Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM RÅSTOFFER

1990/2 LSF 73Lovforslag som fremsatFolketinget7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er at sikre:

1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en

bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet

vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,

2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det

efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,

3) en råstofforsyning på længere sigt,

4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og

5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af

affaldsprodukter.

§ 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld

og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af

lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på

råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes

udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der

lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af

arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af

landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig

byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser,

sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for

skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

Kapitel 2

Råstofhusholdning

§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en

ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:

1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen

af bygge- og anlægsarbejder,

Læs alt

2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes

affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,

3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling

af industriprodukter,

4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen,

og

5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og

uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal

nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.

Kapitel 3

Forekomster på landjorden

Kortlægning

§ 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på

landjorden.

§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets

opgaver efter § 5.

Tilladelse m.v.

§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter

tilladelse fra amtsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun

meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.

Stk. 2. Ikkeerhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt

skal anmeldes til amtsrådet, inden indvindingen påbegyndes. Anmeldelsen skal

indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen

af råstoffet. Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget,

stille særlige vilkår for indvindingen. På strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan

amtsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige

vilkår for indvindingen.

§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.

§ 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil

10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.

Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der

indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen,

såfremt der sker anmeldelse til amtsrådet inden 4 uger efter, at den

pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan, inden 4 uger efter at

anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den

meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.

§ 10. En tilladelse efter § 7 skal blandt andet indeholde vilkår

om,

1) at indvinding og efterbehandling sker efter en godkendt plan, der

indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,

2) at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om

efterbehandling.

Stk. 2. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden

hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 3. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling

tinglyses på ejendommen for ejerens regning.

Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år.

§ 11. En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen

overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af

amtsrådet.

Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og

andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation,

kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af amtsrådet.

Underretning og klage

§ 12. Amtsrådet skal underrette de klageberettigede, jf. § 15, om

afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til dem, der er nævnt i

§ 15, nr. 3 og 5, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.

§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der

fastsættes i medfør af loven, kan for så vidt angår forekomster på landjorden

påklages efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7,

stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter loven eller de regler,

der fastsættes i medfør af loven, kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 14. Overfredningsnævnet afgør klager, der indgives af

miljøministeren eller indeholder spørgsmål, som efter nævnets vurdering har

meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Miljøministeren afgør

andre klager.

§ 15. Klageberettiget er:

1) adressaten for afgørelsen,

2) en offentlig myndighed,

3) enhver, der i øvrigt har en væsentlig, individuel interesse i

afgørelsen,

4) Danmarks Naturfredningsforening,

5) lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i

afgørelsen.

§ 16. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra

bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives skriftligt til amtsrådet, der videresender

den til Overfredningsnævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er

udløbet.

Stk. 4. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede

afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Efterforskning

§ 17. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning

af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra amtsrådet.

Kapitel 4

Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen

Kortlægning og planlægning

§ 18. Miljøministeren udfører en kortlægning af råstoffer på

søterritoriet og kontinentalsoklen.

Stk. 2. Miljøministeren udarbejder på grundlag af kortlægningen

efter stk. 1 planer for råstofindvindingen på søterritoriet og

kontinentalsoklen.

Tilladelse m.v.

§ 19. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet

og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse

fra miljøministeren.

Stk. 2. En tilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår og for

en tidsbegrænset periode til indvinding på hele havbundsområdet eller på en

afgrænset del deraf.

§ 20. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på

varetagelsen af de i loven nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og

mængden af de råstoffer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter §

19.

§ 21. Miljøministeren kan i særligt afgrænsede områder begrænse

eller standse en indvinding samt fastsætte generelle eller stedlige

dybdegrænser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indvinding

ikke må ske i særlige naturtyper. Reglerne kan omfatte hele havbunden eller

nærmere afgrænsede dele af denne.

§ 22. Miljøministeren kan give tilladelse til indvinding og

efterforskning af råstoffer på søterritoriet og til indvinding af råstoffer

på kontinentalsoklen i et område som nævnt i § 21, stk. 1.

Stk. 2. En tilladelse gives til en eller flere indvindere i et

afgrænset område og for en periode på indtil 10 år.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet indeholde

vilkår om,

1) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af

området eller helt eller delvis udreder udgifterne hertil,

2) at råstoffet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,

3) at der stilles fornøden sikkerhed for udførelse af efterbehandling,

4) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/

halvår.

§ 23. En tilladelse efter §§ 19 og 22 bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år.

§ 24. Miljøministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter § 19,

stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 10 år. I tilfælde

af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i øvrigt kan

tilbagekaldelsen ske uden varsel.

§ 25. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller

tilbagekalde en tilladelse efter § 22.

Anlæg på kontinentalsoklen

§ 26. Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding

på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske

domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes

anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af

miljøministeren.

Stk. 2. Følgende love gælder ikke for de i stk. 1 nævnte anlæg:

1) lov om saltvandsfiskeri,

2) lov om jagt og vildtforvaltning.

Kapitel 5

Ekspropriation

§ 27. Amtsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører

staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af

væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,

der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret

bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet

bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 3. Ved ekspropriationens gennnemførelse finder bestemmelserne

i lov om offentlige veje §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje

fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.

Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om

erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om

offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Indberetninger og undersøgelser

§ 28. Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i

jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter

udførelsen underrette Danmarks Geologiske Undersøgelse om boringens

beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de

gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske

undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes

kvalitet, indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelse.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse

af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse, og

om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.

§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der

foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt

andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, og om

anvendelsen heraf.

Adgang til undersøgelser på fremmed grund

§ 30. Miljøministeren og et amtsråd kan på en fremmed grund lade

foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og

undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne

lov.

Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse

til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt,

ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.

Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne,

skal erstattes.

Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet

foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for

Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 51-58 finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 31. Amtsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på

landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren påser for så vidt angår indvinding og

efterforskning af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på

kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser overholdes.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et

ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til

tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt

forhold.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen

af amtsrådets tilsynsvirksomhed.

Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af

andre myndigheder.

§ 32. Miljøministeren og amtsrådet eller personer, der af disse

myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige

og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet

indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør

af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens

formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte

adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og

beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning

og hjælp.

§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af

en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens

regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på

ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade

påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke

efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart foretage det

nødvendige på ejerens eller brugerens bekostning. Politiet yder nødvendig

bistand hertil.

Kapitel 8

Administrative bestemmelser

§ 34. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger

en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal indeholde. Det kan

bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.

§ 35. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for amtsrådenes

administration af § 7.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende

ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre

myndigheder.

§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser

efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning

meddeles af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets

beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte

opgaver eller har større betydning.

Oplysningspligt

§ 37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene at tilvejebringe

oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.

Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Delegation af ministerens beføjelser

§ 38. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Sagkyndige råd

§ 39. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive

myndighederne i spørgsmål om råstoffer.

Gebyrer

§ 40. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning

af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.

Internationale forpligtelser

§ 41. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af

internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Københavns og Frederiksberg Kommuner

§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til

amtsrådet, udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af

kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.

Kapitel 9

Søgsmål og straf

§ 43. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de

regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder

efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. §

27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før

Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter § 27 anlægges ved den

landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, § 22, §

28, stk. 1, § 32 og § 33,

2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr.

285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i

jorden og på søterritoriet,

3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en

tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter

regler udstedt i medfør af denne,

4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og §

31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt

efter regler fastsat i medfør af loven,

5) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør

af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og

andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet eller er stillet i medfør

af samme lovs § 7, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det

kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 1 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved

overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages

særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,

jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 45. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter

til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har

krav på at få dækket.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 46. I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182

af 1. maj 1979, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan tillade indvinding af de råstoffer, der er

omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer.«

2. § 2, stk. 3-10, § 6 a og § 6 b ophæves.

§ 47. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8.

august 1990, affattes § 28 e, stk. 1 og 2, således:

»Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter

en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst

1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer.

Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i

henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i

råstoflovens § 13.«

Stk. 2. § 26, nr. 2, i lov om frikommuner ophæves.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i

kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5,

stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og

andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft

indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og

sand.

§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2,

og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i

henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er

nævnt i § 47, forbliver i kraft.

§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, §

48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven

eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse

af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 51. Sager om rettigheder anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i

lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden og på søterritoriet behandles efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkulslejer, der er under

behandling ved lovens ikrafttræden, behandles efter lov om brunkulslejer.

Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om

anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977

om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden,

behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller

Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler.

§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter §

5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus

og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre

råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003.

§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er at sikre:

1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en

bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet

vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,

2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det

efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,

3) en råstofforsyning på længere sigt,

4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og

5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af

affaldsprodukter.

§ 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld

og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af

lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på

råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes

udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der

lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af

arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af

landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig

byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser,

sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for

skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

Kapitel 2

Råstofhusholdning

§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en

ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:

1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen

af bygge- og anlægsarbejder,

2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes

affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,

3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling

af industriprodukter,

4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen.

Kapitel 3

Forekomster på landjorden

Kortlægning

§ 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på

landjorden.

§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets

opgaver efter § 5.

Tilladelse m.v.

§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter

tilladelse fra amtsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun

meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.

Stk. 2. Ikke-erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3

årligt skal anmeldes til amtsrådet inden indvindingen påbegyndes. Anmeldelsen

skal indeholde oplysning om indvindingsområdet, samt arten, mængden og

anvendelsen af råstoffet. Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er

modtaget, stille særlige vilkår for indvindingen. På strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan

amtsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige

vilkår for indvindingen.

§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.

§ 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil

10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.

Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der

indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen,

såfremt der sker anmeldelse til amtsrådet inden 4 uger efter, at den

pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan, inden 4 uger efter at

anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den

meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.

§ 10. En tilladelse efter § 7 skal blandt andet indeholde vilkår

om:

1) at indvinding og efterbehandling sker efter en godkendt plan, der

indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,

2) at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om

efterbehandling.

Stk. 2. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden

hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 3. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling

tinglyses på ejendommen for ejerens regning.

Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år.

§ 11. En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen

overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af

amtsrådet.

Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og

andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation,

kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af amtsrådet.

Underretning og klage

§ 12. Amtsrådet skal underrette de klageberettigede, jf. § 15 om

afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til de, der er nævnt i

§ 15, nr. 3 og 5, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.

§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der

fastsættes i medfør af loven, kan for så vidt angår forekomster på landjorden

påklages efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7,

stk. 2, § 9, stk. 2 og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter loven eller de regler

der fastsættes i medfør af loven, kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 14. Det naturklagenævn, der er oprettet i henhold til særlig lov

herom, afgør klager, der indgives af miljøministeren eller indeholder

spørgsmål, som efter nævnets vurdering har meget væsentlig interesse i

forhold til lovens formål. Miljøministeren afgør andre klager.

§ 15. Klageberettiget er:

1) adressaten for afgørelsen,

2) en offentlig myndighed,

3) enhver, der i øvrigt har en væsentlig, individuel interesse i

afgørelsen,

4) Danmarks Naturfredningsforening,

5) lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i

afgørelsen.

§ 16. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra

bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives skriftligt til amtsrådet, der videresender

den til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er

udløbet.

Stk. 4. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede

afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Efterforskning

§ 17. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning

af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra amtsrådet.

Kapitel 4

Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen

Kortlægning og planlægning

§ 18. Miljøministeren udfører en kortlægning af råstoffer på

søterritoriet og kontinentalsoklen.

Stk. 2. Miljøministeren udarbejder på grundlag af kortlægningen

efter stk. 1 planer for råstofindvindingen på søterritoriet og

kontinentalsoklen.

Tilladelse m.v.

§ 19. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet

og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse

fra miljøministeren.

Stk. 2. En tilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår og for

en tidsbegrænset periode til indvinding på hele havbundsområdet eller på en

afgrænset del deraf.

§ 20. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på

varetagelsen af de i loven nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og

mængden af de råstoffer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter §

19.

§ 21. Miljøministeren kan i særligt afgrænsede områder begrænse

eller standse en indvinding samt fastsætte generelle eller stedlige

dybdegrænser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indvinding

ikke må ske i særlige naturtyper. Reglerne kan omfatte hele havbunden eller

nærmere afgrænsede dele af denne.

§ 22. Miljøministeren kan give tilladelse til indvinding og

efterforskning af råstoffer på søterritoriet og til indvinding af råstoffer

på kontinentalsoklen i et område som nævnt i § 21, stk. 1.

Stk. 2. En tilladelse gives til en eller flere indvindere i et

afgrænset område og for en periode på indtil 10 år.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet indeholde

vilkår om:

1) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af

området eller helt eller delvist udreder udgifterne hertil,

2) at råstoffet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,

3) at der stilles fornøden sikkerhed for udførelse af efterbehandling,

4) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maximum pr. kvartal/

halvår.

§ 23. En tilladelse efter §§ 19 og 22 bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år.

§ 24. Miljøministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter § 19,

stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 10 år. I tilfælde

af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i øvrigt kan

tilbagekaldelsen ske uden varsel.

§ 25. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller

tilbagekalde en tilladelse efter § 22.

Anlæg på kontinentalsoklen

§ 26. Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding

på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske

domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes

anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af

miljøministeren.

Stk. 2. Følgende love gælder ikke for de i stk. 1 nævnte anlæg:

1) lov om saltvandsfiskeri,

2) lov om jagt og vildtforvaltning.

Kapitel 5

Ekspropriation

§ 27. Amtsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører

staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af

væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,

der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret

bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet

bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 3. Ved ekspropriationens gennnemførelse finder bestemmelserne

i lov om offentlige veje §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje

fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.

Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om

erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om

offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Indberetninger og undersøgelser

§ 28. Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i

jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter

udførelsen underrette Danmarks Geologiske Undersøgelse om boringens

beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de

gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske

undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes

kvalitet, indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelse.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse

af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,

de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse, og

om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.

§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der

foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt

andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, og om

anvendelsen heraf.

Adgang til undersøgelser på fremmed grund

§ 30. Miljøministeren og et amtsråd kan på en fremmed grund lade

foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og

undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne

lov.

Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse

til ejere og brugere af vedkommende ejendom, eller hvis dette ikke er muligt,

ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.

Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne,

skal erstattes.

Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet

foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for

Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 51-58 finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 31. Amtsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på

landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren påser for så vidt angår indvinding og

efterforskning af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på

kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser overholdes.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et

ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til

tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt

forhold.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen

af amtsrådets tilsynsvirksomhed.

Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af

andre myndigheder.

§ 32. Miljøministeren og amtsrådet eller personer, der af disse

myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige

og private ejendomme og lokaliteter, samt skibe eller andet

indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør

af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens

formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte

adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og

beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning

og hjælp.

§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af

en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens

regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på

ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade

påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke

efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart foretage det

nødvendige på ejerens eller brugerens bekostning. Politiet yder nødvendig

bistand hertil.

Kapitel 8

Administrative bestemmelser

§ 34. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger

en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal indeholde. Det kan

bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.

§ 35. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for amtsrådenes

administration af § 7.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende

ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre

myndigheder.

§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser

efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning

meddeles af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets

beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte

opgaver eller har større betydning.

Oplysningspligt

§ 37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene at tilvejebringe

oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.

Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Delegation af ministerens beføjelser

§ 38. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Sagkyndige råd

§ 39. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive

myndighederne i spørgsmål om råstoffer.

Gebyrer

§ 40. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning

af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.

Internationale forpligtelser

§ 41. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af

internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Københavns og Frederiksberg Kommuner

§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet

udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af

kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.

Kapitel 9

Søgsmål og straf

§ 43. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de

regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder

efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. §

27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før

Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter § 27 anlægges ved den

landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, § 22, §

28, stk. 1, § 32 og § 33,

2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr.

285 af 7. juni 1972,

3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en

tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter

regler udstedt i medfør af denne,

4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og §

31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt

efter regler fastsat i medfør af loven,

5) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør

af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 eller er stillet i medfør af

samme lovs § 7, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det

kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 1 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved

overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages

særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,

jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 45. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter

til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har

krav på at få dækket.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 46. I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182

af 1. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. punktum affattes således:

»Miljøministeren kan tillade indvinding af de råstoffer, der er

omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer.«

2. § 2, stk. 3-10, § 6 a og § 6 b ophæves.

§ 47. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31.

august 1989, affattes § 28, e, stk. 1 og 2, således:

»Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter

en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst

1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer.

Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i

henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i

råstoflovens § 13«.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i

kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5,

stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og

andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft

indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og

sand.

§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2,

og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i

henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende regler.

§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, §

48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven

eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse

af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 51. Sager om rettigheder, anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i

lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden og på søterritoriet, behandles efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkullejer, der er under

behandling ved lovens ikrafttræden behandles efter lov om brunkullejer.

Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om

anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977

om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet, før denne lovs ikrafttræden,

behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller

Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler.

§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter §

5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus

og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, bortfalder for andre

råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003.

§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det foreliggende lovforslag skal - sammen med de samtidigt fremsatte

forslag til lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om

planlægning og lov om vandløb, samt lov om oprettelse af et Naturklagenævn -

ses som miljøministerens forslag om at gennemføre en modernisering og

styrkelse af de centrale dele af Miljøministeriets lovgivning.

Arbejdet med de grundlæggende ændringer af lovgivningen blev indledt med

miljøministerens beslutning i efteråret 1988 om ved en »lovpause«

at udsætte en del af de på daværende tidspunkt påtænkte lovinitiativer med

henblik på at få en bredere debat om lovgivningen.

Debatten blev indledt i efteråret 1988 med udsendelse til en bred kreds af

Miljøministeriets debatoplæg »Enkelt og Effektivt« og

»Planlægningsloven - forenkling og modernisering«, som blev fulgt

op af regeringens »Landsplanredegørelse 1988«, som også havde

karakter af et debatoplæg.

Den efterfølgende debat dannede grundlaget for udarbejdelse af

lovudkastet, der den 14. juli 1989 blev sendt til høring hos en meget bred

kreds af interesseorganisationer, ministerier m.v. Høringsfristen udløb den

1. november 1989.

I grundlaget indgår ligeledes regeringens

»afbureaukratiseringsplan« fra december 1988 og

Indenrigsministeriets betænkning nr. 1168 af maj 1989 fra udvalget om de

kommunale opgavers fordeling og finansiering (»Lotz-III-udvalget«).

Lovforslagene er udarbejdet med et overordnet udgangspunkt i

»Brundtlandrapporten« og i regeringens »Handlingsplan for

miljø~ og udvikling« (december 1988) til opfølgning af denne rapport.

De modtagne høringssvar har givet anledning til, at det nu fremsatte

lovforslag på flere punkter er ændret i forhold til det udkast, der blev

udsendt til høring.

2. Lovforslagets indhold

Forslaget afløser råstofloven, lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer,

som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984, lov nr. 118 af 11. marts 1987 og

lov nr. 355 af 13. maj 1987, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 108

af 30. januar 1989, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989.

I det følgende redegøres nærmere for de væsentligste ændringer,

lovforslaget indebærer i forhold til 77-loven.

2.1. Kortlægning og planlægning

En række formkrav til den amtskommunale sektorplanlægning blev ophævet i

1987 foranlediget af forslagene i arealudvalgets 1. delbetænkning. Det

hidtidige krav om udarbejdelse af råstofplaner blev erstattet af en

forpligtelse for amtskommunerne til at udarbejde planredegørelser på

råstofområdet. Der henvises til lov nr. 355 af 13. maj 1987, jf.

Folketingstidende 1986-87, sp. 90, 1499 ff, sp. 10139 ff og sp. 10536 ff,

tillæg A, sp. 343 og tillæg B, sp. 683.

I betænkning fra »Lotz-udvalget« er det foreslået, at reglerne

om den amtskommunale sektorplanlægning, herunder råstofplanlægningen,

afformaliseres helt. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Det betyder ikke, at planlægning inden for råstofområdet bortfalder. Det

forudsættes, at der fortsat - afhængigt af de enkelte amtskommuners behov -

foretages den nødvendige planlægning for at sikre varetagelsen af de

interesser, der er nævnt i formålsbestemmelserne. Dette har betydning som

redskab for lovens administration og som grundlag for den tværgående

interesseafvejning i den sammenfattende fysiske planlægning. Endvidere er

planlægningsarbejdet af betydning for at sikre, at de værdifulde

råstofforekomster så vidt muligt udnyttes, før de beslaglægges til andre

formål samtidigt med, at der tages mest muligt hensyn til landskabelige

forhold og naturen. Endelig skal planlægningen skabe mulighed for, at

ressourcerne bliver fordelt og anvendt hensigtsmæssigt.

Det bemærkes, at det følger af miljøministerens bekendtgørelse nr. 857 af

14. december 1988 om ikrafttræden af forskellige bestemmelser i lov om

ændring af forskellige miljø- og planlægningslove, der jf. lovforslagets §

49, stk. 1, forudsættes opretholdt, at de råstofplaner, der efter de

hidtidige regler er udarbejdet af amtsrådene men endnu ikke godkendt

(»førstegenerationsplanerne«), skal færdiggøres og godkendes efter

de hidtige regler.

Regionplanlægningen skal fortsat fungere som den overordnede

sammenfattende planlægning, hvor råstofinteresserne afvejes over for andre

arealinteresser i det åbne land.

Regionplanerne skal således som hidtil udlægge graveområder, hvor

ressourcerne er til stede, samtidigt med at der tages mest muligt hensyn til

landskabelige forhold, naturen, jordbrugsmæssige forhold m.v., således at

indvindingen kan foregå i størst mulig harmoni hermed.

Bestemmelserne om kortlægning af råstofforekomsterne med henblik på at

fastlægge beliggenhed, art, kvalitet og udstrækning heraf er dog opretholdt.

Resultaterne af kortlægningen skal først og fremmest danne baggrund for

amtsrådenes udpegning af graveområder i regionplanerne. Herudover skal

kortlægningen medvirke til at skabe grundlag for en afvejning af, at

værdifulde råstoffer ikke beslaglægges ved arealernes anvendelse til andre

formål, der vil umuliggøre en senere indvinding. Endvidere er den viden om

den aktuelle ressourcesituation, som det løbende kortlægningsarbejde giver,

en nødvendig forudsætning for, at miljøministeren kan varetage det

overordnede hensyn om at sikre forsyningssikkerheden på længere sigt.

Kortlægning af forekomsterne på havbunden skal som hidtil forestås af

miljøministeren, der tillige som nu skal indsamle viden om andre interesser i

de råstofholdige områder med henblik på at udarbejde planer for

råstofindvindingen på havbunden.

I den gældende lov er det forudsat, at den statslige styring af

råstofudnyttelsen skal ske ved, at miljøministeren, blandt andet på baggrund

af den amtskommunale råstofplanlægning, udarbejder en forsyningsplanlægning.

Forsyningsplanlægningen skal sikre landets og erhvervets forsyning med

råstoffer, herunder eksempelvis fordelingen af sø- og landmaterialer.

Den eksisterende lov indeholder samtidig en hjemmel for ministeren til at

bestemme, at forsyningsplanlægningen skal lægges til grund ved behandlingen

af enkeltsager efter loven.

Lovforslaget indeholder ikke længere bestemmelser om en statslig

forsyningsplanlægning. Udmøntning af de nationale synspunkter om

indvindingsforhold og forsyningssikkerhed forudsættes for fremtiden at skulle

ske gennem udstedelse af landsplandirektiver med henblik på opfølgning i

regionplanlægningen.

Det er derfor nødvendigt, at ministeren til stadighed har et samlet

overblik over den aktuelle ressourcesituation, som skal danne baggrund for

udviklingen af råstofhusholdningssynspunkter og iværksættelse af

kortlægningsinitiativer, hvor de overordnede forsyningsforhold tilsiger det.

Grundlaget herfor er som nævnt dels det løbende kortlægningsarbejde

vedrørende landmaterialer, dels det amtskommunale planlægningsarbejde, som

allerede er foretaget, og som formodes i et vist omfang at blive vedligeholdt

af amtsrådene uanset afformaliseringen af råstofplanerne. Hertil kommer

kortlægnings- og planlægningsarbejdet for sømaterialer.

2.2. Enkeltsagsbehandling

I overensstemmelse med de overordnede principper for lovarbejdet er det

hovedreglen i lovforslaget, at amtsrådenes afgørelser for så vidt angår

forekomster på landjorden skal kunne påklages. Visse nærmere definerede

afgørelser er dog endelige.

Klagemyndigheden fordeles mellem det naturklagenævn, der foreslås oprettet

ved særlig lov, og miljøministeren, idet klager vedrørende spørgsmål af meget

væsentlig interesse i forhold til lovens formål behandles af

naturklagenævnet, mens andre klager behandles af ministeren (Skov- og

Naturstyrelsen efter bemyndigelse, jf. § 38).

2.3. Havområdet

Miljøministeren har den 19. maj 1989 tiltrådt, at der sker en ændring i

praksis for administrationen af råstofindvindingen på havbunden i

overenstemmelse med redegørelsen »Råstofindvinding på havet - forslag

til ny administrations- og tilladelsespraksis«, Skov- og Naturstyrelsen,

februar 1989. Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, som er

foreslået i redegørelsen.

De hidtil gældende regler om indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen

er udtaget af kontinentalsokkelloven og er foreslået integreret i forslagets

kapitel 4 om indvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen. Dette

indebærer, at administrationen af råstofindvinding på havområdet fremover

alene skal ske i henhold til råstofloven. Efterforskning af råstoffer på

kontinentalsoklen er som hidtil omfattet af kontinentalsokkelloven.

Lovforslaget udbygger miljøministerens mulighed for at foretage nærmere

regulering af indvindingen i overensstemmelse med den ovennævnte redegørelse.

Det indebærer, at en stor del af indvindingen over en kortere årrække vil

blive omfattet af konkrete tilladelser. Forslaget indeholder nu yderligere

hjemmel for ministeren til at forbyde indvinding i særlige naturtyper, for

eksempel stenrev. Endvidere vil specielt EF-fuglebeskyttelsesområder og

Ramsar-områder blive underkastet en vurdering.

På grundlag af drøftelser med Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere vil

der blive fastlagt retningslinier for udførelse af efterbehandling og

gennemførelse af kortlægninger og undersøgelser m.m., bl.a. med henblik på at

sikre, at erhvervet får mulighed for at vurdere de økonomiske forhold i

forbindelse med indvindingsopgaver.

2.4. Øvrige ændringer

De gældende bestemmelser om betaling af afgifter af råstoffer, der

indvindes, er udtaget i forslaget. Reglerne indgår i lov om afgift af affald

og råstoffer.

Lovforslaget indholder endvidere en hjemmel for amtsrådet til at

ekspropriere fast ejendom og rettigheder, der er knyttet til fast ejendom,

når det vil være af væsentlig betydning for at realisere en ønsket

planlægning.

Baggrunden for bestemmelsen er ønsket om en stærkere samfundsmæssig

styring af udnyttelsen af den begrænsede råstofressource og en mere

hensigtsmæssig efterbehandling af større, sammenhængende indvindingsområder.

I følge den gældende råstoflov er det alene indvinding af råstoffer på

landjorden, der kræver en forudgående tilladelse fra amtsrådet. Lovforslaget

har imidlertid medtaget en hjemmel, hvorefter ministeren i særlige tilfælde

kan fastsætte regler om, at også efterforskning af råstoffer kræver en

forudgående tilladelse.

Baggrunden herfor er, at der kan knytte sig mere overordnede interesser

til en mere omfattende efterforskning af specialiserede råstoffer, hvorfor

der kan være et behov for at stille særlige vilkår m.v. for efterforskningen.

For at sikre en mere resourceøkonomisk anvendelse af råstofferne indebærer

lovforslaget, at der i højere grad end nu kan stilles krav om anvendelse af

erstatningsmaterialer m.m.

Der er endvidere foretaget en række mindre ændringer og tilføjelser. Under

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vil der blive redegjort

nærmere herfor.

3. Økonomiske, administrative bemærkninger

3.1. Indledning

Med lovforslaget afformaliseres den amtskommunale sektorplanlægning helt.

Amtsrådene skal fortsat forestå en råstofkortlægning af forekomsterne på

landjorden.

Amtsrådenes afgørelser efter loven kan som hovedregel påklages og

behandles af enten Naturklagenævnet eller Skov- og Naturstyrelsen efter

bemyndigelse fra ministeren. Visse nærmere definerede afgørelser kan, jf. det

ovenfor anførte, dog ikke påklages.

3.2. Miljøministeriets besparelser

Begrænsninger i klageadgangen

Amtsrådenes afgørelser har hidtil kunnet påklages til Miljøministeriet

ved Skov- og Naturstyrelsen, hvis afgørelser igen kunne indbringes for

Miljøankenævnet.

Den foreslåede klageordning vil betyde, at langt de fleste klager også for

fremtiden vil blive behandlet af ministeren (Skov- og Naturstyrelsen efter

bemyndigelse).

Kun ganske få klager forventes at skulle afgøres af Naturklagenævnet, idet

de vedrører spørgsmål af væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

De afgørelser, som i loven er gjort endelige, udgør et meget begrænset

antal.

Da der i øvrigt medgår ressourcer i forbindelse med Naturklagenævnets

behandling af klager skønnes den foreslåede klageadgang ikke at medføre

nævneværdige besparelser på Miljøministeriets budget.

3.3. Amtskommunale besparelser

Afformalisering af råstofplanlægningen

Ved lovens ikrafttræden vil der foreligge råstofplaner for samtlige

amtskommuner udarbejdet efter de hidtil gældende regler.

De amtskommuner, der allerede har gennemført en rimelig detaljeret

sektorplanlægning, vil, uanset en afformalisering, sandsynligvis kunne spare

ressourcer ved enkeltsagsbehandlingen, idet en række forhold allerede vil

være afklaret gennem sektorplanlægningen.

De amtskommuner, hvor planlægningen ikke har nået et tilsvarende

detaljeringsniveau, kan ikke umiddelbart antages at ville indstille

planlægningsarbejdet, selvom råstofplanlægningen afformaliseres. Baggrunden

for denne antagelse er, at eventuelle besparelser på planlægningsområdet

sandsynligvis vil blive udlignet ved merarbejde i forbindelse med

enkeltsagsbehandlingen, en sammenhæng som flere amtskommuner har givet udtryk

for.

På denne baggrund skønnes der ikke at blive tale om nævneværdige

amtskommunale besparelser som følge af den fuldstændige afformalisering af

råstofplanlægningen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Formål

Til § 1

Formålsbestemmelsen er i forhold til 1977-lovens § 2 udvidet og

omformuleret.

Nr. 1 er omformuleret i forhold til 1977-lovens § 2, nr. 1, blandt

andet i lyset af Brundtland-kommissionens anbefalinger, hvorefter det bør

tilstræbes, at udnyttelsen af ikke-gendannelige råstoffer sker som led i en

bæredygtig udvikling. Det indebærer, at presset på råstofressourcerne i

videst muligt omfang skal søges reduceret, at der skal udvikles teknologier

med henblik på at højne kvaliteten af underlødige materialer for derved at

øge råstofressourcen og endelig, at der skal sættes ind på at finde egnede

erstatningsmaterialer, der kan erstatte de naturbundne råstoffer.

Råstofudnyttelsen skal fortsat ske på grundlag af en samlet

interesseafvejning. I det omfang amtsrådene ikke længere udarbejder en

egentlig råstofplanlægning, vil afvejningen af råstofinteresserne over for

andre sektorinteresser alene ske i regionplanlægningen.

Interesseafvejningen på havområdet skal som hidtil foregå ved, at

ministeren på baggrund af havbundskortlægningen og viden om andre interesser

udarbejder planer for råstofindvindingen i havbunden.

De samfundsmæssige hensyn, der skal indgå ved interesseafvejningen,

fremgår af forslagets § 3.

Bestemmelsen i nr. 2 skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse

om, at der i forbindelse med råstofindvindingstilladelser på landjorden altid

skal stilles krav til ansøgeren om udarbejdelse af en indvindings- og

efterbehandlingsplan. Planen skal godkendes af det pågældende amtsråd.

Amtsrådet får herved bedre mulighed for i samarbejde med den pågældende

ansøger at sikre, at den aktuelle indvinding og efterbehandling foregår i

overensstemmelse med den omgivende faktiske eller planlagte arealanvendelse.

Indvindings- og efterbehandlingsplanen vil indebære, at det allerede ved

indvindingens påbegyndelse er fastlagt, om arealerne efter indvindingens

ophør skal anvendes til jordbrugsmæssige formål, eller om arealerne i henhold

til den amtskommunale eller kommunale planlægning skal anvendes til

ikke-jordbrugsmæssige formål.

Råstofferne udgør en begrænset ressource, og bestemmelsen angiver i nr.

3, at et af hovedformålene med loven er at sikre landets fortsatte

forsyning med råstoffer fra hav og land. Det kræver, at miljøministeren til

stadighed har et overblik over den totale ressourcesituation. Forudsætningen

herfor er først og fremmest kendskabet til det amtskommunale

kortlægningsarbejde og rummeligheden af de udlagte graveområder samt de

politiske redegørelser for den fremtidige regionale indvinding. For

indvindinger på havbunden vil ministeren tage udgangspunkt i kortlægnings- og

planlægningsarbejdet og i den til rådighed værende

erhvervsindvindingskapacitet.

Ministeren kan i den sammenhæng blandt andet tage stilling til, hvor store

dele af råstofforsyningen i de enkelte dele af landet, der bør komme fra

havområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i nr. 4 og 5 svarer indholdsmæssigt til

bestemmelserne i 1977-lovens § 2, nr. 2. Hensigten er at sikre, at der i

videst mulig omfang tilvejebringes en råstofhusholdning, der især skal sikre,

at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og at der til stadighed

sættes ind på at finde egnede erstatningsmaterialer for de naturbundne

råstoffer.

Til § 2

Bestemmelsen angiver som 1977-lovens § 1, hvilke råstoffer, loven finder

anvendelse på, idet dog kun de praktisk mest betydningsfulde er særligt

nævnt.

Loven omfatter ikke de råstofforekomster, der er omfattet af

undergrundsloven. Specielt for råstoffet methan skal det bemærkes, at det kun

er methan, der er dannet i mellemistidsaflejringer (kvartære lag), der er

omfattet af råstofloven. Methan i de dybere lag er omfattet af

undergrundsloven.

Det skal anføres, at indvinding af sand med henblik på at udnytte de i

sand forekommende særlige mineraler og metaller er omfattet af råstofloven.

»Lignende forekomster« kan f.eks. være flyveaske fra afsluttede

depoter, der indvindes erhvervsmæssigt med henblik på videresalg og

anvendelse inden for bygge- og anlægssektoren. Indvinding fra sådanne depoter

må i henseende til gener og ulemper sidestilles med indvinding af naturbundne

råstoffer, ligesom der kan være et tilsvarende behov for en efterbehandling

af området.

Det bemærkes, at opgravning fra depoter i drift er omfattet af

miljøbeskyttelsesloven og kræver en supplerende tilladelse efter denne lovs

kap. 5.

Opgravning af deponeret byggeaffald med henblik på tilsvarende anvendelse

som de naturbundne råstoffer er også omfattet af »lignende

forekomster«, jf. det ovenfor anførte.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder i lighed med 1977-lovens § 3 en udtømmende

opregning af de hensyn, der skal vurderes og afvejes imod hinanden ved

afgørelsen af, om en tilladelse til råstofindvinding skal gives eller ej, og

på hvilke vilkår indvindingen i givet fald skal foregå.

Det er nu særligt fremhævet, at der udover råstofressourcernes omfang og

sikring af deres udnyttelse fremover også skal tages hensyn til lødigheden af

den pågældende ressource, når råstofmyndigheden skal foretage afvejning

overfor de modstående hensyn, såsom vandforsyningsinteresser,

naturbeskyttelseshensyn m.v.

I forhold til den tilsvarende bestemmelse i 1977-loven er det yderligere

fastsat, at hensyn til infrastrukturanlæg og ulemper for luftfarten også skal

indgå i afvejningen.

Med »infrastrukturanlæg« tænkes navnlig på el-, naturgas- og

teleledninger.

Erfaringerne viser, at der kan opstå problemer for ledningsejere på

arealer, hvor der foregår råstofindvinding, og at visse anlæg skal ombygges

som følge af en påtænkt råstofindvinding. Bestemmelsen skal først og fremmest

sikre, at der ved vilkårsfastsættelsen tages højde herfor, herunder afklares,

hvilke aftaler, der i givet fald skal ligge til grund for en ombygning. På

tilsvarende vis bør det indgå i en tilladelse, hvordan anlægget skal indgå i

terrænet, når området skal efterbehandles.

Baggrunden for, at ulemper for luftfarten nu er medtaget i opregningen,

er, at der kan opstå flyvesikkerhedsmæssige problemer, såfremt en

råstofindvinding vil efterlade en gravesø i en sådan afstand fra offentlige

og/eller militære flyvestationer, at fuglene flyver i indflyvningsområdet

mellem gravesøen og flyvepladsen.

Til kapitel 2. Råstofhusholdning

Til § 4

I 1977-loven findes i § 6 en hjemmel for ministeren til at fastsætte

regler med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af

råstofforekomsterne. Herefter kan miljøministeren fastsætte regler for såvel

mængde som kvalitet af råstoffer, der anvendes i bygge- og anlægssektoren,

herunder foreskrive anvendelse af erstatningsmaterialer i stedet for de

traditionelle råstoffer. Hjemlen har ikke hidtil været udnyttet.

Det er dokumenteret, at flyveaske kan anvendes primært som råmateriale ved

cementfabrikation, til fyld og ved vejbygning. Flyveaske genanvendes i dag op

mod 100 %. Det er på tilsvarende måde dokumenteret, at slagger kan anvendes

ved vejbyggeri, men det er ikke fundet fornødent at fastsætte egentlige

regler om anvendelsen heraf.

Der foreligger endnu ikke tilstrækkelig dokumentation for

bygningsaffaldets egnethed inden for bygge- og anlægssektoren. Det samme gør

sig gældende for afsvovlingsprodukter. Denne dokumentation er under

opbygning, og behovet for regler på området vil blive vurderet i lyset heraf.

I overvejelserne af ved genanvendelse at spare på de danske

råstofforekomster indgår også muligheden for at nyttiggøre det

havbundsmateriale, der dumpes (klappes). Det vil ligeledes i den forbindelse

blive overvejet, om der skal udarbejdes regler om anvendelse af

klapmateriale.

Bestemmelsen er i forhold til den tilsvarende bestemmelse i 1977-loven

udvidet, så den muliggør regulering af materialeforbruget, ikke alene inden

for bygge- og anlægssektoren, men også i forbindelse med fremstilling af

industriprodukter.

Der er endvidere indføjet en hjemmel, hvorefter ministeren kan fastsætte

regler om, at visse råstofkvaliteter i forbindelse med selve indvindingen

skal oparbejdes med henblik på anvendelse til mere lødige formål.

Ud over de ressourceøkonomiske aspekter vil også de samfundsøkonomiske

hensyn indgå ved vurderingen af behovet for regler på området.

Eventuelle regler vil blive forhandlet med de berørte myndigheder bl.a.

Boligministeriet og Trafikministeriet og de berørte brancheforeninger, såsom

Foreningen af Danske Grus- og Stenindustriier, Danske Ral- og Sandsugere og

Entreprenørforeningen.

Til kapitel 3. Forekomster på landjorden

Til § 5

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal amtsrådene fortsat forestå en

kortlægning af råstofferne efter art, mængde og beliggenhed. Kortlægningen

vil indgå som grundlag for regionplanlægningen og fastsættelse af

retningslinier for anvendelse af arealer til råstofindvinding. Det skal i den

sammenhæng særligt bemærkes, at der i henhold til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 446 af 23. juni 1989 om vurdering af større anlægs

virkning på miljøet (VVM) skal udarbejdes et regionplantillæg med et særligt

indhold, før der gives tilladelse til råstofindvinding i mere end 10 år eller

i større mængder end 200.000 m3 årligt for så vidt angår andre forekomster

end sand, sten og grus.

Til § 6

Ministeren kan som hidtil fastsætte nærmere regler om amtsrådenes

kortlægningsarbejde efter § 5. Sådanne regler vil i givet fald blive fastsat

efter forhandling med Amtsrådsforeningen.

Til § 7

Bestemmelsen i forslagets § 7, stk. 1, svarer til den tilsvarende

bestemmelse i § 7, stk. 1, i 1977-loven. Det er herefter fortsat amtsrådet,

der meddeler tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på

landjorden. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes

sammenhængende landvegetation, kan amtsrådet, som i dag, jf. 1977-lovens § 7,

stk. 2, ikke mod Kystinspektoratets indstilling meddele tilladelse til

råstofindvinding. Amtsrådet skal følge Kystinspektoratets indstilling om

vilkår.

Ifølge forslaget skal sager, hvor Kystinspektoratet eller et amtsråd er

ansøger, for fremtiden behandles af amtsrådet efter § 7, stk. 1. Som følge

heraf bliver § 1 b) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 27. juni

1978 om Fredningsstyrelsens, amtsrådenes og Hovedstadsrådets kompetence efter

lov om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster og efter

råstofloven ophævet, når loven træder i kraft. Ifølge bestemmelsen har Skov-

og Naturstyrelsen kompetencen til at meddele tilladelse, når et

amtsråd/Hovedstadsrådet eller Kystinspektoratet er ansøger.

Det skal understreges, at der er tale om en erhvervsmæssig

råstofindvinding, såfremt et amtsråd, som ejer eller bruger af en given

ejendom, optræder som ansøger efter råstofloven i forbindelse med et bygge-

og/eller anlægsarbejde.

Efter § 7, stk. 3, i 77-loven kan ikke-erhvervsmæssig indvinding ske uden

tilladelse. Såfremt indvindingen er af ikke ringe omfang, skal der dog ske

anmeldelse af den påtænkte indvinding til råstofmyndigheden.

Bestemmelsen er i stk. 2 foreslået ændret, således at der skal ske

anmeldelse forinden påbegyndelse af enhver ikke-erhvervsmæssig indvinding,

der vil overstige 200 m3 årligt.

Baggrunden for ændringen er, at der har vist sig et behov for, at

råstofmyndigheden også får kendskab til mere beskedne indvindinger, som vil

kunne efterlade uheldige skår i landskabet, især hvis indvindingen foregår i

et særligt naturbeskyttelsesområde eller lignende.

Der er derfor tillige skabt mulighed for, at råstofmyndigheden inden 4

uger efter anmeldelsens modtagelse kan stille særlige vilkår. Vilkårene vil

typisk vedrøre den praktiske måde, indvindingen tilrettelægges på, samt

fastlægge en løbende efterbehandling af området.

Indvindingen kan påbegyndes i umiddelbar forlængelse af anmeldelsens

indgivelse til amtsrådet.

Bestemmelsen i 1977-lovens § 7, stk. 3, om at amtsrådene til enhver tid

kan forbyde ikke-erhvervsmæssige indvindinger på strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, er

opretholdt i forslagets § 7, stk. 2. Bestemmelsen i 77-loven om, at amtsrådet

skal følge Kystinspektoratets indstilling om forbud eller vilkår, vil blive

indarbejdet i de bindende regler om samarbejdet mellem amtsrådet og andre

myndigheder, der med hjemmel i § 35 vil blive udarbejdet i forlængelse af

loven.

Til § 8

Forslaget er i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 8,

stk. 1, i 1977-loven. En ansøgning efter råstofloven gælder således som

hidtil også som ansøgning efter andre love, når der efter disse love kræves

tilladelse til selve den påtænkte indvinding, herunder som ansøgning efter

landbrugsloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven.

Ansøgninger efter råstofloven skal således som hidtil alene indsendes til

amtsrådet. Det påhviler herefter amtsrådet at forelægge sagen for de andre

myndigheder, som har kompetence med hensyn til selve den påtænkte indvinding.

Det skal i den forbindelse nævnes, at Landbrugsministeriet har delegeret

kompetencen til at meddele tilladelse efter landbrugslovens § 7a, stk. 4, til

amtsrådene, når indvindingen skal foregå på et landbrugspligtigt areal, hvor

landbrugspligten ikke søges ophævet.

Der skal derimod fortsat indsendes en særskilt ansøgning om andre

tilladelser, som ikke vedrører selve indvindingen, men som dog kan være en

forudsætning for indvindingsvirksomhedens etablering. Det kan for eksempel

være tilladelse til spildevandsudledning efter miljøbeskyttelsesloven eller

tilladelse efter landbrugsloven i forbindelse med udstykning og ophævelse af

landbrugspligten og med henblik på erhvervelse af en landbrugsejendom.

Til § 9

Forslagets § 9, stk. 1, er i overensstemmelse med 1977-lovens § 9, stk. 1.

Det vil sige, at der skal foreligge ganske særlige forhold som begrundelse

for, at en tilladelse skal gives for en længere årrække end 10 år. Sådanne

særlige forhold vil f.eks. foreligge, hvor der kræves meget store

arealreservationer for at sikre en virksomheds fortsatte indvinding eller

hvor der kræves meget betydelige investeringer i indvindingsvirksomheden og

virksomheden derfor har behov for at være sikret en længere periode med

henblik på afskrivning af anlægsudgifter.

Også tilladelser, der vedrører en længere indvindingsperiode end 10 år,

skal for fremtiden gives af amtsrådene.

§ 1 a) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 27. juni 1978,

hvorefter tilladelser, der vedrører en invindingsperiode på mere end 10 år,

skal gives af Skov- og Naturstyrelsen, vil herefter blive ophævet, samtidig

med lovens ikrafttræden.

Stk. 2 svarer i hovedtræk til § 9, stk. 3, i 1977-loven, hvorefter

der kan foretages erhvervsmæssig indvinding i større mængder eller af andre

råstoffer end forudsat i indvindingstilladelsen, såfremt der sker anmeldelse

herom til amtsrådet. Bestemmelsen finder alene anvendelse »for andre

råstoffer«, i det omfang disse ikke er omhandlet i råstoftilladelsen og

dennes vilkår.

Fremgår det således af vilkårene for en tilladelse til indvinding af sand,

sten og grus, at muld og overjord ikke må fjernes fra indvindingsarealet, kan

der ikke lovligt foretages indvinding af muld og overjord, uanset der

indgives anmeldelse herom til amtsrådet efter § 9, stk. 2.

Forslaget indebærer, at amtsrådet ud over at forbyde videre indvinding,

der strider mod den meddelte tilladelse, nu tillige kan stille særlige vilkår

for indvindingen. Vilkårene skal være begrundet i ændret råstofmængde eller

-art og skal stilles inden 4 uger fra anmeldelsens modtagelse.

Til § 10

Efter forslagets § 10, stk. 1, skal tilladelse til råstofindvinding altid

indeholde vilkår om, at der på ansøgerens foranledning udarbejdes en grave-

og efterbehandlingsplan. Planen skal godkendes af amtsrådet, inden

indvindingen påbegyndes.

Planen skal som nævnt under bemærkningerne til § 1 medvirke til at sikre,

at det efterbehandlede areal på en hensigtsmæssig måde kan indpasses til

omgivelsernes faktiske eller planlagte anvendelse.

Efter forslaget skal der - som hidtil, når der er tale om erhvervsmæssig

indvinding - altid stilles vilkår om sikkerhedsstillelse for opfyldelse af

forpligtelsen til at efterbehandle.

Derudover kan amtsrådene som hidtil fastsætte andre vilkår for

indvindingens og efterbehandlingens tilrettelæggelse, som kræves til

varetagelse af de i § 3 nævnte hensyn. En egentlig lovbestemmelse herom som i

1977-lovens § 10, stk. 2, er dog ufornøden.

Stk. 2 er uændret i forhold til 1977-lovens § 10, stk. 3.

Stk. 3 er ændret i forhold til 1977-lovens § 10, stk. 4, idet det

som noget nyt foreslås, at tinglysningen af vilkårene om efterbehandling sker

på bekostning af ejendommens ejer. Det er dog fortsat amtsrådet, der skal

foranledige tinglysningen foretaget.

Stk. 4 svarer i hovedtræk til 1977-lovens § 23, idet det dog nu

yderligere er fastsat, at en tilladelse også bortfalder, såfremt den ikke har

været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Til § 11

§ 11, stk. 1 og 2 om tilbagekaldelse af tilladelser til erhvervsmæssig

råstofindvinding svarer til § 24, stk. 1 og 2, i 1977-loven. Bestemmelsen om,

at råstofmyndigheden skal følge Kystinspektoratets indstilling om begrænsning

eller tilbagekaldelse af tilladelser på de i § 7, stk. 2, nævnte

kyststrækninger, vil blive indarbejdet i de bindende regler om samarbejdet

mellem amtsrådet og andre myndigheder, der med hjemmel i § 35 vil blive

udarbejdet i forlængelse af loven.

Til § 12.

Bestemmelsen om underretning af de klageberettigede svarer stort set til

1977-lovens § 11. Det er dog præciseret, at også underretning til lokale

organisationer og foreninger kan ske ved offentlig annoncering.

Til § 13

Paragraffen afgrænser de afgørelser vedrørende råstofindvinding på

landjorden, som ifølge lovforslaget skal kunne efterprøves af en anden

administrativ myndighed.

I stk. 1 foreslås i 1. pkt., at amtsrådenes afgørelser vedrørende

forekomster på landjorden som udgangspunkt skal kunne påklages. Det gælder

også amtsrådets afgørelser om ekspropriation efter forslagets § 27.

Ved 2. pkt. i stk. 1. gøres visse af amtsrådenes afgørelser dog

endelige. Det gælder amtsrådene afgørelser efter § 7, stk. 2, om fastsættelse

af vilkår for ikke-erhvervsmæssige råstofindvindinger. Endvidere gælder det

for afgørelser efter § 9, stk. 2, vedrørende anmeldelser om, at der foretages

erhvervsmæssig indvinding i større mængde eller af andre råstoffer end

forudsat i tilladelsen. Det gælder endelig afgørelser efter § 11 om

tilbagekaldelse af tilladelser til råstofindvinding i jorden.

I stk. 2 foreslås det, at en afgørelse i medfør af loven, som

træffes af miljøministeren, ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen omfatter

ikke blot - hvad der er selvfølgeligt - miljøministerens anvendelse af

hjemlen til at fastsætte generelle forskrifter. Bestemmelsen omfatter tillige

konkrete afgørelser, som træffes af ministeren som 1. eller 2. instans.

Forslaget har sammenhæng med den opspaltning af klagemyndigheden, som fremgår

af § 14. Når ministeren under ansvar for Folketinget (eller efter ministerens

bemyndigelse, jf. § 38, en styrelse under ministeriet) har truffet en

afgørelse, bør afgørelsen ikke kunne efterprøves af det foreslåede

Naturklagenævn. Betragtningen gælder både ministerens (styrelsens) afgørelser

som klagemyndighed (§ 14) og efter indkaldelse af en for amtsrådet verserende

sag (§ 36, stk. 2).

Til § 14

Paragraffen fordeler klagemyndigheden mellem det naturklagenævn, der

foreslås oprettet ved særlig lov, og miljøministeren. Det er ikke muligt i

råstofloven at anvende lovhjemlen for en afgørelse som kriterium for, om en

klage bør afgøres af nævnet eller ministeren. Fordelingen af klagemyndigheden

foreslås derfor fastlagt alene efter det kriterium, om klagen angår spørgsmål

af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Der vil således

blive tale om en konkret afgørelse for hver enkelt klage, og det foreslås

overladt til nævnet at tage stilling til, om interessekriteriet bør føre til,

at nævnet skal afgøre den pågældende klage.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de fleste klager bliver afgjort af

ministeren (Skov- og Naturstyrelsen efter bemyndigelse, jf. § 38), ligesom

det er tilfældet efter den gældende råstoflov. Der henvises tillige til

bemærkningerne til forslaget til lov om oprettelse af et naturklagenævn.

Til § 15

Paragraffen afgrænser kredsen af klageberettigede og svarer i princippet

til den gældende lovs § 12, stk. 1. Det er selvfølgeligt, at den, der har

ansøgt om en tilladelse til råstofindvinding i jorden, skal kunne påklage

afgørelsen. Afgørelser efter råstofloven kan imidlertid have en ganske

væsentlig betydning for andre end ansøgeren og bør - som efter den gældende

lovs § 12, stk. 1 - kunne påklages af enhver, der har en væsentlig individuel

i sagens udfald, jf. forslagets stk. 15, nr. 3.

Råstofindvindingens samfundsmæssige betydning gør det ønskeligt, at også

andre offentlige myndigheder skal kunne foranledige efterprøvelse af en

afgørelse, som et amtsråd har truffet i medfør af loven, jf. forslagets § 15,

nr. 2. Det gælder ikke blot de myndigheder, der har været inddraget i sagens

behandling, og som er klageberettiget efter den gældende råstoflovs § 12,

stk. 1, nr. 2, men også andre offentlige myndigheder.

Hensynet til at muliggøre generel interessevaretagelse har ført til, at

der ligesom i den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 4, tillægges Danmarks

Naturfredningsforening og lokale foreninger og organisationer, der har en

væsentlig interesse i afgørelsen en klageadgang, jf. § 15, nr. 4 og 5.

Til § 16

Bestemmelsen i stk. 1 om klagefristens længde svarer til § 12, stk.

3, i 1977-loven. Bestemmelsen indeholder dog en præcisering på visse punkter

af beregningen af klagefristens længde.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 12, stk. 4, i 1977-loven.

Stk. 3 og 4 svarer til 1977-lovens § 12, stk. 5 og 6.

Til § 17

Efterforskning af råstoffer på landjorden kan efter 77-loven ske uden

forudgående tilladelse. Loven indeholder dog en bestemmelse om, at den, der

udfører boringer efter råstoffer, skal give Danmarks Geologiske Undersøgelse

meddelelse om boringen og om resultatet af eventuelle råstofundersøgelser

m.v.

I § 17 er det foreslået at give miljøministeren en hjemmel til at

fastsætte regler om, at iværksættelse af en efterforskning i særlige tilfælde

kun kan ske efter forudgående tilladelse. Baggrunden for bestemmelsen er, at

der inden for de senere år har været stigende interesse for at foretage

efterforskning af mere specialiserede råstoffer som f.eks. tungsand og

bentonit. Sådanne undersøgelser vil typisk vedrøre et større afgrænset område

og omfatte detaljerede og længerevarende undersøgelser, hvorfor der kan være

et særligt behov for at fastsætte vilkår for efterforskningen med henblik på

varetagelse af mere overordnede interesser og i øvrigt for at minimere

eventuelle gener og ulemper fra efterforskningsvirksomheden.

Til kapitel 4. Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen

Til § 18

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, i

1977-loven.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til § 15 i 1977-loven og § 2, stk. 1 andet punktum i

lov om kontinentalsoklen.

Tilladelser meddeles som hidtil til fartøjer og andet indvindingsmateriel.

De eksisterende tilladelser til stenfiskeri er opsagt pr. 1. juli 1989 med 10

års varsel. Dette indebærer, at der ikke udstedes nye generelle tilladelser

til stenfiskeri, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

De eksisterende tilladelser til ral- og sandsugning kan fortsat udnyttes

uden tidsbegrænsning, og der kan efter behov udstedes nye tilladelser.

Indvinding på grundlag af disse tilladelser kan ske på havbunden, hvor der

ikke er gennemført forbud eller særlige reguleringer efter lovforslagets §§

20 og 21. Indvindingen bør dog efterhånden ske på grundlag af konkrete

tilladelser, jf. lovforslagets § 22. I forbindelse med konkrete tilladelser

vil det normalt være en forudsætning, at der tillige foreligger en tilladelse

i henhold til lovforslagets § 19 til det pågældende indvindingsmateriel.

I stk. 2 fastslås det, at en tilladelse kan gives såvel tidsmæssigt

som arealmæssigt afgrænset, for eksempel i forbindelse med en tilladelse til

at anvende særligt entreprenørmateriel til råstofindvinding i forbindelse med

et havnearbejde eller andet anlægsarbejde.

Den tidsmæssige begrænsning vil også kunne anvendes i forbindelse med nye

generelle tilladelser, for eksempel som en tidsbegrænsning på 10 år, eller en

længere periode for ekstraordinært store investeringer.

Til § 20

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 17 i 1977-loven og § 2, stk. 6,

første punktum i lov om kontinentalsoklen.

I henhold til de hidtidige bestemmelser er der fastsat en række

begrænsninger i råstofindvindingen i særlige områder.

For større leverancer af fyldsand og søsten vil der tillige blive fastsat

regler, hvorefter der skal udstedes konkrete tilladelser. For fyldsand gælder

dette, hvis leverancen er på mere end 1 mio. m3, eller hvis en leverance på

mere end 250.000 m3 ønskes gennemført fra et særligt sårbart område. For

søsten (sten mellem 5 og 3000 kg, optaget med kran eller gravemaskine fra et

stenfiskerfartøj) gælder det tilsvarende, hvis leverancen er på mere end

5.000 tons ialt, eller på mere end 2.000 tons fra et særligt sårbart område.

Til § 21

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 18 i 1977-loven samt § 2, stk.

6, andet punktum i lov om kontinentalsoklen.

I henhold til de hidtidige bestemmelser er der udstedt en række

bekendtgørelser af miljøministeren. Disse bekendtgørelser fastsætter dels

sikkerhedsbestemmelser for indvinding i forhold til kysten, sømærker,

bundgarn m.m., dels bestemmelser om indvindingsforhold i særligt afgrænsede

områder.

Der vil for en række havområder blive udstedt bekendtgørelser med henblik

på, at indvinding derefter skal ske på grundlag af konkrete tilladelser i

henhold til § 22.

Umiddelbart kan nævnes:

Havområdet ud for Bornholm, Øresund, Grønsund, Vestlige Limfjord, Fakse

Bugt, Horns Rev, Storebælt, Stavns Fjord-området og havområdet ved Anholt.

I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne og vurderingen af

behovet for konkrete tilladelser efter lovforslagets § 22 vil der ske en

gennemgang af de interesser, der er knyttet til de pågældende havområder,

samt behovet for indvinding af de pågældende råstoffer.

Gennemgangen vil ske på grundlag af Skov- og Naturstyrelsens

havbundsundersøgelsesrapporter, der redegør for den råstofgeologiske

kortlægning og en række andre interesser. Disse er arkæologi, kulturhistorie,

biologi i form af bundflora og -fauna, havfugle og pattedyr, landskabelige og

geologiske fredningsinteresser. Hertil kommer de interesser, der varetages af

andre ministerier i form af kystsikkerhed, fiskeriforhold og

besejlingsforhold m.m. samt de amtskommunale interesser i de kystnære

farvande.

Heroverfor stilles behovet for indvindingen af de pågældende råstoffer og

de erhvervsmæssige forhold knyttet til indvindingen m.m. I den forbindelse

skal der bl.a. lægges vægt på de råstofforsyningsmæssige aspekter for de

forskellige egne af Danmark, idet ikke alle regioner har samme naturgivne

muligheder for at fremskaffe alle nødvendige råstoffer fra land.

Endvidere skal der lægges vægt på, at til en række anlægsarbejder vil

anvendelse af fyldsand fra havbunden være eneste realistiske mulighed.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny og skal anvendes med henblik på at

beskytte særlige naturtyper på havbunden. Disse naturtyper kan være stenrev

og andre naturtyper af tilsvarende biologisk betydning.

Endvidere vil de særlige biologiske interesseområder (Ramsarområder og

EF-fuglebeskyttelsesområder m.v.) blive gennemgået med henblik på regulering

af eventuel fortsat råstofindvinding.

Til § 22

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 19 i 1977-loven.

Forslaget betyder, at muligheden for at give et eller flere firmaer eneret

til indvinding på et mindre havbundsområde nu også udvides til

kontinentalsoklen.

Bestemmelsen kan finde anvendelse i områder, hvor særlige indvindings-

eller ressourceforhold gør sig gældende, for eksempel på kontinentalsoklen:

- den svært tilgængelige Robbedale-forekomst ved Bornholm,

- områder ved Anholt, hvor der er store koncentrationer af historiske vrag

og marinbiologiske interesseområder,

- Horns Rev.

Endvidere vil indvindingen af de almindelige tilslagsmaterialer til beton

m.v. fra en række områder blive omfattet af konkrete tilladelser.

Efterhånden som der sker udlæg af sådanne regulerede områder, vil dog også

de andre indvindinger indenfor området blive reguleret.

Dette indebærer, at f.eks. større indvindinger af sandfyld, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 20, vil kunne være umiddelbart

gennemførlige, idet der på forhånd er taget stilling til muligheden for at

foretage indvinding inden for sådanne områder.

Når et område skal omfattes af en tilladelsesordning efter § 22, indhentes

der udtalelse fra blandt andet Fiskeriministeriet. I de kystnære områder, der

er omfattet af den amtskommunale recipientkvalitetsplanlægning, vil der

tillige blive indhentet udtalelse fra den pågældede amtskommune.

I stk. 3 foreslås det, at de detaljerede bestemmelser om mulighed

for vilkårsfastsættelse bibeholdes.

Vilkårene om kortlægning og efterbehandling er tænkt anvendt i områder,

hvor den samlede afvejning kræver en meget detaljeret kortlægning for at

afgrænse et muligt indvindingsområde. Der foretages for tiden undersøgelser

af tidligere indvindingsområder for at vurdere, hvorvidt dyre- og plantelivet

naturligt retableres, eller om det fremover vil være nødvendigt også at

efterbehandle havbunden efter endt råstofindvinding.

Vilkåret om anvendelse af råstoffer kan stilles for blandt andet at sikre,

at kvalitetsmaterialer ikke anvendes til for ringe formål, for eksempel

opfyldningsarbejder. I forbindelse med større anlægsarbejder kan der være

behov for at reservere ressourcer til et bestemt arbejde, for eksempel

Storebæltsbroen. Det vil ved udpegningen blive sikret, at der fortsat er

nødvendige ressourcer til lokale behov.

Vilkåret om sikkerhed er medtaget for at sikre bedre muligheder for at

nødvendig efterbehandling rent faktisk udføres.

Detaljerede retningslinier for hvordan sikkerheden skal stilles, og

hvordan ansvaret fordeles, hvis flere firmaer indvinder i samme område, vil

blive fastlagt på grundlag af drøftelser med Foreningen af Danske Ral- og

Sandsugere.

I denne forbindelse vil der tillige blive drøftet retningslinier for

fastsættelse af efterbehandlingsforpligtelser og samarbejde om gennemførelse

af undersøgelser, kortlægning m.m.

Vilkåret om, at der skal indvindes en bestemt råstofmængde pr.

kvartal/halvår er begrundet i et ønske om, at det kun er seriøse firmaer, der

foretager indvinding.

Til § 23

Bestemmelsen indebærer, at en given tilladelse skal udnyttes for at kunne

forblive i kraft. Bortfaldsfristen på 3 år svarer til den tilsvarende

bestemmelse i forslagets § 10, stk. 4, om indvinding på landjorden.

Til § 24

Bestemmelsen i § 24 om tilbagekaldelse svarer dels til § 16 og § 24, stk.

1, i 1977-loven, dels til § 2, stk. 5, i lov om kontinentalsoklen.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til § 24, stk. 4, i 1977-loven.

Til § 26

Bestemmelsen er ny og fastslår, at dansk ret gælder for indvindingsanlæg

opstillet på sokkelområdet. Bestemmelsen svarer til § 3 i lov om

kontinentalsoklen.

Til kapitel 5. Ekspropriation

Til § 27

Bestemmelsen er ny, og er en hjemmel for amtsrådet til at ekspropriere

fast ejendom og rettigheder, der er knyttet til fast ejendom, når det er af

væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,

der er nævnt § 1. Hjemlen kan således finde anvendelse for at sikre, at

udnyttelsen af råstofforekomsterne sker som led i en bæredygtig udvikling og

på baggrund af en samlet interesseafvejning og vurdering af nærmere angivne

samfundshensyn, og at den konkrete indvinding og efterbehandling

tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i

anden planlagt arealanvendelse.

Der er i dag alene mulighed for at genemføre en ekspropriation på baggrund

af en lokalplan, der udlægger et område som råstofindvindingsområde og

samtidig fastlægger områdets fremtidige anvendelse. Amtsrådet vil således

altid - når særlig ekspropriationshjemmel savnes - være afhængig af, at

kommunalbestyrelsen tager initiativet til tilvejebringelse af en lokalplan.

Gennem den foreslåede bestemmelse får amtsrådene en selvstændig

ekspropriationsadgang med henblik på at sikre, at intentionerne i den

amtskommunale planlægning bliver realiseret.

Ekspropriationsgrundlaget kan være regionplanen, en råstofindvindingsplan

for et større sammenhængende indvindingsområde eller anden detaljeret

amtskommunal planlægning, der fastlægger et graveområdes fremtidige

anvendelse.

Planlægningen skal sikre, at de værdifulde råstofforekomster så vidt

muligt udnyttes før de beslaglægges til andre formål samtidig med, at der

tages mest mulig hensyn til andre sektorinteresser i det åbne land såsom

vandforsyningsinteresser, landskabelige forhold m.v. Planlægningen giver

endvidere mulighed for, at ressourcerne bliver fordelt og anvendt

hensigtsmæssigt ud fra et kendskab til ressourcerne og til, hvordan de

resterende ressourcer udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige

måde.

Da råstofferne udgør en begrænset ressource, er det nødvendigt med en

stærk samfundsmæssig styring af råstofudnyttelsen, idet der i modsat fald kan

opstå alvorlige forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske problemer.

Hjemlen forventes først og fremmest at finde anvendelse, såfremt det på

grund af modvilje fra en enkelt eller nogle få grundejere ikke er muligt at

gennemføre en samlet indvinding og efterbehandling af et større

indvindingsområde i overensstemmelse med de planlægningsmæssige intentioner.

Amtsrådet vil normalt ekspropriere et givet areal med henblik på

overdragelse til en indvinder, der vil disponere over arealet i

overensstemmelse med den stedfundne planlægning. Grundlovens § 73 er således

ikke til hinder for, at der - under iagttagelse af grundlovens øvrige

ekspropriationsbetingelser - foretages ekspropriation også til fordel for

private.

Som et led i forenklingen af Miljøministeriets samlede lovgivning er det

besluttet, at fremgangsmåden ved ekspropriation og fastsættelse af erstatning

herfor behandles i medfør af reglerne i vejlovgivningen. Der er derfor indsat

henvisninger til reglerne herom.

Amtsrådets afgørelser om ekspropriation kan påklages efter reglerne i §§

13-16.

Til kapitel 6. Indberetninger og undersøgelser

Til § 28

Bestemmelsen svarer til 1977-lovens § 26 med visse mindre tilføjelser.

Tilsvarende bestemmelser om underretning af Danmarks Geologiske Undersøgelse

findes i den gældende vandforsyningslov, kontinentalsokkelloven og

undergrundsloven. Disse bestemmelser skal tilsammen sikre, at Danmarks

Geologiske Undersøgelse til stadighed får kendskab til enhver oplysning om

Danmarks geologi, herunder om råstoffernes kvalitet.

Ændringerne indebærer, at der efter forslaget også skal gives meddelelse

om vandstanden. Dette skyldes, at en sikring af grundvandsressourcerne har

fået stigende betydning. Ved meddelelse af tilladelser til råstofindvinding

skal der således også tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Efter stk. 2 kan ministeren endvidere give nærmere regler om

udførelse af boringer efter råstoffer. Sådanne regler skal blandt andet

sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet ved udførelse af

råstofboringer. Bestemmelsen indeholder endvidere en hjemmel for ministeren

til at fastsætte regler om kravene til de oplysninger, der skal indberettes

til Danmarks Geologiske Undersøgelse, ligesom ministeren kan bestemme, at

indberetning i særlige tilfælde ikke skal ske. Der kan således bl.a.

fastsættes regler om, at der ikke skal ske indberetning til Danmarks

Geologiske Undersøgelse, såfremt Danmarks Geologiske Undersøgelse har adgang

til de omhandlede oplysninger på anden måde.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27. Bemyndigelsen er udnyttet

ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 27. juni 1978 om ansøgninger

og indberetninger efter råstofloven.

Det fremgår af denne bekendtgørelse, at der en gang om året for hver

råstofgrav for sig skal indgives oplysninger til Danmarks Geologiske

Undersøgelse om arten, mængden og anvendelsen af de råstoffer, der indvindes.

Indberetninger om råstofindvinding fra havbunden sker kvartalsvis med

angivelse af de positioner, hvorfra optagning har fundet sted og om arten og

mængden af indvundne råstoffer. Virksomheder med flere fartøjer kan foretage

en samlet indberetning, når det samtidig oplyses, hvilke fartøjer, der

omfattes af indberetningen.

I 1990 er indberetningen for havbunden blevet omlagt bl.a. således, at

oplysninger afgives for hvert fartøj for sig.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til § 25 i den gældende lov.

Til kapitel 7. Tilsyn

Til § 31

Stk. 1-5 svarer til den gældende råstoflovs § 20, stk. 1-6, dog er

kontinentalsoklen indføjet i stk. 2 som en konsekvens af, at reglerne om

råstofindvinding på kontinentalsoklen foreslås overflyttet til råstofloven,

jf. de almindelige bemærkninger.

I stk. 6 foreslås det som noget nyt, at miljøministeren kan

bestemme, at tilsynet i visse tilfælde skal udøves af andre myndigheder. Der

tænkes her på, at tilsynet med råstofindvinding på havet kan delegeres til

blandt andet Forsvaret og Fiskerikontrollen, der også fører tilsyn med

overholdelsen af havmiljøloven. Dette svarer til den nuværende praksis, hvor

de pågældende myndigheder bistår med tilsynet.

Til § 32

Bestemmelsen i § 32, stk. 1, svarer til den hidtidige bestemmelse om

råstofmyndighedernes adgang til offentligt- og privatejede arealer.

Formuleringen er imidlertid moderniseret, så den svarer til den ordlyd, som

er anbefalet i betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb udenfor

strafferetsplejen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at også personer,

som af råstofmyndighederne er bemyndiget dertil, har en adgangsret, samt at

adgangen kan ske uden retskendelse. Dette har betydning i for eksempel de

tilfælde, hvor råstofmyndighederne benytter private konsulentfirmaer til at

løse opgaver i forbindelse med undersøgelsesopgaver i henhold til loven.

Det er endvidere præciseret, at besigtigelser kan foretages også i

forbindelse med undersøgelser af betydning for varetagelse af

råstofinteresserne. Der vil herunder kunne udtages prøver af for eksempel

vand- og jordbundsforholdene, når det kan ske uden gene eller skade for

ejeren.

Det forudsættes, at der som hidtil så vidt muligt skal gives forudgående

meddelelse om besigtigelsen. Udover, hvor forudgående meddelelse ikke kan

gives af praktiske grunde, kan forudgående meddelelse undlades, hvor øjemedet

med eftersynet ville forspildes, hvis en sådan meddelelse blev givet.

I betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen

anbefaler udvalget, at det af lovbestemmelser bør fremgå, at borgerne har

pligt til at yde vejledning og hjælp til myndighederne, når disse udnytter de

beføjelser, som er tillagt dem i loven. Det er på den baggrund fundet

hensigtsmæssigt i stk. 3 at indsætte en bestemmelse, som udtrykkeligt

pålægger såvel indehavere som ansatte i de i bestemmelsen omhandlede

erhvervsvirksomheder at yde myndighederne vejledning og bistand under

myndighedernes besigtigelse eller eftersyn.

Til § 33

Stk. 1 fastslår i overensstemmelse med den gældende lov, at en

ejer eller bruger af en ejendom skal berigtige ulovlige forhold efter

forudgående påbud om lovliggørelse fra tilsynsmyndigheden.

Et lovliggørelsespåbud kan på foranledning af tilsynsmyndigheden som nu

tinglyses på ejendommen, jf. stk. 2.

Såfremt et lovliggørelsespåbud ikke efterkommes rettidigt skal påbudet

efter de hidtil gældende regler søges effektueret efter en dom til

lovliggørelse, idet der i dommen kan fastsættes tvangsbøder.

Der er alene mulighed for at foretage selvhjælpshandling uden forudgående

dom, såfremt det ulovlige forhold frembyder fare, og der således er behov for

en hurtig indgriben.

De gældende bestemmelser foreslås ændret, jf. stk. 3, således at

der kan foretages selvhjælpshandling i enhver situation, hvor et

administrativt påbud om lovliggørelse ikke efterkommes.

Baggrunden for ændringen er, at det i henhold til de hidtidige regler har

været vanskeligt og langsommeligt i praksis at få opfyldt specielt vilkår om

efterbehandling.

Bestemmelsen svarer til reglerne i den gældende miljøbeskyttelseslov og

vandløbslov.

Klage over spørgsmål, som knytter sig til selve påbudet, f.eks.

berettigelsen af, at det (eventuelt) indeholder krav om en bestemt

lovliggørelsesmåde, kan påklages efter lovens regler om klage.

Til kapitel 8. Administrative bestemmelser

Til § 34

Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 2, i 1977-loven. Der kan blandt andet

fastsættes regler om, at der ved ansøgningen skal gives oplysning om

forekomstens omfang baseret på prøveboringer og andre undersøgelser.

Til § 35

Bestemmelsen om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til

råstofindvinding, herunder om samarbejdet med andre myndigheder svarer til §

7, stk. 5, og § 8, stk. 3, i 1977-loven. Det gældende

»administrationscirkulære« af 24. juni 1986 påtænkes som tidligere

nævnt revideret i lyset af det foreliggende lovforslag.

Til § 36

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 7, stk. 4, i 1977-loven. Stk.

2 svarer i princippet til 77-lovens § 13. En tilsvarende bestemmelse er

indføjet i de øvrige forslag til nye miljølove, som samtidig er fremsat.

Til § 37

Bestemmelsen er ny. En tilsvarende bestemmelse er indføjet i de øvrige

forslag til modernisering af miljølovgivningen.

Bestemmelsen omfatter oplysninger, der er af betydning for såvel generelle

opgaver som konkrete sager. Såfremt amtsrådene ikke allerede er i besiddelse

af de oplysninger, der anmodes om, må disse fremskaffes.

Med hensyn til generelle opgaver kan bestemmelsen have betydning for Skov-

og Naturstyrelsens centrale styringsfunktioner, herunder

informationsvirksomhed og indsamling af data om råstofindvinding. Det

foreslås endvidere, at ministeren kan bestemme, at oplysningerne skal

indgives i en bestemt form, for eksempel på edb.

Efter bestemmelsen er der adgang for ministeren til at udstede generelle

forskrifter til amtsrådene, ligesom der er adgang til at rette henvendelse

til et enkelt eller flere amtsråd.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 31.

Til § 39

Bestemmelsen er ny og giver ministeren mulighed for at nedsætte sagkyndige

råd med henblik på rådgivning i særlige spørgsmål om råstoffer. Der er ikke

aktuelle planer om at nedsætte et sådant råd.

En tilsvarende bestemmelse findes i forslagene til de andre miljølove.

Til § 40

Bestemmelsen giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om

brugerbetaling i forbindelse med lovens administration, herunder til dækning

af myndighedernes omkostninger til bl.a. tilsyn og ved behandling af sager om

tilladelser eller anmeldelser og ved behandling af klagesager.

Miljøministeriet vil i øvrigt tage initiativ til drøftelser med de berørte

parter om mulighederne for og udformningen af sådanne

brugerbetalingsordninger.

Specielt vedrørende gebyrer på klagesagsbehandling kan nævnes, at der

bl.a. i den nedsatte kontaktgruppe, har været en bred enighed om, at sager af

mindre betydning for natur- og miljøbeskyttelsen ikke skal kunne påklages,

men afgøres endeligt af 1. instansmyndigheden.

Der er derfor i lovforslagene anført en række konkrete sagsområder, som

afgøres endeligt af 1. instansmyndigheden.

Det har imidlertid på visse områder været vanskeligt at afgrænse de

sagstyper, der er af mindre betydning for natur- og miljøbeskyttelsen. På

denne baggrund har det været overvejet, at indsætte en generel bestemmelse

om, at sager af mindre betydning for natur- og miljøbeskyttelsen ville kunne

afvises af klagemyndigheden.

Det har imidlertid vist sig, at en sådan bestemmelse vil være

administrativ vanskelig og tillige ressourcekrævende. En sådan bestemmelse er

derfor ikke medtaget i lovforslagene.

Miljøministeriet vil også for så vidt angår gebyr for klagesagsbehandling

sammen med de berørte parter vurdere, om og i hvilket omfang der kan indføres

klagegebyrer m.v. med henblik på at afskære de mindre betydende klagesager i

overensstemmelse med den brede enighed herom. Ministeriet vil i denne

forbindelse lægge til grund, at klageordningen må hvile på det princip, at

klagegebyret skal tilbagebetales, når klagen imødekommes. I dette arbejde vil

erfaringerne fra klagegebyrordningen i den nugældende vandløbslov, som

tilsyneladende har medført en væsentlig begrænsning af klagesagsantallet,

kunne indgå.

Til § 41

Bestemmelsen er ny. En tilsvarende bestemmelse er medtaget i de øvrige

forslag til nye miljølove.

Til § 42

Bestemmelsen svarer til § 34 c, som blev indføjet i råstofloven ved lov

nr. 192 af 29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser, som

følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.

Til kapitel 9. Søgsmål og straf

Til § 43

Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 35.

Det foreslås i stk. 2 at medtage en bestemmelse om, at de

administrative muligheder for at få tilkendt erstatning skal være udtømt, før

der kan anlægges en retssag.

I stk. 3 er det foreslået, at der i loven medtages en regel om

værneting ved søgsmål om ekspropriation.

Til § 44

Bestemmelsen svarer til 1977-lovens § 36, idet det dog nu foreslås i

stk. 2 og 3, at straffen under særlige omstændigheder kan stige

til hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Der er tillige mulighed for at pålægge

en statslig myndighed straf for overtrædelse af loven, jf. stk. 4. Den

foreslåede bestemmelse i stk. 5 svarer til den gældende

miljøbeskyttelseslovs § 83, stk. 5. En tilsvarende bestemmelse er medtaget i

forslaget til lov om naturbeskyttelse og til lov om vandløb.

Bestemmelsen i stk. 6 svarer til § 84 i den gældende

miljøbeskyttelseslov. Det fastslås heri, at påtalen tilkommer politimesteren

og ikke statsadvokaten, selv om der er hjemmel til fængselsstraf, jf.

retsplejelovens §§ 720 og 721.

Retsplejelovens kap. 73 omhandler ransagning.

Til § 45

En tilsvarende bestemmelse er medtaget i forslaget til lov om

naturbeskyttelse.

Til kapitel 10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Til § 46

Bestemmelsen er en konsekvens af, at indvinding af råstoffer på

kontinentalsoklen for fremtiden skal ske efter reglerne i råstofloven.

Til § 47

Der er endnu ikke godkendt frikommuneforsøg på råstoflovens område.

Til § 48

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1992 samtidigt med

de øvrige forslag til 4 hovedlove inden for Miljøministeriets område. § 46

foreslås dog at træde i kraft den 1. august 1991, således at indvindingen af

råstoffer på kontinentalsoklen kan ske efter reglerne i råstofloven fra denne

dato.

Efter stk. 2 forbliver 1972-lovens § 5, stk. 3 og 4 i kraft indtil

den 30. juni 2003. Dette svarer til den frist, der er anført i 1977-lovens §

22, stk. 2, for udløb af de anmeldte rettigheder for andre råstoffer end

sten, sand og grus. De anmeldte rettigheder for sten, sand og grus udløb den

1. juli 1988.

Amtsrådene vil således fortsat kunne stille betingelser om blandt andet

efterbehandling af anmeldte arealer, ligesom forbud mod fortsat indvinding

vil kunne nedlægges af miljøministeren, som hovedregel mod erstatning fastsat

af de i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje nævnte taksationskommissioner.

Amtsrådene har hidtil i anmeldelsessager stillet krav om efterbehandling

af de arealer, som efter fremsættelse af forslaget til 1972-loven den 9.

oktober 1972 er indtaget til råstofindvinding. Enkelte amtsråd har dog valgt

en senere skæringsdato. Der er ligeledes krævet sikkerhedsstillelse for

opfyldelsen af de stillede vilkår. Det har betydet, at der i praksis stort

set gælder samme vilkår for gammel og ny indvinding, hvorved blandt andet

konkurrenceforvridning virksomhederne imellem er undgået.

Der er kun i få tilfælde nedlagt forbud efter 1972-lovens § 5, stk. 3,

imod igangværende eller planlagt indvinding efter § 5, stk. 1, nr. 1-3. I

andre tilfælde er gravning derimod forhindret med hjemmel i andre love, såsom

vejloven, naturfredningsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og

landbrugsloven.

Til § 49 og 50

Bestemmelserne fastslår i overensstemmelse med almindelig praksis, at

regler, udstedt med hjemmel i de hidtidige love eller afgørelser truffet med

hjemmel heri, fortsat gælder, indtil andet bliver bestemt.

Til § 51

Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 38, stk. 1.

Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 38, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at de verserende ansøgninger om

tilladelse til råstofindvinding efter § 7, stk. 1 og 2, og anmeldelser efter

§ 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i den gældende lov behandles af amtsrådet efter

de regler, der var gældende, da sagen startede.

Bestemmelsen i stk. 4 omfatter alle klagesager efter råstofloven.

Til § 52

Svarer til den gældende lovs § 22, stk. 2, 2. punkt.

Til § 53

Svarer til den gældende lovs § 39.

Efter 2. behandling den 24. maj 1991

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er at sikre:

1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en

bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet

vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,

2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det

efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,

3) en råstofforsyning på længere sigt,

4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og

5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af

affaldsprodukter.

§ 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld

og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af

lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på

råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes

udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der

lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af

arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af

landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig

byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser,

sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for

skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

Kapitel 2

Råstofhusholdning

§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en

ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:

1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen

af bygge- og anlægsarbejder,

2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes

affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,

3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling

af industriprodukter,

4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen,

og

5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og

uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal

nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.

Kapitel 3

Forekomster på landjorden

Kortlægning

§ 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på

landjorden.

§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets

opgaver efter § 5.

Tilladelse m.v.

§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter

tilladelse fra amtsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun

meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.

Stk. 2. Ikkeerhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt

skal anmeldes til amtsrådet, inden indvindingen påbegyndes. Anmeldelsen skal

indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen

af råstoffet. Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget,

stille særlige vilkår for indvindingen. På strandbredder og andre

kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan

amtsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige

vilkår for indvindingen.

§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.

§ 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil

10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.

Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der

indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen,

såfremt der sker anmeldelse til amtsrådet inden 4 uger efter, at den

pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan, inden 4 uger efter at

anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den

meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.

§ 10. En tilladelse efter § 7 skal blandt andet indeholde vilkår

om,

1) at indvinding og efterbehandling sker efter en godkendt plan, der

indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,

2) at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om

efterbehandling.

Stk. 2. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden

hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 3. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling

tinglyses på ejendommen for ejerens regning.

Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år.

§ 11. En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen

overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af

amtsrådet.

Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og

andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation,

kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af amtsrådet.

Underretning og klage

§ 12. Amtsrådet skal underrette de klageberettigede, jf. § 15, om

afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til dem, der er nævnt i

§ 15, nr. 3 og 5, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.

§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der

fastsættes i medfør af loven, kan for så vidt angår forekomster på landjorden

påklages efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7,

stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter loven eller de regler,

der fastsættes i medfør af loven, kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 14. Overfredningsnævnet afgør klager, der indgives af

miljøministeren eller indeholder spørgsmål, som efter nævnets vurdering har

meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Miljøministeren afgør

andre klager.

§ 15. Klageberettiget er:

1) adressaten for afgørelsen,

2) en offentlig myndighed,

3) enhver, der i øvrigt har en væsentlig, individuel interesse i

afgørelsen,

4) Danmarks Naturfredningsforening,

5) lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i

afgørelsen.

§ 16. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra

bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives skriftligt til amtsrådet, der videresender

den til Overfredningsnævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er

udløbet.

Stk. 4. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede

afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Efterforskning

§ 17. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning

af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra amtsrådet.

Kapitel 4

Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen

Kortlægning og planlægning

§ 18. Miljøministeren udfører en kortlægning af råstoffer på

søterritoriet og kontinentalsoklen.

Stk. 2. Miljøministeren udarbejder på grundlag af kortlægningen

efter stk. 1 planer for råstofindvindingen på søterritoriet og

kontinentalsoklen.

Tilladelse m.v.

§ 19. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet

og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse

fra miljøministeren.

Stk. 2. En tilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår og for

en tidsbegrænset periode til indvinding på hele havbundsområdet eller på en

afgrænset del deraf.

§ 20. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på

varetagelsen af de i loven nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og

mængden af de råstoffer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter §

19.

§ 21. Miljøministeren kan i særligt afgrænsede områder begrænse

eller standse en indvinding samt fastsætte generelle eller stedlige

dybdegrænser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indvinding

ikke må ske i særlige naturtyper. Reglerne kan omfatte hele havbunden eller

nærmere afgrænsede dele af denne.

§ 22. Miljøministeren kan give tilladelse til indvinding og

efterforskning af råstoffer på søterritoriet og til indvinding af råstoffer

på kontinentalsoklen i et område som nævnt i § 21, stk. 1.

Stk. 2. En tilladelse gives til en eller flere indvindere i et

afgrænset område og for en periode på indtil 10 år.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet indeholde

vilkår om,

1) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af

området eller helt eller delvis udreder udgifterne hertil,

2) at råstoffet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,

3) at der stilles fornøden sikkerhed for udførelse af efterbehandling,

4) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/

halvår.

§ 23. En tilladelse efter §§ 19 og 22 bortfalder, hvis den ikke

udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år.

§ 24. Miljøministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter § 19,

stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 10 år. I tilfælde

af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i øvrigt kan

tilbagekaldelsen ske uden varsel.

§ 25. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller

tilbagekalde en tilladelse efter § 22.

Anlæg på kontinentalsoklen

§ 26. Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding

på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske

domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes

anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af

miljøministeren.

Stk. 2. Følgende love gælder ikke for de i stk. 1 nævnte anlæg:

1) lov om saltvandsfiskeri,

2) lov om jagt og vildtforvaltning.

Kapitel 5

Ekspropriation

§ 27. Amtsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører

staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af

væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,

der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret

bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet

bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 3. Ved ekspropriationens gennnemførelse finder bestemmelserne

i lov om offentlige veje §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje

fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.

Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om

erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om

offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Indberetninger og undersøgelser

§ 28. Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i

jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter

udførelsen underrette Danmarks Geologiske Undersøgelse om boringens

beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de

gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske

undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes

kvalitet, indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelse.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse

af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse, og

om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.

§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der

foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt

andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, og om

anvendelsen heraf.

Adgang til undersøgelser på fremmed grund

§ 30. Miljøministeren og et amtsråd kan på en fremmed grund lade

foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og

undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne

lov.

Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse

til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt,

ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.

Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne,

skal erstattes.

Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet

foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for

Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 51-58 finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 31. Amtsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på

landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren påser for så vidt angår indvinding og

efterforskning af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på

kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i

tilladelser overholdes.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et

ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til

tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt

forhold.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen

af amtsrådets tilsynsvirksomhed.

Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af

andre myndigheder.

§ 32. Miljøministeren og amtsrådet eller personer, der af disse

myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige

og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet

indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør

af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens

formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte

adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og

beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning

og hjælp.

§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af

en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens

regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på

ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade

påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke

efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart foretage det

nødvendige på ejerens eller brugerens bekostning. Politiet yder nødvendig

bistand hertil.

Kapitel 8

Administrative bestemmelser

§ 34. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger

en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal indeholde. Det kan

bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.

§ 35. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for amtsrådenes

administration af § 7.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende

ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre

myndigheder.

§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser

efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning

meddeles af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets

beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte

opgaver eller har større betydning.

Oplysningspligt

§ 37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene at tilvejebringe

oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.

Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Delegation af ministerens beføjelser

§ 38. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Sagkyndige råd

§ 39. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive

myndighederne i spørgsmål om råstoffer.

Gebyrer

§ 40. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning

af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.

Internationale forpligtelser

§ 41. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af

internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Københavns og Frederiksberg Kommuner

§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til

amtsrådet, udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af

kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.

Kapitel 9

Søgsmål og straf

§ 43. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de

regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder

efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. §

27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før

Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter § 27 anlægges ved den

landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, § 22, §

28, stk. 1, § 32 og § 33,

2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr.

285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i

jorden og på søterritoriet,

3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en

tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter

regler udstedt i medfør af denne,

4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og §

31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt

efter regler fastsat i medfør af loven,

5) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør

af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og

andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet eller er stillet i medfør

af samme lovs § 7, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det

kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i

indtil 1 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved

overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages

særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,

jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

§ 45. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter

til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har

krav på at få dækket.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 46. I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182

af 1. maj 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan tillade indvinding af de råstoffer, der er

omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer.«

2. § 2, stk. 3-10, § 6 a og § 6 b ophæves.

§ 47. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8.

august 1990, affattes § 28 e, stk. 1 og 2, således:

»Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter

en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst

1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer.

Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i

henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i

råstoflovens § 13.«

Stk. 2. § 26, nr. 2, i lov om frikommuner ophæves.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i

kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5,

stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og

andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft

indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og

sand.

§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2,

og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i

henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er

nævnt i § 47, forbliver i kraft.

§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, §

48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven

eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse

af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 51. Sager om rettigheder anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i

lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden og på søterritoriet behandles efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkulslejer, der er under

behandling ved lovens ikrafttræden, behandles efter lov om brunkulslejer.

Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om

anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977

om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden,

behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller

Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler.

§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter §

5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus

og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre

råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003.

§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter