1988 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1989, ÆNDRET FINANSIERING AF PRIVAT ANDELSBOLIGBYGGERI OG BYGGESKADER I ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, GODKENDELSE AF NYE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne
lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig
boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver
almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber
(forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.
Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne
lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed,
bevarer retten hertil.«
2. I § 2, stk. 4, ophæves 2. pkt.
3. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1-4 nævnte forhold.«
4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.:
»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne
til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«
5. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14,
stk. 4.«
6. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til:
»4 måneder«.
7. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår »efter forhandling med
indenrigsministeren«.
8. I § 31, 2. pkt., og § 43, stk. 1,1. pkt., ændres »9
pct.« til: »4 pct.«
9. I § 32, 1. pkt., og § 52, 2. pkt., ændres »13
pct.« til: »8 pct.«
10. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til:
Læs alt
»8.500« og »1988« til: »1989«.
11. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og
3 pct.« til: »på hver 5 pct.«
12. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
13. I § 54 b indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Statstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende
retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til
udbedring af byggeskader gælder dog følgende:
1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af,
at kommunen betaler de resterende 10 pct.
2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på
den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte
udbedringsudgifter.«
14. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67.« til:
», § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap.«
15. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi
beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg
til drift.«
16. I § 62 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi
kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra
skæringsdagen.«
17. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget
regi«.
18. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a:
»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele
fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af
reglerne i dette kapitel.«
19. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1988«
til: »1989«.
20. § 63 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det
fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991,
70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«
21. I § 63 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør
5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i
1993 og årene herefter.«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
22. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«:
»og andre unge med et særligt behov derfor«.
23. § 67, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af
indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i
finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte
tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere
finansår.«
24. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til:
»kollegier, ungdomsboliger«, og »fonds« ændres til:
»eller fonde«.
25. I § 70, stk. 1, ændres »15« til: »10«.
26. I § 73 b, stk. 1, ændres »15« til: »10«.
27. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
28. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til:
»bestyrelsens«.
29. I § 75 ændres to steder »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
30. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af
stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet
tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb
eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en
postgirokonto, som boligministeren anviser.«
31. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til:
»lån«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne
lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig
boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver
almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber
(forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.
Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne
lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed,
bevarer retten hertil.«.
2. I § 2, stk. 4, udgår: »Boligministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«.
3. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1-4 nævnte forhold.«.
4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.:
»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne
til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«.
5. I § 20, stk 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til:
»4 måneder«.
6. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår:
»efter forhandling med indenrigsministeren«.
7. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til: »8.500«
og »1988« til: »1989«.
8. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og 3
pct.« til: »på hver 5 pct.«.
9. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
10. I § 54 b indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Statstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende
retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til
udbedring af byggeskader gælder dog følgende:
1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af,
at kommunen betaler de resterende 10 pct.
2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på
den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte
udbedringsudgifter.«.
11. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67.« til:
», § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap.«.
12. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ved
private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi, beregnes 5-års
perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til
drift.«.
13. I § 62 d, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»aflevering.«: »For private andelsboliger opført væsentlig i
bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der
anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.«.
14. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget
regi«.
15. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a:
»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele
fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af
reglerne i dette kapitel.«.
16. I § 63, stk. 2, 1. og3. pkt., ændres »1988« til:
»1989«.
17. § 63 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det
fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991,
70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«.
18. I § 63 a indsættes efter stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør
5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i
1993 og årene herefter.«.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
19. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«:
»og andre unge med et særligt behov derfor«.
20. § 67, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af
indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i
finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte
tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere
finansår.«.
21. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til:
»kollegier, ungdomsboliger« og »fonds« ændres til:
»eller fonde«.
22. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomssboliger«.
23. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til:
»bestyrelsens«.
24. I § 75 ændres to steder »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
25. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af
stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om statens
uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet
tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb
eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en
postgirokonto, som boligministeren anviser.«.
26. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til:
»lån«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder for det offentligt støttede boligbyggeri i det
væsentligste følgende elementer:
I. Bevillingskvoter for 1989 for almennyttigt boligbyggeri,
ungdomsboliger, private andelsboliger.
II. Ændret finansiering af private andelsboliger.
III. Ændret finansiering af byggeskader i almennyttigt boligbyggeri.
IV. Godkendelse af nye almennyttige boligselskaber.
Herudover indeholder lovforslaget mindre væsentlige ændringer,
hovedsagelig af redaktionel og præciserende karakter.
Ad I:
Lovforslaget indeholder forslag om bevillingskvoter for det støttede
byggeri for finansåret 1989, idet den gældende boligbyggerilov ikke
indeholder bevillingskvoter for tiden efter 1988. Den samlede kvote for det
støttede byggeri foreslås fastsat til 15.500 enheder i 1989 og fordelt
således:
Antal enheder
Almennyttigt boligbyggeri 8.500
Private andelsboliger 4.000
Ungdomsboliger (værelsesenheder) 3.000
Kvoten for andelsboliger foreslås uændret fastsat til 4.000 boliger.
Ungdomsboligkvoten foreslås nedsat fra 3.500 værelsesenheder til 3.000
værelsesenheder. På baggrund af en afmatning i antallet af ansøgninger om
støtte til etablering af ungdomsboliger har man fundet det rimeligt at
foreslå ungdomsboligkvoten nedsat.
For de almennyttige boliger foreslås kvoten fastsat til 8.500, svarende
til en nedgang på 500 i forhold til den ordinære 1988-kvote. Den samlede
kvote for almennyttige boliger var i 1988 ekstraordinært forhøjet til 10.000,
idet der udover den ordinære kvote på 9.000 boliger blev reserveret 1000
boliger til en særlig indsats for at skaffe boliger til flygtninge.
Nedsættelsen af kvoten med 500 boliger i forhold til det tidligere
forudsatte vil blive kombineret med en nedsættelse af den andel af kvoten,
der skal medgå til kompensation for byggeskader, miljøforbedringer m.v., fra
1.500 lejligheder til 1.000.
Dette indebærer, at kvoten for nybyggede almennyttige boliger i 1989 i
realiteten er uforandret.
Det bemærkes i den forbindelse, at der den 5. oktober 1988 er fremsat
lovforslag om bl.a. fremme af privat udlejningsbyggeri (L 24). Det vil igen
sætte gang i dette byggeri. Det skønnes, at der vil kunne blive tale om et
byggeri på op imod 2.000 lejligheder årligt.
Hertil kommer, at den nye ældreboliglov har medført, at der virkelig er
kommet gang i byggeriet af ældreboliger. Mens det årlige byggeri tidligere lå
på 1.500 boliger, regnes for 1988 med et påbegyndelsestal på 3.000 og der
forventes yderligere stigninger i 1989. Det vil medvirke til at lette presset
på den almennyttige sektor, der tidligere i et vist omfang er blevet anvendt
af kommunerne til at skaffe boliger til det stigende antal ældre.
Udmeldingen af kvoten for det støttede byggeri, efter et nyt
fordelingssystem, er i 1988 sket som en overgangsordning, kun omfattende
dette års kvote.
Det 4-årige bevillingsprogram forventes iværksat med 1989-kvoten. Der
foreslås følgende vejledende bevillingskvoter for perioden 1990-1992 som
udgangspunkt for forhandlingerne mellem Boligministeriet og kommunerne om det
4-årige bevillingsprogram:
1990 1991 1992
Almennyttigt boligbyggeri 8.500 8.500 8.500
Private andelsboliger 4.000 4.000 4.000
Ungdomsboliger (værelsesenheder) 3.000 3.000 3.000
Som det fremgår af regeringens forslag til finanslov 1989, vil
reguleringerne af rammebeløbet for almennyttige boliger, private
andelsboliger, ældreboliger og ungdomsboliger blive suspenderet i hele 1989.
Der skal herved henvises til, at rammebeløbet indenfor de seneste ca. 2 år er
steget noget hurtigere end byggeomkostningsindekset. Under hensyn til
huslejens størrelse og de boligsøgendes økonomi finder Boligministeriet det
derfor hensigtsmæssigt at gennemføre et midlertidigt stop for indeksering af
rammebeløbet i 1989.
Ad II:
På andelsboligområdet foreslås, at der over en 5-årig periode sker en
gradvis forhøjelse af andelsboligforeningens egen betaling af udgifterne til
forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. For
projekter, hvortil der meddeles tilsagn i henholdsvis 1989, 1990, 1991, 1992
og 1993, vil andelsboligforeningen skulle betale henholdsvis 5, 10, 15, 20 og
25 pct. af det samlede rentebidrag.
Forslaget er begrundet i, at der efter gennemførelsen er skattereformen og
kartoffelkuren er der sket en væsentlig forhøjelse af nettoboligudgifterne i
ejerboligsektoren. Dels er skatteværdien af rentefradragene således generelt
nedsat til 50 pct., hvor de tidligere kunne være helt op til 73 pct. Dels er
fradragene øget væsentligt for nyopførte og nyovertagne ejerboliger med
indførelse af mixlån.
Den samlede effekt af disse indgreb skønnes for et nyopført parcelhus at
medføre forøgelser i nettoboligudgiften på omkring 35 pct. ved uændret
renteniveau.
Der er således inden for de seneste par år sket en væsentlig forskydning
af ligevægten på boligmarkedet, idet nettohuslejen for andelsboliger stort
set ikke har været påvirket af de nævnte (eller tilsvarende) indgreb. Da
andelsboligerne typisk opfattes som et nært substitut til ejerboliger, har
denne forskydning af prisforholdet mellem de to boligtyper resulteret i en
overordentlig stor interesse for at flytte i andelsbolig.
Mens ejerboligbyggeriet således er gået kraftigt tilbage i de seneste år,
oplever Boligstyrelsen en efterspørgsel efter nybyggede andelsboliger, som
langt overstiger den fastsatte kvote på 4.000 boliger.
Forslaget sigter således mod en gradvis opretning af ligevægten mellem de
to boligformmer via en trinvis reduktion af statens subsidier til
andelsboligerne. Fuldt gennemført (det vil sige for boliger med tilsagn fra
1993) vil forslaget således betyde en forhøjelse af prioritetsydelserne i en
andelsbolig med 10-15 pct. (i forhold til gældende regler), mens der for 1989
tilsagnene kun bliver tale om en stigning på 2-3 pct.
Ad III:
Ifølge gældende bestemmelser kan Boligselskabernes Landsbyggefond med
boligministerens tilladelse yde lån til finansiering af udgifterne til
udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri. Lånet
skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgifterne og tilvejebringes ved stats- og
kommunelån til fonden på henholdsvis 7 pct. og 3 pct.
Lånet ydes i øvrigt på samme vilkår som ved nybyggeri. For kommuner i
hovedstadsområdet berigtiges halvdelen af den kommunale andel ved udlån fra
Hovedstadsrådet.
Boligministeren kan endvidere give tilsagn om rentebidrag og afdragsbidrag
til indekslån til udbedring af de nævnte byggeskader.
Denne støtte gives ligeledes efter tilsvarende regler som ved nybyggeri.
Støtteproceduren er på linje med sager om nybyggeri decentraliseret. Det
er således alene den tilsynsførende kommunalbestyrelse, der tager stilling
til, om betingelserne for at yde støtte er til stede. Kommunen skal herunder
foretage en teknisk/økonomisk vurdering af, om det foreslåede
udbedringsprojekt er nødvendigt og tilstrækkeligt. Endvidere skal kommunen
påse, at projektet ikke indeholder arbejder, som ikke kan karakteriseres som
ekstraordinære byggeskader, f.eks. almindelig vedligeholdelse og
forbedringer, og som derfor ikke vil kunne opnå støtte.
Det er ikke som ved nybyggerisagerne muligt at fastsætte et rammebeløb for
statsstøtten til udbedring af bygningsskader, hvilket selvsagt understreger
vigtigheden af kommunernes forpligtelser som støtte- og tilsynsmyndighed.
Indhøstede erfaringer har imidlertid vist, at mange kommuner er i tvivl om
omfanget af deres forpligtelser, og mange specielt mindre kommuner er ikke i
besiddelse af den fornødne tekniske ekspertise til at foretage en
tilfredsstillende kontrol.
Hertil kommer, at kommunernes økonomiske engagement i disse sager må siges
at være yderst begrænset med den nuværende finansieringsandel på 3 pct. (i
hovedstadsområdet 1/2 pct.) af de godkendte udbedringsudgifter. Det foreslås,
at den kommunale andel af finansieringen øges således, at den samlede
låneandel deles ligeligt mellem stat og kommune med 5 pct. til hver part.
Endvidere foreslås, at kommunen betaler 10 pct. af rentebidraget på
indekslånet. Ved en byggeskade på 65 mill. kr. vil en kommunal
grundkapitalandel på 5 pct. medføre en kommunal merudgift på 1.300.000 kr. i
forhold til de gældende regler. Hertil kommer ca. 205.000 kr. årligt i
rentebidrag.
Ovennævnte forslag skal ses i sammenhæng med, at Boligstyrelsen agter at
udsende nye retningslinier for kommunernes behandling af byggeskadesager.
Disse retningslinier vil dels indskærpe kommunernes forpligtelser som
tilsyns- og støttemyndighed, dels vejlede kommunerne om mulighederne for at
anvende ekstern teknisk bistand i større sager og i sager, som kommunen
skønner er af mere kompliceret karakter. Udgifterne til den nævnte bistand
forudsættes finansieret på tilsvarende måde som øvrige byggeskadeudgifter.
Ad IV:
Oprettelsen af nye almennyttige boligselskaber skal efter de gældende
bestemmelser godkendes af boligministeren.
Bortset fra godkendelse af forretningsførerselskabers oprettelse af
datterselskaber har ministeriet i en lang årrække haft en meget restriktiv
praksis. Af hensyn til forenkling og strukturrationalisering indenfor den
almennyttige boligsektor har man således søgt at begrænse oprettelse af nye
almennyttige boligselskaber. Der er herved også lagt vægt på, at der i dag
findes ca. 650 selskaber, hvoraf dog en del kun har opført et enkelt byggeri
eller i øvrigt indstillet deres byggevirksomhed og indskrænket deres
aktivitet til forvaltning af det allerede opførte byggeri. I de tilfælde,
hvor oprettelsen af et nyt selskab undtagelsesvis er blevet godkendt, har man
bl.a. lagt vægt på, om selskabet skønnedes at have mulighed for at gennemføre
ikke blot et enkelt byggeri, men en kontinuerlig byggevirksomhed, således at
indvundne erfaringer vil kunne udnyttes.
Denne restriktive praksis er i de senere år lempet således, at der altid i
kommuner, hvor der påtænkes opført almennyttigt byggeri, efter indstilling
herom fra kommunalbestyrelsen kan godkendes et nyt selvstændigt selskab med
hjemsted i kommunen, såfremt der ikke i forvejen er et sådant lokalt selskab
i kommunen.
I overensstemmelse hermed foreslås at godkendelseskompetencen overgår til
kommunalbestyrelserne, der herefter vil kunne godkende såvel datterselskaber
af eksisterende forretningsførerselskaber som nye lokale almennyttige
boligselskaber. Disse selskaber skal primært opføre byggeri i den kommune,
der har godkendt selskabet, og hvor det skal have sit hjemsted, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Endvidere foreslås, at boligministerens hjemmel til at godkende nye
forretningsførerselskaber ophæves, da der ikke længere skønnes at være et
reelt behov herfor, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser
for det offentlige.
De enkelte forslags skønnede udgiftsmæssige konsekvenser for staten og
kommunerne fremgår af nedenstående oversigt. Det bemærkes, at forslagene
påvirker hinanden udgiftsmæssigt, og at de isolerede besparelser af hvert
enkelt forslag således afhænger af den rækkefølge, hvorefter besparelserne
beregnes. Dette påvirker dog ikke de samlede besparelser.
Oversigt over mindreudgifterne i 1989-1992 i forhold til FL 88
Mio. kr. (1989-priser) 1989 1990 1991 1992
A. Kvoten for almennyttige boliger
nedsættes med 500
Stat 19 33 43 55
Kommune 13 13 13 13
I alt 32 46 56 68
B. Kvoten for ungdomsboliger nedsættes
med 500 boliger
Stat 5 14 28 40
Kommune 0 0 1 2
I alt 5 14 29 42
C. Stop for regulering af rammebeløb
1. januar til 31. december 1989
Stat 10 28 43 60
Kommune 9 18 19 20
I alt 19 46 62 80
D. Kommunalt rentebidrag på 10 pct.
samt grundkapital på 5 pct. ved
byggeskader
Stat -8 -12 -14 -15
Kommune -12 -12 -14 -15
I alt -4 -0 -0 -0
Mio. kr. (1989-priser) 1989 1990 1991 1992
E. Andelshaveres betaling af renter op
med 5, 10, 15 og 20 pct. pr. år
Stat 0 1 7 18
F. Samlede mindreudgifter (A-E)
Stat 42 88 135 188
Kommune 10 19 19 20
I alt 52 107 154 208
Ad I:
På finansloven for 1988 var forudsat, at kvoten for almennyttige boliger
ville blive 9.000 i 1989. Efter forslaget fastsættes kvoten for 1989 nu til
8.500.
Bestemmelsen om en reduktion af kvoten med 500 boliger i forhold til
finansloven for 1988, udgør en væsentlig besparelse i 1989. Besparelsen er
skønnet på grundlag af en anskaffelsessum på 700.000 kr. pr. bolig, og
besparelsen vil især udmøntes i lavere statslig og kommunal grundkapital. På
længere sigt vil der tillige komme besparelser på rente- og afdragsbidrag.
Forslaget indeholder desuden en reduktion af kvoten for ungdomsboliger fra
3500 til 3000 boliger i 1989-1992. Besparelsen er skønnet på grundlag af en
forventet anskaffelsessum på 294.000 kr. pr. bolig, og vil ligeledes især
udmøntes i form af mindre udbetalinger til grundkapital.
Ved forslaget forudsættes endvidere, at der gennemføres et stop for
reguleringerne af rammebeløbet for almennyttige boliger, private
andelsboliger, ældreboliger og ungdomsboliger i hele 1989, d.v.s. at det pr.
1. januar 1989 justerede rammebeløb fastholdes uændret for hele året og
således, at rammebeløbet først reguleres igen med udgangspunkt i prisniveauet
pr. 1. januar 1990.
Reguleringen af rammebeløbene er siden 1. juli 1986 sket på baggrund af
udviklingen i timelønsindekset for industriarbejdere. I samme periode er
rammebeløbet steget noget hurtigere end byggeomkostningsindekset. Det
forventes endvidere på nuværende tidspunkt, at en sædvanlig regulering af
rammebeløbene i løbet af 1989 ville indebære en forhøjelse på ca. 5 pct. Et
stop for regulering af rammebeløbene for hele 1989 forventes at medføre
besparelser på ca. 2,5 pct. af investeringsomfanget i 1989 og ca. 5 pct. i
1990-92. Den halve besparelse i 1989 skyldes, at man ved beregningen af
anskaffelsessummen regner i medio 1989-niveau. Besparelsen vedrører såvel
grundkapital som rente- og afdragsbidrag. Besparelsen er beregnet for de
foreslåede kvoter på 8.500 almennyttige boliger, 4.000 andelsboliger, 3.000
ungdomsboliger og 1.500 ældreboliger (med statsstøtte).
Ad II
På andelsboligområdet foreslås indført en bestemmelse om, at
andelsboligforeninger, for projekter, hvortil der meddeles tilsagn i 1989,
selv skal betale 5 pct. af det samlede rentebidrag. Egenbetalingen fragår
alene i den statslige andel af rentebidraget. Frem til 1993 øges
egenbetalingen med 5 procentpoint årligt, således at den endelige
egenbetaling derefter vil udgøre 25 pct. af renteudgifterne samt - som
tidligere - det fulde afdrag. Besparelsen er beregnet under forudsætning af
stop for indeksering af rammebeløbet i 1989.
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser.
Ad III:
Finansieringen af støtten til byggeskader i almennyttigt boligbyggeri
foreslås omlagt, således at kommunerne indskyder en grundkapital på 5 pct. i
stedet for 3 pct., dvs. at grundkapitalen fremover deles ligeligt mellem stat
og kommune. Samtidig indføres en kommunal andel af rentebidraget på 10 pct.
Ved skønnet over forslagets økonomiske konsekvenser er forudsat byggeskader
svarende til 850 boliger eller et investeringsomfang på 582 mio. kr. i
1989-priser under forudsætning af stop for indeksering af rammebeløbet i
1989. Det er i al væsentlighed udgifterne til grundkapital, der påvirkes af
forslaget.
Ad IV:
Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter til den offentlige
administration.
Kommunalbestyrelsernes arbejde med at godkende nye selskaber vil ikke
blive større end den hidtidige udfærdigelse af indstillinger herom til
Boligministeriet. I Boligministeriet har arbejdet med vurdering af
ansøgninger om godkendelse af nye boligselskaber som følge af den mangeårige
restriktive praksis kun udgjort en helt ubetydelig del af ministeriets
samlede aktiviteter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kommunalbestyrelsernes kompetence vil ved fastsættelsen af de nærmere
regler herom, jf. forslagets § 1, nr. 3, blive begrænset til at godkende
lokale selskaber, der - i modsætning til de eksisterende
forretningsførerselskaber og amtsboligselskaber - primært har til formål at
bygge i den pågældende kommune. Der vil dog fortsat ikke være noget til
hinder for, at et selskab kan bygge i f.eks. en nabokommune. Det foreslås
udtrykkeligt fastsat, at kommunerne ikke kan godkende nye
forretningsførerselskaber. Det er ikke hensigten, at kommunerne skal kunne
influere på byggevirksomheden i andre kommuner. Hertil kommer, at man i det
hele ikke finder det rationelt, at der oprettes flere
forretningsførerselskaber. Årsagen hertil er dels, at det skønnes, at de
eksisterende forretningsførerselskaber fuldt ud er i stand til at varetage
byggevirksomheden i de kommuner, der ikke ønsker det almennyttige byggeri i
kommunen udført af et lokalt selskab og dels de særlige problemer, der er ved
udøvelsen af det kommunale tilsyn med forretningsførerselskaberne, der
normalt har hjemsted i een kommune og datterselskaber og/eller afdelinger i
andre kommuner. Om disse problemer skal i øvrigt henvises til pkt. 9.3 i
»Redegørelse om særlige problemer indenfor de almennyttige
boligselskabers virksomhed«, (publikation nr. 68, udsendt af
Boligministeriet, marts 1984). Det foreslås derfor, at boligministerens
hidtidige hjemmel til at godkende nye forretningsførerselskaber udgår af
loven.
Det foreslås endvidere, at overførslen af godkendelseskompetencen skal
være uden betydning for de eksisterende selskabers mulighed for at fortsætte
deres virksomhed, jf. stk. 2.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at boligministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om kommunalbestyrelsernes udøvelse af deres beføjelse til at godkende
nye almennyttige boligselskaber.
Til nr. 4
I takt med at vandudgifterne forøges, især som følge af de miljømæssige
krav til rensning af spildevand, kan beboerne - hvor det i øvrigt er teknisk
muligt og økonomisk rentabelt - forventes at foretrække en individuel
afregning af vand- og vandafledningsafgifter. Forslaget skal derfor ses som
et naturligt supplement til bestemmelsen om, at afdelingsbestyrelsen kan
træffe beslutning om, hvorledes fordelingen af udgifterne til varme og el
skal ske. Forslaget indebærer, at beslutninger vedrørende
fordelingsgrundlaget for vandafgifter ligeledes vil skulle godkendes af
afdelingens beboere på et afdelingsmøde.
Til nr. 5
Det foreslås, at fristen for indsendelse af Landsbyggefondens årsregnskab
til boligministeren forlænges til 4 måneder svarende til fristen for
Byggeskadefondens indsendelse af årsregnskab. Forslaget er begrundet i, at
det har vist sig vanskeligt at nå at færdigbehandle og fremsende
årsregnskabet inden for den nugældende frist på 2 måneder.
Til nr. 6
Forslaget indebærer, at det for fremtiden alene er boligministeren, der
fastsætter størrelsen af kommunernes gebyr for inddrivelse af forfaldne
bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond. Bestemmelsen vil herefter svare
til bemyndigelserne i § 22 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og § 63 d i lov om leje vedrørende fastsættelse af
kommunernes gebyr for inddrivelse af forfaldne bidrag til Grundejernes
Investeringsfond, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelser nr. 525 og 524 af
11. august 1986 med senere ændringer.
Til nr. 7
Bevillingskvoten for almennyttige boliger foreslås for 1989 fastsat til
8.000 boliger. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det foreslås, at den kommunale låneandel til finansiering af udgifterne
til udbedring af ekstraordinære bygningsskader forhøjes, således at stat og
kommune hver bidrager med et lån på 5 pct. af udbedringsudgifterne. Der
henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 og 10
Forslaget indebærer, at kommunen for fremtiden betaler 10 pct. af
rentebidraget. Den resterende del af bidraget betales af staten.
Til nr. 11
Byggeskadefonden omfatter efter lovens § 62 b, stk. 2, byggeri, der
modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Ved
om- og tilbygning af sådanne bebyggelser skal der - i lighed med hvad der
gælder for de øvrige boligformer, der er omfattet af Byggeskadefonden -
foretages førsyn som betingelse for, at den pågældende om- og tilbygning er
omfattet af Byggeskadefonden.
Til nr. 12, 13 og 14
Der er tale om en ren teknisk ændring, der har til formål at fastlægge
begyndelsestidspunktet for den 5-årige ansvarsperiode for entreprenørers,
leverandørers og rådgiveres ansvar efter Byggestyrelsens cirkulære af 25.
juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder. Beregningen af
ansvarsperiodens længde har blandt andet betydning for Byggeskadefonden. I
nr. 13 er der dog tale om fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for den
20-årige dækningsperiode i Byggeskadefonden.
Ved støttet boligbyggeri er begyndelsestidspunktet som udgangspunkt
fastsat til afleveringsdatoen efter AB 72, § 17.
Ved det støttede private andelsboligbyggeri gør der sig dog det særlige
forhold gældende, at byggeriet kan opføres helt eller delvist i eget regi.
Det vil sige, at hvis en væsentlig del af byggeriet - efter de gældende
regler mere end 40 pct. af byggearbejderne - udføres af støttemodtagerens
(bygherrens) eget personale, kan kommunalbestyrelsen vælge, såfremt
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, at godkende anskaffelsessummen på
grundlag af et skøde, hvorved byggeriet overdrages til andelsboligforeningen,
i stedet for på grundlag af et byggeregnskab. Dette indebærer, at der i disse
tilfælde ofte ikke finder en aflevering sted. Det vil derfor være nødvendigt
i disse tilfælde, at fastsætte et præcist tidspunkt for ansvarsperiodens
begyndelse.
Forslaget indebærer, at i de tilfælde hvor det støttede, private
andelsboligbyggeri udføres væsentlig i eget regi, således at
kommunalbestyrelsen kan godkende anskaffelsessummen på grundlag af et skøde,
fastsættes ansvarsperiodens begyndelsestidspunkt til skæringsdagen for
byggeriets overgang fra anlæg til drift. Man har valgt at benytte
skæringsdagen, da denne dato i forvejen benyttes i andre sammenhænge.
Til nr. 15
Bestemmelsen skal sikre, at Byggeskadefonden får de nødvendige oplysninger
til brug for administrationen af reglerne i lovens kapitel 9 a samt af de
bestemmelser, der er fastsat med hjemmel heri. Det kan dreje sig om såvel
oplysninger til brug for opkrævning og beregning af bidrag til fonden, som
oplysninger, der er nødvendige for fondens vurdering af, hvorvidt der
foreligger en byggeskade.
Til nr. 16
Bevillingskvoten for private andelsboliger foreslås for 1989 fastsat
uændret til 4.000 boliger.
Til nr. 17 og 18
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med det fremsatte finanslovforslag,
har til hensigt gradvist at indføre en vis beboerbetaling af rentebidrag i
nyopførte andelsboliger.
For andelshaverne vil den del af boligafgiften, der udgør ydelserne på
lånet, det vil sige renten (5 pct. i det første år) samt afdrag, udgøre en
stigning på ca. 2-3 pct. Beregningen er foretaget på grundlag af en normal
bolig.
Forslaget får ingen betydning for forhåndstilsagn, der er afgivet før 1.
januar 1989 af Boligstyrelsen.
For tilsagn der afgives i 1989 betaler andelsboligforeningen alene 5 pct.,
denne betaling forhøjes ikke. For årgangen 1990 betales 10 pct. i lånets
løbetid og så fremdeles.
Da andelsboligforeningen skal betale en andel af rentebidraget, det vil
sige renten på det optagne indekslån, indebærer dette, at renteudgiften ikke
bliver fradragsberettiget for den enkelte andelshaver.
Andelsboligforeningens renteudgift indgår på samme måde i foreningens
drift som udgiften til afdrag på det optagne indekslån. Rentebetalingen
forudsættes opkrævet af det långivende realkreditinstitut sammen med afdraget
på indekslånet.
Til nr. 19
Det foreslås, at der tilvejebringes en harmonisering mellem bestemmelsen i
lovens § 67 om tildelingskriterier for fordeling af ungdomsboligkvoten og
bestemmelsen i lovens § 68 om kriterier for den berettigede personkreds,
således at kriterierne i begge tilfælde bliver unge uddannelsessøgende og
andre unge med et særligt behov derfor.
Til nr. 20
Bevillingskvoten for ungdomsboliger foreslås for 1989 fastsat til 3.000
værelsesenheder. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21, 22, 23 og 24
For at præcisere, at der ikke er forskel på reglerne for kollegier og
ungdomsboliger foreslås, at dette fremgår direkte af bestemmelserne. Der sker
herved ingen realitetsændring.
Til nr. 25 og 26
Ændringen er hovedsagelig en konsekvens af ændringer i lov nr. 192 af 29.
marts 1988 om statens uddannelsesstøtte.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne
lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig
boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver
almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber
(forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.
Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne
lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed,
bevarer retten hertil.«.
2. I § 2, stk. 4, udgår: »Boligministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«.
3. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1-4 nævnte forhold.«.
§ 2. Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af
1) denne lov,
2) lov nr. 235 af 30. april 1946 med senere ændringer,
3) lov nr. 107 af 14. april 1955,
4) lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer,
5) lov nr. 245 af 8. juni 1967 med senere ændringer eller
6) lov nr. 83 af 19. marts 1975 med senere ændringer
er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed på
grundlag af reglerne i disse love.
Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber
(hovedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af
den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved godkendelsen sidestilles
selskabet med almennyttige forretningsførerselskaber, der er godkendt i
medfør af stk. 1.
Stk. 3. Et almennyttigt boligselskab kan organiseres som en
andelsboligforening eller et selvejende boligselskab. Selskaber med indbetalt
garantikapital (garantiselskaber), der er godkendt inden den 15. juni 1984,
bevarer retten til at udøve almennyttig boligvirksomhed.
Stk. 4. En almennyttig andelsboligforening kan tillige oprettes efter
reglerne i § 14 i lov nr. 300 af 9. juni 1982 om byfornyelse og
boligforbedring og godkendes i medfør af nærværende lov. Boligministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.:
»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne
til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«.
Stk. 9. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal
udføres rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære
renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af
bygningsændringer m.v. efter kapitel 8, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig
tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsen kan efter
reglerne i lov om leje træffe beslutning om, hvorvidt fordeling af udgifterne
til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler,
elektricitetsmåler, bruttoetageareal eller rumfang. Afdelingsbestyrelsen kan
beslutte at ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger.
5. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til:
»4 måneder«.
Stk. 2. Senest 2 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens
årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes
til boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne
regnskabsår. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for
regnskabets og beretningens form og indhold.
6. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår:
»efter forhandling med indenrigsministeren«.
Stk. 3. Fonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er
indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang,
skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de
bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter
de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende.
Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis
størrelse fastsættes af boligministeren efter forhandling med
indenrigsministeren.
7. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til: »8.500«
og »1988« til: »1989«.
Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil 10.000
lejligheder i finansåret 1988, jf. dog § 54 b, stk. 1.
8. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og 3
pct.« til: »på hver 5 pct.«.
§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med
boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af ekstraordinære
bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som ikke dækkes ved erstatninger
eller gennem forsikringer. Det er en betingelse, at der til byggeriet er
meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn
efter denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger, der ikke er
omfattet af Byggeskadefonden. Udbedringsudgiften efter fradrag af
erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre mindst 10 pct. af
bygningsværdien inden skadens indtræden. Sidstnævnte betingelse kan dog
fraviges:
1) ved byggeri, hvortil der er bevilget driftssikring i medfør af lov om
midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede
kollegier,
2) ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til
indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m. af
visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om
realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, og
3) ved byggeri, hvortil der er bevilget støtte efter § 40 a.
Stk. 2. Lånet skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgiften og tilvejebringes
ved stats- og kommunelån til fonden på henholdsvis 7 pct. og 3 pct. Lånet
ydes i øvrigt på vilkår som anført i kapitel 4.
Stk. 3. Statsgaranti for indekslån, jf. § 54 b, stk. 2, kan ydes for den
del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60, og højst inden for en lånegrænse
på 90 pct. af de godkendte udbedringsudgifter. Garantien omfatter til enhver
tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser,
som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af
restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den
garanterede del af restgælden.
9. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
10.I § 54 b, indsættes om stk. 5:
»Stk. 5. Statsstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende
retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til
udbedring af byggeskader gælder dog følgende:
1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af,
at kommunen betaler de resterende 10 pct.
2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på
den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte
udbedringsudgifter.«.
§ 54 b. Ved ydelse af lån efter §§ 54 og 54 a mindskes udlånsadgangen
efter § 30, stk. 1, samt adgangen til at yde rentebidrag, afdragsbidrag og
garanti efter § 48 tilsvarende.
Stk. 2. Realkreditinstitutter kan til de foranstaltninger, der er nævnt i
§§ 54 og 54 a, yde indekslån efter samme regler, som i henhold til lov om
indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af ejendomme,
hvortil der ydes rentebidrag.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 6 samt i §§ 51, stk. 2, og 61-62 finder
tilsvarende anvendelse ved lån og statsgaranti, som ydes efter dette kapitel.
Stk. 4. Boligministeren kan give tilsagn om rentebidrag og afdragsbidrag
til indekslån til udbedring af byggeskader som nævnt i § 54, stk. 1, og til
indekslån, der optages i forbindelse med udførelse af foranstaltninger som
nævnt i § 54 a, stk. 1. Den nævnte støtte gives efter tilsvarende regler som
i kap. 7, dog kan afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader kun
udgøre et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets
optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.
11. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67. til:
», § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap.«.
Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der
foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der
meddeles tilsagn efter § 48, § 63 eller § 67. Boligministeren fastsætter
nærmere regler herom.
12. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ved
private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi, beregnes 5-års
perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til
drift.«.
§ 62 c. Fonden skal med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og
registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte
byggeri under fonden forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af et
eftersyn (5 års eftersyn) af byggeriet. Boligministeren fastsætter de nærmere
regler herom.
13. I § 62 d, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»aflevering.«: »For private andelsboliger opført væsentlig i
bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der
anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.«.
Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden
inden 20 år fra byggeriets aflevering. Boligministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
14. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget
regi«.
Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden
byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales
kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger
dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.
Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til
fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte efter reglerne i dette
kapitel, jf. § 62 b, stk. 2, nr. 3.
15. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a:
»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele
fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af
reglerne i dette kapitel.«.
16. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1988« til:
»1989«.
Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 4.000
andelsboliger i finansåret 1988. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke
fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et
hertil svarende antal boliger til et følgende finansår. Meddelte tilsagn fra
tidligere år, der bortfalder, overføres til 1988.
17. § 63 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det
fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991,
70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«.
Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90
pct. af det fulde rentebidrag.
18. I § 63 a indsættes efter stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør
5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i
1993 og årene herefter.«.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
19. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«:
»og andre unge med et særligt behov derfor«.
§ 67. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om statslån,
rentebidrag, afdragsbidrag og garanti til opførelse af boliger for unge under
uddannelse, hvortil der ydes indekslån, jf. lov om indeksregulerede
realkreditlån.
20. § 67, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af
indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i
finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte
tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere
finansår.«.
Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.500
værelsesenheder i finansåret 1988. Udnyttes bevillingskvoten i finansåret
1986-87 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn,
overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.
21. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til:
»kollegier, ungdomsboliger«, og »fonds« ændres til:
»eller fonde«.
Stk. 5. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber samt til
selvejende kollegieinstitutioner, fonds og lignende, såfremt disses vedtægter
kan godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter
boligministerens bemyndigelse.
22. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
§ 74. Boligministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af
bestyrelser i kollegier opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni
1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9.
juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jf.
senest lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, eller efter denne lov.
23. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til:
»bestyrelsens«.
Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren udpege en
forretningsfører til midlertidigt at overtage kollegiebestyrelsens opgaver.
24. I § 75 ændres to steder »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
§ 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beboerindflydelse i
de kollegier, der er nævnt i § 74, stk. 1, samt i kollegier, der er opført
med statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946, lov nr. 107 af 14. april
1955 og lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere
ændringer.
25. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af
stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om statens
uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet
tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb
eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en
postgirokonto, som boligministeren anviser.«.
26. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til:
»lån«.
Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af
stipendier, statslån eller statsgaranterede studielån efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet
tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Statens Uddannelsesstøtte at overføre den
fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller statslån til
en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som
boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for studielån kan
boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det
långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det
skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over
indestående på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens
tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den
uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse.
Bilag 2
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
Folketingsåret 1982-83
Sp. 9505, 10062,12299, A 3973, B 2689.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1983-84 (1. samling)
Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.
Loven stadfæstet 16. november 1983.
(Lovtidende nr. 532).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Sp. 3095, 3555, 6484, 7065, A 3513, B 567, B 1149, C 559.
Loven stadfæstet 6. juni 1984.
(Lovtidende nr. 283).
Folketingsåret 1984-85
Sp. 6290, 6876, A 3603.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1895, C 625.
Loven stadfæstet 6.juni 1985.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1985-86
Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.
Loven stadfæstet 19. december 1985.
(Lovtidende nr. 577).
Sp. 5959, 6618, A 3647.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 303).
Folketingsåret 1986-87
Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.
Loven stadfæstet 19. december 1986.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 379).
Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.
Loven stadfæstet 13. maj 1987.
(Lovtidende nr. 265).
Folketingsåret 1987-88
Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.
Loven stadfæstet 23. december 1987.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.
Loven stadfæstet 23. marts 1988.
(Lovtidende nr. 161).
Efter 2. behandling den 13. december 1988
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne
lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig
boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver
almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber
(forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.
Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne
lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed,
bevarer retten hertil.«
2. I § 2, stk. 4, ophæves 2. pkt.
3. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1-4 nævnte forhold.«
4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.:
»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne
til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«
5. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14,
stk. 4.«
6. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til:
»4 måneder«.
7. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår »efter forhandling med
indenrigsministeren«.
8. I § 31, 2. pkt., og § 43, stk. 1,1. pkt., ændres »9
pct.« til: »4 pct.«
9. I § 32, 1. pkt., og § 52, 2. pkt., ændres »13
pct.« til: »8 pct.«
10. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til:
»8.500« og »1988« til: »1989«.
11. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og
3 pct.« til: »på hver 5 pct.«
12. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
13. I § 54 b indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Statstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende
retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til
udbedring af byggeskader gælder dog følgende:
1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af,
at kommunen betaler de resterende 10 pct.
2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på
den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte
udbedringsudgifter.«
14. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67.« til:
», § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap.«
15. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi
beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg
til drift.«
16. I § 62 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi
kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra
skæringsdagen.«
17. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget
regi«.
18. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a:
»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele
fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af
reglerne i dette kapitel.«
19. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1988«
til: »1989«.
20. § 63 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det
fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991,
70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«
21. I § 63 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør
5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i
1993 og årene herefter.«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
22. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«:
»og andre unge med et særligt behov derfor«.
23. § 67, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af
indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i
finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte
tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere
finansår.«
24. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til:
»kollegier, ungdomsboliger«, og »fonds« ændres til:
»eller fonde«.
25. I § 70, stk. 1, ændres »15« til: »10«.
26. I § 73 b, stk. 1, ændres »15« til: »10«.
27. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
28. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til:
»bestyrelsens«.
29. I § 75 ændres to steder »kollegier« til:
»kollegier eller ungdomsboliger«.
30. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af
stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet
tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb
eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en
postgirokonto, som boligministeren anviser.«
31. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til:
»lån«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1986, BYGGESKADEFOND, ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER, ÆNDRET FINANSIERING AF UNGDOMSBOLIGER M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1992. ÆNDREDE REGLER FOR OPLØSNING, AFHÆNDELSE OG PANTEBREVSUDSTEDELSE. ACCESSORISK VIRKSOMHED. ÆNDREDE UDLEJNINGSREGLER. STRAMNING AF REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANDELSBOLIGER) Retsinformation · 27. december 1991
- 1992 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (ETABLERING AF ALMENNYTTIGE BOLIGER VED ERHVERVELSE OG EFTERFØLGENDE OMBYGNING SAMT VED PÅ- OG TILBYGNING. BOLIGSELSKABERS EGENKAPITALFORHOLD. DRIFTEN AF UNGDOMSBOLIGINSTITUTIONER. UDDELEGERING AF SAGSBEHANDLINGEN VEDRØRENDE STØTTE TIL RENOVERINGSARBEJDER I UNGDOMSBOLIGER M.V.) Retsinformation · 14. april 1993
- 1990 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE M.V.) Retsinformation · 24. oktober 1990
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn Retsinformation · 3. marts 2003