1995 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED FOR ANDRE UDLÆNDINGE END STATSBORGERE FRA NORDISKE LANDE OG EU-LANDE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.
208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år,
har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten
1) har dansk indfødsret,
2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
eller
3) er statsborger i Island eller Norge.«
2. § 1 a ophæves.
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver,
der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest
22 dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen, jf. dog § 4.«
4. § 3 a ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget ændrer betingelserne for valgbarhed ved og valgret til
kommunale valg, idet valgbarhed og valgret for udlændinge, der ikke er
statsborgere i et EU-land, Norge eller Island, ophæves.
Ved en lovændring i 1977 fik statsborgere fra de øvrige nordiske lande
tillagt valgret og valgbarhed til de kommunale råd, jf. lov nr. 202 af 18.
maj 1977 (se Folketingstidende 1976-77, forhandlingerne sp. 286, 1318, 3340,
3773, tillæg A sp. 671, tillæg B sp. 239 og tillæg C sp. 169), og ved en
lovændring i 1981 har også andre personer, der ikke har dansk indfødsret,
Læs alt
fået tillagt valgret og valgbarhed ved de kommunale valg, hvis de ud over at
opfylde de almindelige betingelser for valgret til de kommunale råd har haft
ophold i riget i de sidste 3 år forud for valget, jf. lov nr. 143 af 30.
marts 1981 (se Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne sp. 4040, 4941,
7489, 8423, tillæg A sp. 2501, tillæg B sp. 457, 515 og tillæg C sp. 417).
Ved en lovændring i foråret 1995 af den kommunale valglov gennemførtes
Rådets direktiv nr. 94/80/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret
og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en
medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Lovændringen betød bl.a., at der
ikke længere gælder nogen karenstid for EU-borgere og nordiske statsborgere
for opnåelse af valgbarhed. For statsborgere fra andre lande blev
3-års-reglen som den almindelige tidsmæssige betingelse opretholdt, men
således at det tidsmæssige krav kan reduceres i tilfælde af gensidighed, dvs.
at statsborgere fra andre lande, hvor derboende danske statsborgere kan opnå
valgret og valgbarhed fra et tidligere tidspunkt, kan opnå valgret og
valgbarhed i Danmark fra det tilsvarende tidligere tidspunkt. Der henvises
til lov nr. 208 af 29. marts 1995, jf. lovforslag nr. L 150 (se
Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 2278, 2509, 3851 og 4068,
tillæg A side 1871, tillæg B side 284 og tillæg C side 276.
Forslagsstillerne finder, at et af værktøjerne til at sikre den danske
befolknings selvbestemmelsesret er at afskaffe valgret og valgbarhed for
sådanne udlændinge, der ikke er statsborgere i et EU-land eller Norden.
Fremskridtspartiet har tidligere givet udtryk for ønsker om at ophæve
reglerne om udlændinges valgret og valgbarhed. Med dette lovforslag banes
vejen for, at danskerne kan genvinde noget af de senere års tabte
suverænitet. Når EU-statsborgeres valgret og valgbarhed opretholdes, er det
under hensyn til, at en ophævelse ville stride mod EU-retten. Og det er
naturligt at opretholde samme regler for statsborgere fra Norge og Island som
for statsborgere fra det øvrige Norden, der også er EU-borgere.
Der mangler i høj grad dokumentation og erfaring for, hvilke virkninger
det kan have at overlade så vigtige politiske afgørelser, som udøvelse af
valgret og valgbarhed er udtryk for, til andre end landets egne statsborgere,
specielt sådanne, der ikke er EU-borgere eller nordiske statsborgere.
I mange af landets kommuner hviler den politiske ledelse på et snævert
politisk flertal. I disse kommuner er det realistisk at forvente, at grupper
af udenlandske statsborgere, der ikke nødvendigvis har fælles målsætninger
med deres danske bysbørn, kan organisere sig og opnå en uforholdsmæssig stor
lokalpolitisk indflydelse og særlige fordele ved at virke som tungen på
vægtskålen, når de politiske afgørelser skal træffes. I mange tilfælde er der
endda tale om udenlandske vælgere, der har bevaret valgret og valgbarhed i
deres eget land.
Herved vil det kunne forekomme, at et lille mindretal af ikkedanske
statsborgere opnår uforholdsmæssig stor indflydelse ikke kun på valget af
borgmester, ansættelse af kommunalt personale m.v., men generelt i alle
kommunale anliggender. Dette kan vise sig at blive en utilsigtet,
tidsindstillet bombe under det danske kommunale selvstyre. Det er bestemt
ikke en ønskelig eller rimelig udvikling. Tværtimod, det er et farligt
eksperiment med demokratiet.
Ved de kommunale valg den 16. november 1993 deltog et betydeligt antal
udenlandske statsborgere for første gang i udpegningen af danske
kommunalbestyrelser og amtsråd. I Københavns Kommune, i de øvrige
storkøbenhavnske kommuner og andre steder i landet var koncentrationen af
udlændinge så markant, at der var lavet særlige indvandrerlister med det
erklærede formål at varetage udlændingenes interesser. Men også gennem de
eksisterende politiske partier kunne ikkedanske statsborgere søge opstilling
og opnå valg til de kommunale råd.
Under udvalgsbehandlingen af nærværende lovforslag er det hensigten at
indhente oplysninger, der kan give indtryk af udlændingenes indflydelse på og
repræsentation i danske kommunalbestyrelser. Det kan oplyses, at der allerede
ved kommunalvalget i 1989 var 77.353 udenlandske vælgere, og der var mere end
99.000 personer uden dansk statsborgerskab, der havde valgret og valgbarhed
ved kommunevalget den 16. november 1993.
Lovforslaget bygger på og skal ses i forlængelse af et senest i
folketingsåret 1993-94 fremsat lovforslag (se L 72, Folketingstidende
1993-94, forhandlingerne sp. 1887, 4653, 6256 og 6589, tillæg A sp. 1223 og
tillæg B sp. 531.
De tidligere fremsættelser har vist, at alle politiske partier bortset fra
Fremskridtspartiet har fastholdt kravet om, at udlændinge skal have valgret
og valgbarhed til danske kommunalbestyrelser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til nr. 1 og 3
Ved den ændrede affattelse af den kommunale valglovs § 1, stk. 1, sikres
det, at det ud over danske statsborgere alene er statsborgere fra EU-lande og
Norge og Island, der har valgret og valgbarhed ved kommunale valg.
Til nr. 2 og 4
Den såkaldte gensidighedsregel, der kan give borgere fra andre lande end
EU-landene og de nordiske lande stemmeret og valgbarhed ved kommunale valg er
efter Fremskridtspartiets opfattelse direkte udansk, og den indebærer en
urimelig udvidelse af antallet af stemmeberettigede/valgbare ved de kommunale
valg i Danmark.
Fjernelsen af reglen skal også ses som en konsekvens af nr. 1 og 3.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.
208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år,
har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten
1) har dansk indfødsret,
2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
eller
3) er statsborger i Island eller Norge.«
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der på
valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
og som herudover enten
1) har dansk indfødsret,
2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
3) er statsborger i Island eller Norge eller
4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for
valgdagen.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, har
ikke valgret.
2. § 1 a ophæves.
§ 1 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren
indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet
uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end
anført i § 1, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter
indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til
uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgret for
herboende statsborgere fra det pågældende land.
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver,
der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest
22 dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen, jf. dog § 4.«
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der
har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, og som senest 22
dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast
bopæl i riget, jf. dog § 4.
4. § 3 a ophæves.
§ 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren
indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet
uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter
uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år.
Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter
indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til
uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgbarhed for
herboende statsborgere fra det pågældende land.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED FOR ANDRE UDLÆNDINGE END STATSBORGERE FRA NORDISKE LANDE OG EU-LANDE) Retsinformation · 18. december 1996
- 1994 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG(* 1) (ÆNDRINGER VEDRØRENDE UDLÆNDINGES VALGRET OG VALGBARHED) Retsinformation · 30. marts 1995
- 1997 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG(OPHÆVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED FOR ANDRE UDLÆNDINGE END STATSBORGERE FRA NORDISKE LANDE OG EU-LANDE) Retsinformation · 8. oktober 1997
- 1992 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF IKKE-NORDISKE STATSBORGERES VALGBARHED OG VALGRET) Retsinformation · 24. november 1992
- 1991 LSF 301 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNALE VALG (OPHÆVELSE AF VALGBARHED OG VALGRET FOR UDLÆNDINGE) Retsinformation · 16. juni 1992
- Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere EU-lovgivning · 19. december 1994