1988 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts
1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre
virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.«
2. § 5 affattes således:
» § 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:
1) aktieselskaber,
2) gensidige selskaber,
3) pensionskasser efter kapitel 22,
4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession)
af Finanstilsynet efter kapitel 24,
5) Statsanstalten for Livsforsikring samt
6) Krigsforsikringen for Danske Skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for
varer.«
3. § 6 affattes således:
» § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed
end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet
følger af § 6 a.
Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt
selskabet
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der
driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed
efter § 6 a, eller
2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden
virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som
ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.
Læs alt
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål
alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller
flere erhvervsvirksomheder.
Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor
moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et
administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet
forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs
eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende
som eet forsikringsselskab.«
4. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et
forsikringsselskab drive følgende virksomhed:
1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under
Finanstilsynets tilsyn,
2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og
3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af
stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.«
5. I § 28, stk. 2, nr. 4, udgår »prokurister,».
6. I § 30, stk. 1, nr. 2, ændres »præmiereserven« til:
»livsforsikringshensættelserne«.
7. § 30, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til
forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,».
8. § 30, stk. 1, nr. 10, affattes således:
»10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende
udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til selskabet
i forbindelse med overgang til anden ansættelse.«
9. I § 30, stk. 2, ændres »Industriministeren« til:
»Finanstilsynet«.
10. § 31 affattes således:
»§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. §
10, stk. 2, og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte
regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter
forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.«
11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§
135«.
12. Efter § 62 indsættes:
» § 62 a. Bestemmelsen i § 41 a i lov om aktieselskaber om
registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder
anvendelse i forsikringsaktieselskaber.«
13. I § 77 ændres »§§ 138 og 140« til: »§§ 135, 136
og 137, stk. 2«.
14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og
§ 224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og
»tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige
hensættelser«.
15. Efter § 92 indsættes:
» § 92 a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
selskabets fortsatte virksomhed.«
16. § 93, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller
aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og
aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,
medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.«
17. § 93, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der
ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført
i protokollen.«
18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til:
»142«.
19. Kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v. (§§ 118-150)
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 14
Årsregnskab og koncernregnskab m.v.
§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et
årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et
koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab
underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et
bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,
eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod
koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med,
skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første
regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode
omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme
regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader
andet.
§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse
med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i
henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en
forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til
årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En
sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning
om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver,
dets økonomiske stilling samt resultatet.
§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller
selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt
til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med
følgende almindelige principper:
1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,
litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,
gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.
§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med
regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og
værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af
koncernregnskaber.
§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
2) selskabets forventede udvikling og
3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.
Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om
koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.
§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er
godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til
Finanstilsynet:
1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73,
stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.
Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og
godkendelse indsendes til Finanstilsynet:
1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab,
herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud
eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,
indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som
viser denne fordeling eller dækning.
2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes
reviderede årsregnskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt
under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør
modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt
tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige
beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets
direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,
indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af
årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette
ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med
revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne
regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede
eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet
i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i
offentliggørelsen.
Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er
fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet
er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til
Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet
offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor
har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.
Kapitel 14 a
Placeringsregler og båndlæggelse
§ 128. I livsforsikringsselskaber skal midler svarende til mindst 60 pct.
af livsforsikringshensættelserne være anbragt på følgende måde:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i danske pengeinstitutter,
4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme
eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge
den senest foretagne offentlige vurdering,
5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres
genkøbsværdi,
6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor,
eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4
eller
7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under
nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan
stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.
Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.
1, kan fraviges af Finanstilsynet.
§ 129. Hvad et livsforsikringsselskab anbringer i en enkelt virksomhed i
form af ejerkapital og lånekapital, må ikke udgøre mere, end hvad der svarer
til 2 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for de midler, et livsforsikringsselskab samlet
anbringer i virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
anbringelserne i de pågældende virksomheder udgør en samlet risiko for
forsikringsselskabet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1,
eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende
sikkerhed.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner
mellem selskaber i samme koncern.
Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber
finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de
forsikringsmæssige hensættelser.
§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn
til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke
de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.
Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan
Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op
til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.
§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en
bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning
opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som
givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter
forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i
Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som
berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i
overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser.
Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at
underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.
Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket
af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst
ejerpantebrev.
Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf.
stk. 4, skal være aktiver efter § 128.
Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk.
1, nr. 5, nævnte policelån.
§ 132. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131
svarer til livsforsikringshensættelserne, kan medregnes:
1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1,
nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat at værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån
efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke
overstiger forsikringens genkøbsværdi, og
2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved
regnskabsårets slutning.
§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på
samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det
beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den
forløbne del af regnskabsåret.
§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet, kan
Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af
selskabets virksomhed.
Kapitel 14 b
Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.
§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til
medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i
henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført
overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af
lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels
af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til
en sikkerhedsfond eller til andre formål.
§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i
§§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte
til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige
selskaber.
§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til
aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med
nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige
selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med
de i vedtægterne fastsatte regler.
Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige
selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at
udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for
stridende mod god forretningsskik.
§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til
disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige
selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.
§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling
til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne
lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette
gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter
kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var
ulovlig.
Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en
aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til
beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til
opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,
ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.
§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes
gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det
under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt
omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de
nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling
er af ringe betydning.
§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder
bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.
Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres
denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at
midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan
fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra
Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de
forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de
forsikrede.
§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed
for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet
eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie,
eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.
Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af
erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller
garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler
til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis
medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid
med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med
dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde
sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter
stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på
lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs
forpligtelser.
Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:
1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller
til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,
2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod
pant i forsikringspolicen.
Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk.
2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne
egenkapital.
Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver
disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og
værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder
bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et
forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller
stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte
har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af
virksomheder og personer med en sådan indflydelse.
Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse
efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende
forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er
tilfældet.«
20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til
dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.«
21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre,
hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1,
mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne
forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.«
22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til:
»§ 128, stk. 1, nr. 5«.
23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til:
»de gældende værdiansættelsesregler«.
24. § 154, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne
og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne
ved administrationens begyndelse.«
25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven«
til: »livsforsikringshensættelserne«.
26. § 180, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.«
27. § 181, stk. 1, ophæves.
28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:
»Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund
af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
29. I § 182 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give
tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«
30. § 183, stk. 1, affattes således:
»Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en
revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal
Finanstilsynet udnævne revisorer.«
31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til:
»koncernvirksomhedernes«.
32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1:
»Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som
må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et
moderselskab - koncernen.«
33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et
datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«.
34. § 186 affattes således:
» § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne
ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det
eventuelle koncernregnskab.«
35. § 187 ophæves.
36. § 188 affattes således:
» § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«
37. § 189 affattes således:
» § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af
de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en
stemmeberettiget.«
38. Efter § 189 indsættes:
» § 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og
bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 92 a.«
39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt.
40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt.
41. I § 190, stk. 3, ændres »Industriministeren« til:
»Finanstilsynet«.
42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i
to eksemplarer senest 10 dage«.
43. § 199, stk. 2, ophæves.
I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk.
1« til: »det ene af de i stk. 1«.
Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.«
44. I § 210 a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske
reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«.
45. I § 210 e, stk. 1, ændres »afsætte en særlig reserve«
til: »foretage en særlig hensættelse«.
46. I § 210 e, stk. 2, og § 210 f, stk. 1, ændres
»reserven for« til: »hensættelser til dækning af«.
47. § 210 f, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende
ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.«
48. I § 210 h, stk. 1, ændres »afsatte reserver« til:
»hensættelser«.
49. § 210 j ophæves.
50. § 210 m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk.
1, nr. 1, affattes således:
»selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
forsikringsmæssige forpligtelser,».
51. I § 210 m, stk. 1, nr. 3, ændres »forsikringsfonden«
til: »hensættelser til løbende ydelser«.
52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed
skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige
forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
53. I § 222, stk. 1, ændres »7 måneder« til: »6
måneder«, og »118-150 og« udgår.
54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«:
»i to eksemplarer«.
55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det
ene af de i stk. 2«.
56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden
efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der
nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne
efter de for indenlandske selskaber gældende regler«.
57. § 223, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal
anbringes og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133.
Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1,
nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte
midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske
selskaber.«
58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§
128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«.
59. § 226, stk. 1, nr. 7, og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
»det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne
henlagte midler ikke er betryggende«.
60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3,
ændres »§ 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,».
61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242, og i stedet indsættes:
» § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af
de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med
et råd (Forsikringsrådet).
Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets
virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre
landes forsikringstilsyn.
§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået
juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af
industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal
repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne,
og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne
stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret
i at deltage i rådets arbejde.
Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af
forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af
organisationer for disse virksomheder.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.
§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i
eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er
under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse
virksomheder.
§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der
er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de
af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.
Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et
forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang
til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder,
med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf.
definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.
Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig
straffelovs §§ 152 og 264 b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende
at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet
som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver
oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet
tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som
Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af,
at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af
oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet,
sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med
henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til
repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat
hæftelsesordning.
§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om
forsikringsselskabernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal
offentliggøres.
§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser pålignes disse hver
et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000
kr. årligt.
Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller
enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i
landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under
likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog
fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler
herfor.
Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af
det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles
Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:
1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,
3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, og
5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn
med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.
Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-5 sker på grundlag af den enkelte
gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for
her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i
gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet
tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af
medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den
herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede
direkte forsikringer som grundlag.
Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert
enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag,
hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet
har udpantningsret for bidragene.
Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal
betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb,
dog mindst 400 kr. årligt.
Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession
ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har
nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.
Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan
pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets
størrelse.«
62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres
»forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen«.
63. I § 247 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af
overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33,
stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere
administrativ myndighed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
64. I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til:
»livsforsikringshensættelserne«, og 2. pkt. udgår.
65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»direktører,»: »og øvrige ansatte,».
66. I § 258, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan
videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens §
1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt
dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder
oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med
forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne
oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.«
67. I § 258 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde
de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«
68. § 260, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. §
23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87,
§§ 89-92 a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§
119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4,
§ 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, §
212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1--3,
straffes med bøde.«
69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk.
3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«.
70. I § 260, stk. 3, indsættes efter
»industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.
71. § 268, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at
betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til
stede.«
72. §§ 271-274 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og
koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1.
januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt,
anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.
Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i
båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med
virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts
1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre
virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.«
2. § 5 affattes således:
» § 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:
1) aktieselskaber,
2) gensidige selskaber,
3) pensionskasser efter kapitel 22,
4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession)
af Finanstilsynet efter kapitel 24,
5) Statsanstalten for Livsforsikring samt
6) Krigsforsikringen for danske skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for
varer.«
3. § 6 affattes således:
» § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed
end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet
følger af § 6a.
Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt
selskabet
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der
driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed
efter § 6 a, eller
2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden
virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som
ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål
alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller
flere erhvervsvirksomheder.
Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor
moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et
administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet
forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs
eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende
som eet forsikringsselskab.«
4. Efter § 6 indsættes:
» § 6a. Udover forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab
drive følgende virksomhed:
1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under
Finanstilsynets tilsyn,
2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler, og
3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af
stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab, registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.«
5. I § 30, stk. 1, nr. 2, ændres: »præmiereserven« til
»livsforsikringshensættelserne«.
6. § 30, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til
forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,».
7. § 30, stk. 1, nr. 10, affattes således:
»10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende
udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse, kan overføres fra og til selskabet
i forbindelse med overgang til anden ansættelse.«
8. I § 30, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nr.:
»11) angivelse af regler for begrænsninger i adgangen til kontant
udbetaling af genkøbsværdi eller udtrædelsesgodtgørelse fra ordninger, der er
tegnet eller aftalt som led i et ansættelsesforhold.«
9. I § 30, stk. 2, ændres »Industriministeren« til:
»Finanstilsynet« og efter »nr. 10« indsættes: »og
11«.
10. § 31 affattes således:
»§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. §
10, stk. 2, og af ændringer heri, skal Finanstilsynet påse, at de godkendte
regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter
forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.«
11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§
135«.
12. Efter § 62 indsættes:
» § 62a. Bestemmelsen i § 41a i lov om aktieselskaber om
registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder
anvendelse i forsikringsaktieselskaber.
13. I § 77 ændres »§§ 138 og 140« til: »§§ 135, 136
og 137, stk. 2.«
14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og §
224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og
»tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige
hensættelser«.
15. Efter § 92 indsættes:
» § 92a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
selskabets fortsatte virksomhed.«
16. § 93, stk. 2, 2. og 3. punktum affattes således:
»Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller
aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og
aktuaren har ret til at være tilstede og udtale sig ved bestyrelsens møder,
medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.«
17. § 93, stk. 3, 2. pkt. affattes således:
»Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der
ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført
i protokollen.«
18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til:
»142«.
19. Kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v. (§§ 118-150) ophæves,
og i stedet indsættes:
Kapitel 14
Årsregnskab og koncernregnskab m.v.
§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et
årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et
koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab
underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et
bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,
eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod
koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med,
skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første
regnskabsperiode - og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode -
omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme
regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader
andet.
§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse
med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i
henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en
forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til
årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En
sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning
om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver,
dets økonomiske stilling samt resultatet.
§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller
selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt
til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med
følgende almindelige principper:
1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b)at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som
er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c)at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,
litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,
gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.
§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med
regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og
værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af
koncernregnskaber.
§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
2) selskabets forventede udvikling og
3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.
Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om
koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.
§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er
godkendt og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til
Finanstilsynet:
1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73,
stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.
Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og
godkendelse indsendes til Finanstilsynet:
1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab
herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud
eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,
indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som
viser denne fordeling eller dækning.
2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes
reviderede årsregnskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt
under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør
modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt
tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige
beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets
direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,
indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af
årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette
ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med
revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne
regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede
eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet
i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i
offentliggørelsen.
Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er
fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet
er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til
Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet
offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor
har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.
Kapitel 14a
Placeringsregler og båndlæggelse
§ 128. I livforsikringsselskaber skal midler, svarende til mindst 75 pct.
af livsforsikringshensættelserne, være anbragt på følgende måde:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i danske pengeinstitutter,
4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme,
eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to trediedele af ejendomsværdien ifølge
den senest foretagne offentlige vurdering,
5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres
genkøbsværdi,
6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor,
eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4,
eller
7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under
nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan
stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.
Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.
1, kan fraviges af Finanstilsynet.
§ 129. Et livsforsikringsselskabs samlede anbringelse af midler i en
enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2
pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for et livsforsikringsselskabs samlede
anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan
forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for
forsikringsselskabet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1,
eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende
sikkerhed.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner
mellem selskaber i samme koncern.
Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber
finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de
forsikringsmæssige hensættelser.
§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn
til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke
de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.
Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan
Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op
til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.
§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en
bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning
opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som
givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter
forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i
Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som
berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i
overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser.
Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at
underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.
Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket
af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst
ejerpantebrev.
Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf.
stk. 4, skal være aktiver efter § 128.
Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk.
1, nr. 5, nævnte policelån.
§ 132. Ved opgørelsen af om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131
svarer til livsforsikringshensættelserne kan medregnes:
1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1,
nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån
efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke
overstiger forsikringens genkøbsværdi, og
2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved
regnskabsårets slutning.
§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på
samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det
beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den
forløbne del af regnskabsåret.
§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet kan
Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af
selskabets virksomhed.
Kapitel 14b
Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.
§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til
medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i
henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført
overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af
lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels
af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til
en sikkerhedsfond eller til andre formål.
§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i
§§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte
til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige
selskaber.
§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til
aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med
nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige
selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med
de i vedtægterne fastsatte regler.
Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige
selskaber ellers er tilladt ikke udbetales så stort et beløb, at udbetalingen
under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for stridende mod god
forretningsskik.
§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til
disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige
selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.
§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling
til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne
lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. med et tillæg af 2%. Dette
gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter
kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var
ulovlig.
Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en
aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til
beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til
opstillingen eller godkendelse af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige
efter reglerne i §§ 230-233.
§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes
gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det
under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt
omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de
nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling
er af ringe betydning.
§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder
bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.
Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres
denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at
midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan
fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra
Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de
forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de
forsikrede.
§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed
for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet
eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
pkt., ved ægteskab eller ved slægtsskab i ret op - eller nedstigende linie,
eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.
Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af
erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller
garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler
til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis
medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid
med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med
dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde
sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter
stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån
til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs
forpligtelser.
Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:
1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller
til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,
2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod
pant i forsikringspolicen.
Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk.
2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne
egenkapital.
Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver
disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og
værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder
bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et
forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller
stille sikkerhed for virksomheder eller personer som direkte eller indirekte
har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af
virksomheder og personer med en sådan indflydelse.
Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse
efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende
forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er
tilfældet.'
20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til
dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.«
21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre,
hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1,
mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne
forsikringskrav, efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket«.
22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til:
»§ 128, stk. 1, nr. 5«.
23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til:
»de gældende værdiansættelsesregler«.
24. § 154, stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne
og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne
ved administrationens begyndelse.«
25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven«
til: »livsforsikringshensættelserne«.
26. § 180, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.«
27. § 181, stk. 1, ophæves.
28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:
»Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund
af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
29. I § 182 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give
tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«
30. § 183, stk. 1, affattes således:
»Er der ingen eller kun een revisor i selskabet eller opfylder en
revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal
Finanstilsynet udnævne revisorer.«
31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til:
»koncernvirksomhedernes«.
32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1:
»Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som
må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et
moderselskab - koncernen.«
33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et
datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«.
34. § 186 affattes således:
» § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne
ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det
eventuelle koncernregnskab.«
35. § 187 ophæves.
36. § 188 affattes således:
» § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«
37. § 189 affattes således:
» § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af
de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en
stemmeberettiget.«
38. Efter § 189 indsættes:
» § 189a. Revisorerne skal påse, at direktionen og bestyrelsen
overholder forpligtelsen efter § 92a.«
39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt.
40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt.
41. I § 190, stk. 3 ændres »Industriministeren« til:
»Finanstilsynet«.
42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i
to eksemplarer senest 10 dage«.
43. § 199, stk. 2, ophæves.
I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk. 1« til:
»det ene af de i stk. 1«.
Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.'
44. I § 210a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske
reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«.
45. I § 210e, stk. 1 ændres »afsætte en særlig reserve«
til: »foretage en særlig hensættelse«.
46. I § 210e, stk. 2, og § 210f, stk. 1, ændres »reserven
for« til: »hensættelser til dækning af«.
47. § 210f, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende
ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.'
48. I § 210h, stk. 1, ændres: »afsatte reserver« til:
»hensættelser«.
49. § 210j ophæves.
50. § 210m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk. 1, nr.
1 affattes således:
»selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
forsikringsmæssige forpligtelser,»
51. I § 210m, stk. 1, nr. 3 ændres »forsikringsfonden«
til: »hensættelser til løbende ydelser«.
52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed
skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige
forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
53. I § 222, stk. 1, ændres: »7 måneder« til: »6
måneder«, og »118-150 og« udgår.
54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«:
»i to eksemplarer«.
55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det
ene af de i stk. 2«.
56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden
efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der
nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne
efter de for indenlandske selskaber gældende regler«.
57. § 223, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal anbringes
og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133.
Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1,
nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte
midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske
selskaber.'
58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§
128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«.
59. § 226, stk. 1, nr. 7 og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne
henlagte midler ikke er betryggende«.
60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3, ændres:
» § 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,».
61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242 og i stedet indsættes:
» § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af
de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med
et råd (Forsikringsrådet).
Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets
virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre
landes forsikringstilsyn.
§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået
juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af
industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal
repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne
og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne
stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret
i at deltage i rådets arbejde.
Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af
forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af
organisationer for disse virksomheder.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.
§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i
eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er
under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse
virksomheder.
§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der
er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de
af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.
Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et
forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang
til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder,
med hvilket selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf.
definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.
Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig
straffelovs §§ 152 og 264b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i stat,
folkeskole og folkekirke, forpligtet til over for alle uvedkommende at
hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet
som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver
oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet
tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som
Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af,
at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af
oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet,
sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med
henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til
repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat
hæftelsesordning.
§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om
forsikringsselskabernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal
offentliggøres.
§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser, pålignes disse
hver et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst
1.000 kr. årligt.
Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller
enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i
landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under
likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog
fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler
herfor.
Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af
det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles
Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:
1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,
3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser og
5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn
med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.
Stk. 4. Fordelingen mellem gruppe 1-5 sker på grundlag af den enkelte
gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for
her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i
gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet
tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af
medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den
herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede
direkte forsikringer som grundlag.
Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert
enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag,
hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet
har udpantningsret for bidragene.
Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal
betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb,
dog mindst 400 kr. årligt.
Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession
ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har
nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.
Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan
pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets
størrelse.«
62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres
»forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen«.
63. I § 247a indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af
overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33,
stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere
administrativ myndighed.'
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
64.I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til:
»livsforsikringshensættelserne« og 2. pkt. udgår.
65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»direktører,»: »og øvrige ansatte,».
66. I § 258, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Sædvanlige
oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til
koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.
7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt dette er
erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent
private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke.
Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i
2. pkt. nævnte tavshedspligt.«
67. I § 258 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Undlader en virksomhed, som nævnt i § 240, stk. 2, at
opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«
68. § 260, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. §
23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87,
§§ 89-92a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§
119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4,
§ 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1.pkt., § 190, stk. 1, § 205, §
212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1-3,
straffes med bøde.«
69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk.
3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«.
70. I § 260, stk. 3, indsættes efter
»industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.
71. § 268, stk. 10, affattes således:
Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at
betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til
stede.'
72. §§ 271-274 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og
koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1.
januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt,
anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.
Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i
båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med
virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder tre hovedelementer. For det første en udvidelse af
forsikringsselskabers og pensionskassers investeringsmuligheder og
virksomhedsområde, for det andet en modernisering af regnskabsreglerne og for
det tredje en gennemførelse af de anbefalinger på forsikringsområdet, der er
indeholdt i betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om brancheglidning i den
finansielle sektor (kontrol med finansielle koncerner og tavshedspligt).
Endelig foreslås visse redaktionelle ændringer, herunder en harmonisering af
tilsynsreglerne i forhold til reglerne i lov om banker- og sparekasser m.v.
Forslaget indeholder en genfremsættelse af de væsentligste ændringsforslag
fra det lovforslag om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, der blev
fremsat den 18. november 1987. (L 87, 1987-88, FT (fortryk) 1987-88 sp. 2009
f). 1. og 2. behandling af L 87 er optrykt i FT 1987-88 (fortryk) sp. 2586 f
og sp. 9476 f.
2. Investeringsmuligheder og virksomhedsområde
Forsikringsselskabers virksomhed består i efter aftale med
forsikringstager at påtage sig at dække en risiko. Herfor betaler
forsikringstager en præmie, som forudsættes investeret af
forsikringsselskabet på forsvarlig måde inden for de lovmæssige rammer og med
henblik på at opnå størst muligt afkast. Ved livs- og pensionsforsikring vil
en pligt hertil normalt følge af forsikringsaftalen.
Gennem årene er forsikringsselskabernes investeringsmuligheder gradvist
blevet udvidet. I fortsættelse heraf tilsigter forslaget at øge
forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers mulighed for at investere
i erhvervslivet gennem kapitalformidlingsaktieselskaber.
Ved en ændring af loven i 1983 (lov nr. 631 af 21. december 1983) fik
kapitalformidlingsaktieselskaber, hvori forsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser har aktiemajoriteten, mulighed for at erhverve
aktiemajoriteten i en erhvervsvirksomhed. Det enkelte forsikringsselskabs
eller den enkelte pensionskasses andel i et kapitalformidlingsaktieselskab
blev imidlertid begrænset til 15 pct. af aktiekapitalen. Samtidig fremgik det
af lovbemærkningerne, at et kapitalformidlingsaktieselskab ikke kan være
holdingselskab for en enkelt eller nogle få virksomheder.
Det har i de forløbne år vist sig, at selskaberne bl.a. på grund af disse
begrænsninger ikke i praksis har udnyttet adgangen til at investere i
erhvervslivet gennem kapitalformidlingsaktieselskaber. Det foreslås derfor at
ophæve begrænsningen på 15 pct., og i stedet alene at forbyde, at et enkelt
forsikringsselskab eller en enkelt pensionskasse opnår bestemmende
indflydelse i kapitalformidlingsaktieselskabet. Efter forslaget vil et
kapitalformidlingsaktieselskab således fremover kunne ejes af f.eks. to
forsikringsselskaber, to pensionskasser eller et forsikringsselskab og en
pensionskasse, der hver besidder halvdelen af aktiekapitalen. Et
kapitalformidlingsaktieselskab vil også kunne bestå af et forsikringsselskab
eller en pensionskasse og en anden investor, f.eks. et pengeinstitut.
Endvidere ophæves forbudet mod, at kapitalformidlingsaktieselskaber er
holdingselskab for en enkelt eller nogle få virksomheder.
Endvidere genfremsættes forslaget om at lempe den nuværende
risikospredningsregel, således at livsforsikringsselskaber og pensionskasser
får mulighed for at placere op til 2 pct. af de samlede passiver i en enkelt
virksomhed mod hidtil 1 pct. For anbringelse af midler i
kapitalformidlingsaktieselskaber foreslås yderligere, at begrænsningen på 2
pct. alene skal gælde midler svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.
Ved lovændringen i 1983 blev forbudet mod, at flere forsikringsselskaber
eller pensionskasser tilsammen har bestemmende indflydelse i
erhvervsvirksomheder skærpet således, at dette også gælder, selvom det alene
beror på utilsigtede tilfældigheder. Lovforslaget indebærer, at forbudet mod
flere selskabers bestemmende indflydelse i en erhvervsvirksomhed ikke gælder,
såfremt det beror på utilsigtede tilfældigheder, at flere selskaber tilsammen
har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse, og de ikke ved aftale
eller anden kontakt samordner deres adfærd.
Lovgivningen for de finansielle institutter er opbygget således, at de
enkelte sektorer ikke må drive anden form for virksomhed end netop den, som
loven afgrænser. Disse grænser gælder også for de finansielle institutters
datterselskaber. Som et led i udviklingen har der været tale om en vis
udvidelse i opfattelsen af, hvad den pågældende type virksomhed omfatter. På
den baggrund indeholder forslaget en udvidelse af forsikringsselskabers
adgang til at tilbyde serviceydelser, der ikke i sig selv kan betegnes som
forsikringsvirksomhed, men som ligger i forlængelse af forsikringsdriften.
Således får forsikringsselskaberne bl.a. adgang til at drive
skadeforebyggende virksomhed.
3. Regnskabsregler
Lovens regnskabsregler har været udsat for kritik, bl.a. fra
forsikringsbranchen selv, fordi reglerne hverken efter systematik eller
indhold lever op til den standard, der er er fastsat i årsregnskabsloven.
Ligeledes afviger terminologien på flere væsentlige områder fra den, der
efter årsregnskabsloven gælder for andre selskaber. En arbejdsgruppe under
Finanstilsynet med repræsentanter for forsikringsbranchen har derfor i en
rapport fra juli 1988 foreslået en ændring af lovens regnskabsbestemmelser.
Den væsentligste ændring er, at kun de grundlæggende principper for
årsregnskabet fastlægges i selve loven, mens udformningen af de detaljerede
regnskabskrav fastsættes i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.
Ved fastsættelse af særskilte regnskabsbekendtgørelser for henholdsvis
skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber kan man opnå en klar
adskillelse af de forskelligartede regler. Endvidere opnår man, at det
EF-direktiv om forsikringsselskabers årsregnskaber, der er under
forberedelse, til sin tid kan gennemføres administrativt af Finanstilsynet.
Desuden muliggør administrativ fastsættelse af de detaljerede
regnskabsbestemmelser en løbende justering af disse til udviklingen i
regnskabspraksis.
Den foreslåede opdeling af regnskabsreglerne i overordnede lovbestemmelser
og i administrativt fortsatte detailbestemmelser svarer til, hvad der
allerede gælder for pengeinstitutter efter bank- og sparekasseloven.
De foreslåede regnskabsregler er udarbejdet på grundlag af
årsregnskabsloven og forslag til direktivet om forsikringsselskabers
årsregnskaber forelagt af EF-Kommissionen den 21. januar 1987.
4. Brancheglidning (kontrol og tavshedspligt)
Forslaget indeholder regler, der har til formål at gennemføre de regler på
forsikringsområdet, der er indeholdt i betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om
brancheglidning i den finansielle sektor.
Forslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag om ændring af
lov om bank- og sparekassevirksomhed m.v. forbedre Finanstilsynets muligheder
for løbende at følge udviklingen i de finansielle institutter, der indgår i
en koncern eller et koncernlignende forhold. Finanstilsynet får således ret
til at indhente oplysninger og foretage inspektion hos øvrige virksomheder i
en koncern, hvori indgår et forsikringsselskab. Endvidere foreslås en
styrkelse af revisors stilling i forhold til forsikringsselskabets ledelse og
en skærpelse af revisors indberetningspligt i forhold til Finanstilsynet. Der
er endvidere foreslået en styrkelse af aktuarens stilling i
livsforsikringsselskaber (herunder tværgående pensionskasser).
Ligeledes på grundlag af betænkningen om brancheglidning forslås en
lempelse af tavshedspligten mellem koncernforbundne selskaber. Den nuværende
tavshedspligt forhindrer en effektiv udnyttelse af fælles kapacitet, herunder
navnlig edb-systemer,i de financielle koncerner, som enten er skabt på grund
af lovens forbud mod at drive livs- og skadesforsikringsvirksomhed i samme
selskab eller netop er etableret med henblik på gennem stor- og
samdriftsfordele at opnå en reduktion af omkostningsniveauet. Forslaget skal
gøre det muligt at udveksle almindelige kundeoplysninger mellem finansielle
institutter, der indgår i en koncern. I lighed med reglerne herom i lov om
private registre skal dog fortsat gælde tavshedspligt for oplysninger om rent
private forhold, herunder helbredsoplysninger i livsforsikringsselskaber.
5. Andre ændringer
Udover visse konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte
forslag til lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås visse
redaktionelle ændringer, herunder navnlig en harmonisering af lovens
tilsynsregler med de tilsvarende regler i lov om bank- og
sparekassevirksomhed. En sådan harmonisering er blevet nødvendig efter at det
tidligere Forsikringstilsyn nu er lagt sammen med det tidligere Banktilsyn i
eet fælles tilsyn, Finanstilsynet.
6. Høring
Forslaget har været forelagt Statsministeriet, Justitsministeriet,
Finansministeriet, Økonomiministeriet, Arbejdsministeriet, Skatteministeriet,
Boligministeriet, Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af
Firmapensionskasser, Den Danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening,
Industrirådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Forbrugerrådet, Registertilsynet, Den Danske Aktuarforening, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Danmarks Nationalbank, Københavns Fondsbørs og
Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber.
7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser.
Det forventes ikke, at forslaget vil give anledning til administrative
eller statsfinansielle konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Bestemmelsen er en følge af, at også andre virksomhedsformer end aktie- og
anpartsselskaber, hvorover forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse i
overensstemmelse med lovens § 4, stk. 1 og 2, foreslås omfattet af lovens
regnskabs- og revisionsbestemmelser på tilsvarende måde som datterselskaber.
Bestemmelsen svarer til årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, der har sin
baggrund i, at EF-direktiverne på regnskabsområdet (4. direktiv og 7.
direktiv) ikke gør den regnskabsmæssige behandling af dominerede,
selvstændige juridiske enheder afhængig af disse enheders retlige form.
Dattervirksomheder kan eksempelvis være interessentskaber, der ejer og
driver ejendomme eller databehandlingscentre, når forsikringsselskabet eller
pensionskassen har bestemmende indflydelse og en væsentlig andel i
driftsresultatet.
Til nr. 2
Den nuværende formulering af lovens anvendelsesområde tager ikke højde
for, at såvel Statsanstalten for Livsforsikring som de to
krigsforsikringsinstitutter, Krigsforsikringen for danske skibe og Dansk
Krigs-Søforsikring for Varer, er omfattet af loven og under tilsyn uden at
være aktieselskaber eller gensidige selskaber.
Dette foreslås derfor præciseret under nr. 5 og 6 i en ændret affattelse
af bestemmelsen.
Til nr. 3.
Efter § 6, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed må forsikringsselskaber
ikke drive anden virksomhed end forsikringsvirksomhed og dermed direkte
forbundne forretninger. Dette gælder også tværgående pensionskasser, jfr.
lovens § 204, stk. 1.
Efter forslaget skal § 6 alene angå hovedvirksomheden
(forsikringsvirksomhed), mens »de dermed forbundne forretninger«
reguleres særskilt i en ny § 6a. Formålet hermed er at tilvejebringe større
lovteknisk klarhed. I stk. 1, tydeliggøres endvidere, at adgangen til
at drive forsikringsvirksomhed er undergivet de begrænsninger, der måtte
følge af koncessionen. Derudover er stk. 1 uændret.
I stk. 2 fastlægges, hvornår et forsikringsselskab driver anden
virksomhed end forsikringsdrift som følge af bestemmende indflydelse på et
selskab, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed. Af
lovtekniske hensyn har man valgt at opdele bestemmelsen i reguleringen af det
enkelte forsikringsselskabs indflydelse på andre virksomheder (nr. 1), og
reguleringen af flere forsikringsselskabers eller forsikringsselskabers og
pensionskassers samtidige indflydelse (nr. 2). Tilføjelsen af ordet
»pensionskasser« er nødvendig, fordi bestemmelsen også omfatter
pensionskasser efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om tilsyn med
pensionskasser (firmapensionskasser).
Bestemmelsen i nr. 2 blev indsat ved ændringen af loven i 1983 for at
præcisere, at såfremt flere forsikringsselskaber eller pensionskasser går
sammen om en investering, lægges der vægt på den samlede indflydelse, som
selskaberne og kasserne har opnået. Fremover vil det imidlertid ikke gælde,
hvis det beror på utilsigtede tilfældigheder, at flere selskaber tilsammen
har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse, og de ikke ved aftale
eller anden kontakt samordner deres adfærd. En ensartet adfærd som ikke beror
på aftale eller anden kontakt, men fremkommer efter indbyrdes uafhængige
beslutninger i selskaberne, omfattes således ikke af nr. 2. Det bemærkes, at
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) og LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) er
undergivet særlige anbringelsesregler i henholdsvis lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21. januar 1988.
Det er i øvrigt som i § 4 ikke muligt præcist at angive faste
procentgrænser for, hvor stor en kapitalandel der skal besiddes, for at der
foreligger mulighed for at udøve bestemmende indflydelse. En mindre
aktiebesiddelse vil således kunne skabe mulighed for at udøve bestemmende
indflydelse i en erhvervsvirksomhed, såfremt der er en stor spredning af den
øvrige aktiekapital. Udover kapitalbesiddelse vil et forsikringsselskab eller
en pensionskasse kunne handle i strid med forbudet ved gennem aftale, f.eks.
i forbindelse med långivning eller garantistillelse, at betinge sig
bestemmende indflydelse på virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.
På den anden side vil vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger kunne føre
til, at bestemmende indflydelse ikke opnås, uanset at et forsikringsselskab
eller en pensionskasse måtte besidde over halvdelen af aktiekapitalen i en
virksomhed.
Såfremt Finanstilsynet konstaterer, at der er opnået bestemmende
indflydelse i strid med nr. 1 eller 2, skal tilsynet påse forholdets
berigtigelse, om nødvendigt ved at påbyde, at de pågældende investeringer
helt eller delvis afhændes, såfremt andre former for berigtigelse ikke kan
komme i stand.
I tilfælde af at det er blevet nødvendigt at påbyde afhændelse, vil
afgørelse af hvilket selskab, der skal afhænde, blive truffet ud fra
rimelighedshensyn, idet der særligt vil blive taget hensyn til
erhvervelsestidspunktet m.v. Princippet i §§ 69 eller 70 om afhændelse af
egne aktier vil kunne anvendes tilsvarende.
Efter den gældende lov kan et enkelt forsikringsselskab ikke erhverve
bestemmende indflydelse i en erhvervsvirksomhed. Det er derimod tilladt for
flere forsikringsselskaber og/eller pensionskasser at erhverve bestemmende
indflydelse i erhvervsvirksomheder forudsat at investeringen foretages gennem
et kapitalformidlingsaktieselskab. Efter lovens § 6, stk. 4, er det
imidlertid tillige en betingelse, at intet forsikringsselskab eller
pensionskasse besidder mere end 15% af aktiekapitalen i et sådant
kapitalformidlingsaktieselskab eller på anden måde opnår en større
indflydelse. Denne begrænsning indebærer, at et
kapitalformidlingsaktieselskab skal bestå af mindst 7 forsikringsselskaber
og/eller pensionskasser. Da forsikringsselskaberne og pensionskasserne
konkurrerer indbyrdes har bl.a. denne begrænsning medført, at der i praksis
ikke er gjort brug af muligheden for at investere i erhvervslivet gennem
sådanne kapitalformidlingsaktieselskaber.
Det foreslås derfor at ophæve den eksisterende begrænsning i lovens § 6,
stk. 4. Fremover vil efter forslaget til stk. 2 alene gælde den begrænsning,
at der skal være mindst to deltagere i et kapitalformidlingsaktieselskab,
enten to forsikringsselskaber eller pensionskasser eller et
forsikringsselskab og en pensionskasse, som hver højest må besidde 50 pct. af
aktiekapitalen i kapitalformidlingsaktieselskabet. Det følger af, at det
enkelte forsikringsselskab eller pensionskasse efter nr. 1 ikke må erhverve
bestemmende indflydelse over et kapitalformidlingsaktieselskab, men at nr. 2
tillader flere forsikringsselskaber i fællesskab at udøve en bestemmende
indflydelse over et kapitalformidlingsaktieselskab.
For skadesforsikringsselskaber findes de væsentligste regler for
anbringelse af selskabets midler i vedtægterne, der skal godkendes af
Finanstilsynet, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 18. Som udgangspunkt for, hvilke
anbringelsesmuligheder Finanstilsynet godkender, anvendes en standardvedtægt,
hvis indhold svarer til lovens § 135, jfr. forslagets § 128, dog med den
forskel, at der ikke er fastsat procentuelle begrænsninger. Endvidere sætter
den almindelige retsgrundsætning om ansvarlig formueforvaltning i lovens §
87, jf. nedenfor, grænser for skadesforsikringsselskabernes adgang til at
anbringe midler i kapitalformidlingsaktieselskaber. Endelig indeholder
forslagets § 130 under nr. 19 en bemyndigelse til, at Finanstilsynet om
nødvendigt kan begrænse selskabernes placeringsmuligheder.
For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser gælder de
almindelige placeringsbegrænsninger i forslagets nr. 19, § 128 og § 129.
Efter forslagets § 129 må et livsforsikringsselskab i en enkelt virksomhed
højst placere et beløb svarende til 2 pct. af de samlede passiver. For så
vidt angår anbringelse af midler i et kapitalformidlingsaktieselskab gælder
denne begrænsning dog alene de forsikringsmæssige hensættelser. Efter
forslagets § 128 skal et beløb svarende til mindst 75 pct. af
livsforsikringshensættelserne placeres i særligt sikre aktiver, der ikke
indbefatter investeringer i erhvervslivet. Det enkelte selskabs samlede
investeringer i erhvervslivet er således begrænset til den resterende del af
balancesummen.
Kapitalformidlingsaktieselskaber er ikke nævnt i forslagets § 6a, stk. 1,
om accessorisk virksomhed, da der er tale om anbringelse af midler, en
virksomhed som både kan og skal udøves som hovedvirksomhed af
forsikringsselskaberne.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at som hidtil er
forsikringsselskabernes og pensionskassernes ledelser efter almindelige
retsgrundsætninger og lovens § 87 forpligtet til - og har ansvaret for - at
anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne
tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine
forpligtelser. Det vil sige, at ledelsen i sin generelle investeringspolitik
må sørge for så stor en spredning af de samlede investeringer, at selv om
enkelte investeringer måtte vise sig uholdbare, vil selskabet kunne udrede de
løbende forpligtelser samt kunne honorere fremtidige ydelser i henhold til
det godkendte tekniske grundlag inklusive de allerede givne bonustilsagn.
I lyset af de foreslåede øgede muligheder for investering i
kapitalformidlingsaktieselskaber vil det være hensigtsmæssigt, at direktører
i forsikringsselskaber og pensionskasser kan være medlem af bestyrelsen i
kapitalformidlingsaktieselskaber, som forsikringsselskabet eller
pensionskassen har investeret i. Det forudsættes derfor, at Finanstilsynet i
almindelighed vil meddele tilladelse hertil efter lovens § 90, stk. 4.
Stk. 3 definerer kapitalformidlingsaktieselskaber som aktieselskaber, hvis
formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i
erhvervsvirksomheder. Kapitalformidlingsaktieselskaber må således ikke selv
direkte drive erhvervsvirksomhed, hvorimod der ikke er noget til hinder for,
at bestyrelsesmedlemmerne i kapitalformidlingsaktieselskabet også udgør
bestyrelsen i et erhvervsdrivende datterselskab. Ved tilføjelsen af ordene
»i en eller flere« erhvervsvirksomheder angives, at
kapitalformidlingsaktieselskabet vil kunne optræde som holdingselskab for
enkelte virksomheder. Hermed ophæves forbudet fra lovændringen i 1983 mod, at
kapitalformidlingsaktieselskaber kan optræde som holdingselskab.
Der er intet til hinder for, at forsikringsselskaber og pensionskasser
samarbejder med andre investorer, herunder institutionelle investorer, om
investering, også i et kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 4 definerer og supplerer begrebet »et forsikringsselskab«
som anført i stk. 2. Omfattet af udtrykket er således ikke kun et
enkeltstående forsikringsselskab, men også datterselskaber og
dattervirksomheder, der indgår i en koncern med et forsikringsselskab som
moderselskab, jf. lovens § 4, stk. 1 og 2. Ligeledes anses
forsikringsselskaber eller pensionskasser, der indgår i samme koncern eller i
et administrationsfællesskab, som eet forsikringsselskab. Ved
administrationsfællesskab forstås et organiseret samarbejde mellem flere
forsikringsselskaber og/eller pensionskasser om såvel administrative
funktioner som investeringsdispositioner. Under tilsvarende betingelser kan
et administrationsfællesskab foreligge ved et livsforsikringsselskabs
administration af en pensionskasse.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse regulerer, i hvilket omfang et
forsikringsselskab må tilbyde ydelser, der ikke i sig selv kan betegnes som
forsikringsvirksomhed, men som er forbundet med sådan virksomhed.
Efter de gældende regler må forsikringsselskaber ikke drive anden
virksomhed end forsikringsvirksomhed og forsikringsagentur og dermed direkte
forbundne forretninger. I betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om
brancheglidning i den finansielle sektor anføres, at der i praksis og den
offentlige debat er rejst problemer med hensyn til hvilken accessorisk
virksomhed, de finansielle institutter lovligt kan drive. Udvalget fandt, at
Finanstilsynet inden for de gældende lovmæssige rammer har mulighed for at
tillade en rimelig og ønskelig produktudvikling med hensyn til accessoriske
produkter, og at det burde tillades forsikringsselskaber at drive
skadesforebyggende virksomhed.
Imidlertid har forsikringserhvervet efterlyst klarere lovgivningsmæssige
rammer for forsikringsselskabers adgang til at udøve virksomhed, der er
forbundet med forsikringsvirksomhed.
Det bemærkes, at såfremt et forsikringsselskabs vedtægter indeholder
følgende standardformulering: »Selskabets midler skal anbringes indenfor
de i loven angivne rammer«, jf. § 21, stk. 1, nr. 18, i lov om
forsikringsvirksomhed, kan selskabets midler uden vedtægtsændring anbringes
ikke blot efter forslagets nr. 19, § 128 og § 129, men også efter de nye § 6
vedrørende kapitalformidlingsaktieselskaber, jf. forslagets nr. 3, og § 6a om
accessorisk virksomhed.
Stk. 1, nr. 1, indebærer, at forsikringsselskaber som hidtil har adgang
til at drive agentur, men adgangen hertil udvides til også at omfatte agentur
for andre selskaber under tilsyn af Finanstilsynet. Et forsikringsagentur vil
efter bestemmelsen uden begrænsninger kunne tilbyde pengeinstitutydelser for
en bank eller en sparekasse.
Stk. 1, nr. 2, tillader som hidtil forsikringsselskaber at opføre, eje og
drive fast ejendom som varig anbringelse af midler. Kravet om, at
anbringelsen skal være »varig« indebærer, at kortsigtede
ejendomsspekulationer, hvorved forstås opførelse eller erhvervelse af
ejendomme med henblik på videresalg, ikke omfattes af bestemmelsen.
Stk. 1, nr. 3, fastslår, at forsikringsselskaber har adgang til at drive
forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets
forsikringsvirksomhed.
Hidtil gældende regler og praksis med hensyn til forsikringsselskabernes
adgang til at tilbyde ydelser ud over forsikringsydelser i snæver forstand,
d.v.s. afdækning af risiko mod præmie samt anbringelse af midler, har været
restriktive.
Som eksempler på produkter, som forsikringsselskaberne efter forslaget kan
markedsføre, kan nævnes salg af tyveri- og brandalarmeringsanlæg,
skadesbegrænsende virksomhed i tilknytning til forsikringsskader,
vagtvirksomhed, undervisning i skadesforebyggelse og skadebegrænsning samt
finansiering af sådanne ydelser. Hvad angår udøvelse af skadeforebyggende
virksomhed bemærkes, at det i modsætning til gældende praksis ikke vil være
en forudsætning, at resultaterne af skadeforebyggelsen stilles til
vederlagsfri rådighed for alle interesserede.
Gennem den egentlige forsikringsvirksomhed har forsikringsselskaberne
erhvervet en ekspertise på tilgrænsende områder, som det ud fra en
samfundsmæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt at stille til rådighed
for selskabernes kunder og i begrænset omfang over for andre. Som eksempler
på sådan ekspertise kan nævnes statistikudarbejdelse, bygningssyn og
risikovurderinger.
Ud over at give forsikringsselskaberne adgang til at præstere
skadeforebyggende og skadebegrænsende ydelser samt en række ydelser i tæt
tilknytning til selve forsikringskontrakten (afdækning af risiko mod præmie)
bør der være mulighed for, at forsikringsselskaberne kan tilbyde
totalløsninger, som ud over forsikring og skadeforebyggelse kan indeholde
elementer af finansiering. Forsikringsselskaberne kan dog kun i praksis
tilbyde finansiering som led i totalløsninger, hvis dette er i
overensstemmelse med anbringelsesreglerne. Endvidere må det være en
forudsætning for, at en virksomhed efter nr. 3 kan betegnes som accessorisk,
at forsikringsydelsen udgør hovedelementet.
Et eksempel på en sådan totalløsning kan være tegning af
bygningsforsikring, regelmæssigt bygningssyn med henblik på
skadeforebyggelse, samt salg og drift af vagt-, sikrings, og alarmsystemer.
Herudover kan forsikringsselskabet yde lån mod pant i fast ejendom. Hermed
kan der præsteres en samlet »boligløsning«.
Som et andet eksempel kan nævnes en »bilpakke« bestående af
forsikring samt servicekontrakt med det formål at opnå størst mulig
trafiksikkerhed og mindst mulig værdiforringelse af bilen.
Efter stk. 2 kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at en konkret
accessorisk virksomhed skal udøves gennem et selskab, registreret i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. For tiden vil det sige aktie- og anpartsselskaber og
erhvervsdrivende fonde. Formålet hermed er at sikre, at accessorisk
virksomhed, der efter omstændighederne kan være af væsentlig betydning for
forsikringsselskabets økonomiske stilling, udøves i en særskilt organisation,
der i øvrigt er undergivet et sikkert og klart retsgrundlag. Dette er sikret
gennem selskabslovene samt årsregnskabsloven.
Til nr. 5 og 14
Det er hensigten som et led i de nye regnskabsregler, jf. forslagets nr.
19, at bringe forsikringsregnskabsterminologien i bedre overensstemmelse med
sædvanlig regnskabsterminologi med henblik på at lette forståelsen af
forsikringsregnskaber for almindelige regnskabslæsere.
Traditionelt anvendes udtrykket »tekniske reserver« om de
passivposter i skadesforsikringsselskabers regnskaber, der beløbsmæssigt
angiver de forpligtelser, der følger af de forsikringsaftaler, selskabet har
indgået. Anvendelse af udtrykket »reserver« om disse poster er
uheldig, fordi »reserver« i sædvanlig regnskabsterminologi er
egenkapitalposter.
På den baggrund foreslås det at erstatte udtrykket »reserver«,
når det anvendes til at betegne forpligtelser, med udtrykket
»hensættelser«.
I livsforsikringsselskaber og pensionskasser anvendes udtrykket
»fonde« om selskabernes og kassernes forpligtelser i forhold til
forsikringstagere og medlemmer (jf. forsikringsfond og bonusfond). Også dette
udtryk bibringer en i sammenhængen uheldig association til egenkapitalposter
og foreslås tilsvarende erstattet af udtrykket »hensættelser«.
Posten »hensættelser« blev indført i dansk regnskabsret med
årsregnskabsloven, jf. lovens § 20, og er i forhold til gældsposter
karakteriseret ved at være uvisse med hensyn til størrelse og
forfaldstidspunkter. Netop disse karakteristika er typiske for
forsikringsselskabers forpligtelser ifølge forsikringsaftalerne.
Teknisk reserve i skadesforsikringsselskaber og forsikringsfonden i
livsforsikringsselskaber opdeles traditionelt i præmiereserve og
erstatningsreserve. Præmiereserve inklusive fordelt bonus i
livsforsikringsselskaber foreslås betegnet
»livsforsikringshensættelser«. Præmiereserven i øvrigt og
erstatningsreserve foreslås benævnt henholdsvis
»præmiehensættelser« og »erstatningshensættelser«.
De foreslåede ændringer er således af terminologisk art og en konsekvens
af de nye regnskabsregler, der efter forslaget nærmere skal udmøntes
administrativt, jf. forslagets § 123 under nr. 19.
Til nr. 6
Bestemmelsen, der fastslår, at Finanstilsynet skal godkende selskabernes
bonusregler, er i sin hidtidige udformning upræcis, idet der i visse tilfælde
kan være tale om bonusudbetaling til andre end forsikringstagere. Som
eksempel kan nævnes, at når udbetaling af en enkepension er påbegyndt,
udbetales bonus til enkepensionisten.
Efter forslaget vil tilsynet i overensstemmelse med gældende praksis kunne
afslå godkendelse af bonusregler, hvis reglerne er ubetryggende i den
forstand, at selskabets ansøgning indebærer, at der uddeles et større beløb
som bonus, end der er til rådighed. Tilsynet vil endvidere kunne afslå
godkendelse, hvis reglerne indebærer en fordeling af det til rådighed værende
beløb, der væsentligt afviger fra en fordeling baseret på de overskud, som de
enkelte forsikringer har indtjent.
Til nr. 7
Konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
tilsyn med firmapensionskasser.
Til nr. 8
Efter forslaget skal livsforsikringsselskaber og pensionskasser angive
regler for begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af genkøbsværdi
eller udtrædelsesgodtgørelse fra forsikringer, der er tegnet eller aftalt som
led i et ansættelsesforhold. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om tilsyn med firmapensionskasser, til
hvis bemærkninger der henvises.
Til nr. 9
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler
om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af genkøbsværdi eller
udtrædelsesgodtgørelse. På grundlag heraf skal Finanstilsynet godkende de
detaljerede bestemmelser for hvert enkelt forsikringsselskab eller
pensionskasse, jf. forslagets nr. 8. En tilsvarende bestemmelse er foreslået
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Til nr. 10
Lovgivningen vedrørende livsforsikringsselskaber har siden 1914 krævet, at
beregningsgrundlag for livsforsikring skal være betryggende inden for de
enkelte beregningselementer (dødelighed, rentefod, omkostningstillæg m.v.).
På grundlag af tilsynets erfaringer foreslås reglen moderniseret.
Den ændrede formulering indebærer, at der fremtidig ved bedømmelsen af, om
et beregningsgrundlag kan betegnes som betryggende, skal anlægges en
helhedsvurdering. Der er ikke herved tilstræbt nogen dyberegående ændring i
beregningsgrundlagenes opbygning, men alene en vis smidiggørelse af reglerne.
Også med de nu foreslåede regler skal Finanstilsynet afslå godkendelse af
et beregningsgrundlag, såfremt det tilsidesætter nogle forsikringstageres
sikkerhed til fordel for andre, selv om grundlaget måtte være betryggende for
selskabet som helhed. Finanstilsynet vil også kunne afslå godkendelse, hvis
forholdet mellem de enkelte beregningselementer må anses for urealistisk.
Endelig vil tilsynet, for så vidt angår forsikringer tegnet eller aftalt som
led i ansættelsesforhold, kunne afslå godkendelse, hvis de ansattes
interesser ikke tilgodeses i fornødent omfang.
Udtrykket »den enkelte forsikringstager« indebærer ikke, at
bestemte forsikringstagere i tilfælde af nedsættelse af forsikringsydelserne,
jf. lovens § 153, stk. 2, og § 156, stk. 1, har særlige krav på dele af
selskabets aktiver og derigennem kan opnå bedre stilling end andre
forsikringstagere.
I øvrigt afviger den foreslåede formulering fra den gældende på to
punkter: bestemmelsens første punktum er udgået som overflødigt, da det er
enslydende med lovens § 10, stk. 2. Endvidere er bestemmelsen ændret derved,
at der i stedet for »beregningsgrundlag« tales om »de i § 30,
stk. 1 nævnte forhold«: grunden hertil er, at det hidtil har været
uklart, om udtrykket »beregningsgrundlag« sigtede til alle de i §
30, stk. 1 nævnte forhold eller kun visse af dem.
Til nr. 11
Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.
Til nr. 12
En bestemmelse om fastsættelse af regler i forbindelse med registreringen
af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen blev indsat i lov om
aktieselskaber ved lov nr. 83 af 17. februar 1988, mens den tilsvarende
bestemmelse i L 87 om ændring af forsikringsloven ikke nåede at blive
vedtaget. Den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til L 87, idet den
blot henviser til § 41a i lov om aktieselskaber, hvorved bekendtgørelse nr.
188 af 4. marts 1988 om registrering af børsnoterede konvertible gældsbreve i
Værdipapircentralen umiddelbart finder anvendelse også på
forsikringsaktieselskaber.
Til nr. 13
Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.
Til nr. 14
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 15-17
De foreslåede ændringer sammen med forslagets nr. 30 og 31 svarer til
lignende ændringer i § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring
af bank- og sparekasseloven.
Hensigten med ændringerne er at styrke revisorernes, og i
livsforsikringsselskaber aktuarernes, rolle i selskaberne, samt at sikre, at
tilsynet hurtigt bliver underrettet, hvis et forsikringsselskab kommer i
vanskeligheder.
Ændringen af § 93 (nr. 16 og 17) indebærer, at revisorerne og aktuaren
opnår ret til at indkalde og deltage i bestyrelsesmøder. Hensigten hermed er,
at revisorerne og aktuaren sikres information på samme niveau som
bestyrelsesmedlemmer, samt at disse får mulighed for direkte at orientere
bestyrelsen om henholdsvis regnskabsmæssige forhold og forhold af
beregningsteknisk karakter, der er af væsentlig betydning for selskabet. Som
en konsekvens heraf må det forudsættes, at revisorerne og aktuaren modtager
dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmer.
Med udtrykket »revisor« sigtes til revisorer valgt eller udpeget
i henhold til lovens § 179, stk. 1, § 182, stk. 3 eller § 183, stk. 1, men
ikke eventuelle interne revisorer. Med udtrykket »aktuaren« sigtes
til den af Finanstilsynet godkendte aktuar, jf. lovens § 89, stk. 2.
Til nr. 18
Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.
Til nr. 19
Den gældende lovs kapitel 14 indeholder, udover regler om udarbejdelse af
årsregnskaber, tillige regler om placering af forsikringsselskabers midler,
om båndlæggelse, om udbytteuddeling og sikkerhedsfonde. Reglerne er ikke
systematisk adskilt. Derfor foreslås det, at de nye regler systematiseres
bedre ved en opsplitning i 3 kapitler, indeholdende henholdsvis:
1) De egentlige regnskabsregler svarende til regler i årsregnskabsloven
(kap. 14).
2) Placeringsregler og båndlæggelse (kap. 14a).
3) Regler om udbytteuddeling og sikkerhedsfonde (kap 14b).
Som nævnt i de indledende bemærkninger pkt. 3 medfører lovforslaget
endvidere en stærkt tiltrængt modernisering af regnskabsreglerne.
En væsentlig del af de i lovens kap. 14 indeholdte regnskabsregler
foreslås ophævet og erstattet af en administrativ bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regnskabsregler, jf. forslagets § 123. De regnskabsregler,
der herefter foreslås indeholdt i loven er: regler om pligten til at
udarbejde årsregnskab og dettes indhold (forslagets §§ 118 og 119),
»generalklausulen« om det retvisende billede (§120), almindelige
værdiansættelsesprincipper (§ 122), regler om indholdet af årsberetninger (§
124) og regler om indsendelse og offentliggørelse af regnskaber (§§ 125-127).
§ 118
I forhold til den gældende lov er formuleringen i § 118, stk. 1,
ændret terminologisk, således at årsregnskabet beskrives som bestående af
balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. I forhold til den
tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 2, stk. 1, er årsregnskabets
bestanddele udvidet med femårsoversigten. Begrundelsen herfor er, at
forsikringsvirksomhed ikke fyldestgørende lader sig vurdere på grundlag af et
enkelt eller 2 års regnskabstal. Af hensyn til overskueligheden skønnes det
ikke hensigtsmæssigt at forsyne resultatopgørelse og balance med referencetal
for mere end 1 år, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1.
Derfor foreslås det at lovfæste et krav om en særskilt oversigt over de
væsentligste regnskabsposter over en 5-årig periode. Sådanne oversigter
udarbejdes allerede af flere selskaber. Reglerne om, hvilke poster
femårsoversigten skal indeholde og om dens udarbejdelse, er det efter
forslagets § 123 tillagt Finanstilsynet at udarbejde. Det kan i særlige
tilfælde være vanskeligt at opstille regnskabsposter over en så lang periode
som 5 år med en acceptabel sammenlignelighed mellem posterne. Det er derfor
hensigten, at de regler, der udarbejdes af Finanstilsynet, skal give mulighed
for, at Finanstilsynet i sådanne situationer kan fritage selskaberne fra
kravet om at udarbejde femårsoversigter eller tillade, at oversigten dækker
en kortere periode.
I bestemmelsen er indarbejdet forslaget til ændring af den tilsvarende
bestemmelse i årsregnskabslovens § 2, stk. 1, hvorefter det tydeliggøres, at
ansvaret for årsregnskabets udarbejdelse påhviler direktion og bestyrelse.
Årsregnskabet eller årsberetningen kan suppleres med andre elementer end
dem, der er udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen, f.eks. brancheresultater,
finansieringsanalyser, nøgletalssammenstillinger o.s.v. Sådanne supplementer
kan være nødvendige for at opfylde kravet om det retvisende billede, jf.
forslagets § 120, stk. 3.
Det er i 3. punktum understreget, at de enkelte dele, herunder
årsberetning og koncernregnskab, indgår i en helhed, hvorved forstås, at de
skal udarbejdes, revideres og indsendes til Finanstilsynet samtidigt, jf.
forslagets § 125. Med hensyn til den vedtægtsbestemte offentliggørelse af
regnskabet henvises til bemærkningerne til forslagets § 127.
Stk. 2 svarer indholdsmæssigt til gældende lovs § 118, stk. 3, med den
tilføjelse, at eventuelle indvendinger mod koncernregnskabet også skal
påføres årsregnskabet. Dette er i overensstemmelse med, hvad der gælder efter
årsregnskabslovens § 2, stk. 2. Der er ikke ved anvendelsen af udtrykket
»generalforsamlingen« i stedet for gældende lovs »aktionærerne
eller medlemmer« tilstræbt nogen indholdsmæssig ændring, men alene at
bringe formuleringen i overensstemmelse med bank-og sparekasselovens § 29,
stk. 2.
§ 119
Bestemmelsen er ikke ændret i forhold til gældende lovs § 119.
Bestemmelsen afviger fra den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 3
derved, at en undtagelsesvis anvendelse af forskellige regnskabsår inden for
en koncern efter stk. 2, kræver Finanstilsynets forudgående accept. Med
»særlige omstændigheder« sigtes navnlig til udenlandske
datterselskaber, for hvilke der kan gælde særlige restriktioner i adgangen
til at vælge regnskansår og lignende.
Det har været overvejet at gøre kalenderåret obligatorisk som regnskabsår,
ligesom tilfældet er for banker for sparekasser. Det er imidlertid kun ganske
få og små forsikringsselskaber, der anvender regnskabsår, der afviger fra
kalenderåret, og de få tilfælde, der eksisterer, er oftest velbegrundet i
tilknytning til særlige erhverv. Forslagets § 119 er i øvrigt i
overensstemmelse med årsregnskabslovens § 3.
§ 120
Indholdsmæssigt er § 120 i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 4.
Formuleringsforskellene er begrundet i tekniske forhold, nemlig at
regnskabsreglerne for forsikringsvirksomheder er indeholdt i en mere
omfattende lov og endvidere efter forslaget er opdelt i regler i selve loven
og i administrative retsforskrifter, jf. forslagets § 123.
Kravet om overskuelighed i stk. 1 er nyt i forhold til gældende
lov, men svarer til reglen i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Egentlige
opstillingsregler og regnskabsskemaer er ikke indeholdt i selve forslaget,
men skal udarbejdes af Finanstilsynet efter bemyndigelse i forslagets § 123.
Det er hensigten, at disse regler under hensyn til sammenlignelighedskravet
skal give en vis fleksibilitet med hensyn til årsregnskabets udarbejdelse
svarende til, hvad der gælder efter årsregnskabsloven, jf. eksempelvis
årsregnskabslovens § 6 om muligheden for sammendrag og opsplitning af
regnskabsposter eller årsregnskabslovens § 41 om muligheden for valg mellem,
om oplysninger skal præsenteres i noterne eller i selve regnskabsskemaerne.
Kravet om overskuelighed får betydning ved udnyttelsen af sådanne
valgmuligheder. Kravet gælder årsregnskabet i sin helhed, d.v.s. også for
koncernregnskabet og for noterne. Overskuelighedskravet har særlig betydning
for noterne, fordi noterne i lighed med, hvad der gælder efter
årsregnskabsloven, ikke underlægges skematiske formkrav.
Efter stk. 2 indføres, i lighed med hvad der er tilfældet i
årsregnskabsloven, den såkaldte »generalklausul« om det retvisende
billede til erstatning for den gældende lovs krav om god regnskabsskik i §
120, stk. 1. Det er ikke ønskeligt, at forsikringsloven har en
generalklausul, der ikke svarer til den almindelige generalklausul, der mere
præcist udtrykker formålet, nemlig at årsregnskabets enkelte oplysninger skal
være korrekte, og at det samlede årsregnskab må give læseren et rigtigt
helhedsindtryk af selskabets stilling og udvikling. Som eksempel kan nævnes,
at kravet om det retvisende billede indebærer, at der til dækning af de
forsikringsmæssige forpligtelser skal hensættes beløb, der giver et
forsigtigt og efter bedste skøn korrekt indtryk af forpligtelsernes omfang.
Hensættelser i mindre omfang eller herudover vil ikke være i overensstemmelse
med det retvisende billede.
Stk. 3 og stk. 4 uddyber den generelle karakter af kravet om det
retvisende billede, ved at fastslå dels pligten til at give supplerende
oplysninger, hvis anvendelse af lovforskrifterne ikke tilvejebringer det
krævede retvisende billede for regnskabslæserne, dels at lovforskrifterne
skal fraviges, hvis deres anvendelse i særlige tilfælde vil være vildledende
for regnskabslæseren.
Stk. 3 understreger, at de i øvrigt fastsatte regnskabsregler er
minimumsregler i forhold til kravet om det retvisende billede.
Stk. 4. skal betragtes som en undtagelsesbestemmelse, der sigter mod
ganske særlige tilfælde og forhold, hvor anvendelsen af en bestemt regel vil
stride mod kravet om et retvisende billede i stk. 2. Bestemmelsen sigter mod
tilfælde og situationer, der ikke er taget højde for ved regelfastsættelsen,
og som det derfor er udelukket på forhånd at give eksempler på. Bestemmelsen
kan ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor selskabet finder, at en lovfæstet
regel i almindelighed strider mod retvisende regnskabsaflæggelse. Anvendelsen
af bestemmelsen kræver en holdbar begrundelse i noterne. Der henvises i
øvrigt til forslagets § 121, hvorefter Finanstilsynet kan kræve
årsregnskaber, der ikke opfylder lovgivningens forskrifter, omgjort. Dette
gælder også tilfælde, hvor en forskrift er fraveget med henvisning til
forslagets § 120, stk. 4, hvis begrundelsen for fravigelsen ikke skønnes
holdbar.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 120, stk. 2, der fastslår, at
årsregnskabet skal offentliggøres i overensstemmelse med vedtægternes regler
herom, foreslås udeladt. I lovens § 21, stk. 1, er under nr. 19 fastsat, at
vedtægterne skal indeholde regler om årsregnskabets offentliggørelse. Det
anses for overflødigt i en yderligere bestemmelse at fastslå, at en sådan
vedtægtsbestemmelse skal overholdes.
§ 121
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 150.
§ 122
Stk. 1 svarer til årsregnskabslovens § 26, stk. 1, og 4. direktivs artikel
31, stk. 1. På grund af reglernes overordnede karakter foreslås de optaget i
selve loven. De almindelige principper, der efter stk. 1 vil skulle gælde ved
værdiansættelsen af poster i årsregnskabet er: going concern-formodningen
(nr. 1), kontinuitet (nr. 2 og nr. 6), forsigtighed (nr. 3), periodisering
(nr. 4) og bruttoværdiansættelse (nr. 5).
Ingen af de nævnte principper er udtrykkeligt fastslået i den gældende
lov. Kun i det omfang, de må anses for indeholdt i kravet om god
regnskabsskik (§ 120, stk. 1), er principperne efter nuværende retstilstand
gældende for forsikringsselskabers regnskabsaflæggelse.
De almindelige værdiansættelsesprincipper forudsættes udfyldt og suppleret
med regler om specifikke værdiansættelsesmetoder for bestanddele i
regnskabets enkeltposter. Disse metoder skal efter forslagets § 123 udmøntes
i bekendtgørelser.
Forsigtighedsprincippet under nr. 3a indeholder det såkaldte
realisationsprincip, hvorefter værdiforøgelser kun medtages i regnskabet, når
de er konstateret ved salg. For så vidt angår finansielle virksomheder,
herunder forsikringsselskaber, gælder, at størstedelen af aktiverne ofte
består af børsnoterede værdipapirer. Det er for disse virksomheder efter
dansk regnskabspraksis almindeligt antaget, at et retvisende billede bedst
fremkommer, når disse værdipapirer optages i balancen til markedsværdi
samtidig med, at reguleringen (gevinst/tab) føres i resultatopgørelsen.
Efter den nugældende lov er det tilladt at værdiansætte værdipapirer til
markedskurs, men kursreguleringen skal tilgå egenkapitalen direkte og
passerer ikke resultatopgørelsen.
Det skal dog bemærkes, at der for livsforsikringsselskaber og
pensionskasser gør sig særlige forhold gældende - realrenteafgiftsloven og
hensynet til den løbende bonustildeling samt den omstændighed, at
værdipapirerne i disse virksomheder i højere grad holdes til udløbet,
respektive indfrielsen -, som har været afgørende for, at man hidtil har
fundet det hensigtsmæssigt på dette område uafhængigt af markedsværdien at
værdiansætte obligationer og andre fastforrentede fordringer til den
regulerede anskaffelseskurs (matematisk kursregulering) jf. lovens § 121.
Det bemærkes, at det vedtagne EF-direktiv om bankernes årsregnskaber åbner
mulighed for, at kursgevinster kan indgå i bankernes resultatopgørelser, og
at det kommende direktiv om forsikringsselskabers årsregnskaber forventes at
give en tilsvarende mulighed.
Værdiansættelse af værdipapirer til markedskurs vil være i
overensstemmelse med flere hensyn, der i øvrigt søges gennemført med
lovforslaget. Det vil især skabe større sammenlignelighed mellem selskaberne
og mindske muligheden for at opbygge hemmelige reserver. Det vil endvidere
være i overensstemmelse med periodiseringsprincippet, at kursgevinster og
-tab indgår i selskabernes resultater i takt med, at de opstår ved bevægelser
i markedskurserne og ikke på de vilkårlige tidspunkter, hvor selskaberne
vælger at sælge eller omlægge beholdningerne. De svingninger i resultatet,
som markedskursværdiansættelse medfører, og som fremgår af f.eks. regnskaber
for pengeinstitutter, anses at udgøre en del af virksomhedernes
resultatskabende aktivitet og derfor som vedrørende årets resultat.
§ 122, stk. 1, nr. 3, foreslås derfor alene at blive et hovedprincip, der
gælder, medmindre det efter § 123 fastsættes, at kursgevinster skal indgå i
forsikringsselskabers årsresultater. Muligheden for at fravige
realisationsprincippet er derfor hjemlet i forslagets § 122, stk. 2.
Periodiseringsprincippet (stk. 1, nr. 4) er af stor betydning for
forsikringsselskabers regnskabsaflæggelse. Hensættelserne til dækning af de
forsikringsmæssige forpligtelser fremkommer således ved en periodisering af
de forudbetalte præmier, der kun tages til indtægt i takt med, at de påtagne
risici afløber. For erstatningsudgifterne gælder, at de for så vidt angår
skadesbegivenheder, der har fundet sted på balancetidspunktet, føres til
udgift, uanset om erstatningerne faktisk måtte være betalt.
Kravet om periodisering omfatter principielt alle udgifts- og
indtægtsposter. Selskaberne kan dog som hidtil undlade at foretage
periodisering af uvæsentlige poster, idet omfang dette ikke påvirker
muligheden for bedømmelsen af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske
stilling og resultat. For så vidt angår periodisering af
erhvervelsesomkostninger (provisioner), er det hensigten, at en nærmere
regulering skal fastlægges i regnskabsbekendtgørelserne, jf. forslagets §
123.
Bruttoværdiansættelsesprincippet i stk. 1, nr. 5, indebærer, at der ikke
kan foretages en bloc-vurdering af aktiv- og passivposter, men at de enkelte
elementer, som posterne består af, skal værdiansættes hver for sig.
Princippet er ikke i strid med det grundlæggende karakteristika ved
forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskabet påtager sig forpligtelser
under et stort antal forsikringer, der dækker ensartede risici. De
erstatningsbeløb, som den samlede bestand af forsikringer vil give anledning
til, lader sig erfaringsmæssigt vurdere med en høj grad af sikkerhed, når
bestanden er tilstrækkelig stor, men netop kun som en bloc-vurdering.
Værdiansættelse af forpligtelserne på grundlag af de enkelte
forsikringsaftaler er normalt ikke retvisende. En bloc-vurdering af de
forsikringsmæssige forpligtelser er derfor en naturlig følge af selve
forsikringsvirksomhedens natur. Det er ikke fundet fornødent at specificere
dette forhold ved formuleringen af lovbestemmelsen, idet udtrykket
»bestanddele«, når det drejer sig om værdiansættelse af
forsikringsmæssige forpligtelser, naturligt forstås som en bestand af
forsikringsaftaler, der dækker ensartede risici. Til gengæld vil det være i
strid med bruttoværdiansættelsesprincippet, hvis forsikringsselskaber med et
udbud af forskellige forsikringstyper ikke foretager en særskilt vurdering af
forpligtelserne under de enkelte forsikringsbestande.
Stk. 2 giver hjemmel til at fravige § 122, stk. 1, nr. 3, litra a ved
fastsættelse af regler om værdiansættelse, jf. bemærkningerne til forslagets
§ 122, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 3 der svarer til årsregnskabslovens § 26, stk.
2, giver selskaberne mulighed for i konkrete undtagelsestilfælde at fravige
de almindelige værdiansættelsesprincipper i stk. 1. Der tænkes her især på
tilfælde, hvor der gives et mere retvisende billede af selskabets forhold ved
en fravigelse, eksempelvis fordi selskabets fortsatte virksomhed må bringes i
tvivl, eller hvis kontinuiteten brydes ved ændring af regnskabsprincipper.
§ 123
Efter bestemmelsen gives bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte
nærmere regler om årsregnskabets udarbejdelse. Hermed tænkes på regler
svarende til årsregnskabslovens § 5 - § 55 med undtagelse af § 26, der efter
forslaget indarbejdes i selve loven, dog således at reglerne tilpasses og
suppleres til anvendelse på forsikringsselskabernes særlige forhold. Reglerne
skal indeholde skemaer for balance og resultatopgørelse, opstillingsregler,
regler om indholdet af enkeltposter, detaljerede værdiansættelsesregler samt
bestemmelser om indholdet af noterne.
Overskueligheden af de nugældende regnskabsregler i loven er hæmmet af, at
de forskelligeartede regler for henholdsvis livsforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber ikke er klart adskilte. Det er derfor hensigten,
at der udstedes særskilte regnskabsbekendtgørelser for henholdsvis
skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber.
Endvidere er det hensigten at udstede en særskilt bekendtgørelse om
koncernregnskaber. EF's 7. direktiv om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF)
er endnu ikke gennemført i dansk ret, men efter artikel 40 i 7. direktiv,
skal koncernregnskabsreglerne gennemføres for pengeinstitutter og
forsikringsselskaber i de nationale lovgivninger senest samtidig med, at de
harmoniserede regnskabsregler på de 2 områder skal være gennemført i de
nationale lovgivninger. Det er hensigten, at fastsætte
koncernregnskabsreglerne for forsikringsselskaber samtidig med, at 7.
direktiv om koncernregnskaber gennemføres i dansk regnskabslovgivning.
Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om
regnskabsposter for specielle områder. Her tænkes specielt på regler om
opgørelse af forsikringsmæssige hensættelser (tekniske reserver).
Finanstilsynet har allerede efter lovens § 131, stk. 1, en særlig hjemmel
til at fastsætte retningslinier for opgørelse og vurdering af de tekniske
reserver. Efter forslaget vil denne særlige bemyndigelse være indeholdt i den
generelle bemyndigelse til at fastsætte regnskabsregler i forslagets § 123.
I EF er der overvejelser om at harmonisere beregningsmetoderne for
forsikringsmæssige hensættelser. Indtil videre har dette udmøntet sig i et
direktiv om hensættelse og beregning af en udligningsreserve i selskaber, der
driver kreditforsikring (87/343/EØF). De regler, der ifølge direktivet skal
være indført senest 1. januar 1990, og som har betydning for et fåtal af
danske selskaber, kan udmøntes i en særlig bekendtgørelse med hjemmel i
forslagets § 123.
Endelig vil der kunne være behov for at fastsætte særregler for andre
brancher, eksempelvis genforsikringsselskaber eller
arbejdsskadeforsikringsselskaber.
§ 124
Bestemmelsen i § 124 erstatter gældende lovs § 129 og svarer til
årsregnskabslovens § 56. I forhold til årsregnskabslovens § 56 er
bestemmelsen ændret i overensstemmelse med den ændring, der er foreslået i
forslaget til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslag.
Stk. 2, nr. 3, er ændret i forhold til årsregnskabslovens § 56, stk. 2,
nr. 3, der kræver omtale af »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.
Årsagen hertil er, at forsknings- og udviklingsaktiviteter i
årsregnskabslovens forstand ikke forekommer i forsikringsselskaber. Produkt-
og organisationsudviklingsaktiviteter anses for at være af en tilsvarende
betydning for en bedømmelse af forsikringsselskaber, som forsknings- og
udviklingsaktiviteter er i producerende virksomheder.
Gældende lovs § 129, stk. 2, foreslås ophævet, da oplysninger om lønninger
og beskæftigelse naturligt hører hjemme i noterne, jf. årsregnskabslovens §
51. En bestemmelse herom vil indgå i regnskabsbekendtgørelser efter
forslagets § 123.
Gældende lovs § 129, stk. 5 foreslås ligeledes ophævet, idet det bør
fremgå af de administrativt fastsatte regler, at beløb, der tildeles som
bonus til forsikringstagerne i livsforsikringsselskaber, skal udgiftsføres i
resultatopgørelsen. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med de senere års
regnskabspraksis.
§§ 125-126
Bestemmelserne erstatter gældende lovs §§ 148 og 149.
Indsendelsestidspunktet i § 125, stk. 1, er i forhold til gældende
lovs § 148, stk. 1, skærpet således, at årsregnskabet skal indsendes til
Finanstilsynet, så snart det foreligger godkendt af bestyrelsen, dog senest 8
dage før generalforsamlingen. Hensigten hermed er at sikre, at årsregnskabet
på det tidligst mulige tidspunkt tilgår tilsynet.
I § 125, stk. 2, foreslås fristen for indsendelse af det endeligt
godkendte regnskab forkortet fra de nugældende 30 dage til 10 dage.
10-dagesfristen svarer til, hvad der gælder efter bank- og sparekasselovens §
37.
Lovens § 148, stk. 2, nr. 2 og stk. 4, foreslås ophævet. Til gengæld
foreslås en generel bestemmelse i § 126, hvorefter tilsynet bemyndiges
til at kræve regnskabsposterne og yderligere specifikationer hertil
udfærdiget på særlige skemaer med tilhørende redegørelser. Udover at gøre
reglerne mere tilegnelige, er hensigten med denne ændring at muliggøre en
løbende tilpasning af de oplysninger, der kræves af tilsynet. Den hastige
udvikling på de finansielle markeder skaber behov for stadigt nye typer af
oplysninger, hvis tilsynet skal opfylde sit formål. Tilsynet har allerede
efter den nuværende lov mulighed for at kræve alle de oplysninger, som
skønnes fornødne, jf. lovens § 149, stk. 1 og § 240, stk. 1, men det anses på
den førnævnte baggrund ikke hensigtsmæssigt at fremhæve enkelte
specifikationer og redegørelser i loven, da det afgørende må være, at
tilsynet indhenter alle de oplysninger som, på baggrund af de aktuelle
forhold og branchevilkår, skønnes fornødent for et betryggende tilsyn.
En anden fordel, der søges opnået med den foreslåede udformning af
reglerne om indsendelse af regnskaber og tilknyttede oplysninger, er, at
indsendelsen af skemaoplysningerne løsrives fra indsendelsen af selve
årsregnskabet, hvor skemaregnskaber m.v. efter den nugældende § 148 skal
indsendes samtidig med årsregnskabet. Tidspunktet for indsendelse af
årsregnskabet er afhængig af generalforsamlingstidspunktet. Efter den
foreslåede udformning af reglerne er der intet til hinder for, at tilsynet
kan forlange særlige oplysninger eller opgørelser indsendt på tidligere
tidspunkter. Dette muliggør, at tilsynet kan tilvejebringe oplysningerne
hurtigere og tilrettelægge indsendelsestidspunkterne for de forskellige
regnskabsskemaer på en hensigtmæssig måde.
Bestemmelsen i lovens § 148, stk. 3, om koncernregnskab ophæves. Den er
overflødig, da det i forslagets § 118 fastslås, at koncernregnskabet for et
moderselskab er en del af regnskabet som en helhed. Til gengæld foreslås det,
at dattervirksomheders regnskaber skal indsendes samtidig med moderselskabets
årsregnskab, jf. forslagets § 125, stk. 2, nr. 2. Dette svarer til allerede
gældende praksis.
§ 127
Reglerne svarer til årsregnskabslovens § 63. Tilsvarende regler har ikke
hidtil været indeholdt i forsikringsvirksomhedsloven. Reglerne skal beskytte
forsikringstagerne, selskabdeltagerne og investorer ved at sikre, at der ikke
offentliggøres regnskaber i en form, der giver dem et andet indhold end det,
der forelå ved revisionen, og at forbehold fra revisor side ikke kan forties
i forbindelse med offentliggørelsen.
Forsikringsselskaber skal have en vedtægtsbestemmelse, hvorefter
årsregnskabet skal offentliggøres, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 19. Efter
gældende praksis offentliggøres i henhold til disse vedtægtsbestemmelser
resultatopgørelse, balance og noter samt overskudsfordeling, men sædvanligvis
ikke årsberetning. Det er ikke hensigten med forslagets § 118, stk. 1, at
forøge kravene til, hvad der skal offentliggøres i henhold til vedtægterne.
Hvis årsberetningen udelades, vil det være en ufuldstændig offentliggørelse,
der omfattes af forslagets § 127, stk. 2.
Kap. 14a. Placeringsregler og båndlæggelse
Reglerne i dette kapitel erstatter reglerne i lovens § 135 - § 137 samt §
131, stk. 2. Ingen af bestemmelserne i disse paragraffer er
regnskabsbestemmelser, men regler om hvorledes forsikringsselskaber skal
placere deres midler samt regler om båndlæggelse.
Det bemærkes, at overskud hensat til fremtidig fordeling som bonus
(bonusudligningshensættelse), ikke er omfattet af placerings- og
båndlæggelsesreglerne, selv om det medregnes under de forsikringsmæssige
hensættelser.
Ændringerne har til formål at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med
nyere regnskabsterminologi, at samle og præcisere reglerne i forhold til
gældende praksis og i det hele at modernisere sprogbrugen, jf. bemærkningerne
til nr. 5 og 14.
Endvidere genfremsættes forslaget fra L 87 om at udvide
livsforsikringsselskabers adgang til at investere i en enkelt virksomhed fra
1 pct. til 2 pct. af passiverne, jf. forslagets § 129. For investering i
kapitalformidlingsaktieselskaber foreslås dog, at begrænsningen alene skal
gælde de forsikringsmæssige hensættelser.
§ 128
Reglerne svarer til den gældende § 135.
Formuleringen under stk. 1, nr. 2, hvorefter placering i visse
fondsaktiver ikke, som det er tilfældet efter de nugældende regler, kræver
tilsynets forudgående accept, er alene en lovfæstning af gældende praksis,
hvorefter fondsaktiver udstedt af finansieringsinstitutter under offentligt
tilsyn en bloc accepteres af tilsynet.
Under stk. 1, nr. 4, foreslås den nugældende lovs »ejendomme,
i hvilke umyndiges midler vil kunne anbringes«, erstattet af
»beboelses- eller kontorejendomme, eller i ejendomme, hvis værdi i
øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudøvelse«, da det førstnævnte
udtryk ikke længere har et retligt indhold. Der er med den foreslåede
formulering tilstræbt en præcisering af gældende praksis, hvorefter
ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en specifik erhvervsudnyttelse,
accepteres som »sikre aktiver«. Bestemmelsen omfatter således
eksempelvis ejendomme med flere uafhængige butikslejemål.
Under stk. 1, nr. 6, foreslås, at ophæve den gældende begrænsning
på »fire femtedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne
offentlige vurdering«. I stedet kan ejendommene indgå i den båndlagte
aktivmasse til den bogførte værdi. Ændringen er en følge af, at det med de
nye regnskabsregler er hensigten, at værdiansættelsen af selskabets faste
ejendomme efter forslagets kap. 14 løsrives fra den skattemæssige offentlige
ejendomsvurdering i overensstemmelse med, hvad der er gældende efter
årsregnskabsloven.
Stk. 1, nr. 7, kan bl.a. finde anvendelse på udenlandske værdipapirer.
Formuleringen er ændret, således at alene sikkerheden og ikke som i den
gældende bestemmelse såvel art som sikkerhed er afgørende for, om
værdipapirer omfattes af bestemmelsen. Ændringen har baggrund i, at
livsforsikringsselskaber og pensionskasser i voksende omfang henlægger deres
ejendomsinvesteringer til datterselskaber. Efter forslaget vil aktier i
ejendomsdatterselskaber kunne omfattes af bestemmelsen og dermed ligestilles
med en direkte investering i fast ejendom, hvilket ikke er tilfældet efter
den nugældende lov.
Lovens § 135, stk. 4, er ikke indeholdt i de foreslåede regler. Ændringen
er alene af regnskabsteknisk karakter. Det er hensigten, at
erhvervelsesomkostninger efter de nye regnskabsregler ikke skal aktiveres i
regnskabet, men i stedet skal fradrages i livsforsikringshensættelserne.
§ 129
Paragraffen erstatter den gældende § 135a, hvorefter den øvre grænse for
livsforsikringsselskabers investering i en enkelt virksomhed er 1 pct. af
passiverne. Den i forslaget nævnte grænse på 2 pct. er en uændret
genfremsættelse af det tilsvarende forslag i L 87, der ikke blev
færdigbehandlet i folketingssamlingen 1987/88. Med bestemmelsen foretages der
en lempelse af begrænsningerne for pensionskassers og
livsforsikringsselskabers anbringelse i et enkelt selskab fra den nuværende 1
pct. af passiverne til 2 pct.
Stk. 3 er en ny bestemmelse. Første led, hvorefter aktiver efter
forslagets § 128, stk. 1 ikke omfattes, er en præcisering af gældende
retstilstand, idet et tilsvarende indhold ud fra en formålsbetragtning er
blevet indfortolket i de nugældende §§ 135 og 135a. Efter en bogstavelig
fortolkning af loven vil eksempelvis statsobligationer eller
realkreditobligationer være omfattet af begrænsningen i § 135a, hvilket ikke
hidtil i Finanstilsynets praksis har været anset for hensigten.
Formålet med det foreslåede andet led i stk. 3 er at undgå en uheldig
konsekvens af den gældende lov, hvorefter begrænsningen i § 135a, stk. 1,
ikke gælder for dattervirksomheder, f.eks. ejendomsaktieselskaber, jf. §
135a, stk. 3, men til gengæld kan ramme forsikringsselskaber eller
pensionskasser, der som mindretalsaktionærer, eventuelt i fællesskab, ønsker
at investere i et tilsvarende ejendomsaktieselskab, der er omfattet af
selskabernes og kassernes lovlige virksomhedsområde, jf. lovens § 6 og
forslagets nr. 3. Efter den foreslåede regel gives der Finanstilsynet
mulighed for at tillade mindretalsinvesteringer udover 2 pct.-grænsen i
virksomheder, der alene befatter sig med aktiviteter, der falder indenfor
forsikringsselskabets eller pensionskassens tilladte virksomhedsområde.
I stk. 5 lempes begrænsningen i stk. 1 ved anbringelse af midler i
kapitalformidlingsaktieselskaber således, at begrænsningen for sådanne
investeringer alene gælder de forsikringsmæssige hensættelser. Denne lempelse
skal sammen med forslaget under nr. 3 tilskynde forsikringsselskaberne til
gennem kapitalformidlingsaktieselskaber at investere i erhvervslivet.
§ 130
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1 svarer med en
ændret formulering til den gældende bemyndigelse i lovens § 131, stk. 2, 2.
pkt., med den forskel, at bemyndigelsen som følge af Industriministeriets nye
struktur foreslås henlagt til Finanstilsynet. I modsætning til stk. 2
omfattes både skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber af
bestemmelsen i stk. 1.
De gældende regler om kongruens, d.v.s. valutamæssig overensstemmelse
mellem aktiver og forsikringsmæssige forpligtelser og lokalisering af
aktiver, er fastsat i 1. skadesforsikringsdirektiv (73/239/ EØF) og i 1.
livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF), henholdsvis i art. 15, stk. 2, og i
art. 17, stk. 2. Ifølge disse regler skal et forsikringsselskab have aktiver,
der er kongruente med de forsikringsmæssige forpligtelser og lokaliseret i
det land, hvor virksomheden udøves. Direktiverne åbner mulighed for, at disse
regler kan lempes i medlemsstaterne, hvilket ikke hidtil er sket i Danmark.
EF's ministerråd vedtog den 22. juni 1988 2. skadesforsikringsdirektiv
(88/357/EØF). I 2. skadesforsikringsdirektiv fastsættes de nærmere regler,
der skal gælde i medlemsstaterne vedrørende kongruens i direkte
skadesforsikring.
Hensigten med forslagets § 130, stk. 2, er, at der med hjemmel heri kan
fastsættes de detaljerede regler om kongruens og lokalisering, som
EF-medlemskabet påbyder.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte bestemmelser
om anbringelse af selskabets midler svarer indholdsmæssigt til den gældende
bemyndigelse i lovens § 131, stk. 2, 1. pkt., bortset fra, at bemyndigelsen
som følge af Industriministeriets nye struktur er henlagt til Finanstilsynet.
Bestemmelsen omfatter skadesforsikringsselskaber, da anbringelsesreglerne for
livsforsikringsselskaber er fastlagt i forslagets §§ 128 og 129. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 6, stk. 2, under nr. 3.
Bemyndigelsen i den gældende § 131, stk. 1, til at fastsætte regler om
opgørelse og værdiansættelse af hensættelserne er udeladt, da den er
indeholdt i forslagets § 123.
§§ 131-133
Reglerne svarer til gældende lovs §§ 136 og 137 samt § 135, stk. 5, idet
der ikke er tilsigtet nogle realitetsændringer. Ændringer i forhold til de
nævnte bestemmelser har alene til hensigt at forbedre systematikken,
modernisere sprogbrugen og tilpasse reglerne til gældende praksis.
Forslagets § 131 erstatter lovens § 135, stk. 1 og 3, og er i
forhold hertil væsentligt reduceret i omfang. Baggrunden herfor er dels, at
lovens sprogbrug er forældet, dels at Finanstilsynet, uanset lovens
detaljeringsgrad, har måttet udstede detaljerede vejledninger for
båndlæggelsesproceduren. Efter forslaget vil alle detailreglerne vedrørende
båndlæggelsesproceduren herefter skulle fastsættes af Finanstilsynet i
bekendtgørelsesform. I § 131, stk. 1, fastslås, at båndlæggelsen er en særlig
sikringsakt svarende til håndpantsætning. De foreslåede ændringer afspejler i
øvrigt, at båndlæggelse nu væsentligst sker via registreringer i
Værdipapircentralen.
Bestemmelsen under § 132, nr. 1, er ny. Efter gældende praksis
accepterer tilsynet, at vedhængende renter medregnes ved opgørelse af de
båndlagte aktiver, men det har ikke hidtil været udtrykkeligt fastslået i
loven, at dette var tilfældet, hvorfor bestemmelsen alene er en præcisering
af den gældende retstilstand.
§ 134
Bestemmelsen svarer til lovens § 147, idet den som følge af den foreslåede
nye systematik får et snævrere anvendelsesområde. I praksis har bestemmelsen
dog alene været anvendt på placerings- og båndlæggelsesreglerne, hvilket også
ifølge lovmotiverne hovedsagligt var hensigten.
Kapitel 14b
Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v. (§§ 135-143)
Det foreslåede nye kapitel 14b indeholder regler, der svarer til lovens §§
138-145.
Reglernes rækkefølge er ændret således, at kapitlet indledes med regler om
udbytte (forslagets §§ 135-140), hvorefter følger bestemmelser om
sikkerhedsfonde (forslagets § 141), og endelig regler om begrænsningen i
adgangen til at yde lån og stille sikkerhed (§§ 142-144). Rækkefølgen svarer
dermed til rækkefølgen i det tilsvarende kapitel i aktieselskabsloven (kap.
13).
§§ 135-140
Bestemmelserne svarer til lovens §§ 140-145 med enkelte sproglige
ændringer og en ændret paragrafrækkefølge. Der er ikke hermed tilstræbt
realitetsændringer, men alene at forbedre systematikken og bringe denne i
bedre overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven.
Efter forslagets § 135 foreslås det at ophæve den eksisterende bestemmelse
i lovens § 140, hvorefter beløb, der henlægges til bonus i
livsforsikringsselskaber, ikke kan medregnes i det beløb, der kan anvendes
til udbytte. Bestemmelsen er overflødig, da det vil fremgå af de nye
regnskabsregler efter forslagets § 123, at bonustilskrivninger skal
udgiftsføres i resultatopgørelsen.
§ 141
Reglerne om sikkerhedsfonde er efter forslaget ændret i forhold til de
eksisterende regler i lovens §§ 138 og 139.
Ændringen i stk. 2, i forhold til den gældende bestemmelse i lovens
§ 138, stk. 2, har til hensigt at sikre en retvisende regnskabsmæssig
behandling af de tilfælde, hvor selskaberne anvender sikkerhedsfondsmidler.
Den eksisterende formulering, hvorefter der kan »henlægges«
sikkerhedsfondsmidler til de tekniske reserver, antyder en regnskabsmæssig
behandling, der indebærer, at selskaberne kan præsentere resultater, der er
forbedret, svarende til størrelsen af det beløb, der overføres fra
sikkerhedsfonden. Denne praksis har givet anledning til kritik af
forsikringsselskabers regnskaber for at være »tilslørede«. Det
foreslås derfor, at selskaberne skal præsentere årsresultatet forinden
eventuel anvendelse af sikkerhedsfondsmidler.
At Finanstilsynet efter forslaget skal give tilladelse, før selskaberne
kan anvende sikkerhedsfonden, indebærer ingen praksisændring, idet samtlige
selskaber, der har sikkerhedsfonde, har en tilsvarende bestemmelse i deres
vedtægter. Derved sikres, at sikkerhedsfonde kun kan anvendes efter deres
formål og udgør en for forsikringstagerne særlig reserve.
Lovens § 138, stk. 3, foreslås ophævet, da den ikke finder anvendelse i
praksis.
Lovens § 139 foreslås ligeledes ophævet. Ifølge lovmotiverne var hensigten
med § 139, at pålæg om sikkerhedsfondshenlæggelser skulle kunne anvendes af
tilsynet som et instrument over for selskaber i vanskeligheder. Dette
instrument har imidlertid vist sig uegnet i de situationer, hvor problemet
er, at selskaberne som følge af ulønsom drift mister egenkapital. Problemet
er ikke, at egenkapitalen eller overskuddet udloddes som udbytte i et truende
omfang. Lovens § 140, stk. 2, jf. forslagets § 136, forbyder i forvejen
udbytteuddeling m.v., hvis selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder
solvenskravet. Det er erfaringen, at der ikke herudover opnås yderligere
sikkerhed ved at foreskrive en særlig binding af fremtidige overskud i en
sikkerhedsfond. Endvidere sikrer lovens kap. 27 (§ 249 ff.) Finanstilsynet
indgrebsmuligheder over for selskaber i vanskeligheder.
§§ 142 og 143
Bestemmelserne svarer til lovens §§ 144 og 145.
§ 144
Bestemmelsen er overført fra industriministerens lovforslag nr. L 87, der
ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1987/88.
Bestemmelsens udformning er dog ændret fra en bemyndigelsesbestemmelse til
et forbud med dispensationsmulighed svarende til udformningen af den
tilsvarende bestemmelse i § 27 i lov om banker og sparekasser m.v.
Bestemmelsen supplerer det eksisterende forbud mod lån og
sikkerhedsstilelse i § 142, stk. 1. I det omfang forholdet ikke, som følge af
lovens sprogbrug om koncernforhold, direkte er omfattet af bestemmelsen, men
hvor selskabernes faktiske indbyrdes forbindelse og de intentioner der ligger
bag forbudet i § 142, stk. 1, gør det påkrævet, begrænser bestemmelsen
ejerkredsens mulighed for at misbruge sin indflydelse, således at
forsikringstagernes interesser varetages og deres sikkerhed ikke bringes i
fare. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter de garantier som følger af
forsikringsselskabers koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed i
klasserne 14 og 15 (kredit og kaution) samt policelån, og at der kan være
særlige hensyn ved captive selskaber.
Stk. 2. indeholder en formodningsregel svarende til § 27, stk. 2, i lov om
banker og sparekasser m.v., hvorefter det påhviler et forsikringsselskab at
godtgøre, at tilladelse efter stk. 1 ikke er fornøden.
Til nr. 20-25
Konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af forslagets nr.
19.
Med forslaget til ændring af § 151, stk. 4, (nr. 21) er der dog samtidig
tilstræbt en tydeliggørelse af hensigten med den nugældende bestemmelse.
Til nr. 26-41
Ændringerne vedrører lovens kapitel 20 om revision og granskning og er
udformet med forbillede i forslaget til ændring af revisionsbestemmelserne i
årsregnskabsloven m.v. (lovforslag nr. L 26) og det samtidigt fremsatte
forslag til ændring af lov om banker og sparekasser m.v.
Til nr. 26
Den ny bestemmelse har baggrund i, at lovens bestemmelser om inhabilitet
for revisorer og om revisionspåtegninger m.m. foreslås ophævet, da
tilsvarende bestemmelser findes i lov om statsautoriserede revisorer og i lov
om registrerede revisorer. Bestemmelsen sikrer, at også revisorer, der ikke
er statsautoriserede eller registrerede, bliver underlagt de pågældende
bestemmelser i revisorlovene.
Til nr. 27
§ 181, stk. 1, indeholder regler om revisorinhabilitet og svarer til
reglerne i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1,
i lov om registrerede revisorer, jf. bemærkningerne til nr. 26.
Til nr. 28
Konsekvensændring. Som noget nyt omfatter reglen dattervirksomheder og
ikke kun datterselskaber, jf. bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 29
Den nye bestemmelse svarer til en tilsvarende bestemmelse i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af bank- og sparekasseloven. Hensigten
med bestemmelsen er at sikre, at årsagen til revisorskift, der kan være
foranlediget af problematiske forhold i selskabet, rapporteres til tilsynet.
Til nr. 30
Konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 26 og 27.
Til nr. 31
Konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 28.
Til nr. 32
Bestemmelsen svarer til den nye bestemmelse, som indeholdes i forslaget
til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. (lovforslag nr. L 26), og
hvorefter selskabsledelsen uopfordret har pligt til løbende og senest i
forbindelse med regnskabsaflæggelsen over for revisorerne at fremkomme med
oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelse af selskabet og
koncernen.
Til nr. 33
Konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 28.
Til nr. 34 og 35
Bestemmelserne i §§ 186 og 187 om revisionsberetning og om anmærkninger og
supplerende bemærkninger til revisionspåtegningen foreslås ophævet, idet
disse forhold i lighed med forslaget til ændring af årsregnskabsloven m.v.
(lovforslag nr. L 26), forudsættes reguleret i revisorlovene med tilknyttede
bekendtgørelser.
Til nr. 36
Bestemmelsen svarer til et tilsvarende forslag i forslaget til lov om
ændring af årsregnskabsloven m.v. (lovforslag nr. L 26).
Til nr. 37
Forslagets § 189, stk. 1 og stk. 2, er nye og svarer til tilsvarende
bestemmelser, der indeholdes i forslaget til lov om ændring af
årsregnskabsloven m.v. Der henvises i øvrigt til forslagets nr. 16.
Til nr. 38
Bestemmelsen har forbillede i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af bank- og sparekasseloven vedrørende skærpede revisions- og
tilsynsregler for pengeinstitutter. Efter forslagets nr. 15 skal
forsikringsselskabers ledelser uopfordret underrette tilsynet om forhold af
afgørende betydning for selskabets fortsatte virksomhed. Bestemmelsen om, at
revisorerne skal påse, at denne forpligtelse overholdes, skal ses i
sammenhæng med forslagets nr. 16, hvorefter revisor kan indkalde og orientere
bestyrelsen. Eventuelt kan revisor vælge at fratræde og herefter over for
tilsynet redegøre for årsagen til fratrædelsen, jf. forslagets nr. 29.
Til nr. 39
Bestemmelsen foreslås ophævet, da en tilsvarende bestemmelse findes i §
17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 10, stk. 2, i lov om
registrerede revisorer.
Til nr. 40
Bestemmelsen om, at bestyrelsen skal underrettes om revisorernes
udtalelse, foreslås ophævet, hvorved § 190, stk. 2, bliver i overensstemmelse
med bank- og sparekasselovens § 36, stk. 5. Revisorerne har også efter
ændringsforslaget mulighed for at underrette bestyrelsen, hvis de ønsker det.
Til nr. 41
Bemyndigelsen til at udfærdige nærmere forskrifter om revisionens
gennemførelse, foreslås på grund af Industriministeriets nye struktur henlagt
til Finanstilsynet.
Til nr. 42-51
Konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af forslagets nr.
19.
Til nr. 52
Bestemmelserne i lovens §§ 30 og 31 om godkendelse af selskabets
almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v. ved ansøgning om
koncession til livsforsikringsvirksomhed gælder også for udenlandske
forsikringsselskaber, der vil drive virksomhed her i landet. Med forslaget
præciseres dette i lovens kapitel 24 om udenlandske forsikringsselskaber.
Til nr. 53
Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.
Til nr. 54-55
Forslaget er en følge af, at forsikringsregisteret nu ligger i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen og dermed er fysisk adskilt fra Finanstilsynet.
Forslaget skal sikre, at begge myndigheder får et eksemplar af regnskaberne,
jf. forslagets § 125, stk. 2 og 3, under nr. 19.
Til nr. 56-60
Konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af forslagets nr.
19.
Til nr. 61
I forbindelse med sammenlægningen af det tidligere Forsikringstilsyn med
det tildigere Banktilsyn i et fælles tilsyn, Finanstilsynet, er der opstået
behov for at foretage visse konsekvensændringer i §§ 237-242 i lovens kapitel
26 om tilsyn, herunder en harmonisering med de tilsvarende bestemmelser i lov
om banker og sparekasser. Desuden foreslås der visse redaktionelle ændringer.
Endvidere genfremsættes forslaget fra L 87, hvorefter Finanstilsynet får ret
til at indhente oplysninger og foretage inspektion hos øvrige virksomheder i
en koncern, hvori indgår et forsikringsselskab.
§ 237
Stk. 1 svarer til det gældende 1. pkt.
Stk. 2 præciserer, at Finanstilsynet på forsikringsområdet fortsat
varetager sine opgaver sammen med et råd (Forsikringsrådet).
Stk. 3 svarer til den gældende § 239, stk. 3.
§ 238
Stk. 1 og stk. 2 er uændrede.
Stk. 3 udgår. Regler om rådsmedlemmernes evt. inhabilitet fremgår af § 7 i
bekendtgørelse om forretningsorden for Forsikringsrådet (Bkg. 1981/593).
De gældende stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og stk. 4.
§ 239
Stk. 1 og stk. 3 udgår. 1. pkt. i stk. 1 om varetagelse af
tilsynets daglige forretninger fremgår af § 1 i bekendtgørelse om
direktoratet for Forsikringstilsynet (Bkg. 1981/594) og 2. pkt. i stk.
1 om direktørens deltagelse i rådets møder fremgår af § 4, stk. 4, i
bekendtgørelse om forretningsorden for Forsikringsrådet (Bkg. 1981/593).
Det gældende stk. 3 overføres til forslagets § 237, stk.3.
§ 239 består herefter alene af den gældende lovs § 239, stk. 2, som er
uændret.
§ 240
Med henblik på en harmonisering af tilsynsreglerne i nærværende lov og lov
om banker og sparekasser m.v. er 1. pkt. i stk. 1 udformet i
overensstemmelse med § 50, stk. 1, 2. pkt. i denne lov.
Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til den
gældende bestemmelse om tilsynets kompetence.
Stk. 2 er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning
nr. 1108 »Brancheglidning i den finansielle sektor« side 42-44.
Formålet med bestemmelsen er, at gøre det muligt for Finanstilsynet, i det
omfang det er nødvendigt, at skaffe sig indseende med transaktioner, som
finder sted inden for en såkaldt finansiel koncern, og som har betydning
først og fremmest for forsikringsselskabets soliditet og forsikringstagernes
sikkerhed.
Som middel til at afgrænse bestemmelsens område er der henvist til de
forbindelser mellem virksomheder, som er defineret i årsregnskabslovens § 1,
stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi dansk ret ikke
indeholder en samlet, velafgrænset definition af koncernbegrebet, som
umiddelbart ville være anvendelig i den foreliggende sammenhæng.
Med henvisningen til årsregnskabsloven omfatter reglen dels alle
virksomheder, som er forbundne med et forsikringsselskab, hvadenten
forsikringsselskabet er henholdsvis moder-, datter- eller søsterselskab til
den pågældende virksomhed, dels alle virksomheder, som er associerede i den i
§ 1, stk. 2, nr. 6, definerede betydning til en hvilken som helst virksomhed
inden for koncernen, hvori forsikringsselskabet indgår.
De pågældende bestemmelser i årsregnskabsloven er affattet således:
§ 1, stk. 2,
»5. Dattervirksomheder:
aktieselskaber og anpartsselskaber, som er datterselskaber af et selskab,
jf. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven, samt andre
virksomheder, med hvilken selskabet har en tilsvarende forbindelse.
6. Associerede virksomheder:
virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab har
kapitalandele med henblik på en varig tilknytning, der bidrager til
selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes at være en associeret
virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct. eller mere af dens kapital, medmindre
andet fremgår af selskabets og virksomhedens forhold og omstændighederne i
øvrigt.
7. Koncernvirksomheder:
et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. nr. 5.«
I andre relationer inden for lov om forsikringsvirksomhed omfatter
koncernbetegnelsen ikke et moderselskab, der driver anden virksomhed end
forsikringsvirksomhed, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 3, stk. 1.
Stk. 3, 1. og 2. pkt. er uændrede, bortset fra at
»industriministeren« er ændret til »Finanstilsynet«. 3.
pkt. i lovens § 240, stk. 2, udgår, da den fornødne hjemmel findes i § 178,
stk. 1.
Stk. 4, 5 og 6 er uændrede, bortset fra at der af redaktionelle grunde er
ændret, således at det gældende stk. 4 bliver stk. 6.
Lovens § 240, stk. 6, udgår, da bestemmelsen er uden praktisk betydning.
§ 241
Bestemmelsen svarer til § 49, stk. 2 i lov om banker og sparekasser m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 240.
§ 242
Bestemmelsen er uændret, bortset fra at der af redaktionelle grunde er
ændret, således at det gældende nr. 5 i stk. 3 er ændret til nr. 2. Nr. 2),
3) og 4) bliver herefter nr. 3), 4) og 5). Endvidere er mindstebeløbet for
bidrag til tilsynsvirksomheden ajourført fra 500 kr. til 1.000 kr. årligt.
Stk. 4 indeholder alene konsekvensændringer som følge af ændringer i stk.
3.
I Stk. 6 er mindstebeløbet for bidrag fra gensidige
skadesforsikringsselskaber med begrænset formål ajourført fra 200 kr. til 400
kr. årligt.
Til nr. 62
Den foreslåede ændring er en følge af, at forsikringsregisteret blev
ophævet ved lov nr. 852 af 23. december 1987 og registreringen af
forsikringsselskaber blev overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til nr. 63
En bestemmelse om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge
af overskridelse af lovens frister i forbindelse med anmeldelse og
registrering ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed blev
indsat som § 159b, stk. 2, i aktieselskabsloven ved lov nr. 851 af 23.
december 1987. Anmeldelse og registrering af forsikringsselskaber blev ved
lov nr. 852 af 23. december 1987 overført fra Finanstilsynet til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Det foreslås, at der indsættes en endelighedsbestemmelse i
lovens § 247a svarende til § 159b, stk. 2, i aktieselskabsloven.
Til nr. 64
Konsekvensændring af forslagets nr. 19.
Til nr. 65
Ved ændringen udvides strafansvaret for tilsidesættelsen af
tavshedspligten fra direktører til også at omfatte øvrige ansatte. Lovens §
258, stk. 1, kommer hermed i overensstemmelse med formuleringen i den
tilsvarende bestemmelse i § 54, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.
Til nr. 66
Efter lovens § 258, stk. 1, 2. pkt, kan medlemmer af et
forsikringsselskabs ledelse m.v. straffes, såfremt de ubeføjet røber, hvad de
under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab om. Denne tavshedspligt er
absolut og omfatter derfor også udveksling af oplysninger mellem
koncernforbundne selskaber.
Det anføres i betænkning 1108/1987 om brancheglidning, at når der
etableres finansielle koncerner, opstår der særlige problemer i relation til
denne tavshedspligt, idet de enkelte dele af koncernen vil være interesserede
i at kunne anvende oplysninger, der findes i andre dele af koncernen. Når der
er tale om oplysninger, der befinder sig i samme koncern, vil overholdelsen
af tavshedspligten ofte vanskeliggøres af, at selskaberne kan have
lokalefællesskab, fælles personale og fælles bogføringssystemer. Det
anbefales derfor at lempe tavshedspligten, så den tilpasses de faktiske
tilstande.
Tavshedspligten efter § 258 forhindrer endvidere en effektiv udnyttelse af
fælles kapacitet, herunder navnlig edb-systemer, i finansielle koncerner, som
ofte netop er etableret med henblik på gennem stor- og samdriftsfordele at
opnå en reduktion af omkostningsniveauet.
Endelig erindres, at lovens § 8 kræver, at livsforsikring og anden
forsikring ikke drives i samme selskab. Det er ikke rimeligt, at
investorbeskyttelseshensyn på denne måde får konsekvenser for koncernens
forretningsmuligheder.
På den baggrund foreslås det, at sædvanlige kundeoplysninger kan udveksles
mellem selskaber i en finansiel koncern, der er underlagt samme tavshedspligt
som forsikringsselskabet selv. Sådanne oplysninger kan være almindelige
stamoplysninger (forsikringstagerens navn, adresse, stilling m.v.). Endvidere
kan der være tale om oplysninger af økonomisk karakter (forsikringernes art,
antal og størrelse). Oplysninger om præmiebetaling til brug for
kreditværdighedsundersøgelser vil også kunne meddeles.
Forslaget undtager derimod oplysninger om rent private forhold, herunder
helbredsoplysninger. Sådanne oplysninger må alene videregives med
forsikringstagerens samtykke i hvert enkelt tilfælde. Udtrykket »rent
private forhold« omfatter i øvrigt samme oplysninger som det tilsvarende
udtryk i § 3, stk. 2, i lov om private registre m.v.
Det bemærkes, at spørgsmålet om en eventuel samkøring af
koncernselskabernes registre eller spørgsmålet om videregivelse af
oplysninger om forsikringstagere til brug ved markedsføring, tillige
reguleres af bestemmelserne i § 4, stk. 4, jf. stk. 5, og § 4 b i lov om
private registre m.v.
Til nr. 67
Forslaget er en konsekvens af forslagets nr. 61, hvorefter tilsynet gives
adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektioner hos virksomheder,
som i øvrigt ikke er omfattet af loven.
Til nr. 68 og 69
Ændringerne vedrører straffebestemmelserne.
Bestemmelsen under forslagets nr. 15 om ledelsens pligt til at underrette
Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for selskabets
fortsatte virksomhed, foreslås strafbelagt.
Endvidere foreslås bestemmelserne i § 122, stk. 1 og 3, § 124 og § 127
under forslagets nr. 19 omfattet af strafbestemmelsen i lighed med, hvad der
gælder for de tilsvarende bestemmelser i årsregnskabsloven.
De øvrige ændringer er redaktionelle.
Til nr. 70
Da en stor del af lovens nugældende regnskabsregler er strafbelagte, og da
disse regler i vidt omfang foreslås erstattet af regler udfærdiget af
Finanstilsynet, foreslås det, at hjemlen i § 260, stk. 3, udvides til at
omfatte Finanstilsynet.
Til nr. 71
Redaktionel ændring som følge af, at forsikringsregisteret er ophævet ved
lov nr. 852 af 23. december 1987 og registreringen af forsikringsselskaber
samtidig overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til nr. 72
De nævnte bestemmelser er overgangsbestemmelser, der ikke længere er
relevante.
Til § 2
Bestemmelsen i stk. 3 er affødt af det forhold, at håndpantsætning af
værdipapirer, depoter og fondsaktiver er konstitueret ved en påtegning eller
registrering, der henviser til lovens § 136. Efter forslaget vil den
tilsvarende bestemmelse blive lovens § 131. Bestemmelsen sikrer, at
lovhenvisningerne er korrekte, også inden de enkelte påtegninger og
registreringer er ændret i overensstemmelse med lovforslaget.
Forslaget skønnes ikke derudover at kræve særlige overgangsregler.
Efter 2. behandling den 9. maj 1989
§ 1
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts
1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre
virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.«
2. § 5 affattes således:
» § 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:
1) aktieselskaber,
2) gensidige selskaber,
3) pensionskasser efter kapitel 22,
4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession)
af Finanstilsynet efter kapitel 24,
5) Statsanstalten for Livsforsikring samt
6) Krigsforsikringen for Danske Skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for
varer.«
3. § 6 affattes således:
» § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed
end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet
følger af § 6 a.
Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt
selskabet
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der
driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed
efter § 6 a, eller
2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden
virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som
ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål
alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller
flere erhvervsvirksomheder.
Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor
moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et
administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet
forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs
eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende
som eet forsikringsselskab.«
4. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et
forsikringsselskab drive følgende virksomhed:
1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under
Finanstilsynets tilsyn,
2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og
3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af
stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.«
5. I § 28, stk. 2, nr. 4, udgår »prokurister,».
6. I § 30, stk. 1, nr. 2, ændres »præmiereserven« til:
»livsforsikringshensættelserne«.
7. § 30, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til
forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,».
8. § 30, stk. 1, nr. 10, affattes således:
»10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende
udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til selskabet
i forbindelse med overgang til anden ansættelse.«
9. I § 30, stk. 2, ændres »Industriministeren« til:
»Finanstilsynet«.
10. § 31 affattes således:
»§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. §
10, stk. 2, og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte
regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter
forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.«
11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§
135«.
12. Efter § 62 indsættes:
» § 62 a. Bestemmelsen i § 41 a i lov om aktieselskaber om
registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder
anvendelse i forsikringsaktieselskaber.«
13. I § 77 ændres »§§ 138 og 140« til: »§§ 135, 136
og 137, stk. 2«.
14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og
§ 224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og
»tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige
hensættelser«.
15. Efter § 92 indsættes:
» § 92 a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
selskabets fortsatte virksomhed.«
16. § 93, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller
aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og
aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,
medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.«
17. § 93, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der
ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført
i protokollen.«
18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til:
»142«.
19. Kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v. (§§ 118-150)
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 14
Årsregnskab og koncernregnskab m.v.
§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et
årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og
femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et
koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab
underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et
bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,
eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod
koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med,
skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første
regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode
omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme
regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader
andet.
§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse
med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i
henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en
forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til
årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En
sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning
om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver,
dets økonomiske stilling samt resultatet.
§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller
selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt
til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med
følgende almindelige principper:
1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,
litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,
gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.
§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med
regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og
værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af
koncernregnskaber.
§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
2) selskabets forventede udvikling og
3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.
Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om
koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.
§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er
godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til
Finanstilsynet:
1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73,
stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.
Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og
godkendelse indsendes til Finanstilsynet:
1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab,
herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud
eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,
indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som
viser denne fordeling eller dækning.
2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes
reviderede årsregnskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt
under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør
modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt
tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige
beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets
direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,
indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af
årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette
ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med
revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne
regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede
eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet
i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i
offentliggørelsen.
Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er
fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet
er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til
Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet
offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor
har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.
Kapitel 14 a
Placeringsregler og båndlæggelse
§ 128. I livsforsikringsselskaber skal midler svarende til mindst 60 pct.
af livsforsikringshensættelserne være anbragt på følgende måde:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i danske pengeinstitutter,
4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme
eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge
den senest foretagne offentlige vurdering,
5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres
genkøbsværdi,
6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor,
eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4
eller
7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under
nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan
stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.
Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.
1, kan fraviges af Finanstilsynet.
§ 129. Hvad et livsforsikringsselskab anbringer i en enkelt virksomhed i
form af ejerkapital og lånekapital, må ikke udgøre mere, end hvad der svarer
til 2 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for de midler, et livsforsikringsselskab samlet
anbringer i virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
anbringelserne i de pågældende virksomheder udgør en samlet risiko for
forsikringsselskabet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1,
eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende
sikkerhed.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner
mellem selskaber i samme koncern.
Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber
finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de
forsikringsmæssige hensættelser.
§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn
til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke
de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.
Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan
Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op
til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.
§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en
bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning
opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som
givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter
forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i
Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som
berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i
overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser.
Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at
underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.
Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket
af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst
ejerpantebrev.
Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf.
stk. 4, skal være aktiver efter § 128.
Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk.
1, nr. 5, nævnte policelån.
§ 132. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131
svarer til livsforsikringshensættelserne, kan medregnes:
1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1,
nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat at værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån
efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke
overstiger forsikringens genkøbsværdi, og
2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved
regnskabsårets slutning.
§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på
samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det
beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den
forløbne del af regnskabsåret.
§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet, kan
Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af
selskabets virksomhed.
Kapitel 14 b
Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.
§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til
medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i
henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført
overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af
lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels
af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til
en sikkerhedsfond eller til andre formål.
§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i
§§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte
til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige
selskaber.
§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til
aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med
nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige
selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med
de i vedtægterne fastsatte regler.
Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige
selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at
udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for
stridende mod god forretningsskik.
§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til
disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til
aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige
selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.
§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling
til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne
lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette
gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter
kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var
ulovlig.
Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en
aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til
beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til
opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,
ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.
§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes
gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det
under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt
omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de
nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling
er af ringe betydning.
§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder
bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.
Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres
denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at
midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan
fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra
Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de
forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de
forsikrede.
§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed
for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet
eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie,
eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.
Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af
erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller
garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler
til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis
medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid
med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med
dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og
2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde
sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter
stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på
lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs
forpligtelser.
Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:
1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller
til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,
2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod
pant i forsikringspolicen.
Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk.
2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne
egenkapital.
Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver
disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og
værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder
bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et
forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller
stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte
har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af
virksomheder og personer med en sådan indflydelse.
Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse
efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende
forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er
tilfældet.«
20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til
dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.«
21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre,
hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1,
mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne
forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.«
22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til:
»§ 128, stk. 1, nr. 5«.
23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til:
»de gældende værdiansættelsesregler«.
24. § 154, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne
og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne
ved administrationens begyndelse.«
25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven«
til: »livsforsikringshensættelserne«.
26. § 180, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.«
27. § 181, stk. 1, ophæves.
28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:
»Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund
af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
29. I § 182 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give
tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«
30. § 183, stk. 1, affattes således:
»Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en
revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal
Finanstilsynet udnævne revisorer.«
31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til:
»koncernvirksomhedernes«.
32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1:
»Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som
må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et
moderselskab - koncernen.«
33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et
datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«.
34. § 186 affattes således:
» § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne
ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det
eventuelle koncernregnskab.«
35. § 187 ophæves.
36. § 188 affattes således:
» § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«
37. § 189 affattes således:
» § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af
de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en
stemmeberettiget.«
38. Efter § 189 indsættes:
» § 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og
bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 92 a.«
39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt.
40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt.
41. I § 190, stk. 3, ændres »Industriministeren« til:
»Finanstilsynet«.
42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i
to eksemplarer senest 10 dage«.
43. § 199, stk. 2, ophæves.
I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk.
1« til: »det ene af de i stk. 1«.
Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.«
44. I § 210 a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske
reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«.
45. I § 210 e, stk. 1, ændres »afsætte en særlig reserve«
til: »foretage en særlig hensættelse«.
46. I § 210 e, stk. 2, og § 210 f, stk. 1, ændres
»reserven for« til: »hensættelser til dækning af«.
47. § 210 f, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende
ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.«
48. I § 210 h, stk. 1, ændres »afsatte reserver« til:
»hensættelser«.
49. § 210 j ophæves.
50. § 210 m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk.
1, nr. 1, affattes således:
»selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
forsikringsmæssige forpligtelser,».
51. I § 210 m, stk. 1, nr. 3, ændres »forsikringsfonden«
til: »hensættelser til løbende ydelser«.
52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed
skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige
forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
53. I § 222, stk. 1, ændres »7 måneder« til: »6
måneder«, og »118-150 og« udgår.
54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«:
»i to eksemplarer«.
55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det
ene af de i stk. 2«.
56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden
efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der
nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne
efter de for indenlandske selskaber gældende regler«.
57. § 223, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal
anbringes og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133.
Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1,
nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte
midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske
selskaber.«
58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§
128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«.
59. § 226, stk. 1, nr. 7, og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
»det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne
henlagte midler ikke er betryggende«.
60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3,
ændres »§ 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,».
61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242, og i stedet indsættes:
» § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af
de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med
et råd (Forsikringsrådet).
Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets
virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre
landes forsikringstilsyn.
§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået
juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af
industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal
repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne,
og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne
stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret
i at deltage i rådets arbejde.
Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af
forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af
organisationer for disse virksomheder.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.
§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i
eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er
under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse
virksomheder.
§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der
er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de
af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.
Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et
forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang
til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder,
med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf.
definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.
Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig
straffelovs §§ 152 og 264 b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende
at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet
som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver
oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet
tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som
Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af,
at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af
oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet,
sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med
henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til
repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat
hæftelsesordning.
§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om
forsikringsselskabernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal
offentliggøres.
§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser pålignes disse hver
et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000
kr. årligt.
Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller
enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i
landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under
likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog
fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler
herfor.
Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af
det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles
Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:
1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,
3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, og
5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn
med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.
Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-5 sker på grundlag af den enkelte
gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for
her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i
gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet
tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af
medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den
herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede
direkte forsikringer som grundlag.
Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert
enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag,
hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet
har udpantningsret for bidragene.
Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal
betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb,
dog mindst 400 kr. årligt.
Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession
ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har
nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.
Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan
pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets
størrelse.«
62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres
»forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen«.
63. I § 247 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af
overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33,
stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere
administrativ myndighed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
64. I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til:
»livsforsikringshensættelserne«, og 2. pkt. udgår.
65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»direktører,»: »og øvrige ansatte,».
66. I § 258, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan
videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens §
1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt
dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder
oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med
forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne
oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.«
67. I § 258 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde
de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«
68. § 260, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. §
23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87,
§§ 89-92 a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§
119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4,
§ 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, §
212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1--3,
straffes med bøde.«
69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk.
3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«.
70. I § 260, stk. 3, indsættes efter
»industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.
71. § 268, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at
betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til
stede.«
72. §§ 271-274 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og
koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1.
januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt,
anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.
Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i
båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med
virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 97-45.092 - Koncession, forsikringsvirksomhed (19. november 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. november 1997
- Kendelse af 31. maj 1995. 93-66.150 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. maj 1995
- Kendelse af 27. november 1996. 96-73.098 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. november 1996
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- Gruppelivsforsikring kunne ikke udvides til at omfatte dækning ved arbejdsløshed. Lov om finansiel virksomhed § 19 samt bilag 7 og 8 til loven. (Piya Mukherjee, Anders Hjulmand, Mette Havning, Frank Cederbye Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. december 2015
- 02-131.885, 02-169.183 - Engangskorrektion skulle indregnes direkte på åbningsbalancen (11. marts 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. marts 2003