1988 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. (OPRETTELSE AF SPECIALSKOLER, BEFORDRING, SKOLEFRITIDSORDNINGER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
677 af 3. oktober 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. En friskole eller en privat grundskole kan tilbyde
eleverne mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden.«
2. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal aflønnes efter de
regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem
finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales
andre regler under hensyntagen til skolernes særlige forhold.«
3. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »Ledere og lærere« til:
»Ledere, lærere og børnehaveklasseledere«.
4. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Tilskuddet fastsættes som et beløb pr. normeret løntime.«
5. § 14 ophæves.
6. § 29 affattes således:
» § 29. Staten yder tilskud til udgifter til befordring mellem
skolen og hjemmet eller dettes nærhed for børn i friskoler og private
grundskoler m.v., der har en lang eller trafikfarlig skolevej, samt til syge
og invaliderede børn og til svært handicappede elever.
Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for det beløb, der er bevilget på
finansloven. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt
for prisudviklingen for persontransport med offentlige transportmidler.
Stk. 3. Ændring af tilskuddet, som ikke følger af stk. 2, sker efter
indhentet udtalelse fra Frie Grundskolers Fællesråd og Foreningen af Private
Selvejende Gymnasier.
Stk. 4. Frie Grundskolers Fællesråd fordeler tilskuddet mellem skolerne.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ordningen og administrationen heraf.«
Læs alt
7. I § 30 ændres »ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og børnehaveklasseledere«.
8. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-3«.
9. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver stk. 3.
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 5, 8 og 9, træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1988.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1989.
Stk. 3. § 1, nr. 1-3 og 6-7, træder i kraft den 1. august 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
677 af 3. oktober 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»Specialklasser«: »og specialskoler«.
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for
godkendelse af specialskoler.«
Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.
3. I § 4, nr. 3, ændres »§ 3, stk. 2, 2. pkt.« til:
»§ 3, stk. 3, 2. pkt.«.
4. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. En friskole eller en privat grundskole kan tilbyde
eleverne mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden.«
5. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal aflønnes efter de
regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem
finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales
andre regler under hensyntagen til skolernes særlige forhold.«
6. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »Ledere og lærere« til:
»Ledere, lærere og børnehaveklasseledere«.
7. I § 13, stk. 3, indsættes efter »bestemmelserne i stk. 1,
nr. 1, og stk. 2«: »for specialskoler og«.
8. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Tilskuddet
fastsættes som et beløb pr. normeret løntime«.
9. § 14 ophæves.
10. § 29 affattes således:
» § 29. Staten yder tilskud til udgifter til befordring mellem
skolen og hjemmet eller dettes nærhed for børn i friskoler og private
grundskoler m.v., der har en lang eller trafikfarlig skolevej, samt til syge
og invaliderede børn og til svært handicappede elever.
Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for det beløb, der er bevilget på
finansloven. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt
for prisudviklingen for persontransport med offentlige transportmidler.
Stk. 3. Ændring af tilskuddet, som ikke følger af stk. 2, sker efter
indhentet udtalelse fra Frie Grundskolers Fællesråd og Foreningen af Private
Selvejende Gymnasier.
Stk. 4. Frie Grundskolers Fællesråd fordeler tilskuddet mellem skolerne.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og
administrationen heraf.«
11. I § 30 ændres »ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og børnehaveklasseledere«.
12. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-3«.
13. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver stk. 3.
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 9, 12 og 13, træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1988.
Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 3. § 1, nr. 1-7 og10-11, træder i kraft den 1. august 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag
til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., der blev
fremsat den 13. januar 1988, jf. Folketingets forhandlinger sp. 4497-98.
Efter 1. behandlingen i Folketinget blev lovforslaget henvist til
uddannelsesudvalget, se Folketingets forhandlinger sp. 5541-50. Som følge af
valgets udskrivelse blev forslaget imidlertid ikke færdigbehandlet i
udvalget.
Undervisningsministeren har under lovforslagets behandling i Folketinget
stillet følgende ændringsforslag:
1) Forslag til lovliggørelse af de eksisterende skolefritidsordninger.
2) En ændring af lønbestemmelsen i lovens § 13, stk. 1, der i et vist
omfang muliggør en fravigelse af folkeskolens regelsæt under hensyn til de
frie grundskolers særlige forhold.
Disse ændringer er medtaget i lovforslaget.
Private specialskoler
Med lovforslaget skabes der hjemmel til at etablere specialskoler under
friskoleloven. Formålet hermed er at give forældre til svært handicappede
børn et alternativ til offentlige specialskoler.
Dette kan f.eks. ske ved, at en kreds af forældre og andre interesserede,
der har en særlig holdning til, hvordan undervisningsproblemer skal søges
løst, slutter sig sammen om at etablere en skole, der er baseret på denne
fælles holdning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af skolestøtteloven, der
blev gennemført ved lov nr. 230 af 22. april 1987. Der blev her indført
hjemmel til, at staten yder 100 pct. refusionstilskud - mod tidligere 85 pct.
- af ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler godkendt af
Undervisningsministeriet, til undervisning af svært handicappede elever.
Ordningen tænkes administreret således, at Undervisningsministeriet på
grundlag af en erklæring fra den pågældende skolepsykologiske rådgivning
tager stilling til, om en elev opfylder kriterierne for at kunne betragtes
som svært handicappet i henseende til undervisningsbehov. På samme måde som i
den offentlige skole vil der blive lagt vægt på, om udgiften for den
pågældende elev væsentligt overstiger udgiften til almindelig
specialundervisning, om elevens handicap må betragtes som vidtgående, og om
undervisningen har en sådan kompleksitet, at den ikke kan indgå i den
almindelige undervisning.
Formålet med lovændringen var at gøre det lettere for forældre til svært
handicappede børn at få børnene undervist i private skoler, hvis de ønsker
det. Forældrene skal således efter lovens ikrafttræden ikke betale skolepenge
for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til svært handicappede
elever. Denne udgift skal betales af det offentlige.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, var det hensigten ved
en ændring af friskoleloven senere at søge tilvejebragt hjemmel til at
godkende oprettelse af specialskoler for svært handicappede elever, således
at der også på dette område bliver ligestilling mellem den offentlige og den
private skole. Endvidere forudsattes lov om kommuners og amtskommuners bidrag
til statslige og private skoler og kursus (bidragsloven) ændret, således at
også amtskommunerne kommer til at bidrage til staten for elever med svære
handicaps. Der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag til ny
bidragslov.
Både af hensyn til forældrene til handicappede børn og til børnene selv må
det sikres, at den private specialskole både med hensyn til bygninger,
undervisning og lærerkræfter kan stå mål med kvaliteten i den offentlige
specialskole.
Det er derfor i lovforslaget foreslået, at oprettelse af en privat
specialskole skal godkendes af undervisningsministeren. Endvidere indeholder
lovforslaget en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler for godkendelsen.
Hensigten hermed er ikke at føre en nøje, detailleret, løbende kontrol med
de private specialskoler, men forud for godkendelsen at sikre, at en række
nødvendige forudsætninger for, at skolen kan fungere på en forsvarlig måde,
er opfyldt.
Af hensyn til, at der her er tale om en nydannelse, og at det drejer sig
om et følsomt undervisningsområde, er det fundet nødvendigt, at
Undervisningsministeriets godkendelse af den enkelte skole gives for en
tidsbestemt periode ad gangen, normalt 5 år.
I forbindelse med godkendelsen må det sikres, at de fysiske forudsætninger
for undervisningen af svært handicappede børn og børnenes færden og ophold er
til stede. Bygninger, lokaler, inventar og faciliteter må være indrettede
under hensyn hertil. Specielt må man være opmærksom på, at forholdene er
indrettede med henblik på gangbesværede elever også på eventuelle
kostafdelinger. Hensynet til elevernes sikkerhed vejer tungt. Det er i denne
forbindelse vigtigt at understrege, at det er initiativtagerne til skolen,
der selv må sørge for, at disse bygningsmæssige forudsætninger er opfyldt,
ligesom de selv må sørge for finansieringen af etableringen af
skolebygningerne m.v.
Det forudsættes, at skolerne skal have en vis rimelig størrelse. En
hensigtsmæssig størrelsesorden vil være en skole med 2 rækker a hver 3
alderselevgrupper, ialt ca. 20-24 elever. Minimum vil være en skole for 3
aldersgrupper svarende til ialt 10-12 elever. Størrelsen må ses i sammenhæng
med økonomien, idet det forudsættes, at de tilskudsberettigede merudgifter
til lærertimer og hjælpemidler ikke overstiger ca. 84.000 kr. årligt pr.
elev, svarende til den tilsvarende udgift i de offentlige skoler. Der
foreslås indført hjemmel til at fravige elevtalskravet i lovens § 13, stk. 1.
Det forudsættes, at undervisningen - ligesom al anden undervisning i
private skoler - kan stå mål med den undervisning, der gives i den offentlige
skole. Dette udelukker ikke, at der gives en alternativ undervisning, hvis
indhold og tilrettelæggelse er præget af den særlige holdning og indstilling,
der er skolens grundlag. Men det kræves, at undervisningen med hensyn til
omfang og faglig kvalitet ikke er ringere end den, der gives i den
tilsvarende offentlige skole. Til oplysning herom må skolen udarbejde en
oversigt over den undervisning, skolen skal give.
Ved godkendelsen skal det sikres, at skolen kun kan optage elever med
sådanne svære handicaps, at de vil kunne indskrives i folkeskolens
specialskoler for elever med vidtgående handicaps.
Der stilles - i overensstemmelse med hvad der almindeligt gælder i de
private skoler - ikke nogen formelle kvalifikationskrav til undervisere på en
privat specialskole, men det må forudsættes, at underviserne er i besiddelse
af reelle kvalifikationer til at undervise inden for det pågældende område.
Med hensyn til spørgsmålet om at føre tilsyn med skolen gælder de
almindelige regler i friskolelovens kapitel 2 med den nødvendige tillempning.
Det følger heraf, at skolens forældrekreds selv har ansvaret for, at skolen
giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Tilsynet hermed kan efter forældrekredsens beslutning enten
udøves af en stedlig tilsynsførende, valgt af forældrene, eller af
skolekommissionen, i København skoledirektionen.
Herudover vil Undervisningsministeriets fagkonsulenter på
specialundervisningsområdet kunne tilbyde et vist fagligt tilsyn og en faglig
rådgivning til skolen, med bistand af den pågældende skolepsykologiske
rådgivning, som skolen har samarbejde med ifølge den pågældende kommunes
skoleplan. Det forudsættes iøvrigt, at skolen kan trække på den ekspertise,
der er knyttet til den skolepsykologiske rådgivning.
Befordringsordningen
Efter den gældende § 29, der er optaget som bilag, er det kommunerne, der
finansierer og administrerer befordringsgodtgørelsen til elever i friskoler
og private grundskoler.
Forslaget indebærer, at kommunerne lettes for denne administration, idet
Frie Grundskolers Fællesråd fremover vil påtage sig denne opgave. Samtidig
overgår finansieringen til staten. Endvidere finansierer staten
befordringsgodtgørelse til svært handicappede elever.
Andre ændringer
Der foreslås en hjemmel til at lovliggøre de eksisterende
skolefritidsordninger samt til i et vist omfang at kunne fravige folkeskolens
regelsæt om lønbestemmelser under hensyn til de frie grundskolers særlige
forhold.
Endvidere er der bl.a. foreslået en ændring som en konsekvens af
vedtagelsen af lov nr. 230 af 22. april 1987 om ændring af lov om statsstøtte
til visse private skoler.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Specialskoler
Det er ikke muligt nærmere at angive behovet for oprettelse af private
specialskoler, men man skønner foreløbig et behov for 4-5 specialskoler, hvor
det kapacitetsmæssige udgangspunkt er maksimalt 20-24 elever på hver skole.
Der forventes således gradvis overflyttet ca. 100 elever ialt fra
amtskommunale til private specialskoler.
Da indsatsen af vidtgående specialundervisning til svært handicappede
elever principielt er af samme omfang, hvad enten eleven undervises i den
amtskommunale skole eller i private skoler, vil udgiften herved også være af
samme størrelsesorden (gennemsnitlig 100.000 kr. pr. elev i 1985/86 niveau).
I henhold til skolestøtteloven vil forældrebetalingen i de private skoler
være uafhængig af elevernes handicap (ca. 2.400 kr. pr. elev i 1985/86
niveau) og den modsvarende reduktion af det offentlige tilskud vil tilfalde
den ansvarlige folkeskolekommune, dvs. amtskommunen for elever med behov for
vidtgående specialundervisning.
Efter de nødvendige kapacitetstilpasninger har fundet sted, indebærer
forslaget således en lille offentlig besparelse (ca. 240.000 kr. i 1985/86
niveau).
Byrdefordelingen mellem de involverede offentlige myndigheder fastlægges i
henhold til det samtidig fremlagte forslag til en ny lov om kommuners og
amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, hvortil
henvises.
Befordringsordningen
Kommunernes aktuelle årlige udgifter til privatskolebefordringsordningen
ligger på 30-35 mill. kr. Beløbet forudsættes fradraget den kommunale
bloktilskudspulje. Endvidere vil der blive optaget forhandlinger med
amtsrådsforeningen om fradrag i den amtskommunale bloktilskudspulje som følge
af, at staten overtager befordringen af svært handicappede elever på de
private skoler.
Administrative konsekvenser
Der er ikke administrative konsekvenser forbundet med forslaget vedrørende
specialskoler, hvorimod befordringsforslaget medfører lettelse for den
kommunale administration.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 7
Ad § 3, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Ad § 5 a
Forslaget er optaget efter ønske fra Frie Grundskolers Fællesråd og
tilsigter at lovliggøre de eksisterende skolefritidsordninger. Der ydes ikke
statstilskud til formålet.
Til nr. 5, 6 og 11
Ad § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 30
Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, er det en
tilskudsbetingelse, at ledere og lærere aflønnes efter de regler, der gælder
for folkeskolens tilsvarende personale.
Kun for inspektion på kostafdelinger er der adgang til at fastsætte
særlige vilkår, idet der ikke for dette område er fastsat regler i
folkeskolen. Der vil således fortsat skulle aftales særlige regler om
aflønning for kostinspektion, men en henvisning hertil er ikke længere
nødvendig.
Den gældende bestemmelse har for de frie grundskoler medført, at der ikke
har været grundlag for at fravige de for folkeskolens tjenestemænd aftalte
lønvilkår, herunder også tjenestetidsreglerne.
Frie Grundskolers Fællesråd har overfor Undervisningsministeriet udtrykt
ønske om, at der åbnes mulighed for i et vist omfang at kunne fravige
folkeskolens regelsæt under hensyn til de frie grundskolers særlige forhold.
Sådanne særregler skal efter princippet i tjenestemandslovens § 45 aftales
mellem finansministeren og den forhandlingsberettigede organisation.
I den nuværende lovbestemmelse er børnehaveklasseledere ikke direkte
nævnt, men det har hidtil været antaget at også denne gruppe er omfattet af
bestemmelsen. Ændringen er således alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8
Ad § 13, stk. 5
Tilskuddet foreslås gjort lovbunden, således at det følger udviklingen i
det normerede løntimetal.
Til nr. 9
Ad § 14
Forslaget om ophævelse af § 14 er en konsekvens af vedtagelsen af lov nr.
230 af 22. april 1987 om ændring af lov om statsstøtte til visse private
skoler. Efter lovens § 3 d, stk. 3, er der hjemmel til at
undervisningsministeren fastsætter reglerne om beregning af det normerede
løntimetal.
Regler om beregning af det normerede løntimetal er fastsat i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 8. juli 1987.
Til nr. 10
Ad § 29
Efter den nuværende lov ydes befordringsgodtgørelse efter samme
betingelser, som er gældende for folkeskolelovens befordringsordning i
folkeskolelovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2.
I modsætning til folkeskolelovens befordringsordning er der dog
begrænsninger for, hvor lange strækninger kommunerne skal udrede
befordringsudgifterne for (den nuværende § 29, stk. 3).
Det er efter forslaget de frie skoler selv, der fremtidig administrerer
befordringstilskudsordningen. Det forudsættes dog, at der fortsat lægges vægt
på de hidtil gældende retningslinier, men der vil naturligvis kunne tages
hensyn til konstaterede ændringer i befordringsbehovet og andre relevante
forhold. Befordringstilskud kan dog fortsat som hovedregel kun gives til
elever, der har en lang eller trafikfarlig skolevej. Om en vej er
trafikfarlig, afgøres af Fællesrådet efter indhentet udtalelse fra
vedkommende politimester.
Til stk. 2
Reguleringen for udviklingen af antallet af elever forudsættes at ske på
grundlag af det opgjorte elevtal pr. 1. september i tilskudsåret
(finansåret). Oplysninger om prisudviklingen for persontransport forudsættes
indhentet via Danmarks Statistik.
Til stk. 3
Der tænkes f.eks. her på ændringer, som skyldes ændring af forholdet
mellem trafikfarlig vej og almindelig vej eller andre omstændigheder, som kan
have indflydelse på befordringsbehovet. Både Undervisningsministeriet og
Fællesrådet kan tage initiativ til forhandling om ændring af
tilskudsbevillingen. Eventuelle ændringer skal godkendes på finansloven.
Til stk. 4
Fordelingsprincipperne tilrettelægges og administreres af Frie
Grundskolers Fællesråd. De årlige tilskud udbetales af staten og indsættes på
postgirokonto eller i en bank eller sparekasse og udbetales på foranledning
af Frie Grundskolers Fællesråd. Administrationsudgifterne forudsættes dækket
af renteindtægten efter samme model som for fripladsudvalget (Bekendtgørelse
om fripladstilskud til elever i friskoler, private grundskoler og private
gymnasieskoler).
Frie Grundskolers Fællesråd nedsætter et fordelingsudvalg, der sammen med
fællesrådets sekretariat forestår fordelingen af tilskuddet til skolerne.
For befordring af svært handicappede elever kan ventes fastsat regler, der
helt eller delvis svarer til de nuværende regler om amtskommunernes
befordringsordning for børn og unge, der modtager specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2.
Der vil endvidere blive fastsat grænser for, over hvor store afstande staten
vil være forpligtet til at afholde befordringsudgiften.
Til nr. 13
Ad § 31, stk. 3
Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenter og HF-Kurser søger
optagelse i Vikarkassen med virkning fra 1. januar 1988 som følge af den nye
tilskudsordning ved private skoler, jf. lov nr. 230 af 22. april 1987.
Ministeriet ønsker på baggrund af det nye tilskudssystem ved private
skoler, at statens tilskud til vikarkassen omlægges således, at det bringes i
overensstemmelse med tilskudssystemets principper.
Til § 2
Det foreslås, at § 1, nr. 1-7 og 10-11, træder i kraft den 1. august 1989
samtidig med et nyt skoleårs begyndelse. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1.
januar 1989. § 1, nr. 9, 12 og 13, træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1988.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»Specialklasser«: »og specialskoler«.
§ 3 . . .
»Stk. 1. En friskole eller privat grundskole skal efter regler, der
fastsættes af undervisningsministeren, give specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2. Specialklasser kan kun oprettes i
særlige tilfælde og med undervisningsministerens godkendelse.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.:
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for godkendelse
af specialskoler.'
Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.
3. I § 4, nr. 3, ændres »§ 3, stk. 2, 2. pkt.« til:
»§ 3, stk. 3, 2. pkt.«.
§ 4. . . .
»3) henvise fremmedsprogede elever til den undervisning i deres
modersmål, som måtte være indrettet for folkeskolens elever i området,
medmindre skolen selv kan tilbyde denne undervisning. Bestemmelsen i § 3,
stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
4. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. En friskole eller en privat grundskole kan tilbyde eleverne
mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden.«
5. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal aflønnes efter de
regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem
finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales
andre regler under hensyntagen til skolernes særlige forhold.«
§ 13, stk. 1, nr. 2 . . .
»2) Ledere og lærere skal aflønnes efter de regler, der gælder for
aflønning i folkeskolen. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren de nærmere regler herom samt om aflønning for inspektion
på kostafdelinger.«
6. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »Ledere og lærere« til:
»Ledere, lærere og børnehaveklasseledere«.
§ 13, stk. 1, nr. 3 . . .
»Ledere og lærere skal være optaget i vedkommende pensionskasse,
medmindre de ifølge kassens vedtægter ikke kan optages i denne.«
7. I § 13, stk. 3, indsættes efter »bestemmelserne i stk. 1,
nr. 1, og stk. 2«: »for specialskoler og«.
§ 13 . . .
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1,
nr. 1 og stk. 2 for skoler, der udelukkende henvender sig til nationale
mindretal, samt for skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som
er eller efter 1967 har været beliggende i landzone eller et hertil svarende
område.«
8. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Tilskuddet
fastsættes som et beløb pr. normeret løntime.«
§ 13 . . .
»Stk. 5. Tilskud til vikarudgifter ydes gennem en vikarkasse, hvis
vedtægter godkendes af undervisningsministeren.«
9. § 14 ophæves.
»§ 14. Undervisningsministeren fastsætter regler om et højeste
forbrug af lærerskematimer pr. elev på 1.-10. klassetrin som grundlag for
beregningen af statstilskud.
Stk. 2. Det samme gælder forbruget af skematimer i børnehaveklasser og ved
undervisning i fritiden efter § 5.«
10. § 29 affattes således:
»§ 29. Staten yder tilskud til udgifter til befordring mellem skolen
og hjemmet eller dettes nærhed for børn i friskoler og private grundskoler
m.v., der har en lang eller trafikfarlig skolevej, samt til syge og
invaliderede børn og svært handicappede elever.
Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for det beløb, der er bevilget på
finansloven. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt
for prisudviklingen for persontransport med offentlige transportmidler.
Stk. 3. Ændring af tilskuddet, som ikke følger af stk. 2, sker efter
indhentet udtalelse fra Frie Grundskolers Fællesråd og Foreningen af Private
Selvejende Gymnasier.
Stk. 4. Frie Grundskolers Fællesråd fordeler tilskuddet mellem skolerne.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og
administrationen heraf.«
§ 29. Kommunen dækker efter ansøgning udgifterne til befordring med
offentlige trafikmidler mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed for de
børn i friskoler og private grundskoler, som er hjemmehørende i kommunen, og
hvis skolevej opfylder betingelserne i folkeskolelovens § 25, stk. 1, nr. 1
eller 2.
Stk. 2. Hvor offentlige trafikmidler ikke forefindes, eller hvor de
medfører urimelig ventetid, skal kommunen godtgøre udgifterne til egen
befordring.
Stk. 3. Kommunens forpligtelser gælder dog ikke for afstande, hvormed
skolevejen overstiger 121/2 km i børnehaveklasser og på 1.-3. klassetrin, 16
km på 4.-9. klassetrin og 17 km i 10. klasse.
Stk. 4. Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af
syge og invaliderede børn efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren.
Stk. 5. Kommunen kan i stedet for at dække udgifterne til befordring med
offentlige trafikmidler eller at godtgøre udgifterne til egen befordring
godtgøre udgifterne til en af skolen etableret befordringsordning eller selv
drage omsorg for befordringen. Befordringen kan være fælles for elever i
folkeskolen og i de af loven omfattede skoler.
Stk. 6. Klage over kommunens afgørelse i henhold til foranstående
bestemmelser kan indbringes for amtsrådet, der træffer den endelige
administrative afgørelse. De af de kommunale myndigheder i Københavns og
Frederiksberg Kommuner trufne afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.'
11. I § 30 ændres »ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og børnehaveklasseledere«.
§ 30. Pension til ledere og lærere ved skolerne udredes af Efterlønskassen
for Lærere i Friskolen og Efterskolen eller Pensionskassen af 1925 for de
private Eksamensskoler i overensstemmelse med kassernes vedtægter, der
stadfæstes af undervisningsministeren og finansministeren.'
12. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-3«.
§ 31. . . .
» § 31. Lovens bestemmelser gælder tilsvarende for en
grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole, jfr. dog stk. 2-4.«
13. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver stk. 3.
§ 31 . . .
»Stk. 3. § 13, stk. 5, finder ikke anvendelse for en sådan
skoleafdeling.«
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
677 af 3. oktober 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. En friskole eller en privat grundskole kan tilbyde
eleverne mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden.«
2. § 13, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal aflønnes efter de
regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem
finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales
andre regler under hensyntagen til skolernes særlige forhold.«
3. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »Ledere og lærere« til:
»Ledere, lærere og børnehaveklasseledere«.
4. I § 13, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Tilskuddet fastsættes som et beløb pr. normeret løntime.«
5. § 14 ophæves.
6. § 29 affattes således:
» § 29. Staten yder tilskud til udgifter til befordring mellem
skolen og hjemmet eller dettes nærhed for børn i friskoler og private
grundskoler m.v., der har en lang eller trafikfarlig skolevej, samt til syge
og invaliderede børn og til svært handicappede elever.
Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for det beløb, der er bevilget på
finansloven. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt
for prisudviklingen for persontransport med offentlige transportmidler.
Stk. 3. Ændring af tilskuddet, som ikke følger af stk. 2, sker efter
indhentet udtalelse fra Frie Grundskolers Fællesråd og Foreningen af Private
Selvejende Gymnasier.
Stk. 4. Frie Grundskolers Fællesråd fordeler tilskuddet mellem skolerne.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ordningen og administrationen heraf.«
7. I § 30 ændres »ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og børnehaveklasseledere«.
8. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-3«.
9. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver stk. 3.
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 5, 8 og 9, træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1988.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1989.
Stk. 3. § 1, nr. 1-3 og 6-7, træder i kraft den 1. august 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. (OPRETTELSE AF SPECIALSKOLER, BEFORDRING, SKOLEFRITIDSORDNINGER M.V.) NR L 94 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Kendelse 7. december 2017 i FV2017.0076 Arbejdsretten m.fl. · 7. december 2017
- 1995 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE PENSIONSBESTEMMELSER Retsinformation · 1. maj 1996
- 1990 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. Retsinformation · 11. juni 1991
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning) Retsinformation · 28. april 2022
- 1997 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (UDDANNELSESKRAV VED FORSØG MED SKOLESTART) Retsinformation · 28. januar 1998