Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED FOR ANDRE UDLÆNDINGE END STATSBORGERE FRA NORDISKE LANDE OG EU-LANDE)

1995/1 LSF 49Lovforslag som fremsatFolketinget10. september 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.

208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i

Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år,

har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

eller

3) er statsborger i Island eller Norge.«

2. § 1 a ophæves.

3. § 3 affattes således:

»§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver,

der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest

22 dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra

aldersbetingelsen, jf. dog § 4.«

4. § 3 a ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget ændrer betingelserne for valgbarhed ved og valgret til

kommunale valg, idet valgbarhed og valgret for udlændinge, der ikke er

statsborgere i et EU-land, Norge eller Island, ophæves.

Ved en lovændring i 1977 fik statsborgere fra de øvrige nordiske lande

tillagt valgret og valgbarhed til de kommunale råd, jf. lov nr. 202 af 18.

maj 1977 (se Folketingstidende 1976-77, forhandlingerne sp. 286, 1318, 3340,

3773, tillæg A sp. 671, tillæg B sp. 239 og tillæg C sp. 169), og ved en

lovændring i 1981 har også andre personer, der ikke har dansk indfødsret,

Læs alt

fået tillagt valgret og valgbarhed ved de kommunale valg, hvis de ud over at

opfylde de almindelige betingelser for valgret til de kommunale råd har haft

ophold i riget i de sidste 3 år forud for valget, jf. lov nr. 143 af 30.

marts 1981 (se Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne sp. 4040, 4941,

7489, 8423, tillæg A sp. 2501, tillæg B sp. 457, 515 og tillæg C sp. 417).

Ved en lovændring i foråret 1995 af den kommunale valglov gennemførtes

Rådets direktiv nr. 94/80/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret

og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en

medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Lovændringen betød bl.a., at der

ikke længere gælder nogen karenstid for EU-borgere og nordiske statsborgere

for opnåelse af valgbarhed. For statsborgere fra andre lande blev

3-års-reglen som den almindelige tidsmæssige betingelse opretholdt, men

således at det tidsmæssige krav kan reduceres i tilfælde af gensidighed, dvs.

at statsborgere fra andre lande, hvor derboende danske statsborgere kan opnå

valgret og valgbarhed fra et tidligere tidspunkt, kan opnå valgret og

valgbarhed i Danmark fra det tilsvarende tidligere tidspunkt. Der henvises

til lov nr. 208 af 29. marts 1995, jf. lovforslag nr. L 150 (se

Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 2278, 2509, 3851 og 4068,

tillæg A side 1871, tillæg B side 284 og tillæg C side 276.

Forslagsstillerne finder, at et af værktøjerne til at sikre den danske

befolknings selvbestemmelsesret er at afskaffe valgret og valgbarhed for

sådanne udlændinge, der ikke er statsborgere i et EU-land eller Norden.

Fremskridtspartiet har tidligere givet udtryk for ønsker om at ophæve

reglerne om udlændinges valgret og valgbarhed. Med dette lovforslag banes

vejen for, at danskerne kan genvinde noget af de senere års tabte

suverænitet. Når EU-statsborgeres valgret og valgbarhed opretholdes, er det

under hensyn til, at en ophævelse ville stride mod EU-retten. Og det er

naturligt at opretholde samme regler for statsborgere fra Norge og Island som

for statsborgere fra det øvrige Norden, der også er EU-borgere.

Der mangler i høj grad dokumentation og erfaring for, hvilke virkninger

det kan have at overlade så vigtige politiske afgørelser, som udøvelse af

valgret og valgbarhed er udtryk for, til andre end landets egne statsborgere,

specielt sådanne, der ikke er EU-borgere eller nordiske statsborgere.

I mange af landets kommuner hviler den politiske ledelse på et snævert

politisk flertal. I disse kommuner er det realistisk at forvente, at grupper

af udenlandske statsborgere, der ikke nødvendigvis har fælles målsætninger

med deres danske bysbørn, kan organisere sig og opnå en uforholdsmæssig stor

lokalpolitisk indflydelse og særlige fordele ved at virke som tungen på

vægtskålen, når de politiske afgørelser skal træffes. I mange tilfælde er der

endda tale om udenlandske vælgere, der har bevaret valgret og valgbarhed i

deres eget land.

Herved vil det kunne forekomme, at et lille mindretal af ikkedanske

statsborgere opnår uforholdsmæssig stor indflydelse ikke kun på valget af

borgmester, ansættelse af kommunalt personale m.v., men generelt i alle

kommunale anliggender. Dette kan vise sig at blive en utilsigtet,

tidsindstillet bombe under det danske kommunale selvstyre. Det er bestemt

ikke en ønskelig eller rimelig udvikling. Tværtimod, det er et farligt

eksperiment med demokratiet.

Ved de kommunale valg den 16. november 1993 deltog et betydeligt antal

udenlandske statsborgere for første gang i udpegningen af danske

kommunalbestyrelser og amtsråd. I Københavns Kommune, i de øvrige

storkøbenhavnske kommuner og andre steder i landet var koncentrationen af

udlændinge så markant, at der var lavet særlige indvandrerlister med det

erklærede formål at varetage udlændingenes interesser. Men også gennem de

eksisterende politiske partier kunne ikkedanske statsborgere søge opstilling

og opnå valg til de kommunale råd.

Under udvalgsbehandlingen af nærværende lovforslag er det hensigten at

indhente oplysninger, der kan give indtryk af udlændingenes indflydelse på og

repræsentation i danske kommunalbestyrelser. Det kan oplyses, at der allerede

ved kommunalvalget i 1989 var 77.353 udenlandske vælgere, og der var mere end

99.000 personer uden dansk statsborgerskab, der havde valgret og valgbarhed

ved kommunevalget den 16. november 1993.

Lovforslaget bygger på og skal ses i forlængelse af et senest i

folketingsåret 1993-94 fremsat lovforslag (se L 72, Folketingstidende

1993-94, forhandlingerne sp. 1887, 4653, 6256 og 6589, tillæg A sp. 1223 og

tillæg B sp. 531.

De tidligere fremsættelser har vist, at alle politiske partier bortset fra

Fremskridtspartiet har fastholdt kravet om, at udlændinge skal have valgret

og valgbarhed til danske kommunalbestyrelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1 og 3

Ved den ændrede affattelse af den kommunale valglovs § 1, stk. 1, sikres

det, at det ud over danske statsborgere alene er statsborgere fra EU-lande og

Norge og Island, der har valgret og valgbarhed ved kommunale valg.

Til nr. 2 og 4

Den såkaldte gensidighedsregel, der kan give borgere fra andre lande end

EU-landene og de nordiske lande stemmeret og valgbarhed ved kommunale valg er

efter Fremskridtspartiets opfattelse direkte udansk, og den indebærer en

urimelig udvidelse af antallet af stemmeberettigede/valgbare ved de kommunale

valg i Danmark.

Fjernelsen af reglen skal også ses som en konsekvens af nr. 1 og 3.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.

208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i

Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år,

har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

eller

3) er statsborger i Island eller Norge.«

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der på

valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,

og som herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,

3) er statsborger i Island eller Norge eller

4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for

valgdagen.

Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, har

ikke valgret.

2. § 1 a ophæves.

§ 1 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren

indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet

uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end

anført i § 1, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter

indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til

uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgret for

herboende statsborgere fra det pågældende land.

3. § 3 affattes således:

»§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver,

der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest

22 dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra

aldersbetingelsen, jf. dog § 4.«

§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der

har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest 22

dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra

aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast

bopæl i riget, jf. dog § 4.

4. § 3 a ophæves.

§ 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren

indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet

uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter

uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år.

Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter

indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til

uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgbarhed for

herboende statsborgere fra det pågældende land.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter