Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.)

1988/1 LSF 215Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende

vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«

2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres

»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.

3. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra

skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter

stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.

Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt

forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«

4. § 13, stk. 1, affattes således:

»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200

skoledage.«

5. I § 13, stk. 2, udgår »og udsender en vejledende

ferieplan«.

6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på

8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24

timer.«

I stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres

henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og »stk.

1-4« til: »stk. 1-5«.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

Læs alt

8. I § 19, stk. 2, udgår »efter de af undervisnings- og

forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner«.

9. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til

amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,

der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en

særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager

kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes

udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende

træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har

påbegyndt skolegangen.«

10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en

skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«

11. I § 22, stk. 3, udgår », der er fastsat i

undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.

12. § 23, stk. 5, ophæves.

13. § 24 ophæves.

14. § 25, stk. 7, ophæves.

15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen

omfatter« til: »alle skolens fag«.

16. Efter § 29 indsættes:

» § 29 a. For hver kommune bortset fra Københavns Kommune og

for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger

ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som

tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse

stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige

regler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af

tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«

17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:

»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af

skoledirektionen«, til: »kommunalbestyrelsen«.

18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres

»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:

»Kommunalbestyrelsen«.

19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens

leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.

20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:

»Kapitel 5 a

Styrelsen af kommunernes skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens

skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes

virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte

skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.

Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles

omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk

bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §

3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes

efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,

specialundervisningen og klassedannelsen.

5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder

specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på

andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt

skolebiblioteksordningen i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag

fra de enkelte skolebestyrelser.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser

i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der

følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om

undladelse af kursusdeling.

Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved

kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune foretages af

undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af

svagelighed eller ved opnået 70 års alder.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse

af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune.

§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:

1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.

3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,

jf. § 39 c, stk. 2.

4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.

5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens

skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.

Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af de

beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.

Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,

stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.

Skolebestyrelsen

§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består

af:

1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,

der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog §

39 d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis

medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af

forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en

specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst 1.

2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og

blandt skolens medarbejdere.

3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen

bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden

stemmeret.

Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal

have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal

have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de

stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt

forældrerepræsentanterne.

Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens

møder uden stemmeret.

Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige

medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke

være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages

i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan

forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet

udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder

de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og

befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,

som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med

skolens virksomhed.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,

herunder om

1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud

af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) samarbejdet mellem skole og hjem,

3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

4) arbejdets fordeling mellem lærerne og

5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,

udsendelse i praktik m.v.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er

fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter

ordensregler.

Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om

skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til

kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt forsøgs- og

udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til

kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som

kommunalbestyrelsen forelægger den.

Skolens leder

§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af

skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte

samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende

principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til

skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen

fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Rådgivende organer

§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for

skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager

undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner

eleverne et elevråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne

oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Kapitel 5 b

Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen

Folkeskolen

§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og

undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde

oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet

af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket

omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private

skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal

sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-

og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og

undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af

ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for

folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler bortset fra observationsskoler kan

undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg

af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens

funktioner.«

21. I kapitel 7 ophæves § 43 a, og i stedet indsættes efter

§ 43 som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Klage

§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan

inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre

beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det

kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse

afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,

medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren

af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.«

22. § 45, stk. 1, affattes således:

»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling

mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås

enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter

forhandling med de berørte menighedsråd.«

23. Efter § 46 indsættes:

» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,

at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra

bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og

indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 46 b. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan til varetagelse af

bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt

af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til

udførelse af disse opgaver.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.

januar 1990.

Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af

kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning

m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til

denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til

skolebestyrelser har fundet sted.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt

overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler

for folkeskolen.

Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og

forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende

vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«.

2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres

»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.

3. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra

skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter

stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.

Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt

forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«.

4. § 13, stk. 1, affattes således:

»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200

skoledage.«.

5. I § 13, stk. 2, udgår: »og udsender en vejledende

ferieplan«.

6. I § 14, indsættes efter stk. 1. som nyt stykke:

»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på

8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24

timer«, og i stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6,

ændres henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og

»stk. 1-4« til: »stk. 1-5.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

8. I § 19, stk. 2, udgår: »efter de af undervisnings- og

forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner«.

9. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til

amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,

der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en

særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager

kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes

udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende

træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har

påbegyndt skolegangen.«.

10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en

skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«.

11. I § 22, stk. 3, udgår:», der er fastsat i

undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.

12. § 23, stk. 5, ophæves.

13. § 24 ophæves.

14. § 25, stk. 7, ophæves.

15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen

omfatter« til: »alle skolens fag«.

16. Efter § 29 indsættes:

» § 29 a. For hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, og

for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger

ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som

tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse

stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige

regler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af

tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«.

17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:

»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af

skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.

18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres

»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:

»Kommunalbestyrelsen«.

19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens

leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.

20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:

»Kapitel 5

Styrelsen af kommunernes skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens

skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes

virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte

skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.

Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles

omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk

bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §

3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes

efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,

specialundervisningen og klassedannelsen.

5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder

specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på

andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt

biblioteksordningen i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag

fra de enkelte skolebestyrelser.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser

i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der

følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om

undladelse af kursusdeling.

Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved

kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune, foretages af

undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af

svagelighed, eller ved opnået 70 års alder.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse

af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune.

§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter, efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:

1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen samt antallet af

repræsentanter for særlige forældregrupper.

2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.

3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,

jf. § 39 c, stk. 2.

4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.

5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens

skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.

Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle

beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.

Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,

stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.

Skolebestyrelsen

§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består

af:

1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt prsoner, der

har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.

2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og

blandt skolens medarbejdere.

3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen

bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden

stemmeret.

Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal

have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal

have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de

stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt

forældrerepræsentanterne.

Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens

møder uden stemmeret.

Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige

medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke

være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages

i en af de skoler, de er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan

forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet

udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder

de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og

befordringsgodtgørelse efter reglerne i i lov om kommunernes styrelse.

§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,

som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med

skolens virksomhed.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,

herunder om

1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud

af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) samarbejdet mellem skole og hjem,

3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

4) arbejdets fordeling mellem lærerne og

5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,

udsendelse i praktik m.v.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er

fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter

ordensregler.

Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om

skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til

kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusafdeling samt forsøgs- og

udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til

kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som

kommunalbestyrelsen forelægger den.

Skolens leder

§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af

skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte

samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende

principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til

skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen

fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Rådgivende organer

§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for

skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager

undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner

eleverne et elevråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne

oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Kapitel 5 b

Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen

Folkeskolen

§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og

undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde

oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet

af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket

omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private

skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal

sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-

og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og

undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af

ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for

folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler, bortset fra observationsskoler, kan

undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg

af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens

funktioner.«.

21. Efter § 43 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Klage

§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan

inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre

beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det

kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse

afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,

medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren

af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen

angår.«.

22. § 43 a ophæves.

23. § 45, stk. 1, affattes således:

»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling

mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås

enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter

forhandling med de berørte menighedsråd.«.

24. Efter § 46 indsættes:

» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,

at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra

bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og

indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 46 b. Undervisnings- og forskningsministeren kan til varetagelse af

bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt

af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til

udførelse af disse opgaver.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.

januar 1990.

Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af

kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning

m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til

denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til

skolebestyrelser har fundet sted.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt

overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler

for folkeskolen.

Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og

forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Hovedindholdet i det foreliggende lovforslag er en reform af folkeskolens

styrelse baseret på følgende principper:

- En væsentlig forenkling af styelsesreglerne, herunder ophævelse af de

særlige styrelsesregler for Københavns Kommune.

- Mål- og rammestyring i stedet for detailstyring.

- Højere grad af økonomisk og pædagogisk selvforvaltning.

- Øget forældreindflydelse.

- Enstrenget ledelsesstruktur.

- Styrkelse af skolelederen.

- Forenkling af klagebestemmelserne.

- Samling af alle lovbestemmelser om folkeskolen i folkeskoleloven.

Forenkling af styrelsesreglerne m.v.

Forenklingen af styrelsesreglerne består især i en reduktion af antallet

af niveauer, der medvirker i beslutningsproceduren. Amtsrådets funktioner i

forbindelse med folkeskolevirksomhed ophører, bortset fra ansvaret for den

vidtgående specialundervisning, som opretholdes i det foreliggende forslag,

jf. dog yderligere herom nedenfor.

Forslaget til det nye styrelsessystem opstiller nogle grundlæggende krav

til styrelsen af kommunernes skolevæsen. Inden for de rammer, som forslaget

sætter, må de enkelte kommunalbestyrelser i overensstemmelse med lokale behov

og ønsker selv opstille de nærmere retningslinier for styrelsen i den

pågældende kommune.

Bestemmelser om styrelsen af kommunens skolevæsen skal efter forslaget

optages i en vedtægt i lighed med, hvad der gælder for styrelsen af kommunens

anliggender i øvrigt.

Da kommunerne således får vide rammer til selv at fastsætte

styrelsesordningen i kommunen, vil der på folkeskoleområdet ikke længere være

behov for særlige bestemmelser om Københavns Kommune. Dette indebærer bl.a.,

at skoledirektionen i København foreslås ophævet som et særligt lovfæstet

organ.

Ifølge forslaget ophæves også bestemmelserne om de lovfæstede

skolekommissioner, og kommissionernes hidtidige beføjelser fordeles mellem

kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne. Der er dog mulighed for, at

kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelserne kan oprette

fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Endvidere foreslås bestemmelserne om de hidtidige obligatoriske

fælleslærerråd ophævet. Ved denne omlægning bortfalder funktionen som

fælleslærerrådsformand i den enkelte kommune.

Skolenævnene erstattes af skolebestyrelser, som sammen med skolens leder

varetager ledelsen af den enkelte skole.

Lærerrådene ophæves. I stedet oprettes pædagogiske råd, der er rådgivende

for skolens leder. De pædagogiske råd kan også udtale sig til

skolebebestyrelsen. Sådanne udtalelser skal, som det hidtil har været

tilfældet med lærerrådets udtalelser, fremsendes gennem skolens leder. Ved

denne omlægning bortfalder funktionen som lærerrådsformand på den enkelte

skole. Elevrådet fortsætter efter forslaget på tilsvarende lovgrundlag som

hidtil.

Mål- og rammestyring m.v.

Detailstyring skal afløses af mål- og rammestyring. Det betyder, at såvel

ministerium som kommunalbestyrelse bør fastlægge kravene til folkeskolen ved

hjælp af mål og rammer, som det i videst muligt omfang overlades til den

enkelte skole at udfylde. Ifølge de rammebestemmelser, som er indeholdt i

forslaget, er udgangspunktet, at kommunalbestyrelsen har det overordnede

ansvar for skolestrukturen, for tilsynet med skolevæsenet og for størrelsen

af den økonomiske ramme, som efter forslaget bør tildeles de enkelte skoler.

Kommunalbestyrelsen er efter forslaget den myndighed, der træffer

beslutning i enhver sag, der ikke udtrykkeligt er henlagt til anden

myndighed.

Hvis princippet om en højere grad af økonomisk og pædagogisk

selvforvaltning skal have et reelt indhold, bør kommunalbestyrelsen tildele

de enkelte skoler et rammebeløb, som giver skolerne frihed til at

tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med lokale forhold.

Øget indflydelse til forældrene og til skolelederen

Den øgede forældreindflydelse opnås ifølge forslaget først og fremmest

gennem oprettelse af skolebestyrelser. Skolebestyrelsen er ifølge forslaget

det organ i styrelsessystemet, hvor brugerne, og det vil først og fremmest

sige forældrene, fastlægger principper for det tilbud, der skal gives på den

enkelte skole. Principperne skal fastlægges inden for de rammer, som måtte

være opstillet af kommunalbestyrelsen, men det er som nævnt en vigtig

intention bag reformen, at der fra kommunalbestyrelsens side lægges størst

mulig kompetence ud til de enkelte skolebestyrelser.

1985 blev undervisnings- og forskningsministerens adgang til at godkende

fælles skoledistrikter udvidet til en bemyndigelse til at fastsætte regler

om, at kommunen kan danne skoledistrikter, der er fælles for flere skoler.

Undervisnings- og forskningsministeren har med hjemmel i denne bemyndigelse

udsendt bekendtgørelse nr. 362 af 7. juni 1986 om fælles skoledistrikt og

friere skolevalg i folkeskolen. Blandt andet med henblik på at lette adgangen

til at indføre friere skolevalg i overensstemmelse med den nævnte

bekendtgørelse foreslås de eksisterende procedureregler for ændring af

skoleplaner, herunder bestemmelser om skoledistrikter, ophævet.

En styrkelse af skolelederen opnås ifølge forslaget bl.a. ved at gøre

lederen til den person på skolen, der træffer de konkrete afgørelser i

relation til eleverne, og som i øvrigt fører skolebestyrelsens beslutninger

ud i livet.

Lederbeføjelsen indebærer også et ansvar over for såvel kommunalbestyrelse

som skolebestyrelse for, at de beslutninger, der træffes på skolen, er i

overensstemmelse med gældende bestemmelser og med de mål og rammer, som måtte

være fastsat af kommunalbestyrelsen.

Forenkling af klagebestemmelser m.v.

Lovforslaget skal endvidere ses som et skridt på vejen i retning af en

afbureaukratisering. Dette er kommet til udtryk bl.a. gennem forslaget til

nye klagebestemmelser, hvis hovedindhold er, at alene de konkrete afgørelser

vedrørende elever, der træffes af den enkelte skoleleder, skal kunne

indbringes for højere administrativ myndighed nemlig kommunalbestyelsen. De

principbeslutninger, der træffes af skolebestyrelsen, kan derimod ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Samling af alle lovbestemmelser om folkeskolen

Med forslaget om ændring af lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og

af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. bortfalder

amtskommunernes beføjelser på folkeskoleområdet bortset fra opgaverne

vedrørende den vidtgående specialundervisning. Udlægning af vidtgående

specialundervisning fra amtskommunerne til kommunerne er udskudt til en

senere drøftelse. Reglerne i skolestyrelsesloven om vidtgående

specialundervisning overføres i nødvendigt omfang til folkeskoleloven.

Lovteknisk foreslås ændringerne gennemført ved at ophæve alle bestemmelser

vedrørende folkeskolen i skolestyrelsesloven og indsætte et nyt kapitel i

folkeskoleloven, der beskriver sammensætnig og opgavefordeling i det nye

styrelsessystem. Det foreliggende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med

det forslag til lov om ændring af skolestyrelsesloven, som fremsættes

samtidig hermed.

Lovforslagets tilblivelse

En ændret styerelsesordning har været drøftet med Kommunernes

Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund på en række møder

mellem organisationerne og Undervisnings- og Forskningsministeriet, og der er

ved udarbejdelsen af det foreliggende lovforslag meget langt hensyn til disse

organisationers ønsker.

Udkast til de ændrede styrelsesbestemmelser har desuden skriftligt i sin

helhed været forelagt for bl.a. Københavns og Frederiksberg Kommuner,

Amtsrådsforeningen, Indenrigsministeriet, Kulturministeriet og Det Centrale

Handicapråd samt LOE, FLO og DEO. Herudover har bl.a. Kirkeministeriet været

hørt om enkeltbestemmelser.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Et væsentligt formål med lovforslaget er som nævnt en forenkling og

lettelse af det administrative arbejde, især for de amtskommunale

forvaltninger.

Som følge heraf vil der kunne opnås besparelser på de amtskommunale

budgetter, idet der efter vedtagelse af lovforslaget ikke længere påhviler

amtskommunerne opgaver i forhold til folkeskolen bortset fra vidtgående

specialundervisning. De funktioner, som hidtil har været varetaget af

amtskonsulenten for folkeskolen og dennes medhjælpere, overgår til

kommunerne. Besparelserne på de amtskommunale budgetter som følge af

lovforslaget skal derfor tilfalde kommunerne. Overførslen til kommunerne vil

ske ved omfordeling af de generelle tilskud mellem amtskommuner og

primærkommuner.

Gennemførelsen af de stillede forslag tilsigter ikke i sig selv, at der

sker modregning fra statens side i det generelle tilskud til kommunerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er således i overensstemmelse med

forudsætningerne for betænkning nr. 1143 om kommunalt udgiftspres og

styringsmuligheder.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

ad § 4, stk. 5

Forslaget svarer i hovedsagen til den gældende bestemmelse, dog foreslås

de vejledende timefordelingsplaner erstattet af eksempler på timeplaner. Ved

elevernes timeplan forstås elevernes ugentlige antal undervisningstimer i de

enkelte fag i modsætning til timefordeling, der angiver en klasses samlede

ugentlige timetal i de enkelte fag, altså inklusive deletimer. Begrundelsen

for forslaget om at erstatte de vejledende timefordelingsplaner med eksempler

på timeplaner er et ønske om fra centralt hold alene at påvirke elevernes

timetal, hvorimod antallet af evt. deletimer alene skal være et lokalt

anliggende.

Til nr. 2

ad § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1 og § 28

Ændringen er en følge af forslaget om, at der ikke længere skal gælde

særlige bestemmelser om styrelsen af skolevæsenet for Københavns Kommune.

Til nr. 3

ad § 8, stk. 3

Det foreslås, at undervisnings- og forskningsministerens adgang til at

godkende undladelse af kursusdeling overføres til kommunalbestyrelsen, jf.

den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 4. Forslaget indebærer, at

stillingtagen til undladelse af kursusdeling i første række foretages af

skolebestyrelsen og forældrene på skolen.

Hvis disse parter går ind for undladelse af kursusdeling, afgiver

skolebestyrelsen indstilling herom til kommunalbestyrelsen, som afgør, om

godkendelsen skal gives. Indstillingen er imidlertid ikke bindende for

kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi den vil kunne medføre øget ressourceforbrug.

Det anbefales, at godkendelsen gives særskilt for hvert fag i hver klasse i

eet år ad gangen, således som den hidtidige bestemmelse har været praktiseret

i ministeriet.

Til nr. 4 og 5

ad § 13, stk. 1 og 2

Det foreslås at ophæve den særlige adgang, som ministeren har til at

tillade lørdagsundervisning. Det vil herefter være overladt til de lokale

myndigheder at træffe afgørelse om undervisning på lørdage, jf.

bemærkningerne til nr. 20 ad den foreslåede § 39 e, stk. 2, nr. 1. Minsterens

kompetence til at fastsætte antallet af ferie- og fridage bevares, lige som

ministeren af hensyn til afholdelsen af folkeskolens afsluttende prøver

fortsat må fastsætte sommerferiens begyndelsestidspunkt. Der er ifølge

forslaget ikke længere krav om, at ministeren udsender en vejledende

ferieplan. En sådan vil dog fortsat kunne udsendes i tilfælde af et udbredt

ønske herom.

Til nr. 6

ad § 14

Bestemmelsen om det maksimale ugentlige timetal for den obligatoriske

undervisning på 8. og 9. klassetrin er fastsat i den nuværende § 16, stk. 2,

1. pkt. Da § 16, stk. 1 og 2, i øvrigt foreslås ophævet, jf. nr. 7, overføres

bestemmelsen til § 14 som et nyt stk. 2.

Til nr. 7

ad § 16

I overensstemmelse med betænkning nr. 1143/1988 om kommunalt udgiftspres

og styringsmuligheder (Lotz-II-udvalgets betænkning) foreslås de bindende

regler om indhold og procedure for skole- og undervisningsplaner ophævet,

således at serviceniveauet på folkeskoleområdet entydigt kan fastsættes i

forbindelse med kommunens budgetlægning, jf. også nr. 13 og bemærkningerne

hertil. De væsentligste bestemmelser fra skole- olg undervisningsplanerne

foreslås i stedet optaget i et bilag til kommunens styrelsesvedtægt, jf. nr.

20 ad de forslåede §§ 39 a, stk. 2, nr. 3, og 39 b, stk. 3, samt

bemærkningerne hertil.

Bemyndigelsen i stk. 2 foreslås ophævet, da der aldrig har vist behov for

at udmønte bestemmelsen i praksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 6.

Til nr. 8

ad § 19, stk. 2

Den foreslåede ændring skyldes, at skole- og udbygningsplaner ikke længere

godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Til nr. 9

ad § 19 a

Bestemmelsen om henvisning til vidtgående specialundervisning efter § 19,

stk. 2, erstatter de hidtidige bestemmelser i skolestyrelseslovens § 2 a og §

37, dog med indarbejdelse af § 66, stk. 5, vedrørende Frederiksberg Kommune

og de konsekvenser, der følger af forslaget om i skolestyrelsesloven at

ophæve de særlige skolestyrelsesbestemmelser for Københavns Kommune.

Til nr. 10

ad § 22, stk. 2

Bestemmelsen foreslås ændret som følge af forslaget om bortfald af

amtskommunens beføjelser på folkeskoleområdet bortset fra den vidtgående

specialundervisning.

Til nr. 11

ad § 22, stk. 3

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve de bindende regler om

undervisningsplaner. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 12

ad § 23, stk. 5

Der henvises til bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 13

ad § 24

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

De hidtil gældende normeringsregler i § 24, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, er

foreslået flyttet til § 29 a, jf. nr. 16 og den under nr. 20 foreslåede § 39

b, stk. 3.

Til nr. 14

ad § 25, stk. 7

Der henvises til bemærkningerne til nr. 10 og nr. 21 ad § 43 a, for så

vidt angår bortfald af klagemulighed til amtsrådet.

Til nr. 15

ad § 27, stk. 2

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 16

ad § 29 a

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de hidtidige

normeringsregler i § 24, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, jf. bemærkningerne til nr.

13, om det primærkommunale skolevæsen samt reglerne i skolestyrelseslovens §

40, stk. 2, om det amtskommunale skole- og undervisningsvæsen vedrørende

folkeskolen. Endvidere vil der efter den foreslåede bestemmelse være adgang

til at normere stillinger som leder af en skole (førstelærer eller

skoleinspektør), ledende skoleinspektør, skoledirektør, ledende skolepsykolog

samt amtsskolepsykolog og faglig medhjælp for denne, jf. de foreslåede

ændringer/ophævelser af §§ 50, 54, 55, 57, 58 og 59 i skolestyrelsesloven og

bemærkningerne hertil.

Ved normering af stillinger forstås fastsættelse af antallet af stillinger

af en bestemt kategori tillagt en særlig stillingsbetegnelse. Lige som andre

af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger om skolestrukturen m.v. optages

oversigten i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen,

jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 b, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.

For så vidt angår oversigten over normeringen af stillinger ved amtskommunens

skole- og undervisningsvæsen henvises til den under nr. 20 foreslåede § 39 h,

stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

ad § 33, stk. 4

De foreslåede ændringer er en følge af forslaget til nye styrelsesregler,

jf. nr. 20. Det følger heraf, at skolelederen træffer afgørelse om de enkelte

elever på skolen, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 f, stk. 2, og

bemærkningerne hertil. Eventuelle principper herfor kan fastlægges af

skolebestyrelsen. Jf. i øvrigt for Københavns Kommunes vedkommende

bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 18

ad § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4

Forslaget er en konsekvens af de forslåede ændringer af styrelsesreglerne,

hvorefter skolekommissionen ophører som obligatorisk organ, jf. i øvrigt for

Københavns Kommunes vedkommende bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 19

ad § 39

Bestemmelsen foreslås revideret, således at tilsynet med, at de elever,

der er optaget på skolen, opfylder undervisningspligten, herefter påhviler

skolelederen. Retningslinier for imødegåelse af forsømmelser kan vedtages af

kommunalbestyrelsen efter udtalelser fra skolebestyrelserne. Et grundlag for

disse retningslinier kan være de eksisterende anvisninger i § 39, stk. 4 og

5, og bør som princip indebære en inddragelse af forældrene i så vid

udstrækning som muligt.

Ifølge forslaget overtager kommunalbestyrelsen skolekommissionens

hidtidige opgave med at påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen

indskrives i folkeskolen eller på anden måde får en undervisning, der kan stå

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf.

skolestyrelseslovens § 20, stk. 1, og lov om friskoler og private grundskoler

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 3. oktober 1986.

Til nr. 20

ad kapitel 5 a

ad § 39 a, stk. 1

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter forslaget mål og rammer for skolernes

virksomhed. Disse mål og rammer bør fastsættes på en sådan måde, at

skolebestyrelserne sikres reel indflydelse på skolens virksomhed, jf. stk. 2,

nr. 4, og stk. 3, samt den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolernes virksomhed omfatter efter

forslaget såvel et pædagogisk tilsyn som et tilsyn med, at skolerne i det

hele virker inden for de lovgivningsmæssige rammer. Kommunalbestyrelsen skal

som tilsynsmyndighed kunne indhente oplysninger fra de enkelte skoler og

komme med henstillinger og vejledninger. Den skal derimod ikke - medmindre

det sker i forbindelse med behandlingen af en egentlig klagesag, jf. den

under nr. 24 foreslåede § 46 c, stk. 1 - kunne ændre skolernes afgørelser

eller udstede konkrete direktiver vedrørende skolernes afgørelser, så længe

skolerne handler inden for deres kompetenceområder, dvs. inden for lovens

rammer og inden for de generelle rammer, som kommunalbestyrelsen har

fastlagt.

ad stk. 2, nr. 1

Med forslaget om, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om bevillinger

til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler, tilsigtes ikke

nogen indskrænkning i kommunalbestyrelsens frihed til at fastsætte

bevillingsniveauet, jf. »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og

amtskommuner«. Baggrunden for forslaget er et ønske om at fremme

økonomisk og pædagogisk selvforvaltning på skolerne. Dette opnås kun, når den

enkelte skole selv kan disponere over et rammebeløb afsat til den pågældende

skole, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 3. Dette beløb kan f.eks.

omfatte en ramme for de lærerløntimer, skolen kan råde over.

ad nr. 2

Den foreslåede bestemmelse indeholder en videreførelse af de hidtidige

bestemmelser i skolestyrelseslovens § 7, stk. 1 og 3, og § 27, stk. 11 og 12,

om kommunalbestyrelsens og skolenævnets beføjelser i sager om ansættelse og

afskedigelse af ledere og lærere i folkeskolen. Forslaget indebærer dog, at

der i alle tilfælde af ansættelse skal foreligge en indstilling fra

skolebestyrelsen ved den skole, hvor den pågældende skal gøre tjeneste. Det

samme gælder, hvis en lærer fremsætter anmodning om at blive overflyttet til

en anden skole, jf. den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens § 27,

stk. 13.

Hvis der er flere ansøgere til en stilling, påregnes skolebestyrelsens

indstilling at skulle omfatte mindst 2 ansøgere. Der er intet til hinder for,

at skolebestyrelsen kan foretage en prioritering af ansøgerne.

Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af skolebestyrelsens indstilling.

Kravet om, at der skal foreligge en indstilling fra skolebestyrelsen

gælder ikke med hensyn til uansøgt flytning af ledere og lærere mellem

skolerne i kommunen som følge af ændringer i skolestrukturen,

elevtalsforskydninger m.v.

Der skal heller ikke foreligge en indstilling fra en skolebestyrelse ved

ansættelse af ledere m.fl. ved kommunens samlede skolevæsen, medmindre

indehaveren af stillingen tillige skal have tillagt tjenestested ved en

skole. I sidstnævnte tilfælde skal indstillingen fra skolebestyrelsen alene

vedrøre den pågældendes virksomhed på skolen.

Kommunalbestyrelserne foretager som hidtil afskedigelse efter ansøgning

eller ved opnået 70 års alder, jf. de hidtidige bestemmelser i

skolestyrelseslovens § 7, stk. 3, 1. pkt. Om uansøgt afskedigelse og

afskedigelse ved opnået 70 års alder henvises til den foreslåede bestemmelse

under stk. 5 og bemærkningerne hertil.

ad nr. 3

Den foreslåede bestemmelse erstatter bestemmelsen i folkeskolelovens § 24

om skoleplaner. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 og til den under

nr. 20 foreslåede § 39 b, stk. 3.

ad nr. 4

Med undervisningens ordning tænkes bl.a. på elevernes timetal, fagenes

timetal, klassedannelsen og specialundervisning, koordination af udbuddet af

valgfag og undervisningstilbud i 10. klasse. Det er overladt til

skolebestyrelserne, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 2, nr. 1,

nærmere at udfylde de rammer for undervisningens ordning, som er fastlagt af

kommunalbestyelsen. Rammerne bør være så brede, at skolebestyrelsen har

mulighed for at præge ordningen på den enkelte skole.

ad nr. 5

Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle

spørgsmål, der ikke er henlagt til andre myndigheder, herunder

skolebestyrelserne eller skolelederne. Med bestemmelsen om specialpædagogisk

bistand sigtes på børn i førskolealderen, der endnu ikke er optaget i en af

skolerne i kommunen. Ud over de nævnte eksempler vil også ferieplanen

naturligt falde ind under kommunalbestyrelsens kompetence. Med hensyn til

skolebiblioteksordningen i kommunen bemærkes, at afgørelser herom træffes på

grundlag af de gældende bestemmelser om skolebiblioteker, jf. for tiden

kapitel 4 i lov om folkebiblioteker og Undervisningsministeriets

bekendtgørelse nr. 392 af 5. juli 1984 om skolebiblioteker i folkeskolen.

ad stk. 3

Initiativet til at udarbejde læseplaner ligger ifølge forslaget hos de

enkelte skoler, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 5. Dette

medfører, at læseplanerne vil kunne blive forskellige for kommunens enkelte

skoler. Kommunalbestyrelsen har dog forud for skolernes udarbejdelse af

læseplanerne mulighed for at fastlægge mål og rammer for disse, jf. den under

nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne yde

skolebestyrelserne råd og bistand med udarbejdelsen af læseplanerne.

Eksisterende læseplaner er gældende, indtil de erstattes af godkendte

læseplaner, der er udarbejdet på grundlag af forslag af skolebestyrelserne.

ad stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen

som led i over- og underordnelsesforholdet kan delegere

arbejdsgiverbeføjelser til skolens leder. Vedr. undladelse af kursusdeling

henvises til bemærkningerne til nr. 2.

ad stk. 5

Bestemmelserne i stk. 5 og 6, gælder ikke Københavns Kommune, da såvel

ledere som lærere i kommunen ansættes som kommunale tjenestemænd. For øvrige

kommuner foreslås følgende: Kompetencen til at foretage uansøgt afskedigelse

af en fast ansat leder eller lærer bortset fra ved opnået 70 års alder

tilkommer efter forslaget som hidtil undervisnings- og forskningsministeren.

Dog foreslås det, at kompetencen til at foretage uansøgt afsked på grund af

svagelighed overføres til kommunalbestyrelsen. Afsked på grund af svagelighed

sker fortsat efter forelæggelse for Finansministeriet med henblik på

stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende tjenestemands

svagelighed kan begrunde krav på pension ved afsked. Finansministeriet skal

således kunne tiltræde, at der er grundlag for afsked på grund af

svagelighed. Der er med forslaget om, at uansøgt afsked på grund af

svagelighed fremtidig skal foretages af ansættelsesmyndigheden

(kommunalbestyrelsen), ikke tilsigtet en ændring af statens praksis på dette

område. Forslaget er udtryk for en afbureaukratisering af de gældende

procedurer.

ad stk. 6

For så vidt angår Københavns Kommune henvises til bemærkningerne ovenfor.

For øvrige kommuner gælder følgende: Hjemlen til at fastsætte nærmere regler

ved opslag og om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af ledere og

lærere ved kommunens skolevæsen foreslås opretholdt, jf. den hidtidige

bestemmelse i skolebestyrelseslovens § 7, stk. 4. De kommende regler vil med

de ændringer, der følger af det ændrede lovgrundlag, i hovedsagen bygge på

samme principper som Undervisningsministeriets cirkulære af 24. november 1977

om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd m.fl. ved kommunerne og

amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen.

ad § 39 b, stk. 1

Regler for styrelsen af kommunernes skolevæsen skal ifølge forslaget

fremgå af vedtægten for kommunernes skolevæsen. Vedtægten skal, udover det i

§ 39 b, stk. 1, anførte, indeholde bestemmelser om bl.a.

beslutningsproceduren i skolebestyrelserne, herunder indkaldelse af

stedfortrædere, formandsvalg, mødernes afholdelse, beslutningsdygtighed m.v.

Første gang kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse om en vedtægt, vil det

være de siddende skolenævn, der afgiver udtalelsen. Undervisnings- og

forskningsministeren vil ved lovens start udsende en vejledning vedrørende

udarbejdelse af vedtægter for styrelsen af kommunernes skolevæsen.

ad nr. 1

Med bestemmelsen om repræsentanter for særlige forældregrupper tænkes

navnlig på repræsentanter for forældre til elever i specialklasserækker, jf.

den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens § 10, stk. 4. Bestemmelsen

indebærer, at der skal tilbydes sådanne forældre særlig repræsentation i

skolebestyrelsen. Det vil efter udtalelse fra skolebestyrelsen kunne

bestemmes, at forældre til børn, der modtager specialundervisning i andre

organisationsformer end specialklasserækker, er med til at udpege de nævnte

repræsentanter. Oprettes der specialklasserækker ved en skole, skal antallet

af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen udvides med 2. Der vil tillige

kunne fastsættes lokale bestemmelser om repræsentation af andre særlige

forældregrupper, f.eks. forældre til børn, der i valgperiodens løb

overflyttes til den pågældende skole fra en nedlagt skole, og

indvandrerforældre.

ad nr. 2

Det skal altså fremgå af vedtægten, om repræsentanterne for lærerne og

øvrige medarbejdere og eventuelt også eleverne har stemmeret i

skolebestyrelsen. Er elevrepræsentanternes stemmeret begrænset til særlige

sager, skal vedtægten også indeholde bestemmelser herom.

ad nr. 3

Hvis kommunalbestyrelsen efter anmodning fra en skolebestyrelse har

besluttet at udpege et medlem af kommunalbestyrelsen til at deltage i

skolebestyrelsens møder (uden stemmeret), skal dette fremgå af vedtægten.

ad nr. 4

Der tænkes på bestemmelser om valg og om kredsen af stemmeberettigede og

valgbare. Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede §

39 d, stk. 1.

ad nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 g,

stk. 3.

ad stk. 2 og 3

Forslaget skyldes, at skolens brugere skal kunne gøre sig bekendt med en

oversigt over væsentlige beslutninger vedrørende ordningen for kommunens

skoler, jf. bestemmelserne til den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2 og

stk. 3. Bilaget skal således tjene til at opfylde den informationsopgave, som

tidligere blev varetaget ved udarbejdelse af skoleplaner og

undervisningsplaner. Der gælder ikke særlige procedurekrav for bilaget,

hvorimod ændring af styrelsesvedtægten kræver, at der indhentes udtalelse fra

skolebestyrelserne, jf. stk. 1.

ad § 39 c, stk. 1

Afgørelse af, om der skal være 5 eller 7 forældrerepræsentanter, træffes

af kommunalbestyrelsen under hensyntagen til skolens elevtal, klassetal,

skoledistriktets geografiske udstrækning og lignende forhold, jf. i øvrigt

bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 b, stk. 1, nr. 1. I

tilfælde, hvor lærerne tillægges stemmeret, skal der være det maksimale antal

forældrerepræsentanter, dvs. 7. Elevrådet udpeger elevrepræsentanterne til

skolebestyrelsen. Hvis eleverne i stedet for at oprette et elevråd danner en

elevforsamling eller lignende, udpeger denne elevrepræsentanterne.

ad stk. 2

Den foreslåede bestemmelse tager især sigte på skolebestyrelser i

kommuner, der ikke ønsker at oprette fælles rådgivende organ i henhold til

den under nr. 20 foreslåede § 39 g, stk. 3.

ad stk. 3

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at give eleverne stemmeret i

skolebestyrelsen, kan den samtidig beslutte, om stemmeretten skal begrænses

til særlige sager.

ad stk. 4

Ud over bestemmelsen om, at formandsposten besættes af en repræsentant for

forældrene, er der ikke fastsat regler om formandsvalg. Sådanne bestemmelser

må fastsættes lokalt og optages i styrelsesvedtægten.

ad stk. 5

Der vil efter forslaget intet være til hinder for, at skolens leder lader

sig repræsentere af en stedfortrædende leder.

ad stk. 6

For at give forældrerepræsentanterne mulighed for en mere indgående

indsigt i skolens virksomhed foreslås det, at valgperioden bliver 4 år,

hvilket svarer til valgperioden i de nuværende skolenævn. Den hidtidige

bestemmelse i skolestyrelseslovens § 10, stk. 5, foreslås overført til

bestemmelsen i 2. pkt. under henvisning til, at ansatte på skolen vil være

inhabile som forældrerepræsentanter i en overvejende del af skolebestyrelsens

sager.

ad § 39 d, stk. 1

Forslaget åbner mulighed for at fastsætte bestemmelser om kredsen af

valgbare og stemmeberettigede samt om fremgangsmåden ved valg af

forældrerepræsentanter herunder bestemmelser om stemmeafgivning pr. brev og

om fastsættelse af en fælles dato for skolebestyrelsesvalgene. Regler om valg

af forældrerepræsentanter optages i styrelsesvedtægten. Fastsætter

undervisnings- og forskningsministeren sådanne bestemmelser, optages disse i

styrelsesvedtægten. For så vidt angår kredsen af valgbare og

stemmeberettigede, tilsigtes der ikke ændringer i gældende retstilstand. De

principper, der er fastsat i skolestyrelseslovens § 10, stk. 2 og 3, om

valgret og valgbarhed til skolenævn, vil således også være gældende ved valg

af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

ad stk. 2

Forslaget om, at forældrerepræsentanter har krav på at kunne udtræde af

skolebestyrelsen, når barnet ikke længere er indskrevet i skolen, er nyt.

Bestemmelsen er en særregel i forhold til de bestemmelser om fritagelse for

valg og for medlemskab i øvrigt, som gælder i henhold til loven om kommunale

valg.

ad stk. 3

Forslaget svarer til de hidtil gældende bestemmelser i skolestyrelselovens

§ 18.

ad § 39 e, stk. 1

Ifølge forslaget opretholdes den forpligtelse til at føre tilsyn med

skolen, som skolenævnet hidtil har haft, jf. skolestyrelseslovens § 27, stk.

1. Bestemmelsen indebærer, at skolebestyrelsen kan tage alle spørgsmål af

betydning for undervisningen op til drøftelse med skolens leder, herunder

konkrete spørgsmål, der hører under skolelederens beslutningskompetence.

Skolebestyrelsen har i den forbindelse adgang til at kræve de nødvendige

oplysninger af skolens leder. Det bemærkes i denne forbindelse, at

elevrepræsentanter ikke kan deltage i drøftelser, der vedrører

enkeltpersoner.

ad stk. 2

Forslaget indeholder de beføjelser, der som minimum skal ligge hos

skolebestyrelsen. Yderligere kompetence kan delegeres fra kommunalbestyrelsen

til skolebestyrelsen, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede §

39 f om skolelederens kompetence.

ad nr. 1

Bestemmelsen sigter på, at skolebestyrelserne nærmere udfylder de rammer

for undervisningens ordning, som foreslås fastlagt af kommunalbestyrelsen,

jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2, nr. 1. Med undervisningens

ordning sigtes der på beslutninger vedrørende ikke-fagdelt undervisning, jf.

folkeskolelovens § 4, stk. 3, de praktisk-musiske fag i henhold til § 4, stk.

4, (P-fagsordninger), undervisningen i 10. klasse, jf. § 7, samlæsning i

henhold til § 23, stk. 2, samordning af undervisningen i børnehaveklasse og

1. og 2. klasse i henhold til § 23, stk. 3, deletimer, henlæggelse af

undervisningen til en lørdag, frikvartersordningen samt tiden for

undervisningen.

Bestemmelsen vedrørende specialundervisning omfatter principperne for al

specialundervisning, som skolelederen træffer konkret beslutning om.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke tilfælde, hvor eleven af

kommunalbestyrelsen henvises til specialundervisning på anden skole i eller

uden for kommunen samt undervisning af elever, der har et så omfattende

specialundervisningsbehov, at udgifterne hertil ikke kan afholdes inden for

skolens almindelige bevilling.

Med forslaget om principper for elevernes placering i klasser er der tænkt

på formeringen af klasser inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte

økonomiske ramme. Bestemmelsen omfatter både formeringen af klasserne ved

skolestarten og under det senere skoleforløb, herunder klasseombrydninger.

Bestemmelsen vedrører desuden de enkelte elevers placering i de klasser, der

oprettes.

ad nr. 2

Ifølge forslaget overtager skolebestyrelsen skolenævnets hidtidige

forpligtelse efter skolestyrelseslovens § 27, stk. 4, til at formidle

samarbejde mellem skole og hjem.

ad nr. 3

Ifølge forslaget overtager skolebestyrelsen den kompetence, som

skolekommissionerne hidtil har haft til at fastsætte bestemmelser, om

hvorledes elever og forældre skal underrettes om skolens syn på elevernes

udbytte af skolegangen, jf. skolestyrelseslovens § 22, stk. 5.

ad nr. 4

De konkrete afgørelser om arbejdets fordeling mellem lærerne henhører

efter forslaget under skolelederens kompetence, mens principperne for

arbejdets fordeling fastsættes af skolebestyrelsen, jf. den under nr. 20

foreslåede § 39 f, stk. 2.

ad nr. 5

Der tænkes med fællesarrangementer på f.eks. morgensamlinger,

juleafslutninger, teaterforestillinger og andre lignende arrangementer, hvor

eleverne samles på skolen i skoletiden. Med forslaget udvides

skolebestyrelsens kompetence i forhold til skolenævnets hidtidige beføjelser

i henhold til skolestyrelsesloven til også at omfatte lejrskoleophold.

Bestemmelsen er ikke udtømmende, og skolebestyrelsen vil derfor også kunne

fastsætte principper om beslægtede arrangementer, f.eks. ekskursioner og

skolerejser.

ad stk. 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skolebestyrelsen træffer

beslutning om godkendelse af det af skolelederen udarbejdede forslag til

budget, jf. i øvrigt bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 a,

stk. 2, nr. 1. Den enkelte skoles budget udformes i overensstemmelse med de

af kommunalbestyrelsen fastlagte økonomiske rammer og de dertil knyttede

forudsætninger.

ad stk. 4

Den foreslåede bestemmelse omfatter, som den hidtil gældende bestemmelse i

skolestyrelseslovens § 27, stk. 6, undervisningsmaterialer af enhver art,

herunder også film, pjecer m.v. Skolebestyrelsen kan vedtage en fremgangsmåde

for godkendelsen, der indebærer, at forældrene i de enkelte klasser inddrages

i valget af undervisningsmidler.

Den foreslåede bestemmelse om, at skolebestyrelsen fastsætter ordensregler

for skolen, svarer til den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens § 27,

stk. 10.

ad stk. 5

Skolebestyrelsen vil ved udarbejdelsen af forslag til læseplaner enten

kunne tage sit udgangspunkt i de af undervisnings- og forskningsministeren

udarbejdede vejledende forslag til læseplaner eller i lokalt tilvejebragte

forslag. Med hensyn til undladelse af kursusdeling henvises til

bemærkningerne til nr. 3, hvoraf det fremgår, at skolebestyrelsens

indstilling ikke er bindende for kommunalbestyrelsen. Det samme gælder

skolebestyrelsens indstilling vedrørende forsøgs- og udviklingsarbejde.

ad stk. 6

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i

skolestyrelseslovens § 27, stk. 16.

ad § 39 f

De foreslåede bestemmelser om skolens leder er udtryk for et ønske om en

styrket lederfunktion, jf. de almindelige bemærkninger.

ad stk. 2

Styrkelse af lederen indebærer f.eks., at den almindelige lederkompetence

til at fordele arbejdet mellem skolens lærere og andre pædagogiske ansatte

placeres hos skolelederen. Bestemmelsen om, at skolens leder træffer

afgørelser vedrørende de enkelte elever, omfatter f.eks. dispensationer fra

undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, henvisning til

specialundervisning, jf. § 11, stk. 2, reaktioner ved ulovlige

skoleforsømmelser, jf. § 39, stk. 2, og optagelse af børn i skolen efter §

36, stk. 1, og § 37, stk. 1.

ad stk. 3

Bestemmelsen om, at skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen

vedrørende principper for skolens virksomhed, indebærer, at skolelederen

enten selv kan tage initiativ til at fremlægge et forslag, eller at

skolelederen kan tage initiativ til at andre udarbejder forslag.

Skolebestyrelsen vil imidlertid også kunne pålægge skolelederen at indhente

forslag fra andre, f.eks. lærerne. Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke,

at de enkelte medlemmer af skolebestyrelsen selv fremsætter forslag.

ad stk. 4

Der tænkes herved bl.a. på det samarbejde, der naturligt vil foregå mellem

skolens leder og lærerne om henvisning til specialundervisning. Endvidere

tænkes på det samarbejde mellem skolens ansatte og skolens leder, som

formidles gennem samarbejdsudvalg.

ad § 39 g, stk. 1

Det er hensigten, at alle medarbejdere, der er beskæftiget med

undervisningsopgaver og andre pædagogiske arbejdsopgaver, skal være medlemmer

af det pædagogiske råd.

Der er ikke i lovforslaget fastsat bestemmelser om mødeledelse. Rådet er

alene et rådgivende organ. Den enkelte kommunalbestyrelse vil, jf. den under

nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2, nr. 5, kunne beslutte, enten at

skolelederen skal være mødeleder, eller at det pædagogiske råd selv vælger

sin mødeleder. I sidstnævnte tilfælde får den pågældende ingen udføende

funktioner og indgår ikke i ledelsestrukturen.

Det er en selvfølge, at det pædagogiske råd såvel som et eventuelt

klasseforældreråd og elevrådet af egen drift kan udtale sig til

skolebestyrelsen. Rådets udtalelser er ikke et led i en foreskrevet

høringsprocedure, og udtalelserne har således ikke opsættende virkning for

bestyrelsens beslutninger. Skriftlige udtalelser fra det pædagogiske råd

skal, således som det hidtil har været tilfældet med lærerrådets udtalelser,

fremsættes gennem skolens leder.

Skolebestyrelsen kan pålægge skolelederen at indhente udtalelse fra det

pædagogiske råd, jf. bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 f,

stk. 3. I så tilfælde er det pædagogiske råd forpligtet til at udtale sig.

Samarbejdsspørgsmål af ikke-pædagogisk karakter hører under

samarbejdsudvalget. Der er intet til hinder for, at skolens leder kan

beslutte, at et anliggende, der i medfør af reglerne hører under

samarbejdsudvalget, tillige kan drøftes i det pædagogiske råd, hvis sagen

også vedrører pædagogiske forhold.

Kommunernes Landsforening har tilkendegivet, at man vil anbefale

oprettelse af samarbejdsudvalg også ved skoler, med mindre end 25 ansatte.

ad stk. 2

Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens §

80 b. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet jf. i øvrigt

bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 1.

ad stk. 3

Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter anmodning

fra skolebestyrelserne kan oprette fælles rådgivende organer for

skolevæsenet, hvor forældrevalgte repræsentanter, kommunalpolitikere og andre

bl.a. drøfter kommunens overordnede og fremtidige skolepolitik.

Kommunalbestyrelsen kan tillægge organet udtaleret på nærmere definerede

områder.

Hvis et flertal af kommunens skolebestyrelser fremkommer med anmodning om

oprettelse af et fælles rådgivende organ, er kommunalbestyrelsen efter

forslaget forpligtet til at tage spørgsmålet op til drøftelse. Der er intet

til hinder for, at kommunalbestyrelsen af egen drift kan træffe beslutning om

oprettelse af et fælles rådgivende organ efter forudgående indhentning af

udtalelser fra skolebestyrelserne.

ad kapitel 5 b

De bestemmelser om styrelsen af det amtskommunale skolevæsen, der foreslås

overført til folkeskoleloven som følge af, at den vidtgående

specialundervisning først forventes udlagt til kommunerne i 1991, foreslås

samlet i et særligt kapitel. Det drejer sig om de hidtidige bestemmelser i §

40, stk. 2-4, i skolestyrelsesloven om planer for amtskommunens skole og

undervisningsvæsen - jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 h - og om særlige

regler for oprettelse og valg af skolebestyrelser ved de amtskommunale

folkeskoler bortset fra observationsskolerne, jf. den under nr. 20 foreslåede

§ 39 i.

Den foreslåede bestemmelse i § 39 i er ændret i forhold til den hidtil

gældende bestemmelse i skolestyrelseslovens § 78 a. Hensigten med den ændrede

formulering er at skabe grundlag for en videreførelse af bestemmelserne i

bekendtgørelse nr. 551 af 14. december 1979 om skolenævn ved de amtskommunale

folkeskoler, således at der ikke sker ændringer i styrelsesforholdene ved

disse skoler, inden den planlagte udlægning af den vidtgående

specialundervisning til kommunerne har fundet sted.

Til nr. 21

ad kapitel 6 a

ad § 43 a

Med forslaget om nye styringsprincipper på folkeskoleområdet tilsigtes

det, at de enkelte skoler i videst muligt omfang selv træffer konkrete

afgørelser vedrørende de enkelte elever. Ifølge forslaget træffes disse

afgørelser af skolens leder, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 f, stk. 2.

Der er dog nogle konkrete afgørelser vedrørende de enkelte elever, som

træffes af kommunalbestyrelsen som 1. instans, jf. bemærkningerne nedenfor

til stk. 2, 2. pkt.

De afgørelser, som skolerne træffer som 1. instans, skal ifølge forslaget

kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige

administrative afgørelse. Forslaget er således i overensstemmelse med

regeringens afbureaukratiseringsprincipper, hvorefter en afgørelse skal kunne

indbringes for een - og kun een - klageinstans.

Med hensyn til prøvelsens omfang bemærkes, at bestemmelsen efter

formuleringen ikke er begrænset til kun at vedrøre en legalitetsmæssig

efterprøvelse af skolelederens afgørelse. Kommunalbestyrelsens efterprøvelse

vil dog navnlig komme til at vedrøre det grundlag, afgørelsen er truffet på:

1) om reglerne vedrørende en foreskrevet fremgangsmåde er fulgt, 2) om de

lovregler og andre forskrifter, der gælder for det pågældende sagsforhold, er

rigtigt anvendt, og 3) ved afgørelser, hvor skønnet spiller en rolle, om

skønnet er udøvet på en rimelig og loyal måde.

Beslutninger, som træffes af bestyrelserne på de enkelte skoler vedrørende

undervisningens ordning, indhold og tilrettelæggelse, kan ikke indankes for

anden myndighed. Skolebestyrelsens virksomhed vedrører kun de overordnede

principper og rammer for skolens virksomhed og kan derfor ikke karakteriseres

som afgørelser vedrørende enkeltpersoner. Bestyrelsens beslutninger er dog

underlagt kommunalbestyrelsens tilsyn, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39

a, stk. 1.

De beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det

kommunale skolevæsen - det vil typisk sige afgørelser i forbindelse med

fastlæggelse af serviceniveauet i kommunen, fordeling af ressourcer til

skolerne samt beslutninger som led i planlægningen og en nærmere

gennemførelse heraf - kan efter forslaget ikke indankes for højere

administrativ myndighed. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om

befordring af elever mellem hjem og skole i henhold til folkeskolelovens §

25.

Imidlertid vil kommunalbestyrelsens beslutninger på folkeskoleområdet,

herunder afgørelser af klagesager, være omfattet af reglerne i lov om

kommunernes styrelse. Det bemærkes i øvrigt, at folkeskolerne og naturligvis

kommunalbestyrelserne som en del af den offentlige forvaltning er omfattet af

reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om offentlige

myndigheders registre.

Med bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., sigtes især på afgørelser vedrørende

løn- og ansættelsesforhold, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.

493 af 25. juni 1986 om klageadgang til Undervisningsministeriet med hensyn

til visse afgørelser truffet af de kommunale skolemyndigheder. Bestemmelsen

indeholder også hjemmel til at bestemme, at konkrete afgørelser, som

kommunalbestyrelsen træffer som 1. instans i forhold til enkelte elever,

f.eks. om skoleplacering af elever med særligt undervisningsbehov, jf. den

under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2, nr. 5, vil kunne indbringes for

ministeren. Undervisnings- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler

om ankeadgang også på andre områder, hvis der i ganske særlige tilfælde måtte

opstå behov herfor.

Bestemmelsen i stk. 3, er en uændret videreføresle af den tilsvarende

bestemmelse i skolestyrelseslovens § 65, stk. 2. Bestemmelsen skal ses på

baggrund af, at ansvaret for den vidtgående specialundervisning fortsat

ligger hos amtsrådene. De afgørelser, som amtsrådet træffer om vidtgående

specialundervisning i henhold til § 19, stk. 2, vil som hidtil kunne indankes

for Undervisnings- of Forskningsministeriet.

Til nr. 2

ad § 43 a

Forslaget er en følge af Undervisnings- og Forskningsministeriets nye

departementale struktur, som omfatter både ministeriets afdelinger og

direktorater.

Til nr. 23

ad § 45, stk. 1

Forslaget er en konsekvens dels af, at skolekommissionen ophører som

obligatorisk organ, dels af ophævelsen af de særlige regler, der hidtil har

været gældende for Københavns Kommune. Fastsættelsen af tiden for

konfirmationsforberedelsen må fortsat ske i ovrensstemmelse med

retningslinierne i Undervisnings- og ministeriets vejledning af 7. december

1977 om fastsættelse af tiden for konfirmationsforberedelsen, der forudsættes

opretholdt med de fornødne ændringer.

Til nr. 24

ad § 46 a

Bestemmelsen i § 46 a svarer til den hidtidige bestemmelse i

skolestyrelseslovens § 80 a, med de konsekvenser der følger af forslaget til

ændrede styrelsesregler, jf. nr. 20.

ad § 46 b

Forslaget om, at Undervisnings- og Forskningsministeriet kan forlange

enhver oplysning vedrørende det kommunale skolevæsen meddelt af

kommunalbestyrelsen og - indtil udlægningen af den vidtgående

specialundervisning har fundet sted - også af amtsrådet, er en videreførelse

af oplysningspligten i henhold til skolestyrelseslovens § 49, for så vidt

angår folkeskolen.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1. januar

1990. Da det nye styrelsessystem imidlertid ikke fuldt ud kan være etableret

inden den 1. januar 1990, foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte

overgangsregler.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 4, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og

kan udsende vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender

vejledende timefordelingsplaner og læseplaner, jf. § 16, stk. 1.

2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres

»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 6, stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren, i København

skoledirektionen, fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og kan

godkende, at andre emner indgår i den obligatoriske undervisning.

§ 9, stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren, i København

skoledirektionen, kan fastsætte regler om undervisning og praktik efter stk.

1-3 og kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk

eller kunstnerisk betonede fag eller emner. For eleverne i 10. klasse kan

godkendelsen tillige omfatte undervisning inden for andre fagområder.

§ 27. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse

skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf.

dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af

undervisnings- og forskningsministeren i denne henseende. Undervisnings- og

forskningsministeren, i København skoledirektionen, kan i særlige tilfælde

fravige denne bestemmelse.

§ 28. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den

pågældende have gennemført uddannelsen til børnehave- eller fritidspædagog

eller en af de uddannelser, der er nævnt i § 27, stk. 3, eller anden

tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisnings- og

forskningsministerenministeren i denne henseende. Undervisnings- og

forskningsministeren, i København skoledirektionen, kan i særlige tilfælde

fravige denne bestemmelse.

3. § 8, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra

skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter

stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.

Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt

forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

skolenævnet, lærerrådet og skolekommissionen godkende, at delingen i to

kurser efter stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i et eller flere af

fagene. Forslag herom indendes gennem kommunalbestyrelsen, i København gennem

skoledirektionen med dennes indstilling.

4. § 13, stk. 1, affattes således:

»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200

skoledage.«.

§ 13. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage,

som fordeles på ugens fem første hverdage. Undervisningsministeren kan dog

tillade, at undervisningen i særlige tilfælde henlægges til en lørdag.

5. I § 13, stk. 2, udgår: »og udsender en vejledende

ferieplan.«.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter hvert år

antallet af ferie- og fridage samt sommerferiens begyndelsestidspunkt og

udsendcer en vejledende ferieplan.

6. I § 14, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på

8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24

timer.«, og i stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6

ændres henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og

»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 14. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er:

1) på 1. klassetrin 15-22 timer,

2) på 2. klassetrin 15-23 timer,

3) på 3. klassetrin 18-23 timer,

4) på 4. klassetrin 20-27 timer,

5) på 5. klassetrin 23-29 timer,

6) på 6. og 7. klassetrin 24-30 timer og

7) på de følgende klassetrin 24-34 timer.

Stk. 2. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:

1) på 1.-3. klassetrin 5 timer,

2) på 4. og 5. klassetrin 6 timer,

3) på 6. og 7. klassetrin 7 timer og

4) på de følgende klassetrin 8 timer.

Stk. 3. I 10. klasse er den ugentlige undervisningstid for den enkelte

elev normalt mindst 24 timer.

Stk. 4. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden efter stk. 1-3 regnes 45

minutters undervisning lig med 1 time. Den undervisning, der er frivillig for

eleverne efter §§ 4, 7 og 9, medregnes. Det samme gælder de timer, der

afsættes i henhold til § 6, stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler om frikvarterer og spisepauser.

Stk. 5. reglerne i stk. 1-4 omfatter ikke undervisning i fritiden efter §

3, stk. 3, eller supplerende undervisning efter § 4, stk. 6.

Stk. 6. Børnehaveklassernes mødetid er 3-4 timer daglig inden for

sædvanlig skoletid ved skolen.

Stk. 7. Ved årgangsdelte skoler, hvor der undervises efter § 23, stk. 3,

skal den ugentlige undervisningstid i de pågældende klasser være mindst 20

timer.

7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 16. For hver skole udarbejdes en undervisningsplan, der skal indeholde

bestemmelser om følgende:

1) Undervisningens ordning på hvert klassetrin, jf. §§ 4 og 6-9, heruner

timetallet for de enkelte fag eller faggrupper (timefordelingsplanen).

2) Undervisningens indhold i de enkelte fag, faggrupper og emner, angivet

ved centrale kundskabs- og færdighedsområder eller belyst ved eksempler

(læseplaner).

3) Det samlede ugentlige timetal på hvert klassetrin, jf. § 14, stk. 1 og

6, og for specialundervisning efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2.

4) Ferieplanen, jf. § 13.

Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på 8. og

9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24 timer.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler, som sikrer de i

§ 4, stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte fag en forholdsmæssig andel af det samlede

timetal for undervisningen på 1.-7. klassetrin.

Stk. 3. I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangsprøver, jf. §

12, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte

fag ved prøverne kan opfyldes.

Stk. 4. Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder

valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang

foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.

8. I § 19, stk. 2, udgår: »efter de af undervisnings- og

forskningsministeren godkendte skole- og udbygnigsplaner«.

§ 19, stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner

påhviler det dog amtskommunen efter de af undervisnings- og

forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner at sørge for

specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i

amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller

støtte. Tilsvarende påhviler det amtskommunen at sørge for specialpædagogisk

bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

9. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til

amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,

der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en

særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager

kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes

udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarene

træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har

påbegyndt skolegangen.«.

10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en

skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«.

Stk. 2. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 kan være fælles

for elever fra flere skoler. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan

i særlige tilfælde tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn

fra flere skoledistrikter.

11. I § 22, stk. 3, udgår:», der er fastsat i

undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.

Stk. 3. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, og § 9 kan tilrettelægges

i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om

nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne

modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der

er fastsat i undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3.

12. § 23, stk. 5, ophæves.

Stk. 5. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde

fravige reglerne i stk. 1.

13. § 24 ophæves.

§ 24. For hver kommune udarbejdes en skoleplan, der skal indeholde

bestemmelser om følgende:

1) Skolernes navne og distrikter, jf. § 22. Det kan herunder bestemmes, at

der kan foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige

indskrivning.

2) Hver enkelt skoles omfang med hensyn til undervisning i grundskolen og

10. klasse samt børnehaveklasser, specialundervisning efter § 3, stk. 2, og §

3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og

skolefritidsordning efter § 3, stk. 4.

3) Specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, til børn, der endnu ikke

har påbegyndt skolegangen.

4) Indretning af specialundervisning efter overenskomst med amtskommunen,

jf. § 20, stk. 1.

5) Henvisning til undervisning i andre skoler ifølge overenskomst, jf. §

20.

6) Undervisning på institutioner i området, jf. § 21, stk. 2.

7) Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og

faste vikarer samt disse stillingers klassificering, for så vidt den ikke

følger af almindelige regler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

grundlaget for normering af stillinger efter stk. 1, nr. 7, herunder om

antallet af tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede

normeringsgrundlag.

14. § 25, stk. 7, ophæves.

Stk. 7. Amtsrådet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i stk. 1.

15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen

omfatter« til: »alle skolens fag«.

Stk. 2. Ved skoler, hvor de tjenestemandsansatte lærere eller timelærere

ikke kan påtage sig undervisningen i alle de fag, undervisningsplanen

omfatter, kan der ansættes faglærere med særlig uddannelse.

16. Efter § 29 indsættes:

» § 29 a. For hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, og

for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger

ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som

tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse

stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige

regler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af

tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«.

17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:

»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af

skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.

Stk. 4. Skolenævnet kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46, tillade, at

en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder

undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller

beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.

For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af

skolekommissionen, i København af skoledirektionen. Tilladelsen kan betinges

af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.

18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres

»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:

»Kommunalbestyrelsen«.

§ 34, stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan

efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 46, godkende, at

et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens

indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan

betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse.

§ 36, stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan

bestemme, at anmodning om indskrivning skal indgives inden en vis frist.

Stk. 4. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan tillade, at

et barn optages eller forbliver i en anden skole end dets distriktsskole.

Tilladelsen skal så vidt muligt gives, hvis barnet har søskende i samme

skole.

19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens

leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.

§ 39. Lærerne påser, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i

skolen, deltager i undervisningen. Det samme gælder børn, der er optaget i 1.

klasse før undervisningspligtens indtræden, jf. § 38.

Stk. 3. Skolens leder underretter skolenævnet forud for hvert møde om alle

udeblivelser, der ikke skyldes sygdom eller anden gyldig grund.

Stk. 4. Er en elev udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, kan

skolenævnet:

1) anmode forældrene om personligt eller skriftligt at give nærmere

forklaring om grunden til udeblivelsen,

2) pålægge skolen at søge nærmere kontakt med forældrene,

3) pålægge skolen at indstille eleven til skolepsykologisk undersøgelse,

4) henstille til forældrene at søge bistand hos familievejledningen eller

andre institutioner eller

5) indberette sagen til det sociale udvalg.

Stk. 5. Er der grund til at antage, at en elevs udeblivelse fra

undervisningen overvejende skyldes særlige forhold i skolen, bør skolenævnet

søge disse forhold ændret eller stille forslag om, at eleven overflyttes til

en anden skole.

20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:

»Kapitel 5 a

Styrelsen af kommunernes skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens

skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes

virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte

skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.

Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles

omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk

bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §

3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes

efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,

specialundervisningen og klassedannelsen.

5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder

specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på

andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt

skolebiblioteksordningen i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag

fra de enkelte skolebestyrelser.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser

i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der

følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om

undladelse af kursusdeling.

Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved

kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune, foretages af

undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af

svagelighed, eller ved opnået 70 års alder.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse

af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune.

§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter, efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:

1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen samt antallet af

repræsentanter for særlige forældregrupper.

2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.

3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,

jf. § 39 c, stk. 2.

4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.

5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens

skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.

Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af de

beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.

Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,

stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.

Skolebestyrelsen

§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består

af:

1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,

der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.

2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og

blandt skolens medarbejdere.

3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen

bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden

stemmeret.

Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal

have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal

have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de

stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt

forældrerepræsentanterne.

Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens

møder uden stemmeret.

Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige

medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke

være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages

i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan

forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet

udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder

de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og

befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,

som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med

skolens virksomhed.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,

herunder om

1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud

af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) samarbejdet mellem skole og hjem,

3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

4) arbejdets fordeling mellem lærerne og

5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,

udsendelse i praktik m.v.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er

fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter

ordensregler.

Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om

skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til

kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt om forsøgs- og

udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til

kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som

kommunalbestyrelsen forelægger den.

Skolens leder

§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af

skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejet mellem skolens ansatte samt

træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende

principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til

skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen

fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Rådgivende organer

§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for

skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager

undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner

eleverne et elevråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne

oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Kapitel 5 b

Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen

Folkeskolen

§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og

undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde

oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet

af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket

omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private

skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal

sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-

og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og

undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af

ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for

folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler, bortset fra observationsskoler, kan

undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg

af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens

funktioner.«.

21. Efter § 43 indsættes som nyt kapitel.

»Kapitel 6 a

Klage

§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan

inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre

beslutninger og afgørelser, som træffet af kommunalbestyrelsen vedrørende det

kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse

afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,

medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren

af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen

angår.«.

22. § 43 a i kapitel 7 ophæves.

§ 43 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser

om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

23. § 45, stk. 1, affattes således:

»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling

mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås

enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter

forhandling med de berørte menighedsråd.«.

§ 45. Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling

mellem skolekommissionen og præsterne i kommunen, i København ved forhandling

mellem skoledirektionen og provsterne. Kan der ikke opnås enighed mellem

parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de

berørte menighedsråd. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for

højere administrativ myndighed.

24. Efter § 46 indsættes:

» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,

at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra

bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og

indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 46 b. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan til varetagelse af

bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt

af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til

udførelse af disse opgaver.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.

januar 1990.

Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af

kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning

m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til

denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til

skolebestyrelser har fundet sted.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt

overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler

for folkeskolen.

Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og

forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.

Efter 2. behandling den 11. maj 1989

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1989,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende

vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«

2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres

»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.

3. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra

skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter

stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.

Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt

forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«

4. § 13, stk. 1, affattes således:

»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200

skoledage.«

5. I § 13, stk. 2, udgår »og udsender en vejledende

ferieplan«.

6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på

8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24

timer«.

I stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres

henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og »stk.

1-4« til: »stk. 1-5«.'

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

8. I § 19, stk. 2, udgår »efter de af undervisnings- og

forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner«.

9. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til

amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,

der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en

særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager

kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes

udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende

træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,

beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har

påbegyndt skolegangen.«

10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:

»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en

skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«

11. I § 22, stk. 3, udgår », der er fastsat i

undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.

12. § 23, stk. 5, ophæves.

13. § 24 ophæves.

14. § 25, stk. 7, ophæves.

15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen

omfatter« til: »alle skolens fag«.

16. Efter § 29 indsættes:

» § 29 a. For hver kommune bortset fra Københavns Kommune og

for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger

ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som

tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse

stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige

regler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af

tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«

17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:

»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af

skoledirektionen«, til: »kommunalbestyrelsen«.

18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres

»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:

»Kommunalbestyrelsen«.

19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens

leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.

20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:

»Kapitel 5 a

Styrelsen af kommunernes skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens

skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes

virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte

skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.

Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles

omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk

bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §

3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes

efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,

specialundervisningen og klassedannelsen.

5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder

specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på

andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt

skolebiblioteksordningen i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag

fra de enkelte skolebestyrelser.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser

i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der

følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om

undladelse af kursusdeling.

Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved

kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune foretages af

undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af

svagelighed eller ved opnået 70 års alder.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse

af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune.

§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:

1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.

3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,

jf. § 39 c, stk. 2.

4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.

5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens

skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.

Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af de

beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.

Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,

stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.

Skolebestyrelsen

§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består

af:

1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,

der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog §

39 d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis

medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af

forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en

specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst 1.

2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og

blandt skolens medarbejdere.

3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen

bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden

stemmeret.

Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal

have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal

have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de

stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt

forældrerepræsentanterne.

Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens

møder uden stemmeret.

Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige

medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke

være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages

i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan

forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet

udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder

de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og

befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,

som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med

skolens virksomhed.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,

herunder om

1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud

af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) samarbejdet mellem skole og hjem,

3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

4) arbejdets fordeling mellem lærerne og

5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,

udsendelse i praktik m.v.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er

fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter

ordensregler.

Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om

skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til

kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt forsøgs- og

udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til

kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som

kommunalbestyrelsen forelægger den.

Skolens leder

§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af

skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte

samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende

principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til

skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen

fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Rådgivende organer

§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for

skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager

undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner

eleverne et elevråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne

oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Kapitel 5 b

Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen

Folkeskolen

§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og

undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde

oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet

af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket

omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private

skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal

sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-

og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og

undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af

ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for

folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler bortset fra observationsskoler kan

undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg

af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens

funktioner.«

21. I kapitel 7 ophæves § 43 a, og i stedet indsættes efter

§ 43 som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Klage

§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan

inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre

beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det

kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse

afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,

medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren

af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.«

22. § 45, stk. 1, affattes således:

»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling

mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås

enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter

forhandling med de berørte menighedsråd.«

23. Efter § 46 indsættes:

» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,

at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra

bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og

indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 46 b. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan til varetagelse af

bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt

af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til

udførelse af disse opgaver.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.

januar 1990.

Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af

kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning

m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til

denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til

skolebestyrelser har fundet sted.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt

overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler

for folkeskolen.

Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og

forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter