Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA

1988/1 LSF 231Lovforslag som fremsatFolketinget9. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 289 af 4. juni 1986 om forbud mod handel med Den Sydafrikanske

Republik og Namibia indsættes i § 1, stk. 2, efter nr. 3 som nyt

nummer:

»4) indførsel og udførsel af nyhedsstof, trykt skrift og elektronisk

registreret lyd og billede.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 289 af 4. juni 1986 om forbud mod handel med Den Sydafrikanske

Republik og Namibia indsættes i § 1, stk. 2 efter nr. 3 som nyt

nummer:

»4) indførsel og udførsel af nyhedsstof, trykt skrift og elektronisk

registeret lyd og billede.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Under udarbejdelsen i foråret 1986 af loven om forbud mod handel med

Sydafrika var det i første række forbud mod handel med varer , som

lovarbejdet tog sigte på. Det af regeringen den 21. marts 1986 fremlagte

lovforslag omfattede således alene forbud mod ind- og udførsel af varer samt

visse generelle undtagelser herfra. Efter anden behandling af lovforslaget

indsatte et flertal i Udenrigsudvalget i maj 1986 ordene »og

tjenesteydelser af enhver art« i § 1, uden at der iøvrigt blev

givet adgang til yderligere undtagelser, herunder f.eks. vedrørende presse-

og informationsfrihed.

Lov nr. 289 af 4. juni 1986 har på denne baggrund vist sig at være unødig

restriktiv, idet loven bl.a. ikke tillader overførsel af honarer til

journalister og forfattere m.fl. i Sydafrika som betaling for deres artikler

Læs alt

til danske aviser eller for andre publikationer.

De øvrige nordiske lande, der 1987 gennemførte tilsvarende sanktionslove

mod Sydafrika og Namibia, medtog i denne lovgivning en generel undtagelse,

som tog sigte på ytrings- og informationsfriheden.

I den norske lov af 16. marts 1987 er »nyhedsstof, trykt skrift og

elektronisk registrering af lyd og billede« udtrykkeligt undtaget fra

det generelle forbud. Denne undtagelse blev begrundet med hensynet til

ytringsfriheden og informationsfriheden samt ønsket om at opretholde

muligheden for at modtage og formidle kundskaber om situationen i Sydafrika

og Namibia. Den norske undtagelsesbestemmelse tillader ind- og udførsel af

bl.a. film, video, plader og kassetter. I praksis antages det imidlertid, at

handel med disse produkter begrænser sig som følge af FNs opfordring til

kulturel boykot af Sydafrika.

I den tilsvarende svenske lov af 22. maj 1987, der alene omfatter ind- og

udførsel af varer, undtages »publikationer og nyhedsmateriale« fra

handelsforbudet. Ved fremlæggelsen af det svenske lovforslag begrundedes

denne undtagelse med, at det selvsagt var af stor betydning, at der fortsat

kunne finde en informationsstrøm sted til og fra Sydafrika.

Den danske debat om sanktioner mod Sydafrika har vist, at en tilsvarende

undtagelse er nødvendig i Danmark, såfremt princippet om presse- og

informationsfrihed skal tilgodeses.

De nordiske landes Sydafrika-politik, der senest er beskrevet i det

nordiske handlingsprogram mod apartheid, som blev vedtaget i Tromsø den

23.-24. marts 1988, er i første række baseret på økonomiske foranstaltninger

mod Sydafrika. Samtidig tager handlingsprogrammet også sigte på »øget

information om situationen i Det Sydlige Afrika«.

På denne baggrund finder regeringen, at hensynet til den danske presse- og

informationsfrihed vil kunne tilgodeses ved i sanktionsloven at indsætte en

bestemmelse, der undtager »indførsel og udførsel af nyhedsstof, trykt

skrift og elektronisk registreret lyd og billede« fra det generelle

samhandelsforbud.

Om end en konkret dispensationsadgang kunne sikre en nøje kontrol med

adgangen til ind- og udførsel af nyhedsstof, publikationer og film m.m.,

ville en sådan ordning efter danske forhold kunne opfattes som en form for

censur, der tillige ville stille meget store administrative krav såvel til de

implicerede ministerier som til Folketingets Udenrigsudvalg.

Lovforslaget er derfor udformet som en generel undtagelse fra

handelsforbudet for at tilgodese hensynet til presse-, informations- og

ytringsfriheden.

Det skal endvidere bemærkes, at undtagelsen også må omfatte de til

undtagelsen knyttede accessorier, herunder den betalingsformidling, der er

forbundet med ind- og udførsel af det omtalte nyheds- og

informationsmateriale m.m.

Den pågældende lovændring ændrer ikke ved den boykot på det kulturelle

område, som Danmark sammen med de øvrige nordiske lande gennem årene har

fulgt i forhold til Sydafrika. Denne kulturboykot er baseret på resolution

nr. 35/206 E, som blev vedtaget på FNs generalforsamling i 1980, og som er

blevet omtalt i en række senere generalforsamlingsresolutioner.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter