Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM VALG AF DANSKE REPRÆSENTANTER TIL EUROPA-PARLAMENTET (DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS FORSAMLING)

1988/1 LSF 74Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 16 danske repræsentanter.

§ 2. Danmark udgør eet valgområde, hvori samtlige 16 repræsentanter vælges

ved forholdstalsvalg.

Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme

afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.

Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til

Europa-Parlamentet.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der

1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og

har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber,

medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har

ikke valgret til Europa-Parlamentet.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger

afgive stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i

De Europæiske Fællesskaber.

§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret efter § 3,

stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være repræsentant i

Europa-Parlamentet, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 2. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om

manglende valgbarhed på grund af straf.

§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.

§ 8. Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder

Læs alt

og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers

regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.

§ 9. Indenrigsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på

grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.

Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget

afholdes.

Kapitel 3

Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet

§ 10. Partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg har opnået

repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, samt

partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået

repræsentation i Europa-Parlamentet og fortsat er repræsenteret i dette, kan

deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye

partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 11.

§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal

anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med

anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer

til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal

godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra

godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på

grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis

dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold

taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør

indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12.

Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelse af

formularen.

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med

tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være

underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere

være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren

ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til

Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr.

2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til

Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land,

hvori de pågældende har bopæl.

Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den

1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,

eller

2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et

parti, der er anmeldt efter stk. 1.

Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af

førstkommende valg til Europa-Parlamentet.

Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe

anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg,

eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg

til Folketinget,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk.

2, eller

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der

er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden

at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti.

Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste

valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med

formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af

indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.

§ 13. Indenrigsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage

i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med

på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så

vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.

Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i

Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte

kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.

Kapitel 4

Valglister og valgkort

§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne

i kommunen.

Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af

personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om

valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke

optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig

valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere

regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.

§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de

vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet

skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten

samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til

Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for

afstemningen.

Kapitel 5

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og

tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til

Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.

Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som

medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.

§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med

angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund.

Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.

Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel

5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til

Europa-Parlamentet.

Kapitel 6

Kandidatlister

§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.

Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest

kl. 12 femogtyve dage før valgdagen. Kandidatlisterne skal indleveres på en

formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste, og hver

kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.

Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte

kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling

og bopæl. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit

fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens

efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal

altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at

føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,

kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn,

der er afledt af fornavnet.

Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,

hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde

oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge

(partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.

§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end een kandidatliste. En kandidat,

der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for

kandidat for nogen af kandidatlisterne.

Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat

tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.

§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt

anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund.

Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af

indenrigsministeren.

§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til

Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten

meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er

legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af

kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for

legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny

meddelelse.

§ 23. Indenrigsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede

kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-20, samt om de

anførte kandidater har valgret.

Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller har

nogen af de på kandidatlisten anførte kandidater ikke valgret, skal der gives

meddelelse herom til den myndighed inden for partiet, der er nævnt i § 22.

Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet på ny indlevere

kandidatlisten med eventuelle ændringer. Sker dette ikke, træffer

indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en

kandidat slettes af kandidatlisten.

Stk. 3. Indenrigsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den

myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.

§ 24. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister

der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke

af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.

Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de

godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte

valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne

skal anføres på stemmesedlerne.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes

tilvejebringelse, indhold og udformning.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov

om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan

opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt

fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i

kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i

udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra

3 måneder før valgdagen.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne

danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev

og yderkuvert. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet og

bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 5. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og

kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til

Folketinget.

Kapitel 9

Stemmeoptælling

§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de

stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er

tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.

Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som

afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at

de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks

sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de

udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen

under behørigt opsyn, indtil stemmeoptælling påbegyndes. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede

stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.

§ 28. Indenrigsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde

sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der

ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse

der er afgivet for de enkelte kandidater.

Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages

den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af

afstemningsresultat, efterfølgende fintælling m.v. finder sted efter reglerne

i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, foretages

stemmeoptællingen for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen

bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger

for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og

brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af

stemmeoptællingen.

§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har

villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller

hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

3) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg

til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler,

herunder brevstemmesedler.

§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt

kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i

øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende

regler:

1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud

for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste,

kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig

stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført

navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller

bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.

2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere

kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt

foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,

hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme,

anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende

gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater

opstillet på samme kandidatliste.

Stk. 2. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen

en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af

formanden.

Kapitel 10

Valgets opgørelse

§ 31. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af

valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under eet. Har valgforbund været

anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem

hvilke valgforbund er indgået.

Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for

hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3

osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal

mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet henholdsvis

kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største

af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient

giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er

fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles

mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den

fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.

Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af

kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater

den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den

udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også

de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder

mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter

reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og

antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en

kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under eet sammentælles det antal

personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal

listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.

§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder

kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres

personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.

Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over

de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige

stemmetal.

§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.

§ 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på

følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres

med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt

tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens

fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med

eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end

fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på

kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal

listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør

fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er

lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen

af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har

to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,

der står først på partilisten, valgt.

Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i

partilistens rækkefølge.

Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over

de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede

stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).

§ 36. Indenrigsministeren sender herefter til Folketinget:

1) Valgbogskopierne.

2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.

4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2,

og § 35, stk. 3.

Kapitel 11

Folketingets godkendelse af valget

§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigsministerens beregninger og

opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og

opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren at indhente

stemmemateriale m.v. til Folketinget.

Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet

gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været

benyttet ved valget.

Stk. 3. Rejses der tvivl om en repræsentants valgbarhed, træffer

Folketinget endelig afgørelse herom.

§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal være

indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget

træffer endelig afgørelse om klager over valget.

§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller

delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på

hvilken måde omvalg skal afholdes.

§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med

henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers

regler herom.

§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om, hvorvidt en repræsentant

har mistet sin valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.

§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med

hvervet som

1) medlem af regeringen,

2) medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,

3) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske

Fællesskabers Domstol,

4) medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,

5) medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,

6) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til

traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med

henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre

vedvarende direkte forvaltning,

7) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion

eller ansat i denne og

8) tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers

institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.

Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt

af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den

pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.

§ 43. Er en repræsentants mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder

den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2,

og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37,

stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller

kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares henholdsvis tilintetgøres efter

reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.

§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i

§ 105 i lov om valg til Folketinget.

§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder

1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller

2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse

ved valg til Europa-Parlamentet.

§ 47. Den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de

øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke

på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,

der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser

§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til

Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf.

lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.

Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske

repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers

Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved

lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt efter denne lov.

§ 50. I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de

danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers

Forsamling), som ændret senest ved lov nr. 960 af 19. december 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 83, stk. 1 og stk.

2,» til: »§ 108, stk. 1 og stk. 2«.

2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 2,» til:

»§ 109, stk. 2«.

3. I § 3, 1. pkt., ændres »§§ 85-93« til: »§§

110-118«.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 16 danske repræsentanter.

§ 2. Danmark udgør eet valgområde, hvori samtlige 16 repræsentanter vælges

ved forholdstalsvalg.

Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme

afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.

Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til

Europa-Parlamentet.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der

1) har valgret til Folketinget, eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og

har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber,

medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har

ikke valgret til Europa-Parlamentet.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger

afgive stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i

De Europæiske Fællesskaber.

§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret efter § 3,

stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være repræsentant i

Europa-Parlamentet, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 2. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om

manglende valgbarhed på grund af straf.

§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.

§ 8. Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder

og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers

regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.

§ 9. Indenrigsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på

grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.

Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget

afholdes.

Kapitel 3

Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet

§ 10. Partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg har opnået

repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, samt

partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået

repræsentation i Europa-Parlamentet og fortsat er repræsenteret i dette, kan

deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye

partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 11.

§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal

anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med

anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer

til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal

godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra

godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på

grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis

dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold

taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør

indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12.

Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelse af

formularen.

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med

tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være

underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere

være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren

ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til

Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr.

2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til

Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land,

hvori de pågældende har bopæl.

Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den

1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,

eller

2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et

parti, der er anmeldt efter stk. 1.

Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af

førstkommende valg til Europa-Parlamentet.

Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe

anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg

eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg

til Folketinget,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk.

2, eller

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der

er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden

at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti.

Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste

valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med

formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af

indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.

§ 13. Indenrigsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage

i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med

på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så

vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.

Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i

Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte

kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.

Kapitel 4

Valglister og valgkort

§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne

i kommunen.

Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af

personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om

valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke

optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig

valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere

regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.

§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de

vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet

skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten

samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til

Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for

afstemningen.

Kapitel 5

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og

tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til

Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.

Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som

medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.

§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med

angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund.

Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.

Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel

5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til

Europa-Parlamentet.

Kapitel 6

Kandidatlister

§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.

Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest

kl. 12 femogtyve dage før valgdagen. Kandidatlisterne skal indleveres på en

formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste, og hver

kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.

Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte

kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling

og bopæl. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit

fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens

efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal

altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at

føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,

kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn,

der er afledt af fornavnet.

Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge,

hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde

oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge

(partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.

§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end een kandidatliste. En kandidat,

der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for

kandidat for nogen af kandidatlisterne.

Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat

tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.

§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt

anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund.

Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af

indenrigsministeren.

§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til

Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten

meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er

legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af

kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for

legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny

meddelelse.

§ 23. Indenrigsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede

kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-20, samt om de

anførte kandidater har valgret.

Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller har

nogen af de på kandidatlisten anførte kandidater ikke valgret, skal der gives

meddelelse herom til den myndighed inden for partiet, der er nævnt i § 22.

Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet på ny indlevere

kandidatlisten med eventuelle ændringer. Sker dette ikke, træffer

indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en

kandidat slettes af kandidatlisten.

Stk. 3. Indenrigsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den

myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.

§ 24. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister

der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke

af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.

Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de

godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte

valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne

skal anføres på stemmesedlerne.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes

tilvejebringelse, indhold og udformning.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov

om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan

opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt

fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i

kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i

udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra

3 måneder før valgdagen.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne

danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev

og yderkuvert. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet og

bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 5. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og

kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til

Folketinget.

Kapitel 9

Stemmeoptælling

§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de

stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er

tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.

Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som

afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at

de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks

sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de

udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen

under behørigt opsyn, indtil stemmeoptælling påbegyndes. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede

stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.

§ 28. Indenrigsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde

sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der

ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse

der er afgivet for de enkelte kandidater.

Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages

den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af

afstemningsresultat, efterfølgende fintælling mv. finder sted efter reglerne

i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, foretages

stemmeoptællingen for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen

bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger

for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og

brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af

stemmeoptællingen.

§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har

villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller

hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

3) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg

til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler,

herunder brevstemmesedler.

§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt

kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i

øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende

regler:

1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud

for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste,

kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig

stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført

navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller

bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.

2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere

kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt

foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,

hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme,

anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende

gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller

bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater

opstillet på samme kandidatliste.

Stk. 2. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen

en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af

formanden.

Kapitel 10

Valgets opgørelse

§ 31. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af

valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under eet. Har valgforbund været

anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem

hvilke valgforbund er indgået.

Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for

hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3

osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal

mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, henholdsvis

kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største

af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient

giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er

fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles

mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den

fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.

Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af

kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater

den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den

udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også

de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder

mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter

reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og

antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en

kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under eet sammentælles det antal

personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal

listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.

§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder

kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres

personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.

Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over

de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige

stemmetal.

§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf.

§ 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på

følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres

med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt

tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens

fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med

eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end

fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på

kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker et så stort antal

listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør

fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er

lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen

af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har

to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater,

der står først på partilisten, valgt.

Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i

partilistens rækkefølge.

Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over

de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede

stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).

§ 36. Indenrigsministeren sender herefter til Folketinget:

1) Valgbogskopierne.

2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.

4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2,

og § 35, stk. 3.

Kapitel 11

Folketingets godkendelse af valget

§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigsministerens beregninger og

opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og

opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren at indhente

stemmemateriale mv. til Folketinget.

Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet

gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været

benyttet ved valget.

Stk. 3. Rejses der tvivl om en repræsentants valgbarhed, træffer

Folketinget endelig afgørelse herom.

§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal være

indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget

træffer endelig afgørelse om klager over valget.

§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller

delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på

hvilken måde omvalg skal afholdes.

§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med

henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers

regler herom.

§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om, hvorvidt en repræsentant

har mistet sin valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.

§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med

hvervet som

1) medlem af regeringen,

2) medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,

3) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske

Fællesskabers Domstol,

4) medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,

5) medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske

og Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,

6) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til

traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med

henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre

vedvarende direkte forvaltning,

7) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion

eller ansat i denne og

8) tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers

institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.

Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt

af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den

pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.

§ 43. Er en repræsentants mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder

den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2,

og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37,

stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller

kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares, henholdsvis tilintetgøres, efter

reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.

§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i

§ 105 i lov om valg til Folketinget.

§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder

1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller

2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse

ved valg til Europa-Parlamentet.

§ 47. Den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de

øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke

på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde,

der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser

§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til

Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf.

lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.

Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske

repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers

Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved

lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt efter denne lov.

§ 50. I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de

danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers

Forsamling), som ændret senest ved lov nr. 960 af 19. december 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 83, stk. 1 og stk. 2,» til:

»§ 108, stk. 1 og stk. 2«.

2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 2,» til: »§

109, stk. 2«.

3. I § 3, 1. pkt., ændres »§§ 85-93« til: »§§

110-118«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg (Valglovsudvalget

af 1983) med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og

den kommunale valglov samt Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en

revision af disse love.

Udvalget afgav delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret 1986.

Betænkningen dannede grundlag for lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til

Folketinget. I februar 1988 afgav udvalget sin anden delbetænkning om den

kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (betænkning nr. 1138/1988,

»Ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov«).

Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres en ny

Europa-Parlamentsvalglov og har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til

en ny lov med tilhørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Lovforslaget er stort set identisk med det lovudkast, der indeholdes i

Valglovsudvalgets betænkning. Den gældende Europa-Parlamentsvalglov er fra

1977 og er siden da ændret ved 2 ændringslove.

2. Lovforslagets formål og hovedindhold

Formålet med lovforslaget er at bringe Europa-Parlamentsvalgloven i

overensstemmelse med den nye folketingsvalglov.

En række bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven består hovedsagelig i

henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i den tidligere

folketingsvalglov. Det gælder således bestemmelserne om valglister, om

afstemningen på valgdagen og om brevstemmeafgivning.

Gennemførelsen af den nye folketingsvalglov indebærer derfor, at der skal

gennemføres en række konsekvensændringer i Europa-Parlamentsvalgloven.

Ændringerne skal være gennemført inden næste Europa-Parlamentsvalg, der i

Danmark afholdes torsdag den 15. juni 1989.

Selv om disse konsekvensændringer hovedsagelig er af teknisk/redaktionel

karakter, og selv om Europa-Parlamentsvalgloven er relativt ny (fra 1977), er

det fundet mest hensigtsmæssigt, at disse konsekvensændringer gennemføres i

form af en helt ny lov.

Ved lovforslaget er i øvrigt foretaget en generel sproglig modernisering

af lovens bestemmelser, ligesom lovens opbygning og kapitelinddeling i videst

muligt omfang er bragt i overensstemmelse med den nye folketingsvalglovs

opbygning og kapitelinddeling.

Som bilag til lovforslaget er optaget en oversigt over kapitelinddelingen

i lovforslaget sammenholdt med den gældende Europa-Parlamentsvalglov. I

øvrigt henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i

lovforslaget, hvoraf bl.a. fremgår, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i

den gældende Europa-Parlamentsvalglov.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser ud over

dem, der er en følge af den nye folketingsvalglov.

4. Forhandlinger om lovforslaget

Lovforslaget har inden fremsættelsen været forelagt for

Justitsministeriet, Budgetdepartementet og Administrations- og

Personaledepartementet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Lovens område

Til §§ 1-2

Bestemmelserne om antallet af danske repræsentanter i Europa-Parlamentet,

om valgområdet, om valgmåden og om lovens område svarer til den gældende lovs

§§ 1-2, mens bestemmelsen om, at afstemningen og stemmeoptællingen afholdes i

de samme afstemningsområder og opstillingskredse som folketingsvalg, svarer

til gældende lovs § 11, stk. 1.

Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed

Til §§ 3-4

Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for

udøvelse af valgret svarer til § 3 i den gældende lov. Dog er den hidtidige

bestemmelse om, at den, der er optaget på valglisten, men som ikke længere

opfylder valgretsbetingelserne, ikke har ret til at afgive stemme, udgået som

overflødig, idet dette følger af bestemmelserne i § 3 om

valgretsbetingelserne.

Til § 5

Bestemmelsen om, at der ikke kan stemmes både i Danmark og andre

EF-medlemslande, er en præcisering af den gældende lovs § 6, hvorefter ingen

vælger kan afgive mere end een stemme ved valg af repræsentanter til

Europa-Parlamentet.

Til § 6

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, om valgbarhed svarer til den gældende lovs §

4. I § 6, stk. 2, foreslås det udtrykkeligt anført, at en person altid kan

opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af

straf. Dette er en følge af, at det er Folketinget, der træffer endelig

afgørelse om tab af valgbarhed på grund af straf, jf. gældende lovs § 26, 2.

pkt., og lovforslagets § 37, stk. 3. I øvrigt fremgår det såvel af gældende

lovs § 8, stk. 1, som af lovforslagets § 23, stk. 1, at en kandidat ikke kan

slettes af kandidatlisten på grund af (mulig) manglende valgbarhed på grund

af straf.

Til § 7

Bestemmelsen om, at ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit

samtykke hertil, svarer til folketingsvalglovens § 5 samt til § 7 c, stk. 2,

2. pkt., i gældende lov, jf. lovforslagets § 19, stk. 3. Medlemskab af

Europa-Parlamentet er ligesom medlemskab af Folketinget ikke et borgerligt

ombud. Derimod er medlemskab af kommunale råd (kommunalbestyrelser og

amtsråd) et borgerligt ombud.

Til § 8

Bestemmelsen om valgperioden svarer til den gældende lovs § 30.

Til § 9

Bestemmelsen om fastsættelse af valgdagen og bekendtgørelse heraf svarer

til den gældende lovs § 34 og § 35, stk. 1, 1. pkt. Om bekendtgørelse af

valgdatoen mv. i landets dagblade henvises til lovforslagets § 15, stk. 2, og

bemærkningerne hertil.

Til kapitel 3. Partier, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet

Til § 10

Bestemmelsen om, hvilke partier der har ret til at deltage i

Europa-Parlamentsvalg, svarer med enkelte sproglige ændringer til den

gældende lovs § 7 a.

Til §§ 11-12

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om anmeldelse af et nyt parti til

deltagelse i Europa-Parlamentsvalg, svarer til § 7 b i den gældende lov. Det

foreslås dog, at vælgererklæringer for fremtiden skal indeholde oplysning om

vælgerens personnummer i stedet for som hidtil om fødselsdato. De nærmere

regler om, hvilke partinavne der ikke kan godkendes for et nyt parti, er

udskilt til en særlig paragraf (§ 12). Endvidere er fristen for

partianmeldelse rykket 4 timer frem (fra kl. 16 til kl. 12). De foreslåede

ændringer svarer til de ændringer, der ved den nye folketingsvalglovs §§ 12

og 13 er gennemført vedrørende partianmeldelse til folketingsvalg.

I § 11, stk. 6, foreslås udtrykkeligt fastsat, at indenrigsministeren skal

opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter

tilintetgøre dem. En sådan bestemmelse blev indsat i folketingsvalgloven ved

en lovændring i 1985, jf. den nye folketingsvalglovs § 12, stk. 6.

Til § 13

Bestemmelsen om tildeling af bogstavbetegnelser til opstillingsberettigede

partier og om offentliggørelse af disse svarer med mindre sproglige ændringer

til den gældende lovs § 35, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9. På tilsvarende måde som

i folketingsvalgloven, jf. den nye folketingsvalglovs § 14, foreslås det

udtrykkeligt angivet, at der ved tildelingen af bogstavbetegnelser skal tages

hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har

haft ved tidligere valg.

Til kapitel 4. Valglister og valgkort

Til §§ 14-15

Bestemmelserne indeholder reglerne om valglister og valgkort samt om

bekendtgørelse af udsendelsen af valgkort og af dag og tid for afstemningen.

I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 5 og 12 samt § 35,

stk. 2. Henvisningen til folketingsvalglovens regler indebærer, at

Indenrigsministeriet senest 10 dage før valgdagen i landets dagblade skal

bekendtgøre dag og tid for valget samt udsendelsen af valgkort mv., jf. den

nye folketingsvalglovs § 21. Hidtil har det ved såvel folketingsvalg som ved

Europa-Parlamentsvalg påhvilet henholdsvis valgbestyrelserne og

kommunalbestyrelserne at foretage de nævnte bekendtgørelser.

Til kapitel 5. Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Til §§ 16-17

Bestemmelserne om valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere er

formuleret således, at de henviser til folketingsvalglovens bestemmelser

herom, dog således at det fremgår, at valgbestyrelserne ved

Europa-Parlamentsvalg ikke har til opgave at modtage kandidatanmeldelser. I

gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 11, stk. 2 og 3, og § 13,

stk. 2.

Til kapitel 6. Kandidatlister

Til § 18

Bestemmelsen om, hvilke partier der kan opstille kandidater, og om

kandidaternes opførelse på kandidatlister svarer med sproglige ændringer til

gældende lovs § 7.

Til § 19

Bestemmelserne om fristen for indlevering af kandidatlister, om disses

indhold samt om, at de skal indgives på en særlig formular, som

indenrigsministeren har godkendt, svarer med sproglige ændringer til

bestemmelserne i den gældende lovs § 7 c, stk. 1-4. Dog er reglerne om

kandidaternes navne på stemmesedlerne ændret, således at de er i

overensstemmelse med de tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs § 33,

stk. 2, 2.-5. pkt.

Til § 20

Bestemmelserne om, at en kandidat kun kan opstilles for een liste og ikke

kan trække sit tilsagn om opstilling tilbage, svarer til bestemmelserne i

gældende lovs § 7 c, stk. 5 og 6.

Til § 21

Bestemmelsen om valgforbund svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 7 d.

Til §§ 22-23

Bestemmelserne om partiernes oplysning om, hvilken myndighed der tegner

partiet, samt om indenrigsministerens undersøgelse af kandidatlisterne mv.,

svarer - bortset fra sproglige ændringer - til bestemmelserne i gældende lovs

§§ 7 e og 8.

Til § 24

Bestemmelsen i § 24, stk. 1-2, om, at indenrigsministeren i Statstidende

bekendtgør de godkendte kandidatlister mv. samt sender meddelelse herom til

valgbestyrelserne tillige med en meddelelse om kandidaternes rækkefølge på

stemmesedlen, svarer til gældende lovs § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 35, stk. 1,

2. pkt. Bestemmelsen i forslaget til § 24, stk. 3, om, at indenrigsministeren

fastsætter de nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, svarer

til gældende lovs § 14. Den hidtidige bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., om,

at bopæl eller stilling kan anføres på stemmesedlen, hvis flere kandidater

har samme navn, er udgået, idet regler herom kan fastsættes af

indenrigsministeren efter bemyndigelsen i forslaget til § 24, stk. 3.

Til kapitel 7. Afstemning på valgdagen

Til § 25

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afstemning på valgdagen, er

udformet som en generel henvisning til de tilsvarende regler i

folketingsvalgloven. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§

13, 15 og 16. Reglen om, at indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at

vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2 - dvs. vælgere der har fast

bopæl i et andet EF-land og ikke har valgret til Folketinget - ikke kan

afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen

findes tilsvarende i den gældende lovs § 10.

Til kapitel 8. Brevstemmeafgivning

Til § 26

Bestemmelsen om brevstemmeafgivning, der i alt væsentligt består i en

henvisning til den nye folketingsvalglovs regler om brevstemmeafgivning,

svarer til den gældende lovs § 17. Ved folketingsvalg gælder en særlig regel

om søfolks brevstemmeafgivning. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og

deres medsejlende ægtefæller kan således på skibet afgive brevstemme fra

dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

Denne bestemmelse blev indsat i folketingsvalgloven ved en lovændring i 1980,

jf. § 58, stk. 3, i den nye folketingsvalglov. Særreglen er begrundet i, at

folketingsvalg oftest udskrives med ganske kort varsel (3 uger). Såvel

Europa-Parlamentsvalg som kommunale valg afholdes derimod på bestemte på

forhånd fastlagte tidspunkter, hvorfor der ved disse valg ikke er behov for

en tilsvarende særregel for søfolk. Reglen i § 26, stk. 3, der giver

indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om visse

EF-bosattes brevstemmeafgivning, svarer til den, der findes i gældende lovs §

10, stk. 2.

Til kapitel 9. Stemmeoptælling

Til § 27

Bestemmelsen om opbevaring af stemmesedler efter afstemningen svarer til

den gældende lovs § 18. Beslutningen om opbevaring af stemmesedlerne i

stemmekasserne skal dog efter forslaget træffes af kommunalbestyrelsen og

ikke som nu af valgbestyrelsen. Denne ændring er begrundet i, at

kommunalbestyrelsen har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

afstemningen mv., indtil stemmematerialet er afleveret til valgbestyrelsen.

Til § 28

Bestemmelsen om stemmeoptællingen svarer med sproglige ændringer til den

gældende lovs § 19, stk. 1.

Til § 29

Bestemmelsen om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler,

svarer til gældende lovs § 19, stk. 2 og 3. Reglerne om bedømmelse af

stemmesedler er formuleret således, at de svarer til formuleringen af de

tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs § 69.

Til § 30

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om opgørelse af henholdsvis

personlige stemmer og listestemmer mv. samt om indsendelse af valgbogskopier

til indenrigsministeren, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs §

19, stk. 4 og 5.

Til kapitel 10. Valgets opgørelse

Til § 31

Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 21, stk. 1, 1. pkt.,

fastslår, at den samlede opgørelse af valget foretages på grundlag af

valgbøgerne. Den samlede opgørelse af valget forudsættes som hidtil foretaget

af Danmarks Statistik på indenrigsministerens vegne.

Til §§ 32-35

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om mandaternes fordeling på

kandidatlister samt om kandidatudvælgelsen, svarer med sproglige ændringer

til de gældende bestemmelser i lovens §§ 21-24.

Til § 36

Bestemmelsen om, hvilket materiale indenrigsministeren skal sende til

Folketinget, svarer til gældende lovs § 25.

Til kapitel 11. Folketingets godkendelse af valget

Til §§ 37-40

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om Folketingets godkendelse af

valget og underretning af Europa-Parlamentet om valgets udfald, svarer til

gældende lovs §§ 26-29. Bestemmelserne om Folketingets beføjelser i

forbindelse med godkendelsen af valget er dog ændret som en konsekvens af de

ændringer, der er gennemført ved folketingsvalg, jf. den nye

folketingsvalglovs § 87. Ændringerne indebærer, at Folketinget kan pålægge

valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det

materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved

Europa-Parlamentsvalget.

Til §§ 41-43

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om afgørelsen af en repræsentants

valgbarhed, om hvilke hverv der er uforeneligt med hvervet som repræsentant i

Europa-Parlamentet, og om stedfortræderens indtræden ved et mandats ledighed,

svarer til gældende lovs §§ 31--33.

Til kapitel 12. Forskellige bestemmelser

Til §§ 44-48

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om opbevaring og tilintetgørelse

af valgmateriale, om afholdelse af udgifter i forbindelse med valget, om

straf for overtrædelse af lovens bestemmelser samt om fastsættelse af regler

vedrørende valgagitation, er med en enkelt undtagelse (lovforslagets § 47)

formuleret således, at de enten svarer til eller henviser til de tilsvarende

regler i den nye folketingsvalglovs kapitel 13. Der er ikke herved sket

indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende regler. Henvisningen til

folketingsvalglovens regler indebærer dog, at de særlige bestemmelser i

gældende lovs § 38, stk. 1, om bødestraf til valgbestyrelser og valgstyrere,

der forsømmer udførelsen af deres pligter efter loven, ophæves. § 47, der

svarer til gældende lovs § 40, hjemler bødestraf for den, der afgiver stemme

både ved valget i Danmark og i et af de øvrige EF-lande.

Til kapitel 13. Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser

Til § 49

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1989.

Lovforslaget vil dermed finde anvendelse ved førstkommende valg til

Europa-Parlamentet, der skal afholdes den 15. juni 1989. De administrative

forskrifter, der er udstedt efter den gældende lov, foreslås opretholdt,

indtil de ophæves eller afløses af nye bestemmelser.

Til § 50

De foreslåede ændringer af loven om vederlag og pension m.v. for de danske

repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling)

er af redaktionel karakter og er en konsekvens af, at de bestemmelser i

folketingsvalgloven, hvortil der henvises, har fået ændrede paragrafnumre ved

den nye folketingsvalglov.

Bilag

Europa-Parlamentsvalglovens opbygning

Lovforslaget Gældende lov

Kapitel 1 Lovens område Lovens område

Kapitel 2 Valgret og valgbarhed Valgret og valgbarhed

Kapitel 3 Partier, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet Kandidatlister

Kapitel 4 Valglister og valgkort Afstemningen

Kapitel 5 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Stemmeoptællingen

Kapitel 6 Kandidatlister Opgørelsen

Kapitel 7 Afstemning på valgdagen Funktionsperioden

Kapitel 8 Brevstemmeafgivning Almindelige bestemmelser

Kapitel 9 Stemmeoptælling Ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 10 Valgets opgørelse

Kapitel 11 Folketingets godkendelse af valget

Kapitel 12 Forskellige bestemmelser

Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter