Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER

1990/2 LSF 109Lovforslag som fremsatFolketinget8. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i

jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989, som ændret

ved lov nr. 413 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er

nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers

forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige

landdistrikter.«

2. Efter kapitel 7 b indsættes:

»Kapitel 7 c

Tilskud til fremme af udviklingen

i særlige landdistrikter

§ 20 g. Landbrugsministeren kan yde tilskud til foranstaltninger,

der opnår tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om

strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet

eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er

omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke

foranstaltninger og hvilke jordbrugere der er omfattet af stk. 1, øvrige

betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, samt om

størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for

en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne beløbsramme kan

fastsættes således, at den omfatter tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers

forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige

landdistrikter.

Læs alt

§ 20 h. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter

for de berørte myndigheder og interesseorganisationer til at bistå ved

administration af ordningen i henhold til § 20 g.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget

udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for foranstaltninger omfattet af

ordningen i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers

forordninger.«

3. § 21 affattes således:

»§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

udfærdigelse af ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v.

skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige konsulenter,

der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

opgaver de sagkyndige konsulenter kan bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af

godkendelsen.«

4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at

amtskommuner, kommuner eller private organisationer kan udøve de beføjelser,

der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren. Afgørelser, der træffes af en

amtskommune, kommune eller privat organisation, kan indbringes for ministeren

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal

indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan

ændre en privat organisations afgørelse, uden at der foreligger klage.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

betingelser amtskommuner, kommuner eller private organisationer skal opfylde

for at udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt

ministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. § 26, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b og 7 c

bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl

eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de

omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d,

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e, eller

5) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse

med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse.«

6. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i

henhold til de i §§ 1 og 1 a nævnte forordninger, i henhold til denne lov

eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det

samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan

afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.«

§ 2

I lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende

foranstaltninger foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

»§ 6. Ansøgninger m.v. efter denne lov skal udfærdiges med

bistand af en sagkyndig skovbrugskonsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige

skovbrugskonsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan

fastsætte regler om, hvilke opgaver de sagkyndige skovbrugskonsulenter kan

bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af

godkendelsen.«

2. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i

henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.«

§ 3

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om

tilskud efter § 20 g, stk. 1, i lov om støtte til forbedring af strukturen og

effektiviteten i jordbruget kun kan gives indtil udgangen af 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i

jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989 som ændret

ved lov nr. 413 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er

nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers

forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige

landdistrikter.«.

2. Efter kapitel 7b indsættes:

»Kapitel 7c

Tilskud til fremme af udviklingen

i særlige landdistrikter

§ 20 g. Landbrugsministeren kan yde tilskud til foranstaltninger,

der opnår tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om

strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet

eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er

omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke

foranstaltninger og hvilke jordbrugere, der er omfattet af stk. 1, øvrige

betingelser for tilskud, hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede, samt om

størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 4. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for

en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne beløbsramme kan

fastsættes således, at den omfatter tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers

forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige

landdistrikter.

§ 20 h. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter

for de berørte myndigheder og interesseorganisationer til at bistå ved

administration af ordningen i henhold til § 20 g.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget

udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for foranstaltninger omfattet af

ordningen i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers

forordninger.«.

3. § 21 affattes således:

»§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

udfærdigelse af ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v.

skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige konsulenter,

der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hvilke

opgaver, de sagkyndige konsulenter kan bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af

godkendelsen.«.

4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at

amtskommuner, kommuner eller private organisationer kan udøve de beføjelser,

der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren. Afgørelser, der træffes af en

amtskommune, kommune eller privat organisation, kan indbringes for ministeren

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal

indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan

ændre en privat organisations afgørelse, uden at der foreligger klage.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

betingelser amtskommuner, kommuner eller private organisationer skal opfylde

for at udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt

ministeren.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. § 26, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b og 7 c

bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl

eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de

omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d,

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e, eller

5) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse

med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse.«.

6. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i

henhold til de i §§ 1 og 1 a nævnte forordninger, i henhold til denne lov

eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det

samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan

afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådan bødeansvar.«.

§ 2

I lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende

foranstaltninger foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

»§ 6. Ansøgninger m.v. efter denne lov skal udfærdiges med

bistand af en sagkyndig skovbrugskonsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige

skovbrugskonsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan

fastsætte regler om hvilke opgaver, de sagkyndige skovbrugskonsulenter kan

bistå med.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af

godkendelsen.«.

2. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i

henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der

er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådan bødeansvar.«.

§ 3

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige

tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om

tilskud efter § 20 g, stk. 1, i lov om støtte til forbedring af strukturen og

effektiviteten i jordbruget kun kan gives indtil udgangen af 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål.

Lovforslaget har tre formål:

A. Tilskud i mål 5b-områder.

Lovforslaget tilsigter at give landbrugsministeren hjemmel til at yde

nationale tilskud og viderebetale EF-tilskud til særlige landdistrikter (mål

5b-områder) til foranstaltninger vedrørende jordbrug (* 1), hvortil der ydes

tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)

i henhold til reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december

1988 om gennemførselsbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så

vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen. Det foreslås endvidere, at

landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de bestemmelser, der er

nødvendige for forordningens anvendelse i danske mål 5b-områder.

B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter.

Lovforslaget tilsigter endvidere at give landbrugsfaglige konsulenter og

skovbrugskonsulenter, der opfylder visse krav af uddannelsesmæssig og

erfaringsmæssig karakter, mulighed for, uanset organisationsansættelse, at

blive godkendt som sagkyndige konsulenter og som sådanne at medvirke ved

administrationen af lov om støtte til forbedring af strukturen og

effektiviteten i jordbruget og lov om tilskud til skovforbedrende

foranstaltninger.

C. Straffebestemmelser.

Endelig foreslås i overensstemmelse med nyere praksis indsat en

almindelig bestemmelse i de to love om straf for afgivelse af urigtige

oplysninger m.v.

2. Baggrund.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

a) Strukturfondsreformen

Denne del af lovforslaget har baggrund i De Europæiske Fællesskabers

strukturfondsreform for så vidt angår jordbrugets udvikling i særlige

landdistrikter.

Strukturfondsreformen skal gøre fællesskabets strukturindsats mere

effektiv, bl.a. ved at integrere indsatsen fra Regionalfonden, Socialfonden

og Landbrugsfonden og EF's øvrige finansielle instrumenter.

Den højere prioritering af Fællesskabets strukturindsats kommer også til

udtryk i størrelsen af den bevilling, der stilles til rådighed fra

strukturfondene. Den samlede bevilling fra de tre fonde til samtlige mål

forudses at stige fra 9 mia. ECU i 1989 til ca. 14,5 mia ECU i 1993.

Et vigtigt led i effektiviseringen af Fællesskabets strukturindsats er en

koncentration af indsatsen i særlige sektorer og geografiske områder. Til det

formål blev der i strukturfondsreformen opstillet 6 højtprioriterede mål (mål

1, 2, 3, 4, samt 5a og 5b), jf. art. 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88

af 24. juni 1988, om strukturfondenes opgaver og effektivitet.

Mål 1 vedrører de tilbagestående regioner i EF og omfatter Irland,

Portugal, Grækenland, store dele af Spanien og Italien samt nogle enkelte

andre områder. Mål 1-områderne omfatter 38 pct. af EF's areal og 21 pct. af

EF's befolkning. Alle 3 strukturfonde kan yde tilskud i mål 1-områder og ca.

2/3 af EF's strukturfondsmidler for perioden 1989-93 er reserveret til disse

områder.

Mål 2 vedrører områder i industriel tilbagegang i samtlige medlemsstater

bortset fra Irland, Portugal og Grækenland, som helt er dækket af mål 1. De

finansielle bidrag bevilges fra Regionalfonden og Socialfonden og udgør ca.

12 pct. af strukturfondsmidlerne. I Danmark har Aalborg- og Nakskovområdet

status som mål 2.

Mål 3 og 4 dækker hele EF-området og har til formål henholdsvis at bekæmpe

langtidsledighed og øge unges erhvervsmæssige integrering. Ca. 12 pct. af

strukturfondsmidlerne er reserveret til mål 3 og 4 og bevilges udelukkende

fra Socialfonden.

Mål 5a, den horisontale jordbrugsstrukturpolitik, har til formål at

fremskynde tilpasningen af jordbrugsstrukturerne i EF. Foranstaltningerne

vedrører både primærproduktionen og sekundærproduktionen. For

primærproduktionens vedkommende er Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 den

centrale forordning, som i Danmark er gennemført ved forbedringsloven. For

sekundærproduktionens vedkommende er projektstøtteordningerne de centrale

forordninger, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 og 867/90. Et forslag

til national gennemførelse af disse ordninger er fremsat i Folketinget den 9.

januar 1991, jf. L 41.

Til mål 5a, som fra EF alene modtager tilskud fra Landbrugsfonden, er

reserveret ca. 6 pct. af samtlige strukturfondsmidler i perioden 1989-93.

Mål 5b vedrører udvikling af særlige landdistrikter og omfatter 17 pct. af

EF's areal og 5 pct. af befolkningen i EF. Alle medlemsstater bortset fra

Irland, Portugal og Grækenland har områder med mål 5b status. EF's tilskud

bevilges fra alle tre strukturfonde og udgør ialt ca. 5 pct. af samtlige

strukturfondsmidler. De danske mål 5b-områder omfatter 4 pct. af landets

areal og 2 pct. af befolkningen. De danske mål 5b-områder udgør

befolkningsmæssigt kun 0,7 pct. af samtlige mål 5b-områder i EF.

For så vidt angår indsatsen fra Landbrugsfonden under mål 1, 5a og 5b er

det generelle formål ifølge art. 3, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr.

2052/88 at styrke og reorganisere jordbrugsstrukturerne, sikre omstilling af

landbrugsproduktionen, fremme udviklingen af supplerende aktiviteter for

jordbrugere samt bidrage til en udvikling af de sociale strukturer i

landdistrikterne, herunder beskyttelse af miljøet.

I gennemførelsesbestemmelser af 19. december 1988 for hver fond, jv.

Rådets forordninger (EØF) nr. 4254/88 (Regionalfonden), nr. 4255/88

(Socialfonden) og nr. 4256/88 (Landbrugsfonden), er fastlagt de

foranstaltninger, der kan gives tilskud til.

For at sikre at EF's fondsmidler ikke erstatter national støtte, er det

fastlagt i strukturfondsreformen, at den absolutte vækst i

strukturfondsmidler skal føre til en stigning af mindst samme omfang i den

samlede offentlige støtte (EF-støtte og national støtte) i medlemsstaternes

berørte målområder (det såkaldte additionalitetsprincip).

b) Udpegning af mål 5b-områder i Danmark

I Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om

gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår

samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel

som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige

eksisterende finansielle instrumenter, bestemmes, at Kommissionen efter

forslag fra medlemsstaterne udvælger de støtteberettigede områder under mål

5b.

For Danmarks vedkommende har Bornholm, Morsø, Læsø, Samsø, Langeland, Ærø

samt de 27 småøer tilknyttet Sammenslutningen af Danske Småøer fået status

som støtteberettigede under mål 5b, jf. Kommissionens beslutning nr. 89/426

af 10. maj 1989.

Organiseringen af arbejdet med mål 5b i Danmark koordineres af

Landbrugsministeriet på basis af et samarbejde med øvrige involverede

ministerier samt de berørte lokalområder.

c) Fællesskabsstøtteramme

Efter at de danske mål 5b-områder var udpeget af Kommissionen,

udarbejdede de danske myndigheder en samlet udviklingsplan for de 33 øer. På

baggrund af denne og efter forhandling med de danske myndigheder fastsatte

Kommissionen en fællesskabsstøtteramme for Danmark gældende for perioden

1989-93. Fællesskabsstøtterammen angiver de faglige områder, der kan ydes

tilskud til, indeholder en vejledende finansieringsplan for de tre

strukturfonde og opstiller nogle gennemførelsesbestemmelser.

Med hensyn til de faglige områder er der i fællesskabsstøtterammen for

Danmarks mål 5b-områder angivet følgende 3 prioriterede felter:

1. Udvikling af jordbrug og fiskeri

2. Udvikling af andre sektorer, herunder små og mellemstore

virksomheder

3. Udvikling af menneskelige ressourcer.

Med hensyn til finansieringsplanen i Fællesskabsstøtterammen bevilges ialt

23 mill. ECU fra EF's strukturfonde. Bevillingen er fordelt med 12,2 mill.

ECU fra Regionalfonden, 6,3 mill. ECU fra Socialfonden og 4,5 mill. ECU fra

Landbrugsfonden.

Det er en forudsætning for bevillingen, at der samtidig ydes offentlige

danske tilskud på 25,5 mill. ECU, og at der indgår en privat medfinansiering

på 19,5 mill. ECU. Finansieringsplanen indeholder således investeringer på

ialt 68,0 mill. ECU.

Med hensyn til de finansielle midlers fordeling på prioriterede felter er

16 mill. ECU reserveret til jordbrug og fiskeri, 27,9 mill. ECU til andre

sektorer, mens 11,8 mill. ECU vedrører menneskelige ressourcer. Dertil kommer

et beløb på 12,3 mill. ECU, som vedrører eksisterende regionale programmer,

hvortil der allerede var bevilget strukturfondsmidler for perioden 1989-93,

inden strukturfondsreformen blev gennemført. Der henvises iøvrigt til

bilaget.

Af de 16 mill. ECU til jordbrug og fiskeri vedrører 13 mill. ECU

investeringer i jordbrug. Heraf finansieres ifølge den vejledende

finansieringsplan 3,5 mill. ECU af Landbrugsfonden, 3,5 mill. ECU af

Landbrugsministeriet, 0,7 mill. ECU af amter og kommuner, mens 5,5 mill. ECU

udgør erhvervets egen medfinansiering.

Medlemsstaten er forpligtet til at udpege den myndighed, der pålægges det

overordnede ansvar for en effektiv forvaltning af gennemførelsen af

fællesskabsstøtterammen. Myndigheden udpeges inden for det partnerskab, som i

henhold til art. 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 er etableret mellem

Kommissionen, medlemsstaten og de involverede regionale og lokale

myndigheder.

Landbrugsministeriet har formandsskabet i partnerskabet og varetager

koordinationen af arbejdet såvel i Danmark som over for EF-Kommissionen.

Inden for rammerne af partnerskabet forpligtes medlemsstaten til at

nedsætte et tilsynsudvalg, der har til formål at føre fysisk og finansiel

kontrol med de iværksatte aktioner samt foretage evalueringer og eventuelt

tilpasninger af det operationelle program.

d) Operationelt program

På baggrund af fællesskabsstøtterammen har de danske myndigheder

udarbejdet et udkast til operationelt program, som fastlægger hvilke typer af

foranstaltninger, der er tilskudsberettigede, hvorledes finansieringen af

foranstaltningen skal fordeles mellem EF's strukturfonde, national offentlig

medfinansiering og privat medfinansiering, samt hvilke betingelser der

iøvrigt stilles for tilskuddene.

Det operationelle program skal godkendes af Kommissionen. Godkendelsen

fandt sted den 10. december 1990, hvorefter det operationelle program vil

kunne iværksættes.

Kommissionen har gjort opmærksom på, at der for Landbrugsfondens

vedkommende først vil være EF-midler til rådighed fra og med 1991.

ad B. Godkendelse af konsulenter.

a) Den gældende ordning i forbedringsloven

Ansøgninger m.v. efter forbedringsloven skal udfærdiges med bistand af en

sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren.

Efter § 21 i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten

i jordbruget (forbedringsloven) godkendes de sagkyndige konsulenter efter

indstilling fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De

Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab. Det er forudsat, at

kun konsulenter inden for disse organisationer og eventuelt andre af

jordbrugets organisationer kan godkendes som sagkyndige konsulenter.

Der er for tiden godkendt 179 sagkyndige konsulenter til at bistå med at

udfærdige ansøgninger efter lovens kapitel 2 om tilskud til

forbedringsplaner. Til at bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens

§ 20 c om tilskud til udtagning af agerjord er der for tiden godkendt 126

sagkyndige konsulenter.

Der vil endvidere blive godkendt sagkyndige skovbrugskonsulenter til at

bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens § 19 om tilskud til

skovtilplantning og sagkyndige konsulenter til at bistå med udfærdigelse af

ansøgninger efter lovens § 20 d og 20 e om tilskud til nedsættelse eller

omstilling af produktionen.

Efter forbedringsloven er der hidtil kun godkendt konsulenter, der er

indstillet af jordbrugets organisationer.

Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til

Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A.sp. 483, B.sp.

939 og 1261 og C.sp. 441.

Om behandlingen af lov nr. 382 af 7. juni 1989 henvises til

Folketingstidende 1988-89: Forh.sp. 759, 2014, 10530, 10820 og 11333, A.sp.

1873, B.sp. 1793, 2097 og 2343 og C.sp. 1195.

Om behandlingen af lov nr. 413 af 13. juni 1990 henvises til

Folketingstidende 1989-90: Forh.sp. 115, 821, 9074 og 10786, A.sp. 713, B.sp.

823 og 1343 og C.sp. 823.

b) Den gældende ordning i skovforbedringsloven

Ansøgninger m.v. efter skovforbedringsloven skal udfærdiges med bistand

af en sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren.

Efter § 6 i lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

(skovforbedringsloven) godkendes konsulenterne efter indstilling fra Dansk

Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.

Der er for tiden godkendt 26 skovbrugskonsulenter til at bistå med at

udfærdige ansøgninger efter loven.

Der er kun godkendt konsulenter, der er indstillet af de i loven nævnte

organisationer.

Om Folketingets behandling af loven henvises til Folketingstidende

1988-89: Forh.sp. 4678, 5936, 7510 og 7718, A.sp. 4129, B.sp. 769 og C.sp.

625.

3. Lovforslaget.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

Med lovforslaget tilsigtes at gennemføre EF's forordninger om

strukturfonde i Danmark for så vidt angår anvendelsen af midler fra

Landbrugsfonden, Udviklingssektionen, i mål 5b-områder samt at give

landbrugsministeren hjemmel til at yde nationale offentlige tilskud til de

foranstaltninger i det operationelle program, som vedrører jordbruget.

Hjemlen omfatter såvel de foranstaltninger, der er omfattet af det

operationelle program, som de foranstaltninger, der iværksættes ved

Kommissionens fællesskabsinitiativer, for så vidt de har tilknytning til mål

5b. Foreløbig har Kommissionen foreslået et fællesskabsinitiativ,

»LEADER« (Indbyrdes forbindelse mellem aktioner til erhvervsmæssig

udvikling i landdistrikterne). LEADER har samme overordnede formål som

fællesskabsstøtterammerne for mål 5b, men aktiviteterne tager især sigte på

at finde nye løsninger på landdistrikternes problemer. Derudover består

forskellen i den forvaltningsmæssige fremgangsmåde, hvor Kommissionen igennem

LEADER ønsker at uddelegere finansiel og forvaltningsmæssig kompetence til

lokale grupper. De lokale grupper optræder herefter som formidlere af de

globaltilskud, der ydes af Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder.

Grupperne fordeler globaltilskuddene til de endelige støttemodtagere i

henhold til de aktiviteter, der indgår i en aktivitetsplan, som er godkendt

af Kommissionen i forståelse med medlemsstaten. Forholdet mellem EF-tilskud

og nationale offentlige tilskud i LEADER vil være det samme, som i

fællesskabsstøtterammen for mål 5b i den pågældende medlemsstat. Kommissionen

har endnu ikke foretaget en fordeling mellem medlemsstaterne af de 400 mill.

ECU, der er afsat på EF's budget til LEADER i perioden 1991-93.

a) Afgrænsning af jordbrugsforanstaltningerne

Lovforslaget omfatter den del af 5b-foranstaltningerne, der vedrører

jordbrug, og som medfinansieres af Landbrugsfonden. Fiskeriforanstaltninger

vil blive gennemført af Fiskeriministeriet på grundlag af eksisterende

lovgivning.

Efteruddannelse, som bliver tilknyttet foranstaltningerne inden for

jordbruget, finansieres af Arbejdsministeriet på basis af eksisterende

lovgivning. Medfinansiering fra EF finder sted fra Socialfonden.

Investeringsstøtte til private virksomheder, herunder inden for

jordbrugets sekundære produktion, tilvejebringes af Industriministeriet i

medfør af lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme. Dog vil tilskud i

mål 5b-områder til jordbrugets forarbejdningsvirksomheder, som ikke er

støtteberettiget efter Industriministeriets støtteordninger og heller ikke

kan opnå projektstøtte efter Rådets forordninger (EØF) nr. 866/90 og 867/90,

kunne komme i betragtning som støtteberettigede under mål 5b's

landbrugsforanstaltninger.

Med hensyn til afgrænsningen mellem de foranstaltninger vedrørende det

primære jordbrug, der gennemføres i mål 5b-områder, og de horisontale

foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, der gennemføres i medfør af mål

5a-forordninger, vil 5b-foranstaltningerne vedrøre fælles foranstaltninger

mellem flere jordbrugere, mens 5a-foranstaltninger primært omfatte

foranstaltninger, der vedrører den enkelte jordbruger.

For den sekundære jordbrugsproduktion vil der kunne ydes tilskud efter

fællesskabsstøtterammen for mål 5b til foranstaltninger, der indgår i den

samlede strategi for landbrugssektorens udvikling, således som denne er

skitseret i det operationelle program for mål 5b, såfremt de ikke kan opnå

tilskud efter projektstøtteordningen under mål 5a.

b) Støtteberettigede foranstaltninger

Målgruppen for den foreslåede ordning vil være jordbrugere, der i

samarbejde gennemfører foranstaltninger, som kan fremme udviklingen af mål

5b-områderne.

I det operationelle program indgår for jordbrugets vedkommende følgende

foranstaltninger:

1) Omstilling af produktionen fra traditionelle produkter til produkter,

der har særlige kvalitetskarakteristika, eller er egnsspecifikke, eller

produceres under mere miljøvenlige produktionsformer, eller til produkter med

anvendelse uden for fødevaresektoren, eller for så vidt angår skov omstilling

til højere producerende træarter eller anden skovforbedring.

2) Jordbrugeres fælles indsamling, forarbejdning og markedsføring af

produkter, der er omfattet af den under 1) nævnte omstilling,

3) Udvikling af nye produkter og produktionsmetoder, som foregår i et

samarbejde mellem jordbrugere eller i et samarbejde mellem private

erhvervsvirksomheder og flere jordbrugere, samt forbedring af produktions- og

forarbejdningsmetoder i private erhvervsvirksomheder, der forarbejder de af

jordbrugets råvarer, der er omfattet af den under 1) nævnte omstilling.

4) Jordbrugere, der i samarbejde udvikler alternative indkomstkilder på

bedrifterne, dvs. uden for den traditionelle jordbrugsproduktion.

Det bemærkes, at der som følge af løbende evalueringer af det

operationelle program og indgåelse af nye fællesskabsstøtterammer efter 1993

kan ske tilpasninger og ændringer af foranstaltningerne.

ad. 1

Landbrugsministeren fastsætter hvilke produkter, der kan omstilles fra

samt hvilke krav, der skal være opfyldt for produkterne efter omstillingen.

Tilskuddet ydes som tilskud til maskin-, inventar- og andre anlægsudgifter

og som et årligt, degressivt og arealafhængigt omstillingstilskud.

Investeringstilskuddet ydes med 25 pct. fra Landbrugsfonden og op til 30

pct. fra Landbrugsministeriet.

Omstillingstilskuddet fastsættes på grundlag af et skøn over indtægtstabet

ved omstillingen for hver produktionsgren eller -form og finansieres ligeligt

af Landbrugsfonden og Landbrugsministeriet.

Der vil blive stillet krav om, at der udarbejdes en plan for omstillingen,

og at producenterne forpligtes til at dyrke bedrifterne i overensstemmelse

med planen i mindst 5 år.

ad 2

Tilskuddet ydes til samarbejdende jordbrugeres fælles investeringer i

maskiner, inventar og anlæg samt til fælles markedsføringsudgifter.

Tilskuddet ydes med 30 pct. fra Landbrugsfonden og op til 30 pct. fra

Landbrugsministeriet, idet der dog fastsættes en øvre grænse for tilskuddets

størrelse.

Der vil blive krævet udarbejdet en plan for ansøgernes aktiviteter

indeholdende bl.a. budgetter samt de nødvendige tilladelser fra regionale og

statslige myndigheder.

ad 3

Tilskuddet ydes til samarbejdende jordbrugere eller private

erhvervsvirksomheder, der i samarbejde med jordbrugere foretager

produktudvikling eller udvikler nye produktionsmetoder. Tilskuddet ydes til

meromkostningerne ved udviklingsarbejdet samt til de investeringer, der er

nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.

Endvidere ydes tilskud til jordbrugets forarbejdningsvirksomheder i

forbindelse med forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder, såfremt

forbedringen har tilknytning til den samlede strategi for landbrugssektorens

udvikling, således som denne er beskrevet i det operationelle program.

Tilskuddet ydes til nødvendige investeringer i maskiner, inventar og anlæg

til virksomheder, der hverken er tilskudsberettigede efter Rådets

forordninger 866/90 og 867/90 eller efter Industriministeriets

investeringsstøtteordninger, under forudsætning af, at virksomheden har en

rentabel produktion og økonomisk og beskæftigelsesmæssigt har en væsentlig

betydning for lokalsamfundet.

Der vil blive krævet udarbejdet en plan for udviklings- og

forbedringsarbejdet, der bl.a. indeholder budgetter samt de nødvendige

tilladelser fra regionale og statslige myndigheder.

Tilskuddene ydes med 20 pct. fra Landbrugsfonden og med op til 20 pct. fra

Landbrugsministeriet.

ad 4

Udvikling af alternative indkomstkilder kan f.eks. bestå i at flere

jordbrugere i samarbejde etablerer turistaktiviteter på deres bedrifter og

foretager en samlet markedsføring af disse, eventuelt i samarbejde med lokale

turistkontorer.

Det er hensigten at stille krav om, at jordbrugere både før og efter

udviklingen af alternative indkomstkilder har en vis tilknytning til egentlig

jordbrugs-produktion, f.eks. i form af et mindste antal arbejdstimer.

Tilskuddet tænkes ydet til de investeringer, der er nødvendige for at

etablere og evt. markedsføre de alternative indkomstskabende aktiviteter. Der

vil blive stillet krav om, at der udarbejdes en plan for etableringen af de

alternative indkomstkilder.

Tilskuddet foreslås fastsat til maksimalt 60 pct. af de støtteberettigede

udgifter, hvoraf halvdelen dækkes af Landbrugsfonden.

c) Sammenhæng med eksisterende støtteordninger

Det er hensigten med lovforslaget at skabe den størst mulige sammenhæng

med allerede eksisterende støtteordninger.

Det indebærer, at det årlige, degressive og arealbestemte tilskud, der kan

opnås ved omstilling fra traditionel produktion, jf. foranstaltning 1),

udbetales i medfør af lov om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion for så

vidt omstillingen opfylder de krav til økologisk jordbrugsproduktion, der

stilles i lov nr. 363 af 10. juni 1987.

Ligeledes vil der i forbindelse med foranstaltning 1), hvor der er tale om

skovforbedring i eksisterende skov, blive udbetalt tilskud til anlægsudgifter

m.v. i henhold til lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til

skovforbedrende foranstaltninger, for så vidt betingelserne for tilskud er

opfyldt. Det bemærkes, at tilskuddet efter denne lov er berettiget til

refusion fra EF efter forbedringsloven for så vidt angår

hovederhvervslandmænd.

For så vidt angår foranstaltning 3), bortset fra tilskud til forbedring af

private erhvervsvirksomheders produktions- og forarbejdningsmetoder, vil det

nationale offentlige tilskud blive ydet efter produktudviklingslovene, jf.

lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget og

lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning

m.v. af jordbrugsprodukter, for så vidt tilskudsmodtagerne i mål 5b-områderne

kan opfylde disse loves betingelser for støtte.

Endelig bemærkes det, at der vil blive fastsat administrative bestemmelser

om investeringslofter, herunder overgangsbestemmelser, i henhold til art. 6 i

Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet.

Lovforslaget er udgiftsneutralt for Landbrugsministeriet, idet de

nationale udgifter modsvares af kompenserende besparelser på

Landbrugsministeriets budget, jf. oversigt.

Oversigt over lovforslagets økonomiske konsekvenser

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994

--------------------------------------------------------------------~

Bruttoudgift 6,3 19,5 28,0 12,7 7,5

Heraf EF-tilskud 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5

--------------------------------------------------------------------~

Nettoudgift 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0

Kompenserende besparelse 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0

--------------------------------------------------------------------~

d) Administrative procedurer

Landbrugsministeriet har det overordnede ansvar for en effektiv

forvaltning af hele fællesskabsstøtterammen under mål 5b samt af

Kommissionens fællesskabsinitiativer tilknyttet mål 5b. De generelle

retningslinier for gennemførelsen af foranstaltningerne tilrettelægges i et

udvalg bestående af de berørte myndigheder inden for EF, staten, amter og

kommuner m.fl. Udvalget udgør det partnerskab, der kræves etableret efter

art. 4 i Rådets forordning nr. 2052/88.

Med hensyn til foranstaltningerne i jordbruget udbetaler Kommissionen EF's

medfinansiering fra Landbrugsfonden i en eller flere rater til den danske

stat. Udbetalingen foregår i årlige beløbsrammer. Det første forskud kan

gives med 50 pct. og et yderligere forskud med op til samlet 80 pct. af

forpligtigelsesbevillingen i projektåret. Landbrugsministeriet forestår

herefter de videre udbetalinger af både EF-tilskuddet og det nationale

tilskud samt den løbende udarbejdelse af ansøgninger om udbetalinger fra EF.

I forbindelse med tilskudsudbetalinger skal der foretages kontrol hos

tilskudsmodtagerne for at efterprøve, om betingelserne for udbetaling af

tilskud er opfyldte. Den efterfølgende kontrol og tilsynet iøvrigt vedrørende

foranstaltningerne for jordbruget forestås af Landbrugsministeriet, idet der

tages hensyn til de retningslinier, der foreslås herfor af det tilsynsudvalg,

der nedsættes inden for rammerne af det tidligere nævnte partnerskab.

ad B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter.

Princippet om, at ansøgninger m.v. efter forbedringsloven og

skovforbedringsloven skal udarbejdes med bistand af en sagkyndig konsulent,

der er godkendt af landbrugsministeren, foreslås opretholdt. Det har vist sig

at være en hensigtsmæssig løsning, da der ofte er tale om komplicerede

økonomiske sammenhænge og omfattende regelsæt, og der stilles derfor store

krav til rådgivningen i forbindelse med korrekt udfyldelse af ansøgning om

støtte m.v.

Det foreslås, at der gives landbrugsministeren mulighed for godkendelse af

sagkyndige konsulenter, der ikke er ansat i og/eller indstillet af

organisationerne, idet udgangspunktet for godkendelse skal være, at

konsulenterne lever op til visse krav af uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig

karakter.

Det er hensigten at opretholde godkendelsen af de konsulenter, der for

tiden er godkendt. Denne gruppe af sagkyndige konsulenter ventes udvidet med

et antal selvstændige konsulenter og konsulenter ansat i organisationer uden

for den hidtidige kreds af indstillingsberettigede.

Godkendelse vil ske efter ansøgning fra den pågældende konsulent.

ad C. Straffebestemmelser.

Der foreslås indført en generel strafbestemmelse både i forbedringsloven

og i skovforbedringsloven. Dette sker i fortsættelse af nyere praksis på

området for Landbrugsministeriets tilskudslovgivning og på anbefaling af

Politimesterforeningen, Rigsadvokaten og Rigsrevisionen.

4. Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

I henhold til forslagets § 20 g, stk. 5, fastsættes der årligt på

finansloven beløbsrammer for tilsagn om tilskud til de foranstaltninger, der

er omfattet af § 20, stk. 1.

De samlede udgifter til tilskud fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Udgifter og indtægter ved tilskudsordningen

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 6,3 19,5 28,0 12,7 7,5

EF-indtægter 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5

--------------------------------------------------------------------~

Netto-udgift 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0

--------------------------------------------------------------------~

De samlede udgifter beløber sig til 74,0 mill. kr., hvoraf 39,8 mill. kr.

udgør Landbrugsministeriets udgift.

Tilskuddene udbetales til forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har

hjemmel i eksisterende lovgivning. En oversigt over de enkelte

foranstaltningers skønnede udgifter gives i tabel 2.

Tabel 2. Hovedkonto § 24.23.15 Udgifter til foranstaltninger i særlige

landdistrikter

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994

--------------------------------------------------------------------~

10. Økologisk omstilling 0,9 2,1 3,3 2,5 1,2

20. Skovforbedring 0,2 0,3 0,5 0,1 0,1

30. Produktudvikling i

jordbruget 0,3 1,0 1,4 0,7 0,3

40. Produktudvikling i

forarbejdning af

jordbrugsprodukter 1,0 3,2 4,4 1,9 1,0

50. Alternative

indkomstkilder 1,9 6,2 8,8 3,6 1,9

60. Anden omstilling m.v. 2,0 6,7 9,6 3,9 3,0

70. EF-indtægter 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5

--------------------------------------------------------------------~

Der vil på finansloven blive søgt om adgang til at flytte midlerne mellem

underkonti 10-60, idet det er vanskeligt at give et præcist skøn over, i

hvilket omfang de enkelte foranstaltninger vil blive udnyttet.

Med hensyn til de enkelte underkonti skal det bemærkes, at tilskuddet

under:

- underkonto 10 omfatter det årlige arealbestemte tilskud, som fastsættes

på grundlag af reglerne i lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk

jordbrugsproduktion. Tilskuddet udbetales degressivt over 3 år fra

omstillingen.

- underkonto 20 omfatter anlægsudgifter i forbindelse med omstilling af

produktionen i eksisterende skov fastsat efter lov nr. 194 af 29. marts 1989.

Denne del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1992, (bortset

fra eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr.

31. december 1992.

- underkonto 30 omfatter tilskud til merudgifter ved udviklingsarbejde i

forbindelse med produktudvikling i jordbruget, fastsat efter reglerne i lov

nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget. Denne

del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1991 (bortset fra

eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31.

december 1991.

- underkonto 40 omfatter tilskud til merudgifter ved udviklingsarbejde i

forbindelse med produktudvikling i forarbejdning af jordbrugets produkter,

fastsat efter reglerne i lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til

produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter. Denne del af

lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1991 (bortset fra

eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31.

december 1991.

- underkonto 50 omfatter tilskud til investeringer, som er nødvendige for

at etablere alternative indkomstkilder på jordbrugsbedrifter.

- underkonto 60 omfatter tilskud til anlægsudgifter i forbindelse med

omstilling samt arealbestemte og indkomstkompenserende tilskud udbetalt

degressivt over 3 år til omstillinger, der ikke vedrører økologisk

jordbrugsproduktion. Desuden omfatter underkonti 60 tilskud til private

erhvervsvirksomheders investeringsudgifter i forbindelse med forbedring af

produktions~ og forarbejdningsmetoder. Underkonto 60 omfatter også tilskud

til jordbrugeres fælles anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med

indsamling, forarbejdning og markedsføring af omstillede produkter.

Med hensyn til anlægsudgifter i forbindelse med skovforbedring, skal det

bemærkes, at der under underkonto 60 kun ydes tilskud til bedrifters fælles

investeringer i maskiner, idet øvrige investeringer er dækket af underkonto

20.

I tabel 3 angives tilsagn og forventede udbetalinger for hver underkonto.

Tabel 3. Tilsagn og forventede udbetalinger

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. F BO1 BO2 BO3 Efter

1991 1992 1993 1994 31. 12. 1994

--------------------------------------------------------------------~

Tilsagn:

10.

1991: 2,5 (* 1) 0,9 0,9 0,7 - -

1992: 3,5 (* 1) - 1,2 1,2 1,1 -

1993: 4,0 (* 1) - - 1,4 1,4 1,2

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 0,9 2,1 3,3 2,5 1,2

--------------------------------------------------------------------~

20.

1991: 0,3 0,2 0,1 - - -

1992: 0,4 - 0,2 0,2 - -

1993: 0,5 - - 0,3 0,1 0,1

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 0,2 0,3 0,5 0,1 0,1

--------------------------------------------------------------------~

30.

1991: 0,6 0,3 0,3 - - -

1992: 1,3 - 0,7 0,6 - -

1993: 1,8 - - 0,8 0,7 0,3

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 0,3 1,0 1,4 0,7 0,3

--------------------------------------------------------------------~

40.

1991: 2,0 1,0 1,0 - - -

1992: 4,2 - 2,2 1,5 0,5 -

1993: 5,3 - - 2,9 1,4 1,0

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 1,0 3,2 4,4 1,9 1,0

--------------------------------------------------------------------~

50.

1991: 3,6 1,9 1,3 0,4 - -

1992: 8,4 - 4,9 2,8 0,7 -

1993: 10,4 - - 5,6 2,9 1,9

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 1,9 6,2 8,8 3,6 1,9

--------------------------------------------------------------------~

60.

1991: 4,5 2,0 2,0 0,5 - -

1992: 10,0 - 4,7 4,1 1,2 -

1993: 10,7 - - 5,0 2,7 3,0

--------------------------------------------------------------------~

Udgifter 2,0 6,7 9,6 3,9 3,0

--------------------------------------------------------------------~

(* 1) Disse tilsagnsbeløb omfatter de 3 års virkninger af

omlægningsstøtten, i modsætning til §24.23.25.10 på Finansloven, hvor kun

1.årsvirkningen af omlægningsstøtten er medregnet. Af det samlede tilsagn på

74 mill. kr. vedrører 35,2 mill. kr. tilskud fra EF, mens 39,8 mill. kr.

udgør Landbrugsministeriets nettoudgift. Denne nettoudgift modsvares af

følgende kompenserende besparelser på Landbrugsministeriets budget:

Tabel 4. Kompenserende besparelser

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994

--------------------------------------------------------------------~

§ 24.11.79.50:

(Lovreserve) -1,0 -5,0 -5,0 -4,3 -2,8

§ 24.23.01:

(Skovforbedring) -1,0 -1,0 -3,0 - -

§ 24.23.13:

(Produktudvikling i

forarbejdningssektor) -0,5 -2,4 -3,9 - -

§ 24.23.25

(Økologi) -0,9 -2,1 -3,2 -2,5 -1,2

--------------------------------------------------------------------~

Ialt -3,4 -10,5 -15,1 -6,8 -4,0

--------------------------------------------------------------------~

ad B og C. Sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser.

De foreslåede regler vedrørende godkendelse af sagkyndige konsulenter og

straffebestemmelser vil ikke få finansielle konsekvenser for staten eller for

kommuner og amtskommuner.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser.

ad A. Tilskud i mål 5b-områder.

Administrationen af forslagets foranstaltninger vedrørende jordbruget vil

blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet, som ligeledes fungerer som

sekretariat for den styringskomite, der nedsættes inden for rammerne af

partnerskabet. Jordbrugsdirektoratets administration udføres under

hensyntagen til styringskomiteens generelle retningslinier.

I fællesskabsstøtterammens beløb på 4,5 mill. ECU vedrørende jordbrug er

der afsat 0,3 mill. ECU fra Landbrugsfonden til administration, evaluering og

information. Et tilsvarende beløb tilvejebringes fra Landbrugsministeriet,

således at de samlede administrative udgifter er på 0,6 mill. ECU (ca. 4,8

mill. kr.).

Til administration af ordningen skønnes at medgå 1,5 årsværk svarende til

en årlig lønudgift på 0,4 mill. kr. Dette merforbrug afholdes inden for

Jordbrugsdirektoratets bevilling.

Tabel 5. Statens udgifter til administration

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. 1991 1992 1993

--------------------------------------------------------------------~

Øvrige udgifter

Jordbrugsdirektoratet

EDB og information m.m. 1,0 0,4 0,4

Evaluering m.v. 0,0 1,0 2,0

--------------------------------------------------------------------~

Administrative udgifter 1,0 1,4 2,4

EF-tilskud 0,5 0,7 1,2

--------------------------------------------------------------------~

Landbrugsministeriets udgift 0,5 0,7 1,2

--------------------------------------------------------------------~

Landbrugsministeriets udgifter til administration kompenseres på følgende

måde, jf. tabel 6:

Tabel 6. Kompensation for administrative udgifter

--------------------------------------------------------------------~

Mill. kr. 1991 1992 1993

--------------------------------------------------------------------~

§ 24.11.79.50:

(Lovreserve) -0,5 -0,5 -0,7

§ 24.22.05:

(Skovreserve) - -0,2 -0,5

--------------------------------------------------------------------~

Ialt -0,5 -0,7 -1,2

--------------------------------------------------------------------~

Lovforslaget åbner mulighed for, at kommuner og amtskommuner yder

medfinansiering af de operationelle programmer og administrerer og

medfinansierer i forbindelse med globaltilskud. Kommuners og amtskommuners

deltagelse heri vil ske på frivillig basis og vil ikke være omfattet af

refusion fra statskassen.

ad B og C. Sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser.

De foreslåede regler om godkendelse af særlig sagkyndige og

straffebestemmelser vil ikke få administrative konsekvenser for staten eller

for kommuner og amtskommuner.

6. Notifikation .

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

7. Høring.

Lovforslaget har været forelagt for medlemmerne af styringskomiteen for

mål 5b, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,

Tolvmandsforeningerne, Det økologiske Jordbrugsråd, Dansk Skovforening, De

Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Danmarks

Naturfredningsforening samt Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen vedrører en generel hjemmel til at fastlægge de

bestemmelser, herunder bestemmelser om kontrol og tilsyn, der er nødvendige i

henhold til EF-bestemmelser herom. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Til § 1, nr. 2

Til den foreslåede § 20 g, stk. 1

Det foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at yde et tilskud

over Landbrugsministeriets budget til foranstaltninger vedrørende jordbrug i

mål 5b-områder, der opnår tilskud fra EF. De foranstaltninger, der er

tilskudsberettigede, fastsættes af de danske myndigheder i samarbejde med

Kommissionen. Foranstaltningerne vil fremgå af den til enhver tid gældende

fællesskabsstøtteramme og det af Kommissionen godkendte operationelle program

for de danske mål 5b-områder. For LEADER's og andre fællesskabsinitiativers

vedkommende vil foranstaltningerne fremgå af de af EF-Kommissionen godkendte

aktivitetsplaner.

Det er en forudsætning for tilskud efter denne lov, at der samtidigt ydes

en medfinansiering fra Landbrugsfonden. Forholdet mellem statstilskuddet og

EF's medfinansiering vil fremgå af de til enhver tid gældende operationelle

programmer og aktivitetsplaner, som fastsættes efter forhandling mellem de

danske myndigheder og Kommissionen. Landbrugsministeren fastsætter på dette

grundlag størrelsen af det nationale tilskud, som dog højst kan udgøre 30

pct. af de støtteberettigede udgifter. Det forventes, at det statslige

tilskud normalt vil være af samme størrelsesorden som tilskuddet fra

Landbrugsfonden.

Til den foreslåede § 20 g, stk. 2.

Efter bestemmelsen bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte regler

om, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til

foranstaltningerne i mål 5b-områder. Mulighed for kommunal eller amtskommunal

medfinansiering indgår i det operationelle program. Muligheden kan tænkes

anvendt i tilfælde, hvor et projekt har en større, fælles karakter, og hvor

der f.eks. indgår en miljøforbedring.

Til den foreslåede § 20 g, stk. 3

Efter bestemmelsen bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte de

nærmere betingelser for støtteordningen. Betingelserne vil blive fastsat i en

bekendtgørelse på baggrund af fællesskabsstøtterammen og det operationelle

program samt for så vidt angår EF's fællesskabsinitiativer i

aktivitetsplanerne.

Med hensyn til fællesskabsstøtterammen og det operationelle program

omfatter ordningen private ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der

samarbejder om omstilling af produktionen eller udvikling af alternative

indkomstkilder på bedrifterne. For så vidt angår udvikling af nye produkter

eller produktionsmetoder omfatter ordningen også projekter, som flere

jordbrugere udfører i samarbejde med private virksomheder. Stat, amter,

kommuner, kirker og præsteembeder kan ikke modtage tilskud.

Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke krav der stilles til de

tilskudsberettigede grupper af samarbejdende jordbrugere, herunder antal

medlemmer, medlemmers erhvervs- og uddannelsesforhold og samarbejdets form.

Tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med omstilling omfatter dels

tilskud til nødvendige investeringer, dels et degressivt tilskud over 3 år

fra omlægningen af de enkelte arealer.

I forbindelse med investeringer i alternative indkomstkilder på

bedrifterne ydes alene tilskud til de nødvendige investeringer.

Ved fælles indsamling, forarbejdning og markedsføring af produkter ydes

tilskud til fælles anlægsudgifter samt fælles driftsudgifter.

Ved udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder ydes tilskud til

meromkostninger ved udviklingsarbejdet, herunder til investeringer, der er

nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.

Med hensyn til størrelsen af tilskud fastsættes der for

investeringstilskuddene et loft over det fælles samlede tilskud, som kan

gøres afhængigt af antallet af medlemmer i den samarbejdende gruppe.

De degressive tilskud fastsættes i forhold til det omlagte areal og under

hensyntagen til indkomsttabet ved omstillingen efter samme principper, som

gælder for den nationale økologiordning.

Udbetaling af omlægningstilskud sker een gang årligt. Udbetaling af

investeringstilskud kan ske i op til 3 rater.

Der vil blive fastsat som betingelse for tilskud, at der udarbejdes en

udviklingsplan, som er attesteret af en sagkyndig konsulent.

For så vidt angår aktivitetsplanerne under EF's fællesskabsinitiativ

LEADER er det hensigten at yde tilskud til aktiviteter, der er supplerende i

forhold til aktiviteterne under det operationelle program. Når Kommissionen

har vedtaget forslaget, forventes aktivitetsplanerne udarbejdet og fremsendt

til Kommissionen i løbet af 6 måneder.

Til den foreslåede § 20 g, stk. 4

Den årlige beløbsramme på finansloven fastsættes under hensyntagen til

finansieringsplanen i det operationelle program, og for så vidt angår EF's

fællesskabsinitiativer i aktivitetsplanerne. I beløbsrammen indgår tilskuddet

fra EF's Landbrugsfond. Da det er vanskeligt at skønne over omfanget af

aktiviteter for det enkelte år, er det hensigten, at der på de årlige

bevillingslove fastsættes en hjemmel til at overføre en ikke-udnyttet del af

beløbsrammen til senere finansår.

Til den foreslåede § 20 h

Udvalget forventes at bistå ministeren såvel ved administrationen af det

operationelle program som ved administrationen af EF's fællesskabsinitiativer

vedrørende mål 5b.

Udvalget, der udgør det i art. 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88

omtalte partnerskab, forventes sammensat af repræsentanter for

Landbrugsministeriet, Industriministeriet, Arbejdsministeriet,

Fiskeriministeriet, Miljøministeriet, EF-Kommissionen, Amtsrådsforeningen,

Kommunernes Landsforening, Bornholms Amtskommune, Fyns Amtskommune, Århus

Amtskommune, Nordjyllands Amtskommune, Viborg Amtskommune og Sammenslutningen

af Danske Småøer. Udvalget vil blive tillagt følgende opgaver i henhold til

EF's strukturfondsforordninger: bære det overordnede ansvar for en effektiv

forvaltning af gennemførelsen af de til enhver tid gældende operationelle

programmer; foretage finansiel kontrol i henhold til artikel 23 i forordning

(EØF) nr. 4253/88; foretage regelmæssigt tilsyn med og evaluering af de

gennemførte foranstaltninger samt fastlægge metoder og procedurer til

definition, udvælgelse og gennemførelse af enkeltaktioner eller -projekter. I

forbindelse med udvalgets møder kan der indkaldes erhvervsrepræsentanter.

Landbrugsministeren kan efter forudgående accept af det i § 20 h nævnte

udvalg foretage mindre finansielle omprioriteringer mellem foranstaltningerne

vedrørende jordbrug samt foretage mindre ændringer vedrørende gennemførelsen

af aktionerne. Det er en forudsætning, at disse ændringer godkendes af

Kommissionen.

Derudover kan Kommissionen på eget initiativ og i forståelse med

medlemsstaten tilpasse fællesskabsstøtterammen under hensyntagen til

relevante oplysninger og de resultater, der er konstateret under

gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger. Denne tilpasning omfatter

finansielle omprioriteringer, som udgør op til 25 pct. af den enkelte

prioritet.

Til § 1, nr. 3

Ændringen indebærer, at den obligatoriske høring af jordbrugets

organisationer afskaffes, og at godkendelse som sagkyndig konsulent kun vil

bero på konsulentens kvalifikationer.

Ved godkendelse af en konsulent som sagkyndig vil der blive stillet krav

om uddannelse som agronom, forstkandidat eller tilsvarende højere uddannelse

og om erfaring inden for det fagområde, hvor den pågældende skal virke som

sagkyndig.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen giver landbrugsministeren hjemmel til at delegere

bevillingskompetence i § 20 g, stk. 1, til amtskommuner, kommuner eller

private organisationer i de tilfælde, hvor EF-tilskuddet og det nationale

offentlige tilskud ydes som globaltilskud. Anvendelse af globaltilskud kan

primært finde sted inden for Kommissionens fællesskabsinitiativer, som f.eks.

LEADER.

Ved globaltilskud forstås, at EF-Kommissionen og nationale myndigheder

bemyndiger en som regel lokal formidler til at forvalte en budgetpost bestemt

til aktioner, der gennemføres af lokale initiativtagere. Globaltilskuddene

modtages af en national myndighed, som herefter fordeler dem til de lokale

formidlere. Globaltilskuddene anvendes som fastsat i en aftale, dvs. en

aktivitetsplan, der i forståelse med den berørte medlemsstat er indgået

mellem Kommissionen og den nationale myndighed, der modtager globaltilskuddet

fra EF. Såfremt hjemlen til at delegere bevillingskompetencen i § 20 g, stk.

1, til lokale formidlerorganisationer udnyttes, vil der i henhold til stk. 3

blive fastsat regler om, hvilke betingelser, der skal være opfyldt af

formidlerorganisationerne. Det er en forudsætning, at formidlerorganisationen

og dens aktivitetsplan er godkendt af landbrugsministeren og EF-Kommissionen.

I forbindelse med formidlerorganisationens godkendelse vil der blive stillet

krav om formidlerorganisationens solvens, administrative kapacitet og

erfaring med lokalsamfundsudvikling. For private organisationers vedkommende

vil der desuden blive stillet krav om, at organisationerne skal oprette

vedtægter, og at disse skal godkendes af ministeren.

Til § 1, nr. 5

Med ændringen udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af tilskud til

også at omfatte de foreslåede foranstaltninger i mål 5b-områder.

Til § 1, nr. 6

Bestemmelserne svarer til straffebestemmelserne i lov nr. 414 om

administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om

markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Til § 2

De foreslåede ændringer af lov om tilskud til skovforbedrende

foranstaltninger svarer i deres indhold til de foreslåede ændringer

vedrørende godkendelse af konsulenter og straffebestemmelser i

forbedringsloven.

Til § 3

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer

landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lovens § 1, nr. 3 og 6, og § 2 vil dog kunne træde i kraft umiddelbart

efter vedtagelsen.

Da det første operationelle program for mål 5b samt EF's

fællesskabsinitiativ LEADER udløber ved udgangen af 1993, bemyndiges

landbrugsministeren til samtidigt at kunne standse for tilsagn om nationale

tilskud.

Der er anvendt følgende forkortelser:

EUGFL: Landbrugsfonden, Udviklingssektionen

EFRU: Regionalfonden

ESF: Socialfonden

E. I. B. Den Europæiske Investeringsbank

SMV: Små og mellemstore virksomheder

NP F: Omfatter de forpligtelser, der er givet til de mål 5b-områder, som

også er omfattet af følgende eksisterende udviklingsprogrammer under

Regionalfonden: BornTek, Århus, EVA (Viborg Amt)

Officielle noter

(* 1) Ved jordbrug forstås i denne sammenhæng landbrug, gartneri, skovbrug

m.m.

Lignende dokumenter