1988 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURFREDNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Lovens beføjelser kan tillige anvendes til naturgenopretning
og lignende med henblik på varetagelse af de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte
interesser.«
2. § 11 affattes således:
»§ 11. Miljøministeren eller amtsrådet, i hovedstadsområdet dog
Hovedstadsrådet, kan nedlægge forbud mod en anvendelse eller mod etablering
af forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Forbudet er gældende, indtil
der er foretaget bekendtgørelse i Statstidende om fredningssagens rejsning,
jf. § 15, dog længst i et år. Forbudet skal skriftligt meddeles de berørte
lodsejere og tinglyses på de pågældende ejendomme. Tinglysningen er uden
betydning for forbudets gyldighed.«
3. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fredningsbestemmelser kan ligeledes indeholde forskrifter om
naturgenopretning eller andre forskrifter, der går ud på tilvejebringelsen af
en bestemt tilstand, der herefter skal bevares.«
4. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. I fredningsafgørelser kan større naturområder,
herunder især områder, der er af særlig national eller international
betydning, og for hvilke der af hensyn til fredningsinteressernes varetagelse
er fastsat begrænsninger i offentlighedens adgang samt regler om drift og
pleje og lignende, udpeges som naturreservater.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I stk. 5, der herefter bliver stk. 6, ændres »stk.
2-4« til: »stk. 2-5«.
6. Overskriften til kapitel IV affattes således:
»Fredningsplanlægning og offentlige anlæg«.
Læs alt
7. Efter § 38 udgår:
»Kapitel V. Anlæg m.v.«
8. Efter § 42 indsættes:
»Kapitel V. Beskyttede naturtyper og beskyttelsesbræmmer m.v.«
9. Overskriften til § 43 affattes således:
»Søer og vandløb«.
10. § 43 affattes således:
» § 43. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, og af det åbne forløb af
vandløb. Dette gælder dog ikke for offentlige vandløb, når foranstaltningerne
foretages i henhold til gældende vandløbsregulativer, jf. dog § 43 b, stk. 2.
Stk. 2. Rørskær i perioden 1. marts-1. november kan kun ske med tilladelse
fra miljøministeren.«
11. Overskriften til § 43 a affattes således:
»Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev, diger
m.v.«
12. § 43 a affattes således:
»§ 43 a. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder
2) moser og lignende
3) strandenge
4) strandsumpe
5) ferske enge og overdrev samt
6) sten- og jorddiger med tilhørende løvbærende hegn, såfremt de i nr. 1-6
nævnte naturtyper m.v. udgør mindst 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 5, nævnte ferske enge kan dog omlægges som
hidtil.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang
gødskning er tilladt i de i stk. 1 nævnte naturtyper.«
13. § 43 b affattes således:
»§ 43 b. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan i
særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 43, stk. 1, og 43 a,
stk. 1.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelser i §§ 43,
stk. 1, og 43 a, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de
pågældende naturtyper. Reglerne kan omfatte hele landet eller bestemte
områder.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser efter stk.
1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning meddeles af
ministeren. Reglerne kan omfatte hele landet eller bestemte områder.
Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage afgørelsen i en for
amtsrådet eller Hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen er af mere
vidtrækkende betydning.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler for amtsrådets og
Hovedstadsrådets administration af stk. 1.
Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre
fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og Hovedstadsrådet samt
andre myndigheder.
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser
de i §§ 43, stk. 1, og 43 a, stk. 1, nævnte naturtyper, om beregning af
arealstørrelser for disse og om, at naturlige søer i helt eller delvis
offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af
reglen i § 43, stk. 1, uanset deres størrelse.«
14. Efter § 43 b indsættes:
»Beskyttelsesbræmmer m.v.
§ 43 c. Miljøministeren kan efter aftale med landbrugsministeren fastsætte
regler om beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser, jf.
stk. 2.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regler kan fastlægge bestemmelser om
beskyttelsesbræmmernes bredde, omfanget af gødskning, jordbehandling og
tilplantning. Reglerne kan anvendes inden for arealer, der er omfattet af
aftaler om pleje, ekstensivering af landbrugsdriften, braklægning eller
lignende, som i henhold til lovgivningen herom kan indgås mellem det
offentlige og ejere eller forpagtere af sådanne arealer.
Indberetning m.v.
§ 43 d. Miljøministeren kan efter forhandling med amtsrådene og
Hovedstadsrådet fastsætte regler om registrering af de i §§ 43, stk. 1, og 43
a, stk. 1, nævnte naturtyper og de i § 43 c nævnte beskyttelsesbræmmer samt
om indberetning af foretagne registreringer og afgørelser efter de nævnte
bestemmelser.«
15. I § 45, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk.
1,» til: »§ 43 b, stk. 1.«
16. § 45, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klagefristen for afgørelserne i henhold til § 43 b, stk. 1,
og § 44 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor
offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra
offentliggørelsen uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges
klagefristen til den følgende hverdag.«
17. I § 45 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 5-7, finder tilsvarende
anvendelse på afgørelser i henhold til § 43 b, stk. 1, og § 44.«
18. I § 47 a, stk. 1, indsættes efter »mindst 2 m«:
»pr. 1. september 1983.«
19. § 47 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) sådanne foranstaltninger, der kræver godkendelse af amtsrådet
henholdsvis Hovedstadsrådet eller af miljøministeren i henhold til §§ 43,
stk. 1, eller 43 a, stk. 1.«
20. I § 47 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Amtsrådet henholdsvis Hovestadsrådet registrerer de i stk. 1
nævnte vandløb.«
21. Kapitel VII affattes således:
»Kapitel VII
Fortidsminder
§ 48. Gravhøje, stengrave, bautasten, skibssætninger, voldsteder,
forsvarsanlæg, ødekirkegårde og ruiner, der er synlige i terrænet, må ikke
beskadiges eller ændres, og de må ikke deles ved udstykning, omdeling eller
skelforandring uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet,
har samme beskyttelse som nævnt i stk. 1, såfremt der foretages tinglysning
efter stk. 6.
Stk. 3. Andre fortidsminder, herunder mølleanlæg, dæmninger, bro- og
vejanlæg, stenvolde, stenrækker, værfter, helligkilder, kanaler, anlæg ved og
i søer, runesten, helleristningssten og kultsten, har samme beskyttelse som
nævnt i stk. 2, såfremt der foretages tinglysning efter stk. 6.
Stk. 4. Såfremt der efter stk. 6 foretages tinglysning om deres
tilstedeværelse, må sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk
overlevering eller kulturhistorisk tradition, samt krigergrave, mindesmærker,
kors, milepæle, vildtbanesten og lignende ikke beskadiges, og de må kun
ændres, flyttes eller fjernes med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
Stk. 5. Afgørelsen af, hvilke fortidsminder der er omfattet af stk. 1-4,
og hvilken udstrækning fortidsminderne har, træffes af Skov- og
Naturstyrelsen. For fortidsminder under terræn eller eksisterende bebyggelse
kan afgrænsningen fastlægges til matrikelskellet.
Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsen kan begære en meddelelse om
tilstedeværelsen af de i stk. 1-4 nævnte fortidsminder tinglyst på de
pågældende ejendomme. For de i stk. 2-4 anførte fortidsminder indtræder
beskyttelsen ved meddelelse til ejeren om, at tinglysningen agtes foretaget.
§ 49. På fortidsminder efter § 48 samt inden for en afstand på 5 m fra de
i § 48, stk. 1-3, nævnte fortidsminder må der ikke foretages jordbehandling
eller beplantning, medmindre andet er fastsat i forbindelse med
tinglysningen, jf. § 48, stk. 6, eller senere er tilladt af Skov- og
Naturstyrelsen.
Stk. 2. På de i stk. 1 nævnte arealer må der ikke anvendes metaldetektorer
uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
Stk. 3. På de i stk. 1 nævnte arealer må der ikke anvendes gødning,
medmindre andet er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med
tinglysningen, jf. § 48, stk. 6, eller senere tillades af Skov- og
Naturstyrelsen.
§ 50. Inden for en afstand af 100 m fra de i § 48, stk. 1 og 3, nævnte
fortidsminder må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres
bygninger, skure og campingvogne, opstilles master, foretages beplantninger,
ændringer i terrænet eller iværksættes foranstaltninger, der kan skade
fortidsmindet eller i væsentlig grad virke skæmmende på fortidsmindet og dets
omgivelser.
Stk. 2. Fredningsnævnene skal indhente Skov- og Naturstyrelsens udtalelse,
forinden der træffes afgørelse efter stk. 1.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der uden fredningsnævnets
tilladelse i skove og plantager, hvor der var bevoksning før den 1. marts
1961, foretages genplantning uden for det i § 49, stk. 1, nævnte areal.
Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre grænserne for området for
beskyttelsen efter stk. 1, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler for skovdrift i de i stk. 1
nævnte områder. Ministeren kan herunder fravige bestemmelserne i § 49.
§ 51. Skov- og Naturstyrelsen kan lade fortidsmindet istandsætte, såfremt
det ikke medfører udgift for ejeren og brugeren af ejendommen, jf. dog stk.
2-3.
Stk. 2. Beskadiges, ændres eller flyttes et fortidsminde, kan Skov- og
Naturstyrelsen pålægge ejeren og brugeren at genoprette den hidtidige
tilstand inden for en rimelig frist samt at foretage foranstaltninger, der
måtte være påkrævede for at hindre nye beskadigelser, medmindre det
godtgøres, at skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelse hos ejeren eller
brugeren. Efterkommes et påbud ikke inden for den fastsatte frist, kan Skov-
og Naturstyrelsen lade arbejdet udføre på ejerens og brugerens bekostning.
Stk. 3. Kan en genopretning efter stk. 2 efter Skov- og Naturstyrelsens
skøn ikke udføres forsvarligt af ejer og bruger, kan Skov- og Naturstyrelsen
foretage genopretning på ejerens og brugerens bekostning.
§ 52. Finder fredningsmyndighederne, at offentligheden bør sikres adgang
til et fortidsminde, kan de søge adgangen sikret ved aftale med ejeren og
brugeren af den pågældende ejendom om en sådan ordning. Aftalen tinglyses på
ejendommen med prioritet forud for andre byrder på ejendommen.
Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan opsætte informationsskilte ved
fortidsminder, hvortil offentligheden har adgang.
§ 53. Fortidsminder på havbunden, herunder stengrave, bopladser, ruiner,
sejlspærringer, forsvarsanlæg, havne- og broanlæg, må ikke beskadiges, ændres
eller fjernes uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig
i territorialfarvandet samt på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil
fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles.
Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for til enhver tid
mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag må
ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden Skov- og Naturstyrelsens
tilladelse, hvis de befinder sig i det område, der er nævnt i stk. 1, eller i
vandløb eller i søer.
Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen registrerer fortidsminder og vrag m.v.,
der er omfattet af denne paragraf. Fund af sådanne fortidsminder og vrag m.v.
skal straks anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om beskyttelse af
fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf.
Miljøministeren kan herunder fastsætte, at der ikke må foretages ændring af
bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning eller opfyldning,
opankring eller andre foranstaltninger.«
22. § 55, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Medmindre ejeren tillader adgang i videre omfang, må
1) færdsel kun ske til fods og på cykel,
2) ophold må ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger,
3) løse hunde må ikke medtages.«
23. I § 55 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
» Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens færdsel i private
skove.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
24. I § 56 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i § 43 c, stk. 1, nævnte
beskyttelsesbræmmer ved visse vandløb, søer og moser ikke skal være omfattet
af reglerne i § 56, stk. 1, 1. pkt.«
25. § 58, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse vedrørende
tilladelser efter § 48, stk. 1-4, kan påklages til miljøministeren af
ejendommens ejer og bruger samt af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte myndigheder
m.v. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse efter § 53, stk. 2, kan påklages til
miljøministeren af den, der kan godtgøre sin ret som ejer af vraget. Skov- og
Naturstyrelsens øvrige afgørelser efter kapitel VII kan ikke påklages.«
26. I § 59, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Miljøministeren kan i den forbindelse tillige fastsætte regler om
anmeldelse, registrering, mærkning samt om gebyrer til hel eller delvis
dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af tilladelsessager, tilsyn
og kontrol.«
27. I § 59, stk. 4, ændres »der ikke forekommer i vildtlevende
tilstand her i landet« til: »som ikke hidrører her fra
landet«.
28. Efter § 59 indsættes:
» § 59 a. Dyr, der ikke tilhører landets naturligt
vildtlevende fauna, må ikke udsættes uden miljøministerens tilladelse.
Miljøministeren kan fastsætte regler om udsætning af bestemte dyregrupper.
Udsætning af pattedyr og fugle reguleres dog af reglerne i lovgivningen om
jagt- og vildtforvaltning.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte planter, som
ikke tilhører landets naturligt vildtlevende flora, ikke må udplantes eller
sås uden særlig tilladelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter også søterritoriet og
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.«
29. I § 60 indsættes efter »søterritoriet«: »og
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.«
30. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. På statsejendom, på søterritoriet og på fiskeriterritoriet
kan der desuden foretages fredning i henhold til denne lovs kapitel
III.«
31. I § 60 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af myndighedernes udgifter ved administrationen af de i
stk. 1 og 2 nævnte regler.«
32. § 60 b, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
33. § 62 a affattes således:
» § 62 a. Staten, Hovedstadsrådet, amtskommuner og kommuner
skal som ejer af ikke fredede arealer, der er omfattet af bestemmelserne i §§
43 a, stk. 1, og 49, stk. 1, pleje disse.
Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan foretage pleje
af ikke fredede arealer, der er omfattet af §§ 43 a, stk. 1, og 49, stk. 1,
når disse er i privat eje, og når pleje kan ske uden væsentlig gene for
ejeren og brugeren.
Stk. 3. Gennemførelse af plejeforanstaltninger efter stk. 2 og 3 kan kun
ske, såfremt ejeren og brugeren i rimelig tid forinden er underrettet herom
og om muligheden af, at ejeren eller brugeren selv foretager den nødvendige
pleje.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af de i stk. 1-3
omhandlede arealer og om påklage af amtsrådets eller Hovedstadsrådets
beslutninger efter stk. 2-3.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer,
herunder om amtsrådets, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådets, ret til at
pleje disse og om påklage af myndighedernes beslutninger om pleje.
Stk. 6. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan indgå aftaler
med ejere og brugere om pleje af de i stk. 2 og stk. 5 omhandlede arealer.
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse på de i §
43, stk. 1, nævnte ikke fredede naturlige søer. Dette gælder dog ikke for
søer, der er omfattet af vandløbslovgivningen.
Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med amtsrådene,
Hovedstadsrådet og andre berørte myndigheder fastsætte regler om, at de i
stk. 1-4 og stk. 6 nævnte regler tillige skal omfatte de i § 43 c, stk. 1,
omhandlede beskyttelsesbræmmer. Dette gælder dog ikke for
beskyttelsesbræmmer, der er fredede.«
34. § 65 affattes således:
» § 65. Fredningsmyndighederne eller personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og
private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt
dem i medfør af denne lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af
betydning for naturfredningsinteressernes varetagelse.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og de
beskæftigede personer yde fredningsmyndighederne fornøden vejledning og
hjælp.«
35. § 65 b, stk. 1, affattes således:
» § 65 b. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig rådgivning og
anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder vedrørende nationale
og internationale naturforvaltningsspørgsmål.«
36. § 65 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen forestår vejlednings- og
informationsvirksomhed om nationale og internationale
naturforvaltningsspørgsmål over for andre myndigheder og private.«
37. I § 65 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen overvåger i samarbejde med
Landbrugsministeriet, amtsrådene og Hovedstadsrådet samt andre berørte
offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand i landet som helhed
og i dets forskellige dele. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvorledes overvågningen skal udføres.«
38. § 66, stk. 1, nr. 1, affattes således:
1) Overtræder §§ 16, stk. 1, 43, stk. 1 og 2, 43 a, stk. 1, 46, stk. 1og
5, 47, stk. 1, 47 a, stk. 1, 47 b, 48, stk. 1-4, 49, 50, stk. 1, 53, stk.
1-3, 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt stk. 5, 55, stk. 3 og 4, 56, stk. 1, 3.
og 4. pkt., 57, stk. 1, 58, stk. 6, 63 og 65, stk. 3.'
39. I § 66, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Er lovovertrædelsen begået af en kommune eller et kommmunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
40. § 66, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for
overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, samt for overtrædelser af regler
udstedt i henhold til loven. Forældelsesfristen for overtrædelse af § 16,
stk. 1, og § 63 er dog kun to år.«
41. § 67, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Såfremt vilde dyr eller planter er indført i strid med
forskrifter udstedt i medfør af § 59, stk. 2, jf. stk. 4, eller § 60 b, stk.
2, eller ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan
meddeles indførselstilladelse efter de nævnte regler, er opfyldt, og dette
medfører udgifter, herunder til transport af varerne til oprindelses- eller
afsenderlandet, skal sådanne udgifter for alle rimelige foranstaltninger
bæres af den, der har foretaget transporten her til landet, og af den, for
hvem indførslen er foretaget eller varerne er bestemt.«
42. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., § 65 a, stk. 1 og § 65 b, stk.
2, samt i overskriften til § 65 ændres »Fredningsstyrelsen«
til: »Skov- og Naturstyrelsen«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
§ 3
Sager om tilladelser efter §§ 43-43 b i den hidtidige affattelse, der er
modtaget af amtsrådet henholdsvis Hovedstadsrådet før denne lovs
ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Bestemmelsen i
§ 1, nr. 16, finder dog også anvendelse på disse sager.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af et af miljøministeren
tidligere fremsat lovforslag, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. samling,
forhandlingerne sp. 6788 og sp. 7834 samt tillæg A sp. 4177.
Forslagsstillerne har i forhold til miljøministerens oprindelige
lovforslag foretaget følgende forbedringer:
1. Naturgenopretning indføjes som et sideordnet formål i loven.
2. Den generelle beskyttelse af truede naturtyper, lovens § 43, udvides
til at omfatte:
a. ferske enge og overdrev
b.jord- og stendiger med tilhørende løvbærende hegn
c.desuden ændres arealgrænserne for de øvrige beskyttede naturtyper:
søer og vandhuller fra 500 m2 til 100 m2
heder fra 5 ha til 2.500 m2
moser fra 5.000 m2 til 2.500 m2
strandenge fra 3 ha til 2.500 m2
strandsumpe fra 3 ha til 2.500 m2
Samtidig forenkles og harmoniseres arealberegningsreglerne. Det anvendte
størrelseskriterium 2.500 m2 er identisk med den mindste grænse, som anvendes
på Geodætisk Instituts kortmaterialer. En grænse på 2.500 m2 vil således gøre
det betydelig enklere for borgeren at vurdere, om et givet område kan
formodes at være omfattet af bestemmelsen.
Sten- og jorddiger med tilhørende levende løvbærende hegn er vigtige
landskabselementer, der er i kraftig tilbagegang og derfor må sikres. Ud over
deres kulturhistoriske værdi har digerne med deres hegn betydning som nogle
af de sidste levesteder i agerlandet samt i spredningsbiologisk og
landskabelig henseende.
3. Der åbnes mulighed for efter aftale mellem landbrugsministeren og
miljøministeren at fastsætte regler om beskyttelsesbræmmer langs ferske vande
og moser.
4. Der er i forslaget sket en udvidelse af almenhedens adgang til private
skove (§ 55, stk. 3), således at man kan cykle på skovveje og færdes til fods
uden for skovvejene.
Denne forenkling og harmonisering af reglerne om almenhedens færdsel og
ophold i skovene skal ses i sammenhæng med, at miljøministeren ved ændring af
lovens § 55, stk. 5, får en yderligere mulighed for at udforme regler for
dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens færdsel i de
private skove.
Siden lovrevisionen i 1969, hvor offentligheden fik ret til at færdes til
fods på vejene i de private skove og på uindhegnede udyrkede arealer, er der
ikke ved de fire efterfølgende lovændringer givet offentligheden yderligere
generelle muligheder for at færdes i naturen.
De senere års undersøgelse af befolkningens fritidspræferencer (Projekt
Skov og Folk v/Niels Elers Koch) har dokumenteret, at skovene er det
fritidstilbud, der har den største tiltrækning. Derfor finder
forslagsstillerne, at der er behov for en udvidelse af offentlighedens
adgangsmuligheder i de private skove.
5. Muligheden for fredning på sø- og fiskeriterritoriet forbedres ved, at
det kan ske efter lovens kapitel III, svarende til fredninger på landjorden.
Dette er nødvendigt, fordi der ofte er en økologisk, geologisk og
landskabelig sammenhæng mellem land- og havområder, hvilket afføder et behov
for en samtidig og koordineret fredning.
Endvidere var forudsætningen for at ophæve en tilsvarende bestemmelse i
1969, at ministeriet aktivt ville tage initiativ til en række fredninger på
søterritoriet.
Dette er imidlertid kun sket i et meget beskedent omfang.
6. Mulighederne for at gennemføre naturpleje udvides væsentligt.
Forslaget indebærer, at der indføres en mulighed for amtskommuner og
Hovedstadsrådet til at foretage naturpleje på ikke fredede arealer,
der er omfattet af § 43 og 48 (fortidsminder). Endvidere åbnes der mulighed
for at pleje ældre fredede arealer, som i dag ikke rummr plejebestemmelser.
Denne udvidede mulighed for naturpleje er nødvendig, hvis vi skal bevare og
genskabe en lang række af landets ofte kulturprægede naturværdier.
Herudover skal forslagsstillerne henvise til de bemærkninger, der ledsager
miljøministerens oprindelige lovforslag, idet forslagsstillerne dog skal
påpege, at lovforslagets bemærkninger herved ikke er blevet nyredigeret og
heller ikke korrigeret for mere politisk betonede betragtninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 213 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURFREDNING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 3. januar 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om, at flere organisationer skal kunne rejse en fredningssag, og om tidlig information til lodsejere Retsinformation · 21. november 2018
- 1986 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF FORBUD MOD DYRKNING M.V. AF AREALER I TØNDERMARSKEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.) Retsinformation · 23. juni 2004
- 1989 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 18. januar 1990