Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER

1988/1 LSF 176Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Landbrugsministeren kan i årene 1989-92, jf. dog stk. 2, inden

for beløbsrammer, der fastsættes på finansloven, yde tilsagn om

tilskud til skovforbedrende foranstaltninger i privat skovbrug.

Stk. 2. Udnyttes en beløbsramme som nævnt i stk. 1 ikke fuldt ud i

finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog

ikke ud over finansåret 1993. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31.

december 1992.

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til private ejere af skove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af

tilskudsmodtagere.

§ 3. Tilskud kan ydes til:

1) Udhugning og udrensning af yngre bevoksninger.

2) Konvertering af lavtproducerende bevoksningstyper.

3) Etablering af løvskovsbælter til forebyggelse af skovbrand og

stormfald.

4) Anlæg af skovveje og læggepladser.

5) Gravning og oprensning af grøfter.

6) Udarbejdelse af driftsplaner.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til anlæg og pleje af juletræer og

pyntegrønt.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til arbejder, som ejeren over for

offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre

skovforbedrende foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte kan opnå støtte efter

loven.

§ 4. Tilskud kan ydes med indtil 70 pct. af omkostningerne ved et projekt

inden for beløbsgrænser fastsat af landbrugsministeren. Indtægter, der

fremkommer som følge af projektet, modregnes i de tilskudsberettigede

omkostninger.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til projekter, hvor de

Læs alt

tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 20.000 kr. Vedrører

projektet alene udarbejdelse af driftsplaner, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal

omkostningerne udgøre mindst 3.000 kr.

Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter udgifter til direkte

løn, leje af maskiner, planter og materialer. For ansøgere, der har jordbrug

som hovederhverv, kan omkostningerne endvidere omfatte udgifter til

tilpasning af landbrugsmateriellet. Omkostningerne opgøres med fradrag af

merværdiafgift.

Stk. 4. Udgifter til sagkyndig vejledning i forbindelse med projekternes

gennemførelse kan medregnes med højst 15 pct. af de samlede omkostninger.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om reduktion af

tilskuddet for ansøgere, hvis samlede skovareal overstiger 50 hektar.

§ 5. Tilskud kan ikke ydes til projektudgifter, hvortil der ydes tilskud

efter anden lovgivning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at der ikke kan ydes

tilskud, hvis ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne lov eller

lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende

foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3.

november 1987.

§ 6. Ansøgninger skal udfærdiges med bistand af en godkendt konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra Dansk

Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab et

antal konsulenter til at medvirke ved ansøgninger efter loven.

§ 7. Projekter skal gennemføres på de betingelser og inden for de

tidsfrister, som fastsættes ved meddelelse af tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, ansøgeren har afholdt eller

påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.

§ 8. Landbrugsministeren nedsætter et sagkyndigt udvalg, som er rådgivende

i sager af større betydning efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger,

Det danske Hedeselskab, De danske Landboforeninger og Danske

Husmandsforeninger udpeger hver et medlem af udvalget. Landbrugsministeriets

medlem er formand for udvalget.

§ 9. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder

helt eller delvis, og at udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis ansøgeren

1) har givet urigtige eller vildledende oplysninger,

2) har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller

3) hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke opfyldes.

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskudsordningens

gennemførelse og administration, herunder om udbetaling af tilskud.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har

til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til

arealer, hvortil der er ydet tilskud, til brug ved bedømmelse af, om de

betingelser, der er fastsat ved tilsagn om tilskud, opfyldes.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til en

institution under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen,

herunder om, at klager ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Landbrugsministeren kan i årene 1989-92, jf. dog stk. 2, inden

for beløbsrammer, der fastsættes på finansloven, yde tilsagn om

tilskud til skovforbedrende foranstaltninger i privat skovbrug.

Stk. 2. Udnyttes en beløbsramme som nævnt i stk. 1 ikke fuldt ud i

finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog

ikke ud over finansåret 1993. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31.

december 1992.

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til private ejere af skove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af

tilskudsmodtagere.

§ 3. Tilskud kan ydes til:

1) Udhugning og udrensning af yngre bevoksninger.

2) Konvertering af lavtproducerende bevoksningstyper.

3) Etablering af løvskovbælter til forebyggelse

af skovbrand og stormfald.

4) Anlæg af skovveje og læggepladser.

5) Gravning og oprensning af grøfter.

6) Udarbejdelse af driftsplaner.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til anlæg og pleje af juletræer og

pyntegrønt.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til arbejder, som ejeren over for

offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre

skovforbedrende foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte kan opnå støtte efter

loven.

§ 4. Tilskud kan ydes med indtil 70 pct. af omkostningerne ved et projekt

inden for beløbsgrænser fastsat af landbrugsministeren. Indtægter, der

fremkommer som følge af projektet, modregnes i de tilskudsberettigede

omkostninger.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til projekter, hvor de

tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 20.000 kr. Vedrører

projektet alene udarbejdelse af driftsplaner, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal

omkostningerne udgøre mindst 3.000 kr.

Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter udgifter til direkte

løn, leje af maskiner, planter og materialer. For ansøgere, der har jordbrug

som hovederhverv, kan omkostningerne endvidere omfatte udgifter til

tilpasning af landbrugsmateriellet. Omkostningerne opgøres med fradrag af

merværdiafgift.

Stk. 4. Udgifter til sagkyndig vejledning i forbindelse med projekternes

gennemførelse kan medregnes med højest 15 pct. af de samlede omkostninger.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om reduktion af

tilskuddet for ansøgere, hvis samlede skovareal overstiger 50 hektar.

§ 5. Tilskud kan ikke ydes til projektudgifter, hvortil der ydes tilskud

efter anden lovgivning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at der ikke kan ydes

tilskud, hvis ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne lov eller

lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende

foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3.

november 1987.

§ 6. Ansøgninger skal udfærdiges med bistand af en godkendt konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra Dansk

Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab et

antal konsulenter til at medvirke ved ansøgninger efter loven.

§ 7. Projekter skal gennemføres på de betingelser og inden for de

tidsfrister, som fastsættes ved meddelelse af tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, ansøgeren har afholdt eller

påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.

§ 8. Landbrugsministeren nedsætter et sagkyndigt udvalg, som er rådgivende

i sager af større betydning efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger,

Det danske Hedeselskab, De danske Landboforeninger og Danske

Husmandsforeninger udpeger hver et medlem af udvalget. Landbrugsministeriets

medlem er formand for udvalget.

§ 9. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder

helt eller delvist, og at udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis

ansøgeren

1) har givet urigtige eller vildledende oplysninger,

2) har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller

3) hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke opfyldes.

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskudsordningens

gennemførelse og administration, herunder om udbetaling af tilskud.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har

til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til

arealer, hvortil der er ydet tilskud, til brug ved bedømmelse af, om de

betingelser, der er fastsat ved tilsagn om tilskud, opfyldes.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til en

institution under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen,

herunder om at klager ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at fremme træproduktionen og de miljømæssige

værdier i de private skove ved at yde tilskud til skovforbedrende

foranstaltninger.

Den siden 1977 gældende lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses-

og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug er udløbet ved

udgangen af 1988. Med forslaget videreføres væsentlige elementer i

skovstøtteloven for en fire-årig periode, idet der samtidig sker en række

tilpasninger. Med forslaget gennemføres endvidere Rådets forordning (EØF) Nr.

797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, senest ændret

ved forordning (EØF) Nr. 1094/88, for så vidt angår skovforbedrende

foranstaltninger.

Forslaget er udformet under hensyn til det af miljøministeren den 17.

november 1988 fremsatte forslag til skovlov og indeholder de nødvendige

afgrænsninger i forhold hertil.

Det bemærkes i øvrigt, at regeringen senere agter at fremsætte forslag om

ændring af de gældende regler om tilskud til konsulentvirksomhed inden for

skovbruget.

1. Baggrund.

Det skovbevoksede areal i Danmark udgør ca. 400.000 ha., hvoraf ca. 65

pct. er i privat eje. Af ca. 25.000 private skove er langt den overvejende

del kombinerede land- og skovbrug.

Danmark forbruger årligt træ og træprodukter svarende til ca. 7 mill.

kubikmeter uforarbejdet træ. Den hjemlige hugst udgør lidt over 2 mill.

kubikmeter. For at dække forbruget importeres der årligt træ og træprodukter

for ca. 13 mia. kr.

Størstedelen af de private skove er mindre ejendomme. Produktionen pr.

arealenhed i skove under 100 ha udgør kun ca. halvdelen af produktionen pr.

arealenhed i de større skove. En forbedret drift af de mindre skove kan

derfor forøge produktionen af træ.

Ud over produktion af træ har skovene en betydelig fritids- og miljømæssig

værdi. Hensynet hertil kan ofte indpasses i driften uden negative

følgevirkninger for træproduktionen, mens der i andre tilfælde vil være

forøgede omkostninger eller formindskede indtægter forbundet med varetagelsen

af disse hensyn.

Landbrugsministeren nedsatte i august 1984 skovpolitisk udvalg, der skulle

fremkomme med forslag til en fremtidig dansk skovpolitik. Udvalget afgav

betænkning i december 1986.

Det er udvalgets opfattelse, at det bør være et mål for skovpolitikken at

sikre et fornødent hensyn til de forhold, som markedsmekanismen ikke

regulerer. Det gælder i særlig grad den langsigtede opretholdelse af

træproduktionen og den miljømæssige produktion.

Intentionerne i den hidtidige skovstøttelov bør efter udvalgets opfattelse

videreføres stort set uforandret. Der skal således også fremover være

mulighed for at yde støtte til små skove for herved på længere sigt at kunne

anvende de uudnyttede ressourcer i disse skove. Udvalget foreslår imidlertid,

at 50 ha-grænsen ophæves, og at der fremover også kan ydes tilskud til

udarbejdelse af driftsplaner.

Med henvisning til den store efterspørgsel efter skovstøttelovens midler

og den foreslåede udvidelse af kredsen af støtteberettigede ejendomme finder

udvalget, at bevillingen bør fordobles i forhold til det nuværende niveau.

På baggrund af betænkningen fra skovpolitisk udvalg fremlagde regeringen i

april 1987 en skovpolitisk redegørelse. Redegørelsen peger på følgende

hovedformål for den fremtidige skovpolitik:

- at sikre en øget produktion i skovbruget og træindustrien og mindre

afhængighed af import,

- at sikre eksistensen af en privat skovsektor med lønsomme virksomheder,

- at øge skovenes miljømæssige og friluftsmæssige værdier, og

- at forbedre ressourceudnyttelsen og forøge rentabiliteten.

2. Den hidtidige skovstøttelov.

Der er siden 1977 ydet støtte til skovforbedrende foranstaltninger i

medfør af lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende

foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3.

nov. 1987.

Efter ordningen ydes 100 pct. i tilskud til arbejdsløn i forbindelse med

udførelse af produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger

i de mindre skove. Der er fra 1977 til 1987 udbetalt i alt 95 mill. kr., og

under ordningen er der anvendt ca. 1,3 mill. arbejdstimer fordelt på 2.500

sager. I de senere år er der ydet støtte i ca. 200 sager årligt. Den

gennemsnitlige støtte udgjorde i 1987 8.500 kr. pr. hektar.

De indkomne ansøgninger om tilskud har omfattet større beløb end

bevillingen til ordningen. Der var således medio 1988 ca. 1200 ansøgere på

venteliste med et ansøgt tilskudsbeløb på ca. 100 mill. kr. Den lange

ventetid på tilsagn om tilskud har medført, at den enkelte ansøger har

udskudt påkrævede foranstaltninger.

3. Lovforslagets indhold.

Forslaget viderefører på væsentlige punkter den hidtidige

skovstøtteordning, idet der fortsat er behov for at yde tilskud med henblik

på at forbedre skovtilstanden.

Efter forslaget kan der gives tilsagn om tilskud til ejere af private

skove til at gennemføre projekter, der efter en skovbrugsfaglig bedømmelse

vil medføre produktions- og miljømæssige forbedringer.

De projekter, der efter forslaget kan ydes tilskud til, er i lighed med

den gældende ordning udtynding og udrensning, konvertering, etablering af

løvskovbælter, samt anlæg af skovveje og læggepladser. Som ny

tilskudsberettiget foranstaltning foreslås udarbejdelse af driftsplaner.

For landmænd, der har jordbrug som hovederhverv, vil der endvidere kunne

ydes tilskud til tilpasning af landbrugsmateriellet til brug ved

skovbrugsarbejder. Udgifter hertil kan indgå som en del af de samlede

udgifter vedrørende et projekt.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til generelle plejeforanstaltninger,

f.eks. plantning, sprøjtning og renholdelse. Da forslaget alene tilsigter en

forbedring af egentlige skovarealer, vil der ikke kunne ydes tilskud til

foranstaltninger vedrørende juletræer og pyntegrønt.

Medens der efter den tidligere lov alene kunne ydes tilskud til

lønomkostningerne, omfatter de tilskudsberettigede omkostninger efter

forslaget både lønudgifter og udgifter til leje af maskiner, planter og

materialer. Fastholdelse af den hidtidige afgrænsning af tilskudsberettigede

omkostninger ville medvirke til at fastholde uhensigtsmæssige og

omkostningskrævende metoder i skovbruget.

I modsætning til den hidtidige ordning, hvorefter der kunne ydes 100 pct.

i tilskud, foreslås tilskudsprocenten fastsat til højst 70 pct., bl.a. under

hensyn til den ændrede afgrænsning af de tilskudsberettigede omkostninger og

med henblik på at sikre den fornødne egeninteresse i projekterne, jf. i

øvrigt bemærkningerne til forslagets § 4.

50 ha-grænsen foreslås erstattet af en glidende reduktion af

tilskudsprocenten for ansøgere, der ejer skovarealer, der samlet udgør mere

end 50 ha.

De hidtidige kriterier for tildeling af tilskud har medført en

uhensigtsmæssig ophobning af ansøgninger, således at foranstaltningerne ikke

udføres rettidigt. Det foreslås derfor, at der i den fremtidige

administration af ordningen i videre omfang inddrages godkendte konsulenter,

således at der sikres en hensigtsmæssig udformning af projekterne med henblik

på produktions- og miljømæssig forbedring af de mindre skove. Samtidig er det

hensigten, at der i fornødent omfang skal foretages en prioritering af

midlernes anvendelse mellem de forskellige foranstaltninger inden for de

årlige bevillinger. Ved en tilpasning af tilskudssatsen vil der endvidere

kunne tilgodeses et større antal ansøgere.

Det foreslås, at der nedsættes et rådgivende udvalg, der skal medvirke ved

fastlæggelsen af de overordnede retningslinier for ordningens administration.

Udvalget vil bl.a. skulle udtale sig om den årlige fordeling af midlerne

mellem de forskellige typer af foranstaltninger samt tilskudsprocenterne.

Udvalget foreslås sammensat således, at skovbrugs- og landbrugsfaglige samt

miljømæssige interesser er repræsenteret.

Ordningens administration vil blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet.

De godkendte konsulenter skal sikre den skovbrugsfaglige forsvarlighed af

projekterne og bl.a. påse, at projekterne ikke allerede er påbudte eller

stridende mod andre love, og dels efterfølgende kontrollere projekternes

gennemførelse.

Jordbrugsdirektoratet vil foranstalte en stikprøvevis kontrol.

4. Lovforslagets statsfinansielle og administrative konsekvenser.

På Finansloven for 1988 var afsat 14,3 mill. kr. til tilskud under

skovstøtteordningen.

På Finansloven for 1989 er på konto 11.05.13 afsat 14,7 mill. kr. i 1989

og i budgetoverslagsårene 1990, 1991 og 1992 henholdsvis 14,7, 14,7 og 9,3

mill. kr. vedrørende tilskud efter loven. Disse beløb omfatter tillige

udbetalinger vedrørende den udløbne skovstøttelov, jf. nedenstående oversigt.

Herudover foreslås der i budgetoverslagsårene 1990, 1991 og 1992 overført

henholdsvis 9,3, 10,3 og 5,7 mill. kr. til skovforbedrende foranstaltninger

fra konto 11.05.78 »Tilskud til det private skovbrug«. Midlerne på

konto 11.05.78 er bl.a. bevilget til styrkelse af støtteordningen.

De skønnede udbetalinger efter lovforslaget om skovforbedrende

foranstaltninger foreslås således at udgøre 14,7 mill. kr. i 1989, 24,0 mill.

kr. i 1990, 25,0 mill. kr. i 1991 og 15 mill. kr. i 1992.

Rammen for tilsagn udgør 14,7 mill. kr. på finansloven for 1989. For 1990,

1991 og 1992 foreslås tilsagnsrammer på henholdsvis 28,8, 24,8 og 10,4 mill.

kr. Tilsagnsrammer fastsættes ved tekstanmærkning til Finansloven. Ikke

udnyttede tilsagnsrammer vil kunne overføres til efterfølgende finansår, men

dog ikke ud over 31. december 1993.

I nedenstående oversigt er vist de foreslåede tilsagnsrammer og de

forventede udbetalinger. Oversigten er opgjort på baggrund af oplysninger pr.

31. december 1988. Forventede udbetalinger

Mill. kr. Tilsagn 1989 1990 1991 1992 1993 og 1994

Udestående tilsagn pr.

31. december

1988 8,2 8,2

Tilsagn

1989 14,7 6,5 6,7 1,5

1990 28,8 17,3 8,6 2,9

1991 24,8 14,9 7,5 2,4

1992 10,4 4,6 5,8

Ialt 14,7 24,0 25,0 15,0 8,2

Refusion fra EUGFL 1,0 2,0 2,0 1,5

EUGFL refunderer 25 pct. af omkostningerne til visse foranstaltninger

inden for nærmere fastsatte rammer. Det vil bl.a. være en betingelse for

refusion, at ansøgeren har jordbrug som hovederhverv. Refusionen omfatter

investering i forbedring af skovarealer, såsom anlæggelse af læhegn,

brandbælter, vandreservoir og af skovveje. Udgifter afholdt af

medlemsstaterne refunderes med 80 pct. af omkostningerne ved anlæggelse af

skovveje og 60 pct. for øvrige arbejder. Det maksimale investeringsbeløb

udgør 10.000 ECU pr. bedrift med et refusionsberettiget maksimumsbeløb på 300

ECU pr. ha for forbedring af skovarealer og anlæggelse af læhegn.

Den opnåede refusion afhænger bl.a. af den endelige fordeling af

tilskuddet på de enkelte typer af skovforbedrende foranstaltninger, og

andelen af tilskudsmodtagere med landbrug som hovederhverv. Refusionen

skønnes at ville udgøre ca. 1 mill. kr. i 1990 og 2 mill. kr. årligt i

1991-1992 samt 1,5 mill. kr. i 1993.

Lovforslagets gennemførelse vil ikke have udgifts- eller personalemæssige

konsekvenser for kommunerne.

De administrative opgaver i Jordbrugsdirektoratet som følge af de

foreslåede tilpasninger af ordningen medfører et personaleforbrug på 1

årsværk (1 AC) svarende til lønudgifter på ca. 300.000 kr. årligt samt andre

driftsudgifter på ca. 100.000 kr. Samtidig vil Jordbrugsdirektoratets

udgifter på ca. 0,5 mill. kr. pr. år til lønrefusion til Det danske

Hedeselskab og De danske Skovdyrkerforeninger til bistand ved ordningens

administration falde bort.

I 1989 forventes løn- og driftsudgifter på ialt ca. 200.000 kr. Endvidere

vil der være engangsudgifter til EDB m.v. på ca. 300.000 kr., der vil blive

afholdt i 1989 og eventuelt 1990.

Administrationsudgifter Mill. kr./stk. 1989 1990 1991 1992 1993

Årsværk 0,5 1,0 1,0 1,0 0,5

Lønudgifter 0,2 0,3 0,3 0,3 0,2

Øvrige udgifter 0,3 0,1 0,1 0,1 -

Udgifter i alt 0,5 0,4 0,4 0,4 0,2

Desuden foreslås der afholdt udgifter til information vedrørende den nye

lov med op til ialt 200.000 kr. i perioden 1989-1992.

De ovenfor anførte udgifter til løn vil blive afholdt inden for den på

Jordbrugsdirektoratet på Finansloven 1989 med tilhørende BO-år afsatte

lønsum.

5. Høring.

Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk Skovforening, De danske

Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Danske Træindustrier, Danmarks

Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen.

6. Notifikation for EF-Kommissionen.

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Forslaget omfatter ligesom den tidligere lov alene ejere af private skove.

Til skov henregnes arealer, der er større end 0,5 hektar, og som i en bredde

på over 20 meter er bevokset med vedplanter, der på stedet er i stand til at

udvikle sig til højstammet skov. Forslagets definition af skov, der omfatter

både fredskovspligtige og ikke fredskovspligtige skovarealer, svarer til

definitionen i forslaget til skovlov.

Det er hensigten ved fastsættelse af regler i henhold til stk. 2 at

videreføre principperne i den hidtidige afgrænsning, hvor stat, kommuner,

kirker, præsteembeder samt fonde med et almennyttigt sigte, hvis overskud

kommer en større ubestemt kreds af personer til gode, ikke kan modtage

tilskud.

Til § 3

Bestemmelsen angiver de projekter, hvortil der kan ydes tilskud efter

loven under hensyntagen til ønsket om at fremme træproduktionen og de

miljømæssige værdier i det private skovbrug.

Udtrykket i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, sigter til løvtræbevoksninger med

en alder indtil ca. 30 år og yngre nåletræbevoksninger til og med 2.

udtynding.

Tilskud til konvertering, jf. stk. 1, nr. 2, tænkes ydet til afvikling af

lavtproducerende bevoksninger og gentilplantning. Det vil normalt være et

krav, at der sker et træartsskifte. Til lavtproducerende bevoksningstyper

henregnes bjergfyr og lignende, samt klima- og insektskadede bevoksninger i

øvrigt.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til supplering af eksisterende kulturer.

Tilskud til etablering af løvskovbælter vil kunne ydes efter stk. 1, nr.

3, hvis hensyn til f. eks. stormfalds- og brandfare taler herfor.

I henhold til det af miljøministeren den 17. november 1988 fremsatte

forslag til skovlov kan der ydes statstilskud til fremme af løvskov, herunder

til etablering af skovbryn af løvtræer og buske. Den præcise afgrænsning vil

blive fastlagt i samarbejde med miljøministeren i forbindelse med ordningens

gennemførelse.

Den i stk. 2 foreslåede undtagelse vedrørende dyrkning af juletræer og

pyntegrønt omfatter træarterne nordmansgran, nobilis, cypres og lignende,

samt dyrkning af træarterne rødgran, omorika, m.fl. med henblik på

juletræsproduktion.

Som eksempel på arbejde, som ejeren over for offentlige myndigheder er

forpligtet til at udføre, kan nævnes arbejde, der er nødvendigt for at

efterkomme påbud i henhold til forslag til skovlov, § 31.

Til § 4

Tilskuddet kan udgøre op til 70 pct. af de tilskudsberettigede

omkostninger. Det er hensigten ved ordningens administration at fastsætte

tilskuddet til normalt ikke over 50 pct., idet højere tilskudssatser alene

tænkes anvendt, hvor særlige forhold taler derfor.

De tilskudsberettigede omkostninger omfatter arbejdsløn,

maskinomkostninger og materialer, der kan henføres til projektet. Som

tilskudsberettigede omkostninger betragtes dog ikke løn til fast tilknyttede

skovfunktionærer, vederlag for ansøgerens egen arbejdskraft eller anvendelse

af egne maskiner eller materialer.

Udgifter til konsulentbistand ved ansøgning samt konsulentens

efterfølgende kontrolbesøg indgår ikke i de tilskudsberettigede omkostninger.

Der foreslås fastsat et maksimum pr. hektar eller lignende for de enkelte

skovforbedrende foranstaltninger, jf. § 3, ligesom der foreslås fastsat et

maksimumsbeløb for den enkelte ansøger.

Det er hensigten med hjemmel i stk. 5 at fastsætte bestemmelser om, at der

for hver hektar, det af ansøgeren ejede samlede skovareal overstiger 50

hektar, foretages en reduktion på een procent af tilskudsprocenten. En

ansøger, der ialt ejer over 150 ha skov, vil således ikke kunne modtage

støtte.

Til § 5

Det er hensigten at administrere bestemmelsen således, at der ikke kan

ydes tilskud, hvis ansøgeren inden for de sidste 3 år har modtaget støtte.

Til § 6

Ifølge bestemmelsen skal ansøgningen udfærdiges med bistand af en

konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren efter indstilling fra Dansk

Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.

Konsulentens opgave er at sikre, at projektet er skovbrugsfagligt

forsvarligt, og at de nødvendige miljømæssige hensyn er iagttaget ved

projektudformningen.

Konsulenten skal endvidere påse, at størrelsen af det samlede areal er

korrekt opgjort, at der ikke modtages støtte i henhold til anden lov, at der

ikke er givet påbud om at udføre det planlagte arbejde og at arbejdet iøvrigt

ikke strider mod anden lovgivning.

Den endelige attestation af projekterne efter afslutning udføres af

konsulenten. Jordbrugsdirektoratet sikrer endvidere en stikprøvevis kontrol.

Til § 8

Det i bestemmelsen nævnte rådgivende udvalg skal medvirke ved

tilrettelæggelse af ordningen, herunder ved fastlæggelse af kriterier for

godkendelse og prioritering af ansøgningerne, samt ved den årlige fordeling

af tilskudsmidlerne imellem de i § 3, stk. 1 nævnte foranstaltninger og

fastsættelse af støttesatser.

Til § 10

Det er tanken, fortsat at henlægge administrationen til

Jordbrugsdirektoratet. Der vil blive lagt vægt på, at projekterne er

driftsmæssigt velbegrundede, og at der er taget miljømæssige hensyn.

Der vil blive fastsat regler om, at tilskud under 1.500 kr. ikke vil blive

udbetalt.

Til § 12

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer

landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter