Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ALMEN VOKSENUDDANNELSE

1988/1 LSF 179Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Almen voksenuddannelse

§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har

til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres

almene kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken

i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene

forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder,

som er relevante i forhold til arbejdslivet.

§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage

undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens

opgaver efter denne lov af kommunen.

§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens

voksenuddannelsescentre, jf. § 12.

Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner

tilbyder almen voksenuddannelse.

§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i

fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.

Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin,

maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab,

psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et

alsidigt fagtilbud.

Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende

undervisning.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,

Læs alt

omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.

§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til

en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens

afsluttende prøver.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille

sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden

bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om

udformningen af prøve- og kursusbeviser.

§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne

udgifter. Kulturministeren kan fastsætte regler om depositum eller betaling

for læremidler.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til

prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter

regler, der fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen

voksenuddannelse.

§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner

på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.

Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter

stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den

amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor

folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for

udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,

men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt

deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.

Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.

Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4

uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets

afgørelser kan indbringes for kulturministeren.

§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere,

lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der

fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og

konferencer efter stk. 1.

§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige

bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme

forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed

inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.

Kapitel 2

Voksenuddannelsescentre

§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som

tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende

enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden

voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescenteret

indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.

§ 13. Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk.

2.

Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske

ledelse af voksenuddannelsescenterets virksomhed.

§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene

voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i

lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter

regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren

fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af

forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om

ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for

København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1

og 2 nævnte stillinger.

Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med

undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes

efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter

amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbudene, den

etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses

aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings-

og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings-

og Forskningsministeriet kan i øvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der

er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede

administrative og tilsynsmæssige opgaver.

Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centerets foranstaltning gives

information til befolkningen om centerets undervisningstilbud.

§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd,

der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om

fagtilbudet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation

til det enkelte center.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og

forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og

beføjelser.

§ 17. Ved hvert voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk udvalg

bestående af forstanderen og samtlige lærere ved centeret. Kulturministeren

fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler

herom.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 18. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,

jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, ophæves. Loven finder dog

fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august

1989, ligesom §§ 1 og 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9,

11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem

til højere forberedelseseksamen.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer,

der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Almen voksenuddannelse

§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har

til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres

almene kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken

i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene

forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder,

som er relevante i forhold til arbejdslivet.

§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage

undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens

opgaver efter denne lov af kommunen.

§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens

voksenuddannelsescentre, jf. § 12.

Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner

tilbyder almen voksenuddannelse.

§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i

fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.

Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin,

maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab,

psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et

alsidigt fagtilbud.

Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særlig tilrettelagt introducerende

undervisning.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,

omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.

§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til

en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens

afsluttende prøver.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille

sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden

bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om

udformningen af prøve- og kursusbeviser.

§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne

udgifter.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til

prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter

regler, der fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen

voksenuddannelse.

§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner

på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.

Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter

stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den

amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor

folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for

udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,

men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt

deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.

Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.

Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4

uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets

afgørelser kan indbringes for kulturministeren.

§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere,

lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der

fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og

konferencer efter stk. 1.

§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige

bestemmelserne i kapitel 1 i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme

forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed

inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.

Kapitel 2

Voksenuddannelsescentre

§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som

tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende

enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden

voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescentret

indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.

§ 13. Voksenuddannelsescentret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk.

2.

Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske

ledelse af voksenuddannelsescentrets virksomhed.

§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene

voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i

lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter

regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren

fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af

forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om

ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for

København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1

og 2 nævnte stillinger.

Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med

undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes

efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter

amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbuddene, den

etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses

aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings-

og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings-

og Forskningsministeriet kan iøvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der

er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede

administrative og tilsynsmæssige opgaver.

Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centrets foranstaltning gives

information til befolkningen om centrets undervisningstilbud.

§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd,

der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om

fagtilbuddet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation

til det enkelte center.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og

forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og

beføjelser.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 17. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,

jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983 ophæves. Loven finder dog

fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august

1989, ligesom §§ 1, 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, §§ 9, 11, 11a

og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem til

højere forberedelseseksamen.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer,

der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

I Folketingsbeslutningen af 30. maj 1984 om et 10 punkts program for

voksenundervisning og folkeoplysning hedder det i punkt 3:

"Enkeltfagskursernes almene kompetencegivende undervisning (9., 10.

klasse og HF) udvikles til en egentlig voksenundervisning, som er frigjort

fra folkeskolens og gymnasiets læseplaner, prøver og eksaminer."

Som led i opfølgningen af dette punkt i folketingsbeslutningen nedsatte

undervisningsministeren i juli 1985 et udvalg vedrørende den

prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau. Udvalgets

arbejde skulle i henhold til kommissoriet bl.a. sigte mod en lovgivning, der

rummer mulighed for fleksibilitet og fornyelse i undervisningstilbud,

tilrettelæggelsesformer og kursuslængde, således at enkeltfagsundervisningen

har mulighed for hurtigt at tilpasse sig skiftende behov, såvel lokalt som på

landsplan.

Udvalget afgav i august 1988 betænkningen "Almen Voksenuddannelse,

Betænkning om prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende

niveau, Betænkning nr. 1146, august 1988."

Lovforslaget følger i hovedsagen udvalgets indstilling og forslag, som

bl.a. bygger på et omfattende 3-årigt forsøgs- og udviklingsarbejde iværksat

i henhold til 10 punkts programmet.

Medens den gældende lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning for

voksne primært har til formål at samle allerede eksisterende

uddannelsestilbud, henholdsvis undervisning til folkeskolens afgangsprøver og

højere forberedelseseksamen, skal der efter lovforslaget skabes en egentlig

almen voksenuddannelse med sin egen identitet. Der er således tale om en ny

og selvstændig uddannelseslov, hvor almen voksenuddannelse tilrettelægges og

udformes med udgangspunkt i de voksnes forudsætninger og behov.

Det foreslås, at området benævnes almen voksenuddannelse, og at denne

betragtes som en ligeværdig og ligestillet del af det kompetencegivende

uddannelsessystem. Adgangen til den almene voksenuddannelse bør bygge på en

uddannelsesret, hvor fagudbud og tilrettelæggelse planlægges ud fra

konstaterede behov for denne voksenundervisning.

Lovforslaget bygger på ønsket om at skabe et fleksibelt og relevant

kompetencegivende undervisningstilbud til den voksne del af befolkningen i

erkendelse af, at tiden er løbet fra et uddannelsestilbud til voksne, som

bygger på børne- og ungdomsuddannelsernes indhold og kompetence i form af

afsluttende prøver og eksaminer. I folkeskolen og i ungdomsuddannelserne

fastlægges undervisningen under hensyn til børnenes og de unges behov og

muligheder. Undervisningen kan tilrettelægges over en årrække, og fagene kan

gensidigt supplere og støtte hinanden. Den faglige og indlæringsmæssige

udvikling sker samtidig med og afhængigt af den aldersmæssige modning fra

barn til voksen. Der kan opereres med faste skemaer, og man har mulighed for

en langsigtet planlægning både med hensyn til det pædagogiske indhold og med

hensyn til de ressourcer, det offentlige skal anvende på undervisningen.

Inden for voksenuddannelserne er vilkårene anderledes. Kravet om

fleksibilitet er langt større, for at man kan imødekomme de meget

forskelligartede uddannelsesbehov og muligheder for deltagelse, som voksne

har. I planlægningen må man samtidig i højere grad indrette sig efter

opståede aktuelle behov, på regionale forskelle og på udsving i de økonomiske

konjunkturer. Almen voksenudddannelse bør f.eks. være en af de målrettede

foranstaltninger, som kan anvendes i forbindelse med et lokalområdes

erhvervsomstilling eller som led i den generelle indsats mod

arbejdsledigheden. Lovforslaget giver mulighed for at fremme samarbejdet med

erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, ligesom uddannelsen giver voksne

mulighed for en almen kompetencegivende uddannelse i forbindelse med en

kommende lov om voksenuddannelsesstøtte.

Lovforslagets bestemmelser om almen voksenuddannelse, jf. forslagets

kapitel 1, vedrører som betænkning 1146/1988 alene prøveforberedende

enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau. Spørgsmålet om en eventuel

reform af enkeltfagsundervisningen på det studieforberedende niveau må

afvente resultatet af arbejdet i det af undervisningsministeren nedsatte

udvalg om højere forberedelseseksamen.

Lovforslagets kapitel 2 indeholder bestemmelser om voksenuddannelsescentre

og deres styringsregler.

Lovforslaget har været sendt til høring hos en række

interesseorganisationer.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Den ændrede tilrettelæggelse af undervisningsforløbene (modulopbygningen)

ventes at medføre en bedre ressourceudnyttelse. Endvidere indebærer

lovforslaget, at amtskommunerne får mulighed for en økonomisk rammestyring,

der samtidig giver voksenuddannelsescentrene større frihed til at fastlægge

fagtilbud og holdetablering. Amtskommunen skal have ansvaret for den

overordnede prioritering og den samlede godkendelse af

undervisningstilbuddet, ligesom man skal fastlægge den økonomiske ramme for

de enkelte centre. De amtskommunale udgifter til undervisningen forventes

således at blive uændrede selv under en større tilgang til uddannelsen.

Amtskommunernes udgifter til administration forventes ikke at blive

forøget med indførelsen af almen voksenuddannelse.

De foreslåede nye regler om undervisningens tilrettelæggelse på

grundlæggende niveau vil medføre ændrede arbejdsvilkår for lærerne, som

indebærer, at der skal indgåes nye aftaler om tjenestetid m.v.

Indførelsen af almen voksenuddannelse vil medføre årlige udgifter for

staten på 1,3 mill. kr. til pædagogisk bistand, ca. 2,4 mill. kr. til

udarbejdelse af voksenprøver (opgaveudvalg, trykning, censur m.v.) samt

information om loven, 1,5 mill. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere

og 1,0 mill. kr. til fortsatte forsøg.

Prøveadministrationen i Kulturministeriet forudsætter en forhøjelse af

personalerammen med 4 årsværk (1viceinspektør, 1 fagkonsulent, 1

overassistent og 1 assistent) og en dertil svarende forhøjelse af lønsummen

under finanslovkonto § 21.01.03 med 850.000 kr.

Af de samlede udgifter på 7,0 mill. kr. modsvares ca. 1,5 mill. kr. af

besparelser inden for Undervisningsministeriets administration af

folkeskolens afsluttende prøver, hvor man bl.a. indstiller udarbejdelsen af

særlige aftenprøver.

De årlige statslige merudgifter bliver herefter 5,5 mill. kr. Beløbet

modsvarer de hidtidige udgifter til forsøg inden for området, der sammen med

udgifterne til de forsøg, der danner grundlag for folkeoplysningsudvalgets

overvejelser, afholdes af bevillingen under finanslovkonto § 21.09.89.53.19.

Udgiften i 1989 vil udgøre 3,5 mill. kr. - heraf en forhøjelse af lønsummen

med 400.000 kr. svarende til 2 årsværk.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den almene kompetencegivende voksenuddannelse skal betragtes som et

uddannelsesområde, der er ligeværdigt og ligestillet med det øvrige

kompetencegivende uddannelsessystem. Med lovforslaget er der lagt op til, at

samfundet har en vis uddannelsesforpligtelse over for voksne på samme måde,

som man har en uddannelsesforpligtelse over for børn og unge. Denne

forpligtelse gælder særligt de voksne, der kun i mindre omfang har gjort brug

af uddannelsestilbuddene i det primære skoleforløb. Forpligtelsen bør også

ses ud fra samfundets behov for at have et højt alment uddannelsesniveau. Man

bør i fremtiden i langt højere grad fokusere på det generelle

uddannelsesberedskab hos den voksne befolkning. Det er således ikke blot et

spørgsmål om, at kortuddannede voksne skal indhente kundskaber og

færdigheder, som de ikke fik som unge i det primære skoleforløb.

Voksenuddannelsen må også tænkes ind i et perspektiv af muligheder for almen

efteruddannelse, der affødes af samfundsudviklingen, og som indholdsmæssigt

justeres efter de behov, som opstår.

At uddannelsen er formel kompetencegivende betyder, at der i læseplaner

fastsættes mål og rammer for undervisningen, således at der på baggrund af

prøver eller anden form for evaluering kan udstedes dokumentation for den

opnåede kompetence.

Det fremgår af formålsbestemmelserne, at der lægges vægt på, at kompetence

ses bredere end ud fra den adgangsgivende funktion i forbindelse med

videreuddannelse. Den almene voksenuddannelse skal således ses som en del af

den samlede danske voksenundervisning og folkeoplysning. Dette fremgår bl.a.

af formålsbestemmelsens stk. 2. Bredden i fagtilbuddene og et voksenrelevant

indhold i undervisningen vil give de voksne bedre muligheder for at kunne

forudse, påvirke og tilpasse sig det moderne samfunds hastige udvikling samt

styrke mulighederne for, at de voksne kan medvirke aktivt i folkestyret. Den

foreslåede styrkelse af det samfundsfaglige område jf. lovforslagets § 4,

stk. 1, skal ses i sammenhæng hermed.

For at opfylde formålet må der lægges vægt på bred rekruttering af

deltagere, en rekruttering der i særlig grad omfatter kortuddannede.

Til § 2

Ifølge den gældende lov er amtskommunerne forpligtede til at tilbyde

prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Endvidere gælder der

centralt fastlagte regler for holdetableringen. Disse bestemmelser er

tilsammen et udtryk for en lovfæstet uddannelsesret.

Med udgangspunkt i formålet for den almene voksenuddannelse foreslås det,

at uddannelsesretten fastholdes gennem en amtskommunal forpligtelse til at

tilbyde almen voksenuddannelse på voksenuddannelsescentre, der oprettes og

drives af amtskommunen. Retten udbygges yderligere ved, at amtskommunen skal

sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning.

For at uddannelsesretten kan siges at være opfyldt, må der være tale om et

reelt uddannelsestilbud. Det betyder, at fagudbud og tilrettelæggelse må

planlægges ud fra de konstaterede behov for denne undervisning. Samtidig må

der tilstræbes størst mulig spredning af kursustilbuddet. På den anden side

skal det sikres, at de enkelte voksenuddannelsescentre kan tilbyde en

fagrække, som er bred nok til at give voksne den formelle kompetence, som er

uddannelsens kendemærke.

Til stk. 2

Bestemmelsen skyldes, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke er

omfattet af den amtskommunale inddeling.

Til § 3

Til stk. 2

Bestemmelsen er begrundet i den overordnede uddannelsespolitiske

målsætning om et åbent voksenuddannelsesnetværk.

Forsøgs- og udviklingsarbejdet har vist, at der bl.a. inden for

arbejdsmarkedsuddannelserne er behov for en almen kompetencegivende

voksenundervisning for særlige målgrupper. Denne undervisning kan etableres

som samarbejdsprojekter mellem den almene voksenuddannelse og

arbejdsmarkedsuddannelserne, således at hver institution bidrager med

uddannelsesdele til disse projekter. Udviklingen kan imidlertid medføre, at

også andre institutioner end voksenuddannelsescentrene bør kunne tilbyde og

finansiere almen voksenuddannelse, f.eks. AMU-centre, tekniske skoler og

daghøjskoler. Aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet om en forstærket

uddannelsesmæssig indsats i forbindelse med arbejdsløsheden tilsiger også, at

der kan gives en større bredde i tilbuddet om almen voksenuddannelse.

Det er en forudsætning, at de i henhold til loven fastsatte bestemmelser

om undervisningens indhold, prøver m.v. opfyldes.

Bestemmelsen begrænser ikke den amtskommunale forpligtelse til at tilbyde

almen kompetencegivende uddannelse, ligesom den heller ikke begrænser

muligheden for lokalt og regionalt samarbejde mellem voksenuddannelsescentre

og andre uddannelsesinstitutioner, f.eks. ved forlagt undervisning.

Til § 4

Til stk. 1

Ved fastlæggelsen af det samlede fagtilbud er det på den ene side vigtigt

at sikre en vis ensartethed i hele landet, der reelt kan imødekomme behovet

for almen kompetence, og på den anden side at give mulighed for lokal og

regional fleksibilitet. Derfor skelnes der i fagtilbuddets sammensætning

mellem fag, som skal tilbydes på alle selvstændige voksenuddannelsescentre

(kernefag) og fag fra en fagrække, som i et vist omfang skal tilbydes inden

for amtskommunen, således at det samlede fagtilbud bliver alsidigt

(tilbudsfag).

Kernefag:

Der skal tilbydes mindst 2 fremmedsprog på hvert kursus. Det ene

fremmedsprog er engelsk, det andet er tysk eller fransk. Det enkelte center

kan ud fra en vurdering af behovet vælge at tilbyde både tysk og fransk eller

blot det ene af disse to. Det må dog sikres, at hvert fag tilbydes mindst eet

sted inden for hvert enkelt amt.

For at give kursisterne mulighed for at få en øget forståelse af

væsentlige lokale og nationale samfundsforhold får det samfundsorienterende

fagområde en højere prioritering i den nye voksenuddannelse. Samfundsfag er

indføjet som tilbudspligtigt fag på alle centre.

Naturfag er en omarbejdning og integration af fysik/kemi, biologi og

naturgeografi. Der er tale om et bredt anlagt "science-fag", hvor

der lægges vægt på arbejde med emner og problemstillinger fra natur, teknik,

produktion og miljø, sat ind i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng.

Kernefagene skal tilbydes mindst een gang om året.

Tilbudsfag:

Fagrækken er udtryk for en stærkere vægtning af det humanistiske og

samfundsfaglige område.

Faget dansk som fremmedsprog er inddraget for at give indvandrere, som

ønsker at opnå formel kompetence i dansk, forbedrede uddannelsesvilkår gennem

en tilpasset undervisning og prøve. Det skal understreges, at undervisningen

og prøvekravene forudsættes at ligge på et parallelt niveau med den normale

danskundervisning og altså i forlængelse af den undervisning, som gives

indvandrere i henhold til lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af

voksne indvandrere.

Gennem et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde er faget filosofi slået

an som en voksenrelevant nyskabelse med betydelig deltagerinteresse. Sammen

med faget psykologi vil filosofi give en direkte jobrelevant kompetence for

f.eks. personer, der er beskæftiget eller som søger beskæftigelse inden for

social- og sundhedssektoren (hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere,

socialpædagoger etc.).

Hvilke fag, der på de enkelte voksenuddannelsescentre skal tilbydes, må

bero på en vurdering af behovene. Men det er afgørende, at kernefagene sammen

med de fag, der kan tilbydes i amtet, samlet udgør et alsidigt fagtilbud.

Til stk. 2

Bestemmelsen åbner mulighed for, at fagtilbuddet inden for den almene

voksenuddannelse kan justeres i overensstemmelse med samfundsudviklingen og

den teknologiske udvikling. Herudover åbner bestemmelsen mulighed for, at der

etableres særlige fagtilbud baseret på lokalt fastlagte læseplaner. Her

tænkes navnlig på muligheden for at udforme fagtilbud inden for det natur- og

samfundsfaglige område, hvor der kan fokuseres på mere afgrænsede emner og

problemstillinger af særlig lokal interesse og relevans. Det er dog en

forudsætning, at læseplaner og prøvekrav for disse fagtilbud godkendes

centralt.

Til stk. 3

Enkeltfagsprincippet bør fortsat være den centrale tilrettelæggelsesform.

For at fremme uddannelsestilbuddets suppleringsfunktion bør fleksibiliteten

imidlertid yderligere øges. Dette kan ske ved at opdele de enkelte fagområder

i kortere undervisningsforløb (moduler). Opdelingen må ske således, at hvert

enkelt modul udgør en indholdsmæssig afgrænset del af det pågældende fag

eller fagområde, og således at modulet pædagogisk kan fungere som en helhed.

Selvom der i princippet sker holddannelse ved hvert modul, må det dog for

hver enkelt deltager tilstræbes, at modulerne tilrettelægges i en sådan

forløbssammenhæng, at man uden afbrydelse kan gennemgå hele den undervisning,

der fører frem til en afsluttet voksenprøve.

For de enkelte moduler vil der blive fastsat et timetal, der indebærer, at

undervisningen normalt tilrettelægges over 12-16 uger. Samtidig bliver det

muligt at tilbyde særlige målgrupper koncentrerede forløb f.eks. på 4-8 uger.

Selvom enkeltfagsprincippet er den centrale tilrettelæggelsesform, har

forsøgs- og udviklingsarbejdet vist, at der i visse tilfælde kan være behov

for, at undervisningen tilrettelægges som en sammenhængende

heltidsundervisning. Der er her tale om et undervisningstilbud til specielt

udsatte grupper, f.eks. personer, der gennem det sociale sikringssystem får

hjælp til revalidering, og personer, der modtager kontanthjælp. I forbindelse

med en sådan heltidsundervisning kan der tilbydes fag fra det kreative

fagområde (f.eks. musik og formning) under forudsætning af, at læseplaner og

prøvekrav for disse fagtilbud er godkendt centralt.

Til stk. 4

For at tilgodese den gruppe voksne, der på den ene side har brug for at

komme igang med en kompetencegivende uddannelse, men som på den anden side

står usikker og fremmed overfor deltagelsen, bør der skabes mulighed for at

etablere en særlig tilrettelagt introducerende undervisning. Der må i denne

undervisning navnlig lægges vægt på det motiverende aspekt gennem konkrete

anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Ligeledes bør vejledning indgå

som et væsentligt element. Typisk vil der være tale om vejledning i meget

bred forstand, der kan omfatte både uddannelses- og beskæftigelsesmæssige

forhold samt problemstillinger af social karakter. Introduktionsforløb må

kunne oprettes efter behov, og der må være mulighed for betydelig lokal

variation, men det typiske vil sikkert blive kurser med heltidsundervisning

af 1-2 ugers varighed.

Erfaringer fra forsøgs- og udviklingsarbejdet tyder på, at

introduktionskurser etableret i et lokalt samarbejde med fagforeninger,

arbejdsformidlingen og arbejdsmarkedsuddannelser kan udvikles til et relevant

tilbud for bl.a. de arbejdsledige, som risikerer at blive langtidsledige.

Til stk. 5

Formålet med at fastlægge de centrale styringsmæssige rammer for

undervisningen er at sikre uddannelsens kvalitet som en formel

kompetencegivende uddannelse. I de enkelte fag må det sikres, at faglige

niveauer og indholdsmæssige rammer følges, således at uddannelsen fremstår

med en rimelig grad af eentydighed. Både deltagere, det øvrige tilgrænsende

uddannelsessystem og de forskellige aftagere må have tillid til kvaliteten af

den undervisning og de prøveformer, der finder sted inden for de enkelte

fagområder.

Styringen af undervisningens indhold vil ske gennem centralt fastlagte

læseplaner og undervisningsvejledninger.

En væsentlig del af de faglige og pædagogiske opgaver vil fortsat blive

varetaget decentralt af voksenuddannelsescentrets ledelse og af de

faggrupper, som etableres internt på kurset eller f.eks. regionalt. Der

forestår således ikke ændringer i den nuværende ansvarsfordeling mellem

amtskommunen og ministeriet vedrørende de faglige og pædagogiske opgaver.

Mens der for undervisningens indhold og for prøver og evaluering må

fastlægges eentydige centrale regler, bør der åbnes for en større grad af

fleksibilitet for så vidt angår regler om undervisningens omfang og varighed.

Centrene må have større frihed til at tilrettelægge fagene ud fra, hvad der

er hensigtsmæssigt og behov for. Fagene må kunne tilrettelægges med

varierende timetal, således at der på det enkelte center kan ske en

tilpasning i forhold til, hvad der i den givne situation er pædagogisk og

ressourcemæssigt rimeligt og hensigtsmæssigt. Det skal i den forbindelse

understreges, at undervisningstimetallet ikke nødvendigvis er lig med

lærertimeforbruget. Reglerne bør derfor udformes således, at andre

tilrettelæggelsesformer end traditionelle klassedannelser er mulige.

Retningslinierne bør udformes således, at der gives muligheder for at udvikle

andre lærings- og tilrettelæggelsesformer herunder varierende holdstørrelser,

selvundervisning med selvinstruerende materialer, selvarbejdende grupper

(studiekredse), værkstedsundervisning og støtteundervisning.

I forbindelse med koordinerings- og tilsynsopgaverne vil der blive

etableret et system af udviklingskonsulenter, der kan varetage opgaver for

amtskommunerne og for ministeriet. Konsulenterne skal ansættes på åremål og

ansættelsesvilkår og arbejdsopgaver vil blive aftalt med amtskommunerne.

Til § 5

Fagtilbuddet tilrettelægges på eet niveau - et alment grundlæggende - hvor

hvert fag afsluttes med en voksenprøve i modsætning til den nugældende

2-deling: folkeskolens afgangsprøve (fsa) og folkeskolens udvidede

afgangsprøve (fsu).

Efter gennemførelsen af hvert modul, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 3 er

der endvidere mulighed for at opnå delkompetence med udstedelse af

kursusbevis.

Kravene ved prøverne, prøveformen og karaktergivningen må fremgå klart og

rimeligt entydigt. Heraf følger, at prøveafholdelsen og rammerne for anden

form for evaluering bør være et centralt styringsanliggende, hvilket også vil

være i overensstemmelse med et overordnet sigte mod en mål- og rammestyring.

Ud fra de krav, der stilles ved prøverne eller som ligger til grund for

evalueringen efter modulerne, skal der fastsættes adgangsrettigheder i

forhold til det øvrige uddannelsessystem. Det samlede voksenprøvesystem skal

således give lige så mange muligheder for fortsat uddannelse, som kan opnås

gennem folkeskolens afgangsprøver. Hvor de opnåede prøve- og kursusbeviser ud

fra en reel vurdering af indhold og krav giver grundlag for meritoverføring

til andre dele af uddannelsessystemet, skal der ligeledes fastsættes

bestemmelser herom.

Der er som et led i reformens forberedelse etableret opgaveudvalg med

henblik på at udarbejde opgavesæt i forbindelse med skriftlige voksenprøver.

Disse udvalg foreslås gjort permanente, således at ministeriet beskikker

medlemmerne af udvalgene for en passende tidsperiode.

Til § 6

Til stk. 1

I forhold til den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om

prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne åbner den foreslåede

bestemmelse mulighed for, at amtskommunen kan opkræve et gebyr eller

depositum for læremidler.

Til stk. 2

Efter den hidtidige bestemmelse kan der afkræves et gebyr af deltagere i

undervisningen. Med forslaget ligestilles deltagere i undervisningen og

personer, der indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen.

Dette forventes at medføre, at flere tilmeldte selvstuderende rent faktisk

møder op til prøven, end det er tilfældet i dag.

Til § 7

Ifølge skolestyrelseslovens § 38 træffer amtsrådet beslutning om

indretning af befordringsordninger for andre uddannelsessøgende end elever i

folkeskolen. Denne bestemmelse har været fortolket således, at den kun angår

uddannelser under Undervisningsministeriet. Den prøveforberedende

enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau er nu overflyttet til

Kulturministeriets ressort, og der indsættes derfor en bestemmelse, hvorefter

amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i den almene

voksenuddannelse. Det er herefter det enkelte amtsråd, der afgør, om der skal

ydes befordringsgodtgørelse.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen giver deltagerne mulighed for frit at vælge, ved hvilket

voksenuddannelsescenter, de ønsker at modtage undervisning.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 4, i lov om prøveforberedende

enkeltfagsundervisning m.v. for voksne.

Til stk. 4

Bestemmelsen er indsat som følge af, at der ved lov nr. 647 af 19.

december 1984 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner og amtskommuner er ændret i befolkningsopgørelsen vedrørende

personer, som i medfør af bistandslovens § 11, nr. 1, ved medvirken fra en

anden kommune eller offentlig myndighed anbringes i f.eks. institution og

pleje i en kommune.

Til § 9

Til stk. 1-2

Som led i decentraliseringsbestræbelserne foreslås det, at klager

vedrørende holdetablering, optagelse til og deltagelse i undervisningen kan

indbringes for centerrådet, hvis afgørelser kan indbringes for amtsrådet.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til de hidtidige regler, bortset fra at personkredsen

er udvidet til også at omfatte andre ansatte end forstandere og lærere,

f.eks. sekretærer.

Til § 11

Forsøgs- og udviklingsarbejdet skal give muligheder for, at området kan

udvikles i overensstemmelse med ændringer i uddannelsesbehovene. Både center,

amt og ministerium må kunne tage initiativer til forsøgs- og

udviklingsarbejde. Der må endvidere kunne ydes tilskud til undervisning af

særlige målgrupper, f.eks. i forbindelse med udvikling af

fjernundervisningstilbud.

Der kan ydes statstilskud til forsøg, der forudsætter en dispensation

efter stk. 1, og til andet forsøgs- og udviklingsarbejde.

Til § 12

På voksenuddannelsescentrene kan der udover almen voksenuddannelse efter

amtsrådets nærmere bestemmelse tilbydes prøveforberedende

enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden

voksenundervisning, f.eks. 2-årige kurser til højere forberedelseseksamen og

kurser i henhold til lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse.

Endvidere bør der være mulighed for, at centrene efter amtsrådets godkendelse

kan tilrettelægge rekvireret undervisning.

Enkeltfagskurserne fungerer idag helt overvejende med egne lokaler og

administrative faciliteter. Det forudsættes, at den fremtidige

institutionsform også vil være selvstændige voksenuddannelsescentre med egen

ledelse og faciliteter, der er hensigtsmæssige for et voksenpædagogisk miljø.

I mindre tæt befolkede områder kan det imidlertid være hensigtsmæssigt, at et

voksenuddannelsescenter sammenlægges med en anden amtskommunal

uddannelsesinstitution, f.eks. et gymnasium. Bestemmelsen i stk. 2 giver

mulighed herfor.

Til § 13

Forstanderen skal have de fornødne kvalifikationer. Der skal ved

bedømmelsen af disse lægges vægt på den pågældendes pædagogiske og

administrative erfaring i forbindelse med undervisning af voksne.

Til § 14

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 4, 2. punktum, i lov om

prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne. Reglerne om løn- og

andre ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Den reform, der ligger i

etableringen af den almene voksenuddannelse, vil i sig selv kræve ændringer i

lærernes tjenestetidsaftaler.

Til stk. 2

I § 7, stk. 3, 1. punktum, i lov om prøveforberedende

enkeltfagsundervisning m.v. for voksne blev der vedrørende ansættelse og

afskedigelse af forstandere og lærere på grundlæggende niveau (fsa/fsu)

henvist til reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af

virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Undervisningsministeren

overvejer at fremsætte lovforslag om en række ændringer inden for

folkeskolens område. En gennemførelse af disse forslag vil formentlig kræve

væsentlige ændringer i folkeskolens ansættelsescirkulære, der hidtil har

fundet anvendelse. Henvisningen til skolestyrelsesloven er som følge heraf

udeladt og foreslås erstattet af en hjemmel til kulturministeren til at

fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af

ledere og lærere.

Til § 15

Til stk. 1

Som nævnt i bemærkningerne til § 2 foreslås det, at uddannelsesretten

inden for den almene voksenuddannelse fastholdes. Dette betyder, at

budgetrammen i princippet fastsættes således, at der i kernefagene kan gives

et undervisningstilbud, der svarer til søgningen - at der med andre ord er

fri adgang til kernefagene. Herudover må der ud fra en vurdering af det

lokale behov kunne tilbydes en rimelig del af tilbudsfagene.

I bestemmelsen foreslås en økonomisk rammestyring, der samtidig giver

voksenuddannelsescentrene større frihed med hensyn til fastlæggelse af

fagtilbuddet og holdetableringen. Det understreges dog også, at budgetrammen

skal fastsættes og reguleres i overensstemmelse med udviklingen i det

faktiske undervisningsbehov. Da der ikke længere er fastsat bestemmelser om

holdstørrelsen, skal centrene selv kunne træffe beslutning herom, udfra hvad

der pædagogisk og ressourcemæssigt er rimeligt.

Til stk. 2

Oplysningerne i de i bestemmelsen nævnte oversigter skal kunne anvendes af

bl.a. Kulturministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet til

udarbejdelse af f.eks. statistisk materiale, som kan danne grundlag for

politiske beslutninger inden for området.

Til stk. 3

Amtsrådet har fortsat det overordnede ansvar for at befolkningen

informeres om fagtilbud, tilrettelæggelser, undervisningstider m.v. Det er

overladt til centerrådet at sørge for den praktiske gennemførelse af

tilbudsgivningen.

Til § 16

Amtsrådet har ansvaret for planlægningen af amtskommunens centerstruktur,

foretager den overordnede prioritering og samlede godkendelse af

undervisningstilbuddet, samt fastlægger den økonomiske ramme for de enkelte

centre.

Det bør imidlertid tilstræbes, at amtsrådets styring udøves på det

overordnede og rammemæssige plan, således at der kan ske en reel uddelegering

af kompetence og ansvar, der sikrer øget brugerindflydelse og større

handlefrihed for centrene.

Efter bestemmelsen skal amtsrådet derfor nedsætte et centerråd, hvis

medlemskreds bl.a. består af repræsentanter fra amtsrådet (eller udpegede

heraf), arbejdsmarkedet, voksenuddannelsescentret (forstander, lærere,

elever) og kommuneforeningen. Centerrådet skal inden for en af amtsrådet

fastsat budgetramme træffe beslutning på en række områder. I betænkning nr.

1146 om Almen Voksenuddannelse peges der på følgende områder: fastlæggelse af

det samlede fagtilbud, informationsgivningen, budgetlægningen, større

budgetmæssige dispositioner og indstilling vedrørende ansættelser.

Der er i lovforslaget ikke medtaget bestemmelser om elevråd og lærerråd,

idet det forudsættes, at elever og lærere er repræsenteret i centerrådet.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til § 11a, i lov om enkeltfagsundervisning m.v. for

voksne, som blev indsat ved lov nr. 217 af 23. april 1986. Bestemmelsen er et

led i moderniseringsbestræbelserne, der bl.a. sigter mod at uddelegere ansvar

og kompetence og i videst muligt omfang undgå dobbeltbehandling.

Bilag 1

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983

Bekendtgørelse af Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning

m.v. for voksne

Herved bekendtgøres lov nr. 305 af 8. juni 1977 om prøveforberedende

enkeltfagsundervisning m.v. for voksne med de ændringer, der følger af lov

nr. 260 af 8. juni 1983. § 1. Enhver amtskommune skal oprette og drive kursus

med undervisning for voksne til folkeskolens afgangsprøver og udvidede

afgangsprøver i de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 12, stk. 3-5, og i

maskinskrivning samt undervisning til prøver, der indgår eller kan indgå i

højere forberedelseseksamen. Der skal endvidere tilbydes undervisning i

fagene historie, geografi, biologi og samtidsorientering svarende til

undervisningen på folkeskolens ældste klassetrin. To eller flere amtskommuner

kan indrette undervisningen i fællesskab.

Stk. 2. Amtskommunen kan endvidere med undervisningsministerens

godkendelse tilbyde enkeltfagsundervisning til andre statskontrollerede

prøver.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens

opgaver efter denne lov af kommunen.

§ 2. Amtskommunale kursus for voksne opføres på planen for amtskommunens

skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.

Stk. 2. På grundlag af planen udarbejder amtsrådet en årlig oversigt over

undervisningstilbuddene samt en fortegnelse over den etablerede undervisning.

Tilbudsoversigten og fortegnelsen indsendes til undervisningsministeriet.

Undervisningsmin. 1. afd. j.nr. 1983-272-19

Stk. 3. Amtsrådet sørger for, at befolkningen i amtsrådskredsen bliver

orienteret om kursernes undervisningstilbud.

Stk. 4. Amtsrådet nedsætter et repræsentantskab, der skal rådgive

amtsrådet om kursusvirksomheden og om formidling af oplysning om

undervisningstilbuddene. Medlemmerne udpeges af amtsrådet efter indstilling

fra kommunalbestyrelserne i de største kommuner i amtsrådskredsen,

organisationer og kredse, der i amtsrådskredsen driver fritidsundervisning

for voksne, samt eventuelt andre organisationer eller institutioner, der har

særlig interesse i kursusvirksomheden.

Stk. 5. Amtsrådet nedsætter endvidere for hvert kursus et nævn til at

rådgive forstanderen om forhold med hensyn til kursusvirksomheden og

formidling af oplysning om undervisningstilbuddene, der er af særlig

betydning for det pågældende kursus. Medlemmerne udpeges af amtsrådet efter

indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har tilknytning til

kurset, samt de organisationer og kredse, der i området driver

fritidsundervisning for voksne. Desuden kan amtsrådet lade sig repræsentere i

nævnet. Endelig har forstanderen samt formændene for lærerrådet og elevrådet

sæde i nævnet.

Stk. 6. I Københavns og Frederiksberg kom-

muner udpeges tilsvarende repræsentantskaber og nævn som nævnt i stk. 4 og

5 af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra organisationer og kredse, der

i kommunen driver fritidsundervisning for voksne, samt eventuelt andre

organisationer eller institutioner, der har særlig interesse i

kursusvirksomheden.

§ 3. Undervisningen skal være tilrettelagt for voksne og stå åben for alle

over 18 år. Unge under 18 år, der skønnes at kunne følge undervisningen, kan

optages, hvis det ikke er muligt eller rimeligt at henvise dem til anden

undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagernes

kundskabsmæssige forudsætninger i de enkelte fag.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om det mindste antal

deltagere, der forpligter til oprettelse af undervisningshold, samt om det

højeste antal deltagere på disse hold. Ministeren kan fastsætte regler om

højeste timetal for den enkelte deltager.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,

omfang og varighed i de enkelte fag og om tilsynet med undervisningen.

§ 5. Om kravene ved prøverne, om prøvernes afholdelse og om bedømmelsen og

karaktergivningen gælder de bestemmelser, der er fastsat for de i § 1 nævnte

uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelserne for

deltagernes indstilling til prøverne og om udformningen af prøvebeviserne.

§ 6. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent

udstyr.

Stk. 2. Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private

undervisningsinstitutioner, hvis udgifter afholdes af det offentlige, skal

stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisning efter denne

lov, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og

hvis benyttelsen er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal

stilles til rådighed gratis med lys, varme, rengøring, fornødent opsyn og

bestående udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden ved anvisning af lokalerne.

§ 7. Undervisningen forestås af en forstander.

Stk. 2. Ved kursus med undervisning til højere forberedelseseksamen i

enkelte fag tilforordnes i 5 år en rektor til bistand for en nyudnævnt

forstander, såfremt denne ikke opfylder betingelserne for at være rektor for

et kursus til højere forberedelseseksamen. Hvervet som tilforordnet rektor

opslås ledigt. (* 1)

Stk. 3. For ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere gælder

reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter

lov om fritidsundervisning m.v. Forinden indstilling foretages for så vidt

angår ansættelse af lærere ved kursus til højere forberedelseseksamen,

indhentes en udtalelse fra undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og

højere forberedelseseksamen om ansøgerens faglige kvalifikationer.

Tilsvarende udtalelse indhentes før ansættelse af en tilforordnet rektor og

en forstander, såfremt denne skal være leder af både kursus til højere

forberedelseseksamen og kursus i øvrigt.

Stk. 4. Stillinger som forstander og lærer ved kursus samt det antal

undervisningstimer, der bestrides af deltidsansatte lærere, opføres på planen

for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.

Tjenestemandsansatte forstandere og lærere uden for Københavns Kommune er

omfattet af bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og

folkekirken, og pension ydes efter de for sådanne tjenestemænd gældende

regler. Lønnings- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved kurser med

undervisning efter denne lov i Københavns Kommune fastsættes efter reglerne i

den vedtægt, der er udfærdiget for styrelsen af de kommunale anliggender i

København.

Stk. 5. Fast ansatte lærere ved kurser efter denne lov kan overtage

undervisning ved andre skoler og undervisningsinstitutioner, såfremt de

opfylder betingelserne herfor, og lærere ved andre skoler og

undervisningsinstitutioner kan overtage undervisning efter denne lov.

Overtagelse af undervisning kan medregnes i lærernes pligtige

undervisningstimetal ved den skole eller undervisningsinstitution,

henholdsvis kursus, hvor lærerne har deres faste stilling. De nærmere regler

for en sådan ordning fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken for lærere ansat uden for

Københavns Kommune, og for lærere, der er ansat efter overenskomst, efter

aftale mellem finansministeren og den eller de øvrige parter, der har indgået

overenskomsten.

§ 8. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne

udgifter og stiller de fornødne læremidler til rådighed for deltagerne.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne et gebyr efter regler, der fastsættes

af undervisningsministeren.

Stk. 3. Amtskommunen skal i det omfang, pladsforholdene tillader det,

modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner.

Stk. 4. Den amtskommune, som modtager en deltager til undervisning efter

stk. 3, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den

amtskommune, hvor deltageren er hjemmehørende.

§ 9. Til uddannelse af forstandere og lærere inden for

enkeltfagsundervisning kan der ydes statstilskud efter regler, der fastsættes

af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan oprette kursus til uddannelse af de i

stk. 1 omhandlede forstandere og lærere.

Stk. 3. Der kan ydes særlig støtte til forstandere og lærere i tilfælde,

hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem særlige indtægtstab eller

særlig store udgifter.

§ 10. Ved hvert kursus skal der være et lærerråd og et elevråd. Elevrådet

vælges af eleverne eller består af samtlige elever.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om elevrådets beføjelser fastsættes af

undervisningsministeren, der endvidere fastsætter regler om lærerrådets

medlemskreds og beføjelser.

§ 11. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde som en midlertidig

ordning fravige lovens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for

at fremme forsøgsvirksomhed inden for lovens område.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøg efter stk. 1.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. august 1978.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven bringes til anvendelse på Færøerne med de ændringer, som øernes

særlige forhold tilsiger. Lov nr. 260 af 8. juni 1983, der ændrer § 2, stk.

5, § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 2, samt § 9, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, træder i kraft den 1. august 1983.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 1984.1) Til bistand for

en forstander, der er udnævnt inden dette tidspunkt, tilforordnes en rektor i

5 år efter udnævnelsen, såfremt forstanderen ikke opfylder betingelserne for

at være rektor for et kursus til højere forberedelseseksamen.

Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning for undervisning, der påbegyndes efter

den 1. august 1983.

Undervisningsministeriet, den 4. juli 1983

Bertel Haarder

/ Claus Ulrich Bilag 2 Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning

m.v. for voksne er ændret ved § 26 i lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring

af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m.:

§ 26

I lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, indsættes efter § 11:

»§ 11 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter

stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for

ministeren.«

(* 1) Indtil 1. august 1984 er § 7, stk. 2, affattet således:

»Stk. 2. Ved kursus med undervisning til højere forberedelseseksamen

i enkelte fag tilforordnes en rektor til bistand for lederen, såfremt denne

ikke opfylder betingelserne for at være rektor for et kursus til højere

forberedelseseksamen. Hvervet som tilforordnet rektor opslås ledigt.«

Efter 2. behandling den 16. maj 1989

Kapitel 1

Almen voksenuddannelse

§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har

til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres

almene kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken

i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene

forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder,

som er relevante i forhold til arbejdslivet.

§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage

undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens

opgaver efter denne lov af kommunen.

§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens

voksenuddannelsescentre, jf. § 12.

Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner

tilbyder almen voksenuddannelse.

§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i

fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag.

Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin,

maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab,

psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et

alsidigt fagtilbud.

Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende

undervisning.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold,

omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.

§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til

en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens

afsluttende prøver.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille

sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden

bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om

udformningen af prøve- og kursusbeviser.

§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne

udgifter. Kulturministeren kan fastsætte regler om depositum eller betaling

for læremidler.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til

prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter

regler, der fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen

voksenuddannelse.

§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner

på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.

Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter

stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den

amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor

folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for

udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen,

men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt

deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.

Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.

Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4

uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets

afgørelser kan indbringes for kulturministeren.

§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere,

lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der

fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og

konferencer efter stk. 1.

§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige

bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme

forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed

inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.

Kapitel 2

Voksenuddannelsescentre

§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som

tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende

enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden

voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescenteret

indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.

§ 13. Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk.

2.

Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske

ledelse af voksenuddannelsescenterets virksomhed.

§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene

voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i

lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter

regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren

fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af

forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om

ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for

København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1

og 2 nævnte stillinger.

Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med

undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes

efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter

amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbudene, den

etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses

aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings-

og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings-

og Forskningsministeriet kan i øvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der

er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede

administrative og tilsynsmæssige opgaver.

Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centerets foranstaltning gives

information til befolkningen om centerets undervisningstilbud.

§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd,

der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om

fagtilbudet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation

til det enkelte center.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og

forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og

beføjelser.

§ 17. Ved hvert voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk udvalg

bestående af forstanderen og samtlige lærere ved centeret. Kulturministeren

fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler

herom.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 18. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,

jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, ophæves. Loven finder dog

fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august

1989, ligesom §§ 1 og 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9,

11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem

til højere forberedelseseksamen.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer,

der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter