Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (ÆNDRINGER VEDRØRENDE PARTIANMELDELSE OG BREVSTEMMEREGLER)

1988/1 LSF 168Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1 I lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved

lov nr. 744 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter sidste pkt.: »Hvis vælgeren

er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke meddeles.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4.

Efter attestation skal folkeregistret sende vælgererklæringen til den

pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende erklæringen til

partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det

pågældende parti. Folkeregistret skal ved fremsendelsen af vælgererklæringen

give vælgeren oplysning herom. Folkeregistret tilbagesender

vælgererklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation, til

partiet med angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. § 55, stk. 1 og 2, affattes således: »Brevstemmer

efter § 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er

ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen. Stk. 2. Brevstemmer

efter § 54, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er

udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30.«

4. I § 65, stk. 2, nr. 3, ændres »andet eller mere« til:

»flere«.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 3 og 4, træder

dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2.

Vælgererklæringer, som folkeregistret har modtaget til attestation senest den

30. juni 1989, er ikke omfattet af reglerne i § 1, nr. 1 og 2.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov

nr. 744 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter sidste pkt.: »Hvis

vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke

Læs alt

meddeles.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Efter attestation skal folkeregistret sende

vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv

videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at

deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Folkeregistret skal ved

fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom.

Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder

betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at

attestation ikke kan meddeles.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. § 55, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til

2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på

institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2

stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. §

30.«

4. I § 65, stk. 2, nr. 3, ændres »andet eller mere« til:

»flere«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 3 og 4, træder dog

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Vælgererklæringer, som folkeregistret har modtaget til attestation

senest den 30. juni 1989, er ikke omfattet af reglerne i § 1, nr. 1 og 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 271 af 13. maj 1987 blev gennemført en ny folketingsvalglov.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1988. De to folketingsvalg, der har været

afholdt siden lovens vedtagelse, har imidlertid vist, at der allerede nu bør

gennemføres enkelte ændringer af den nye lov.

For det første bør reglerne om fremgangsmåden ved partianmeldelse ændres,

således at der kræves en selvstændig, aktiv handling fra den, der ønsker at

deltage i en partianmeldelse, jf. nedenfor i afsnit 2. For det andet bør de

gældende regler om, hvilke brevstemmer der ikke kan komme i betragtning,

lempes, da de er unødigt strenge, jf. nedenfor i afsnit 4.

Hertil kommer, at der under Folketingets behandling af forslag til ny lov

om kommunale valg (L 107, fremsat den 17. november 1988) er fremsat forslag

om, at tilforordnede vælgere skal medvirke ved brevafstemningen på plejehjem

og i vælgerens eget hjem. En tilsvarende ændring af reglerne om

brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem bør gennemføres i

folketingsvalgloven og dermed også i Europa-Parlamentsvalgloven, hvis regler

om brevafstemning i det væsentligste består i en henvisning til de

tilsvarende bestemmelser i folketingsvalgloven. Der henvises til afsnit 3

nedenfor.

2. Ændring af fremgangsmåden ved partianmeldelse

2.1. Baggrunden for forslaget

Et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal sandsynliggøre,

at det har en vis ikke helt ubetydelig tilslutning blandt vælgerne. Dette

princip er i folketingsvalgloven udmøntet som et krav om, at et nyt parti for

at blive opstillingsberettiget skal anmeldes for indenrigsministeren af et

antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af de afgivne gyldige stemmer ved

det sidst afholdte folketingsvalg, dvs. svarende til det gennemsnitlige antal

stemmer pr. mandat, for tiden 19.024.

Erfaringerne fra folketingsvalg afholdt i de senere år viser, at nogle af

de nye partier får langt færre stemmer end svarende til det antal

vælgererklæringer, der kræves til partianmeldelse. Ved valgene i 1984 og 1987

var der et af de nye partier, der kun fik knap 1.000 stemmer. Et andet nyt

parti fik ved valgene i 1981, 1984 og 1987 kun ca. 2.000 stemmer. Et tredje

nyt parti fik ved valget i 1987 kun ca. 5.700 stemmer.

De gældende regler om partianmeldelse er således ikke i alle tilfælde

tilstrækkelige til at sikre, at et nyt parti har tilslutning fra et vist ikke

helt ubetydeligt antal vælgere.

Reglernes utilstrækkelighed kan hænge sammen med, at det er for

»let« for en vælger at deltage i en partianmeldelse. Der kræves

intet selvstændigt initiativ eller nogen aktiv handling fra vælgeren, bortset

fra at udfylde og underskrive en vælgererklæring, som typisk bliver

præsenteret for den pågældende vælger ved opsøgende virksomhed fra partiets

side (gadeindsamlinger og lignende).

Hertil kommer, at de gældende regler kun yder en ringe sikkerhed for, at

der ikke indgår falske vælgererklæringer i en partianmeldelse. Dette er

utilfredsstillende, fordi der som følge heraf ikke kan opnås sikkerhed for

den i loven krævede vælgertilslutning til en partianmeldelse. I øvrigt må der

ses bort fra falske vælgererklæringer, i det omfang disse opdages. Herved kan

et parti, der har anmeldt sin deltagelse i folketingsvalg, uforskyldt bringes

i den situation, at anmeldelsen ikke kan godkendes. Også hensynet til de

partier, der anmelder deres deltagelse i folketingsvalg, taler således for en

ændring af reglerne.

2.2. Den nuværende fremgangsmåde

Den nuværende fremgangsmåde ved partianmeldelse er i hovedtræk følgende:

- Partiet skal først indhente en godkendelse fra Indenrigsministeriet af

den særlige formular (blanket), som skal benyttes til vælgererklæringer.

- Partiet indsamler derefter underskrifter på vælgererklæringerne, der i

øvrigt skal påføres oplysninger om den pågældende vælgers navn, personnummer

og bopæl samt dato for underskriften. Indsamlingen foregår typisk ved

opsøgende virksomhed fra partiets side, eventuelt suppleret med avisannoncer

med blanketten. I sidstnævnte tilfælde fordres en vis aktivitet fra vælgerens

side for at deltage i partianmeldelsen. »Avisblanketter« udgør dog

typisk en meget lille del af det samlede antal vælgererklæringer, der

afleveres til Indenrigsministeriet i forbindelse med en partianmeldelse.

- Partiet sender de indsamlede vælgererklæringer til attestation i

vedkommende folkeregister. Vælgererklæringer skal være påført en attestation

fra vedkommende kommunes folkeregister om, at underskriveren ved datoen for

underskriften opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

- De attesterede vælgererklæringer tilbagesendes af folkeregistret til

partiet tillige med de erklæringer, der ikke opfylder betingelserne for

attestation.

- Når partiet har indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer og har

fået disse attesteret i folkeregistrene, indgives partianmeldelse til

Indenrigsministeriet (senest kl. 12 femten dage før valgdagen).

2.3. Forslag til ændret fremgangsmåde

Det foreslås, at der gennemføres den ændring i den hidtidige

fremgangsmåde, at folkeregistret - efter attestation - skal sende

vælgererklæringen til den pågældende vælger, og ikke som hidtil til partiet,

idet vælgeren herefter - såfremt ønsket om deltagelse i anmeldelsen af det

pågældende parti opretholdes - skal foretage en aktiv handling bestående i at

videresende den attesterede vælgererklæring til partiet.

Når partiet fra vælgerne har modtaget det fornødne antal attesterede

vælgererklæringer, foretages partianmeldelse.

Det bemærkes, at forslaget vil give en stor sikkerhed for, at der ikke

forekommer falske vælgererklæringer i en partianmeldelse.

Indsamlingen af underskrifter på vælgererklæringer kan som hidtil foregå

ved opsøgende virksomhed fra partiet. Partiet skal ligeledes som hidtil sørge

for at sende vælgererklæringerne til attestation i folkeregistret.

3. Brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem

Efter folketingsvalglovens § 55 skal brevstemmer ved brevafstemning på

plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem afgives til 2 stemmemodtagere, der er

ansat i kommunens forvaltning. Ved brevafstemning på plejehjem m.v. kan den

ene af stemmemodtagerne dog være ansat på institutionen.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at hjælpen til

brevstemmeafgivning på plejehjem og de øvrige institutioner, der er nævnt i §

54, stk. 1, nr. 2-3, samt i vælgerens eget hjem, ydes af 2 tilforordnede på

samme måde som ved stemmeafgivningen på valgdagen.

Antallet af tilforordnede vælgere skal forøges som følge af de nye

opgaver, der henlægges til disse. Dette vil i almindelighed ikke kunne give

anledning til problemer, da der blandt vælgerne er stor interesse for at

varetage hvervet som tilforordnet. I øvrigt bemærkes, at hvervet som

tilforordnet vælger er et borgerligt ombud.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor de enkelte tilforordnede

vælgere skal gøre tjeneste, såvel på valgdagen som i forbindelse med

brevafstemning på plejehjem og i vælgerens eget hjem.

I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit 1, hvoraf fremgår,

at en tilsvarende ændring af reglerne om brevstemmemodtagere på plejehjem og

i vælgerens eget hjem foreslås gennemført i den kommunale valglov.

4. Lempelse af reglerne om brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning

Efter folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 3, kan en brevstemme ikke

komme i betragtning, såfremt yderkuverten indeholder andet eller mere

end eet følgebrev og een konvolut med stemmeseddel. En tilsvarende

bestemmelse findes i den tidligere folketingsvalglovs § 61, stk. 2, 2. pkt.,

såvel som i den gældende kommunale valgslovs § 61, stk. 2, 2. pkt.

Efter folketingsvalget den 10. maj 1988 rettede valgbestyrelsen for

Københavns Amts 9. kreds, Rødovre, henvendelse til Indenrigsministeriet

vedrørende forståelsen af den nævnte bestemmelse. Valgbestyrelsen oplyste, at

der i kredsen ved valget blev modtaget 10-15 brevstemmer, hvor der i

yderkuverten også var medsendt de pågældendes valgkort. Som en konsekvens af

den nævnte bestemmelse blev disse brevstemmer vurderet til »ikke at

komme i betragtning«. Det var imidlertid valgbestyrelsens principielle

opfattelse, at brevstemmeomslag (yderkuverter), der - ud over eet følgebrev

og een konvolut - indeholder den pågældende vælgers valgkort, bør tages i

betragtning uanset den nævnte bestemmelse.

Ved fremsendelsen af skrivelsen til Folketinget tilkendegav

Indenrigsministeriet, at man ville sørge for, at det udtrykkeligt kommer til

at fremgå af de nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af

brevstemmeafgivning, der skal fastsættes i henhold til den nye lovs § 63, at

valgkort ikke må indlægges i yderkuverten.

Dette tog Udvalget til Prøvelse af Valgene til efterretning, men

henstillede samtidig til Indenrigsministeriet, at reglen tages op til nærmere

overvejelse. Der henvises herved til Betænkning og indstilling fra Udvalget

til Prøvelse af Valgene, afgivet af udvalget den 26. maj 1988

(Beslutningsforslag nr. B 1).

Indenrigsministeriet er enig i, at reglen er unødigt streng. Formuleringen

går tilbage til rigsdagsvalgloven af 1915, hvor regler om brevafstemning -

for søfolk - første gang blev indført, og er siden da gengivet uændret i

folketingsvalglovene og fra 1933 tillige i den kommunale valglov. Ved

formuleringen er således ikke taget hensyn til de senere indførte regler om

udsendelse af valgkort.

Ud over ordenshensyn synes det vanskeligt at pege på en reel begrundelse

for reglen. Hertil kommer, at det kan være velbegrundet at indlægge

valgkortet i yderkuverten sammen med følgebrevet og konvolutten med

stemmeseddel. Det bliver således nemmere for valgstyrerne ved kontrollen af

brevstemmerne at finde frem til den pågældende vælger på valglisten.

Det foreslås derfor, at ordene »andet eller mere« ændres til

»flere«.

En tilsvarende ændring er indeholdt i forslaget til ny kommunal valglov (L

107, fremsat den 17. november 1988).

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget til ændrede regler om fremgangsmåden ved partianmeldelse vil

opgjort pr. vælgererklæring og pr. partianmeldelse medføre merudgifter

(porto, kuvertering m.v.) for kommunerne. Hver enkelt attesteret

vælgererklæring skal sendes til den pågældende vælger og ikke som hidtil - i

større eller mindre bundter - til partiet.

For kommunerne under eet vil der dog i givet fald blive tale om en

beskeden merudgift/merarbejde. Pr. partianmeldelse vil merudgiften til porto

være af størrelsesordenen 65.000-80.000 kr. i alt for alle kommuner. Det

årlige antal partianmeldelser varierer fra 0-3.

De nævnte merudgifter/merarbejde vil dog blive opvejet - helt eller delvis

- såfremt forslaget medfører en nedgang i det samlede antal

vælgererklæringer, der sendes til attestation.

Forslaget om tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere på plejehjem og

i vælgerens eget hjem skønnes ikke at give anledning til merudgifter af

nævneværdig betydning. Merudgifterne til diæter til de tilforordnede vælgere

vil således blive modsvaret af mindre personaleforbrug.

Forslaget til lempelse af reglerne om, hvilke brevstemmer der ikke kan

tages i betragtning, har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

6. Forhandlinger om lovforslaget

Lovforslaget har været forelagt for Justitsministeriet,

Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet.

Lovforslaget er endvidere sendt til Kommunernes Landsforening samt

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2.

Efter de hidtil gældende regler kan personer, der er døde, efter at de har

underskrevet en vælgererklæring, medregnes ved en partianmeldelse. Efter de

nu foreslåede regler vil vælgere, der er døde efter underskrivelsen, men før

attestation, ikke kunne medregnes.

Til nr. 2

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at reglen om tilsendelse af vælgererklæringen til den

pågældende vælger skal administreres efter følgende retningslinjer:

- Hvis en vælger efter underskrivelsen af vælgererklæringen

(underskriftsdatoen) har skiftet bopæl, sendes vælgererklæringen til den nye

adresse.

- Hvis konvolutten med vælgererklæringen returneres til folkeregistret med

påtegning »adressaten ubekendt«, »adressaten flyttet«

eller af anden grund sendes retur til folkeregistret, påtegnes

vælgererklæringen på forsiden herom og sendes derefter til partiet. Sådanne

vælgererklæringer kan ikke medregnes ved partianmeldelsen. Hvis

folkeregistret erfarer, at en person ikke længere er bosat under den i

kommunen registrerede adresse, vil det i øvrigt påhvile folkeregistret at

søge flytningen berigtiget.

- Folkeregistrene giver det pågældende parti skriftlig underretning om det

antal attesterede vælgererklæringer for partiet, der videresendes til de

pågældende vælgere.

Til nr. 3

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger. De ændrede regler

vil første gang finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni

1989, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2.

Til nr. 4

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget medfører, at indlæggelse af valgkort eller eventuelt andet

materiale i yderkuverten ikke mere bevirker, at brevstemmen ikke kan tages i

betragtning. Det vil fortsat være udelukket at tage en brevstemme i

betragtning, såfremt den indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1989. Forslagene

i § 1, nr. 3 og 4, om tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere på

plejehjem og i vælgerens eget hjem, henholdsvis lempelse af reglerne om

brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, foreslås dog sat i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Vælgererklæringer, som folkeregistret modtager til attestation fra og med

den 1. juli 1989, skal behandles efter de nye regler.

Det anses for ønskeligt, at de nye regler får virkning snarest muligt, men

således, at der gives folkeregistrene en rimelig frist til at forberede

administrationen af de ændrede regler. Samtidig er det rimeligt at give de

partier, der for tiden er i gang med at indsamle vælgererklæringer, mulighed

for at forberede sig på de nye regler, herunder eventuelt ved en ekstra

indsats at færdiggøre indsamlingen.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter sidste pkt.:

»Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation

dog ikke meddeles.«

§ 12. - - -

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med

tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være

underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere

være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren

ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til

Folketinget.

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Efter attestation skal folkeregistret sende

vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv

videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at

deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Folkeregistret skal ved

fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom.

Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder

betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at

attestation ikke kan meddeles.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. § 55, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til

2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på

institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2

stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. §

30.«

§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1-3, skal afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2 og 3, kan

kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen.

4. I § 65, stk. 2, nr. 3, ændres »andet eller mere« til:

»flere«.

§ 65. - - -

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2)afsenderen er død inden valgdagen,

3)yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een

konvolut,

4)der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har

tilvejebragt,

5)den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt, eller

6)brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 56, §

57, stk. 3, og § 58, stk. 2-4.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter