Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V.

1990/2 LSF 192Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Undervisning m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver

undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årige 10.

klasser og 1-årige børnehaveklasser.

Stk. 2. Undervisningen på 8.-10. klassetrin kan forberede til

folkeskolens afsluttende prøver. Undervisnings- og forskningsministeren kan

meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens

afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag efter de regler, der

gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i

valgfag afholdes.

§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.-7. klassetrin, jf.

dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige

bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren,

1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til

elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog

stk. 2, og

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har

behov for midlertidig støtte, samt

3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af

sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i

skolen.

Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller

anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i

folkeskolen.

Stk. 3. Skolen henviser fremmedsprogede elever til den

Læs alt

undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever,

medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk

rådgivning.

§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200

skoledage.

Kapitel 2

Skolerne

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne

lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om

styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes

indhold.

Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en

bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er

selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.

Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever

deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen

skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.

Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder

forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten,

indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens

bopælskommune.

§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der

modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der

gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem finansministeren og

vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De

skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, medmindre de ifølge

pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller medmindre de i

henhold til vedtægterne fritages for medlemskab.

Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere

udredes af Efterlønkassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen eller

Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler i overensstemmelse med

kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren

og finansministeren.

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for

kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for skoler, som ønsker tilskud efter

denne lov, tillige for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker

tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og

anmeldelsesdepositum.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed,

herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen

(forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken

måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en person uden

for forældrekredsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk,

regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i

skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal

orienteres om, hvilken person der er valgt til at føre tilsyn.

Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende,

varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til

forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der

er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål

med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsætter den

tilsynsførende en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den

tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter

drøftelse med forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelsen.

Denne kan træffe beslutning om elevers eventuelle indskrivning i en anden

skole.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie

grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort

pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5.

september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger og

skolefritidsordninger beregnes på samme måde, jf. § 13 og § 15.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de

årlige finanslove med udgangspunkt i den senest regnskabsopgjorte udgift pr.

elev i folkeskolen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de

årlige finanslove:

1) Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i

dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem

skolerne af undervisnings- og forskningsministeren, og

2) et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles

mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings-

og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige

tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra

antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et

tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens

størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes

fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.

Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold

for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og

ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.

Stk. 5. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at

antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af

elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den

enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat

på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 6. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et

driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud

pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5.

september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev

fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods

til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens

bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige

vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af

undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om

fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra

antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev

fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal

årselever.

Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen

have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud

til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever

pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler

inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul-

und Sprachverein fur Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 15. Staten kan yde tilskud til skolefritidsordninger ud fra

antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens

børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de

årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. Tilskuddet kan kun ydes til skolefritidsordninger, hvor

der opkræves forældrebetaling.

Specielle tilskud

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til

lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er

godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på

finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og

det faktiske tilskud pr. elev.

§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til

nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til

befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige

finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og nedbringelse af

betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og

forældrenes økonomiske forhold.

Stk. 2. Bevillingen til befordringsudgifter reguleres for

udviklingen i antallet af elever og for prisudviklingen for persontransport

med offentlige transportmidler.

Stk. 3. Tilskuddene fordeles til skolerne af særlige

fordelingsudvalg. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18. Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til

skole~ og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved

anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende

tilskud forudsættes opfyldt:

1) Driftstilskud i henhold til § 11,

2) bygningstilskud i henhold til § 12,

3) tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,

4) tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14 og

5) tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende

finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som

har mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet

pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene

pr. 5. september året før finansåret og det forudgående år. Der kan dog ydes

tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige

tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og §

11, stk. 5, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på

1-7. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5.

september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september

mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige tilfælde.

Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning

fra begyndelsen af et skoleår.

§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det

enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for

tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som

ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har

fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været

fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af

stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri

grundskole og en fri kostskole eller en privat gymnasieskole.

Kommunale tilskud

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers

bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af

betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling.

Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes

indtægtsforhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever og

4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 24. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne

opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret

revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, de i § 17, stk. 2,

nævnte særlige fordelingsudvalg og Deutscher Schul- und Sprachverein fur

Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1,

§ 14 og § 17. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af

regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor

eller en registreret revisor.

Kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven

er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen

(bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag

til staten for hver elev, der er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10.

klasse ved en fri grundskole.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en

andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 27. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er

optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten,

som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for

ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler

elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr.

årselev, jf. § 15, stk. 1.

§ 29. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis

refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget

i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som

kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om

folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige

undervisning i henhold til § 26.

§ 30. Elevens bopælskommune og amtskommune kan kræve refusion af

bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til §

29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af

kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den

anden kommune eller amtskommune.

§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med

henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3,

godtgjort af elevens bopælskommune.

§ 32. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan

modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 7

Skoler,

der ikke modtager statstilskud

§ 33. Bestemmelserne i §§ 5 og 7, kapitel 4 bortset fra

bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne

5 og 6 bortset fra § 31, § 37, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 43 gælder ikke for

skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres

børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til

kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der

skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal

undervise børnene.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning,

børnene får i hjemmet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i

dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist

børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig,

underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny

prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er

mangelfuld, skal undervises i en skole.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er

forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til

folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler,

der har ret til at afholde prøver.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en

fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt

skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning

ved skolerne, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter kapitel 4 og

bidragsopkrævningen efter kapitel 6. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om

elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.

Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb,

skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter

stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i

kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder

oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der

attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne og den i § 11, stk. 1,

nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und

Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og

oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

skolernes regnskaber skal indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd.

§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den

eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og

varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at

handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever

optaget på en kostafdeling.

§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende

afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis

undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig

tilknytning til et fremmedsprog.

§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af

skolerne, de i § 17, stk. 2, nævnte særlige fordelingsudvalg, Deutscher

Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte

vikarkasse, kan ikke indbringes for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling

ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset

bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i

sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. Dog træder § 37 i kraft den 1. september 1991 og § 12 den

1. januar 1993 eller senere efter undervisnings- og forskningsministerens

bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger,

husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse

af statslån for perioden 1. januar 1992, og indtil § 12 træder i kraft, jf.

stk. 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af

udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og

særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af

afviklingstilskud efter § 12, stk. 2.

§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om tildeling af overgangstilskud i maksimalt fire finansår regnet fra 1.

januar 1992 til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11

er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder

i 1991.

Stk. 2. Tilskuddene i henhold til stk. 1 afsættes af skolernes

generelle driftstilskud efter § 10.

§ 44. Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.

Stk. 2. I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.

2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3. I § 3 b, stk. 3, udgår », Frie Grundskolers

Fællesråd«.

4. § 3 c, 2. pkt., ophæves.

5. § 3 d ophæves.

6. I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.

Stk. 3. I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners

og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår

»ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. samt«.

Stk. 4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår »i kapitel 5«.

Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt

i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

fastsat i medfør af denne lov.

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Undervisning m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver

undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årige 10.

klasser og 1-årige børnehaveklasser.

Stk. 2. Undervisningen på 8.-10. klassetrin kan forberede til

folkeskolens afsluttende prøver. Undervisnings- og forskningsministeren kan

meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens

afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag efter de regler, der

gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i

valgfag afholdes.

§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.-7. klassetrin, jf.

dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Stk. 2. Undervisnings - og forskningsministeren kan fravige

bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af

undervisnings - og forskningsministeren, give:

1) Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever,

hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har

behov for midlertidig støtte, samt

3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af

sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i

skolen.

Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller

anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i

folkeskolen.

Stk. 3. Skolen henviser fremmedsprogede elever til den

undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever,

medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk

rådgivning.

§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200

skoledage.

Kapitel 2

Skolerne

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne

lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om

styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes

indhold.

Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en

bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og

forskningsministeren.

Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er

selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.

Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever

deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen

skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.

Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder

forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten,

indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens

bopælskommune.

§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der

modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der

gælder for aflønning i folkeskolen, med mindre der mellem finansministeren og

vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De

skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, med mindre de ifølge

pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller med mindre de i

henhold til vedtægterne fritages for medlemsskab.

Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere

udredes af Efterlønkassen for lærere i friskolen og efterskolen eller

Pensionskassen af 1925 for de private Eksamensskoler i overensstemmelse med

kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren

og finansministeren.

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for

kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for skoler, som ønsker tilskud efter

denne lov, tillige for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker

tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesgebyr.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed,

herunder med at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen

(forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken

måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger, for højst 4 år, en person

uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk,

regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i

skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal

orienteres om, hvilken person der er valgt til at føre tilsyn.

Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende,

varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til

forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der

er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål

med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsætter den

tilsynsførende en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den

tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter

drøftelse med forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelsen.

Denne kan træffe beslutning om elevers eventuelle indskrivning i en anden

skole.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie

grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort

pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5.

september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger og

skolefritidsordninger beregnes på samme måde, jf. § 13 og § 15.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de

årlige finanslove med udgangspunkt i den senest regnskabsopgjorte udgift pr.

elev i folkeskolen, pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de

årlige finanslove:

1) Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i

dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem

skolerne af undervisnings- og forskningsministeren, og

2) et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles

mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings -

og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige

tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra

antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et

tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens

størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes

fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.

Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold

for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og

ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.

Stk. 5. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at

antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af

elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den

enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat

på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 6. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et

driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud

pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5.

september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev

fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods

til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens

bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige

vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af

undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om

fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra

antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev

fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal

årselever.

Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen

have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud

til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever

pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler

inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul-

und Sprachverein fur Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 15. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal

årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens

børnehaveklasse og 1.- 3. klasse. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de

årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der

opkræves forældrebetaling.

Specielle tilskud

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til

lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er

godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på

finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og

det faktiske tilskud pr. elev.

§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til

nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til

befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 2. Tilskuddene fordeles til skolerne af et udvalg nedsat af

Frie Grundskolers Fællesråd. Undervisnings- og forskningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18. Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til skole

- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved

anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende

tilskud forudsættes opfyldt:

1) Driftstilskud i henhold til § 11,

2) bygningstilskud i henhold til § 12,

3) tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,

4) tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14 og

5) tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende

finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som

har mindst 28 elever i alt på 1. - 7. klassetrin beregnet som elevtallet pr.

5. september året før finansåret. En nyoprettet skole skal i det første

skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5.

september mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige

tilfælde.

Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning

fra begyndelsen af et skoleår.

§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det

enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for

tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som

ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har

fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været

fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af

stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri

grundskole og en fri kostskole eller en privat gymnasieskole.

Kommunale tilskud

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers

bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af

betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling.

Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes

indtægtsforhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger og

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 24. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne

opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret

revisor, en registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling.

Stk. 2. Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers

Fællesråd og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig fører

regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, § 14 og § 17.

Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan

fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal

revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller

Kommunernes Revisionsafdeling.

Kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven

er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen

(bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag

til staten for hver elev, der er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10.

klasse ved en fri grundskole.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en

andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings - og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 27. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er

optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten,

som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for

ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler

elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr.

årselev, jf. § 15, stk. 1.

§ 29. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis

refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget

i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som

kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om

folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige

undervisning i henhold til § 26.

§ 30. Elevens bopælskommune - og amtskommune kan kræve refusion af

bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til §

29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af

kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den

anden kommune eller amtskommune.

§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med

henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3,

godtgjort af elevens bopælskommune.

§ 32. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan

modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 7

Skoler,

der ikke modtager statstilskud

§ 33. Bestemmelserne i §§ 5 og 7, kapitel 4 bortset fra

bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne

5 og 6 bortset fra § 31, § 37, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 43 gælder ikke for

skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres

børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til

kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der

skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal

undervise børnene.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning,

børnene får i hjemmet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i

dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist

børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig,

underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny

prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er

mangelfuld, skal undervises i en skole.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er

forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Undervisnings- og Forskningsministeriet sørger for, at der

afholdes prøver for dem, der ønsker at indstille sig til folkeskolens

afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret

til at afholde prøver.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en

fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt

skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning

ved skolerne, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter kapitel 4 og

bidragsopkrævningen efter kapitel 6. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om

elevernes personnumre og, om eleverne er undervisningspligtige.

Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb,

skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter

stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i

kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder

oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der

attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne og den i § 11, stk. 1,

nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und

Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og

oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

skolernes regnskaber skal indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd.

§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den

eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og

varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at

handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever

optaget på en kostafdeling.

§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende

afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis

undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig

tilknytning til et fremmedsprog.

§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af

skolerne, Frie Grundskolers Fællesråd, Deutscher Schul- und Sprachverein fur

Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse kan ikke indbringes

for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling

ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset

bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i

sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 12 træder dog først i kraft den 1. januar 1993 eller

senere efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger,

husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse

af statslån for perioden 1. januar 1992, og indtil § 12 træder i kraft, jf.

stk. 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af

udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og

særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af

afviklingstilskud efter § 12, stk. 2.

§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om tildeling af overgangstilskud i maksimalt fire finansår regnet fra 1.

januar 1992 til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11

er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder

i 1991.

Stk. 2. Tilskuddene i henhold til stk. 1 afsættes af skolernes

generelle driftstilskud efter § 10.

§ 44. Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.

Stk. 2. I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer:

1) § 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.

2) § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3) I § 3 b, stk. 3, udgår: », Frie Grundskolers

Fællesråd«.

4) § 3 c, 2. pkt., ophæves.

5) § 3 d ophæves.

6) I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.

Stk. 3. I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners

og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår:

»ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. samt«.

Stk. 4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår: »i kapitel 5«.

Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt

i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

fastsat i medfør af denne lov.

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Dette lovforslag omfatter de samlede lovbestemmelser om frie grundskoler,

der hidtil har været indeholdt i tre love, nemlig lov om friskoler og private

grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989,

(friskoleloven), lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, (tilskudsloven) og lov nr. 214

af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og

private skoler og kurser (bidragsloven).

Lovforslaget bygger på de forslag om ændring af tilskudsreglerne, som er

foreslået i Betænkning om nyt tilskudssystem for frie grundskoler, afgivet

marts 1991 af et udvalg nedsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet med

repræsentation for Frie Grundskolers Fællesråd (tilskudsudvalget).

Med samlingen af alle lovbestemmelser om private grundskoler og friskoler

(frie grundskoler) i een lov gennemføres der samtidig en række forenklende

ændringer af lovbestemmelserne om frie grundskoler under eet, men hovedsigtet

med lovforslaget er en omlægning af tilskudssystemet.

Det må betragtes som meget ønskeligt, at nye tilskudsregler kan træde i

kraft 1. januar 1992, dels fordi de nuværende lovbestemmelser på en række

punkter har vist sig uhensigtsmæssige, dels fordi nye tjenestetidsaftaler med

virkning fra 1. august 1992 forventes at ville kræve en omlægning af

tilskudssystemet allerede for 1992, og endelig fordi skolerne har behov for

en afklaring vedrørende deres fremtidige økonomiske situation.

Forslag til omlægninger

Tilskudsudvalgets forslag til omlægninger omfatter:

- Forslag om at erstatte den nuværende reguleringsbestemmelse i

tilskudsloven med en bestemmelse om regulering af rammetilskuddet pr. elev

ved frie grundskoler ud fra udgiftsniveauet i folkeskolen.

- Forslag om ændring af de nuværende regler for fordeling af rammetilskud

mellem frie grundskoler.

- Administrative omlægninger med henblik på at opnå en væsentlig

forenkling af tilskudssystemet.

- Forslag om en række særtilskudsordninger, herunder om indførelse af

tilskud til og bidragsopkrævning for skolefritidsordninger og om omlægning af

de nuværende refusionstilskud (renter af bygningslån, husleje og skatter og

afgifter) til rammetilskud.

Lovforslagets bestemmelser svarer med nogle mindre ændringer til de

forslag, som et flertal i tilskudsudvalget, herunder flertallet af medlemmer

fra Frie Grundskolers Fællesråd, stillede. Repræsentanten for Dansk

Friskoleforening afgav dog på denne forenings vegne en generel

mindretalsudtalelse.

Finanslovsfastlæggelsen af det generelle driftstilskud pr. elev

Forslaget om fastlæggelse af tilskuddet pr. elev til generelle

driftsudgifter med udgangspunkt i folkeskolens udgiftsstandard (lovforslagets

§ 10, stk. 3) har til formål at sikre en rimelig parallel udvikling mellem

udgiftsniveauet pr. elev i folkeskolen og tilskudsniveauet for de frie

grundskoler. Der er strukturelle forskelle mellem folkeskolen og de frie

grundskoler, der må tages hensyn til ved fastsættelsen af tilskudsandelen,

men paralleliteten kan sikres ved, at tilskudsandelen fastholdes på et

stabilt niveau ved den årlige fastlæggelse af tilskudstaksten på finansloven,

jf. i øvrigt afsnittet nedenfor om økonomiske konsekvenser.

De regnskabstal for folkeskolen, der kan danne grundlag for forslag om

rammetilskud pr. elev for de frie grundskoler i finanslovsforslaget, vil være

tre år gamle i forhold til det finansår, som takstfastsættelsen gælder.

Herved vil der ud fra de kommunale budgettal for de mellemliggende år kunne

opnås en vis budgetsikkerhed over 3 år såvel for skolerne som for staten og

de bidragydende kommuner.

Bortset fra at taksten på finansloven skal fastlægges som en andel af

udgiften pr. elev i folkeskolen stilles der ikke forslag om principielle

ændringer i forbindelse med den årlige takstfastsættelse på finansloven. Der

vil fortsat være tale om en lovbunden samlet tilskudsramme på finansloven,

der er bestemt ud fra den fastlagte takst og antallet af årselever ved de

frie grundskoler i finansåret.

Reguleringsbestemmelsen erstatter den nuværende bestemmelse om årlig

regulering af finanslovstaksten ud fra elevfordeling, antal skoler og

lærernes lønanciennitet ved de frie grundskoler. I lighed med den hidtidige

bestemmelse vil den nye bestemmelse ikke hindre, at der i forbindelse med

takstfastsættelsen på finansloven kan træffes politisk beslutning om en

finanslovstakst, der afviger fra udgangspunktet som beregnet ud fra

folkeskolens regnskabstal. Det skal blot klart fremgå af bemærkningerne til

finanslovsforslaget eller ændringsforslag, at der er tale om en takstændring,

og begrundelsen herfor.

Fordeling af rammetilskud mellem skoler

I lovforslagets § 11, stk. 1, foreslås den samlede driftstilskudsramme

opdelt i nogle særtilskud (til specialundervisning, til støtteundervisning i

dansk til fremmedsprogede elever, til vikardækning og sygeundervisning), som

administreres særskilt, og i en hovedramme, som fordeles som tilskud pr. elev

til de enkelte skoler i henhold til lovforslagets § 11, stk. 2.

For hver skole fastlægges taksten pr. elev ud fra taksten på finansloven

(reduceret for særtilskuddene) og 3 differentieringskriterier:

- skolens størrelse målt ved antal elever

- elevernes aldersfordeling

- lærernes gennemsnitlige skalalønanciennitet og skolernes stedtillæg.

Elevernes aldersfordeling er et let administrerbart udtryk for elevernes

fordeling på klassetrin, og differentieringen indebærer, at der sker en

udgiftsneutral omfordeling mellem skoler, således at skoler med relativt

mange elever på de høje klassetrin (7.-10. klasse) alt andet lige får en

højere takst end skoler med relativt mange elever på de lave klassetrin.

Denne takstdifferentiering kan baseres på en objektiv fordelingsnorm, f.eks.

den nuværende vejledende norm for lærerskematimer pr. elev i folkeskolen.

Tilsvarende vil den foreslåede takstdifferentiering ud fra lærernes

lønanciennitet og stedtillæg også være en udgiftsneutral omfordeling af

finanslovstaksten, således at skoler med høj lønanciennitet/stedtillæg får

højere tilskud pr. elev end skoler med lav anciennitet/stedtillæg.

Den grundlæggende takstdifferentiering mellem små og store skoler må

derimod baseres på en politisk beslutning om omfordelingsgraden.

Udvalget har udviklet en matematisk fordelingsmodel, som bygger på, at

der uanset skolestørrelse vil være en grundlæggende udgift pr. elev, som alle

skoler skal have dækket, og herudover en række mindre variable udgifter, som

bliver større pr. elev, jo mindre skolen er. Det svarer til, at der ydes et

grundtilskud pr. skole og en taxametertakst pr. elev, men der skelnes ikke i

modellen mellem grundtilskud og taxametertakst.

Ud fra en fastlagt fordelingskurve bestemmes en samlet takst pr. elev for

den enkelte skole afhængigt af skolens størrelse, således at der bliver tale

om kontinuert faldende elevtakst med stigende skolestørrelser.

Omfordelingen mellem skoler fastlægges ved en politisk beslutning om

forholdet mellem taksten pr. elev for en skole med 50 elever og taksten for

en skole med 400 elever. Ud fra denne beslutning om fordelingsforholdet

og ud fra finanslovstaksten vil taksten pr. elev for skoler af alle

størrelser være fastlagt (under forudsætning af, at skolerne har samme

elev-aldersfordeling og samme gennemsnitlige lønanciennitet/stedtillæg).

Af lovforslagets § 11, stk. 3, fremgår, at fordelingsforholdet mellem små

og store skoler fastlægges på finansloven. Der bør tilsigtes et fast

omfordelingsforhold fra finansår til finansår, med mindre der sker afgørende

forskydninger i grundlaget for fordelingen.

Når omfordelingsforholdet for første gang skal fastlægges på finansloven

for 1992, vil der i overensstemmelse med udvalgsflertallets forslag blive

stillet forslag om et fordelingsforhold mellem små og store skoler, der

formindsker omfordelingen i forhold til den nuværende situation, dvs. at små

skoler vil få relativt mindre i tilskud end i dag og store skoler relativt

mere. Baggrunden herfor er primært, at de store skoler har haft en særlig

ugunstig udvikling i tilskud pr. elev i de senere år. En mindre grad af

omfordeling kan imidlertid også forebygge en udvikling med faldende

skolestørrelse inden for de frie grundskoler som følge af gunstige

tilskudsforhold specielt for små skoler, herunder for nyoprettede skoler, og

ugunstige tilskudsforhold for store skoler.

I tabel 1 er foretaget en sammenligning af tilskuddet pr. elev for skoler

af forskellig størrelse ved det nuværende fordelingssystem og et

gennemsnitligt tilskud pr. elev på 19.888 kr. (indeks 19.888 = 100) og

tilskuddet pr. elev ved et nyt system med samme gennemsnitlige tilskud pr.

elev og en omfordelingsgrad mellem skoler med hhv. 50 og 400 elever på 1,45.

Det svarer til den omfordelingsgrad, som flertallet af repræsentanterne for

Frie Grundskolers Fællesråd i tilskudsbetænkningen har peget på som et

rimeligt grundlag for den fremtidige omfordeling mellem store og små skoler.

Tabel 1. Tilskud pr. elev ved det nuværende fordelingssystem og ved

nyt fordelingssystem med omfordelingsgrad 1,45.

Indeks 19.888 kr. pr. elev = 100 ------------- skolestørrelse

------------- 1-99 100-199 200-349 350+

Nyt fordelingssystem 113 103 98 92

Nuværende system 130 102 95 87

Ændring -17 1 3 5 Det fremgår af tabellen, at omfordelingen i det

nuværende system primært sker fra skoler med over 350 elever, hvis tilskud

pr. elev svarer til 87 pct. af det gennemsnitlige tilskud, til skoler med

under 100 elever, som modtager et tilskud pr. elev, der er 30 pct. højere end

gennemsnitstilskuddet. For skolerne i midtergruppen, som dækker mere end

halvdelen af det samlede elevtal, er tilskuddet pr. elev derimod ganske tæt

ved gennemsnitstilskuddet. Et nyt fordelingssystem med en omfordelingsgrad på

1,45 vil navnlig være til fordel for de store skoler og betyde reduktioner i

tilskuddet pr. elev ved skoler med under 100 elever, mens midtergruppen ikke

berøres væsentligt.

Som omtalt er denne omfordeling baseret på, at skoler med 50 elever alt

andet lige skal have 45 pct. mere i tilskud pr. elev end skoler med 400

elever. Det faktiske resultat med hensyn til gennemsnitstilskuddet pr. elev

er imidlertid også påvirket af, at andelen af elever på højere klassetrin og

andelen af lærere med høj anciennitet er større ved store skoler end ved små

skoler. Hvis gennemsnitstilskuddet pr. elev bliver fastlagt højere end

svarende til de ovennævnte 19.888 kr., der svarer til taksten for 1991 ekskl.

særtilskud, vil de absolutte tilskudsreduktioner blive reduceret og

forøgelserne pr. elev forøget, således at der bliver tale om samme

procentuelle forbedring for alle skoler.

Det forudsættes, at skoler, der får reducerede tilskud pr. elev som følge

af det nye fordelingssystem, hjælpes med særlige overgangstilskud, der

fastlægges således, at det årlige fald i tilskuddet pr. elev begrænses, jf.

lovforslagets § 43.

Omlægningen af fordelingsmodellen indebærer endvidere, at den enkelte

skole vil få et mere sikkert budgetteringsgrundlag end i dag. Alle

omfordelingerne mellem skolerne sker nemlig efter forslaget forud for

finansåret, hvor de i dag sker både forud for og i finansåret. I et givet

finansår vil den enkelte skoles budgetusikkerhed derfor kun dreje sig om,

hvor mange elever skolen får i det nye skoleår, der starter i finansåret. Når

skolen kender sit eget elevtal, vil den kende sit tilskud. I det nuværende

system kan skolerne ikke selv beregne eget tilskud, før det opgøres endeligt

ved slutningen af finansåret, idet det bl.a. afhænger af, hvordan andre

skolers forhold udvikler sig i finansåret.

Skolerne vil ligeledes i det nye system kunne få vejledende tabelmateriale

om takstberegninger, der muliggør flerårsbudgettering.

For at sikre budgetsikkerheden for alle skoler, får nyoprettede skoler

gennemsnitstaksten på finansloven fra skoleårets start og i den resterende

del af finansåret.

Bygningstilskud

Ved tilskudsomlægningen i 1988 bevarede man lovbundne refusionstilskud

til skolerne til renter af godkendte bygningslån, godkendt husleje, skatter

og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesarbejder. Denne ordning er meget

administrationskrævende, idet den både baseres på forhåndsgodkendelser, før

der kan opnås rente- eller huslejetilskud, og på regnskabsoplysninger, før

tilskuddene kan opgøres endeligt for et finansår.

Samtidig begrænser ordningen skolernes dispositionsfrihed, og

udgiftsstyringen via forhåndsgodkendelser skaber kødannelser. Tilsvarende

gælder med rente- og afdragsfrie statslån, der under alle omstændigheder kun

kan dække en marginal del af finansieringsbehovet i forbindelse med

skolebyggeri/køb af bygninger.

Tilskudsudvalget foreslår derfor en omlægning af refusionstilskuds~ og

statslånsordningen til en ordning med rammetilskud til bygningsfinansiering,

jf. lovforslagets § 12.

En sådan ordning kræver på grund af skolernes nuværende udgiftsbindinger

en lang overgangsperiode, hvor de nuværende, godkendte refusionstilskud

foreslås erstattet af forhåndsfastlagte afviklingstilskud, jf. § 12, stk. 2.

Fastlæggelsen af afviklingstilskuddene og de nærmere fordelingsregler for

bygningstilskuddene kræver et videre analysearbejde. En omlægning fra

refusionstilskud til rammetilskud kan derfor tidligst træde i kraft pr. 1.

januar 1993. Undervisnings- og Forskningsministeriet vil udarbejde regler om

afviklingstilskud og fordeling af bygningstilskud i øvrigt i samråd med Frie

Grundskolers Fællesråd.

Særtilskud

For at forenkle den grundlæggende model for fordeling af tilskud mellem

skolerne er det nødvendigt, at tilskud, der ydes ud fra særlige udgiftsbehov,

udskilles til særlig fordeling.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om alle sådanne særtilskud, og om

hvordan de fastlægges og fordeles. Nærmere beskrivelser findes i de specielle

bemærkninger. Kun særtilskud, hvor fordelingen kræver en faglig vurdering,

foreslås fordelt efter ansøgning af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Det drejer sig om tilskud til specialundervisning, herunder tilskud til

stærkt handicappede elever, og til støtteundervisning i dansk af

fremmedsprogede elever. To særtilskud tildeles ud fra taxameterprincipper,

dvs. med finanslovsbundne takster pr. årselev. Det drejer sig om tilskud til

kostafdelinger og til skolefritidsordninger. Øvrige særtilskud (vikarudgifter

mv., befordringstilskud og fripladstilskud) fordeles af udvalg nedsat af Frie

Grundskolers Fællesråd, som yder sekretariatsbetjening. Tilskud til tyske

mindretalsskoler fordeles af Deutscher Schul~ und Sprachverein fur

Nordschleswig.

Tilskud til skolefritidsordninger

Der har ikke hidtil været ydet tilskud fra staten til

skolefritidsordninger ved frie grundskoler, idet det er forudsat, at børn i

frie grundskoler på lige fod med børn i folkeskolen har adgang til kommunale

daginstitutionstilbud og skolefritidsordninger, jf. bistandslovens § 69 og

folkeskolelovens § 3, stk. 4.

Med den hastige vækst i skolefritidsordninger i forbindelse med

folkeskoler er der opstået en ny situation, hvad angår reel ligestilling

mellem elevgrupperne i forhold til de kommunale børnepasningsordninger.

Der foreslås derfor en taxameterordning (lovforslagets § 15) med

modsvarende bidragsopkrævning fra elevens bopælskommune (lovforslagets § 28)

for børn i skolefritidsordninger ved frie grundskoler. Ved fastsættelsen af

tilskudstaksten for børn i skolefritidsordninger ved frie grundskoler bør der

imidlertid tages udgangspunkt i, at kun ca. 1/3 af alle børn i de relevante

aldersgrupper i dag er indskrevet i de kommunale skolefritidsordninger og

fritidshjem. Det forudsættes derfor, at taksten pr. elev i en

skolefritidsordning ved frie grundskoler, der skal fastlægges på de årlige

finanslove, som udgangspunkt fastlægges således, at den ligger under

kommunernes gennemsnitsudgift til fritidsordninger for alle børn under eet i

de relevante aldersgrupper, dvs. på under 1/3 af kommunernes gennemsnitlige

udgift pr. barn. Kommunernes udgift pr. barn i skolefritidsordninger udgør

ca. 17.000 kr. pr. år.

En sådan takstfastsættelse og tilsvarende bidragsopkrævning vil være

udgiftsneutral for såvel staten som kommunerne under eet. Der er hermed også

taget hensyn til, at forældrebetalingen kan fastlægges højere ved en

skolefritidsordning ved en fri grundskole end i de kommunale ordninger og

til, at udgiften pr. barn kan tilpasses de konkrete behov ved skolen, f.eks.

åbningstiden, og forældrenes aktive deltagelse i ordningen.

Pr. august 1989 var der i de frie grundskoler ca. 18.000 børn i denne

aldersgruppe. På denne baggrund kan der blive tale om en væsentlig forbedring

af den generelle pladssituation også inden for de kommunale

børnepasningsordninger, hvis de frie grundskoler sikrer skolefritidsordninger

for børn ved disse skoler.

Det forudsættes, at kommunerne ikke har (yderligere) pasningsforpligtelser

over for børn, der ydes tilskud til i en skolefritidsordning ved en fri

grundskole. Men kommunerne kan fortsat i overensstemmelse med hidtidig

praksis yde direkte tilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler

eller eventuelt til nedsættelse af forældrebetalingen (jf. lovforslagets §

23).

Bloktilskud

For at sikre de frie grundskoler frie dispositionsmuligheder til

undervisning og skolevirksomhed er der i lovforslagets § 18 indført en

»bloktilskudsbestemmelse«, der betyder, at de forskellige tilskud,

der ydes til skolen, kan disponeres under eet under forudsætning af, at

formålene med tilskuddene opfyldes. Tilskud til skolefritidsordninger,

elevbefordring og fripladstilskud er dog ikke omfattet af

bloktilskudsbestemmelsen.

Ophævelse af bestemmelser om private grundskolekurser

I henhold til kapitel 6 i den gældende friskolelov kan anerkendte private

realkurser, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, videreføres som private

grundskolekurser med henblik på at forberede til folkeskolens afgangsprøver

og udvidede afgangsprøver.

I betragtning af, at det eneste tilbageværende private kursus ikke

opfylder betingelserne for at kunne anerkendes som privat grundskolekursus og

derfor ikke har fået forlænget sin godkendelse fra det kommende skoleår,

foreslås det, at der i den nye lov om frie grundskoler ikke medtages

bestemmelser om private grundskolekurser.

2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv merudgifter. Tilskudslovens

nuværende reguleringsbestemmelse, der forudsætter, at tilskudstaksten på

finansloven årligt reguleres ud fra elevfordeling, antal skoler og lærernes

lønanciennitet ved frie grundskoler, giver for øjeblikket grundlag for en

regulering ud over den normale pris- og lønregulering - fra 1991 til 1992

svarende til en forhøjelse af taksten på ca. 1,4%, primært som følge af

stigende lærerlønudgifter pr. løntime. Denne takststigning svarer nogenlunde

til den årlige udgiftsstigning pr. elev, der kan beregnes ud fra de kommunale

budgettal for folkeskolen for 1990 og 1991 under eet. Hvis udgiftsstigningen

pr. elev i folkeskolen fra og med 1992 ophører, eller der eventuelt

gennemføres en udgiftsbegrænsning, der modvirker udgiftsstigningerne pr. elev

siden midten af 80-erne, vil tilskuddet pr. elev til de frie grundskoler med

den nye reguleringsbestemmelse kunne holdes konstant eller begrænses fra og

med 1995.

Som tidligere omtalt forudsættes taxametertilskud til

skolefritidsordninger ved frie grundskoler og de hertil svarende kommunale

bidrag også fastlagt på et niveau, der gør ordningen udgiftsneutral for såvel

staten som kommunerne under eet.

På finansloven for 1992 skal der imidlertid foretages en

takstfastsættelse, der indebærer en politisk stillingtagen til forholdet

mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og tilskuddet pr. elev i frie

grundskoler (tilskudsandelen). Da hovedsigtet med en ny

reguleringsbestemmelse er, at der hermed fastlægges en tilskudsandel i

forhold til den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen (1989), der

fastholdes over en årrække, bliver denne fastlæggelse af tilskudsandelen

afgørende for de økonomiske konsekvenser af den samlede omlægning.

Ved fastlæggelsen af tilskudsandelen bør følgende resultater af

tilskudsudvalgets analyser indgå:

- Udgiften pr. elev i de frie grundskoler har fra begyndelsen af

80-erne og frem til tilskudsreformen i 1988 ligget på et lavere niveau end i

folkeskolen. Samtidig har de frie grundskoler imidlertid haft et højere

lærerforbrug pr. elev i normalundervisningen og en højere udgift pr. elev til

udgifter ud over løn (materialer mv.). I den seneste skolestatistik (1989/90)

ligger de frie grundskolers lærerforbrug pr. elev i normalundervisningen

stadig 10% over folkeskolens lærerforbrug. Men det samlede lærerforbrug i de

frie grundskoler er kun 94% af folkeskolens forbrug. Det skyldes bl.a., at

lærerforbruget pr. elev i de frie grundskoler til specialundervisning kun er

50% af folkeskolens, og at ikke-undervisnings- og elevrelaterede

reduktionstimer ligger 50% under folkeskolens forbrug. Derudover har

gennemsnitslønnen pr. lærerårsværk været klart lavere ved de frie grundskoler

end i folkeskolen, og udgifter til fremmedsprogede børn med særlige

undervisningsbehov er også klart lavere end folkeskolens.

Samlet betyder disse forhold, at man kan fastlægge en tilskudsandel i

forhold til udgiften pr. elev i folkeskolen, der er lavere end den

tilskudsandel, som forældrebetalingen begrunder, og alligevel sikre en god

undervisningsstandard.

- Tilskudsandelen for de frie grundskoler i forhold til udgiften

pr. elev i folkeskolen har ligget i intervallet 72-74% i begyndelsen af

80-erne, bortset fra 2 år, hvor særlige forhold bevirkede, at den nåede op på

76%. Svarende til intervallet 72-74% har bruttoudgiftsandelen i forhold til

folkeskolen svinget omkring 92% med 90-92% i normalårene.

Forældrebetalingsandelen har svinget omkring 20% med 20-21% i normalårene.

Med en bruttoudgiftsandel på 90% og en forældrebetalingsandel på 21% får man

en tilskudsandel på 71%. Hvis man vil sikre, at den parallelitet, der var

mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og tilskuddet pr. elev i de frie

grundskoler før tilskudsreformen, danner grundlag for fastlæggelsen af den

fremtidige tilskudsandel, skal denne ligge i intervallet 71-74%.

- Tilskudsreformen i 1988 medførte en væsentlig stigning i tilskuddet pr.

elev til de frie grundskoler, således at tilskuddet i 1988 lå 8-10% over

niveauet i midten af 80-erne. Det førte til en beslutning om at tilbageføre

tilskudsniveauet til 1984/85-standard. Besparelsen i 1989 og 1990 medførte

hermed, at skolerne i 1990 fik lavere tilskud pr. elev målt i faste priser

end i begyndelsen af 80-erne. I 1991 svarer niveauet nogenlunde til niveauet

i begyndelsen af 80-erne. Samtidig steg udgiften pr. elev i folkeskolen fra

år til år. Målt på budgettallet for 1991 ligger udgiftsniveauet i folkeskolen

nu 13% højere end i begyndelsen og midten af 80-erne. Med denne meget

forskelligartede udvikling er der opstået en skæv udvikling, således at

tilskudsandelen er nede på 67% i 1991 målt ud fra folkeskolens budgettal.

- Der vil være merudgifter ved en genopretning af tilskudsandelen. Hvis

man tager udgangspunkt i den nuværende reguleringsbestemmelse for de frie

grundskoler, der er beregnet til at ville medføre en tilskudsstigning på 1,4%

i 1992, og i regnskabstallet for 1989 i folkeskolen, vil en udgiftsneutral

omlægning af reguleringsbestemmelsen svare til en tilskudsandel på 69,7%. For

hver procentenhed, denne tilskudsandel sættes op, kan der regnes med en

merudgift på 18-20 mill. kr. årligt. En tilskudsandel på 71% vil f.eks.

medføre en merudgift på 24 mill. kr. i 1992 og en tilskudsandel på 75% en

merudgift på 79 mill. kr. i forhold til den nuværende reguleringsbestemmelse.

Fællesrådet for de frie grundskoler finder, at en genopretning for

»efterslæbet« i 80-erne vil kræve, at tilskudsandelen fastlægges på

72,7%, men at den optimale regulering i forhold til folkeskolen kræver en

tilskudsandel på 75%. Tilskudsandelen på 72,7% giver en merudgift på 55 mill.

kr. i 1992.

I den samlede stillingtagen til tilskudsandelen og dermed til

finanslovstaksten for 1992 må naturligvis samtidig indgå mulighederne for

finansiering af en højere tilskudsandel end den andel i forhold til

folkeskoleudgiften i 1989, der giver udgiftsneutralitet (69,7%).

Eventuelle merudgifter i forbindelse med lovforslaget og fastlæggelse af

tilskudsandelen i forhold til folkeskolens udgifter pr. elev kompenseres af

konkrete besparelser indenfor Undervisnings- og Forskningsministeriets

område.

De økonomiske konsekvenser af den nye bestemmelse om bygningstilskud

afhænger også af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, der skal fastlægges på

finansloven, når ordningen træder i kraft, dvs. fra 1. januar 1993 eller

senere. Udgangspunktet for takstfastsættelsen vil være de refusions- og

statslånsbevillinger, som ydes i dag, men Frie Grundskolers Fællesråd peger

på, at tilskudsmulighederne i dag langt fra dækker skolernes

finansieringsbehov, samt at det kan være vanskeligt for skolerne at opnå lån

i skolens faste ejendom svarende til skolebygningernes værdi som

skolebygninger.

3. Lovforslagets administrative konsekvenser

De samlede omlægninger af tilskudssystemet giver basis for en meget stor

administrativ forenkling og samtidig for større sikkerhed med hensyn til

udbetalinger af korrekte og endelige tilskud til skolerne i et givet

finansår. Blandt de administrative forenklinger kan fremhæves:

- Tilskudsudbetalingssystemet og bidragsopkrævningssystemet, der i dag er

to adskilte systemer baseret på hver sine sæt oplysninger fra skolerne, vil

blive baseret på samme oplysninger i fremtiden og kan integreres i eet

system.

- Antal oplysninger fra skolerne til brug for såvel tilskudsberegninger

som bidragsopkrævning reduceres drastisk, og der bliver tale om

forhåndskontrollerede oplysninger af meget enkel karakter.

Ved overgangen fra refusionstilskud til rammetilskud for

bygningsfinansiering fra 1993 opnås der yderligere en stor administrativ

forenkling, både i forbindelse med forhåndsgodkendelser og i forbindelse med

tilskudsberegninger og kontrol.

Disse forenklinger sammen med indførelsen af et særskilt tilskudssystem

for de frie grundskoler giver basis for, at tilskudsadministrationen kan

overføres fra Kulturministeriet (Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v.) til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Hermed opnås

en enklere sagsbehandling på en række områder, f.eks. vedrørende særlige

tilskudsgodkendelser ved specialundervisning.

Endelig er der i lovforslaget indbygget en række andre forenklinger, der

reducerer eller fjerner administrative procedurer, herunder krav om særlige

godkendelser og dokumentationskrav fra skolerne til ministeriet.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en samlet opgørelse af de

mulige personalereduktioner i forbindelse med omlægningen.

På kort sigt kræver omlægningerne imidlertid ekstra bemanding og

merudgifter, idet der i den resterende del af 1991 skal gennemføres en

nyudvikling af de samlede edb-systemer og igangsætning af det nye

tilskudssystem parallelt med, at det nuværende system skal anvendes til

tilskudsberegningerne for 1991. Bevilling hertil (1,5 mill. kr., hvoraf

lønsum 1 mill. kr.) vil blive søgt ved aktstykke mod kompenserende besparelse

inden for Undervisningsministeriets totalramme.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Undervisning m.v.

Kapitel 1 svarer i princippet til kapitel 1 i den eksisterende lov om

friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19.

april 1989 (friskoleloven), dog er § 5 om undervisning i fritiden som led i

den almindelige regelsanering ikke taget med. En fri grundskole kan

imidlertid fortsat etablere undervisning i fritiden og kan finansiere

undervisningen inden for det generelle driftstilskud m.v., jf. forslagets §

18 om skolernes dispositionsfrihed ved anvendelse af tilskuddene, så længe

det drejer sig om skole- og undervisningsvirksomhed.

Friskolelovens § 5 a, om at en fri grundskole kan tilbyde eleverne

mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden (skolefritidsordninger)

er heller ikke taget med. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 15, at

staten yder driftstilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler.

Bestemmelsen om anmeldelse af oprettelse af frie grundskoler er

»flyttet til« § 8 i kapitel 2.

Til § 1

Bestemmelsen svarer i princippet til § 1 i friskoleloven, dog er

bemyndigelsen i stk. 1 for undervisnings- og forskningsministeren til at

fastsætte regler om børnehaveklasser udgået som led i den almindelige

deregulering. I lov om folkeskolen er der heller ikke en bemyndigelse på

dette område.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer i princippet til den gældende friskolelovs §

1, stk. 2, og § 12, stk. 2, om at de afsluttende prøver skal afholdes efter

de samme regler, som gælder for folkeskolen. Det foreslås dog, at de frie

grundskoler selv skal kunne bestemme, hvornår prøverne i valgfag afholdes.

Det drejer sig om fagene latin, fransk, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde.

For f.eks. latin betyder det, at prøven kan aflægges på 8. og 9. klassetrin i

stedet for 10. klassetrin.

En elev, der udmeldes af en fri grundskole, har som hidtil ret til bevis

for deltagelse i undervisningen, jf. § 11, stk. 5, i den gældende

friskolelov.

Til § 2

Bestemmelsen svarer i princippet til § 2 i den eksisterende friskolelov.

Stk. 2 i forslaget indeholder en beføjelse for undervisnings- og

forskningsministeren til i særlige tilfælde at fravige kravet i stk. 1 om, at

en fri grundskole skal omfatte mindst 1.- 7. klassetrin. Beføjelsen vil blive

brugt til at godkende afvigelser i de tilfælde, som er nævnt i § 2, stk. 2 og

3, i den eksisterende friskolelov. Det vil således i samme omfang som hidtil

kunne godkendes, at frie grundskoler oprettes med kun 5 og 6 årgange, (det

har f.eks hidtil været godkendt for de tyske mindretals skolers vedkommende),

og med den konsekvens, at elevtalskravet i stedet for 28 elever er

henholdsvis 24 og 20 elever, jf. § 13, stk. 2, i den eksisterende friskolelov

sammenholdt med forslagets § 19, stk. 1, sidste pkt. Det vil også i samme

omfang som hidtil kunne godkendes, at to eller flere frie grundskoler slår

sig sammen om en fælles overbygningsskole. Denne mulighed har dog hidtil kun

været brugt i meget ringe omfang. De eksisterende overbygningsskoler

fortsætter som hidtil.

Til § 3

Bestemmelsen svarer i princippet til den eksisterende friskolelovs § 3 og

§ 4.

Stk. 1, nr. 1, svarer til § 3, stk. 1, i friskoleloven. Dog er der ikke en

bestemmelse om, at specialklasser kun kan oprettes i særlige tilfælde.

Undervisnings- og forskningsministeren vil imidlertid kun i særlige tilfælde

give tilskud til specialundervisning, som indebærer oprettelse af

specialklasser, jf. forslagets § 11, stk. 1, hvoraf det fremgår, at

undervisnings- og forskningsministeren efter ansøgning fordeler en særlig

tilskudsbevilling til specialundervisning. Der er kun i meget få tilfælde

godkendt oprettelse af specialklasser på de frie grundskoler.

Stk. 1, nr. 2, omhandler undervisning af elever, som har behov for

midlertidig støtte uden, at der er tale om egentlig specialundervisning.

Forpligtelsen til almindelig støtteundervisning rækker ud over forpligtelsen

i henhold til friskolelovens § 3, stk. 1. Det er herved forudsat, at børn kun

henvises til specialundervisning, når der er tale om afhjælpning af mere

varige problemer. Støtteundervisning til fremmedsprogede børn i dansk er også

omfattet af denne bestemmelse. Det forudsættes, at frie grundskoler sikrer,

at fremmedsprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk

svarende til kravene i folkeskolen.

Stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor skolen henviser eleverne til

specialundervisning på en anden fri grundskole eller i folkeskolen. Hidtil

har henvisningen til folkeskolen betydet en folkeskole i skolekommunen.

Formuleringen i stk. 2 indebærer, at det også kan dreje sig om en anden

kommune, afhængig af, hvor undervisningen mest praktisk kan finde sted.

Endvidere fremgår det af stk. 3, at fremmedsprogede elever som hidtil

henvises til undervisning i deres modersmål i folkeskolen. Også her kan

henvisningen ske til forskellige kommuner afhængigt af, hvor der findes et

relevant tilbud. De kommuner, der yder den pågældende undervisning, vil kunne

kræve udgiften dækket af elevens bopælskommune, jf. § 31.

Bestemmelsen i stk. 4 om, at skolekommunen skal yde vederlagsfri

pædagogisk-psykologisk rådgivning, svarer til den gældende bestemmelse i

friskolelovens § 3, stk. 3, 1. pkt. Ved skolekommune forstås også en

amtskommune i de tilfælde, hvor der er tale om specialkonsulentservice fra

amtskommunen til svært handicappede elever. Rådgivningen skal fortsat svare

til den rådgivning, som kommunens elever får. Undervisnings- og

forskningsministeren har i nogle få tilfælde godkendt, at en fri grundskole

selv sørger for skolepsykologisk bistand. I betragtning af, at ministeriet

har besluttet ikke at godkende flere tilfælde, er godkendelsesbeføjelsen i

friskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ikke taget med i forslaget.

Til kapitel 2

Skolerne

Til § 5

Det fremgår af bestemmelsen i stk. 1, at det som hidtil er en

tilskudsbetingelse, at skolerne er selvejende institutioner, hvis

vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af

undervisnings- og forskningsministeren. De ca. 50 skoler, som »fra

gammel tid« er privatejede, bevarer deres status, jf. stk. 4.

Undervisnings- og forskningsministeren vil i samarbejde med bl.a Frie

Grundskolers Fællesråd udarbejde en standardvedtægt, som indeholder

ministeriets minimumskrav. Standardvedtægten vil bl.a. indeholde bestemmelser

om, at et vist antal medlemmer af bestyrelsen skal vælges af og blandt

forældrene. Endvidere vil det fremgå af vedtægterne, at skolen skal give

forældre og ansatte ved skolen indsigt i skolens budget og regnskab, jf. den

nuværende friskolelovs § 13, stk. 1, nr. 7. Standardvedtægten kan også

indeholde bestemmelser om fremgangsmåden ved valg af tilsynsførende, jf.

forslagets § 9, stk. 2.

Stk. 2 om, at skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, er

ny i forhold til den eksisterende friskolelov. Der har imidlertid vist sig at

være behov for en klar hjemmel til at nægte at godkende oprettelse af

filialer, som ikke opfylder elevtalskravene for en fri grundskoler eller som

oprettes i strid med anmeldelsesfristen. Bestemmelsen indebærer, at der ikke

kan oprettes filialer i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om

oprettelse af en »parallelskole«. Det er derimod ikke hensigten at

hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole, ligesom det

også kan være hensigtsmæssigt at lade f.eks de mindre skolebørn eller svært

handicappede børn undervise i en anneksbygning eller lignende.

Det fremgår af stk. 3, at det er skolens bestyrelse, som har den

overordnede ledelse af skolen, og som er ansvarlig for skolens drift over for

undervisnings- og forskningsministeren. Det indebærer bl.a., at det er

bestyrelsen, som er ansvarlig for, at betingelser og vilkår for ydelse af

tilskud overholdes, jf. forslagets § 21, stk. 2.

Til § 6

Bestemmelsen beskriver i stk. 1 skolens leder som den, der har den

daglige pædagogiske ledelse, og som ifølge stk. 2 skal påse, at eleverne

overholder undervisningspligten.

De beføjelser, som i henhold til den eksisterende friskolelovs § 11, stk.

2, er tillagt den tilsynsførende for så vidt angår elever, der er udeblevet

fra undervisningen uden gyldig grund, hører mere naturligt til en skoleleders

opgaver. Det er derfor i forslagets § 6, stk. 2, sidste pkt., fastsat, at det

er skolelederens opgave at indberette det til bopælskommunen, hvis en elev

ikke opfylder undervisningspligten.

Til § 7

Stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende friskolelovs § 13, stk. 1, nr.

2, dog kan der aftales andre regler end folkeskolens uden at det skal være

»under hensyntagen til skolernes særlige forhold«. De frie

grundskolers økonomi frigøres med dette lovforslag fra udviklingen i løn- og

tjenestetidsaftaler og sammenkædes i stedet med folkeskolens økonomi

generelt. Hermed kan man også i højere grad end hidtil have særlige aftaler

for frie grundskoler.

Stk. 1, 2. pkt., svarer til § 13, stk. 1, nr. 3, i den gældende

friskolelov.

Stk. 2 svarer til § 30 i den gældende friskolelov.

Særligt om lærerne ved de tyske mindretalsskoler gælder, at de fleste er

tjenestemænd i Slesvig-Holstein og modtager pension derfra. Lærerne skal

derfor normalt ikke optages i een af de 2 pensionskasser. Der kan også være

behov for på helt særlige områder at fastsætte andre aflønningsregler, hvor

der opstår sammenstød mellem danske og tyske regler. § 7 giver mulighed for,

at der tages disse særlige hensyn på løn- og pensionsområdet.

Til § 8

Det fremgår af stk. 1, at hvis en skole ikke søger statstilskud, skal

oprettelsen alene anmeldes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for undervisnings- og

forskningsministeren til at fastsætte regler om bl.a. anmeldelsesfrister og

anmeldelsesgebyr for skoler, som søger statstilskud.

Der er i dag en anmeldelsesfrist på et år, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 4.

januar 1989 om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som søger

statstilskud. Den lange frist kan medføre, at der hvert år fremsendes et

antal mindre seriøse anmeldelser.

Det foreslås, at man for at sikre, at det drejer sig om seriøse

anmeldelser, i loven skaber mulighed for, at der kan opkræves et

anmeldelsesgebyr, f.eks i størrelsesordenen 10.000 kr. - 20.000 kr. Til

gengæld kan fristen »halveres« til f.eks senest 1. februar forud

for det skoleår, hvor skolen ønsker tilskud. Begrundelsen for den lange

anmeldelsesfrist har bl.a. været, at det nuværende tilskudssystem giver meget

favorable vilkår ved oprettelsen af nye, små frie grundskoler. Med forslagets

bestemmelser om tilskud til nye skoler vil det økonomiske grundlag for den

nye skole fra begyndelsen være således, at skolen må sikre sig et rimeligt

elevgrundlag. Også denne ændring begrunder en senere anmeldelsesfrist, der

svarer til anmeldelsesfristen før bekendtgørelsen af 4. januar 1989 trådte i

kraft.

Til kapitel 3

Tilsyn

§ 9 svarer i princippet til bestemmelserne i den eksisterende friskolelovs

§§ 8, 9 og 10. Der foreslås dog en række væsentlige ændringer.

Som det fremgår af stk. 1, er det fortsat forældrekredsen, der har

tilsynet med skolens almindelige virksomhed og med, at skolen giver en

undervisning, som står mål med folkeskolens.

I følge stk. 2 skal der også fortsat vælges en person uden for

forældrekredsen til at føre tilsyn med de undervisningspligtige elevers

standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Den tilsynsførende vælges

af forældrekredsen for højst 4 år.

Det foreslås, at hele forældrekredsen deltager i valget af tilsynsførende

og ikke som nu kun forældre til elever på 1.-9. klassetrin. Som hidtil kan

forældrene i stedet anmode kommunalbestyrelsen om at varetage tilsynet, og

som hidtil skal kommunalbestyrelsen - i henhold til stk. 3 - påtage sig

tilsynet, hvis forældrekredsen forholder sig passiv.

Som noget nyt foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at den tilsynsførende hvert

år skal afgive en erklæring til forældrekredsen og bestyrelsen om elevernes

standpunkt.

Hvis den tilsynsførende skønner, at standpunktet ikke står mål med, hvad

der almindeligvis opnås i folkeskolen, fremgår det af stk. 4, 2. pkt., at den

tilsynsførende skal fastsætte en frist på 3 måneder til forbedring af

forholdene. Er undervisningen stadig mangelfuld, indberettes det efter

drøftelse med forældrekredsen og bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som kan

beslutte, at elever skal indskrives i en anden skole. Det svarer i princippet

også til den hidtidige ordning.

Bestemmelsen i den eksisterende friskolelovs § 10, stk. 2, om at den

tilsynsførende kan henstille til skolens leder at indstille en elev til

specialundervisning, er ikke taget med, bl.a. ud fra den betragtning, at det

er skolens leder, som har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning.

Den tilsynsførende skal ikke længere godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen, jf. §

9, stk. 2, i den gældende friskolelov. Kommunalbestyrelsen skal alene

orienteres om, hvem der er valgt som tilsynsførende.

Friskolelovens § 12, stk. 4, om, at skolerne hvert år skal sende en

beretning til undervisnings- og forskningsministeren, hvor det bl.a.

godtgøres, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen, er ikke taget med.

Når bestemmelserne om godkendelse af tilsynsførende og indberetninger fra

skolerne udgår, skyldes det, at disse procedurer ikke giver baggrund for

vurdering af den tilsynsførende eller af skolerne.

Til gengæld er der i stk. 5, en bestemmelse om, at undervisnings- og

forskningsministeren i særlige tilfælde kan træffe beslutning om yderligere

tilsyn med en skole. Her tænkes bl.a. på tilfælde, hvor der er rejst tvivl,

om en skoles undervisning står mål med, hvad der er almindeligvis kræves i

folkeskolen. Ministeren vil, hvis det er hensigtsmæssigt, anmode

skolekommunen om at foretage et sådant tilsyn.

Bestemmelserne i den eksisterende friskolelovs § 12, stk. 1, om, at

ministeriet har det offentlige tilsyn med den prøveforberedende undervisning

på 8.- 10. klassetrin, er ikke taget med. Tilsynet er reelt blevet udøvet ved

at give skolens leder ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver, jf.

forslagets § 1, stk. 2.

Til kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

Til § 10

§ 10 omhandler fastlæggelsen af skolernes samlede bevilling til generelle

driftstilskud og afløser § 3 b i tilskudsloven om fastsættelse og regulering

af finanslovsbevillingen til rammetilskud. Om baggrunden for ændringen af

bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 1 og stk. 2. Der er ikke principielle ændringer i forhold til

tilskudslovens § 3 b, stk. 1. I stk. 1 foreslås, at den samlede

finanslovsbevilling bestemmes ud fra antallet af årselever, og i stk. 2

angives, hvordan antallet af årselever beregnes ud fra antallet af elever pr.

5. september forud for finansåret og ud fra antallet af elever pr. 5.

september i finansåret. Beregningen svarer til hidtidig praksis. Med denne

bestemmelse er det hermed fastlagt, hvorledes finanslovsbevillingen reguleres

i finansåret ud fra elevtallet.

Til stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen om, at det gennemsnitlige tilskud pr.

årselev (finanslovstaksten) fastlægges på de årlige finanslove, svarer

ligeledes til nuværende bestemmelse i tilskudslovens § 3 b, stk. 1. Ud fra

finanslovstaksten og det opgjorte antal årselever, jf. stk. 1 og 2,

fastlægges den samlede finanslovsbevilling til generelle driftstilskud.

Bevillingen kan først opgøres endeligt på forslag til tillægsbevilling for

finansåret, når elevtallet pr. 5. september i finansåret er kendt. Den

nuværende bestemmelse i tilskudslovens § 3 b, stk. 1, om regulering af

bevillingen for pris- og lønudvikling er ikke taget med, da

finanslovsbudgetteringen nu foretages i løbende priser for finansåret.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at finanslovstaksten fastlægges med udgangspunkt

i den seneste regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen, er ny og

erstatter de nuværende reguleringsbestemmelser i tilskudslovens § 3 b, stk. 2

og 3. Bestemmelsen i § 3 b, stk. 2, forudsatte en årlig justering af

finanslovstaksten under hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler,

elevfordeling på klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling.

Den nye reguleringsbestemmelse medfører, at finanslovstaksten for frie

grundskoler fastlægges som en andel af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev

i folkeskolen (tilskudsandelen), jf. de almindelige bemærkninger og afsnittet

om lovforslagets økonomiske konsekvenser. Der anvendes regnskabstal, der

kendes på tidspunktet for budgetteringen af finanslovstaksten, dvs. om

foråret forud for det pågældende finansår. Regnskabstallet vil derfor vedrøre

et år, der ligger 3 år forud for finansåret, dvs. at det for finansåret 1992

drejer sig om regnskabstal for 1989. Derfor forudsættes der en pris- og

lønregulering ved takstberegningen, således at taksten på finansloven

fastsættes i løbende priser svarende til, hvad der i øvrigt gælder for

finansårsbudgetteringen.

Ved beregningen af regnskabstallet pr. elev i folkeskolen foretages en

afgrænsning af regnskabsposter for folkeskolen, der afspejler tilsvarende

udgiftsposter ved frie grundskoler. Finanslovsbevillingen til generelle

tilskud til frie grundskoler omfatter modsvarende driftstilskud, der dækker

udgiftskategorier, der er medregnet i den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i

folkeskolen, jf. § 11, stk. 1, om særtilskud inden for den generelle

bevilling.

Årselevtallet i folkeskolen beregnes ligeledes svarende til beregningen

for frie grundskoler.

Fastsættelsen af taksten på de årlige finanslove skal som hidtil sikre en

årlig politisk stillingtagen til takstniveauet og hermed til tilskudsandelen

i forhold til folkeskolens udgift pr. elev.

Til § 11

Bestemmelsen omhandler fordelingen af den samlede bevilling til generelle

driftstilskud mellem skoler og afløser tilskudslovens § 3 c og § 3 d, stk. 1

og stk. 3.

Det fremgår af stk. 1, at af den samlede bevilling til generelle

driftstilskud afsættes på finansloven særlige tilskud til 1)

specialundervisning, der ikke er omfattet af tilskud i henhold til § 16 til

elever med svære handicap, og til støtteundervisning i dansk til

fremmedsprogede elever samt 2) til vikarudgifter og sygeundervisning.

De omtalte særbevillinger fordeles efter konkrete ansøgninger fra

skolerne, jf. de enkelte bestemmelser herom. Også efter gældende regler

godkendes der ekstra lærerskematimer til specialundervisning og til

støtteundervisning i dansk og dermed tilskud til disse formål. Med

bestemmelsen om særtilskud til formålene vil fordelingen ske inden for en

fast bevillingsramme på finansloven til formålene. Efter de nugældende

tilskudsregler godkendes der kun ekstra skematimer til specialundervisning ud

over 5% af skolens normerede skematimetal. Denne grænse ophæves, men til

gengæld vil fordelingen af tilskud til formålet blive baseret på, at skolerne

inden for skolens eget rammetilskud, jf. stk. 2, skal yde faglig støtte til

elever, som i perioder har brug for ekstra undervisning, jf. også

bemærkningerne til § 3, stk. 1, 2. pkt. Skolen er heller ikke udelukket fra

at anvende eget rammetilskud til specialundervisning efter skolepsykologisk

medvirken. Tilskud fra særbevillingen tildeles de enkelte skoler på grundlag

af en udtalelse fra den lokale skolepsykolog.

Særlige tilskud til støtteundervisning i dansk skal sikre, at

fremmedsprogede børn i frie grundskoler, der opholder sig permanent i

Danmark, lærer dansk svarende til folkeskolens krav.

Der foreslås ingen principielle ændringer i den eksisterende ordning med

tilskud til vikarudgifter via Vikarkassen, bortset fra at bevillingen for

fremtiden afsættes som en del af den samlede bevilling til generelle tilskud

i stedet for som en selvstændig bevilling ud fra et beløb pr. normeret

løntime. Tilskud til sygeundervisning af børn foreslås med bestemmelsen

overført til Vikarkassen.

Det forudsættes, at hele tilskuddet udbetales forskudsvist i begyndelsen

af finansåret, og at Vikarkassen kan oppebære renter af tilskuddet, som kan

anvendes til administration af kassen.

Ud over de omtalte permanente særtilskud vil der i en overgangsperiode,

jf. § 43, af den samlede bevilling til generelle driftstilskud skulle

afsættes overgangstilskud til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i

henhold til stk. 2-4 reduceres væsentligt i forhold til nugældende regler.

Til stk. 2, 3 og 4. Den resterende del af den samlede bevilling til

generelle tilskud (hovedrammen) fordeles som tilskud direkte til skolerne.

Bestemmelserne om denne fordeling medfører, at der gennemføres et nyt

fordelingssystem, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger herom. I

modsætning til de gældende regler fordeles tilskud til de enkelte skoler

fremtidig direkte ud fra antallet af årselever ved skolen, men således at der

forud for finansåret fastlægges et tilskud pr. årselev for de enkelte skoler.

Tilskudstaksten for de enkelte skoler differentieres ud fra de tre kriterier,

der er opregnet i stk. 2, nemlig skolestørrelse målt ved antal elever,

elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin - alle tre

forhold opgjort pr. 5. september året før finansåret.

På finansloven fastlægges i henhold til stk. 3 et fordelingsforhold for

tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse

(omfordelingsforholdet), der vil være styrende for takstdifferentieringen

mellem skoler af forskellig størrelse. Som omtalt i de almindelige

bemærkninger vil omfordelingsforholdet blive fastlagt som forholdet mellem

tilskuddet pr. elev til en skole med 50 elever og til en skole med 400

elever. Forholdet gælder under forudsætning af, at elevernes aldersfordeling

og lærernes fordeling på skalaløntrin er ens ved de to skoler.

De nærmere regler om fordelingen fastsættes i henhold til stk. 4 af

undervisnings- og forskningsministeren. Det er hensigten, at disse regler

baseres på den matematiske fordelingsmodel, som er udviklet af

tilskudsudvalget. Elevernes aldersfordeling vil foreløbig indgå i

takstdifferentieringen på en sådan måde, at elever med en alder, der

nogenlunde svarer til 7.-10. klassetrin, vægter som 1,47 elev og yngre elever

som 1 elev. Det svarer til en vægtning baseret på folkeskolens vejledende

norm for lærerskematimeforbruget pr. elev på forskellige klassetrin og den

faktiske klassetrinsfordeling i de frie grundskoler. Men vægtfordelingen kan

eventuelt ændres, hvis opgørelser af lærerforbruget på forskellige klassetrin

eller en ændret klassetrinsfordeling i de frie grundskoler taler for en

ændret vægtning.

Ved takstdifferentieringen ud fra lærernes fordeling på skalaløntrin vil

også indgå stedtillæg for den pågældende skole og for Københavns-områdets

vedkommende den særlige lønindplacering, der gælder her. Men individuelle

løntillæg til lærerne vil ikke indgå, og der vil blive anvendt simple

gennemsnit for indplaceringen - og ikke som hidtil skolens gennemsnitlige

lønudgift pr. løntime.

De endelige skoletakster vil afhænge af finanslovstaksten med fradrag af

særtilskuddene, jf. bemærkningerne til stk. 1. Forhøjelser og reduktioner i

finanslovstaksten vil med den foreslåede fordelingsmodel påvirke alle

skoletakster relativt lige meget.

Til stk. 5. Fordelingsmodellen er endvidere konstrueret således, at den

udtømmer finanslovsbevillingen totalt. Da finanslovsbevillingen først er

endeligt fastlagt, når antallet af elever pr. 5. september i finansåret er

opgjort, og da det er ønskeligt, at skolerne selv kan beregne deres samlede

tilskud i løbet af finansåret, vil fordelingsproceduren blive fastlagt

således, at skoletaksten gælder for det antal elever, der er opgjort

pr. 5. september forud for finansåret. Efter beregningen af skolens endelige

årselevtal i finansåret reguleres skolens tilskud ud fra

finanslovstaksten gange afvigelsen mellem det forudberegnede og det

endelige antal årselever. Hermed undgår man afsluttende reguleringer af de

enkelte skolers tilskud i finansåret, der skyldes andre skolers forhold,

således som det sker i det nuværende fordelingssystem.

Til stk. 6. Begrundelsen for denne bestemmelse er, at man herved undgår

efterreguleringer for andre skoler som følge af, at der oprettes nye skoler

jf. bemærkningerne til stk. 5.

Bygningstilskud

Til § 12

Bestemmelsen omfatter tilskud til skolebygninger og erstatter

tilskudslovens § 3 a og § 7.

Det nuværende refusionsprincip for godkendte udgifter til leje, renter,

skatter og afgifter samt særlige vedligeholdelsesudgifter erstattes med denne

bestemmelse af rammetilskud til bygningsudgifter.

Til stk. 1. Den samlede bevilling til bygningstilskud fastsættes ud fra

elevtallet pr. 5. september året før finansåret og en gennemsnitlig takst pr.

elev. I modsætning til driftstilskuddet tages der altså ikke hensyn til

elevtalsændringer pr. 5. september i finansåret, og de enkelte skolers årlige

tilskud kan dermed fastlægges endeligt ved finansårets begyndelse.

Efter stk. 2 skal der, som en overgangsordning fra det nuværende

refusionstilskud til et tilskudssystem baseret på skolernes elevtal, ydes et

afviklingstilskud for nuværende udgifter til rente, leje, skatter og

afgifter, der er godkendt i henhold til tilskudslovens § 3 a inden en af

undervisnings- og forskningsministeren fastlagt tidsfrist. Tidsfristen

fastlægges forud for ikrafttræden af den nye tilskudsbestemmelse, jf. § 42 om

overgangsbestemmelser for bygningstilskud.

Til stk. 3. Fastlæggelse af afviklingstilskud og fordelingsregler for den

resterende del af bevillingen til bygningstilskud kræver et videre

analysearbejde. Analysearbejdet og fastlæggelsen af regler for

bygningstilskud vil blive gennemført i samarbejde med Frie Grundskolers

Fællesråd.

Afviklingstilskuddene for de enkelte skoler fastlægges endeligt for deres

løbetid, og således at en stadig større del af bevillingen til

bygningstilskud kan fordeles ud fra skolernes elevtal. Når alle

afviklingstilskud er ophørt, får skolerne alene bygningstilskud, der er

fastlagt ud fra objektive kriterier, primært elevtallet, eventuelt således at

der fastlægges en m2-norm pr. elev. Skolens bygningstilskud kan hermed

fastlægges ud fra en takst pr. m2, der f.eks. kan afhænge af skolens

beliggenhed.

Tilskud til kostafdelinger

Til § 13

Bestemmelsen erstatter tilskudslovens § 3 d, stk. 2 og 3. Tilskuddet

efter stk. 1 omfatter de udgifter, der er forbundet med

kostskolevirksomheden, dvs. dels de udgifter, der i dag ydes tilskud til via

lærernes reduktion for kostinspektion, dels det særlige tilskud pr. elev til

øvrige kostudgifter, som i dag fastsættes i bilag til

tilskudsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen fastlægger, at de enkelte skoler med kostafdelinger modtager

det tilskud pr. årskostelev, der er fastsat på de årlige finanslove.

I øvrigt modtager kostskolerne tilskud til skole- og

undervisningsvirksomhed efter de andre tilskudsbestemmelser.

I stk. 2 fastsættes som tilskudsbetingelse, at der i skolen skal være

mindst 18 årskostelever i året før finansåret, for at der kan ydes tilskud

til en kostafdeling.

Tilskud kan dog opnås for den første del af et skoleår og det følgende

finansår, hvis der er mindst 18 kostelever ved skoleårets begyndelse (pr. 5.

september).

Bestemmelsen er foreslået af tilskudsudvalget og sigter på at afgrænse

kostskolevirksomhed i lovens forstand fra plejelignende ordninger i

sociallovgivningen.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

Til § 14

Bestemmelsen erstatter den særlige bestemmelse i tilskudslovens § 3 c om

tyske mindretalsskoler. Det tyske mindretal i Sønderjylland har i dag 16

grundskoler, heraf 5 med overbygning til 10. klasse, med i alt ca. 1.000

elever.

På grundlag af konkret vurdering i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie

Grundskoler m.v. ydes der i dag inden for den almindelige rammebevilling ca.

3 mill. kr. i tilskud til ekstra danskundervisning. Af rammebevillingen ydes

endvidere efter godkendelse i direktoratet et særligt tilskud på ca. 2 mill.

kr. til skolernes drift.

Med den nye bestemmelse oprettes der en særlig bevilling på finansloven

til dækning af de tyske mindretalsskolers særlige udgifter. Fordelingen af

særbevillingen foreslås fremover foretaget af Deutscher Schul- und

Sprachverein fur Nordschleswig.

I øvrigt skal mindretalsskolerne modtage tilskud efter det normale

fordelingssystem.

Som det er tilfældet for tilskuddet til Vikarkassen, forudsættes det, at

tilskuddet til Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig udbetales

forskudsvis i begyndelsen af finansåret, og at foreningen har mulighed for at

oppebære renter af tilskuddet. Der aftales en procedure til den årlige

beregning af tilskuddet, bl.a. hvilke særlige mindretalsrelaterede elementer

der indgår i tilskudsgrundlaget.

Tilskud til skolefritidsordninger

Til § 15

Efter de nuværende regler kan frie grundskoler oprette

skolefritidsordninger, men der ydes ikke statstilskud.

Efter § 15, stk. 1, ydes et på finansloven fastlagt tilskud pr. årselev

til skolerne. Indførelse af tilskud til skolefritidsordninger er begrundet i

de almindelige bemærkninger.

Der forudsættes i stk. 2 en særskilt forældrebetaling for

skolefritidsordninger ved frie grundskoler.

Specielle tilskud

Til § 16

Bestemmelsen om tilskud til svært handicappede elever erstatter § 3 a,

stk. 2, i tilskudsloven. Der foreslås ingen principielle ændringer, idet der

som hidtil skal ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter ved

undervisning af svært handicappede elever. Der videreføres en særlig

finanslovsbevilling til formålet, som kan reguleres ud fra, hvor mange elever

der ydes tilskud til, og den gennemsnitlige faktiske udgift. Denne særlige

reguleringsbestemmelse skyldes, at der hidtil har været tale om lovbundne

refusionstilskud. Den budgetterede udgift pr. elev giver grundlag for

opkrævning af amtskommunale bidrag svarende hertil, jf. § 27.

Det forudsættes, at skolerne dels opnår det generelle skoletilskud pr.

elev for disse børn, dels fuldt ekstratilskud til de godkendte

ekstraudgifter. Tilskudsbetingelsen vil være, at de pågældende

foranstaltninger for eleven gennemføres. Dermed kan også disse tilskud være

omfattet af den generelle bloktilskudsbestemmelse § 18, således at der ikke

som hidtil er tale om refusionstilskud, men om tilskud til konkrete

foranstaltninger.

Tilskud til befordring af svært handicappede elever forudsættes

overflyttet fra tilskudsrammen for befordring, således at tilskud til

befordring ydes sammen med undervisningstilskuddet og indgår i den samlede

behandling af disse sager i Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Tilskud ydes kun efter indstilling fra skolepsykolog, herunder

amtsskolepsykologen.

Til § 17

Som det fremgår af bestemmelsen, er det fortsat udvalg nedsat af Frie

Grundskolers Fællesråd, som fordeler bevillingerne til nedbringelse af

skolepenge (fripladstilskud) og til befordringsudgifter til eleverne.

Udvalgenes administrationsomkostninger vil som hidtil blive dækket ved

renteindtægter i forbindelse med, at det samlede tilskud udbetales en gang

årligt til udvalgene.

Tilskud til befordringsudgifter til elever med svære handicap, som efter

den gældende ordning fordeles af Fællesrådet, skal efter forslaget fordeles

af Undervisnings- og Forskningsministeriet sammen med det øvrige tilskud til

elever med svære handicap.

Endvidere foreslås, at tilskud til nedbringelse af betaling for ophold på

en kostafdeling (opholdsstøtte), som hidtil har været en del af den samlede

tilskudsramme, på samme måde administreres af et udvalg nedsat af Frie

Grundskolers Fællesråd.

Særligt om tilskud til befordringsudgifter gælder, at også skoler, som

iøvrigt ikke modtager tilskud efter denne lov, kan få tilskud til

befordringsudgifter, jf. § 33.

Tilskudsbetingelser m.m.

Til § 18

Som efter de gældende bestemmelser forudsættes det, at tilskuddene efter

denne lov anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed, og at formålene med

de forskellige tilskud tilgodeses. Når disse forudsætninger er opfyldt, kan

skolerne disponere frit ved anvendelsen af driftstilskud efter § 11,

bygningstilskud efter § 12, tilskud til kostafdelinger efter § 13, tilskud

til tyske mindretalsskoler efter § 14 og tilskud til elever med svære

handicap efter § 16. Skolerne kan herunder opspare tilskud til anvendelse i

følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. For så

vidt angår tilskud til elever med svære handicap henvises også til

bemærkningerne til § 16.

Skolerne får herved mulighed for at tilpasse tilskudsanvendelsen til de

konkrete forhold på skolerne, herunder, når § 12 om bygningstilskud træder i

kraft, til at disponere samlet over drift- og bygningstilskud.

Skolefritidsordninger betragtes som skolevirksomhed. Det er dog en

forudsætning, at tilskuddet til ordningerne sammen med forældrebetalingen og

eventuelle kommunale tilskud som minimum dækker alle direkte driftsudgifter

til fritidsordningen, og at disse tilskud og indtægter ikke bruges til

undervisningsvirksomhed.

Til § 19

Bestemmelsen indeholder mindsteelevtalskravene for skoler, som ønsker

statstilskud, og svarer til kravene i § 13, stk. 1, nr. 1, i den gældende

friskolelov.

Bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., indeholder en beføjelse for

undervisnings- og forskningsministeren til i særlige tilfælde at fravige

elevtalskravene. Beføjelsen vil blive brugt til at fravige elevtalskravene i

de tilfælde, som er nævnt i § 13, stk. 2 og 3, i den gældende friskolelov.

For skoler, der kun omfatter 1. - 6. klassetrin eller 1.- 5. klassetrin, er

mindsteelevtalskravet således henholdsvis 24 og 20 elever. Herudover kan der

i samme omfang som hidtil godkendes andre elevtal for skoler, der udelukkende

henvender sig til nationale mindretal, og skoler, der var i virksomhed i

skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har ligget i landzone eller

lignende område.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, nr. 2, i tilskudsloven.

Til § 21

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, at tilskuddene efter loven udbetales

endeligt inden for det enkelte finansår, når beregningsgrundlaget ligger

fast. For så vidt angår tilskuddet til generelle driftsudgifter ligger

beregningsgrundlaget for de første 7 måneder fast allerede ved udbetalingen

af tilskuddet, da antal årselever for disse måneder følger antallet af elever

pr. 5. september året før finansåret. Beregningsgrundlaget for udbetalingen

af tilskud for de sidste 5 måneder ligger først fast, når antallet af

årselever for hele finansåret er endeligt opgjort. Bestemmelsen giver

ministeren hjemmel til at udstede regler om forlods udbetaling af alle

tilskud, der ydes efter loven, indtil beregningsgrundlaget ligger fast.

Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere undervisnings- og

forskningsministeren hjemmel til at tilbageholde tilskud eller at lade

tilskud bortfalde, hvis skolerne ikke følger bestemmelserne i loven eller de

regler, ministeren har udstedt med hjemmel i loven. Tilskuddet kan

tilbageholdes, indtil skolerne har dokumenteret, at de regelstridige forhold

er bragt i orden. Hvis det af en skole oplyste grundlag for

tilskudsberegningen viser sig at være fejlagtigt, kan ministeren også kræve

tilskud tilbagebetalt, selv om tilskuddet er udbetalt endeligt, jf. ovenfor.

Bestemmelsen sigter på situationer, hvor fejl i beregningsgrundlaget har ført

til udbetaling af større tilskud, end det er berettiget efter et korrekt

beregningsgrundlag.

Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder efter stk. 3

statskassen. Bestemmelsen er indsat for at undgå, at hele tilskudsberegningen

og -fordelingen skal omgøres i de nævnte tilfælde.

Stk. 4 giver hjemmel til at modregne for meget udbetalt tilskud som følge

af fejl i beregningsgrundlaget i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

Til § 22

Bestemmelsen skal sikre, at statstilskud kun ydes efter een lov for

skoler, som er kombinationer af flere skoleformer, f.eks skoler, der både

består af en fri grundskole og en fri kostskole(efterskole) eller en privat

gymnasieskole. Bestemmelsen har især betydning i relation til tilskud til

bygninger m.v. Hvis f.eks en kombineret fri - og efterskole modtager

refusionstilskud efter tilskudslovens § 3 a (som stadig gælder for

efterskoler), vil undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om,

at den ikke samtidig skal kunne modtage statstilskud efter lovforslagets §

12.

Undervisnings- og forskningsministeren kan også fastsætte regler om, at

tilskudsdifferentieringer efter lovforslagets § 11, stk. 2-4, kan foretages

særskilt for grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Kommunale tilskud

Til § 23

Bestemmelsen er ny og indebærer, at der kan ydes kommunale tilskud til de

formål, der er nævnt i bestemmelsen. Tilskud i henhold til nr. 1 kan ydes som

et fast tilskud pr. elev til nedbringelse af skolepengene, herunder

nedbringelse af betalingen for skolefritidsordninger og for ophold på

kostafdeling eller som et indtægtsbestemt tilskud til nedsættelse af

skolepengene. Såfremt en kommune vælger at indtægtsgraduere tilskuddet, kan

den selv bestemme, hvorledes indtægtsgrænserne skal fastsættes.

Tilskud i henhold til nr. 2 og nr. 3 ydes ikke som tilskud til

nedbringelse af skolepengene for bestemte elever, men som generelle tilskud

til skolen.

Til kapitel 5

Regnskab og revision

Til § 24

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til tilskudslovens § 5, stk. 1. Dog er der i

bestemmelsen nu indføjet et direkte krav om, at skolernes regnskaber

revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes

Revisionsafdeling.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny og sikrer, at alle tilskudsudbetalinger i

henhold til denne lov regnskabsføres og revideres i overensstemmelse med

sædvanlige regler ved forvaltning af statslige tilskudsmidler.

Til kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

Dette kapitel erstatter bestemmelserne i lov nr. 214 af 5. april 1989 om

kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.

Til § 25

§ 25 svarer til den gældende bidragslovs § 6.

Til § 26

Stk. 1 svarer til den gældende bidragslovs § 1.

Med stk. 2 vil bidraget fremover blive fastlagt på finansloven ud fra det

gennemsnitlige driftstilskud pr. elev, der ligeledes fastlægges på

finansloven, jf. § 10, stk. 3. Bidraget vil vedrøre statens tilskud til

driften herunder til specialundervisning, særlig støtteundervisning til

fremmedsprogede elever samt vikarudgifter og sygeundervisning, jf. § 11, stk.

1.

Efter de hidtidige regler har undervisnings- og forskningsministeren

fastlagt bidragsprocenten.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 4.

Til § 28

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende bidragslov og følger af §

15 om tilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler, jf. de

almindelige bemærkninger om begrundelsen for at indføre tilskud til og

bidragsopkrævning for skolefritidsordninger.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 5.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 7.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til den gældende friskolelovs § 3, stk. 2.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 8.

Til kapitel 7

Skoler, der ikke modtager statstilskud

Til § 33

Der er enkelte skoler, som ikke ønsker at modtage statstilskud. Endvidere

er der skoler, som i kortere perioder ikke opfylder f.eks. elevtalskravene,

og som derfor ikke kan modtage statstilskud.

Bestemmelsen indeholder en oversigt over de bestemmelser i loven, som

disse skoler ikke er omfattet af. De skal ikke være selvejende institutioner

og skal i øvrigt ikke opfylde tilskudsbetingelserne og kravene til regnskab

og revision. Endvidere foreslås det, at undervisnings- og

forskningsministeren ikke opkræver kommunerne bidrag for børn indskrevet i

disse skoler.

Til kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

Bestemmelserne i dette kapitel svarer til de nuværende bestemmelser i

friskolelovens kapitel 5 om hjemmeundervisning m.v.

Til kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Til § 37

Bestemmelsen i § 37 om indberetning af børn indskrevet i frie grundskoler

svarer i princippet til de nuværende bestemmelser i friskolelovens § 11, stk.

3, om indberetning af undervisningspligtige børn og til § 12, stk. 4, 3.

pkt., samt til tilskudslovens § 10.

Det fremgår af stk. 1, at det ikke længere er skolekommunen, men elevernes

bopælskommuner, som skal have oplysninger om, hvilke af kommunernes børn der

er indskrevet i en fri grundskole. Det foreslås, at opgørelsestidspunktet

bliver 5. september, som er datoen for opgørelsen af personer, der indgår i

kommunens beskatningsgrundlag.

Bestemmelsen omhandler samlet de oplysninger, som skolerne årligt skal

fremlægge for at modtage tilskud og som modsvarende anvendes i

bidragsopkrævningerne, samt oplysninger i øvrigt, som undervisnings- og

forskningsministeren kan indkalde.

Hvis kommunernes gennemgang viser, at en elev er tilmeldt 2 skoler

samtidig, må elevens tilhørsforhold afklares af de involverede skoler.

Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3 tilsigter en forhåndskontrol af de

elevtal, der udløser tilskud og bidragsopkrævning i henhold til denne lov.

Dermed opnås en betydelig større sikkerhed i tilskudsberegninger og ved

bidragsopkrævninger end hidtil. Det er samtidig en fordel for kommunernes

egen budgetlægning på et tidligt tidspunkt at vide, hvilke elever der vil

blive opkrævet bidrag for.

Bestemmelserne i stk. 4 om revisorkontrollerede oplysninger til brug for

fastlæggelsen af tilskud vedrører et meget begrænset sæt oplysninger i

forhold til de oplysninger fra skolerne, som det nuværende tilskuds- og

bidragssystem baseres på. Det omfatter kun revisorkontrollerede

elevtalsindberetninger ud fra de kommunekontrollerede personnummerlister og

revisorkontrollerede skemaer med opgørelse af lærernes indplacering på

skalaløntrin. Samtidig vil de samme oplysninger om elevtal blive anvendt til

bidragsopkrævningerne, der hidtil har været baseret på indkaldte personnumre

for alle elever.

Herudover kan undervisnings- og forskningsministeren som efter de gældende

bestemmelser i tilskudslovens § 10 indkalde statistiske oplysninger og alle

oplysninger om skolernes økonomiske forhold til brug for kontrolfunktioner.

Bestemmelsen i stk. 5 om indsendelse af skolernes regnskaber til Frie

Grundskolers Fællesråd skal give mulighed for opbygning af en

regnskabsstatistik i et samarbejde mellem Fællesrådet og Undervisnings- og

Forskningsministeriet. En regnskabsstatistik er ønskelig til brug for nærmere

analyser af tilskudssystemets virkemåde og ved sammenligninger med

regnskabsstatistik for folkeskolen.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 28.

Da den gældende bestemmelse i friskolelovens § 13, stk. 1, nr. 7, ikke er

taget med i lovforslaget, men foreslået indsat i vedtægterne, er 2. pkt. i

den gældende lovs § 28 ikke taget med.

Til § 39

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 27.

Til § 41

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 31,

stk. 1 og 2, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 22.

Til kapitel 10

Ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 42

For så vidt angår stk. 2, 3 og 4 henvises til de almindelige bemærkninger

om bygningstilskud og til bemærkningerne til § 12. Den gældende tilskudslovs

bestemmelser om refusionstilskud til bygninger m.v. ophæves ved denne lovs

ikrafttræden den 1. januar 1992. Fra perioden 1. januar 1992 og, indtil § 12

om bygningstilskud træder i kraft den 1. januar 1993, eller senere efter

ministerens bestemmelse, skal der derfor fastsættes regler om

bygningstilskud, som dækker denne periode. Ministeren får med § 42, stk. 2,

en sådan hjemmel. Hjemmelen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der

viderefører de eksisterende tilskudsordninger til bygninger m.v.

Til § 43

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det foreslåede nye tilskudssystem

indebærer en ændret fordeling af tilskud mellem skolerne. Der er derfor

risiko for, at nogle skoler i en overgangsperiode vil komme i en økonomisk

vanskelig situation. Bestemmelsen indeholder derfor en bemyndigelse for

undervisnings~ og forskningsministeren til at fastsætte regler om tildeling

af særtilskud i maksimalt 4 år regnet fra 1. januar 1992 til skoler, som får

væsentligt reducerede tilskud som følge af det nye fordelingssystem, jf. §

11, stk. 2-4. Disse overgangstilskud til enkeltskoler fastlægges forud ved

tilskudsfordeling for 1992 for et eller flere finansår og reguleres ikke

efterfølgende. Tilskuddene finansieres af bevillingen til generelle

driftstilskud, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 1.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter