1990 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i
jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989, som ændret
ved lov nr. 413 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige
landdistrikter.«
2. Efter kapitel 7 b indsættes:
»Kapitel 7 c
Tilskud til fremme af udviklingen
i særlige landdistrikter
§ 20 g. Landbrugsministeren kan yde tilskud til foranstaltninger,
der opnår tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om
strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet
eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke
foranstaltninger og hvilke jordbrugere der er omfattet af stk. 1, øvrige
betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, samt om
størrelse og udbetaling af tilskud.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for
en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne beløbsramme kan
fastsættes således, at den omfatter tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers
forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige
landdistrikter.
Læs alt
§ 20 h. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter
for de berørte myndigheder og interesseorganisationer til at bistå ved
administration af ordningen i henhold til § 20 g.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget
udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for foranstaltninger omfattet af
ordningen i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers
forordninger.«
3. § 21 affattes således:
»§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om
udfærdigelse af ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v.
skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent.
Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige konsulenter,
der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
opgaver de sagkyndige konsulenter kan bistå med.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af
godkendelsen.«
4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at
amtskommuner, kommuner eller private organisationer kan udøve de beføjelser,
der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren. Afgørelser, der træffes af en
amtskommune, kommune eller privat organisation, kan indbringes for ministeren
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal
indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan
ændre en privat organisations afgørelse, uden at der foreligger klage.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
betingelser amtskommuner, kommuner eller private organisationer skal opfylde
for at udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt
ministeren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
5. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b og 7 c
bortfalder desuden,
1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl
eller mangler,
2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de
omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,
3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d,
4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e, eller
5) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse
med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse.«
6. Efter § 27 indsættes:
»§ 27 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i
henhold til de i §§ 1 og 1 a nævnte forordninger, i henhold til denne lov
eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det
samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan
afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.«
§ 2
I lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende
foranstaltninger foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Ansøgninger m.v. efter denne lov skal udfærdiges med
bistand af en sagkyndig skovbrugskonsulent.
Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige
skovbrugskonsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan
fastsætte regler om, hvilke opgaver de sagkyndige skovbrugskonsulenter kan
bistå med.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af
godkendelsen.«
2. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i
henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der
er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.«
§ 3
Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om
tilskud efter § 20 g, stk. 1, i lov om støtte til forbedring af strukturen og
effektiviteten i jordbruget kun kan gives indtil udgangen af 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i
jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989 som ændret
ved lov nr. 413 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige
landdistrikter.«.
2. Efter kapitel 7b indsættes:
»Kapitel 7c
Tilskud til fremme af udviklingen
i særlige landdistrikter
§ 20 g. Landbrugsministeren kan yde tilskud til foranstaltninger,
der opnår tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger om
strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet
eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de foranstaltninger, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke
foranstaltninger og hvilke jordbrugere, der er omfattet af stk. 1, øvrige
betingelser for tilskud, hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede, samt om
størrelse og udbetaling af tilskud.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for
en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne beløbsramme kan
fastsættes således, at den omfatter tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget i henhold til De Europæiske Fællesskabers
forordninger om strukturfondene, for så vidt angår jordbrug i særlige
landdistrikter.
§ 20 h. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter
for de berørte myndigheder og interesseorganisationer til at bistå ved
administration af ordningen i henhold til § 20 g.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udvalget
udøver tilsyns- og opfølgningsfunktioner for foranstaltninger omfattet af
ordningen i henhold til bestemmelserne herom i De Europæiske Fællesskabers
forordninger.«.
3. § 21 affattes således:
»§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om
udfærdigelse af ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v.
skal udfærdiges med bistand af en sagkyndig konsulent.
Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige konsulenter,
der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om hvilke
opgaver, de sagkyndige konsulenter kan bistå med.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af
godkendelsen.«.
4. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at
amtskommuner, kommuner eller private organisationer kan udøve de beføjelser,
der i § 20 g, stk. 1, er tillagt ministeren. Afgørelser, der træffes af en
amtskommune, kommune eller privat organisation, kan indbringes for ministeren
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal
indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan
ændre en privat organisations afgørelse, uden at der foreligger klage.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
betingelser amtskommuner, kommuner eller private organisationer skal opfylde
for at udøve de beføjelser, der i § 20 g, stk. 1, er tillagt
ministeren.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
5. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b og 7 c
bortfalder desuden,
1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl
eller mangler,
2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de
omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,
3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d,
4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e, eller
5) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse
med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse.«.
6. Efter § 27 indsættes:
»§ 27 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i
henhold til de i §§ 1 og 1 a nævnte forordninger, i henhold til denne lov
eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det
samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan
afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådan bødeansvar.«.
§ 2
I lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende
foranstaltninger foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Ansøgninger m.v. efter denne lov skal udfærdiges med
bistand af en sagkyndig skovbrugskonsulent.
Stk. 2. Landbrugsministeren godkender de sagkyndige
skovbrugskonsulenter, der er nævnt i stk. 1. Landbrugsministeren kan
fastsætte regler om hvilke opgaver, de sagkyndige skovbrugskonsulenter kan
bistå med.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for godkendelse efter stk. 2, herunder om tilbagekaldelse af
godkendelsen.«.
2. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i
henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der
er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådan bødeansvar.«.
§ 3
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.
Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om
tilskud efter § 20 g, stk. 1, i lov om støtte til forbedring af strukturen og
effektiviteten i jordbruget kun kan gives indtil udgangen af 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål.
Lovforslaget har tre formål:
A. Tilskud i mål 5b-områder.
Lovforslaget tilsigter at give landbrugsministeren hjemmel til at yde
nationale tilskud og viderebetale EF-tilskud til særlige landdistrikter (mål
5b-områder) til foranstaltninger vedrørende jordbrug (* 1), hvortil der ydes
tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)
i henhold til reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december
1988 om gennemførselsbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så
vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen. Det foreslås endvidere, at
landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de bestemmelser, der er
nødvendige for forordningens anvendelse i danske mål 5b-områder.
B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter.
Lovforslaget tilsigter endvidere at give landbrugsfaglige konsulenter og
skovbrugskonsulenter, der opfylder visse krav af uddannelsesmæssig og
erfaringsmæssig karakter, mulighed for, uanset organisationsansættelse, at
blive godkendt som sagkyndige konsulenter og som sådanne at medvirke ved
administrationen af lov om støtte til forbedring af strukturen og
effektiviteten i jordbruget og lov om tilskud til skovforbedrende
foranstaltninger.
C. Straffebestemmelser.
Endelig foreslås i overensstemmelse med nyere praksis indsat en
almindelig bestemmelse i de to love om straf for afgivelse af urigtige
oplysninger m.v.
2. Baggrund.
ad A. Tilskud i mål 5b-områder.
a) Strukturfondsreformen
Denne del af lovforslaget har baggrund i De Europæiske Fællesskabers
strukturfondsreform for så vidt angår jordbrugets udvikling i særlige
landdistrikter.
Strukturfondsreformen skal gøre fællesskabets strukturindsats mere
effektiv, bl.a. ved at integrere indsatsen fra Regionalfonden, Socialfonden
og Landbrugsfonden og EF's øvrige finansielle instrumenter.
Den højere prioritering af Fællesskabets strukturindsats kommer også til
udtryk i størrelsen af den bevilling, der stilles til rådighed fra
strukturfondene. Den samlede bevilling fra de tre fonde til samtlige mål
forudses at stige fra 9 mia. ECU i 1989 til ca. 14,5 mia ECU i 1993.
Et vigtigt led i effektiviseringen af Fællesskabets strukturindsats er en
koncentration af indsatsen i særlige sektorer og geografiske områder. Til det
formål blev der i strukturfondsreformen opstillet 6 højtprioriterede mål (mål
1, 2, 3, 4, samt 5a og 5b), jf. art. 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88
af 24. juni 1988, om strukturfondenes opgaver og effektivitet.
Mål 1 vedrører de tilbagestående regioner i EF og omfatter Irland,
Portugal, Grækenland, store dele af Spanien og Italien samt nogle enkelte
andre områder. Mål 1-områderne omfatter 38 pct. af EF's areal og 21 pct. af
EF's befolkning. Alle 3 strukturfonde kan yde tilskud i mål 1-områder og ca.
2/3 af EF's strukturfondsmidler for perioden 1989-93 er reserveret til disse
områder.
Mål 2 vedrører områder i industriel tilbagegang i samtlige medlemsstater
bortset fra Irland, Portugal og Grækenland, som helt er dækket af mål 1. De
finansielle bidrag bevilges fra Regionalfonden og Socialfonden og udgør ca.
12 pct. af strukturfondsmidlerne. I Danmark har Aalborg- og Nakskovområdet
status som mål 2.
Mål 3 og 4 dækker hele EF-området og har til formål henholdsvis at bekæmpe
langtidsledighed og øge unges erhvervsmæssige integrering. Ca. 12 pct. af
strukturfondsmidlerne er reserveret til mål 3 og 4 og bevilges udelukkende
fra Socialfonden.
Mål 5a, den horisontale jordbrugsstrukturpolitik, har til formål at
fremskynde tilpasningen af jordbrugsstrukturerne i EF. Foranstaltningerne
vedrører både primærproduktionen og sekundærproduktionen. For
primærproduktionens vedkommende er Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 den
centrale forordning, som i Danmark er gennemført ved forbedringsloven. For
sekundærproduktionens vedkommende er projektstøtteordningerne de centrale
forordninger, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 og 867/90. Et forslag
til national gennemførelse af disse ordninger er fremsat i Folketinget den 9.
januar 1991, jf. L 41.
Til mål 5a, som fra EF alene modtager tilskud fra Landbrugsfonden, er
reserveret ca. 6 pct. af samtlige strukturfondsmidler i perioden 1989-93.
Mål 5b vedrører udvikling af særlige landdistrikter og omfatter 17 pct. af
EF's areal og 5 pct. af befolkningen i EF. Alle medlemsstater bortset fra
Irland, Portugal og Grækenland har områder med mål 5b status. EF's tilskud
bevilges fra alle tre strukturfonde og udgør ialt ca. 5 pct. af samtlige
strukturfondsmidler. De danske mål 5b-områder omfatter 4 pct. af landets
areal og 2 pct. af befolkningen. De danske mål 5b-områder udgør
befolkningsmæssigt kun 0,7 pct. af samtlige mål 5b-områder i EF.
For så vidt angår indsatsen fra Landbrugsfonden under mål 1, 5a og 5b er
det generelle formål ifølge art. 3, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr.
2052/88 at styrke og reorganisere jordbrugsstrukturerne, sikre omstilling af
landbrugsproduktionen, fremme udviklingen af supplerende aktiviteter for
jordbrugere samt bidrage til en udvikling af de sociale strukturer i
landdistrikterne, herunder beskyttelse af miljøet.
I gennemførelsesbestemmelser af 19. december 1988 for hver fond, jv.
Rådets forordninger (EØF) nr. 4254/88 (Regionalfonden), nr. 4255/88
(Socialfonden) og nr. 4256/88 (Landbrugsfonden), er fastlagt de
foranstaltninger, der kan gives tilskud til.
For at sikre at EF's fondsmidler ikke erstatter national støtte, er det
fastlagt i strukturfondsreformen, at den absolutte vækst i
strukturfondsmidler skal føre til en stigning af mindst samme omfang i den
samlede offentlige støtte (EF-støtte og national støtte) i medlemsstaternes
berørte målområder (det såkaldte additionalitetsprincip).
b) Udpegning af mål 5b-områder i Danmark
I Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om
gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår
samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel
som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige
eksisterende finansielle instrumenter, bestemmes, at Kommissionen efter
forslag fra medlemsstaterne udvælger de støtteberettigede områder under mål
5b.
For Danmarks vedkommende har Bornholm, Morsø, Læsø, Samsø, Langeland, Ærø
samt de 27 småøer tilknyttet Sammenslutningen af Danske Småøer fået status
som støtteberettigede under mål 5b, jf. Kommissionens beslutning nr. 89/426
af 10. maj 1989.
Organiseringen af arbejdet med mål 5b i Danmark koordineres af
Landbrugsministeriet på basis af et samarbejde med øvrige involverede
ministerier samt de berørte lokalområder.
c) Fællesskabsstøtteramme
Efter at de danske mål 5b-områder var udpeget af Kommissionen,
udarbejdede de danske myndigheder en samlet udviklingsplan for de 33 øer. På
baggrund af denne og efter forhandling med de danske myndigheder fastsatte
Kommissionen en fællesskabsstøtteramme for Danmark gældende for perioden
1989-93. Fællesskabsstøtterammen angiver de faglige områder, der kan ydes
tilskud til, indeholder en vejledende finansieringsplan for de tre
strukturfonde og opstiller nogle gennemførelsesbestemmelser.
Med hensyn til de faglige områder er der i fællesskabsstøtterammen for
Danmarks mål 5b-områder angivet følgende 3 prioriterede felter:
1. Udvikling af jordbrug og fiskeri
2. Udvikling af andre sektorer, herunder små og mellemstore
virksomheder
3. Udvikling af menneskelige ressourcer.
Med hensyn til finansieringsplanen i Fællesskabsstøtterammen bevilges ialt
23 mill. ECU fra EF's strukturfonde. Bevillingen er fordelt med 12,2 mill.
ECU fra Regionalfonden, 6,3 mill. ECU fra Socialfonden og 4,5 mill. ECU fra
Landbrugsfonden.
Det er en forudsætning for bevillingen, at der samtidig ydes offentlige
danske tilskud på 25,5 mill. ECU, og at der indgår en privat medfinansiering
på 19,5 mill. ECU. Finansieringsplanen indeholder således investeringer på
ialt 68,0 mill. ECU.
Med hensyn til de finansielle midlers fordeling på prioriterede felter er
16 mill. ECU reserveret til jordbrug og fiskeri, 27,9 mill. ECU til andre
sektorer, mens 11,8 mill. ECU vedrører menneskelige ressourcer. Dertil kommer
et beløb på 12,3 mill. ECU, som vedrører eksisterende regionale programmer,
hvortil der allerede var bevilget strukturfondsmidler for perioden 1989-93,
inden strukturfondsreformen blev gennemført. Der henvises iøvrigt til
bilaget.
Af de 16 mill. ECU til jordbrug og fiskeri vedrører 13 mill. ECU
investeringer i jordbrug. Heraf finansieres ifølge den vejledende
finansieringsplan 3,5 mill. ECU af Landbrugsfonden, 3,5 mill. ECU af
Landbrugsministeriet, 0,7 mill. ECU af amter og kommuner, mens 5,5 mill. ECU
udgør erhvervets egen medfinansiering.
Medlemsstaten er forpligtet til at udpege den myndighed, der pålægges det
overordnede ansvar for en effektiv forvaltning af gennemførelsen af
fællesskabsstøtterammen. Myndigheden udpeges inden for det partnerskab, som i
henhold til art. 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 er etableret mellem
Kommissionen, medlemsstaten og de involverede regionale og lokale
myndigheder.
Landbrugsministeriet har formandsskabet i partnerskabet og varetager
koordinationen af arbejdet såvel i Danmark som over for EF-Kommissionen.
Inden for rammerne af partnerskabet forpligtes medlemsstaten til at
nedsætte et tilsynsudvalg, der har til formål at føre fysisk og finansiel
kontrol med de iværksatte aktioner samt foretage evalueringer og eventuelt
tilpasninger af det operationelle program.
d) Operationelt program
På baggrund af fællesskabsstøtterammen har de danske myndigheder
udarbejdet et udkast til operationelt program, som fastlægger hvilke typer af
foranstaltninger, der er tilskudsberettigede, hvorledes finansieringen af
foranstaltningen skal fordeles mellem EF's strukturfonde, national offentlig
medfinansiering og privat medfinansiering, samt hvilke betingelser der
iøvrigt stilles for tilskuddene.
Det operationelle program skal godkendes af Kommissionen. Godkendelsen
fandt sted den 10. december 1990, hvorefter det operationelle program vil
kunne iværksættes.
Kommissionen har gjort opmærksom på, at der for Landbrugsfondens
vedkommende først vil være EF-midler til rådighed fra og med 1991.
ad B. Godkendelse af konsulenter.
a) Den gældende ordning i forbedringsloven
Ansøgninger m.v. efter forbedringsloven skal udfærdiges med bistand af en
sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren.
Efter § 21 i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten
i jordbruget (forbedringsloven) godkendes de sagkyndige konsulenter efter
indstilling fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De
Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab. Det er forudsat, at
kun konsulenter inden for disse organisationer og eventuelt andre af
jordbrugets organisationer kan godkendes som sagkyndige konsulenter.
Der er for tiden godkendt 179 sagkyndige konsulenter til at bistå med at
udfærdige ansøgninger efter lovens kapitel 2 om tilskud til
forbedringsplaner. Til at bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens
§ 20 c om tilskud til udtagning af agerjord er der for tiden godkendt 126
sagkyndige konsulenter.
Der vil endvidere blive godkendt sagkyndige skovbrugskonsulenter til at
bistå med udfærdigelse af ansøgninger efter lovens § 19 om tilskud til
skovtilplantning og sagkyndige konsulenter til at bistå med udfærdigelse af
ansøgninger efter lovens § 20 d og 20 e om tilskud til nedsættelse eller
omstilling af produktionen.
Efter forbedringsloven er der hidtil kun godkendt konsulenter, der er
indstillet af jordbrugets organisationer.
Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til
Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A.sp. 483, B.sp.
939 og 1261 og C.sp. 441.
Om behandlingen af lov nr. 382 af 7. juni 1989 henvises til
Folketingstidende 1988-89: Forh.sp. 759, 2014, 10530, 10820 og 11333, A.sp.
1873, B.sp. 1793, 2097 og 2343 og C.sp. 1195.
Om behandlingen af lov nr. 413 af 13. juni 1990 henvises til
Folketingstidende 1989-90: Forh.sp. 115, 821, 9074 og 10786, A.sp. 713, B.sp.
823 og 1343 og C.sp. 823.
b) Den gældende ordning i skovforbedringsloven
Ansøgninger m.v. efter skovforbedringsloven skal udfærdiges med bistand
af en sagkyndig konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren.
Efter § 6 i lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger
(skovforbedringsloven) godkendes konsulenterne efter indstilling fra Dansk
Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.
Der er for tiden godkendt 26 skovbrugskonsulenter til at bistå med at
udfærdige ansøgninger efter loven.
Der er kun godkendt konsulenter, der er indstillet af de i loven nævnte
organisationer.
Om Folketingets behandling af loven henvises til Folketingstidende
1988-89: Forh.sp. 4678, 5936, 7510 og 7718, A.sp. 4129, B.sp. 769 og C.sp.
625.
3. Lovforslaget.
ad A. Tilskud i mål 5b-områder.
Med lovforslaget tilsigtes at gennemføre EF's forordninger om
strukturfonde i Danmark for så vidt angår anvendelsen af midler fra
Landbrugsfonden, Udviklingssektionen, i mål 5b-områder samt at give
landbrugsministeren hjemmel til at yde nationale offentlige tilskud til de
foranstaltninger i det operationelle program, som vedrører jordbruget.
Hjemlen omfatter såvel de foranstaltninger, der er omfattet af det
operationelle program, som de foranstaltninger, der iværksættes ved
Kommissionens fællesskabsinitiativer, for så vidt de har tilknytning til mål
5b. Foreløbig har Kommissionen foreslået et fællesskabsinitiativ,
»LEADER« (Indbyrdes forbindelse mellem aktioner til erhvervsmæssig
udvikling i landdistrikterne). LEADER har samme overordnede formål som
fællesskabsstøtterammerne for mål 5b, men aktiviteterne tager især sigte på
at finde nye løsninger på landdistrikternes problemer. Derudover består
forskellen i den forvaltningsmæssige fremgangsmåde, hvor Kommissionen igennem
LEADER ønsker at uddelegere finansiel og forvaltningsmæssig kompetence til
lokale grupper. De lokale grupper optræder herefter som formidlere af de
globaltilskud, der ydes af Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder.
Grupperne fordeler globaltilskuddene til de endelige støttemodtagere i
henhold til de aktiviteter, der indgår i en aktivitetsplan, som er godkendt
af Kommissionen i forståelse med medlemsstaten. Forholdet mellem EF-tilskud
og nationale offentlige tilskud i LEADER vil være det samme, som i
fællesskabsstøtterammen for mål 5b i den pågældende medlemsstat. Kommissionen
har endnu ikke foretaget en fordeling mellem medlemsstaterne af de 400 mill.
ECU, der er afsat på EF's budget til LEADER i perioden 1991-93.
a) Afgrænsning af jordbrugsforanstaltningerne
Lovforslaget omfatter den del af 5b-foranstaltningerne, der vedrører
jordbrug, og som medfinansieres af Landbrugsfonden. Fiskeriforanstaltninger
vil blive gennemført af Fiskeriministeriet på grundlag af eksisterende
lovgivning.
Efteruddannelse, som bliver tilknyttet foranstaltningerne inden for
jordbruget, finansieres af Arbejdsministeriet på basis af eksisterende
lovgivning. Medfinansiering fra EF finder sted fra Socialfonden.
Investeringsstøtte til private virksomheder, herunder inden for
jordbrugets sekundære produktion, tilvejebringes af Industriministeriet i
medfør af lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme. Dog vil tilskud i
mål 5b-områder til jordbrugets forarbejdningsvirksomheder, som ikke er
støtteberettiget efter Industriministeriets støtteordninger og heller ikke
kan opnå projektstøtte efter Rådets forordninger (EØF) nr. 866/90 og 867/90,
kunne komme i betragtning som støtteberettigede under mål 5b's
landbrugsforanstaltninger.
Med hensyn til afgrænsningen mellem de foranstaltninger vedrørende det
primære jordbrug, der gennemføres i mål 5b-områder, og de horisontale
foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, der gennemføres i medfør af mål
5a-forordninger, vil 5b-foranstaltningerne vedrøre fælles foranstaltninger
mellem flere jordbrugere, mens 5a-foranstaltninger primært omfatte
foranstaltninger, der vedrører den enkelte jordbruger.
For den sekundære jordbrugsproduktion vil der kunne ydes tilskud efter
fællesskabsstøtterammen for mål 5b til foranstaltninger, der indgår i den
samlede strategi for landbrugssektorens udvikling, således som denne er
skitseret i det operationelle program for mål 5b, såfremt de ikke kan opnå
tilskud efter projektstøtteordningen under mål 5a.
b) Støtteberettigede foranstaltninger
Målgruppen for den foreslåede ordning vil være jordbrugere, der i
samarbejde gennemfører foranstaltninger, som kan fremme udviklingen af mål
5b-områderne.
I det operationelle program indgår for jordbrugets vedkommende følgende
foranstaltninger:
1) Omstilling af produktionen fra traditionelle produkter til produkter,
der har særlige kvalitetskarakteristika, eller er egnsspecifikke, eller
produceres under mere miljøvenlige produktionsformer, eller til produkter med
anvendelse uden for fødevaresektoren, eller for så vidt angår skov omstilling
til højere producerende træarter eller anden skovforbedring.
2) Jordbrugeres fælles indsamling, forarbejdning og markedsføring af
produkter, der er omfattet af den under 1) nævnte omstilling,
3) Udvikling af nye produkter og produktionsmetoder, som foregår i et
samarbejde mellem jordbrugere eller i et samarbejde mellem private
erhvervsvirksomheder og flere jordbrugere, samt forbedring af produktions- og
forarbejdningsmetoder i private erhvervsvirksomheder, der forarbejder de af
jordbrugets råvarer, der er omfattet af den under 1) nævnte omstilling.
4) Jordbrugere, der i samarbejde udvikler alternative indkomstkilder på
bedrifterne, dvs. uden for den traditionelle jordbrugsproduktion.
Det bemærkes, at der som følge af løbende evalueringer af det
operationelle program og indgåelse af nye fællesskabsstøtterammer efter 1993
kan ske tilpasninger og ændringer af foranstaltningerne.
ad. 1
Landbrugsministeren fastsætter hvilke produkter, der kan omstilles fra
samt hvilke krav, der skal være opfyldt for produkterne efter omstillingen.
Tilskuddet ydes som tilskud til maskin-, inventar- og andre anlægsudgifter
og som et årligt, degressivt og arealafhængigt omstillingstilskud.
Investeringstilskuddet ydes med 25 pct. fra Landbrugsfonden og op til 30
pct. fra Landbrugsministeriet.
Omstillingstilskuddet fastsættes på grundlag af et skøn over indtægtstabet
ved omstillingen for hver produktionsgren eller -form og finansieres ligeligt
af Landbrugsfonden og Landbrugsministeriet.
Der vil blive stillet krav om, at der udarbejdes en plan for omstillingen,
og at producenterne forpligtes til at dyrke bedrifterne i overensstemmelse
med planen i mindst 5 år.
ad 2
Tilskuddet ydes til samarbejdende jordbrugeres fælles investeringer i
maskiner, inventar og anlæg samt til fælles markedsføringsudgifter.
Tilskuddet ydes med 30 pct. fra Landbrugsfonden og op til 30 pct. fra
Landbrugsministeriet, idet der dog fastsættes en øvre grænse for tilskuddets
størrelse.
Der vil blive krævet udarbejdet en plan for ansøgernes aktiviteter
indeholdende bl.a. budgetter samt de nødvendige tilladelser fra regionale og
statslige myndigheder.
ad 3
Tilskuddet ydes til samarbejdende jordbrugere eller private
erhvervsvirksomheder, der i samarbejde med jordbrugere foretager
produktudvikling eller udvikler nye produktionsmetoder. Tilskuddet ydes til
meromkostningerne ved udviklingsarbejdet samt til de investeringer, der er
nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.
Endvidere ydes tilskud til jordbrugets forarbejdningsvirksomheder i
forbindelse med forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder, såfremt
forbedringen har tilknytning til den samlede strategi for landbrugssektorens
udvikling, således som denne er beskrevet i det operationelle program.
Tilskuddet ydes til nødvendige investeringer i maskiner, inventar og anlæg
til virksomheder, der hverken er tilskudsberettigede efter Rådets
forordninger 866/90 og 867/90 eller efter Industriministeriets
investeringsstøtteordninger, under forudsætning af, at virksomheden har en
rentabel produktion og økonomisk og beskæftigelsesmæssigt har en væsentlig
betydning for lokalsamfundet.
Der vil blive krævet udarbejdet en plan for udviklings- og
forbedringsarbejdet, der bl.a. indeholder budgetter samt de nødvendige
tilladelser fra regionale og statslige myndigheder.
Tilskuddene ydes med 20 pct. fra Landbrugsfonden og med op til 20 pct. fra
Landbrugsministeriet.
ad 4
Udvikling af alternative indkomstkilder kan f.eks. bestå i at flere
jordbrugere i samarbejde etablerer turistaktiviteter på deres bedrifter og
foretager en samlet markedsføring af disse, eventuelt i samarbejde med lokale
turistkontorer.
Det er hensigten at stille krav om, at jordbrugere både før og efter
udviklingen af alternative indkomstkilder har en vis tilknytning til egentlig
jordbrugs-produktion, f.eks. i form af et mindste antal arbejdstimer.
Tilskuddet tænkes ydet til de investeringer, der er nødvendige for at
etablere og evt. markedsføre de alternative indkomstskabende aktiviteter. Der
vil blive stillet krav om, at der udarbejdes en plan for etableringen af de
alternative indkomstkilder.
Tilskuddet foreslås fastsat til maksimalt 60 pct. af de støtteberettigede
udgifter, hvoraf halvdelen dækkes af Landbrugsfonden.
c) Sammenhæng med eksisterende støtteordninger
Det er hensigten med lovforslaget at skabe den størst mulige sammenhæng
med allerede eksisterende støtteordninger.
Det indebærer, at det årlige, degressive og arealbestemte tilskud, der kan
opnås ved omstilling fra traditionel produktion, jf. foranstaltning 1),
udbetales i medfør af lov om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion for så
vidt omstillingen opfylder de krav til økologisk jordbrugsproduktion, der
stilles i lov nr. 363 af 10. juni 1987.
Ligeledes vil der i forbindelse med foranstaltning 1), hvor der er tale om
skovforbedring i eksisterende skov, blive udbetalt tilskud til anlægsudgifter
m.v. i henhold til lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til
skovforbedrende foranstaltninger, for så vidt betingelserne for tilskud er
opfyldt. Det bemærkes, at tilskuddet efter denne lov er berettiget til
refusion fra EF efter forbedringsloven for så vidt angår
hovederhvervslandmænd.
For så vidt angår foranstaltning 3), bortset fra tilskud til forbedring af
private erhvervsvirksomheders produktions- og forarbejdningsmetoder, vil det
nationale offentlige tilskud blive ydet efter produktudviklingslovene, jf.
lov nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget og
lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning
m.v. af jordbrugsprodukter, for så vidt tilskudsmodtagerne i mål 5b-områderne
kan opfylde disse loves betingelser for støtte.
Endelig bemærkes det, at der vil blive fastsat administrative bestemmelser
om investeringslofter, herunder overgangsbestemmelser, i henhold til art. 6 i
Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet.
Lovforslaget er udgiftsneutralt for Landbrugsministeriet, idet de
nationale udgifter modsvares af kompenserende besparelser på
Landbrugsministeriets budget, jf. oversigt.
Oversigt over lovforslagets økonomiske konsekvenser
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994
--------------------------------------------------------------------~
Bruttoudgift 6,3 19,5 28,0 12,7 7,5
Heraf EF-tilskud 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5
--------------------------------------------------------------------~
Nettoudgift 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0
Kompenserende besparelse 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0
--------------------------------------------------------------------~
d) Administrative procedurer
Landbrugsministeriet har det overordnede ansvar for en effektiv
forvaltning af hele fællesskabsstøtterammen under mål 5b samt af
Kommissionens fællesskabsinitiativer tilknyttet mål 5b. De generelle
retningslinier for gennemførelsen af foranstaltningerne tilrettelægges i et
udvalg bestående af de berørte myndigheder inden for EF, staten, amter og
kommuner m.fl. Udvalget udgør det partnerskab, der kræves etableret efter
art. 4 i Rådets forordning nr. 2052/88.
Med hensyn til foranstaltningerne i jordbruget udbetaler Kommissionen EF's
medfinansiering fra Landbrugsfonden i en eller flere rater til den danske
stat. Udbetalingen foregår i årlige beløbsrammer. Det første forskud kan
gives med 50 pct. og et yderligere forskud med op til samlet 80 pct. af
forpligtigelsesbevillingen i projektåret. Landbrugsministeriet forestår
herefter de videre udbetalinger af både EF-tilskuddet og det nationale
tilskud samt den løbende udarbejdelse af ansøgninger om udbetalinger fra EF.
I forbindelse med tilskudsudbetalinger skal der foretages kontrol hos
tilskudsmodtagerne for at efterprøve, om betingelserne for udbetaling af
tilskud er opfyldte. Den efterfølgende kontrol og tilsynet iøvrigt vedrørende
foranstaltningerne for jordbruget forestås af Landbrugsministeriet, idet der
tages hensyn til de retningslinier, der foreslås herfor af det tilsynsudvalg,
der nedsættes inden for rammerne af det tidligere nævnte partnerskab.
ad B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter.
Princippet om, at ansøgninger m.v. efter forbedringsloven og
skovforbedringsloven skal udarbejdes med bistand af en sagkyndig konsulent,
der er godkendt af landbrugsministeren, foreslås opretholdt. Det har vist sig
at være en hensigtsmæssig løsning, da der ofte er tale om komplicerede
økonomiske sammenhænge og omfattende regelsæt, og der stilles derfor store
krav til rådgivningen i forbindelse med korrekt udfyldelse af ansøgning om
støtte m.v.
Det foreslås, at der gives landbrugsministeren mulighed for godkendelse af
sagkyndige konsulenter, der ikke er ansat i og/eller indstillet af
organisationerne, idet udgangspunktet for godkendelse skal være, at
konsulenterne lever op til visse krav af uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig
karakter.
Det er hensigten at opretholde godkendelsen af de konsulenter, der for
tiden er godkendt. Denne gruppe af sagkyndige konsulenter ventes udvidet med
et antal selvstændige konsulenter og konsulenter ansat i organisationer uden
for den hidtidige kreds af indstillingsberettigede.
Godkendelse vil ske efter ansøgning fra den pågældende konsulent.
ad C. Straffebestemmelser.
Der foreslås indført en generel strafbestemmelse både i forbedringsloven
og i skovforbedringsloven. Dette sker i fortsættelse af nyere praksis på
området for Landbrugsministeriets tilskudslovgivning og på anbefaling af
Politimesterforeningen, Rigsadvokaten og Rigsrevisionen.
4. Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser.
ad A. Tilskud i mål 5b-områder.
I henhold til forslagets § 20 g, stk. 5, fastsættes der årligt på
finansloven beløbsrammer for tilsagn om tilskud til de foranstaltninger, der
er omfattet af § 20, stk. 1.
De samlede udgifter til tilskud fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Udgifter og indtægter ved tilskudsordningen
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 6,3 19,5 28,0 12,7 7,5
EF-indtægter 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5
--------------------------------------------------------------------~
Netto-udgift 3,4 10,5 15,1 6,8 4,0
--------------------------------------------------------------------~
De samlede udgifter beløber sig til 74,0 mill. kr., hvoraf 39,8 mill. kr.
udgør Landbrugsministeriets udgift.
Tilskuddene udbetales til forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har
hjemmel i eksisterende lovgivning. En oversigt over de enkelte
foranstaltningers skønnede udgifter gives i tabel 2.
Tabel 2. Hovedkonto § 24.23.15 Udgifter til foranstaltninger i særlige
landdistrikter
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994
--------------------------------------------------------------------~
10. Økologisk omstilling 0,9 2,1 3,3 2,5 1,2
20. Skovforbedring 0,2 0,3 0,5 0,1 0,1
30. Produktudvikling i
jordbruget 0,3 1,0 1,4 0,7 0,3
40. Produktudvikling i
forarbejdning af
jordbrugsprodukter 1,0 3,2 4,4 1,9 1,0
50. Alternative
indkomstkilder 1,9 6,2 8,8 3,6 1,9
60. Anden omstilling m.v. 2,0 6,7 9,6 3,9 3,0
70. EF-indtægter 2,9 9,0 12,9 5,9 3,5
--------------------------------------------------------------------~
Der vil på finansloven blive søgt om adgang til at flytte midlerne mellem
underkonti 10-60, idet det er vanskeligt at give et præcist skøn over, i
hvilket omfang de enkelte foranstaltninger vil blive udnyttet.
Med hensyn til de enkelte underkonti skal det bemærkes, at tilskuddet
under:
- underkonto 10 omfatter det årlige arealbestemte tilskud, som fastsættes
på grundlag af reglerne i lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk
jordbrugsproduktion. Tilskuddet udbetales degressivt over 3 år fra
omstillingen.
- underkonto 20 omfatter anlægsudgifter i forbindelse med omstilling af
produktionen i eksisterende skov fastsat efter lov nr. 194 af 29. marts 1989.
Denne del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1992, (bortset
fra eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr.
31. december 1992.
- underkonto 30 omfatter tilskud til merudgifter ved udviklingsarbejde i
forbindelse med produktudvikling i jordbruget, fastsat efter reglerne i lov
nr. 364 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i jordbruget. Denne
del af lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1991 (bortset fra
eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31.
december 1991.
- underkonto 40 omfatter tilskud til merudgifter ved udviklingsarbejde i
forbindelse med produktudvikling i forarbejdning af jordbrugets produkter,
fastsat efter reglerne i lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til
produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter. Denne del af
lovforslaget kan kun fortsætte efter 31. december 1991 (bortset fra
eventuelle overførte midler), hvis loven forlænges efter sit udløb pr. 31.
december 1991.
- underkonto 50 omfatter tilskud til investeringer, som er nødvendige for
at etablere alternative indkomstkilder på jordbrugsbedrifter.
- underkonto 60 omfatter tilskud til anlægsudgifter i forbindelse med
omstilling samt arealbestemte og indkomstkompenserende tilskud udbetalt
degressivt over 3 år til omstillinger, der ikke vedrører økologisk
jordbrugsproduktion. Desuden omfatter underkonti 60 tilskud til private
erhvervsvirksomheders investeringsudgifter i forbindelse med forbedring af
produktions~ og forarbejdningsmetoder. Underkonto 60 omfatter også tilskud
til jordbrugeres fælles anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med
indsamling, forarbejdning og markedsføring af omstillede produkter.
Med hensyn til anlægsudgifter i forbindelse med skovforbedring, skal det
bemærkes, at der under underkonto 60 kun ydes tilskud til bedrifters fælles
investeringer i maskiner, idet øvrige investeringer er dækket af underkonto
20.
I tabel 3 angives tilsagn og forventede udbetalinger for hver underkonto.
Tabel 3. Tilsagn og forventede udbetalinger
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. F BO1 BO2 BO3 Efter
1991 1992 1993 1994 31. 12. 1994
--------------------------------------------------------------------~
Tilsagn:
10.
1991: 2,5 (* 1) 0,9 0,9 0,7 - -
1992: 3,5 (* 1) - 1,2 1,2 1,1 -
1993: 4,0 (* 1) - - 1,4 1,4 1,2
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 0,9 2,1 3,3 2,5 1,2
--------------------------------------------------------------------~
20.
1991: 0,3 0,2 0,1 - - -
1992: 0,4 - 0,2 0,2 - -
1993: 0,5 - - 0,3 0,1 0,1
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 0,2 0,3 0,5 0,1 0,1
--------------------------------------------------------------------~
30.
1991: 0,6 0,3 0,3 - - -
1992: 1,3 - 0,7 0,6 - -
1993: 1,8 - - 0,8 0,7 0,3
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 0,3 1,0 1,4 0,7 0,3
--------------------------------------------------------------------~
40.
1991: 2,0 1,0 1,0 - - -
1992: 4,2 - 2,2 1,5 0,5 -
1993: 5,3 - - 2,9 1,4 1,0
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 1,0 3,2 4,4 1,9 1,0
--------------------------------------------------------------------~
50.
1991: 3,6 1,9 1,3 0,4 - -
1992: 8,4 - 4,9 2,8 0,7 -
1993: 10,4 - - 5,6 2,9 1,9
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 1,9 6,2 8,8 3,6 1,9
--------------------------------------------------------------------~
60.
1991: 4,5 2,0 2,0 0,5 - -
1992: 10,0 - 4,7 4,1 1,2 -
1993: 10,7 - - 5,0 2,7 3,0
--------------------------------------------------------------------~
Udgifter 2,0 6,7 9,6 3,9 3,0
--------------------------------------------------------------------~
(* 1) Disse tilsagnsbeløb omfatter de 3 års virkninger af
omlægningsstøtten, i modsætning til §24.23.25.10 på Finansloven, hvor kun
1.årsvirkningen af omlægningsstøtten er medregnet. Af det samlede tilsagn på
74 mill. kr. vedrører 35,2 mill. kr. tilskud fra EF, mens 39,8 mill. kr.
udgør Landbrugsministeriets nettoudgift. Denne nettoudgift modsvares af
følgende kompenserende besparelser på Landbrugsministeriets budget:
Tabel 4. Kompenserende besparelser
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. 1991 1992 1993 1994 Efter 1994
--------------------------------------------------------------------~
§ 24.11.79.50:
(Lovreserve) -1,0 -5,0 -5,0 -4,3 -2,8
§ 24.23.01:
(Skovforbedring) -1,0 -1,0 -3,0 - -
§ 24.23.13:
(Produktudvikling i
forarbejdningssektor) -0,5 -2,4 -3,9 - -
§ 24.23.25
(Økologi) -0,9 -2,1 -3,2 -2,5 -1,2
--------------------------------------------------------------------~
Ialt -3,4 -10,5 -15,1 -6,8 -4,0
--------------------------------------------------------------------~
ad B og C. Sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser.
De foreslåede regler vedrørende godkendelse af sagkyndige konsulenter og
straffebestemmelser vil ikke få finansielle konsekvenser for staten eller for
kommuner og amtskommuner.
5. Lovforslagets administrative konsekvenser.
ad A. Tilskud i mål 5b-områder.
Administrationen af forslagets foranstaltninger vedrørende jordbruget vil
blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet, som ligeledes fungerer som
sekretariat for den styringskomite, der nedsættes inden for rammerne af
partnerskabet. Jordbrugsdirektoratets administration udføres under
hensyntagen til styringskomiteens generelle retningslinier.
I fællesskabsstøtterammens beløb på 4,5 mill. ECU vedrørende jordbrug er
der afsat 0,3 mill. ECU fra Landbrugsfonden til administration, evaluering og
information. Et tilsvarende beløb tilvejebringes fra Landbrugsministeriet,
således at de samlede administrative udgifter er på 0,6 mill. ECU (ca. 4,8
mill. kr.).
Til administration af ordningen skønnes at medgå 1,5 årsværk svarende til
en årlig lønudgift på 0,4 mill. kr. Dette merforbrug afholdes inden for
Jordbrugsdirektoratets bevilling.
Tabel 5. Statens udgifter til administration
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. 1991 1992 1993
--------------------------------------------------------------------~
Øvrige udgifter
Jordbrugsdirektoratet
EDB og information m.m. 1,0 0,4 0,4
Evaluering m.v. 0,0 1,0 2,0
--------------------------------------------------------------------~
Administrative udgifter 1,0 1,4 2,4
EF-tilskud 0,5 0,7 1,2
--------------------------------------------------------------------~
Landbrugsministeriets udgift 0,5 0,7 1,2
--------------------------------------------------------------------~
Landbrugsministeriets udgifter til administration kompenseres på følgende
måde, jf. tabel 6:
Tabel 6. Kompensation for administrative udgifter
--------------------------------------------------------------------~
Mill. kr. 1991 1992 1993
--------------------------------------------------------------------~
§ 24.11.79.50:
(Lovreserve) -0,5 -0,5 -0,7
§ 24.22.05:
(Skovreserve) - -0,2 -0,5
--------------------------------------------------------------------~
Ialt -0,5 -0,7 -1,2
--------------------------------------------------------------------~
Lovforslaget åbner mulighed for, at kommuner og amtskommuner yder
medfinansiering af de operationelle programmer og administrerer og
medfinansierer i forbindelse med globaltilskud. Kommuners og amtskommuners
deltagelse heri vil ske på frivillig basis og vil ikke være omfattet af
refusion fra statskassen.
ad B og C. Sagkyndige konsulenter og straffebestemmelser.
De foreslåede regler om godkendelse af særlig sagkyndige og
straffebestemmelser vil ikke få administrative konsekvenser for staten eller
for kommuner og amtskommuner.
6. Notifikation .
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
7. Høring.
Lovforslaget har været forelagt for medlemmerne af styringskomiteen for
mål 5b, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger,
Tolvmandsforeningerne, Det økologiske Jordbrugsråd, Dansk Skovforening, De
Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Danmarks
Naturfredningsforening samt Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen vedrører en generel hjemmel til at fastlægge de
bestemmelser, herunder bestemmelser om kontrol og tilsyn, der er nødvendige i
henhold til EF-bestemmelser herom. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 1, nr. 2
Til den foreslåede § 20 g, stk. 1
Det foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at yde et tilskud
over Landbrugsministeriets budget til foranstaltninger vedrørende jordbrug i
mål 5b-områder, der opnår tilskud fra EF. De foranstaltninger, der er
tilskudsberettigede, fastsættes af de danske myndigheder i samarbejde med
Kommissionen. Foranstaltningerne vil fremgå af den til enhver tid gældende
fællesskabsstøtteramme og det af Kommissionen godkendte operationelle program
for de danske mål 5b-områder. For LEADER's og andre fællesskabsinitiativers
vedkommende vil foranstaltningerne fremgå af de af EF-Kommissionen godkendte
aktivitetsplaner.
Det er en forudsætning for tilskud efter denne lov, at der samtidigt ydes
en medfinansiering fra Landbrugsfonden. Forholdet mellem statstilskuddet og
EF's medfinansiering vil fremgå af de til enhver tid gældende operationelle
programmer og aktivitetsplaner, som fastsættes efter forhandling mellem de
danske myndigheder og Kommissionen. Landbrugsministeren fastsætter på dette
grundlag størrelsen af det nationale tilskud, som dog højst kan udgøre 30
pct. af de støtteberettigede udgifter. Det forventes, at det statslige
tilskud normalt vil være af samme størrelsesorden som tilskuddet fra
Landbrugsfonden.
Til den foreslåede § 20 g, stk. 2.
Efter bestemmelsen bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte regler
om, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til
foranstaltningerne i mål 5b-områder. Mulighed for kommunal eller amtskommunal
medfinansiering indgår i det operationelle program. Muligheden kan tænkes
anvendt i tilfælde, hvor et projekt har en større, fælles karakter, og hvor
der f.eks. indgår en miljøforbedring.
Til den foreslåede § 20 g, stk. 3
Efter bestemmelsen bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte de
nærmere betingelser for støtteordningen. Betingelserne vil blive fastsat i en
bekendtgørelse på baggrund af fællesskabsstøtterammen og det operationelle
program samt for så vidt angår EF's fællesskabsinitiativer i
aktivitetsplanerne.
Med hensyn til fællesskabsstøtterammen og det operationelle program
omfatter ordningen private ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der
samarbejder om omstilling af produktionen eller udvikling af alternative
indkomstkilder på bedrifterne. For så vidt angår udvikling af nye produkter
eller produktionsmetoder omfatter ordningen også projekter, som flere
jordbrugere udfører i samarbejde med private virksomheder. Stat, amter,
kommuner, kirker og præsteembeder kan ikke modtage tilskud.
Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke krav der stilles til de
tilskudsberettigede grupper af samarbejdende jordbrugere, herunder antal
medlemmer, medlemmers erhvervs- og uddannelsesforhold og samarbejdets form.
Tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med omstilling omfatter dels
tilskud til nødvendige investeringer, dels et degressivt tilskud over 3 år
fra omlægningen af de enkelte arealer.
I forbindelse med investeringer i alternative indkomstkilder på
bedrifterne ydes alene tilskud til de nødvendige investeringer.
Ved fælles indsamling, forarbejdning og markedsføring af produkter ydes
tilskud til fælles anlægsudgifter samt fælles driftsudgifter.
Ved udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder ydes tilskud til
meromkostninger ved udviklingsarbejdet, herunder til investeringer, der er
nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.
Med hensyn til størrelsen af tilskud fastsættes der for
investeringstilskuddene et loft over det fælles samlede tilskud, som kan
gøres afhængigt af antallet af medlemmer i den samarbejdende gruppe.
De degressive tilskud fastsættes i forhold til det omlagte areal og under
hensyntagen til indkomsttabet ved omstillingen efter samme principper, som
gælder for den nationale økologiordning.
Udbetaling af omlægningstilskud sker een gang årligt. Udbetaling af
investeringstilskud kan ske i op til 3 rater.
Der vil blive fastsat som betingelse for tilskud, at der udarbejdes en
udviklingsplan, som er attesteret af en sagkyndig konsulent.
For så vidt angår aktivitetsplanerne under EF's fællesskabsinitiativ
LEADER er det hensigten at yde tilskud til aktiviteter, der er supplerende i
forhold til aktiviteterne under det operationelle program. Når Kommissionen
har vedtaget forslaget, forventes aktivitetsplanerne udarbejdet og fremsendt
til Kommissionen i løbet af 6 måneder.
Til den foreslåede § 20 g, stk. 4
Den årlige beløbsramme på finansloven fastsættes under hensyntagen til
finansieringsplanen i det operationelle program, og for så vidt angår EF's
fællesskabsinitiativer i aktivitetsplanerne. I beløbsrammen indgår tilskuddet
fra EF's Landbrugsfond. Da det er vanskeligt at skønne over omfanget af
aktiviteter for det enkelte år, er det hensigten, at der på de årlige
bevillingslove fastsættes en hjemmel til at overføre en ikke-udnyttet del af
beløbsrammen til senere finansår.
Til den foreslåede § 20 h
Udvalget forventes at bistå ministeren såvel ved administrationen af det
operationelle program som ved administrationen af EF's fællesskabsinitiativer
vedrørende mål 5b.
Udvalget, der udgør det i art. 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88
omtalte partnerskab, forventes sammensat af repræsentanter for
Landbrugsministeriet, Industriministeriet, Arbejdsministeriet,
Fiskeriministeriet, Miljøministeriet, EF-Kommissionen, Amtsrådsforeningen,
Kommunernes Landsforening, Bornholms Amtskommune, Fyns Amtskommune, Århus
Amtskommune, Nordjyllands Amtskommune, Viborg Amtskommune og Sammenslutningen
af Danske Småøer. Udvalget vil blive tillagt følgende opgaver i henhold til
EF's strukturfondsforordninger: bære det overordnede ansvar for en effektiv
forvaltning af gennemførelsen af de til enhver tid gældende operationelle
programmer; foretage finansiel kontrol i henhold til artikel 23 i forordning
(EØF) nr. 4253/88; foretage regelmæssigt tilsyn med og evaluering af de
gennemførte foranstaltninger samt fastlægge metoder og procedurer til
definition, udvælgelse og gennemførelse af enkeltaktioner eller -projekter. I
forbindelse med udvalgets møder kan der indkaldes erhvervsrepræsentanter.
Landbrugsministeren kan efter forudgående accept af det i § 20 h nævnte
udvalg foretage mindre finansielle omprioriteringer mellem foranstaltningerne
vedrørende jordbrug samt foretage mindre ændringer vedrørende gennemførelsen
af aktionerne. Det er en forudsætning, at disse ændringer godkendes af
Kommissionen.
Derudover kan Kommissionen på eget initiativ og i forståelse med
medlemsstaten tilpasse fællesskabsstøtterammen under hensyntagen til
relevante oplysninger og de resultater, der er konstateret under
gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger. Denne tilpasning omfatter
finansielle omprioriteringer, som udgør op til 25 pct. af den enkelte
prioritet.
Til § 1, nr. 3
Ændringen indebærer, at den obligatoriske høring af jordbrugets
organisationer afskaffes, og at godkendelse som sagkyndig konsulent kun vil
bero på konsulentens kvalifikationer.
Ved godkendelse af en konsulent som sagkyndig vil der blive stillet krav
om uddannelse som agronom, forstkandidat eller tilsvarende højere uddannelse
og om erfaring inden for det fagområde, hvor den pågældende skal virke som
sagkyndig.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen giver landbrugsministeren hjemmel til at delegere
bevillingskompetence i § 20 g, stk. 1, til amtskommuner, kommuner eller
private organisationer i de tilfælde, hvor EF-tilskuddet og det nationale
offentlige tilskud ydes som globaltilskud. Anvendelse af globaltilskud kan
primært finde sted inden for Kommissionens fællesskabsinitiativer, som f.eks.
LEADER.
Ved globaltilskud forstås, at EF-Kommissionen og nationale myndigheder
bemyndiger en som regel lokal formidler til at forvalte en budgetpost bestemt
til aktioner, der gennemføres af lokale initiativtagere. Globaltilskuddene
modtages af en national myndighed, som herefter fordeler dem til de lokale
formidlere. Globaltilskuddene anvendes som fastsat i en aftale, dvs. en
aktivitetsplan, der i forståelse med den berørte medlemsstat er indgået
mellem Kommissionen og den nationale myndighed, der modtager globaltilskuddet
fra EF. Såfremt hjemlen til at delegere bevillingskompetencen i § 20 g, stk.
1, til lokale formidlerorganisationer udnyttes, vil der i henhold til stk. 3
blive fastsat regler om, hvilke betingelser, der skal være opfyldt af
formidlerorganisationerne. Det er en forudsætning, at formidlerorganisationen
og dens aktivitetsplan er godkendt af landbrugsministeren og EF-Kommissionen.
I forbindelse med formidlerorganisationens godkendelse vil der blive stillet
krav om formidlerorganisationens solvens, administrative kapacitet og
erfaring med lokalsamfundsudvikling. For private organisationers vedkommende
vil der desuden blive stillet krav om, at organisationerne skal oprette
vedtægter, og at disse skal godkendes af ministeren.
Til § 1, nr. 5
Med ændringen udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af tilskud til
også at omfatte de foreslåede foranstaltninger i mål 5b-områder.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelserne svarer til straffebestemmelserne i lov nr. 414 om
administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om
markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Til § 2
De foreslåede ændringer af lov om tilskud til skovforbedrende
foranstaltninger svarer i deres indhold til de foreslåede ændringer
vedrørende godkendelse af konsulenter og straffebestemmelser i
forbedringsloven.
Til § 3
Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer
landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Lovens § 1, nr. 3 og 6, og § 2 vil dog kunne træde i kraft umiddelbart
efter vedtagelsen.
Da det første operationelle program for mål 5b samt EF's
fællesskabsinitiativ LEADER udløber ved udgangen af 1993, bemyndiges
landbrugsministeren til samtidigt at kunne standse for tilsagn om nationale
tilskud.
Der er anvendt følgende forkortelser:
EUGFL: Landbrugsfonden, Udviklingssektionen
EFRU: Regionalfonden
ESF: Socialfonden
E. I. B. Den Europæiske Investeringsbank
SMV: Små og mellemstore virksomheder
NP F: Omfatter de forpligtelser, der er givet til de mål 5b-områder, som
også er omfattet af følgende eksisterende udviklingsprogrammer under
Regionalfonden: BornTek, Århus, EVA (Viborg Amt)
Officielle noter
(* 1) Ved jordbrug forstås i denne sammenhæng landbrug, gartneri, skovbrug
m.m.
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V. Retsinformation · 23. december 1994
- 1992 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION OG LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER Retsinformation · 2. juli 1993
- 1989 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET Retsinformation · 14. juni 1990
- 1990 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER NR L 109 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 9. april 1991
- 1990 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL STRUKTURPROJEKTER INDEN FOR JORDBRUGET Retsinformation · 25. februar 1991
- 1992 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE Retsinformation · 26. november 1992