Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM DEPOSITUM VED UNGDOMSUDDANNELSER OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG GEBYR VED PRØVEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN

1988/1 LSF 39Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. I forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser betales et depositum,

hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at

deltagere i offentlige vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et depositum

i forbindelse med tilmeldingen. Depositummets størrelse fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren. Ministeren kan bestemme, hvilke

kurser der er omfattet af ordningen.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at

deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere

forberedelseseksamen skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 4. Indbetaling af depositum efter §§ 1 og 2 og gebyr efter § 3 er en

betingelse for at kunne deltage i undervisning, prøver og eksaminer.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

gebyr- og depositumsordningerne, herunder om administrationen af ordningerne.

Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at reglerne i denne lov helt eller

delvis også gælder for uddannelser, der henhører under kulturministerens

område.

§ 6. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse, hvor der i anden

lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for

undervisningen, jf. dog § 5, stk. 2.

§ 7. Har undervisnings- og forskningsministeren bemyndiget ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. april 1989 og har virkning for

undervisning, der påbegyndes efter den 31. juli 1989.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Læs alt

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. I forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser betales et gebyr, hvis

størrelse fastsættes af undervisningsministeren.

§ 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i

offentlige vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et gebyr i forbindelse

med tilmeldingen. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisningsministeren.

Ministeren kan bestemme, hvilke kurser der er omfattet af ordningen.

§ 3. Indbetaling af tilmeldingsgebyr efter § 1 eller § 2 er en betingelse

for at kunne deltage i undervisning, prøver og eksaminer.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrordningen,

herunder om administrationen af ordningen.

§ 5. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse, hvor der i anden

lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for

undervisningen.

§ 6. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. april 1989 og har virkning for

undervisning, der påbegyndes efter den 31. juli 1989.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål er at effektivisere den økonomiske og administrative

tilrettelæggelse af uddannelserne ud fra et mere sikkert kendskab til

elevgrundlaget. Gebyret vil blive anvendt til hel eller delvis dækning af

udgifterne til administration af undervisningsvirksomheden.

Lovforslaget er samtidig et led i regeringens bestræbelser på at begrænse

væksten i de offentlige udgifter.

Efter de hidtidige erfaringer er der alt for mange, der melder sig til

uddannelser uden at møde frem til undervisningen eller hurtigt falder fra.

For at modvirke det ressourcespild, der er en følge heraf, foreslås det, at

der inden for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser indføres en

ordning, hvorefter der skal betales et gebyr til dækning af

administrationsudgifter som betingelse for at kunne påbegynde en uddannelse,

som man har tilmeldt sig. Gebyrernes størrelse foreslås fastsat så lavt, at

forpligtelsen til at betale gebyr ikke skal afskære nogen fra at tage en

uddannelse.

Med dette lovforslag indføres der bl.a. hjemmel til at opkræve et gebyr i

forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri ungdomsuddannelser

og videregående uddannelser. Samtidig indføres en bemyndigelse for

undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at deltagere i offentlige

vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et gebyr i forbindelse med

tilmeldingen. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisningsministeren.

I den bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i loven, vil der

blive fastsat et gebyr på 300 kr. for elever i forbindelse med tilmeldingen

til en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter gymnasie- og

hf-uddannelser (dog ikke hf-enkeltfag, jf. nedenfor), grundlæggende

erhvervsuddannelser (efg, grundlæggende tekniker, lærling),

eksamensuddannelserne på erhvervsskolerne (højere handelseksamen og højere

teknisk eksamen), social- og sundhedsuddannelserne m.fl.

I forbindelse med tilmeldingen til en videregående uddannelse vil

der blive fastsat et gebyr på 500 kr. Videregående uddannelser omfatter

uddannelser ved universiteter og højere læreanstalter, teknika, de sociale

højskoler, sygeplejerskeuddannelsen, terapeutskolerne, seminarierne, kortere

videregående uddannelser ved erhvervsskoler m.fl.

Med hensyn til hvilke uddannelser der henhører under henholdsvis

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, vil man følge den gældende

ordning inden for statens uddannelsesstøtte.

Endvidere foreslås en adgang for undervisningsministeren til at fastsætte

regler om, at deltagere i offentlig vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale

et gebyr i forbindelse med tilmeldingen. Gebyret på kurser inden for

ungdomsuddannelserne vil blive på 300 kr. og inden for de videregående

uddannelser på 500 kr.

Gebyrerne vil årligt blive reguleret for pris- og lønudviklingen.

Offentlig undervisning omfatter foruden statslig og kommunal undervisning

også undervisning ved selvejende institutioner med 100 pct. statsfinansieret

drift.

Undervisningsministeren vil endvidere fremsætte et forslag til lov om

erhvervsrettet voksenuddannelse tilrettelagt som deltidsuddannelse eller

enkeltfagskurser (typisk tilrettelagt for voksne i erhverv). Der vil herunder

blive fastsat regler om en ny tilskudsordning med deltagerbetaling for disse

uddannelser. Ordningen vil f.eks. omfatte merkonom- og teknonomuddannelserne,

enkeltfagskurser ved erhvervsskolerne, HD- og ED-uddannelserne ved

handelshøjskoler m.v. Hensigten med den påtænkte deltagerbetalingsordning vil

dels være en samordning af eksisterende betalingsordninger, dels at sikre fri

adgang til en række erhvervsvigtige uddannelsestilbud for voksne og en

standard i uddannelserne tilpasset brugerønsker. Der opkræves allerede

betaling på f.eks. merkonom-, teknonom- og datanomkurserne og gebyr ved

enkeltfagskurser på handelsskoler, der som nævnt vil blive omfattet af en ny

lov om erhvervsrettet voksenuddannelse tilrettelagt som deltidsuddannelse

eller enkeltfagskurser.

Som eksempler på, hvor der i anden lovgivning er bestemmelser om betaling

eller gebyr kan nævnes følgende områder:

Prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

Efteruddannelsesloven

Fritidsundervisningsloven.

Der skal ikke betales gebyr for uddannelser, hvor der opkræves

deltagerbetaling.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Merindtægterne for det offentlige ved gennemførelsen af forslaget er

følgende i 1989 og i budgetoverslagsperioden:

Mio. kr. 1989 1990 1991 1992

1) Ungdomsuddannelserne:

Gymnasie- og HF-uddannelserne 9 9 9 9

Erhvervsuddannelserne 22 22 22 22

2) De videregående uddannelser 30 30 30 30

I alt merindtægt 61 61 61 61

Spørgsmålet om at inddrage merindtægterne for amtskommunerne ved

gebyrordningen ved gymnasie- og hf-uddannelserne samt ved andre uddannelser,

der henhører under kommunerne, vil indgå i forhandlingerne med de kommunale

organisationer om de generelle tilskud.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Man forestiller sig, at gebyret betales i forbindelse med optagelsen.

Opkrævningssystemet vil så vidt muligt blive knyttet sammen med de

edb-baserede tilmeldings- og indskrivningssystemer, som allerede eksisterer,

og dermed kan merbelastningen som følge af ordningens gennemførelse

begrænses.

Opkrævningssystemerne tilpasses de enkelte områders forhold.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Som eksempler på enkeltfagskurser, der vil blive omfattet af ordningen,

kan for tiden nævnes:

gymnasiale suppleringskurser (i det omfang, eleverne ikke ved optagelsen

på en videregående uddannelsesinstitution henvises til et gymnasialt

suppleringskursus),

enkeltkursusordningen ved universiteterne og de højere læreanstalter,

enkeltkursusordningen ved seminarierne,

kurser på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for Legemsøvelser og

Sløjdlærerskolerne.

Til § 4

Gebyret opkræves i forbindelse med optagelsen på en uddannelse eller et

kursus.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter