1990 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Undervisning m.v.
§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver
undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årige 10.
klasser og 1-årige børnehaveklasser.
Stk. 2. Undervisningen på 8.-10. klassetrin kan forberede til
folkeskolens afsluttende prøver. Undervisnings- og forskningsministeren kan
meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens
afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag efter de regler, der
gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i
valgfag afholdes.
§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.-7. klassetrin, jf.
dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige
bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.
§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af
undervisnings- og forskningsministeren,
1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til
elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog
stk. 2, og
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har
behov for midlertidig støtte, samt
3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af
sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i
skolen.
Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i
folkeskolen.
Stk. 3. Skolen henviser fremmedsprogede elever til den
Læs alt
undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever,
medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.
Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk
rådgivning.
§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200
skoledage.
Kapitel 2
Skolerne
§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne
lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om
styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes
indhold.
Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en
bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er
selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.
§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.
Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever
deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen
skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.
Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder
forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten,
indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens
bopælskommune.
§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der
modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der
gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem finansministeren og
vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De
skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, medmindre de ifølge
pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller medmindre de i
henhold til vedtægterne fritages for medlemskab.
Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere
udredes af Efterlønkassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen eller
Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler i overensstemmelse med
kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren
og finansministeren.
§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for
kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for skoler, som ønsker tilskud efter
denne lov, tillige for Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker
tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og
anmeldelsesdepositum.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed,
herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen
(forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken
måde tilsynet skal udøves.
Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en person uden
for forældrekredsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk,
regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i
skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal
orienteres om, hvilken person der er valgt til at føre tilsyn.
Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende,
varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til
forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der
er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål
med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsætter den
tilsynsførende en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den
tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter
drøftelse med forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelsen.
Denne kan træffe beslutning om elevers eventuelle indskrivning i en anden
skole.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.
Kapitel 4
Tilskud
Tilskud til generelle driftsudgifter
§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie
grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne.
Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort
pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5.
september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger og
skolefritidsordninger beregnes på samme måde, jf. § 13 og § 15.
Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de
årlige finanslove med udgangspunkt i den senest regnskabsopgjorte udgift pr.
elev i folkeskolen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.
§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de
årlige finanslove:
1) Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i
dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem
skolerne af undervisnings- og forskningsministeren, og
2) et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles
mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings-
og forskningsministeren.
Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige
tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra
antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et
tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens
størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes
fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.
Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold
for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og
ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.
Stk. 5. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at
antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af
elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den
enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat
på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.
Stk. 6. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et
driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud
pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3.
Bygningstilskud
§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5.
september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods
til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens
bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige
vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af
undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om
fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.
Tilskud til kostafdelinger
§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra
antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev
fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal
årselever.
Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen
have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud
til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever
pr. 5. september er mindst 18.
Tilskud til tyske mindretalsskoler
§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler
inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul-
und Sprachverein fur Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.
Tilskud til skolefritidsordninger
§ 15. Staten kan yde tilskud til skolefritidsordninger ud fra
antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens
børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de
årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.
Stk. 2. Tilskuddet kan kun ydes til skolefritidsordninger, hvor
der opkræves forældrebetaling.
Specielle tilskud
§ 16. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til
lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er
godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på
finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og
det faktiske tilskud pr. elev.
§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til
nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til
befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige
finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og nedbringelse af
betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og
forældrenes økonomiske forhold.
Stk. 2. Bevillingen til befordringsudgifter reguleres for
udviklingen i antallet af elever og for prisudviklingen for persontransport
med offentlige transportmidler.
Stk. 3. Tilskuddene fordeles til skolerne af særlige
fordelingsudvalg. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.
Tilskudsbetingelser m.m.
§ 18. Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til
skole~ og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved
anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende
tilskud forudsættes opfyldt:
1) Driftstilskud i henhold til § 11,
2) bygningstilskud i henhold til § 12,
3) tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,
4) tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14 og
5) tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.
Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende
finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.
§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som
har mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet
pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene
pr. 5. september året før finansåret og det forudgående år. Der kan dog ydes
tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige
tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og §
11, stk. 5, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på
1-7. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5.
september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september
mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige tilfælde.
Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning
fra begyndelsen af et skoleår.
§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det
enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for
tilskudsberegningen er opgjort.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som
ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har
fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været
fejlagtigt.
Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af
stk. 2, tilfalder staten.
Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
Tilskud til kombinerede skoler
§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri
grundskole og en fri kostskole eller en privat gymnasieskole.
Kommunale tilskud
§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers
bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:
1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af
betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling.
Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes
indtægtsforhold,
2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,
3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt
til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever og
4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 24. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne
opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret
revisor eller en registreret revisor.
Stk. 2. Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, de i § 17, stk. 2,
nævnte særlige fordelingsudvalg og Deutscher Schul- und Sprachverein fur
Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1,
§ 14 og § 17. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af
regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor
eller en registreret revisor.
Kapitel 6
Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.
§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven
er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen
(bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.
§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag
til staten for hver elev, der er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10.
klasse ved en fri grundskole.
Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en
andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.
§ 27. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er
optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten,
som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for
ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.
§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler
elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr.
årselev, jf. § 15, stk. 1.
§ 29. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis
refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget
i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som
kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om
folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige
undervisning i henhold til § 26.
§ 30. Elevens bopælskommune og amtskommune kan kræve refusion af
bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til §
29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af
kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den
anden kommune eller amtskommune.
§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med
henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3,
godtgjort af elevens bopælskommune.
§ 32. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan
modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
Kapitel 7
Skoler,
der ikke modtager statstilskud
§ 33. Bestemmelserne i §§ 5 og 7, kapitel 4 bortset fra
bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne
5 og 6 bortset fra § 31, § 37, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 43 gælder ikke for
skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.
Kapitel 8
Undervisning i hjemmet m.v.
§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres
børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til
kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der
skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal
undervise børnene.
§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning,
børnene får i hjemmet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i
dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist
børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig,
underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny
prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er
mangelfuld, skal undervises i en skole.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er
forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.
§ 36. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til
folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler,
der har ret til at afholde prøver.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en
fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt
skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning
ved skolerne, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter kapitel 4 og
bidragsopkrævningen efter kapitel 6. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om
elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.
Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb,
skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.
Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter
stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i
kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder
oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der
attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne og den i § 11, stk. 1,
nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und
Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og
oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
skolernes regnskaber skal indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd.
§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den
eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og
varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever
optaget på en kostafdeling.
§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende
afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis
undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig
tilknytning til et fremmedsprog.
§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af
skolerne, de i § 17, stk. 2, nævnte særlige fordelingsudvalg, Deutscher
Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte
vikarkasse, kan ikke indbringes for undervisnings- og forskningsministeren.
§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling
ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset
bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i
sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Dog træder § 37 i kraft den 1. september 1991 og § 12 den
1. januar 1993 eller senere efter undervisnings- og forskningsministerens
bestemmelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger,
husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse
af statslån for perioden 1. januar 1992, og indtil § 12 træder i kraft, jf.
stk. 2.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af
udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og
særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af
afviklingstilskud efter § 12, stk. 2.
§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om tildeling af overgangstilskud i maksimalt fire finansår regnet fra 1.
januar 1992 til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11
er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder
i 1991.
Stk. 2. Tilskuddene i henhold til stk. 1 afsættes af skolernes
generelle driftstilskud efter § 10.
§ 44. Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.
Stk. 2. I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves.
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.
2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
3. I § 3 b, stk. 3, udgår », Frie Grundskolers
Fællesråd«.
4. § 3 c, 2. pkt., ophæves.
5. § 3 d ophæves.
6. I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.
Stk. 3. I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners
og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår
»ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. samt«.
Stk. 4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår »i kapitel 5«.
Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Undervisning m.v.
§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver
undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årige 10.
klasser og 1-årige børnehaveklasser.
Stk. 2. Undervisningen på 8.-10. klassetrin kan forberede til
folkeskolens afsluttende prøver. Undervisnings- og forskningsministeren kan
meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens
afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag efter de regler, der
gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i
valgfag afholdes.
§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.-7. klassetrin, jf.
dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.
Stk. 2. Undervisnings - og forskningsministeren kan fravige
bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.
§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af
undervisnings - og forskningsministeren, give:
1) Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever,
hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har
behov for midlertidig støtte, samt
3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af
sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i
skolen.
Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i
folkeskolen.
Stk. 3. Skolen henviser fremmedsprogede elever til den
undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever,
medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.
Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk
rådgivning.
§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200
skoledage.
Kapitel 2
Skolerne
§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne
lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om
styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes
indhold.
Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en
bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og
forskningsministeren.
Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er
selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.
§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.
Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever
deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen
skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen.
Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder
forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten,
indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens
bopælskommune.
§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der
modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der
gælder for aflønning i folkeskolen, med mindre der mellem finansministeren og
vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De
skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, med mindre de ifølge
pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller med mindre de i
henhold til vedtægterne fritages for medlemsskab.
Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere
udredes af Efterlønkassen for lærere i friskolen og efterskolen eller
Pensionskassen af 1925 for de private Eksamensskoler i overensstemmelse med
kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren
og finansministeren.
§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for
kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for skoler, som ønsker tilskud efter
denne lov, tillige for Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker
tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesgebyr.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed,
herunder med at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen
(forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken
måde tilsynet skal udøves.
Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger, for højst 4 år, en person
uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk,
regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i
skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal
orienteres om, hvilken person der er valgt til at føre tilsyn.
Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende,
varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til
forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der
er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål
med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsætter den
tilsynsførende en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den
tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter
drøftelse med forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelsen.
Denne kan træffe beslutning om elevers eventuelle indskrivning i en anden
skole.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.
Kapitel 4
Tilskud
Tilskud til generelle driftsudgifter
§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie
grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne.
Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort
pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5.
september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger og
skolefritidsordninger beregnes på samme måde, jf. § 13 og § 15.
Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de
årlige finanslove med udgangspunkt i den senest regnskabsopgjorte udgift pr.
elev i folkeskolen, pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.
§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de
årlige finanslove:
1) Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i
dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem
skolerne af undervisnings- og forskningsministeren, og
2) et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles
mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings -
og forskningsministeren.
Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige
tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra
antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et
tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens
størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes
fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.
Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold
for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og
ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.
Stk. 5. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at
antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af
elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den
enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat
på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.
Stk. 6. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et
driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud
pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3.
Bygningstilskud
§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5.
september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods
til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens
bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige
vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af
undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om
fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.
Tilskud til kostafdelinger
§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra
antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev
fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal
årselever.
Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen
have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud
til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever
pr. 5. september er mindst 18.
Tilskud til tyske mindretalsskoler
§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler
inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul-
und Sprachverein fur Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.
Tilskud til skolefritidsordninger
§ 15. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal
årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens
børnehaveklasse og 1.- 3. klasse. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de
årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.
Stk. 2. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der
opkræves forældrebetaling.
Specielle tilskud
§ 16. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til
lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er
godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på
finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og
det faktiske tilskud pr. elev.
§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til
nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til
befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2. Tilskuddene fordeles til skolerne af et udvalg nedsat af
Frie Grundskolers Fællesråd. Undervisnings- og forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.
Tilskudsbetingelser m.m.
§ 18. Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til skole
- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved
anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende
tilskud forudsættes opfyldt:
1) Driftstilskud i henhold til § 11,
2) bygningstilskud i henhold til § 12,
3) tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,
4) tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14 og
5) tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.
Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende
finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.
§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som
har mindst 28 elever i alt på 1. - 7. klassetrin beregnet som elevtallet pr.
5. september året før finansåret. En nyoprettet skole skal i det første
skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5.
september mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige
tilfælde.
Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning
fra begyndelsen af et skoleår.
§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det
enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for
tilskudsberegningen er opgjort.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som
ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har
fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været
fejlagtigt.
Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af
stk. 2, tilfalder staten.
Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
Tilskud til kombinerede skoler
§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri
grundskole og en fri kostskole eller en privat gymnasieskole.
Kommunale tilskud
§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers
bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:
1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af
betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling.
Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes
indtægtsforhold,
2) tilskud til driften af skolefritidsordninger og
3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt
til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 24. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne
opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret
revisor, en registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling.
Stk. 2. Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers
Fællesråd og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig fører
regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, § 14 og § 17.
Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal
revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller
Kommunernes Revisionsafdeling.
Kapitel 6
Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.
§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven
er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen
(bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.
§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag
til staten for hver elev, der er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10.
klasse ved en fri grundskole.
Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en
andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings - og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.
§ 27. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er
optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten,
som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for
ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.
§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler
elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr.
årselev, jf. § 15, stk. 1.
§ 29. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis
refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget
i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som
kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om
folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige
undervisning i henhold til § 26.
§ 30. Elevens bopælskommune - og amtskommune kan kræve refusion af
bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til §
29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af
kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den
anden kommune eller amtskommune.
§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med
henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3,
godtgjort af elevens bopælskommune.
§ 32. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan
modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
Kapitel 7
Skoler,
der ikke modtager statstilskud
§ 33. Bestemmelserne i §§ 5 og 7, kapitel 4 bortset fra
bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne
5 og 6 bortset fra § 31, § 37, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 43 gælder ikke for
skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.
Kapitel 8
Undervisning i hjemmet m.v.
§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres
børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til
kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der
skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal
undervise børnene.
§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning,
børnene får i hjemmet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i
dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist
børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig,
underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny
prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er
mangelfuld, skal undervises i en skole.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er
forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.
§ 36. Undervisnings- og Forskningsministeriet sørger for, at der
afholdes prøver for dem, der ønsker at indstille sig til folkeskolens
afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret
til at afholde prøver.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en
fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt
skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning
ved skolerne, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter kapitel 4 og
bidragsopkrævningen efter kapitel 6. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om
elevernes personnumre og, om eleverne er undervisningspligtige.
Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb,
skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.
Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter
stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i
kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder
oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der
attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne og den i § 11, stk. 1,
nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und
Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og
oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
skolernes regnskaber skal indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd.
§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den
eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og
varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever
optaget på en kostafdeling.
§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende
afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis
undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig
tilknytning til et fremmedsprog.
§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af
skolerne, Frie Grundskolers Fællesråd, Deutscher Schul- und Sprachverein fur
Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse kan ikke indbringes
for undervisnings- og forskningsministeren.
§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling
ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset
bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i
sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. § 12 træder dog først i kraft den 1. januar 1993 eller
senere efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger,
husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse
af statslån for perioden 1. januar 1992, og indtil § 12 træder i kraft, jf.
stk. 2.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af
udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og
særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af
afviklingstilskud efter § 12, stk. 2.
§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om tildeling af overgangstilskud i maksimalt fire finansår regnet fra 1.
januar 1992 til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11
er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder
i 1991.
Stk. 2. Tilskuddene i henhold til stk. 1 afsættes af skolernes
generelle driftstilskud efter § 10.
§ 44. Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.
Stk. 2. I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer:
1) § 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves.
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.
2) § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
3) I § 3 b, stk. 3, udgår: », Frie Grundskolers
Fællesråd«.
4) § 3 c, 2. pkt., ophæves.
5) § 3 d ophæves.
6) I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.
Stk. 3. I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners
og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår:
»ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. samt«.
Stk. 4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår: »i kapitel 5«.
Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt
i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Dette lovforslag omfatter de samlede lovbestemmelser om frie grundskoler,
der hidtil har været indeholdt i tre love, nemlig lov om friskoler og private
grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989,
(friskoleloven), lov om statsstøtte til visse private skoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, (tilskudsloven) og lov nr. 214
af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og
private skoler og kurser (bidragsloven).
Lovforslaget bygger på de forslag om ændring af tilskudsreglerne, som er
foreslået i Betænkning om nyt tilskudssystem for frie grundskoler, afgivet
marts 1991 af et udvalg nedsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet med
repræsentation for Frie Grundskolers Fællesråd (tilskudsudvalget).
Med samlingen af alle lovbestemmelser om private grundskoler og friskoler
(frie grundskoler) i een lov gennemføres der samtidig en række forenklende
ændringer af lovbestemmelserne om frie grundskoler under eet, men hovedsigtet
med lovforslaget er en omlægning af tilskudssystemet.
Det må betragtes som meget ønskeligt, at nye tilskudsregler kan træde i
kraft 1. januar 1992, dels fordi de nuværende lovbestemmelser på en række
punkter har vist sig uhensigtsmæssige, dels fordi nye tjenestetidsaftaler med
virkning fra 1. august 1992 forventes at ville kræve en omlægning af
tilskudssystemet allerede for 1992, og endelig fordi skolerne har behov for
en afklaring vedrørende deres fremtidige økonomiske situation.
Forslag til omlægninger
Tilskudsudvalgets forslag til omlægninger omfatter:
- Forslag om at erstatte den nuværende reguleringsbestemmelse i
tilskudsloven med en bestemmelse om regulering af rammetilskuddet pr. elev
ved frie grundskoler ud fra udgiftsniveauet i folkeskolen.
- Forslag om ændring af de nuværende regler for fordeling af rammetilskud
mellem frie grundskoler.
- Administrative omlægninger med henblik på at opnå en væsentlig
forenkling af tilskudssystemet.
- Forslag om en række særtilskudsordninger, herunder om indførelse af
tilskud til og bidragsopkrævning for skolefritidsordninger og om omlægning af
de nuværende refusionstilskud (renter af bygningslån, husleje og skatter og
afgifter) til rammetilskud.
Lovforslagets bestemmelser svarer med nogle mindre ændringer til de
forslag, som et flertal i tilskudsudvalget, herunder flertallet af medlemmer
fra Frie Grundskolers Fællesråd, stillede. Repræsentanten for Dansk
Friskoleforening afgav dog på denne forenings vegne en generel
mindretalsudtalelse.
Finanslovsfastlæggelsen af det generelle driftstilskud pr. elev
Forslaget om fastlæggelse af tilskuddet pr. elev til generelle
driftsudgifter med udgangspunkt i folkeskolens udgiftsstandard (lovforslagets
§ 10, stk. 3) har til formål at sikre en rimelig parallel udvikling mellem
udgiftsniveauet pr. elev i folkeskolen og tilskudsniveauet for de frie
grundskoler. Der er strukturelle forskelle mellem folkeskolen og de frie
grundskoler, der må tages hensyn til ved fastsættelsen af tilskudsandelen,
men paralleliteten kan sikres ved, at tilskudsandelen fastholdes på et
stabilt niveau ved den årlige fastlæggelse af tilskudstaksten på finansloven,
jf. i øvrigt afsnittet nedenfor om økonomiske konsekvenser.
De regnskabstal for folkeskolen, der kan danne grundlag for forslag om
rammetilskud pr. elev for de frie grundskoler i finanslovsforslaget, vil være
tre år gamle i forhold til det finansår, som takstfastsættelsen gælder.
Herved vil der ud fra de kommunale budgettal for de mellemliggende år kunne
opnås en vis budgetsikkerhed over 3 år såvel for skolerne som for staten og
de bidragydende kommuner.
Bortset fra at taksten på finansloven skal fastlægges som en andel af
udgiften pr. elev i folkeskolen stilles der ikke forslag om principielle
ændringer i forbindelse med den årlige takstfastsættelse på finansloven. Der
vil fortsat være tale om en lovbunden samlet tilskudsramme på finansloven,
der er bestemt ud fra den fastlagte takst og antallet af årselever ved de
frie grundskoler i finansåret.
Reguleringsbestemmelsen erstatter den nuværende bestemmelse om årlig
regulering af finanslovstaksten ud fra elevfordeling, antal skoler og
lærernes lønanciennitet ved de frie grundskoler. I lighed med den hidtidige
bestemmelse vil den nye bestemmelse ikke hindre, at der i forbindelse med
takstfastsættelsen på finansloven kan træffes politisk beslutning om en
finanslovstakst, der afviger fra udgangspunktet som beregnet ud fra
folkeskolens regnskabstal. Det skal blot klart fremgå af bemærkningerne til
finanslovsforslaget eller ændringsforslag, at der er tale om en takstændring,
og begrundelsen herfor.
Fordeling af rammetilskud mellem skoler
I lovforslagets § 11, stk. 1, foreslås den samlede driftstilskudsramme
opdelt i nogle særtilskud (til specialundervisning, til støtteundervisning i
dansk til fremmedsprogede elever, til vikardækning og sygeundervisning), som
administreres særskilt, og i en hovedramme, som fordeles som tilskud pr. elev
til de enkelte skoler i henhold til lovforslagets § 11, stk. 2.
For hver skole fastlægges taksten pr. elev ud fra taksten på finansloven
(reduceret for særtilskuddene) og 3 differentieringskriterier:
- skolens størrelse målt ved antal elever
- elevernes aldersfordeling
- lærernes gennemsnitlige skalalønanciennitet og skolernes stedtillæg.
Elevernes aldersfordeling er et let administrerbart udtryk for elevernes
fordeling på klassetrin, og differentieringen indebærer, at der sker en
udgiftsneutral omfordeling mellem skoler, således at skoler med relativt
mange elever på de høje klassetrin (7.-10. klasse) alt andet lige får en
højere takst end skoler med relativt mange elever på de lave klassetrin.
Denne takstdifferentiering kan baseres på en objektiv fordelingsnorm, f.eks.
den nuværende vejledende norm for lærerskematimer pr. elev i folkeskolen.
Tilsvarende vil den foreslåede takstdifferentiering ud fra lærernes
lønanciennitet og stedtillæg også være en udgiftsneutral omfordeling af
finanslovstaksten, således at skoler med høj lønanciennitet/stedtillæg får
højere tilskud pr. elev end skoler med lav anciennitet/stedtillæg.
Den grundlæggende takstdifferentiering mellem små og store skoler må
derimod baseres på en politisk beslutning om omfordelingsgraden.
Udvalget har udviklet en matematisk fordelingsmodel, som bygger på, at
der uanset skolestørrelse vil være en grundlæggende udgift pr. elev, som alle
skoler skal have dækket, og herudover en række mindre variable udgifter, som
bliver større pr. elev, jo mindre skolen er. Det svarer til, at der ydes et
grundtilskud pr. skole og en taxametertakst pr. elev, men der skelnes ikke i
modellen mellem grundtilskud og taxametertakst.
Ud fra en fastlagt fordelingskurve bestemmes en samlet takst pr. elev for
den enkelte skole afhængigt af skolens størrelse, således at der bliver tale
om kontinuert faldende elevtakst med stigende skolestørrelser.
Omfordelingen mellem skoler fastlægges ved en politisk beslutning om
forholdet mellem taksten pr. elev for en skole med 50 elever og taksten for
en skole med 400 elever. Ud fra denne beslutning om fordelingsforholdet
og ud fra finanslovstaksten vil taksten pr. elev for skoler af alle
størrelser være fastlagt (under forudsætning af, at skolerne har samme
elev-aldersfordeling og samme gennemsnitlige lønanciennitet/stedtillæg).
Af lovforslagets § 11, stk. 3, fremgår, at fordelingsforholdet mellem små
og store skoler fastlægges på finansloven. Der bør tilsigtes et fast
omfordelingsforhold fra finansår til finansår, med mindre der sker afgørende
forskydninger i grundlaget for fordelingen.
Når omfordelingsforholdet for første gang skal fastlægges på finansloven
for 1992, vil der i overensstemmelse med udvalgsflertallets forslag blive
stillet forslag om et fordelingsforhold mellem små og store skoler, der
formindsker omfordelingen i forhold til den nuværende situation, dvs. at små
skoler vil få relativt mindre i tilskud end i dag og store skoler relativt
mere. Baggrunden herfor er primært, at de store skoler har haft en særlig
ugunstig udvikling i tilskud pr. elev i de senere år. En mindre grad af
omfordeling kan imidlertid også forebygge en udvikling med faldende
skolestørrelse inden for de frie grundskoler som følge af gunstige
tilskudsforhold specielt for små skoler, herunder for nyoprettede skoler, og
ugunstige tilskudsforhold for store skoler.
I tabel 1 er foretaget en sammenligning af tilskuddet pr. elev for skoler
af forskellig størrelse ved det nuværende fordelingssystem og et
gennemsnitligt tilskud pr. elev på 19.888 kr. (indeks 19.888 = 100) og
tilskuddet pr. elev ved et nyt system med samme gennemsnitlige tilskud pr.
elev og en omfordelingsgrad mellem skoler med hhv. 50 og 400 elever på 1,45.
Det svarer til den omfordelingsgrad, som flertallet af repræsentanterne for
Frie Grundskolers Fællesråd i tilskudsbetænkningen har peget på som et
rimeligt grundlag for den fremtidige omfordeling mellem store og små skoler.
Tabel 1. Tilskud pr. elev ved det nuværende fordelingssystem og ved
nyt fordelingssystem med omfordelingsgrad 1,45.
Indeks 19.888 kr. pr. elev = 100 ------------- skolestørrelse
------------- 1-99 100-199 200-349 350+
Nyt fordelingssystem 113 103 98 92
Nuværende system 130 102 95 87
Ændring -17 1 3 5 Det fremgår af tabellen, at omfordelingen i det
nuværende system primært sker fra skoler med over 350 elever, hvis tilskud
pr. elev svarer til 87 pct. af det gennemsnitlige tilskud, til skoler med
under 100 elever, som modtager et tilskud pr. elev, der er 30 pct. højere end
gennemsnitstilskuddet. For skolerne i midtergruppen, som dækker mere end
halvdelen af det samlede elevtal, er tilskuddet pr. elev derimod ganske tæt
ved gennemsnitstilskuddet. Et nyt fordelingssystem med en omfordelingsgrad på
1,45 vil navnlig være til fordel for de store skoler og betyde reduktioner i
tilskuddet pr. elev ved skoler med under 100 elever, mens midtergruppen ikke
berøres væsentligt.
Som omtalt er denne omfordeling baseret på, at skoler med 50 elever alt
andet lige skal have 45 pct. mere i tilskud pr. elev end skoler med 400
elever. Det faktiske resultat med hensyn til gennemsnitstilskuddet pr. elev
er imidlertid også påvirket af, at andelen af elever på højere klassetrin og
andelen af lærere med høj anciennitet er større ved store skoler end ved små
skoler. Hvis gennemsnitstilskuddet pr. elev bliver fastlagt højere end
svarende til de ovennævnte 19.888 kr., der svarer til taksten for 1991 ekskl.
særtilskud, vil de absolutte tilskudsreduktioner blive reduceret og
forøgelserne pr. elev forøget, således at der bliver tale om samme
procentuelle forbedring for alle skoler.
Det forudsættes, at skoler, der får reducerede tilskud pr. elev som følge
af det nye fordelingssystem, hjælpes med særlige overgangstilskud, der
fastlægges således, at det årlige fald i tilskuddet pr. elev begrænses, jf.
lovforslagets § 43.
Omlægningen af fordelingsmodellen indebærer endvidere, at den enkelte
skole vil få et mere sikkert budgetteringsgrundlag end i dag. Alle
omfordelingerne mellem skolerne sker nemlig efter forslaget forud for
finansåret, hvor de i dag sker både forud for og i finansåret. I et givet
finansår vil den enkelte skoles budgetusikkerhed derfor kun dreje sig om,
hvor mange elever skolen får i det nye skoleår, der starter i finansåret. Når
skolen kender sit eget elevtal, vil den kende sit tilskud. I det nuværende
system kan skolerne ikke selv beregne eget tilskud, før det opgøres endeligt
ved slutningen af finansåret, idet det bl.a. afhænger af, hvordan andre
skolers forhold udvikler sig i finansåret.
Skolerne vil ligeledes i det nye system kunne få vejledende tabelmateriale
om takstberegninger, der muliggør flerårsbudgettering.
For at sikre budgetsikkerheden for alle skoler, får nyoprettede skoler
gennemsnitstaksten på finansloven fra skoleårets start og i den resterende
del af finansåret.
Bygningstilskud
Ved tilskudsomlægningen i 1988 bevarede man lovbundne refusionstilskud
til skolerne til renter af godkendte bygningslån, godkendt husleje, skatter
og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesarbejder. Denne ordning er meget
administrationskrævende, idet den både baseres på forhåndsgodkendelser, før
der kan opnås rente- eller huslejetilskud, og på regnskabsoplysninger, før
tilskuddene kan opgøres endeligt for et finansår.
Samtidig begrænser ordningen skolernes dispositionsfrihed, og
udgiftsstyringen via forhåndsgodkendelser skaber kødannelser. Tilsvarende
gælder med rente- og afdragsfrie statslån, der under alle omstændigheder kun
kan dække en marginal del af finansieringsbehovet i forbindelse med
skolebyggeri/køb af bygninger.
Tilskudsudvalget foreslår derfor en omlægning af refusionstilskuds~ og
statslånsordningen til en ordning med rammetilskud til bygningsfinansiering,
jf. lovforslagets § 12.
En sådan ordning kræver på grund af skolernes nuværende udgiftsbindinger
en lang overgangsperiode, hvor de nuværende, godkendte refusionstilskud
foreslås erstattet af forhåndsfastlagte afviklingstilskud, jf. § 12, stk. 2.
Fastlæggelsen af afviklingstilskuddene og de nærmere fordelingsregler for
bygningstilskuddene kræver et videre analysearbejde. En omlægning fra
refusionstilskud til rammetilskud kan derfor tidligst træde i kraft pr. 1.
januar 1993. Undervisnings- og Forskningsministeriet vil udarbejde regler om
afviklingstilskud og fordeling af bygningstilskud i øvrigt i samråd med Frie
Grundskolers Fællesråd.
Særtilskud
For at forenkle den grundlæggende model for fordeling af tilskud mellem
skolerne er det nødvendigt, at tilskud, der ydes ud fra særlige udgiftsbehov,
udskilles til særlig fordeling.
Lovforslaget indeholder bestemmelser om alle sådanne særtilskud, og om
hvordan de fastlægges og fordeles. Nærmere beskrivelser findes i de specielle
bemærkninger. Kun særtilskud, hvor fordelingen kræver en faglig vurdering,
foreslås fordelt efter ansøgning af Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Det drejer sig om tilskud til specialundervisning, herunder tilskud til
stærkt handicappede elever, og til støtteundervisning i dansk af
fremmedsprogede elever. To særtilskud tildeles ud fra taxameterprincipper,
dvs. med finanslovsbundne takster pr. årselev. Det drejer sig om tilskud til
kostafdelinger og til skolefritidsordninger. Øvrige særtilskud (vikarudgifter
mv., befordringstilskud og fripladstilskud) fordeles af udvalg nedsat af Frie
Grundskolers Fællesråd, som yder sekretariatsbetjening. Tilskud til tyske
mindretalsskoler fordeles af Deutscher Schul~ und Sprachverein fur
Nordschleswig.
Tilskud til skolefritidsordninger
Der har ikke hidtil været ydet tilskud fra staten til
skolefritidsordninger ved frie grundskoler, idet det er forudsat, at børn i
frie grundskoler på lige fod med børn i folkeskolen har adgang til kommunale
daginstitutionstilbud og skolefritidsordninger, jf. bistandslovens § 69 og
folkeskolelovens § 3, stk. 4.
Med den hastige vækst i skolefritidsordninger i forbindelse med
folkeskoler er der opstået en ny situation, hvad angår reel ligestilling
mellem elevgrupperne i forhold til de kommunale børnepasningsordninger.
Der foreslås derfor en taxameterordning (lovforslagets § 15) med
modsvarende bidragsopkrævning fra elevens bopælskommune (lovforslagets § 28)
for børn i skolefritidsordninger ved frie grundskoler. Ved fastsættelsen af
tilskudstaksten for børn i skolefritidsordninger ved frie grundskoler bør der
imidlertid tages udgangspunkt i, at kun ca. 1/3 af alle børn i de relevante
aldersgrupper i dag er indskrevet i de kommunale skolefritidsordninger og
fritidshjem. Det forudsættes derfor, at taksten pr. elev i en
skolefritidsordning ved frie grundskoler, der skal fastlægges på de årlige
finanslove, som udgangspunkt fastlægges således, at den ligger under
kommunernes gennemsnitsudgift til fritidsordninger for alle børn under eet i
de relevante aldersgrupper, dvs. på under 1/3 af kommunernes gennemsnitlige
udgift pr. barn. Kommunernes udgift pr. barn i skolefritidsordninger udgør
ca. 17.000 kr. pr. år.
En sådan takstfastsættelse og tilsvarende bidragsopkrævning vil være
udgiftsneutral for såvel staten som kommunerne under eet. Der er hermed også
taget hensyn til, at forældrebetalingen kan fastlægges højere ved en
skolefritidsordning ved en fri grundskole end i de kommunale ordninger og
til, at udgiften pr. barn kan tilpasses de konkrete behov ved skolen, f.eks.
åbningstiden, og forældrenes aktive deltagelse i ordningen.
Pr. august 1989 var der i de frie grundskoler ca. 18.000 børn i denne
aldersgruppe. På denne baggrund kan der blive tale om en væsentlig forbedring
af den generelle pladssituation også inden for de kommunale
børnepasningsordninger, hvis de frie grundskoler sikrer skolefritidsordninger
for børn ved disse skoler.
Det forudsættes, at kommunerne ikke har (yderligere) pasningsforpligtelser
over for børn, der ydes tilskud til i en skolefritidsordning ved en fri
grundskole. Men kommunerne kan fortsat i overensstemmelse med hidtidig
praksis yde direkte tilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler
eller eventuelt til nedsættelse af forældrebetalingen (jf. lovforslagets §
23).
Bloktilskud
For at sikre de frie grundskoler frie dispositionsmuligheder til
undervisning og skolevirksomhed er der i lovforslagets § 18 indført en
»bloktilskudsbestemmelse«, der betyder, at de forskellige tilskud,
der ydes til skolen, kan disponeres under eet under forudsætning af, at
formålene med tilskuddene opfyldes. Tilskud til skolefritidsordninger,
elevbefordring og fripladstilskud er dog ikke omfattet af
bloktilskudsbestemmelsen.
Ophævelse af bestemmelser om private grundskolekurser
I henhold til kapitel 6 i den gældende friskolelov kan anerkendte private
realkurser, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, videreføres som private
grundskolekurser med henblik på at forberede til folkeskolens afgangsprøver
og udvidede afgangsprøver.
I betragtning af, at det eneste tilbageværende private kursus ikke
opfylder betingelserne for at kunne anerkendes som privat grundskolekursus og
derfor ikke har fået forlænget sin godkendelse fra det kommende skoleår,
foreslås det, at der i den nye lov om frie grundskoler ikke medtages
bestemmelser om private grundskolekurser.
2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget indebærer ikke i sig selv merudgifter. Tilskudslovens
nuværende reguleringsbestemmelse, der forudsætter, at tilskudstaksten på
finansloven årligt reguleres ud fra elevfordeling, antal skoler og lærernes
lønanciennitet ved frie grundskoler, giver for øjeblikket grundlag for en
regulering ud over den normale pris- og lønregulering - fra 1991 til 1992
svarende til en forhøjelse af taksten på ca. 1,4%, primært som følge af
stigende lærerlønudgifter pr. løntime. Denne takststigning svarer nogenlunde
til den årlige udgiftsstigning pr. elev, der kan beregnes ud fra de kommunale
budgettal for folkeskolen for 1990 og 1991 under eet. Hvis udgiftsstigningen
pr. elev i folkeskolen fra og med 1992 ophører, eller der eventuelt
gennemføres en udgiftsbegrænsning, der modvirker udgiftsstigningerne pr. elev
siden midten af 80-erne, vil tilskuddet pr. elev til de frie grundskoler med
den nye reguleringsbestemmelse kunne holdes konstant eller begrænses fra og
med 1995.
Som tidligere omtalt forudsættes taxametertilskud til
skolefritidsordninger ved frie grundskoler og de hertil svarende kommunale
bidrag også fastlagt på et niveau, der gør ordningen udgiftsneutral for såvel
staten som kommunerne under eet.
På finansloven for 1992 skal der imidlertid foretages en
takstfastsættelse, der indebærer en politisk stillingtagen til forholdet
mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og tilskuddet pr. elev i frie
grundskoler (tilskudsandelen). Da hovedsigtet med en ny
reguleringsbestemmelse er, at der hermed fastlægges en tilskudsandel i
forhold til den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen (1989), der
fastholdes over en årrække, bliver denne fastlæggelse af tilskudsandelen
afgørende for de økonomiske konsekvenser af den samlede omlægning.
Ved fastlæggelsen af tilskudsandelen bør følgende resultater af
tilskudsudvalgets analyser indgå:
- Udgiften pr. elev i de frie grundskoler har fra begyndelsen af
80-erne og frem til tilskudsreformen i 1988 ligget på et lavere niveau end i
folkeskolen. Samtidig har de frie grundskoler imidlertid haft et højere
lærerforbrug pr. elev i normalundervisningen og en højere udgift pr. elev til
udgifter ud over løn (materialer mv.). I den seneste skolestatistik (1989/90)
ligger de frie grundskolers lærerforbrug pr. elev i normalundervisningen
stadig 10% over folkeskolens lærerforbrug. Men det samlede lærerforbrug i de
frie grundskoler er kun 94% af folkeskolens forbrug. Det skyldes bl.a., at
lærerforbruget pr. elev i de frie grundskoler til specialundervisning kun er
50% af folkeskolens, og at ikke-undervisnings- og elevrelaterede
reduktionstimer ligger 50% under folkeskolens forbrug. Derudover har
gennemsnitslønnen pr. lærerårsværk været klart lavere ved de frie grundskoler
end i folkeskolen, og udgifter til fremmedsprogede børn med særlige
undervisningsbehov er også klart lavere end folkeskolens.
Samlet betyder disse forhold, at man kan fastlægge en tilskudsandel i
forhold til udgiften pr. elev i folkeskolen, der er lavere end den
tilskudsandel, som forældrebetalingen begrunder, og alligevel sikre en god
undervisningsstandard.
- Tilskudsandelen for de frie grundskoler i forhold til udgiften
pr. elev i folkeskolen har ligget i intervallet 72-74% i begyndelsen af
80-erne, bortset fra 2 år, hvor særlige forhold bevirkede, at den nåede op på
76%. Svarende til intervallet 72-74% har bruttoudgiftsandelen i forhold til
folkeskolen svinget omkring 92% med 90-92% i normalårene.
Forældrebetalingsandelen har svinget omkring 20% med 20-21% i normalårene.
Med en bruttoudgiftsandel på 90% og en forældrebetalingsandel på 21% får man
en tilskudsandel på 71%. Hvis man vil sikre, at den parallelitet, der var
mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og tilskuddet pr. elev i de frie
grundskoler før tilskudsreformen, danner grundlag for fastlæggelsen af den
fremtidige tilskudsandel, skal denne ligge i intervallet 71-74%.
- Tilskudsreformen i 1988 medførte en væsentlig stigning i tilskuddet pr.
elev til de frie grundskoler, således at tilskuddet i 1988 lå 8-10% over
niveauet i midten af 80-erne. Det førte til en beslutning om at tilbageføre
tilskudsniveauet til 1984/85-standard. Besparelsen i 1989 og 1990 medførte
hermed, at skolerne i 1990 fik lavere tilskud pr. elev målt i faste priser
end i begyndelsen af 80-erne. I 1991 svarer niveauet nogenlunde til niveauet
i begyndelsen af 80-erne. Samtidig steg udgiften pr. elev i folkeskolen fra
år til år. Målt på budgettallet for 1991 ligger udgiftsniveauet i folkeskolen
nu 13% højere end i begyndelsen og midten af 80-erne. Med denne meget
forskelligartede udvikling er der opstået en skæv udvikling, således at
tilskudsandelen er nede på 67% i 1991 målt ud fra folkeskolens budgettal.
- Der vil være merudgifter ved en genopretning af tilskudsandelen. Hvis
man tager udgangspunkt i den nuværende reguleringsbestemmelse for de frie
grundskoler, der er beregnet til at ville medføre en tilskudsstigning på 1,4%
i 1992, og i regnskabstallet for 1989 i folkeskolen, vil en udgiftsneutral
omlægning af reguleringsbestemmelsen svare til en tilskudsandel på 69,7%. For
hver procentenhed, denne tilskudsandel sættes op, kan der regnes med en
merudgift på 18-20 mill. kr. årligt. En tilskudsandel på 71% vil f.eks.
medføre en merudgift på 24 mill. kr. i 1992 og en tilskudsandel på 75% en
merudgift på 79 mill. kr. i forhold til den nuværende reguleringsbestemmelse.
Fællesrådet for de frie grundskoler finder, at en genopretning for
»efterslæbet« i 80-erne vil kræve, at tilskudsandelen fastlægges på
72,7%, men at den optimale regulering i forhold til folkeskolen kræver en
tilskudsandel på 75%. Tilskudsandelen på 72,7% giver en merudgift på 55 mill.
kr. i 1992.
I den samlede stillingtagen til tilskudsandelen og dermed til
finanslovstaksten for 1992 må naturligvis samtidig indgå mulighederne for
finansiering af en højere tilskudsandel end den andel i forhold til
folkeskoleudgiften i 1989, der giver udgiftsneutralitet (69,7%).
Eventuelle merudgifter i forbindelse med lovforslaget og fastlæggelse af
tilskudsandelen i forhold til folkeskolens udgifter pr. elev kompenseres af
konkrete besparelser indenfor Undervisnings- og Forskningsministeriets
område.
De økonomiske konsekvenser af den nye bestemmelse om bygningstilskud
afhænger også af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, der skal fastlægges på
finansloven, når ordningen træder i kraft, dvs. fra 1. januar 1993 eller
senere. Udgangspunktet for takstfastsættelsen vil være de refusions- og
statslånsbevillinger, som ydes i dag, men Frie Grundskolers Fællesråd peger
på, at tilskudsmulighederne i dag langt fra dækker skolernes
finansieringsbehov, samt at det kan være vanskeligt for skolerne at opnå lån
i skolens faste ejendom svarende til skolebygningernes værdi som
skolebygninger.
3. Lovforslagets administrative konsekvenser
De samlede omlægninger af tilskudssystemet giver basis for en meget stor
administrativ forenkling og samtidig for større sikkerhed med hensyn til
udbetalinger af korrekte og endelige tilskud til skolerne i et givet
finansår. Blandt de administrative forenklinger kan fremhæves:
- Tilskudsudbetalingssystemet og bidragsopkrævningssystemet, der i dag er
to adskilte systemer baseret på hver sine sæt oplysninger fra skolerne, vil
blive baseret på samme oplysninger i fremtiden og kan integreres i eet
system.
- Antal oplysninger fra skolerne til brug for såvel tilskudsberegninger
som bidragsopkrævning reduceres drastisk, og der bliver tale om
forhåndskontrollerede oplysninger af meget enkel karakter.
Ved overgangen fra refusionstilskud til rammetilskud for
bygningsfinansiering fra 1993 opnås der yderligere en stor administrativ
forenkling, både i forbindelse med forhåndsgodkendelser og i forbindelse med
tilskudsberegninger og kontrol.
Disse forenklinger sammen med indførelsen af et særskilt tilskudssystem
for de frie grundskoler giver basis for, at tilskudsadministrationen kan
overføres fra Kulturministeriet (Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v.) til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Hermed opnås
en enklere sagsbehandling på en række områder, f.eks. vedrørende særlige
tilskudsgodkendelser ved specialundervisning.
Endelig er der i lovforslaget indbygget en række andre forenklinger, der
reducerer eller fjerner administrative procedurer, herunder krav om særlige
godkendelser og dokumentationskrav fra skolerne til ministeriet.
Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en samlet opgørelse af de
mulige personalereduktioner i forbindelse med omlægningen.
På kort sigt kræver omlægningerne imidlertid ekstra bemanding og
merudgifter, idet der i den resterende del af 1991 skal gennemføres en
nyudvikling af de samlede edb-systemer og igangsætning af det nye
tilskudssystem parallelt med, at det nuværende system skal anvendes til
tilskudsberegningerne for 1991. Bevilling hertil (1,5 mill. kr., hvoraf
lønsum 1 mill. kr.) vil blive søgt ved aktstykke mod kompenserende besparelse
inden for Undervisningsministeriets totalramme.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Undervisning m.v.
Kapitel 1 svarer i princippet til kapitel 1 i den eksisterende lov om
friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19.
april 1989 (friskoleloven), dog er § 5 om undervisning i fritiden som led i
den almindelige regelsanering ikke taget med. En fri grundskole kan
imidlertid fortsat etablere undervisning i fritiden og kan finansiere
undervisningen inden for det generelle driftstilskud m.v., jf. forslagets §
18 om skolernes dispositionsfrihed ved anvendelse af tilskuddene, så længe
det drejer sig om skole- og undervisningsvirksomhed.
Friskolelovens § 5 a, om at en fri grundskole kan tilbyde eleverne
mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden (skolefritidsordninger)
er heller ikke taget med. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 15, at
staten yder driftstilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler.
Bestemmelsen om anmeldelse af oprettelse af frie grundskoler er
»flyttet til« § 8 i kapitel 2.
Til § 1
Bestemmelsen svarer i princippet til § 1 i friskoleloven, dog er
bemyndigelsen i stk. 1 for undervisnings- og forskningsministeren til at
fastsætte regler om børnehaveklasser udgået som led i den almindelige
deregulering. I lov om folkeskolen er der heller ikke en bemyndigelse på
dette område.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer i princippet til den gældende friskolelovs §
1, stk. 2, og § 12, stk. 2, om at de afsluttende prøver skal afholdes efter
de samme regler, som gælder for folkeskolen. Det foreslås dog, at de frie
grundskoler selv skal kunne bestemme, hvornår prøverne i valgfag afholdes.
Det drejer sig om fagene latin, fransk, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde.
For f.eks. latin betyder det, at prøven kan aflægges på 8. og 9. klassetrin i
stedet for 10. klassetrin.
En elev, der udmeldes af en fri grundskole, har som hidtil ret til bevis
for deltagelse i undervisningen, jf. § 11, stk. 5, i den gældende
friskolelov.
Til § 2
Bestemmelsen svarer i princippet til § 2 i den eksisterende friskolelov.
Stk. 2 i forslaget indeholder en beføjelse for undervisnings- og
forskningsministeren til i særlige tilfælde at fravige kravet i stk. 1 om, at
en fri grundskole skal omfatte mindst 1.- 7. klassetrin. Beføjelsen vil blive
brugt til at godkende afvigelser i de tilfælde, som er nævnt i § 2, stk. 2 og
3, i den eksisterende friskolelov. Det vil således i samme omfang som hidtil
kunne godkendes, at frie grundskoler oprettes med kun 5 og 6 årgange, (det
har f.eks hidtil været godkendt for de tyske mindretals skolers vedkommende),
og med den konsekvens, at elevtalskravet i stedet for 28 elever er
henholdsvis 24 og 20 elever, jf. § 13, stk. 2, i den eksisterende friskolelov
sammenholdt med forslagets § 19, stk. 1, sidste pkt. Det vil også i samme
omfang som hidtil kunne godkendes, at to eller flere frie grundskoler slår
sig sammen om en fælles overbygningsskole. Denne mulighed har dog hidtil kun
været brugt i meget ringe omfang. De eksisterende overbygningsskoler
fortsætter som hidtil.
Til § 3
Bestemmelsen svarer i princippet til den eksisterende friskolelovs § 3 og
§ 4.
Stk. 1, nr. 1, svarer til § 3, stk. 1, i friskoleloven. Dog er der ikke en
bestemmelse om, at specialklasser kun kan oprettes i særlige tilfælde.
Undervisnings- og forskningsministeren vil imidlertid kun i særlige tilfælde
give tilskud til specialundervisning, som indebærer oprettelse af
specialklasser, jf. forslagets § 11, stk. 1, hvoraf det fremgår, at
undervisnings- og forskningsministeren efter ansøgning fordeler en særlig
tilskudsbevilling til specialundervisning. Der er kun i meget få tilfælde
godkendt oprettelse af specialklasser på de frie grundskoler.
Stk. 1, nr. 2, omhandler undervisning af elever, som har behov for
midlertidig støtte uden, at der er tale om egentlig specialundervisning.
Forpligtelsen til almindelig støtteundervisning rækker ud over forpligtelsen
i henhold til friskolelovens § 3, stk. 1. Det er herved forudsat, at børn kun
henvises til specialundervisning, når der er tale om afhjælpning af mere
varige problemer. Støtteundervisning til fremmedsprogede børn i dansk er også
omfattet af denne bestemmelse. Det forudsættes, at frie grundskoler sikrer,
at fremmedsprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk
svarende til kravene i folkeskolen.
Stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor skolen henviser eleverne til
specialundervisning på en anden fri grundskole eller i folkeskolen. Hidtil
har henvisningen til folkeskolen betydet en folkeskole i skolekommunen.
Formuleringen i stk. 2 indebærer, at det også kan dreje sig om en anden
kommune, afhængig af, hvor undervisningen mest praktisk kan finde sted.
Endvidere fremgår det af stk. 3, at fremmedsprogede elever som hidtil
henvises til undervisning i deres modersmål i folkeskolen. Også her kan
henvisningen ske til forskellige kommuner afhængigt af, hvor der findes et
relevant tilbud. De kommuner, der yder den pågældende undervisning, vil kunne
kræve udgiften dækket af elevens bopælskommune, jf. § 31.
Bestemmelsen i stk. 4 om, at skolekommunen skal yde vederlagsfri
pædagogisk-psykologisk rådgivning, svarer til den gældende bestemmelse i
friskolelovens § 3, stk. 3, 1. pkt. Ved skolekommune forstås også en
amtskommune i de tilfælde, hvor der er tale om specialkonsulentservice fra
amtskommunen til svært handicappede elever. Rådgivningen skal fortsat svare
til den rådgivning, som kommunens elever får. Undervisnings- og
forskningsministeren har i nogle få tilfælde godkendt, at en fri grundskole
selv sørger for skolepsykologisk bistand. I betragtning af, at ministeriet
har besluttet ikke at godkende flere tilfælde, er godkendelsesbeføjelsen i
friskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ikke taget med i forslaget.
Til kapitel 2
Skolerne
Til § 5
Det fremgår af bestemmelsen i stk. 1, at det som hidtil er en
tilskudsbetingelse, at skolerne er selvejende institutioner, hvis
vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af
undervisnings- og forskningsministeren. De ca. 50 skoler, som »fra
gammel tid« er privatejede, bevarer deres status, jf. stk. 4.
Undervisnings- og forskningsministeren vil i samarbejde med bl.a Frie
Grundskolers Fællesråd udarbejde en standardvedtægt, som indeholder
ministeriets minimumskrav. Standardvedtægten vil bl.a. indeholde bestemmelser
om, at et vist antal medlemmer af bestyrelsen skal vælges af og blandt
forældrene. Endvidere vil det fremgå af vedtægterne, at skolen skal give
forældre og ansatte ved skolen indsigt i skolens budget og regnskab, jf. den
nuværende friskolelovs § 13, stk. 1, nr. 7. Standardvedtægten kan også
indeholde bestemmelser om fremgangsmåden ved valg af tilsynsførende, jf.
forslagets § 9, stk. 2.
Stk. 2 om, at skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, er
ny i forhold til den eksisterende friskolelov. Der har imidlertid vist sig at
være behov for en klar hjemmel til at nægte at godkende oprettelse af
filialer, som ikke opfylder elevtalskravene for en fri grundskoler eller som
oprettes i strid med anmeldelsesfristen. Bestemmelsen indebærer, at der ikke
kan oprettes filialer i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om
oprettelse af en »parallelskole«. Det er derimod ikke hensigten at
hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole, ligesom det
også kan være hensigtsmæssigt at lade f.eks de mindre skolebørn eller svært
handicappede børn undervise i en anneksbygning eller lignende.
Det fremgår af stk. 3, at det er skolens bestyrelse, som har den
overordnede ledelse af skolen, og som er ansvarlig for skolens drift over for
undervisnings- og forskningsministeren. Det indebærer bl.a., at det er
bestyrelsen, som er ansvarlig for, at betingelser og vilkår for ydelse af
tilskud overholdes, jf. forslagets § 21, stk. 2.
Til § 6
Bestemmelsen beskriver i stk. 1 skolens leder som den, der har den
daglige pædagogiske ledelse, og som ifølge stk. 2 skal påse, at eleverne
overholder undervisningspligten.
De beføjelser, som i henhold til den eksisterende friskolelovs § 11, stk.
2, er tillagt den tilsynsførende for så vidt angår elever, der er udeblevet
fra undervisningen uden gyldig grund, hører mere naturligt til en skoleleders
opgaver. Det er derfor i forslagets § 6, stk. 2, sidste pkt., fastsat, at det
er skolelederens opgave at indberette det til bopælskommunen, hvis en elev
ikke opfylder undervisningspligten.
Til § 7
Stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende friskolelovs § 13, stk. 1, nr.
2, dog kan der aftales andre regler end folkeskolens uden at det skal være
»under hensyntagen til skolernes særlige forhold«. De frie
grundskolers økonomi frigøres med dette lovforslag fra udviklingen i løn- og
tjenestetidsaftaler og sammenkædes i stedet med folkeskolens økonomi
generelt. Hermed kan man også i højere grad end hidtil have særlige aftaler
for frie grundskoler.
Stk. 1, 2. pkt., svarer til § 13, stk. 1, nr. 3, i den gældende
friskolelov.
Stk. 2 svarer til § 30 i den gældende friskolelov.
Særligt om lærerne ved de tyske mindretalsskoler gælder, at de fleste er
tjenestemænd i Slesvig-Holstein og modtager pension derfra. Lærerne skal
derfor normalt ikke optages i een af de 2 pensionskasser. Der kan også være
behov for på helt særlige områder at fastsætte andre aflønningsregler, hvor
der opstår sammenstød mellem danske og tyske regler. § 7 giver mulighed for,
at der tages disse særlige hensyn på løn- og pensionsområdet.
Til § 8
Det fremgår af stk. 1, at hvis en skole ikke søger statstilskud, skal
oprettelsen alene anmeldes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for undervisnings- og
forskningsministeren til at fastsætte regler om bl.a. anmeldelsesfrister og
anmeldelsesgebyr for skoler, som søger statstilskud.
Der er i dag en anmeldelsesfrist på et år, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 4.
januar 1989 om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som søger
statstilskud. Den lange frist kan medføre, at der hvert år fremsendes et
antal mindre seriøse anmeldelser.
Det foreslås, at man for at sikre, at det drejer sig om seriøse
anmeldelser, i loven skaber mulighed for, at der kan opkræves et
anmeldelsesgebyr, f.eks i størrelsesordenen 10.000 kr. - 20.000 kr. Til
gengæld kan fristen »halveres« til f.eks senest 1. februar forud
for det skoleår, hvor skolen ønsker tilskud. Begrundelsen for den lange
anmeldelsesfrist har bl.a. været, at det nuværende tilskudssystem giver meget
favorable vilkår ved oprettelsen af nye, små frie grundskoler. Med forslagets
bestemmelser om tilskud til nye skoler vil det økonomiske grundlag for den
nye skole fra begyndelsen være således, at skolen må sikre sig et rimeligt
elevgrundlag. Også denne ændring begrunder en senere anmeldelsesfrist, der
svarer til anmeldelsesfristen før bekendtgørelsen af 4. januar 1989 trådte i
kraft.
Til kapitel 3
Tilsyn
§ 9 svarer i princippet til bestemmelserne i den eksisterende friskolelovs
§§ 8, 9 og 10. Der foreslås dog en række væsentlige ændringer.
Som det fremgår af stk. 1, er det fortsat forældrekredsen, der har
tilsynet med skolens almindelige virksomhed og med, at skolen giver en
undervisning, som står mål med folkeskolens.
I følge stk. 2 skal der også fortsat vælges en person uden for
forældrekredsen til at føre tilsyn med de undervisningspligtige elevers
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Den tilsynsførende vælges
af forældrekredsen for højst 4 år.
Det foreslås, at hele forældrekredsen deltager i valget af tilsynsførende
og ikke som nu kun forældre til elever på 1.-9. klassetrin. Som hidtil kan
forældrene i stedet anmode kommunalbestyrelsen om at varetage tilsynet, og
som hidtil skal kommunalbestyrelsen - i henhold til stk. 3 - påtage sig
tilsynet, hvis forældrekredsen forholder sig passiv.
Som noget nyt foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at den tilsynsførende hvert
år skal afgive en erklæring til forældrekredsen og bestyrelsen om elevernes
standpunkt.
Hvis den tilsynsførende skønner, at standpunktet ikke står mål med, hvad
der almindeligvis opnås i folkeskolen, fremgår det af stk. 4, 2. pkt., at den
tilsynsførende skal fastsætte en frist på 3 måneder til forbedring af
forholdene. Er undervisningen stadig mangelfuld, indberettes det efter
drøftelse med forældrekredsen og bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som kan
beslutte, at elever skal indskrives i en anden skole. Det svarer i princippet
også til den hidtidige ordning.
Bestemmelsen i den eksisterende friskolelovs § 10, stk. 2, om at den
tilsynsførende kan henstille til skolens leder at indstille en elev til
specialundervisning, er ikke taget med, bl.a. ud fra den betragtning, at det
er skolens leder, som har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning.
Den tilsynsførende skal ikke længere godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen, jf. §
9, stk. 2, i den gældende friskolelov. Kommunalbestyrelsen skal alene
orienteres om, hvem der er valgt som tilsynsførende.
Friskolelovens § 12, stk. 4, om, at skolerne hvert år skal sende en
beretning til undervisnings- og forskningsministeren, hvor det bl.a.
godtgøres, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, er ikke taget med.
Når bestemmelserne om godkendelse af tilsynsførende og indberetninger fra
skolerne udgår, skyldes det, at disse procedurer ikke giver baggrund for
vurdering af den tilsynsførende eller af skolerne.
Til gengæld er der i stk. 5, en bestemmelse om, at undervisnings- og
forskningsministeren i særlige tilfælde kan træffe beslutning om yderligere
tilsyn med en skole. Her tænkes bl.a. på tilfælde, hvor der er rejst tvivl,
om en skoles undervisning står mål med, hvad der er almindeligvis kræves i
folkeskolen. Ministeren vil, hvis det er hensigtsmæssigt, anmode
skolekommunen om at foretage et sådant tilsyn.
Bestemmelserne i den eksisterende friskolelovs § 12, stk. 1, om, at
ministeriet har det offentlige tilsyn med den prøveforberedende undervisning
på 8.- 10. klassetrin, er ikke taget med. Tilsynet er reelt blevet udøvet ved
at give skolens leder ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver, jf.
forslagets § 1, stk. 2.
Til kapitel 4
Tilskud
Tilskud til generelle driftsudgifter
Til § 10
§ 10 omhandler fastlæggelsen af skolernes samlede bevilling til generelle
driftstilskud og afløser § 3 b i tilskudsloven om fastsættelse og regulering
af finanslovsbevillingen til rammetilskud. Om baggrunden for ændringen af
bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 1 og stk. 2. Der er ikke principielle ændringer i forhold til
tilskudslovens § 3 b, stk. 1. I stk. 1 foreslås, at den samlede
finanslovsbevilling bestemmes ud fra antallet af årselever, og i stk. 2
angives, hvordan antallet af årselever beregnes ud fra antallet af elever pr.
5. september forud for finansåret og ud fra antallet af elever pr. 5.
september i finansåret. Beregningen svarer til hidtidig praksis. Med denne
bestemmelse er det hermed fastlagt, hvorledes finanslovsbevillingen reguleres
i finansåret ud fra elevtallet.
Til stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen om, at det gennemsnitlige tilskud pr.
årselev (finanslovstaksten) fastlægges på de årlige finanslove, svarer
ligeledes til nuværende bestemmelse i tilskudslovens § 3 b, stk. 1. Ud fra
finanslovstaksten og det opgjorte antal årselever, jf. stk. 1 og 2,
fastlægges den samlede finanslovsbevilling til generelle driftstilskud.
Bevillingen kan først opgøres endeligt på forslag til tillægsbevilling for
finansåret, når elevtallet pr. 5. september i finansåret er kendt. Den
nuværende bestemmelse i tilskudslovens § 3 b, stk. 1, om regulering af
bevillingen for pris- og lønudvikling er ikke taget med, da
finanslovsbudgetteringen nu foretages i løbende priser for finansåret.
Bestemmelsen i stk. 3 om, at finanslovstaksten fastlægges med udgangspunkt
i den seneste regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen, er ny og
erstatter de nuværende reguleringsbestemmelser i tilskudslovens § 3 b, stk. 2
og 3. Bestemmelsen i § 3 b, stk. 2, forudsatte en årlig justering af
finanslovstaksten under hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler,
elevfordeling på klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling.
Den nye reguleringsbestemmelse medfører, at finanslovstaksten for frie
grundskoler fastlægges som en andel af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev
i folkeskolen (tilskudsandelen), jf. de almindelige bemærkninger og afsnittet
om lovforslagets økonomiske konsekvenser. Der anvendes regnskabstal, der
kendes på tidspunktet for budgetteringen af finanslovstaksten, dvs. om
foråret forud for det pågældende finansår. Regnskabstallet vil derfor vedrøre
et år, der ligger 3 år forud for finansåret, dvs. at det for finansåret 1992
drejer sig om regnskabstal for 1989. Derfor forudsættes der en pris- og
lønregulering ved takstberegningen, således at taksten på finansloven
fastsættes i løbende priser svarende til, hvad der i øvrigt gælder for
finansårsbudgetteringen.
Ved beregningen af regnskabstallet pr. elev i folkeskolen foretages en
afgrænsning af regnskabsposter for folkeskolen, der afspejler tilsvarende
udgiftsposter ved frie grundskoler. Finanslovsbevillingen til generelle
tilskud til frie grundskoler omfatter modsvarende driftstilskud, der dækker
udgiftskategorier, der er medregnet i den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i
folkeskolen, jf. § 11, stk. 1, om særtilskud inden for den generelle
bevilling.
Årselevtallet i folkeskolen beregnes ligeledes svarende til beregningen
for frie grundskoler.
Fastsættelsen af taksten på de årlige finanslove skal som hidtil sikre en
årlig politisk stillingtagen til takstniveauet og hermed til tilskudsandelen
i forhold til folkeskolens udgift pr. elev.
Til § 11
Bestemmelsen omhandler fordelingen af den samlede bevilling til generelle
driftstilskud mellem skoler og afløser tilskudslovens § 3 c og § 3 d, stk. 1
og stk. 3.
Det fremgår af stk. 1, at af den samlede bevilling til generelle
driftstilskud afsættes på finansloven særlige tilskud til 1)
specialundervisning, der ikke er omfattet af tilskud i henhold til § 16 til
elever med svære handicap, og til støtteundervisning i dansk til
fremmedsprogede elever samt 2) til vikarudgifter og sygeundervisning.
De omtalte særbevillinger fordeles efter konkrete ansøgninger fra
skolerne, jf. de enkelte bestemmelser herom. Også efter gældende regler
godkendes der ekstra lærerskematimer til specialundervisning og til
støtteundervisning i dansk og dermed tilskud til disse formål. Med
bestemmelsen om særtilskud til formålene vil fordelingen ske inden for en
fast bevillingsramme på finansloven til formålene. Efter de nugældende
tilskudsregler godkendes der kun ekstra skematimer til specialundervisning ud
over 5% af skolens normerede skematimetal. Denne grænse ophæves, men til
gengæld vil fordelingen af tilskud til formålet blive baseret på, at skolerne
inden for skolens eget rammetilskud, jf. stk. 2, skal yde faglig støtte til
elever, som i perioder har brug for ekstra undervisning, jf. også
bemærkningerne til § 3, stk. 1, 2. pkt. Skolen er heller ikke udelukket fra
at anvende eget rammetilskud til specialundervisning efter skolepsykologisk
medvirken. Tilskud fra særbevillingen tildeles de enkelte skoler på grundlag
af en udtalelse fra den lokale skolepsykolog.
Særlige tilskud til støtteundervisning i dansk skal sikre, at
fremmedsprogede børn i frie grundskoler, der opholder sig permanent i
Danmark, lærer dansk svarende til folkeskolens krav.
Der foreslås ingen principielle ændringer i den eksisterende ordning med
tilskud til vikarudgifter via Vikarkassen, bortset fra at bevillingen for
fremtiden afsættes som en del af den samlede bevilling til generelle tilskud
i stedet for som en selvstændig bevilling ud fra et beløb pr. normeret
løntime. Tilskud til sygeundervisning af børn foreslås med bestemmelsen
overført til Vikarkassen.
Det forudsættes, at hele tilskuddet udbetales forskudsvist i begyndelsen
af finansåret, og at Vikarkassen kan oppebære renter af tilskuddet, som kan
anvendes til administration af kassen.
Ud over de omtalte permanente særtilskud vil der i en overgangsperiode,
jf. § 43, af den samlede bevilling til generelle driftstilskud skulle
afsættes overgangstilskud til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i
henhold til stk. 2-4 reduceres væsentligt i forhold til nugældende regler.
Til stk. 2, 3 og 4. Den resterende del af den samlede bevilling til
generelle tilskud (hovedrammen) fordeles som tilskud direkte til skolerne.
Bestemmelserne om denne fordeling medfører, at der gennemføres et nyt
fordelingssystem, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger herom. I
modsætning til de gældende regler fordeles tilskud til de enkelte skoler
fremtidig direkte ud fra antallet af årselever ved skolen, men således at der
forud for finansåret fastlægges et tilskud pr. årselev for de enkelte skoler.
Tilskudstaksten for de enkelte skoler differentieres ud fra de tre kriterier,
der er opregnet i stk. 2, nemlig skolestørrelse målt ved antal elever,
elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin - alle tre
forhold opgjort pr. 5. september året før finansåret.
På finansloven fastlægges i henhold til stk. 3 et fordelingsforhold for
tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse
(omfordelingsforholdet), der vil være styrende for takstdifferentieringen
mellem skoler af forskellig størrelse. Som omtalt i de almindelige
bemærkninger vil omfordelingsforholdet blive fastlagt som forholdet mellem
tilskuddet pr. elev til en skole med 50 elever og til en skole med 400
elever. Forholdet gælder under forudsætning af, at elevernes aldersfordeling
og lærernes fordeling på skalaløntrin er ens ved de to skoler.
De nærmere regler om fordelingen fastsættes i henhold til stk. 4 af
undervisnings- og forskningsministeren. Det er hensigten, at disse regler
baseres på den matematiske fordelingsmodel, som er udviklet af
tilskudsudvalget. Elevernes aldersfordeling vil foreløbig indgå i
takstdifferentieringen på en sådan måde, at elever med en alder, der
nogenlunde svarer til 7.-10. klassetrin, vægter som 1,47 elev og yngre elever
som 1 elev. Det svarer til en vægtning baseret på folkeskolens vejledende
norm for lærerskematimeforbruget pr. elev på forskellige klassetrin og den
faktiske klassetrinsfordeling i de frie grundskoler. Men vægtfordelingen kan
eventuelt ændres, hvis opgørelser af lærerforbruget på forskellige klassetrin
eller en ændret klassetrinsfordeling i de frie grundskoler taler for en
ændret vægtning.
Ved takstdifferentieringen ud fra lærernes fordeling på skalaløntrin vil
også indgå stedtillæg for den pågældende skole og for Københavns-områdets
vedkommende den særlige lønindplacering, der gælder her. Men individuelle
løntillæg til lærerne vil ikke indgå, og der vil blive anvendt simple
gennemsnit for indplaceringen - og ikke som hidtil skolens gennemsnitlige
lønudgift pr. løntime.
De endelige skoletakster vil afhænge af finanslovstaksten med fradrag af
særtilskuddene, jf. bemærkningerne til stk. 1. Forhøjelser og reduktioner i
finanslovstaksten vil med den foreslåede fordelingsmodel påvirke alle
skoletakster relativt lige meget.
Til stk. 5. Fordelingsmodellen er endvidere konstrueret således, at den
udtømmer finanslovsbevillingen totalt. Da finanslovsbevillingen først er
endeligt fastlagt, når antallet af elever pr. 5. september i finansåret er
opgjort, og da det er ønskeligt, at skolerne selv kan beregne deres samlede
tilskud i løbet af finansåret, vil fordelingsproceduren blive fastlagt
således, at skoletaksten gælder for det antal elever, der er opgjort
pr. 5. september forud for finansåret. Efter beregningen af skolens endelige
årselevtal i finansåret reguleres skolens tilskud ud fra
finanslovstaksten gange afvigelsen mellem det forudberegnede og det
endelige antal årselever. Hermed undgår man afsluttende reguleringer af de
enkelte skolers tilskud i finansåret, der skyldes andre skolers forhold,
således som det sker i det nuværende fordelingssystem.
Til stk. 6. Begrundelsen for denne bestemmelse er, at man herved undgår
efterreguleringer for andre skoler som følge af, at der oprettes nye skoler
jf. bemærkningerne til stk. 5.
Bygningstilskud
Til § 12
Bestemmelsen omfatter tilskud til skolebygninger og erstatter
tilskudslovens § 3 a og § 7.
Det nuværende refusionsprincip for godkendte udgifter til leje, renter,
skatter og afgifter samt særlige vedligeholdelsesudgifter erstattes med denne
bestemmelse af rammetilskud til bygningsudgifter.
Til stk. 1. Den samlede bevilling til bygningstilskud fastsættes ud fra
elevtallet pr. 5. september året før finansåret og en gennemsnitlig takst pr.
elev. I modsætning til driftstilskuddet tages der altså ikke hensyn til
elevtalsændringer pr. 5. september i finansåret, og de enkelte skolers årlige
tilskud kan dermed fastlægges endeligt ved finansårets begyndelse.
Efter stk. 2 skal der, som en overgangsordning fra det nuværende
refusionstilskud til et tilskudssystem baseret på skolernes elevtal, ydes et
afviklingstilskud for nuværende udgifter til rente, leje, skatter og
afgifter, der er godkendt i henhold til tilskudslovens § 3 a inden en af
undervisnings- og forskningsministeren fastlagt tidsfrist. Tidsfristen
fastlægges forud for ikrafttræden af den nye tilskudsbestemmelse, jf. § 42 om
overgangsbestemmelser for bygningstilskud.
Til stk. 3. Fastlæggelse af afviklingstilskud og fordelingsregler for den
resterende del af bevillingen til bygningstilskud kræver et videre
analysearbejde. Analysearbejdet og fastlæggelsen af regler for
bygningstilskud vil blive gennemført i samarbejde med Frie Grundskolers
Fællesråd.
Afviklingstilskuddene for de enkelte skoler fastlægges endeligt for deres
løbetid, og således at en stadig større del af bevillingen til
bygningstilskud kan fordeles ud fra skolernes elevtal. Når alle
afviklingstilskud er ophørt, får skolerne alene bygningstilskud, der er
fastlagt ud fra objektive kriterier, primært elevtallet, eventuelt således at
der fastlægges en m2-norm pr. elev. Skolens bygningstilskud kan hermed
fastlægges ud fra en takst pr. m2, der f.eks. kan afhænge af skolens
beliggenhed.
Tilskud til kostafdelinger
Til § 13
Bestemmelsen erstatter tilskudslovens § 3 d, stk. 2 og 3. Tilskuddet
efter stk. 1 omfatter de udgifter, der er forbundet med
kostskolevirksomheden, dvs. dels de udgifter, der i dag ydes tilskud til via
lærernes reduktion for kostinspektion, dels det særlige tilskud pr. elev til
øvrige kostudgifter, som i dag fastsættes i bilag til
tilskudsbekendtgørelsen.
Bestemmelsen fastlægger, at de enkelte skoler med kostafdelinger modtager
det tilskud pr. årskostelev, der er fastsat på de årlige finanslove.
I øvrigt modtager kostskolerne tilskud til skole- og
undervisningsvirksomhed efter de andre tilskudsbestemmelser.
I stk. 2 fastsættes som tilskudsbetingelse, at der i skolen skal være
mindst 18 årskostelever i året før finansåret, for at der kan ydes tilskud
til en kostafdeling.
Tilskud kan dog opnås for den første del af et skoleår og det følgende
finansår, hvis der er mindst 18 kostelever ved skoleårets begyndelse (pr. 5.
september).
Bestemmelsen er foreslået af tilskudsudvalget og sigter på at afgrænse
kostskolevirksomhed i lovens forstand fra plejelignende ordninger i
sociallovgivningen.
Tilskud til tyske mindretalsskoler
Til § 14
Bestemmelsen erstatter den særlige bestemmelse i tilskudslovens § 3 c om
tyske mindretalsskoler. Det tyske mindretal i Sønderjylland har i dag 16
grundskoler, heraf 5 med overbygning til 10. klasse, med i alt ca. 1.000
elever.
På grundlag af konkret vurdering i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie
Grundskoler m.v. ydes der i dag inden for den almindelige rammebevilling ca.
3 mill. kr. i tilskud til ekstra danskundervisning. Af rammebevillingen ydes
endvidere efter godkendelse i direktoratet et særligt tilskud på ca. 2 mill.
kr. til skolernes drift.
Med den nye bestemmelse oprettes der en særlig bevilling på finansloven
til dækning af de tyske mindretalsskolers særlige udgifter. Fordelingen af
særbevillingen foreslås fremover foretaget af Deutscher Schul- und
Sprachverein fur Nordschleswig.
I øvrigt skal mindretalsskolerne modtage tilskud efter det normale
fordelingssystem.
Som det er tilfældet for tilskuddet til Vikarkassen, forudsættes det, at
tilskuddet til Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig udbetales
forskudsvis i begyndelsen af finansåret, og at foreningen har mulighed for at
oppebære renter af tilskuddet. Der aftales en procedure til den årlige
beregning af tilskuddet, bl.a. hvilke særlige mindretalsrelaterede elementer
der indgår i tilskudsgrundlaget.
Tilskud til skolefritidsordninger
Til § 15
Efter de nuværende regler kan frie grundskoler oprette
skolefritidsordninger, men der ydes ikke statstilskud.
Efter § 15, stk. 1, ydes et på finansloven fastlagt tilskud pr. årselev
til skolerne. Indførelse af tilskud til skolefritidsordninger er begrundet i
de almindelige bemærkninger.
Der forudsættes i stk. 2 en særskilt forældrebetaling for
skolefritidsordninger ved frie grundskoler.
Specielle tilskud
Til § 16
Bestemmelsen om tilskud til svært handicappede elever erstatter § 3 a,
stk. 2, i tilskudsloven. Der foreslås ingen principielle ændringer, idet der
som hidtil skal ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter ved
undervisning af svært handicappede elever. Der videreføres en særlig
finanslovsbevilling til formålet, som kan reguleres ud fra, hvor mange elever
der ydes tilskud til, og den gennemsnitlige faktiske udgift. Denne særlige
reguleringsbestemmelse skyldes, at der hidtil har været tale om lovbundne
refusionstilskud. Den budgetterede udgift pr. elev giver grundlag for
opkrævning af amtskommunale bidrag svarende hertil, jf. § 27.
Det forudsættes, at skolerne dels opnår det generelle skoletilskud pr.
elev for disse børn, dels fuldt ekstratilskud til de godkendte
ekstraudgifter. Tilskudsbetingelsen vil være, at de pågældende
foranstaltninger for eleven gennemføres. Dermed kan også disse tilskud være
omfattet af den generelle bloktilskudsbestemmelse § 18, således at der ikke
som hidtil er tale om refusionstilskud, men om tilskud til konkrete
foranstaltninger.
Tilskud til befordring af svært handicappede elever forudsættes
overflyttet fra tilskudsrammen for befordring, således at tilskud til
befordring ydes sammen med undervisningstilskuddet og indgår i den samlede
behandling af disse sager i Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Tilskud ydes kun efter indstilling fra skolepsykolog, herunder
amtsskolepsykologen.
Til § 17
Som det fremgår af bestemmelsen, er det fortsat udvalg nedsat af Frie
Grundskolers Fællesråd, som fordeler bevillingerne til nedbringelse af
skolepenge (fripladstilskud) og til befordringsudgifter til eleverne.
Udvalgenes administrationsomkostninger vil som hidtil blive dækket ved
renteindtægter i forbindelse med, at det samlede tilskud udbetales en gang
årligt til udvalgene.
Tilskud til befordringsudgifter til elever med svære handicap, som efter
den gældende ordning fordeles af Fællesrådet, skal efter forslaget fordeles
af Undervisnings- og Forskningsministeriet sammen med det øvrige tilskud til
elever med svære handicap.
Endvidere foreslås, at tilskud til nedbringelse af betaling for ophold på
en kostafdeling (opholdsstøtte), som hidtil har været en del af den samlede
tilskudsramme, på samme måde administreres af et udvalg nedsat af Frie
Grundskolers Fællesråd.
Særligt om tilskud til befordringsudgifter gælder, at også skoler, som
iøvrigt ikke modtager tilskud efter denne lov, kan få tilskud til
befordringsudgifter, jf. § 33.
Tilskudsbetingelser m.m.
Til § 18
Som efter de gældende bestemmelser forudsættes det, at tilskuddene efter
denne lov anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed, og at formålene med
de forskellige tilskud tilgodeses. Når disse forudsætninger er opfyldt, kan
skolerne disponere frit ved anvendelsen af driftstilskud efter § 11,
bygningstilskud efter § 12, tilskud til kostafdelinger efter § 13, tilskud
til tyske mindretalsskoler efter § 14 og tilskud til elever med svære
handicap efter § 16. Skolerne kan herunder opspare tilskud til anvendelse i
følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. For så
vidt angår tilskud til elever med svære handicap henvises også til
bemærkningerne til § 16.
Skolerne får herved mulighed for at tilpasse tilskudsanvendelsen til de
konkrete forhold på skolerne, herunder, når § 12 om bygningstilskud træder i
kraft, til at disponere samlet over drift- og bygningstilskud.
Skolefritidsordninger betragtes som skolevirksomhed. Det er dog en
forudsætning, at tilskuddet til ordningerne sammen med forældrebetalingen og
eventuelle kommunale tilskud som minimum dækker alle direkte driftsudgifter
til fritidsordningen, og at disse tilskud og indtægter ikke bruges til
undervisningsvirksomhed.
Til § 19
Bestemmelsen indeholder mindsteelevtalskravene for skoler, som ønsker
statstilskud, og svarer til kravene i § 13, stk. 1, nr. 1, i den gældende
friskolelov.
Bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., indeholder en beføjelse for
undervisnings- og forskningsministeren til i særlige tilfælde at fravige
elevtalskravene. Beføjelsen vil blive brugt til at fravige elevtalskravene i
de tilfælde, som er nævnt i § 13, stk. 2 og 3, i den gældende friskolelov.
For skoler, der kun omfatter 1. - 6. klassetrin eller 1.- 5. klassetrin, er
mindsteelevtalskravet således henholdsvis 24 og 20 elever. Herudover kan der
i samme omfang som hidtil godkendes andre elevtal for skoler, der udelukkende
henvender sig til nationale mindretal, og skoler, der var i virksomhed i
skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har ligget i landzone eller
lignende område.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, nr. 2, i tilskudsloven.
Til § 21
Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, at tilskuddene efter loven udbetales
endeligt inden for det enkelte finansår, når beregningsgrundlaget ligger
fast. For så vidt angår tilskuddet til generelle driftsudgifter ligger
beregningsgrundlaget for de første 7 måneder fast allerede ved udbetalingen
af tilskuddet, da antal årselever for disse måneder følger antallet af elever
pr. 5. september året før finansåret. Beregningsgrundlaget for udbetalingen
af tilskud for de sidste 5 måneder ligger først fast, når antallet af
årselever for hele finansåret er endeligt opgjort. Bestemmelsen giver
ministeren hjemmel til at udstede regler om forlods udbetaling af alle
tilskud, der ydes efter loven, indtil beregningsgrundlaget ligger fast.
Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere undervisnings- og
forskningsministeren hjemmel til at tilbageholde tilskud eller at lade
tilskud bortfalde, hvis skolerne ikke følger bestemmelserne i loven eller de
regler, ministeren har udstedt med hjemmel i loven. Tilskuddet kan
tilbageholdes, indtil skolerne har dokumenteret, at de regelstridige forhold
er bragt i orden. Hvis det af en skole oplyste grundlag for
tilskudsberegningen viser sig at være fejlagtigt, kan ministeren også kræve
tilskud tilbagebetalt, selv om tilskuddet er udbetalt endeligt, jf. ovenfor.
Bestemmelsen sigter på situationer, hvor fejl i beregningsgrundlaget har ført
til udbetaling af større tilskud, end det er berettiget efter et korrekt
beregningsgrundlag.
Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder efter stk. 3
statskassen. Bestemmelsen er indsat for at undgå, at hele tilskudsberegningen
og -fordelingen skal omgøres i de nævnte tilfælde.
Stk. 4 giver hjemmel til at modregne for meget udbetalt tilskud som følge
af fejl i beregningsgrundlaget i kommende tilskudsudbetalinger.
Tilskud til kombinerede skoler
Til § 22
Bestemmelsen skal sikre, at statstilskud kun ydes efter een lov for
skoler, som er kombinationer af flere skoleformer, f.eks skoler, der både
består af en fri grundskole og en fri kostskole(efterskole) eller en privat
gymnasieskole. Bestemmelsen har især betydning i relation til tilskud til
bygninger m.v. Hvis f.eks en kombineret fri - og efterskole modtager
refusionstilskud efter tilskudslovens § 3 a (som stadig gælder for
efterskoler), vil undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om,
at den ikke samtidig skal kunne modtage statstilskud efter lovforslagets §
12.
Undervisnings- og forskningsministeren kan også fastsætte regler om, at
tilskudsdifferentieringer efter lovforslagets § 11, stk. 2-4, kan foretages
særskilt for grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.
Kommunale tilskud
Til § 23
Bestemmelsen er ny og indebærer, at der kan ydes kommunale tilskud til de
formål, der er nævnt i bestemmelsen. Tilskud i henhold til nr. 1 kan ydes som
et fast tilskud pr. elev til nedbringelse af skolepengene, herunder
nedbringelse af betalingen for skolefritidsordninger og for ophold på
kostafdeling eller som et indtægtsbestemt tilskud til nedsættelse af
skolepengene. Såfremt en kommune vælger at indtægtsgraduere tilskuddet, kan
den selv bestemme, hvorledes indtægtsgrænserne skal fastsættes.
Tilskud i henhold til nr. 2 og nr. 3 ydes ikke som tilskud til
nedbringelse af skolepengene for bestemte elever, men som generelle tilskud
til skolen.
Til kapitel 5
Regnskab og revision
Til § 24
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til tilskudslovens § 5, stk. 1. Dog er der i
bestemmelsen nu indføjet et direkte krav om, at skolernes regnskaber
revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes
Revisionsafdeling.
Bestemmelsen i stk. 2 er ny og sikrer, at alle tilskudsudbetalinger i
henhold til denne lov regnskabsføres og revideres i overensstemmelse med
sædvanlige regler ved forvaltning af statslige tilskudsmidler.
Til kapitel 6
Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.
Dette kapitel erstatter bestemmelserne i lov nr. 214 af 5. april 1989 om
kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.
Til § 25
§ 25 svarer til den gældende bidragslovs § 6.
Til § 26
Stk. 1 svarer til den gældende bidragslovs § 1.
Med stk. 2 vil bidraget fremover blive fastlagt på finansloven ud fra det
gennemsnitlige driftstilskud pr. elev, der ligeledes fastlægges på
finansloven, jf. § 10, stk. 3. Bidraget vil vedrøre statens tilskud til
driften herunder til specialundervisning, særlig støtteundervisning til
fremmedsprogede elever samt vikarudgifter og sygeundervisning, jf. § 11, stk.
1.
Efter de hidtidige regler har undervisnings- og forskningsministeren
fastlagt bidragsprocenten.
Til § 27
Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 4.
Til § 28
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende bidragslov og følger af §
15 om tilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler, jf. de
almindelige bemærkninger om begrundelsen for at indføre tilskud til og
bidragsopkrævning for skolefritidsordninger.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 5.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 7.
Til § 31
Bestemmelsen svarer til den gældende friskolelovs § 3, stk. 2.
Til § 32
Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 8.
Til kapitel 7
Skoler, der ikke modtager statstilskud
Til § 33
Der er enkelte skoler, som ikke ønsker at modtage statstilskud. Endvidere
er der skoler, som i kortere perioder ikke opfylder f.eks. elevtalskravene,
og som derfor ikke kan modtage statstilskud.
Bestemmelsen indeholder en oversigt over de bestemmelser i loven, som
disse skoler ikke er omfattet af. De skal ikke være selvejende institutioner
og skal i øvrigt ikke opfylde tilskudsbetingelserne og kravene til regnskab
og revision. Endvidere foreslås det, at undervisnings- og
forskningsministeren ikke opkræver kommunerne bidrag for børn indskrevet i
disse skoler.
Til kapitel 8
Undervisning i hjemmet m.v.
Bestemmelserne i dette kapitel svarer til de nuværende bestemmelser i
friskolelovens kapitel 5 om hjemmeundervisning m.v.
Til kapitel 9
Forskellige bestemmelser
Til § 37
Bestemmelsen i § 37 om indberetning af børn indskrevet i frie grundskoler
svarer i princippet til de nuværende bestemmelser i friskolelovens § 11, stk.
3, om indberetning af undervisningspligtige børn og til § 12, stk. 4, 3.
pkt., samt til tilskudslovens § 10.
Det fremgår af stk. 1, at det ikke længere er skolekommunen, men elevernes
bopælskommuner, som skal have oplysninger om, hvilke af kommunernes børn der
er indskrevet i en fri grundskole. Det foreslås, at opgørelsestidspunktet
bliver 5. september, som er datoen for opgørelsen af personer, der indgår i
kommunens beskatningsgrundlag.
Bestemmelsen omhandler samlet de oplysninger, som skolerne årligt skal
fremlægge for at modtage tilskud og som modsvarende anvendes i
bidragsopkrævningerne, samt oplysninger i øvrigt, som undervisnings- og
forskningsministeren kan indkalde.
Hvis kommunernes gennemgang viser, at en elev er tilmeldt 2 skoler
samtidig, må elevens tilhørsforhold afklares af de involverede skoler.
Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3 tilsigter en forhåndskontrol af de
elevtal, der udløser tilskud og bidragsopkrævning i henhold til denne lov.
Dermed opnås en betydelig større sikkerhed i tilskudsberegninger og ved
bidragsopkrævninger end hidtil. Det er samtidig en fordel for kommunernes
egen budgetlægning på et tidligt tidspunkt at vide, hvilke elever der vil
blive opkrævet bidrag for.
Bestemmelserne i stk. 4 om revisorkontrollerede oplysninger til brug for
fastlæggelsen af tilskud vedrører et meget begrænset sæt oplysninger i
forhold til de oplysninger fra skolerne, som det nuværende tilskuds- og
bidragssystem baseres på. Det omfatter kun revisorkontrollerede
elevtalsindberetninger ud fra de kommunekontrollerede personnummerlister og
revisorkontrollerede skemaer med opgørelse af lærernes indplacering på
skalaløntrin. Samtidig vil de samme oplysninger om elevtal blive anvendt til
bidragsopkrævningerne, der hidtil har været baseret på indkaldte personnumre
for alle elever.
Herudover kan undervisnings- og forskningsministeren som efter de gældende
bestemmelser i tilskudslovens § 10 indkalde statistiske oplysninger og alle
oplysninger om skolernes økonomiske forhold til brug for kontrolfunktioner.
Bestemmelsen i stk. 5 om indsendelse af skolernes regnskaber til Frie
Grundskolers Fællesråd skal give mulighed for opbygning af en
regnskabsstatistik i et samarbejde mellem Fællesrådet og Undervisnings- og
Forskningsministeriet. En regnskabsstatistik er ønskelig til brug for nærmere
analyser af tilskudssystemets virkemåde og ved sammenligninger med
regnskabsstatistik for folkeskolen.
Til § 38
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 28.
Da den gældende bestemmelse i friskolelovens § 13, stk. 1, nr. 7, ikke er
taget med i lovforslaget, men foreslået indsat i vedtægterne, er 2. pkt. i
den gældende lovs § 28 ikke taget med.
Til § 39
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 27.
Til § 41
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 31,
stk. 1 og 2, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 22.
Til kapitel 10
Ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 42
For så vidt angår stk. 2, 3 og 4 henvises til de almindelige bemærkninger
om bygningstilskud og til bemærkningerne til § 12. Den gældende tilskudslovs
bestemmelser om refusionstilskud til bygninger m.v. ophæves ved denne lovs
ikrafttræden den 1. januar 1992. Fra perioden 1. januar 1992 og, indtil § 12
om bygningstilskud træder i kraft den 1. januar 1993, eller senere efter
ministerens bestemmelse, skal der derfor fastsættes regler om
bygningstilskud, som dækker denne periode. Ministeren får med § 42, stk. 2,
en sådan hjemmel. Hjemmelen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der
viderefører de eksisterende tilskudsordninger til bygninger m.v.
Til § 43
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det foreslåede nye tilskudssystem
indebærer en ændret fordeling af tilskud mellem skolerne. Der er derfor
risiko for, at nogle skoler i en overgangsperiode vil komme i en økonomisk
vanskelig situation. Bestemmelsen indeholder derfor en bemyndigelse for
undervisnings~ og forskningsministeren til at fastsætte regler om tildeling
af særtilskud i maksimalt 4 år regnet fra 1. januar 1992 til skoler, som får
væsentligt reducerede tilskud som følge af det nye fordelingssystem, jf. §
11, stk. 2-4. Disse overgangstilskud til enkeltskoler fastlægges forud ved
tilskudsfordeling for 1992 for et eller flere finansår og reguleres ikke
efterfølgende. Tilskuddene finansieres af bevillingen til generelle
driftstilskud, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 1.
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19) Retsinformation · 25. februar 2022
- 1992 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 6. juli 1993
- 1991 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN Retsinformation · 26. februar 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love Retsinformation · 11. maj 1999
- Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Retsinformation · 27. august 2026
- D.B.2.3.3 Undtagelse 1: Børne- og ungdomsuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026