Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM LEJE (LÅNGIVNING I FORBINDELSE MED EJERSKIFTE, UDVIDELSE AF UDLÅNSADGANGEN I ANDRE OECD-LANDE, FREMME AF PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI M.V.)

1988/1 LSF 24Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.

931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.

379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.

374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 19:

»Stk. 19. Lån til ejerskifte efter reglerne i stk. 2, 5 og 6 kan ikke

ydes i følgende tilfælde:

1) ejerskifte mellem selskaber og/eller personer, hvor den ene part

direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse på den

anden,

2) ejerskifte mellem selskaber, hvor et tredje selskab eller en

personkreds direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse

på dem begge, og

3) ejerskifte mellem ægtefæller, når ejendommen efter ejerskiftet fortsat

tjener til deres fælles bolig.«

2. § 28 a, stk. 1, affattes således:

»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut

i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem

af OECD.«

3. Efter § 28 c indsættes:

»Straffebestemmelser m.v.

§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller

revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er

i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af

boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.

Læs alt

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges

instituttet som sådant bødeansvar.«

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af

27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i

lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov

nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »85« til: »90«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».

3. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:

»og«.

4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«

5. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes

som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,

der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan

ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for

den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene

helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån

i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den

enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.

1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom

og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om

realkreditinstitutter.«

6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:

»og nr. 9«.

7. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Amortisationstiden kan højst andrage:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og

13,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §

2, stk. 14,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«

8. I § 4 indsættes som stk. 22:

»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private

udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.

9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«

9. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være

tilendebragt efter:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12

og 13,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«

10. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Forslag til revision af § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 4,

nr. 3, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«

§ 3

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni

1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån

efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

ved lejeaftalens indgåelse uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan

dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af

ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens

finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og

udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af

afkastning sker efter § 9, stk. 4.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:

»stk. 4«.

3. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bortset fra byggeri som nævnt i § 5, stk. 3, kan

lejeforhøjelse dog ikke kræves, dersom lejen efter lejeforhøjelsen vil

overstige det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje.«

4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for

ejendomme finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren

løbende betaler på indekslån optaget til finansiering af ejendommens

opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan

endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum

efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,

reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres.

Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme

beløb i afkastning som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom

finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

5. Efter § 63 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel VIII A

Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet til rådighed

§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor

afkastning beregnes efter § 9, stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil

hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af

boligsociale opgaver.

Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring

finder tilsvarende anvendelse.«

6. Efter § 67 indsættes som ny paragraf:

»§ 67 a. Forslag til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9,

stk. 3, og § 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«

§ 4

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII

A.«

2. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel VIII A

Lejefastsættelse for indeksfinansieret boligbyggeri

§ 53 a. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter §

2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens

nødvendige driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg

af afkastningen af ejendommens værdi.

Stk. 2. Som afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler

på indekslån optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af

4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en

forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af

lejerindskud.

Stk. 3. Driftsudgifterne efter stk. 1 og forrentningen efter stk. 2, 2.

pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres. Regulering kan dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§

50-52.

Stk. 4. Lejen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved

bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som

er bekostet af lejeren.

Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 3 måneders

varsel.

Stk. 6. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke

disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 7. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig

indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 53 b. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset

ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves

efter § 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt

indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

§ 53 c. §§ 47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis

opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme

taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere

omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53

b eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

§ 53 d. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.

§ 53 e. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor

lejefastsættelse sker efter dette kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige

lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale

opgaver.

Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring

finder tilsvarende anvendelse.«

3. Efter § 116 indsættes som ny paragraf:

»§ 116 a. Forslag til revision af § 47, stk. 2, 2. pkt., og kapitel

VIII A fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.

931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.

379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.

374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 19:

»Stk. 19. Boligministeren fastsætter regler om, at der ikke kan ydes

lån til visse ejerskifter efter reglerne i stk. 2, 5 og 6.«.

2. § 28 a, stk. 1, affattes således:

»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut

i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem

af OECD.«.

3. Efter § 28 c indsættes:

»Straffebestemmelser m.v.

§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller

revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er

i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af

boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges

instituttet som sådant bødeansvar.«.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af

27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i

lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov

nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».

2. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:

»og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«.

4. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes

som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,

der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan

ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for

den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., med mindre lånene

helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån

i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den

enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.

1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom

og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om

realkreditinstitutter.«.

5. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:

»og nr. 9«.

6. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Amortisationstiden kan højst andrage:

1) 20 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og

13,

2) 30 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og

§ 2, stk. 14,

3) 50 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.

7. I § 4 indsættes som stk. 22:

»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private

udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.

9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«.

8. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være

tilendebragt efter:

1) 20 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12

og 13,

2) 30 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,

3) 50 1/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.

9. Efter § 11 indsættes:

§ 11 a. Forslag til revision af § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3,

fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.'.

§ 3

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni

1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån

efter § 2, stk. 1, nr. 9 i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

ved lejeaftalens indgåelse, uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan

dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af

ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens

finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og

udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af

afkastning sker efter § 9, stk. 4.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:

»stk. 4«.

3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for

ejendomme, finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån, som afkastning beregne den rente, udlejeren

løbende betaler på indekslån, optaget til finansiering af ejendommens

opførelse, med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan

endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum

efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,

reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres.

Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme

beløb i afkastning, som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom

finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

§ 4

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII

A.«.

2. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel VIII A

Lejefastsættelse for indeksfinansieret boligbyggeri

§ 53 a. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter §

2, stk. 1, nr. 9 i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens

nødvendige driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg

af afkastningen af ejendommens værdi.

Stk. 2. Som afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler

på indekslån, optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af

4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en

forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af

lejerindskud.

Stk. 3. Driftsudgifterne efter stk. 1 og forrentningen efter stk. 2, 2.

pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres. Regulering kan dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§

50-52.

Stk. 4. Lejen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved

bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som

er bekostet af lejeren.

Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 3 måneders

varsel.

Stk. 6. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke

disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 7. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig

indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 53 b. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset

ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves

efter § 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt

indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

§ 53 c. §§ 47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis

opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme

taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere

omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53

b eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

§ 53 d. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.«.

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Siden begyndelsen af 1970'erne har byggeriet af private

udlejningsboliger været meget beskedent og er især blevet varetaget af

forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. Årsagen hertil er, at det private

udlejningsboligbyggeri - under de gældende regler for finansiering og

lejefastsættelse - ikke har haft mulighed for at konkurrere med det støttede

udlejningsbyggeri.

Foruden den manglende offentlige støtte er det private udlejningsbyggeri

hæmmet af, dels at der ikke findes egnede finansieringsmuligheder for

byggeriet, dels at lejeloven og boligreguleringsloven indeholder regler, som

gør det vanskeligt at få privat byggeri i gang. Hertil kommer, at

skattereglerne ikke begunstiger investering i udlejningsbyggeri til

boligformål.

I de senere år har der kunnet konstateres en stigende efterspørgsel efter

udlejningsboliger, og denne øgede efterspørgsel kan i dag stort set kun

tilfredsstilles ved at opføre støttede boliger, d.v.s. almennyttige, andels-,

ungdoms- og ældreboliger. Opførelsen af disse boliger er imidlertid forbundet

med store offentlige subsidier. Endvidere indebærer det støttede byggeris

faktiske monopolstilling på markedet dels, at de boligsøgende ikke har reelle

valgmuligheder og dels, at der måske bliver bygget og administreret dyrere

end i en situation præget af større konkurrence om de boligsøgendes gunst.

På denne baggrund foreslås ved nærværende forslag en ny

finansieringsmodel for nyopførte udlejningsboliger samt ændringer af

lejelovens og boligreguleringslovens lejefastsættelsesregler.

Finansieringsmodellen, der foreslås gennemført ved en ændring af

realkreditlovgivningen, indebærer, at nyopførte udlejningsboliger kan

finansieres med 50 1/2-årige serieindekslån. Med indekslån sikres en lav

realrente med de heraf følgende lave begyndelsesydelser, mens den lange

løbetid sikrer forholdsvis små afdrag. Til gengæld indekseres ydelserne med

den faktiske prisudvikling.

For at sikre udlejeren faktisk dækning for de afholdte drifts- og

kapitaludgifter foreslås endvidere ændringer af lejelovgivningens

lejefastsættelsesregler, således at der efter et princip om

omkostningsbestemt leje gives udlejeren af den nye type boliger adgang

til - uanset om lejen herved måtte bringes til at overstige det lejedes værdi

- at få dækket faktiske prioritetsydelser, forrentning af egenkapital samt

likviditetstab som følge af beskatning af den del af lejen, der vedrører

afdrag på indekslånene (jf. herom nærmere bemærkningerne til § 3, nr. 3, i

nærværende forslag).

Lejefastsættelsesreglerne for indeksfinansierede udlejningsboliger vil

efter forslaget i videst muligt omfang blive ens i regulerede og uregulerede

kommuner. Forskellen består alene i, at den faktiske størrelse af

driftsudgifter benyttes ved lejefastsættelser under boligreguleringsloven

(regulerede kommuner), mens der under lejeloven (uregulerede kommuner)

foretages en løbende indeksregulering af driftsudgifternes startværdi.

Skatter og afgifter m.v. indgår dog i begge tilfælde med den faktiske

størrelse.

Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at

realrenteafgiftspligtige investorer (pensionskasser, livsforsikringsselskaber

mv.), der ønsker at opføre private udlejningsboliger for egne midler, dvs.

uden indekslångivning, kan opkræve en husleje af samme størrelse, som hvis

boligerne var indeksfinansierede. Bestemmelsen har til hensigt at øge de

realrenteafgiftspligtige investorers interesse for atter selv at bygge

udlejningsboliger, og det findes i denne forbindelse ikke hensigtsmæssigt at

kræve, at disse bygherrer anvender en bestemt finansieringsmetode.

Realrenteafgiftspligtige investorer vil dog også kunne lade sådanne byggerier

indeksbelåne. Det pointeres, at der ikke hermed er lagt op til en lempelse af

reglerne om realrenteafgift af afkastet af investering i fast ejendom.

Forslaget indeholder endelig en række ændringer i såvel indekslåneloven

som realkreditloven.

I indekslåneloven forslås en udvidelse af de formål, der kan ydes

indekslån til, idet der nu bliver mulighed for at yde indekslån til opførelse

af private udlejningsejendomme til helårsbeboelse. Lånene skal løbe over 50

1/2 år.

I tilknytning til denne del af forslaget foreslås indsat en bestemmelse

om, at indekslån ydet til opførelse af private udlejningsejendomme til

helårsbeboelse, forfalder til indfrielse, såfremt ejendommen udstykkes i

ejerlejligheder.

Herudover indeholder forslaget en bemyndigelse til ministeren om at

fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at yde ejerskiftelån.

Dette forslag blev fremsat i folketingssamlingen 1987/88 som lovforslag nr.

260, men bortfaldt som følge af udskrivning af folketingsvalg. Forslaget er

et af resultaterne af arbejdet i det udvalg, boligministeren nedsatte i

januar 1988 vedrørende realkreditinstitutternes belåning af kontor- og

forretningsejendomme m.v. Opmærksomheden henledes på, at regeringen inden

15/1-1989 agter at fremsætte forslag til en helt ny realkreditlov, jf. den

skriftlige del af statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget d.

4/10-1988.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af § 28 a, stk. 1, i

realkreditloven, ifølge hvilken bestemmelse boligministeren kan godkende

forsøgsordninger, hvorefter et institut i et nærmere begrænset omfang kan

yde lån til opførelse samt om- og tilbygning mv. af ejendomme i lande, der

er medlem af OECD. Med henblik på at give realkreditinstitutterne de

optimale muligheder for - i god tid inden etableringen af det indre marked i

EF i 1992 - at udbygge de udenlandske lånemarkeder, og dermed bringe sig i en

gunstig og konkurrencedygtig position til de kommende års øgede

internationale konkurrence, foreslås det, at udvide adgangen til at yde lån i

udlandet. Af hensyn til mulighederne for at komme ind på det ofte attraktive

marked for lån til ejerskifter mv. foreslås det nu, at der foruden lån til

nybyggeri samt om- og tilbygning tillige bliver mulighed for at yde

ejerskiftelån, lån i ubebyggede grunde og tillægslån. Boligministeren agter

endvidere at øge den andel af institutternes udlån i forhold til de samlede

reserver (p.t. 5 pct.), som nu danner overgrænse for långivningen, såfremt

dette nødvendiggøres af udlånsudviklingen.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om finansiering af private udlejningsboliger med 50 1/2-årige

indekslån vil medføre en væsentlig reduktion af kapitaludgifterne i forhold

til en situation, hvor der finansieres med traditionelle nominallån. Renten

på indeksobligationer udgør således i øjeblikket ca. 3,5 pct. p.a., og

afdraget på et 50 1/2-årigt serielån vil udgøre 2 pct. p.a. De samlede

prioritetsudgifter vil således blive halveret fra omkring 11-12 pct. p.a. ved

dagens renteniveau til omkring 5,5 pct. ved overgang fra nominallån til

indekslån. Det er denne reduktion af prioritetsudgifterne, der skal sikre, at

de nye indeksfinansierede udlejningsboliger kan udlejes til en husleje, der

vil være overkommelig for lejere. På længere sigt vil huslejen naturligvis

stige i takt med indeksreguleringen af lånets ydelser, men dette vil ikke

gøre boligen relativt dyrere i forhold til nyopførte boliger. Tværtimod vil

huslejen være relativt faldende i faste priser i takt med, at der betales

afdrag på det optagne serieindekslån. Bestemmelserne i lejelovgivningen

sikrer, at denne nedbringelse af ydelserne kommer lejerne fuldt ud til gode.

Hvis det antages, at de nye udlejningsboliger opføres og drives til samme

pris som nyopførte almennyttige boliger, vil den årlige husleje antagelig

komme til at udgøre mellem 600 og 800 kr. pr. kvm., hvilket er 20-45 pct.

dyrere end lejen i det nye almennyttige byggeri, hvor det offentlige betaler

hele grundkapitalen på 13 pct. af opførelsesomkostningerne, samt alle renter

og godt 10 pct. af afdragene. Det høje niveau (+45 pct.) er baseret på, at

udlejer ønsker at oppebære den maksimalt tilladte leje, mens det lave niveau

(+20 pct.) er baseret på, at udlejer er indstillet på selv at bære det

skattebetingede likviditetstab, der skyldes, at afdrag ikke er

fradragsberettigede, mens lejeindtægten svarende til afdraget beskattes.

Det må dog antages, at indførelsen af et nyt boligalternativ vil øge

konkurrencen - og dermed resultere i større effektivitet og lavere

opførelses- og driftsomkostninger. Såfremt byggeomkostningerne kan nedbringes

med fx 10 pct. i forhold til det almennyttige byggeri, og de løbende

driftsudgifter kan nedbringes med fx 25 pct., vil lejeniveauet således kunne

reduceres til mellem 550 og 700 kr. pr. kvm. (under i øvrigt samme

forudsætninger som ovenfor).

En sådan nedbringelse af begyndelseslejen som følge af den øgede

konkurrence anses ikke for usandsynlig. Niveauet på 550 kr. pr. kvm. svarer

til lejen for det nyeste almennyttige byggeri.

I det omfang lejen bliver højere end i en almennyttig bolig, vil en

væsentlig del af denne forskel for lejere med begrænsede indkomster blive

betalt af den individuelle boligstøtte. Dette gælder specielt for

børnefamilier og for pensionister.

Sammenlignes lejeniveauet i stedet med nettoudgifterne (efter skat) i en

nyopført ejerlejlighed, viser det sig, at når der tages udgangspunkt i samme

byggeudgift pr. kvm., vil huslejen det første år i en indeksfinansieret

udlejningsbolig ligge mellem 25 og 40 pct. under nettoboligudgiften i en

tilsvarende ejerlejlighed. For en bolig på 100 kvm. med en opførelsesudgift

på 10.000 kr. pr. kvm. vil dette svare til en årlig besparelse på 40.000 kr.

Hertil kommer besparelsen på de betydelige engangsomkostninger (stempel,

låneomkostninger, ejendomsmægler og advokat), der er forbundet med køb af

ejerbolig.

De nye udlejningsboliger må således forventes især at rette sig mod på den

ene side børnefamilier og pensionister, der alternativt ville have

efterspurgt en nyopført almennyttig bolig, og på den anden side mod personer,

der alternativt ville have efterspurgt en ejerlejlighed.

Det må antages, at en del af den aktuelle efterspørgsel på

udlejningsboliger hidrører fra husstande, der i givet fald også vil rette

deres efterspørgsel efter nyopførte private udlejningsboliger. På denne

baggrund kan det med en vis usikkerhed anslås, at der vil blive påbegyndt op

imod 2.000 nye private udlejningsboliger årligt.

Opførelsen af de nye udlejningsboliger vil ikke direkte medføre

merudgifter for det offentlige. Indirekte vil der dog blive tale om et

provenutab, idet det forudsættes, at indeksobligationerne er fritaget for

realrenteafgift.

Endvidere kan der blive tale om merudgifter til individuel boligstøtte.

Størrelsen heraf vil dog være vanskelig at skønne over. Dels fordi en del af

boligerne som nævnt antagelig vil blive udlejet til personer med relativ høj

indkomst, der alternativt ville have købt ejerlejlighed. Disse ville næppe i

væsentligt omfang kunne opnå boligstøtte. Dels fordi personer, der kan opnå

støtte, i mange tilfælde vil flytte ud af boliger, hvor de også opnår støtte.

Hvis det imidlertid antages, at nettoforøgelsen i boligstøtte som følge af

den flyttekæde, der udløses, årligt udgør 5-10.000 kr. pr. bolig, og hvis det

antages, at beboerne i halvdelen af de nyopførte udlejningsboliger årligt er

berettigede til individuel boligstøtte, så vil udgifterne hertil vokse med

5-10 mill. kr. årligt, forudsat det ovenfor nævnte byggeomfang på 2.000

boliger årligt.

Administrative konsekvenser

Forslaget ventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det

offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den »Redegørelse fra det af boligministeren nedsatte udvalg

vedrørende realkreditinstitutternes belåning af kontor- og

forretningsejendomme mv.«, som blev afgivet d. 29/2-1988, blev bl.a.

peget på, at alle ejerskifter i ejendomme, hvor der skønnes at være tale om

en utilsigtet anvendelse af reglerne for ejerskiftelån, fordi der er tale om

overdragelse til personer eller selskaber, som har et væsentligt økonomisk og

interessemæssigt fællesskab med overdrageren, bør undtages fra adgangen til

ejerskiftebelåning. I disse situationer bør der således kun kunne tilbydes

tillægslån, der har en lavere lånegrænse og kortere løbetid.

På grund af tidsfristen for udvalgets arbejde afstod man fra en præcis

fastlæggelse af, hvilke ejerskifter, der efter udvalgets opfattelse ikke bør

kunne ejerskiftebelånes.

Et forbud mod ejerskiftebelåning af disse handler kræver en lovændring.

Udvalget fandt, at klare og administrerbare regler for, hvilke ejerskifter,

der ikke skal kunne ejerskiftebelånes, mest hensigtsmæssigt bør udformes i en

bekendtgørelse. Udvalget har derfor foreslået, at der i lov om

realkreditinstitutter indsættes en bestemmelse om, at overdragelse af en

ejendom til personer eller selskaber, der har et væsentligt økonomisk og

interessemæssigt fællesskab med overdrageren, efter boligministerens

bestemmelse ikke betragtes som ejerskifte efter realkreditlovens § 10, stk.

2, 5 og 6.

Der var i udvalget enighed om, at i hvert fald følgende tre

ejerskiftesituationer ikke bør kunne udløse ejerskiftelån, og institutterne

har efterfølgende tilkendegivet, at man øjeblikkeligt er ophørt med at

tilbyde ejerskiftelån til kontor- og forretningsejendomme samt boligejendomme

i disse situationer:

- en koncern opretter et ejendomsselskab, der overtager alle koncernens

ejendomme,

- andre ejerskifter mellem selskaber, som ejes eller kontrolleres af de(n)

samme person(er) og/eller selskab(er),

- en persons overdragelse af sin ejendom til sit eget selskab, som den

pågældende derefter lejer ejendommen af.

Den nærmere afgrænsning af de ejerskifter, der ikke skal kunne

ejerskiftebelånes, vil ske bl.a. med udgangspunkt i afgrænsningen af

»nærstående« i konkurslovens § 2, afgrænsningen af begreberne

»ejers indflydelse« og »mulighed for bestemmende

indflydelse« i § 6, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed samt

afgrænsningen af koncernbegrebet i aktieselskabsloven, idet disse

bestemmelsers særlige formål selvsagt vil blive holdt for øje.

Til nr. 2

Begrundelsen for forslaget om at give institutterne mulighed for at yde

ejerskiftelån er, at det i flere lande, herunder især England, er almindeligt

at indfri indestående lån i en ejendom, når den skifter ejer. Institutterne

mister således det lån, de har ydet i ejendommen til opførelse eller om- og

tilbygning mv., hvis de ikke har adgang til også at yde lån til ejerskifte.

Herved stilles de danske institutter konkurrencemæssigt svagere i forhold til

udenlandske konkurrenter, der har mulighed for at yde lån til ejerskifte.

Forslagets adgang til at yde lån i udlandet uanset låneformål betyder, at

långivningen fortsat skal holdes inden for realkreditlovgivningens

lånegrænser. For tillægslån i boligejendomme agter boligministeren dog at

fastsætte en maksimal lånegrænse på 80 pct. og en maksimal løbetid på 20 år.

På baggrund af de erfaringsmæssigt ganske store konjunkturmæssige udsving i

grundpriserne agter boligministeren fortsat at fastholde en maksimal

lånegrænse på 40 pct. for lån i ubebyggede grunde, dog med en løbetid på op

til 20 år.

Til nr. 3

Ved indførelsen af § 28 c ved lov nr. 374 af 6. juli 1988 om ændring af

lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån gled

bestemmelsen i § 28 c i lov om realkreditinstitutter ud af loven på grund af

en teknisk fejl.

Den genindføres nu uændret som § 28 d, og af hensyn til systematikken

flyttes den gældende § 28 d uændret til § 28 e.

Til § 2

Til nr. 1, 2 og 5

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 3

Ved vedtagelsen i sin tid af indekslåneloven var nyopførte private

udlejningsejendomme til helårsbeboelse ikke omfattet af denne

finansieringsmulighed. Det er således nu nødvendigt at supplere listen over

de ejendomskategorier, der kan opføres med indekslån.

Der henvises til de almindelige bemærkninger med hensyn til den foreslåede

nye finansieringsmodel for nyopførte private udlejningsboliger.

Til nr. 4

Ved lov nr. 374 af 6. juli 1988 om ændring af lov om realkreditinstitutter

og lov om indeksregulerede realkreditlån udgik 3. pkt., dvs. bestemmelsen om,

at der inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes (jordbrugs)lån, der

amortiseres efter serielånsprincippet. Det skulle have været 4. pkt., dvs.

bestemmelsen om lånestørrelser for den enkelte ejendom, der udgik og blev

erstattet af 4. og 5. pkt. i den nu foreslåede formulering.

Til nr. 6

De foreslåede indekslån til private udlejningsboliger vil efter forslaget

kunne ydes med en amortisationstid på 50 1/2 år.

Til nr. 7

Hensigten med at kræve indfrielse af det optagne indekslån, såfremt

ejendommen udstykkes til ejerlejligheder er så vidt muligt at undgå, at

favorable lån med lang løbetid og dermed lavere afdrag ydes til byggeri af

ejerlejligheder. Dog er det hensigten, at ejer/låntager i en sådan

indfrielsessituation skal have mulighed for at få foretaget en særskilt

opdeling af lånet på de enkelte lejligheder. På denne måde har ejer således

mulighed for at opretholde det oprindelige favorable lån for de resterende

lejligheder til udlejning, idet det oprindelige lån kan indfries

»etapevis« i takt med salg af de enkelte lejligheder, og med en

værdi svarende til værdien af den/de frasolgte lejligheder. En sådan mulighed

for at foretage delvis indfrielse kræver ikke særlig lovhjemmel. For

eksisterende udlejningsbyggeri er det således praksis - i tilfælde af

opdeling og salg af ejerlejligheder - at vægte det/de oprindelige lån i

ejendommen på basis af lejlighedernes fordelingstal, gerne beregnet ud fra

arealfordeling, hvorefter en delvis indfrielse kan finde sted.

Til nr. 8

Bestemmelsen sikrer, at der er balance mellem pantebrevssiden og

obligationssiden.

Til § 3

Det foreslås, at lejefastsættelse og lejeregulering for den nye type af

boliger, der efter nærværende forslags § 2 foreslås finansieret med indekslån

(efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede

realkreditlån), som for andet boligbyggeri, omfattet af

boligreguleringsloven, sker i form af en omkostningsbestemt leje. For at

sikre udlejere mod tab ved udlejning af sådanne boliger, hvis

driftsomkostninger uanset indeksfinansieringen må forventes at blive højere

end for hidtil opført boligbyggeri, og for derved at fremme byggeriet, gives

der dog inden for boligreguleringslovens principper udlejere af den nye type

boliger adgang til - uanset om lejen herved måtte bringes til at overstige

det lejedes værdi - at få dækket de faktiske prioritetsydelser, forrentning

af egenkapital samt likviditetstab som følge af beskatning af den del af

lejen, der vedrører afdrag på indekslånene.

Til nr. 1

Det foreslås, at begyndelseslejen i ejendomme, finansieret med de særlige

indekslån efter forslagets § 2, fastsættes som omkostningsbestemt leje. Denne

leje kan efter forslaget overstige det lejedes værdi. Overskridelsen vil i

praksis maksimalt kunne udgøre forskellen mellem afkastningen på en ejendom,

belånt med nominallån og afkastningen efter § 9 for en indeksbelånt ejendom.

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås, at

realrenteafgiftspligtige investorer, der efter 1. januar 1989 har opført og

selv udlejer beboelseslejemål, kan kræve samme leje, som hvis ejendommen var

finansieret med størst muligt (for tiden 80 pct.) indekslån efter den

foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån. Ved §

5, stk. 3, 2. pkt., foreslås derfor, at begyndelseslejen for sådanne lejemål

kan fastsættes som for en ejendom, finansieret med den foreslåede type

indekslån.

Til nr. 2

Ændringen, der er redaktionel, er en konsekvens af nr. 1.

Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer, at udlejeren for ejendomme, finansieret med de

foreslåede indekslån, ved afkastet efter § 9 kan få dækket renter og afdrag

på lånene. Da der er tale om serielån, udgør det årlige afdrag 2 pct. af den

indekserede hovedstol for et 50 1/2-årigt lån med første termin afdragsfri.

Da huslejeindtægt, herunder prioritetsydelser, beskattes, mens kun rentedelen

heraf kan fratrækkes ved beskatningen, vil udlejeren ved opkrævning af leje

til dækning af afdraget få et likviditetstab på 50 pct. heraf, idet han vil

skulle svare en skat på ca. 50 pct. af denne lejedel. Det foreslås derfor, at

udlejeren i lejen kan få dækket dette likviditetstab. Udlejeren kan således

efter forslaget, udover renter på indekslånet, kræve 2 pct. af den

indekserede hovedstol til dækning af afdrag og yderligere 2 pct. til dækning

af likviditetstab, i alt 4 pct.

Udlejeren kan herudover få forrentet sin egenkapital - det vil sige excl.

beboerindskud - med 4 pct., pristalsreguleret med samme procentsats som

indekslånet. Denne rente svarer stort set til renten på indekslånene.

For realrenteafgiftspligtige investorer, der efter 1. januar 1989 har

opført og selv udlejer beboelseslejligheder, foreslås, at der som afkastning

kan kræves samme beløb, som hvis ejendommen var finansieret med størst muligt

(for tiden 80 pct.) indekslån efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 9, i lov

om indeksregulerede realkreditlån og et tilsvarende eventuelt beboerindskud.

Herved opnås, at pensionskasser og andre realrenteafgiftspligtige investorer,

der finansierer boligbyggeri med egenkapital, ligestilles med udlejere af

byggeri, finansieret med de foreslåede indekslån.

Det følger af forslagets § 3, nr. 1 (boligreguleringslovens § 5, stk. 3),

at disse udgifter vil kunne opkræves ved lejemålets indgåelse, og af

boligreguleringslovens § 7, at forøgelse af disse ydelser i takt med den

indeksregulerede stigning i hovedstolen vil kunne dækkes ved gennemførelse af

en sædvanlig budgetlejeforhøjelse, uanset om lejen herved bringes til at

overstige det lejedes værdi, jf. den foreslåede § 53 c til lov om leje

(nærværende forslags § 4, nr. 2).

Forslaget indebærer ingen ændring med hensyn til varslingsproceduren for

den omkostningsbestemte husleje.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås fastslået, at der ved vurderingen af det lejedes værdi for

eksisterende byggeri og nyt byggeri, omfattet af lejelovens § 47, ikke kan

ske sammenligning med boliglejemål omfattet af forslagets kap. VIII A, hvis

leje efter forslaget kan overstige det lejedes værdi.

Lejeniveauet for det indeksfinansierede boligbyggeri og boligbyggeri

opført af realrenteafgiftspligtige investorer vil herefter ikke påvirke

lejeniveauet for boligbyggeri i øvrigt.

Til nr. 2

Den foreslåede § 53 a indebærer, at der i uregulerede områder gennemføres

en særlig lejefastsættelsesmetode for det foreslåede nye indeksfinansierede

boligbyggeri. Baggrunden herfor er, som det fremgår af bemærkningerne til

nærværende forslags § 3, nr. 3, at prioritetsydelserne for dette byggeri,

medmindre en særlig ordning gennemføres, vil kunne bevirke, at udlejeren ikke

vil kunne få dækket sine faktiske omkostninger ved byggeriets drift.

Det foreslås derfor, at udlejeren som startleje kan opkræve et beløb,

svarende til disse omkostninger, opgjort på samme måde som efter

boligreguleringsloven fastsatte bestemmelser herfor - jf. denne lovs § 7 og

den foreslåede § 5 a - uanset om lejen herved kommer til at overstige det

lejedes værdi.

Det foreslås endvidere, at lejen løbende kan hæves i takt med stigninger i

lånets ydelser, samt at driftsudgifterne (bortset fra skatter og afgifter) og

forrentning af egenkapital kan indeksreguleres med samme procentsats, hvormed

hovedstolen reguleres. Herved opnås, at udlejeren også fremover kan få dækket

sine omkostninger og forrentning af egenkapital, uanset om den samlede leje

overstiger det lejedes værdi.

Denne lejefastsættelsesmetode svarer i videst muligt omfang til

lejefastsættelsen i kommuner med huslejeregulering, jf. herom til de i

bemærkningerne foreslåede §§ 5, stk. 3, og 9, stk. 3, til lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås ved § 53 b, at lejen for

beboelsesejendomme, der efter 1. januar 1989 er opført af og udlejes af

realrenteafgiftspligtige investorer, fastsættes til samme beløb, som hvis

ejendommen var finansieret med størst muligt indekslån efter den foreslåede §

2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån og et tilsvarende

eventuelt beboerindskud.

For ejendomme, der indeholder såvel bolig- som erhvervslejemål, vil

lejefastsættelse efter de foreslåede bestemmelser alene kunne ske for den del

af ejendommen, til hvis opførelse indekslån ville kunne ydes.

Lejelovens §§ 47-49 om lejeforhøjelser/nedsættelser på grund af det

lejedes værdi vil efter den foreslåede § 53 c ikke gælde for det nye

indeksfinansierede boligbyggeri, og for boligbyggeri, der efter 1. januar

1989 er opført og udlejes af realrenteafgiftspligtige investorer.

For så vidt angår skatter og afgifter foreslås, at regulering heraf, også

for boligbyggeri omfattet af de foreslåede regler, kan ske efter de hidtidige

bestemmelser i §§ 50-52. Disse udgifter kan derfor efter forslaget ikke

indeksreguleres, men indgår i lejen med deres faktiske værdi.

Lejefastsættelsesbestemmelserne i lejeloven forbliver uændrede for det

øvrige byggeri.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.

931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.

379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.

374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 19:

»Stk. 19. Boligministeren fastsætter regler om, at der ikke kan ydes

lån til visse ejerskifter efter reglerne i stk. 2, 5 og 6.«.

§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-16, skal lån med

tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent

af ejendommens værdi:

1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.

2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og

frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede

realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån på mindst 20

pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke

ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 14, i lov om

indeksregulerede realkreditlån.

3) 40 pct. for øvrige ejendomme.

Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse

kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller

kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct.

Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke

ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.

Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til

ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct.

Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5

mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af

institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer

til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede

byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres een gang

årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter

boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen

af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar

1982.

Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og

forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct.

Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden

for en lånegrænse på 60 pct.

Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og

tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri

anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter

med fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til

helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre 90 pct. af

de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og

fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug

for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan højst udgøre 80

pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte. Værdien af eget arbejde kan ikke medregnes.

Stk. 10. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til

helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt

fritidshuse kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede

virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages

udgifter til arbejder, der er udført inden for 1 år før afgivelsen af

lånetilbud.

Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de

der fastsatte lånegrænser til finansiering af

a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af

energiforbruget i bygninger,

b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Stk. 12. Mod offentlig garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt

i stk. 2, 4 og 5, ud over de der fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens

værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en

beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og

boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. dog stk. 13. På

samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i

overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering. Lån efter 1. og

2. punktum kan ikke overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af

eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige

vedligeholdelseskonto, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 13. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede

realkreditlån, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb, der svarer

til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og boligforbedring

nævnte udgifter.

Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af ombygning

af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger ud over den i lov om

indeksregulerede realkreditlån fastsatte lånegrænse og ud over ejendommens

værdi, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om

boliger for ældre og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct.

af ombygningens værdi.

Stk. 15. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen

i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art

inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de

afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 16. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov

om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan

sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte

lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for

ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke

overstige de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret

efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med

fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til

sikkerhed for lån efter 1. pkt.

Stk. 17. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end

12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4.

Stk. 18. Når lån ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder den i stk.

17 nævnte begrænsning ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager

eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.

2. § 28 a, stk. 1, affattes således:

»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut

i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem

af OECD.«.

§ 28 a. Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et

institut i et nærmere begrænset omfang kan yde lån til opførelse samt om- og

tilbygning m.v. af ejendomme i lande, der er medlem af OECD.

Stk. 2. Boligministeren kan godkende, at lovens bestemmelser fraviges i

det omfang, det er påkrævet i forbindelse med sådan långivning.

3. Efter § 28 c indsættes:

»Straffebestemmelser m.v.

§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller

revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er

i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af

boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges

instituttet som sådant bødeansvar.«.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af

27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i

lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov

nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».

2. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:

»og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«.

4. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes

som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,

der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan

ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for

den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., medmindre lånene

helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån

i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den

enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.

1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom

og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om

realkreditinstitutter.«.

§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:

1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til

helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,

2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boligbyggeri,

3) ejendomme til industri og håndværk,

4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,

5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og

frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),

6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål,

7) skoler og

8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes som

særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der

ikke amortiseres (stående lån). Disse lån kan dog for den enkelte ejendom

tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene helt eller delvis er

ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån i landbrugsejendomme

m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den enkelte ejendom.

Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1986

beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres

efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.

Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning, der

udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering, eller

en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og

boligforbedring.

Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede udgifter,

jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der ikke dækkes af

lån i private udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 13, i lov om

realkreditinstitutter.

Stk. 5. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning,

forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af

boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om

rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 6. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større

ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien

i kollegier/ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag efter §

73 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 7. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt vedligeholdelse af

kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse

efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 8. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader

i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i

henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 9. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med

kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære renoveringsarbejder i

almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 10. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i forbindelse

med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger,

såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i lov om boliger for

ældre personer med handicap.

Stk. 11. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af

bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Stk. 12. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme,

at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter desuden kan ydes som

indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med

tilbehør, herunder ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres

på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.

Stk. 13. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes som

indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende

energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet.

Stk. 14. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr.

5 og 6, nævnte ejendomme.

5. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:

»og nr. 9«.

6. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Amortisationstiden kan højst andrage:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og

13,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §

2, stk. 14,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.

7. I § 4 indsættes som stk. 22:

»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private

udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.

9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«.

§ 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 7, 9, 13 og 14,

amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt.,

sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.

Amortisationstiden kan højst andrage 30 1/2 år, for lån efter § 2, stk. 1,

nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og 13, dog højst 20 1/2 år.

Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1 amortiseres efter låntagerens

bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden kan da

højst andrage 25 1/2 år, eller efter reglerne i stk. 6-9.

Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6,

8, 10 og 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-16.

Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 12, amortiseres efter reglerne i stk. 10-12

eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 20 1/2

år.

Stk. 5. Ved første termin betales alene et beløb, der svarer til

rentebetalingen på de obligationer, der danner grundlag for lånet.

Stk. 6. Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange

den regulerede hovedstol, jf. § 3, stk. 2 og 5, med en beregningsfaktor. Ved

den anden terminsydelse på lånet udgør beregningsfaktoren den halvårlige

kontantlånsrentesats på lånet med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende

terminsydelser udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående

termin med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten.

Stk. 7. Låntagers terminsbetaling kan dog ikke være mindre end

rentebetalingen på obligationerne.

Stk. 8. Ved første termin betales ikke afdrag. Afdraget ved de følgende

terminer beregnes som en andel af forskellen mellem terminsydelsen og

instituttets rentebetaling på de obligationer, der modsvarer lånet. Den

nævnte andel svarer til den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet

udgjorde af den oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer.

Stk. 9. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag

senest efter 25 1/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan

opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved

opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af

restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af udstedelse af

indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 12, efter

annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1. termin, der er

afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol med den på grundlag af

annuitetsprincippet beregnede halvårlige ydelsesprocent.

Stk. 11. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige

kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 12. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som forskellen

mellem terminsydelsen, jf. stk. 10, og debitors rentebetaling, jf. stk. 11.

Stk. 13. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6,

8, 10 og 11, amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af

den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt

pr. 1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2.

Stk. 14. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset, jf. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise stigning i

indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks

for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned,

forhøjes afdraget efter stk. 13 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise

stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 15. Sker der fald i timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk.

13 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.

Stk. 16. For de i stk. 13 nævnte lån ophører betaling af afdrag senest

efter 35 1/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges

til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse,

er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden

kan der ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren

fastsætter nærmere bestemmelse herom.

Stk. 17. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors

rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med et beløb

svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin reguleret med den

halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes

afdragsbidrag efter § 2 b, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets

løbetid med et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise stigning i

nettoprisindekset ganget med forskellen mellem kontantlånsrentesatsen gange

kontantlånsrestgælden i foregående termin og obligationsrentesatsen gange

obligationsrestgælden i foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset

foretages denne reduktion dog ikke.

Stk. 18. Såfremt der til jordbrugslån ydes afdragsbidrag efter § 13, stk.

3-5, i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme,

finder stk. 17 tilsvarende anvendelse. Ydes der afdragsbidrag efter nævnte

lovs § 13, stk. 4 og 5, reduceres de i stk. 17, 2. pkt., nævnte 30 pct. dog

til henholdsvis 25 og 15 pct.

Stk. 19. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved

realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på

refinansieringstidspunktet åben serie. I forbindelse med refinansiering kan

de ved lånets optagelse solgte obligationer udtrækkes til pari. De ved

lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår således på sådanne vilkår, at

køberen af ejendomme stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med

bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske

refinansiering senest 30 1/2 år efter låneoptagelsen eller den seneste

refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige indskrænkninger i

produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 20. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte efter stk.

19.

Stk. 21. Lån kan ekstraordinært indfries helt eller delvis med

obligationer, hvis regulerede værdi, jf. § 5, stk. 2, svarer til lånets

regulerede obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie

(afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed lånet er

udbetalt.

8. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk.4. Amortisationen af obligationerne skal senest være

tilendebragt efter:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12

og 13,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«.

Obligationerne

§ 5. Indeksobligationer skal have en påtrykt rente på 2 1/2 pct. p.a.

Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente.

Stk. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i § 3,

stk. 2.

Stk. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed

for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de

gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende

forpligtelser.

Stk. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og

§ 2, stk. 14, skal amortisationen senest være tilendebragt efter 30 1/2 år.

For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12 og 13, skal

amortisationen af obligationerne senest være tilendebragt efter 20 1/2 år.

Stk. 5. For obligationer der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, sker

amortisationen senest efter 25 1/2 år.

Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8,

og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, sker amortisationen i takt med

nedbringelsen af restgælden på låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 13-15,

dog senest efter 35 1/2 år.

Stk. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finansieres ved salg af

obligationer i samme obligationsserie. Amortisationen sker gennem

udtrækninger til et beløb svarende til summen af debitors ydelser, jf. § 4,

stk. 1 og 17, og statens afdragsbidrag, jf. § 2 b, stk. 4, og lov om

refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, med fradrag af

rentebetaling på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse med

refinansiering, jf. § 4, stk. 19, samt i forbindelse med hel eller delvis

indfrielse af lånene, jf. § 4, stk. 19 og 21. Amortisationen af

obligationerne skal senest være tilendebragt efter 30 1/2 år.

§ 3

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni

1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån

efter § 2, stk. 1, nr. 9 i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

ved lejeaftalens indgåelse, uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan

dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af

ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens

finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og

udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af

afkastning sker efter § 9, stk. 4.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:

»stk. 4«.

§ 5. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb, der

overstiger det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog stk.

2.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

a) lejeforhøjelse til afsætning efter § 18 b og forbedringer, der er

gennemført for beløb, der er afsat efter denne bestemmelse.

b) lejeforhøjelse efter § 27, stk. 2, og forbedringer, der er gennemført

efter § 46 a, stk. 3, i lov om leje, og

c) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §

60 i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 3. Ved lejeaftalens indgåelse kan der ikke aftales en leje eller

lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren end

de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.

Stk. 4. Reglen i stk. 3 er dog ikke til hinder for, at der i lejemål, som

er forbedret, uden at der samtidig er gennemført en til forbedringen svarende

lejeforhøjelse, ved genudlejning kan aftales en leje efter reglen i stk. 1-2.

3. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for

ejendomme, finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån, som afkastning beregne den rente, udlejeren

løbende betaler på indekslån, optaget til finansiering af ejendommens

opførelse, med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan

endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum

efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,

reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres.

Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme

beløb i afkastning, som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom

finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

§ 9. Til afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et beløb,

der ikke må overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1.

april 1973 ved 15. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 2. I stedet for en afkastning efter reglen i stk. 1 kan udlejeren i

ejendomme, der tages i brug efter 1963, som afkastning beregne et beløb, der

ikke må overstige rimelige ydelser på sædvanlige langfristede prioritetslån,

der er optaget til finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en

passende forrentning af den resterende del af den rimelige anskaffelsessum

med fradrag af lejerindskud. Som passende forrentning anses:

Ibrugtagelsesår Pct.

1964 8

1965-69 10

1970-73 12

efter 1973 14

Stk. 3. Er der i perioden 1. januar 1964-1. april 1973 gennemført

lejeforhøjelser for forbedringer, kan afkastningen beregnes med indtil 7 pct.

af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering forud for

forbedringens gennemførelse med tillæg af en afkastning af den rimelige

forbedringsudgift, beregnet efter reglerne i stk. 2, således at tidspunktet

for forbedringens ibrugtagelse er afgørende for forrentningsprocentens

størrelse.

Stk. 4. Såfremt ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15. alm.

vurdering, beregnes afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af

ejendomsværdien ved 15. alm. vurdering.

§ 4

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII

A.«.

§ 47. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under

iagttagelse af § 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt

under hensyn hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der

bort fra:

a) lejeforhøjelser efter § 58, stk. 3 og forbedringer efter § 46 a, stk.

3,

b) lejeforhøjelser efter § 63 b og forbedringer, der er udført for beløb

omfattet af § 63 a,

c) lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §

60 i lov om byfornyelse og boligforbedring og

d) forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens

tilladelse.

Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet

støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boiligforbedring,

finder reglen i litra c dog ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en

sammenligning med den leje, som almindeligt gældende i kvarteret eller

området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art,

størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter, lov om

indeksregulerede realkreditlån, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om leje: Om Folketingets behandling siden

folketingsåret 1980-81 af lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse

nr. 547 af 14. august 1986 som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, §

1 i lov nr. 931 af 19. december, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i

lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i

lov nr. 374 af 6. juli 1988, henvises til følgende spaltenumre i

Folketingstidende:

Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750, 7994,

8443, 8830, A 27, 2855, 4407, B 15, 91, 317, 501, C 5, 323, 455.

Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155.

2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A 983, B

43, C 39.

Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017, A

1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513.

Folketingsåret 1983-84: 2. samling: 83, 276, 1795, 2272, A 1, B 143, C 55.

Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247, 9558,

9778, 10638, 10800, 11070, 11072, A 4203, 4609, 4775, B 1073, 1155, 1605,

1895, C 303, 633, 625.

Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050, 4622, 5468, 6251, 7698, 7828,

8073, 8520, 11942, 12503, A 2411, 3179, 4977, B 395, 941, 1039, 1991, 2273, C

117, 305, 1059.

Folketingsåret 1986-87: 76, 496, 763, 1077, 2522, 2949, 3441, 4128, 4418,

4814, 9878, 10328, 11850, 11885, 12128, 12129, A 115, 2021, 2345, 4743, B 69,

195, 377, C 29, 211.

Folketingsåret 1987-88: 2. samling: 347, 968, 1127.

Om Folketingets behandling af lov om indeksregulerede realkreditlån, jf.

lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931

af 19. december 1986, § 4 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379

af 10. juni 1987, § 3 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374

af 6. juli 1988, henvises til følgende spaltenumre i Folketingstidende:

Folketingsåret 1981-82: 2. samling: 689, 970, 2969, A 1535, B 137, 269, C

127.

Folketingsåret 1982-83: 10088, 11005, 11280, A 4025, B 1419, C 417.

Folketingsåret 1984-85: 7976, 8763, 10774, 11061, A 4117, B 1668, 2199, C

621.

Folketingsåret 1985-86: 5468, 6251, 7698, 7828, 8073, 8520, 11942, 12503,

A 3179, 4977, B 941, 1039, 1991, 2273, C 305, 1059.

Folketingsåret 1986-87: 2522, 2949, 3441, 4128, 4418, 4814, 9878, 10328,

11850, 11885, 12128, 12129, A 2021, 2345, 4743, B 377, C 211.

Folketingsåret 1987-88: 2. samling: 347, 968, 1127.

Om Folketingets behandling af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene henvises til følgende spaltenumre i Folketingstidende:

Folketingsåret 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11237, 11588, A 2576. Loven

stadfæstet 8. juni 1979 (Lovt. 238).

Folketingsåret 1979-80: Sp. 1305, 2308, 2361, A 535, B 215, C 93. Loven

stadfæstet 28. december 1979 (Lovt. 526).

Folketingsåret 1980-81: Sp. 65, 398, 974, 1380, A 155, B 47, C 25. Loven

stadfæstet 5. november 1980 (Lovt. nr. 483). Sp. 5480, 6295, 10172, 10326, A

3279, B 581, C 481. Loven stadfæstet 13. maj 1981 (Lovt. nr. 207).

Folketingsåret 1981-82 (1. samling): Sp. 2257, A 1409.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling): Sp. 684, 2017, A 1443. Sp. 8028,

8417, 8813, 9070, A 5173, B 1709, C 795. Loven stadfæstet 9. juni (Lovt.

297).

Folketingsåret 1982-83: Sp. 1571, 1734, 3248, 3753, A 1207, B 783, C 183.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovt. 707).

Folketingsåret 1983-84 (1. samling): Sp. 74, 465, 2796, 3324, A 129, B 121

og 185, C 145. Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovt. nr. 610).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling): Sp. 933, 1524, 4322, 4824, A 1513, B

311, C 175. Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovt. nr. 195). Sp. 3104, 3610, A

3503.

Folketingsåret 1984-85: Sp. 374, 883, 3606, 3895. Loven stadfæstet 19.

december 1984 (Lovt. nr. 618).

Folketingsåret 1985-86: Sp. 6920, 7342, 11007, 11675. Loven stadfæstet 4.

juni 1986 (Lovt. nr. 301).

Folketingsåret 1986-87: Sp. 822, 1292, 3195, 3309. Loven stadfæstet 3.

december 1986 (Lovt. nr. 797). Sp. 11652, 12011, 12603, 12877. Loven

stadfæstet 10. juni 1987 (Lovt. nr. 376). Loven stadfæstet 10. juni 1987

(Lovt. nr. 377).

Om Folketingets behandling af lov om leje henvises til følgende

spaltenumre i Folketingstidende:

Folketingsåret 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11237, 11587, A 2401, B 1009, C

481. Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovt. nr. 237).

Folketingsåret 1981-82: Sp. 63, 710, A 53.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling): Sp. 373, 641, 5554, 5653, A 919, B

295, C 205. Loven stadfæstet 28. april 1982 (Lovt. nr. 170). Sp. 8028, 8417,

8812, 9069, A 5169, B 1709, C 793. Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovt. nr.

296).

Folketingsåret 1982-83: Sp. 1570, 1734, 3248, 3753, A 1181, B 783, C 175.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovt. nr. 706).

Folketingsåret 1983-84: Sp. 74, 465, 2796, 3318, A 145, B 121 og 185, C

149. Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovt. nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling): Sp. 933, 1524, 4321, 4824, A 1505, B

311, C 173. Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovt. nr. 194). Sp. 3104, 3610, A

3499.

Folketingsåret 1984-85: Sp. 374, 883, 3606, 3895, A 617, B 189, C 105.

Loven stadfæstet 19. december 1984 (lovt. nr. 618). Sp. 1860, 2990, A 1341.

Sp. 1861, 2991, A 1365.

Folketingsåret 1985-86: Sp. 5474. Sp. 6920, 7341, 11007, 12260. Loven

stadfæstet 4. juni 1986 (Lovt. nr. 300).

Folketingsåret 1986-87: Sp. 822, 1292, 3195, 3309. Loven stadfæstet 3.

december 1986 (lovt. nr. 797). sp. 1152, 12011, 12640, 12877. Loven

stadfæstet 10. juni 1987 (Lovt. nr. 376).

Folketingsåret 1987-88: Sp. 5282, 6465, 9054, 9070. sp. 7594, 9088. sp.

9741.

Efter 2. behandling den 13. december 1988

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.

931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 3 i lov nr.

379 af 10. juni 1987, § 1 i lov nr. 860 af 23. december 1987 og § 1 i lov nr.

374 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 19:

»Stk. 19. Lån til ejerskifte efter reglerne i stk. 2, 5 og 6 kan ikke

ydes i følgende tilfælde:

1) ejerskifte mellem selskaber og/eller personer, hvor den ene part

direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse på den

anden,

2) ejerskifte mellem selskaber, hvor et tredje selskab eller en

personkreds direkte eller gennem et selskab kan udøve bestemmende indflydelse

på dem begge, og

3) ejerskifte mellem ægtefæller, når ejendommen efter ejerskiftet fortsat

tjener til deres fælles bolig.«

2. § 28 a, stk. 1, affattes således:

»Boligministeren kan godkende forsøgsordninger, hvorefter et institut

i et nærmere begrænset omfang kan yde lån i ejendomme i lande, der er medlem

af OECD.«

3. Efter § 28 c indsættes:

»Straffebestemmelser m.v.

§ 28 d. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller

revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er

i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af

boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 28 e. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges

instituttet som sådant bødeansvar.«

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af

27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i

lov nr. 377 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, § 3 i lov

nr. 860 af 23. december 1987 og § 2 i lov nr. 374 af 6. juli 1988, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »85« til: »90«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »og« til: »,».

3. I § 2, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »handicap«:

»og«.

4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.«

5. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes

som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån,

der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan

ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for

den enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene

helt eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån

i landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den

enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.

1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom

og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om

realkreditinstitutter.«

6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nr. 3-7«:

»og nr. 9«.

7. I § 4, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Amortisationstiden kan højst andrage:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og

13,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §

2, stk. 14,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«

8. I § 4 indsættes som stk. 22:

»Stk. 22. Ved udstykning til ejerlejligheder af private

udlejningsejendomme til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr.

9, til indfrielse i takt med salget af de enkelte lejligheder.«

9. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være

tilendebragt efter:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9, 12

og 13,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 14,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.«

10. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Forslag til revision af § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 4,

nr. 3, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«

§ 3

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december

1986, § 1 i lov nr. 376 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr. 377 af 10. juni

1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån

efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

ved lejeaftalens indgåelse uanset stk. 1 fastsættes til et beløb, der kan

dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8, og afkastningen af

ejendommens værdi, jf. § 9, stk. 3. Det samme gælder uanset ejendommens

finansiering ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og

udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt beregning af

afkastning sker efter § 9, stk. 4.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til:

»stk. 4«.

3. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bortset fra byggeri som nævnt i § 5, stk. 3, kan

lejeforhøjelse dog ikke kræves, dersom lejen efter lejeforhøjelsen vil

overstige det lejedes værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje.«

4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for

ejendomme finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren

løbende betaler på indekslån optaget til finansiering af ejendommens

opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan

endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum

efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,

reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres.

Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme

beløb i afkastning som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom

finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

5. Efter § 63 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel VIII A

Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet til rådighed

§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor

afkastning beregnes efter § 9, stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil

hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af

boligsociale opgaver.

Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring

finder tilsvarende anvendelse.«

6. Efter § 67 indsættes som ny paragraf:

»§ 67 a. Forslag til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9,

stk. 3, og § 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«

§ 4

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som

ændret ved § 1 i lov nr. 797 af 3. december 1986 og § 1 i lov nr. 376 af 10.

juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sammenligningen ses bort fra lejemål omfattet af kapitel VIII

A.«

2. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel VIII A

Lejefastsættelse for indeksfinansieret boligbyggeri

§ 53 a. For ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter §

2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens

nødvendige driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg

af afkastningen af ejendommens værdi.

Stk. 2. Som afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler

på indekslån optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af

4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en

forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af

lejerindskud.

Stk. 3. Driftsudgifterne efter stk. 1 og forrentningen efter stk. 2, 2.

pkt., reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet

reguleres. Regulering kan dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§

50-52.

Stk. 4. Lejen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved

bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som

er bekostet af lejeren.

Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 3 måneders

varsel.

Stk. 6. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke

disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 7. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig

indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 53 b. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af

og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset

ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves

efter § 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt

indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

§ 53 c. §§ 47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis

opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme

taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere

omfattet af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53

b eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

§ 53 d. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.

§ 53 e. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor

lejefastsættelse sker efter dette kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige

lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale

opgaver.

Stk. 2. § 42, stk. 7-10, og § 43 i lov om byfornyelse og boligforbedring

finder tilsvarende anvendelse.«

3. Efter § 116 indsættes som ny paragraf:

»§ 116 a. Forslag til revision af § 47, stk. 2, 2. pkt., og kapitel

VIII A fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.«

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter