konkurrencen - og dermed resultere i større effektivitet og lavere
opførelses- og driftsomkostninger. Såfremt byggeomkostningerne kan nedbringes
med fx 10 pct. i forhold til det almennyttige byggeri, og de løbende
driftsudgifter kan nedbringes med fx 25 pct., vil lejeniveauet således kunne
reduceres til mellem 550 og 700 kr. pr. kvm. (under i øvrigt samme
forudsætninger som ovenfor).
En sådan nedbringelse af begyndelseslejen som følge af den øgede
konkurrence anses ikke for usandsynlig. Niveauet på 550 kr. pr. kvm. svarer
til lejen for det nyeste almennyttige byggeri.
I det omfang lejen bliver højere end i en almennyttig bolig, vil en
væsentlig del af denne forskel for lejere med begrænsede indkomster blive
betalt af den individuelle boligstøtte. Dette gælder specielt for
børnefamilier og for pensionister.
Sammenlignes lejeniveauet i stedet med nettoudgifterne (efter skat) i en
nyopført ejerlejlighed, viser det sig, at når der tages udgangspunkt i samme
byggeudgift pr. kvm., vil huslejen det første år i en indeksfinansieret
udlejningsbolig ligge mellem 25 og 40 pct. under nettoboligudgiften i en
tilsvarende ejerlejlighed. For en bolig på 100 kvm. med en opførelsesudgift
på 10.000 kr. pr. kvm. vil dette svare til en årlig besparelse på 40.000 kr.
Hertil kommer besparelsen på de betydelige engangsomkostninger (stempel,
låneomkostninger, ejendomsmægler og advokat), der er forbundet med køb af
ejerbolig.
De nye udlejningsboliger må således forventes især at rette sig mod på den
ene side børnefamilier og pensionister, der alternativt ville have
efterspurgt en nyopført almennyttig bolig, og på den anden side mod personer,
der alternativt ville have efterspurgt en ejerlejlighed.
Det må antages, at en del af den aktuelle efterspørgsel på
udlejningsboliger hidrører fra husstande, der i givet fald også vil rette
deres efterspørgsel efter nyopførte private udlejningsboliger. På denne
baggrund kan det med en vis usikkerhed anslås, at der vil blive påbegyndt op
imod 2.000 nye private udlejningsboliger årligt.
Opførelsen af de nye udlejningsboliger vil ikke direkte medføre
merudgifter for det offentlige. Indirekte vil der dog blive tale om et
provenutab, idet det forudsættes, at indeksobligationerne er fritaget for
realrenteafgift.
Endvidere kan der blive tale om merudgifter til individuel boligstøtte.
Størrelsen heraf vil dog være vanskelig at skønne over. Dels fordi en del af
boligerne som nævnt antagelig vil blive udlejet til personer med relativ høj
indkomst, der alternativt ville have købt ejerlejlighed. Disse ville næppe i
væsentligt omfang kunne opnå boligstøtte. Dels fordi personer, der kan opnå
støtte, i mange tilfælde vil flytte ud af boliger, hvor de også opnår støtte.
Hvis det imidlertid antages, at nettoforøgelsen i boligstøtte som følge af
den flyttekæde, der udløses, årligt udgør 5-10.000 kr. pr. bolig, og hvis det
antages, at beboerne i halvdelen af de nyopførte udlejningsboliger årligt er
berettigede til individuel boligstøtte, så vil udgifterne hertil vokse med
5-10 mill. kr. årligt, forudsat det ovenfor nævnte byggeomfang på 2.000
boliger årligt.
Administrative konsekvenser
Forslaget ventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det
offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I den »Redegørelse fra det af boligministeren nedsatte udvalg
vedrørende realkreditinstitutternes belåning af kontor- og
forretningsejendomme mv.«, som blev afgivet d. 29/2-1988, blev bl.a.
peget på, at alle ejerskifter i ejendomme, hvor der skønnes at være tale om
en utilsigtet anvendelse af reglerne for ejerskiftelån, fordi der er tale om
overdragelse til personer eller selskaber, som har et væsentligt økonomisk og
interessemæssigt fællesskab med overdrageren, bør undtages fra adgangen til
ejerskiftebelåning. I disse situationer bør der således kun kunne tilbydes
tillægslån, der har en lavere lånegrænse og kortere løbetid.
På grund af tidsfristen for udvalgets arbejde afstod man fra en præcis
fastlæggelse af, hvilke ejerskifter, der efter udvalgets opfattelse ikke bør
kunne ejerskiftebelånes.
Et forbud mod ejerskiftebelåning af disse handler kræver en lovændring.
Udvalget fandt, at klare og administrerbare regler for, hvilke ejerskifter,
der ikke skal kunne ejerskiftebelånes, mest hensigtsmæssigt bør udformes i en
bekendtgørelse. Udvalget har derfor foreslået, at der i lov om
realkreditinstitutter indsættes en bestemmelse om, at overdragelse af en
ejendom til personer eller selskaber, der har et væsentligt økonomisk og
interessemæssigt fællesskab med overdrageren, efter boligministerens
bestemmelse ikke betragtes som ejerskifte efter realkreditlovens § 10, stk.
2, 5 og 6.
Der var i udvalget enighed om, at i hvert fald følgende tre
ejerskiftesituationer ikke bør kunne udløse ejerskiftelån, og institutterne
har efterfølgende tilkendegivet, at man øjeblikkeligt er ophørt med at
tilbyde ejerskiftelån til kontor- og forretningsejendomme samt boligejendomme
i disse situationer:
- en koncern opretter et ejendomsselskab, der overtager alle koncernens
ejendomme,
- andre ejerskifter mellem selskaber, som ejes eller kontrolleres af de(n)
samme person(er) og/eller selskab(er),
- en persons overdragelse af sin ejendom til sit eget selskab, som den
pågældende derefter lejer ejendommen af.
Den nærmere afgrænsning af de ejerskifter, der ikke skal kunne
ejerskiftebelånes, vil ske bl.a. med udgangspunkt i afgrænsningen af
»nærstående« i konkurslovens § 2, afgrænsningen af begreberne
»ejers indflydelse« og »mulighed for bestemmende
indflydelse« i § 6, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed samt
afgrænsningen af koncernbegrebet i aktieselskabsloven, idet disse
bestemmelsers særlige formål selvsagt vil blive holdt for øje.
Til nr. 2
Begrundelsen for forslaget om at give institutterne mulighed for at yde
ejerskiftelån er, at det i flere lande, herunder især England, er almindeligt
at indfri indestående lån i en ejendom, når den skifter ejer. Institutterne
mister således det lån, de har ydet i ejendommen til opførelse eller om- og
tilbygning mv., hvis de ikke har adgang til også at yde lån til ejerskifte.
Herved stilles de danske institutter konkurrencemæssigt svagere i forhold til
udenlandske konkurrenter, der har mulighed for at yde lån til ejerskifte.
Forslagets adgang til at yde lån i udlandet uanset låneformål betyder, at
långivningen fortsat skal holdes inden for realkreditlovgivningens
lånegrænser. For tillægslån i boligejendomme agter boligministeren dog at
fastsætte en maksimal lånegrænse på 80 pct. og en maksimal løbetid på 20 år.
På baggrund af de erfaringsmæssigt ganske store konjunkturmæssige udsving i
grundpriserne agter boligministeren fortsat at fastholde en maksimal
lånegrænse på 40 pct. for lån i ubebyggede grunde, dog med en løbetid på op
til 20 år.
Til nr. 3
Ved indførelsen af § 28 c ved lov nr. 374 af 6. juli 1988 om ændring af
lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån gled
bestemmelsen i § 28 c i lov om realkreditinstitutter ud af loven på grund af
en teknisk fejl.
Den genindføres nu uændret som § 28 d, og af hensyn til systematikken
flyttes den gældende § 28 d uændret til § 28 e.
Til § 2
Til nr. 1, 2 og 5
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 3
Ved vedtagelsen i sin tid af indekslåneloven var nyopførte private
udlejningsejendomme til helårsbeboelse ikke omfattet af denne
finansieringsmulighed. Det er således nu nødvendigt at supplere listen over
de ejendomskategorier, der kan opføres med indekslån.
Der henvises til de almindelige bemærkninger med hensyn til den foreslåede
nye finansieringsmodel for nyopførte private udlejningsboliger.
Til nr. 4
Ved lov nr. 374 af 6. juli 1988 om ændring af lov om realkreditinstitutter
og lov om indeksregulerede realkreditlån udgik 3. pkt., dvs. bestemmelsen om,
at der inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes (jordbrugs)lån, der
amortiseres efter serielånsprincippet. Det skulle have været 4. pkt., dvs.
bestemmelsen om lånestørrelser for den enkelte ejendom, der udgik og blev
erstattet af 4. og 5. pkt. i den nu foreslåede formulering.
Til nr. 6
De foreslåede indekslån til private udlejningsboliger vil efter forslaget
kunne ydes med en amortisationstid på 50 1/2 år.
Til nr. 7
Hensigten med at kræve indfrielse af det optagne indekslån, såfremt
ejendommen udstykkes til ejerlejligheder er så vidt muligt at undgå, at
favorable lån med lang løbetid og dermed lavere afdrag ydes til byggeri af
ejerlejligheder. Dog er det hensigten, at ejer/låntager i en sådan
indfrielsessituation skal have mulighed for at få foretaget en særskilt
opdeling af lånet på de enkelte lejligheder. På denne måde har ejer således
mulighed for at opretholde det oprindelige favorable lån for de resterende
lejligheder til udlejning, idet det oprindelige lån kan indfries
»etapevis« i takt med salg af de enkelte lejligheder, og med en
værdi svarende til værdien af den/de frasolgte lejligheder. En sådan mulighed
for at foretage delvis indfrielse kræver ikke særlig lovhjemmel. For
eksisterende udlejningsbyggeri er det således praksis - i tilfælde af
opdeling og salg af ejerlejligheder - at vægte det/de oprindelige lån i
ejendommen på basis af lejlighedernes fordelingstal, gerne beregnet ud fra
arealfordeling, hvorefter en delvis indfrielse kan finde sted.
Til nr. 8
Bestemmelsen sikrer, at der er balance mellem pantebrevssiden og
obligationssiden.
Til § 3
Det foreslås, at lejefastsættelse og lejeregulering for den nye type af
boliger, der efter nærværende forslags § 2 foreslås finansieret med indekslån
(efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede
realkreditlån), som for andet boligbyggeri, omfattet af
boligreguleringsloven, sker i form af en omkostningsbestemt leje. For at
sikre udlejere mod tab ved udlejning af sådanne boliger, hvis
driftsomkostninger uanset indeksfinansieringen må forventes at blive højere
end for hidtil opført boligbyggeri, og for derved at fremme byggeriet, gives
der dog inden for boligreguleringslovens principper udlejere af den nye type
boliger adgang til - uanset om lejen herved måtte bringes til at overstige
det lejedes værdi - at få dækket de faktiske prioritetsydelser, forrentning
af egenkapital samt likviditetstab som følge af beskatning af den del af
lejen, der vedrører afdrag på indekslånene.
Til nr. 1
Det foreslås, at begyndelseslejen i ejendomme, finansieret med de særlige
indekslån efter forslagets § 2, fastsættes som omkostningsbestemt leje. Denne
leje kan efter forslaget overstige det lejedes værdi. Overskridelsen vil i
praksis maksimalt kunne udgøre forskellen mellem afkastningen på en ejendom,
belånt med nominallån og afkastningen efter § 9 for en indeksbelånt ejendom.
Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås, at
realrenteafgiftspligtige investorer, der efter 1. januar 1989 har opført og
selv udlejer beboelseslejemål, kan kræve samme leje, som hvis ejendommen var
finansieret med størst muligt (for tiden 80 pct.) indekslån efter den
foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån. Ved §
5, stk. 3, 2. pkt., foreslås derfor, at begyndelseslejen for sådanne lejemål
kan fastsættes som for en ejendom, finansieret med den foreslåede type
indekslån.
Til nr. 2
Ændringen, der er redaktionel, er en konsekvens af nr. 1.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at udlejeren for ejendomme, finansieret med de
foreslåede indekslån, ved afkastet efter § 9 kan få dækket renter og afdrag
på lånene. Da der er tale om serielån, udgør det årlige afdrag 2 pct. af den
indekserede hovedstol for et 50 1/2-årigt lån med første termin afdragsfri.
Da huslejeindtægt, herunder prioritetsydelser, beskattes, mens kun rentedelen
heraf kan fratrækkes ved beskatningen, vil udlejeren ved opkrævning af leje
til dækning af afdraget få et likviditetstab på 50 pct. heraf, idet han vil
skulle svare en skat på ca. 50 pct. af denne lejedel. Det foreslås derfor, at
udlejeren i lejen kan få dækket dette likviditetstab. Udlejeren kan således
efter forslaget, udover renter på indekslånet, kræve 2 pct. af den
indekserede hovedstol til dækning af afdrag og yderligere 2 pct. til dækning
af likviditetstab, i alt 4 pct.
Udlejeren kan herudover få forrentet sin egenkapital - det vil sige excl.
beboerindskud - med 4 pct., pristalsreguleret med samme procentsats som
indekslånet. Denne rente svarer stort set til renten på indekslånene.
For realrenteafgiftspligtige investorer, der efter 1. januar 1989 har
opført og selv udlejer beboelseslejligheder, foreslås, at der som afkastning
kan kræves samme beløb, som hvis ejendommen var finansieret med størst muligt
(for tiden 80 pct.) indekslån efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9, i lov
om indeksregulerede realkreditlån og et tilsvarende eventuelt beboerindskud.
Herved opnås, at pensionskasser og andre realrenteafgiftspligtige investorer,
der finansierer boligbyggeri med egenkapital, ligestilles med udlejere af
byggeri, finansieret med de foreslåede indekslån.
Det følger af forslagets § 3, nr. 1 (boligreguleringslovens § 5, stk. 3),
at disse udgifter vil kunne opkræves ved lejemålets indgåelse, og af
boligreguleringslovens § 7, at forøgelse af disse ydelser i takt med den
indeksregulerede stigning i hovedstolen vil kunne dækkes ved gennemførelse af
en sædvanlig budgetlejeforhøjelse, uanset om lejen herved bringes til at
overstige det lejedes værdi, jf. den foreslåede § 53 c til lov om leje
(nærværende forslags § 4, nr. 2).
Forslaget indebærer ingen ændring med hensyn til varslingsproceduren for
den omkostningsbestemte husleje.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås fastslået, at der ved vurderingen af det lejedes værdi for
eksisterende byggeri og nyt byggeri, omfattet af lejelovens § 47, ikke kan
ske sammenligning med boliglejemål omfattet af forslagets kap. VIII A, hvis
leje efter forslaget kan overstige det lejedes værdi.
Lejeniveauet for det indeksfinansierede boligbyggeri og boligbyggeri
opført af realrenteafgiftspligtige investorer vil herefter ikke påvirke
lejeniveauet for boligbyggeri i øvrigt.
Til nr. 2
Den foreslåede § 53 a indebærer, at der i uregulerede områder gennemføres
en særlig lejefastsættelsesmetode for det foreslåede nye indeksfinansierede
boligbyggeri. Baggrunden herfor er, som det fremgår af bemærkningerne til
nærværende forslags § 3, nr. 3, at prioritetsydelserne for dette byggeri,
medmindre en særlig ordning gennemføres, vil kunne bevirke, at udlejeren ikke
vil kunne få dækket sine faktiske omkostninger ved byggeriets drift.
Det foreslås derfor, at udlejeren som startleje kan opkræve et beløb,
svarende til disse omkostninger, opgjort på samme måde som efter
boligreguleringsloven fastsatte bestemmelser herfor - jf. denne lovs § 7 og
den foreslåede § 5 a - uanset om lejen herved kommer til at overstige det
lejedes værdi.
Det foreslås endvidere, at lejen løbende kan hæves i takt med stigninger i
lånets ydelser, samt at driftsudgifterne (bortset fra skatter og afgifter) og
forrentning af egenkapital kan indeksreguleres med samme procentsats, hvormed
hovedstolen reguleres. Herved opnås, at udlejeren også fremover kan få dækket
sine omkostninger og forrentning af egenkapital, uanset om den samlede leje
overstiger det lejedes værdi.
Denne lejefastsættelsesmetode svarer i videst muligt omfang til
lejefastsættelsen i kommuner med huslejeregulering, jf. herom til de i
bemærkningerne foreslåede §§ 5, stk. 3, og 9, stk. 3, til lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås ved § 53 b, at lejen for
beboelsesejendomme, der efter 1. januar 1989 er opført af og udlejes af
realrenteafgiftspligtige investorer, fastsættes til samme beløb, som hvis
ejendommen var finansieret med størst muligt indekslån efter den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån og et tilsvarende
eventuelt beboerindskud.
For ejendomme, der indeholder såvel bolig- som erhvervslejemål, vil
lejefastsættelse efter de foreslåede bestemmelser alene kunne ske for den del
af ejendommen, til hvis opførelse indekslån ville kunne ydes.
Lejelovens §§ 47-49 om lejeforhøjelser/nedsættelser på grund af det
lejedes værdi vil efter den foreslåede § 53 c ikke gælde for det nye
indeksfinansierede boligbyggeri, og for boligbyggeri, der efter 1. januar
1989 er opført og udlejes af realrenteafgiftspligtige investorer.
For så vidt angår skatter og afgifter foreslås, at regulering heraf, også
for boligbyggeri omfattet af de foreslåede regler, kan ske efter de hidtidige
bestemmelser i §§ 50-52. Disse udgifter kan derfor efter forslaget ikke
indeksreguleres, men indgår i lejen med deres faktiske værdi.
Lejefastsættelsesbestemmelserne i lejeloven forbliver uændrede for det
øvrige byggeri.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.
931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.
379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.
374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Boligministeren fastsætter regler om, at der ikke kan ydes
lån til visse ejerskifter efter reglerne i stk. 2, 5 og 6.«.
§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-16, skal lån med
tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent
af ejendommens værdi:
1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.
2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og
frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede
realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån på mindst 20
pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke
ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 14, i lov om
indeksregulerede realkreditlån.
3) 40 pct. for øvrige ejendomme.
Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse
kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct.
Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller
kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct.
Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke
ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.
Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til
ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct.
Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5
mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af
institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer
til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede
byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres een gang
årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter
boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen
af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar
1982.
Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og
forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct.
Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden
for en lånegrænse på 60 pct.
Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og
tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri
anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter
med fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til
helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre 90 pct. af
de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og
fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug
for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan højst udgøre 80
pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig
støtte. Værdien af eget arbejde kan ikke medregnes.
Stk. 10. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til
helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt
fritidshuse kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede
virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages
udgifter til arbejder, der er udført inden for 1 år før afgivelsen af
lånetilbud.
Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de
der fastsatte lånegrænser til finansiering af
a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af
energiforbruget i bygninger,
b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Stk. 12. Mod offentlig garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt
i stk. 2, 4 og 5, ud over de der fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens
værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en
beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og
boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. dog stk. 13. På
samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i
overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering. Lån efter 1. og
2. punktum kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af
eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige
vedligeholdelseskonto, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 13. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede
realkreditlån, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb, der svarer
til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og boligforbedring
nævnte udgifter.
Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af ombygning
af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger ud over den i lov om
indeksregulerede realkreditlån fastsatte lånegrænse og ud over ejendommens
værdi, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om
boliger for ældre og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct.
af ombygningens værdi.
Stk. 15. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen
i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art
inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de
afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 16. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov
om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan
sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte
lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for
ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke
overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig
støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret
efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med
fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til
sikkerhed for lån efter 1. pkt.
Stk. 17. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end
12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4.
Stk. 18. Når lån ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder den i stk.
17 nævnte begrænsning ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager
eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.
2. § 28 a, stk. 1, affattes således:
»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut
i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem
af OECD.«.
§ 28 a. Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et
institut i et nærmere begrænset omfang kan yde lån til opførelse samt om- og
tilbygning m.v. af ejendomme i lande, der er medlem af OECD.
Stk. 2. Boligministeren kan godkende, at lovens bestemmelser fraviges i
det omfang, det er påkrævet i forbindelse med sådan långivning.
3. Efter § 28 c indsættes:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er
i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af
boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges
instituttet som sådant bødeansvar.«.
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i
lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov
nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».
2. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:
»og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«.
4. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes
som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,
der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan
ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for
den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., medmindre lånene
helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån
i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den
enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.
1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom
og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om
realkreditinstitutter.«.
§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:
1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til
helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,
2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om
boligbyggeri,
3) ejendomme til industri og håndværk,
4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,
5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og
frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),
6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål,
7) skoler og
8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om boliger
for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes som
særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der
ikke amortiseres (stående lån). Disse lån kan dog for den enkelte ejendom
tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene helt eller delvis er
ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån i landbrugsejendomme
m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den enkelte ejendom.
Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1986
beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres
efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.
Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning, der
udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering, eller
en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede udgifter,
jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der ikke dækkes af
lån i private udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 13, i lov om
realkreditinstitutter.
Stk. 5. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning,
forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af
boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om
rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 6. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større
ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien
i kollegier/ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag efter §
73 b i lov om boligbyggeri.
Stk. 7. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt vedligeholdelse af
kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse
efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.
Stk. 8. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader
i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i
henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 9. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med
kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære renoveringsarbejder i
almennyttigt boligbyggeri.
Stk. 10. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i forbindelse
med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger,
såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i lov om boliger for
ældre personer med handicap.
Stk. 11. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af
bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der ydes
rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer
med handicap.
Stk. 12. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme,
at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter desuden kan ydes som
indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-
og tilbygning af kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med
tilbehør, herunder ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres
på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.
Stk. 13. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes som
indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-
og tilbygning af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende
energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet.
Stk. 14. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr.
5 og 6, nævnte ejendomme.
5. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:
»og nr. 9«.
6. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:
»Amortisationstiden kan højst andrage:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og
13,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §
2, stk. 14,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.
7. I § 4 indsættes som stk. 22:
»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private
udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.
9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«.
§ 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 7, 9, 13 og 14,
amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt.,
sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.
Amortisationstiden kan højst andrage 30 1/2 år, for lån efter § 2, stk. 1,
nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og 13, dog højst 20 1/2 år.
Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1 amortiseres efter låntagerens
bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden kan da
højst andrage 25 1/2 år, eller efter reglerne i stk. 6-9.
Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6,
8, 10 og 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-16.
Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 12, amortiseres efter reglerne i stk. 10-12
eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 20 1/2
år.
Stk. 5. Ved første termin betales alene et beløb, der svarer til
rentebetalingen på de obligationer, der danner grundlag for lånet.
Stk. 6. Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange
den regulerede hovedstol, jf. § 3, stk. 2 og 5, med en beregningsfaktor. Ved
den anden terminsydelse på lånet udgør beregningsfaktoren den halvårlige
kontantlånsrentesats på lånet med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende
terminsydelser udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående
termin med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten.
Stk. 7. Låntagers terminsbetaling kan dog ikke være mindre end
rentebetalingen på obligationerne.
Stk. 8. Ved første termin betales ikke afdrag. Afdraget ved de følgende
terminer beregnes som en andel af forskellen mellem terminsydelsen og
instituttets rentebetaling på de obligationer, der modsvarer lånet. Den
nævnte andel svarer til den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet
udgjorde af den oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer.
Stk. 9. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag
senest efter 25 1/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan
opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved
opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af
restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af udstedelse af
indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 12, efter
annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1. termin, der er
afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol med den på grundlag af
annuitetsprincippet beregnede halvårlige ydelsesprocent.
Stk. 11. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige
kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jf. § 3, stk. 4.
Stk. 12. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som forskellen
mellem terminsydelsen, jf. stk. 10, og debitors rentebetaling, jf. stk. 11.
Stk. 13. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6,
8, 10 og 11, amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af
den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt
pr. 1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i
priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2.
Stk. 14. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset, jf. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise stigning i
indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks
for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned,
forhøjes afdraget efter stk. 13 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise
stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 15. Sker der fald i timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk.
13 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige
procentvise fald.
Stk. 16. For de i stk. 13 nævnte lån ophører betaling af afdrag senest
efter 35 1/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges
til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse,
er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden
kan der ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelse herom.
Stk. 17. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors
rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med et beløb
svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin reguleret med den
halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes
afdragsbidrag efter § 2 b, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets
løbetid med et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise stigning i
nettoprisindekset ganget med forskellen mellem kontantlånsrentesatsen gange
kontantlånsrestgælden i foregående termin og obligationsrentesatsen gange
obligationsrestgælden i foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset
foretages denne reduktion dog ikke.
Stk. 18. Såfremt der til jordbrugslån ydes afdragsbidrag efter § 13, stk.
3-5, i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme,
finder stk. 17 tilsvarende anvendelse. Ydes der afdragsbidrag efter nævnte
lovs § 13, stk. 4 og 5, reduceres de i stk. 17, 2. pkt., nævnte 30 pct. dog
til henholdsvis 25 og 15 pct.
Stk. 19. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved
realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på
refinansieringstidspunktet åben serie. I forbindelse med refinansiering kan
de ved lånets optagelse solgte obligationer udtrækkes til pari. De ved
lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår således på sådanne vilkår, at
køberen af ejendomme stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med
bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske
refinansiering senest 30 1/2 år efter låneoptagelsen eller den seneste
refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige indskrænkninger i
produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 20. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte efter stk.
19.
Stk. 21. Lån kan ekstraordinært indfries helt eller delvis med
obligationer, hvis regulerede værdi, jf. § 5, stk. 2, svarer til lånets
regulerede obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie
(afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed lånet er
udbetalt.
8. § 5, stk. 4, affattes således:
» Stk.4. Amortisationen af obligationerne skal senest være
tilendebragt efter:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12
og 13,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.
Obligationerne
§ 5. Indeksobligationer skal have en påtrykt rente på 2 1/2 pct. p.a.
Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente.
Stk. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i § 3,
stk. 2.
Stk. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed
for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de
gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende
forpligtelser.
Stk. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og
§ 2, stk. 14, skal amortisationen senest være tilendebragt efter 30 1/2 år.
For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12 og 13, skal
amortisationen af obligationerne senest være tilendebragt efter 20 1/2 år.
Stk. 5. For obligationer der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, sker
amortisationen senest efter 25 1/2 år.
Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8,
og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, sker amortisationen i takt med
nedbringelsen af restgælden på låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 13-15,
dog senest efter 35 1/2 år.
Stk. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finansieres ved salg af
obligationer i samme obligationsserie. Amortisationen sker gennem
udtrækninger til et beløb svarende til summen af debitors ydelser, jf. § 4,
stk. 1 og 17, og statens afdragsbidrag, jf. § 2 b, stk. 4, og lov om
refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, med fradrag af
rentebetaling på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse med
refinansiering, jf. § 4, stk. 19, samt i forbindelse med hel eller delvis
indfrielse af lånene, jf. § 4, stk. 19 og 21. Amortisationen af
obligationerne skal senest være tilendebragt efter 30 1/2 år.
§ 3
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december
1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån
efter § 2, stk. 1, nr. 9 i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
ved lejeaftalens indgåelse, uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan
dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af
ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens
finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og
udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af
afkastning sker efter § 9, stk. 4.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
§ 5. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb, der
overstiger det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:
a) lejeforhøjelse til afsætning efter § 18 b og forbedringer, der er
gennemført for beløb, der er afsat efter denne bestemmelse.
b) lejeforhøjelse efter § 27, stk. 2, og forbedringer, der er gennemført
efter § 46 a, stk. 3, i lov om leje, og
c) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §
60 i lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 3. Ved lejeaftalens indgåelse kan der ikke aftales en leje eller
lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren end
de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.
Stk. 4. Reglen i stk. 3 er dog ikke til hinder for, at der i lejemål, som
er forbedret, uden at der samtidig er gennemført en til forbedringen svarende
lejeforhøjelse, ved genudlejning kan aftales en leje efter reglen i stk. 1-2.
3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for
ejendomme, finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån, som afkastning beregne den rente, udlejeren
løbende betaler på indekslån, optaget til finansiering af ejendommens
opførelse, med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan
endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum
efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,
reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres.
Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme
beløb i afkastning, som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom
finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
§ 9. Til afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et beløb,
der ikke må overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1.
april 1973 ved 15. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 2. I stedet for en afkastning efter reglen i stk. 1 kan udlejeren i
ejendomme, der tages i brug efter 1963, som afkastning beregne et beløb, der
ikke må overstige rimelige ydelser på sædvanlige langfristede prioritetslån,
der er optaget til finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en
passende forrentning af den resterende del af den rimelige anskaffelsessum
med fradrag af lejerindskud. Som passende forrentning anses:
Ibrugtagelsesår Pct.
1964 8
1965-69 10
1970-73 12
efter 1973 14
Stk. 3. Er der i perioden 1. januar 1964-1. april 1973 gennemført
lejeforhøjelser for forbedringer, kan afkastningen beregnes med indtil 7 pct.
af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering forud for
forbedringens gennemførelse med tillæg af en afkastning af den rimelige
forbedringsudgift, beregnet efter reglerne i stk. 2, således at tidspunktet
for forbedringens ibrugtagelse er afgørende for forrentningsprocentens
størrelse.
Stk. 4. Såfremt ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15. alm.
vurdering, beregnes afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af
ejendomsværdien ved 15. alm. vurdering.
§ 4
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som
ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.
juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII
A.«.
§ 47. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under
iagttagelse af § 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der
bort fra:
a) lejeforhøjelser efter § 58, stk. 3 og forbedringer efter § 46 a, stk.
3,
b) lejeforhøjelser efter § 63 b og forbedringer, der er udført for beløb
omfattet af § 63 a,
c) lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §
60 i lov om byfornyelse og boligforbedring og
d) forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens
tilladelse.
Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet
støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boiligforbedring,
finder reglen i litra c dog ikke anvendelse.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en
sammenligning med den leje, som almindeligt gældende i kvarteret eller
området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art,
størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Bilag 2
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter, lov om
indeksregulerede realkreditlån, lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om leje: Om Folketingets behandling siden
folketingsåret 1980-81 af lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 547 af 14. august 1986 som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, §
1 i lov nr. 931 af 19. december, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i
lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i
lov nr. 374 af 6. juli 1988, henvises til følgende spaltenumre i
Folketingstidende:
Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750, 7994,
8443, 8830, A 27, 2855, 4407, B 15, 91, 317, 501, C 5, 323, 455.
Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155.
2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A 983, B
43, C 39.
Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017, A
1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513.
Folketingsåret 1983-84: 2. samling: 83, 276, 1795, 2272, A 1, B 143, C 55.
Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247, 9558,
9778, 10638, 10800, 11070, 11072, A 4203, 4609, 4775, B 1073, 1155, 1605,
1895, C 303, 633, 625.
Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050, 4622, 5468, 6251, 7698, 7828,
8073, 8520, 11942, 12503, A 2411, 3179, 4977, B 395, 941, 1039, 1991, 2273, C
117, 305, 1059.
Folketingsåret 1986-87: 76, 496, 763, 1077, 2522, 2949, 3441, 4128, 4418,
4814, 9878, 10328, 11850, 11885, 12128, 12129, A 115, 2021, 2345, 4743, B 69,
195, 377, C 29, 211.
Folketingsåret 1987-88: 2. samling: 347, 968, 1127.
Om Folketingets behandling af lov om indeksregulerede realkreditlån, jf.
lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931
af 19. december 1986, § 4 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379
af 10. juni 1987, § 3 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374
af 6. juli 1988, henvises til følgende spaltenumre i Folketingstidende:
Folketingsåret 1981-82: 2. samling: 689, 970, 2969, A 1535, B 137, 269, C
127.
Folketingsåret 1982-83: 10088, 11005, 11280, A 4025, B 1419, C 417.
Folketingsåret 1984-85: 7976, 8763, 10774, 11061, A 4117, B 1668, 2199, C
621.
Folketingsåret 1985-86: 5468, 6251, 7698, 7828, 8073, 8520, 11942, 12503,
A 3179, 4977, B 941, 1039, 1991, 2273, C 305, 1059.
Folketingsåret 1986-87: 2522, 2949, 3441, 4128, 4418, 4814, 9878, 10328,
11850, 11885, 12128, 12129, A 2021, 2345, 4743, B 377, C 211.
Folketingsåret 1987-88: 2. samling: 347, 968, 1127.
Om Folketingets behandling af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene henvises til følgende spaltenumre i Folketingstidende:
Folketingsåret 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11237, 11588, A 2576. Loven
stadfæstet 8. juni 1979 (Lovt. 238).
Folketingsåret 1979-80: Sp. 1305, 2308, 2361, A 535, B 215, C 93. Loven
stadfæstet 28. december 1979 (Lovt. 526).
Folketingsåret 1980-81: Sp. 65, 398, 974, 1380, A 155, B 47, C 25. Loven
stadfæstet 5. november 1980 (Lovt. nr. 483). Sp. 5480, 6295, 10172, 10326, A
3279, B 581, C 481. Loven stadfæstet 13. maj 1981 (Lovt. nr. 207).
Folketingsåret 1981-82 (1. samling): Sp. 2257, A 1409.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling): Sp. 684, 2017, A 1443. Sp. 8028,
8417, 8813, 9070, A 5173, B 1709, C 795. Loven stadfæstet 9. juni (Lovt.
297).
Folketingsåret 1982-83: Sp. 1571, 1734, 3248, 3753, A 1207, B 783, C 183.
Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovt. 707).
Folketingsåret 1983-84 (1. samling): Sp. 74, 465, 2796, 3324, A 129, B 121
og 185, C 145. Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovt. nr. 610).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling): Sp. 933, 1524, 4322, 4824, A 1513, B
311, C 175. Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovt. nr. 195). Sp. 3104, 3610, A
3503.
Folketingsåret 1984-85: Sp. 374, 883, 3606, 3895. Loven stadfæstet 19.
december 1984 (Lovt. nr. 618).
Folketingsåret 1985-86: Sp. 6920, 7342, 11007, 11675. Loven stadfæstet 4.
juni 1986 (Lovt. nr. 301).
Folketingsåret 1986-87: Sp. 822, 1292, 3195, 3309. Loven stadfæstet 3.
december 1986 (Lovt. nr. 797). Sp. 11652, 12011, 12603, 12877. Loven
stadfæstet 10. juni 1987 (Lovt. nr. 376). Loven stadfæstet 10. juni 1987
(Lovt. nr. 377).
Om Folketingets behandling af lov om leje henvises til følgende
spaltenumre i Folketingstidende:
Folketingsåret 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11237, 11587, A 2401, B 1009, C
481. Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovt. nr. 237).
Folketingsåret 1981-82: Sp. 63, 710, A 53.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling): Sp. 373, 641, 5554, 5653, A 919, B
295, C 205. Loven stadfæstet 28. april 1982 (Lovt. nr. 170). Sp. 8028, 8417,
8812, 9069, A 5169, B 1709, C 793. Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovt. nr.
296).
Folketingsåret 1982-83: Sp. 1570, 1734, 3248, 3753, A 1181, B 783, C 175.
Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovt. nr. 706).
Folketingsåret 1983-84: Sp. 74, 465, 2796, 3318, A 145, B 121 og 185, C
149. Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovt. nr. 609).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling): Sp. 933, 1524, 4321, 4824, A 1505, B
311, C 173. Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovt. nr. 194). Sp. 3104, 3610, A
3499.
Folketingsåret 1984-85: Sp. 374, 883, 3606, 3895, A 617, B 189, C 105.
Loven stadfæstet 19. december 1984 (lovt. nr. 618). Sp. 1860, 2990, A 1341.
Sp. 1861, 2991, A 1365.
Folketingsåret 1985-86: Sp. 5474. Sp. 6920, 7341, 11007, 12260. Loven
stadfæstet 4. juni 1986 (Lovt. nr. 300).
Folketingsåret 1986-87: Sp. 822, 1292, 3195, 3309. Loven stadfæstet 3.
december 1986 (lovt. nr. 797). sp. 1152, 12011, 12640, 12877. Loven
stadfæstet 10. juni 1987 (Lovt. nr. 376).
Folketingsåret 1987-88: Sp. 5282, 6465, 9054, 9070. sp. 7594, 9088. sp.
9741.
Efter 2. behandling den 13. december 1988
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.
931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.
379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.
374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Lån til ejerskifte efter reglerne i stk. 2, 5 og 6 kan ikke
ydes i følgende tilfælde:
1) ejerskifte mellem selskaber og/eller personer, hvor den ene part
direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse på den
anden,
2) ejerskifte mellem selskaber, hvor et tredje selskab eller en
personkreds direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse
på dem begge, og
3) ejerskifte mellem ægtefæller, når ejendommen efter ejerskiftet fortsat
tjener til deres fælles bolig.«
2. § 28 a, stk. 1, affattes således:
»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut
i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem
af OECD.«
3. Efter § 28 c indsættes:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er
i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af
boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges
instituttet som sådant bødeansvar.«
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i
lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov
nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »85« til: »90«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».
3. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:
»og«.
4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«
5. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes
som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,
der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan
ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for
den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene
helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån
i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den
enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.
1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom
og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om
realkreditinstitutter.«
6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:
»og nr. 9«.
7. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:
»Amortisationstiden kan højst andrage:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og
13,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §
2, stk. 14,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«
8. I § 4 indsættes som stk. 22:
»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private
udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.
9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«
9. § 5, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være
tilendebragt efter:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12
og 13,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«
10. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Forslag til revision af § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 4,
nr. 3, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«
§ 3
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december
1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån
efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
ved lejeaftalens indgåelse uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan
dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af
ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens
finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og
udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af
afkastning sker efter § 9, stk. 4.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
3. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bortset fra byggeri som nævnt i § 5, stk. 3, kan
lejeforhøjelse dog ikke kræves, dersom lejen efter lejeforhøjelsen vil
overstige det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje.«
4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for
ejendomme finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren
løbende betaler på indekslån optaget til finansiering af ejendommens
opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan
endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum
efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,
reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres.
Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme
beløb i afkastning som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom
finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
5. Efter § 63 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel VIII A
Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet til rådighed
§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
afkastning beregnes efter § 9, stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil
hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver.
Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring
finder tilsvarende anvendelse.«
6. Efter § 67 indsættes som ny paragraf:
»§ 67 a. Forslag til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9,
stk. 3, og § 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«
§ 4
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som
ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.
juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII
A.«
2. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel VIII A
Lejefastsættelse for indeksfinansieret boligbyggeri
§ 53 a. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter §
2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens
nødvendige driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg
af afkastningen af ejendommens værdi.
Stk. 2. Som afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler
på indekslån optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af
4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en
forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af
lejerindskud.
Stk. 3. Driftsudgifterne efter stk. 1 og forrentningen efter stk. 2, 2.
pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres. Regulering kan dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§
50-52.
Stk. 4. Lejen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved
bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som
er bekostet af lejeren.
Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 3 måneders
varsel.
Stk. 6. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde
en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om
lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke
disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 7. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren
senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig
indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.
Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
§ 53 b. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af
og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset
ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves
efter § 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt
indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
§ 53 c. §§ 47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis
opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme
taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53
b eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
§ 53 d. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.
§ 53 e. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
lejefastsættelse sker efter dette kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring
finder tilsvarende anvendelse.«
3. Efter § 116 indsættes som ny paragraf:
»§ 116 a. Forslag til revision af § 47, stk. 2, 2. pkt., og kapitel
VIII A fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG AF LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (ÆNDRET BELÅNING AF FRITIDSHUSE, LÅN TIL OM- OG TILBYGNING M.V. AF EJERBOLIGER, UDBETALING AF LÅN UD FRA EN KURS FASTSAT PÅ TILBUDSTIDSPUNKTET ELLER SENERE, BIDRAGSSATSER FOR DET STØTTEDE BYGGERI, ÆNDREDE OVERGANGSREGLER FOR BYFORNYELSESARBEJDER M.V. SAMT INDEKSBELÅNING AF EKSTRAORDINÆRE RENOVERINGSARBEJDER) Retsinformation · 13. oktober 1988
- 1987 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER (LÅNGIVNING I FORBINDELSE MED EJERSKIFTE) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME) Retsinformation · 12. oktober 1988
- 1988 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG LOV OM ET FINANSIERINGSINSTITUT FOR LANDBRUG M.V. (REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME) Retsinformation · 13. juni 1989
- 1987 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER (FASTSÆTTELSE AF PANTETS VÆRDI) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM LEJE (LÅNGIVNING I FORBINDELSE MED EJERSKIFTE, UDVIDELSE AF UDLÅNSADGANGEN I ANDRE OECD-LANDE, FREMME AF PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI M.V.) NR L 24 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989