1988 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende
vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«
2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres
»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.
3. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra
skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter
stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.
Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt
forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«
4. § 13, stk. 1, affattes således:
»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200
skoledage.«
5. I § 13, stk. 2, udgår »og udsender en vejledende
ferieplan«.
6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på
8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24
timer.«
I stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres
henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
Læs alt
8. I § 19, stk. 2, udgår »efter de af undervisnings- og
forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner«.
9. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til
amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en
særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager
kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes
udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende
træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen.«
10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:
»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en
skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«
11. I § 22, stk. 3, udgår », der er fastsat i
undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.
12. § 23, stk. 5, ophæves.
13. § 24 ophæves.
14. § 25, stk. 7, ophæves.
15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen
omfatter« til: »alle skolens fag«.
16. Efter § 29 indsættes:
» § 29 a. For hver kommune bortset fra Københavns Kommune og
for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger
ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som
tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse
stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige
regler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af
tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«
17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:
»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af
skoledirektionen«, til: »kommunalbestyrelsen«.
18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres
»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:
»Kommunalbestyrelsen«.
19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens
leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.
20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:
»Kapitel 5 a
Styrelsen af kommunernes skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes
virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte
skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.
Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles
omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §
3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,
specialundervisningen og klassedannelsen.
5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder
specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt
skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag
fra de enkelte skolebestyrelser.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser
i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der
følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om
undladelse af kursusdeling.
Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved
kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune foretages af
undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af
svagelighed eller ved opnået 70 års alder.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse
af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune.
§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.
3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,
jf. § 39 c, stk. 2.
4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.
5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens
skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af de
beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,
stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.
Skolebestyrelsen
§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består
af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,
der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog §
39 d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis
medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af
forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en
specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst 1.
2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt skolens medarbejdere.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen
bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal
have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal
have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de
stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt
forældrerepræsentanterne.
Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens
møder uden stemmeret.
Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige
medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke
være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages
i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan
forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet
udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder
de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og
befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med
skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,
herunder om
1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud
af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne og
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,
udsendelse i praktik m.v.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er
fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
ordensregler.
Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om
skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til
kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt forsøgs- og
udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til
kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som
kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolens leder
§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af
skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte
samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.
Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende
principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til
skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Rådgivende organer
§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for
skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager
undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.
Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner
eleverne et elevråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne
oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Kapitel 5 b
Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen
Folkeskolen
§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og
undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde
oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet
af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket
omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private
skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal
sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-
og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og
undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af
ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for
folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler bortset fra observationsskoler kan
undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg
af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens
funktioner.«
21. I kapitel 7 ophæves § 43 a, og i stedet indsættes efter
§ 43 som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Klage
§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan
inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre
beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det
kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse
afgørelser kan indbringes for ministeren.
Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,
medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren
af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.«
22. § 45, stk. 1, affattes således:
»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling
mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås
enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter
forhandling med de berørte menighedsråd.«
23. Efter § 46 indsættes:
» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,
at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra
bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og
indsendes til kommunalbestyrelsen.
§ 46 b. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan til varetagelse af
bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt
af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til
udførelse af disse opgaver.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.
januar 1990.
Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af
kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning
m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til
denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til
skolebestyrelser har fundet sted.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt
overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler
for folkeskolen.
Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og
forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende
vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«.
2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres
»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.
3. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra
skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter
stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.
Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt
forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«.
4. § 13, stk. 1, affattes således:
»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200
skoledage.«.
5. I § 13, stk. 2, udgår: »og udsender en vejledende
ferieplan«.
6. I § 14, indsættes efter stk. 1. som nyt stykke:
»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på
8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24
timer«, og i stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6,
ændres henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
8. I § 19, stk. 2, udgår: »efter de af undervisnings- og
forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner«.
9. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til
amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en
særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager
kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes
udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende
træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen.«.
10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:
»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en
skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«.
11. I § 22, stk. 3, udgår:», der er fastsat i
undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.
12. § 23, stk. 5, ophæves.
13. § 24 ophæves.
14. § 25, stk. 7, ophæves.
15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen
omfatter« til: »alle skolens fag«.
16. Efter § 29 indsættes:
» § 29 a. For hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, og
for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger
ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som
tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse
stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige
regler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af
tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«.
17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:
»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af
skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.
18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres
»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:
»Kommunalbestyrelsen«.
19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens
leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.
20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:
»Kapitel 5
Styrelsen af kommunernes skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes
virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte
skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.
Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles
omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §
3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,
specialundervisningen og klassedannelsen.
5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder
specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt
biblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag
fra de enkelte skolebestyrelser.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser
i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der
følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om
undladelse af kursusdeling.
Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved
kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune, foretages af
undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af
svagelighed, eller ved opnået 70 års alder.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse
af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune.
§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter, efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen samt antallet af
repræsentanter for særlige forældregrupper.
2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.
3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,
jf. § 39 c, stk. 2.
4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.
5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens
skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle
beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,
stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.
Skolebestyrelsen
§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består
af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt prsoner, der
har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.
2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt skolens medarbejdere.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen
bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal
have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal
have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de
stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt
forældrerepræsentanterne.
Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens
møder uden stemmeret.
Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige
medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke
være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages
i en af de skoler, de er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan
forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet
udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder
de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og
befordringsgodtgørelse efter reglerne i i lov om kommunernes styrelse.
§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med
skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,
herunder om
1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud
af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne og
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,
udsendelse i praktik m.v.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er
fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
ordensregler.
Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om
skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til
kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusafdeling samt forsøgs- og
udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til
kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som
kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolens leder
§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af
skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte
samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.
Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende
principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til
skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Rådgivende organer
§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for
skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager
undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.
Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner
eleverne et elevråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne
oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Kapitel 5 b
Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen
Folkeskolen
§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og
undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde
oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet
af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket
omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private
skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal
sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-
og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og
undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af
ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for
folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler, bortset fra observationsskoler, kan
undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg
af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens
funktioner.«.
21. Efter § 43 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Klage
§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan
inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre
beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det
kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse
afgørelser kan indbringes for ministeren.
Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,
medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren
af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen
angår.«.
22. § 43 a ophæves.
23. § 45, stk. 1, affattes således:
»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling
mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås
enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter
forhandling med de berørte menighedsråd.«.
24. Efter § 46 indsættes:
» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,
at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra
bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og
indsendes til kommunalbestyrelsen.
§ 46 b. Undervisnings- og forskningsministeren kan til varetagelse af
bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt
af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til
udførelse af disse opgaver.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.
januar 1990.
Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af
kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning
m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til
denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til
skolebestyrelser har fundet sted.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt
overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler
for folkeskolen.
Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og
forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Hovedindholdet i det foreliggende lovforslag er en reform af folkeskolens
styrelse baseret på følgende principper:
- En væsentlig forenkling af styelsesreglerne, herunder ophævelse af de
særlige styrelsesregler for Københavns Kommune.
- Mål- og rammestyring i stedet for detailstyring.
- Højere grad af økonomisk og pædagogisk selvforvaltning.
- Øget forældreindflydelse.
- Enstrenget ledelsesstruktur.
- Styrkelse af skolelederen.
- Forenkling af klagebestemmelserne.
- Samling af alle lovbestemmelser om folkeskolen i folkeskoleloven.
Forenkling af styrelsesreglerne m.v.
Forenklingen af styrelsesreglerne består især i en reduktion af antallet
af niveauer, der medvirker i beslutningsproceduren. Amtsrådets funktioner i
forbindelse med folkeskolevirksomhed ophører, bortset fra ansvaret for den
vidtgående specialundervisning, som opretholdes i det foreliggende forslag,
jf. dog yderligere herom nedenfor.
Forslaget til det nye styrelsessystem opstiller nogle grundlæggende krav
til styrelsen af kommunernes skolevæsen. Inden for de rammer, som forslaget
sætter, må de enkelte kommunalbestyrelser i overensstemmelse med lokale behov
og ønsker selv opstille de nærmere retningslinier for styrelsen i den
pågældende kommune.
Bestemmelser om styrelsen af kommunens skolevæsen skal efter forslaget
optages i en vedtægt i lighed med, hvad der gælder for styrelsen af kommunens
anliggender i øvrigt.
Da kommunerne således får vide rammer til selv at fastsætte
styrelsesordningen i kommunen, vil der på folkeskoleområdet ikke længere være
behov for særlige bestemmelser om Københavns Kommune. Dette indebærer bl.a.,
at skoledirektionen i København foreslås ophævet som et særligt lovfæstet
organ.
Ifølge forslaget ophæves også bestemmelserne om de lovfæstede
skolekommissioner, og kommissionernes hidtidige beføjelser fordeles mellem
kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne. Der er dog mulighed for, at
kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelserne kan oprette
fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Endvidere foreslås bestemmelserne om de hidtidige obligatoriske
fælleslærerråd ophævet. Ved denne omlægning bortfalder funktionen som
fælleslærerrådsformand i den enkelte kommune.
Skolenævnene erstattes af skolebestyrelser, som sammen med skolens leder
varetager ledelsen af den enkelte skole.
Lærerrådene ophæves. I stedet oprettes pædagogiske råd, der er rådgivende
for skolens leder. De pædagogiske råd kan også udtale sig til
skolebebestyrelsen. Sådanne udtalelser skal, som det hidtil har været
tilfældet med lærerrådets udtalelser, fremsendes gennem skolens leder. Ved
denne omlægning bortfalder funktionen som lærerrådsformand på den enkelte
skole. Elevrådet fortsætter efter forslaget på tilsvarende lovgrundlag som
hidtil.
Mål- og rammestyring m.v.
Detailstyring skal afløses af mål- og rammestyring. Det betyder, at såvel
ministerium som kommunalbestyrelse bør fastlægge kravene til folkeskolen ved
hjælp af mål og rammer, som det i videst muligt omfang overlades til den
enkelte skole at udfylde. Ifølge de rammebestemmelser, som er indeholdt i
forslaget, er udgangspunktet, at kommunalbestyrelsen har det overordnede
ansvar for skolestrukturen, for tilsynet med skolevæsenet og for størrelsen
af den økonomiske ramme, som efter forslaget bør tildeles de enkelte skoler.
Kommunalbestyrelsen er efter forslaget den myndighed, der træffer
beslutning i enhver sag, der ikke udtrykkeligt er henlagt til anden
myndighed.
Hvis princippet om en højere grad af økonomisk og pædagogisk
selvforvaltning skal have et reelt indhold, bør kommunalbestyrelsen tildele
de enkelte skoler et rammebeløb, som giver skolerne frihed til at
tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med lokale forhold.
Øget indflydelse til forældrene og til skolelederen
Den øgede forældreindflydelse opnås ifølge forslaget først og fremmest
gennem oprettelse af skolebestyrelser. Skolebestyrelsen er ifølge forslaget
det organ i styrelsessystemet, hvor brugerne, og det vil først og fremmest
sige forældrene, fastlægger principper for det tilbud, der skal gives på den
enkelte skole. Principperne skal fastlægges inden for de rammer, som måtte
være opstillet af kommunalbestyrelsen, men det er som nævnt en vigtig
intention bag reformen, at der fra kommunalbestyrelsens side lægges størst
mulig kompetence ud til de enkelte skolebestyrelser.
1985 blev undervisnings- og forskningsministerens adgang til at godkende
fælles skoledistrikter udvidet til en bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at kommunen kan danne skoledistrikter, der er fælles for flere skoler.
Undervisnings- og forskningsministeren har med hjemmel i denne bemyndigelse
udsendt bekendtgørelse nr. 362 af 7. juni 1986 om fælles skoledistrikt og
friere skolevalg i folkeskolen. Blandt andet med henblik på at lette adgangen
til at indføre friere skolevalg i overensstemmelse med den nævnte
bekendtgørelse foreslås de eksisterende procedureregler for ændring af
skoleplaner, herunder bestemmelser om skoledistrikter, ophævet.
En styrkelse af skolelederen opnås ifølge forslaget bl.a. ved at gøre
lederen til den person på skolen, der træffer de konkrete afgørelser i
relation til eleverne, og som i øvrigt fører skolebestyrelsens beslutninger
ud i livet.
Lederbeføjelsen indebærer også et ansvar over for såvel kommunalbestyrelse
som skolebestyrelse for, at de beslutninger, der træffes på skolen, er i
overensstemmelse med gældende bestemmelser og med de mål og rammer, som måtte
være fastsat af kommunalbestyrelsen.
Forenkling af klagebestemmelser m.v.
Lovforslaget skal endvidere ses som et skridt på vejen i retning af en
afbureaukratisering. Dette er kommet til udtryk bl.a. gennem forslaget til
nye klagebestemmelser, hvis hovedindhold er, at alene de konkrete afgørelser
vedrørende elever, der træffes af den enkelte skoleleder, skal kunne
indbringes for højere administrativ myndighed nemlig kommunalbestyelsen. De
principbeslutninger, der træffes af skolebestyrelsen, kan derimod ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Samling af alle lovbestemmelser om folkeskolen
Med forslaget om ændring af lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og
af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. bortfalder
amtskommunernes beføjelser på folkeskoleområdet bortset fra opgaverne
vedrørende den vidtgående specialundervisning. Udlægning af vidtgående
specialundervisning fra amtskommunerne til kommunerne er udskudt til en
senere drøftelse. Reglerne i skolestyrelsesloven om vidtgående
specialundervisning overføres i nødvendigt omfang til folkeskoleloven.
Lovteknisk foreslås ændringerne gennemført ved at ophæve alle bestemmelser
vedrørende folkeskolen i skolestyrelsesloven og indsætte et nyt kapitel i
folkeskoleloven, der beskriver sammensætnig og opgavefordeling i det nye
styrelsessystem. Det foreliggende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med
det forslag til lov om ændring af skolestyrelsesloven, som fremsættes
samtidig hermed.
Lovforslagets tilblivelse
En ændret styerelsesordning har været drøftet med Kommunernes
Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund på en række møder
mellem organisationerne og Undervisnings- og Forskningsministeriet, og der er
ved udarbejdelsen af det foreliggende lovforslag meget langt hensyn til disse
organisationers ønsker.
Udkast til de ændrede styrelsesbestemmelser har desuden skriftligt i sin
helhed været forelagt for bl.a. Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Amtsrådsforeningen, Indenrigsministeriet, Kulturministeriet og Det Centrale
Handicapråd samt LOE, FLO og DEO. Herudover har bl.a. Kirkeministeriet været
hørt om enkeltbestemmelser.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Et væsentligt formål med lovforslaget er som nævnt en forenkling og
lettelse af det administrative arbejde, især for de amtskommunale
forvaltninger.
Som følge heraf vil der kunne opnås besparelser på de amtskommunale
budgetter, idet der efter vedtagelse af lovforslaget ikke længere påhviler
amtskommunerne opgaver i forhold til folkeskolen bortset fra vidtgående
specialundervisning. De funktioner, som hidtil har været varetaget af
amtskonsulenten for folkeskolen og dennes medhjælpere, overgår til
kommunerne. Besparelserne på de amtskommunale budgetter som følge af
lovforslaget skal derfor tilfalde kommunerne. Overførslen til kommunerne vil
ske ved omfordeling af de generelle tilskud mellem amtskommuner og
primærkommuner.
Gennemførelsen af de stillede forslag tilsigter ikke i sig selv, at der
sker modregning fra statens side i det generelle tilskud til kommunerne.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er således i overensstemmelse med
forudsætningerne for betænkning nr. 1143 om kommunalt udgiftspres og
styringsmuligheder.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
ad § 4, stk. 5
Forslaget svarer i hovedsagen til den gældende bestemmelse, dog foreslås
de vejledende timefordelingsplaner erstattet af eksempler på timeplaner. Ved
elevernes timeplan forstås elevernes ugentlige antal undervisningstimer i de
enkelte fag i modsætning til timefordeling, der angiver en klasses samlede
ugentlige timetal i de enkelte fag, altså inklusive deletimer. Begrundelsen
for forslaget om at erstatte de vejledende timefordelingsplaner med eksempler
på timeplaner er et ønske om fra centralt hold alene at påvirke elevernes
timetal, hvorimod antallet af evt. deletimer alene skal være et lokalt
anliggende.
Til nr. 2
ad § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1 og § 28
Ændringen er en følge af forslaget om, at der ikke længere skal gælde
særlige bestemmelser om styrelsen af skolevæsenet for Københavns Kommune.
Til nr. 3
ad § 8, stk. 3
Det foreslås, at undervisnings- og forskningsministerens adgang til at
godkende undladelse af kursusdeling overføres til kommunalbestyrelsen, jf.
den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 4. Forslaget indebærer, at
stillingtagen til undladelse af kursusdeling i første række foretages af
skolebestyrelsen og forældrene på skolen.
Hvis disse parter går ind for undladelse af kursusdeling, afgiver
skolebestyrelsen indstilling herom til kommunalbestyrelsen, som afgør, om
godkendelsen skal gives. Indstillingen er imidlertid ikke bindende for
kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi den vil kunne medføre øget ressourceforbrug.
Det anbefales, at godkendelsen gives særskilt for hvert fag i hver klasse i
eet år ad gangen, således som den hidtidige bestemmelse har været praktiseret
i ministeriet.
Til nr. 4 og 5
ad § 13, stk. 1 og 2
Det foreslås at ophæve den særlige adgang, som ministeren har til at
tillade lørdagsundervisning. Det vil herefter være overladt til de lokale
myndigheder at træffe afgørelse om undervisning på lørdage, jf.
bemærkningerne til nr. 20 ad den foreslåede § 39 e, stk. 2, nr. 1. Minsterens
kompetence til at fastsætte antallet af ferie- og fridage bevares, lige som
ministeren af hensyn til afholdelsen af folkeskolens afsluttende prøver
fortsat må fastsætte sommerferiens begyndelsestidspunkt. Der er ifølge
forslaget ikke længere krav om, at ministeren udsender en vejledende
ferieplan. En sådan vil dog fortsat kunne udsendes i tilfælde af et udbredt
ønske herom.
Til nr. 6
ad § 14
Bestemmelsen om det maksimale ugentlige timetal for den obligatoriske
undervisning på 8. og 9. klassetrin er fastsat i den nuværende § 16, stk. 2,
1. pkt. Da § 16, stk. 1 og 2, i øvrigt foreslås ophævet, jf. nr. 7, overføres
bestemmelsen til § 14 som et nyt stk. 2.
Til nr. 7
ad § 16
I overensstemmelse med betænkning nr. 1143/1988 om kommunalt udgiftspres
og styringsmuligheder (Lotz-II-udvalgets betænkning) foreslås de bindende
regler om indhold og procedure for skole- og undervisningsplaner ophævet,
således at serviceniveauet på folkeskoleområdet entydigt kan fastsættes i
forbindelse med kommunens budgetlægning, jf. også nr. 13 og bemærkningerne
hertil. De væsentligste bestemmelser fra skole- olg undervisningsplanerne
foreslås i stedet optaget i et bilag til kommunens styrelsesvedtægt, jf. nr.
20 ad de forslåede §§ 39 a, stk. 2, nr. 3, og 39 b, stk. 3, samt
bemærkningerne hertil.
Bemyndigelsen i stk. 2 foreslås ophævet, da der aldrig har vist behov for
at udmønte bestemmelsen i praksis.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 6.
Til nr. 8
ad § 19, stk. 2
Den foreslåede ændring skyldes, at skole- og udbygningsplaner ikke længere
godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.
Til nr. 9
ad § 19 a
Bestemmelsen om henvisning til vidtgående specialundervisning efter § 19,
stk. 2, erstatter de hidtidige bestemmelser i skolestyrelseslovens § 2 a og §
37, dog med indarbejdelse af § 66, stk. 5, vedrørende Frederiksberg Kommune
og de konsekvenser, der følger af forslaget om i skolestyrelsesloven at
ophæve de særlige skolestyrelsesbestemmelser for Københavns Kommune.
Til nr. 10
ad § 22, stk. 2
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af forslaget om bortfald af
amtskommunens beføjelser på folkeskoleområdet bortset fra den vidtgående
specialundervisning.
Til nr. 11
ad § 22, stk. 3
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve de bindende regler om
undervisningsplaner. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 12
ad § 23, stk. 5
Der henvises til bemærkningerne til nr. 10.
Til nr. 13
ad § 24
Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.
De hidtil gældende normeringsregler i § 24, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, er
foreslået flyttet til § 29 a, jf. nr. 16 og den under nr. 20 foreslåede § 39
b, stk. 3.
Til nr. 14
ad § 25, stk. 7
Der henvises til bemærkningerne til nr. 10 og nr. 21 ad § 43 a, for så
vidt angår bortfald af klagemulighed til amtsrådet.
Til nr. 15
ad § 27, stk. 2
Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 16
ad § 29 a
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de hidtidige
normeringsregler i § 24, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, jf. bemærkningerne til nr.
13, om det primærkommunale skolevæsen samt reglerne i skolestyrelseslovens §
40, stk. 2, om det amtskommunale skole- og undervisningsvæsen vedrørende
folkeskolen. Endvidere vil der efter den foreslåede bestemmelse være adgang
til at normere stillinger som leder af en skole (førstelærer eller
skoleinspektør), ledende skoleinspektør, skoledirektør, ledende skolepsykolog
samt amtsskolepsykolog og faglig medhjælp for denne, jf. de foreslåede
ændringer/ophævelser af §§ 50, 54, 55, 57, 58 og 59 i skolestyrelsesloven og
bemærkningerne hertil.
Ved normering af stillinger forstås fastsættelse af antallet af stillinger
af en bestemt kategori tillagt en særlig stillingsbetegnelse. Lige som andre
af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger om skolestrukturen m.v. optages
oversigten i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen,
jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 b, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.
For så vidt angår oversigten over normeringen af stillinger ved amtskommunens
skole- og undervisningsvæsen henvises til den under nr. 20 foreslåede § 39 h,
stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
ad § 33, stk. 4
De foreslåede ændringer er en følge af forslaget til nye styrelsesregler,
jf. nr. 20. Det følger heraf, at skolelederen træffer afgørelse om de enkelte
elever på skolen, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 f, stk. 2, og
bemærkningerne hertil. Eventuelle principper herfor kan fastlægges af
skolebestyrelsen. Jf. i øvrigt for Københavns Kommunes vedkommende
bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 18
ad § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4
Forslaget er en konsekvens af de forslåede ændringer af styrelsesreglerne,
hvorefter skolekommissionen ophører som obligatorisk organ, jf. i øvrigt for
Københavns Kommunes vedkommende bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 19
ad § 39
Bestemmelsen foreslås revideret, således at tilsynet med, at de elever,
der er optaget på skolen, opfylder undervisningspligten, herefter påhviler
skolelederen. Retningslinier for imødegåelse af forsømmelser kan vedtages af
kommunalbestyrelsen efter udtalelser fra skolebestyrelserne. Et grundlag for
disse retningslinier kan være de eksisterende anvisninger i § 39, stk. 4 og
5, og bør som princip indebære en inddragelse af forældrene i så vid
udstrækning som muligt.
Ifølge forslaget overtager kommunalbestyrelsen skolekommissionens
hidtidige opgave med at påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen
indskrives i folkeskolen eller på anden måde får en undervisning, der kan stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf.
skolestyrelseslovens § 20, stk. 1, og lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 3. oktober 1986.
Til nr. 20
ad kapitel 5 a
ad § 39 a, stk. 1
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter forslaget mål og rammer for skolernes
virksomhed. Disse mål og rammer bør fastsættes på en sådan måde, at
skolebestyrelserne sikres reel indflydelse på skolens virksomhed, jf. stk. 2,
nr. 4, og stk. 3, samt den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 2.
Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolernes virksomhed omfatter efter
forslaget såvel et pædagogisk tilsyn som et tilsyn med, at skolerne i det
hele virker inden for de lovgivningsmæssige rammer. Kommunalbestyrelsen skal
som tilsynsmyndighed kunne indhente oplysninger fra de enkelte skoler og
komme med henstillinger og vejledninger. Den skal derimod ikke - medmindre
det sker i forbindelse med behandlingen af en egentlig klagesag, jf. den
under nr. 24 foreslåede § 46 c, stk. 1 - kunne ændre skolernes afgørelser
eller udstede konkrete direktiver vedrørende skolernes afgørelser, så længe
skolerne handler inden for deres kompetenceområder, dvs. inden for lovens
rammer og inden for de generelle rammer, som kommunalbestyrelsen har
fastlagt.
ad stk. 2, nr. 1
Med forslaget om, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om bevillinger
til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler, tilsigtes ikke
nogen indskrænkning i kommunalbestyrelsens frihed til at fastsætte
bevillingsniveauet, jf. »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og
amtskommuner«. Baggrunden for forslaget er et ønske om at fremme
økonomisk og pædagogisk selvforvaltning på skolerne. Dette opnås kun, når den
enkelte skole selv kan disponere over et rammebeløb afsat til den pågældende
skole, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 3. Dette beløb kan f.eks.
omfatte en ramme for de lærerløntimer, skolen kan råde over.
ad nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indeholder en videreførelse af de hidtidige
bestemmelser i skolestyrelseslovens § 7, stk. 1 og 3, og § 27, stk. 11 og 12,
om kommunalbestyrelsens og skolenævnets beføjelser i sager om ansættelse og
afskedigelse af ledere og lærere i folkeskolen. Forslaget indebærer dog, at
der i alle tilfælde af ansættelse skal foreligge en indstilling fra
skolebestyrelsen ved den skole, hvor den pågældende skal gøre tjeneste. Det
samme gælder, hvis en lærer fremsætter anmodning om at blive overflyttet til
en anden skole, jf. den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens § 27,
stk. 13.
Hvis der er flere ansøgere til en stilling, påregnes skolebestyrelsens
indstilling at skulle omfatte mindst 2 ansøgere. Der er intet til hinder for,
at skolebestyrelsen kan foretage en prioritering af ansøgerne.
Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af skolebestyrelsens indstilling.
Kravet om, at der skal foreligge en indstilling fra skolebestyrelsen
gælder ikke med hensyn til uansøgt flytning af ledere og lærere mellem
skolerne i kommunen som følge af ændringer i skolestrukturen,
elevtalsforskydninger m.v.
Der skal heller ikke foreligge en indstilling fra en skolebestyrelse ved
ansættelse af ledere m.fl. ved kommunens samlede skolevæsen, medmindre
indehaveren af stillingen tillige skal have tillagt tjenestested ved en
skole. I sidstnævnte tilfælde skal indstillingen fra skolebestyrelsen alene
vedrøre den pågældendes virksomhed på skolen.
Kommunalbestyrelserne foretager som hidtil afskedigelse efter ansøgning
eller ved opnået 70 års alder, jf. de hidtidige bestemmelser i
skolestyrelseslovens § 7, stk. 3, 1. pkt. Om uansøgt afskedigelse og
afskedigelse ved opnået 70 års alder henvises til den foreslåede bestemmelse
under stk. 5 og bemærkningerne hertil.
ad nr. 3
Den foreslåede bestemmelse erstatter bestemmelsen i folkeskolelovens § 24
om skoleplaner. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 og til den under
nr. 20 foreslåede § 39 b, stk. 3.
ad nr. 4
Med undervisningens ordning tænkes bl.a. på elevernes timetal, fagenes
timetal, klassedannelsen og specialundervisning, koordination af udbuddet af
valgfag og undervisningstilbud i 10. klasse. Det er overladt til
skolebestyrelserne, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 2, nr. 1,
nærmere at udfylde de rammer for undervisningens ordning, som er fastlagt af
kommunalbestyelsen. Rammerne bør være så brede, at skolebestyrelsen har
mulighed for at præge ordningen på den enkelte skole.
ad nr. 5
Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle
spørgsmål, der ikke er henlagt til andre myndigheder, herunder
skolebestyrelserne eller skolelederne. Med bestemmelsen om specialpædagogisk
bistand sigtes på børn i førskolealderen, der endnu ikke er optaget i en af
skolerne i kommunen. Ud over de nævnte eksempler vil også ferieplanen
naturligt falde ind under kommunalbestyrelsens kompetence. Med hensyn til
skolebiblioteksordningen i kommunen bemærkes, at afgørelser herom træffes på
grundlag af de gældende bestemmelser om skolebiblioteker, jf. for tiden
kapitel 4 i lov om folkebiblioteker og Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 392 af 5. juli 1984 om skolebiblioteker i folkeskolen.
ad stk. 3
Initiativet til at udarbejde læseplaner ligger ifølge forslaget hos de
enkelte skoler, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 5. Dette
medfører, at læseplanerne vil kunne blive forskellige for kommunens enkelte
skoler. Kommunalbestyrelsen har dog forud for skolernes udarbejdelse af
læseplanerne mulighed for at fastlægge mål og rammer for disse, jf. den under
nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne yde
skolebestyrelserne råd og bistand med udarbejdelsen af læseplanerne.
Eksisterende læseplaner er gældende, indtil de erstattes af godkendte
læseplaner, der er udarbejdet på grundlag af forslag af skolebestyrelserne.
ad stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen
som led i over- og underordnelsesforholdet kan delegere
arbejdsgiverbeføjelser til skolens leder. Vedr. undladelse af kursusdeling
henvises til bemærkningerne til nr. 2.
ad stk. 5
Bestemmelserne i stk. 5 og 6, gælder ikke Københavns Kommune, da såvel
ledere som lærere i kommunen ansættes som kommunale tjenestemænd. For øvrige
kommuner foreslås følgende: Kompetencen til at foretage uansøgt afskedigelse
af en fast ansat leder eller lærer bortset fra ved opnået 70 års alder
tilkommer efter forslaget som hidtil undervisnings- og forskningsministeren.
Dog foreslås det, at kompetencen til at foretage uansøgt afsked på grund af
svagelighed overføres til kommunalbestyrelsen. Afsked på grund af svagelighed
sker fortsat efter forelæggelse for Finansministeriet med henblik på
stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende tjenestemands
svagelighed kan begrunde krav på pension ved afsked. Finansministeriet skal
således kunne tiltræde, at der er grundlag for afsked på grund af
svagelighed. Der er med forslaget om, at uansøgt afsked på grund af
svagelighed fremtidig skal foretages af ansættelsesmyndigheden
(kommunalbestyrelsen), ikke tilsigtet en ændring af statens praksis på dette
område. Forslaget er udtryk for en afbureaukratisering af de gældende
procedurer.
ad stk. 6
For så vidt angår Københavns Kommune henvises til bemærkningerne ovenfor.
For øvrige kommuner gælder følgende: Hjemlen til at fastsætte nærmere regler
ved opslag og om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af ledere og
lærere ved kommunens skolevæsen foreslås opretholdt, jf. den hidtidige
bestemmelse i skolebestyrelseslovens § 7, stk. 4. De kommende regler vil med
de ændringer, der følger af det ændrede lovgrundlag, i hovedsagen bygge på
samme principper som Undervisningsministeriets cirkulære af 24. november 1977
om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd m.fl. ved kommunerne og
amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen.
ad § 39 b, stk. 1
Regler for styrelsen af kommunernes skolevæsen skal ifølge forslaget
fremgå af vedtægten for kommunernes skolevæsen. Vedtægten skal, udover det i
§ 39 b, stk. 1, anførte, indeholde bestemmelser om bl.a.
beslutningsproceduren i skolebestyrelserne, herunder indkaldelse af
stedfortrædere, formandsvalg, mødernes afholdelse, beslutningsdygtighed m.v.
Første gang kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse om en vedtægt, vil det
være de siddende skolenævn, der afgiver udtalelsen. Undervisnings- og
forskningsministeren vil ved lovens start udsende en vejledning vedrørende
udarbejdelse af vedtægter for styrelsen af kommunernes skolevæsen.
ad nr. 1
Med bestemmelsen om repræsentanter for særlige forældregrupper tænkes
navnlig på repræsentanter for forældre til elever i specialklasserækker, jf.
den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens § 10, stk. 4. Bestemmelsen
indebærer, at der skal tilbydes sådanne forældre særlig repræsentation i
skolebestyrelsen. Det vil efter udtalelse fra skolebestyrelsen kunne
bestemmes, at forældre til børn, der modtager specialundervisning i andre
organisationsformer end specialklasserækker, er med til at udpege de nævnte
repræsentanter. Oprettes der specialklasserækker ved en skole, skal antallet
af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen udvides med 2. Der vil tillige
kunne fastsættes lokale bestemmelser om repræsentation af andre særlige
forældregrupper, f.eks. forældre til børn, der i valgperiodens løb
overflyttes til den pågældende skole fra en nedlagt skole, og
indvandrerforældre.
ad nr. 2
Det skal altså fremgå af vedtægten, om repræsentanterne for lærerne og
øvrige medarbejdere og eventuelt også eleverne har stemmeret i
skolebestyrelsen. Er elevrepræsentanternes stemmeret begrænset til særlige
sager, skal vedtægten også indeholde bestemmelser herom.
ad nr. 3
Hvis kommunalbestyrelsen efter anmodning fra en skolebestyrelse har
besluttet at udpege et medlem af kommunalbestyrelsen til at deltage i
skolebestyrelsens møder (uden stemmeret), skal dette fremgå af vedtægten.
ad nr. 4
Der tænkes på bestemmelser om valg og om kredsen af stemmeberettigede og
valgbare. Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede §
39 d, stk. 1.
ad nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 g,
stk. 3.
ad stk. 2 og 3
Forslaget skyldes, at skolens brugere skal kunne gøre sig bekendt med en
oversigt over væsentlige beslutninger vedrørende ordningen for kommunens
skoler, jf. bestemmelserne til den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2 og
stk. 3. Bilaget skal således tjene til at opfylde den informationsopgave, som
tidligere blev varetaget ved udarbejdelse af skoleplaner og
undervisningsplaner. Der gælder ikke særlige procedurekrav for bilaget,
hvorimod ændring af styrelsesvedtægten kræver, at der indhentes udtalelse fra
skolebestyrelserne, jf. stk. 1.
ad § 39 c, stk. 1
Afgørelse af, om der skal være 5 eller 7 forældrerepræsentanter, træffes
af kommunalbestyrelsen under hensyntagen til skolens elevtal, klassetal,
skoledistriktets geografiske udstrækning og lignende forhold, jf. i øvrigt
bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 b, stk. 1, nr. 1. I
tilfælde, hvor lærerne tillægges stemmeret, skal der være det maksimale antal
forældrerepræsentanter, dvs. 7. Elevrådet udpeger elevrepræsentanterne til
skolebestyrelsen. Hvis eleverne i stedet for at oprette et elevråd danner en
elevforsamling eller lignende, udpeger denne elevrepræsentanterne.
ad stk. 2
Den foreslåede bestemmelse tager især sigte på skolebestyrelser i
kommuner, der ikke ønsker at oprette fælles rådgivende organ i henhold til
den under nr. 20 foreslåede § 39 g, stk. 3.
ad stk. 3
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at give eleverne stemmeret i
skolebestyrelsen, kan den samtidig beslutte, om stemmeretten skal begrænses
til særlige sager.
ad stk. 4
Ud over bestemmelsen om, at formandsposten besættes af en repræsentant for
forældrene, er der ikke fastsat regler om formandsvalg. Sådanne bestemmelser
må fastsættes lokalt og optages i styrelsesvedtægten.
ad stk. 5
Der vil efter forslaget intet være til hinder for, at skolens leder lader
sig repræsentere af en stedfortrædende leder.
ad stk. 6
For at give forældrerepræsentanterne mulighed for en mere indgående
indsigt i skolens virksomhed foreslås det, at valgperioden bliver 4 år,
hvilket svarer til valgperioden i de nuværende skolenævn. Den hidtidige
bestemmelse i skolestyrelseslovens § 10, stk. 5, foreslås overført til
bestemmelsen i 2. pkt. under henvisning til, at ansatte på skolen vil være
inhabile som forældrerepræsentanter i en overvejende del af skolebestyrelsens
sager.
ad § 39 d, stk. 1
Forslaget åbner mulighed for at fastsætte bestemmelser om kredsen af
valgbare og stemmeberettigede samt om fremgangsmåden ved valg af
forældrerepræsentanter herunder bestemmelser om stemmeafgivning pr. brev og
om fastsættelse af en fælles dato for skolebestyrelsesvalgene. Regler om valg
af forældrerepræsentanter optages i styrelsesvedtægten. Fastsætter
undervisnings- og forskningsministeren sådanne bestemmelser, optages disse i
styrelsesvedtægten. For så vidt angår kredsen af valgbare og
stemmeberettigede, tilsigtes der ikke ændringer i gældende retstilstand. De
principper, der er fastsat i skolestyrelseslovens § 10, stk. 2 og 3, om
valgret og valgbarhed til skolenævn, vil således også være gældende ved valg
af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
ad stk. 2
Forslaget om, at forældrerepræsentanter har krav på at kunne udtræde af
skolebestyrelsen, når barnet ikke længere er indskrevet i skolen, er nyt.
Bestemmelsen er en særregel i forhold til de bestemmelser om fritagelse for
valg og for medlemskab i øvrigt, som gælder i henhold til loven om kommunale
valg.
ad stk. 3
Forslaget svarer til de hidtil gældende bestemmelser i skolestyrelselovens
§ 18.
ad § 39 e, stk. 1
Ifølge forslaget opretholdes den forpligtelse til at føre tilsyn med
skolen, som skolenævnet hidtil har haft, jf. skolestyrelseslovens § 27, stk.
1. Bestemmelsen indebærer, at skolebestyrelsen kan tage alle spørgsmål af
betydning for undervisningen op til drøftelse med skolens leder, herunder
konkrete spørgsmål, der hører under skolelederens beslutningskompetence.
Skolebestyrelsen har i den forbindelse adgang til at kræve de nødvendige
oplysninger af skolens leder. Det bemærkes i denne forbindelse, at
elevrepræsentanter ikke kan deltage i drøftelser, der vedrører
enkeltpersoner.
ad stk. 2
Forslaget indeholder de beføjelser, der som minimum skal ligge hos
skolebestyrelsen. Yderligere kompetence kan delegeres fra kommunalbestyrelsen
til skolebestyrelsen, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede §
39 f om skolelederens kompetence.
ad nr. 1
Bestemmelsen sigter på, at skolebestyrelserne nærmere udfylder de rammer
for undervisningens ordning, som foreslås fastlagt af kommunalbestyrelsen,
jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2, nr. 1. Med undervisningens
ordning sigtes der på beslutninger vedrørende ikke-fagdelt undervisning, jf.
folkeskolelovens § 4, stk. 3, de praktisk-musiske fag i henhold til § 4, stk.
4, (P-fagsordninger), undervisningen i 10. klasse, jf. § 7, samlæsning i
henhold til § 23, stk. 2, samordning af undervisningen i børnehaveklasse og
1. og 2. klasse i henhold til § 23, stk. 3, deletimer, henlæggelse af
undervisningen til en lørdag, frikvartersordningen samt tiden for
undervisningen.
Bestemmelsen vedrørende specialundervisning omfatter principperne for al
specialundervisning, som skolelederen træffer konkret beslutning om.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke tilfælde, hvor eleven af
kommunalbestyrelsen henvises til specialundervisning på anden skole i eller
uden for kommunen samt undervisning af elever, der har et så omfattende
specialundervisningsbehov, at udgifterne hertil ikke kan afholdes inden for
skolens almindelige bevilling.
Med forslaget om principper for elevernes placering i klasser er der tænkt
på formeringen af klasser inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte
økonomiske ramme. Bestemmelsen omfatter både formeringen af klasserne ved
skolestarten og under det senere skoleforløb, herunder klasseombrydninger.
Bestemmelsen vedrører desuden de enkelte elevers placering i de klasser, der
oprettes.
ad nr. 2
Ifølge forslaget overtager skolebestyrelsen skolenævnets hidtidige
forpligtelse efter skolestyrelseslovens § 27, stk. 4, til at formidle
samarbejde mellem skole og hjem.
ad nr. 3
Ifølge forslaget overtager skolebestyrelsen den kompetence, som
skolekommissionerne hidtil har haft til at fastsætte bestemmelser, om
hvorledes elever og forældre skal underrettes om skolens syn på elevernes
udbytte af skolegangen, jf. skolestyrelseslovens § 22, stk. 5.
ad nr. 4
De konkrete afgørelser om arbejdets fordeling mellem lærerne henhører
efter forslaget under skolelederens kompetence, mens principperne for
arbejdets fordeling fastsættes af skolebestyrelsen, jf. den under nr. 20
foreslåede § 39 f, stk. 2.
ad nr. 5
Der tænkes med fællesarrangementer på f.eks. morgensamlinger,
juleafslutninger, teaterforestillinger og andre lignende arrangementer, hvor
eleverne samles på skolen i skoletiden. Med forslaget udvides
skolebestyrelsens kompetence i forhold til skolenævnets hidtidige beføjelser
i henhold til skolestyrelsesloven til også at omfatte lejrskoleophold.
Bestemmelsen er ikke udtømmende, og skolebestyrelsen vil derfor også kunne
fastsætte principper om beslægtede arrangementer, f.eks. ekskursioner og
skolerejser.
ad stk. 3
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skolebestyrelsen træffer
beslutning om godkendelse af det af skolelederen udarbejdede forslag til
budget, jf. i øvrigt bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 a,
stk. 2, nr. 1. Den enkelte skoles budget udformes i overensstemmelse med de
af kommunalbestyrelsen fastlagte økonomiske rammer og de dertil knyttede
forudsætninger.
ad stk. 4
Den foreslåede bestemmelse omfatter, som den hidtil gældende bestemmelse i
skolestyrelseslovens § 27, stk. 6, undervisningsmaterialer af enhver art,
herunder også film, pjecer m.v. Skolebestyrelsen kan vedtage en fremgangsmåde
for godkendelsen, der indebærer, at forældrene i de enkelte klasser inddrages
i valget af undervisningsmidler.
Den foreslåede bestemmelse om, at skolebestyrelsen fastsætter ordensregler
for skolen, svarer til den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens § 27,
stk. 10.
ad stk. 5
Skolebestyrelsen vil ved udarbejdelsen af forslag til læseplaner enten
kunne tage sit udgangspunkt i de af undervisnings- og forskningsministeren
udarbejdede vejledende forslag til læseplaner eller i lokalt tilvejebragte
forslag. Med hensyn til undladelse af kursusdeling henvises til
bemærkningerne til nr. 3, hvoraf det fremgår, at skolebestyrelsens
indstilling ikke er bindende for kommunalbestyrelsen. Det samme gælder
skolebestyrelsens indstilling vedrørende forsøgs- og udviklingsarbejde.
ad stk. 6
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i
skolestyrelseslovens § 27, stk. 16.
ad § 39 f
De foreslåede bestemmelser om skolens leder er udtryk for et ønske om en
styrket lederfunktion, jf. de almindelige bemærkninger.
ad stk. 2
Styrkelse af lederen indebærer f.eks., at den almindelige lederkompetence
til at fordele arbejdet mellem skolens lærere og andre pædagogiske ansatte
placeres hos skolelederen. Bestemmelsen om, at skolens leder træffer
afgørelser vedrørende de enkelte elever, omfatter f.eks. dispensationer fra
undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, henvisning til
specialundervisning, jf. § 11, stk. 2, reaktioner ved ulovlige
skoleforsømmelser, jf. § 39, stk. 2, og optagelse af børn i skolen efter §
36, stk. 1, og § 37, stk. 1.
ad stk. 3
Bestemmelsen om, at skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen
vedrørende principper for skolens virksomhed, indebærer, at skolelederen
enten selv kan tage initiativ til at fremlægge et forslag, eller at
skolelederen kan tage initiativ til at andre udarbejder forslag.
Skolebestyrelsen vil imidlertid også kunne pålægge skolelederen at indhente
forslag fra andre, f.eks. lærerne. Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke,
at de enkelte medlemmer af skolebestyrelsen selv fremsætter forslag.
ad stk. 4
Der tænkes herved bl.a. på det samarbejde, der naturligt vil foregå mellem
skolens leder og lærerne om henvisning til specialundervisning. Endvidere
tænkes på det samarbejde mellem skolens ansatte og skolens leder, som
formidles gennem samarbejdsudvalg.
ad § 39 g, stk. 1
Det er hensigten, at alle medarbejdere, der er beskæftiget med
undervisningsopgaver og andre pædagogiske arbejdsopgaver, skal være medlemmer
af det pædagogiske råd.
Der er ikke i lovforslaget fastsat bestemmelser om mødeledelse. Rådet er
alene et rådgivende organ. Den enkelte kommunalbestyrelse vil, jf. den under
nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2, nr. 5, kunne beslutte, enten at
skolelederen skal være mødeleder, eller at det pædagogiske råd selv vælger
sin mødeleder. I sidstnævnte tilfælde får den pågældende ingen udføende
funktioner og indgår ikke i ledelsestrukturen.
Det er en selvfølge, at det pædagogiske råd såvel som et eventuelt
klasseforældreråd og elevrådet af egen drift kan udtale sig til
skolebestyrelsen. Rådets udtalelser er ikke et led i en foreskrevet
høringsprocedure, og udtalelserne har således ikke opsættende virkning for
bestyrelsens beslutninger. Skriftlige udtalelser fra det pædagogiske råd
skal, således som det hidtil har været tilfældet med lærerrådets udtalelser,
fremsættes gennem skolens leder.
Skolebestyrelsen kan pålægge skolelederen at indhente udtalelse fra det
pædagogiske råd, jf. bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 f,
stk. 3. I så tilfælde er det pædagogiske råd forpligtet til at udtale sig.
Samarbejdsspørgsmål af ikke-pædagogisk karakter hører under
samarbejdsudvalget. Der er intet til hinder for, at skolens leder kan
beslutte, at et anliggende, der i medfør af reglerne hører under
samarbejdsudvalget, tillige kan drøftes i det pædagogiske råd, hvis sagen
også vedrører pædagogiske forhold.
Kommunernes Landsforening har tilkendegivet, at man vil anbefale
oprettelse af samarbejdsudvalg også ved skoler, med mindre end 25 ansatte.
ad stk. 2
Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i skolestyrelseslovens §
80 b. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet jf. i øvrigt
bemærkningerne til den under nr. 20 foreslåede § 39 e, stk. 1.
ad stk. 3
Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter anmodning
fra skolebestyrelserne kan oprette fælles rådgivende organer for
skolevæsenet, hvor forældrevalgte repræsentanter, kommunalpolitikere og andre
bl.a. drøfter kommunens overordnede og fremtidige skolepolitik.
Kommunalbestyrelsen kan tillægge organet udtaleret på nærmere definerede
områder.
Hvis et flertal af kommunens skolebestyrelser fremkommer med anmodning om
oprettelse af et fælles rådgivende organ, er kommunalbestyrelsen efter
forslaget forpligtet til at tage spørgsmålet op til drøftelse. Der er intet
til hinder for, at kommunalbestyrelsen af egen drift kan træffe beslutning om
oprettelse af et fælles rådgivende organ efter forudgående indhentning af
udtalelser fra skolebestyrelserne.
ad kapitel 5 b
De bestemmelser om styrelsen af det amtskommunale skolevæsen, der foreslås
overført til folkeskoleloven som følge af, at den vidtgående
specialundervisning først forventes udlagt til kommunerne i 1991, foreslås
samlet i et særligt kapitel. Det drejer sig om de hidtidige bestemmelser i §
40, stk. 2-4, i skolestyrelsesloven om planer for amtskommunens skole og
undervisningsvæsen - jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 h - og om særlige
regler for oprettelse og valg af skolebestyrelser ved de amtskommunale
folkeskoler bortset fra observationsskolerne, jf. den under nr. 20 foreslåede
§ 39 i.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 i er ændret i forhold til den hidtil
gældende bestemmelse i skolestyrelseslovens § 78 a. Hensigten med den ændrede
formulering er at skabe grundlag for en videreførelse af bestemmelserne i
bekendtgørelse nr. 551 af 14. december 1979 om skolenævn ved de amtskommunale
folkeskoler, således at der ikke sker ændringer i styrelsesforholdene ved
disse skoler, inden den planlagte udlægning af den vidtgående
specialundervisning til kommunerne har fundet sted.
Til nr. 21
ad kapitel 6 a
ad § 43 a
Med forslaget om nye styringsprincipper på folkeskoleområdet tilsigtes
det, at de enkelte skoler i videst muligt omfang selv træffer konkrete
afgørelser vedrørende de enkelte elever. Ifølge forslaget træffes disse
afgørelser af skolens leder, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39 f, stk. 2.
Der er dog nogle konkrete afgørelser vedrørende de enkelte elever, som
træffes af kommunalbestyrelsen som 1. instans, jf. bemærkningerne nedenfor
til stk. 2, 2. pkt.
De afgørelser, som skolerne træffer som 1. instans, skal ifølge forslaget
kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige
administrative afgørelse. Forslaget er således i overensstemmelse med
regeringens afbureaukratiseringsprincipper, hvorefter en afgørelse skal kunne
indbringes for een - og kun een - klageinstans.
Med hensyn til prøvelsens omfang bemærkes, at bestemmelsen efter
formuleringen ikke er begrænset til kun at vedrøre en legalitetsmæssig
efterprøvelse af skolelederens afgørelse. Kommunalbestyrelsens efterprøvelse
vil dog navnlig komme til at vedrøre det grundlag, afgørelsen er truffet på:
1) om reglerne vedrørende en foreskrevet fremgangsmåde er fulgt, 2) om de
lovregler og andre forskrifter, der gælder for det pågældende sagsforhold, er
rigtigt anvendt, og 3) ved afgørelser, hvor skønnet spiller en rolle, om
skønnet er udøvet på en rimelig og loyal måde.
Beslutninger, som træffes af bestyrelserne på de enkelte skoler vedrørende
undervisningens ordning, indhold og tilrettelæggelse, kan ikke indankes for
anden myndighed. Skolebestyrelsens virksomhed vedrører kun de overordnede
principper og rammer for skolens virksomhed og kan derfor ikke karakteriseres
som afgørelser vedrørende enkeltpersoner. Bestyrelsens beslutninger er dog
underlagt kommunalbestyrelsens tilsyn, jf. den under nr. 20 foreslåede § 39
a, stk. 1.
De beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det
kommunale skolevæsen - det vil typisk sige afgørelser i forbindelse med
fastlæggelse af serviceniveauet i kommunen, fordeling af ressourcer til
skolerne samt beslutninger som led i planlægningen og en nærmere
gennemførelse heraf - kan efter forslaget ikke indankes for højere
administrativ myndighed. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om
befordring af elever mellem hjem og skole i henhold til folkeskolelovens §
25.
Imidlertid vil kommunalbestyrelsens beslutninger på folkeskoleområdet,
herunder afgørelser af klagesager, være omfattet af reglerne i lov om
kommunernes styrelse. Det bemærkes i øvrigt, at folkeskolerne og naturligvis
kommunalbestyrelserne som en del af den offentlige forvaltning er omfattet af
reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om offentlige
myndigheders registre.
Med bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., sigtes især på afgørelser vedrørende
løn- og ansættelsesforhold, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.
493 af 25. juni 1986 om klageadgang til Undervisningsministeriet med hensyn
til visse afgørelser truffet af de kommunale skolemyndigheder. Bestemmelsen
indeholder også hjemmel til at bestemme, at konkrete afgørelser, som
kommunalbestyrelsen træffer som 1. instans i forhold til enkelte elever,
f.eks. om skoleplacering af elever med særligt undervisningsbehov, jf. den
under nr. 20 foreslåede § 39 a, stk. 2, nr. 5, vil kunne indbringes for
ministeren. Undervisnings- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler
om ankeadgang også på andre områder, hvis der i ganske særlige tilfælde måtte
opstå behov herfor.
Bestemmelsen i stk. 3, er en uændret videreføresle af den tilsvarende
bestemmelse i skolestyrelseslovens § 65, stk. 2. Bestemmelsen skal ses på
baggrund af, at ansvaret for den vidtgående specialundervisning fortsat
ligger hos amtsrådene. De afgørelser, som amtsrådet træffer om vidtgående
specialundervisning i henhold til § 19, stk. 2, vil som hidtil kunne indankes
for Undervisnings- of Forskningsministeriet.
Til nr. 2
ad § 43 a
Forslaget er en følge af Undervisnings- og Forskningsministeriets nye
departementale struktur, som omfatter både ministeriets afdelinger og
direktorater.
Til nr. 23
ad § 45, stk. 1
Forslaget er en konsekvens dels af, at skolekommissionen ophører som
obligatorisk organ, dels af ophævelsen af de særlige regler, der hidtil har
været gældende for Københavns Kommune. Fastsættelsen af tiden for
konfirmationsforberedelsen må fortsat ske i ovrensstemmelse med
retningslinierne i Undervisnings- og ministeriets vejledning af 7. december
1977 om fastsættelse af tiden for konfirmationsforberedelsen, der forudsættes
opretholdt med de fornødne ændringer.
Til nr. 24
ad § 46 a
Bestemmelsen i § 46 a svarer til den hidtidige bestemmelse i
skolestyrelseslovens § 80 a, med de konsekvenser der følger af forslaget til
ændrede styrelsesregler, jf. nr. 20.
ad § 46 b
Forslaget om, at Undervisnings- og Forskningsministeriet kan forlange
enhver oplysning vedrørende det kommunale skolevæsen meddelt af
kommunalbestyrelsen og - indtil udlægningen af den vidtgående
specialundervisning har fundet sted - også af amtsrådet, er en videreførelse
af oplysningspligten i henhold til skolestyrelseslovens § 49, for så vidt
angår folkeskolen.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1. januar
1990. Da det nye styrelsessystem imidlertid ikke fuldt ud kan være etableret
inden den 1. januar 1990, foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte
overgangsregler.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 4, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og
kan udsende vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender
vejledende timefordelingsplaner og læseplaner, jf. § 16, stk. 1.
2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres
»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.
§ 6, stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren, i København
skoledirektionen, fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og kan
godkende, at andre emner indgår i den obligatoriske undervisning.
§ 9, stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren, i København
skoledirektionen, kan fastsætte regler om undervisning og praktik efter stk.
1-3 og kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk
eller kunstnerisk betonede fag eller emner. For eleverne i 10. klasse kan
godkendelsen tillige omfatte undervisning inden for andre fagområder.
§ 27. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse
skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf.
dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af
undervisnings- og forskningsministeren i denne henseende. Undervisnings- og
forskningsministeren, i København skoledirektionen, kan i særlige tilfælde
fravige denne bestemmelse.
§ 28. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den
pågældende have gennemført uddannelsen til børnehave- eller fritidspædagog
eller en af de uddannelser, der er nævnt i § 27, stk. 3, eller anden
tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisnings- og
forskningsministerenministeren i denne henseende. Undervisnings- og
forskningsministeren, i København skoledirektionen, kan i særlige tilfælde
fravige denne bestemmelse.
3. § 8, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra
skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter
stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.
Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt
forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
skolenævnet, lærerrådet og skolekommissionen godkende, at delingen i to
kurser efter stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i et eller flere af
fagene. Forslag herom indendes gennem kommunalbestyrelsen, i København gennem
skoledirektionen med dennes indstilling.
4. § 13, stk. 1, affattes således:
»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200
skoledage.«.
§ 13. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage,
som fordeles på ugens fem første hverdage. Undervisningsministeren kan dog
tillade, at undervisningen i særlige tilfælde henlægges til en lørdag.
5. I § 13, stk. 2, udgår: »og udsender en vejledende
ferieplan.«.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter hvert år
antallet af ferie- og fridage samt sommerferiens begyndelsestidspunkt og
udsendcer en vejledende ferieplan.
6. I § 14, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på
8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24
timer.«, og i stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6
ændres henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 14. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er:
1) på 1. klassetrin 15-22 timer,
2) på 2. klassetrin 15-23 timer,
3) på 3. klassetrin 18-23 timer,
4) på 4. klassetrin 20-27 timer,
5) på 5. klassetrin 23-29 timer,
6) på 6. og 7. klassetrin 24-30 timer og
7) på de følgende klassetrin 24-34 timer.
Stk. 2. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:
1) på 1.-3. klassetrin 5 timer,
2) på 4. og 5. klassetrin 6 timer,
3) på 6. og 7. klassetrin 7 timer og
4) på de følgende klassetrin 8 timer.
Stk. 3. I 10. klasse er den ugentlige undervisningstid for den enkelte
elev normalt mindst 24 timer.
Stk. 4. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden efter stk. 1-3 regnes 45
minutters undervisning lig med 1 time. Den undervisning, der er frivillig for
eleverne efter §§ 4, 7 og 9, medregnes. Det samme gælder de timer, der
afsættes i henhold til § 6, stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler om frikvarterer og spisepauser.
Stk. 5. reglerne i stk. 1-4 omfatter ikke undervisning i fritiden efter §
3, stk. 3, eller supplerende undervisning efter § 4, stk. 6.
Stk. 6. Børnehaveklassernes mødetid er 3-4 timer daglig inden for
sædvanlig skoletid ved skolen.
Stk. 7. Ved årgangsdelte skoler, hvor der undervises efter § 23, stk. 3,
skal den ugentlige undervisningstid i de pågældende klasser være mindst 20
timer.
7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 16. For hver skole udarbejdes en undervisningsplan, der skal indeholde
bestemmelser om følgende:
1) Undervisningens ordning på hvert klassetrin, jf. §§ 4 og 6-9, heruner
timetallet for de enkelte fag eller faggrupper (timefordelingsplanen).
2) Undervisningens indhold i de enkelte fag, faggrupper og emner, angivet
ved centrale kundskabs- og færdighedsområder eller belyst ved eksempler
(læseplaner).
3) Det samlede ugentlige timetal på hvert klassetrin, jf. § 14, stk. 1 og
6, og for specialundervisning efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2.
4) Ferieplanen, jf. § 13.
Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på 8. og
9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24 timer.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler, som sikrer de i
§ 4, stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte fag en forholdsmæssig andel af det samlede
timetal for undervisningen på 1.-7. klassetrin.
Stk. 3. I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangsprøver, jf. §
12, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte
fag ved prøverne kan opfyldes.
Stk. 4. Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder
valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang
foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.
8. I § 19, stk. 2, udgår: »efter de af undervisnings- og
forskningsministeren godkendte skole- og udbygnigsplaner«.
§ 19, stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner
påhviler det dog amtskommunen efter de af undervisnings- og
forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner at sørge for
specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i
amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller
støtte. Tilsvarende påhviler det amtskommunen at sørge for specialpædagogisk
bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
9. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til
amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en
særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager
kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes
udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarene
træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen.«.
10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:
»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en
skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«.
Stk. 2. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 kan være fælles
for elever fra flere skoler. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan
i særlige tilfælde tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn
fra flere skoledistrikter.
11. I § 22, stk. 3, udgår:», der er fastsat i
undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.
Stk. 3. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, og § 9 kan tilrettelægges
i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om
nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne
modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der
er fastsat i undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3.
12. § 23, stk. 5, ophæves.
Stk. 5. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde
fravige reglerne i stk. 1.
13. § 24 ophæves.
§ 24. For hver kommune udarbejdes en skoleplan, der skal indeholde
bestemmelser om følgende:
1) Skolernes navne og distrikter, jf. § 22. Det kan herunder bestemmes, at
der kan foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige
indskrivning.
2) Hver enkelt skoles omfang med hensyn til undervisning i grundskolen og
10. klasse samt børnehaveklasser, specialundervisning efter § 3, stk. 2, og §
3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og
skolefritidsordning efter § 3, stk. 4.
3) Specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, til børn, der endnu ikke
har påbegyndt skolegangen.
4) Indretning af specialundervisning efter overenskomst med amtskommunen,
jf. § 20, stk. 1.
5) Henvisning til undervisning i andre skoler ifølge overenskomst, jf. §
20.
6) Undervisning på institutioner i området, jf. § 21, stk. 2.
7) Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og
faste vikarer samt disse stillingers klassificering, for så vidt den ikke
følger af almindelige regler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
grundlaget for normering af stillinger efter stk. 1, nr. 7, herunder om
antallet af tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede
normeringsgrundlag.
14. § 25, stk. 7, ophæves.
Stk. 7. Amtsrådet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i stk. 1.
15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen
omfatter« til: »alle skolens fag«.
Stk. 2. Ved skoler, hvor de tjenestemandsansatte lærere eller timelærere
ikke kan påtage sig undervisningen i alle de fag, undervisningsplanen
omfatter, kan der ansættes faglærere med særlig uddannelse.
16. Efter § 29 indsættes:
» § 29 a. For hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, og
for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger
ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som
tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse
stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige
regler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af
tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«.
17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:
»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af
skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.
Stk. 4. Skolenævnet kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46, tillade, at
en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder
undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller
beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.
For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af
skolekommissionen, i København af skoledirektionen. Tilladelsen kan betinges
af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.
18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres
»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:
»Kommunalbestyrelsen«.
§ 34, stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan
efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 46, godkende, at
et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens
indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan
betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse.
§ 36, stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan
bestemme, at anmodning om indskrivning skal indgives inden en vis frist.
Stk. 4. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan tillade, at
et barn optages eller forbliver i en anden skole end dets distriktsskole.
Tilladelsen skal så vidt muligt gives, hvis barnet har søskende i samme
skole.
19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens
leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.
§ 39. Lærerne påser, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i
skolen, deltager i undervisningen. Det samme gælder børn, der er optaget i 1.
klasse før undervisningspligtens indtræden, jf. § 38.
Stk. 3. Skolens leder underretter skolenævnet forud for hvert møde om alle
udeblivelser, der ikke skyldes sygdom eller anden gyldig grund.
Stk. 4. Er en elev udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, kan
skolenævnet:
1) anmode forældrene om personligt eller skriftligt at give nærmere
forklaring om grunden til udeblivelsen,
2) pålægge skolen at søge nærmere kontakt med forældrene,
3) pålægge skolen at indstille eleven til skolepsykologisk undersøgelse,
4) henstille til forældrene at søge bistand hos familievejledningen eller
andre institutioner eller
5) indberette sagen til det sociale udvalg.
Stk. 5. Er der grund til at antage, at en elevs udeblivelse fra
undervisningen overvejende skyldes særlige forhold i skolen, bør skolenævnet
søge disse forhold ændret eller stille forslag om, at eleven overflyttes til
en anden skole.
20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:
»Kapitel 5 a
Styrelsen af kommunernes skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes
virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte
skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.
Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles
omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §
3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,
specialundervisningen og klassedannelsen.
5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder
specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt
skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag
fra de enkelte skolebestyrelser.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser
i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der
følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om
undladelse af kursusdeling.
Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved
kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune, foretages af
undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af
svagelighed, eller ved opnået 70 års alder.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse
af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune.
§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter, efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen samt antallet af
repræsentanter for særlige forældregrupper.
2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.
3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,
jf. § 39 c, stk. 2.
4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.
5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens
skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af de
beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,
stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.
Skolebestyrelsen
§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består
af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,
der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.
2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt skolens medarbejdere.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen
bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal
have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal
have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de
stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt
forældrerepræsentanterne.
Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens
møder uden stemmeret.
Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige
medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke
være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages
i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan
forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet
udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder
de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og
befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med
skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,
herunder om
1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud
af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne og
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,
udsendelse i praktik m.v.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er
fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
ordensregler.
Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om
skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til
kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt om forsøgs- og
udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til
kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som
kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolens leder
§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af
skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejet mellem skolens ansatte samt
træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.
Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende
principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til
skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Rådgivende organer
§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for
skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager
undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.
Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner
eleverne et elevråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne
oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Kapitel 5 b
Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen
Folkeskolen
§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og
undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde
oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet
af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket
omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private
skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal
sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-
og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og
undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af
ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for
folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler, bortset fra observationsskoler, kan
undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg
af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens
funktioner.«.
21. Efter § 43 indsættes som nyt kapitel.
»Kapitel 6 a
Klage
§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan
inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre
beslutninger og afgørelser, som træffet af kommunalbestyrelsen vedrørende det
kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse
afgørelser kan indbringes for ministeren.
Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,
medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren
af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen
angår.«.
22. § 43 a i kapitel 7 ophæves.
§ 43 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser
om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
23. § 45, stk. 1, affattes således:
»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling
mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås
enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter
forhandling med de berørte menighedsråd.«.
§ 45. Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling
mellem skolekommissionen og præsterne i kommunen, i København ved forhandling
mellem skoledirektionen og provsterne. Kan der ikke opnås enighed mellem
parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de
berørte menighedsråd. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
24. Efter § 46 indsættes:
» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,
at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra
bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og
indsendes til kommunalbestyrelsen.
§ 46 b. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan til varetagelse af
bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt
af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til
udførelse af disse opgaver.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.
januar 1990.
Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af
kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning
m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til
denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til
skolebestyrelser har fundet sted.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt
overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler
for folkeskolen.
Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og
forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.
Efter 2. behandling den 11. maj 1989
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1989,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende
vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner.«
2. I § 6, stk. 3, § 9, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 28 ændres
»skoledirektionen« til: »kommunalbestyrelsen«.
3. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra
skolebestyrelsen, jf. § 39 e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter
stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene.
Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt
forældrene til eleverne i de pågældende klasser.«
4. § 13, stk. 1, affattes således:
»Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200
skoledage.«
5. I § 13, stk. 2, udgår »og udsender en vejledende
ferieplan«.
6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på
8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24
timer«.
I stk. 4 og stk. 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres
henholdsvis »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.'
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
7. I § 16 ophæves stk. 1 og 2.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
8. I § 19, stk. 2, udgår »efter de af undervisnings- og
forskningsministeren godkendte skole- og udbygningsplaner«.
9. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til
amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en
særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager
kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes
udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende
træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen,
beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen.«
10. I § 22, stk. 2, affattes 2. pkt. således:
»Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der i en
skoles børnehaveklasse optages børn fra flere skoledistrikter.«
11. I § 22, stk. 3, udgår », der er fastsat i
undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3«.
12. § 23, stk. 5, ophæves.
13. § 24 ophæves.
14. § 25, stk. 7, ophæves.
15. I § 27, stk. 2, ændres »de fag, undervisningsplanen
omfatter« til: »alle skolens fag«.
16. Efter § 29 indsættes:
» § 29 a. For hver kommune bortset fra Københavns Kommune og
for hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger
ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som
tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse
stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige
regler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af
tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.«
17. I § 33, stk. 4, ændres »Skolenævnet« til:
»Skolens leder« og »skolekommissionen, i København af
skoledirektionen«, til: »kommunalbestyrelsen«.
18. I § 34, stk. 2, og § 36, stk. 2 og 4, ændres
»Skolekommissionen, i København skoledirektionen,» til:
»Kommunalbestyrelsen«.
19. I § 39, stk. 1, ændres »Lærerne« til: »Skolens
leder«, og stk. 3, 4 og 5 ophæves.
20. Efter § 39 indsættes som nye kapitler:
»Kapitel 5 a
Styrelsen af kommunernes skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 39 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes
virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte
skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5.
Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles
omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk
bistand efter § 3, stk. 2, og § 3 a, stk. 2, undervisning i fritiden efter §
3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal,
specialundervisningen og klassedannelsen.
5) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder
specialpædagogisk bistand efter § 3 a, stk. 1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt
skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag
fra de enkelte skolebestyrelser.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser
i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der
følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om
undladelse af kursusdeling.
Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved
kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune foretages af
undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af
svagelighed eller ved opnået 70 års alder.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse
af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen bortset fra Københavns Kommune.
§ 39 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
2) Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39 c, stk. 3.
3) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen,
jf. § 39 c, stk. 2.
4) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.
5) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens
skolevæsen, jf. § 39 g, stk. 3.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af de
beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39 a, stk. 4.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29 a,
stk. 1, og § 39 a, stk. 2, nr. 3-5.
Skolebestyrelsen
§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består
af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,
der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog §
39 d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis
medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af
forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en
specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst 1.
2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt skolens medarbejdere.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen
bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal
have stemmeret. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eleverne skal
have stemmeret. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de
stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt
forældrerepræsentanterne.
Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens
møder uden stemmeret.
Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige
medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke
være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
§ 39 d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages
i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan
forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet
udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder
de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter og
befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 39 e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39 a, og fører i øvrigt tilsyn med
skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,
herunder om
1) undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud
af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne og
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold,
udsendelse i praktik m.v.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er
fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
ordensregler.
Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om
skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til
kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt forsøgs- og
udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til
kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som
kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolens leder
§ 39 f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af
skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte
samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.
Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende
principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39 e, stk. 2, og forslag til
skolens budget, jf. § 39 e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39 a, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Rådgivende organer
§ 39 g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for
skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager
undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.
Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner
eleverne et elevråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne
oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Kapitel 5 b
Styrelsen af amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen
Folkeskolen
§ 39 h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og
undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde
oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet
af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket
omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private
skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal
sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings-
og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og
undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af
ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39 a, stk. 2 og 5, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for
folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren.
§ 39 i. For amtskommunale folkeskoler bortset fra observationsskoler kan
undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg
af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens
funktioner.«
21. I kapitel 7 ophæves § 43 a, og i stedet indsættes efter
§ 43 som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Klage
§ 43 a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan
inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre
beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det
kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse
afgørelser kan indbringes for ministeren.
Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan,
medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren
af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.«
22. § 45, stk. 1, affattes således:
»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling
mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås
enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter
forhandling med de berørte menighedsråd.«
23. Efter § 46 indsættes:
» § 46 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade,
at en skoles ledelsesform som en forsøgsmæssig ordning afviger fra
bestemmelserne i denne lov. Forslag herom udarbejdes af skolebestyrelsen og
indsendes til kommunalbestyrelsen.
§ 46 b. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan til varetagelse af
bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt
af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til
udførelse af disse opgaver.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra den 1.
januar 1990.
Stk. 2. Skolenævn i henhold til den hidtil gældende lov om styrelsen af
kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning
m.v., som ikke den 1. januar 1990 er afløst af skolebestyrelser i henhold til
denne lov, fungerer dog indtil udgangen af den måned, hvor valg til
skolebestyrelser har fundet sted.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter i øvrigt
overgangsregler i forbindelse med gennemførelsen af de nye styrelsesregler
for folkeskolen.
Stk. 4. I folketingsåret 1992-93 fremsætter undervisnings- og
forskningsministeren en redegørelse om styrelsen af kommunernes skolevæsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 203 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (AFBUREAUKRATISERING, DEREGULERING M.V., HERUNDER REGLER OM FRIT SKOLEVALG) Retsinformation · 14. juni 1990
- 1988 BTL 215 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (OPHÆVELSE AF REGLERNE OM STYRELSE AF KOMMUNERNES FOLKESKOLER) NR L 215 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1989
- 1991 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 26. februar 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning) Retsinformation · 10. april 2003
- 1988 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (OPHÆVELSE AF REGLERNE OM STYRELSE AF KOMMUNERNES FOLKESKOLER) (* 1) Retsinformation · 13. marts 1990
- 1992 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 6. juli 1993