1988 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986,
som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin
inden for 4.-7. klassetrin.«
2. § 15 affattes således:
» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens
klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog
ikke over 30.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser,
der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«
3. I § 22, stk. 1, udgår »herunder fastsætte regler om, at det
distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere
angivet del af skoledistriktet«.
4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af
skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse
af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«
5. § 23, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever,
jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden
for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til
§ 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin
eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også
anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin,
dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«
6. I § 23, stk. 5, udgår »og stk. 2, 2. pkt.«
§ 2
Læs alt
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure
kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være
fremlagt senest 1. december 1989.
Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end
1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne
overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.
Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør
af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet
af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986,
som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin
inden for 4.-7. klassetrin.«
2. § 15 affattes således:
» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens
klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog
ikke over 30.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer
kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«
3. I § 22, stk. 1, udgår: »herunder fastsætte regler om, at
det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en
nærmere angivet del af skoledistriktet.«
4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af
skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse
af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«
5. § 23, stk. 2 affattes således:
» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever,
jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden
for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til
§ 4, stk. 4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin
eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også
anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin,
dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«
6. I § 23, stk. 5, udgår: »og stk. 2, 2. pkt.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør
af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan allerede gennemføres efter
udløbet af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
+
+
jhs stat lovf - side 1. Almindelige bemærkninger
Som et resultat af de forhandlinger, der har været ført mellem regeringen
og Kommunernes Landsforening med henblik på tilrettelæggelse af en langsigtet
omstillingsproces i hele den offentlige sektor, er der den 29. juni 1988
truffet aftale om kommunernes økonomi for 1989 og de efterfølgende år.
I aftalen indgår en langsigtet udgifts- og skattepolitik, som bl.a.
forudsætter, at lærerløntimeforbruget pr. elev i folkeskolen ikke stiger.
Sideløbende hermed har udvalgene vedrørende udgiftspres og
styringsmuligheder på det kommunale og amtskommunale område - Lotz-udvalg I
og II - foreslået en række ændringer i folkeskoleloven og
skolestyrelsesloven, som skal sikre kommunerne større frihed til en fleksibel
udgiftsstyring i overensstemmelse med lokale forhold.
Ministeriet har igennem 80'erne udsendt en række cirkulæreskrivelser om
begrænsning af udgifterne til folkeskolen, senest cirkulære af 3. oktober
1985 om begrænsning af udgifterne i folkeskolen. I 1987 udsendte
undervisningsministeren et hyrdebrev direkte til kommunerne.
Ministeren opfordrede bl.a. til stærkere styring af klassekvotienterne,
konvertering af deletimer til fællestimer, større hold i valgfagene og
samlæsning på tværs af klassetrinene. Disse anbefalinger blev gentaget i
august 1987 i Hvidbog om Folkeskolen udarbejdet i et samarbejde mellem
Undervisningsministeriet og Finansministeriets Budgetdepartement. Baggrunden
herfor var igen de betydelige standardforbedringer i folkeskolen, der har
fundet sted igennem de seneste 10 år med stadigt stigende ressourceforbrug
pr. elev.
De kommende år bliver en kraftig udfordring til folkeskolens
ressourcetilpasning. Mange kommuner er allerede i gang med den nødvendige
omstillingsproces. Der har været ført forhandlinger mellem
Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening
og Skole og Samfund. Ved disse forhandlinger er der opnået enighed om en
række ændringer af folkeskoleloven, der kan sikre en hensigtsmæssig
planlægning af folkeskolens udvikling i den enkelte kommune på en sådan måde,
at elevernes timetal ikke forringes.
1. Klassestørrelser og undervisningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte rammer for kommunernes ressourceforbrug pr. elev.
Det foreslås, at de særlige regler om elevtallet i børnehaveklassen
ophæves. Den hidtidige brug af deletimer eller pædagogisk medhjælp ved et
elevtal på over 22 skal dog bevares. Samtidig fastholdes det, at et elevtal
på 28 i børnehaveklassen og grundskolens klasser også fremover skal være
maksimum. Reglen gælder alene klassedannelser. I visse tilfælde vil dette
maksimum for klasser dog kunne virke uheldigt, og kommunalbestyrelsen skal
derfor efter forslaget have mulighed for i disse situationer at kunne danne
klasser med op til 30 elever.
Der er ikke regnet med besparelser i forbindelse med ophævelsen af de
særlige bestemmelser om elevtallet i børnehaveklassen. Formålet med ophævelse
af dennne bestemmelse er alene at sikre mulighed for, at klassedannelsen fra
starten er optimal.
Undervisningsministeren foreslår endvidere som følge af det stadigt
voksende ressourceforbrug i folkeskolen den nuværende bestemmelse om
ministeriets adgang til at fastsætte rammer for kommunernes forbrug af
lærerskematimer pr. elev ændret således, at ministeren i stedet for
bemyndiges til at fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes
lærerløntimeforbrug pr. elev. Bestemmelserne skal kunne udformes således, at
der er mulighed for at sikre elevernes timetal.
2. Skolenedlæggelser
På samme måde som ved lokalplaner skal forslag til en ændret
skolestruktur, som indeholder skolenedlæggelser, udsendes til offentlig
debat. Kommunens skolestruktur beskriver antallet og placering af skoler i
kommunen samt de enkelte skolers omfang med hensyn til klassetrin,
børnehaveklasser, specialundervisning, skolefritidsordning m.v.
Debatperioden kan eventuelt fastlægges således, at ændring i
skolestrukturen, som indeholder skolenedlæggelser, fremlægges til debat om
efteråret, hvis nedlæggelserne skal have konsekvenser for det efterfølgende
skoleår.
De foreslåede regler om skolenedlæggelsesprocedure er mere vidtrækkende
end aftalen af 29. juni 1988 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening,
på den anden side sikrer de, at alle skoler fremover er omfattet af
proceduren. Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforeningen
og Skole og Samfund er enige om det nu fremsatte forslag.
3. Samlæsning m.v.
Der stilles forslag om, at de nuværende muligheder for samlæsning udvides.
Udover den eksisterende adgang til samlæsning i de praktisk-musiske fag, i
valgfagene og i idræt skal der kunne samlæses i alle fag på tværs af
klassetrin og mellem parallelklasser, men dog højst i 25 pct. af klassernes
timetal. Denne mulighed skal gælde i hele skoleforløbet og for alle skoler
uanset størrelse.
En tilpasning af ressourcerne til det faldende elevtal vil herefter kunne
foretages gennem øget samlæsning fremfor nedsættelse af elevernes timetal.
I forbindelse med den udvidede adgang til samlæsning foreslås det, at der
åbnes adgang for en skole til at etablere ikke-årgangsdeling til og med 7.
klassetrin, uden at der, som nu, skal søges dispensation.
4. Senere ændringer
I det foreliggende lovforslag er alene medtaget de ændringer til
folkeskoleloven, som er nødvendige for, at kommunerne allerede i forbindelse
med budgetlægningen for skoleåret 1989/90 kan gennemføre de nødvendige
udgiftsbegrænsninger. Der vil senere bl.a . på grundlag af Lotz-udvalgenes
betænkninger og de drøftelser, der er en fortsættelse heraf mellem
Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening
og Skole og Samfund blive fremsat forslag til en række yderligere ændringer i
folkeskoleloven og af bestemmelserne vedrørende styrelsen af folkeskolen,
herunder ændringer, der gør det muligt at undlade oprettelse af
skolekommission.
Ændringerne i det foreliggende lovforslag skal træde i kraft med
øjeblikkelig virkning.
II. Økonomiske og administrative konsekvenser
Siden begyndelsen af 1980'erne er der til trods for flere henstillinger
sket en ikke ubetydelig stigning i lærerløntimeforbruget pr. elev.
Lærerløntimeforbruget pr. elev har således siden skoleåret 1981/82 udviklet
sig som følger:
1981-82 2,25
1982-83 2,27
1983-84 2,26
1984-85 2,33
1985-86 2,40
1986-87 2,45
Der er altså sket en stigning på knap 9 pct., mens elevtallet i samme
periode er reduceret fra 716.600 til 629.300, hvilket er et fald på ca. 12
pct.
Klassekvotienten udtrykker det gennemsnitlige antal elever pr. klasse.
Klassekvotienten for samtlige klassetrin under eet er i perioden 1981/82 til
1986/87 faldet fra 18,5 til 18,1. Faldet varierer fra klassetrin til
klassetrin.
Klassekvotient for normalklasser 1981/82-1986/87
81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87
Børnehaveklasse 17,6 17,0 16,8 16,9 16,8 16,5
1. klasse 18,6 18,8 18,6 18,3 18,1 17,9
1.-10. klasse 18,6 18,5 18,5 18,4 18,3 18,3
Bh.kl.-10.kl. 18,5 18,3 18,3 18,2 18,2 18,1
Med ændringerne af § 15, stk. 1 og 3, får kommunerne større mulighed for
selv at vælge, hvordan tilpasningen af ressourceforbruget til det faldende
elevtal skal ske.
De økonomiske konsekvenser ved en mere hensigtsmæssig klassedannelse fra
1. klasse er skønnet ud fra følgende: på 1 og 2 sporede skoler - ingenting,
på 3 sporede skoler - i gennemsnit et halvt spor og på de 4 og 5 sporede
skoler - et spor. Besparelsen vil først slå gradvist igennem på de øvrige
klassetrin og vil efter 9 år nå det endelige niveau på ca. 182 mio. kr.
årligt.
De skønnede besparelsesmuligheder i mio. kr. ved de anførte regelændringer
opgjort på skoleår og finansår er:
Skoleår Finansår
1. år 15 6
2. år 36 24
3. år 57 45
4. år 78 66
- - -
- - -
- - -
Langt sigt 182 182
De økonomiske konsekvenser af ændringen af § 22 om skolenedlæggelser er
usikre. Der er opnået enighed mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes
Landforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund om forslaget, som er
mere vidtgående end det forslag der indgik i aftalen af 29. juni 1988 mellem
Kommunernes Landsforening og regeringen.
III. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Muligheden for at fravige § 4, stk. 1, nr. 5, om placering af håndarbejde,
sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin foreslås
overført fra § 23, stk. 2, 5. pkt., til § 4, stk. 1, nr. 5, hvor den mere
naturligt hører hjemme. Den hidtidige adgang til at flytte disse fag til
andre klassetrin end de i loven nævnte, udstrækkes samtidig til at omfatte
også andre skoler end de enkeltsporede, desuden medtages 7. klasse i
bestemmelsen. Forslaget er et led i decentraliseringsbestræbelserne, der skal
give øget pædagogisk frihed til den enkelte skole.
Til nr. 2
I forslaget til den ny § 15, stk. 1, er det fastholdt, at elevtallet ved
skoleårets begyndelse normalt ikke kan overstige 28 elever. I enkelte
tilfælde forekommer det dog uheldigt, at der skal ske en klassedeling, hvis
elevtallet overstiger 28. Der tænkes specielt på følgende situationer:
På 1-sporede skoler vil blot 29 elever i en enkelt årgang betyde, at skal
dannes 2 klasser. Konsekvensen af 2 relativt små klasser vil ofte være, at
elevtimetallet bliver forholdsvis lavt.
Endvidere forekommer det meget uheldigt, at en enkelt eller nogle få
tilflyttere til et skoledistrikt kan betyde, at eksisterende klasser skal
deles.
Af hensyn til eleverne anses det for vigtigere, at undervisningstiden kan
fastholdes på et højt niveau, frem for at der dannes for små klasser med et
mindre timetal til følge.
Formålet med den ændrede formulering af § 15, stk. 1, har alene været at
tilvejebringe en vis fleksibilitet, så kommunerne i særlige tilfælde kan
danne klasser med lidt over 28. Der er derfor foreslået et maksimum på 30.
Undervisningsministeren har endvidere foreslået en ændring af § 15, stk.
2, der gør det muligt at fastlægge bestemmelser, der både påvirker
lærerskematimeforbruget pr. elev og det samlede forbrug af lærerløntimer.
Eventuelle bestemmelser vil efter forslaget kunne udformes således, at det
bliver muligt at beskytte elevernes timetal i en situation, hvor det viser
sig nødvendigt at fastsætte rammer for standardudviklingen.
Det vil ligeledes være muligt at udforme evt. bestemmelser således, at der
fastsættes rammer for standardudviklingen i de enkelte kommuner på de enkelte
klassetrin.
Ophævelse af de hidtidige bestemmelser i § 15, stk. 3, om elevtal i
børnehaveklassen vil kunne få en udgiftsbegrænsende virkning, fordi
klassedannelsen her får stedse større betydning for klassekvotienten i de
efterfølgende klasser. Den adgang, der i dag eksisterer for kommunerne til at
foretage klasseombrydning ved elevernes overgang fra børnehaveklasse til 1.
klasse benyttes i stadig mindre grad, efterhånden som børnehaveklassen er
blevet den almindelige start på skolen. Da elevtallet i klasserne falder på
de højere klassetrin, er det yderligere af afgørende betydning for
lærerløntimeforbruget pr. elev, at klassedannelsen fra starten er optimal.
Til nr. 3 og 4
Bestemmelserne i § 22, stk. 5, 6 og 7, om skolenedlæggelser foreslås
ophævet, således at spørgsmålet om nedlæggelse af en skole nu i alle tilfælde
kan gennemføres af den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelsen.
Ved den foreslåede ændring skal en vedtagelse om skolenedlæggelse følge
den procedure, der svarer til den, der gælder i forbindelse med vedtagelse af
lokalplaner i kommuneplanlægningsloven, herunder reglerne om
mindretalsbeskyttelse og om retten til at få stillet de nødvendige
oplysninger til rådighed. Det skal understreges, at kommunens planer for
nedlæggelse af en skole skal fremlægges senest efteråret inden nedlæggelsen
pr. 1. august. De nye bestemmelser indebærer altså en sikring af borgernes
medindflydelse ved alle beslutninger om nedlæggelse af skoler og tilsigter
hermed, at beslutninger om skolenedlæggelser træffes i forbindelse med en
mere overordnet planlægning af skolestrukturen i kommunen.
Til nr. 5
§ 23, stk. 2, indeholder regler om klassedannelse, undladelse af
årgangsdeling samt muligheder for samlæsning på alle skoler, herunder særlige
regler for samlæsning på mindre skoler, d.v.s. årgangsdelte enkeltsporede
skoler.
Adgangen til at etablere ikke-årgangsdelte klasser i henhold til § 23,
stk. 2, 2. pkt. foreslås udvidet til også at omfatte 7. klassetrin.
Begrundelsen er, at disse klassetrin i flere henseender kan betragtes under
eet, f.eks. gives der ikke karakterer efter 13-skalaen på disse klassetrin,
ligesom der heller ikke er mulighed for prøveaflæggelse. Ændringen vil kunne
forbedre mulighederne for at opretholde små skoler på et økonomisk
forsvarligt grundlag.
Ifølge gældende regler i § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt., kan undervisningen i
de praktisk-musiske fag, i valgfag i øvrigt og i idræt være fælles for elever
fra flere klassetrin. Ved mindre skoler kan også anden undervisning på 1.-7.
klassetrin være fælles for elever fra flere klassetrin, men højst i 15 pct.
af de pågældende klassers timetal.
Denne bestemmelse foreslås ændret, således at samlæsningsmuligheden
udvides til at omfatte alle fag, alle klassetrin og samtlige skoler uanset
størrelse, men med en begrænsning af 25 pct. af klasserne timetal.
Ændringen indebærer som en vigtig nydannelse adgang til samlæsning mellem
parallelklasser. Således vil f.eks. 2 parallelklasser kunne have samlæsning i
en del af timerne, herunder evt. en del af timerne i dansk, samtidig med at
man af hensyn til blandt andet klassens sociale enhed kan fastholde et lavere
elevtal i de enkelte klasser.
Ændringen giver også mulighed for samlæsning på undervisningshold på tværs
af de øverste klassetrin. Kursusdelte hold på forskellige klassetrin vil
herefter også kunne samlæse.
Til § 2
Til stk. 2
Trufne beslutninger, der i henhold til den tidligere bestemmelse i § 22,
stk. 5, 5. pkt., først kunne tages op i kommunalbestyrelsesperioden 1994-98
som følge af udfaldet af en afholdt beboerafstemning, vil efter bestemmelsen
kunne tages op allerede i perioden 1990-94.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin
inden for 4.-7. klassetrin.«
§ 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:
1) dansk, regning/matematik og idræt på alle klassetrin,
2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin,
3) formning og musik på 1.-5. klassetrin,
4) historie på 3.-9. klassetrin, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin
og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin,
5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6.
klassetrin,
6) engelsk på 5.-9. klassetrin og
7) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
2. § 15 affattes således:
» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må
normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan
dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der
regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«
§ 15. Elevtallet i grundskolens klasser må ikke ved skoleårets begyndelse
overstige 28.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for kommunernes
forbrug af lærerskematimer pr. elev på de enkelte klassetrin i grundskolen og
i 10. klasse. Rammerne baseres på et gennemsnitligt elevtal i grundskolens
klasser på højst 22.
Stk. 3. Børnetallet i en børnehaveklasse må ikke ved skoleårets begyndelse
overstige 22, medmindre klassen deles i to grupper med hver højst 14 børn.
3. I § 22, stk. 1, udgår: »herunder fastsættes regler om, at
det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en
nærmere angivet del af skoledistriktet.«
4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Ændringer i kommunernes skolestruktur som følge af
skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse
af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«
§ 22. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større for
skolens ældre end for dens yngre klassetrin, jf. dog § 23, stk. 1.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan danne
skoledistrikter, der er fælles for flere skoler, herunder fastsætte regler
om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte
en nærmere angiven del af skoledistriktet.
Stk. 2. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 kan være fælles
for elever fra flere skoler. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan
i særlige tilfælde tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn
fra flere skoledistrikter.
Stk. 3. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, og § 9 kan tilrettelægges
i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om
nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne
modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der
er fastsat i undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3.
Stk. 4. Omlægning af distriktsgrænser mellem bestående skoler skal så vidt
muligt være uden virkning for børn, der allerede er optaget i skolen, og hvis
forældre ønsker, at de skal forblive i samme skole. Dette gælder dog ikke,
hvis klassen kan overflyttes samlet.
Stk. 5. Har en kommunalbestyrelse besluttet at nedlægge en skole, skal
dette bekendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50
pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til
kommunalbestyrelsen, inden 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring
derom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse.
Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har
valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om sådanne afstemninger
fastsættes af undervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at
mindst 60 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den
først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun, hvis
kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom. Der kan ikke over for
denne beslutning begæres afstemning blandt beboerne.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 5 gælder ikke ved nedlæggelse af skoler, der
ligger mindre end 1,5 km fra den eller de skoler, hvortil den overvejende del
af eleverne overflyttes.
Stk. 7. Hvor resultatet af en afstemning efter stk. 5 er til hinder for
nedlæggelsen af en skole, kan undervisningsministeren efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde godkende, at der på ny afholdes
en afstemning efter stk. 5 om skolens nedlæggelse. Bliver resultatet af den
fornyede afstemning, at skolen fortsat ønskes opretholdt, er det den første
afstemning, der er afgørende for, hvornår skolen kan nedlægges.
5. § 23, stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15,
stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7.
klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk.
4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for
elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden
undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog
højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«
6. I § 23, stk. 5, udgår: »og stk. 2, 2. pkt.«
§ 23. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin med samme
skoledistrikt. Børnehaveklasser betragtes herved som yngste klassetrin.
Skoler for de 3 eller 4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles
ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.
Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk.
1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-6.
klassetrin. Desuden kan undervisning i henhold til § 4, stk. 4 og § 9 samt i
idræt være fælles for elever fra flere klassetrin. Ved mindre skoler gælder
dette på 1.-7. klassetrin også anden undervisning i højst 15 pct. af de
pågældende klassers timetal. I forbindelse hermed kan § 4, stk. 1, nr. 5,
fraviges.
Stk. 3. En klasse kan uanset stk. 2 omfatte børnehaveklasse og 1. og 2.
klassetrin, eller der kan på anden måde ske en samordning af undervisningen
for børn fra disse klassetrin. Dog kan samtlige undervisningstimer i fagene
dansk og regning/matematik kun ved små skoler være fælles for elever fra
flere klassetrin. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren tillade, at
en klasse foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre
klassetrin.
Stk. 4. Ved fordelingen af børn i 1. klasser i kommunens skoler skal det
tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende
klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag
af valget af kurser og fag efter § 11, stk. 3.
Stk. 5. Amtsrådet, i Københavns kommunalbestyrelsen, kan i særlige
tilfælde fravige reglerne i stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.
Efter 2. behandling den 13. december 1988
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986,
som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin
inden for 4.-7. klassetrin.«
2. § 15 affattes således:
» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens
klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog
ikke over 30.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser,
der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«
3. I § 22, stk. 1, udgår »herunder fastsætte regler om, at det
distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere
angivet del af skoledistriktet«.
4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af
skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse
af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«
5. § 23, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever,
jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden
for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til
§ 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin
eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også
anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin,
dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«
6. I § 23, stk. 5, udgår »og stk. 2, 2. pkt.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure
kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være
fremlagt senest 1. december 1989.
Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end
1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne
overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.
Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør
af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet
af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 26. februar 1992
- 1992 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 6. juli 1993
- 1989 LSF 203 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (AFBUREAUKRATISERING, DEREGULERING M.V., HERUNDER REGLER OM FRIT SKOLEVALG) Retsinformation · 14. juni 1990
- 1988 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.) NR L 111 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1.-2. klassetrin) Retsinformation · 5. oktober 2023
- D.B.2.3.3 Undtagelse 1: Børne- og ungdomsuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026