1990 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM RÅSTOFFER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Lovens formål er at sikre:
1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en
bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet
vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,
2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det
efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,
3) en råstofforsyning på længere sigt,
4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og
5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af
affaldsprodukter.
§ 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld
og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af
lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på
råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes
udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der
lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af
arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af
landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig
byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser,
sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for
skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.
Kapitel 2
Råstofhusholdning
§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en
ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:
1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen
af bygge- og anlægsarbejder,
Læs alt
2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes
affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,
3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling
af industriprodukter,
4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen,
og
5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og
uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal
nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.
Kapitel 3
Forekomster på landjorden
Kortlægning
§ 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på
landjorden.
§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets
opgaver efter § 5.
Tilladelse m.v.
§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter
tilladelse fra amtsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun
meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.
Stk. 2. Ikkeerhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt
skal anmeldes til amtsrådet, inden indvindingen påbegyndes. Anmeldelsen skal
indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen
af råstoffet. Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget,
stille særlige vilkår for indvindingen. På strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan
amtsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige
vilkår for indvindingen.
§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som
ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.
§ 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil
10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.
Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der
indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen,
såfremt der sker anmeldelse til amtsrådet inden 4 uger efter, at den
pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan, inden 4 uger efter at
anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den
meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.
§ 10. En tilladelse efter § 7 skal blandt andet indeholde vilkår
om,
1) at indvinding og efterbehandling sker efter en godkendt plan, der
indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,
2) at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om
efterbehandling.
Stk. 2. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er
bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 3. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling
tinglyses på ejendommen for ejerens regning.
Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år.
§ 11. En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen
overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af
amtsrådet.
Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og
andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation,
kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af amtsrådet.
Underretning og klage
§ 12. Amtsrådet skal underrette de klageberettigede, jf. § 15, om
afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til dem, der er nævnt i
§ 15, nr. 3 og 5, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.
§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der
fastsættes i medfør af loven, kan for så vidt angår forekomster på landjorden
påklages efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7,
stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter loven eller de regler,
der fastsættes i medfør af loven, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 14. Overfredningsnævnet afgør klager, der indgives af
miljøministeren eller indeholder spørgsmål, som efter nævnets vurdering har
meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Miljøministeren afgør
andre klager.
§ 15. Klageberettiget er:
1) adressaten for afgørelsen,
2) en offentlig myndighed,
3) enhver, der i øvrigt har en væsentlig, individuel interesse i
afgørelsen,
4) Danmarks Naturfredningsforening,
5) lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i
afgørelsen.
§ 16. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra
bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage indgives skriftligt til amtsrådet, der videresender
den til Overfredningsnævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er
udløbet.
Stk. 4. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede
afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Efterforskning
§ 17. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning
af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra amtsrådet.
Kapitel 4
Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen
Kortlægning og planlægning
§ 18. Miljøministeren udfører en kortlægning af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen.
Stk. 2. Miljøministeren udarbejder på grundlag af kortlægningen
efter stk. 1 planer for råstofindvindingen på søterritoriet og
kontinentalsoklen.
Tilladelse m.v.
§ 19. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet
og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse
fra miljøministeren.
Stk. 2. En tilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår og for
en tidsbegrænset periode til indvinding på hele havbundsområdet eller på en
afgrænset del deraf.
§ 20. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på
varetagelsen af de i loven nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og
mængden af de råstoffer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter §
19.
§ 21. Miljøministeren kan i særligt afgrænsede områder begrænse
eller standse en indvinding samt fastsætte generelle eller stedlige
dybdegrænser.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indvinding
ikke må ske i særlige naturtyper. Reglerne kan omfatte hele havbunden eller
nærmere afgrænsede dele af denne.
§ 22. Miljøministeren kan give tilladelse til indvinding og
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og til indvinding af råstoffer
på kontinentalsoklen i et område som nævnt i § 21, stk. 1.
Stk. 2. En tilladelse gives til en eller flere indvindere i et
afgrænset område og for en periode på indtil 10 år.
Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet indeholde
vilkår om,
1) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af
området eller helt eller delvis udreder udgifterne hertil,
2) at råstoffet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,
3) at der stilles fornøden sikkerhed for udførelse af efterbehandling,
4) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/
halvår.
§ 23. En tilladelse efter §§ 19 og 22 bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år.
§ 24. Miljøministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter § 19,
stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 10 år. I tilfælde
af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i øvrigt kan
tilbagekaldelsen ske uden varsel.
§ 25. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller
tilbagekalde en tilladelse efter § 22.
Anlæg på kontinentalsoklen
§ 26. Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding
på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske
domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes
anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af
miljøministeren.
Stk. 2. Følgende love gælder ikke for de i stk. 1 nævnte anlæg:
1) lov om saltvandsfiskeri,
2) lov om jagt og vildtforvaltning.
Kapitel 5
Ekspropriation
§ 27. Amtsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører
staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af
væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,
der er nævnt i § 1.
Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret
bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet
bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 3. Ved ekspropriationens gennnemførelse finder bestemmelserne
i lov om offentlige veje §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje
fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.
Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om
erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om
offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Indberetninger og undersøgelser
§ 28. Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i
jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter
udførelsen underrette Danmarks Geologiske Undersøgelse om boringens
beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de
gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske
undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes
kvalitet, indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse
af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse, og
om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der
foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt
andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, og om
anvendelsen heraf.
Adgang til undersøgelser på fremmed grund
§ 30. Miljøministeren og et amtsråd kan på en fremmed grund lade
foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og
undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne
lov.
Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse
til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt,
ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.
Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne,
skal erstattes.
Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet
foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for
Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 51-58 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 31. Amtsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på
landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren påser for så vidt angår indvinding og
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på
kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et
ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til
tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt
forhold.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen
af amtsrådets tilsynsvirksomhed.
Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af
andre myndigheder.
§ 32. Miljøministeren og amtsrådet eller personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet
indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør
af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens
formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte
adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og
beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning
og hjælp.
§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af
en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens
regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på
ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade
påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke
efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart foretage det
nødvendige på ejerens eller brugerens bekostning. Politiet yder nødvendig
bistand hertil.
Kapitel 8
Administrative bestemmelser
§ 34. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal indeholde. Det kan
bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.
§ 35. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for amtsrådenes
administration af § 7.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende
ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre
myndigheder.
§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser
efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning
meddeles af ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets
beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte
opgaver eller har større betydning.
Oplysningspligt
§ 37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene at tilvejebringe
oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Delegation af ministerens beføjelser
§ 38. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Sagkyndige råd
§ 39. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive
myndighederne i spørgsmål om råstoffer.
Gebyrer
§ 40. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning
af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.
Internationale forpligtelser
§ 41. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af
internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Københavns og Frederiksberg Kommuner
§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til
amtsrådet, udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af
kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.
Kapitel 9
Søgsmål og straf
§ 43. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de
regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. §
27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før
Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter § 27 anlægges ved den
landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.
§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, § 22, §
28, stk. 1, § 32 og § 33,
2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr.
285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i
jorden og på søterritoriet,
3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en
tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter
regler udstedt i medfør af denne,
4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og §
31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt
efter regler fastsat i medfør af loven,
5) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør
af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og
andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet eller er stillet i medfør
af samme lovs § 7, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 1 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.
Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 45. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter
til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har
krav på at få dækket.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 46. I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 1. maj 1979, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Miljøministeren kan tillade indvinding af de råstoffer, der er
omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer.«
2. § 2, stk. 3-10, § 6 a og § 6 b ophæves.
§ 47. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8.
august 1990, affattes § 28 e, stk. 1 og 2, således:
»Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter
en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst
1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer.
Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i
henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i
råstoflovens § 13.«
Stk. 2. § 26, nr. 2, i lov om frikommuner ophæves.
§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i
kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5,
stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og
andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft
indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og
sand.
§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2,
og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i
henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er
nævnt i § 47, forbliver i kraft.
§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, §
48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven
eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse
af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 51. Sager om rettigheder anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i
lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden og på søterritoriet behandles efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkulslejer, der er under
behandling ved lovens ikrafttræden, behandles efter lov om brunkulslejer.
Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om
anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977
om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden,
behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller
Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler.
§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter §
5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus
og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre
råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003.
§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Lovens formål er at sikre:
1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en
bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet
vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,
2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det
efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,
3) en råstofforsyning på længere sigt,
4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og
5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af
affaldsprodukter.
§ 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld
og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af
lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på
råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes
udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der
lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af
arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af
landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig
byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser,
sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for
skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.
Kapitel 2
Råstofhusholdning
§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en
ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:
1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen
af bygge- og anlægsarbejder,
2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes
affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,
3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling
af industriprodukter,
4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen.
Kapitel 3
Forekomster på landjorden
Kortlægning
§ 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på
landjorden.
§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets
opgaver efter § 5.
Tilladelse m.v.
§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter
tilladelse fra amtsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun
meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.
Stk. 2. Ikke-erhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3
årligt skal anmeldes til amtsrådet inden indvindingen påbegyndes. Anmeldelsen
skal indeholde oplysning om indvindingsområdet, samt arten, mængden og
anvendelsen af råstoffet. Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er
modtaget, stille særlige vilkår for indvindingen. På strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan
amtsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige
vilkår for indvindingen.
§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som
ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.
§ 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil
10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.
Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der
indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen,
såfremt der sker anmeldelse til amtsrådet inden 4 uger efter, at den
pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan, inden 4 uger efter at
anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den
meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.
§ 10. En tilladelse efter § 7 skal blandt andet indeholde vilkår
om:
1) at indvinding og efterbehandling sker efter en godkendt plan, der
indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,
2) at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om
efterbehandling.
Stk. 2. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er
bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 3. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling
tinglyses på ejendommen for ejerens regning.
Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år.
§ 11. En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen
overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af
amtsrådet.
Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og
andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation,
kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af amtsrådet.
Underretning og klage
§ 12. Amtsrådet skal underrette de klageberettigede, jf. § 15 om
afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til de, der er nævnt i
§ 15, nr. 3 og 5, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.
§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der
fastsættes i medfør af loven, kan for så vidt angår forekomster på landjorden
påklages efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7,
stk. 2, § 9, stk. 2 og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter loven eller de regler
der fastsættes i medfør af loven, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 14. Det naturklagenævn, der er oprettet i henhold til særlig lov
herom, afgør klager, der indgives af miljøministeren eller indeholder
spørgsmål, som efter nævnets vurdering har meget væsentlig interesse i
forhold til lovens formål. Miljøministeren afgør andre klager.
§ 15. Klageberettiget er:
1) adressaten for afgørelsen,
2) en offentlig myndighed,
3) enhver, der i øvrigt har en væsentlig, individuel interesse i
afgørelsen,
4) Danmarks Naturfredningsforening,
5) lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i
afgørelsen.
§ 16. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra
bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage indgives skriftligt til amtsrådet, der videresender
den til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er
udløbet.
Stk. 4. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede
afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Efterforskning
§ 17. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning
af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra amtsrådet.
Kapitel 4
Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen
Kortlægning og planlægning
§ 18. Miljøministeren udfører en kortlægning af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen.
Stk. 2. Miljøministeren udarbejder på grundlag af kortlægningen
efter stk. 1 planer for råstofindvindingen på søterritoriet og
kontinentalsoklen.
Tilladelse m.v.
§ 19. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet
og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse
fra miljøministeren.
Stk. 2. En tilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår og for
en tidsbegrænset periode til indvinding på hele havbundsområdet eller på en
afgrænset del deraf.
§ 20. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på
varetagelsen af de i loven nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og
mængden af de råstoffer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter §
19.
§ 21. Miljøministeren kan i særligt afgrænsede områder begrænse
eller standse en indvinding samt fastsætte generelle eller stedlige
dybdegrænser.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indvinding
ikke må ske i særlige naturtyper. Reglerne kan omfatte hele havbunden eller
nærmere afgrænsede dele af denne.
§ 22. Miljøministeren kan give tilladelse til indvinding og
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og til indvinding af råstoffer
på kontinentalsoklen i et område som nævnt i § 21, stk. 1.
Stk. 2. En tilladelse gives til en eller flere indvindere i et
afgrænset område og for en periode på indtil 10 år.
Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet indeholde
vilkår om:
1) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af
området eller helt eller delvist udreder udgifterne hertil,
2) at råstoffet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,
3) at der stilles fornøden sikkerhed for udførelse af efterbehandling,
4) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maximum pr. kvartal/
halvår.
§ 23. En tilladelse efter §§ 19 og 22 bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år.
§ 24. Miljøministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter § 19,
stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 10 år. I tilfælde
af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i øvrigt kan
tilbagekaldelsen ske uden varsel.
§ 25. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller
tilbagekalde en tilladelse efter § 22.
Anlæg på kontinentalsoklen
§ 26. Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding
på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske
domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes
anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af
miljøministeren.
Stk. 2. Følgende love gælder ikke for de i stk. 1 nævnte anlæg:
1) lov om saltvandsfiskeri,
2) lov om jagt og vildtforvaltning.
Kapitel 5
Ekspropriation
§ 27. Amtsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører
staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af
væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,
der er nævnt i § 1.
Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret
bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet
bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 3. Ved ekspropriationens gennnemførelse finder bestemmelserne
i lov om offentlige veje §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje
fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.
Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om
erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om
offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Indberetninger og undersøgelser
§ 28. Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i
jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter
udførelsen underrette Danmarks Geologiske Undersøgelse om boringens
beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de
gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske
undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes
kvalitet, indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse
af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse, og
om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der
foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt
andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, og om
anvendelsen heraf.
Adgang til undersøgelser på fremmed grund
§ 30. Miljøministeren og et amtsråd kan på en fremmed grund lade
foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og
undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne
lov.
Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse
til ejere og brugere af vedkommende ejendom, eller hvis dette ikke er muligt,
ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.
Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne,
skal erstattes.
Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet
foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for
Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 51-58 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 31. Amtsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på
landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren påser for så vidt angår indvinding og
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på
kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et
ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til
tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt
forhold.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen
af amtsrådets tilsynsvirksomhed.
Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af
andre myndigheder.
§ 32. Miljøministeren og amtsrådet eller personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme og lokaliteter, samt skibe eller andet
indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør
af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens
formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte
adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og
beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning
og hjælp.
§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af
en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens
regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på
ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade
påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke
efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart foretage det
nødvendige på ejerens eller brugerens bekostning. Politiet yder nødvendig
bistand hertil.
Kapitel 8
Administrative bestemmelser
§ 34. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal indeholde. Det kan
bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.
§ 35. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for amtsrådenes
administration af § 7.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende
ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre
myndigheder.
§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser
efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning
meddeles af ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets
beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte
opgaver eller har større betydning.
Oplysningspligt
§ 37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene at tilvejebringe
oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Delegation af ministerens beføjelser
§ 38. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Sagkyndige råd
§ 39. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive
myndighederne i spørgsmål om råstoffer.
Gebyrer
§ 40. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning
af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.
Internationale forpligtelser
§ 41. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af
internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Københavns og Frederiksberg Kommuner
§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet
udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af
kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.
Kapitel 9
Søgsmål og straf
§ 43. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de
regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. §
27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før
Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter § 27 anlægges ved den
landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.
§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, § 22, §
28, stk. 1, § 32 og § 33,
2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr.
285 af 7. juni 1972,
3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en
tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter
regler udstedt i medfør af denne,
4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og §
31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt
efter regler fastsat i medfør af loven,
5) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør
af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 eller er stillet i medfør af
samme lovs § 7, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 1 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.
Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 45. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter
til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har
krav på at få dækket.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 46. I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 1. maj 1989, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. punktum affattes således:
»Miljøministeren kan tillade indvinding af de råstoffer, der er
omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer.«
2. § 2, stk. 3-10, § 6 a og § 6 b ophæves.
§ 47. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31.
august 1989, affattes § 28, e, stk. 1 og 2, således:
»Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter
en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst
1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer.
Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i
henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i
råstoflovens § 13«.
§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i
kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5,
stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og
andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft
indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og
sand.
§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2,
og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i
henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil
gældende regler.
§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, §
48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven
eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse
af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 51. Sager om rettigheder, anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i
lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden og på søterritoriet, behandles efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkullejer, der er under
behandling ved lovens ikrafttræden behandles efter lov om brunkullejer.
Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om
anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977
om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet, før denne lovs ikrafttræden,
behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller
Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler.
§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter §
5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus
og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, bortfalder for andre
råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003.
§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreliggende lovforslag skal - sammen med de samtidigt fremsatte
forslag til lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om
planlægning og lov om vandløb, samt lov om oprettelse af et Naturklagenævn -
ses som miljøministerens forslag om at gennemføre en modernisering og
styrkelse af de centrale dele af Miljøministeriets lovgivning.
Arbejdet med de grundlæggende ændringer af lovgivningen blev indledt med
miljøministerens beslutning i efteråret 1988 om ved en »lovpause«
at udsætte en del af de på daværende tidspunkt påtænkte lovinitiativer med
henblik på at få en bredere debat om lovgivningen.
Debatten blev indledt i efteråret 1988 med udsendelse til en bred kreds af
Miljøministeriets debatoplæg »Enkelt og Effektivt« og
»Planlægningsloven - forenkling og modernisering«, som blev fulgt
op af regeringens »Landsplanredegørelse 1988«, som også havde
karakter af et debatoplæg.
Den efterfølgende debat dannede grundlaget for udarbejdelse af
lovudkastet, der den 14. juli 1989 blev sendt til høring hos en meget bred
kreds af interesseorganisationer, ministerier m.v. Høringsfristen udløb den
1. november 1989.
I grundlaget indgår ligeledes regeringens
»afbureaukratiseringsplan« fra december 1988 og
Indenrigsministeriets betænkning nr. 1168 af maj 1989 fra udvalget om de
kommunale opgavers fordeling og finansiering (»Lotz-III-udvalget«).
Lovforslagene er udarbejdet med et overordnet udgangspunkt i
»Brundtlandrapporten« og i regeringens »Handlingsplan for
miljø~ og udvikling« (december 1988) til opfølgning af denne rapport.
De modtagne høringssvar har givet anledning til, at det nu fremsatte
lovforslag på flere punkter er ændret i forhold til det udkast, der blev
udsendt til høring.
2. Lovforslagets indhold
Forslaget afløser råstofloven, lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer,
som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984, lov nr. 118 af 11. marts 1987 og
lov nr. 355 af 13. maj 1987, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 108
af 30. januar 1989, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989.
I det følgende redegøres nærmere for de væsentligste ændringer,
lovforslaget indebærer i forhold til 77-loven.
2.1. Kortlægning og planlægning
En række formkrav til den amtskommunale sektorplanlægning blev ophævet i
1987 foranlediget af forslagene i arealudvalgets 1. delbetænkning. Det
hidtidige krav om udarbejdelse af råstofplaner blev erstattet af en
forpligtelse for amtskommunerne til at udarbejde planredegørelser på
råstofområdet. Der henvises til lov nr. 355 af 13. maj 1987, jf.
Folketingstidende 1986-87, sp. 90, 1499 ff, sp. 10139 ff og sp. 10536 ff,
tillæg A, sp. 343 og tillæg B, sp. 683.
I betænkning fra »Lotz-udvalget« er det foreslået, at reglerne
om den amtskommunale sektorplanlægning, herunder råstofplanlægningen,
afformaliseres helt. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Det betyder ikke, at planlægning inden for råstofområdet bortfalder. Det
forudsættes, at der fortsat - afhængigt af de enkelte amtskommuners behov -
foretages den nødvendige planlægning for at sikre varetagelsen af de
interesser, der er nævnt i formålsbestemmelserne. Dette har betydning som
redskab for lovens administration og som grundlag for den tværgående
interesseafvejning i den sammenfattende fysiske planlægning. Endvidere er
planlægningsarbejdet af betydning for at sikre, at de værdifulde
råstofforekomster så vidt muligt udnyttes, før de beslaglægges til andre
formål samtidigt med, at der tages mest muligt hensyn til landskabelige
forhold og naturen. Endelig skal planlægningen skabe mulighed for, at
ressourcerne bliver fordelt og anvendt hensigtsmæssigt.
Det bemærkes, at det følger af miljøministerens bekendtgørelse nr. 857 af
14. december 1988 om ikrafttræden af forskellige bestemmelser i lov om
ændring af forskellige miljø- og planlægningslove, der jf. lovforslagets §
49, stk. 1, forudsættes opretholdt, at de råstofplaner, der efter de
hidtidige regler er udarbejdet af amtsrådene men endnu ikke godkendt
(»førstegenerationsplanerne«), skal færdiggøres og godkendes efter
de hidtige regler.
Regionplanlægningen skal fortsat fungere som den overordnede
sammenfattende planlægning, hvor råstofinteresserne afvejes over for andre
arealinteresser i det åbne land.
Regionplanerne skal således som hidtil udlægge graveområder, hvor
ressourcerne er til stede, samtidigt med at der tages mest muligt hensyn til
landskabelige forhold, naturen, jordbrugsmæssige forhold m.v., således at
indvindingen kan foregå i størst mulig harmoni hermed.
Bestemmelserne om kortlægning af råstofforekomsterne med henblik på at
fastlægge beliggenhed, art, kvalitet og udstrækning heraf er dog opretholdt.
Resultaterne af kortlægningen skal først og fremmest danne baggrund for
amtsrådenes udpegning af graveområder i regionplanerne. Herudover skal
kortlægningen medvirke til at skabe grundlag for en afvejning af, at
værdifulde råstoffer ikke beslaglægges ved arealernes anvendelse til andre
formål, der vil umuliggøre en senere indvinding. Endvidere er den viden om
den aktuelle ressourcesituation, som det løbende kortlægningsarbejde giver,
en nødvendig forudsætning for, at miljøministeren kan varetage det
overordnede hensyn om at sikre forsyningssikkerheden på længere sigt.
Kortlægning af forekomsterne på havbunden skal som hidtil forestås af
miljøministeren, der tillige som nu skal indsamle viden om andre interesser i
de råstofholdige områder med henblik på at udarbejde planer for
råstofindvindingen på havbunden.
I den gældende lov er det forudsat, at den statslige styring af
råstofudnyttelsen skal ske ved, at miljøministeren, blandt andet på baggrund
af den amtskommunale råstofplanlægning, udarbejder en forsyningsplanlægning.
Forsyningsplanlægningen skal sikre landets og erhvervets forsyning med
råstoffer, herunder eksempelvis fordelingen af sø- og landmaterialer.
Den eksisterende lov indeholder samtidig en hjemmel for ministeren til at
bestemme, at forsyningsplanlægningen skal lægges til grund ved behandlingen
af enkeltsager efter loven.
Lovforslaget indeholder ikke længere bestemmelser om en statslig
forsyningsplanlægning. Udmøntning af de nationale synspunkter om
indvindingsforhold og forsyningssikkerhed forudsættes for fremtiden at skulle
ske gennem udstedelse af landsplandirektiver med henblik på opfølgning i
regionplanlægningen.
Det er derfor nødvendigt, at ministeren til stadighed har et samlet
overblik over den aktuelle ressourcesituation, som skal danne baggrund for
udviklingen af råstofhusholdningssynspunkter og iværksættelse af
kortlægningsinitiativer, hvor de overordnede forsyningsforhold tilsiger det.
Grundlaget herfor er som nævnt dels det løbende kortlægningsarbejde
vedrørende landmaterialer, dels det amtskommunale planlægningsarbejde, som
allerede er foretaget, og som formodes i et vist omfang at blive vedligeholdt
af amtsrådene uanset afformaliseringen af råstofplanerne. Hertil kommer
kortlægnings- og planlægningsarbejdet for sømaterialer.
2.2. Enkeltsagsbehandling
I overensstemmelse med de overordnede principper for lovarbejdet er det
hovedreglen i lovforslaget, at amtsrådenes afgørelser for så vidt angår
forekomster på landjorden skal kunne påklages. Visse nærmere definerede
afgørelser er dog endelige.
Klagemyndigheden fordeles mellem det naturklagenævn, der foreslås oprettet
ved særlig lov, og miljøministeren, idet klager vedrørende spørgsmål af meget
væsentlig interesse i forhold til lovens formål behandles af
naturklagenævnet, mens andre klager behandles af ministeren (Skov- og
Naturstyrelsen efter bemyndigelse, jf. § 38).
2.3. Havområdet
Miljøministeren har den 19. maj 1989 tiltrådt, at der sker en ændring i
praksis for administrationen af råstofindvindingen på havbunden i
overenstemmelse med redegørelsen »Råstofindvinding på havet - forslag
til ny administrations- og tilladelsespraksis«, Skov- og Naturstyrelsen,
februar 1989. Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, som er
foreslået i redegørelsen.
De hidtil gældende regler om indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen
er udtaget af kontinentalsokkelloven og er foreslået integreret i forslagets
kapitel 4 om indvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen. Dette
indebærer, at administrationen af råstofindvinding på havområdet fremover
alene skal ske i henhold til råstofloven. Efterforskning af råstoffer på
kontinentalsoklen er som hidtil omfattet af kontinentalsokkelloven.
Lovforslaget udbygger miljøministerens mulighed for at foretage nærmere
regulering af indvindingen i overensstemmelse med den ovennævnte redegørelse.
Det indebærer, at en stor del af indvindingen over en kortere årrække vil
blive omfattet af konkrete tilladelser. Forslaget indeholder nu yderligere
hjemmel for ministeren til at forbyde indvinding i særlige naturtyper, for
eksempel stenrev. Endvidere vil specielt EF-fuglebeskyttelsesområder og
Ramsar-områder blive underkastet en vurdering.
På grundlag af drøftelser med Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere vil
der blive fastlagt retningslinier for udførelse af efterbehandling og
gennemførelse af kortlægninger og undersøgelser m.m., bl.a. med henblik på at
sikre, at erhvervet får mulighed for at vurdere de økonomiske forhold i
forbindelse med indvindingsopgaver.
2.4. Øvrige ændringer
De gældende bestemmelser om betaling af afgifter af råstoffer, der
indvindes, er udtaget i forslaget. Reglerne indgår i lov om afgift af affald
og råstoffer.
Lovforslaget indholder endvidere en hjemmel for amtsrådet til at
ekspropriere fast ejendom og rettigheder, der er knyttet til fast ejendom,
når det vil være af væsentlig betydning for at realisere en ønsket
planlægning.
Baggrunden for bestemmelsen er ønsket om en stærkere samfundsmæssig
styring af udnyttelsen af den begrænsede råstofressource og en mere
hensigtsmæssig efterbehandling af større, sammenhængende indvindingsområder.
I følge den gældende råstoflov er det alene indvinding af råstoffer på
landjorden, der kræver en forudgående tilladelse fra amtsrådet. Lovforslaget
har imidlertid medtaget en hjemmel, hvorefter ministeren i særlige tilfælde
kan fastsætte regler om, at også efterforskning af råstoffer kræver en
forudgående tilladelse.
Baggrunden herfor er, at der kan knytte sig mere overordnede interesser
til en mere omfattende efterforskning af specialiserede råstoffer, hvorfor
der kan være et behov for at stille særlige vilkår m.v. for efterforskningen.
For at sikre en mere resourceøkonomisk anvendelse af råstofferne indebærer
lovforslaget, at der i højere grad end nu kan stilles krav om anvendelse af
erstatningsmaterialer m.m.
Der er endvidere foretaget en række mindre ændringer og tilføjelser. Under
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vil der blive redegjort
nærmere herfor.
3. Økonomiske, administrative bemærkninger
3.1. Indledning
Med lovforslaget afformaliseres den amtskommunale sektorplanlægning helt.
Amtsrådene skal fortsat forestå en råstofkortlægning af forekomsterne på
landjorden.
Amtsrådenes afgørelser efter loven kan som hovedregel påklages og
behandles af enten Naturklagenævnet eller Skov- og Naturstyrelsen efter
bemyndigelse fra ministeren. Visse nærmere definerede afgørelser kan, jf. det
ovenfor anførte, dog ikke påklages.
3.2. Miljøministeriets besparelser
Begrænsninger i klageadgangen
Amtsrådenes afgørelser har hidtil kunnet påklages til Miljøministeriet
ved Skov- og Naturstyrelsen, hvis afgørelser igen kunne indbringes for
Miljøankenævnet.
Den foreslåede klageordning vil betyde, at langt de fleste klager også for
fremtiden vil blive behandlet af ministeren (Skov- og Naturstyrelsen efter
bemyndigelse).
Kun ganske få klager forventes at skulle afgøres af Naturklagenævnet, idet
de vedrører spørgsmål af væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
De afgørelser, som i loven er gjort endelige, udgør et meget begrænset
antal.
Da der i øvrigt medgår ressourcer i forbindelse med Naturklagenævnets
behandling af klager skønnes den foreslåede klageadgang ikke at medføre
nævneværdige besparelser på Miljøministeriets budget.
3.3. Amtskommunale besparelser
Afformalisering af råstofplanlægningen
Ved lovens ikrafttræden vil der foreligge råstofplaner for samtlige
amtskommuner udarbejdet efter de hidtil gældende regler.
De amtskommuner, der allerede har gennemført en rimelig detaljeret
sektorplanlægning, vil, uanset en afformalisering, sandsynligvis kunne spare
ressourcer ved enkeltsagsbehandlingen, idet en række forhold allerede vil
være afklaret gennem sektorplanlægningen.
De amtskommuner, hvor planlægningen ikke har nået et tilsvarende
detaljeringsniveau, kan ikke umiddelbart antages at ville indstille
planlægningsarbejdet, selvom råstofplanlægningen afformaliseres. Baggrunden
for denne antagelse er, at eventuelle besparelser på planlægningsområdet
sandsynligvis vil blive udlignet ved merarbejde i forbindelse med
enkeltsagsbehandlingen, en sammenhæng som flere amtskommuner har givet udtryk
for.
På denne baggrund skønnes der ikke at blive tale om nævneværdige
amtskommunale besparelser som følge af den fuldstændige afformalisering af
råstofplanlægningen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Formål
Til § 1
Formålsbestemmelsen er i forhold til 1977-lovens § 2 udvidet og
omformuleret.
Nr. 1 er omformuleret i forhold til 1977-lovens § 2, nr. 1, blandt
andet i lyset af Brundtland-kommissionens anbefalinger, hvorefter det bør
tilstræbes, at udnyttelsen af ikke-gendannelige råstoffer sker som led i en
bæredygtig udvikling. Det indebærer, at presset på råstofressourcerne i
videst muligt omfang skal søges reduceret, at der skal udvikles teknologier
med henblik på at højne kvaliteten af underlødige materialer for derved at
øge råstofressourcen og endelig, at der skal sættes ind på at finde egnede
erstatningsmaterialer, der kan erstatte de naturbundne råstoffer.
Råstofudnyttelsen skal fortsat ske på grundlag af en samlet
interesseafvejning. I det omfang amtsrådene ikke længere udarbejder en
egentlig råstofplanlægning, vil afvejningen af råstofinteresserne over for
andre sektorinteresser alene ske i regionplanlægningen.
Interesseafvejningen på havområdet skal som hidtil foregå ved, at
ministeren på baggrund af havbundskortlægningen og viden om andre interesser
udarbejder planer for råstofindvindingen i havbunden.
De samfundsmæssige hensyn, der skal indgå ved interesseafvejningen,
fremgår af forslagets § 3.
Bestemmelsen i nr. 2 skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse
om, at der i forbindelse med råstofindvindingstilladelser på landjorden altid
skal stilles krav til ansøgeren om udarbejdelse af en indvindings- og
efterbehandlingsplan. Planen skal godkendes af det pågældende amtsråd.
Amtsrådet får herved bedre mulighed for i samarbejde med den pågældende
ansøger at sikre, at den aktuelle indvinding og efterbehandling foregår i
overensstemmelse med den omgivende faktiske eller planlagte arealanvendelse.
Indvindings- og efterbehandlingsplanen vil indebære, at det allerede ved
indvindingens påbegyndelse er fastlagt, om arealerne efter indvindingens
ophør skal anvendes til jordbrugsmæssige formål, eller om arealerne i henhold
til den amtskommunale eller kommunale planlægning skal anvendes til
ikke-jordbrugsmæssige formål.
Råstofferne udgør en begrænset ressource, og bestemmelsen angiver i nr.
3, at et af hovedformålene med loven er at sikre landets fortsatte
forsyning med råstoffer fra hav og land. Det kræver, at miljøministeren til
stadighed har et overblik over den totale ressourcesituation. Forudsætningen
herfor er først og fremmest kendskabet til det amtskommunale
kortlægningsarbejde og rummeligheden af de udlagte graveområder samt de
politiske redegørelser for den fremtidige regionale indvinding. For
indvindinger på havbunden vil ministeren tage udgangspunkt i kortlægnings- og
planlægningsarbejdet og i den til rådighed værende
erhvervsindvindingskapacitet.
Ministeren kan i den sammenhæng blandt andet tage stilling til, hvor store
dele af råstofforsyningen i de enkelte dele af landet, der bør komme fra
havområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelserne i nr. 4 og 5 svarer indholdsmæssigt til
bestemmelserne i 1977-lovens § 2, nr. 2. Hensigten er at sikre, at der i
videst mulig omfang tilvejebringes en råstofhusholdning, der især skal sikre,
at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og at der til stadighed
sættes ind på at finde egnede erstatningsmaterialer for de naturbundne
råstoffer.
Til § 2
Bestemmelsen angiver som 1977-lovens § 1, hvilke råstoffer, loven finder
anvendelse på, idet dog kun de praktisk mest betydningsfulde er særligt
nævnt.
Loven omfatter ikke de råstofforekomster, der er omfattet af
undergrundsloven. Specielt for råstoffet methan skal det bemærkes, at det kun
er methan, der er dannet i mellemistidsaflejringer (kvartære lag), der er
omfattet af råstofloven. Methan i de dybere lag er omfattet af
undergrundsloven.
Det skal anføres, at indvinding af sand med henblik på at udnytte de i
sand forekommende særlige mineraler og metaller er omfattet af råstofloven.
»Lignende forekomster« kan f.eks. være flyveaske fra afsluttede
depoter, der indvindes erhvervsmæssigt med henblik på videresalg og
anvendelse inden for bygge- og anlægssektoren. Indvinding fra sådanne depoter
må i henseende til gener og ulemper sidestilles med indvinding af naturbundne
råstoffer, ligesom der kan være et tilsvarende behov for en efterbehandling
af området.
Det bemærkes, at opgravning fra depoter i drift er omfattet af
miljøbeskyttelsesloven og kræver en supplerende tilladelse efter denne lovs
kap. 5.
Opgravning af deponeret byggeaffald med henblik på tilsvarende anvendelse
som de naturbundne råstoffer er også omfattet af »lignende
forekomster«, jf. det ovenfor anførte.
Til § 3
Bestemmelsen indeholder i lighed med 1977-lovens § 3 en udtømmende
opregning af de hensyn, der skal vurderes og afvejes imod hinanden ved
afgørelsen af, om en tilladelse til råstofindvinding skal gives eller ej, og
på hvilke vilkår indvindingen i givet fald skal foregå.
Det er nu særligt fremhævet, at der udover råstofressourcernes omfang og
sikring af deres udnyttelse fremover også skal tages hensyn til lødigheden af
den pågældende ressource, når råstofmyndigheden skal foretage afvejning
overfor de modstående hensyn, såsom vandforsyningsinteresser,
naturbeskyttelseshensyn m.v.
I forhold til den tilsvarende bestemmelse i 1977-loven er det yderligere
fastsat, at hensyn til infrastrukturanlæg og ulemper for luftfarten også skal
indgå i afvejningen.
Med »infrastrukturanlæg« tænkes navnlig på el-, naturgas- og
teleledninger.
Erfaringerne viser, at der kan opstå problemer for ledningsejere på
arealer, hvor der foregår råstofindvinding, og at visse anlæg skal ombygges
som følge af en påtænkt råstofindvinding. Bestemmelsen skal først og fremmest
sikre, at der ved vilkårsfastsættelsen tages højde herfor, herunder afklares,
hvilke aftaler, der i givet fald skal ligge til grund for en ombygning. På
tilsvarende vis bør det indgå i en tilladelse, hvordan anlægget skal indgå i
terrænet, når området skal efterbehandles.
Baggrunden for, at ulemper for luftfarten nu er medtaget i opregningen,
er, at der kan opstå flyvesikkerhedsmæssige problemer, såfremt en
råstofindvinding vil efterlade en gravesø i en sådan afstand fra offentlige
og/eller militære flyvestationer, at fuglene flyver i indflyvningsområdet
mellem gravesøen og flyvepladsen.
Til kapitel 2. Råstofhusholdning
Til § 4
I 1977-loven findes i § 6 en hjemmel for ministeren til at fastsætte
regler med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af
råstofforekomsterne. Herefter kan miljøministeren fastsætte regler for såvel
mængde som kvalitet af råstoffer, der anvendes i bygge- og anlægssektoren,
herunder foreskrive anvendelse af erstatningsmaterialer i stedet for de
traditionelle råstoffer. Hjemlen har ikke hidtil været udnyttet.
Det er dokumenteret, at flyveaske kan anvendes primært som råmateriale ved
cementfabrikation, til fyld og ved vejbygning. Flyveaske genanvendes i dag op
mod 100 %. Det er på tilsvarende måde dokumenteret, at slagger kan anvendes
ved vejbyggeri, men det er ikke fundet fornødent at fastsætte egentlige
regler om anvendelsen heraf.
Der foreligger endnu ikke tilstrækkelig dokumentation for
bygningsaffaldets egnethed inden for bygge- og anlægssektoren. Det samme gør
sig gældende for afsvovlingsprodukter. Denne dokumentation er under
opbygning, og behovet for regler på området vil blive vurderet i lyset heraf.
I overvejelserne af ved genanvendelse at spare på de danske
råstofforekomster indgår også muligheden for at nyttiggøre det
havbundsmateriale, der dumpes (klappes). Det vil ligeledes i den forbindelse
blive overvejet, om der skal udarbejdes regler om anvendelse af
klapmateriale.
Bestemmelsen er i forhold til den tilsvarende bestemmelse i 1977-loven
udvidet, så den muliggør regulering af materialeforbruget, ikke alene inden
for bygge- og anlægssektoren, men også i forbindelse med fremstilling af
industriprodukter.
Der er endvidere indføjet en hjemmel, hvorefter ministeren kan fastsætte
regler om, at visse råstofkvaliteter i forbindelse med selve indvindingen
skal oparbejdes med henblik på anvendelse til mere lødige formål.
Ud over de ressourceøkonomiske aspekter vil også de samfundsøkonomiske
hensyn indgå ved vurderingen af behovet for regler på området.
Eventuelle regler vil blive forhandlet med de berørte myndigheder bl.a.
Boligministeriet og Trafikministeriet og de berørte brancheforeninger, såsom
Foreningen af Danske Grus- og Stenindustriier, Danske Ral- og Sandsugere og
Entreprenørforeningen.
Til kapitel 3. Forekomster på landjorden
Til § 5
Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal amtsrådene fortsat forestå en
kortlægning af råstofferne efter art, mængde og beliggenhed. Kortlægningen
vil indgå som grundlag for regionplanlægningen og fastsættelse af
retningslinier for anvendelse af arealer til råstofindvinding. Det skal i den
sammenhæng særligt bemærkes, at der i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 446 af 23. juni 1989 om vurdering af større anlægs
virkning på miljøet (VVM) skal udarbejdes et regionplantillæg med et særligt
indhold, før der gives tilladelse til råstofindvinding i mere end 10 år eller
i større mængder end 200.000 m3 årligt for så vidt angår andre forekomster
end sand, sten og grus.
Til § 6
Ministeren kan som hidtil fastsætte nærmere regler om amtsrådenes
kortlægningsarbejde efter § 5. Sådanne regler vil i givet fald blive fastsat
efter forhandling med Amtsrådsforeningen.
Til § 7
Bestemmelsen i forslagets § 7, stk. 1, svarer til den tilsvarende
bestemmelse i § 7, stk. 1, i 1977-loven. Det er herefter fortsat amtsrådet,
der meddeler tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på
landjorden. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes
sammenhængende landvegetation, kan amtsrådet, som i dag, jf. 1977-lovens § 7,
stk. 2, ikke mod Kystinspektoratets indstilling meddele tilladelse til
råstofindvinding. Amtsrådet skal følge Kystinspektoratets indstilling om
vilkår.
Ifølge forslaget skal sager, hvor Kystinspektoratet eller et amtsråd er
ansøger, for fremtiden behandles af amtsrådet efter § 7, stk. 1. Som følge
heraf bliver § 1 b) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 27. juni
1978 om Fredningsstyrelsens, amtsrådenes og Hovedstadsrådets kompetence efter
lov om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster og efter
råstofloven ophævet, når loven træder i kraft. Ifølge bestemmelsen har Skov-
og Naturstyrelsen kompetencen til at meddele tilladelse, når et
amtsråd/Hovedstadsrådet eller Kystinspektoratet er ansøger.
Det skal understreges, at der er tale om en erhvervsmæssig
råstofindvinding, såfremt et amtsråd, som ejer eller bruger af en given
ejendom, optræder som ansøger efter råstofloven i forbindelse med et bygge-
og/eller anlægsarbejde.
Efter § 7, stk. 3, i 77-loven kan ikke-erhvervsmæssig indvinding ske uden
tilladelse. Såfremt indvindingen er af ikke ringe omfang, skal der dog ske
anmeldelse af den påtænkte indvinding til råstofmyndigheden.
Bestemmelsen er i stk. 2 foreslået ændret, således at der skal ske
anmeldelse forinden påbegyndelse af enhver ikke-erhvervsmæssig indvinding,
der vil overstige 200 m3 årligt.
Baggrunden for ændringen er, at der har vist sig et behov for, at
råstofmyndigheden også får kendskab til mere beskedne indvindinger, som vil
kunne efterlade uheldige skår i landskabet, især hvis indvindingen foregår i
et særligt naturbeskyttelsesområde eller lignende.
Der er derfor tillige skabt mulighed for, at råstofmyndigheden inden 4
uger efter anmeldelsens modtagelse kan stille særlige vilkår. Vilkårene vil
typisk vedrøre den praktiske måde, indvindingen tilrettelægges på, samt
fastlægge en løbende efterbehandling af området.
Indvindingen kan påbegyndes i umiddelbar forlængelse af anmeldelsens
indgivelse til amtsrådet.
Bestemmelsen i 1977-lovens § 7, stk. 3, om at amtsrådene til enhver tid
kan forbyde ikke-erhvervsmæssige indvindinger på strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, er
opretholdt i forslagets § 7, stk. 2. Bestemmelsen i 77-loven om, at amtsrådet
skal følge Kystinspektoratets indstilling om forbud eller vilkår, vil blive
indarbejdet i de bindende regler om samarbejdet mellem amtsrådet og andre
myndigheder, der med hjemmel i § 35 vil blive udarbejdet i forlængelse af
loven.
Til § 8
Forslaget er i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 8,
stk. 1, i 1977-loven. En ansøgning efter råstofloven gælder således som
hidtil også som ansøgning efter andre love, når der efter disse love kræves
tilladelse til selve den påtænkte indvinding, herunder som ansøgning efter
landbrugsloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven.
Ansøgninger efter råstofloven skal således som hidtil alene indsendes til
amtsrådet. Det påhviler herefter amtsrådet at forelægge sagen for de andre
myndigheder, som har kompetence med hensyn til selve den påtænkte indvinding.
Det skal i den forbindelse nævnes, at Landbrugsministeriet har delegeret
kompetencen til at meddele tilladelse efter landbrugslovens § 7a, stk. 4, til
amtsrådene, når indvindingen skal foregå på et landbrugspligtigt areal, hvor
landbrugspligten ikke søges ophævet.
Der skal derimod fortsat indsendes en særskilt ansøgning om andre
tilladelser, som ikke vedrører selve indvindingen, men som dog kan være en
forudsætning for indvindingsvirksomhedens etablering. Det kan for eksempel
være tilladelse til spildevandsudledning efter miljøbeskyttelsesloven eller
tilladelse efter landbrugsloven i forbindelse med udstykning og ophævelse af
landbrugspligten og med henblik på erhvervelse af en landbrugsejendom.
Til § 9
Forslagets § 9, stk. 1, er i overensstemmelse med 1977-lovens § 9, stk. 1.
Det vil sige, at der skal foreligge ganske særlige forhold som begrundelse
for, at en tilladelse skal gives for en længere årrække end 10 år. Sådanne
særlige forhold vil f.eks. foreligge, hvor der kræves meget store
arealreservationer for at sikre en virksomheds fortsatte indvinding eller
hvor der kræves meget betydelige investeringer i indvindingsvirksomheden og
virksomheden derfor har behov for at være sikret en længere periode med
henblik på afskrivning af anlægsudgifter.
Også tilladelser, der vedrører en længere indvindingsperiode end 10 år,
skal for fremtiden gives af amtsrådene.
§ 1 a) i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 27. juni 1978,
hvorefter tilladelser, der vedrører en invindingsperiode på mere end 10 år,
skal gives af Skov- og Naturstyrelsen, vil herefter blive ophævet, samtidig
med lovens ikrafttræden.
Stk. 2 svarer i hovedtræk til § 9, stk. 3, i 1977-loven, hvorefter
der kan foretages erhvervsmæssig indvinding i større mængder eller af andre
råstoffer end forudsat i indvindingstilladelsen, såfremt der sker anmeldelse
herom til amtsrådet. Bestemmelsen finder alene anvendelse »for andre
råstoffer«, i det omfang disse ikke er omhandlet i råstoftilladelsen og
dennes vilkår.
Fremgår det således af vilkårene for en tilladelse til indvinding af sand,
sten og grus, at muld og overjord ikke må fjernes fra indvindingsarealet, kan
der ikke lovligt foretages indvinding af muld og overjord, uanset der
indgives anmeldelse herom til amtsrådet efter § 9, stk. 2.
Forslaget indebærer, at amtsrådet ud over at forbyde videre indvinding,
der strider mod den meddelte tilladelse, nu tillige kan stille særlige vilkår
for indvindingen. Vilkårene skal være begrundet i ændret råstofmængde eller
-art og skal stilles inden 4 uger fra anmeldelsens modtagelse.
Til § 10
Efter forslagets § 10, stk. 1, skal tilladelse til råstofindvinding altid
indeholde vilkår om, at der på ansøgerens foranledning udarbejdes en grave-
og efterbehandlingsplan. Planen skal godkendes af amtsrådet, inden
indvindingen påbegyndes.
Planen skal som nævnt under bemærkningerne til § 1 medvirke til at sikre,
at det efterbehandlede areal på en hensigtsmæssig måde kan indpasses til
omgivelsernes faktiske eller planlagte anvendelse.
Efter forslaget skal der - som hidtil, når der er tale om erhvervsmæssig
indvinding - altid stilles vilkår om sikkerhedsstillelse for opfyldelse af
forpligtelsen til at efterbehandle.
Derudover kan amtsrådene som hidtil fastsætte andre vilkår for
indvindingens og efterbehandlingens tilrettelæggelse, som kræves til
varetagelse af de i § 3 nævnte hensyn. En egentlig lovbestemmelse herom som i
1977-lovens § 10, stk. 2, er dog ufornøden.
Stk. 2 er uændret i forhold til 1977-lovens § 10, stk. 3.
Stk. 3 er ændret i forhold til 1977-lovens § 10, stk. 4, idet det
som noget nyt foreslås, at tinglysningen af vilkårene om efterbehandling sker
på bekostning af ejendommens ejer. Det er dog fortsat amtsrådet, der skal
foranledige tinglysningen foretaget.
Stk. 4 svarer i hovedtræk til 1977-lovens § 23, idet det dog nu
yderligere er fastsat, at en tilladelse også bortfalder, såfremt den ikke har
været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Til § 11
§ 11, stk. 1 og 2 om tilbagekaldelse af tilladelser til erhvervsmæssig
råstofindvinding svarer til § 24, stk. 1 og 2, i 1977-loven. Bestemmelsen om,
at råstofmyndigheden skal følge Kystinspektoratets indstilling om begrænsning
eller tilbagekaldelse af tilladelser på de i § 7, stk. 2, nævnte
kyststrækninger, vil blive indarbejdet i de bindende regler om samarbejdet
mellem amtsrådet og andre myndigheder, der med hjemmel i § 35 vil blive
udarbejdet i forlængelse af loven.
Til § 12.
Bestemmelsen om underretning af de klageberettigede svarer stort set til
1977-lovens § 11. Det er dog præciseret, at også underretning til lokale
organisationer og foreninger kan ske ved offentlig annoncering.
Til § 13
Paragraffen afgrænser de afgørelser vedrørende råstofindvinding på
landjorden, som ifølge lovforslaget skal kunne efterprøves af en anden
administrativ myndighed.
I stk. 1 foreslås i 1. pkt., at amtsrådenes afgørelser vedrørende
forekomster på landjorden som udgangspunkt skal kunne påklages. Det gælder
også amtsrådets afgørelser om ekspropriation efter forslagets § 27.
Ved 2. pkt. i stk. 1. gøres visse af amtsrådenes afgørelser dog
endelige. Det gælder amtsrådene afgørelser efter § 7, stk. 2, om fastsættelse
af vilkår for ikke-erhvervsmæssige råstofindvindinger. Endvidere gælder det
for afgørelser efter § 9, stk. 2, vedrørende anmeldelser om, at der foretages
erhvervsmæssig indvinding i større mængde eller af andre råstoffer end
forudsat i tilladelsen. Det gælder endelig afgørelser efter § 11 om
tilbagekaldelse af tilladelser til råstofindvinding i jorden.
I stk. 2 foreslås det, at en afgørelse i medfør af loven, som
træffes af miljøministeren, ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen omfatter
ikke blot - hvad der er selvfølgeligt - miljøministerens anvendelse af
hjemlen til at fastsætte generelle forskrifter. Bestemmelsen omfatter tillige
konkrete afgørelser, som træffes af ministeren som 1. eller 2. instans.
Forslaget har sammenhæng med den opspaltning af klagemyndigheden, som fremgår
af § 14. Når ministeren under ansvar for Folketinget (eller efter ministerens
bemyndigelse, jf. § 38, en styrelse under ministeriet) har truffet en
afgørelse, bør afgørelsen ikke kunne efterprøves af det foreslåede
Naturklagenævn. Betragtningen gælder både ministerens (styrelsens) afgørelser
som klagemyndighed (§ 14) og efter indkaldelse af en for amtsrådet verserende
sag (§ 36, stk. 2).
Til § 14
Paragraffen fordeler klagemyndigheden mellem det naturklagenævn, der
foreslås oprettet ved særlig lov, og miljøministeren. Det er ikke muligt i
råstofloven at anvende lovhjemlen for en afgørelse som kriterium for, om en
klage bør afgøres af nævnet eller ministeren. Fordelingen af klagemyndigheden
foreslås derfor fastlagt alene efter det kriterium, om klagen angår spørgsmål
af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Der vil således
blive tale om en konkret afgørelse for hver enkelt klage, og det foreslås
overladt til nævnet at tage stilling til, om interessekriteriet bør føre til,
at nævnet skal afgøre den pågældende klage.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de fleste klager bliver afgjort af
ministeren (Skov- og Naturstyrelsen efter bemyndigelse, jf. § 38), ligesom
det er tilfældet efter den gældende råstoflov. Der henvises tillige til
bemærkningerne til forslaget til lov om oprettelse af et naturklagenævn.
Til § 15
Paragraffen afgrænser kredsen af klageberettigede og svarer i princippet
til den gældende lovs § 12, stk. 1. Det er selvfølgeligt, at den, der har
ansøgt om en tilladelse til råstofindvinding i jorden, skal kunne påklage
afgørelsen. Afgørelser efter råstofloven kan imidlertid have en ganske
væsentlig betydning for andre end ansøgeren og bør - som efter den gældende
lovs § 12, stk. 1 - kunne påklages af enhver, der har en væsentlig individuel
i sagens udfald, jf. forslagets stk. 15, nr. 3.
Råstofindvindingens samfundsmæssige betydning gør det ønskeligt, at også
andre offentlige myndigheder skal kunne foranledige efterprøvelse af en
afgørelse, som et amtsråd har truffet i medfør af loven, jf. forslagets § 15,
nr. 2. Det gælder ikke blot de myndigheder, der har været inddraget i sagens
behandling, og som er klageberettiget efter den gældende råstoflovs § 12,
stk. 1, nr. 2, men også andre offentlige myndigheder.
Hensynet til at muliggøre generel interessevaretagelse har ført til, at
der ligesom i den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 4, tillægges Danmarks
Naturfredningsforening og lokale foreninger og organisationer, der har en
væsentlig interesse i afgørelsen en klageadgang, jf. § 15, nr. 4 og 5.
Til § 16
Bestemmelsen i stk. 1 om klagefristens længde svarer til § 12, stk.
3, i 1977-loven. Bestemmelsen indeholder dog en præcisering på visse punkter
af beregningen af klagefristens længde.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 12, stk. 4, i 1977-loven.
Stk. 3 og 4 svarer til 1977-lovens § 12, stk. 5 og 6.
Til § 17
Efterforskning af råstoffer på landjorden kan efter 77-loven ske uden
forudgående tilladelse. Loven indeholder dog en bestemmelse om, at den, der
udfører boringer efter råstoffer, skal give Danmarks Geologiske Undersøgelse
meddelelse om boringen og om resultatet af eventuelle råstofundersøgelser
m.v.
I § 17 er det foreslået at give miljøministeren en hjemmel til at
fastsætte regler om, at iværksættelse af en efterforskning i særlige tilfælde
kun kan ske efter forudgående tilladelse. Baggrunden for bestemmelsen er, at
der inden for de senere år har været stigende interesse for at foretage
efterforskning af mere specialiserede råstoffer som f.eks. tungsand og
bentonit. Sådanne undersøgelser vil typisk vedrøre et større afgrænset område
og omfatte detaljerede og længerevarende undersøgelser, hvorfor der kan være
et særligt behov for at fastsætte vilkår for efterforskningen med henblik på
varetagelse af mere overordnede interesser og i øvrigt for at minimere
eventuelle gener og ulemper fra efterforskningsvirksomheden.
Til kapitel 4. Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen
Til § 18
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, i
1977-loven.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til § 15 i 1977-loven og § 2, stk. 1 andet punktum i
lov om kontinentalsoklen.
Tilladelser meddeles som hidtil til fartøjer og andet indvindingsmateriel.
De eksisterende tilladelser til stenfiskeri er opsagt pr. 1. juli 1989 med 10
års varsel. Dette indebærer, at der ikke udstedes nye generelle tilladelser
til stenfiskeri, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
De eksisterende tilladelser til ral- og sandsugning kan fortsat udnyttes
uden tidsbegrænsning, og der kan efter behov udstedes nye tilladelser.
Indvinding på grundlag af disse tilladelser kan ske på havbunden, hvor der
ikke er gennemført forbud eller særlige reguleringer efter lovforslagets §§
20 og 21. Indvindingen bør dog efterhånden ske på grundlag af konkrete
tilladelser, jf. lovforslagets § 22. I forbindelse med konkrete tilladelser
vil det normalt være en forudsætning, at der tillige foreligger en tilladelse
i henhold til lovforslagets § 19 til det pågældende indvindingsmateriel.
I stk. 2 fastslås det, at en tilladelse kan gives såvel tidsmæssigt
som arealmæssigt afgrænset, for eksempel i forbindelse med en tilladelse til
at anvende særligt entreprenørmateriel til råstofindvinding i forbindelse med
et havnearbejde eller andet anlægsarbejde.
Den tidsmæssige begrænsning vil også kunne anvendes i forbindelse med nye
generelle tilladelser, for eksempel som en tidsbegrænsning på 10 år, eller en
længere periode for ekstraordinært store investeringer.
Til § 20
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 17 i 1977-loven og § 2, stk. 6,
første punktum i lov om kontinentalsoklen.
I henhold til de hidtidige bestemmelser er der fastsat en række
begrænsninger i råstofindvindingen i særlige områder.
For større leverancer af fyldsand og søsten vil der tillige blive fastsat
regler, hvorefter der skal udstedes konkrete tilladelser. For fyldsand gælder
dette, hvis leverancen er på mere end 1 mio. m3, eller hvis en leverance på
mere end 250.000 m3 ønskes gennemført fra et særligt sårbart område. For
søsten (sten mellem 5 og 3000 kg, optaget med kran eller gravemaskine fra et
stenfiskerfartøj) gælder det tilsvarende, hvis leverancen er på mere end
5.000 tons ialt, eller på mere end 2.000 tons fra et særligt sårbart område.
Til § 21
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 18 i 1977-loven samt § 2, stk.
6, andet punktum i lov om kontinentalsoklen.
I henhold til de hidtidige bestemmelser er der udstedt en række
bekendtgørelser af miljøministeren. Disse bekendtgørelser fastsætter dels
sikkerhedsbestemmelser for indvinding i forhold til kysten, sømærker,
bundgarn m.m., dels bestemmelser om indvindingsforhold i særligt afgrænsede
områder.
Der vil for en række havområder blive udstedt bekendtgørelser med henblik
på, at indvinding derefter skal ske på grundlag af konkrete tilladelser i
henhold til § 22.
Umiddelbart kan nævnes:
Havområdet ud for Bornholm, Øresund, Grønsund, Vestlige Limfjord, Fakse
Bugt, Horns Rev, Storebælt, Stavns Fjord-området og havområdet ved Anholt.
I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne og vurderingen af
behovet for konkrete tilladelser efter lovforslagets § 22 vil der ske en
gennemgang af de interesser, der er knyttet til de pågældende havområder,
samt behovet for indvinding af de pågældende råstoffer.
Gennemgangen vil ske på grundlag af Skov- og Naturstyrelsens
havbundsundersøgelsesrapporter, der redegør for den råstofgeologiske
kortlægning og en række andre interesser. Disse er arkæologi, kulturhistorie,
biologi i form af bundflora og -fauna, havfugle og pattedyr, landskabelige og
geologiske fredningsinteresser. Hertil kommer de interesser, der varetages af
andre ministerier i form af kystsikkerhed, fiskeriforhold og
besejlingsforhold m.m. samt de amtskommunale interesser i de kystnære
farvande.
Heroverfor stilles behovet for indvindingen af de pågældende råstoffer og
de erhvervsmæssige forhold knyttet til indvindingen m.m. I den forbindelse
skal der bl.a. lægges vægt på de råstofforsyningsmæssige aspekter for de
forskellige egne af Danmark, idet ikke alle regioner har samme naturgivne
muligheder for at fremskaffe alle nødvendige råstoffer fra land.
Endvidere skal der lægges vægt på, at til en række anlægsarbejder vil
anvendelse af fyldsand fra havbunden være eneste realistiske mulighed.
Bestemmelsen i stk. 2 er ny og skal anvendes med henblik på at
beskytte særlige naturtyper på havbunden. Disse naturtyper kan være stenrev
og andre naturtyper af tilsvarende biologisk betydning.
Endvidere vil de særlige biologiske interesseområder (Ramsarområder og
EF-fuglebeskyttelsesområder m.v.) blive gennemgået med henblik på regulering
af eventuel fortsat råstofindvinding.
Til § 22
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 19 i 1977-loven.
Forslaget betyder, at muligheden for at give et eller flere firmaer eneret
til indvinding på et mindre havbundsområde nu også udvides til
kontinentalsoklen.
Bestemmelsen kan finde anvendelse i områder, hvor særlige indvindings-
eller ressourceforhold gør sig gældende, for eksempel på kontinentalsoklen:
- den svært tilgængelige Robbedale-forekomst ved Bornholm,
- områder ved Anholt, hvor der er store koncentrationer af historiske vrag
og marinbiologiske interesseområder,
- Horns Rev.
Endvidere vil indvindingen af de almindelige tilslagsmaterialer til beton
m.v. fra en række områder blive omfattet af konkrete tilladelser.
Efterhånden som der sker udlæg af sådanne regulerede områder, vil dog også
de andre indvindinger indenfor området blive reguleret.
Dette indebærer, at f.eks. større indvindinger af sandfyld, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 20, vil kunne være umiddelbart
gennemførlige, idet der på forhånd er taget stilling til muligheden for at
foretage indvinding inden for sådanne områder.
Når et område skal omfattes af en tilladelsesordning efter § 22, indhentes
der udtalelse fra blandt andet Fiskeriministeriet. I de kystnære områder, der
er omfattet af den amtskommunale recipientkvalitetsplanlægning, vil der
tillige blive indhentet udtalelse fra den pågældede amtskommune.
I stk. 3 foreslås det, at de detaljerede bestemmelser om mulighed
for vilkårsfastsættelse bibeholdes.
Vilkårene om kortlægning og efterbehandling er tænkt anvendt i områder,
hvor den samlede afvejning kræver en meget detaljeret kortlægning for at
afgrænse et muligt indvindingsområde. Der foretages for tiden undersøgelser
af tidligere indvindingsområder for at vurdere, hvorvidt dyre- og plantelivet
naturligt retableres, eller om det fremover vil være nødvendigt også at
efterbehandle havbunden efter endt råstofindvinding.
Vilkåret om anvendelse af råstoffer kan stilles for blandt andet at sikre,
at kvalitetsmaterialer ikke anvendes til for ringe formål, for eksempel
opfyldningsarbejder. I forbindelse med større anlægsarbejder kan der være
behov for at reservere ressourcer til et bestemt arbejde, for eksempel
Storebæltsbroen. Det vil ved udpegningen blive sikret, at der fortsat er
nødvendige ressourcer til lokale behov.
Vilkåret om sikkerhed er medtaget for at sikre bedre muligheder for at
nødvendig efterbehandling rent faktisk udføres.
Detaljerede retningslinier for hvordan sikkerheden skal stilles, og
hvordan ansvaret fordeles, hvis flere firmaer indvinder i samme område, vil
blive fastlagt på grundlag af drøftelser med Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere.
I denne forbindelse vil der tillige blive drøftet retningslinier for
fastsættelse af efterbehandlingsforpligtelser og samarbejde om gennemførelse
af undersøgelser, kortlægning m.m.
Vilkåret om, at der skal indvindes en bestemt råstofmængde pr.
kvartal/halvår er begrundet i et ønske om, at det kun er seriøse firmaer, der
foretager indvinding.
Til § 23
Bestemmelsen indebærer, at en given tilladelse skal udnyttes for at kunne
forblive i kraft. Bortfaldsfristen på 3 år svarer til den tilsvarende
bestemmelse i forslagets § 10, stk. 4, om indvinding på landjorden.
Til § 24
Bestemmelsen i § 24 om tilbagekaldelse svarer dels til § 16 og § 24, stk.
1, i 1977-loven, dels til § 2, stk. 5, i lov om kontinentalsoklen.
Til § 25
Bestemmelsen svarer til § 24, stk. 4, i 1977-loven.
Til § 26
Bestemmelsen er ny og fastslår, at dansk ret gælder for indvindingsanlæg
opstillet på sokkelområdet. Bestemmelsen svarer til § 3 i lov om
kontinentalsoklen.
Til kapitel 5. Ekspropriation
Til § 27
Bestemmelsen er ny, og er en hjemmel for amtsrådet til at ekspropriere
fast ejendom og rettigheder, der er knyttet til fast ejendom, når det er af
væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,
der er nævnt § 1. Hjemlen kan således finde anvendelse for at sikre, at
udnyttelsen af råstofforekomsterne sker som led i en bæredygtig udvikling og
på baggrund af en samlet interesseafvejning og vurdering af nærmere angivne
samfundshensyn, og at den konkrete indvinding og efterbehandling
tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i
anden planlagt arealanvendelse.
Der er i dag alene mulighed for at genemføre en ekspropriation på baggrund
af en lokalplan, der udlægger et område som råstofindvindingsområde og
samtidig fastlægger områdets fremtidige anvendelse. Amtsrådet vil således
altid - når særlig ekspropriationshjemmel savnes - være afhængig af, at
kommunalbestyrelsen tager initiativet til tilvejebringelse af en lokalplan.
Gennem den foreslåede bestemmelse får amtsrådene en selvstændig
ekspropriationsadgang med henblik på at sikre, at intentionerne i den
amtskommunale planlægning bliver realiseret.
Ekspropriationsgrundlaget kan være regionplanen, en råstofindvindingsplan
for et større sammenhængende indvindingsområde eller anden detaljeret
amtskommunal planlægning, der fastlægger et graveområdes fremtidige
anvendelse.
Planlægningen skal sikre, at de værdifulde råstofforekomster så vidt
muligt udnyttes før de beslaglægges til andre formål samtidig med, at der
tages mest mulig hensyn til andre sektorinteresser i det åbne land såsom
vandforsyningsinteresser, landskabelige forhold m.v. Planlægningen giver
endvidere mulighed for, at ressourcerne bliver fordelt og anvendt
hensigtsmæssigt ud fra et kendskab til ressourcerne og til, hvordan de
resterende ressourcer udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige
måde.
Da råstofferne udgør en begrænset ressource, er det nødvendigt med en
stærk samfundsmæssig styring af råstofudnyttelsen, idet der i modsat fald kan
opstå alvorlige forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske problemer.
Hjemlen forventes først og fremmest at finde anvendelse, såfremt det på
grund af modvilje fra en enkelt eller nogle få grundejere ikke er muligt at
gennemføre en samlet indvinding og efterbehandling af et større
indvindingsområde i overensstemmelse med de planlægningsmæssige intentioner.
Amtsrådet vil normalt ekspropriere et givet areal med henblik på
overdragelse til en indvinder, der vil disponere over arealet i
overensstemmelse med den stedfundne planlægning. Grundlovens § 73 er således
ikke til hinder for, at der - under iagttagelse af grundlovens øvrige
ekspropriationsbetingelser - foretages ekspropriation også til fordel for
private.
Som et led i forenklingen af Miljøministeriets samlede lovgivning er det
besluttet, at fremgangsmåden ved ekspropriation og fastsættelse af erstatning
herfor behandles i medfør af reglerne i vejlovgivningen. Der er derfor indsat
henvisninger til reglerne herom.
Amtsrådets afgørelser om ekspropriation kan påklages efter reglerne i §§
13-16.
Til kapitel 6. Indberetninger og undersøgelser
Til § 28
Bestemmelsen svarer til 1977-lovens § 26 med visse mindre tilføjelser.
Tilsvarende bestemmelser om underretning af Danmarks Geologiske Undersøgelse
findes i den gældende vandforsyningslov, kontinentalsokkelloven og
undergrundsloven. Disse bestemmelser skal tilsammen sikre, at Danmarks
Geologiske Undersøgelse til stadighed får kendskab til enhver oplysning om
Danmarks geologi, herunder om råstoffernes kvalitet.
Ændringerne indebærer, at der efter forslaget også skal gives meddelelse
om vandstanden. Dette skyldes, at en sikring af grundvandsressourcerne har
fået stigende betydning. Ved meddelelse af tilladelser til råstofindvinding
skal der således også tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Efter stk. 2 kan ministeren endvidere give nærmere regler om
udførelse af boringer efter råstoffer. Sådanne regler skal blandt andet
sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet ved udførelse af
råstofboringer. Bestemmelsen indeholder endvidere en hjemmel for ministeren
til at fastsætte regler om kravene til de oplysninger, der skal indberettes
til Danmarks Geologiske Undersøgelse, ligesom ministeren kan bestemme, at
indberetning i særlige tilfælde ikke skal ske. Der kan således bl.a.
fastsættes regler om, at der ikke skal ske indberetning til Danmarks
Geologiske Undersøgelse, såfremt Danmarks Geologiske Undersøgelse har adgang
til de omhandlede oplysninger på anden måde.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27. Bemyndigelsen er udnyttet
ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 27. juni 1978 om ansøgninger
og indberetninger efter råstofloven.
Det fremgår af denne bekendtgørelse, at der en gang om året for hver
råstofgrav for sig skal indgives oplysninger til Danmarks Geologiske
Undersøgelse om arten, mængden og anvendelsen af de råstoffer, der indvindes.
Indberetninger om råstofindvinding fra havbunden sker kvartalsvis med
angivelse af de positioner, hvorfra optagning har fundet sted og om arten og
mængden af indvundne råstoffer. Virksomheder med flere fartøjer kan foretage
en samlet indberetning, når det samtidig oplyses, hvilke fartøjer, der
omfattes af indberetningen.
I 1990 er indberetningen for havbunden blevet omlagt bl.a. således, at
oplysninger afgives for hvert fartøj for sig.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til § 25 i den gældende lov.
Til kapitel 7. Tilsyn
Til § 31
Stk. 1-5 svarer til den gældende råstoflovs § 20, stk. 1-6, dog er
kontinentalsoklen indføjet i stk. 2 som en konsekvens af, at reglerne om
råstofindvinding på kontinentalsoklen foreslås overflyttet til råstofloven,
jf. de almindelige bemærkninger.
I stk. 6 foreslås det som noget nyt, at miljøministeren kan
bestemme, at tilsynet i visse tilfælde skal udøves af andre myndigheder. Der
tænkes her på, at tilsynet med råstofindvinding på havet kan delegeres til
blandt andet Forsvaret og Fiskerikontrollen, der også fører tilsyn med
overholdelsen af havmiljøloven. Dette svarer til den nuværende praksis, hvor
de pågældende myndigheder bistår med tilsynet.
Til § 32
Bestemmelsen i § 32, stk. 1, svarer til den hidtidige bestemmelse om
råstofmyndighedernes adgang til offentligt- og privatejede arealer.
Formuleringen er imidlertid moderniseret, så den svarer til den ordlyd, som
er anbefalet i betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb udenfor
strafferetsplejen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at også personer,
som af råstofmyndighederne er bemyndiget dertil, har en adgangsret, samt at
adgangen kan ske uden retskendelse. Dette har betydning i for eksempel de
tilfælde, hvor råstofmyndighederne benytter private konsulentfirmaer til at
løse opgaver i forbindelse med undersøgelsesopgaver i henhold til loven.
Det er endvidere præciseret, at besigtigelser kan foretages også i
forbindelse med undersøgelser af betydning for varetagelse af
råstofinteresserne. Der vil herunder kunne udtages prøver af for eksempel
vand- og jordbundsforholdene, når det kan ske uden gene eller skade for
ejeren.
Det forudsættes, at der som hidtil så vidt muligt skal gives forudgående
meddelelse om besigtigelsen. Udover, hvor forudgående meddelelse ikke kan
gives af praktiske grunde, kan forudgående meddelelse undlades, hvor øjemedet
med eftersynet ville forspildes, hvis en sådan meddelelse blev givet.
I betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen
anbefaler udvalget, at det af lovbestemmelser bør fremgå, at borgerne har
pligt til at yde vejledning og hjælp til myndighederne, når disse udnytter de
beføjelser, som er tillagt dem i loven. Det er på den baggrund fundet
hensigtsmæssigt i stk. 3 at indsætte en bestemmelse, som udtrykkeligt
pålægger såvel indehavere som ansatte i de i bestemmelsen omhandlede
erhvervsvirksomheder at yde myndighederne vejledning og bistand under
myndighedernes besigtigelse eller eftersyn.
Til § 33
Stk. 1 fastslår i overensstemmelse med den gældende lov, at en
ejer eller bruger af en ejendom skal berigtige ulovlige forhold efter
forudgående påbud om lovliggørelse fra tilsynsmyndigheden.
Et lovliggørelsespåbud kan på foranledning af tilsynsmyndigheden som nu
tinglyses på ejendommen, jf. stk. 2.
Såfremt et lovliggørelsespåbud ikke efterkommes rettidigt skal påbudet
efter de hidtil gældende regler søges effektueret efter en dom til
lovliggørelse, idet der i dommen kan fastsættes tvangsbøder.
Der er alene mulighed for at foretage selvhjælpshandling uden forudgående
dom, såfremt det ulovlige forhold frembyder fare, og der således er behov for
en hurtig indgriben.
De gældende bestemmelser foreslås ændret, jf. stk. 3, således at
der kan foretages selvhjælpshandling i enhver situation, hvor et
administrativt påbud om lovliggørelse ikke efterkommes.
Baggrunden for ændringen er, at det i henhold til de hidtidige regler har
været vanskeligt og langsommeligt i praksis at få opfyldt specielt vilkår om
efterbehandling.
Bestemmelsen svarer til reglerne i den gældende miljøbeskyttelseslov og
vandløbslov.
Klage over spørgsmål, som knytter sig til selve påbudet, f.eks.
berettigelsen af, at det (eventuelt) indeholder krav om en bestemt
lovliggørelsesmåde, kan påklages efter lovens regler om klage.
Til kapitel 8. Administrative bestemmelser
Til § 34
Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 2, i 1977-loven. Der kan blandt andet
fastsættes regler om, at der ved ansøgningen skal gives oplysning om
forekomstens omfang baseret på prøveboringer og andre undersøgelser.
Til § 35
Bestemmelsen om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til
råstofindvinding, herunder om samarbejdet med andre myndigheder svarer til §
7, stk. 5, og § 8, stk. 3, i 1977-loven. Det gældende
»administrationscirkulære« af 24. juni 1986 påtænkes som tidligere
nævnt revideret i lyset af det foreliggende lovforslag.
Til § 36
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 7, stk. 4, i 1977-loven. Stk.
2 svarer i princippet til 77-lovens § 13. En tilsvarende bestemmelse er
indføjet i de øvrige forslag til nye miljølove, som samtidig er fremsat.
Til § 37
Bestemmelsen er ny. En tilsvarende bestemmelse er indføjet i de øvrige
forslag til modernisering af miljølovgivningen.
Bestemmelsen omfatter oplysninger, der er af betydning for såvel generelle
opgaver som konkrete sager. Såfremt amtsrådene ikke allerede er i besiddelse
af de oplysninger, der anmodes om, må disse fremskaffes.
Med hensyn til generelle opgaver kan bestemmelsen have betydning for Skov-
og Naturstyrelsens centrale styringsfunktioner, herunder
informationsvirksomhed og indsamling af data om råstofindvinding. Det
foreslås endvidere, at ministeren kan bestemme, at oplysningerne skal
indgives i en bestemt form, for eksempel på edb.
Efter bestemmelsen er der adgang for ministeren til at udstede generelle
forskrifter til amtsrådene, ligesom der er adgang til at rette henvendelse
til et enkelt eller flere amtsråd.
Til § 38
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 31.
Til § 39
Bestemmelsen er ny og giver ministeren mulighed for at nedsætte sagkyndige
råd med henblik på rådgivning i særlige spørgsmål om råstoffer. Der er ikke
aktuelle planer om at nedsætte et sådant råd.
En tilsvarende bestemmelse findes i forslagene til de andre miljølove.
Til § 40
Bestemmelsen giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
brugerbetaling i forbindelse med lovens administration, herunder til dækning
af myndighedernes omkostninger til bl.a. tilsyn og ved behandling af sager om
tilladelser eller anmeldelser og ved behandling af klagesager.
Miljøministeriet vil i øvrigt tage initiativ til drøftelser med de berørte
parter om mulighederne for og udformningen af sådanne
brugerbetalingsordninger.
Specielt vedrørende gebyrer på klagesagsbehandling kan nævnes, at der
bl.a. i den nedsatte kontaktgruppe, har været en bred enighed om, at sager af
mindre betydning for natur- og miljøbeskyttelsen ikke skal kunne påklages,
men afgøres endeligt af 1. instansmyndigheden.
Der er derfor i lovforslagene anført en række konkrete sagsområder, som
afgøres endeligt af 1. instansmyndigheden.
Det har imidlertid på visse områder været vanskeligt at afgrænse de
sagstyper, der er af mindre betydning for natur- og miljøbeskyttelsen. På
denne baggrund har det været overvejet, at indsætte en generel bestemmelse
om, at sager af mindre betydning for natur- og miljøbeskyttelsen ville kunne
afvises af klagemyndigheden.
Det har imidlertid vist sig, at en sådan bestemmelse vil være
administrativ vanskelig og tillige ressourcekrævende. En sådan bestemmelse er
derfor ikke medtaget i lovforslagene.
Miljøministeriet vil også for så vidt angår gebyr for klagesagsbehandling
sammen med de berørte parter vurdere, om og i hvilket omfang der kan indføres
klagegebyrer m.v. med henblik på at afskære de mindre betydende klagesager i
overensstemmelse med den brede enighed herom. Ministeriet vil i denne
forbindelse lægge til grund, at klageordningen må hvile på det princip, at
klagegebyret skal tilbagebetales, når klagen imødekommes. I dette arbejde vil
erfaringerne fra klagegebyrordningen i den nugældende vandløbslov, som
tilsyneladende har medført en væsentlig begrænsning af klagesagsantallet,
kunne indgå.
Til § 41
Bestemmelsen er ny. En tilsvarende bestemmelse er medtaget i de øvrige
forslag til nye miljølove.
Til § 42
Bestemmelsen svarer til § 34 c, som blev indføjet i råstofloven ved lov
nr. 192 af 29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser, som
følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet.
Til kapitel 9. Søgsmål og straf
Til § 43
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 35.
Det foreslås i stk. 2 at medtage en bestemmelse om, at de
administrative muligheder for at få tilkendt erstatning skal være udtømt, før
der kan anlægges en retssag.
I stk. 3 er det foreslået, at der i loven medtages en regel om
værneting ved søgsmål om ekspropriation.
Til § 44
Bestemmelsen svarer til 1977-lovens § 36, idet det dog nu foreslås i
stk. 2 og 3, at straffen under særlige omstændigheder kan stige
til hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Der er tillige mulighed for at pålægge
en statslig myndighed straf for overtrædelse af loven, jf. stk. 4. Den
foreslåede bestemmelse i stk. 5 svarer til den gældende
miljøbeskyttelseslovs § 83, stk. 5. En tilsvarende bestemmelse er medtaget i
forslaget til lov om naturbeskyttelse og til lov om vandløb.
Bestemmelsen i stk. 6 svarer til § 84 i den gældende
miljøbeskyttelseslov. Det fastslås heri, at påtalen tilkommer politimesteren
og ikke statsadvokaten, selv om der er hjemmel til fængselsstraf, jf.
retsplejelovens §§ 720 og 721.
Retsplejelovens kap. 73 omhandler ransagning.
Til § 45
En tilsvarende bestemmelse er medtaget i forslaget til lov om
naturbeskyttelse.
Til kapitel 10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Til § 46
Bestemmelsen er en konsekvens af, at indvinding af råstoffer på
kontinentalsoklen for fremtiden skal ske efter reglerne i råstofloven.
Til § 47
Der er endnu ikke godkendt frikommuneforsøg på råstoflovens område.
Til § 48
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1992 samtidigt med
de øvrige forslag til 4 hovedlove inden for Miljøministeriets område. § 46
foreslås dog at træde i kraft den 1. august 1991, således at indvindingen af
råstoffer på kontinentalsoklen kan ske efter reglerne i råstofloven fra denne
dato.
Efter stk. 2 forbliver 1972-lovens § 5, stk. 3 og 4 i kraft indtil
den 30. juni 2003. Dette svarer til den frist, der er anført i 1977-lovens §
22, stk. 2, for udløb af de anmeldte rettigheder for andre råstoffer end
sten, sand og grus. De anmeldte rettigheder for sten, sand og grus udløb den
1. juli 1988.
Amtsrådene vil således fortsat kunne stille betingelser om blandt andet
efterbehandling af anmeldte arealer, ligesom forbud mod fortsat indvinding
vil kunne nedlægges af miljøministeren, som hovedregel mod erstatning fastsat
af de i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje nævnte taksationskommissioner.
Amtsrådene har hidtil i anmeldelsessager stillet krav om efterbehandling
af de arealer, som efter fremsættelse af forslaget til 1972-loven den 9.
oktober 1972 er indtaget til råstofindvinding. Enkelte amtsråd har dog valgt
en senere skæringsdato. Der er ligeledes krævet sikkerhedsstillelse for
opfyldelsen af de stillede vilkår. Det har betydet, at der i praksis stort
set gælder samme vilkår for gammel og ny indvinding, hvorved blandt andet
konkurrenceforvridning virksomhederne imellem er undgået.
Der er kun i få tilfælde nedlagt forbud efter 1972-lovens § 5, stk. 3,
imod igangværende eller planlagt indvinding efter § 5, stk. 1, nr. 1-3. I
andre tilfælde er gravning derimod forhindret med hjemmel i andre love, såsom
vejloven, naturfredningsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og
landbrugsloven.
Til § 49 og 50
Bestemmelserne fastslår i overensstemmelse med almindelig praksis, at
regler, udstedt med hjemmel i de hidtidige love eller afgørelser truffet med
hjemmel heri, fortsat gælder, indtil andet bliver bestemt.
Til § 51
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 38, stk. 1.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 38, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at de verserende ansøgninger om
tilladelse til råstofindvinding efter § 7, stk. 1 og 2, og anmeldelser efter
§ 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i den gældende lov behandles af amtsrådet efter
de regler, der var gældende, da sagen startede.
Bestemmelsen i stk. 4 omfatter alle klagesager efter råstofloven.
Til § 52
Svarer til den gældende lovs § 22, stk. 2, 2. punkt.
Til § 53
Svarer til den gældende lovs § 39.
Efter 2. behandling den 24. maj 1991
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Lovens formål er at sikre:
1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en
bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet
vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,
2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det
efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,
3) en råstofforsyning på længere sigt,
4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og
5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af
affaldsprodukter.
§ 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld
og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af
lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på
råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes
udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der
lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af
arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af
landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig
byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser,
sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for
skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.
Kapitel 2
Råstofhusholdning
§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en
ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:
1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen
af bygge- og anlægsarbejder,
2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes
affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,
3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling
af industriprodukter,
4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen,
og
5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og
uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal
nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.
Kapitel 3
Forekomster på landjorden
Kortlægning
§ 5. Amtsrådet udfører en kortlægning af råstofforekomsterne på
landjorden.
§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets
opgaver efter § 5.
Tilladelse m.v.
§ 7. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter
tilladelse fra amtsrådet. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun
meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.
Stk. 2. Ikkeerhvervsmæssige indvindinger på mere end 200 m3 årligt
skal anmeldes til amtsrådet, inden indvindingen påbegyndes. Anmeldelsen skal
indeholde oplysning om indvindingsområdet samt arten, mængden og anvendelsen
af råstoffet. Amtsrådet kan inden 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget,
stille særlige vilkår for indvindingen. På strandbredder og andre
kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan
amtsrådet til enhver tid forbyde yderligere indvinding eller stille særlige
vilkår for indvindingen.
§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som
ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden.
§ 9. Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil
10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode.
Stk. 2. Inden for det område, som tilladelsen omfatter, kan der
indvindes andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen,
såfremt der sker anmeldelse til amtsrådet inden 4 uger efter, at den
pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan, inden 4 uger efter at
anmeldelsen er modtaget, forbyde videre indvinding, der strider mod den
meddelte tilladelse eller stille særlige vilkår for indvindingen.
§ 10. En tilladelse efter § 7 skal blandt andet indeholde vilkår
om,
1) at indvinding og efterbehandling sker efter en godkendt plan, der
indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,
2) at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om
efterbehandling.
Stk. 2. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter stk. 1, er
bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 3. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling
tinglyses på ejendommen for ejerens regning.
Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år.
§ 11. En tilladelse kan i tilfælde af grov eller gentagen
overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt tilbagekaldes af
amtsrådet.
Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på strandbredder og
andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation,
kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af amtsrådet.
Underretning og klage
§ 12. Amtsrådet skal underrette de klageberettigede, jf. § 15, om
afgørelser, der kan påklages efter § 13. Underretning til dem, der er nævnt i
§ 15, nr. 3 og 5, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.
§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der
fastsættes i medfør af loven, kan for så vidt angår forekomster på landjorden
påklages efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7,
stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Miljøministerens afgørelser efter loven eller de regler,
der fastsættes i medfør af loven, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 14. Overfredningsnævnet afgør klager, der indgives af
miljøministeren eller indeholder spørgsmål, som efter nævnets vurdering har
meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Miljøministeren afgør
andre klager.
§ 15. Klageberettiget er:
1) adressaten for afgørelsen,
2) en offentlig myndighed,
3) enhver, der i øvrigt har en væsentlig, individuel interesse i
afgørelsen,
4) Danmarks Naturfredningsforening,
5) lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i
afgørelsen.
§ 16. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra
bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage indgives skriftligt til amtsrådet, der videresender
den til Overfredningsnævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er
udløbet.
Stk. 4. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede
afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Efterforskning
§ 17. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at efterforskning
af råstoffer i særlige tilfælde kun må ske efter tilladelse fra amtsrådet.
Kapitel 4
Forekomster på søterritoriet og kontinentalsoklen
Kortlægning og planlægning
§ 18. Miljøministeren udfører en kortlægning af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen.
Stk. 2. Miljøministeren udarbejder på grundlag af kortlægningen
efter stk. 1 planer for råstofindvindingen på søterritoriet og
kontinentalsoklen.
Tilladelse m.v.
§ 19. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet
og indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen må kun ske efter tilladelse
fra miljøministeren.
Stk. 2. En tilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår og for
en tidsbegrænset periode til indvinding på hele havbundsområdet eller på en
afgrænset del deraf.
§ 20. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på
varetagelsen af de i loven nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og
mængden af de råstoffer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter §
19.
§ 21. Miljøministeren kan i særligt afgrænsede områder begrænse
eller standse en indvinding samt fastsætte generelle eller stedlige
dybdegrænser.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indvinding
ikke må ske i særlige naturtyper. Reglerne kan omfatte hele havbunden eller
nærmere afgrænsede dele af denne.
§ 22. Miljøministeren kan give tilladelse til indvinding og
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og til indvinding af råstoffer
på kontinentalsoklen i et område som nævnt i § 21, stk. 1.
Stk. 2. En tilladelse gives til en eller flere indvindere i et
afgrænset område og for en periode på indtil 10 år.
Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet indeholde
vilkår om,
1) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af
området eller helt eller delvis udreder udgifterne hertil,
2) at råstoffet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,
3) at der stilles fornøden sikkerhed for udførelse af efterbehandling,
4) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/
halvår.
§ 23. En tilladelse efter §§ 19 og 22 bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år.
§ 24. Miljøministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter § 19,
stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 10 år. I tilfælde
af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i øvrigt kan
tilbagekaldelsen ske uden varsel.
§ 25. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller
tilbagekalde en tilladelse efter § 22.
Anlæg på kontinentalsoklen
§ 26. Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på indvinding
på kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet. Ved bestemmelse af danske
domstoles og administrerende myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes
anlægget til det område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af
miljøministeren.
Stk. 2. Følgende love gælder ikke for de i stk. 1 nævnte anlæg:
1) lov om saltvandsfiskeri,
2) lov om jagt og vildtforvaltning.
Kapitel 5
Ekspropriation
§ 27. Amtsrådet kan ekspropriere fast ejendom, der ikke tilhører
staten, og rettigheder over sådan ejendom, når ekspropriationen vil være af
væsentlig betydning for at realisere en planlægning til fremme af de formål,
der er nævnt i § 1.
Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret
bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet
bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 3. Ved ekspropriationens gennnemførelse finder bestemmelserne
i lov om offentlige veje §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje
fastsætter erstatning for ekspropriation efter stk. 1.
Stk. 5. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om
erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om
offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Indberetninger og undersøgelser
§ 28. Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i
jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter
udførelsen underrette Danmarks Geologiske Undersøgelse om boringens
beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de
gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske
undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes
kvalitet, indberettes til Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse
af boringer efter råstoffer. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks Geologiske Undersøgelse, og
om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes.
§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der
foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt
andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, og om
anvendelsen heraf.
Adgang til undersøgelser på fremmed grund
§ 30. Miljøministeren og et amtsråd kan på en fremmed grund lade
foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og
undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne
lov.
Stk. 2. Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse
til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt,
ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.
Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne,
skal erstattes.
Stk. 4. I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet
foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for
Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 51-58 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 31. Amtsrådet påser for så vidt angår råstofindvinding på
landjorden, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren påser for så vidt angår indvinding og
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og indvinding af råstoffer på
kontinentalsoklen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i
tilladelser overholdes.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1 og 2, skal foranledige et
ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til
tilsynsmyndigheden, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt
forhold.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen
af amtsrådets tilsynsvirksomhed.
Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn skal udøves af
andre myndigheder.
§ 32. Miljøministeren og amtsrådet eller personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet
indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør
af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens
formål. Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte
adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og
beskæftigede personer yde de i stk. 1 nævnte myndigheder fornøden vejledning
og hjælp.
§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af
en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 31, stk. 1 og 2, kan for ejerens
regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på
ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade
påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke
efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart foretage det
nødvendige på ejerens eller brugerens bekostning. Politiet yder nødvendig
bistand hertil.
Kapitel 8
Administrative bestemmelser
§ 34. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal indeholde. Det kan
bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.
§ 35. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for amtsrådenes
administration af § 7.
Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende
ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og andre
myndigheder.
§ 36. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser
efter § 7, stk. 1, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning
meddeles af ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets
beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte
opgaver eller har større betydning.
Oplysningspligt
§ 37. Miljøministeren kan pålægge amtsrådene at tilvejebringe
oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Delegation af ministerens beføjelser
§ 38. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Sagkyndige råd
§ 39. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive
myndighederne i spørgsmål om råstoffer.
Gebyrer
§ 40. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning
af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.
Internationale forpligtelser
§ 41. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om
fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af
internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Københavns og Frederiksberg Kommuner
§ 42. De opgaver og beføjelser, som loven henlægger til
amtsrådet, udføres for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende af
kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke amtsrådets opgaver efter § 5.
Kapitel 9
Søgsmål og straf
§ 43. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de
regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. §
27, stk. 4, og § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før
Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3. Søgsmål om ekspropriation efter § 27 anlægges ved den
landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.
§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19, § 22, §
28, stk. 1, § 32 og § 33,
2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr.
285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i
jorden og på søterritoriet,
3) tilsidesætter vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i en
tilladelse eller i forbindelse med en anmeldelse efter loven eller efter
regler udstedt i medfør af denne,
4) tilsidesætter forbud eller påbud efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og §
31, stk. 3, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt
efter regler fastsat i medfør af loven,
5) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør
af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og
andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet eller er stillet i medfør
af samme lovs § 7, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i
indtil 1 år under de i stk. 2 anførte omstændigheder.
Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
§ 45. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter
til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har
krav på at få dækket.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 46. I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 1. maj 1989, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Miljøministeren kan tillade indvinding af de råstoffer, der er
omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer.«
2. § 2, stk. 3-10, § 6 a og § 6 b ophæves.
§ 47. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8.
august 1990, affattes § 28 e, stk. 1 og 2, således:
»Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter
en frikommune får mulighed for at meddele tilladelse til indvinding af højst
1.000 m3 råstoffer pr. år i medfør af § 7, stk. 1, i lov om råstoffer.
Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i
henhold til stk. 1 godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage i
råstoflovens § 13.«
Stk. 2. § 26, nr. 2, i lov om frikommuner ophæves.
§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i
kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5,
stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og
andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft
indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og
sand.
§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2,
og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i
henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er
nævnt i § 47, forbliver i kraft.
§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, §
48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven
eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse
af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 51. Sager om rettigheder anmeldt efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i
lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden og på søterritoriet behandles efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 2. Sager om efterbehandling af brunkulslejer, der er under
behandling ved lovens ikrafttræden, behandles efter lov om brunkulslejer.
Stk. 3. Sager om tilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og sager om
anmeldelse efter § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977
om råstoffer, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden,
behandles af amtsrådet efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Sager, der er indbragt for Skov- og Naturstyrelsen eller
Miljøankenævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler.
§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter §
5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus
og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre
råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003.
§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM RÅSTOFFER Retsinformation · 30. januar 1990
- 1990 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM RÅSTOFFER Retsinformation · 4. oktober 1990
- Bekendtgørelse om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden og om regionsrådet kompetence til at fastsætte vilkår for anmeldte rettigheder Retsinformation · 28. juni 2014
- 1992 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER Retsinformation · 23. december 1992
- Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2002) - L 30 Retsinformation · 3. oktober 2002
- E.A.7.4.3 Råstoffer omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026