Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.)

1988/1 LSF 111Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986,

som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin

inden for 4.-7. klassetrin.«

2. § 15 affattes således:

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens

klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog

ikke over 30.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser,

der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

3. I § 22, stk. 1, udgår »herunder fastsætte regler om, at det

distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere

angivet del af skoledistriktet«.

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af

skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse

af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

5. § 23, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever,

jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden

for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til

§ 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin

eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også

anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin,

dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 2

Læs alt

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure

kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være

fremlagt senest 1. december 1989.

Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end

1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne

overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.

Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør

af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet

af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986,

som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin

inden for 4.-7. klassetrin.«

2. § 15 affattes således:

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens

klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog

ikke over 30.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer

kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

3. I § 22, stk. 1, udgår: »herunder fastsætte regler om, at

det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en

nærmere angivet del af skoledistriktet.«

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af

skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse

af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

5. § 23, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever,

jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden

for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til

§ 4, stk. 4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin

eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også

anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin,

dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår: »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør

af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan allerede gennemføres efter

udløbet af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side 1. Almindelige bemærkninger

Som et resultat af de forhandlinger, der har været ført mellem regeringen

og Kommunernes Landsforening med henblik på tilrettelæggelse af en langsigtet

omstillingsproces i hele den offentlige sektor, er der den 29. juni 1988

truffet aftale om kommunernes økonomi for 1989 og de efterfølgende år.

I aftalen indgår en langsigtet udgifts- og skattepolitik, som bl.a.

forudsætter, at lærerløntimeforbruget pr. elev i folkeskolen ikke stiger.

Sideløbende hermed har udvalgene vedrørende udgiftspres og

styringsmuligheder på det kommunale og amtskommunale område - Lotz-udvalg I

og II - foreslået en række ændringer i folkeskoleloven og

skolestyrelsesloven, som skal sikre kommunerne større frihed til en fleksibel

udgiftsstyring i overensstemmelse med lokale forhold.

Ministeriet har igennem 80'erne udsendt en række cirkulæreskrivelser om

begrænsning af udgifterne til folkeskolen, senest cirkulære af 3. oktober

1985 om begrænsning af udgifterne i folkeskolen. I 1987 udsendte

undervisningsministeren et hyrdebrev direkte til kommunerne.

Ministeren opfordrede bl.a. til stærkere styring af klassekvotienterne,

konvertering af deletimer til fællestimer, større hold i valgfagene og

samlæsning på tværs af klassetrinene. Disse anbefalinger blev gentaget i

august 1987 i Hvidbog om Folkeskolen udarbejdet i et samarbejde mellem

Undervisningsministeriet og Finansministeriets Budgetdepartement. Baggrunden

herfor var igen de betydelige standardforbedringer i folkeskolen, der har

fundet sted igennem de seneste 10 år med stadigt stigende ressourceforbrug

pr. elev.

De kommende år bliver en kraftig udfordring til folkeskolens

ressourcetilpasning. Mange kommuner er allerede i gang med den nødvendige

omstillingsproces. Der har været ført forhandlinger mellem

Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening

og Skole og Samfund. Ved disse forhandlinger er der opnået enighed om en

række ændringer af folkeskoleloven, der kan sikre en hensigtsmæssig

planlægning af folkeskolens udvikling i den enkelte kommune på en sådan måde,

at elevernes timetal ikke forringes.

1. Klassestørrelser og undervisningsministerens bemyndigelse til at

fastsætte rammer for kommunernes ressourceforbrug pr. elev.

Det foreslås, at de særlige regler om elevtallet i børnehaveklassen

ophæves. Den hidtidige brug af deletimer eller pædagogisk medhjælp ved et

elevtal på over 22 skal dog bevares. Samtidig fastholdes det, at et elevtal

på 28 i børnehaveklassen og grundskolens klasser også fremover skal være

maksimum. Reglen gælder alene klassedannelser. I visse tilfælde vil dette

maksimum for klasser dog kunne virke uheldigt, og kommunalbestyrelsen skal

derfor efter forslaget have mulighed for i disse situationer at kunne danne

klasser med op til 30 elever.

Der er ikke regnet med besparelser i forbindelse med ophævelsen af de

særlige bestemmelser om elevtallet i børnehaveklassen. Formålet med ophævelse

af dennne bestemmelse er alene at sikre mulighed for, at klassedannelsen fra

starten er optimal.

Undervisningsministeren foreslår endvidere som følge af det stadigt

voksende ressourceforbrug i folkeskolen den nuværende bestemmelse om

ministeriets adgang til at fastsætte rammer for kommunernes forbrug af

lærerskematimer pr. elev ændret således, at ministeren i stedet for

bemyndiges til at fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes

lærerløntimeforbrug pr. elev. Bestemmelserne skal kunne udformes således, at

der er mulighed for at sikre elevernes timetal.

2. Skolenedlæggelser

På samme måde som ved lokalplaner skal forslag til en ændret

skolestruktur, som indeholder skolenedlæggelser, udsendes til offentlig

debat. Kommunens skolestruktur beskriver antallet og placering af skoler i

kommunen samt de enkelte skolers omfang med hensyn til klassetrin,

børnehaveklasser, specialundervisning, skolefritidsordning m.v.

Debatperioden kan eventuelt fastlægges således, at ændring i

skolestrukturen, som indeholder skolenedlæggelser, fremlægges til debat om

efteråret, hvis nedlæggelserne skal have konsekvenser for det efterfølgende

skoleår.

De foreslåede regler om skolenedlæggelsesprocedure er mere vidtrækkende

end aftalen af 29. juni 1988 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening,

på den anden side sikrer de, at alle skoler fremover er omfattet af

proceduren. Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforeningen

og Skole og Samfund er enige om det nu fremsatte forslag.

3. Samlæsning m.v.

Der stilles forslag om, at de nuværende muligheder for samlæsning udvides.

Udover den eksisterende adgang til samlæsning i de praktisk-musiske fag, i

valgfagene og i idræt skal der kunne samlæses i alle fag på tværs af

klassetrin og mellem parallelklasser, men dog højst i 25 pct. af klassernes

timetal. Denne mulighed skal gælde i hele skoleforløbet og for alle skoler

uanset størrelse.

En tilpasning af ressourcerne til det faldende elevtal vil herefter kunne

foretages gennem øget samlæsning fremfor nedsættelse af elevernes timetal.

I forbindelse med den udvidede adgang til samlæsning foreslås det, at der

åbnes adgang for en skole til at etablere ikke-årgangsdeling til og med 7.

klassetrin, uden at der, som nu, skal søges dispensation.

4. Senere ændringer

I det foreliggende lovforslag er alene medtaget de ændringer til

folkeskoleloven, som er nødvendige for, at kommunerne allerede i forbindelse

med budgetlægningen for skoleåret 1989/90 kan gennemføre de nødvendige

udgiftsbegrænsninger. Der vil senere bl.a . på grundlag af Lotz-udvalgenes

betænkninger og de drøftelser, der er en fortsættelse heraf mellem

Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening

og Skole og Samfund blive fremsat forslag til en række yderligere ændringer i

folkeskoleloven og af bestemmelserne vedrørende styrelsen af folkeskolen,

herunder ændringer, der gør det muligt at undlade oprettelse af

skolekommission.

Ændringerne i det foreliggende lovforslag skal træde i kraft med

øjeblikkelig virkning.

II. Økonomiske og administrative konsekvenser

Siden begyndelsen af 1980'erne er der til trods for flere henstillinger

sket en ikke ubetydelig stigning i lærerløntimeforbruget pr. elev.

Lærerløntimeforbruget pr. elev har således siden skoleåret 1981/82 udviklet

sig som følger:

1981-82 2,25

1982-83 2,27

1983-84 2,26

1984-85 2,33

1985-86 2,40

1986-87 2,45

Der er altså sket en stigning på knap 9 pct., mens elevtallet i samme

periode er reduceret fra 716.600 til 629.300, hvilket er et fald på ca. 12

pct.

Klassekvotienten udtrykker det gennemsnitlige antal elever pr. klasse.

Klassekvotienten for samtlige klassetrin under eet er i perioden 1981/82 til

1986/87 faldet fra 18,5 til 18,1. Faldet varierer fra klassetrin til

klassetrin.

Klassekvotient for normalklasser 1981/82-1986/87

81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87

Børnehaveklasse 17,6 17,0 16,8 16,9 16,8 16,5

1. klasse 18,6 18,8 18,6 18,3 18,1 17,9

1.-10. klasse 18,6 18,5 18,5 18,4 18,3 18,3

Bh.kl.-10.kl. 18,5 18,3 18,3 18,2 18,2 18,1

Med ændringerne af § 15, stk. 1 og 3, får kommunerne større mulighed for

selv at vælge, hvordan tilpasningen af ressourceforbruget til det faldende

elevtal skal ske.

De økonomiske konsekvenser ved en mere hensigtsmæssig klassedannelse fra

1. klasse er skønnet ud fra følgende: på 1 og 2 sporede skoler - ingenting,

på 3 sporede skoler - i gennemsnit et halvt spor og på de 4 og 5 sporede

skoler - et spor. Besparelsen vil først slå gradvist igennem på de øvrige

klassetrin og vil efter 9 år nå det endelige niveau på ca. 182 mio. kr.

årligt.

De skønnede besparelsesmuligheder i mio. kr. ved de anførte regelændringer

opgjort på skoleår og finansår er:

Skoleår Finansår

1. år 15 6

2. år 36 24

3. år 57 45

4. år 78 66

- - -

- - -

- - -

Langt sigt 182 182

De økonomiske konsekvenser af ændringen af § 22 om skolenedlæggelser er

usikre. Der er opnået enighed mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes

Landforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund om forslaget, som er

mere vidtgående end det forslag der indgik i aftalen af 29. juni 1988 mellem

Kommunernes Landsforening og regeringen.

III. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Muligheden for at fravige § 4, stk. 1, nr. 5, om placering af håndarbejde,

sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin foreslås

overført fra § 23, stk. 2, 5. pkt., til § 4, stk. 1, nr. 5, hvor den mere

naturligt hører hjemme. Den hidtidige adgang til at flytte disse fag til

andre klassetrin end de i loven nævnte, udstrækkes samtidig til at omfatte

også andre skoler end de enkeltsporede, desuden medtages 7. klasse i

bestemmelsen. Forslaget er et led i decentraliseringsbestræbelserne, der skal

give øget pædagogisk frihed til den enkelte skole.

Til nr. 2

I forslaget til den ny § 15, stk. 1, er det fastholdt, at elevtallet ved

skoleårets begyndelse normalt ikke kan overstige 28 elever. I enkelte

tilfælde forekommer det dog uheldigt, at der skal ske en klassedeling, hvis

elevtallet overstiger 28. Der tænkes specielt på følgende situationer:

På 1-sporede skoler vil blot 29 elever i en enkelt årgang betyde, at skal

dannes 2 klasser. Konsekvensen af 2 relativt små klasser vil ofte være, at

elevtimetallet bliver forholdsvis lavt.

Endvidere forekommer det meget uheldigt, at en enkelt eller nogle få

tilflyttere til et skoledistrikt kan betyde, at eksisterende klasser skal

deles.

Af hensyn til eleverne anses det for vigtigere, at undervisningstiden kan

fastholdes på et højt niveau, frem for at der dannes for små klasser med et

mindre timetal til følge.

Formålet med den ændrede formulering af § 15, stk. 1, har alene været at

tilvejebringe en vis fleksibilitet, så kommunerne i særlige tilfælde kan

danne klasser med lidt over 28. Der er derfor foreslået et maksimum på 30.

Undervisningsministeren har endvidere foreslået en ændring af § 15, stk.

2, der gør det muligt at fastlægge bestemmelser, der både påvirker

lærerskematimeforbruget pr. elev og det samlede forbrug af lærerløntimer.

Eventuelle bestemmelser vil efter forslaget kunne udformes således, at det

bliver muligt at beskytte elevernes timetal i en situation, hvor det viser

sig nødvendigt at fastsætte rammer for standardudviklingen.

Det vil ligeledes være muligt at udforme evt. bestemmelser således, at der

fastsættes rammer for standardudviklingen i de enkelte kommuner på de enkelte

klassetrin.

Ophævelse af de hidtidige bestemmelser i § 15, stk. 3, om elevtal i

børnehaveklassen vil kunne få en udgiftsbegrænsende virkning, fordi

klassedannelsen her får stedse større betydning for klassekvotienten i de

efterfølgende klasser. Den adgang, der i dag eksisterer for kommunerne til at

foretage klasseombrydning ved elevernes overgang fra børnehaveklasse til 1.

klasse benyttes i stadig mindre grad, efterhånden som børnehaveklassen er

blevet den almindelige start på skolen. Da elevtallet i klasserne falder på

de højere klassetrin, er det yderligere af afgørende betydning for

lærerløntimeforbruget pr. elev, at klassedannelsen fra starten er optimal.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelserne i § 22, stk. 5, 6 og 7, om skolenedlæggelser foreslås

ophævet, således at spørgsmålet om nedlæggelse af en skole nu i alle tilfælde

kan gennemføres af den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelsen.

Ved den foreslåede ændring skal en vedtagelse om skolenedlæggelse følge

den procedure, der svarer til den, der gælder i forbindelse med vedtagelse af

lokalplaner i kommuneplanlægningsloven, herunder reglerne om

mindretalsbeskyttelse og om retten til at få stillet de nødvendige

oplysninger til rådighed. Det skal understreges, at kommunens planer for

nedlæggelse af en skole skal fremlægges senest efteråret inden nedlæggelsen

pr. 1. august. De nye bestemmelser indebærer altså en sikring af borgernes

medindflydelse ved alle beslutninger om nedlæggelse af skoler og tilsigter

hermed, at beslutninger om skolenedlæggelser træffes i forbindelse med en

mere overordnet planlægning af skolestrukturen i kommunen.

Til nr. 5

§ 23, stk. 2, indeholder regler om klassedannelse, undladelse af

årgangsdeling samt muligheder for samlæsning på alle skoler, herunder særlige

regler for samlæsning på mindre skoler, d.v.s. årgangsdelte enkeltsporede

skoler.

Adgangen til at etablere ikke-årgangsdelte klasser i henhold til § 23,

stk. 2, 2. pkt. foreslås udvidet til også at omfatte 7. klassetrin.

Begrundelsen er, at disse klassetrin i flere henseender kan betragtes under

eet, f.eks. gives der ikke karakterer efter 13-skalaen på disse klassetrin,

ligesom der heller ikke er mulighed for prøveaflæggelse. Ændringen vil kunne

forbedre mulighederne for at opretholde små skoler på et økonomisk

forsvarligt grundlag.

Ifølge gældende regler i § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt., kan undervisningen i

de praktisk-musiske fag, i valgfag i øvrigt og i idræt være fælles for elever

fra flere klassetrin. Ved mindre skoler kan også anden undervisning på 1.-7.

klassetrin være fælles for elever fra flere klassetrin, men højst i 15 pct.

af de pågældende klassers timetal.

Denne bestemmelse foreslås ændret, således at samlæsningsmuligheden

udvides til at omfatte alle fag, alle klassetrin og samtlige skoler uanset

størrelse, men med en begrænsning af 25 pct. af klasserne timetal.

Ændringen indebærer som en vigtig nydannelse adgang til samlæsning mellem

parallelklasser. Således vil f.eks. 2 parallelklasser kunne have samlæsning i

en del af timerne, herunder evt. en del af timerne i dansk, samtidig med at

man af hensyn til blandt andet klassens sociale enhed kan fastholde et lavere

elevtal i de enkelte klasser.

Ændringen giver også mulighed for samlæsning på undervisningshold på tværs

af de øverste klassetrin. Kursusdelte hold på forskellige klassetrin vil

herefter også kunne samlæse.

Til § 2

Til stk. 2

Trufne beslutninger, der i henhold til den tidligere bestemmelse i § 22,

stk. 5, 5. pkt., først kunne tages op i kommunalbestyrelsesperioden 1994-98

som følge af udfaldet af en afholdt beboerafstemning, vil efter bestemmelsen

kunne tages op allerede i perioden 1990-94.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin

inden for 4.-7. klassetrin.«

§ 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:

1) dansk, regning/matematik og idræt på alle klassetrin,

2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin,

3) formning og musik på 1.-5. klassetrin,

4) historie på 3.-9. klassetrin, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin

og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin,

5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6.

klassetrin,

6) engelsk på 5.-9. klassetrin og

7) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

2. § 15 affattes således:

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må

normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan

dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der

regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

§ 15. Elevtallet i grundskolens klasser må ikke ved skoleårets begyndelse

overstige 28.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for kommunernes

forbrug af lærerskematimer pr. elev på de enkelte klassetrin i grundskolen og

i 10. klasse. Rammerne baseres på et gennemsnitligt elevtal i grundskolens

klasser på højst 22.

Stk. 3. Børnetallet i en børnehaveklasse må ikke ved skoleårets begyndelse

overstige 22, medmindre klassen deles i to grupper med hver højst 14 børn.

3. I § 22, stk. 1, udgår: »herunder fastsættes regler om, at

det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en

nærmere angivet del af skoledistriktet.«

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ændringer i kommunernes skolestruktur som følge af

skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse

af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

§ 22. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større for

skolens ældre end for dens yngre klassetrin, jf. dog § 23, stk. 1.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan danne

skoledistrikter, der er fælles for flere skoler, herunder fastsætte regler

om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte

en nærmere angiven del af skoledistriktet.

Stk. 2. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 kan være fælles

for elever fra flere skoler. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan

i særlige tilfælde tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn

fra flere skoledistrikter.

Stk. 3. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, og § 9 kan tilrettelægges

i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om

nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne

modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der

er fastsat i undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Omlægning af distriktsgrænser mellem bestående skoler skal så vidt

muligt være uden virkning for børn, der allerede er optaget i skolen, og hvis

forældre ønsker, at de skal forblive i samme skole. Dette gælder dog ikke,

hvis klassen kan overflyttes samlet.

Stk. 5. Har en kommunalbestyrelse besluttet at nedlægge en skole, skal

dette bekendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50

pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til

kommunalbestyrelsen, inden 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring

derom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse.

Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har

valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om sådanne afstemninger

fastsættes af undervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at

mindst 60 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den

først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun, hvis

kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom. Der kan ikke over for

denne beslutning begæres afstemning blandt beboerne.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 5 gælder ikke ved nedlæggelse af skoler, der

ligger mindre end 1,5 km fra den eller de skoler, hvortil den overvejende del

af eleverne overflyttes.

Stk. 7. Hvor resultatet af en afstemning efter stk. 5 er til hinder for

nedlæggelsen af en skole, kan undervisningsministeren efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde godkende, at der på ny afholdes

en afstemning efter stk. 5 om skolens nedlæggelse. Bliver resultatet af den

fornyede afstemning, at skolen fortsat ønskes opretholdt, er det den første

afstemning, der er afgørende for, hvornår skolen kan nedlægges.

5. § 23, stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15,

stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7.

klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk.

4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for

elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden

undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog

højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår: »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 23. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin med samme

skoledistrikt. Børnehaveklasser betragtes herved som yngste klassetrin.

Skoler for de 3 eller 4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles

ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.

Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk.

1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-6.

klassetrin. Desuden kan undervisning i henhold til § 4, stk. 4 og § 9 samt i

idræt være fælles for elever fra flere klassetrin. Ved mindre skoler gælder

dette på 1.-7. klassetrin også anden undervisning i højst 15 pct. af de

pågældende klassers timetal. I forbindelse hermed kan § 4, stk. 1, nr. 5,

fraviges.

Stk. 3. En klasse kan uanset stk. 2 omfatte børnehaveklasse og 1. og 2.

klassetrin, eller der kan på anden måde ske en samordning af undervisningen

for børn fra disse klassetrin. Dog kan samtlige undervisningstimer i fagene

dansk og regning/matematik kun ved små skoler være fælles for elever fra

flere klassetrin. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren tillade, at

en klasse foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre

klassetrin.

Stk. 4. Ved fordelingen af børn i 1. klasser i kommunens skoler skal det

tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende

klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag

af valget af kurser og fag efter § 11, stk. 3.

Stk. 5. Amtsrådet, i Københavns kommunalbestyrelsen, kan i særlige

tilfælde fravige reglerne i stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.

Efter 2. behandling den 13. december 1988

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986,

som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin

inden for 4.-7. klassetrin.«

2. § 15 affattes således:

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens

klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog

ikke over 30.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser,

der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

3. I § 22, stk. 1, udgår »herunder fastsætte regler om, at det

distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere

angivet del af skoledistriktet«.

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af

skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse

af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

5. § 23, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever,

jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden

for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til

§ 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin

eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også

anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin,

dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure

kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være

fremlagt senest 1. december 1989.

Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end

1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne

overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.

Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør

af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet

af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter