1988 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ALMEN VOKSENUDDANNELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Almen voksenuddannelse
§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har
til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres
almene kundskaber og færdigheder.
Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken
i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.
Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene
forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder,
som er relevante i forhold til arbejdslivet.
§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage
undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens
opgaver efter denne lov af kommunen.
§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens
voksenuddannelsescentre, jf. § 12.
Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner
tilbyder almen voksenuddannelse.
§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i
fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.
Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin,
maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab,
psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et
alsidigt fagtilbud.
Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.
Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende
undervisning.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,
Læs alt
omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.
§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til
en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens
afsluttende prøver.
Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille
sig til prøve som selvstuderende.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden
bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om
udformningen af prøve- og kursusbeviser.
§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne
udgifter. Kulturministeren kan fastsætte regler om depositum eller betaling
for læremidler.
Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til
prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter
regler, der fastsættes af kulturministeren.
§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen
voksenuddannelse.
§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner
på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.
Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter
stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den
amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.
Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor
folkeregisterkommunen er beliggende.
Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for
udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,
men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.
§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt
deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.
Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.
Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets
afgørelser kan indbringes for kulturministeren.
§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere,
lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der
fastsættes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og
konferencer efter stk. 1.
§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige
bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme
forsøgs- og udviklingsvirksomhed.
Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed
inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.
Kapitel 2
Voksenuddannelsescentre
§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som
tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden
voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescenteret
indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.
Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.
§ 13. Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk.
2.
Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske
ledelse af voksenuddannelsescenterets virksomhed.
§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene
voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i
lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter
regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af
forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om
ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København.
Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for
København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1
og 2 nævnte stillinger.
Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med
undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes
efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.
§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter
amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.
Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbudene, den
etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses
aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings-
og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings-
og Forskningsministeriet kan i øvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der
er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede
administrative og tilsynsmæssige opgaver.
Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centerets foranstaltning gives
information til befolkningen om centerets undervisningstilbud.
§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd,
der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om
fagtilbudet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation
til det enkelte center.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og
forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og
beføjelser.
§ 17. Ved hvert voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk udvalg
bestående af forstanderen og samtlige lærere ved centeret. Kulturministeren
fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler
herom.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 18. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,
jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, ophæves. Loven finder dog
fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august
1989, ligesom §§ 1 og 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9,
11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem
til højere forberedelseseksamen.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer,
der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Almen voksenuddannelse
§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har
til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres
almene kundskaber og færdigheder.
Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken
i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.
Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene
forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder,
som er relevante i forhold til arbejdslivet.
§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage
undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens
opgaver efter denne lov af kommunen.
§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens
voksenuddannelsescentre, jf. § 12.
Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner
tilbyder almen voksenuddannelse.
§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i
fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.
Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin,
maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab,
psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et
alsidigt fagtilbud.
Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.
Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særlig tilrettelagt introducerende
undervisning.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,
omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.
§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til
en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens
afsluttende prøver.
Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille
sig til prøve som selvstuderende.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden
bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om
udformningen af prøve- og kursusbeviser.
§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne
udgifter.
Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til
prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter
regler, der fastsættes af kulturministeren.
§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen
voksenuddannelse.
§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner
på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.
Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter
stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den
amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.
Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor
folkeregisterkommunen er beliggende.
Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for
udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,
men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.
§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt
deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.
Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.
Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets
afgørelser kan indbringes for kulturministeren.
§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere,
lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der
fastsættes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og
konferencer efter stk. 1.
§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige
bestemmelserne i kapitel 1 i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme
forsøgs- og udviklingsvirksomhed.
Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed
inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.
Kapitel 2
Voksenuddannelsescentre
§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som
tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden
voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescentret
indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.
Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.
§ 13. Voksenuddannelsescentret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk.
2.
Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske
ledelse af voksenuddannelsescentrets virksomhed.
§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene
voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i
lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter
regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af
forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om
ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København.
Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for
København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1
og 2 nævnte stillinger.
Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med
undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes
efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.
§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter
amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.
Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbuddene, den
etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses
aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings-
og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings-
og Forskningsministeriet kan iøvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der
er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede
administrative og tilsynsmæssige opgaver.
Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centrets foranstaltning gives
information til befolkningen om centrets undervisningstilbud.
§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd,
der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om
fagtilbuddet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation
til det enkelte center.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og
forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og
beføjelser.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 17. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,
jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983 ophæves. Loven finder dog
fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august
1989, ligesom §§ 1, 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, §§ 9, 11, 11a
og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem til
højere forberedelseseksamen.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer,
der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og indhold
I Folketingsbeslutningen af 30. maj 1984 om et 10 punkts program for
voksenundervisning og folkeoplysning hedder det i punkt 3:
"Enkeltfagskursernes almene kompetencegivende undervisning (9., 10.
klasse og HF) udvikles til en egentlig voksenundervisning, som er frigjort
fra folkeskolens og gymnasiets læseplaner, prøver og eksaminer."
Som led i opfølgningen af dette punkt i folketingsbeslutningen nedsatte
undervisningsministeren i juli 1985 et udvalg vedrørende den
prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau. Udvalgets
arbejde skulle i henhold til kommissoriet bl.a. sigte mod en lovgivning, der
rummer mulighed for fleksibilitet og fornyelse i undervisningstilbud,
tilrettelæggelsesformer og kursuslængde, således at enkeltfagsundervisningen
har mulighed for hurtigt at tilpasse sig skiftende behov, såvel lokalt som på
landsplan.
Udvalget afgav i august 1988 betænkningen "Almen Voksenuddannelse,
Betænkning om prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende
niveau, Betænkning nr. 1146, august 1988."
Lovforslaget følger i hovedsagen udvalgets indstilling og forslag, som
bl.a. bygger på et omfattende 3-årigt forsøgs- og udviklingsarbejde iværksat
i henhold til 10 punkts programmet.
Medens den gældende lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning for
voksne primært har til formål at samle allerede eksisterende
uddannelsestilbud, henholdsvis undervisning til folkeskolens afgangsprøver og
højere forberedelseseksamen, skal der efter lovforslaget skabes en egentlig
almen voksenuddannelse med sin egen identitet. Der er således tale om en ny
og selvstændig uddannelseslov, hvor almen voksenuddannelse tilrettelægges og
udformes med udgangspunkt i de voksnes forudsætninger og behov.
Det foreslås, at området benævnes almen voksenuddannelse, og at denne
betragtes som en ligeværdig og ligestillet del af det kompetencegivende
uddannelsessystem. Adgangen til den almene voksenuddannelse bør bygge på en
uddannelsesret, hvor fagudbud og tilrettelæggelse planlægges ud fra
konstaterede behov for denne voksenundervisning.
Lovforslaget bygger på ønsket om at skabe et fleksibelt og relevant
kompetencegivende undervisningstilbud til den voksne del af befolkningen i
erkendelse af, at tiden er løbet fra et uddannelsestilbud til voksne, som
bygger på børne- og ungdomsuddannelsernes indhold og kompetence i form af
afsluttende prøver og eksaminer. I folkeskolen og i ungdomsuddannelserne
fastlægges undervisningen under hensyn til børnenes og de unges behov og
muligheder. Undervisningen kan tilrettelægges over en årrække, og fagene kan
gensidigt supplere og støtte hinanden. Den faglige og indlæringsmæssige
udvikling sker samtidig med og afhængigt af den aldersmæssige modning fra
barn til voksen. Der kan opereres med faste skemaer, og man har mulighed for
en langsigtet planlægning både med hensyn til det pædagogiske indhold og med
hensyn til de ressourcer, det offentlige skal anvende på undervisningen.
Inden for voksenuddannelserne er vilkårene anderledes. Kravet om
fleksibilitet er langt større, for at man kan imødekomme de meget
forskelligartede uddannelsesbehov og muligheder for deltagelse, som voksne
har. I planlægningen må man samtidig i højere grad indrette sig efter
opståede aktuelle behov, på regionale forskelle og på udsving i de økonomiske
konjunkturer. Almen voksenudddannelse bør f.eks. være en af de målrettede
foranstaltninger, som kan anvendes i forbindelse med et lokalområdes
erhvervsomstilling eller som led i den generelle indsats mod
arbejdsledigheden. Lovforslaget giver mulighed for at fremme samarbejdet med
erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, ligesom uddannelsen giver voksne
mulighed for en almen kompetencegivende uddannelse i forbindelse med en
kommende lov om voksenuddannelsesstøtte.
Lovforslagets bestemmelser om almen voksenuddannelse, jf. forslagets
kapitel 1, vedrører som betænkning 1146/1988 alene prøveforberedende
enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau. Spørgsmålet om en eventuel
reform af enkeltfagsundervisningen på det studieforberedende niveau må
afvente resultatet af arbejdet i det af undervisningsministeren nedsatte
udvalg om højere forberedelseseksamen.
Lovforslagets kapitel 2 indeholder bestemmelser om voksenuddannelsescentre
og deres styringsregler.
Lovforslaget har været sendt til høring hos en række
interesseorganisationer.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Den ændrede tilrettelæggelse af undervisningsforløbene (modulopbygningen)
ventes at medføre en bedre ressourceudnyttelse. Endvidere indebærer
lovforslaget, at amtskommunerne får mulighed for en økonomisk rammestyring,
der samtidig giver voksenuddannelsescentrene større frihed til at fastlægge
fagtilbud og holdetablering. Amtskommunen skal have ansvaret for den
overordnede prioritering og den samlede godkendelse af
undervisningstilbuddet, ligesom man skal fastlægge den økonomiske ramme for
de enkelte centre. De amtskommunale udgifter til undervisningen forventes
således at blive uændrede selv under en større tilgang til uddannelsen.
Amtskommunernes udgifter til administration forventes ikke at blive
forøget med indførelsen af almen voksenuddannelse.
De foreslåede nye regler om undervisningens tilrettelæggelse på
grundlæggende niveau vil medføre ændrede arbejdsvilkår for lærerne, som
indebærer, at der skal indgåes nye aftaler om tjenestetid m.v.
Indførelsen af almen voksenuddannelse vil medføre årlige udgifter for
staten på 1,3 mill. kr. til pædagogisk bistand, ca. 2,4 mill. kr. til
udarbejdelse af voksenprøver (opgaveudvalg, trykning, censur m.v.) samt
information om loven, 1,5 mill. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere
og 1,0 mill. kr. til fortsatte forsøg.
Prøveadministrationen i Kulturministeriet forudsætter en forhøjelse af
personalerammen med 4 årsværk (1viceinspektør, 1 fagkonsulent, 1
overassistent og 1 assistent) og en dertil svarende forhøjelse af lønsummen
under finanslovkonto § 21.01.03 med 850.000 kr.
Af de samlede udgifter på 7,0 mill. kr. modsvares ca. 1,5 mill. kr. af
besparelser inden for Undervisningsministeriets administration af
folkeskolens afsluttende prøver, hvor man bl.a. indstiller udarbejdelsen af
særlige aftenprøver.
De årlige statslige merudgifter bliver herefter 5,5 mill. kr. Beløbet
modsvarer de hidtidige udgifter til forsøg inden for området, der sammen med
udgifterne til de forsøg, der danner grundlag for folkeoplysningsudvalgets
overvejelser, afholdes af bevillingen under finanslovkonto § 21.09.89.53.19.
Udgiften i 1989 vil udgøre 3,5 mill. kr. - heraf en forhøjelse af lønsummen
med 400.000 kr. svarende til 2 årsværk.
B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den almene kompetencegivende voksenuddannelse skal betragtes som et
uddannelsesområde, der er ligeværdigt og ligestillet med det øvrige
kompetencegivende uddannelsessystem. Med lovforslaget er der lagt op til, at
samfundet har en vis uddannelsesforpligtelse over for voksne på samme måde,
som man har en uddannelsesforpligtelse over for børn og unge. Denne
forpligtelse gælder særligt de voksne, der kun i mindre omfang har gjort brug
af uddannelsestilbuddene i det primære skoleforløb. Forpligtelsen bør også
ses ud fra samfundets behov for at have et højt alment uddannelsesniveau. Man
bør i fremtiden i langt højere grad fokusere på det generelle
uddannelsesberedskab hos den voksne befolkning. Det er således ikke blot et
spørgsmål om, at kortuddannede voksne skal indhente kundskaber og
færdigheder, som de ikke fik som unge i det primære skoleforløb.
Voksenuddannelsen må også tænkes ind i et perspektiv af muligheder for almen
efteruddannelse, der affødes af samfundsudviklingen, og som indholdsmæssigt
justeres efter de behov, som opstår.
At uddannelsen er formel kompetencegivende betyder, at der i læseplaner
fastsættes mål og rammer for undervisningen, således at der på baggrund af
prøver eller anden form for evaluering kan udstedes dokumentation for den
opnåede kompetence.
Det fremgår af formålsbestemmelserne, at der lægges vægt på, at kompetence
ses bredere end ud fra den adgangsgivende funktion i forbindelse med
videreuddannelse. Den almene voksenuddannelse skal således ses som en del af
den samlede danske voksenundervisning og folkeoplysning. Dette fremgår bl.a.
af formålsbestemmelsens stk. 2. Bredden i fagtilbuddene og et voksenrelevant
indhold i undervisningen vil give de voksne bedre muligheder for at kunne
forudse, påvirke og tilpasse sig det moderne samfunds hastige udvikling samt
styrke mulighederne for, at de voksne kan medvirke aktivt i folkestyret. Den
foreslåede styrkelse af det samfundsfaglige område jf. lovforslagets § 4,
stk. 1, skal ses i sammenhæng hermed.
For at opfylde formålet må der lægges vægt på bred rekruttering af
deltagere, en rekruttering der i særlig grad omfatter kortuddannede.
Til § 2
Ifølge den gældende lov er amtskommunerne forpligtede til at tilbyde
prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Endvidere gælder der
centralt fastlagte regler for holdetableringen. Disse bestemmelser er
tilsammen et udtryk for en lovfæstet uddannelsesret.
Med udgangspunkt i formålet for den almene voksenuddannelse foreslås det,
at uddannelsesretten fastholdes gennem en amtskommunal forpligtelse til at
tilbyde almen voksenuddannelse på voksenuddannelsescentre, der oprettes og
drives af amtskommunen. Retten udbygges yderligere ved, at amtskommunen skal
sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning.
For at uddannelsesretten kan siges at være opfyldt, må der være tale om et
reelt uddannelsestilbud. Det betyder, at fagudbud og tilrettelæggelse må
planlægges ud fra de konstaterede behov for denne undervisning. Samtidig må
der tilstræbes størst mulig spredning af kursustilbuddet. På den anden side
skal det sikres, at de enkelte voksenuddannelsescentre kan tilbyde en
fagrække, som er bred nok til at give voksne den formelle kompetence, som er
uddannelsens kendemærke.
Til stk. 2
Bestemmelsen skyldes, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke er
omfattet af den amtskommunale inddeling.
Til § 3
Til stk. 2
Bestemmelsen er begrundet i den overordnede uddannelsespolitiske
målsætning om et åbent voksenuddannelsesnetværk.
Forsøgs- og udviklingsarbejdet har vist, at der bl.a. inden for
arbejdsmarkedsuddannelserne er behov for en almen kompetencegivende
voksenundervisning for særlige målgrupper. Denne undervisning kan etableres
som samarbejdsprojekter mellem den almene voksenuddannelse og
arbejdsmarkedsuddannelserne, således at hver institution bidrager med
uddannelsesdele til disse projekter. Udviklingen kan imidlertid medføre, at
også andre institutioner end voksenuddannelsescentrene bør kunne tilbyde og
finansiere almen voksenuddannelse, f.eks. AMU-centre, tekniske skoler og
daghøjskoler. Aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet om en forstærket
uddannelsesmæssig indsats i forbindelse med arbejdsløsheden tilsiger også, at
der kan gives en større bredde i tilbuddet om almen voksenuddannelse.
Det er en forudsætning, at de i henhold til loven fastsatte bestemmelser
om undervisningens indhold, prøver m.v. opfyldes.
Bestemmelsen begrænser ikke den amtskommunale forpligtelse til at tilbyde
almen kompetencegivende uddannelse, ligesom den heller ikke begrænser
muligheden for lokalt og regionalt samarbejde mellem voksenuddannelsescentre
og andre uddannelsesinstitutioner, f.eks. ved forlagt undervisning.
Til § 4
Til stk. 1
Ved fastlæggelsen af det samlede fagtilbud er det på den ene side vigtigt
at sikre en vis ensartethed i hele landet, der reelt kan imødekomme behovet
for almen kompetence, og på den anden side at give mulighed for lokal og
regional fleksibilitet. Derfor skelnes der i fagtilbuddets sammensætning
mellem fag, som skal tilbydes på alle selvstændige voksenuddannelsescentre
(kernefag) og fag fra en fagrække, som i et vist omfang skal tilbydes inden
for amtskommunen, således at det samlede fagtilbud bliver alsidigt
(tilbudsfag).
Kernefag:
Der skal tilbydes mindst 2 fremmedsprog på hvert kursus. Det ene
fremmedsprog er engelsk, det andet er tysk eller fransk. Det enkelte center
kan ud fra en vurdering af behovet vælge at tilbyde både tysk og fransk eller
blot det ene af disse to. Det må dog sikres, at hvert fag tilbydes mindst eet
sted inden for hvert enkelt amt.
For at give kursisterne mulighed for at få en øget forståelse af
væsentlige lokale og nationale samfundsforhold får det samfundsorienterende
fagområde en højere prioritering i den nye voksenuddannelse. Samfundsfag er
indføjet som tilbudspligtigt fag på alle centre.
Naturfag er en omarbejdning og integration af fysik/kemi, biologi og
naturgeografi. Der er tale om et bredt anlagt "science-fag", hvor
der lægges vægt på arbejde med emner og problemstillinger fra natur, teknik,
produktion og miljø, sat ind i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng.
Kernefagene skal tilbydes mindst een gang om året.
Tilbudsfag:
Fagrækken er udtryk for en stærkere vægtning af det humanistiske og
samfundsfaglige område.
Faget dansk som fremmedsprog er inddraget for at give indvandrere, som
ønsker at opnå formel kompetence i dansk, forbedrede uddannelsesvilkår gennem
en tilpasset undervisning og prøve. Det skal understreges, at undervisningen
og prøvekravene forudsættes at ligge på et parallelt niveau med den normale
danskundervisning og altså i forlængelse af den undervisning, som gives
indvandrere i henhold til lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af
voksne indvandrere.
Gennem et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde er faget filosofi slået
an som en voksenrelevant nyskabelse med betydelig deltagerinteresse. Sammen
med faget psykologi vil filosofi give en direkte jobrelevant kompetence for
f.eks. personer, der er beskæftiget eller som søger beskæftigelse inden for
social- og sundhedssektoren (hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere,
socialpædagoger etc.).
Hvilke fag, der på de enkelte voksenuddannelsescentre skal tilbydes, må
bero på en vurdering af behovene. Men det er afgørende, at kernefagene sammen
med de fag, der kan tilbydes i amtet, samlet udgør et alsidigt fagtilbud.
Til stk. 2
Bestemmelsen åbner mulighed for, at fagtilbuddet inden for den almene
voksenuddannelse kan justeres i overensstemmelse med samfundsudviklingen og
den teknologiske udvikling. Herudover åbner bestemmelsen mulighed for, at der
etableres særlige fagtilbud baseret på lokalt fastlagte læseplaner. Her
tænkes navnlig på muligheden for at udforme fagtilbud inden for det natur- og
samfundsfaglige område, hvor der kan fokuseres på mere afgrænsede emner og
problemstillinger af særlig lokal interesse og relevans. Det er dog en
forudsætning, at læseplaner og prøvekrav for disse fagtilbud godkendes
centralt.
Til stk. 3
Enkeltfagsprincippet bør fortsat være den centrale tilrettelæggelsesform.
For at fremme uddannelsestilbuddets suppleringsfunktion bør fleksibiliteten
imidlertid yderligere øges. Dette kan ske ved at opdele de enkelte fagområder
i kortere undervisningsforløb (moduler). Opdelingen må ske således, at hvert
enkelt modul udgør en indholdsmæssig afgrænset del af det pågældende fag
eller fagområde, og således at modulet pædagogisk kan fungere som en helhed.
Selvom der i princippet sker holddannelse ved hvert modul, må det dog for
hver enkelt deltager tilstræbes, at modulerne tilrettelægges i en sådan
forløbssammenhæng, at man uden afbrydelse kan gennemgå hele den undervisning,
der fører frem til en afsluttet voksenprøve.
For de enkelte moduler vil der blive fastsat et timetal, der indebærer, at
undervisningen normalt tilrettelægges over 12-16 uger. Samtidig bliver det
muligt at tilbyde særlige målgrupper koncentrerede forløb f.eks. på 4-8 uger.
Selvom enkeltfagsprincippet er den centrale tilrettelæggelsesform, har
forsøgs- og udviklingsarbejdet vist, at der i visse tilfælde kan være behov
for, at undervisningen tilrettelægges som en sammenhængende
heltidsundervisning. Der er her tale om et undervisningstilbud til specielt
udsatte grupper, f.eks. personer, der gennem det sociale sikringssystem får
hjælp til revalidering, og personer, der modtager kontanthjælp. I forbindelse
med en sådan heltidsundervisning kan der tilbydes fag fra det kreative
fagområde (f.eks. musik og formning) under forudsætning af, at læseplaner og
prøvekrav for disse fagtilbud er godkendt centralt.
Til stk. 4
For at tilgodese den gruppe voksne, der på den ene side har brug for at
komme igang med en kompetencegivende uddannelse, men som på den anden side
står usikker og fremmed overfor deltagelsen, bør der skabes mulighed for at
etablere en særlig tilrettelagt introducerende undervisning. Der må i denne
undervisning navnlig lægges vægt på det motiverende aspekt gennem konkrete
anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Ligeledes bør vejledning indgå
som et væsentligt element. Typisk vil der være tale om vejledning i meget
bred forstand, der kan omfatte både uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
forhold samt problemstillinger af social karakter. Introduktionsforløb må
kunne oprettes efter behov, og der må være mulighed for betydelig lokal
variation, men det typiske vil sikkert blive kurser med heltidsundervisning
af 1-2 ugers varighed.
Erfaringer fra forsøgs- og udviklingsarbejdet tyder på, at
introduktionskurser etableret i et lokalt samarbejde med fagforeninger,
arbejdsformidlingen og arbejdsmarkedsuddannelser kan udvikles til et relevant
tilbud for bl.a. de arbejdsledige, som risikerer at blive langtidsledige.
Til stk. 5
Formålet med at fastlægge de centrale styringsmæssige rammer for
undervisningen er at sikre uddannelsens kvalitet som en formel
kompetencegivende uddannelse. I de enkelte fag må det sikres, at faglige
niveauer og indholdsmæssige rammer følges, således at uddannelsen fremstår
med en rimelig grad af eentydighed. Både deltagere, det øvrige tilgrænsende
uddannelsessystem og de forskellige aftagere må have tillid til kvaliteten af
den undervisning og de prøveformer, der finder sted inden for de enkelte
fagområder.
Styringen af undervisningens indhold vil ske gennem centralt fastlagte
læseplaner og undervisningsvejledninger.
En væsentlig del af de faglige og pædagogiske opgaver vil fortsat blive
varetaget decentralt af voksenuddannelsescentrets ledelse og af de
faggrupper, som etableres internt på kurset eller f.eks. regionalt. Der
forestår således ikke ændringer i den nuværende ansvarsfordeling mellem
amtskommunen og ministeriet vedrørende de faglige og pædagogiske opgaver.
Mens der for undervisningens indhold og for prøver og evaluering må
fastlægges eentydige centrale regler, bør der åbnes for en større grad af
fleksibilitet for så vidt angår regler om undervisningens omfang og varighed.
Centrene må have større frihed til at tilrettelægge fagene ud fra, hvad der
er hensigtsmæssigt og behov for. Fagene må kunne tilrettelægges med
varierende timetal, således at der på det enkelte center kan ske en
tilpasning i forhold til, hvad der i den givne situation er pædagogisk og
ressourcemæssigt rimeligt og hensigtsmæssigt. Det skal i den forbindelse
understreges, at undervisningstimetallet ikke nødvendigvis er lig med
lærertimeforbruget. Reglerne bør derfor udformes således, at andre
tilrettelæggelsesformer end traditionelle klassedannelser er mulige.
Retningslinierne bør udformes således, at der gives muligheder for at udvikle
andre lærings- og tilrettelæggelsesformer herunder varierende holdstørrelser,
selvundervisning med selvinstruerende materialer, selvarbejdende grupper
(studiekredse), værkstedsundervisning og støtteundervisning.
I forbindelse med koordinerings- og tilsynsopgaverne vil der blive
etableret et system af udviklingskonsulenter, der kan varetage opgaver for
amtskommunerne og for ministeriet. Konsulenterne skal ansættes på åremål og
ansættelsesvilkår og arbejdsopgaver vil blive aftalt med amtskommunerne.
Til § 5
Fagtilbuddet tilrettelægges på eet niveau - et alment grundlæggende - hvor
hvert fag afsluttes med en voksenprøve i modsætning til den nugældende
2-deling: folkeskolens afgangsprøve (fsa) og folkeskolens udvidede
afgangsprøve (fsu).
Efter gennemførelsen af hvert modul, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 3 er
der endvidere mulighed for at opnå delkompetence med udstedelse af
kursusbevis.
Kravene ved prøverne, prøveformen og karaktergivningen må fremgå klart og
rimeligt entydigt. Heraf følger, at prøveafholdelsen og rammerne for anden
form for evaluering bør være et centralt styringsanliggende, hvilket også vil
være i overensstemmelse med et overordnet sigte mod en mål- og rammestyring.
Ud fra de krav, der stilles ved prøverne eller som ligger til grund for
evalueringen efter modulerne, skal der fastsættes adgangsrettigheder i
forhold til det øvrige uddannelsessystem. Det samlede voksenprøvesystem skal
således give lige så mange muligheder for fortsat uddannelse, som kan opnås
gennem folkeskolens afgangsprøver. Hvor de opnåede prøve- og kursusbeviser ud
fra en reel vurdering af indhold og krav giver grundlag for meritoverføring
til andre dele af uddannelsessystemet, skal der ligeledes fastsættes
bestemmelser herom.
Der er som et led i reformens forberedelse etableret opgaveudvalg med
henblik på at udarbejde opgavesæt i forbindelse med skriftlige voksenprøver.
Disse udvalg foreslås gjort permanente, således at ministeriet beskikker
medlemmerne af udvalgene for en passende tidsperiode.
Til § 6
Til stk. 1
I forhold til den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om
prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne åbner den foreslåede
bestemmelse mulighed for, at amtskommunen kan opkræve et gebyr eller
depositum for læremidler.
Til stk. 2
Efter den hidtidige bestemmelse kan der afkræves et gebyr af deltagere i
undervisningen. Med forslaget ligestilles deltagere i undervisningen og
personer, der indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen.
Dette forventes at medføre, at flere tilmeldte selvstuderende rent faktisk
møder op til prøven, end det er tilfældet i dag.
Til § 7
Ifølge skolestyrelseslovens § 38 træffer amtsrådet beslutning om
indretning af befordringsordninger for andre uddannelsessøgende end elever i
folkeskolen. Denne bestemmelse har været fortolket således, at den kun angår
uddannelser under Undervisningsministeriet. Den prøveforberedende
enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau er nu overflyttet til
Kulturministeriets ressort, og der indsættes derfor en bestemmelse, hvorefter
amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i den almene
voksenuddannelse. Det er herefter det enkelte amtsråd, der afgør, om der skal
ydes befordringsgodtgørelse.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen giver deltagerne mulighed for frit at vælge, ved hvilket
voksenuddannelsescenter, de ønsker at modtage undervisning.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 4, i lov om prøveforberedende
enkeltfagsundervisning m.v. for voksne.
Til stk. 4
Bestemmelsen er indsat som følge af, at der ved lov nr. 647 af 19.
december 1984 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og amtskommuner er ændret i befolkningsopgørelsen vedrørende
personer, som i medfør af bistandslovens § 11, nr. 1, ved medvirken fra en
anden kommune eller offentlig myndighed anbringes i f.eks. institution og
pleje i en kommune.
Til § 9
Til stk. 1-2
Som led i decentraliseringsbestræbelserne foreslås det, at klager
vedrørende holdetablering, optagelse til og deltagelse i undervisningen kan
indbringes for centerrådet, hvis afgørelser kan indbringes for amtsrådet.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til de hidtidige regler, bortset fra at personkredsen
er udvidet til også at omfatte andre ansatte end forstandere og lærere,
f.eks. sekretærer.
Til § 11
Forsøgs- og udviklingsarbejdet skal give muligheder for, at området kan
udvikles i overensstemmelse med ændringer i uddannelsesbehovene. Både center,
amt og ministerium må kunne tage initiativer til forsøgs- og
udviklingsarbejde. Der må endvidere kunne ydes tilskud til undervisning af
særlige målgrupper, f.eks. i forbindelse med udvikling af
fjernundervisningstilbud.
Der kan ydes statstilskud til forsøg, der forudsætter en dispensation
efter stk. 1, og til andet forsøgs- og udviklingsarbejde.
Til § 12
På voksenuddannelsescentrene kan der udover almen voksenuddannelse efter
amtsrådets nærmere bestemmelse tilbydes prøveforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden
voksenundervisning, f.eks. 2-årige kurser til højere forberedelseseksamen og
kurser i henhold til lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse.
Endvidere bør der være mulighed for, at centrene efter amtsrådets godkendelse
kan tilrettelægge rekvireret undervisning.
Enkeltfagskurserne fungerer idag helt overvejende med egne lokaler og
administrative faciliteter. Det forudsættes, at den fremtidige
institutionsform også vil være selvstændige voksenuddannelsescentre med egen
ledelse og faciliteter, der er hensigtsmæssige for et voksenpædagogisk miljø.
I mindre tæt befolkede områder kan det imidlertid være hensigtsmæssigt, at et
voksenuddannelsescenter sammenlægges med en anden amtskommunal
uddannelsesinstitution, f.eks. et gymnasium. Bestemmelsen i stk. 2 giver
mulighed herfor.
Til § 13
Forstanderen skal have de fornødne kvalifikationer. Der skal ved
bedømmelsen af disse lægges vægt på den pågældendes pædagogiske og
administrative erfaring i forbindelse med undervisning af voksne.
Til § 14
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 4, 2. punktum, i lov om
prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne. Reglerne om løn- og
andre ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Den reform, der ligger i
etableringen af den almene voksenuddannelse, vil i sig selv kræve ændringer i
lærernes tjenestetidsaftaler.
Til stk. 2
I § 7, stk. 3, 1. punktum, i lov om prøveforberedende
enkeltfagsundervisning m.v. for voksne blev der vedrørende ansættelse og
afskedigelse af forstandere og lærere på grundlæggende niveau (fsa/fsu)
henvist til reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af
virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Undervisningsministeren
overvejer at fremsætte lovforslag om en række ændringer inden for
folkeskolens område. En gennemførelse af disse forslag vil formentlig kræve
væsentlige ændringer i folkeskolens ansættelsescirkulære, der hidtil har
fundet anvendelse. Henvisningen til skolestyrelsesloven er som følge heraf
udeladt og foreslås erstattet af en hjemmel til kulturministeren til at
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af
ledere og lærere.
Til § 15
Til stk. 1
Som nævnt i bemærkningerne til § 2 foreslås det, at uddannelsesretten
inden for den almene voksenuddannelse fastholdes. Dette betyder, at
budgetrammen i princippet fastsættes således, at der i kernefagene kan gives
et undervisningstilbud, der svarer til søgningen - at der med andre ord er
fri adgang til kernefagene. Herudover må der ud fra en vurdering af det
lokale behov kunne tilbydes en rimelig del af tilbudsfagene.
I bestemmelsen foreslås en økonomisk rammestyring, der samtidig giver
voksenuddannelsescentrene større frihed med hensyn til fastlæggelse af
fagtilbuddet og holdetableringen. Det understreges dog også, at budgetrammen
skal fastsættes og reguleres i overensstemmelse med udviklingen i det
faktiske undervisningsbehov. Da der ikke længere er fastsat bestemmelser om
holdstørrelsen, skal centrene selv kunne træffe beslutning herom, udfra hvad
der pædagogisk og ressourcemæssigt er rimeligt.
Til stk. 2
Oplysningerne i de i bestemmelsen nævnte oversigter skal kunne anvendes af
bl.a. Kulturministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet til
udarbejdelse af f.eks. statistisk materiale, som kan danne grundlag for
politiske beslutninger inden for området.
Til stk. 3
Amtsrådet har fortsat det overordnede ansvar for at befolkningen
informeres om fagtilbud, tilrettelæggelser, undervisningstider m.v. Det er
overladt til centerrådet at sørge for den praktiske gennemførelse af
tilbudsgivningen.
Til § 16
Amtsrådet har ansvaret for planlægningen af amtskommunens centerstruktur,
foretager den overordnede prioritering og samlede godkendelse af
undervisningstilbuddet, samt fastlægger den økonomiske ramme for de enkelte
centre.
Det bør imidlertid tilstræbes, at amtsrådets styring udøves på det
overordnede og rammemæssige plan, således at der kan ske en reel uddelegering
af kompetence og ansvar, der sikrer øget brugerindflydelse og større
handlefrihed for centrene.
Efter bestemmelsen skal amtsrådet derfor nedsætte et centerråd, hvis
medlemskreds bl.a. består af repræsentanter fra amtsrådet (eller udpegede
heraf), arbejdsmarkedet, voksenuddannelsescentret (forstander, lærere,
elever) og kommuneforeningen. Centerrådet skal inden for en af amtsrådet
fastsat budgetramme træffe beslutning på en række områder. I betænkning nr.
1146 om Almen Voksenuddannelse peges der på følgende områder: fastlæggelse af
det samlede fagtilbud, informationsgivningen, budgetlægningen, større
budgetmæssige dispositioner og indstilling vedrørende ansættelser.
Der er i lovforslaget ikke medtaget bestemmelser om elevråd og lærerråd,
idet det forudsættes, at elever og lærere er repræsenteret i centerrådet.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til § 11a, i lov om enkeltfagsundervisning m.v. for
voksne, som blev indsat ved lov nr. 217 af 23. april 1986. Bestemmelsen er et
led i moderniseringsbestræbelserne, der bl.a. sigter mod at uddelegere ansvar
og kompetence og i videst muligt omfang undgå dobbeltbehandling.
Bilag 1
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983
Bekendtgørelse af Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning
m.v. for voksne
Herved bekendtgøres lov nr. 305 af 8. juni 1977 om prøveforberedende
enkeltfagsundervisning m.v. for voksne med de ændringer, der følger af lov
nr. 260 af 8. juni 1983. § 1. Enhver amtskommune skal oprette og drive kursus
med undervisning for voksne til folkeskolens afgangsprøver og udvidede
afgangsprøver i de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 12, stk. 3-5, og i
maskinskrivning samt undervisning til prøver, der indgår eller kan indgå i
højere forberedelseseksamen. Der skal endvidere tilbydes undervisning i
fagene historie, geografi, biologi og samtidsorientering svarende til
undervisningen på folkeskolens ældste klassetrin. To eller flere amtskommuner
kan indrette undervisningen i fællesskab.
Stk. 2. Amtskommunen kan endvidere med undervisningsministerens
godkendelse tilbyde enkeltfagsundervisning til andre statskontrollerede
prøver.
Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens
opgaver efter denne lov af kommunen.
§ 2. Amtskommunale kursus for voksne opføres på planen for amtskommunens
skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.
Stk. 2. På grundlag af planen udarbejder amtsrådet en årlig oversigt over
undervisningstilbuddene samt en fortegnelse over den etablerede undervisning.
Tilbudsoversigten og fortegnelsen indsendes til undervisningsministeriet.
Undervisningsmin. 1. afd. j.nr. 1983-272-19
Stk. 3. Amtsrådet sørger for, at befolkningen i amtsrådskredsen bliver
orienteret om kursernes undervisningstilbud.
Stk. 4. Amtsrådet nedsætter et repræsentantskab, der skal rådgive
amtsrådet om kursusvirksomheden og om formidling af oplysning om
undervisningstilbuddene. Medlemmerne udpeges af amtsrådet efter indstilling
fra kommunalbestyrelserne i de største kommuner i amtsrådskredsen,
organisationer og kredse, der i amtsrådskredsen driver fritidsundervisning
for voksne, samt eventuelt andre organisationer eller institutioner, der har
særlig interesse i kursusvirksomheden.
Stk. 5. Amtsrådet nedsætter endvidere for hvert kursus et nævn til at
rådgive forstanderen om forhold med hensyn til kursusvirksomheden og
formidling af oplysning om undervisningstilbuddene, der er af særlig
betydning for det pågældende kursus. Medlemmerne udpeges af amtsrådet efter
indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har tilknytning til
kurset, samt de organisationer og kredse, der i området driver
fritidsundervisning for voksne. Desuden kan amtsrådet lade sig repræsentere i
nævnet. Endelig har forstanderen samt formændene for lærerrådet og elevrådet
sæde i nævnet.
Stk. 6. I Københavns og Frederiksberg kom-
muner udpeges tilsvarende repræsentantskaber og nævn som nævnt i stk. 4 og
5 af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra organisationer og kredse, der
i kommunen driver fritidsundervisning for voksne, samt eventuelt andre
organisationer eller institutioner, der har særlig interesse i
kursusvirksomheden.
§ 3. Undervisningen skal være tilrettelagt for voksne og stå åben for alle
over 18 år. Unge under 18 år, der skønnes at kunne følge undervisningen, kan
optages, hvis det ikke er muligt eller rimeligt at henvise dem til anden
undervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagernes
kundskabsmæssige forudsætninger i de enkelte fag.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om det mindste antal
deltagere, der forpligter til oprettelse af undervisningshold, samt om det
højeste antal deltagere på disse hold. Ministeren kan fastsætte regler om
højeste timetal for den enkelte deltager.
§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,
omfang og varighed i de enkelte fag og om tilsynet med undervisningen.
§ 5. Om kravene ved prøverne, om prøvernes afholdelse og om bedømmelsen og
karaktergivningen gælder de bestemmelser, der er fastsat for de i § 1 nævnte
uddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelserne for
deltagernes indstilling til prøverne og om udformningen af prøvebeviserne.
§ 6. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent
udstyr.
Stk. 2. Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private
undervisningsinstitutioner, hvis udgifter afholdes af det offentlige, skal
stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisning efter denne
lov, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og
hvis benyttelsen er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal
stilles til rådighed gratis med lys, varme, rengøring, fornødent opsyn og
bestående udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved anvisning af lokalerne.
§ 7. Undervisningen forestås af en forstander.
Stk. 2. Ved kursus med undervisning til højere forberedelseseksamen i
enkelte fag tilforordnes i 5 år en rektor til bistand for en nyudnævnt
forstander, såfremt denne ikke opfylder betingelserne for at være rektor for
et kursus til højere forberedelseseksamen. Hvervet som tilforordnet rektor
opslås ledigt. (* 1)
Stk. 3. For ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere gælder
reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter
lov om fritidsundervisning m.v. Forinden indstilling foretages for så vidt
angår ansættelse af lærere ved kursus til højere forberedelseseksamen,
indhentes en udtalelse fra undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og
højere forberedelseseksamen om ansøgerens faglige kvalifikationer.
Tilsvarende udtalelse indhentes før ansættelse af en tilforordnet rektor og
en forstander, såfremt denne skal være leder af både kursus til højere
forberedelseseksamen og kursus i øvrigt.
Stk. 4. Stillinger som forstander og lærer ved kursus samt det antal
undervisningstimer, der bestrides af deltidsansatte lærere, opføres på planen
for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.
Tjenestemandsansatte forstandere og lærere uden for Københavns Kommune er
omfattet af bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og
folkekirken, og pension ydes efter de for sådanne tjenestemænd gældende
regler. Lønnings- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved kurser med
undervisning efter denne lov i Københavns Kommune fastsættes efter reglerne i
den vedtægt, der er udfærdiget for styrelsen af de kommunale anliggender i
København.
Stk. 5. Fast ansatte lærere ved kurser efter denne lov kan overtage
undervisning ved andre skoler og undervisningsinstitutioner, såfremt de
opfylder betingelserne herfor, og lærere ved andre skoler og
undervisningsinstitutioner kan overtage undervisning efter denne lov.
Overtagelse af undervisning kan medregnes i lærernes pligtige
undervisningstimetal ved den skole eller undervisningsinstitution,
henholdsvis kursus, hvor lærerne har deres faste stilling. De nærmere regler
for en sådan ordning fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken for lærere ansat uden for
Københavns Kommune, og for lærere, der er ansat efter overenskomst, efter
aftale mellem finansministeren og den eller de øvrige parter, der har indgået
overenskomsten.
§ 8. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne
udgifter og stiller de fornødne læremidler til rådighed for deltagerne.
Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne et gebyr efter regler, der fastsættes
af undervisningsministeren.
Stk. 3. Amtskommunen skal i det omfang, pladsforholdene tillader det,
modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner.
Stk. 4. Den amtskommune, som modtager en deltager til undervisning efter
stk. 3, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den
amtskommune, hvor deltageren er hjemmehørende.
§ 9. Til uddannelse af forstandere og lærere inden for
enkeltfagsundervisning kan der ydes statstilskud efter regler, der fastsættes
af undervisningsministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan oprette kursus til uddannelse af de i
stk. 1 omhandlede forstandere og lærere.
Stk. 3. Der kan ydes særlig støtte til forstandere og lærere i tilfælde,
hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem særlige indtægtstab eller
særlig store udgifter.
§ 10. Ved hvert kursus skal der være et lærerråd og et elevråd. Elevrådet
vælges af eleverne eller består af samtlige elever.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om elevrådets beføjelser fastsættes af
undervisningsministeren, der endvidere fastsætter regler om lærerrådets
medlemskreds og beføjelser.
§ 11. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde som en midlertidig
ordning fravige lovens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for
at fremme forsøgsvirksomhed inden for lovens område.
Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøg efter stk. 1.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. august 1978.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven bringes til anvendelse på Færøerne med de ændringer, som øernes
særlige forhold tilsiger. Lov nr. 260 af 8. juni 1983, der ændrer § 2, stk.
5, § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 2, samt § 9, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, træder i kraft den 1. august 1983.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 1984.1) Til bistand for
en forstander, der er udnævnt inden dette tidspunkt, tilforordnes en rektor i
5 år efter udnævnelsen, såfremt forstanderen ikke opfylder betingelserne for
at være rektor for et kursus til højere forberedelseseksamen.
Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning for undervisning, der påbegyndes efter
den 1. august 1983.
Undervisningsministeriet, den 4. juli 1983
Bertel Haarder
/ Claus Ulrich Bilag 2 Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning
m.v. for voksne er ændret ved § 26 i lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring
af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m.:
§ 26
I lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, indsættes efter § 11:
»§ 11 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for
ministeren.«
(* 1) Indtil 1. august 1984 er § 7, stk. 2, affattet således:
»Stk. 2. Ved kursus med undervisning til højere forberedelseseksamen
i enkelte fag tilforordnes en rektor til bistand for lederen, såfremt denne
ikke opfylder betingelserne for at være rektor for et kursus til højere
forberedelseseksamen. Hvervet som tilforordnet rektor opslås ledigt.«
Efter 2. behandling den 16. maj 1989
Kapitel 1
Almen voksenuddannelse
§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har
til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres
almene kundskaber og færdigheder.
Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken
i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.
Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene
forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder,
som er relevante i forhold til arbejdslivet.
§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage
undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens
opgaver efter denne lov af kommunen.
§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens
voksenuddannelsescentre, jf. § 12.
Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner
tilbyder almen voksenuddannelse.
§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i
fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.
Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin,
maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab,
psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et
alsidigt fagtilbud.
Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.
Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende
undervisning.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,
omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.
§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til
en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens
afsluttende prøver.
Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille
sig til prøve som selvstuderende.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden
bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om
udformningen af prøve- og kursusbeviser.
§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne
udgifter. Kulturministeren kan fastsætte regler om depositum eller betaling
for læremidler.
Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til
prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter
regler, der fastsættes af kulturministeren.
§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen
voksenuddannelse.
§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner
på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.
Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter
stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den
amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.
Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor
folkeregisterkommunen er beliggende.
Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for
udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,
men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.
§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt
deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.
Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra
afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.
Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets
afgørelser kan indbringes for kulturministeren.
§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere,
lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der
fastsættes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og
konferencer efter stk. 1.
§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige
bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme
forsøgs- og udviklingsvirksomhed.
Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed
inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.
Kapitel 2
Voksenuddannelsescentre
§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som
tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden
voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescenteret
indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.
Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.
§ 13. Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk.
2.
Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske
ledelse af voksenuddannelsescenterets virksomhed.
§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene
voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i
lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter
regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af
forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om
ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København.
Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for
København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1
og 2 nævnte stillinger.
Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med
undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes
efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.
§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter
amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.
Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbudene, den
etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses
aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings-
og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings-
og Forskningsministeriet kan i øvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der
er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede
administrative og tilsynsmæssige opgaver.
Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centerets foranstaltning gives
information til befolkningen om centerets undervisningstilbud.
§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd,
der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om
fagtilbudet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation
til det enkelte center.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og
forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og
beføjelser.
§ 17. Ved hvert voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk udvalg
bestående af forstanderen og samtlige lærere ved centeret. Kulturministeren
fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler
herom.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 18. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,
jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, ophæves. Loven finder dog
fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august
1989, ligesom §§ 1 og 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9,
11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem
til højere forberedelseseksamen.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer,
der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1987 BSF 108 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF EN VOKSENUDDANNELSESFOND Retsinformation · 21. maj 1988
- D.B.2.3.1 Lovgrundlag Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1988 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE - DELTIDSUDDANNELSER OG ENKELTFAGSKURSER) Retsinformation · 2. juni 1989
- Momsfritagelse – kompetencegivende uddannelse som psykoterapeut ikke fritaget for lønsumsafgift SKM-databasen · 28. april 2026
- Faglig undervisning - Efteruddannelse – Kursusvirksomhed SKM-databasen · 28. april 2026