Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURFREDNING

1988/1 LSF 223Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Lovens beføjelser kan tillige anvendes til naturgenopretning

og lignende med henblik på varetagelse af de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte

interesser.«

2. § 11 affattes således:

»§ 11. Miljøministeren eller amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

Hovedstadsrådet, kan nedlægge forbud mod en anvendelse eller mod etablering

af forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Forbudet er gældende, indtil

der er foretaget bekendtgørelse i Statstidende om fredningssagens rejsning,

jf. § 15, dog længst i et år. Forbudet skal skriftligt meddeles de berørte

lodsejere og tinglyses på de pågældende ejendomme. Tinglysningen er uden

betydning for forbudets gyldighed.«

3. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fredningsbestemmelser kan ligeledes indeholde forskrifter om

naturgenopretning eller andre forskrifter, der går ud på tilvejebringelsen af

en bestemt tilstand, der herefter skal bevares.«

4. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. I fredningsafgørelser kan større naturområder,

herunder især områder, der er af særlig national eller international

betydning, og for hvilke der af hensyn til fredningsinteressernes varetagelse

er fastsat begrænsninger i offentlighedens adgang samt regler om drift og

pleje og lignende, udpeges som naturreservater.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. I stk. 5, der herefter bliver stk. 6, ændres »stk.

2-4« til: »stk. 2-5«.

6. Overskriften til kapitel IV affattes således:

»Fredningsplanlægning og offentlige anlæg«.

Læs alt

7. Efter § 38 udgår:

»Kapitel V. Anlæg m.v.«

8. Efter § 42 indsættes:

»Kapitel V. Beskyttede naturtyper og beskyttelsesbræmmer m.v.«

9. Overskriften til § 43 affattes således:

»Søer og vandløb«.

10. § 43 affattes således:

» § 43. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, og af det åbne forløb af

vandløb. Dette gælder dog ikke for offentlige vandløb, når foranstaltningerne

foretages i henhold til gældende vandløbsregulativer, jf. dog § 43 b, stk. 2.

Stk. 2. Rørskær i perioden 1. marts-1. november kan kun ske med tilladelse

fra miljøministeren.«

11. Overskriften til § 43 a affattes således:

»Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev, diger

m.v.«

12. § 43 a affattes således:

»§ 43 a. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder

2) moser og lignende

3) strandenge

4) strandsumpe

5) ferske enge og overdrev samt

6) sten- og jorddiger med tilhørende løvbærende hegn, såfremt de i nr. 1-6

nævnte naturtyper m.v. udgør mindst 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 5, nævnte ferske enge kan dog omlægges som

hidtil.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang

gødskning er tilladt i de i stk. 1 nævnte naturtyper.«

13. § 43 b affattes således:

»§ 43 b. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan i

særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 43, stk. 1, og 43 a,

stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelser i §§ 43,

stk. 1, og 43 a, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de

pågældende naturtyper. Reglerne kan omfatte hele landet eller bestemte

områder.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser efter stk.

1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning meddeles af

ministeren. Reglerne kan omfatte hele landet eller bestemte områder.

Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage afgørelsen i en for

amtsrådet eller Hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen er af mere

vidtrækkende betydning.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler for amtsrådets og

Hovedstadsrådets administration af stk. 1.

Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre

fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og Hovedstadsrådet samt

andre myndigheder.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser

de i §§ 43, stk. 1, og 43 a, stk. 1, nævnte naturtyper, om beregning af

arealstørrelser for disse og om, at naturlige søer i helt eller delvis

offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af

reglen i § 43, stk. 1, uanset deres størrelse.«

14. Efter § 43 b indsættes:

»Beskyttelsesbræmmer m.v.

§ 43 c. Miljøministeren kan efter aftale med landbrugsministeren fastsætte

regler om beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser, jf.

stk. 2.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regler kan fastlægge bestemmelser om

beskyttelsesbræmmernes bredde, omfanget af gødskning, jordbehandling og

tilplantning. Reglerne kan anvendes inden for arealer, der er omfattet af

aftaler om pleje, ekstensivering af landbrugsdriften, braklægning eller

lignende, som i henhold til lovgivningen herom kan indgås mellem det

offentlige og ejere eller forpagtere af sådanne arealer.

Indberetning m.v.

§ 43 d. Miljøministeren kan efter forhandling med amtsrådene og

Hovedstadsrådet fastsætte regler om registrering af de i §§ 43, stk. 1, og 43

a, stk. 1, nævnte naturtyper og de i § 43 c nævnte beskyttelsesbræmmer samt

om indberetning af foretagne registreringer og afgørelser efter de nævnte

bestemmelser.«

15. I § 45, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 2. pkt., ændres

»§ 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk.

1,» til: »§ 43 b, stk. 1.«

16. § 45, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klagefristen for afgørelserne i henhold til § 43 b, stk. 1,

og § 44 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor

offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra

offentliggørelsen uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges

klagefristen til den følgende hverdag.«

17. I § 45 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 5-7, finder tilsvarende

anvendelse på afgørelser i henhold til § 43 b, stk. 1, og § 44.«

18. I § 47 a, stk. 1, indsættes efter »mindst 2 m«:

»pr. 1. september 1983.«

19. § 47 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) sådanne foranstaltninger, der kræver godkendelse af amtsrådet

henholdsvis Hovedstadsrådet eller af miljøministeren i henhold til §§ 43,

stk. 1, eller 43 a, stk. 1.«

20. I § 47 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Amtsrådet henholdsvis Hovestadsrådet registrerer de i stk. 1

nævnte vandløb.«

21. Kapitel VII affattes således:

»Kapitel VII

Fortidsminder

§ 48. Gravhøje, stengrave, bautasten, skibssætninger, voldsteder,

forsvarsanlæg, ødekirkegårde og ruiner, der er synlige i terrænet, må ikke

beskadiges eller ændres, og de må ikke deles ved udstykning, omdeling eller

skelforandring uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet,

har samme beskyttelse som nævnt i stk. 1, såfremt der foretages tinglysning

efter stk. 6.

Stk. 3. Andre fortidsminder, herunder mølleanlæg, dæmninger, bro- og

vejanlæg, stenvolde, stenrækker, værfter, helligkilder, kanaler, anlæg ved og

i søer, runesten, helleristningssten og kultsten, har samme beskyttelse som

nævnt i stk. 2, såfremt der foretages tinglysning efter stk. 6.

Stk. 4. Såfremt der efter stk. 6 foretages tinglysning om deres

tilstedeværelse, må sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk

overlevering eller kulturhistorisk tradition, samt krigergrave, mindesmærker,

kors, milepæle, vildtbanesten og lignende ikke beskadiges, og de må kun

ændres, flyttes eller fjernes med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 5. Afgørelsen af, hvilke fortidsminder der er omfattet af stk. 1-4,

og hvilken udstrækning fortidsminderne har, træffes af Skov- og

Naturstyrelsen. For fortidsminder under terræn eller eksisterende bebyggelse

kan afgrænsningen fastlægges til matrikelskellet.

Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsen kan begære en meddelelse om

tilstedeværelsen af de i stk. 1-4 nævnte fortidsminder tinglyst på de

pågældende ejendomme. For de i stk. 2-4 anførte fortidsminder indtræder

beskyttelsen ved meddelelse til ejeren om, at tinglysningen agtes foretaget.

§ 49. På fortidsminder efter § 48 samt inden for en afstand på 5 m fra de

i § 48, stk. 1-3, nævnte fortidsminder må der ikke foretages jordbehandling

eller beplantning, medmindre andet er fastsat i forbindelse med

tinglysningen, jf. § 48, stk. 6, eller senere er tilladt af Skov- og

Naturstyrelsen.

Stk. 2. På de i stk. 1 nævnte arealer må der ikke anvendes metaldetektorer

uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 3. På de i stk. 1 nævnte arealer må der ikke anvendes gødning,

medmindre andet er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med

tinglysningen, jf. § 48, stk. 6, eller senere tillades af Skov- og

Naturstyrelsen.

§ 50. Inden for en afstand af 100 m fra de i § 48, stk. 1 og 3, nævnte

fortidsminder må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres

bygninger, skure og campingvogne, opstilles master, foretages beplantninger,

ændringer i terrænet eller iværksættes foranstaltninger, der kan skade

fortidsmindet eller i væsentlig grad virke skæmmende på fortidsmindet og dets

omgivelser.

Stk. 2. Fredningsnævnene skal indhente Skov- og Naturstyrelsens udtalelse,

forinden der træffes afgørelse efter stk. 1.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der uden fredningsnævnets

tilladelse i skove og plantager, hvor der var bevoksning før den 1. marts

1961, foretages genplantning uden for det i § 49, stk. 1, nævnte areal.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre grænserne for området for

beskyttelsen efter stk. 1, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler for skovdrift i de i stk. 1

nævnte områder. Ministeren kan herunder fravige bestemmelserne i § 49.

§ 51. Skov- og Naturstyrelsen kan lade fortidsmindet istandsætte, såfremt

det ikke medfører udgift for ejeren og brugeren af ejendommen, jf. dog stk.

2-3.

Stk. 2. Beskadiges, ændres eller flyttes et fortidsminde, kan Skov- og

Naturstyrelsen pålægge ejeren og brugeren at genoprette den hidtidige

tilstand inden for en rimelig frist samt at foretage foranstaltninger, der

måtte være påkrævede for at hindre nye beskadigelser, medmindre det

godtgøres, at skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelse hos ejeren eller

brugeren. Efterkommes et påbud ikke inden for den fastsatte frist, kan Skov-

og Naturstyrelsen lade arbejdet udføre på ejerens og brugerens bekostning.

Stk. 3. Kan en genopretning efter stk. 2 efter Skov- og Naturstyrelsens

skøn ikke udføres forsvarligt af ejer og bruger, kan Skov- og Naturstyrelsen

foretage genopretning på ejerens og brugerens bekostning.

§ 52. Finder fredningsmyndighederne, at offentligheden bør sikres adgang

til et fortidsminde, kan de søge adgangen sikret ved aftale med ejeren og

brugeren af den pågældende ejendom om en sådan ordning. Aftalen tinglyses på

ejendommen med prioritet forud for andre byrder på ejendommen.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan opsætte informationsskilte ved

fortidsminder, hvortil offentligheden har adgang.

§ 53. Fortidsminder på havbunden, herunder stengrave, bopladser, ruiner,

sejlspærringer, forsvarsanlæg, havne- og broanlæg, må ikke beskadiges, ændres

eller fjernes uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig

i territorialfarvandet samt på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil

fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles.

Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for til enhver tid

mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag må

ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden Skov- og Naturstyrelsens

tilladelse, hvis de befinder sig i det område, der er nævnt i stk. 1, eller i

vandløb eller i søer.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen registrerer fortidsminder og vrag m.v.,

der er omfattet af denne paragraf. Fund af sådanne fortidsminder og vrag m.v.

skal straks anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om beskyttelse af

fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf.

Miljøministeren kan herunder fastsætte, at der ikke må foretages ændring af

bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning eller opfyldning,

opankring eller andre foranstaltninger.«

22. § 55, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Medmindre ejeren tillader adgang i videre omfang, må

1) færdsel kun ske til fods og på cykel,

2) ophold må ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger,

3) løse hunde må ikke medtages.«

23. I § 55 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

» Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens færdsel i private

skove.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

24. I § 56 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i § 43 c, stk. 1, nævnte

beskyttelsesbræmmer ved visse vandløb, søer og moser ikke skal være omfattet

af reglerne i § 56, stk. 1, 1. pkt.«

25. § 58, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse vedrørende

tilladelser efter § 48, stk. 1-4, kan påklages til miljøministeren af

ejendommens ejer og bruger samt af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte myndigheder

m.v. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse efter § 53, stk. 2, kan påklages til

miljøministeren af den, der kan godtgøre sin ret som ejer af vraget. Skov- og

Naturstyrelsens øvrige afgørelser efter kapitel VII kan ikke påklages.«

26. I § 59, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Miljøministeren kan i den forbindelse tillige fastsætte regler om

anmeldelse, registrering, mærkning samt om gebyrer til hel eller delvis

dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af tilladelsessager, tilsyn

og kontrol.«

27. I § 59, stk. 4, ændres »der ikke forekommer i vildtlevende

tilstand her i landet« til: »som ikke hidrører her fra

landet«.

28. Efter § 59 indsættes:

» § 59 a. Dyr, der ikke tilhører landets naturligt

vildtlevende fauna, må ikke udsættes uden miljøministerens tilladelse.

Miljøministeren kan fastsætte regler om udsætning af bestemte dyregrupper.

Udsætning af pattedyr og fugle reguleres dog af reglerne i lovgivningen om

jagt- og vildtforvaltning.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte planter, som

ikke tilhører landets naturligt vildtlevende flora, ikke må udplantes eller

sås uden særlig tilladelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter også søterritoriet og

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.«

29. I § 60 indsættes efter »søterritoriet«: »og

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.«

30. I § 60 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. På statsejendom, på søterritoriet og på fiskeriterritoriet

kan der desuden foretages fredning i henhold til denne lovs kapitel

III.«

31. I § 60 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel

eller delvis dækning af myndighedernes udgifter ved administrationen af de i

stk. 1 og 2 nævnte regler.«

32. § 60 b, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

33. § 62 a affattes således:

» § 62 a. Staten, Hovedstadsrådet, amtskommuner og kommuner

skal som ejer af ikke fredede arealer, der er omfattet af bestemmelserne i §§

43 a, stk. 1, og 49, stk. 1, pleje disse.

Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan foretage pleje

af ikke fredede arealer, der er omfattet af §§ 43 a, stk. 1, og 49, stk. 1,

når disse er i privat eje, og når pleje kan ske uden væsentlig gene for

ejeren og brugeren.

Stk. 3. Gennemførelse af plejeforanstaltninger efter stk. 2 og 3 kan kun

ske, såfremt ejeren og brugeren i rimelig tid forinden er underrettet herom

og om muligheden af, at ejeren eller brugeren selv foretager den nødvendige

pleje.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af de i stk. 1-3

omhandlede arealer og om påklage af amtsrådets eller Hovedstadsrådets

beslutninger efter stk. 2-3.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer,

herunder om amtsrådets, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådets, ret til at

pleje disse og om påklage af myndighedernes beslutninger om pleje.

Stk. 6. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan indgå aftaler

med ejere og brugere om pleje af de i stk. 2 og stk. 5 omhandlede arealer.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse på de i §

43, stk. 1, nævnte ikke fredede naturlige søer. Dette gælder dog ikke for

søer, der er omfattet af vandløbslovgivningen.

Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med amtsrådene,

Hovedstadsrådet og andre berørte myndigheder fastsætte regler om, at de i

stk. 1-4 og stk. 6 nævnte regler tillige skal omfatte de i § 43 c, stk. 1,

omhandlede beskyttelsesbræmmer. Dette gælder dog ikke for

beskyttelsesbræmmer, der er fredede.«

34. § 65 affattes således:

» § 65. Fredningsmyndighederne eller personer, der af disse

myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og

private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt

dem i medfør af denne lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af

betydning for naturfredningsinteressernes varetagelse.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter

forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og de

beskæftigede personer yde fredningsmyndighederne fornøden vejledning og

hjælp.«

35. § 65 b, stk. 1, affattes således:

» § 65 b. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig rådgivning og

anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder vedrørende nationale

og internationale naturforvaltningsspørgsmål.«

36. § 65 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen forestår vejlednings- og

informationsvirksomhed om nationale og internationale

naturforvaltningsspørgsmål over for andre myndigheder og private.«

37. I § 65 b indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen overvåger i samarbejde med

Landbrugsministeriet, amtsrådene og Hovedstadsrådet samt andre berørte

offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand i landet som helhed

og i dets forskellige dele. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvorledes overvågningen skal udføres.«

38. § 66, stk. 1, nr. 1, affattes således:

1) Overtræder §§ 16, stk. 1, 43, stk. 1 og 2, 43 a, stk. 1, 46, stk. 1og

5, 47, stk. 1, 47 a, stk. 1, 47 b, 48, stk. 1-4, 49, 50, stk. 1, 53, stk.

1-3, 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt stk. 5, 55, stk. 3 og 4, 56, stk. 1, 3.

og 4. pkt., 57, stk. 1, 58, stk. 6, 63 og 65, stk. 3.'

39. I § 66, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Er lovovertrædelsen begået af en kommune eller et kommmunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

40. § 66, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for

overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, samt for overtrædelser af regler

udstedt i henhold til loven. Forældelsesfristen for overtrædelse af § 16,

stk. 1, og § 63 er dog kun to år.«

41. § 67, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Såfremt vilde dyr eller planter er indført i strid med

forskrifter udstedt i medfør af § 59, stk. 2, jf. stk. 4, eller § 60 b, stk.

2, eller ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan

meddeles indførselstilladelse efter de nævnte regler, er opfyldt, og dette

medfører udgifter, herunder til transport af varerne til oprindelses- eller

afsenderlandet, skal sådanne udgifter for alle rimelige foranstaltninger

bæres af den, der har foretaget transporten her til landet, og af den, for

hvem indførslen er foretaget eller varerne er bestemt.«

42. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., § 65 a, stk. 1 og § 65 b, stk.

2, samt i overskriften til § 65 ændres »Fredningsstyrelsen«

til: »Skov- og Naturstyrelsen«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

§ 3

Sager om tilladelser efter §§ 43-43 b i den hidtidige affattelse, der er

modtaget af amtsrådet henholdsvis Hovedstadsrådet før denne lovs

ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Bestemmelsen i

§ 1, nr. 16, finder dog også anvendelse på disse sager.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af et af miljøministeren

tidligere fremsat lovforslag, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. samling,

forhandlingerne sp. 6788 og sp. 7834 samt tillæg A sp. 4177.

Forslagsstillerne har i forhold til miljøministerens oprindelige

lovforslag foretaget følgende forbedringer:

1. Naturgenopretning indføjes som et sideordnet formål i loven.

2. Den generelle beskyttelse af truede naturtyper, lovens § 43, udvides

til at omfatte:

a. ferske enge og overdrev

b.jord- og stendiger med tilhørende løvbærende hegn

c.desuden ændres arealgrænserne for de øvrige beskyttede naturtyper:

søer og vandhuller fra 500 m2 til 100 m2

heder fra 5 ha til 2.500 m2

moser fra 5.000 m2 til 2.500 m2

strandenge fra 3 ha til 2.500 m2

strandsumpe fra 3 ha til 2.500 m2

Samtidig forenkles og harmoniseres arealberegningsreglerne. Det anvendte

størrelseskriterium 2.500 m2 er identisk med den mindste grænse, som anvendes

på Geodætisk Instituts kortmaterialer. En grænse på 2.500 m2 vil således gøre

det betydelig enklere for borgeren at vurdere, om et givet område kan

formodes at være omfattet af bestemmelsen.

Sten- og jorddiger med tilhørende levende løvbærende hegn er vigtige

landskabselementer, der er i kraftig tilbagegang og derfor må sikres. Ud over

deres kulturhistoriske værdi har digerne med deres hegn betydning som nogle

af de sidste levesteder i agerlandet samt i spredningsbiologisk og

landskabelig henseende.

3. Der åbnes mulighed for efter aftale mellem landbrugsministeren og

miljøministeren at fastsætte regler om beskyttelsesbræmmer langs ferske vande

og moser.

4. Der er i forslaget sket en udvidelse af almenhedens adgang til private

skove (§ 55, stk. 3), således at man kan cykle på skovveje og færdes til fods

uden for skovvejene.

Denne forenkling og harmonisering af reglerne om almenhedens færdsel og

ophold i skovene skal ses i sammenhæng med, at miljøministeren ved ændring af

lovens § 55, stk. 5, får en yderligere mulighed for at udforme regler for

dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens færdsel i de

private skove.

Siden lovrevisionen i 1969, hvor offentligheden fik ret til at færdes til

fods på vejene i de private skove og på uindhegnede udyrkede arealer, er der

ikke ved de fire efterfølgende lovændringer givet offentligheden yderligere

generelle muligheder for at færdes i naturen.

De senere års undersøgelse af befolkningens fritidspræferencer (Projekt

Skov og Folk v/Niels Elers Koch) har dokumenteret, at skovene er det

fritidstilbud, der har den største tiltrækning. Derfor finder

forslagsstillerne, at der er behov for en udvidelse af offentlighedens

adgangsmuligheder i de private skove.

5. Muligheden for fredning på sø- og fiskeriterritoriet forbedres ved, at

det kan ske efter lovens kapitel III, svarende til fredninger på landjorden.

Dette er nødvendigt, fordi der ofte er en økologisk, geologisk og

landskabelig sammenhæng mellem land- og havområder, hvilket afføder et behov

for en samtidig og koordineret fredning.

Endvidere var forudsætningen for at ophæve en tilsvarende bestemmelse i

1969, at ministeriet aktivt ville tage initiativ til en række fredninger på

søterritoriet.

Dette er imidlertid kun sket i et meget beskedent omfang.

6. Mulighederne for at gennemføre naturpleje udvides væsentligt.

Forslaget indebærer, at der indføres en mulighed for amtskommuner og

Hovedstadsrådet til at foretage naturpleje på ikke fredede arealer,

der er omfattet af § 43 og 48 (fortidsminder). Endvidere åbnes der mulighed

for at pleje ældre fredede arealer, som i dag ikke rummr plejebestemmelser.

Denne udvidede mulighed for naturpleje er nødvendig, hvis vi skal bevare og

genskabe en lang række af landets ofte kulturprægede naturværdier.

Herudover skal forslagsstillerne henvise til de bemærkninger, der ledsager

miljøministerens oprindelige lovforslag, idet forslagsstillerne dog skal

påpege, at lovforslagets bemærkninger herved ikke er blevet nyredigeret og

heller ikke korrigeret for mere politisk betonede betragtninger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter