1988 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM VALG AF DANSKE REPRÆSENTANTER TIL EUROPA-PARLAMENTET (DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS FORSAMLING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 16 danske repræsentanter.
§ 2. Danmark udgør eet valgområde, hvori samtlige 16 repræsentanter vælges
ved forholdstalsvalg.
Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme
afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.
Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til
Europa-Parlamentet.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der
1) har valgret til Folketinget eller
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber,
medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har
ikke valgret til Europa-Parlamentet.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger
afgive stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i
De Europæiske Fællesskaber.
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret efter § 3,
stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være repræsentant i
Europa-Parlamentet, jf. § 37, stk. 3.
Stk. 2. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om
manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.
§ 8. Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder
Læs alt
og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers
regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.
§ 9. Indenrigsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på
grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget
afholdes.
Kapitel 3
Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet
§ 10. Partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg har opnået
repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, samt
partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået
repræsentation i Europa-Parlamentet og fortsat er repræsenteret i dette, kan
deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye
partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 11.
§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal
anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med
anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer
til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.
Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal
godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra
godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på
grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis
dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold
taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør
indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12.
Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelse af
formularen.
Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med
tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være
underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere
være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren
ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til
Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr.
2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til
Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land,
hvori de pågældende har bopæl.
Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den
1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,
eller
2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et
parti, der er anmeldt efter stk. 1.
Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe
anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.
§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som
1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg,
eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg
til Folketinget,
2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til
Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk.
2, eller
3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der
er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.
Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden
at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti.
Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste
valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.
Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med
formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af
indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.
§ 13. Indenrigsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage
i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med
på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så
vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.
Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i
Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte
kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.
Kapitel 4
Valglister og valgkort
§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet
skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne
i kommunen.
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af
personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om
valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke
optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig
valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de
vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet
skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten
samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til
Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for
afstemningen.
Kapitel 5
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og
tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til
Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.
Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som
medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.
§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med
angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund.
Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.
Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel
5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til
Europa-Parlamentet.
Kapitel 6
Kandidatlister
§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til
Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.
Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest
kl. 12 femogtyve dage før valgdagen. Kandidatlisterne skal indleveres på en
formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste, og hver
kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.
Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte
kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling
og bopæl. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit
fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens
efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal
altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at
føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,
kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn,
der er afledt af fornavnet.
Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,
hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde
oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.
§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end een kandidatliste. En kandidat,
der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for
kandidat for nogen af kandidatlisterne.
Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat
tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.
§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt
anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund.
Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af
indenrigsministeren.
§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til
Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten
meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er
legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af
kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for
legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny
meddelelse.
§ 23. Indenrigsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede
kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-20, samt om de
anførte kandidater har valgret.
Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller har
nogen af de på kandidatlisten anførte kandidater ikke valgret, skal der gives
meddelelse herom til den myndighed inden for partiet, der er nævnt i § 22.
Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet på ny indlevere
kandidatlisten med eventuelle ændringer. Sker dette ikke, træffer
indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en
kandidat slettes af kandidatlisten.
Stk. 3. Indenrigsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den
myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.
§ 24. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister
der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke
af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.
Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de
godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte
valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne
skal anføres på stemmesedlerne.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes
tilvejebringelse, indhold og udformning.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov
om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan
opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt
fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i
kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i
udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra
3 måneder før valgdagen.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne
danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev
og yderkuvert. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet og
bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 5. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og
kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til
Folketinget.
Kapitel 9
Stemmeoptælling
§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de
stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er
tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.
Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som
afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at
de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks
sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de
udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen
under behørigt opsyn, indtil stemmeoptælling påbegyndes. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede
stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.
§ 28. Indenrigsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde
sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der
ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse
der er afgivet for de enkelte kandidater.
Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages
den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af
afstemningsresultat, efterfølgende fintælling m.v. finder sted efter reglerne
i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, foretages
stemmeoptællingen for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen
bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger
for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og
brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.
Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af
stemmeoptællingen.
§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har
villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller
hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
3) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg
til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler,
herunder brevstemmesedler.
§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt
kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i
øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende
regler:
1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud
for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste,
kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig
stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført
navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller
bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.
2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere
kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt
foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme,
anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater
opstillet på samme kandidatliste.
Stk. 2. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende.
Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen
en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af
formanden.
Kapitel 10
Valgets opgørelse
§ 31. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af
valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet
kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under eet. Har valgforbund været
anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem
hvilke valgforbund er indgået.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for
hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3
osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal
mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet henholdsvis
kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største
af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient
giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er
fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles
mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den
fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.
Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af
kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater
den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den
udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også
de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder
mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter
reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og
antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en
kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under eet sammentælles det antal
personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal
listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.
§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder
kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres
personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over
de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige
stemmetal.
§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.
§ 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på
følgende måde:
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres
med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt
tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens
fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med
eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end
fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på
kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal
listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør
fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er
lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen
af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har
to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,
der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i
partilistens rækkefølge.
Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over
de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede
stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).
§ 36. Indenrigsministeren sender herefter til Folketinget:
1) Valgbogskopierne.
2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.
4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2,
og § 35, stk. 3.
Kapitel 11
Folketingets godkendelse af valget
§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigsministerens beregninger og
opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og
opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren at indhente
stemmemateriale m.v. til Folketinget.
Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet
gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været
benyttet ved valget.
Stk. 3. Rejses der tvivl om en repræsentants valgbarhed, træffer
Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal være
indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget
træffer endelig afgørelse om klager over valget.
§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller
delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på
hvilken måde omvalg skal afholdes.
§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med
henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers
regler herom.
§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om, hvorvidt en repræsentant
har mistet sin valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med
hvervet som
1) medlem af regeringen,
2) medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,
3) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske
Fællesskabers Domstol,
4) medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,
5) medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,
6) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til
traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med
henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre
vedvarende direkte forvaltning,
7) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion
eller ansat i denne og
8) tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers
institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.
Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt
af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den
pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.
§ 43. Er en repræsentants mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder
den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2,
og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37,
stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og
stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller
kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares henholdsvis tilintetgøres efter
reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.
§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i
§ 105 i lov om valg til Folketinget.
§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder
1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller
2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse
ved valg til Europa-Parlamentet.
§ 47. Den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de
øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke
på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til
Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf.
lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.
Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske
repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers
Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved
lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt efter denne lov.
§ 50. I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de
danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers
Forsamling), som ændret senest ved lov nr. 960 af 19. december 1986,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 83, stk. 1 og stk.
2,» til: »§ 108, stk. 1 og stk. 2«.
2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 2,» til:
»§ 109, stk. 2«.
3. I § 3, 1. pkt., ændres »§§ 85-93« til: »§§
110-118«.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 16 danske repræsentanter.
§ 2. Danmark udgør eet valgområde, hvori samtlige 16 repræsentanter vælges
ved forholdstalsvalg.
Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme
afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.
Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til
Europa-Parlamentet.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der
1) har valgret til Folketinget, eller
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber,
medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har
ikke valgret til Europa-Parlamentet.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger
afgive stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i
De Europæiske Fællesskaber.
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret efter § 3,
stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være repræsentant i
Europa-Parlamentet, jf. § 37, stk. 3.
Stk. 2. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om
manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.
§ 8. Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder
og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers
regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.
§ 9. Indenrigsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på
grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget
afholdes.
Kapitel 3
Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet
§ 10. Partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg har opnået
repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, samt
partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået
repræsentation i Europa-Parlamentet og fortsat er repræsenteret i dette, kan
deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye
partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 11.
§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal
anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med
anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer
til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.
Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal
godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra
godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på
grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis
dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold
taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør
indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12.
Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelse af
formularen.
Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med
tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være
underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere
være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren
ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til
Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr.
2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til
Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land,
hvori de pågældende har bopæl.
Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den
1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,
eller
2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et
parti, der er anmeldt efter stk. 1.
Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe
anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.
§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som
1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg
eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg
til Folketinget,
2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til
Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk.
2, eller
3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der
er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.
Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden
at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti.
Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste
valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.
Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med
formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af
indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.
§ 13. Indenrigsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage
i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med
på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så
vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.
Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i
Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte
kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.
Kapitel 4
Valglister og valgkort
§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet
skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne
i kommunen.
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af
personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om
valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke
optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig
valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de
vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet
skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten
samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til
Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for
afstemningen.
Kapitel 5
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og
tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til
Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.
Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som
medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.
§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med
angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund.
Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.
Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel
5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til
Europa-Parlamentet.
Kapitel 6
Kandidatlister
§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til
Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.
Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest
kl. 12 femogtyve dage før valgdagen. Kandidatlisterne skal indleveres på en
formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste, og hver
kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.
Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte
kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling
og bopæl. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit
fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens
efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal
altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at
føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,
kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn,
der er afledt af fornavnet.
Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,
hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde
oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.
§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end een kandidatliste. En kandidat,
der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for
kandidat for nogen af kandidatlisterne.
Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat
tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.
§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt
anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund.
Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af
indenrigsministeren.
§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til
Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten
meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er
legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af
kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for
legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny
meddelelse.
§ 23. Indenrigsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede
kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-20, samt om de
anførte kandidater har valgret.
Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller har
nogen af de på kandidatlisten anførte kandidater ikke valgret, skal der gives
meddelelse herom til den myndighed inden for partiet, der er nævnt i § 22.
Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet på ny indlevere
kandidatlisten med eventuelle ændringer. Sker dette ikke, træffer
indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en
kandidat slettes af kandidatlisten.
Stk. 3. Indenrigsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den
myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.
§ 24. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister
der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke
af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.
Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de
godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte
valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne
skal anføres på stemmesedlerne.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes
tilvejebringelse, indhold og udformning.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov
om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan
opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt
fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i
kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i
udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra
3 måneder før valgdagen.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne
danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev
og yderkuvert. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet og
bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 5. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og
kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til
Folketinget.
Kapitel 9
Stemmeoptælling
§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de
stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er
tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.
Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som
afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at
de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks
sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de
udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen
under behørigt opsyn, indtil stemmeoptælling påbegyndes. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede
stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.
§ 28. Indenrigsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde
sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der
ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse
der er afgivet for de enkelte kandidater.
Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages
den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af
afstemningsresultat, efterfølgende fintælling mv. finder sted efter reglerne
i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, foretages
stemmeoptællingen for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen
bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger
for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og
brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.
Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af
stemmeoptællingen.
§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har
villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller
hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
3) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg
til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler,
herunder brevstemmesedler.
§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt
kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i
øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende
regler:
1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud
for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste,
kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig
stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført
navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller
bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.
2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere
kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt
foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme,
anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater
opstillet på samme kandidatliste.
Stk. 2. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende.
Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen
en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af
formanden.
Kapitel 10
Valgets opgørelse
§ 31. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af
valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet
kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under eet. Har valgforbund været
anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem
hvilke valgforbund er indgået.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for
hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3
osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal
mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, henholdsvis
kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største
af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient
giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er
fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles
mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den
fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.
Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af
kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater
den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den
udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også
de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder
mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter
reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og
antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en
kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under eet sammentælles det antal
personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal
listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.
§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder
kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres
personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over
de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige
stemmetal.
§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.
§ 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på
følgende måde:
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres
med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt
tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens
fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med
eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end
fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på
kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker et så stort antal
listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør
fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er
lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet
kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen
af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har
to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,
der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i
partilistens rækkefølge.
Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over
de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede
stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).
§ 36. Indenrigsministeren sender herefter til Folketinget:
1) Valgbogskopierne.
2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.
4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2,
og § 35, stk. 3.
Kapitel 11
Folketingets godkendelse af valget
§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigsministerens beregninger og
opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og
opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren at indhente
stemmemateriale mv. til Folketinget.
Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet
gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været
benyttet ved valget.
Stk. 3. Rejses der tvivl om en repræsentants valgbarhed, træffer
Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal være
indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget
træffer endelig afgørelse om klager over valget.
§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller
delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på
hvilken måde omvalg skal afholdes.
§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med
henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers
regler herom.
§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om, hvorvidt en repræsentant
har mistet sin valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med
hvervet som
1) medlem af regeringen,
2) medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,
3) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske
Fællesskabers Domstol,
4) medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,
5) medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske
og Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,
6) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til
traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med
henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre
vedvarende direkte forvaltning,
7) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion
eller ansat i denne og
8) tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers
institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.
Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt
af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den
pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.
§ 43. Er en repræsentants mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder
den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2,
og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37,
stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og
stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller
kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares, henholdsvis tilintetgøres, efter
reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.
§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i
§ 105 i lov om valg til Folketinget.
§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder
1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller
2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse
ved valg til Europa-Parlamentet.
§ 47. Den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de
øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke
på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,
der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til
Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf.
lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.
Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske
repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers
Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved
lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt efter denne lov.
§ 50. I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de
danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers
Forsamling), som ændret senest ved lov nr. 960 af 19. december 1986,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 83, stk. 1 og stk. 2,» til:
»§ 108, stk. 1 og stk. 2«.
2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 2,» til: »§
109, stk. 2«.
3. I § 3, 1. pkt., ændres »§§ 85-93« til: »§§
110-118«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg (Valglovsudvalget
af 1983) med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og
den kommunale valglov samt Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en
revision af disse love.
Udvalget afgav delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret 1986.
Betænkningen dannede grundlag for lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til
Folketinget. I februar 1988 afgav udvalget sin anden delbetænkning om den
kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (betænkning nr. 1138/1988,
»Ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov«).
Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres en ny
Europa-Parlamentsvalglov og har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til
en ny lov med tilhørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Lovforslaget er stort set identisk med det lovudkast, der indeholdes i
Valglovsudvalgets betænkning. Den gældende Europa-Parlamentsvalglov er fra
1977 og er siden da ændret ved 2 ændringslove.
2. Lovforslagets formål og hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at bringe Europa-Parlamentsvalgloven i
overensstemmelse med den nye folketingsvalglov.
En række bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven består hovedsagelig i
henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i den tidligere
folketingsvalglov. Det gælder således bestemmelserne om valglister, om
afstemningen på valgdagen og om brevstemmeafgivning.
Gennemførelsen af den nye folketingsvalglov indebærer derfor, at der skal
gennemføres en række konsekvensændringer i Europa-Parlamentsvalgloven.
Ændringerne skal være gennemført inden næste Europa-Parlamentsvalg, der i
Danmark afholdes torsdag den 15. juni 1989.
Selv om disse konsekvensændringer hovedsagelig er af teknisk/redaktionel
karakter, og selv om Europa-Parlamentsvalgloven er relativt ny (fra 1977), er
det fundet mest hensigtsmæssigt, at disse konsekvensændringer gennemføres i
form af en helt ny lov.
Ved lovforslaget er i øvrigt foretaget en generel sproglig modernisering
af lovens bestemmelser, ligesom lovens opbygning og kapitelinddeling i videst
muligt omfang er bragt i overensstemmelse med den nye folketingsvalglovs
opbygning og kapitelinddeling.
Som bilag til lovforslaget er optaget en oversigt over kapitelinddelingen
i lovforslaget sammenholdt med den gældende Europa-Parlamentsvalglov. I
øvrigt henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i
lovforslaget, hvoraf bl.a. fremgår, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i
den gældende Europa-Parlamentsvalglov.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser ud over
dem, der er en følge af den nye folketingsvalglov.
4. Forhandlinger om lovforslaget
Lovforslaget har inden fremsættelsen været forelagt for
Justitsministeriet, Budgetdepartementet og Administrations- og
Personaledepartementet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Lovens område
Til §§ 1-2
Bestemmelserne om antallet af danske repræsentanter i Europa-Parlamentet,
om valgområdet, om valgmåden og om lovens område svarer til den gældende lovs
§§ 1-2, mens bestemmelsen om, at afstemningen og stemmeoptællingen afholdes i
de samme afstemningsområder og opstillingskredse som folketingsvalg, svarer
til gældende lovs § 11, stk. 1.
Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed
Til §§ 3-4
Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for
udøvelse af valgret svarer til § 3 i den gældende lov. Dog er den hidtidige
bestemmelse om, at den, der er optaget på valglisten, men som ikke længere
opfylder valgretsbetingelserne, ikke har ret til at afgive stemme, udgået som
overflødig, idet dette følger af bestemmelserne i § 3 om
valgretsbetingelserne.
Til § 5
Bestemmelsen om, at der ikke kan stemmes både i Danmark og andre
EF-medlemslande, er en præcisering af den gældende lovs § 6, hvorefter ingen
vælger kan afgive mere end een stemme ved valg af repræsentanter til
Europa-Parlamentet.
Til § 6
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, om valgbarhed svarer til den gældende lovs §
4. I § 6, stk. 2, foreslås det udtrykkeligt anført, at en person altid kan
opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af
straf. Dette er en følge af, at det er Folketinget, der træffer endelig
afgørelse om tab af valgbarhed på grund af straf, jf. gældende lovs § 26, 2.
pkt., og lovforslagets § 37, stk. 3. I øvrigt fremgår det såvel af gældende
lovs § 8, stk. 1, som af lovforslagets § 23, stk. 1, at en kandidat ikke kan
slettes af kandidatlisten på grund af (mulig) manglende valgbarhed på grund
af straf.
Til § 7
Bestemmelsen om, at ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit
samtykke hertil, svarer til folketingsvalglovens § 5 samt til § 7 c, stk. 2,
2. pkt., i gældende lov, jf. lovforslagets § 19, stk. 3. Medlemskab af
Europa-Parlamentet er ligesom medlemskab af Folketinget ikke et borgerligt
ombud. Derimod er medlemskab af kommunale råd (kommunalbestyrelser og
amtsråd) et borgerligt ombud.
Til § 8
Bestemmelsen om valgperioden svarer til den gældende lovs § 30.
Til § 9
Bestemmelsen om fastsættelse af valgdagen og bekendtgørelse heraf svarer
til den gældende lovs § 34 og § 35, stk. 1, 1. pkt. Om bekendtgørelse af
valgdatoen mv. i landets dagblade henvises til lovforslagets § 15, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
Til kapitel 3. Partier, der har ret til at deltage i valg til
Europa-Parlamentet
Til § 10
Bestemmelsen om, hvilke partier der har ret til at deltage i
Europa-Parlamentsvalg, svarer med enkelte sproglige ændringer til den
gældende lovs § 7 a.
Til §§ 11-12
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om anmeldelse af et nyt parti til
deltagelse i Europa-Parlamentsvalg, svarer til § 7 b i den gældende lov. Det
foreslås dog, at vælgererklæringer for fremtiden skal indeholde oplysning om
vælgerens personnummer i stedet for som hidtil om fødselsdato. De nærmere
regler om, hvilke partinavne der ikke kan godkendes for et nyt parti, er
udskilt til en særlig paragraf (§ 12). Endvidere er fristen for
partianmeldelse rykket 4 timer frem (fra kl. 16 til kl. 12). De foreslåede
ændringer svarer til de ændringer, der ved den nye folketingsvalglovs §§ 12
og 13 er gennemført vedrørende partianmeldelse til folketingsvalg.
I § 11, stk. 6, foreslås udtrykkeligt fastsat, at indenrigsministeren skal
opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter
tilintetgøre dem. En sådan bestemmelse blev indsat i folketingsvalgloven ved
en lovændring i 1985, jf. den nye folketingsvalglovs § 12, stk. 6.
Til § 13
Bestemmelsen om tildeling af bogstavbetegnelser til opstillingsberettigede
partier og om offentliggørelse af disse svarer med mindre sproglige ændringer
til den gældende lovs § 35, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9. På tilsvarende måde som
i folketingsvalgloven, jf. den nye folketingsvalglovs § 14, foreslås det
udtrykkeligt angivet, at der ved tildelingen af bogstavbetegnelser skal tages
hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har
haft ved tidligere valg.
Til kapitel 4. Valglister og valgkort
Til §§ 14-15
Bestemmelserne indeholder reglerne om valglister og valgkort samt om
bekendtgørelse af udsendelsen af valgkort og af dag og tid for afstemningen.
I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 5 og 12 samt § 35,
stk. 2. Henvisningen til folketingsvalglovens regler indebærer, at
Indenrigsministeriet senest 10 dage før valgdagen i landets dagblade skal
bekendtgøre dag og tid for valget samt udsendelsen af valgkort mv., jf. den
nye folketingsvalglovs § 21. Hidtil har det ved såvel folketingsvalg som ved
Europa-Parlamentsvalg påhvilet henholdsvis valgbestyrelserne og
kommunalbestyrelserne at foretage de nævnte bekendtgørelser.
Til kapitel 5. Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Til §§ 16-17
Bestemmelserne om valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere er
formuleret således, at de henviser til folketingsvalglovens bestemmelser
herom, dog således at det fremgår, at valgbestyrelserne ved
Europa-Parlamentsvalg ikke har til opgave at modtage kandidatanmeldelser. I
gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 11, stk. 2 og 3, og § 13,
stk. 2.
Til kapitel 6. Kandidatlister
Til § 18
Bestemmelsen om, hvilke partier der kan opstille kandidater, og om
kandidaternes opførelse på kandidatlister svarer med sproglige ændringer til
gældende lovs § 7.
Til § 19
Bestemmelserne om fristen for indlevering af kandidatlister, om disses
indhold samt om, at de skal indgives på en særlig formular, som
indenrigsministeren har godkendt, svarer med sproglige ændringer til
bestemmelserne i den gældende lovs § 7 c, stk. 1-4. Dog er reglerne om
kandidaternes navne på stemmesedlerne ændret, således at de er i
overensstemmelse med de tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs § 33,
stk. 2, 2.-5. pkt.
Til § 20
Bestemmelserne om, at en kandidat kun kan opstilles for een liste og ikke
kan trække sit tilsagn om opstilling tilbage, svarer til bestemmelserne i
gældende lovs § 7 c, stk. 5 og 6.
Til § 21
Bestemmelsen om valgforbund svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 7 d.
Til §§ 22-23
Bestemmelserne om partiernes oplysning om, hvilken myndighed der tegner
partiet, samt om indenrigsministerens undersøgelse af kandidatlisterne mv.,
svarer - bortset fra sproglige ændringer - til bestemmelserne i gældende lovs
§§ 7 e og 8.
Til § 24
Bestemmelsen i § 24, stk. 1-2, om, at indenrigsministeren i Statstidende
bekendtgør de godkendte kandidatlister mv. samt sender meddelelse herom til
valgbestyrelserne tillige med en meddelelse om kandidaternes rækkefølge på
stemmesedlen, svarer til gældende lovs § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 35, stk. 1,
2. pkt. Bestemmelsen i forslaget til § 24, stk. 3, om, at indenrigsministeren
fastsætter de nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, svarer
til gældende lovs § 14. Den hidtidige bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., om,
at bopæl eller stilling kan anføres på stemmesedlen, hvis flere kandidater
har samme navn, er udgået, idet regler herom kan fastsættes af
indenrigsministeren efter bemyndigelsen i forslaget til § 24, stk. 3.
Til kapitel 7. Afstemning på valgdagen
Til § 25
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afstemning på valgdagen, er
udformet som en generel henvisning til de tilsvarende regler i
folketingsvalgloven. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§
13, 15 og 16. Reglen om, at indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at
vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2 - dvs. vælgere der har fast
bopæl i et andet EF-land og ikke har valgret til Folketinget - ikke kan
afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen
findes tilsvarende i den gældende lovs § 10.
Til kapitel 8. Brevstemmeafgivning
Til § 26
Bestemmelsen om brevstemmeafgivning, der i alt væsentligt består i en
henvisning til den nye folketingsvalglovs regler om brevstemmeafgivning,
svarer til den gældende lovs § 17. Ved folketingsvalg gælder en særlig regel
om søfolks brevstemmeafgivning. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og
deres medsejlende ægtefæller kan således på skibet afgive brevstemme fra
dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
Denne bestemmelse blev indsat i folketingsvalgloven ved en lovændring i 1980,
jf. § 58, stk. 3, i den nye folketingsvalglov. Særreglen er begrundet i, at
folketingsvalg oftest udskrives med ganske kort varsel (3 uger). Såvel
Europa-Parlamentsvalg som kommunale valg afholdes derimod på bestemte på
forhånd fastlagte tidspunkter, hvorfor der ved disse valg ikke er behov for
en tilsvarende særregel for søfolk. Reglen i § 26, stk. 3, der giver
indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om visse
EF-bosattes brevstemmeafgivning, svarer til den, der findes i gældende lovs §
10, stk. 2.
Til kapitel 9. Stemmeoptælling
Til § 27
Bestemmelsen om opbevaring af stemmesedler efter afstemningen svarer til
den gældende lovs § 18. Beslutningen om opbevaring af stemmesedlerne i
stemmekasserne skal dog efter forslaget træffes af kommunalbestyrelsen og
ikke som nu af valgbestyrelsen. Denne ændring er begrundet i, at
kommunalbestyrelsen har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
afstemningen mv., indtil stemmematerialet er afleveret til valgbestyrelsen.
Til § 28
Bestemmelsen om stemmeoptællingen svarer med sproglige ændringer til den
gældende lovs § 19, stk. 1.
Til § 29
Bestemmelsen om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler,
svarer til gældende lovs § 19, stk. 2 og 3. Reglerne om bedømmelse af
stemmesedler er formuleret således, at de svarer til formuleringen af de
tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs § 69.
Til § 30
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om opgørelse af henholdsvis
personlige stemmer og listestemmer mv. samt om indsendelse af valgbogskopier
til indenrigsministeren, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs §
19, stk. 4 og 5.
Til kapitel 10. Valgets opgørelse
Til § 31
Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 21, stk. 1, 1. pkt.,
fastslår, at den samlede opgørelse af valget foretages på grundlag af
valgbøgerne. Den samlede opgørelse af valget forudsættes som hidtil foretaget
af Danmarks Statistik på indenrigsministerens vegne.
Til §§ 32-35
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om mandaternes fordeling på
kandidatlister samt om kandidatudvælgelsen, svarer med sproglige ændringer
til de gældende bestemmelser i lovens §§ 21-24.
Til § 36
Bestemmelsen om, hvilket materiale indenrigsministeren skal sende til
Folketinget, svarer til gældende lovs § 25.
Til kapitel 11. Folketingets godkendelse af valget
Til §§ 37-40
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om Folketingets godkendelse af
valget og underretning af Europa-Parlamentet om valgets udfald, svarer til
gældende lovs §§ 26-29. Bestemmelserne om Folketingets beføjelser i
forbindelse med godkendelsen af valget er dog ændret som en konsekvens af de
ændringer, der er gennemført ved folketingsvalg, jf. den nye
folketingsvalglovs § 87. Ændringerne indebærer, at Folketinget kan pålægge
valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det
materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved
Europa-Parlamentsvalget.
Til §§ 41-43
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om afgørelsen af en repræsentants
valgbarhed, om hvilke hverv der er uforeneligt med hvervet som repræsentant i
Europa-Parlamentet, og om stedfortræderens indtræden ved et mandats ledighed,
svarer til gældende lovs §§ 31--33.
Til kapitel 12. Forskellige bestemmelser
Til §§ 44-48
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om opbevaring og tilintetgørelse
af valgmateriale, om afholdelse af udgifter i forbindelse med valget, om
straf for overtrædelse af lovens bestemmelser samt om fastsættelse af regler
vedrørende valgagitation, er med en enkelt undtagelse (lovforslagets § 47)
formuleret således, at de enten svarer til eller henviser til de tilsvarende
regler i den nye folketingsvalglovs kapitel 13. Der er ikke herved sket
indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende regler. Henvisningen til
folketingsvalglovens regler indebærer dog, at de særlige bestemmelser i
gældende lovs § 38, stk. 1, om bødestraf til valgbestyrelser og valgstyrere,
der forsømmer udførelsen af deres pligter efter loven, ophæves. § 47, der
svarer til gældende lovs § 40, hjemler bødestraf for den, der afgiver stemme
både ved valget i Danmark og i et af de øvrige EF-lande.
Til kapitel 13. Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
Til § 49
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1989.
Lovforslaget vil dermed finde anvendelse ved førstkommende valg til
Europa-Parlamentet, der skal afholdes den 15. juni 1989. De administrative
forskrifter, der er udstedt efter den gældende lov, foreslås opretholdt,
indtil de ophæves eller afløses af nye bestemmelser.
Til § 50
De foreslåede ændringer af loven om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling)
er af redaktionel karakter og er en konsekvens af, at de bestemmelser i
folketingsvalgloven, hvortil der henvises, har fået ændrede paragrafnumre ved
den nye folketingsvalglov.
Bilag
Europa-Parlamentsvalglovens opbygning
Lovforslaget Gældende lov
Kapitel 1 Lovens område Lovens område
Kapitel 2 Valgret og valgbarhed Valgret og valgbarhed
Kapitel 3 Partier, der har ret til at deltage i valg til
Europa-Parlamentet Kandidatlister
Kapitel 4 Valglister og valgkort Afstemningen
Kapitel 5 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Stemmeoptællingen
Kapitel 6 Kandidatlister Opgørelsen
Kapitel 7 Afstemning på valgdagen Funktionsperioden
Kapitel 8 Brevstemmeafgivning Almindelige bestemmelser
Kapitel 9 Stemmeoptælling Ikrafttrædelsesbestemmelser
Kapitel 10 Valgets opgørelse
Kapitel 11 Folketingets godkendelse af valget
Kapitel 12 Forskellige bestemmelser
Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Retsinformation · 26. september 2025
- 1986 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM VALG TIL FOLKETINGET Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024 (Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser) Retsinformation · 29. februar 2024
- Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget Retsinformation · 25. september 2026
- RÅDETS DIREKTIV (EU) 2025/1788 af 24. juni 2025 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (omarbejdning) EU-lovgivning · 24. juni 2025
- Vejledning om afholdelse af folkeafstemning torsdag den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser) Retsinformation · 6. oktober 2015