Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED

1988/1 LSF 139Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts

1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre

virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.«

2. § 5 affattes således:

» § 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:

1) aktieselskaber,

2) gensidige selskaber,

3) pensionskasser efter kapitel 22,

4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession)

af Finanstilsynet efter kapitel 24,

5) Statsanstalten for Livsforsikring samt

6) Krigsforsikringen for Danske Skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for

varer.«

3. § 6 affattes således:

» § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed

end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet

følger af § 6 a.

Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt

selskabet

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der

driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed

efter § 6 a, eller

2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden

virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som

ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Læs alt

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål

alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller

flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor

moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et

administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet

forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs

eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende

som eet forsikringsselskab.«

4. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et

forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under

Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af

stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

5. I § 28, stk. 2, nr. 4, udgår »prokurister,».

6. I § 30, stk. 1, nr. 2, ændres »præmiereserven« til:

»livsforsikringshensættelserne«.

7. § 30, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til

forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,».

8. § 30, stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende

udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til selskabet

i forbindelse med overgang til anden ansættelse.«

9. I § 30, stk. 2, ændres »Industriministeren« til:

»Finanstilsynet«.

10. § 31 affattes således:

»§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. §

10, stk. 2, og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte

regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter

forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.«

11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§

135«.

12. Efter § 62 indsættes:

» § 62 a. Bestemmelsen i § 41 a i lov om aktieselskaber om

registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder

anvendelse i forsikringsaktieselskaber.«

13. I § 77 ændres »§§ 138 og 140« til: »§§ 135, 136

og 137, stk. 2«.

14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og

§ 224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og

»tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige

hensættelser«.

15. Efter § 92 indsættes:

» § 92 a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for

selskabets fortsatte virksomhed.«

16. § 93, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller

aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og

aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,

medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.«

17. § 93, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der

ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført

i protokollen.«

18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til:

»142«.

19. Kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v. (§§ 118-150)

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et

årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et

koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab

underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et

bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,

eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod

koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med,

skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første

regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode

omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme

regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader

andet.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse

med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i

henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som

nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en

forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til

årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En

sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning

om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver,

dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller

selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt

til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med

følgende almindelige principper:

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,

litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,

gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med

regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og

værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af

koncernregnskaber.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling og

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om

koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er

godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til

Finanstilsynet:

1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73,

stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og

godkendelse indsendes til Finanstilsynet:

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab,

herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud

eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,

indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som

viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes

reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt

under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør

modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt

tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige

beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets

direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,

indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af

årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette

ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med

revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne

regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede

eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet

i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i

offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er

fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet

er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til

Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet

offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor

har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Placeringsregler og båndlæggelse

§ 128. I livsforsikringsselskaber skal midler svarende til mindst 60 pct.

af livsforsikringshensættelserne være anbragt på følgende måde:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme

eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge

den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres

genkøbsværdi,

6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor,

eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4

eller

7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under

nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan

stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.

1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 129. Hvad et livsforsikringsselskab anbringer i en enkelt virksomhed i

form af ejerkapital og lånekapital, må ikke udgøre mere, end hvad der svarer

til 2 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for de midler, et livsforsikringsselskab samlet

anbringer i virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

anbringelserne i de pågældende virksomheder udgør en samlet risiko for

forsikringsselskabet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1,

eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende

sikkerhed.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner

mellem selskaber i samme koncern.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber

finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de

forsikringsmæssige hensættelser.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn

til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke

de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.

Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan

Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op

til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en

bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning

opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som

givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter

forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i

Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som

berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i

overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser.

Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at

underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket

af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst

ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf.

stk. 4, skal være aktiver efter § 128.

Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk.

1, nr. 5, nævnte policelån.

§ 132. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131

svarer til livsforsikringshensættelserne, kan medregnes:

1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1,

nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat at værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån

efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke

overstiger forsikringens genkøbsværdi, og

2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved

regnskabsårets slutning.

§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på

samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det

beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den

forløbne del af regnskabsåret.

§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet, kan

Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af

selskabets virksomhed.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til

medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i

henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført

overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af

lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels

af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til

en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i

§§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte

til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige

selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til

aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med

nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige

selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med

de i vedtægterne fastsatte regler.

Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige

selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at

udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for

stridende mod god forretningsskik.

§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til

disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige

selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling

til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne

lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette

gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter

kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var

ulovlig.

Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en

aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til

beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til

opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,

ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.

§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes

gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det

under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt

omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de

nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling

er af ringe betydning.

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder

bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres

denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at

midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan

fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra

Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de

forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de

forsikrede.

§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed

for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet

eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.

pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie,

eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af

erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller

garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler

til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis

medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid

med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med

dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde

sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter

stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på

lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs

forpligtelser.

Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:

1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller

til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,

2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod

pant i forsikringspolicen.

Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk.

2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne

egenkapital.

Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver

disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og

værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder

bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et

forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller

stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte

har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af

virksomheder og personer med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse

efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende

forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er

tilfældet.«

20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til

dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.«

21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre,

hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1,

mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne

forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.«

22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til:

»§ 128, stk. 1, nr. 5«.

23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til:

»de gældende værdiansættelsesregler«.

24. § 154, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne

og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne

ved administrationens begyndelse.«

25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven«

til: »livsforsikringshensættelserne«.

26. § 180, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.«

27. § 181, stk. 1, ophæves.

28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:

»Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund

af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. I § 182 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give

tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«

30. § 183, stk. 1, affattes således:

»Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en

revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal

Finanstilsynet udnævne revisorer.«

31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til:

»koncernvirksomhedernes«.

32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1:

»Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som

må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et

moderselskab - koncernen.«

33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et

datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«.

34. § 186 affattes således:

» § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne

ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det

eventuelle koncernregnskab.«

35. § 187 ophæves.

36. § 188 affattes således:

» § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«

37. § 189 affattes således:

» § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af

de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en

stemmeberettiget.«

38. Efter § 189 indsættes:

» § 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og

bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 92 a.«

39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt.

40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt.

41. I § 190, stk. 3, ændres »Industriministeren« til:

»Finanstilsynet«.

42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i

to eksemplarer senest 10 dage«.

43. § 199, stk. 2, ophæves.

I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk.

1« til: »det ene af de i stk. 1«.

Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.«

44. I § 210 a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske

reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«.

45. I § 210 e, stk. 1, ændres »afsætte en særlig reserve«

til: »foretage en særlig hensættelse«.

46. I § 210 e, stk. 2, og § 210 f, stk. 1, ændres

»reserven for« til: »hensættelser til dækning af«.

47. § 210 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende

ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.«

48. I § 210 h, stk. 1, ændres »afsatte reserver« til:

»hensættelser«.

49. § 210 j ophæves.

50. § 210 m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk.

1, nr. 1, affattes således:

»selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af

forsikringsmæssige forpligtelser,».

51. I § 210 m, stk. 1, nr. 3, ændres »forsikringsfonden«

til: »hensættelser til løbende ydelser«.

52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed

skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige

forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

53. I § 222, stk. 1, ændres »7 måneder« til: »6

måneder«, og »118-150 og« udgår.

54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«:

»i to eksemplarer«.

55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det

ene af de i stk. 2«.

56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden

efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der

nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne

efter de for indenlandske selskaber gældende regler«.

57. § 223, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal

anbringes og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133.

Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1,

nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte

midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske

selskaber.«

58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§

128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«.

59. § 226, stk. 1, nr. 7, og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes

således:

»det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne

henlagte midler ikke er betryggende«.

60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3,

ændres »§ 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,».

61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242, og i stedet indsættes:

» § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af

de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med

et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets

virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre

landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået

juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af

industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal

repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne,

og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne

stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret

i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af

forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af

organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i

eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er

under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse

virksomheder.

§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der

er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de

af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.

Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et

forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang

til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder,

med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf.

definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.

Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig

straffelovs §§ 152 og 264 b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende

at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet

som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver

oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet

tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som

Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af,

at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af

oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet,

sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med

henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til

repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat

hæftelsesordning.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om

forsikringsselskabernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal

offentliggøres.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser pålignes disse hver

et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000

kr. årligt.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller

enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i

landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under

likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog

fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler

herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af

det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles

Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,

3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,

4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, og

5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn

med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.

Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-5 sker på grundlag af den enkelte

gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for

her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i

gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet

tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af

medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den

herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede

direkte forsikringer som grundlag.

Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert

enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag,

hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet

har udpantningsret for bidragene.

Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal

betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb,

dog mindst 400 kr. årligt.

Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession

ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har

nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.

Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan

pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets

størrelse.«

62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres

»forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen«.

63. I § 247 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af

overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33,

stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

64. I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til:

»livsforsikringshensættelserne«, og 2. pkt. udgår.

65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»direktører,»: »og øvrige ansatte,».

66. I § 258, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan

videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens §

1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt

dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder

oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med

forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne

oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.«

67. I § 258 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde

de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

68. § 260, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. §

23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87,

§§ 89-92 a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§

119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4,

§ 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, §

212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1--3,

straffes med bøde.«

69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk.

3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«.

70. I § 260, stk. 3, indsættes efter

»industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.

71. § 268, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at

betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til

stede.«

72. §§ 271-274 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og

koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1.

januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt,

anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.

Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i

båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med

virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts

1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre

virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.«

2. § 5 affattes således:

» § 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:

1) aktieselskaber,

2) gensidige selskaber,

3) pensionskasser efter kapitel 22,

4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession)

af Finanstilsynet efter kapitel 24,

5) Statsanstalten for Livsforsikring samt

6) Krigsforsikringen for danske skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for

varer.«

3. § 6 affattes således:

» § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed

end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet

følger af § 6a.

Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt

selskabet

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der

driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed

efter § 6 a, eller

2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden

virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som

ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål

alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller

flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor

moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et

administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet

forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs

eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende

som eet forsikringsselskab.«

4. Efter § 6 indsættes:

» § 6a. Udover forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab

drive følgende virksomhed:

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under

Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler, og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af

stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab, registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

5. I § 30, stk. 1, nr. 2, ændres: »præmiereserven« til

»livsforsikringshensættelserne«.

6. § 30, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til

forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,».

7. § 30, stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende

udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse, kan overføres fra og til selskabet

i forbindelse med overgang til anden ansættelse.«

8. I § 30, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nr.:

»11) angivelse af regler for begrænsninger i adgangen til kontant

udbetaling af genkøbsværdi eller udtrædelsesgodtgørelse fra ordninger, der er

tegnet eller aftalt som led i et ansættelsesforhold.«

9. I § 30, stk. 2, ændres »Industriministeren« til:

»Finanstilsynet« og efter »nr. 10« indsættes: »og

11«.

10. § 31 affattes således:

»§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. §

10, stk. 2, og af ændringer heri, skal Finanstilsynet påse, at de godkendte

regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter

forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.«

11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§

135«.

12. Efter § 62 indsættes:

» § 62a. Bestemmelsen i § 41a i lov om aktieselskaber om

registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder

anvendelse i forsikringsaktieselskaber.

13. I § 77 ændres »§§ 138 og 140« til: »§§ 135, 136

og 137, stk. 2.«

14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og §

224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og

»tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige

hensættelser«.

15. Efter § 92 indsættes:

» § 92a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for

selskabets fortsatte virksomhed.«

16. § 93, stk. 2, 2. og 3. punktum affattes således:

»Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller

aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og

aktuaren har ret til at være tilstede og udtale sig ved bestyrelsens møder,

medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.«

17. § 93, stk. 3, 2. pkt. affattes således:

»Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der

ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført

i protokollen.«

18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til:

»142«.

19. Kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v. (§§ 118-150) ophæves,

og i stedet indsættes:

Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et

årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et

koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab

underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et

bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,

eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod

koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med,

skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første

regnskabsperiode - og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode -

omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme

regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader

andet.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse

med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i

henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som

nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en

forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til

årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En

sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning

om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver,

dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller

selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt

til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med

følgende almindelige principper:

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b)at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som

er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c)at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,

litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,

gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med

regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og

værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af

koncernregnskaber.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling og

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om

koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er

godkendt og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til

Finanstilsynet:

1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73,

stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og

godkendelse indsendes til Finanstilsynet:

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab

herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud

eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,

indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som

viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes

reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt

under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør

modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt

tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige

beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets

direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,

indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af

årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette

ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med

revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne

regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede

eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet

i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i

offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er

fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet

er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til

Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet

offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor

har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14a

Placeringsregler og båndlæggelse

§ 128. I livforsikringsselskaber skal midler, svarende til mindst 75 pct.

af livsforsikringshensættelserne, være anbragt på følgende måde:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme,

eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to trediedele af ejendomsværdien ifølge

den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres

genkøbsværdi,

6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor,

eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4,

eller

7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under

nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan

stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.

1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 129. Et livsforsikringsselskabs samlede anbringelse af midler i en

enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2

pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for et livsforsikringsselskabs samlede

anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan

forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for

forsikringsselskabet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1,

eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende

sikkerhed.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner

mellem selskaber i samme koncern.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber

finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de

forsikringsmæssige hensættelser.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn

til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke

de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.

Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan

Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op

til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en

bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning

opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som

givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter

forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i

Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som

berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i

overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser.

Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at

underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket

af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst

ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf.

stk. 4, skal være aktiver efter § 128.

Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk.

1, nr. 5, nævnte policelån.

§ 132. Ved opgørelsen af om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131

svarer til livsforsikringshensættelserne kan medregnes:

1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1,

nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån

efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke

overstiger forsikringens genkøbsværdi, og

2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved

regnskabsårets slutning.

§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på

samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det

beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den

forløbne del af regnskabsåret.

§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet kan

Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af

selskabets virksomhed.

Kapitel 14b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til

medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i

henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført

overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af

lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels

af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til

en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i

§§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte

til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige

selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til

aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med

nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige

selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med

de i vedtægterne fastsatte regler.

Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige

selskaber ellers er tilladt ikke udbetales så stort et beløb, at udbetalingen

under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for stridende mod god

forretningsskik.

§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til

disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige

selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling

til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne

lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. med et tillæg af 2%. Dette

gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter

kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var

ulovlig.

Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en

aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til

beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til

opstillingen eller godkendelse af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige

efter reglerne i §§ 230-233.

§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes

gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det

under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt

omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de

nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling

er af ringe betydning.

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder

bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres

denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at

midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan

fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra

Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de

forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de

forsikrede.

§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed

for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet

eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.

pkt., ved ægteskab eller ved slægtsskab i ret op - eller nedstigende linie,

eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.

Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af

erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller

garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler

til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis

medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid

med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med

dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde

sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter

stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån

til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs

forpligtelser.

Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:

1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller

til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,

2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod

pant i forsikringspolicen.

Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk.

2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne

egenkapital.

Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver

disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og

værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder

bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et

forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller

stille sikkerhed for virksomheder eller personer som direkte eller indirekte

har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af

virksomheder og personer med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse

efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende

forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er

tilfældet.'

20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til

dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.«

21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre,

hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1,

mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne

forsikringskrav, efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket«.

22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til:

»§ 128, stk. 1, nr. 5«.

23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til:

»de gældende værdiansættelsesregler«.

24. § 154, stk. 2, 1. pkt. affattes således:

»Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne

og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne

ved administrationens begyndelse.«

25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven«

til: »livsforsikringshensættelserne«.

26. § 180, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.«

27. § 181, stk. 1, ophæves.

28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:

»Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund

af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. I § 182 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give

tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«

30. § 183, stk. 1, affattes således:

»Er der ingen eller kun een revisor i selskabet eller opfylder en

revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal

Finanstilsynet udnævne revisorer.«

31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til:

»koncernvirksomhedernes«.

32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1:

»Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som

må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et

moderselskab - koncernen.«

33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et

datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«.

34. § 186 affattes således:

» § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne

ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det

eventuelle koncernregnskab.«

35. § 187 ophæves.

36. § 188 affattes således:

» § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«

37. § 189 affattes således:

» § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af

de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en

stemmeberettiget.«

38. Efter § 189 indsættes:

» § 189a. Revisorerne skal påse, at direktionen og bestyrelsen

overholder forpligtelsen efter § 92a.«

39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt.

40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt.

41. I § 190, stk. 3 ændres »Industriministeren« til:

»Finanstilsynet«.

42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i

to eksemplarer senest 10 dage«.

43. § 199, stk. 2, ophæves.

I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk. 1« til:

»det ene af de i stk. 1«.

Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.'

44. I § 210a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske

reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«.

45. I § 210e, stk. 1 ændres »afsætte en særlig reserve«

til: »foretage en særlig hensættelse«.

46. I § 210e, stk. 2, og § 210f, stk. 1, ændres »reserven

for« til: »hensættelser til dækning af«.

47. § 210f, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende

ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.'

48. I § 210h, stk. 1, ændres: »afsatte reserver« til:

»hensættelser«.

49. § 210j ophæves.

50. § 210m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk. 1, nr.

1 affattes således:

»selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af

forsikringsmæssige forpligtelser,»

51. I § 210m, stk. 1, nr. 3 ændres »forsikringsfonden«

til: »hensættelser til løbende ydelser«.

52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed

skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige

forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

53. I § 222, stk. 1, ændres: »7 måneder« til: »6

måneder«, og »118-150 og« udgår.

54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«:

»i to eksemplarer«.

55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det

ene af de i stk. 2«.

56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden

efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der

nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne

efter de for indenlandske selskaber gældende regler«.

57. § 223, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal anbringes

og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133.

Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1,

nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte

midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske

selskaber.'

58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§

128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«.

59. § 226, stk. 1, nr. 7 og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne

henlagte midler ikke er betryggende«.

60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3, ændres:

» § 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,».

61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242 og i stedet indsættes:

» § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af

de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med

et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets

virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre

landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået

juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af

industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal

repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne

og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne

stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret

i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af

forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af

organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i

eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er

under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse

virksomheder.

§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der

er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de

af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.

Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et

forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang

til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder,

med hvilket selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf.

definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.

Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig

straffelovs §§ 152 og 264b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i stat,

folkeskole og folkekirke, forpligtet til over for alle uvedkommende at

hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet

som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver

oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet

tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som

Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af,

at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af

oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet,

sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med

henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til

repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat

hæftelsesordning.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om

forsikringsselskabernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal

offentliggøres.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser, pålignes disse

hver et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst

1.000 kr. årligt.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller

enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i

landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under

likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog

fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler

herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af

det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles

Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,

3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,

4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser og

5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn

med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.

Stk. 4. Fordelingen mellem gruppe 1-5 sker på grundlag af den enkelte

gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for

her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i

gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet

tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af

medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den

herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede

direkte forsikringer som grundlag.

Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert

enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag,

hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet

har udpantningsret for bidragene.

Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal

betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb,

dog mindst 400 kr. årligt.

Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession

ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har

nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.

Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan

pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets

størrelse.«

62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres

»forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen«.

63. I § 247a indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af

overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33,

stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.'

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

64.I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til:

»livsforsikringshensættelserne« og 2. pkt. udgår.

65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»direktører,»: »og øvrige ansatte,».

66. I § 258, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Sædvanlige

oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til

koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr.

7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt dette er

erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent

private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke.

Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i

2. pkt. nævnte tavshedspligt.«

67. I § 258 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Undlader en virksomhed, som nævnt i § 240, stk. 2, at

opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

68. § 260, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. §

23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87,

§§ 89-92a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§

119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4,

§ 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1.pkt., § 190, stk. 1, § 205, §

212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1-3,

straffes med bøde.«

69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk.

3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«.

70. I § 260, stk. 3, indsættes efter

»industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.

71. § 268, stk. 10, affattes således:

Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at

betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til

stede.'

72. §§ 271-274 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og

koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1.

januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt,

anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.

Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i

båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med

virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder tre hovedelementer. For det første en udvidelse af

forsikringsselskabers og pensionskassers investeringsmuligheder og

virksomhedsområde, for det andet en modernisering af regnskabsreglerne og for

det tredje en gennemførelse af de anbefalinger på forsikringsområdet, der er

indeholdt i betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om brancheglidning i den

finansielle sektor (kontrol med finansielle koncerner og tavshedspligt).

Endelig foreslås visse redaktionelle ændringer, herunder en harmonisering af

tilsynsreglerne i forhold til reglerne i lov om banker- og sparekasser m.v.

Forslaget indeholder en genfremsættelse af de væsentligste ændringsforslag

fra det lovforslag om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, der blev

fremsat den 18. november 1987. (L 87, 1987-88, FT (fortryk) 1987-88 sp. 2009

f). 1. og 2. behandling af L 87 er optrykt i FT 1987-88 (fortryk) sp. 2586 f

og sp. 9476 f.

2. Investeringsmuligheder og virksomhedsområde

Forsikringsselskabers virksomhed består i efter aftale med

forsikringstager at påtage sig at dække en risiko. Herfor betaler

forsikringstager en præmie, som forudsættes investeret af

forsikringsselskabet på forsvarlig måde inden for de lovmæssige rammer og med

henblik på at opnå størst muligt afkast. Ved livs- og pensionsforsikring vil

en pligt hertil normalt følge af forsikringsaftalen.

Gennem årene er forsikringsselskabernes investeringsmuligheder gradvist

blevet udvidet. I fortsættelse heraf tilsigter forslaget at øge

forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers mulighed for at investere

i erhvervslivet gennem kapitalformidlingsaktieselskaber.

Ved en ændring af loven i 1983 (lov nr. 631 af 21. december 1983) fik

kapitalformidlingsaktieselskaber, hvori forsikringsselskaber og tværgående

pensionskasser har aktiemajoriteten, mulighed for at erhverve

aktiemajoriteten i en erhvervsvirksomhed. Det enkelte forsikringsselskabs

eller den enkelte pensionskasses andel i et kapitalformidlingsaktieselskab

blev imidlertid begrænset til 15 pct. af aktiekapitalen. Samtidig fremgik det

af lovbemærkningerne, at et kapitalformidlingsaktieselskab ikke kan være

holdingselskab for en enkelt eller nogle få virksomheder.

Det har i de forløbne år vist sig, at selskaberne bl.a. på grund af disse

begrænsninger ikke i praksis har udnyttet adgangen til at investere i

erhvervslivet gennem kapitalformidlingsaktieselskaber. Det foreslås derfor at

ophæve begrænsningen på 15 pct., og i stedet alene at forbyde, at et enkelt

forsikringsselskab eller en enkelt pensionskasse opnår bestemmende

indflydelse i kapitalformidlingsaktieselskabet. Efter forslaget vil et

kapitalformidlingsaktieselskab således fremover kunne ejes af f.eks. to

forsikringsselskaber, to pensionskasser eller et forsikringsselskab og en

pensionskasse, der hver besidder halvdelen af aktiekapitalen. Et

kapitalformidlingsaktieselskab vil også kunne bestå af et forsikringsselskab

eller en pensionskasse og en anden investor, f.eks. et pengeinstitut.

Endvidere ophæves forbudet mod, at kapitalformidlingsaktieselskaber er

holdingselskab for en enkelt eller nogle få virksomheder.

Endvidere genfremsættes forslaget om at lempe den nuværende

risikospredningsregel, således at livsforsikringsselskaber og pensionskasser

får mulighed for at placere op til 2 pct. af de samlede passiver i en enkelt

virksomhed mod hidtil 1 pct. For anbringelse af midler i

kapitalformidlingsaktieselskaber foreslås yderligere, at begrænsningen på 2

pct. alene skal gælde midler svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.

Ved lovændringen i 1983 blev forbudet mod, at flere forsikringsselskaber

eller pensionskasser tilsammen har bestemmende indflydelse i

erhvervsvirksomheder skærpet således, at dette også gælder, selvom det alene

beror på utilsigtede tilfældigheder. Lovforslaget indebærer, at forbudet mod

flere selskabers bestemmende indflydelse i en erhvervsvirksomhed ikke gælder,

såfremt det beror på utilsigtede tilfældigheder, at flere selskaber tilsammen

har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse, og de ikke ved aftale

eller anden kontakt samordner deres adfærd.

Lovgivningen for de finansielle institutter er opbygget således, at de

enkelte sektorer ikke må drive anden form for virksomhed end netop den, som

loven afgrænser. Disse grænser gælder også for de finansielle institutters

datterselskaber. Som et led i udviklingen har der været tale om en vis

udvidelse i opfattelsen af, hvad den pågældende type virksomhed omfatter. På

den baggrund indeholder forslaget en udvidelse af forsikringsselskabers

adgang til at tilbyde serviceydelser, der ikke i sig selv kan betegnes som

forsikringsvirksomhed, men som ligger i forlængelse af forsikringsdriften.

Således får forsikringsselskaberne bl.a. adgang til at drive

skadeforebyggende virksomhed.

3. Regnskabsregler

Lovens regnskabsregler har været udsat for kritik, bl.a. fra

forsikringsbranchen selv, fordi reglerne hverken efter systematik eller

indhold lever op til den standard, der er er fastsat i årsregnskabsloven.

Ligeledes afviger terminologien på flere væsentlige områder fra den, der

efter årsregnskabsloven gælder for andre selskaber. En arbejdsgruppe under

Finanstilsynet med repræsentanter for forsikringsbranchen har derfor i en

rapport fra juli 1988 foreslået en ændring af lovens regnskabsbestemmelser.

Den væsentligste ændring er, at kun de grundlæggende principper for

årsregnskabet fastlægges i selve loven, mens udformningen af de detaljerede

regnskabskrav fastsættes i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.

Ved fastsættelse af særskilte regnskabsbekendtgørelser for henholdsvis

skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber kan man opnå en klar

adskillelse af de forskelligartede regler. Endvidere opnår man, at det

EF-direktiv om forsikringsselskabers årsregnskaber, der er under

forberedelse, til sin tid kan gennemføres administrativt af Finanstilsynet.

Desuden muliggør administrativ fastsættelse af de detaljerede

regnskabsbestemmelser en løbende justering af disse til udviklingen i

regnskabspraksis.

Den foreslåede opdeling af regnskabsreglerne i overordnede lovbestemmelser

og i administrativt fortsatte detailbestemmelser svarer til, hvad der

allerede gælder for pengeinstitutter efter bank- og sparekasseloven.

De foreslåede regnskabsregler er udarbejdet på grundlag af

årsregnskabsloven og forslag til direktivet om forsikringsselskabers

årsregnskaber forelagt af EF-Kommissionen den 21. januar 1987.

4. Brancheglidning (kontrol og tavshedspligt)

Forslaget indeholder regler, der har til formål at gennemføre de regler på

forsikringsområdet, der er indeholdt i betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om

brancheglidning i den finansielle sektor.

Forslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag om ændring af

lov om bank- og sparekassevirksomhed m.v. forbedre Finanstilsynets muligheder

for løbende at følge udviklingen i de finansielle institutter, der indgår i

en koncern eller et koncernlignende forhold. Finanstilsynet får således ret

til at indhente oplysninger og foretage inspektion hos øvrige virksomheder i

en koncern, hvori indgår et forsikringsselskab. Endvidere foreslås en

styrkelse af revisors stilling i forhold til forsikringsselskabets ledelse og

en skærpelse af revisors indberetningspligt i forhold til Finanstilsynet. Der

er endvidere foreslået en styrkelse af aktuarens stilling i

livsforsikringsselskaber (herunder tværgående pensionskasser).

Ligeledes på grundlag af betænkningen om brancheglidning forslås en

lempelse af tavshedspligten mellem koncernforbundne selskaber. Den nuværende

tavshedspligt forhindrer en effektiv udnyttelse af fælles kapacitet, herunder

navnlig edb-systemer,i de financielle koncerner, som enten er skabt på grund

af lovens forbud mod at drive livs- og skadesforsikringsvirksomhed i samme

selskab eller netop er etableret med henblik på gennem stor- og

samdriftsfordele at opnå en reduktion af omkostningsniveauet. Forslaget skal

gøre det muligt at udveksle almindelige kundeoplysninger mellem finansielle

institutter, der indgår i en koncern. I lighed med reglerne herom i lov om

private registre skal dog fortsat gælde tavshedspligt for oplysninger om rent

private forhold, herunder helbredsoplysninger i livsforsikringsselskaber.

5. Andre ændringer

Udover visse konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte

forslag til lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås visse

redaktionelle ændringer, herunder navnlig en harmonisering af lovens

tilsynsregler med de tilsvarende regler i lov om bank- og

sparekassevirksomhed. En sådan harmonisering er blevet nødvendig efter at det

tidligere Forsikringstilsyn nu er lagt sammen med det tidligere Banktilsyn i

eet fælles tilsyn, Finanstilsynet.

6. Høring

Forslaget har været forelagt Statsministeriet, Justitsministeriet,

Finansministeriet, Økonomiministeriet, Arbejdsministeriet, Skatteministeriet,

Boligministeriet, Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af

Firmapensionskasser, Den Danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening,

Industrirådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Forbrugerrådet, Registertilsynet, Den Danske Aktuarforening, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Danmarks Nationalbank, Københavns Fondsbørs og

Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber.

7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes ikke, at forslaget vil give anledning til administrative

eller statsfinansielle konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen er en følge af, at også andre virksomhedsformer end aktie- og

anpartsselskaber, hvorover forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse i

overensstemmelse med lovens § 4, stk. 1 og 2, foreslås omfattet af lovens

regnskabs- og revisionsbestemmelser på tilsvarende måde som datterselskaber.

Bestemmelsen svarer til årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, der har sin

baggrund i, at EF-direktiverne på regnskabsområdet (4. direktiv og 7.

direktiv) ikke gør den regnskabsmæssige behandling af dominerede,

selvstændige juridiske enheder afhængig af disse enheders retlige form.

Dattervirksomheder kan eksempelvis være interessentskaber, der ejer og

driver ejendomme eller databehandlingscentre, når forsikringsselskabet eller

pensionskassen har bestemmende indflydelse og en væsentlig andel i

driftsresultatet.

Til nr. 2

Den nuværende formulering af lovens anvendelsesområde tager ikke højde

for, at såvel Statsanstalten for Livsforsikring som de to

krigsforsikringsinstitutter, Krigsforsikringen for danske skibe og Dansk

Krigs-Søforsikring for Varer, er omfattet af loven og under tilsyn uden at

være aktieselskaber eller gensidige selskaber.

Dette foreslås derfor præciseret under nr. 5 og 6 i en ændret affattelse

af bestemmelsen.

Til nr. 3.

Efter § 6, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed må forsikringsselskaber

ikke drive anden virksomhed end forsikringsvirksomhed og dermed direkte

forbundne forretninger. Dette gælder også tværgående pensionskasser, jfr.

lovens § 204, stk. 1.

Efter forslaget skal § 6 alene angå hovedvirksomheden

(forsikringsvirksomhed), mens »de dermed forbundne forretninger«

reguleres særskilt i en ny § 6a. Formålet hermed er at tilvejebringe større

lovteknisk klarhed. I stk. 1, tydeliggøres endvidere, at adgangen til

at drive forsikringsvirksomhed er undergivet de begrænsninger, der måtte

følge af koncessionen. Derudover er stk. 1 uændret.

I stk. 2 fastlægges, hvornår et forsikringsselskab driver anden

virksomhed end forsikringsdrift som følge af bestemmende indflydelse på et

selskab, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed. Af

lovtekniske hensyn har man valgt at opdele bestemmelsen i reguleringen af det

enkelte forsikringsselskabs indflydelse på andre virksomheder (nr. 1), og

reguleringen af flere forsikringsselskabers eller forsikringsselskabers og

pensionskassers samtidige indflydelse (nr. 2). Tilføjelsen af ordet

»pensionskasser« er nødvendig, fordi bestemmelsen også omfatter

pensionskasser efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om tilsyn med

pensionskasser (firmapensionskasser).

Bestemmelsen i nr. 2 blev indsat ved ændringen af loven i 1983 for at

præcisere, at såfremt flere forsikringsselskaber eller pensionskasser går

sammen om en investering, lægges der vægt på den samlede indflydelse, som

selskaberne og kasserne har opnået. Fremover vil det imidlertid ikke gælde,

hvis det beror på utilsigtede tilfældigheder, at flere selskaber tilsammen

har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse, og de ikke ved aftale

eller anden kontakt samordner deres adfærd. En ensartet adfærd som ikke beror

på aftale eller anden kontakt, men fremkommer efter indbyrdes uafhængige

beslutninger i selskaberne, omfattes således ikke af nr. 2. Det bemærkes, at

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) og LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) er

undergivet særlige anbringelsesregler i henholdsvis lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, og lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 21. januar 1988.

Det er i øvrigt som i § 4 ikke muligt præcist at angive faste

procentgrænser for, hvor stor en kapitalandel der skal besiddes, for at der

foreligger mulighed for at udøve bestemmende indflydelse. En mindre

aktiebesiddelse vil således kunne skabe mulighed for at udøve bestemmende

indflydelse i en erhvervsvirksomhed, såfremt der er en stor spredning af den

øvrige aktiekapital. Udover kapitalbesiddelse vil et forsikringsselskab eller

en pensionskasse kunne handle i strid med forbudet ved gennem aftale, f.eks.

i forbindelse med långivning eller garantistillelse, at betinge sig

bestemmende indflydelse på virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.

På den anden side vil vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger kunne føre

til, at bestemmende indflydelse ikke opnås, uanset at et forsikringsselskab

eller en pensionskasse måtte besidde over halvdelen af aktiekapitalen i en

virksomhed.

Såfremt Finanstilsynet konstaterer, at der er opnået bestemmende

indflydelse i strid med nr. 1 eller 2, skal tilsynet påse forholdets

berigtigelse, om nødvendigt ved at påbyde, at de pågældende investeringer

helt eller delvis afhændes, såfremt andre former for berigtigelse ikke kan

komme i stand.

I tilfælde af at det er blevet nødvendigt at påbyde afhændelse, vil

afgørelse af hvilket selskab, der skal afhænde, blive truffet ud fra

rimelighedshensyn, idet der særligt vil blive taget hensyn til

erhvervelsestidspunktet m.v. Princippet i §§ 69 eller 70 om afhændelse af

egne aktier vil kunne anvendes tilsvarende.

Efter den gældende lov kan et enkelt forsikringsselskab ikke erhverve

bestemmende indflydelse i en erhvervsvirksomhed. Det er derimod tilladt for

flere forsikringsselskaber og/eller pensionskasser at erhverve bestemmende

indflydelse i erhvervsvirksomheder forudsat at investeringen foretages gennem

et kapitalformidlingsaktieselskab. Efter lovens § 6, stk. 4, er det

imidlertid tillige en betingelse, at intet forsikringsselskab eller

pensionskasse besidder mere end 15% af aktiekapitalen i et sådant

kapitalformidlingsaktieselskab eller på anden måde opnår en større

indflydelse. Denne begrænsning indebærer, at et

kapitalformidlingsaktieselskab skal bestå af mindst 7 forsikringsselskaber

og/eller pensionskasser. Da forsikringsselskaberne og pensionskasserne

konkurrerer indbyrdes har bl.a. denne begrænsning medført, at der i praksis

ikke er gjort brug af muligheden for at investere i erhvervslivet gennem

sådanne kapitalformidlingsaktieselskaber.

Det foreslås derfor at ophæve den eksisterende begrænsning i lovens § 6,

stk. 4. Fremover vil efter forslaget til stk. 2 alene gælde den begrænsning,

at der skal være mindst to deltagere i et kapitalformidlingsaktieselskab,

enten to forsikringsselskaber eller pensionskasser eller et

forsikringsselskab og en pensionskasse, som hver højest må besidde 50 pct. af

aktiekapitalen i kapitalformidlingsaktieselskabet. Det følger af, at det

enkelte forsikringsselskab eller pensionskasse efter nr. 1 ikke må erhverve

bestemmende indflydelse over et kapitalformidlingsaktieselskab, men at nr. 2

tillader flere forsikringsselskaber i fællesskab at udøve en bestemmende

indflydelse over et kapitalformidlingsaktieselskab.

For skadesforsikringsselskaber findes de væsentligste regler for

anbringelse af selskabets midler i vedtægterne, der skal godkendes af

Finanstilsynet, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 18. Som udgangspunkt for, hvilke

anbringelsesmuligheder Finanstilsynet godkender, anvendes en standardvedtægt,

hvis indhold svarer til lovens § 135, jfr. forslagets § 128, dog med den

forskel, at der ikke er fastsat procentuelle begrænsninger. Endvidere sætter

den almindelige retsgrundsætning om ansvarlig formueforvaltning i lovens §

87, jf. nedenfor, grænser for skadesforsikringsselskabernes adgang til at

anbringe midler i kapitalformidlingsaktieselskaber. Endelig indeholder

forslagets § 130 under nr. 19 en bemyndigelse til, at Finanstilsynet om

nødvendigt kan begrænse selskabernes placeringsmuligheder.

For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser gælder de

almindelige placeringsbegrænsninger i forslagets nr. 19, § 128 og § 129.

Efter forslagets § 129 må et livsforsikringsselskab i en enkelt virksomhed

højst placere et beløb svarende til 2 pct. af de samlede passiver. For så

vidt angår anbringelse af midler i et kapitalformidlingsaktieselskab gælder

denne begrænsning dog alene de forsikringsmæssige hensættelser. Efter

forslagets § 128 skal et beløb svarende til mindst 75 pct. af

livsforsikringshensættelserne placeres i særligt sikre aktiver, der ikke

indbefatter investeringer i erhvervslivet. Det enkelte selskabs samlede

investeringer i erhvervslivet er således begrænset til den resterende del af

balancesummen.

Kapitalformidlingsaktieselskaber er ikke nævnt i forslagets § 6a, stk. 1,

om accessorisk virksomhed, da der er tale om anbringelse af midler, en

virksomhed som både kan og skal udøves som hovedvirksomhed af

forsikringsselskaberne.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at som hidtil er

forsikringsselskabernes og pensionskassernes ledelser efter almindelige

retsgrundsætninger og lovens § 87 forpligtet til - og har ansvaret for - at

anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne

tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine

forpligtelser. Det vil sige, at ledelsen i sin generelle investeringspolitik

må sørge for så stor en spredning af de samlede investeringer, at selv om

enkelte investeringer måtte vise sig uholdbare, vil selskabet kunne udrede de

løbende forpligtelser samt kunne honorere fremtidige ydelser i henhold til

det godkendte tekniske grundlag inklusive de allerede givne bonustilsagn.

I lyset af de foreslåede øgede muligheder for investering i

kapitalformidlingsaktieselskaber vil det være hensigtsmæssigt, at direktører

i forsikringsselskaber og pensionskasser kan være medlem af bestyrelsen i

kapitalformidlingsaktieselskaber, som forsikringsselskabet eller

pensionskassen har investeret i. Det forudsættes derfor, at Finanstilsynet i

almindelighed vil meddele tilladelse hertil efter lovens § 90, stk. 4.

Stk. 3 definerer kapitalformidlingsaktieselskaber som aktieselskaber, hvis

formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i

erhvervsvirksomheder. Kapitalformidlingsaktieselskaber må således ikke selv

direkte drive erhvervsvirksomhed, hvorimod der ikke er noget til hinder for,

at bestyrelsesmedlemmerne i kapitalformidlingsaktieselskabet også udgør

bestyrelsen i et erhvervsdrivende datterselskab. Ved tilføjelsen af ordene

»i en eller flere« erhvervsvirksomheder angives, at

kapitalformidlingsaktieselskabet vil kunne optræde som holdingselskab for

enkelte virksomheder. Hermed ophæves forbudet fra lovændringen i 1983 mod, at

kapitalformidlingsaktieselskaber kan optræde som holdingselskab.

Der er intet til hinder for, at forsikringsselskaber og pensionskasser

samarbejder med andre investorer, herunder institutionelle investorer, om

investering, også i et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 4 definerer og supplerer begrebet »et forsikringsselskab«

som anført i stk. 2. Omfattet af udtrykket er således ikke kun et

enkeltstående forsikringsselskab, men også datterselskaber og

dattervirksomheder, der indgår i en koncern med et forsikringsselskab som

moderselskab, jf. lovens § 4, stk. 1 og 2. Ligeledes anses

forsikringsselskaber eller pensionskasser, der indgår i samme koncern eller i

et administrationsfællesskab, som eet forsikringsselskab. Ved

administrationsfællesskab forstås et organiseret samarbejde mellem flere

forsikringsselskaber og/eller pensionskasser om såvel administrative

funktioner som investeringsdispositioner. Under tilsvarende betingelser kan

et administrationsfællesskab foreligge ved et livsforsikringsselskabs

administration af en pensionskasse.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse regulerer, i hvilket omfang et

forsikringsselskab må tilbyde ydelser, der ikke i sig selv kan betegnes som

forsikringsvirksomhed, men som er forbundet med sådan virksomhed.

Efter de gældende regler må forsikringsselskaber ikke drive anden

virksomhed end forsikringsvirksomhed og forsikringsagentur og dermed direkte

forbundne forretninger. I betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om

brancheglidning i den finansielle sektor anføres, at der i praksis og den

offentlige debat er rejst problemer med hensyn til hvilken accessorisk

virksomhed, de finansielle institutter lovligt kan drive. Udvalget fandt, at

Finanstilsynet inden for de gældende lovmæssige rammer har mulighed for at

tillade en rimelig og ønskelig produktudvikling med hensyn til accessoriske

produkter, og at det burde tillades forsikringsselskaber at drive

skadesforebyggende virksomhed.

Imidlertid har forsikringserhvervet efterlyst klarere lovgivningsmæssige

rammer for forsikringsselskabers adgang til at udøve virksomhed, der er

forbundet med forsikringsvirksomhed.

Det bemærkes, at såfremt et forsikringsselskabs vedtægter indeholder

følgende standardformulering: »Selskabets midler skal anbringes indenfor

de i loven angivne rammer«, jf. § 21, stk. 1, nr. 18, i lov om

forsikringsvirksomhed, kan selskabets midler uden vedtægtsændring anbringes

ikke blot efter forslagets nr. 19, § 128 og § 129, men også efter de nye § 6

vedrørende kapitalformidlingsaktieselskaber, jf. forslagets nr. 3, og § 6a om

accessorisk virksomhed.

Stk. 1, nr. 1, indebærer, at forsikringsselskaber som hidtil har adgang

til at drive agentur, men adgangen hertil udvides til også at omfatte agentur

for andre selskaber under tilsyn af Finanstilsynet. Et forsikringsagentur vil

efter bestemmelsen uden begrænsninger kunne tilbyde pengeinstitutydelser for

en bank eller en sparekasse.

Stk. 1, nr. 2, tillader som hidtil forsikringsselskaber at opføre, eje og

drive fast ejendom som varig anbringelse af midler. Kravet om, at

anbringelsen skal være »varig« indebærer, at kortsigtede

ejendomsspekulationer, hvorved forstås opførelse eller erhvervelse af

ejendomme med henblik på videresalg, ikke omfattes af bestemmelsen.

Stk. 1, nr. 3, fastslår, at forsikringsselskaber har adgang til at drive

forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets

forsikringsvirksomhed.

Hidtil gældende regler og praksis med hensyn til forsikringsselskabernes

adgang til at tilbyde ydelser ud over forsikringsydelser i snæver forstand,

d.v.s. afdækning af risiko mod præmie samt anbringelse af midler, har været

restriktive.

Som eksempler på produkter, som forsikringsselskaberne efter forslaget kan

markedsføre, kan nævnes salg af tyveri- og brandalarmeringsanlæg,

skadesbegrænsende virksomhed i tilknytning til forsikringsskader,

vagtvirksomhed, undervisning i skadesforebyggelse og skadebegrænsning samt

finansiering af sådanne ydelser. Hvad angår udøvelse af skadeforebyggende

virksomhed bemærkes, at det i modsætning til gældende praksis ikke vil være

en forudsætning, at resultaterne af skadeforebyggelsen stilles til

vederlagsfri rådighed for alle interesserede.

Gennem den egentlige forsikringsvirksomhed har forsikringsselskaberne

erhvervet en ekspertise på tilgrænsende områder, som det ud fra en

samfundsmæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt at stille til rådighed

for selskabernes kunder og i begrænset omfang over for andre. Som eksempler

på sådan ekspertise kan nævnes statistikudarbejdelse, bygningssyn og

risikovurderinger.

Ud over at give forsikringsselskaberne adgang til at præstere

skadeforebyggende og skadebegrænsende ydelser samt en række ydelser i tæt

tilknytning til selve forsikringskontrakten (afdækning af risiko mod præmie)

bør der være mulighed for, at forsikringsselskaberne kan tilbyde

totalløsninger, som ud over forsikring og skadeforebyggelse kan indeholde

elementer af finansiering. Forsikringsselskaberne kan dog kun i praksis

tilbyde finansiering som led i totalløsninger, hvis dette er i

overensstemmelse med anbringelsesreglerne. Endvidere må det være en

forudsætning for, at en virksomhed efter nr. 3 kan betegnes som accessorisk,

at forsikringsydelsen udgør hovedelementet.

Et eksempel på en sådan totalløsning kan være tegning af

bygningsforsikring, regelmæssigt bygningssyn med henblik på

skadeforebyggelse, samt salg og drift af vagt-, sikrings, og alarmsystemer.

Herudover kan forsikringsselskabet yde lån mod pant i fast ejendom. Hermed

kan der præsteres en samlet »boligløsning«.

Som et andet eksempel kan nævnes en »bilpakke« bestående af

forsikring samt servicekontrakt med det formål at opnå størst mulig

trafiksikkerhed og mindst mulig værdiforringelse af bilen.

Efter stk. 2 kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at en konkret

accessorisk virksomhed skal udøves gennem et selskab, registreret i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. For tiden vil det sige aktie- og anpartsselskaber og

erhvervsdrivende fonde. Formålet hermed er at sikre, at accessorisk

virksomhed, der efter omstændighederne kan være af væsentlig betydning for

forsikringsselskabets økonomiske stilling, udøves i en særskilt organisation,

der i øvrigt er undergivet et sikkert og klart retsgrundlag. Dette er sikret

gennem selskabslovene samt årsregnskabsloven.

Til nr. 5 og 14

Det er hensigten som et led i de nye regnskabsregler, jf. forslagets nr.

19, at bringe forsikringsregnskabsterminologien i bedre overensstemmelse med

sædvanlig regnskabsterminologi med henblik på at lette forståelsen af

forsikringsregnskaber for almindelige regnskabslæsere.

Traditionelt anvendes udtrykket »tekniske reserver« om de

passivposter i skadesforsikringsselskabers regnskaber, der beløbsmæssigt

angiver de forpligtelser, der følger af de forsikringsaftaler, selskabet har

indgået. Anvendelse af udtrykket »reserver« om disse poster er

uheldig, fordi »reserver« i sædvanlig regnskabsterminologi er

egenkapitalposter.

På den baggrund foreslås det at erstatte udtrykket »reserver«,

når det anvendes til at betegne forpligtelser, med udtrykket

»hensættelser«.

I livsforsikringsselskaber og pensionskasser anvendes udtrykket

»fonde« om selskabernes og kassernes forpligtelser i forhold til

forsikringstagere og medlemmer (jf. forsikringsfond og bonusfond). Også dette

udtryk bibringer en i sammenhængen uheldig association til egenkapitalposter

og foreslås tilsvarende erstattet af udtrykket »hensættelser«.

Posten »hensættelser« blev indført i dansk regnskabsret med

årsregnskabsloven, jf. lovens § 20, og er i forhold til gældsposter

karakteriseret ved at være uvisse med hensyn til størrelse og

forfaldstidspunkter. Netop disse karakteristika er typiske for

forsikringsselskabers forpligtelser ifølge forsikringsaftalerne.

Teknisk reserve i skadesforsikringsselskaber og forsikringsfonden i

livsforsikringsselskaber opdeles traditionelt i præmiereserve og

erstatningsreserve. Præmiereserve inklusive fordelt bonus i

livsforsikringsselskaber foreslås betegnet

»livsforsikringshensættelser«. Præmiereserven i øvrigt og

erstatningsreserve foreslås benævnt henholdsvis

»præmiehensættelser« og »erstatningshensættelser«.

De foreslåede ændringer er således af terminologisk art og en konsekvens

af de nye regnskabsregler, der efter forslaget nærmere skal udmøntes

administrativt, jf. forslagets § 123 under nr. 19.

Til nr. 6

Bestemmelsen, der fastslår, at Finanstilsynet skal godkende selskabernes

bonusregler, er i sin hidtidige udformning upræcis, idet der i visse tilfælde

kan være tale om bonusudbetaling til andre end forsikringstagere. Som

eksempel kan nævnes, at når udbetaling af en enkepension er påbegyndt,

udbetales bonus til enkepensionisten.

Efter forslaget vil tilsynet i overensstemmelse med gældende praksis kunne

afslå godkendelse af bonusregler, hvis reglerne er ubetryggende i den

forstand, at selskabets ansøgning indebærer, at der uddeles et større beløb

som bonus, end der er til rådighed. Tilsynet vil endvidere kunne afslå

godkendelse, hvis reglerne indebærer en fordeling af det til rådighed værende

beløb, der væsentligt afviger fra en fordeling baseret på de overskud, som de

enkelte forsikringer har indtjent.

Til nr. 7

Konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om

tilsyn med firmapensionskasser.

Til nr. 8

Efter forslaget skal livsforsikringsselskaber og pensionskasser angive

regler for begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af genkøbsværdi

eller udtrædelsesgodtgørelse fra forsikringer, der er tegnet eller aftalt som

led i et ansættelsesforhold. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i det

samtidigt fremsatte forslag til lov om tilsyn med firmapensionskasser, til

hvis bemærkninger der henvises.

Til nr. 9

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler

om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af genkøbsværdi eller

udtrædelsesgodtgørelse. På grundlag heraf skal Finanstilsynet godkende de

detaljerede bestemmelser for hvert enkelt forsikringsselskab eller

pensionskasse, jf. forslagets nr. 8. En tilsvarende bestemmelse er foreslået

i det samtidigt fremsatte forslag til lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Til nr. 10

Lovgivningen vedrørende livsforsikringsselskaber har siden 1914 krævet, at

beregningsgrundlag for livsforsikring skal være betryggende inden for de

enkelte beregningselementer (dødelighed, rentefod, omkostningstillæg m.v.).

På grundlag af tilsynets erfaringer foreslås reglen moderniseret.

Den ændrede formulering indebærer, at der fremtidig ved bedømmelsen af, om

et beregningsgrundlag kan betegnes som betryggende, skal anlægges en

helhedsvurdering. Der er ikke herved tilstræbt nogen dyberegående ændring i

beregningsgrundlagenes opbygning, men alene en vis smidiggørelse af reglerne.

Også med de nu foreslåede regler skal Finanstilsynet afslå godkendelse af

et beregningsgrundlag, såfremt det tilsidesætter nogle forsikringstageres

sikkerhed til fordel for andre, selv om grundlaget måtte være betryggende for

selskabet som helhed. Finanstilsynet vil også kunne afslå godkendelse, hvis

forholdet mellem de enkelte beregningselementer må anses for urealistisk.

Endelig vil tilsynet, for så vidt angår forsikringer tegnet eller aftalt som

led i ansættelsesforhold, kunne afslå godkendelse, hvis de ansattes

interesser ikke tilgodeses i fornødent omfang.

Udtrykket »den enkelte forsikringstager« indebærer ikke, at

bestemte forsikringstagere i tilfælde af nedsættelse af forsikringsydelserne,

jf. lovens § 153, stk. 2, og § 156, stk. 1, har særlige krav på dele af

selskabets aktiver og derigennem kan opnå bedre stilling end andre

forsikringstagere.

I øvrigt afviger den foreslåede formulering fra den gældende på to

punkter: bestemmelsens første punktum er udgået som overflødigt, da det er

enslydende med lovens § 10, stk. 2. Endvidere er bestemmelsen ændret derved,

at der i stedet for »beregningsgrundlag« tales om »de i § 30,

stk. 1 nævnte forhold«: grunden hertil er, at det hidtil har været

uklart, om udtrykket »beregningsgrundlag« sigtede til alle de i §

30, stk. 1 nævnte forhold eller kun visse af dem.

Til nr. 11

Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.

Til nr. 12

En bestemmelse om fastsættelse af regler i forbindelse med registreringen

af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen blev indsat i lov om

aktieselskaber ved lov nr. 83 af 17. februar 1988, mens den tilsvarende

bestemmelse i L 87 om ændring af forsikringsloven ikke nåede at blive

vedtaget. Den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til L 87, idet den

blot henviser til § 41a i lov om aktieselskaber, hvorved bekendtgørelse nr.

188 af 4. marts 1988 om registrering af børsnoterede konvertible gældsbreve i

Værdipapircentralen umiddelbart finder anvendelse også på

forsikringsaktieselskaber.

Til nr. 13

Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.

Til nr. 14

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 15-17

De foreslåede ændringer sammen med forslagets nr. 30 og 31 svarer til

lignende ændringer i § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring

af bank- og sparekasseloven.

Hensigten med ændringerne er at styrke revisorernes, og i

livsforsikringsselskaber aktuarernes, rolle i selskaberne, samt at sikre, at

tilsynet hurtigt bliver underrettet, hvis et forsikringsselskab kommer i

vanskeligheder.

Ændringen af § 93 (nr. 16 og 17) indebærer, at revisorerne og aktuaren

opnår ret til at indkalde og deltage i bestyrelsesmøder. Hensigten hermed er,

at revisorerne og aktuaren sikres information på samme niveau som

bestyrelsesmedlemmer, samt at disse får mulighed for direkte at orientere

bestyrelsen om henholdsvis regnskabsmæssige forhold og forhold af

beregningsteknisk karakter, der er af væsentlig betydning for selskabet. Som

en konsekvens heraf må det forudsættes, at revisorerne og aktuaren modtager

dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmer.

Med udtrykket »revisor« sigtes til revisorer valgt eller udpeget

i henhold til lovens § 179, stk. 1, § 182, stk. 3 eller § 183, stk. 1, men

ikke eventuelle interne revisorer. Med udtrykket »aktuaren« sigtes

til den af Finanstilsynet godkendte aktuar, jf. lovens § 89, stk. 2.

Til nr. 18

Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.

Til nr. 19

Den gældende lovs kapitel 14 indeholder, udover regler om udarbejdelse af

årsregnskaber, tillige regler om placering af forsikringsselskabers midler,

om båndlæggelse, om udbytteuddeling og sikkerhedsfonde. Reglerne er ikke

systematisk adskilt. Derfor foreslås det, at de nye regler systematiseres

bedre ved en opsplitning i 3 kapitler, indeholdende henholdsvis:

1) De egentlige regnskabsregler svarende til regler i årsregnskabsloven

(kap. 14).

2) Placeringsregler og båndlæggelse (kap. 14a).

3) Regler om udbytteuddeling og sikkerhedsfonde (kap 14b).

Som nævnt i de indledende bemærkninger pkt. 3 medfører lovforslaget

endvidere en stærkt tiltrængt modernisering af regnskabsreglerne.

En væsentlig del af de i lovens kap. 14 indeholdte regnskabsregler

foreslås ophævet og erstattet af en administrativ bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regnskabsregler, jf. forslagets § 123. De regnskabsregler,

der herefter foreslås indeholdt i loven er: regler om pligten til at

udarbejde årsregnskab og dettes indhold (forslagets §§ 118 og 119),

»generalklausulen« om det retvisende billede (§120), almindelige

værdiansættelsesprincipper (§ 122), regler om indholdet af årsberetninger (§

124) og regler om indsendelse og offentliggørelse af regnskaber (§§ 125-127).

§ 118

I forhold til den gældende lov er formuleringen i § 118, stk. 1,

ændret terminologisk, således at årsregnskabet beskrives som bestående af

balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. I forhold til den

tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 2, stk. 1, er årsregnskabets

bestanddele udvidet med femårsoversigten. Begrundelsen herfor er, at

forsikringsvirksomhed ikke fyldestgørende lader sig vurdere på grundlag af et

enkelt eller 2 års regnskabstal. Af hensyn til overskueligheden skønnes det

ikke hensigtsmæssigt at forsyne resultatopgørelse og balance med referencetal

for mere end 1 år, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1.

Derfor foreslås det at lovfæste et krav om en særskilt oversigt over de

væsentligste regnskabsposter over en 5-årig periode. Sådanne oversigter

udarbejdes allerede af flere selskaber. Reglerne om, hvilke poster

femårsoversigten skal indeholde og om dens udarbejdelse, er det efter

forslagets § 123 tillagt Finanstilsynet at udarbejde. Det kan i særlige

tilfælde være vanskeligt at opstille regnskabsposter over en så lang periode

som 5 år med en acceptabel sammenlignelighed mellem posterne. Det er derfor

hensigten, at de regler, der udarbejdes af Finanstilsynet, skal give mulighed

for, at Finanstilsynet i sådanne situationer kan fritage selskaberne fra

kravet om at udarbejde femårsoversigter eller tillade, at oversigten dækker

en kortere periode.

I bestemmelsen er indarbejdet forslaget til ændring af den tilsvarende

bestemmelse i årsregnskabslovens § 2, stk. 1, hvorefter det tydeliggøres, at

ansvaret for årsregnskabets udarbejdelse påhviler direktion og bestyrelse.

Årsregnskabet eller årsberetningen kan suppleres med andre elementer end

dem, der er udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen, f.eks. brancheresultater,

finansieringsanalyser, nøgletalssammenstillinger o.s.v. Sådanne supplementer

kan være nødvendige for at opfylde kravet om det retvisende billede, jf.

forslagets § 120, stk. 3.

Det er i 3. punktum understreget, at de enkelte dele, herunder

årsberetning og koncernregnskab, indgår i en helhed, hvorved forstås, at de

skal udarbejdes, revideres og indsendes til Finanstilsynet samtidigt, jf.

forslagets § 125. Med hensyn til den vedtægtsbestemte offentliggørelse af

regnskabet henvises til bemærkningerne til forslagets § 127.

Stk. 2 svarer indholdsmæssigt til gældende lovs § 118, stk. 3, med den

tilføjelse, at eventuelle indvendinger mod koncernregnskabet også skal

påføres årsregnskabet. Dette er i overensstemmelse med, hvad der gælder efter

årsregnskabslovens § 2, stk. 2. Der er ikke ved anvendelsen af udtrykket

»generalforsamlingen« i stedet for gældende lovs »aktionærerne

eller medlemmer« tilstræbt nogen indholdsmæssig ændring, men alene at

bringe formuleringen i overensstemmelse med bank-og sparekasselovens § 29,

stk. 2.

§ 119

Bestemmelsen er ikke ændret i forhold til gældende lovs § 119.

Bestemmelsen afviger fra den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 3

derved, at en undtagelsesvis anvendelse af forskellige regnskabsår inden for

en koncern efter stk. 2, kræver Finanstilsynets forudgående accept. Med

»særlige omstændigheder« sigtes navnlig til udenlandske

datterselskaber, for hvilke der kan gælde særlige restriktioner i adgangen

til at vælge regnskansår og lignende.

Det har været overvejet at gøre kalenderåret obligatorisk som regnskabsår,

ligesom tilfældet er for banker for sparekasser. Det er imidlertid kun ganske

få og små forsikringsselskaber, der anvender regnskabsår, der afviger fra

kalenderåret, og de få tilfælde, der eksisterer, er oftest velbegrundet i

tilknytning til særlige erhverv. Forslagets § 119 er i øvrigt i

overensstemmelse med årsregnskabslovens § 3.

§ 120

Indholdsmæssigt er § 120 i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 4.

Formuleringsforskellene er begrundet i tekniske forhold, nemlig at

regnskabsreglerne for forsikringsvirksomheder er indeholdt i en mere

omfattende lov og endvidere efter forslaget er opdelt i regler i selve loven

og i administrative retsforskrifter, jf. forslagets § 123.

Kravet om overskuelighed i stk. 1 er nyt i forhold til gældende

lov, men svarer til reglen i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Egentlige

opstillingsregler og regnskabsskemaer er ikke indeholdt i selve forslaget,

men skal udarbejdes af Finanstilsynet efter bemyndigelse i forslagets § 123.

Det er hensigten, at disse regler under hensyn til sammenlignelighedskravet

skal give en vis fleksibilitet med hensyn til årsregnskabets udarbejdelse

svarende til, hvad der gælder efter årsregnskabsloven, jf. eksempelvis

årsregnskabslovens § 6 om muligheden for sammendrag og opsplitning af

regnskabsposter eller årsregnskabslovens § 41 om muligheden for valg mellem,

om oplysninger skal præsenteres i noterne eller i selve regnskabsskemaerne.

Kravet om overskuelighed får betydning ved udnyttelsen af sådanne

valgmuligheder. Kravet gælder årsregnskabet i sin helhed, d.v.s. også for

koncernregnskabet og for noterne. Overskuelighedskravet har særlig betydning

for noterne, fordi noterne i lighed med, hvad der gælder efter

årsregnskabsloven, ikke underlægges skematiske formkrav.

Efter stk. 2 indføres, i lighed med hvad der er tilfældet i

årsregnskabsloven, den såkaldte »generalklausul« om det retvisende

billede til erstatning for den gældende lovs krav om god regnskabsskik i §

120, stk. 1. Det er ikke ønskeligt, at forsikringsloven har en

generalklausul, der ikke svarer til den almindelige generalklausul, der mere

præcist udtrykker formålet, nemlig at årsregnskabets enkelte oplysninger skal

være korrekte, og at det samlede årsregnskab må give læseren et rigtigt

helhedsindtryk af selskabets stilling og udvikling. Som eksempel kan nævnes,

at kravet om det retvisende billede indebærer, at der til dækning af de

forsikringsmæssige forpligtelser skal hensættes beløb, der giver et

forsigtigt og efter bedste skøn korrekt indtryk af forpligtelsernes omfang.

Hensættelser i mindre omfang eller herudover vil ikke være i overensstemmelse

med det retvisende billede.

Stk. 3 og stk. 4 uddyber den generelle karakter af kravet om det

retvisende billede, ved at fastslå dels pligten til at give supplerende

oplysninger, hvis anvendelse af lovforskrifterne ikke tilvejebringer det

krævede retvisende billede for regnskabslæserne, dels at lovforskrifterne

skal fraviges, hvis deres anvendelse i særlige tilfælde vil være vildledende

for regnskabslæseren.

Stk. 3 understreger, at de i øvrigt fastsatte regnskabsregler er

minimumsregler i forhold til kravet om det retvisende billede.

Stk. 4. skal betragtes som en undtagelsesbestemmelse, der sigter mod

ganske særlige tilfælde og forhold, hvor anvendelsen af en bestemt regel vil

stride mod kravet om et retvisende billede i stk. 2. Bestemmelsen sigter mod

tilfælde og situationer, der ikke er taget højde for ved regelfastsættelsen,

og som det derfor er udelukket på forhånd at give eksempler på. Bestemmelsen

kan ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor selskabet finder, at en lovfæstet

regel i almindelighed strider mod retvisende regnskabsaflæggelse. Anvendelsen

af bestemmelsen kræver en holdbar begrundelse i noterne. Der henvises i

øvrigt til forslagets § 121, hvorefter Finanstilsynet kan kræve

årsregnskaber, der ikke opfylder lovgivningens forskrifter, omgjort. Dette

gælder også tilfælde, hvor en forskrift er fraveget med henvisning til

forslagets § 120, stk. 4, hvis begrundelsen for fravigelsen ikke skønnes

holdbar.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 120, stk. 2, der fastslår, at

årsregnskabet skal offentliggøres i overensstemmelse med vedtægternes regler

herom, foreslås udeladt. I lovens § 21, stk. 1, er under nr. 19 fastsat, at

vedtægterne skal indeholde regler om årsregnskabets offentliggørelse. Det

anses for overflødigt i en yderligere bestemmelse at fastslå, at en sådan

vedtægtsbestemmelse skal overholdes.

§ 121

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 150.

§ 122

Stk. 1 svarer til årsregnskabslovens § 26, stk. 1, og 4. direktivs artikel

31, stk. 1. På grund af reglernes overordnede karakter foreslås de optaget i

selve loven. De almindelige principper, der efter stk. 1 vil skulle gælde ved

værdiansættelsen af poster i årsregnskabet er: going concern-formodningen

(nr. 1), kontinuitet (nr. 2 og nr. 6), forsigtighed (nr. 3), periodisering

(nr. 4) og bruttoværdiansættelse (nr. 5).

Ingen af de nævnte principper er udtrykkeligt fastslået i den gældende

lov. Kun i det omfang, de må anses for indeholdt i kravet om god

regnskabsskik (§ 120, stk. 1), er principperne efter nuværende retstilstand

gældende for forsikringsselskabers regnskabsaflæggelse.

De almindelige værdiansættelsesprincipper forudsættes udfyldt og suppleret

med regler om specifikke værdiansættelsesmetoder for bestanddele i

regnskabets enkeltposter. Disse metoder skal efter forslagets § 123 udmøntes

i bekendtgørelser.

Forsigtighedsprincippet under nr. 3a indeholder det såkaldte

realisationsprincip, hvorefter værdiforøgelser kun medtages i regnskabet, når

de er konstateret ved salg. For så vidt angår finansielle virksomheder,

herunder forsikringsselskaber, gælder, at størstedelen af aktiverne ofte

består af børsnoterede værdipapirer. Det er for disse virksomheder efter

dansk regnskabspraksis almindeligt antaget, at et retvisende billede bedst

fremkommer, når disse værdipapirer optages i balancen til markedsværdi

samtidig med, at reguleringen (gevinst/tab) føres i resultatopgørelsen.

Efter den nugældende lov er det tilladt at værdiansætte værdipapirer til

markedskurs, men kursreguleringen skal tilgå egenkapitalen direkte og

passerer ikke resultatopgørelsen.

Det skal dog bemærkes, at der for livsforsikringsselskaber og

pensionskasser gør sig særlige forhold gældende - realrenteafgiftsloven og

hensynet til den løbende bonustildeling samt den omstændighed, at

værdipapirerne i disse virksomheder i højere grad holdes til udløbet,

respektive indfrielsen -, som har været afgørende for, at man hidtil har

fundet det hensigtsmæssigt på dette område uafhængigt af markedsværdien at

værdiansætte obligationer og andre fastforrentede fordringer til den

regulerede anskaffelseskurs (matematisk kursregulering) jf. lovens § 121.

Det bemærkes, at det vedtagne EF-direktiv om bankernes årsregnskaber åbner

mulighed for, at kursgevinster kan indgå i bankernes resultatopgørelser, og

at det kommende direktiv om forsikringsselskabers årsregnskaber forventes at

give en tilsvarende mulighed.

Værdiansættelse af værdipapirer til markedskurs vil være i

overensstemmelse med flere hensyn, der i øvrigt søges gennemført med

lovforslaget. Det vil især skabe større sammenlignelighed mellem selskaberne

og mindske muligheden for at opbygge hemmelige reserver. Det vil endvidere

være i overensstemmelse med periodiseringsprincippet, at kursgevinster og

-tab indgår i selskabernes resultater i takt med, at de opstår ved bevægelser

i markedskurserne og ikke på de vilkårlige tidspunkter, hvor selskaberne

vælger at sælge eller omlægge beholdningerne. De svingninger i resultatet,

som markedskursværdiansættelse medfører, og som fremgår af f.eks. regnskaber

for pengeinstitutter, anses at udgøre en del af virksomhedernes

resultatskabende aktivitet og derfor som vedrørende årets resultat.

§ 122, stk. 1, nr. 3, foreslås derfor alene at blive et hovedprincip, der

gælder, medmindre det efter § 123 fastsættes, at kursgevinster skal indgå i

forsikringsselskabers årsresultater. Muligheden for at fravige

realisationsprincippet er derfor hjemlet i forslagets § 122, stk. 2.

Periodiseringsprincippet (stk. 1, nr. 4) er af stor betydning for

forsikringsselskabers regnskabsaflæggelse. Hensættelserne til dækning af de

forsikringsmæssige forpligtelser fremkommer således ved en periodisering af

de forudbetalte præmier, der kun tages til indtægt i takt med, at de påtagne

risici afløber. For erstatningsudgifterne gælder, at de for så vidt angår

skadesbegivenheder, der har fundet sted på balancetidspunktet, føres til

udgift, uanset om erstatningerne faktisk måtte være betalt.

Kravet om periodisering omfatter principielt alle udgifts- og

indtægtsposter. Selskaberne kan dog som hidtil undlade at foretage

periodisering af uvæsentlige poster, idet omfang dette ikke påvirker

muligheden for bedømmelsen af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske

stilling og resultat. For så vidt angår periodisering af

erhvervelsesomkostninger (provisioner), er det hensigten, at en nærmere

regulering skal fastlægges i regnskabsbekendtgørelserne, jf. forslagets §

123.

Bruttoværdiansættelsesprincippet i stk. 1, nr. 5, indebærer, at der ikke

kan foretages en bloc-vurdering af aktiv- og passivposter, men at de enkelte

elementer, som posterne består af, skal værdiansættes hver for sig.

Princippet er ikke i strid med det grundlæggende karakteristika ved

forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskabet påtager sig forpligtelser

under et stort antal forsikringer, der dækker ensartede risici. De

erstatningsbeløb, som den samlede bestand af forsikringer vil give anledning

til, lader sig erfaringsmæssigt vurdere med en høj grad af sikkerhed, når

bestanden er tilstrækkelig stor, men netop kun som en bloc-vurdering.

Værdiansættelse af forpligtelserne på grundlag af de enkelte

forsikringsaftaler er normalt ikke retvisende. En bloc-vurdering af de

forsikringsmæssige forpligtelser er derfor en naturlig følge af selve

forsikringsvirksomhedens natur. Det er ikke fundet fornødent at specificere

dette forhold ved formuleringen af lovbestemmelsen, idet udtrykket

»bestanddele«, når det drejer sig om værdiansættelse af

forsikringsmæssige forpligtelser, naturligt forstås som en bestand af

forsikringsaftaler, der dækker ensartede risici. Til gengæld vil det være i

strid med bruttoværdiansættelsesprincippet, hvis forsikringsselskaber med et

udbud af forskellige forsikringstyper ikke foretager en særskilt vurdering af

forpligtelserne under de enkelte forsikringsbestande.

Stk. 2 giver hjemmel til at fravige § 122, stk. 1, nr. 3, litra a ved

fastsættelse af regler om værdiansættelse, jf. bemærkningerne til forslagets

§ 122, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 3 der svarer til årsregnskabslovens § 26, stk.

2, giver selskaberne mulighed for i konkrete undtagelsestilfælde at fravige

de almindelige værdiansættelsesprincipper i stk. 1. Der tænkes her især på

tilfælde, hvor der gives et mere retvisende billede af selskabets forhold ved

en fravigelse, eksempelvis fordi selskabets fortsatte virksomhed må bringes i

tvivl, eller hvis kontinuiteten brydes ved ændring af regnskabsprincipper.

§ 123

Efter bestemmelsen gives bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte

nærmere regler om årsregnskabets udarbejdelse. Hermed tænkes på regler

svarende til årsregnskabslovens § 5 - § 55 med undtagelse af § 26, der efter

forslaget indarbejdes i selve loven, dog således at reglerne tilpasses og

suppleres til anvendelse på forsikringsselskabernes særlige forhold. Reglerne

skal indeholde skemaer for balance og resultatopgørelse, opstillingsregler,

regler om indholdet af enkeltposter, detaljerede værdiansættelsesregler samt

bestemmelser om indholdet af noterne.

Overskueligheden af de nugældende regnskabsregler i loven er hæmmet af, at

de forskelligeartede regler for henholdsvis livsforsikringsselskaber og

skadesforsikringsselskaber ikke er klart adskilte. Det er derfor hensigten,

at der udstedes særskilte regnskabsbekendtgørelser for henholdsvis

skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber.

Endvidere er det hensigten at udstede en særskilt bekendtgørelse om

koncernregnskaber. EF's 7. direktiv om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF)

er endnu ikke gennemført i dansk ret, men efter artikel 40 i 7. direktiv,

skal koncernregnskabsreglerne gennemføres for pengeinstitutter og

forsikringsselskaber i de nationale lovgivninger senest samtidig med, at de

harmoniserede regnskabsregler på de 2 områder skal være gennemført i de

nationale lovgivninger. Det er hensigten, at fastsætte

koncernregnskabsreglerne for forsikringsselskaber samtidig med, at 7.

direktiv om koncernregnskaber gennemføres i dansk regnskabslovgivning.

Endvidere kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om

regnskabsposter for specielle områder. Her tænkes specielt på regler om

opgørelse af forsikringsmæssige hensættelser (tekniske reserver).

Finanstilsynet har allerede efter lovens § 131, stk. 1, en særlig hjemmel

til at fastsætte retningslinier for opgørelse og vurdering af de tekniske

reserver. Efter forslaget vil denne særlige bemyndigelse være indeholdt i den

generelle bemyndigelse til at fastsætte regnskabsregler i forslagets § 123.

I EF er der overvejelser om at harmonisere beregningsmetoderne for

forsikringsmæssige hensættelser. Indtil videre har dette udmøntet sig i et

direktiv om hensættelse og beregning af en udligningsreserve i selskaber, der

driver kreditforsikring (87/343/EØF). De regler, der ifølge direktivet skal

være indført senest 1. januar 1990, og som har betydning for et fåtal af

danske selskaber, kan udmøntes i en særlig bekendtgørelse med hjemmel i

forslagets § 123.

Endelig vil der kunne være behov for at fastsætte særregler for andre

brancher, eksempelvis genforsikringsselskaber eller

arbejdsskadeforsikringsselskaber.

§ 124

Bestemmelsen i § 124 erstatter gældende lovs § 129 og svarer til

årsregnskabslovens § 56. I forhold til årsregnskabslovens § 56 er

bestemmelsen ændret i overensstemmelse med den ændring, der er foreslået i

forslaget til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. Der henvises til

bemærkningerne til dette lovforslag.

Stk. 2, nr. 3, er ændret i forhold til årsregnskabslovens § 56, stk. 2,

nr. 3, der kræver omtale af »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

Årsagen hertil er, at forsknings- og udviklingsaktiviteter i

årsregnskabslovens forstand ikke forekommer i forsikringsselskaber. Produkt-

og organisationsudviklingsaktiviteter anses for at være af en tilsvarende

betydning for en bedømmelse af forsikringsselskaber, som forsknings- og

udviklingsaktiviteter er i producerende virksomheder.

Gældende lovs § 129, stk. 2, foreslås ophævet, da oplysninger om lønninger

og beskæftigelse naturligt hører hjemme i noterne, jf. årsregnskabslovens §

51. En bestemmelse herom vil indgå i regnskabsbekendtgørelser efter

forslagets § 123.

Gældende lovs § 129, stk. 5 foreslås ligeledes ophævet, idet det bør

fremgå af de administrativt fastsatte regler, at beløb, der tildeles som

bonus til forsikringstagerne i livsforsikringsselskaber, skal udgiftsføres i

resultatopgørelsen. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med de senere års

regnskabspraksis.

§§ 125-126

Bestemmelserne erstatter gældende lovs §§ 148 og 149.

Indsendelsestidspunktet i § 125, stk. 1, er i forhold til gældende

lovs § 148, stk. 1, skærpet således, at årsregnskabet skal indsendes til

Finanstilsynet, så snart det foreligger godkendt af bestyrelsen, dog senest 8

dage før generalforsamlingen. Hensigten hermed er at sikre, at årsregnskabet

på det tidligst mulige tidspunkt tilgår tilsynet.

I § 125, stk. 2, foreslås fristen for indsendelse af det endeligt

godkendte regnskab forkortet fra de nugældende 30 dage til 10 dage.

10-dagesfristen svarer til, hvad der gælder efter bank- og sparekasselovens §

37.

Lovens § 148, stk. 2, nr. 2 og stk. 4, foreslås ophævet. Til gengæld

foreslås en generel bestemmelse i § 126, hvorefter tilsynet bemyndiges

til at kræve regnskabsposterne og yderligere specifikationer hertil

udfærdiget på særlige skemaer med tilhørende redegørelser. Udover at gøre

reglerne mere tilegnelige, er hensigten med denne ændring at muliggøre en

løbende tilpasning af de oplysninger, der kræves af tilsynet. Den hastige

udvikling på de finansielle markeder skaber behov for stadigt nye typer af

oplysninger, hvis tilsynet skal opfylde sit formål. Tilsynet har allerede

efter den nuværende lov mulighed for at kræve alle de oplysninger, som

skønnes fornødne, jf. lovens § 149, stk. 1 og § 240, stk. 1, men det anses på

den førnævnte baggrund ikke hensigtsmæssigt at fremhæve enkelte

specifikationer og redegørelser i loven, da det afgørende må være, at

tilsynet indhenter alle de oplysninger som, på baggrund af de aktuelle

forhold og branchevilkår, skønnes fornødent for et betryggende tilsyn.

En anden fordel, der søges opnået med den foreslåede udformning af

reglerne om indsendelse af regnskaber og tilknyttede oplysninger, er, at

indsendelsen af skemaoplysningerne løsrives fra indsendelsen af selve

årsregnskabet, hvor skemaregnskaber m.v. efter den nugældende § 148 skal

indsendes samtidig med årsregnskabet. Tidspunktet for indsendelse af

årsregnskabet er afhængig af generalforsamlingstidspunktet. Efter den

foreslåede udformning af reglerne er der intet til hinder for, at tilsynet

kan forlange særlige oplysninger eller opgørelser indsendt på tidligere

tidspunkter. Dette muliggør, at tilsynet kan tilvejebringe oplysningerne

hurtigere og tilrettelægge indsendelsestidspunkterne for de forskellige

regnskabsskemaer på en hensigtmæssig måde.

Bestemmelsen i lovens § 148, stk. 3, om koncernregnskab ophæves. Den er

overflødig, da det i forslagets § 118 fastslås, at koncernregnskabet for et

moderselskab er en del af regnskabet som en helhed. Til gengæld foreslås det,

at dattervirksomheders regnskaber skal indsendes samtidig med moderselskabets

årsregnskab, jf. forslagets § 125, stk. 2, nr. 2. Dette svarer til allerede

gældende praksis.

§ 127

Reglerne svarer til årsregnskabslovens § 63. Tilsvarende regler har ikke

hidtil været indeholdt i forsikringsvirksomhedsloven. Reglerne skal beskytte

forsikringstagerne, selskabdeltagerne og investorer ved at sikre, at der ikke

offentliggøres regnskaber i en form, der giver dem et andet indhold end det,

der forelå ved revisionen, og at forbehold fra revisor side ikke kan forties

i forbindelse med offentliggørelsen.

Forsikringsselskaber skal have en vedtægtsbestemmelse, hvorefter

årsregnskabet skal offentliggøres, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 19. Efter

gældende praksis offentliggøres i henhold til disse vedtægtsbestemmelser

resultatopgørelse, balance og noter samt overskudsfordeling, men sædvanligvis

ikke årsberetning. Det er ikke hensigten med forslagets § 118, stk. 1, at

forøge kravene til, hvad der skal offentliggøres i henhold til vedtægterne.

Hvis årsberetningen udelades, vil det være en ufuldstændig offentliggørelse,

der omfattes af forslagets § 127, stk. 2.

Kap. 14a. Placeringsregler og båndlæggelse

Reglerne i dette kapitel erstatter reglerne i lovens § 135 - § 137 samt §

131, stk. 2. Ingen af bestemmelserne i disse paragraffer er

regnskabsbestemmelser, men regler om hvorledes forsikringsselskaber skal

placere deres midler samt regler om båndlæggelse.

Det bemærkes, at overskud hensat til fremtidig fordeling som bonus

(bonusudligningshensættelse), ikke er omfattet af placerings- og

båndlæggelsesreglerne, selv om det medregnes under de forsikringsmæssige

hensættelser.

Ændringerne har til formål at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med

nyere regnskabsterminologi, at samle og præcisere reglerne i forhold til

gældende praksis og i det hele at modernisere sprogbrugen, jf. bemærkningerne

til nr. 5 og 14.

Endvidere genfremsættes forslaget fra L 87 om at udvide

livsforsikringsselskabers adgang til at investere i en enkelt virksomhed fra

1 pct. til 2 pct. af passiverne, jf. forslagets § 129. For investering i

kapitalformidlingsaktieselskaber foreslås dog, at begrænsningen alene skal

gælde de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 128

Reglerne svarer til den gældende § 135.

Formuleringen under stk. 1, nr. 2, hvorefter placering i visse

fondsaktiver ikke, som det er tilfældet efter de nugældende regler, kræver

tilsynets forudgående accept, er alene en lovfæstning af gældende praksis,

hvorefter fondsaktiver udstedt af finansieringsinstitutter under offentligt

tilsyn en bloc accepteres af tilsynet.

Under stk. 1, nr. 4, foreslås den nugældende lovs »ejendomme,

i hvilke umyndiges midler vil kunne anbringes«, erstattet af

»beboelses- eller kontorejendomme, eller i ejendomme, hvis værdi i

øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudøvelse«, da det førstnævnte

udtryk ikke længere har et retligt indhold. Der er med den foreslåede

formulering tilstræbt en præcisering af gældende praksis, hvorefter

ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en specifik erhvervsudnyttelse,

accepteres som »sikre aktiver«. Bestemmelsen omfatter således

eksempelvis ejendomme med flere uafhængige butikslejemål.

Under stk. 1, nr. 6, foreslås, at ophæve den gældende begrænsning

på »fire femtedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne

offentlige vurdering«. I stedet kan ejendommene indgå i den båndlagte

aktivmasse til den bogførte værdi. Ændringen er en følge af, at det med de

nye regnskabsregler er hensigten, at værdiansættelsen af selskabets faste

ejendomme efter forslagets kap. 14 løsrives fra den skattemæssige offentlige

ejendomsvurdering i overensstemmelse med, hvad der er gældende efter

årsregnskabsloven.

Stk. 1, nr. 7, kan bl.a. finde anvendelse på udenlandske værdipapirer.

Formuleringen er ændret, således at alene sikkerheden og ikke som i den

gældende bestemmelse såvel art som sikkerhed er afgørende for, om

værdipapirer omfattes af bestemmelsen. Ændringen har baggrund i, at

livsforsikringsselskaber og pensionskasser i voksende omfang henlægger deres

ejendomsinvesteringer til datterselskaber. Efter forslaget vil aktier i

ejendomsdatterselskaber kunne omfattes af bestemmelsen og dermed ligestilles

med en direkte investering i fast ejendom, hvilket ikke er tilfældet efter

den nugældende lov.

Lovens § 135, stk. 4, er ikke indeholdt i de foreslåede regler. Ændringen

er alene af regnskabsteknisk karakter. Det er hensigten, at

erhvervelsesomkostninger efter de nye regnskabsregler ikke skal aktiveres i

regnskabet, men i stedet skal fradrages i livsforsikringshensættelserne.

§ 129

Paragraffen erstatter den gældende § 135a, hvorefter den øvre grænse for

livsforsikringsselskabers investering i en enkelt virksomhed er 1 pct. af

passiverne. Den i forslaget nævnte grænse på 2 pct. er en uændret

genfremsættelse af det tilsvarende forslag i L 87, der ikke blev

færdigbehandlet i folketingssamlingen 1987/88. Med bestemmelsen foretages der

en lempelse af begrænsningerne for pensionskassers og

livsforsikringsselskabers anbringelse i et enkelt selskab fra den nuværende 1

pct. af passiverne til 2 pct.

Stk. 3 er en ny bestemmelse. Første led, hvorefter aktiver efter

forslagets § 128, stk. 1 ikke omfattes, er en præcisering af gældende

retstilstand, idet et tilsvarende indhold ud fra en formålsbetragtning er

blevet indfortolket i de nugældende §§ 135 og 135a. Efter en bogstavelig

fortolkning af loven vil eksempelvis statsobligationer eller

realkreditobligationer være omfattet af begrænsningen i § 135a, hvilket ikke

hidtil i Finanstilsynets praksis har været anset for hensigten.

Formålet med det foreslåede andet led i stk. 3 er at undgå en uheldig

konsekvens af den gældende lov, hvorefter begrænsningen i § 135a, stk. 1,

ikke gælder for dattervirksomheder, f.eks. ejendomsaktieselskaber, jf. §

135a, stk. 3, men til gengæld kan ramme forsikringsselskaber eller

pensionskasser, der som mindretalsaktionærer, eventuelt i fællesskab, ønsker

at investere i et tilsvarende ejendomsaktieselskab, der er omfattet af

selskabernes og kassernes lovlige virksomhedsområde, jf. lovens § 6 og

forslagets nr. 3. Efter den foreslåede regel gives der Finanstilsynet

mulighed for at tillade mindretalsinvesteringer udover 2 pct.-grænsen i

virksomheder, der alene befatter sig med aktiviteter, der falder indenfor

forsikringsselskabets eller pensionskassens tilladte virksomhedsområde.

I stk. 5 lempes begrænsningen i stk. 1 ved anbringelse af midler i

kapitalformidlingsaktieselskaber således, at begrænsningen for sådanne

investeringer alene gælder de forsikringsmæssige hensættelser. Denne lempelse

skal sammen med forslaget under nr. 3 tilskynde forsikringsselskaberne til

gennem kapitalformidlingsaktieselskaber at investere i erhvervslivet.

§ 130

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1 svarer med en

ændret formulering til den gældende bemyndigelse i lovens § 131, stk. 2, 2.

pkt., med den forskel, at bemyndigelsen som følge af Industriministeriets nye

struktur foreslås henlagt til Finanstilsynet. I modsætning til stk. 2

omfattes både skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber af

bestemmelsen i stk. 1.

De gældende regler om kongruens, d.v.s. valutamæssig overensstemmelse

mellem aktiver og forsikringsmæssige forpligtelser og lokalisering af

aktiver, er fastsat i 1. skadesforsikringsdirektiv (73/239/ EØF) og i 1.

livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF), henholdsvis i art. 15, stk. 2, og i

art. 17, stk. 2. Ifølge disse regler skal et forsikringsselskab have aktiver,

der er kongruente med de forsikringsmæssige forpligtelser og lokaliseret i

det land, hvor virksomheden udøves. Direktiverne åbner mulighed for, at disse

regler kan lempes i medlemsstaterne, hvilket ikke hidtil er sket i Danmark.

EF's ministerråd vedtog den 22. juni 1988 2. skadesforsikringsdirektiv

(88/357/EØF). I 2. skadesforsikringsdirektiv fastsættes de nærmere regler,

der skal gælde i medlemsstaterne vedrørende kongruens i direkte

skadesforsikring.

Hensigten med forslagets § 130, stk. 2, er, at der med hjemmel heri kan

fastsættes de detaljerede regler om kongruens og lokalisering, som

EF-medlemskabet påbyder.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte bestemmelser

om anbringelse af selskabets midler svarer indholdsmæssigt til den gældende

bemyndigelse i lovens § 131, stk. 2, 1. pkt., bortset fra, at bemyndigelsen

som følge af Industriministeriets nye struktur er henlagt til Finanstilsynet.

Bestemmelsen omfatter skadesforsikringsselskaber, da anbringelsesreglerne for

livsforsikringsselskaber er fastlagt i forslagets §§ 128 og 129. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 6, stk. 2, under nr. 3.

Bemyndigelsen i den gældende § 131, stk. 1, til at fastsætte regler om

opgørelse og værdiansættelse af hensættelserne er udeladt, da den er

indeholdt i forslagets § 123.

§§ 131-133

Reglerne svarer til gældende lovs §§ 136 og 137 samt § 135, stk. 5, idet

der ikke er tilsigtet nogle realitetsændringer. Ændringer i forhold til de

nævnte bestemmelser har alene til hensigt at forbedre systematikken,

modernisere sprogbrugen og tilpasse reglerne til gældende praksis.

Forslagets § 131 erstatter lovens § 135, stk. 1 og 3, og er i

forhold hertil væsentligt reduceret i omfang. Baggrunden herfor er dels, at

lovens sprogbrug er forældet, dels at Finanstilsynet, uanset lovens

detaljeringsgrad, har måttet udstede detaljerede vejledninger for

båndlæggelsesproceduren. Efter forslaget vil alle detailreglerne vedrørende

båndlæggelsesproceduren herefter skulle fastsættes af Finanstilsynet i

bekendtgørelsesform. I § 131, stk. 1, fastslås, at båndlæggelsen er en særlig

sikringsakt svarende til håndpantsætning. De foreslåede ændringer afspejler i

øvrigt, at båndlæggelse nu væsentligst sker via registreringer i

Værdipapircentralen.

Bestemmelsen under § 132, nr. 1, er ny. Efter gældende praksis

accepterer tilsynet, at vedhængende renter medregnes ved opgørelse af de

båndlagte aktiver, men det har ikke hidtil været udtrykkeligt fastslået i

loven, at dette var tilfældet, hvorfor bestemmelsen alene er en præcisering

af den gældende retstilstand.

§ 134

Bestemmelsen svarer til lovens § 147, idet den som følge af den foreslåede

nye systematik får et snævrere anvendelsesområde. I praksis har bestemmelsen

dog alene været anvendt på placerings- og båndlæggelsesreglerne, hvilket også

ifølge lovmotiverne hovedsagligt var hensigten.

Kapitel 14b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v. (§§ 135-143)

Det foreslåede nye kapitel 14b indeholder regler, der svarer til lovens §§

138-145.

Reglernes rækkefølge er ændret således, at kapitlet indledes med regler om

udbytte (forslagets §§ 135-140), hvorefter følger bestemmelser om

sikkerhedsfonde (forslagets § 141), og endelig regler om begrænsningen i

adgangen til at yde lån og stille sikkerhed (§§ 142-144). Rækkefølgen svarer

dermed til rækkefølgen i det tilsvarende kapitel i aktieselskabsloven (kap.

13).

§§ 135-140

Bestemmelserne svarer til lovens §§ 140-145 med enkelte sproglige

ændringer og en ændret paragrafrækkefølge. Der er ikke hermed tilstræbt

realitetsændringer, men alene at forbedre systematikken og bringe denne i

bedre overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven.

Efter forslagets § 135 foreslås det at ophæve den eksisterende bestemmelse

i lovens § 140, hvorefter beløb, der henlægges til bonus i

livsforsikringsselskaber, ikke kan medregnes i det beløb, der kan anvendes

til udbytte. Bestemmelsen er overflødig, da det vil fremgå af de nye

regnskabsregler efter forslagets § 123, at bonustilskrivninger skal

udgiftsføres i resultatopgørelsen.

§ 141

Reglerne om sikkerhedsfonde er efter forslaget ændret i forhold til de

eksisterende regler i lovens §§ 138 og 139.

Ændringen i stk. 2, i forhold til den gældende bestemmelse i lovens

§ 138, stk. 2, har til hensigt at sikre en retvisende regnskabsmæssig

behandling af de tilfælde, hvor selskaberne anvender sikkerhedsfondsmidler.

Den eksisterende formulering, hvorefter der kan »henlægges«

sikkerhedsfondsmidler til de tekniske reserver, antyder en regnskabsmæssig

behandling, der indebærer, at selskaberne kan præsentere resultater, der er

forbedret, svarende til størrelsen af det beløb, der overføres fra

sikkerhedsfonden. Denne praksis har givet anledning til kritik af

forsikringsselskabers regnskaber for at være »tilslørede«. Det

foreslås derfor, at selskaberne skal præsentere årsresultatet forinden

eventuel anvendelse af sikkerhedsfondsmidler.

At Finanstilsynet efter forslaget skal give tilladelse, før selskaberne

kan anvende sikkerhedsfonden, indebærer ingen praksisændring, idet samtlige

selskaber, der har sikkerhedsfonde, har en tilsvarende bestemmelse i deres

vedtægter. Derved sikres, at sikkerhedsfonde kun kan anvendes efter deres

formål og udgør en for forsikringstagerne særlig reserve.

Lovens § 138, stk. 3, foreslås ophævet, da den ikke finder anvendelse i

praksis.

Lovens § 139 foreslås ligeledes ophævet. Ifølge lovmotiverne var hensigten

med § 139, at pålæg om sikkerhedsfondshenlæggelser skulle kunne anvendes af

tilsynet som et instrument over for selskaber i vanskeligheder. Dette

instrument har imidlertid vist sig uegnet i de situationer, hvor problemet

er, at selskaberne som følge af ulønsom drift mister egenkapital. Problemet

er ikke, at egenkapitalen eller overskuddet udloddes som udbytte i et truende

omfang. Lovens § 140, stk. 2, jf. forslagets § 136, forbyder i forvejen

udbytteuddeling m.v., hvis selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder

solvenskravet. Det er erfaringen, at der ikke herudover opnås yderligere

sikkerhed ved at foreskrive en særlig binding af fremtidige overskud i en

sikkerhedsfond. Endvidere sikrer lovens kap. 27 (§ 249 ff.) Finanstilsynet

indgrebsmuligheder over for selskaber i vanskeligheder.

§§ 142 og 143

Bestemmelserne svarer til lovens §§ 144 og 145.

§ 144

Bestemmelsen er overført fra industriministerens lovforslag nr. L 87, der

ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1987/88.

Bestemmelsens udformning er dog ændret fra en bemyndigelsesbestemmelse til

et forbud med dispensationsmulighed svarende til udformningen af den

tilsvarende bestemmelse i § 27 i lov om banker og sparekasser m.v.

Bestemmelsen supplerer det eksisterende forbud mod lån og

sikkerhedsstilelse i § 142, stk. 1. I det omfang forholdet ikke, som følge af

lovens sprogbrug om koncernforhold, direkte er omfattet af bestemmelsen, men

hvor selskabernes faktiske indbyrdes forbindelse og de intentioner der ligger

bag forbudet i § 142, stk. 1, gør det påkrævet, begrænser bestemmelsen

ejerkredsens mulighed for at misbruge sin indflydelse, således at

forsikringstagernes interesser varetages og deres sikkerhed ikke bringes i

fare. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter de garantier som følger af

forsikringsselskabers koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed i

klasserne 14 og 15 (kredit og kaution) samt policelån, og at der kan være

særlige hensyn ved captive selskaber.

Stk. 2. indeholder en formodningsregel svarende til § 27, stk. 2, i lov om

banker og sparekasser m.v., hvorefter det påhviler et forsikringsselskab at

godtgøre, at tilladelse efter stk. 1 ikke er fornøden.

Til nr. 20-25

Konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af forslagets nr.

19.

Med forslaget til ændring af § 151, stk. 4, (nr. 21) er der dog samtidig

tilstræbt en tydeliggørelse af hensigten med den nugældende bestemmelse.

Til nr. 26-41

Ændringerne vedrører lovens kapitel 20 om revision og granskning og er

udformet med forbillede i forslaget til ændring af revisionsbestemmelserne i

årsregnskabsloven m.v. (lovforslag nr. L 26) og det samtidigt fremsatte

forslag til ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 26

Den ny bestemmelse har baggrund i, at lovens bestemmelser om inhabilitet

for revisorer og om revisionspåtegninger m.m. foreslås ophævet, da

tilsvarende bestemmelser findes i lov om statsautoriserede revisorer og i lov

om registrerede revisorer. Bestemmelsen sikrer, at også revisorer, der ikke

er statsautoriserede eller registrerede, bliver underlagt de pågældende

bestemmelser i revisorlovene.

Til nr. 27

§ 181, stk. 1, indeholder regler om revisorinhabilitet og svarer til

reglerne i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1,

i lov om registrerede revisorer, jf. bemærkningerne til nr. 26.

Til nr. 28

Konsekvensændring. Som noget nyt omfatter reglen dattervirksomheder og

ikke kun datterselskaber, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 29

Den nye bestemmelse svarer til en tilsvarende bestemmelse i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af bank- og sparekasseloven. Hensigten

med bestemmelsen er at sikre, at årsagen til revisorskift, der kan være

foranlediget af problematiske forhold i selskabet, rapporteres til tilsynet.

Til nr. 30

Konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 26 og 27.

Til nr. 31

Konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 28.

Til nr. 32

Bestemmelsen svarer til den nye bestemmelse, som indeholdes i forslaget

til lov om ændring af årsregnskabsloven m.v. (lovforslag nr. L 26), og

hvorefter selskabsledelsen uopfordret har pligt til løbende og senest i

forbindelse med regnskabsaflæggelsen over for revisorerne at fremkomme med

oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelse af selskabet og

koncernen.

Til nr. 33

Konsekvensændring, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 28.

Til nr. 34 og 35

Bestemmelserne i §§ 186 og 187 om revisionsberetning og om anmærkninger og

supplerende bemærkninger til revisionspåtegningen foreslås ophævet, idet

disse forhold i lighed med forslaget til ændring af årsregnskabsloven m.v.

(lovforslag nr. L 26), forudsættes reguleret i revisorlovene med tilknyttede

bekendtgørelser.

Til nr. 36

Bestemmelsen svarer til et tilsvarende forslag i forslaget til lov om

ændring af årsregnskabsloven m.v. (lovforslag nr. L 26).

Til nr. 37

Forslagets § 189, stk. 1 og stk. 2, er nye og svarer til tilsvarende

bestemmelser, der indeholdes i forslaget til lov om ændring af

årsregnskabsloven m.v. Der henvises i øvrigt til forslagets nr. 16.

Til nr. 38

Bestemmelsen har forbillede i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af bank- og sparekasseloven vedrørende skærpede revisions- og

tilsynsregler for pengeinstitutter. Efter forslagets nr. 15 skal

forsikringsselskabers ledelser uopfordret underrette tilsynet om forhold af

afgørende betydning for selskabets fortsatte virksomhed. Bestemmelsen om, at

revisorerne skal påse, at denne forpligtelse overholdes, skal ses i

sammenhæng med forslagets nr. 16, hvorefter revisor kan indkalde og orientere

bestyrelsen. Eventuelt kan revisor vælge at fratræde og herefter over for

tilsynet redegøre for årsagen til fratrædelsen, jf. forslagets nr. 29.

Til nr. 39

Bestemmelsen foreslås ophævet, da en tilsvarende bestemmelse findes i §

17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 10, stk. 2, i lov om

registrerede revisorer.

Til nr. 40

Bestemmelsen om, at bestyrelsen skal underrettes om revisorernes

udtalelse, foreslås ophævet, hvorved § 190, stk. 2, bliver i overensstemmelse

med bank- og sparekasselovens § 36, stk. 5. Revisorerne har også efter

ændringsforslaget mulighed for at underrette bestyrelsen, hvis de ønsker det.

Til nr. 41

Bemyndigelsen til at udfærdige nærmere forskrifter om revisionens

gennemførelse, foreslås på grund af Industriministeriets nye struktur henlagt

til Finanstilsynet.

Til nr. 42-51

Konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af forslagets nr.

19.

Til nr. 52

Bestemmelserne i lovens §§ 30 og 31 om godkendelse af selskabets

almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v. ved ansøgning om

koncession til livsforsikringsvirksomhed gælder også for udenlandske

forsikringsselskaber, der vil drive virksomhed her i landet. Med forslaget

præciseres dette i lovens kapitel 24 om udenlandske forsikringsselskaber.

Til nr. 53

Konsekvensændring som følge af forslagets nr. 19.

Til nr. 54-55

Forslaget er en følge af, at forsikringsregisteret nu ligger i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen og dermed er fysisk adskilt fra Finanstilsynet.

Forslaget skal sikre, at begge myndigheder får et eksemplar af regnskaberne,

jf. forslagets § 125, stk. 2 og 3, under nr. 19.

Til nr. 56-60

Konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af forslagets nr.

19.

Til nr. 61

I forbindelse med sammenlægningen af det tidligere Forsikringstilsyn med

det tildigere Banktilsyn i et fælles tilsyn, Finanstilsynet, er der opstået

behov for at foretage visse konsekvensændringer i §§ 237-242 i lovens kapitel

26 om tilsyn, herunder en harmonisering med de tilsvarende bestemmelser i lov

om banker og sparekasser. Desuden foreslås der visse redaktionelle ændringer.

Endvidere genfremsættes forslaget fra L 87, hvorefter Finanstilsynet får ret

til at indhente oplysninger og foretage inspektion hos øvrige virksomheder i

en koncern, hvori indgår et forsikringsselskab.

§ 237

Stk. 1 svarer til det gældende 1. pkt.

Stk. 2 præciserer, at Finanstilsynet på forsikringsområdet fortsat

varetager sine opgaver sammen med et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3 svarer til den gældende § 239, stk. 3.

§ 238

Stk. 1 og stk. 2 er uændrede.

Stk. 3 udgår. Regler om rådsmedlemmernes evt. inhabilitet fremgår af § 7 i

bekendtgørelse om forretningsorden for Forsikringsrådet (Bkg. 1981/593).

De gældende stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og stk. 4.

§ 239

Stk. 1 og stk. 3 udgår. 1. pkt. i stk. 1 om varetagelse af

tilsynets daglige forretninger fremgår af § 1 i bekendtgørelse om

direktoratet for Forsikringstilsynet (Bkg. 1981/594) og 2. pkt. i stk.

1 om direktørens deltagelse i rådets møder fremgår af § 4, stk. 4, i

bekendtgørelse om forretningsorden for Forsikringsrådet (Bkg. 1981/593).

Det gældende stk. 3 overføres til forslagets § 237, stk.3.

§ 239 består herefter alene af den gældende lovs § 239, stk. 2, som er

uændret.

§ 240

Med henblik på en harmonisering af tilsynsreglerne i nærværende lov og lov

om banker og sparekasser m.v. er 1. pkt. i stk. 1 udformet i

overensstemmelse med § 50, stk. 1, 2. pkt. i denne lov.

Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til den

gældende bestemmelse om tilsynets kompetence.

Stk. 2 er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning

nr. 1108 »Brancheglidning i den finansielle sektor« side 42-44.

Formålet med bestemmelsen er, at gøre det muligt for Finanstilsynet, i det

omfang det er nødvendigt, at skaffe sig indseende med transaktioner, som

finder sted inden for en såkaldt finansiel koncern, og som har betydning

først og fremmest for forsikringsselskabets soliditet og forsikringstagernes

sikkerhed.

Som middel til at afgrænse bestemmelsens område er der henvist til de

forbindelser mellem virksomheder, som er defineret i årsregnskabslovens § 1,

stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi dansk ret ikke

indeholder en samlet, velafgrænset definition af koncernbegrebet, som

umiddelbart ville være anvendelig i den foreliggende sammenhæng.

Med henvisningen til årsregnskabsloven omfatter reglen dels alle

virksomheder, som er forbundne med et forsikringsselskab, hvadenten

forsikringsselskabet er henholdsvis moder-, datter- eller søsterselskab til

den pågældende virksomhed, dels alle virksomheder, som er associerede i den i

§ 1, stk. 2, nr. 6, definerede betydning til en hvilken som helst virksomhed

inden for koncernen, hvori forsikringsselskabet indgår.

De pågældende bestemmelser i årsregnskabsloven er affattet således:

§ 1, stk. 2,

»5. Dattervirksomheder:

aktieselskaber og anpartsselskaber, som er datterselskaber af et selskab,

jf. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven, samt andre

virksomheder, med hvilken selskabet har en tilsvarende forbindelse.

6. Associerede virksomheder:

virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab har

kapitalandele med henblik på en varig tilknytning, der bidrager til

selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes at være en associeret

virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct. eller mere af dens kapital, medmindre

andet fremgår af selskabets og virksomhedens forhold og omstændighederne i

øvrigt.

7. Koncernvirksomheder:

et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. nr. 5.«

I andre relationer inden for lov om forsikringsvirksomhed omfatter

koncernbetegnelsen ikke et moderselskab, der driver anden virksomhed end

forsikringsvirksomhed, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 3, stk. 1.

Stk. 3, 1. og 2. pkt. er uændrede, bortset fra at

»industriministeren« er ændret til »Finanstilsynet«. 3.

pkt. i lovens § 240, stk. 2, udgår, da den fornødne hjemmel findes i § 178,

stk. 1.

Stk. 4, 5 og 6 er uændrede, bortset fra at der af redaktionelle grunde er

ændret, således at det gældende stk. 4 bliver stk. 6.

Lovens § 240, stk. 6, udgår, da bestemmelsen er uden praktisk betydning.

§ 241

Bestemmelsen svarer til § 49, stk. 2 i lov om banker og sparekasser m.v.

Der henvises til bemærkningerne til § 240.

§ 242

Bestemmelsen er uændret, bortset fra at der af redaktionelle grunde er

ændret, således at det gældende nr. 5 i stk. 3 er ændret til nr. 2. Nr. 2),

3) og 4) bliver herefter nr. 3), 4) og 5). Endvidere er mindstebeløbet for

bidrag til tilsynsvirksomheden ajourført fra 500 kr. til 1.000 kr. årligt.

Stk. 4 indeholder alene konsekvensændringer som følge af ændringer i stk.

3.

I Stk. 6 er mindstebeløbet for bidrag fra gensidige

skadesforsikringsselskaber med begrænset formål ajourført fra 200 kr. til 400

kr. årligt.

Til nr. 62

Den foreslåede ændring er en følge af, at forsikringsregisteret blev

ophævet ved lov nr. 852 af 23. december 1987 og registreringen af

forsikringsselskaber blev overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 63

En bestemmelse om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge

af overskridelse af lovens frister i forbindelse med anmeldelse og

registrering ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed blev

indsat som § 159b, stk. 2, i aktieselskabsloven ved lov nr. 851 af 23.

december 1987. Anmeldelse og registrering af forsikringsselskaber blev ved

lov nr. 852 af 23. december 1987 overført fra Finanstilsynet til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Det foreslås, at der indsættes en endelighedsbestemmelse i

lovens § 247a svarende til § 159b, stk. 2, i aktieselskabsloven.

Til nr. 64

Konsekvensændring af forslagets nr. 19.

Til nr. 65

Ved ændringen udvides strafansvaret for tilsidesættelsen af

tavshedspligten fra direktører til også at omfatte øvrige ansatte. Lovens §

258, stk. 1, kommer hermed i overensstemmelse med formuleringen i den

tilsvarende bestemmelse i § 54, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 66

Efter lovens § 258, stk. 1, 2. pkt, kan medlemmer af et

forsikringsselskabs ledelse m.v. straffes, såfremt de ubeføjet røber, hvad de

under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab om. Denne tavshedspligt er

absolut og omfatter derfor også udveksling af oplysninger mellem

koncernforbundne selskaber.

Det anføres i betænkning 1108/1987 om brancheglidning, at når der

etableres finansielle koncerner, opstår der særlige problemer i relation til

denne tavshedspligt, idet de enkelte dele af koncernen vil være interesserede

i at kunne anvende oplysninger, der findes i andre dele af koncernen. Når der

er tale om oplysninger, der befinder sig i samme koncern, vil overholdelsen

af tavshedspligten ofte vanskeliggøres af, at selskaberne kan have

lokalefællesskab, fælles personale og fælles bogføringssystemer. Det

anbefales derfor at lempe tavshedspligten, så den tilpasses de faktiske

tilstande.

Tavshedspligten efter § 258 forhindrer endvidere en effektiv udnyttelse af

fælles kapacitet, herunder navnlig edb-systemer, i finansielle koncerner, som

ofte netop er etableret med henblik på gennem stor- og samdriftsfordele at

opnå en reduktion af omkostningsniveauet.

Endelig erindres, at lovens § 8 kræver, at livsforsikring og anden

forsikring ikke drives i samme selskab. Det er ikke rimeligt, at

investorbeskyttelseshensyn på denne måde får konsekvenser for koncernens

forretningsmuligheder.

På den baggrund foreslås det, at sædvanlige kundeoplysninger kan udveksles

mellem selskaber i en finansiel koncern, der er underlagt samme tavshedspligt

som forsikringsselskabet selv. Sådanne oplysninger kan være almindelige

stamoplysninger (forsikringstagerens navn, adresse, stilling m.v.). Endvidere

kan der være tale om oplysninger af økonomisk karakter (forsikringernes art,

antal og størrelse). Oplysninger om præmiebetaling til brug for

kreditværdighedsundersøgelser vil også kunne meddeles.

Forslaget undtager derimod oplysninger om rent private forhold, herunder

helbredsoplysninger. Sådanne oplysninger må alene videregives med

forsikringstagerens samtykke i hvert enkelt tilfælde. Udtrykket »rent

private forhold« omfatter i øvrigt samme oplysninger som det tilsvarende

udtryk i § 3, stk. 2, i lov om private registre m.v.

Det bemærkes, at spørgsmålet om en eventuel samkøring af

koncernselskabernes registre eller spørgsmålet om videregivelse af

oplysninger om forsikringstagere til brug ved markedsføring, tillige

reguleres af bestemmelserne i § 4, stk. 4, jf. stk. 5, og § 4 b i lov om

private registre m.v.

Til nr. 67

Forslaget er en konsekvens af forslagets nr. 61, hvorefter tilsynet gives

adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektioner hos virksomheder,

som i øvrigt ikke er omfattet af loven.

Til nr. 68 og 69

Ændringerne vedrører straffebestemmelserne.

Bestemmelsen under forslagets nr. 15 om ledelsens pligt til at underrette

Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for selskabets

fortsatte virksomhed, foreslås strafbelagt.

Endvidere foreslås bestemmelserne i § 122, stk. 1 og 3, § 124 og § 127

under forslagets nr. 19 omfattet af strafbestemmelsen i lighed med, hvad der

gælder for de tilsvarende bestemmelser i årsregnskabsloven.

De øvrige ændringer er redaktionelle.

Til nr. 70

Da en stor del af lovens nugældende regnskabsregler er strafbelagte, og da

disse regler i vidt omfang foreslås erstattet af regler udfærdiget af

Finanstilsynet, foreslås det, at hjemlen i § 260, stk. 3, udvides til at

omfatte Finanstilsynet.

Til nr. 71

Redaktionel ændring som følge af, at forsikringsregisteret er ophævet ved

lov nr. 852 af 23. december 1987 og registreringen af forsikringsselskaber

samtidig overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 72

De nævnte bestemmelser er overgangsbestemmelser, der ikke længere er

relevante.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 3 er affødt af det forhold, at håndpantsætning af

værdipapirer, depoter og fondsaktiver er konstitueret ved en påtegning eller

registrering, der henviser til lovens § 136. Efter forslaget vil den

tilsvarende bestemmelse blive lovens § 131. Bestemmelsen sikrer, at

lovhenvisningerne er korrekte, også inden de enkelte påtegninger og

registreringer er ændret i overensstemmelse med lovforslaget.

Forslaget skønnes ikke derudover at kræve særlige overgangsregler.

Efter 2. behandling den 9. maj 1989

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts

1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre

virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.«

2. § 5 affattes således:

» § 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:

1) aktieselskaber,

2) gensidige selskaber,

3) pensionskasser efter kapitel 22,

4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession)

af Finanstilsynet efter kapitel 24,

5) Statsanstalten for Livsforsikring samt

6) Krigsforsikringen for Danske Skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for

varer.«

3. § 6 affattes således:

» § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed

end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet

følger af § 6 a.

Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt

selskabet

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der

driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed

efter § 6 a, eller

2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden

virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som

ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål

alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller

flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor

moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et

administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet

forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs

eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende

som eet forsikringsselskab.«

4. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et

forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under

Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af

stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.«

5. I § 28, stk. 2, nr. 4, udgår »prokurister,».

6. I § 30, stk. 1, nr. 2, ændres »præmiereserven« til:

»livsforsikringshensættelserne«.

7. § 30, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til

forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,».

8. § 30, stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende

udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til selskabet

i forbindelse med overgang til anden ansættelse.«

9. I § 30, stk. 2, ændres »Industriministeren« til:

»Finanstilsynet«.

10. § 31 affattes således:

»§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. §

10, stk. 2, og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte

regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter

forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.«

11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§

135«.

12. Efter § 62 indsættes:

» § 62 a. Bestemmelsen i § 41 a i lov om aktieselskaber om

registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder

anvendelse i forsikringsaktieselskaber.«

13. I § 77 ændres »§§ 138 og 140« til: »§§ 135, 136

og 137, stk. 2«.

14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og

§ 224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og

»tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige

hensættelser«.

15. Efter § 92 indsættes:

» § 92 a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for

selskabets fortsatte virksomhed.«

16. § 93, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller

aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og

aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder,

medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.«

17. § 93, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der

ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført

i protokollen.«

18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til:

»142«.

19. Kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v. (§§ 118-150)

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et

årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og

femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et

koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab

underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et

bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,

eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod

koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med,

skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første

regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode

omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme

regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader

andet.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse

med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i

henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som

nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en

forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til

årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En

sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning

om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver,

dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller

selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt

til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med

følgende almindelige principper:

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,

litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,

gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med

regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og

værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af

koncernregnskaber.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling og

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om

koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er

godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til

Finanstilsynet:

1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73,

stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og

godkendelse indsendes til Finanstilsynet:

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab,

herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud

eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen,

indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som

viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes

reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt

under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør

modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt

tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige

beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets

direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,

indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af

årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette

ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med

revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne

regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede

eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet

i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i

offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er

fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet

er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til

Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet

offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor

har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Placeringsregler og båndlæggelse

§ 128. I livsforsikringsselskaber skal midler svarende til mindst 60 pct.

af livsforsikringshensættelserne være anbragt på følgende måde:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme

eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge

den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres

genkøbsværdi,

6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor,

eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4

eller

7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under

nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan

stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.

1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 129. Hvad et livsforsikringsselskab anbringer i en enkelt virksomhed i

form af ejerkapital og lånekapital, må ikke udgøre mere, end hvad der svarer

til 2 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for de midler, et livsforsikringsselskab samlet

anbringer i virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

anbringelserne i de pågældende virksomheder udgør en samlet risiko for

forsikringsselskabet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1,

eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende

sikkerhed.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner

mellem selskaber i samme koncern.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber

finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de

forsikringsmæssige hensættelser.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn

til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke

de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.

Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan

Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op

til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en

bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning

opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som

givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter

forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i

Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som

berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i

overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser.

Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at

underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket

af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst

ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf.

stk. 4, skal være aktiver efter § 128.

Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk.

1, nr. 5, nævnte policelån.

§ 132. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131

svarer til livsforsikringshensættelserne, kan medregnes:

1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1,

nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat at værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån

efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke

overstiger forsikringens genkøbsværdi, og

2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved

regnskabsårets slutning.

§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på

samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det

beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den

forløbne del af regnskabsåret.

§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet, kan

Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af

selskabets virksomhed.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til

medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i

henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført

overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af

lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels

af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til

en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i

§§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte

til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige

selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til

aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med

nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige

selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med

de i vedtægterne fastsatte regler.

Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige

selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at

udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for

stridende mod god forretningsskik.

§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til

disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til

aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige

selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling

til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne

lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette

gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter

kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var

ulovlig.

Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en

aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til

beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til

opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,

ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.

§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes

gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det

under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt

omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de

nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling

er af ringe betydning.

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder

bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres

denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at

midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan

fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra

Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de

forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de

forsikrede.

§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed

for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet

eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.

pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie,

eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af

erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller

garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler

til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis

medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid

med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med

dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde

sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter

stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på

lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs

forpligtelser.

Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:

1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller

til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,

2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod

pant i forsikringspolicen.

Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk.

2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne

egenkapital.

Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver

disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og

værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder

bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et

forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller

stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte

har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af

virksomheder og personer med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse

efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende

forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er

tilfældet.«

20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til

dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.«

21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre,

hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1,

mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne

forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.«

22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til:

»§ 128, stk. 1, nr. 5«.

23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til:

»de gældende værdiansættelsesregler«.

24. § 154, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne

og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne

ved administrationens begyndelse.«

25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven«

til: »livsforsikringshensættelserne«.

26. § 180, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.«

27. § 181, stk. 1, ophæves.

28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:

»Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund

af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. I § 182 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give

tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«

30. § 183, stk. 1, affattes således:

»Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en

revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal

Finanstilsynet udnævne revisorer.«

31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til:

»koncernvirksomhedernes«.

32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1:

»Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som

må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et

moderselskab - koncernen.«

33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et

datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«.

34. § 186 affattes således:

» § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne

ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det

eventuelle koncernregnskab.«

35. § 187 ophæves.

36. § 188 affattes således:

» § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«

37. § 189 affattes således:

» § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af

de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en

stemmeberettiget.«

38. Efter § 189 indsættes:

» § 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og

bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 92 a.«

39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt.

40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt.

41. I § 190, stk. 3, ændres »Industriministeren« til:

»Finanstilsynet«.

42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i

to eksemplarer senest 10 dage«.

43. § 199, stk. 2, ophæves.

I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk.

1« til: »det ene af de i stk. 1«.

Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.«

44. I § 210 a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske

reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«.

45. I § 210 e, stk. 1, ændres »afsætte en særlig reserve«

til: »foretage en særlig hensættelse«.

46. I § 210 e, stk. 2, og § 210 f, stk. 1, ændres

»reserven for« til: »hensættelser til dækning af«.

47. § 210 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende

ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.«

48. I § 210 h, stk. 1, ændres »afsatte reserver« til:

»hensættelser«.

49. § 210 j ophæves.

50. § 210 m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk.

1, nr. 1, affattes således:

»selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af

forsikringsmæssige forpligtelser,».

51. I § 210 m, stk. 1, nr. 3, ændres »forsikringsfonden«

til: »hensættelser til løbende ydelser«.

52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed

skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige

forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

53. I § 222, stk. 1, ændres »7 måneder« til: »6

måneder«, og »118-150 og« udgår.

54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«:

»i to eksemplarer«.

55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det

ene af de i stk. 2«.

56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden

efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der

nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne

efter de for indenlandske selskaber gældende regler«.

57. § 223, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal

anbringes og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133.

Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1,

nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte

midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske

selskaber.«

58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§

128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«.

59. § 226, stk. 1, nr. 7, og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes

således:

»det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne

henlagte midler ikke er betryggende«.

60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3,

ændres »§ 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,».

61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242, og i stedet indsættes:

» § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af

de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med

et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets

virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre

landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået

juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af

industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal

repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne,

og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne

stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret

i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af

forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af

organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i

eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er

under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse

virksomheder.

§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der

er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de

af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.

Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et

forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang

til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder,

med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf.

definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.

Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig

straffelovs §§ 152 og 264 b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende

at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet

som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver

oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet

tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som

Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af,

at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af

oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet,

sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med

henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til

repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat

hæftelsesordning.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om

forsikringsselskabernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal

offentliggøres.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser pålignes disse hver

et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000

kr. årligt.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller

enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i

landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under

likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog

fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler

herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af

det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles

Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,

3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,

4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, og

5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn

med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.

Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-5 sker på grundlag af den enkelte

gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for

her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i

gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet

tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af

medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den

herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede

direkte forsikringer som grundlag.

Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert

enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag,

hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet

har udpantningsret for bidragene.

Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal

betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb,

dog mindst 400 kr. årligt.

Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession

ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har

nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.

Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan

pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets

størrelse.«

62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres

»forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen«.

63. I § 247 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af

overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33,

stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

64. I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til:

»livsforsikringshensættelserne«, og 2. pkt. udgår.

65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»direktører,»: »og øvrige ansatte,».

66. I § 258, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan

videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens §

1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt

dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder

oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med

forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne

oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.«

67. I § 258 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde

de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for

virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

68. § 260, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. §

23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87,

§§ 89-92 a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§

119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4,

§ 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, §

212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1--3,

straffes med bøde.«

69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk.

3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«.

70. I § 260, stk. 3, indsættes efter

»industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.

71. § 268, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at

betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til

stede.«

72. §§ 271-274 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og

koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1.

januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt,

anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.

Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i

båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med

virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter